FØRST BLANDT LIGEMÆND?

Transcription

nr. 6 / december 2013 - 75. årgang
magasin for mindretal, sprog og kultur
SSF:
FØRST
BLANDT
LIGEMÆND?
PORTRÆT AF DEN NYE FORMAND
MELLEM EJDEREN
OG ELBEN.
PÅ REJSE I
DITMARSKEN
2
nr. 6 / december 2013
INDHOLD
HVERDAGENS SANDHEDER
Sven-Erik Ravn, der er redaktør af æ Rummelpot
– verdens bedste sønderjyske satirehæfte, fortæller
om æ Rummelpots baggrund, den sønderjyske humor
og sønderjydernes høje selvværd. I den nye 68. årgang
er det blandt mange andre Katja Stock fra Den Store
Bagedyst, tidligere skatteminister Peter Christensen og
Tønder Banks tidligere direktør, der står for skud.
SIDE 6
SSF SKIFTER FORMAND.
PORTRÆT AF
JON HARDON HANSEN
Sydslesvigsk Forening har skiftet formand, idet
sognepræst Jon Hardon Hansen har afløst Dieter
Küssner efter en tæt formandsduel med Gitte
Hougaard-Werner på foreningens landsmøde.
GRÆNSEN tegner et portræt af den nye formand.
SIDE 8
MELLEM EJDEREN OG ELBEN. PÅ REJSE I DITMARSKEN
I Ditmarsken i Holsten gemmer der sig en mængde ufortalt og glemt Danmarkshistorie,
selvom forsøget på at skille Holsten fra Slesvig i 1863 på mange måder var grunden til, at vi
fik krigen i 1864. Finn Slumstrup fortæller fra Ditmarskens flade landskab under den store
himmel, hvor den verdensberømte opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr slog sig ned, og
hvor danske kong Hans i år 1500 led et voldsomt nederlag til den lokale bondehær.
SIDE 16
LÆS OGSÅ
SIDE 4 NYT FRA EUROPA
SIDE 14 NYT FRA POLITIKKENS VERDEN
SIDE 24 EN MANGESTEMMIG KONCERT FRA FIRE ÅRHUNDREDER
SIDE 26 RENSET FOR KONGERØGELSE
SIDE 28 EN GRÆNSELANDSKRIMI
WWW.GRÆNSEN.DK
NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT
LEDER
GRÆNSENS SANG
Af Finn Slumstrup, formand
Et af højdepunkterne i Grænseforeningens
årsrytme ligger i sidste halvdel af november, hvor vi er værter for en delegation
på et par snese mennesker fra det danske
mindretal. Vi arrangerer besøget i fint samarbejde med Sydslesvigsk Forening, som altid sørger for, at
deltagerne udgør et repræsentativt udsnit af danskheden syd
for grænsen med både aktivister og folk på centrale poster i
mindretallets forskellige organisationer.
I år var det i dagene 21.-23. november, vi atter havde et
sådant delegationsbesøg. Det omtales altid internt som “folketingsturen”. Det skyldes, at skønt programmerne for disse
besøg kan være meget forskellige, så starter de altid med, at vi
er frokostgæster hos Folketingets præsidium.
Det er en glæde, at vi aldrig diskuterer med Folketingets
formand og hans sekretariat, om en sådan frokost skal finde
sted. Vi diskuterer udelukkende, hvornår samværet kan passes ind i Folketingets travle efterår.
At det forholder sig sådan, får den ene side af min jyske sjæl
til at sige, at det kunne da også lige passe andet. Det er klar
realpolitisk fornuft, at når der kommer en vigtig delegation fra
Danmarks forhave – det nationale mindretal i Sydslesvig – så
tager folkestyrets fremmeste repræsentanter naturligvis imod
på passende vis. På den måde bakker man op om det fornemme stykke fremskudt dansk kulturpolitik, der er tale om, når
Folketinget hvert år bevilger over en halv milliard kroner til at
støtte det danske kulturelle arbejde syd for grænsen.
Men det er kun den ene side af sagen. For der er faktisk al
mulig grund til at glæde sig over selvfølgeligheden i arrangementet. I samværet ved disse frokoster glider det realpolitiske
nemlig ind i en større sammenhæng. Jeg har oplevet, at det
ikke gør nogen forskel, om Folketingets formand hedder Christian Mejdahl, Thor Pedersen eller Mogens Lykketoft. I alle tre
tilfælde har det været tydeligt ved formandens tale ved frokosten og ved samværet i øvrigt, at det ikke blot var pligtarbejde.
Nej, det var ganske tydeligt, at hjertet oprigtigt var med i talen.
Tilsvarende gælder det for de skiftende medlemmer af
præsidiet, at man ikke har været i tvivl om deres personlige
engagement i grænselandets helt særlige betydning.
Grænselandets helt særlige betydning, skrev jeg. De gamle
brugte udtrykket “Grænsens sang.” Det blev helt konkret titlen
på et skuespil, som Hansigne Lorenzen fra Ballum skrev i
1937. Men i en bredere forstand var det en grundtone i tidens
klima efter 1864. For som forfatteren Jørgen Bukdahl skrev
om sin opvækst på Falster i begyndelsen af 1900-tallet: “Så
langt tilbage jeg kan huske, hørte jeg hin tungsindige Grænsens Sang, som Kongeåen synger.”
Næste år vil vi til overflod blive mindet om, at “Grænsens
sang” tonede i mol om et tilsyneladende uoverstigeligt
modsætningsforhold mellem dansk og tysk. Og selv om dette
mørkt dystre billede blev bestyrket på det voldsomste for
kun 70-75 år siden, så er det ikke længere det modsætningsforhold, grænsen synger om.
Næste år vil vi til overflod blive mindet om, at
“Grænsens sang” tonede
i mol
Ja, hvad synger den egentlig om, ud over den løbende drikkevise om forskellen på spiritusafgifterne nord og syd for grænsen?
Det spørgsmål vil ligge neden under alle de smukke og velmente
markeringer, som vil komme i 150-året for stormen på Dybbøl.
Det er for længst blevet en kliché, at vi er gået fra at være
mod hinanden til at være med hinanden. Og der er ikke tvivl
om, at vi i de kommende år vil se en tænkning bryde stadig
kraftigere frem, hvor man i grænselandet vil opfatte grænsen
som et fælles vilkår, frem for noget, der skiller.
Det er en i bund og grund glædelig udvikling.
Men den fører ind i en ny virkelighed, hvor der bliver brug
for begavede og visionære politikere – kommunalt, regionalt,
nationalt og på EU-plan – som magter at gå ind i diskussionerne sammen med mindretallenes egne organisationer og de
øvrige interesserede i civilsamfundet for at nå frem til en fælles forståelse. Nemlig af det afgørende spørgsmål om, hvorfor
det stadig er vigtigt, at nationale mindretal lever og trives, når
situationen er den, at statsgrænsernes betydning visner, og der
virkelig i mere end én forstand er ro ved grænsen.
3
4
NYT FRA EUROPA
– Redigeret af Christian Krogh Olsen
SKOTSK DATO FOR LØSRIVELSE
Den skotske regering præsenterede tirsdag d. 26. november en 670 sider lang selvstændighedsplan, hvori det fremgår, at den potentielle dato for skotsk løsrivelse fra resten af Storbritannien er
24. marts 2016.
Løsrivelsen er dog betinget af, at de skotske vælgere giver grønt lys ved en folkeafstemning,
der efter planen skal afholdes i september 2014. Skotland fik sit første folkevalgte selvstyre
i 1999, og den skotske regering tager sig bl.a. af uddannelses-, bolig- og sundhedssektoren,
hvorimod eksempelvis udenrigspolitikken hører under den britiske regering.
I forbindelse med præsentationen af den storstilede
plan beskrev den skotske viceførsteminister Nicola
Sturgeon ifølge BBC planen som “den mest omfattende
og detaljerede af sin art, ikke blot for Skotland, men for
ethvert land, der kan være på vej mod selvstændighed.”
SPANIEN SPLITTET
SVENSK I FINLAND
I Finland er den 6. november officiel flagdag, hvor
den finsk-svenske kultur og den sproglige mangfoldighed markeres. Svenska dagen fejres samme dag
som Gustav Adolfsdagen i Sverige, hvor man markerer dødsdagen for den svenske konge, der blev dræbt
i Slaget ved Lützen i 1632.
I 1908 blev Svenska dagen markeret for første gang,
men ikke alle var lige glade for fejringerne, og dagen
førte især i 1930’erne bataljer med sig, da mange
finsktalende anså den for at være aggressiv imperialisme. Slagsmålene ebbede dog langsomt ud i
forbindelse med Anden Verdenskrig, og dagen er nu
ganske bredt funderet.
I Spanien er debatten om mindesmærket for de faldne under
den spanske borgerkrig igen blusset op.
De Faldnes Dal, hvor op imod 40.000 mennesker angiveligt
ligger begravet, fungerer nemlig også som gravsted for den fascistiske diktator Franco, som ved borgerkrigens afslutning i 1939
tog magten i Spanien, hvor han regerede til sin død i 1975. Monumentet er derfor hvert år, på Francos dødsdag den 20. november,
hjemsted for en mindegudstjeneste, hvor tilhængere af den gamle
styreform samles.
De fleste spaniere med sympati for den tabende part i borgerkrigen, Folkefronten, som blandt andet rummede liberale
og reformvenlige republikanere og tilhængere af selvstyre til
regionerne Catalonien og Baskerlandet, har derfor svært ved at
acceptere mindesmærket. De spanske socialister har ved flere
lejligheder foreslået Francos grav flyttet, men indtil videre uden
held.
FILMFESTIVAL MED FOKUS PÅ MINORITETSSPROG
Den 2. december lød startskuddet til den tredje udgave af “Babel Film Festival”. Festivalen, som i år finder sted i byen Cagliari,
den største by på den italienske ø Sardinien, har til formål at styrke lokale dialekter og den sproglige mangfoldighed.
Årets festival byder på bidrag fra intet mindre end 20 lande og på 52 forskellige sprog. De deltagende har haft kunstnerisk
frihed på to betingelser: Et krav om, at 60 % af dialogen skal foregå på minoritetssproget, samt at filmen skal have undertekster
på engelsk.
De deltagende film, der konkurrerer om førstepladsen og 10.000 euro, tæller blandt andet en dokumentar om det catalanske sprog, der tales af mere end 10 millioner mennesker, en kortfilm om fire gælisktalende, irske søstre, der lader et spil poker
afgøre, hvem der skal tage sig af deres affældige moder, og en film om en dygtig lommetyv, romadrengen Efrem, som skal begå
sit første indbrud.
FORSKER: GRØNLANDSK SELVSTÆNDIGHEDSTRANG VOKSER
Da undergrunden under Arktis i rigt mål gemmer på vigtige naturressourcer, er især Grønland
blevet interessant ude i verden. I takt med den øgede interesse er billedet af Grønland som dybt
afhængigt af Danmark ved at tø op, og tanker om selvstændighed er ikke længere så urealistiske.
Ulrik Pram Gad, post.doc. ved Københavns Universitet, peger i Magasinet Europa på Danmarks
ageren som en af grundene til selvstændighedstankerne: “I Grønland har man højt
oppe på lystavlen en perlerække af større og mindre eksempler fra den nære
og fjernere fortid på, at det officielle Danmark har sagt ét og gjort
noget andet – og på, at ligeværdighed i en konkret sammenhæng
har været noget, man skulle kæmpe sig til.”
Fra grønlandsk side har man ifølge Pram Gad siden
indførelsen af Hjemmestyret i 1979 konsekvent
arbejdet mod at gøre omverdenen til noget mere
end Danmark, eksempelvis med en mere
direkte relation til EU og selvstændig status i forsvarsaftalen med USA.
Hvad fremtiden bringer, er svært at
spå om, men én ting slår Gad fast:
“Man arbejder mod stadig mere
politisk selvstyre og mod økonomisk uafhængighed.”
Luftfoto af Grønland og
Arktis, skabt af det
amerikanske rumfartsagentur NASA. Ifølge
eksperter gør den øgede
tilgængelighed i Arktis
det mere attraktivt for
Grønland at søge større
selvstændighed fra
Danmark,
fordi landets undergrund
besidder store mængder
vigtige naturressourcer.
5
6
SANDHED GENNEM
HUMOR.
Æ RUMMELPOT IGEN PÅ GADEN
I anledning af udgivelsen af det nyeste æ Rummelpot – verdens bedste sønderjyske satirehæfte – har GRÆNSEN taget
en snak med redaktør Sven-Erik Ravn. Han fortæller om æ Rummelpots baggrund, den sønderjyske humor og sønderjydernes meget høje selvværd. I denne 68. årgang er det blandt mange andre Katja Stock fra Den Store Bagedyst,
tidligere skatteminister Peter Christensen og Tønder Banks tidligere direktør, der står for skud.
Af Johan V. Bendtsen
Hvad er æ Rummelpot?
“Æ Rummelpot udkom første gang i
1946, da man manglede noget at grine
af. Yndlingsofrene var landssvigere,
hjemmetyskere og de nationalt blakkede, der ikke havde været så tro mod
Danmark under verdenskrigen. Man
brugte selvfølgelig Blæksprutten som
forlæg, men da der var så mange ting i
Sønderjylland, der var anderledes, gav
det æ Rummelpot en god base.”
