HVOR STAMMER VI MENNESKER FRA?

Transcription

aarhus forår – sommer 2015
samfund og verden
sprog
organisation, ledelse
og kommunikation
psykologi, sundhed
og pædagogik
naturvidenskab
og teknologi
religion og filosofi
arkæologi og historie
kunst, arkitektur og design
Litteratur, film og musik
hvor stammer
vi mennesker fra?
Peter c. Kjærgaard
professor i evolutionsstudier
aarhus universitet
2
forord
folkeuniversitetet
På Folkeuniversitetet forelæser de dygtigste forskere og formidlere. De brænder for deres fagområde
og elsker at dele deres viden med andre. Her møder du forskerne i øjenhøjde.
I 80 små og store byer i Danmark kan du finde Folkeuniversitetet. Og alle Folkeuniversiteter har det
fælles formål at formidle forskningens resultater og metode til befolkningen og dermed styrke demokrati
og aktivt medborgerskab.
Historien om Folkeuniversitetet begynder i 1898, og siden dengang har forskere rejst hele Danmark
rundt for rundhåndet at dele ud af deres viden. Folkeuniversitetet er oprindeligt inspireret af åbne sommerskoler på universiteterne i Oxford og Cambridge. Dengang i 1800-tallet havde kvinder og arbejdere
ikke adgang. På Folkeuniversitetet har alle adgang – uanset alder, køn eller uddannelsesmæssig baggrund. Folkeuniversitetet er for alle.
Brug Folkeuniversitetet, hvis du har lyst til at blive klogere på psykologi, natur, samfund, kunst, historie
eller noget helt sjette. Folkeuniversitetet åbner dørene til forskningens fascinerende verden. Viden danner grundlag for gode samtaler i godt selskab, så tag naboen, kollegaen, vennen og hele familien med.
I kan finde fælles inspiration, få værdifuld viden og opløftende oplevelser – sammen.
sådan tilmelder du dig
PROGRAMMET ER UDGIVET AF
Tilmeld dig forelæsningsrækker
www.fuau.dk
8843 8000
Folkeuniversitetet i Aarhus
8843 8000
info@fuau.dk
Hold dig orienteret
Tilmeld dig Folkeuniversitetets nyhedsbrev på fuau.dk
og besøg vores facebookside på facebook.com/fuaarhus
Om programmet
På forsiden ses Peter C. Kjærgaard,
professor i evolutionsteori ved Aarhus Universitet.
Foto af Nikolaj Lund.
Hvor afholdes forelæsningerne?
Aarhus Universitet
Ny Munkegade 118
Bygning 1530
8000 Aarhus C
forord
mød forskningen
I Danmark investerer det offentlige over 21 mia. kr. om året i forskning. De store investeringer fører
til nye løsninger på samfundets udfordringer. De er med til at udvikle vores virksomheder og er til
stor gavn for Danmarks fortsatte vækst og velstand. Men vi får endnu større samfundsværdi ud af
investeringerne, hvis forskernes nye viden kvalificerer alle vore andres forståelse og holdninger.
Der er brug for kvalificeret viden. For der er masser af spørgsmål, der vedrører os alle. Nye teknologier griber ind i vores hverdag og globaliseringen skaber nye udfordringer – og muligheder. Borgere
og politikere bliver stillet overfor svære dilemmaer. Verden er i bevægelse, og videregivelsen af den
viden, forskere ligger inde med, er afgørende for at kunne diskutere, i hvilken retning vi vil bevæge
os, hvilke løsninger vi ønsker, og hvad vi ikke vil kunne acceptere.
Forskning er ikke meget værd, hvis det kun bliver inden for universiteternes mure. Derfor er det godt,
at vi har Folkeuniversitetet. Her holder forskerne åbent hus året rundt for videbegærlige danskere,
som har lyst til at fordybe sig i videnskabens nyeste resultater og perspektiver.
På Folkeuniversitetet kan du møde både forskningen og menneskene bag. Du kan få del i den nyeste viden og møde de dygtigste og mest kreative hjerner. Du kan få skyts til at diskutere tidens økonomiske udfordringer, forståelse for klimaproblematikken eller indsigt i morgendagens teknologier.
Blive inspireret, udfordret og overrasket.
Folkeoplysning er afgørende for et velfungerende demokrati. Vi har brug for forskningen til at kvalificere og udfordre den demokratiske debat. Der er ingen nemme svar på de komplekse udfordringer,
vi står overfor i dag. Forskningsbaseret viden er derfor vigtig, når vi skal diskutere og engagere os
som kritiske borgere.
Endelig har forskerne og samfundet brug for hinanden. Vi har gensidig gavn af dialog, af at møde
hinanden i øjenhøjde. Der er både tale om forskningsbaseret formidling og formidlingsbaseret forskning, når forskerne deler deres viden med os andre og samtidig tager vores gode spørgsmål med
sig tilbage til universiteterne.
sofie carsten Nielsen
uddannelses- og forskningsminister
3
4
INDHOLD
kategorier
10 samfund og verden Bliv klogere på verdensdele, økonomiske udviklinger, politiske tænkere og samfundstyper. Få indblik i, hvilke konflikter,
bevægelser og politiske problemstillinger, der er vigtigst for
at forstå verden i dag.
16 sprog Der er 7000 sprog i verden, og så snart vi krydser en landegrænse og rejser ind i et nytsprogområde, bliver vi bevidste
om sprogets betydning. Sprog kan være enten en barriere
eller et fælles udgangspunkt. Lær sprog og oplev verden.
20 Organisation, ledelse og kommunikation
En fjerdedel af dit voksne liv bruger du på dit arbejde. Få
styrket dine kompetencer inden for kommunikation eller ledelse samt gode råd til, hvordan du konfliktløser, coacher
eller giver feedback.
30 psykologi, sundhed og pædagogik
Et godt liv er mange ting. Mange knytter det til et godt helbred fysisk såvel som psykisk. Men hvordan tager man bedst
vare på sig selv og andre? Få viden om kost, kropslig udfoldelse og læring.
38 Naturvidenskab og teknologi
Med naturvidenskaben rejser vi ud i universet og ser på fjerne galakser og ind i partikler og ser på mikrokosmos. Det
er en fascinerende verden, som fortæller os om livet i det
største og det mindste.
46 religion og filosofi Hvad vil det sige at være mennesket og leve i verden? Det
har filosoffer brugt hele liv til at fundere over. Hvad er meningen? Det har verdens religioner givet deres bud på. Fordyb
dig i filosofi, teologi og religionsvidenskab.
56 arkæologi og historie
I vikingetiden tog vikingerne på togt, i middelalderen opfandt
man trykkepresssen og videnskaben, og inden for de seneste 100 års historie har verden oplevet to ødelæggende verdenskrige. Brug historien til at sætte dit liv i perspektiv.
64 kunst, arkitektur og design
Michelangelo eller modernisme? Få overblik over kunst- og
arkitekturhistoriens stilretninger eller zoom ind på de kreative
hjerner bag. Oplev mesterværker, som indeholder universelle
budskaber, der berører beskuere på tværs af tid og sted.
72 litteratur, film og musik
Vi læser bøger, ser film, går i teateret, i operaen eller til balletforestillinger. Her får vi fortællinger, og netop gennem fortællingerne bliver vi klogere på os selv og verden omkring os.
INDHOLD
5
vidensarrangementer
06
århundredets festival: eksistens
67
Hvad skaber et menneske? En festival om de største
spørgsmål, om meningen med livet, drømme, grublerier og
Big Bang. Bliv forundret og forbløffet fire dage i marts.
14
fOLKEUNIVERSITETET IN ENGLISH
En weekend i de store danske designeres tegn: Finn Juhl,
Arne Jacobsen og Hans Wegner. Hør og mærk selv den 18.
og 19. april.
77 SCIENCECAFE
Få viden på engelsk. Hør om Kierkegaard, lykke, grundloven
eller valgsystemet. Tag din udenlandske kollega, nabo og
ven med. Alle er velkomne. Det er gratis.
27 HELDAGSKURSER OM ARBEJDSLIV
Få viden, inspiration og konkrete værktøjer til arbejdslivet
i dagstimerne. Hør fx. om strategiarbejde, coaching og netværk tirsdag og onsdag den 18. og 19. marts.
44 bogudsalg
Få viden serveret til formiddagskaffen. Moesgaard Museum
danner ramme for forårets sciencecaféer om tid og om folkeskolen.
andet
18
portræt: peter C. kjærgaard
28
portræt: peter krøjgaard
54
portræt: marianne qvortrup fibiger
Fem skarpe foredrag med debatskabende emner og vedkommende beretninger. Lundbeckfonden er initiativtager til
nye foredrag med forskning i øjnhøjde. Alle er velkomne!
78
folkeuniversitetet forelæsere
bERLIN OG BARCELONA
80
praktiske oplysninger
Tag på rejse, og mød Folkeuniversitetet i én af Europas metropoler, hvor eksperter introducerer til kultur, kunst og historie. Vi ses i Berlin og Barcelona.
82
kalender
Få rabat på udgivelser fra Aarhus Universitetsforlag, som
holder bogudsalg for Folkeuniversitetets deltagere i weekenden den 21.-22. februar.
44 lundbeckfond lectures
50
DESIGNDAGE i København
6
AU
AARHUS
UNIVERSITET
århundredets festival
7
Århundredets Festival – EKSISTENS
Vær med, når Folkeuniversitetet for fjerde år i træk præsenterer Århundredets Festival. Den 5. til 8. marts
2015 sætter vi spot på den menneskelige EKSISTENS med 50 arrangementer og et brag af en åbningsfest.
Det er en festival om det at være et menneske. Om kærlighed, lykke, angst og sorg. Om de masker vi bærer og
de skjulte længsler vi nærer. Om de filosofiske grublerier og de mytiske fantasier. Og om den natur vi møder,
når vi skuer ud i himmelrummet og ned i petriskålen.
På denne side finder du smagsprøver på arrangementerne, og i uge 7 omdeles det færdige festivalsprogram.
Følg med, læs mere og få billetter på:
aarhundredetsfestival.dk | facebook.com/aarhundredetsfestival | @aarhundredets | #eksistens15
EKSISTENS LIVE
Forskerdebatter
Tro, håb og kærlighed
Traditionen tro skydes Århundredets Festival
i gang med en stor åbningsfest. Folkeuniversitetet inviterer på en rejse i menneskets
eksistens, fra universets oprindelse til morgendagens popstjerner. Bevæg dig rundt
mellem festens forskellige rum, der hver byder på et særskilt univers og program. Tag
med, når forskere og eksperter byder inden
for i ’Drømmeakademiet’, hvor lektor i religionsvidenskab Marianne Fibiger drager mod
det mystiske østen og søger indsigt med hinduisme og yoga, mens lektor i historie Bertel
Nygaard ser nærmere på utopiernes verden.
I ’Grotten for Grublerier’ kan du deltage i filosofisk speeddating med filosof Anders Fogh
Jensen som vært, og du kan spejle menneskets eksistens i alt fra monstre til superhelte. ’Eksistensens Kreative Kabinet’ er festens
største rum, og her kommer den menneskelige eksistens ud over scenekanten, når musik, teater og tangoens forførende trin lader
følelserne få frit spil. Men ingen Eksistens
uden Big Bang. Træd ind i ’Laboratoriet’ og få
perspektiv på livet, når professor i atomfysik
Ulrik Uggerhøj fortæller om universet, og professor i sexologi Christian Graugaard zoomer
ind på det seksuelle menneske. Festen kulminerer når Aarhus Universitets Fysikshow og
Det Jyske Musikkonservatorium går på scenen i et spektakulært show skabt til aftenen,
hvor viden og kunst bliver til ild, farver og et
BIG BANG!
Radiovært Carsten Ortmann fra P1 Eksistens er ordstyrer, når forskere og eksperter
undersøger og diskuterer menneskets eksistens fra forskellige vinkler. Vær med, og stil
dine egne spørgsmål, når vi zoomer ind på danskernes udviklingstrang og inviterer den store
kærlighed i Stakladen på Aarhus Universitet.
Hvad betyder tro for vores liv i dag? Har vi
brug for at tro på noget derude, eller skal vi
bare tro på os selv? Og hvad vil det sige at
håbe? Håbet skaber distance og driver os
frem, trods dystre prognoser. Men hvad med
kærligheden? Forelskelsen kan med sit vanvid bringe os på kant med tilværelsen, men
også få os til at gøre det største for et andet
menneske. Kærligheden sætter spor i vores
sind, og vi forandres med den. Tre forskere fra Aarhus Universitet tager denne aften
livtag med de tre teologiske dyder: tro, håb
og kærlighed. Der er kaffe på kanden, højt
til loftet og plads til refleksion til tonerne af
Skt. Clemens Drengekor under ledelse af
dirigent Carsten Seyer-Hansen, der fortolker
aftenens temaer.
Tid: Torsdag 5/3 kl. 20.00-00.00
Dørene åbnes kl. 19.45
Sted: Studenterhus Aarhus
Pris: 180 kr. Studerende 120 kr.
Fredag 6/3: Jagten på den evige udvikling
Lektor i pædagogik Claus Holm
Højskoleforstander Jørgen Carlsen
Lørdag 7/3: Den store kærlighed
Professor i sexologi Christian Graugaard
Ph.d. i filosofi Tone Frank Dandanell
Tid: Fredag og lørdag 6-7/3 kl. 16.15-18.00
Sted: Studenterhus Aarhus
Pris: 50 kr. pr. forskerdebat
Dødssynder på menuen
Hverdagens syndere inviteres på fireretters middag med tid til samtale. Cand.theol.
Linda Greve er aftenens værtinde, der leder
igennem syv indslag om hovmod, griskhed,
nydelsessyge, misundelse, fråseri, vrede og
dovenskab. Nogle af synderne indgår i aftenens menu, mens andre er til diskussion. Er
de syv dødssynder stadig syndige, og kan vi
udpege nye synder anno 2015? Forskere sidder med til bords og vil klirre på glasset med
korte oplæg som tilbehør.
Tid: Lørdag 7/3 kl. 17.45-22.00
Sted: Centralværkstedet
Pris: 850 kr. inkl. velkomstdrink
og fire-retters menu med vin
Tro. Lektor i religionsvidenskab Marie Vejrup
Håb. Lektor i historie Bertel Nygaard
Kærlighed. Lektor i filosofi Anne Marie Pahuus
Tid: Fredag 6/3 kl. 19.00-21.30
Sted: Aarhus Domkirke
Pris: 180 kr. inkl. kaffe og kage
Alle tiders myter
Eksistens bag tremmer
Hinsides eksistens
Myter står i spændingsfeltet mellem et eventyrligt univers og en faktisk historisk begivenhed. Men hvor kommer de fra, hvad skal vi
med dem, og hvorfor opstår de? Filosof Anders Fogh Jensen skuer tilbage i historien og
trækker myterne op til i dag. Mag.art. i litteratur Asger Johansen står på skuldrene af biblen og ser på den bevidsthed, bibelmyterne
har affødt. Vi slutter med en rejse i Grundtvigs salmer med fortællinger fra bibelen, når
docent i sang Lars Thodberg Bertelsen afslutter med en solokoncert.
Hvordan reagerer mennesket på fangenskab, og hvordan begrænses eksistens, når
kroppen bures inde? Når et menneske bliver
fængslet, fratages det mange af de elemeter,
der skaber identitet: hjemmet, arbejdet og familien skæres væk, og man mister endda sit
eget navn. Hvordan holder man så fast i sin
identitet? Folkeuniversitetet og Fængselsmuseet i Horsens byder ind bag tremmer til
tre timer med spot på etik og sårbarhed, hvor
hele huset åbnes op, og du kommer rundt
i fængslets celler, opholdsrum og forsamlingshus. Seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder Peter Scharff Smith, lektor
i psykologi Charlotte Mathiasen og musiker
og forfatter Henrik Strube vil sammen med
Fængselsmuseets ansatte give små, skarpe
oplæg om menneskerettigheder, tilværelse,
drømme og håb i fængslet, og om de personer et fængsel kan rumme – og dem det ikke
kan. Arrangementet slutter i fængselskirken,
hvor vi får besøg af Fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel, som vil synge sjælen
ud.
Tror du på spøgelser? De fleste har oplevet
noget, som de ikke har kunnet forklare; hørt
underlige lyde, haft en fornemmelse af ikke
at være alene, selvom der ikke var nogen at
se, eller set en skikkelse, som forsvandt lige
så pludseligt, som den kom frem. Folkeuniversitetet og Foreningen Skjulte Steder går
på spøgelsesjagt, og inden gåturen fortæller
lektor i antropologi og etnografi Mads Daugbjerg, Aarhus Universitet, om den hinsides
eksistens, og om hvordan man arbejder med
noget, som man ikke kan tage, føle og måle
på. Efterfølgende viser Skjulte Steder rundt i
Aarhus med spøgelsesbrillerne på. Glæd dig
til en (u)hyggelig gåtur i Aarhus.
Tid: Søndag 8/3 kl. 14.00-17.00
Sted: Vor Frue Kirke
Pris: 180 kr. inkl. kaffe og kage
Stå frem!
Find din indre stemme og kom ud over scenekanten i hverdagslivet, arbejdslivet eller som
kunstner. Hør filosoffen, journalisten, sangpædagogen og musikeren stille skarpt på,
hvordan den filosofiske undren og den kunstneriske forundring kan hjælpe os med at stå
frem som autentiske og nærværende mennesker. Glæd dig til en festlig aften for både
krop og hjerne - og en musikalsk afslutning.
Tid: Lørdag 7/3 kl. 14.00-17.00
Sted: Fængselsmuseet, Horsens Museum
Pris: 250 kr.
At stå i det åbne
Professor i filosofi Finn Thorbjørn Hansen
Verdens bedste fremtid –
og den værste
Den autentiske taler i ord og med krop
Ph.d.-stipendiat, forfatter Linda Greve
Ekstern lektor i sangpædagogik Helga Halkjær
Mennesker håber. På godt vejr i morgen. Men
også mere grundlæggende på en forbedring
af vores samfund. Håbet findes ganske tydeligt i utopien. Det gode sted, som ikke findes
i denne verden. Men er der grund til at håbe i
dag? Og hvad med utopiens og håbets mørke tvilling, dystopien? I dag virker det nemmere, at forestille sig verdens undergang
end en utopisk fremtid. Dystre skildringer
af skræksamfund, askeklædte storbyer og
menneskeligt forfald bliver til kassesucceser,
mens den utopiske fremtid som tankeeksperiment mister sin plads i samfundsdebatten.
Hvad siger utopierne og dystopierne om den
tid, de er produktet af? Og om den menneskelige eksistens? Kom med på en rejse til
verdens bedste fremtid – og den værste, når
historiker Bertel Nygaard og idéhistoriker
Mikkel Thorup fortæller om håbet og rædslens plads i populærkulturen – dengang og i
dag. Det, du ikke får svar på, kan du spørge
om efter hvert oplæg.
Musikalsk improvisation
Jazzmusiker og forsker Torben Westergaard
Tid: Fredag 6/3 kl. 19.00-21.30
Sted: Biografen Øst for Paradis
Pris: 300 kr. inkl. vin og snack
Intelligente Cocktails
Bag baren på St. Pauls Apothek står en forsker
og én af Europas bedste bartendere side om
side til aftener, der kombinerer videnskabelige oplæg med en velkomponeret cocktail.
Hasse Bank Johansen, danmarksmester
i cocktails, og lektor i nordisk litteratur Per
Stounbjerg serverer cocktails og viden om de
store eksistensforfatteres inspiration i cocktailkortet, og om hvordan alkoholen er kunstnerens nektar.
Tid: Fredag og lørdag 6-7/3 kl. 15.00-17.30
Sted: St. Pauls Apothek
Pris: 325 kr. inkl. seks cocktails
Tid: Lørdag 7/3 kl. 20.00-21.45
Sted: Løve’s Bog- og VinCafé
Pris: Gratis. Bare mød op!
Tid: Lørdag 7/3 kl. 16.30-18.15
Sted: Oplyses senere
Pris: 120 kr.
Panorama Live Magazine
I løbet af en aften bladrer vi igennem menneskets eksistens, når Folkeuniversitetet og
magasinet Aarhus Panorama forener teaterverdenen og det trykte magasin. Forskere,
forfattere, tegnere og musikere vækker artikler, anmeldelser, læserbreve, ledere og reklamer til live på de skrå brædder. Magasinets
forside tegnes live, mens publikum sætter sig
til rette i sæderne. I lederen præsenteres et
vedrørende og superaktuelt eksistens-emne.
På magasinets øvrige sider kan du opleve en
brevkasse, hvor du kan stille ét spørgsmål og
få to svar. Se og hør artiklen med filosof Carsten Fogh Nielsen om superhelte, og gå ikke
glip af interviewet om kærlighed, romantik
og begær med professor i sexologi Christian
Graugaard og postdoc i religionsvidenskab
Katrine Frøkjær Baunvig. Oplev en sanselig
anmeldelse, der kommer ud over
scenekanten med lektor i
kunsthistorie Hans Henrik
Lohfeld og meget, meget mere.
Tid: Søndag 8/3 kl. 20.00-22.00
Sted: Oplyses senere
Pris: 220 kr.
Studerende 160 kr.
århundredets festival
før eksistens
Store danske
videnskabsfolk: Niels Bohr
science café:
Hvad betyder tid?
Nysgerrigheden er den store drivkraft, som
kendetegner alle store videnskabsfolk. Men
hvad var deres inspirationskilder, hvad var
deres største bidrag til vores forståelse af
verden, og hvordan blev de set af henholdsvis deres samtid og nutidens verden? I samarbejde med DR Videnskab vises første afsnit af serien ’Store danske videnskabsfolk’,
hvor ph.d. i biologi og forsanger i Magtens
Korridorer Johan Olsen dykker ned i de store
danske videnskabfolks liv, arbejde, fascination og resultater. Efter visningen byder lektor
i videnskabshistorie Kristian Hvidtfelt Nielsen
fra Aarhus Universitet Johan Olsen på en
samtale om Niels Bohr og forskningen i naturvidenskab både dengang og i dag.
Der går 60 sekunder på et minut. Verdensrekorden i 100 m løb er 9,58 sekunder. Og du
bruger ca. 3 minutter på at læse denne tekst.
Vi bruger hele tiden ’tiden’ til at beskrive den
verden, vi kender, men faktisk giver vores
opfattelse af tid måske slet ikke mening. Måske er vores tidserfaring blot en illusion. Kom
med til Science Café denne søndag formiddag, hvor vi, har inviteret professor i atomfysik Ulrik Uggerhøj og lektor i filosofi Lars Bo
Gundersen til kaffe og en snak om tiden. Bliv
klogere på hvad den videnskabelige definition af tid er, og hvad tiden betyder for os mennesker. Hør hvorfor den fysiske beskrivelse
kun giver den halve sandhed om, hvad tid
egentlig er, og om der overhovedet findes en
sammenhæng mellem den tid, vi mennesker
erfarer og den teoretiske tid, som fysikken
arbejder med. Science Café er arrangeret i
samarbejde med Aarhus Universitet og Lundbeckfonden.
Tid: Torsdag 16/2 kl. 19.30-21.00
Sted: Aarhus Universitet, bygning 1530, auditorium E
Pris: 120 kr. Big Bang
og det usynlige univers
Vi ved, at universet begyndte i et Big Bang.
Vi ved, at det udvider sig hurtigere og hurtigere, men vi ved ikke med sikkerhed hvorfor.
Den mest sandsynlige forklaring er, at vores
univers er fyldt med mørk energi. Vores egen
galakse, Mælkevejen, var aldrig blevet dannet, hvis universet ikke også var fyldt med
mørkt stof – en ny og eksotisk type stof, der
er usynligt, men påvirker sine omgivelser via
tyngdekraften. Uden det mørke stof var stjerner og planetsystemer heller ikke blevet dannet – og vi og livet ville ikke eksistere. Få indblik i den nyeste forskning i kosmologi og hør
om forskningen i fremtiden kan give os svar
på, hvad det usynlige univers egentlig består
af, når professor i astronomi Steen Hannestad går i kødet på universet. Arrangementet
præsenteres i samarbejde med Science and
Technology, Aarhus Universitet.
Tid: Tirsdag-torsdag 3-5/3 kl. 19.00-21.00
Sted: Aarhus Universitet, Søauditorierne
Arrangementet streames i Ry Biograf tirsdag 3/3.
Pris: Gratis. Tilmelding nødvendig.
Tid: Søndag 1/3 kl. 9.30-11.00
Sted: Ny Moesgaard Museum
Pris: 50 kr. inkl. kaffe og bolle m. ost
Filosofibar
Frihed, valg og væren. Få de eksistentielle
grublerier holdt til ilden med et gratis foredrag
om dagen. Fire dage i festivalugen stiller en
forsker fra Aarhus Universitet skarpt på en af
filosofiens store tænkere og omdanner Studenterhusets Café til filosofibar. Om fredagen
slutter vi i højt humør, når rækkens sidste
forelæsning kridter banerne for Studenterhusets fredagsbar.
Mandag:Kant. Adjunkt i filosofi
Carsten Fogh Nielsen
Tirsdag:Kierkegaard. Ph.d.-studerende i filosofi Tone Frank Dandanell
Onsdag:Heidegger. Lektor i filosofi
Anders Moe Rasmussen
Fredag:Sartre. Undervisningsassistent ved filosofi Kresten Lundsgaard-Leth
Tid: Mandag-onsdag og fredag 2-6/3 kl. 15.00-16.00
Sted: Studenterhusets Café
Pris: Gratis. Bare mød op!
9
folkeuniversitetets
åbningsarrangement
ideer, der ændrede verden
Hvad vil det sige at være en rigtig mand?
Hvorfor taler vi så meget om tolerance? Og
hvordan bliver man egentlig et dannet menneske? Ideerne om livet, om mennesket og
om vores samspil med hinanden er med til
at ændre vores verden. Ideerne giver mening
og retning, men de skaber også splid, og
nogle af dem har vi helt glemt. Ideerne griber
fat om det liv, vi lever, og om de begreber, der
gør menneskelivet til, hvad det er.
Folkeuniversitetet kickstarter forårssæsonen og varmer op til Århundredets Festival
EKSISTENS med syv skarpe smagsprøver
fra Aarhus Universitetsforlags udgivelse ’50
ideer, der ændrede verden’.
Du tilmelder dig det overordnede arrangement, og på selve aftenen vælger du tre forelæsninger efter ’først til mølle’-princippet.
På aftenen får du tre ideer serveret, men du
har også mulighed for at tilkøbe ’50 ideer’ og
læse de sidste 47 derhjemme. Første pause
byder på kaffe og kage.
Forelæsninger kl. 19.00-19.30, 20.00-20.30
og 21.00-21.30:
Tolerance
Professor i semiotik Frederik Stjernfelt
Skønhed
Filosof og forfatter Jørgen Dehs
Kærlighed
Lektor i filosofi Anne Marie Pahuus
Terrorisme
Lektor i idéhistorie Mikkel Thorup
Dannelse
Højskoleforstander Thue Kjærhus
Køn
Lektor i pædagogisk filosofi Kirsten Hyldgaard
Ondskab
Lektor i filosofi Anders Moe Rasmussen
Tid: Fredag 20/2 kl. 19.00-21.30
Sted: Aarhus Universitet, Ny Munkegade 118,
bygning 1530
Pris: 350 kr. inkl. bog (værdi 375 kr.),
120 kr. uden bog
10
samfund og verden
samfund
og verden
Forstå Danmarks
økonomi
Indblik i Rusland
Forstå din verden
Holdnummer: 1511-012
Dato: 19/1, 6 mandage
Dato: 20/1, 7 tirsdage
Tid: 17.15-19.00
Tid: 17.30-19.15
Pris: 620 kr., studerende 400 kr.
Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530,
auditorium E
Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium F
Tilrettelægger: Akademisk Rejsebureau
Verden er i konstant bevægelse: Konflikter bliver til krige,
traktater underskrives, og politiske håndtryk udveksles
hen over bonede gulve. Men hvad er historien bag det,
der sker? Hvad adskiller de forskellige regioner, og hvilken
viden bringer os tættere en forståelse af Europa, Mellemøsten, USA, Afrika, Latinamerika og Asien? Få stillet skarpt
på de konflikter, bevægelser og politiske problemstillinger,
forskerne mener, er vigtigst for at forstå verden i dag.
Tid: 17.15-19.00
auditorium D219
Betalingsbalance og BNP. Valutakurser og fremskrivningsprocenter. Offentlige udgifter og indtægter. Skatteprovenu og transaktionsomkostninger.
I løbet af de seneste fem år er Danmarks nationalregnskab blevet udlagt,
analyseret og fortolket. Nyhedsudsendelser, aviser og fagblade jonglerer gerne med nationaløkonomernes
terminologi, og menigmand følger
med i statusrapporter og regnskaber,
prognoser og fremskrivninger så godt
som muligt. Men hvilke elementer indgår i Danmarks økonomi? Og hvor er
skillelinjen mellem økonomi og politik?
19/01: Udvikling og begreber i
dansk økonomi. Martin
Paldam, professor emeritus i
økonomi, Aarhus Universitet
26/01: Konjunkturer og strukturpolitik. Offentlig sektor og
finanspolitik. Allan Sørensen, lektor i økonomi, Aarhus
Universitet
02/02: Politikøkonomi. Christian
Bjørnskov, professor i økonomi, Aarhus Universitet
09/02: Vækst. Martin Paldam, professor emeritus i økonomi, Aarhus
Universitet
16/02: Internationale økonomiske
relationer. Philipp Schröder,
professor i økonomi, Aarhus
Universitet
Når vi krydser grænsen til verdens
største land, er vi hverken i Europa eller Asien. Vi er i Rusland – og er tvunget til at tænke på kultur, politik og religion på en helt anden måde. En rejse i
Rusland er en rejse ind i en dramatisk
historie fuld af tro, håb og smerte. Forelæsningerne sætter fokus på politik,
kultur, historie og samfundsforhold og
forsøger at komme ind under huden på
Rusland og de 140 millioner russere.
19/01: Den russisk-ortodokse kirke.
Christian Gottlieb, Dr.theol.,
adjungeret professor,
Akademisk Rejsebureau
26/01: Putins Rusland – bag facaden. Torben Heuer, cand.mag.
i russisk, Akademisk Rejsebureau
02/02: Den store fædrelandskrig
– Anden Verdenskrig i Rusland. Martin Cleemann Rasmussen, cand.mag. i historie,
Akademisk Rejsebureau
09/02: Ruslands politiske kultur.
Thomas Køhler, cand.mag. i
russisk, Akademisk Rejsebureau
16/02: Den russiske provins. Per
Dalgaard, ph.d. i russisk litteratur, Akademisk Rejsebureau
23/02: Kulturlivet i det moderne
Skt. Petersborg. Rikke Helms,
cand.mag. i russisk, Akademisk Rejsebureau
20/01: USA. Kasper Grotle Rasmussen, adjunkt i
amerikansk historie, Syddansk Universitet
27/01: Afrika. Holger Bernt Hansen, professor og tidl.
leder af Center for Afrikastudier, Københavns
Universitet
03/02: Latinamerika. Steen Fryba Christensen, lektor i
latinamerika og globalisering, Aalborg Universitet
10/02: Asien. Carsten Boyer Thøgersen, tidl. kontorchef i
Udenrigsministeriet
17/02: Mellemøsten og Nordafrika. Helle Lykke Nielsen,
lektor i historie, Syddansk Universitet
24/02: Østeuropa og Rusland. Karsten Møller,
senioranalytiker, Dansk Institut for Internationale
Studier
03/03: Vesteuropa. Derek Beach, lektor i statskundskab,
Aarhus Universitet
samfund og verden
11
Fremtidens trusler
Det moderne Tyrkiet
Dato: 21/1, 6 onsdage
Dato: 1/2, 1 søndag
Tid: 17.30-19.15
Tid: 10.00-16.00
lokale oplyses på stedet
Tid: 17.15-19.00
Det tidligere så klare trusselsbillede er i dag mudret til i en
verden, der er kompliceret, globaliseret og forbundet. Nye
trusler præger hverdagen for både individer og nationer.
Dagligt møder vi overskrifter i pressen, der beskriver forskellige facetter af det nye trusselsbillede, som både klima,
økonomi, globalisering, informationsteknologi og naturressourcer udgør en del af. Seks eksperter giver hvert deres
bidrag til en forståelse af de trusler, som præger sikkerhedspolitikken både nationalt og internationalt i dag.
Underviser: Mehmet Ümit Necef, lektor i
kultursociologi, Syddansk Universitet
auditorium D113
21/01: Ny verdensorden – nye stormagter. Peter Viggo
Jakobsen, lektor i forsvars- og sikkerhedspolitik,
Forsvarsakademiet
28/01: Den nukleare verdensorden – og uorden.
Johanne Glavind, adjunkt i statskundskab, Aarhus
Universitet
04/02: Urbaniseringens århundrede: Nye globale
udfordringer? Jytte Agergaard Larsen, lektor i
geografi, Københavns Universitet
11/02: Droner og fremtidig krig. Jens Ringmose, lektor i
statskundskab, Syddansk Universitet
18/02: Cybertrusler. Tobias Liebetrau, fuldmægtig,
cand.scient.pol., Center for Cybersikkerhed
25/02: S
årbarhed og det komplekse trusselsbillede.
Mikkel Thorup, lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet
Europa og Asien. Sekularisme og islam. Land og by. Nationalisme og minoriteter. Modsætningerne er mange
i det moderne Tyrkiet. Men samtidig
er det et land, der i de senere år har
oplevet økonomisk vækst, og som har
ageret med stigende selvtillid i den
omgivende region. I de seneste år har
der været voldsomme demonstrationer i Istanbul, korruptionsskandaler på
højeste politiske niveau og historiske
forhandlinger med den kurdiske separatistbevægelse PKK. Herudover har
landet været mærkbart påvirket af konflikter i nabolande, hvorfra flygtninge er
strømmet ind over grænsen i hobetal.
Så er der hele spørgsmålet om Tyrkiets forhold til EU. Vil man have Tyrkiet
med i unionen? Og er Tyrkiet overhovedet interesseret i at være med?
Israel
Syrien – fra statsdannelse
til borgerkrig
Dato: 31/1, 1 lørdag
Tid: 10.00-16.00
Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet
Underviser: Michael Seidelin, cand.mag. i historie
Ni millioner mennesker på flugt og 140.000 døde. Tallene taler for sig selv. Borgerkrigen i Syrien har haft enorme
menneskelige konsekvenser og skabt det 21. århundredes
største flygtningekatastrofe. Men hvad gik forud for konflikten? Syrien var et foregangsland efter Første Verdenskrig
og var hjemsted for nogle af de første politiske bevægelser
i Mellemøsten. Landet var dog plaget af kaos og ustabilitet.
Da Ba’ath-partiet overtog magten i 1960’erne, fulgte først
nogle år med stabilitet, men i 1990’erne var landet plaget
af politisk og økonomisk stagnation. Syrien var blevet til et
forstenet diktatur. I 2000 kom den unge Bashar al-Assad
til magten. Han var vestligt uddannet og en passioneret
bruger af computer og internet. Kommentatorer udråbte
ham som en mulig reformator af det syriske samfund. Men
de politiske forandringer udeblev. Da det arabiske forår i
2011 nåede Syrien, krævede demonstranterne reformer.
Regimet svarede igen med vold og undertrykkelse. Siden
har borgerkrigen hærget.
Tid: 11.00-15.00
Underviser: Hanne Foighel, Mellemøstkorrespondent og journalist, DR
Få steder i verden rummer så store
kulturelle konflikter på så få kvadratkilometer som Israel. Det kan være
komplekst at forstå den moderne jødiske stat og den langvarige konflikt. Det
er 100 år siden, konflikten begyndte,
20 år siden Osloaftalen blev underskrevet, men hvor går vejen mod fred?
Hanne Foighel er på hjemmebane, når
hun stiller skarpt på den aktuelle udvikling – vejen mod fred i Israel. Efter over
25 år i landet inviterer hun os også ind
bag facaden på Israels kultur, der er
udviklet i konfliktens skygge. Det er
et kludetæppe af indvandrere fra alle
verdenshjørner og umage modersmål,
omdannet til én stat, ét samfund. Der
vises klip fra israelske film.
Store
samfundstænkere II
Dato: 4/2, 7 onsdage (Ingen undervisning
11/2)
En idé kan ændre verden markant.
Vort samfund i dag bygger på ideerne
fra de største samfundstænkere gennem tiden. De teoretiserede over samfundets opbygning og analyserede det
moderne liv. Deres perspektiver og
analyser har haft afgørende betydning
for fremtidens samfundsudvikling og
samfundssyn, og de har præget politikere og embedsmænd op gennem
1900-tallet og frem til i dag. Få indblik
i de store samfundstænkeres personlighed, deres banebrydende ideer, og
hvorfor netop deres tanker har sat et
tydeligt præg på deres eftertid.
04/02: Niklas Luhmann. Lars
Qvortrup, professor i læring og
filosofi, Aalborg Universitet
18/02: Michel Foucault. Lars Thorup
Larsen, lektor i statskundskab,
Aarhus Universitet
25/02: Pierre Bourdieu. Gitte Sommer Harrits, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet
04/03: Zygmunt Bauman. Poul
Poder, lektor i sociologi, Københavns Universitet
11/03: Ulrich Beck. Mads P. Sørensen, seniorforsker, Aarhus
Universitet
18/03: Axel Honneth. Anders Petersen, lektor i sociologi, Aalborg
Universitet
25/03: Slavoj Žižek. Carsten Bagge
Laustsen, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet
12 samfund og verden
Politisk filosofi for begyndere
Tid: 19.30-21.15
Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D219
Underviser: Martin Husted, cand.mag. i historie, samfundsfag og
idéhistorie
Hvad er det gode samfund? Hvad er social retfærdighed?
Hvad er den filosofiske argumentation for minimalstaten,
og har mindretal rettigheder? Sådanne spørgsmål danner
rammen for den tusindårige diskussion om politisk filosofi.
Forelæsningsrækken gennemgår og diskuterer spørgsmålene med inddragelse af hovedtænkerne i politisk filosofi.
Hør om udviklingen i politisk filosofi fra antikken til i dag,
forstå de ideologiske rammer for nutidens politiske diskussion og se forbindelserne mellem filosofien og hverdagens
politiske emner. Hør om blandt andet Platon, Aristoteles,
Thomas Hobbes, John Locke, Adam Smith, Karl Marx,
Herbert Spencer, Karl Popper, John Rawls, Charles Taylor
og Robert Nozick.
Indien
Dato:17/2, 6 tirsdage
Tid: 19.30-21.15
Indien er i dag helt uomgængelig på verdenskortet både
politisk, økonomisk, religiøst og kulturelt. Landet var i 200
år reduceret til Det Britiske Imperiums juvel, og først i 1947
fik inderne med Gandhi i spidsen selvstændighed. Siden
dengang er landet med mere end 7000 års traditionsrig
kultur blevet en væsentlig aktør i verden. I dag er Indiens
økonomi verdens fjerdestørste, og landet realiserer verdens største demokrati. Samtidig udgør de 1,2 mia. indere
en femtedel af verdens befolkning, og et sådant antal taler
med stor vægt. Rejs med Niels Brimnes og Eirby Historiske Rejsemål til Indien, se s. 61.
17/02: Indiens historie – fra vedisk kultur til i dag.
Niels Brimnes, lektor i historie, Aarhus Universitet
24/02: Indien og hinduisme – ritualer og tilbedelsesformer. Marianne Qvortrup Fibiger, lektor i
religionsvidenskab, Aarhus Universitet
03/03: Indernes hverdagsliv – kastesystemer, køn og
livsstadier. Mikael Aktor, lektor i religionsvidenskab, Syddansk Universitet
10/03: Indiens politik og økonomi i dag – nationalt
og internationalt. Jørgen Dige Pedersen, lektor i
statskundskab, Aarhus Universitet
17/03: Indian popular culture: Bollywood (på letforståeligt engelsk). Uwe Skoda, lektor i Sydasienstudier, Aarhus Universitet
24/03: Indien i Danmark – hvem, hvor og hvad?
Marianne Qvortrup Fibiger, lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet
Velfærdsstatens
udfordringer
Marokko – to kulturer
Tid: 17.15-19.00
auditorium D219
Er velfærdsstaten truet? Følger man
den politiske debat, er det tydeligt,
at der i alle politisk ansvarlige partier
er en voksende erkendelse af, at det
fremover vil blive vanskeligt at opretholde velfærdsstaten, som den ser ud
i dag. Reformer af dagpenge-, kontanthjælp-, SU- og skattesystemet er
blandt nogle af de tiltag, der er blevet gennemført de seneste år. Hvad
betyder reformerne for den danske
velfærdsstats fremtid? Adresserer de
udfordringerne med den voksende ’ældrebyrde’, manglen på arbejdskraft og
presset fra globaliseringen? Og hvad
med diskussionen om EU-borgeres ret
til danske velfærdsydelser?
18/02: Det danske velfærdssamfunds historie. Jørn Henrik
Petersen, professor i socialpolitik, Syddansk Universitet
25/02: Velfærdsstatens ABC. Carsten Jensen, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet
04/03: Opgør med de universelle
ydelser? Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab,
Aalborg Universitet
11/03: Spændinger i velfærdsstaten. Jørn Henrik Petersen,
professor i socialpolitik,
Syddansk Universitet
18/03: EU og velfærdsstaten –
dengang og i dag. Thorsten
Borring Olesen, professor i
historie, Aarhus Universitet
25/03: En bæredygtig og social
investeringsvelfærdsstat.
Bent Greve, professor i
samfundsvidenskab, Roskilde
Universitet
Tid: 10.15-16.30
Tilrettelægger: Rejsebureauet Viktors Farmor
Marokko er et land i stærke farver med
en dramatisk og ofte blodig historie. Området er blevet erobret mange gange,
men har til tider selv erobret og domineret sine naboer. Vi starter med et indblik i
det historiske Marokko og nedslag i væsentlige begivenheder, som danner den
historiske ramme for resten af dagen. Vi
dykker ned i arkitekturen i et land, der på
mange måder ligger på kanten mellem
Europa og Afrika. En arkitektur, der definerer forskellene på islamisk- og vestlig
kultur, og som bedst kan beskrives med
begreberne: forløb, overgang, bevægelse, grænse, uendelighed, offentlig
og privat – og som har indflydelse på
menneskernes liv og vice versa. Afslutningsvis stiller vi skarpt på kvindekamp,
kvinders vilkår og ligestilling, når vi hører mere om, hvordan Marokko var et af
de første arabiske lande, der i 2004 gav
kvinder ret til skilsmisse. Rejs med forelæserne og Viktors Farmor til Marokko,
se s. 63.
10.15: Berbere, romere og arabere.
Else Priisholm, cand.mag. i
historie og religion
12.00: Frokostpause
12.45: Dualismen i den marokkanske arkitektur. Margrét Matthíasdottir, cand.arch. MAA
14.45: Fra sharia til islamisk feminisme. Jesper Petersen, cand.
mag. i islamstudier
samfund og verden
Jordan – politisk, økonomisk og
socialt
Forstå jura
Tid: 10.15-16.30
Kongeriget Jordan ligger lige i midten af den arabiske verden. Hvordan ser dette centrale mellemøstlige lands nyere
historie ud? Og hvad med den aktuelle politiske, økonomiske og sociale situation? Jordan har spillet en betydelig
rolle i Mellemøsten i de seneste år. Både i forhold til de
arabiske revolter og den aktuelle krise i Syrien – herunder
især flygtningespørgsmålet. Men vi skal også omkring landets interne forhold. Hvordan ser situationen ud for kvinder i landet? Jordan anvender religiøs lov for alle landets
borgere og har shariadomstole som dømmer i civile anliggender mellem muslimer. I 2001 fik landet imidlertid en
ny sharia-inspireret lov, der gav kvinder ret til skilsmisse.
Rejs med Jesper Petersen og Viktors Farmor til Jordan,
se s. 63.
10.15: Det 20. århundrede og det aktuelle Jordan.
Peter Seeberg, lektor i Mellemøstens historie,
12.00: Frokostpause
12.45: Kvinderne og loven. Jesper Petersen, cand.mag.
i islamstudier
14.45: De Arabiske Revolter. Jesper Petersen,
cand.mag. i islamstudier
Tid: 17.30-19.15
Pris: 360 kr., studerende 220 kr. inkl. bog
værdi 40 kr.
auditorium G116
Underviser: Gorm Toftegaard Nielsen,
professor i strafferet, Aarhus Universitet
Man må ikke begå vold. Men hvad med
alle de kirurger, som hver dag svinger
kniven – er de også voldsmænd? Det
er de faktisk ifølge nogle jurister. Derfor
er det afgørende, hvem der fortolker loven. Få en introduktion til lovens mange
facetter. Den lille tænkepause ’Loven’
(Aarhus Universitetsforlag) følger med
i prisen.
04/03: Den danske retskultur
11/03: Er grundloven for gammel og
dårlig?
18/03: Hvad er menneskerettigheder egentlig?
Iran – et kludetæppe af
kulturer, religioner og
minoriteter
Tid: 17.15-19.00
Verdens fremtid
Dato: 23/2, 1 mandag
Tid: 19.30-21.15
Pris: 140 kr.
Underviser: Clement Behrendt Kjersgaard, udgiver, journalist og MA i
filosofi, politik og økonomi, RÆSON og DR
Hvem bestemmer verdens udvikling? Er demokratiet på vej
frem eller på vej tilbage? Hvilken plads får USA, Kina, Europa – og Danmark? Gang på gang bliver idéen om en stadig
fredeligere og rigere verden udfordret af begivenhederne.
Clement giver sit bud på de næste 25 års verdenshistorie
– efterfulgt af 45 minutter til spørgsmål fra deltagerne. Clement Kjersgaard blev student i Hong Kong, er uddannet
på Oxford University og har siden 2004 været tv-vært for
DR samt udgiver af magasinet RÆSON. Deltagere kan få
rabat på bøger og blade fra RÆSON. Se www.raeson.dk
lokale D215
Få en grundlæggende forståelse for
et af verdens brændpunkter. Iran er et
land med meget at byde på. Kom med
helt tilbage til de præ-islamiske kulturer,
opdag landets mange minoriteter og få
indblik i kvinders vilkår i den moderne
islamiske republik. Hvad skete der i
området før islam kom til? Har landets
mange minoriteter noget til fælles med
flertallet af persere og præstestyret
i Teheran? Og hvilke muligheder og
begrænsninger møder kvinder i deres
dagligdag? Rejs med forelæserne og
Viktors Farmor til Iran, se s. 63
09/03: Irans geologi og kulturer
før islam. Henrik Nørregaard,
cand.pæd. i geografi
16/03: Sharia og kvinders vilkår.
Jesper Petersen, cand.mag. i
islamstudier
23/03: Minoriteter. Iran bag sløret.
Bjarke Vestesen, journalist,
Fyens Stiftstidende
13
EUROPA I EN
BRYDNINGSTID
Tid: 17.30-19.15
lokale G116
Hvad er Danmarks rolle i Europa –
og er den såkaldte ’velfærdsturisme’
en trussel mod velfærdsstaten? Er
Storbritannien på vej ud af EU? Og
hvad betyder krisen i det østlige
Ukraine for det europæiske samarbejde? Spørgsmålene er mange, og
udfordringerne i Europa er til at få øje
på. Optimismen efter udvidelsen af
EU er afløst af dommedagsprofetier,
og flere europæiske lande foretrækker
enegang frem for samarbejde. Hvor
slem er situationen lige nu, og er der
mon nogle lyspunkter? Få et indblik
i den aktuelle situation i Europa – og
bliv klædt på til debatterne om den
fælleseuropæiske baghave.
08/04: Danmarks rolle i Europa.
Rasmus Brun Pedersen,
lektor i statskundskab, Aarhus
Universitet
15/04: Folkeafstemninger i Danmark og Europa. Rasmus
Leander Nielsen, ph.d. og
ekstern lektor i statskundskab,
Københavns Universitet
22/04: Storbritannien på kanten
af Europa. Derek Beach,
Universitet
29/04: Frihandelsaftale med USA.
Amin Alavi, lektor i international
handelsret, Aarhus Universitet
06/05: Bådflygtninge og grænsekontrol. Hans Lucht, antropolog og seniorforsker, DIIS
13/05: De økonomiske udfordringer.
Philipp Schröder, professor i
økonomi, Aarhus Universitet
20/05: Ukraine, Rusland og EU.
Mette Skak, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet
14 samfund og verden
lectures in english
Folkeuniversitetet – the Danish University
Extension – is an initiative based on communicating research and knowledge. The lectures
in English are open to people of all nationalities
– both foreigners and Danes. Admission is free,
but registration is required. Please register for
each lecture independently on fuau.dk.
KIERKEGAARD AND THE FREEDOM
OF ANXIETY
Time: 3/3, 1 tuesday, 19.30-21.15 (1511-416)
Place: AU, building 1530, room G116, Ny Munkegade 118
Lecturer: Kresten Lundsgaard-Leth, Ph.D Fellow in Philosophy, Aarhus University
The Danish philosopher Søren Kierkegaard is
well-known for his ground-breaking analysis of
human existence. In this lecture, we shall set out
to understand the important connection between
freedom and anxiety – as well as why Kierkegaard’s thoughts should still be of importance to
us today.
DENMARK – THE HAPPIEST
COUNTRY IN THE WORLD?
Time: 16/4, 1 thursday, 19.30-21.15 (1511-413)
Place: AU, building 1530, room D119, Ny Munkegade 118
Lecturer: Christian Bjørnskov, professor of Economics,
Aarhus University
Since the 1970s surveys have shown that Danes
are some of the happiest people in the world. But
how do we measure happiness scientifically – and
what makes some people and populations happier
than others?
A GUIDE TO POLITICS IN DENMARK
Time: 18/5, 1 monday, 19.30-21.15 (1511-414)
Place: AU, building 1530, room G122, Ny Munkegade 118
Lecturer: Christoffer Green-Pedersen, professor of Political
Science, Aarhus University
How does the political system work in Denmark?
How is a government formed? And how do minority governments generate support for bills – and
stay in government at all?
THE CONSTITUTIONAL ACT OF
DENMARK
TIme: 4/6, 1 thursday, 19.30-21.15 (1511-415)
Place: AU, building 1530, room D113, Ny Munkegade 118
Lecturer: Palle Svensson, professor of Political Science,
Aarhus University
Denmark has a written constitution, which forms
the basis for the political system. In this lecture the
background, development and current significance
of the Danish constitution is explained.
NYE VINKLER PÅ
MELLEMØSTEN
STORE REVOLUTIONER
– DENGANG OG I DAG
Tid: 17.30-19.15
Tid: 19.45-21.30
(værdi 250 kr.)
Pris: 820 kr., studerende 550 kr. ekskl. bog
auditorium F
Mellemøsten præges i disse år af
omfattende politiske forandringer og
konsekvenser, der følger efter dem. I
Syrien kæmper Assad-styret og oprørerne videre i krigen, der har passeret
100.000 dræbte. I Egypten afsatte landets magtfulde militær præsident Morsi. I Mali gik Frankrig i krig mod oprør
i nord. I Irak: ny vold og uro, i Tyrkiet:
vedholdende demonstrationer, i Afghanistan: en uafklaret fremtid efter mere
end 10 års krig. Vil det ”arabiske forår” vende tilbage? Hvem er venner og
fjender med hinanden i Mellemøsten?
En række eksperter giver deres bud i
denne række, der tager afsæt i bogen
’Mellemøstens nye verden’ (DIIS og
RÆSON), som kan inkluderes i prisen.
08/04: Irak – fra Saddam til Islamisk
Stat. Helle Lykke Nielsen,
lektor i Mellemøststudier, Syddansk Universitet
15/04: Tyrkiet – oprør mod eliterne.
Daniella Kuzmanovic, lektor
i moderne Tyrkiets studier,
22/04: 20 år – fra Oslo til ingenting.
David Jano, cand.mag i moderne mellemøststudier
29/04: Iranernes valg. Claus Valling
Pedersen, lektor i iransk,
06/05: Egypten før og efter kuppet
(på letforståeligt engelsk).
Mark Sedgwick, professor
MSO i islamstudier, Aarhus
Universitet
13/05: Bliver Syrien en skole for
terrorister? Ann-Sophie Hemmingsen, postdoc i international sikkerhed, DIIS
20/05: Pakistan: Verdens farligste
land? Mona Kanwal Sheikh,
postdoc i international sikkerhed, DIIS
27/05: Sekterisk politik: Shia- og
sunni-debatten i et nyt Mellemøsten. Morten Valbjørn,
Universitet
auditorium F
Siden det arabiske forår i 2011, har
international politik været præget af
en række revolutioner og protester
– fra oprøret på Tahirpladsen over
Occupy-bevægelsen på Wall Street,
borgerkrigen i Syrien og senest Maidan-revolutionen i Ukraine. Ligesom
mange oprør før dem, har revolutionerne siden 2011 været præget af
både håb og skuffelser. Men hvad er
det egentlig, der kendetegner en revolution? Hvad får en befolkningsgruppe
til at rejse sig i protest, selvom det ofte
er imod overmagten? Og hvordan vurderer vi, om en revolution lykkes? Med
forelæsningsrækken sættes de nye
revolutioner i relation til deres klassiske forgængere. Lær fx at forstå, hvad
Occupy-bevægelsen har til fælles med
det franske borgerskab i 1789. Og
hvordan murens fald stadig har indvirkning på situationen i Ukraine.
08/04: Intro: hvad er en revolution?
Bertel Nygaard, lektor i historie,
Aarhus Universitet
15/04: Den engelske og den amerikanske revolution. Mathias
Hein Jessen, ph.d.-studerende
i idéhistorie, Aarhus Universitet
22/04: Den franske revolution.
Nicolai Von Eggers, ph.d.-studerende i idéhistorie, Aarhus
Universitet
29/04: Europas revolutioner i 1848.
Anne Engelst, ph.d.-studerende i historie, Aarhus Universitet
06/05: Den russiske revolution.
Rosa Magnusdottir, lektor i
russiske studier, Aarhus Universitet
13/05: Murens fald – revolution eller
ej? Peter Bugge, lektor i europastudier, Aarhus Universitet
20/05: Fra arabisk forår til ukrainsk
revolution. Mikkel Bolt, lektor
i moderne kultur, Københavns
Universitet
samfund og verden
15
BAG OM KRISERNE:
ØKONOMI, SAMFUND OG
ETIK
