Invasiv behandling af slid - Aktuel Nordisk Odontologi
Transcription
Invasiv behandling af slid - Aktuel Nordisk Odontologi
Invasiv behandling af slid Klaus Gotfredsen & Ulla Pallesen I Odontologi 2012 havde en af artiklerne: “Noninvasiv behandling af slid og erosion” (1) fokus på restaurerende behandling efter minimal invasiv teknik med mindst mulig præparation i tandsubstans før restaurering. Sådanne behandlinger vil af biologiske hensyn altid blive prioriteret højt, men forskellige årsager vil ofte nødvendiggøre lidt mere invasive metoder. I denne artikel vil der blive uddybet nogle af de principper, der ligger til grund for både noninvasiv og invasiv behandling og eksempler på behandlinger vil blive vist og diskuteret. For klassifikation, prævalens, ætiologi og forebyggelse af tandslid henvises til artiklen “Slidte og eroderede tænder” i nærværende årbog. Her skal det dog pointeres, at attrition og erosion hyppigt forekommer samtidig, og at det kan være vanskeligt at bestemme, hvad der er den dominerende faktor. Uanset årsagen er forfatternes holdning, at forebyggende tiltag altid er nødvendige, og at der i det restaurerende koncept altid bør tages udgangspunkt i bevaring af sund tandsubstans og hensyn til omgivende væv. Indikation for behandling Indikationen for behandling af tandslid er hyppigt æstetisk, men kan også være profylaktisk eller funktionel. Patienter med sympto mer fra kæbeled og muskler som følge af sænket bidhøjde kan have behov for en ændring af den vertikale dimension. I mange tilfælde 33 Odontologi_2013.indd 33 07/11/12 11.39 I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D øges denne dog primært for at give tilstrækkelig plads til en protetisk rekonstruktion. Hvis tandsliddet har stor progressionshastighed, kan der også være øget følsomhed fra tænderne, hvilket hyppigt konstateres hos unge patienter med erosioner. For ældre er det sjældnere tilfældet, fordi pulpacavum ofte gradvist oblitererer som følge af kronisk irritation af pulpa fremkaldt af tandsliddet. Lokaliseret tandslid med og uden tab af vertikale dimensioner De anteriore tænder i maksillen er hyppigst involveret i lokaliseret tandslid. Behovet for at restaurere her er oftest æstetisk, men behandling kan også være nødvendig for at undgå fraktur af uunderstøttet emalje (Fig. 1) og for at undgå ubehag som følge af smerte, eller funktionelle forstyrrelser ved kraftigt tandslid (Fig. 2). Hvordan man bedst restaurerer sådanne tænder er en interaktion mellem forskellige faktorer: • • • • Tandslidmønster Biologiske forhold Interokklusale pladsforhold Æstetiske behov. Fig. 1. Moderat tandslid af fortænder, hvor der er indikation for restaurering med direkte komposit plast på overkæbeincisivernne. Fig. 2. Kraftigt tandslid af de anteriore tænder, hvor en mere omfattende behandling med øgning af den vertikal dimension er nødvendig. 34 Odontologi_2013.indd 34 07/11/12 11.39 I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D Hvis tandsliddet primært er lokaliseret palatinalt, vil direkte plastbehandling næsten altid vælges, hvor præparation af tænderne oftest helt kan undgås (Figur 3a-b) (1). Ved mere alvorligt tandslid palatinalt og evt. facialt kan der, hvis pladsen tillader det, også fremstilles keramiske facader eller kroner i glaskeramik (fx IPS Empress® eller IPS e.max® Press) til adhæsiv cementering (Figur 4a-g). Keramiske facader i litiumdisilikat glaskeramik (fx IPS e.max. Press) kan i følge fabrikanten fremstilles i en tykkelse helt ned til 0,3 mm, selvom de fleste laboratorier dog foretrækker tykkelser større end 0,5 mm, hvilket også gør dem mere håndtérbare. Det er begrænset, hvor meget litteratur der vurderer funktionstiden af facader, men de fleste rapporterer om en holdbarhed sv.t. de fleste kronetyper, dvs. 90 % sidder stadig in situ efter 10 år (2, 3). Undersøgelserne omfatter dog ikke palatinale facader, der sjældent anvendes og hvor kræfterne specielt på patienter med slid hyppigt er kraftigt forøget. Endvidere beskriver flere artikler, at netop dette er en risikofaktor, som øger frekvensen af mislykkede