Reportage om 2.-generationsindvandrere (JP)

6 Indland
Fredag den 13. september 2013
EU-dom kan koste
danskerne 38 mio.
SU-kroner
N På baggrund af en
EU-dom ændrer regeringen
SU-reglerne. Dommen kan
koste 38 mio. kr.
De danske skatteydere kan
se frem til at betale SU til ekstra 500 personer, der vil tage
den danske SU med til udlandet.
Det oplyste uddannelsesminister Morten Østergaard
(R) på et samråd i Folketinget, hvor han blev bedt om
at redegøre for, hvilke konsekvenser en EU-dom vil få
for det danske uddannelsesog SU-system.
Ifølge Morten Østergaard
kommer dommen til at koste Danmark op mod 38
mio. kr. om året. Det er væsentligt mindre, end Dansk
Folkeparti har regnet med.
»Nogle har frygtet, at det
vil stille sig anderledes, derfor vil jeg starte med at glæde mig over, at beløbet ikke
er større,« siger Morten
Østergaard.
Den ekstra regning skyldes, at EU-domstolen den
18. juli i år underkendte den
tyske praksis om, at studerende kun kan få tysk SU
med sig til studier i udlandet, hvis de har boet i Tyskland uafbrudt i de seneste tre
år inden studierne.
I Danmark er kravet, at
man skal have boet i Danmark i to af de sidste 10 år.
Selvom det danske krav
ikke er identisk med det tyske, har regeringen vurderet,
at de danske regler skal ændres.
Lovforslag på vej
»Toårsreglen
fastholdes,
men der udvides med nye,
supplerende veje til at vise
sin tilknytning til Danmark,« siger Morten Østergaard.
Han venter at fremsætte et
lovforslag i den kommende
folketingssamling.
Her vil han foreslå fem kriterier, hvoraf man mindst
skal opfylde et. De fem kriterier er skolegang i Danmark,
familie-, økonomiske, arbejdsmæssige eller sociale
bånd, der knytter en til Dan/ritzau/
mark.
DSB skal ikke fredes,
men privatiseres
Indvandrere ligner deres
Integration: Det er gået hurtigere og bedre med at integrere indvandrere end
forventet, lyder konklusionen fra Rockwool Fonden.
HANNE FALL NIELSEN
hanne.fall.nielsen@jp.dk
ar henter børn, mens
mor går til fitness. De
to deles – nogenlunde
– om madpakker og
vasketøj, og de er stort set
lige gode om at bruge pengene. Frem for alt er parret optaget af at skaffe deres børn
en god fremtid.
»Med andre ord ligner indvandrerfamilierne mere og
mere de danske, og det er
faktisk gået hurtigere med
integrationen, end man
kunne regne med,« opsummerer forskningschef Torben Tranæs konklusionerne
i Rockwool Fondens store
undersøgelse af 1.-generationsindvandrere.
Som en slags tommelfingerregel forventes det, at det
tager tre generationer for
indvandrere at integrere sig
til et niveau, hvor de på lange strækninger – f.eks. arbej-
F
de, familiestruktur, fritidsinteresser og forbrug – ligner
deres nye landsmænd.
»Men i Danmark er vi faktisk allerede tæt på for 2. generation, som skiller sig væsentligt ud i forhold til deres
forældre, altså 1.-generationsindvandrerne,«
siger
Torben Tranæs og hæfter sig
ved, at yngre 2.-generationsindvandrere i arbejde i snit
kun tjener 11 pct. mindre
end jævnaldrende danskere.
Færre børn
»Ved at gå ind i familierne
kan man også se, at de indretter sig mere og mere
dansk. De uddanner sig og
venter ofte med at få børn, til
de er færdige. De får færre
børn end deres forældre, og
de er stærkt optaget af at passe ind i det danske samfund,« siger forskningschefen.
Han har ikke fundet sammenlignelige undersøgelser
INTEGRATION
Nye og gamle danskere ligner hinanden
Rockwool Fondens Forskningsenhed har analyseret livet
blandt 2.-generationsindvandrere, hvis oprindelsesland er
enten Tyrkiet, Pakistan, Libanon, Eksjugoslavien og Irak.
En 2.-generationsfamilie har
ca. 22.000 kr. om måneden til
forbrug efter skat. Danskere i
samme aldersgruppe har knap
40.000 kr. om måneden, når
skatten er betalt.
80 pct. af de gifte mænd er i
beskæftigelse efter 10 års ægteskab. For deres fædre i 1. generation er kun godt 50 pct. i
beskæftigelse. Beskæftigelsesgraden for gifte, danske mænd
er tæt på 100.
