HÅB - Det Danske Missionsforbund

NR 70
SEPTEMBER 2010
122. ÅRGANG
Stor reportage fra
SOMMERKONFERENCEN 2010
& sommerens lejre
2
Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund
og udkommer 7 gange om året. Magasinet udsendes
til menighedernes medlemmer. Artikler og indlæg
udtrykker ikke nødvendigvis Missionsforbundets
teologiske grundlag.
Abonnement
Abonnement: Kr. 325,–
(Pensionister kr. 275,–)
Ansvarshavende
Forbundsrådet
v/formand Bo Lundgaard
Se oplysninger nedenfor
Redaktion
Søren Mortensen, Ultvedparken 68
9382 Tylstrup. Tlf. 98 26 13 41
smort@stofanet.dk
Faste medarbejdere
Peter Götz
Gunni Bjørsted
Ruben Andersen Hoel
Tomas Lindholm
Annoncer
Kr. 3,25 pr. sp/mm for digitalt materiale. +25% for
opsætning.
Støtteannoncer kr. 3,– pr. sp/mm.
Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se
nedenfor).
Nyt om navne
Deadline: den 1. 3 måneder før bladet udkommer.
Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se
nedenfor).
DK KØKKEN design
Næste udgivelse
Udkommer den 1. september 2010
køkken - bad - garderobe
Ekspedition
Birgitte Tinggaard Nielsen
Folstedvej 35, 9700 Brønderslev
Tlf. 98 82 32 11
magasinet@nypost.dk
dansk topkvalitet - til lavpris
3D tegning - tilbud uden forbindende
kommer over hele landet
www.jc-koekken.dk, 96 44 02 03
Grafisk design
Per Hansen | mail@giraffe.dk
Oplag og Tryk
1.250 hos HANDY PRINT, Skive
ISSN 1603–1954
Missionsforbundets sekretariat
Rosenlunden 17, 5000 Odense C
Tlf.: 66 14 83 31. Fax: 66 14 83 00
Nordea Reg 2374 konto 0370110700
ddm@email.dk www.missionsforbundet.dk
Missionsforbundet
Missionsforstander: Peter Götz,
Hyacintvej 6, 3060 Espergærde
Tlf. 49 17 04 16
missionsforstander@missionsforbundet.dk
peter@goetz.dk
Formand
Bo Lundgaard
Fælledvej 16, 7200 Grindsted
Tlf.: 75 32 48 85
formand@missionsforbundet.dk
Forsiden: Fotocollage fra Sommerkonferencen 2010
9460 BROVST Leo Leed
KALENDER
11 SEP
Forbundsrådsmøde, Odense
1 – 3 OKT
VertiGo – ungdomsledernetværk, Odense
7 OKT
Thailandsudvalgsmøde, Sjælland
5 – 7 NOV
Børnemedarbejderkonference
Brandbjerg Højskole, Jelling
13 NOV
Ghanaudvalgsmøde, Odense
19 NOV
Forbundsrådsmøde, Odense
20 NOV
DDM lederdag, Saralystkirken, Århus
Leder
3
Dansk
frikirkeverden
i forandring
Af Peter Götz, Missionsforstander
Der er ikke mange ledende frikirkefolk i Danmark, med fingeren på
pulsen, som tror, at billedet fra
1800- og 1900-tallet med små
veldefinerede frikirker – med hver
deres særpræg, kan holde ret længe i det nye århundrede.
bevares og udvikle sig. Vi er forpligtede på
at overveje, hvordan vores ledere og vores
opvoksende ungdom møder holdninger og
meninger til det at være kirke i 2010, så
de får mod på opgaven og lyst til at følge
kaldet fra Jesus. Vi er forpligtede på at afprøve veje og undersøge muligheder, som
man kan sige JA eller NEJ til. Vi er forpligtede på at forhindre at DDM lukker sig
inde i sin egen lille klokke og tror, at alt
kan blive ved at være som det altid
har været.
Alene de over to hundrede nye frie menigheder, der de seneste år er skudt
frem blandt vores migranter, vidner
om dette. Dertil kommer de over 50
danske frie menigheder, der er
fremstået med enten Oasepræg eller andet. Alt sammen
et udtryk for, at den virkelighed,
der skabte os og formede os i
forhold til hinanden lidt før og lidt
efter år 1900, findes ikke mere på
samme måde.
At Kirken med stor K – det unikke kristne
fællesskab – er Guds værk, endda med
det løfte over sig, at dødsrigets porte
ikke skal få magt over den, er klart nok.
Men det er langt fra det samme som at
de kirkedelinger, der under givne omstændigheder har fundet sted alle sammen er
villet af Gud.
Det er ikke kirkesamfundene, der har et
bibelsk løfte over sig. De er i princippet
hverken bibelske eller ubibelske. De er
praktiske foranstaltninger, der til forskellige tider har samlet mennesker omkring
en bestemt betoning af evangeliet – ofte
fordi en sandhed i længere tid har været
overset.
Derfor har kirkesamfund som regel i op-
Vil man bevare gode og dyrtkøbte sandheder, skal de med
flid hentes frem og iklædes en
dragt, et sprog og en form, der
passer til samtiden – ellers fortoner
de sig som gamle støvede holdninger
i ubrugelige traditioner. Den nye retrætebevægelse er et glimrende eksempel
på dette. Her hentes gamle dyder og
uovertrufne sandheder op og får i nye
udformninger en ny kraft.
Illustration fra www.lumaxart.com
starten deres berettigelse, derefter deres
storhedstid og siden deres afmatning. For
ofte går det sådan at det, der i en periode
var et særeje hos én kirkeretning bliver til
fælleseje over tid. Ikke mindst er den betragtning brugbar i et land som Danmark,
hvor frikirkelivet har haft så dårlige vilkår.
Når det gælder Det Danske Missionsforbund, er vi, der er betroet at varetage
fællesarbejdet, inderligt forpligtede på at
finde veje og løsninger for vores menigheders fremtidige eksistens. Kun på den
måde kan alt det gode, der findes hos os,
Den vågne læser vil for længst have opfattet, at disse linjer refererer til vores nyligt
overståede forhandlingsmøde i Kolding,
hvor interessen for at tage et prøveår
med Magasinet indlagt i Domino var noget
lunken. Til det skal siges, at når vi efter
mange og lange drøftelser i Forbundsrådet omsider nåede frem til at stille dette
forslag, er det ikke fordi vi er sikre på, at
det er det absolut endegyldigt rigtige at
gøre. Men vi ser det som vores opgave,
at anvise nye veje, hvorved der kan bygges små anlæg til en kommende ny dansk
frikirkevirkelighed. For den er vi overbevist
Afsluttes på side 16
4
Håb
Konferenceprædiken af mission
Det er ingen hemmelighed, at vi som
moderne mennesker oplever livets
krav både store og til tider ubarmhjertige. – Det giver derfor god mening,
når vi forkynder evangeliet at lægge
vægt på hvilen, nåden, barmhjertigheden og tilgivelsen. Det ville jeg også
gerne, men af en eller anden grund
bliver det altid min lod at udfordre, opmuntre, kalde ud og vise vej mod nye
landskaber på den åndelige vandring.
Og så ledes også i dag.
Overvej dette spørgsmål: Hvad er det for
en mekanisme, der kan tændes i os mennesker, som giver os et livsmod og en
livsgnist, vi ellers ikke havde? Hvad er det,
der gør, at vi ved hjælp af opmuntringer og
tilskyndelser og ros kan kæmpe, hvor vi før
faldt og vinde hvor vi før tabte? Svaret er:
Håbet!
For når håbet om det ene eller andet skabes, når drømmen og visionen for noget
dannes, så tilfører det os en livsenergi og
et perspektiv, som er aldeles overvældende.
At håbe er ikke en specifik kristen foreteelse. Det er givet et hvert menneske i en
hver kultur og med en hvilken som helst
mentalitet. I de allerfleste epoker og i de allerfleste nationer har der været mennesker,
som stod frem og skabte en drøm og et
håb om en bedre tid for deres landsmænd
eller ligesindede – og som derved udløste
uanede ressourcer.
Det gudgivne håb
Læser du i Bibelen, vrimler det med begivenheder, hvor Gud rejste mennesker –
ofte profeter – der på hans bud indgød håb
og tro og tegnede billeder af fremtiden, så
folket igen turde bede og kæmpe selv om
alt lige nu så mørkt ud.
Lad mig derfor allerede nu trække den
første morale ud af denne lille tale ved at
sige: At hvis du og jeg vil lære os den livsmodel at bringe håb, og gøre det til en del
af vores adfærdsmønster at tænde håbets
flamme, så kan dit og mit liv få betydning
langt ud over hvad vores egne evner strækker til. - At være opmuntrende og positiv og
håbsskabende er noget af det skønneste,
du kan blive.
Selv om det at håbe ikke som sådan er specifikt kristent, så møder vi alligevel dette
fænomen så mange gange i Bibelen, med
så stor styrke og med et særligt indhold, at
der tilsyneladende også er noget, der hedder det kristne håb.
Lad mig i flæng nævne, at Det nye Testamente taler om:
et håb, der ikke gør til skamme
et håb, som vi er frelst ved
et håb, vi venter på med udholdenhed
et håb vi er stolte af, et håb, vi skal
være glæde i
et håb, der ved Helligåndens kraft gør
os rige
et, håb vi er kaldet til
et håb, vi har i Himlene
et håb til den levende Gud, der gør at vi
slider og strider
et håb om et evigt liv, som Gud har lovet for evige tider siden
et håb, der virker som et anker for sjælen
et håb, der modsat loven fører os ind i
Guds nærhed
et håb vi altid skal være rede til at forsvare
Derfor siger vi ofte både ved dåb og begravelse: Lovet være Gud, vor Herre Jesu
Kristi fader, som i sin store barmhjertighed
har genfødt os til et levende håb ved Jesu
Kristi opstandelse fra de døde. Og derfor beder Paulus om… at vor Herre Jesu
Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer
visdoms og åbenbarings ånd …. så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer, hvor rig
på herlighed hans arv til de hellige er. Ef
1,17 - 19
Et håb, der ændrer alt
I mødet med evangeliet – og i mødet med
Jesus, din frelser, har du fået plantet et håb
ind i dig, som i den grad har til hensigt at
ændre din horisont, dit syn på hvad der er
vigtigt og uvigtigt, dine prioriteter, ja hele
din adfærd og dit livsmønster. At bøje sine
knæ for Kristus – og blive bragt ind i hans
Rige, er at blive taget ud af en håbløs og
evigt nedadgående sliske og i stedet sat
ind i et perspektiv med fremtid og håb.
Allerede Jeremias profeterede (29,11): Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer,
siger Herren, planer om lykke, ikke om
ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.
Og i den sætning, som danner overskrift til
vores konferencer i disse år om tro håb og
kærlighed er det tydeligt at Paulus tænker
på håbet som en specifik gudgiven størrelse.
