Indstilling - Aarhus Kommune
Transcription
Indstilling - Aarhus Kommune
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge 12. marts 2015 Styrket skoletilbud for børn og unge på Bøgholt 1. Resume Bøgholt er et døgntilbud til 28 anbragte børn og unge i Aarhus. Bøgholt har egen intern skole med aktuelt 19 elever. Som følge af en større omlægning af målgruppen på Bøgholt til flere børn med handicapproblematikker såsom ADHD og autisme har den interne skole oplevet et markant fald i elevtallet og en ændret elevgruppe, hvilket udfordrer skolens faglige robusthed. En stor del af eleverne afslutter skolen til sommer, hvorved elevtallet i skoleåret 2015/16 nærmer sig ti elever, som er Undervisningsministeriets minimumsgrænse. På initiativ fra Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) foreslås det i samarbejde med Børn og Unge (MBU), at eleverne fra Bøgholt interne skole fra skoleåret 2015/16 visiteres til andre specialpædagogiske skoletilbud i Aarhus Kommune. Dette vil sikre, at eleverne tilbydes et fagligt robust skoletilbud, samt fremme muligheden for inklusion i børnefællesskaber. Som en konsekvens ophører Bøgholt interne skole, og der afsættes 5 mio. kr. til en tilbygning til Langagerskolen. De otte medarbejdere på skolen vil forsøges omplaceret til andre tilbud i MBU eller MSB. 2. Beslutningspunkter At 1) elever på Bøgholt interne skole fra skoleåret 2015/2016 visiteres til andre specialpædagogiske skoletilbud i Aarhus Kommune. Derved ophører undervisningstilbuddet på Bøgholt interne skole fra skoleåret 2015/2016. Styrket undervisningstilbud for børn og unge anbragt på Bøgholt side 1 af 9 At 2) udgifterne til det interne skoletilbud for børn og unge anbragt på Bøgholt, som hidtil har været budgetlagt på det ikke-decentraliserede område hos MBU, fremover bliver en decentraliseret budgetpost hos MBU. Budgettet, der overføres, løber op i samlet 3,2 mio. kr. årligt med mulighed for efterregulering på baggrund af den faktiske visitation af elever fra Bøgholt interne skole jf. beskrivelse i afsnit 7. At 3) der gives anlægsbevilling til tilbygning på Langagerskolen på 5,0 mio. kr. Bevillingen finansieres som en driftsfinansieret anlægsbevilling jf. beskrivelsen i afsnit 7. At 4) der afsættes et rådighedsbeløb på 5,0 mio. kr. til tilbygning af Langagerskolen på Børn og Unges anlægsområde –sektor 5.54. Rådighedsbeløbet fordeles med 1,0 mio. kr. i 2015 og 3,8 mio. kr. i 2016 og med 0,2 mio. kr. i 2017 jf. beskrivelsen i afsnit 7. 3. Baggrund Bøgholt er et specialpædagogisk døgntilbud med plads til 28 anbragte børn og unge. Bøgholt har sit eget undervisningstilbud (en intern skole) til de anbragte børn og unge. Undervisningstilbuddet er oprettet i henhold til Folkeskolelovens § 20, stk. 5, og skal leve op til folkeskolens bestemmelser, herunder folkeskolereformens skærpede krav til en længere og mere varieret skoledag med mere undervisning og læring. Fremadrettet foreslås, som i dag, at gennemføre en individuel visitation for de enkelte børn indskrevet på Bøgholt, men med henblik på anvisning af et undervisningstilbud i Børn og Unge i stedet for som i dag, hvor skoletilbuddet oftest har været på den interne skole. Ændring af målgruppen og styrkelse af skoletilbuddet Bøgholt befinder sig aktuelt i en større omstilling af målgruppen og den tilhørende pædagogik. Samtidig er der i 2014 sket en nednormering i antallet af pladser. Dette skyldes dels vigende efterspørgsel efter Bøgholts tilbud til børn og unge med massive sociale problematikker, dels behov for at imødekomme øgede behov for døgntilbud til børn og unge med ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser. Målgruppen på Bøgholt vil fremadrettet bestå af dels børn og unge med handicapproblematikker (den nye målgruppe), dels børn og unge, som i højere grad har udsatte-problematikker. . side 2 af 9 Den hidtidige målgruppe for Bøgholts interne skole var fortrinsvis elever med sociale og adfærdsmæssige problematikker. Skolen er derfor som udgangspunkt ikke optimal ift. den nye målgruppe. MBU har allerede i dag en række specialpædagogiske tilbud, der er målrettet