August - september 2012 - Rudolf Steiner
Transcription
August - september 2012 - Rudolf Steiner
August – September 2012 Bliv medlem af Rudolf Steiner-Skoleforeningen i Odense Se hjemmesiden www.rs-skoleforeningen-odense.dk - Her kan du læse mere og melde dig ind. August – September 2012 Lindvedvej 64 5260 Odense S Tlf. 65 95 70 04 Lærerværelset tlf. 63 10 70 03 E-mail: kontoret@rss-odense.dk Hjemmeside: www.rss-odense.dk Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag: 8-13 8-13 Lukket (kan træffes på e-mail) 8-15 8-13 Gert Johansen, Mobiltlf. 20 25 70 04, gj@rss-odense.dk Tlf. 63 10 70 08, vejleder@rss-odense.dk Merkur Bank: 8401 1019431, www.rs-skoleforeningen-odense.dk skoleforeningen@rss-odense.dk Lindvedvej 62 5260 Odense S Tlf. 65 95 77 20 | tlf. 21 17 42 30 Tlf. 21 17 41 97 (Vuggestuen)| 21 17 42 92 (Storebjørn) | 21 17 43 41 (Lillebjørn) Hjemmeside: www.lindeblomst.dk E-mail: info@lindeblomst.dk Tlf. 65 95 84 40, Tlf. 65 95 84 26, sfo@rss-odense.dk Jette Henningsen Lots, jhl@rss-odense.dk Kirsten Jønsson 1/1 A5-side s/h: 250,- kr. farve: 500,- kr. 1/2 A5-side s/h: 180,- kr. farve: spørg kontoret Annoncer afleveres/sendes til redaktionen. Deadline for næste meddelelsesblad er: 16. november 2012 August – September 2012 August – September 2012 ”Kom og se – der er helt grønt nede i gryden…!!!” En forbavset børnehaveklassedreng jubler!!! Hvad sker der i gryden, der står på bålet med garn og tagrør??? Jo, vi var ude på én af vores mange gåture – vi kæmpede os vej over en bæk hen i en tagrørskov – og plukkede masser af buketter med tagrørblomster. Vi var næsten usynlige i de 2,5 meter høje tagrør. ”Er I blevet væk?” ”Nej, vi følger bare den sti, Inger har trampet!” Nu har tagrørsblomsterne farvet garnet mørkegrønt!!! Det betyder en god start på en spændende plantefarvningsperiode! En herlig samling af 25 snakkende børn fra nær og fjern har mødt hinanden og er nu – børnehaveklassen! Vi er i gang med den udfordring, det er at få klassen arbejdet sammen! Vi skal lære at give og tage! Vi skal lære hinandens styrker – og svagheder – at kende! Vi skal lære at være sammen, at arbejde sammen! Heldigvis har vi vores egen lille, overskuelige verden i den lille skolegård. Her kan vi farve uldgarn med planter, vi kan lave suppe, vi kan plukke blomster og krydderurter, og vi kan grave dybe huller – og lege! Hver morgen møder vi hinanden i morgenkredsen. Lærer nye sange og vers – og lærer hinandens navne. Så er der eventyr … der er rønnebærkranse, hybenkranse, halmkranse … der er gåture, løbeture, høstture… der er pinde… og kæpheste!!! Malerier og tegnemapper!!! Den første skolelørdag holder vi høstfest sammen med 1. og 2. klasse – det er faktisk allerede blevet en tradition! Vi arbejder også hen imod en vaffelfest med loppemarked fredag den 5. oktober! Ja, arbejdet i børnehaveklassen er godt i gang! Venlig hilsen Mette Crone Inger Johanne Syverud & Susanne Toudahl 5 August – September 2012 Vi er rigtig godt i gang med at lære i første klasse. Vi skal lære mange ting og her er et ganske lille udpluk af de ting, vi skal. Vi skal: Lære morgenvers Lære spisevers Lære siddeorden Lære at flytte stole på ring Lære at flytte tilbage igen Lære at lære Lære at lave strikkepinde Lære at spille fløjte Lære engelsk Lære formtegning Lære at sige noget, så det kan høres Lære at være stille, så det ikke kan høres Lære farvelvers Lære hvorfor vi går i skole…. Det med, hvorfor vi går i skole, har vi snakket om i klassen og man kan jo bare kigge ud af vinduet for at se hvorfor. Der går pedellerne nemlig, og de er rigtig dygtige med deres hænder. De kan reparere ting, der er gået i stykker, de kan slå græs, de kan bruge maskiner, de kan ordne taget, de kan skifte et vindue, og sådan blev vi ved. Alt det ville de jo nok ikke kunne hvis ikke de havde gået i skole. Så kan vi se ind på kontoret, hvor vores dygtige kontorfolk sidder. De kan noget med computere og de kan holde styr på mange ting, bl.a. har de plaster, man kan få på, hvis man har slået sig. De ville heller ikke kunne alle de ting hvis ikke de havde gået i skole. Ligeledes kan postbudet, togmanden, brandmanden, balletdanseren, syersken og skuespilleren også noget, de har gået i skole for. Jo, det at gå i skole er vigtigt i 1. klasse. F.eks. kan det være svært altid at høre, hvad der præcist bliver sagt, således var det også svært allerede 2. skoledag, da vi sagde morgenvers for første gang. "Op til himlen ser jeg gerne, thi deroppe er min stjerne, og når jeg i stilhed tænker, den mig lys og klarhed skænker" Så snart verset var færdigt, var der en, der udbrød: "Jeg kan ikke lide skinke", mens en anden proklamerede, at det havde de altså fået i går, og sådan er det jo nogen gange, at man må have de små detaljer på plads, for at den større 6 August – September 2012 sammenhæng kan åbenbare sig. Ud over, at hele den daglige rutine skal læres, så er vi også kommet godt i gang med formtegningen. Vi