TERSLING - Ove Bjørn Petersen

Den 13. november 1920
er en trist dag for Menton.
En af byens store, den
For Tersling ser der ikke ud til at være nogen ende på succesen. I hans portefeuille
kommer hurtigt en række store opgaver
til, og 1892 bliver året med hele fem
pragtvillaer på Cap’en, nemlig Cyrnos
(det græske navn for Corsica), til Napoléon III’s kejserinde Eugénie. I kølvandet
følger straks villaerne Cynthia, Aréthouse-Trianon, Dragonnière, Miramar og
White. For den tidligere engelske ambassadør i Berlin bygger han The Hermitage
Castle. For den russiske koloni opfører
han kirken Saint-Nicolas i Menton i 1892.
For den svenske familie Nobel tegner han
en ejendom i San Remo.
63-årige danske arkitekt
Hans Georges Tersling,
er død. En epoke er slut.
Få dage senere begraves han
under stor bevågenhed på
byens gamle kirkegård,
Cimetière du vieux Château.
De n da nsk e a r k i t ekt
Tersling
e r gle m t - m e n h a ns f lot t e
bygn i nger be stå r
Af Ove Bjørn, kunsthistoriker
i dag er der intet ved den misligholdte
grav, som leder tanken hen på en af den
tids mest feterede arkitekter. På samme
vis gør hans private bolig i dag ingen
stads af sig. Den ligger indeklemt mellem
kedelige bygninger og er opdelt i lejligheder; gaden har skiftet navn til rue Pasteur.
Heller ikke i strømmen af publikationer
om byens historie fortælles hans liv; man
skal være heldig for blot at støde på hans
navn.
Kun 13 timer fra Paris
Efter arkitektskolen i København indskriver Tersling sig i 1879 på École des
Beaux-Arts i Paris, hvorfra han får diplom som fransk arkitekt. Hurtigt får han
opgaver i hovedstaden og hos den kendte
arkitekt G. Rives, der har travlt ved Rivieraen. Så nu må han arbejde både i Paris
og ved Rivieraen.
Et vendepunkt bliver at føre tilsyn med
opførelsen af spillesalen Schemitt på det
berømte Casino i Monte Carlo. Det skal
vise sig at være et særdeles godt sted at
starte, for et publikum af velhavende
englændere, nyrige franske forretningsbaroner og forlystelsessyge aristokrater
fra hele kontinentet venter utålmodigt på,
at dørene åbnes, så de kan indtage deres
pladser ved spillebordene. Brandet Côte
d’Azur sælger godt, og sammen med det
fine klima er der ingen vej uden om: Her
skal man til! For at se og for at blive set.
Men det er et problem for Tersling ikke at
være til rådighed, når opgaverne melder
22
sig. Her kommer den hastige udvikling
af jernbanen ham til hjælp. I 1869 bliver
jernbanesporet ført til Menton, og man
kan nu let komme til og fra citronernes by;
kun 13 timer til Paris. Flere end 3000 udlændinge tager vinterophold her fra oktober til maj, hvor klimaet er særdeles godt;
otte ud af ti er englændere. Så i 1883 løser
Tersling enkeltbillet til Menton, hvor han
slår sig ned for fire år senere at etablere
egen virksomhed. Og for at være rigtig
fransk, ændrer han sit danske navn Hans
Georg til det mere franske Georges.
En af de mere spektakulære opgaver er i
1885 at konduktere bygningen af det prestigefyldte Hôtel de l’Alexandra i Menton. Arkitekten Rives hælder til den noget
overlæssede stil, som Garnier (arkitekten
bag Operaen i Paris) står for, så hvad er
mere nærliggende, end at Tersling følger
det spor? Det gør han så dygtigt ved opførelsen af Métropole-Hôtel i Monte-Carlo,
succes’en er hjemme. I en alder af blot 28
år er han nu en af regionens vigtigste arkitekter.
italiensk anarkist, og på halvøen rejser
man året efter et mindesmærke for hende
tegnet af Tersling. På obelisken er hugget
et smukt vers om hende og de fire år, hvor
hun ferierede i området: 1894, 1895, 1896
og 1897. På opstalten er diskret indhugget
G. TERSLING, Arte. MENTON.
Fuld fart frem
Den næsten mennesketomme halvø Cap
Martin bliver i 1889 købt af et engelsk
selskab, der ser store muligheder for at
skabe en legeplads for overklassen. Nu
skal der bygges slotte, villaer og veje.
Det første store projekt er opførelsen af
Grand Hôtel du Cap Martin, som Tersling både er initiativtager til og arkitekt
på – og med et formidabelt resultat. Bygningen bliver snart hjemsted for royale
fra ind- og udland. Således bliver Østrigs
kejserpar, Frantz-Joseph og Elisabeth, faste gæster i det område, der engang havde
været en del af det østrigske rige. I 1898
bliver Elisabeth myrdet i Geneve af en
For den stenrige Hériot-familie bygger
Tersling villaen Tatiana, og snart skal
han for samme familie opføre deres luk-
Tersling partout
Tersling følger med sikkerhed tidens
trend - den rene neoklassicisme - og formår samtidig at tilpasse sig bygherrens
smag; dog fastholder han det monokrone
og lægger dermed aldrig navn til facader
med farvepragt. I 1896 får han til opgave
for en velhavende amerikansk zoolog at
ombygge Palais Carnolés i udkanten af
Menton; tidligere sommerslot for Grimaldi familien, mens Menton endnu var
en del af fyrstedømmet. Tersling river
næsten det hele ned og begynder forfra.
