n yt fr a d in kirke - Bethaniakirken i Aalborg
Transcription
n yt fr a d in kirke - Bethaniakirken i Aalborg
nyt fra din kirke j u l i /au g u s t 2 011 Englevagter forbereder sig på Karneval i Aalborg. Læs mere på side 4. Bethaniakirken Dag Hammarskjöldsgade 2B . 9000 Aalborg 1 Farlige agurker og gode frugter for dine medmennesker? Eller er det, som de for tiden meget omtalte tyske agurker, der forårsager dårligdomme for dem, der spiser dem? af John Nielsen, pr æst Hvordan bære god frugt? Det skulle være så godt, men pludselig var det så skidt. Jeg tænker på agurkerne, som, når dette skrives, fylder meget i medierne. Vi er blevet bombarderet med det gode slogan: ”Spis grønt”. Men pludselig mødes vi af den røde advarselslampe. Det, som altid har været så sundt, indeholder pludselig bakterier, som gør mennesker syge. Hvorfor skrive om dette i et kirkeblad? Fordi det er en udmærket illustration, som kan bruges til at tænke vort eget liv igennem. Jesus talte ofte i billedsprog. Derfor talte han også om frugter af vore liv. Og vi forstår jo godt dette billedsprog. Det handler om, hvad der kommer ud af vores liv. Hvad kendetegner os? For på frugten skal træet kendes. Frugten viser, hvilket slags træ, der er tale om. ”På deres frugter kan I kende dem” siger Jesus i Matt.7.16 og fortsætter ”Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter”. Hvad er frugten af dit liv? Er det gode eller dårlige frugter? Er det noget, der gør godt 2 Det gamle ordsprog siger ”Sig mig hvem du omgås, og jeg skal fortælle dig, hvem du er”. Alt, hvad vi sætter fokus på, vil få plads i os og leve og udvikles i os på godt og ondt. Derfor er det ikke lige meget, hvad vi giver vores opmærksomhed, eller hvem vi lader os inspirere af. Det vil på en eller anden måde skabe frugt i vore liv. Jesus siger: ”Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet. I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.” Det vil sige, at vejen til den gode frugt i vore liv er at omgås Jesus Kristus. Når vi åbner vore liv for ham, vil han sætte præg på os, og vore liv vil bære god frugt. Hvad er god frugt? Paulus giver svaret i Galaterbrevet 5.22: ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.” Må det være sådanne frugter, der præger vore liv! ■ SOMMERKONFERENCEN Lige før Af christina fodga ard Så er det nu, det er sidste chance for at melde dig til sommerstævnet. Hvis du er i tvivl om, hvad der skal ske på stævnet, kan du klikke dig ind på Missionsforbundets hjemmeside eller tage en folder i kirken om stævnet. Begge disse steder kan du melde dig til. Det er hurtigst og nemmest at gøre det på hjemmesiden, men du kan selvfølgelig også sende bagsiden af folderen i et almindeligt brev som tilmelding. Du skal selv sørge for campingvogn eller telt, men du kan også bo på Apostolsk højskole i et værelse, hvis du ikke er til det (måske gode) campingvejr! Kærlighed er årets tema, og der bliver sat alle sejl ind for, at det skal blive en god uge. Det er frit for, om du har lyst til at deltage i alle dagens programpunkter. Du må gerne tage en slapper i ny og næ eller en cykeltur ud i det ganske land. Det er helt op til dig, og er det ikke skønt at tænke på? Os, der kommer fra Aalborg, og bor i campingvogn eller telt, bor i Aalborggaden, hvor vi har det rart og hyggeligt sammen. Der er god stemning på pladsen, og det er en fornøjelse at kunne byde eller selv blive budt på en kop god stemning, når man slentrer op ad gaden eller bare sidder i sit fortelt. Jeg håber at se dig på stævnet! ■ "Den gode historie" Af Mads L aier Lene, som er leder i børnekirken, fortæller: Jeg synes det er fantastisk når... - jeg oplever børn, som i starten er utrygge, blive fortrolige med mig – de kommer med store smil og glæder sig til børnekirken! - jeg ser min egen datter