Den Kinesiske Republik 1912-49 - kina

Transcription

Den Kinesiske Republik 1912-49 - kina
nr. 6 / december 2010 - 72. årgang
magasin for mindretal, sprog og kultur
ERINDRING
OG GLEMSEL
INTERVIEW MED INGE ADRIANSEN
ELEVUDVEKSLING
BLEV SUCCES
SYDSLESVIG HAR FÅET
“NATIONALMUSEUM”
2
nr. 6 / december 2010
sprog og kul-
indhold
tur
Erindring og glemsel
Museumsinspektør Inge Adriansen har
skrevet en bog om erindringssteder. Der
findes ingen faste fortolkninger, som alle
deler, fortæller hun til Grænsen.
side 4
Skolemanden der
aldrig blev lærer
81-årige Wilhelm Klüwer kom ikke i dansk skole, men
virkede siden hen i 39 år som skoleleder på danske
skoler i Sydslesvig og blev anbefalet af Karl Otto Meyer
som ny formand for SSW.
Side 13
Elevudveksling blev succes
For første gang har Grænseforeningen i samarbejde med
Dansk Skoleforening for Sydslesvig arrangeret udveksling af danske og sydslesvigske skoleelever. Hele 40
udvekslinger blev det til i november.
side 9
Læs også
SIDE 16 BREVE FRA KULTURMØDEAMBASSADØRERNE
SIDE 18 SYDSLESVIGS NATIONALMUSEUM
SIDE 22 KORT NYT. VI VIL HAVE SLESVIG TILBAGE
SIDE 25bøger: JUBILÆUM I LØGUMKLOSTER
nr. 6 / december 2010
leder
21. NOVEMBER OG 15. DECEMBER
Af Finn Slumstrup, formand
2010 er et år, hvor det uafbrudt har været
dramatisk og engagerende at følge med i livet i grænselandet. Og spændingen fortsætter til det sidste.
Søndag den 21. november blev Simon
Faber valgt til overborgmester i Flensborg. Det betyder, at
byen for første gang siden årene umiddelbart efter Den anden
Verdenskrig får en personlighed med rod i det danske mindretal i spidsen.
Det har Grænseforeningen naturligvis straks ønsket både
Simon Faber og hele mindretallet til lykke med. Men også på
denne plads skal der standses op, for det var utroligt, hvad der
skete den søndag i november.
En gang imellem kommer man ud for noget, hvor man siger: “Det havde jeg ikke troet, jeg skulle opleve i min levetid”.
Sådan havde jeg det, da jeg på NDR’s tekst-tv så den endelige
bekræftelse på, at Faber var valgt og tilmed fik en klar sejr
over CDU’s og De Grønnes fælles
kandidat.
Forløbet havde været et sådant, at
jeg troede på sejr til SSV’s kandidat.
Alligevel var det overvældende at se,
det faktisk skete. I de følgende to døgn
fik grænselandet og det danske mindretal mere omtale i danske medier,
end de normalt får på et halvt år.
Midt i glæden over det seneste af
SSV’s fornemme politiske resultater
i disse år skal det huskes, at Faber
naturligvis er hele byens borgmester.
Som han selv har udtrykt det, har
han ikke tænkt sig at gå ud og male
Flensborg hvid og rød dagen efter, han tiltræder embedet den
15. januar.
I virkeligheden er den største politiske fejl, Simon Faber
kan begå, hvis han med rette kan kritiseres for at favorisere
det danske mindretal. Han er valgt på et slogan om, at “Faber
verbindet”, og netop hans evne til at skabe kontakt, til at
knytte bånd mellem flertal og mindretal, til at lave netværk
tværs over grænsen, vil kunne få stor betydning.
I skrivende stund er vi på vej til den næste spændende dato.
Onsdag den 15. december afgøres det, om Slesvig-Holstens
finanslov for 2011-12 bliver vedtaget med de skammelige,
diskriminerende besparelser mod de danske skoler, som vi
har kendt til, siden CDU-FDP regeringen fremsatte dem den
26. maj.
På trods af et halvt års intense protester fra mindretallet, fra den danske regering, fra Sydslesvigudvalget og fra
alle mindretallets sympatisører nord og syd for grænsen, er
spareforslaget opretholdt i regeringens endelige forslag til
finanslov.
Det er i den forbindelse kun et plaster på såret, at regeringen i Berlin ganske ekstraordinært har bevilget et engangstilskud på 3.5 millioner euro til mindretallets skolevæsen i 2011.
Umiddelbart mangler der altså “kun” 1.2 millioner næste år,
før besparelsen er opvejet, men i 2012 vil den fortsat slå igennem med fuld kraft.
Tilskuddet fra Berlin er udtrykkeligt givet for at undgå irritationer i det dansk-tyske forhold, og er altså en konsekvens
af den danske regerings klart markerede bekymring. Tilskuddet ændrer ikke på nogen måde ved, at landsregeringen i
Simon Fabers evne til at skabe
kontakt, til at knytte bånd mellem
flertal og mindretal, til at lave
netværk tværs over grænsen, vil
kunne få stor betydning
Slesvig-Holsten fører en politik, som sætter en skamplet på
det dansk-tyske samarbejde.
Spørgsmålet er nu, om regeringen med et flertal på kun ét
mandat kan komme igennem med den fremlagte finanslov.
Her i begyndelsen af december er der rygter om i hvert fald to
medlemmer af regeringspartierne, som af forskellige grunde
ikke vil stemme for. Men som vi også kender det herhjemme,
bliver den slags utilfredshed som regel banket på plads, når
man når frem til afstemningen.
Vi får se, om det også går sådan i Kiel.
3
4
nr. 6 / december 2010
sprog og kul-
Steder til
erindring
og glemsel
tur
Museumsinspektør Inge Adriansen har skrevet
en bog om erindringssteder. Der findes ingen faste
fortolkninger, som alle deler, fortæller hun til Grænsen.
Af Jesper Groth • Foto: Lars Salomonsen
nr. 6 / december 2010
5
6
nr. 6 / december 2010
sprog og kultur
Et monument skal lede tanken hen på
noget, huske beskueren på noget, andre
har fundet værd at erindre. Men hvad, der
siges, er langtfra altid entydigt, og opfattelsen af det er slet ikke.
fællesskab afløst af et nationalt fællesskab med vægt på sproget og en fælles
historie. Dermed gik man fra helstatens
erindringsfællesskab til nationalismens
erindringsfællesskab.
Fra 1840’rne og til
1940’rne gjorde både
danskere og tyskere
i Slesvig eller Sønderjylland krav på at
repræsentere historiens lange linjer og
retten til at erindre
og opstille mindesmærker i landsdelen.
Samtidig tog man
sig også retten til at
fjerne de andres mindesmærker. Danmark
fører i den forbindelse 4-1. Mindst! I dag
er fjendtlighederne
afløst af et nyt samliv, og som et udtryk
for dette kommer
udvalgte kapitler af
Inge Adriansens bog i
en tysk udgave, der viser, at der ikke blev
sparet på krudtet. Forsidebilledet til den
tyske udgave viser det søndersprængte
tyske mødested på Knivsbjerg.
En anden udgivelse, som Inge Adriansen har skrevet
et kapitel til, er
“Skjulte skatte i
grænselandet –
dansk bygningsarv i
Slesvig og Holsten”.
Denne bog kommer
vidt omkring og
viser den bygningsmæssige rigdom
mellem landegrænsen og Elben,
set fra et dansk synspunkt. Bogen viser
også, hvordan arkitekturen og tolkningen
Der var en grund til, at
gode helstatsfolk som f.eks.
biskop Jørgen Hansen over
Als-Ærø ikke ville være med
til at give penge til Istedløven.
Han sagde, at efter en
borgerkrig rejser man ikke
monumenter af den art
Museumsinspektør på Museum Sønderjylland Inge Adriansen har skrevet
“Erindringssteder i Danmark – monumenter, mindesmærker og mødesteder”.
I bogen finder man en tegning fra 1808,
året efter Københavns bombardement,
som viser fire forskellige menneskers opfattelse af det samme billede af den sønderbombede by. I billedteksten skriver
Inge Adriansen: “Den lærde er sorgfuld
over menneskenes ondskab, flådeofficeren er harmfuld over den krænkede ære,
købmanden er optimistisk, da der skal
genopbygges, og bonden er ligeglad, for
han er endnu ikke inddraget i det patriotiske fællesskab.”
Det kan tilføjes, at da bonden eller det brede folk begyndte at gøre sig
gældende, blev det gamle patriotiske
af den almindelige byggeskik kom til at
indgå i dansk og tysk selvforståelse og
nationsbygning.
Immaterielt monument
Inge Adriansen tager imod på Sønderborg Slot i omgivelser og med en udsigt,
der kan få en historiker til at fortabe sig i
det uendelige. Bag på omslaget til “Erindringssteder…” findes der et billede af
tårnet på Ejer Bavnehøj. Også dette monument på en bakketop midt i Jylland har en
bemærkelsesværdig historie. Inge Adriansen fortæller:
– Lokale bønder ønskede i 1915 at
markere dette sted, som man anså for
at være landets højeste punkt, med et
monument og købte stedet og indrettede
en festplads. De ønskede også at rejse
et udsigtstårn, men det lykkedes ikke at
skaffe pengene. Så kom genforeningen,
som kunne bruges som vikarierende motiv. Udsigtstårnet blev nu kaldt et genforeningsmindesmærke, og så blev pengene
skaffet, og tårnet rejst – til fortrydelse for
en del arkitekter. “Jyllands skorsten” blev
det nedladende kaldt, og det blev bestemt
ikke bedre, da Christian X kom på besøg
og lod en fyndig bemærkning falde om,
at hans hoved, der er anbragt højt til vejrs
over en buerunding, mindede om “et
tyrehoved over en slagterbutik”.
Nogle steder i verden går
man og husker alt for
meget, f.eks. på Balkan
– Han havde bestemt sans for en god
folkelig bemærkning, og han kunne
nr. 6 / december 2010
Kampen om hukommelsen
Fra officiel dansk side havde man efter
Genforeningen håbet på, at tidens tand og
træernes vækst havde jævnet lidt på de to
store tyske sejrsmonumenter på Dybbøl og
Arnkil på Als. De var 25 og 20 meter høje i
nygotisk stil!
– Efter 1920 tilbød man fra dansk side
at sende monumenterne til Tyskland,
men Weimarrepublikken sagde nej. En
kulturnation passer på de monumenter, der nu engang er. Pragmatisk troede
man fra dansk side, at forvitringen og
træer omkring det ville ordne sagen, men
det tyske mindretal forlangte vedligeholdelse. Den sidste restaurering blev
afsluttet i 1939. Da det tyske mindretal
blev nazificeret i løbet af 30’rne og brugte
monumenterne som mødesteder, blev
de ikke alene symboler på erobringen
i 1864 og preussertiden, men i høj grad
også symboler på kravet om grænserevision. Det førte til, at i 1945, en uge efter
Erindringssteder i Danmark – monumenter,
mindesmærker og mødesteder. Forfattet
af Inge Adriansen. Udgivet på Museum
Tusculanums Forlag. 516 sider. 475 kr.
befrielsen, blev Düppel-Denkmal og
en måned senere Alsen-Denkmal
sprængt i stumper og stykker. Fra
dansk side ville man forhindre, at
ruinstederne blev kultsteder, og de
blev nu omformede til totale glemselssteder. Ruinerne blev fjernet
på statens bekostning og anbragt
henholdsvis i en grusgrav på Dybbøl og i en mergelgrav på Als. Det
blev efterfølgende tinglyst, at disse
steder aldrig måtte lukkes op igen.
Ved du, hvor de er?
– Nej, men man kan jo se det på tinglysningskontoret. Når man ikke må grave
der, er der dog ingen grund til at udsætte
sig for urimelige..
…fristelser!
– Til gengæld er et af de fire store relieffer fra Düppel-Denkmal bevaret, endda
det med løjtnant Anker og korporal Nellemose. Relieffet indgår i vores udstilling
på 1. sal i kornmagasinet i Dybbøl Mølle,
men vel at mærke ikke i fri luft. Tingene
mister deres nationale udsagnskraft, når
man flytter dem. Relieffet fremstår ikke
længere som en del af et preussisk sejrsmonument, men er blevet til en udstillingsgenstand.
I Slesv ig og Hols
ten
findes et monu
talt stykke af
menDanmark, som
længe har været
glemt. Her har
fornemme dansk
e arkitekter,
fra C.F. Hans
en til Arne Jacob
sen, efterladt
enestående og
sig
alt for lidt kend
te bygningsværker. Slesv
ig og Holsten
er meget mere
symbolet på
end
1864-nederlage
t, hvor 40 proce
af rigets territ
nt
orium forsvandt.
Områ
byder på en helt
det
særlig bygningsa
rv præget
af områdets dram
atiske historie
og mødet
mellem to lande
s forskellige
byggeskik. Fra
Altona til Hade
rslev har klass
iske og mode
danske arkite
rne
kter bygget forne
mme villaer
og byhuse, stors
låede herregårde
, lyse kirker
og mange andre
arkitektoniske
perler. Det er
en identitetsb
ærende kultu
rarv,
der
at blive geno
venter på
pdaget.
I 18 dybtgåend
e kapitler, forne
mt illustreret
af Roberto Fortu
nas stemnings
fulde fotografier, blive
r vi ledt igenn
em Slesvig og
stens danske
Holkultur- og arkite
kturhistorie
får åbnet en verde
og
n af smukke
og spændend
bygninger. Boge
e
n er forsynet
med oversigter over arkite
kter og bygn
ingsværker samt
praktiske kort,
der inviterer
læseren til at
på opdagelse
gå
i det gamle græn
seland.
Skjulte skatt
e i grænselan
det er det første
samlede værk
om dansk bygn
ingsarv i
Slesvig og Holst
en.
Skjulte skatte
i grænselande
t
også reagere spontant. Episoden med at
tage en lille pige op på den hvide hest
ved Genforeningen i 1920 var en pludselig indskydelse fra kongen. Pigen slog
armen om kongens hals, og hermed blev
idealbilledet af Genforeningen skabt.
At det var en spontan handling, fik jeg
bekræftet i 1970 ved 50-årsjubilæet for
Genforeningen, hvor jeg som yngste
her på Sønderborg Slot skulle tage mig
af den lille pige ved vores udstillingsåbning. Hun var i mellemtiden blevet
en stor myndig dame med cerut og dyb
stemme. Jeg spurgte, om det var planlagt, at hun skulle omfavne kongen.
“Nej da, jeg blev bare så forskrækket og
slog armene om kongens hals for ikke at
falde af. Jeg havde aldrig været oppe på
en krikke før,” sagde hun.
Er billedet fra 1920 et monument?
– Ja, et immaterielt monument eller
erindringssted.
Skjulte
skatte
i grænselande
t
Da nsk bygnin
gsarv
i Slesvig og Ho
lsten
Fotogr afier
af Roberto For
tuna
Udgivet i
samarbejde med
En ny bevidsthed
Historiebogen, som du er med til at skrive,
er vigtig, men Glemmebogen må man sende
en venlig tanke.
– Helt bestemt. For at kunne huske er
man nemlig nødt til at glemme det meste.
Så enkelt er det. Nogle steder i verden
går man og husker alt for meget, f.eks. på
Balkan.
Bianco Luno
Skjulte skatte i Grænselandet – dansk
bygningsarv i Slesvig og Holsten.
Redigeret af Kasper Lægring og
Badeloch Vera Noldus. Inge Adriansen
er blandt skribenterne, der er eksperter
i grænselandets historie. Udgivet på
forlaget Bianco Luno. 296 sider.
