docKlik her for at læse fleksicurity
download 
Report Transcription
Klik her for at læse fleksicurity
M ag as in ang årg jd s e det r u b r a m m e l ig e Nr. 18 januar 201 2 6. om ed m a rk lige muligheder for alle – altid Tidligere hjemløse arbejder som guider Tvivl om kommende fleksjobordning Chef: Mennesker med handicap er mere loyale Indhold Fleksicurity nr. 18, januar 2012 – magasin om det rummelige arbejdsmarked Leder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 Ingen grund til nervøsitet blandt fleksjobbere . . . . . . . . . . . side 4 Tvivl om forringelser er droppet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Man kan godt trods et handicap! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Uafhængigt af myndigheder, interesse organisationer og politiske holdninger vil magasinet medvirke til at være debat- og jobskabende inden for rammerne af det rummelige arbejdsmarked. Vinsa er virksomhedernes samvittighed . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Fleksicurity udkommer fire gange om året. En af Danmarks bedste arbejdspladser. . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 Arbejdsprøvning gav job. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side14 Mennesker med handicap er mere loyale. . . . . . . . . . . . . . . side16 Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen Tema: CSR People Prize I redaktionen: Mikael Hasle, Anne-Dorte Boa Kock Priser for social ansvarlighed uddelt i Sønderborg. . . . . . . . side 18 Vi tænker med hjertet frem for pengepungen. . . . . . . . . . . . side 20 Mønster-virksomhed fik CSR People Prize . . . . . . . . . . . . . side 21 Sekretariat: Eva Maria Sloth Netværksprisen var et velkomment skulderklap . . . . . . . . . side22 Grafisk produktion: Huset Venture Tlf. 8628 3555 Brug for broer og lovgivning i socialøkonomi. . . . . . . . . . . . . side24 Oplag: 7.500 Blinde og svagtsynede får job. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side26 Kontakt: Fleksicurity, Huset Venture Stavtrupvej 34, 8260 Viby J Telefon: redaktion 8738 2074 e-mail:redaktion@fleksicurity.dk Web:www.fleksicurity.dk Fleksjobber fik sin pension. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 En anderledes byvandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Skal lære at tjene penge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34 Klummen: Et Danmark, der står sammen? . . . . . . . . . . . . . . side 35 2 Ansv. i forhold til presselovgivningen: Kjeld Søndergaard Jeanett Dian Amonsen Redaktionschef Mikael Hasle Journalist Morten Lund Journalist Kjeld Søndergaard Ansvarshavende redaktør Anne-Dorte Boa Kock Journalist/fotograf Eva Krukow Grafiker Fleksicurity nr. 18 2012 Eva Maria Sloth Sekretær Ledigheden stiger... L Af Kjeld Søndergaard, Ansvarshavende redaktør oven om fleksjob er inspireret af to forhold: dels en klar viden om, at den enkeltes oplevelse af at være til nytte for andre – i samfundslivet som sådan – er afgørende for livskvaliteten, men den helt afgørende grund til fleksjobordningen var en helt anden, nemlig forudsigelsen af, at der ad åre vil mangle arbejdskraft. Damp på alle kedler i de tidlige 0’er, en de mografisk udvikling med flere og flere ældre over for færre til at tjene pengene var den behagelige grobund for en god og velfunge rende fleksjobordning. En resterhvervsevne hos mennesker med handicap blev attrak tiv. Men nu stiger ledigheden igen, og der er ikke mere brug for resterhvervsevnen. Det er i grunden rigtigt kedeligt, fordi det for den enkelte fleksjobber er løftet i livskvalitet, som kolleger og oplevelsen af nytteværdi giver, der er den afgørende gevinst ved at have et arbejde. OK – udgifterne skal ned, når nu selv Tysk land står over for en mulig nedgradering af kreditværdigheden, og Danmark kan forudse et statsunderskud på mere end 90 milliarder i 2012. Det er helt forståeligt, men heldig vis har regeringen meddelt, at reformen af fleksloven udsættes til foråret. Det er meget positivt, for nogle grundige overvejelser er på deres plads inden. En varig lidelse forsvinder ikke Tankerne, der er kommet frem hidtil, hand ler blandt andet om at gøre førtidspension for dem under 40 midlertidig. Og på samme måde skal det første fleksjob være midler tidigt. Men altså: Såvel fleksjobbere som førtidspensionister er endt i den situation, fordi de har pådraget sig en varig invaliditet. Gennem dusinvis af undersøgelser, arbejds vurderinger, afprøvninger osv. er det endegyl digt fastslået, at invaliditeten er varig – altså at fremskridt ikke anses for en mulighed. Skulle en forbedring opstå, så er der allerede en kontrolfunktion indbygget i fleksjoblovgiv ningen: Hver 12. måned skal arbejdstager og arbejdsgiver vurdere udviklingen af arbejds evnen og skriftligt over for kommunen gøre opmærksom på forandringer. Den erklæring er naturligvis juridisk forpligtende. Tankegangen om at godkende fleksjobbere midlertidigt holder altså ikke. Hvis et men neske bliver godkendt til et fleksjob, er det altså på grund af en varig lidelse – måske posttraumatisk stress på grund af krigstje neste eller en fysisk lidelse som muskelsvind eller sclerose. En varig lidelse forsvinder ikke – den bliver i de fleste tilfælde værre med alderen, og tvungne femårige, omfattende revurderinger skaber udelukkende utryghed omkring ansættelsen for den ansatte – og for arbejdsgiveren vil de skabe usikkerhed om, hvem han i det hele taget kan regne som en fremtidig medarbejder. Risikoen er, at ansættelse af fleksjobbere i fremtiden reduceres til ren og skær godgø renhed, og det er vel ikke meningen. Fleks jobbere skal ikke reduceres til en buffer for udviklingen i ledigheden i øvrigt. Fleksicurity nr. 18 2012 3 Muskelsvindfonden: Ingen grund til nervøsitet blandt fleksjobbere Fonden mener, at fleksjobbere skal glæde sig over, at den tidligere regerings planer om at spare på fleksjobordningen nu er droppet. H Muskelsvindfonden mener at, forringel serne af fleksjobordningen er smidt ud. 4 Fleksicurity nr. 18 2012 Tekst af: Jeanett Dian Amonsen andicaporganisationer af enhver art har naturligt nok spillet en vigtig rolle i den hidsige de bat der har været i fleksjobkredse, siden den tidli gere regering offentliggjorde vidtrækkende planer for en reform af den nuværende fleksjobordning. Planen var blandt andet at gøre en persons første fleksjob midlertidigt, at gøre fleksjob midlertidigt for personer under 40 år, at nedsætte støtten til ordningen, hvilket ville betyde lønnedgang for den enkelte fleksjobber, og at gøre kommunernes re fusion fra staten mindre, hvilket skulle begrænse antallet af fleksjobbere i fremtiden. Bekymringen var stor i handicapkredse – blandt andet for om arbejdsgiverne ville droppe mange fleksjob, da deres økonomiske interesse også ville forsvinde med planen. Men nu har Muskelsvindfonden fundet lettelsen frem. I den nye regerings finanslovsforslag står der nemlig blandt andet: „Regeringen ønsker, at en målretning af fleksjob ordningen sammentænkes med en samlet reform af førtidspensionsområdet. Det vil regeringen præ sentere senere, hvorfor den forudsatte besparelse ved målretningen af fleksjobordningen udskydes“. Og dette får udviklingsdirektør Jørgen Lenger fra fonden til at sige: – Det er glædeligt, at det nye flertal i Folketinget har valgt at skrotte den aftale om førtidspension og fleksjob, som det gamle flertal ellers havde aftalt. Nu kan man naturligvis godt begynde at vende hvert enkelt ord og fortolke regeringens formuleringer, men det synes jeg egentlig ikke, der er nogen grund til. Det positive er, at den gamle aftale er sendt ud på historiens mødding, og at der kommer et nyt op læg fra regeringen, før der sker noget på området, så der er i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt nogen grund til nervøsitet eller uro. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har netop bebudet, at hun vil gennemføre en lang række refor mer på beskæftigelsesområdet i 2012 – herunder en reform af fleksjobområdet. Før valget foretog Muskelsvindfonden en rundspørge til flere partier om deres holdning til fleksjobreformen. Socialde mokraterne svarede at de ikke oplevede, der var brug for en ændring af den nuværende ordning, SF sagde, at de vil arbejde for at fleksjobbere skal have en overenstkomstbestemt løn. Enhedslisten ville ikke acceptere, at fleksjobbere får dårligere løn end deres kolleger, når de bevisligt arbejder alt hvad de kan mens de radikale ikke havde lagt sig fast på en holdning. Det positive er, at den gamle aftale er sendt ud på historiens mødding Fleksicurity har forsøgt at få beskæftigelsesmini ster Mette Frederiksen til at uddybe sine konkrete planer for en ny fleksjobordning, men det er ikke lykkedes at få en kommentar fra ministerside. Se nest er det kommet frem, at der ikke tages initiativ fra regeringens side i forhold til fleksjobordningen før efter sommerferien 2012. Organisationer: Tvivl om forringelser er droppet Både Danske handicaporganistaioner (DH) og fleksjobbernes forening (LAFS) frygter, at forringelserne af fleksjobordningen ikke er taget af Christiansborg-bordet. M Tekst af: Jeanett Dian Amonsen ens Muskelsvindfonden tolker det me get positivt, når regeringen i sit regeringsgrundlag skriver, at besparelserne på ordningen er udskudt, er både Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) og Danske Handicaporganisationer (DH) mere bekymrede – Vores politiske analyse af situationen er ikke så optimistisk. Vi er enige i betragtningen om, at der sandsynligvis vil ske det, at der fra regeringens side vil blive lagt et nyt udkast til reform frem, som på en række områder vil betyde en opblødning i for hold til den tidligere regerings udspil. Imidlertid er vi af den opfattelse, at den nuværende regering vil forsøge at opnå en bredere aftale hen over midten i dansk politik, når det gælder så væsentlige om råder som førtidspension og fleksjob, siger Hans Dankert – Landsformand for LAFS. Med andre ord frygter LAFS, at da både V og K skal være med i en reform, vil den betyde besparelser, som går ud over fleksjobberne. Ingen afblæsning – Vi opfatter situationen sådan, at når finansloven er på plads, vil regeringen vende sig mod bredere forlig, når det gælder reformarbejdet. Vi vil søge ind flydelse, hvor det er muligt, men vi kan fra LAFS’s side ikke helt afblæse alarmen over de tidligere fremførte, uacceptable forringelser på fleksjob- og førtidspensionsområdet. Ikke positiv Stig Langvad fra Danske Handicaporganisationer vil heller ikke tolke teksten så positivt som Muskel svindfonden. – Jeg tror, man skal være meget påpasselig med at tro på, at den nye regering har skiftet kurs i over ensstemmelse med den tolkning, Muskelsvindfon den lægger i udsagnene fra politikerne, siger han. Langvad mener, udspillet fra den tidligere regering rummer alt for store forringelser af hele ordningen. Han ønsker i stedet fuld kompensation i forhold til blandt andet løn for mennesker, der af en eller an den grund ikke kan arbejde på fuld kraft. Og han vil øge antallet af fleksjob: – De offentlige og private arbejdspladser skal forplig tes yderligere til at fastholde personer med nedsat arbejdsevne. Der skal være mere forpligtelse end det er tilfældet nu, hvor det udelukkende er frivil lighed, siger han Taget af bordet Gigtforeningen mener derimod, at Muskelsvind fonden er på rette spor. – Vi er også glade for, at forringelserne af fleks jobordningen er taget af bordet, og vi håber, at kom mende tiltag vil have fokus på en proaktiv tilgang til arbejdet med syge mennesker. Det er afgørende, at de krav der bliver stillet til fleksjobberen, tager udgangspunkt i en respekt og forståelse for den enkeltes situation. Derfor giver det også god me ning at fastholde kompensationsprincippet, som de handicapkompenserende ydelser bygger på, siger direktør Lene Witte. Og hun fortsætter: – En kronisk sygdom er en kronisk sygdom. Man bliver ikke mere rask eller mere arbejdsdygtig, blot fordi ens forhold bliver forringet. Stig Langvad fra DH er langtfra sikker på at den nuværende regering tager forrin gelserne af fleksjobordningen af bordet. Fleksicurity nr. 18 2012 5 Man kan godt trods et handicap! John Petersson er statsautoriseret revisor, paralympisk svømmer og det bedste bevis på, at man kan opnå en bemærkelsesværdig karriere og et bemærkelsesværdigt liv – også som handicappet J Tekst og foto: Morten Lund ohn Petersson tager imod i receptionen hos revisionsfirmet Ernest & Young, hvor han i sin elegante habit falder fuldstændig ind i de lige så elegante omgivelser. Og så alligevel ikke helt. For John Petersson er under halvanden me ter høj med korte ben, korte arme og de forme hænder. – Folk studser, når de først møder mig. Men efter ti minutter er det hvad jeg kan, der be tyder noget, fortæller han. John Petersson er 41 år og har været revisor de seneste 16 år. Siden 2003 med tilføjel sen „statsautoriseret“ foran stillingsbeteg nelsen. Og han har de seneste fire år arbej det for verdens næststørste revisonsfirma, Ernest & Young. – Jeg laver almindeligt revisorarbejde og råd givning inden for regnskab, finansiering, skat m.v. Jeg arbejder en del med salg af vores ydelser. Og så har jeg også HRopgaver, hvor jeg leder og inspirerer andre medarbejdere, fortæller han. Og faktisk har han præsteret at vende sit handicap til en fordel i sit arbejde. – Når man ser ud, som jeg gør, lægger folk mere 6 Fleksicurity nr. 18 2012 mærke til en. De bliver nysgerrige – og der med er det blevet lettere for mig at skabe den første kontakt, siger han. Jeg var gennem rigtig mange virksomheder, inden nogen vovede at ansætte mig Vigtigt at nå langt At det rent faktisk kan være kontaktska bende at have et handicap var en kvalitet, som revisorbranchen ikke uden videre havde blik for, da John Petersson skulle finde sit første job som nyslået revisor: – Jeg var gennem rigtig mange virksomhe der, inden nogen vovede at ansætte mig. Branchen er ganske konservativ, og jeg blev ofte mødt med „hvad vil vores kunder ikke sige“, når jeg blev sorteret fra. – Også derfor har det været vigtigt for mig at nå så langt. Faktisk har jeg officielt under en tredjedel af min arbejdsevne – og er der med kvalificeret til førtidspension! John Petersson har ingen hjælpemidler at støtte sig til, når han klarer sit daglige ar bejde, „bortset fra at jeg ikke har nogen høje reoler“. Han har også taget sin uddannelse uden særlige hensyn: – Dog fik jeg lidt længere tid til mine skri veopgaver. Af gode grunde skriver jeg kun med to fingre på tastaturet. Og så tager det lidt længere tid, siger han. Hvorfor John Petersson ser ud, som han gør, er der ingen umiddelbar forklaring på. – Et af naturens luner, siger han selv. Jeg er født uden lårben og underarme. Men det skyldes ikke noget kendt sygdom. Og det er ikke arveligt, jeg har to helt normale børn. ”Piskeriset“ Ud over at gøre karriere i et af verdens absolut største revisionfirmaer, har John Petersson også en bemærkelsesværdig Øverst: Når man ser ud, som jeg gør, lægger folk mere mærke til en. De bliver nysgerrige – og dermed er det blevet let tere for mig at skabe den første kontakt Nederst: Folk studser, når de først mø der mig. Men efter ti minutter er det, hvad jeg kan, der betyder noget. svømmekarriere på sit cv – og blev kendt som ”piskeriset“, mens han svømmede. – Jeg har deltaget som aktiv svømmer ved fem paralympiske lege, hvor det er blevet til 15 medaljer. Den aktive karriere sluttede for 11 år siden, men arbejdet inden for sporten fylder stadig meget i John Peterssons liv: – I 2005 blev jeg næstformand i Dansk Han dicap Idrætsforbund, og i 2009 blev jeg valgt som præsident for den Europæiske Paralym piske Komite. Og jeg svømmer stadig to-tre gange om ugen og bruger yderligere to dage på min cykel, fortæller han. Faktisk stillede John Petersson op til Danish Open i foråret – efter ikke have svømmet konkurrencesvømning i 11 år. Og selv som 41-årig præsterede han at komme under minimumskvalifikationskravene til de pa ralympiske lege i London 2012. – Ikke efter de danske regler, men ifølge de internationale krav kunne jeg faktisk stille op igen, siger han. God kombination Kombinationen af at være udfarende revi sor og idrætspolitiker har desuden vist sig at været helt rigtig. – Når jeg arbejder som sælger for Ernest & Young, kan jeg trække på en masse kontak ter, jeg får i kraft af min sportslige involvering. Jeg er tit ude at holde foredrag om sporten, hvor jeg ofte møder ledere fra erhvervslivet. – Dertil kommer, at hele min personlighed er meget præget af mit konkurrencegen. At dyrke idræt på højt plan stiller bl.a. krav om at kunne planlægge, en høj grad af målrettet hed og en lyst til at prøve sig selv af. Præcis de samme kvaliteter, jeg har nydt godt af i min revisorkarriere, siger han. Fleksicurity nr. 18 2012 7 Vinsa er virksom samvittighed „Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar“ (Vinsa) samler og formidler erfaringer med social ansvarlighed fra flere tusind virksomheder G Tekst og foto: Morten Lund uleroden, der skal få virksomhe derne til at arbejde med social ansvarlighed, er et godt ry – det smitter af på bundlinjen i form af en god konkurrenceposition, et lavere sygefravær og færre problemer med at rekruttere nye medarbejdere, siger net værkskoordinator hos Vinsa, Katrine Tho rup Kølkjær. Fra sit kontor i Århus har hun det daglige ansvar for Vinsas aktiviteter i Midtjylland og Nordjylland. Hvis virksomheden er god til at fastholde sine medarbejdere, er den nået langt Katrine Thorup Kølkjær styrer Vinsas aktiviteter i Midt og Nordjylland fra sit kontor i Århus: Social ansvarlighed bliver stadig mere interessant for virksomhederne, efterhånden som manglen på arbejdskraft spidser til i løbet af de kommende år. 8 Fleksicurity nr. 18 2012 – Vi holder en lang række arrangementer, der bliver til i et tæt samarbejde med vores medlemsvirksomheder. De kan handle om stress på arbejdspladsen, om fleksjob eller måske om sundhed på arbejdet. Ofte er det virksomhederne selv, der beder os om at stable et arrangement på benene med et