BARN I EN SYDSLESVIGSK PIONERTID

nr.2 / april 2012 - 74. årgang
magasin for mindretal, sprog og kultur
BARN I EN
SYDSLESVIGSK
PIONERTID
HVER TID HAR
SIN EGEN FORTID
HVAD HISTORIEN
GØR VED STEDET
2
nr. 2 / april 2012
indhold
BARN I EN
SYDSLESVIGSK PIONERTID
Foto: Scanpix
Alle danskere kender Søren Ryge Petersen, men ikke
alle ved, at han tilskriver sin journalistiske næse
for den gode historie hos hverdagsmennesker sin
særlige opvækst i Sydslesvig. Søren Ryge lå i vuggen,
da forældrene i 1946 kom til Agtrup for at starte den
danske skole og kæmpe for danskheden i Sydslesvig.
side 4
HVER TID HAR SIN EGEN FORTID
Foto: Scanpix
side 10
DANSK ER BLEVET SØNDAGsSPROG I SYDSLESVIG
Kampen om det danske sprog i Sydslesvig er afgjort. Dansk er ved at blive et
søndagssprog, der kun anvendes ved særlige lejligheder, mens hverdagssproget er tysk. I danske skolegårde, danske hjem og danske foreninger
tales der tysk, men det volder tilsyneladende ikke de store problemer.
Man kan åbenbart godt være dansk på tysk.
Side 18
Læs også
SIDE 14 HVAD HISTORIEN GØR VED STEDET
SIDE 22 SSV KAN BLIVE KONGEMAGERE
SIDE 24 EUROPA PÅ AFSTEMNINGSPLAKATEN
SIDE 30 NYE BØGER
SIDE 33 SENDEMANDSMØDE 2012
Foto: Scanpix
Vi stiller spørgsmål til historien og finder svar, der
kan forklare vores egen tid og samfundsudvikling.
Den sønderjyske historie må fortælles uden tyskerne
som fjendebillede. Langt mere interessant og
fremadrettet bliver en historie, der rummer de
variationer og den mangfoldighed, som naboskabet
altid har indeholdt.
nr. 2 / april 2012
leder
ET VALG UD OVER DET SÆDVANLIGE
Af Finn Slumstrup, formand
Det er et tydeligt tegn på den spænding, der
fortsat hersker i Sydslesvig, at der nu atter
indkaldes til stor protestdemonstration.
Den 21. april vil det danske mindretal massivt tilkendegive den fortsatte vrede over de
diskriminerende besparelser, mindretallets skoler er blevet
ramt af i både 2011 og 2012.
Som det vil være GRÆNSENs læsere bekendt, er den økonomiske virkning af de ensidige besparelser på 4.7 millioner
euro pr. år blevet kraftigt modificeret af, at forbundsregeringen i Berlin ekstraordinært har bevilget 3.5 millioner euro
hvert af de to år til Dansk Skoleforening for Sydslesvig.
Den umiddelbare virkning af Kiel-regeringens diskriminerende besparelser har derfor ikke været først og fremmest
økonomisk, men psykologisk. Mindretallet føler sig med rette
bombet tilbage i en mindreværdig position,
som det så tydeligt ses af den protestplakat, som
siden årsmøderne i 2010 har været en del af den
sydslesvigske hverdag, med det trodsige motto:
“Jeg er også 100 % værd”. Desuden har en lang
række udtalelser fra politikere fra regeringspartierne CDU og FDP afsløret, at forståelsen for
mindretalspolitikkens nødvendighed og værdi
lader meget tilbage at ønske.
Demonstrationsdatoen er valgt med omhu,
så manifestationen uundgåeligt bliver en del
af valgkampen op til valget i Slesvig-Holsten
den 6. maj. En valgkamp, som for det danske og
frisiske mindretals parti, SSV, fik en meget trist
optakt, da det ene af partiets fire medlemmer af
landdagen i Kiel, Silke Hinrichsen, døde efter
længere tids sygdom.
Det er set med mindretallets øjne et valg ud over det sædvanlige. Derfor er det også mere end almindeligt spændende,
om SSV kan fastholde den fornemme kurs fra de seneste valg
på såvel delstats- som lokalplan.
Det usædvanlige består for det første i, at partiet for første
gang har sagt klart og tydeligt, at målet med valget er at medvirke til at gennemtvinge et regeringsskifte i Kiel. CDU-FDP
har regeret med et flertal på et enkelt mandat, og det politiske
håb om at få fjernet de diskriminerende besparelser over for
de danske skoler og bringe arbejdet for fuld ligestilling tilbage
på rette spor hænger uløseligt sammen med nødvendigheden
af at få en anden regeringskoalition i landdagen.
For det andet har SSV besluttet at brede platformen ud, så
partiet ikke blot er et mindretalsparti, men også er et sandt
regionalt parti. Et slesvig-holstensk parti. Den regionale dimension er bestemt ikke ny, ligesom diskussionen om at positionere sig i hele delstaten har været oppe at vende mange
gange. Men det er først nu, der for alvor lukkes op for, at man
også er interesseret i stemmer fra Holsten.
Det er ud fra en realpolitisk betragtning et indlysende
rigtigt træk. Det gælder vel ganske enkelt for ethvert parti om
at få så mange stemmer som muligt? Når emnet alligevel har
vist sig følsomt internt, hænger det sammen med en bekymring for, at partiet ved at slå stærkt på det regionale aspekt
kommer til at svække profilen som primært det danske og
frisiske mindretals politiske talerør.
En lang række udtalelser fra
politikere fra regeringspartierne
CDU og FDP har afsløret, at
forståelsen for mindretalspolitikkens nødvendighed og
værdi lader meget tilbage
at ønske
Hvorom alting er: Den 6. maj står der virkelig meget på spil.
For uden et nyt flertal i Kiel er det meget vanskeligt at forestille sig nogen fornyelse i mindretalspolitikken i Slesvig-Holsten samtidig med, at det er givet, at Berlin ikke kan blive ved
med at rette op på en diskriminerende besparelse i Tysklands
nordligste delstat.
3
4
nr. 2 / april 2012
Barn i en
sydslesvigsk
pionertid
Alle danskere kender Søren
Ryge Petersen, men ikke
alle ved, at han tilskriver
sin journalistiske næse for
den gode historie hos hverdagsmennesker sin særlige
opvækst i Sydslesvig. Søren
Ryge lå i vuggen, da forældrene i 1946 ankom til
Agtrup for at starte den
danske skole og kæmpe for
danskheden i Sydslesvig.
Den kendte tv-mand trak
fuldt hus, da han var på
Høng Gymnasium for at
fortælle historier fra barndommen.
Af Erik Lindsø
5
Foto: Scanpix
nr. 2 / april 2012
6
nr. 2 / april 2012
Langsomt fyldes fællessalen på Høng
Gymnasium. Søren Ryge Petersen står
henne ved flyglet og stopper piben. Han
ligner sig selv, som vi kender ham fra tv,
pakket ind i hår og skæg, arbejdsbukser
med lommer så store, at de kan rumme
en værktøjskasse, skovmandsskjorte og
robuste vandresko. Han smutter ud af sidedøren og tænder piben, mens de sidste
finder på plads.
Der synges halvkvædet med på ’Jeg ser
de bøgelyse øer’ – ligesom folk vil for-
man har oplevet som sønderjyde, at man
synger med for fuld hammer.”
Vakt for Sydslesvig
Søren Ryge Petersen er årgang 1945. Mens
han endnu lå i vuggen, flyttede forældrene fra Silkeborg til Sydslesvig. Faren,
Gunner Ryge Petersen, var fra 1946-1981
leder af den danske skole i Agtrup.
Faren skulle ellers have været landmand.
“Der var ikke tradition for andet end
at blive landmand i familien,” forklarer
Søren Ryge.
Men samtidig
var det en familie
med folkelige aner:
“Min familie var
meget optaget af
gymnastik, folkedans, foredrag og
Grundtvig. Og alle
var enten på Ollerup eller Askov.
Min far var sågar
på tre højskoler –
Ollerup, Askov og
Rønshoved.”
Mødet med forstander Aage Møller på Rønshoved
Højskole fik skelsættende betydning for den unge Gunner
Ryge Petersen. Søren Ryge betegner Aage
Møller som en sydslesvigsk vækkelsesprædikant, og han var årsagen til, at faren blev
i Sønderjylland efter højskoleopholdet,
tjente på nogle gårde helt nede ved grænsen
og en tre måneder også syd for grænsen.
“Her lærte han de danske i Sydslesvig
at kende, som Aage Møller havde fortalt
om. Han fik god kontakt med dem, og han
blev så optaget af det danske i Sydslesvig,
at han besluttede: Der vil jeg ned.”
Herefter opgav Gunner Ryge Petersen
landbruget og kom på seminariet i Silkeborg – fast besluttet på at blive lærer på
en dansk skole i Sydslesvig.
Min far grinede med dem,
han sang med dem og bad
fadervor med dem. Han legede
med dem – og han slog dem
aldrig. Han gjorde en hel masse
ting, som de ikke havde drømt
om, at man kunne gøre i
en skole
tælle, at de ikke er kommet for at synge,
men for at høre Søren Ryge.
Sønderjyder synger, så det skæbner
Under sidste vers finder aftenens hovedperson vej til scenen og talerstolen:
“Jeg har holdt foredrag mange steder,
men jeg elsker allermest at komme syd
for Kongeåen, lige meget hvor pokker
det er henne, og jeg kan godt sige jer, at
havde der ligesom her siddet over 200
mennesker og sunget den her sang – i
Skærbæk, Højer eller Tønder – så havde
de sunget dobbelt så højt, som I gør. Det
er hver gang det samme, og hver gang får
jeg hjertebanken. Sønderjyderne har sangen liggende i sig – ikke bare som noget,
man gør og noget, man kan – sangen er
simpelthen et udtryk for så meget af det,
En livsopgave i Agtrup
“I april 1946 kom det brev, mine forældre
havde ventet, ventet og ventet på – at nu
var far ansat ved Agtrup danske skole.”
Skolen var endnu ikke oprettet, men
der var mange danske i byen, som gerne
ville have en dansk skole. Gunner Ryge
Petersen blev ansat til at bygge skolen op.
“Han cyklede fra Silkeborg til Agtrup og
mødte Jens Andresen, der var formand
for alt det danske dernede, og blev vist
rundt – blev bl.a. forevist den lille bitte
lejlighed i enden af en gård, hvor de
skulle bo sammen med lille Søren, som
lige var født,” fortæller den lille Søren 66
år senere.
I 1946 var Sydslesvig oversvømmet af
flygtninge, og den lille familien Petersen
ankom til et samfund totalt i knæ oven på
krigen.
“I Agtrup var halvdelen af alle mænd
omkommet. Oveni var der kommet ligeså
mange flygtninge, som der var indbyggere i byen – og de boede overalt. Midt i det
mas kom så mine forældre fra Danmark,”
forklarer Søren Ryge.
En pioner og en ener
“Jeg har i hele min barndom hørt om
denne pionertid,” siger Søren Ryge.
Agtrup danske skole startede i den
tyske skole.
“Her underviste min far de første måneder 50 elever fra 1. til 9. klasse. De kom
alle fra hjem, hvor man sagde: Vi vil have
vores børn i den danske skole.”
Den største forandring for børnene i
Agtrup var selve læreren.
“De børn, han fik, kunne alle sammen
snakke dansk eller sønderjysk, men de
havde gået i tysk skole og var vant til
tyske lærere. Jeg har siden snakket med
mange af de elever, han havde, og mange
af dem blev ved med at holde fast i ham.
Han havde skelsættende betydning for
dem. Han var ung, han var lærer, han var
idealist – og han var et rart menneske.
De elskede ham fra første dag. De havde
aldrig før elsket en lærer, for den tyske
skole var kæft, trit og retning. Min far
grinede med dem, han sang med dem og
bad fadervor med dem. Han legede med
nr. 2 / april 2012
dem – og han slog dem aldrig. Han gjorde
en hel masse ting, som de ikke havde
drømt om, at man kunne gøre i en skole,”
fortæller Søren Ryge om sin far.
Morgenstund har gold im munde
Efter et år fik man fat på en flygtningebarak fra Oksbøllejren. Den blev flyttet og
sat op af frivillig arbejdskraft med Gunner
Ryge Petersen som byggeleder. Der blev
også opført en lille lejlighed på 60 m2 til
læreren og hans snart fire børn.
Agtrup danske skole var en realitet.
Senere blev der bygget sløjdlokale og
en lille gymnastiksal. Skolen havde aldrig
mere end 20-30 elever, og i nogle år var de
fire af dem lærerens egne børn. Da Gunner Ryge Petersen i 1982 gik på pension,
blev skolen lukket og slået sammen med
skolen i Leck.
“Skolen var på mange områder forud
for sin tid, for far var ung og idealistisk
af sind og væsen – sådan en, der syntes,
at man først og fremmest skulle have det
hyggeligt, rart og varmt sammen med
børnene – uanset hvem de var og hvordan
de var.”
“Der var ikke nogen skoleklokke, far
underviste indtil han selv råbte ’frikvarter’, og så skulle vi ud og lege – og han
var altid selv med. Gik legen godt, kunne
frikvarteret vare en halv time – indtil han
råbte ’ind’.”
“En gang om året lige efter sommerferien tog far med alle børnene på cykeltur
4-5 dage – hvert andet år nord for grænsen, hvert andet år syd for grænsen. Vi
bare cyklede rundt med telt og sovepose,
mad osv. Vi cyklede til Kongeåen og til
Danevirke, vi sov på gårde og i telte. Det
var livsvigtigt for min far, at vi kendte
det, han kaldte ’vores hjemstavn’. Hjemstavnen var Sønderjylland nord og syd
for grænsen. Hvis der er noget, jeg har
lært ligeså godt som den lille tabel, så er
det alt det med Syd- og Nordslesvig, og
hvor grænsen, den gik og går osv. Det blev
banket ind i hovedet på os.”
“Da min far døde i 2008, kom der bl.a.
til hans begravelse tre elever, som han
havde det allerførste år. Det var bevægende. De var alle tre oppe og sige noget.
Den ene fortalte om, hvordan det var den
første morgen, da de skulle synge ’Morgenstund har gold im munde’. Og da de
havde sunget, stod han bare deroppe og
så rar ud, og så bad de fadervor på dansk.
Den anden fortalte, at han aldrig ville
glemme de minutter, det varede. Alle
eleverne havde fornemmet, at det at lave
sådan en skole var noget stort, som de var
med til.”
“Far omtalte aldrig de mere end 40 år
som sit arbejde, men som sit virke,” fortæller Søren Ryge.
En pærevælling af sprog
Gunner Ryge Petersen havde kun én skoleregel: Man skulle tale dansk.
“Han tålte ikke, der blev talt tysk. Det
kunne jo nemt ske, for mange af børnene
kom fra hjem, hvor forældrene snakkede
plattysk med hinanden – eller plattysk og sønderjysk. De sproglige
forhold var totalt
kaotiske. Det var
stort set kun læreren og hans kone,
der snakkede
rigsdansk.
En del snakkede højtysk. Men
ellers snakkede
man sønderjysk
og plattysk, og det
snakkede man i
en stor pærevælling. Men det
gjorde ingenting,
for vi forstod altid
hinanden. Jeg er
opvokset med
plattysk, sønderjysk og rigsdansk som tre parallelle sprog,
som blev lagt ind på min harddisk fra jeg
var helt lillebitte. Hver gang jeg vender
tilbage til Agtrup, er jeg også tilbage i
denne sprogblanding. Men plattysk måtte
7
der ikke snakkes på skolen, han ville ikke
have det.”
“Jeg legede med alle dem, der passede
mig, og jeg talte det sprog, der passede til
situationen,” fortæller Søren Ryge videre
og omtaler sine forældre som meget åbne
i forhold til det tyske samfund.
“En af mine gode legekammerater
mødte jeg på danseskolen – sådan en var
der sgu også i Agtrup – og han hed Niko.
Hans far var tysk bondemand lidt uden
for byen. Vi blev så gode venner, at jeg
cyklede ud til ham hver eneste dag, hvor
vi også skulle hjælpe til. Det var helt i
orden med mine forældre, at jeg næsten
blev optaget som et ekstra barn i en tysk
familie. Jeg selv opfattede dem jo ikke
som tyske, men som Bruno og Martha
med deres syv børn.”
“Det hele i min barndom handlede om
dansk eller tysk. Tysk var ikke det forkerte, men dansk var det rigtige.”
Jeg har aldrig hørt dem sige et
eneste dårligt eller nedsættende
ord om det tyske og tyskerne
– om at være tysk. Det har
betydning for mig i dag, og er
der noget, jeg ikke kan udholde
politisk, så er det enhver form
for nationalisme. Det er min
politiske opdragelse, som jeg
fik i Sydslesvig
“Det allervigtigste, jeg har lært ved at
vokse op dernede i Agtrup, er, at mine
forældre aldrig lagde skjul på, at de var
der for at styrke det danske, men samtidig
har jeg aldrig hørt dem sige et eneste dår-
nr. 2 / april 2012
ligt eller nedsættende ord om det tyske
og tyskerne – om at være tysk. Det har
betydning for mig i dag, og er der noget,
jeg ikke kan udholde politisk, så er det
enhver form for nationalisme
Det er min politiske opdragelse, som jeg
fik i Sydslesvig.”
Et kulturelt værested
Agtrup danske skole var i Søren Ryges barndom ramme om alle mulige aktiviteter for
børn og voksne. Han fortæller glædestrålende om den ene aktivitet efter den anden.
“Skolen havde byens eneste håndboldbane, og hver aften hele sommeren spillede
vi håndbold. Far var både træner, dommer
og linjevogter,” forklarer Søren Ryge.
Om vinteren blev håndbold transformeret om til bordtennis i gymnastiksalen.
SSF holdt sine møder på skolen, hvor
der kom danskere nordfra og holdt
foredrag. I 1947 havde de besøg af statsminister Knud Christensen, som spiste
aftensmad hos lærer Petersens.
“Der var ungdomsforening og gud bedre
det også en kvindeforening, som mødtes om eftermiddagen, og så var der en
kaglen igennem hele huset – specielt når
de en gang imellem modtog håndarbejdskassen fra Håndarbejdets Fremme. Og så
syede de klokkestrenge det næste halve
år,” fortæller Søren Ryge videre.
En af de store oplevelser var rejsebiografen.
“Om vinteren – en gang om måneden – kom Fille P. i en folkevogn med et
kæmpestort filmapparat – I ved, til de
helt store spoler. Det blev stillet op ude
på gangen, hvor
far havde lavet et
hul i væggen ind
til skolestuen. Det
største landkort
vendte han om, og
så var der film –
dansk film. Både
børn og voksne
elskede det. Og
vi spiste aftensmad sammen
med Fille P. Og
han havde en lille
læderkuffert med
slik i, som han
solgte.”
Søren Ryge holder en pause og indskyder: “Det var et led
i al det, man gjorde fra Danmark for at få
dansk, dansk, dansk ind i Sydslesvig.”
Skolen var også kirke.
“Hver tredje søndag blev lilleklassen
lavet om. Stole og borde kom ud, og
nogle bøgetræsklapstole blev sat op. Et
blåt klæde kom foran tavlen og katederet
hen foran. Et bøgetræskors blev sat op
af det blå klæde. En fin prædikestol blev
sat på den ene side og en døbefont på
den anden. Og så havde vi en tavle, hvor
salmenumrene skulle hænge, og dem
Det var et fantastisk sted
at være barn. Skolen og landsbyen har lært mig at snakke
med alle mennesker, danske
og tyske, de fremmede, dem
højt på strå og dem i aftægten.
Jeg lærte at være fordomsfri
Der var sløjd 2-3 aftener om ugen for dem,
der havde lyst til det.
“Min far var bidt af sløjd, og der blev
bygget taburetter og kommoder og alt
muligt andet.”
En gang om måneden var der folkedans.
“Men der var for få piger. Til gengæld var
der et overskud af kraftige bondekoner.
Når jeg dansede med Edith – en lille
trind bondekone – og jeg tog om hende,
så knirkede det. Jeg tænkte hele min
barndom på, hvad hun havde derinde,”
fortæller Søren Ryge.
havde vi selv været med til at save ud
med løvsav.”
“Det var et fantastisk sted at være barn.