børn og unge med handicapproblematikker såsom autismespektrumforstyrrelser, ADHD eller lignende. MBU har en større volumen og ekspertise indenfor specialundervisningen til denne målgruppe, hvorfor det vil være en styrkelse af undervisningstilbuddet for de pågældende børn at overgå til specialundervisningstilbud i MBU. (Se yderligere under afsnit 4. Effekt). Som en konsekvens heraf afsættes 5 mio. kr. til en tilbygning til Langagerskolen. Der laves en målgruppeafklaring af de nuværende elever på Bøgholts interne skole, med hensyn til hvorvidt eleverne skal omplaceres til tilbud i MBU eller et andet tilbud i MSB. Af tilbud for målgruppen kan bl.a. nævnes Langagerskolen og specialklasser på folkeskolerne samt tilbud i Ungdomscentret i MSB. Hvilke tilbud de konkrete elever får, vil som nævnt afhænge af den individuelle vurdering, der foretages i forbindelse med revisitation af eleverne. I vurderingen bliver forældre og relevante fagpersoner inddraget. Ændring af elevtal Den interne skole på Bøgholt er i 2013 nednormeret grundet faldende elevtal og har i dag en aktuel indskrivning på l elever. Der er pr. 1. januar 2015 foretaget en yderligere nednormering til 16 elever. Det forventes, at omstillingen af målgruppen vil medføre, at der fremadrettet vil blive visiteret færre børn og unge til undervisningstilbuddet på Bøgholt – se udviklingen i nedenstående figur. . side 3 af 9 Det har i praksis vist sig skrøbeligt både fagligt og økonomisk at drive så lille et undervisningstilbud, da en intern skole mødes med samme lovgivningskrav som en almindelig folkeskole. Ud af de nuværende 19 elever går ti elever i 9. eller 10. klasse. På sigt er der således en stor risiko for, at elevtallet vil komme under ti elever, efterhånden som den hidtidige målgruppe forlader folkeskolen. Dermed vil Bøgholts interne skole ikke længere leve op til Undervisningsministeriets krav til elevtallet på en intern skole. En grænse, som Folketinget i februar 2013 bemyndigede ministeren til at fastsætte med henblik på at styrke læringsmiljøerne og det faglige niveau på de interne skoler. Kommunalbestyrelsen kan dog give dispensation fra denne grænse, men kun for ét år ad gangen og ved særlige behov for små undervisningsmiljøer. Dispensationen kan således ikke gives på baggrund af faldende elevtal. Øget inklusion i almenområdet MBU og MSB har en fælles opgave om at arbejde for, at børn og unge bliver inkluderet i bredere forstand og større omfang end hidtil (Budget 2012). Ved at børnene og de unge fra Bøgholt interne skole fremadrettet indgår i visitationen til tilbudsviften fra de øvrige socialpædagogiske skoletilbud i Aarhus Kommune, understøttes den fælles proces omkring øget inklusion. 4. Effekt Ved at børnene fra døgntilbuddet Bøgholt visiteres til andre fagligt relevante tilbud i Aarhus Kommune, sikres det, at børnene og de unge kommer til at indgå i et undervisningstilbud i en større sammenhæng end på den interne skole. Dette kan f.eks. ske i specialklasserne på folkeskolerne i Aarhus Kommune eller for nogles tilfælde ved, at de får deres undervisning på Langagerskolen. På denne måde sikres det også, at denne målgruppe i højere grad får mulighed for at indgå i undervisningsmiljøer, der fordrer inklusion. Interne skoler kan være et godt undervisningstilbud for anbragte børn, som har behov for et trygt undervisningsmiljø i tæt tilknytning til deres anbringelsessted. Det er imidlertid centralt, at undervisningsmiljøet har en vis størrelse. Dette sikrer dels fleksibilitet i afviklingen af undervisningen, f.eks. . side 4 af 9 gennem projekter på tværs af klasser eller grupper i tilbuddet, dels sikrer det et fagligt miljø, der muliggør sparring og fleksibilitet i afviklingen af tilbuddet. Med den faldende belægning på Bøgholt interne skole er det vurderingen, at størrelsen på sigt risikerer ikke længere at være robust fagligt set. 5. Ydelser Som i dag vil der fremadrettet ske en individuel visitation til skoletilbud for de børn og unge, der er anbragt på Bøgholt. Forventningen er, at størstedelen af eleverne vil blive visiteret til et tilbud i MBU, mens enkelte elever