Faglig progression

Transcription

Faglig progression

U:\a-JK\Fag\Faglig progression\Faglig progression - med indholdsfortegnelse.docx
10. October 2013
Bredagerskolen
Den faglige progression i fagene
Indholdsfortegnelse
Fag
side
Billedkunst 0.-2. klassetrin
Billedkunst 3.-4. klassetrin
Billedkunst 5. klassetrin
Billedkunst, bilag
Biologi 7. klassetrin
Biologi, bilag
Dansk 0.-2. klassetrin
Dansk, Ideer til litteraturarbejde
Engelsk 3.-5. klassetrin
Engelsk 6.-9. klassetrin
Engelsk, bilag
Fysik/kemi 7.-9. klassetrin
Geografi 7.-9. klassetrin
Historie 3.-4. klassetrin
Idræt 0.-2. klassetrin
Kristendomskundskab 0.-5. klassetrin
Kristendomskundskab 6. samt 8.-9. klassetrin
Matematik 0.-6. klassetrin
Matematik 7.-9. klassetrin
Musik 0.-2. klassetrin
Natur/Teknik 0.-6. klassetrin
Samfundsfag 8.-9. klassetrin
Tysk 7.-9. klassetrin
2
3
4
6
7
7
8
9
10
11
11
13
14
15
17
19
21
23
29
32
33
33
35
37
40
42
45
48
55
61
63
65
68
Sociale mål
71
Side 1 af 73
10. October 2013
BILLEDKUNST
0.-2. klassetrin
Farvelære
Færdighedsmål
Det er et mål for undervisningen, at eleverne i teori og praksis kan anvende
 primær farver
 farvecirkel
 varme og kolde farver
Kompositionslære
Færdighedsmål
Det er et mål for undervisningen, at eleverne i teorien kan anvende
 forgrund, baggrund, mellemgrund
Kendskab til brugen af forskelligt værktøj
Færdighedsmål
 pensel
 saks
 lim
Kommunikation
Færdighedsmål
 samtale om egne og andres billeder (Med voksen styring)
 være med til at udstille egne billeder
Projekt
Færdighedsmål
Det er et mål for undervisningen, at eleverne kan
 indgå i et større projekt sammen med andre
 hente inspiration i kunsten og kulturens billeder, herunder foretage billedindsamling (fx i reklamer,
aviser og nærmiljø)
 omsætte indtryk til udtryk, fx ved at skabe billeder ud fra en fortælling og egne oplevelser
Grundlæggende teknikkendskab
Kundskabsmål
Det er et mål for undervisningen, at eleverne stifter bekendtskab med
 Collage
 Iagttagelses tegning
 Maleri
 Skulptur
 Digital: Paint eller andet tegneprogram på computeren
Side 2 af 73
10. October 2013
Materiale kendskab
Kundskabsmål
 Ler
 Genbrugsmateriale
 Acryl maling
 Aquarel -farve + -papir
 Caran dáche
 Farveblyanter
 Almindelige blyanter
Kunsthistorie
Kundskabsmål
Det er et mål for undervisningen, at eleverne
 får en fornemmelse af kunstens mangfoldighed,fx ved at arbejde med udvalgte kunstnere og
stilarters kendetegn
3.-4. klassetrin
Farvelære
Færdighedsmål
 primær farver
 komplementærfarver
 farvecirkel
 varme og kolde farver
 stemninger og følelser
Kompositionslære
Færdighedsmål
 ro og uro
Kommunikation
Færdighedsmål
Det er et mål for undervisningen, at eleverne i teori og praksis kan
 samtale om egne og andres billeder i grupper
Projekt
Færdighedsmål
 indgå i et større projekt sammen med andre
Hente inspiration i kunsten og kulturens billeder
Færdighedsmål
Side 3 af 73
10. October 2013
 foretage billedindsamling (Fx I reklamer, aviser, nærmiljø, egne fotos, postkort, ”google”,
kunsthistorien osv.)
Omsætte indtryk til udtryk
Færdighedsmål
 skabe billeder ud fra en fortælling, egne oplevelser og iagttagelser
Teknik
Færdighedsmål
 fremstille skulpturer ud fra de afprøvede materialer
 fremstille maleri ud fra de afprøvede materialer og teknikker
 fremstille collage ud fra de afprøvede materialer og teknikker
 arbejde med billeder på computeren
Teknik kendskab
Kundskabsmål
 Iagttagelses tegning
 Tryk
 Digital: Photo Filtre eller andet billedbehandlingsprogram på computeren
Materiale kendskab
Kundskabsmål
 Ler
 Genbrugsmateriale
 Acryl maling
 Aquarel -farve + -papir
 Caran dáche
 Farveblyanter
 Almindelige blyanter
Kunsthistorie
Kundskabsmål
 får en fornemmelse af kunstens mangfoldighed Fx ved at arbejde med udvalgte kunstnere og
stilarters kendetegn
5. klassetrin
Farvelære
Færdighedsmål
Side 4 af 73
10. October 2013





Primær farver
Komplementærfarver
Farvecirkel
Varme og kolde farver
Stemninger og følelser
Kompositionslære
Færdighedsmål
 ro og uro
 perspektiv i både dybde og vinklen (Fugle, frø eller almindelig perspektiv)
Kommunikation
Færdighedsmål
 samtale om egne og andres billeder i grupper
 fortælle om baggrunden for og overvejelser om egne værker
Projekt
Færdighedsmål
 lave et eget valgfrit projekt (Enkeltvis eller i små grupper), ved at anvende nogle af de teknikker og
udtryksformer eleverne har tilegnet sig igennem deres billedkunst undervisning
Hente inspiration i kunsten og kulturens billeder
Færdighedsmål
Det er et mål for undervisningen, at eleverne i teori og praksis kan foretage
 billedindsamling (Fx I reklamer, aviser, nærmiljø, egne fotos, postkort, ”google”, kunsthistorien
osv.)
Omsætte indtryk til udtryk
Færdighedsmål
 skabe billeder ud fra en fortælling, egne oplevelser, iagttagelser og egne fortolkninger
Teknik kendskab
Kundskabsmål
Det er et mål for undervisningen, at eleverne stifter bekendtskab med målene og i nogen grad begynder
at anvende dem i andre sammenhænge
 Iagttagelses tegning: Lys og skygge
 Digital: Dette værende billedmanipulation, digitalcollage og billedbehandling
Kunsthistorie
Kundskabsmål
Det er et mål for undervisningen, at eleverne stifter bekendtskab med målene og i nogen grad begynder
at anvende dem i andre sammenhænge
 for derigennem at få en fornemmelse af kunstens mangfoldighed, fx ved at arbejde med udvalgte
kunstnere og stilarters kendetegn
Side 5 af 73
10. October 2013
Bilag
Ved begrebet billeder, er der både tale om plane, rummelige (Fx skulpturer) og digitale billeder
0.-2. klassetrin
Perioden er kendetegnet ved, at eleverne møder mangfoldighed, får vækket lysten og glæden ved at
eksperimentere og skabe
3.-4. klassetrin
Perioden er kendetegnet ved, at eleverne møder flere faglige begreber, og i højere grad anvender
disse i egne og om andres værker
5. klassetrin
Perioden er kendetegnet ved, at eleverne får udvidet deres faglige begreber, og i højere grad
anvender disse og egne praksis erfaringer i forskellige sammenhænge (Også uden for billedkunstfaget).
Side 6 af 73
10. October 2013
BIOLOGI
7. klassetrin
Mennesket
Færdighedsmål
 kan redegøre for blodets funktion herunder immunforsvaret samt det lille og det store kredsløb
 kender musklers og skelettets opbygning og funktion
 kender og kan redegøre for sansernes funktion og opbygning
 kender og kan redegøre for fordøjelsens opbygning og funktion
 kender og kan redegøre for pubertetens forløb
 kender og kan redegøre for kønsorganers opbygning
 kender og kan redegøre for menstruationscyklus
 kender til forskellige former for seksualitet
 kender og kan redegøre for seksuelt overførte sygdomme
 kender og kan redegøre for graviditet og fødsel
 kender og kan redegøre for prævention
Cellen
Færdighedsmål
 kender og kan redegøre for cellens opbygning, funktion og deling
 kan færdes hensigtsmæssigt i et laboratorium, samt anvende mikroskop og andet laboratorieudstyr
Økologi
Færdighedsmål
 kender og kan redegøre for dyr og planters tilpasning i forskellig eksemplariske miljøer/
økosystemer.
 kan udføre enkelt feltarbejde og anvende noter til dokumentation, formidling og viderebearbejdning.
Evolution
Færdighedsmål
 kender og kan redegøre for planter og dyrs tilpasning til givne omgivelser og forhold (”survivalof the
fittest”)
8. klassetrin
Mennesket/cellen
Færdighedsmål
 kender og kan redegøre for de arvelige egenskaber herunder meiose og mitose
Side 7 af 73
10. October 2013




kender og kan redegøre og mutationer, proteinsyntesen og DNA
kender og kan redegøre for virus og bakterier
kender og kan redegøre for forskellige former bioteknologi
kender og kan redegøre for sammenhængen mellem kost, krop og sundhed
Økologi
Færdighedsmål
 kender og kan redegøre for dyr og planters tilpasning til forskellige økosystemer (eksemplarisk
område)
 kender og kan anvende begreber hørende til området fx symbiose, mimicry,
 kender til og kan redegøre for fotosyntese, respiration
Evolution
Færdighedsmål
 kan se biologien i et historisk perspektiv (Darwin)
 kan anvende naturvidenskabelig tankegang (forståelsen en uddraget i forhold til den viden vi har lige
nu)
 viser indsigt i forskellige former for klassifikation
9. klassetrin
Efter 9. klasse er et mål for undervisningen, at eleverne har opnået indsigt i fagets kerneområder og:
 kan se biologiske sammenhænge og vurdere konsekvenser af påvirkninger lokalt og globalt
 kan anvende naturvidenskabelige metoder og undersøgelsesformer og udføre feltarbejde
 kan læse faglige tekster og anvende biologiske begreber
Mennesket/cellen
Færdighedsmål
 på baggrund af deres erhvervede viden kan redegøre for sammenhænge og konsekvensen ved brug
og misbrug af kroppen
 på baggrund af deres erhvervede viden kan forholde sig til og tage stilling til etiske dilemmaer ved fx
genterapi, gendoping
Økologi
Færdighedsmål
 kan redegøre for og formidle, såvel skriftligt som mundtligt, lokale og globale konsekvenser af
påvirkninger af økosystemer, herunder kulstofs kredsløb, vands kredsløb, kvælstofs kredsløb, dyrs
livscyklus og fødekæder, forurening og naturforvaltning
Evolution
Færdighedsmål
 kender til og kan redegøre for teorier og viden omkring livets opståen og udvikling på Jorden
Side 8 af 73
10. October 2013
Bilag
Emne
Mennesket
Cellen
Økologi
Biologi i
anvendelse
Evolution
7. klasse
Kroppen
Sex og samliv
Motion
8. klasse
Genetik
Mad og
sundhed
9. klasse
Muskler og
doping
Planteceller
Dyre celler
Celledeling /
forplantning
Små dyr og
planter
Landbrug
Ferskvand
Græsstepper
Virus og
bakterier
Genetik
Muskler og
doping
Genterapi
gendoping
Biavl
Brug af vilde
dyr og planter
Bæredygtig
udvikling
bioteknologi
Tilpasning af
dyr og planter
Darwins rejse
og opdagelser
Systematik og
arter
Skov
Kyst og hav
Koralrev
r
Kulturlanskabe
Økologi /
økosystemer
bjerge
Naturforvaltnin
g
Forurening og
affald
Evolution
Biologi
Vi anser biologi for en vigtig brik i den demokratiske dannelse, for at kunne tage stilling til etiske
spørgsmål ud fra en biologisk viden og indsigt.
Side 9 af 73
10. October 2013
DANSK 0.-6. ÅRGANG
-
Væsentlige noter som er vigtigt i hele skoleforløbet
Mødet med litteraturen - læselyst
Begrebsafklaring – udvikling af ordforråd – over/under begreber
Skabe forforståelse
Arbejdsvaner
Drama, skærmlæsning, kritisk læsning og kropssprog
IT delen
0. klassetrin
Færdighedsmål
 behersker læse- og skriveretning
 kender bogstavernes lyd, form og navn
 kender udlyd, forlyd og vokallyd
 ved hvor man begynder at læse og skrive på en side
 kan fortælle en sammenhængende historie med begyndelse, midte og afslutning
 er aktivt lyttende
 kan fortælle en historie ud fra billeder
 kan høre rimeord og selv improvisere og eksperimentere med rim og remser
 kan ”Asgårdskrift” (børnestavning)
 kan klappe ord i stavelser
 ved hvad en sætning er, et ord er og en stavelse er
 kan tælle ord i en sætning
Kundskabsmål
 hvordan man griber læsningen af et ord an (stategier) ex se på billeder, se på indlyd, gætte…
1. klassetrin
Færdighedsmål
 skrive en kort historie med begyndelse, handling og afslutning
 læse en letlæselig tekst
 skrive korte sætninger
 lave mindst to varianter af en sætning
 kende forskel på en fagtekst og en skønlitterær tekst
Kundskabsmål
 de mest almindelige 120 ord
 at forklare og instruere hinanden (fx om legeregler)
 forskellige læsestrategier (kigge på billederne, prikke vokaler, dele ordene osv)
2. klassetrin
Færdighedsmål
 de mest almindelige 120 ord som ordbilleder
 læse en lettere tekst flydende
Side 10 af 73
10. October 2013




