mind design - Danish Centre for Design Research

d c dr Danish Centre for Design Research
Netmagasin for designforskning
mind design
Kritisk design som
­konstruktiv provokation
Kritisk design er ikke en ny opfindelse. Men den er aktuel. Med klodens klimaproblemer øverst på dagsordenen og det globale markeds kompleksitet som et vilkår
for selv tilværelsens mindste gøremål er der igen behov
for at sætte spørgsmålstegn ved tingenes tilstand. Og
det kan kritisk design. Men kan kritisk design også bruges som redskab i designprocesser, eller mister den sin
betydning, hvis man forsøger at tæmme den?
Af Trine Vu
Stole skabt af genbrugstøj fra hjemløse. Kokasser i installation
med en PH-lampe, der lyser op hos en fattig, afrikansk familie.
En bænk, der set fra oven har samme form som et hagekors. En
sofa med elektromagnetisk skjold adopteret af en almindelig familie. Og en sodavand, der skal hjælpe guaranabønder i Brasilien.
Kritisk design har mange ansigter og befinder sig ofte i grænselandet mellem design og kunst.
Mind Design #36, februar 2011
Kritisk kommentar. I projektet Placebo byggede professor Anthony
Dunne bla. en sofa, som indeholdt
dette skjold mod elektromagnetiske
stråler. Møblerne blev taget i brug i
almindelige familier og var en kritisk
kommentar til den teknologi, vi omgiver os med.
Foto: Jason Evan
Tidens store spørgsmål
Det er ikke en ny opfindelse, men de aktuelle klimaproblemer,
samfundets stigende kompleksitet samt globaliseringen har øget
interessen for at engagere sig i verden, og det har sendt kritisk design på banen igen.
Tau Ulv Lenskjold, der er ph.d.-studerende ved Danmarks
Designskole, underviser i kritisk design og designteori og undersøger i sit ph.d.-projekt design som kritisk praksis - hvordan
man som designer kan arbejde med kritisk design og få det ud i
virkeligheden.
Han undersøger den kritiske praksis gennem en kombination
af værkanalyser af forskellige typer designprodukter og designobjekter samt case-studier baseret på interviews og observation
af, hvordan såvel designere og kunstnere som aktivister bruger
designmetoder og -strategier.
”Der er nogle store spørgsmål i tiden, som gør, at det er blevet vigtigere end tidligere at forholde sig til tingenes tilstand. Det
handler blandt andet om, hvordan vi løser klimaproblemerne, og
om hvorvidt vi bare skal deltage i den overflodsproduktion, der
KRITISK DESIGN SOM KONSTRUKTIV PROVOKATION
d c dr
MIND DESIGN #36
2
Komplicerede produkter. Studerende
Thomas Thwaites ville vise, hvor komplekse selv helt almindelige ting er i
dag. Derfor byggede han en brødrister
fra bunden kun med håndværktøjer og
metoder fra før industrialiseringen.
Foto: Daniel Alexander
finder sted. Globaliseringen er et vigtigt perspektiv i forhold til
kritisk design, fordi den er et eksempel på, at verden omkring os
bliver mere og mere kompleks,” siger Tau Ulv Lenskjold, og forklarer, at mens design per definition handler om at løse problemer, så handler kritisk design om at sætte spørgsmålstegn ved
det eksisterende.
Design skal mere end forenkle verden
En anden grund til, at kritisk design de seneste 10-15 år har fået
fornyet relevans, er ifølge Tau Ulv Lenskjold, at der for tiden generelt er meget fokus på design. Der er en tendens til, at design
bliver taget til indtægt for at skulle levere løsninger og være med
til at forenkle verden for at gøre den mere rationel, fordi det i sig
selv betragtes som lykkebringende.
”Konteksten i Danmark er, at det funktionelle og rationelle altid har forrang. Men det mener jeg er en diskurs, som kritisk design skal udfordre,” siger Tau Ulv Lenskjold.
En kritisk kommentar
Som eksempel på, hvordan kritisk design kan sætte spørgsmålstegn ved tingenes tilstand og skabe debat om, hvordan vi indretter vores samfund, nævner Tau Ulv Lenskjold et konceptdesign
fra det hollandske designfirma Droog, der har produceret stole
af genbrugstøj fra hjemløse og bænke, som set fra oven har form
som et hagekors.