visiteres til et tilbud i MSB. I forhold til den konkrete visitationsproces til nyt skoletilbud vil forældrene indgå i PPR og specialpædagogiks generelle procedure for inddragelse af børnene, forældre og andre relevante personer. ”På rette vej” I tilknytning til den interne skole på Bøgholt findes tilbuddet ”På rette vej”, som er et specialsammensat tilbud til kriminalitetstruede unge, der skal ledes videre på en anden kurs. Med forslaget videreføres tilbuddet med de nuværende medarbejdere. Frem mod skoleåret 2015/16 vil der i et samarbejde mellem PPR og Specialpædagogik i MBU og Ungdomscentret i MSB ske en afklaring af det fremadrettede tilbuds indhold og organisatoriske forankring. Tilbygning til Langagerskolen Idet forventningen er, at en del af børnene og de unge fremadrettet får deres undervisningstilbud på Langagerskolen, udføres en tilbygning på Langagerskolen på ca. 300 kvm. Den konkrete projektering af tilbygningen vil ske i samarbejde med ledelsen på Langagerskolen og med inddragelse af personalet i overvejelser om indretning m.v. Der planlægges opført to grupperum/undervisningsrum med køkkenniche med hver sin selvstændige indgang, garderobe og toiletter. Herudover etableres personalerum med toiletter samt møderum. Tilbygningen forventes at være færdig ultimo 2016. I den mellemliggende periode vil eleverne kunne undervises i øvrige specialpædagogiske tilbud i MBU eller evt. i de hidtidige undervisningsfaciliteter på Bøgholt. 6. Organisering af indsatsen . side 5 af 9 Proces vedr. personalet på Bøgholt interne skole Idet undervisningen på Bøgholt interne skole ophører, skal der så vidt muligt findes en anden jobmulighed for det personale, der i dag er ansat på den interne skole. Der er otte medarbejdere tilknyttet Bøgholts interne skole, heraf seks lærere, en socialpædagog og en administrativ leder. I alt drejer det sig om 7,6 årsværk. I MBU er der hvert år i forbindelse med planlægningen af det nye skoleår en proces med omplacering af medarbejdere, der grundet planlægningen på den enkelte skole er blevet overtallige. Der er mellem MSB og MBU indgået aftale om, at overtallige lærere fra Bøgholt kan indgå i denne proces, med henblik på at lærerne tilknyttet den interne skole eventuelt kan overføres til et skoletilbud i MBU. Det øvrige personale forsøges omplaceret i MSB. MSB indgår samtidig i et tæt samarbejde omkring omplaceringen af de overtallige lærere fra Bøgholt, således at MSB’s andre skoletilbud også er i spil for denne medarbejdergruppe. Det indebærer bl.a., at MSB indfører ansættelsesstop for lærere i perioden, hvor den nævnte gruppe skal omplaceres. Såfremt enkelte lærere ikke har ønsket eller ikke opnået anden beskæftigelse i MSB eller MBU afholdes udpegnings- og afklaringssamtaler i henhold til Udviklingspolitikken. Såfremt der fortsat ikke findes relevante jobtilbud meddeles i sidste ende afsked med individuelle varsler. Den enkelte lærer forsøges omplaceret indtil endelig ophørsdato. Proces vedr. eleverne på Bøgholt interne skole For at sikre den bedst mulige overgang til et nyt skoletilbud for eleverne på Bøgholts interne skole har MBU i samarbejde med MSB udarbejdet en detaljeret tids- og procesplan, der sikrer, at forældre og personale inddrages og løbende informeres, og at der tages hensyn til såvel den samlede forældregruppe såvel som de individuelle hensyn for det enkelte barn og forældre. Tilbagemeldinger i høringsperioden: Byrådsindstillingen har været i høring i perioden 19. februar 2015 til 4. marts 2015 hos i alt ti høringsparter, hvoraf de syv har givet høringssvar. Høringssvarene er vedlagt sammen med et høringsnotat, som opsummerer og kommenterer høringssvarene. . side 6 af 9 Blandt de indkomne høringssvar er der en generel opbakning til indstillingen som helhed, og høringen har derfor ikke medført væsentlige indholdsmæssige ændringer af indstillingen. De enkelte opmærksomhedspunkter fra høringssvarene medtages desuden i den videre proces. 