forstå en lettere tekst
anvende forskellige læsestrategier (kigge på billederne, dele ordene osv.)
skrive beskrivende tekster
lave et referat i både mundtlig og skriftlig form
Kundskabsmål
 ordklasserne - navneord, udsagnsord
 forskellige genrer
 at indhente informationer og anvende dem til egne produktioner samt fremlægge deres egne
produkter
 boganmeldelser
 bogstavernes skriveretning og placering på linien
 alfabetisk rækkefølge
 analytisk forståelse i form af personkarakteristik og genrekendskab (fagbøger, skønlitterære,
eventyr, rim og remser)
3. – 4. klassetrin
Færdighedsmål
 ordklasserne - navneord, udsagnsord, egennavne og tillægsord
 indhente informationer og anvende dem til egne produkter samt fremlægge deres egne produkter
 lave både mundtlige og skriftlige boganmeldelser
 sætte punktum og spørgsmålstegn
 bruge læsningen som et redskab til indholdtilegnelse
 søge, finde og bruge information på computer ved hjælp af afgrænsede links
 anvende systemet ”alfabetisk rækkefølge”
 bogstavernes skriveretning og placering på linien
 kende og forklare forskel på fag og skønlitterære tekster
 strukturere deres egne tekster (begyndelse, handling og afslutning) med begyndende varieret
sprog (ordforråd og sætningkonstruktion)
 anvende ordbog
Kundskabsmål
 udsagnsled, grundled og sætte komma
 sammenbundet skrift
 at bruge word og power point
 projektarbejdsformen
 skabe overblik over en tekst ved hjælp af resume og referat
 forskellige læsemåder (fx oversigtlæsning, punktlæsning og nærlæse)
 analytisk forståelse i form af tid, sted og miljø – fortælleforhold
 genrekendskab til kortere (noveller) og længere historier (romaner), digte, krimi og gyser
 oplæsning med betoning
 nyere og ældre tekster
 overskue morforlogiske strukturer
Færdighedsmål
Side 11 af 73
10. October 2013
 forskellige læsemåder (fx oversigtlæsning, punktlæsning og nærlæse)
 læse og bruge grafiske figurer (diagram, tidslinie, tabel og skema)
 forholdsord, biord, personlige stedord,
 oplæse med betoning
 skelne mellem nyere og ældre tekster
 stavne af de almindeligste ord
 anvende afsnit og sætte komma
 tale og skrive lyrisk, episk, kommenterende, argumenterende og forklarende
 fortolke og perspektivere tekster
Kundskabsmål
 at fastholde det centrale i teksten (nøgleord, mindmap, to kolonne notater, styrkenotater)
 tegnsætning
 analytisk forståelse i form af komposition, sproglige virkemidler, tema og budskab
 forskellige genretræk
 norsk og svensk
Side 12 af 73
10. October 2013
Ideer til litteraturarbejdet
Indskolingen:
Snøvsen/Emil…. Baseret på oplæsning
Temaer:
Venskab
Eventyr
Forfatterskaber
3 – 6. klasse
Ideer til forfatterskaber
Astrid Lindgren/ Ole Lund Kirkegaard/Hanne Kvist
Ideer til romaner
De grå og de sorte
Trylleæblerne
Kaskelotterne sang (to udgaver alm. og let)
Jeg hedder Frede, men det er ikke det de andre kalder mig
(Spurv og Lille Bjørn – sammen med historie)
Robinson Crusoe (Blå Dingo + evt. andre udgaver)
Dødningemessen (Evt. sammen med historie)
Heksefeber
Drengen med sølvhjelmen
En tvivlers tro
En loppe kan også gø
Haltefanden
Dværgen fra Normandiet
Eleverne skal i perioden stifte bekendtskab med genrerne:
Lyrik – digte
Prosa -
faglitteratur
Aviser
Dagbøger
Reklamer
Skønlitteratur (romaner/noveller)
krimi
drama
gyser
Fantastiske fortællinger
Robinsonade
Eventyr (kunst/folke)
Side 13 af 73
10. October 2013
DANSK 7.-9. ÅRGANG
6.-7. klassetrin
Tale
Færdighedsmål
 kan formulere sig mundtligt og argumentere for synspunkter.
 arbejder hen imod at få et varieret sprogbrug.
 arbejder hen imod at tilpasse sproget til en given situation.
 øver sig i at anvende hensigtsmæssig intonation ved oplæsning.
 kan bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel
 kan kommunikere på et alderssvarende niveau
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med norsk og svensk.
 får indsigt i at disponere og fremlægge et stofområde.
Skrive
Færdighedsmål
 udvikler et varieret, hensigtsmæssigt og brugbart skriftsprog
 arbejder hen imod at kunne tilpasse skriftsproget til den givne genre
 bliver bevidste om at anvende korrekt stavning og tegnsætning.
(Herunder at lære om hovedsætning og ledsætning.)
 behersker dansk grammatik.
(beherske ordklasserne: udsagnsord, navneord og tillægsord)
 kan hente og anvende relevant information fra såvel den trykte, som den digitaliserede
verden.
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med noteskrivning.
 stifter bekendtskab med det rigtige layout til den givne genre.
Læse
Færdighedsmål
 kan indholdslæse
 opnår en læsehastighed, der sætter dem i stand til at magte de opgaver, de bliver sat overfor.
 behersker læsning af forskellige genrer.
 arbejder hen imod hensigtsmæssig oplæsning af forskellige genrer.
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med forskellige læsestrategier.
 stifter bekendtskab med ”Kanon i dansk”.
 stifter bekendtskab med norsk og svensk.
Side 14 af 73
10. October 2013
Sprog, litteratur og kommunikation
Færdighedsmål
 kan analysere, fortolke og perspektivere.
 behersker brugen af forskellige udtryksformer.

Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med forskellige analysemodeller
 stifter bekendtskab med genrer og tidsperioder
 har indsigt i samtiden og tidernes forandring gennem litteraturlæsning .
 stifter bekendtskab med ”Kanon i dansk”.
Interessemål
 bliver interesserede i at læse trykte og digitaliserede tekster, dels for underholdningens skyld,
dels for at tilegne sig viden og udvikle deres identitet.
 bliver nysgerrige efter at tilegne sig viden om ”verden”
8.-9. klassetrin
Tale
Færdighedsmål
 kan formulere sig mundtligt og argumentere for synspunkter.(Herunder at kunne artikulere
og gøre brug af intonation.)
 kan disponere og fremlægge et stofområde.
 mestrer et varieret sprogbrug.
 kan tilpasse sproget til en given situation.
 anvender hensigtsmæssig intonation ved oplæsning.
 kan bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel
 kan kommunikere på et alderssvarende niveau
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med norsk og svensk
Skrive
Færdighedsmål
 mestrer et varieret, hensigtsmæssigt og brugbart skriftsprog
 kan tilpasse skriftsproget til den givne genre
 mestrer det rigtige layout til den givne genre.
 kan tage noter, der fastholder det væsentlige af det læste/hørte
 anvender korrekt stavning og tegnsætning.
 behersker dansk grammatik.
 kan hente og anvende relevant information fra såvel den trykte, som den digitaliserede verden.
Side 15 af 73
10. October 2013
Læse
Færdighedsmål

skal kunne indholdslæse
 opnår en læsehastighed, der sætter dem i stand til at magte de opgaver, de bliver sat overfor
 behersker læsning af forskellige genrer.
 mestrer hensigtsmæssig oplæsning af forskellige genrer.
 kan gøre brug af forskellige læsestrategier.
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med norsk og svensk
Sprog, litteratur og kommunikation
Færdighedsmål
 kan analysere, fortolke og perspektivere.
 behersker brugen af forskellige udtryksformer.
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med og kan anvende forskellige analysemodeller hensigtsmæssigt i
forhold til en given tekst.
 får indsigt i forskellige fortolknings- og perspektiveringsmuligheder.
 stifter bekendtskab med genrer og tidsperioder
 får indsigt i samtiden og tidernes forandring gennem litteraturlæsning (periodelæsning).
Interessemål
 bliver interesserede i at læse trykte og digitaliserede tekster, dels for underholdningens skyld,
dels for at tilegne sig viden og udvikle deres identitet.
 bliver nysgerrige efter at tilegne sig viden om ”verden”
Bilag
I samarbejdets ånd bør der ligge en ”hands off” - liste, indeholdende materiale der ikke anvendes
før 8. og 9. Årgang. (af hensyn til elevernes tekstforståelse/ udbytte og afgangsprøven).
Listen er ved at blive redigeret og udvidet til en liste med gode ideer til uv.
Side 16 af 73
10. October 2013
ENGELSK 3.-5. ÅRGANG
3. klassetrin
Færdighedsmål
 får interesse for faget engelsk
 får indsigt i betydningen af at kunne kommunikere på engelsk.
 bliver i stand til mundtligt at formulere enkle sætninger om hverdagsliv
 får kendskab til enkle sprogstrategier, der hjælper dem til at forstå hovedindholdet i en kontekst.
 får et førstehåndsindtryk af forskelle og ligheder mellem engelsk og dansk kultur.
 kender mange forskellige substantiver og verber
 kan bøje verbet ”to be” i nutid.
 skal kende til flertals S’et.
 skal kende til forskel på bestemt og ubestemt artikel (a og an)
4. klassetrin
Færdighedsmål
 bliver i stand til at samtale om, svare på og selv formulere spørgsmål omkring simple gøremål i
hverdagen.
 bliver i stand til at forstå hovedindholdet i lette engelske tekster, både i bogform og på nettet.
 bliver i stand til at slå op i en ordliste.
 kan bøje verbet ”to be” i datid.
 kender mange forskellige adjektiver og spørgeord.
 kan bøje regelmæssige verber.
 kender til regler for sammentrækninger, fx he’s eller isn’t.
Kundskabsmål
 får kendskab til enkelte engelsktalende landes traditioner, fx Halloween eller Christmas.
 får kendskab til det engelske skriftsprog.
 får udvidet kendskabet til sprogstrategier, der hjælper dem til at forstå hovedindholdet i en kontekst.
 får kendskab til nægtelser (don’t)
 får kendskab til genetiv S (my father’s hat)
Interessemål
 bibeholder interessen for faget engelsk
5. klassetrin
Færdighedsmål
 bliver i stand til at samtale om, svare på og selv formulere spørgsmål omkring emner der rækker ud
over deres egen hverdag.
Side 17 af 73
10. October 2013







bliver i stand til at forstå hovedindholdet i sværere engelske tekster.
bliver i stand til skriftligt at formulere korte engelske tekster.
bliver i stand til at benytte forskellige sprogstrategier, der hjælper dem til at forstå hovedindholdet i
en kontekst og til at gøre sig forståelige, selvom de mangler ordforråd.
kan bøje regelmæssige substantiver, verber og adjektiver.
kan anvende nægtelser (don’t)
kan anvende sammentrækninger, fx he’s eller isn’t.
kan anvende genetiv S (my father’s hat)
Kundskabsmål
 får kendskab til forhold og levevilkår i et eller flere engelsktalende lande.
 får begyndende kendskab til hensigtsmæssig brug af ordbøger (også elektroniske).
Interessemål
 bibeholder interessen for faget engelsk
Bilag
3. klassetrin
Tilgængeligt materiale til brug på årgangen: Muzzy in Gondoland og Kids English Zone.
4. klassetrin
Tilgængeligt materiale til brug på årgangen: Winnie the Witch, E.T. (HF), A grand day out (HE),
Halloween.
5. klassetrin
Tilgængeligt materiale til brug på årgangen: Chickenrun, Charlie and the Chocolate factory, The
Grinch (CZ),
Side 18 af 73
10. October 2013
ENGELSK 6.-9. ÅRGANG
6. klassetrin
Færdighedsmål