begynde at organisere en “barmhjertig-samaritaner-leg” hjemme med en veninde, efter jeg har fortalt historien fire søndage i træk ... det, jeg fortæller, trænger altså ind! - jeg tager et kig ud over gruppen af børn, som sidder og hygger med forfriskninger, tegning og lign. – det er bare så super-hyggeligt at være i børnekirken! - alle puder er i brug, og børnene ivrigt er med i bibelhistorien, enten fordi det er spændende og nyt, eller når de kender historien godt i forvejen! - jeg langsomt fornemmer, at flere og flere for hver søndag begynder at kunne bede med på Fadervor ....! Har du ikke fået sådan en oplevelse endnu? Kom selv og prøv det helt uforpligtende, når Børnekirken begynder efter sommerferien! ■ 3 Englevagt – vi passer på dig, mens du er til karneval A f D av i d H ø j g a a r d, p r æ s t Under årets Karneval i Aalborg den 27. maj var godt 100 unge og voksne fra nogle kirker på gaden for via handling eller bøn at tage ansvar for byen. Gadeteams gik i hvide T-shirt med logoet ”Englevagt” og delte vand ud, talte med folk og hjalp, hvor der var behov. Forbønsteams gik anonymt rundt og bad om Guds beskyttelse og fred. Det overordnede mål var, at være med til at arbejde for transformation og forvandling af Aalborg. Arrangementet ”Englevagt” havde base i Bethaniakirken og blev arrangeret af Præstenetværket i Aalborg. Det blev en stor succes, og det er allerede nu besluttet, at der bliver Englevagt i forbindelse med næste års karneval! 4 Fra Bethaniakirken var ni frivillige engageret på gaden, og en gruppe sørgede for servering og knoklede i køkkenet. Mød her et par af deltagerne. Rizo Babingwa, 20 år - gadeteam Hvorfor tog du med på Englevagt? Jeg ville gerne tale med og hjælpe mennesker, som var blevet for fulde. Jeg ville gerne passe på mennesker og være med til at fortælle om, hvordan man kan lære Gud at kende. Hvad oplevede du i løbet af Karnevallet? Jeg var på gadeteam. Det var spændende at gå sammen med Englevagt-team. Mange spurgte ”hvad er Englevagt for noget?” Jeg talte med 6 forskellige i løbet af lørdagen. Skal du være med næste år? Ja, hvis jeg har tid. Bernice Niyonkuru 20 år - gadeteam Hvorfor tog du med på Englevagt? Jeg blev spurgt af nogle af mine venner, om jeg skulle være med til karnevallet. Samtidig undersøgte jeg, hvad Englevagt gik ud på. Jeg tænkte over, om jeg skulle med på Englevagt eller karnevallet. Jeg valgte Englevagt, da det virkede spændende og godt. Hvad synes du om Englevagt? Lige i starten, da vi kom ud, syntes jeg, at det var meget svært. Vi var meget tidligt ude om formiddagen, og folk havde ikke brug for det vand, vi havde med. Senere på dagen fik vi mulighed for at at hjælpe mange. Der var mange, som havde brug for vand. Der var også en, som havde brug for, at vi ringede efter en ambulance. Det var stort for mig at være med til at hjælpe folk. Englevagt sluttede af med en lovsangsaften lørdag aften – hvordan oplevede du det? Der var meget gang i den. Det var ligesom, vi var i en hel anden verden, at vi var i ”Guds verden”. En af mine veninder sagde til mig, at hvis vi havde sådan lovsang om søndagen til gudstjeneste, så ville hun komme hver søndag, også selv om hun skulle cykle en lang vej eller tage fri fra arbejde. Næste år – skal du med på Englevagt? Ja, det tror jeg. ■ 5 Undervisning med Viggo Clausen FOKUS PÅ JESUS OG FORMIDLING AF TROEN Af Rikke Eistrup Jeg havde set frem til Viggos besøg i kirken lørdag d. 7. maj. Emnet, han skulle undervise i, var, hvordan vi som familie kan få mere fokus på Jesus i hverdagen, og hvordan vi som forældre formidler troen til vores børn, så det bliver levende for dem, og det er for mig vældig relevant og centralt. Det er også en udfordring, hvor jeg trænger til inspiration og gode råd. Så mine forventninger til dagen var at få nogle