Censorrapporten

Transcription

Censorrapporten

Censorformandskabet
for
læreruddannelsen
Årsberetning 2010
www.emu.dk/sem/cen
Censorformandskabet
for læreruddannelsen
Årsberetning 2010
Indhold
Arbejdet i 2009/10................................................................................................ 9
Inddragelse af nationale og internationale forskningsog udviklingsarbejder................. 10
Tidssvarende eksamensformer.................................................................................. 12
Almen didaktik..................................................................................................... 15
Billedkunst............................................................................................................ 18
Biologi................................................................................................................. 20
Dansk................................................................................................................... 24
Dansk som andetsprog.......................................................................................... 29
Engelsk ............................................................................................................... 32
Fransk................................................................................................................. 36
Fysik - kemi.......................................................................................................... 38
Geografi . ........................................................................................................... 39
Historie . ............................................................................................................. 41
Hjemkundskab . ................................................................................................... 44
Håndarbejde . ..................................................................................................... 47
Idræt .................................................................................................................. 48
Kristendomskundskab/religion . ............................................................................. 50
Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab . .............................................. 52
Matematik . ......................................................................................................... 55
Materiel design...................................................................................................... 58
Musik ................................................................................................................. 60
Natur/teknik ....................................................................................................... 62
Psykologi ............................................................................................................ 65
Pædagogik ......................................................................................................... 68
Samfundsfag ....................................................................................................... 71
Skolen i samfundet ............................................................................................... 74
Sløjd .................................................................................................................. 74
Specialpædagogik................................................................................................. 76
Tysk . .................................................................................................................. 78
Censornæstformænd for fagene............................................................................... 82
Arbejdet i 2009 – 2010
Niels Grønbæk Nielsen og
Hans Krab Koed
Formand og næstformand
Hermed præsenteres årsberetningen fra censorformandskabet. Årsberetningen er en af de centrale
opgaver, som censorformandskabet er forpligtet på.
Årsberetningen samler op på de særlige forhold, der
har haft betydning for uddannelsen i årets løb. Den
er i høj grad baseret på censorernes beretninger fra
gennemførte prøver og eksamener i uddannelsen, men
den er også baseret på de særlige temaer, som censorformandskabet løbende arbejder med.
De indkomne beretninger er bearbejdet af hvert fags
censornæstformand. I censornæstformændenes årsberetninger er der opsamlet megen værdifuld viden om
fagene i uddannelsen. Det anbefales, at der arbejdes
med beretningerne i faglige udvalg, foreninger, ledelser eller i faggrupper på de enkelte uddannelsessteder. Ligeledes opfordres der til, at man går ind i de
problemstillinger, der rejses, for at bidrage til at finde
løsninger med det formål at løfte kvaliteten i uddannelsen og vilkårene for censorernes arbejde.
I de forskellige fags beretninger er der temaer, der
går igen i flere fag. Nogle temaer er nye, andre er –
desværre – temaer, der er rejst flere gange i tidligere
årsberetninger, og som stadig venter på handling på
institutionerne, eller som grundlæggende er opfordringer til ændrede politiske rammer og vilkår for uddannelsen eller for prøver og eksamener.
Årsberetningens nye temaer
Nogle af de nye temaer er ret centrale i forhold til den
nærmeste fremtid i uddannelsen, fordi de formentlig
får afgørende betydning for uddannelsens kvalitet, eller fordi de bliver til konkrete praktiske problemer, der
kræver handling.
Lige for ligger en udvikling af uddannelsens prøveformer. Årsrapporterne vidner om, at der hersker en
mangfoldighed af prøveformer i uddannelsen – også
selv om den tidligere rektorforsamling udarbejdede
fælles retningslinjer for prøver og eksamener i uddan-
nelsen. Mangfoldighed kan godt være en farbar vej, men
årsberetningerne peger på, at mangfoldigheden nærmere
er et problem, fordi studerende stilles meget forskelligt alt
efter hvilket uddannelsessted, de tager deres lærereksamen
på!
