Mælkeerstatning med ekstra energi og antistoffer redder
Transcription
Mælkeerstatning med ekstra energi og antistoffer redder
Mælkeerstatning med ekstra energi og antistoffer redder en gris pr. kuld Midtjysk smågriseproducent begyndte i foråret at bruge Piglet Volostrum mælkeerstatning fra Vivet til små og svagfødte grise - Det er en god mulighed for at tildele grisene ekstra energi og antistoffer på et kritisk tidspunkt, inden soens mælkeproduktion for alvor er kommet i gang, siger han. Der viste sig lynhurtigt en effekt ved, at der blev reddet mindst en gris pr. fravænnet kuld, da Karl Oluf Madsen omkring den 1. maj i år begyndte at bruge Piglet Volostrum mælkeerstatning til små, svagfødte grise. - Dødeligheden i farestalden var steget fra et normalt niveau til ikke mindre end 14,8 procent. Et uacceptabelt højt niveau, som gjorde det bydende nødvendigt, at vi gjorde noget effektivt for at sænke dødeligheden, fortæller Karl Oluf Madsen, der har 580 årssøer på Højengård nær Stenderup ved Grindsted i Midtjylland. - Jeg blev anbefalet at prøve med Piglet Volostrum. Det begyndte med, at vi tog en 10 kg’s sæk hjem. Jeg lavede så mit eget lille forsøg for at se, om det virkede som lovet. Vi brugte mælkeerstatningen i en række farestier og sammenlignede med en anden række, hvor vi ikke brugte det, forklarer den midtjyske smågriseproducent. Effekt med det samme - Vi kunne se en effekt med det samme, og efter 2-3 uger var jeg overbevist. Det stod helt klart, at dødeligheden var faldet i den række, hvor vi brugte Piglet Volostrum. Derfor begyndte vi at bruge det i hele besætningen. Dødeligheden i farestalden faldt herefter hurtigt fra de 14,8 procent til kun 4,7 procent, og her har den nu ligget i et halvt år, fortsætter han. Der fravænnes nu 13,7 grise pr. kuld, og som en ekstra gevinst er et problem med diarré blandt grisene også forsvundet. Piglet Volostrum opblandes i højest 45 grader varmt vand og tildeles i 0,5 liters plastflasker, der monteres på QuantiCup ståltruget, der igen sidder på en lille firkantet stålplade, så truget og flasken ikke vælter på gulvet. Det er et simpelt system, som forhindrer, at der kommer snavs og halm i flasken. QuantiCup ståltruget er i øvrigt nemt at rengøre, både manuelt og i opvaskemaskine. Nemt at arbejde med - Jeg synes, at Piglet Volostrum er nemt at arbejde med. Vi sætter en enkelt flaske ind til grisene 8-10 timer efter fødslen, hvorefter de har adgang til det i et døgn. Er der mange små og svagfødte grise, bruger vi nogen gange to flasker, fortæller Karl Oluf Madsen. - Set med mine øjne skyldes den gode effekt, at vi på denne måde har mulighed for at tildele grisene ekstra energi og antistoffer på et kritisk tidspunkt, inden soens mælkeproduktion for alvor er kommet i gang, siger han og tilføjer: Side 1 af 2 - Jeg har regnet ud, at min udgift ved at bruge Piglet Volostrum udgør omkring tre en halv krone pr. kuld, svarende til cirka 25 øre pr. gris. Skifter til en mindre koncentreret mælkeerstatning Når tildelingen af Piglet Volostrum er overstået, skifter Karl Oluf Madsen over på Faramate mælkeerstatning, som han har brugt i mange år og tildeler én gang i døgnet i 11 døgn. Faramate har en lavere koncentration af antistoffer og energi. Både QuantiCup ståltruget, Piglet Volostrum og Faramate markedsføres af Vivet. - Vores erfaring er, at den koncentrerede Piglet Volostrum er et godt supplement til Faramate, siger den midtjyske smågriseproducent. De to produkter er da også udviklet specifikt til henholdsvis nyfødte og lidt ældre grise. En gris mere pr. kuld Ifølge Vivet fravænner smågriseproducenter, der bruger Piglet Volostrum mælkeerstatning, generelt en gris mere pr. kuld. Produktet adskiller sig fra konkurrerende produkter ved at indeholde antistoffer. Det fremstilles ved en skånsom ultrafiltrering og indtørring af mælkealbumin, så antistofferne bevares. - Siden vi begyndte at bruge Piglet Volostrum til de nyfødte grise, bruger vi næsten ikke ammesøer mere. Den ekstra energi og antistoffer, som grisene får på denne måde, giver dem kræfter til at malke soen bedre op. Resultatet er mere ensartede kuld ved fravænning, siger Karl Oluf Madsen. - Vi sætter QuantiCup’en lidt inde i smågrisehulen, så grisene vænnes til at opholde sig i varmen, forklarer han. - Set med mine øjne skyldes den gode effekt af Piglet Volostrum, at vi på denne måde har mulighed for at tildele grisene ekstra energi og antistoffer på et kritisk tidspunkt, inden soens mælkeproduktion for alvor er kommet i gang, siger Karl Oluf Madsen. Smågriseproducenter, der bruger Piglet Volostrum mælkeerstatning, fravænner generelt en gris mere pr. kuld. Fremstillingen af produktet foregår ved en skånsom ultrafiltrering og indtørring af mælkealbumin, så antistofferne bevares. Den ekstra energi og antistoffer, Karl Oluf Madsens grise får gennem Piglet Volostrum mælkeerstatningen, giver dem kræfter til at malke soen bedre op. Resultatet er mere ensartede kuld ved fravænning. Karl Oluf Madsen fravænner nu 13,7 grise pr. kuld, og som en ekstra gevinst er et problem med diarré blandt grisene også forsvundet. Side 2 af 2