Kære forældre i 0.- og 1. klasse Så er tiden kommet til dette skoleårs

Transcription

Kære forældre i 0.- og 1. klasse Så er tiden kommet til dette skoleårs
Månedsbrev – august 2013
Kære forældre i 0.- og 1. klasse
Så er tiden kommet til dette skoleårs første månedsbrev. I dette månedsbrev vil der både blive set tilbage på, hvordan de første
uger er forløbet, men da vi allerede nu har en masse spændende i vente, vil der også blive set lidt fremad 
Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for det flotte fremmøde på 1. skoledag. Det var dejligt at se så mange forældre møde op
på en dag, der var ganske særlig for eleverne – men såmænd også for mig! 
Som der også blev skrevet i det tidligere udsendte forældrebrev, har vi i 0.- og 1. klasse fået en god start på dette skoleår. Efter
en fantastisk sommer med masser af sol og varme startede skoleåret mere vådt. Da eleverne leger ude i pauserne, vil det derfor
være en god ide, hvis de har lidt ekstra tøj (evt. regntøj og gummistøvler) på skolen. Det kan hænge på elevernes pladser i
gaderoben.
I 0. klasse er vi netop startet med det danskmateriale, der hedder ”Få fidus til at læse og skrive i børnehaveklassen”. Det er et
materiale, der bl.a. inkluderer et arbejdshæfte til eleverne samt en KÆMPE bog, som vi løbende læser op fra. Da eleverne blev
præsenteret for det, blev der gjort lidt ekstra ud af undervisningen i håb om at fange elevernes interesse. Jeg må dog erkende,
at jeg blev udkonkurreret, da vi senere på dagen fik fint besøg af en herre, der i højere grad fangede elevernes interesse. Den
kære læsefidus-bamse kom nemlig på besøg, hvilket var et hit blandt eleverne. Han kommer nu på skift hjem og besøger den
enkelte elev i 0. klasse.
I 1. klasse arbejder vi med undervisningsmaterialet ”Noas ark”. Vi har indtil nu arbejdet med nogle af vokalerne. I forbindelse
hermed har eleverne skrevet på tavler, lavet tegninger, fundet vokaler i hinandens navne ol. I 1. klasse er vi desuden begyndt på
Søren og Mette – læsebøgerne. Jeg er klar over, at eleverne sidste år har læst i dem, men da det er et materiale, der henvender
sig til 1. klasse, har jeg vurderet, at det vil være en god ide at læse dem igen.
I både 0. – og 1. klasse arbejder vi desuden med de materialer, der hedder ”Danskbog for børnehaveklassen” og ”Min første
danskbog”, som består af forskellige danskfaglige opgaver.
Vi nærmer os nu dette års lejrtur, hvor eleverne har et spændende program i vente. Da vi naturligvis gerne vil have alle elever
med, er det vigtigt, at vi får en underskrift på, at eleverne må deltage. Praktisk information omkring lejrturen fremgår af den
seddel eleverne allerede har fået med hjem. Har i yderligere spørgsmål hertil er I meget velkommen til at kontakte mig 
Den 10 september afholdes der forældremøde i 0.- og 1. klasse og jeg håber selvfølgelig, at alle kan komme. Mødet afholdes fra
kl. 19.00-21.00 i elevernes klasseværelse. Til mødet vil der være mulighed for at hilse på Jens, som er elevernes matematiklærer,
ligesom jeg naturligvis vil være til stede som elevernes dansklærer. I forbindelse med forældremødet er I som forældre meget
velkomne til at sende en mail omkring emner, som I gerne vil have med på dagsordenen. I kan sende jeres forslag til min mail:
nanna_wm@hotmail.com senest d. 6 september. Så vil jeg lave en dagsorden og sende denne ud til jer inden mødet. Jeg vil
desuden gerne, at I sender en mail til mig, hvori det fremgår om I kan komme til mødet eller ej. Til mødet vil vi bl.a. tale om
forældreråd, ligesom der skal være valg af forældreråd. Jeg vil derfor gerne, at I overvejer, om det vil være noget for jer inden
mødet. Vi sørger for, at der vil være kaffe på kanden. Vil en af jer forældre bage en kage, skal I være mere end velkommen til det.
Har i mulighed for det, så send venligst en mail til mig, så vil jeg ligeledes forsøge at koordinere dette 
Det var alt for nu 
De bedste hilsner fra Nanna
Månedsbrev – august 2013