Klik her for at downloade i PDF-format.

Transcription

nr. 1 / februar 2011 - 73. årgang
magasin for mindretal, sprog og kultur
FLENSBORG SOM
HOVEDSTAD I SLESVIG
ET EVENTYRSTED
BAG YDERSTE KLITRÆKKE
DANSKERNE MENER IKKE
SOM DERES POLITIKERE
2
nr. 1 / februar 2011
sprog og kul-
INDHOLD
tur
DANSKHED ER FLÆSKESTEG,
PIZZA OG KEBAB
Foto: Polfoto
Dannebrog. Kongehuset. Flæskesteg. Folkeskolen.
Fodbold og øl. En lang række symboler og fortællinger kendetegner danskhed, men det er en myte, at
danskerne er en homogen gruppe – og den myte
dur ikke i det 21. århundrede, fortæller
professor Richard Jenkins i ny bog.
SIDE 8
DANSKERNE MENER IKKE
SOM DERES POLITIKERE
Foto: Scanpix
Danskerne er langt mere tolerante over for indvandrere, end politikere og medier giver indtryk af, viser
ny undersøgelse. Der er siden årtusindskiftet sket en
holdningsændring. Individualiseringen har toppet, og
tolerance, fællesskab,
familie og foreningsliv
er blandt danskernes
foretrukne værdier.
Foto: Lars Salomonsen
SIDE 14
FLENSBORG SOM
S
HOVEDSTAD I SLESVIG
Samarbejde på tvær
tværs af forskelle og grænser er aldrig en trussel,
det er altid en gevin
gevinst, siger Simon Faber, der netop er tiltrådt som
overborgmester i Flensborg. Han vil med kulturen som
dansk overborgmes
Slesvig til en samlet region med Flensborg som
løftestang gøre Slesv
midtpunkt.
SIDE 4
LÆS OGSÅ
SIDE 12 ET EVENTYRSTED BAG YDERSTE KLITRÆKKE
SIDE 18 FOLK OG KIRKE I BEVÆGELSE
SIDE 20 KORT NYT
SIDE 25 BØGER
LEDER
EN NY VIRKELIGHED I SYDSLESVIG
Af Finn Slumstrup, formand
I månedsvis sagde vi til hinanden, at det
kunne ikke være sandt. Det måtte være
muligt med gode argumenter og dygtigt
politisk arbejde at overbevise regeringen i
Slesvig-Holsten om, at det skændige og diskriminerende spareforslag mod de danske skoler var uholdbart, og måtte trækkes tilbage.
Vi tog fejl.
Alle protester og argumenter fra det danske mindretal, fra
den danske regering, fra Sydslesvigudvalget, fra Region Syddanmark, fra Grænseforeningen og andre venner af mindretallet viste sig nytteløse. Den 15. december kørte CDU-FDP
regeringen med sit flertal på et enkelt mandat besparelserne
igennem på finansloven for 2011 og 2012. Selv ikke den historisk bemærkelsesværdige særbevilling fra regeringen i Berlin
på 3.5 millioner euro for indeværende år har kunnet tilsløre,
at ligestillingen mellem det tyske flertal og det danske mindretal er fjernet.
Til overflod har regeringen fremlagt
forslag om, at paragraf 124 i den
slesvig-holstenske skolelov ændres,
så ligestillingen udtrykkeligt skrives
ud af loven.
2011 er derfor starten på en ny
epoke i det dansk-tyske forhold i
grænselandet. Ligestillingen – som
var godt på vej til at være gennemført
– er blevet smadret, og vi er bombet
mere end 30 år tilbage.
I den forbindelse er det tankevækkende, at der er gennemført en vigtig
ændring i spidsen for det store regeringsparti CDU. Ministerpræsident Peter Harry Carstensen er trådt tilbage som
partiformand og gruppeformand i Landdagen og er på begge
poster afløst af den 39-årige Christian von Boetticher. Generationsskiftet er ikke udtryk for et nybrud, for da han for et par
måneder siden trådte frem i første række i slesvig-holstensk
politik, udtalte von Boetticher, at hans store forbillede i partihistorien var Gerhard Stoltenberg.
Som nogle sikkert husker, var Stoltenberg ministerpræsident i Slesvig-Holsten 1971-82, og ikke nogen særlig ven af
det danske mindretal. Først efter Stoltenberg i oktober 1982
var blevet hentet til Bonn for at blive finansminister i den
nye forbundsregering under Helmuth Kohl, blev der lukket afgørende op for forbedringer i det danske mindretals
forhold.
Til overflod har von Boetticher udtalt sig med en sådan
nedladenhed over for det danske skolevæsen, at SSV’s Anke
Spoorendonk til Flensborg Avis den 3. december udtalte, at
“jeg er dybt skuffet over, at formanden for det største regeringsparti kan komme med en gang ondsindet og vrøvlagtige
insinuationer om det danske skolevæsen i Sydslesvig”.
Det er i sandhed en ny virkelighed syd for grænsen.
Januarmørket er dog ikke uden lyspunkter. De skal findes
i det forhold, at alle oppositionspartier er enige med SSV i
afvisningen af diskrimineringen. Da der skal være nyvalg til
Landdagen senest i slutningen af 2012, forstår man udmærket, at Det sydslesvigske Samråd i en resolution den 24.
januar besluttede at satse på, at det kommende valg skal få
2011 er starten på en ny epoke
i det dansk-tyske forhold i grænselandet. Ligestillingen er blevet
smadret, og vi er bombet mere
end 30 år tilbage
den politiske balance til at tippe, så et nyt flertal uden om
CDU og FDP kan få fjernet “uligebehandlingen af børnene på
de danske skoler”, som det hedder i resolutionen.
Skulle denne strategi mod forventning ikke lykkes, er mindretallet fortsat indstillet på, “at lade vort anliggende stå sin
prøve i retten. I et demokrati kan en juridisk strid om politiske spørgsmål dog kun være den sidste udvej”.
Med andre ord: Kampen for ligestilling fortsætter, og i den
strid står Grænseforeningen uforandret last og brast med det
danske mindretal.
3
4
sprog og kultur
FLENSBORG SOM
HOVEDSTAD
I SLESVIG
Samarbejde på tværs af forskelle og grænser er aldrig en trussel, det er altid
en gevinst, siger Simon Faber, der netop er tiltrådt som dansk overborgmester i Flensborg. Han vil med kulturen som løftestang gøre Slesvig til en
samlet region med Flensborg som midtpunkt.
“Jeg er en dansk overborgmester i Flensborg”.
Simon Faber lægger ikke skjul på, at
han er dansk af sind, når han bliver bedt
om at forklare, hvem han er.
Den 42-årige overborgmester tiltrådte
den 15. januar og har knap haft en uge i
borgmesterstolen, da GRÆNSEN besøger
ham.
Simon Faber er opvokset i Flensborg.
Selv om begge hans forældre er tyske,
valgte de at sende ham i dansk skole. Han
har taget sin uddannelse i Sverige og i
Danmark, er dansk gift og har to børn.
Den nye overborgmester er opstillet for
det danske parti SSW. I anden valgrunde
vandt han med 54,8 % af stemmerne over
sin modkandidat, Elfi Heesch, der er født
og opvokset i Hamborg, og som blev bak-
ket op af CDU og De Grønne. Sejren var
klar, men med den laveste valgdeltagelse i
Flensborg nogensinde. Kun 23,3 % stemte.
Simon Faber er cand.mag. i musik og
tysk fra Århus Universitet, hvor han skrev
speciale om den tyske komponist Rheinberger. Han har desuden diplomeksamen
fra Det Jyske Musikkonservatorium i sang
og korledelse. Han er en glimrende baryton og en habil klaverspiller, der gerne
sætter sig ved tangenterne. Sangtalentet
har han udfoldet i anerkendte kor som
Camerata i København, Akademisk Kor og
Vox Aros i Århus, Filharmonisk i Sønderborg og Bach-koret i Flensborg.
Det meste af sit arbejdsliv har Simon
Faber haft i Danmark. Han har været
chefsekretær for DR Symfoniorkestret og
forlagsleder på musikforlaget Edition Egt-
Foto: Lars Salomonsen
Af Erik Lindsø
5
6
sprog og kultur
ved. Desuden har han været projektleder
for flere kulturuger, kulturprojekter og
dansk-tyske børneteaterfestivaler. Inden
han satte sig i borgmesterstolen, var han
konsulent i Folketinget for Sydslesvigsk
Forening og SdU.
BEVIDSTHEDEN SKAL FLYTTES
Det er første gang i 60 år, at en person fra
det danske mindretal indtager borgmesterposten i Flensborg, den tredjestørste
by i Slesvig-Holsten. Men for 60 år siden
var det med en anden dagsorden, for-
gamle afgrænsning der endnu. Vi er nået
langt, men er ikke langt nok endnu”.
Simon Faber vil styrke Flensborg – politisk, økonomisk og kulturelt – gennem
samarbejde på tværs af kommunale skel
syd for grænsen og med kommuner nord
for grænsen og Region Syddanmark.
“Hele opgaven er at vise, at samarbejde
ikke er en trussel, det er altid en gevinst.
Det er det, jeg overordnet står for”, lyder
det fra Simon Faber, der mener, at udviklingen går i retning af at se Nord- og
Sydslesvig som en enhed.
“Nøglen til områdets
udvikling er at se regionen
fra Ejder til Kongeå som et
hele – at det bliver en naturlig del af selvforståelsen. Altså: At en automekaniker i Flensborg helt
naturligt også ser sig selv
som mekaniker for folk
fra Danmark og omvendt.
Det er der, vi skal hen”.
“På det overordnede plan
er regionerne i kappestrid,
og vi kan stå stærkt, hvis
hele Slesvig fremstår som
en samlet region – at vi
står sammen her på trods
af sprog- og informationsbarrierer. Det er nøglen til
stedets videre udvikling”.
“Jeg tænker regionen
som en helhed”, slår
Simon Faber fast. Han
mener, at grænsependlingen har givet helhedstænkningen et skub
i den rigtige retning.
“Det at nogle hernedefra begyndte at
køre til Danmark for at arbejde, har f.eks.
medført, at man tænker: “Så skal mit barn
også lære dansk”. Eller man på den danske arbejdsplads tænker: “Nu må vi blive
bedre til tysk”. Den proces er i gang”.
Tror du, at folk har stemt på dig, fordi du
sætter denne dagsorden?
Nøglen til områdets
udvikling er at se regionen
fra Ejder til Kongeå som et
hele – at det bliver en naturlig del af selvforståelsen.
Altså: At en automekaniker
i Flensborg helt naturligt
ser sig som mekaniker for
folk fra Danmark og omvendt.
Det er der, vi skal hen
muleret på efterkrigstidens ruiner og i
grænsekampens lys, hvor det væsentligste punkt var en flytning af grænsen.
Nu er der ikke længere nogen grænse at
flytte med. Til gengæld er der nok andet,
den nye overborgmester gerne vil flytte
rundt på.
“Bevidstheden skal flyttes”, forklarer
Simon Faber. “For selv om vi er gået fra
grænsekamp til samarbejde, så er den
“Ja! Men det er vigtigt at forstå, at når jeg
med denne dagsorden kan blive valgt som
overborgmester, så er det, fordi jeg konkretiserer noget, folk allerede tænker – at jeg
sætter ord på noget, folk allerede ser som
en mulighed. Mentalt flytter vi os stærkt
for tiden. Vi er på vej mod en helhedstænkning”, siger Simon Faber, der noterer,
at når mange tyskere stemte på ham er det,
fordi de kan se de samme muligheder.
“For dem, der kommer hertil fra en
kernetysk verden, er det en åbenbaring
at møde det danske og det nordiske – og
omvendt. Vi har store muligheder, fordi
dansk åbenhed overfor tysk kultur er langt
mere positiv end for blot 20 år siden”.
Hvilken rolle ser du Flensborg spille i
denne udvikling?
“Flensborg skal være stedet, hvor det vises, at man kan forene og spille sammen”.
For Simon Faber skal det ske med kulturen som løftestang:
“Det er næsten altid kultur, en by og
egn kendes på og huskes for, og sjældent
en virksomhed. Det er kun ganske få
virksomheder i et område, der er i førerposition, resten løber efter trends, og er
hermed ofte 4-5 år bagefter i den store
sammenhæng.. Kultur har rod i noget dybere end trends, og kultur er ofte på forkant. Flensborg er i den grad rig på kultur,
og har derfor alle muligheder for at blive
hele regionens kulturelle centrum”.
“Flensborg skal blomstre som kulturby.
Vi har unikke muligheder, for det er her
tysk, dansk og nordisk kultur mødes. Vi
kan noget andre ikke kan”, siger Simon
Faber, og nævner som eksempel de nordiske litteraturfestivaler, som er arrangeret
af Foreningen Nordens Informationskontor, hvor forfattere fra hele Norden besøger grænseregionen. “De er en øjenåbner
for mange tyskere”, siger Simon Faber.
KVALITETEN SKAL HØJNES
I en tid, hvor det mere er reglen end undtagelsen, at toppolitikere enten kommer
fra erhvervslivet eller med en samfundsvidenskabelig uddannelse i lommen, er
det en anderledes overborgmester med
en kunstnerisk-musikalsk baggrund, der
nu skal regere over Flensborg.
Vil man have sublim musik, kræver det
disciplin og vedholdenhed hos udøveren.
Simon Faber mener selv, at hans musikalske baggrund giver ham en anderledes
tilgang til politik, som vil afspejle sig.
“Vi skal højne kvaliteten”, svarer han på
spørgsmålet om, hvordan Flensborg skal
blive regionens kulturelle midtpunkt.
“Det professionelt at have arbejdet med
kor og orkester har lært mig, at der skal
være et højt kvalitetsniveau, for at ting
fungerer. Men man får ikke kvalitet uden
at kæmpe for det – det har musikken lært
mig. Kvalitet skal være et nøglebegreb,
når man som politiker vil skabe samfund.
Hellere gennemføre færre ting og så gøre
det ordentligt og kvalitetsbetonet, fordi
den tilgang smitter af på alt andet – og på,
hvad borgerne tænker om deres by.
Min påstand er, at ting med kvalitet har
appel til alle. Falder kvaliteten, flader det
ud. En uprofessionel tilgang devaluerer
nemt en sag”.
Simon Faber lægger ikke skjul på, at
den professionelle tilgang har manglet i
Flensborg, og byen hermed har været for
dårlig til at udnytte sit kulturelle potentiale:
“Flensborg har slumret og ikke udnyttet sin mulighed for at blive en kulturel
smeltedigel, og den søvn skal vi vækkes af. Det ligger naturligt og lige for, at
Flensborg bliver hovedstad i grænseregionen, og det er den opgave, vi skal kunne
løfte de kommende år”.
Kan du give et konkret eksempel?
“Vi har en ganske fortrinlig opera, men
nogen egentlig markedsføring nord for
grænsen finder ikke sted. Det skal vi blive
bedre til, og det skal blive naturligt for folk
nordfra at bruge vores kulturinstitutioner.
Det er også derfor, vi skal satse på kvalitet”.
“Og bliver vi ved eksemplet med
operaen, skal den lære at kigge op over
grænsen for at se, om der er noget, man
med fordel kan bruge her, fordi det kan
højne kvaliteten.
Hvis man f.eks. til en
forestilling kunne
engagere en Kasper
Bo Holten, vil det
give en god historie
både i dansk og tysk
presse, og Flensborg
vil blive midtpunkt
– samtidig med, at
det føjer nogle ting
sammen mellem
dansk og tysk, som
er oplagt, sådan som