Nogle af de meste problematiske forhold i denne sammenhæng er lemfældig omgang med kravene om lodtrækning i
forbindelse med mundtlige prøver eller problematiske håndteringer af vejledning efter at prøveforløb reelt er begyndt.
Det er f.eks. et uddannelsesmæssigt problem, hvis studerende et sted i landet har fem dage efter en lodtrækning til
at skrive en eksamensopgave, mens studerende et andet
sted i landet har flere måneder til samme opgave, og det
endda med vejledning af deres lærere!
Det er allerede aftalt mellem censorformandskabet og Læreruddannelsens LederNetværk, at der skal arbejdes med
prøveformerne i uddannelsen.
Et andet tema dukker op i de linjefag, der er på 36 ECTS
point. Her peger årsberetningerne på, at man langt de fleste steder har valgt at gennemføre disse fag på et studieår,
mod tidligere to til tre år. Der er flere grunde til dette, men
det ser ud til, at den grundlæggende motivation handler om
at minimere udgiftsomkostningerne i en uddannelse, der
på flere områder er trængt økonomisk. Således undervises
der på samme hold studerende fra flere årgange, f.eks. er
der på samme hold studerende fra uddannelsens 3. og 4.
årgang plus evt. meritstuderende, netstuderende og studerende under åben uddannelse.
Censorerne er meget opmærksomme på, om disse forhold
får betydning for den faglige kvalitet i fagene. Hvad betyder det f.eks., at de studerendes forståelse for et fag og
dets didaktik skal etableres på kun et år? Det er for tidligt
at se, om der tegner sig et generelt billede af disse forhold,
fordi det er første år, der er gennemført linjefagsforløb efter
disse nye betingelser.
Der har i det forløbne år været et særligt pres på uddannelsens videnskabelige og faglige basering – både i uddannelsen og i det sædvanlige pres fra andre dele af uddannelsessektoren, fra pressen eller fra andre interessenter. Det
har i høj grad handlet om, hvorvidt uddannelsen i tilstrækkelig grad er baseret på resultater af forskning, forsøgs-, og
udviklingsarbejde. Censorformandskabet har valgt at undersøge dette særlige forhold ved at spørge til censorernes
• Side 6 •
vurderinger i censorberetningerne.
Generelt er censorerne tilfredse og peger på, at der – især
i den nye uddannelse – inddrages tidssvarende og relevant
litteratur, der enten refererer til eller direkte er baseret på
nyere faglig og didaktisk forskning. Der er et klart fokus på
dette nye krav til uddannelsen, der blev indført med den
nye uddannelse jf. dennes § 17. Men censorerne er også
kritiske – især i forhold til, at der tilsyneladende er fravær
af didaktisk, skolerelateret forskning i en lang række af
uddannelsens fag. Der eksisterer ganske simpelt ikke fagdidaktiske forskningsmiljøer på de danske forskningsinstitutioner, eller de, der har været, eksisterer ikke mere! Det gør
det naturligvis vanskeligt at gøre uddannelsens forskningsinformeret.
Den offentlige diskussion har også gået på uddannelsens
placering. Det har i nogen grad forvirret, at begrebet forskningsbasering er blevet til forskningsplacering! Det kan
virke som et paradoks, at der er interesser, der plæderer
for en placering af uddannelsen direkte i forskningsmiljøer
– især hvis det er rigtigt, at disse forskningsmiljøer i mindre
grad leverer professionsrelevant didaktisk forskning. Så vil
der være mere mening i at lade uddannelsen blive i regi af
professionshøjskolerne, der som samfundsinstitution har velfærdsuddannelserne som deres særlige omdrejningsfelt, og
som er godt i gang med at udvikle nye strategier for professionsrelevant forskning og udvikling.
De tilbagevendende temaer
Årets faste og tilbagevendende tema handler om honorar.