I afslutningen af kap. 13 i det første brev til
menigheden i Korinth, siger han at troen,
håbet og kærligheden er de tre bærende
søjler i et menneskes liv. Der er:
• troen på og tilliden til Gud – han, der
er dit livs alpha og omega – den, der
daglig blæser sin ånde ind i dine næsebor og holder dig i live.
• håbet – det fremadrettede – der
får dig til at løfte blikket, som skaber
længslen, trækker dig ud af sengen om
morgenen, giver dig kræfter når du ikke
kan mere.
• kærligheden, kompasset, du styrer
efter og vægten, alt skal vejes på.
Disse tre søjler er dit livs grundlag og de
bærer på en sådan måde, at de er uund-
SOMMERKONFERENCEN 2010
5
nsforstander Peter Götz
dens vrede, vold og vildskab
Men ved nærmere studier, dukker der hele
tiden små hint op, om at Gud har hele sit
skaberværk i tanke, når han tænker frelse
– og hvis ikke du ser det før, så kommer
det op som nogle storslåede billeder eller
syner af fremtiden i Bibelens sidste bog,
hvor Himlen og Jorden smelter sammen –
og hvor synd og sorg og smerte er borte.
Og dermed afsluttes Bibelen med billeder,
der svarer til dens begyndelse, hvor Edens
Have beskrives. Og således sluttes ringen.
Skal vi fremstille dette grafisk begynder
det med en skabelse og et skaberværk,
som Gud dag for dag erklærede godt. Se
illustrationen.
værlige for hinanden, for ingen af dem kan
undvære en af de andre.
Hvis troen ikke har håbet om en ny tid,
om forandring, om Guds mulige indgreb i
morgen og om ny indsigt, bliver den let en
dogmatisk fastlåst opfattelse, et ståsted –
en position – måske endda en bastion. På
samme måde påvirker håbet kærligheden.
Håbet gør kærlighedens handlinger langsigtede – sætter perspektiv på tingene, så
vi ikke kun elsker vores næste i dag og gør
for ham hvad der er bedst i dag – men i perspektiv af det kristne håb, udfører vi kærlighedens gerninger overfor vores næste og
overfor skaberværket på langt sigt.
Men hvad er nu da det kristne håb? – Hvad
er det vi håber på? Hvad er det, der stilles
os i sigte, og som har stor indflydelse på
vores liv? Hvad får Bibelen til at bruge så
store og mange ord om håbet? Hvad er det,
der skal bære os på det personlige plan?
Hvad er det, der skal bære vores menighedsliv? Hvad er det, der skal bære os som
et Guds folk, med en profetisk røst i verden
– og som Jesu efterfølgere, der udfører
hans gerninger?
Ved overfladisk læsning, kunne det godt
se ud som om, frelsen i Jesus Kristus og
håbet, som vi er genfødt til, først og fremmest handler om at komme ud af denne
syndfulde og forpestede verden med al
Fase 1
I Bibelens skabelsesberetning bygges livet
op, fase for fase – og i større og større
kompleksitet, indtil Gud skaber mennesket
og sætter det til at være skaberværkets
forvalter. Og Gud ser at det er godt.
Fase 2
Men det gode er ikke alene. Uden at vide
hvorfra – dybest set – bliver vi bekendt
med, at Guds Skaberværk har en fjende.
Og den fjende er snu nok til at sætte ind
hos dem, der har ansvaret. Dermed er den
virkelighed en realitet, som vi kalder syndefaldet. - Gud og hans skaberværk er blevet
adskilt. Set fra vores synsvinkel begynder
Gud straks at tænke i redningsplan.
Fase 3
Hvorvidt syndfloden var tænkt som en ultimativ redningsplan, der mislykkedes, er
svært at sige. Men sikkert er det, at da
Gud udvælger Abraham og ud af hans afkom skaber Israel, begynder det at tage
form. Med Israel som en nation, der skal
følge Skaberens livslove, fremstår der et
folk med en etisk, mental og også fysisk
sundhed, som aldrig før var set og som andre ikke havde. Dertil kommer det sociale
aspekt, med tiende ordninger og omsorg
for både enker, faderløse og de fremmede
i landet.
Fase 4
Ud af dette folk, der i 2000 år bærer disse
gudgivne værdier og efterhånden har dem
i sit DNA – fremstår Jesus. Og nu kommer
det for en dag, at Gud har meget mere i
tanke end det, som Det Gamle Testamente
6
En konference – fyldt med HÅB
Af Søren Mortensen
Temaet var HÅB, da mere end 700
konferencedeltagere var mødt op til
årets sommerkonference 2010 i Kolding i uge 30.
Fra første aften blev temaet slået fast: Håbet – ankeret som holder os fast i troen
– troen på at der er HÅB for i morgen. HÅB
om at Gud er der! – og vi en dag skal være
sammen med HAM for evigt. Større kan
HÅBET ikke være.
Og konferencens udfordring til den enkelte
er: Der er HÅB om at Gud vil noget med dig
– så tag imod og se, at ankeret holder – ja
det holder dig fast til HAM og det for evigt!
Og så sang vi: Jesus – menneskehedens
HÅB.
søndag eftermiddag, da der var det helt
store: Løb for livet arrangement. Inspirationen var hentet fra Burma, med tanke på
alle dem som må løbe for livet, når man
bliver forfulgt af den burmesiske hær. Der
var tre kategorier: Helt almindeligt løb – og
så selvfølgelig løb i klipklapper, da det er
det mest almindelige fodtøj i Burma. Og
så kunne man løbe udklædt – og her skulle
man sponsoreres. Dejligt at se, at flere menigheder havde udfordret deres præster, ja
hvad gør man ikke i en god sags tjeneste.
De øvrige løbere måtte slippe 50 kr. hver
for at deltage. I alt kom der knap 10.000
kr. ind. Og vejret var som i Burma – sol fra
en klar blå himmel, så man måtte også lide,
medens man løb for livet.
Salmer om HÅB
Søndag eftermiddag kunne man være
med til at synge sange om HÅB. Her var
salmedigteren og præsten Holger Lissner
inviteret til at fortælle og synge sammen
med os. Som det blev nævnt i indledningen
– det er kun Ingemann og Grundtvig der har
flere salmer med i Missionsforbundets nye
Salmer og Sange end Holger Lissner. Så
det siger noget om den kvalitet Lissners
salmer har.
Det var spændende og sjovt at høre, når
Lissner fortalte om tilblivelsen af salmerne.
En del af salmerne er blevet til på opfordringer, f.eks. via et projekt fra Christianskirken i Fredericia, hvor en del salmer er skrevet til billeder i kirken. En anden salme var
skrevet til et skoleprojekt, ja selv en spillemandssalme er det blevet til. Spændende
var det også at høre om de mange reaktioner Lissner får på salmerne, for som han
sagde, så ser jeg jo at de bliver brugt og
giver mening, og så bliver man en smule
glad!!
Som det lød fra en af salmerne: Han gav
håb til de skæve – og sultende brød…
Hvem var han? Ja, hvem er dog han? Han er
Kristus, Guds søn og vor Herre!!
Missionsaften med HÅB
Søndag aften var der missionsaften. Vi
begyndte med at hilse på hinanden – efter
instruktion – på den måde, som man gør
i henholdsvis Grønland, Ghana, Rumænien
og Thailand, og det var sjovt, men også
tydeligt at se, at vi ikke alle var indfødte.
Vi lyttede også til gæsten fra ”Fredens
Stemme” Merry Manalac, som glædede os
med en sang.
Viggo Søgaard, missionær bl.a. i Thailand
gennem mange år, blev hædret for livslang
tjeneste med banebrydende indsats for
evangeliet i international mission. Han svarede ja, da kaldet lød: Hvem skal jeg sende,
hvem vil gå bud? Han fandt vej – hvor der
ingen vej var, med nytænkning i måden at
tænke kommunikation og evangelium på.
Jim Gustafson, missionær gennem mange
år i Thailand, og samarbejdspartner med
Missionsforbundet i mange projekter, var
aftenens indbudte taler. Udfordringen lød:
Der er håb – hvor intet håb er! Selv i nogle
af verdens største katastrofer findes der
håb. Stol på mig – jeg er dit håb, siger Gud
bl.a. i Jer. 29.11.
Bring hans passion ud til verdens lidende
folk – at der HÅB for verden ved at tro på
Guds enbårne søn. Og slutbudskabet lød:
Tal ikke om mission – gør det!!
Løb for livet
Det blev både en sjov og indbringende
Philip Fodgaard ordineret
Mandag aften blev en højtidelig aften. Den
blev indledt med at minde os om ordet i
Hebr. 6. 19: Det HÅB er som et anker for
sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget!
Og så var der ordination af Philip Fodgaard,
som samme dag enstemmigt var blevet
godkendt af Missionsforbundets repræsentantskab. Det blev en både festlig og højtidelig stund. Festlig – fordi rigtig mange
fra Bethaniakirken, Tylstrup, hvor Philip er
præst, var med på platformen, og dermed
viste sin store glæde og taknemmelighed
overfor deres præst. Og højtideligt, da
Philip liggende på knæ, blev bedt for af
Missionsforstander Peter Götz og hans
forgænger Leo Hansen. Før bedestunden
havde Philip ordet, hvor han bl.a. sagde,
at han havde følt kaldet fra han var 12 år
gammel. Philip har studeret 4 år på Ansgar
Teologiske Højskole i Kristiansand.
Ansgar Hörsting, Missionsforstander i vores søsterkirke i Tyskland var aftenens taler. Hörsting talte inspireret og stærkt om
HÅB. Nelson Mandela levede på 6 m2 gennem 27 år i fængsel. Alt var taget fra ham.
Men de kunne ikke tage hans HÅB, det
overlevede han på. Vi har et herlighedens
HÅB (2. Kor. 3. 11-12) – ja, et vidunderligt
håb – tror du på det? -lød udfordringen. Gud
er troværdig, derfor er HÅBET troværdig.
Og mennesker rundt os længes efter det
HÅB. Hjælp dem med at finde håbet.
Lad din sjæls anker være fæstet i himlen
hos Gud og føl dig fri – fri i HÅBET om hvad
der venter en dag!!
Hvad er det kristne HÅB?
Formiddagenes undervisere var tirsdag og
onsdag pastor Ole Lundegaard fra Herlev
Baptistkirke. Torsdag og fredag var det
præsten fra Amagerbro Frikirke, Bent Bjerring-Nielsen. Fælles for begge forkyndere
har været, at de har undervist på det nu
hedengangne SALT. Og begge havde meget på hjerte.
Ole Lundegaard lagde for med ”Det personlige håb”. Der er så meget vi håber på i det
daglige, at vi f.eks. vinder i lotto. Men det
kristne håb er noget andet:
Vi har et håb om en ny himmel og en ny
jord - hvor freden bor – hvor retfærdighe-
SOMMERKONFERENCEN 2010
7
den bor - hvor kærlighed bor - hvor glæden
bor! Gud har i Kristus ”ladet et nyt håb opstå” i bogstaveligste forstand, grundet på
den korsfæstede Jesus og opstandelsen
fra de døde. Håbet er frelsen og at komme
hjem til Gud.