Skolen og landsbyen har lært mig at snakke med alle mennesker, danske og tyske,
de fremmede, dem højt på strå og dem i
aftægten. Jeg lærte at være fordomsfri,”
forklarer Søren Ryge – og rundt i salen
bliver der nikket. Nu forstår man, hvor
han fik sin særlige journalistiske tæft for
at snakke med sære eksistenser.
“Skolen var mit barndomshjem. Agtrup
og Sydslesvig er min hjemstavn, og jo
ældre jeg bliver, jo stærkere står det for
mig,” forklarer Søren Ryge.
“Det blev helt afgørende for mit liv og
min opfattelse af alt muligt, at jeg er opvokset i den danske skole i Agtrup.”
Valgets alvor
Søren Ryge husker valgene – både lokalvalgene og valgene til landdagen – som
det mest alvorlige i sin barndom.
“Når der var valg, så var stemningen, så
jeg ikke turde sige noget hele dagen – det
var så vigtigt for dem. De var fuldstændig
ligeglade med, om det var venstre eller
højre fløj, der vandt – det handlede om
de danske stemmer. Når SSV gik frem,
var der landskampstemning derhjemme,
som når vi slog Tyskland.”
“Jeg forstod det ikke, men de voksnes
stemning smittede af på mig. Men det betød også, at da jeg som sydslesviger kom
til Danmark som helt ung, vidste jeg intet
om politik – hvad Socialdemokratiet var
eller Venstre. Jeg kendte kun SSV.”
“For min far var det en dyb uretfærdig
med folkeafstemningen i 1920. Han kom
sig aldrig over, at Sydslesvig blev tysk.
Det lå dybt i ham, at Danmark burde gå til
Ejderen. Derfor brugte han så meget af sit
liv – ikke på at få Sydslesvig tilbage, det
løb vidste han godt var kørt – men på at
gøre så meget som muligt for danskheden
i Sydslesvig.”
Sydslesvig som en privatsag
Søren Ryge forlod Sydslesvig som ganske
ung og vendte aldrig tilbage. Efter fore-
Foto: Scanpix
8
nr. 2 / april 2012
Jeg kunne
aldrig blive
ambassadør
for Sydslesvig
og danskheden,
det er det alt
for privat til
– for mig
draget har GRÆNSEN sat ham stævne for
at høre om hans syn på Sydslesvig i dag.
“Jeg har ikke nogen mening om Sydslesvig i dag. Jeg bliver ofte spurgt, og jeg følger
da lidt med, men jeg vil ikke blande mig,”
lyder det med bestemthed i stemmen.
“Jeg kunne aldrig blive ambassadør for
Sydslesvig og danskheden, det er det alt
for privat til – for mig,” lyder det videre.
“Det glæder mig, at mindretallet udvikler sig i takt med tiden. Jeg synes godt,
at vi kan være mindretallet bekendt i
Danmark. Jeg synes, at SSV politisk står
for nogle ting – menneskeligt og på det
grønne område – som jeg er glad for. Men
jeg er ikke opdateret.”
“Jeg har haft min barndom i Agtrup,
men et voksenliv langt væk fra Sydslesvig. Det, jeg har med mig, er en lykkelig
barndom, og det er den, jeg vender tilbage
til og fortæller om – for den er fyldt med
gode historier,” slutter Søren Ryge.
Foredraget med Søren Ryge Petersen fandt
sted på Høng Gymnasium den 12. oktober
2011 og var arrangeret af Grænseforeningen for Gørlev og Høng og Lokalhistorisk
forening i Høng.
9
10
nr. 2 / april 2012
Orla Lehmann, dansk politiker og leder af De
Nationalliberale fra 1854 til sin død i 1870.
Det er ikke længere tidssvarende udelukkende
at citere rabiate politikere som Orla Lehmann,
men på sin plads at lytte mere til dem, der
betragtede sproglig og kulturel mangfoldighed
som en del af rigets identitet og ikke en trussel mod de nationale ideer.
Hver tid har
sin egen fortid
Vi stiller spørgsmål til historien og finder svar, der kan forklare vores
egen tid og samfundsudvikling. Men da verden tager sig anderledes ud
end for blot få årtier siden, stiller vi spørgsmål, som de færreste tidligere
ville være kommet i tanke om.
Den sønderjyske historie må fortælles uden tyskerne som fjendebillede.
Langt mere interessant og fremadrettet bliver en historie, der rummer
de variationer og den mangfoldighed, som naboskabet altid indeholdt.
Af Steen Bo Frandsen
Det er en udbredt forestilling, at fortiden
er en afsluttet størrelse. Historiebøgerne fortæller, hvad der skete, og sætter
begivenhederne i en kronologisk sammenhæng. Der fremkommer en klar linje
med et ordnet forløb af kendsgerninger.
Engang troede selv historikerne, at hvis
alle kilder om en bestemt begivenhed
blev grundigt gennemarbejdet, ville det
være muligt at give en endelig beskrivelse
af den, som der aldrig ville være noget at
tilføje.
I mellemtiden ved vi, at nutiden forandrer historien. Det skyldes ikke kun, at
der fra tid til anden dukker nye kilder eller nye fund op, der gør det nødvendigt at
revidere bestemte opfattelser. Historien
ændrer sig også der, hvor dens forløb er
solidt dokumenteret. De hårde kendsgerninger ligger fast, men vores vurdering af
dem forandrer sig. Vi stiller spørgsmål til
historien og finder svar, der kan forklare
vores egen tid og samfundsudvikling.
Men da verden tager sig anderledes ud
end for blot få årtier siden, stiller vi
spørgsmål, som de færreste tidligere ville
være kommet i tanke om.
Det gælder også i forholdet mellem
dansk og tysk. Tidligere, da historikerne
var konfronteret med et fjendsk og spændingsfyldt naboskab, forekom det dem,
at det altid havde været uovervindelige
modsætninger og gensidig modvilje, der
havde bestemt det dansk-tyske forhold.
Den kendte tysk-flensborgske historiker
Georg Waitz indledte i 1864 sin SlesvigHolsten-historie med at slå fast, at
“kampen mellem tyskere og danskere her
rækker omtrent lige så langt tilbage som
historien”. Selv de mest uvenligt stemte
nr. 2 / april 2012
danske kolleger ville på dette punkt have
bifaldet deres tyske modstander fuldt og
helt.
Et dansk-tysk fjendebillede
På begge sider af det nationale skel fandt
historikerne kæder af belæg for denne
uophørlige kamp. Derfor kunne det ikke
undre, at den opfattelse sejrede, som
definerede konflikt og fjendskab som
naboskabets bestemmende kendetegn.
Det hørte i øvrigt med til den danske
fortolkning, at Danmark fremstod som
lille og svagt over for et stort og mægtigt
Tyskland. På tysk side var opfattelsen interessant nok modsat: en aggressiv dansk
kongemagt havde i århundreder søgt at
undertrykke de regionale rettigheder og
kulturer i hertugdømmerne, der kæmpede for deres frihed.
Under den nationale konflikt blev billedet af naboen til et entydigt fjendebillede. Det havde sine gode grunde. Set med
danske øjne havde man gennemløbet en
tid fyldt med konfrontationer og en stemning præget af mistillid. Først var der
Treårskrigen 1848-1850, nederlaget i 1864
og Sønderjyllands afståelse til Preussen.
Hertil føjede der sig flere negative erfaringer i de følgende årtier, inden forholdet nåede sin værste krise med den tyske
besættelse af Danmark under Anden
Verdenskrig. Den negative grundholdning holdt sig i årtierne efter 1945. Den
århundredelange konflikt og afgrænsning
prægede den nationale identitetsdannelse på godt og ondt.
Fjendebilledet byggede på en række
mere eller mindre indiskutable kendsgerninger. Når det i dag alligevel bliver
11
Når nationalhistorikerne på begge
sider fortrinsvis beskæftigede sig med
middelalderen og 1800-tallet, havde
det den simple forklaring, at det var de
eneste tidsrum, hvor naboerne befandt
sig i åben konflikt. Fra 1460 til 1848
levede dansk og tysk nært og alt
overvejende fredeligt side om side,
ikke kun i hertugdømmerne, men
også i kongeriget
stadig mere almindeligt at betragte historien anderledes, skyldes det, at danskerne
ikke ser med de samme øjne på Tyskland
som for 100, 50 eller blot 30 år siden.
Det seneste mere end halve århundredes
erfaringer kræver en genovervejelse af
naboskabet og dets karakter. Med det fredelige samarbejde og et Tyskland i en helt
anden rolle end fortidens stormagt giver
det ikke mening udelukkende at fokusere
på historiens konfliktstof, som stadig
færre nulevende har erfaring med. Ved
nærmere eftersyn viser det sig da også, at
historien rummede meget andet end krig.
Historien var ikke kun konflikt
En nutidig beskrivelse af naboskabets
historie og udvikling kan eller bør ikke
længere nøjes med fortolkninger fra den
tid, da de to folk stod mest uforsonligt og
afvisende over for hinanden. Georg Waitz
tog da også fejl i sin påstand om, at kampen altid havde kendetegnet naboskabet.
Nabostridigheder skortede det ikke på,
men når nationalhistorikerne på begge
sider fortrinsvis beskæftigede sig med
middelalderen og 1800-tallet, havde det
den simple forklaring, at det var de eneste
tidsrum, hvor naboerne befandt sig i åben
konflikt. Fra 1460 til 1848 levede dansk og
tysk nært og alt overvejende fredeligt side
om side, ikke kun i hertugdømmerne,
men også i kongeriget.
Der løb mange grænser gennem hertugdømmerne, men der gik intetsteds en
grænse mellem dansk og tysk. Regionen
var en tæt følge af overgange, og det var
handelsveje og kulturudveksling, der dominerede disse egne. Denne verden skal
ikke idylliseres, men det var under alle
omstændigheder en verden, hvor mange
forskellige identiteter, sprog og dialekter fandtes side om side. Et behov for at
skille dem skarpt fra hinanden fandtes
ikke, og det ville da også have været helt
imod denne regions natur. Helt op til
den nationale konflikts udbrud var det
ikke svært at finde danskere, slesvigere
og holstenere, der åbent gav udtryk for
deres ønske om fortsat at leve fredeligt
med hinanden, som de til gavn for begge
parter havde gjort så længe.
For historikere, der ville skabe og forklare en modsætning, var det en ubrugelig konklusion. De ledte udelukkende
efter konflikter og fandt da heller ikke
meget andet. Med flid læste de uden om
kilder og udsagn, der pegede på fred og
12
nr. 2 / april 2012
fordragelighed, på samarbejde og konstruktive kontakter. Deres fremstillinger
har længe præget historieundervisningen, og selv efter at de mest hadefulde og
ensidige positioner blev fjernet, fortæller
historiebøgerne om den nationale konflikt som noget uundgåeligt og modsætningen som selvfølgelig.
Efterhånden som nationalstaten er blevet normalitet, og de nationale ideologier
har mistet deres militante karakter, har
den traditionelle nationale historie fået
konkurrence på mange områder. I mel-
menneskeliv, og danske sønderjyder kom
i over tres år til at leve under et fremmedherredømme, som en klogere og kompromissøgende dansk politik kunne have
undgået. I vore dage forekommer det vel
nok så interessant at opdage, at mange
danskere så anderledes på begivenhederne, mens de udspillede sig. Nogle af dem
bagtalte nationalisterne som “hjemmetyskere”. De udelukkede dem fra historiebøgerne, fordi de havde kritiseret den
offensive nationalisme og talt for samarbejde og forhandling i stedet for at forlange krig. Deres
budskab – hvad
enten det drejede
sig om at redde
helstaten, at skabe
en føderation eller
om at organisere
sig i nationalstater under løsenet
“fred og frihed”
– lyder mere
forståeligt i en tid,
hvor naboerne er
faldet til ro.
Det er ikke længere tidssvarende
udelukkende
at citere rabiate
politikere som Orla Lehmann og Wilhelm
Hartwig Beseler, men på sin plads at lytte
mere til dem, der betragtede sproglig og
kulturel mangfoldighed som en del af
rigets identitet og ikke en trussel mod de
nationale ideer.
Nutiden skal naturligvis ikke glemme
fortiden og især ikke tro, at det aldrig kan
gå galt igen. Men set i et fremadrettet perspektiv er det af stor betydning at forstå,
at der også tidligere var aktører, der troede
på, at man kunne snakke sig til rette om
problemerne, og som gennem handel,
kulturelle eller andre forbindelser bidrog
konstruktivt til samfundets udvikling. Der
fandtes selv i 1800-tallets mest urolige
fase altid på begge sider konkurrerende
opfattelser af, hvad der var nationalt, og
hvordan nationen skulle defineres.
Ikke alle tyskere ønskede den preussiske løsning, og ikke alle danskere troede
på Eiderdanmark.
Historiebøgerne har
givet alt for megen ære til
de kræfter, der søgte krig og
konfrontation, og lagt sig fast
i en vedvarende uretfærdighed
mod alle dem, der ville
noget andet
lemtiden vover historikerne også at lade
andre stemmer komme til orde. I BukSwientys beskrivelse af slaget ved Dybbøl
er der helte fra begge sider i persongalleriet, og når fjendens soldater får navne,
familier og biografier bliver det vanskeligt
at opretholde den gamle dæmonisering.
De detaljerede beskrivelser af slagteriet
tærer på myten om slaget, og de ansvarlige
nationalliberale politikere står dybt kompromitterede tilbage. Det bliver tydeligt for
læseren, at der også, mens krigen stod på,
fandtes mere end en mening om, hvad der
foregik, og man fornemmer, at historiebøgerne har givet alt for megen ære til de
kræfter, der søgte krig og konfrontation,
og lagt sig fast i en vedvarende uretfærdighed mod alle dem, der ville noget andet.
Historien bliver historier
Nationalhistorien bliver til historier.
Konfrontationspolitikken kostede dyrt i
Når historien på den måde bliver til
historier, må det naturligt afspejle sig
i erindringspolitikken. Det er vigtigt at
vise, at begivenhederne i 1800-tallet blev
set forskelligt fra de stridende parter,
men det er også vigtigt at understrege, at
der altid fandtes forskellige positioner inden for dem. Ved at markere eksistensen
af forskellige erindringer får historien
lidt af sin dybde og sin mangfoldighed
tilbage. Det bliver ikke længere et bestemt
partis udlægning af en historie uden
alternativer.
En nuanceret historie
Der er flere argumenter mod en fortolkning af naboskabet som et mere eller
mindre konstant fjendebillede. Et af dem
er dets tilknytning til den bestemte epoke
i historien, hvor opbygningen af nationale stater og kulturer i Vesteuropa førte til
en stærk betoning af indbyrdes forskelle.
Det var for det dansk-tyske naboskabs
vedkommende den tid, hvor det blev
forenklet til et modsætningsforhold mellem dansk og tysk. Der var ikke plads til
den kendsgerning, at de to naboer faktisk
heller ikke er uforanderlige.
Omvæltningerne efter Berlinmurens
fald i 1989 erindrede pludselig mange om,
at det bestående statssystem ikke er en
given ting. Blikket tilbage på 150 års omskiftelige tyske statsdannelser lod denne
foranderlighed træde tydeligt frem. Det
var under de slesvigske krige et andet
Danmark og et andet Tyskland.
I vore dage at forbinde nederlaget til
Preussen og Østrig i 1864 med Forbundsrepublikken er ren historieforfalskning.
Men Danmark var heller ikke altid Danmark. Riget var indtil 1800-tallets midte
en sammensat stat, hvor kongen regerede over andre folk end danskerne, bl.a.
mange tyskere. Senest her mister naboskabet de klare konturer, som de nationale ideologier gav det. Dengang gik dansk
og tysk mere flydende over i hinanden.
Den danske konge udstrakte sin magt til
det nordtyske område, mens den tyske
kulturelle og sproglige indflydelse i hans
rige var meget stor. Set i dette perspektiv
bliver det klart, at den nationale konflikt
kun udgør en del af naboskabets historie.
13
Brandenburger Tor i Berlin.
Naboskabet til Tyskland optager som evigt modsætningsforhold og som fjendebillede i dag ikke længere så mange
mennesker. Stadig færre har oplevet tyskere som fjender, og
stadig flere rejser uden fortidens fordomme gennem Tyskland eller søger til Berlin, hvor det endda er blevet attraktivt
både at holde fri og købe fast ejendom.
I en tidsalder, hvor der synes grund
til at håbe, at en åben konfrontation er
forsvundet fra naboskabet, må historien
også anskues anderledes. Der er ingen
grund til at glemme fortidens konflikter,
men det er blevet vigtigt at erindre om
naboskabets andre facetter og give dem
en konstruktiv rolle i historieskrivningen.
Men overvejer vi igen historien efter
udsagnet “enhver tid har sin egen fortid”
– vi kunne også sige “enhver tid har den
historie, den har brug for” – bliver det
klart, hvorfor enhver tid må skrive sin
egen historie.
Naboskabet til Tyskland optager som
evigt modsætningsforhold og som fjendebillede i dag ikke længere så mange mennesker. Stadig færre har oplevet tyskere
som fjender, og stadig flere rejser uden
fortidens fordomme gennem Tyskland
eller søger til Berlin, hvor det endda er
blevet attraktivt både at holde fri og købe
fast ejendom.
Det bliver i voksende grad kunstigt og
krampagtigt at holde fast i en fortid, der
var præget af fjendskab.
Og hvilken værdi bringer det nutiden?
Kan man ikke være dansker uden at
skulle definere sin nationalitet i modsætning til en tysker? Langt mere interessant
og fremadrettet bliver en historie, der
rummer de variationer og den mangfoldighed, som naboskabet altid indeholdt.
Formodentlig kan en mere nuanceret og
forstående omgang med fortiden modvirke, at det igen skulle blive muligt at
forkorte naboskabet til simpelthen at
handle om modsætninger.
Steen Bo Frandsen er professor, dr.phil. og
forskningsleder ved Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet. Han
er forfatter til en række bøger, bl.a. “Holsten
i helstaten. Hertugdømmet inden for og
uden for det danske monarki i første halvdel
af 1800-tallet”.
Foto: Scanpix
nr. 2 / april 2012
14
nr. 2 / april 2012
Hvad historien
gør ved stedet
I den aktuelle debat om, hvad Dybbøl Banke kan bruges til, refereres til Dybbøl som et uforanderligt, næsten helliggjort
sted. Men et sted er ikke blot et sted – det kan forvandles i takt med, at aktuelle behov fremkalder justeringer og ændringer
i historiefortolkningen. Dybbøl er det sted i Danmark, som gennem tiden har været udsat for flest fortolkninger.
Af Inge Adriansen
I 2011 foregik en fornyet kamp om Dybbøl Banke, et af de mest omfortolkede og
omdebatterede erindringssteder og kulturarvslandskaber i Danmark. En stærk følelsesbetonet debat opstod som reaktion på
et forslag om et nyt monument på Dybbøl,
udført af den verdensberømte tyske maler
og billedhugger Anselm Kiefer. Forslaget
blev fremsat af idémageren Kenn André
Stilling og blev præsenteret bombastisk af
journalist Kjeld Hybel over tre helsider i
Politikens kultursektion lørdag 3. marts.
Under overskriften “Et mega stort
Hansaplaster på historien” og ledsaget af
helst skulle anvende resterne af et monument over den tyske sejr i 1864, som blev
sprængt i luften, formentlig af danske
modstandsfolk, kort efter befrielsen i
1945.
En ikke-begivenhed
Stilling og Hybel havde forelagt tanken
om monumentet for en række personer
i Sønderborg og Dybbøl-området. Ingen
af dem afviste det, men betænkeligheder
blev udtrykt af flere. Artiklen sluttede
dog med den overraskende oplysning, at
Anselm Kiefer slet ikke var blevet spurgt
endnu, så det hele
var faktisk yderst
hypotetisk. Det
var en ikke-begivenhed, knyttet til
et konkret og ømfindtligt sted, som
her var udfoldet
over tre sider med
en overskrift, som
må karakteriseres
som ’drengerøvspjattet’.
Der kom kun
få reaktioner
umiddelbart
efter offentliggørelsen. Men den 18. april
marcherede der for første gang siden 1864
bevæbnede tyske soldater ned ad Dybbøl
Banke som deltagere i den danske hærs
årlige mindemarch på kampdagen. Det
vakte ubehag hos forskellige især i de ældre generationer, og i læserbreve blev der
protesteret både mod ændringen af 18.
