docDen Kinesiske Republik 1912-49 - kina
download 
Report Transcription
Den Kinesiske Republik 1912-49 - kina
nr. 6 / december 2010 - 72. årgang magasin for mindretal, sprog og kultur ERINDRING OG GLEMSEL INTERVIEW MED INGE ADRIANSEN ELEVUDVEKSLING BLEV SUCCES SYDSLESVIG HAR FÅET “NATIONALMUSEUM” 2 nr. 6 / december 2010 sprog og kul- indhold tur Erindring og glemsel Museumsinspektør Inge Adriansen har skrevet en bog om erindringssteder. Der findes ingen faste fortolkninger, som alle deler, fortæller hun til Grænsen. side 4 Skolemanden der aldrig blev lærer 81-årige Wilhelm Klüwer kom ikke i dansk skole, men virkede siden hen i 39 år som skoleleder på danske skoler i Sydslesvig og blev anbefalet af Karl Otto Meyer som ny formand for SSW. Side 13 Elevudveksling blev succes For første gang har Grænseforeningen i samarbejde med Dansk Skoleforening for Sydslesvig arrangeret udveksling af danske og sydslesvigske skoleelever. Hele 40 udvekslinger blev det til i november. side 9 Læs også SIDE 16 BREVE FRA KULTURMØDEAMBASSADØRERNE SIDE 18 SYDSLESVIGS NATIONALMUSEUM SIDE 22 KORT NYT. VI VIL HAVE SLESVIG TILBAGE SIDE 25bøger: JUBILÆUM I LØGUMKLOSTER nr. 6 / december 2010 leder 21. NOVEMBER OG 15. DECEMBER Af Finn Slumstrup, formand 2010 er et år, hvor det uafbrudt har været dramatisk og engagerende at følge med i livet i grænselandet. Og spændingen fortsætter til det sidste. Søndag den 21. november blev Simon Faber valgt til overborgmester i Flensborg. Det betyder, at byen for første gang siden årene umiddelbart efter Den anden Verdenskrig får en personlighed med rod i det danske mindretal i spidsen. Det har Grænseforeningen naturligvis straks ønsket både Simon Faber og hele mindretallet til lykke med. Men også på denne plads skal der standses op, for det var utroligt, hvad der skete den søndag i november. En gang imellem kommer man ud for noget, hvor man siger: “Det havde jeg ikke troet, jeg skulle opleve i min levetid”. Sådan havde jeg det, da jeg på NDR’s tekst-tv så den endelige bekræftelse på, at Faber var valgt og tilmed fik en klar sejr over CDU’s og De Grønnes fælles kandidat. Forløbet havde været et sådant, at jeg troede på sejr til SSV’s kandidat. Alligevel var det overvældende at se, det faktisk skete. I de følgende to døgn fik grænselandet og det danske mindretal mere omtale i danske medier, end de normalt får på et halvt år. Midt i glæden over det seneste af SSV’s fornemme politiske resultater i disse år skal det huskes, at Faber naturligvis er hele byens borgmester. Som han selv har udtrykt det, har han ikke tænkt sig at gå ud og male Flensborg hvid og rød dagen efter, han tiltræder embedet den 15. januar. I virkeligheden er den største politiske fejl, Simon Faber kan begå, hvis han med rette kan kritiseres for at favorisere det danske mindretal. Han er valgt på et slogan om, at “Faber verbindet”, og netop hans evne til at skabe kontakt, til at knytte bånd mellem flertal og mindretal, til at lave netværk tværs over grænsen, vil kunne få stor betydning. I skrivende stund er vi på vej til den næste spændende dato. Onsdag den 15. december afgøres det, om Slesvig-Holstens finanslov for 2011-12 bliver vedtaget med de skammelige, diskriminerende besparelser mod de danske skoler, som vi har kendt til, siden CDU-FDP regeringen fremsatte dem den 26. maj. På trods af et halvt års intense protester fra mindretallet, fra den danske regering, fra Sydslesvigudvalget og fra alle mindretallets sympatisører nord og syd for grænsen, er spareforslaget opretholdt i regeringens endelige forslag til finanslov. Det er i den forbindelse kun et plaster på såret, at regeringen i Berlin ganske ekstraordinært har bevilget et engangstilskud på 3.5 millioner euro til mindretallets skolevæsen i 2011. Umiddelbart mangler der altså “kun” 1.2 millioner næste år, før besparelsen er opvejet, men i 2012 vil den fortsat slå igennem med fuld kraft. Tilskuddet fra Berlin er udtrykkeligt givet for at undgå irritationer i det dansk-tyske forhold, og er altså en konsekvens af den danske regerings klart markerede bekymring. Tilskuddet ændrer ikke på nogen måde ved, at landsregeringen i Simon Fabers evne til at skabe kontakt, til at knytte bånd mellem flertal og mindretal, til at lave netværk tværs over grænsen, vil kunne få stor betydning Slesvig-Holsten fører en politik, som sætter en skamplet på det dansk-tyske samarbejde. Spørgsmålet er nu, om regeringen med et flertal på kun ét mandat kan komme igennem med den fremlagte finanslov. Her i begyndelsen af december er der rygter om i hvert fald to medlemmer af regeringspartierne, som af forskellige grunde ikke vil stemme for. Men som vi også kender det herhjemme, bliver den slags utilfredshed som regel banket på plads, når man når frem til afstemningen. Vi får se, om det også går sådan i Kiel. 3 4 nr. 6 / december 2010 sprog og kul- Steder til erindring og glemsel tur Museumsinspektør Inge Adriansen har skrevet en bog om erindringssteder. Der findes ingen faste fortolkninger, som alle deler, fortæller hun til Grænsen. Af Jesper Groth • Foto: Lars Salomonsen nr. 6 / december 2010 5 6 nr. 6 / december 2010 sprog og kultur Et monument skal lede tanken hen på noget, huske beskueren på noget, andre har fundet værd at erindre. Men hvad, der siges, er langtfra altid entydigt, og opfattelsen af det er slet ikke. fællesskab afløst af et nationalt fællesskab med vægt på sproget og en fælles historie. Dermed gik man fra helstatens erindringsfællesskab til nationalismens erindringsfællesskab. Fra 1840’rne og til 1940’rne gjorde både danskere og tyskere i Slesvig eller Sønderjylland krav på at repræsentere historiens lange linjer og retten til at erindre og opstille mindesmærker i landsdelen. Samtidig tog man sig også retten til at fjerne de andres mindesmærker. Danmark fører i den forbindelse 4-1. Mindst! I dag er fjendtlighederne afløst af et nyt samliv, og som et udtryk for dette kommer udvalgte kapitler af Inge Adriansens bog i en tysk udgave, der viser, at der ikke blev sparet på krudtet. Forsidebilledet til den tyske udgave viser det søndersprængte tyske mødested på Knivsbjerg. En anden udgivelse, som Inge Adriansen har skrevet et kapitel til, er “Skjulte skatte i grænselandet – dansk bygningsarv i Slesvig og Holsten”. Denne bog kommer vidt omkring og viser den bygningsmæssige rigdom mellem landegrænsen og Elben, set fra et dansk synspunkt. Bogen viser også, hvordan arkitekturen og tolkningen Der var en grund til, at gode helstatsfolk som f.eks. biskop Jørgen Hansen over Als-Ærø ikke ville være med til at give penge til Istedløven. Han sagde, at efter en borgerkrig rejser man ikke monumenter af den art Museumsinspektør på Museum Sønderjylland Inge Adriansen har skrevet “Erindringssteder i Danmark – monumenter, mindesmærker og mødesteder”. I bogen finder man en tegning fra 1808, året efter Københavns bombardement, som viser fire forskellige menneskers opfattelse af det samme billede af den sønderbombede by. I billedteksten skriver Inge Adriansen: “Den lærde er sorgfuld over menneskenes ondskab, flådeofficeren er harmfuld over den krænkede ære, købmanden er optimistisk, da der skal genopbygges, og bonden er ligeglad, for han er endnu ikke inddraget i det patriotiske fællesskab.” Det kan tilføjes, at da bonden eller det brede folk begyndte at gøre sig gældende, blev det gamle patriotiske af den almindelige byggeskik kom til at indgå i dansk og tysk selvforståelse og nationsbygning. Immaterielt monument Inge Adriansen tager imod på Sønderborg Slot i omgivelser og med en udsigt, der kan få en historiker til at fortabe sig i det uendelige. Bag på omslaget til “Erindringssteder…” findes der et billede af tårnet på Ejer Bavnehøj. Også dette monument på en bakketop midt i Jylland har en bemærkelsesværdig historie. Inge Adriansen fortæller: – Lokale bønder ønskede i 1915 at markere dette sted, som man anså for at være landets højeste punkt, med et monument og købte stedet og indrettede en festplads. De ønskede også at rejse et udsigtstårn, men det lykkedes ikke at skaffe pengene. Så kom genforeningen, som kunne bruges som vikarierende motiv. Udsigtstårnet blev nu kaldt et genforeningsmindesmærke, og så blev pengene skaffet, og tårnet rejst – til fortrydelse for en del arkitekter. “Jyllands skorsten” blev det nedladende kaldt, og det blev bestemt ikke bedre, da Christian X kom på besøg og lod en fyndig bemærkning falde om, at hans hoved, der er anbragt højt til vejrs over en buerunding, mindede om “et tyrehoved over en slagterbutik”. Nogle steder i verden går man og husker alt for meget, f.eks. på Balkan – Han havde bestemt sans for en god folkelig bemærkning, og han kunne nr. 6 / december 2010 Kampen om hukommelsen Fra officiel dansk side havde man efter Genforeningen håbet på, at tidens tand og træernes vækst havde jævnet lidt på de to store tyske sejrsmonumenter på Dybbøl og Arnkil på Als. De var 25 og 20 meter høje i nygotisk stil! – Efter 1920 tilbød man fra dansk side at sende monumenterne til Tyskland, men Weimarrepublikken sagde nej. En kulturnation passer på de monumenter, der nu engang er. Pragmatisk troede man fra dansk side, at forvitringen og træer omkring det ville ordne sagen, men det tyske mindretal forlangte vedligeholdelse. Den sidste restaurering blev afsluttet i 1939. Da det tyske mindretal blev nazificeret i løbet af 30’rne og brugte monumenterne som mødesteder, blev de ikke alene symboler på erobringen i 1864 og preussertiden, men i høj grad også symboler på kravet om grænserevision. Det førte til, at i 1945, en uge efter Erindringssteder i Danmark – monumenter, mindesmærker og mødesteder. Forfattet af Inge Adriansen. Udgivet på Museum Tusculanums Forlag. 516 sider. 475 kr. befrielsen, blev Düppel-Denkmal og en måned senere Alsen-Denkmal sprængt i stumper og stykker. Fra dansk side ville man forhindre, at ruinstederne blev kultsteder, og de blev nu omformede til totale glemselssteder. Ruinerne blev fjernet på statens bekostning og anbragt henholdsvis i en grusgrav på Dybbøl og i en mergelgrav på Als. Det blev efterfølgende tinglyst, at disse steder aldrig måtte lukkes op igen. Ved du, hvor de er? – Nej, men man kan jo se det på tinglysningskontoret. Når man ikke må grave der, er der dog ingen grund til at udsætte sig for urimelige.. …fristelser! – Til gengæld er et af de fire store relieffer fra Düppel-Denkmal bevaret, endda det med løjtnant Anker og korporal Nellemose. Relieffet indgår i vores udstilling på 1. sal i kornmagasinet i Dybbøl Mølle, men vel at mærke ikke i fri luft. Tingene mister deres nationale udsagnskraft, når man flytter dem. Relieffet fremstår ikke længere som en del af et preussisk sejrsmonument, men er blevet til en udstillingsgenstand. I Slesv ig og Hols ten findes et monu talt stykke af menDanmark, som længe har været glemt. Her har fornemme dansk e arkitekter, fra C.F. Hans en til Arne Jacob sen, efterladt enestående og sig alt for lidt kend te bygningsværker. Slesv ig og Holsten er meget mere symbolet på end 1864-nederlage t, hvor 40 proce af rigets territ nt orium forsvandt. Områ byder på en helt det særlig bygningsa rv præget af områdets dram atiske historie og mødet mellem to lande s forskellige byggeskik. Fra Altona til Hade rslev har klass iske og mode danske arkite rne kter bygget forne mme villaer og byhuse, stors låede herregårde , lyse kirker og mange andre arkitektoniske perler. Det er en identitetsb ærende kultu rarv, der at blive geno venter på pdaget. I 18 dybtgåend e kapitler, forne mt illustreret af Roberto Fortu nas stemnings fulde fotografier, blive r vi ledt igenn em Slesvig og stens danske Holkultur- og arkite kturhistorie får åbnet en verde og n af smukke og spændend bygninger. Boge e n er forsynet med oversigter over arkite kter og bygn ingsværker samt praktiske kort, der inviterer læseren til at på opdagelse gå i det gamle græn seland. Skjulte skatt e i grænselan det er det første samlede værk om dansk bygn ingsarv i Slesvig og Holst en. Skjulte skatte i grænselande t også reagere spontant. Episoden med at tage en lille pige op på den hvide hest ved Genforeningen i 1920 var en pludselig indskydelse fra kongen. Pigen slog armen om kongens hals, og hermed blev idealbilledet af Genforeningen skabt. At det var en spontan handling, fik jeg bekræftet i 1970 ved 50-årsjubilæet for Genforeningen, hvor jeg som yngste her på Sønderborg Slot skulle tage mig af den lille pige ved vores udstillingsåbning. Hun var i mellemtiden blevet en stor myndig dame med cerut og dyb stemme. Jeg spurgte, om det var planlagt, at hun skulle omfavne kongen. “Nej da, jeg blev bare så forskrækket og slog armene om kongens hals for ikke at falde af. Jeg havde aldrig været oppe på en krikke før,” sagde hun. Er billedet fra 1920 et monument? – Ja, et immaterielt monument eller erindringssted. Skjulte skatte i grænselande t Da nsk bygnin gsarv i Slesvig og Ho lsten Fotogr afier af Roberto For tuna Udgivet i samarbejde med En ny bevidsthed Historiebogen, som du er med til at skrive, er vigtig, men Glemmebogen må man sende en venlig tanke. – Helt bestemt. For at kunne huske er man nemlig nødt til at glemme det meste. Så enkelt er det. Nogle steder i verden går man og husker alt for meget, f.eks. på Balkan. Bianco Luno Skjulte skatte i Grænselandet – dansk bygningsarv i Slesvig og Holsten. Redigeret af Kasper Lægring og Badeloch Vera Noldus. Inge Adriansen er blandt skribenterne, der er eksperter i grænselandets historie. Udgivet på forlaget Bianco Luno. 296 sider. 