Bent Bjerring-Nielsen fortsatte med ”Håbet
om en ny verden” – og begyndte med at
citere Poul Hoffmann: ”Jeg er optimist. Jeg
tror på jordens undergang.”
Håb og liv hænger sammen, sagde han videre og påpegede: Vi skal leve i nuet, men
påvirket af hvad der skal ske i morgen.
Fundamentet er, at Gud er håbets Gud. Det
kristne HÅB er der realiteter bag – det er
ikke kun dagdrømme. Vi er skabt til at leve,
ikke til at dø. Det bibelske perspektiv – håbet er, at selve jorden skal opstå, vende
tilbage til det det den engang var tænkt til.
Og den ny verden har besøgt os – for den
opstandne har været her. Mennesket har
sprunget fra død og til liv, der er så at sige
gået hul på døden, mørket er ikke længere
det dominerende, for lyset er kommet til
verden.
Kan tro flytte bjerge? –
kan bjerge flytte tro?
En spændende eftermiddag med den anerkendte forsker dr. theol. Niels Christian
Hvidt. Hvidt er tilknyttet Syddansk universitet i Odense. Han har gennem flere år
forsket i forholdet mellem håb, tro, bøn og
helbred. Desuden har han udgivet flere bø-
ger. Hvidt er katolik og har også studeret
i Rom.
Hvidt har igennem forskningen påvist, at
der viser sig positive forskelle mellem
tro og øget livskvalitet
tro og nedsat sygdomsrisiko
tro og øget livslængde
tro og bedring (fysisk og psykisk sygdom)
tro og bedre mestring af sygdom
Hvidt gav et bud på mulige årsager som
livsstil, socialt netværk, bøn, meditation
og kirkegang.
Så konklusionen var klar: Tro betyder noget!!
Hvidt sluttede med et Grundtvig citat: Gud
vi er i gode hænder – dine hænder, gode
Gud!!
Er man interesseret i at læse mere om
Hvidts forskning kan følgende netadresser
anbefales: www.tro-helbred.org - www.
hvidt.com – www.hvidt.com/dokumenter
Vi tror på et liv før døden
Den lidt provokerende overskrift, var emnet for generalsekretær i Folkekirkens
Nødhjælp, Henrik Stubkjærs foredrag,
som for øvrigt var ganske velbesøgt. Henrik er en spændende fortæller, og han fortsatte overskriften med at sige: Vi tror på
et liv før døden – fordi vores liv er en gave!
- og så gav overskriften pludselig mening.
Vores opgave som kristne er, at være
budbringer af håbet, uanset hvor håbløst
det ser ud, påpegede Stubkjær. Alle har vi
en værdi, vi må bringe HÅB, både i ord og
handlinger, hver enkelt menneske er unikt –
skabt til et liv i værdighed. Som en præst
sagde i en landsby under en katastrofe:
Gud er her og giver HÅB!!
Vi har mange forskellige kriser i verden:
Global energikrise, global finanskrise, global klimakrise, global fødevarekrise. Men
der sker også noget positivt i verden. Der
er vækst i Afrika på 5 % - hvor EU kun har
3 %. Der er flere og flere velfungerende demokratier i Afrika.
Desuden påpegede Stubkjær, at hurtig
hjælp er dobbelt hjælp og de mest effektive organisationer at samarbejde med, er
dem som har lokale partnere. Desuden var
det vigtigt, at når hjælpen når frem, så gives den bedst som hjælp til selvhjælp.
Og ellers…
Så var der fodboldturneringen, og John
Nielsens seminar: Håb for din by. Man
kunne også høre Arne Puggaard berette
om MAF – den internationale kristne flymission, som giver HÅBET vinger. Eller hvad
med Geocaching: Skattejagt med GPS. Pia
Søgaard havde familieseminar om glæder
og udfordringer i familien. Og så var der så
meget andet, men man kan ikke nå alt, så
man må prioritere, selv om det kan være
ganske svært…
8
En dag i mission – et HÅB for verde
Af Søren Mortensen
Mandag under konferencen var afsat til
Missionsforbundets årlige repræsentantskabsmøde. De senere år har det været
delt i 2 afdelinger. En om formiddagen,
hvor vi hører nyt fra International Mission
(IM) – altså de områder i verden, hvor vi
som Missionsforbund er engageret. Og så
anden afdeling om eftermiddagen, hvor vi
beskæftiger os med de mere praktiske ting
som beretninger, økonomi, valg m.m. Det
lader til at være en god kombination, da
vi tilsyneladende appellerer til, at mange
gerne vil lytte med, og tage del i hvad der
foregår både nationalt og internationalt i
den del af dansk kirkeliv, vi kalder for Det
danske Missionsforbund. Der var knap
70 delegerede fra 23 menigheder. Kun 1
menighed var ikke repræsenteret. Så det
viser et stort ansvar for at del i Forbundets
arbejde.
Thailand – mange partnere
Hanne Jensen, koordinator for Ghana-udvalget, var vores guide om formiddagen.
Det første land vi beskæftigede os med
var Thailand – Missionsforbundets ældste
missionsengagement. Her medvirkede en
gæst Merry Christian Manalac, som er ansat på ”Fredens Stemme” i pr-afdelingen.
Merry er også den der holder kontakten
til de internationale partnere, så vi kunne
glæde os over at høre nyt fra Thailand.
Merry, der også har studeret musik og har
en afgangseksamen i klaver, glædede os
med en sang.
”Fredens Stemme”
Det første vi hørte var, at Thailand ikke længere er hvad det har været, for man har oplevet store uroligheder – en kamp mellem
land og by, men det ser nu ud til at være på
retur. Merry fortalte, at mange thaier søgte
hjælp i Buddhisttemplerne under urolighederne. Men der finder de ikke lykken, derfor er ”Fredens Stemme” et godt tilbud, at
dele Guds fred ud via medierne til millioner
af thaier. Det er vores HÅB for Thailand.
På stationen arbejder nu omkring 20 fra
flere områder af Thailand. Her produce-
res der både radio- og Tv-programmer,
og mange af dem specielt målrettet mod
buddhister i både ord og sang. Et eksempel er Tv-programmet: ”Praw Rak”. Vi blev
opfordret til selv at lytte med, nemlig via
netradio: www.vopradio.net eller www.
voiceofpeace.org
Når man driver en kristen radio- og Tvstation er opfølgningsarbejdet vigtigt. Her
er der et stort arbejde med at besvare lytterbreve, men også en stor opmuntring at
læse hvad lytterne skriver, og vi kan konstatere, at mange tager imod evangeliet.
Vi er glade for de nye faciliteter: Studier og
møderum, samt en af Thailands 4 kristne
boghandlere, hvor der sælges mange bøger til skoler, sygehuse, studerende, private osv. Desuden har vi en lejlighed der
kan lånes – så kom gerne og besøg os,
sluttede Merry.
”Udon Thani – Bangkok – Free Burma
Rangers – Mae La”
Desuden hørte vi nyt fra de andre samarbejdspartnere i Thailand. Vi fik hilsener på
bl.a. dvd, og kunne glæde os over, at arbejdet i Bangkok går godt. Her er nu 4 centre, der hver har en mand og kvinde som
leder. Desuden har man en fælles kirke, og
alle centrene klarer sig selv. Vi hørte om
den tidligere fange Somwangs fantastiske
arbejde i fængslet i Udon Thani, hvor der
er bygget ny kirke, etableret menighed og
mange hundrede fanger kommet til tro og
blevet døbt.
Vi hørte om Free Burma Rangers – se evt.
mere på www.freeburmarangers.com – og
om det store arbejde som Dr. Simon og
hans medhjælpere gør i flygtningelejren
Mae La, hvor i tusindvis af burmesiske
flygtninge opholder sig i Thailand, uden
for den burmesiske hærs rækkevidde.
Her er bibelskole, teologisk seminar med
flere hundrede studerende, her er der engelskundervisning for børnene, omsorgshus for handicappede, og man kan godt
synge lovsang, selv om man mangler både
arme og ben. Vi kunne også glæde os over,
at rigtig mange flyttekasser med LEGO nu
gør stor glæde hos børnene.
Vi kunne konstatere, at sammen kan vi
gøre verden til et bedre og mere meningsfyldt sted at bo – jo, der er HÅB…
Rumænien – håb i håbløsheden
Her var der besøg af vore missionærer i
Rumænien Dorthe og Cornel Pascu med
deres 2 dejlige børn.
Vi blev først orienteret om, at der i det
kommende år vil være et Rumæniens år
blandt Missionsforbundets spejdere, og til
det brug var der lavet en Rumænienskasse
med information alt godt fra Rumænien.
Ikke kun spejderne ville nyde godt af det,
men der er lavet en kasse til alle menighederne, så den kan bruges blandt de forskellige afdelinger for børn og unge.
Dorthe og Cornel kunne berette om, at der
for øjeblikket var kæmpeproblemer med
store oversvømmelser i de områder, som
de arbejder i. Huse ødelagt, høsten truet
– ja, alt syntes håbløst ud. Men her kunne
man komme med mad som et symbol på
Guds kærlighed.
Det er nu 21 år siden revolutionen, men der
er stadig brug for stor hjælp, men selv om
vi ikke magter at hjælpe med alt, så kommer vi med Guds ord og Hans trøst, og det
både giver og bringer HÅB! – også der hvor
alting kan se håbløst ud.
Men alt er ikke lige håbløst – skolebørnsprojektet går over al forventning, og vi har
holdt flere julefester rundt om i landsbyerne, hvor selv små gaver bringer lykke og
glæde, kunne Dorthe og Cornel fortælle.
Grønland – mod selvstændighed
Det går mod forandringer i Ilulissat, hvor
Missionsforbundet har drevet arbejde i
mere end 25 år. Her er der for en del år
siden opstået egen menighed, som nu er
en del af Den grønlandske Frikirke. Missionsforbundet har gennem mange år haft
faste medarbejdere i byen, men nu takker
Margit og Allan Hansen af, og flytter tilbage
til Danmark i løbet af 2011. Så nu sættes
der en ny målestok for arbejdet i Ilulissat –
en selvstændighedsproces sættes i gang.
Med lokal ledelse – lokal ansættelse og
selvfinansiering. Det betyder ikke, at arbejdet slippes helt, men at vi fortsat i Danmark
kan støtte med økonomi og undervisning,
REPRÆSENTANTSKABSMØDET 2010
9
en
volontører samt teltmagere. Så HÅBET forsvinder ikke - evangeliet spredes stadigt i
Grønland. Som Allan udtrykte det: Der du
er født – gør noget godt for din næste!! Og
det gælder såvel Grønland som Danmark.
Ghana – med tro på fremtiden
Det er bedre at hjælpe få rigtig meget,
end mange dårligt, lød det fra ”Fathers
Home” – børnehjemmet, som Missionsforbundet har som partner i Ghana. Vi kan alligevel ikke nå alle 2 mill. hjemløse børn,
men hvem ved, måske bliver et af børnene
fra ”Fathers Home” den næste præsident
i Ghana! Vincent er nu den daglige leder,
fordi Francis i perioder bor i Schweiz, hvor
hans kone kommer fra. Hun har problemer
med at tåle klimaet, men rejser ind imellem
med til Ghana. Hjemme i Schweiz arbejder
hun som lærer.