Forslaget om et nyt
monument på Dybbøl (...) var
en ikke-begivenhed, knyttet til
et konkret og ømfindigt sted
(...) som må karakteriseres som
’drengerøvspjattet’
stemningsskabende fotos af Ditte Valente
skildres her en ekspedition til grænselandet, hvor Politikens udsendte forsøgte
at finde ud af, om der var stemning for
ideen. “Er folk på stedet med på at skabe
et gigantisk håndtryk for freden – her
tre år før 150-årsdagen for 1864”, lød det
i mellemrubrikken. Ideen var, at Kiefer
april-ceremonien og mod det påtænkte
monument, som hurtigt fik betegnelsen
“forsoningsmonumentet”. Hovedbudskabet i kronikker, artikler og talrige læserbreve blev formuleret af lokalhistorikeren
H.E. Sørensen således: “Lad Dybbøl være
i fred.” Denne formulering blev gentaget
af andre og var også konklusionen i en
lederartikel i det regionale dagblad JydskeVestkysten. Stedet skulle ikke belastes
med monumenter, der rummede en ny
fortolkning af den historie, som var kanoniseret på Dybbøl.
Blandt de erklærede tilhængere af
forslaget var Grænseforeningens ledelse
i København, og det førte til et oprør fra
alle fem afdelinger i Sønderjylland, der
truede med at forlade hovedforeningen.
Samtidig udtrykte de modvilje med den
igangsatte udvikling med en stedse mere
ligelig dansk-tysk deltagelse i mindehøjtideligheden den 18. april. Debatten
kulminerede i slutningen af september,
hvor Grænseforeningens formand valgte
at strække våben og erklære, at et forsoningsmonument skulle finde en anden
placering end på Dybbøl. Og i oktober
viste det sig så, at hele slaget om Dybbøl
havde været overflødigt – ligesom militære slag også jævnligt er det. Den tyske
billedhuggers hansaplaster på historien
var kun en løs idé – og da Anselm Kiefer
omsider fik projektet forelagt, havde det
slet ikke hans interesse.
Fra lokalitet til erindringssted
Hvad historien gør ved steder, blev
anskueliggjort forbilledligt under denne
nr. 2 / april 2012
15
kamp om, hvad Dybbøl Banke og Skanser
må bruges til. Historien kan omskabe
en lokalitet til et erindringssted. Det er et
nyt begreb inden for kulturforskningen,
skabt af den franske historiker Pierre
Nota, og anvendt både om steder, begivenheder, fænomener og personer.
Fælles for alt dette er, at erindringssteder
består af flere lag:
- det materielle lag i form af selve stedet,
personen eller begivenheden
– det symbolske lag i form af fortolknin gen
– det funktionelle lag i form af brugen og
ritualiseringen
Dybbøl rummer i rig målestok alle tre
elementer. Her gik den danske helstat
til grunde i 1864, og nationalstaten
opstod i dens ruiner. Det er således en
danmarkshistorisk begivenhed af afgørende betydning, der er knyttet til dette
konkrete sted. Den blev fra begyndelsen
tillagt symbolsk betydning og er fortolket
i poesi og prosa af forfattere som N.F.S.
Grundtvig, Jens Chr. Hostrup, Holger
Drachmann, Herman Bang. Dybbøl Skanser var også det sted, hvor den officielle
genforeningsfest udspillede sig i 1920,
ligeledes en danmarkshistorisk begivenhed, som er blevet fortolket af digtere
som Henrik Pontoppidan og Helge Rode.
Til disse materielle og symbolske lag
er der koblet aktiv brug og ritualisering,
der dels kommer til udtryk i årligt tilbagevendende mindehøjtideligheder med
kransenedlæggelser, militærmusik, mindemarcher og gudstjenester. De symbolske og funktionelle lag gør Dybbøl til det
Foto: Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot.
Düppel Denkmal, 24 m højt,
rejst i 1872 i den tidligere danske
skanse 4 over for det nuværende
Historiecenter. Monumentet var
med til at gøre Dybbølområdet til
et søgt valfartssted og turistmål i
hele kejsertiden.
mest fremtrædende danske kulturarvslandskab, og det er også årsagen til, at en
løst udkastet idé om et nyt monument
i Dybbøl Skanse kunne vække så stor
modvilje.
Én historie – flere tolkninger
Det er dog ikke uproblematisk at bruge
begrebet historien (i ental bestemt form).
Historien rummer altid en historiefortolkning, og der vil undertiden være forskellige historiefortolkninger knyttet til et sted.
Det, der mere end noget andet gør Dybbøl
til et spændende kulturarvslandskab, er de
mange skiftende symbolske tilskrivninger, der skyldes, at to nationer og to stater
har historier forbundet med stedet. Intet
andet sted i Danmark rummer så mange
16
nr. 2 / april 2012
metamorfoser (forvandlinger, red.), men i
den aktuelle debat har dette forhold været
helt overset, og i læserbreve og debatter
bliver der refereret til Dybbøl som et uforanderligt, næsten helliggjort sted.
Men ser man nærmere på de materielle,
symbolske og funktionelle lag, som stedet
Dybbøl indeholder, så tegner der sig et helt
andet billede. Siden 1840’erne har den statspolitiske udvikling medført en lang række
omdannelser af Dybbøl med tilskrivning af
nye værdier og identiteter. Der er føjet nye
lag på, og undertiden bryder gamle lag op
til overfladen igen. Dybbøl kan nogle gange
reflektere til meget forskellige værdier og
fortolkninger af fortiden.
I de fleste lande findes steder, der er
af grundlæggende betydning for den
nationale selvforståelse. I den traditionelle historiefortolkning er Jelling stedet,
hvor Det Danske Rige blev grundlagt i
midten af 900-tallet, og Dybbøl stedet,
Debatten kulminerede i
slutningen af september, hvor
Grænseforeningens formand
valgte at strække våben og
erklære, at et forsoningsmonument skulle finde en
anden placering end
på Dybbøl
hvor den danske
nationalstat blev
grundlagt i midten af 1800-tallet.
Selvom nederlaget
i 1864 fratog danskerne såvel muligheden for som
lysten til at spille
en rolle i europæisk stormagtspolitik, appellerer
Dybbøl – i lighed
med Jelling – til
national stolthed
og dansk selvforståelse. Dette må være
forklaringen på, at der i 1990’erne kunne
skaffes betydelige private fondsmidler til
opførelse og udbygning af store historiecentre (40 millioner kroner på Dybbøl og
65 millioner i Jelling), og at myndighederne begge steder har bakket initiativerne
op – både økonomisk og med dispensationer fra fredningslovgivningen. Man kan
tolke opførelsen af historiecentre på de to
centrale steder som et udtryk for, at den
traditionelle nationalstatslige fortolkning
af historien er under et vist pres. I så fald
er historiecentrene besværgelser mod
svækkelsen af erindringsfællesskabet.
Globaliseringen forstærkede Dybbøl
Dybbøl som kulturarvssted under konstant forvandling
1848-50 1861-64 1864 1864- 1864- 1865-84 1872 1914 1920 1920-40 1922-24 1940 1945 1965-90 1990- 2001- 2007- Fra landbrugsområde til slagmark og erindringssted.
Fra landbrugsområde og erindringssted til en dansk befæstning.
Slagmark i den dansk-tyske krig og gravplads for danske og tyske
soldater.
Symbol på dansk tapperhed og trofasthed, et dansk erindringssted.
Symbol på tysk tapperhed og trofasthed
Tysk befæstning Sonderburg-Düppel anlægges.
Tysk sejrsmonument rejses og gør Dybbøl til et tysk erindringssted.
Tysk jubilæumsfest i nedlagt tysk skanse.
Dansk genforeningsfest i nedlagt tysk skanse, der herefter får
navnet Kongeskansen og opfattes som en dansk skanse.
Dybbølområdet fordanskes med rejsning af omkr. 100 små mindesten
over danske og nordiske deltagere i de to slesvigske krige.
Nationalparken Dybbøl indvies af statsministeren. Den er anlagt
med bidrag fra landsdækkende indsamling.
Forslag om oprettelse af et amfiteater med friluftsscene og et
dansk-tysk fællesmonument fremsættes, men forkastes straks.
Det tyske monument ødelægges totalt, og her fuldbyrdes
forvandlingen til et næsten rent dansk kulturlandskab.
Glemslen sænker sig over Dybbøl og andre nationale mindesteder.
National genoprustning på Dybbøl, Historiecenteret indvies i 1992.
En gradvis ændring af Dybbøl fra et monokulturelt til flerkulturelt
erindringssted påbegyndes.
Formindsket rekonstruktion af dansk skanse og soldaterby opføres
som led i en reterritorialisering.
I takt med nationalismens genopliven i
Europa fra midten af 1980’erne skete der
som nævnt en forstærket dansk brug af
Dybbøl. Globaliseringen og internationaliseringen, der slog igennem i løbet
af 1990’erne, gav behov for at fastholde
velkendte positioner og tilhørsforhold.
Det er kommet til udtryk i opførelsen af
en dansk skanse og en forøget flagning
med dannebrog. Man kan også anskue
denne udvikling i lyset af den aktivistiske danske udenrigspolitik. Det gjorde
daværende undervisningsminister Bertel
Haarder ved indvielsen af den rekonstruerede skanse i 2007, som han tolkede som
et udtryk for, at danskerne var kommet
ud af skyggen af 1864.
Dybbøl kan nogle
gange reflektere til
meget forskellige
værdier og fortolkninger af fortiden
nr. 2 / april 2012
Foto: Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot.
Dybbøl er blevet indbegrebet af den
institutionaliserede og kanoniserede
kulturarv og ville givetvis komme med
på en kanon med de ti mest betydningsfulde steder i Danmark. I tråd hermed er
“Kampen ved Dybbøl” blevet udpeget i
2006 af et ministerielt udvalg som en af
de væsentligste begivenheder i den nye
danske historiekanon for folkeskolen.
Dybbøl er dog langtfra et entydigt sted,
og dets talrige forvandlinger viser, at kulturarv og kulturkamp er nært forbundet,
og at der her også rummes en ubekvem
kulturarv om dansk hærværk mod tyske
monumenter. Når man går i gang med
at undersøge den historiebrug, der er
knyttet til dette sted, afdækkes lag på lag
af historier, der vidner om modstridende
interesser og talrige metamorfoser med
tilskrivning af nye værdier og identiteter.
Et sted er ikke blot et sted, for det kan
forvandles i takt med, at aktuelle behov
fremkalder justeringer og ændringer i
historiefortolkningen.
Inge Adriansen er ph.d. i nordisk folkemindevidenskab og museumsinspektør ved
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Hun er forfatter til en lang række bøger
om nationale og regionale identiteter og
symboler, erindringssteder, kulturarv samt
sønderjysk historie og kultur.
17
Artiklen er uddrag af en artikel bragt i
bogen “På sporet af den tabte tid – tid, sted
og hjemstavn i det moderne samfund”, der
netop er udkommet. Se omtale under Bøger
side 31.
Læs også:
“Dybbøl i hænderne på den folkelige vilje”,
GRÆNSEN nr. 4, 2011.
“Hvem ejer den sønderjyske historie”,
GRÆNSEN nr. 6, 2011.
Når man går i gang med at undersøge
den historiebrug, der er knyttet til Dybbøl,
afdækkes lag på lag af historier, der vidner
om modstridende interesser og talrige
metamorfoser med tilskrivning af nye
værdier og identiteter
Düppel Denkmal
blev sprængt af
ukendte gerningsmænd den 12. maj
1945.
Tomten var et tilløbsstykke og for
at forhindre, at det
blev et valfartssted
for tysksindede,
blev ruinbrokkerne
begravet i en nærliggende grusgrav.
Alle spor af monumentet blev fjernet,
og der kom et
tinglyst forbud mod
genopgravning.
Med de fysiske
spors forsvinden
fra landskabet
forsvandt også
erindringen om det
danske hærværk.
Dybbøl Banke fik
herved et entydigt
dansk præg.
18
nr. 2 / april 2012
Han talte dansk
– det blev han ikke ved med
Kampen om det danske sprog i Sydslesvig er afgjort. Dansk er ved at blive et søndagssprog, der kun anvendes
ved særlige lejligheder, mens hverdagssproget er tysk. I danske skolegårde, danske hjem og danske foreninger
tales der tysk, men det volder tilsyneladende ikke de store problemer. Man kan åbenbart godt være dansk på tysk.
Af Egon Clausen
Jeg har været i Slesvig by i flere omgange.
Sidste gang var i februar 2012, hvor jeg
boede en lille måneds tid i byen med det
formål at samle stof til en bog om det
danske mindretal i dag. Det var på mange
måder en dejlig oplevelse. Min metode
består i at opsøge folk, hvor de bor og
lever, for at få noget at vide om, hvordan
de oplever deres dagligdag, og overalt
mødte jeg venlige, imødekommende og
eftertænksomme mennesker, som det har
været en fornøjelse at være sammen med.
Jeg har været til generalforsamling i
SSF med grønkål og lotto. Jeg har været
til møde i Ansgarsalen i Slesvig. Jeg har
været til kransenedlæggelse til minde om
kampene foran Dannevirke den 3. februar
1864. Jeg har været til gudstjenester og
koncerter, jeg har talt med lærere, skolelever og lokalpolitikere, og jeg har været
en taknemmelig bruger af det danske
bibliotek i Slesvighus.
Struensee på tysk
Jeg har også været til et meget interessant foredrag om Struensee i det danske
forsamlingshus i
Eckernförde, hvor
væggene er prydet
med danske billeder, hvor man i
en montre viser
en model af det
danske krigsskib
Gefion, og hvor
et dannebrog står
vagt ved talerstolen, men hvor
foredraget og den
efterfølgende diskussion som en
selvfølge foregik
på tysk. Formanden forklarede,
at det var over
to hundrede år
siden, folk talte
Som en grundtone under
det hele lå forestillingen om
sproget som en afgørende
faktor for det nationale tilhørsforhold, men det skal jeg
åbenbart revidere, for hverdagssproget er tysk, og mange
sydslesvigere, der stemmer
på det danske parti, taler kun
tysk og kunne ikke drømme
om at gøre andet
dansk i Eckernförde, og hvis man ville i
kontakt med andre end de i forvejen indforståede, måtte man naturligvis benytte
sig af det sprog, som flertallet betjente sig
af, hvilket var tysk.
Ingen syntes at tage det mindste anstød
af det, men i min indre historiebog står
der godt nok skrevet, at det danske sprog
er en forudsætning for at være dansk, og
jeg har da også været på besøg i Stændersalen i det gamle rådhus, hvor Peter Hiort
Lorenzen i sin tid insisterede på at tale
dansk og vedblev at gøre det og dermed
lagde grunden til den sprogstrid, der førte
til de ulyksalige slesvigske krige.
Hip hurra for Hiorte-far
I dansksindede kredse er Peter Hiort
Lorenzen en helt, og i Slesvig er en skole
opkaldt efter ham. På denne skole har
jeg været med til at fejre hans fødselsdag
og hørt børnene synge en sang om Peter
Hiort Lorenzen, hvoraf et af versene lød:
En kold novemberdag han talte DANSK i
Stændersalen,
men Gülich og grev Criminil røg op med ild
i halen:
“Das ist etwas Schweinerei
dansk zu reden, raus med dig!”
Hip hurra for Hiorte-far,
som er så sød og rar.
Det handler alt sammen om sprog og
nationalitet, og i forhallen på Hiort Lorenzen skolen hænger en kopi af Lorenz
nr. 2 / april 2012
19
Da sejren var hjemme,
løb såvel tyskere som
danskere rundt med
danske flag og råbte:
“Vi har vundet! Vi har
vundet!”
Frölichs store maleri af dronning Thyra,
der giver ordre til bygningen af Dannevirke som et værn mod det tyske. På Hiort
Lorenzen skolen har jeg også talt med
kloge og begavende skolelever, der talte et
smukt og præcist dansk, men i skolegården var omgangssproget tysk.
Spejderne
Jeg har også været sammen med de danske spejdere i Slesvig, hvad der var en stor
fornøjelse. Jeg var sammen med dem den
aften i februar, da de mindedes Dannevirkenatten med tændte fakler og ophold
i skansen ved Dannevirkegården. Jeg er
blevet belært om, at den danske spejderbevægelse i Slesvig har en selvstændig
stilling, og at den gennem tiderne har
haft en meget stor betydning for det
danske mindretal, for her rekrutteres
fremtidens ledere. Jeg har været på besøg
i spejdernes gård i Tydal, hvor der er et
særdeles interessant spejdermuseum.
Foto: Scanpix
Tysk med datteren, dansk med sønnen
Men også blandt spejderne kniber det
åbenbart med det danske sprog. Interessen for Danmark og det danske er godt
nok stor, og ingen af de dansksindede
spejdere tager på kursus hos tyske spejdere. Deres opmærksomhed er rettet mod
Danmark, og der tales da også dansk til
spejdermøderne, men det er svært for
mange af spejderne at følge med, for de er
20
nr. 2 / april 2012
vant til at tale tysk i skole og hjem. Langt
ind i familierne går det. En af spejderlederne fortalte mig, at når hans søn ringer
til sin ven, der bor i København, taler
de tysk sammen. Når hans kone taler i
telefon med sin søster, sker det også på
tysk, men når hun ringer til sin bror, taler
de dansk. Hvorfor de taler tysk med den
ene og dansk med den anden, kan ingen
af dem forklare.
Vi har vundet
Det nationale skifter åbenbart betydning.
Fortidens stærke spændinger mellem
dansk og tysk er væk. Da det danske fod-
hjemme, løb såvel tyskere som danskere
rundt med danske flag og råbte: “Vi har
vundet! Vi har vundet!”
Den sydslesvigske danskhed i dag
Så, hvad er det egentlig for en danskhed,
man finder i Sydslesvig i dag?
Det hedder sig ganske vist, at den har
sine rødder i Slesvigs historie og i de slesvigske krige. Dem kender en del af os fra
vores skoletid og fra Højskolesangbogen.
Vi har sunget om frø af ugræs, der er føget
over hegnet, og om den røvede datter, der
lå i bolt og fangejern til spot for vilde drenge. Vi har sunget om de tapre helte og om
mindet, der flyver
som en fugl hen
til Slesvigs grønne
vange. Den skole,
jeg gik i, sørgede
for, at vi blev kørt
rundt til Dannevirke, Hedeby, Isted
Hede, Øvre Stolk,
Sankelmark og
Dybbøl. Jeg har set
det hele, og jeg har
sunget om de unge
danske mænd,
der slumrede sødt
i Slesvigs jord og
som fik en død,
der var den skønneste af alle.
Som en grundtone under det
hele lå forestillingen om sproget som en afgørende
faktor for det nationale tilhørsforhold,
men det skal jeg åbenbart revidere, for
hverdagssproget er som sagt tysk, og
mange sydslesvigere, der stemmer på det
danske parti, taler kun tysk og kunne ikke
drømme om at gøre andet.
Danskheden i Sydslesvig
blev et alternativ til det
Tyskland, der brød sammen
i 1945 (...) Modviljen mod
flygtningene voksede til had,
og det danske mindretal lagde
stemme til denne modvilje (...)
Man sagde ligefrem, at
én flygtning frembragte
tre danskere
boldhold spillede i finalen om verdensmesterskaberne, var spejderne i lejr med
både danske og tyske spejdere, og lederne
besluttede derfor, at der skulle være et
telt med et dansksproget tv-apparat, og et
telt med et tysksproget tv-apparat, så hver
gruppe kunne se kampen på deres eget
sprog, og da kampen begyndte, var der en
halv snes spejdere i det tyske telt, men
i løbet af kampen sivede de ligeså stille
over i det danske telt, og da sejren var
Det politiske
Det dansksindede politiske parti, SSV, har
det tilsyneladende godt. Siden 1980erne
har det oplevet en solid fremgang ved
valgene til kommuner og til landdagen
i Kiel, men hvad skyldes fremgangen?
Den bygger i hvert fald ikke på de gamle
nationale myter fra 1800-tallet. Ingen
taler om, at grænsen skal gå ved Ejderen.
Jeg har også ført samtaler med skolelever
og gymnasieelever om deres opfattelse
af dansk og tysk, og der har ikke været
den mindste antydning af henvisning til
historien.