bestemt tema, siger hun. Vinsa er virksomhedernes egen organisa tion og har sit udspring midt i 90´erne, hvor der var tilløb til en lovgivning om virksom hedernes sociale ansvar. For at foregribe lovindgreb gik en håndfuld jyske erhvervs folk sammen og etablerede Det Midtjyske Netværk, der senere blev udvidet til et net af netværk over hele landet. Mere socialt ansvar Indtil sidste år hed Vinsa „De Regionale Net værk“, og bestod af syv selvstændigt arbej dende netværk. – Men i 2010 indgik vi i et tættere sam arbejde og fik en fælles chef. Dermed håber vi at kunne blive mere synlige. Og målet er, at vi i løbet af de kommende tre år skal ud vide antallet af medlemsvirksomheder fra de nuværende 2000 til 6000, siger Katrine Thorup Kølkjær. Medlemmerne i Vinsa er en blandet flok virksomheder – fra enkeltmandsvirksom heder til de absolutte sværvægtere i dansk erhvervsliv. Vores mål er at få flere virksomheder til at påtage sig et socialt ansvar og vise, at det faktisk kan betale sig. Med krisen har virksomhederne fået eks tremt meget blik for bundlinjen, men med gode eksempler fra virkeligheden vil vi gerne illustrere, at en pæn bundlinje fint hænger sammen med en rummelig per sonalepolitik. Vil mangle arbejdskraft Og netop sammenhængen mellem bundlinje og rummelighed vil blive mere tydelig i løbet af de kommende år, siger hun. – Vi har udsigt til en decideret mangel på arbejdskraft i Danmark, men hvis virksom heden er god til at fastholde sine medarbej dere, er den nået langt. Og derudover hører hedens vi fra en del af vores medlemmer i dag, at de heller ingen problemer har med at rekrut tere folk. Det rygtes, hvis en virksomhed behandler sine medarbejdere godt. Og det lønner sig i den sidste ende. For øjeblikket har virksomhederne primært fokus på at varetage deres sociale forplig telser inden for egne døre, men efterhånden som mangelen på medarbejdere slår igen nem, vil rekruttering af nye medarbejdere få en stadig større opmærksomhed, forudser Katrine Kølkjær. Social ansvarlighed bliver stadig mere interessant for virksomhederne Som et konkret eksempel på social ansvarlig hed i øjenhøjde fremhæver Katrine Kølkjær en mand, der hver morgen kører fra Randers for at smøre rundstykker til medarbejderne hos en virksomhed i Århus. – Et udtryk for, at lidt også har ret. At en virksomhed ikke behøver at stille op med et stort, forkromet projekt for at påtage sig et socialt ansvar. For for den rundstyksmørende mand er det en stor hjælp, at han får den mulighed, siger hun. Medlemskab af Vinsa er gratis og uforpligten de for virksomhederne – initiativet finansie res af staten via de såkaldte satspuljemidler. Fleksicurity nr. 18 2012 9 Vestjysk Creativ Company er en prisvindende virksomhed, som høster anerkendelse i både ind og udland. En rummelig og synlig ledelse viser sig nemlig at give glade medarbejdere. Og her i Holstebro er en plettet straffeattest ingen hindring for at få et job – bare du passer dit arbejde R Lotte Littau er den kvindelige del af direktørduoen i Creativ Company. 10 Fleksicurity nr. 18 2012 Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock eceptionsområdet taler for sig selv: Bagvæggen er plastret til med hædersbevi ser i glasrammer, og på allerøverste hylde står Netværksprisen fra 2008, udformet som en smuk Fugl Fønix i guld, granit og stentøj. Her går det godt. Så godt, at ansøgningerne vælter ind ad brevsprækken til virksomhe den Creativ Company i Holstebro. Og hvad er det så lige, en hobbyartikelvirk somhed i et industrikvarter kan, som har fået medierne til at vende blikket mod vest? Ordentlighed – Vi bruger bare almindelig sund fornuft og ordentlighed, fortæller 42årige Lotte Littau, som er den kvindelige del af direktørduoen i Creativ Company. Peter Nørgaard og Lotte Littau var tidli gere kolleger i en konkurrerende hobbyar tikelvirksomhed, og for små tolv år siden valgte de at skabe deres egen unikke ar bejdsplads ud fra deres egne idealer og menneskesyn. – Vi, der er ressourcestærke, har et socialt ansvar over for vores medmennesker, som har fået en skæv start på livet. Derfor har vi valgt, at 15 procent af vores ansatte er mennesker, som har været væk fra arbejds visdom bag en af Danmarks bedste arbejdspladser markedet i flere år, og som har brug for eks tra støtte og omsorg, fortæller Lotte Littau. – Vi har tidligere narkomaner ansat, og folk der har været i spjældet. Men alle mennesker har krav på en chance mere her i livet – og en ny identitet. Det hjælper vi gerne med, for det giver mening for os at se mennesker flytte sig. Men vi er ikke en varmestue, der kører en stil med at det er samfundets skyld og „åhhhh, hvor er det også synd for dig“. Vi stiller krav. Alle skal passe deres arbejde og overholde de spilleregler, vi har i virksom heden. En hånd i ryggen der skubber dig fremad – men som også er parat til at gribe dig, hvis du falder. Det er nok essensen af vores ledelsesstil. Døren er åben „Lotte“ står der øverst på døren ind til Lotte Littaus kontor. Der er ingen bombastisk ind retning a la Varnæs over direktionskontoret – tværtimod. Og døren er åben. – Jeg har ikke brug for at positionere mig med et skilt med en fin titel. Jeg er „Lotte“, hverken mere eller mindre. Uden vores gode medarbejdere var det da fuldstændigt umu ligt at skabe en virksomhed som den her – så enkelt er det, siger Lotte Littau. Den vestjyske virksomhedsleder er holdspil ler dybt i hjertet og har med egne ord levet i en håndboldhal hele sin ungdom. – Det er helt grundlæggende for mig at skabe resultater sammen med andre. Alle funk tioner er lige vigtige i Creativ Company, og det ved vores ansatte. Vi passer på dem og skaber så gode rammer for dem som over hovedet muligt. Det er helt grund læggende for mig at skabe resultater sammen med andre Fleksicurity nr. 18 2012 11 Lav spilleregler og afstem forventninger Restaurant frem for kantine I Creativ Company er det helt ok at surfe på Facebook eller efter en afbudsrejse i arbejdstiden. Men der er et krav om, at den ansatte læg ger den tid, som er brugt på private gøremål, til den normale arbejdstid. – Alt andet betragter vi som tyveri fra virk somheden, siger Lotte Littau og man er ikke et øjeblik i tvivl om at her er en kvinde, som ikke er let at løbe om hjørner med! – Vi laver spilleregler sammen og forvent ningsafstemmer ikke bare ved ansættelses samtalen – vi gør det løbende året rundt. De ansatte ved præcis, hvor de har Peter og mig, og hvad vi står for. Og det giver tryg hed og ro, at vi som arbejdsgivere fortæller præcist hvad vi forventer af den enkelte medarbejder. Creativ Company fik sidste år titlen som Danmarks næstbedste arbejdsplads. Målet er helt klart at blive nummer et og virksom heden er godt på vej. Alle mennesker har krav på en chance mere her i livet Tre gange om dagen serverer køkkenchefen mad for de ansatte i restauranten på 1. sal. Kantinen er valgt fra til fordel for en lys „re staurant“ med blomsterbuketter, sund, fedt fattig mad og appetitligt pyntede fade med både koldt og varmt. Tre dage om ugen kan de ansatte købe færdiglavet aftensmad og hjemmebagte boller med hjem til familien. – Det kræver ikke alverden – kun planlæg ning. Indkøb og madlavning fylder meget efter en lang arbejdsdag. Kan vi give vores ansatte et løft på den her måde, så er pen gene givet godt ud, siger Lotte Littau. – Vi forventer til gengæld, at de ansatte kommer til os, hvis der er noget de er util fredse med. Vi accepter ikke det vi kalder „redepisseri“ med brok og utilfredshed i krogene. Det spreder sig som baciller og kan inficere en hel arbejdsplads, hvis det ikke bliver leveret konstruktivt rette sted. Frem på bordet med både ros og ris – vi kan sagtens tåle at få kritik. Åben og synlig ledelse – Baggrunden for vores succes? Jeg tror, at der er flere faktorer som spiller ind. Vi går ind for en åben ledelsesstil. Det skal være trygt at være ansat i Creativ Company, og vores medarbejdere skal ikke gå rundt og være bange for, at der foregår noget i kulis sen, eller at de bliver ført bag lyset, siger Lotte Littau. – Og så regner vi med andre parametre end tørre tal. Det lyder måske floromvundent i finanskrisetider – men trives dine ansatte ikke, så kan du godt pakke sammen. Det etiske regnskab skal veje tungt, og hos os kigger vi også på teamsammensætningen. Vi har for eksempel en herlig somalisk fyr ansat som leder i pakkeriet. Han kom i ar bejdsprøvning hos os i sin tid og fik ikke udrettet ret meget rent fysisk. Han var ikke bare langsom – men rigtigt laaaaaangsom, siger Lotte Littau og griner. Men Abdullah Jimale har personlighed, og alle synes at han er herlig at arbejde sammen med. Han skaber glæde overalt – og selvfølgelig skal han fastansættes på den baggrund. Produktivitet er ikke altid et must – man kan bidrage på mange måder. Vi bruger bare almindelig sund fornuft og „ordentlighed“ 12 Fleksicurity nr. 18 2012 Produktivitet er ikke altid et must – man kan bidrage på mange måder fakta – Leverandør af hobbyartikler til institutioner og private siden 2000 – Omsætter for 145 mio. om året – CC har 12.000 varenumre, og en stor del af salget foregår gennem postordre – 100 ansatte i Danmark og 30 ansatte i Sverige, Norge, Finland, Holland, Tyskland, England og Kina – 15 procent af medarbejderne er ansat på særlige vilkår – Holstebro Kommune har 15 arbejdsprøvninger i virksomheden, som løber kontinuerligt Creativ Companys priser og nomineringer: 2004: Regeringens Iværksætterpris, nomineret i region Nord- og Midtjylland. 