“En rummelpot er et stykke legetøj – en krukke overspændt med en
svineblære, hvori der er sat et strå. Når
man trækker dette strå frem og tilbage
gennem den udspændte svineblære,
kommer der en pibende lyd: Støj og
spektakel. Og det er jo til dels det, som
æ Rummelpot også er.”
Hvordan adskiller den “synnejyske” humor sig fra anden dansk humor?
“Den sønderjyske humor har sin
egen profil. Vi sidder ikke og fortæller anekdoter, men bruger humoren i
hverdagen til at fortælle sandheder. I fjor blev jeg ringet op
af et københavnsk medie, og jeg fik samme spørgsmål: ’Hvad
er æ Rummelpot?’ Jeg tog da udgangspunkt i noget, hun
kendte, nemlig Blæksprutten, og tilføjede: ’Vi er bare lokale.’
’Vil det så sige, at I lever i skyggen af Blæksprutten?’ Mit svar
var: ’Nej, det er omvendt!’ Hun spurgte så: ’Nå, men så giv et
eksempel på sønderjysk humor,’ hvortil mit svar var ’Det har
jeg lige gjort!’
Hvad er æ Rummelpots ædleste formål?
“At få sønderjyder til at grine sammen på tværs af sociale
forhold og nationale holdninger. Satire trives bedst blandt
mennesker med et højt selvværd, og sønderjydernes selvværd
er højt – grænsende til selvforherligelse.“
Hvordan ser fremtiden ud for æ Rummelpot?
“Selv med den nuværende gode, lokale opbakning kræves
stadigvæk hårdt arbejde – ikke kun hvad angår redaktionen,
men også logistisk og markedsføringsmæssigt. Derfor vil
man også komme til at høre mere om os på de sociale medier.
Men man kan nu engang ikke pakke et Facebook-opslag ind
og give som mandelgave.”
Læs mere om æ Rummelpot på
www.facebook.com/rummelpotten.
Katja Stock fra tv-programmet Den Store Bagedyst, her tegnet i grov karikatur, er et af
ofrene i 2013-udgaven af det sønderjyske satirehæfte “æ Rummelpot”.
7
8
FØRST
BLANDT LIGEMÆND?
Efter 10 år i formandsstolen for Sydslesvigsk Forening (SSF) har Dieter Küssner
nu forladt pladsen til fordel for bestyrelsens egen kandidat, sognepræst Jon
Hardon Hansen, efter en tæt formandsduel på foreningens landsmøde.
Den noget yngre Gitte Hougaard-Werner overraskede mange iagttagere ved
at være tæt på at slå Jon Hardon Hansen. GRÆNSEN tegner et portræt af SSF
og den nye formand.
Af Rasmus Vangshardt
Foto: Lars Salomonsen
GENERATIONSSKIFTE I GRÆNSELANDET
Fremtrædende aktører
i og omkring grænselandet træder i disse
måneder tilbage fra
deres poster og afløses af yngre kræfter.
GRÆNSEN sætter
fokus på generationsskiftet i artikelserien
“Generationsskifte i
grænselandet.” Dette er
sidste artikel i serien.
Læs de andre artikler
i serien i numrene
4 & 5/2013 eller på
GRÆNSEN.DK under
“Temaer”.
Den intellektuelle stridsmand, god på de bonede gulve og med blikket rettet mod
Berlin, Kiel og København over for den stille slider af en sognepræst fra det yderste
Sydslesvig, nærmere betegnet Sild.
Et fortegnet billede? Muligvis, men ikke desto mindre er det præcis den beskrivelse,
stort set alle iagttagere i Sydslesvig giver, når de skal forklare forskellen på den fratrådte formand for SSF, højskoleforstanderen Dieter Küssner, og den nye, sognepræsten på Sild, Jon Hardon Hansen.
PARDON, HARDON
På SSF’s landsmøde den 9. november valgte de 130 delegerede Jon Hardon Hansen til
ny formand, men det var ikke uden drama, idet en delegeret overraskende for mange
anbefalede 42-årige Gitte Hougaard-Werner som alternativ til formandsposten.
Forsamlingen udbad sig betænkningstid inden afstemningen, men med 51 stemmer
måtte Hougaard-Werner se sig slået af den 55-årige Hardon Hansens 78.
Ifølge både de store medier i dagene derpå og de kilder, GRÆNSEN har talt med, kom
det som en stor overraskelse, at der blev opstillet en alternativ kandidat til formandsposten. I Der Nordschleswiger kaldte Siegfried Matlok – under den behændige titel
“Pardon, Hardon” – den overraskende duel for et kupforsøg. Han uddyber:
“Det er klart, at formandsduellen kom overraskende for SSF-ledelsen, inklusiv Dieter
Küssner.”
I Der Nordschleswiger har du hævdet, at formandsduellen i SSF er symptom på, at man ikke
vil lade sig diktere fra oven?
“Formandsduellen var uden tvivl også en protest ’mod ledelsen’. Selvom der er personlige
sympatier for Hardon, gav de delegerede ikke pardon, fordi mange af dem føler, at de er
SSF’s nye formand,
Jon Hardon Hansen,
er populær i baglandet,
men fik alligevel modstand i formandskampen.
9
10
’topstyret’, at mindretallets SSF-ledere ofte oppefra har
villet diktere løsninger på hele mindretallets vegne.”
En anden iagttager, Thede Boysen, der er ansat
som erhvervsministerens højre hånd i Kiel, blev også
overrasket over den forholdsvis tætte duel: “Ærligt
talt blev jeg overrasket af duellen, der – udefra set –
ligner et klassisk kup. Når sådan noget kommer til
overfladen, må der ligge en dybere konflikt til grund,
end at kvinderne skal tilgodeses mere, eller at formandskabet skal være mere folkeligt. Hvis det havde
været tilfældet, havde der været en tilsvarende debat
forinden.”
En sådan krusning på overfladen som tegn på en
dybere splittelse i SSF afviser en anden Sydslesvigekspert til gengæld. Rektor på A.P. Møller Skolen
Jørgen Kühl anser det snarere som et sundhedstegn:
“Måske var der blandt en del af de delegerede et
ønske om et nyt ansigt, en kvinde i spidsen. Jeg tror
mindre, at der er tale om en indre splittelse i SSF som
sådan. Snarere bød muligheden med det overraskende kandidatur sig for at kunne træffe et valg. Og det
skete jo så også,” siger han.
Dieter Küssner forstår heller ikke talen om et kup:
“Selvfølgelig har et landsmøde den suveræne og afgørende stemme, når det gælder valg af tillidsposter.
Lige så selvfølgeligt er det, at et ansvarligt forretningsudvalg, der kender foreningens udfordringer,
foreslår en kandidatliste, der er grundet i erfaringerne fra dagligdagen i foreningen. Landsmødet havde
således et valg og ikke et diktat. Og så gælder det
også for SSF: formænd går, men foreningen består,”
fortæller han til GRÆNSEN.
DEN VÅGNENDE DANSKHED
Hvem er den nye formand for SSF så? Selvom iagttagere som nævnt beskriver ham som mere folkelig
end sin forgænger, er det en betydelig akademisk
ballast, han har taget med sig til Sild, hvor han nu
har været præst i 22 år. Han studerede jura i fire år i
København, inden han skiftede til teologien. Derudover har han flere bøger på samvittigheden – han har
blandt andet oversat de fire evangelier til den frisiske
dialekt på Sild.
Hans far var bonde i Himmerland, men efter Anden
Verdenskrig følte faderen sig kaldet til at være med i det
Jon Hardon Hansen er
født og opvokset i Tarp i
Sydslesvig. Faderen kom
dertil fra Himmerland
efter Anden Verdenskrig.
arbejde, “der gjordes for den vågnende danskhed,” som han udtrykker
det. Jon Hardon Hansen fortæller:
“Den gamle kampånd var der stadigvæk i noget af min barndom
i 60’erne. Der herskede ikke nogen tvivl om, at jeg boede i en dansk
fæstning, omgivet af en distanceret og til dels fjendtligtsindet
flertalsbefolkning. Man kunne stadigvæk ane, hvor skarpt fronterne
lige efter Anden Verdenskrig havde været trukket op. Hvorledes man
i 40’erne og 50’erne med dansk hjertevarme ude i felten ville sejre
over preussisk stål. Min far sejrede da også, i hvert fald én gang ude
på slagmarken, da hans danske hjerte fik en lokal tysk piges ditto til
at smelte. Da skete det, at en tysk kvinde først blev dansksindet og
senere via giftermålet dansk statsborger.”
Men de fjendebilleder, de forrige generationer levede med i
Sydslesvig, var ikke noget, Hardon Hansens egen generation kunne
mærke på samme måde. Han blev født i ’58 og fortæller selv om at
vokse op i en anden virkelighed:
“For en ung mindretalsborger, der er født og opvokset i grænselandets
diversitet, tager det selvfølgelig noget længere tid at finde frem til sin
identitet. Men den ekstra tid fik min generation af unge ikke af mindretallets meningsdannere, der forventede en hurtig og klar bekendelse til
vores nationale ståsted. Det betød, at al anden national prægning end
den danske – i hvert fald i det officielle rum – blev undertrykt.”
FREMTIDENS PROJEKTER
De erfaringer fra sin ungdom tager han med sig til sit nye hverv:
“Grænsekampens tid – både den eksistentielle og den politiske
– er stort set et overstået kapitel. I dag lever mindretallet og flertallets borgere i fred og fordragelighed med hinanden. Den kulturelle,
sproglige og nationale mangfoldighed opleves ikke længere som en
trussel, men som en berigelse af uvurderlig værdi til gensidig inspiration. Denne mangfoldighed er det mindretalspolitikkens store
udfordring at bevare og fremme.”
Hardon Hansen nævner selv kravet om, at det danske og frisiske sprog skal vinde indpas i tysk radio og TV samt Flensborg som
hovedstad for Europas nationale mindretal som to af sine mærkesager. På det generelle plan tror han ikke, at mindretalspolitikken i
fremtiden så meget kommer til at handle om kampen for ligestilling
på eksempelvis skoleområdet, men snarere om udviklingen af det
grænseoverskridende samarbejde til fordel for hele regionen.
EN OFFENTLIG INTELLEKTUEL
Jon Hardon Hansen afløser altså Dieter Küssner, der har siddet som
formand i 10 år. GRÆNSEN har endnu ikke talt med kilder, der forventer, at Jon Hardon Hansen vil lægge Dieter Küssners stil om, og
de fleste af dem finder det heller ikke nødvendigt.
11
Selvom man indimellem taler om, at forholdet mellem de store organisationer i Sydslesvig er blevet mere
anstrengt gennem årene, vurderer både Siegfried Matlok,
Jørgen Kühl og Thede Boysen, at Küssners indsats som
formand for SSF har været både god og vigtig. Matlok
roser Küssners evner som både retoriker og forhandler:
“Udadtil har han – også retorisk – været en glimrende
formand og repræsentant for mindretallet. Han var
diplomatisk på de bonede gulve, men sandelig også klar
i mælet, når det gjaldt om at trække linierne skarpt op: i
striden om de tyske skoletilskud fra Kiel eller eksempelvis over for Grænseforeningen.”
Jørgen Kühl fra A.P. Møller Skolen roser også:
“Küssner har analyseret og markant sat ord på centrale
udfordringer for mindretallet som helhed. Han er en af
mindretallets få offentligt agerende intellektuelle, som
hele tiden har kunnet se det store perspektiv og de principielle spørgsmål. Dermed har han afgjort været en god
og respekteret repræsentant for SSF og mindretallet.”
UDKANTS-SYDSLESVIG KOMMER
Til gengæld mener Kühl også, at forholdet til de andre organisationer indimellem har været anstrengt. Det skyldes
dog ikke kun Dieter Küssners rolle: “På de indre linjer har
der i mindretallet hersket uenighed mellem SSF og andre
mindretalsorganisationer. Kort sagt: Er SSF ’primus inter
pares’ (først blandt ligemænd, red.) eller blot en af flere
danske mindretalsorganisationer? Men dette er ikke i sig
selv noget fænomen, der er opstået i Küssners formandsperiode. Snarere er det et forhold, der kan følges kontinuerligt igennem mindretallets nyeste historie. Således
vil det vedblive med at være, også i de kommende år,”
fastslår Jørgen Kühl.
Dieter Küssner selv anerkender også, at der indimellem
har været uenighed internt, men at mindretallet er blevet
gode til at enes:
“Vi har trods meningsforskelle fundet fælles fodslag,
når det gælder mindretallets vitale interesser. Skolesagen, der rykkede ved vore elevers ligestilling, eller
SSW’s deltagelse i regeringssamarbejdet i Kiel og angrebet
mod fritagelsen for 5%-spærregrænsen er aktuelle bud på,
at mindretallet trods interne interessekonflikter står sammen og agerer, når der rykkes ved dets grundvilkår.”
I fremtiden er det så Jon Hardon Hansen med sin konkurrent til formandsvalget, Gitte Hougaard-Werner som 1.
næstformand, der skal tegne SSF og foreningens forhold
til omverdenen. Jørgen Kühl kalder valget spændende:
