Modeforskning - Kunstakademiets Arkitektskole

d c dr Danish Centre for Design Research
Netmagasin for designforskning
mind design
Mind Design #43, november 2011
MODE
Modeforskning
Mavefornemmelser. En af artiklerne
i bogen Dansk Mode – Forskning,
Uddannelse, Praksis handler blandt
andet om, hvordan man som mode­
tdesigner bruger sin intuition.
”Moden bliver klandret for at være
lidt tilfældig, men mavefornemmelser,
hvis man arbejder med det i mange år,
kan faktisk være en form for kompetence,” siger designstuderende Mia
Kappelgaard, som er case i kapitlet.
Skitserne er fra hendes arbejde med
designprocessen.
Foto: Mia Kappelgaard. Fra bogen
Dansk Mode – Forskning, Uddannelse,
Praksis
– the missing link
Modedesign er med de spektakulære kreationer på
catwalk’en noget for sig selv, men har - uden for rampelyset - i mange år været marginaliseret som forskningsfelt. I dag står modedesign både økonomisk og kulturelt højt på dagsordenen. Resultaterne af de senere års
oprustning på modeforskningsfronten viser sig lige nu
blandt andet i form af to nye antologier, som falder på et
tørt sted, når det gælder viden om mode.
Af Trine Vu
Modeforsker Else Skjold står og filmer, mens hendes caseperson, Torben, omhyggeligt sorterer tøjet i sin garderobe: De pæne
hverdagsskjorter i én bunke, festskjorterne i en anden, og de langærmede T-shirts, han kun sjældent trækker over hovedet, lægger
han i en tredje bunke. Mens han prioriterer skjorterne, forklarer han modeforskeren, hvorfor han foretrækker den ene skjorte
frem for den anden - og hvorfor han ikke længere bruger sine
langærmede T-shirts.
Garderobeundersøgelser er en ny type brugerundersøgelse
inden for modeforskning, og eksemplet fra modeforsker Else
Skjolds arbejde er detaljeret beskrevet og forklaret i kapitlet
Torbens skjorter i bogen Dansk Mode – Forskning, Uddannelse, Praksis, som udkom på The Danish Design School Press i oktober 2011.
Julie Sommerlund, lektor og centerleder ved Center for
Tekstil og Beklædning på Kunstakademiets Designskole, har
været redaktør på antologien. Hun fremhæver eksemplet med
garderobestudiet som repræsentant for noget af det, hun finder
mest spændende inden for modeforskning i øjeblikket, nemlig
hvordan forskning kan give et unikt indblik i den helt konkrete
brug af mode.
”Modeforskeren bag garderobeundersøgelsen er interesseret i
at finde ud af, hvilke faktorer, der spiller ind, når hendes caseperson vælger, hvilket tøj, han skal tage på, og garderobeundersøgelsen kan på den måde skabe en dybere forståelse af, hvordan mennesker bruger mode som et redskab til at forstå sig selv og agere
i den kultur, de befinder sig i,” siger Julie Sommerlund.
d c dr
MODEFORSKNING – THE MISSING LINK
MIND DESIGN #43
2
Subkulturer og mode. Billedet fra 1998
viser, hvordan gothsubkultur er blevet
til effektiv high fashion hos den britiske
modedesigner Alexander McQueen
med ’fingerhorn’, designet af Sarah
Harmanee.
Foto fra bogen Klædt på til skindet
Forklaringer og analyser
Eksemplet er blot et af mange i to nye bøger fra modeforskerne,
og de spænder lige fra beskrivelsen af, hvordan designeren organiserer intuition i den kreative proces til en analyse af, hvordan
subkulturer siden Anden Verdenskrig har været en af de væsentligste drivkræfter for moden.