2006: Danmarks Bedste Arbejdsplads, 15. plads 2007: Danmarks Bedste Arbejdsplads, 5. plads 2007: Danmarks Bedste Arbejdsplads, Mangfoldighedsprisen 2007: Great Place to Work Europe, 29. plads 2007: Netværksprisen – Erhvervslivets Ridderkors, nomineret for socialt engagement 2008: Nordeas Initiativpris, for en bemærkelsesværdig indsats i Holstebro Kommune 2008: Danmarks Bedste Arbejdsplads, 3. plads 2008: Netværksprisen – Erhvervslivets Ridderkors, for ekstraordinært initiativ inden for forebyggelse, fastholdelse og integration af medarbejdere 2009: MIA-Prisen, for at fremme arbejdsglæden og ligheden blandt medarbejderne 2009: Great Place to Work Europe, 6. plads 2009: Årets Unge Erhvervsleder i Midt- og Vestjylland, Lotte Littau 2009: Entrepreneur of the Year, nomineret for vækst og fremgang 2009: Årets Læreplads 2009, vinder af den lokale konkurrence 2009: Danmarks Bedste Arbejdsplads, 4. plads 2009: Danmarks Bedste Arbejdsplads, Mangfoldighedsprisen 2010: Great Place to Work Europe, 9. plads 2010: Great Place to Work Europe: Specialprisen “Inspiring Leadership – this is not just a job“ for stolthed over arbejdspladsen Lotte Littau gør en dyd ud af at have en tæt kontakt til sine ansatte. 2010: Danmarks Bedste Arbejdsplads, 2. plads Fleksicurity nr. 18 2012 13 Arbejdsprøvning gav job Anette Bøggild er 55 år og har arbejdet som lagerarbejder i Creativ Company i fire år. Inden da har hun kæmpet en opslidende kamp for at få anerkendt en arbejdsskade. J Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock eg har været ansat som klinikassistent i den kommunale tandpleje i Holstebro gen nem 25 år og blev sygemeldt som 50årig på grund af en tennisalbue. Og så var det bare ud af vagten. Jeg blev fyret. Det værste var nok, at ingen ville anerkende mine smerter og diagnose som værende en arbejdsskade. Jeg følte mig i den grad mistænkeliggjort. Det har været frygteligt opslidende og yd mygende. Så blev jeg tilbudt en arbejdsprøvning i en børnehave på nedsat tid, og efter et halvt år var dommen: „Du kan få kontanthjælp – det er det vi kan tilbyde dig!“ Det har været én lang fysisk og psykisk nedtur. Jeg er bitter over den be handling jeg har fået og har haft svært ved at rejse mig igen. Et fleksjob kom aldrig på tale. 14 Fleksicurity nr. 18 2012 Min redning har simpelthen været at kom me i arbejdsprøvning i Creativ Company og sidenhen blive fastansat. Her føler jeg mig værdsat som menneske, og der bliver taget hensyn til min arm i forhold til løft af tunge pakker. Det er i virkeligheden fuldstændig ligegyldigt, hvad man laver her i virksom heden – for det er „ånden“ og stemningen i huset der tæller. Man kan mærke arbejds glæde overalt – det er helt vildt. Jeg føler, at jeg har medbestemmelse – at jeg bliver hørt. Jeg er en del af et fællesskab, som rækker langt ud over det, jeg har prøvet tidligere. Og i dag mærker jeg stort set ikke noget til min tennisalbue – måske fordi jeg nu er i et godt psykisk arbejdsmiljø, og der bliver taget hensyn til mine skavanker. Jeg føler, at jeg har medbestemmelse – at jeg bliver hørt. Jeg er en del af et fællesskab Anette Bøggild er i dag ansat i Creativ Company på fuld tid og på normale vilkår. Fleksicurity nr. 18 2012 15 Direktør i virksomheden Coferro, Kjeld Wiinblad (tv.), har ansat Svend-Erik Andersen (th.), som har sclerose, i et fleksjob. Kjeld Wiinblad mener, at direktører skal tage et socialt ansvar. 16 Fleksicurity nr. 18 2012 Chef: Mennesker med handicap er mere loyale Kjeld Wiinblad er adm. direktør for en virksomhed som sælger elkabler. Han mener, at de ansatte med et handicap er mere trofaste og loyale end andre I Tekst og foto: Mathilde Louise Stenild Brejner, Scleroseforeningen gennem de sidste ti år har virksomhe den Coferro i Herlev ved København haft et samarbejde med Herlev Kommune, så de kan tilbyde ansættelser for mennesker med handicap. Gennem årene har der væ ret repræsenteret forskellige typer menne sker med forskellige slags handicap. Det strækker sig fra piskesmæld til sclerose, som SvendErik Andersen har – han blev ansat i august 2011. Vil ikke på førtidspension SvendErik Andersens sclerose har betydet, at han måtte sælge sin virksomhed som selvstændig elinstallatør og i stedet begynde i et fleksjob. Vejen til fleksjobbet som sæl ger hos Coferro var ikke lige for SvendErik Andersen, der først var forbi en stilling som underviser på teknisk skole og derefter blev sygemeldt. Efter en arbejdsprøvning, der vi ste at SvendErik kan magte 1820 timers arbejde om ugen, kunne kan søge stillingen hos Coferro. – Jeg vil ikke på førtidspension endnu. Jeg er kun 55 år, så det er for tidligt. Min uddan nelse skal ikke ryge ud med opvaskevandet, og jeg kan klare alle de opgaver, jeg får stil let hos Coferro, siger SvendErik Andersen. Ærlig til jobsamtalen SvendErik Andersen valgte at fortælle me get ærligt om sin sclerose, da han kom til samtale hos Coferro. Han mener, at han fik stillingen, fordi han har de kvalifikationer, som der var behov for. Han synes, han bliver behandlet meget ligeværdigt på sin arbejds plads. Den første uge spurgte hans kolleger igen og igen til hans sclerose, og SvendErik Andersen er glad for at kunne få lov til at for klare, hvad hans sygdom egentlig betyder. – Jeg finder en stor personlig tilfredsstil lelse i, at jeg har en dagligdag med arbejde og kolleger. Hvor skulle jeg hente indholdet, hvis jeg ikke havde mit arbejde?, spørger SvendErik Andersen. SvendErik er sikker på, at hans dagligdag vil le være tom, hvis han ikke havde et arbejde. – Nu går det fint. 20 timer om ugen er lige som det skal være, siger SvendErik Ander sen, som synes, hans fleksjob er en kæm pegevinst. møder til tiden og gør sig umage med at gøre deres arbejde godt, siger Kjeld Wiinblad. Kjeld Wiinblad mener, at direktører bør for pligte sig til at tage et socialt ansvar og an sætte flere mennesker med handicap i fleks jobordninger. Ansæt handicappede, og lad være med at være betænkelig Direktører bør tage et socialt ansvar Kjeld Wiinblad fortæller, at han har haft ti mennesker med handicap ansat på Coferro i de ti år, virksomheden har tilbudt fleksjob. Senest er SvendErik Andersen kommet til. Der bliver allerede både drillet godmodigt og talt ærligt mellem chefen og hans ansatte. Kjeld Wiinblad har selv en bonussøn, som sidder i kørestol. Det er en del af forklarin gen på, hvorfor han har fået øjnene op for de kompetencer, som mennesker med handicap kan rumme, men som ikke bliver udnyttet. Den økonomiske hjælp, som Coferro får fra Herlev Kommune, hjælper ansættelserne på vej, men alligevel fortæller Kjeld Wiinblad, at det ikke er det afgørende for ham. – Mennesker med handicap kan have store styrker. De er blandt andet mere loyale. De Det åbner for nye perspektiver – Vi tager ingen specielle hensyn til dem med handicap, vi har ansat. Vi orienterer de øvrige ansatte og sørger for, at hjælpe midlerne er på plads, siger Kjeld Wiinblad. Kjeld mener, at arbejdspladsen får et socialt islæt af fleksibilitet, og at det åbner for nogle perspektiver, så de øvrige ansatte kan se, at der er andre, der har det sværere end dem, når man ansætter et menneske med handicap. Han kan se, at nogle af de andre ansatte er blomstret op, efter de har fået SvendErik Andersen til Coferro. – Gør det! Ansæt roligt mennesker med han dicap, og lad være med at være betænke lig. Mennesker med handicap værdsætter virkelig deres arbejde, siger Kjeld Wiinblad. Fleksicurity nr. 18 2012 17 Tema: CSR People Prize Priser for social ansvarlighed uddelt i Sønderborg Omkring 1000 gæster deltog i det kæmpemæssige arrangement, som blandt andet bød på pep-talk af Al Gore og den første uddeling af CSR Awards til danske virksomheder A Tekst: Morten Lund foto: Mikael Hasle lsion i Sønderborg dannede ram men om det store CSR-arrangement den 29. september, hvor omkring 1.000 danske og internationale gæster brugte en hel dag på at tale social ansvarlighed. Dagens hovedtaler var tidligere vicepræsi dent i USA og nobelprisvinder Al Gore, der trak en lige linje fra konceptet social an svarlighed til sit hjertebarn: Det foranderlige klima, der truer med at forstyrre hele vores verdensorden. Derudover var en af hovedbegivenheder ne på konferencen uddelingen af 12 CSR Awards – den første uddeling af de prestige fyldte priser, tidligere kendt som Netværks priser, i det nye regi, hvor den nydannede CSR-Fonden står for løjerne. Med Hollywood-stjernen Connie Nielsen og journalist Morten Løkkegaard til at lede slagets gang og Prins Joachim til at uddele priserne, kunne både store og mindre virk 18 