er for øjeblikket ved at tegne runde cirkler på mange forskellige måder og har fundet ud af, at den runde måske er en af de sværeste figurer i verden at få til at være helt perfekt. Hvis man ikke tror, det kan have sin rigtighed, så kan man jo prøve at sætte sig ned med et stykke papir og en farve og se, om man selv kan få den til at blive rund, for det ER svært. Efter vi er færdige med de svære formtegninger i hovedfag, venter der heldigvis et eventyr, som man kan få lov at sidde og forsvinde ind i. Vi har hørt mange, både om "Smeden, de ikke turde lukke ind i helvede" om en smed som fanden ikke turde lukke ind, fordi han var sikker, på at han ville splitte helvede ad, men også om "Hvidbjørnen kong Valemon" hvor en prinsesse gennem sin vedholdenhed til slut fik hævet forbandelsen og fik sin prins. Fælles for mange af dem, er at de slutter med, at der bliver holdt en stor fest, og hvis ikke de er færdige med at feste, ja så fester de vel endnu og I kan måske stadig nå at få et glimt af prinsen og prinsessen, hvis I skynder jer at sætte i vej… Mange venlige hilsner Jakob Egedal Henriksson I 2.klasse er vi i fuld gang. Vi startede den første dag med at se tilbage på 1. klasse og prøve at blive enige om, hvad der havde været det vigtigste for os i det år. Der var mange bud, regning, dansk, orden og ... sammenhold. Det, syntes vi alle, var temmelig vigtigt; vi havde lært at holde sammen og at være et hold. Hvad kunne vi så godt tænke os skulle være noget, som skulle fylde for os i 2. klasse? Der kom meget hurtigt to gode bud: samarbejde og hjælpsomhed, hvortil jeg føjede sandhed. Tre flotte ord, som vi er vendt tilbage til flere gange siden. Når vi møder om morgenen, går vi i den lille skolegård, hvor vi er ved at lære en længere dans. Der er meget at holde styr på, og man skal både samarbejde og være hjælpsom, - og så skal man huske at synge til! Forrygende!! Men nu kan vi den næsten! Og så er vi begyndt at øve et langt vers igen. Det er noget med en frygtelig drage... I hovedfag har vi arbejdet med formtegning og lavet mange smukke runde former og mønstre. Overraskende at se hvor mange variationer, der kan laves over cirkler, spiraler og 8-tals figurer. Og så er vi lige gået videre til en regneperiode, hvor vi skal se, hvad regnebrødrene mon har bedrevet i sommerens løb... Når resten af underskolen holder projektuge samles børnehaveklassen, 1.klasse og 2.klasse om to ugers høst-tema. Vi skyder det hele i gang med en høsttur alle 7 August – September 2012 68 børn og 6-7 voksne i bus til Nørregården. Det bliver fantastisk!! Derefter skal vi både plantefarve, lave æblesaft, gå til Hollufgård og lave høstsuppe. Og selvfølgelig slutter det hele med den store høstfest 22. september. I 2.klasse er vi også så heldige at være pionér-klasse i skolehaven. Vi har allerede været nede og arbejde nogle timer, hvor vi har klippet småtræer og buskads, så der var klar til pløjningen. Lørdag den 1. september havde vi arbejdsdag med 6.klasse og deres forældre og fik flyttet hegnet til børnehaven og ryddet Kirsebærstien. En dejlig og arbejdsom dag med flot vejr! Farverige efterårshilsner Liselotte 8 August – September 2012 At være nybagt hønseejer eller klasselærer i 3. klasse... Før sommerferien kastede et par entusiastiske forældre i 2. klasse sig ud i at bygge et hønsehus. På Sommerstævnet fik huset tag og vægge, og stolperne blev sat til en omkringliggende hønsegård. Ideen er, at 3. klasse skal holde høns som en del af hjemstavnslæren, og i øvrigt få mulighed for at være med i et husbygge-projekt, som også kan være en del af stoffet i 3. klasse. Et par uger før sommerferiens afslutning fik vi mulighed for at få 4 store kyllinger af racen dværg-wyandotter. Kyllingerne kom fra en hønsegård med en stribet hane og høns i mange farver, så kyllingerne var meget forskellige at se på. En var rød og sort/hvid stribet, en anden var hvid med sort-stribet haleparti og en tredje også stribet, men med gule aftegninger. Den sidste kylling var lidt mindre end de andre, og den var rød på forpartiet og grønlig bagtil. Da hønsehuset endnu ikke var bygget færdigt, besluttede jeg at lade kyllingerne flytte hjem i min egen have i første omgang. De fik en kaninløbegård med tag til at gå i. Den første dag hjemme i haven lod jeg den lille hønseflok gå frit rundt i haven, mens jeg iagttog dem fra en liggestol i solen. Det var fuldstændigt som min store drøm om at være hønseejer – hønsene gokkede glade rundt og nippede i ukrudtet omkring æbletræet. Katten synes, at de nye dyr på matriklen var meget spændende, og det lykkedes ham et par gange at få flokken til at flakse rundt og skælde gevaldigt ud, men de faldt hurtigt til ro igen. Senere gik jeg ind for at lave aftensmad, men da jeg derefter kom ud for at se til hønsene, var de væk... -helt væk! Jeg løb forvildet rundt i hele haven, i naboernes haver og ude på Svendborgvej, men der var ikke så meget som en