499,95 kr.
7
8
nr. 6 / december 2010
sprog og kultur
– Man hiver ting frem fra historiens dyb
og nytolker dem ind i det aktuelle formål.
Et mindesmærke er altid rejst for noget,
men også for nogen, og mindesmærkerejsninger har næsten altid også en aktuel
dagsorden. Påstanden om kontinuitet
giver legitimitet.
Glemmebogen er vigtig for at kunne se
historien på ny. I grænselandet dukker nye
aspekter af historien frem i hælene på den
nye fordragelighed mellem dansk og tysk.
– Interessen for helstatsperioden, som
defineres på forskellig vis (fra 1721 eller
1773 indtil 1864) er ved at dukke frem. I
helstatstiden frem til 1840’rne var der
ingen særlig strid mellem dansk og tysk.
Mindesmærkekulturen efter 1790’erne er
til hele folkets beskuelse. Mindelunden
i Jægerspris er et fremragende forsøg på
at skabe en ny statsborgerlig bevidsthed
med fortællinger om store gode handlinger, udøvet af danskere, nordmænd og
holstenere. Monumenterne var skabt for
den dannede almenhed, det vil sige for
folk, der havde gået i latinskole.
Istedløvens mange ansigter
Det overraskede mig ved læsningen af
din bog, at Istedløvens forhistorie var så
provokerende. Den blev placeret oven på
nogle slesvig-holstenske krigergrave, der ved
monumentets etablering har været lidt over
10 år gamle.
– Den historie blev publiceret i 1937 af
Flensborgs byarkivar. Fra dansk side har
man ikke villet vedstå, at der blev handlet
sådan ved rejsningen af løven. Det hører
også med til den samlede historie. Der
var en grund til, at gode helstatsfolk som
f.eks. biskop Jørgen Hansen over Als-Ærø
ikke ville være med til at give penge til
Istedløven. Han sagde, at efter en borgerkrig rejser man ikke monumenter af
den art. General de Meza, der residerede i
Flensborg, ville heller ikke være med til at
give penge til løven.
Og kongen, Frederik den VII, fik et vink
om at holde sig borte ved afsløringen.
– De gode helstatsfolk afslog at bidrage
til dette nationalliberale monument. Og
det kan ikke undre, at den blev nedtaget
i 1864 og senere sendt som krigstrofæ til
Berlin.
Hvordan tror du, det vil gå løven, når den
kommer til Flensborg?
– Jeg tror, det vil gå stille
og roligt. For løven vil jo
blive helt omfortolket. Det
sker ved, at der kommer en
ny indskrifttavle på bagsiden af soklen, hvor Carl
Ploug skrev:
“Trofaste Kæmper i Farens
Stund/mandig har værnet
vor Odelsgrund/Trofast
skal Vagt ved Graven være./
Manddom skal skærme Arv
og Ære.” Disse, efter nogles
mening, lidt svulstige ord
deponeres på Museumsberg
i Flensborg og erstattes af en ny tavle
med oplysninger om løvens forskellige
tilholdssteder gennem tiden, og at den
nu er genrejst i Flensborg som udtryk for
dansk/tysk venskab og tillid. Det er en
markant omfortolkning af Istedløven, der
startede som et dansk sejrsmonument og
monument over faldne. Derefter blev den
krigstrofæ i Berlin og bragt til København
som trofæ to krige senere i 1945.
– Monumentpladsen i København kom
jo for nogle år siden til at hedde Søren
Kierkegaards Plads. Det var ironisk, at
indbegrebet af et nationalliberalt monument kom til at stå på en plads navngivet
efter en af de nationalliberales skarpeste
kritikere. Det var næsten at gøre grin med
Søren Kierkegaard at give pladsen det
navn.
– Vi taler ofte om den kollektive erindring, men der findes ingen faste fortolkninger, som alle deler. For de fleste folk i
København var løven en af byens mange
statuer uden særlig interesse. For mig
var den et monument over de nationalliberales fejltagelser. For andre har den
været et minde om tyske overgreb. Der er
altså mindst tre forskellige ligeværdige
fortolkninger af dette monument og ikke
en fælles opfattelse af, hvad det erindrer
os om.
Vi taler ofte om den
kollektive erindring, men
der findes ingen faste
fortolkninger, som alle
deler
nr. 6 / december 2010
9
Elevudveksling
For første gang har Grænseforeningen i samarbejde med Dansk
Skoleforening for Sydslesvig arrangeret udveksling af danske og
sydslesvigske skoleelever. Hele 40 udvekslinger blev det til i november.
Af Georg Buhl
Grænseforeningen og Dansk Skoleforening for Sydslesvig er i fællesskab ved
at udvikle et program for elevudveksling
for danske og sydslesvigske skoleelever.
Ideen er, at en dansk og en sydslesvigsk
skoleelev på skift bor hos hinanden i
en uge, så de får kendskab til kultur og
historie på begge sider af den dansk-tyske
grænse.
I november blev ideen prøvet af for første gang. Interessen var overvældende, og
det endte med hele 40 elevudvekslinger
over grænsen. De 80 elever blev indlogeret hos hinanden og har i 14 dage levet i
hinandens hjem, gået i hinandens skoler
og deltaget i hinandens fritidsaktiviteter.
Tovholderne bag elevudvekslingen er
konsulent i Grænseforeningen Claus Jørn
Jensen og Eberhard von Oettingen, der er
skoleleder på Jørgensby Skolen i Flensborg.
– I løbet af et par år håber vi, at der er
blevet skabt kontakt til 3-400 danske og
lige så mange sydslesvigske elever, siger
Eberhard von Oettingen og Claus Jørn
Jensen.
Feriebørn siden 1919
Siden 1919 er der hvert år blevet sendt
børn fra Sydslesvig på ferie i Danmark. Da
det efter 2. Verdenskrig var på sit højeste,
blev der sendt 10.000 børn af sted om
året. I 2010 var der 500 børn fra Sydslesvig på ferie i Danmark.
– Det kan kun lade sig gøre ved en fantastisk stor indsats af frivillige. Sådan var
det før i tiden, og sådan er det også i dag,
siger Claus Jørn Jensen. Opmærksomheden om det nye projekt fik ekstra
bevågenhed, da TV 2 Nyheder sendte en
reportage fra Sydslesvig den 17. november, og blandt de større skrevne artikler
bør Horsens Folkeblad nævnes for dets
illustrerede historie om en lokal pige, som
oplevede at være udvekslingselev.
I Flensborg er der etableret et Feriekontor, der står for at ordne alt det administrative arbejde, og i Danmark er der
oprettet en komité, der organiserer
arbejdet med de frivillige hjælpere.
Skoleleder Eberhard von Oettingen er
også daglig leder af Feriekontoret i Flensborg, mens arbejdet i Danmark er tæt
knyttet til Grænseforeningen. Det hele er
bundet op og organiseret i Landsforeningen for Sydslesvigske Børns Ferierejser.
De to tovholdere vil dog samtidig slå fast,
at der ikke er tale om at afskaffe den traditionelle sommerferietradition, men at der
udelukkende er tale om en udvidelse og en
videreudvikling af det bestående arbejde.
Drømmer på dansk
Jonna på 12 var ved at glemme at tale
tysk, og Line fra Struer oplevede at
gå i en sydslesvigsk skole med kun 39
elever. Grænsen fulgte to piger, som
oplevede at være dansk på en anden
måde, end de var vant til.
Af Georg Buhl • Foto: Roald Christesen
Flensborg Banegård. Jonna, Jonnas mor Christiane og Line. Jonna fra Husby og Line fra Struer
har fulgt hinandens hverdag i 14 dage. De har på skift boet en uge hos hinanden. De har gået
sammen i skole, og de har deltaget i hinandens fritidsaktiviteter. Nu har de så besluttet, at de
vil skrive sammen og give hinanden julegaver.
I et børneværelse i et almindeligt dansk
villakvarter i Struer går 12-årige Jonna fra
Husby og snakker tysk.
Det er Lines værelse, hun går rundt i. Hun
er også 12 år, og i denne uge bor Jonna og
Line sammen på Lines værelse. Det gør de,
fordi Jonna er udvekslingselev fra Sydslesvig
og skal prøve at bo og gå i skole sammen med
Line i en uge. I næste uge skal Line så bo hos
Jonna og gå i skole i Husby i Sydslesvig.
10
nr. 6 / december 2010
sprog og kultur
Flensborg Banegård. Jonna,
Jonnas mor Christiane, Jonnas
lillesøster Ose 4 år og Line.
Der er 258 km fra Jonnas hjem i Husby i Sydslesvig til Lines hjem i Struer i Damnark. Det ville være en
lang tur frem og tilbage for forældrene, så de to børns forældre blev enige om, at de to 12-årige piger godt
kunne få en oplevelse ud af at tage den del af turen med toget.
– Hvorfor går du pludselig rundt og
snakker tysk?, spørger Line.
– Jeg har opdaget noget meget mærkeligt. Jeg er begyndt at tænke og drømme
på dansk, siger den 12-årige Jonna.
– Det gør vel ikke noget?, spørger Line.
– Nej, men jeg synes, det er mærkeligt,
så jeg ville lige prøve, om jeg stadig kan
snakke tysk, siger Jonna på dansk.
De to piger er med i det nye elevudvekslingsprojekt, der er udarbejdet af Grænseforeningen og Dansk Skoleforening i
Sydslesvig.
Hjemme i Struer
Klokken er 6.45 torsdag morgen, og
Grænsen er mødt op til morgenkaffe hos
familien Mortensen i Struer for at følge
de to piger til skole. Lines far er i dagens
anledning på vej til bageren efter rundstykker. Lines mor er ved at smøre madpakker til de to piger og Lines lillesøster
Mette på ni år. Familiens yngste medlem
er Rikke på to et halvt år.
Da Lines far kommer tilbage med rundstykkerne, sidder alle familiemedlemmer
og Jonna bænket ved morgenbordet og
mindes, hvordan det hele begyndte.
Det var Lines mor, der tilmeldte Line og
familien på hjemmesiden www.feriebarn.
dk. Hun havde hørt Grænseforeningens
konsulent Claus Jørn Jensen fortælle
om udvekslingseleverne, da han på et
møde på skolen skulle forberede elever
og forældre på en kommende lejrskole til
Sydslesvig.
– Vi kan godt lide udfordringer, og vi
håber, at alle parter får noget ud af projektet. For os har det allerede været en stor
oplevelse, siger Lines far.
lesøster Ose på fire år. Der gik ikke mange
minutter, før Jonna og Line havde fundet
hinanden.
– Ja, selv de andre søskende legede og
snakkede sammen, mens vi voksne gik i
gang med at aftale alle de praktiske gøremål. Tøj, pennalhus, dyner og transport
og så videre, fortæller Lines mor. Når det
kneb med forståelsen, fægtede de lidt
med armene og snakkede lidt engelsk ind
imellem.
Dansk, tysk – og engelsk
Denne torsdag i Struer skal Jonna fortælle Lines klasse om sin skole og den
landsdel, hun kommer fra. Jonna står
oppe ved tavlen. Skolens to 6. klasser er
slået sammen i denne uge. Godt 40 børns
øjne hviler på hende. På fem minutter
præsenterer Jonna, uden en eneste gang
at sige ”øh”, sin skole, sin hjemstavn og
sin familie. Eleverne er meget forundrede
over, at der findes en hel skole, hvor der
kun går 39 elever. Ikke flere end der er i de
to sjette klasser i Struer.
– Det er mine forældre, der har besluttet, at jeg og mine to søskende skal gå på
en dansk skole, svarer Jonna på spørgs-
I skole i Struer
Jonna og hendes familie havde fået adressen hos skoleinspektør Anne Kämper på
Husby Danske Skole.
– Min mor og jeg var meget begejstrede
for ideen. Og min mor vil gerne have, at
jeg lærer så meget dansk som muligt,
fortæller Jonna. Kort efter, at hun havde
fået adressen, skrev hun til Line i Struer
og sendte et billede af sig selv med.
Siden har de skrevet sammen, og familien Mortensen har også besøgt familien
Dettmann i Søgaard ved Husby i Sydslesvig forud for udvekslingen. Jonna har to
søskende, lillebror Joos på otte år og lil-
nr. 6 / december 2010
På vej til skole. Jonnas planche til
præsentationen i klassen ligger klar
på gulvet.
Line viser
det billede,
Jonna sendte
med i sit
første brev.
målet om, hvorfor hun går i dansk skole.
Både Jonna og søskende kan godt lide at
snakke dansk.
– Nogle gange aftaler vi, at vi kun vil
snakke dansk med vores forældre. Det er
sjovt, for de er ikke så gode til det, men de
vil gerne, siger Jonna.
– Min far og mor læser nogle gange
bøger på dansk for os, siger hun.
Det, Jonna synes, der er bedst ved at
kunne to sprog, er, at hun senere kan
læse og tage en uddannelse i både Tyskland og Danmark, og at hun kan søge
arbejde i to lande.
I Lines hjem spiste
de Havre Fras,
yoghurt og brød
med ost, syltetøj
og andet pålæg.
Hos Jonna er der
havregryn og brød
på bordet om morgenen. De to piger
ved nu næsten
alt om hinanden,
og de har også
hemmeligheder
sammen. De håber
på, at de vil være
venner for livet.
Banegården i Flensborg
– Alt i vores hjem blev anderledes, da
Line kom til Sydslesvig lørdag den 13.
november, fortæller Jonnas far.
– Jonna og Line er som søskende. Og
Line snakker og leger med både Ose på
fire og Joos på otte. Og så er hun utrættelig. Hun har været med til alle Jonnas
gøremål i og uden for huset.
For Line begyndte besøget hos familien
Dettmann faktisk på banegården i Vejle.
Jonnas forældre havde kørt pigerne dertil.
Her vinkede de farvel til pigerne. Den sidste
I Struer cyklede de to i skole. Det tog ti minutter. I Husby blev de to
piger hentet af en skolebus. Der tog turen til skolen små 30 minutter.
11
12
nr. 6 / december 2010
sprog og kultur
Husby Danske Skole. Line præsenterer sig selv
og den egn, hun kommer fra for eleverne fra
4., 5., og 6. klasse.
del af rejsen skulle de klare alene. Forældrene mente, at det var en udmærket løsning.
Når de stod på toget i Vejle, skulle de ikke
skifte tog for at komme til Flensborg.
På banegården i Flensborg står Jonnas
mor med lillesøsteren Ose. Klokken er
16.52, og IC-toget fra Århus kører rettidigt
ind til perronen. Jonnas mor spotter pigerne. Vinker. Smiler. Tager Ose på armen.
Løber hen til pigerne. Omfavner dem.
– Guten Tag, siger lillesøsteren på fire år.
– Du skal snakke dansk til Line, siger
Jonna på dansk.
– Goddag, siger Ose.
De skal have frikadeller, når de kommer
hjem. Jonnas mor er glad for at få pigerne
hjem.
– Det bliver dejligt. Nu er der en grund
til at snakke meget mere dansk, siger
hun, mens de alle fire forlader perronen.
I skole i Husby
Det er nu en uge siden, Jonna præsenterede sin skole i Struer. I dag skal Line
præsentere sin skole for eleverne i Husby.
Der er 16 elever fordelt på flere klassetrin i samme klasselokale. Jonna går i
6. klasse. De er otte elever. Men i klasseværelset er der også to elever, der går i 5.
klasse, og seks elever, der går i 4. klasse.
Læreren går rundt til de enkelte elever og
underviser dem individuelt.
Line havde på forhånd fortalt, at hun
er nervøs, men at hun nok skal klare det.