på klasseplan har kommunikeret med en anden klasse fra udlandet.
begynder at skrive længere tekster på 150 ord
kommunikerer om undervisningen fortrinsvist på engelsk.
samtaler om teksters indhold.
behersker de uregelmæssige verber
Kundskabsmål



har en kulturforståelse for andre engelsktalende lande med fokus på traditioner og højtider
kender forskel på formelt og uformelt sprog med lærerens hjælp. – faste vendinger, slang,
sms-sprog, høflig tiltale.
kender forskellige læringsstrategier for fx gloseindlæring.
7. klassetrin
Færdighedsmål








individuelt har kommunikeret med en fra udlandet
kan skrive længere tekster mellem 200-250 ord
kommunikerer om undervisningen på engelsk.
samtaler om analyse og fortolkning af skønlitterære tekster og film med lærerens hjælp.
kender forskel på formelt og uformelt sprog med lærerens hjælp. Brevskrivning, dagbog,
behersker ligefrem ordstilling
behersker perfektum (Førnutid)
behersker pluskvamperfektum(Førdatid)
Kundskabsmål
Side 19 af 73
10. October 2013


har kulturforståelse for andre engelsktalende lande med fokus på traditioner, højtider og
skolesystemer.
viser en bevidstgørelse om egen sprogtilegnelse, så eleverne begynder at reflektere over
hvordan de fx bedst lærer gloser.
8. klassetrin
Færdighedsmål









individuelt har kommunikeret både mundtligt og skriftligt med en fra udlandet.
kan skrive længere tekster mellem 250-350 ord.
samtaler om analyse og fortolkning samt begyndende perspektivering af såvel film,
skønlitterære som faglige tekster.
har en kulturforståelse for andre engelsktalende lande med fokus på historie- og
samfundsforhold.
kan se forskel på formelt og uformelt sprog og benytte det i forskellige genrer. Avisartikler,
bruger deres bevidstgørelse om egen sprogtilegnelse, så de reflekterer over hvordan de fx
bedst lærer gloser.
behersker de uregelmæssige substantiver
behersker præpositionerne
9. klassetrin
Færdighedsmål
Det er et mål for undervisningen, at eleverne:








kan skrive tekster mellem 350 og 450 ord.
samtaler om analyse, fortolkning og perspektivering af såvel film, skønlitterære som faglige
tekster.
har en kulturforståelse for andre engelsktalende lande med fokus på historie,
samfundsforhold og politik.
kan se forskel på formelt og uformelt sprog og benytte det i forskellige genrer.
Jobansøgninger,
bruger deres bevidstgørelse om egen sprogtilegnelse, så de reflekterer over hvordan de fx
bedst lærer gloser. Dette gøres ved, at eleverne selvstændigt bruger de forskellige
læringsstrategier de er blevet præsenteret for.
behersker adverbierne
behersker adjektiverne
Side 20 af 73
10. October 2013
Bilag
Engelskundervisning på Bredagerskolen
På Bredagerskolen definerer vi kundskaber i faget engelsk som viden om engelsk sprog,
sprogbrug, kultur- og samfundsforhold og elevernes sprogtilegnelse. Færdigheder defineres som
de fire færdigheder lytte/læse/skrive/tale samt evnen til at anvende viden om engelsk sprog og
sprogbrug til at indgå i interaktion.
Vi vægter elevernes kendskab til engelsk som lingua franca højt.
Forventninger til læreren
Læreren skal tale engelsk hele tiden.
Når timen er slut skal alle have sagt noget på engelsk.
Læreren skal benytte sig af både mundtlige og skriftlige afleveringer.
Læreren er opmærksom på at integrere grammatik i den øvrige undervisning.
Film
6. klassetrin
Ghost stories
Oliver Twist CFU
7. klassetrin
Bend it like Beckham
Remember the Titans
8. klassetrin
Mickeybo and me LE
Mississippi burning CZ
Side 21 af 73
10. October 2013
Supersize me
Forrest Gump CFU
The school of rock UH
9. klassetrin
Billy Elliot
The Devils playground
Bowling for Columbine
Tsotsi
In the name of the father
The social network MK
Slumdog millionaire
Side 22 af 73
10. October 2013
FYSIK/KEMI
Generelle mål for faget
Færdighedsmål
 eleverne gennem egne eksperimenter og forsøg stiller spørgsmål, opdager sammenhænge og drager
naturvidenskabeligt baserede konklusioner
Kundskabsmål
 eleverne stifter bekendtskab med den naturvidenskabelige tænkning og arbejdsform
 eleverne udvikler en naturvidenskabelig kreativ og innovativ tænkning
 eleverne også lærer at tilegne sig og forstå naturvidenskabelige sammenhænge via faglig læsning
 eleverne får indsigt i, hvordan det naturvidenskabelige område influerer på vores dagligdag og sætter
dem i stand til at se sammenhænge og deltage i samfundsdebatten på kvalificeret måde.
Interessemål
 elevernes nysgerrighed pirres og udvikles indenfor det naturvidenskabelige felt
 eleverne bevarer og udvikler interessen og nysgerrigheden for den naturvidenskabelige verden
7. klassetrin
Færdighedsmål
 på sikker vis kan begå sig i laboratoriet.
 kan lave forsøgsopstillinger efter anvisninger.
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med de naturvidenskabelige termer og bruger disse.
 får indsigt i hvordan det periodiske system er opbygget.
 får en overordnet indsigt i følgende fagområder:
Energi
Færdighedsmål
 kan redegøre for hvordan energi kan overgå fra en form til en anden.
Kundskabsmål
 får indsigt i de forskellige energi former og deres natur.
 stifter bekendtskab med Det periodiske system og grundstofferne
Syrer/baser
Færdighedsmål
 kan anvende pH skalaen i forbindelse med kemiske forsøg og analyser
 kender og kan redegøre for forskellene mellem syrer og baser og deres kemi.
Side 23 af 73
10. October 2013
Kundskabsmål
 stifter bekendskab med syrerenes og basernes rolle i deres hverdag (eks. fødevarer, kemien i
hjemmet m.m.)
El-lære
Færdighedsmål
 udviser en sikker forståelse for at elektrisk strøm er elektroner der vandre i et kredsløb.
 har kendskab til hvad en elektrisk leder er.
 kender forskellen mellem spænding, strømstyrke og modstand og kan anvende disse begreber i
forbindelse med forsøg, forsøgsopstillinger.
Kundskabsmål
 får et overordnet kendskab til strømproduktion og strømtransport på et overordnet niveau.
 får indsigt i hvordan de elektriske installationer i hjemmet fungerer.
 får indsigt i hvordan strømproduktion og anvendelse af ressourcer til dette påvirker samfund og
miljø
Astronomi
Kundskabsmål
 får kendskab til solsystemets, galaksens og universets opbygning.
 får kendskab til hvordan solsystemer opstår og henfalder.
 får kendskab til tyngdeloven og forstår hvordan der er en sammenhæng mellem hastighed,
massetiltrækning (tyngdeloven) og frit fald (vægtløshed).
Interessemål
 introduceres for og får interesse i rumfartshistorie og fremtid. Herunder sattelitter, raketter,
månelandinger, missioner til andre dele af solsystemet og universet, liv på andre planeter (?) m.m.
Fysiske ændringer og kemiske reaktioner
Færdighedsmål
 kan og forstår de forskellige tilstandsformer (fast, flydende og gas)
 ved hvad forskellen på en fysisk ændring og en kemisk reaktion er.
Kundskabsmål
 for kendskab til hvad forskellen på en exsoterm reaktion (en der afgiver varme/afgiver energi) og en
endoterm (en der bliver kold / kræver energi tilførsel) er.
8. klassetrin
Grundstofferne og Det periodiske System
Kundskabsmål
Side 24 af 73
10. October 2013

får en dybere indsigt med grundstofferne og det periodiske system, herunder:
 systemet bag hovedgrupperne og perioderne
 metallers egenskaber
 ion-fænomenet
 duet-/oktetreglen
 kemiske bindinger, primært ion-bindinger og kovalente bindinger
Energi
Kundskabsmål
 får indsigt i energiformerne og deres indbyrdes afhængighed via energiomdannelse
ved, at energimængden i et lukket kredsløb er konstant
 får forståelse for energiens centrale betydning på alle niveauer i vores samfund
 får indblik i forskellen mellem vedvarende og ikke-vedvarende energiformer
 får indsigt i konsekvenserne ved menneskets udnyttelse af jordens resurser
 får indsigt i astronomiske forhold, herunder
Astronomi
Kundskabsmål
 Big Bang
 Supernova-fænomenet
 Rumfart, tyngdekraft og satellitbaner
 Sten- og gasplaneter i vores solsystem
 Afstande og dimensioner
 Grundstoffernes skabelse og forandringer
 får en forståelsen for den snævre sammenhæng, der er mellem Big Bang og det liv, der nu leves
på Jorden
Kemi og sundhed
Kundskabsmål
 får indsigt i de bestanddele vores mad består af, herunder:
 Kulhydrater, proteiner og fedt
 Tilsætnings-kemi i madvarer, bl.a. e-nummersystemet
 får indsigt i de kemikalier, som indgår i vore forbrugsvarer, bl.a. i sæbe, creme og tøj
 får forståelse for at den livsform, man udfolder, influerer på det liv, man har

Magnetisme
Kundskabsmål
 får forståelse for de magnetiske fænomener, herunder
 magnetfeltlinjer
 tiltrækning og frastødning
 småmagnet-teorien
 Jordens magnetfelt, misvisningen, magnetisk syd- og nordpol
 Curie-punktet
9. klassetrin
El produktion, forbrug og transport af el
Færdighedsmål
Side 25 af 73
10. October 2013
 kan gribereglen
 kan forklare begreberne spænding, strøm, watt og modstand (Ohm’s lov, lov for effekt)
 kan bruge en elektromagnet og forklare hvordan den virker
 kan bruge Lenz’s induktionsbegreb
 kan konstruere og forklare anvendelsen af højtalere, kran, ringeklokke og mobiltelefon
 kan op og nedtransformere en spænding
 kan forklare transformerligningen
 viser de har indsigt i anvendelsen af transformation som forbruger
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab til Ørsteds forsøg
 erfarer praktisk anvendelse af elektromagneter og induktion
Syrer og baser
Færdighedsmål
 kan påvise baseionen og syreionen
 kan forklare neutralisation og fortynding
 kan anvende Mol og molær begreberne
 mestrer det periodiske system
Kundskabsmål
 erfarer hvordan metaller reagerer med syrer og baser
 stifter bekendtskab med syrers og basers funktion og anvendelse i hverdagen
 erfarer de forskellige bindingstyper (ion, kovalent og metal) og kan skelne her i
Interessemål
 får interesse for stærke syrer og baser
Kernefysik
Færdighedsmål
 kan atomets opbygning
 forstår begrebet isotop
 kan de tre ioniserende strålingtyper
 kan bruge kernekortet for at vise henfald
 kan forklare om de tre typer af baggrundstråling, ioniserende stråling (alfa, beta og gamma)
 kan forklare halveringstid
Kundskabsmål
 stifter bekendskab med begrebet 1 unit
 får indsigt i anvendelsen af de tre ioniserende strålingtyper
Side 26 af 73
10. October 2013
Interessemål
 bliver interesseret i atomkraftværker og deres funktion/praktisk anvendelse
 bliver interesseret i atomvåbens funktion og praktisk anvendelse
Lys og bølger
Færdighedsmål
 kan bølgelængdebegrebet
 kan anvende frekvensbegrebet
 kan bruge et optisk gitter og forklare om et spektrum
 kan observere en lyskildes spektrum
 kan lysets brydning i et prisme
Kundskabsmål
 stifter bekendskab med spektrallinier samt grundstoffers flammefarve
 stifter beskedskab med mobiltelefoners SAR værdier og varmeudvikling
Interessemål
 bliver interesseret i UV-lys og molekyler evne til af fluorecere
Organisk kemi
Færdighedsmål
 kan bygge et molekyle af alkaner og alkoholer og illustrere, hvad der sker ved afbrænding
 skal kunne udføre en destillation
 kunne producere alkohol vha. gæring
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med alkoholer, olie og gas
 kunne producere alkohol vha. gæring
 forstå forskellene indenfor forskellige kulstoffamilier
 få indsigt i at organiske forbindelse består af kovalente bindinger
 kunne forstå forskellen mellem vægt og volumen procent
Jordens salte
Færdighedsmål
 forstår minimumsloven.
 kan bruge erhvervet viden til at deltage i en miljødebat
Side 27 af 73
10. October 2013
Kundskabsmål
 får kendskab til makronæringsstofferne, nitrogen og fosfors rolle i naturens kredsløb.
 stifter bekendtskab med kvælstofkredsløbet på et overordnet niveau.
 stifter bekendtskab med hvordan landbrug og lignende kan tilføre jorden næringssalte.
 får kendskab til hvordan tilførslen af næringssalte påvirker miljøet.
 får indsigt i hvordan kulstofkredsløbet på et overordnet niveau hænger sammen.
Side 28 af 73
10. October 2013
GEOGRAFI
7. klassetrin