konkrete redskaber og noget erfaringsudveksling, som vi kunne tage med hjem og bruge i vores familie. Dagen var bygget op således, at vi voksne i 2 timer kunne koncentrere os om undervisning og gruppearbejde, da der var sørget for, at vores børn blev underholdt. Hanna Pedersen havde gjort et kæmpe stykke arbejde, og vores børn havde en fest i kæl6 deren, hvor de blev underholdt og forkælet. Tak for din store indsats, Hanna. Viggo tog udgangspunkt i nogle interessante undersøgelser, som lagde op til diskussion i grupper. Vi blev udfordret til at øve os i at fortælle vores egen troshistorie til hinanden og til vores børn, for det er vigtigt, at de hører, hvorfor vi har valgt at tro, så det bliver forståeligt og levende for dem. Der var en god snak om, hvordan vi som forældre må tage ansvar for at lære vores børn om Jesus, og ikke overlade dette til andre, f.eks. børnekirkeledere, præst osv. Ansvaret kan kun ligge hos os som forældre. Det ved vi nok godt, men det er godt at få gentaget sådanne essentielle ting engang imellem. Kedelige statistikker viser, at 70 % af børn, der er opvokset i kristne hjem, falder fra efter det fyldte 15. år. Desværre, kan man sige, kommer det ikke som nogen stor overraskelse, da det også er vores erfaring i kirken, at det bliver sværere og sværere at ”holde på” teenagerne, når de er for gamle til børnekirke. Vi fik her inspiration til at have fokus på brobygning mellem de forskellige tiltag, der er i kirken for børnene (børnekirke, juniorklub, teenageklub osv.), så vi hele tiden viser, at vi tager ansvar og ikke slipper dem videre uden at vide, hvad de kommer videre til. Børnene var også med i undervisningen, og vi skulle bl.a. som en øvelse sætte os som familie og bede sammen. Vi havde til denne øvelse fået udleveret en liste over forskellige måder at bede på alt efter, hvilken alder børnene har. Et vældig godt og konkret værktøj, som vi helt sikkert vil bruge fremover. Efterhånden var eftermiddagen gået, og der blev serveret lækker aftensmad til os, som var kreeret af Rolf og Heidi. Herefter var der en times tid med lovsang, som Lasse P., Rebecca, Thomas, Joakim og Martin N. stod for, og det var en rigtig god afslutning på dagen. Der er ingen tvivl om, at det budskab, Viggo havde med, var meget relevant for os. Jeg synes, at jeg fik en masse ud af det, og der var meget stof til eftertanke og til efterfølgende bearbejdelse både herhjemme og i cellegrupperne. Lad os bruge hinanden og ikke være bange for at spørge, hvordan det fungerer i de forskellige hjem. Vi ved alle sammen, hvor svært det kan være i en travl hverdag, at føre det ud i livet, som vi så gerne vil: At bringe budskabet om Jesus ind i vores børns liv og gøre vores til at bevare dem i troen. Viggo fortalte meget, meget mere, og han var en rigtig god formidler. Han er nærværende, og det var dejligt at kunne drøfte forskellige problemstillinger med én, der har stor erfaring. ■ 7 F ra P r æ sternes kalender : Sommergrill – for teenagere og unge Hvis du er teenager eller ung, eller har lyst til at lære teenagere og unge at kende, så er du inviteret til sommergrill to tirsdage i sommerferien. Sommeren er en tid til hvile og fællesskab. Derfor holder vi tirsdag 12. og 19. juli åbent hus på Fyrkildevej 39 st tv, 9220 Aalborg øst. Fra kl 16.00 hygger vi i haven med vikingespil, is mv. Kl. 18.00 tænder vi grillen og spiser sammen. Pris 15 kr. Sidst på aftenen tænder vi lys på terrassen og hygger med the, kaffe mv. …Kom forbi når det passer dig… Sommerhilsner fra Maj og David Højgaard (24 20 89 98) 8 Program juli-august 2011 Ferie: John Nielsen holder ferie i uge 27, 28 og 29 (02.-22. juli) David Højgaard holder ferie i uge 27, 32 og 33 (02.-08. juli og 08.-21. august) David Højgaard prædiker i Vadum Kirkecenter d. 28. august. Sommerkonference: Begge deltager i Missionsforbundets Sommerkonference, 23.