Det “danske” er tilsyneladende julekalender, sommerferie og udsigt til en
statsstøttet undervisning på en højere
læreanstalt i Danmark. Det danske er
endvidere nordisk, og alt nordisk er på
mode. IKEA er således umådelig populær
i Slesvig-Holsten, og hvis IKEA var en stat,
ville mange sydslesvigere sikkert være
ikeanere.
Rødderne
Det er kun tilsyneladende, at det danske
mindretals rødder går tilbage til de slesvigske krige. Den danskhed, man finder
i Sydslesvig i dag, er langt yngre. Den har
i det store og hele sin oprindelse i 1945,
og historierne om Dannevirke og Dybbøl
er en slags identitetsfernis, der er blevet
påført på et senere tidspunkt.
Ved slutningen af Anden Verdenskrig
var den sydslesvigske danskhed i praksis
døende. Antallet af medlemmer i de danske foreninger var på under femtusinde,
men i løbet af 1945 voksede det danske
mindretal med dramatisk hast, og på et
tidspunkt var hele fyrre procent af slesvigerne medlemmer af en dansk forening.
Disse nydanskeres motiver for at skifte
nationalitet var kun delvist nationale.
De nye danskere ville noget andet end
Danmark til Ejderen. Thyras vold sagde
dem ikke noget. De havde ikke lært om
slaget på Isted hede i skolen. De havde
ikke grædt over Dannevirkenatten og nederlaget på Dybbøl, men de havde oplevet
Tysklands nederlag og sammenbrud. De
havde opdaget, at Hitler havde ført dem
nr. 2 / april 2012
bag lyset, og de søgte efter
noget andet. Det fandt de i det
danske.
Afstamningen
Danskheden i Sydslesvig blev et alternativ
til det Tyskland, der brød sammen i 1945.
Det var lige for hånden, og nazisterne
havde været meget optaget af afstamning,
så slægtsforskning bredte sig. Mange
opdagede derved til deres overraskelse,
at de havde danske rødder. Det gjorde det
lettere for dem at melde sig under den
rød-hvide fane, men der var dog også
andre motiver.
I krigens sidste måneder og i årene, der
fulgte, blev Slesvig-Holsten et mål for et
overvældende antal af flygtninge fra Pommern, Østprøjsen, Masuren og Tjekkiet.
Fra at have været en befolkning på halvanden million voksede befolkningstallet
med over en million mennesker, der godt
nok var en slags tyskere, men som i stigende grad blev opfattet som fremmede,
der trængte sig ind i hjemmene og tog,
hvad de havde lyst til.
Modviljen mod flygtningene voksede
til had, og det danske mindretal lagde
stemme til denne modvilje. Man beskrev
flygtningene som østprøjsere, der var
fremmede for nordisk mentalitet, og de
danske i Sydslesvig arbejdede ihærdigt
på, at flygtningene skulle sendes til andre
områder i Tyskland. Disse bestræbelser gjorde dem populære blandt en del
slesvig-holstenere, der også frygtede, at
deres hjemstavn skulle gå under og blive
prøjsisk. Derfor meldte mange af dem
sig under de danske faner. Man sagde
ligefrem, at én flygtning frembragte tre
danskere.
Et hjemstavnsparti
SSV var således i sit udspring et hjemstavnsparti, og det er det også i dag. Det
har lagt den fremmedfjendske arv bag sig
og er grønt og moderne. Det er desuden
helt uden den fremmedfrygt og det had,
der i sin tid var med til
at bringe det frem. Det
får i dag inspiration fra det
bedste i dansk socialpolitik,
dele af dansk kultur og det får økonomisk støtte fra den danske stat, men
af mange bliver det også opfattet som
værende et parti, der er mere jordnært og
dermed nærmere på den enkelte borger
end de store tyske partier, der styres fra
fjerntliggende hovedkontorer. Mange
tysktalende stemmer derfor på det danske parti. De taler tysk, og de vedbliver
med at tale tysk.
21
huse og på højskoler. For dem var danskhed det samme som praktisk humanisme
og en vilje til at hjælpe andre i nød, men
denne form for danskhed tegnes desværre ikke længere af det officielle Danmark.
Nu er det smålighed og fremmedfrygt, der
dominerer. På mange måder har Danmark
overtaget den fremmedfjendske attitude,
der herskede i Sydslesvig i årene efter
Anden Verdenskrig, og det kan komme til
at koste os alle dyrt.
Set fra Sydslesvig bliver der mindre at
beundre i Danmark, og hvis den tendens
fortsætter, vil det danske sprog fortsat
være i tilbagegang syd for grænsen.
Nord for grænsen
Hvad det danske sprogs stilling angår, er
det imidlertid ikke noget, der udelukkende afgøres af tilstanden syd for grænsen.
Tilstanden nord for grænsen spiller også
en rolle, og her er
den økonomiske
støtte til skoler,
biblioteker og
andre kulturelle
foranstaltninger af mindre
betydning. For
at det skal være
attraktivt at
tilnærme sig det
danske, skal der
være mere end
sommerferier,
sygesikring og
legoklodser at
beundre, og her er
der ved at komme
nogle triste selvpåførte ridser i opfattelsen af Danmark og dansk kultur.
Det er påfaldende, at de sydslesvigske
børn, der kom til Danmark i årene efter
Anden Verdenskrig, oplevede dansk
kultur som noget, der var åbent over
for fremmede. De oplevede en folkelig
danskhed, der fik næring fra et nært og
aktivt forhold til kunst og litteratur, således som den fremtrådte i forsamlings-
Egon Clausen er forfatter og foredragsholder. Fra 1970-2005 var han ansat i
Danmarks Radio. Han skriver på en bog om
Sydslesvig.
På mange måder har Danmark
overtaget den fremmedfjendske
attitude, der herskede i Sydslesvig i årene efter Anden
Verdenskrig, og det kan komme
til at koste os alle dyrt
nr. 2 / april 2012
Foto: Scanpix
22
SSV kan blive
kongemagere
Den 6. maj går befolkningen i Slesvig-Holsten til landdagsvalg. De danske
mindretalsorganisationer står samlet bag Sydslesvigsk Vælgerforening
(SSV), der siden 2009 har haft fire mandater i Landdagen i Kiel. SSV’s
målsætning er meget ambitiøs, og partiet siger åbent, at de er regeringsparate, og at de går efter fem procent af stemmerne. Men er ligestillingsspørgsmålet trukket for meget i baggrunden, fordi partiet skal have fat i
andre vælgere end de dansksindede for at nå de fem procent? Og er det et
problem, at SSV kun vil kigge mod venstre, når der skal dannes regering?
Af Rasmus Vangshardt
En ny landdagsregering og mindst fem
procent af stemmerne.
Så klar er SSV’s målsætning for det
kommende landdagsvalg, når det danske mindretalsparti opstiller den 6. maj.
I spidsen står Anke Spoorendonk, Lars
Harms og Flemming Meyer, og for første
gang i partiets historie vil man føre
decideret valgkamp i Holsten i stedet
for udelukkende at koncentrere sig om
Sydslesvig.
Jørgen Kühl, der er rektor på A.P. Møller
Skolen i Slesvig, følger optakten til valgkampen tæt. Han forudser et spændende
og tæt valg:
“SSV er meget ambitiøse. De 4,3 procent,
partiet fik ved sidste valg, var jo ikke set siden 1950’erne, så hvis det lykkes med fem
procent, er det jo et nybrud i det politiske
landskab,” siger han, da GRÆNSEN møder
ham på hans kontor i det imponerende,
nye gymnasium med udsigt over Slesvig.
Jørgen Kühl vurderer, at chancerne for,
at SSV når flere af sine målsætninger, er
gode: “Det er meget realistisk, at der kommer et regeringsskifte. Det interessante
er jo så, om SPD og De Grønne bliver store
nok til selv at danne regering.”
Dermed har du vel også sagt, at SSV kan
blive kongemagere?
“Absolut. Hvis SPD og De Grønne ikke
får nok stemmer, har SSV jo meldt ud, at
de er klar til at danne regering. Men det
bliver ikke som kongemagere af andre
end ledere fra venstrefløjspartierne. Det
forekommer mig meget usandsynligt, at
SSV skulle danne regering med CDU og
FDP. Den nuværende borgerlige regering
i delstaten har jo skubbet SSV fra sig med
sin mindretalspolitik, og intet tyder på, at
de borgerlige vil skifte mening i den sag.”
Den påstand kan Martin Lorenzen, der
er landssekretær for SSV, bekræfte:
“Det er ikke vores ønskedrøm at deltage
i en regering, men hvis det er det, der skal
til, for at sikre ligestillingen, så er vi klar.
Vi er ikke åbne for at deltage i en regering
med CDU og FDP. Vi ser ingen bevægelse
hos dem i ligestillingsspørgsmålet (besparelser, der rammer danske skoler hårdere end tyske, red.), og vi oplever ikke,
at de er villige til at komme os i møde. På
den anden side ved folk så, hvad de får,
hvis de stemmer på os, og derfor føler vi
også, at mindretallet står bag os. Selvom
der også er mange borgerlige hos os, især
i Flensborg, er der forståelse for, at det
for SSV ikke kan være rigtigt at støtte en
CDU-regering, der nægter at komme os i
møde i ligestillingsspørgsmålet.”
Kampen om Holsten
Et af de nye tiltag, der skal sikre det,
Jørgen Kühl kalder et nybrud, er en aktiv
valgkamp i Holsten. Tidligere har SSV fokuseret stærkt på det danske mindretal og
Sydslesvig, men det bliver ændret i den
kommende valgkamp, fortæller Martin
Lorenzen:
“Vi gør denne gang en yderligere indsats i Holsten. Vi har udpeget 10 steder
i Holsten, hvor vi fører valgkamp, vi vil
plakatere i de seks største byer, og hele
valgkampen er tilrettelagt sådan, at vi gør
opmærksom på, at man kan stemme på
SSV, selvom man er holstener og ikke har
nr. 2 / april 2012
tilknytning til det danske mindretal. Der
ser vi potentialet til at nå de fem procent.”
Pirater i farvandet
Jørgen Kühl er ikke lige så sikker på, at
SSV når de fem procent. Han spår, at det
nye protestparti, Piratpartiet, kan komme
i vejen. Det er en ungdomsbevægelse,
startet i Sverige, der blandt andet går ind
for fri piratkopiering, liberalisering af
cannabis og ophævelse af ophavsretten.
De bragede ind i landdagen i Berlin i 2011
med 8,9 % af stemmerne og stiller nu op i
Slesvig-Holsten:
“Piratpartiet er en dark horse. De udgår
fra Berlin og har åbenbart et godt tag i de
unge. Jeg vurderer, at de er en trussel for
SSV i den forstand, at selvom de ikke konkurrerer om de helt samme vælgergrupper,
så er Piratpartiet en indirekte konkurrent,
fordi en del af de stemmer, SSV skal hente
i Holsten meget vel kunne komme som
proteststemmer fra de unge, der er trætte
af de etablerede partier i Forbundsdagen.”
Martin Lorenzen ser ikke den samme
trussel i Piratpartiet:
“Jeg tror ikke på, at Piratpartiet og vi i
SSV bejler til de samme målgrupper. Piratpartiet er jo især for de unge studenter.”
Men får I ikke også nogle af de proteststemmer, Piratpartiet er ude efter?
“Nej, vi er ikke et protestparti. Vi har
været i landdagen i 60 år og arbejdet seriøst med politikudvikling på alle felter.
Vi ser os som et alternativ, det er klart,
og vi er uden interesser i Berlin, vi kigger
kun på delstaten. Men vi afviser, at vi
er et protestparti. Vi har en veludviklet
finanspolitik og stor fokus på ansvar og
sund økonomi.”
Ligestillingsspørgsmålet
nedprioriteret
En ting er ønsket om øget indflydelse.
Men hvad vil SSV bruge den til? Martin
Lorenzen er ikke i tvivl:
“Indflydelsen skal bruges til ligestilling for de danske institutioner, og vores
mål om en ny regering og fem procent
af stemmerne skal sikre det. Derudover
vil vi arbejde for en ligelig udvikling, så
fremskridt ikke kun skal være for centrene i Lübeck eller Kiel. Endelig mener
vi, at den finanspolitik, der er blevet ført,
er for asocial. Der er en del, vi vil ændre
sammen med De Grønne og SPD.”
Og faktisk fylder ligestillingsspørgsmålet ikke lige så
meget, som man
måske skulle tro, i
SSV’s valgmateriale. Man skal lede
ganske længe for
at finde en omtale
af ligestilling for
det danske mindretals institutioner som selvstændigt punkt. Det er
meget forståeligt,
mener Jørgen
Kühl:
“Fokus på
ligestillingsspørgsmålet skal
nok komme. SSV
vil lige nu vise, at
man er et lokalt forankret parti, som også
kan vælges af flertallet. Vi må jo huske på,
at man ikke skal ret langt fra Slesvig for at
opdage, at flertalsbefolkningen ikke ved
ret meget om mindretallets forhold. Hvis
SSV vil have fem procent af stemmerne,
er de nødt til – ved siden af det centrale
ligestillingsspørgsmål – at fokusere på
andre ting. Jeg finder det helt legitimt, at
man søger støtte ’udefra’.”
Hos SSV anerkender de også, at ligestillingsspørgsmålet ikke fylder så meget i
deres materiale.
“Det er korrekt, at det er nedprioriteret i
selve valgkampen,” siger Marin Lorenzen
23
og fortsætter: “Ligestillingsspørgsmålet
er afgørende, men i kampagnen slår vi jo
på, at vi er et parti, der skal vælges i hele
delstaten. Vi mener, at aktiveringen af
vores danske medlemmer kører sideløbende, og nu har vi jo i to år kørt for fuld
skrue på ligestillingsspørgsmålet.”
Hvordan oplever SSV støtten fra de danske
institutioner? Savner de fokus på ligestillingsspørgsmålet?
“Vi har jo diskuteret det her med SSF
Hele valgkampen er tilrettelagt sådan, at vi gør opmærksom
på, at man kan stemme på SSV,
selvom man er holstener og
ikke har tilknytning til det
danske mindretal. Der ser
vi potentialet til at nå de
fem procent
Martin Lorenzen, SSV
(Sydslesvigsk Forening, red.) og Skoleforeningen og taget debatten om, at det
ikke fylder så meget i kampagnen. De var
ikke så begejstrede, men de har jo også
forstået, at jo stærkere SSV er, jo mere
ligestilling. Siden vi har haft ligestillingssagen i 2010, er samarbejdet mellem alle
organisationer i Sydslesvig blevet meget
stærkt.”
Der er som nævnt valg den 6. maj i
delstaten. Følg Grænsen.dk i de kommende uger, hvor valget får en omfattende
dækning.
24
nr. 2 / april 2012
Europa på
afstemningsplakaten
“Folkeafstemninger og genforening 1918-1920” er titlen på en ny udstilling, som åbnede på Sønderborg
Slot den 23. marts. I tilknytning til udstillingen har museet udsendt en bog – “en fremragende bog om
afstemningsplakater fra samtidige afstemninger i resten af Europa, der varsler nye tider for synet på
genforeningen”, lyder det fra GRÆNSEN’s anmelder.
Af Asser Amdisen
Ofte må man se på sin nabo for ordentligt
at forstå sig selv. I snart 100 år er historien
om genforeningen i 1920 blevet fortalt ud
fra en dansk/tysk synsvinkel. Nina Jebsens
bog om afstemningsplakater fra de samtidige afstemninger i resten af Europa varsler nye tider for synet på genforeningen.
Op igennem 1800-tallet forandredes
årsagerne til krig. Hvor de tidligere havde
handlet om at forøge kongens ære, blev
nationen nu det væsentligste. I datidens
billedsprog bestod nationen af et folk,
som havde en speciel tilknytning til et
stykke jord samt havde fælles sprog og historie. De nye krige handlede
om at forsvare nationen og
sikre dens naturlige geografiske omfang.
Nationalismens krige var
voldsomme og brutale. Værst
var Første Verdenskrig, som
på grund af sin blodige karakter i vide kredse stillede
spørgsmålstegn ved hævdvunde europæiske ideer som
fx fremskridt og oplysning.
En række internationale
tænkere med den amerikanske præsident Wodrow
Wilson som den mest kendte
greb derfor fat om princippet
om nationernes selvbestemmelsesret. Tanken bag var
den simple, at når folkeflertallet bestemmer, hvilken
nation et territorium tilhører,
så vil al krig være overflødig.
Tanken var god nok, selvom det ikke gik så godt som
forventet. Efter afslutningen
af Første Verdenskrig lagde
man ind i fredsaftalerne, at
en del af de territorier, som
havde blandede befolkninger, skulle stemme om det
nationale tilhørsforhold. Den slesvigske
afstemning var en af disse afstemninger,
men der var en række fordelt i hele det
gamle tyske og østrig/ungarske område.
Nina Jebsens bog, Vær tro! Agitation ved
folkeafstemninger i Europa 1920-21, er en
slags toer til Inge Adriansen og Immo Doeges bog DANSK eller TYSK? Agitation ved
folkeafstemningerne i Slesvig i 1920” – en
bog om afstamningsplakater fra den slesvigske afstemning, som udkom i anledning af 90-året for afstemningen i 2010.
Nina Jebsens bog er udgivet i forbindelse med åbningen af en ny udstilling
på Museum Sønderjylland – Sønderborg
Slot, som primært fortæller om den danske afstemning, men som også perspektiverer til de øvrige afstemninger rundt
omkring i Europa.
Bogen indeholder en kort introduktion
til afstemningerne med tilhørende kort.
Derudover er der en række fornemme
afbildninger af plakater med tilhørende
analyser. Den er velskrevet og begavet i
analyserne.
Jeg har læst bogen med Adriansen og
Doeges bog liggende ved siden af, hvilket
kan være en god ide. Ikke fordi Jebsens
bog ikke giver mening i sig selv, men det
er ved sammenligningerne, at de mest
spændende pointer kommer frem.
Det mest opsigtsvækkende er, at selvom
der er variationer i plakaternes æstetiske
og kunstneriske udtryksformer, så er de
påfaldende ens i alle afstemningsområderne.
Tydeligst er det på en lille plakat, hvor et
lille barn appellerer til moderkærligheden
nr. 2 / april 2012
under teksten “Mutter Stimm Dänisch –
Denk an mich”. Denne plakat blev brugt
som dansk plakat i Slesvig, men i en let
omarbejdet form findes den også i forbindelse med den polske afstemning. (Faktisk
blev den også brugt ved EF-afstemningen i
1972, men det er en anden historie).
Det er historien, folket og sproget, som
der argumenteres med, uanset om det er
med reference til en ond fortid under tysk
åg eller en reference til årtusinders fælles
liv. Det er dybt fascinerende at se, hvorledes plakaterne, der jo er det civiliserede
udtryk for en dyb, forestillet afgrund
mellem folkene, alligevel gennem deres
fælles sprog illustrerer sammenhæng og
ens kulturbaggrund.
Ud over nationen bruges økonomien
også som argument. Ofte er det de ikketyske områder, der med referencer til, at
man ved et nationsskifte kan undgå at
skulle betale til de enorme krigsskadeerstatninger, argumenterer for løsrivelse.
De omvendte argumenter findes dog
også, som når et almindeligt brugt tysk
argument var, at i Polen var sociallovgivningen underlegen i forhold til den tyske.
I bogens indledning siges det, at den er
en optakt til yderligere studier. Det kan vi
bare glæde os til. Det er en fremragende
bog, som lover godt for, hvordan forskningen og formidlingen af genforening og
mindretalsliv kan beriges gennem et studie af lignende forhold i resten af verden.
Asser Amdisen er cand. mag. i historie og
fhv. museumsleder og højskoleforstander.
Nina Jebsen
Vær tro!
afstemninger
Agitation ved folke
1
i Europa 1920-192
borg Slot
jylland – Sønder
Museum Sønder
Nina Jebsen: Vær tro! Agitation ved folkeafstemninger i Europa 1920-21. Udgivet af
Museum Sønderjylland. 32 sider. 40 kr.
Bogen er skrevet på tysk og oversat til dansk
af Inge Adriansen. Med støtte fra Alvingfonden udkommer den på begge sprog.
Kritik af anmeldelse
Kommentar til Erik Lindsøs anmeldelse af
bogen “Stemmer fra mindretallene/Stimmen
aus den Minderheiten” i GRÆNSEN nr. 1.