Færdighedsmål
viser, at de forstår, at geografi handler om menneskets møde med naturen. Hvordan menneskets
levevilkår påvirkes af naturgrundlaget og mennesket påvirker naturen omkring sig
viser, at de har tilegnet sig viden om - og lært at navigere i geografiens redskaber og værktøjer
Kundskabsmål
får et overblik over verden og særlige fixpunkter
bliver opmærksom på geografifagets særlige sprogbrug



Interessemål
bliver interesseret i verden omkring dem
8. klassetrin
Færdighedsmål
 viser, at de forstår hvordan mennesket er påvirket af - og selv påvirker globale mønstre,
 viser, at de har tilegnet sig viden om - og lært at navigere med geografiens redskaber og værktøjer.

anvender og udbygger deres overblik over verden.

bruger geografifagets særlige sprogbrug.
Kundskabsmål

får kendskab til prøveformens særlige genre.
Interessemål

bliver interesseret i forskellene mellem egne og andres kultur og levevilkår
9. klassetrin






Færdighedsmål
kan koble og forstå sammenhænge mellem aktuelle problemstillinger og geografiens
forklaringsmodeller.
anvender viden om – og er i stand til at udvælge relevante geografiske værktøjer til analyse af
geografiske problemstillinger.
bruger deres overblik over verden og mestrer at sammenligne forskellige regioner ud fra udvalgte
parametre.
behersker geografifagets særlige sprogbrug gennem fagudtryk, begreber og modeller.
viser, at de er fortrolige med prøveformens særlige genre.
viser, at de er interesseret i at bruge deres geografiske viden og færdigheder i tværfaglige
sammenhænge – og deres eget liv!
Side 29 af 73
10. October 2013
Bilag
Generelt gælder det:
 At eleverne erfarer, at geografiske mønstre og discipliner altid kan eksemplificeres, således at de
lærer at koble teorien med konkrete regioner og problemstillinger.
 at eleverne i stigende grad kan inddrage viden og forståelse fra andre fag til at perspektivere
geografiske problemstillinger.
Det kan imødekommes ved at tilrettelægge tværfaglige forløb, parallelle faglige forløb med
fælles tema med fælles emne)
Evaluering:
 Efter hvert forløb skal der evalueres på, for emnet, relevante begreber, færdigheder og forståelse.
Eleverne skal kunne give eksempler på den viden og forståelse, de har opnået.
Råd til underviseren om målsætning og evaluering:
Evaluering er central og vigtig, og alle elever skal komme til orde. Faget er imidlertid kun normeret
til en ugentlig lektion, bør evalueringsformen optimeres:
 Det skal gøres tydeligt for eleverne, hvad læringsmålene er for det enkelte forløb, hvad der er vigtigt
at tage med sig/huske fra et emne.
 Udgå fremlæggelser.
 Brug f.eks. strukturer fra Cooperative Learning
 Brug elektronisk evaluering
 Lad evalueringen indgå i det efterfølgende emne og vend gentagne gange tilbage til det centrale fra
foregående emner.
 Lad eleverne gentage og træne udvalgte geografiske begreber.
7. klassetrin
Ideer til indhold:
 Jordens opdeling (verdensdele, længde – og breddegrader, klima - og plantebælter, tidszoner)
 Vulkanisme og pladetektonik
 Rige og fattige lande
 Vejr og klima
8. klassetrin
Ideer til indhold:
 Byudvikling og infrastruktur
 Landskabsdannelse – udgangspunkt i lokalområdet.
 Energi (tværfagligt?)
 Erhverv
9. klassetrin
Ideer til indhold:
 Globalisering (tværfagligt)
 Klima og miljø (tværfagligt)
 Politisk geografi og interessekonflikter (tværfagligt)
Side 30 af 73
10. October 2013
Side 31 af 73
10. October 2013
HISTORIE
Indledning
De udvalgte emner på de enkelte klassetrin er eksemplariske for opnåelse af målene for
historieundervisningen i folkeskolen, og som fremgår af faghæftet:
Udviklings- og sammenhængsforståelse
Kronologisk overblik
Fortolkning og formidling
i en baggrund/årsag/virkning sammenhæng
3. - 4. klassetrin
Min egen historie
Færdighedsmål
 kan fortælle, hvad der er sket i deres egen, deres forældres og deres bedsteforældres tid.
 får erfaringer med historisk kronologi.
Barndom gennem tiden
Færdighedsmål
 kan se forskellen på børns vilkår i forskellige historiske perioder.
Levevilkår i oldtidssamfund – Danmark
Færdighedsmål
 kan se sammenhængen mellem tid, teknologi og levevilkår i henholdsvis stenalder, bronzealder og
jernalder, herunder også klimaets betydning.
 kan identificere forskelle mellem de forskellige tidsaldre.
Levevilkår i oldtidssamfund – Romerriget
Færdighedsmål
 får viden om, hvordan vores eget samfund dengang som nu er påvirket af den romerske kultur.
 får indsigt i levevilkår i Romerriget og artefakter, som kan føres tilbage hertil.
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med globaliseringsbegrebet.
Da Danmark blev til
Færdighedsmål
 får viden om Danmarks opståen som nation – statsdannelse.
 kan fortælle om forskellige teorier for lokalområdet omkring Jellingmonumenterne..
Interessemål
Side 32 af 73
10. October 2013
 bliver interesserede i Jellings lokalhistorie.
5. – 6. klasse
Middelalder
Færdighedsmål
 får viden om Danmarks geografiske udstrækning og forholdet til landene omkring.
 får indsigt i ord og begreber, der relaterer sig til Middelalderen.
 kan identificere forskellen mellem det katolske og det protestantiske verdensbillede.
Kundskabsmål
 opnår en forståelse for sammenhæng mellem levevilkår, magtstrukturer og teknologisk udvikling.
Renæssance
Færdighedsmål
 bruger centrale personer i renæssancen som konkretisering af renæssancens idealer.
 kan perspektivere renæssancens betydning for nutidens mennesker.
Den Nye Verden – opdagelser og kulturmøder
Færdighedsmål
 bliver i stand til at perspektivere egen kultur i mødet med andre kulturer.
 kan gøre rede for, hvilke motivationer og årsager der var for europæerne til at opdage den nye
verden.
Trekantshandel – slaveri
Færdighedsmål
 kan analysere samspillet mellem økonomiske interesser og menneskesyn.
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med brugen af forskellige tekster i en kildekritisk dokumentation for historisk
indsigt.
Interessemål
 bliver interesserede i den danske kolonitid.
7. – 9. årgang
Landboreformer
Færdighedsmål
 kan analysere og formidle årsager til landboreformerne.
 kan gøre rede for, hvilken betydning landboreformerne fik for vores levevilkår i dag.
Side 33 af 73
10. October 2013
Da danskerne blev danske – De slesvigske krige
Færdighedsmål
 med kildekritik som metode skal kunne analysere holdninger og synspunkter i det politiske spil
omkring Danmarks grænser mod syd.
Kundskabsmål
 opnår forståelse for årsagerne til nationalstatens opståen.
 får indsigt i krig som politisk magtmiddel.
Da Danmark blev moderne
Færdighedsmål
 kan gøre rede for og formidle årsager og virkninger af industrialiseringens betydning
for samfundsudviklingen.
Konsekvenserne af 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden.
 får viden om, hvilke konsekvenser afslutningen af 1. Verdenskrig havde for Den Vestlige Verden
politisk, økonomisk og materielt.
2. Verdenskrig.
 får viden om de politiske vilkår i Danmark under besættelsen.
 opnår forståelse for, hvordan totalitære regimer kan påvirke og forme vores menneskesyn.
Mellemøsten med fokus på palæstinakonflikten.
 med kildekritik som metode bliver i stand til at kunne analysere konflikten: israelsk
terror/palæstinensisk frihedskamp – eller omvendt?
Den kolde krig – det delte Tyskland.
 skal kunne gøre rede for årsager til den kolde krigs opståen og USA’s konsolidering som supermagt.
 skal kunne gøre rede for årsagerne til og virkningerne af opførelsen af Berlinmuren.
Side 34 af 73
10. October 2013
IDRÆT 0.-2. ÅRGANG
Grundlæggende principper for idrætsundervisning i indskolingen:





Bevægelsesglæde
Udfordre det enkelte barn
Forpligtende fællesskab og samarbejde
Hensyntagen til og accept af egne og andres grænser og kunnen
Opvarmning er en del af undervisningen
Lege
Færdighedsmål
 kan deltage i leglignende opvarmningsformer
 kender og kan lege nye og gamle lege
 kan samarbejde med en eller flere om at lege
 kan overholde enkle spilleregler
Interessemål
 udviser glæde ved at lege
Grundlæggende bevægelsesformer
Færdighedsmål
 kan udføre grundlæggende bevægelser som at gå. løbe, hoppe, hinke, vende og dreje
 kan udføre simple balancer og krydsfunktioner
 kan bruge spænding og afspænding
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med enkle grundtræningselementer
Interessemål
 udviser bevægelsesglæde
Lege-atletik
Færdighedsmål
 kan udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast
Gymnastik og redskaber
Færdighedsmål
Side 35 af 73
10. October 2013