“Fælles for de to er, at de begge repræsenterer udkantsSydslesvig: Hardon bor på Sild, Hougaard-Werner i det
sydvestlige Sydslesvig. De har virkeligheden langt fra
Flensborg tæt inde på livet og ved, hvilke udfordringer
der gør sig gældende i områder, hvor dansk sprog og kultur står markant svagere end i Flensborg-området.”
12
1864-KURSUS PÅ
RØDDING HØJSKOLE
13.-19. april 2014.
KURSUSVÆRTER
• Mads Rykind-Eriksen, forstander
for Rødding Højskole, cand.mag. i
historie og filosofi.
• Knud-Erik Therkelsen, general sekretær i Grænseforeningen.
MEDVIRKENDE
• Inge Adriansen, Jørn Buch, Tom
Buk-Swienty, Sune Haugbølle,
Arne Jessen, Gerret Liebing
Schlaber.
SLAGTEBÆNK DYBBØL
– 150 ÅR EFTER
Samlet kursuspris: 4.400 kr. på dobbeltværelse (3.900 kr. for medlemmer af Grænseforeningen).
Tillæg for enkeltværelse: 700 kr.
Tilmelding på www.rhskole.dk eller
til kontor@rhskole.dk.
1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE
Tag på højskole i Sønderjylland i dagene omkring 150-året for Slaget ved Dybbøl Mølle. Stort samarbejde
mellem Rødding Højskole og Grænseforeningen fra 13.-19. april 2014.
Af Knud-Erik Therkelsen og Mads Rykind-Eriksen
Året 1864 er mejslet ind i Danmarkshistorien. I 2014
er det 150 år siden, Danmark led nederlag til Preussen
og Østrig. En skelsættende historisk begivenhed, der
lagde grunden til vores moderne selvforståelse. Den
18. april 1864 fandt Slaget ved Dybbøl Mølle sted. Den
18. april 2014 står vi der igen til en stor mindehøjtidelighed med taler af Dronning Margrethe og statsminister
Helle Thorning-Schmidt.
Hvordan blev vi dem, vi er, når vi siger, vi er danske? Svaret er 1864. Det moderne Danmark blev født ud af en krig.
Vi måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, og Danmark mistede to femtedele af sit territorium
og en tredjedel af sin befolkning. Krigen og nederlaget i
1864 er en milepæl, hvis vi vil forstå os selv.
Krigen 1864 var en overlevelseskamp for Danmark som
nation. Efter krigens store slag, Slaget om Als den 29.
juni, var Danmark en overgang truet på sin eksistens.
Kræfter i ind- og udland arbejdede for at indlemme Danmark i Det tyske Forbund.
Krigen udsprang af nationalfølelsen, der voksede frem
i 1800-tallet. Det førte til en konstant dansk-tysk rivalisering om Slesvig. Skulle Slesvig være dansk eller tysk?
Spørgsmålet udløste både krigen 1848-50 og krigen 1864.
Kurset beskæftiger sig med den moderne nationalfølelse
og det omstridte slesvigske spørgsmål. Der stilles også
skarpt på krigen 1864. Hvorfor kaldte de danske soldater
Dybbøl for Slagtebænken? Hvordan kunne det efterfølgende lykkes preusserne at overrumple danskerne så grundigt
på Als den 29. juni? Og hvorfor kan krigen 1864 stadig
bringe sindene i kog og optage spalteplads i landets aviser?
Velkommen til en uge, hvor Rødding Højskole og Grænseforeningen sætter fokus på den moderne Danmarkshistorie med foredrag af blandt andre Tom Buk-Swienty og
med udflugt til de gamle slagmarker ved Dybbøl og på Als.
13
Tilmelding efter først til mølleprincippet til Svend Damgaard,
js-damgaard@stofanet.dk,
tlf. 75 51 92 51 / 21 85 76 31.
Arrangører: SSF Flensborg Amt
og Grænseforeningen Kreds 20.
Foto: Colourbox
Pris: Ca. 3.000 kr.
Frisisk kunst fra Holland.
PÅ BESØG HOS DE FRISISKE
MINDRETAL I VESTEUROPA
Grænseforeningens “Kreds 20” og SSF Flensborg Amt arrangerer i
samarbejde en fællestur til de frisiske mindretal fra 22.-26. april 2014.
Af Svend Damgaard
Langs Sydslesvigs Vadehavskyst fra den
danske grænse til Nederlandene bor
friserne, fordelt på tre hovedområder:
Nordfrisland i Sydslesvig, Østfrisland og
Saterland i Niedersachsen og Vestfrisland i Nederlandene. Friserne erobrede
områderne og mere til for over 1000 år
siden og har gennem de mange hundred
år bevaret deres eget sprog og kultur. De
har deres egne foreninger, institutioner,
skoler og museer, og flere af dem er målet
for denne tur.
Den første dag besøger vi nordfriserne,
der er med i det danske mindretal i Sydslesvig. Vi bor i Wiesmoor midt i Østfrisland. Herfra udgår dagsturene, hvor
vi gennem de specielle flade landskaber
blandt andet besøger byerne Emden i
Tyskland og Leuwarden i Holland. Lokale
guider og frisere følger os på turene.
Turens pris bliver cirka 3.000 kr., som
gennemføres ved minimum 40 deltagere.
Vi satser på lige mange deltagere fra Danmark og Sydslesvig.
14
NYT FRA POLITIKKENS VERDEN
INGEN JULEGAVER TIL SØNDERJYLLAND FRA CHRISTIANSBORG
JUNGE UNIONS KAMP MOD SSV
KRITISERES AF CDU-TOP
I UdviklingsRåd Sønderjylland, der arbejder for
landsdelens fremtid, drømmer man om investeringer i infrastruktur samt flere og anderledes
jobmuligheder. Men ønskerne ser ikke ud til at
blive realiseret med midler fra Christiansborg i
denne omgang. Regionens kamp mod centralisering er hård, og ifølge formand Ole Daugbjerg
savner man opbakning og forståelse fra centralt
hold.
Den såkaldte Jyllandskorridor, Danmarks
landfaste forbindelse til Tyskland og resten af
Vesteuropa, mangler et gevaldigt infrastrukturelt
løft. Ole Daugbjerg mener ganske enkelt, at den
nuværende infrastruktur er langt fra at leve op til
den tyngde og betydning, som korridoren har for
person- og godstrafikken.
Konkret efterlyser Daugbjerg midler til etableringen af en parallelforbindelse ned til den tyske
grænse og derfra vest om Hamborg. En midtjysksønderjysk motorvej med tilslutning videre ud
i Europa. Men ligesom på jobskabelsesområdet
tror formanden for UdviklingsRåd Sønderjylland ikke, at staten sender finansiel opbakning
i regionens retning: “I Sønderjylland kæmper vi
mod centralisering af administration og statslige
arbejdspladser. På samme måde må vi se investeringer i infrastruktur og erhvervsudvikling
smutte forbi grænseregionen,” fortæller han til
Jyllands-Posten.
Et andet område, hvor Ole Daugbjerg mener,
at den sønderjyske region bliver overset, er i
forhold til antallet af statslige arbejdspladser.
Og det er nogle særlige sektorer, Daugbjerg har i
kikkerten. Eksempelvis ville det være oplagt at
se på landbrug og fødevarer, transport og logistik
eller andre områder, hvor regionen i forvejen er
stærkt kørende. Daugbjerg erkender dog over for
Jyllands-Posten, at forventningerne skal dæmpes:
“Vi har et stort ønske om at styrke den sønderjyske andel af de statslige arbejdspladser. Jeg
forestiller mig ikke, at man flytter ministerier til
Sønderjylland, men måske snarere nogle styrelser eller videnscentre.”
CDU’s ungdomsafdeling Junge Union, der har udfordret gyldigheden
af SSV’s mandater tidligere i år, får kritik af Reimer Böge, moderpartiets formand i Slesvig-Holsten. Han understreger, at forfatningsdomstolens afgørelse tidligere på året må accepteres fuldt ud.
Junge Union har i en længere periode sået tvivl om gyldigheden af
SSV’s mandater, men i midten af september slog forfatningsdomstolen fast, at mandaterne var fuldt ud gyldige. Det fik dog ikke Junge
Union til at stoppe beskyldningerne, og CDU’s formand sætter nu
sine unge partifæller på plads.
På trods af domstolens afgørelse fremsatte Junge Union umiddelbart efter dommen en resolution, hvori de igen såede tvivl om SSV’s
parlamentariske status. Det har nu fået CDU’s formand i SlesvigHolsten, Reimer Böge, til at irettesætte Junge Union: “Jeg er meget
skuffet over Junge Unions resolution. Når det i en retsstat er muligt
at få afprøvet valgresultater, bør domstolskendelser også accepteres.
Det er en del af retssikkerheden,” udtaler han.
Hos SSV er tilfredsheden med Böges udmelding stor. Formand
Flemming Meyer glæder sig over, at Böge endelig er trådt i karakter
og tager det som et udtryk for, at CDU og SSV i fremtiden kan forbedre forholdet. “Böges udtalelser er i hvert fald et skridt i den rigtige
retning, som vi kun kan hilse velkommen. Det er et godt signal, som
forhåbentlig også bliver forstået og fulgt op af andre i CDU og især
Junge Union,” fortæller han til Flensborg Avis.
Pressefoto
CDU’s formand i
Slesvig-Holsten,
Reimer Böge,
kritiserer offentligt
sin ungdomsorganisation.
Foto: Scanpix
Den tidligere videnskabsminister
Charlotte Sahl-Madsen vil sætte fokus
på 1864 og potentialet i de digitale
undervisningsmuligheder.
NYE UNDERVISNINGSFORMER SKAL BYGGE BRO HEN OVER GRÆNSEN
Projektet “Fremtidige grænser – unge
hjerner i digital handling” inviterer i løbet
af efteråret og vinteren alle undervisere
på ungdomsuddannelser i Region Syddanmark og de danske skoler i Sydslesvig
til en række gratis seminarer på kandidatniveau. Fokus er på krigen i 1864, og
projektet skal inspirere til en anderledes,
digital undervisning i fremtiden.
Alle undervisere på ungdomsuddannelser i grænselandet har muligheden
for at deltage i kurser som “De nyeste
digitale løsninger til undervisningen”
og “Oplysningstiden – 1864, Genforeningen og frem til dig i dag”.
Charlotte Sahl-Madsen, direktør for
den kommende kunsthal i Sønderborg,
der sammen med A.P. Møller Skolen
i Sydslesvig og Business College Syd i
Sønderborg står bag projektet, forklarer
idéen bag: “Der er flere formål med projektet – vi vil gerne udvikle nye digitale
undervisningsformer, vi vil kombinere
kunst og teknologi, og vi vil bygge bro
hen over grænsen samt fra fortiden til
fremtiden. Der forskes meget i nye undervisningsformer, de digitale muligheder strømmer os i møde som aldrig før,
men hvordan får man overblikket, og
ikke mindst hvordan får man omsat den
nye inspiration til konkrete undervisningsforløb?”, spørger hun retorisk.
Projektet er grundlæggende et forsøg på at designe fremtidens digitale
formidling. Til brug for ungdomsuddannelser såvel som kulturinstitutioner. Og ganske oplagt er det historiske
afsæt Dybbøl-markeringen i 2014. Men
fremtidsudsigterne for projektet stopper dog ikke der. Charlotte Sahl-Madsen
uddyber:
“Projektet skal gerne gentages hvert
år. I 2014 er temaet ’demokrati – 1864 til
fremtiden.’ De efterfølgende år formulerer vi nye temaer.”
FLOT VALGRESULTAT TIL KLEINSCHMIDT OG SLESVIGSK PARTI
Slesvigsk Parti, der er det tyske mindretals parti, fik et fænomenalt godt kommunalvalg 19. november. I Sønderborg fik partiets
vel nok mest kendte ansigt, Stephan Kleinschmidt, en særdeles høj fremgang med 3.375 personlige stemmer i forhold til 1.562
ved sidste valg, og partiet øgede sit mandattal til tre.
Derudover har byen igen en socialdemokratisk borgmester i Erik Lauritzen, der afløste den ellers så markante Aase Nyegaard.
I de fire sønderjyske kommuner, hvor Slesvigsk Parti stillede op, fik partiet samlet set også en voldsom fremgang. Det gik fra
5.249 stemmer til hele 8.591, hvilket det tyske mindretals avis, Der Nordschleswiger, beskrev som intet mindre end sensationelt.
Lederen af Bund Deutscher Nordschleswiger, Hinrich Jürgensen, kaldte udfaldet “vanvittigt” og tilskrev det nye tider: “Tiderne
har ændret sig i grænselandet, det er blevet tydeligt med dette valgresultat,” udtalte han dagen derpå.
15
16
MELLEM
EJDEREN
OG ELBEN.
PÅ REJSE I
DITMARSKEN
Af Finn Slumstrup
Foto: Anne Mette Holstein
Mennesker med interesse for
det dansk-tyske grænseland
gennemrejser med åbent sind
Sydslesvig på kryds og tværs.
Det ligger i baghovedet på os, at
dette særlige interesseområde
slutter ved Ejderen. Men det
er en noget kortsigtet betragtning, al den stund Slesvig og
Holsten begge var under den
danske konge i hundreder af
år. Ja, det var som bekendt det
forhold, at Danmark med Novemberforfatningen i 1863 ville
skille de to områder, der førte
til krigen i 1864.
Fra min barndoms historietimer i Nørrebrogades
Skole i Aarhus husker jeg
stadig billedet af de drabelige
bønder i Ditmarsken, som
snød danskerne ved at springe
over brede afvandingskanaler,
takket være deres lange stave,
I Ditmarsken i Holsten gemmer der sig