-29. juli. Efteruddannelse: John Nielsen deltager i Frikirkernes fælles efteruddannelseskursus, ”Kirken i mission”, 15.-17. august i Kolding OBS ! Bemærk kommende arrangementer ud over de to måneder, dette blad dækker. 17. sept.: Sang- og musikaften med kor fra Norge På siden her til højre, ser du billeder fra diverse arrangementer i foråret. Gå ind på www.bethania.dk og se mange flere billeder fra livet i og udenfor Bethaniakirken. Dag Hammarskjölds Gade 2B, 9000 Aalborg www.bethania.dk - Tlf. 98 11 48 57 9 Gudstjenester og møder m.m. juli august Sø. 03 10.30 Gudstjeneste, nadver, Knud Erik Larsen Ti. 02 17.00 Rådsmøde Sø. 10 10.30 Gudstjeneste, David Højgaard Sø. 07 10.30 Gudstjeneste, nadver, David Højgaard Sø. 17 10.30 Gudstjeneste, David Højgaard Sø. 14 10.30 Gudstjeneste, John Nielsen 19.00 Ungdomsgudstjeneste 10.30 Gudstjeneste, John Nielsen Sø. 24 10.30 Ingen gudstjeneste på grund af Sommerkonference i Kolding. Sø. 31 Gudstjeneste, John Nielsen 10.30 Sø. 21 Fr. Fællesskabsgrupperne Træffes efter aftale i grupperne. UNGDOMSKLYNGE begynder efter sommerferien tirsdag 23. august kl. 19,00 26 18.00 International Food Party Sø. 28 10.30 Gudstjeneste for alle generationer, John Nielsen Børnekirke Børnekirken holder ferie i skolernes ferie. Internationale gudstjenester: Gudstjeneste på færøsk: 1. lørdag i måneden kl. 19.00 Bøn i Kirken I skolernes sommerferie er der kun bøn i kirken onsdag formiddage kl.09.30. Ved de øvrige bønnetidspunkter, kl.05.30 og kl. 19.00, kan man eventuelt mødes på Bønnebjerget, Signalbakken. Afrikansk gudstjeneste: på kirundi, kinyarwanda og fransk: 2. juli og 13. august kl.10.00. MØDER PÅ ARABISK: 2. juli kl. 10,30. Ferie indtil 6. august. Derefter hver lørdag. Betwens begynder torsdag d. 25. august. Musikskolen begynder medio september. kontaktpersoner 2011 MENIGHEDENS PRÆSTER John Nielsen 98 13 65 75 Carsten Hauchsvej 17, 9000 Aalborg pastor-john@nielsen.mail.dk BUS Børne- og ungdomsarbejdet Andrea Dosenrode 98 10 34 10 ad@hum.aau.dk David Højgaard 98 15 44 88 /24 20 89 98 Fyrkildevej 39 st. th., 9220 Aalborg Øst vid_dk@hotmail.com BØRNEKLUB, Multihallen Gl.Lindholm skole. Maj Højgaard. 24 20 89 98, vid_dk@hotmail.com Præsterne træffes ikke mandag. MENIGHEDSRÅDET, FORMAND Rubin Fodgaard 98 10 11 26 fodgaard@email.dk Menighedens Kasserer Roland Pedersen 98 38 35 88 rp@gvdnet.dk MENIGHEDSKORET Kristin Manstrup 98 13 76 56 kristin@manstrup.dk Seniorkoret Inge Kristensen 98 13 61 40 MELLEM VENNER Annelise Nørgaard 61 69 46 61 Bodil Ditlev Pedersen 98 37 37 57 Karen Margrethe Borup 98 38 51 09 Kvindekredsen Irma Nygaard 60 85 15 92 stenus@home3.gvdnet.dk Musikskolen Tom Blom 98 28 48 15 kato@besked.com Internationalt arbejde Sten Nygaard 28 14 40 27 stenus@home3.gvdnet.dk Børnekirken Juniorklubben “Bethanitterne” Hanna Pedersen 22 34 23 86, topbiler@mail.dk Teenageklub David Højgaard 98 15 44 88/24 20 89 98 vid_dk@hotmail.com Ungdomsklynge Ungdomsgudstjenester David Højgard 98 15 44 88 /24 20 89 98 vid_dk@hotmail.com Pedel Augustin Ntunungu 32 10 83 57 BETHANIAKIRKENS MISSIONSPROJEKT Aids care Inger Lise og Mogens Koch Pedersen. 77 33 03 22/24 83 55 90 info@aids-care.dk MENIGHEDSrådet Rubin Fodgaard, formand Steen Nygaard, økonomisekretær Stig Abrahamsen, sekretær Ernest Kamavuako Andrea Dosenrode John Nielsen David Højgaard. Kontakt gerne en af præsterne for samtale og rådgivning. Træffes dog ikke mandag. 