Med sin planche i hånden fortæller hun
om sin skole. At de er 390 elever. En af
forskellene, hun fortæller om, er, at de i
Husby synger morgensang.
– Det gør vi ikke i Struer, siger Line.
Lige efter Lines indlæg er der morgensang. Alle skolens 39 elever samles. De får
lov til at vælge sangen. De vælger “Kald
det kærlighed”. Skoleinspektør Anne
Kämper slår tonen an på guitar.
– Det første, jeg lagde mærke til, var, at
der om morgenen er tændte stearinlys i
vinduerne, fortæller Line.
– Lærerne siger, at det er, for at det skal
se hyggeligt ud, når eleverne møder om
morgenen.
– Vi har aftalt, at vi vil give hinanden
julegaver, og vi vil gerne mødes næste år i
sommerferien, siger Line.
Jonna glæder sig også, til de skal ses
Venner for livet
Jonna er ved at fortælle om sig selv
og sin hjemstavn på skolen i Struer.
Forskellen på de to skoler og kulturer
er større, end pigerne havde regnet
med, og alle de skoler, der har haft en
udvekslingselev fra Sydslesvig, kender
nu til det danske mindretal.
igen. Begge piger siger samstemmende,
at de håber, at de vil være venner for livet,
men man kan aldrig vide det, føjer Jonna
til.
Både lærerne i Struer og Husby er enige
i, at det er en gevinst for klasserne at have
udvekslingselever med i undervisningen.
– Det fremmer elevernes viden, og det
giver dem selvtillid, siger lærer Troels
Faaborg fra Struer.
– Børnene gør sig mere umage med
arbejdet i skolen, og de vil alle vise de
danske elever, at de kan snakke dansk,
siger Georg Thomsen fra Husby.
nr. 6 / december 2010
13
Skolemanden
der aldrig
blev lærer
81-årige Wilhelm Klüwer kom ikke i dansk skole, men virkede
siden hen i 39 år som skoleleder på danske skoler i Sydslesvig
og blev anbefalet af Karl Otto Meyer som ny formand for SSW.
Af Tharben Hansen • Foto: Sebastian Iwersen
14
nr. 6 / december 2010
sprog og kultur
Der er mange ting i Wilhelm Klüwers liv,
som nemt kunne være gået helt anderledes… Vi tager de tilsyneladende tilfældigheder i kronologisk rækkefølge:
Wilhelm kom aldrig selv til at gå i en af
de danske skoler, som blev hans liv. Hans
familie flyttede for meget rundt til, at det
blev virkelighed, men selv efter tysk studentereksamen i Niebüll var han aldrig i
tvivl om, at han skulle til Danmark for at
uddanne sig.
Hvis han ikke var rejst længst muligt
op i Jylland for at blive lærer, havde han
næppe i dag boet med Grethe i lejligheden på 2. sal i boligblokken et par kilometer fra Flensborgs centrum. Grethe, som
han nu har fejret diamantbryllup med.
Hvis ikke de var kommet til at mangle en
skoleleder i Hørup, da Wilhelm var vikar,
havde han måske fået lov at bruge sin seminarie-uddannelse fra Ranum til at være
almindelig skolelærer, men det nåede han
aldrig, inden han i 1992 sagde farvel efter 39
år som skoleleder i tre forskellige skoler i
Dansk Skoleforening for Sydslesvig.
Hvis ikke det havde været i Hørup, nær
Skovlund, hvor en vis Karl Otto Meyer
boede, at Wilhelm var blevet skoleleder,
er det næppe heller sandsynligt, at han
var endt i centrum af det danske liv.
Wilhelm nåede både at være formand for
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger
og mindretallets politiske parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), og blev for
partiet medlem af kommunerådene i
Riseby og i Læk.
Kampen for danskhed
Wilhelm, der er født i 1929, voksede op i
en brydningstid.
– I Agtrup, hvor jeg stammer fra,
blev man en overgang mindre dansk,
fordi man i 30’erne følte sig presset til
at demonstrere, at man ikke var dansk,
fortæller Wilhelm Klüwer, der kommer
fra samme landsby, som den folkekære
Søren Ryge Petersen.
Jeg synes godt, man kunne lægge
lidt mere vægt på at bruge dansk,
og når man har sagt ja til dansk
børnehave, har man også valgt
dansk skole, og når man har truffet
det valg, må det også være sådan,
at mindst en af forældrene lærer så
meget dansk, at de forstår
sproget
Da Wilhelm kom til det danske skolevæsen i Sydslesvig i 1953, var en lærer en
meget betydningsfuld person i landsbyen
og i det danske liv. Læreren boede ganske
nær skolen og var aktiv i det danske liv,
men det er anderledes nu, oplever Wilhelm.
– Nu er skolelederen den eneste, der
bor i byen, så da Grethe og jeg gik på pension i 1992, var vi enige om at flytte fra
Læk (mellem Flensborg og Niebüll, nogle
kilometer syd for grænsen til Danmark),
så den nye skoleleder fik plads til at
udfolde sig, og så folk ikke kunne komme
til mig for at diskutere den nye skoleleder, siger Wilhelm Klüwer med fasthed i
stemmen. Grethe, som i næsten 40 år var
på samme arbejdsplads som sin mand,
nikker.
At Wilhelm kom til at tage sin læreruddannelse i Danmark, og at han efter
bestået eksamen vendte tilbage til sin
hjemstavn og en livslang kamp for danskheden dér, hvor danske blev efterladt ef-
ter afstemningerne i 1920, er ikke nogen
tilfældighed.
– Dansk Skoleforening støttede mig
mod en aftale om, at jeg efterfølgende
vendte tilbage for at arbejde i skolevæsenet i mindretallet. Jeg lånte penge af
skoleforeningen. Økonomien rakte ikke
til at læse videre, så på den måde var sporet lagt ud, men det var noget helt andet
at være lærer dengang.
– Dengang var det et kald at være lærer.
På skolen, jeg kom til, plejede der at komme unge mennesker tirsdag aften, fik jeg
at vide, og når det var sådan, skulle det jo
ikke laves om, bare fordi der kom en ny.
– Nu er lærerne dygtigere, tror jeg. De
er mere fagorienterede. Lærerne skal leve
det danske liv, så det smitter. Tal altid
dansk til dem, der kan. Jeg synes godt,
man kunne lægge lidt mere vægt på at
bruge dansk, og når man har sagt ja til
dansk børnehave, har man også valgt
dansk skole, og når man har truffet det
valg, må det også være sådan, at mindst
nr. 6 / december 2010
en af forældrene lærer så meget dansk,
at de forstår sproget, siger Wilhelm, der
som barn aldrig kom i dansk skole, men
som voksen ikke “slap ud”, før han nåede
pensionsalderen.
En rigtig ven
Når man spørger forhenværende, mangeårige landdagsmand Karl Otto Meyer
om hans forhold til Wilhelm Klüwer, som
han lærte at kende i 1953, står superlativerne nærmest i kø.
– I sit politiske arbejde forstod Wilhelm
at knytte kontakter bredt, så der blev lyttet til os fra det danske. Derfor pegede jeg
på ham, da jeg gik af som SSW-formand,
men det blev en af de største fejl, jeg
begik. Når man selv peger på sin afløser,
kan der ske, hvad der skete for mig – de
valgte selvfølgelig en anden, så det var
for dumt, siger Karl Otto Meyer. Der kom
derfor til at gå en årrække, inden Wilhelm
blev formand for SSW – uden at blive
“kåret” af Karl Otto Meyer, der satte pris
på at have en ven og forbundsfælle, han
stolede 100% på.
– Wilhelm har altid sagt, hvad han
mente, og han har altid været klar til at
hjælpe. Jeg var ikke altid glad for hans
råd, men han accepterede, når jeg hand-
15
lede mod hans råd. Der er mange, som
ikke tåler, når man ikke bare følger deres
råd, men Wilhelm har altid accepteret,
når jeg syntes, at jeg var nødt til ikke at
følge hans råd.
– Vi har haft et venskab, som jeg sætter
stor pris på. Et venskab, som udviklede
sig dag for dag. I virkeligheden er der
tale om et venskab mellem familierne.
Grethe har betydet lige så meget som
Wilhelm, og vore børn har udviklet sig
sammen.
– Vi har arbejdet sammen, men også
festet sammen. Det har været en god tid
med Wilhelm, siger Karl Otto Meyer.
16
nr. 6 / december 2010
Breve fra kulturmødeambassadørerne
Nu er der snart gået et år, siden Grænseforeningen begyndte at sende kulturmødeambassadører rundt i
landet. De har holdt omtrent 30 dialogmøder om, hvad det vil sige at være dansk, at have flere kulturer
i sin bagage, og om hvordan vi bedst kan kommunikere med hinanden på tværs af kulturer. Projektleder
Nina Hammerich har modtaget breve fra kulturmødeambassadører, der har været vidt omkring.
Af Mette Kragh Faurholdt
det var noget
vidste godt, at
g
Je
.
ig
m
r
fo
stille
levelse
ig. Men lige så
m
var en sjov op
d
e
ve
av
et
eh
og
rn
n
bø
or, onkel
nsk
e gøre
orfar og morm
At komme i da
kt, at det skull
M
n
.
er
tæ
ed
ke
st
ik
e
er
de
fl
er du nu
fra
g hav
nere: “Nå, bliv
spørgsmål ind
særligt, men je
se
e
r
ig
le
ll
el
ke
r
rs
fø
fo
te
le
g var da
spurg
at tril
. Alle kom og
t spørgsmål. Je
begyndte der
er
ig
n
el
n
rk
ve
æ
s
m
re
ld
et
r
e foræ
, syntes jeg, va
nkte jeg.
og tanter, min
dansker?” Det
det sprog – tæ
en
an
re
et
svar, som
e
væ
lt
at
ta
l
ti
vi
r
ævede på ny et
opdraget
ave, hvo
kr
eh
r
rn
de
,
bø
ål
en
m
i
gs
k
spør
ke? Hvorfor
og gi
bare mig selv
dansk skole, ik
id kom der nye
et
en
ol
på
sk
r
de
gå
n
du
ge
g
øl
rældre, ikke? O
Med den efterf
har da tyske fo
tysker?”
u
r
“D
le
.
et tysk pas og
el
de
er
av
sk
h
n
jeg ikke
, fordi jeg har
er
? Er du da
m
sk
ty
so
er
så
g
eg
di
“J
r du
t fra:
nsk og tysk og
det? Hvad føle
svarede jeg al
g taler både da
id
je
et
i
ol
rd
sk
fo
,
e
er
er
n
sk
se
dan
ærligt svar i
I løbet af min
er mindretalsdrig et rigtigt,
eg
al
“J
l
de
ti
av
”
h
sk
g
ty
je
r på
en på den an. Men
taler og tænke
re mig selv. M
m to kulturer”
te
le
ri
el
ir
m
at
et
ge
ag
n
dr
op
havde det på
ogle ga
lever og bliver
et begyndte n
g mig i skolen
D
.
in
ål
kr
m
om
gs
le
ør
al
sp
i
tte
for at læse
ford
mig selv på de
til København
rkelig vigtigt,
vi
de
ig
te
yt
dr
fl
al
g
r
je
le
el
th
rst da
den verden.
den side var de
, tænkte jeg. Fø
ret med en an
n
te
da
on
så
fr
n
re
ko
ba
ev
er
Vi
, jeg mødte i
Jeg bl
samme måde.
rledes end den
en forandring.
r
de
de
an
l
e
et
de
sk
en
k,
ar
m er
Et svar, som
og leve i Danm
ske verden, so
virkeligt svar.
n
et
da
e
e
ed
gt
æ
gn
e
li
r
er
de
ig m
g fandt noget,
Den formentl
før:
t der var det, je
rs
havde leveret
g
fø
levet i
je
g
O
m
.
ig
so
,
sv
ar
sv
e
Sydsle
dr
hverdag og har
an
de
de
de
n
le
la
al
d
gb
en
ro
gte,
t er her, jeg
er sp
føltes mere æ
vokset i den h
velserne, og de
op
gi
er
om
g
r
Je
.
de
n
er
ig
ke
g
“Jeg er sydslesv
in opvækst. Je
ørste del af m
st
n
de
e gennem det,
on
gi
re
denne
g kun definer
je
n
r.”
ka
ge
t
n
te
ri
ti
fa
en
er
e
er og heller
. Min id
har samlet min
g er ikke dansk
Je
d, hvem jeg er
.
ve
er
g
ke
je
ik
at
g
,
je
ke
måder. Hvorhvad
Det betyder ik
på forskellige
nemmelse af,
r
or
re
ef
u
i
lt
av
m
ku
to
en
om
t og
ke vigtigt, ford
jeg har opleve
lært to sprog og
ene? Det er ik
ar
ll
h
ta
g
Je
m
r.
le
ke
el
m
ys
t
st
g altid har ståe
ingen fuldblod
r.
eller 2, hvis je
1
re
væ
det gør og føle
g
je
al
dan sk
neske for det,
en
m
et
ge
ta
at
Frederiksberg
det gælder om
Hinnerk 24 år,
Tanker fra
få besøg fra kma
Kulturmødeambassadørerne
er unge mellem 18 og 25 år,
som alle har en flerkulturel
baggrund. Fra det dansktyske grænseområde er
både det danske mindretal
i Sydslesvig og det tyske
mindretal i Sønderjylland
repræsenteret, mens der fra
det øvrige Danmark deltager
unge med forskellig etnisk
baggrund.
Ambassadørerne har siden
januar 2010 besøgt uddannelsessteder og ungdomsforeninger i hele Danmark
og debatterer alt inden for
fordomme, kulturelle
identiteter, det dobbelte
modersmål m.m.
Det er stadig muligt for
uddannelsesinstitutioner
og ungdomsforeninger at få
besøg af kulturmødeambassadørerne. Kontakt projektleder Nina Hammerich:
nh@graenseforeningen.dk
eller tlf. 33 36 84 22.
en sydslesviger
Æ
g
g
nå
i
m
g
det,
er
orordi
erg
nr. 6 / december 2010
Foto: Jens Dige
Ligheder mellem
17
kulturer
Når to forskell
ige kulturer m
ødes, tænker
over, om der er
man tit
noget, man ov
erhovedet har
Camilla er op
tilfælles.
vokset med to
kulturer og tr
og med hende
e sprog, i
s mor er dansk
, og hendes fa
fra Algeriet og
r kommer
taler både fran
sk og arabisk.
er der også to
Samtidig
re
li
gioner, som m
Hinnerk og Mona i
under ud i man
forskellige trad
it
ge
io
ner, værdier og
dialog med studerende
måde alligeve
normer, som
l
fo
på en
re
nes til en dejl
på Blaagaard
ig person.
Lea er også op
vo
kset med to ku
Seminarium/KDAS.
mindretal i Ty
lturer i det da
skland. Hun h
nske
ar gået i dansk
have, skole, fr
børneitidshjem og fo
reninger i Tysk
altid talt dansk
land og
derhjemme m
Vi forstår det at være anderledes
ed sin mor og
sin far. Rent ge
tysk med
netisk er Lea ty
sk, men identi
mæssigt føler
tetshun sig dansk
Når jeg bliver spurgt om, hvor jeg
.
Camilla er gen
kommer fra, bliver jeg
et
isk ½ dansk og
ret ofte i tvivl om, hvilket svar spø
føler sig også
½ nordafrikan
rgeren forventer. ’’Jeg
sådan identite
sk og
kommer fra København’’ er jævnlig
tsmæssigt.