”Det er noget af det tætteste, man kommer på, at kritisk design
kan bruges i virkeligheden. Det skal netop betragtes som design
og ikke kunst, fordi det fastholder funktionerne som henholdsvis stol og bænk, og fordi det er tilgængeligt på markedet frem
for blot at være udstillet på et museum. I modsætning til kunst
har design nemlig en forpligtelse til at være interesseret i, hvordan ting tages i anvendelse,” forklarer han og giver endnu et eksempel på, hvordan kritisk design bruges til at rette et kritisk fokus på vores måde at leve på:
I projektet Placebo skabte en af grundlæggerne af begrebet kritisk design, professor Anthony Dunne fra Royal College of Art i
London, som en kritisk kommentar til al den teknologi, vi omgiver os med i hverdagen, en serie møbler med såkaldt særlige evner - blandt andet et bord med indbygget kompas og en sofa med
et skjold mod elektromagnetiske stråler. Dunne fik almindelige
familier til at leve med møblerne i en periode, hvorefter han interviewede dem om, hvordan det havde været. Formålet med
eksperimentet var at få konceptdesign ud af gallerierne og ind i
hverdagslivet for at få folk til at forholde sig til især de usynlige
elektromagnetiske stråler fra den teknologi, de omgiver sig med.
I projektet What if, der i 2009 blev udstillet på The Science Gallery i Dublin i Irland, satte designstuderende Thomas Thwaites
sig for at bygge en almindelig brødrister helt fra bunden. Brødristeren kom ifølge Tau Ulv Lenskjold til at ligne noget, der var bygget i modellervoks, og den virkede kun i 10 minutter. Men pointen var at vise, hvor komplekse selv helt almindelige ting er i dag.
”Kritisk design peger på ting i vores nutid, vi ellers har en tendens
til at være blinde overfor,” tilføjer Tau Ulv Lenskjold.
Kritisk design gør det usynlige synligt
Andreas Rumpfhuber er arkitekt og designforsker med base i
Wien i Østrig. Han tog ph.d. fra Center for Designforskning i
2009 og er netop i gang med at arrangere en seminar-række om
kritisk design i Wien. Han forsker blandt andet i den politiske
dimension i design og arkitektur og undersøger f.eks., hvad der
skete med arkitekturen, da kontorlandskabet blev opfundet og
indtog alverdens arbejdspladser.
Andreas Rumpfhuber mener også, at der er gode grunde til,
at kritisk design igen er kommet på dagsordenen. Som et eksempel på, hvordan kritisk design kan bruges til at provokere, nævner han den danske kunstnergruppe Superflex’ projekt Supergas.
Her leverer en installation med en kæmpe ballon fuld af husdyrekskrementer i kombination med den kendte PH-lampe lys til
en fattig afrikansk familie og sætter på den måde både fokus på
verdens ulighed og klimaproblemerne.
”I ethvert stykke godt design er indbygget en vis portion kritik. Kritisk designs vigtigste opgave er at gøre det usynlige synligt ved at vise os noget, som vi ikke vidste fandtes,” mener Andreas Rumpfhuber.
Design på den aktivistiske dagsorden
Mange af de kritiske designprojekter er eksperimenterende,
men kritisk design kan også have form som noget så almindeligt
som en sodavand.
Den danske kunstgruppe Superflex forsøger med energi-sodavanden Guarana Power at skabe en ny platform, hvor guaranabønder i Amazonajunglen i Brasilien kan afsætte deres afgrøder til en fair pris.
”Her bliver kritisk design brugt aktivistisk for at fremme en
sag, for projektet er en reaktion på, at Coca Cola næsten har monopol på guarana-produktionen - det ses blandt andet ved, at Superflex i designet på sodavandsflaskerne leger med et omvendt
Coca Cola-logo,” forklarer Tau Ulv Lenskjold.
KRITISK DESIGN SOM KONSTRUKTIV PROVOKATION
Kritisk design som redskab
Måske kan kritisk design også bruges til andet end at sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende. Tau Ulv Lenskjold fortæller, at man
kan bruge kritisk design som et redskab i almindelige designprocesser, hvor det kan fungere som en slags konstruktiv provokation.
”I brugerinvolverende designprocesser handler det meget om
at blive enige, og derfor er der ofte risiko for, at man vælger de
nemme løsninger, og resultatet af designprocessen ender med
den laveste fællesnævner. Her kan man derfor med fordel bruge
kritisk design som en provokation for at få folk til forlade deres
komfortzone og turde tænke ud af boksen for at finde en bedre
løsning på designproblemet,” forklarer Tau Ulv Lenskjold.