12 Nyt om navne Fødselsdage 1. juli, Deana Sheeno, 50 år 5. juli, Peter Ejner Borup, 80 år 22. juli, Roland Pedersen, 65 år. 6. august, Jonna Graakjær Pedersen, 40 år. 31. august, Annemette Degner, 30 år. Velkommen i menigheden Ved gudstjenesten søndag den 22. maj blev følgende budt velkommen som nye medlemmer af menigheden: Anne Rydeng, Ramesh Prabakaran, Ulla Kristensen, Malak Sangar, Kirsten og Finn Maltesen. Bryllup Lørdag den 20. august kl. 14.00 vies Anne Christensen til Mads Madsen i Ansgars Kirken. Sølvbryllup Tirsdag d. 2. august fejrer Inger og Harry Andersen sølvbryllup. Der er morgenkaffe kl. 08,30 i selskabs lokalerne Granlien 12. Menigheden ønsker alle rigtig hjertelig til lykke, og Guds rigeste velsignelse i dagene fremover. Mærkedage Medlemmers ”mærkedage” (fødselsdage fra 20 år) markeres i kirkebladet. Hvis du ikke ønsker, at din ”mærkedag” markeres, bedes du senest to måneder før meddele dette til Annette Hansen pr. tlf. 98 18 47 96 eller e-mail: aehansen@mail.dk Skal du gå til præst i skoleåret 2011/12 Skal du starte i 7. klasse efter ferien, eller kender du én, som skal det? - Så har vi i Bethaniakirken et godt tilbud: Du kan gå til præst i vores kirke. Den ugentlige undervisning begynder først i september og slutter af med festgudstjeneste søndag den 6. maj 2012. I årets løb deltager du også i fem dages lejr sammen med teenagere fra mange andre kirker. Der bliver holdt informationsaften for teenagere og forældre i august måned. Kontakt David Højgaard senest 5. august, 98 15 44 88 / vid_dk@hotmail.com for at få mere information om forløbet. 13 FÆNGSELSPRÆSTEN SOMWANG I THAILAND Af Rol and Pedersen Vi har den glæde at støtte Fængselspræsten Somwang i hans arbejde i et budhistisk fængsel, Udon Thani i det nordøstlige Thailand. Gud helbredte Somwang på en forunderlig måde en nat, han var på hospital, meget syg. Somwang havde hørt om en levende Gud gennem radioprogrammer og bibelkurser fra Fredens Stemme. Ved dette møde med Gud bad Somwang om helbredelse, til gengæld ville han tjene ham. Næste morgen var Somwang frisk og kunne vende tilbage til fængslet. Dette mirakel gik som en løbeild gennem fængslet, hvor Somwang vidnede om Jesus. Det fik så stor en indflydelse på fangernes moral og opførsel, at man bad Somwang blive i fængslet et halvt år efter, han havde udstået sin straf. Senere blev der bygget en kirke i det budhistiske fængsel. Mere end 1000 fanger er blevet frelst og døbt gennem Somwangs virke. Somwang 14 holder stadig bibelkurser og Gudstjenester i fængslet. Lad os ikke glemme at støtte Somwang i vore bibelgrupper. Vidnesbyrd fra en af fangerne, Surasak Kommuangbak: ”Jeg er født i Udon Thani. Min far var tømrer, og min mor havde en lille forretning. Vi var syv søskende, så for at hjælpe med til familiens underhold arbejdede jeg, medens jeg gik i skole. Senere søgte jeg optagelse som soldat i grænsepolitiet. Her var jeg i 21 år, og arbejdet bestod bl.a. i at forsøge at stoppe den illegale trafik over grænsen til nabolandene. Mit liv blev mere og mere håbløst, og jeg var ikke i stand til at give min familie den hjælp og omsorg, jeg skulle. Jeg blev skilt. Senere blev jeg gift igen, og jeg elskede min kone, men desværre blev hun fristet og begyndte at tage stoffer, amfetamin og andre stoffer. Livet blev for hende en jagt efter stoffer til eget forbrug samt videresalg. Jeg forsøgte at hjælpe min kone. Jeg måtte forlade mit job i grænsepolitiet, min kone blev fængslet, og jeg fik en dom for manglende ansvarlighed for familien. Jeg var langt nede og syntes, at jeg mistede alt. Samtidig fik jeg en leversygdom. – I fængslet var der nogle medfanger, der introducerede mig for Guds ord og vidnede for mig. Jeg blev overrasket over det, som jeg hørte og begyndte på et bibelkorrespondancekursus fra Fredens Stemme. Somwang var en dygtig leder i den proces, og efter en tid bad jeg til Gud: ”Hvis du ønsker, at jeg skal lære meget mere om dig og styrkes i min tro, må du helbrede mig fra den sygdom, som har givet mig pine de sidste fire år. Så vil jeg tro og følge dig. Jeg vil aldrig give op.” Medens jeg var i gang med