en mængde ufortalt og glemt Danmarkshistorie, selvom forsøget på at skille
Holsten fra Slesvig i 1863 på mange
måder var grunden til, at vi fik krigen
i 1864.
Finn Slumstrup fortæller historie i
denne rejsereportage fra Ditmarskens
flade landskab under den store himmel,
hvor den verdensberømte opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr slog sig ned,
og hvor danske kong Hans i år 1500
led et voldsomt nederlag til den lokale
bondehær.
som de kunne sætte af med. Erindringen dukker tit op i
baghovedet, når jeg ser atletik i fjernsynet og med særlig
interesse følger den fascinerende disciplin, der hedder
stangspring.
Men også uden den slags associationer kan det fastslås, at
området lige syd for Ejderen –
Ditmarsken – er et besøg værd.
Måske skal man dog forudskikke, at hvis ikke man finder
marsklandet og landskabet ud
mod Vadehavet spændende og
smukt, både nord og syd for
den nuværende grænse, så får
man ingen naturoplevelser
i Ditmarsken. Man skal have
sans for det flade og kunne
nyde, hvordan dette forunderlige landskab – ganske blottet
for højdedrag – kan gøre himlen kæmpestor.
Nede i det velkendte landskab ved Frederiksstad og
Tønning krydser man Ejderen.
Landskabsmæssigt sker der
altså ikke den fjerneste forandring ved at krydse floden og
køre ind i Ditmarsken, for man
kører fortsat i den ene koog
efter den anden på land, der
er inddæmmet og erobret fra
“Erforscher Arabiens,”
står der på Carsten
Niebuhr-monumentet
foran domkirken i
Meldorf. Carsten
Niebuhr var eneste
overlevende fra den
store danske Arabienekspedition, der blev
indledt i 1761. Han
boede de sidste 37 år
af sit liv i Ditmarsken.
17
18
Udsnit af panoramaet over slaget ved Hemmingstedt i år 1500.
havet. Fårene og vindmøllerne er talrige,
og skal man endelig finde en forandring,
så er kålmarkerne både store og mangfoldige, når man kommer syd for Ejderen.
SLAGET VED HEMMINGSTEDT
Ditmarsken hørte i middelalderen i lange
perioder under biskoppen i Bremen, men
den frisiske befolkning udviklede en
selvstændig og lighedsbaseret leveform.
Der herskede en betydelig velstand baseret på livlig samhandel med bycentrene
i Nordtyskland og Nederlandene, og det
medførte, at området blev eftertragtet. I
slutningen af 1100-tallet kom Ditmarsken
således under den danske konge, men
efter den danske hær havde lidt nederlag
i slaget ved Bornhøved i 1227, fik Ditmarsken en udstrakt grad af selvstyre, og
området blev nærmest en bonderepublik.
Den blev styret af en forsamling bestående af alle grundejere og fogeder. I 1447 oprettedes et folkevalgt råd på 48 personer
som Ditmarskens øverste organ, og det
lykkedes at fastholde selvstyret på trods
af gentagne angreb fra holstenske grever.
I år 1500 gjorde den danske Kong Hans
og hertug Frederik (den senere Frederik
I) et storstilet forsøg på at underlægge sig
Ditmarsken. Men i slaget ved Hemming-
stedt den 17. februar led deres store hær
af lejesoldater et forfærdeligt nederlag til
Ditmarskens bondehær, som med kløgt
udnyttede det særlige terræn og åbnede
sluserne, så flere tusinde lejesoldater
druknede.
Slaget ved Hemmingstedt er en af de
store begivenheder i Ditmarskens historie. Det er dobbelt markeret i landskabet i
dag. Når man kommer kørende ad hovedvej B5 mod syd, viser et skilt tre-fire kilometer syd for Hemmingstedt ind til højre.
På skiltet står der Dusenddüwelswarf. Et
par hundrede meter inde i landskabet
finder man en bygning med en impone-
19
Reformationen skabte intern uro, og da den
danske konge i 1559 gjorde et nyt erobringsforsøg,
måtte de stolte bønder bøje sig for Johan Rantzaus
dansk-holstenske hær på 20.000 mand. Det nordlige
område tilfaldt Holsten, og det sydlige den danske
konge
Det nordlige område tilfaldt Holsten,
og det sydlige den danske konge. Den
særlige forfatning for Ditmarsken blev
imidlertid fortsat respekteret i nogen
grad, og en vis selvforvaltning opretholdt.
Ved det oldenborgske mageskifte i 1773
kom hele Ditmarsken under den danske
konge, for så efter krigen i 1864 at komme
under Preussen.
I dag er Ditmarsken et amt (en Kreis) i
Slesvig-Holsten på 1404 kvadratkilometer med en befolkning på 134.000 mennesker. Den administrative hovedby er
Heide, som med sine omkring 20.000
indbyggere er den største, men bestemt
ikke den mest interessante by.
MELDORF
rende rekonstruktion af slaget, hvor man
tydeligt kan se, hvordan den danske lejehær blev fanget mellem vandløbene. Det
flotte panorama er et museumsarbejde
fra år 2000. Umiddelbart bag udstillingen
ligger der en høj i landskabet, og på toppen af højen er rejst et massivt stenmonument fra år 1900, som blev afsløret ved
højtideligholdelsen af 400-året for slaget.
Men selvstændigheden holdt ikke
for Ditmarsken. Reformationen skabte
intern uro, og da den danske konge i 1559
gjorde et nyt erobringsforsøg, måtte de
stolte bønder bøje sig for Johan Rantzaus
dansk-holstenske hær på 20.000 mand.
Kører man ad B5, kommer man et dusin
kilometer syd for Heide til Meldorf. Den
har kun en tredjedel af det indbyggertal,
Heide har, men Meldorf virker indholdsmæssigt langt mere betydningsfuld. Det
er ikke så underligt, for i mange hundrede år var den Ditmarskens hovedby. Meldorf fik rettigheder som købstad i 1256 og
blev kraftigt befæstet i 1511, som følge af
at presset mod Ditmarsken voksede. Efter
nederlaget i 1559 blev fæstningsværkerne
nedbrudt, og byen fik frataget købstadsrettighederne.
Meldorfs dybe betydning kunne dog
ikke fjernes ved den slags ydmygelser, for
den hænger sammen med, at det altdomi-
nerende centrum er domkirken. En pragtbygning i korsform, som i dag fremstår
i rødlig tegl og med grønne kobbertage
og som særdeles velholdt efter en omfattende restaurering i 2008-09.
Ditmarskens domkirke eller “der Meldorfer Dom” har aldrig været en bispekirke, men i Tyskland var det først mod
slutningen af 1400-tallet, at betegnelsen
domkirke blev knyttet sammen med et
bispesæde. Før den tid blev betegnelsen
også knyttet til specielt betydningsfulde
kirkebygninger, og allerede i 12-1300-tallet husede Meldorf den vigtigste kirkebygning på vestkysten mellem Hamborg
og Ribe.
Kirken er tilegnet Johannes Døberen, og
en træfigur i fuld mandshøjde fra midten
af 1400-tallet forestillende Johannes med
et lille lam på venstre arm er en vigtig del
af udsmykningen i det store kirkerum,
som har en overraskende varm atmosfære. Lyset vælder i rigt mål ind i rummet fra de høje gotiske vinduer og fra de
vældige glasmosaikruder bag alteret, hvis
centrale del er en overdådigt udskåret
altertavle forestillende Jesu lidelseshistorie. Dette såkaldte passionsalter kan føres
tilbage til 1520.
Meldorf har altid været en by med et
stort opland, og derfor også været en
markedsby. Det er den fortsat, og det
store marked på domkirkepladsen hver
fredag er en vigtig del af ugerytmen. Ind i
20
markedsdagen glider også den
særlige Markedsandagt kl. 10.
En stille stund på 15-20 minutter – en pause fra markedstravlheden – som snildt samler
over 100 mennesker. Andagten
er bygget op af velkomstord,
en salme, en kort prædiken,
Fadervor som stående fællesbøn, velsignelsen og endelig
et stykke orgelmusik, hvor
man kan nyde klangen fra det
fortræffelige Markussen-orgel,
kirken fik bygget i 1977 og ’82.
Et instrument, som matcher
kirkens betydning som koncertkirke året rundt.
Som ved alle andre kirker i
Ditmarsken finder man talende
vidnesbyrd om de krige, Tyskland har været igennem i nyere
tid. I kirken er der mindetavler
for de faldne i 1848-49 og 187071, og uden for kirkens indgang
står en stor støbejernsklokke
og minder om “Vore faldne
brødre 1939-45.”
Ganske som i Ribe er kirkepladsen det helt centrale
byrum. Her finder man hyggelige hoteller og restauranter, og
omme bag kirken finder man
Ditmarskens Landesmuseum.
Blandt adskillige smukke og
stilfulde huse rundt om kirken
noterer man sig en stor statelig
villa, bygget i “københavnsk
klassicisme” efter tegninger af
C.F. Hansen 1795-96.
Hvordan gik det til, at den
kendte danske arkitekt byggede denne fint formede villa
til branddirektør Peter Matthias
Boeckmann? Jo, det er endnu et
Tårn og spir ved
kirken i Eddelak.
Rundt om den
ligger massive
mindesmærker for
de faldne i krigene
1870-71 og de to
verdenskrige.
særligt kapitel af vor fælleshistorie med Ditmarsken, for C.F. Hansen var i perioden 1783-1804 Landbaumeister i Holsten. At huset står så flot, skyldes til gengæld en donation på 2,5 million gode tyske
mark så sent som i 1990. Med den bevilling blev huset, som op gennem det 20. århundrede havde
været en stiftelse for enker og jomfruer, ført tilbage til Hansens klassiske udtryk.
Men Meldorf rummer endnu flere træk fra helstatstiden.
CARSTEN NIEBUHR
I græsset op mod domkirkens mur står en bronzesøjle, som bærer et skarpt formet mandsansigt
under en turban. På søjlen læser man inskriptionen: “Carsten Niebuhr. 1733-1815. Erforscher
Arabiens”. Ydermere kan man på gavlen af et af de smukke borgerhuse på kirkepladsen se en
mindeplade for samme Niebuhr som “Etatsrath und Landschreiber”.
Forklaringen på disse markeringer er, at den eneste overlevende fra den store danske Arabien-ekspedition, som varede fra januar 1761 til november 1767, boede de sidste 37 år af sit liv i
Meldorf. Efter hjemkomsten fra ekspeditionen brugte Niebuhr en halv snes år på at bearbejde
og offentliggøre sine egne og de afdøde rejsefællers omfattende materialer og opmålinger fra
ekspeditionen. Og efter at have forkastet alle planer om endnu en stor opdagelsesrejse tog han
en radikal beslutning og indledte et helt
nyt livsafsnit. Efter ansøgning fik Carsten
Niebuhr i 1778 det ledige embede som
landskriver i Süderditmarsken.
Han bosatte sig med sin familie i Meldorf, som ligger blot 40 kilometer nord
for den solide marskgård i Lüdingworth,
hvor Niebuhr blev født 45 år tidligere.
Han byggede sig den statelige familiebolig på torvet og passede sit embede stille
og roligt. Kongen havde dog ikke glemt
Niebuhrs videnskabelige fortjenester.
Samtidig med flytningen til Meldorf blev
han justitsråd, i 1808 blev han etatsråd og
året efter Ridder af Dannebrog.
Det er tankevækkende at møde Niebuhr
i Meldorf og konstatere, at en af Danmarks
få internationalt berømmede opdagelsesrejsende levede de sidste mange år af sit
liv som stilfærdig embedsmand og ivrig
havedyrker i Ditmarsken. Omend han med
mellemrum også fandt tid til at offentliggøre artikler om orientalske forhold. Han
blev begravet i Domkirken, og hans store
gravsten kan stadig ses i kirkegulvet.
MØLLER, FÅR OG KÅL
Når man kører rundt i Ditmarskens
landskab, opdager man efterhånden, at
de moderne vindmøller ikke er alene. Der
er mange gamle bymøller, og der bliver
passet godt på dem af æstetisk-historiske
grunde. De har alle navne, som f.eks. Margaretha, der ligger i Hemmingstedt, eller
Gott mit Uns, som ligger i det åbne, flade
landskab syd for Meldorf. Denne mølle
fra 1865 blev taget ud af brug i 1976 og restaureret efter alle kunstens regler et dusin år senere. I dag er den meget smukke
bygning populær som bryllupsmølle.
Når man passerer de gamle møller, kan
man prøve at banke på og spørge, om det
er muligt at få lov til at kigge indenfor.
Men Anden pinsedag behøver man ikke
banke på, for den er store mølledag i
Ditmarsken, hvor alle de gamle møller
holder åbent hus.
Møllerne og kirkerne rager op i landskabet. Det gælder ikke mindst kirken i
Eddelak langt nede i det sydlige Ditmarsken med et ganske usædvanligt højt
tårn. Belagt med træspån og skiferplader
rager det så højt op, at det virker som
en bygning i sig selv. Alt for stort til den
noget forfaldne kirke, som næsten kommer til at virke som en undskyldning for
sig selv. På græsset rundt om bygningerne
kan man studere massive mindesmærker
for de faldne i