grænselandet har
udviklet sig. Vi har
ganske enkelt både
muligheder og evner
for at lave store ting.
Det skal bare gøres”.
Simon Faber betoner, at hans liv med musikken har givet
ham et indblik i et miljø, hvor han har lært
at gå anderledes veje, når målet skal nås.
Det bedste orkester sammensættes ikke
nødvendigvis af musikere fra ens egen by.
“I Sønderborg og i Flensborg er der to
store musikinstitutioner, og de har begge
et orkester af mellemstørrelse. Flensborg
har også en opera. Det vil være mit mål, at
vi hæver niveauet ved at styrke samarbejdet og måske på sigt får ét stort orkester
ud af det. Kun på den måde kan vi blive
blandt de allerbedste”.
7
er en større evne til at forandre, som han
gerne vil tage med sig til Flensborg.
“Der er større drama i Tyskland, når ting
skal forandres. Jeg ved godt, at det har
Det at nogle hernede fra
begyndte at køre til Danmark
for at arbejde, har medført,
at man tænker: “Så skal mit
barn også lære dansk”.
Eller man på den danske
arbejdsplads tænker: “Nu må
vi blive bedre til tysk”. Den
proces er i gang
DEN DANSKE ERFARING
Simon Faber er påvirket af at have levet
det halve af sit liv i Danmark.
“Jeg er ikke så bange for at forandre, som
en tysk overborgmester ville være. Det
er den største singulære forskel jeg kan
nævne på, at jeg er dansk af sind”, forklarer
Simon Faber, der mener, at der i Danmark
at gøre med en dybereliggende historisk
erfaring, tyskerne bærer med sig – at nogle
af de forandringer, der har været, har været
forbundet med katastrofer. Det er modsat i
Danmark”, forklarer Simon Faber, og nævner som eksempel kommunalreformen,
som i Danmark blev gennemført uden de
store sværdslag, hvorimod man i SlesvigHolsten har 1100 kommuner, som man
i årtier har diskuteret at slutte sammen,
uden at det er blevet til noget.
Hvordan vil du overføre dine danske
erfaringer?
“Jeg tror, jeg er bedre til at formulere de
positive ting, der ligger i en forandring.
Jeg kommer med en optimistisk tro på,
at man laver om for at få det bedre, og
ikke for at bekrige hinanden. Der er større
tillid mellem fløjene i dansk politik, og
en sådan tillid vil jeg gerne indføre i det
politiske arbejde i Flensborg – for med
den kan vi nå langt”.
8
Når 10.000 danskere i Malmø Arena jubler
sammen med 1 million andre danskere hjemme
foran tv-skærmene over danske sejre mod
store nationer, kan vi have en fornemmelse af
os selv som en ens stamme. Men det passer ikke
længere, siger Richard Jenkins. Vi er en broget
flok under stor forandring, og langt mindre
indvandrerfjendsk, end vi selv tror.
Foto: Scanpix
DANSKHED ER FLÆSKESTEG,
PIZZA OG KEBAB
Dannebrog. Kongehuset. Flæskesteg. Folkeskolen. Fodbold og øl. En lang række symboler og fortællinger
kendetegner danskhed, men det er en myte, at danskerne er en homogen gruppe – og den myte dur ikke i
det 21. århundrede, fortæller professor Richard Jenkins, der er aktuel med en ny bog om danskhed.
Af Camilla Mehlsen
Den klassiske antropolog rejste til eksotiske egne for at studere fremmede og
’vilde’ stammer. Den irske antropolog
Richard Jenkins tog i stedet til Skive for
at undersøge, hvad det vil sige at være
dansk. På baggrund af 15 års studier i og
af Danmark og danskhed har han skrevet
bogen “Being Danish – Paradoxes of Identity in Everyday Life” (At være dansk –
paradokser i identiteten i hverdagslivet),
som netop er udkommet.
Hvad er danskhed anno 2010? Vi har
spurgt Richard Jenkins for at få antropologens syn.
Danskerne opfatter sig i høj grad som en
samlet gruppe. Hvor homogent et folk er
danskerne egentlig?
“Det er en myte. Det er en sandhed på
nogle områder, for eksempel er der en
fælles danskhed, som handler om, hvordan man skal tale dansk, hvordan man
skal sige tak og meget mere. Men der har
altid været megen forskellighed i Danmark. Der er for eksempel stor forskel på,
om man kommer fra Bornholm, København, Holstebro eller Aabenraa – det er
fire forskellige steder med fire forskellige
lokale kulturer og historier. Forskellighed
er helt normalt i Danmark.
Hvorfor har myten været hjælpsom?
9
“Vi skal tilbage til 1864, hvor Danmark
var i stykker, og til 1849, hvor Danmark
fik en ny grundlov, som var en stor forandring. Dengang havde man brug for noget
nyt som led i moderniseringsprocessen.
Fortællingen, at vi er alle danske, og vi er
alle i samme båd, samlede befolkningen.
Moderniseringen var et helt nyt projekt,
og fortællingen om lighed og homogenitet var hjælpsom, og den har virket i
næsten 150 år.”
Hvorfor virker myten ikke i dag?
“Det er der tre forklaringer på. For det
første er der indvandring. Selv om Danmark gennem historien har haft indvan-
10
sprog og kultur
DANSKHED OG DET FREMMEDE
Men vi holder jo stadig fast i fortællingen
om, at vi er et homogent folk?
“Ja. Men Danmark har brug for en ny
national fortælling om den store verden og
forskellighed. Jeg håber, min bog vil bidrage
til en debat om danskhedens fremtid.”
Hvad skal det være for en national fortælling?
“Det er ikke mig, der skal skrive den.
Det er danskerne, der skal skabe en ny
fortælling.”
Eller også er det staten. For eksempel har
regeringen i de senere år lanceret en kulturkanon, en historiekanon og en demokratikanon, som skal give elever en fælles forståelse
af dansk kultur, historie og samfund. Hvad
betyder kanonprojektet for den fælles fortælling om danskhed?
“Tilbage i 1800-tallet var projektet ikke
regeringens. Det var drevet af almindelige mennesker. Men nu har regeringen
et projekt for danskhed: Regeringen vil
skabe betydningen af danskhed. Og jeg
synes, det er en fejl. Det er danskerne i
deres daglige liv, der skal skabe danskheden. Det er ikke regeringen.”
“Danskhed er en meget almindelig og
folkelig proces. Det er ikke noget, der
kommer fra staten. Lad mig give et eksempel fra min bog: Jeg spurgte en skoleelev: Hvad er dansk mad? Og han svarede
flæskesteg, pølser osv., men så tilføjede
han: Det er også pizza og lasagne. Og det
har han jo fuldstændig ret i, når vi ser
på, hvad danske børnefamilier spiser.
Lasagne er blevet dansk mad. Det med,
at regeringen skal definere danskhed så
firkantet, kommer ikke til at fungere.”
Hvorfor ikke?
“Ideen med en kanon er dårlig af tre
grunde: For det første er det ikke regeringen, der ejer danskhed. For det andet
forandrer danskhed sig hele tiden. For
det tredje er kanonmodellen overfladisk.
Danskhed er en meget kompleks og nuanceret proces.”
Hvilken rolle spiller uddannelsessystemet
for skabelsen af en danskhed?
“Uddannelsessystemet står i spidsen
for det hele. I dagens Danmark er opdragelsen i høj grad institutionaliseret, så
daginstitution og skole er uhyre vigtig.
Jeg mener selvfølgelig også, at familien
har stor betydning, og medierne spiller
også en rolle. Men hvis man skal lære at
være ’rigtig dansk’, skal man i en dag-
institution eller i folkeskole, for det er
her, ’små danskere’ bliver skabt. Der er
en fælles måde at gøre tingene på landet
over. Uanset om man er i en børnehave på
Amager eller i en lille landsby, så ”synger
pædagogerne fra samme bog”, som man
siger på engelsk. Det er en meget konsekvent proces, og det skaber én slags person – en dansker. Det er en dansker, som
er god til at være social, som er god til at
arbejde i små grupper, og som er god til
at håndtere konflikter. Alt det lærer børn
i daginstitutioner og skoler. Og så lærer
børnene dansk, dansk historie, danske
sange og religion.”
Hvad betyder ‘os’ og ‘dem’ for skabelsen af
en danskhed?
“I antropologi og sociologi er vores
model om etnicitet og identitet, at identitet altid sker i kontakt og i interaktion.
Når jeg kommer i kontakt med en anden
eller andre, kan jeg se mig selv. I de sidste
Foto: Polfoto
dring af blandt andre polakker og jøder, er
nutidens indvandring af især muslimer
større og mere anderledes. For det andet
er der globaliseringen, der gør, at kulturel mangfoldighed er normalt i dag. For
det tredje har vi forbrugerismen: Der er
i Danmark stor forskel på de rige og de
knap så rige, og mange vil gerne vise, at
de er noget med store biler osv. Så fortællingen om, at vi er de samme, holder ikke
længere. Realiteten er en anden.”
Da Dannebrog under Muhammed-krisen blev afbrændt i muslimske lande skabte det stort politisk
røre. Men ikke i Skive, fortæller Richard Jenkins. Her trak man overbærende på smilebåndet:
“Det er jo en kopi, de brænder af”.
Danskhed er en folkelig
proces. Det er ikke noget,
der kommer fra staten. Det
er ikke regeringen, der ejer
danskheden
hundrede år er der ikke talt særlig meget
om danskhed, måske lige med undtagelse
af krigstiden. Den offentlige debat om
danskhed begynder cirka omkring 1990
som følge af indvandring og Danmarks
medlemskab i EU. Så kommer spørgsmålene ’hvem er vi?’ ’Hvad så med danskhed?’.
Det er meget normalt, for når man
kommer i kontakt med fremmede, begynder man at tænke over, ’hvem er vi?’
’Hvem er jeg?’ Debatten om identitet og
danskhed er et resultat af indvandring og
EU-processen.”
Jo mere vi kommer i kontakt med det fremmede, jo mere spørger vi os selv ’hvem er vi?’.
Kommer vi til at skabe en stærkere national
identitet i takt med globaliseringen?
“Det er én mulighed, men det er ikke
uundgåeligt. Der er også andre muligheder. I bogen opstiller jeg fire muligheder,
men tre af dem er ikke en særlig god ide.
En af de tre dårlige er integrationsmodellen, som går ud på, at det kun er indvandrere, der skal forandre sig og blive til
danskere. Det er en urealistisk model, for
danskerne lærer også noget af indvandrere. Det er altid en gensidig proces. Det er
ikke kun indvandrere, der skal forandre
sig. Alle skal forandre sig og tilpasse sig
en ny situation.”
Hvad nu hvis man ikke vil forandre sig,
som der muligvis er en del danskere, der ikke
ønsker?
“I bogen opstiller jeg en fjerde model,
som handler om at redefinere danskheden, at skabe en ny national fortælling,
der accepterer og tillader
diversitet (mangfoldighed, red.). Det er en lang
vej belagt med konflikt,
uenighed og forhandling,
og nogle mennesker kommer til at udvise modstand. Det er helt normalt,
at der er mennesker som
Søren Krarup, for det er en
sej proces at omstille sig. I
Storbritannien har vi arbejdet med problemet i årtier, og nu er vi måske på vej til et
flerkulturelt samfund, hvor vi kan bo med
andre mennesker. Vores nationalret er nu
chicken tikkamasala. I Sverige og Tyskland
begynder vi også at se det flerkulturelle
samfund. Og det kommer til Danmark.”
I din bog skriver du “it could be much
worse”. Hvad mener du med det?
“Jeg mener, at det kunne være meget
værre, som vi siger i Jylland. Der er reelt
meget få konflikter for eksempel på gaden. Jo, der har været problemer på Nørrebro, men jeg er næsten sikker på, at det
ikke var etniske problemer. Hvis vi ser på
Nørrebros historie gennem de sidste 100
år, har det altid været et spraglet kvarter
med konflikter. Hvis vi ser på Skive, er 5-6
procent af lokalbefolkningen muslimer,
og der er ingen problemer på gaden. Der
er en afstand mellem ’den danske landsby’ og ’den islamiske landsby’, som man
kunne ønske var mindre, men der er ikke
de store problemer.”
“Danskerne skal huske, at det kunne
være meget værre. Hvis man læser
Jyllands-Posten, tror man, at det hele går
ad helvede til. Det går ikke ad helvede
til. Det går faktisk meget stille og roligt i
Danmark.”
Camilla Mehlsen er redaktør på tidsskriftet Asteriks, som udgives af Danmarks
Pædagogiske Universitetsskole. Interviewet
med Richard Jenkins har tidligere været
bragt i tidsskriftet Asteriks nr. 54.
Richard Jenkins
er professor i
sociologi ved
University of
Sheffield i
England. Han
er uddannet
antropolog og
er bl.a. kendt
for bøgerne Social Identity (oversat
til dansk) og Rethinking Ethnicity.
Bogen “Being Danish” er skrevet
på baggrund af feltstudier i Skive,
hvor Jenkins har boet af flere omgange. Jenkins har lært sig dansk
for at udføre sine studier.
Bogen er en fagbog – et sociologisk og antropologisk identitetsstudie – men den er også et bidrag
til identitetsdebatten i Danmark og
i Europa som helhed.
På baggrund af omfattende studier
over flere år undersøger Richard
Jenkins begrebet danskhed og analyserer, hvad der lå til grund for opfattelsen af begrebet i Skive i 1990’erne.
Derudover undersøges danskernes
holdning til EU og dannebrogs og
kongehusets symbolske betydning,
samt hvilken rolle kristendommen
spiller for danskheden.
Jenkins analyserer også, hvordan den danske stat bidrager til at
danne den enkelte borgers identitet, og hvilken betydning de senere
årtiers indvandring af muslimer har
haft for mange danskeres identitet.
Jenkins diskuterer desuden den
højredrejning, der har præget det
politiske Danmark siden slutningen
af 1990’erne og især siden Muhammedkrisen i 2005-06, og bogen slutter således med en kritisk gennemgang af danskhedsbegrebets fremtid.
Bogen foreligger indtil videre
ikke på dansk. På engelsk skal
den i første omgang bidrage med
danske erfaringer i den europæiske
identitetsdebat.
11
Æ
Richard Jenkins: Being Danish. Paradoxes of Identity in everyday Life.
Museum Tusculanums Forlag, 355
sider, 350 kr. (vejl.)
12
ET EVENTYRSTED
BAG YDERSTE
KLITRÆKKE
Bag den yderste klitrække på Holmsland Klit ligger lejrskolen Vesterled. Mere end 30.000 gange har
et barn taget turen fra Sydslesvig til Sønder Haurvig. Nu renoveres stedet for 10 millioner kroner.
Af Erik Lindsø
Det er en storslået oplevelse at komme
øst fra mod vest til Nymindegab og dreje
mod nord ved Tipperne og op på Holmsland Klit med Ringkøbing Fjord på højre
side og Vesterhavet på venstre.
Det er tidlig morgen, og netop som solen