Man er nu i fuld gang med at bygge det nye
børnehjem, hvor man med tiden håber at
få plads til op til 100 børn, mod de nuværende 30. Ønsket er 4 bygninger med plads
til skole ophold og værelser. Man håber at
kunne flytte i løbet af 2011. Det gamle børnehjem vil så blive lejet ud.
Christel Götz, som har besøgt børnehjemmet, kunne berette om spændende oplevelser om det enkelte barn, og om hvordan
børnene opdrages til at tage ansvar.
bejde – og for fællesskabet mellem de
forskellige arbejdsgrene. Nana påpegede,
at børn og unge ikke skal prioriteres som
menighedens fremtid! – de skal prioriteres
nu!! – fordi de er her nu og måske ikke i
fremtiden.
Der er brug for MBU til:
inspiration
lederudvikling
lejre (110 på teenagelejr denne sommer)
opstart og udvikling af lokalgrupper
evangelisering for børn og unge i Danmark
events og missionsrejser m.m.
nye stab fades ind og den gamle ud. Så
nogle vil blive spurgt om at kunne træde til.
Sommerkonferencen er helt klart et af højdepunkterne i Missionsforbundet, så det er
vigtigt, at der findes gode folk til opgaven.
Men der blev også efterlyst navne fra menighederne, hvor man helt sikkert vil kunne
finde gode og dygtige medarbejdere. Så
det er bare om at melde sig…
At bringe evangeliet ud
Missionsforbundets formand Bo Lundgaard
bød velkommen til 2. afdeling, og mindede
os om hvorfor vi var der. Husk, sagde han,
at vi er her, fordi vi ønsker at bringe Det
glade Budskab ud – evangeliet om Jesus
Kristus. Det er formålet, det er derfor vi er
kirke i Danmark og kirke i verden, og så
tog man ellers hul på den trykte dagsorden. Her blev Christian Johansen og Mattias Manstrup valgt til dirigenter, og de forstod på glimrende vis, at lede os gennem
eftermiddagen.
Underskud på regnskabet
Der var i forvejen budgetteret med et underskud, men det blev noget større end
forventet, nemlig på hele kr. 177.000. De
væsentligste årsager, var dog indtægter
fra poster, som vi ikke selv bestemmer
over, nemlig fra tipsmidlerne og momsrefusionen. Normalt svinger de ikke ret meget,
men da det bestemmes fra år til år, kan
man ikke altid vide sig sikker. Ellers fulgte
udgifterne det som var budgetteret, så
derfor kunne man ikke gøre så meget. Heldigvis var der lidt hensatte midler at gøre
godt med, og regnskabet blev da også enstemmigt godkendt.
Ny konferencestab
Tiden er nu kommet til at finde en ny konferencestab, og den skulle gerne kunne
stå på egne ben fra 2012, så 2011 vil blive
betragtet som en overgangsfase, hvor den
MBU – vores fælles ansvar
MBU har de senere år oplevet faldende interesse for det fælles arbejde. Nana Holm
Green, konstitueret formand for MBU,
sagde at MBU er skabt for det lokale ar-
Fra anden side blev det påtalt, at vi har
brug for at MBU og Forbundet står sammen – og som lokale menigheder bør og
skal vi tage medansvar. Så støt op om MBU
lød både opfordringen og udfordringen til
menighederne!
Magasinet – manglende afklaring
Der var fremmet et forslag om at Magasinet og Domino skulle indgå i et samarbejde, hvor Magasinet skulle være et indlæg
i nogle af Dominos numre. Dette punkt
medførte en længere drøftelse, specielt
om økonomien. Det fremsatte forslag blev
vedtaget, men der blev lagt op til, at forslaget skulle ses nøjere igennem, så for
nærværende er der ikke bestemt noget om
Magasinets fremtid. Forbundsrådet vil lade
det indgå i sine kommende drøftelser.
Afsked og nyvalg
Åse Roswal, Frikirken Betlehem, København og Stine Larsen, Strandvejskirken,
Humlebæk ønskede efter henholdsvis 8 og
4 år ikke at fortsætte i Forbundsrådet. De
blev begge takket for stor indsats, engagement og nytænkning og fik hver overrakt en
gave, som tak for årene i rådet.
Torgunn Skov, Vestermarkskirken, Grindsted og Bøje Pedersen, Frikirken, Sorø
kunne så i stedet bydes velkommen i rådet
som nyvalgte (se interview andetsteds i
bladet)
John Haugegaard, Missionskirken, Osted
blev genvalgt for en ny periode.
10
Er eventyret slut
når de 60 år er nået?
Senere på sommeren kom så ”gamle kendinger” - nemlig Marie og Jens Sørensen til
byen, for at give en hånd med i arbejdet.
Jens arbejder samtidig i et vikariat som
psykiatrisk hjemmesygeplejerske, men
de bor i klubben og giver en hånd med på
de områder, hvor de har mulighed for det.
Jens fortæller, at arbejdet som hjemmesygeplejerske på sin vis er blevet lettere, idet
alle de med ”ondt i livet” nu er kommet ud
af sygehusregi og blevet henvist til kommunen. Her er der desværre bare ikke noget
hjælp at hente!
Af Grønlandsudvalget
Nej, forhåbentlig ikke! Hvor mange af
os har ikke, da vi var yngre, drømt om
at komme ud i verden - at gøre en forskel?
Men for langt de fleste af os, blev det ved
tanken - der kom så meget andet i livet som
også var vigtigt - og rigtigt.
Men sidder du med en følelse af -”Det ville
jeg/ vi gerne have gjort - ja, så er muligheden der nu!
I Ilulissat kunne man godt bruge en/to efterlønner /pensionist i 2 - allerhelst 3 måneder - et par gange, måske tre om året.
Man forpligter sig naturligvis kun til en periode - så er der sikkert andre der vil næste periode. Opgaven er ikke at gå ind og
tage lederansvar og bygge noget op osv.
Det handler bare om at være i huset - give
omsorg til hus og de mennesker der kommer. Evnen til at lave en kop kaffe - evt. en
nybagt kage (eller mange) slå et søm i hist
og her, svinge en malerpensel - og lytte til
de der kommer forbi, vil blive vægtet meget højt.
Så besidder du/I de kvalifikationer, så overvej, om det er nu I skal springe til og få
en helt fantastisk stressfri, givende, opløftende og spændende tid.
Menigheden i Ilulissat sørger for bolig til jer
- lønnen er en fantastisk tid, som for altid
vil præge jeres liv.
Kunne du/ I få lyst til at tage denne opgave,
så kontakt formand for Grønlandsudvalget,
Bent Fodgaard, for yderligere oplysninger.
Det er nu tiden er der!
Besøg i Ilulissat
For menigheden i Ilulissat, der jo en stor
del af året er forholdsvis isoleret, har der
denne sommer været flere dejlige besøg.
Det er jo sådan i Grønland, at det er dyrt
og besværligt at rejse mellem byerne. Der
er ikke mange frikirkepræster/prædikanter
til rådighed, så det bliver ikke til mange besøg i løbet af året. Bjarne og Kerstin Neder-
Jens Sørensen på besøg i menigheden iIlulissat.
Susanne Ostermann, ny klubleder.
by Jessen valgte i foråret at bruge 3 uger
i Ilulissat til opmuntring og stor glæde for
menigheden.
I forsommeren var der besøg af Hans og
Inge Berntsen, der udover at betjene Ilulissat med et par møder, også besøgte nabobyerne, hvor man oplevede Guds indgriben
på forskellig vis. Josef Mørch fra menigheden var med som tolk m.m. Han fortæller i
sidste bedebrev om dejlige oplevelser, som
er til stor opmuntring for menigheden.
Til gengæld sker der andre gode ting
i byen
Hytten i Kangersuneq har lige været lånt ud
til beboerforeningen på Mathias Storcksvej. De gør et godt stykke socialt arbejde,
og havde i weekenden omkring lønudbetalingen inviteret næsten 40 børn med på
weekend i hytten. Sådan en weekend er der
- i det boligkvarter - nemlig masser af fulde
folk og dermed meget ballade både
i og udenfor hjemmene, og så er
det rigtigt fint for børnene at være
væk fra byen. Flere fra beboerforeningen kom efterfølgende og deltog i gudstjenesten, hvor de sagde
tak for lån, og menigheden støtter
naturligvis gerne op om gode initiativer i byen.
Vi er taknemmelige for, at teenklubben også kommer op at køre
efter sommerferien. Udfordringen
for menigheden er nu, dels at finde ledere
og dels at finde ud af hvilke behov der er
i denne sæson. Den nye klubleder (det vi
herhjemme kalder BUS- formand), Susanne
Osterman, har mange gode tanker om,
hvordan klubben kan køre, og vi beder om,
at Gud vil velsigne og inspirere hendes tjeneste. Der er mange ting, der bliver anderledes nu, hvor der ikke er en fuldtidsansat,
men vi tror at tingene nok skal lykkes med
forbøn og opbakning fra Danmark.
INTERNATONAL MISSION
11
Næste gang
vil jeg gerne bo på campingpladsen!
Af Åse Roswall
På konferencen i år havde vi besøg
af Fredens Stemmes nye ansatte, der
efter Buakab tager sig af de internationale relationer. Hun hedder Merry
Manalac og er 25 år.
Merry havde ikke været mange dage på
konferencen, før hun sagde, at næste
gang, hun skulle be­sø­ge os, ville hun gerne bo på campingpladsen i stedet for på
højskolen. Og det var hele vejen igen­nem
karakteristisk for Merry, at hun lynhurtig
opfattede en situation og kun­ne sætte ord
på. På sit fuldstændig flydende engelsk var
det meget let at kommunikere med hende,
og på trods af sin unge alder var hun meget
bevidst om de kulturelle forskelle i verden.
Thailandsudvalget stillede Merry en række
spørgsmål:
Hvad er din baggrund?
Jeg er datter af filippinske missionærer i
Thailand, og jeg har boet i Thailand hele mit
liv. Dvs. vi taler ”filippino-engelsk” hjemme,
og resten af tiden taler jeg thailandsk, som
jeg har lært i skolen. Engelsk i den mere internationalt forståelige udgave har jeg lært
under nogle års studier i USA. Min afsluttende universitetseksamen er i klaver. Jeg
er netop blevet thailandsk statsborger og
kunne rejse hertil på businessvisum efter
en invita­tion fra Missionsforbundet.
Hvor bor du?
Jeg bor hjemme hos mine forældre sammen med min bror, der er et år yngre end
mig. Jeg kunne sagtens vælge at bo i en lejlighed for mig selv i Chiang Mai, men mine
forældre bor så tæt på Fredens Stemme,
at det er mest praktisk sådan. Og så kan
jeg låne deres bil på arbejde …
Hvor længe har du været ansat på Fredens Stemme, og hvad er dine opgaver?
Jeg begyndte på Fredens Stemme som
frivillig i juli 2008 inden for kontorarbejde.