Vi to er derfor
t svaret, og så kommer
ko
mmet frem til,
det, jeg altid regner med vil komme:
sig anderledes
at man godt ka
’’Nej, det var ikke det,
end de gener,
n føle
jeg mente – hvor kommer du rigtigt
man er født m
fundet ud af, at
fra?’’
ed
.
V
i
vi
har
fa
ktisk har rigtig
Et af fællestrækkene ved os kulturm
Vi er begge mu
meget tilfælles
ødeambassadører
lt
.
il
inguale og er m
er, at vi alle bor i Danmark, men vi
har begge ople
eget stolte af de
er ikke opvokset i vores
ve
t,
t. Vi
at
det har hjulpet
oprindelsesland. Ydermere gælder
vores hverdag
os rigtig meget
det for nogle af os, at
og
ti
l
i
at realisere vo
vi udseendemæssigt skiller os ud
ner f.eks. på ar
res mål og am
fra den etniske dansker,
be
bi
jd
ti
osm
arkedet, idet vi
hvilket ofte giver anledning til spø
alsidigt og kan
rgsmålet om ’’hvor vi
kan bruges meg
være til hjælp
et
rigtigt kommer fra’’. Et yderligere
for venner, ko
arbejdsgivere.
fællestræk for os kulturlleger og
mødeambassadører er, at vi – via
Yderligere er vi
vores opvækst – har en
meget enige om
fælles forudsætning for at forstå det
fuld vores fam
, hvor betydnin
at være anderledes.
il
ie
gsr er for os. Der
Vi har en anden sproglig bevidsthed
at vores partn
for er vi enige
– vi er nemlig alle
er
om
sk
,
al
kunne forstå
tosprogede. Vi kan tysk, arabisk, fris
passe ind i fam
vores kultur fo
isk, algerisk, fransk,
il
ie
r
at
n
. Vores kultur,
spansk, tyrkisk, tjekkisk og engelsk
ner er meget vi
sprog og tradit
og mange andre sprog.
gt
ig
io
e
for os, og vi er
Vi er ikke kun tosprogede – vi er ogs
gerne give det
stolte af det og
å flerkulturelle. Vi
vi
de
vi
re
l
til vores egne
er fleksible og modtagelige for fors
Vi er også enig
børn senere.
kellighed, bl.a. fordi
e om, at vores
vi i vores tilværelse bliver konfron
fødested er en
vigtig del af vo
teret med det at være
rigtig
res opvækst, da
anderledes.
det er rigtig de
have et sted, h
jligt at
vor man føler
sig “hjemme”,
trygheden, fam
har
ilien, venner
og bekendte. D
vigtigt for os at
Mona 21 år, København
et er
give vores kom
mende børn de
samme opleve
n
lse og tryghed
.
Vi har også he
lt banale ting ti
lfælles. Vi elsk
den danske ju
er begge
Kulturmødeambassadørerne i samarbejde med LOF
l, synes det er
go
dt
, at der er frihed
berettigelse i D
anmark, og vi
og ligehar de samme
Kulturmødeambassadørerne er gået sammen med LOF om
sidst, men ikke
følelser. Og
mindst ELSKER
vi begge to chok
at udbrede budskabet om, at en flerkulturel opvækst er en
Vi er helt enig
olade!
e i, at det kun
er til fordel at
positiv ressource. I første omgang afholdes der tre arrangemed flere kult
vokse op
urer, da vi begg
e har stor inte
menter i januar 2011.
andre kulture
resse for
r og religioner
og er meget åb
Hvis tilbagemeldingerne på arrangementerne er posiEndvidere kan
ne.
vi se ting fra fl
ere perspektiv
tive, vil LOF og Grænseforeningen i fællesskab arbejde på
vi begge er op
er, da
vokset med “b
åde og” uden
at udvikle en form, hvor kulturmødeambassadør-projektet
tvunget til at væ
at blive
lge “enten elle
r”. Vi tager begg
kan fortsætte, når den nuværende bevilling fra Integrationsbedste med fr
a begge kulture
e det
r.
ministeriet udløber i sommeren 2011.
De tre arrangementer er planlagt til at finde sted i KalundCamilla 23 år,
København og
borg den 12. januar, i Guldborgsund den 19. januar og i Ikast
Lea 22 år, Århus
den 20. januar 2011.
18
nr. 6 / december 2010
sprog og kultur
Sydslesvigs national museum
En ny udstilling med 50 montrer på Danevirke Museum i Sydslesvig emmer af
det danske mindretals spændende, dramatiske, bevægende – og kuriøse historie.
Tekst: Flemming Nielsen • Foto: Lars Salomonsen
Når vinteren begynder at tænke på, at den
nok snart skal i gang med at forvandle
sig til forår, åbner en spændende udstilling på Danevirke Museum i Sydslesvig:
en gennemgang af det danske mindretals
historie fra 1864 og frem til i dag. Dørene
på museet åbnes tirsdag den 15. februar
2011. Det er historikeren og forfatteren
René Rasmussen, der har indsamlet de
mange genstande som et led i “Projekt
mindretalsliv” – og fordelt dem med stor
indsigt og fingerspidsfornemmelse.
– Udstillingen er tilrettelagt på en sådan
måde, at gæsten kan gå rundt i mindretallets historie, som den har formet sig
i “meget forskellige Tysklande” og – via
konkrete genstande – se, hvordan livet har
manifesteret sig blandt de danske sydslesvigere. Sådan udtalte René Rasmussen til
Grænsens udsendte, da vi fik en rundvisning i begyndelsen af november.
Helhedsindtrykket er ganske overvæl-
i februar. Museet plejer at have 15.00020.000 besøgende om året. Men med en
nyfunden portåbning i Danevirke-volden
– en arkæologisk sensation tæt på museet –
og en yderst seværdig udstilling om det danske mindretal gennem 150 år er vejen banet
for et langt højere besøgstal. For slet ikke at
tænke på tilstrømningen, hvis Danevirke
bliver en del af UNESCO’s verdenskulturarv.
Også for børn
Historien om de danske sydslesvigere kan
være ganske diffus, når man udelukkende
støtter sig til skriftlige kilder. Her på
udstillingen får vi syn for sagn, og René
Rasmussen har med enkle virkemidler
skabt historien om de danske sydslesvigeres dagligdag i rolige og urolige tider,
så historien kan forstås af børn og voksne
fra Danmark, Sydslesvig – og Tyskland.
Udstillingen består af 50 montrer og
udstillingsflader. Den starter i 1864, og
samtidig med at
man bevæger sig
rundt, når man via
afstemningsåret 1920,
Weimar-Republikken,
Hitler-Tyskland og
efterkrigstiden frem til
nutiden illustreret ved
en montre med hovedvægt lagt på mindretallets nyeste “pragtstykke”, A. P. Møller-Skolen
i Slesvig.
I udstillingen har der
ikke været plads til forklarende tekster – dem
finder museumsgæsten i det tilhørende
katalog, som René Rasmussen er begyndt
på – men endnu ikke har færdiggjort. Hans
projektansættelse er afsluttet og pengene
“Lille far kom hjem te vos
igen”. Citat fra brev til den
danske sydslesviger Hermann
Burmester fra sin datter. Han
faldt som tysk soldat i 1944
dende. Den første indskydelse er, at her
giver Danevirke Museum – på cirka 150
kvadratmeter – den besøgende en storslået
julegave, der dog først må pakkes ud midt
nr. 6 / december 2010
19
national museum
René Rasmussens arbejde
med at tilrettelægge
udstillingen er imponerende.
Man må så blot håbe, at
kataloget er færdigt, når
udstillingen åbner for
besøgende den 15. februar.
20
nr. 6 / december 2010
sprog og kultur
Ingen udstilling om det danske mindretals historie uden SSW og Istedløven. Den lille, brune
spand kommer fra familien Kjems i Harreslev. Den indeholdt oprindeligt marmelade som en
del af fødevarehjælpen fra Danmark til Sydslesvig efter 2. verdenskrig.
brugt op, så Sydslesvigsk Forening er nødt
til at tænke kreativt og rationelt, hvis kataloget skal være færdigt til åbningen
15. februar. Uden katalog må publikum selv
gætte sig frem til, hvad det er, de ser.
I tysk uniform
Denne artikels forfatter var ikke upåvirket
ved synet af montren, der indeholder den
danske sydslesviger Hermann Burmesters
foto. Som tysk statsborger blev han indkaldt
til tysk krigstjeneste i 2. verdenskrig. I montren ses også hans pung med mønter og
sedler fra de besatte lande, han havde været
i, et lille Dannebrogsflag, et årsmødeemblem – og et brev fra hans datter med den
sønderjyske tekst: “Lille far kom hjem te vos
igen”. Hermann Burmester faldt i 1944.
Med beskedne, men stærke virkemidler
fortælles den helt umenneskelige historie
om en dansk sydslesviger, der måtte gå
i krig for en sag, der ikke var hans. Han
selv – og familien – betalte den højeste
pris. Det samme gjorde et væld af andre
danske familier syd for grænsen under
krigen. Deres skæbne bliver indirekte
berørt, når vi ser og læser om Burmesters.
Sydslesvigs nationalmuseum
I den mere kuriøse ende har vi et drikke-
krus, der tilhørte “retsanvald” Emil Ebsen.
Sagfører Ebsen hørte til Flensborgs fremtrædende danske. Når Ebsen kom i Borgerforeningen, drak han øl af et krus med
tinlåg. På låget står: “Retsanvald E. Ebsen.
5. juni 1886, Flensborg”. Ordet “retsanvald” – (tysk: Rechtsanwalt”) findes ikke på
dansk. Inskriptionen vidner om de
sproglige forhold i
Sydslesvig før og nu
– og “Retsanvald” er
typisk “Sydslesvigdansk”.
Udstillingen på
Danevirke Museum er skabt ved
hjælp af beskedne
midler – og en stor
indsats af en engageret historiker.
Det tjener Sydslesvigsk Forening til
ære, at man lægger
navn, penge – og
hus til. For hvis ikke ting og genstande
samles ind i tide, forsvinder den sydslesvigske, materielle kulturarv. Og det er
i høj grad den, mindretallet – også – kan
spejle sig i.
I forbindelse med “Projekt
Mindretalsliv” bliver der yderligere to udstillinger udover
den på Danevirke Museum:
Det tyske museum i Sønderborg åbner sin udstilling på
en ikke nærmere fastsat dato
til foråret. Museum Sønderjylland på Sønderborg Slot åbner
først sin udstilling året efter
i 2012. Den vil præsentere
begge mindretal sammen og
derved adskille sig fra de to
andre udstillinger. Udstillingen på slottet vil mere være
præget af flertallets optik og
give mulighed for en sammenligning mellem det danske og tyske mindretal.
Æ
Går man René Rasmussen lidt på
klingen, kan man godt få ham til at sige,
at udstillingen KAN blive det danske mindretals “Nationalmuseum”:
– Her kan mindretallets kulturarv
blive indsamlet, registreret, opbevaret,
udforsket og formidlet – hvis der er vilje
Spørger man mig, kan
mindretalsudstillingen her
på Danevirke blive den
enkeltinstitution, der oplyser
flest og bredest om det
danske mindretal. René
Rasmussen, historiker
til det. Spørger man mig, kan mindretalsudstillingen her på Danevirke blive
den enkeltinstitution, der oplyser flest og
bredest om det danske mindretal, udtaler
den 44-årige historiker fra Tønder.
nr. 6 / december 2010
therkelsens hjørne
Æ
kalender
Fugle på taget…
Grænseforeningen har igennem længere tid haft mange “fugle på taget”. Sådan
har ledelsen selv udtrykt den aktuelle
virkelighed, hvor hovedforeningen har
mange ideer, drømme, projektudkast
– men kun meget lidt konkret at have
det hele i – ud over et driftsunderskud i
millionstørrelsen. Men nu begynder der
for alvor at ske noget!
Lad os tage det sidste først. Grænseforeningens bestyrelse vedtog på sit
møde den 4. december et budget for
2011 med en række besparelser. Vores
årbog er udkommet for sidste gang,
ligesom vi må stoppe for rejsetilskud
til danske skolebørn på lejrskole i Sydslesvig. Endvidere sættes foreningens
ejendom på Peder Skrams Gade til salg.
Gennem smertefulde besparelser reduceres det meget konkrete underskud.
Men de mange ideer og projektforslag er også begyndt at kunne realiseres. Interreg-udvalget besluttede på
sit møde den 7. december at imødekomme ansøgningen til “Generation
Slesvig”-projektet med 3,5 mio. kr. En
anonym giver har støttet højskoledelen af det projekt med 500.000 kr., og
Folmer Wistis Fond for International
Forståelse har ydet næsten 50.000 kr.
til projektets hjemmeside. “Generation
Slesvig” kan blive en banebrydende nyskabelse og inspiration for vores fremtidige forståelse af Slesvig – og måske
også bidrage til en anden og mere
fremadrettet selvforståelse i Slesvig.
Sydslesvigudvalget meldte klart
ud den 3. december. Bevillingerne
til mindretallets organisationer er
reduceret med 2% for at få budgettet
til at hænge sammen. Udvalget har
afsat midler til projektansøgninger, og
Februar
ansøgningsfristen er den 13. januar. I
Grænseforeningen arbejder vi nu på at
færdiggøre projektansøgninger til Sydslesvigs Elevambassadører, hvor begge
sydslesvigske gymnasier nu medvirker,
og fremtidens feriebørnsarbejde med
øget fokus på udveksling. Vi forventer, at begge ansøgninger udfærdiges i
samarbejde med Dansk Skoleforening.
Endelig søger vi i et teknisk samarbejde med Flensborg Avis om midler
til udgivelse af Grænsen. Vi får svar
på disse ansøgninger i slutningen af
februar 2011.
Nu begynder Grænseforeningens
omstilling at blive tydelig. Vi forandrer
os fra at være en forening alene båret
af testamentariske gaver, gaver og kontingenter fra medlemmerne og sikre
fondstilskud til også at være en organisation båret af projekter, hvor oplysningen om grænselandets forhold og
især det danske mindretal sættes ind i
en aktuel dagsorden.
Fuglene på taget forandrer sig til
relevant og tidssvarende oplysning.
Knud-Erik Therkelsen
Interreg-udvalget
besluttede på sit
møde den 7. december
at imødekomme
ansøgningen til
“Generation Slesvig”
projektet med
3,5 mio. kr.
27/2-1/3: Kursus for grundskolelærere på Christianslyst
Marts
26/3: Bestyrelsesmøde i Grænseforeningen
April
3-9/4: Kursus på Løgumkloster Højskole: “Over grænser – folk og kirke
i bevægelse”
Maj
8/5: Grænseforeningens Sendemandsmøde på Vingstedcentret
27-29/5: Sydslesvigske årsmøder
Juni
2-5/6: FUEV holder årsmøde i Moskva
Juli
2/7: Første udrejsedag for sydslesvigske feriebørn
16/7: Anden udrejsedag og hjemrejsedag for sydslesvigske feriebørn
30/7: Hjemrejsedag for sydslesvigske feriebørn
31/7: Generation Slesvig/Schleswig
starter 14 dages kursus på Rødding
Højskole, Højskolen Østersøen,
Jaruplund Højskole og Nordkolleg
Rendsburg
August
13/8: Generation Slesvig/Schleswig
afsluttes på fire højskoler
September
11-17/9: Kursus på Rødding Højskole: Grænseland og globalisering 4.