behandlinger, især når der ikke præpareres (3). Keramiske facader er oftest mere æstetiske end plast, men har også den ulempe, at de slider på antagonisterne. For at undgå dette kan palatinale metal-onlay/-facader i ned til 0,5 a b Fig. 3. Restaurering af palatinalt tandslid med direkte plast på 17-årig ung mand som følge af erosion (2-3 l cola dagligt) og natlig bruksisme. (a) Der ses kraftigt slid med bidplateau og eksponering af dentin centralt på palatinal fladerne. Emaljen er tynd men bevaret gingivalt. (b) Uden præparation i tandsubstans er 12,11, 21 og 22 restaureret med direkte plastfacader. Bid plateauet er forsøgt genskabt med henblik på at overføre belastningen i aksial retning. Pladsen til restaurering er i dette tilfælde skabt ved indledende bidhævning i sideregionerne, hvor direkte plast også blev anvendt . 35 Odontologi_2013.indd 35 07/11/12 11.39 I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D Fig. 4. 16-årig ung mand med slid og erosion som følge af indtagelse af 2-3 l cola dagligt i 2-3 år. Her behandlet med keramiske skalkroner. a b Fig. 4a-b. (a) Overkæbeincisiverne er stærkt eroderede med affladede facialflader, farveforandringer, tynd emalje bevaret gingivalt og approksimalt, reduceret kronehøjde og begyndende fraktur incisalt. (b) Palatinalt er der tæt relation til pulpa og tænderne er stærkt temperaturfølsomme. c d Fig. 4c-d. (c) Sliddet er kompenseret ved eruption af tænderne, så der er tæt kontakt og ingen plads til restaurering. Præmolarer og molarer har ikke behov for behandling, og bidhævning ønskes derfor undgået. (d) Ansigtsprofilen tillader en let fremføring af overkæbeincisiverne, hvilket udføres med en ekspansionsplade i løbet af to måneder. Fig. 4e. Af hensyn til pulpas beliggenhed udføres der ingen præparation bortset fra en let afglatning incisalt. Der tages aftryk og fremstilles keramiske skalkroner i en tykkelse på ca. 0,5 mm, som udelukkende dækker de eroderede områder facialt, incisalt og palatinalt. 36 Odontologi_2013.indd 36 07/11/12 11.39 I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D f g Fig. 4f-g. Efter cementering af keramiske laminatkroner på 12, 11, 21 og 22 med supragingival præparationsgrænse set (f) facialt og (g) palatinalt fra. mm tykkelse cementeret med adhæsivteknik anvendes hos patienter, hvor æstetikken har mindre eller ingen betydning, og hvor der kræves stor styrke (fx bruksister). Ved anvendelse af zirkonia, som også har stor styrke, vil tykkelsen ligeledes skulle være mindst 0,5 mm, men også zirkonia kan give æstetiske problemer som følge af manglende translucens ved restaurering i incisale områder. Herudover vil adhæsiv cementering af både zirkon og guld ikke være lige så holdbar som ved plast og glaskeramik. Hvis tandsliddet har ført til en markant afkortning af kronehøjden, og hvis det vurderes, at behandlingen vil være for omfattende til behandling med plast, kan det være nødvendigt at fremstille tandfarvede kroner. Igen kommer overvejelsen om, hvilket materiale der skal vælges, når både styrke og æstetik skal tilgodeses. Spørgsmålet er, om der skal anvendes et monolitisk kronemateriale som e.max Press med en bøjestyrke på 350-400 MPa eller en lagdelt keramik med en inderkerne i yttriumstabiliseret zirkoniumdioxid med en bøjestyrke > 800 MPa, hvorpå der pålægges en feldspatisk eller glaskeramisk dækporcelæn med en bøjestyrke på maximalt 125 MPa. Den store udfordring er dermed at få dækporcelænet tilstrækkeligt stærkt til at modstå de kræfter, som hyppigt er ganske store for patienter med udtalt attrition. Under alle omstændigheder gælder det, at æstetikken ved de keramiske materialer næsten altid er omvendt proportional med styrken. Endelig kræver de lagdelte kroner normalt mindst lige så meget plads som en metalkeramisk krone, hvorimod en monolitisk krone kan fremstilles noget tyndere, dvs. med fjernelse af mindre 37 Odontologi_2013.indd 37 07/11/12 11.39 I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D tandsubstans. Der vil således altid være flere parametre, der skal vurderes, før et endeligt materialevalg kan