BEIJING
VERDENS 7000 SPROG
Tid: 17.15-20.15
Tid: 10.00-16.00
Dato: 13/4, 7 mandage (ingen undervisning
25/5)
Tid: 17.15-19.00
Underviser: Christian Nielsen, cand.mag. i kinesisk
auditorium F
Tilrettelæggere: Jesper Jespersen, professor
i økonomi, Roskilde Universitet og Lars Josephsen, cand.scient, master of public policy
Der går ikke en dag, uden vi præsenteres for mindst én ”krise” i medierne.
Der er gået inflation i krisebegrebet.
Forelæsningerne sætter fokus på
nogle få, men til gengæld uafviselige
kriser. Vi vil gå bag om kriserne og
fremhæve deres bredere betydning
ved at beskrive centrale økonomiske,
samfundsmæssige og etiske perspektiver. Økonomi, politik og etik kan ikke
holdes adskilt.
13/04: Økonomi og etik – det begrænsende menneske- og
samfundssyn i økonomisk
teori. Niels Kærgård, professor i økonomi, Københavns
Universitet
20/04: Etik og samfundskritik i dag.
Peter Kemp, professor emeritus i filosofi, Aarhus Universitet
27/04: Økonomitænkning i krise: Hvordan kan vi forstå
ressourcer, penge og økonomisk udvikling? Lars Pehrson, adm. direktør, Merkur
Andelskasse
04/05: Den europæiske idé og den
aktuelle gældskrise. Jesper
Jespersen, professor i økonomi, Roskilde Universitet
11/05: Aktuelle globale kriser – herunder befolkningstilvækst og
ulighed i verden. Steen Folke,
mag.scient. i kulturgeografi
18/05: Demokratier i krise? Tim
Knudsen, professor i statskundskab, Københavns Universitet
01/06: Økologiske kriser: Miljø,
naturressourcer og klima.
Lars Josephsen, cand.scient.,
master of public policy
I de seneste 800 år har Beijing været Kinas hovedstad
og landets politiske og kulturelle centrum. Byen vidner
om Kinas lange og omskiftelige historie, men er samtidig
udstillingsvindue for alle de nye tendenser i verdens folkerigeste nation. Denne forelæsning tegner et portræt af
Beijing, med vægten lagt på byens fascinerende historie,
arkitektur og design, kultur og levevis og ikke mindst dens
indbyggere. Byens mange historiske mindesmærker vil blive udførligt præsenteret.
KEYNES – ØKONOM, STATSMAND OG
SAMFUNDSTÆNKER
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Jesper Jespersen, professor i økonomi, Roskilde Universitet
John Maynard Keynes revolutionerede den samfundsøkonomiske forståelse og betydningen af økonomisk politik. Han blev arkitekten bag det 20. århundredes mest
fremgangsrige periode fra 1945 til 1970, der var præget
af økonomisk vækst og hidtil uset lav arbejdsløshed. Vi
ser på baggrunden for, at Keynes kunne bryde med den
klassiske, stærkt markedsorienterede, økonomiske teori.
Keynes’ teorier lå bag udformningen af det internationale
samarbejde, Bretton Woods-systemet, og muliggjorde opbygningen af efterkrigstidens velfærdsstater. Vi skal også
rundt om kritikken af Keynes’ teorier. Hvorfor kom Keynes
i modvind efter 1970erne? Afslutningsvis sættes fokus på
den aktuelle krise med høj arbejdsløshed, øget ulighed og
stigende miljø-, klima- og ressourceproblemer. Hvordan
ville Keynes analysere nutidens udfordringer? Foreligger
der i dag muligheden for en alternativ politik, der kan danne basis for en bæredygtig og velfærdsorienteret økonomisk udvikling? Undervisningen er baseret på Jesper Jespersens bog ’John Maynard Keynes’ (Djøf Forlag).
10.00: Keynesiansk teori.
12.00: Frokostpause.
12.45: Kritikken af Keynes.
14.30: Er Keynes relevant i dag?
Underviser: Peter Bakker, lektor i lingvistik,
Aarhus Universitet
95 procent af verdens sprog tales
uden for Europa. De er forbavsende forskellige i struktur, ordformer og
brug. Hvornår og hvordan er sproget
først opstået? Hvordan har sprogene
spredt sig over jordkloden? Stammer
de alle sammen fra et ursprog? Nogle sprog bruger kun enstavelsesord,
mens andre i et langt ord udtrykker
det samme, som man bruger en hel
sætning til på dansk. Hvordan er sprogene blevet så forskellige? Hvordan
klassificerer vi dem? På hvilke måder
er dansk anderledes, måske endda
unikt, sammenlignet med andre sprog
fra nær og fjern? Hvordan har dansk
påvirket andre sprog – og omvendt?
Om 100 år, skønner sprogforskerne,
er op til 90 procent af jordens sprog
uddøde. Skal vi gøre noget ved det og
hvordan? Kom, og få et overblik over
sprogets verden.
SHANGHAI
Dato: 22/4, 1 onsdag
Tid: 17.15-20.15
Underviser: Christian Nielsen, cand.mag. i
kinesisk
Shanghai er Kinas største by. Hvor
der for bare 25 år siden var rismarker
og landsbyer, vidner tusindvis af højhuse nu om den utrolige forvandling,
Shanghai og Kina har oplevet på kort
tid. Shanghai er flagskibet i landets
økonomiske udvikling, men Shanghai
er også en kosmopolitisk storby, som
altid har tiltrukket både kinesere og
udlændinge. Efter opiumskrigen i 1842
blev byen åbnet for udlændinge, hvor
især USA, England og Frankrig satte deres præg på byen. Et præg der
stadig er tydeligt i gadebilledet. Denne
forelæsning præsenterer Shanghais
fascinerende historie og tegner et portræt af Kinas mest dynamiske by.
16
sprog
sprog
FRANSK KULTUR OG SAMFUND
Tid: 10.15-12.00
Pris: 1.140 kr.
Sted: AU, lokale oplyses senere
Underviser: Geneviève Andrée Marie Munck
Cette fois-ci, changement total de décor puisque ce printemps nous lirons “Les deux messieurs de Bruxelles”,
recueil de nouvelles d’Éric-Emmanuel Schmitt. La thématique commune de ces cinq nouvelles serait-elle l’amour,
sous toutes ses formes (conjugal, clandestin, paternel, filial)? Une étude sur des sentiments obscurs et pourtant bien
réels liés à la vie? Ou bien tout simplement une réflexion
sur la mort? À la suite d’Éric-Emmanuel Schmitt, qui nous
entraîne de Bruxelles à Copenhague, de Paris à Vienne
en passant par l’Islande, nous pourrons en débattre et en
discuter. Lectures et discussions se feront entièrement en
français.
KULTURFORMIDLING PÅ SPANSK:
SPANIEN OG SYDAMERIKA
Tid: 18.00-19.45
Pris: 1.140 kr.
Sted: AU, bygning 1530, lokale G214, Ny Munkegade 118
Underviser: Viben Nedergaard Jørgensen, BA i spansk
’El mejor de los mundos’ er en novellesamling af den spanske/catalanske forfatter Quim Monzó, som tilhører den nye
generation af forfattere i Spanien. Bogen giver et godt indblik i det moderne menneskes dagligdag på godt og ondt.
Monzó blander de forskellige litterære genrer lige fra det
realistiske over det romantiske til det humoristiske og groteske. I forløbet inddrages artikler fra Spanien for at belyse de økonomiske og samfundsmæssige problemer, som
Spanien stadig kæmper med grundet den internationale finanskrise. Desuden læses aktuelle artikler fra Sydamerika
for at se, hvad der sker på kontinentet økonomisk, politisk
og samfundsmæssigt. For har kontinentet flyttet sig? Undervisningen foregår på spansk.
DET RUSSISKE SPROG
– EN BY I RUSLAND?
KINESISKE SKRIFTTEGN
FOR BEGYNDERE
Dato: 21-22/2, 1 weekend
Tid: 10.00-16.00
Tid: 10.00-16.00
Pris: 620 kr.
Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på
stedet, Ny Munkegade 118
Underviser: Rikke Helms, cand.mag i russisk
og rejseleder, Akademisk Rejsebureau
kinesisk
Rusland er kun to timers rejse fra Danmark, men alligevel virker landet og
dets sprog ganske fremmed for os.
Rusland drager os med sin dramatiske
historie, kulturrigdom og komplicerede
forhold til Vesten – og her spiller sproget en central rolle. Det russiske sprog
er fuldt af rigdom, klang og udtryksmuligheder, som vi bl.a. kender fra Tolstojs og Pushkins forfatterskaber. Men
sproget har også en afgørende betydning for russernes omgangsformer,
nationale selvforståelse og på den politiske scene. Tag med på en rejse ind i
russisk sprog, mentalitet og historie på
et weekendforløb, der favner bredt.
Et af de mest fascinerende aspekter ved Kinas årtusindgamle kultur er
skrifttegnene. Det er skrifttegnene, der
gennem tiderne har bundet det store
rige sammen, og stadig vidner de om
landets lange historie. Dette forløb tilbyder en introduktion til det kinesiske
skriftsprog. Skrifttegnenes opbygning
og de regler, der gælder for at skrive
dem, vil blive præsenteret, og der fokuseres på deres historiske udvikling
og betydning for kinesisk kunst og
levevis. Forløbet opbygger evnen til
både at skrive og læse basale kinesiske skrifttegn og giver rig mulighed for
selv at prøve kræfter med det kinesiske skriftsprog.
sprog
17
KINESISK FOR
FORTSÆTTERE
KINESISK 2
JAPAN – SPROG, LITTERATUR OG KULTUR
Dato: 9/4, 4 torsdage
Tid: 17.00-18.40
Tid: 19.30-21.15
Tid: 16.15-17.50
Pris: 1.140 kr.
Pris: 1.140 kr.
Sted: AU, bygning 1530, lokale D215, Ny Munkegade 118
kinesisk
Tilrettelægger: Mette Holm, oversætter og cand.mag. i japansk
kinesisk
Kurset tilbyder undervisning i kinesisk
sprog og kultur og henvender sig til
alle, der besidder en grundlæggende
beherskelse af det kinesisk sprog, svarende til minimum trin 8 eller tilsvarende færdigheder. På dette niveau forudsættes et basalt kendskab til kinesisk
grammatik og udtaleregler. Undervisningen fokuserer på praktisk sprogbeherskelse og udbygger færdigheder
i at kommunikere på moderne standardkinesisk (mandarin). Deltagerne
vil kunne opnå at føre en samtale på
kinesisk om kendte, studerede emner
og vil kunne begå sig i enkle dagligdagssituationer. Kernestoffet udgøres af en række relevante kulturelle
og samfundsmæssige temaer. Der vil
være mulighed for at aflevere skriftlige
opgaver. Tekstbog: ’Kinesisk 2: Kinesisk Sprog for Begyndere’ (Systime
2007). Vi begynder ved lektion 22.
KINESISK 5
Tid: 18.00-19.40
Pris: 1.140 kr.
kinesisk
Kurset tilbyder undervisning i kinesisk
sprog og kultur og henvender sig til
alle, der besidder en grundlæggende
forståelse af det kinesiske sprog, svarende til minimum trin 4 eller tilsvarende færdigheder. Undervisningen
udbygger færdighederne i at kommunikere på moderne standardkinesisk
(mandarin), og indlæringen er baseret på transskriptionssystemet Hanyu
pinyin. Kurset træner udtale og intonation, lytte- og talefærdighed og fokuserer på praktisk sprogbeherskelse.
Kernestoffet udgøres af en række relevante kulturelle og samfundsmæssige
temaer. Der vil være mulighed for at
aflevere skriftlige opgaver. Tekstbog:
’Kinesisk 2: Kinesisk Sprog for Begyndere’ (Systime 2007).
Kurset tilbyder undervisning i elementært kinesisk sprog og kulturforståelse.
Kurset henvender sig til alle, der besidder et grundlæggende kendskab til det
kinesiske sprog, svarende til minimum
trin 1 eller tilsvarende færdigheder.
Undervisningen udbygger færdighederne i at kommunikere på moderne
standardkinesisk (mandarin) og den
grundlæggende forståelse af kultur og
samfundsforhold i det moderne Kina.
Indlæringen er baseret på transskriptionssystemet Hanyu pinyin. Kurset
træner udtale og intonation, lytte- og
talefærdighed og fokuserer på praktisk
sprogbeherskelse. Kernestoffet udgøres af en række relevante kulturelle
og samfundsmæssige temaer. Der vil
være mulighed for at aflevere skriftlige
opgaver. Tekstbog: ’Kinesisk 1: Kinesisk Sprog for Begyndere’ (Systime
2006).
SANSKRIT 1
’Kafka på stranden’ og ’Chihiro og heksene’ – med Haruki
Murakamis bøger og Hayao Miyazakis animerede tegnefilm er vesten for alvor ved at få øjnene op for Japan
som kulturland. Men hvad er det egentlig for en kultur i sin
helhed? Hvor meget af den bliver ’lost in translation’? Og
hvordan finder man vej ind i en kultur, der har et så fremmed sprog? I denne forelæsningsrække åbner nogle af
Danmarks førende Japaneksperter et vindue til et land, et
sprog og en kultur, der har bragt os alt fra sushi og haikudigte til Manga-tegneserier. Rækken vil fokusere på at give
dig et basalt kendskab til det japanske sprog og mystikken
bag dets skrifttegn, samtidig med at vi viser dig, hvordan
sprog og kultur hænger sammen i en helhed. Har du rejst
eller vil du rejse i Japan – eller ønsker du blot at blive bragt
med fantasien dertil, så er forelæsningsrækken din billet til
at forstå riget på den anden side af jorden bedre.
09/04: Sproghistorie og sproglæring. Kirsten Refsing,
professor i tværkulturelle og regionale studier,
16/04: Ikke altid så høflige: Japansk rap og ungdomssprog. Daniel Beattie, cand.it og BA i japansk
23/04: Hvordan forvandler man det fjerne sprog
japansk til dansk? Mette Holm, oversætter og
cand.mag. i japansk
30/04: Lær japansk – to lektioner i japansk sprog.
Makiko Hirabayashi, jazzpianist og komponist
Tid: 19.30-21.15
ARABISK
værdi 300 kr.
Sted: AU, bygning 1530, lokale D219, Ny
Munkegade 118
Tid: 17.15-21.15
Underviser: Bjarne Wernicke Olesen,
ph.d.-stipendiat i indologi og religionsvidenskab, Aarhus Universitet
Karma, yoga, Buddha, nirvana m.fl. er
alle ord, der stammer fra det indiske
sprog sanskrit. Sproget er det hellige
sprog for hinduisme og buddhisme
og udgør en vigtig forståelsesnøgle
til indisk religion og kultur. Sanskrit er
vejen til en forståelse af Indiens religiøse og filosofiske begrebsunivers, og
det giver adgang til verdens største og
ældste klassiske litteraturarv. Forløbet
giver en praktisk introduktion til det fascinerende og komplekse sprog med
referencer til indisk religion og kultur.
Deltagerne lærer at skrive den smukke
devanagari-skrift, som stadig er den
mest udbredte skrift i Indien og Nepal i
dag. Forløbet er baseret på ’Gudernes
sprog. Klassisk sanskrit på dansk’.
Fra Bagdad til Cairo og fra Dubai til Marrakech. Høflighedsfraser, kringlede bogstaver og smuk kalligrafi. Det
arabiske sprog er en historie for sig – en historie, der
knytter sig til kulturen i Mellemøsten. Her kan udveksling
af hilsener udvikle sig til en samtale i sig selv, hvor man
gang på gang må overbyde sin samtalepartner med fine
lovprisninger. Arabisk litteratur er verdenskendt for store
navne som nobelprismodtageren Naguib Mahfouz og den
højaktuelle Alaa al-Aswany. Tag med til den arabisktalende
verden sammen med forelæsere, der begge er rejseledere
ved rejsebureauet Viktors Farmor. De fører dig vidt omkring i dialekterne, kulturen og religionerne – alt sammen
med fokus på sproget. Se rejser side 63.
08/06: Arabisk i litteraturen og i moskeen. Jesper
Petersen, cand.mag. i islamstudier
15/06: Arabisk: sprogsystem, skrift og skønhed.
Anna-Karin Guindy, cand.mag. et art.
18
Ved du hvor
gammel du er?
Peter C. Kjærgaard
professor i evolutionsstudier,
Aarhus Universitet
Som de fleste andre mennesker har du formentligt nogenlunde
styr på, hvor gammel du selv er. Men ved du også, hvor gammel din art er? ”Det moderne menneske – altså Homo sapiens
– har faktisk kun været her i 200.000 år. Det lyder måske som
lang tid, men set i det store historiske perspektiv, er vi ganske
unge”. Sådan fortæller Peter C. Kjærgaard.
Peter C. Kjærgaard forsker i den menneskelige evolution og er derfor ekspert i både vores egen menneskearts historie, men også i de
mange arter, som går forud for os.
Og selvom vi er den eneste overlevende menneskeart, er vi langt
fra den eneste menneskeart, der nogensinde har levet. Der har eksisteret menneskearter i flere millioner år, og det er relativt få år siden,
at Homo sapiens levede side om side med andre menneskearter.
”For 100.000 år siden var flere forskellige menneskearter spredt
over et større areal end nogensinde. De havde avancerede stenredskaber, kontrollerede ild, jagede vildt og samlede nødder og bær.
De kommunikerede på forskellig vis, og nogle af dem begyndte at
udsmykke sig” forklarer han. De begyndte med andre ord at ligne de
moderne mennesker, vi nu er blevet til.
I dag er vores nærmeste slægtninge chimpanserne. De fleste af os
vil nok mene, at vi er disse aber overlegne, og vi kan godt lide at
tænke på mennesket som det klogeste væsen af alle. Ikke desto
mindre er det faktisk umuligt for de fleste mennesker at slå selv de
mindst begavede chimpanser i et huskespil. Hvem ved, om vi en
skønne dag bliver overhalet?
Vidensbrunch: Peter C. Kjærgaard
Tid: Tirsdag 7/4 kl. 10.00-12.00
Sted: Café Hack, Teatergade 1, 8000 Aarhus C
Pris: 175 kr. inkl. brunch
portræt: peter c. kjærgaard
19
20
Organisation, ledelse og kommunikation
organisation
ledelse og
kommunikation
Innovation
Positiv psykologi i
ledelse
Dato: 19/1, 7 mandage (NB! Ingen undervisning 09/02)
Det nyeste om ledelse,
kommunikation
og innovation
Tid: 19.30-21.15
Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium G122
Tilrettelægger: Professor i psykologi Lene Tanggaard, Aalborg
Universitet
Innovation er vor tids løsen: Alt, hvad der er nyt, er godt,
og innovation er automatisk værdiskabende. Men er det
sandt? Hvad er innovation, og hvordan udnytter man innovation på den mest værdiskabende måde? Forelæsningsrækken sætter fokus på, hvorfor innovation netop ikke er
ensbetydende med nemme buzzwords som forandringsparathed, men kræver seriøst og bevidst arbejde. Samtidig
giver forelæsningerne et bud på, hvordan vi skal forstå det,
der går forud for innovation, og hvordan man bruger innovation som værdiskaber i virksomheden, det offentlige og i
vores private sfære.
19/01: Kreativitet og idéudvikling. Lektor i
entreprenørskab Michael Breum Ramsgaard, VIA
University College
26/01: Innovation og ledelse af innovation. Lektor
i økonomi og ledelse René Nesgaard Nielsen,
Aalborg Universitet
02/02: Innovation og netværk. Adjunkt i sociale netværk
og organisationer Carsten Bergenholtz, Aarhus
Universitet
16/02: Mangfoldighed og innovation. Lektor i
kommunikation og psykologi Vlad Glaveanu,
Aalborg Universitet
23/02: Grænsekrydsende ledelse – byg bro til samarbejde og innovation. Lektor i ledelses- og
organisationspsykologi Claus Elmholdt, Aalborg
Universitet
02/03: Værdiskabelse i offentlig innovation. Ph.d.
i kommunikation Charlotte Wegener, Aalborg
Universitet
09/03: Innovation i sundhedssektoren. Ph.d., cand.
psyk.aut. Karen Ingerslev, Aarhus Universitetshospital
Tid: 17.15-19.00
auditorium D113
Få indblik i de nyeste tendenser inden
for ledelse, kommunikation og innovation. Hvordan leder man de selvledende? Hvordan skaber man konsistens i
sin kommunikation? Og hvordan bliver
man mere innovativ? Udfordringerne i
det moderne arbejdsliv er mange, og
hvad der før blev anset som modsætninger, ses i dag som frugtbare udviklingsområder. Nye teorier, metoder og
begreber dukker op og tilbyder nye
strategier til at håndtere aktuelle udfordringer. Bliv opdateret på den nyeste
viden, når tre eksperter udfolder de
væsentligste nye udviklingsretninger,
teorier og begreber.
20/01: Ledelse. Lektor i organisation
og ledelse Mona Toft Madsen,
Aarhus Universitet
27/01: Kommunikation. Professor i
kommunikation Finn Frandsen,
Aarhus Universitet
03/02: Innovation. Professor i
innovation Lars Frederiksen,
Aarhus Universitet
Tid: 17.15-19.00
auditorium D219
Positiv psykologi giver os nye vinkler til
at forstå ledelse og centrale begreber
inden for ledelse. Temaer som motivation, stress, arbejdsmiljø og innovation
kan nemlig med fordel anskues fra nye
vinkler. Forelæsningsrækken præsenterer den nyeste forskning, der viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en
anderledes tilgang er nyttig. En tilgang,
der i højere grad handler om at lede os
selv og andre med udgangspunkt i det,
der styrker os, fremfor blot at minimere
eller undgå det, der gør os svage. Forelæsningsrækken er for alle, der enten er
ledere, eller personer, der er optaget af
ledelse af sig selv eller andre.
20/01: Psykologisk kapital. Ekstern lektor, master i positiv
psykologi Mads Bab, Aarhus
Universitet
27/01: Coaching som ledelsesværktøj. Master Certified Coach,
master i positiv psykologi
Connie Friman, GROW2
03/02: Kreativitet og innovation.
Lektor, projektudvikler, cand.
pæd.soc. Michael Breum
Ramsgaard, VIA University
College
10/02: Positive energinetværk og
High Performance Teams.
HR-udviklingskonsulent, erhvervscoach Malene Mygind
17/02: Historiefortælling og mening i arbejdslivet.
Cand.mag., rådgiver Pernille Bandholm Jacobsen,
Klods-Hans for viderekomne
24/02: Mindfulness og stresshåndtering. Overlæge,
ph.d. i mindfulness Lone Overby Fjorback, Aarhus
Universitet
03/03: Positiv og styrkefokuseret MUS (medarbejderudviklings-samtale). Dagtilbudsleder, master i positiv psykologi Diana Steffensen, Aarhus Kommune
10/03: Det personlige lederskab. Ekstern lektor, master
i positiv psykologi Mads Bab, Aarhus Universitet
Projektledelse
Tid: 17.30-19.15
Tilrettelægger: Chefkonsulent Henrik Schelde Andersen, COK
Få den nyeste viden, og bliv klædt på til at lede projekter.
Den moderne medarbejder bliver mødt med høje og ofte
modstridende krav om struktur, overblik, samspil og processtyring. Sam
tidig arbejder projektledere ofte under et
stort tidspres, som betyder, at der ofte handles på baggrund
af vaner og ’gammel’ viden. Nyere forskning peger på, at
fremtidens projektledelse skal fokusere mere på projektets
værdiskabelse, projektet som sociale processer og projektdeltagerne som refleksive praktikere. Du vil blive introduceret til forskning, teorier og metoder inden for en række områder, som vil kunne hjælpe dig til at navigere i komplekse
sammenhænge, hvor standardiserede processer sjældent
er løsningen.
21/01: Projektorganisationen som projektets øverste
kontekst. Chefkonsulent Henrik Schelde Andersen, COK
28/01: Evaluering af projekter. Professor i
statskundskab Peter Dahler-Larsen, Københavns
Universitet
04/02: Systematisk projektetablering og konfliktløsning. Partner og seniorkonsulent Pia Petersen,
Agil Procesforbedring
11/02: Projektlederen – at lede på engagement og
ejerskab. Ph.d.-studerende i strategiimplementering Lone Christensen, Rambøll og Copenhagen
Business School
18/02: Agil ledelse af komplekse projekter – feedback
og tilpasning. Partner og seniorkonsulent Henrik
Sternberg, Agil Procesforbedring
25/02: Projektet som arena for kreativitet og innovation. Konsulent Gry Guldberg, Gry Guldberg
Consulting
Skriv professionelt
Tid: 19.45-21.30
auditorium G116
Arbejder du med skriftlig kommunikation i erhvervsmæssig eller frivillig
sammenhæng – eller vil du bare gerne
blive bedre til at skrive professionelt?
Stort set alle virksomheder og organisationer arbejder med skriftlig kommunikation, og mange steder er der
ansat kommunikationsmedarbejdere
til at løse opgaverne. Opgaver, der varierer fra organisation til organisation,
men som også på mange måder ligner
hinanden. Seks forelæsere sætter fokus på, hvordan du får den gode ide,
hvordan du styrer din skriveproces, og
hvordan du gør din tekst både levende
og skarp. Få indblik i hvilke elementer, du bør overveje i planlægningen
af skriftlig kommunikation for at få et
budskab igennem – fra retskrivning til
brugen af sociale medier.
21
22/01: Få ideen. Journalist Palle
Steffensen, Steffensen Kommunikation
29/01: Strukturer din skriveproces.
Journalist, cand.mag. i dansk
Mikkel Hvid
05/02: Skriv til sanserne. Cand.mag.
i litteraturvidenskab Andreas
Graae
12/02: Skriv til websites. Forfatter,
cand.mag. i dansk Nanna Friis,
Friis Kommunikation
19/02: Skriv til sociale medier. Adjunkt i sociale medier Annette
Agerdal-Hjermind, Aarhus
Universitet
26/02: Skriv fejlfrit. Studieadjunkt i
anvendt lingvistik Richard Madsen, Aalborg Universitet
22
Samarbejde og social
kapital
i organisationer
Kommunikation
– et typologisk
perspektiv
ØKONOMISK PSYKOLOGI
Tid: 10.00-16.00
Dato: 31/1-1/2, 1 weekend
Tid: 10.00-16.00
Tid: 10.00-16.00
Undervisere: Certificeret systemisk coach,
cand.mag. Hanne V. Moltke, Attractor og
certificeret systemisk coach, mag.art. Heidi
Graff, Attractor
Undervisere: Mag.art., organisationskonsulent Preben Grønkjær
Lær at arbejde på måder, der fremmer
oplevelsen af tillid og retfærdighed,
og få en forståelse for, hvordan man
former samspillet mellem mennesker
og samtidig har fokus på kerneopgaverne. Både forskning og erfaring viser, at medarbejdernes trivsel øges og
effektiviteten højnes, når der arbejdes
bevidst med social kapital. Men hvad
gemmer der sig bag begrebet social
kapital, og hvordan dyrkes organisationens sociale kapital, så den blomstrer? Hvordan bringes social kapital
ind i organisationens hverdag – på alle
niveauer? Gennem en blanding af teori og praksisfortællinger giver forelæsningsrækken en introduktion til social
kapital og nye perspektiver på, hvordan du arbejder anderledes med samarbejdet i din organisation. Forelæsningsrækken henvender sig til ledere
på alle niveauer, specialister, konsulenter samt medarbejdere, der ønsker
en dybere forståelse af begrebet social
kapital og dets anvendelsesmuligheder. Undervisningen tager afsæt i udgivelsen ’Social kapital i organisationer’
(Dansk Psykologisk Forlag).
10.15: Forskning i produktivitet
og trivsel – hvad er social
kapital og dens teoretiske
rødder?
12.00: Frokostpause
12.45: Fra individuel trivsel til trivsel i fællesskabet i organisationer
14.45: Teamarbejde i virksomheder
og organisationer – hvordan
skabes teams med social
kapital?
Evnen til at kommunikere er en kernekompetence, som vi har brug for mange gange i løbet af en helt almindelig
dag. Den er af afgørende betydning for
alle, der skal lede, vejlede, undervise,
behandle, samarbejde og leve sammen med andre. Hvis man kan identificere sine egne og andres typologiske
præferencer, kan man blive bedre til at
kommunikere og til at tackle misforståelser og konflikter. Weekenden bygger
på C.G. Jungs typeteori, der er udmøntet til praktisk brug i bl.a. Myers-Briggs
Type Indikator (MBTI). Undervisningen
tager afsæt i bogen ’Forståelse fremmer samtalen – 16 mennesketypers
kommunikationsstil’ (Gyldendal).
Underviser: Jacob Lund Orquin, adjunkt i forbrugeradfærd og beslutningsprocesser, Aarhus Universitet
Hvordan træffer man en rationel beslutning, og er vi mennesker overhovedet i stand til at agere rationelt? Hvor det i
traditionelle økonomiske modeller antages, at beslutningstagere handler fuldstændig logisk, så antager økonomiske
psykologer, at beslutningstagere er begrænset rationelle
og derfor ofte træffer fejlagtige beslutninger. Forløbet stiller
skarpt på den (ir)rationelle beslutningstager og de bagvedliggende psykologiske processer. Hør bl.a. om de kognitive og emotionelle processer, der får os til at købe ting, vi
ikke behøver, spise for meget ved buffeten og investere
for lidt eller for meget. Bliv klogere på, hvilke mekanismer
politikere og reklamefolk benytter, når de manipulerer og
’nudger’ os til at handle på bestemte måder.
Teori U
Tid: 19.30-21.15
Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale D113
Idéudvikling der virker!
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Ekstern lektor i kreativitet og
idéudvikling Brian Due, Københavns Universitet
Få indspark til, hvordan man bedst
muligt udvikler de lyse idéer. Idéudviklingen i danske virksomheder er
ofte præget af ensretning, manglende
forberedelse og en tendens til at lade
sig nøje. Hvordan undgås det, at der
tyes til den mangelfulde og klassiske
tretrinsraket med brainstorm, kategorisering og udvælgelse til realisering?
Generelt skal der arbejdes dybere med
idéudvikling. Den eksisterende viden
skal bruges, og forskellige idéer tænkes
sammen. Idéudviklere er derfor nødt til
reelt at gå i dialog for at videreudvikle
en idé. Undervisningen præsenterer innovation som proces og giver indblik i
de kulturelle betingelser, som kan være
med til at fastlåse mulighederne for at
skabe nye idéer.
Personligt lederskab, organisationsudvikling og læreprocesser er vigtige fokuspunkter for fremtidens organisationer. Claus Otto Scharmers ’Teori U’ er den nye gren på
ledelsestænkningens træ. Teori U vender op og ned på de
traditionelle forestillinger om ledelse, og mange har allerede fundet den frugtbar i det konkrete arbejde med udvikling
af medarbejdere og organisationer. Forelæsningsrækken,
som er baseret på bogen ’Fortællinger fra U’et’ (Dansk
Psykologisk Forlag), giver indblik i Scharmers ’Teori U’ og
i, hvad den kan bruges til.
24/02: Hvad er teori U? Chefkonsulent, cand.phil.psyk.
Thomas Gerstrøm
03/03: Leg som indgang til Teori U. Legeforsker og adjunkt i interpersonel kommunikation Ann Charlotte
Thorsted, Aalborg Universitet
10/03: Teori U som ramme for innovativ organisationsudvikling. Organisations- og ledelseskonsulent, cand.phil. Lone Belling, Liv og Lederskab
17/03: Teori U som procesmodel for arbejdet med det
personlige lederskab. Proces- og ledelseskonsulent, cand.phil Kirsten Mellor
24/03: Kreativitet og æstetiske læreprocesser som
indgang til Teori U. Organisations- og ledelseskonsulent, cand.phil. Lone Belling, Liv og Lederskab
23
Håndter stress på arbejdet
Tid: 19.30-21.15
Pris: 620 kr. Studerende 400 kr
Stress er den nye folkesygdom. Den rammer bredt i befolkningen og forårsager et betydeligt fald i livskvalitet for dem,
der rammes, samtidig med at man ofte i længere perioder
står uden for arbejdsmarkedet og har svært ved at finde
tilbage til der, hvor man engang var. Forskere forsøger at
finde ind til kernen af stress, og behandlere står i kø for at
hjælpe folk videre og ind i arbejdslivet igen. Men hvad ved
vi på nuværende tidspunkt om stress? Og hvordan kan
stress bedst behandles?
26/02: Hvad er stress? Ph.d. i psykologi Lars Peter
Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning
05/03: Risikofaktorer og beskyttende faktorer for
stress. Ph.d. i psykologi Lars Peter Andersen,
Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning
12/03: Kollektiv stress. Ph.d. i psykologi Tanja Kirkegaard, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning
19/03: Arbejdsrelateret stress – Hvad kan individet
selv gøre? Ph.d.-studerende i psykologi Vita
Ligaya Ponce Dalgaard, Arbejdsmedicinsk Klinik,
Herning
26/03: Håndtering af stress på arbejdet. Ph.d. i psykologi Tanja Kirkegaard, Arbejdsmedicinsk Klinik,
Herning
Bliv en bedre facilitator
Tid: 17.15-19.00
Maks 20 personer
Underviser: Anna Gerstrøm Rode, ph.d. fra business and social
science, Coaching & Consulting
Hvordan skaber man resultater, som er engagerende og
brugerorienterede på den korte bane og vedvarende og
holdbare på den lange bane? Mange top-down-styrede forandringsprocesser fejler, mens inddragende buttom-op-tilgange kan være svaret. Facilitering kan skabe involvering
og commitment, der hænger positivt sammen med performance og trivsel. Forelæsningsrækken giver indblik i,
hvordan du kan blive bedre til facilitering – forstået som en
involverende og motiverende metode til erkendelse, læring
og udviklingsprocesser.
05/03: Introduktion til facilitering og filosofiske paradigmer
13/03: Det socialkonstruktivistiske perspektiv – relationer og kommunikation
19/03: Den positive psykologi – ressourcer og anerkendelse
26/03: Den narrative teori – identitet og kontekst
KROPPENS SPROG I
PROFESSIONEL PRAKSIS
NUDGING – ET REDSKAB
TIL ADFÆRDSFORANDRING
Dato: 19/3, 1 torsdag
Tid: 17.15-20.45
Tid: 10.00-16.00
Maks 50 deltagere
Sted: AU, bygning 1530, mat-lab, Ny Munkegade 118
Underviser: Helle Winther, lektor i bevægelsespsykologi, Københavns Universitet
Underviser: Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker, Director of ISSP og formand for
Dansk Nudging Netværk, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet
Kroppens sprog har stor betydning
for autenticitet, nærvær, empati, lederskab, relationskompetence og krisehåndtering i professionel praksis.
Bevægelse og kropssprog er vores primære sprog. Ordenes strøm kan stoppes, men kroppen er altid i bevægelse
– altid kommunikerende. Alligevel er
kroppen, og ikke mindst bevægelsen,
overset i psykologien. Gennem et kalejdoskop af forskningsbaseret teori
og praksisnære fortællinger dykker vi
denne aften ned i kropslighedens, sanselighedens og personlighedens betydning for professionel kommunikation. Hør hvordan kroppens sprog kan
bruges i undervisning, supervision og
personlig udvikling i mangfoldige kontekster. Aftenen tager udgangspunkt i
bogen ’Kroppens sprog i professionel
praksis’ (Billesø & Baltzer) og foregår i
en vekselvirkning mellem teori, bevægelse og dialog.
Hvordan får man folk til at spise sundere, agere mere miljørigtigt og køre
sikkert i trafikken? Forbud, fedtafgifter
og fartbøder er klassiske værktøjer,
men en prisstigning resulterer ikke altid i skrabet smør på brødet, og muligheden for en fartbøde får ikke alle til
at løfte foden fra speederen. Nudging
er et nyt værktøj til adfærdsforandring.
Et ’nudge’ er et velment puf i den rigtige retning. I praksis kan det fx være
farvede fodspor på gaden, der fører
til en skraldespand. Nudge-tilgangen
bygger på indsigter fra adfærdsøkonomien og kognitiv psykologi, der viser
hvordan, det er muligt at påvirke adfærd uden brug af, eller som supplement til, de klassiske reguleringsstrategier: information, incitamentsstyring
og direkte regulering. Ved kendskab
til disse psykologiske faktorer er det
muligt at udvikle effektive løsninger,
uden at gribe til frihedsbegrænsende
regulering.
24
Opfindsomhed
Tid: 17.30-21.30
Pris: 410 kr., studerende 270 kr. inkl. bog værdi 100 kr.
Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale G116
Underviser: Professor i kommunikationspsykologi Lene Tangaard,
Aalborg Universitet
Der er brug for flere opfindsomme Georg Gearløs typer,
som kan kombinere kreativ skaberglæde med nytænkning
og forandringer. Opfindsomhed er nemlig en forudsætning
for innovation og skabelse af nye produkter og forretningsmodeller. I modsætning til hvad mange tror, kan alle faktisk
lære at blive mere opfindsomme, ligesom vi også kan blive bedre til at få andres opfindsomhed til at blomstre. Hør
om, hvad opfindsomhed er, hvor opfindsomheden trives,
og hvordan opfindsomme organisationer fungerer – og bliv
selv mere opfindsom. Undervisningen tager afsæt i bogen
’Opfindsomhed’ (Gyldendal Business), som kan inkluderes
i prisen.
DEN RETORISKE VÆRKTØJSKASSE
Tid: 19.45-21.30
Kommunikation kan være meget kompleks, og det kan
være en vanskelig kunst at mestre. I denne forelæsningsrække får du mulighed for at forbedre dine kommunikative evner. Vi åbner den retoriske værktøjskasse og sætter
blandt andet fokus på det rette kropssprog, god argumentation og et godt skriftsprog, som er tre væsentlige elementer i god kommunikation. De første to forelæsninger
vil have fokus på overbevisende og saglig argumentation.
De efterfølgende to forelæsninger vil have talen og den
mundtlige præsentation som omdrejningspunkt – både
verbalt og kropssprogligt. De sidste forelæsninger vil fokusere på den skriftlige kommunikation og ser nærmere på,
hvordan man skriver levende og interessant, så man kan
få sit budskab igennem.
08/04: Retorisk argumentation. Sofie Venge Madsen,
studieadjunkt i retorik, Aarhus Universitet
15/04: Retorisk argumentation. Sofie Venge Madsen,
studieadjunkt i retorik, Aarhus Universitet
22/04: Forberedelse der fremmer dit nærvær. Linda
Greve, udviklingskonsulent i entreprenørskab,
Aarhus Universitet
29/04: Kropssprogets betydning – om præsentation,
stemmebrug og nervøsitet. Helga Halkjær, ekstern lektor i sangpædagogik, Aarhus Universitet
06/05: Skriv godt. Søren Boy Skjold, lektor i sprog og
fortælleteknik, Danmarks Medie- og journalisthøjskole
13/05: Skriv godt. Søren Boy Skjold, lektor i sprog og
fortælleteknik, Danmarks Medie- og journalisthøjskole
LØS KONFLIKTEN
NYE DIGITALE TRENDS
Tid: 19.30-21.15
Tid: 19.45-21.30
Munkegade 118
Sted: AU, bygning 1530, lokale G116, Ny
Munkegade 118
Konflikter er på godt og ondt en del af
alle organisationer. Konflikthåndtering
er derfor en vigtig opgave for både ledere og medarbejdere. Det handler om
at se konflikterne – helst før de opstår
– og håndtere dem konstruktivt, så organisationen ikke lider under det. Men
hvordan optimerer man parternes dialog, så der skabes en fælles erkendelse af, hvad konflikten drejer sig om?
Kan konflikterne løses ved at tale om
dem på nye måder? Og kan konflikter
rent faktisk være en kilde til læring?
Fem konflikt-eksperter introducerer
forskellige konflikthåndteringsmetoder
og peger på, hvordan man ruster en
organisation til bedre kommunikation
i fremtiden.
Den digitale revolution har i de sidste
årtier fundamentalt ændret de måder,
vi lever på, organiserer os i samfundet
og bedriver virksomhed. Det handler
ikke bare om overgangen fra fastnet
til smartphone. Eller fra papirbaseret
kommunikation til it-løsninger. Nej,
forandringen er mere fundamental. Få
en tankevækkende introduktion til de
seneste digitale trends – og hør, hvad
de betyder for din arbejdsplads, virksomheden og din hverdag med familien og vennerne. Vi har samlet holdet,
der kan gøre dig klogere på, i hvilken
retning de digitale vinde blæser.
09/04: Konflikthåndtering – en
introduktion. Christian B. N.
Gade, adjunkt i human security, Aarhus Universitet
16/04: Nye fortællinger kan løse
konflikter. Jørgen Gjengedal
Madsen, chefkonsulent og
partner, MacMann Berg
23/04: Konflikten som kilde til
læring. Jakob Sønderskov,
ledelses- og organisationskonsulent, Rambøll Attractor
30/04: Konfliktløsning – et juridisk perspektiv. Lin Adrian,
adjunkt i jura, Københavns
Universitet
07/05: Konflikthåndtering gennem
mægling. Nethe Plenge, konfliktmægler, cand.pæd.
09/04: Den digitale udvikling.
Christian Schwarz Lausten,
direktør, Seismonaut
16/04: Sociale medier. Annette Agerdal-Hjermind, adjunkt i sociale
medier, Aarhus Universitet
23/04: Crowdfunding. Jan Warhuus,
adjunkt i marketing og organisation, Aarhus Universitet
30/04: Det digitale byliv. Martin
Brynskov, lektor i digital urban
living, Aarhus Universitet
07/05: Interaktion i bevægelse. Kaj
Grønbæk, professor i datalogi,
Aarhus Universitet
GOD GRAMMATIK
Tid: 19.45-21.30
Munkegade 118
Underviser: Richard Madsen, studieadjunkt i
anvendt lingvistik, Aalborg Universitet
God kommunikation bygger på korrekt
sprogbrug, og korrekt sprogbrug forudsætter et godt kendskab til sprogets
system. Med denne forelæsningsrække vil du få svar på spørgsmål om
overordnede emner, som hvad der
karakteriserer det danske sprog, og
hvordan dansk typisk adskiller sig fra
andre sprog. Herudover vil vi dykke
ned i konkrete sproglige spørgsmål.
Få en grundlæggende og grundig introduktion til det danske sprogsystem,
hvordan ord og sætninger opbygges,
tegnsætningsreglerne, og få sat de
mest almindelige fejltyper og vanskelige ord under radaren. Undervisningen
vil veksle mellem forelæsning og små
praktiske øvelser, og tager fat i nye
aspekter af god grammatik.
PROFESSIONEL FORFØRELSE
Tid: 10.15-16.30
Forførelse er andet end romantik og
kødeligt begær. Vi bliver alle forført
hver eneste dag, nogle gange helt
uden at opdage det, når fænomenet
forførelse får en professionel dimension. Hør om, hvordan og hvorfor forførelse i markedsføring og politik virker,
og hvilken indvirkning forførelsen har
på vores synspunkter og handlinger
i hverdagen. I stedet for at betragte
markedsføring som en art lyssky virksomhed, der skaber falske behov, ser
vi på markedsføringen som et forførelsesspil, der spiller op til vores begær.
På den politiske scene og i lederskabet spiller forførelsen ligeledes en rolle. Hør bl.a. om forestillingen om ’den
forførende leder’, og bliv klogere på
parallellerne mellem erotisk og ledelsesmæssig forførelse.
10.15: Den forførende leder. Anders
Rosenlund, cand.pæd i pædagogisk filosofi og uddannelseschef, Aros Kurser
12.45: Forførelse og begær i markedsføring. Søren Askegaard,
professor i marketing og management, Syddansk Universitet
14.45: Den politiske komedie – om
forførelse i politik. Klaus Kjøller, lektor i politisk kommunikation, Københavns Universitet
MENNESKETYPER I
ARBEJDSPROCESSER
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Preben Grønkjær, mag.art.,
organisationskonsulent
Forlæsningen giver dig mulighed for refleksion over, hvilke roller du foretrækker at udføre i arbejdsprocesser – produktion af varer eller tjenesteydelser,
løsning af studie- eller forskningsopgaver, opbygning af administrative
eller driftsmæssige procedurer etc.
Hør om 16 mennesketyper i arbejdsprocesser med udgangspunkt i C.G.
Jungs typologi, som bl.a. er udmøntet
i Myers-Briggs Type Indikator (MBTI)
og Jungiansk Type Indeks (JTI), der
afdækker, hvordan menneskers præferencer er forskellige. Forskellene
slår bl.a. igennem i forhold til, hvilke
arbejdsfunktioner man umiddelbart
foretrækker at udføre. Hvad enten man
arbejder alene eller i en gruppe, er det
en fordel af have en klar bevidsthed
om, hvilke aspekter af arbejdsprocessen der falder lettest for én, og hvilke
man må tage sig mere sammen til at
udføre, samt hvordan man bliver bedre
til at kompensere for sidstnævnte.
SANDBJERG
GODS
AARHUS UNIVERSITETS KURSUSEJENDOM
DAGMØDE
Forplejning og
le
konferenceloka
a
fr
Pris pr. person
408,-
KONFERENCED
ØG
N
Forplejning, konf
erencelokale og overna
tning
Pris pr. person
1350,-
i enkeltværelse
Sandbjerg Gods er smukt beliggende med park
direkte ned til Alssund, som ligger tæt på Sønderborg. Godset har 105 sengepladser samt
auditorier og grupperum med AV- og IT-udstyr
og med plads til op til 140 personer.
LÆS MERE PÅ WWW.SANDBJERG.DK
25
26
DE STØRSTE DANSKE
LEDELSESBEDRIFTER
PARADOKSLEDELSE
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Mikael Lindholm, strategisk
ledelsesrådgiver, INNOVATIONinside
Hvad former en vinderkultur? Hvad
er den gode leders DNA? Og hvad er
særligt for de danske ledelsessucceser? I en verden, hvor konkurrencen
kun tager til, og stadig flere kæmper
med hinanden om dygtighed, er det
vigtigere end nogensinde at vide, hvad
bæredygtig succes er rundet af. Så
hvad er læren for dagens ledere? Mikael Lindholm er strategisk ledelsesrådgiver og forfatter til ’Den Danske
Ledelseskanon’ (Gyldendal Business),
der tager livtag med de 12 største
danske ledelsesbedrifter siden Anden
Verdenskrig. Bedrifterne tæller blandt
andet LEGOs succes med byggeklodsen, Novo Nordisks udvikling af samfundsansvar som forretningsprincip,
A.P. Møller Mærsks opbygning af verdens største containerrederi og JYSKs
globalisering af købmandskabet. Bedrifterne bygger ikke på tilfældigheder.
Lederskabet bag har klare fællesnævnere, som har bevist deres styrke over
årtier – uafhængigt af skiftende ledelsesmæssige modeluner. De bygger
alle på den samme vinderkultur, der
har en dansk tone, men leverer global
succes. Kom, og lær af de bedste.
Tid: 17.30-19.15
Underviser: Lotte Lüscher, erhvervspsykolog, ekstern lektor i ledelse,
Aarhus Universitet
At håndtere kompleksitet står som en central ledelsesopgave. I paradoksledelse ses kompleksitet som et grundvilkår, frem for som noget, der blot skal reduceres og
eksekveres. For selvom kompleksiteten og forvirringen
kan reduceres midlertidigt gennem regler, procedurer og
stabile arbejdsgange, så skabes der samtidig et behov for
fleksibilitet, nytænkning, kreativitet og udforskende adfærd
i organisationen. Dette er de paradoksale og grundlæggende vilkår, som ledelse i dag må rumme. Bliv klogere
på, hvordan du kan bevare handlekraften i en hverdag fyldt
med paradokser, kompleksitet, modsætningsfyldte krav og
ambivalens. Undervisningen henvender sig til ledere, som
søger en dybere forståelse af, hvad det er for en disciplin,
de udøver samt alle andre med interesse for ledelsesområdet. Undervisningen tager afsæt i bogen ’Ledelse gennem paradokset’ (Dansk Psykologisk Forlag).
26/05: Lederskabet som paradoksalt fænomen.
02/06: Konkurrerende værdier i det strategiske lederskab.
09/06: Organiseringens paradoks, tilhørsparadokset
og lederens rolleparadokser.
16/06: Paradokser i det personlige lederskab.
VIRKSOMHEDENS
OMDØMME
Tid: 17.30-21.30
Underviser: Kresten Schultz-Jørgensen,
ekstern lektor i kommunikation, Copenhagen
Business School og kommunikationshuset
LEAD Agency
Enhver organisation og virksomhed
bygger sin overlevelse på én grundlæggende ting: sit omdømme. Kunder, borgere, leverandører, investorer,
journalister og myndigheder har alle
en opfattelse af de virksomheder, som
de har med at gøre. Opfattelser, der afgør, hvor de vil arbejde, hvilke produkter de vil købe, eller hvilken lovgivning
de skal tilbyde virksomheden. Kresten
Schultz Jørgensen har bl.a. været nordisk kommunikationsdirektør for The
Coca-Cola Company og Det Kongelige Teater og fortæller denne aften om,
hvordan organisationer kan arbejde
med deres omdømme med fokus på
PR, krisekommunikation og med masser af eksempler. Forelæsningen er for
alle, der beskæftiger sig med kommunikation og ledelse, information, pressearbejde eller krisekommunikation.
Forelæsningen tager afsæt i bogen
’Virksomhedens omdømme – med
PR-specialisten på arbejde’ (Gyldendal).
27
heldagskurser 18/3 og 19/3
Få viden, inspiration og konkrete værktøjer til arbejdslivet – til en heldagsforelæsning. Dagen starter med
morgenkaffe og senere fælles frokost.
Et bæredygtigt arbejdsliv
BLIV TALER
NETVÆRK ELLER MAKVÆRK?
Dato: 18/3, 1 onsdag kl. 9.00-15.30
Dato: 18/3, 1 onsdag kl. 9.00-15.30
Dato: 19/3, 1 torsdag kl. 9.00-15.30
Pris: 1050 kr. (inkl. kaffe, frokost og undervisningsmaterialer)
Pris: 995 kr. (inkl. kaffe og frokost)
Maks. 30 deltagere
Underviser: Christian Waldstrøm, lektor i netværk og
innovation, Aarhus Universitet
Underviser: Mads Bab, ekstern lektor, master i positiv
psykologi, Aarhus Universitet
Et bæredygtigt arbejdsliv er et arbejdsliv fyldt
med mening. Gennem forelæsning og dialog sætter dagen fokus på temaer som robusthed og motivation og går i dybden med,
hvad det bæredygtige arbejdsliv indebærer.
Hør om, hvordan det bl.a. kan udvikles hos
ledere og medarbejdere i små spontane
grupper lokalt på arbejdspladsen eller eksternt i netværk. Pointen er, at vi kan gøre
en del selv, men vi kan gøre endnu mere i
fællesskab. Med udgangspunkt i en dybere forståelse af seks elementære menneskelige behov identificeres handlemuligheder, der gør dig klogere på dit arbejdsliv, og
hvordan det bliver endnu mere bæredygtigt.
STRATEGIARBEJDE I DANSKE
VIRKSOMHEDER
Den gode tale, fremlæggelse eller præsentation kræver metodisk forberedelse og mod
til at møde sine lyttere. Som professionel og
fagperson skal du ofte præsentere din faglige
viden og dine resultater for kolleger, ledelse,
interessenter, studerende og diverse andre
grupper. Autenticitet er et kodeord for den
gode præsentation: At man står autentisk
frem for sine lyttere. Men hvordan arbejder
man med at finde sin egen autentiske stil? Få
en ramme for metodisk forberedelse og en
række øvelser til at bruge kroppen i kommunikationen. Forelæsningerne bygger på bogen
’Den gode præsentation’ (Samfundslitteratur)
Læs mere om underviserne på blivtaler.dk
Hvis du sidder med en følelse af at være ved
at drukne i netværk uden helt at vide, hvad
det er, du drukner i, så er denne dag noget
for dig. Fra alle sider lyder der en opfordring
til ’mere netværk’, ’mere videndeling’, ’mere
samarbejde’ samtidig med, at flere og flere
går ned med stress over de mange krav. Man
drukner i møder og henvendelser fra kolleger,
kunder og samarbejdspartnere. Med andre
ord kan mange ikke se deres netværk for
bare relationer. Få udfordret den gængse opfattelse af netværk, og bliv præsenteret for en
række eksempler og modeller, der viser hvordan, vi kan have bedre netværk – ikke større
eller flere. Hør også om de særlige udfordringer, som introverte kan møde i en ekstrovert
netværksverden.
TREDJE GENERATIONS
COACHING
Kreative processer
Dato: 18/3, 1 onsdag kl. 9.00-15.30
Dato: 19/3, 1 torsdag kl. 9.00-15.30
Dato: 19/3, 1 torsdag kl. 9.00-15.30
Underviser: Ole Uhrskov Friis, adjunkt i organisationsstrategi, Aarhus Universitet. Jens Holmgren, lektor
i ledelse, Aarhus Universitet
Pris: 1295 kr. (inkl. bog værdi 398 kr., kaffe og frokost)
Hvordan går det med strategiarbejdet i danske virksomheder? Det strategiske arbejde i
virksomheder er udfordret fra flere sider. Fokus i strategierne skal både være på effektivitet, kunder og innovation. Dette kræver meget forskellige problemløsningstilgange, som
udfordrer danske virksomheder. Det er ikke
nok at have en god strategi, den skal også
implementeres. Dette kræver handlekraft og
en organisationskultur, der kan gennemføre
strategien. At arbejde med strategi er en kompleks udfordring og involverer mange aktører
i og omkring organisationen. Dette arbejde
undervurderes af mange virksomheder med
alvorlige konsekvenser til følge – strategien
bliver ikke implementeret! Kom og hør, hvordan man kan angribe disse udfordringer.