lille fjer at se nogen steder. Til sidst hørte jeg en lille lyd bagerst i haven og lagde mig ned for at se ind under hækken. Og ganske rigtigt - inde midt i bagboens jordbærbed lå fire høns og støvbadede, mens de klukkede lystigt. De nåede rigtigt at hygge sig, mens jeg forsøgte at finde vej om til bagboens indkørsel for at få dem hentet hjem. Kyllingerne kom ind i deres bur, og næste dag satte jeg et hegn op, så de søde små kunne komme ud under æbletræet, men ikke længere end det. Wyandotter er ikke så lette at kønsbestemme, så hvis man ikke ligefrem er ekspert, så ved man først om det er en høne eller en hane den dag, hvor der bliver galet eller lagt æg. Vi skal kun bruge høner i 3. klasses hønsegård, og da vi fik de fire kylliger, var der endnu ikke nogen af dem, som havde galet, så jeg håbede, at det var fire høner. Men... - allerede den første morgen blev vi vækket af hanegal, 9 August – September 2012 og da jeg gik ud for at smide lidt gulerodsskræller ind til hønsene stod den rød/sort/hvide og galede lystigt. Den havde også en større kam end de tre andre, så jeg satsede derfor på, at der i det mindste var tre høner. Den hvide og den gule var godt nok ret store i det, men med små kamme, og med hensyn til den rød/grønne, så måtte det i al fald være en høne... Flere amatør-hønse-eksperter blev tilkaldt, og vi blev enige om, at det nok kun var den, der galede, som var en hane. Jeg kiggede spændt i redekassen flere gange om dagen, men endnu var der ingen æg. Hanefar skulle vi af med, så efter en uges tid satte jeg en annonce i Gul og Gratis, og allerede samme aften var der en mand, som gerne ville have en hane til sin datters have. Han kom og kiggede, og så spurgte han:”Hvilken en af dem skal jeg ta'?”. ”Det er den røde med striberne, som er hanen” svarede jeg, men den venlige mand rystede på hovedet og pegede rundt:”Det er en hane, det er en hane, det er en hane og det er en hane.”. Jeg lod mig dog ikke lige overbevise, men han fik hanefar med, og næste morgen lød det endnu engang ude fra haven:”Kykelikyyy”, og så var der altså alligevel en hane mere... Jeg var sikker på, at det måtte være den gule eller den hvide, men nej. Den lille røde og grønne ”helt sikre høne” galede og galede, så ingen kunne være i tvivl... I skrivende stund ser det altså ud til, at jeg har en dejlig hanegård hjemme i haven. Hvis en af læserne skulle have forstand på at kønsbestemme dværgwyandotter eller måske mangle en hane, så er I velkomne til at henvende jer. Det var meget om høns, og så har I ikke engang hørt om den dag, hvor de havde lagt sig til at sove oppe i æbletræet, og måtte fanges med fiskenet, men det må blive en anden god gang... Og forresten går det godt i tredje klasse! Vi laver marmelade, høster, bager boller, bygger hønsehus og meget mere. Venlig hilsen Dorte Watt 10 August – September 2012 I TIDERS MORGEN VAR DER INTET TIL EJ SAND ELLER SØ ELLER SVALE BØLGER DER FANDTES EJ JORD ELLER HIMMEL FOROVEN DER VAR GINUNGAGAB AF GRÆS VAR DER INTET Hver morgen har vi reciteret dette vers (med stavrim) – først på dansk og derefter på oldnordisk. Vi arbejder nemlig med den nordiske mytologi, og verset fortæller noget om, at der i tidernes morgen, før guderne blev født – kun fandtes et enormt svælg midt i verden, - GINUNGAGAB blev det kaldt. Nord for lå det kolde NIFLHEIM, hvor der altid var storme, mørke, slud og tåge, - og mod syd fandtes ildens verden, MUSPELHEIM. Kæmpen YMER opstod i mødet mellem det kolde og det varme. Det samme gjorde koen AUDHUMBLA, fra hvis yver Ymer drak, mens koen selv stod og slikkede en salt sten. Derved fremkom den første aften håret af en mand, den anden aften hovedet og den tredje hele manden. Han fik navnet BURE og fra ham stammer de første guder: ODIN, VILE OG VE. Denne skabelsesberetning er jo noget mere kompleks end den, vi hørte i 3. kl. Det er et mere kaotisk og voldsomt stridbart verdensbillede, man bliver præsenteret for. Her er der ikke én, men flere guder, ikke én djævel, men flere jætter. Der er en evig kamp mellem guder og jætter, men disse er også i slægt med hinanden. THOR er f.eks. fosterbroder til den onde LOKE, som bor sammen med guderne i Asgård. Men han har også boet i Udgård, og her har han tre børn med en heks: MIDGÅRDSORMEN, FENRISULVEN og HEL. Loke er en dobbeltnatur – ikke til at blive klog på. Snart er han hjælper for THOR og de andre guder, - snart er han deres fjende og bedrager. For at gøre en lang historie kort: Eleverne bliver i den nordiske mytologi mødt med kraftfulde, saftige billeder, der afspejler den bevidsthedsmæssige situation her og nu. I 4. kl. er der sket en forvandling, som indebærer et mere differentieret forhold til omverdenen. Nok om det! – Vi har sideløbende med udarbejdelsen af arbejdshæftet om den nordiske mytologi øvet skråskrift, og så er vi i håndarbejdstimerne begyndt at sy korssting, et broderi, som skal ende med at blive til en fin, lille pude. Nu glæder