Bogen er havnet mellem to stole, og projektet er væltet, mener anmelderen, og
tilskriver det især en manglende erkendelse af forskellen mellem “det journalistiske interview”, som “går efter nerven i
personen” og “det videnskabelige interview”, hvor det overordnede formål er “at
indsamle empirisk materiale”. “Det må
have været smerteligt for journalisten” at
overlade bearbejdelsen af sine interviews
til “videnskabsmanden”, mener anmelderen.
Denne fremstilling kræver en kommentar. Som udtrykt i bogens forord
havde projektet ikke et “journalistisk
interview” som formål. Målet var at stille
interviewpersonerne over for en række
konkrete spørgsmål og samle deres svar,
for på den måde at belyse mindretalslivet
i dag og så vidt muligt dets udvikling over
en årrække.
Der blev rettet henvendelse til journalist Flemming Nielsen (FN) med henblik
på at foretage en udspørgen og derefter
omsætte svarene i skriftlig form. FN
erklærede sig også villig til at foretage udspørgningen, men fralagde sig at omsætte
interviewene til skriftlig form, da han
mente, at radiointerviews og ikke journalistik i skriftlig form er hans metier.
På trods heraf valgte redaktørerne at gøre
brug af FN også med denne begrænsede
rolle. “Smerteligt for journalisten” var det
således næppe, journalisten ønskede det
sådan.
Selvfølgelig ville det have været det
rigtige at fastholde, at udspørgeren også
selv skulle tage sine samtaler under
behandling. Så ville resultatet have lignet
Studieafdelingens bog “SSW i kommunalpolitik” (2008), hvor de to journalister
Lise Kristensen og Karin Haug i 2008
interviewede 33 SSW kommunalpolitikere
og derefter sammenskrev samtalerne til
en bog. I stedet blev teksten om mindretalslivet et resultat af redaktørernes så
25
vidt muligt ordrette gengivelse af journalistens udspørgen.
Dette tekstresultat bør da læses som det
er tænkt. Målet har ikke været at aftegne
“nerven i personerne”, ikke at skrive
“den gode historie” eller “historier om
hverdagslivet i mindretallene”, som Erik
Lindsø nok har ønsket og ventet. Målet
var en autentisk fremlæggelse af mindretalsmenneskers beskrivelser, udsagn, meninger og vurderinger af mindretalslivet
nu og før. Udgiverne mener, at dette mål
er nået, også på trods af den så besværlige
fødsel.
Lars N. Henningsen og Frank Lubowitz
En kommentar
til kommentaren
De misforståelser, som Lars N. Henningsen og Frank Lubowitz har behov for at
præcisere, gør problemet med bogen
endnu værre. Den misere, der også for
de to redaktører er beklagelig, og som
forårsager misforståelserne, fremgår slet
ikke af bogen. Det fremgår ikke, om der
er opstået en konflikt mellem Flemming
Nielsen og redaktørerne, hvor FN løber
fra opgaven, eller om der simpelthen
ikke fra starten er indgået en ordentlig
aftale mellem de to parter. Men grundlæggende er det uforstandigt, at man
vælger en journalist til at skrive en bog,
som journalisten selv påstår, at han ikke
magter opgaven at skrive. Det er samtidig
ubegribeligt, at Flemming Nielsen siger ja
til en opgave, han ved, han ikke magter.
“I stedet blev teksten om mindretalslivet et resultat af redaktørernes så vidt
muligt ordrette gengivelse af journalistens udspørgen”, forklarer Henningsen
og Lubowitz. Det var en dårlig beslutning.
Den form for båndafskrift egner sig ikke
til formidling. Bedst havde det været,
at man havde haft redaktionelt mod til
helt at have droppet Flemming Nielsen.
Nødløsningen havde været at finde en
journalist, der ville have påtaget sig bearbejdningen. Den valgte løsning burde
have været ikke-eksisterende.
Erik Lindsø
26
nr. 2 / april 2012
KORT NYT
redigeret af Erik Lindsø
Børnenes grænse 2012
Grænseforeningen for Vejle Vesteregn arrangerer i samarbejde med Sydslesvigsk
Forening en minilejr i Sydslesvig for familier nord og syd for grænsen fra 9-12. juli.
Det er et forsøg på at skabe en ny og anderledes platform for mødet mellem danskere
og det danske mindretal i Sydslesvig.
Formand Kirsten Rykind-Eriksen skriver:
Knyt grænseoverskridende venskaber er
nøgleordet til Børnenes Grænse, som vi
gennemførte med succes i juli 2011. I år
forsøger vi med en minilejr i Sydslesvig
ud fra konceptet om at gøre historien
omkring grænsen synlig for både børn
og voksne, så de mærker den på deres
egen krop. Vi går på opdagelse i natur
og historie, indtager Danevirkes volde,
leger vikinger, laver håndværk, hører
heltesagn og skriver vores egen historie
om tapre krigere og kvikke børn. Mentale og fysiske grænser afprøves.
I Børnenes grænse arbejder vi på at
skabe en ny og anderledes platform for
mødet mellem danskere og det danske
mindretal i Sydslesvig. Børnene er i
fokus, men de voksne er også uundværlige. Opgaver og aktiviteter er beregnet
på at løses i fællesskab, hvilket giver
rig lejlighed til uformelle samtaler og
sprogøvelser.
Vi bor i den naturskønne Tydal-lejren
ved Tarp og kører derfra til henholdsvis
Danevirke og Hedeby. Vi er et par frivil-
lige lærere, en skovfoged og museumsformidler, der står for programmet, godt
hjulpet af lokale eksperter og et par studerende. Sproget bliver dansk. Hver dag
begynder og slutter med sang og fortællinger, hygge og snak. Alle er velkomne
til at deltage.
Info og tilmelding hos Kirsten RykindEriksen, tlf. + 45 7588 4817,mobil +45
4026 5489, mail: rykind@bbsyd.dk eller
til foreningskonsulent Tine Andresen,
Sydslesvigsk Forening, tlf. + 49 461
14408 150, mobil +49 178 4507426, mail:
tine@syfo.de.
nr. 2 / april 2012
Ny udstilling om genforeningen
på Sønderborg Slot
Bevar de danske skoler
i Sydslesvig!
To vigtige datoer nærmer sig for det danske mindretal i Sydslesvig. Det er den 21. april, hvor en
storstilet demonstration finder sted imod nedskæringen på de danske skoler, og den 6. maj, hvor der
er valg til Landdagen i Kiel (se side 22).
De to begivenheder er kædet sammen af det
faktum, at CDU og FDP vil gennemtrumfe en
diskriminerende mindretalspolitik, hvor den
planlagte besparelse er en direkte trussel mod
eksistensen for en række af de danske skoler.
Men væsentligst er det, at loven indebærer, at
der gøres forskel på sydslesvigske og tyske skolebørn. Hver gang regeringen bevilger 100 euro
til et barn i en offentlig tysk skole, indebærer
spareplanen, at der kun bevilges 85 euro til et
barn med skolegang i Dansk Skoleforening for
Sydslesvig.
“Denne uret og forskelsbehandling må vi
sætte en stopper for. Det arbejder Skoleforeningen og SSW målrettet på – med opbakning fra
samtlige dansk-sydslesvigske organisationer.
Det sydslesvigske Samråd har for første gang i
historien i en resolution givet sin opbakning
til, at SSW – hvis det bliver nødvendigt – indgår
i en regeringskoalition, der lover ligestilling.
Vi kan ikke læne os tilbage og håbe på, at alt vil
blive godt efter den 6. maj. Uanset hvem der får
regeringsmagten, må vi gøre det helt klart for
alle, at diskrimineringen må stoppe,” udtaler
Per Gildberg, formand for Skoleforeningen
(Flensborg Avis 12. marts).
Den 21. april er der planlagt en storstilet
demonstration i Flensborg imod besparelser og
diskrimination. Grænseforeningen har sponsoreret storskærmen på Hafenspitze i Flensborg,
hvor demonstrationen gennem byen afsluttes
med taler.
Udstillingerne på Sønderborg Slot undergår en rullende fornyelse. Den
22. marts åbnede en nyopstilling af udstillingen om folkeafstemningerne i Slesvig og det, vi danskere kalder for Genforeningen 1920.
Udstillingen, der er udformet af kunstneren og arkitekten Poul
Ingemann, viser først og fremmest museets store samling af danske og tyske plakater fra afstemningskampen. Men der er også et
afsnit om de andre folkeafstemninger i Europa 1920-21 – mellem
Tyskland og Polen og mellem Østrig og Ungarn. I udstillingen er
der nogle virkelige scoops. Bl.a. kan ses både den uniform, Christian 10. bar, da han red over den gamle grænse – og den hvide
kjole, som blev båret af den lille pige, Johanne, som kongen tog op
på hesten, da han red ind i det genvundne land. Men der er også
genstande og papirer, der fortæller om den internationale kommission, som styrede Slesvig under afstemningerne, om skiftet
fra tysk til dansk i administration, politi og militær og om grænsedragningen selv.
Udstillingen er, ligesom udstillingen om “Sønderjyderne i Første
Verdenskrig”, som åbnede i maj sidste år, gjort mulig gennem
en millionbevilling fra A.P. Møller-fonden. Begge udstillinger er
permanente.
Til februar 2013 åbner udstillingen om Sønderjylland under tysk
styre 1864-1920.
27
28
nr. 2 / april 2012
KORT NYT
Rasmus Seebach på tysk?
Pladeselskabet Universal Music spår den danske singer-songwriter Rasmus Seebach gode muligheder for at slå igennem i
Tyskland, men på tysk. Kulturmødeambassadørerne fra Grænseforeningen har i al hemmelighed besluttet at give Rasmus Seebach
en hånd med og har oversat sangen “I mine øjne”. Når de har
færdiggjort en video med sangen på tysk, vil den blive overdraget
Rasmus Seebach i håb om et nærmere samarbejde.
“Det er ikke sådan, at jeg går rundt med en drøm om at blive
popstjerne i Tyskland. Men det er da sjovt, når nogen kommer
og spørger, om jeg vil synge mine sange på engelsk. Et øjeblik
tænkte jeg: Hvorfor ikke synge dem på tysk? Men jeg lod det
blive ved tanken”, udtalte Rasmus Seebach til JyllandsPosten i
efteråret.
Men Kulturmødeambassadørerne synes ikke, at ideen skal
blive i tanken. De har sat handling bag ord og oversat hittet “I
mine øjne” til tysk og indspillet en demo for at vise Rasmus
Seebach, hvordan man håndterer en oversættelse af lyrik fra
dansk til tysk.
“Kulturmødeambassadørerne har de kompetencer som
tosprogede, der skal til for at fange kulturen i sproget, der
er nødvendig, når man skal oversætte lyrik. Det er virkelig
mange opmærksomhedsområder der er i spil, når lyrik skal
oversættes fra et sprog til et andet – kulturen bag, andre
ordsprog, rytmen i ordene, sprogets nuancer og kompleksitet
osv.” siger Maya Bram Sommer, der er projektleder.
Initiativet er et forsøg på at vise, hvilke kompetencer de danske i Sydslesvig og andre tosprogede besidder.
nr. 2 / april 2012
Unge sydslesvigere
på Christiansborg
Tyske forældre
konverterer til danskhed
200 sydslesvigske gymnasieelever deltog 22.
marts i et debatmøde på Christiansborg, som
stiller skarpt på den udfordring, dansk erhvervsliv står overfor i samarbejdet med stadig flere
kulturer. TV Syd skriver på sin hjemmeside:
I forrige nummer af GRÆNSEN forudså Benny Engelbrecht (S), ny formand for Sydslesvigudvalget, at man må forvente, at danske medier vil
begynde at sætte kritisk spotlight på den danske stats tilskud til Sydslesvig. Få uger efter fik han ret. Den 15. marts sendte Danmarks Radio
i P1 Dokumentar en kritisk udsendelse om Sydslesvig, hvor påstanden
er, at tyskere misbruger den danske skoleordning i Sydslesvig, samtidig
med at mindretallet ser igennem øjnene med det, fordi det er med til at
forøge mindretallets volumen. DR skriver:
De 200 sydslesvigske gymnasieelever mødte
op for at gå i dialog med Dansk Industri,
Foreningen Nydansker og en række fremtrædende medlemmer af Folketinget. Grænseforeningen var arrangør.
“Når Dansk Industri melder ud, at Danmark
skal blive bedre til at håndtere nye markeder
og kundegrupper, og at vi er udfordret af, at
vi bliver flere ældre og færre yngre, så er der
grund til at fremhæve vores tosprogede unge i
Sydslesvig. De er vokset op med både dansk og
tysk kultur, og de har lært kunsten at navigere
mellem flere kulturer,” sagde Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen.
I panelet sad forskningspolitisk chef i Dansk
Industri Charlotte Rønhof, direktør for Foreningen Nydansker Torben Møller Hansen,
erhvervspolitisk ordfører Kim Andersen (V),
formand for Beskæftigelsesudvalget Lennart
Damsbo-Andersen (S) og medlem af Sydslesvigudvalget Lotte Rod (R). Ordstyrer var Stephan Kleinschmidt (Slesvigsk Parti), formand
for Kultur- og Erhvervsudvalget i Sønderborg,
mens formanden for Folketingets Sydslesvigudvalg, Benny Engelbrecht, bød velkommen.
“De danske sydslesvigeres perspektiv udgår
fra et andet sted end vores nord for grænsen,
deres levevilkår er anderledes. For dem er det
naturligt, at et samfund består af flere kulturer, der arbejder sammen og ikke blot parallelt. Samfundets bæredygtighed er fælles for
alle. Det er den vej, Danmark skal følge, når
vi i stigende grad har brug for udenlandsk
arbejdskraft,” sagde formand for Sydslesvigudvalget Benny Engelbrecht (S).
Se indslaget her: http://www.tvsyd.dk/
artikel/144993:Unge-sydslesvigere-paaChristiansborg
Hvert forår vågner nye tyske forældre pludselig op og føler sig
danske i sindet. Selvom de aldrig har mælet et dansk ord eller
kender til nogen dansk slægtning, så melder de sig ind i det danske
mindretals forening i Sydslesvig.
Her skriver de under på, at de føler sig danske og ønsker at lære
sproget og desuden vil deltage aktivt i mindretallets aktiviteter. En
underskrift, der også giver deres børn adgang til et parallelt dansk
uddannelsessystem i det nordtyske område.
Folketinget betaler årligt over en halv milliard skattekroner til
det danske mindretal i Tyskland. Støtten fra moderlandet betyder,
at det danske mindretal kan drive sit helt eget skolesystem i Sydslesvig med 55 børnehaver, 45 skoler, 27 fritidshjem, 1 efterskole, 1
højskole og 2 gymnasier.
Det skal sikre, at familier med dansk baggrund kan bevare deres
kultur, selvom de bor på den tyske side af grænsen.
Men man behøver ikke have noget bånd til Danmark eller det danske sprog for at melde sine børn ind i mindretallets skoler og børnehaver. For er man ikke dansk i forvejen, så kan man vel love at blive
det, mener formanden for den danske skoleforening, Per Gildberg.
Derfor beder han de tyske familier skrive under på, at mindst en
af forældrene vil forsøge at lære dansk, når de indskriver deres børn
i mindretallets skolesystem. Men det løfte glemmer en del af de nye
dansksindede, når børnene først er startet i en af de børnehaver eller
skoler, der både får støtte fra den danske og den tyske stat, og derfor
har langt bedre bevillinger end tilsvarende tyske tilbud.
De danskstøttede institutioner rummer tilsammen 8.000 børn og
unge, og ifølge grænseregionsforskere så kommer omkring halvdelen fra hjem, hvor ingen af forældrene taler dansk.
Mange tyske forældre anser det kun som en ekstra fordel, at deres
børn lærer et andet sprog, selvom de ikke selv taler dansk. Samtidig giver
en studentereksamen fra et af de to danske gymnasier i Sydslesvig også
deres børn ret til gratis uddannelse i Danmark og SU fra den danske stat.
Udsendelsen kan høres her http://www.dr.dk/P1/P1Dokumentar/Udsendelser/2012/03/14113240.htm
29
30
nr. 2 / april 2012
BØGER
Af Erik Lindsø
De sydslesvigske statister
En kamp på ord
Det føg med sportsmetaforer op til folketingsvalget i september 2011. TV2 lancerede
valgkampen som en sportskamp. Politikere
i topform og med kampgejst kom på banen
iført rød-blå farver. Berusede ved synet af
sejrsskammelen for enden af banen sloges
de på ord om føringen. Nationen ventede
med tilbageholdt åndedræt på resultatet.
Det endte med, at regeringen kastede
håndklædet i ringen.
Det er blevet udbredt at anvende sportsmetaforer til at forstærke sproget gennem
ordbilleder. Den slags ændringer i sproget
sker ofte, uden at vi bemærker det, men
kan have stor betydning for vores måde
at opfatte budskabet på. Derfor hilses det
velkommen, at Modermål-Selskabet i sin
seneste årbog – 32. årgang – sætter fokus på
brugen af sportsmetaforer.
I bogens forord kridtes banen op. Benny
Andersen giver bolden op med digtet
Klaverbokseren, og et hold af sproglige
elitespillere dribler op ad banen med hårde
tacklinger. 11 forfattere spiller med. I små
artikler perspektiverer de på glimrende vis
teamet. På side 94 dømmes straffespark:
“Metaforer fordrejer, forfører eller forstyrrer forståelsen”. Læseren er dommer og
bestemmer, hvornår kampen ender.
Bogen er aktuel med mange eksempler
fra den politiske verden – a la “Jeg kan slå
Anders Fogh”. Men både Paulus, Goebbels,
hooligans og Pia Kjærsgaard citeres for
deres brug af metaforik.
Det handler om sprogligt at være fremme
i skoene, hvis man vil have gennemslagskraft.
Sprog på banen. Modersmål-Selskabets
årbog 2011. 103 sider. 100 kr. Udgivet af
Modersmål-Selskabet. Kan bestilles på tlf. 26
21 67 82 eller sek@modersmaalselskabet.dk
Rystende læsning om
danske kvinder i kz-lejr
Karin Röh er født i Sydslesvig i 1936 og opvokset i det danske mindretal. I dag er hun
bosat i Danmark, hvor hun ofte overraskes
over et manglende kendskab til de virkelige
forhold i Sydslesvig.
Det eneste, danskerne kender til Sydslesvig, er, når dronningen i sin nytårstale
“sender en hilsen til det danske mindretal i
Sydslesvig, der så smukt forstår at varetage
sin danske arv”, eller fra årsmøderne, hvor
“medierne formidler samme forvanskede
billede af det sydslesvigske”. Men det er et
blændværk, mener Karin Röh, som blot
vidner om, at mindretallet har opbygget en
identitet i fortiden uden evne til at rette synet mod fremtiden. De er endt som statister
i deres egen historie. De virkelige forhold i
Sydslesvig er for Karin Röh bl.a. historien
om et mindretal, der bliver mindre. Hun forstår ikke, at man i Danmark tager mindretallets påståede størrelse for gode varer: “Vi har
elegant tilladt, at man (…) kan ryste op med
det tågede og urealistiske tal på 50.000”.
For Karin Röh sker der først en tilpasning
af Sydslesvig til nutiden, når den danske
stat tager vilkårene for statstilskud op til
revision. Fra organisationerne i Sydslesvig
kommer der intet nyt, for de vil gøre alt for
at holde liv i sig selv, skriver Karin Röh.
Karin Röh foreslår, at man lukker
mindretallets skoler og i stedet opretter
euroregionsskoler. Det vil være meget mere
ærligt, skriver hun, for i mindretallet er
man i dag mere euroregionsborgere, end
man er danske.
Bogen er en personlig kommentar, og
mange af Karin Röhs påstande mangler
underbygning. Men bogen er en øjenåbner
til nye måder at diskutere betingelserne for
Sydslesvigs fortsatte forhold til Danmark.
I vinteren 1938-39 ankom en arbejdskommando med 500 fanger fra kz-lejren
Sachsenhausen til en øde plet ved navn
Ravensbrück dybt inde i de vidtstrakte
skove nord for Berlin. Deres opgave var at
opføre en kz-lejr udelukkende til kvinder.
Efter et halvt år stod lejren færdig, nøje
anlagt efter strenge overvågningsprincipper, projekteret til 3.000 fanger og forsynet
med gode faciliteter til vagtmandskabet fra
SS. I maj 1939 ankom de første kvinder, klar
til at indgå i den industriproduktion, som
var lejrens formål.