Undervisere: Linda Greve, udviklingskonsulent i
entreprenørskab, Aarhus Universitet. Helga Halkjær,
ekstern lektor i sangpædagogik, Aarhus Universitet
Klip ud og hæng op i jeres frokostrum
Maks. 30 deltagere
Underviser: Reinhard Stelter, professor i coaching- og
sportspsykologi, Københavns Universitet
Ønsker du at få indblik i den nyeste og mest
banebrydende udvikling inden for coaching,
og er du parat til at tænke dialoger og samtaler på en ny måde? Coaching er blevet et
betydningsfuldt redskab i hverdagen, fordi
samfundet hele tiden stiller nye krav til kompetenceudvikling, læring, ledelse og team- og
organisationsudvikling. Coaching kan hjælpe
til at skabe ny viden og mestring af sociale forhandlinger. Lær, hvordan du med det nye udviklingsværktøj ’Tredje generations coaching’
kan være med til at udvikle værdiorienterede
samtaler, der skaber ny viden, refleksioner og
perspektiver. Forelæsningen er baseret på bogen ’Tredje generations coaching’ (Dansk Psykologisk Forlag), som kan inkluderes i prisen.
Sted: AU, bygning 1530, lokale D219, Ny Munkegade
118
Underviser: Rose Alba, selvstændig proceskonsulent
i Evoke og ph.d.-studerende i Business Administration,
Aarhus Universitet
Hvordan arbejder du med kreativitet i praksis? Der er i disse år stor opmærksomhed
på, at vi skal fremme kreativitet på arbejdspladsen, som en forudsætning for innovation,
men hvordan kan vi arbejde med kreativitet i
praksis? Få en forståelse for, hvordan vi kan
skabe rammen for, at nytænkning og kreativitet kan blomstre i os selv og i vores organisationer, og bliv klogere på, hvordan du kan
lege med konkrete metoder til idegenerering,
idesortering og ideudvikling. Vi vil denne dag
udforske forskellige perspektiver på kreativitet, herunder flow-teori og divergent tænkning, og gennem eksempler og øvelser, vil du
få en række konkrete værktøjer til at skabe og
udvikle nye ideer.
28
Er din fortid
forsvundet?
Peter Krøjgaard
professor i psykologi,
aarhus universitet
En videnskabelig gåde kan være undervejs til at blive opklaret.
I disse år forsker Peter Krøjgaard og hans kollegaer nemlig i
barndomsamnesi, som omhandler, at voksne sjældent husker
begivenheder fra deres første 3-4 leveår.
Barndomsamnesien er paradoksal, da der ikke er tvivl om, at 3-årige kan huske begivenheder, de lige har oplevet. Samtidig hævder
mange udviklingspsykologer, at de første år af vores liv er vigtige
for, hvordan vi bliver som voksne.
”Det paradoksale består i, at hvis børn kan huske begivenheder,
og hvis disse tidlige erindringer samtidig anses for at være vigtige,
hvorfor kan vi så ikke genkalde os dem som voksne?” spørger Peter
Krøjgaard.
Den viden, som forskningen kan frembringe, kan få væsentlig samfundsmæssig betydning. Udover at give en helt basal viden om
menneskets psykologi, kan den muligvis få indflydelse på måden,
hvorpå vi i dag tænker undervisningen i folkeskolen.
”Eksempelvis kan ny viden om børns hukommelse muligvis bidrage
til at tilrettelægge undervisningen på en måde, så man øger sandsynligheden for, at eleverne husker mere fra den undervisning, de
modtager i skolen” forklarer Peter Krøjgaard og tilføjer ”derudover
er der nogle oplagte områder i juridiske sammenhænge, hvor vores forskning kan bidrage. Nogle gange er børn desværre vidner til
begivenheder, der kan ende som retssager. I sådanne sager er det
selvsagt afgørende, at de professionelle har velfunderet viden om,
hvordan man maksimerer sandsynligheden for, at børnenes vidneudsagn bliver pålidelige”.
Vidensbrunch: Peter Krøjgaard
Tid: Tirsdag 3/2 kl. 10.00-12.00
portræt: peter krøjgaard
29
30
psykologi, sundhed og pædagogik
psykologi
sundhed og
pædagogik
Hjernens gåder
Løbetræning
Tid: 17.15-19.00
Tid: 19.45-21.30
auditorium F
Hjernen er kroppens komplekse kommandocenter. Den
udgør 2 % af kroppens vægt, men bruger 20 % af kroppens energi og indeholder op mod en billion nerveceller,
der er forbundet i et uhyre kompliceret netværk. Hjernen
har muliggjort, at mennesket har gået på Månen, skabt mesterværker inden for filosofi, kunst, litteratur og musik og
frembragt avancerede tekniske hjælpemidler. Alle mennesker har én, men hvad ved vi egentlig om denne fabelagtig
konstruktion? Få en introduktion til hjernens grundlæggende opbygning og funktioner, og hør, hvordan samarbejde
på tværs af traditionelle faggrænser har fostret ny viden
om hjernen og skabt nye forskningsmetoder. Bliv klogere
på hjernens kapacitet, hvad hjernen kan, og hvordan den
hele tiden udvikler og ændrer sig. Undervisningen tager
afsæt i bogen ’Hjernen’ (Systime).
19/01: Jagten på hjernens hemmeligheder. Professor
i neurovidenskab, centerleder Leif Østergaard,
Aarhus Universitet
26/01: Et indblik i hjernens opbygning og funktioner.
Professor i neurobiologi og farmakologi Albert
Gjedde, Københavns Universitet
02/02: Hjerne og psyke. Professor i kognitiv neurovidenskab Morten Overgaard, Aarhus Universitet
09/02: Sprog og lateralisering i hjernen. Lektor i
kognitiv neurovidenskab Mikkel Wallentin, Aarhus
Universitet
16/02: Den politiske hjerne. Lektor i statskundskab
Michael Bang Petersen, Aarhus Universitet
23/02: Den religiøse hjerne. Postdoc i religion og kognition Uffe Schjødt, Aarhus Universitet
02/03: Hjernens afhængighed af lykke, kærlighed,
belønning. Professor i farmakologi Jørgen Scheel-Krüger, Aarhus Universitet
Hjem fra en lang dag på arbejde, og så
skal løbeskoene luftes. Flere og flere
danskere, op mod 31 % af befolkningen, er blevet grebet af løb og snører
løbeskoene for at få frisk luft, styr på
tankerne, bedre kondition eller opnå
vægttab. Men hvordan gør man løb til
en integreret del af livet og hverdagen
og ikke bare en sur pligt? Hvorfor er
løb med til at holde os glade, friske
og sunde? Og hvordan får man mest
ud af sin træning? Få optimeret din
løbetræning eller inspiration til at komme i gang. Fokus er løb som motion,
og forelæsningsrækken henvender
sig både til dem, som gerne vil være
bedre til at løbe, og dem, der mangler
det sidste skub for at komme af sted.
Hør eksperterne fortælle om centrale
vinkler på danskernes foretrukne motionsform.
19/01: Løbetræning, humør,
hukommelse og indlæring.
Overlæge Troels W. Kjær,
Rigshospitalet
26/01: Optimering af løbepræstationen via fokus på kosten.
Lektor i idræt Mette Hansen,
Aarhus Universitet
02/02: Motivation og vedholdenhed. Forskningsfuldmægtig i
idræt Johan Michael Wikman,
09/02: Forebyggelse og behandling
af løbeskader – med fokus
på løbesko og træning.
Ph.d.-studerende i idræt Rasmus Nielsen, Aarhus Universitet
16/02: De fem løbetyper. Analytiker
Peter Forsberg, Idrættens
Analyseinstitut
23/02: Effektiv løbetræning med
særligt fokus på træningsformen ’10-20-30’. Cand.scient.
i humanfysiologi Jonas Tybirk
Nielsen
Normalitet – er du
normal?
Tid: kl.19.45-21.30
Pris: 620 kr, studerende 400 kr.
auditorium G116
Danmarks statistik siger, den normale
gennemsnitsdansker hedder Anne eller Peter Jensen, tjener 233 kr. i timen
og bliver mellem 78 og 82 år gammel.
Men er det egentlig det, det vil sige
at være normal? Folkeuniversitetet
varmer op til forårets temafestival ’Eksistens’ ved at kigge på, hvornår eksistenser er normale, og hvornår de
er skæve. Forløbet byder velkommen
til en perlerække af forskere fra hver
deres fagområde, der hver især giver
deres bud på, hvad det egentlig vil sige
at være normal. Forelæsningsrækken
løber over seks mandage og har sidste undervisningsgang i selve festivalugen. Bliv klædt på til at kaste dig ud i
de helt store spørgsmål sammen med
nogle af landets dygtigste forskere.
26/01: Psykologiske afvigelser –
fejl eller variationer over det
normale? Det normale i psykologisk perspektiv. Fagleder
og konsulent Anders Dræby,
Aarhus Universitet
02/02: Hvornår blev det normale
normalt? – Det normale i
historisk perspektiv. Lektor i
historie Bertel Nygaard, Aarhus
Universitet
09/02: Kulturelt bestemte normer
for det normale – Det normale i antropologisk perspektiv.
Lektor i antropologi Morten
Nielsen, Aarhus Universitet
16/02: Hvor unormal skal man være
for at være syg? Det normale i medicinsk perspektiv.
Professor i biomedicin Ole
Bækgaard Nielsen, Aarhus
Universitet
23/02: Menneskeopfattelser og
velfærdsstat. Det normale
i samfundsøkonomisk perspektiv. Professor i statskundskab Per H. Hansen, Aalborg
Universitet
02/03: Hvad vil det sige at være
normal – Normalitet som
filosofisk problem. Lektor i
filosofi Rasmus Ugilt Holten
Jensen, Aarhus Universitet
MINDFULNESS, MENTAL TRÆNING OG
LIVSKVALITET
Tid: 9.15-12.00
Pris: 1.350 kr.
Underviser: Christian Overgaard, BA
Du kan selv læse om mindfulness og mental træning, men
du kan ikke tilegne dig færdighederne udelukkende gennem læsning. Undervisningsforløbet vejleder dig i disse
færdigheder, så du efterfølgende kan praktisere mindfulness og mental træning. Fysisk form er godt, men det er
også vigtigt at være mentalt klædt på til at klare udfordringer og livsstilsgener som stress, angst, mindreværd og
følelsen af meningsløshed. Hertil er mental træning og
mindfulness effektive værktøjer, som anvendes inden for
arbejds- og erhvervslivet, idræt, coaching og selvudvikling.
Hvor mental træning tilstræber resultater, er mindfulness
mere meditativ og fremkalder ro, balance, harmoni, og
velvære. At anvende begge tilgange er mentalhygiejne på
højt niveau, så velvære, kreative og intuitive ressourcer
aktiveres og udvikles. Forløbet gennemgår teorier og resultater samt grundregler for udarbejdelse af virksomme
mentale programmer.
ÅRSKURSUS I PSYKOLOGI, 2. SEMESTER
Tid: 9.15-12.00
Pris: 1.350 kr.
Immunforsvaret
fra A-Z
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Cand.scient. Ib Søndergaard,
Biolearning
Efterår og vinter huserer nye influenzatyper. På eksotiske rejsemål truer
malaria. Mens en tur med hunden i
skoven kan føre til skovflåtens borreliabakterie. I alle tre tilfælde har vi brug
for kroppens uvurderlige forsvarsværk,
immunsystemet. Men hvordan virker
det? Hvad kan det klare, og hvad må
det give op overfor? Forelæsningen giver en introduktion til immunsystemet
og stiller skarpt på dets rolle i forhold til
cancer, allergi, vaccinationer og stress
samt de tilfælde, hvor immunsystemet
pludselig reagerer mod os selv og hermed skaber alvorlige sygdomme. Bliv
klogere på kroppens forsvarsmekanismer, styrker og begrænsninger.
Underviser: Christian Overgaard, BA
Hvis du vil vide mere om menneskers tanker, følelser og
handlinger og gennem større viden og selvforståelse øge
dine handlemuligheder og din livskompetence, er psykologien det rette sted at søge svarene. Dette forløb er andet
semester og følger udviklingen fra barn til voksen gennem
forskellige faser og belyser den normale og den afvigende
personlighedsdannelse. Undervisningen ser på, hvordan
typer, træk og intelligens anvendes ved personlighedsbeskrivelse, og sindslidelsers årsager og behandling drøftes.
I socialpsykologien redegøres der for kræfter og processer, som spiller ind ved mødet mellem mennesker, nærmere bestemt første indtryk og kommunikation. Dernæst
vises, hvordan normer, roller og holdninger dannes og virker. Endelig drøftes også forældres og institutioners rolle.
31
32
Tankernes kraft
DET GODE LIV 60+
Tid: 17.15-19.00
Tid: 19.45-21.30
auditorium E
Sted: AU, bygning 1530, auditorium F, Ny Munkegade 118
Mennesker tænker over 50.000 tanker
hver eneste dag. Som regel kører tankerne som en indre, vanemæssig dialog, der opleves så naturlig, at vi først
bliver opmærksomme på den, når vi
bliver bedt om at stoppe. Og det kan
være næsten umuligt at stoppe et tankemylder og tænke på ’ingenting’. Men
hvilken indflydelse har den konstante
strøm af bevidste og ubevidste tanker
egentlig på vores liv og helbred? Har
positive tanker også en gavnlig effekt
på helbredet, og hvor farlige er negative tanker? Gør de os ligefrem syge?
Og hvordan ser tankerne ud i hjernen?
Få indblik i forskernes tanker om emnet, og hør, hvordan tankemønstre og
vanemæssig adfærd kan påvirkes og
forandres gennem kognitiv terapi, hypnose og mindfulness. Få stof til eftertanke.
17/02: Placebo. Professor i psykologi
Lene Vase, Aarhus Universitet
24/02: Mindfulness. Ph.d. i mindfulness Jacob Piet, Aarhus
Universitet
03/03: Kognitiv adfærdsterapi.
Cand.psyk.aut. Malene Klindt
Bohni, Aarhus Universitetshospital
10/03: Religiøs og spirituel tro, livskvalitet og helbred. Postdoc i
psykologi Christina Gundgaard
Pedersen, Aarhus Universitet
17/03: Hypnose som behandling af
sygdom og lidelse. Formand og speciallæge i almen
medicin, ph.d. Henrik Vissinger, Dansk Selskab for Klinisk
Hypnose
24/03: Tankelæsning med moderne
teknologi. Ph.d.-studerende i
kognitiv neurovidenskab Jonas
Kristoffer Lindeløv, Aarhus
Universitet
”Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre udsigt”. Sådan har Ingrid
Bergman engang sagt, og livet 60+ åbner også for mange
nye muligheder. Pludselig er der bedre tid til at dyrke
sine interesser, rejse, nyde naturen, kulturoplevelser og
være sammen med familie og venner. Samtidig er der nu
også tid til at gøre noget godt for sig selv – både fysisk og
mentalt. Forelæsningsrækken sætter fokus på forskellige
aspekter af det gode liv 60+, samt hvordan du kan forberede dig, så du virkelig kan nyde udsigten fra toppen uden
at blive forpustet på vej derop.
17/02: Hvad er det gode liv 60+? Marie Konge Nielsen,
lektor i antropologi, Aarhus Universitet
24/02: Hold hjernen i gang. Ellen Garde, læge og seniorforsker i aldring og demens, Hvidovre Hospital
og Københavns Universitet
03/03: Hold kroppen i gang. Sonja Vestergaard, ph.d. i
sundhedsvidenskab med fokus på fysisk aktivitet
og aldring, Syddansk Universitet
10/03: Videnskabelige grundlag for sund aldring – aldringsprocessernes biologi. Suresh I. S. Rattan,
lektor i biogerontologi, Aarhus Universitet
17/03: En tredje karriere. Poul-Erik Tindbæk, chefkonsulent, ph.d., en3karriere
24/03: Spis dig let og lystig. Anne Wilhjelm Ravn, klinisk
diætist, Aarhus Universitetshospital
At forstå sorg
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Forskningsmedarbejder, cand.psych.aut. Jesper Roesgaard Mogensen, Børn, Unge og Sorg
Alle mennesker vil i løbet af livet opleve sorg og bekymring. En stor sorg ved dødsfald er altid forbundet med store
forandringer i livet, som kræver bearbejdning. Nogle bliver
bange og lukker sig inde, mens andre med bearbejdningen
kommer styrkede igennem sorgen. Lær at forstå sorgen
endnu bedre, både som et teoretisk fænomen og som et
eksistentielt menneskeligt vilkår. Ud fra en psykologihistorisk kontekst bevæger undervisningen sig fra Freuds
psykoanalytiske forståelse af sorgens indre forankring –
den efterladtes savn, længsel, fortvivlelse og ambivalens
– frem mod en socialkonstruktivistisk forståelse af sorgen
som en forhandlet praksis, hvor sorgen mærkes, forvaltes
og kæmpes med i hverdagen. Få nye perspektiver på den
måde vi i teori og praksis tænker om sorg, og hvordan det
ser ud at være i sorg. Undervisningen tager bl.a. afsæt i
udgivelsen ’At forstå sorg – teoretiske og praktiske perspektiver’ (Samfundslitteratur).
IND I KAMPEN –
PROFESSIONEL SPORT
Tid: 17.15-19.00
Sted: AU, bygning 1530, auditorium D219, Ny
Munkegade 118
Hvilken indvirkning har procentdelen
af røde blodlegemer i en cykelrytters
årer på tiden op ad Alpe d’Huez? Hvor
meget betyder pengene for succes
i holdsporten, når en fodboldspiller
som Gareth Bale bliver handlet for 725
mio.? Hvorfor bliver fodboldspillere
eller tennisspillere ofte udelukket på
livstid, mens en leder i FIFA kan nøjes med tre års udelukkelse og en lille
bøde for matchfixing? Og hvad holder
sportsudøvere motiverede? Forelæsningsrækken tager dig med bag facaden og belyser professionel sport fra
forskellige vinker. Kom fx med helt ind i
hovedet på sportsudøverne, og hør om
de psykologiske mekanismer knyttet til
talentudvikling, motivation og toppræstationer. Kom ind i kampen med eksperterne, og få en endnu bedre forståelse for mentale, fysiske, strategiske,
økonomiske og juridiske dynamikker i
professionel sport.
23/02: Sport og økonomi – der er
gået sport i at tjene penge.
Troels Troelsen, professor i
sportsøkonomi, Copenhagen
Business School
02/03: Sport og jura – korruption
og matchfixing. Jens Evald,
professor i idrætsjura, Aarhus
Universitet
09/03: Motivation – idrætsaktiv i
medgang og modgang. Peter
Elsborg, ph.d.-studerende i
idrætspsykologi, Københavns
Universitet
16/03: Talentudvikling – fra potentiale til præstation. Johan
Micheal Wikman, forskningsfuldmægtig på Center for Holdspil og Sundhed, Københavns
Universitet
23/03: Sport, doping og fair konkurrence. Ask Vest Christiansen,
lektor i idræt, Aarhus Universitet
33
VORES MAD: KRÆFT,
FEDME OG SYGDOM
Lær at forstå dit barn
Hjernen og læring
Tid: 17.30-19.15
Tid: 17.30-19.15
auditorium G116
Et barn gennemgår en helt fantastisk
udvikling i de første år af sit liv. Men
hvordan ruster man bedst muligt barnet til at møde de udfordringer, som
livet giver? Hvordan kan forældre og
nære voksne opdrage barnet til at blive
et selvstændig og livsmodigt individ?
Bliv klogere på dit barn, når tre eksperter præsenterer ny viden om opdragelse og børnepsykologi. Hør bl.a. om,
hvordan man tackler særligt sensitive
børn, og få indblik i, hvordan barnet
lærer at forstå andre mennesker og
deres forskellige holdninger og antagelser om verden. Forelæsningsrækken giver nye perspektiver på de bedste betingelser for børns udviklingen.
Ingen er i tvivl om, at læring sker i og med hjernen, men
hvad ved vi egentlig om det, der går for sig i hjernekisten?
Et nyt forskningsfelt ’Mind, Brain and Education’ er vokset
frem gennem de seneste 10-15 år i et samspil mellem pædagogik, psykologi og neurovidenskaben. Vi har nu – på
nogle områder i det mindste – en mere konkret viden om
helt basale hjerneprocesser i læreprocessen, og vi kan aflive en hel del af de såkaldte neuromyter, dvs. fejlagtige
opfattelser af, hvad der sker i hjernen og undervisningsteknikker, der bygger herpå (fx ’Brain-Gym’ og ’Mozart-effekten’). Forelæsningen giver en indføring i, hvor langt vores
viden rækker, og hvad denne viden så kan bruges til i praksis. Et nøgleord i den forbindelse er ’aktiv læring’.
Tid: 19.30-21.15
Munkegade 118
Tilrettelagt i samarbejde med Jydsk Medicinsk
Selskab
Masser af frugt, grønt og fuldkorn –
og helst ikke for meget fedt. De fleste
danskere kender de officielle kostråd.
Alligevel kan det være en jungle at finde rundt i de mange sundhedsbudskaber, som medierne løbende præsenterer. Få aflivet eller bekræftet nogle af
alle myterne. Hvad og hvor meget har
fedme og kræft med det, vi spiser, at
gøre? Hvor fed skal man være, for at
det er sygeligt, og har man kræft, når
man et sted i kroppen har kræftceller?
Hvad forstår vi ved sygdom, og findes
der i det hele taget sund mad og raske
mennesker? Hør om den nyeste forskning, når tre eksperter sætter fokus på
tre aktuelle områder.
05/03: Fedme. Bjørn Richelsen,
overlæge, professor i fedme,
Aarhus Universitet
12/03: Hvornår er man syg? Ole
Hartling, overlæge, adjungeret
professor i medicin, Roskilde
Universitet
19/03: Kost og kræft. Anne Tjønneland, overlæge og adjungeret
professor i kost, gener og miljø,
09/03: Styrk dit barns karakter.
Professor i socialpsykologi Per
Schultz Jørgensen, Aarhus
Universitet
16/03: Hvordan lærer børn at forstå
andre mennesker? Professor
i udviklingspsykologi Peter
Krøjgaard, Aarhus Universitet
23/03: Særligt sensitive børn. Cand.
psyk. Lene Skov Misfeldt,
Sensitiv Eksistens
Underviser: Lektor i læring Ole Lauridsen, Aarhus Universitet
MØD LIVET FRA KERNEN
– INTRODUKTIONER TIL
SPECULARMETODEN
Tid: 17.30-20.30
Pris: 450 kr.
Sted: Specular, Trøjborgvej 2D
Vanskelige hverdagssituationer, både hjemme og på arbejdspladsen, dræner vores energi. Specularmetoden
bygger på det grundsyn, at alle mennesker har en positiv
kerne, der ligger som et positivt beredskab bag problemer
og blokeringer. Kernen er både vores anker og vores retningsviser, og tanken er, at vi ved at møde livet, os selv og
andre ’fra kernen’ bliver i stand til at føle, tænke og handle
mere konstruktivt. Med dette fælles udgangspunkt, men fra
tre forskellige vinkler, sætter forelæserne fokus på, hvordan man kan fremme energi og selvværd, trivsel og balance i den enkelte, i familien og på arbejdspladsen. Forløbet
er baseret på bogen ’Mød livet – fra kernen’ (Specular).
10/03: Specularmetoden: Kernen og masken. Bente
Torp, psykolog aut.
24/03: Kernen og masken på arbejdspladsen. Bente
Torp, psykolog aut.
07/04: At komme fra masken til kernen. Katrine Rolighed Kristensen, psykolog aut.
34
Særligt sensitive
mennesker
MINDFULNESS
FUP OG FAKTA OM DIN SUNDHED
Dato: 7/4, NB. første gang er tirsdag ellers
mandage
Tid: 17.15-19.00
Tid: 17.15-21.15
Underviser: Cand.psyk. Lene Skov Misfeldt,
Sensitiv Eksistens
Det antages, at 15-20 % af befolkningen er såkaldt ’Højsensitive Personer’
og har et nervesystem, der i højere
grad er modtageligt over for indtryk.
Den øgede følsomhed giver mulighed
for at opleve dybe kvaliteter i livet, at
være empatisk, reflekterende og visionær, men kan samtidig betyde, at man
hurtigere bliver overvældet. Hør om de
videnskabelige teorier bag det særligt
sensitive karaktertræk, og hvilke betydninger denne viden får i praksis,
når man er et særligt sensitivt menneske. Med afsæt i nye forskningsundersøgelser af sensitivitet sætter
undervisningen fokus på gode råd og
redskaber til, hvordan man som særlig
sensitiv kan tage vare på den øgede
følsomhed, opnå glæde af fordelene
og finde en balance i livet.
Den nødvendige
samtale i parforholdet
Tid: 17.30-21.30
Undervisere: Ledelseskonsulent, cand.scient.
adm. Poula Helth og ledelseskonsulent, cand.
oecon. Hans Jørn Filges
Samtalen er et vigtigt element i alle
menneskelige forhold. I et parforhold
er samtalen grundstenen i det fælles
liv, og uden samtale kan der opstå misforståelser, fejlfortolkninger, uoverensstemmelser, ensomhed – og i værste
fald skilsmisser. Kun gennem samtalen kan man finde ud af, hvordan ens
partner oplever en situation, og man vil
ofte finde ud af, at man oplever tingene på forskellige måder. Hvordan tager
man hensyn til begge parters ønsker i
et parforhold? Hør om teorier og metoder til gensidig indlevelse og til arbejdet for fælles positiv udvikling gennem
dialog. Forelæsningen er baseret på
bogen ’Den nødvendige samtale i parforholdet’ (Dansk Psykologisk Forlag).
Sted: AU, bygning 1530, auditorium E, Ny
Munkegade 118
Interessen for mindfulness er i de seneste år blomstret op, men konceptet
og teknikkerne har været kendt i buddhismen gennem mere end to et halvt
tusinde år. Så hvad kan mindfulness
tilbyde nutidens mennesker? Hvad er
mindfulness egentlig? Hvor og hvornår kan det bruges? Og hvad ved man
reelt om mindfulness i teori, forskning
og praksis? Få indsigt i forskeres viden
om mindfulness. Mindfulness handler
om evnen til bevidst nærvær. At arbejde med mindfulness betyder, at man
observerer og oplever tanker, følelser
og kropslige fornemmelser uden at
vurdere dem. I en tid præget af stress,
forandring og effektivitet samt konstant kontakt med mange mennesker
gennem mail, mobil og Facebook, kan
det være en stor udfordring at være
nærværende. Men evnen kan trænes
og være et middel til stresshåndtering,
forebyggelse af depression og forbedring af livskvalitet, relationer og samarbejde.
07/04 (tirsdag): Introduktion til
mindfulness. Karsten Bidstrup
Skipper, cand.mag. idéhistorie
13/04: Mindfulness i mødet med
moderniteten: buddhisme,
videnskab og wellness. Martijn van Beek, lektor i antropologi, Aarhus Universitet
20/04: Mindfulness i hjernen. Karen
Johanne Pallesen, ph.d. i
sundhedsvidenskab, Aarhus
Universitet
27/04: Mindfulness-baseret terapi til
angst og depression. Jacob
Piet Jakobsen, ph.d. i mindfulness, Aarhus Universitet
04/05: Om mindfulness i kreative
processer og idræt. Peter
Høeg, mag.art. i litteraturvidenskab og forfatter
11/05: Mindfulness og arbejdsliv.
Lone Overby Fjorback, overlæge, Aarhus Universitetshospital
18/05: Perspektiver på praktisk
anvendelse. Jacob Piet
Jakobsen, ph.d. i mindfulness,
Aarhus Universitet
Tid: 19.30-21.15
Sted: AU, bygning 1530, auditorium E, Ny Munkegade 118
Sundhed er godt stof, og blandt andet derfor bliver vi konstant bombarderet med – ofte modstridende – budskaber
om, hvad der er sundt. Vender madpyramiden spidsen
opad eller nedad? Forebygger rødvin og kaffe nogle sygdomme, eller fremkalder indtagelsen ligefrem sygdommene? Man kan let få det indtryk, at det, der er sundt i den
ene uge, er den rene gift i den næste. Meget forvirrende
kan begge budskaber imidlertid være sande, for mennesket er en kompleks konstruktion. Det, der er sundt for den
ene, kan være mindre hensigtsmæssigt for den anden.
07/04: Hormonbalancer. Styrer hormonerne din krop?
Ole Sonne, lektor i biomedicin, Aarhus Universitet
14/04: Organer i balance. Skal udfordres eller udrenses? Ole Sonne, lektor i biomedicin, Aarhus
Universitet
21/04: Psykisk sygdom – betyder det noget, eller
er folk bare alt for forkælede? Poul Videbech,
professor, overlæge i angst og depression, Aarhus
Universitetshospital
28/04: Fedme. Hvad kommer det af, og hvorfor kan
det skade? Jens Meldgaard Bruun, overlæge i
endokrologi, Regionshospitalet Randers
05/05: Kostens betydning for udviklingen af diabetes. Per Bendix Jeppesen, lektor i endokrinologi,
Aarhus Universitetshospital
12/05: Fysisk træning: hvor sundt er det, og hvad
skal der til? Ole Bækgaard Nielsen, professor i
medicinsk fysiologi, Aarhus Universitet
19/05: Alkohol. De skadelige genstande eller de
nødvendige små skarpe? David Woldbye, lektor
i neurovidenskab og farmakologi, Københavns
Universitet
26/05: Kan vi modvirke aldring? Suresh I. S. Rattan,
professor i biogerontologi, Aarhus Universitet (på
letforståelig engelsk)
35
LÆS FOR LIVET
Dato: 9/4, 7 torsdage (ingen undervisning
14/5)
Tid: 17.30-19.15
Tilrettelægger: Postdoc i litteratur Mette
Steenberg, Aarhus Universitet
INDBLIK I GENETIK
Dato: 9/4, 7 torsdage (ingen undervisning 14/5)
Selvkontrol og
intelligens – dine
vigtigste kompetencer
Tid: 17.15-19.00
Dato: 9/4, 6 torsdage (ingen undervisning
14/5)
Tid: 19.45-21.30
Fra kræft og hjerte-kar-sygdomme til voldelig adfærd og
psykiske sygdomme. Siden menneskets komplette arvemasse blev kortlagt, er interessen for sammenhængene
mellem vores gener, adfærd og sundhed kun vokset. Og
selvom den nye viden kan vække håb om udryddelse af
folkesygdomme, skaber den også grobund for en række
helt store dilemmaer. I dag kan vi få adgang til viden om
vores egne gener og dermed også vores risici for at udvikle alvorlige fysiske og psykiske sygdomme. Men hvordan
skal vi håndtere denne viden? Og er det altid en fordel at
kende til de risici, vi hver især må leve med? Bliv rustet til
en nutid og fremtid med genforskning og genteknologi, når
syv forskere inviterer dig med bag mikroskopet.
09/04: Den genetiske arv. Peter K.A. Jensen, lektor i
genetik, Aarhus Universitet
16/04: Genterapi og genmedicin. Jacob Giehm Mikkelsen, lektor i genterapi, Aarhus Universitet
23/04: Gener og psykiske lidelser. Anders Børglum,
professor i medicinsk genetik, Aarhus Universitet
30/04: Epigenetik – når vi arver miljøet. Anders Lade
Nielsen, professor i epigenetik, Aarhus Universitet
07/05: Cancergenetik. Lone Sund, professor i genetik,
Aarhus Universitet
21/05: Fosterdiagnostik. Ida Vogel, klinisk lektor i genetik, Aarhus Universitet
28/05: Stamceller. Uffe Birk Jensen, lærestolsprofessor i
klinisk genetik, Aarhus Universitet
auditorium F
Underviser: Teamleder, aut.cand.psych Rune
Kappel, Aarhus Universitet
Hvis der lå et stykke chokolade foran
dig, ville du så spise det med det samme? Eller kunne du vente 20 minutter,
hvis du fik endnu et stykke? Det kræver selvkontrol ikke at spise chokoladen med det samme. Men hvad er
selvkontrol egentlig, og hvordan spiller
evnen sammen med et begreb som
intelligens? Psykologien finder igen
og igen frem til, at hvis vi forsøger at
forudsige, hvordan et menneskes liv vil
forme sig, er de to vigtigste kompetencer selvkontrol og intelligens. Forelæsningerne giver en introduktion til selvkontrol og intelligens som psykologiske
konstruktioner, og sætter gennem den
nyeste forskning fokus på, i hvor høj
grad disse fænomener er arvelige, om
de kan måles, og hvordan kompetencerne har indflydelse på udviklingen af
menneskers liv. Samtidig præsenteres
empirisk afprøvede øvelser og metoder, der giver mulighed for at arbejde
med egen selvkontrol og intelligens.
At læse en god bog kan give helt særlige oplevelser. Teksten kan fængsle
os, få os til at glemme tid og sted og
give os nye indsigter og perspektiver.
Vi taler meget om læsning i dag, og vi
bekymrer os om læsning, især børnenes og de unges tilsyneladende manglende læsefærdigheder. Det ene initiativ efter det andet iværksættes for at
forbedre læsekompetencer. Men i hele
denne færdighedsnak har vi glemt, at
den litterære læsning, som tit bliver
spændt for læsevognen, er en kunstart, en æstetisk proces, som vi først og
fremmest deltager i for det erfaringsrum, den åbner. Hør om det særlige,
som netop den litterære læsning kan;
som erkendelse, dannelse, det, der
sker mellem mennesker og med mennesker, når vi læser og deler litteraturen i hjemmet, på arbejdet og i skolen.
09/04: Læsning som mental og social teknologi. Skønlitteraturens transformative potentialer. Mette Steenberg, postdoc.
i litteratur, Aarhus Universitet
16/04: Danmark læser - skønlitteratur og dannelse i samfundsmæssigt perspektiv.
Anne Line Dalsgaard, lektor i
antropologi, Aarhus Universitet
23/04: Oplæsning og (op)læring i
undervisning og fri tid. Jens
Raahauge, formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion
30/04: Børnelitteratur og dannelse – karakterer og læsere i
udvikling. Nina Christensen,
lektor i børnelitteratur, Aarhus
Universitet
07/05: Læsning og læring: engagement og kompetence. Lene
Louise Lauridsen, studieadjunkt i undervisningsudvikling,
Aarhus Universitet
21/05: Skønlitteratur og dannelse i
relation til mennesker, der arbejder med mennesker. Lise
Kirstine Gormsen, adjunkt i
medicinsk uddannelse, Aarhus
Universitet
36
Positiv psykologi i hverdagen
Dato: 9/4, 6 torsdage (ingen undervisning 14/5)
Tid: 19.30-21.15
Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium E
Stress, sygdom og kriser. Der vil altid eksistere dårligdomme og udfordrende situationer i hverdagen, som kan optage vores tanker negativt, dræne os for energi og få os
til at miste overblikket. Men hvorfor ikke fokusere på de
situationer, hvor vi har det bedst og bruger vores ressourcer mest optimalt og dermed fremmer kreativitet, trivsel og
glæde i hverdagen? Det standpunkt indtager den positive
psykologi. Retningen udspringer i erkendelsen af, at man
inden for psykologien har underprioriteret positive fænomener og kan ses som en modreaktion på psykologiens
udbredte fokus på alt det, som ikke fungerer – fx psykiske
sygdomme. Bliv introduceret til den positive psykologis teorier og metoder, og få indblik i, hvordan positiv psykologi
kan gøre en positiv forskel i hverdagen.
09/04: Hvad er positiv psykologi? Lektor i pædagogisk
psykologi Hans Henrik Knoop, Aarhus Universitet
16/04: Foretagsomhed i hverdagen. Ph.d. Anne Kirketerp Linstad, VIA University College
23/04: Positiv psykologi og coaching i hverdagen.
Cand.pæd.psyk., positiv psykologisk coach Tanja
Staal Wegner
30/04: Glæde og lykke i hverdagen. Cand.pæd.psyk,
master i positiv psykologi Louise Tidmand
07/05: Flow i hverdagen. Lektor i uddannelsesforskning
Frans Ørsted Andersen, Aarhus Universitet
21/05: Mental robusthed i hverdagen. Ekstern lektor,
master i positiv psykologi Mads Bab, Aarhus
Universitet
LOVE – KÆRLIGHEDENS PSYKOLOGI
Tid: 19.30-21.15
Underviser: Asger Neumann, ekstern lektor i psykologi, Aarhus
Universitet
Kærligheden er størst af alt. Vi tror på den, længes efter
den, drømmer om den og slås for den. Men hvorfor? Bliv
klogere på noget af det mest dynamiske og dramatiske i
vores liv, nemlig kærligheden. Fordyb dig i spørgsmål som:
Hvad forstår vi ved kærlighed og kærlighedsforhold, hvilke
kvaliteter rummer det; fra mor-barn-forholdet over romantikken og til den erotiske besættelse, fra den flygtige forelskelse til det livslange venskab? Forelæsningsrækken vil
se på begreber som tilknytning, omsorg, sex og begær, og
vil bevæge sig både i psykologien, filosofien og skønlitteraturen. Endelig vil cases fra parterapien og den kliniske
dagligdag blive inddraget, og der lægges op til diskussion
af kærligheden.
MÆRKELIGE
MENNESKE – MODERNE
PERSONLIGHEDSPSYKOLOGI
Alt hvad du bør vide
om psykologi
TId: 17.15.19.00
Tid: 17.30-19.15
(værdi 249,95 kr.)
Sted: AU, bygning 1530, auditorium F, Ny
Munkegade 118
Hvem er jeg? Hvem er du? Og hvorfor
tænker, handler og føler vi, som vi gør?
Personlighedspsykologien er fuld af
spændende spørgsmål og svar: Hvad
er det, der gør os unikke, og hvorfor
er nogle udadvendte og opmærksomhedssøgende, mens andre er indadvendte og tilbageholdende? Hvor
stor indflydelse har vores gener? Og
hvad betyder et stærkt individualistisk
samfund for udviklingen af personligheden? Tag med på en guidet tour i
den moderne personlighedspsykologi
fyldt med eksempler fra hverdagslivet.
Hør om klassiske og nyere teorier, og
få indblik i den nyeste internationale
forskning. Undervisningen henvender
sig til alle med interesse for psykologi og personlig udvikling samt fagfolk
– fra rådgivere, undervisere og ledere
til arkitekter og dommere. Forelæsningsrækken er baseret på udgivelsen
’Mærkelige menneske – moderne personlighedspsykologi’ (Plurafutura Publishing), som kan inkluderes i prisen.
14/04: Hvad vil det sige at være
en person? Et integrativt
perspektiv. Jan Tønnesvang,
professor i psykologi, Aarhus
Universitet
21/04: Evolutionspsykologien,
personlighedstræk og -typer.
Jill Byrnit, adjunkt i psykologi,
28/04: Testpiloter og tryghedsnarkomaner – stimulation og
struktur. Henrik Høgh-Olesen,
professor i psykologi, Aarhus
Universitet
05/05: Motivation, personlighedens
drivkræfter. Mimi Yung Mehlsen, lektor i psykologi, Aarhus
Universitet
12/05: Personligheden som konstruktion. Lars Lundmann
Jensen, ph.d.-stipendiat i personlighedspsykologi, Københavns Universitet
auditorium E
Hvordan fungerer menneskets hukommelse, hvad påvirker vores sociale
adfærd, og hvordan udvikles vores
personlighed? Psykologi handler om
at forklare, hvorfor vi mennesker oplever, føler, tænker, handler og udvikler
os, som vi gør. Få indblik i de vigtigste
milepæle inden for psykologi, og bliv
introduceret til den nyeste viden på
området. Forelæsningerne giver desuden redskaber til analyse og refleksion over psykologiske problemstillinger.
Bliv klogere på dig selv, og få en bedre
forståelse og respekt for menneskers
forskellighed.
14/04: Udviklingspsykologi. Professor i udviklingspsykologi Peter
Krøjgaard, Aarhus Universitet
21/04: Socialpsykologi. Professor
i socialpsykologi Per Schultz
Jørgensen, Aarhus Universitet
28/04: Læringspsykologi. Lektor i
uddannelsesforskning Frans
Ørsted Andersen, Aarhus
Universitet
05/05: Personlighedspsykologi.
Postdoc i personlighedspsykologi Lasse Meinert Jensen,
12/05: Kognitionspsykologi. Professor i kognitionspsykologi
Dorthe Kirkegaard Thomsen,
Aarhus Universitet
19/05: Anvendt psykologi. Cand.
psych. Thomas Koester, FORCE Technology, Afdelingen for
Anvendt Psykologi
37
MINDFULNESS I TEORI OG PRAKSIS
Tid: 10.00-16.00
Medbring venligst liggeunderlag og et tæppe
Sted: AU, bygning 1530, mat-lab, Ny Munkegade 118
Underviser: Jacob Piet Jakobsen, ph.d. i mindfulness, Aarhus
Universitet
Mindfulness handler om evnen til bevidst nærvær. At arbejde med mindfulness betyder, at man observerer og oplever
tanker, følelser og kropslige fornemmelser uden at vurdere
dem. I en tid præget af stress, forandring og effektivitet
kan det være en stor udfordring at være nærværende. Men
evnen kan trænes og være et middel til stresshåndtering,
forebyggelse af depression og forbedring af livskvalitet, relationer og samarbejde. Få indblik i den nyeste forskning
på området, og hør, hvorfor mindfulness virker, når teknikkerne anvendes på den rigtige måde. Over to dage byder
undervisningen på fordybelse i mindfulness i en kombination af teori og praktiske øvelser.
HJERNEKEMI OG
SPISEADFÆRD
Flow og meditation
Tid: 10.15-16.30
Tid: 10.00-16.00
Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118
Underviser: Cecilia Brynskov, ekstern lektor i psykologi, Aarhus
Universitet
AUTISME HOS BØRN
Næsten 1 % af alle børn har autisme. At have autisme betyder, at man har vanskeligt ved kommunikation og ved
at indgå i sociale sammenhænge. Man har også en begrænset og ensformig adfærd. Men autisme kan se ud på
mange forskellige måder, og det er også meget forskelligt,
hvordan autismen påvirker den enkelte og familien. Forelæsningen giver en introduktion til, hvad autisme er, og
hvad autisme skyldes. De mest udbredte behandlingsformer bliver præsenteret og diskuteret, og vi ser nærmere
på, hvor god dokumentation der er for de enkelte behandlingsformers effekt. Desuden rettes fokus mod, hvordan
autismen påvirker familien, især søskende, bedsteforældre og forældre, herunder forældrenes parforhold.
10.15: Hvad er autisme, og hvad skyldes det?
12.45: Behandling af autisme.
14.45: Autisme i et familieperspektiv.
Underviser: Jakob Linnet, lektor i afhængighedspsykologi, leder af Forskningsklinikken
for Ludomani
Dopamin er et stof, vi danner i hjernen,
og er forbundet med lykkefølelse og
belønning. Mad, stoffer og spil stimulerer fx stoffets frigivelse. Kombinationen
af dopamin-frigørelse og madens psykologiske betydning gør det svært at
ændre adfærd, og et ensidigt fokus på
fx vægttab vil sjældent lede til varige
livsstilsændringer. Men hvad skal der
så til for at komme i balance med maden? For mange mennesker er mad,
vægt og spisning, noget der fylder rigtig meget. Omkring halvdelen af Danmarks befolkning er overvægtige, og
antallet af svært overvægtige danskere er tredoblet de seneste 30 år. Men
hvorfor er det så svært at spise mindre? Hvad sker der i hjernen, når madtrangen melder sig? Og er det de rigtige steder, vi griber ind i behandlingen
af overvægt eller overspisning? Hør
om samspillet mellem psykologiske
og neuro-biologiske mekanismer ved
spiseadfærd, og få en forståelse for
mekanismerne, stoffer og forandringer
i hjernen, der kan gøre det svært for os
at spise mindre.
Tid: 17.30-21.30
Undervisere: Lektor i uddannelsesforskning
Frans Ørsted Andersen, Aarhus Universitet
og HR-udviklingskonsulent og erhvervscoach
Malene Mygind
Flowtilstande og meditation anses for
to af de mest effektive værktøjer inden
for positiv psykologi til at skabe varige
positive tilstande. Det gælder fx engagement, tilfredshed, indre motivation,
arbejds- og livsglæde samt mental og
fysisk sundhed. Forskning dokumenterer i stigende grad disse effekter. Men
hvad er flow egentligt? Hvilke fordele
er der forbundet med at være i flow,
og hvordan kan man konkret bringe sig selv mere i flow i hverdagen,
både på arbejdet og privat? Og hvad
er meditation i forhold til flowtilstande?
Hvilke forskelle er der på forskellige
meditationsformer – hvad karakteriserer fx hjertemeditation, og hvorfor
er forskningen begyndt at interessere
sig så meget for denne særlige meditationsform? Dyk ned i den nyeste
forskning, og få konkrete værktøjer til
arbejdet med flow og meditation. Bliv
også præsenteret for HeartMaths elektroniske meditationsudstyr, der bruges
til hjertemeditation.
38
Naturvidenskab og teknologi
naturvidenskab
og teknologi
Kosmologi
Livets største spørgsmål
Dato: 19/1, 6 mandage (Ingen undervisning 9/2)
Tid: 19.30-21.15
Tid: 17.30-19.15
Pris: 620 kr.
Maks 30 deltagere
Sted: Ole Rømer-Observatoriet, Observatorievejen 1, Højbjerg
Underviser: Cand.scient. i astronomi Peter
Bjørnholt
Hvordan kan Jorden være her i dag,
hvis vores univers begyndte for 13,8
milliarder år siden? For at kunne give
en mulig forklaring herpå må man
have en rigtig god teori – nemlig Big
Bang-teorien, som har været den
dominerende og meget succesfulde
kosmologiske teori de sidste 80 år!
Forløbet tager udgangspunkt i Big
Bang-teorien og forårets store opdagelse omkring inflationsteorien om universets begyndelse. Centrale emner i
foredragene er den generelle relativitetsteori, universets geometri og udvidelse, mørkt stof, mørk energi, multiverser og paralleluniverser. Desuden
skal vi, hvis vejret tillader det, naturligvis observere efterårets interessante
himmelobjekter gennem Observatoriets spejlteleskoper.
Hvad er liv? Hvad er et menneske? Hvor sidder bevidstheden? Hvor ender universet? Og er der liv derude? Forelæsningsrækken er en spændende opdagelsesrejse ind i
nogle af de mest grundlæggende og universelle temaer
i menneskelivet og i verden – temaer med svimlende og
ufattelige perspektiver. Forskningen drives af nysgerrighed, begejstring og en verden, der hele tiden overrasker,
byder på nye udfordringer og udvider vores horisont. Videnskaben lever af ubesvarede spørgsmål, og der er heldigvis stadig mange af dem, men samtidig kommer vi også
hele tiden nogle svar nærmere. Få seks naturvidenskabelige forskeres bud på et svar på en stribe af de helt store
spørgsmål, og få præsenteret de komplicerede emner, så
det er til at forstå. Spring med ud på dybt vand.
19/01: Hvordan opstod universet – og hvornår går det
under? Ole J. Knudsen, BSc., Stellar Astrophysics
Centre, Aarhus Universitet
26/01: Er der liv andre steder i universet? Professor i
astrobiologi Kai Finster, Aarhus Universitet
02/02: Hvor bliver tiden af? Professor i fysik og astronomi Ulrik Uggerhøj, Aarhus Universitet
16/02: Hvordan er mennesket blevet menneske?
Professor i bioinformatik Mikkel Heide Schierup,
Aarhus Universitet
23/02: Hvad består vores bevidsthed af? Professor
i neurovidenskab Albert Gjedde, Københavns
Universitet
02/03: Hvad er liv? Professor i human reproduktion Jens
Fedder, Odense Universitetshospital
Kroppen – vores
fantastiske maskine
Tid: 17.30-19.15
auditorium G116
Vores blodårer kan nå jorden rundt to
gange, hvis de blev lagt i forlængelse af hinanden. Inden i vores lunger
findes et overfladeareal svarende til
en lille lejlighed. Hvert eneste minut
pumper hjertet knap seks liter blod ud
i kroppen. Vores krop er en fantastisk
konstruktion, og hvert eneste sekund
sker der et utal af processer i den stort
set uden, vi lægger mærke til det. Og
hver gang lykkes de. Alt går op i en
højere enhed – og vi lever. Lad syv
forskellige forskere tage dig med på
en fascinerende opdagelsesrejse ind i
kroppen, og få et lille indblik i, hvad der
sker, og hvad vores fantastiske maskine er i stand til.
20/01: Kroppens opbygning og
funktioner 1. Lektor anatomi
og cellebiologi Helle Damkier,
27/01: Kroppens opbygning og
funktioner 2. Lektor anatomi
og cellebiologi Helle Damkier,
03/02: Genomet – maskinens indre
univers. Lektor i human genetik Jacob Giehm Mikkelsen,
Aarhus Universitet
naturvidenskab og teknologi
39
10/02: Kroppens advarselssystem – om smerte, hjernen og nervesystemet. Seniorforskere i smerte
Cathrine Søndergaard Baastrup og Lone Knudsen,
Dansk Smerteforskningscenter
17/02: Kroppens udvikling og aldring. Adjungeret professor i klinisk genetik Steen Kølvraa, Syddansk
Universitet
24/02: Den indre hær – om immunforsvaret og
behandling af sygdomme relateret til immunsystemet. Professor i immunologi Thomas
Vorup-Jensen, Aarhus Universitet
03/03: Reparation af hjertet. Overlæge i hjertekirurgi
Morten Smerup, Aarhus Universitetshospital
Ny teknologi der ændrer
vores verden
Tid: 19.30-21.15
3D-printere i hjemmet, der kan printe ting, vi står og mangler i hverdagen eller printere, der kan printe ’reservedele’
til mennesker. Materialer, der er stærkere end stål, men
vejer meget mindre. Big data, der kan hjælpe med at forudsige oversvømmelser. Små nanobeholdere, der kan dosere medicin præcist på de ønskede steder i kroppen. Den
teknologiske udvikling går i dag så hurtigt, at det kan være
svært at spotte de helt store revolutioner, før de er en realitet. Internettet er et godt eksempel på en teknologi, der
på bare få årtier har ændret vores måde at leve og arbejde
på. Få indblik i en række af de teknologiske landvindinger, der tegner til at ændre vores verden de kommende år.
Hvad står vi på spring til at kunne inden for den nærmeste
fremtid, og hvad er perspektiverne længere ud i fremtiden?
Og hvad gør teknologierne ved os som mennesker og som
samfund?
21/01: Teknologi: frelse, forbandelse og faktum. Lektor
i idéhistorie Casper Andersen, Aarhus Universitet
28/01: Big data – muligheder og udfordringer. Professor i datalogi Lars Arge, Aarhus Universitet
04/02: Nanoteknologi og en verden i nano.
Vicecenterleder, ph.d. Peter Thostrup, iNANO,
Aarhus Universitet
11/02: Avancerede robotter. Adjunkt i robotteknologi
Jørgen Christian Larsen, Syddansk Universitet
18/02: Næste generation af genomforskning. Lektor
i human genetik Ditte Demontis, Aarhus Universitet
25/02: 3D-printning. Professor i fysik Steen Rasmussen,
04/03: Vedvarende energi og udvinding og lagring af
energi. Professor i klima og landbrug Jørgen E.
Olesen, Aarhus Universitet
ET VULKANUDBRUD AF
UFATTELIGE DIMENSIONER
GUD ELLER VIDENSKAB?
Tid: 17.30-21.30
Munkegade 118
For ca. 3.600 år siden gik Santorini-vulkanen i det græske øhav i udbrud
efter en del forvarsler. Dermed blev datidens bronzealdersamfund vidne til et
voldsomt, ødelæggende askefald og
gentagne tsunamier. I løbet af en aften
vil to forskere fra Aarhus Universitet
oprulle begivenhedernes gang geologisk, geopolitisk og kulturelt. Udbruddets faser, størrelse, omfang og følger
vil blive diskuteret ud fra geologisk
forskning, mens kulturelle efterdønninger vil blive diskuteret ud fra en arkæologisk vinkel. Aftenen vil give mulighed
for at få et unikt blik tilbage i tiden på
verdenshistoriens nok største vulkanudbrud.
17.30: Vulkanudbruddets natur.
Walter L. Friedrich, lektor emeritus, Institut for Geoscience,
Aarhus Universitet
19.15: Pause
19.45: Vulkanudbrud og kultur.
Annette Højen Sørensen, ph.d.
og adjunkt i klassisk arkæologi,
Aarhus Universitet
Tid: 19.45-21.30
Munkegade 118
Forholdet mellem videnskab og religion har gennem historien været præget af strid om, hvem der har autoritet
til at forklare verden og menneskets
placering i den. Både videnskaben og
religionen spiller en stor rolle i vores
tilværelse, men kan tro og viden forenes? Forelæsningsrækken giver et
indblik i de diskussioner, der historisk
har været mellem videnskaben og
religionen, og et udblik til de diskussioner, der eksisterer på området i dag.
21/01: Gud og Darwin. Hans Henrik
Hjermitslev, adjunkt, ph.d. i
videnskabshistorie, University
College Syddanmark
28/01: Gud, Universet og et par andre småting. Helge Stjernholm
Kragh, professor i videnskabshistorie, Aarhus Universitet
04/02: Videnskabelige tilgange til
religion: kan man forklare
religion? Jesper Sørensen,
lektor i religionsvidenskab,
Aarhus Universitet
11/02: Kosmologi, fysik og religion.
Hans Kjeldsen, professor i
astronomi, Aarhus Universitet
40
BOGUDSALG
Kvantemekanik –
atomernes vilde
verden
weekenden 21-22/2
Find den helt rigtige bog til de lange vinteraftener,
når Aarhus Universitetsforlag holder bogudsalg
i forbindelse med Folkeuniversitetets forelæsningsweekend lørdag og søndag 21-22/2.
Som deltager på Folkeuniversitetet har du mulighed for at købe alle nyheder, bestsellere og de
store værker med 30-50 % rabat. Vælg mellem en
række spændende nye og gamle titler.
lykke
Christian Bjørnskov
Først og fremmest var Jorn maler, og han udviklede
sit maleri ved konstant at sætte det i dialog med
erfaringer fra vævning, keramik, litografi, collage
og skulptur.
tæn
ke
pau
se Lars Morell har skrevet den første
Idehistoriker
samlede
r fremstilling af Jorns kunst.
Konflikten mellem hjemve og udlængsel udgør
den grundlæggende spænding i hans værk. Rejsen
blev hans livsform, og forvandlingsbilledet hans
kunstform.
ykke
LARS MORELL
AArhus universitetsforlAg
væsner, som
r ph.d. og
af huggede
d bedre end
gtig klam
irrende og
k tiltrukket
A og
ASGER JORNS KUNST
Asger Jorn (1914-73) blev den største danske
billedkunstner i det 20. århundrede. Han stod
i midten af århundredet og bandt arven fra de
modernistiske pionerer sammen med eksplosionen
i kunsten efter anden verdenskrig.
LARS MORELL
ASGER JORNS KUNST
Aarhus Universitetsforlag
88378_cover_jorn_cs6_r3.indd 1
Morten Timmermann Korsgaard
Hannah Arendt og pædagogikken
hundredes store
ne Det totalitære
nneskets vilkår
ale skrifter i den
tige emner som
ng og ondskab.
få og sporadiske –
om pædagogikken
nok med det: De
Arendt læser med
følge Arendts
e til ende.
at råde bod på.
n udgør nemlig et
om pædagogik, der
et nyt perspektiv
enterer bl.a. for,
amfundet og
at drage omsorg
r resultater er
otalitær invasion
g for barnets
05/02/14 07.30
Morten Timmermann
Korsgaard
er ph.d.-stipendiat og cand.pæd. i
Pædagogisk Filosofi. Han er ansat
ved Professionshøjskolen UCC og
Aarhus Universitet, hvor han forsker
inden for pædagogik og filosofi, og har
tidligere arbejdet som pædagog. Han
arbejder for tiden på sit ph.d.-projekt
om inklusion set fra et pædagogiskfilosofisk perspektiv.
Hannah Arendt
og pædagogikken
Fragmenter til en
gryende pædagogik
Aarhus Universitetsforlag
Tid: 10.00-14.15
værdi 198 kr.
Underviser: Professor i kvantefysik Klaus
Mølmer, Aarhus Universitet
UNIVERSETS
NATURKRÆFTER
Kvantefysikken er berømt og berygtet
for sine brud med vores hverdagsforståelse af den fysiske verden og
den klassiske fysiks grundprincipper.
Dens mest markante og mærkværdige
egenskab er, at den tillægger partikler
muligheden for tilsyneladende at være
flere steder på samme tid, hvilket normalt hører hjemme i science fiction-romaner. Men kvantefysikken er ikke