Jeg blev glad for arbejdet og den missi­on,
Fredens Stemme har, så jeg tog efter en
tid på bibelskole i Singapore i fem måneder
og vendte der­efter tilbage til Fredens Stemme. Denne gang som ansat i pr-afdelingen
med særligt ansvar for de internationale
partnere, vi har i verden.
Hvad har været den bedste oplevelse
for dig?
Det har været rigtig godt for mig at besøge
jer, så jeg bedre forstår, hvordan Missionsforbundet i Danmark arbejder. Og jeg
er blevet meget imponeret over, hvor vigtigt I anser det internationale arbejde for
at være. Særligt er jeg blevet glad for, at
I anser Fredens Stemme for at være en ligeværdig partner i samarbejdet om at udbrede evangeliet i Thailand. Det har også
været rigtig dejligt at besøge flere forskellige familier, både på konferencen og før
og efter, så jeg på den måde har lært flere
at kende.
Er der noget, du gerne vil sige til os i
Danmark?
Jeg vil gerne sende jer mange varme hilsener fra alle på Fredens Stemme. Hvis
du kommer til Chiang Mai, må du endelig
sige til, så vi kan vise dig rundt på Fredens
Stemme.
Og Merry slutter så interviewet med at sige
de ord, der står i overskriften. Hun vil rigtig
gerne være en del af fællesskabet og er en
åben og imødekommende person. Så næste gang, du kommer til Kolding, og Merry
er på besøg, så bliver hun måske din nabo
på cam-
pingpladsen …
12
KIDZ - generalen
Af Søren Mortensen
Ina Skov Christesen ser overhovedet
ikke stresset ud, da Magasinet forsøger at få en samtale om børnestævnet
– kaldet KIDZ 2010.
Hun er næsten klar til at svare på spørgsmål, men skal lige have sikret sig, at de sidste ting er i orden. Vi finder en ledig plads,
hvor vi i fred og ro kan tale sammen, uden
at der suser børn rundt optaget med en eller anden aktivitet. For børn er der mange
af – hele 190 fra 0 år og til og med 6. klasse. Der findes også en afdeling for gruppen
fra 7. klasse kaldet Teenz. En del af den
gruppe er om formiddagen hjælpere ved
de forskellige KIDZ-aktiviteter.
Selv om børneprogrammet foregår på en
skole - så er der ikke meget der ligner en
almindelig skoledag, og ved første øjekast
ser det også ud til at børnene stortrives
med de forskellige aktiviteter.
Børnene fortjener en fantastisk uge
Ina, som til daglig er socialrådgiver, er engageret i MBUs børneråd, og har i mange
år også været aktiv i Grindsted i Vestermarkkirkens børne- og ungdomsarbejde.
På spørgsmålet om hvad der får Ina til at
bruge en ferieuge på at engagere sig med
KIDZ, kommer svaret prompte: Børnene
fortjener at have en ligeså fantastisk uge
som de voksne!! Det gælder både socialt
og åndeligt.
De skal have det sjovt sammen, lave spændende aktiviteter – og ikke mindst lære
mere om Gud, og hvad han gør for os.
Og så beretter Ina begejstret om ugens
tema: Vi fortæller børnene om nogle af Bibelens fantastiske kvinder og deres HÅB til
Gud. Og hun nævner på stribe om Mirjam,
der havde håb til Gud trods en hverdag fyldt
med slaveri i Egypten – om Maria Magdalene der havde HÅB til Gud, på trods af at hun
var udstødt – om Esther der havde HÅB til
Gud på sit folk, jødernes vegne – om Rahab
– om Ruth – om Martha og Maria og om,
at HÅBET til Gud ikke blot gjaldt dem, men
også gælder for den enkelte af os i dag!!
Mange hjælpere – en nødvendighed
Vi taler videre om, at ting jo ikke bare kommer af sig selv, og Ina forklarer: Nej, planlægningen foregår i god tid, hvor vi samles
i en gruppe og drøfter, hvad der kan være
spændende for børnene, og hvilke aktiviteter vi kan tilbyde. Og lidt efter lidt falder det
hele så på plads. Forskellige tilbyder deres
hjælp, og på den måde når vi op på 25 faste hjælpere – dertil kommer 30 Teenz,
samt løse hjælpere som supplerer i ugens
løb. Så der er noget af en flok at holde styr
på. Heldigvis er der gjort en stor del forberedelse hjemmefra, så det er i grunden kun
at fyre det af, når så ugen går i gang.
Flotte aktiviteter
Børnene er delt op i mange forskellige
grupper, fortæller Ina videre. Overordnet
set, er der først undervisning for dem i
den skolepligtige alder – så en forfriskning
bestående af frugt/grønt og vand. Og så
slutter formiddagen med, at de går ud til
de forskellige aktiviteter. Dem under skole-
alderen er delt op i 2 grupper og de skolepligtige i 3, medens der undervises.
Og børnene glæder sig rigtigt til de mange
aktiviteter der kan vælges imellem for skolebørnene: Byggekidz (et helt Legoland af
klodser) – Flower Kidz (blomsterbinding)
– Kunst (malerier) – Smovserne (laver sjov
mad) – Sjov med bold – Vild og nørdet (bl.a.
vandaktiviteter) – Dans - Leg og Boldspil,
så der er rigtig meget at vælge imellem.
Mission og KIDZ
Når de voksne samler ind til Thailand, gør
vi det selvfølgelig også, siger Ina, og her
udfordrer vi børnene til at bruge deres fantasi. Optræde, synge, måske sælge det de
fabrikerer osv. Merry, konferencens gæst
fra Thailand, kommer og besøger KIDZ, og
fortæller om det at bo i Thailand. Alt hvad
der kommer ind, kommer vi i en stor flaske,
så det synliggøres for børnene.
God respons
Ina beretter om, at de får god respons fra
de deltagende børn, der er ingen sure miner, og mange forældre er begejstret, når
man får glade børn hjem i campingvognene
og teltene. Og specielt er der god forældreopbakning til de mindste børn.
Aftenaktiviteter
4 aftener er der også aktiviteter for KIDZ.
Her kan man se film, løb med udfordringer,
Kids Fun Night og talentaften. Så er man
barn på konferencen, så er det vist ens
egen skyld, hvis man keder sig.
Så Magasinet takker en fornøjet KIDZgeneral for samtalen – og efter visit hos
de mange aktiviteter kommer tanken stille
snigende – havde man da bare været barn,
men det må vist blive ved tanken…
SOMMERKONFERENCEN 2010
13
Kirkecamping
– det har høj prioritet
Af Søren Mortensen
Magasinet har taget sig en tur rundt
imellem teltene og campingvognene
på årets sommerkonference i Kolding.
Vi standser op ved et moderne telt, med
”køkken-alrum” og soverum. I teltet finder
vi Rikke og Nils Gjerlev og deres 4 herlige
børn: Asta (12 år), Carla (10 år), Oscar (8
år) og så Ella (3 år).
Familien kommer fra København og har
Frikirken Betlehem som deres kirkelige tilhørssted. De har netop spist – så derfor
er hele familien samlet. Ellers render de 3
store rundt der hvor der sker noget. Alle
stortrives på konferencen, den har høj prioritet, familien har været faste deltagere de
sidste mange år – dog undtaget det år hvor
Ella blev født…
Magasinet spørger først børnene hvad de
er med til, og hvad de synes om de forskellige aktiviteter.
Asta: Jeg er med på Teenz – bor i teenzstreet og holder meget til i teenz-teltet. Jeg
elsker at være med til lovsang og undervisning. Og så har vi haft nogle gode fælles
aktiviter, bl.a. været på genbrugstur i byen
og været med i løb for livet. Det er dejligt
bare at være sammen, opleve stemningen
og så være sammen med en hel masse
teenz fra andre menigheder.
Carla: Jeg er med i Kidz for 2.-3. klasse.
I bibeltimerne har vi hver dag hørt om en
af de mange kvinder der er nævnt i Bibelen: Mirjam, Ruth, Rahab, Maria, Martha og
Esther. Jeg har været med i den aktivitetsgruppe der hed Smovserne, og vi skulle
hver dag bage og lave noget mad. Bl.a. har
vi lavet flødeboller og knækbrød!! Og så er
det bare dejligt at lege hver dag med nogle
venner, som man ikke så ofte leger med.
Desuden har jeg været i vandrutsjebanen
og prøvet at sejle i bådene på søen – og
det var sjovt.
Oscar: Jeg har også været med på Smovserne – og har spist af alt det vi har lavet.
Oscar nævner yderligere at de har lavet
minirugbrød, marengs, müslibarer, gufkugler og gulerodskonfekt!! Og mor og far har
fået smagsprøver. Desuden har jeg også
været i hoppeborgen og vandrutsjebanen,
og så er det sjovt at lege med venner.
Ella: Har været med i Minikidz, hvor hun
viser hjemmelavede armsmykker frem –
og fortæller, at det er sjovt at sove i telt,
hoppe i hoppeborgen og at man kan købe
slik!!
Nu begynder børnenes tålmodighed at
slippe op, så samtalen fortsætter med mor
Rikke og far Nils. I det daglige er de henholdsvis lærer og politibetjent.
Nils fortæller, at han tror de er ligeså afhængige af at komme til konference som
børnene – for her er meget både for børn
og for voksne. Vi ser tydeligt, at børnene
trives og det gør vi bestemt også, og det
selv om, at det for øjeblikket regner lidt,
men familien er tydeligvis udstyret for al
slags vejr, så det betyder ikke noget.
Rikke supplerer, at det er dejligt at møde
venner vi ikke ser så ofte, og vi møder
folk fra vores egen menighed på en anden
måde. Det er dejligt at kunne sidde og hyggesnakke og have tid nok. Bl.a. kommer
farmor engang imellem på besøg.
Vi taler lidt om, hvilke semninarer de har
deltaget i og Nils fortæller, at specielt seminaret: Håb for din by med John Nielsen
fra Bethaniakirken i Aalborg var rigtig godt.
Her er noget vi kan lære af og bruge!
Rikke syntes rigtigt godt om seminaret
med Holger Lissner – det at høre om hvordan sangene bliver til, ja det var interessant
og lærerigt. Desuden syntes Rikke, at det
var spændende at høre Henrik Stubkjær
fortælle om Folkekirkens Nødhjælp.
Under sommerkonferencen får Rikke også
sit shoppinggen tilfredsstillet. Hun besøger
nemlig alle Koldings genbrugsbutikker – så
den sidste plads i bilen hjem bliver fyldt!
Rikke og Nils er glade for de mange tilbud,
og kan særligt godt lide blandingen af ferie
og kirke. Kirkecamping var det nogle ikke
kristne venner som havde kaldt det, da de
fortalte hvad de bl.a. skulle lave i ferien.
Og det er vel lige det, det er!!
Magasinet takker for snakken og ønsker
fortsat god Kirkecamping! Og en ting er
helt sikkert – vi ses – om ikke før – så på
konference næste sommer.