Ravensbrück nord for Berlin var en af de
første kz-lejre for kvinder. På Himmlers
befaling skulle kvinderne indgå i den industriproduktion, som var lejrens formål,
men mod krigens slutning blev lejren forsynet med udryddelsesfaciliteter og dens
formål ændret. Det var til Ravensbrück, at
et halvt hundrede danske kvinder og børn
ankom fra 1942 og fremefter.
Den danske Holocaust-ekspert Anders
Otte Stensager leverer i bogen “Kvinderne i
Ravensbrück” den første samlede fremstilling af historien om de danske fanger,
skæbne for skæbne, og giver desuden et
udførligt indblik i, hvordan Ravensbrück
blev til, hvorfor de danske kvinder havnede her, og hvordan dagene formede
sig for dem. Det er rystende læsning.
Mod krigens slutning var Ravensbrück et
stopfyldt, overbelagt inferno, som kun de
heldigste slap levende fra. Bogen bygger
bl.a. på indsatte danske fangers vidnesbyrd og omfattende research i danske og
internationale arkiver. Bogen er et unikt
bidrag til afdækningen af forbrydelserne
under Holocaust.
Karin Röh: Statisterne. Erindringer fra Sydslesvig og tanker om den danske arv i landsdelen i dag. Skriverforlaget. 180 sider. 149 kr.
Anders Otte Stensager: Kvinderne i Ravensbrück. Danske skæbner i en tysk kz-lejr.
Forlaget Peoples Press. 540 sider. 349 kr.
nr. 2 / april 2012
Hjemstavnens comeback
Museum Sønderjylland har udsendt en bog
om tid, sted og hjemstavn i det moderne
samfund. Med et titellån fra Marcel Prousts
store roman fra 1913 sætter bogen det moderne menneske “På sporet af den tabte tid”.
Globalisering og internationalisering har
givet stedet og hjemstavnen en renæssance.
Det er ikke tilfældigt, at forfatteren Klaus
Rifbjerg fejrede sin 80-års fødselsdag lige
inden jul med at udsende en digtsamling
med titlen “Stederne” – om de steder, der
har betydet noget for hans liv. I det hele
taget har hjemstavnen fået et comeback i
dansk litteratur – også hos yngre forfattere
som Dy Plambeck (f.eks. med digtsamlingen “Burresø-digte”) og Helle Helle (f.eks.
med roman “Rødby-Puttgarten”).
Men ikke blot i litteraturen er det nære
blevet populært. Den lokalhistoriske interesse eksploderer i disse år og er det største
kulturområde efter idrætten.
I bogen “På sporet af den tabte tid – tid,
sted og hjemstavn i det moderne samfund”
ser ni forskere på stedets og hjemstavnens
betydning i det moderne samfund. Det
spændende ved bogen er, at både skønlitteraturen og kulturhistorien bliver brugt i
anskueliggørelsen. Det gode ved bogen er,
at historisk viden og indsigt aktualiseres
ind i en moderne dagsorden.
Bogen gør det nære betydningsfuldt,
og man fornemmer, at forfatteren Erling
Jepsen har ret, når han påstår: “Der sker
ikke noget ude i det globale, som ikke allerede har fundet sted i Gram.” Væsentligst
bidrager bogen til en forståelse for, at lokal
forankring er fundamentet for at kunne
håndtere den forandring, det globale påfører os. I det nære bliver vi nærværende i tid.
Kim Furdal, red.: På sporet af den tabte
tid – tid sted og hjemstavn i det moderne
samfund. Udgivet af Museum Sønderjylland. 195 sider illustreret. 248 kr.
Krig har ingen vindere,
kun tabere
Folkelige bevægelser
er stærke netværk
“I stålstormen” er en klassiker om skyttegravskrigen under Første Verdenskrig, der
bygger på Ernst Jüngers krigsdagbøger som
tysk officer i helvedet på Vestfronten fra
vinteren 1914 til efteråret 1918.
Det er en bog, hvis handling i al sin gru
finder sted i dødens skygge: Soldaterne
maver sig rundt i ingenmandsland mellem
flyvende projektiler, dør under gasangreb
eller overlever med svære lemlæstelser
og amputationer. Lugten af lig trænger ud
mellem linjerne, og rædselsvækkende kraterlandskaber propfyldt med døde mejsler
sig på nethinden.
Hvorfor skal man læse disse gruopvækkende beretninger, kan vi spørge. Efter
at have læst “I stålstormen” er man ikke
i tvivl, for Ernst Jünger sætter i den grad
gang i refleksioner over krigens væsen.
Krig har ingen vindere, kun tabere, tænker
man efter endt læsning.
Det er en væsentlig bog at læse i en tid,
hvor Danmark er i krig, og dansk ungdom
kommer hjem med oplevelser, vi intet
aner om, og som de ikke kan fortælle om.
Ernst Jünger hjælper os til at forstå krigen
og dens rædsler. Krig er på en gang godt
håndværk og taktik og kunst og æstetik.
Denne cocktail kan fremkalde en vildskab
i mennesket, når den enkeltes skæbne på
kamppladsen er lagt i hænderne på manden med leen.
Ernst Jünger var blot 23 år gammel, da
han såret for fjortende gang forlod krigen
og modtog den tyske hærs højeste orden
for heltemod. Bogen er skrevet af et menneske med stort M – og et stærkt menneske. Ernst Jünger nåede at fejre sin 103-års
fødselsdag inden sin død i 1998.
Hvad er en folkelig bevægelse?
“Den omfatter personer, der for at
fremme en bestemt sag, frivilligt indgår i
et fællesskab med henblik på at forandre
en given samfundstilstand og fastholde
resultaterne af sådanne forandringer. Dens
funktion er ikke primært at indgå i et partipolitisk arbejde, men at forene personer
med fælles interesser i et forsøg på at styrke
den enkeltes selvmyndiggørelse og dermed
give samfundsudviklingen et særligt præg.”
Svaret gives i bogen “Folkelige bevægelser i
Danmark. Selvmyndiggørelse og samfundsengagement”, og med denne definition
som overskrift har redaktørerne Harry Haue
og Michael Tolstrup i antologien samlet et
dusin bidrag af fortrinsvis unge historikere.
Bogen rummer den allernyeste forskning
om de folkelige bevægelser i Danmark.
Folkelige bevægelser er en central del af
den danske kulturarv, og bogen beskriver
deres forskellige udtryk. Der stilles skarpt
på de åndelige vækkelser i 1800-tallet,
dannelsen af de grundtvigske retninger
og Indre Mission. Bevægelserne stod bag
udviklingen af andelsbevægelsen, stod bag
oprettelsen af fagforeninger, afholdsforeninger og sygekasser, ligesom det var de
folkelige bevægelser skabte foreninger til
fritidsaktiviteter inden for sport og kultur,
De folkelige bevægelser var på denne
måde stærkt medvirkende til at fremme
borgernes selvmyndiggørelse og til at styrke
det samfundsengagement, der har formet
det danske samfunds dialogpræg og demokratiske dannelse. Bogen er en besindelse
på, at vi i Danmark har en tradition, som
ikke kan erstattes af moderne netværk.
Ernst Jünger: I stålstormen. Gyldendal. Oversat fra tysk af Henrik Rundqvist og Adam
Paulsen. 288 sider. 349 kr. (vejl.)
Harry Haue og Michael Tolstrup (red.):
Folkelige bevægelser i Danmark. Selvmyndiggørelse og samfundsengagement. Syddansk Universitetsforlag. 375 sider. 275 kr.
31
32
nr. 2 / april 2012
therkelsens hjørne
Hvidstengruppen
Hvidstengruppens historie var den
fortælling, som gjorde stærkest indtryk
på mig som barn. En familie som min
egen – ganske almindelige mennesker
i deres daglige dont – tager kampen op
mod besættelsesmagten og etablerer
en af de mest effektive modtagegrupper i den danske modstandsbevægelse.
Anne-Grethe Bjarup Riis’ film om
Hvidstengruppen beskriver den historie
i fuldstændig overensstemmelse med
den fortælling, jeg læste som dreng.
Filmen bevæger sig langsomt, uendeligt
langsomt, ind i tid og personkarakteristik; vi skal i bedste Matador-stil
overvære både hverdag og fest, inden
vi bringes til at forstå, at Marius Fiil og
hans hustru var fuldstændig på det rene
med den risiko, deres valg indebar. Vi
løftes ud af krigsdramatikken og op på
et eksistentielt plan, hvor fortællingen
om en familie, som accepterer, at “nogle
må dø, for at andre kan leve” skrider
frem mod sin uafvendelige afslutning i
Ryvangen nord for København.
Man undres over, at denne tragiske
fortælling ikke for længst er blevet
fortalt på film. Det har en ganske indlysende forklaring. Filmen fortæller
nemlig to bemærkelsesværdige hændelser ganske indgående. Dels situationen, hvor Marius Fiil umiddelbart før
domsafsigelsen siger: “Vi er almindelige mennesker, som vil leve i fred med
vore naboer, og hvis ikke unge tyskere
og unge danskere engang i fremtiden
kan række hinanden hånden tværs
over grænsen i venskab, giver vores
død ingen mening.” Dels da Marius Fiil
umiddelbart før sin henrettelse omfavner en ung tysk soldat og siger: “Jeg
tilgiver dig – unge mand.”
Disse hændelser, som er sande, har
ikke kunnet bruges i en film før nu,
fordi dagsordenen tidligere var at fortælle en tyskfjendtlig historie, der ikke
havde plads til Marius Fiils tilgivelse. I
dag er dagsordenen anderledes, det er
blevet politisk korrekt at søge forsoning med det tyske – den forsoning,
som Marius Fiil så gribende sætter ord
på i filmen.
Kresten Philipsen ringede mig for år
tilbage op nogle dage før, han skulle
holde en tale ved den såkaldte Sankelmark-march den 6. februar. Han ville
vide, om det var korrekt, at Marius Fiil
havde sagt sådan. Kresten Philipsen
havde brug for historien, fordi Marius
Fiil umiddelbart før sin henrettelse i
1944 argumenterede for det grænseoverskridende samarbejde, når krigen
engang var overstået og demokratiet
genetableret.
Først i 2012 fandt dansk film det belejligt at fortælle den historie. Og dansk
og tysk ungdom er først i de senere år
begyndt at række hinanden hånden
tværs over grænsen i venskab. Marius
Fiils død er begyndt at få mening.
Knud-Erik Therkelsen
Vi er almindelige
mennesker, som vil leve
i fred med vore naboer,
og hvis ikke unge tyskere
og unge danskere engang
i fremtiden kan række
hinanden hånden tværs
over grænsen i venskab,
giver vores død ingen
mening
Marius Fiil, Hvidstengruppen
kalender
April
17/4 Ordinært møde i Sydslesvigudvalget.
19-21/4 Lokalforeningernes Dybbølmærkesalg.
21/4 Aktionsdag i Flensborg.
21/4 Grænseforeningens bestyrelse
afholder møde.
28/4 Indvielsesfest, List danske
Kultur- og forsamlingshus
Maj
6/5 Landdagsvalg i Slesvig-Holsten.
12/5 Grænseforeningens Sendemandsmøde på Vingsted.
13/5 Dansk Kirke i Sydslesvig afholder den årlige kirkedag.
17-20/5 Federal Union of European
Nationalities afholder årsmøde i
Moskva.
Juni
8-10/6 Sydslesvigske årsmøder.
14-17/6 Folkemøde på Bornholm.
16-24/6 Europeada 2012. Fodbold
EM for sproglige mindretal.
20-21/6 Sydslesvigudvalgets årlige
besigtigelsestur i Sydslesvig.
22/6 Flensborg Avis afholder sin
årlige generalforsamling. Hotel des
Nordens.
29/6 Afskedsreception for Lars Henningsen, Dansk Centralbiblioteks
Forskningsafdeling.
30/6 Første udrejse for Sydslesvigske Feriebørn.
Juli
14/7 Anden udrejse og første hjemrejse Sydslesvigske Feriebørn.
28/7 Hjemrejse Sydslesvigske Feriebørn.
August
25/8 Grænseforeningens bestyrelse
afholder møde.
nr. 2 / april 2012
33
SENDEMANDSMØDE 2012
Ungdomsarbejdet som flagskib
Medlemstallet falder, ungdomsarbejdet blomstrer. Det vil Grænseforeningens medlemmer kunne konstatere sort
på hvidt og med egne øjne, når de den 12. maj mødes til årsmøde – det såkaldte Sendemandsmøde – på Vingstedcentret ved Vejle.
Af Erik Lindsø
Grænseforeningens medlemstal er det
forløbne år faldet til under 17.000. Der er
indmeldt 458 nye medlemmer, men de
opvejer langt fra de 2.650, der har meldt
sig ud. Sendemandsmødet må også i år
konstatere en nettotilbagegang på mere
end 2.000 medlemmer.
Tilbagegangen skyldes altovervejende,
at medlemmerne dør ud af foreningen
eller melder sig ud pga. alder. Det typiske
medlem af Grænseforeningen har lagt de
fleste af leveårene bag sig.
Men på Sendemandsmødet vil ungdommen i år sætte sit præg. Grænseforeningen gør nemlig en fortsat stigende
indsats for at styrke ungdomsarbejdet.
Pædagogisk konsulent Gunvor Vestergaard er ankerkvinde bag Elevambassadørerne, mens projektleder Maya Bram
Sommer har gjort Kulturmødeambassadørerne til en stemme i debatten.
Kulturmøde og ungdomsarbejde er udadtil blevet Grænseforeningens flagskib,
og besætningerne vil på Sendemandsmødet medvirke i indlagte workshops om
deres aktiviteter.
Anke Spoorendonk som gæstetaler
Sendemændene skal vælge formand samt
bestyrelsesmedlemmer til Grænsefor-
eningens bestyrelse. Finn Slumstrup genopstiller som formand, og der er ingen
modkandidater.
Det mest kontroversielle på dagsordenen er et forslag fra Grænseforeningen
Aabenraa om, at GRÆNSEN 1 eller 2 gange
om året erstattes af et indstik i Flensborg
Avis, som udsendes til samtlige medlemmer.
Sendemandsmødet afsluttes med et
indlæg ved landdagsmedlem Anke Spoorendonk om den politiske situation i
Slesvig-Holsten efter landdagsvalget den
6. maj.
lokalforeninger
Lokalforeningerne
Arrangementer sendes til
Claus Jørn Jensen på
graenseforeningen@privat.dk
eller til Åbenråvej 22,
6400 Sønderborg.
OBS! GRÆNSEN nr. 3, der
udkommer 6. juni, er et
temanummer uden plads til
foreningsnyt. Næste nummer med plads til stof fra
lokalforeningerne er nr. 4,
som udkommer 24. august.
Arrangementer, der ønskes
medtaget i dette nummer,
skal være Claus Jørn i hænde
senest torsdag 16. august.
Syddanmark
Aabenraa
28. april kl.14. Fællesarrangement
for De sønderjyske Grænseforeninger. Se under Sønderborg.
Almind og Viuf
12. maj kl. 8: Turen foregår i
private biler. Tilmelding og
yderligere informationer hos
formanden.
Assens
12. maj: Det årlige fællesarrangement GF/SSF er aflyst, da
Grænseforeningen afholder
Sendemandsmøde denne dag.
23. maj: Bemærk ændret dato.
Udflugt til syd for grænsen.
Faaborg-Midtfyn
28. april. Udflugt for Grænseforeningerne på Fyn. Turen går til
Dybbøl og Genforeningsmuseet.
Fyn
28. april kl. 8. Udflugt til Dybbøl.
8.00: Afgang fra Nyborg Banegård.
8.30: Opsamling ved Dalumhallen.
9.00: Opsamling ved P-pladsen,
Staurby Skov. Undervejs formiddagskaffe, inden vi ved middagstid ankommer til Historiecenter
Dybbøl, hvor vi spiser medbragt
mad. Herefter er der rundvisning
i Historiecenteret og en lille gåtur
til bl.a. skanse 4 og møllen. Efter
kaffen kører vi ad en smuk historisk rute til Christiansfeld for at
besøge Genforenings- og Grænselandsmuseet. Kl. 17.30 middag på
“Den gamle Grænsekro” inden
hjemturen til Fyn. Pris alt inklusive (undtagen drikkevarer til
middagen): 500 kr. Tilmelding
senest 16. april til Per Grau Møller
tlf. 6590 2240 eller Gunvor Knudsen tlf. 6599 1717 el. 3054 5917.
Mail: Per.Grau.Moeller@aarslevnet.
dk eller guk@aarslevnet.dk
Haderslev Vesteramt
28. april kl.14. Fællesarrangement
34
nr. 2 / april 2012
lokalforeninger
for De sønderjyske Grænseforeninger. Se under Sønderborg.
9. juni kl. 8. Endagsudflugt til
Eckernförde og omegn med guide.
Fællestur med Foreningen Norden. Dansktalende guider. Vi skal
se slusen Rathmansdorf ved den
gamle Ejderkanal, derefter godset
Ludwigsburg, et af de fineste
barokanlæg. Særlig kendt er dets
“Bunte Zimmer” (kulørte værelse).
Derefter byvandring i Eckernförde.
Pris inkl. middag og kaffe: 330 kr.
Afgang Rødding kl. 8.00, Gram
8.10, Toftlund 8.25. Yderligere
oplysning og tilmelding hos Sigrid
Andersen tlf. 5174 9801 eller mail:
sigridandersen@bbsyd.dk.
Haderslev Østeramt
28. april kl. 14. Fællesarrangement
for De sønderjyske Grænseforeninger. Se under Sønderborg.
16. juni kl. 9. Afgang fra Jomfrustien. I år går turen til Flensborg og
omegn. Vi skal besøge Isted Løven
og Flensborg Bymuseum. Frokost
i Flensborg. Eftermiddagen tager
vi på Lyksborg Slot, hvor der er eftermiddagskaffe. Turen koster kr.
250. Tilmelding til Erik Heissel,
tlf. 7457 5287 senest 9. juni.
Kolding
2. juni kl. 8. Vi satser på buskørsel.
Flg. program: Flensborg Avis, hvor
der er formiddagskaffe. Istedløven, Det Danske Bibliotek og Helligåndskirken. I Aktivitetshuset
indtager vi medbragt mad. Drikkevarer kan købes. Derefter tid til
indkøb og “holmbummel”. Claus
Jørn Jensen er guide. Pris: 200 kr.
Tilmelding senest søndag 20. maj
til Marie Jespersen, tlf. 7552 2025
(kun i dagtimerne).
Nyborg
14. april kl. 8. Vi starter fra Havnen
i Nyborg (gl. Vejerbod Vester-
havnen) kl. 8.00. Der serveres
kaffe og rundstykker på vej til
Flensborg. Med guide køres der
fra Nyborg gennem Sønderjylland
til Flensborg. På Duborgskolen
spises medbragt madpakke (drikkevarer kan købes). Efter frokost
byvandring i Flensborg med lokal
guide. Besøg ved Istedløven på
den gamle kirkegård i Flensborg.
Herefter køres til Lyksborg Slot,
der indtager en væsentlig plads i
danmarkshistorien. På hjemturen
plads til indkøb, inden vi kører til
gammeldags oksesteg og hjemmelavet is på Holbøl Landbohjem.
Efter spisning køres til Nyborg.
Forventet hjemkomst ca. kl.
20.30. Pris alt inkl.: 500 kr. Turen
gennemføres ved 30 deltagere.
Tilmelding senest 1. april på tlf.
4016 3571. Tag gerne venner og
bekendte med.
Odense og omegn
18. april kl. 19. Seniorhuset, Tolderlundsvej 5-7, Odense. Foredrag
og ordinær generalforsamling.
Inden generalforsamlingen
foredrag med højskoleforstander
Mads Rykind-Eriksen, Rødding
Højskole: “Skæbnefortællinger”.
Det er tre medrivende og gribende fortællinger. Den første har
overskriften “Fra tysk flygtning
til dansk sydslesviger” og handler
om Erna Duggen, der som barn i
de sidste måneder af 2. verdenskrig flygter fra Polen, hvordan
hun senere kommer videre til
Østtyskland og ender i Sydslesvig.