vi os til den kommende projektuge med emnet ”At lege er at leve”. Venlig hilsen 4.kl. & Elsebeth Rosenlund 11 August – September 2012 Bornholm Bornholm var en god oplevelse for os alle, man lærte mere om naturen, kulturen osv. Vi fik god mad, og der blev taget stort hensyn til folks spisevaner. Det var fedt at være sammen med alle sine venner i 5 dage, men når man er sammen med så mange mennesker, kan man blive meget presset og træt af hinanden. Vi fik grint rigtig meget, nogle faldt i fiskedammen. Vi var også ude og cykle, nogle snørebånd hang fast i kæden andre fik lidt for meget fart på så de kørte ud i markerne. Men ellers var det var en rigtig fed oplevelse. Venlig hilsen Silvia 7. klasse Et nyt skoleår er i gang! Det sidste i grundskolen endda! Tænk, årene er gået – og pludselig er klassen den ældste af de små! Og den yngste af de store! For det meget nye i dette skoleår er jo, at klassen er kommet i de stores orkester! Så de får en forsmag på at gå i overbygningen: Orkester og rytmisk kor med overbygningen – og til foråret skal klassen for første gang med på orkesterrejse! Den første periode, vi er i gang med i 8. klasse, er en geografiperiode! Nord- og Sydamerika! Vi går både tilbage i historien – hvor Vinland blev opdaget af Leif 12 August – September 2012 den Lykkelige – indvandringen fra Asien over Beringstrædet – indianerne, der er mange forskellige folk, der forstod at indrette sig efter naturen! Vi har arbejdet med koloniseringen, Uafhængighedserklæringen, Borgerkrigen – og vi har taget det helt nutidige med i form af en gennemgang af USA’s politiske system og det kommende præsidentvalg. Her har vi prøvet at forstå den amerikanske valgmåde! Hver elev har valgt et land i Nordamerika eller Sydamerika. Om landet eller staten skal der laves en skriftlig opgave med kort og tegninger, og der skal holdes foredrag for klassen – Vi er jo i den heldige situation, at der er 32 elever i klassen, som alle skal holde foredrag – så vi når omkring rigtig mange stater i USA og mange af landene i Mellemamerika og Sydamerika! Det er en god – og lidt sommerfugleflagrende - oplevelse at stå for undervisningen af sine kammerater! Et nyt fag i 8. klasse er: Hverdagskost! Klassen er delt i 3 hold, som hver får 5 ugers undervisning med 3 timer hver torsdag! Og alle nyder disse timer – også den, der kom til at sige: Jamen, hvis man godt kan lave mad, skal man så også have timerne?? Et sådant spørgsmål kan være enhver lærers drøm, for så får man afprøvet sine grænser!! Skal man have matematik, hvis man allerede er sikker i de fire regningsarter?? Behøver man at komme til dansktimerne, hvis man staver fejlfrit og kan læse?? Når nu den dybe tallerken er opfundet, behøver vi så have fysik?? Om kort tid er der projektuge – i år kan vi glæde os over, at det er os, der skal stå for den store legedag om fredagen! Lad os håbe, at klassen har masser af gode ideer og store pædagogiske evner! I klassen glæder vi os over, at Gert og Kim går i gang med at renovere klasselokalet! Vi får nyt køkkenbord med nye skabe, og gulvet skal høvles af og ordnes – hurra for det – og hurra for vores dygtige pedeller! Klassen fryder sig også over den nye skaterbane, som blev lavet på sommerstævnet! Og så glæder alle sig over at være sammen igen efter sommerferien, og over at snakketøjet ikke er rustet i ferien –men til gengæld trænger nogle af skruerne i samme snakketøj til at blive strammet og justeret – ellers er der fare for, at det løber løbsk! Tirsdag den 4. september får vi en ny pige i klassen - hun hedder Rachel, og jeg håber, at både hun og hendes forældre vil falde godt til på skolen! De venligste sensommerhilsener Grete Black 13 August – September 2012 Pilefletning i 9.klasse Pilefletning er et af verdens ældste og meget fascinerende håndværk. Danmark har nogle af verdens ældste, bevarede flettearbejder. På en stenalderboplads har man fundet resterne af et kurvemagerværksted sammen med en stor bunke afskårne pilegrene, der lå klar til at blive flettet. Man har også fundet fiskeruser fra stenalderen flettet i en meget forfinet teknik, der kaldes saksefletning eller fishing. Fra jernalder og vikingetid har man fundet pileflettede hegn og gærder. Pilefletning befinder sig i et underligt grænseland mellem sløjd og håndarbejde, idet materialet hører til i et træværksted, mens teknikkerne er nært beslægtede med vævning. At flette pil er temmelig hårdt ved fingrene og for hovedet. Det kræver både gode fingerkræfter og systematisk tankegang, hvis man skal lave en pæn, solid kurv. Vores skoles 9. klasses elever har mulighed for at arbejde i 24 lektioner med det fascinerede håndværk. I første periode lærer eleverne i lektionerne de grundlæggende teknikker. Vi fletter en ”Nissan” kurv. Det er en nem, lille model, hvor grundprincippet er så enkelt, og alligevel åbner så mange muligheder. Den anden periode fremstiller eleverne et fuglehus med en rund krydsbund, en lille åbning foran og et japansk øje. Bunden flettes med dobbelt krydsfletning. For sidefletningen nederst anvendes kimning metoden, bagefter anvender vi teknikken ”lærredsvævning”, skiftevis fletter vi foran en stage og bag ved en stage. Det er vigtigt, at eleverne er opmærksomme på hver en stage, som de kommer forbi, og samtidig har det store overblik, så fuglehusets form og sidernes hældning bliver ensartede. 