Men Andreas Rumpfhuber mener ikke, at kritisk design egner sig som redskab.
”Problemet er, at kreativitet ikke kan kontrolleres. For at kunne
være kritisk, er du nødt til at træde ud af spillet. Når multinationale selskaber bruger hackere til at tjekke firmaets sikkerhed,
hvem tjener så hvem? Det er det samme med kritisk design: Når
ethvert firma henne om hjørnet beder en designer om at se kritisk på firmaets produkter med det formål at øge omsætningen
- hvem tjener så hvem? I det øjeblik, kritisk design bliver mainstream, mister den sin sjæl,” siger Andreas Rumpfhuber.
d c dr
MIND DESIGN #36
Begrebet kritisk design
Begrebet kritisk design blev første gang brugt i Anthony Dunne’s bog Hertzian Tales fra 1999. Anthony Dunne og hans partner i designfirmaet Dunne &
Raby i London, Fiona Raby, tages ofte til indtægt for lanceringen af begrebet.
Kritisk design bruger designobjekter og eksperimenter til at kritisere eller
kommentere samfundsforhold og udforsker samtidig, hvor grænserne for
design går.
Kritisk design befinder sig ofte i en gråzone mellem design og kunst, men
adskiller sig fra kunst ved bl.a. at være tilgængeligt for et bredere publikum.
Formen er gennem tiden både blevet brugt aktivistisk og politisk, i Danmark
bl.a. af kunstnergruppen Superflex.
Kritisk design undersøger desuden grænsefeltet mellem design og videnskab ved at skabe designfiktion - en slags fremtidsscenarier for alternative
anvendelsesmuligheder af design i både teknologiske og sociale kontekster.
Kritisk design kan også forstås i en bredere forstand, for eksempel ved at
man bruger bæredygtige materialer og på den måde viser, at man har en
holdning til tingene.
Læs mere
Tau Ulv Lenskjolds forskerprofil: http://www.dcdr.dk/dk/Menu/Forskning/
Forskere/Danmarks+Designskole/Tau+Ulv+Lenskjold.
Andreas Rumpfhuber’s seminarrække i Wien om kritisk design: http://expandeddesign.com/.
Artikel om Andreas Rumpfhubers ph.d.-afhandling, ”Immaterielt arbejde giver
arkitekturen nye udfordringer”, Mind Design #19, maj 2009: http://www.dcdr.
dk/dk/Menu/Aktuelt/Netmagasin/Artikelarkiv/Immaterielt+arbejde+giver+a
rkitekturen+nye+udfordringer.
Superflex’ Gurana Power-projekt: http://thepowerfoundation.org/.
Superflex’ Supergas-projekt: http://www.supergas.dk/.
Kritisk design. Den hollandske designer Richard Huttens S(h) it on it (S(k)
id på den; en bænk udformet som et
hagekors) er tænkt som et design med
et anti-fascistisk budskab. Man sidder
på bænken med ryggen til hinanden.
Foto: Rene Koster
Thomas Thwaites’ The Toaster Project: http://www.thomasthwaites.com/
the-toaster-project/.
Anthony Dunnes The Placebo Project: http://www.dunneandraby.co.uk/content/projects/70/0.
Dunne og Rabys definition på kritisk design kan læses her http://www.dunneandraby.co.uk/content/bydandr/13/0.
Nøgleord: Kritisk design, designproces, design og kunst, globalisering, designteori, kreativitet, samfund, fremtid
DANISH CENTRE FOR DESIGN RESEARCH
MIND DESIGN
Danish Centre for Design Research - Center for Designforskning er Kulturministeriets paraplyorganisation for designforskningen ved Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding og Kunstakademiets Arkitektskole.
Danish Centre for Design Research - Center for Designforskning udgiver
hver måned netmagasinet Mind Design på dansk og engelsk. Netmagasinet
bringer artikler om udviklingen inden for designforskningen og formidler
forskningens resultater til såvel forskere som praktikere og andre interesserede. Magasinet er gratis. Se mere på www.dcdr.dk/dk/minddesign
Danish Centre for Design Research bidrager til at opbygge og styrke dansk
­designforskning, til at formidle viden og til netværksdannelse nationalt og internationalt mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og offentligheden.
Danish Centre for Design Research
Philip de Langes Allé 10
1435 København K
+45 32 68 63 68
dcdr@dcdr.dk
www.dcdr.dk
3