Mænd i 2.-generationsfamilier
har 1.550 kr. til personligt forbrug hver måned – kvinderne
har 1.570 kr. Hos danske familier har manden 1.690 kr.,
mens kvinden har en 10'er
mindre.
Par, der er 2.-generationsindvandrere, har en årlig bruttoindkomst på 591.000 kr.
sammenlignet med en hustand
i 1. generation med 410.000
kr. i indkomst om året. En
dansk familie har 781.000 kr. i
årlig bruttoindkomst.
Danske kvinder får deres første
barn som 27-årig, mens 2.-generationskvinder bliver mødre
som 24-26-årige. Deres mødre
fik deres først barn som 22-25årige.
Rugbrød med tyrkisk te i rækkehuset
N Hos familien Hassan på
Københavns Vestegn opdrager
de sønnen Elias til først og
fremmest at være dansk
LOUISE GRØNKJÆR
louise.gronkjaer@jp.dk
Regeringen har endnu engang fredet
DSB i sit finanslovsudspil, så de alligevel ikke skal spare penge. Men et
statsmonopol som DSB bliver aldrig
moderne og effektivt, hvis man bliver
ved med at hælde skatteyderkroner i.
DSB skal privatiseres – det vil øge
konkurrencen og give bedre og billigere
togtransport!
Anders Samuelsen,
Liberal Alliance
LIBERA
L
ALLIANCE
Deltag i debatten på facebook.dk/liberalalliance
Små græsstrå titter frem fra
den brune jord foran et nybygget gult rækkehus på Københavns Vestegn. Spæde
bøgeduske, som en dag skal
blive til en hæk, markerer,
hvor husets lille have begynder. På postkassen står der
Familien Hassan. Indenfor
står frokostmenuen på rugbrød, pålæg, feta, oliven,
brunchæg og tyrkisk te.
»Vi kan godt lide at mixe,«
siger Semiha Dasbas Hassan,
der er uddannet jurist og arbejder som anklager for
Anklagemyndigheden hos
Københavns Politi.
»Og nu er min far lige
kommet tilbage til Danmark
efter fire måneder i Libanon,
og han har sådan savnet rugbrød,«
tilføjer
Semihas
mand, Mohamad Hassan,
som netop i dag begynder et
års orlov fra sit job som politiassistent for at lave forbyggende arbejde i kommunalt
regi i forhold til radikalisering og bandekriminalitet.
Semiha, Mohamad og Mohamads far sidder rundt om
familiens spisebord i et køkken-alrum, som kunne være
taget ud af en Bo Bedre-reklame. Her er hvide vægge, lyse
trægulve, enkle lyse møbler,
dekorerede
pastelfarvede
fyrfadsstager og et par grønne planter i hvide potter.
»Det var vigtigt for os, da
vi købte huset, at det var i et
ressourcestærkt område. Her
bor primært etniske danskere, og vores søn Elias leger
med naboernes børn, og vi
holder pizzaaften sammen,«
siger Mohamad.
Uddannelse alfa og omega
Både Semiha og Mohamad
Hassan er opvokset i Danmark. Semihas forældre kom
fra Tyrkiet for at arbejde, da
der i 70’erne var mangel på
arbejdskraft i Danmark,
mens Mohamads forældre
rejste ind som palæstinensiske flygtninge. Sønnen på to
og et halvt år har fået navnet
Elias, fordi det er et muslimsk navn, som også funge-
rer internationalt. Derudover venter parret tvillinger.
Ligesom deres egne forældre lagde stor vægt på uddannelse, er det vigtigste for
Semiha og Mohamad også,
at deres børn får en uddannelse.
Fredag den 13. september 2013
Indland 7
danske nabo
om integrationstempoet i
andre lande.
»Men der er ingen tvivl
om, at 2.-generationsindvandrerne har foretaget et
kvantespring, og det er virkelig lykkedes dem at bryde
deres sociale arv,« siger Torben Tranæs.
Hjælper med lektier
På det meget konkrete plan
genkender Birgitte Romme
Larsen, ph.d. og antropolog,
statistikkerne ude i de familier, som hun har besøgt som
en selvstændig del af undersøgelsen.
»Både hos det pakistanske
lægepar i parcelhuset og den
arbejdsløse familie i Mjølnerparken prioriterer de
benhårdt for at sikre sig, at
deres børn får en god fremtid. I modsætning til deres
egen opvækst er de meget
optaget af at skabe rammerne om børnenes skolegang,
hjælpe dem med lektierne
og sørge for, at de passer sengetiden, så det hele ikke går
op i familiebesøg og fjernsyn,« siger hun og peger på,
at de radikale forandringer
har en grundlæggende årsag:
»Deres forældre i 1. generation af indvandrerne var
også klart fokuseret på, at deres børn skulle have en uddannelse og klare sig godt.