14 August – September 2012 Den sidste periode kan eleverne selv vælge/designe produkter. F.eks. japanske fade, mange forskellige størrelser og former af kurve, kattehuler, stole og bakker. Kurvene vælges med forskellige former af bunde som rund, oval, firkantet, eller også fremstilles kurven med træbund, som eleverne tegner op efter ønsket form. De kombinerer forskellige teknikker f.eks. fransk sidefletning, engelsk sidefletning, slewing eller saksefletning. Der er uendelige muligheder for at fremstiller et smukt unikt produkt, når eleverne selv skal i gang med at flette. Der er i undervisningsforløbet lagt vægt på korrekt brug af forskellige typer af pil, materialer, metoder, teknikker og værktøj. Samtidig er der lagt vægt på elevernes udvikling af håndværksmæssige færdigheder. I pilefletningstimerne arbejder eleverne sammen, de hjælper hinanden, de er del af fællesskabet og får en god oplevelse. Pileflet, til gavn og glæde og ikke mindst ro i sindet. Venlig hilsen Szilvia Hansen I weekenden den 1. - 2. september har hele overskolen fået en lille smagsprøve på, hvordan det kan være at flygte fra sit urolige hjemland til en helt anden kultur, men allermest den frygtelige rejse. At være en stor somalisk familie på flugt ligger meget fjernt fra alt, hvad vi nogensinde før har oplevet. Lotus og Henrik var ikke længere klassekammerater, men mormor og onkel eller søn og kusine. Vi har stået ansigt til ansigt med nye følelser, som ellers ikke plejer at være en del af vores hverdag. F.eks. oplevede vi at blive tvunget i knæ af voldsomme, fulde soldater, miste alle vores rettigheder og ejendele, og blive jaget af en korrupt autoritet. Efter at vi var blevet fordelt i vores nye familier og havde hørt et lille oplæg om det somaliske samfund, gik rollespillet i gang. Overbygningen var blevet forvandlet til Borgerservice beliggende i Somalias hovedstad Mogadishu. Der var dog ingen form for struktur og familierne måtte bestikke og snyde sig til de nødvendige udrejsedokumenter. Der herskede en stemning af kaos og korruption, hvilket kun blev forstærket af lyden af den skingre arabiske musik og den tykke røgelsesluft. Uden at nogen nåede at få alle de tolv nødvendige ark, måtte vi flygte ud af bygningen, da den pludselig blev angrebet. Herefter begyndte en lang og trættende rejse, hvor vi skulle igennem de private checkpoints, hvor grove bønder i soldateruniform afkrævede betaling, før 15 August – September 2012 de ville lade os passere. Vi endte i en flygtningelejr i Yemen (forhenværende lade i Dømmestrup), kaldet ”Camp No Hope”, hvor vi blev mødt af godhjertede Røde Kors folk, alle med forskellige accenter og morsomme parykker. Der havde vi dog heller ingen rettigheder, men endnu værre - der var ingen mad! Senere var vi så heldige, at en konvoj nåede frem til lejren med mad og medicin til os, og vi var meget taknemlige for den lillebitte pose ris, til deling og en lille, kold cocktailpølse til hver. Freden var dog pludselig forbi, da lejren blev angrebet og vi måtte flygte ud i natten. Natteflugten var præget af spænding for det uventede og frygt for at blive fanget af de uhyggelige militærkøretøjer, som konstant kørte omkring og lyste efter os, mens vi lå og trykkede os ned i grøften. Vi krydsede adskillige grænser og endte til sidst i Sønderjylland, hvor vi ikke fik lov at hvile os ret længe, før det danske politi tog os med til asylcenteret Sandholm, hvor kulturchokket var enormt. Efter en række udmattende forhør og administration fik vi besked på, om der var asylgrundlag i vores historie. Skuffelsen var uudholdelig, da to ud af seks familier omgående blev sendt tilbage til Somalia, efter alle de anstrengende strabadser, som vi havde været udsat for på vores flugt til Danmark. Da rollespillet var slut og vi alle var rigtig sultne, efter et døgn med et par ris og et stykke tørt toastbrød, var vi lykkelige for den store og lækre morgenmad, som lærerne havde lavet til os. Weekenden har gjort et stort indtryk på os alle, da vi er blevet langt klogere på det meget alvorlige emne. På samme tid har vi haft det rigtig sjovt og lært hinanden bedre at kende på tværs af årgangene. Tusind tak til de frivillige fra Røde Kors Ungdom. Venlig hilsen Nina & Ane 3.vg. 16 August – September 2012 Vi har haft en rigtig dejlig start i klubben! Vi startede med eftermiddagstilbuddet for 5. klasse fra skoleårets start, og d. 3. september fulgte 6. og 7. klasse med. Der er en rigtig god stemning, og det lader til, at børnene hygger sig både