foretages. Hovedparten af patienter med anteriort slid får en fysiologisk kompensation i form af tanderuption, der medfører, at de okklu sale tandkontakter bevares. Det fører ofte til, at manglende interokklusal afstand vanskeliggør efterfølgende restaurering. At skabe plads ved at præparere til indirekte restaureringer på slidte tænder kan meget vel føre til pulpakomplikationer eller senere devitalisering, hvilket har været rapporteret med meget forskellige hyppigheder i litteraturen (4,5). En anden løsning til at skabe plads er beskrevet af Bjørn Dahl og medarbejdere i 1975 (6), hvor en krom-kobolt-skinne designet til at dække lingvalfladerne af de anteriore tænder i overkæben (Fig. 5a) blev anvendt i op til ½ år, indtil de posteriore tænder havde reetableret kontakt. Forfatternes forklaring på dette var, at der skete en anterior intrusion, en posterior eruption samt en let kipning af fortænderne. Herved kunne den vertikale dimension i frontregionen øges med 1-3 mm, således at der blev plads til fremstilling af kroner på fortænderne uden at reducere højden af disse (Fig. 5b). Alternativt kan i dag anvendes en anterior bidskinne i akryl (Fig. 6a-c), eller der kan fremstilles en fast skinne i form af provisoriske eller mere permanente kroner i plast på de anteriore tænder. Hemmings et al. (7) rapporterede om 16 patienter med tandslid på incisiver, hvor mindst fire incisiver havde behov for restaurering. Der blev behandlet med i alt 104 direkte fremstillede plastiske restaureringer efter principperne for minimal tandpræparation, og succesraten efter op til 30 måneder blev opgjort til 89,4%, hvilket vil sige, at under 11 % af restaureringerne var mistet, fraktureret eller havde insufficient kanttilslutning og æstetik herunder uacceptable korpusmisfarvning. Femten af de seksten patienter havde posterior eruption, der førte til, at de okklusale kontakter var reetableret inden for 4-5 måneder. Dette er overensstemmende med vore principper, der angiver, at hvis den passive eruption af tænderne i sideregionen ikke finder sted indenfor seks måneder, vil det være nødvendigt med nye fyldninger eller onlays på de posteriore tænder. 38 Odontologi_2013.indd 38 07/11/12 11.39 I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D a b Fig. a-b. Bidhævning udført ad modum Bjørn Dahl. (a) En Dahl skinne i CrCo anvendt på en patient med anteriort slid og diastema mediale. (b) Efter 4 måneders anvendelse af Dahl skinne er der plads til at fremstille faste restaureringer. a b c Fig. 6a-c. Bidhævning efter Bjørn Dahl princippet udført med aftagelig akrylskinne. (a) Skinnen blev fremstillet med jævn okklusion og artikulation på alle incisiver og hjørnetænder i underkæben samt med aktiv retention i form af bøjler på 13 og 23. Patienten blev anbefalet at anvende skinnen dag og nat samt om kun at fjerne den i forbindelse med måltider. (b) Efter 5‐6 måneders anvendelse erupterede tænderne i siden, og frontregionen blev intruderet, så der blev plads til restaurering af palatinalfladerne i overkæbens frontregion. Herved kunne behandlingen begrænses til restaurering af de tandflader, der var slidte og havde behov for behandling. (c) Efter restaurering med direkte plast palatinalt på 13, 12, 11, 21, 22 og 23. Generelt tandslid med tab af vertikal dimension Når der både er anteriort og posteriort slid, er det også nødvendigt med en forøgelse af den vertikale dimension, hvilket betyder, at behovet for en aggressiv okklusal reduktion ikke er til stede. Selve bidhævningen skal dog tage hensyn til at opretholde et fysiologisk frivejsmellemrum, og det er også væsentligt, at patienten er symptomfri inden behandling. Størrelsen af bidhævningen kan 39 Odontologi_2013.indd 39 07/11/12 11.39 I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D Fig. 7. Patient med amelogenesis imperfecta behandlet med bidhæv ning, keramikkroner og plastrestaureringer. Behandling udført af Anne Dorte Frederiksen. Fig. 7a. Der er sænket ansigtshøjde og behov for bidhævning. Fig. 7b. Diagnostisk opmodellering til vurdering af bidhævning. Fig. 7c. Fremstilling af Copolyester skinner (SIMS) til fremstilling af provisioriske kroner ud fra diagnostiske opmodelleringer. De provisoriske kroner anvendes 6-8 uger til vurdering af æstetik og funktion. Fig. 7d. Rehabilitering af patienten med MK-kroner 17,16 og 26,27, Zirkoniumdioxidkroner (LAVA) 15,14 og 24,25, Litium-disilikate kroner (Empress II) 13,12 og 22, 23 samt 43 og 33, plastrestaureringer 11, 21, 42, 41, 31, 32. 