fiktion. Den er en meget succesrig og
præcis beskrivelse af den mikroskopiske verden. Kom på en tur rundt i den
fascinerende kvanteverden, og lær om
kvantemekanikkens opståen og udvikling fra den klassiske fysik frem til
i dag. Forelæsningen ser på den klassiske fysik og den tidlige kvanteteori,
kvantemekanikken – en ny fysik bliver
til – diskussionerne mellem Niels Bohr
og Albert Einstein, den kvantemekaniske verden og til sidst kvanteteknologier. Forelæsningen er baseret på
bogen ’Kvantemekanik – atomernes
vilde verden’ (Aarhus Universitetsforlag), som kan inkluderes i prisen.
Universet – fra Big
Bang til Beethoven
Tid: 10.00-16.00
Få fx tilbud på bøgerne:
’Lykke’ af Christian Bjørnskov
’Hannah Arendt og pædagogikken’ af
’Asger Jorns kunst’ af Lars Morell
Dato: Lørdag-søndag 21-22/2
Tid: 10.30-16.00
Sted: Ny Munkegade 118
og præsenterer vores nuværende forståelse af, hvordan verden har udviklet
sig fra big bang og frem til i dag – en
rejse forbi stjerner og planeter, der fødes i glødende skyer af gas og støv,
gigantiske sorte huller i midten af enorme galakser samt de mystiske ingredienser, som dominerer vores univers:
mørkt stof og mørk energi.
Underviser: Astrofysiker og chefkonsulent
Michael Linden-Vørnle, DTU Space
Hvad skete der i Big Bang? Hvad bliver universets skæbne? Lever vi i
virkeligheden i et multivers med uendeligt mange parallelle universer? Tag
med på en fascinerende og forunderlig
rejse ud i universet. Forelæsningerne
stiller skarpt på en række af de helt
store spørgsmål inden for kosmologien
Tid: 19.30-21.15
Munkegade 118
Når planeter bevæger sig, stjerner lyser, galakser støder sammen, kvasarer udsender intens stråling, og gravitationsbølger bevæger sig igennem
universet, skyldes det de fire naturkræfter, som hersker i universet – den
elektromagnetiske kraft, den svage
kernekraft, den stærke kernekraft samt
tyngdekraften. Tilsammen er de ansvarlige for alle fysiske vekselvirkninger, som finder sted i universet helt fra
processer, som holder bittesmå kvarker sammen i atomkerner til processer, hvor gigantiske galaksehobe støder sammen. I forelæsningssrækken
sættes fokus på de fire naturkræfter og
deres betydning for universet. Forskerne fortæller om de nyeste opdagelser,
som involverer de fire naturkræfter. Og
stiller spørgsmålet: Kan der være en
femte naturkraft?
02/02: Den elektromagnetiske kraft.
Ulrik Ingerslev Uggerhøj,
professor i fysik og astronomi,
Aarhus Universitet
02/03: Den svage kernekraft. Steen
Hannestad, professor i astronomi, Aarhus Universitet
23/03: Den stærke kernekraft. Mads
Toudal Frandsen, lektor i partikelfysik, Syddansk Universitet
20/04: Er der flere naturkræfter?
Ole Eggers Bjælde, specialkonsulent, Aarhus Universitet
11/05: Tyngdekraften. Niels Obers,
professor i partikelfysik og
kosmologi, Københavns Universitet
STJERNEHIMLEN FOR FODGÆNGERE
Tid: 19.30-21.15
Underviser: Ole J. Knudsen, BSc., Stellar Astrophysics Centre,
Aarhus Universitet
Stjernerne flytter sig året igennem. Planeterne flytter sig
hen over stjernehimlen, og i løbet af natten drejer det hele
rundt. Det kan være meget forvirrende. Men der er hjælp
at hente i dette kursus, hvor vi tager fat på stjernehimlen
helt fra bunden. Vi tager alle midler i brug - det drejelige
stjernekort (som kan købes i løbet af kurset), smartphones, computerprogrammer, og sågar tavle og kridt! Stjernehimlen fortæller også en masse kulturhistorie. De gamle
grækere, babylonerne, araberne og mange andre folk og
kulturer har sat hver deres præg på himlen. Der er myter
og anekdoter i massevis over hovedet på os, og i kurset får
vi en forsmag på det alt sammen.
NÅR SOLEN GÅR I SORT
Tid: 18.30-21.15
Underviser: Ole J. Knudsen, BSc., Stellar Astrophysics Centre,
Aarhus Universitet
Sjældent får vi chance at se det! Fredag d. 20. marts 2015
ligger Jorden, Månen og Solen atter på linje, og kaster solformørkelse over Danmark. Og hvis vejret tillader det, bliver det en næsten lige så fantastisk oplevelse som formørkelsen i 1999. Hør hvad der sker, og hvad man kan opleve,
ved den kommende solformørkelse d. 20. marts. Og hvad
er der i vente for de heldige, som skal opleve formørkelsen
fra fx Færøerne eller Svalbard, hvor den er total. Her ses
nærmere på astronomien og mekanikken bag solformørkelser, og på nogle af de historiske og forhistoriske totale
formørkelser, og hvad de har sat sig af spor. Solformørkelser har jo været en skrækindjagende oplevelse langt
tilbage i tiden.
BJERGARTER – JORDENS
BYGGESTEN
KRIGSTEKNOLOGI
Tid: 19.30-21.15
Tid: 10.00-16.30
Pris: 760 kr., studerende 540 kr. inkl. undervisningskompendium
Munkegade 118
Sted: AU, Institut for Geoscience, bygning
1675, lokale 117, Høegh-Guldbergs Gade 2
Underviser: Hans Dieter Zimmermann, lektor
i geologi, Aarhus Universitet
Bjergarterne er Jordens byggesten og
er uundværlige som mineralråstoffer.
Nogle bjergarter dannes i stor dybde,
andre på jordoverfladen, nogle er milliarder år gamle, andre dannes i dette
øjeblik. Hvordan har bjergarterne udviklet sig? Hvad gør dem så forskellige? Og hvilke metoder gør geologer
brug af for at finde ud af, hvordan
bjergarter ’ser ud indeni’? Kurset giver indblik i jordskorpens kemiske og
mineralogiske sammensætning og i
de væsentlige geologiske settings. De
vigtigste bjergarter vil blive beskrevet
mineralogisk og teksturelt og sat i relation til deres udgangssammensætninger og dannelsesprocesser. I kursets
praktiske del kommer du til at arbejde
med 20-30 forskellige håndstykker. De
vil blive karakteriseret systematisk og
bestemt på grundlag af deres makroskopiske kendetegn. Til det nærmere
studie af bjergarter benytter geologerne som regel et specialmikroskop, og
for at få indtryk af denne undersøgelsesmetode, vil du få mulighed for at
kigge på bjergarter i tyndslib under
mikroskopet og i polariseret lys.
41
Forskellige krige har gennem tiderne medført nye strategier, våben og
teknologier. Særligt har de seneste
hundrede års krige skabt nye krigsteknologier – til gavn for venner og til frygt
for fjender. I denne forelæsningsrække
tager vi på en rejse i krigsteknologiens
historie. Vi starter med et krigsteknologisk tilbageblik – hvilke våben er blevet
opfundet og brugt, og hvor farlige var
de? Derefter dykker vi ned i nutidens
teknologi til krigsbrug, når vi skal høre
om den danske teknologivirksomhed
Terma, som bl.a. udvikler hypermoderne krigsteknologi. Den sidste forelæsning tager os med op i luften, når vi skal
se nærmere på brugen af droner i krig.
Vi skal høre, hvad denne våbentype er
i stand til, men vi ser også nærmere på
de etiske overvejelser omkring brugen
af droner i krig.
09/03: Krigsteknologi gennem tiderne. Martin Amitsbøll Husted,
cand.mag i historie
16/03: Terma – en dansk krigsteknologisk virksomhed. Tim
Sloth Jørgensen, strategidirektør og tidligere forsvarschef,
Terma Defense and Security
23/03: I krig med droner. Jens
Ringsmose, lektor i statskundskab, Syddansk Universitet
42
FORBLØFFENDE NATURFÆNOMENER
STJERNEBILLEDHISTORIER
VIRUS!
Tid: 19.30-21.15
Tid: 19.30-21.15
Tid: 17.30-19.15
Sted: AU, bygning 1530, auditorium D113, Ny Munkegade 118
Munkegade 118
Munkegade 118
Hvordan finder fugle vej fra Danmark til Sahara? På hvilke
fysiologiske punkter er dyrene os mennesker overlegne?
Og hvad kan vi lære af de små flittige myrer, hvis samlede
vægt er langt større end alle menneskers vægt tilsammen?
Naturen er fyldt med fantastiske fænomener, der giver anledning til forbløffelse, forundring og fascination. Og naturen er også en ufattelig stor og værdifuld kilde til inspiration
og rummer mange eksempler på ’ekstrem performance’.
Lad fem forskere give dig store øjne og måbende mund,
når de belyser nogle af naturens genialiteter, og hør eksempler på hvordan vi bruger naturen som inspirationskilde – fx hvordan et lille frø gav inspiration til Velcro-lukkemekanismen.
Underviser: Ole J. Knudsen, BSc., Stellar
Astrophysics Centre, Aarhus Universitet
07/04: Dyrenes fantastiske fysiologi. Professor i zoofysiologi Tobias Wang, Aarhus Universitet
14/04: Bionik – teknologi med naturen som forbillede.
Anders Sahl Hansen, Innovation lab
21/04: Trækfuglenes gåder. Afdelingschef Mark
Desholm, Dansk Ornitologisk forening
28/04: Matematik i naturen. Vagn Lundsgaard
Hansen, professor i matematik,
Danmarks Tekniske Universitet
05/05: Myrens forunderlige verden. Seniorforsker i biologi Hans Joachim Offenberg, Aarhus Universitet
Der er masser af historier på himlen.
De 88 officielle stjernebilleder har hver
deres spændende oprindelse, og de
klassiske stjernebilleder har tilknyttet
myter tilbage fra antikken. Stjernernes
navne har deres egen kulturhistorie.
Rigtig mange kulturer over hele verden
har brugt helt deres egne stjernebilleder. Vi kommer vidt omkring, fra Amerika over Afrika og Kina til Australien.
Og det er meget lettere at finde rundt
på himlen, når man kan knytte historier
til stjernerne.
Hvad er en virusinfektion? Hvad er epidemier og pandemier, og hvordan undgås de? Kan en frygtelig sygdom som
ebola kommes til livs? Og hvad betyder det for HIV-forskningen, at det nedskudte fly fra Malaysian Airlines havde
nogle af verdens førende HIV-forskere
med ombord? Virussygdomme florerer
fra tid til anden, og kræver ofte mange ofre. Tænk bare på Den Spanske
Syge, der i årene 1918-1920 tog livet
af 20 mio. mennesker. Eller på hvordan HIV i nogle afrikanske lande har
reduceret den gennemsnitlige levealder til omkring 40 år. Nogle sygdomme
kan kommes til livs, andre kan ikke.
Kopper blev fx den første sygdom,
hvortil vaccination blev udført. I dag er
sygdommen udryddet. Samtidig vidner
SARS-udbruddet i 2003 om, hvordan
’nye’ sygdomme hele tiden opstår. Bliv
klogere på de udfordringer, lægevidenskaben møder med virussygdomme,
og hør, hvordan forskerne arbejder på
deres udryddelse.
09/04: Virusinfektioner. Per Höllsberg, Professor i biomedicin,
Aarhus Universitet
16/04: HIV. Martin Roelsgaard Jakobsen, Lektor i biomedicin,
Aarhus Universitet
23/04: Eksotiske virus. Tove Christensen, Lektor i biomedicin,
Aarhus Universitet
30/04: SARS og MERS – nye virus
truer. Rune Hartmann, Lektor
molekylærbiologi, Aarhus
Universitet
07/05: Ebola. Tyra Grove Krause,
Overlæge, Statens Serum
Institut
43
BODIL OG DET BESKIDTE DUSIN
Tid: 19.00-21.45
Pris: 140 kr.
Underviser: John Cappelen, seniorklimatolog, Danmarks Meteorologiske Institut
Kan du også stadig huske, da stormen ’Bodil’ ramte Danmark i starten af december 2013, og tagsten fløj ned, og
al offentlig trafik måtte indstilles? Danmark har 13 gange
været hærget af de voldsomme kategori 4-orkaner og
storme i de 124 år, DMI har registreret dem, men hvorfor
opstår disse storme på vores breddegrader, hvad forårsagede stormene af materielle skader og tab af menneskeliv, og hvad kan vi forvente af fremtidens storme? Hør
om ’Ulvsund-stormen’, hvor dampskibet S.S. Ulvsund forliste under en sejlads mellem København, om Christiansborg-tagulykken, hvor en 250 kvadratmeter tagkonstruktion blev revet af den lave bygning mellem Slotskirken og
Christiansborg i København, og om orkanen fra december
1999, den hidtil voldsommeste orkan, der er registreret i
Danmark.
hvad lærte vi af GALATHEA 3
EKSPEDITIONEN?
Tid: 19.30-21.15
Det er nu otte år siden, at Galathea 3 ekspeditionen lagde
til kaj i København efter et otte måneders forskningstogt
jorden rundt. En række forskere var med i kortere eller
længere tid, og der blev studeret i alt fra bakterier i havet til hvalers sang. Her fortæller seks forskere om deres
arbejde om bord på forskningsskibet ’Vædderen’. Hvilke
spørgsmål søgte de svar på? Hvor langt er forskerne kommet med at oparbejde deres data? Hvilke problemstillinger
blev afklaret under Galathea 3 ekspeditionen og hvilke nye
opstod?
13/05: Fuglens evolution belyst fra fjerntliggende øer.
Jon Fjeldså, professor i ornitologi, Københavns
Universitet
20/05: Om ekspeditionen og om det globale kulstofkredsløb i oceanerne. Katherine Richardson
Christensen, professor i biologisk oceanografi,
27/05: Fluorescerende proteiner – oceanernes gave
til forskning og bioteknologi. Peter Roepstorff,
professor i proteinkemi, Syddansk Universitet
03/06: Nyt om ålens livscyklus. Michael Møller Hansen,
professor i molekylær økologi, Aarhus Universitet
10/06: Dolkhaler – et gådefuld dyr fra urtiden der
bruges i den moderne medicinindustri. Peter
Funch, lektor i zoologi, Aarhus Universitet
17/06: Oceaner uden ilt styrer klodens kvælstofkredsløb. Bo Thamdrup, professor i geomikrobiologi,
Nyd et
lækkert måltid
På Folkeuniversitetet kan du både få hjernen og maven fyldt op. Slip for
madlavningen, og få en hyggelig snak om dagens forelæsning med venner,
familie, kollegaer eller nye bekendte over et lækkert måltid i kantinen i Ny
Munkegade. Du kan også bruge tilbuddet som take-away, så du kan tage
buffet med hjem til dig selv eller hele familien.
Kantinen er åben
Kl. 17.00-20.30 mandag-torsdag
Buffet kl. 17.30-20.00
Kl. 10.30-15.00 i undervisningsweekender
Buffet kl. 12.00-13.30
Menukort
Buffet
Buffeten består af et stort udvalg af
salater og grønne retter, hjemmerøget laks eller anden fisk, forskellige
kødretter, diverse tilbehør som dressing, hummus, tapenader, hjemmebagt brød, oste, frugt og lidt sødt.
Der er vand til.
85 kr.
Sandwich
Frisklavede sandwiches af hjemmebagt brød. Fås både med kød eller
som vegetar. Der kan tilkøbes salat
fra buffeten.
Fra 20 kr.
Hjemmebagt kage
Stort udvalg af hjemmebagte kager.
Derudover andre søde sager som
chokolader og frisk frugt.
Fra 10 kr.
Caffè latte, cappuccino og espresso
Brygget på friskmalede, økologiske
kaffebønner på en WMF-kaffe- og
espressomaskine. Mælkekaffer lavet
på frisk mælk.
10 kr.
Juice, smoothie og vand
Kildevand, Egekilde, Antons økologiske saft, MySmoothie 100 % fruit,
Vitamin Well, kakaomælk og diverse
sodavand.
Fra 7 kr.
Vin og øl
Udvalgte rød- og hvidvine – fx Nero
de’Avola Cabernet Saugvignin og
Pomino bianco fra Frescobaldi – og
Hancock, Tuborg pilsner eller lager,
Carlsberg pilsner eller 2,5%.
Fra 12 kr.
44
lundbeckfond
lectures
Skarpe foredrag, debatskabende emner og vedkommende beretninger. Lundbeckfonden er
initiativtager bag fem ny foredrag, hvor en række forskere præsenterer forskning i øjenhøjde.
Hør fx læge Sanne Jespersen fortælle om sine oplevelser fra det ebola-ramte Sierra Leone,
eller Ole Michelsen om sin vej ud af et alkoholmisbrug. Hør nogle af landets førende forskere
fortælle om den nyeste forskning indenfor deres felt. Alle er velkomne!
EBOLA og andre epidemier
Den aldrende hjerne
hovedpine
Dato og tid: Tirsdag 20/1, kl. 19.00-21.00
Dato og tid: Mandag 23/2, kl. 19.00-21.00
Dato og tid: Tirsdag 17/3, kl. 19.00-21.00
Pris: 50 kr. inkl. sandwich, vand/vin, kaffe/te og kage
Sted: AU, Aarhus Institute of Advanced Studies,
Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning 1632, AIAS
auditoriet
auditoriet
auditoriet
Foredragsholdere: Læge i infektionsmedicin Sanne
Jespersen, Aarhus Universitetshospital, og professor
og overlæge i infektionsmedicin Thomas Benfield,
Hvidovre Hospital
Foredragsholdere: Kaare Christensen, professor ved
Syddansk Universitet med speciale i epidemiologi, og
Ellen Garde, læge ved Hvidovre Hospital og Københavns Universitet.
Foredragsholdere: Messoud Ashina, overlæge og
professor i klinisk medicin, Glostrup Hospital samt
Helge Kasch, overlæge, klinisk lektor og klinikleder,
Hovedpineklinikken, Aarhus Universitetshospital
Lægerne står i rumdragter. Vi ser billederne
i nyhederne. Epidemierne hærger og raser
med jævne mellemrum, men heldigvis er vi
sjældent selv direkte berørt af de værste af
slagsen. Epidemier er en tilbagevendende
udfordring for lægevidenskaben. I øjeblikket
spreder ebolaepidemien skræk og rædsel
i det vestlige Afrika. Men hvad kendetegner
egentlig en epidemi? Og hvordan er mødet
med ebola i virkeligheden? Professor og
overlæge i infektionsmedicin Thomas Benfield, Hvidovre Hospital, er en af landets
fremmeste forskere indenfor feltet, og giver
en bred introduktion til hvad epidemier er,
hvordan de opstår, hvordan de kommes til
livs og hvilket beredskab, der skal til. Læge
i infektionsmedicin Sanne Jespersen, Aarhus
Universitetshospital, var den første dansker,
der blev udsendt af Læger uden Grænser for
at bekæmpe ebolaepidemien. Hun fortæller
om sine faglige og personlige oplevelser, da
hun i september 2014 var udsendt til Sierra
Leone.
Andelen af mennesker over 65 år er støt
stigende i Danmark, og hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil over halvdelen
af de børn, der bliver født i dag, blive over
100 år. Kan den intellektuelle funktionsevne
følge med den længere og længere levetid?
Hvad sker der med hjernen og de kognitive
evner, når hjernen ældes? Hvor påvirkelig er
den aldrende hjerne? Ved denne Lundbeckfond Lecture vil to forskere se nærmere på
de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser ved denne nye virkelighed ved at gå
tæt på den aldrende hjerne. Mød professor i
epidemiologi ved Dansk Center for Aldringsforskning, Kaare Christensen, der vil fortælle
om den aldrende befolkning, den fjerde alder
samt reflektere over de kognitive evners betydning for det gode liv. Og mød Ellen Garde,
læge og hjerneforsker ved MR-forskningssektionen, Hvidovre Hospital og Center for
Sund Aldring på Københavns Universitet,
som vil fortælle om hjernens plasticitet, påvirkelighed, og hvordan livet sætter sig spor
i hjernen.
De fleste kender til at have hovedpine, og
ofte kan en panodil klare skærene. Men nogle mennesker er plaget af hovedpine mere
end andre, og nogle gange er hovedpinepiller
ikke nok til at dæmpe smerten. Hvorfor opstår hovedpine? Og hvor sidder den? Hvad
er forskellen på uprovokeret hovedpine som
spændingshovedpine, migræne eller epilepsi,
og på posttraumatisk hovedpine, der fx opstår
efter en hjernerystelse, piskesmæld eller en
infektion? Og hvad kan man gøre for at slippe
af med hovedpinen? Professor i klinisk medicin Messoud Ashina forsker i hovedpine, og
hvorfor den opstår. Hør bl.a., hvordan han og
andre forskere kan fremprovokere migræneanfald i laboratorier, og hvad det kan give os
af ny viden om hovedpine. Klinikleder Helge
Kasch, forsker i nakkesmerter og hovedpine ved Hovedpineklinikken i Aarhus, og han
fortæller om hovedpine, der opstår efter traumer, hvilket er et næsten lige så stort problem
i Danmark, som de uprovokerede hovedpiner.
Naturvidenskab og teknologi 45
VIl vi kende vores skæbne?
når alkohol tager magten
Dato og tid: Onsdag 8/4, kl. 19.00-21.00
Dato og tid: Onsdag 29/4, kl. 19.00-21.00
Sted: AU, Aarhus Institute of Advanced Studies, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning
1632, AIAS auditoriet
Sted: AU, Aarhus Institute of Advanced Studies, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning
1632, AIAS auditoriet
Foredragsholdere: Jesper Eugen-Olsen, ph.d. og seniorforsker i biokemi, Hvidovre
Hospital og Uffe Juul Jensen, professor i filosofi, Aarhus universitet
Foredragsholdere: Bent Nielsen, professor i psykiatri, Syddansk Universitet og
overlæge ved Almenpsykiatrisk Afdeling i Odense, tidligere Bogartvært og ædru alkoholiker Ole Michelsen og Anette Søgaard Nielsen, Cand.phil., ph.d. og seniorforsker
på Syddansk universitet
I dag findes en krystalkugle i form af medicinske tests, der kan sige
noget om vores sundhedsmæssige fremtid. Ved hjælp af prædiagnosticering er det i dag muligt at bedømme risiciene for at udvikle sygdomme
såsom type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og cancer. Og tidlig diagnosticering er essentielt for at forbedre livskvaliteten, sænke antallet af
sygdomsrelaterede dødsfald og reducere samfundets omkostninger.
Men hvor meget ønsker vi egentlig at vide om disse risici? Kan vi tåle
at kende vores skæbne? Og hvad betyder dette for samfundet? Kan vi
risikere, at prædiagnostik anvendes til at sortere mennesker, og dermed
knække ideen om, at alle er lige? Denne aften vil seniorforsker i biokemi
Jesper Eugen-Olsen fortælle om sit arbejde med prædiagnosticering,
og professor i filosofi Uffe Juul Jensen stiller skarpt på de filosofiske og
etiske overvejelser, der indgår i diskussionen om prædiagnosticering.
Alkoholmisbrug er et altoverskyggende problem, som stadigt er berørt af
tabu. 140.000 danskere lider af alkoholafhængighed, og en halv million
har et skadeligt forbrug. Mange har oplevet alkoholproblemer på nært
hold, enten hos sig selv, i familien eller vennekredsen. Aftenens foredrag
sætter fokus på behandling: Hvem skal behandles, hvilke muligheder er
der, og virker behandlingen? Professor i psykiatri Bent Nielsen fortæller
om videnskaben bag alkoholmisbruget. Til daglig beskæftiger han sig
med patienter med alkoholproblemer, og er forfatter til flere nationale og
internationale videnskabelige publikationer inden for området. Endelig
har han stået i spidsen for flere forskningsprojekter, der har bidraget
til at forbedre behandlingen af ambulante alkoholmisbrugere. Tidligere
Bogart vært og ædru alkoholiker Ole Michelsen sætter forskningen i perspektiv ved at fortælle om sit eget liv og sine oplevelser med alkoholafhængighed. Cand.phil., ph.d. og seniorforsker på Syddansk universitet
Anette Søgaard Nielsen styrer os gennem den efterfølgende diskussion,
hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderne.
46
religion og
filosofi
Det meningsfulde liv
Det onde
Dato: 19/1, 6 mandage (Ingen undervisning 9/2)
Tid: 17.15-19.00
Tid: 17.15-19.00
Pris: 760 kr., studerende 540 kr. inkl. bog værdi 198 kr.
auditorium D119
Spørgsmålet om, hvad der giver livet mening, er lige så
gammelt som menneskelivet selv, men svarene har ændret sig meget gennem tiden. Hør om, hvordan en lang
række overindividuelle forhold som sprog, politik, teknologi, etik, natur og menneskelige fællesskaber er nødvendige for mening med livet i dag – hvordan det først er
med disse forhold, mennesker møder de horisonter, som
et meningsfuldt liv kan udfolde sig igennem. Forelæserne
leverer samtidig en kritik af tidens jagt på wellness, højdepunktsoplevelser og individualistisk selvrealisering. De
viser, hvorfor denne jagt ikke kan lede os frem til mening
og værdi i tilværelsen. Rækken er baseret på bogen ’Det
meningsfulde liv’ (Aarhus Universitetsforlag), som kan inkluderes i prisen.
19/01: Det meningsfulde liv og filosofien. Ph.d.-studerende i retsfilosofi Cecilie Eriksen, Aarhus
Universitet
26/01: Det meningsfulde liv og lægevidenskaben.
Læge, ph.d. Lise Gormsen
02/02: Det meningsfulde liv og samfundsvidenskaben. Lektor i ledelse Christian Lystbæk, Aarhus
Universitet
16/02: Det meningsfulde liv og litteraturen. Lektor
i filosofi Anne-Marie S. Christensen, Syddansk
Universitet
23/02: Det meningsfulde liv og teologien. Sognepræst,
ph.d. Birgitte Graakjær Hjort
02/03: Det meningsfulde liv og naturvidenskaben.
Adjunkt, ph.d. Hans Henrik Hjermitslev, University
College Syddanmark
Underviser: Mag.art. i idéhistorie Flemming
Houe
Det onde er et uomgængeligt vilkår i
vores liv som mennesker. Et vilkår vi
forsøger at komme til rette med. Det
gode har vi det godt med, og det kræver ingen forklaring. Det onde, derimod, vil vi have en forklaring på. Det
skal være godt for noget – det skal
have en mening. Det har det måske,
måske ikke. Under alle omstændigheder er det afgørende, at vi ikke forsøger
at lukke øjnene for mørket og forfalder
til et lyssyn, der kan tage livsmodet fra
de fleste. I forelæsningerne ser vi det
onde fra forskellige synsvinkler – idéhistorisk, filosofisk, teologisk og litterært.
19/01: Det onde som grundvilkår og
frihedens pris. Det ondes historie og idéhistorie. Mag.art.
i idéhistorie Flemming Houe
26/01: Hannah Arendt og ondskab.
Professor i idéhistorie Hans
Jørgen Schanz, Aarhus Universitet
02/02: Kants begreb om det radikalt
onde. Lektor i filosofi Anders
Moe Rasmussen, Aarhus
Universitet
09/02: Det onde og ondskaben i
Karl Ove Knausgårds forfatterskab. Lektor i idéhistorie
Ole Morsing, Aarhus Universitet
16/02: Der er intet godt i mennesket! Løgstrup og det onde.
Ph.d.-studerende i religionsfilosofi Bjørn Rabjerg, Aarhus
Universitet
23/02: Det dæmoniske som angst
for det gode. Kierkegaard og
Dostojevsky. Mag.art. i idéhistorie Flemming Houe
Aarhus-teologer
Tid: 17.30-19.15
auditorium G116
Fire teologiprofessorer fra Danmark
sætter i løbet af 1900-tallet uomgængelige aftryk på filosofi og teologi: P.G.
Lindhardt, K.E. Løgstrup, Regin Prenter og Johannes Sløk. Men hvad er
det, vi kan lære af de fire? Lindhardt er
kirkehistoriker og eksistensteolog, og
han udfordrer den kristne tanke om det
evige liv. Løgstrup er drevet af den fænomenologiske teologi, og mange af
hans skrifter omhandlede dagliglivet.
Prenter mente, at den kristne tro ikke
kun måtte være teori, men udleves i
praksis. Sløks forfatterskab udfordrede
hele tiden den konforme kristendom.
22/01: Aarhus-teologerne. Lektor i
idéhistorie Ole Morsing, Aarhus
Universitet
29/01: P.G. Lindhardt. Rektor for Pastoralseminariet i København
Mogens Lindhardt
05/02: K.E. Løgstrup. Professor i
teologi Ole Jensen, Aarhus
Universitet
12/02: Regin Prenter. Professor i
systematisk teologi Peter Widmann, Aarhus Universitet
19/02: Johannes Sløk. Biskop ved
Aarhus Stift Kjeld Holm
Kierkegaards
filosofiske
grundtanker
Holdnummer:1511-075
Tid: 19.45-21.30
auditorium F
De fleste kender sikkert nogle af Søren Kierkegaards bevingede ord som
”Livet forstås baglæns, men må leves
forlæns” og ”Det store er ikke at være
dette eller hint, men at være sig selv”
og har måske også hørt om hans excentriske personlighed og finurlige skrivestil eller om hans forlovelseshistorie.
Men hvad var Kierkegaards filosofiske
grundtanker? Hvorfor er han gået over
i filosofihistorien som en af de mest betydningsfulde moderne tænkere? Hvad
tænkte han om forskellige måder at
leve på, om angsten, friheden og selvet?
Etiske teorier
Fortællinger om helvede
Tid: 10.00-16.00
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Lektor i filosofi Jørgen Husted,
Aarhus Universitet
Hvad siger moralen, jeg skal gøre?
Hvorfor skal jeg gøre, hvad moralen
siger? Dagen præsenterer de fremtrædende etiske teorier: pligtetik, nytteetik, common sense-etik, dydsetik,
omsorgsetik og eksistensetik. Der tages udgangspunkt i moral og etik samt
de forskellige værdibegreber. Desuden præsenteres etisk relativisme og
etisk subjektivisme. Teorierne bliver
løbende illustreret med cases, udvalgte etiske spørgsmål og aktuelle etiske
debatemner. Anbefalet baggrundslæsning (forudsættes ikke) er Jørgen Husteds bog ’Etiske teorier’ (Hans Reitzels Forlag).
Underviser: Ph.d.-studerende i kirkehistorie Uffe Holmsgaard Eriksen, Aarhus Universitet
Verdens religioner har mange fortællinger om det sted,
hvor de døde opholder sig, og vi vil i denne forelæsning
vende blikket mod helvede. Sæt en weekenddag af og hør
om helvede i kristendommen og den europæiske kulturhistorie – og om levende menneskers og guders besøg
i helvede i både nærorientalsk religion og græsk mytologi. Hør også om oldkirkens teologer og poeters fortælling
om Kristus, der efter sin død fór ned til helvede for at befri Adam og de døde fra Djævelen og Dødens magt. En
fortælling, der senere blev et vigtigt motiv i kirkekunsten i
middelalderen, især i ortodokse kirker, men som også findes herhjemme.
Johannesevangeliet
som genremosaik
Dato: 31/1-1/2, 1 weekend
Det autentiske selv
Tid: 10.00-14.00
Tid: 10.00-16.00
22/01: Introduktion til Kierkegaards
filosofi. Lektor emeritus i filosofi og religion Niels Thomassen, Syddansk Universitet
29/01: Kierkegaard om selvet – eller
hvad det er at være sig selv.
Lektor i filosofi Peter Wolsing,
05/02: Uden lidenskab ingen eksistens – om forførelse og
gådefuldhed hos Søren Kierkegaard. Adjunkt i idéhistorie
Peter Aaboe Sørensen, Aarhus
Universitet
12/02: Kierkegaard og metafysikkens krise. Ph.d. og ekstern
lektor i filosofi Søren Engelsen,
19/02: Livets dimensioner – om
ligevægten mellem det
æstetiske og det etiske ifølge Kierkegaard. Professor i
filosofi Søren Harnow Klausen,
47
Underviser: Lektor i filosofi Søren Gosvig
Olesen, Københavns Universitet
’Det autentiske’ er et eksistensfilosofisk
hovedtema hos Kierkegaard, Heidegger og Sartre. I de senere år er spørgsmålet om ’det autentiske’ blevet stillet
igen og igen, men hvad betyder det at
være autentisk? ’Auto’ betyder selv og
bruges i forbindelse med det autentiske
om det menneskelige selv. Som sådan
er det genstand for eksistensfilosofien
til alle tider. Hvad er et selv? Det er Kierkegaards spørgsmål, men det er også
Sartres og Heideggers. Og svarene er
mildest talt forskellige – ikke kun fordi
de tre filosoffers svar er et religiøst, et
antireligiøst og et, som er indifferent
i forhold til det religiøse. Men nok så
meget fordi de på hver sin måde peger
på det skræmmende ved menneskets
møde med sig selv.
Underviser: Lektor i bibelstudier Kasper Bro Larsen, Aarhus Universitet
Det fjerde evangelium har en særlig status i kristendommens historie. ’Det åndelige evangelium’ kaldte man det i
oldkirken. I denne weekend skal vi indkredse skriftets specielle karakter, mens vi undersøger, hvordan evangelisten
bruger og bøjer antikke litterære genrer: dramatisk prolog,
’Jeg er’-ord, tegnhandlinger, afskedstaler, genkendelsesscener, m.m. Johannesevangeliet er en tekstmosaik, som
præsenterer Jesusfiguren på måder, som var nye i den
kristne evangelielitteraturs historie – og som fik vidtrækkende konsekvenser for kristendommens udvikling til i dag.
48
LITTERATURENS HOVEDVÆRKER.
DOSTOJeVSKYS UNIVERS
DE KRISTNE MYSTIKERE OG
RELIGIØSE OPLEVELSER
Tid: 10.15-12.00
Tid: 17.15-20.45
Pris: 620 kr.
Pris: 1.140 kr.
Munkegade 118
Underviser: Flemming Houe, mag.art. i idéhistorie
Tid: 17.15-19.00
Pris: 620 kr.
Underviser: Flemming Houe, mag.art. i idéhistorie
Dostojevsky hører til de forfattere, der ikke blot viser os
et snævert udsnit af menneskets virkelighed, men skaber et univers. Her befinder vi os ikke i en lunken midte,
men møder en erfaringsverden, der rækker fra himmel
til helvede, fra det grænseløst gode til det afgrundsdybt
onde, en erfaringsverden med en intensitet og fylde, der
kan sætte vores egen verden i perspektiv. Hovedtemaet
i forelæsningerne er kærlighed og dæmoni. Den dæmoniske indesluttethed møder vi allerede i ’Optegnelser fra
et kælderdyb’, og den uddybes og udvides i de store romaner ’Forbrydelse og straf’ og ’Onde ånder’ i skikkelser
som Raskolnikov og Stavrogin. Modpolen er kærligheden.
I ’Idioten’ og ’Brødrene Karamassov’ møder vi kærligheden
i alle dens skikkelser fra den sanselige begærende over
den følelsesbårne frem til den kærlighed, der i troen grunder i Guds kærlighed.
Underviser: Lene Højholt, sognepræst, cand.
mag.
De kristne mystikere kan være en kilde
til fornyelse af vor tids kristendom. Mystikerne levede i den nærhed til Gud,
som mange mennesker i dag længes
efter. Især middelalderens store mystikere erfarede et gudsnærvær, der
gjorde dem nyskabende i deres tid og
fik dem til at bryde helt nye veje både
religiøst, socialt og kulturelt. Et indblik
i de oplevelser, erkendelser og erfaringer, som prægede dem, kan kaste lys
over menneskers religiøse oplevelser
også i dag og give et sprog at udtrykke
dem i. De kristne mystikeres univers
er en inspiration for den, som søger!
På kurset vil vi beskæftige os med den
religiøse oplevelse og den mystiske
vej. Begge dele vil blive belyst gennem forskellige mystikeres liv, først og
fremmest Hildegard af Bingen, Frans
af Assisi, Mester Eckehart og Teresa
af Avila. Dette er fjerde forløb i en række; forløbene kan følges uafhængigt af
hinanden.
IDÉHISTORIE –
OPLYSNINGEN OG DEN
MODERNE VERDEN
Tid: 17.15-19.45
Pris: 920 kr.
Munkegade 118
Underviser: Flemming Houe, mag.art. i
idéhistorie
Dato: 6/2, 6 fredage
Tid: 10.15-12.45
Pris: 920 kr.
idéhistorie
Med oplysningen bevæger vi os ind i
den moderne verden. I stedet for troen på Gud indtræder troen på mennesket, på menneskets fornuft. Naturen
opfattes ikke som en gudskabt orden,
men bliver råstof for menneskets foretagsomhed. Vi kan erkende den gennem vores videnskab og beherske den
gennem vores arbejde. Samfundet opfattes ikke som en gudgiven statisk orden, men som menneskeskabt og dermed åbent for forandring, forbedring
og fremskridt. Friheden er den centrale
ide. Den personlige frihed til at skabe
sit eget liv. Den politiske frihed i et demokratisk samfund. Den økonomiske
frihed i en dynamisk markedsøkonomi. Denne vision om fremskridt ledet
af fornuft frem mod frihed finder vi i
forskellige skikkelser: Locke og Adam
Smiths liberalistiske samfundsteorier. Den franske oplysningstænkning.
Menneskerettighedserklæringerne.
Kants kritiske filosofi og Schillers utopi
om det legende menneske. Idéhistorien gennemgås i seks forelæsningsrækker. Tilsammen udgør de en helhed, men de kan fint følges hver for
sig: 1. Oldtiden og antikken. 2. Kristendom og middelalder. 3. Renæssance
og reformation. 4. Oplysningen og den
moderne verden. 5-6. Det nittende og
tyvende århundrede.
49
DET GODE, DET ONDE OG
DET ABSURDE
Tid: 19.30-21.15
Underviser: Jørgen Husted, lektor i filosofi,
Aarhus Universitet
Er det gode godt, fordi Gud siger det,
eller siger Gud det, fordi det er godt?
Hvordan kan der være ondskab i en
verden skabt af en algod og almægtig gud? Er alt tilladt, hvis Gud er død?
Kan der findes mening i en verden
uden mening? Er vi fri og ansvarlige
væsner? Forelæsningsrækken fremstiller og drøfter disse spørgsmål som
filosofiske problemer. Der inddrages
synspunkter fra bl.a. Platon, Aristoteles, David Hume, Immanuel Kant,
Søren Kierkegaard og J.P. Sartre. Der
perspektiveres til beslægtede problemer samt skønlitterære bidrag.
DET GAMLE TESTAMENTE –
FRA KULT TIL SKOLE
Tid: 10.00-15.00
Underviser: Hans Jørgen Lundager Jensen,
professor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet
Fænomenet ’evolution’ har fået fornyet betydning også for kulturforskere.
Også religionsformer kan forstås som
evolutionære transformationer. Et godt
sted at se efter er i Det Gamle Testamente. Denne kaotiske samling af tekster rummer både meget gamle lag og
lag, der virker langt mere ’moderne’.
Men det er med kulturel evolution som
med biologisk evolution: Nye og mere
’avancerede’ livsformer kommer til;
men de supplerer de gamle, de udrydder dem ikke. I nutidens religionsformer kan man derfor genkende alle den
kulturelle udviklingsfaser. Forløbet vil
dels introducere bredt til teori om kulturel evolution i religionsforskningen, fra
jæger-samler-samfund til nutidens religionsformer, dels mere præcist vise,
hvordan man i Det Gamle Testamente
kan se overgangen fra oldtidens tempel- og bystatsreligion til en indvarsling
af nutidens religionsformer.
KIERKEGAARD. DET
DÆMONISKE. ANGST FOR
DET GODE
Helbredelsens rum
Tid: 19.45-21-30
Tid: 17.15-19.00
Pris: 620 kr.
Munkegade 118
idéhistorie
Tid: 10.15-12.00
Pris: 620 kr.
idéhistorie
”Den, der ikke kan åbenbare sig, kan
ikke elske, og den, der ikke kan elske,
han er den Ulykkeligste af Alle.” Kærlighedens modsætning er indesluttetheden, ikke at turde åbne sig for og
møde den anden, men lukke sig om
sig selv. Indesluttetheden har mange
skikkelser, dens isnende maksimum
er det dæmoniske. Den dæmoniske
indesluttethed analyserer Kierkegaard
i ’Begrebet Angest’, hvor den bestemmes som angst for det gode, angst
for friheden, kommunikationen. I ’Enten-Eller’ viser Kierkegaard os det dæmoniske i den fascinerende og frygtelige fortælling om Johannes Forføreren.
Johannes forelsker sig i Cordelia (som
Søren i Regine), men forelskelsen
udvikler sig ikke til kærlighed, men
vragvendes i et dæmonisk psykologisk
eksperiment.
Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale G116
Vi lever i det samme objektive rum – universets rum. Men
vi lever og oplever rummet på mange forskellige måder:
som et aktivitetsrum, hvori vi arbejder og færdes, som et
oplevet eller stemt rum, præget af livsglæde eller kedsomhed, af livsmod eller angst, som den rumsudvidelse
og rummelighed, som kan præge bestemte slags samvær
med andre. I både filosofi, teologi og billedkunst kan man
spore en fornyet interesse for det rumlige aspekt af tilværelsen. Rummets betydning for vores trivsel, helbred og
sågar helbredelse er uomtvistelig. Denne forelæsningsrække er opdelt i to dele. Den første del er om de teologiske og filosofiske overvejelser om rummets betydning for
mennesket generelt. Den anden del adresserer patientens
rum og præsenterer forskning i mulige ændringer af patienters rum, så lindring eller velvære opnås.
04/03: Det levede og oplevede rum – En filosofisk-fænomenologisk kortlægning af de forskellige
slags rum. Professor i filosofi Mogens Pahuus,
Aalborg Universitet
11/03: Patientens oplevede rum. Forfatter til ’Sansernes
hospital’ og seniorforsker Kim Dirckinck-Holmfeld,
Kunstakademiets Arkitektskole
18/03: Fælles rumklang i musikterapi i psykiatrien.
Professor i musikterapi Inge Nygaard Pedersen,
Aalborg Universitet
50
Bliv klogere på Barcelona
– i Barcelona
Dato: 2-3/5, 1 weekend kl. 10.00-16.00
Pris: 850 kr.
Sted: Centre Cívic Pati Llimona, C/ Regomir, 3,
08002 Barcelona
Underviser: Cand.mag. i litteraturhistorie Kasper
Christiansen
Hjælp til planlægning af rejsen? Kontakt Granada Kulturrejser,
8689 3191
Går din næste storbyferie til Barcelona? Så benyt
dig af muligheden for at kombinere feriens tapasbarer og sightseeing med forelæsninger og byvandringer, der vil give dig et dybdegående indblik i den catalanske storbys kulturhistorie, arkitektur, kunst og
gastronomi. Pak de gode vandresko, og forbered
dig på en tur med både udsigt og indsigt.
Lørdag 2/5
Introduktion til Barcelona og Catalonien. Byvandring
i Barrì Gòtic, Born og La Ribera med fokus på den
romerske by og middelalderen.
Søndag 3/5
Den kunstneriske opblomstring, verdensudstillingerne og det moderne Barcelona og Spanien.
Løgstrup
Tid: 17.30-19.15
auditorium D113
Berlin – erindring i nutiden
Dato: 12-13/10, mandag og tirsdag kl. 10.00-16.30
Pris: 850 kr.
Mødested: Nordische Botschaften Felleshus, Rauchstraße 1,
D-10787 Berlin
Underviser: Filosof og forfatter Peter Tudvad og journalist,
cand.mag. i tysk og geografi Åse Lerche
Berlin er en historisk by – ja. Men samtidig en by,
hvor fortiden ikke kun er kustode. Erindringen er en
levende realitet også for de to foredragsholdere,
som begge bor i byen. For Peter Tudvad rækker det
helt bagud til Søren Kierkegaard, men også i det
uventede møde med Ebba Mørkeberg, sygeplejerske i Det Tredje Rige. En fascination af den særlige
tyske erindringskultur. For Åse Lerche til at bo i Østberlin i kommunismens sidste år og gifte sig med
en DDR-borger for at hjælpe ham ud af Den Tyske
Demokratiske Republik. Begge forelæsere trækker
erindringens linjer fra fortiden og frem til nutidens
Berlin. Og ser på betydningen af den tyske erindringskultur for tysk politik og tanke i dag.
Mandag 12/10
Berlin med fokus på befrielseskrigene og byvandring om byens mindesmærker
Tirsdag 13/10
Berlin i DDR- og Stasi-tiden og byvandring i Prenzlauer Berg
Se hele programmet på fuau.dk
Underviser: Ph.d.-studerende i religionsfilosofi Bjørn Rabjerg, Aarhus Universitet
Den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup ses af mange som én af de mest
originale og betydningsfulde danske
tænkere siden Søren Kierkegaard,
mens andre er stærkt kritiske. Løgstrup
beskæftigede sig langt fra kun med kristendommen. Som filosof tilhørte han
den fænomenologiske tradition, der
tager sit udgangspunkt i de erfaringer,
som vi alle gør os. Løgstrups tænkning
er således let at gå til, idet han beskæftiger sig med menneskers egen, levede
tilværelse og giver sig i kast med forsøget på at forstå og tyde denne. Men
hans tænkning er svær at blive færdig
med. Det er det fællesmenneskelige,
som optager Løgstrup, og derfor konfronteres man med sit eget liv, når man
læser ham. På dagen vil vi belyse og
diskutere Løgstrups tænkning inden
for alle de traditionelle filosofiske hovedområder: etik, æstetik, metafysik og
erkendelse.
Træthed, kedsomhed
og langsomhed
Tid: 19.30-21.15
auditorium D215
Underviser: Ph.d. Jørn Henrik Olsen
Hvorfor har vi det så dårligt, når vi har
det så godt? Hvad er det, der gør, at
vi ikke bliver tilfredse, selv om vores
drømme og længsler går i opfyldelse?
Hvorfor er vi ikke lykkelige, når de fleste forudsætninger for at være lykkelig
er til stede? Forelæsningerne tager afsæt i spørgsmål, som kan hægtes op
på nogle underlige, tvetydige tilstande,
som mange mennesker kender til i vor
tid. Og hvad er det lige, den hurtige tid
gør ved os og vort liv med hinanden?
Skal vi vente med at leve vores liv til
den dag, hvor vi får tid? Svaret giver
sig selv. Eller gør det nu også det? Ved
hjælp af tværfaglige indsigter, herunder
kulturanalytiske, filosofiske og teologiske, kastes der lys over disse spørgsmål.
10/03: Tidens træthed, en epidemi.
Hvordan løses problemet
med lede, nedstemthed og
træthed?
17/03: Kedsomhed som springbræt eller hindring! Hvordan
udholdes oplevelsen af
kedsomhed?
24/03: Langsom tid nu? Hvad gør
vi, når livet bliver stakåndet?
VERDENSHISTORIE.
MENNESKETS OPRINDELSE
OG DE FØRSTE
CIVILISATIONER
STORE TANKER OM
HVERDAGSLIVET
IDEER, DER ÆNDREDE VERDEN
Tid: 17.15-19.00
Tid: 10.15-12.45
Pris: 920 kr.
idéhistorie
Moderne Homo Sapiens opstår for
godt 100.000 år siden efter flere millioner års samspil mellem historisk udvikling og biologiske evolution. Det næste
store spring er udviklingen af agerbrug
for 10.000 år siden, og det næste få
tusind år senere med skabelsen af
de store flodkulturer i Mesopotamien,
Ægypten, Indien og Kina. Det er komplekse samfund, der organiserer millioner af menneskers liv og arbejde. En
lige så væsentlig del af historien som
det politiske, sociale og økonomiske er
det religiøse og ideologiske. Her ser vi
et udviklingsspring i ”aksetiden”, i Kina
med Kong Fuzi og Lao Tzu, i Indien
med Buddha, i Israel med udviklingen
af den monoteistiske gudsforestilling
og i Hellas med udviklingen af den filosofisk-videnskabelige tænkning. Vi
slutter med grundlæggelsen af de store kejserriger Rom og Qin. Den store
historie gennemgås i seks forelæsningsrækker. Tilsammen udgør de en
helhed, men de kan fint følges hver for
sig. Dette er den første: 1. Menneskets
oprindelse og de første civilisationer.
2. Fra Rom og Qin til 1492. 3. Europas
ekspansion og civilisationernes møde.
4. Den moderne verden 5.-6. Det nittende og tyvende århundrede.
Munkegade 118
Hvordan forholdte Kierkegaard sig til
angst? Hvad siger biblen om tilgivelse? Og hvordan har man i filosofien
reflekteret over kærligheden til forskellige tider? I denne forelæsningsrække
stilles der skarpt på seks emner, som
ikke er hverdagsfjerne, men tæt inde
på livet for ethvert menneske. Alle har
følt længsel, skam og vrede, men hvilke tanker har kloge hoveder gjort sig
om disse sjæletilstande gennem tiden? Og kan vi overhovedet bruge deres tanker til at tænke noget om vores
dagligdag? Dét og meget mere vil blive
belyst i denne spændende og vedkommende forelæsningsrække, hvor hver
enkelt forsker forholder sig til sit emne
ud fra en filosofisk, teologisk eller idehistorisk vinkel.
07/04: Længsel. Mogens Pahuus,
professor i filosofi, Aalborg
Universitet
14/04: Skam. Claus Holm, lektor i
pædagogik, Aarhus Universitet
21/04: Angst. Ole Morsing, lektor i
idehistorie, Aarhus Universitet
28/04: Vrede. Lars-Henrik Schmidt,
professor i pædagogik og filosofi, Aarhus Universitet
05/05: Tilgivelse. Anders-Christian
Lund Jacobsen, professor
MSO i teologi, Aarhus Universitet
12/05: Kærlighed. Anne Marie
Pahuus, lektor i filosofi og prodekan, Aarhus Universitet
51
Tid: 19.45-21.30
Pris: 1.230 kr., studerende 950 kr. inkl. bog værdi 350 kr.
Sted: AU, bygning 1530, auditorium F, Ny Munkegade 118
Ideer giver livet struktur, mening og retning. Ideer præger
og forandrer, sammenbinder og splitter verdens befolkninger. Vi er ikke altid opmærksomme på det, men nogle ideer
har gjort netop det – ændret verden. Det er så fundamentalt, at det kan være svært at forestille sig en verden uden.
I dag er det umuligt at forestille sig, at der ikke skulle findes
ideer som fx ’sandhed’, ’køn’, ’menneske’ og ’kærlighed’.
Men tænker vi efter, bliver det klart, at de ikke er faldet ned
fra himlen – de er opstået i verden på et tidspunkt. Få et
indblik i, hvordan de ideer, der former din verden er opstået, har udviklet sig til det, de er i dag, og hvordan de måske
kommer til at se ud i fremtiden. ’50 ideer, der ændrede
verden’ kan inkluderes i prisen.
07/04: Frihed. Hans-Jørgen Schanz, professor i idéhistorie, Aarhus Universitet
14/04: Menneske. Anders Moe Rasmussen, lektor i
filosofi, Aarhus Universitet
21/04: Rationalitet. Thomas Schwarz Wentzer, lektor i
filosofi, Aarhus Universitet
28/04: Køn. Kirsten Hyldgaard, lektor i pædagogik og
samfundsdiagnostik, Aarhus Universitet
05/05: Sandhed. Kasper Lysemose, adjunkt i filosofi,
Aarhus Universitet
12/05: Romantik. Lis Møller, lektor i litteraturhistorie,
Aarhus Universitet
19/05: Vækst. Jakob Bek-Thomsen, adjunkt i idéhistorie,
Aarhus Universitet
26/05: Folk. Michael Böss, lektor i engelsk, Aarhus
Universitet
02/06: Synd. Anders Moe Rasmussen, lektor i filosofi,
Aarhus Universitet
09/06: Demokrati. Mihail Larsen, lektor i idéhistorie,
Roskilde Universitet
52
Indisk religion –
hinduisme, buddhisme,
jainisme og tantra
EKSISTENTIEL PSYKOLOGI
BUDDHISME
Tid: 10.00-16.00
Tid: 10.00-16.00
Pris: 340 kr., studerende 200
Tid: 17.15-19.00
auditorium D219
Underviser: Ph.d.-stipendiat i indologi og
religionsvidenskab Bjarne Wernicke Olesen,
Aarhus Universitet.
Perioden omkring Buddhas levetid
udgjorde et fascinerende religiøst eksperimentarium og intermezzo i indisk
religion. Perioden er sammenfaldende
med den såkaldte ‘aksetid’, der i Indien var kendetegnet ved bevægelser
af vandreasketer og yogier, som ivrigt
diskuterede tre grundlæggende emner: genfødslernes lidelsesfulde kredsløb, karma-loven og spørgsmålet om
selvets udødelighed og identitet med
verdensaltet. Forelæsningsrækken ser
på, hvorledes hinduismen, buddhismen og jainismen har deres udspring i
denne periode og bedst forstås i sammenhæng som indisk religion.
09/04: Aksetiden i Indien: Buddha,
Mahavira og vandreasketerne
16/04: Buddhisme og jainisme
23/04: Hinduisme
30/04: Tantra og yoga
07/05: Tantra på tværs af hinduisme, buddhisme og jainisme
Underviser: Anders Dræby Sørensen,
cand.mag. i idéhistorie og master i humanistisk sundhedsvidenskab
Inden for de seneste år er der kommet
et øget fokus på den eksistentielle og
eksistensfænomenologiske psykologi.
Det skyldes ikke mindst, at vores eksistentielle søgen og vores dybere behov for mening har svært ved at blive
opfyldt i en verden, der bliver mere og
mere teknologisk indrettet. Forelæsningen stiller skarpt på, hvad den eksistentielle og eksistensfænomenologiske tilgang til psykologien egentlig har
at byde på og dens kendetegn i forhold
til andre nyere psykologiske retninger.
Hør om eksistenspsykologiens historie, eksistens eller essens, livet mellem
muligheder og begrænsninger, betydningen af mellemmenneskelige relationer, angst og uvished, valg og ansvar
samt autenticitet og fortabelse.
HELGENER I SENANTIKKEN
OG TIDLIG MIDDELALDER
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Brian Patrick McGuire, professor
emeritus i historie, Roskilde Universitet
Mange tror i dag, at helgener er blevet opfundet af paver for at sikre deres
magt. I virkeligheden havde Roms biskopper intet at gøre med de helgenkulter, der opstod frem til 1100-tallet.
Få præsenteret nogle af Europas mest
markante helgener. Personer, der blev
helgenkåret på grund af deres livsførelse og påståede mirakler. De blev
kaldt for Guds venner, og deres støtte til paven var meget nødvendig i en
kaotisk tid i Europas skabelse. I løbet
af dagen vil vi bl.a. komme omkring:
Barmhjertighedens helgen, Martin af
Tours (d. 396). Den irske helgen, Patrick (d. 400) og den gådefulde Brigid.
Den danske helgen, Ansgar (d. 864).
Underviser: Jørn Borup, lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet
Buddhismen har eksisteret i hen ved 2500 år. Siden Siddhartha Gautama Shakyamuni blev oplyst og fik titlen ”den
oplyste” (Buddha) har hans lære (dharma) bredt sig i tid og
rum gennem det buddhistiske klostervæsen og lægmenighed (sangha). Dagen vil byde på en rejse i det buddhistiske univers. Vi kommer ind på historien, læren og nogle af
de mange praksisformer. Og vi sporer denne østlige religion i asiatiske lande som Indien, Sri Lanka, Burma, Tibet,
Kina og Japan frem til nutidens Danmark og Vesten, hvor
den de sidste årtier har fået fornyet interesse også udenfor
organiseret religion.
VERDENS STORE RELIGIONER
Tid: 17.30-19.15
Verdens religioner spiller en afgørende rolle i mange menneskers liv, og derfor ligger nøglen til forståelsen af verden i høj grad i indsigt i verdens religioner. For hvordan
startede de religiøse traditioner? Hvilken udvikling har de
gennemgået? Og hvad står de for i dag? Religionerne har
sat et uudsletteligt præg på historien. I disse år er de rykket hinanden nærmere end nogensinde før – i dialog, men
også i konfrontation. Få et indblik i fem religioners basale
overbevisninger og værdier fra et historisk forankret, men
nutidigt perspektiv
12/05: Indledning om religioner og deres betydning.
Marianne Qvortrup Fibiger, lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet
19/05: Jødedom. Marianne Schleicher, lektor i studier i
jødedom, Aarhus Universitet
26/05: Islam. John Møller Larsen, postdoc i religionsvidenskab, Aarhus Universitet
02/06: Kristendom. Anders-Christian Lund Jacobsen,
professor MSO i systematisk teologi, Aarhus
Universitet
09/06: Hinduisme. Marianne Qvortrup Fibiger, lektor i
religionsvidenskab, Aarhus Universitet
16/06: Buddhisme. Jesper Østergaard, ph.d. i religionsvidenskab