inde og ude. Bordfodboldspillet bliver flittigt brugt, og der er gang i både tegninger, bøger, strikkepinde og hæklenåle. Når vi sidder og spiser, bliver der talt om alt muligt, der interesserer dem lige den dag. Ind i mellem kommer der en blondineeller en Århus-vittighed, og der er også plads til gåder. Nogen har lært at spille "FJOLS" med kort og tændstikker. Jeg må sige, at det er nogle dejlige børn og nogle dejlige forældre. Jeg oplever, at alle synes om stedet, og vi vil gerne have lov til at sige tak for al den hjælp, vi har fået fra alle sider. Det er skønt at mærke så meget opbakning. Lidt om mig: Jeg har stor erfaring med mennesker i alle aldre og fra alle sociale lag. Jeg er uddannet socialpædagog og har arbejdet med børn med taleproblemer, autister, som støttepædagog i SFO, i børnehave, men mest med misbrugere og hjemløse i det tidligere Fyns Amt. Jeg er gift med Henrik gennem 36 år. Vi har sammen 4 børn og 2 plejebørn og 6 børnebørn. Henrik er tale-hørepædagog og arbejder med mennesker, der stammer. Vi arbejder også i en forening, som driver et pigehjem i Indien og en drengekostskole i Pakistan, med støtte fra mennesker rundt i hele Danmark. Vi glæder os til at arbejde videre med den gode stemning Mange hilsener Annamarie Meier Sørensen Klubleder 17 August – September 2012 I mytologier og i eventyr, overalt, hvor dragen dukker op i den vestlige kulturkreds, finder vi et billede på de onde kræfter, som er i verden. I vor moderne tid erkender vi med stigende smerte, at disse kræfter ikke kun virker uden for os, men i os selv og gennem os selv. Det moderne menneske er tilbøjelig til på den ene side at tro på materielle værdier, og i disse værdier se sit livs indhold og mål og handle derudfra og på den anden side lokkes til at flygte ind i illusionære tilstande. Kan mennesket finde en midte mellem de materielle værdier og illusionære drømmerier? St. Michael – den kæmpende engel – kalder mennesket til vågenhed, til kamp, til med bevidst tanke at gennemskue hændelserne i verden og i sig selv. Kom og se skolens St. Michaelspil, som vises med eurytmi og musik af 3.vg. og 4. klasse. Tag venner og bekendte med! Alle er hjertelig velkomne. Ikke for børn under skolealderen. Stykket varer ca. ½ time. Sted Rudolf Steiner-Skolen i Odense, Lindvedvej 64, 5260 Odense S Salen Dato og tid Mandag den 19. november 2012, kl. 19.00 18 August – September 2012 19 August – September 2012 Mit navn er Lasse Givoni. Jeg startede på Rudolf Steiner Skolen i Odense i august i år efter mange års studier i datalogi. Jeg er 39, gift og far til tre børn. Under mine studier beskæftigede jeg mig især med, hvordan computere virker både rent teknisk, men også strukturelt fra et mere matematisk synspunkt. På trods af et indgående kendskab til, hvordan computere virker, og hvad man kan gøre med dem, er jeg ikke ubetinget teknologi-begejstret. Der er meget, computere ikke kan. Det de kan, er de til gengæld temmelig gode til. Kunsten er at finde en balance og bruge dem hensigtsmæssigt. Som en del af studiet har jeg også haft matematik, fysik, elektronik og blandt andet projektledelse. Inden studiet i datalogi arbejdede jeg nogle år i Postdanmark med pakkesortering på aftenholdet. Det skaffede penge til familien og gav et lille pusterum imellem mine mange studier. Jeg læste nemlig japansk filologi på Århus Universitet inden. Interessen for japansk sprog og kultur havde jeg fra mange års træning i karate. Det var også her, jeg hentede mine første mange års erfaring i at undervise såvel børn som voksne. Interessen for at undervise bibeholdt jeg og var instruktør i mange fag under mit datalogistudie blandt andet i matematik og programmering. Siden barns ben har jeg spillet klaver og spiller både klassisk og rytmisk musik. Som det fremgår af ovenstående, er jeg forholdsvis alsidig. Mine interesser ligger både inden for de tekniske/naturvidenskabelige fag, det musiske område og de humanistiske fag. Først og fremmest finder jeg stor glæde i at undervise både små og store hold. Med venlig hilsen Lasse Mit navn er Birgitta Høgenhaug Hansen. Jeg er uddannet Cand.Mag. i historie og engelsk ved Syddansk Universitet i Odense og University of Waikato på New Zealand. Jeg er fra Vendsyssel men har boet på Fyn siden 2001. Her har jeg blandt andet har været aktiv i forskellige historieformidlingssammenhænge og som instruktør i en lokal gymnastikforening i Næsbyhoved-Broby i Odense N, hvor jeg bor sammen med min mand Ole og vores to børn Linus og Linea på tre og fem år. Jeg glæder mig til at blive en del af skolens liv fremover. Med venlig hilsen Birgitta 20 August – September 2012 Mit navn er Peter Ziska Munk. Jeg er født i USA, men vi var flyttede til Danmark inden jeg startede min skolegang startede på Rudolf Steiner skolen i Skanderborg. Efter 8. klasse flyttede vi tilbage til USA i 2 år, hvor jeg forsatte min skolegang på Rudolf Stiener skolen i Lexington MA. Jeg