kan udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring,
vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene
viser fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber
Boldspil
Færdighedsmål
 kan udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med
forskellige boldtyper
 kan spille enkle boldspil med få regler
Kundskabsmål
 får indsigt i og forståelse for værdien i at overholde enkle spilleregler
Musik, bevægelse og udtryk
Færdighedsmål
 kan anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer
 kan udtrykke sig kropsligt og dramatisk i leg og musik
Interessemål
 udviser glæde og opfindsomhed ved at udtrykke sig kropsligt og dramatisk
Ude-idræt
Færdighedsmål
 kan følge enkle regler for adfærd i naturen
Kundskabsmål
Det er et mål med undervisningen, at eleverne
 kender til lokalområdets muligheder for fysisk bevægelse, leg og aktivitet
Side 36 af 73
10. October 2013
Grundlæggende principper for idrætsundervisningen på Mellemtrinnet
Tabe og vinde/fairplay
Mødet med og opmærksomhed på egne og andres grænser
Videreudvikling af tekniske færdigheder samt begyndende taktiske færdigheder
Udvikling af idrætslige aktiviteter
Medindflydelse indenfor givne rammer
Legen og bevægelsesglæden er en meget vigtig del af undervisningen
Opvarmning er en del af undervisningen
Boldspil og slagspil
Færdighedsmål
 Udvikler en basal boldbeherskelse (kaste, gribe, sparke, tæmme, osv.)
 Kan gennemføre små simple spil med regler
Kundskabsmål
 Får et bredt kendskab til forskellige boldspil og slagboldspil
 Får et begyndende kendskab til taktikkens betydning i boldspil
 får indsigt i spillenes regler
Interessemål
 får interesse for bold- og slagspil
Færdighedsmål
 kan sammensætte forskellige grundbevægelser til små sammenhængende
sekvenser, serier eller danse.
 kan deltage i både en færdig og en eksperimenterende dans
 Får en fornemmelse for musikkens rytme og flow og kan leve sig ind i og
kropsligt udtrykke musikkens stemninger.
Kundskabsmål
Side 37 af 73
10. October 2013
 stifter bekendtskab med mange forskellige former for dans - både de
traditionelle, de moderne og de mere alternative former.
 Præsenteres for forskellige kropslige udtryksformer som fx stunt, drama,
stomp, osv.
Interessemål
 bliver glade for at danse og bevæge sig
 Oplever glæden ved at udtrykke sig kropsligt via dansen og musikken.
Atletik
Færdighedsmål
 kan gennemføre et løb, et spring og et kast i de forskellige atletikdiscipliner
 udvikler en basal beherskelse af teknikkerne i afsæt, flugt og landing
 får mulighed for at afprøve egne færdigheder i forbindelse med at tage
atletikmærkerne
Kundskabsmål
 får et bredt kendskab til forskellige atletikdiscipliner
 får indsigt i teknikkens betydning for ens resultater i atletik
Interessemål
 får interesse for atletik
Redskaber
Færdighedsmål
 Kan benytte de forskellige redskaber både traditionelt og eksperimenterende
 Opnår en begyndende fortrolighed med teknikken i de forskellige
redskabsdiscipliner
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med tillidsøvelser
 bliver introduceret for akrobatik
Side 38 af 73
10. October 2013
Interessemål
 får interesse for at arbejde med redskaber
Frilufts- og orienteringsaktiviteter
Færdighedsmål
 Kan retningsorientere et kort
 Kan genkende de mest basale signaturer på kortet
 Kan løbe en simpel rute efter et kort
Kundskabsmål
 Lærer at aflæse og retningsorientere et kort
 Lærer de forskellige kortsignaturer at kende
 Lærer at bedømme afstande og højder på et kort
 Lærer færdselsreglerne i naturen at kende
Interessemål
 ser naturen som en ressource til oplevelse og bevægelsesmæssige erfaringer
Side 39 af 73
10. October 2013
Grundlæggende principper for idrætsundervisningen i udskolingen:
Tabe og vinde/fairplay
Hensyntagen til og accept af egne og andres grænser og kunnen
Videreudvikling af tekniske og taktiske færdigheder
Videreudvikling af idrætslige aktiviteter
Medindflydelse indenfor givne rammer
Opvarmning er en vigtig del af undervisningen
Leg og bevægelsesglæde er en vigtig del af undervisningen.
Boldspil og slagspil
Færdighedsmål
 behersker teknikken i boldspil og slagspil
 kan spille færdige boldspil
Kundskabsmål
 udviser indsigt i spillenes regler og kan videreudvikle dem
Interessemål
 bevarer interessen for bold- og slagspil
Færdighedsmål
 behersker sammensatte bevægelser/serier
 kan deltage i både en færdig og en eksperimenterende dans
Kundskabsmål
 kender til alternative bevægelsesformer (Pilates, Yoga, Stunt, Drama osv.)
Interessemål
 bevarer glæden ved dans og kropsligt udtryk
Atletik
Færdighedsmål
 kan gennemføre et løb, et spring og et kast i de forskellige atletikdiscipliner
 videreudvikler beherskelse af teknikkerne i afsæt, flugt og landing
 afprøver egne færdigheder i forbindelse med at tage atletikmærkerne
Kundskabsmål
Side 40 af 73
10. October 2013
 får indsigt i de forskellige atletikdiscipliner
 får indsigt i teknikkens betydning for ens resultater i atletik
Interessemål
 får interesse for atletik
Redskaber
Færdighedsmål
 benytter redskaberne både traditionelt og eksperimenterende
 efter bedste evne behersker teknikken i de forskellige redskabsdiscipliner
Kundskabsmål
 kender til forskellige tillidsøvelser
 har kendskab til forskellige former for akrobatik
Interessemål
 bevarer interessen for at arbejde med redskaber
Frilufts- og orienteringsaktiviteter
Færdighedsmål
 kan læse et kort
 kan finde ud af rum og retning
Kundskabsmål
 kender og følger færdselsreglerne i naturen
Interessemål
 ser naturen som en ressource til oplevelse og bevægelsesmæssige erfaringer
Side 41 af 73
10. October 2013
KRISTENDOMSKUNDSKAB 0.-5. ÅRGANG










0.-2. klassetrin
Færdighedsmål
Det er mål for undervisningen at eleverne
er i stand til at samtale om og viser indsigt i forskellige måder at leve og tænke på, i forskellige
kulturer
kender centrale fortællinger fra Det Gamle Testamente (GT)
kender centrale fortællinger fra Det Nye Testamente (NT)
kan synge salmer – og forholde sig til enkle tekster som fx. I østen stiger solen op; Du som har tændt
millioner af stjerner; Julesalmer: Et barn er født……Det kimer nu til….
Kundskabsmål
Det er mål for undervisningen at eleverne
får indsigt i og forståelse af det at være anderledes og reaktionen på det at være anderledes.
stifter bekendtskab med almenmenneskelige livs spørgsmål, som fx. tillid/mistillid; liv/død;
kærlighed / had.
erhverver en begyndende forståelse for etik gennem fx. samtale om rammer (normer) for samvær i
det nære miljø i gruppen, og især overvejelser om at være en ”god ven”, venskab/uvenskab, at være
en del af et fællesskab - at være ”sig” i et fællesskab. Hvad er betydningsfuldt i vores liv?
stifter bekendtskab med nøglebegreber: omsorg, tolerance, respekt, mod til at gå imod uret, pyt!
stifter bekendtskab med begreber som kirke og kristendom
stifter bekendtskab med symboler og ritualer (kirkens mærkedage), kunst og kristendom, kunsten i
kristendom
3. klassetrin
Kundskabsmål
 udbygger deres kendskab til kirken fx kirkerummet – dets indretning og udsmykning; de kristne
symboler, fx duen- fisken- korset
 stifter bekendtskab med salmer i samarbejde med kirken
 stifter bekendtskab med kirkens ritualer, fx dåb; konfirmation, gudstjeneste – ord som præsten
bruger: Frels mig, Nåde og Synd; bryllup; begravelse
 stifter bekendtskab med kirkens højtider: pinse, fastelavn, jul, påsken
4. klassetrin
Kundskabsmål
 opnår kendskab til Kristendommens indførelse i Danmark – ex: Anskar, Poppo, Harald Blåtand,
 får indsigt i kirkens kalender – højtidernes placering> <sammenhæng med de hedenske traditioner
5. klassetrin
Side 42 af 73
10. October 2013
Kundskabsmål
 opnår kendskab til ex: reformationen, Luther, Luther > < den katolske kirke- den protestantiske kirke
 opnår kendskab til sammenhænge og modsætninger i det Gamle og Nye testamente
 opnår en tidsforståelse sammenholdt med et historisk perspektiv
Bilag
0.-2. klassetrin
Ideer til indhold: GT
 I begyndelsen – skabelsesberetningen
 Adam – Eva – syndefaldet
 Kain – Abel
 Noahs ark
 Jacob – Esam
 Joseph og hans brødre
 Joseph i Ægypten
 De ti plager
 Gulvkalven
 Samson
 David og Goliath
Ideer til indhold: i NT
 Maria bebudelse
 Jesus fødsel
 De vise mænd
 Enkelte undergange
 Enkelte lignelser
 Påskens fortællinger
Religiøse billedsprog
Faget som selvstændigt fag
Faget som samarbejder med billedkunst- dansk
Faget i emneforløb: venskabsevne, idræt, musik, billedkunst, dansk og matematik
Ideer til materiale:
- At tænke som en stjerne
- Erik Hanefeldt Jensen
- Karl Henning Pedersen
Bog system: Liv og religion
(der findes et væld af gode bøger til de yngste børn på Vejle kommunes biblioteker)
Når eleverne starter i 3. kl. har de ikke altid været igennem det samme. Årsplanerne gemmes og
medsendes ved overgangen til Midgård.
Da vi er bundet op af andre emner i andre fag i skoleforløb vil det være forskelligt om ex. GT er
gennemgået i 0.kl. eller 2.kl og så fremdeles.
Ideer til indhold:
Side 43 af 73
10. October 2013
Alle de områder der er arbejdet med fra 0. – 3. årgang, arbejdes der videre med på et højere abstraktions,
sprogligt og bevidstheds niveau
Når eleverne starter i 6. kl. har de ikke altid været igennem det samme. Årsplanerne gemmes og
medsendes ved overgangen til Udgård.
Side 44 af 73
10. October 2013
KRISTENDOMSKUNDSKAB 6. /8- 9. klassetrin
Det er et undervisningsmål, at eleverne:

Forstår at forholdet mellem gammeltestamentlige og nytestamentlige fortællinger på en gang
udtrykker sammenhæng og brud.

Får kendskab til de bibelske fortællinger, der ligger bag de forskellige tekstgenrers
funktioner i kristen praksis.

Lærer at skelne mellem de forskellige litterære genrer; som fx myter, sagn, legender,
lignelser, underberetninger, salmer, sange, bønner, bekendelser og breve.

Opnår færdigheder i at se biblens indflydelse på kunst og dagligliv.

Opnår indsigt i forskellige livsfilosofier.

Kan forholde sig til etiske problemstillinger.
Interessemål
Det er et mål for undervisningen, at eleverne bliver interesserede i:

Skabelsestanken

Lidelsens problematik

Dødens problematik

Kærlighedens problematik

Forskellige natursyn

Forskellige menneskesyn

Kirkehistorie
Kundskabs- og færdighedsmål
Det er et undervisningsmål, at eleverne får kendskab til og færdigheder inden for de centrale
CFK’er:


Kristendommen
Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser og deres forskellige udtryk i historisk og
nutidig sammenhæng.
Side 45 af 73
10. October 2013
I denne sammenhæng er det mål at eleverne:
 Får indsigt i De 3 lov-religioner: Jødedom, Kristendom og Islam og deres grundlæggende
troslære og trospraksis

Får indsigt i de østlige verdensreligioners trosgrundlag: Buddhisme og Hinduisme.

Stifter bekendtskab med ”Alternative” trosretninger fx New-age, teosofi.

Stifter bekendtskab med ”Primitive religioner fx afrikansk animisme

Forstår sammenlignende undersøgelser af de store verdensreligioner.

Opnår færdigheder i at diskutere og sammenholde værdierne inden for de udvalgte
religioner og livsopfattelser.

Kender til og forholder sig til centrale dele af udvalgte religioner og livsopfattelser, hvordan
er de opstået, og hvilken betydning har de for vores samfund.

Får indsigt i og kan forholde sig til symboler, ritualer m.m. i de udvalgte religioner

Lærer at skelne mellem de særlige træk og funktioner ved det religiøse sprog
(mytisk/poetisk)

Opnår færdigheder i at se forskelle på hverdagslige (praktiske/nytte), videnskabelige
(forklaring/anvendelse), politiske (samfundsidealer), etiske (forståelse, samværsidealer) og
religiøse (forståelse/forhåbning/forundring) måder at stille spørgsmål på.

Opnår indsigt i religionernes hverdagslige udtryk i ritualer, helligdage, kunst, symboler,
ikoner
Bibelske fortællinger og deres brug
I denne sammenhæng er det mål, at eleverne:
 Får ”kørekort” i biblen, og opnår en indsigt i biblens tilblivelse, bibelsyn, myter, lignelser,
udvalgte fortællinger

Kan redegøre for, hvad en religiøs tekst er.

Opnår færdigheder i at se sammenhænge og overgange mellem jødedom, kristendom og
islam

Stifter bekendtskab med betydende personer i religionshistorierne

Får kendskab til forskellige gudsbilleder.

Får indsigt i forskellige religiøse tekster; salmer, bønner, bekendelser mm.

Får kendskab til og kan anvende fagsprog ift. lære, ritualer, etik, praksis, gudstjenester
Side 46 af 73
10. October 2013
Livsfilosofi og etik
I denne sammenhæng er det mål, at eleverne:
 Får indsigt i religion og politik

Får indsigt i religion og etik

Får kendskab til religionsfilosofi (hvor viser gud sig/ kan gud erfares/er der forskel på at
vide og tro?)