Herefter følger fortællingen om
en russisk soldat, der oplever
krigen fra den anden side ved
deltagelse i slaget ved Stalingrad
og hans efterfølgende march til
Berlin. De to fortællinger bindes
sammen, når Mads Rykind-Eriksen fortæller om sin oplevelse af
mindehøjtideligheden for Danmarks befrielse den 4. maj 1985
på Rådhuspladsen i København.
Efter foredraget er der ordinær
generalforsamling.
Sydvestjylland - kreds 22
14. april kl. 10. Grænseforeningerne i Sydvestjylland tilbyder i
samarbejde med DSUK i Ribe Stift
en spændende kirkevandring
i Husum-området. Deltagerne
sørger selv for transport, og vi
mødes på parkeringspladsen ved
Hatstedt kirke (lige før indkørslen
til Husum). Fhv. overlærer Anders
Schaltz Andersen guider resten af
dagen. Efter Hatstedt skolekirke
kører vi til Husum, hvor vi ser
Mariekirken, der regnes for den
danske arkitekt C. F. Hansens
hovedværk i Slesvig-Holsten. Han
var også arkitekt for Københavns
Domkirke. Vi ser også den danske
kirke i Husum. Kirken er en gave
fra A. P. Møller fonden, og den er
en miniudgave af Hjerting kirke
i Esbjerg. Kl. 12 spiser middag
i Husum, pris ca. 100 kr. plus
drikkevarer. Derefter tager vi til
Frederiksstad, hvor vi skal se
Mennonitterkirken, der bruges af
den danske menighed, den tyske
kirke og Remonstranterkirken.
Turen afsluttes med besøg i den
gammelkatolske Sankt-Vincens
kirken, der ligger ved Oldenbøl.
Programmet slutter ca. kl. 16.
Tilmelding skal ske senest 9. april
til Ib Ansgar Jensen, tlf. 7514 4755,
mail: ansgar@esenet.dk
Sønderborg
24. april kl. 19. Idrætshøjskolen i
Sønderborg. Efter generalforsamlingen serveres kaffe og lagkage.
Aftenens hovedtaler er konsulent
i Dansk Skoleforening for Sydslesvig og formand for Sprogforeningen i Sydslesvig Lisbet Buhl Mikkelsen: “ Flere sprog i en hjerne”
– om sprogene i Sydslesvig.
28. april kl.14. Billedsalen på Folkehjem i Åbenrå. Fællesarrangement
for De sønderjyske Grænseforeninger. Museumsinspektør Inge
Adriansen vil ud fra Den nationale
Portrætsamling i Billedsalen holde
foredrag med titlen “En fortælling
om politikere, bladfolk, bagebrokkende lærere og nogle få kvinder”.
Der er kaffe/te med brødtorte og
musikalsk underholdning ved
Broager Salonorkester. Pris 100 kr.
Tilmelding senest 17.april til Kirsten Fanø, tlf. 6177 8515 eller mail
kifanoe@gmail.com
22. maj kl. 8. Årets Sydslesvigtur.
Sejltur på Kielerkanalen. Prisen
for bus, sejltur med stor buffet og
kaffebord ombord bliver 500 kr.
Ikke alkoholiske drikke er med
i prisen. Turen er handicapvenlig. Tilmelding til Kirsten Fanø
på mobil 6177 8515 eller mail
kifanoe@gmail.com NB. Der er
plads til 50 deltagere. Herefter
venteliste.
24. august kl.14. Arkitekt Henrik
Gram, Ullerup – ansat på Flensborg Rådhus – vil føre os gennem
Flensborg, hvor det er de små
smøger og smukke baggårde, vi
skal opleve. Undervejs mulighed
for en forfriskning. Se udførligt
program i pressen og på mail.
Tønder
17. april kl. 19. Højer Efterskole.
“Om krig – og hvad krig gør ved
soldaten og hans familie.” Foredrag ved læge og forfatter Sven Arvid Birkeland. Arrangeres sammen
med Folkeligt Samfund i Højer.
19. april kl.19.30. Generalforsamling. Løgumkloster Højskole.
Foredrag ved projektleder Else
Christensen Redzepovic, Sønderborg: “At krydse grænser.”
28. april kl.14. Fællesarrangement
for De sønderjyske Grænseforeninger. Se under Sønderborg.
nr. 2 / april 2012
Vejle
8. maj kl.18.30. Vi mødes ved
kirken, hvor provst Børge Munk
Poulsen fortæller om Bjørn Nørgaards store alterudsmykning:
“Du skal elske din næste”, der
blev indviet i 2007. Derefter tur
på kirkegården, hvor vi bl.a. skal
høre om gravene for de engelske flyvere og tyske flygtninge.
Herefter kaffebord i Christianshus. Mulighed for samkørsel fra
Vejle. Pris kr. 100 inklusive kaffe.
Tilmelding senest fredag 4. maj
til Knud Aage Hansen, tlf. 7589
5241 eller til Inger Christensen,
tlf. 2988 6388 eller inger-vibeke@
hotmail.com
17. juni kl. 7. Vi mødes ved færgen
i Snaptun, sejltid ca. 55 minutter.
Vi besøger kirken og Endelave
Lægeurtehave. Derefter køres vi
rundt på øen med den særprægede natur – bl.a. marsklandskab,
Øvre, Louisenlund mm. Medbring
selv madpakke. Kaffe med brød
er med i prisen. Retur sidst på
eftermiddagen. Nøjagtig sejltid
oplyses ved tilmelding. Mulighed
for samkørsel fra Vejle. Pris kr.
250. Tilmelding senest den 1. juni
til Knud Aage Hansen på 7589
5241, Inger Christensen på 2988
6388 eller inger-vibeke@hotmail.
com, Margret Petersen på 4089
6850 eller johsrosendal@hotmail.
com eller til Bent Wind på 7581
5338 eller wa@wind-agro.dk
9.-12. juli: “Børnenes grænse”.
Minilejr for familier nord og syd
for grænsen. Vær med til at lege jer
ind i historien, hvor den foregik.
Knyt grænseoverskridende venskaber. Vi bor i Tydallejren og tager
udflugter til Danevirke og Hedeby.
Mere info hos Kirsten RykindEriksen, mail: rykind@bbsyd.dk,
tlf. 7588 4817 eller 4026 5489.
Nordjylland
Aalborg
23. april kl. 19. Vejgaard Bibliotek
Hadsundvej 35. Foredrag ved
Claus Jørn Jensen, forenings-
Jacob Fischer Trio
feat. Francesco Calì
On 18.04.12 • 20:00 • Flensborg
Flensborghus, Norderstr. 76
Arr.: SSF & SdU
Röntgen, Rachimaninov, Hartmann
Fr 20.04.12 • 20:00 • Flensborg
Dt. Haus, Friedrich-Ebert-Str. 7
Arr.: SSF
Kammerkoncert
Grieg, Langgaard m.m.
Fr 27.04.12 • 19:00 • Rendsborg
Christkirche, Prinzenstr. 13
Arr.: SSF
Fakiren fra Bilbao
To 03.05.12 • 18:00 • Læk
Nordfrieslandhalle, Am Süderholz 13 e
Arr.: SSF
Sæsonafslutning
Det Går Over
Fr 11.05.12 • 19:00 • Flensborg
Efterfølgende præsenterer teater- og kulturudvalget den kommende sæson 2012/2013
Flensborghus, Norderstr. 76
Arr.: SSF
Sønderjyllands
AmatørSymfoniOrkester (SASO)
Ti 22.05.12 • 19:30 • Slesvig
A.P. Møller Skolen, Fjordallee 1
Arr.: SSF
Peter & De Andre Kopier
(Danmarks bedste Gasolin‘ show)
To 24.05.12 • 19:30 • Flensborg
Idrætshallens lille sal, Moltkestr. 20 c
Arr.: SSF Flensborg by
Billetter online på www.ssf-billetten.de, i SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, tlf. +49 461-14408 125 eller ved indgangen
25. august kl. 8. Ollingvej 1, Sdr.
Hygum, Rødding. Man kan deltage
i turen både som cyklist og bilist.
Vi mødes alle ved Hjemstavnsgården kl. 12.00, hvor der holdes
høstfest. Gamle høstredskaber i
brug; se hvordan man laver hør,
grutter mel og meget andet. Kaffe
kan købes. Entré ca. 60 kr. Tag
dine børnebørn med og få en
hyggelig dag! – Cyklisterne tager
af sted fra Vamdrup kl. 8 og kører
en ca. 20 km lang tur rundt i det
gamle grænseområde omkring
Sdr. Hygum, inden de mødes med
bilisterne kl. 12. Tilmelding senest
søndag 19. august til Kirsten
Lauesen på tlf. 7558 1145.
8. maj kl. 13.30: Foredrag ved professor Claus Bundgård Christensen: “Danskere på Vestfronten
1914-1918”. Foregår i Kongernes
Jelling. Deltagerbetaling inkl.
kaffe og brød kr. 80.
Foto: Ina Løndal
Vamdrupegnen
16. juni kl. 8. Afgang fra Brugsens P-plads i Vamdrup. Vi tager
på cykeltur rundt på halvøen
Kegnæs, hvor naturvejleder Jens
Bladt vil guide på en 20 km lang
tur. Medbring selv frokost og
kaffe. Tilmelding senest mandag
11. juni til Kirsten Lauesen på tlf.
7558 1145.
21.april - 9. maj. SSF’s udstilling i
Kongernes Jelling, Gormsgade 23,
7300 Jelling: “Det danske mindretal i Tyskland .” Åbent tirsdagsøndag kl. 12-16. Gratis adgang.
Alle er velkomne til åbningen
fredag den 20. april kl. 16.
ARRANGEMENTER I SYDSLESVIG • APRIL & MAJ 2012
24. maj kl.19.30. Klægager i Ballum. Sangaften ved korleder Tove
Tersbøl, Skærbæk.
35
36
nr. 2 / april 2012
lokalforeninger
konsulent i Grænseforeningen:
“Hvad skal vi med mindretal og
Grænseforening?” Han mener helt
klart at begge har sin berettigelse.
Spørgsmålet er bare, hvordan
man præsenterer det? Aftenen
afsluttes med generalforsamling.
21. maj kl. 19. Vejgaard Bibliotek,
Hadsundvej 35. Jes Reiner Pedersen fortæller om Frøslevlejren,
opført i august 1944. Ca. 5.600 sad
i i lejren. Jes Reiner Pedersen er
frivillig kustode i Hjemmeværnsmuseet og har et godt kendskab
til lejren og dens historie. Efter
foredraget vil Niels Frank introducere årets grænselandstur, som
netop besøger Frøslevlejren.
9. juni. Foreningen vil igen i år
arrangere en tur til De danske
Årsmøder i Flensborg. Årets tema
bliver: “Sydslesvig – en spændende melodi. Yderligere oplysninger
og tilmelding til Frank Nielsen,
tlf. 9811 1376.
30. august. Årets tur går til
spændende steder i Sydslesvig.
Torsdag kører vi sydpå langs den
jyske højderyg fra Aalborg over
Sebbersund. Vi overnatter på
Agerskov Kro. Besøg i Frøslevlejren, Ladelund Danske Skole
(herunder KZ lejren i Ladelund)
og Istedløven på dens nye plads
i Flensborg. Lørdag går turen til
vestkysten af Sydslesvig med
besøg på Stollberg, Mikkelberg,
Husum, Fredrikstad og evt.
Nordstrand. Tilmelding til Niels
Jørgen Kjærsgaard tlf. 184 8470
eller Niels Frank på tlf. 2217 0160
eller mail: niels.frank@mail.tele.
dk. Prisen ca. 2.550 kr.
Brønderslev
17. april kl. 19.30. Generalforsamling i Sognegården, Bredgade 104,
Brønderslev. Efter generalforsamlingen taler pastor emer. Peder
Sidelmann Kristensen, tidligere
præst i Sdr. Brarup og i Sydslesvig.
Emne: “Det sydslesvigske land
fra oldtiden til nutiden.” Efter
foredraget er der kaffebord til 50
kr. pr. person
sal, Jellebakken 42, Risskov. Claus
Møller Jørgensen, lektor i historie på Aarhus Universitet, tager
udgangspunkt i Tom Buk-Swientys
seneste bog om 1864: “Dommedag
Als.” Snitter. Øl/sodavand. Pris 50 kr.
Hjørring
24. april kl.19.30. Sognegården,
Sdr. Vråvej, Vrå. Generalforsamling med underholdning og et
lille traktement.
Bjerre Herred
17. april kl. 19. Vrigsted Efterskole.
Generalforsamling. Det vil være af
afgørende betydning for foreningens fortsatte virke, at der kan
opstilles nye kandidater til bestyrelsen. Overvej om det kan have
din interesse og reserver datoen.
Hvetbo Herred
7. maj kl. 19.30. Saltum Alstrup
Sognegård. Generalforsamling.
Efter kaffen er der lokal underholdning.
Mariagerfjord
18. april kl. 19.30. “Højvang”, Hobrovej 62, Hadsund. På Dybbøldagen
fortæller tidl. præst Viggo Uttrup
om tiden omkring 1864 på baggrund af samtidige familiebreve.
Kaffebord og sønderjyske sange.
10. maj kl. 13.30. Afg. fra Hadsund
Menighedscenter, Kirkegade. Pris
50 kr. inkl. kaffe m. lagkage på
Bramslev Bakker. Der gøres holdt
ved smukke udsigtspunkter.(evt.
m. guide). Tilmelding senest 1.
maj til Hadsund kirkekontor, tlf.
985 71096.
Thy og Mors
9. maj kl. 7.15. Skiveegnens Grænseforening indbyder os til at tage
med på tur til: Flensborg Avis,
Dansk Centralbibliotek, Skibsfartsmuseum, guidet bytur inkl. Helligåndskirken, Johannsen Rom,
Istedløven. Middag på Oversø Kro.
Medbring frokost, pas, euro. Pris
efter tilmeldingsantal. Tilmelding
senest 10 dage før til Annmarie
Langballe på tlf. 9752 6484.
Midtjylland
Århus
24. april kl. 19.30. Ellevang Kirkes
Hammerum herred
18. april kl. 19.30. Herning Friskole, H. C. Ørsteds Vej 68. Din
Grænseforenings skæbnedag. Der
eksisterer to muligheder: At der
møder personer op, der vil indgå
aktivt i styrelsen og føre foreningen videre. Der skal findes fire
personer til denne opgave. Viser
det sig ikke muligt, foreslår den
nuværende styrelse følgende: At
foreningen midlertidigt lægges i mølpose og overføres med
samtlige medlemmer til Kreds
21. (Ringkøbing Amts kredsen).
Styrelsen foreslår ligeledes, at det
drøftes og måske besluttes, om en
del af foreningens aktiver/formue
skal overgives til lejrskolehjemmet Vesterled i Sdr. Haurvig eller
Trene-Skolen i Tarp (vores fadderskabsforbindelse i Sydslesvig).
Ellers tilfalder aktiverne/formuen
Kreds 21. De to i styrelsen, Viggo
Brusen kasserer/næstformand og
Carsten Dalgaard formand/sekretær, håber på et solidt fremmøde.
Horsens
25. april kl. 19.30. Klostergården,
Horsens. Generalforsamling. Efter
generalforsamlingen taler borgmester Simon Faber fra Flensborg.
10. juni kl. 14. Mødet starter ved
Mariekirken, hvorfra man går
gennem Flensborg til mødepladsen. Der vil være et afvekslende
program hele eftermiddagen.
Kreds 21
16. juni kl.12. Lejrskolehjemmet
“Vesterled”, i Sdr. Haurvig på
Holmsland Klit. Har du/I endnu
ikke set den nye hovedbygning,
så kom og deltag til årsmødet.
Navnet på Årsmødetaler(ne)
meddeles i Flensborg Avis og
“Grænsen” ligesom kredsformanden gerne orienterer nærmere
om Vesterled, støtteforeningen og
årsmødet. Pris kr. 150 for middag
og traktement.
Randers og omegn
11. april kl. 19.30. Fritidscentret,
kælder – sal 1 (indgang fra Vestergade el. Tørvebryggen). Foreningen serverer kaffe og te med brød.
Herefter fortæller lektor i historie
Svend Hill-Madsen, Randers.
5. maj kl. 7.30. Tur til Ribe. Ppladsen ved Skyline Arena (tidl.
Elro Arena). Kl. 8 fra Hadsten
station. Heldagstur til Danmarks
ældste by med byvandring i
centrum og besøg i domkirken.
Vi spiser den medbragte frokostpakke i Ribe. Herefter sydover
til Brøns kirke med bemærkelsesværdige anti-katolske
kalkmalerier. På Rømø besøg i
den særprægede Rømø kirke og
Kommandørgården, hvor vi drikker eftermiddagskaffe. Hjemad
via Jelling og Jellingehøjene og
de “nyindpakkede” Jellingesten.
Vi spiser aftensmad på Jelling
Kro. Hjemkomst til Hadsten ca.
kl. 21, til Randers ca. 21.30. Pris:
500 kr., som betales i bussen.
Tilmelding inden 1. maj til Jørgen Nørgaard, Hadsten, tlf. 8698
0203 eller til Erik S. Overgaard,
Randers, tlf. 3218 0186. Turleder:
Jørgen Nørgaard, guide i Ribe:
Niels Grønbæk
nr. 2 / april 2012
5. juni kl. 15. Ved Sct. Clemins
kirke. Grundlovsmøde. Talere:
Borgmester Henning Nyhus,
Randers og MF Maja Panduro,
Randers. Fællessang og korsang.
Gratis kaffebord.
Ringkøbing og omegn
23.-26. april. Hamborg-tur.
Særprogram udarbejdes. Turen
er i samarbejde med Foreningen
Norden. Hamborg er en storby i
særklasse, ikke mindst pga. havnemiljø og et rigt kulturliv.
30. april kl.19. Dejbjerg kirke og
møde på Dejbjerglund efterskole.
Musikalsk samvær med musikgruppen “De eventyrlystne”.
Denne aftens indhold er svensk
og handler om Selma Lagerlöf
og malerne Anders Zorn og Karl
Larsson, alle tre gamle kendinge
fra vores tur rundt om de store
svenske søer. Mødet afholdes
sammen med Foreningen.
Norden og Grænseforeningen
i Skjern/Tarm/Videbæk. Pris 75 kr.
14. juni kl. 7. Med Jens Toft som
guide. Særligt program. Kørsel i
privatbiler til Snaptun, hvor bilerne parkeres.(Regn med 2½ time
til Snaptun). Afgang fra Snaptun
kl. 8.. Sejltid 50 minutter. Afgang
fra Endelave kl. 16. På hjemturen
evt. besøg på mejeriet i Glud (ost).
24. august kl. 7. Ophold på Christianslyst. Introduktionstur med
forsøg på at få nye interessenter
med. Besøg i Humtrup. Særligt
program. Indkvartering på kursuscentret. Vi vil bl.a. besøge det
nye Hedeby Museum og Dannevirke m.m.
Skanderborg og omegn
16. april kl. 19.30. Kirkecentret ved
Skanderup Kirke. Vi forventer
deltagelse fra vor venskabsforbindelse i Skovlund–Valsbøl. Ef-
ter kaffen musikalsk underholdning med danske sange sunget
af Anna Wendel til akkompagnement af Poul Bejlum.
30. april kl. 19.30. Kirkecentret
ved Skanderup Kirke. I samarbejde med Skanderborg Museum
og Ejer Bavnehøjs Venner byder vi
på en spændende foredragsaften
med Inge Adriansen, museumsinspektør på Sønderborg Slot,
ph.d i nordisk folkemindevidenskab og forfatter til bl.a. bogen
“Erindringssteder i Danmark”.
Entré inkl. kaffe/te og kage 30 kr.
13. juni kl. 7.30. Årets udflugt går
til Nationalpark Vadehavet, hvor
vi skal besøge Vadehavscentret i
Vester Vedsted, Ballum Sluse og
evt. Rømø. Tilmelding til Doris
Nielsen tlf. 8657 1361.
Skiveegnen
9. maj kl. 7.15. Afgang Skive Banegård. Flensborg Avis, Dansk Centralbibliotek, Skibsfartsmuseum,
guided bytur inkl. Helligåndskirken, Johannsen Rum, Istedløven.
Middag på Oversø Kro. Medbring
frokost, pas, euro. Pris efter
tilmeldingsantal. Tilmelding 10
dage før AL 97 52 64 84.
Skjern-Tarm-Videbæk Egnen.