  
arkitekturen anders troelsen
tyrkerne henriette harris
berlins store mindreta 77
nekropolen peter wivel
walter benjamins berlin 85
dekadence troels heeger
en tur gennem nattens berlin 101
agenterne bo tao michaëlis
krimiens berlin 115
ббббббб stig yding sørensen
currywursten jesper vind jensen
fra arbejderspise til berlinerkult 163
istan
bul
sporene efter det tredje rige 15
centrum kasper green krejberg
berlins glemte midte 23
bundesligaen boris boll-johansen
sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37
berlins byrum 52
ddr som underholdning 65
russernes berlin 123
kejserne hans carl finsen
fra besættelse til stormagt 142
Budapest og Istanbul
udkommer forår 2015
  
krimiens berlin 115


  
tivolisering hans hauge
21/10/13 13.28
erindringer fra museumsøen 7
berlins byrum 52
krimiens berlin 115

  


nazismen peter tudvad
  
krimiens berlin 115
london
berlin
intro robin engelhardt

videverden

  
  





  

berlin
stockholm

athen
Am Kupfergraben var et specielt sted
at bo. Gaden går langs Spree-flodens
vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele
vejen forbi Pergamonmuseum, Neues
intro
robin engelhardt
og Altes Museum, ned til
kanonerne
ved
arsenalet, hvor den skifter navn til Am
peter tudvad
Zeughaus for til sidst atnazismen
ende ved Unter
sporene
efter
det tredje rige 15
den Linden. Nummer seks
ligger
direkte
over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg
um, der med sine 1,5 millioner
besøgenberlins glemte
midte 23
de om året er Tysklands mest besøgte
museum. Allerede i 1970’erne stod der
hver dag tre til fem turistbusser foran
arkitekturen
anders troelsen
vores hoveddør, og et mylder
af vestlige
berlins
byrum 52
turister tog billeder af de
forfaldne
rester af preussisk stolthed.
Staten DDR
tivolisering
hans hauge
havde aldrig penge til at
skudddrfjerne
som underholdning
65
huller og de indkilede granatsplintre
fra krigens sidste dage.berlins
Murværket,
store mindreta 77
facaderner, kollonaderne og de store
peter wivel
statuer på museumsøennekropolen
stod alle tilbage
som grå, koparrede spøgelser fra en tid,
troels heeger
der ikke sagde os nogetdekadence
som helst, men
en tur
gennem
uvist af hvilke grunde var
objekt
fornattens
nys- berlin 101
gerrige amerikanske kameralinser.
og Altes Museum, ned til kanonerne ved
Zeughaus for til sidst at ende ved Unter
den Linden. Nummer seks ligger direkte
over for indgangen til Pergamonmuseum, der med sine 1,5 millioner besøgende om året er Tysklands mest besøgte
vores hoveddør, og et mylder af vestlige
turister tog billeder af de forfaldne
rester af preussisk stolthed. Staten DDR
havde aldrig penge til at fjerne skudhuller og de indkilede granatsplintre
fra krigens sidste dage. Murværket,
statuer på museumsøen stod alle tilbage
der ikke sagde os noget som helst, men
uvist af hvilke grunde var objekt for nysgerrige amerikanske kameralinser.
videverden
stock
holm
athen
”små guldgruber”
Jørgen Johansen, Berlingske
”fremragende guideserie”
Søren Hindsholm, Kristeligt Dagblad
”en indlysende rigtig idé”
Jes Stein Pedersen, Politiken
”en rejsebog til hovedet”
Heidi Laura, Weekendavisen
AArhus universitetsforlAg
  



  
videverden



  


krimiens berlin 115
berlin
videverden

berlins byrum 52
paris
krimiens berlin 115
videverden
  
  






  

videverden
buda
pest
videverden

  


  


  
  
  





  
videverden

videverden
  
  



videverden

athen
  
krimiens berlin 115
stig yding sørensen
berlin
videverden

  
  

krimiens berlin 115
intro
robin engelhardt
kanonerne
ved
peter tudvad
ende ved Unter
sporene
efter
det tredje rige 15
ligger
direkte
midte 23
arkitekturen
anders troelsen
af vestlige
berlins
byrum 52
forfaldne
Staten DDR
tivolisering
hans hauge
havde aldrig penge til atddr
fjerne
skudsom underholdning
65
fra krigens sidste dage. berlins
Murværket,
store mindreta 77
peter wivel
stod alle tilbage
troels heeger
som helst, men
en tur
gennem
objekt
for nattens
nys- berlin 101
berlin
Salgsomslags-farveskala.indd 5
er 37

  

videverden

  

  


  


krimiens berlin 115
stock
istan
bulholm

videverden
krimiens berlin 115
robin engelhardt
og Altes Museum, ned intro
til kanonerne
ved
arsenalet, hvor den skifter
navn til Am
peter tudvad
ende ved Unter
sporene
efterdirekte
det tredje rige 15
ligger
midte 23
arkitekturen
anders troelsen
af vestlige
byrum 52
turister tog billeder af berlins
de forfaldne
Staten DDR
tivolisering
hans hauge
havde aldrig penge til at
skudddrfjerne
som underholdning
65
nekropolen
peter wivel
statuer på museumsøen
stod alle tilbage
walter
benjamins
berlin
85
som helst, men
troels heeger
en tur
gennem
objekt
fornattens
nys- berlin 101
  
videverden




  
  





  

videverden
  
  


  

  



  
berlin
istanbul
buda
wien
pest
budapest
videverden
paris
kanonerne
ved
intro
robin engelhardt
navn til
erindringer
fra Am
museumsøen 7
ende ved Unter
peter tudvad
ligger
direkte
sporene
efter
det tredje rige 15
um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23
bundesligaen
museum. Allerede i 1970’erne
stod der boris boll-johansen
arkitekturen
anders troelsen
af vestlige
berlins
byrum 52
forfaldne
Staten
tivoliseringDDR
hans hauge
som underholdning
65
fjerne
skudhuller og de indkilede granatsplintre
Murværket,
store mindreta 77
statuer på museumsøenwalter
stod benjamins
alle tilbage
berlin 85
troels heeger
der ikke sagde os noget dekadence
som helst, men
uvist af hvilke grunde var objekt for nysagenterne bo tao michaëlis
vejen forbi Pergamonmuseum,
intro robin Neues
engelhardt
og Altes Museum, ned
til kanonerne
ved
erindringer
fra museumsøen
7
centrum
kasper green krejberg
over for indgangen til
Pergamonmuseglemte
midte 23
um, der med sine 1,5berlins
millioner
besøgende om året er Tysklands
mest besøgteboris boll-johansen
bundesligaen
stod
der karantæner og sovende kæmper 37
sorte billetter,
livslange
anders troelsen
vores hoveddør, og etarkitekturen
mylder af vestlige
berlins
byrum 52
turister tog billeder af
de forfaldne
Statenhans
DDRhauge
tivolisering
havde aldrig penge til
fjerne
skudddratsom
underholdning
65
nekropolen
peter wivel
stod alle tilbage
walter
benjamins
berlin
85
der ikke sagde os noget
som helst,troels
menheeger
dekadence
uvist af hvilke grunde
objekt for
nys- berlin 101
envar
tur gennem
nattens
videverden
stock
paris
holm
stockholm

stig yding sørensen
videverden

rom
madrid
krimiens berlin 115
madrid
videverden
krimiens berlin 115
barce
lona
Byens status som ’evig’ er den røde tråd,
der skridt efter skridt, seværdighed
efter seværdighed, århundrede efter
århundrede, binder dens uoverskueligt
mangfoldige væsenstræk sammen til
introligner
robin en
engelhardt
noget, som i bevidstheden
helhed; trestjernede seværdigheder,
nazismen
peter tudvad
vældige monumenter, storslået
kultursporene eftermen
det tredje rige 15
arv og verdenskunst, selvfølgelig,
også oversete eller glemte
hjørner,
hvorgreen krejberg
centrum
kasper
både nyt og gammelt fortæller
andre,
sjældent hørte eller upåagtede historier.
Republikkens Rom, kejsertidens Rom,
Caravaggios Rom, H.C. Andersens Rom,
arkitekturen
anders troelsen
Pier Paolo Pasolinis Rom,
Silvio
berlins byrum 52
Berlusconis Rom, den almindelige
romers Rom, enhvers Rom
er et resultat
tivolisering
hans hauge
af personligt sammenknyttede
indtryk,
ddr som underholdning
65
hvor stort og småt, tidløs
fortid og
tyrkerne
henriette harris
timeligt hverdagsliv vokser
og 77
berlinssammen
store mindreta
i glimt kan fastholdes som én eneste
nekropolen
peter wivel
tanke med ét eneste navn:
Rom.
new york
barcelona
intro
robinen
engelhardt
noget, som i bevidstheden
ligner
nazismen
peter tudvad
vældige monumenter, storslået
kultursporene eftermen
det tredje rige 15
arv og verdenskunst, selvfølgelig,
også oversete eller glemte
hjørner,kasper
hvor green krejberg
centrum
både nyt og gammelt fortæller
andre,
arkitekturen
anders troelsen
Pier Paolo Pasolinis Rom,
Silvio
berlins byrum 52
romers Rom, enhvers Rom
er et resultat
tivolisering
hans hauge
ddr som underholdning
65
af personligt sammenknyttede
indtryk,
hvor stort og småt, tidløs
fortid oghenriette harris
tyrkerne
timeligt hverdagsliv vokser
sammen
og 77
berlins
store mindreta
nekropolen
peter wivel
tanke med ét eneste navn:
Rom.
berlin
new york
krimiens berlin 115
berlin madrid
new
barce
york
lona
nazismen
peter tudvad
Zeughaus for til sidst at
ende ved Unter
sporene
efterdirekte
det tredje rige 15
ligger
over for indgangen til centrum
Pergamonmusekasper green krejberg
midte 23
stod der
arkitekturen
anders troelsen
af vestlige
byrum 52
turister tog billeder af berlins
de forfaldne
Staten DDR
tivolisering
hans hauge
som underholdning
65
havde aldrig penge til ddr
at fjerne
skudhuller og de indkilede tyrkerne
granatsplintre
henriette harris
fra krigens sidste dage.berlins
Murværket,
store mindreta 77
nekropolen
peter wivel
stod alle tilbage
troels heeger
som helst, men
gennem
uvist af hvilke grunde en
vartur
objekt
fornattens
nys- berlin 101
berlin
videverden
robin engelhardt
og Altes Museum, ned tilintro
kanonerne
ved
erindringer
museumsøen 7
navn tilfraAm
Zeughaus for til sidst at nazismen
ende ved Unter
peter tudvad
ligger
direkte
sporene
efter
det tredje rige 15
besøgenberlins glemte midte 23
bundesligaen
stod der boris boll-johansen
arkitekturen
anders troelsen
af vestlige
byrum 52
turister tog billeder af deberlins
forfaldne
Staten DDR
tivolisering
hans hauge
fjerne
som skudunderholdning 65
peter wivel
stod alle tilbage
som grå, koparrede spøgelser
fra en tid,
troels heeger
der ikke sagde os noget dekadence
som helst, men
en objekt
tur gennem
nattens berlin 101
for nysgerrige amerikanske kameralinser.
wien

berlin
videverden


  
  