krigene 1870-71
og de to verdenskrige.
Men ellers er
der intet, der rager op. På detaljerede kort kan
man se, hvordan landskabet
er fra knap en
meter til knap
otte meter over
havets overflade. Kålmarker,
diger, marker
med græssende
får samt himlens evindelige
skiften indgår
i et landskab,
som ved første øjekast forekommer ensformigt og til tider knugende, men som
ved nærmere bekendtskab åbner sig i en
rigdom af nuancer.
Mod syd slutter Ditmarsken i Brunsbüttel ved Kielerkanalen og Elben. Her er det
en ganske særlig oplevelse at se kæmpestore skibe bevæge sig majestætisk
– tilsyneladende lige for enden af Koog-
21
strasse. Kommer man nærmere, kan man
dog se, at giganterne omhyggeligt hjælpes
på vej af små lodsbåde.
Brunsbüttel har godt 13.000 indbyggere, som må leve med, at de gamle huse i
bykernen ikke kan fjerne opmærksomheden fra, at det er de kolossale sluseanlæg
og det forhold, at der siden 1977 har været
et atomkraftværk tæt ved byen, den i dag
er bedst kendt for. Landet Slesvig-Holsten
og EU i fællesskab har i øvrigt netop
afsluttet konstruktionen af et helt nyt
sluseanlæg ved byens gamle havn.
Her hvor Ditmarsken slutter mod syd,
Fra min barndoms historietimer
i Nørrebrogades Skole i Aarhus
husker jeg stadig billedet af de
drabelige bønder i Ditmarsken,
som snød danskerne ved at springe
over brede afvandingskanaler,
takket være deres lange stave,
som de kunne sætte af med
er der kun 70 kilometer ned til Hamborg.
Man er langt nede i Holsten i et fladt
og åbent landskab, som stadig rummer
mange erindringsmarkeringer tilbage til
helstatens tid og fra den endnu tidligere
Danmarkshistorie.
Og dog er man ikke længere borte, end
at man på mindre end to timer kan være
tilbage i nutidens Danmark.
22
NYT FRA KULTURENS VERDEN
Når man har levet i en kuffert i fem år, bliver det med
identiteten svært, fortæller
sydslesvigske Simon Glöde, der
har deltaget i DR-programmet
Mentor.
SIMON GLÖDE FRA DR’S MENTOR: JEG ER HVERKEN TYSK ELLER DANSK
Simon Glöde, der har deltaget i DR’s underholdningsprogram Mentor, fortæller
om Danmark, Tyskland, sprog og musik.
Og lidt om alt det midt imellem: “Flensborg vil altid være mit hjem. Men jeg
er helt sikkert ikke tysk. Og helt sikkert
heller ikke dansk,” siger han. Uddrag af
interview på GRÆNSEN.DK.
Jeg har jo levet i en kuffert i fem år nu,
og jeg har aldrig opfattet det som at
være i et andet land, når jeg var i Danmark. Flensborg vil altid være mit hjem,
der er så lækkert nede ved havnen, men
jeg er helt sikkert ikke tysk. Og helt sikkert heller ikke dansk. Det kan de fleste
sydslesvigere vel identificere sig med på
en eller anden måde.”
Hvem er du, og hvad er din historie?
“Mit navn er Simon Glöde, og jeg er 20
år gammel. Jeg er født og opvokset i
Flensborg, og begge mine forældre er
tyske. Jeg har gået på Gustav JohansenSkolen og Duborg-Skolen, hvorefter jeg
tog et efterskoleophold i Balle ved Vejle.
1. G tog jeg på Statsskolen i Aabenraa,
og mine sidste to gymnasieår foregik på
Oure Kostgymnasium.”
Føler du dig mest komfortabel ved at synge
på tysk, dansk eller engelsk?
“Mest komfortabelt er helt sikkert det
engelske. Sproget kan synges så dejlig nemt. Det danske sprog har nogle
flotte, hjertelige begreber og er et utrolig
smukt sprog, hvis man forstår det. Dog
har det aldrig været mig: Så foretrækker
jeg vist alligevel tysk.”
Du er født i Flensborg, men har boet en
stor del af dit liv i Danmark. Føler du dig
mest tysk eller dansk?
“Puh. No man’s land måske? Sydselsvig?
Hvordan har det at opvokse i grænselandet påvirket dig og din musik?
“Det har jo været fantastisk at have
muligheden for at vælge. Det er jo Tysk-
land, men alligevel er det overhovedet
ikke. Det, der har berørt mig mest, er
alle de gode aspekter af det danske skolesystem. Her er det muligt at udvikle
sig i det fag, man brænder for. For mig
har det altid været musik, og der har jeg
været så heldig, at jeg fandt de skoler,
hvor det var muligt. Omvendt var det i
Flensborg, at jeg lærte at spille guitar og
sammenspil.
UDGRAVNINGER VED DANNEVIRKE. DANMARKSHISTORIEN
SKAL SKRIVES OM
De seneste måneders udgravninger ved Dannevirke tyder på, at det danske forsvarsværk mod
syd er 150 år ældre end tidligere antaget.
Et dansk-tysk hold af arkæologer har de seneste måneder undersøgt Dannevirke. Udgravningerne viser overraskende nok, at Dannevirkes
ældste voldfaser stammer helt tilbage fra år 500
efter Kristi fødsel – altså halvanden hundrede
år tidligere end først antaget.
Forsvarsvolden Dannevirke har gennem længere tid undergået udgravninger. Bag disse står
Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev
og Archäologisches Landesamt SchleswigHolstein. De har gjort brug af den såkaldte
kulstof 14-metode, som muliggør en relativ
nøjagtig datering. Udgravningsleder Frauke
Witte forklarer til DR-nyhederne: “Det peger på
årtierne omkring år 500, hvilket er noget ældre,
end man hidtil har antaget. Man har jo ikke
haft nøjagtig datering før, og derfor har man
altid sagt, at de ældste voldfaser, de er næppe
opstået før år 690, men nu viser det sig, at den
næstældste vold er ældre, og det betyder, at den
allerældste er endnu ældre.”
På tværs af generationerne. CD’en
”Livets mærke” er
netop udkommet i
pladeforretninger
over hele landet og
til download i alle
digitale medier. Den
indeholder 15 sange
skrevet af 81-årige
Jens Rosendal og
indspillet af 32-årige
Rasmus Skov
Borring.
JENS ROSENDAL NYFORTOLKET
Det hele startede som en tilfældighed. Den
unge pianist Rasmus Skov Borring kom i
besiddelse af en af den folkekære digter Jens
Rosendals tekster, der manglede en melodi.
Skov Borring kom med et bud – og det blev
startskuddet til et samarbejde på tværs af generationer. I dag er listen over sange, de to har
lavet sammen, lang, og nu udkommer CD’en
“Livets mærke”. Det er et udvalg af Jens Rosendals sange, indspillet af Rasmus Skov Borring.
Nogle af teksterne har Rasmus Skov Borring
selv komponeret musik til, mens flere allerede
kendte melodier også er med på CD’en, blandt
andre “Du kom med alt det der var dig”, “Farvernes landskab” og “Sat her i forvirringstiden”.
23
I den store digtsamling
“Stimmenvielfalt” står
slesvig-holstenske og
sønderjyske digtere side
om side. Her ses tyske
Johan Rist (1607–1667)
og danske H.A. Brorson
(1694-1764).
Foto: Wikimedia Commons
24
EN MANGESTEMMIG
FRA FIRE ÅRHUND
For første gang nogensinde forsøger en bog at samle den spraglede og flertydige slesvig-holstenske
digtning fra barokken og frem til i dag. “Stimmenvielfalt” hedder den, og eksperter er begejstrede.
Af Rasmus Vangshardt
“Stimmenvielfalt er et skatkammer af
digte,” fastslår forfatteren Egon Clausen, og
hans kollega, sydslesvigske Karin Johannsen-Bojsen, uddeler også roser: “Et særdeles prisværdigt initiativ,” udtaler hun.
GRÆNSEN har spurgt begge om deres
holdning til mammutudgivelsen “Stimmenvielfalt. Gedichte aus Schleswig-Holstein vom Barock bis in die Gegenwart“,
som det tyske forlag Wachholtz står bag.
Bogen samler digte, skrevet på dansk og
tysk i en periode på godt 400 år, suppleret med digte på frisisk, sønderjysk og
plattysk, og dermed står forfattere som
Brorson, H.C. Andersen og Jakob Knudsen, både på dansk og i tysk oversættelse,
side om side med tyske digtere som Johan
Rist, Matthias Claudius og Günter Grass.
Fællesnævneren for alle digte i anto-
logien, der fylder hele 650 sider, er, at digterne har boet i eller skrevet om
Slesvig-Holsten og Sønderjylland. Det giver en broget forsamling af stemmer, hvilket Egon Clausen roser til skyerne:
“De mange sprog viser, at før sproget blev en markør af nationalt tilhørsforhold, var Slesvig-Holsten et multikulturelt sted, hvor forskellige sprog og
kulturer mødtes og lod sig inspirere af hinanden. Indirekte fortæller den også,
at de slesvigske krige medførte et stort kulturelt tab. En port mod syd blev lukket, men bogen viser også, at porten er blevet åbnet igen, og at Slesvig-Holsten
har potentiale for igen at blive et link mellem Danmark og Tyskland. Den viser,
hvilke gevinster et multikulturelt samfund kan give os alle.
Det er Karin Johannsen-Bojsen enig i. Selvom bogen tydeligvis er lavet på
et tysk forlag, idet alle danske digte er oversat til tysk, men ikke vice versa,
betoner hun også den kulturelle mangfoldighed: ”Bogen kan – ganske vist
med tydeligt tysk fortegn – tjene til at påvise landsdelens historiske multikulturalitet,“ siger hun.
I modsætning til Egon Clausen mener hun dog også, at der er en smule
malurt i bægeret: ”Generelt burde flere af mindretallets lyrikere være repræsenteret, ikke mindst Gerhard Ernst og Rolf Lehfeldt, ligesom jeg anser det
for en stor fejl, at Johannes Ewald, der var opvokset i Slesvig, ikke er med. Et
KONCERT
DREDER
Uddrag af et digt fra
bogen. Oversættelse
af professor
Heinrich Detering.
MARTIN N. HANSEN (1894-1976)
nærmere samarbejde med en
dansk litteraturhistoriker kunne have skabt mere balance i
udvalget af de præsenterede
forfattere,” mener hun.
Bogen er en del af projektet
“Landessprachen. Literatur
aus Schleswig und Holstein”,
der skal undersøge skaberkraften i mødet mellem
kulturer og sprog. Næste bind
i serien hedder “Klangraum”,
der efter samme skabelon
som “Stimmenvielfalt” udgør
prosabindet i udgivelsen.
NO VIL Æ ÆJ EN DYGTE SNAPS
JETZT BRAUCH ICH EINEN STARKEN SCHNAPS
No vil æ æj en dygte snaps
og kvæg’ og frisk’ e hals
for å kunn’ syng en splinterny
geymtle vis’ om Als.
Det rimper og renser ud
og værmer i e mav’
og gør den tid, en løvver i,
så goej som gammel dav.
Jetzt brauch ich einen starken Schnaps,
das stärkt und frischt den Hals.
Dann sing ich mir gemütlich eins,
ein neues Lied auf Als.
Das putzt und wärmt die Bauchpartie
und macht die Kehle weit,
und unsre Tage sehn aus wie
die gute alte Zeit!
Vagg op, vagg op, I folk derhjemm’!
Hovs o’, e tid er ind’,
da vi må vis’ e hiele verd’n
ålt det, vi hæ o sind’.
Lad kun det gammel synk i gruss.
No må vi prøv det ny
og itt kryff sammel i vort huss,
Men sætt e nees i sky.
Wacht auf, wacht auf, ihr da zuhaus,
hopp-hopp, die Zeit ist nah,
da zeigen wir’s der ganzen Welt:
jawohl, wir sind noch da.
Lasst nur das Alte untergehn,
verkriecht euch nicht daheim,
kommt, lasst uns jetzt das Neue sehn,
macht euch drauf einen Reim.
25
“Næsten nordkoreanske tilstande,” kalder historiker Jes Fabricius Møller Dronning Margrethes
popularitet. Sådan har det nu ikke altid været for
den glücksborgske slægt.
En dag i 1919 entrerer den danskfødte enkekejserinde Dagmar det britiske slagskib
HMS Marlborough ud for Krim på flugt fra
Rusland i revolution. Hun er blottet for al
indflydelse og er på vej i eksil hos kongefamilien i Danmark.
Allersidst i bogen møder vi Dagmar
igen, da hendes kiste i 2006 overføres fra
Roskilde, for at blive hensat ved siden
af sin mand i Peter og Paul Katedralen i
Sankt Petersborg. Begivenheden har betydning: den er en trædesten i en udenrigspolitisk brobygning mellem Danmark
og Rusland, med nutidens kongefamilie
som diplomatisk værktøj.
Pressefoto
26
DEN UPOPULÆRE KONGEHUSHISTORIE
RENSET FOR
KONGERØGELSE
Det danske kongehus’ historie har aldrig for alvor været populær
blandt faghistorikere. Det laver lektor Jes Fabricius Møller om på med
sin monumentale “Dynastiet Glücksborg. En danmarkshistorie”, der
fortæller de sidste 150 års kongehushistorie på en overraskende og
gennemført måde.
Af Lars Henningsen
Allerede med disse to billeder er bogens
niveau antydet: Vi har at gøre med en
velfortalt og overraskende historiebog
om det glücksborgske dynasti gennem de
150 år, der er gået siden Christian IX kom
på tronen den 15. november 1863. Forfatterens opgave har været svær. Glücksborgerne har ikke fået det ubetinget bedste
eftermæle. Ved tronbestigelsen i 1863 var