Der er i dag stor efterspørgsel på viden om mode, fortæller
Julie Sommerlund:
”Vi mærker generelt en enormt stor interesse for alt, hvad der
har med mode at gøre. Alle har et forhold til mode, og mange læser de glittede magasiner og følger med i, om blå nu bliver efterårets nye farve. Men rigtig mange efterlyser, at modedesign bliver behandlet med større viden og indsigt end reportager fra
catwalk’en. Når vi i modekonsortiet MOKO holder seminarer,
kommer folk og spørger, om der dog ikke findes noget, de kan
læse om det her felt. De ønsker forklaringer og analyser - ikke
kun beskrivelser af modetendenser.”
Marginaliseret modeforskning
Det er blandt andet det behov, Julie Sommerlund håber at imødekomme med bogen Dansk Mode – Forskning, Uddannelse, Praksis,
som ikke mindst er et resultat af de senere års oprustning inden
for modeforskningen. Det samme gælder den anden nye modebog, Klædt på til skindet, som med såvel historiske som kulturelle
perspektiver på modefaget blev sendt på gaden frisk fra bogtrykkeriet i starten af november 2011.
Bag antologien Klædt på til skindet står Ida Engholm, forskningslektor ved Center for Designforskning og Lars Dybdahl,
overbibliotekar ved Designmuseum Danmark.
Modedesign er blevet stuerent
Ida Engholm forklarer, at modeforskningen ikke alene dækker
et behov for mere viden om mode, men også er med til at løfte
selve faget.
”Modedesign er traditionelt blevet forbundet med noget meget
kommercielt. Det er blevet betragtet som et overfladisk livsstils­
fag, og modeforskning har derfor i mange år haft en marginaliseret position i forskningsverdenen. Men forskningen har været
med til at løfte faget, så modedesign nu efterhånden er kommet
på linje med andre designfag,” siger Ida Engholm og tilføjer, at
modedesign dog også adskiller sig fra andre designfelter.
”Mode har en langt hurtigere udskiftelighed end f.eks. industrielt design eller møbelarkitektur. Selvom der med velfærdsbølgen siden 1960’erne også er gået modetendenser i f.eks. husholdningsprodukter og boliginventar, der udskiftes langt hurtigere end
tidligere, så slår tøjmode alle designgenrer i konkurrencen om at
udgrænse ting som umoderne. Det ligger i selve modens natur,
at den skal være først med tendenserne og skabe noget, der også
gerne skal gå af mode. Det er måske årsagen til, at modedesign er
blevet betragtet som mindre fint og har været genstand for mere
kritik end andre designgenrer. I forhold til f.eks. moderne møbelklassikere, der er udviklet med henblik på at kunne gå i arv
og stadig holde deres værdi, er mode det stik modsatte, nemlig
en acceleration af forbrug,” forklarer Ida Engholm
Den stigende interesse for mode i forskningssammenhænge
hænger ifølge Ida Engholm blandt andet sammen med, at det er
blevet stuerent på universiteter og akademier at studere masseog populærkultur. Her er modedesign kommet ind som en branche og et kulturelt felt, der blandt andet kan give forskerne indsigt i samtidens forbrugskultur og de vilkår for produktion, som
moden medfører.
”Tidligere var det kun, hvis et modedesign blev betragtet som
et kunstværk, at man som forsker kunne beskæftige sig seriøst
med det,” fortæller Ida Engholm.
Modeforskning har derfor haltet bagefter og været ‘the missing link’, for forskningens resultater gavner den stadige udvikling af modedesign som fag.
I dag, hvor mode som Danmarks fjerdestørste eksporterhverv
i den grad er kommet på dagsorden, er behovet for forskningsunderbygget viden om modedesign, modefænomener og modekultur stort.
MODEFORSKNING – THE MISSING LINK
d c dr
MIND DESIGN #43
3
I forordet til Klædt på til skindet skriver Ida Engholm og Lars
Dybdahl:
”Mode opfattes ikke længere ‘kun’ som noget, kvinder besnæres af, men anerkendes i dag som en seriøs industri, som en økonomi og et kulturfænomen, der handler om at fortælle nye historier
gennem brands, medier og strategier, og hvor selve tøjet optræder
som medie for identitetsskabelse og selviscenesættelse.”