Men det skete ikke mindst
for at hente anerkendelse i
deres egen etniske gruppe –
enten her i landet eller i
hjemlandet. Sådan tænker
deres børn ikke. De har stærke drømme for deres børn,
men målet er at blive en del
af det danske samfund. Ikke
at høste status hos slægten,«
siger Birgitte Romme Larsen.
Social- og integrationsminister Annette Vilhelmsen
(SF) glæder sig over, at undersøgelsen tegner et andet
billede af indvandrere.
»I medierne og i den politiske debat bliver der ofte
fokuseret på bål og brand,
kriminalitet, sociale problemer osv., når det handler om
integration. Men vi skal huske på, at danskere og indvandreres hverdagsliv på
mange måder ligner hinanden, og at rigtig mange indvandrere og efterkommere
klarer sig fint i det danske
samfund. Den fortælling er
vigtig, og den vil jeg være
med til at fremme,« hedder
det i en skriftlig kommentar
fra ministeren.
Skal gifte sig dansk
Til gengæld er den politiske
modtagelse hos både Venstre og DF mere forbeholden.
Integrationsordfører Inger
Støjberg (V) anerkender, at
der er fremskridt hos en
gruppe indvandrerfamilier,
men hun understreger, at
»det stadig halter mange steder«.
»Alt for mange indvandrerkvinder står uden for arbejdsmarkedet, ligesom for
mange indvandrere ikke får
nogen uddannelse. Jeg frygter, at det vil sætte sig i de
kommende generationer, så
det ikke er rosenrødt det hele,« siger hun.
Martin Henriksen, integrationsordfører for Dansk
Folkeparti, glæder sig over
fremskridtene i analysen,
men mener, at den ikke er
fyldestgørende:
»Det er først rigtigt integration, når indvandrere
holder op med at gifte sig
med folk fra deres oprindelsesland. Før jubler jeg ikke.«
Eksklusivt til
20% RABAT
PÅ ALT FRA ROSENDAHL GRAND CRU,
BODUM OG PHILIPS
Tilbuddene
gælder for Imerco+
medlemmer og KUN i 2 dage.
Få yderligere 5% BONUS
på dit imerco+ kort
Er du ikke medlem, så spørg
personalet. Det er nemt, gratis
og tager kun få minutter.
Mohamad og Semiha Hassan
med deres søn Elias på to år i
køkken-alrummet i familiens
rækkehus. Foto: Carsten Snejbjerg
neopdragelsen an på en anden måde end deres forældre:
Ikke kuffert-mentalitet
»Det er alfa og omega. For
min egen far var det altid vigtigt, at hans børn fik en
uddannelse. Vi måtte ikke gå
til fester, og hver weekend
sad vi på biblioteket og læste.
Det handlede om at gøre
min far stolt. Han var en
kæmpe opbakning, og det
endte også med, at jeg blev
jurist, og min søster blev
tandlæge,« fortæller Semiha.
Men selvom uddannelse
også er helt afgørende for
Semiha og Mohamad Hassan, griber de alligevel bør-
»Elias skal ikke være læge for
min skyld. Han skal være læge for sin egen skyld. Hvis
det altså er det, han vil være.
Vi lægger nok mere vægt på,
at han skal inddrages og inkluderes, end vores forældre
gjorde. Det er meget vigtig
for mig, at mine børn bliver
selvstændige. Derfor går jeg
også mere op i, at han skal
have huslige pligter og faste
rammer, end mine egne forældre gjorde,« siger Mohamad og peger over på en
hvid bogreol, hvor Koranen
står side om side med Jamie
Oliver-kogebøger og bøger
om selvudvikling og moderne børneopdragelse.
Semiha nikker:
»Ja, hvis der ikke bliver sat
rammer, bliver de subsistensløse,« siger hun.
En anden vigtig forskel er
ifølge Semiha og Mohamad,
at de ikke har »kuffert-mentalitet«.
»Indtil jeg var syv år, snakkede min far om, at vi skulle
tilbage en dag. Det kommer
Elias ikke til at opleve. Han
skal vide, at han først og
fremmest er dansk, selvom
vi også lægger vægt på, at
han kender sin tyrkiske og
arabiske baggrund. Derfor
har vi brugt hans første år på
at lære ham dansk. Nu kan vi
begynde at lære ham tyrkisk
og arabisk,« siger Semiha.
Appetit på livet
Tilbuddene gælder den 13. og 14. september 2013. Priserne er inkl. 25% moms. Gælder så længe lager haves, dog ikke i forvejen
nedsatte varer. Der tages forbehold for pris- og afgifts-ændringer, trykfejl, manglende leverancer samt udsolgte varer.