Christian IX uønsket, sønnen Frederik
VIII begik den fejl ikke at dø standsmæssigt, og Christian X var både militaristisk
og brysk og siges i 1920 at have begået
statskup.
UD AF FARVELØSHEDENS TÅGE
Næppe nogen konge er kommet på tronen under så vanskelige betingelser som
den første glücksborger, Christian IX.
Ved tronbestigelsen i 1863 fik Christian
forelagt de nationalliberales novemberforfatning, som saboterede den helstat,
hvis opretholdelse var Christians opgave.
Og forfatningen ville usvigeligt føre til krig. Christian slog sig velovervejet i tøjret,
men blev banket på plads og underskrev. Da 1864-krigen var gennemlevet, stod hans
land tilbage som en forpjusket nationalstat, og det hjalp ikke meget, at han snart efter
kunne kalde sig Europas svigerfader.
Christian fulgte grundlovens “indskrænket monarkiske” princip, som delte magten
mellem konge, regering og rigsdag, og mente, at han bedre end Folketinget kunne vurdere “fædrelandets tarv”. Først fra 1901 accepterede kongen, at regeringer ikke længere
kunne udpeges uden om Folketingets flertal. En hierarkisk opdeling af statsmagterne
var på vej.
Efterfølgeren Frederik VIII var mere på højde med tidens krav, og bogen bringer
kongen ud af den farveløshedens tåge, som har sløret hans eftermæle. Han gjorde
sig gerne fri af stive etiketter, og det blev et problem, mest tydeligt ved hans død i
1912. Kongen var på vej hjem fra et kurophold, hvor han havde søgt behandling for sit
dårlige hjerte, og indlogerede sig sammen med de yngste børn nogle dage i Hamborg.
Han havde for vane at gå ensomme spadsereture uden ledsagelse. Om aftenen den 14.
maj ville han trække lidt frisk luft alene, men fik på gåturen et ildebefindende og blev
livløs og uden legitimation bragt til et sygehus. Først efter nogen forvirring blev identiteten klarlagt, og rygterne bredte sig med det resultat, at kongen i dag mest huskes
for den måde, han døde på.
27
monarki end i 1800-årene. Bredt og
interessant viser forfatteren, at Dronning Margrethe er vokset til “et centrum i
samfundet, hvis betydning uddrager sin
autoritet fra det forhold, at dette centrum
netop ingen magt besidder” – for at citere
en af bogen mange fine formuleringer.
Gallup-rundspørger viser en nærmest
udelt positiv vurdering af majestætens
varetagelse af sit hverv. “Næsten nordkoreanske tilstande” lyder forfatterens
veldrejede sidebemærkning.
Med ovenstående glimt er sagt, at bogen giver en analyserende-kritisk fortælling om kongehusets mennesker og deres
funktion i staten gennem 150 år. Bogen
rummer masser af “kongehusstof”, men
er ganske renset for kongerøgelse. Den er
så sandelig Danmarks historie – og kan
anbefales på det bedste.
KONGENS KRISE
Christian X, der fulgte, står anderledes monumentalt. Han så sig som aktør på den
politiske scene. Det blev et problem i det første årti, da kemien mellem konge og
regeringsleder C.Th. Zahle slet ikke passede. Kongen mente at forstå folkestemningen
bedre end Zahles smalle radikale mindretalsregering. Forud for Første Verdenskrig
optrådte kongen på eget ansvar som efterretningsagent for den britiske konge i strid
med sin egen regerings tysk-imødekommende neutralitetspolitik.
Salget af De Danskvestindiske Øer var han meget imod, og Påskekrisen i 1920 blev
også kongens krise og en lærestreg for ham. Herefter indrettede kongen sig helt på at
være loyal mod sine regeringer.
NÆSTEN NORDKOREANSKE TILSTANDE
Først Frederik IX kan kaldes en apolitisk konge. Dog først efterhånden. Ved sin første
deltagelse i statsrådet i 1917 havde faderen opfordret sønnen til aldrig at gå på akkord
med sin overbevisning, ved tronbestigelsen i 1947 kom den nye konge til at udtrykke
sig, som om rigsdagen blot var et rådgivende organ, og ved 100-års-jubilæumshøjtideligheden på Dybbøl i 1964 tog han ordet og talte om forsvarsvilje og den slesvigske sag
på en måde, som bestemt ikke svarede til statsminister Krags ønsker for festen.
Bogen dokumenterer således den lange vej, monarkiet måtte igennem, før det fandt
nutidens plads i forhold til rigsdag og regering. Resultatet er i dag blevet et helt andet
Jes Fabricius Møller: Dynastiet Glücksborg.
En Danmarkshistorie. 320 sider. Gads Forlag 2013.
JES FABRICIUS MØLLER
(f. 1966) er ph.d. i historie og
lektor ved Saxo-instituttet,
Københavns Universitet. Han
har tidligere været lærer i Ryslinge og på Grundtvigs Højskole
og har bl.a. skrevet bøgerne Hal
Koch. En biografi og Grundtvigianismen i det 20. århundrede.
28
EN GRÆNSELANDSKRIMI
Forfatteren Tine Enger er aktuel med ny roman, der foregår på en frisisk hallig.
Det er grænselandskrimi, når det er bedst, mener anmelderen.
Af Anette Jensen
For et par år siden udgav Tine Enger den
anmelderroste “Fjern”, som udspillede
sig i Vestjylland, og denne gang har hun
også valgt at forlægge handlingen i sin
roman langt fra storbyen. Med den nye
romans titel “Land Under” vil stedkendte allerede gætte, at vi befinder os på
grænselandets vestkyst. Forfatteren har
nemlig valgt at lade handlingen i sin nye
krimi udspille sig ved Vadehavet, nærmere bestemt en frisisk hallig. Og det er lidt
af en genistreg. Netop ved at lade plottet
foregå på en hallig får hun opbygget en
intens og klaustrofobisk stemning, som
holder hele romanen igennem.
Der er tale om en roman, der er særdeles velresearchet og veldokumenteret.
Forfatteren ved, hvad hun taler om, hun
kender grænselandet og har opholdt sig
på en hallig, fremgår det af forordet. Hun
forklarer forskellen på en hallig og en ø,
velsagtens fordi hun ved, at det begreb
ikke er en selvfølge blandt et dansk læsepublikum:
“En hallig? Jo, en hallig er noget helt
unikt i verden. Det findes kun i Nordfrislands Vadehav. Det er ikke en ø, som
man ellers skulle tro, men en form for
sandbanke dannet naturligt af blandt
andet marskjord fra fastlandet. Halliger
er ikke inddæmmede af store diger, som
du finder på øerne, og ved tidevand kan
græsningsarealer rundt om varfterne
ofte oversvømmes. Varfterne er kæmpe-
høje, som er menneskeskabt af enorme mængder jord. Alle husene
ligger på de her kunstige høje, som beskytter dem mod tidevand og
stormflod.”
DEN TRUENDE TIVOLISERING
Dette er definitionen på en hallig – og det er ude på en sådan hallig,
at romanen tager sin begyndelse. På den fiktive Hallig Graf, som vil
kunne sammenlignes med f.eks. Hallig Oland, bliver der indrapporteret et dødsfald, som er omgærdet af mystik.
Det bliver Europols nyoprettede specialenhed med sæde i Flensborg,
der kommer til at tage sig af hændelsen, som hurtigt viser sig at være
overlagt mord – et giftmord. Den sønderjyske kriminalassistent Siv
Callesen fra Sønderborg og hendes frisiske kollega Erk Jessen fra Husum bliver sendt ud på halligen for at efterforske sagen.
Det er stedets læge, Rolf Ties, som er død efter at have drukket forgiftet kaffe, og det viser sig, at han har ligget i åben strid med halligens
borgmester. Denne har taget initiativ til en kunstnerkoloni, som har
trukket kunstnere og deres familier til halligen. I grunden et godt
initiativ, hvis ikke det var, fordi samme borgmester har et kritisabelt
kunstsyn og lader halligen befolke af halvdårlige kunstnere. Borgmesteren finansierer kunstnernes ophold på halligen, og til gengæld skal
de levere kunst og trække turisme til det affolkede sted.
Lægen Rolf Ties er en stærk kritiker af dette tiltag. For så vidt en problematik som er relevant mange steder i udkantsområder. Hvor langt
skal man gå for at trække folk og turister til, en tivolisering kunne blive
resultatet. En spolering af noget unikt og særpræget. Rolf Ties er kritikeren af denne udvikling, og han kommer til at bøde med livet. Samtidig er han en tvetydig person, og romanen rejser ikke bare spørgsmålet
om, hvad der kan defineres som kunst, og hvad som ikke kan. For hvor
langt kan en person gå i kunstnerisk ambition og selvrealisering?
NYSTADEN, EXE OG NIEBØL
Da kriminalassistent Siv Callesen og kollega Erk Jessen drager ud til
Hallig Graf for at efterforske sagen, kommer de til et sted, hvor kunst-
29
Ting Enger er bosat i
Flensborg og har blandt
andet skrevet bøgerne
“Udkantsdanskere
– helt tæt på. Klummer.”
og “Fjern”.
nerne ligger i åbenlys strid med hinanden. Alle disse interne forviklinger
forsøger de først at få klarhed over. At Siv
og Erk tidligere har haft en tæt forbindelse, gør ikke sagen mindre kompliceret.
Da en storm samtidig sætter ind og forbindelsen til fastlandet afbrydes, må de
to alene forsøge at opklare forbrydelsen.
Ikke mindst uvejret og afsondretheden –
mobiltelefonerne virker ikke – skaber den
rette atmosfære af uhygge.
Et andet tema i romanen er sprog og
identitet, og det kan ikke undre, når
handlingen foregår, hvor den gør. Men
det er unægtelig morsomt at læse om
personer, som behersker dansk, tysk, plat
og frisisk. Sprogene bliver snakket i en
pærevælling, der er situationer i romanen, man kan nikke genkendende til,
Lidt af en
genistreg
f.eks. hvor en person stiller et spørgsmål
på dansk, og der svares på tysk eller en
sætning begyndes på tysk og afsluttes på
dansk, samtidig med at der er folk, som
blander sig i samtalen på frisisk eller
plattysk.
Det er lidt en sjældenhed, at vores sydslesvigske egn er centrum for en romanhandling, man kan heller ikke lade være
med at trække på smilebåndet, når man
som læser bevæger sig hjemmevant rundt
i Flensborg og gør holdt i Nystaden, kører
forbi Exe og sætter kursen mod Niebøl!
Tine Enger har skrevet en roman med
et godt drive og et veldrejet plot, samtidig med at hun får sat spot på nogle af de
temaer, som kendetegner den grænseegn,
vi lever i.
Anette Jensen er leder af Nordisk Informationskontor i Flensborg.
Tine Enger: Land Under, Attika 2013. 392
sider.
30
BØGER
FRIVILLIGE ERFARINGER
Nogle foreninger har stor succes med
at rekruttere unge frivillige. Men hvad
er det lige, de kan – eller gør – for at
lykkes? Med Center for frivilligt socialt
arbejdes nye antologi “Unge muligheder – en antologi om unge frivilliges
muligheder i en ulige ungdomskultur”
får læseren et kig ind ad vinduet til en
række vidt forskellige organisationer og
foreninger i Danmark.
I 11 artikler deler organisationer og
foreninger ud af deres erfaringer med
unge frivillige og giver inspiration til
alle, der gerne vil blive bedre til at inddrage unge frivillige, og til dem, der
allerede er i gang med arbejdet.
Antologiens 11 skribenter, der alle er
frivillige eller ansatte i foreningslivet
og har stor erfaring med unge frivillige
inden for kultur, idræt, fritid og frivilligt socialt arbejde, kommer i artiklerne
omkring nytænkning af såvel aktiviteter, rekruttering og frivillignetværk.
Grænseforeningens projektleder af
Kulturmødeambassadørerne, Maya
Bram Sommer, er en af bidragsyderne,
og hun fortæller i sin artikel om arbejdet med at etablere projektet. Bogen er
gratis, men det koster 55 kr. at få den
tilsendt. Se mere på www.projektfrivillig.dk.
DRØMME, DER GIK I OPFYLDELSE
ET ANDERLEDES KULTURMØDE
Helt tilbage til 1921 blev de første tiltag
gjort til oprettelsen af de danske menigheder i Sydslesvig. Tre menigheder blev
til 35 med i alt ca. 6.500 medlemmer –
herunder Valsbøl Menighed, der i 1923 begyndte som en dagligstue-menighed og
i år den 1. december har 90-års-jubilæum.
Det fejres blandt andet med bogen
“Drømme, der gik i opfyldelse”, der
er skrevet og udgivet af pastor Niels
Ebbe Huus, der var præst i embedet fra
1988 til 2003 – en periode, hvor mange
drømme gik i opfyldelse takket være
et tæt samarbejde mellem menighed
og præst. Der blev bygget kirkesal, så
man ikke efter hver gudstjeneste skulle
forvandle rummet til skolestue, og der
blev rejst klokkestabel med en klokke
fra Skærbæk Frimenighed. Også selve
kirkelivet spirede. Konfirmandarbejdet