Ved læsning af fagenes årsberetninger ser det ud til, at problemet ikke kun handler om honoreringens størrelse, men
mere grundlæggende handler om, at det er meget uklart,
hvad der honoreres for. Anbefalingen er, at uddannelsesstederne mere præcist redegør for opgavens indhold og
dens honorering i forbindelse med de aftaler, der indgås
med den allokerede censor. I den sammenhæng er det
også vigtigt, at der klart og præcist redegøres for afregning
af udgifter som f.eks. transport og overnatning.
Et andet tilbagevendende tema handler om det grundlag,
censor skal virke på. Alt for mange steder sender man ikke
studieordninger eller uddannelsesplaner til censor. Man
beder om, at censor selv finder informationerne på professionshøjskolernes hjemmesider. Men opgaven er ofte umulig!
Der findes nogle steder så mange varianter af studieordninger, at det reelt er uoverskueligt for censor at finde frem til
den rigtige. Andre steder er man tilsyneladende ikke helt klar
over hvilken studieordning, der gælder for det konkrete hold!
Der er beretninger fra censorer, som fortæller, at det helt til
tæt på prøvestart er uklart, om et skriftligt oplæg skal indgå i
bedømmelsen for den konkrete prøve! Dette tilbagevendende
tema vender forhåbentlig ikke tilbage en gang til!
Nybeskikkelse
I vinteren er der gennemført ansøgningsrunde til beskikkelsesperioden 2010 – 2014. Censorformandskabet bidrager
sammen med institutionerne til at udpege de ansøgere,
der skal indstilles til ministeriet til beskikkelse. Denne gang
valgte vi at organisere arbejdet i tæt samarbejde med
Læreruddannelsens LederNetværk (LLN). LLN havde udpeget en repræsentant for hvert fag, der samarbejdede med
fagets censornæstformand om gennemgang af ansøgningerne og udarbejdelse af endelig indstilling til ministeriet.
Det er således første gang, der er fundet en procedure for
indstillinger til nyt censorkorps, hvor indstillingen reelt bliver
til på grundlag af et tæt samarbejde. I censorformandskabet er der stor tilfredshed med denne procedure. Det er vigtigt, at der er bred tilslutning til uddannelsens censorkorps
– især når det beskikkes for en kommende 4-årig periode.
Der er dog enighed om, at selve processen var lidt for presset i tid, og at der skal startes tidligere ved næste nybeskikkelse.
Det skal nævnes, at den praktiske del af nybeskikkelsen
blev forestået af professionshøjskolernes censorsekretariat.
Ansøgerne skulle søge elektronisk via sekretariatets hjemmeside. Det har været en betydelig hjælp i forhold til at
håndtere et meget stort antal ansøgninger, der både er blevet registreret og sorteret elektronisk, ligesom svarmails og
beskikkelsesmails er udsendt via sekretariatet.
Der er i alt blevet beskikket 1.227 censorer, hvor af 265 er
nybeskikkede. 689 censorer er ansatte ved læreruddannelserne, mens 538 censorer kommer fra aftagerområdet.
Ny konstituering
Umiddelbart efter nybeskikkelsesrunden blev der gennemført nyvalg til formandskabet. Der er valgt nye censornæstformænd i fagene dansk, fransk, idræt, musik og psykologi.
Censorformandskabet blev konstitueret på det ordinære
møde d. 24. marts 2010 med valg af ny formand og næstformand. Formandskabets medlemmer fremgår af hjemmesiden: www.censorformandskabet.dk
• Side 7 •
Ny arbejdsform
Censorformandskabet har gennem den sidste beskikkelsesperiode oplevet en tiltagende kompleksitet i antallet og
arten af arbejdsopgaver. Ud over de centrale opgaver i
bekendtgørelsen vedrørende prøveallokering og rådgivning
gennem årsberetning og dialog, trækkes der i betydeligt
omfang på censorformandskabet i forhold til en lang række
af de udfordringer, som uddannelsen står over for. Der har
således været et behov for en specialisering og professionalisering i opgavevaretagelsen, både for at kunne levere
svar på høringer hurtigt og præcist, og for at kunne fundere
disse på en større grad af faglig viden og indsigt. Derfor er
der nedsat seks permanente arbejdsgrupper, der har til opgave at forestå en mere effektiv og kvalificeret rådgivning
af ministeriet og institutionerne.