Fleksicurity nr. 18 2012 somheder tage hjem med en CSR-pris i attachemapperne. Således gik årets People Prize for social ansvarlighed for virksomheder under 100 ansatte til Sorø-virksomheden Altan.dk mens Pressalit fra Ry blev prismodtager blandt de større virksomheder. Bag disse to priser står Virksomhedsforum for Social Ansvarlighed (VFSA). CSR Awards var i 2011 holdt i et rent dansk regi, men allerede fra 2012 vil kon ferencen og prisuddelingen bevæge sig over i et mere internationalt regi. Marketingchef Lasse Bendixen fra Sorø-virksomheden Altan.dk Dagens hovedtaler var tidligere vicepræsident i USA og Nobelprisvinder Al Gore Prins Joachim stod for uddelingen af de 12 CSR Awards ved det store arrangement i Sønderborg. Hollywood-stjernen Connie Nielsen og journalist Morten Løkkegaard ledede slagets gang. Direktør Dan Boyter Pressalit Group modtog People Prize for større virksomheder. Fleksicurity nr. 18 2012 19 Tema: CSR People Prize „Vi tænker med hjertet frem for pengepungen“ Sorø-virksomheden Altan.dk fik den første CSR People Prize for sin brede indgangsvinkel til social ansvarlighed D Tekst: Morten Lund foto: Mikael Hasle a gallafesten og uddelingen af den første CSR People Prize – tidligere Netværks prisen – gik over scenen i Alsion i Sønder borg, stod Sorø-virksomheden Altan.dk med prisen og palmerne, da støvet havde lagt sig. - Faktisk en stor overraskelse. Prisen bliver uddelt for socialt engagement. Men det var egentlig ikke noget, vi selv gik og tænkte over, før vi blev opfordret til at søge prisen, si ger virksomhedens direktør, Peter Knudsen. Men da spørgsmålene op til prisuddelin gen landede på hans skrivebord, kunne han godt se, at Altan.dk faktisk levede op til alle kravene. – Prisuddelingen kigger på tre hoved punkter: indslusning, fastholdelse og forebyggelse. Og vi arbejdede allerede på alle tre om råder, siger han. Marketingchef Lasse Bendixen (i midten) modtog CSR People Prize fra Prins Joachim på vegne af Altan.dk ved det store arrangement i Sønderborg. 20 Fleksicurity nr. 18 2012 Sådan er vores virkelighed Således tæller Altan.dk en del handicappede og fleksjobbere blandt sine medarbejdere, og virksomheden giver gerne en hånd med, hvis en medarbejder har forvildet sig ud i et alkohol- eller stofmisbrug. Ligesom de Altan. dk-ansatte nyder godt af både frugtordning og samtaler med en sundhedscoach i det daglige. – Men generelt er det ikke noget, vi snakker særlig meget om – sådan er virkeligheden bare her i virksomheden. Vi tænker nok mere med hjertet end med pengepungen, siger Peter Knudsen. Alligevel blev det hilst med begejstring, da Altan.dk fik det solide skulderklap, som CSR People Prize er. – Vi blev meget stolte og holdt en stor fest. Festen var ganske vist allerede planlagt som vores fødselsdagsfest. Men med prisen i hånden havde vi bare endnu mere at fejre. Synlig i hverdagen er prisen også blevet: Et klistermærke på alle firmaets biler for tæller historien. – Og vi er nok blevet mere bevidste om, at det vi gør, er rigtigt, siger Peter Knudsen. Altan.dk tæller omkring 65 ansatte og virk somheden sælger, leverer og monterer al taner til eksisterende etageejendomme i hele Danmark. Mønster-virksomhed fik CSR People Prize Pressalit optræder igen og igen i pressen som godt eksempel på social ansvarlighed Tekst: Morten Lund foto: Pressalit Da Ry-virksomheden Pressalit modtog den første CSR People Prize ved gallafesten i Sønderborg i efteråret, stod man næsten med et „nåh ja, selvfølgelig“ på læberne. Ryvirksomheden fremhæves igen og igen for sin sociale ansvarlighed – og et nærmere kig på Pressalits virkelighed bekræfter blot, at det er med god grund. Pressalit præsenterer selv sit CSR-arbejde under tre hovedoverskrifter: Medansvar, medarbejdere og miljø. Frivilligt arbejde og danskundervisning – Vi har meget fokus på mangfoldighed og arbejder med at udfordre os selv, så vi efter lever en af vores sentenser om, at forskellig hed gør os stærkere, siger CSR-projektleder Ellen Marcussen fra Pressalit. Som eksempler fremhæver hun en mentor ordning, hvor kvinder fra Pressalit støttede nydanske kvinder i deres jagt på job, eller en julefrokost hvor virksomhedens køkkenchef sammen med frivillige hjælpere fra Pressalit serverer mad for 60-70 socialt udsatte på „Værestedet“ i Århus. – Vi har også en fabrik i fabrikken, projektet Zig Zag, der er et permanent tilbud i Skan derborg Kommune, hvor et dusin sindsliden de førtidspensionister arbejder med mon tageopgaver fra Pressalit, forklarer Ellen Marcussen. – Når vi tilbyder „virksomhedsrettede prak tikker“ i produktionen og servicefunktioner – eller tager akademikere i praktik – har vi også lejlighed til at møde andre mennesker, der har noget andet eller særligt med i deres bagage. Eksempelvis kan det være lærerigt at arbejde sammen med en praktikant, som er sygemeldt med stress, understreger Ellen Marcussen. Hos Pressalit har omkring 10 % af medarbej derne en anden etnisk baggrund end dansk, og for at give dem et bedre fundament for at indgå på lige fod tilbyder virksomheden dem undervisning i dansk. Pressalit beskæftiger omkring 400 med arbejdere og producerer toiletsæder og bade værelses- og køkkenudstyr til mennesker med nedsat funktionsevne – til både det danske og det internationale marked. Fleksjobbere er en del af arbejdskraften bag den daglige rengøring på Pressalit Fleksicurity nr. 18 2012 21 Tema: CSR People Prize Netværksprisen var et velkomment skulderklap „Vi ansætter de unge, der står bagest i køen. Og Netværksprisen var en flot anerkendelse af vores arbejde,“ siger daglig leder af byggevirksomheden Logik & Co., Balder Johansen D Tekst: Morten Lund foto: Lars Horn/Baghuset a byggevirksomheden Logik & Co. sidste år fik Netværksprisen for sit sociale engagement, var det et skulderklap for den grundholdning, der har kendetegnet virksom heden i hele dens levetid. – Det er sådan set ganske enkelt: Vi ligger på Nørrebro i København, og vi vil gerne af spejle den virkelighed, der omgiver os, siger daglig leder Balder Johansen. Logik & Co. har således en endog meget mangfoldig skare af medarbejdere. – For en byggevirksomhed at være har vi mange kvinder ansat. Vi har mange indvan drere blandt vores medarbejdere. Og vi er ikke bange for at hyre unge, andre måske har afskrevet som „lømler“. Filosofien er, at også blandt gruppen af udstødte er der enorme talenter at finde. Talenter, som virksomheden er meget be vidst om at samle op. – Vi lader gerne helt unge mennesker kigge indenfor – også længe inden de har besluttet Balder Johansen fra københavnervirksomheden Logik & Co. ansætter gerne de unge, der ellers ikke står forrest i køen til et job: „Vi vil gerne afspejle vores omgivelser på Nørrebro, hvor vi bor,“ siger han. 22 Fleksicurity nr. 18 2012 sig for, hvad de vil lave. Byggebranchen har altid traditionelt kunnet bruge andre typer end andre erhverv. Kvalitet med ansvarlighed – Tanken bag Logik & Co. er, at vi leverer håndværk af høj kvalitet. Så kan vi lige så godt gøre det på en bæredygtig måde og med en social ansvarlighed. Virksomhedsfilosofien rækker helt ned i de taljer som aflønningen af medarbejderne. – Vi tjener alle det samme – uanset om du er leder eller altanmontør, siger Balder Jo hansen. Du kan sige, at vi spiser de samme havregryn hver morgen. Ligesom vi heller ikke opererer med skarpe fagskel på arbejds pladsen. Selvfølgelig laver elektrikere elek trikerarbejde. Men hvem der slæber mate rialerne op ad trappen er ikke så afgørende. Essentielt for Logik & Co. er også, at der skal være en ordentlig omgangstone på arbejds pladsen. – Vi taler ordentligt til hinanden. Her er in gen „ludere“ eller „perkere“. Og at vi taler ordentligt til hinanden smitter også af på vores kundekontakt. Logik & Co. tæller omkring 70 medarbejdere – med forbehold for de uundgåelige udsving i ordrebeholdningen – og alle fag er repræ senteret i virksomhedens palet. fakta De uddeler… De to CSR People Prize til virksomhe der større og mindre end 100 ansatte, der blev uddelt ved et det store arran gement i Sønderborg, er signeret „Virk somhedsforum for Socialt Ansvar“. Virksomhedsforum for Socialt Ansvar består af topcheferne fra 14 store, danske virksomheder med tilsammen over 100.000 ansatte Administrerende direktør for ISS Facility Services A/S, Maarten van Engeland, er formand. Ved arrangementet blev yderligere 10 priser for Corporate Social Respon sibilityarbejde uddelt. Fleksicurity nr. 18 2012 23 Brug for broer og lovgivning i socialøkonomi Vi kan lære af briterne, når det handler om udvikling af den social økonomiske sektor. Socialøkonomi har altid været stort på den anden side af Nordsøen, og erfaringer er der nok af N Tekst: Mikael Hasle Foto: Anne-Dorte Boa Kock år det drejer sig om beskæftigelse af mennesker med særlige behov, tager de socialøkonomiske virksomheder en stor del af ansvaret. Derfor kan der være god mening i at kigge mod vest og lære af briternes erfa ringer. For derovre har socialøkonomi været på banen i mange år. Her i Danmark ønsker mange socialøkono