Mode er både business og kunst
Det interessante ved modedesign er netop, at der også er en anden side end den kommercielle. At mode spænder lige fra ’big
business’ til kunst, mener Julie Sommerlund.
”Modedesign dækker en anden slags behov, end det strengt
funktionelle behov, som design i Danmark traditionelt forbindes med. Modedesign dækker et behov for fornyelse og æstetik,
og modedesignere har generelt en meget følsom tilgang til deres fag. De bruger deres følelser meget i designprocessen, og det
betyder, at designprocessen kommer til at ligne en kunstnerisk
proces mere, end når der er tale om for eksempel indu­strielt design,” siger hun.
Netop det kunstneriske element er en af årsagerne til, at mode­
design nu i højere grad anerkendes som et kulturelt felt på linje
med for eksempel film og litteratur. I dag er det ikke usædvanligt,
at museer inviterer til fernisering på udstillinger med mode­design.
Tidligere blev mode betragtet som for poppet og kommercielt
til en plads i kulturens hellige haller, mindes Ida Engholm og fortæller, hvordan der blev et ramaskrig uden lige, da Statens Museum for Kunst i 1997 med Alice Helleland i spidsen udstillede
den danske modedesigner Erik Mortensens kreationer.
Hippie på catwalk’en. ”Forankringen
i den oprindelige modkultur er for
længst udvandet, hippie er i dag blot
en stil blandt andre stilarter i modens
store subkulturelle klædeskab,” skriver Ida Engholm i Klædt på til skindet.
Foto fra bogen Klædt på til skindet.
Mere kunstnerisk mode
Julie Sommerlund håber, at de danske modedesignere vil udnytte
udviklingen i retning af, at modedesign mere og mere bliver betragtet som et kulturelt fænomen, til at bevæge sig i den mere
kunstneriske retning, så de først og fremmest designer det, de
selv har lyst til, frem for det, som markedet efterspørger.
”Designdreven mode har herhjemme været ret afdæmpet i forhold til i for eksempel Paris, Belgien og Japan, hvor mode kan være
ret vild og ekstravagant. Tøjet er måske ikke særlig brugbart, men
det er lige til museumsverdenen, og jeg vil ønske, at modedesignere herhjemme vil bruge muligheden for at udtrykke sig kunstnerisk, for det ville være rigtig godt for æstetikken. Det ville smitte
af på hele modebilledet og gøre det tøj, der skal bruges af os alle
sammen, mere spændende,” siger Julie Sommerlund.
Ida Engholm kunne også godt forestille sig, at udviklingen fremover vil gå i retning af, at modedesignere begynder at agere mere
som kunstnere. Hun mener, at modedesignerne ad den vej for alvor kunne begynde at sætte kritiske dagsordener inden for emner
som forbrug og miljø - og dermed skabe større megatrends.
Fremtidens kapitel om modedesign er ikke skrevet endnu. Men
de to nye antologier fra modeforskerne byder på masser af læsestof om fortid og nutid, og de er begge tiltænkt både folk i designmiljøet og almindeligt designinteresserede. DCDR
MODEFORSKNING – THE MISSING LINK
d c dr
MIND DESIGN #43
4
To nye bøger om modedesign og -forskning
Klædt på til skindet
Dansk Mode - Forskning, Uddannelse, Praksis
Forlaget Vandkunsten, København, november 2011.
The Danish Design School Press, København, oktober 2011.
Redaktører: Ida Engholm, forskningslektor ved Center for Designforskning
og Lars Dybdahl, overbibliotekar ved Designmuseum Danmark.
Redaktør: Julie Sommerlund, lektor og centerleder ved Kunstakademiets
Designskole.
Bogen er på dansk.
Teksten i bogen er både på dansk og engelsk.