  

videverden

krimiens berlin 115
berlin
  
Forfattere, kunstnere og videnskabsfolk fører dig
dybt ind i deres passion for en storby
videverden

berlins byrum 52
videverden

rom
  
paris

intro
robin engelhardt
kanonerne
ved
peter tudvad
ende ved Unter
sporene
efter
det tredje rige 15
ligger
direkte
besøgenberlins glemte midte 23
arkitekturen
anders troelsen
af vestlige
berlins
byrum 52
forfaldne
Staten DDR
tivolisering
hans hauge
fjerne
skudsom underholdning
65
Murværket,
store mindreta 77
peter wivel
stod alle tilbage
troels heeger
som helst, men
en tur
gennem
objekt
for nattens
nys- berlin 101
videverden
er 37
wien
noget, som i bevidstheden ligner en
vældige monumenter, storslået kulturarv og verdenskunst, selvfølgelig, men
også oversete eller glemte hjørner, hvor
både nyt og gammelt fortæller andre,
Pier Paolo Pasolinis Rom, Silvio
romers Rom, enhvers Rom er et resultat
af personligt sammenknyttede indtryk,
hvor stort og småt, tidløs fortid og
timeligt hverdagsliv vokser sammen og
tanke med ét eneste navn: Rom.
berlin
skt.
new
rom
peters york
borg
rom
skt. petersborg
aris
videverden
er 37
berlin
jerusalem
kt.
eters
org
videverden
jeru
salem
videverden
er 37
  