Den neoklassiske stil er givet, og inde lader han den danske kunstner Oscar Matthiesen male lofter og vægge. Sammen
med gulve af mosaikker, hvor motiver er
hentet fra Pompeii, opnår han et flot resultat. I dag er bygningen Mentons Musée des Beaux-Arts.
I Nice tegner han i 1899 Villa Masséna,
der skal tjene som vinterbolig for Victor
Masséna, barnebarn af Napoléon I’s Maréchal André Masséna, født i byen i 1758.
Med direkte reference til sit arbejde i
Palais Carnolés leverer han varen, oven
i købet med en stor have i engelsk stil,
der strækker sig næsten helt ned til havet.
I 1917 forærer familien villaen til byen
Nice, og da den få år senere omdannes til
historisk museum, bliver haven ganske
ødelagt.
I Menton får han til opgave at opføre Ca-
23
tersling
tersling
suriøse privatbolig i Paris, Hôtel Hériot.
Plaketten på facaden fortæller Georges
Tersling, architecte. 1905. Opgaven løses
i samarbejde med den estimerede arkitekt Méwès, der netop har høstet stor ære
for ombygningen af Hôtel Ritz på Place
Vendôme.
tersling
sino Kursaal, en pragtbygning, som i dag
hedder Palais de l’Europe. Det er nu byens kulturelle hus, og ethvert minde om
Casino er forsvundet.
Alting har en ende
I takt med den næsten uendelige succes
tillægger han sig en prangende livsførelse.
Han beser sine byggepladser til hest, som
snart erstattes med ekvipage med kusken
i elegant uniform. I 1895 ombygger han
boligen 6, avenue Flavia, Les Citronniers, Citrontræerne, så den matcher hans
liv og hans position. Han giver bygningen
en rosa farve, og derfor omtaler man ofte
huset som Villa Rose Tersling1. Facaden
er domineret af søjler og en meget stor
balkon, der understøttes af to store karytider. Mange små og store balkoner giver
det store hus en vis lethed.
Men alting har en ende. Hans sidste store
opgave er opførelsen af Hôtel Impérial i
Menton, umiddelbart før verdenskrigen
bryder ud. Krigen sætter en brat stopper for den hastige udvikling af turismen
og det luksuriøse byggeri. Menton må i
1916 erklære sig bankerot, og mange af
de fornemme hoteller bliver omdannet
til hospitaler for krigens ofre. Terslings
kunder forsvinder, hans mondæne liv ligger i ruiner, og han dør den 13. november
1920 uden børn og ganske uden midler.2
Hans frue Félicie-Marie stedes til hvile i
samme gravsted som sin mand den 6. januar 1937.3
Skal man i dag møde Tersling gennem
hans arkitektur, må det blive ved Hôtel
Bristol i Beaulieu og den kejserlige Villa
Cyrnos i Rocquebrune. I Menton står Palais Carnolés som et livskraftigt symbol
på hans dygtighed. I rækken af tilgængelige boliger hører også den smukke Villa
Masséna i Nice. Autoriseret oversættelse
og rådgivning ved køb og
salg af bolig
v/Nira Glad
Statsaut. translatør
og tolk i fransk
Musée Masséna i Nice
Juridiske dokumenter, sagsbehandling,
korrespondance og
kontakt til myndighederne
Kommentarer
Nogle kilder angiver adressen som nummer 5, avenue Pasteur, og at den i dag
rummer den lokale kommuneskole for keramik. Men bygningen i nummer 5,
Résidence la Chambord, har dog på ingen måde det stiludtryk, som er typisk for
la belle époque og Terslings arbejder. Hertil kommer, at der på gademuren ind til
nummer 6, er indsat en plakette med nummer 6 og navnet Les Citronniers, uden
at man dog skal tillægge dette afgørende betydning.
1
Mundtlige beretninger fortæller, at ægteparret fik en datter, som de døbte
Flavia. Men en gennemgang af fødselsattester for perioden 1890 til 1920 og
dødsattester for begge ægtefæller i Des actes de l’état-civil viser, at der intet steds
er belæg herfor.
2
På den fælles gravsten kan man også læse ”Hilma Tersling. 16.3.1885”. Denne
korte sentens dækker over Terslings faster med det fulde navn: Hilmana Cornelia
Lorenze, født i 1822. Dødsattesten fortæller, at hun var enlig og af profession
pensionist.
Translatørfirmaet NIRAGLAD.DK
Vestergade 20 B • 1456 København K
Mobil: +45 51 24 64 03 • Fax: +45 33 12 13 58
Email: rose@niraglad.dk • Web: niraglad.dk
$GYRNDW¿UPDHW
Nira_ny_høj.indd 1
23/03/11 0:13:31
7RPP\9&KULVWLDQVHQ
3
Advokater med speciale i dansk og fransk
arveret og skifte af internationale dødsog skilsmisseboer
Ove Bjørn Petersen
ovebjoernp@mail.dk
Læs den fulde historie i
” F R A NSK E FORTÆLLI NGER”
ved Ove Bjørn Petersen.
Forlaget Mellemgaard.
CD-arangement 22.marts: Club Danois laver en rundtur i Menton, hvor
Ove Bjørn Petersen fortæller om Terslings arkitektur.
Se hjemmesiden
Susan Fürst
Advokat
suf@tvc.dk
Ann-Sofie Kold Christensen
Advokat
asc@tvc.dk
7HOHIRQ
ZZZWYFGN
24
25