7. Konsekvenser for ressourcer Med etablering af et skoletilbud i MBU for de normerede 16 elever forventes der fremadrettet udgifter i størrelsesordenen 4,6 mio. kr. Dette svarer til det nuværende budget 2015 for 16 pladser hos MSB. Dermed finansieres omlægningen inden for den nuværende ramme. Der er i beregningerne for etablering af skoletilbud for 16 elever i MBU taget højde for, at en del af eleverne fremover skal transporteres fra døgninstitutionen Bøgholt til undervisning på skoler i Aarhus Kommune (ca. 0,5 mio. kr.). Hovedparten af denne udgift finansieres ved, at der ved omlægningen frigives ressourcer fra ledelse og undervisningsudgifter. Dette sker med udgangspunkt i, at de nye tilbud etableres i større organisatoriske undervisningsmiljøer, hvilket indebærer, at de samlede udgifter til lærere og pædagoger reduceres. Udgifter til ledelse og administration reduceres, primært ved at der ikke sker videreførelse af den nuværende skolelederstilling. Eleverne skal fremover undervises dels i specialskole, dels i specialklasser. For så vidt angår børn i specialklasser, er det muligt at rumme disse børn indenfor de eksisterende bygningsmæssige rammer. For så vidt angår elever, der skal undervises på specialskole, medfører flytningen afledte udgifter til nyanlæg på 5 mio. kr. Herved opnås en bygningsmæssigt helhedsorienteret løsning til gavn for nuværende og nye elever på skolen. Der gives derfor anlægsbevilling på 5 mio. kr., som afsættes som rådighedsbeløb i perioden 2015-17 jf. tabel 1. Anlægsbevillingen finansieres som driftsfinansieret anlæg. Finansieringen hertil tilvejebringes dels fra afledte besparelser vedrørende driften af det fremtidige skoletilbud med 102.000 kr. fra Børn og Unges decentraliserede område, mens det resterende beløb på 153.000 kr. finansieres fra afledte mindreudgifter på det ikke-decentraliserede område forbundet med overførslen af området til det decentraliserede område. Tabel 1. Anlægsudgifter (beløb i mio. kr.) 2015 2016 2017 . Total side 7 af 9 Anlægsudgifter 1,0 3,8 0,2 5,0 Det forventes, at der efter afviklingen af Bøgholt interne skole vil være akkumuleret en gæld på skolen. MSB dækker denne gæld, men får til gengæld fuld råderet over den lediggjorte ejendom, som Bøgholt interne skole hidtil har benyttet. Ejendommen forventes at kunne benyttes til andre tilbud i Socialforvaltningen eller eventuelt delvist udlejes. Det er yderligere forudsat, at eleverne som hidtil vil have deres fritidstilbud i forbindelse med deres indskrivning i døgntilbuddet Bøgholt. Viser der sig behov for SFO- eller klubtilbud i et af MBU’s tilbud, finansieres det af MSB. I forbindelse med den konkrete overflytning af budget tages udgangspunkt i det gennemsnitlige pladsforbrug i perioden 2012-2014, og dermed ikke den forventede normering på 16 pladser for 2015, som er et udtryk for forventningen til det gennemsnitlige pladsforbrug i 2015. MBU har i perioden 2012-2014 i gennemsnit finansieret 17 pladser på den interne skole på Bøgholt. Udgiften er fordelt med henholdsvis 11 pladser på det ikke-decentralisede budget og 6 pladser på det decentraliserede budget. Denne opdeling er hidtidig sket med udgangspunkt i elevernes undervisningsbehov, herunder om de er i målgruppen til henholdsvis specialskole eller specialklasse. Med omlægning fra undervisning på den interne skole til skoler hos MBU overflyttes dermed budget på i alt 3,2 mio. kr. til det ikkedecentraliserede budget svarende til udgiften ved 11 pladser. Der åbnes med forslaget op for muligheden for en efterregulering på baggrund af den faktiske visitation af elever fra Bøgholt interne skole, i de tilfælde hvor MBU visiterer til andre interne skole i Socialforvaltningen, som fortsat finansieres af det ikke-decentraliserede budget. Thomas Medom Rådmand / Erik Kaastrup-Hansen Direktør Bünyamin Simsek Rådmand / Nils Petersen Direktør . side 8 af 9 Bilag Bilag 1: Høringsnotat vedr. styrkelse af undervisningstilbud for børn og unge anbragt på Bøgholt Bilag 2: Høringssvar vedr. byrådsindstillingen Bilag 3: Bevillingsskemaer Sagsnummer: 15/010075-1 Socialforvaltningen Tlf.: 89 40 20 00 E-post: familierbu@aarhus.dk . Lix: 41 Sagsbehandler: Carsten Grønholt, Klaus Jepsen Tlf.: 87 13 41 71 E-post: cgro@aarhus.dk side 9 af 9