ru
alem
videverden
Pia Tafdrup
Naser Khader
Rune Frederiksen
Bodil Due
Peter Thielst
Mogens Pelt
Karsten Fledelius
Herbert Pundik
Ivar Gjørup
Kasper Holten
Merete Pryds Helle
Torben Weirup
Andreas Rude
Rigmor Kappel Schmidt
Lone Theils
Kristian Ditlev Jensen
Tore Rye Andersen
Susanne Madsen
Martin Krasnik
Tonny Vorm
Martin Tønner
Morten Bruun
Kasper Christiansen
Boris Boll-Johansen
Robin Engelhardt
Michael Bach Henriksen
Hans Hauge
Steffen Jensen
Jesper Vind
Kasper Green Krejberg
Bo Tao Michaëlis
Knud Romer
Peter Tudvad
Anne Mette Lundtofte
Lars Movin
Poul Joakim Stender
Maiken Derno
Niels Lan Doky
Asger Liebst
Niels Lillelund
Stéphanie Surrugue
Dan Tschernia
Kristian Hvidt
Aase Nørrung
Peter Brandes
Maria Fabricius Hansen
Thomas Harder
Mogens Nykjær
Karl Aage Rasmussen
Søren Holst
Karen Slej
Jesper Storgaard Jensen
Jon Kyst
Heidi Laura
Per Dalgård
Rikke Helms
Peter Lodberg
Christian Gottlieb
Troels Andersen
Jan Jakob Floryan
Karen Klitgaard Povlsen
Drude Dahlerup
Henrik Andersen
Allis Helleland
Margrethe Floryan
Thomas Heine
Luna Christofi
Paul Klitnæs
Peter Wessel
Bo Kampmann Walther
Martin Zerlang
Jakob Skovgaard-Petersen
Astrid Berg
Nis Bank-Mikkelsen
Kasper Bro Larsen
Lasse Ellegaard
Malene Fenger-Grøndahl
Henriette Harris
Ralf Christensen
Daniella Kuzmanovic
Asker Hedegaard Boye
Peter Rasmussen
Peter Eszterhás
Michael Kuttner
Annette Dochweiler
Tue Sand Larsen
Henning Dochweiler
Christine Proksch
Peter Nielsen
Karin Larsen
Mimi Larsson
m.fl.
54
mystik for
milliarder
marianne qvortrup fibiger,
Lektor i religionsvidenskab,
aarhus universitet
Når de danske medier skriver om religion, er det sjældent hinduismen,
som fylder mest. Ikke desto mindre er der mere end en milliard mennesker, som bekender sig til denne ældgamle religion, som dermed er én
af verdens største.
Selvom langt de fleste hinduer bor i Indien, bliver flere og flere mennesker i Vesten inspireret og fascineret af hinduismen. Hinduismeforsker og
lektor i religionsvidenskab Marianne Qvortrup Fibiger har naturligvis selv
en stor interesse for hinduismens mystik og mangfoldighed.
”Det er jo en anden måde at tænke religion, end det vi kender herhjemme. Mange hinduer forstår hinduismen som en livsform, som ikke bare
kan adskilles fra fx kulturen. Det er nok én af årsagerne til, at hinduismen
og dens østlige verdens- og livssyn også har en stor tiltrækningskraft for
mange i Vesten” forklarer Marianne Qvortrup Fibiger og fortsætter ”Men
det er stadigvæk en religion, som for mange signalerer mystik, og derfor
kan den måske virke meget fjern og fremmed for nogle. Derfor håber jeg,
at min forskning kan gøre den enkelte dansker klogere på den tradition,
som er indlejret hos så mange i Indien”.
Hinduismeforskningen er i disse år mere relevant end nogensinde, da
Indien er et land, som i løbet af en kort årrække har udskiftet sin status som udviklingsland med en status som økonomisk stormagt. Dette
er måske årsag til, at flere har fået øjnene op for de indiske traditioner.
”Det er traditioner, som i højere og højere grad også påvirker Vesten tænk blot på yoga, reinkarnationstanken eller karma-begrebet, som jo
efterhånden kan kategoriseres som ’mainstream’ her i Danmark” siger
Marianne Qvortrup Fibiger.
Vidensbrunch: marianne qvortrup fibiger
Tid: Tirsdag 3/3 kl. 10.00-12.00
portræt: marianne qvortrup fibiger
55
56
arkæologi
og historie
Jødernes historie i
Danmark
Jugoslaviens sammenbrud
Danmarks historie
Tid: 11.00-15.00
Tid: 17.15-19.00
auditorium D113
Tid: 17.30-19.15
auditorium G122
Underviser: Lektor i østeuropastudier Christian Axboe Nielsen,
Aarhus Universitet
Jøderne har været tilstede i danskernes forestillingsverden siden kristendommens indførelse, og fra Christian
IV’s tid har de udgjort et lille, men markant mindretal i den danske befolkning.
Man kan se deres danske historie som
et eksempel på succesrig integration,
kronet med ’redningsaktionen’ i oktober ’43, men jøderne er også i Danmark blevet mødt med fordomme, afvisning og antisemitisme.
Jugoslaviens sammenbrud er et af de vigtigste, men også
mest indviklede emner i Europas nyere historie. Hvordan
kunne det gå til, at et af Østeuropas største lande styrtede sammen og blev revet i stumper i en serie af lange og
blodige krige? Forløbet starter i begyndelsen af 1970’erne,
hvor Jugoslaviens ’gyldne æra’ så småt er ved at være
forbi, men hvor den store leder Tito endnu hersker. Med
udgangspunkt i den nyeste historiske, sociologiske og
økonomiske forskning identificeres kulturelle, økonomiske
og ikke mindst politiske årsager til Jugoslaviens sammenbrud, krigen i 90’erne og nutidens ’Jugonostalgi’.
19/01: Jøder i Danmark og Europa
i middelalderen. Professor i
historie Brian Patrick McGuire,
26/01: De russiske jøder i Danmark.
Forskningsbibliotekar Morten
Thing, Roskilde Universitet
02/02: Jødeforfølgelserne i København 1819-1820. Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen,
Odense Universitetshospital
09/02: Antisemitisme i Danmark i
nazismens skygge. Adjunkt i
historie Sofie Lene Bak, Københavns Universitet
16/02: ’Jødeaktionen’, oktober ’43:
forudsætninger, forløb og
følger. Lektor i historie Therkel
Stræde, Syddansk Universitet
23/02: Det jødiske samfund i
Aarhus. Cand.phil. i historie
Marianne Philipsen
Adolf Hitler – folkeforfører
og fænomen
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Lektor i historie Søren Gosvig Olesen, Københavns
Universitet
Hvordan kunne nazismen fascinere og forføre så mange
mennesker? Hvorfor valgte tyskerne at opgive demokratiet til fordel for nazismens totalitarisme? Det er stadig en
gåde, hvordan nazismen kunne slå så stærkt igennem i
1930’erne og 1940’erne. Forløbet præsenterer perspektiver på dette mysterium ved at se på Adolf Hitlers rolle i
nazismen. Hitler besad nemlig en særlig udstråling. Han
kunne overtale og manipulere, og han kunne mobilisere
store menneskemængder, som i fællesskabets navn udfoldede nazismens verdensanskuelse. Forelæsningerne
er baseret på Søren Gosvig Olesens udgivelse ’Hitler – en
introduktion’ (Gyldendal).
Ifølge myten faldt Dannebrog ned fra
himlen i Estland i 1219 – men hvordan
er det nu med resten? Få svarene her:
1000 års danmarkshistorie koncentreret i én skarp forelæsningsrække. Forstå hvordan og hvorfor, Danmark ser
ud, som det gør, ved at tage rejsen op
gennem vikingetiden, middelalderen,
enevælden og frem til nutidens folkestyre i selskab med syv fortællelystne
historieforskere.
10/02: Vikingetiden.
Museumsinspektør Poul Heide,
Øhavsmuseet
17/02: Middelalderen. Ekstern lektor
i historie Kasper Andersen,
Aarhus Universitet
24/02: Renæssancen. Lektor i historie Lars Bisgaard, Syddansk
Universitet
03/03: Enevældens Danmark 16601848. Lektor i historie Michael
Bregnsbo, Syddansk Universitet
10/03: 1800-tallet: Kampe om det
moderne Danmark. Lektor i
historie Bertel Nygaard, Aarhus
Universitet
17/03: Fra krig til krise til krig.
Lektor i historie Niels Wium
Olesen, Aarhus Universitet
24/03: Åbning mod vest – Danmark
efter 1945. Ph.d. i historie
Rasmus Rosenørn
1814 – krig, nederlag og frihed
Magt eller afmagt?
Den russiske hærs
historie
Tid: 14.15-16.00
Tid: 17.15-19.30
ØSTRIG 1918 – 1955
Pris: 560 kr.
Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.
mag. i historie
Afslutningen på Første Verdenskrig og
den efterfølgende fredsaftale i Paris i
1919 førte til opløsningen af Østrig-Ungarn. Efterfølgende voksede den nye
stat Østrig frem. Mellemkrigstiden blev
en hård tid for den nye stat, som oplevede nød, inflation og borgerkrig.
Disse trængsler kulminerede i 1938,
hvor Østrig blev annekteret af Hitlers
Tyskland. Efter Anden Verdenskrig
fortsatte prøvelserne for Østrig, der
ligesom Tyskland blev opdelt i fire besættelseszoner af krigens sejrende
nationer. Først i sommeren 1955 trak
besættelsesmagterne endeligt deres
tropper tilbage, og Østrig fik sin fulde
suverænitet og mulighed for at udvikle
sin egen nationale identitet.
1989 – omvæltningerne
i Centraleuropa
Dato: 17/3, 1 tirsdag
Tid: 17.30-21.30
Underviser: Lektor i statskundskab Søren
Riishøj, Syddansk Universitet
1989 blev et skelsættende år for de
Centraleuropæiske lande, som i årtier havde været under kommunistisk
styre. I Polen medførte strejker i 1980,
at styret accepterede dannelsen af
fagforeningen Solidaritet, som dog allerede året efter blev forbudt. Alligevel
fortsatte oppositionen, og i 1989 afholdes de første frie valg. I Ungarn valgte
det kommunistiske parti at opløse sig
selv. I DDR førte folkelige reformkrav
til åbningen af Berlinmuren og endelig
frie valg. Og i Tjekkoslovakiet gennemførtes ’fløjsrevolutionen’, hvor Vaclav
Havel efterfølgende blev valgt til præsident. I løbet af en aften sættes begivenhederne i 1989 under lup, og linjerne trækkes helt op til i dag. Hvad siger
1989 om ’det arabiske forår’ og omvæltningerne i Ukraine? Og hvad kan
vi lære af 1989 i forhold til spørgsmålet
om, hvor let demokrati kan indføres?
Tid: 17.30-21.30
Pris: 240kr., studerende 150 kr.
Sted: AU, Ny munkegade 118, bygning 1530,
Underviser: Cand.mag. i historie og russisk
Martin Cleemann Rasmussen, Akademisk
Rejsebureau
Få indblik i den russiske hær og dens
dramatiske historie fra zartiden og til
det postsovjetiske Rusland. Forelæsningen stiller skarpt på den historiske
udvikling fra tiden, hvor hæren var
zarens livvagt og frem til Napoleonstidens røgfyldte slagmarker. Vi ser på
den russiske hær, som blev sønderrevet under Den Første Verdenskrig og
revolutionens og borgerkrigens efterfølgende kaos. Derudover belyses det,
hvordan denne hær blev forvandlet til
den skånselsløse, men effektive militærmaskine, som knuste Hitlers armeer
under Den Store Fædrelandskrig. Endeligt fokuseres der på hærens rolle
under Den Kolde Krig og i det postsovjetiske Rusland – herunder på konflikterne i Afghanistan, Tjetjenien og i
Ukraine. Kom med ind bag facaden på
den russiske hær, og hør om generalernes planer for livet og døden for den
menige russiske soldat i både krig og
fred.
57
”Tabet af Norge” i 1814 er det største økonomiske og befolkningsmæssige tab i den danske stats historie. Freden
i Kiel i januar 1814 og krigen, der ledte dertil, udgør således nogle af de mest skelsættende begivenheder i Danmarkshistorien. Selvom det ikke lykkedes for Sverige at
få delt Danmark mellem Preussen og Sverige, levede den
danske stat udelukkende på stormagternes nåde. Det var
således i 1814, og ikke i 1864, at Danmark blev en småstat. 1814 har stået i skyggen af krigen i 1864 og Anden
Verdenskrig, der bedre har kunnet indpasses i den traditionelle nationale historieskrivning. Hør én dansk og én
norsk forsker forelæse om krigsårene 1807-1814, hvordan
befolkningen blev ramt og om den voksende utilfredshed
med kongemagt og enevælde. En utilfredshed, der i Norge førte til uafhængighed og grundlov i 1814, mens den i
Danmark blev startskuddet på udviklingen frem mod den
fri forfatning, som vi fik i 1849. Forelæsningerne tager afsæt i bogen ’1814. Krig, nederlag, frihed’ (Gads Forlag).
19/03: Napoleonskrigene i Danmark og Norge. Postdoc i historie Morten Nordhagen Ottosen, Syddansk Universitet
26/03: Danskere og nordmænd før og efter 1814.
Adjunkt i historie Rasmus Glenthøj, Syddansk
Universitet.
58
DAGE DER FORANDREDE
VERDEN
Danmarkshistorien i
krig og fred
Tid: 17.30-19.15
Tid: 17.15-19.00
Munkegade 118
lokale D219
De sidste hundrede års historie er fuld
af mærkedage, som står helt centralt
i vores bevidsthed. Dage, hvor begivenheder fandt sted, som fik enorme
politiske, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, og som fik
afgørende betydning for generationer
af menneskers liv. Kom med til syv forelæsninger, der sætter fokus på syv af
de mest betydningsfulde dage i nyere
tid. Hvad skete der? Hvilke faktorer udløste dem? Og hvad blev konsekvenserne?
Danmarks historie er præget af krig og
fred. Men betydningen af krig og fred
har løbende ændret sig. Legesoldatens
rolle i middelalderens territorialkrig og
den danske soldats rolle i Helmand er
vidt forskellig. Forelæsningerne stiller skarpt på, hvordan krig har formet
mennesker, stat og samfund i Danmark
i mere end tusind år. Krigenes årsager
og konsekvenser behandles i et udenrigs- og sikkerhedspolitisk perspektiv.
Krigens gang forklares ud fra politikernes og de militære lederes synsvinkel.
Men krigen ses også med soldatens
og hjemmefrontens øjne for at give et
indtryk af, hvordan krig griber ind i og
påvirker almindelige menneskers liv.
07/04: Mordet i Sarajevo, 28. juni
1914. Henrik Jensen, lektor i
historie, Roskilde Universitet
14/04: Black Tuesday, 24. oktober
1929. Kasper Grotle Rasmussen, adjunkt i amerikansk
historie, Syddansk Universitet
21/04: Atombomben over Hiroshima, 6. august 1945. Martin
Amitsbøll Husted, cand.mag. i
historie og samfundsfag
28/04: Mordet på John F. Kennedy,
22. november 1963. Poul
Villaume, professor i historie,
05/05: Berlinmurens fald, 9. november 1989. Moritz Schramm,
lektor i tysk, Syddansk Universitet
12/05: Nelson Mandelas løsladelse,
11. februar 1990. Hans Erik
Stolten, ekstern lektor, Københavns Universitet
19/05: Angrebet på World Trade
Center, 11. september 2001.
Niels Bjerre-Poulsen, lektor i
amerikanske studier, Syddansk
Universitet
08/04: Middelalderens militære revolutioner (før 1600). Afdelingsleder, ph.d. i historie Janus Møller
Jensen, Nyborg Slot
15/04: Svenskekrigene – Kampen
om førsterangen i Norden
(1600-1720). Overinspektør
ved Museum Sønderjylland
Carsten Porskrog Rasmussen,
Sønderborg Slot
22/04: Pirater, imperialisme og den
første krig for fædrelandet
(1720-1814). Lektor i historie
Michael Bregnsbo, Syddansk
Universitet
29/04: Fra krig blev til nationalstat
– den dansk-tyske konflikt
om Slesvig og Holsten
(1830-1871). Leder af Nationalt
Videnscenter for Historie- og
Kulturarvsformidling Peter
Yding Brunbech
06/05: Danmark i Tysklands skygge
(1872-1945). Forskningsleder
Mogens R. Nissen, Dansk
Centralbibliotek for Sydslesvig
13/05: Fra Holsten til Helmand
(1945-2010). Lektor i historie
Thomas Wegener Friis, Syddansk Universitet
20/05: Ruslands udlandspolitik – Danmarks dilemma.
Pensioneret brigadegeneral,
seniorforsker i militærhistorie
Michael Hesselholt Clemmesen, Forsvarsakademiet
GLOBALISERING – DA VERDEN BLEV
MINDRE 1850-1914
Tid: 19.30-21.15
Underviser: Martin Amitsbøll Husted, cand.mag. i historie og samfundsfag
I 1866 blev den første transatlantiske telegrafbesked afsendt fra Europa til Nordamerika, og med ét blev verden
mindre. Perioden 1850-1914 er afgørende for forståelsen
af de grundlæggende ændringer i måden, hvorpå mennesket producerede, kommunikerede, udkæmpede krige og
indrettede sig socialt og politisk. Centralt i periodens udvikling var nationalstaterne og stormagterne, hvor særligt
Tyskland, Storbritannien, USA, Japan og Rusland førte an,
og gennemgik en afgørende forandring fra traditionelle til
moderne stater. Hør om stormagternes europæiske og globale magtkonkurrence, krige, globaliseringsstrategier, succes og fiasko i modernisering af deres økonomi, samfund
og statsapparat. Få indblik i en periode i verdenshistorien,
hvor verden blev mindre, og hvor fortællingen om det urolige 20. århundrede tog sin begyndelse.
08/04: Storbritannien: Verdens centrum?
15/04: Japan: Med ekspresfart mod modernisering?
22/04: Tyskland: Den ivrige efternøgler?
29/04: USA: En verden for sig?
06/05: Rusland: En kolos på lerfødder?
100 ÅRET FOR KVINDERS
STEMMERET
AARHUS UNDER BESÆTTELSEN
Dato: 8/4, 1 onsdag
Tid: 18.00-21.00
Sted: Kvindemuseet - Rådhussalen, Domkirkepladsen 5
Tilrettelægger: Museumsleder Merete Ipsen,
Kvindemuseet
Om kæmpende kvinder og feministiske mænd. Kvinderne måtte kæmpe
for at få adgang til stemmeurnerne.
Indtil 1915 var folkestyret ikke folkeligt i nutidig forstand, men kun for 14
% af befolkningen. Fruentimmere, folkehold, fattigfolk, forbrydere og fjolser
havde ikke valgret. Grundloven af 5.
juni 1915 er det folkelige demokratis
virkelige gennembrud. Det skete ikke
af sig selv, der blev arbejdet og agiteret og samlet underskrifter. Historien
om kvindestemmeretten rummer såvel gode fortællinger om kvinders deltagelse i kampen og brug af magten,
men også fortællinger om de progressive mænd, som forud for 1915 havde
forstået, at uden kvinderne var demokratiets fundament ikke godt nok. Aftenen vil belyse mødet mellem kvinder,
der ville have de samme rettigheder
som mænd, og mænd, som var progressive feminister, der ønskede lige
rettigheder for begge køn.
Studie af Rigsdagen 1915. Jette Gejl
Kristensen, billedkunstner. Ulla
Angkjær Jørgensen, lektor
Omkring stemmeretten - køn,
demokrati, ligestilling og
velfærd. Anette Borchorst professor, Aalborg Universitet
Tid: 17.30-19.15 (30/4: 17.00-19.00)
Sted: AU, bygning 1530, lokale G116, Ny Munkegade 118.
7/5: Besættelsesmuseet, Mathilde Fibigers Have 2
Gennem fire forelæsninger og en byvandring fortælles historien om, hvordan aarhusianerne oplevede besættelsen
og Anden Verdenskrig. I Aarhus startede det hele ganske
fredeligt, og de fleste gik mest op i at få hverdagen til at
hænge sammen i en tid med varemangel, mørklægning
og tiltagende tobakshunger. Billedet ændredes i efteråret
1942 og frem mod augustoprøret 1943. Modstanden tog
til, og den tyske tilstedeværelse i byen blev mere markant.
Aarhus blev nu udgangspunkt for det tyske sikkerhedspolitis effektfulde bekæmpelse af de midt- og nørrejyske modstandsgrupper. Det hele kulminerede i det sidste halve år
af krigen, hvor den almindelige aarhusianer blev fanget i
den uhyggelige voldsspiral, som modstandsbevægelsens
og besættelsesmagtens indbyrdes kamp forårsagede.
Modstandsbevægelsens aktiviteter og organisering blev
for alvor tydelig i 1944 og frem mod befrielsen i 1945.
09/04: Aarhus under besættelsen – en oversigt. Søren
Tange Rasmussen, museumsinspektør, Besættelsesmuseet, Den Gamle By
16/04: Den aarhusianske stikker Grete Bartram og det
engelske luftangreb på Gestapos hovedkvarter.
Henrik Skov Kristensen, museumsleder, Frøslevslejrens museum
23/04: Den aarhusianske massemorder Kaj Henning
Bothildsen Nielsen og den tyske terror i Aarhus. Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør, Besættelsesmuseet, Den Gamle By
30/04: Aarhus i 1944 – modstandsbevægelsen og
befrielsen. Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør, Besættelsesmuseet, Den Gamle By
07/05 kl. 17.00-19.00: Byvandring i besættelsestidens
Aarhus. Peter Præstgaard, cand.mag. i historie,
museumsassistent og Søren Tange Rasmussen,
museumsinspektør, Besættelsesmuseet, Den
Gamle By. Sted: Besættelsesmuseet, Mathilde
Fibigers Have 2
59
ANDEN VERDENSKRIG I
EUROPA
Tid: 17.30-19.15
Munkegade 118
Anden Verdenskrig er én af det 20.
århundredes største historiske begivenheder. Forståelsen af krigen er
ofte vanskelig, da den alene i kraft
af sin katastrofale størrelse og voldsomhed er et overvældende emne
at få overblik over. Forelæsningerne
giver en række nye vinkler på Anden
Verdenskrig igennem inddragelsen af
de politisk-økonomiske udviklingslinjer bagved konflikten samt specifikke
og afgørende beslutningsprocesser i
både den militære og politiske elite og
henvender sig til den alment interesserede.
13/04: Europa i krig 1939-1941.
Martin Amitsbøll Husted, cand.
mag. i historie og samfundsfag
20/04: Slaget om England. Niels
Wium Olesen, lektor i historie,
Aarhus Universitet
27/04: Tyskland indefra: Hjemmefronten og den totale krig.
Karl Christian Lammers, lektor i
historie, Københavns Universitet
04/05: Den tysk-russiske krig
1941-45. Rosa Magnusdottir,
lektor i russiske studier, Aarhus
Universitet
11/05: Slaget i Ardennerne 1944.
Jakob Sørensen, lektor i historie, KVUC
18/05: Ørken- og Italiensfelttog.
Martin Amitsbøll Husted, cand.
mag. i historie og samfundsfag
60
DET KLASSISKE GRÆKENLAND
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Ivar Gjørup, cand.mag. i græsk og latin
Homer digtede om Agamemnon, Platon digtede om Sokrates. Den homeriske helt var stormand og godsejer; Sokrates ejede intet og havde ingen magt. I dag overstråler hans
berømmelse Agamemnons. Der er en verden til forskel
på de to: Fra stammekriger til borgermand – fra ‘heros’ til
‘polites’ på græsk – ofte går bevægelsen også den anden
vej, det gør den stadig. Historiens gang kalder vi det. Den
tog en afgørende begyndelse i de halvandet hundrede år,
som Søren Kierkegaard har kaldt ‘det græske Folks evige
Ungdom’, 500 – 350 f.Kr. Denne dag får vi tre tematiske
indblik i det klassiske Grækenland. Først sætter vi fokus
på byen og magten, selve det historiske forløb. Herefter
går vi i kødet på skrift og digtning, samtidens bevarede
fortællinger. Dagen sluttes af med, at vi hører om tænkning
og kunst, det nye menneskesyn, som det kommer til udtryk
hos filosoffer, arkitekter og billedkunstnere – og som vi er
arvtagere til. Rejs med Ivar Gjørup og Eirby Historiske Rejsemål til det klassiske Grækenland, se s. 61.
GALLIPOLI 1915
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag. i historie
I 1915 forsøgte en fælles maritim fransk og britisk operation at svække det Osmanniske rige og åbne de tyrkiske
stræder til Sortehavet og dermed til Rusland. Angrebet fra
den fransk-britiske flåde mislykkedes dog, og i stedet besluttes en militær landgang på Gallipoli-halvøen, hvor også
australske og new zealandske styrker blev indsat. Fra april
og året ud kæmpede de allierede styrker mod tyrkerne, der
blev anført af den senere tyrkiske præsident Mustafa Kemal - bedre kendt som Kemal Atatürk. Kampene endte dog
med, at de allierede måtte trække deres styrker tilbage, og
i starten af 1916 forlod den sidste britiske soldat Gallipoli.
I løbet af denne dag får vi indblik i det politiske og militære
kampe, som førte til Slaget på Gallipoli. Vi ser også nærmere på resultatet af kampene, som kom til at spille en
stor rolle i selvforståelsen for såvel Tyrkiet som Australien
og New Zealand.
JAPAN
EUROPAS RENÆSSANCE
Tid: 10.15-16.30
Tid: 19.45-21.30
Munkegade 118
Mere end nogen anden nation har Japan bevaret sin rod i fortiden og gjort
den til fundamentet for det moderne
Japan. Igennem tre forelæsninger vil vi
først rejse tilbage i Japans mytologiske
landskab for herefter at stille skarpt på
det moderne Japan efter bomberne
Hiroshima og Nagasaki. Fortællinger,
der er grundlæggende for at forstå Japan i dag. Gennem årtusinder er den
japanske folkesjæl skabt af myter og
legender. Vi får indblik i Japans mytologiske landskab og dets hovedaktører, i perioden fra forhistorisk tid frem til
1853, da Japan åbnede op efter mere
end 250 års isolation. Med nederlaget
i Anden Verdenskrig får Japan en ny
fredselskende grundlov, og udvikler
sig under amerikansk beskyttelse til
et økonomisk kraftværk. Men nye udfordringer truer. Rejs med Tor Tolstrup
og Eirby Historiske Rejsemål til Japan
i 2015. Se mere s. 61.
Renæssancen står tilbage som en helt
central periode i europæisk historie.
Renæssancen blevet et synonym med
oplysning, opdagelser og humanisme.
Netop i denne periode skabes mange
af verdens vigtigste værker inden for
kultur, kunst og arkitektur. Her møder
vi personligheder som Leonardo da
Vinci, Michelangelo og William Shakespeare. Her opstår også et nyt verdensbillede, hvor mennesket nu er i
centrum fremfor Gud. Men samtidigt
udkæmpes blodige slag på de europæiske slagmarker med netop religion
som stridspunkt. Så tag med tilbage til
renæssancen, og bliv igennem seks
tematiske forelæsninger klogere på
periodens vigtigste aspekter.
10.15: Guder og gåder. Tor Tolstrup,
tidl. chefredaktør på Jyllands-Posten
12.00: Frokost
12.45: Meiji-reformen og den sidste
samurai. Tor Tolstrup, tidl.
chefredaktør på Jyllands-Posten
14.45: Fra Bomben til Beijing.
Clemens Stubbe Østergaard,
seniorforsker, Nordisk Institut
for Asienstudier
28/04: Arkitektur. Thomas Arvid
Jaeger, arkitekt og lektor i
arkitektur, design og medieteknologi, Aalborg Universitet
05/05: Naturvidenskab. Hans Øllgaard Buhl, museumsinspektør, Steno Museet
12/05: Tanker. Jakob Bek-Thomsen,
adjunkt i idéhistorie, Aarhus
Universitet
19/05: Kunst. Mogens Nykjær, lektor i
kunsthistorie, Aarhus Universitet
26/05: Krig og politik. Steffen Heiberg, mag.art., fhv. forskningschef, Frederiksborg Slot
02/06: Litteratur. Michael Skovmand,
lektor i litteratur, Aarhus Universitet
REJSER
VIKINGER
Tid: 19.30-21.15
AARHUSIANSKE
KIRKEGÅRDE
Tid: 17.00-18.30
Vikingetiden er en helt særlig del af vores historie, og vikingerne var det folk, som for alvor fik Norden og Danmark
på verdenskortet. De erobrede store dele af England og
fandt også vej helt til Amerika. Den dag i dag fascineres
vi stadigvæk af vikingerne. Ikke bare at deres store togter og plyndringer, men også af deres kunst, bygninger og
selvfølgeligt deres skibe. Forelæsningsrækken sætter vikingetiden under lup og giver indblik i vikingernes verden.
Få både de store linjer såvel som et lokalt perspektiv, bliv
klogere på vikingernes skikke og ritualer, og hør fortællingen om, hvordan vi i eftertiden har betragtet og fremstillet
vikingerne og vikingetiden.
Sted: se de enkelte datoer
Underviser: Connie Jantzen, museumsinspektør, Den Gamle By
Siden Danmarks kristning, har vi
begravet efter kristen skik på en kirkegård, som hører til en kirke. I middelalderen og frem til begyndelsen af
1800-tallet blev aarhusianerne begravet på de kirkegårde, der omkransede
kirkerne i byen, men med det voksende indbyggerantal og den tættere bebyggelse blev kirkegårdene trængt ud
i byens periferi, de såkaldte assistenskirkegårde. I samme periode skete
der ændringer i begravelsesformerne
og den måde, de afdøde mindes på.
På de tre vandringer besøger vi byens
kirkegårde. Først de forsvundne kirkegårde i midtbyen, blandt andet ved
Aarhus Domkirke, Assistenskirkegården, Søndre Kirkegård under rådhuset
og parken og Den Jødiske Kirkegård.
Herefter bevæger vi os frem i tiden og
besøger Nordre Kirkegård, som blev
anlagt i 1876, og hvor mange af byens
markante personligheder ligger begravet. Den sidste vandring er på Vestre
Kirkegård fra 1927, som rummer flere
kirkegårde i kirkegården, afspejler nutidens forskellige kulturer og er forbundet med Anden Verdenskrig.
06/05: De oprindelige bykirkegårde. Sted: Ved Vor Frue Kirke,
Vestergade
13/05: Nordre Kirkegård. Sted: Ved
Kapellet på Nordre Kirkegård
20/05: Kirkegårdene i kirkegården
- Vestre Kirkegård. Sted: Ved
Kapellet på Vestre Kirkegård,
indgang på hjørnet af Nordre
Ringgaden og Viborgvej
13/05: Vikingetiden – en geografisk og kronologisk
ramme. Kasper Holdgaard Andersen, ekstern
lektor i historie, Aarhus Universitet
20/05: Vikingernes ritualer og kristningen af Sydskandinavien . Mads Dengsø Jessen, projektforsker,
Nationalmuseet
27/05: Brugen og fremstillingen af vikingerne fra 1600
tallet og til i dag. Martin Brandt Djupdræt, overinspektør, Den Gamle By Aarhus
03/06: Vikingetiden i Aarhus. Hans Skov, museumsinspektør, Moesgaard Museum
61
I 2015 fejrer Eirby Historiske
Rejsemål 30 års jubilæum.
I 1985 påbegyndte vi – som de
første i Danmark – at arrangere
historiske og kulturelle rejser
med fagligt højtkvalificerede
rejseledere. Siden har vi besøgt
over 50 lande på 6 kontinenter.
I 2015 rejser vi til:
Sevilla, Cordoba & Granada
Rejseleder: Professor
Jørgen Bæk Simonsen
Dansk Vestindien
Rejseleder: Seniorforsker Erik Gøbel
Japan
Rejseleder: Forfatter, tidl. chefredaktør
Tor Tolstrup
Klassiske Haver i Norditalien
Rejseleder: Cand.mag. Ole Fournais
Verdenskunst i Firenze
Rejseleder: Kunsthistoriker
Hans Jørgen Frederiksen
Israel
Rejseleder: Professor
Anders-Christian Jacobsen
Det klassiske Grækenland
Rejseleder: Cand.mag. Ivar Gjørup
Arven fra Dansk Vestindien
Rejseleder: Seniorforsker Erik Gøbel
Macao, Hong Kong, Canton & Taiwan
Rejseleder: Journalist og forfatter
Mette Holm
Skotland m. Hebriderne og
Orkney-øerne
Dansk Ostindien / Indien
Rejseleder: Lektor Niels Brimnes
Fra Lindisfarne til Westminster
Rejseleder: Kunsthistoriker
Hans Jørgen Frederiksen
Armenien & Georgien
Rejseleder: Journalist Per Nyholm
Jordan
Rejseleder: Cand.theol. Per Lyk-Jensen
Irland
Estland, Letland & Lithauen
Rejseleder: Journalist Per Nyholm
Læs mere på www.eirby.dk
eller ring på 86 20 12 00
62
HERREGÅRDE
Tid: 19.30-21.15
Pris: 610 kr., studerende 440 kr. (inkl. entre til
Gammel Estrup)
Munkegade 118.
17/6: Gammel Estrup - Herregårdsmuseet,
Randersvej 2, Auning (Kørsel i egne biler).
Spredt over det danske landskab ligger store og små herregårde med parker, alleer, haveanlæg, driftsbygninger,
kældre, køkkener og imponerende
riddersale. Herregårdenes prominente beboere var placeret i samfundets
top. De afholdt fester med stor selskabelighed, dyrkede jagt, uddannede
sig i sprog og videnskab, og havde
tjenere på hver en finger. Husholdet
på herregårdene var omfattende og
med et stærkt hierarki, og herregårdens rammer blev både hjem, arbejde og fritid for de ansatte. Den kultur
og den magtudøvelse, som udgik fra
herregården, har påvirket den måde,
som vi i dag tænker og taler om herregårdene. Den historiske herregård
har også affødt en række myter og
romantiske forestillinger om herregården. Hør om herregårdens betydning
både før og nu, om herskabets iscenesættelse, tyendets flittighed og om at
genskabe et herregårdshjem. Vi slutter
forelæsningsrækken af med at besøge
Gammel Estrup, der afholder deres
årlige herregårdsmarked. Greven og
grevinden viser rundt og spoler tiden
tilbage til herregårdens storhedstid i
1700-tallet.
20/05: Herregården gennem
tiderne. Carsten Porskrog
Rasmussen, Overinspektør
ved Museum Sønderjylland,
Sønderborg Slot
27/05: Herskabsliv på herregården.
Jesper Munk Andersen, Museumsinspektør, Gammel Estrup
03/06: Herregården som arbejdsplads. Helle Juhl, Forfatter og
cand. public. i kulturhistorisk
formidling
10/06: At genskabe historien. Marie
Aaberg Andersen, museumsinspektør, Gammel Estrup
17/06: Besøg på Gammel Estrup.
Sofie Frøkjær Justesen, cand.
mag. i historie. Sted: Gammel
Estrup - Herregårdsmuseet,
Randersvej 2, Auning
BEVAR AARHUS – BYEN,
KULTUREN, HISTORIEN
DANSKE KATASTROFER
Tid: 19.30-21.15
Munkegade 118.
16/6:Elvirasminde, Klostergade 34/Klosterport
4 (i gården)
Hvad skal gemmes, og hvad skal ud?
Hvad er umisteligt i vores by? Det, der
i går var lige til lossepladsen, er i dag
bevaringsværdigt. Skal vi bevare industriens miljøer? Skal vi pålægge landsbyerne stramme krav, så vi andre kan
nyde historien? Hvordan skaber man
balance i den hastige udvikling, så byens historie ikke forsvinder fra gadebilledet? Eksperter i bevaring og Aarhus’
historie stiller i denne forelæsningsrække de store spørgsmål til byen, kulturen og historien. Du går derfra klogere på din egen by. Og slut af med en
byvandring, når stadsarkivaren viser
dig rundt i den bevaringsværdige by.
Tid: 17.15-21.15
Underviser: Rasmus Dahlberg, forfatter, ph.d. studerende, institut for
International Sundhed, Immunologi og Mikrobiology
I løbet af de sidste 100 år er Danmark og danskerne blevet
ramt af en række katastrofer. Mange af dem står stadigvæk klart i vores erindring – enten fordi vi selv husker episoderne, eller fordi vi har hørt beretninger om dem. Ulykker
som Hans Hedtofts forlis, branden på Scandinavian Star
og flyulykken i Milano er en del af den danske historie i det
20. århundrede. Hør fortællingerne om de største danske
katastrofer – både de kendte og de mindre kendte. Og bliv
klogere på, hvordan disse katastrofer har spillet en rolle i at
forbedre sikkerheden på farlige virksomheder og indenfor
tog-, skibs- og luftfart. Forelæsningen tager udgangspunkt
i bogen ’Danske katastrofer’ (Gyldendal).
En europæisk Danmarkshistorie
Dato: 8 torsdag, se datoerne på fuau.dk
Tid: 10.15-12.00
26/05: Bevar Aarhus – bevaringssagens historie i Aarhus. Henrik
Fode, mag.art. og Søren Bitsch
Christensen, stadsarkivar,
Aarhus Stadsarkiv
02/06: Genanvendelse af industriens bygninger. Thomas
Birket-Smith, arkitekt, Aalborg
Kommune
09/06: Landsbyens historie og
kulturmiljø. Erland Porsmose,
museumsinspektør, Østfyns
Museer
16/06 kl. 16.00-18.00/19.00-21.00:
Byvandring i Aarhus. Søren
Bitsch Christensen, stadsarkivar, Aarhus Stadsarkiv. Sted:
Elvirasminde, Klostergade 34/
Klosterport 4 (i gården)
Sted: Ny Moesgaard Museum, Moesgård Alle 20, 8270 Højbjerg, Se
lokale på fuau.dk
Underviser: Ekstern lektor i historie, ph.d. Lars Hovbakke Sørensen,
Få en ny og utraditionel tour de force gennem vort lands historie. I stedet for at se Danmarks udvikling som et resultat
af de begivenheder, der har fundet sted indenfor landets
grænser, betragtes udviklingen i Danmark som et resultat af en større europæisk og international udvikling. Det
er kongernes og statsmændenes historie – den politiske
historie. Det er dem, der har repræsenteret statsmagten
og dens samspil med Europa. Men den politiske historie
forbindes også med den sociale, økonomiske, kulturelle,
identitets- og mentalitetsmæssige historie. Både herhjemme og i Europa. Få indblik i Danmarks historie fra oldtiden
og til i dag i løbet af otte forelæsninger. Forløbet tager afsæt i bogen ’En europæisk Danmarkshistorie’ (Gyldendal,
2014).
63
BLIV KLOGERE PÅ VERDEN
Tag med Folkeuniversitetet og Viktors Farmor på kulturrejser
BURMA RUNDREJSE
– Landet med de gyldne pagoder
ETIOPIEN RUNDREJSE
– Blandt bibelske landskaber
17 dage med halvpension: Fra 24.900 kr. Maks. 20 deltagere.
16 dage med helpension: 21.700 kr. Maks. 17 deltagere.
Afrejse: 23. januar, 9. februar, 13. februar, 28. februar, 27. oktober, 20. november
Afrejse: 16. januar, 6. februar, 27. marts, 3. oktober, 14. november
Der hviler en helt særlig tropisk og eksotisk atmosfære over Burma.
Morgendisen over den blanke Inle-sø. Det er som tiden står stille. Men
det gør den ikke. Burma flytter sig. Forandringens vinde blæser, og landet åbner sig mod verden. Det er nu, du skal opleve de gyldne pagoders
land.
En rejse i Etiopien er en rejse tilbage i tiden. Kristendommen kom til
landet i det 3. årh. og har manifesteret sig i de unikke klippekirker i
Lalibela, der stadig er i brug. Naturen er enestående. Vi nyder Simien
bjergene og sejler på den smukke Tana sø. I Etiopien har vi også andre
spændende rundrejser.
iran – Forelæsninger og studierejse
Rejse: 26.september - 5.oktober. Rejseleder: Cand.mag. i islamstudier Jesper Petersen
Forelæsninger: Iran – et kludetæppe af kulturer, religioner og minoriteter, start 9/3,
se s. 13
IRAN – Det gamle Persien. Vi oplever Shiraz og antikkens Persepolis.
Yazd, der er center for ildreligionen (Zoroastrerne). Og ikke mindst Isfahans smukke moskéer, parker, broer og paladser. Toppen af Islamisk
arkitektur.
JORDAN – Forelæsninger og studierejse
UZBEKISTANS SILKEVEJSBYER
– Arkitektur og kunsthåndværk
9 dage med helpension: Fra 11.400 kr. Maks. 20 deltagere.
Afrejse: 30. marts, 31. marts,14. april, 21. april, 5.maj, 29. september, 12. oktober,
20. oktober, 27.oktober
Vi besøger Samarkand og Bukhara. Den betagende arkitektur og kunst
afspejler de korsveje, Silkevejen engang samlede med ekko fra Indien,
Kina, Arabien og Persien. Omgivet af høje minarettårne, azurblå kupler,
moskéer, mausolæer og markeder er man i en helt anden, magisk verden. I Uzbekistan har vi mange andre spændende rejser og kombinationer med andre lande.
Rejse: 17. - 26.oktober. Rejseleder: Cand.mag. i islamstudier Jesper Petersen
Forelæsninger: Jordan – politisk, økonomisk og socialt, start 22/2, se s. 13
JORDAN – Fra Petras grundlæggere til Lawrence of Arabia. Vi oplever
hovedstaden Amman og den romerske provinsby Jerash. Der er god tid i
Petra, Nabatæernes sagnomspundne by.
marokko – Forelæsninger og studierejse
Rejse: 30. oktober - 8. november. Rejseleder: cand.mag. et art. Anna-Karin Guindy
Forelæsningerer: Marokko - to kulturer, lørdag 21/2 , se s. 12
MAROKKO – to kulturer. Berbere, arabere og europæere har alle præget
Marokkos udvikling frem til i dag. Vi tager fra Casablanca over Rabat og
Volubilis til Fez, og slutter rejsen af med 4 nætter i farverige Marrakesh.
I 2015 tilbyder Viktors Farmor kulturrundrejser til mere end 80 lande, heriblandt:
Israel - Tyrkiet - Peru - Cuba - Cambodia - Vietnam - Sri Lanka - Georgien - Armenien - Japan - Sri Lanka - Kina - Sydafrika.
Se mere om rejserne eller bestil katalog på:
www.viktorsfarmor.dk
tlf.: 86 22 71 81
64
kunst
arkitektur og
design
Kunsthistorien
på et semester
Islamisk kunst og kultur
Rendez-vous Paris –
naturalismens danske
pionerer
Tid: 19.30-21.15
Tid: 17.30-19.15
auditorium F
Få overblik over kunsthistoriens forunderlige forandringer i en sprudlende
gennemgang af kunsthistorien fra renæssance til samtid. Forelæsningerne
omhandler først og fremmest maleri,
skulptur og arkitektur. Men flere stilretninger fra især det 20. og 21. århundrede udfolder sig i andre materialer og
teknikker og bliver også præsenteret.
Kunsten flytter sig, ændrer udtryk og
griber om sig. Oplev denne rejse fra
centralt perspektiv til kaosteori.
19/01: Renæssance og manierisme.
Mag.art. i kunsthistorie Gitte
Tandrup
26/01: Barok og rokoko. Mag.art. i
kunsthistorie Gitte Tandrup
02/02: Romantikken og klassicisme. Mag.art. i kunsthistorie
Birgitte Zacho
09/02: Realisme og impressionisme. Mag.art. i kunsthistorie
Troels Zacho
16/02: Symbolisme. Mag.art. i kunsthistorie Anne Sophie Ejersbo
23/02: Ekspressionisme. Mag.art. i
kunsthistorie Signe Jacobsen
02/03: Kubisme og futurisme.
Museumsinspektør Anne
Blond, Kunstmuseet i Tønder
09/03: Surrealisme. Mag.art. i kunsthistorie Gitte Tandrup
16/03: Samtidskunst. Cand.mag. i
kunsthistorie og kunstkritiker
Lisbeth Bonde
Islamisk kunst og kultur har ældgamle traditioner og forener millioner af mennesker fra vidt forskellige kulturer
over hele verden. Og modsat af, hvad mange tror, er
islamisk kunst ikke en religiøs kunst. Den islamiske kunsts
karakter og formsprog er dannet på baggrund af klassiske
dekorationsformer, som bidrager til det karakteristiske udtryk. Den rige kultur, som blev skabt i middelhavsområdet
og i Mellemøsten af grækere, romere, kristne og jøder,
lagde grunden til den islamiske kunst, litteratur og poesi
samt arkitektur. Vi hører om det hele, når vi blænder op for
forelæsningsrækken, der tager os med på en rejse præget
af lige dele mystik, spiritualitet og kærlighed.
20/01: Historien om det islamiske samfund. Lektor
i mellemøststudier Peter Seeberg, Syddansk
Universitet
27/01: Litteratur – historie og tendenser. Studielektor
i mellemøststudier Elisabeth Moestrup, Aarhus
Universitet
03/02: Arkitektur – moskeer og paladser. Studieadjunkt
Troels Rugbjerg, Kunstakademiets Arkitektskole
10/02: Islamisk kunst – mønstre og figurer. Mag.art. i
kunsthistorie Helene Lykke Evers
17/02: Globalisering og islamisk forbrugerkultur. Professor i arabisk og islamstudier Mark Sedgwick,
Aarhus Universitet (på letforståeligt engelsk)
24/02: Sufisme – folkefester og finkultur. Journalist og
forfatter Malene Fenger Grøndahl
Tid: 17.15-19.00
auditorium D219
Underviser: Mag.art. i kunsthistorie, fhv.
museumsdirektør på Randers Kunstmuseum
Finn Terman Frederiksen
I årene omkring 1880 opponerede en
ny generation af unge kunstnere imod
at overtage det akademiske traditionsgrundlag, som havde været gældende
for dansk malerkunst siden guldalderen. Ønsket var en mere sandfærdig
og naturnær virkelighedsskildring. I
stort tal rejste de unge til Paris, hvor
de i den franske samtidskunst fandt
grundlaget for den fornyelse, de søgte.
Forløbet følger i særdeleshed Laurits
Tuxen, Theodor Philipsen, P.S. Krøyer og Joakim Skovgaard med henblik
på at belyse deres betydning som banebrydende eksponenter for den nye
franskinspirerede naturalisme i dansk
kunst.
21/01: Omkring den danske malerkunsts fiasko på Verdensudstillingen i Paris 1878
28/01: Unge danske kunstneres
studieophold i den franske
hovedstad 1875-1881
04/02: 1880’ernes danske avantgarde
Amerikansk kunst
i det 20. århundrede
Tid: 17.15-19.00
Masseproducerede Coca Cola-flasker og Campbell’s-suppedåser, overdimensionerede edderkopper, sanselige og
sensuelle blomster, fortabte mennesker ramt af storbylivets ensomhed. Motiverne hos nogle af den amerikanske
kunsts største skikkelser træder tydeligt frem for det indre
øje, men hvilken historie gemmer sig bag dem? Kryds
Atlanten med seks danske kunsteksperter, og få indblik i
amerikansk kunst i det 20. århundrede. Omdrejningspunktet er en stribe af USA’s mest markante kunstnere og deres værker. Vi ser bl.a. på kunstnerisk udvikling, foretrukne
motiver, inspirationskilder og på den kontekst, som de forskellige værker skal ses i lyset af.
22/01: Amerikansk kunst i overblik. Kurator, mag.art.
Stine Kleis Hansen
29/01: Georgia O’Keeffe. Mag.art. i kunsthistorie Anne
Lie Stokbro
05/02: Edward Hopper. Mag.art. i kunsthistorie Anne Lie
Stokbro
12/02: Mark Rothko. Mag.art. i kunsthistorie Anne Lie
Stokbro
19/02: Jackson Pollock. Lektor i kunsthistorie Anders
Troelsen, Aarhus Universitet
26/02: Andy Warhol. Redaktør, mag.art. i kunsthistorie
Ole Bak Jakobsen, KUNSTEN.NU
05/03: Louise Bourgeois. Kunstkritiker, cand.mag.
Lisbeth Bonde
Abstrakt kunst og
drømmen om det Absolutte
Tid: 11.00-15.00
Underviser: Cand.phil. i kunsthistorie Inger Houbak
Kunsthistorien har fastslået, at Kandinsky var den første
kunstner i Vesteuropa, som skabte et helt abstrakt billede.
Året var 1911. Men det er ikke sandt. Hilma af Klint malede abstrakt allerede i 1906. Fælles for begge kunstnere var
deres optagethed af begreber som ånd, sjæl og udvikling.
Forelæsningerne belyser både Hilmas og Kandinskys kunst
og diskuterer teosofiens og musikkens indflydelse på disse
kunstnere, og hvordan trekanter, cirkler og rektangler kan
formidle forestillingen om det guddommelige. Piet Mondrian
og Kazimir Malevich delte Hilmas og Kandinskys stræben
og fandt deres eget abstrakte formsprog, men er indholdet
det samme?
65
Hvad er det værd?
– om køb og salg af
kunst
RENÆSSANCEN OG
MANIERISMEN. UDSAGN I
SKIFTENDE VIRKELIGHEDER
Dato: 4/2, 10 onsdage (Ingen undervisning 1/4)
Tid: 12.00-16.00
Tid: 10.15-13.00
Pris: 1.280 kr.
Underviser: Vurderingssagkyndig, cand.mag.
i kunsthistorie fra bl.a. Sotheby’s Institute
Søren Holmstrup, Bruun Rasmussen Kunstauktioner
Når kunstens internationale topnavne
som Andy Warhol, Pablo Picasso og
Edvard Munch kommer på auktion,
resulterer det ofte i priser på trecifrede millionbeløb. Vi undersøger kunstmarkederne og ser på, hvorfor nogle
kunstnere kan sælge for millioner,
mens andre skal kæmpe for at få dækket udgifter til lærred og maling. Hvordan prissættes kunst, og hvilke faktorer påvirker et kunstværks pris? Ud
over at undersøge kunstens markedsmekanismer vil forelæsningen give en
introduktion til dét at købe kunst. Hvor
starter man? Hvilke faldgruber skal
man være opmærksom på? Og kan
man investere i kunst?
Underviser: Gitte Tandrup, mag.art. i kunsthistorie
Det gælder vor kulturs skønneste mesterværker – en smuk helhedstænkning med harmoni og balance, og hvor
liv og kunst skal befrugte hinanden.
Men dette må sprække gang på gang.
Det kan give kunst som et skønt helle fra verden. Der skal noget til for at
genfinde håb, mening og indignation.
Man må finde en æstetik til en verden,
hvor værdierne skrider. Emnerne er:
1. Optakt om grundtræk i renæssancens billedsprog. 2. Tidlig renæssance
1410-50 med Masaccio og Donatello.
3. Ungrenæssance 1450-1500 med
Botticelli, Mantegna og Perugino. 4.
Nordisk perspektiv med Jan van Eyck,
Rogier van der Weyden, Grünewald,
Bosch og Dürer. 5. Højrenæssance
1500-1520 med Michelangelo, Leonardo og Rafael. 6. Kvinders kunst
med Sofonisba Anguissola, Barbara
Longhi og Lavinia Fontana 7. Manierisme 1520-40 med Andrea del Sarto,
Pontormo, Parmigianino og Rosso Fiorentino. 8. Veneziansk perspektiv med
Bellini, Giorgione, Tizian, Veronese og
Tintoretto. 9. Manierismens udvikling
1520-1600 med Bronzino, Giambologna, El Greco. 10. Afslutning med aktuelle perspektiver.
66
KUNSTHISTORIE PÅ
TVÆRS: SYMBOLISME,
ART NOVEAU OG
EKSPRESSIONISME
MÆCENER OG
KUNSTSAMLERE I
DANMARK OG EUROPA
RENÆSSANCEMESTRE – TO OG TO
I MED- OG MODSPIL
Tid: 13.15-15.50
Pris: 1.140 kr.
Underviser: Mette Smed, mag.art. i kunsthistorie
Vi skal følge udviklingen i malerkunst,
arkitektur og skulptur i perioden omkring år 1900. Her skabtes kunst i en
række forskellige udtryksformer, nogle
arbejdede stadig i naturalisme, mens
andre udformede den symbolistiske
kunst, den særlige stil art noveau opstod, og en række kunstnere intensiverede udtrykket i ekspressionismens
forskellige retninger. Vi skal både se på
de store linjer og gennemgå en række
enkelte kunstnere og deres værker, i
Danmark bl.a. kredsen omkring Tårnet. Vi skal se på ekspressionister
som van Gogh, Nolde og Schiele, og
grupperne Der blaue Reiter og Die
Brücke. I Frankrig skal vi se på Matisse
og fauvisterne. Også nogle kvindelige
kunstnere vil indgå, bl.a. Paula Modersohn-Becker. Arkitekturens udvikling fra historicisme til art noveau skal
følges i arbejder af bl.a. Otto Wagner
i Wien, McIntosh i Glasgow og Horta
i Belgien.
Tid: 10.15-12.00
Pris: 720 kr.
Underviser: Liana Erbs, mag.art. i kunsthistorie
Forelæsningsrækken kaster lys over
mæceners kærlighed til kunsten. Vi
følger kunstværkernes spor i både
Danmark og Europa ved at udvælge
meget omtalte og ofte besøgte kunstsamlinger. De rummer berømte mesterværker inden for kunstens historie
– fra Frederik III’s og Frederik IV’s kongelige malerisamlinger til samlingerne
af brygger Jacobsen, Ordrupsgaards
Wilhelm Hansen, cigarfabrikant Heinrich Hirschprung og Knud W. Jensen,
grundlægger af Louisianas Museum of
Modern Art. Vi ser også på Calouste
Gulbenkians museum i Lissabon og
retter blikket mod Katharina den Stores berømte kunstsamling.
Tid: 15.15-17.45
Pris: 920 kr.
Underviser: Gitte Tandrup, mag.art. i kunsthistorie
Hver undervisningsgang præsenterer to store mestre – og
undervejs dukker ligheder og forskelle frem. Det er alle
skønne renæssanceværker, men værkerne kan give vidt
forskellige bud på renæssancevirkeligheden. Hvordan er
spændingsfeltet mellem idealer og realiteter skildret? Hvilke valg foretager kunstnerne i form, emne og udsagn? Og
hvilke værdier kommer der ud af det? Forelæsningerne
sætter fokus på: 1. Donatello og Fra Angelico, 2. Botticelli
og Piero della Francesca, 3. Leonardo og Michelangelo,
4. Albrecht Dürer og Hieronymus Bosch, 5. Pontormo og
Parmigianino og 6. Tizian og Tintoretto.
Store mesterværker
Tid: 19.30-21.15
Nogle kunstværker skiller sig ud fra andre og bliver ekstra
ordinært berømte og populære. Men hvorfor? I denne forelæsningsrække slår vi ned på otte af kunsthistoriens mest
berømte mesterværker og ser nærmere på, hvorfor lige
netop disse værker er blevet så kendte og beundrede – så
kendte, at man næsten kan se dem for sit indre øje. Hver
af de otte forelæsninger vil have ét kunstværk som omdrejningspunkt, men sideløbende vil der blive introduceret
til perioden og kunstneren bag værket. Nogle værker, som
fx Leonardo da Vincis ’Mona Lisa’, har i flere århundreder
mystificeret sine beskuere, mens andre er blevet synonym
med deres genre og tidsånd, som det er sket med Salvador Dalís smeltede ure.
05/02: Leonardo da Vinci: ’Mona Lisa’ (ca. 1503-07).
Mag.art. i kunsthistorie Pia Høy
12/02: Michelangelo: ’Adams Skabelse’ og det Sixtinske Kapel (ca. 1511). Mag.art. i kunsthistorie Signe Jacobsen
19/02: Rembrandt van Rijn:
’Nattevagten’ (ca. 1642). Mag.art. i kunsthistorie
Signe Jacobsen
26/02: Édouard Manet: ’Frokost i det grønne’ (186263). Mag.art. i kunsthistorie Troels Zacho
05/03: Vincent van Gogh:
’Stjernenatten’ (1889). Mag.art. i kunsthistorie
Signe Jacobsen
12/03: Salvador Dalí: ’Erindringens Bestandighed’
(1931). Mag.art. i kunsthistorie Gitte Tandrup
19/03: Pablo Picasso: ’Guernica’ (ca. 1937). Mag.art. i
kunsthistorie Birgitte Zacho
26/03: Marcel Duchamp: ’Étant donnés’ (1962). Mag.
art. i kunsthistorie Pia Høy
KUNST OG ARKITEKTUR
I EUROPAS KULTURBYER:
AMSTERDAM
Tid: 10.15-12.50
Pris: 1.140 kr.
Underviser: Mette Smed, mag.art. i kunsthistorie
Efter de nordlige nederlandske provinser adskilles fra de sydlige provinser
i slutningen af 1500-tallet blomstrer
økonomien i den republik, som skabes af de rige borgere i 1600-tallet.
Amsterdam er hovedbyen, hvor især
malerkunsten udfoldes i arbejder af
en række dygtige kunstnere. Emnerne
bestemtes af de særlige forhold: Der
er ingen kunst i kirkerne, og der er
ikke et fyrstehof. Det er borgerne, der
ønsker portrætter, genrebilleder, landskaber og stillebenbilleder, gerne med
et moralsk aspekt. Også grafikken dyrkes og er en stor eksportartikel. Vi ser
på de mange store mestre, herunder
især Rembrandt og hans elever. Vi følger derefter kunsten frem til van Gogh
og den hollandske modernisme med
Mondrian og De stijl-bevægelsen. Undervejs bliver nogle af de andre byer
i Holland inddraget, bl.a. Delft med
Vermeer, Haarlem med Frans Hals og
Haag med Mauritshuis.
UGENS AKTUELLE
KUNSTNER.
PÅ JAGT EFTER KUNSTEN!
Tid: 13.15-15.00
Pris: 720 kr.
Underviser: Liana Erbs, mag.art. i kunsthistorie
Hver forelæsningsgang dykker vi
ned i en kunstner, som enten er udstillingsaktuel eller aktuel i debatten.
Vi tager pulsen på det nyeste og forholder os til det! Hvor er kunsten på
vej hen? Hvad ved vi om kunstneren? Hvad vil hans kunst os? Vi kobler nutiden med kunsthistoriens fortællinger for at få en grundlæggende
forståelse af, hvordan vi kan nærme
os kunstværket. Ind imellem er der
mange kendte kunstnernavne, som
reaktualiseres i forbindelse med en
udstilling, og det vil vi også forholde os
til. For eksempel har sommeren 2014
både budt på Laurits Tuxen-udstilling (1853-1927) og på udstilling med
Christian Lemmerz (1959). Og sidst i
2014 kunne man se Niki de Saint Phalle (1930-2002) i Paris og Duchamps
(1887-1968) værker på Pompidou
Centret. Gammelt og nyt vil konfronteres.
Kunst – teori
og analyse
Tid: 19.30-21.15
auditorium D219
Interesserer du dig for kunst, men
mangler nogle redskaber til at ’åbne’ og
fortolke kunst? Kunstværker kan fortolkes på mangfoldige måder afhængigt
af, hvilket analytisk greb, man vælger.
Forelæsningsrækken præsenterer en
vifte af teoretiske og analytiske indgange til at se på både ældre, moderne og
samtidskunst. Vi analyserer kunst med
afsæt i metoder, der vægter form, stil
og komposition, gennem analysemetoder med fokus på motiv og betydning
i relation til den historiske samtid og
via tilgange, der betragter billeder som
tegn. Desuden vil vi fra et visualitetsteoretisk perspektiv se på magt og begær i relation til billeder.
09/02: Formanalyse og stilhistorie –
hvad afslører stil om periode
og kunstner? Postdoc i kunsthistorie Pernille Leth-Espensen, Aarhus Universitet
16/02: Ikonografi og ikonologi –
motiv og betydning i relation
til den historiske samtid.
Ph.d.-stipendiat i kunsthistorie
Inge Lise Mogensen, Aarhus
Universitet
23/02: Semiotik – billedets ’retorik’
i kunstværker og reklamer.
Postdoc i kunsthistorie Pernille
Leth-Espensen, Aarhus
Universitet
02/03: Visualitetsteori – kunst, syn
og magt. Postdoc i kunsthistorie Pernille Leth-Espensen, Aarhus Universitet
09/03: Avantgardeteori –
udviskning af grænsen
mellem kunst og liv? Postdoc
i kunsthistorie Pernille LethEspensen, Aarhus Universitet
67
DESIGNDAGE I KØBENHAVN:
JUHL, JACOBSEN OG DEN
SIDSTE GULDALDER
Pris: 1100 kr. ekskl. overnatning
Maks. 26 deltagere
Mødested: Hotel Alexandra, H.C. Andersens Boulevard 8,
1551 Kbh. V
I weekenden den 18-19/4 inviterer Folkeuniversitetet til DesignDage i København for at tage plads
i de møbler, som en håndfuld uovertrufne danske arkitekter som Finn Juhl, Arne Jacobsen og
Hans J. Wegner tegnede i tiden fra 1940’erne til
1960’erne, og som har gjort dansk design elsket
verden over. Sammen med Hotel Alexandra, Københavns eneste retro-designhotel, har vi sammensat et program over to dage, hvor vi ser på
mesterværker fra dansk designs guldalder, sidder
i møblerne, hører om dem, om de kreative hjerner bag og om en håndværkstradition, der på fornemste vis er gået hånd i hånd med arkitekternes
banebrydende design. DesignDage byder på en
blanding af foredrag med forskellige perspektiver
på dansk designs guldalder og ekskursioner med
rundvisninger til Finn Juhls hus, Designmuseum
Danmark og Rud. Rasmussens Snedkerier. Se
detaljeret program for turen på fuau.dk. Programmet offentliggøres umiddelbart efter nytår.
Book en overnatning på
Hotel Alexandra til særpris
Hvis du deltager i DesignDagene har du mulighed for at overnatte på Hotel Alexandra til særpris
– kun 599 kr. pr. pers. for en overnatning i dobbeltværelse inkl. morgenmad (tillæg for enkeltværelse 400 kr.). Book selv hos Hotel Alexandra
på 33744444 eller reservations@hotel-alexandra.
dk. senest 29/3. Husk at nævne, at du deltager i
DesignDage på Folkeuniversitetet.
68
NEW YORK, NEW YORK
Gå forberedt på kunstmuseum
Tid: 19.45-21.30
Tid: 19.30-21.15
(Ingen undervisning 26/3 og 2/4)
Munkegade 118
Tid: 11.15-13.00
Underviser: Lars Sand Kirk, arkitekt
I ugerne op til påske klæder en række kunsteksperter dig
på til at gå på museums-eventyr i nærheden af Aarhus. Tag
med på en tour de force gennem den ypperste kunst på et
udvalg af Midtjyllands kunstmuseer, når vi både skal se på
museernes faste samlinger og de aktuelle særudstillinger.
Forelæsningsrækken giver en grundig introduktion til både
kendte og oversete værker på de forskellige museer og
dykker ned i kunst fra de seneste 200 år af bl.a. Eckersberg, Lundstrøm, Jorn, Warhol, Ovartaci, Dalsgaard, Kvium og Eliasson.
Forelæsningerne går på opdagelse
i New York – byens historie, byplan,
arkitektur, kunst og byens puls. Få
indblik i historien fra New Amsterdam
til New York - fra kolonitiden og byudvikling til det 20. århundredes moderne arkitektur, kunst og Street Art, og
hør om skyskrabere, Grand Central
Station, Park Avenue og Central Park,
den internationale stil, modernismen
og nutidskunst og -arkitektur. Vi ser
på verdensberømte arkitekter bag
nogle af New Yorks mest markante
bygninger, går i kunstnernes fodspor
og ser på Edward Hopper, Andy Warhol og Donald Judd. Og vi tager et kig
på byens verdensberømte museer:
Guggenheim Museet tegnet af Frank
Lloyd Wright, Whitney Museum of
American Art tegnet af Marcel Breuer
og New Museum of Contemporary Art
i Soho - alle kunstmuseer med enestående samlinger af amerikansk kunst,
abstrakt ekspressionisme, pop art og
nutidskunst.
OMKRING ET
MODERNE BILLEDE
18/02: ARoS – Aarhus Kunstmuseum. Museumsinspektør Pernille Taagaard Dinesen, ARoS – Aarhus
Kunstmuseum
25/02: Museum Jorn, Silkeborg. Ph.d.-stipendiat Teresa
Østergaard Pedersen, Museum Jorn og Aarhus
Universitet
04/03: Randers Kunstmuseum. Museumsdirektør Lise
Jeppesen, Randers Kunstmuseum
11/03: HEART Herning Museum of Contemporary Art.
Museumsinspektør Michael Bank Christoffersen,
HEART Herning Museum of Contemporary Art
18/03: Museum Overtaci, Risskov. Museumsleder Mia
Lejsted Bonde, Museum Overtaci
Sted: Lokale meddeles senere
Underviser: Helene Lykke Evers, mag.art. i
kunsthistorie
Tag med på en billedrejse ind i otte
vidt forskellige billeder af nulevende
danske kunstnere, der alle er aktivt udstillende. Og få en introduktion til værkerne, som du sent vil glemme! Hvert
værk vil blive belyst fra flere forskellige
synsvinkler ved hjælp af en lang række kunstværker fra verdenskunstens
historie. Der vil bl.a. være referencer
til den nordiske renæssance, prærafaelitterne, kubismen og den danske
guldalder. Vi vil også berøre kunstrelaterede emner som ruinfascination,
bibelhistorie, synsteori og stilleben.
19/02: Skulpturen ’Uden titel (siddende mand med prikker på
blåt tæppe)’ fra 2003 af Peter
Land
26/02: Maleriet ’Bathseba’ fra 2007
af Niels Strøbek
05/03: Maleriet ’Lundbye Remake’
fra 2011 af Allan Otte
12/03: Maleriet ’Som drømmer
man om sin egen tilblivelse’
fra 2011 af Anette Harboe
Flensburg
19/03: Altertavlen i Store Magleby
Kirke fra 2012 af Thomas
Kluge
09/04: Maleriet ’Blandt blomster’
fra 2012-2013 af Kathrine
Ærtebjerg
16/04: Litografiet ’#2, uden titel’ fra
2013 af Julie Sass
23/04: Collagen ’Museum’ fra 2014 af
Mette Vangsgaard
IND I KUNSTENS VERDEN
Tid: 19.30-21.15
Sted: AU, bygning 1530, auditorium E, Ny
Munkegade 118
Underviser: Anne Lie Stokbro, mag.art. i
kunsthistorie
Kan du lide at se på kunst, og kunne
du tænke dig at få endnu mere ud af
din kunstoplevelse? Over seks gange
får du en indføring i, hvordan malerier,
skulpturer og andre billedkunstneriske
udtryk er skruet sammen - og får lejlighed til at dykke ned i en lang række
store værker i kunsthistorien. Vi skal se
på både form og indhold, på ismer og
symboler, på det forståelige og på det,
der kræver en forklaring. Tag med på
opdagelse ind i kunstens verden, og få
redskaber til at ’lukke kunsten op’.
19/02: Form og indhold
26/02: Komposition, plan og rum
05/03: Dynamik og bevægelse
12/03: Farver og lys
19/03: Symbol og tegn
26/03: Stil og -ismer
Tendenser i dansk
samtidskunst
Spansk kunst fra
El Greco til Picasso
Tid: 11.00-15.00
Underviser: Cand.phil. i kunsthistorie Inger
Houbak
Man kan sige, at begrebet spansk
kunst begynder med El Greco, der med
sit flammende billedsprog har inspireret
en lang række spanskfødte kunstnere
frem til i dag. 1600-tallet er Spaniens
kunstneriske guldalder med eminente kunstnere som Diego Velázqúez,
Francisco de Zurbarán og Bartolomé
Esteban Murillo. 1700-tallets store
stjerne er Francisco Goya, der med sit
direkte blik trækker tæppet væk under
samtiden og peger mod modernismen,
individualismen og den samfundskritiske kunst, som Picasso udforsker i
sit verdensberømte maleri ’Guernica’,
der gengiver en terrorhandlings gru og
rædsel. Få en grundig introduktion til
denne perlerække af kunstnere.
FIRE MÆND I FOKUS
VIDEN MED PULS: SCULPTURE BY
THE SEA
Holdnummer: 1511-382, 1511-383, 1511-384
Tid: 8/6 kl. 17.30-19.30 (1511-382),
15/6 kl. 17.30-19.30 (1511-383),
20/6 kl. 8.00-10.00 (1511-384)
Tid: 17.30-19.45
Tid: 12.00-16.00
Munkegade 118
Underviser: Redaktør og kunstanmelder på
Jyllands-Posten Tom Jørgensen, Kunstavisen
Denne dag er en lystfuld rejse ind i
den danske samtidskunst. Først stiller
vi skarpt på de nye tendenser inden for
maleriet, hvor navne som Tal R, Kathrine Ærtebjerg, John Kørner, Trine Boesen og Julie Nord er blevet kendte i
en bred offentlighed. Dernæst kommer
turen til nogle af de udtryksformer, der
kan synes svære at knække koden til:
installationer og videokunst. Gennem
værker af bl.a. Elmgreen & Dragset,
Tove Storch, Papfar, Jesper Just, Eva
S. Christensen og Danh Vo, vil det blive demonstreret, hvordan man også
kan få en stor oplevelse inden for disse
genrer. Tom Jørgensen er redaktør på
bøgerne ’101 kunstnere’, der er et årligt tilbagevendende opslagsværk over
nulevende danske kunstnere. Det vil
være muligt at købe bogen på holdet.
69
Underviser: Lene Bilgrav-Nielsen, mag.art. i
kunsthistorie
Fra hesteofring og rådne grise til stålblomster på Amalienborg og en skulptur af gigantiske dimensioner. Fokus
er på fire mandlige danske kunstnere,
der på hver deres måde rager op på
den danske kunstscene. De har alle
været med i mange år, de favner hver
især bredt i deres kunstneriske virke,
og de står hver især bag spektakulære
værker, der har givet genlyd i Danmark
og i udlandet. De har udsmykket vores pladser, torve, kirker og slotte, og
de har provokeret, betaget og forarget
os. Brug fire torsdage i selskab med
fire mandlige enere, der på hver deres
måde har bidraget væsentligt til den
danske kunsthistorie:
26/02: Bjørn Nørgaard
05/03: Erik A. Frandsen
12/03: Christian Lemmerz
19/03: Ingvar Cronhammer
Pris: 150 kr.
Mødested: Katalogsalget på Tangkrogen, Marselisborg
Havnevej
Undervisere: Amalie Laustsen, BA i kunsthistorie, ARoS og
Henrik Mikkelsen, løbekonsulent og certificeret coach, DGI
Få pulsen op, en unik kunstoplevelse i skøn natur og inspiration til din løbetræning. Folkeuniversitetet inviterer til kombineret løbetur og guidet
rundvisning til sommerens Sculpture by the Sea
i Aarhus, hvor kysten fra Tangkrogen til Bellehage endnu engang byder på den internationale
skulpturudstilling, der er blevet til Danmarks største kunstevent. Et storslået møde mellem kultur
og natur. På løbeturen med stop ved udstillingens
værker fortæller kunsthistoriker Amalie Laustsen
fra ARoS om udstillingen, skulpturerne og kunstnerne bag. Undervejs vil løbekonsulent og coach
Henrik Mikkelsen fra DGI skærpe deltagernes
bevidsthed om løb som dominerende sundheds-,
livsstils- og træningsdiskurs gennem praktiske løbeøvelser og perspektiver til den nyeste forskning
inden for løbemotion. Mærk pulsen i dig og i kunsten!
70
Store danske
arkitekter
Tid: 17.15-19.00
auditorium D113
De har sat deres præg på historien
med deres fantastiske bygningsværker