499,95 kr. 7 8 nr. 6 / december 2010 sprog og kultur – Man hiver ting frem fra historiens dyb og nytolker dem ind i det aktuelle formål. Et mindesmærke er altid rejst for noget, men også for nogen, og mindesmærkerejsninger har næsten altid også en aktuel dagsorden. Påstanden om kontinuitet giver legitimitet. Glemmebogen er vigtig for at kunne se historien på ny. I grænselandet dukker nye aspekter af historien frem i hælene på den nye fordragelighed mellem dansk og tysk. – Interessen for helstatsperioden, som defineres på forskellig vis (fra 1721 eller 1773 indtil 1864) er ved at dukke frem. I helstatstiden frem til 1840’rne var der ingen særlig strid mellem dansk og tysk. Mindesmærkekulturen efter 1790’erne er til hele folkets beskuelse. Mindelunden i Jægerspris er et fremragende forsøg på at skabe en ny statsborgerlig bevidsthed med fortællinger om store gode handlinger, udøvet af danskere, nordmænd og holstenere. Monumenterne var skabt for den dannede almenhed, det vil sige for folk, der havde gået i latinskole. Istedløvens mange ansigter Det overraskede mig ved læsningen af din bog, at Istedløvens forhistorie var så provokerende. Den blev placeret oven på nogle slesvig-holstenske krigergrave, der ved monumentets etablering har været lidt over 10 år gamle. – Den historie blev publiceret i 1937 af Flensborgs byarkivar. Fra dansk side har man ikke villet vedstå, at der blev handlet sådan ved rejsningen af løven. Det hører også med til den samlede historie. Der var en grund til, at gode helstatsfolk som f.eks. biskop Jørgen Hansen over Als-Ærø ikke ville være med til at give penge til Istedløven. Han sagde, at efter en borgerkrig rejser man ikke monumenter af den art. General de Meza, der residerede i Flensborg, ville heller ikke være med til at give penge til løven. Og kongen, Frederik den VII, fik et vink om at holde sig borte ved afsløringen. – De gode helstatsfolk afslog at bidrage til dette nationalliberale monument. Og det kan ikke undre, at den blev nedtaget i 1864 og senere sendt som krigstrofæ til Berlin. Hvordan tror du, det vil gå løven, når den kommer til Flensborg? – Jeg tror, det vil gå stille og roligt. For løven vil jo blive helt omfortolket. Det sker ved, at der kommer en ny indskrifttavle på bagsiden af soklen, hvor Carl Ploug skrev: “Trofaste Kæmper i Farens Stund/mandig har værnet vor Odelsgrund/Trofast skal Vagt ved Graven være./ Manddom skal skærme Arv og Ære.” Disse, efter nogles mening, lidt svulstige ord deponeres på Museumsberg i Flensborg og erstattes af en ny tavle med oplysninger om løvens forskellige tilholdssteder gennem tiden, og at den nu er genrejst i Flensborg som udtryk for dansk/tysk venskab og tillid. Det er en markant omfortolkning af Istedløven, der startede som et dansk sejrsmonument og monument over faldne. Derefter blev den krigstrofæ i Berlin og bragt til København som trofæ to krige senere i 1945. – Monumentpladsen i København kom jo for nogle år siden til at hedde Søren Kierkegaards Plads. Det var ironisk, at indbegrebet af et nationalliberalt monument kom til at stå på en plads navngivet efter en af de nationalliberales skarpeste kritikere. Det var næsten at gøre grin med Søren Kierkegaard at give pladsen det navn. – Vi taler ofte om den kollektive erindring, men der findes ingen faste fortolkninger, som alle deler. For de fleste folk i København var løven en af byens mange statuer uden særlig interesse. For mig var den et monument over de nationalliberales fejltagelser. For andre har den været et minde om tyske overgreb. Der er altså mindst tre forskellige ligeværdige fortolkninger af dette monument og ikke en fælles opfattelse af, hvad det erindrer os om. Vi taler ofte om den kollektive erindring, men der findes ingen faste fortolkninger, som alle deler nr. 6 / december 2010 9 Elevudveksling For første gang har Grænseforeningen i samarbejde med Dansk Skoleforening for Sydslesvig arrangeret udveksling af danske og sydslesvigske skoleelever. Hele 40 udvekslinger blev det til i november. Af Georg Buhl Grænseforeningen og Dansk Skoleforening for Sydslesvig er i fællesskab ved at udvikle et program for elevudveksling for danske og sydslesvigske skoleelever. Ideen er, at en dansk og en sydslesvigsk skoleelev på skift bor hos hinanden i en uge, så de får kendskab til kultur og historie på begge sider af den dansk-tyske grænse. I november blev ideen prøvet af for første gang. Interessen var overvældende, og det endte med hele 40 elevudvekslinger over grænsen. De 80 elever blev indlogeret hos hinanden og har i 14 dage levet i hinandens hjem, gået i hinandens skoler og deltaget i hinandens fritidsaktiviteter. Tovholderne bag elevudvekslingen er konsulent i Grænseforeningen Claus Jørn Jensen og Eberhard von Oettingen, der er skoleleder på Jørgensby Skolen i Flensborg. – I løbet af et par år håber vi, at der er blevet skabt kontakt til 3-400 danske og lige så mange sydslesvigske elever, siger Eberhard von Oettingen og Claus Jørn Jensen. Feriebørn siden 1919 Siden 1919 er der hvert år blevet sendt børn fra Sydslesvig på ferie i Danmark. Da det efter 2. Verdenskrig var på sit højeste, blev der sendt 10.000 børn af sted om året. I 2010 var der 500 børn fra Sydslesvig på ferie i Danmark. – Det kan kun lade sig gøre ved en fantastisk stor indsats af frivillige. Sådan var det før i tiden, og sådan er det også i dag, siger Claus Jørn Jensen. Opmærksomheden om det nye projekt fik ekstra bevågenhed, da TV 2 Nyheder sendte en reportage fra Sydslesvig den 17. november, og blandt de større skrevne artikler bør Horsens Folkeblad nævnes for dets illustrerede historie om en lokal pige, som oplevede at være udvekslingselev. I Flensborg er der etableret et Feriekontor, der står for at ordne alt det administrative arbejde, og i Danmark er der oprettet en komité, der organiserer arbejdet med de frivillige hjælpere. Skoleleder Eberhard von Oettingen er også daglig leder af Feriekontoret i Flensborg, mens arbejdet i Danmark er tæt knyttet til Grænseforeningen. Det hele er bundet op og organiseret i Landsforeningen for Sydslesvigske Børns Ferierejser. De to tovholdere vil dog samtidig slå fast, at der ikke er tale om at afskaffe den traditionelle sommerferietradition, men at der udelukkende er tale om en udvidelse og en videreudvikling af det bestående arbejde. Drømmer på dansk Jonna på 12 var ved at glemme at tale tysk, og Line fra Struer oplevede at gå i en sydslesvigsk skole med kun 39 elever. Grænsen fulgte to piger, som oplevede at være dansk på en anden måde, end de var vant til. Af Georg Buhl • Foto: Roald Christesen Flensborg Banegård. Jonna, Jonnas mor Christiane og Line. Jonna fra Husby og Line fra Struer har fulgt hinandens hverdag i 14 dage. De har på skift boet en uge hos hinanden. De har gået sammen i skole, og de har deltaget i hinandens fritidsaktiviteter. Nu har de så besluttet, at de vil skrive sammen og give hinanden julegaver. I et børneværelse i et almindeligt dansk villakvarter i Struer går 12-årige Jonna fra Husby og snakker tysk. Det er Lines værelse, hun går rundt i. Hun er også 12 år, og i denne uge bor Jonna og Line sammen på Lines værelse. Det gør de, fordi Jonna er udvekslingselev fra Sydslesvig og skal prøve at bo og gå i skole sammen med Line i en uge. I næste uge skal Line så bo hos Jonna og gå i skole i Husby i Sydslesvig. 10 nr. 6 / december 2010 sprog og kultur Flensborg Banegård. Jonna, Jonnas mor Christiane, Jonnas lillesøster Ose 4 år og Line. Der er 258 km fra Jonnas hjem i Husby i Sydslesvig til Lines hjem i Struer i Damnark. Det ville være en lang tur frem og tilbage for forældrene, så de to børns forældre blev enige om, at de to 12-årige piger godt kunne få en oplevelse ud af at tage den del af turen med toget. – Hvorfor går du pludselig rundt og snakker tysk?, spørger Line. – Jeg har opdaget noget meget mærkeligt. Jeg er begyndt at tænke og drømme på dansk, siger den 12-årige Jonna. – Det gør vel ikke noget?, spørger Line. – Nej, men jeg synes, det er mærkeligt, så jeg ville lige prøve, om jeg stadig kan snakke tysk, siger Jonna på dansk. De to piger er med i det nye elevudvekslingsprojekt, der er udarbejdet af Grænseforeningen og Dansk Skoleforening i Sydslesvig. Hjemme i Struer Klokken er 6.45 torsdag morgen, og Grænsen er mødt op til morgenkaffe hos familien Mortensen i Struer for at følge de to piger til skole. Lines far er i dagens anledning på vej til bageren efter rundstykker. Lines mor er ved at smøre madpakker til de to piger og Lines lillesøster Mette på ni år. Familiens yngste medlem er Rikke på to et halvt år. Da Lines far kommer tilbage med rundstykkerne, sidder alle familiemedlemmer og Jonna bænket ved morgenbordet og mindes, hvordan det hele begyndte. Det var Lines mor, der tilmeldte Line og familien på hjemmesiden www.feriebarn. dk. Hun havde hørt Grænseforeningens konsulent Claus Jørn Jensen fortælle om udvekslingseleverne, da han på et møde på skolen skulle forberede elever og forældre på en kommende lejrskole til Sydslesvig. – Vi kan godt lide udfordringer, og vi håber, at alle parter får noget ud af projektet. For os har det allerede været en stor oplevelse, siger Lines far. lesøster Ose på fire år. Der gik ikke mange minutter, før Jonna og Line havde fundet hinanden. – Ja, selv de andre søskende legede og snakkede sammen, mens vi voksne gik i gang med at aftale alle de praktiske gøremål. Tøj, pennalhus, dyner og transport og så videre, fortæller Lines mor. Når det kneb med forståelsen, fægtede de lidt med armene og snakkede lidt engelsk ind imellem. Dansk, tysk – og engelsk Denne torsdag i Struer skal Jonna fortælle Lines klasse om sin skole og den landsdel, hun kommer fra. Jonna står oppe ved tavlen. Skolens to 6. klasser er slået sammen i denne uge. Godt 40 børns øjne hviler på hende. På fem minutter præsenterer Jonna, uden en eneste gang at sige ”øh”, sin skole, sin hjemstavn og sin familie. Eleverne er meget forundrede over, at der findes en hel skole, hvor der kun går 39 elever. Ikke flere end der er i de to sjette klasser i Struer. – Det er mine forældre, der har besluttet, at jeg og mine to søskende skal gå på en dansk skole, svarer Jonna på spørgs- I skole i Struer Jonna og hendes familie havde fået adressen hos skoleinspektør Anne Kämper på Husby Danske Skole. – Min mor og jeg var meget begejstrede for ideen. Og min mor vil gerne have, at jeg lærer så meget dansk som muligt, fortæller Jonna. Kort efter, at hun havde fået adressen, skrev hun til Line i Struer og sendte et billede af sig selv med. Siden har de skrevet sammen, og familien Mortensen har også besøgt familien Dettmann i Søgaard ved Husby i Sydslesvig forud for udvekslingen. Jonna har to søskende, lillebror Joos på otte år og lil- nr. 6 / december 2010 På vej til skole. Jonnas planche til præsentationen i klassen ligger klar på gulvet. Line viser det billede, Jonna sendte med i sit første brev. målet om, hvorfor hun går i dansk skole. Både Jonna og søskende kan godt lide at snakke dansk. – Nogle gange aftaler vi, at vi kun vil snakke dansk med vores forældre. Det er sjovt, for de er ikke så gode til det, men de vil gerne, siger Jonna. – Min far og mor læser nogle gange bøger på dansk for os, siger hun. Det, Jonna synes, der er bedst ved at kunne to sprog, er, at hun senere kan læse og tage en uddannelse i både Tyskland og Danmark, og at hun kan søge arbejde i to lande. I Lines hjem spiste de Havre Fras, yoghurt og brød med ost, syltetøj og andet pålæg. Hos Jonna er der havregryn og brød på bordet om morgenen. De to piger ved nu næsten alt om hinanden, og de har også hemmeligheder sammen. De håber på, at de vil være venner for livet. Banegården i Flensborg – Alt i vores hjem blev anderledes, da Line kom til Sydslesvig lørdag den 13. november, fortæller Jonnas far. – Jonna og Line er som søskende. Og Line snakker og leger med både Ose på fire og Joos på otte. Og så er hun utrættelig. Hun har været med til alle Jonnas gøremål i og uden for huset. For Line begyndte besøget hos familien Dettmann faktisk på banegården i Vejle. Jonnas forældre havde kørt pigerne dertil. Her vinkede de farvel til pigerne. Den sidste I Struer cyklede de to i skole. Det tog ti minutter. I Husby blev de to piger hentet af en skolebus. Der tog turen til skolen små 30 minutter. 