Sanghæftet - Visens Venner i Taastrup

Visens Venner i Taastrup
Torsdag, den 25. oktober 2012
Næste viseaften er F R E D A G den 23. november 2012
i Kulturcentret, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup
klokken 18:15 - 21:45
Aftenens gæstesolister:
Carl-Erik Sørensen og
Morten Wedendahl
Aftenens visevært:
Ulla Olsen
Vi glæder os til at se jer igen.
Vore egne aktører:
Jørgen, Alf, Karen, Bent A., Grethe, Birthe, Solveig, Ruth,
Kirsten & Erik L.
Husk, at Visens Venner i Taastrup også gerne
underholder til private fester, i foreninger, på plejehjem
etc.
Har I lyst til at se og høre os til jeres næste fest, så ring
til Steen Vigholt, telefon 4637 0260 eller mail til :
steenvigholt@hotmail.com
Akkompagnatører:
Agnete på klaver og harmonika
Ane på klaver og harmonika
Helle på klaver og
Henning på bas
Formand: Preben Elle Hansen, Havetoften 65, 2630 Taastrup
telefon: 4399 8566 - e-mail: formand@visensvennertaastrup.dk
Kasserer: Steen Hamann, Porsehaven 18, 2630 Taastrup
telefon 4399 8325 - e-mail: kasserer@visensvennertaastrup.dk
Skålsange
Fællessange
Efter såd’n en yndig aften
Melodi: Amdi Riis
Tekst: Poul Henningsen
Ølhunden glammer
Melodi: G.B. de Curtis
Tekst: Poul Henningsen
Når din hals er en hal' meter nedløbsrør,
og din tunge er som en galosche,
når din drøvel er stor som en briosche,
så'r det organet, der er løvet tør,
så'r det ølhunden, der glammer,
så'r det bajerens time, min ven,
så'r det derfra, det stammer,
hør nu gøer den og teer sig igen.
Stang den en bajer,
for' den ikke skal helt sygne hen,
mærk så, hvor den leger,
ja, nu logrer den fa'me me' halen.
Når du bades i ølsvedens pinsler,
og du kaster dig frem og tilbasje,
så'r det dyret, der laver ravasje,
så'r det hunden, der kræver sin pilsner.
Så'r det ølhunden, der glammer,
tør du møde dens duggede blik,
så'r det halsbåndet, der strammer,
hør dens hulkende hik efter hik.
Fru Agnes Schmitto,
som beskytter den mindste moskito,
tilbeder vi to,
selv en ølhund har hjerte og dito.
Komponister
C.B. de Curtis, Benny Andersen,
Peter Vesth, Amdi Riis,
Kai Normann Andersen,
Karl Bjarnhof, Aage Stentoft,
Ole Neser, Axel Thingsted, Jean
Lenoir, Bernhard Christensen,
Gl. Folkemelodi.
Omkvæd:
Efter såd’n en yndig aften
vil man aldrig mere hjem.
Honningfyldt er natteluften.
Luk døren på klem.
Flygtig er dit hjertes stemning.
Grib den mens den flagrer rundt.
Husk fra skumring og til dæmring
er eet sekund.
Føl dog, hvor mit hjerte banker !
Til venstre
- netop.
Jeg kan gætte dine tanker.
Jeg ved det !
Netop!
fortsættes side 3
Forfattere
Poul Henningsen, Benny Andersen,
Peter Vesth, Arvid Müller,
Alfred Kjærulf, og Epe .
Efter såd’n en yndig aften
bli’r en pigesjæl så nem,
for så åbner ufornuften
døren på klem.
Kys mig, inden lyset kommer,
mens ingen
ser det!
Farlig er den danske sommer.
En lys nat
sker det.
Efter såd'n en yndig aften
har man brugt sit sidste nej.
Søde løfter fylder luften.
Elsker du mig?
Side 2
Side 7
Skål- og Fællessange
Fællessange
Fortsat fra side 5
fortsat fra side 2
Og når det først er startet med at sne,
så er der ikke mange mænd at se.
Så véd jeg Vera kommer til min gård,
og vi har det herligt sammen til det bli’r vår.