gik tværs over grænsen, blandt andet
ved samarbejde med en menighed på
Ærø, der var kontakt til spejderne, og
i det hele taget herskede et levende
miljø, både i arbejdet med de unge og
blandt de ældre i menigheden.
Bogen fremstår som et levende dokument, der rummer beretninger, sjove
historier, arbejdstegninger og fotos.
Mange sjove situationer under hårdt
arbejde under ombygningen, glade og
feststemte konfirmander og guldkonfirmander, spændte luciabørn og andre
højtidelige optrin i kirken.
Et stykke lokalt kirke- og kulturhistorie, som den kun kan præsenteres af de
involverede.
Den dansk-italienske forfatter Maria
Giacobbe, der er født og opvokset på
Sardinien, men bosiddende i Danmark
siden 1958, fortæller i “En europæer
ved den store Kims hof” om sin enestående rejse til Nordkoreas hovedstad,
Pyongyang, hvor hun i 1986 får en unik
invitation til at deltage i en international forfatterkongres og ved samme
lejlighed møder selveste Kim Il-Sung.
Det er blevet til en sanse- og oplevelsesmættet rejsebog.
Maria Giacobbe er en opmærksom
rejsende, som fortæller med både
politisk viden, indignation, humor
og selvironi om en mærkværdig rejse
til Nordkorea – et land og kultur, der
skræmmer og forundrer hende. Forfatteren debatterer frit og ivrigt om de
store kulturforskelle, og hun fortæller
ærligt om en tid i Nordkorea, der relevant også tages op i forhold til sønnesønnens styreform.
Lige fra begyndelsen sker der forviklinger og misforståelser. Giacobbe præsenterer sig som “novel writer”, hvilket
bliver opfattet som “Nobel writer”, og
derfor er der ingen ende på opmærksomheden og opvartningen. Alt dette
står i skærende kontrast til den fattigdom, hun fornemmer overalt i landet:
Den store leder, Kim Il-Sung, står til
hyldest i alle tænkelige sammenhænge,
alt sker til ære for ham, og han kan
takkes for alle Koreas påståede lyksaligheder – som Giacobbe har forfærdelig
svært ved at få øje på.
Omtale ved Else Lund.
Charlotte Juul Thomsen (red.): Unge muligheder. En antologi om unge frivilliges muligheder i en ulige ungdomskultur. Center for
frivilligt socialt arbejde 2013. 125 sider.
Niels Ebbe Huus: Drømme, gik i opfyldelse.
128 sider. Selvudgivet og kan fås ved henvendelse til forfatteren på niels.ebbe.huus@
gmail.com eller som e-bog på Saxo.com.
Maria Giacobbe: En europæer ved den
store Kims hof. Gyldendal 2013. 164 sider.
GRÆNSEN.DK
Foto: Colourbox
NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT
31
32
THERKELSENS HJØRNE
GENERATIONSSKIFTE
Der er vagtskifte i organisationerne
omkring det danske mindretal. Formanden for SSF, chefredaktøren af Flensborg
Avis, forstanderen på Jaruplund Højskole,
forkvinden for Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger og formanden for Grænseforeningen er trådt tilbage eller vil træde
tilbage i den nærmeste fremtid – og nye
ansigter træder til.
Lige nu er der mulighed for at løfte
blikket ud over de daglige trakasserier og
kombinere det igangværende personskifte
med nye spændende opgaver – nemlig
arbejdet for at styrke grænselandet og mindretallene i et europæisk og internationalt
perspektiv.
Der er nok at tage fat på. Den europæiske
mindretalsorganisation FUEN afholder i
maj 2014 en europæisk mindretalskonference i Flensborg. Organisationens
præsident er tidligere formand for Bund
deutscher Nordschleswiger Hans Heinrich
Hansen, og dens kommende vicepræsident
vil formentlig blive Dieter Küssner. Samme
organisation forbereder i øvrigt en retssag mod EU-kommissionens afvisning af
det europæiske borgerinitiativ “Minority
Safepack”, som gennem en underskriftindsamling af 1 million underskrifter sigter på
at forbedre forholdene for de 100 millioner
europæere, som tilhører et mindretal.
Tanken om at lade en mindretallenes
musikfestival vokse frem i Flensborgområdet har været nævnt af SSF’s nye
formand Jon Hardon Hansen. Skal vi i det
dansk-tyske grænseland vise, at vi forstår
og værdsætter den sproglige og kulturelle
mangfoldighed i Europa – og giver den
plads og mulighed for at udfolde sig? Var
det en opgave for Jaruplund Højskole at
engagere sig i? Kunne højskolen samtidig
skærpe sin internationale mindretalsprofil
og blive det sted, hvor unge fra europæiske
mindretal mødes på lange kurser og udvikler visioner for de nationale mindretal?
Kan der udvikles et tættere samarbejde
mellem højskolen og European Center for
Minority Issues (ECMI) i Flensborg for dermed at omsætte centerets viden til inspiration for unge og måske konkret handling?
Flere kræfter i Sydslesvig arbejder for
en styrket nordisk profil. Et af formålene
med nordisk samarbejde er at stå samlet og
styrket i europæisk sammenhæng og tydeliggøre nordiske værdier, som i øvrigt ikke
er fjernt fra de værdier, som den slesvigholstenske ministerpræsident Torsten
Albig slår til lyd for.
Kunne Grænseforeningen, med udgangspunkt i sin placering i millionbyen København, blive bedre til at sætte mindretal på
den politiske dagsorden? Og kunne Grænseforeningens arbejde med unge kulturmødeambassadører og elevambassadører
blive en inspiration for andre europæiske
mindretal?
Kort sagt – burde vi, der er optaget af
mindretallene og grænselandet, ikke i
dette generationsskifte samle kræfterne
for at udbrede kendskabet til vores mindretalsløsninger i Europa? Vi har mange
værdifulde erfaringer at bidrage med, men
vi har, som i alle kulturmøder, også meget
at lære af de andre. Tænk hvis alle foreninger omkring grænselandets mindretal satte
en sådan frisk og fælles mindretalspolitisk
dagsorden til gavn for grænselandet og de
europæiske mindretal. Det internationale
– ikke stedmoderligt behandlet, men som
en hovedsag ved siden af arbejdet for den
enkelte forening og institutions trivsel.
Knud-Erik Therkelsen
er generalsekretær i Grænseforeningen.
KALENDER
FEBRUAR
5-6/2 Årgangsbesøg fra
Sydslesvig
22/2 Efterskolernes Dag på
A.P. Møller Skolen
MARTS
28/3 Møde i Grænseforeningens formandskab
29/3 Møde i Grænseforeningens bestyrelse
APRIL
13-19/4 “Slagtebænk
Dybbøl - 150 år efter”.
Højskolekursus på Rødding
Højskole
18/4 Markering af 150-året
for Slaget på Dybbøl
MAJ
8-11/5 FUEN/FUEVkonference i Flensborg
9/5 Møde i Grænseforeningens formandskab og
bestyrelse
10-11/5 Grænseforeningens Sendemandsmøde i
Vingsted
23-25/5 Sydslesvigske årsmøder
LOKALFORENINGER
LOKALFORENINGERNE
Arrangementer sendes til
Claus Jørn Jensen på
graenseforeningen@privat.
dk eller til Åbenråvej 22,
6400 Sønderborg.
Næste nummer af GRÆNSEN
udkommer 13. februar.
Arrangementer, der ønskes
medtaget i dette nummer,
skal være Claus Jørn Jensen
i hænde senest fredag
d. 24. januar.
FOREDRAG
OG MØDER
Se lokalforeningernes detaljerede program på:
www.graenseforeningen.dk/
kalender
SYDDANMARK
Fredericia og omegn
4. februar kl. 19.00
Klaverstuen, I.P. Schmidtgården.
“Grønland – en rejse i tid og
sted.” Ved Bente Dahl, medlem af
Foreningen Nordens forretningsudvalg og tidligere medlem af
Nordisk Råd. Arrangør: Foreningen Norden, Fredericia.
Grindsted-Billund
14. januar kl. 19.30
Ungdomsgården, Grindsted. “Den
ulykkelige krig i 1864”. Historikeren og forfatteren Erik Ingemann
Sørensen, der har skrevet den anmelderroste bog “1864 – en guide
i krigens fodspor”, fortæller.
Haderslev Vesteramt
Hygum Forsamlingshus. Afstemningsfest. Forstander Anja
Rykind-Eriksen, Rødding Højskole, fortæller om sin opvækst i
Sydslesvig. Arrangeres i samarbejde med Hygum Forsamlingshus
og Lokalhistorisk Forening Sdr.
Hygum.
Haderslev Østeramt
Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. “Denne onde nutid er noget
bedre end de gode gamle dage”.
Foredrag ved Søren Møller, landsformand for DGI. Foreningslivet
har altid stået stærkt både nord og
syd for grænsen. Aftenen bliver
krydret med sanggruppen “De Grå
Synger” fra Toftlund, alle tillige
aktive i Midtlandskoret. Tilmelding senest 2 hverdage inden til:
Peter Popp Andersen tlf. 74 56 22
77, evt. 22 40 52 77, Finn Lyster tlf.
74 52 59 79 evt. 28 31 42 41. Entré
medlemmer/ikke-medlemmer:
80 kr. /120 kr.
Hotel Harmonien, Haderslev.
Afstemningsfest. Festtaler ved
folketingsmedlem Mette Bock og
Tove Larsen, tidligere borgmester
i Aabenraa. I løbet af aftenen vil
der blive gjort flittig brug af Højskolesangbogen, men der er også
besøg af sanggruppen “De Hylende Hunde”. Elektrisk kørestol for
gangbesværede kan desværre ikke
transporteres til mødelokale. Tilmelding senest 2 hverdage inden
til: Peter Popp Andersen eller Finn
Lyster, se kontaktinformation
under 22. jan. Entré medlemmer/
ikke-medlemmer: 120 kr./160 kr.
Holsted-Brørup
Blomsterengen, Holsted St. Foredrag ved generalsekretær i SSF,
Jens A. Christiansen. “Kan dansk
sprog, kultur og identitet i en globaliseret verden stå distancen? Ja
hvis vi vil, se blot på Sydslesvig!”
Kerteminde og omegn
Mødestedet, Strandvejen 10,
Kerteminde. Studielektor ved
SDU Hans Jørgen Petersen:
“Sønderjylland – en dansk, men
anderledes landsdel”. Entré: 40 kr.
for medlemmer, 50 kr. for ikkemedlemmer.
Kolding og omegn
Brødremenighedens Hotel i
Christiansfeld. Afstemningsfest.
Nærmere i dagspressen. Pris: 90
kr. Billetter kan købes via Billetnet
eller i turistbureauerne i Kolding,
Haderslev og Christiansfeld.
Sønderborg
Idrætshøjskolen. Sang- og fortælleaften med sange omkring 1864.
Helle Damkjær sørger for musikken, og Carsten Porskrog Rasmussen, Sønderborg Slot, fortæller ud
fra sangene. Entré: 100 kr. inkl.
sønderjysk kaffebord.
Broager-Salen ved Broager-Hallen. Afstemningsfest med biskop
Marianne Christiansen som taler.
Alssundorkestret underholder.
Arrangeres i samarbejde med
Broager nationale Udvalg og Foreningen Norden. Entré 75 kr.
Tønder Amt
Slogs Herreds Hus. Grønlangkålsspisning. Underholdning
ved Halvor Bogh og hans datter,
der synger og spiller sange fra
Tønder-egnen. Tilmelding senest
d. 17. jan. til Slogs Herreds Hus, tlf.
74 76 24 00, Birgitte Gabs, tlf. 74 73
44 76 eller Jens Andresen, tlf. 74 83
53 60. Entré 200 kr.
Restaurant Æ Lammskind, Buen 4
i Højer. Fra J.O. Krag til Helle Thorning. TV-journalist Bent Stuckert
fortæller om sit liv. Karrierestart
i Tønder og derefter som 22-årig
ansat på DR’s Christiansborgredaktion. Mødet arrangeres
sammen med Folkeligt Samfund
for Højer og Omegn.
Emanuel i Skærbæk. Afstemningsfest. Bodil Bjerre fortæller
om Emanuel-kirkens oprettelse
som den danske kirke i Skærbæk.
Mødet arrangeres sammen med
Lokalhistorisk Forening for Skærbæk og omegn.
Emmerlev Klev. Pers Awten.
Båltale ved lektor Jørn Buch,
Haderslev, der ligeledes fortæller
og underholder ved det efterfølgende kaffebord på Hohenwarte.
Arrangeres sammen med Lokalhistorisk Forening i Højer.
Vamdrupegnen
Arena SYD, Idrætsvej 3, Vamdrup.
Spis sammen-aften. I år vil vi
afprøve en af de sønderjyske
egnsretter, som Inge Adriansen
har med i sin kogebog. Efter middagsmaden vil tidl. chefredaktør
på JydskeVestkysten Erik Randel
fortælle om sin barndom i grænselandet under besættelsen. Pris
for mad + foredrag: 125 kr. Tilmelding på tlf. 75 58 11 45 senest 16/12014. I samarbejde med Historisk
Forening i Vamdrup.
Vejle og omegn
9. februar 2014
Mølholm Sognehus, Niels Skousvej 13 A,Vejle. Vejle og Omegns
125-års-jubilæum. Velkomst ved
formand Bent Wind, derefter tale
af formand for Grænseforeningen
Finn Slumstrup. Gratis sønderjysk
kaffebord for medlemmer. Tilmelding til arrangementet senest
den 31/1-2014 til Bent Wind tlf. 75
81 53 38 / 21 60 70 11 eller til Inger
33
34
LOKALFORENINGER
Christensen tlf. 29 88 63 88 / ingervibeke@hotmail.com
MIDTJYLLAND
Horsens og omegn
Klostergården, Horsens. Forårsmøde. Foredrag ved folketingsmedlem Mette Bock. Arrangementet er
åbent for alle interesserede. Ikkemedlemmer af Grænseforeningen
tilmelder sig per mail til formanden: helgehylleberg@gmail.com