Emne: Dansk identitet og flydende
kulturgrænser
21
22
nr. 6 / december 2010
sprog og kul-
Af Mette Kragh Faurholdt
Illustration: Niels Poulsen
KORT NYT
tur
Vi vil have Slesvig tilbage
Slesvig som begreb skal tilbage i folks bevidsthed. Den opgave vil Grænseforeningen bl.a.
løfte ved at samle 200 unge mellem Kongeåen og Ejderen på højskolekurser de næste tre år.
– Alle taler om, at der er vækst i at nedbryde de mentale grænser mellem Nordog Sydslesvig. Vi har bestemt, at vi vil gøre noget ved det, siger generalsekretær Knud-Erik Therkelsen. Grænseforeningens nye projekt hedder Generation
Slesvig og skal gennemføres i området mellem Kongeåen og Ejderen, altså hele
Slesvig, de næste tre år.
“Med al respekt for fortiden, så gælder det altså nu om at modernisere fortællingen om Slesvig,” skrev Jydske Vestkysten i sidste måned om Grænseforeningens plan og skrev videre, at projektets sigte var godt.
Med 3,5 mio. kr. i tilskud fra Interreg, som er et EU-program, der giver økonomisk støtte på tværs af grænser og regioner, vil Grænseforeningen gøre danskere
såvel som tyskere bevidste om Slesvig som vækstregion og kulturel og erhvervsmæssig bro mellem Norden og Europa.
– Vi vil gøre Slesvig kendt, for så vil Slesvig være med i folks og virksomheders
overvejelser, når de skal slå sig ned et sted, siger Knud-Erik Therkelsen.
Generation Slesvig vil bestå af to dele:
1)Sommerkurser 2011-13 fordelt på fire højskoler: Højskolen Østersøen og
Rødding Højskole i Sønderjylland samt Nordkolleg Rendsburg og Jaruplund
Højskole i Sydslesvig. Deltagerne er en blanding af mindretals- og flertals danskere og -tyskere i alderen 18-25 år, primært fra Slesvig. De skal udvikle idéer
til, hvordan Slesvig kan blive et endnu mere attraktivt sted at slå sig ned og
agere som ambassadører for Slesvig, når de siden rejser bort for at uddanne sig
i f.eks. København eller Berlin.
2)Et grænseoverskridende oplysningskontor, som får adresse i Aabenraa. To
journalister skal bl.a. med inspiration i idéerne fra sommerkurserne støvsuge
Nord- og Sydslesvig for vedkommende historier fra Slesvig, positive som nega tive, som de formidler nord for Kongeåen og syd for Ejderen.
Grænseforeningen har taget initiativ til Generation Slesvig i samarbejde med
Landesverband der Volkshochschulen Schleswig-Holsteins (paraplyorganisation
for aftenskoler og højskoler i Slesvig-Holsten). Blandt projektets øvrige partnere
er Sydslesvigsk Forening, Nordkolleg Rendsburg, Jaruplund Højskole, Højskolen
Østersøen og Rødding Højskole.
Dansksindet overborgmester
SSW’s Simon Faber blev valgt som ny
overborgmester i Flensborg.
Ikke siden 1951 har en dansksindet
bestredet Flensborgs øverste post.
Jacob Clausen Møller blev indsat af
englænderne efter 2. verdenskrig i 1945
og havde først titel af overborgmester til
1950 og siden bypræsident til 1951.
Den nye overborgmester hedder Simon
Faber og tiltræder den 15. januar 2011. Han
er 42 år, født i Flensborg af tyske forældre,
men har gået i dansk skole, er dansk gift og
er uddannet cand. mag. i musikvidenskab
og tysk fra Aarhus Universitet. Han kommer
fra en stilling som konsulent for Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigs danske
Ungdomsforeninger (SdU), hvor han bl.a.
varetager kontakten til Folketinget.
Formanden for det danske mindretals
parti SSW, Flemming Meyer, glæder sig
over valgsejren:
– SSW’s Simon Faber vil selvfølgelig
være borgmester både for det tyske flertal, det danske mindretal og indvandrerne i byen. Ingen skal forvente, at nogen
vil dreje uret tilbage til før 1864. Men for
alle ligger der et vigtigt perspektiv i, at
Flensborg genvinder sit gamle opland
i Syddanmark og genfinder sin særlige
tilknytning til Danmark. For det danske
mindretal er det samtidig en enestående
chance for at blive mere synlig i dagens
Danmark, der ofte nok har glemt, at der
også lever danske syd for grænsen.
Simon Faber har i valgkampen især
slået på, at Flensborg skal vende blikket
mere mod nord og udnytte placeringen
lige midt i det dansk-tyske grænseland.
Simon Faber.
.
nr. 6 / december 2010
Foto: Carsten Dalgaard
Vesterled holdt rejsegilde den 29. november 2010.
10 mio. kr. til Vesterled
A.P. Møllerfonden investerer i nyt byggeri til den aktive lejrskole.
“Fra Strøtanke til Virkelighed?” var overskriften på Lejrskolehjemmet Vesterleds ansøgning til A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Bestyrelsesformand Carsten Dalgaard afleverede personligt ansøgningen på
Esplanaden tilbage i januar 2008. Og nu er drømmen blevet til
virkelighed, idet fonden har bevilget hele 10 mio. kr. til fornyelse af Vesterled i Sdr. Haurvig pr. Hvide Sande.
Det er en nødvendig saltvandsindsprøjtning for Vesterled, der
blev opført af den tyske besættelsesmagt i ca. 1943 og siden er
blevet brugt intenst. Skoleforeningens håndværkere har i tidens
løb udført et dygtigt vedligeholdelsesarbejde, men det kan ikke
skjules, at Vesterled trænger til nyt byggeri. Fire ældre bygninger bliver erstattet med en ny hovedbygning, der kommer til at
indeholde køkken, en stor spisesal og undervisningslokaler.
Den 29. november kunne “Det Hvide Vesterled”, som arkitekt Jørgen Toft Jessen fra Haderslev har kaldt projektet, holde
rejsegilde for ca. 50 fremmødte håndværkere og gæster, og der
forventes at være indvielse den 18. juni. Dagen efter, søndag den
19. juni, inviterer kredsene bag Vesterled til åbent hus for alle
interesserede. Det foregår på Vesterledvej 76 kl.11-15.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Carsten
Dalgaard (carstendalgaard@mail.tele.dk eller tlf. 97 15 58 51).
Hjælp fra Berlin
Trods økonomisk håndsrækning fra Berlin til det danske
mindretal nægter Slesvig-Holsten fortsat at ligestille
eleverne på de danske skoler i Sydslesvig. Dermed tager
man den danske regering ved næsen, mener SSW’s formand Flemming Meyer.
Den tyske Forbundsregering har bekendtgjort, at
Dansk Skoleforening for Sydslesvig i 2011 får 3,5
millioner euro fra forbundsregeringen for at mildne
Slesvig-delstatens nedskæring på 4,7 millioner euro.
– Det er bestemt en positiv udvikling i sagen. Jeg
opfatter det også som en erkendelse fra forbundsregeringens side af, at spareforslaget er diskriminerende
over for mindretallet, udtaler Kim Andersen, formand
for Folketingets Sydslesvigudvalg, i en pressemeddelelse.
– Regeringen i Kiel har nu fået god hjælp til at leve
op til de principper. Det er en positiv hjælp til en løsning af problemet, og fra dansk side anerkender vi, at
Berlin rækker en hånd frem.
Den slesvig-holstenske regering er dog fortsat
besluttet på at gennemføre den ensidige besparelse
på 15 procent hos de danske skoler. Flemming Meyer,
formand for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW),
mener, at Slesvig-Holsten tager den danske regering
ved næsen:
– Selvom Danmark i finanslovsforhandlingerne har
besluttet, at det tyske mindretals skoler i Sønderjylland fremover bliver 100 % økonomisk ligestillet med
den danske folkeskole, fastholder delstatsregeringen
sin diskriminerende nedskæring hos vores børn. Den
danske regering har viftet med en mindretalspolitisk
lygtepæl og endda fundet checkhæftet frem, men i
Kiel vinker man bare smilende tilbage. Det er at holde
folk for nar, udtaler Flemming Meyer i en pressemeddelelse.
Rettelse til årbogen
Grænseforeningens årbog 2011, “Kunst til grænsen
– billedkunst i Sønderjylland og Sydslesvig”, indeholder en omtale af kunstner Viggo B. Jensen. Det korrekte navn er Viggo Böhrnsen-Jensen. Redaktionen
beklager.
23
24
nr. 6 / december 2010
sprog og kul-
KORT NYT
tur
Dansk-tysk
ambassadørkorps
Mindretalstyske gymnasieelever
skal følges med Sydslesvigs elevambassadører.
Sydslesvigs elevambassadører har
indgået samarbejde med det tyske
gymnasium i Aabenraa, Deutsches
Gymnasium für Nordschleswig.
Fremover vil mindretalstyske
gymnasieelever følges med
elevambassadørerne fra DuborgSkolen i Flensborg og A.P. Møller Skolen i Slesvig, når en skole
udtrykker ønske om at få belyst
det tyske mindretals situation i en
dansk kontekst, og/eller hvis en
skole har et ønske om information om forskelle/ligheder mellem
de to nationale mindretal.
I november deltog to elever fra det
tyske gymnasium på en uddannelsestur til København, hvor Grænseforeningen havde arrangeret besøg
på Rødovre Gymnasium, den tyske
skole Sankt Petri og Christiansborg,
hvor de mødte folketingsmedlemmerne Bente Dahl (R), Rasmus
Jarlov (K) og Leif Lahn Jensen (S).
Lektor Jens Overgaard på
Duborg-Skolen glæder sig over, at
mindretalsgymnasierne på begge
sider af grænsen er med til at
understrege og udbygge samarbejdet mellem det tyske og danske
mindretal.
Gunvor Vestergaard, pædagogisk konsulent i Grænseforeningen, fik en tydelig melding fra
Rødovre Gymnasium om, at de var
meget interesserede i at beskæftige sig med både det danske og
tyske mindretal:
– De er forskellige og ligner
alligevel hinanden. De skaber tilsammen en helhed, der hjælper til
at forstå, hvad grænselandet er –
ja, hvad Slesvig er.
Mismod bekæmpes med humor
Rummelpotten er som altid en fornøjelig mandelgave.
Årets Rummelpotte har taget Udkantsdanmark under behandling, og det sker som
sædvanlig med skarp humor, satire og med gode tegninger lige til (ud)kanten.
– Ingen er længere i tvivl om, at selvom vi er udkant, så bor verdens bedste og sjoveste sønderjyder her, siger redaktør Sven-Erik Ravn.
I årets Rummelpotte mangler ikke nogen: Heine med sin PuchMaxi og Arla-kassen, redaktøren selv på reportagerejse i udkanten, gode og frække tegninger af Miss Udkant, der
nok bor “Hvor Kragerne Vender” eller, som der står på byskiltet: Lars Tyndskids Mark.
Rummelpotten er et satirisk, sønderjysk tidsskrift i lighed med Blæksprutten og Svikmøllen
og er siden 1946 udkommet i Sønderjylland op til jul. Rummelpotten er på 36 sider og koster
99,75 kr. Den kan bestilles på Rummelpottens Forlag i Bevtoft på www.rummelpotten.dk.
Mindretal og menneskeværd
Foredragsturné i Vendsyssel med den
sydslesvigske journalist Georg Buhl.
FOF har indgået samarbejde med sydslesvigeren Georg Buhl om at rejse rundt i
Vendsyssel og fortælle om hverdagen for
det danske mindretal i Sydslesvig. Georg
Buhl er journalist ved Flensborg Avis og
projektmedarbejder i Dansk Skoleforening
for Sydslesvig. Foredragene handler om
mindretalspolitik, levevilkår i lokalsamfundet – og om forelskelse og det første kys i
knickers i Husum!
Foredragene finder sted i marts 2011 i
følgende byer: Skagen Sømandshjem 15/3
kl. 15-17, Musikhuset Sæby 16/3 kl. 9.3011.30, Vendelbohus i Hjørring 16/3 kl. 15-17
og igen 17/3 kl. 10-12, Vrå Højskole 17/3 kl.
15-17 og Det Musiske Hus i Frederikshavn
18/3 kl. 9-11.
Sydslesviger til test for at få dansk pas
31-årige Astrid Andersen er født og opvokset i Danmark, men har alligevel måttet bestå
indfødsretsprøven for at få dansk statsborgerskab.
De nye regler på udlændingeområdet rammer også dansksindede sydslesvigere. Det
viste Jyllands-Posten et eksempel på den 3. december 2010, hvor avisen fortalte om
den 31-årige Astrid Andersen, der både er født i Danmark og har danske forældre.
Det eneste, der skiller Astrid ud, er, at hendes far kommer fra det danske mindretal i
Sydslesvig, og at hun har valgt at beholde sit tyske pas, selvom hun aldrig har boet i
Sydslesvig.
Tysk kontra dansk pas
Men nu mener Astrid, hun bliver nødt til at få dansk pas, da hun ikke vil risikere at
miste nogen af sine rettigheder i Danmark som følge af de vedvarende ændringer i
udlændingeloven.
– Jeg kan godt forstå, at man skal kende til landets historie og kultur, hvis man vil
være statsborger. Men jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skelner mellem folk, der er
født i Danmark og i udlandet. Da min storebror fik dansk statsborgerskab for tre år
siden, skulle han ikke op til en indfødsretsprøve. Det viser bare, hvor hurtigt reglerne
ændrer sig, udtaler Astrid Andersen til Jyllands-Posten. Astrid Andersen er ved at tage
en ph.d. i antropologi på Københavns Universitet.
nr. 6 / december 2010
25
BØGER
MUSIK
arrangemenTer i sydsLesVig
VeransTaLTungen in südschLeswig
GASTRONOMIE
Januar 2011 - HigHligHts Februar
MA 10.01. • 20:00 • Stadttheater, Rathausstr. 22, FL
LandsTeaTreT
dansk sprog
End of the Rainbow
Billetter: www.ssf-billetnet.de, Sekretariat for Flensborg by,
+49 (0)461-144 08-125, flby@syfo.de og ved indgangen
Arr.: SSF
TO/DO 13.01. • 20:00 • St. Marienkirche, Markt, Husum
Linley, Bach, Mozart
JUBILÆUM I LØGUMKLOSTER
Ved udgangen af oktober fejrede Løgumkloster Højskole
sit 50 års jubilæum. Det blev med god grund markeret
som den slags bør, og dertil hører, at man udgiver et jubilæumsskrift.
Det er blevet en levende bog, hvor tre af skolens gennem årene fem forstandere eller forstanderpar beretter
historien om højskolen, som oprindeligt startede i et meget tæt samarbejde med Refugiet i Løgumkloster. Højskolen har nu i mange år været en selvstændig institution,
som i høj grad er med til at kvalificere det ganske særlige
miljø, der er vokset op omkring kirken med højskole,
refugium og Præstehøjskole.
En verden, som er gennemsyret af, at “nogle har været
her før os”, som Bent Andreasen skriver i sit bidrag.
I anledning af jubilæet har man også udsendt den tredje
Løgumkloster Sangbog. For efter udgivelser i både 1974 og
2001 kommer nu atter en bog med nye salmer og sange
fra Løgumkloster, karakteristisk nok med bidrag fra digtere, hvoraf flere i en periode har været tilknyttet højskolen.
Det er en fornem udgivelse, ikke mindst fordi de 29 bidrag
er omgivet af en række illustrationer af Arne Haugen Sørensen, hvis karske billedsprog løfter hele bogen.
Finn Slumstrup
Bent Andreasen, Jens Kristian Krarup & Gertrud Yde Iversen
(red.): “Alting er altid på vej. Løgumkloster Højskole 1960-2010.