stiger op over horisontens kant, og som
en ildkugle over fjorden varsler kamp mod
januars kulde, drejer jeg fra ved Sønder
Haurvig med retning mod havet.
Lige bag yderste klitrække, hvor havets
umiskendelige susen fortæller, hvor man
er, ligger Vesterled. Jeg skal møde Carsten
Dalgaard. Jeg kommer i god tid, men han
er der allerede, og ligner en, der har været
der længe. Det har han også. Han giver
hånd og siger god morgen på den måde,
som kun vestjyder med fasthed kan kombinere håndtryk med velkomst.
’Der står et slot i Vesterled’. Associationen ligger lige for. Men Vesterled er en
gammel ’tyskerbarak’, som man i folkemunde kaldte de interimistiske bosteder
for besættelsesmagtens soldater. I foråret
1946 blev barakken overtaget af Grænseforeningerne i Ribe og Ringkøbing – eller’
De Samvirkende Sønderjyske Foreninger
for Ribe og Ringkjøbing Amter’, som det
hed dengang. Prisen var 4.700 kr. Året
efter den 15. maj 1947 holdt man indvielsesfest af lejrskolen Vesterled for børn og
unge fra det danske mindretal i Sydslesvig. Ombygningen blev realiseret gennem
en landsindsamling på 300.000 kr.
“Formålet med Vesterled har fra starten været, at her skulle børn og unge fra
Sydslesvig lære livet i Danmark at kende
og blive bedre til at tale dansk. Men
de første par år var formålet simpelthen opfedning. Virkelig mange børn i
Sydslesvig var udmarvede efter krigen.
Når børnene kom, blev de vejet, og når
de skulle af sted, var de ligeledes en tur
på vægten. Kald det bare et omvendt
julemærkehjem”, fortæller Carsten
Dalgaard.
“Når Vesterled hurtigt blev populært i
Sydslesvig, var det fordi, et ophold havde
sin synlige virkning. Børnene tog virkelig på i vægt, når de var her, og mange af
dem, der kom her i de år, får den dag i
dag julelys i øjnene, når de hører navnet
Vesterled”, forklarer Carsten Dalgaard.
Hvert år siden åbningen har flere tusinde sydslesvigske børn haft et ophold
på Vesterled – skoler, børnehaver, fritidshjem, spejdere, konfirmander. Mere end
30.000 gange har et barn taget turen fra
Sydslesvig til Sønder Haurvig. Mange har
været der flere gange.
“Jeg møder hele tiden sydslesvigere, som
fortæller, at Vesterled var et eventyrsted i
deres barndom”, siger Carsten Dalgaard.
alle, der havde lyst, til at komme en dag,
hvor man sagde farvel til barakken. Et par
hundrede mødte op. Ingeborg Skovgaard
Nielsen, der i 36 år var stedets økonoma og
for mange børn en mor, var der også, og for
sydslesvigerne blev det et varmt gensyn.
“At se gensynsglæden gav mig en klump
i halsen, og fortalte mig, at der er en ånd og
en tradition på Vesterled, som vi skal sørge
for lever videre i de nye bygninger”, siger
Carsten Dalgaard.
FRA MØDESTED TIL VENDEPUNKT
AFSKED MED BARAKKEN
“Vesterled er mit hjertebarn”, siger Carsten
Dalgaard, da han viser mig rundt på byggepladsen. Den tidligere oversergent i hæren
med 21 maratonløb i benene har da også, siden han i 2002 blev valgt ind i Grænseforeningens hovedstyrelse og i 2003 blev formand for
Vesterled, været en ildsjæl for stedet.
De gamle tyskerbarakker er revet ned,
og den 18. juni genåbner stedet, som det
Carsten Dalgaard selv kalder ’et lille slot i
Vesterled’. A.P. Møller Fonden har bevilget
10 millioner kroner til virkeliggørelsen.
“Vi havde sendt en ansøgning på et langt
større beløb, men fonden gjorde det klart,
at de kun ville bidrage med 10 millioner”,
forklarer Carsten Dalgaard, og kalder det
følgende forløb for Vesterledmiraklet.
“Vi havde kun de 10 millioner og
120.000 kroner, vi selv havde samlet ind,
men da vi sendte byggeplanerne i licitation, anslog arkitekten, at vi skulle regne
med, at buddene nok lå på 15-16 millioner.
Den dag, vi skulle åbne tilbuddene, var
vor Herre sydslesviger. Vi troede ikke, det
var sandt, men det bedste tilbud lød på
10.224.358 kroner”.
Kombinationen af krisetider, hård
vinter og mangel på arbejde fik håndværkerne til at give et ekstra godt tilbud.
Der er for dem, der gennem årene har
besøgt Vesterled, mange følelser knyttet til
stedet og dets primitive forhold. Inden nedrivningen gik i gang, inviterede man derfor
Grænseforeningen for Ribe og Ringkøbing amter står som ejere af Vesterled,
mens Dansk Skoleforening for Sydslesvig
står for driften.
“Jeg tror, vi kan skabe noget her, der
kan pille ved Grænseforeningens image
som de hvidhåredes klub”, siger Carsten
Dalgaard. Jeg kigger op fra blokken, og
har måske set tvivlende ud. Men Carsten
Dalgaard er klar i mælet:
“Min drøm er, at Vesterled ikke blot skal
være et mødested for
børn fra Sydslesvig,
men også blive et
sted, klasser fra Sydslesvig er på lejrskole
sammen med klasser
fra danske skoler.
Herved kan vi blive
stedet, hvor man kan
knytte de venskaber
og personlige kontakter, som er så vigtige, hvis kontakten mellem Sydslesvig og
Danmark skal leve videre i de næste generationer”, forklarer Carsten Dalgaard, der
også mener, der for lærere må være store
pædagogiske perspektiver at se. Danske
børn kan lære tysk, og de sydslesvigske
børn kan blive bedre til dansk. Han ser
for sig, at børnene knytter venskaber og
kommer på ferie hos hinanden.
Carsten Dalgaard brænder også for
Grænseforeningens feriebørnsprojekt,
13
hvor sydslesvigske børn hvert år hjælpes
på ferie hos danske familier, men hvor
det er blevet stadigt vanskeligere at engagere de travle danske børnefamilier.
“Jeg er helt overbevidst om, at rigtig
mange familier har hjerterum og gerne
vil, men det kræver mentalt overskud. Jeg
tror, at Vesterled kan blive en løftestang,
hvis vi f.eks. også kan få danske familier til at mødes her med sydslesvigske
familier, og vi samtidig kan oplyse dem
om, hvad det alt sammen handler om. For
det er jo også oplysning, der mangler”,
forklarer Carsten Dalgaard.
Ideerne rækker videre for Carsten
Dalgaard: “Der er mange aktive spejdere i
Sydslesvig. De skal selvfølgelig herop og
mødes med danske spejdere”. Han ser også
gerne, at Vesterled tilbydes lærerseminarierne som kursussted, hvor de lærerstuderende kan lære om mindretallet, og
de muligheder Sydslesvig kan give dem i
undervisningen.
“Gode idéer kræver gode steder. Vi har
Gode idéer kræver gode
steder. Vi har masser af idéer,
nu har vi også stedet. Det er
bare med at komme i gang
masser af idéer, nu har vi også stedet. Det
er bare med at komme i gang”, lyder det
engageret fra den vestjyske ildsjæl.
Carsten Dalgaard forventer et par tusinde mennesker til indvielsen lørdag den
18. juni. Han har allerede inviteret giveren
og fortalt ham, at Vesterled råder over 12
tønder land, hvor vestjyderne nok skal
få planeret en helikopterlandingsplads,
hvis Mærsk Mc-Kinney Møller himself vil
komme og åbne det lille slot i Vesterled.
14
sprog og kultur
DANSKERNE
MENER IKKE SOM
DERES POLITIKERE
Danskerne er langt mere tolerante over for indvandrere, end politikere og medier giver indtryk af, viser ny undersøgelse.
Med ni års mellemrum siden 1981 har forskere undersøgt danskernes værdier. Der er siden årtusindskiftet sket en
holdningsændring. Individualiseringen har toppet, og tolerance, fællesskab, familie og foreningsliv er blandt danskernes
foretrukne værdier.
Da dronning Margrethe nytårsaften ved
indgangen til 2011 samlede det danske
folk ved TV-skærmene, stillede hun os tre
spørgsmål: “Er der i disse år tegn på, at
vi er blevet mere egoistiske? Er vi blevet
mere mistroiske over for hinanden og tillægger hinanden mindre pæne motiver?
Er vi ved at sætte fællesskabet over styr?”
I spørgsmålene lå der et underforstået ja
og en løftet pegefinger. Men havde hendes
majestæt og taleskriverne i Statsministeriet haft lejlighed til at smuglæse i “Små
og store forandringer. Danskernes værdier
siden 1981”, som udkom midt i januar,
kunne talen passende have formuleret sig
anderledes. Bogen viser, at danskerne på
værdibaserede områder ikke er, som politikere og medier beskriver dem.
FARVEL EGOFEST – GODDAG FÆLLESSKAB
“Farvel egofest” er titlen på en bog, som
sociologen Emilia van Hauen udgav for
tre år siden, hvor hun påstår, at individualiseringen har toppet, og vi er blevet
mere fællesskabsorienterede. Den nye
store værdiundersøgelse viser, at hun
havde ret. Undersøgelsesleder og professor ved Københavns Universitet Peter
Gundelach siger om danskernes værdier
– hvad der også kunne være et svar på
dronning Margrethes spørgsmål i nytårstalen: “Der er ikke tegn på en egentlig
individualisering, men derimod på, at
danskerne begynder at lægge større vægt
på de nære fællesskaber”.
Gennem de seneste 30 år er især familien blevet mere populær. Familiemønster
og opdragelse har ændret sig, men ikke
synet på familien som eksistensbærende
grundlag. Danskerne ser det i stigende
grad som en værdi at være sammen om
tingene i familien. Måltidfællesskabet
er vendt tilbage som et samlingspunkt.
Samtidig med at danskerne er blevet
mere aktive i foreningsliv, hjælpearbejde
og lokale forhold. Sammenlagt er vi blevet mere stolte over at være danskere, og
vi opfatter ikke danskheden som truet af
globaliseringen.
søgelsen viser, at danskerne fremhæver
foreningslivet som en af de største danske
værdier, og at der aldrig før har været så
mange danskere, der kommer i en forening.
Der er en stor stigning i medlemskaber
til alle arter af foreninger, men foreninger,
der yder en social indsats med brug af frivillig arbejdskraft, mærker størst tilgang.
Det er tankevækkende læsning for alle,
der virker i foreningslivet, at vil man have
nye medlemmer, skal man engagere sig i
det små og det nære. Det landspolitiske og
det internationale kan i mindre omfang
forenes med vores opfattelse af en forening.
Noget tyder på, at danskerne er ved at
finde styrken til de store forandringer ved
at forankre sig i det nære. Peter Gundelach noterer, at danskerne i forhold til det
nære har fået en større pligtfornemmelse.
SØREN KRARUP TOG FEJL
FORENINGSDANMARK ER EN STYRKE
Nogle kan have en opfattelse af, at
danskere dyrker motion på hver deres
løbebånd i et fitnesscenter. Det gør de
måske også. Men samtidig bakker de op
om idrætsforeningerne.
Fra flere sider har vi hørt, at det danske
foreningsliv er truet, men værdiunder-
Undersøgelsen viser, at der er stor afstand
mellem politikerne og danskerne, når
det handler om indvandrere, og at den
skingre tone, der har præget den politiske
indvandrerdebat, ikke harmonerer med
den folkelige tone. Danskerne er stille
og roligt blevet mere tolerante over for
indvandrere.
Foto: Scanpix
Af Erik Lindsø
Indvandrere er blevet en integreret del af bybilledet. I 1989 var kun tre procent af befolkningen
indvandrere. I dag er tallet oppe på ti procent. Jo flere indvandrere, der er kommet til landet,
desto mere tolerante er danskerne blevet.
15
16
sprog og kultur
Peter Gundelach skriver (side 23): “I
2001 kom der som bekendt en borgerlig
regering med Dansk Folkeparti som støtteparti. Et af dette partis ledende medlemmer, Søren Krarup, har set valget i 2001
som udtryk for et systemskifte. Krarups
begrundelse er, at der er sket et skifte fra
det, han kalder “systemet Politiken”, hvor
de kulturradikale har domineret, til et
system, hvor folket er kommet til magten.
Pointen er, at udviklingen i nogle centrale
værdier – især i forhold til indvandring –
har medført ikke blot et systemskifte, men
et egentligt værdimæssigt systemskifte.
derfor, ifølge Peter Gundelach, at jo flere
indvandrere, der er kommet til landet,
desto mere tolerante er danskerne blevet.
Når Dansk Folkeparti fortsat kan hente
stemmer på modstand mod indvandring,
er det i udpræget grad blandt de danskere,
der i dagligdagen ikke møder indvandrere.
I det personlige møde med det fremmede øges vores tolerance. Med Peter
Gundelachs ord: “Det tyder på, at det er de
jordnære erfaringer i hverdagen, der, hvor
man møder andre mennesker, der er afgørende for ens holdninger til indvandrere”.
Det er derfor ikke forbavsende, at det er på
arbejdspladser med
indvandrere, der har
fundet et kulturmøde
sted, hvor tillid har
vundet over mistanke.
Religionssociolog
Brian Arly Jacobsen,
der er medforfatter
til værdiundersøgelsen, forklarer: “Det
er i det nære møde,
vi oplever, at indvandrere har de samme
drømme og ønsker for
deres liv som os. Samtidig har islam været
så meget på dagsordenen de senere år, at
flere danskere har fået ansigter på muslimerne og aflivet en del myter og fordomme om, hvem de er, og hvordan de lever”.
Men hvordan er det lykkedes i det offentlige billede at tegne et forkert billede
af danskerne? Svaret skal findes i mediernes historier, som har fokuseret på at
formidle den politiske debat uden tilsyneladende at kende den mere afdæmpede
tone i den folkelige debat. Medierne har
låst sig selv fast i den negative vinkel. På
en konference, Grænseforeningen for et
par år siden afholdt på Hadsten Højskole,
illustrerede samfundsforskeren Hans
Kornø Rasmussen det med et eksempel
fra Radioavisen, hvor det fortælles, at
en ny undersøgelse viser, at 13 % af alle
udenlandske læger taler et for dårligt
dansk. Man kunne i stedet have vinklet
Sammenlagt er vi blevet
mere stolte over at være
danskere, og vi opfatter ikke
danskheden som truet af
globaliseringen
Havde Krarup ret i sin analyse, skulle vi
finde et billede af holdningen til indvandrere, hvor befolkningen gradvist bliver
mere negativ over for indvandring indtil
2001. Og efter 2001 skulle man ifølge
denne antagelse forvente, at folk i høj grad
accepterede den holdning til indvandring,
der ligger bag regeringens gennemførelse
af en række stramninger i indvandrerpolitikken. Men det er netop de modsatte
værdiændringer, der er sket. Befolkningen
er gradvist blevet mere positiv overfor