11 12 nr. 6 / december 2010 sprog og kultur Husby Danske Skole. Line præsenterer sig selv og den egn, hun kommer fra for eleverne fra 4., 5., og 6. klasse. del af rejsen skulle de klare alene. Forældrene mente, at det var en udmærket løsning. Når de stod på toget i Vejle, skulle de ikke skifte tog for at komme til Flensborg. På banegården i Flensborg står Jonnas mor med lillesøsteren Ose. Klokken er 16.52, og IC-toget fra Århus kører rettidigt ind til perronen. Jonnas mor spotter pigerne. Vinker. Smiler. Tager Ose på armen. Løber hen til pigerne. Omfavner dem. – Guten Tag, siger lillesøsteren på fire år. – Du skal snakke dansk til Line, siger Jonna på dansk. – Goddag, siger Ose. De skal have frikadeller, når de kommer hjem. Jonnas mor er glad for at få pigerne hjem. – Det bliver dejligt. Nu er der en grund til at snakke meget mere dansk, siger hun, mens de alle fire forlader perronen. I skole i Husby Det er nu en uge siden, Jonna præsenterede sin skole i Struer. I dag skal Line præsentere sin skole for eleverne i Husby. Der er 16 elever fordelt på flere klassetrin i samme klasselokale. Jonna går i 6. klasse. De er otte elever. Men i klasseværelset er der også to elever, der går i 5. klasse, og seks elever, der går i 4. klasse. Læreren går rundt til de enkelte elever og underviser dem individuelt. Line havde på forhånd fortalt, at hun er nervøs, men at hun nok skal klare det. Med sin planche i hånden fortæller hun om sin skole. At de er 390 elever. En af forskellene, hun fortæller om, er, at de i Husby synger morgensang. – Det gør vi ikke i Struer, siger Line. Lige efter Lines indlæg er der morgensang. Alle skolens 39 elever samles. De får lov til at vælge sangen. De vælger “Kald det kærlighed”. Skoleinspektør Anne Kämper slår tonen an på guitar. – Det første, jeg lagde mærke til, var, at der om morgenen er tændte stearinlys i vinduerne, fortæller Line. – Lærerne siger, at det er, for at det skal se hyggeligt ud, når eleverne møder om morgenen. – Vi har aftalt, at vi vil give hinanden julegaver, og vi vil gerne mødes næste år i sommerferien, siger Line. Jonna glæder sig også, til de skal ses Venner for livet Jonna er ved at fortælle om sig selv og sin hjemstavn på skolen i Struer. Forskellen på de to skoler og kulturer er større, end pigerne havde regnet med, og alle de skoler, der har haft en udvekslingselev fra Sydslesvig, kender nu til det danske mindretal. igen. Begge piger siger samstemmende, at de håber, at de vil være venner for livet, men man kan aldrig vide det, føjer Jonna til. Både lærerne i Struer og Husby er enige i, at det er en gevinst for klasserne at have udvekslingselever med i undervisningen. – Det fremmer elevernes viden, og det giver dem selvtillid, siger lærer Troels Faaborg fra Struer. – Børnene gør sig mere umage med arbejdet i skolen, og de vil alle vise de danske elever, at de kan snakke dansk, siger Georg Thomsen fra Husby. nr. 6 / december 2010 13 Skolemanden der aldrig blev lærer 81-årige Wilhelm Klüwer kom ikke i dansk skole, men virkede siden hen i 39 år som skoleleder på danske skoler i Sydslesvig og blev anbefalet af Karl Otto Meyer som ny formand for SSW. Af Tharben Hansen • Foto: Sebastian Iwersen 14 nr. 6 / december 2010 sprog og kultur Der er mange ting i Wilhelm Klüwers liv, som nemt kunne være gået helt anderledes… Vi tager de tilsyneladende tilfældigheder i kronologisk rækkefølge: Wilhelm kom aldrig selv til at gå i en af de danske skoler, som blev hans liv. Hans familie flyttede for meget rundt til, at det blev virkelighed, men selv efter tysk studentereksamen i Niebüll var han aldrig i tvivl om, at han skulle til Danmark for at uddanne sig. Hvis han ikke var rejst længst muligt op i Jylland for at blive lærer, havde han næppe i dag boet med Grethe i lejligheden på 2. sal i boligblokken et par kilometer fra Flensborgs centrum. Grethe, som han nu har fejret diamantbryllup med. Hvis ikke de var kommet til at mangle en skoleleder i Hørup, da Wilhelm var vikar, havde han måske fået lov at bruge sin seminarie-uddannelse fra Ranum til at være almindelig skolelærer, men det nåede han aldrig, inden han i 1992 sagde farvel efter 39 år som skoleleder i tre forskellige skoler i Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Hvis ikke det havde været i Hørup, nær Skovlund, hvor en vis Karl Otto Meyer boede, at Wilhelm var blevet skoleleder, er det næppe heller sandsynligt, at han var endt i centrum af det danske liv. Wilhelm nåede både at være formand for Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger og mindretallets politiske parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), og blev for partiet medlem af kommunerådene i Riseby og i Læk. Kampen for danskhed Wilhelm, der er født i 1929, voksede op i en brydningstid. – I Agtrup, hvor jeg stammer fra, blev man en overgang mindre dansk, fordi man i 30’erne følte sig presset til at demonstrere, at man ikke var dansk, fortæller Wilhelm Klüwer, der kommer fra samme landsby, som den folkekære Søren Ryge Petersen. Jeg synes godt, man kunne lægge lidt mere vægt på at bruge dansk, og når man har sagt ja til dansk børnehave, har man også valgt dansk skole, og når man har truffet det valg, må det også være sådan, at mindst en af forældrene lærer så meget dansk, at de forstår sproget Da Wilhelm kom til det danske skolevæsen i Sydslesvig i 1953, var en lærer en meget betydningsfuld person i landsbyen og i det danske liv. Læreren boede ganske nær skolen og var aktiv i det danske liv, men det er anderledes nu, oplever Wilhelm. – Nu er skolelederen den eneste, der bor i byen, så da Grethe og jeg gik på pension i 1992, var vi enige om at flytte fra Læk (mellem Flensborg og Niebüll, nogle kilometer syd for grænsen til Danmark), så den nye skoleleder fik plads til at udfolde sig, og så folk ikke kunne komme til mig for at diskutere den nye skoleleder, siger Wilhelm Klüwer med fasthed i stemmen. Grethe, som i næsten 40 år var på samme arbejdsplads som sin mand, nikker. At Wilhelm kom til at tage sin læreruddannelse i Danmark, og at han efter bestået eksamen vendte tilbage til sin hjemstavn og en livslang kamp for danskheden dér, hvor danske blev efterladt ef- ter afstemningerne i 1920, er ikke nogen tilfældighed. – Dansk Skoleforening støttede mig mod en aftale om, at jeg efterfølgende vendte tilbage for at arbejde i skolevæsenet i mindretallet. Jeg lånte penge af skoleforeningen. Økonomien rakte ikke til at læse videre, så på den måde var sporet lagt ud, men det var noget helt andet at være lærer dengang. – Dengang var det et kald at være lærer. På skolen, jeg kom til, plejede der at komme unge mennesker tirsdag aften, fik jeg at vide, og når det var sådan, skulle det jo ikke laves om, bare fordi der kom en ny. – Nu er lærerne dygtigere, tror jeg. De er mere fagorienterede. Lærerne skal leve det danske liv, så det smitter. Tal altid dansk til dem, der kan. Jeg synes godt, man kunne lægge lidt mere vægt på at bruge dansk, og når man har sagt ja til dansk børnehave, har man også valgt dansk skole, og når man har truffet det valg, må det også være sådan, at mindst nr. 6 / december 2010 en af forældrene lærer så meget dansk, at de forstår sproget, siger Wilhelm, der som barn aldrig kom i dansk skole, men som voksen ikke “slap ud”, før han nåede pensionsalderen. En rigtig ven Når man spørger forhenværende, mangeårige landdagsmand Karl Otto Meyer om hans forhold til Wilhelm Klüwer, som han lærte at kende i 1953, står superlativerne nærmest i kø. – I sit politiske arbejde forstod Wilhelm at knytte kontakter bredt, så der blev lyttet til os fra det danske. Derfor pegede jeg på ham, da jeg gik af som SSW-formand, men det blev en af de største fejl, jeg begik. Når man selv peger på sin afløser, kan der ske, hvad der skete for mig – de valgte selvfølgelig en anden, så det var for dumt, siger Karl Otto Meyer. Der kom derfor til at gå en årrække, inden Wilhelm blev formand for SSW – uden at blive “kåret” af Karl Otto Meyer, der satte pris på at have en ven og forbundsfælle, han stolede 100% på. – Wilhelm har altid sagt, hvad han mente, og han har altid været klar til at hjælpe. Jeg var ikke altid glad for hans råd, men han accepterede, når jeg hand- 15 lede mod hans råd. Der er mange, som ikke tåler, når man ikke bare følger deres råd, men Wilhelm har altid accepteret, når jeg syntes, at jeg var nødt til ikke at følge hans råd. – Vi har haft et venskab, som jeg sætter stor pris på. Et venskab, som udviklede sig dag for dag. I virkeligheden er der tale om et venskab mellem familierne. Grethe har betydet lige så meget som Wilhelm, og vore børn har udviklet sig sammen. – Vi har arbejdet sammen, men også festet sammen. Det har været en god tid med Wilhelm, siger Karl Otto Meyer. 16 nr. 6 / december 2010 Breve fra kulturmødeambassadørerne Nu er der snart gået et år, siden Grænseforeningen begyndte at sende kulturmødeambassadører rundt i landet. De har holdt omtrent 30 dialogmøder om, hvad det vil sige at være dansk, at have flere kulturer i sin bagage, og om hvordan vi bedst kan kommunikere med hinanden på tværs af kulturer. Projektleder Nina Hammerich har modtaget breve fra kulturmødeambassadører, der har været vidt omkring. Af Mette Kragh Faurholdt det var noget vidste godt, at g Je . ig m r fo stille levelse ig. Men lige så m var en sjov op d e ve av et eh og rn n bø or, onkel nsk e gøre orfar og morm At komme i da kt, at det skull M n . er tæ ed ke st ik e er de fl er du nu fra g hav nere: “Nå, bliv spørgsmål ind særligt, men je se e r ig le ll el ke r rs fø fo te le g var da spurg at tril . Alle kom og t spørgsmål. Je begyndte der er ig n el n rk ve æ s m re ld et r e foræ , syntes jeg, va nkte jeg. og tanter, min dansker?” Det det sprog – tæ en an re et svar, som e væ lt at ta l ti vi r ævede på ny et opdraget ave, hvo kr eh r rn de , bø ål en m i gs k spør ke? Hvorfor og gi bare mig selv dansk skole, ik id kom der nye et en ol på sk r de gå n du ge g øl rældre, ikke? O Med den efterf har da tyske fo tysker?” u r “D le . et tysk pas og el de er av sk h n jeg ikke , fordi jeg har er ? Er du da m sk ty so er så g eg di “J r du t fra: nsk og tysk og det? Hvad føle svarede jeg al g taler både da id je et i ol rd sk fo , e er er n sk se dan ærligt svar i I løbet af min er mindretalsdrig et rigtigt, eg al “J l de ti av ” h sk g ty je r på en på den an. Men taler og tænke re mig selv. M m to kulturer” te le ri el ir m at et ge ag n dr op havde det på ogle ga lever og bliver et begyndte n g mig i skolen D . in ål kr m om gs le ør al sp i tte for at læse ford mig selv på de til København rkelig vigtigt, vi de ig te yt dr fl al g r je le el th rst da den verden. den side var de , tænkte jeg. Fø ret med en an n te da on så fr n re ko ba ev er Vi , jeg mødte i Jeg bl samme måde. rledes end den en forandring. r de de an l e et de sk en k, ar m er Et svar, som og leve i Danm ske verden, so virkeligt svar. n et da e e ed gt æ gn e li r er de ig m g fandt noget, Den formentl før: t der var det, je rs havde leveret g fø levet i je g O m . ig so , sv ar sv e Sydsle dr hverdag og har an de de de n le la al d gb en ro gte, t er her, jeg er sp føltes mere æ vokset i den h velserne, og de op gi er om g r Je . de n er ig ke g “Jeg er sydslesv in opvækst. Je ørste del af m st n de e gennem det, on gi re denne g kun definer je n r.” ka ge t n te ri ti fa en er e er og heller . Min id har samlet min g er ikke dansk Je d, hvem jeg er . ve er g ke je ik at g , je ke måder. Hvorhvad Det betyder ik på forskellige nemmelse af, r or re ef u i lt av m ku to en om t og ke vigtigt, ford jeg har opleve lært to sprog og ene? Det er ik ar ll h ta g Je m r. le ke el m ys t st g altid har ståe ingen fuldblod r. eller 2, hvis je 1 re væ det gør og føle g je al dan sk neske for det, en m et ge ta at Frederiksberg det gælder om Hinnerk 24 år, Tanker fra få besøg fra kma Kulturmødeambassadørerne er unge mellem 18 og 25 år, som alle har en flerkulturel baggrund. Fra det dansktyske grænseområde er både det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland repræsenteret, mens der fra det øvrige Danmark deltager unge med forskellig etnisk baggrund. Ambassadørerne har siden januar 2010 besøgt uddannelsessteder og ungdomsforeninger i hele Danmark og debatterer alt inden for fordomme, kulturelle identiteter, det dobbelte modersmål m.m. Det er stadig muligt for uddannelsesinstitutioner og ungdomsforeninger at få besøg af kulturmødeambassadørerne. Kontakt projektleder Nina Hammerich: nh@graenseforeningen.dk eller tlf. 33 36 84 22. en sydslesviger Æ g g