mer en officiel anerkendelse af virksom hedsformen – det vil blandt andet lette fi nansieringen af nye virksomheder betydeligt. Fleksicurity har talt med lektor Rory RidleyDuff fra Sheffield Hallam University – en af Storbritanniens førende forskere inden for socialøkonomi – for at høre, hvilke gode råd han kan give danskerne i den proces. Splittelse – I Storbritannien er den socialøkonomiske verden blevet splittet omkring nogle helt cen trale begreber – nemlig deltagerdemokrati og brugerindflydelse, siger Rory Ridley-Duff og fortsætter: – Min anbefaling til de danske socialøkono mer er derfor, at man bevarer et vist niveau af engagement i brugerindflydelse og delta gerdemokrati, når det skal besluttes, hvilke former for lovgivning der er brug for. Hvis disse værdier ikke bevares, kan resultatet meget nemt blive velgørenhed uden gensi dighed og socialøkonomiske virksomheder, som er splittende snarere end inkluderende. Tre pejlemærker I Storbritannien har I fået en officiel definition af socialøkonomi – The Social Enterprise Mark. Er der noget, vi skal passe på i 24 Fleksicurity nr. 18 2012 Danmark, når vi fortsætter arbejdet med en politisk anerkendelse af begrebet? – Den store mangel ved The Social Enter prise Mark er, at definitionen ikke forholder sig særligt stærkt til begrebet socialisering af virksomheder, fortæller Rory Ridley-Duff - og det har fået den europæiske sammenslut ning Social Enterprise Europe til at fremhæve tre elementer, som børe være med i en de finition af socialøkonomiske virksomheder: 1)Socialt formål og påvirkning. Man skal altså have klare mål for at have positiv indflydelse på samfundet. 2)Etisk evaluering. Det betyder, at man hele tiden sikrer, at ledelsessystemer, produk ter og tjenesteydelser bidrager til trivse len hos alle interessenter - altså ansatte, kunder og investorer. 3)Socialisering af ejerskab, ledelse og ledel sesform. En socialøkonomisk virksomhed skal have en inkluderende praksis, som udvider medlemmers og interessenters demokratiske kontrol over menneskelig, social og finansiel kapital. Brobygning Hvis du skulle rådgive den danske socialøkonomiske sektor, hvor skulle den så koncentrere kræfterne for at komme videre? – I har allerede en stærk energisektor og en stærk almen boligsektor – og dertil en solid tradition for kooperativ uddannelse. Derfor kunne en måde at forstærke den socialøko nomiske sektor være at bygge bro mellem disse sektorer og de nye socialøkonomi ske virksomheder. De har brug for støtte – ikke kun for at gøre deres virksomheder lønsomme, men også for at organisere sig effektivt i en økonomisk vanskelig tid. Rory Ridley-Duff fortsætter: – I Storbritannien har mange not-for-profitvirksomheder og socialøkonomer stor op mærksomhed på det offentliges indkøbs regler. Det er selvfølgelig relevant, men efter min mening er det vigtigere at arbejde med de værdiskabende dele af socialøkonomien og at finde veje til geninvestering af virksom hedernes overskud inden for sektoren. Her er den almene boligsektor vigtig! I og med at I har mange almennyttige boligforenin ger, kan deres renteoverskud investeres i at hjælpe lejerne med at skabe kooperative og socialøkonomiske virksomheder. Lovgivning er vigtig - og partnerskaber For Rory Ridley-Duff spiller landets lovgivere også en væsentlig rolle i udviklingen af den socialøkonomiske sektor: – I Storbritannien har vi fået en ny lov, som tillader realkreditinstitutionerne at finansiere socialøkonomiske virksomheder. Hvis I får en tilsvarende lov i Danmark, kan det hjælpe sektoren med økonomisk fornyelse. Men I skal også tænke på partnerskaber: – Jeg er for eksempel direktør i en social økonomisk virksomhed – Viewpoint – som beskæftiger mennesker, der er finansieret af velgørende organisationer. Organisationerne betaler for deres uddannelse – og så tilbyder Viewpoint dem fast ansættelse. Denne form for partnerskaber er yderst væsentlige for hele den socialøkonomiske sektor. Lektor Rory Ridley-Duff fra Sheffield Hallam University. Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Der findes flere definitioner af socialøkonomi. En af dem blev beskrevet af Fleksicuritys ansvars havende redaktør, Kjeld Søndergaard, i 2006: „En socialøkonomisk virksomhed opfylder følgende karakteristika: •V irksomheden skal have en social mission - den skal altså ville mere end blot et produkt eller en service. •E t overskud skal geninvesteres - altså intet ak tionærudbytte eller optioner til direktøren. •A lle aktiviteter skal foregå på markedsvilkår. fakta • Der skal være et vist niveau af demokratiske værdier - både i udpegning af den øverste le delse/bestyrelsen og i ledelsesarbejdet. • Virksomheden skal være organisatorisk uafhæn gig af den offentlige sektor. Den må altså gerne handle med det offentlige eller modtage støtte til specifikke aktiviteter, men den overordnede ledelse må ikke foregå fra en offentlig myndig hed.“ Ud over disse kriterier har andre på det socialøko nomiske område føjet miljø- og ulandsarbejde til de anerkendte formål. Fleksicurity nr. 18 2012 25 Blinde og svagtsynede Marselisborg Praksisvidencenter i Århus har gennemført projektet „En fod på arbejdsmarkedet“ sammen med Dansk Blindesamfund – og skaffet arbejde til to tredjedele af de blinde og svagtsynede deltagere M Tekst af: Morten Lund ange blinde og svagtsynede vil gerne arbejde, men møder barrierer som både de selv, virksomhederne og jobcentrene stiller op. Ofte uden at det behøver være sådan, siger antropolog Jakob Paaske fra Marselisborg Praksisvidencenter i År hus, som sammen med Dansk Blindesamfund har stået for projektet „En fod på arbejdsmarkedet“. Udgangspunktet var, at det danske samfund snart kommer til at mangle arbejdskraft, og at en del førtidspensionister vil kunne yde en indsats - med den rette hjælp. – Vi startede med at kontakte omkring 300 blinde og svagtseende - mennesker, som allerede havde deres forsørgelse på plads. Alligevel var over 100 interesserede, da vi fortalte, vi ville forsøge at skaffe dem ud på arbejdsmarkedet, fortæller han. Herefter var opgaven at få de synshandicappede ført sammen med virksomheder, der var i stand til – og havde viljen til – at ansætte en blind eller svagtseende medarbejder. Typisk med assistance af det lokale jobcenter. Imidlertid løb projektmagerne ind i ganske kom plekse problemer, både med jobcentrene, virksom hederne og de synshandicappede selv. Voldsomme krav til jobcentrene – Vi så, at en del af jobcentrene ikke umiddelbart var i stand til at tackle denne specielle gruppe, si ger Jakob Paaske. – Og her er det vigtigt at understrege, at jeg ikke mener, jobcentrene skal bebrejdes deres indsats. I det samlede billede er gruppen af synshandicappede en meget lille gruppe i arbejdet – og der kræves en del specifik viden for at løse deres problemer. Men virkeligheden var, at mange jobcentre ganske en kelt ikke vidste tilstrækkeligt om gruppens særlige behov – og om mulighederne for at imødekomme disse behov. Samtidig med at langt de fleste syns handicappede allerede har deres forsørgelse på 26 Fleksicurity nr. 18 2012 får job plads – f.eks. via en førtidspension – og dermed ikke hører „naturligt“ til i jobcenterregi, siger han. Derudover løb projektet også ind i barrierer, når de kontaktede virksomheder med forslag om at ansætte en synshandicappet. – Men vi kunne fortælle virksomhederne, at hjæl pemidlerne er til stede. Og i mange tilfælde mødte vi faktisk en stor velvilje: Mange virksomheder var meget velvillige og prøvede at se de konkrete mulig heder for at ansætte synshandicappede, siger han. Og endelig mødte praksisvidencenteret også pro blemer, når den tredje medspiller i øvelsen skulle være med: den synshandicappede selv. Vi skulle arbejde med hver enkelt person – Og her var det, at vi skulle arbejde med hver en kelt person. Alle har forskellige forudsætninger og forskellige forventninger i forhold til at skulle påtage sig et job. Mennesker, der er født blinde, har måske aldrig tænkt på et arbejde som en mulighed – mens folk, der er blevet blinde, måske allerede har haft mange år på arbejdsmarkedet. Og det er disse forskellige forventninger og forud sætninger, folkene fra praksisvidencenteret har kunnet bearbejde. En reel barriere, der ikke uden videre kan pilles ved, er imidlertid befordringen til og fra arbejde. offentlig transport – og at de eventuelt skulle være villige til at flytte, hvis drømmejobbet ikke kunne nås på den måde, siger Jakob Paaske. – Det var svært for nogle deltagere at kapere. Men det er altså den virkelighed, vi står i. En anden barriere, det er meget svært at håndtere, er kravet om uddannelse. – En synshandicappet vil alt andet lige have meget lettere ved at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis han eller hun har en uddannelse i bagagen. Selvføl gelig er der også ufaglærte job, en synshandicappet kan varetage. Men de er få, siger han. Job eller uddannelse I forbindelse med afslutningen på projektet har folkene bag udarbejdet et forslag til en slags job bank, hvor de