indvandrere, og der er ikke tale om markante ændringer i perioden 1999 til 2008”,
konkluderer Peter Gundelach.
MEDIERNE FORTÆLLER IKKE
OM FORDRAGELIGHED
I 1981 var kun tre procent af den danske
befolkning indvandrere. I dag er tallet
oppe på ti procent. Undersøgelsen viser
historien, at 87 % af alle udenlandske
læger taler et dansk, vi kan forstå. Meget
tyder på, at den positive vinkel mere er i
tråd med danskernes syn. Peter Gundelach udtaler i en pressemeddelelse: “Det
er tankevækkende, at afstanden mellem
det politiske liv og danskernes hverdag er
så stor. Forskellen kan skyldes, at medierne oftest er fokuseret på konflikter, mens
danskernes hverdag er en det-skal-nokgå-holdning styret af ønsket om at leve i
fred og fordragelighed med naboerne”.
FAKTA OM VÆRDIUNDERSØGELSEN
Den danske værdiundersøgelse er en del af
“Den europæiske værdiundersøgelse”, som
begyndte i 1981 – en projektorganisation
med hovedsæde i Holland. Siden 1981 er undersøgelsen blevet gennemført hvert niende
år med ens spørgeskema i de deltagende
europæiske lande, omkring 48 lande i alt. I
Danmark bygger undersøgelsen på svar fra
1507 personer. Bredden og den lange tidsperiode gør undersøgelsen enestående inden
for samfundsvidenskaberne.
Udover undersøgelsesleder Peter Gundelach bidrager 17 danske forskere til bogen
med afsæt i samfundsvidenskab, sociologi, filosofi, antropologi og religion.
“Små og store forandringer. Danskernes
værdier siden 1981” må anbefales til alle,
der interesserer sig for dansk identitet,
værdier og værdikampe. Der sættes i
bogen fokus på forskellige områder som
familie, foreninger, arbejdsmarked, tillid
til institutioner, politisk ståsted, religion,
forholdet mellem land og by, miljø og
udlandsdanskernes værdier.
Bogen kan læses som folkets stemme –
en stemme, som på mange områder ikke
er i overensstemmelse med den politiske
stemme og det syn på samfundet, som
medierne beskriver.
Spørgsmålet står tilbage. Hvornår lader
folket selv sin stemme høre?
Peter Gundelach(red.): Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981. 319
sider. 299 kr. Hans Reitzels Forlag.
THERKELSENS HJØRNE
KALENDER
FEBRUAR
27/2-1/3: Kursus for grundskolelærere på Christianslyst
DEN FRIE SAMTALE
MARTS
Forleden holdt jeg foredrag i en daghøjskole for ældre. Stedet var lige omkring
hjørnet ved Istedgade, igennem en
café og oppe på 2. sal. Ca. 20 mennesker omkring bordene, de sidste sad i
sofagruppen henne i hjørnet. Kaffe og
godt humør omkring bordet. Honorar: 2
flasker rødvin.
Foredraget skulle handle om Sønderjylland og Grænseforeningen – og det
gjorde det. Bagefter gode spørgsmål,
præcise og lige ind i kernen af det, jeg
havde sagt: “Hvad er så vores fælles værdier? Hvor er de fællesskaber, som kan
bære? Hvor i samfundet arbejdes der på
at udvikle dem?”
Jeg kunne ikke svare ordentligt – og
det var vel også for meget at forlange.
I stedet endte jeg med at læse Ebbe
Kløvedal Reichs digt “Danskerne findes
i mange modeller” op for forsamlingen
og syv gange gentage omkvædet
Lad os tale om det frit,
lære hvor vi står,
blive tvivl og kulde kvit,
skabe gyldenår.
Ja – for svaret ligger jo, som Ebbe
Reich Kløvedal gentager igen og igen, i
den frie samtale, hvor vi alle deltager på
de forudsætninger, vi har, og med det
formål at skabe gyldenår. I den samtale,
hvor det ikke gælder om at få ret, men
om at lytte til hinanden og ved fælles
hjælp at nå til afklaring.
Svaret ligger blandt almindelige
mennesker, lige omkring hjørnet ved
Istedgade, omkring bordet og i sofagruppen henne i hjørnet. Lige præcis
dér – og ikke i hysteriske medier drevet
af en skamredet journalistisk tradition,
som ikke bare fokuserer ensidigt på
konflikter, men skaber dem. Heller ikke
i den politiske magtkamp, der sætter
større lid til meningsmålinger end til
grundholdninger og samtaler.
Svaret ligger i den frie folkelige
samtale, som bl.a. finder sted i lokale
grænseforeningers utallige møder og
arrangementer landet over, hvilket med
al ønskelig tydelighed fremgår af dette
nummer af Grænsen. De frie folkelige
samtaler, som foregår i folkeoplysningens navn, og som er det grundlag,
hvorfra den politiske samtale burde
hente næring.
De mange grænseforeninger har i disse år noget særligt at bidrage med, fordi
vi altid har været optaget af de danske
værdier i mødet med det anderledes. Vi
har et rigt lager af historiske erfaringer
at lade denne samtale udfolde sig på,
og vi har dermed et særligt ansvar for at
bidrage til den fælles samtale. Grænseforeningerne tager tydeligvis dette
ansvar på sig.
Knud-Erik Therkelsen
Svaret ligger i den
frie folkelige samtale,
som bl.a. finder sted
i lokale grænseforeningers utallige
møder og arrangementer landet over
26/3: Bestyrelsesmøde i Grænseforeningen
APRIL
3-9/4: Kursus på Løgumkloster Højskole: “Over grænser – folk og kirke
i bevægelse”
MAJ
8/5: Grænseforeningens Sendemandsmøde på Vingstedcentret
27-29/5: Sydslesvigske årsmøder
JUNI
2-5/6: FUEV holder årsmøde i Moskva
JULI
2/7: Første udrejsedag for sydslesvigske feriebørn
16/7: Anden udrejsedag og hjemrejsedag for sydslesvigske feriebørn
30/7: Hjemrejsedag for sydslesvigske feriebørn
31/7: Generation Slesvig/Schleswig
starter 14 dages kursus på Rødding
Højskole, Højskolen Østersøen,
Jaruplund Højskole og Nordkolleg
Rendsburg
AUGUST
13/8: Generation Slesvig/Schleswig
afsluttes på fire højskoler
SEPTEMBER
10/9: Indvielse af Istedsløvens
tilbagevenden til Flensborg gamle
kirkegård
11-18/9: Kursus på Rødding Højskole: Grænseland og globalisering 4.
Emne: Dansk identitet og flydende
kulturgrænser
17
18
sprog og kul-
FOLK OG KIRKE
I BEVÆGELSE
En uge på Løg
umkloster
Højskole. Et sæ
rtilbud
til medlemmer
af
Grænseforenin
gen.
Af Erik Lindsø
I takt med at Europa bliver grænseløst, opstår der nye opfattelser af, hvad
en grænse er, og hvad der skal sættes grænser for. Hermed udfordres fællesskaberne, fordi de skal rumme større forskelligheder. Hvad betyder det for
folk og kirke? Spørgsmålet sættes til debat på Løgumkloster Højskole.
De seneste års udvikling har betydet, at vi
på nye måder må lære at leve mellem gammelkendte grænser – og i nye fællesskaber, der må have plads til også at rumme
større forskelligheder. Hvordan påvirker
det vores opfattelse af folk og kirke? Hvad
betyder det af forandringer for kirken?
Det er fokuspunkter, når Løgumkloster
Højskole sammen med Grænseforeningen den 3. – 9. april afholder kurset “Over
grænser. Folk og kirke i bevægelse”.
“Vi vil belyse emnet om grænser nutidigt og bredt, kirkeligt og folkeligt. Og vi
ser på nye forståelser af grænser – hvad er
grænse for et begreb, og hvordan kan det
tolkes”, siger forstander Bent Andreasen.
“Emnet belyses fra mange sider. Vi
tager afsæt i erfaringerne i grænselandet
mellem Sønderjylland og Sydslesvig,
men breder det ud i et større perspektiv”,
forklarer Bent Andreasen.
Hvad er dansk sprog og kultur – set
fra tysk side? I det kirkelige landskab
har Indre Mission og det grundtvigske
været stærke grupperinger. Hvordan ser
billedet ud i dag? Med udgangspunkt i
Jørgen Bukdahl belyses det, hvordan vi i
dag skal forstå folkelighed og eksistens.
Kirken får i stigende omfang sociale
opgaver. Et af foredragene handler om
de marginaliserede i Kirkens Korshærs
historie.
Blandt foredragsholderne er Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup, lærer
Johannes Kolfhaus fra Hamborg, rektor
Eberhard Harbsmeier fra Præstehøjskolen
og højskolens forstander, Bent Andreasen.
Som på ethvert andet højskolekursus
er der musik og sang, film og litteratur.
Ligesom der er indlagt to ekskursioner i
grænselandet med fokus på mindretal.
Man skal besøge det danske mindretal i
Sydslesvig, det tyske mindretal i Aabenraa og grænselandets tredje mindretal,
friserne i Risum. Undervejs gøres der
holdt hos Henry Buhl på Mikkelberg og
Nordiske Center for Kunst og Cricket
lidt nord for Husum. Ligesom man i det
smukke Frederiksstad skal besøge den
danske menighed der.
Kursusledelsen varetages af forstander
Bent Andreasen og Grænseforeningens
formand Finn Slumstrup
Foto: Scanpix
19
UGENS PROGRAM
SØNDAG, DEN 3. APRIL:
Kl. 16.00-17.30 Ankomst og værelsesanvisning
Kl. 16.27
Tog ankommer nordfra til Rødekro Station
Kl. 16.35
Sydbus nr. 24 afgår fra Rødekro Station til
Løgumkloster Højskole
Kl. 18.00
Middag
Kl. 19.30
Forstander Bent Andreasen og grænseforeningens formand Finn Slumstrup: “Over grænser…”
Kursusledernes introduktion til kursusugen,
velkomst og præsentation.
Kl. 15.00
Kl. 19.30
TORSDAG, DEN 7. APRIL:
Kl. 09.00
MANDAG, DEN 4. APRIL:
Kl. 07.45-08.20 Morgenmad
Kl. 08.30
Morgensang i Kapitelsalen
Kl. 09.30-11.50 Bent Andreasen: Kirke og tro i opbrud…
Formiddagen handler om kirke, kultur og
samfund. Kirkens rolle ændrer sig. Og religionens rolle i det offentlige rum diskuteres til
stadighed. Hvad betød det lutherske opbrud i
1500 tallet? Og hvordan er kirken i dag udfordret
– og i opbrud?
Kl. 12.00
Frokost
Kl. 14.00
Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen, Grænseforeningen: For en åben danskhed. Et aktuelt
indblik i spørgsmål om danskhed, identitet og
grænseland.
Kl. 17.30
Middag
Kl. 18.30
Aftensang i Klosterkirken
Kl. 19.30
Højskolelærer Martin Bonde Christensen:
Om at være barn af to kulturer.
Martin har en tysk mor og en dansk far. Han
fortæller om, hvad det betyder for ham – og
hvad de to kulturer har givet ham.
TIRSDAG, DEN 5. APRIL:
Kl. 09.30-11.45 Finn Slumstrup: Folkelighed og eksistens. En
fortælling om forfatteren Jørgen Bukdahl.
Kl. 13.00
Eftermiddagsekskursion med besøg hos det
danske mindretal i Flensborg og det tyske
mindretal i Aabenraa. Vi kører til Flensborghus,
hvor generalsekretær i Sydslesvigsk Forening,
Jens A. Christiansen fortæller om det danske
mindretal og dets arbejde. Derefter besøger vi
Bund Deutscher Nordschleswiger i Aabenraa,
hvor formanden Hinrich Jürgensen vil berette
om det tyske mindretals liv.
Kl. 19.00
Rundvisning i kirke og kloster. Vi hører om
cistercienserne, deres kultur og ser kloster og
kirke. Derefter samling med kaffe og højskolesang.
Kl. 20.00
Filmaften: “Det hvide bånd”. Mulighed for at se
den prisbelønnede film, der fik Cannes gyldne
palmer. Filmen udøver en stærk kritik af autoriteter og er en symbolsk fabel om menneskets
natur og civilisationens kultur. Et fascinerende
værk af en filmkunstner, der gennem sine uafklarede, åbne fortællinger blotlægger ondskaben – også bag de gode facader.
Finn Slumstrup: “Dér, hvor ingen andre er”.
En fortælling om Kirkens Korshærs arbejde
blandt dem, der er udenfor det gode selskab.
Tidl. forstanderpar Bodil og Wolfgang Dibbern:
Årstiderne – en billedfortælling. Fællessang
med forårets sange.
Kl. 19.30
Heldagstur til Nordfrisland
Vi kører direkte til Risum, hvor formanden for
Frisisk Forening, Jörgen Jensen Hahn, fortæller
os om grænselandets tredje mindretal, friserne.
Derfra kører vi videre til Mikkelberg, Nordisk
center for kunst og Cricket, hvor stedets leder,
Henry Buhl, fortæller og viser rundt. Her spiser
vi også den medbragte mad. Turens tredje destination bliver den enestående by Frederiksstad,
hvor den danske menigheds præst Victor Greve
tager imod os. Her bliver der også tid til at se
den særprægede Menonitterkirke, som den
danske menighed bruger.
Forstander Vita Andreasen: En aktuel orientering om højskolen i dag.
FREDAG, DEN 8. APRIL:
Kl. 9.30-11.50 Rektor på TPC / Præstehøjskolen Eberhard
Harbsmeier:
Indre Mission og det grundtvigske – historisk
og aktuelt. Traditionelt har der i Danmark været
to store kirkelige retninger, der har haft betydning for det kirkelige landskab. Hvad stod og
hvad står de for? Hvordan ser et nutidigt billede
af det kirkelige landskab ud?
Kl. 13.30
Besøg på Museet Holmen med mulighed for at
se Adi Holzers jubilæumsudstilling: Tro og gøgl
i glas og maleri, som åbner 9/4.
Kl. 15.00
Vita Andreasen: Ekstremt højt og utrolig tæt på…
I romanen Ekstremt højt og utrolig tæt på af
Jonathan Safran Foer møder vi drengen, der har
mistet sin far 11. september 2001. Han søger at
finde det, han har mistet, men det eneste spor
han har, er en nøgle…
Kl. 19.30
Kunstneren Adi Holzer: Kunst over grænser
Vi møder den østrigsk fødte Adi Holzer, der
hele sit voksenliv har boet i Danmark.
Han fortæller om sine arbejder og sine inspirationer og om sin støtte til et rumænsk børnehjem.
Derefter afsluttende hyggeligt samvær med ost,
rødvin og æ brøtort.
LØRDAG DEN 9. APRIL:
Kl. 7.15-08.30 Morgenmad
Kl. 8.45
Bus fra højskolen til Rødekro Station. Tog afgår
nordpå kl. 9.41
Program for kurset og tilmelding ved henvendelse til Løgumkloster Højskole, Brorsonsvej 2, 6240 Løgumkloster. Tlf. 7474 4040.
E-mail: info@lkhojskole.dk. Se nærmere på www.lkhojskole.dk
ONSDAG, DEN 6. APRIL:
Kl. 09.30-11.45 Lærer Johannes Kolfhaus, Hamborg: Dansk
sprog og kultur – set fra Tyskland.
Særpris for medlemmer af Grænseforeningen 3.600 kr. For ikke
medlemmer er prisen 4.100 kr. Tillæg på 500 kr. for enkeltværelse
20
sprog og kul-
KORT NYT
Af Erik Lindsø
Bedsteforældre for Slesvig
Grænseforeningen har lanceret Generation
Slesvig, hvor unge mennesker skal sætte
Slesvig på landkortet. Nu vil formændene for
de sønderjyske grænseforeninger også have
bedsteforældre og børnebørn med. Sigrid
Andersen, Andreas Brandenhoff, Erik Heissel, Svend Aage Clausen og Svend Kristiansen skriver:
Medierne fremstiller vores skønne land
mellem Kongeåen og Ejderen som to
udkantsområder, det ikke er attraktivt
at investere i. Vi ved, det er en forkert
fremstilling, men er vi sikre på, at vores
børnebørn ved det?
Eller tror de på, hvad medierne fortæller? Slesvig har et rigt erhvervsliv, dansk/