40 Odontologi_2013.indd 40 07/11/12 11.39 I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D bestemmes med en diagnostisk opmodellering (Fig. 7a-d) og provisoriske kroner eller broer, der fremstilles enten indirekte eller direkte ud fra fx co-polyesterskinner (Fig. 7b). De provisoriske kroner og broer bør anvendes 6-8 uger, hvor en vurdering af æstetik og funktion finder sted (8). De fleste raske mennesker vil dog godt kunne acceptere en mindre bidhævning uden at have anvendt en bidhævningsskinne på forhånd. Hvis bidhøjden anslås at skulle hæves >4 mm, anbefales dog, at den nye bidhøjde først afprøves med en bidhævningsskinne. Nogle tandlæger vælger at afslutte bidhævning i de posteriore regioner før fremstilling af de anteriore restaureringer (Fig. 8a-f). Andre vælger at fremstille de anteriore restaureringer først, hvilket kan være en fordel, hvis bidhævningens primære formål er æstetisk forbedring (9). Herved kan den korrekte bredde:højde-ratio på fortænderne udformes i forhold til smilelinje og patientens æstetiske ønsker. De posteriore tænder restaureres herefter primært for at stabilisere okklusionen, og restaureres der i både over- og underkæbe, er det blevet anbefalet at slutte af med underkæben (9). Endeligt bør det nævnes, at en ortodontisk “tilbageregulering” af overerupterede tænder kan være en rigtig god løsning, som mange patienter dog fravælger, fordi de ikke ønsker at gennemføre en ortodontisk behandling som indledning til rekonstruktionen af det slidte tandsæt. For de fleste patienter med behov for bidhævning bliver det en stor økonomisk udgift at skulle restaurere det generelt slidte tandsæt. Derfor kan det ofte både økonomisk og biologisk være en god ide at kombinere plastrestaureringer med kronebehandling (10), hvor det selvfølgeligt er væsentligt at vurdere den enkelte tands behov for restaurering (Fig. 9, 10). I tilfælde med stort tandtab kan en partiel protese også være en hjælp, her er det væsentligt, at okklusionen ikke kun etableres på protesen, men at der også etableres tydelig okklusion og artikulation på tænderne. Ved behandling af patienter med høj smilelinje, hvor den alveolære mucosa er meget synlig ved smil (gummy smile), kan det være uhensigtsmæssigt udelukkende at øge den vertikale dimension ved 41 Odontologi_2013.indd 41 07/11/12 11.39 I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D Fig. 8. Slid og erosion behandlet med en kombination af direkte og indirekte teknik. a b Fig. 8a-b. (a) Der ses tanderosion som følge af refluks og indtagelse af for megen frugt. Tanden 47 er rodbehandlet og har behov for krone. Tænderne 46, 45 og 44 har dybe cuppings og er følsomme for koldt og ved belastning af eksponeret dentin. Der er behov for afdækning af dentinen og for bidhævning med henblik på at skabe plads til behandling af palatinalfladerne i frontregionen, hvor der også er kraftig erosion. (b) Der indledes med fremstilling af krone på 47, hvor teknikeren bliver bedt om at hæve biddet svarende til den plads, der ønskes i frontregionen (her 2 mm). Dette gøres ved at løfte stillepinden i artikulatoren efter indstøbning i sammenbid. c d Fig. 8c-d. (c) Efter cementering af den keramiske krone på 47. Der er skabt plads til bidhævning med direkte plastteknik på de øvrige behandlingskræven de tænder. (d) Samme dag, hvor kronen cementeres, udføres direkte plastbehandling i begge sider af underkæben. Her ses 46, 45 og 44 behandlet med direkte plast onlays, som er slebet ind til jævn occlusion og artikulation med 2-4 kontaktpunkter på hver tand. 42 Odontologi_2013.indd 42 07/11/12 11.39 I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D e f Fig. 8e-f. (e) Umiddelbart efter behandling er der