peger på specifikke områder, hvor en synshandicappet forholdsvis let vil kunne ansættes. – Jobbanken virker måske lidt naiv i vores formu lering. Og den skal heller ikke ses som definitiv på nogen måder. Men kan den få folk til at tænke i lidt andre baner, er vores mål nået, siger Jakob Paaske. Af de cirka 100 blinde eller svagsynede, der påbe gyndte projektet, har 58 gennemført og af disse har to tredjedele efterfølgende opnået beskæfti gelse i en virksomhed eller er gået i gang med en uddannelse. – En af vores konklusioner er, at denne målgruppe ofte vil have brug for hjælp til at „sparke døren ind“ til virksomhederne, siger Jakob Paaske. Befordring et problem – Vi har været nødt til at sige til de mennesker, der deltog i vores projekt, at de skulle begrænse sig til at tænke i beskæftigelse inden for rækkevidde af Fleksicurity nr. 18 2012 27 Fleksjobber fik sin pension Fleksjobbere skal som minimum have alle de fordele, som overenskomsten giver. Det har en højesteretsdom slået fast. Carl Christen Overgaard fra Hurup Thy skal nu have 130.000 kroner sat ind på sin pensionskonto C Af Allan Petersen, journalist, Dansk Metal Foto: Jens Bach arl Christen Overgaard er en glad mand, da han får et fleksjob på Struer Mør telværk tilbage i april 2004. Det er et drøm mejob med 20 timer om ugen – og det er, hvad ryggen kan holde til efter en otte år gammel arbejdsskade. Carl, som er uddan net landbrugsmaskinmekaniker, bliver ansat som chauffør, smed og altmuligmand. På Struer Mørtelværk er der kun mester Carsten Adrian selv og én ansat. Ejeren af Struer Mørtelværk har ikke haft en fleksjobber tidligere, men Sydthy Kom mune (nu Thisted) siger god for aftalen. Carl Christen Overgaard sætter med tilfredshed sin underskrift på en ansættelseskontrakt. Timelønnen er 135 kroner. På vej til udmeldelse Lønnen er der ikke noget i vejen med – den ligger faktisk over mindstelønnen på om rådet, men Carl Christen Overgaard skal også have pension. Som fleksjobber skal han nemlig ansættes efter overenskomsten på sit arbejdsområde – i dette tilfælde den daværende SiD-overenskomst for chauf fører. Det er der bare ingen, som finder ud af før i 2008. Her har finanskrisen fået sit tag i Struer Mør telværk, og ejeren må afskedige Carl. Han er ked af at miste jobbet og overvejer desuden at melde sig ud af sin fagforening, Dansk Metal. – Jeg kan ikke lige se, hvad jeg kan bruge 28 Fleksicurity nr. 18 2012 fagforeningen til, når jeg går rundt med dår lig ryg og måske alligevel ikke kan komme i arbejde igen. Men det finder jeg jo snart ud af, fortæller Carl Christen Overgaard. Får hjælp Tommy Ahrensberg fra fagforeningen på Mors begynder at gennemgå Carls lønsed ler og kigger på fleksjob- og ansættelses aftalen. – Så kan jeg hurtigt konstatere, at Carl ikke har fået den pension, som han skulle have haft. Vi får regnet os frem til, at Carl skulle have haft omkring 130.000 i indbetaling til sin pension i de fire år, han har været ansat på Struer Mørtelværk, siger Tommy Ahrens berg, som dengang var afdelingsformand for Dansk Metal, Nykøbing M. Sagen ender helt i Højesteret – der altså finder, at Carl skal have en pensionsudbetaling. Ingen jubel Carl Christen Overgaard er glad for afgørel sen, men jubler ikke. – Jeg betragter min gamle mester som en god kammerat, og så er der jo ikke meget ved at køre ned og banke på og sige: Du skylder mig 130.000 kroner. Jeg synes, at han er uskyldig i denne sag, fordi kommunen ikke har vejledt ham godt nok, men så stort et beløb til min pension er altså for meget til, at jeg kan lade det ligge, forklarer Carl Christen Overgaard. Klandrer kommunen Mesteren, Carsten Adrian, er også træt af sagen. I et lille tomandsfirma er det sin sag at hive 130.000 kroner ud – specielt i en pe riode, hvor der har været nedgang i byggeriet. – Jeg synes, jeg er kommet uskyldigt ind i denne sag, fordi jeg ikke har fået ordentlig vejledning. Havde jeg vidst fra begyndelsen, at Carl skulle have pension, jamen - så skul le det selvfølgelig være sådan, men jeg er skuffet over, at jeg skal have sådan en stor regning bagefter, siger Carsten Adrian, der undersøger med sin advokat, om noget af regningen kan føres tilbage til kommunen. I Metalafdelingen mener man også, at vej ledningen har været mangelfuld. Tommy Ahrensberg fra Metal Thy-Mors klandrer i det hele taget kommunerne: – Det står klart i loven, at det overenskomst bærende forbund skal inddrages vedrørende løn- og arbejdsforhold, når der etableres fleksjob. Og kommunerne har ansvaret for, at løn- og ansættelsesvilkår sker på over enskomstvilkår. Det er ikke sket i denne sag, hvor man kun har forhørt sig hos SiD om mindstelønnen på chaufførområdet. Og det ser vi desværre stadigvæk – især på mindre virksomheder, hvor der ikke er en tillidsrepræsentant eller overenskomst. fakta Afgjort af Højesteret Sagen mellem Carl Christen Overgaard, Dansk Metal, Struer Mørtelværk og Thisted Kommune kørte i over tre år, før den blev afgjort med et forlig, som Struer Mørtelværk valgte at indgå. Dansk Metal afventede en dom i Højesteret, hvor HK kørte en lignende sag. HK fik ret i, at overenskomsten på området skulle gælde, og fleksjobberen fik sine feriefridage i henhold til overenskomsten. Med Højesterets afgørelse har de faglige organisationer nu sikret, at fleksjobbere altid skal omfattes af de kollektive goder som pension, feriefridage og fritvalgslønkonto Fleksicurity nr. 18 2012 29 30 Fleksicurity nr. 16 2011 En anderledes byvandring ’Bænkene her er meget populære, for man falder ikke ned fra dem, mens man sover.’ Sådan lød guidens introduktion af Enghaveparken på en meget anderledes byvandring. Den ansatte guide er selv tidligere hjemløs E Tekst og foto: Mikael Hasle n lille gruppe turister er på by vandring med Ferdinand Anthonsen, som er tidli gere hjemløs og en del af projektet ’Poverty Walks med gadens stemmer’, hvor turister kan få et helt anderledes møde med København. Vesterbros underside Byvandringen med Ferdinand begynder i Enghave parken på Vesterbro, og i løbet af to timer viser han os Vesterbros underside med de cirka 40 herberger, væresteder og varmestuer og de andre tilbud, der findes for byens udstødte. Selv er Ferdinand 44 år, og han har været hjemløs i omkring to år. Han er tørlagt alkoholiker og opsat på at få sin tilværelse I løbet af to timer viser Ferdinand os Vesterbros underside på ret køl igen, så han arbejder som turistguide, han sælger de hjemløses blad, Hus Forbi, og så laver han frivilligt socialt arbejde blandt de andre hjemløse. – Når man er kommet ud af sit misbrug, opstår der et tomrum, siger han, og det tomrum er jeg nødt til at fylde med noget fornuftigt, hvis jeg vil videre! Hans drøm er at komme ud at sejle igen: – Jeg har sejlet mange år på grønlandske trawlere, men jeg blev syg, så jeg ikke kunne klare det hårde arbejde længere, fortæller Ferdinand Anthonsen, men der kunne måske en dag findes en plads til mig på en færge eller sådan noget. God hjælp at hente Ferdinand fortæller også om de ret mange tilbud, der er til de hjemløse: – Vi kan få gratis mad rundt omkring, vi kan få genbrugstøj, vi kan få vasket tøj, og der er også kulturelle tilbud, fortæller han, og de frivillige or ganisationer gør rigtigt meget for os. Han fortæller om frivillige læger og tandlæger og om det nyeste: de frivillige dyrlæger, der tilbyder de hjemløse hjælp til deres hunde. Men trods de mange tilbud er det bestemt ikke en drømmetil værelse, turisterne hører om på Ferdinands og de andre rundvisninger med gadens folk. Det er en tilværelse præget af misbrug, nød og udstødelse en tilværelse uden øjenkontakt med andre end ens Fleksicurity nr. 18 2012 31 Enghaveparken er et af de steder der har stor betydning for hjemløse i København. ligestillede. Det er blandt andet det Poverty Walks skal rette op på. De første måneder af Poverty Walks’ tilværelse gik blandt andet med at oplære 10 hjemløse guider Giver de udsatte ordet Poverty Walks startede under ’projekt UDENFOR’ i forbindelse med det europæiske fattigdomsår i januar 2010 med det formål at give ordet til de ud satte, og det havde premiere den 31. maj, 2010. Det fortæller projektleder Susannah L. Sønderlund, som vi møder i projektets hovedkvarter på Sund holm. Selv begyndte hun som frivillig i projektet og blev derefter udset til posten som projektleder. De første måneder af Poverty Walks’ tilværelse gik blandt andet med at finde og oplære 10 egnede hjemløse og sammen med dem planlægge de i alt ni forskellige ture, som nu tilbydes. 