tysk/frisisk mindretalsliv, samarbejde
over grænsen og skønne byer som blandt
andre Flensborg, Slesvig, Frederiksstad,
Sønderborg, Haderslev og Tønder!
Fremtidens vækst i Slesvig afhænger
af de kommende generationers lyst til at
slå sig ned her og deres evne til at samarbejde på tværs af grænsen. Generation
Slesvig er Grænseforeningens nye store
satsning – men vi skal have vores børnebørn til at bidrage! Til sommer gennemfører vi det første 2 ugers sommerkursus
for 18-25-årige på fire højskoler: Rødding
Højskole, Højskolen Østersøen, Jaruplund
Højskole og Nordkolleg Rendsburg. Formålet er at lade de unge bidrage med deres ønsker og idéer for fremtidens Slesvig
og lade kurset munde ud i konkrete tiltag.
Egenbetalingen udgør blot 750 kr. for to
ugers sommerkursus med kost og logi.
For de børnebørn, der endnu ikke
er fyldt 18 år, vil der blive gennemført
lignende sommerkurser i 2012 og 2013.
Vi opfordrer dig hermed til at fortælle dit
barnebarn om det nye spændende projekt, Generation Slesvig. Sig til dit barnebarn, at han/hun kan læse mere på denne
hjemmeside: www.generationslesvig.dk
Generation Slesvig sætter udkanten i centrum
Grænseforeningens projektet, Generation Slesvig, skal med 3,5 millioner
EU-kroner i tegnebogen engagere unge, der vil være med til at tegne Slesvigs
fremtid.
Deltagerne skal være interesserede i Slesvig, dvs. området mellem
Kongeåen og Ejderen, og udgøre en blanding af mindretals- og flertalsdanskere og -tyskere. De skal udvikle idéer til, hvordan Slesvig kan blive
et endnu mere attraktivt sted at slå sig ned og agere som ambassadører
for Slesvig, når de siden uddanner sig i f.eks. København eller Berlin.
Målet er at give Slesvig status af at være et centralt smørhul frem for det
udkantsområde, det er blevet til i medierne.
Projektleder John Petersen skriver på projektets hjemmeside:
Historiens vingesus mærker du som regel først bagefter. Når det hele
er forbi. Men her har du en chance for at være med, hvor det sker, og når
det sker. For Nord- og Sydslesvig (eller Sønderjylland) vokser sammen
og bliver et centralt område. Generation Slesvig er alle os, der velkommer og vil vokse med udviklingen. Vil du?
Vi tror, at syd- og nordslesvigere (altså sønderjyder) kan noget sammen. Vi tror, at mange er trætte af snak om udkant og periferi. Og vi tror,
at vi nord- og sydslesvigere før eller siden vil mødes og få ideer sammen. Få ideer til, hvordan Slesvig skal se ud i fremtiden, og hvad vi skal
leve af i fremtiden.
Vil du være med til at få det til at ske? Og vil du være med til at udvikle
et jættestærkt grænseoverskridende netværk?
Nordkolleg i Rendsborg, Højskolen Østersøen i Aabenraa, Jaruplund
Højskole ved Flensborg og Rødding Højskole lægger huse til, når de første Generation Slesvig sommerkurser løber af stabelen fra 30. juli til 13.
august. Det koster kun 100 €.
Partnerne bag Generation Slesvig etablerer en fortælleenhed, der i
fremtiden vil fortælle Slesvighistorier. Det er en del af ideen med Generation Slesvig, at vi skal fortælle Slesvig.
Læs mere om Generation Slesvig på www.generationslesvig.dk
Foto: Scanpix
Dybbøl Mølle sikres med tipspenge
Dybbøl Mølle har fra Tipsmidlerne fået bevilget 400.000 kr. over to år til vedligehold
og stabilisering af driften. Kulturminister
Per Stig Møller begrunder bevillingen således: “Dybbøl Mølle står for mig som et stærkt
kulturhistorisk symbol på grænselandets
omtumlede historie. Og det er naturligvis
centralt, at møllen også vedligeholdes, så
den fremover kan stå som det stærke symbol,
den udgør”. Jydske Vestkysten 26. januar:
Formanden for den selvejende institution Dybbøl Mølle, Jens Møller, har
længe sukket efter at få Dybbøl Mølle på
finansloven. En sikker økonomi er nødvendig for at sikre møllens vedligehold
i fremtiden, mener han.
Nu har kulturminister Per Stig Møller
(K) rakt en økonomisk hånd til møllen.
Igennem tipsmidlerne bliver der givet
200.000 kroner til møllen både i år og
næste år.
“Det er vi vældigt glade for. Dengang
vi ikke kom på finansloven, åbnede
Kulturministeren for den mulighed, at
vi måske kunne få penge på en anden
måde. Og med baggrund i, at møllen er
et kulturhistorisk stærkt symbol, imø-
dekommer han vores ønske om støtte”,
siger Jens Møller.
De 400.000 kroner fra tipsmidlerne
bliver brugt til at nedbringe gælden hos
den selvejende institution.
Folketingsmedlem Ellen Trane Nørby
(V), har over en lang periode arbejdet for,
at Dybbøl Mølle kom på finansloven.
“Dybbøl Mølle er et nationalt kulturminde, som alle danskere bør kende
til. Derfor er det også vigtigt at værne
om. Kampen for at få Dybbøl Mølle på
finansloven er dog ikke slut”, siger Ellen
Trane Nørby.
21
22
sprog og kul-
KORT NYT
tur
SPROGET TIL DEBAT
Der foregår i flere medier en debat om det danske sprogs status – og om manglen på
fremmedsprog. Vi har klippet fra nogle af indlæggene
Vi kan ikke klare os med engelsk alene
Tysk som internationalt fællessprog
I november 2010 meldte videnskabsminister Charlotte SahlMadsen (K) ud, at hun sammen med undervisningsminister Tina
Nedergaard (V) vil lave en national strategi på fremmedsprogsområdet. Det skete på baggrund af dystre tal for området. Andelen
af gymnasieelever, der har fransk, faldt i 2009 til 18 procent mod
et gennemsnit på 30 procent i 2005-2007. Gymnasiereformen har
betydet, et elever med et tredje fremmedsprog er faldet fra 41 til 8
procent. Faget fransk udgik helt ved Aalborg Universitet og Syddansk Universitet i 2008. Københavns Universitet vil nedlægge ca.
20 sprog som selvstændige uddannelser. Politiken 17. januar:
Rønshoved Højskole har indført tysk som første fremmedsprog. I
Flensborg Avis 20. december skriver forstander Thue Kjærhus bl.a.:
I fremtiden vil kun de færreste danskere være i stand til at
stave sig igennem en spansk avis, se en tysk film uden undertekster eller læse franske forfattere på originalsproget. For alle
andre fremmedsprog end engelsk er på retur i det danske uddannelsessystem. Og desuden hænger sprogundervisningen i
folkeskolen, gymnasiet og på universiteterne ikke sammen.
Derfor skal en arbejdsgruppe, der netop er nedsat af forskningsministeren og undervisningsministeren, nu komme
med anbefalinger til, hvordan man styrker sprogfagene i hele
undervisningssystemet.
De anbefalinger skal regeringen bruge, når der sidenhen skal
udarbejdes en national strategi for uddannelse i fremmedsprog.
“Det er helt afgørende, at der er sammenhæng i sprogundervisningen mellem folkeskolen og gymnasiet, så man ikke
har en fornemmelse af, at man begynder helt forfra, når man
kommer i gymnasiet.
Men engelsk er bare ikke nok. For lærer vi kun engelsk,
lukker vi af for forståelsen af andre kulturer. Som Bodil Due
siger: “Som et lille land i en globaliseret verden er vi nødt til
at kende noget til de andres måde at tænke på, og der er sprog
den bedste indgang”, siger hun.
Udvalget skal aflevere sine anbefalinger senest i midten af
juni.
Vi fik forrige år nye elever på Rønshoved Højskole. De kom
fra Danmark, Tyskland, Polen, Ungarn og Japan. Det er der intet usædvanligt i. Det usædvanlige er derimod, at flertallet af
både danske og udenlandske elever foretrak tysk frem for engelsk, når de skulle kommunikere med hinanden på skolen.
Vi overvejede derfor at indføre tysk som første fremmedsprog
på bekostning af engelsk. Det var lærerne, som primært kommer fra Sydslesvig (Forbundsrepublikken) og Nordslesvig
(Danmark) naturligvis glade for. Anglomanien – tendensen
til det engelske – som har præget Skandinavien, Holland og
Asien i de seneste 15 år er blevet et mantra for universiteterne
og virksomhederne. Ja, anglomanien er ovenikøbet blevet et
med den danske ungdomskultur.
I Europa som sådan er engelsk imidlertid ikke et verdenssprog, som man antager i undervisningsministeriet og blandt
almindelige danskere anno 2010.
Mine børn på 18 og 20 år spillede i en årrække tennis på et relativt højt niveau sammen med bl. a. tyske børn. Deres træner
var rumæner og instruerede på engelsk. De tyske børn, som
kom fra overklassen (tennis er en overklassesport i Tyskland),
havde i modsætning til de danske børn på tennisholdet store
vanskeligheder med det engelske sprog, uagtet de havde samme timetal i engelsk i skolen, som de danske børn. De magtede
ganske enkelt ikke at kommunikere på engelsk.
Og sådan er det overalt i Europa. Engelsk er ikke i centrum
hverken i Frankrig, Italien, Tyskland eller på den iberiske halvø.
På de danske universiteter er udviklingen op gennem
80erne og 90erne både blevet mere provinsiel, global og operationel. Det gælder også på mange danske virksomheder. De
har som sagt fejlagtigt antaget, at engelsk er et dominerende
sprog i Europa.
Foto: Scanpix
Modersmål er hjertesprog
Tidligere tiders begreb om sproget står i
grel kontrast til en del moderne sprogforskeres ihærdige indsats for at nedbryde det
danske sprog til et teknisk skodsprog, blottet for kærlighed og værdi, skriver forfatteren Kirsten Sarauw i en kronik i Kristeligt
Dagblad den 3. januar:
Enhver, der har fulgt et lille barns sproglige udvikling, vil vide, med hvilken fryd
de første ord formuleres og gentages i
kærlighedsfuld kontakt med barnets
mor – eller andre omsorgspersoner, som
utrætteligt gentager, peger, benævner.
Derfor kalder Grundtvig modersmålet
for et “hjertesprog”. De følelser af varme,
glæde og stolthed, som modersmålet –
og dermed den omgivende verden – er
tilegnet under, er identitetsdannende
og vil følge et menneske resten af livet.
At skifte fædreland, sprog og kultur er
derfor altid forbundet med stor sorg,
med identitetstab, med ensomhed, med
savn og længsel. De fleste indvandrere
har frivilligt valgt at komme til Danmark
og må på forhånd have gjort sig nogle
tanker om, hvilken høj pris man betaler
for at skifte fædreland.
At blive en del af det folkelige fællesskab i et lille homogent land som
Danmark er nok også en hård nød at
knække. Men ikke umuligt. I tidens
løb har indvandrede ungarere, jøder,
kartoffeltyskere, huguenotter, polakker
med flere alle efterhånden fuldstændig
assimileret sig, fået dansk som modersmål, indgiftet sig, ydet store bidrag til
det danske samfund og fået plads i den
fælles historiefortælling.
Alt afhænger af den indstilling, man
kommer med. Er man negativ, vil det koste endeløse problemer – ikke mindst for
børnene. Her er vi ved sagens kerne, som
er af social og kulturel karakter, og som
ikke løses, om vi aldrig så meget – af lutter hensynsbetændelse – nedbryder det
danske sprog til et teknisk skodsprog,
blottet for kærlighed og værdi. (…)
1800-tallets begreb om sproget står
ganske rigtigt i grel kontrast til en del
moderne sprogforskeres ihærdige indsats for at nedbryde det danske sprog
til en abstrakt beholder for ingenting,
så vi alle kan forenes i et historieløst
fællesskab af åndelige proletarer. Nedladenheden over for nybegyndere af
enhver slags er ganske mageløs. Modsat
Grundtvigs forestillinger om sprog og
historie, hvis essens er kærlighed. Ikke
mindst som pædagogisk princip.
23
24
sprog og kul-
KORT NYT
tur
Dansk er ikke truet – det er et “dræbersprog”
Hvert 10. år holdes en konference om, hvordan det står til med sprog i Danmark. Flere
forskere gør op med forestillingen om dansk
som et sprog på vej mod udryddelse. Der har
på København Universitet været afholdt en
konference om “Sprogs status i Danmark i
2021”. Kristeligt dagblad 12. januar:
Ifølge de bidragende sprogforskere er det
største sproglige problem i Danmark lige
nu nemlig slet ikke en udryddelse af det
danske sprog. Det er en ensretning, der
kan blive fremmedsprogs og nuancerne i
det danske sprogs endeligt.
Professor Jens Normann Jørgensen fra
Københavns Universitet: “Danmark er et
af Europas allermest intolerante sprogsamfund. Og det bliver mere og mere ensrettet. Alle skal tale ens, uanset om det
er kongefamilien eller den tyrkiskfødte
grønthandler.
Sprogsituationen kan kun forbedres
nedefra og op med en accept af de unges
sprogudvikling og respekt for fremmedsprog”.
Netop den manglende respekt for fremmedsprog er et af de store problemer. Det
mener Bergthora Kristjansdottir, postdoc
ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ( DPU), der har skrevet ph.d. afhandling om undervisning af tosprogede.
Hun vurderer, at andre modersmål end
dansk har svært ved og får sværere ved at
få plads i Danmark. Den såkaldte modersmålsundervisning i andet end dansk
og vesteuropæiske sprog er eksempelvis
afskaffet i folkeskolerne – foranstaltninger, der ifølge Bergthora Kristjansdottir
benyttes for at holde andre sprog end
dansk nede. Og dermed bliver dansk det,
man i fagterminologien kalder et “ dræbersprog”.
“Tolerancen over for minoritetsmodersmål er meget mindre i dag, og jeg oplever
en langt hen ad vejen ubegrundet frygt
for andre sprog end dansk ,” siger hun og
understreger, at det selvfølgelig er vigtigt,
at alle i Danmark lærer godt dansk .
“ Det, jeg opponerer imod, er når man
kræver, at dansk læres i stedet for et
andet sprog. Al forskning tyder på, at der i
læringsperspektiv ikke er nogen tvivl om,
at det har en betydning, at man mestrer
sit modersmål, når man lærer dansk som
andesprog,” siger hun.
I flere år har ordet “domænetab” i offentligheden været populært at bruge i
diskussionen om engelsk versus dansk
Men i “Sprogs status i Danmark 2021”
argumenterer docent og sprogforsker
ved Roskilde Universitet (RUC) Hartmut
Haberland for, at det er et overfladisk
begreb, der ikke passer ret meget på
virkeligheden. Han påpeger, at dansk er
nummer 100 på listen over mest talte