fuld kontakt i sideregionen. Herudover er der lavet hjørnetandsløft i plast. (f) Efter to år er alle restaureringer velfungerende. Fig. 9. Kombination af tænder med indikation for kroner og plastrestaureringer. Patienten har stort tandslid og en del insufficiente fyldninger. Der blev fremstillet MK-kroner (c) i en ny bidhøjde på de tænder med størst behov for kroner (16, 15, 14, 26, 27) og komposit plast på de øvrige tænder (13, 12, 11, 21, 22, 23, 24, 25). Fig. 10. Behandling med keramik og plast af svære erosions- og attritionsskader som følge af reflux og bruksisme. a b Fig. 10a-b. (a) Der ses afkortede incisiver og hjørne tænder på en 35-årig mand, som har et æstetisk behov for behandling. (b) Palatinalt er dentinen eksponeret og morfologien er kompromitteret på de fleste tænder. De palatinale cuspides på 14 og 15 er næsten væk, fordi patienten sover mest på højre side. Den tætte relation til pulpa giver patienten symptomer, og der er behov for restaurerende behandling af både forebyggende og æstetiske årsager. 43 Odontologi_2013.indd 43 07/11/12 11.39 I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D c d Fig. 10c-d. Under kæbemolarer og -præmolarer har behov for behandling. e f Fig. 10e-f. Her er under kæbemolarer og præmolarer behandlet med direkte plastonlays med let bidhævning (1-2 mm). g h i Fig. 10g-i. (g) I overkæben planlægges det at restaurere 14 og 15 med keramiske onlays og forsøge at få 16 med eksisterende metalkeramikkrone til at eruptere. (h) Der udføres minimal onlaypræparation på 14 og 15 med supragingival champherpræparation i emalje, afrundede cuspides og overdækning af faciale cuspides. (i) Efter adhæsiv cementering af onlays på 14 og 15. 44 Odontologi_2013.indd 44 07/11/12 11.39 I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D Fig. 10j. Samtidigt fremstilles tilsvarende onlays på 24, 25 og 26 og der udføres en yderligere bidhævning på ca. 1-2 mm. j k l Fig. 10k-l. (k) Efter bidhævning først i underkæben med plast og derefter i overkæben med onlays i keramik er der skabt plads til restaurering i frontregionen. (l) Hjørnetanden bygges op i direkte plast, og der slibes ind til hjørnetandsløft ved artikulation. m n Fig. 10m-n. (m) Efter opbygning af begge hjørnetænder med plast er der præpareret med noninvasiv teknik til keramiske skalkroner på 12, 11, 21 og 22. (n) Efter adhæsiv cementering af keramiske skalkroner på incisiverne. 45 Odontologi_2013.indd 45 07/11/12 11.39 I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D Fig. 10o. Sammenbid umiddelbart efter behandling med keramiske onlays på 14 og 15, direkte plast på 13 og keramiske skalkroner på 12 og 11. Direkte plast onlays på underkæbemolarer og præmolarer er ikke synlige. Der er ikke okklusion på 17 og 16, hvor der afventes elongering ad modum Bjørn Dahl. o p q Fig. 10p-q. Patienten før (p) og to år efter (q) behandling. at øge højden af tænderne med en bidhævning (Fig. 11a-c). Det vil kunne resultere i uheldig æstetik med meget lange tænder og fortsat synlig gingiva. For sådanne patienter kan det overvejes at udføre en kirurgisk kroneforlængelse med marginal knoglekonturering. Herved øges den koronale tandsubstans med mulighed for øget stubhøjde/retention og dermed bedre prognose for kronerne, samtidig med at synlig gingiva reduceres (Fig. 11c). For at undgå kompromittering af den biologiske bredde placeres præparationsgrænsen ikke mere end 0,5 mm subgingivalt. Samtidigt bør man være opmærksom på, at kirurgisk kroneforlængelse hyppigt fører til gingival recession, og afhængigt af knoglefæstet kan det føre til en ugunstig krone:rod-ratio (11). Holdbarhed (2) Hos en stor del af de patienter, hvor kraftigt tandslid registreres, er der tydelige tegn på bruksisme. Det er ganske almindeligt for voksne mennesker at skære tænder i perioder af deres liv, men for de 46 Odontologi_2013.indd 46 07/11/12 11.39 I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D Fig. 11. Patient med amelogenesis imperfecta, behandlet med æstetisk kirurgi, bidhævning og protetik. (Protetisk behandling udført af Anne Dorte Frederiksen og