Får indsigt i begrebet fundamentalisme

Får indsigt i det religiøse instinkt

Får kendskab til og kan redegøre for religiøse værdier som de kommer til udtryk i praktiske
levemåder og (interkulturelle/etiske) forholdsformer
Side 47 af 73
10. October 2013
MATEMATIK 0. – 6. ÅRGANG
0. klassetrin
Geometri
Færdighedsmål
 kender formerne: Trekanter, firkanter og cirkler
 forstår og kan arbejde med matematiske mønstre
 kan bygge og gengive enkle og flade figurer.
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med enkelt spejling.
Tal og algebra
Færdighedsmål
 behersker tallene fra 0-20.
 kan lægge sammen med hjælp fra konkrete materialer.
 kender til og kan bruge tælleremser.
 kan skrive tallene fra 0-9.
 kan tælle og sortere, bl.a. ved hjælp af femmerstreger.
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med 10ér bunker
 stifter bekendtskab med begreberne som f.eks. større end, mindre end, ovenpå, ved siden af.
 stifter bekendskab med begrebet 10ér venner.
Matematik i anvendelse.
Færdighedsmål
 kan følge spilleregler. (og tabe og vinde med samme sind)
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med handel
 stifter bekendtskab med simple regnehistorier
 får indsigt i årstiderne, datoer, ugedage, månederne
1. klassetrin
Geometri


Færdighedsmål
kan bygge enkle figurer ud fra arbejdstegning og omvendt
kan lave enkle spejlinger om en akse
Side 48 af 73
10. October 2013


forstår og kan arbejde med matematiske mønstre, gentagelser og spejling
får erfaringer med måling

Kundskabsmål
stifter bekendskab med formen kvadrat
Tal og algebra
Færdighedsmål
 kan addere med 10ér overgang
 kan subtrahere uden 10ér overgang
 har indsigt i tallene op til 100 og forstår taltavlens opbygning
 kender til tallenes opbygning i 10ére og 1ére
 mestrer 10ér venner
Færdighedsmål
 kan anvende årstiderne, datoer, ugedage, månederne
 kan handle med penge ved hjælp af hjælpemidler
 forstår enkle regnehistorier
Kundskabsmål
 stifter bekendskab med uret.
 stifter bekendtskab med strategier i spil
 stifter bekendtskab med sandsynlighed i spil
2. klassetrin
Geometri





Færdighedsmål
kan bygge rumlige figurer ud fra arbejdstegning og omvendt
kender formen på et kvadrat
kan lave spejlinger om en akse
får flere erfaringer med komplekse matematiske mønstre
kan anvende måleenheder ved måling



Kundskabsmål
stifter bekendtskab med formen rektangel
får kendskab til vægt og rummål
stifter bekendtskab med begreberne areal og omkreds
Tal og algebra
Færdighedsmål
 er sikre i addition med 10ér overgang
Side 49 af 73
10. October 2013





kan subtrahere med 10ér overgang
kan tallene op til 100 og har kendskab og erfaring med tallene op til 1000
mestrer tallenes opbygning i 10ére og 1ére
kan den lille additionstabel
har fået en første erfaring med multiplikation
Færdighedsmål
 mestrer årstiderne, datoer, ugedage, månederne.
 kan gennemføre handel med penge.
 forstår og anvender regnehistorier.
 udvikler strategier, som de kan anvende i spil.
 kan arbejde med sandsynlighed og chance i spil.
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med uret og angivelse af hel og halv, kvart i og kvart over.
3. klassetrin
Geometri









Færdighedsmål
kan bestemme enkle rumlige figurer ud fra arbejdstegning og isometrisk tegning, fra alle vinkler
kan aftegne egne figurer
kan arbejde videre med kendte figurer og få indsigt i nye
mestrer spejlinger om en akse
får flere erfaringer med komplekse matematiske mønstre
kan anvende måleenheder som mm, cm og meter ved måling
får kendskab til rumfang
kan arbejde med vægt og rummål
kan arbejde med begreberne areal og omkreds af kvadrat og rektangel




Kundskabsmål
stifter bekendtskab med arealet af retvinklede trekanter.
stifter bekendtskab med spids, stump og ret vinkel.
stifter bekendtskab med ligedannethed.
stifter bekendtskab med koordinatsystemet og talpar.
Tal og algebra
Færdighedsmål
 mestrer addition og subtraktion med hele tal.
 mestrer titalsystemet.
 kan multiplicere et etcifret tal med et tocifret
 mestrer til og med 5-tabellen
 kan anvende deling
Side 50 af 73
10. October 2013
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med brøker og begyndende division.
 stifter bekendtskab med decimaltal.
Færdighedsmål
 mestrer klokken.
 kan regne med kroner og ører.
 kan konstruere regnehistorier.
 kan vælge regningsart i forskellige hverdagssituationer.
 kan aflæse tabeller og behandle data.
 kan skabe spil med egne regler.
4. klassetrin
Geometri
Færdighedsmål
 behersker spejling ved hjælp af mønstre.
 mestrer måleenheder som mm, cm og meter ved måling
 kan vælge den rigtige måleenhed til at give kvalificerede gæt og afstandsbedømme.
 kan arbejde med rumfang og vægt.
 mestrer begreberne areal og omkreds på kvadrat og rektangel.
 kan bestemme arealet på retvinklede trekanter.
 kender spids, stump og ret vinkel.
 kan indsætte og aflæse talpar i koordinatsystemet
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med forskydning og drejning f.eks. ved hjælp af mønstre eller polygoner.
 stifter bekendtskab med ligebenet og ligesidet trekant.
 stifter bekendtskab med hyppighed og diagrammer
Tal og algebra
Færdighedsmål
 kan addere og subtrahere med decimaltal.
 mestrer talsystemet.
 behersker den lille tabel.
 kan multiplicere to tocifrede tal med hinanden
 kan multiplicere et decimaltal med 10 og 100.
 kan arbejde med brøker, tæller, nævner og fællesnævner.
 kan dividere med hele etcifrede tal
 kan omskrive brøker og decimaltal.
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med negative tal.
Side 51 af 73
10. October 2013

stifter bekendtskab overslagsregning.
Færdighedsmål
 mestrer det at regne med kroner og ører.
 mestrer faglig læsning.
 kan anvende matematiske begreber ud fra hverdagssituationer.
 kan skabe spil med egne regler.
5. klassetrin
Geometri
Færdighedsmål
 kan spejle, parallelforskyde og dreje f.eks. ved hjælp af mønstre eller polygoner.
 mestrer rumfang udtrykt i liter og dl.
 kan arbejde med vægt udtrykt i kg og gram.
 kan beregne areal og omkreds af polygoner.
 kan bestemme spids, stump og ret vinkel
 kan måle gradtal
 kender begreberne ligebenet og ligesidet trekant.
 kan indsætte og aflæse talpar i koordinatsystemet
 kan bestemme cirklens areal og det at skabe cirkler.
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med målestoksforhold.
Tal og algebra
Færdighedsmål
 mestrer addition og subtraktion med decimaltal.
 mestrer multiplikation.
 kan addere og subtrahere brøker.
 kan dividere med hele tal
 behersker omskrivningen af brøker, decimaltal og procent.
 kan løse enkle ligninger med én ubekendt
 kan regne med negative tal.
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med multiplikation af helt tal og brøk.
 kender begreber fra statistik, chance og sandsynlighed
Matematik i anvendelse
Færdighedsmål
 kan arbejde med mere kompliceret faglig læsning.
Side 52 af 73
10. October 2013

kan anvende overslagsregning.
6. klassetrin
Geometri
Færdighedsmål
 mestrer spejling, forskydning og drejning..
 kan arbejde med målestoksforhold.
 mestrer de korrekte målebegreber.
 kan arbejde med rumfang.
 mestrer beregning af areal og omkreds på polygoner.
 mestrer bestemmelse af spids, stump og ret vinkel
 kan måle gradtal.
 mestrer koordinatsystemet
 kan bestemme cirklens areal og det at skabe cirkler.
Tal og algebra
Færdighedsmål
 vedligeholder regnearterne.
 behersker addition og subtraktion af brøker og en brøk divideret med helt tal
 kan forlænge og forkorte brøker.
 kan multiplicere helt tal med en brøk og to brøker med hinanden
 mestrer division.
 kan omskrive brøker, decimaltal og procent.
 kan arbejde med ligninger og variabler.
 kan arbejde med talfølger.

Kundskabsmål
Stifter bekendtskab med mere komplicerede talfølger.
Færdighedsmål
 behersker mere kompliceret faglig læsning.
 kan bruge matematik som beskrivelsesmiddel
Kundskabsmål
 har kendtskab til sandsynlighed og kombinatorik.
 stifter bekendtskab med procentbegrebet i hverdagssituationer.
Bilag
Side 53 af 73
10. October 2013
Hjælpemidler:
Lineal
Lommeregner
IT
Passer
Vinkelmåler
Talslange
Taltavle
Side 54 af 73
10. October 2013
MATEMATIK 7. - 9. ÅRGANG
7. klassetrin
Færdighedsmål
 Kan anvende procentbegrebet i dagligdagssituationer, fx i forbindelse med
udsalg, køb, salg og fortjeneste.
 Bruger hjælpemidler fx lommeregner, formelsamling, lineal mm.
 Bruger relevante matematiske begreber i de rigtige sammenhænge, fx begreber
fra statistik, geometri mm.
Kundskabsmål
 Stifter bekendtskab med problemstillinger fra deres dagligdag. Fx
overslagsregning, procentregning mm.
 Får indsigt i hvordan man kan opstille matematiske modeller, fx funktioner,
ligninger, statistik, til at fortolke hverdagsting.
 Bliver introduceret til regneark, og regnearkets muligheder i matematik. Fx
statistik og afleveringer.
Interessemål
 Bliver interesseret i at stille spørgsmål og undersøge ting matematisk. Fx
statistik, funktioner, ligninger, rumfang (geometri).
 Bliver interesseret i at løse matematiske problemer og vurdere løsningerne.
8. klassetrin
Færdighedsmål
 Kan bruge matematikken, som et redskab til at beskrive en udvikling, fx
funktioner og statistik.
 Mestre brugen af hjælpemidler fx lommeregner, formelsamling, lineal mm.
 Anvender relevante matematiske begreber i de rigtige sammenhænge, fx
begreber fra statistik, geometri mm., og til løsninger af matematiske
problemer.
 Anvender regneark og andre digitale hjælpemidlers muligheder i matematik.
Fx statistik, funktioner og afleveringer.
Kundskabsmål
 Stifter bekendtskab med problemstillinger fra deres dagligdag og deres
omverden. Fx geometri (Pythagoras), ligninger/funktioner, statistik og
sandsynlighed.
 Erfarer hvordan man kan opstille og kan anvende matematiske modeller, fx
funktioner, ligninger, statistik og sandsynlighed, til at fortolke hverdagsting.
Side 55 af 73
10. October 2013

Bliver introduceret til hvordan man kan omsætte hverdags problemer til en
matematisk formel, fx ligninger, sandsynlighed, arbejdstegninger mm.
Interessemål
 Bliver interesseret i at udtrykke sig korrekt om matematiske spørgsmål på
forskellige måder, og at indgå i en dialog om matematiske problemstillinger.
9. klassetrin
Færdighedsmål:
 Kan løse matematiske problemer og vurdere løsningerne, samt at have blik
for hvilke typer af svar, som kan forventes i forhold til det problem der
behandles. Fx procentregning, rentes regning, budgetter, statistik og
sandsynlighedsregning.
 Mestre brugen af digitale hjælpemidler, samt at vurdere hvilket
hjælpemiddel, der skal bruges til at løse det specifikke matematiske problem.
 Mestre brugen af matematiske begreber i relevante sammenhænge, samt
anvende begreber til problemløsning. Fx begreber fra statistik,
sandsynlighedsregning, tegning og funktioner.
 Kan anvende matematiske modeller, fx funktioner, ligninger, trigonometri,
renter, statistik og sandsynlighed, til at fortolke hverdagsting.
Kundskabsmål
 Stifter bekendtskab med, hvordan man kan bruge trigonometri, geometri og
tegning til at løse dagligdagsproblemer.
 Erfarer, hvordan man kan fremvise forskellige løsninger på dagligdagsting,
fx ved hjælp at tegning, geometri og statistik.
Interessemål
 Får interesse for, hvordan man kan udtænke og gennemføre egne
undersøgelser og tankegange til begrundelse af matematiske påstande og
følge og vurdere andres matematiske undersøgelser og tankegange.
 Bliver interesseret i, hvordan man kan bruge matematikken som et redskab til
at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed.
Geometri
7. klassetrin
Færdighedsmål
 Med en vis sikkerhed kender til og kan beskrive de forskellige geometriske
figurer.
Side 56 af 73
10. October 2013