14
BØRNELEJR KILDEN
Af Mirjam Hoel Nielsen, lejrchef
Igen i år var Kilden rammen om en uges
børnelejr. En god uge med søde friske børn
og engagerede gode ledere og køkkenfolk.
Ugen bød for det meste på dejligt vejr, og
de første dage var vi så heldige at låne 8
kanoer, som flittigt blev brugt. Badning i
fjorden er altid et hit og så var der en hop-
peborg, så børnene kunne more sig og
blive dejligt trætte, hvilket ikke altid lykkedes. Der var plads til kreative produktioner,
leg, bål og hygge. Noget for enhver smag.
Allan Møller fortalte bl.a. om David, Josef
og Ester. Hvad de gjorde for at blive en del
af Bibelens historie, og hvad vi kan lære af
dem. En uge med gode oplevelser og hyggelige stunder for både børn og voksne.
børnelejr jylland 2010
Af Peter Eistrup, lejrchef
Så er sommeren ved at være forbi, men
minderne om en helt fantastisk børnelejr
lever stadig videre. Lejrens tema var i
år FÆLLESSKAB. Gennem dette tema
ønskede vi at fortælle børnene vigtigheden
af at være en del af et fællesskab:
Fællesskabet med Gud, -menighed og til
verden uden for kirken. For at gøre dette
helt konkret startede lejren med, at alle
deltagere gik ind i fællesskabet, ved at gå
gennem et gammelt klædeskab. Slutteligt
endte det med konklusionen, at et
fællesskab skal være brændende, hvilket
resulterede i et af de største bål i min tid
som lejrchef.
På lejrens hjemmeside www.boernelejr.
dk kan du se en masse billeder fra lejren
og få et indblik af en Børnelejr anno 2010.
Til sidst vil jeg gerne takke alle deltagere,
ledere og køkkenfolk for en helt fantastisk
lejr og et håb om, at vi alle ses igen til
næste år på Børnelejr 2011. Slutteligt en
opfordring til forældrene, at sige tak til
gruppelederne når du møder dem i din
kirke, for uden dem ville børnelejren ikke
være den samme!
Crossroadz 2
Af Ida Vinther
I uge 29 drog 106 forventningsfulde
teenager fra hele Danmark til ”Balle musik og idrætsefterskole” for at tilbringe
en uge. Der var 40 leder/køkkenfolk og
andre fantastisk voksne, der havde afsat
en uges ferie. Lejrens tema var ”Friend
request”, eller i daglig tale ”Venne anmodning”. Lejren bar præg af en farverig kristendom, med åbenhed om tro
og tvivl. Det kan være svært at være
kristen teenager i en hverdag, der byder
på mange valgmuligheder. Samtidig blev
der skruet godt op for muligheden for at
skabe langvarige venskaber, der i fremtiden giver mulighed for at følges ad på
troens vej.
Johanne Stoffersen, Vadum, var med for
første gang. Johanne er en frisk pige,
der tog udforingen op, og tog med på
Crossroadz. Til hverdag er hun ikke kirkeaktiv. Jeg spurgte Johanne: Hvorfor
valgte du at tage med, og hvad var den
bedste/største oplevelse?
Jeg har i et par år gået og spekuleret
meget på, hvad ”alt det der med Gud og
Jesus” egentlig var for noget. Jeg blev
2 fra Crossroadz
Af Hannah T. Nielsen
Lejren var én lang fest fra start til slut med
spas, gak og løjer. Men man kan ikke bare
trylle en lejr frem. Nej, der er brugt en masse kræfter og energi på at få sådan en lejr
til at lykkes. I dette interview har jeg fået
lov at snakke med to herlige mennesker,
Ida Vinther og Immanuel Fredensborg, der
begge var med til at få lejren til at køre på
skinner.
Ida, lejrchef på årets vildeste
teenagelejr. Hvordan oplevede du
lejren?
Jeg oplevede den som vellykket. Overvældet over alle de teenagere, der deltog
på lejren, og deres forventninger. Undervejs
havde jeg en god mavefornemmelse, især
BØRN & UNGE SOMMEREN 2010
15
2010
mere og mere overbevist om, at biblens
ord ikke lød forkert i mine ører. Problemet
var, at min familie ikke dyrker den kristne
tro, og derfor har jeg aldrig rigtig nævnt
for dem, at jeg faktisk tror på en far i himmelen. Derfor skulle der store overvejelser
til, da en af mine venner, som kommer i frikirken, foreslog mig at tage med på Crossroadz10. Jeg havde hørt om lejren fra flere
jeg kender, og ville rigtig gerne af sted. Men
det var en svær beslutning. Mine forældre
forstår mig ikke helt, og jeg kendte kun få,
som skulle med. Men jeg ville gerne møde
Gud på en anden måde, og jeg var frisk på
at tage det ”spring”, som det var for mig.
Første dag var speciel, for jeg vidste ikke
hvem, jeg skulle snakke med. Det blev hurtigt ændret. I løbet af ugen mødte jeg utrolig
mange nye mennesker, som jeg i dag kan kalde venner. Vi blev rystet sammen på en helt
anden måde end skole eller fest f.eks. ville
gøre det. Vi tilbragte jo hele tiden sammen.
Noget helt andet var undervisningen og
snakken om Gud og lovsangen om aftenen. Alt sammen ting jeg aldrig har prøvet
før og samtidig også været nervøs for –
hvad nu hvis jeg ikke passede ind, eller
gjorde det hele forkert? Det viste sig, at
der ikke var grund til bekymring. Og lovsangen; jeg har aldrig følt mig så godt
tilpas og samtidig fuldstændig sårbar.
Det var fantastisk at samles om Gud. Alle
kunne frit gøre alt fra at bede til at græde,
uden nogen så skævt til det. Lige præcis
dét har jeg savnet i de to år, hvor jeg ikke
nævnte mine tanker om Gud for nogen.
På de 7 dage kom jeg meget tættere på
Gud, og det har givet mig modet til at
være mere åben om mit forhold til ham.
Oveni dét var energien og hele stemningen i uge 29 noget jeg aldrig vil glemme.
Jeg har utrolig mange, jeg kan takke for at
have gjort min sommer endnu vildere. Jeg
regner stærkt med at vende tilbage næste
år!
Samtidig oplevede jeg, at de ”gamle garvede” lejrdeltager fik lige så meget ud af
lejren. Jeg spurgte Rasmus Mortensen fra
Bethaniakirken i Tylstrup om: Hvad er det
ved Crossroadz der gør, at du år efter år
glæder dig og bare må af sted? Hvad betød
mest for dig?
Dette års Crossroadz var mit 4. af slagsen, og som skuffede ikke. Mine forventninger bliver større for hvert år og altid
indfriet. Jo ældre - jo højere er mine for-
ventninger til undervisningen, og i år
blev de især de indfriet. Undervisningen var aldersopdelt. De yngste fik
undervisning af Philip Fodgaard og os
ældste af Kristian Nielsen. Gennem undervisningen blev vi mindet om, at Gud
altid sender ’’vendeanmodninger’’ til
os, og den sammenligning gjorde det
hele meget jordnært for os teenagere.
Min bedste oplevelse var at møde en masse nye mennesker. Bl.a. mange jeg skal
gå på efterskole med i det kommende år.
Selvom jeg nu er en af de ældste, så
synes jeg stadig, at Crossroadz er toppen. Så længe man er frisk på at have
en hyggelig, social uge med en masse
fantastiske mennesker, så tror jeg ikke,
at det bliver en skuffelse.
Til sidst vil jeg gerne sige tak til menighederne for støtte og bøn før, under og
efter lejren. Det har været fantastisk, at
være lejrchef for en lejr der fungerede,
og var et hit blandt Danmarks teenagere. Tak til alle der har deltaget og været
i tjeneste på årets Crossroadz, lejren
kunne ikke have været, hvis det ikke var
for jer.
på grund af lederne, der gav alt de havde.
Ikke alt fungerede, men i samarbejde fik vi
løst dem på bedst mulige måde. Der var
en rigtig dejlig stemning mellem ledere og
teenagere og ikke mindst teenagerne imellem. Jeg så ingen, der sad alene og kedede
sig. Det gav mig en dejlig oplevelse og en
følelse af succes. På teenstævnet i Kolding
kom flere teenagere hen og talte om, hvor
fedt det havde været på CrossRoadz. :) på vores personlige vandring. Fokus på
CrossRoadz skulle være at skabe nære
venskaber, der har mulighed for at blive
livslangt. Sammen med de venner har man
de bedste forudsætninger for at være i en
kristen relation. Den anden vinkel på emnet
er forholdet til vores Gud. Igennem undervisningen fik teenagerne mulighed for at
møde Gud og få en venneanmodning fra
ham. Facebook blev altså en inspiration til
et relevant emne; Gud har sendt en venneanmodning til dig og mig, og tilbyder et
evigt farverigt liv med mange muligheder.
Ja, det var første gang, og jeg kendte kun
få ledere og deltagere. Blandt lederne var
der et fantastisk fællesskab, og som ny,
følte jeg mig taget godt imod. Så jeg har
stor ros og tak til alle ledere! Også blandt
teenagerne var der et godt og åbent fællesskab. Jeg oplevede aldrig, at der var
nogen, der manglede nogen at være sammen med.
Lejrens tema var ”Friend request” – et
fænomen fra facebook. Hvad var tanken bag det?
De fleste teenagere i Danmark har kendskab til den globale netværks-webside
facebook. ”Friend request,” eller i daglig
tale venneanmodning. Lederne tænkte på
de venner, som har haft stor indflydelse
Og så Immanuel
Hvad var din oplevelse
som leder for første
gang på CrossRoadz,
Immanuel?
Var det svært Immanuel, at vende tilbage til en hverdag efter CrossRoadz?
Nej, ikke spor - da jeg tog jeg videre til
stævnet i Kolding, for at hjælpe til på Kidz.
Ugen efter var jeg på børnelejr med Evangelisk børnemission. Så det har været en
sommerferie med fart, gode mennesker og
oplevelser!
16
Lederen - fortsat fra side 3
om vil indfinde sig.
Vi tror ikke at Pinsekirken med tiden vil afstå fra sin pentacostale tilgang til evangeliet (pentacost betyder pinse). Vi tror ikke
at metodister i løbet af få år vil afskaffe
deres episkopale (topstyrede) ledelsesstruktur. Vi ønsker ikke Frelsens Hær skal
smide deres uniformer for at ligne os andre
lidt mere. Lige så lidt som vi i Det Danske
Missionsforbund vil opgive de særpræg, vi
blev givet i vores tradition. Men vi tror, at
fremtiden skal lære den danske frikirkeverden at leve i et tættere fællesskab i gensidig respekt for hinanden.
Dette forudsætter kendskab og samarbejde, så det, der kan berige, kommer til syne
og det, der støder, kan komme til debat.
Et års forsøg med Magasinet som indhæftet i Domino kunne være en god måde at
lære hinanden at kende på - uden at vi skal
stå til ansvar for hinandens holdninger og
synspunkter. Det at kunne leve side om side
med anderledes tænkende og troende, er
jo som bekendt en dyd, som især har haft
gode kår i DDM. Vi er os naturligvis meget
bevidst, at langt fra alle i de andre samfund
har det således. Men så må vi jo lære fra
os på det punkt.