Et jubilæumsskrift”. 64 sider, 30 kr. + porto og ekspedition.
Holger Lissner & Aksel Krogslund Olesen (red.): “Så gådefuldt stort… Nye salmer og sange fra Løgumkloster”. 74 sider,
100 kr. + porto.
Kan købes ved henvendelse til Løgumkloster Højskole
(info@lkhojskole.dk eller tlf. 74 74 40 40).
Billetter/Tickets: www.ssf-billetnet.de, Sekretariat for Husum amt,
+49 (0)4841-2612, husum@syfo.de og ved indgangen/und an der
Abendkasse
Arr./Ver.: SSF
FR 21.01. • 19:00 • Jes Kruse-Skolen, H.-C.-Andersen Weg 2, RD
nyTårskoncerT/neujahrskonzerT
Nordic Sopranos - gratis Velkomstdrink
Billetter/Tickets: www.ssf-billetnet.de, Sekretariat for Rendsborg/
Egernførde amt, +49 (0)4351-2527, rd-eck@syfo.de og ved
indgangen/und an der Abendkasse. Buskørsel fra Flensborg og Husum.
Arr./Ver.: SSF
FR 28.01. • 20:00 • Flensborghus, Norderstr. 76, FL
koncerT
Slagerparaden
Billetter: www.ssf-billetnet.de, Sekretariat for Flensborg by,
+49 (0)461-144 08-125, flby@syfo.de og ved indgangen
Arr.: SSF
MA 31.01. • 20:00 • Stadttheater, Rathausstr. 22, FL
mungo Park
Den allersidste dans
dansk sprog
Billetter: www.ssf-billetnet.de, Sekretariat for Flensborg by,
+49 (0)461-144 08-125, flby@syfo.de og ved indgangen
Arr.: SSF
ON 02.02. • 20:00 • Kulturhus Harmonien
TeaTreT møLLen
Stormen - teatertur til Haderslev
Billetter inkl. bustur: Sekretariat for Flensborg by,
+49 (0)461-144 08-125, flby@syfo.de
Premiere på
EXPO i Shanghai
TO/DO 03.02. • 20:00 • Flensborghus, Norderstr. 76, FL
jazz
På
FLensborghus
Swingstyrke 7
Billetter/Tickets: www.ssf-billetnet.de, Flensborghus,
+49 (0)461-144 08-0 og ved indgangen/und an der Abendkasse
Arr.: SSF & SdU
www.syfo.de
www.sdu.de
26
nr. 6 / december 2010
sprog og kul-
lokalforeninger
tur
Lokalforeningerne
Arrangementer sendes til
Claus Jørn Jensen på
graenseforeningen@privat.dk
eller til Åbenråvej 22,
6400 Sønderborg. Deadline for optagelse i næste
nummer er 20. januar
Sjælland - Bornholm
Grænseforeningerne
i Københavns omegn
København og Frederiksberg
Grænseforeningen for København og Frederiksberg indbyder
til “gule ærter” onsdag den 9.
februar kl. 18.00 i Restauranten
Allégade 10, 1. sal, på Frederiksberg. Aftenens foredragsholder
er Grænseforeningens formand
Finn Slumstrup, som fortæller
om aktuelle politiske forhold i
Sydslesvig. Pris 175 kr. for gule
ærter, is, pandekager og kaffe.
Tilmelding senest fredag den 4.
februar til gkf@graensekf.dk eller
til kontoret Jagtvej 9, st., 2200
Kbh. N.
Ballerup og Hedeboegnen
Onsdag 16. februar, 19.30:
Taastrup Medborgerhus, lokale
3, Taastrup Hovedgade 71, 2630
Taastrup. Sigfred Pedersen aften.
Et arrangement med Karen
Aagaard fra Glad Fritid, som vil
fortælle om Sigfred Pedersen og
give eksempler på hans sange.
Pris 20 kr. inkl. kaffe og kage. Tilmelding til Jørgen Christiansen
på 43 52 74 77 eller ijc@comxnet.
dk senest den 14. februar
Kreds 4. Frederiksborg amt
Hillerød
Lørdag 8. januar, 14.00: Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej
12 c, lige bag biblioteket. Vi
inviterer til Nytårskur! Det er
blevet en tradition, og for femte
gang afholder vi Nytårskur. Vi
inviterer til en hyggelig eftermiddag, hvor vi kan ønske hinanden
et rigtig godt nytår med lidt af
vores “kurvand” (portvin), synger
et par sange, når sangstemmerne
er blevet smurt, og hører nogle
grænseoverskridende historier!
Kom, og vær med til at give dig
selv og Grænseforeningen en god
start på det nye år! Ud over vores
udgave af “kurvand” serveres der
også kaffe/te og småkager. Pris
inkl. kaffe, småkager og “kurvand”: 30 kr. Ikke medlemmer
50 kr.
Hørsholm
Torsdag 10. februar, 19.30: Sognegården, Barakstien 2, 2970 Hørsholm. Benyt hovedindgangen
ved Ridebanen. Generalsekretær
for SSF, Jens A. Christiansen, vil
redegøre for mindretallets aktuelle situation. Derefter afholdes
generalforsamling. Evt. henvendelse til formanden, Kirsten
Alsing, tlf. 45 57 19 14.
Kreds 6. Vestsjælland syd
Dianalund og Stenlille
Januar: Degneparken, Dianalund.
Tid og dato senere. Dronningens
adjudant, orlogskaptajn Ole B.
Pedersen, fortæller om livet med
kongehuset
Sorø og omegn
Torsdag 27. januar, 19.30: Sorø
Sognegård. Tidl. generalsekretær
Peter Iver Johannsen orienterer
om vilkårene for og livet med det
nationale tyske mindretal i Sønderjylland. Peter Iver Johannsen
var i tyve år administrativ leder
af “Bund deutscher Nordschleswiger”. Mødet er sæsonens
traditionelle fællesmøde med
Foreningen Norden, Sorø.
Kreds 7. Sydsjælland
Næstvedegnen
Fredag 14. januar, 18.00: Videnscenter for specialpædagogik. Grønlangskål og underholdning. Det er blevet en fast
tradition, at vi serverer den sønderjyske ret grønlangkål. Prisen
indeholder mad, en snaps og en
øl/vand. Efter maden vil Jeannet
Ulrikkeholm og hendes søn Valdemar tage os på en musikalsk
rejse fra middelalderen og frem
til i dag. Tilmelding nødvendig
senest den 5. januar på 55 73 26
35 eller til en fra bestyrelsen. Pris
110 kr.
Lolland-Falster
Kreds 8. Lolland-Falster
Lolland
Mandag 24. januar, 18.30: Grænseforeningen Lolland arrangerer
for alle kredsens foreninger
grønlangkålsspisning efter
sønderjysk specialitet i Sognets
Hus i Maribo med musikalsk
underholdning af Bjarne Geilø
kendt fra jazzonklerne i Nykøbing Falster. Deltagerpris 140 kr.
eksklusive drikkevarer. Tilmelding nødvendig til Lone Gliese
tlf. 54 75 94 53 eller e-mail: lone.
gliese@mknet.dk senest den 14.
januar.
Fyn
Grænseforeningerne på Fyn
Torsdag 20. januar, 19.30: Nr.
Lyndelse Friskole, Kirkestien 2,
Nr.Lyndelse. Kl. 19.30. Landdagsmedlem for SSW Anke
Spoorendonk orienterer om den
aktuelle politiske situation i
Slesvig-Holsten, især om delstatens ensidige nedskæringer på
4,5 mill. euro på mindretallets
skoler. Selv efter at regeringen i
Berlin har fundet 3,5 mill. euro,
må man alligevel konstatere, at
mange års forbilledligt samar-
bejde i grænselandet er i fare.
Alle er velkomne. Der er gratis
adgang, og der serveres kaffe/the
m. kage. Efter mødet er der møde
i formandskollegiet på Fyn.
Kerteminde og omegn
Mandag 17. januar, 19.30: Mødestedet, Strandgade 10, Kerteminde.
Aftenens taler er tidligere tingvalgt
medlem af Grænseforeningens
hovedstyrelse, Ole Stig Andersen,
der på sin lune og humoristiske
måde vil fortælle erindringer fra
et omfattende arbejdsliv. Han har
bl.a. været politimester og under
den kolde krig chef for politiets efterretningstjeneste samt direktør
for Folketinget.
Det nordlige Jylland
Grænseforeningerne
i Vendsyssel
Hjørring kommune
Søndag 13. februar, 14.00: Sognegården i Vrå, Sdr. Vråvej 11.
Afstemningsfest. Den glemte
melodiker Johann Sebastian
Bach, komponist fra barokkens
Tyskland, er mest kendt for
sin kirkemusik, orgelstykker,
storslåede korsatser, kantater
og oratorier. Men han var også
en mester i at lave melodier,
en side af ham, som sjældnere
drages frem i lyset. Fortællingen
herom er værd at høre for alle.
Lektor Jens Keldsen, Sejlstrup,
fortæller om Bachs tid og liv og
ikke mindst hans fremragende
melodiske musik. Fortællingen
krydres som vanligt ved afstemningsfesten med kaffebord og
fællessang. Entre 80 kr.
Kreds 15. Thy-Mors
Morsø Grænseforening
Lørdag 19. februar, 10.00: Kandidatopstillingsmøde til Grænseforeningens bestyrelse. Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk.
nr. 6 / december 2010
Halkærvej 3, Nibe. Program:
10.00: Kaffe med brød. Fortælling om skolen.
Kandidatopstillingsmøde til
Grænseforeningens bestyrelse.
12.00: Frokost. 13.00: Foredrag
ved formanden for Grænseforeningen, Finn Slumstrup:
“Grænseforeningen og Sydslesvig – hvorfor synes jeg, det er
vigtigt?”
Mødet afsluttes med eftermiddagskaffe. Tilmelding nødvendig
til Jørgen Bruun Christensen,
Mors, telefon 30 10 65 22. Pris 150
kr, som også dækker forplejning
fra kl. 10.
Grænseforeningen Thy
Onsdag 26. januar, 19.30: Thyland
Idrætsefterskole, Hundborg.
Sangaften ved Svend Hamborg.
Der synges danske og nordiske
sange og danses. Mødet er i samarbejde med Foreningen Norden.
Pris 75 kr. inkl. kaffe.
Onsdag 9. februar, 19.30: Lyngs
Idrætsefterskole, Jestrupvej 8,
Thyholm. Projektleder Nina Hammerich fra Grænseforeningen
og to kulturmødeambassadører
fortæller om at tilhøre mindretal
og minoriteter. Læs mere om
kulturmødeambassadørerne på
Grænseforeningens hjemmeside.
Mødet holdes i samarbejde med
Vinderupegnens Grænseforening
og udbydes i øvrigt til mange
lokalforeninger. Gerne tilmelding
til Jørgen Bruun Christensen. Pris
50 kr inkl. kaffe.
Lørdag 19. februar, 10.00: Kandidatopstillingsmøde til Grænseforeningens bestyrelse. Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk.
Halkærvej 3, Nibe. Program:
10.00: Kaffe med brød. Fortælling om skolen.
Kandidatopstillingsmøde til
Grænseforeningens bestyrelse.
12.00: Frokost. 13.00: Foredrag
ved formanden for Grænseforeningen, Finn Slumstrup:
“Grænseforeningen og Sydslesvig – hvorfor synes jeg, det er
vigtigt?”
Mødet afsluttes med eftermiddagskaffe. Tilmelding nødvendig
til Jørgen Bruun Christensen,
Mors, telefon 30 10 65 22. Pris 150
kr, som også dækker forplejning
fra kl. 10.
Kreds 16. Viborg-Skive
Skiveegnen - Skive Salling Fjends
Onsdag 19. januar, 19.00: Skive
bibliotek. “Danskere på Vestfronten 1914 – 1918” Prisvinder,
historiker og forfatter Claus
Bundgaard Christensen fortæller om sin bog “Danskere på
Vestfronten 1914 – 1918”. Arrangementet er i samarbejde med
Skive Bibliotek. Kaffe. Pris 70 kr.
Alle er velkomne.
Viborgegnen
Onsdag 19. januar, 19.30: Viborg
Bispegård. “Grænselandet netop
nu”. Grænseforeningens formand
Finn Slumstrup fortæller.
VELKOMMEN PÅ RØDDING HØJSKOLE - VERDENS FØRSTE HØJSKOLE
Januar
Sporskifte. Fra bedriften til nye bedrifter
17. - 21.01.
Februar
Livsglædens nødvendighed. Vi er ikke altid gode, men vi er gode nok
30.01. – 05.02.
Lys i mørket. I kunst, litteratur og kirke. I samarbejde med Kristeligt Dagblad
20. – 26.02.
Marts
Brydningstid. Mellem fællesskab og individualisme. Danmark efter 1950
06. – 12.03.
Hverdagsliv og stjernestunder. En livsfilosofisk uge om det gode liv
13. – 19.03.
Maj
Stifinder. Arbejdslivet slutter. Men hvad med resten af livet?
02. - 06.05.
Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als. I samarbejde med Tom Buk-Swienty og JP 22. – 28.05.
Juni
Tro, håb og kærlighed. I samarbejde med Kristeligt Dagblad
19. – 25.06.
Glas. Et værkstedskursus
26.06. – 02.07.
Vævning. Fri leg på skaftevæv
26.06. – 02.07.
Filtens muligheder, gennem teknikker, materialer og strukturer
26.06. – 02.07.
Vadehavet & marsken. Natur- og kulturvandringer
26.06. – 02.07.
Maleri. Et værkstedskursus
26.06. – 02.07.
Rytmisk sanguge. Pop, rock og gospelkor
26.06. – 02.07.
Juli
Mesterværker. Kunst langs Hærvejen. I samarbejde med Vejen Kunstmuseum
03. – 09.07.
Da Danmark gik af lave. Om negermusik, porno og ungdomsoprør
03. – 09.07.
Sundhed for livsnydere. Kost, krop og humor
03. – 09.07.
Syng for livet. Den danske sang
10. – 16.07.
Hit med Grundtvig! Til fælles bedste
10. – 16.07.
Familiekursus fra 6 år. Plads til livet. Med egen teenagehøjskole
17. – 23.07.
Familiekursus. Med familien i centrum (fra 6 år – søskende fra 4 år)
24. – 30.07.
August
Det danske sprog. Kommunikation på kryds og tværs. I samarb. med Dansk Sprognævn
14. – 20.08.
Skriv dit liv. Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning
14. – 20.08.
September
Af hjertets lyst. Korstævne på Rødding Højskole med Erling Lindgren og Aase Collin 04. – 10.09.
I min tid. Da danskeren blev industriarbejder
05. – 09.09.
Grænseland og globalisering. Dansk identitet og flydende kulturgrænser
11. – 17.09.
Oktober
Højskole Classic. Med 14 tidligere højskoleforstandere
09. – 15.10.
Familiekursus i efterårsferien (fra 6 år – søskende fra 4 år er velkomne)
16. – 22.10.
Den Store Musikoplevelse. Med Sønderjyllands Symfoniorkester
23. – 29.10.
November
Humor og livsmod. Livsfilosofisk uge
30.10. – 05.11.
Sporskifte. Fra bedriften til nye bedrifter
21. – 25.11.
December
Nytår i Rødding
28.12. - 03.01.
Rødding Højskole · www.rhskole.dk · Tlf.: 7484 2284
Flors Allé 1 · 6630 Rødding · info@rhskole.dk
27
28
nr. 6 / december 2010
sprog og kul-
lokalforeninger
tur
Kreds 17. Randers
Randers og omegn
Søndag 30. januar, 17.00: Kristrup
sognegård. “ En glant awten ”
med den traditionelle grønlangkålspisning og rugbrødslagkage.