Randers og omegn
Johanneskirkens mødelokale,
Vorup. “Glant awten”. Sønderjysk
grønlangkål og rugbrødstorte. Sang
og fortælling. Tilmelding senest
10. januar til Ingeborg Grønbæk:
tlf. 86 42 80 81 eller
Karen-Margrethe Møller: tlf. 21 92
11 35.
Grænseforeningen i Silkeborg
fylder 90 år i 2014, og det fejrer vi
med fællesspisning af sønderjysk
grønlangkål. Aftenen vil også byde
på musikalsk underholdning og
humoristiske jubilæumsindslag.
Pris for hele arrangementet: 150 kr.
Tilmelding til Flemming Østergaard senest 25. januar 2014. Tlf. 86
84 69 06 / flemmingoestergaard@
ny-post.dk
Skanderborg og omegn
Kirkecentret, Skanderup Kirke,
Kirkebakken 10, Skanderborg. Vi
inviterer igen på sønderjysk grønlangkål med tilbehør, hvorefter
provst Anders Bonde causerer over
emnet “Når livet ler, er det sjældent kun for sjov”. Tilmelding til
Doris Nielsen tlf. 86 57 13 61, senest
fredag den 21. februar. Entré inkl.
spisning 100 kr.
Ringkøbing og omegn
9. januar kl. 19.30
Fjordparkens aktivitetscenter,
Holmelunden 10, provst Anders
Bonde, Hadsten. Er der noget at
grine af, når vi bliver gamle? – når
alderdom bliver en kvalitet”. Fælles med Skjern/Tarm/Videbæk og
Folkeuniversitetet. Tilmelding:
beitersven@gmail.com eller tlf. 97
32 09 86 / 40 34 86 37, senest 5. jan.
Entré: 75 kr.
Skjern-Tarm-Videbæk Egnen
9. januar 19.30
Se under “Ringkøbing og omegn”.
Fjordparkens aktivitetscenter, Holmelunden 10. Marianne og Asger
Gyldenkærne: “Over adskillige
grænser med et anker i bagagen”.
Pris 75 kr. Sammen med Folkeuniversitetet. Tilmelding: mpjohannsen@yahoo.dk eller tlf. 29 26 89 43
senest 3. februar.
SJÆLLAND
Dianalund og Stenlille
Degneparken, Dianalund. “Dansk
politi i kz-lejre”. Niels G. Sørensen
fortæller om sin fars, kriminalbetjent Haakon Sørensen, ophold i
tysk fangelejr 1944-45.
Silkeborg-Hammel og omegn
Sejs-Svejbæk Kirkes menighedslokale, Julsøvej 130, 8600 Silkeborg.
Århus og omegn
28. januar kl.19.30
Ellevang Kirkes sal, Jellebakken
42, 8240 Risskov. Frederikstad
Orkestret. Dirigent: Bente Stenger.
I pausen ønsker vi hinanden godt
nytår til et let traktement. Pris 50
kr.
Guldborgsund
Sognets Hus i Maribo. Grænseforeningen Lolland arrangerer for alle
foreninger grønlangkålsspisning
efter sønderjysk specialitet. Deltagerpris: 150 kr. eksklusiv drikkevarer, som kan købes til rimelige
priser. Tilmelding nødvendig til
Lone Gliese tlf. 54 75 94 53 eller
e-mail: gliese@waoopost.dk senest
den 13. januar.
NORDEN Møn-Bogø. Entré 60 kr.
(medl.), 75 kr. (ikke-medl.).
Kulturforsyningen, Voldgade 1,
Nykøbing Falster. Foredrag ved
sygeplejerske Claus Bakke. Claus
Bakke fortæller om sine sønderjyske rødder og oplevelser gennem
livet. Han er født 1965 og har
adskillige gange været udsendt
til krigsområder i Kosovo, Irak og
Afghanistan.
HOVEDSTADEN
Hillerød
4. januar kl. 14.30
Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej
12c. “På sangens vinger”. Jeannet
Ulrikkeholm er med til at starte
året med et musikalsk foredrag og
en håndfuld fællessange. Pris: 50
kr. inkl. kaffe, kage, kransekage og
portvin. Ikke-medlemmer 70 kr.
Lolland
Se under Guldborgsund.
NORDJYLLAND
Hjørring kommune
Vrå Sognegård , Sdr Vråvej 11, Vrå.
Danmarks traumatiske nederlag
i Anden Slesvigske Krig. Foredrag ved cand.scient.soc. Allan S.
Nielsen. Foredraget er arrangeret i
samarbejde med Folkeuniversitetet. Entré 60 kr.
Næstved
Videnscenter for specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700
Næstved. Der serveres sønderjysk
grønlangkål, og der vil være underholdning med Martin Valsted
og Joakim Knoop. Entré alt inkl.
180 kr.
Sorø
Sorø Sognegård. Årligt fællesmøde
med Foreningen NORDEN. Universitetslektor Michael Bregnsbo,
Institut for Historie ved Syddansk
Universitet i Odense, gennemgår
det politiske forløb omkring den
fred, vi måtte slutte med Sverige
den 14. januar for 200 år siden.
Sydsjælland – Møn
Møns Folkebibliotek, Møllebrøndstræde 12, Stege. Anette Jensen,
leder af Nordisk Informationskontor i Flensborg: “Nordisk Litteratur
– Punktnedslag”. Arrangement
i samarbejde med Foreningen
Møns Folkebibliotek, Møllebrøndstræde 12, Stege. Generalforsamling. Derefter kaffe og hjemmebag.
Mariagerfjord
Johanneskirkens mødelokale,
Vorup. “Glant sønderjysk awten”.
Se under Randers. Nærmere oplysninger om fælleskørsel i privatbiler samt tilmelding på tlf. 74 40 41
75 senest 8. januar, pris 100 kr.
TURE/REJSER
ARRANGERET
AF LOKALFORENINGERNE:
Medmindre andet er nævnt, kan
du tilmelde dig uanset bopæl eller
medlemskab af lokalforeningen.
Se lokalforeningernes detaljerede program på:
www.graenseforeningen.dk/
kalender
SYDDANMARK
“Kreds 20”.
22. april kl. 08.00
Fælles bustur til de frisiske mindretal i Vesteuropa. Fra tirsdaglørdag den 22.-26. april 2014.
Langs Sydslesvigs Vadehavskyst
fra den danske grænse til Nederlandene bor friserne, fordelt
på tre hovedområder: Nordfrisland i Sydslesvig, Østfrisland
og Saterland i Niedersachsen
og Vestfrisland i Nederlandene.
Friserne erobrede områderne
og mere til for over 1000 år
siden og har gennem de mange
hundred år bevaret deres eget
sprog og kultur. De har deres
egne foreninger, institutioner,
skoler og museer, hvoraf nogle
GRÆNSEN 75. årgang
Peder Skrams Gade 5 • 1022 København K.
Udgiver
Grænseforeningen
Ansvarshavende redaktør
Rasmus Vangshardt
rv@graenseforeningen.dk
Tlf. 5074 7069
Udgivelser 2014
Nr. 1 – Februar
Deadline: Fredag d. 24/1. Udgivelse: Torsdag 13/2
Nr. 2 – April
Nr. 3 – Juni
Deadline: Fredag 23/5. Udgivelse: Torsdag 12/6
Nr. 4 – August
Nr. 5 – Oktober
Nr. 6 – December
GRÆNSEN.DK
Nyheder og debat på www.grænsen.dk
Webjournalist: Johan V. Bendtsen
bendtsenjohan@gmail.com
GRÆNSEN elektronisk
Send din e-mail-adresse, og du får tilsendt GRÆNSEN
til at læse på din computer eller din iPad.
Tryk
Jørn Thomsen Elbo A/S
Layout
www.prik.dk
Forsidefoto
Lars Salomonsen
er målet for vores tur. Den første
dag besøger vi nordfriserne, der
er med i det danske mindretal
i Sydslesvig. Vi bor i Wiesmoor
midt i Østfrisland. Herfra udgår
dagsturene, hvor vi gennem de
specielle, flade landskaber bl.a.
besøger byerne Emden i Tyskland og Leuwarden i Holland.
Lokale guider/frisere følger os på
turene. Turens pris: ca. 3.000 kr.,
som gennemføres ved minimum
40 deltagere. Vi satser på lige
mange deltagere fra Danmark og
Sydslesvig. Tilmelding efter først
til mølle-princippet til Svend
Damgaard, js-damgaard@stofanet.dk, tlf. 75 51 92 51 / 21 85 76 31.
Arrangeret i samarbejde med SSF
Flensborg Amt.
Grænseforeningens kontor
Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K
Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk
Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
Formand
Finn Slumstrup
finn@slumstrup.dk • Tlf. 2467 8157
Generalsekretær
Knud-Erik Therkelsen
ket@graenseforeningen.dk • Tlf. 2023 1984
Grænseforeningens formål
Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen,
at udbrede kendskabet til grænselandets forhold
samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur.
Grænseforeningens vision
Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er
en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel
mangfoldighed i en verden under forandring.
Grænseforeningens værdier
Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for
den danske stats støtte til det danske mindretal
i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske
interesser.
Grænseforeningen mener og siger:
• Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder
for alle, også i forholdet til mindretal.
• Forankring i egen kultur er en forudsætning
for at have forståelse for andre kulturer.
• Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et
demokratisk samfund.
• Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med
andre sprog og kulturer.
Fredericia og omegn
Teatertur til Det lille Teater i
Flensborg, Marienstrasse 20.
Årets revy, “Hjemlig Hygge”.
Turen arrangeres i privatbiler.
Afgang kl. 15.00. Fra kl. 18.00
kan medbragt mad evt. spises
på teateret, hvor der kan købes
drikkevarer. Husk at medbringe
pas. Tilmelding senest lørdag 25.
januar til Gunhild Pedersen på
75 92 60 82 / 41 40 60 82 eller pr.
mail gunhild.pedersen@gmail.
com. Pris 70 kr.
Grænseforeningens bestyrelse
Formand: Finn Slumstrup, Ærø
1. næstformand: Jens Andresen, Branderup
2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen,
Nykøbing Mors
Region Syddanmark
Sigrid Andersen, Agerskov
Per Grau Møller, Nr. Lyndelse
Svend Damgaard, Kolding
Region Midtjylland
Sven Beiter, Ringkøbing
Karen-Margrethe Møller, Randers
Region Nordjylland
Karsten Nørgaard Simonsen, Aalborg
Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors
Region Sjælland
Lars Bjerre, Næstved
Henning Bonde, Jyderup
Region Hovedstaden
Niels Jørgen Heick, Hillerød
Ove Nissen, Rungsted Kyst
Ressourcepersoner
Knud Enggaard, Skovlunde
Jens Andresen, Branderup
Mette Bock, Horsens
35
SPROGHJØRNET
Illustration: Niels Poulsen
Sorteret Magasinpost
ID-nr. 42138
HVOR DER HANDLES… :-)
Det er blevet udbredt at tegne en “smiley” (et
ansigt, der viser afsenderens humør), når vi
skriver til hinanden. Selv skolelærere rapporterer, at smiley’en har bevæget sig fra chat på
internettet og sms’er til de danske stile.
Set i sammenhæng med de mange engelske
forkortelser (for eksempel “ASAP”: As soon as
possible/så hurtigt som muligt) medvirker de
til en hurtig og nem måde at kommunikere på
i en verden, hvor vi har kontakt med mange
mennesker hver dag: Vi sms’er, mailer, chatter,
telefonerer og taler endelig også med dem, vi
er i samme rum med.
Det går stærkt, og risikoen, for at korte
beskeder bliver tolket som uvenlige, minimeres, når vi afslutter med en smiley. Jeg
havde engang en chef, der skrev: “HAR DU SET
AVISEN?” Jeg troede, han råbte af mig – indtil
jeg fandt ud af, han ikke vidste, hvordan man
skrev sms’er med små bogstaver! Før tiden
med sms-sprog ville spørgsmålet have lydt
mere i retning af: “Du kan vel ikke sige mig,
hvor avisen er?” Mens han i dag nok ville have
skrevet: “Har du set avisen? s”
Når tiden (eller manglen på samme) byder os
at skære høflighedsfraserne fra, er smiley’en
en diplomatisk brobygger i kommunikationen
mellem mennesker. Den lille glade hjælper udfører således en vigtig opgave for fællesskabet.
Men det kan også blive for meget af det
gode. Når der står en smiley efter hilsenen
“god weekend”, tænker jeg: Hvordan skulle
det budskab dog kunne misforstås? Og hvis
jeg spørger, hvordan et teaterstykke har været,
bliver jeg ikke meget klogere af blot at få en
smiley som svar.
Når skoleelever afleverer stile med smiley’er,
begrænser de læserens indlevelse i det emne,
de skriver om. At de var glade for deres sommerferie, fortæller os ikke om duften af saltvand, varmen fra solen, lyden af bådens motor
og hvad, de ellers har set og smagt.
Nok har smiley’en vist at udfylde et behov
i den hurtige kommunikation, men hvis ikke
vi holder fast i, at historiefortælling er vigtig,
rokker vi ved fællesskabets fundament og
risikerer at kende os selv og hinanden aldeles
overfladisk.
Mette Kragh Faurholdt er informationschef
i Grænseforeningen.
Al henvendelse til Grænseforeningen
info@graenseforeningen.dk • Telefon 33 11 30 63
Af Mette Kragh Faurholdt

FØRST BLANDT LIGEMÆND?

Transcription

Similar documents

4 - 30.6.2015

Lege grydelap Lege grillhandske Mønster til lege grydelap og lege

Højskolekursus 21. - 28. juli

1 - 27.1.2015

som pdf - Grænsen.dk

RUDBØL – DER KUNNE MAN JO OGSÅ BO

5 - 21.9.2015

BARN I EN SYDSLESVIGSK PIONERTID

Fokus - Dansk Skoleforening for Sydslesvig

Klik her for at downloade i PDF-format.

Klik her for at downloade i PDF-format.

Mød The KutiMangoes - Sydslesvigsk Forening

Den "lille forskel"

Kontaktforældre 2012-2013