Forhandlingsmødet i Kolding afslørede
med al tydelighed, at angsten for at blive
borte i det store felt, er til stede hos en del.
Jeg vil tro, at der ved hver eneste banksammenlægning og hver eneste dagbladfusion
har været præcis de samme følelser. For
ikke at tale om vores oplevelse af at være
med i EU.
Spørgsmålet er altså, hvordan vi med det,
der er vores bagage, placerer os bedst i
fremtidens udvikling og i samtalen med
andre, så vi ikke en dag blot må lukke og
slukke. Fordi vi ikke magtede eller ønskede
at finde nye brugbare modeller, hvori vi
kunne bære det til torvs, som groede på
vores jord.
Det spørgsmål er alle lederes udfordring
– også i hver af vores lokale menigheder.
De, der spiller meget sammen med andre,
tilføres liv. De, der lukker sig ind, fratages
livet.
Vand, vand, vand
- store oversvømmelser i Rumænien
ren, er også væk. Der er ikke meget håb at
spore ved de stakler, der har mistet alt.
Af Dorthe og Cornel Pascu
Det er noget underligt noget med vand, vi
vil ikke have for meget af det, men vi kan alligevel ikke undvære det. Rent vand er meget dyrebart og ikke længere en selvfølge
i denne verden.
For meget
For en måneds tid siden regnede det rigtig
meget, for meget i store dele af Rumænien. Det var så slemt, at der mange steder
i landet blev voldsom oversvømmelse. I vores område gik det hårdt udover landsbyen
Sanduleni, hvor vandet nåede helt op til vinduerne. Den ødelæggelse og fortvivlelse,
som mange er blevet ramt af, er ubeskrivelig. Sammenstyrtede huse, mudder alle
vegne, den ene hjemløse familie efter den
anden. Afgrøderne på marken og mange af
dyrene, som skulle have sikret mad til vinte-
For lidt
Et andet sted, i Marcesti, har vi et modsat
problem. Der er ikke vand. Uanset vind og
vejr må beboerne gå flere kilometer for at
hente vand. Denne fattige landsby ligger
meget højt, og har altså ingen brønd eller kilde. Det er barskt, når man i ekstrem
varme og kulde skal gå så langt efter bare
den mindste smule vand.
Det levende
Hvad kan vi som Guds udsendinge så gøre.
Vi kan opmuntre og lindre smerten ved at
bringe mad, tøj og penge til genopbyggelse
og ikke mindst til en brønd. Men vigtigst at
alt kan vi samtidig bringe det allerbedste,
Guds ord, som ikke bare lindrer her og nu,
men til evig tid.
Advokatselskab med møderet for højesteret
Jernbanegade 37 · DK-6870 Ølgod · Tlf.: 7524 4600
www.advopartner.dk · e-mail: post@advopartner.dk
Kontortid: 8.00-16.00
”Afstand er ingen hindring for god advokathjælp”
Jens Graven
Nielsen
Søren
Kokkenborg
Thomas
Harder
Per Bovien
Christensen
MISSION med mere
17
Oversvømmelse i Sanduleni.
af det levende vand. For Jesus siger:
Vi er dybt taknemlige for, at vi i fællesskab
med Det Danske Missionsforbund, kan
hjælpe disse, på hver sin måde, trængende
Årsmøde
landsbyer. Det er vores ønske og håb, at
de gennem den humanitære hjælp må få
øjnene op for evangeliet og få lov at drikke
”Men den, der drikker af det vand, jeg
vil give ham, skal aldrig i evighed tørste”
(Johs. kap.4 v. 14)
for fællesarbejdet blandt børn og unge i Missionsforbundet
Af Nana Holm Green
MBU (Missionsforbundets børn og
unge) holdt sit årsmøde tirsdag eftermiddag på sommerkonferencen. På
den lune sommerdag var der samlet
et par og tredive stemmeberettigede
og nogle ekstra tilhører.
Ud over de formelle elementer i årsmødet, så kunne MBU og spejderrådet starte
et nyt missionsår, som vil løbe fra denne
sommer til sommeren 2011. Ikke blot menigheder med spejdergrupper, men alle
menigheder i Missionsforbundet har modtaget en Rumænien-kasse, som indeholder
information, inspiration og effekter til brug
for menighedernes arbejde.
Bl.a. MBU’s afgående formand Allan Møller
og Bo Lundgaard, der gennem årene har
haft flere forskellige funktioner, men sluttede som generalsekretær. I lighed med de
andre valgte og ansatte som er stoppet i
dette år, så skylder MBU dem en stor tak
for deres indsats. På årsmødet fornemmedes det, at de vil blive savnet.
Dette årsmøde blev også et farvel og et
stort tak til flere valgte og ansatte fra
MBU’s arbejde.
MBU står i en udfordrende tid, hvor det
er svært at få folk nok til ledelsen - både
MBU’s styrelse og de tre råd som har an-
svaret for de tre arbejdsområder, som MBU
består af: Børne-, ungdoms- og spejderrådet. Samtidig oplever styrelsen i MBU, at
forståelsen for og opbakningen til fællesarbejdet er dalende.
Dette samtidig med at netop børne- og
ungdomsarbejdet i Missionsforbundets
menigheder har brug for den opbakning,
en fælles indsats og fælles kræfter kan
give. MBU vil hjælpe menighederne med at
betragte det lokale børne- og ungdomsarbejde som et arbejde for nutiden - ikke bare
for fremtiden.
Årsmødedeltagerne deltog i drøftelserne
- med positive og fremadrettede kommentarer og opfordringer, som styrelse og råd
vil tage med til det kommende års arbejde.
Der er meget at tage fat på - og efter årsmødet går både styrelsen og rådene opmuntret til arbejdet.
18
HÅB - konferenceprædiken fortsat fra side 5
kalder hans ejendomsfolk – for når det kommer til stykket er alle folk Guds ejendomsfolk – og når Guds kærlighed skal udtrykkes, så elskede Gud hele verden så højt,
at han sendte sin søn for at alle og enhver,
der tror – jøde såvel som græker, israelit
såvel som hedning - skal blive frelst.
I Jesus, gennem hans liv og ud af hans forkyndelse genrejses de livsprincipper, som
skaberen havde lagt ned i sit skaberværk.
Jesus taler om, at nu er Guds Rige kommet
nær – og i den flok, der begynder at følge
Jesus, formes et nyt liv med nye normer.
Fase 5
På pinsedag føjes denne flok mennesker
sammen i en åndsvirkelighed som et nyt
Gudsfolk, der i åndens kraft skal udfolde
det Guds Rige, der ikke er en nationalstat,
men et rige der eksisterer lige midt imellem
os og inden i os.
Et Guds Rige, der er lysets Rige, forsoningens Rige tilgivelsens rige, retfærdighedens rige, fredens rige, kærlighedens rige,
glædens rige – håbets rige. Et Rige du og
jeg er kaldet ind i som borgere, hvor vi efter mødet med Jesus ikke længere vil leve
som man gør udenfor Guds Rige, men nu
leve med ham, i ham og for ham. Og med
ham i vort hjerte bærer vi håbet om en ny
verden – en ny jord under en ny himmel.
Med et håb, der ikke gør os til skamme,
men som fylder os med udholdenhed og
stolthed, satser vi vores tilværelse på at
bringe liv og håb til andre. Med et håb der
rækker ind på den anden side, tænder vi lys
overalt, hvor der er mørkt. Vi fortæller de
gode nyheder om Jesus og hans nye rige.
Vi lever det ud – bedre end ord kan udtrykke
det – at der er håb for et hvert menneske.
Når Jesus hjælper, oprejser, helbreder,
mætter sult og gør godt til højre og venstre, er det jo for at fortælle mennesker om
det, de har i vente – som tegn på den nye
verden, der vil fremstå en dag. En verden,
hvis goder vi allerede her i et væsentligt
omfang kan øse af.
Det er i mine øjne en håbløs forvridning af
evangeliet, at forsøge at skræmme mennesker til tro på Gud ved at true med Helvede. Det er i mine øjne også en ensidig
læsning af bestemte afsnit i Bibelen, der
fik vores forfædre til at koncentrere sig så
meget om himlen og om Jesu genkomst, at
vi mistede jordforbindelsen til den verden,
Kristus har kaldet os ind i – og selv blev
en del af.
For hvis jeg kan læse indenad, så er vi, i
mødet med evangeliet om forsoning, frelse
og fred, blevet en del af det folk, som Gud
har tænkt sig som medarbejdere på og medaktører i sin store frelsesplan for denne
klode.
Du og jeg er med i en stor, stor historie
– Guds store historie, der en dag vil ende
med at det gode sejrer. Jeg er ikke længere
– som da jeg var ung – i stand til i detaljer
at forklare hvordan endetiden vil blive – og
hvordan overgangen fra den gamle til den
nye verden vil forløbe, men jeg er, ved igen
og igen at studere Jesu liv og forkyndelse
af Guds Rige i evangelierne blevet ret så
sikker på dette: Det fokus vi er blevet opfostret med, hvor det primært har handlet
om os og vores egen lille personlige frelse,
er et betydeligt amputeret evangelium.
Sådan som Gud satte de første to til at
passe på sin verden – og sådan som Noa
siden skulle sætte en ny standard og sådan som han igen derefter valgte at Israel
skulle være bærer af hans værdier –
og sådan som han til sidst sendte Jesus,
for at vise os vejen og være vejen for os,
sådan har han kaldt sin menighed til i verden at formidle og udfolde den livsstil, det
sindelag, den barmhjertighed og den tilgivelse, der får synden og dens destruktive
magt til at krympe.
At være inviteret ind i Guds rige er at være
inviteret ind som både aktionær - medejer
af det nye liv - men også som medarbejder.
At være menighed i dag i x-by har det kald
over sig, at x-by ikke kan undgå at mærke,
at her er der nogle mennesker, der planter
normer og værdier af en anden verden. At
være kristne i dag er ved Helligånden i os
at være givet troen, kærligheden og håbet,
så den ses og høres.
Bekendelse:
1. Jeg tror vi er blevet narret. jeg tror vi
har haft så travlt med adgangsbilletten
til Guds Rige, at hele koncentrationen
har samlet sig om indgangsdøren.
2. Jeg tror at vi er blevet så optaget
af at undgå synden, at det har medført
et fokus, der har lammet os. Jeg spekulerer på, om vi har tænkt så meget
i ’udenfor’ og ’indenfor’, at den livsudfoldelse, og det nye liv i Åndens kraft
og kærlighedens renhed, som vi var
tiltænkt, aldrig fik den nødvendige næring.
Jeg hører fremdeles kristne tale om at ’der
i aften var fremmede til møde’. Det er måske ikke negativt ment, men det er ikke en
brugbar ’Guds-Rige-holdning’. Omkring Jesus samledes mennesker af enhver religiøs
afskygning, enhver etnisk herkomst og et
hvert erhverv. For ham var ingen fremmede. Og fordi han tog imod dem, vandrede
sammen med dem og spiste sammen med
dem, så de Guds herlighed og tog imod
ham.