Med en vis sikkerhed kan beskrive de forskellige geometriske figurers
matematiske egenskaber.
Kender til og kan konstruere geometriske figurer ud fra givne oplysninger
(skrevne og skitser).
Har arbejdet med enkel tegning (arbejdstegning, isymetrisk, og perspektiv),
og kender til de grundlæggende principper indenfor disse områder.
Kundskabsmål
 Stifter bekendtskab med anvendelse af IT i forbindelse med konstruktion af
geometriske figurer m.m.
 Udvider deres forståelse for hvad målestoksforhold er og arbejder med
målestoksforhold og anvendelse af samme.
 Introduceres for hvordan man anvender geometri i løsning af dagligdagens
udfordringer. Eksempelvis inden for byggefagene.
Interessemål
 Ser viden om geometri som noget der kan anvendes i forbindelse med
løsningen af mange af hverdagens matematiske problemer.
8. klassetrin
Færdighedsmål:
 Kan fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger.
 Ved hjælp af kendskab til geometriske figurer og anvendelse af formler kan
arbejde kvalificeret med beregning af areal.
 Kan arbejde kvalificerer med målestoksforhold og anvende viden om
målestoksforhold i forbindelse med løsning af matematiske problemer.
 Udviser en vis sikkerhed indenfor viden om forskellige geometriske figurer og
deres individuelle særkender.
 Opnår en vis sikkerhed i tegning af isymetriske-, perspektiv- og
arbejdstegninger.
Kundskabsmål
 Stifter bekendtskab med Pythagoras’ læresætning og arbejder med denne i
forbindelse med matematisk problemløsning.
 Får erfaringer med, og møder eksempler på hvordan geometrien er
allestedsnærværende i vores hverdag.
 At eleverne udvider deres kendskab til hvordan IT (Computer samt diverse
applikationer til mobile platforme) kan anvendes til at løse geometriske
problemstillinger.
 Stifter bekendtskab med enhedscirklen eller anden form for grundlæggende
trigonometri.
Interessemål
Side 57 af 73
10. October 2013
9. klassetrin
Færdighedsmål
 Gennem arbejdet med koordinatsystemet får kendskab til sammenhængen
mellem tal og koordinatsystem.
 Kan udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras’
læresætning.
 Udviser sikkerhed i deres viden omkring geometriske figurer.
 Kan anvende IT (Computer samt diverse applikationer til mobile platforme) i
forbindelse med løsning af opgaver med et geometrisk islæt.
Kundskabsmål
 Stifter bekendtskab med, hvordan man kan bruge trigonometri, geometri og
tegning til at løse dagligdagsproblemer.
 Får erfaringer med simpel bevisførelse hvor viden om geometri anvendes.
Interessemål
Tal og algebra
7. årgang
Færdighedsmål
 Mestre de fire regningsarter
 Kender til og kan regne med simple brøker.
 Kan løse simple ligninger og reduktioner.
 Bliver sikre i at tegne en funktion i et koordinatsystem, samt at udfylde et
’sildeben’.
 Bliver sikre i at regne med negative tal og parenteser.
Kundskabsmål
 Stifter bekendtskab med regnehierarkiet.
 Introduceres for procentbegrebet og kan regne simple procentopgaver.
 Stifter bekendtskab med funktioner og et fuldt koordinatsystem.
 Bliver præsenteret for formelsamlingens og lommeregnerens funktioner i
forbindelse med tal og algebra.
 Stifter bekendtskab med begreberne variabler og konstanter.
Side 58 af 73
10. October 2013
Interessemål
 Bliver interesseret i hvilken betydning tal har for deres hverdag, og hvor meget
der kan omsættes til tal.
8.klassetrin
Færdighedsmål
 Mestre de fire regningsarter
 Er sikre i brøker og brøkregning.
 Er sikre i løsning af ligninger og reduktioner.
 Kan arbejde med parenteser samt sikkert kunne gange ind i parenteser.
 Bliver sikre i begreberne variabler og konstanter.
 Udviser sikkerhed i at bruge formelsamlingen og lommeregner i forbindelse
med taludtryk.
 Kan gennemskue talrækker.
Kundskabsmål
 Bliver introduceret for potenser og talmængder fx reelle tal, rationelle tal, og
deres funktion.
 Bliver introduceret for uligheder og andengradsligninger.
 Stifter bekendtskab med linjens ligning, og hvordan denne sættes ind i et
koordinatsystem.
Interessemål
 Bliver interesseret i at beskrive sammenhænge ved hjælp af funktioner,
ligninger og tal.
9. klassetrin
Færdighedsmål
 Mester de fire regningsarter.
 Mestre løsning af reduktioner, ligninger og uligheder.
 Forstår matematiske udtryk, hvori der indgår variabler og konstanter.
 Kan bruge procentregning og funktioner til at løse dagligdagsproblematikker.
 Mestre regnehierarkiet og alle talmængder.
 Forstår hvordan man kan aflæse linjens ligning ud fra en graf.
Kundskabsmål
 Bliver introduceres for grafiske løsninger af ligninger og uligheder.
 Stifter bekendtskab med begreberne absolut og relativ.
Side 59 af 73
10. October 2013



Bliver introduceret til rentes regning og opstilling af budgetter.
Erfare hvordan man kan føre simple beviser ved hjælp af funktioner og
ligninger.
Stifter bekendtskab med hyperbler og parabler, samt deres ligning.
Interessemål
 Bliver interesseret i at udvikle egne tal udtryk som de kan bruge i deres
hverdag.
 Får en interesse i hvordan man kan formulere et problem ved hjælp af
kontanter og variabler.
Side 60 af 73
10. October 2013
MUSIK
0.-2. klassetrin








Færdighedsmål
kan synge med på børnesange, nye og gamle danske årstids- og højtidssange sange
kan synge svagt og kraftigt
kan anvende begyndende flerstemmighed som kanon
kan fremsige og skabe små rim og remser
kan følge anvisninger fra en dirigent
kan medvirke i simpel sammenspil og enkel improvisation
kan deltage i dans og bevægelse
kan udtrykke musikalske oplevelser gennem ord og billeder
Kundskabsmål











bliver bevidste om, at fællessang er en kilde til fællesskab
gøres bevidste omkring brugen af sangen i kulturelle sammenhænge
får begyndende kendskab til forskellige former for notation
opnår pulsfornemmelse, samt forståelse for pulsens rolle i musik
får fornemmelse for takt og rytme; spille unisone rytmer
får en fornemmelse af dur og mol
stifter bekendtskab med de musikalske begreber; vers – omkvæd
får kendskab til forskellige instrumenters betydning for stemninger i musikken
stifter bekendtskab med forskellige musikalske genrer
får kendskab til computerprogrammer til at skabe egen musik og lydbilleder
opnår kendskab til, hvordan man frembringer lyd på rytmeinstrumenter
Færdighedsmål









kan synge børnesange, nye og gamle danske årstids- og højtidssange og salmer samt enkelte
engelske sange
kan deltage i begyndende flerstemmig sang med ostinat
kan deltage i talekor /rap
viser pulsforståelse og kan holde pulsen
kan holde takt og rytme samt spille polyrytmer og bruge det i musikalsk udøvelse
kan følge anvisninger fra en dirigent samt selv at dirigere
kan høre forskel på dur og mol
kender de musikalske begreber, vers og omkvæd samt viser forståelse af musikkens
opbygning/form
Side 61 af 73
10. October 2013




kan deltage i nye og gamle danse og selv skabe bevægelse til musik
kan deltage i let sammenspil og improvisation
viser kendskab computerprogrammer til at skabe egen musik og lydbilleder
Kundskabsmål





oplever det at synge som en kilde og bevidsthed til fællesskabsfølelse
bliver bevidste omkring brugen af sangen i kulturelle sammenhænge samt kendskab til
musikkens rolle i samfundet
stifter bekendtskab med forskellige former for notation
opnår kendskab til hvordan man spiller på orffinstrumenter
stifter bekendtskab med forskellige musikalske genrer og forskellige tiders musik
Færdighedsmål

















kan synge et bredt udvalg af nye og gamle danske sange samt udenlandske sange
kan deltage flerstemmig sang med med- og modstemmer
kan deltage i talekor/rap
kan spille et bredt udvalg af rytmer og holde egen rytme i sammenspilssituationen
kender forskel på dur og mol
medvirker i sammenspil og improvisation, rytmisk og tonalt
kan bruge direktion som et redskab til musikalske udøvelser
kan forklare musikkens opbygning og form
kan deltage i og skabe dans og bevægelse
har kendskab til forskellige former for notation
kan benytte computerprogrammer til at skabe egen musik og lydbilleder
Kundskabsmål
oplever det at synge og spille som en kilde og bevidsthed til fællesskabsfølelse
bliver bevidste omkring brugen af sang og musik i kulturelle sammenhænge
opnår kendskab til, hvordan man spiller på musiklokalets instrumenter
stifter bekendtskab med forskellige musikalske genrer og forskellige tiders musik
Side 62 af 73
10. October 2013
NATUR/TEKNIK
0.+1.+2. klassetrin
Færdighedsmål
 kan indsamle, observere, beskrive og sortere
 kan observere og beskrive hverdagshændelser.
 kan tage hensyn til planter og dyr.
Kundskabsmål
 stifter bekendskab med forskellige dyrearter og planter i nærområdet.
 får indsigt i og kan beskrive egen krop og sanser.
 får kendskab til forskellige planter og dyrs livscyklus.
3.+4. klassetrin
Færdighedsmål
 kan beskrive, sortere og kategorisere ud fra bestemte kriterier.
 kan udtrykke sig mundtligt og forholde sig til problemstillinger.
 kan formidle både skriftligt og mundtligt for klasse/gruppe.
Kundskabsmål
 får kendskab til fjernere dele af verden, geografi, flora, fauna og samfund.
 får kendskab til klima begreber, herunder land, hav, klimazoner og plantebælte.
 får kendskab til CO2, drivhuseffekt og bæredygtig udvikling/alternativ energi.
5.+6. klassetrin
Færdighedsmål
 kan sortere efter egne opstillede kriterier.
 kan redegøre for problemstillinger omkring forbrug, resourcer, bæredygtighed og anvendelse af
teknologi, CO2 udslip og drivhuseffekt
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med projektarbejdsformen ud fra en problemformulering
 får kendskab til universet og jordens opbygning.
 får kendskab til konsekvenser af den teknologiske udvikling – kommunikation, landbrug og
indenfor medieverdenen (kildekritik).
Side 63 af 73
10. October 2013
Bilag
Det forventes at der på de forskellige klassetrin er arbejdet med nedenstående temaer:
0.+1.+2. klassetrin (ASGAARD)
Temaer
Nære verden- Jelling, Danmark
Mig selv-sanserne
Kæledyr
Insekter og smådyr
Vejret-observationer, døgn, årstider
Fra jord til bord
Respekt og hensyn i forhold til naturen
Opleve vand i deres forskellige fremtrædelsesformer
Indsamle-observere-sortere, undres, erfare
Opfinderspirer.
3.+4. klassetrin (GULT FÆLLESRUM)
Temaer.
Klima, vandets kredsløb
El og magnetisme
Kortlære-geografi, Sydamerika, åen, landskaber, atlaskursus
Dyr- kategorisering, bestemmelsesnøgler, livsvilkår, danske/verdens dyr, fødekæder
Træer og planter
Menneskets opbygning (fysiologi og anatomi)
Opfinderspirer, beskrive problemstilling, opfinde/beskrive løsning, argumenter
Naturvidenskabelige arbejdsmodel (eksperimentere, observere, læs, spørge, trialangor)
5.+6. klassetrin (GRØNT FÆLLESRUM)
Temaer.
Jordens opbygning, verdensbillede(tværfagligt-kristendom/historie)
Universet
Teknikkens udvikling
Opfinderspirer, udfra fastsatte kriterier.
Genbrug, økologi, bæredygtighed, sundhed, dyre etik(husdyr)
Valgfri emne/emner hvor eleven arbejder på højere læringsniveau(bruge naturvidenskabelig
arbejdsmodel)
OPGAVER: Beskrive progressionen i ”Opfinderspirer” og starte en form for tema/arbejdskasser.
Side 64 af 73
10. October 2013
SAMFUNDSFAG
8. klassetrin
Demokrati
Færdighedsmål
 kan anvende deres demokratiske rettigheder og pligter, herunder ytringsfrihed, stemmeret mm.
 forstår og kan beskrive folketingets opbygning, herunder magtens 3-deling, repræsentativ
demokrati og parlamentarisme.
Kundskabsmål
 får indsigt i demokratiets udvikling. Herunder Grækenland, USA og Frankrig.
 får indsigt i grundloven, dens udvikling, forandringer og betydning.
 får indsigt i de tre ideologier liberalisme, konservatisme og socialisme
 stifter bekendtskab med plan- markeds og blandingsøkonomi.
Identitet
Færdighedsmål
 forstår definitionen af ’Identitet’.
 bruger forskellige socialiseringsmetoder. Fx familien, idrætsklubben, skolen, venner.
 behersker begreberne primær, sekundær socialisering, social arv og mønsterbrydere.
 anvender deres egen identitet, hvordan de forstår og kan gøre sig forståelig på deres omverden.
Hvordan påvirker man selv omverdenen og hvordan påvirker omverdenen ens egen identitet.
Kundskabsmål
 stifter bekendskab med forskellige grupper af udstødte i samfundet. Fx indvandrer, flygtninge,
kriminelle, handicappet, race, seksualitet, religion
Penge
Færdighedsmål
 forstår sammenhænge mellem skattetryk/skattesystem og velfærd.
 kan bruge og anvende begreber som finanskrise, efterløn og arbejdsløshed.
 kan bruge termerne primær, sekundær og tertiær produktion og erhvervstyper.
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med det økonomiske kredsløb og velfærdsmodeller (den skandinaviske, den
centraleuropæiske og den angelsaksiske velfærdmodel).
9. klassetrin
Politik
Færdighedsmål
Side 65 af 73
10. October 2013