sprog i verden. En liste med 5000-6000
sprog. Og den øgede brug af engelsk
stjæler nærmere terræn fra andre fremmedsprog end fra dansk hvilket man
blandt andet kan se ved, at kun seks procent af nutidens gymnasieelever vælger
et tredje fremmedsprog mod 41 procent
for få år siden. Samtidig er engelsk obligatorisk.
“For 200 år siden overskyggede fremmedsprog som latin, tysk og fransk dansk
på universiteterne. Og det har sproget
altså overlevet,” siger han.
BØGER
Af Erik Lindsø
HUMOR I SPROGET
HERFRA HVOR VI STÅR
ATLANTIS I GRÆNSELANDET
Storm P. blev engang spurgt om en definition på humor, og han svarede: “Humor
er det, man ikke har, når man prøver
at forklare, hvad det er”. Det bekræfter
Modersmål-Selskabets årbog “Sjov med
sprog”, hvor man har bedt 13 skribenter
om at skrive om finurligheder i sproget, om underforståelser og talemåder,
der gør sproget morsomt. Det er altså
ikke morsomt. Når justitsminister Lars
Barfoed påtager sig opgaven at skrive om
humor i politik, nægter man at tro, at
politik er så kedeligt og humorforladt.
Når den lille bog alligevel anbefales,
er det fordi den rummer to kapitler,
der er fremragende, fordi de accepterer
den Storm P’ske forklaring, og, uden at
påtage sig opgaven at være morsom, får
sagt noget godt om humorens væsen.
Journalist og forfatter Georg Metz
fortæller om den jødiske anekdote, og
hvordan den har været brugt som indsigelse mod overmagten.
Skuespilleren Jesper Klein lader sig
selv være en ryst fra graven ved at skrive
efter gammel retskrivning med navneord
med stort og å som aa, hvorved det bliver
spiseligt, at han umådeholdent moraliserer over nutiden: “Men jeg er sikker på,
at naar nu alt det Hysteri er overstaaet.
Naar folk igen værdsætter godt samvær
omkring en god Latter. Naar alt bliver lidt
fredeligere og mindre økonomisk. Naar
de unge Mænd, der endelig har kæmpet
sig frem til at staa midt på Scenen for at
sige, hvad der ligger dem på Sinde, at de
saa vil kunne omtale mere relevante Ting
– end deres eget Lem”.
14 af Danmarks bedste fotografer har
med en bevilling på 12 millioner kroner
fra forskellige fonde rejst landet tyndt
for, med det mest ambitiøse fotoprojekt
nogensinde i Danmark, at gennemfotografere en opgave, der hed “det danske
landskab under forvandling”. Det er der
kommet tre store bind ud af, der viser
både overraskende og velkendte sider af
det danske landskab, fra naturparker til
indkøbscentre, fra kyster til motorveje,
fra marker til lossepladser. Billederne
favner det grimme, smukke, poetiske,
frastødende og tankevækkende. Tekster
af forfattere og historikere giver fortrinlige indgange til fotografierne.
Det er et pragtværk, lad det være sagt.
Når man ser fremragende fotografier
vise en kedsommelig, gabende tom
landsbygade fra et sted længere ude end
udkantsdanmark, og samtidig læser
Suzanne Brøggers tekst, får man lyst
til at opsøge afkrogen: “Det mærkelige
var stilheden, der udgik fra huset på
den anden side. Man havde forventet
en infernalsk støj, men gardinerne var
trukket for ud til vejen, dag og nat, og
man hørte – intet. Det viste sig, at der
bag gardinerne sad et par børn og så video. Og da de kom ud, efter ti år, var de
blevet så enorme i omfang, at de knap
kunne gå”. Som Brøgger konkluderer, er
der et nyt Danmark lige for næsen af os
på den anden side.
Med værket i hånden får man en tydelig fornemmelse af, hvad der af smukt
og grimt ligger lige for næsen af os, og
hvorfra vi nu har rod.
Jan Christophersen er tysker, født i
Flensborg i 1974, og bor i dag i landsbyen Ulsnis syd for den dansk-tyske
grænse. Hans første roman hedder
“Snedage”, og har vundet priser og
anerkendelse i Tyskland. Det er en stort
fortalt roman fra grænselandet om
hjemstavn, myter og skæbne. Forfatteren var syv år om at researche og skrive
“Snedage”. Nu er den oversat til dansk.
På jagt efter levn fra den sagnomspundne, men virkelige by Rungholt, som
forsvandt i Vadehavet den 16. februar 1362
med 7.600 druknede på én nat, finder kroværten og amatørarkæologen Paul Tamm
og hans plejesøn Jannis spor, der muligvis
har forbindelse til Jannis’ baggrund.
Paul og Jannis har hver deres skæbne
forankret i Anden Verdenskrig. Paul er
hjemvendt fra og mærket af krigsfangenskab. Jannis’ historie knytter sig til en
nødlandet engelsk soldat på en hallig.
Bogen starter i nutiden ved årsskiftet
1978-79. Nordtyskland hjemsøges af århundredets snestorm. I landsbyen Vidtoft
ved den dansk-tyske grænse ligger Grænsekroen, hvor værten Paul Tamm bryder
sammen midt under forberedelserne til
en fest. Det er indledningen til uvisse
dage, hvor Jannis bliver tvunget til at se
tilbage på tiden, de har haft sammen. Her
møder han sin fortid. Mens snestormen
raser, og Paul svæver mellem liv og død,
tvinges Jannis til at træffe en afgørelse.
Det er kærkomment, at der endelig
udkommer en roman, der sætter grænselandet på det litterære landkort i både
Danmark og Tyskland.
Sjov med sprog. Modersmål-Selskabets
Årbog 2010. 133 sider. 100 kr. (vejl.) Kan
bestilles på sek@modersmaalselskabet.dk
Herfra hvor vi står 1-3. Danmark under
forvandling. Et fotografisk øjebliksbillede.
Gyldendal. 2208 sider. 500 kr. (vejl.)
Jan Christophersen: Snedage. Oversat af
Jacob Jonia. Forlaget Vandkunsten. 346
sider. 299 kr.
25
26
sprog og kul-
LOKALFORENINGER
tur
LOKALFORENINGERNE
Arrangementer sendes til
Claus Jørn Jensen på
graenseforeningen@privat.dk
eller til Åbenråvej 22,
6400 Sønderborg. Deadline for optagelse i næste
nummer er 1. april
SJÆLLAND – BORNHOLM
KØBENHAVNS OMEGN
Det Grønne Område
Mandag 4. april, 19.30: Sorgenfri
Sognegård, Humletoften 1 (lige
ved Sorgenfri Station). Generalforsamling. Forslag fra bestyrelsen om sammenlægning med
anden forening. Kaffebord kr. 20.
Tilmelding til Carsten Midskov
4542 3417 eller Inger Ahrenkiel
4542 3965 senest 31. marts.
Ballerup og Hedeboegnen
Onsdag 16. februar, 19.30: Taastrup Medborgerhus, lokale
3, Taastrup Hovedgade 71, 2630
Taastrup. “Sigfred Pedersen aften” – et arrangement med Karen
Aagaard fra Glad Fritid, som
fortæller om Sigfred Pedersen og
giver eksempler på hans sange.
Pris 20 kr. inkl. kaffe og kage. Tilmelding til Jørgen Christiansen
på 43 52 74 77 eller ijc@comxnet.
dk senest den 14. februar
Roskilde
Tirsdag 22. februar, 19.00: Syv
Sognegård, Skolevej 17, 4130
Viby Sj. Forårsmøde. Sognepræst
Hanne Bohr holder foredrag med
titlen: “Niels Bohr, en dansker
i verden”. Foredraget er en gennemgang af Niels Bohrs liv og
arbejde, fra han som ganske ung
videnskabsmand i 1913 forklarede sin banebrydende atommodel
og til hans død i 1962. Foredraget
kommer til at berøre emner som
fysik, filosofi, politik og historie,
men det vil først og fremmest
fortælle om et stort menneske
med en spændende livshistorie.
Diskussion, fælles kaffebord og
hyggeligt samvær. Pris 40 kr.
Frederiksværk Hundested
og omegn
Torsdag 24. februar, 19.00:
Krudthuset, Krudtværksalléen
15B, 3300 Frederiksværk. Generalforsamling. Dagsorden efter
vedtægterne. Nye medlemmer til
bestyrelsen efterlyses.
Hørsholm
Onsdag 6. april, 19.30: Sognegården, Barakstien 2, Hørsholm.
Indgang fra Ridebanen. “Det tyske sprogs aktuelle status i Danmark og Tysklands betydning for
os i det hele taget.” Foredraget
holdes af professor, dr.phil. Per
Øhrgaard fra Copenhagen Business School, Handelshøjskolen.
Spørgsmål og debat. Der serveres
sandwichs, vin og vand til 40
kr. pr. person. Vi synger sange
fra Højskolesangbogen, og Bodil
Christensen spiller til. Kom og
vær med. Alle er velkomne.
VESTSJÆLLAND SYD
Lørdag 12. marts, 9.30: Aktivitetshuset, Sneppevej Stenlille.
Forårskredskursus
Program: Start kl. 9.30 med
velkomst, kaffe og sang. Kl. 10.10:
Foredrag og debat ved Louise
Schack Elholm, Sorø: “Aktuel kulturpolitik set fra Folketinget”. Kl.
12: Frokost. Kl.13: Foredrag og debat ved generalsekretær i SFF Jens
A. Christiansen: “Aktuel politik i
Sydslesvig”. Kl. 14: Foreningskonsulent Claus Jørn Jensen, Sønderborg: “Nyt fra Grænseforeningen”.
Kl. 14.45 Kaffe og afslutning.
Deltagerbetaling: kr. 100 pr.
person. Tilmelding nødvendig,
senest fredag den 25. februar 2011
til Erling Nielsen, Tværvej 7, 4250
Fuglebjerg. E-mail: erlingnielsen@
stofanet.dk
Dianalund og Stenlille
Onsdag 23. februar, 19.30: Degneparken, Dianalund. Jørgen Mogensen fortæller om husmand Niels
Petersen, Niløse, som soldat i 1864.
Onsdag 6. april, 19.30: Degneparken, Dianalund. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen
vil Hanne Brandt fortælle om “en
dansk sydslesviger i Hitlers hær”.
Gørlev og Høng
Tirsdag 15. marts, 19.30: Høng
Gymnasium, Hovedgaden 2, Høng.
Generalforsamling. Foredrag
efter generalforsamlingen ved
lokalhistoriker Jørgen Mogensen,
Dianalund: “1864 og Vestsjælland”.
Slagelse og omegn
Lørdag 26. marts, 14.00: Slagelse
Bibliotek lokale 1, Stenstuegade 1
Slagelse. Generalforsamling.
RINGSTED OG OMEGN
Tirsdag 15. marts, 19.00: Klostermarkskirken. Sangaften med Johan
Herold og sønderjysk kaffebord.
Torsdag 17. marts, 19.00: Benløse
skole. Bankospil.
Sorø og omegn
Fredag 11. marts, 18.00: Sorø Kultur- og Fritidscenter, Frederiksvej
27. I samarbejde med medborgerforeningen indbydes til sønderjysk aften. Menuen: Sønderjysk
grønlangkål med kålpølser, efterfulgt af rugbrødslagkage og til sidst
måske en frisisk “Pharisäer”. Til
hovedretten vil der være mulighed
for at supplere maden med sønderjysk øl fra bryggeriet “Fuglsang”
i Haderslev samt “Bommerlunder”
brændevin. Kuvertprisen inkl.
kaffe er 40 kr. for medborgerforeningens medlemmer og 60 kr. for
os andre. Hertil kommer betaling
for de øvrige drikkevarer. Under
kaffen vil der blive orienteret om
den politiske situation i vores sydlige naboland med særlig fokus på
det danske mindretal. Tilmelding
er helt nødvendig på tlf. 5783 2867
eller pr. e-mail: niels@nhenriksen.
dk senest søndag 6. marts.
Onsdag 13. april, 19.30: Sorø
Sognegård. Vi får besøg af pastor
Chr. Ulrik Terp fra Slesvig, som
kalder sit indlæg “Sydslesvig. Det
danske mindretal i medgang og
modgang”. Aftenen slutter med
ordinær generalforsamling.
Søndag 15. maj: “Ses vi i Slesvig?”
– I dagene fra søndag den 15. til
torsdag den 19. maj arrangerer vi i
samarbejde med andre kulturelle
foreninger her i Sorø vores årlige
studie- og oplevelsestur, der denne
gang går til Flensborg, hvor vi
overnatter, men hvorfra vi også
begiver os til Glücksborg Slot samt
tilbringer en hel dag i byen Slesvig,
hvor vi besøger det nye danske
gymnasium A.P. Møller-Skolen og
det nyindrettede Hedeby Vikingemuseum samt Danevirkegården.
Pris kr. 3795 pr. person i dobbeltværelse med enkeltværelsestillæg kr.
350,00 omfatter: Bus med flystole,
kaffemaskine mm, overnatninger
m/morgenmad på godt hotel, 4
x 3 retters middag/buffet og alle
udflugter med de i programmet
nævnte entreer. Alle drikkevarer
ekskl. Forbehold for ændringer i
priser og program. Tilmelding og
eventuelle spørgsmål til Poul V.
Andersen 57 83 27 74, pv.andersen@
gmail.com senest 28. februar. Hurtig tilmelding tilrådes! Sidste års
tur var udsolgt på 14 dage.
SYDSJÆLLAND
Torsdag 31. marts, 19.00: Stalden
i Everdrup. Generalforsamling i
“Sammenslutningen af Grænseforeninger på Sydsjælland og
Møn”. Efterfølgende kulturelt
indslag, der ikke er kendt i skrivende stund.
Sydsjælland – Møn
Torsdag 24. februar, 19.00: Hollænderhaven, Fuglebakken 3,
Vordingborg. “I Danmark er jeg
født”, Peter Klitgaards Danmarksfilm 2005. Efter filmen er der ordinær generalforsamling. Gratis
adgang. Kaffe og kage kan købes.
Onsdag 23. marts, 19.00: Teaterhøjskolen Rødkilde, Rødkildevej
42, Stege. Kulturmøde. Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, højskolens elever og godtfolk
fra lokalområdet. Vi får besøg af
3-4 af Grænseforeningens kulturmødeambassadører, som med
udgangspunkt i deres personlige
flerkulturelle historier diskuterer, hvordan det opleves at have
denne baggrund som ung. Kulturmødeambassadørerne kommer
fra bl.a. det danske mindretal i
Sydslesvig, det tyske mindretal
i Sønderjylland, den arabiske og
den tyrkiske minoritet i Danmark.
Som oplæg fortæller de hver især
deres historie, hvorefter de går
i dialog med hinanden og med
publikum om deres valg og overvejelser. Arrangeres i samarbejde
med Teaterhøjskolen Rødkilde.
Entré inkl. kaffe og kage 50 kr.
Næstvedegnen
Onsdag 23. februar 19.00: Videnscenter for specialpædagogik.
En sydslesviger i Danmark og
generalforsamling. Generalforsamlingen gennemføres efter de
vedtægter der gælder for Næstvedegnens Grænseforening.
Efterfølgende vil Mirco Fischer
fortælle om sin opvækst i Sydslesvig eller som han selv skriver:
“Oplægget bliver meget personligt
og tager udgangspunkt i min
egen erfaring. Jeg vil være meget
selvreflekterende, men vil også
komme med personlige betragtninger om Sydslesvig og udviklingen i Grænseforeningen. Jeg
lægger op til debat efterfølgende”.
Onsdag 6. april, 19.00: Videnscenter for specialpædagogik. “Hertugerne og Sydslesvig” v/ Niels
Henriksen. Niels Henriksen vil
fortælle om hertugerne og Slesvig.
Et spændende og inspirerende
historisk input. Entre kr. 50,-.
LOLLAND-FALSTER
Lolland
Mandag 21. marts, 19.00: Grænseforeningen Lolland afholder
generalforsamling i Sognets Hus
i Maribo. Efter generalforsamlingen viser vi en DVD fra foreningens besøg i Marsklandet.
Guldborgsund
Mandag 7. marts, 19.00: Kulturforsyningen Voldgade 1 i Nykøbing Falster. (ligger ved krydset
Voldgade – Tværgade)
Ordinær generalforsamling. Foreningen har nu været sammensluttet i to år, og formand Anders
Larsen vil fortælle, hvad der er
sket i årets løb. Ruth Jensen har
lovet at fortælle om sit arbejde
og oplevelser som husjomfru på