Disse grupper er:
• Forsøg i læreruddannelsen
• Studieordninger og retsgrundlag
• Prøveformer
• Kommunikation
• Censorvejledninger
• Institutionelle relationer
Der er en meget stor gensidig forventning til dette udvalg.
Der er således aftalt et kommissorium for udvalget med følgende formål:
Censorkontaktudvalget har som formål at medvirke til et
godt samarbejde mellem læreruddannelsens uddannelsesansvarlige i Læreruddannelsens LedetNetværk (LLN) og
Censorformandskabet for læreruddannelsen. Udvalget er
rådgivende i forhold til LLN og Censorformandskabet.
Som en del af styrkelsen af samarbejdet er der aftalt en
møderække med fire årligt planlagte møder, der er koordineret med møderækken i såvel censorformandskabet som
i LLN. Der er enighed om, at der er en række forestående
betydningsfulde opgaver, der skal varetages i udvalget,
f.eks. uddannelsens udvikling – herunder forsøgsarbejde,
udvikling af nye prøveformer, udvikling af nye principper
for arbejdet med studieordninger m.m.
Samarbejdet med ministeriet
Arbejdsgruppernes ansvarsområder og opgaver vil komme
til at fremgå af hjemmesiden.
Henvendelsen til censorformandskabet sker stadig gennem
formand/næstformand, mens behandlingen af henvendelser vil ske i arbejdsgrupperne.
Samarbejdet med institutionerne
Etableringen af professionshøjskolerne gav umiddelbart
turbulens i forhold til uddannelsens institutionelle forankring.
Således nedlagdes den gamle Rektorforsamling ret hurtigt,
hvilket betød, at det i realiteten var meget vanskeligt at
etablere et tæt samarbejde med læreruddannelsesinstitutionerne.
I løbet af 2009 blev samarbejdet genetableret gennem
oprettelse af Censorkontaktudvalget. Udvalget består af syv
medlemmer – tre repræsentanter fra Læreruddannelsens
LederNetværk og fire repræsentanter fra censorformandskabet. Fra censorformandskabet er repræsentanterne udpeget
af det pædagogiske, det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk/musiske fagområde, dog således at
formandskabets formand og næstformand er repræsenteret.
Censorformandskabets formand og næstformand har et tæt
samarbejde med ministeriet. Det gælder f.eks. de løbende
problemstillinger eller spørgsmål, der opstår – især i forhold
til fortolkning af prøvebestemmelser. Det er aftalt, at formandskabet afholder et til to møder årligt med ministeriet,
dels for at drøfte aktuelle forhold vedrørende prøver og
eksamener i uddannelsen, dels for at drøfte mere almene
forhold vedrørende læreuddannelsen.
I sommeren 2010 udarbejdede formandskabet en kort
undersøgelse af censorernes syn på uddannelsens kvalitet
set i forhold til uddannelsesbekendtgørelsens § 17 om inddragelse af resultater af forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, som omtalt ovenfor.
Professionshøjskolernes censorsekretariat
Samarbejdet med sekretariatet har især været præget af to
forhold.
For det første er samarbejdet blevet fast forankret med
basis i professionshøjskolerne. Forankringen er organisatorisk fulgt op med etablering af en styregruppe, der har
til opgave at føre tilsyn, evaluere og rådgive i forhold til
sekretariatets opgaver. Styregruppen er sammensat af
repræsentanter fra de tilknyttede uddannelsers ledere og
censorformandskaber. Se mere må www.censorformandskabet.dk.
• Side 8 •
For det andet er der lagt et stort arbejde i at udvikle en ny
it-platform, der vil få et nyere og mere brugervenligt layout
til gavn for både eksamensadministrationer og censorer.
Samtidig indbygges der en række nye funktioner, der vil
gøre, at systemet kan leve op til det dobbelte formål, der
på den ene side handler om allokering i forhold til principperne i prøvebekendtgørelsen, og på den anden side kan
være så tilstrækkeligt fleksibelt, at der kan tages hensyn til
særlige allokeringskrav i de enkelte uddannelsers bekendtgørelser.
