Glud Skole
Transcription
Glud Skole
Glud Skole Sønderbakken 27 Glud 7130 Juelsminde Danmark Tlf. 7974 1130 Glud skole 21. februar 2014 Forældrebrev Som resultat af flere forskellige ansattes sygdom, barsel og kurser har vi flyttet lidt rundt i den seneste tid. Anette Laurberg er flyttet fra 3a til SFO for den kommende periode. Tanja List Jensen er blevet tilknyttet 3a. Dorthe Taulbæk kommer på mandag og starter med ca. 6 lektioner om ugen i den kommende periode, primært id 1b, bil 4a og 4b. Annette Vingum fortsætter i Dorthes skema forventeligt i 8 uger fra i dag. Nanna Kathrine Jensen er på kursus i 4 uger endnu og dækkes fortsat af Line. Principperne for vikardækning og ansættelse er, at vi til de længere vikariater, eller fravær vi kender på forhånd altid forsøger at finde en lærer uddannet person til opgaven. Hvis det ikke er muligt, (det er det nu oftest) så vælger vi en pædagog eller en anden kendt voksen til opgaven. Til det pludseligt opståede fravær, hvor vi en morgen mangler lærere, har vi på skolen brug for at kunne tilkalde en vikar. Her forsøger vi som skole at få kontakt til personer der kan løse vikar opgaven, så hvis I har kendskab til personer, der kan tiltræde med kort varsel og med en erfaring for at undervise eller omgås elever så modtager vi gerne henvendelser. Bimmerby var en stor oplevelse for børn og voksne, tak for opbakningen. Enkelte forældre har udtrykt ønske om at besøgstidspunktet var, eksempelvis fredag eftermiddag, og det vil vi tage med i overvejelserne til næste gang. Godt skole hjem samarbejde indebærer god kommunikation og vi forsøger fra skolens side at være tydelige og konkrete. Min opfordring er at I kontakter læreren, eller dem det vedrører, direkte og tidligt hvis der er en anledning, hellere kontakte en gang for meget end en for lidt. God praksis kan være at skrive en besked på intra om at man gerne vil ringes op vedr …. Med Venlig Hilsen Klaus Schubert , Skoleleder Webside: http://www.glud-skole.dk ; Mail: gludskole@hedensted.dk 1