For jeg véd jeg kun er Veras vinterven…….
Omkvæd til Åh, den ligger derhjemme.
Både tekst og musik er af ukendt oprindelse:
Åh, den ligger derhjemme
hjemme på Vesterbro,
tænk at jeg kunne glemme
noget så vigtigt
det var uforsigtigt.
Åh den ligger derhjemme,
hjemme på Vesterbro,
ska’ vi ikke la’ den ligge der?
For det rager mig ikke en fjer.
Så' der dem der går rundt mæ'n cegarhund,
som der bider på tungen og vrinsker.
Nå’r det vigtigste er jo, man har hund,
om det kun er en dobermann-pilsner.
For såd'n som ølhunden ka' glamme,
så kan alt andet være det samme.
Endogså kvinder
bli'r for mig kun te tågede minder,
og guld og sølv kun
gravens rust som fortæres af møl kun.
Mig og så min ølhund
syn's nu morgenstund helst skal ha' øl i - mund'n!
Der er folk, der går rundt med en afholdshund,
som der hverken gøer til eller fra,
lad os samle os i denne alvorsstund
og hylde vor Grand Danois.
Ølhunden glammer,
og den fylder mit liv med mosek,
tænk, om den be tammere,
eller hvis den gak hen og så gek!
Lige fra vuggen
har jeg lyttet til ølhundens sukken,
tænk, når man får trukken
allersidste øl op og har drukken - den.
Det er altid rart at se også nye ansigter blandt vore aktive.
Kunne I selv - eller nogen I kender - have lyst til at deltage som aktive i
vor forening, enten som akkompagnatør eller sanger?
Dersom I er interesserede, bedes I henvende jer til vor formand
Preben Elle Hansen, telefon 43 99 85 66,
mail: fomand@visensvennertaastrup.dk
Side 6
Omkvæd til Natbus til Albertslund
Melodi og tekst: Peter Vesth:
Regnen siler ned,
og der er ingen kærlighed.
I en natbus på vej mod Albertslund.
En enkelt ta’r et hvil,
men der er ingen glade smil,
og verden føles både kold og ond.
Side 3
Fællessange
Fællessange
Barndommens land
Tekst og Melodi:
Benny Andersen
fortsat fra side 4.
Barndommens land.
Tidens mælketand.
Verden er ny for dit øje.
Folk er to-tre meter høje
så de må bøje sig
ned til dig.
Fluen er blå.
Kilder på min tå.
Og et par myrer du kender
hygger sig på dine hænder.
Skrubtudsen tisser en tår
før den går.
Solen er varm.
Stikker på din arm
ligesom hvepse og bier.
De er så gale. De svier.
Regnormen føles så blød.
Den er sød.
Slog du dit ben
på en kampesten?
Kom - lad mig puste på skrammen.
Vi skal ha’ lappet dig sammen.
Du må vist hellere få
plaster på.
Verden er stor.
Kaldes 'Moder Jord'.
Der findes børn der må flygte,
men du har intet at frygte.
Ingen skal mishandle dig -håber jeg.
fortsættes side 5
Side 4
Græsset er højt
som et fuglefløjt.
Solen er ude af syne.
Putter sig under sin dyne.
Gaber måske - lissom du sover nu.
Barndommens land.
Nu er jeg en mand.
Tit har jeg lyst til at love
solskin og dejlige skove.
Men der er lang vej igen.
Sov, min ven.
Veras Vinterven
Tekst og Melodi: Peter Vesth
Vera si’r, jeg er så sød og rar,
men om som'ren holder hun mig kun for nar.
Hun skifter hele tiden kavaler.
Hver dag har hun en ny og ofte fler'.
For jeg véd jeg kun er Veras vinterven.
Hver sommer er der fyldt med andre mænd.
Men jeg véd, hun helt og kun er min,
indtil bøgens knopper springer ud igen.
Vera er en pryd for vores by.
Hos drenge har hun fået et mægtigt ry.
Hver sommer finder nye hendes seng,
men om vint'ren er jeg byens eneste dreng.
For jeg véd jeg kun er Veras vinterven . . .
Fortsættes side 6
Side 5