og opnået international anerkendelse.
Gottlieb Bindesbøll, Arne Jacobsen,
Jørn Utzon, Henning Larsen og mange
flere er på programmet i denne forelæsningsrække, hvor der stilles skarpt
på nogle af de største danske arkitekter fra det 19. århundrede og frem til
i dag. Tag til forelæsningerne, og bliv
introduceret til bl.a. Jørn Utzons Operahus i Sydney, Arne Jacobsens funktionalistiske boligkompleks, Bellavista,
i Klampenborg og Fiskers universitetsbyggeri i Aarhus. Alt sammen præsenteret af dygtige formidlere fra arkitektbranchen.
08/04: Gottlieb Bindesbøll (18001856). Lektor Peter Thule
Kristensen, Kunstakademiets
Arkitektskole
15/04: Vilhelm Lauritzen (18941984). Ark. MAA. og professor
Morten Lund, Chalmers
22/04: Kay Fisker (1893-1965) og
C.F. Møller (1898-1988) m.fl..
Direktør for forlaget Bogværket og seniorforsker Kim
Dirckinck-Holmfeld, Kunstakademiets Arkitektskole
29/04: Arne Jacobsen (1902-1971).
Lektor Kjeld Vindum, Kunstakademiets Arkitektskole
06/05: Jørn Utzon (1918-2008).
Lektor Michael Asgaard Andersen, Chalmers
13/05: Henning Larsen (1925-2013).
Ark. MAA og chefredaktør for
Arkitekten Martin Keiding
20/05: Bjarke Ingels/BIG (1974 - ff.).
Lektor Boris Brorman Jensen,
Arkitektskolen Aarhus
27/05: Dorte Mandrup (1961-ff). Lektor Merete Ahnfeldt-Mollerup,
Kunstakademiets Arkitektskole
BYVANDRINGER: AARHUS FORMSPROG, BYGNINGER
OG ARKITEKTER
FOTOGRAFIETS MANGE ANSIGTER
Tid: 19.30-21.15
Munkegade 118. For byvandringer se de
enkelte datoer
At gå en tur rundt i Aarhus bliver aldrig
det samme igen. Med en forelæsning
og tre byvandringer kommer du til at
se Aarhus og byens arkitektur med
nye øjne. Få indblik i byens arkitektoniske udvikling fra 1890 og frem til i
dag – både de store linjer og de små,
bemærkelsesværdige detaljer og sjove historier. Samtidig giver forløbet et
overblik over dansk arkitekturhistorie
med eksempler fra ca. 1850 og frem
til i dag med retninger som nyklassicisme, historicisme, jugend, skønvirke,
funktionalisme og modernisme. Omdrejningspunktet vil være en række af
de mest kendte danske arkitekter, som
har tegnet markante bygninger i Aarhus – arkitekter som Hack Kampmann,
Anton Rosen, Høeg-Hansen, Arne Jacobsen, C.F. Møller, Friis & Moltke og
Kjær & Richter.
13/04 kl. 19.30-21.15: Aarhus – fra
1850 til verdens mindste
storby.
27/04 kl. 16.45-18.15: Byvandring.
Mødested: Ved indgangen til
Aarhus Domkirke, Store Torv
04/05 kl. 16.45-18.15: Byvandring.
Mødested: Under uret i banegårdens forhal, Banegårdspladsen 1
11/05 kl. 16.45-18.15: Byvandring.
Mødested: Sct. Pauls Kirke,
Sct. Pauls Kirkeplads 1
Hver eneste dag bliver vi bombarderet med fotografier. Reklamer lærer os, hvad vi skal begære, krigsbilleder giver
os indblik i verdens brændpunkter, og familiens fotoalbum
fremkalder minder. Men hvordan forholdte man sig til fotografiet, da det blev udviklet tilbage i 1830’erne – betragtede man det som kunst eller et sølle virkelighedsspejl?
Hvordan arbejder en kunstner som Stephen Gill med fotografiet i dag? Hvordan har familieportrættet udviklet sig
gennem tiden? Hvad kendetegner det pornografiske billede? Og hvordan bruges fotografier i dag på de sociale
medier til fx selviscenesættelse? Tag til forelæsningsrækken, og bliv klogere på fotografiets historie, betydning og
mange ansigter.
13/04: Fotografiet som medie – fotografiets fødsel.
Lars Kiel Bertelsen, lektor i kunsthistorie, Aarhus
Universitet
20/04: Fotografi som kunst – 37 år med fotografi på
Galleri Image. Beate Cegielska, leder af Galleri
Image
27/04: Fotografi og pornografi. Kamma Overgaard
Hansen, ph.d.-studerende i kunsthistorie, Aarhus
Universitet
04/05: Fotografi og familie. André Wang Hansen, lektor
i kunsthistorie, Aarhus Universitet
11/05: Fotografi og krig. Peter Ole Pedersen, ph.d. i
kunsthistorie, Aarhus Universitet
18/05: Fotografi og identitet – selviscenesættelse
på de sociale medier. Stine Nørgaard Lykkebo,
cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling
STORE DANSKE KUNSTNERE
CA. 1900-1940
Tid: 17.15-19.00
I starten af den 20. århundrede bragte bondemalerstriden
en gruppe af fynske malere i fokus. Deres motiver af bondens slidsomme liv blev set som et forsøg på at provokere
den gode smag, og kritikerne gav fynbomalerne prædikatet ’bondemalere’. Det opfattede kunstnerne mest af alt
som en udmærkelse. Parallelt med Fynboernes hverdagsrealisme arbejdede andre af tidens kunstnere med en hidtil
uhørt fornyelse af kunsten, hvor forenkling og abstraktion
fjernede motivet fra den virkelighedsnære gengivelse. De
tidlige modernister koncentrerede sig i deres værker om
spillet mellem linjer, former og farver. Det blev i samtiden
opfattet som provokerende, og deres kunst blev mødt med
forundring og modstand. Tiden – der var præget af gennemgribende forandringer, brud og verdenskrig – fostrede
også en række dybt originale kunstnere, som gik deres egne veje, blandt andet avantgardekunstneren Franciska
Clausen og de mere ekspressivt orienterede malere Jens Søndergaard og
Oluf Høst. Forelæsningsrækken lægger et snit på perioden og går i dybden med de væsentligste kunstnere og
grupperinger.
14/04: Hvad er modernisme? Ellen
Egemose, museumsinspektør,
BRANDTS
21/04: Fynboerne. Erland Porsmose,
museumsdirektør, Johannes
Larsen Museet
28/04: Franciska Clausen. Katrine
Kampe, overinspektør, Kunstmuseet Brundlund Slot
05/05: De tidlige modernister: Weie,
Giersing, Rude m.fl. AnneSophie Kofoed Rasmussen,
museumsinspektør, Ordrupgaard
12/05: Oluf Høst. Jens Henrik Sandberg, museumsdirektør, Oluf
Høsts Museum
19/05: Jens Søndergaard. Ole Jul,
museumsinspektør, Kunstmuseet i Tønder
Michelangelo, Bernini, Manet, Monet,
Klimt, Pollock, Warhol og Eliasson i en
række af kunstens hovedstæder.
Weekend på Sandbjerg
Gods: Soldater, stikkere og
modstand – besættelsen 75 år
16/04: Renæssancen i Firenze i
1400-1500-tallet. Hans Jørgen
Frederiksen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet
23/04: Barokken i Rom i
1600-1700-tallet. Mogens
Nykjær, lektor i kunsthistorie,
Aarhus Universitet
30/04: Wiener moderne i Wien ca.
1890-1918. Signe Jacobsen,
mag.art. i kunsthistorie og tidl.
museumsinspektør på Vejle
Kunstmuseum
07/05: Impressionismen i Paris ca.
1850-1900. Finn Terman Frederiksen, mag.art. i kunsthistorie, tidl. museumsdirektør på
Randers Kunstmuseum
21/05: New York i 1940’erne og
1950’erne. Anders Troelsen,
lektor i kunsthistorie, Aarhus
Universitet
28/05: Berlin nu. Lotte Møller, kurator, die raum
Holdnummer: 1511-171 (enkeltværelse),
1511-172 (dobbeltværelse)
GULDALDERENS ANSIGT
KUNSTHISTORIENS
HOVEDSTÆDER
Tid: 19.30-21.15
Munkegade 118
Tag med på en rejse gennem kunsthistoriens ’hovedstæder’ – fra kunstmiljøet i renæssancens Firenze over
Rom, Paris, Wien og New York til nutidens Berlin, og få herigennem et indblik i kunstens stilmæssige udvikling.
Forelæsningsrækken stiller skarpt på
kunsthistoriens vigtigste kraftcentre –
storbyer, hvor kunsten har oplevet en
særlig opblomstring, og hvor nogle af
de største kunstnere har slået deres
folder og skabt værker, der har provokeret, flyttet grænser og ført til nybrud
i kunsten. Værker der er kommet til at
stå som symboler på en ny tid, og som
indeholder et universelt budskab, der
berører beskuere på tværs af tid og
sted. Men hvilken udvikling var det, der
fandt sted i disse byer, hvorfor skete
udviklingen netop her, og hvilken betydning har den fået? Følg i hælene på
71
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Birgitte Zacho, mag.art. i kunsthistorie
I den danske guldalder oplever portrætkunsten en markant vækst. Et større købestærkt og selvbevidst publikum
ønsker deres ansigtstræk foreviget.
Borgerskabet bliver de toneangivende
i samfundet, og i hele perioden ses
en refleksion over en række borgerlige værdier og normer i billedkunsten.
Samtidig reflekterer malerne over
kunstnerens rolle og kunstens potentiale. I deres selvportrætter og portrætter
af hinanden kommer disse refleksioner
særligt til udtryk. Med afsæt i værker af
bl.a. C.W. Eckersberg, Wilhelm Bendz
og Christen Købke ser vi på, hvordan
portrætgenren indgår i en borgerliggørelse af samfundet, og hvordan netop
denne genre kommer til at spille en
afgørende rolle i visualiseringen af en
række konstruktioner, der fortsat gør
sig gældende – kunstnergeniet, kernefamiliens lyksaligheder etc.
Pris: 2.100 kr. pr. person
Sted: Sandbjerg Gods, Sandbjergvej 102, 6400 Sønderborg
I april 2015 er det 75 år siden, Danmark blev besat. Tag med på en tur tilbage til besættelsen
og følg historien fra nazisternes indtog til Danmarks befrielse. Dan
skere samarbejdede med
besættelsesmagten og deltog i tysk krigstjeneste. Samtidig kæmpede danskere i allieret tjeneste, og modstandsfolk satte sig op mod samarbejdsregeringen og den tyske besættelsesmagt.
I anledningen af jubilæet for besættelsen præsenterer Nordisk Film i foråret 2015 storfilmen ’9. april’,
der tager fat på den skelsættende dag i Danmarkshistorien. Hør om tankerne bag filmen, og hvordan
historien bliver genskabt, når Folkeuniversitetet i
samarbejde med Nordisk Film kommer under huden på produktionen. Flere af filmens væsentligste
scener er filmet i Haderslev, og vi slutter derfor med
en byvandring, hvor fødderne plantes på de præcise
steder, hvor kampene fandt sted, og hvor filmen er
optaget.
Lørdag 11/4
12.45: Danmarks besættelse. Lektor i historie
Niels Wium Olesen, Aarhus Universitet
14.15: En stikker, en torturbøddel og en terrorist. Tre danskere i Gestapos tjeneste.
Cand.mag. i historie Johanne Midtgaard
Hansen
15.45: Modstandsbevægelsen i Danmark,
1942-45. Museumsinspektør Søren Tange
Rasmussen, Besættelsesmuseet, Den Gamle By
Søndag 12/4
09.00: Danmarks befrielse. Lektor i historie Niels
Wium Olesen, Aarhus Universitet
10.30: At genskabe historien. Location manager
på ’9. april’ Rasmus Frøkjær Justesen,
Nordisk Film
14.00: Byvandring i Haderslev. Location manager på ’9. april’ Rasmus Frøkjær Justesen,
Nordisk Film og 3rd assistant director på ’9.
april’ Theis Mølstrøm Christensen, Nordisk
Film
72
litteratur, film og musik
litteratur
film og
musik
Litteratur – teori og
analyse
Opera – fem store komponister
Tid: 19.30-21.15
Pris: 620 kr., studerende 400 kr. uden bog
værdi 300 kr.
auditorium D215
Litteratur giver oplevelser. Den giver
adgang til nye refleksioner, andre menneskeskæbner og fremmede verdener.
Den driver læserne gennem utallige sider med underspillede antydninger eller med dramatiske spændingsopbygninger, med ordenes unikke skønhed
eller frustrerende brutalitet. Vi læser
og læser. Få fyldt din litterære værktøjskasse, så du har redskaberne til at
analysere litteratur. Forelæsningsrækken er baseret på udgivelsen ’Litteratur – introduktion til teori og analyse’
(Aarhus Universitetsforlag), som kan
inkluderes i prisen.
19/01: At læse litteratur. Lektor i litteraturhistorie Mads Rosendahl
Thomsen, Aarhus Universitet
26/01: Genre. Lektor i nordisk sprog
og litteratur Per Stounbjerg,
Aarhus Universitet
02/02: Fiktion. Professor i nordisk
sprog og litteratur Henrik Skov
Nielsen, Aarhus Universitet
09/02: Handling. Lektor i nordisk
sprog og litteratur Stefan Iversen, Aarhus Universitet
16/02: Fortæller. Lektor i medievidenskab Gorm Larsen, Aalborg
Universitet
23/02: Erindring. Lektor i litteraturhistorie Mads Rosendahl
Tid: 19.45-21.30
Mozart, Wagner, Verdi, Puccini og Strauss er nogle af historiens største operakomponister, og deres værker opføres over hele verden. Hvem var de som historiske personer, og på hvilken måde satte de deres personlige præg
på operagenren? Mozart komponerer sidst i 1700-tallet
operaer som ’Figaros Bryllup’ og ’Don Juan’, og giver den
traditionelle operagenre en ny musikdramatisk profil. Wagner beriger den romantiske opera med et helt nyt koncept,
hvor mytisk stof forenes med et samfundskritisk perspektiv. Verdi er det store navn i 1800-tallets italienske opera.
Stor melodisk fantasi og dramatisk sans kendetegner hans
musik. Fælles for dem alle er deres store passion og talent
for operaen. Kom med bag om hver enkelt af disse fem
store operakomponister, og få et indblik i deres musikalske værker, som har haft en enorm betydning for operaens
udvikling.
20/01: Operaens historie – de store træk. Studielektor i
musikvidenskab Martin Guldberg, Aarhus Universitet
27/01: W. A. Mozart. Cand.mag. i musikvidenskab Arne
Kjær
08/02: Giacomo Puccini. Mag.art. i musikvidenskab Leif
V.S. Balthzersen
10/02: Giuseppe Verdi. Cand.mag. i musikvidenskab
Arne Kjær
17/02: Richard Wagner. Adjunkt i musikvidenskab Nila
Parly, Københavns Universitet
24/02: Richard Strauss. Mag.art. i musikvidenskab Leif
V.S. Balthzersen
Ny europæisk
litteratur
Tid: 17.30-19.15
auditorium F
Hvad skal vi læse af europæisk litteratur i dag? Der er mange nye fælles
tendenser. Men Europas fletværk af
sprog og kulturer giver dem alle sammen nogle specielle drejninger. De
store forfattere i Europa præsenterer
en sand guldgrube af litterære oplevelser, hvor vi både kan genkende os selv
og møde nye udfordringer på tværs
af vores kontinent. Få inspiration til at
finde ekstraordinære læseoplevelser.
Få viden om, hvordan og hvorfor landenes nyeste litteratur har udviklet sig,
som tilfældet er, og få et bedre overblik
over forskelle, ligheder og ændringer
imellem landenes litterære tendenser.
22/01: Europæisk litteratur. Professor emeritus i litteraturhistorie
Svend Erik Larsen, Aarhus
Universitet
29/01: Engelsk litteratur. Professor
i engelsk Dominic Rainsford,
Aarhus Universitet (På letforståligt engelsk)
05/02: Fransk litteratur. Lektor i
fransk Steen Bille Jørgensen,
Aarhus Universitet
12/02: Tysk litteratur. Professor i tysk
Søren Fauth, Aarhus Universitet
19/02: Spansk litteratur. Forfatter,
oversætter og cand.mag. Rigmor Kappel Schmidt
26/02: Italiensk litteratur. Lektor i
italiensk Pia Schwartz Lausten,
05/03: Russisk litteratur. Adjunkt i
russisk Tine Roesen, Københavns Universitet
Novellen
Haruki Murakami
Tid: 10.00-16.00
Tid: 10.00-16.00
Sted: AU, Ny Munkegade 118, lokale oplyses på stedet
Underviser: Cand.mag. i litteraturvidenskab Anne-Marie Vestergaard
Store filminstruktører
Tid: 19.30-21.15
auditorium D113
Filmhistoriens største værker er blevet udødeliggjort af de mesterlige instruktører bag. Hvert årti har budt på
en filminstruktør, der har skilt sig ud og
defineret både sin samtid og eftertid.
Fra efterkrigstidens mestre Hitchcock
og Bergman til vores tids von Trier og
Tarantino. Fra de skæve instruktører
Kubrick og Lynch til mainstreamfilmskaberen over dem alle, Spielberg. Velkommen til aftener i selskab med filmhistoriens mesterværker og mændene
bag.
22/01: Alfred Hitchcock. Forfatter og
filminstruktør Christian Braad
Thomsen
29/01: Ingmar Bergman. Film- og
litteraturanmelder
Johannes H. Christensen,
Jyllands-Posten
05/02: Stanley Kubrick. Videnskabelig assistent i film- og medievidenskab Claus Toft-Nielsen,
Aarhus Universitet
12/02: Woody Allen. Cand.mag. i
film- og medievidenskab og
forlagsredaktør Jan Oxholm
19/02: David Lynch. Cand.mag.
i medievidenskab og tvanmelder ved TV2 Andreas
Halskov
26/02: Steven Spielberg. Cand.mag.
i film- og tv-videnskab Henrik
Højer
05/03: Lars von Trier. Lektor i kultur
og medier Bodil Marie Stavning
12/03: Quentin Tarantino. Lektor
i film- og medievidenskab
Jakob Isak Nielsen, Aarhus
Universitet
19/03: Rainer Werner Fassbinder.
Forfatter og filminstruktør
Christian Braad Thomsen
73
Dagen stiller skarpt på novellegenrens historie og teori og
foreslår nogle læsninger i tre markante danske novellesamlinger fra de seneste år. Dorthe Nors’ hverdagsrealisme
med morsomme og uhyggelige optrin. Pia Juuls overvejende korte eller ultrakorte noveller med mere eller mindre forvirrede jegstemmer. Og Ida Jessens længere noveller i en
mere klassisk fortællestil, lavmælte historier om frustration
og længsel. Virkemidlerne kan være brudstykker af samtaler, sigende detaljer eller et spændende plot, men fælles for
de tre meget forskellige forfattere er et blik for troværdige
menneskeskæbner udspændt mellem det dybt banale og
det tragiske.
MYTEPROJEKTET
Dato: 3/2, 12 tirsdage (Ingen undervisning 31/3)
Tid: 10.15-12.00
Pris: 1140 kr.
Underviser: Nick Bo Madsen, ekstern lektor i filosofi, Aarhus Universitet
På dette forløb vil vi læse nogle af de værker, der er vokset ud af det internationale såkaldte ’myteprojekt’. Nogle af
verdens mest fremtrædende forfattere har fået til opgave
at genskrive og genfortolke en klassisk myte i en nutidig
sammenhæng. Et ambitiøst projekt med interessante og
forskellige fortællinger. Vi skal blandt andet læse Margaret Atwood, A.S. Byatt, David Grossman og Viktor Pelevins bidrag. Kurset vil også forsøge at afklare myten som
(be)greb og genre samt skitsere nogle linjer i dens historiske udvikling og betydning. Endelig vil vi diskutere det
store spørgsmål: Hvorfor har vi stadig brug for myter?
Tilrettelægger: Oversætter, cand.mag. i
japansk Mette Holm
Hør om Murakamis forfattergerning,
som den har udviklet sig fra de tidlige
værker ’Hardboiled Wonderland’ og
’Verdens ende’ fra 1985, der netop er
udkommet på dansk, til hans nyeste
værk ’Den farveløse Tsukurui Tazakis
pilgrimsår’ fra 2013. Dyk ned i Murakamis måske mest ikoniske og forjættende værk, 1Q84. Det store trebindsværk
er en milepæl i Murakamis virke. Og
afslut med at undersøge, hvad det så
alligevel er, der forbinder Murakamis
mange enkelte værker på tværs – fx
kvindefigurer og brugen af farver. Hvad
end, du er Murakami-veteran eller først
lige har ladet dig betage af hans magiske realisme, vil denne weekend være
en øjenåbner til et fortryllende forfatterskab.
10.00: Fra 1985 til 2013 – den tidlige
og den seneste Murakami.
Cand.mag. i japansk samt
oversætter Mette Holm
12.00: 1Q84 – bliv klogere på
Murakamis Japan. Lektor i
japansk Anemone Platz,
Aarhus Universitet
14.00: Kvindefigurer og farver –
forbindelser på tværs af
Murakamis værker. Lektor i
japansk Gitte Marianne Hansen, Newcastle Universitet
74
Den gådefulde film
Dato: 21-22/2, weekend
Tid: 10.00-14.00
Underviser: Ekstern lektor i nordisk sprog og
litteratur Ole Thaisen, Aarhus Universitet
Hvem har sagt, at en film er slut, når
man forlader biografen? I de seneste
årtier er stadig flere instruktører begyndt at udfordre det store publikum
med labyrintiske værker, som først rigtig åbner sig, når man tænker dem igennem bagefter. Ja, nogle film kræver sågar, at man ser dem flere gange, før de
(måske) giver deres hemmeligheder fra
sig. I denne weekend vil vi undersøge
genren nærmere. Hvilke fællestræk har
disse film, og siger det noget centralt
om vores tid, at så mange fascineres af
indfoldede tidsellipser, permanent korttidshukommelse, ubegribelige dobbeltgængere, monumentale blændværker
og rejser i andres drømme? Vi vil analysere følgende film: Terry Gilliams ‘Twelve Monkeys’ (1995), David Finchers
‘Fight Club’ (1999), Christopher Nolans
‘Memento’ (2000), Martin Scorseses
‘Shutter Island’ (2010) og Christopher
Nolans ’Inception’ (2010).
Shakespeares
fire bedste
Tid: 12.00-16.00 lørdag og 10.00-14.00
søndag
lokale oplyses
Underviser: Oversætter af Shakespeare til
dansk Niels Brunse
Interesserer du dig for Shakespeare,
men mangler en introduktion til hans
fantastiske teaterstykker? Så er dette weekendarrangement helt sikkert
noget for dig. I løbet af de to dage,
vil Shakespeare-oversætteren Niels
Brunse fortælle om skuespillene ’Kong
Lear’, ’En skærsommernatsdrøm’,
’Hamlet’ og ’Stormen’. Alle fire stykker har store psykologiske dybder og
sproglige udfordringer, som vil blive
endevendt og diskuteret, ligesom der
vil blive kastet lys over de forskellige
måder, stykkerne har været spillet på
til forskellige tider. Kom til et par lærerige forelæsningsdage, og bliv klogere
på en af den vestlige litteraturhistories
største sprogekvilibrister gennem tiden.
21/03: ’Kong Lear’ og ’En skær
sommernatsdrøm’
22/03: ’Hamlet’ og ’Stormen’
HVAD SKAL MAN LÆSE
AF DEN NYESTE DANSKE
LITTERATUR – OG
HVORDAN?
Tid: 10.00-15.00
Underviser: Anders Østergaard, ekstern
lektor i litteratur, Københavns og Roskilde
Universitet
Hver bogsæson bringer både nye navne og nye værker af dem, vi kender.
Få hjælp til overblik og tips om væsentlige forfattere og værker i nyeste
tid. Og bliv guidet i måder at læse
de nye tekster på, som kan stimulere
læseoplevelsen. Anders Østergaard
giver talrige eksempler på tekster og
læsninger af markante og spændende
værker i den nyeste litteratur, krydret
af videoklip, oplæsning, netpræsentationer m.v. Vi skal se på den rystende
historie, det humoristiske twist, den
stærke stemme, det vilde eksperiment,
den ætsende kritik m.m. Weekenden
kommer omkring emnerne: selvbiografisme – virkelighed og fiktion (Lone
Hørslev, Karl Ove Knausgaard, Knud
Romer, Claus Beck Nielsen m.fl.).
Krop, køn, identitet: (Olga Ravn, Bjørn
Rasmussen, Asta Olivia Nordenhof,
Stine Pilgaard m.fl.) Korte fortællinger – mellem realismen og det fantastiske: (Peter Adolphsen, Charlotte
Weitze, Kasper Colling Nielsen, Naja
Marie Aidt m.fl.) Minder om steder:
(Ida Jessen, Jens Smærup Sørensen,
Katrine Marie Guldager, Dy Plambeck,
Josephine Klougart m.fl.). Samfund
og jegsprog i poesien: (Yahya Hassan, Ursula Andkjær Olsen, Mette Moestrup, Søren Ulrik Thomsen, Theis
Ørntoft m.fl.). Drama og dialog: (Line
Knutzon, Per Fly, Helle Helle m.fl.)
LÆR AT SE BALLET
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Ole Nørlyng, cand.mag. i musik og kunsthistorie, dramaturg og forfatter, Den Kongelige Ballets Læseskole
Dans er en aktivitet, der bevæger publikum. Når scenedansen virkelig får betydning, rækker det ofte ud over
ordet. Men dans er også et sprog, der følger visse regler,
som kan læres. Scenedansen – balletten – har en lang
historie og bygger på en forfinet teknik, der både handler
om rene fysiske færdigheder og om evnen til at fortælle
gennem bevægelser, billeder og musik. Forelæsningen
giver indblik i såvel scenedansens teknikker som ballettens udviklingshistorie fra handlingsballettens opståen i
1700-tallet til 1900-tallets ’modern dance’ og abstrakte
ballet. Gennem værkerne ’Etudes’ (1948), ’Amors og Balletmesterens luner’ (1786), ’Sylfiden’ (1836), ’Svanesøen’
(1895), ’Le Sacre du Printemps’ (1913) og ’Symfoni i C’
(1947) vil undervisningen belyse emner som træningstimen og ballettens terminologi, hofballetten og dens genrer,
pantomimen og andre fortælleteknikker, danse-stilarterne
og de kulturhistoriske perioder, den symfoniske ballet og
meget mere. Af balletter, der vil blive omtalt og vist eksempler fra, kan nævnes August Bournonvilles ’Et Folkesagn’, den store russiske klassiker ’Svanesøen’ og John
Neumeiers mesterværk ’Kameliadamen’. Få værktøjer til
at knække ballettens koder, og få endnu mere ud af din
næste balletoplevelse.
Generation NÅ! – dansk firserlyrik
Tid: 17.15-19.00
”Vi er forkomne englebørn / med vinger af fremtidssang,
/ med barnet i blodet og smøgen i kæften.” Sådan lyder
firserpoeten Michael Strunges præcise karakterisering af
sin generations digtere fra det berømte digt ’Natmaskinen’. I en tid ramt af oliekrise, småborgerlig hyggekultur
og en i det hele taget klaustrofobisk mainstream-koma gik
kredsen omkring Strunge til kamp mod ’fiduspoesien’. De
ville vække digtersproget til live igen og sætte et alternativ
til ”antidepressiv underholdning og placebopop”, som det
hedder i et andet digt af Strunge. Det handlede for digterne
om at skabe præcise sprogbilleder, om at komme udover
den sløve og klichefyldte, men storsælgende socialrealistiske 70’er-digtning. Få et indblik i et spændende årti i dansk
digtning med nedslag i en række forskellige digteres poesi.
07/04: Bo Green Jensen. Professor i dansk Peter Stein
Larsen, Aalborg Universitet
14/04: Michael Strunge. Professor i dansk Anne-Marie
Mai, Syddansk Universitet
21/04: Pia Tafdrup. Professor i dansk Peter Stein Larsen,
Aalborg Universitet
28/04: Søren Ulrik Thomsen. Professor i dansk Peter
Stein Larsen, Aalborg Universitet
05/05: F.P. Jac. F
orfatter Asger Snack
Det 20. århundredes
danske bog
Tid: 19.30-21.15
D215
Tilbage i 1999 lod aviserne Politiken
og Berlingske hver især deres læsere
kåre det 20. århundredes danske bøger, og det er ud fra disse ranglister,
at vi har tilrettelagt denne forelæsningsrække med nogle af de litterære
højdepunkter fra det 20. århundrede.
På programmet er bl.a. topscoren Johannes V. Jensens ’Kongens fald’ med
den ikoniske hesteslagtning, Tom Kristensens ’Hærværk’ med den fordrukne litteraturanmelder Ole Jastrau og
Inger Christensens sommerfuglefine
sonetkrans. Snyd ikke dig selv for et
grundigt indblik i det 20. århundredes
litterære landskab – tag til forelæsningsrækken, og bliv klogere på nogle
af de største klassikere.
07/04: Johannes V. Jensen: ’Kongens fald’ (1900-01). Lektor
i nordisk sprog og litteratur Stefan Iversen, Aarhus Universitet
14/04: Tom Kristensen: ’Hærværk’
(1930). Lektor i dansk Torben
Jelsbak, Roskilde Universitet
21/04: Henrik Pontoppidan: ’Lykke-Per’ (1898-1904). Lektor
i dansk Jon Helt Haarder,
28/04: Karen Blixen: ’Syv fantastiske fortællinger’ (1935). Lektor i dansk Charlotte Engberg,
05/05: Klaus Rifbjerg: ’Den kroniske uskyld’ (1958). Lektor i
litteraturvidenskab Lilian Munk
Rösing, Københavns Universitet
12/05: Svend Åge Madsen: ’Tugt og
utugt i mellemtiden’ (1976).
Professor MSO i dansk Anker
Gemzøe, Aalborg Universitet
19/05: Inger Christensen: ’Sommerfugledalen’ (1991). Professor
i dansk Peter Stein Larsen,
Aalborg Universitet
75
Steder og litteratur
– globalisering og
lokalsamfund
Tid: 19.30-21.15
lokale D219
’Stedet’ har længe været et varmt
emne i forskningssammenhænge på
landets universiteter, og særligt diskuterer man i disse år, hvilken betydning
stedet har for menneskets identitet.
For hvad gør det ved vores måde at
forstå os selv og hinanden på, at vi lever i en tid, hvor nationernes grænser
ikke længere klart lader sig adskille, og
vi derfor hele tiden konfronteres med
andre kulturer? Er vi gået fra at have
en stedsbundet identitet til alle i større
eller mindre grad at være verdensborgere – eller har det altid været sådan?
Og hvordan har forfattere gennem tiden forholdt sig til kultursammenstødenes konflikter? Tag til forelæsningen,
og få indblik i bl.a. Karen Blixens erfaringer med kultursammenstød i datidens Afrika, forfattere som Johannes
V. Jensen og Naja Marie Aidts møder
med metropolen New York og i nyere
danske forfattere som fx Helle Helles
behandling af udkantsdanmark.
08/04: Introduktion – litteratur er
global før globaliseringen.
Professor emeritus i litteraturhistorie Svend Erik Larsen,
Aarhus Universitet
15/04: Møder med New York – fra
Johannes V. Jensen til Naja
Marie Aidt. Professor i dansk
Anne-Marie Mai, Syddansk
Universitet
22/04: Udkantsdanmark – Helle
Helle, Lone Hørslev mfl.
Ph.d.-studerende i nordisk
sprog og litteratur Tina Louise
Sørensen, Aarhus Universitet
76
BØRNELITTERATUR
– 10 FANTASTISKE
BØRNEBØGER
Tid: 17.15-19.00
11/05: Gys – Gåsehudsserien og
Kenneth Bøegh Andersens
’Den store djævlekrig’ . Stine
Reinholdt Hansen, ph.d. i børnelitteratur og børns læsevaner, Aarhus Universitet
Troldmænd, bumser og det første
kys – børnebogen er litteraturens nye
blockbuster. Tag med på en rejse ind
i børnenes litteratur, og gå på opdagelse med forskere, som mener, at
børnelitteratur også er for voksne. Få
inspiration til nye bøger, der kan nydes
af mennesker i alle aldre, og lær at forstå, hvad det er ved lige præcis disse
kendte klassikere og nye udgivelser,
der gør dem værd at læse for far, mor
og barn. I forløbet bliver du præsenteret for fem genrer i børnelitteraturen
via de helt store mesterværker og de
nye spændende boblere. Til hver undervisningsgang gennemgås en klassiker og et nyt bidrag, og sammen
åbner de hver sin side af børnelitteraturen – fra billedbogen til Harry Potter.
Forelæsningerne henvender sig til forældre og bedsteforældre, pædagoger
og lærere, biblitekarer og litterater - og
til alle, der genkender en god bog på
lang afstand.
13/04: Fantasy – Rowlings ’Harry Potter’ og Kaaberbølls
’Vildheks’. Anna Karlskov
Skyggebjerg, lektor i børneog ungdomslitteratur, Aarhus
Universitet
20/04: Nonsens og poesi – Strids
’Min mormors gebis’ og
Marianne Iben Hansens ’A,
B, kom og C’. Line Beck Rasmussen, ph.d. i børnelitteratur,
center for børnelitteratur ved
Aarhus Universitet
27/04: Billedbøger – Mathiesens
’Mis med de blå øjne’ og
Aakesons ’I love you Denmark’. Nina Christensen,
lektor i børnelitteratur, center
for børnelitteratur ved Aarhus
Universitet
04/05: Ungdomsbøger – Salingers
’Forbandede Ungdom’ og
Ronnie Andersens ’Akavet’.
Ayoe Quist Henkel, ph.d. studerende i børnelitteratur, center
for børnelitteratur ved Aarhus
Universitet
Tid: 10.00-16.00
Munkegade 118
CARL NIELSEN – 150-ÅRET FOR EN STOR
MUSIKERS FØDSEL
Musikkens
mesterværker
Tid: 17.15-19.00
lokale D113
Underviser: Mag.art. Leif V.S. Balthzersen
Nogle musikværker bliver ved med at
fascinere og kan gang på gang både
give tilhøreren stor glæde og overraske
ved, at man opdager nye ting – noget,
man ikke tidligere har lagt mærke til
eller noget, der først nu ved genhøret
bliver hørbart. De store mesterværker
kan høres igen og igen og er i ordets
bedste forstand ’uopslidelige’. Forelæsningsrækken dykker ned i nogle af
disse helt store musikværker – deres
tilblivelseshistorie, udtryk og karakteristika. Hvad er det, der gør dem så særlige? Fordyb dig i seks mesterværker,
og lær samtidig om almene musikbegreber, musikgenrer, stiltræk og musikhistorie. Bliv rustet til at få endnu mere
ud af din næste musikoplevelse – uanset om det er et nyt værk, du kaster dig
over, eller om du genhører netop et af
disse – mesterværker. Alle deltagere
får adgang til musikken via internettet,
og skal til hver mødegang lytte til værket på forhånd..
13/04: Mozart: ’Requiem’
20/04: Beethoven: Symfoni nr. 5,
’Skæbnesymfonien’
27/04: Schubert: ’Die schöne Müllerin’
04/05: Rimskij-Korsakov: ’Sheherazade’
11/05: Verdi: ’La Traviata’
18/05: Prokofiev: ’Romeo og Julie’
Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musikvidenskab
Emnet er komponisten Carl Nielsen (1865-1931), hans
liv og hans værk. Den musikalske spændvidde er stor:
Fra ’Jeg ved en lærkerede’ til operaen ’Maskarade’. Fra
de små muntre stykker for klaver til store orkesterværker
som den 3. symfoni med tilnavnet ’Sinfonia Espansiva’.
Udvalgte musikeksempler tegner et billede af denne alsidige, men også modsætningsfyldte kunstner. Citater fra
Nielsens egen essaysamling ’Levende Musik’ og uddrag
af erindringsbogen ’Min fynske Barndom’ sætter musikken
i relief. Et spændende kapitel er Nielsens sidste værker fra
1925 og frem. Samtidens reaktioner var meget blandede,
fra afvisning til tøvende accept. Godt 80 år senere kan vi
lytte med andre ører til denne ”moderne” Nielsen. Vi bidrager på holdet til Carl Nielsen-traditionen og synger et par
af hans viser.
MUSIK – TEORI OG ANALYSE
Tid: 17.15-19.00
Vi kan lukke øjnene, men ikke ørerne, og dagligt fyldes
vores øregange med musik – bevidst eller ubevidst. Musik
er ikke længere forbeholdt koncertsalen. Vi lytter også til
musik i bilen på vej til arbejde, på løbeturen, under støvsugningen, til fest, til afslapning, på indkøb og i biografen,
hvor et soundtrack er en stor del af filmoplevelsen. Musik
kan bevæge os, ændre sindsstemninger og vække minder. Vi kan have yndlingsmusik, der tåler at blive spillet
igen og igen, og berører os hver gang. Men hvad er musik
egentlig? Hvad er de grundlæggende elementer og strukturer, og hvordan kan musik betyde noget for os? Lær om
musikkens byggesten, få værktøjer til at forstå bl.a. form,
melodi og harmoni, og hør om betydningsdannelse, genrer
og musik i historiske, sociale og samfundsmæssige kontekster. Få en endnu dybere forståelse for den musik, du
lytter til, og bliv inspireret til nye lytteoplevelser.
19/05: Introduktion: Kompositionsmusikkens former
og forløb. Dorte Hagen Jensen, studielektor i
musikvidenskab, Aarhus Universitet
26/05: Kompositionsmusik – strukturer og kompositionsprocesser. Dorte Hagen Jensen, studielektor i
02/06: Analyse af populærmusik. Steen Kaargaard Nielsen, lektor i musikvidenskab, Aarhus Universitet
09/06: Musiksemiotik – musik, film og tv. Iben Have,
lektor i medievidenskab, Aarhus Universitet
16/06: Musik, kultur og samfund. Mads Krogh, lektor i
science café
77
science café
Få viden serveret til formiddagskaffen, når Moesgaard Museum danner rammen for sæsonens Science Cafeer. Fem eksperter er inviteret til kaffe og en snak om det, der optager dem mest. Lad en fysiker
og en filosof hjælpe dig med at få styr på ’tiden’, eller vær med til et debatskabende foredrag om ’den
inkluderende folkeskole’.
hvad betyder tid?
Den inkluderende folkeskole
Dato og tid: Søndag 1/3, kl. 9.30-11.00
Dato og tid: Søndag 15/3, kl. 9.30-12.00
Pris: 50 kr. inkl. kaffe/te og bolle m. ost
Pris: 50 kr. inkl. kaffe/te og bolle m. ost
Sted: Moesgård Museum, Moesgård Allé 20, 8270 Højbjerg
Sted: Moesgård Museum, Moesgård Allé 20, 8270 Højbjerg
Foredragsholdere: Ulrik Ingerslev Uggerhøj, professor i eksperimentel relativistisk
atomfysik, Aarhus universitet og Lars Bo Gundersen, lektor i filosofi, Aarhus Universitet
Foredragsholdere: Niels Chr. Sauer, lærer og medlem af DLF hovedstyrelse, Carsten
Obel, professor i almen medicin, Aarhus Universitet, og Søren Langager, lektor i
specialpædagogik, Aarhus Universitet
Der går 60 sekunder på et minut. Det tager 5 minutter og 41 sekunder
at koge et æg, til det er blødkogt. Verdensrekorden i 100 m løb er 9,58
sekunder. Og du bruger ca. 3 minutter på at læse denne tekst. Vi bruger
hele tiden ’tiden’ til at beskrive den verden, vi kender, men faktisk giver vores opfattelse af tid måske slet ikke mening, og vores tidserfaring
kan være en illusion. I hvert fald i fysisk forstand. Tid er en relativ og
abstrakt størrelse. Tag med denne formiddag, og bliv klogere på, hvad
den videnskabelige definition af tid er, samt hvad tiden betyder for os
mennesker. Hvad betyder det, at tiden er relativ? Hvorfor er den fysiske
beskrivelse af tid vigtig? Og hvorfor giver den fysiske beskrivelse kun
den halve sandhed om, hvad tid egentlig er? Findes der overhovedet en
sammenhæng mellem den tid, vi mennesker erfarer, og den teoretiske
tid, som fysikken arbejder med? Arrangementet er optakt til Århundredets Festival, se mere side 8-11.
Hvordan ser den inkluderende folkeskole ud? Den der giver plads til alle
børn, både dem med eller uden diagnose? Inklusion har stået højt på
dagsordenen, siden regeringen fastlagde deres målsætning om øget
inklusion i folkeskolen, og dermed en beslutning om at flere børn med
særlige behov skulle inkluderes i den almindelige undervisning. En beslutning der har delt vandende og sat gang i debatten om, hvilke rammer der tilgodeser børns trivsel, læring og udvikling bedst muligt. Denne
formiddag giver tre eksperter deres faglige syn på sagen. Hvad betyder
’øget inklusion’ for folkeskolen, for læringsmiljøet, for lærerne og vigtigst
af alt for børnene? Hvordan sikrer vi, at børn trives i folkeskolen, og at
de får de bedste forudsætninger for at udfolde og udvikle deres kompetencer? Hvad betyder noget for børns mentale helbred? Og hvad kan
vi forvente af den nye skolereform – hæmmes eller fremmes inklusion?
78
folkeuniversitetets forelæsere
På Folkeuniversitetet møder du landets bedste forskere og formidlere. Se alle Folkeuniversitetets forelæsere inde i programmet, og læs mere om nogle af dem her.
ud i rummet med
folkeuniversitetet
lars hovbakke
sørensen fik pris af
statens kunstfond
1.3 milliarder euro og 10 års rejse til
en komet langt, langt ude i rummet.
Den fælleseuropæiske rumsonde
Rosetta har været en kostbar og
langvarig affære. Men det er det hele
værd. Rosettas succesfulde landing
på kometen vil nemlig kunne gøre os
klogere på solsystemets begyndelse
og Jordens tilblivelse. Forskere fra
Aarhus Universitet er med på første
række, når de bidrager til analysen af
de data, som Rosetta sender hjem.
Hør om ’Universets naturkræfter’ på
Folkeuniversitetet.
slået til ridder
Rasmus Glenthøj blev i 2014 ridder af
den kongelige norske fortjenstorden.
Rasmus Glenthøj er adjunkt i historie
ved Syddansk Universitet, og han var i
2014 projektleder for ’1814’ – 200-året
for Norges selvstændighed under
fondet for dansk-norsk samarbejde. I
foråret 2014 markerede 36 Folkeuniversiteter over hele landet Norges
selvstændighed i tæt samarbejde med
Rasmus Glenthøj.
’En europæisk danmarkshistorie’ blev
i 2014 hædret af Statens Kunstfond
som bedste bogudgivelse. Bogen
gennemgår dansk historie, som den
er formet af det europæiske magtspil
fri for den traditionelle danske selvcentrering. Lars Hovbakke Sørensen
er ekstern lektor ved Københavns
Universitet, og du kan møde ham og
den europæiske danmarkshistorie på
Folkeuniversitetet.
dr’s formidlingspris rosenkjærprisen
til jeanette varberg
Arkæolog Jeanette Varberg kombinerer sit job som museumsinspektør på
Moesgaard Museum med eksotiske ekspeditioner, som fx udgravningen af
et 2.000 år gammelt polynesisk skelet. I 2014 fik hun DR’s formidlingspris
Rosenkjærprisen for sin evne til at formidle vanskelige emner på en forståelig
og levende måde. Jeanette Varberg er i Folkeuniversitetets programråd, og
hun har også prydet forsiden af programmet med fotoet her. Hun er bogaktuel
med ’Fortidens slagmarker’.
hvad er rigtigt at gøre?
bestil en forsker 23.-25. april 2015
Hvordan træffer vi det rigtige valg? Hvad siger moralen, jeg skal gøre? Og
hvorfor skal jeg gøre, hvad moralen siger? Lektor i filosofi ved Aarhus Universitet Jørgen Husted giver dig et rigtig godt afsæt for at reflektere over disse
spørgsmål. Jørgen Husted udgiver lige nu en ny ambitiøs bogserie om etik
ved Hans Reitzels forlag. Jørgen Husted har forelæst på Folkeuniversitetet de
seneste 20 år til glæde for flere hundrede deltagere, og du kan også møde ham
dette forår, nemlig den 31. januar.
Husk Forskningens Døgn den 23.-25. april 2015. På Folkeuniversitetet
glæder vi os. Folkeuniversitetet er for sjette gang sekretariat for Bestil
en Forsker-ordningen i 2015. Stor tak til alle de forskere, som deltager
med foredrag om alt mellem himmel og jord. I Bestil en Forsker i 2014
havde nogle forskere rigtig travlt – fx afholdt seniorforsker Ib Lundgaard Rasmussen fra Danmarks Tekniske Universitet foredraget ’Liv i
universet’ forskellige steder i landet hele seks gange på bare tre dage.
Folkeuniversitetets deltagere har også haft glæde af Ib Lundgaards
formidlingstalent.
folkeskolens fødselsdag
tænkepause på
top 10 listen
Det er populært at tage en
’tænkepause’. Den lille bogserie fra Aarhus Universitetsforlag er gået i kødet på alt
fra fjendskab til kærlighed og
fra positiv psykologi til vrede.
Flere af bøgerne har ligget på
top ti over bedst sælgende
faglitteratur, og du kan møde
mange af forelæserne på
Folkeuniversitetet. Se fx
forelæsningerne ’Forstå jura’
med bogen ’Loven’.
I 2014 fyldte den danske folkeskole 200 år, og i marts 2015 udkommer det sidste bind i fembindsværket ’Dansk skolehistorie’ på Aarhus Universitetsforlag. Redaktør på værket, professor ved Aarhus
Universitet Ning de Coninck-Smith, har samtalt om emnet på Folkeuniversitetets stand på BogForum –
se fotoet. Hun er i 2014 blevet tildelt Aarhus Universitets Jubilæumsfonds forskningsformidlingspris.
folkeuniversitetets forelæsere
79
folkemøde på
bornholm
Tæskeholdet gav os
Gintbergs tale til nationen.
Folkeuniversitetet har gjort
politikernes opsang til
borgerne til en tradition til
Folkemødet på Bornholm.
Mød Folkeuniversitetet
den 11.-14. juni ved Allinge
bibliotek, og hør Danmarks
politikere give os, folket, en
opsang.
vov at vide
”Vov at vide! Hav mod til at bruge din egen forstand!” Sådan lød det fra Immanuel
Kant i 1783. Og det er sloganet for Det Frie Forskningsråds program Sapere Aude,
der hvert år støtter de bedste forskere i Danmark. 550 deltagere på Folkeuniversitetet
i Aarhus og Emdrup mødte i 2014 nogle af disse forskere. Forelæsningerne handlede
bl.a. om hvor mange lædersko, der kan blive ud af en rund ko, om immunforsvarets
våbenarsenal, og om hvordan vi med sms’er kan øge unges valgdeltagelse. Alt sammen krydret med musik, drinks og personlige interviews.
H.C. Andersen
prisen til
jacob bøggild
Eva greibe modtager af ph.d.-cuppens
formidlingspris 2014
I 2014 afholdtes igen ph.d.-cuppen, som DR, Information, Lundbeckfonden og Danske
Universiteter står bag. Ph.d.-cuppen er det nærmeste, Danmark kommer på et mesterskab for forskningsformidling. Udvalgte ph.d.’ere fra hele landet stiller op med et 3
minutters foredrag, hvor de fortæller om deres forskning og om, hvorfor det er vigtigt.
3 minutter! I 2014 vandt molekylærbiolog og postdoc ved Aarhus Universitet Eva
Greibe. Evas forskning afdækker B12-indholdet i brystmælk, hvilket sætter spørgsmålstegn ved den anbefalede længde af ammeperioden. I efteråret kunne man møde
Eva i en Lundbeckfond Lecture på Folkeuniversitetet. Arrangementet fandt sted i det
nye væksthus i Botanisk Have.
H.C. Andersen Prisen gik i
2014 til professor Jacob Bøggild fra Syddansk Universitet. I
motivationen stod bl.a.: ”Jacob
Bøggild har med sit arbejde
og med stor opfindsomhed
og originalitet dokumenteret
og formidlet, at Andersens
digtning rummer kvaliteter,
der i højeste grad gør ham
kunstnerisk gyldig den dag
i dag.” Mange folkeuniversitetsdeltagere – danske som
engelsksprogede – kan takke
Jacob for inspirerende viden
om H.C. Andersen, Søren
Kierkegaard m.fl. I foråret er
Jacob Bøggild fx med i ’Karen
Blixen og den afrikanske farm’
på Folkeuniversitetet i Emdrup,
og vi inviterer alle forelæsere til
Folkeuniversitetet i Aarhus på
et senere tidspunkt.
få en god idé
Har du en god idé? Hvis ikke du kan
komme på én, så har du vist aldrig
mødt professor i kreativitet fra Aalborg
Universitet Lene Tanggaard. Hun har
netop udgivet ’Opfindsomhed’ på Gyldendal Business, og det er også titlen
på hendes forelæsning på Folkeuniversitetet den 25. marts.
nyt dansk teleskop
indvies på tenerife
De fleste af os kender nok Tenerife bedst
som et feriested med all-inclusive. Men
forskere fra Aarhus- og Københavns
Universitet har for nylig indviet det første
mindre teleskop i et globalt netværk, der
skal bruges til at finde jordlignende exoplaneter i vores egen galakse, Mælkevejen. Særligt smart er det, at teleskopet
kan styres med ’fjernbetjening’ over en helt
normal internetforbindelse. ”Teleskopet
er allerede taget i brug, og i fuld gang
med at levere enestående videnskabelige
resultater”, udtaler lederen af projektet
Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Stellar
Astrophysics Centre på Aarhus Universitet.
stor hæder til
anne-marie mai
Uddannelsesministeriets Forskningskommunikationspris gik i 2014
til litteraturprofessor på Syddansk
Universitet Anne-Marie Mai. Hun fik
prisen overrakt af kronprinsesse Mary
ved åbningen af Forskningens Døgn,
som i 2014 fandt sted på Aalborg
Universitet. ”Hun udfolder sig lige så
hjemmevant i jyske forsamlingshuse
og på YouTube som i litteraturhistoriske flerbindsværker”, skriver
Uddannelsesministeriet. Det kan
Folkeuniversitetet skrive under på. I
foråret 2014 slår Anne-Marie sig løs i
”Generation NÅ – om dansk firserlyrik”
samt i ”Steder og litteratur – globalisering og lokalsamfund”.
80
Praktiske oplysninger
Randers / motorvejen
en
ng
P
gade
Ve s t r e R i n g
e
ad
dsg
lan
ge
Lan
Ve
j
P
helm
P
1130
P
Mey
ers A
P
ø
g ad e
P
C. F
.M
gad
e
ej
sV
Aarhus C
Naturhistorisk
Museum
Wil
Kaserneboulevarden
lle
rs
P
1250
3
lé
Al
P
llé
Bar tholins Allé
ller
u n ke
Ny M
-Mü
Bus 2A-13-16
P
P
1530
P
Nobelparken
1481
1453
2
P
Søaud.
Steno P
Museet
Ve n n e l
P
ade
Hospital
P
P
P
P
Bus 1A-5A
12-13-14-15-18
100-200
Nørrebrogade / Randersvej
Allé
dan
de
1324
P
ms
Pa l u
Ærøga
P
P
1
1325
s
Wo r
P
Nørrebrogade
Vi
P
P
Ny Munkegade 118
Albeck
Ol e
P
or
Jensens V j
e
P
Nie ls
Bus 16
1441
Antikmuseet
ct
Verners
Vej
Forskerparken
1465
P
Ni Fred
els ri
en k
sV
ej
Aula
P
K arl
ej
Wieds V
ade
Nordre Ringg
P
G us t av
eg
1451
Statsbiblioteket
nds
e
Bus 5A-16
ad
Ringg
Lan
gel
a
ad
Jens Chr. Skous Vej
dsg
La
Stakladen
3 Søauditorierne, Bartholins Allé 3
Kasernescenen
la n
Randersvej
e
ng
si
2 Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej
Tå
1 Ny Munkegade 118, bygning 1530
yst
Bo
ule
va
rd
Bus 12-13-14-18
Hø
eg
hGu
ld
be
rg
Parkering med betalingsautomat.
P
Gratis parkering. Hvis der er en bom og
bommen er åben, må du gerne parkere der.
Du kan altid komme ud igen, selvom bommen
skulle være nede når du skal hjem.
e
P
ad
Indkørsel til parkering nær
undervisningsstederne.
sG
Indgang til undervisningsstederne.
1670
undervisning
Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus C
www.fuau.dk / 8843 8000
Havnen
sekretariatet
Navitas
Inge Lehmanns Gade 10, 5. sal, 8000 Aarhus C
www.fuau.dk
8843 8000
Åbningstider
Kontoret har åbent mandag til fredag
kl. 10.00-15.00.
Tilmelding
-- Tilmeld dig på hjemmesiden fuau.dk, og betal med Dankort, Visa-Dankort eller Visa Electron.
-- Ring på telefon 88438000. Oplys dankortnummer, udløbsdato og kontrolcifre.
-- Firmabetaling på EAN eller faktura.
Studierabat
Der gives på udvalgte forløb rabat til studerende, som er berettiget til SU.
Oplys uddannelsessted og årskortnummer/CPR-nr. på hjemmesiden. Husk
studiekort første undervisningsgang.
Forbehold
Folkeuniversitetet forbeholder sig ret til ændring af underviser, lokale, dato
og tidspunkt. Sådanne ændringer giver ikke ret til refusion af betalingen.
Afmelding
Hvis du fortryder, kan du få det indbetalte beløb refunderet fratrukket ekspeditionsgebyr på 120 kr. Afmelding skal ske senest 14 dage før holdstart.
Tilmelding til rejser og ekskursioner er bindende, og depositum refunderes
ikke.
Bøger, noter og slides
Til forløb, hvor bøger er inkluderet, udleveres bogen første undervisningsgang. Slides og undervisningsnoter er ikke inkluderet i prisen, med mindre
andet er angivet, og de kan ikke forventes fremskaffet og udleveret.
Fotos og illustrationer
Med mindre andet er angivet, stammer billedmateriale fra billeddatabaserne Stock.xchng, iStockphoto.com, Shutterstock og WikiMedia samt fra
samarbejdspartnere. Foto af Anne-Marie Mai s. 79: Lars Horn. Foto ved
Sandbjerg Gods-arrangement: Kenneth Nguyen. Fotos af forskere: Nikolaj
Lund.
81
Rejs ud med
Folkeuniversitetet
folkeuniversitet i aalborg
tilbyder natur- og kulturrejser
Rekvirer program på tlf. 9816 7500 / info@fuaalborg.dk / www.fuaalborg.dk
Færøerne – et nord-atlantisk rige
Dato: 30/7-6/8 ca.
Rejseleder: Botaniker, naturvejleder Flemming Thorning-Lund
Geologi, landskab og ikke mindst natur – plantearter og fugle – er i centrum, men
også øernes ofte dramatiske historie vil blive behandlet på rejsen.
Komiteer i
region midtjylland
I flere byer i Midtjylland er der mindre Folkeuniversitets-komiteer, der hver især arrangerer forelæsninger
i Folkeuniversitets-regi i deres lokalområde.
Du er altid velkommen til at kontakte dem.
Ebeltoft: Kontakt Birthe Damgård Nielsen
2947 6833, bodn@post12.tele.dk.
www.syddjurs-folkeuniversitet.dk
Hadsten: Kontakt Thomas Damm,
8964 1584, thda@favrskov.dk
Herning: Kontakt Iben Østerbye,
2134 1742, bibios@herning.dk
Horsens-Hedensted: Kontakt Hans Hansen,
8755 4330, haha@viauc.dk
Rundrejse i Grækenland og Albanien
Dato: 3-16/5
Rejseleder: Botaniker, naturvejleder Flemming Thorning-Lund
Rejsen vil blandt andet gå til bjergbyen Konitsa, der ligger i det nordvestlige Pindos-massiv i prefekturet Ioannina, samt søområdet Prespa, der ligger ind til Albanien
og Makedonien i det nordvestligste Grækenland.
Sydvestjysk folkeuniversitetet
inviterer til kulturrejser
Rekvirer program på tlf. 6550 4103 / fu@fue.sdu.dk / www.fu.sdu.dk
Lissabon
Dato: September
Rejseleder: Lektor Bent Iversen
Det tabte land Skåne, Blekinge og Gotland
Dato: 6-13/6
Rejseleder: Lektor Bent Iversen
Morsø: Kontakt Martin Horsted,
9772 3572
Norddjurs: Kontakt Brita Mosdal,
6048 9505, brita@mosdalplus.dk
folkeuniversitetetet i odense
inviterer på øhavsstien
Randers: Kontakt Lena Koldsø,
8710 6804, lk@randersbib.dk. (Formand:
Peter Staugaard, pstaugaard@gmail.com)
Rekvirer program på tlf. 6550 4103 / fu@fue.sdu.dk / www.fu.sdu.dk
Ringkøbing-Skjern: Kontakt Ritta Olesen,
9974 2621, ritta.olesen@rksk.dk
Rougsø: Kontakt Yvonne Holm Karnøe,
2212 3907, a_tyk@hotmail.com
Ry: Kontakt Flemming Simonsen,
8689 1402, flemming@javngyde.dk
Øhavsstien – en vandretur langs det sydfynske øhav
Dato: 2-3/5
Rejseleder: Biolog John Sørensen, Cowi
Øhavsstien er et 220 kilometer langt stiforløb for vandrere. Stien er anlagt, så man
oplever de smukke landskaber på Sydfyn. Vi starter i Falsled og slutter i Lundeborg
og passerer undervejs Tåsinge, Langeland og Ærø. Vi vandrer gennem gamle herregårdslandskaber, langs kysten og gennem skove. Vi vil tilbagelægge omkring 17 km
om lørdagen og 17 km om søndagen, og vi overnatter på en hyggelig kro/hotel lørdag
aften.
82
kalender
januar
Dato dag
titel side
07/01 6 onsdageKosmologi
38
19/01 5 mandageForstå Danmarks økonomi
10
19/01 6 mandageIndblik i Rusland
10
19/01 7 mandageInnovation
20
19/01 7 mandageHjernens gåder
30
19/01 6 mandageLøbetræning
30
19/01 6 mandageLivets største spørgsmål
38
19/01 6 mandageDet meningsfulde liv
46
19/01 6 mandageDet onde
46
19/01 6 mandageJødernes historie i Danmark
56
19/01 9 mandageKunsthistorien på et semester
64
19/01 6 mandageLitteratur – teori og analyse
72
20/01 6 tirsdageOpera – fem store komponister
72
20/01 6 tirsdageIslamisk kunst og kultur
64
20/01 1 tirsdagEbola og andre epidemier
44
20/01 7 tirsdageKroppen – vores fantastiske maskine
38
20/01 3 tirsdageDet nyeste om ledelse, kommunikation og innovation
20
20/01 8 tirsdage
20
Positiv psykologi i ledelse
20/01 7 tirsdageForstå din verden
10
21/01 3 onsdageRendez-vous Paris – naturalismens danske pionerer
64
21/01 7 onsdageNy teknologi der ændrer vores verden
39
21/01 1 onsdagEt vulkanudbrud af ufattelige dimensioner
39
21/01 4 onsdageGud eller videnskab?
39
21/01 6 onsdageFremtidens trusler
11
21/01 6 onsdage Projektledelse
21
22/01 7 torsdageNy europæisk litteratur
72
22/01 9 torsdage Store filminstruktører
73
22/01 7 torsdageAmerikansk kunst i det 20. århundrede
65
22/01 6 torsdageSkriv professionelt
21
22/01 5 torsdageAarhus-teologer
46
22/01 5 torsdage Kierkegaards filosofiske grundtanker
47
26/01 6 mandageNormalitet – er du normal?
30
31/01 1 lørdagJugoslaviens sammenbrud
56
31/01 1 lørdagAbstrakt kunst og drømmen om det absolutte
65
31/01 1 lørdagSamarbejde og social kapital i organisationer
22
31/01 1 weekendKommunikation – et typologisk perspektiv
22
31/01 1 lørdagSyrien – fra statsdannelse til borgerkrig
11
31/01 1 lørdagEtiske teorier
47
31/01 1 lørdagDet autentiske selv
47
31/01 1 lørdagFortællinger om helvede
47
31/01 1 weekendJohannesevangeliet som genremosaik
47
februar
Dato dag
titel side
01/02 1 søndagHvad er det værd? – om køb og salg af kunst
65
01/02 1 søndagDet moderne Tyrkiet
11
01/02 1 søndagIsrael
11
01/02 1 søndagIdéudvikling der virker!
22
01/02 1 søndagImmunforsvaret fra A-Z
31
01/02 1 søndagKvantemekanik – atomernes vilde verden
40
01/02 1 søndagUniverset – fra Big Bang til Beethoven
40
01/02 1 søndagAdolf Hitler – folkeforfører og fænomen
56
01/02 1 søndagNovellen
73
02/02 5 mandageUniversets naturkræfter
40
03/02 10 tirsdageMindfulness, mental træning og livskvalitet
31
03/02 1 tirsdagVidensbrunch: Peter Krøjgaard
28
03/02 6 tirsdageLitteraturens hovedværker. Dostojevskys univers
48
03/02 12 tirsdageMyteprojektet
73
04/02 10 onsdageÅrskursus i psykologi, 2. semester
31
04/02 7 onsdageStore samfundstænkere II
11
04/02 10 onsdageRenæssancen og manierismen.
Udsagn i skiftende virkeligheder
65
04/02 8 onsdageKunsthistorie på tværs: Symbolisme, art noveau
og ekspressionisme
66
04/02 7 onsdageMæcener og kunstsamlere i Danmark og Europa
66
05/02 6 torsdageRenæssancemestre – to og to i med- og modspil
66
05/02 8 torsdageStore mesterværker
66
05/02 6 torsdageDe kristne mystikere og religiøse oplevelser
48
05/02 6 torsdageIdéhistorie – oplysningen og den moderne verden
48
06/02 8 fredageKunst og arkitektur i Europas kulturbyer: Amsterdam
67
06/02 7 fredageUgens aktuelle kunster. På jagt efter kunsten!
67
09/02 5 mandageKunst – teori og analyse
67
09/02 4 mandageStjernehimlen for fodgængere
41
10/02 7 tirsdageDanmarks historie
56
11/02 6 onsdage Politisk filosofi for begyndere
12
11/02 12 onsdageFransk kultur og samfund
16
11/02 12 onsdageKulturformidling på spansk: Spanien og Sydamerika
16
16/02 1 torsdagStore danske videnskabsfolk: Niels Bohr
09
16/02 5 mandageØstrig 1918-1955
57
16/02 6 mandageDet gode, det onde og det absurde
49
17/02 6 tirsdageIndien
12
17/02 6 tirsdageTankernes kraft
32
17/02 6 tirsdageDet gode liv 60+
32
17/02 3 tirsdageNew York, New York
68
18/02 5 onsdageGå forberedt på kunstmuseum
68
18/02 6 onsdageVelfærdsstatens udfordringer
12
19/02 8 torsdageOmkring et moderne billede
68
19/02 6 torsdageInd i kunstens verden
69
20/02 1 fredagIdeer, der ændrede verden
09
21/02 1 weekendBjergarter – jordens byggesten
41
21/02 1 lørdagMarokko – to kulturer
12
21/02 1 weekendKinesiske skrifttegn for begyndere
16
21/02 1 lørdagAt forstå sorg
32
21/02 1 weekendDet Gamle Testamente – fra kult til skole
49
21/02 1 lørdagTendenser i dansk samtidskunst
69
21/02 1 weekend Den gådefulde film
74
21/02 1 weekend Shakespeares fire bedste
74
21/02 1 weekendHvad skal man læse af den nyeste danske
litteratur – og hvordan?
74
22/02 1 søndagLær at se ballet
74
22/02 1 søndagHaruki Murakami
73
22/02 1 søndagSpansk kunst fra El Greco til Picasso
69
22/02 1 søndagJordan – politisk, økonomisk og socialt
13
22/02 1 søndagDet russiske sprog – en by i Rusland?
16
22/02 1 søndagØkonomisk psykologi
22
23/02 12 mandageKinesisk for fortsættere
17
23/02 5 mandageInd i kampen – professionel sport
32
23/02 12 mandageKinesisk 5
17
23/02 1 mandagVerdens fremtid
13
23/02 1 mandagDen aldrende hjerne
44
24/02 12 tirsdageKinesisk 2
17
24/02 5 tirsdageTeori U
22
26/02 5 torsdageHåndter stress på arbejdet
23
26/02 4 torsdageFire mænd i fokus
69
kalender
marts
Dato dag
titel 09/04 5 torsdageIndisk religion – hinduisme, buddhisme, jainisme og tantra52
side
01/03 1 søndagScience Cafe: hvad betyder tid?
77
02/03 6 mandageKierkegaard. Det dæmoniske. Angst for det gode
49
03/03 3 hverdageBig Bang og det usynlige Univers
09
03/03 1 tirsdagKierkegaard and the Freedom of Anxiety
14
03/03 1 tirsdagVidensbrunch: Marianne Qvortrup Fibiger
54
04/03 3 onsdageForstå jura
13
04/03 2 onsdageNår solen går i sort
41
04/03 3 onsdageHelbredelsens rum
49
05/03 4 dageÅrhundredets Festival eksistens
07
05/03 4 torsdageBliv en bedre facilitator
23
05/03 3 torsdageVores mad: kræft, fedme og sygdom
33
09/03 3 mandageKrigsteknologi
41
09/03 3 mandageLøgstrup
50
09/03 3 mandageIran – et kludetæppe af kulturer, religioner og minoriteter 13
09/03 3 mandageLær at forstå dit barn
33
10/03 3 tirsdageHjernen og læring
33
10/03 3 tirsdageMød livet fra kernen – introduktioner til specularmetoden 33
10/03 3 tirsdageTræthed, kedsomhed og langsomhed
50
17/03 1 tirsdagHovedpine
44
17/03 1 tirsdag
57
1989 – omvæltningerne i Centraleuropa
18/03 1 onsdagEt bæredygtigt arbejdsliv
27
18/03 1 onsdagStrategiarbejde i danske virksomheder
27
18/03 1 onsdagBliv taler
27
19/03 1 torsdagKreative processer
27
19/03 6 torsdageLitteraturens hovedværker. Dostojevskys univers
48
19/03 1 torsdagTredje generations coaching
27
19/03 1 torsdagNetværk eller makværk?
27
19/03 1 torsdagKroppens sprog i professionel praksis
23
19/03 1 torsdagMagt eller afmagt? Den russiske hærs historie
57
19/03 2 torsdage 1814 – krig, nederlag og frihed
57
20/03 6 fredageMenneskets oprindelse og de første civilisationer
51
21/03 1 lørdagNudging – et redskab til adfærdsforandring
23
25/03 1 onsdag
24
Opfindsomhed
26/03 1 torsdagSærligt sensitive mennesker
34
26/03 1 torsdagDen nødvendige samtale i parforholdet
34
april
Dato
dag
titel 83
side
09/04 5 torsdage Løs konflikten
24
09/04 5 torsdageNye digitale trends
24
09/04 4 torsdageJapan – sprog, litteratur og kultur
17
09/04 7 torsdageIndblik i genetik
35
09/04 6 torsdageSelvkontrol og intelligens – dine vigtigste kompetencer
35
09/04 7 torsdageLæs for livet
35
09/04 6 torsdage Positiv psykologi i hverdagen
36
09/04 5 torsdageVirus!
42
11/04 1 weekend Weekend på Sandbjerggods: Soldater, stikkere og modstand71
13/04 6 mandageAnden Verdenskrig i Europa
59
13/04 6 mandageLove – kærlighedens psykologi
36
13/04 7 mandageBag om kriserne: økonomi, samfund og etik
15
13/04 1 mandagBeijing
15
13/04 6 mandageGod grammatik
25
13/04 4 mandageByvandringer: Aarhus – formsprog, bygninger og arkitekter70
13/04 6 mandage Fotografiets mange ansigter
70
13/04 5 mandageBørnelitteratur – 10 fantastiske børnebøger
76
13/04 6 mandageMusikkens mesterværker
76
14/04 6 tirsdageStore danske kunstnere ca. 1900-1940
70
14/04 5 tirsdageMærkelige menneske – moderne personlighedspsykologi 36
14/04 6 tirsdageAlt hvad du bør vide om psykologi
36
16/04 6 torsdageKunsthistoriens hovedstæder
71
16/04 1 torsdagDenmark – the Happiest Country in the World?
14
18/04 1 weekendDesigndage i København: Juhl, Jacobsen og
den sidste guldalder
67
18/04 1 weekendGuldalderens ansigt
71
18/04 1 lørdagKeynes – økonom, statsmand og samfundstænker
15
18/04 1 lørdag
25
Professionel forførelse
18/04 1 weekendMindfulness i teori og praksis
37
18/04 1 lørdagAutisme hos børn
37
18/04 1 lørdagHjernekemi og spiseadfærd
37
18/04 1 lørdagEksistentiel psykologi
52
18/04 1 lørdagDet klassiske Grækenland
60
18/04 1 lørdagCarl Nielsen – 150-året for en stor musikers fødsel
76
19/04 1 søndagGallipoli 1915
60
19/04 1 søndagJapan
60
19/04 1 søndagBuddhisme
52
19/04 1 søndagHelgener i senantikken og tidlig middelalder
52
19/04 1 søndagMennesketyper i arbejdsprocesser
25
19/04 1 søndagDe største danske ledelsesbedrifter
26
19/04 1 søndagVerdens 7000 sprog
15
22/04 1 onsdagShanghai
15
28/04 6 tirsdageEuropas renæssance
60
29/04 1 onsdagNår alkohol tager magten
45
maj-juni
07/04 6 tirsdagStore tanker om hverdagslivet
51
07/04 6 tirsdageSanskrit 1
17
07/04 1 tirsdagVidensbrunch: Peter C. Kjærgaard
18
07/04 7 dageMindfulness
34
07/04 8 tirsdageFup og fakta om din sundhed
34
02/05 1 weekendBliv klogere på Barcelona – i Barcelona
50
07/04 5 tirsdageForbløffende naturfænomener
42
07/04 4 tirsdageStjernebilledhistorier
42
06/05 3 onsdageAarhusianske kirkegårde
61
07/04 10 tirsdageIdeer, der ændrede verden
51
07/05 1 torsdagBodil og det beskidte dusin
53
07/04 7 tirsdageDage der forandrede verden
58
12/05 6 tirsdageVerdens store religioner
52
07/04 5 tirsdage
75
13/05 6 onsdageHvad lærte vi af Galathea 3 ekspeditionen?
43
13/05 4 onsdageVikinger
61
14
Generation NÅ! – dansk firserlyrik
Dato dag
titel side
07/04 7 tirsdageDet 20. århundredes danske bog
75
08/04 1 onsdagVil vi kende vores skæbne?
45
18/05 1 mandagA Guide to Politics in Denmark
08/04 3 onsdageSteder og litteratur – globalisering og lokalsamfund
75
19/05 5 tirsdageMusik – teori og analyse
76
08/04 7 onsdageDanmarkshistorien i krig og fred
58
20/05 5 onsdageHerregårde
62
08/04 5 onsdageGlobalisering – da verden blev mindre 1850-1914
58
21/05 1 torsdagFlow og meditation
37
08/04 7 onsdageEuropa i en brydningstid
13
26/05 4 tirsdage
26
08/04 8 onsdageNye vinkler på Mellemøsten
14
26/05 5 tirsdageBevar Aarhus – byen, kulturen, historien
62
08/04 7 onsdageStore revolutioner – dengang og i dag
14
08/04 6 onsdageDen retoriske værktøjskasse
24
04/06 1 torsdagThe Constitutional Act of Denmark
14
08/04 1 onsdag
59
08/06 2 mandageArabisk
17
15/06 1 mandagDanske katastrofer
62
18/06 1 torsdagVirksomhedens omdømme
26
100 året for kvinders stemmeret
08/04 8 onsdageStore danske arkitekter
70
09/04 5 torsdageAarhus under besættelsen
59
Paradoksledelse
Vi har ændret
formen på
AlUMNEstOffEt
fra aU
AUgustus udkommer ikke længere som trykt magasin.
Nu finder du alumnestoffet på den nye alumneportal.
KOM IND OG VÆR MED på
au.dk/alumne
Læs bl.a. portrættet af Jeanette Varberg
– museumsinspektør på det nye Moesgaard Museum.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og bliv løbende opdateret!
Mange hilsner fra
AUgustus-redaktionen og AU Alumni-teamet

HVOR STAMMER VI MENNESKER FRA?

Transcription

Similar documents

Program2015 - 2016 - Folkeuniversitetet

læseklub for mænd - thy

HVORDAN TÆNKER ET BARN?

Velkommen til Holmegaard Håndbold

Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense

Verden i Naturvidenskabeligt Perspektiv

gdomsskole.nu - Roskilde Ungdomsskole

Rend og hop med NGIF Gymnastik og Atletik.

som PDF - Folkeuniversitetet i København

Kort over himmelbjergruten