Det er tilsyneladende sådan håbet plantes
i vores verden og i vores samfund, hvis Jesus skal være vores rollemodel – ikke ved
at afkræve en indgangsbillet, men ved at
leve sammen med – og vise Guds kærlighed, renhed, barmhjertighed og tilgivelse.
Derfor skal dette være min appel fra dette
års konference:
Tag hjem til din by – og find de steder hvor
håbløsheden er størst. - Saml de af dine
søskende i menigheden som mener noget
med deres tro og læg en plan for, hvordan
I systematisk og i samarbejde med de sociale instanser kan favne mennesker, der
skal mødes med håb på en måde, så de får
øje på Guds kærlighed
Skab et nyt image af din menighed i din by
– tegn et nyt logo – bekendtgør en ny dagsorden – bliv håbets budbringere i jeres by
og på jeres egn.
Og til slut:
Lad troen og håbet og kærligheden blive til
mere end ord og smukke fraser. Vis det –
lev det – skab det. Må Gud hjælpe os alle
til det.
MINDEORD
19
Erhard Nielsen, præst i Missionsforbundet
Mærkedage
Af Peter Götz, Missionsforstander
En af hverdagens helte i Det Danske
Missionsforbund, Erhardt Nielsen, har
fået hjemlov.
Med hjælp fra Leif Lundtoft (LL) og Leo
Hansen (LH) er følgende skrevet i et
lille forsøg på at beskrive en ydmyg
mands store tjeneste.
Erhardt blev født 9. okt. 1917 og voksede
op i Nordjylland i en søskendeflok på 9.
Hans forældre – Katrine og Johannes Nielsen – skabte et meget aktivt, gæstfrit og
opofrende missionshjem, hvor forældrenes
glade tjenersind gik i arv til børnene.
Da Erhardt Nielsen oplevede sit kald fra Gud til
tjeneste, var det så klart,
at han ikke tøvede med
sit ”ja”. Efter et ophold
i Tølløse deltog Erhardt
som den sidste af Missionsforbundets præster
i uddannelsen på prædikantskolen i Skovsgaard.
27. marts 1948 blev Erhardt gift med Inger og
sammen fik de med tiden to piger, Kirsten og
Ruth.
I 1948 fandt ordinationen i DDM sted, og derefter blev det til
tjeneste i Sdr. Jylland, Frederiksværk, Ungdomsskolen Øresund, Thy, og til sidst Sdr.
Jylland igen. Samtidig varetog Erhardt med
stor iver funktionen som formand for DMU
(1953-57)og siden også distriktsforstanderopgaven for Østre Distrikt (1963-71).
Sandt for alle år og alle steder er det, at:
”Erhardt tjente med iver og glæde når og
hvor, han havde mulighed for det” L. L.).
For var Erhardt ikke i gang med det traditionelle menighedsarbejde – eller lærergerningen på Øresund, så husker vi ham for de
utallige teltmøder, hvor han både var den
der skrev indbydelserne, delte dem ud, satte telt op, ledede møderne og holdt prædikenen – for så at pakke alt sammen, når
det hele var slut. Og var det ikke teltmøder,
var det søndagsskolelejre på Kilden, hvor
Erhardt både var lejrchef og bibelstudieleder – og vi elskede ham overalt på jorden
for hans kreative og opfindsomme forkyndelse.
Og var det ikke teltmøder eller lejre, man
havde brug for, blev det tydelig for mange
at Erhardt også havde hænderne skruet
ganske godt på til praktiske opgaver samtidig med at hans store hjerte viste omhyggelig omsorg for den enkelte, han mødte
på sin vej.
Mange har sagt sit ”ja” til Jesus gennem
Erhardts forkyndelse. – Med ualmindeligt
kreative og pædagogiske evner, forstod
han at synliggøre sin forkyndelse via levende illustrationer på en måde, der nåede
langt ud over prædikestolens kant - og ind i menneskers hjerter.
Erhardt Nielsen var en
følsom mand, og det blev
nok både hans styrke
og til tider hans smerte.
Men med sin egen evne
til at leve sig ind i andres liv, ’viste han også
stor omsorg for os som
unge prædikanter, da vi
begyndte i præstetjenesten. Og når vi kom på
Øresund på besøg - eller havde kurser - så var
Erhardt altid en god medspiller og kollega som vi kunne finde hjælp
hos’. (L. H.)
Ved ”Ungdomsskolen Øresund” opstart,
var Erhardt med lige fra begyndelsen, og
Erhardt og Inger bosatte sig lige over for
skolen. På Øresund var Erhardt både lærer
og pedel. Så hvad enten udfordringen var
bibeltimer eller tilstoppede toiletter, bevirkede Erhardts store tjenersind, at han
tjente, hvor behovet var.
Utallige har kørt med i Erhardts folkevogn og set den lille blomstervase, der
sad på instrumentbrættet med den lille
seddel: ”Det koster at køre – og bilen at
smøre – læg derfor gerne mindst 25 øre!”
Med Erhardts kreativitet er det sikkert ikke
blevet mindre festligt at være i ”de saliges
land”. (L.L.)
SEPTEMBER
Guldbryllup
17.09.10 Ketty og Ove Overbeck
Ånderupvej 188, 4700 Næstved
03.09.10 Grethe og Erling Brask
Meulenborg Park 65, 3070 Snekkersten
Sølvbryllup
28.09.10 Beritt og Michael Pedersen
Ellehammersvej 37A, 9430 Vadum
Lundevej 54, 8300 Odder
85 år
17.09.10 Vagn Høgsdorf
Mogens Alle 32, 2800 Lyngby
80 år
20.09.10 Kirsten Ebbesen
Teglgårdsvej 601, 3050 Humlebæk
21.09.10 Albert Skovgaard Nielsen
Vanløse Byvej 18, 2720 Vanløse
25.09.10 Dora Christensen
Sofus Francks Vænge 18, 3.th.,
2000 Frederiksberg
75 år
23.09.10 Leni Thomasen
Curdtlund 9, 3700 Rønne
70 år
17.09.10 Olav Christensen
Neestvej 18. Ingstrup, 9480 Løkken
27.09.10 Frank Pedersen
Skadbakvej 95, 9490 Pandrup
60 år
30.09.10 Knud Erik Larsen
Toften 8, 9000 Aalborg
OKTOBER
Bryllup
09.10.10
90 år
04.10.10
85 år
24.10.10
75 år
03.10.10
27.10.10
70 år
04.10.10
09.10.10.
12.10.10
65 år
04.10.10
06.10.10
Lisbeth Scharla Nielsen, Næstved vies
til Preben Friis Hansen, Næstved
Inge Jensen, Sortedam
Dossering 101, 1.tv., 2100 København Ø
Inger Kristensen
Himmerlandsgade 20, 9000 Aalborg
Lilly Stoppel Nielsen
Nyvej 30B, 4262 Sandved
Elly Vang, Nørre Alle 69, 7700 Thisted
Kurt Rosted
Hegnstoften 64, 2630 Taastrup
Leif Johansen
Forsytiavej 2, 7700 Thisted
Solveig Kortegaard
Gl.Færgevej 23, 7700 Thisted
Nestor Gonzales
Krystalgade 16A, 3700 Rønne
John Braad Hansen, Odense
Dødsfald
11. juni 2010 døde Herluf Pedersen, Næstved 100 år
gammel.
12. juni 2010 døde Laif Byg, Aalborg, 74 år gammel
14. juni 2010 døde Pernille Rostgaard Nielsen, Næstved 41 år gammel
19. juni 2010 døde Inger Sørensen, Næstved 88 år
gammel
6. august 2010 døde Frida Nielsen, Funkevej 9c,
6230 Rødekro
10 august 2010 døde Ibbi Aslaug Bryld, Gentofte 101
år gammel
19. august 2010 døde Thora Pedersen, Brønderslev
Afsender
MAGASINETs ekspedition
Birgitte Tinggaard Nielsen
Folstedvej 35
9700 Brønderslev
BLAD ID 47749
Returneres ved varig adresseændring
Øresund sælges?
Af Ingolf Bjørsted
Det var en fornøjelse at deltage i Øresunds repræsentantskabsmøde d. 27.
juli under sommerkonferencen i Kolding.
Det mest spændende punkt var, da vi blev
orienteret om fremtidsplanerne for eventuelt salg af Øresund og køb af ny lokalitet.
Forstander Kim Nissen fortalte engageret,
at han nu ser en mulighed for at realisere
en gammel drøm om etablering af en skole, som kan meget mere end blot være efterskole. Da han hørte, at DGI´s center ved
Borrevejle var til salg, undersøgte han det
nærmere. Centeret ligger på en 140.000
m2 stor grund, og indeholder bl. a. sportshal, baner til fodbold og atletik samt en
række bygninger, som kan bruges uden
større ombygninger. Det vil være muligt at
holde lejre og større stævner.
Øresunds nuværende bygninger har et så
stort behov for renovering og modernisering, at økonomien på sigt ikke kan bære
dette, bl.a. fordi der betales flere hundrede tusinde kr. i ejendomsskatter.
Bestyrelsen har på denne baggrund talt
med et par ejendomsmæglere. Ud fra
deres prisvurdering vil et salg af Øresund
gøre det muligt at erhverve og indrette det
nye sted uden at stifte en stor gæld.
Intet er besluttet endeligt, men bestyrelsen og en stor del af medarbejderne ser
meget gerne de nye planer realiseret, og
vil arbejde videre med dem.
Orienteringen gav anledning til en række
kommentarer. Flere har allerede besøgt
stedet og er begejstrede for mulighederne.
Der er selvfølgelig også en række betænkeligheder og udfordringer.
Drøftelserne sluttede med, at forstanderen
opfordrede til, at vi sammen beder Gud om
åbne og lukkede døre.
Fakta fra mødet i øvrigt:
• Bestyrelsens formand Ulla Schødt
bød velkommen.
• 45 Repræsentanter
• Dirigent Peder Mørch, Aalborg
• Skoleåret 2009/10 startede med 76
elever, men fik fyldt op til 79.
• Elevoptag til det nye skoleår gik trægt
i foråret men der er nu 90. Et resultat af
forbøn og ikke marketing.
• 3 medarbejdere er stoppet og 3 nye
ansat.
• Der har sidste skoleår været 2 volontører men ingen næste år, hvilket er et
savn i relationsarbejdet.
• Tak til de knap 30 som deltog i arbejdsugen. Det betyder ikke blot at skolen får et bygningsmæssigt løft, men
også engagement og forbøn.
• Ulla Schødt stopper i bestyrelsen. En
ny person skal udpeges af forbundsrådet.
• Ruben Andersen-Hoel, Vanløse, trådte ind i bestyrelsen midt på året i stedet
for Carsten Nielsen, Rønne.
• Jens Falk, Osted, blev genvalgt til bestyrelsen.
• Regnskabet viste et positivt driftsresultat på 540.000 kr.