To sydslesvigere underholder
med revyen “ Rødkål og Sauerkraut ”. Pris 100 kr. Drikkevarer
for egen regning til rimelige
priser. Tilmelding inden den
16.januar på tlf. 8641 6737, 2192
1135 eller 8642 8081 eller e-mail:
groenbeck@mail.tele.dk
Midtjylland Øst
Kreds 18. Århus
Århus og omegn
Mandag 17. januar, 19.30:
Ellevang Kirkes sal, Jellebakken
42, 8240 Risskov.
Det sønderjyske kaffebord.
Forfatteren Birte Blønd fortæller
historien bag traditionen. Entre:
Gratis. Foreningen er vært denne
aften.
Kreds 19. Silkeborg
-Skanderborg
Silkeborg-Hammel og omegn
Tirsdag 18. januar, 19.30: SejsSvejbæk kirke, Julsøvej 130 8600
Silkeborg. I samarbejde med menighedsrådet ved Sejs-Svejbæk
kirke inviteres til en aften med
sønderjysk kaffebord. Paul Rathje
vil fortælle om baggrund og traditioner for begrebet “sønderjysk
kaffebord”. Derefter vil vi nyde
de sønderjyske specialiteter. En
rigtig hyggeaften med vægt på
det folkelige fællesskab, som var
med til at holde modet oppe hos
sønderjyderne i modgangstider.
Alle er velkomne. Pris for kaffe/
the med mange kager: 75 kr.
Skanderborg og omegn
Onsdag 9. februar, 18.00: Kirkecentret ved Skanderup Kirke. Vi
inviterer på sønderjysk grøn-
langkål med tilbehør, hvorefter
Jonna Grønver, tidligere borgmester i Ry, fortæller om Jeppe
Aakjær, hans digtning og sange,
som Jonna Grønver vil synge et
udpluk af til eget akkompagnement. Men vi skal også selv
synge. Tilmelding nødvendig.
Entré inkl. spisning 100 kr.
Kreds 20
Horsens og omegn
Fredag 14. januar, 15.00: Brædstrup biliotek. Fernisering.
Kunstudstilling med Hans
Clausen fra Sydslesvig til den 4.
marts under titlen: “ Kultur fra
Sydslesvig til Danmark”. Hans
Clausen vil være til stede under
ferniseringen.
Søndag 6. februar, 7.45: Sankelmarkmarchen fra Flensborg. Til
minde om slaget ved Sankelmark
den 6. februar 1864 marcheres fra
Flensborg til Sankelmark (ca. 8
km.). Mindehøjtidelighed (tale på
tysk) og middag. Interesserede kan
kontakte Egon Mahncke på telefon
75 62 96 53 angående kørsel m.m.
Bjerre Herred
Lørdag 15. januar, 12.00: Bjerre
Kro. “Grønlangskålsmøde”.
Kort generalforsamling og
efterfølgende frokostmøde med
sønderjysk grønlangkål, pølse
og hamburgerryg samt æbleskiver, kaffe og småkager. Pris 150
kr. eksklusive drikkevarer. Efter
spisningen et spændende indlæg
af landsformand for SSW (Sydslesvigsk Vælgerforening) og medlem af Landdagen i Kiel for SSW,
Flemming Meyer, om det danske
mindretals politiske historie og
repræsentation i Landdagen i
Kiel. Herunder kommentarer til
den aktuelle situation i området. Inviter gerne gæster med til
denne spændende eftermiddag.
Tilmelding til arrangementet er
nødvendig, og der udsendes brev
i god tid herom.
Vejle Vesteregn
Onsdag 12. januar, 19.30: Bredsten Sognehus, Kirkevej 7B, 7182
Bredsten. “Kan I høre græsset
gro?” Om det organiske verdenssyn. Foredrag ved tidl. friskoleleder Aksel Bording, Stevns, der
er kendt inden for de frie skoler
for sin udlægning af Grundtvig
og Chresten Kolds skoletanker og
for sine studier af deres verdensbillede. Aftenen arrangeres i
samarbejde med Folkeuniversitetet. Kaffe kr. 50.
Torsdag 10. februar, 19.30:
Kirkehuset I Egtved, Kirkevej
41, 6040 Egtved. “A.P. Møller og
det dansk-tyske grænselandsspørgsmål” Aksel Johnsen er
museumsinspektør ved Museet
på Koldinghus. Foredraget bygger på to års studier og et hidtil
ukendt kildemateriale, der giver
indblik i skibsrederens politiske
kamp i Danmark og hans støtte
til Sydslesvig. Mange institutioner har til huse i bygninger, som
er finansieret af ham. Men arven
efter skibsrederen rækker videre.
Han påvirkede også det danske
mindretals politik og selvforståelse. I foredraget er hovedvægten
lagt på tiden efter maj 1945, og
på hans kontroversielle fremstød
i dansk og udenlandsk presse. I
samarbejde med Egtved Museumsforening, Egtved Arkiv,
Historisk Samfund for Sydøstjylland og Folkeuniversitetet. Entre
og kaffe kr. 60.
Kolding og omegn
Torsdag 10. februar, 14.00: Kvarterhuset, Junghans 121, Kolding.
Afstemningsfest. Lars Gregers
Hansen, Kolding, fortæller om de
tyske flygtninge fra 1945-49. Pris
50 kr. inkl. kaffebord. Tilmelding
senest lørdag den 5. februar til
Jenny Breitenkamp på tlf. 75 52
96 79.
Vamdrupegnen
Torsdag 20. januar, 18.00: Hotel
Vamdrup, Torvet 1, Vamdrup.
Udover sønderjysk kål og kalvesteg og efterfølgende kaffe byder
aftenen på musikalsk underholdning ved Peter Thomsen, Ole
Brockhof og John Gåsvig. Pris 150
kr. Tilmelding senest onsdag 12.
januar til Kirsten Lauesen på tlf.
75 58 11 45.
Onsdag 9. februar, 19.30: Kirkehuset, Vestergade 53, Vamdrup.
Afstemningsfest i Grænseforeningen og Historisk Forening.
Sognepræst Jørgen Hanssen,
Spandet-Roager, vil komme og
fortælle om sin oldefar, den
kendte og omdiskuterede sønderjyske leder H.P. Hanssen. Pris
50 kr. for kaffe og foredrag.
Vejle og omegn
Lørdag 22. januar: Tur til Koldinghus, hvor vi får en guidet tur
gennem The Beatles udstillingen. Derefter er der mulighed for
at se den faste udstilling. Der kan
arrangeres samkørsel. Giv besked
ved tilmelding. Afgang fra parkeringspladsen ved Danmarksgade
kl. 13 med hjemkomst til Vejle ca.
kl. 17. Pris pr. person 100 kr. inkl.
entre og guide til The Beatles
udstillingen. Tilmelding til Inger
Christensen tlf. 29 88 63 88 / 75
82 04 29, mail: inger-vibeke@
hotmail.com eller Margret Petersen tlf. 75 82 98 02 senest den 10.
januar.
nr. 6 / december 2010
Niels Frank på tlf. 22 17 01 60. Læs
uddybende på www.graenseforeningen-aalborg.dk
Ringkøbing og omegn
Torsdag 6. januar, 19.30: Aktivitetscentret i Grønnegade. Munter
aften med sognepræst Per Mikkelsen, Venø: “Træk af Danmarkshistorien, belyst gennem kongerne.
Kan du kongerækken?” Pris 60 kr.
inkl. kaffe.
Torsdag 10. februar, 19.30: Aktivitetscentret, Grønnegade Ringkøbing. Siegfried Matlok, chefredaktør på det tyske mindretals blad
Der Nordschleswiger: “Grænseland
Sønderjylland/Europa med udblik
til tysk og europæisk politik. Vi kan
ikke engang løbe fra det!” Aftenen
er i samarbejde med Grænseforeningen i Skjern-Tarm-Videbæk
Egnen. Pris 50 kr.
Kreds 22. Grænseforeninger
i Sydvestjylland
Grindsted-Billund
Onsdag 19. januar, 19.30: Ungdomsgården, Østergade 16, 7200
Grindsted. Foredrag af Lars Bom
Nielsen: “Livet i krigens lys”. Lars
Bom Nielsen har som feltpræst
været udsendt med ISAF 8 i Helmandprovinsen. Han kan derfor
tale om, hvordan det er at være
udsendt, at være pårørende og om,
hvordan det er at komme hjem
til den civile hverdag igen. Der er
gratis adgang, men kaffen koster.
Sønderjylland
Haderslev Vesteramt
Torsdag 10. februar, 19.30: Hygum
Forsamlingshus. Afstemningsfest. Taler: transportsminister
Hans Chr. Schmidt.
Haderslev Østeramt
Torsdag 10. februar 2011, 19.00:
Christiansfeld Skole. Indgang fra
Nørregade vest for Brødremenighedens Kirke. Festtaler er Simon
Faber, den nye overborgmester
Flensborg: “Grænseregionen som
helhed”. Tale for D.D.D. Borgmester Jørn Pedersen, Kolding. Der er
fællessang, medvirkende kor og
kaffebord. En festlig aften i den
traditionelle ånd med udsyn til
verden i dag. Pris 90 kr. Da der er
tradition for stor deltagelse er der
billetsalg på Christiansfeld Turistkontor 74 56 16 30, Haderslev Turistkontor 73 54 56 30 og Kolding
Turistkontor 76 33 21 00. Billetten
kan også købes på www.billetten.
dk. for 90 kr. (inkl. gebyr). Billetsalg til afstemningsfesten slutter
mandag den 7. februar kl. 12.
Billetsalg er efter først til mølle
princippet. Alle er velkomne!
Aabenraa
Søndag 9. januar, 14.00: Folkekulturhuset Rebbølcentret, Vollerupvej 45, Bolderslev. Vi byder det
nye år velkommen med en nytårskur. Nytårstalen holdes af skoleinspektør ved Jørgensby-Skolen i
Flensborg, Eberhard von Oettingen. Har du lyst til at være med på
en nytårsspøg, får du nu chancen.
Vi tror, vi har mange medlemmer,
som kan bidrage med et gemytligt
indslag eller er gode til at bage en
lækker kage. Hvis du synes, vi alle
skal smage din kage, kan vi arrangere kaffebord med medlemmernes egne kager! Vi beder dig
rette henvendelse til formanden,
Andreas Brandenhoff, hvis du er
Mandag 26. oktober 2009 kl. 19:00:
Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35,
Aalborg. Flensborgs tidligere provst
Christian B. Karstoft vil holde foredraget: “Ugle Herred, en mini
verden lukket op af sine stednavne”. Læs uddybende på
www.graenseforeningen-aalborg.dk
Kreds 15. Thy-Mors
Morsø
Torsdag 8. oktober 2009 kl. 19.30:
Hotel Vilsund Strand, Vilsund. Pastor Lone Nyeng, Hald og Kærby
sogne, tidligere præst i Aventoft:
“Fra Sydslesvig til Jylland.”
Torsdag 29. oktober 2009 kl.
19.30: Musikværket, Gasværksvej,
Nykøbing Mors. I anledning af
“Syng Dansk” dagen holder overinspektør Else Marie Dam-Jensen
fra museet i Tønder foredrag om:
“Sønderjysk sangtradition og Den
Blaa Sangbog,” som er et stykke
kulturhistorie fra 1880erne til
1946. Ind imellem skal vi synge.
Morsø Folkeuniversitet og Tødsøkoret er medarrangør.
Profiter også du af vores personlige
rådgivning med omfattende og
kompetent service:
Thy
Torsdag 8. ok
Hotel Vilsund
stor Lone Ny
sogne, tidlige
“Fra Sydslesvi
Torsdag 29.
19.30: Musikv
Nykøbing M
“Syng Dansk”
inspektør Else
fra museet i T
“Sønderjysk s
Blaa Sangbog
kulturhistori
1946. Ind im
Morsø Folkeu
økoret er med
Kreds 16.
Skive og om
Mandag 14.
19.30: Resen
Indenrigsmin
(V) taler om
Christiansbo
Pris 60 kr.
lønkonti
erhvervskonti
grænsependlerkonto
internationale betalinger
kreditkort
finansiering
investering
forsikring
din lokale bank
Midtjylland Vest
Kreds 21. Ringkøbing amt
Skjern-Tarm-Videbæk Egnen
Torsdag 10. februar, 19.30: Aktivitetscentret, Grønnegade Ringkøbing. Siegfried Matlok, chefredaktør på det tyske mindretals blad
Der Nordschleswiger: “Grænseland Sønderjylland/Europa
med udblik til tysk og europæisk
politik. Vi kan ikke engang løbe
fra det!” Aftenen er i samarbejde
med Grænseforeningen i Ringkøbing. Pris 50 kr.
Mandag 28. september 2009 kl.
19.00: Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35, Aalborg. “Duborg
Skolen – fortid og nutid” ved fhv.
rektor på det danske gymnasium
i Flensborg, Erik Jensen. Læs uddybende på www.graenseforeningen-aalborg.dk
29
netbank
Tal med os - vi informerer dig gerne!
Union-Bank AG
Große Straße 2 / 24937 Flensburg
Tel. +49 (4 61) 84 14-0
Fax +49 (4 61) 84 14-2 90
info@unionbank.de
www.unionbank.de
FULD A
•
•
•
•
•
•
•
NYT PRO
LYDSTUD
2 GODE
FLERSTEM
ALLE
MINIKOR
VIL MERE
SOLOUN
MUSIC C
10. KLAS
GODE FA
SEJRSVEJ 100,
TLF.: 74 65 13
post@rinkenae
www.rinkenae
Sønder
Ugekursus
17.-23. jan
Kom og oplev
Et højskolekur
Sønderjyllands
Ingen anden d
Hertugdømme
Indkvartering
Læs mere på w
30
nr. 6 / december 2010
sprog og kul-
lokalforeninger
tur
med på idéen. Pris 50 kr. Gratis
for dem, som bidrager med en
kage. Tilmelding ønskes senest
onsdag den 5. januar til Andreas
Brandenhoff, tlf. 74 64 65 02 eller
a_brandenhoff45@hotmail.com
fra Stolbro ved Guderup taler
om emnet: “Følg med tiden – tal
dansk”. Underholdning ved familien Brandenhoff, Rebbølcentret.
Pris 75 kr. inkl. kaffe/te med
“brødtort”.
Torsdag 13. januar, 18.00: Slogsherredshus, Slogsherredsvej
20, Bylderup Bov. Vi deltager
i Grænseforeningen Tønders
populære grønlangkålsspisning
med citronfromage. Se i øvrigt
under Tønder.
Sønderborg
Søndag 6. februar, 14.00: Skelde
Kulturhus. Mødet afholdes ikke
på selve afstemningsdagen den
10. februar, da vi tror, der kommer flere en søndag eftermiddag
end en mørk vinteraften. Henrik
Skov Kristensen er eftermiddagens hovedtaler, og Broager
amatørorkester underholder. Pris
75 kr. inkl. kaffe og lagkage.
Torsdag 10. februar, 19.30: Kongesalen, Folkehjem, Aabenraa.
Afstemningsfest afholdes i samarbejde med Sprogforeningen,
Foreningen Norden og Historisk
Samfund. Forfatter Helga Moos
Tirsdag 15. februar, 19.30: Knøs
Gård i Hørup. Møde om mindre-
Sønderjyllands historie
31. januar-5. februar 2011
på Idrætshøjskolen i Sønderborg
Kom og oplev forfatterne bag det nye to-binds værk
Sønderjyllands Historie fra oldtiden til nutiden.
