Introduktion til BRIEF

Transcription

BRIEF
Behaviour Rating Inventory of Executive Function
Kristina Carlsson
Holbæk den 26. november 2009
BRIEF

Spørgeskema til vurdering af eksekutive funktioner
hos den pågældende aldersgruppe, uanset diagnose

F: Forældre/omsorgspersoner 2-5 år

Forældreskema/ Lærerskema 5- 18år

SR:Self-rating skema 11-18 år

V:Voksne 18-90 år
PsykologKristina.dk©2009
BRIEF- hvad er eksekutive funktioner?



Kunne også kaldes de selvregulerende funktioner
De er de overordne kontrollerende, styrende
funktioner som i sær bringes i anvendelse i
forbindelse med aktiv og ny problemløsning.
De eksekutive funktioner indebærer at få idéer,
tage initiativ, strukturere og tilrettelægge samt
løbende justere egen adfærd fir at opretholde et
bestemt mål.
BRIEF – eksekutive funktioner

Man kan også sige at det er:
Prefrontale og frontalenprocesser som håndterer,
regulerer, kontrollerer og styr vores kognitive,
emotionelle og adfærdsfunktioner


Tænk om det som en paraply konstruktion, som
spænder over emotionelle reaktioner, adfærd og
kognition/tænkning, hvilket i sin tur påvirker
vores problemløsning og målrettede adfærd.
BRIEF – eksekutive funktioner



Exe=Avanceret Dvs. Avanceret Kognitivfunktion
Til de basale kognitive funktioner hører: Sprog,
Visospatialitet, Hukommelse, ? Disse udvikles
langsomt fra spæd og op i skolealder
Udviklingen af de avancerede kognitive
funktioner er afhængige af/bygger på udviklingen
af de basale
BRIEF- De eksekutive funktioners
hardware

Neurolgisk er de placeret Prefrontalt med links til
den laterale frontallob, det limbiske system og
motorcortex.
Det vil sige at de eksekutive funktioner er forbundet
med både kortikale og subkortikale områder

En dysfunktion skyldes: Manglende
forbindelser, læsioner, dopamin fejl.
BRIEF – administration og scoring



Udlevere relevant spørgeskema til pågældende
(obs godt kendskab) og behold scoringsarket og
opgørelsesarket
Sikkre dig at de indforstået med at det er vigtigt at
de besvarer samtlige spørgsmål
Når besvaret, overfør svarene til Scoringsarket,
hvor Aldrig svarer til 1, Sommetider til 2
og Ofte til 3




Summere begge sider på side 2 og overfør disse
tal til kolumnen Rå-point i tabellen som heder
Scoringsskema på Opgørelsesarket
Hvis der er 14 eller flere ubesvarede spørgsmål
fra 1-72 kan protokollet ikke bruges
Hvis der mangler flere end 2 svar i en enkelt
skala, kan denne ikke beregnes
Hvis et eller to svar på en skala mangler,
tilskriver man disse en værdi på 1


Råpoint konverteres til T-scores via
normtabellerne, hvor du også finder aktuel
percentil for den givne T-score samt
sikkerhedsgrænserne
Husk at sikre dig at du kigger i den rigtige tabel,
se efter hvem har besvaret spørgsmålen og drejer
det sig om en dreng eller pige og hvilken alder
har barnet


T-score er en skala med fast gennemsnit (T=50)
og standard afvigelse (T=10) som er
alderskorrigeret.
Således at resultatet kan sammenlignes med andre
resultater på andre personer og med andre test
hvis resultat er omregnet til en T-score. Feks
ADHD-RS


I forhold til BRIEF betyder det at et resultat hvor
T er mindre end 65, er ikke klinsik signifikant
eftersom dett kræver at man afviger med 1.5
standardafvigelse eller mere
På side 2 af opgørelses arket kan man indtegne en
profil der er baseret på Tscoren. Det ses at det
farvede område er der hvor Tscoren er 65 og
mere



Percentilen viser hvor i en normal fordeling som
patientens prestation ligger.
Man kan bruge sætningen: Resultatet er lig med
eller højere end hos ?? % af det normative
materiale (befolkningen)
Sikkerhedsgrænserne viser at med 90% sikkerhed
ligger patientens faktiske funktion mellem
de her Tscores