32 Fleksicurity nr. 18 2012 – Formålet med at give ordet til de ellers overhørte stemmer var og er at åbne ’almindelige’ menneskers øjne for, hvad det vil sige at leve et liv på kanten, siger Susannah og fortsætter: – Og vi vil have et opgør med fordomme og uviden hed om socialt udsatte. En platform for møder Formålet med Poverty Walks er også at sætte de udsatte i stand til at sætte sig op imod afmagten og handle på egen hånd. Derved kommer de selv på banen og tilbyder majoritetssamfundet noget interessant frem for oplevelsen af forkastelse. – Vi ønsker at skabe en platform for mødet mellem forskellige borgere, siger Susannah, et møde som skal styrke den gensidige respekt og øge forståelsen for og indsigten i forskellige livsforhold. Men alt er ikke gået glat: – Der har været store problemer i forhold til guider på bistandshjælp, og vi er stødt på den ene mur ef ter den anden, når vi har bedt de sociale myndighe der om at udvise lidt forståelse og velvilje, fortæller Susannah. Derfor støder guiderne, ifølge dem selv, på bureaukrati og store fradrag i bistandshjælpen, når de tjener penge på guidearbejdet. Uden for det grønlandske værested Naapiffik („Mødestedet“) Offentlig finansiering I sommeren 2011 forankredes Poverty Walks i ’Ud satsen’, Projekt Socialøkonomiske Virksomheder un der Københavns Kommune, og det er finansieret af midler fra Socialministeriet. Derudover har Poverty Walks i sin første tid modtaget en lang række støt tebidrag fra offentlige og private puljer og fonde. – Vi brugte utroligt meget energi på fundraising i den første tid, fortæller Susannah L. Sønderlund, som også kan fortælle om en stor velvilje hos især private fonde: – Vi samlede cirka en halv million ind, og langt de fleste kom fra private fonde og legater. Den offentlige finansiering fortsætter frem til og med 2012, og så skal Poverty Walks stå på egne ben: – Vi er godt på vej, siger Susannah L. Sønderlund, og vi føler os godt tilpas her i Udsatsen, så jeg tror, vi ender med at blive en socialøkonomisk virksomhed. Susannah L. Sønderlund oplevede stor velvilje hos private fonde. Fleksicurity nr. 18 2012 33 Skal lære at tjene penge Københavns Erhvervscenter giver de sociale entreprenører en hånd med på vejen. K Tekst: Mikael Hasle øbenhavns Kommune yder gennem sit erhvervscenter rådgivning til hovedstadens iværksættere – både ’de almindelige’ og de sociale entreprenører og alle får samme behandling. Men de sociale entreprenører er alligevel ikke helt som de andre. Det siger chefrådgiver Jette Vinther Kristensen fra Københavns Erhvervscenter. derfor er en af vores hovedopgaver at spore dem ind på en forretningsmæssig tankegang. – Vi skal få dem til at udvikle deres grundide ud fra det perspektiv, at de skal kunne tjene penge på den. Der er et enormt potentiale i de sociale entreprenører, og vores rådgiv ning skal meget gerne hjælpe med at forløse det, fortæller Jette. Engagement før forretningssans Opsøgende arbejde – Sommetider er de sociale entreprenørers ildhu større end deres forretningssans, siger Jette Vinther Kristensen til Fleksicurity, og Københavns Erhvervscenter sidder ikke blot stille og venter på, at iværksætterne kommer og banker på. Centerets erhvervsrådgivere 34 Fleksicurity nr. 18 2012 laver opsøgende iværksætterrådgivning i forskellige miljøer, hvor der vurderes at være potentielle iværksættere. For eksempel sid der der fast en rådgiver fra erhvervscenteret i Den Hvide Kødby og centeret har også en opsøgende erhvervsrådgiver i ungdomsmil jøet i projekthuset Bavnehøj. kort om Lars Rahbek er generalsekretær i KFUMs Sociale Arbejde. KFUMs. Sociale Arbejdes formål er på den danske folkekirkes grund at yde en social indsats for samfundets aller svageste – dem med alkoholmisbrug og andre former for misbrug, og men nesker med psykiske vanskeligheder og socialt svagt stillede børn, unge og voksne. Arbejdet sker gennem nye sociale initiativer og drift af en lang række institutioner: Daginstitutioner, fritids og ungdoms klubber, projekter for socialt belastede unge, sociale døgninstitutioner, be handlingshjem, sociale caféer, folke køkkener og genbrugsbutikker. Et Danmark, der står sammen? „Et Danmark, der står sammen“ er en flot titel på regeringsgrundlaget, men ordene alene skaber ikke den solidaritet, der er så hårdt brug for i forhold til de socialt mest udsatte. Der skal handling til! Det er derfor godt, at regeringen slår fast, at „ingen skal holdes udenfor“, og at den er parat til at gøre en indsats for at mindske den reelle fattigdom i Danmark. Vi ser med stor forventning frem til en plan med kon krete mål og indsatser for de mest sårbare og udsatte borgere. Diskussionen om fattigdom i Danmark er indimellem blevet helt afsporet. Det æn drer imidlertid ikke ved, at vi i de frivillige, sociale organisationer gang på gang konsta terer, at reel fattigdom er et stadigt mere på trængende problem for en række mennesker. Vi ser fattigdommens konsekvenser hos brugere af de sociale væresteder og hos be boerne på bostederne for hjemløse. Det er smertefuldt at se, hvor negativt en dårlig økonomi påvirker trivsel og livsglæde. Regeringsgrundlaget rummer en reform af kontanthjælpen, som afskaffer de sær ligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet – kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp. Det ser vi som et godt initiativ. Vi har i de senere år oplevet, at netop disse ydelser er blevet brugt som redskaber til at fremme beskæftigelsen, og vi har set, at de dårligst fungerende mennesker, der ikke magtede at komme i beskæftigelse, kom til at betale prisen med en ringere levestandard og i mange tilfælde en reel fattigdom. Vi ønsker et Danmark, der står sammen om at forbedre de mest socialt udsattes livsvilkår. Vi skal derfor fremme samarbej det mellem de frivillige organisationer, stat og kommuner. Det virker dybt uhensigts mæssigt, når kommuner trækker sig sam men om egne initiativer ud fra en indre logik baseret på ønsket om besparelser og enkelthed. Vi har brug for dynamiske partner skaber, udviklingssamarbejde og fælles nye initiativer, der integrerer frivilligheden i løs ningen af centrale problemstillinger. De frivillige sociale organisationers mål er et samfund, hvor mennesker behandles ordentligt og retfærdigt, og hvor der er plads til – og respekt for – forskellighed. Vi har gennem de sidste mange år igangsat en lang række nye initiativer både på det sociale, sundhedsmæssige og beskæfti gelsesfremmende område, og vi har opnået forbløffende gode resultater. Lad os tage regeringen på ordet og – gennem et nyt samarbejde mellem frivillige organisa tioner og det offentlige – skabe et Danmark, der står sammen. Fleksicurity nr. 18 2012 35 Siden sidst... Konflikter nedsætter arbejdsevnen Ny pjece skal hjælpe arbejdsgivere Risikoen for at en medarbejder får nedsat ar bejdsevne stiger, hvis der er høje fysiske krav og konflikter på arbejdet. Det viser en ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejds miljø (NFA). Med den nedsatte arbejdsevne sti ger risikoen for at blive langtidssygemeldt eller at komme på førtidspension. Analysen tager udgangspunkt i 15 års oplysninger om blandt andet 7.854 personers arbejdsmiljø, helbred, livsstil og arbejdsevne. Nu bliver det nemmere for arbejdsgiverne i Køge at finde rundt i reglerne om fleksjob. En ny pjece fra Køge Jobcenter skal hjælpe. Pjecen er opbygget som en tjekliste over de udgifter til fleksjobansatte, som arbejdsgiveren kan få tilskud til fra kommunen. Fremover vil jobcen terets konsulenter have pjecen med, når de holder møder om fleksjob med arbejdsgivere. De små står for stigning Krisen gør det svært Flere og flere danske virksomheder ansætter folk i løntilskudsjob, f.eks. i fleksjob. I 2008 havde hver femte danske virksomhed ansatte i løntilskudsjob, og i 2010 var tallet steget til hver tredje. Det er især de små virksomheder, der står for stigningen. Det viser SFI – Det Na tionale Forskiningscenter for Velfærds – årlige rapport om virksomheders sociale engagement Finanskrisen gør det svært for Jobcenter Born holm at få ledige ud i sociale fleksjob, og der er kun skabt halvt så mange som forventet. Jobcenteret har således brugt 3,6 millioner kroner mindre end forventet på tilskud til virk somheder, som ansætter ledige, hvilket bl.a. kan tilskrives konjunkturudviklingen på arbejds markedet. Det skriver nyhedssitet bornholm.nu Siden Grupper for langtidssyge Flere uddannes som biavlere Der er et nyt netværk på vej for fleksjobbere og langtidssyge i bl.a. Fredericia. – For fleksjobberne er det et problem at blive godkendt til at få et fleksjob, og så er det næ ste problem at få fat i et fleksjob. Og for dem der er syge, er det typisk, at mange af dem pludselig ender i en situation, hvor de ryger ud af sygedagpengesystemet, og så har de ingenting. HK opretter derfor nu netværks grupper, fortæller formand for HK Midt, Mar tin Rasmussen. Bybiprojektet, som vi har skrevet om i Fleksi curity nr. 16, uddanner flere og flere til biavlere. Otte brugere fra Aktivitetscenter Sundholm har været involveret, og tre brugere har arbejdet og er blevet trænet til at være biavlerassistenter og honningproducenter. En tiltrængt gave i et liv, der for brugernes vedkommende ofte har været levet på kanten af arbejdsmarkedet af mange årsager. Arbejdet med bierne har givet mål, mening, glæder og erkendelse, står der i Bybis seneste nyhedsbrev. Du kan tegne abonnement på fleksicurity.dk og få bladet leveret fire gange om året – gratis. Udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr. 42600 sidst...