kirurgisk behandling udført af Lars Pallesen). Fig. 11a. Der ses stort slid, sænket bid og høj smilelinje, hvor det vurderes æstetisk uhensigtsmæssigt kun at øge den vertikale dimension. Fig. 11b. Der planlægges en kirurgisk rekonturering af knogle og mucosa udover bidhævningen. Fig. 11c. Umiddelbart efter den kirurgiske rekonturering påsættes provisorisk bro fremstillet ved hjælp af copolyester skinne, der er udformet ud fra den diagnostiske opmodelering. patienter, hvor bruksismen er udtalt (patologisk) med store kræfter involveret, kan man som tandlæge få alvorlige udfordringer, når protetiske restaureringer skal designes (Fig. 12a-d). Hvis ætiologen til tandsliddet er attrition, og årsagen til dette ikke kan elimineres eller begrænses ved brug af en bidskinne, skal man ikke forvente en optimal holdbarhed af de kunstige rekonstruktioner, på samme vis som patientens egen tandsubstans heller ikke har kunnet holde til belastningen. Derimod må der forventes en noget bedre holdbarhed, hvis årsagen til tandsliddet er erosion, hvor patienten selv har mulighed for at eliminere eller begrænse den erosive påvirkning. Det er i alle tilfælde vigtigt, at patientens og tandlægens forventninger til holdbarhed og kommende reparationer afstemmes, inden store restaurerende behandlinger påbegyndes. 47 Odontologi_2013.indd 47 07/11/12 11.39 I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D Fig. 12a. Patient med kraftig bruksisme og heraf følgende tandslid og frakturer i keramik og akryl. Patienten har ingen symptomer, men har sænket bidhøjde. Okklusalplanet er meget uregelmæssigt, og den partielle over kæbeprotese har ikke kunnet opretholde den oprindelige bidhøjde. Fig. 12b. Keramiske chippings af dækporcelænet på en MK-bro. Fig. 12c. En provisorisk, fiberforstærket bro anvendt i tre uger på en patient med kraftig bruksisme. Talrige frakturer i plastmaterialet opstod kort tid efter indsættelse af den provisoriske bro. Fig. 12d. Metalkeramisk bro designet med metal på okklusale og palatinale flader for at nedsætte risikoen for keramiske frakturer på en patient med kraftig bruksisme. 48 Odontologi_2013.indd 48 07/11/12 11.39 I N VA S I V B E H A N D L I N G A F S L I D Litteratur 1. Pallesen U, van Dijken J. Noninvasiv behandling af slid og erosion. I: Holmstrup P (red.). Aktuel Nordisk Odontologi. København: Munksgaard, 2011: 115-135. 2. Beier US, Kapferer I, Burtscher D, Dumfahrt H. Clincial performance of porcelain laminate veneers for up to 20 years. Int J Prosthodont 2012;12:79-85. 3. Shetty A, Kaiwar A, Shubhashini N, Ashwini P, Naveen DN, Adarsha MS, et al. Survival rates of porcelain laminate restoration based on different incisal preparation designs: An analysis. J Conserv Dent 2011;14:10-5. 4. Saunders W, Saunders E. Prevalence of peri-radicular periodontitis associated with crowned teeth in an adult Scottish subpopulation. Br Dent J 1988;185:137-40. 5. Pjetursson BE, Brägger U, Lang NP, Zwahlen M. Comparison of survival and complication rates of tooth-supported fixed dental prostheses (FDPs) and implant-supported FDPs and single crowns (SCs). Clin Oral Impl Res 2007;18(Suppl. 3):97-113. 6. Dahl BL, Krogstad O, Karlsen K. An alternative treatment in cases with advanced localized attrision. J Oral Rehab 1975;2:209-14. 7. Hemmings K, Darbar U, Vaughn S. Tooth wear treated with direct composite at an increased vertical dimension. Results at 30 months. J Prosthet Dent 2000;83:287-93. 8. Rivera-Morales W, Mohl N. Restoration of vertical dimension of the occlusion in the severely worn dentition. Dent Clin North Am 1993;36:651-63. 9. Spear F. Treating the worn dentition. Course Attendee Manual 2011. 10. Dietschi D, Argente A. A comprehensive and conservative approach for the restoration of abrasion and erosion. Part I: Concepts and clinical rationale for early intervention using adhesive techniques. Eur J Esthet Dent 2011;6:2-15. 11. Briggs P, Biship K. Fixed prosthesis in the treatment of tooth wear. Eur J Prosthodont Restor Dent 1997; 4:175-80. Odontologi_2013.indd 49 07/11/12 11.39 Odontologi_2013.indd 50 07/11/12 11.39