færdiggjorde overskoleforløbet på sydskolen i århus. Jeg har sidenhen været i beredskabsstyrelsen, på skoleskibet DANMARK, gennemført et toårig studenterkursus og været et år på højskole i Järna, sverige. Sideløbende har jeg været ansat som tilkaldevikar på flere helsepædagogiske hjem. Nu er jeg under uddannelse på Den Frie Lærerskole i Ollerup, og ansat her på skolen som led i mit forløb der. Det er en helårig praktik hvor jeg er ansat på almindelige lærervilkår. Når praktikåret er slut skal jeg tilbage på skolebænken to år endnu. Med venlig hilsen Pete Hej mit navn er Mette Crone-Nielsen, og jeg er så heldig at være blevet en fast del af teamet i børnehaveklassen. Med i rygsækken har jeg en uddannelse som folkeskolelærer, med linjefagene billedkunst, specialpædagogik og natur og teknik. Derudover er jeg en gammel elev på skolen. Mange af jeres børn kender mig i forvejen, da jeg i nogle måneder op til sommerferien har fungeret som undervisningsassistent i de forskellige klasser, samt i SFOen. Udover at arbejde i børnehaveklassen fungerer jeg også som en ekstra hånd i den nye klub, som er startet. Jeg ser frem til et godt samarbejde og en harmonisk hverdag med både børn, forældre og kollegaer. De varmeste hilsner fra Mette Hvornår har du sidst set en tysk film? Hvornår har du hørt et indslag i TV-avisen, hvor der bliver talt tysk? Hvornår har du sidst hørt musik med tyske tekster, spillet et computerspil på tysk, set tysk fjernsyn? De fleste skal tænke sig grundigt om, for det er ret sjældent, man i Danmark møder det tyske sprog. Det er i grunden underligt, når man tænker på, at Tyskland er vores nærmeste nabo, at tysk er det sprog, der tales af de fleste mennesker i Europa, at der udgives flere bøger i Tyskland end i USA, at vi eksporterer for 100 milliarder kroner til Tyskland hvert år! Vi behøver blot at køre 150 km, så er vi i Tyskland og det 21 August – September 2012 enorme kulturområde, der findes der. Men det er en velbevaret hemmelighed, for medierne fokuserer i langt højere grad på amerikansk/engelsk kultur, hvilket medfører, at unge mennesker ikke møder tysk som et sprog, der har relevans og kan bruges til noget, og der samtidig tegnes et stærkt billede af den angloamerikanske kultur. Det er således ikke så ofte, at man som dansker kommer i kontakt med det tyske sprog. Det samme kunne siges om de andre store sprog i Europa: spansk, fransk, italiensk. Til gengæld omgiver engelsk os i hverdagen og støtter således op om sprogindlæreingen fra omkring 5. klasse. Derfor oplever de fleste børn efter 5. klasse, at de gør hurtigere fremskridt i engelsk, og konklusionen er derfor nærliggende: Tysk er svært. Sammenligner man sprogene, er tysk med sin meget lydrette udtale og de mange ligheder til dansk i praksis umiddelbart lettere tilgængelig end engelsk. Mange indvender, at den tyske grammatik er kompliceret, og at det derfor er svært at tale korrekt; men den engelske grammatik er heller ikke helt enkel, blot gør den større rutine i omgangen med sproget, at man udvikler en større fornemmelse for, hvad der er grammatisk korrekt. Derudover gør det store aktive ordforråd på engelsk, at man får oplevelsen af at kunne bruge sproget. Det viser sig, at børn, der med jævne mellemrum kommer i kontakt med det tyske sprog, har meget bedre tyskkundskaber end de, der udelukkende møder sproget i de ugentlige tysktimer og lektierne. Der er derfor god grund til ikke at handle i de dansksprogede butikker ved grænsen, men tage derhen, hvor der tales tysk – og gøre det! Efter dette lidt dystre billede af tysksprogets vilkår, må jeg dog med glæde konstatere, at de unge mennesker i 3. vg, således på trods af omstændighederne med positivitet og engagement kaster sig ud i at læse tekster på originalsproget og drøfte dem med det begrænsede ordforråd, som de har erhvervet sig i deres ugentlige tysktimer. Igennem de seneste mange år har jeg konstateret, at der er en levende interesse for Tysklands historie og samfundsforhold hos de unge, og ville ønske, at der var meget mere tid til at formidle tysk kultur. Se en tysk film: Free Rainer – dein Fernseher lügt, Lola rennt, Knallhart, Gegen die Wand, Nirgendwo in Afrika, Jenseits der Stille, Die weisse Masai, Die fetten Jahre sind vorbei, Sophie Scholl, Das Leben der Anderen, Napola, Die Welle, Good bye Lenin, Emil und die Detektive, Krabat, Almanya – willkommen in Deutschland De fleste af de nævnte film kan ikke anbefales for børn – se aldersangivelserne. Med venlig hilsen Ulrike Müller 22 August – September 2012 Mogens Rosenlund Thuesen 7. marts 1937 – 2.august 2012 Mogens døde i hjemmet på Toftegård d. 2. august, omgivet af familie og venner. Ved Mogens’ død har vi taget afsked med en af skolens pionerer. Ved skolens begyndelse i 1971 gik Mogens foran med skolens ældste klasse. Herved fik han bl.a. den opgave at bane den pædagogiske og arbejdsmæssige vej inden for et væld af fagområder. Vi andre