bibelkurset, blev min tilstand meget bedre, og efter nogle måneder var jeg helt rask. Jeg var fire år i fængsel, og i begyndelsen var det meget vanskeligt for mig at leve under forholdene, men da jeg gav mit liv til Gud, blev det meget bedre. Jeg oplevede glæde og fred gennem troen på Jesus. Gennem troen på Ham kan vi opleve både freden og sandheden under alle forhold. – Der er nok mange mennesker, der kender kristendommen, men de kender ikke Jesus. Men han siger, at hvis vi søger, skal vi finde. Det gælder for alle og i alle aldre.” n FAKTABOKS BETHANIAKIRKEN støtter International Mission følgende steder: THAILAND: • Mediecentret ”Fredens Stemme” i Chiang Mai. • Bangkoks slumområder. • Fængselspræsten Somwang i Udon Thani. • AIDS Care i Nordthailand. • Missionærparret Karen og David Eubank blandt etniske grupper i Nordthailand GRØNLAND: • Den Grønlandske Frikirke i Illulissat. • Børnehjemmet ”Fathers Home” i Takoradi un- GHANA: der ledelse af Chantal og Francis Jackson. RUMÆNIEN: • Missionærparret Dorthe og Cornel Pascu i Onesti. 15 Profetens tjeneste Af Knud Erik L arsen Jeg er blevet opfordret til at skrive om profetens tjeneste generelt, og om hvordan jeg modtager og viderebringer profetiske budskaber i menigheden. Hvis man spøger almindelige mennesker i Danmark, hvad er en profet? så vil mange svare, at det er en meteorolog , en der forudsiger vejret for de næste dage, og det er egentlig heller ikke forkert. Forud for kongetiden i Det gamle Testamente udvalgte Gud sig Samuel, der skulle udvælge Saul og David til konger i Israel og salve dem til deres tjenester. Alle Israels konger havde profeter tilknyttet hoffet. De var en naturlig del af kongens stab. Da Israels folk blev bortført til Assyrien og senere til Babylon, og Jerusalems Tempel blev nedbrudt i 6. århundrede før Kristus, opstod en vældig stærk længsel efter Gud og efter at komme tilbage til Jerusalem og efter Messias, der skulle fødes og frelse Israel. I denne tid opstod mange stærke profeter, der har deres bøger opkaldt efter sig i Det gamle Testamente. ”Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, PROFETERNE. Løven brøler, hvem frygter da ikke? Gud Herren taler, hvem profeterer da ikke?” Læser man Bibelen, skal man ikke læse ret længe, inden man møder de første profeter i Det gamle Testamente. En profet er et menneske, der taler på Guds vegne ind i en speciel tid eller en speciel situation. Eller en person, der modtager meddelelser eller budskaber fra Gud og overbringer dem til andre mennesker eller til menigheden. Abraham lyttede til Gud og handlede på de budskaber, han modtog. Moses var en mand, der omgikkes Gud og handlede på de befalinger, han fik fra Gud. 16 I Amos 3,3-8 udtrykker den gammeltestamentlige PROFET tydeligt, hvad profetens opgave er; I vers 7-8 præciseres ”Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, PROFETERNE. Løven brøler, hvem frygter da ikke? Gud Herren taler, hvem profeterer da ikke?” Med Jesu liv gik mange af GTs profetier i opfyldelse, og Jesus blev, ud over hans mange andre funktioner, selv PROFET. Han profeterede om sin død og sin opstandelse, og han profeterede over sine efterfølgeres liv med ham. I urkirken var profetens TJENESTEGAVE (Ef. 4,11) naturlig og accepteret. Profeters tjeneste står sammen med og sideordnet med APOSTLE, EVANGELISTER, HYRDER OG LÆRERE. I vores kirketradition har hyrde- og lærertjenesten været de mest fremtrædende. Det er de to TJENESTEGAVER, vi normalt ser efter, når vi kalder en præst. I Missionsforbundets pionertid var det EVANGELISTENS TJENESTEGAVE, der på en særlig tydelig måde var i funktion. Det er ligeledes tydeligt, at forud for vækkelser har der altid været profetiske ord, der har indikeret, at Gud ønskede at gøre noget nyt. Gennem kirkehistorien har profeter og profetiske