Fuglsang. Kom og hør en spændende fortæller! Alle er velkomne.
Stubbekøbing og omegn
Mandag 21. februar, 19.00:
Lokalforeningens forårsmøde
og generalforsamling. Efter
generalforsamling og kaffe sang
og musik i selskab med Lars Persson, organist ved Stubbekøbing
Kirke. Bestyrelsen stiller forslag
til generalforsamlingen om, at
foreningen fusioneres med Grænseforeningen Guldborgsund.
Foreningen Norden. Museumsinspektør på Koldinghus, Axel
Johnsen, holder et foredrag om
A. P. Møller og Sydslesvig.
Mandag 14. marts, 19.00: Stubbekøbing Bibliotek. Grænseforeningen
for Stubbekøbing og omegn fejrer
sin 75 års fødselsdag. “Et lille stykke
Danmark i Irak og Afghanistan”.
Med udgangspunkt i sin bog fortæller soldaterhjemsleder Ruth Brik
Christensen om sit arbejde mellem
soldater i Irak og Afghanistan.
Mandag 11. april, 19.30: Sognegården. Årets generalforsamling.
Niels Ole Frederiksen fortæller
om Christian X.
FYN
Kerteminde og omegn
Onsdag 23. marts, 19.30: Mødestedet
i Kerteminde. Generalforsamling.
Efter generalforsamlingen skal vi
høre om “Den danske folkekirke i
udlandet”. 53 danske sømands- og
udlandskirker ligger spredt ud over
hele kloden. De findes, hvor der er
mange danskere bosat, og i havnebyer med stort dansk skibsanløb,
samt i Sydslesvig. Disse kirker er
emnet for aftenens foredrag ved
sognepræst Rikke Aagaard Nielsen,
Mesinge/ Viby. Særligt vil vi høre
om den danske kirke og menighed
i Edmonton, Canada, hvor Rikke
Aagaard Nielsen og hendes familie
har virket i en årrække. Der bliver
også plads til afslutningsvis at se
billeder og opleve det storslåede
land og den fantastiske natur i
Canada.
Assens og omegn
Torsdag 17. marts, 19.30: Vor Frue
Kirkes Hus, Adelgade 18, Assens.
Generalforsamling. Kaffebord.
Efter generalforsamlingen kommer lærer Helle Kirstine Blume
Andresen, Helnæs, og fortæller
om sit forhold til Sønderjylland.
Middelfart
Onsdag 9. marts, 19.30: Hindsgavl. Fællesarrangement med
Nyborg og omegn
Tirsdag 8. marts, 19.00: Villa
Gulle, Østervoldgade 44, Nyborg.
Generalforsamling. Efter generalforsamlingen vil Grænseforeningens formand Finn Slumstrup
orientere om de danske skoleog kulturforhold i Sydslesvig.
Denne del vil også være åben for
ikke medlemmer. Kaffe kr. 20.
Svendborg og omegn
Tirsdag 22. marts, 19.30: Sct. Jørgens Sognegård, Brydegårdsvej 15,
Svendborg. Foredrag ved kaptajn
Henrik L. Solmer om Emma
Mærsk, verdens største containerskib, som sætter Danmark på
verdenskortet som førende skibsnation. Efter foredraget afholdes
den årlige generalforsamling.
Kaffe med brød kr. 50. Tilmelding
til Minna Bøgebjerg senest den 15.
marts på telefon 62 25 22 23 eller
på mail: grothdam@mail.dk
DET NORDLIGE JYLLAND
Lørdag 19. februar, 10.00: Kandidatopstillingsmøde til Grænseforeningens bestyrelse. Nordjyllands
Landbrugsskole, Lundbæk. Halkærvej 3, Nibe. Program: 10.00:
Kaffe. Fortælling om skolen og
kandidatopstilling til Grænseforeningens bestyrelse. 12.00:
Frokost. 13.00: Foredrag ved formanden for Grænseforeningen,
Finn Slumstrup: Grænseforeningen og Sydslesvig – hvorfor synes
jeg det er vigtigt? Mødet afsluttes
med eftermiddagskaffe. Tilmel-
27
28
sprog og kul-
LOKALFORENINGER
tur
ding nødvendig til Jørgen Bruun
Christensen, Mors, telefon 30 10
65 22. Pris 150 kr., som også dækker forplejning fra kl. 10.00
Aalborg
Mandag 21. februar, 19.00: Foredrag
på Nørre Tranders Kirkecenter,
Lemvigvej 100, Aalborg Øst. Jørn
Sørensen. tidligere indehaver
af JS-Rejser, holder foredrag om
“Mindretal i Rumænien krydret
med rejsebeskrivelser og humanitært arbejde”. Jørn Sørensen startede med at køre turister i de sidste
år under kommunismen. Han bor
det halve af året i Rumænien og
har derfor stort kendskab til landet. Bl.a. var han med til at skabe
tv-udsendelsen “Vagn på Floden”.
Mandag 21. marts, 19.00: Foredrag på Trekanten, Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Øst (bus 11
og 14 køredirekte til Trekanten).
Niels Frank fortæller om turen
til Kalmar og ideen bag. Viggo
Uttrup taler over emnet “Den
Hellige Birgitte af Vadstena og
Birgitteordenen”. Den Hellige
Birgitta af Vadstenas datter var
hofmesterinde for dronning
Margrethe 1. Den lille barnedronning blev ført til det norske
kongeslot Akershus, og Merete
Ulfsdatter blev udnævnt til hendes hofmesterinde. I 1370 fødte
Margrete sønnen Oluf, der blev
kongeparrets eneste barn.
Mariagerfjord
Mandag 28. marts, 19.30:
“Højvang”, Hobrovej 62, Hadsund. Generalforsamling. Søren
Laursen viser DVD fra nogle af
årets arrangementer.
Torsdag 14. april , 13.30: Bustur
fra Hadsund Menighedscenter
til Mariager. I Mariager er der
rundvisning i museets gamle
bygninger v/ Vagn Andreasen.
Efter kaffen rundvisning i kloster
og kirke. Til slut spiller kirkens
organist Michael Ustrup på Mariager kirkes nye orgel fra Frankrig.
Thy-Mors
Fredag 11. marts, 19.00: Øst Vildsund Færgekro. Generalforsamling for Morsø Grænseforening
og Grænseforeningen Thy.
Efter denne er der indlæg ved
tidligere landsformand for Sydslesvigsk Vælgerforening, Gerda
Eichhorn, Sønder Brarup, og generalsekretær i Grænseforeningen,
Knud-Erik Therkelsen. De fortæller om situationen i Sydslesvig og i
Grænseforeningen. Vi regner med,
at oplæggene giver anledning til
en god debat. Pris 75 kr. inkl. kaffe.
VIBORG-SKIVE
Skive Salling Fjends
Onsdag 9. marts, 19.00: Skive
Bibliotek. Journalist og forfatter
Tom Buk-Swienty fortæller om
sin bestseller “Dommedag Als”.
Arrangementet er i samarbejde
med Skive Bibliotek. Kaffe. Pris
75 kr. Alle er velkomne.
Torsdag 7. april, 19.00: Resen Sognehus. Generalforsamling. Tidl.
rektor Aalborg Universitet Sven
Caspersen causerer “Fra Aabenraa-dreng til rektor i Nordjylland”.
Kaffe. Pris 60 kr. Alle er velkomne.
MIDTJYLLAND ØST
Randers og omegn
Onsdag 2. marts, 19.30: Helligåndshuset, lille sal. Niels Henriksen,
tidl. direktør for Grænseforeningen:
“Konger og Hertuger i Sønderjylland. Hvem? Hvad? Hvor?” Vi synger
sange i tilknytning til emnet.
Torsdag 7. april, 19.30: Helligåndshuset, lille sal. Generalforsamling. Repræsentanter for
Grænseforeningens ungdomsafdeling “Grænseoverskridende
ungdom” (GOU) kommer og
fortæller. Karen-Margrethe Møller fortæller om sit arbejde med
udveksling af børn på tværs af
grænsen. Kaffe med brød 25 kr.
Vi glæder os til at se mange af
vore medlemmer og andre med
interesse for Sydslesvig.
Silkeborg-Hammel og omegn
Tirsdag 8. marts, 18.30: Medborgerhuset. Generalforsamling kl.
18.30 – 19.30. Herefter vil dr. phil.
Lars Henningsen fra studieafdelingen ved Det Danske Centralbibliotek i Flensborg holde
foredrag om Sydslesvigs danske
historie med udgangspunkt i
hans nye bog med samme titel.
En spændende historisk aften
med nye provokerende vinkler.
Mødet arrangeres i samarbejde
med folkeuniversitetet. Pris for
kaffe/the med brød 50kr.
Skanderborg og omegn
Onsdag 9. marts, 19.30: Morten
Børupskolens aula. Sæsonens
anden sangaften under ledelse af
Johan Herold og under medvirken af lokale kor. Entré inkl.
kaffe/te og kage 30 kr.
Mandag 11. april, 19.30: Kirkecentret ved Skanderup Kirke. Generalforsamling. Vi forventer deltagelse fra vor venskabsforbindelse
i Skovlund-Valsbøl, og der vil
efter kaffen være foredrag ved Johan Herold. Mere i programmet,
der kommer i november.
KREDS 20
Onsdag 23. februar, 19.30: Sct.
Jørgens Gård, Hospitalsgade 4,
6000 Kolding.
Kreds 20 holder sit første årsmøde efter de nye vedtægter. Alle
kredsens lokalforeninger forven-
tes at være repræsenteret ved mødet, hvor der drøftes kommende
kredsarrangementer. Tilmelding
til Svend Damgaard på 7551 9251
eller mail js-damgaard@stofanet.
dk senest den 17. februar.
Søndag 16. oktober: Grænseoverskridende 8 dages tur til det
sorbiske mindretal. SSF Flensborg
amt og Grænseforeningens Kreds
20/Vejle amt tilbyder i fællesskab
en 8 dages tur til det sorbiske
mindretal. Rejsen finder sted i
efterårsferien 16. - 23. oktober. På
turen fokuseres på det sorbiske
mindretals aktuelle vilkår, historie
samt kunst og kultur. Med base
i Bautzen i Oberlausitz tages på 1
dags udflugter til Cottbus, Kamenz/
Hoyerswerda, Görlitz og Dresden.
Slappe-af-dag indlagt. Pris: 499
euro/3.800 kr. pr. person i dobbeltværelse. Enkeltværelse koster 119
euro/900 kr. ekstra. Prisen dækker
transport, overnatning på hotel i
centrum af Bautzen, halvpension
samt alle entreer og rundvisninger.
Depositum på 100 euro/750 kr. ved
tilmelding. Resten betales senest
den 2. september. Det er muligt at
tegne en afbestillingsforsikring.
50 pladser står til rådighed – 25 for
Grænseforeningens medlemmer
og 25 for SSF’s medlemmer.
Nærmere oplysninger og
bindende tilmelding for SSFs
vedkommende hos Dansk Sekretariat for Flensborg Amt på tlf.
0461 14408-155/-156 hhv. e-mail
marike@syfo.de Grænseforeningens medlemmer informeres
yderligere samt melder sig til
hos Svend Damgaard på tlf. 7551
9251 hhv. e-mail js-damgaard@
stofanet.dk
Horsens og omegn
Tirsdag 8. marts, 19.30: Klostergården, Horsens. Johan Kirkmand
fortæller den islandske saga
“Gunløg Ormstunges saga” samt
beretter lidt om sagaernes historie. Pris for foredrag og kaffe 50 kr.
Tirsdag 5. april, 15.00: Det Lille
Teater i Flensborg. Bustur. Teateret spiller: “Rødkål og sauerkraut”
– en satire over begivenheder
i Sydslesvig. Afg. fra busholdepladsen ved stationen i Horsens.
Pris: 325 kr. der dækker transport,
middag og teaterbillet. Mulighed
for indkøb i en grænsekiosk. Tilmelding på tlf. 25 78 77 53.
Almind og Viuf
Tirsdag 5. april, 19.00: “Svinget”,
Hechtsvej 5A, Viuf. Generalforsamling. Kaffebord.
Bjerre Herred
Tirsdag 5. april, 15.30: Teatertur til
Det lille Teater i Flensborg. “Gæsteoptræden med grænseklang.
Rødkål og sauerkraut”. Satire i lyd,
billeder og fortælling. Dirk-Uwe
Wendrich og Eberhard von Oettingen på slap linie om grænselandets finurligheder. Afgang kl.
15.30 fra parkeringspladsen ved
Hornsyld Idrætscenter, Nørremarksvej. Pris 325 kr. som omfatter teaterbillet, bus og spisning
på Hotel des Nordens. Tilmelding
til Jørgen Larsen, tlf. 75 68 73 03,
senest tirsdag 29. marts.
Vejle Vesteregn
Fredag 25. marts, 18.00: Seniorhuset, Ringvejen 1, Jelling. Sønderjysk kulturaften med spisning og
generalforsamling. Pris kr. 175.
Tilmelding nødvendig senest 10.
marts til formanden på mail eller
tlf. Kokken Ingrid Carlsen, Slogs
Herreds Hus i Bylderup, står for
maden og gode fortællinger.
Tirsdag 5. april: Det Lille Teater i
Flensborg.“Rødkål og sauerkraut”.
Det er en gæsteoptræden med
grænseklang ved bassisten Dirk
Uwe Wendrich og Snakkisten
Eberhard von Oettingen, der på en
munter måde præsenterer grænselandets pudsige finurligheder.
Vi har reserveret 27 billetter til kr.
65, som sælges efter først til mølle
princippet. Tilmelding senest 1.
marts på mail rykind@dlgtele.dk
eller på telefon 75 88 48 17, mobil
40 26 54 89. Vi arrangerer fælleskørsel i egne biler for 100 pr. person. I
bedes derfor ved tilmelding oplyse,
om I kan stille bil til rådighed.
Mandag 11. april, 19.30: Balle
Valgmenighedskirke, Ballevej
41, 7182 Bredsten. Koncert med
“Svæv” i Fest- og Kulturugen.
Entre kr. 70. Jesper, Gitte og Ebbe
danner gruppen “Svæv” og spiller
henholdsvis på kontrabas, fløjte
og guitar foruden, at de synger
tostemmigt. De er konservatorieuddannede musikere, optræder
på Uldum Gademusikfestival og
foretrækker musik med skæve
toner fra Balkan, Irland og Skotland. Deres musik får den helt
rigtige klang i Balle Valgmenighedskirke, der har en god akustik. I pausen er der mulighed
for at købe drikkevarer, kaffe/the
og brød. I samarbejde med Balle
Valgmenighedskirke og Balle
Forsamlingshus.
FREDERICIA OG OMEGN
Onsdag 23. marts, 19.30: Trinitatis
Sognegård, Danmarksgade 61.
Generalforsamling. Efter generalforsamlingen er der kaffebord og
spillemandsmusik.
Kolding og omegn
Onsdag 9. marts, 19.00: Sct.
Jørgens Gård, Hospitalsgade 6
Kolding. Generalforsamling.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Derefter serveres der kaffe med
boller og lagkage. Efter kaffen
fortæller Grænseforeningens
konsulent, Claus Jørn Jensen om
Grænseforeningen.
Torsdag 24. marts, 16.00: Det
Lille Teater i Flensborg. “Edith
Piaf eller Spurven”. Afgang fra
Kolding Rutebilstation kl. 16.00 i
private biler. Den medbragte mad
spises på teatret, hvor der også
kan købes drikkevarer. Billet 65
kr. Platte 50 kr. Kørsel 50 kr. Platten kan bestilles ved tilmelding.
Husk pas- Tilmelding senest
torsdag 24. februar til Jenny
Breitenkamp på tlf. 75 52 96 79.
Vamdrupegnen
Mandag 7. marts, 19.30: Kirkehuset, Vestergade 53 Vamdrup.
Generalforsamling. Efter generalforsamlingen vil formanden
for Kreds 20, Svend Damgaard,
fortælle om T. Alving, tidligere
direktør for Københavns ZOO, og
hans eventyrlige liv og den fond,
han skabte.
MIDTJYLLAND VEST
RINGKØBING AMT
Fredag 25. februar: Messecenter
Herning: “Ferie for alle 25. - 27.
februar”. I 2010 havde kreds 21
sin debut som deltager i messen
“Ferie for alle”. Vi mener, at dette
eksperiment faldt så heldigt ud,
at vi vil gentage forsøget. Så vi er
atter på plads i Messecenter Herning. Kom og få svar på stort set
alt vedrørende Grænseforeningen,
Sydslesvigsk Forening, Flensborg
Avis, Sydslesvigske Feriebørn, Lejrskolehjemmet Vesterled og meget
andet fra konsulenter og frivillige i
de lokale Grænseforeninger.
Tirsdag 5. april, 18.00: Skyttehuset Hjerl Hede. Kredsgeneralforsamling. Tilmelding direkte til
Carsten Dalgaard. Alle er meget
velkomne.
Skjern-Tarm-Videbæk Egnen
Torsdag 3. marts, 19.30: Vindmøllen i Skjern. Sønderjysk kaffebord med fortælling fra Island.
Mange har hørt om og nogle har
oplevet det sønderjyske kaffebord. Denne aften bliver der
mulighed for at prøve det. Alle,