nå i m g det, er orordi erg nr. 6 / december 2010 Foto: Jens Dige Ligheder mellem 17 kulturer Når to forskell ige kulturer m ødes, tænker over, om der er man tit noget, man ov erhovedet har Camilla er op tilfælles. vokset med to kulturer og tr og med hende e sprog, i s mor er dansk , og hendes fa fra Algeriet og r kommer taler både fran sk og arabisk. er der også to Samtidig re li gioner, som m Hinnerk og Mona i under ud i man forskellige trad it ge io ner, værdier og dialog med studerende måde alligeve normer, som l fo på en re nes til en dejl på Blaagaard ig person. Lea er også op vo kset med to ku Seminarium/KDAS. mindretal i Ty lturer i det da skland. Hun h nske ar gået i dansk have, skole, fr børneitidshjem og fo reninger i Tysk altid talt dansk land og derhjemme m Vi forstår det at være anderledes ed sin mor og sin far. Rent ge tysk med netisk er Lea ty sk, men identi mæssigt føler tetshun sig dansk Når jeg bliver spurgt om, hvor jeg . Camilla er gen kommer fra, bliver jeg et isk ½ dansk og ret ofte i tvivl om, hvilket svar spø føler sig også ½ nordafrikan rgeren forventer. ’’Jeg sådan identite sk og kommer fra København’’ er jævnlig tsmæssigt. Vi to er derfor t svaret, og så kommer ko mmet frem til, det, jeg altid regner med vil komme: sig anderledes at man godt ka ’’Nej, det var ikke det, end de gener, n føle jeg mente – hvor kommer du rigtigt man er født m fundet ud af, at fra?’’ ed . V i vi har fa ktisk har rigtig Et af fællestrækkene ved os kulturm Vi er begge mu meget tilfælles ødeambassadører lt . il inguale og er m er, at vi alle bor i Danmark, men vi har begge ople eget stolte af de er ikke opvokset i vores ve t, t. Vi at det har hjulpet oprindelsesland. Ydermere gælder vores hverdag os rigtig meget det for nogle af os, at og ti l i at realisere vo vi udseendemæssigt skiller os ud ner f.eks. på ar res mål og am fra den etniske dansker, be bi jd ti osm arkedet, idet vi hvilket ofte giver anledning til spø alsidigt og kan rgsmålet om ’’hvor vi kan bruges meg være til hjælp et rigtigt kommer fra’’. Et yderligere for venner, ko arbejdsgivere. fællestræk for os kulturlleger og mødeambassadører er, at vi – via Yderligere er vi vores opvækst – har en meget enige om fælles forudsætning for at forstå det fuld vores fam , hvor betydnin at være anderledes. il ie gsr er for os. Der Vi har en anden sproglig bevidsthed at vores partn for er vi enige – vi er nemlig alle er om sk , al kunne forstå tosprogede. Vi kan tysk, arabisk, fris passe ind i fam vores kultur fo isk, algerisk, fransk, il ie r at n . Vores kultur, spansk, tyrkisk, tjekkisk og engelsk ner er meget vi sprog og tradit og mange andre sprog. gt ig io e for os, og vi er Vi er ikke kun tosprogede – vi er ogs gerne give det stolte af det og å flerkulturelle. Vi vi de vi re l til vores egne er fleksible og modtagelige for fors Vi er også enig børn senere. kellighed, bl.a. fordi e om, at vores vi i vores tilværelse bliver konfron fødested er en vigtig del af vo teret med det at være rigtig res opvækst, da anderledes. det er rigtig de have et sted, h jligt at vor man føler sig “hjemme”, trygheden, fam har ilien, venner og bekendte. D vigtigt for os at Mona 21 år, København et er give vores kom mende børn de samme opleve n lse og tryghed . Vi har også he lt banale ting ti lfælles. Vi elsk den danske ju er begge Kulturmødeambassadørerne i samarbejde med LOF l, synes det er go dt , at der er frihed berettigelse i D anmark, og vi og ligehar de samme Kulturmødeambassadørerne er gået sammen med LOF om sidst, men ikke følelser. Og mindst ELSKER vi begge to chok at udbrede budskabet om, at en flerkulturel opvækst er en Vi er helt enig olade! e i, at det kun er til fordel at positiv ressource. I første omgang afholdes der tre arrangemed flere kult vokse op urer, da vi begg e har stor inte menter i januar 2011. andre kulture resse for r og religioner og er meget åb Hvis tilbagemeldingerne på arrangementerne er posiEndvidere kan ne. vi se ting fra fl ere perspektiv tive, vil LOF og Grænseforeningen i fællesskab arbejde på vi begge er op er, da vokset med “b åde og” uden at udvikle en form, hvor kulturmødeambassadør-projektet tvunget til at væ at blive lge “enten elle r”. Vi tager begg kan fortsætte, når den nuværende bevilling fra Integrationsbedste med fr a begge kulture e det r. ministeriet udløber i sommeren 2011. De tre arrangementer er planlagt til at finde sted i KalundCamilla 23 år, København og borg den 12. januar, i Guldborgsund den 19. januar og i Ikast Lea 22 år, Århus den 20. januar 2011. 18 nr. 6 / december 2010 sprog og kultur Sydslesvigs national museum En ny udstilling med 50 montrer på Danevirke Museum i Sydslesvig emmer af det danske mindretals spændende, dramatiske, bevægende – og kuriøse historie. Tekst: Flemming Nielsen • Foto: Lars Salomonsen Når vinteren begynder at tænke på, at den nok snart skal i gang med at forvandle sig til forår, åbner en spændende udstilling på Danevirke Museum i Sydslesvig: en gennemgang af det danske mindretals historie fra 1864 og frem til i dag. Dørene på museet åbnes tirsdag den 15. februar 2011. Det er historikeren og forfatteren René Rasmussen, der har indsamlet de mange genstande som et led i “Projekt mindretalsliv” – og fordelt dem med stor indsigt og fingerspidsfornemmelse. – Udstillingen er tilrettelagt på en sådan måde, at gæsten kan gå rundt i mindretallets historie, som den har formet sig i “meget forskellige Tysklande” og – via konkrete genstande – se, hvordan livet har manifesteret sig blandt de danske sydslesvigere. Sådan udtalte René Rasmussen til Grænsens udsendte, da vi fik en rundvisning i begyndelsen af november. Helhedsindtrykket er ganske overvæl- i februar. Museet plejer at have 15.00020.000 besøgende om året. Men med en nyfunden portåbning i Danevirke-volden – en arkæologisk sensation tæt på museet – og en yderst seværdig udstilling om det danske mindretal gennem 150 år er vejen banet for et langt højere besøgstal. For slet ikke at tænke på tilstrømningen, hvis Danevirke bliver en del af UNESCO’s verdenskulturarv. Også for børn Historien om de danske sydslesvigere kan være ganske diffus, når man udelukkende støtter sig til skriftlige kilder. Her på udstillingen får vi syn for sagn, og René Rasmussen har med enkle virkemidler skabt historien om de danske sydslesvigeres dagligdag i rolige og urolige tider, så historien kan forstås af børn og voksne fra Danmark, Sydslesvig – og Tyskland. Udstillingen består af 50 montrer og udstillingsflader. Den starter i 1864, og samtidig med at man bevæger sig rundt, når man via afstemningsåret 1920, Weimar-Republikken, Hitler-Tyskland og efterkrigstiden frem til nutiden illustreret ved en montre med hovedvægt lagt på mindretallets nyeste “pragtstykke”, A. P. Møller-Skolen i Slesvig. I udstillingen har der ikke været plads til forklarende tekster – dem finder museumsgæsten i det tilhørende katalog, som René Rasmussen er begyndt på – men endnu ikke har færdiggjort. Hans projektansættelse er afsluttet og pengene “Lille far kom hjem te vos igen”. Citat fra brev til den danske sydslesviger Hermann Burmester fra sin datter. Han faldt som tysk soldat i 1944 dende. Den første indskydelse er, at her giver Danevirke Museum – på cirka 150 kvadratmeter – den besøgende en storslået julegave, der dog først må pakkes ud midt nr. 6 / december 2010 19 national museum René Rasmussens arbejde med at tilrettelægge udstillingen er imponerende. Man må så blot håbe, at kataloget er færdigt, når udstillingen åbner for besøgende den 15. februar. 20 nr. 6 / december 2010 sprog og kultur Ingen udstilling om det danske mindretals historie uden SSW og Istedløven. Den lille, brune spand kommer fra familien Kjems i Harreslev. Den indeholdt oprindeligt marmelade som en del af fødevarehjælpen fra Danmark til Sydslesvig efter 2. verdenskrig. brugt op, så Sydslesvigsk Forening er nødt til at tænke kreativt og rationelt, hvis kataloget skal være færdigt til åbningen 15. februar. Uden katalog må publikum selv gætte sig frem til, hvad det er, de ser. I tysk uniform Denne artikels forfatter var ikke upåvirket ved synet af montren, der indeholder den danske sydslesviger Hermann Burmesters foto. Som tysk statsborger blev han indkaldt til tysk krigstjeneste i 2. verdenskrig. I montren ses også hans pung med mønter og sedler fra de besatte lande, han havde været i, et lille Dannebrogsflag, et årsmødeemblem – og et brev fra hans datter med den sønderjyske tekst: “Lille far kom hjem te vos igen”. Hermann Burmester faldt i 1944. Med beskedne, men stærke virkemidler fortælles den helt umenneskelige historie om en dansk sydslesviger, der måtte gå i krig for en sag, der ikke var hans. Han selv – og familien – betalte den højeste pris. Det samme gjorde et væld af andre danske familier syd for grænsen under krigen. Deres skæbne bliver indirekte berørt, når vi ser og læser om Burmesters. Sydslesvigs nationalmuseum I den mere kuriøse ende har vi et drikke- krus, der tilhørte “retsanvald” Emil Ebsen. Sagfører Ebsen hørte til Flensborgs fremtrædende danske. Når Ebsen kom i Borgerforeningen, drak han øl af et krus med tinlåg. På låget står: “Retsanvald E. Ebsen. 5. juni 1886, Flensborg”. Ordet “retsanvald” – (tysk: Rechtsanwalt”) findes ikke på dansk. Inskriptionen vidner om de sproglige forhold i Sydslesvig før og nu – og “Retsanvald” er typisk “Sydslesvigdansk”. Udstillingen på Danevirke Museum er skabt ved hjælp af beskedne midler – og en stor indsats af en engageret historiker. Det tjener Sydslesvigsk Forening til ære, at man lægger navn, penge – og hus til. For hvis ikke ting og genstande samles ind i tide, forsvinder den sydslesvigske, materielle kulturarv. Og det er i høj grad den, mindretallet – også – kan spejle sig i. I forbindelse med “Projekt Mindretalsliv” bliver der yderligere to udstillinger udover den på Danevirke Museum: Det tyske museum i Sønderborg åbner sin udstilling på en ikke nærmere fastsat dato til foråret. Museum Sønderjylland på Sønderborg Slot åbner først sin udstilling året efter i 2012. Den vil præsentere begge mindretal sammen og derved adskille sig fra de to andre udstillinger. Udstillingen på slottet vil mere være præget af flertallets optik og give mulighed for en sammenligning mellem det danske og tyske mindretal. Æ Går man René Rasmussen lidt på klingen, kan man godt få ham til at sige, at udstillingen KAN blive det danske mindretals “Nationalmuseum”: – Her kan mindretallets kulturarv blive indsamlet, registreret, opbevaret, udforsket og formidlet – hvis der er vilje Spørger man mig, kan mindretalsudstillingen her på Danevirke blive den enkeltinstitution, der oplyser flest og bredest om det danske mindretal. René Rasmussen, historiker til det. Spørger man mig, kan mindretalsudstillingen her på Danevirke blive den enkeltinstitution, der oplyser flest og bredest om det danske mindretal, udtaler den 44-årige historiker fra Tønder. nr. 6 / december 2010 therkelsens hjørne Æ kalender Fugle på taget… Grænseforeningen har igennem længere tid haft mange “fugle på taget”. Sådan har ledelsen selv udtrykt den aktuelle virkelighed, hvor hovedforeningen har mange ideer, drømme, projektudkast – men kun meget lidt konkret at have det hele i – ud over et driftsunderskud i millionstørrelsen. Men nu begynder der for alvor at ske noget! Lad os tage det sidste først. Grænseforeningens bestyrelse vedtog på sit møde den 4. december et budget for 2011 med en række besparelser. Vores årbog er udkommet for sidste gang, ligesom vi må stoppe for rejsetilskud til danske skolebørn på lejrskole i Sydslesvig. Endvidere sættes foreningens ejendom på Peder Skrams Gade til salg. Gennem smertefulde besparelser reduceres det meget konkrete underskud. Men de mange ideer og projektforslag er også begyndt at kunne realiseres. Interreg-udvalget besluttede på sit møde den 7. december at imødekomme ansøgningen til “Generation Slesvig”-projektet med 3,5 mio. kr. En anonym giver har støttet højskoledelen af det projekt med 500.000 kr., og Folmer Wistis Fond for International Forståelse har ydet næsten 50.000 kr. til projektets hjemmeside. “Generation Slesvig” kan blive en banebrydende nyskabelse og inspiration for vores fremtidige forståelse af Slesvig – og måske også bidrage til en anden og mere fremadrettet selvforståelse i Slesvig. Sydslesvigudvalget meldte klart ud den 3. december. Bevillingerne til mindretallets organisationer er reduceret med 2% for at få budgettet til at hænge sammen. Udvalget har afsat midler til projektansøgninger, og Februar ansøgningsfristen er den 13. januar. I Grænseforeningen arbejder vi nu på at færdiggøre projektansøgninger til Sydslesvigs Elevambassadører, hvor begge sydslesvigske gymnasier nu medvirker, og fremtidens feriebørnsarbejde med øget fokus på