tjenester altid eksisteret, nogle gange sporadisk andre gange mere permanent. De åndelige nådegaver skal altid være til menighedens opbyggelse, de skal være på Bibelens grundlag og de skal altid kunne tåle en bedømmelse. En god og sund retningslinje for det profetiske ord er, om det går i opfyldelse. Det er ligeledes et sundhedstegn, hvis andre i menigheden bekræfter, at de oplever samme hovedindhold, som profetien udtrykker. For min egen del havde jeg et teoretisk kendskab til profetens tjeneste, før jeg oplevede min personlige åndsdåb, men efter denne oplevelse varede det ikke længe, før jeg fik en indre oplevelse af nogle budskaber i mine tanker, specielt under stærk lovsang i menigheden. Jeg har gjort den erfaring, at når jeg hører eller fornemmer disse budskaber i mine tanker og i min Ånd, og modtager samme budskab i mit indre to gange hurtigt efter hinanden, så overvinder jeg en indre modstand og går til mikrofonen og bringer budskabet frem for menigheden. Første gang jeg gjorde det, sagde jeg til Herren, hvis jeg skal gøre dette, der er grænseoverskridende for mig, må du sende to personer, der bekræfter, at det er ægte, og at det er fra Gud. Det har aldrig slået fejl. Hver gang, jeg har bragt et budskab i menigheden, er der kommet to personer med denne bekræftelse. Det har givet mig den balance og den tryghed, jeg har brug for, før jeg kan bringe disse budskaber. ”Forsøm ikke at bruge den nådegave, du har, den, som blev dig givet ved profeti og med håndspålæggelse af ældsterådet”. Når Paulus beskriver de 9 ÅNDELIGE NÅDE GAVER (1. Kor. 12, 4-10), fylder profetens nådegave meget. Profetien befinder sig i samme gruppe som at tale kundskab og udlægning af tungetale. Disse åndelige nådegaver var kendt og brugt langt op i kirkehistorien. I de store vækkelser omkring 1900 tallet skete en genopdagelse af de åndelige nådegaver, og de nåede ind i vores menighed og kirketradition med den karismatiske vækkelse i 1970-erne, hvor de åndelige nådegaver blev kendt og efterhånden taget i brug – altid til opbyggelse af menigheden. Paulus opmuntrer sin unge ven og medarbejder Timoteus i 1. Tim 4, 14 ”Forsøm ikke at bruge den nådegave, du har, den, som blev dig givet ved profeti og med håndspålæggelse af ældsterådet”. ■ 17 DRYP SMÅ fra miljøet for børn, teenagere og unge i Bethaniakirken Børneklub i Nørresundby havde fantastisk sommerafslutning I midten af maj måned holdt vores børneklub i Nørresundby sommerafslutning. Det var en festlig onsdag med løb, konkurrencer og bibelhistorie. Der blev også tid til at grille pølser sammen. Der var 12 børn til afslutning. En af dem spurgte: ”kan vi ikke blive her hele aftenen?” og en anden ”skal vi ikke snart på weekendtur med klubben?”. A f D av i d H ø j g a a r d Teenagerne arbejder på at finde discipelpulsen Bethaniakirken havde i maj måned besøg af Viggo Klausen fra Norge, og her underviste han om, at det er vigtigt at have jævnlig kontakt med Gud – ud fra det han kaldte ”discipelpuls”. Teenagere og deres ledere arbejder videre med at ”finde den rigtige puls”. Det har resulteret i, at to for første gang er begyndt at læse i Bibelen. Andre teenagere er begyndt gennem lovsang at søge kontakt med Gud. Vi kan også glæde os over, at flere teenagere er engageret i børnekirken, og andre er engageret i at synge og spille lovsang om søndagen. De har med andre ord fundet en discipelpuls, hvor de selv lytter til Gud, og hvor de samtidigt lærer andre at finde deres ”puls”. Sommerlejre – Aalborgenserne tager på lejr I uge 29 tager en god flok teenagere på crossroad i Vejle. Fra kirken deltager Thomas Kolstad som leder, og Rebecca HeldHansen medvirker i lovsangsgruppen. Ugen efter tager flere unge på u-lejr, som holdes i forbindelse med Missionsforbundets sommerstævne. En bandleders A f D av i d