30. april kl. 19.00. Vi begynder
i Dejbjerg kirke kl. 19. Se under
Ringkøbing.
1. maj kl. 14. Naturcenter Skjern
Å, Ånumvej 163 B. Vi mødes på
Naturcenteret og går det korte
stykke om til stedet, hvor man
opdrætter vildlaks, som senere
udsættes i Skjern Å. Rundvisning
på centeret om de tiltag man
gør for at opretholde og forøge
bestanden af laks i Skjern Å
systemet. Derefter går vi tilbage
til naturcenteret, hvor der er kaffebord. Pris 50 kr.
15. juni kl. 18.30. Kulsøen, 1 km
vest for Troldhede. Vi mødes i
den skønne natur ved Kulsøen
ved Troldhede. Her går vi først en
tur og finder planter, der er egnet
til fremstilling af kryddersnaps.
Smagsprøver undervejs. Tilbage
ved udgangspunktet er grillen
tændt, og der er aftensmad samt
kaffe og kage. Pris inkl. drikkevarer 75 kr.
25. august kl. 7.15. Skjern Tekniske
Skole. Tarm Rutebilstation kl.
7.25. Efter morgenkaffen i Gram
kører vi til Dybbøl og ser den
nyistandsatte mølle. Her får vi
opfrisket de begivenheder, der
fandt sted her for snart 150 år siden. Derefter køres til Tarp, hvor
vi modtages i den danske kirke.
Pastor Ib Nedergaard fortæller
om tilværelsen for de danske, han
er præst for. Frokosten indtages
i kirkens menighedslokale. Lige
ved kirken starter Uglestien, hvor
man i Trenedalen passerer ugler
i alle afskygninger. Herfra til
Sankelmark med mindesmærker
for både de danske og østrigske
soldater, der faldt her ved slaget
den 6. februar 1864. Dernæst besøges Arnkiel Park, en historisk
park med en nyrestaureret 70 m.
lang oldtidshøj. Eftermiddagskaffe i Oversø. Dagen slutter med
middag i Ladelund. Pris 500 kr.
for medlemmer (550 kr. for ikkemedlemmer).
Sjælland
Dianalund og Stenlille
18. april kl.19.30. Degneparken i
Dianalund. Generalforsamling.
Efter generalforsamlingen vil
Esther Hancock fortælle om sin
tid i Sydafrika.
Guldborgsund
16. april kl. 19. Kulturforsyningen
Voldgade 1 i Nykøbing Falster.
Grænseforeningen Guldborgsund
og Grænseforeningen Nordfalster arrangerer foredrag. I 2008
tog Mette Grønnegaard og Hans
Jørgen Møller springet fra deres
gode journalistiske arbejdspladser i hhv. Danmarks Radio og på
Politiken for at blive forstanderpar på Højskolen Marielyst.
2. juni kl.13.30. Ved hovedindgangen. Vi skal en tur til Vordingborg
museum. Vi ser borgstedet og
hører om de nye udgravninger.
Kaffe og kage. Tilmelding nødvendig senest 3.maj til Lars Bjerre
på tlf. 5573 2635 eller til en fra
bestyrelsen. Pris 150 kr.
22. juni-24. juni. Tur til Sydslesvig. Vi kører over Storebæltsbroen til Flensborg. Vi besøger bl.a.
Frederiksstad. Vi bor på Christianslyst. Hjemturen foregår også
via Storebælt. Opsamlingssteder
og tidspunkter meddeles senere.
Tilmelding til Christa Vægter,
Nyskolevej 46, 4840 Nr. Alslev,
tlf. 54 44 60 31, via tilmeldingskuponen. Sidste frist for tilmelding
og betaling er 1. maj.
Lolland
16. april 19. Kulturforsyningen
Voldgade 1, Nykøbing Falster. Se
under Guldborgsund.
2. juni kl.13.30. Fælles arrangement med Grænseforeningen
Sydsjælland med besøg på
Vordingborg museum. Mødetid
kl.13.30 ved hovedindgangen. Vi
ser borgstedet og hører om de nye
udgravninger. Kaffe og kage. Tilmelding nødvendig senest 3.maj
til Lars Bjerre på tlf. 5573 2635 eller
til en fra bestyrelsen. Pris 150 kr.
22. juni-24. juni. Tur til Sydslesvig. Vi kører over Storebæltsbroen til Flensborg. Vi besøger bl.a.
Frederiksstad. Vi bor på Christianslyst. Hjemturen foregår også
37
38
nr. 2 / april 2012
lokalforeninger
LANDSINDSAMLING
TIL FORDEL FOR
DYBBØL MØLLE
Dybbøl Mølles stadige kamp mod
forfald har fået Grænseforeningen
til at lancere en landsindsamling,
der skal sikre det nationale symbols
vedligeholdelse.
pr
9
. 2 47 1 mio
0/ .00
32 0
01 kr . kr
2 .
.
2
mio
. kr
.
3
mio
. kr
.
4
mio
. kr
.
d.
1
5
8/ mio
4
20 . kr
14 .
Grænseforeningens lokalforeninger
har indtil nu bidraget med 21.000 kr.
100 personer har lavet en aftale om
betaling af et fast månedligt beløb.
Vil du støtte
vedligeholdelsen
af Dybbøl Mølle?
Der er forskellige muligheder for at støtte
landsindsamlingen
til fordel for Dybbøl
Mølle:
• Indbetale et beløb til
gironummer 10943507
(benyt kortart 01)
• Sende en sms til 1414
og donere enten 50,
100 eller 150 kr. ved at
skrive teksten DYBBØL50, DYBBØL100
eller DYBBØL150. Det
koster normal trafiktakst at donere.
Alle indbetalte beløb
formidles videre til
Dybbøl Mølle.
Det er Grænseforeningens mål inden 150-års
jubilæet for Slaget på
Dybbøl i 2014 at indsamle 5 mio. kr. til en
fond, der kan give det
fornødne årlige afkast
på 250.000 kr. til den løbende vedligeholdelse.
Siden indsamlingen
blev skudt i gang i november, er der indsamlet knap 10 %.
via Storebælt. Opsamlingssteder
og tidspunkter meddeles senere.
Tilmelding til Christa Vægter,
Nyskolevej 46, 4840 Nr. Alslev,
tlf. 54 44 60 31, via tilmeldingskuponen. Sidste frist for tilmelding og betaling er 1. maj.
Nordfalster
16. april kl.19. Kulturforsyningen
Voldgade 1 i Nykøbing Falster. Se
under Guldborgsund
22. juni-24. juni. Tur til Sydslesvig. Vi kører over Storebæltsbroen til Flensborg. Vi besøger bl.a.
Frederiksstad. Vi bor på Christianslyst. Hjemturen foregår også
via Storebælt. Opsamlingssteder
og tidspunkter meddeles senere.
Tilmelding til Christa Vægter,
Nyskolevej 46, 4840 Nr. Alslev,
tlf. 54 44 60 31, via tilmeldingskuponen. Sidste frist for tilmelding og betaling er 1. maj.
Næstved
18. april kl. 19. Videnscenter for
specialpædagogik. “Smilet er den
korteste afstand”. Foredrag ved
Erik Lindsø, der bringer os rundt
i humorens verden. Erik Lindsø
er freelanceredaktør af Grænseforeningens blad “Grænsen”,
foredragsholder og forfatter. Den
18. april er samtidig årsdag for
stormen på Dybbøl. Entre 50 kr.
Roskilde
17. april kl.19. Syv Sognegård,
Skolevej 17, 4130 Viby Sj. Forslag, der ønskes behandlet på
generalforsamlingen, skal være
formanden i hænde senest tre
uger før generalforsamlingen.
Kaffebord, hvor Miriam Stender
fortæller om digteren Theodor
Storm fra Husum.
7. maj. Tur til Sydslesvig. Igen i
år går turen til Jaruplund, hvor vi
skal bo på den danske højskole.
Vi kører med tog fra Roskilde
mandag formiddag, og vi er
tilbage i Roskilde fredag sidst på
eftermiddagen. Vi får en smagsprøve på livet på en højskole, og
kommer på udflugt til Husum.
Vi skal besøge rådhuset i Flensborg og møde overborgmester Simon Faber, og vi skal til kabaret
på Det lille Teater i Flensborg (på
dansk). Prisen for turen bliver
3.250 kr. for medlemmer og 3.750
kr. for andre. Prisen dækker tog
og bus t/r, overnatning med fuld
forplejning, alle udflugter og teatertur. Tilmelding til Ejner Børsting på tlf.5687 0863 eller mail:
ejner@graensen-roskilde.dk.
Betaling senest 2. april på bankkonto reg.-nr. 2293, kontonr.5363
299 476. Turen gennemføres
sammen med Grænseforeningen
for Sydsjælland-Møn med støtte
fra Grænseforeningen med 500
kr. pr. medlem.
Sorø og omegn
12. april kl.19.30. Sorø Sognegård.
Grænseforeningens formand,
Finn Slumstrup, gennemgår
Grænseforeningens aktiviteter
og strategi, som Grænseforeningen følger i disse år. Aftenen
slutter med generalforsamling.
Sydsjælland – Møn
7. maj. Igen i år i samarbejde
med Gl. Roskilde Amts Grænseforening. Udover smagsprøver
på højskolelivet på Jaruplund
Højskole arrangeres der bl.a. tur
til Flensborg Rådhus med besøg
hos byens danske overborgmester Simon Faber. Detaljeret program rekvireres hos formanden.
23. juni kl. 19. Parken ved teaterhøjskolen Rødkilde, Rødkildevej
42, Stege. Arrangement i samarbejde med Foreningen Norden.
Båltaler Ole Stig Andersen.
Nærmere program følger.
Vestsjælland syd
15. maj kl. 19.30. Sct. Bendts
Sognegård, Klostervænget 2
A, Ringsted. Taler: Skoleleder
Mogens Larsen, Ringsted. Emne:
“Sydslesvig i en brydningstid”.
Hovedstaden
Helsingør og omegn
25. april kl. 19. “Klub for berejste
Håndværkere” (Naverhulen), Sct.
Annagade 21, Helsingør. Generalforsamling. Bestyrelsen vil bede
om fuldmagt til sammenlægning med naboforeningen. Efter
generalforsamlingen vil Jørn
Lindekilde fortælle om Naverbevægelsen og om “Naverhulen”.
Hillerød
26. april kl. 19.30. Nordisk Lejrskole og Kursuscenter, Lejrskolevej
4, Hillerød. Generalforsamlingen
med besøg af Grænseforeningens
foreningskonsulent Claus Jørn
Jensen fra Sønderborg. Claus Jørn
vil bl.a. fortælle om det fortsatte
behov for at børn fra de danske
skoler syd for grænsen kan komme på ferieophold i Danmark
om sommeren, og om det nye
projekt med elevudveksling, hvor
en elev fra Sydslesvig bor hos en
familie med et skolesøgende barn
og følger barnets skolegang en
uge. Herefter byttes rollen om,
så den danske elev bor hos den
sydslesvigske elev i den følgende
uge, og følger skolegangen på den
danske skole syd for grænsen. Vi
håber på, at et par af vore lokale
“feriebarnsfamilier” også vil
deltage. Kom og hør om ideerne.
Måske kan vi finde værtsfamilier
via børn og børnebørn, naboer,
venner og bekendte. Inviter dem
gerne med.
Hørsholm
18. april kl. 19.30. Sognegården,
Barakstien 2, Hørsholm. Indgang
fra Ridebanen. En aften med
ne til
ynge.
Tøds-
1946. Ind imellem skal vi synge.
Morsø Folkeuniversitet og Tødsøkoret er medarrangør.
Kreds 16. Viborg-Skive
Skive og omegn
Mandag 14. september 2009 kl.
19.30: Resen Sognehus, Kirkevej.
Indenrigsminister Inger Støjberg
(V) taler om “En hverdag bag
Christiansborgs mure”. Kaffe.
Pris 60 kr.
forfatteren Thomas Harder: “Sydtyrolerne, en af Europas mest privilegerede etniske minoriteter?”
Thomas Harder er cand.mag. i
FULD AF SANG OG
italiensk og historie,
MUSIKkonferencetolk,
forfatter
og adjungeret pro•
NYT PROFESSIONELT
fessor ved
CBS (HandelshøjskoLYDSTUDIE
2 GODE MUSIKLOKALER
len•i København).
Thomas har et
•
FLERSTEMMIG SANG FOR
omfattende
ALLE forfatterskab bag sig.
•
MINIKOR
FOR
DIG, DERer boAktuelt
for dette
foredrag
VILBrenner
MERE
gen “Fra
til Trento – En
•
SOLOUNDERVISNING
rejse
2009.
• i Sydtyrol”,
MUSIC CLASS
FOR Yderligere
10. KLASSE
oplysninger
på www.thomashar•
GODE FAGLOKALER
der.dk.
Der serveres sandwich,
SEJRSVEJ 100, 6300 GRÅSTEN
vinTLF.:
og vand
til 40 kr. pr. person.
74 65 13 08,
Vi synger
fra Højskolesangbogen,
post@rinkenaes.dk
www.rinkenaes.dk
og Bodil
Christensen spiller til.
Torsdag 29. oktober kl. 19.30: Fritidscentrets store sal. Sange og salmer i grænselandet ved fhv. seminarielektor Edith Aller (teksterne)
og fhv. universitetslektor Sten Høgel
(melodierne). Begge er opvokset i
Sønderjylland. Arrangementet afholdes sammen med Højskoleforeningen. Kom og syng med!
Kreds 18. Århus
Århus og omegn
Søndag 30. august kl. 14.00:
Grænseforeningen
i SkanderKøbenhavn
og Frederiksberg
borg
arrangerer
for 25.
gang
31.
august.
Den årlige
tur til
SydFolkemøde
på Ejer
Bavnehøj.
slesvig
finder sted
31. august
til 2.
Læs nærmere
Kort Nyt i
september
2012under
med overnatning
på
Christianslyst.
dette
nummer afYderligere
Grænsen.vilTag
fremgå
hjemmesiden.
klapstolafog
kaffekurv med.
Torsdag 17. september kl. 19.30:
Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42,
8240 Risskov. Leder af SSW’s by-
• A/S P. Hatten & Co.
Nakskov, Maribo, Nykøbing F.
• Møn´s Jern- og Stålforretning A/S, Stege
nr. 2 / april 2012
Ferielejlighed i Flensborg. Udsigt over
havnen og fjorden. 42 kvm. Lys og
venlig. Nær centrum. Gode parkeringsmuligheder. Gode indkøbsmuligheder.
Stue m. sove niche, køkken, bad med
badekar og bruser, entre, internet, flere
danske mobiltelefonnet tilgængelig, tv,
radio med iPhone stik, opvaskemaskine,
vaskemaskine og mikroovn. Kontakt:
Georg Buhl Tlf. +49 163 9208 049
-- Se: “Ferielejlighed i Flensborg” på
Facebook
Sønderjyllands historie.
Ugekursus på Idrætshøjskolen i Sønderborg
17.-23. januar 2010.
GRÆNSEN
73.forfatterne
årgang bag det nye tobinds værk Sønderjyllands Historie
Grænseforeningens
kontor
Kom og oplev
.
Peder Skrams Gade 5 • 1022 København K.
Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K
Et højskolekursus med foredrag, sang, sønderjyske retter, udflugterPeder
og
samtaler
om
Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk
Udgiver
Sønderjyllands historie, kultur og udvikling.
Grænseforeningen
Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
Ingen anden dansk landsdel har givet anledning til en så indviklet og blodig historie som
Ansvarshavende
redaktør
Hertugdømmet Slesvig!
Erik Lindsø
Indkvartering i dobbeltværelser
med
eget
bad.
el@graenseforeningen.dk
• Tlf.
2178
7252
Formand
Finn Slumstrup
finn@slumstrup.dk • Tlf. 2467 8157
Annoncer
Læs mere på www.ihs.dk under ugekurser eller ring 7442 1848 efterGeneralsekretær
program.
Fridrik Jonsson
Knud-Erik Therkelsen
fj@graenseforeningen.dk • Tlf. 3336 8425
ket@graenseforeningen.dk • Tlf. 2023 1984
Udgivelser 2012
Grænseforeningens formål
Grænsen nr.Det
4 august
2009 3 3
Oplag: 18.000 – 6 gange årligt
er Grænseforeningens
formål at støtte danskNr. 3 – Juni
heden i grænselandet, særligt syd for grænsen,
Deadline: Torsdag 23/5. Udgivelse: Fredag 6/6
at udbrede kendskabet til grænselandets forhold
Nr. 4 – August
samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur.
Deadline: Torsdag 9/8. Udgivelse: Fredag 24/8
Grænseforeningens vision
Nr. 5 – Oktober
Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er
Deadline: Torsdag 27/9. Udgivelse: Fredag 12/10
en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel
Nr. 6 – December
mangfoldighed i en verden under forandring.
Deadline: Torsdag 29/11. Udgivelse: Fredag 14/12
Grænseforeningens værdier
GRÆNSEN.DK
Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for
Nyheder og debat på www.grænsen.dk.
den danske stats støtte til det danske mindretal
Webjournalist: Rasmus Vangshardt
i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske
rv@graenseforeningen.dk • Tlf. 5974 7069
interesser.
GRÆNSEN elektronisk
Grænseforeningen mener og siger:
Send din e-mail-adresse, og du får tilsendt GRÆNSEN
• Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder
til at læse på din computer eller din iPad.
for alle, også i forholdet til mindretal.
Tryk
• Forankring i egen kultur er en forudsætning
Jørn Thomsen Elbo A/S
for at have forståelse for andre kulturer.
• Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et
Layout
demokratisk samfund.
www.prik.dk
• Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med
Forsidefoto
andre sprog og kulturer.
Scanpix
Grænseforeningens bestyrelse
Formand: Finn Slumstrup, Ærø
1. næstformand: Jens Andresen, Branderup
2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen,
Nykøbing Mors
Region Syddanmark
Sigrid Andersen, Agerskov
Per Grau Møller, Nr. Lyndelse
Svend Damgaard, Kolding
Region Midtjylland
Sven Beiter, Ringkøbing
Karen-Margrethe Møller, Randers
Region Nordjylland
Kirsten Haese, Aabybro
Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors
Region Sjælland
Lars Bjerre, Næstved
Henning Bonde, Jyderup
Region Hovedstaden
Niels Jørgen Heick, Hillerød
Lise Estrup, Ballerup
Ressourcepersoner
Knud Enggaard, Skovlunde
Lars Sander, Hørning
Jens Andresen, Branderup
39
Sproghjørnet
Illustration: Niels Poulsen
Sorteret Magasinpost
ID-nr. 42138
Grammatik
kontra æstetik
I skrivende stund mangler jeg desværre endnu
at se “Hvidstengruppen”, filmen om heltemodige danske modstandsfolk. Men jeg har
set filmplakaten og filmens hjemmeside. Der
står titlen i to ord, altså “HVIDSTEN GRUPPEN”, som man er vant til på engelsk. Det er et
omsiggribende fænomen, at sammensatte ord
deles i to: Danmarks National Stadion (skilt
ved Parkens indgang), bearnaise sauce (produkt fra K), rødspætte fileter (skilt hos fiskehandleren) osv.
Mennesket påvirkes af æstetik, og hvis der på
den flot opsatte plakat stod “Hvidstengruppen”
i ét ord, ville grafikerne nok finde det kluntet
med så langt et ord. Og plakaten skal jo virke
indbydende. Æstetikken synes i dette tilfælde at
have sejret over grammatikken. Uanset om det
var et bevidst valg, eller om det skyldes begrænset kendskab til dansk grammatik, har filmens
bagmænd fundet det rigtigst at skrive titlen i to
ord.
Det er dog pudsigt, at mens nogle af æstetiske årsager foretrækker at dele sammensatte
ord i to, ødelægger den grammatiske fejl helhedsindtrykket for mig.
Måske påberåber filmens bagmænd sig
kunstnerisk frihed? Jeg vil i stedet henvise til
det, min tysklærer i gymnasiet sagde om lange
ord og sætninger: “Hvis I synes, det lyder forkert, skal I bare blive ved med at gentage det,
indtil I synes, det lyder rigtigt.”
Mette Kragh Faurholdt er informationschef
i Grænseforeningen.
Al henvendelse til Grænseforeningen
info@graenseforeningen.dk • Telefon 33 11 30 63
Af Mette Kragh Faurholdt