efterfølgende lærere kunne altid søge hjælp og rådgivning hos Mogens og i hans store private bogsamling. Gennem årene er det blevet til utallige samtaler med kolleger, venner, elever og deres forældre. Alle fandt tryghed i Mogens’ nærhed. Han udstrålede en ro, venlighed og naturlig myndighed. Mogens var også i en årrække lærer i overbygningen, for Mogens’ evner var mangfoldige i en grad, som man sjældent møder. De spændte fra alle håndværkstyper over de matematisk-naturvidenskabelige fag til musikkens verden. Den ædle bogbindingskunst var en af hans specialer, og i dagene før en 12. klasses årsopgaver skulle afleveres, kunne han ses hjælpe eleverne næsten i døgndrift, og Mogens stillede altid op, når der var brug for hans hjælp. I en lang årrække var Mogens alene eller sammen med kolleger og venner på stenture i Danmark og i udlandet. Han og Ellen købte store stenpartier ind til 23 August – September 2012 slibning af sten, som han også mestrede. De blev solgt i skolens meget besøgte stenbod på skolens årlige julemarked. Mogens sluttede som lærer på skolen i 2002. De sidste par år mærkedes det, at Mogens var træt og slidt. Skånet sig selv havde han aldrig, men helt sikkert skånet og draget omsorg for mange andre mennesker. Dog fortsatte Mogens’ arbejde for skolen. Han havde i en del år forbundet sin rige håndværksmæssige snilde med musikken ved at bygge violiner. Og nu reparerede han skolens og elevers strengeinstrumenter med stor omhu og præcision. Mogens var gennem hele livet et søgende og spørgende menneske, og også som lærer var han uafladeligt på lærende vandring. En sand elev i og af livet. Med god grund hører navnene Mogens og Ellen uadskilleligt sammen for mange mennesker. Gennem hele livet ledsagede og støttede de hinanden som komplementære farver, og under Mogens’ svære sygdomsperiode var Ellen uafbrudt ved hans side. I skolens sal fejredes Mogens’ og Ellens guldbryllup i slutningen af juni i år. Mogens var da svag og afkræftet, men stålsat på at gennemføre festen. Den 7. august fyldtes vores sal igen af mennesker, denne gang efter Mogens’ begravelse i Kirkegårdskapellet og hans gravlægning på Dalum Kirkegård. Når vi træder indenfor i skolens sal er der i gulvet med asketræ markeret formen af et pentagram. Under gulvet ligger et guldbelagt pentagondodekaeder, omhyggeligt formet af Mogens og nedlagt der ved salens indvielse i 1986. Mange mennesker vil med taknemmelighed mindes Mogens, der var en solid grundpille gennem skolens første 30 år. Tak for alt det, du så gavmildt og tjenende ydede til skolens og elevers vækst og liv. Kollega og ven gennem 42 år Karin Bach En fyldigere nekrolog kan læses i Nyhedsbladet fra Antroposofisk Selskab. 24 August – September 2012 Forældremødedatoer bh.kl. 28. august kl. 19.30 23. oktober kl. 19.30 30. januar kl. 19.30 24. april kl. 19.30 1. klasse 9. oktober kl. 19.30 5. marts kl. 19.30 2. klasse 29. oktober kl. 19.30 19. marts kl. 19.30 3. klasse 10. september kl. 19.30 21. januar kl. 19.30 8. april kl. 19.30 4. klasse 8. oktober kl. 19.30 18. marts kl. 19.30 5. klasse aftales senere aftales senere 6. klasse 24. september kl. 19.30 11. marts kl. 19.30 7. klasse 10. oktober kl. 19.30 13. marts kl. 19.30 8. klasse 25. september kl. 19.30 10. april kl. 19.30 9. klasse 3. oktober kl. 19.30 19. marts kl. 19.30 1. vg. 13. november kl. 19.30 3. april kl. 19.30 3. vg. 6. november kl. 19.30 6. maj kl.19.30 25 August – September 2012 FOREDRAG Irland, den grønne ø, verdens afkrog Onsdag den 3. oktober 2012, kl. 20.00 ”Hvad er du så næstbedst til?” Onsdag den 21. november 2012, kl. 20.00 Juleforedrag – Julen som aktuel begivenhed i dag Onsdag den 5. december 2012, kl. 20.00 Vejen til at forstå sundhed går igennem forståelse af sygdom Onsdag den 23. januar 2013, kl. 20.00 ”Bliver børn digitale analfabeter på Steinerskolen?” Onsdag den 13. februar 2013, kl. 20.00 Tidens tendenser – ”Hvad skal fremmest og hvad skal hæmmes? Hvad er uundgåeligt?” Onsdag den 6. marts 2013, kl. 20.00 ANDRE ARRANGEMENTER Michaelsspillet Mandag den 19. november 2012, k. 19.00 Julespillene Torsdag den 20. december 2012, kl. 19.00 Hellig Tre Kongerspil Søndag den 6. januar 2013, kl. 19.00 TEMADAG – ”Hvad skal vi bruge antroposofi til?” Fredag den 5. april 2013 kl. 16-21 Korsang Lindvedkoret Start: torsdag den 30. august 2012, kl. 19.45-21.45 Antroposofisk grundkursus Start: tirsdag den 4. september 2012, kl. 20.15-21.30 Tirsdags-Eurytmi Start: tirsdag den 4. september 2012, kl. 19-20. Malekursus Start: onsdag den 19. september 2012, kl. 18-20. Waldorfdukke-kursus Efteråret 2012 26 August – September 2012 J J STRANDBERG tilbyder MURERARBEJDE MED MERE Jeg udfører bl.a: Renovering Køkken og bad Fliser og stucco lustro (Spejlblank marmorpuds) Almindeligt murerarbejde Lettere tømrerarbejde Special puds Dine rum bliver smukke hvis du ringer til Jukke Rimelige priser. Ring tlf. 2628 9213 og få et tilbud August – September 2012