H ø j g a a r d tanker og drømme Efterskole er populært Det er de senere år blevet mere og mere populært blandt teenagere at tage på efterskole. Vi glæder os over, at i skoleåret 2011/12 begynder Olivia Nygaard Andersen på Mariager Efterskole. Orly Akimana på Horne Efterskole. Simon Nielsen og Maria Notevik skal på Euroclass i Kolding, og Sara Jensen begynder på Det kristne Gymnasium i Ringkøbing. n Bethaniakirkens arbejde blandt børn og unge bæres af mange frivillige. Mød her en leder som lige er begyndt at være med om torsdagen i Betweens… Bjarne Andersen, 40 år, fagkonsulent i Undervisningsministeriet. Hvorfor blev du leder af bandet - TIG? Fordi jeg synes, det er vigtigt, at bandet bliver ved med at eksistere, også efter Joakim Borup stoppede. Han har lagt et stor stykke arbejde i det, og nu kan David og jeg nyde godt af det og bygge videre på det. Hvad er dine mål for børn/unge i Bethaniakirken? 18 - Jeg vil gerne føre dem derhen, hvor de får en personlig tro på Gud, og at de ved, at de er elsket, og at de har stor værdi for Gud og andre mennesker. At de bruger de evner og gaver, de har fået, som f.eks. musikalske evner. Hvor ser du bandet i Bethaniakirken om 2 år? Hvilke drømme har du? Jeg håber, at de kommer til at medvirke endnu mere på gudstjenester. Og jeg håber, at de har medvirket ved arrangementer i byen – f.eks. kulturnatten. Hvor ser du menigheden om 2 år? Hvilke drømme har du? - Min drøm er, at jeg selv og alle i menigheden vil få større fokus på andre, hinanden og Gud. n 19 Hvem er vi ? Bethaniakirken er en evangelisk frikirke, der er tilsluttet Det danske Missionsforbund. Missionsforbundet er en del af Den Internationale Føderation af Evangeliske kirker, der har menigheder og kirker i 20 lande og som driver mission i 56 nationer over hele verden. MISSIONSFORBUNDET kan kort karakteriseres med tre ord: Tro, liv og fællesskab. Missionsforbundet søger således at lægge større vægt på fællesskabet om livet og frelsen i Jesus Kristus, end på hvilke syn man kan have på forskel lige teologiske spørgsmål. På denne måde forsøger vi at praktisere Jesu bøn om de troendes enhed. ethaniakirken forkynder evangeliet om Jesus Kristus og B bekender sig i lighed med en lang række andre kristne kirker til den fælles kristne trosbekendelse. ethaniakirkens gudstjenester og øvrige arrangementer B er åbne for alle uanset tilhørsforhold. Gudstjenesterne er præget af variation og livsglæde, som blandt andet kommer til udtryk gennem mange personers medvirken med sang og musik, vidnesbyrd om oplevelser med Gud, forkyndelse med mere. Bethaniakirken optager medlemmer på troens bekendel se. Men alle, uanset medlemskab, er til enhver tid velkommen i kirken. ethaniakirken har en lang række tilbud til forskellige B aldersgrupper. ethaniakirken er involveret i mission i Thailand, Grøn B land, Ghana og Rumænien. Ansvarshavende redaktør Peder Mørch Redaktion Annette Hansen, Peder Mørch, John Nielsen, Anni Brandt, Mads Laier Distribution Anni Brandt Grafisk tilrettelæggelse Laila Nygaard Andersen Fotos Poul Erik Jensen Deadline Indlæg til sept-/ okt. nummeret 2011 skal være redaktionen i hænde senest den 1. august 2011 og kan e-mailes på: morch@webspeed.dk Adresseændring meddeles til Stig Abrahamsen Nybovej 20, 9000 Aalborg Telefon 98 12 93 42 mail: stig.abrahamsen@mail.dk Bethaniakirken Trosbekendelsen: ”Vi forsager djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den almægtige, Himlens og Jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, en hellig, almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.” Dag Hammarskjöldsgade 2B 9000 Aalborg Telefon 98 11 48 57 www.bethania.dk Bankkontonummer Kirkens daglige bankkonto: Jyske Bank, Reg.nr. 5079, kontonummer 224857-2. Aids Care bankkonto Reg.nr. 5059 – Kontonummer 753303-8