udveksling. Vi forventer, at begge ansøgninger udfærdiges i samarbejde med Dansk Skoleforening. Endelig søger vi i et teknisk samarbejde med Flensborg Avis om midler til udgivelse af Grænsen. Vi får svar på disse ansøgninger i slutningen af februar 2011. Nu begynder Grænseforeningens omstilling at blive tydelig. Vi forandrer os fra at være en forening alene båret af testamentariske gaver, gaver og kontingenter fra medlemmerne og sikre fondstilskud til også at være en organisation båret af projekter, hvor oplysningen om grænselandets forhold og især det danske mindretal sættes ind i en aktuel dagsorden. Fuglene på taget forandrer sig til relevant og tidssvarende oplysning. Knud-Erik Therkelsen Interreg-udvalget besluttede på sit møde den 7. december at imødekomme ansøgningen til “Generation Slesvig” projektet med 3,5 mio. kr. 27/2-1/3: Kursus for grundskolelærere på Christianslyst Marts 26/3: Bestyrelsesmøde i Grænseforeningen April 3-9/4: Kursus på Løgumkloster Højskole: “Over grænser – folk og kirke i bevægelse” Maj 8/5: Grænseforeningens Sendemandsmøde på Vingstedcentret 27-29/5: Sydslesvigske årsmøder Juni 2-5/6: FUEV holder årsmøde i Moskva Juli 2/7: Første udrejsedag for sydslesvigske feriebørn 16/7: Anden udrejsedag og hjemrejsedag for sydslesvigske feriebørn 30/7: Hjemrejsedag for sydslesvigske feriebørn 31/7: Generation Slesvig/Schleswig starter 14 dages kursus på Rødding Højskole, Højskolen Østersøen, Jaruplund Højskole og Nordkolleg Rendsburg August 13/8: Generation Slesvig/Schleswig afsluttes på fire højskoler September 11-17/9: Kursus på Rødding Højskole: Grænseland og globalisering 4. Emne: Dansk identitet og flydende kulturgrænser 21 22 nr. 6 / december 2010 sprog og kul- Af Mette Kragh Faurholdt Illustration: Niels Poulsen KORT NYT tur Vi vil have Slesvig tilbage Slesvig som begreb skal tilbage i folks bevidsthed. Den opgave vil Grænseforeningen bl.a. løfte ved at samle 200 unge mellem Kongeåen og Ejderen på højskolekurser de næste tre år. – Alle taler om, at der er vækst i at nedbryde de mentale grænser mellem Nordog Sydslesvig. Vi har bestemt, at vi vil gøre noget ved det, siger generalsekretær Knud-Erik Therkelsen. Grænseforeningens nye projekt hedder Generation Slesvig og skal gennemføres i området mellem Kongeåen og Ejderen, altså hele Slesvig, de næste tre år. “Med al respekt for fortiden, så gælder det altså nu om at modernisere fortællingen om Slesvig,” skrev Jydske Vestkysten i sidste måned om Grænseforeningens plan og skrev videre, at projektets sigte var godt. Med 3,5 mio. kr. i tilskud fra Interreg, som er et EU-program, der giver økonomisk støtte på tværs af grænser og regioner, vil Grænseforeningen gøre danskere såvel som tyskere bevidste om Slesvig som vækstregion og kulturel og erhvervsmæssig bro mellem Norden og Europa. – Vi vil gøre Slesvig kendt, for så vil Slesvig være med i folks og virksomheders overvejelser, når de skal slå sig ned et sted, siger Knud-Erik Therkelsen. Generation Slesvig vil bestå af to dele: 1)Sommerkurser 2011-13 fordelt på fire højskoler: Højskolen Østersøen og Rødding Højskole i Sønderjylland samt Nordkolleg Rendsburg og Jaruplund Højskole i Sydslesvig. Deltagerne er en blanding af mindretals- og flertals danskere og -tyskere i alderen 18-25 år, primært fra Slesvig. De skal udvikle idéer til, hvordan Slesvig kan blive et endnu mere attraktivt sted at slå sig ned og agere som ambassadører for Slesvig, når de siden rejser bort for at uddanne sig i f.eks. København eller Berlin. 2)Et grænseoverskridende oplysningskontor, som får adresse i Aabenraa. To journalister skal bl.a. med inspiration i idéerne fra sommerkurserne støvsuge Nord- og Sydslesvig for vedkommende historier fra Slesvig, positive som nega tive, som de formidler nord for Kongeåen og syd for Ejderen. Grænseforeningen har taget initiativ til Generation Slesvig i samarbejde med Landesverband der Volkshochschulen Schleswig-Holsteins (paraplyorganisation for aftenskoler og højskoler i Slesvig-Holsten). Blandt projektets øvrige partnere er Sydslesvigsk Forening, Nordkolleg Rendsburg, Jaruplund Højskole, Højskolen Østersøen og Rødding Højskole. Dansksindet overborgmester SSW’s Simon Faber blev valgt som ny overborgmester i Flensborg. Ikke siden 1951 har en dansksindet bestredet Flensborgs øverste post. Jacob Clausen Møller blev indsat af englænderne efter 2. verdenskrig i 1945 og havde først titel af overborgmester til 1950 og siden bypræsident til 1951. Den nye overborgmester hedder Simon Faber og tiltræder den 15. januar 2011. Han er 42 år, født i Flensborg af tyske forældre, men har gået i dansk skole, er dansk gift og er uddannet cand. mag. i musikvidenskab og tysk fra Aarhus Universitet. Han kommer fra en stilling som konsulent for Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU), hvor han bl.a. varetager kontakten til Folketinget. Formanden for det danske mindretals parti SSW, Flemming Meyer, glæder sig over valgsejren: – SSW’s Simon Faber vil selvfølgelig være borgmester både for det tyske flertal, det danske mindretal og indvandrerne i byen. Ingen skal forvente, at nogen vil dreje uret tilbage til før 1864. Men for alle ligger der et vigtigt perspektiv i, at Flensborg genvinder sit gamle opland i Syddanmark og genfinder sin særlige tilknytning til Danmark. For det danske mindretal er det samtidig en enestående chance for at blive mere synlig i dagens Danmark, der ofte nok har glemt, at der også lever danske syd for grænsen. Simon Faber har i valgkampen især slået på, at Flensborg skal vende blikket mere mod nord og udnytte placeringen lige midt i det dansk-tyske grænseland. Simon Faber. . nr. 6 / december 2010 Foto: Carsten Dalgaard Vesterled holdt rejsegilde den 29. november 2010. 10 mio. kr. til Vesterled A.P. Møllerfonden investerer i nyt byggeri til den aktive lejrskole. “Fra Strøtanke til Virkelighed?” var overskriften på Lejrskolehjemmet Vesterleds ansøgning til A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Bestyrelsesformand Carsten Dalgaard afleverede personligt ansøgningen på Esplanaden tilbage i januar 2008. Og nu er drømmen blevet til virkelighed, idet fonden har bevilget hele 10 mio. kr. til fornyelse af Vesterled i Sdr. Haurvig pr. Hvide Sande. Det er en nødvendig saltvandsindsprøjtning for Vesterled, der blev opført af den tyske besættelsesmagt i ca. 1943 og siden er blevet brugt intenst. Skoleforeningens håndværkere har i tidens løb udført et dygtigt vedligeholdelsesarbejde, men det kan ikke skjules, at Vesterled trænger til nyt byggeri. Fire ældre bygninger bliver erstattet med en ny hovedbygning, der kommer til at indeholde køkken, en stor spisesal og undervisningslokaler. Den 29. november kunne “Det Hvide Vesterled”, som arkitekt Jørgen Toft Jessen fra Haderslev har kaldt projektet, holde rejsegilde for ca. 50 fremmødte håndværkere og gæster, og der forventes at være indvielse den 18. juni. Dagen efter, søndag den 19. juni, inviterer kredsene bag Vesterled til åbent hus for alle interesserede. Det foregår på Vesterledvej 76 kl.11-15. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Carsten Dalgaard (carstendalgaard@mail.tele.dk eller tlf. 97 15 58 51). Hjælp fra Berlin Trods økonomisk håndsrækning fra Berlin til det danske mindretal nægter Slesvig-Holsten fortsat at ligestille eleverne på de danske skoler i Sydslesvig. Dermed tager man den danske regering ved næsen, mener SSW’s formand Flemming Meyer. Den tyske Forbundsregering har bekendtgjort, at Dansk Skoleforening for Sydslesvig i 2011 får 3,5 millioner euro fra forbundsregeringen for at mildne Slesvig-delstatens nedskæring på 4,7 millioner euro. – Det er bestemt en positiv udvikling i sagen. Jeg opfatter det også som en erkendelse fra forbundsregeringens side af, at spareforslaget er diskriminerende over for mindretallet, udtaler Kim Andersen, formand for Folketingets Sydslesvigudvalg, i en pressemeddelelse. – Regeringen i Kiel har nu fået god hjælp til at leve op til de principper. Det er en positiv hjælp til en løsning af problemet, og fra dansk side anerkender vi, at Berlin rækker en hånd frem. Den slesvig-holstenske regering er dog fortsat besluttet på at gennemføre den ensidige besparelse på 15 procent hos de danske skoler. Flemming Meyer, formand for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), mener, at Slesvig-Holsten tager den danske regering ved næsen: – Selvom Danmark i finanslovsforhandlingerne har besluttet, at det tyske mindretals skoler i Sønderjylland fremover bliver 100 % økonomisk ligestillet med den danske folkeskole, fastholder delstatsregeringen sin diskriminerende nedskæring hos vores børn. Den danske regering har viftet med en mindretalspolitisk lygtepæl og endda fundet checkhæftet frem, men i Kiel vinker man bare smilende tilbage. Det er at holde folk for nar, udtaler Flemming Meyer i en pressemeddelelse. Rettelse til årbogen Grænseforeningens årbog 2011, “Kunst til grænsen – billedkunst i Sønderjylland og Sydslesvig”, indeholder en omtale af kunstner Viggo B. Jensen. Det korrekte navn er Viggo Böhrnsen-Jensen. Redaktionen beklager. 23 24 nr. 6 / december 2010 sprog og kul- KORT NYT tur Dansk-tysk ambassadørkorps Mindretalstyske gymnasieelever skal følges med Sydslesvigs elevambassadører. Sydslesvigs elevambassadører har indgået samarbejde med det tyske gymnasium i Aabenraa, Deutsches Gymnasium für Nordschleswig. Fremover vil mindretalstyske gymnasieelever følges med elevambassadørerne fra DuborgSkolen i Flensborg og A.P. Møller Skolen i Slesvig, når en skole udtrykker ønske om at få belyst det tyske mindretals situation i en dansk kontekst, og/eller hvis en skole har et ønske om information om forskelle/ligheder mellem de to nationale mindretal. I november deltog to elever fra det tyske gymnasium på en uddannelsestur til København, hvor Grænseforeningen havde arrangeret besøg på Rødovre Gymnasium, den tyske skole Sankt Petri og Christiansborg, hvor de mødte folketingsmedlemmerne Bente Dahl (R), Rasmus Jarlov (K) og Leif Lahn Jensen (S). Lektor Jens Overgaard på Duborg-Skolen glæder sig over, at mindretalsgymnasierne på begge sider af grænsen er med til at understrege og udbygge samarbejdet mellem det tyske og danske mindretal. Gunvor Vestergaard, pædagogisk konsulent i Grænseforeningen, fik en tydelig melding fra Rødovre Gymnasium om, at de var meget interesserede i at beskæftige sig med både det danske og tyske mindretal: – De er forskellige og ligner alligevel hinanden. De skaber tilsammen en helhed, der hjælper til at forstå, hvad grænselandet er – ja, hvad Slesvig er. Mismod bekæmpes med humor Rummelpotten er som altid en fornøjelig mandelgave. Årets Rummelpotte har taget Udkantsdanmark under behandling, og det sker som sædvanlig med skarp humor, satire og med gode tegninger lige til (ud)kanten. – Ingen er længere i tvivl om, at selvom vi er udkant, så bor verdens bedste og sjoveste sønderjyder her, siger redaktør Sven-Erik Ravn. I årets Rummelpotte mangler ikke nogen: Heine med sin PuchMaxi og Arla-kassen, redaktøren selv på reportagerejse i udkanten, gode og frække tegninger af Miss Udkant, der nok bor “Hvor Kragerne Vender” eller, som der står på byskiltet: Lars Tyndskids Mark. Rummelpotten er et satirisk, sønderjysk tidsskrift i lighed med Blæksprutten og Svikmøllen og er siden 1946 udkommet i Sønderjylland op til jul. Rummelpotten er på 36 sider og koster 99,75 kr. Den kan bestilles på Rummelpottens Forlag i Bevtoft på www.rummelpotten.dk. Mindretal og menneskeværd Foredragsturné i Vendsyssel med den sydslesvigske journalist Georg Buhl. FOF har indgået samarbejde med sydslesvigeren Georg Buhl om at rejse rundt i Vendsyssel og fortælle om hverdagen for det danske mindretal i Sydslesvig. Georg Buhl er journalist ved Flensborg Avis og projektmedarbejder i Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Foredragene handler om mindretalspolitik, levevilkår i lokalsamfundet – og om forelskelse og det første kys i knickers i Husum! Foredragene finder sted i marts 2011 i følgende byer: Skagen Sømandshjem 15/3 kl. 15-17, Musikhuset Sæby 16/3 kl. 9.3011.30, Vendelbohus i Hjørring 16/3 kl. 15-17 og igen 17/3 kl. 10-12, Vrå Højskole 17/3 kl. 15-17 og Det Musiske Hus i Frederikshavn 18/3 kl. 9-11. Sydslesviger til test for at få dansk pas 31-årige Astrid Andersen er født og opvokset i Danmark, men har alligevel måttet bestå indfødsretsprøven for at få dansk statsborgerskab. De nye regler på udlændingeområdet rammer også dansksindede sydslesvigere. Det viste Jyllands-Posten et eksempel på den 3. december 2010, hvor avisen fortalte om den 31-årige Astrid Andersen, der både er født i Danmark og har danske forældre. Det eneste, der skiller Astrid ud, er, at hendes far kommer fra det danske mindretal i Sydslesvig, og at hun har valgt at beholde sit tyske pas, selvom hun aldrig har boet i Sydslesvig. Tysk kontra dansk pas Men nu mener Astrid, hun bliver nødt til at få dansk pas, da hun ikke vil risikere at miste nogen af sine rettigheder i Danmark som følge af de vedvarende ændringer i udlændingeloven. – Jeg kan godt forstå, at man skal kende til landets historie og kultur, hvis man vil være statsborger. Men jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skelner mellem folk, der er født i Danmark og i udlandet. Da min storebror fik dansk statsborgerskab for tre år siden, skulle han ikke op til en indfødsretsprøve. Det viser bare, hvor hurtigt reglerne ændrer sig, udtaler Astrid Andersen til Jyllands-Posten. Astrid Andersen er ved at tage en ph.d. i antropologi på Københavns Universitet. nr. 6 / december 2010 25 BØGER MUSIK arrangemenTer i sydsLesVig VeransTaLTungen in südschLeswig GASTRONOMIE Januar 2011 - HigHligHts Februar MA 10.01. • 20:00 • Stadttheater, Rathausstr. 