kan bruge de forskellige politiske mål fx sænke arbejdsløsheden, forbedre betalingsbalancen,
miljøet, økonomisk vækst, lav inflation og velfærden, samt at få en viden om hvordan de
indvirker på hinanden.
forstår hvorfor medier er den 4. statsmagt og hvilken magt de repræsenter og hvilken indflydelse
de har på demokratiet.
forstår definitionen af medier.
Kundskabsmål
 får indsigt i de forskellige politiske partiers ideologier og mærkesager, samt at gennemskue
ligheder og forskelle her.
 stifter bekendtskab med temaet valg, herunder kommunalt valg og folketingsvalg.
 stifter bekendtskab med begreber som meningsmålinger, mandatfordeling, forskellige statistiske
undersøgelser, valgkampagner, interesseorganisationer mm.
 får kendskab til hvordan man kan udnytte den demokratiske medbestemmelse. Fx i elevrådet, på
facebook, mm.
 kender til begreberne mediers manipulation, spindoktor, propaganda, kommunikationsmodeller
(kanyle og receptionsmodellen), cencur.
 kender til forskellige typer af medier, hvordan bruger man dem og hvad er forskellen på de
forskellige medier.
Interessemål
 får interesse for politik og hvordan ens synspunkter og holdninger kan påvirke omgivelserne.
Krig
Færdighedsmål
 forstår og kan redegøre for baggrunden for at Danmark deltager i krige udenfor landets grænser, fx
Afghanistan, Irak, Libyen mm.
 forstår begrebet terrorisme, samt kender til forskellige typer af terrorisme. Fx politisk, religiøs,
økonomisk, stats terror mm.
Kundskabsmål
 kender til forskellige terrororganisationer og deres opbygning og baggrund. Fx Al Quida, IRA, RAF
mfl.
 kender til 11. september 2001, samt baggrunden for angrebet og konsekvensen af angrebet.
 stifter bekendtskab med Muhammed krisen i Danmark, og Danmark som terror mål.
 får kendskab til konsekvenserne af krig og terrorisme, herunder menneskelige, økonomiske og
politiske konsekvenser
Interessemål

får interesse for hvorfor det er vigtigt/ikke er vigtigt at Danmark deltager i krigene.
 får interesse for verdens brandpunkter i forbindelse med terrorisme og forstår baggrunden for
konflikterne. Fx Israel/Palæstina, Afghanistan og Irak.
 får interesse for at diskutere sociale og kulturelle problemer og konflikter.
Globalisering
Side 66 af 73
10. October 2013
Færdighedsmål
 forstår og kan redegøre for baggrunden for EU’s oprettelse og udvikling.
Kundskabsmål
 stifter bekendtskab med EU og internationale organisationer, fx FN, menneskerettighederne og
NATO.
 kender til EU’s opbygning, herunder EU’s 3 søjler, det europæiske råd, kommissionen, parlamentet,
ministerrådet, domstolen og revisionen.
 kender til forskellige multinationale selskaber, og deres indflydelse på verdensøkonomien. Fx Mc
Donalds, Appel, Real Madrid, BP.
Interessemål
 får en større interesse for EU og EU’s indflydelse på det danske demokrati.
 bliver interesseret i rige og fattige lande/økonomier.
 bliver interesseret i de sociale og kulturelle forskelle og deres betydning for globalisering.
Side 67 af 73
10. October 2013
TYSK
7. klassetrin
Kommunikative færdigheder
Færdighedsmål
 kan lytte og forstå sætninger og enkle lyd- og billedmedier
 kan læse og forstå det vigtigste i enkle tekster og selv fortælle om det
 kan skrive ord, udtryk og enkle tekster
Kundskabsmål
 stifter bekendskab med forskellige tekstyper
Sprog og sprogbrug
Færdighedsmål
 kan udtrykke sig på tysk i et enkelt sprog
 kan bruge de mest almindelige faste udtryk og vendinger
 behersker grundlæggende grammatiske regler (herunder substantivernes køn, verbernes bøjning i
nutid, bestemt og ubestemt kendeord, akkussativ objekt, adjektiver/antonymer
Sprogtilegnelse
Færdighedsmål
 kender ligheder mellem tysk og andre sprog og kan gætte kvalificeret
 kan lave simple ordbogsopslag og anvende grammatiske oversigter
 kan bruge praktisk- musiske udtryksformer
Kundskabsmål
 får kendskab til nogle af de muligheder, der er for at opsøge tysk uden for skolen
Interessemål
 bliver interesseret i og tør bruge sproget aktivt
 bevarer lysten til at lære tysk
Kultur- og samfundsforhold
Færdighedsmål
 kan sammenligne forhold i egen og fremmed kultur
Kundskabsmål
 får indsigt i den vigtigste geografi og historie i de tysktalende lande
8. klassetrin
Side 68 af 73
10. October 2013
Kommunikative færdigheder:
Færdighedsmål
 kan læse, lytte og forstå det vigtigste i forskellige tekster
 kan spørge og forstå
 kan udtrykke sig skriftligt og mundtligt i et enkelt sprog
Sprog og sprogbrug
Færdighedsmål
kan bruge kendte vendinger
 kan anvende verberne i nutid, datid og førnutid, hjælpeudsagnsord, personlige stedord,
mådesudsagnsord, bisætninger, bestemte/ubestemte kendeord i dativ, bøjning af adjektiver
Interessemål
 er interesseret i at udtrykke sig og bruge andre ord, kropssprog og mimik
Sprogtilegnelse
Færdighedsmål
 kan bruge IT og medier til at søge informationer, skrive, fremlægge……
 er fortrolige med anvendelse af ordbog og grammatiske oversigter
 kan anvende praktisk/musiske udtryksformer
Interessemål
 tør/vil bruge sproget – også uden for skolen
Færdighedsmål
 kan sammenligne forhold i egen og fremmed kultur
Kundskabsmål
 får indsigt i den vigtigste geografi og historie i de tysktalende lande
9. klassetrin
Kommunikative færdigheder
Færdighedsmål
 kan lytte, læse og forstå detaljer fra forskellige teksttyper
 kan forberede og præsentere et emne i et enkelt sprog
 kan skrive i et forståeligt og sammenhængende sprog
Sprog og sprogbrug
Side 69 af 73
10. October 2013
Færdighedsmål
 kan tale et klart og forståeligt tysk
 kan bruge kendte vendinger og udtryk
 kan bruge de vigtigste elementer i sprogets opbygning
 kan lytte og forstå hovedindhold og vigtige detaljer
 kan bruge den elementære grammatik, ordstilling i bisætninger og retskrivning
Kundskabsmål
 kender til forholdsordene og deres styring samt dativobjekt
Interessemål
 oplever glæde ved at bruge det tyske sprog aktivt – i og uden for skolen
Sprogtilegnelse
Færdighedsmål
 kan bruge IT og medier til at søge informationer, skrive, fremlægge…….
 er fortrolige med med anvendelse af ordbog og grammatiske oversigter
 er fortrolige med brug af praktisk/musiske udtryksformer
Interessemål
 tør/vil bruge sproget – også uden for læringssituationer
Færdighedsmål
 kan sammenligne/relatere/perspektivere forhold i egen og fremmed kultur
Kundskabsmål
 får indsigt i den vigtigste geografi og historie og samfundsforhold i de tysktalende lande
Side 70 af 73
10. October 2013
SOCIALE MÅL
Empati
Ved udgangen af 3. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig færdigheder, der sætter dem i stand til at
 sætte ord på følelser som glæde, ked af det, vrede, overraskelse, væmmelse og bange
 vide, at egne handlinger påvirker andre
 aflæse andres signaler
 forsøge at forstå andres handlinger
 undlade at gøre nar af andre og vise medfølelse
 være modtagelig for anvisninger
 knytte sig til enkelte personer
 udtrykke følelser hensigtsmæssigt
 forstå, at egne handlinger påvirker andre
 udtrykke sig med jeg-udsagn
 være bevidst om andres signaler
 prøve at forstå, hvad andre mener
 at vise forståelse og hensyn over for andre og vise tålmodighed
 lære at efterkomme anvisninger
 udvikle venskaber
 verbalisere følelser og oplevelser
 vurdere egnes handlingers påvirkning på andre
 overskue kammeraters reaktionsmønstre
 leve sig ind i andres situation
 vise respekt for andres meninger og holdninger
 tage imod negative og positive tilbagemeldinger samt kende egne stærke og svage sider
 indgå og fastholde venskaber
Selvkontrol
 styre egen vrede
 stoppe op og overveje en handling
 give klare signaler om behov og humør
 styre sin egen vrede og styre den hensigtsmæssig og ignorere uhensigtsmæssige bemærkninger
 stoppe før man går over stregen
 håndtere både glæde, skuffelser og nederlag
Side 71 af 73
10. October 2013
 anvende en hensigtsmæssig måde at håndtere frustrationer
 have situationsfornemmelse
 håndtere stærke følelser
 styre sin egen vrede
Ansvar
 overholde aftaler
 holde orden i egne ting og bidrage til at holde orden i klassen
 føle ejerskab for klassens/gruppens fælles ting
 være bevidst om egne handlinger
 overholde aftaler og følge fælles regler
 holde orden i egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen
 passe på egne og andres ting og skolens materialer og bygninger
 stå ved egne handlinger
 opstille og respektere samværsregler
 have medansvar for at holde orden i klassen og på skolen
 stå ved egne handlinger og tage konsekvensen af dem
 påtage sig ansvar for egne, andres og skolens materialer og bygninger
Naturlig selvhævdelse
 sige sin mening
 svare i klassen
 give udtryk for egne behov og følelser
 sige til og fra
 sige sin mening og stå ved den
 deltage i klassediskussioner
 give udtryk for behov og følelser
Side 72 af 73
10. October 2013


modstå pres fra jævnaldrende
sige til og fra
 deltage aktivt i diskussioner og beslutninger
 give udtryk for egne behov og følelser
 modstå pres fra jævnaldrende og opstille alternativer
 sige til og fra
Samarbejdsfærdigheder
Arbejdet skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig færdigheder, der sætter dem i stand til at
 samarbejde, både i mindre grupper og fælles aktiviteter
 deltage i konfliktløsninger
 hjælpe og modtage hjælp
 kende forskel på mobning og drillerier
 indgå positivt i gruppesammenhænge og overskue at vælge samarbejdspartnere
 tage initiativ til konfliktløsning og sige fra i en konfliktsituation
 vide hvad mobning psykisk betyder for den enkelte klassekammerat
Ved udgangen af 9.klassetrin
 være aktive og tage initiativ i forskellige samarbejdssituationer og se sig selv som en del af en større
fællesskab
 foretage selvstændige konfliktløsninger
 vide de langsigtede konsekvenser, mobning har på mennesker
Side 73 af 73

Faglig progression

Transcription

Similar documents

VIDENS- OG FÆRDIGHEDSMÅL 1.

ref - Sønderborg Rideklub

Viklingskobler

Datastuehåndbog - midtfynsseniorhus.dk

Bilag - Den Danske Maritime Fond

J. Bircherods Dagbøger G. L. Wad. 1688-91. 1883. - DIS

klik her

Birgitte Pilgård - Herstedøster Skole

Kemi/Fysikhåndbog nov. 2013 - dalum

Culture and National Church

Erfaren kort- og landmålingstekniker søges Vi har fortsat forrygende

Sell what you have plenty of Buy now what you really love