der har en god opskrift og lyst til
at komme med en prøve herpå,
bedes kontakte formand eller
næstformand inden den 11. februar. Opskrifterne vil blive trykt
og sat ind i et lille hæfte, som udleveres til alle mødedeltagerne.
Aftenens andet indslag er Peder
Christensen, der vil fortælle og
vise billeder fra sin tur til Island
i sommeren 2010. Aftenen er i
samarbejde med Museumsforeningen. Pris 50 kr. som også
dækker betaling for opskriftshæftet. Gratis for de familier, der
kommer med kage.
Lørdag 2. april, 14.00: Blåkilde
Efterskole. Generalforsamling.
Forstander Henning Kristensen
vil fortælle og vise skolen. Derefter er der generalforsamling og
kaffebord. Efter kaffen viser vi et
diasshow: Året der gik, hvor der
er billeder fra nogle af de arrangementer, vi har haft i 2010. Vore
venner fra Ladelund deltager i
generalforsamlingen og orienterer bagefter om, hvad der sker i
de danske foreninger.
Hammerum herred
Onsdag 13. april, 19.30: Herning
Friskole, H.C. Ørstedsvej 68 Herning. Generalforsamling hvorefter scenen overlades til aftenens
foredragsholder/fortæller, eller
hvem vi nu får plads til denne
aften. Entre inkl. kaffe kr. 50.
Ringkøbing og omegn
Tirsdag 8. marts, 19.30: Aktivitetscentret Grønnegade, Ringkøbing.
29
30
sprog og kul-
LOKALFORENINGER
tur
Lektor Jørn Buch, Haderslev:
“Berlin mellem fortid og nutid”.
Kan ses som optakt til vores tur
til Berlin. Sammen med Folkeuniversitetet. Pris 60 kr. inkl. kaffe.
Tirsdag 22. marts, 19.30: Huset i
Hee. En aften om IC Christensen
i hans hus i Hee. Sognepræst Lars
Christoffersen giver en introduktion og besvarer spørgsmål.
Kaffen tager hver især med.
Vinderupegnen
Onsdag 23. februar, 18.00: Vinderup Realskole. Spændende mad og
fortælling om “Havhingsten”. Hør
Bjarne Thingkær, Venø, fortælle
om sin tur fra Dublin til Roskilde
med Havhingsten. Skolens 10.
klasses elever serverer spændende mad. Pris kr. 100. Drikkevarer
kan købes. Tilmelding senest den
10. februar til Vinderup Realskole
tlf. 97 44 15 80 eller Ingrid Kjærgaard tlf. 97 44 83 80.
Tirsdag 29. marts, 19.00: Vinderup Realskole. Generalforsamling. Foredragsholder endnu ikke
på plads.
SYDVESTJYLLAND
Grindsted-Billund
Tirsdag 8. marts, 19.30: Ungdomsgården i Grindsted. Foredrag og
generalforsamling. Foredragsholderen er den nyudnævnte overborgmester for Flensborg, Simon
Faber. Han vil tale om mindretallet og Sydslesvig og om sit nye
job som førstemand i Flensborg.
Alle er velkomne.
Vejen og omegn
Fredag 4. marts: Vejen Bibliotek,
Rådhuspassagen 6, 6600 Vejen.
4. marts-24. marts vises SSF’s
meget spændende og flotte udstilling om mindretallets historie
fortalt i en kulturel og min-
dretalspolitisk sammenhæng.
Åbningstider mandag-fredag kl
8-18 og lørdag 10-12.30. Der vises
historiske objekter, videoinstallationer og plancher med en
vinkling til den aktuelle debat
om diskrimination og ligestilling af mindretallet i en politisk
hverdag. Udstillingen åbnes
torsdag, den 3. marts, kl. 15.30 af
borgmester Egon Fræhr og generalsekretær Jens A. Christiansen
afsluttende med underholdning.
Mandag 7. marts, 19.00: Vejen
Bibliotek, Rådhuspassagen 6,
6600 Vejen, foredrag ved rektor
Jørgen Kühl fra A. P. Møller
Skolen i Slesvig: “Det danske
mindretal i Sydslesvig 1920 –
2011”. Kom og hør en spændende
og dygtig foredragsholder med
en meget kvalificeret viden om
mindretallet. Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet
i Vejen.
Torsdag 7. april, 19.30: Huset,
Østergade 2, 6600 Vejen. Generalforsamling. Forslag der ønskes
behandlet på generalforsamlingen bedes fremsendt til formand
Peter Christiansen, Gyden 26,
6600 Vejen, så disse er i hænde
senest mandag den 28. marts.
Der vises interessante billeder fra
det forgange års arrangementer.
Mød op og gør din indflydelse
gældende.
SØNDERJYLLAND
Haderslev Vesteramt
Torsdag 24. februar, 19.30: Det Lille
Teater i Flensborg, “Edith Spurven
Piaf”. En forestilling om den lille
legendariske franske sangerinde
med den store stemme. Pris ca. kr
185 inkl. kaffe. Tilmelding senest
10. februar. Yderligere oplysning
hos Bodil Lau tlf. 74 83 18 87; bodilhplau@grambynet.dk
Torsdag 10. marts, 19.30: Vojens
Gymnastik- og Idrætsefterskole.
Årsmøde og generalforsamling
for Haderslev Øster- og Vesteramt. På valg til bestyrelsen: Bodil
Lau, Gram, Peter Fredslund, Sdr.
Hygum og Sigrid Andersen, Agerskov. Inden generalforsamlingen
fortæller Lars Henningsen fra
Dansk Centralbibliotek i Flensborg om “Hvad Istedløven har at
sige os i dag”. Hvis I ønsker samkørsel med et bestyrelsesmedlem
til Vojens, er I velkommen til at
henvende jer Se adresse og telefon på listen.
Haderslev Østeramt
Torsdag 10. marts, 19.30: Vojens
Gymnastik- og Idrætsefterskole.
Årsmøde og generalforsamling for
Haderslev Øster- og Vester-amt.
Taler: afdelingsleder på Studieafdelingen på Centralbiblioteket i
Flensborg. Lars Henningsen: “Hvad
har Istedløven os at sige i dag.”.
Efter årsmødet generalforsamling
i de to foreninger hver for sig. Mød
op og vær med til at bestemme,
hvordan foreningen skal køre.
Torsdag 24. marts, 19.30: Det Lille
Taater i Flensborg: “Edith Spurven Piaf ”. Billetter bestilles hos
Erik Heissel , tlf. 74 57 52 87.
Aabenraa
Onsdag 23. februar, 19.30: Løjt
Kultur og Forsamlingshus, Løjt
Nørregade 1. Offentligt møde med
efterfølgende generalforsamling.
Lærer Margit Hansen fortæller og
viser film fra sit grænseoverskridende kultur- og klimaprojekt,
som er gennemført i samarbejde
med Den danske Skole i Bredstedt,
Deutche Schule Rotenkrug, Schule
Hallig Oland Brundlundskolen i
Aabenraa. Efter mødet afholdes
generalforsamling. Foreningen er
vært ved et traktement.
Mandag 28. februar, 19.30: Koncert med Modern Brass Quintet,
som er verdens største kvintet (6
musikere). Musikformidlingen er
i højsædet, når ensemblet leverer
en koncertoplevelse ud over det
sædvanlige. Koncerten er også
en morsom koncert. Kvintetten
har spillet til royal barnedåb i
Møgeltønder, EU topmødet i
Sønderborg, landsdækkende
turné med 100 skolekoncerter,
klassiske kirkekoncerter m.m.
Billetpris 100 kr. Grænseforeningens medlemmer får rabat på 20
kr. Gratis traktement i pausen.
Tilmelding med evt. ønske om
kørelejlighed senest 21. februar
til Andreas Brandenhoff, Vollerupvej 45, Bolderslev, tlf. 74 64
65 02 eller på mail: a_brandenhoff45@hotmail.com.
Fredag 25. marts, 10.00: Frøslevlejrens Efterskoles musicalopsætning er i år Alice i
Eventyrland. Deltagelse med
efterfølgende buffet 150 kr. Deltagelse uden efterfølgende buffet
50 kr. Tilmelding med evt. ønske
om kørelejlighed til Poul Erik
Weber, Klosterkløften 20, Kruså,
tlf. 74 67 17 91 E-post: peweber@
mail.tele.dk senest den 14. marts.
Torsdag 7. april, 19.30: Det lille
Teater, Mariegade 20, Flensborg.
Vi overværer gæsteoptræden
med trioen Grænseklang, som
fører publikum på rejse i ord
og musik. Ved køb af billetter
hos Poul Erik Weber, Klosterkløften 20, Kruså, tlf. 74 67 17 91
E-post:peweber@mail.tele.dk, fås
de til favørpris på 55 kr.
Sønderborg
Tirsdag 15. februar, 19.30: Knøs
Gård i Hørup. Mindretalsekspert
og rektor på A. P. Møller Skolen
i Slesvig, Jørgen Kühl, fortæller
om mindretalsproblemer, ikke
31
y
mindst med baggrund i at Landdagen i Kiel nedsætter tilskuddet
til de danske skoler i Sydslesvig,
Arrangementet afholdes i samarbejde med Foreningen Norden.
Pris 50 kr. for kaffe og kage.
Fredag 25. marts 14.00: Sønderborg
Bibliotek. Brugen af de nordiske
sprog. Et udvalg er i gang med
at tilrettelægge en konference
i Sønderborg og dagen efter en
tilsvarende konference i Flensborg
– dog med lidt forskelligt indhold.
Indbydere til konferencen er bl.a.
Sprogforeningen, Foreningen
Norden og Grænseforeningen.
Program m. m. annonceres i dagspressen og på mail-listen.
stranden ved Emmerlev Klev. Båltale ved Peter Ilsøe, skovridder for
Skov- og Naturstyrelsen,Vadehavet.
Efter bålet mødes vi på Hotel Emmerlev Klev eller på Emmerlev
Sogns Forsamlingshus, hvor der
serveres kaffe og farisæer. Peter
Ilsøe fortæller personlige oplevelser om sit liv som skovridder.
Der synges egnsange med musik
ved Jytte Sørensen på harmonika.
Fra Jordsandvisen synges, efter en
lille fortælling, vers 1 – 12. Pris for
aftenen er kr. 85.
Tønder
Mandag 21. februar, 19.00: Stranden
ved Emmerlev Klev og Hotel Emmerlev Klev. “Pers Awten”. Bål på
Torsdag 14. april, 19.00: Løgumkloster Forsamlingshus.
Årsmøde/generalforsamling.
Efter generalforsamlingen afslut-
tes med sang ved Bodil Dibbern.
Mød op til aftenen. Der er sket
meget nyt – både lokalt og især
på landsplan i Grænseforeningen
og hos det danske mindretal i
Sydslesvig.
Lørdag 26. februar, 19.30: Nibøl
Danske Skole. Forsamlingshusteater: “Måske ku vi?”
-DUXSOXQG+¡MVNROH
(QIRWRVDIDUL3nELOOHGMDJWLJU QVHODQGHW
6RUW6ROVW UHJ VRJ9DGHKDY
2SHUD5XQGWRP:DJQHUV5LQJHQ
'HW6OHVYLJVNH.¡NNHQ
3nVNHIHVWLJU QVHODQGHW
XJHUVNXUVHU
3nVNHRJROGWLG
3nRSGDJHOVHLJU QVHODQGHW
7XUHRJUHMVHU
*U¡QGODQG) U¡HUQH
ZZZMDUXSOXQGGH HOOHU
Grænseforeningens kontor
Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K
Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk
Udgiver
Grænseforeningen
Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joakim
Annoncer
Anne Mette Holstein
amh@graenseforeningen.dk • Tlf. 2015 3517
Udgivelse
Oplag: 18.000 – 6 gange årligt
Nr. 2 – April.
Deadline: Mandag 4/4. Udgivelse: Fredag 15/4
Nr. 3 – Juni
Deadline: Onsdag 1/6. Udgivelse: Fredag 17/6
Nr. 4 – August
Nr. 5 – Oktober
Nr. 6 – December
Tryk
Jørn Thomsen/Elbo A/S
Layout
www.prik.dk
Forsidefoto
Lars Salomonsen
'HQ GDQVNH K¡MVNROH
V\GIRUJU QVHQ
XJHVNXUVHU
GRÆNSEN 73. årgang
Peder Skrams Gade 5
1022 København K.
Ansvarshavende redaktør
Erik Lindsø
el@graenseforeningen.dk • Tlf. 2178 7252
Nakskov, Maribo, Nykøbing F.
• Møn´s Jern- og Stålforretning A/S
Formand
Finn Slumstrup
finn@slumstrup.dk • Tlf. 2467 8157
Generalsekretær
Knud-Erik Therkelsen
ket@graenseforeningen.dk • Tlf. 2023 1984
Grænseforeningens formål
Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen,
at udbrede kendskabet til grænselandets forhold
samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur.
Grænseforeningens vision
Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er
en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel
mangfoldighed i en verden under forandring.
Grænseforeningens værdier
Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for
den danske stats støtte til det danske mindretal
i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske
interesser.
Grænseforeningen mener og siger:
• Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder
for alle, også i forholdet til mindretal.
• Forankring i egen kultur er en forudsætning
for at have forståelse for andre kulturer.
• Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et
demokratisk samfund.
• Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med
andre sprog og kulturer.
Grænseforeningens bestyrelse
Formand: Finn Slumstrup, Ærø
1. næstformand: Jens Andresen, Branderup
2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen,
Nykøbing Mors
Region Syddanmark
Sigrid Andersen, Agerskov
Per Grau Møller, Nr. Lyndelse
Svend Damgaard, Kolding
Region Midtjylland
Sven Beiter, Ringkøbing
Karen-Margrethe Møller, Randers
Region Nordjylland
Kirsten Haese, Aabybro
Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors
Region Sjælland
Lars Bjerre, Næstved
Henning Bonde, Jyderup
Region Hovedstaden
Niels Jørgen Heick, Hillerød
Lise Estrup, Ballerup
Ressourcepersoner
Knud Enggaard, Skovlunde
Lars Sander, Hørning
Jens Andresen, Branderup
BAGTANKER
Maskinel Magasinpost
ID-nr. 42138
Illustration: Niels Poulsen
Godmorgen, lille land!
Et land med sol, et land med dis,
med kyst af sten og sand,
som havets bølger slikker,
med bakker skabt af is,
koldt eller venligt skiftevis.
Godmorgen, hver og en,
som sidder ved et morgenbord
fra Skagens hvide gren
til Gedsers lange odde,
på vores prik mod nord
her på den kuglerunde jord.
Godmorgen, ø ved ø!
Nu ser vi Danmarks buetegn
med blink af hav og sø,
de slanke, lyse broer.
I sol, i blæst, i regn
bærer de os fra egn til egn.
Godmorgen, stå nu op!
Stå ud af drøm og tankespind
og stræk din tunge krop,
for ingen er alene;
når verden lukkes ind,
bygger vi bro fra sind til sind.
Den 12. juni 1986 besluttede regeringen, at man skulle have en ny bro. 12 år og 2 dage, 66.000
mandår, 259.000 kubikmeter beton og 21,4 mia. kroner senere, den 14. juni 1998, indviede
dronning Margrethe Storebæltsbroen. I konkurrencen om en åbningssang vandt Niels Brunse
med “Godmorgen, lille land”. På samme måde, som der kan slås bro mellem landsdele, kan der
også slås bro mellem kulturer, er Niels Brunses budskab. Poul Dissing fremførte sangen for dronningen og hele Danmark på åbningsdagen. Sangen har melodi af Carsten Johs. Mørch, og er
med i den seneste udgave af Højskolesangbogen.
Al henvendelse til Grænseforeningen
info@graenseforeningen.dk • Telefon 33 11 30 63
NÅR VERDEN LUKKES IND,
BYGGER VI BRO FRA SIND
TIL SIND

Klik her for at downloade i PDF-format.

Transcription

Similar documents

FORTÆL SLESVIG!

Højskolekursus 21. - 28. juli

Den Kinesiske Republik 1912-49 - kina

Fokus - Dansk Skoleforening for Sydslesvig

A. P. Møller Skolen

RUDBØL – DER KUNNE MAN JO OGSÅ BO

Klik her for at downloade i PDF-format.

BARN I EN SYDSLESVIGSK PIONERTID

Stoflige fornemmelser - HANS CHRISTIAN DAVIDSENS ARTIKLER

Historiebrug Jens Aage Poulsen Nationalt Videncenter for

BILAG 1 - Classic Fyn Rundt

Staden Flensborg.

Sven Helbo Spredte episoder

Orla Bjørneskov

Initiativet til reduktion af smut- trafikplagen i

Hus 08.1 gr. 7 anslag 183.862