22, FL LandsTeaTreT dansk sprog End of the Rainbow Billetter: www.ssf-billetnet.de, Sekretariat for Flensborg by, +49 (0)461-144 08-125, flby@syfo.de og ved indgangen Arr.: SSF TO/DO 13.01. • 20:00 • St. Marienkirche, Markt, Husum Linley, Bach, Mozart JUBILÆUM I LØGUMKLOSTER Ved udgangen af oktober fejrede Løgumkloster Højskole sit 50 års jubilæum. Det blev med god grund markeret som den slags bør, og dertil hører, at man udgiver et jubilæumsskrift. Det er blevet en levende bog, hvor tre af skolens gennem årene fem forstandere eller forstanderpar beretter historien om højskolen, som oprindeligt startede i et meget tæt samarbejde med Refugiet i Løgumkloster. Højskolen har nu i mange år været en selvstændig institution, som i høj grad er med til at kvalificere det ganske særlige miljø, der er vokset op omkring kirken med højskole, refugium og Præstehøjskole. En verden, som er gennemsyret af, at “nogle har været her før os”, som Bent Andreasen skriver i sit bidrag. I anledning af jubilæet har man også udsendt den tredje Løgumkloster Sangbog. For efter udgivelser i både 1974 og 2001 kommer nu atter en bog med nye salmer og sange fra Løgumkloster, karakteristisk nok med bidrag fra digtere, hvoraf flere i en periode har været tilknyttet højskolen. Det er en fornem udgivelse, ikke mindst fordi de 29 bidrag er omgivet af en række illustrationer af Arne Haugen Sørensen, hvis karske billedsprog løfter hele bogen. Finn Slumstrup Bent Andreasen, Jens Kristian Krarup & Gertrud Yde Iversen (red.): “Alting er altid på vej. Løgumkloster Højskole 1960-2010. Et jubilæumsskrift”. 64 sider, 30 kr. + porto og ekspedition. Holger Lissner & Aksel Krogslund Olesen (red.): “Så gådefuldt stort… Nye salmer og sange fra Løgumkloster”. 74 sider, 100 kr. + porto. Kan købes ved henvendelse til Løgumkloster Højskole (info@lkhojskole.dk eller tlf. 74 74 40 40). Billetter/Tickets: www.ssf-billetnet.de, Sekretariat for Husum amt, +49 (0)4841-2612, husum@syfo.de og ved indgangen/und an der Abendkasse Arr./Ver.: SSF FR 21.01. • 19:00 • Jes Kruse-Skolen, H.-C.-Andersen Weg 2, RD nyTårskoncerT/neujahrskonzerT Nordic Sopranos - gratis Velkomstdrink Billetter/Tickets: www.ssf-billetnet.de, Sekretariat for Rendsborg/ Egernførde amt, +49 (0)4351-2527, rd-eck@syfo.de og ved indgangen/und an der Abendkasse. Buskørsel fra Flensborg og Husum. Arr./Ver.: SSF FR 28.01. • 20:00 • Flensborghus, Norderstr. 76, FL koncerT Slagerparaden Billetter: www.ssf-billetnet.de, Sekretariat for Flensborg by, +49 (0)461-144 08-125, flby@syfo.de og ved indgangen Arr.: SSF MA 31.01. • 20:00 • Stadttheater, Rathausstr. 22, FL mungo Park Den allersidste dans dansk sprog Billetter: www.ssf-billetnet.de, Sekretariat for Flensborg by, +49 (0)461-144 08-125, flby@syfo.de og ved indgangen Arr.: SSF ON 02.02. • 20:00 • Kulturhus Harmonien TeaTreT møLLen Stormen - teatertur til Haderslev Billetter inkl. bustur: Sekretariat for Flensborg by, +49 (0)461-144 08-125, flby@syfo.de Premiere på EXPO i Shanghai TO/DO 03.02. • 20:00 • Flensborghus, Norderstr. 76, FL jazz På FLensborghus Swingstyrke 7 Billetter/Tickets: www.ssf-billetnet.de, Flensborghus, +49 (0)461-144 08-0 og ved indgangen/und an der Abendkasse Arr.: SSF & SdU www.syfo.de www.sdu.de 26 nr. 6 / december 2010 sprog og kul- lokalforeninger tur Lokalforeningerne Arrangementer sendes til Claus Jørn Jensen på graenseforeningen@privat.dk eller til Åbenråvej 22, 6400 Sønderborg. Deadline for optagelse i næste nummer er 20. januar Sjælland - Bornholm Grænseforeningerne i Københavns omegn København og Frederiksberg Grænseforeningen for København og Frederiksberg indbyder til “gule ærter” onsdag den 9. februar kl. 18.00 i Restauranten Allégade 10, 1. sal, på Frederiksberg. Aftenens foredragsholder er Grænseforeningens formand Finn Slumstrup, som fortæller om aktuelle politiske forhold i Sydslesvig. Pris 175 kr. for gule ærter, is, pandekager og kaffe. Tilmelding senest fredag den 4. februar til gkf@graensekf.dk eller til kontoret Jagtvej 9, st., 2200 Kbh. N. Ballerup og Hedeboegnen Onsdag 16. februar, 19.30: Taastrup Medborgerhus, lokale 3, Taastrup Hovedgade 71, 2630 Taastrup. Sigfred Pedersen aften. Et arrangement med Karen Aagaard fra Glad Fritid, som vil fortælle om Sigfred Pedersen og give eksempler på hans sange. Pris 20 kr. inkl. kaffe og kage. Tilmelding til Jørgen Christiansen på 43 52 74 77 eller ijc@comxnet. dk senest den 14. februar Kreds 4. Frederiksborg amt Hillerød Lørdag 8. januar, 14.00: Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12 c, lige bag biblioteket. Vi inviterer til Nytårskur! Det er blevet en tradition, og for femte gang afholder vi Nytårskur. Vi inviterer til en hyggelig eftermiddag, hvor vi kan ønske hinanden et rigtig godt nytår med lidt af vores “kurvand” (portvin), synger et par sange, når sangstemmerne er blevet smurt, og hører nogle grænseoverskridende historier! Kom, og vær med til at give dig selv og Grænseforeningen en god start på det nye år! Ud over vores udgave af “kurvand” serveres der også kaffe/te og småkager. Pris inkl. kaffe, småkager og “kurvand”: 30 kr. Ikke medlemmer 50 kr. Hørsholm Torsdag 10. februar, 19.30: Sognegården, Barakstien 2, 2970 Hørsholm. Benyt hovedindgangen ved Ridebanen. Generalsekretær for SSF, Jens A. Christiansen, vil redegøre for mindretallets aktuelle situation. Derefter afholdes generalforsamling. Evt. henvendelse til formanden, Kirsten Alsing, tlf. 45 57 19 14. Kreds 6. Vestsjælland syd Dianalund og Stenlille Januar: Degneparken, Dianalund. Tid og dato senere. Dronningens adjudant, orlogskaptajn Ole B. Pedersen, fortæller om livet med kongehuset Sorø og omegn Torsdag 27. januar, 19.30: Sorø Sognegård. Tidl. generalsekretær Peter Iver Johannsen orienterer om vilkårene for og livet med det nationale tyske mindretal i Sønderjylland. Peter Iver Johannsen var i tyve år administrativ leder af “Bund deutscher Nordschleswiger”. Mødet er sæsonens traditionelle fællesmøde med Foreningen Norden, Sorø. Kreds 7. Sydsjælland Næstvedegnen Fredag 14. januar, 18.00: Videnscenter for specialpædagogik. Grønlangskål og underholdning. Det er blevet en fast tradition, at vi serverer den sønderjyske ret grønlangkål. Prisen indeholder mad, en snaps og en øl/vand. Efter maden vil Jeannet Ulrikkeholm og hendes søn Valdemar tage os på en musikalsk rejse fra middelalderen og frem til i dag. Tilmelding nødvendig senest den 5. januar på 55 73 26 35 eller til en fra bestyrelsen. Pris 110 kr. Lolland-Falster Kreds 8. Lolland-Falster Lolland Mandag 24. januar, 18.30: Grænseforeningen Lolland arrangerer for alle kredsens foreninger grønlangkålsspisning efter sønderjysk specialitet i Sognets Hus i Maribo med musikalsk underholdning af Bjarne Geilø kendt fra jazzonklerne i Nykøbing Falster. Deltagerpris 140 kr. eksklusive drikkevarer. Tilmelding nødvendig til Lone Gliese tlf. 54 75 94 53 eller e-mail: lone. gliese@mknet.dk senest den 14. januar. Fyn Grænseforeningerne på Fyn Torsdag 20. januar, 19.30: Nr. Lyndelse Friskole, Kirkestien 2, Nr.Lyndelse. Kl. 19.30. Landdagsmedlem for SSW Anke Spoorendonk orienterer om den aktuelle politiske situation i Slesvig-Holsten, især om delstatens ensidige nedskæringer på 4,5 mill. euro på mindretallets skoler. Selv efter at regeringen i Berlin har fundet 3,5 mill. euro, må man alligevel konstatere, at mange års forbilledligt samar- bejde i grænselandet er i fare. Alle er velkomne. Der er gratis adgang, og der serveres kaffe/the m. kage. Efter mødet er der møde i formandskollegiet på Fyn. Kerteminde og omegn Mandag 17. januar, 19.30: Mødestedet, Strandgade 10, Kerteminde. Aftenens taler er tidligere tingvalgt medlem af Grænseforeningens hovedstyrelse, Ole Stig Andersen, der på sin lune og humoristiske måde vil fortælle erindringer fra et omfattende arbejdsliv. Han har bl.a. været politimester og under den kolde krig chef for politiets efterretningstjeneste samt direktør for Folketinget. Det nordlige Jylland Grænseforeningerne i Vendsyssel Hjørring kommune Søndag 13. februar, 14.00: Sognegården i Vrå, Sdr. Vråvej 11. Afstemningsfest. Den glemte melodiker Johann Sebastian Bach, komponist fra barokkens Tyskland, er mest kendt for sin kirkemusik, orgelstykker, storslåede korsatser, kantater og oratorier. Men han var også en mester i at lave melodier, en side af ham, som sjældnere drages frem i lyset. Fortællingen herom er værd at høre for alle. Lektor Jens Keldsen, Sejlstrup, fortæller om Bachs tid og liv og ikke mindst hans fremragende melodiske musik. Fortællingen krydres som vanligt ved afstemningsfesten med kaffebord og fællessang. Entre 80 kr. Kreds 15. Thy-Mors Morsø Grænseforening Lørdag 19. februar, 10.00: Kandidatopstillingsmøde til Grænseforeningens bestyrelse. Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk. nr. 6 / december 2010 Halkærvej 3, Nibe. Program: 10.00: Kaffe med brød. Fortælling om skolen. Kandidatopstillingsmøde til Grænseforeningens bestyrelse. 12.00: Frokost. 13.00: Foredrag ved formanden for Grænseforeningen, Finn Slumstrup: “Grænseforeningen og Sydslesvig – hvorfor synes jeg, det er vigtigt?” Mødet afsluttes med eftermiddagskaffe. Tilmelding nødvendig til Jørgen Bruun Christensen, Mors, telefon 30 10 65 22. Pris 150 kr, som også dækker forplejning fra kl. 10. Grænseforeningen Thy Onsdag 26. januar, 19.30: Thyland Idrætsefterskole, Hundborg. Sangaften ved Svend Hamborg. Der synges danske og nordiske sange og danses. Mødet er i samarbejde med Foreningen Norden. Pris 75 kr. inkl. kaffe. Onsdag 9. februar, 19.30: Lyngs Idrætsefterskole, Jestrupvej 8, Thyholm. Projektleder Nina Hammerich fra Grænseforeningen og to kulturmødeambassadører fortæller om at tilhøre mindretal og minoriteter. Læs mere om kulturmødeambassadørerne på Grænseforeningens hjemmeside. Mødet holdes i samarbejde med Vinderupegnens Grænseforening og udbydes i øvrigt til mange lokalforeninger. Gerne tilmelding til Jørgen Bruun Christensen. Pris 50 kr inkl. kaffe. Lørdag 19. februar, 10.00: Kandidatopstillingsmøde til Grænseforeningens bestyrelse. Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk. Halkærvej 3, Nibe. Program: 10.00: Kaffe med brød. Fortælling om skolen. Kandidatopstillingsmøde til Grænseforeningens bestyrelse. 12.00: Frokost. 13.00: Foredrag ved formanden for Grænseforeningen, Finn Slumstrup: “Grænseforeningen og Sydslesvig – hvorfor synes jeg, det er vigtigt?” Mødet afsluttes med eftermiddagskaffe. Tilmelding nødvendig til Jørgen Bruun Christensen, Mors, telefon 30 10 65 22. Pris 150 kr, som også dækker forplejning fra kl. 10. Kreds 16. Viborg-Skive Skiveegnen - Skive Salling Fjends Onsdag 19. januar, 19.00: Skive bibliotek. “Danskere på Vestfronten 1914 – 1918” Prisvinder, historiker og forfatter Claus Bundgaard Christensen fortæller om sin bog “Danskere på Vestfronten 1914 – 1918”. Arrangementet er i samarbejde med Skive Bibliotek. Kaffe. Pris 70 kr. Alle er velkomne. Viborgegnen Onsdag 19. januar, 19.30: Viborg Bispegård. “Grænselandet netop nu”. Grænseforeningens formand Finn Slumstrup fortæller. VELKOMMEN PÅ RØDDING HØJSKOLE - VERDENS FØRSTE HØJSKOLE Januar Sporskifte. Fra bedriften til nye bedrifter 17. - 21.01. Februar Livsglædens nødvendighed. Vi er ikke altid gode, men vi er gode nok 30.01. – 05.02. Lys i mørket. I kunst, litteratur og kirke. I samarbejde med Kristeligt Dagblad 20. – 26.02. Marts Brydningstid. Mellem fællesskab og individualisme. Danmark efter 1950 06. – 12.03. Hverdagsliv og stjernestunder. En livsfilosofisk uge om det gode liv 13. – 19.03. Maj Stifinder. Arbejdslivet slutter. Men hvad med resten af livet? 02. - 06.05. Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als. I samarbejde med Tom Buk-Swienty og JP 22. – 28.05. Juni Tro, håb og kærlighed. I samarbejde med Kristeligt Dagblad 19. – 25.06. Glas. Et værkstedskursus 26.06. – 02.07. Vævning. Fri leg på skaftevæv 26.06. – 02.07. Filtens muligheder, gennem teknikker, materialer og strukturer 26.06. – 02.07. Vadehavet & marsken. Natur- og kulturvandringer 26.06. – 02.07. Maleri. Et værkstedskursus 26.06. – 02.07. Rytmisk sanguge. Pop, rock og gospelkor 26.06. – 02.07. Juli Mesterværker. Kunst langs Hærvejen. I samarbejde med Vejen Kunstmuseum 03. – 09.07. Da Danmark gik af lave. Om negermusik, porno og ungdomsoprør 03. – 09.07. Sundhed for livsnydere. Kost, krop og humor 03. – 09.07. Syng for livet. Den danske sang 10. – 16.07. Hit med Grundtvig! Til fælles bedste 10. – 16.07. Familiekursus fra 6 år. Plads til livet. Med egen teenagehøjskole 17. – 23.07. Familiekursus. Med familien i centrum (fra 6 år – søskende fra 4 år) 24. – 30.07. August Det danske sprog. Kommunikation på kryds og tværs. I samarb. med Dansk Sprognævn 14. – 20.08. Skriv dit liv. Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning 14. – 20.08. September Af hjertets lyst. Korstævne på Rødding Højskole med Erling Lindgren og Aase Collin 04. – 10.09. I min tid. Da danskeren blev industriarbejder 05. – 09.09. Grænseland og globalisering. Dansk identitet og flydende kulturgrænser 11. – 17.09. Oktober Højskole Classic. Med 14 tidligere højskoleforstandere 09. – 15.10. Familiekursus i efterårsferien (fra 6 år – søskende fra 4 år er velkomne) 16. – 22.10. Den Store Musikoplevelse. Med Sønderjyllands Symfoniorkester 23. – 29.10. November Humor og livsmod. Livsfilosofisk uge 30.10. – 05.11. Sporskifte. Fra bedriften til nye bedrifter 21. – 25.11. December Nytår i Rødding 28.12. - 03.01. Rødding Højskole · www.rhskole.dk · Tlf.: 7484 2284 Flors Allé 1 · 6630 Rødding · info@rhskole.dk 27 28 nr. 6 / december 2010 sprog og kul- lokalforeninger tur Kreds 17. Randers Randers og omegn Søndag 30. januar, 17.00: Kristrup sognegård. “ En glant awten ” med den traditionelle grønlangkålspisning og rugbrødslagkage. To sydslesvigere underholder med revyen “ Rødkål og Sauerkraut ”. Pris 100 kr. Drikkevarer for egen regning til rimelige priser. Tilmelding inden den 16.januar på tlf. 8641 6737, 2192 1135 eller 8642 8081 eller e-mail: groenbeck@mail.tele.dk Midtjylland Øst Kreds 18. Århus Århus og omegn Mandag 17. januar, 19.30: Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Det sønderjyske kaffebord. Forfatteren Birte Blønd fortæller historien bag traditionen. Entre: Gratis. Foreningen er vært denne aften. Kreds 19. Silkeborg -Skanderborg Silkeborg-Hammel og omegn Tirsdag 18. januar, 19.30: SejsSvejbæk kirke, Julsøvej 130 8600 Silkeborg. I samarbejde med menighedsrådet ved Sejs-Svejbæk kirke inviteres til en aften med sønderjysk kaffebord. Paul Rathje vil fortælle om baggrund og traditioner for begrebet “sønderjysk kaffebord”. Derefter vil vi nyde de sønderjyske specialiteter. En rigtig hyggeaften med vægt på det folkelige fællesskab, som var med til at holde modet oppe hos sønderjyderne i modgangstider. Alle er velkomne. Pris for kaffe/ the med mange kager: 75 kr. Skanderborg og omegn Onsdag 9. februar, 18.00: Kirkecentret ved Skanderup Kirke. Vi inviterer på sønderjysk grøn- langkål med tilbehør, hvorefter Jonna Grønver, tidligere borgmester i Ry, fortæller om Jeppe Aakjær, hans digtning og sange, som Jonna Grønver vil synge et udpluk af til eget akkompagnement. Men vi skal også selv synge. Tilmelding nødvendig. Entré inkl. spisning 100 kr. Kreds 20 Horsens og omegn Fredag 14. januar, 15.00: Brædstrup biliotek. Fernisering. Kunstudstilling med Hans Clausen fra Sydslesvig til den 4. marts under titlen: “ Kultur fra Sydslesvig til Danmark”. Hans Clausen vil være til stede under ferniseringen. Søndag 6. februar, 7.45: Sankelmarkmarchen fra Flensborg. Til minde om slaget ved Sankelmark den 6. februar 1864 marcheres fra Flensborg til Sankelmark (ca. 8 km.). Mindehøjtidelighed (tale på tysk) og middag. Interesserede kan kontakte Egon Mahncke på telefon 75 62 96 53 angående kørsel m.m. Bjerre Herred Lørdag 15. januar, 12.00: Bjerre Kro. “Grønlangskålsmøde”. Kort generalforsamling og efterfølgende frokostmøde med sønderjysk grønlangkål, pølse og hamburgerryg samt æbleskiver, kaffe og småkager. Pris 150 kr. eksklusive drikkevarer. Efter spisningen et spændende indlæg af landsformand for SSW (Sydslesvigsk Vælgerforening) og medlem af Landdagen i Kiel for SSW, Flemming Meyer, om det danske mindretals politiske historie og repræsentation i Landdagen i Kiel. Herunder kommentarer til den aktuelle situation i området. Inviter gerne gæster med til denne spændende eftermiddag. Tilmelding til arrangementet er nødvendig, og der udsendes brev i god tid herom. Vejle Vesteregn Onsdag 12. januar, 19.30: Bredsten Sognehus, Kirkevej 7B, 7182 Bredsten. “Kan I høre græsset gro?” Om det organiske verdenssyn. Foredrag ved tidl. friskoleleder Aksel Bording, Stevns, der er kendt inden for de frie skoler for sin udlægning af Grundtvig og Chresten Kolds skoletanker og for sine studier af deres verdensbillede. Aftenen arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet. Kaffe kr. 50. Torsdag 10. februar, 19.30: Kirkehuset I Egtved, Kirkevej 41, 6040 Egtved. “A.P. Møller og det dansk-tyske grænselandsspørgsmål” Aksel Johnsen er museumsinspektør ved Museet på Koldinghus. Foredraget bygger på to års studier og et hidtil ukendt kildemateriale, der giver indblik i skibsrederens politiske kamp i Danmark og hans støtte til Sydslesvig. Mange institutioner har til huse i bygninger, som er finansieret af ham. Men arven efter skibsrederen rækker videre. Han påvirkede også det danske mindretals politik og selvforståelse. I foredraget er hovedvægten lagt på tiden efter maj 1945, og på hans kontroversielle fremstød i dansk og udenlandsk presse. I samarbejde med Egtved Museumsforening, Egtved Arkiv, Historisk Samfund for Sydøstjylland og Folkeuniversitetet. Entre og kaffe kr. 60. Kolding og omegn Torsdag 10. februar, 14.00: Kvarterhuset, Junghans 121, Kolding. Afstemningsfest. Lars Gregers Hansen, Kolding, fortæller om de tyske flygtninge fra 1945-49. Pris 50 kr. inkl. kaffebord. Tilmelding senest lørdag den 5. februar til Jenny Breitenkamp på tlf. 75 52 96 79. Vamdrupegnen Torsdag 20. januar, 18.00: Hotel Vamdrup, Torvet 1, Vamdrup. Udover sønderjysk kål og kalvesteg og efterfølgende kaffe byder aftenen på musikalsk underholdning ved Peter Thomsen, Ole Brockhof og John Gåsvig. Pris 150 kr. Tilmelding senest onsdag 12. januar til Kirsten Lauesen på tlf. 75 58 11 45. Onsdag 9. februar, 19.30: Kirkehuset, Vestergade 53, Vamdrup. Afstemningsfest i Grænseforeningen og Historisk Forening. Sognepræst Jørgen Hanssen, Spandet-Roager, vil komme og fortælle om sin oldefar, den kendte og omdiskuterede sønderjyske leder H.P. Hanssen. Pris 50 kr. for kaffe og foredrag. Vejle og omegn Lørdag 22. januar: Tur til Koldinghus, hvor vi får en guidet tur gennem The Beatles udstillingen. Derefter er der mulighed for at se den faste udstilling. Der kan arrangeres samkørsel. Giv besked ved tilmelding. Afgang fra parkeringspladsen ved Danmarksgade kl. 13 med hjemkomst til Vejle ca. kl. 17. Pris pr. person 100 kr. inkl. entre og guide til The Beatles udstillingen. Tilmelding til Inger Christensen tlf. 29 88 63 88 / 75 82 04 29, mail: inger-vibeke@ hotmail.com eller Margret Petersen tlf. 75 82 98 02 senest den 10. januar. nr. 6 / december 2010 Niels Frank på tlf. 22 17 01 60. Læs uddybende på www.graenseforeningen-aalborg.dk Ringkøbing og omegn Torsdag 6. januar, 19.30: Aktivitetscentret i Grønnegade. Munter aften med sognepræst Per Mikkelsen, Venø: “Træk af Danmarkshistorien, belyst gennem kongerne. Kan du kongerækken?” Pris 60 kr. inkl. kaffe. Torsdag 10. februar, 19.30: Aktivitetscentret, Grønnegade Ringkøbing. Siegfried Matlok, chefredaktør på det tyske mindretals blad Der Nordschleswiger: “Grænseland Sønderjylland/Europa med udblik til tysk og europæisk politik. Vi kan ikke engang løbe fra det!” Aftenen er i samarbejde med Grænseforeningen i Skjern-Tarm-Videbæk Egnen. Pris 50 kr. Kreds 22. Grænseforeninger i Sydvestjylland Grindsted-Billund Onsdag 19. januar, 19.30: Ungdomsgården, Østergade 16, 7200 Grindsted. Foredrag af Lars Bom Nielsen: “Livet i krigens lys”. Lars Bom Nielsen har som feltpræst været udsendt med ISAF 8 i Helmandprovinsen. Han kan derfor tale om, hvordan det er at være udsendt, at være pårørende og om, hvordan det er at komme hjem til den civile hverdag igen. Der er gratis adgang, men kaffen koster. Sønderjylland Haderslev Vesteramt Torsdag 10. februar, 19.30: Hygum Forsamlingshus. Afstemningsfest. Taler: transportsminister Hans Chr. Schmidt. Haderslev Østeramt Torsdag 10. februar 2011, 19.00: Christiansfeld Skole. Indgang fra Nørregade vest for Brødremenighedens Kirke. Festtaler er Simon Faber, den nye overborgmester Flensborg: “Grænseregionen som helhed”. Tale for D.D.D. Borgmester Jørn Pedersen, Kolding. Der er fællessang, medvirkende kor og kaffebord. En festlig aften i den traditionelle ånd med udsyn til verden i dag. Pris 90 kr. Da der er tradition for stor deltagelse er der billetsalg på Christiansfeld Turistkontor 74 56 16 30, Haderslev Turistkontor 73 54 56 30 og Kolding Turistkontor 76 33 21 00. Billetten kan også købes på www.billetten. dk. for 90 kr. (inkl. gebyr). Billetsalg til afstemningsfesten slutter mandag den 7. februar kl. 12. Billetsalg er efter først til mølle princippet. Alle er velkomne! Aabenraa Søndag 9. januar, 14.00: Folkekulturhuset Rebbølcentret, Vollerupvej 45, Bolderslev. Vi byder det nye år velkommen med en nytårskur. Nytårstalen holdes af skoleinspektør ved Jørgensby-Skolen i Flensborg, Eberhard von Oettingen. Har du lyst til at være med på en nytårsspøg, får du nu chancen. Vi tror, vi har mange medlemmer, som kan bidrage med et gemytligt indslag eller er gode til at bage en lækker kage. Hvis du synes, vi alle skal smage din kage, kan vi arrangere kaffebord med medlemmernes egne kager! Vi beder dig rette henvendelse til formanden, Andreas Brandenhoff, hvis du er Mandag 26. oktober 2009 kl. 19:00: Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35, Aalborg. Flensborgs tidligere provst Christian B. Karstoft vil holde foredraget: “Ugle Herred, en mini verden lukket op af sine stednavne”. Læs uddybende på www.graenseforeningen-aalborg.dk Kreds 15. Thy-Mors Morsø Torsdag 8. oktober 2009 kl. 19.30: Hotel Vilsund Strand, Vilsund. Pastor Lone Nyeng, Hald og Kærby sogne, tidligere præst i Aventoft: “Fra Sydslesvig til Jylland.” Torsdag 29. oktober 2009 kl. 19.30: Musikværket, Gasværksvej, Nykøbing Mors. I anledning af “Syng Dansk” dagen holder overinspektør Else Marie Dam-Jensen fra museet i Tønder foredrag om: “Sønderjysk sangtradition og Den Blaa Sangbog,” som er et stykke kulturhistorie fra 1880erne til 1946. Ind imellem skal vi synge. Morsø Folkeuniversitet og Tødsøkoret er medarrangør. Profiter også du af vores personlige rådgivning med omfattende og kompetent service: Thy Torsdag 8. ok Hotel Vilsund stor Lone Ny sogne, tidlige “Fra Sydslesvi Torsdag 29. 19.30: Musikv Nykøbing M “Syng Dansk” inspektør Else fra museet i T “Sønderjysk s Blaa Sangbog kulturhistori 1946. Ind im Morsø Folkeu økoret er med Kreds 16. Skive og om Mandag 14. 19.30: Resen Indenrigsmin (V) taler om Christiansbo Pris 60 kr. lønkonti erhvervskonti grænsependlerkonto internationale betalinger kreditkort finansiering investering forsikring din lokale bank Midtjylland Vest Kreds 21. Ringkøbing amt Skjern-Tarm-Videbæk Egnen Torsdag 10. februar, 19.30: Aktivitetscentret, Grønnegade Ringkøbing. Siegfried Matlok, chefredaktør på det tyske mindretals blad Der Nordschleswiger: “Grænseland Sønderjylland/Europa med udblik til tysk og europæisk politik. Vi kan ikke engang løbe fra det!” Aftenen er i samarbejde med Grænseforeningen i Ringkøbing. Pris 50 kr. Mandag 28. september 2009 kl. 19.00: Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35, Aalborg. “Duborg Skolen – fortid og nutid” ved fhv. rektor på det danske gymnasium i Flensborg, Erik Jensen. Læs uddybende på www.graenseforeningen-aalborg.dk 29 netbank Tal med os - vi informerer dig gerne! Union-Bank AG Große Straße 2 / 24937 Flensburg Tel. +49 (4 61) 84 14-0 Fax +49 (4 61) 84 14-2 90 info@unionbank.de www.unionbank.de FULD A • • • • • • • NYT PRO LYDSTUD 2 GODE FLERSTEM ALLE MINIKOR VIL MERE SOLOUN MUSIC C 10. KLAS GODE FA SEJRSVEJ 100, TLF.: 74 65 13 post@rinkenae www.rinkenae Sønder Ugekursus 17.