Udover de kliniske skalaer er der også 3 indekser
som er baseret på de kliniske skalaer. Disse
konverteres til T-scores på den samme måde og
kan tegnes ind i profilen.
Endvidere er der indbygget 2 validitets skalaer:
Negativitet og Inkonsistens, hvilke items som
indgår i disse er markeret med hhv. N og I.
Markere, tæl sammen og jmf de angivne
grænseværdier
BRIEF – De kliniske skalaer
Impulshæmning
Evnen til at hæmme egne impulser. Det vil sige
modstå eller undlade at handle på impulser, samt
evnen til at stoppe sin egen adfærd på rette
tidspunkt
Fleksibilitet
Evnen til at kunne frit skifte fra en situation,
aktivitet eller problem til andet, afhængig af
omstændlighederne. Det vil sige evnen til at
skabe overgang, fleksibilitet i problemløsning,
samt skift af opmærksomheds fokus.
ASF´s rigiditet kommer ofte til udtryk i
skala.
denne
Initiering
Evnen til at påbegynde aktivitet, selvstændigt
generere idéer, responser og
problemløsningsstrategier


Initiering er en sekundær konsekvens af dårlig
organisering, patienten bliver overvældet og kan ikke
komme igang
Det vil sige på trods af at de gerne vil,
aligevel ikke komme igang
kan de
Arbejdshukommelse
Evnen til at bevare information aktiv i bevidstheden
imens denne information bruges eller bearbejdes


Eksempelvis udføre en opgave med komplekse
instrukser
Altså et mål på vedholdende
præstation/opmærksomhed
Planlæggning/Organisering
Evnene til at behandle nuværende og fremtidige opgave krav.
Det vil sige forudsige fremtidige hændelser, sætte mål og
udvikle trin der er nødvendige for at løse opgaven/opnå målet
Ordne rækkefølge, sammenføje led og mundtlig og skriftlig
organisering
Evnen til at bringe orden i information og få fadt i
nøglebegreberne når man lærer og videre bringer
informationer
Forts. Planlægning/Organisering

Dårlig organisering kan få konsekvenser for
hukommelsen iform af genkaldelses problemer på
trods af genkendelse...
Organisering af materialer
Evnene til at skabe orden i arbejde, leg og
opbevarings steder. Det vil sige hvordan personen
organiserer sin verden og ejedele
Monitorering
Evnen til at vurdere sin præstation undervejs eller
kort efter færdiggørelse, for at sikkre målet
Samt evnen til at vurdere egen adfærds effekt på
andre
BRIEF- Indekserne
Adfærdsregulerings Indeks (AI)
En sammmenlæggning af Impulshæmning,
Fleksibilitet og Emotionel kontrol, skabt for at
vurdere evnen til at skifte kognitiv strategi og
tilpasse følelser og adfærd ved hjælp af
hæmning og kontrol
BRIEF- Indekserne
Evnen til adfærdsregulering har stor betydning for
individets evne til metakognitiv problemløsning
Således kan en forhøjet AI forklare en forhøjet MI
En vurdering som er betydelsesfuld for valg af
inervention.
BRIEF- Indekserne
Metakognitivt indeks (MI)
En sammenlægning af de øvrige kliniske skalaer,
den er skabt for at vurdere evnen til at igangsætte,
planlægge, organisere.
Samt evnen til at fastholde fremtids orienteret
problemløsning i arbejdshukommelsen, såvel som
selvmonitorering
BRIEF- Indekserne
Generel Eksekutiv Funktion (GEF)
Samlet mål for eksekutiv dysfunktion. For at dette
mål skal være validt, kræves det at der ikke er en
signifikant forskel mellem AI og MI
Hyppighed af forskelle kan findes i tabellerne bag i
manualen. Rettesnor kan være at om forskellen
optræder hos mindre end 10% er den ikke
almindelig
Validitets skalaer
Validitet og Reliabilitet


Spørgeskemaets evne til at måle/belyse det
fenomen som ønskes undersøgt.
Til forskel fra reliabilitet som er skemats evne til
at måle på sådan en måde at det samme
resultatet vil opnås ved en ny måling.
Det vil sige at målingen er ”fri” af
tilfældighed
Validitets skalaer


Skala for negativitet måler hvorvidt der er tale
om at besvarelsen er signifikant mere negativ end
det normative materiale. En negativitets score på
5-6 er forhøjet og 7og der over er meget forhøjet.
En forhøjet negativitets score skal altid danne
grundlag for at skemats besvarelser gennemgås
og overvejes i forhold til det kliniske billede
samt anamnesen
Validitets skalaer
Skala for Inkonsistens
Måler hvorvidt der er en god sammenhæng i
besvarelsen indenfor de enkelte skalaer
Hvis der er stor forskel på hvordan lignende items
er scoret, giver besvarelsen sandsynligvis ikke et
koherent og validt billede af den person som
vurderes
Validitets skalaer
Forts. Skala for Inkonsistens
En forhøjet værdi på Inkonsistens skalaen bør give
anledning til at gemmengå svarene og vurdere
dem i lyset af det kliniske billede samt
anamnesen

Introduktion til BRIEF

Transcription

Similar documents

Introduktion til TOVA

Klik her for printervenligt program.pdf

Sådan laver du en virkelig god kommunikationsstrategi

Udvikling – GolfBox Tournament (15. november 2014)