SØNDERHO ANTENNEFORENING
Transcription
SØNDERHO ANTENNEFORENING
SØNDERHO ANTENNEFORENING Generalforsamling tirsdag den 15. april 2014. Referat Tilstede var 45 stemmeberettigede + 6 fuldmagter. 1. Valg af dirigent Hans Fischer, som kunne konstatere at generalforsamlingen var retmæssigt indkaldt. Den reviderede dagsorden blev godkendt. Som stemmetæller valgtes Leif Mortensen og Søren Helm Nielsen. 2. Formandens beretning. Oluf Holm næstformand, fremlagde formandens beretning pga. formandens sygdom. Margrethe Fischer spurgte til vores hjemmeside, som godt kunne være bedre. Leif Mortensen klagede over vores internet som tit var nede og derfor meget generende for de forretningsdrivende. Terese Vendelhaven spurgte ang. vores mailadresser, når vi gik over til ASOM-net. Det vil blive undersøgt meget hurtigt. Der blev spurgt om EPG vil komme, men bestyrelsen mente det var for dyrt, men vil undersøge priser og sætte det på hjemmesiden. Beretningen blev godkendt. 3. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab. Marius Nielsen fremlagde regnskabet. Revideret af N.E.Engsted og Morten Nielsen. Bruno Jensen blev erstattet af N.E.Engsted pga. sygdom. Regnskabet blev godkendt. 4. Indkomne forslag: Forslag fra Margrethe Fischer: 1) Jeg foreslår, at ordningen med gratis tv/internet til bestyrelsen/suppleanter, afskaffes pr. 31. december 2014, når Sønderho Antenneforening overgår til den nye antenneforening. 2) Skal formand og kasserer fortsat have honorar efter Sønderho Antenneforening overgår til den nye antenneforening? Margrethe Fischer fremlagde sin 2 forslag, hvor hun synes, det var mange penge bestyrelsen fik. Marius Nielsen oplyste at han sidste år havde brugt ca. 300 timer + de timer resten af bestyrelsen også havde brugt. Finn Pedersen vidste godt at det var et stort arbejde, så derfor syntes han, at honoraret foreløbig skulle køre et år mere. Et medlem roste bestyrelsen og syntes at forslagene var udtryk for smålighed. Afstemning forslag 1: Afstemningen blev 45 nej, 3 ja, 2 blanke og en 1 ikke afleveret stemmeseddel. Afstemning forslag 2: Afstemningen blev 48 ja, 1 nej, 2 blanke. 5. Fastlæggelse af kontingent. Uændret for lille pakke kr. 2055,Uændret for stor pakke kr. 4326,Godkendt. 6. Fastsættelse af tilslutningsafgift og div. gebyrer m.m. Uændret for lille pakke kr. 5200,Uændret for stor pakke kr. 4800,Uændret for udmeldelsesgebyr kr. 1000,Uændret for genoplukning kr. 500,Uændret for pakkeskift kr. 500,Uændret for rykkergebyr kr. 250,Et medlem spurgte til medlemskabet ved dødsfald. Marius Nielsen oplyste, at medlemskabet følger ejendommen. Godkendt. 7. Fastsættelse af honorar til formand og kasserer. Uændret hvor honoraret er på kr. 150,- pr. medlem. Fordeles til formand og kasserer med halvdelen til hver. Godkendt. 8. Valg til bestyrelse. På valg er: Gunnar Riis og Marius Nielsen (begge genopstiller). Gunnar Riis og Marius Mielsen blev begge genvalgt. 9. Valg af suppleanter. Nuværende suppleanter: Hans Chr. Marin og Jan Kromann-Rasmussen (begge genopstiller). Hans Chr. Marin og Jan Kromann-Rasmussen blev begge genvalgt. 10. Valg af revisorer. Nuværende revisor er Bruno Jensen og Morten Nielsen. Morten Nielsen og N.E. Engsted blev valgt. 11. Eventuelt. Næstformanden Oluf Holm styrede punktet ”Eventuelt”. Margrethe Fischer foreslog et informationsmøde ang. det ny ASOM-net. Nye modemmer bliver leveret ca. 1. august og der medfølger en installationsvejledning. Alle de gamle modemmer bliver indsamlet. Der blev spurgt om vi får de samme programmer? Oluf Holm sagde han håbede det, men var lidt i tvivl. Skæringsdato bliver den 2. september 2014 for både TV og Internet. Finn Pedersen spurgte ang. masten på Sønderho Strandvej, om der bliver udbygget noget? Oluf Holm svarede nej. Chr. Mourier spurgte, om det var en mulighed at have en opkobling til internettet, der var aktiv, når han var i sit sommerhus og resten af tiden i "dvale". Oluf Holm sagde vi vil undersøge sagen. Margrethe Fischer spurgte, hvornår vi skal afmelde Dansk Kabel TV. Oluf Holm mente det var 3. mdr., det bliver undersøgt og lagt på hjemmesiden. Der blev spurgt til om at få en medlemsliste? Oluf Holm oplyste at det ikke er lovligt. Der blev også spurgt til om en kollektiv opsigelse af internettet var en mulighed, men det kan man heller ikke, da folks internetoplysninger er personlige. Anna Gram Madsen synes det var en god ide med generalforsamling i april måned (i forbindelse med påsken). Dette vil kræve en vedtægts ændring. Orientering kommer på hjemmesiden. Næstformanden og dirigenten takkede for god ro og orden. Ref. Lene Fredslund Nielsen Oluf Holm Lene Fredslund Nielsen Marius Nielsen Gert Jacobsen Hans Fischer