-23. jan Kom og oplev Et højskolekur Sønderjyllands Ingen anden d Hertugdømme Indkvartering Læs mere på w 30 nr. 6 / december 2010 sprog og kul- lokalforeninger tur med på idéen. Pris 50 kr. Gratis for dem, som bidrager med en kage. Tilmelding ønskes senest onsdag den 5. januar til Andreas Brandenhoff, tlf. 74 64 65 02 eller a_brandenhoff45@hotmail.com fra Stolbro ved Guderup taler om emnet: “Følg med tiden – tal dansk”. Underholdning ved familien Brandenhoff, Rebbølcentret. Pris 75 kr. inkl. kaffe/te med “brødtort”. Torsdag 13. januar, 18.00: Slogsherredshus, Slogsherredsvej 20, Bylderup Bov. Vi deltager i Grænseforeningen Tønders populære grønlangkålsspisning med citronfromage. Se i øvrigt under Tønder. Sønderborg Søndag 6. februar, 14.00: Skelde Kulturhus. Mødet afholdes ikke på selve afstemningsdagen den 10. februar, da vi tror, der kommer flere en søndag eftermiddag end en mørk vinteraften. Henrik Skov Kristensen er eftermiddagens hovedtaler, og Broager amatørorkester underholder. Pris 75 kr. inkl. kaffe og lagkage. Torsdag 10. februar, 19.30: Kongesalen, Folkehjem, Aabenraa. Afstemningsfest afholdes i samarbejde med Sprogforeningen, Foreningen Norden og Historisk Samfund. Forfatter Helga Moos Tirsdag 15. februar, 19.30: Knøs Gård i Hørup. Møde om mindre- Sønderjyllands historie 31. januar-5. februar 2011 på Idrætshøjskolen i Sønderborg Kom og oplev forfatterne bag det nye to-binds værk Sønderjyllands Historie fra oldtiden til nutiden. Foredrag ved Tom Buk-Swienty, forfatter til “Slagtebænk Dybbøl” og “Dommedag Als”. En hel dag med ekskursion til Nordborg Slot, Sønderborg Slot, Gråsten Slot og Glüksburg Slot, hvor museumsinspektør Inge Adriansen er guide. Et højskolekursus med foredrag, sang, sønderjyske retter, udflugter og samtaler om Sønderjyllands historie, kultur og udvikling. Læs mere på www.ihs.dk under ugekurser eller ring 7442 1848 efter program. Kursusleder: Anker Tarpgaard tarpdance@gmail.com 2849 7895 talsproblematik. Mindretalsekspert og rektor på A. P. MøllerSkolen i Slesvig, Jørgen Kühl, fortæller om mindretalsproblemer. Ikke mindst om, at Landdagen i Kiel har planer om at nedsætte tilskuddet til de danske skoler i Sydslesvig. Jørgen Kühl er en af de førende i kampen mod reduktionen af tilskuddet. Arrangementet afholdes i samarbejde med Foreningen Norden. Pris 50 kr. for kaffe og kage. Tønder Amt Torsdag 13. januar, 18.00: Slogsherredshus, Bylderup. Grønlangkål og citronfromage. Musikalsk underholdning ud fra emnet “rødkål og sauerkraut” med Eberhard von Oettingen med flere. Kom og vær med til en fornøjelig aften! Pris 150 kr. Medlemmerne fra Grænseforeningerne i Sønderjylland er meget velkomne. Tilmeldelse senest søndag den 9. januar på tlf. 7476 2400, 7476 2263 eller 7478 3215. Lørdag 15. januar, 19.30: Kroen i Ladelund. SSF Sydtønder Amt indbyder alle til grønlangkålspisning samt festlig underholdning og dans for alle til et festligt orkester. Vi ser gerne gæster fra alle områder i Sønderjylland. Tilmeldelse på tlf. på 0049-46612755 eller 7478 3215. BoRNhoLMS højSKoLE GLAS KERAMIK BILLEDKUNST MUSIK SOMMERSKOLEN Ugekurser og 14-dageskurser maj – oktober • Oplev Bornholm • Litteratur og musik • Vandre- og cykelkurser • Dans og bridge VINTERSKOLEN 19/10 – 20/12: 6/1 – 27/4: 19/10 – 27/4: • Glas • Billedkunst • Keramik • Musik 9 uger 16 uger 25 uger Forstanderpar: Axel Lasthein-Madsen og Lillian Hjorth-Westh Almindingsvej 35 • 3720 Åkirkeby • 56 97 40 77 www.bornholmshojskole.dk 009 kl. 19:00: dsundvej 35, dligere provst vil holde fored, en mini f sine stedybende på en-aalborg.dk 19.30: Musikværket, Gasværksvej, Nykøbing Mors. I anledning af “Syng Dansk” dagen holder overinspektør Else Marie Dam-Jensen fra museet i Tønder foredrag om: “Sønderjysk sangtradition og Den Blaa Sangbog,” som er et stykke kulturhistorie fra 1880erne til 1946. Ind imellem skal vi synge. Morsø Folkeuniversitet og Tødsøkoret er medarrangør. u af vores personlige d omfattende og vice: ti pendlerkonto tionale betalinger ort ering ring ng din lokale bank skonti iNykøbing Flensborg,Mors. Erik Jensen. Læs udGasværksvej, I anledning af 19.30: KredsMusikværket, 17. Randers dybende på dagen www.graenseforMors. I anledning af “Syng Dansk” holder over- Nykøbing Randers og omegn eningen-aalborg.dk Dansk” dagen holder overinspektør Else Marie Dam-Jensen “Syng Torsdag 3. september: Todages inspektør Else Marie Dam-Jensen fra museet i Tønder foredrag om: bustur til Sydslesvig. Vi skal bl.a. Mandag 26. oktober 2009 kl.og 19:00: museet i Tønder foredrag om: “Sønderjysk sangtradition Den fra se A.P. Møller Skolen i Slesvig. Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35, “Sønderjysk sangtradition og Den Blaa Sangbog,” som er et stykke Nærmere oplysning følger senere. Aalborg. Flensborgs provst kulturhistorie fra tidligere 1880erne til Blaa Sangbog,” som er et stykke Christian Karstoftskal vil holde fo- kulturhistorie fra 1880erne til 1946. IndB.imellem vi synge. Torsdag 29. oktober kl. 19.30: Friredraget: “Ugle Herred,og enTødsmini 1946. Ind imellem vi og synge. tidscentrets store sal.skal Sange salMorsø Folkeuniversitet verden op af sine sted- Morsø Folkeuniversitet og Tødsøkoret erlukket medarrangør. mer i grænselandet ved fhv. seminavne”. Læs uddybende på økoret er medarrangør. narielektor Edith Aller (teksterne) www.graenseforeningen-aalborg.dk og fhv. universitetslektor Sten Høgel Kreds 16. Viborg-Skive Skive og omegn (melodierne). Begge er opvokset i Mandag 14. september 2009 kl. Sønderjylland. Arrangementet af19.30: Resen Sognehus, Kirkevej. holdes sammen med HøjskoleforProfiter også Inger du afStøjberg vores personlige Indenrigsminister eningen. Kom og syng med! (V) rådgivning taler om “En bag og medhverdag omfattende Christiansborgs mure”. Kaffe. Kreds 18. Århus kompetent service: Pris 60 kr. Århus og omegn Søndag 30. august kl. 14.00: lønkonti Grænseforeningen i Skanderborg arrangerer for 25. gang erhvervskonti Folkemøde på Ejer Bavnehøj. Læs nærmere under Kort Nyt i grænsependlerkonto FULD AF SANG OG dette nummer af Grænsen. Tag MUSIK internationale betalinger klapstol og kaffekurv med. • NYT PROFESSIONELT • • • • • • LYDSTUDIE 2 GODE MUSIKLOKALER FLERSTEMMIG SANG FOR ALLE MINIKOR FOR DIG, DER VIL MERE SOLOUNDERVISNING MUSIC CLASS FOR 10. KLASSE GODE FAGLOKALER kreditkort finansiering investering forsikring SEJRSVEJ 100, 6300 GRÅSTEN TLF.: 74 65 13 08, post@rinkenaes.dk www.rinkenaes.dk netbank k GRÆNSEN 72. årgang - vi informererPeder dig Skrams gerne!Gade 5 1022 København K. Udgiver Grænseforeningen Union-Bank AG redaktør / 24937Ansvarshavende Flensburg Erik Lindsø el@graenseforeningen.dk • Tlf. 2178 7252 +49 (4 61) 84 14-0 raße 2 Tel. Vikarierende redaktør ax +49 (4 61) Mette 84 14-2 Kragh90 Faurholdt mkf@graenseforeningen.dk • Tlf. 2235 6272 info@unionbank.de Annoncer www.unionbank.de Anne Mette Holstein amh@graenseforeningen.dk • Tlf. 2015 3517 Udgivelse Oplag: 18.000 – 6 gange årligt Nr. 1 – Februar Deadline: Mandag 31/1. Udgivelse: Fredag 11/2 Nr. 2 – April Deadline: Mandag 4/4. Udgivelse: Fredag 15/4 Nr. 3 – Juni Deadline: Fredag 27. maj. Udgivelse: Fredag 17/6 Tryk Jørn Thomsen/Elbo A/S Layout www.prik.dk Forsidefoto Lars Salomonsen din lokale bank sen. Læs ud.graensefor- Torsdag 17. september kl. 19.30: Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Leder af SSW’s by- Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk Ugekursus på Idrætshøjskolen i Sønderborg Protektor: Højhed Prins Joakim 17.-23. januar 2010.Hans Kongelige Union-Bank AG • • • • • • • A/S P. Hatten & Co. Nakskov, Maribo, Nykøbing F. • Møn´s Jern- og Stålforretning A/S, Stege Sønderjyllands historie. Tal med os - vi informerer dig gerne! Nykøbing Mors. I anledning af Kreds 17. R “Syng Dansk” dagen holder over- Randers og o inspektør Else Marie Dam-Jensen Torsdag 3. se fra museet i Tønder foredrag om: bustur til Syd “Sønderjysk sangtradition og Den se A.P. Mølle Blaa Sangbog,” som er et stykke Nærmere oply nr. 6 / december 2010 31 kulturhistorie fra 1880erne til 1946. Ind imellem skal vi synge. Torsdag 29. ok Morsø Folkeuniversitet og Tøds- tidscentrets sto økoret er medarrangør. mer i grænsela narielektor Ed og fhv. universi Kreds 16. Viborg-Skive (melodierne). Skive og omegn Mandag 14. september 2009 kl. Sønderjylland. 19.30: Resen Sognehus, Kirkevej. holdes samme Indenrigsminister Inger Støjberg eningen. Kom (V) taler om “En hverdag bag Christiansborgs mure”. Kaffe. Kreds 18. Å Århus og om Pris 60 kr. Søndag 30. Grænseforeni borg arranger Folkemøde Læs nærmere FULD AF SANG OG dette numme MUSIK klapstol og ka • NYT PROFESSIONELT LYDSTUDIE 2 GODE MUSIKLOKALER FLERSTEMMIG SANG FOR ALLE MINIKOR FOR DIG, DER VIL MERE SOLOUNDERVISNING MUSIC CLASS FOR 10. KLASSE GODE FAGLOKALER Torsdag 17. se Ellevang Kirke 8240 Risskov. SEJRSVEJ 100, 6300 GRÅSTEN TLF.: 74 65 13 08, post@rinkenaes.dk www.rinkenaes.dk • A/S P. Hatten Nakskov, Mari • Møn´s Jern- o Sønderjyllands historie. Grænseforeningens bestyrelse Formand: Finn Slumstrup, Ærø 1. næstformand: Jens Andresen, Branderup 2. næsteformand: Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Ugekursus på Idrætshøjskolen i Sønderborg 17.-23. januar 2010. Formand Kom og oplev forfatterne bag det nye tobinds værk Sønderjyllands Region Syddanmark Kom og oplev forfatterne bag det2 nye tobinds værk Sønderjyllands Historie. Finn Straße Slumstrup Große / 24937 Flensburg Sigrid Andersen, Agerskov Et højskolekursus med foredrag, sang, sønderjyske retter, udflugt finn@slumstrup.dk • Tlf. 2467 8157 Et højskolekursus med foredrag, sang, sønderjyske retter, udflugter og samtaler om Per Grau Møller, Nr. Lyndelse Sønderjyllands Tel. +49 (4 61) 84 14-0 SønderjyllandsGeneralsekretær historie, kultur og udvikling. Svend Damgaard, Kolding historie, kultur og udvikling. Ingen anden dansk landsdel har givet anledning til en så indviklet Knud-Erik Ingen anden dansk landsdel har givet(4anledning så indviklet som Midtjylland FaxTherkelsen +49 61) 84til en 14-2 90 og blodig historie Region ket@graenseforeningen.dk • Tlf. 2023 1984 Hertugdømmet Slesvig! Sven Beiter, Ringkøbing Hertugdømmet Slesvig! info@unionbank.de Karen-Margrethe Møller, Randers formål Indkvartering i dobbeltværelser med eget bad. Indkvartering i Grænseforeningens dobbeltværelser med eget bad. Det er Grænseforeningens formål at støtte danskwww.unionbank.de heden i grænselandet, særligt syd7442 for grænsen, Læs mere på www.ihs.dk under ugekurser eller ring 1848 efter program. at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Region Nordjylland Læs mere på www.ihs.dk under ugekurser eller ring 7442 1848 ef Kirsten Haese, Aabybro Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Sjælland Grænseforeningens vision Lars Bjerre, Næstved Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er Grænsen nr. 4 august 2009 3 3 Henning Bonde, Jyderup en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel Region Hovedstaden mangfoldighed i en verden under forandring. Niels Jørgen Heick, Hillerød Grænseforeningens værdier Lise Estrup, Ballerup Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for Ressourcepersoner den danske stats støtte til det danske mindretal Knud Enggaard, Skovlunde i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske Lars Sander, Hørning interesser. Jens Andresen, Branderup Grænseforeningen mener og siger: • Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal. • Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer. • Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. • Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer. Grænsen bagtanker Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-nr. 42138 Illustration: Niels Poulsen Stenen slår smut på det danske vand smidt af en legende hånd. Ringene rammer et andet land Danmark, din skaberånd, går som vinden mod øst, går som solen mod vest og over Atlanten! Danmark, i dag brydes grænser ned mod et Europa i fred. Grænser du ikke kan standse ved. Hele din jord er med. Denne levende jord hvor syd, vest, øst og nord er tæt på hinanden! Forårets træ se det åbner sig under den givende sol. Kæreste Danmark, det håber jeg alt gør fra pol til pol: Mod en fredelig tid mellem brun, gul og hvid hvor farverne blandes! Stenen slår smut på et verdensvand smidt af en levende hånd. Ringene rammer et verdensland derfra hvor stenen kom går som søstre mod øst går som brødre mod vest mens bølgerne danser! I 1989 – samme år, som Muren faldt – udskrev Grænseforeningen en konkurrence om en ny dansk sang med temaet “At være dansk”. Førstepræmien gik til Søren Eppler for sangen “Stenen slår smut på det danske vand”. Sanghistorikeren Karl Clausen definerer en folkelig sang som “en sang, der giver en poetisk-musikalsk kommentar til vores fælles skæbne”. Søren Eppler beskriver på poetisk vis den verden, som har tegnet sig siden 1989. Grænser brydes ned. Kulturer mødes, og farver blandes på “denne levende jord, hvor syd, vest, øst og nord er tæt på hinanden”. Sangen er kommet med i 18. udgave af Højskolesangbogen med melodi af Henrik Birk Andersen. Sangen har syv vers, her vers 1, 2, 6 og 7. Al henvendelse til Grænseforeningen info@graenseforeningen.dk • Telefon 33 11 30 63 Mod en fredelig tid, hvor farverne blandes