Artikler:
Artikler:
•Modegalskaben brød stagnationen – moden accelererer
af Lars Dybdahl, overbibliotekar ved Designmuseum Danmark
•Forspil til nutiden. Fra det knækorte oprør til stilpluralismen
af Lars Dybdahl, overbibliotekar ved Designmuseum Danmark
•Mode på tværs. Snit i subkulturen
af Ida Engholm, forskningslektor ved Center for Designforskning
•Mode som performance. Teatralsk og konceptuel mode i 90’erne og 00’erne
af Nikolina Olsen-Rule, modeskribent, kommunikationschef ved Designmuseum Danmark
•Er den gode smag blevet hjemløs?
af Maria Mackinney-Valentin, forskningsadjunkt ved Kunstakademiets
Designskole
•Mænd og mode, mode i mænd og modige mænd
af Mads Nørgaard, modedesigner og modehandler
•Dansk mode er demokratisk mode
af Marie Riegels Melchior, forskningsstipendiat ved Designmuseum
Danmark
•Modedesignerens kompetencer. Mode som håndværk og industri
af Ann Merete Ohrt, underviser i beklædningsdesign ved
Kunstakademiets Designskole
•Luksusmoden og logotaskerne
af Erik Hansen-Hansen, forskningsadjunkt ved Kunstakademiets
Designskole
•Mavefornemmelser
af Ann Merete Ohrt, underviser i beklædningsdesign ved Kunstakademiets
Designskole
•Fine fornemmelser – hvordan underviser man i intuition?
af Maria Mackinney-Valentin, forskningsadjunkt ved Kunstakademiets
Designskole
•Vi siger tak, men nej tak
af Julie Sommerlund, lektor ved Kunstakademiets Designskole, og
Sara Malou Strandvad, adjunkt ved Roskilde Universitet
•How do you do?
af Ulla Ræbild, ph.d.-stipendiat, og Anne Katrine Gelting, lektor, begge
ved Designskolen Kolding
•Når klæder skaber folk
af Birgit Lyngbye Pedersen, ph.d.-stipendiat ved Copenhagen Business
School
•Ideologisk Design?
af Julie Sommerlund, lektor ved Kunstakademiets Designskole
•‘Fake’ eller ægte?
af Stina Teilmann, postdoc. ved Juridisk Fakultet på Københavns
Universitet
•Torbens skjorter
af Else Skjold, ph.d.-stipendiat ved Designskolen Kolding
•Luksusmoden som storbymonument og oplevelsesøkonomi
af Erik Hansen-Hansen, forskningsadjunkt ved Kunstakademiets
Designskole
•Fra catwalk til kuffertsælgere
af Julie Vidal, modedesigner
•Det store kludetæppe. Modeblogs og digital mediering af mode
af Nikolina Olsen-Rule, modeskribent, kommunikationschef ved
Design museum Danmark
•Bæredygtighed: Mode, behov og forbrug
af Kate Fletcher, mode- og tekstildesigner
Nøgleord: Antologi, mode, modeforskning, modeindustri, modehistorie, modekonsortiet, MOKO, forskningsformidling, forbrug
DANISH CENTRE FOR DESIGN RESEARCH
MIND DESIGN
Center for Designforskning er Kulturministeriets paraplyorganisation for design­
forskningen ved Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding, Kunstakademiets
Arkitektskole og Kunstakademiets Designskole. Center for Designforskning bidrager til at opbygge og styrke dansk designforskning, til at formidle viden og til netværksdannelse nationalt og internationalt mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og offentligheden.
Danish Centre for Design Research - Center for Designforskning udgiver
hver måned netmagasinet Mind Design på dansk og engelsk. Netmagasinet
bringer artikler om udviklingen inden for designforskningen og formidler
forskningens resultater til såvel forskere som praktikere og andre interesserede.
Magasinet er gratis. Gengivelse tilladt med angivelse af kilde
Se mere på www.dcdr.dk/dk/minddesign
ISSN: 2245-1072
Danish Centre for Design Research
Philip de Langes Allé 10
1435 København K
+45 32 68 63 68
dcdr@dcdr.dk
www.dcdr.dk