Foredrag ved Tom Buk-Swienty, forfatter til
“Slagtebænk Dybbøl” og “Dommedag Als”.
En hel dag med ekskursion til Nordborg Slot,
Sønderborg Slot, Gråsten Slot og Glüksburg Slot,
hvor museumsinspektør Inge Adriansen er guide.
Et højskolekursus med foredrag, sang, sønderjyske
retter, udflugter og samtaler om Sønderjyllands
historie, kultur og udvikling.
Læs mere på www.ihs.dk under
ugekurser eller ring 7442 1848
efter program.
Kursusleder: Anker Tarpgaard
tarpdance@gmail.com 2849 7895
talsproblematik. Mindretalsekspert og rektor på A. P. MøllerSkolen i Slesvig, Jørgen Kühl,
fortæller om mindretalsproblemer. Ikke mindst om, at Landdagen i Kiel har planer om at
nedsætte tilskuddet til de danske
skoler i Sydslesvig. Jørgen Kühl
er en af de førende i kampen
mod reduktionen af tilskuddet.
Arrangementet afholdes i samarbejde med Foreningen Norden.
Pris 50 kr. for kaffe og kage.
Tønder Amt
Torsdag 13. januar, 18.00:
Slogsherredshus, Bylderup.
Grønlangkål og citronfromage.
Musikalsk underholdning ud fra
emnet “rødkål og sauerkraut”
med Eberhard von Oettingen
med flere. Kom og vær med til en
fornøjelig aften! Pris 150 kr. Medlemmerne fra Grænseforeningerne i Sønderjylland er meget
velkomne. Tilmeldelse senest
søndag den 9. januar på tlf. 7476
2400, 7476 2263 eller 7478 3215.
Lørdag 15. januar, 19.30: Kroen
i Ladelund. SSF Sydtønder Amt
indbyder alle til grønlangkålspisning samt festlig underholdning
og dans for alle til et festligt
orkester. Vi ser gerne gæster fra
alle områder i Sønderjylland.
Tilmeldelse på tlf. på 0049-46612755 eller 7478 3215.
BoRNhoLMS
højSKoLE
GLAS
KERAMIK
BILLEDKUNST
MUSIK
SOMMERSKOLEN
Ugekurser og 14-dageskurser
maj – oktober
• Oplev Bornholm
• Litteratur og musik
• Vandre- og cykelkurser
• Dans og bridge
VINTERSKOLEN
19/10 – 20/12:
6/1 – 27/4:
19/10 – 27/4:
• Glas
• Billedkunst
• Keramik
• Musik
9 uger
16 uger
25 uger
Forstanderpar: Axel Lasthein-Madsen
og Lillian Hjorth-Westh
Almindingsvej 35 • 3720 Åkirkeby • 56 97 40 77
www.bornholmshojskole.dk
009 kl. 19:00:
dsundvej 35,
dligere provst
vil holde fored, en mini
f sine stedybende på
en-aalborg.dk
19.30: Musikværket, Gasværksvej,
Nykøbing Mors. I anledning af
“Syng Dansk” dagen holder overinspektør Else Marie Dam-Jensen
fra museet i Tønder foredrag om:
“Sønderjysk sangtradition og Den
Blaa Sangbog,” som er et stykke
kulturhistorie fra 1880erne til
1946. Ind imellem skal vi synge.
Morsø Folkeuniversitet og Tødsøkoret er medarrangør.
u af vores personlige
d omfattende og
vice:
ti
pendlerkonto
tionale betalinger
ort
ering
ring
ng
din lokale bank
skonti
iNykøbing
Flensborg,Mors.
Erik Jensen.
Læs udGasværksvej,
I anledning
af 19.30:
KredsMusikværket,
17. Randers
dybende
på dagen
www.graenseforMors.
I anledning af
“Syng Dansk”
holder over- Nykøbing
Randers og
omegn
eningen-aalborg.dk
Dansk”
dagen holder
overinspektør Else Marie Dam-Jensen “Syng
Torsdag
3. september:
Todages
inspektør
Else
Marie
Dam-Jensen
fra museet i Tønder foredrag om: bustur til Sydslesvig. Vi skal bl.a.
Mandag
26. oktober
2009 kl.og
19:00:
museet
i Tønder
foredrag
om:
“Sønderjysk
sangtradition
Den fra
se A.P.
Møller
Skolen
i Slesvig.
Vejgård
Bibliotek,
Hadsundvej
35,
“Sønderjysk
sangtradition
og
Den
Blaa Sangbog,” som er et stykke Nærmere oplysning følger senere.
Aalborg.
Flensborgs
provst
kulturhistorie
fra tidligere
1880erne
til Blaa Sangbog,” som er et stykke
Christian
Karstoftskal
vil holde
fo- kulturhistorie
fra 1880erne
til
1946. IndB.imellem
vi synge.
Torsdag 29. oktober
kl. 19.30: Friredraget:
“Ugle Herred,og
enTødsmini 1946.
Ind imellem
vi og
synge.
tidscentrets
store sal.skal
Sange
salMorsø Folkeuniversitet
verden
op af sine sted- Morsø
Folkeuniversitet
og Tødsøkoret erlukket
medarrangør.
mer i grænselandet
ved fhv.
seminavne”. Læs uddybende på økoret
er
medarrangør.
narielektor Edith Aller (teksterne)
www.graenseforeningen-aalborg.dk
og fhv. universitetslektor Sten Høgel
Kreds 16. Viborg-Skive
Skive og omegn
(melodierne). Begge er opvokset i
Mandag 14. september 2009 kl. Sønderjylland. Arrangementet af19.30: Resen Sognehus, Kirkevej. holdes sammen med HøjskoleforProfiter også Inger
du afStøjberg
vores personlige
Indenrigsminister
eningen. Kom og syng med!
(V) rådgivning
taler om “En
bag og
medhverdag
omfattende
Christiansborgs mure”. Kaffe. Kreds 18. Århus
kompetent service:
Pris 60 kr.
Århus og omegn
Søndag 30. august kl. 14.00:
lønkonti
Grænseforeningen i Skanderborg arrangerer for 25. gang
erhvervskonti
Folkemøde på Ejer Bavnehøj.
Læs nærmere under Kort Nyt i
grænsependlerkonto
FULD AF SANG OG
dette nummer af Grænsen. Tag
MUSIK
internationale
betalinger
klapstol og kaffekurv med.
•
NYT PROFESSIONELT
•
•
•
•
•
•
LYDSTUDIE
2 GODE MUSIKLOKALER
FLERSTEMMIG SANG FOR
ALLE
MINIKOR FOR DIG, DER
VIL MERE
SOLOUNDERVISNING
MUSIC CLASS FOR
10. KLASSE
GODE FAGLOKALER
kreditkort
finansiering
investering
forsikring
SEJRSVEJ 100, 6300 GRÅSTEN
TLF.: 74 65 13 08,
post@rinkenaes.dk
www.rinkenaes.dk
netbank
k
GRÆNSEN 72. årgang
- vi informererPeder
dig Skrams
gerne!Gade 5
1022 København K.
Udgiver
Grænseforeningen
Union-Bank
AG
redaktør
/ 24937Ansvarshavende
Flensburg
Erik
Lindsø
el@graenseforeningen.dk
• Tlf. 2178 7252
+49 (4 61)
84 14-0
raße 2
Tel.
Vikarierende redaktør
ax +49 (4 61) Mette
84 14-2
Kragh90
Faurholdt
mkf@graenseforeningen.dk • Tlf. 2235 6272
info@unionbank.de
Annoncer
www.unionbank.de
Anne Mette Holstein
amh@graenseforeningen.dk • Tlf. 2015 3517
Udgivelse
Oplag: 18.000 – 6 gange årligt
Nr. 1 – Februar
Deadline: Mandag 31/1. Udgivelse: Fredag 11/2
Nr. 2 – April
Deadline: Mandag 4/4. Udgivelse: Fredag 15/4
Nr. 3 – Juni
Deadline: Fredag 27. maj. Udgivelse: Fredag 17/6
Tryk
Jørn Thomsen/Elbo A/S
Layout
www.prik.dk
Forsidefoto
Lars Salomonsen
din lokale bank
sen. Læs ud.graensefor-
Torsdag 17. september kl. 19.30:
Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42,
8240 Risskov. Leder af SSW’s by-
Grænseforeningens kontor
Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K
Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk
Ugekursus på Idrætshøjskolen i Sønderborg
Protektor:
Højhed Prins Joakim
17.-23. januar
2010.Hans Kongelige
Union-Bank AG
•
•
•
•
•
•
• A/S P. Hatten & Co.
Nakskov, Maribo, Nykøbing F.
• Møn´s Jern- og Stålforretning A/S, Stege
Sønderjyllands
historie.
Tal med os - vi informerer
dig gerne!
Nykøbing Mors. I anledning af Kreds 17. R
“Syng Dansk” dagen holder over- Randers og o
inspektør Else Marie Dam-Jensen Torsdag 3. se
fra museet i Tønder foredrag om: bustur til Syd
“Sønderjysk sangtradition og Den se A.P. Mølle
Blaa Sangbog,” som er et stykke Nærmere oply
nr. 6 / december 2010 31
kulturhistorie fra 1880erne til
1946. Ind imellem skal vi synge. Torsdag 29. ok
Morsø Folkeuniversitet og Tøds- tidscentrets sto
økoret er medarrangør.
mer i grænsela
narielektor Ed
og fhv. universi
Kreds 16. Viborg-Skive
(melodierne).
Skive og omegn
Mandag 14. september 2009 kl. Sønderjylland.
19.30: Resen Sognehus, Kirkevej. holdes samme
Indenrigsminister Inger Støjberg eningen. Kom
(V) taler om “En hverdag bag
Christiansborgs mure”. Kaffe. Kreds 18. Å
Århus og om
Pris 60 kr.
Søndag 30.
Grænseforeni
borg arranger
Folkemøde
Læs nærmere
FULD AF SANG OG
dette numme
MUSIK
klapstol og ka
•
NYT PROFESSIONELT
LYDSTUDIE
2 GODE MUSIKLOKALER
FLERSTEMMIG SANG FOR
ALLE
MINIKOR FOR DIG, DER
VIL MERE
SOLOUNDERVISNING
MUSIC CLASS FOR
10. KLASSE
GODE FAGLOKALER
Torsdag 17. se
Ellevang Kirke
8240 Risskov.
SEJRSVEJ 100, 6300 GRÅSTEN
TLF.: 74 65 13 08,
post@rinkenaes.dk
www.rinkenaes.dk
• A/S P. Hatten
Nakskov, Mari
• Møn´s Jern- o
Sønderjyllands historie.
Grænseforeningens bestyrelse
Formand: Finn Slumstrup, Ærø
1. næstformand: Jens Andresen, Branderup
2. næsteformand: Jørgen Bruun Christensen,
Nykøbing Mors
Ugekursus på Idrætshøjskolen i Sønderborg
17.-23. januar 2010.
Formand
Kom og oplev forfatterne bag det nye tobinds værk Sønderjyllands
Region Syddanmark
Kom og oplev
forfatterne
bag det2 nye
tobinds værk
Sønderjyllands Historie.
Finn Straße
Slumstrup
Große
/ 24937
Flensburg
Sigrid Andersen,
Agerskov
Et højskolekursus
med foredrag, sang, sønderjyske retter, udflugt
finn@slumstrup.dk
•
Tlf.
2467
8157
Et højskolekursus med foredrag, sang, sønderjyske retter, udflugter og samtaler om Per Grau Møller,
Nr. Lyndelse
Sønderjyllands
Tel.
+49 (4 61) 84 14-0
SønderjyllandsGeneralsekretær
historie, kultur
og udvikling.
Svend Damgaard,
Kolding historie, kultur og udvikling.
Ingen anden dansk landsdel har givet anledning til en så indviklet
Knud-Erik
Ingen anden dansk
landsdel
har
givet(4anledning
så indviklet
som Midtjylland
FaxTherkelsen
+49
61) 84til en
14-2
90 og blodig historie Region
ket@graenseforeningen.dk • Tlf. 2023 1984
Hertugdømmet Slesvig!
Sven
Beiter,
Ringkøbing
Hertugdømmet Slesvig!
info@unionbank.de
Karen-Margrethe
Møller, Randers
formål
Indkvartering
i dobbeltværelser med eget bad.
Indkvartering i Grænseforeningens
dobbeltværelser med eget
bad.
Det er Grænseforeningens
formål at støtte danskwww.unionbank.de
heden i grænselandet,
særligt
syd7442
for grænsen,
Læs mere på www.ihs.dk
under ugekurser
eller ring
1848 efter program.
at udbrede kendskabet til grænselandets forhold
samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur.
Region Nordjylland
Læs mere på www.ihs.dk under ugekurser eller ring 7442 1848 ef
Kirsten Haese, Aabybro
Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors
Region Sjælland
Grænseforeningens vision
Lars Bjerre, Næstved
Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland
er
Grænsen nr. 4 august 2009 3 3
Henning Bonde, Jyderup
en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel
Region Hovedstaden
mangfoldighed i en verden under forandring.
Niels Jørgen Heick, Hillerød
Grænseforeningens værdier
Lise Estrup, Ballerup
Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for
Ressourcepersoner
den danske stats støtte til det danske mindretal
Knud Enggaard, Skovlunde
i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske
Lars Sander, Hørning
interesser.
Jens Andresen, Branderup
Grænseforeningen mener og siger:
• Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder
for alle, også i forholdet til mindretal.
• Forankring i egen kultur er en forudsætning
for at have forståelse for andre kulturer.
• Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et
demokratisk samfund.
• Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med
andre sprog og kulturer.
Grænsen
bagtanker
Udgiveradresseret
Maskinel Magasinpost
ID-nr. 42138
Illustration: Niels Poulsen
Stenen slår smut
på det danske vand
smidt af en legende hånd.
Ringene rammer et andet land
Danmark, din skaberånd,
går som vinden mod øst,
går som solen mod vest
og over Atlanten!
Danmark, i dag
brydes grænser ned
mod et Europa i fred.
Grænser du ikke kan standse ved.
Hele din jord er med.
Denne levende jord
hvor syd, vest, øst og nord
er tæt på hinanden!
Forårets træ
se det åbner sig
under den givende sol.
Kæreste Danmark, det håber jeg
alt gør fra pol til pol:
Mod en fredelig tid
mellem brun, gul og hvid
hvor farverne blandes!
Stenen slår smut
på et verdensvand
smidt af en levende hånd.
Ringene rammer et verdensland
derfra hvor stenen kom
går som søstre mod øst
går som brødre mod vest
mens bølgerne danser!
I 1989 – samme år, som Muren faldt – udskrev Grænseforeningen en konkurrence om en ny
dansk sang med temaet “At være dansk”. Førstepræmien gik til Søren Eppler for sangen “Stenen
slår smut på det danske vand”. Sanghistorikeren Karl Clausen definerer en folkelig sang som “en
sang, der giver en poetisk-musikalsk kommentar til vores fælles skæbne”. Søren Eppler beskriver
på poetisk vis den verden, som har tegnet sig siden 1989. Grænser brydes ned. Kulturer mødes, og
farver blandes på “denne levende jord, hvor syd, vest, øst og nord er tæt på hinanden”. Sangen
er kommet med i 18. udgave af Højskolesangbogen med melodi af Henrik Birk Andersen. Sangen
har syv vers, her vers 1, 2, 6 og 7.
Al henvendelse til Grænseforeningen
info@graenseforeningen.dk • Telefon 33 11 30 63
Mod en fredelig tid,
hvor farverne blandes