Det nye system vil medføre en større grad af allokeringssikkerhed, idet der nu også kan registreres i forhold til eksaminatorer. Samtidig åbnes der for, at censornæstformændene kan få adgang til oplysninger om de censorer, de er
formænd for, hvilket vil betyde en større grad af indsigt i
og føling med den aktuelle allokeringssituation, ligesom
næstformanden vil få bedre mulighed for at støtte sekretariatet og eksamensadministratorerne på uddannelsesinstitutionerne, når der opstår problemer med allokeringer.
To temaartikler
Før fagenes bidrag bringer vi to artikler, der samler op på
to temaer, der har været diskuteret meget i det forløbne år.
Det drejer sig for det første om temaet ’Inddragelse af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder’ jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 17. For det
andet drejer det sig om årets tema fra Undervisningsministeriet: ’Tidssvarende eksamensformer’. Artiklerne er blevet
til på grundlag af en tværgående læsning af censorernes
beretninger og de faglige årsberetninger. De kan således
ses som et svar på ministeriets tema for indeværende år.
God fornøjelse med læsningen af årsberetningen.
• Side 9 •
Inddragelse af nationale
og internationale forskningsog udviklingsarbejder
professionen, og helt konkret hvilke værker anvendes så i
de konkrete studieforløb. En klar opgave til en kommende
undersøgelse og næste års censorrapporter.
Niels Grønbæk Nielsen og Hans Krab Koed
Uden at blinke kan man vist roligt svare ja til spørgsmålet
om, hvorvidt man rundt omkring på professionshøjskolerne
som grundlag for eksamen i læreruddannelsen inddrager nationale og internationale forskningsog udviklingsarbejder.
Censorerne ved læreruddannelserne giver nemlig mange
fine tilbagemeldinger på uddannelsens faglige indhold og
anvendelse af forskningsresultater i undervisningen.
I indeværende prøvetermin - maj - juni 2010 – er censorerne
netop blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål:
I år ønsker formandskabet særlig indsigt i, hvordan prøverne afspejler uddannelsens intention om i videst muligt
omfang at inddrage resultater af nationale og internationale forskning, forsøg og udviklingsarbejder, der er
relevante for lærerprofessionen og egnede til at udvikle og
anvende ny professionel viden jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 17.
Vurder f.eks. ud fra redegørelsen for eksamensgrundlaget,
de studerendes opgaver, indsats og selve eksaminationen
følgende forhold:
• Litteraturens alder og aktualitet.
• Litteraturens art og faglige niveau.
• Inddragelse af resultater af nationale og internatio-
nale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder.
Resultatet er ret så overbevisende efter en læsning af de
respektive 25 censornæstformænds konklusioner på 1567
rapporter. Samstemmende er det godt og vel halvdelen,
som bekræfter spørgsmålet meget positivt. Det, som derimod mangler, er en præcis viden om, hvad der kan karakteriseres som dækkende niveauet internationale forsknings-,
forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærer-
Censorformandskabet har på baggrund af 1867 prøver
modtaget i alt 1567 rapporter med kommentarer. En svarprocent på 84 % fra 10.907 linjefagsstuderende 2.042
bachelorstuderende og 8.010 fællesfagsstuderende. Altså
i alt 19.121 studerendes arbejde og studier er blevet vurderet. Tendensen er klar, der berettes om stigende kvalitet i
læreruddannelsen.
Det er også i den forbindelse vigtigt at nævne at 58,75 %
af censorerne i år er aftagercensorer, heraf flere fra universiteterne og forskningsmiljøer. Det er således ikke den rene
selvevaluering, vi kan bygge udtalelserne på om læreruddannelsens kvalitet.
Læreruddannelsens censorkorps består af 1.227 ministerielt
beskikkede censorer. 689 censorer er ansatte ved læreruddannelserne, mens de 538 censorer kommer fra aftagerområdet. Dvs. aftagercensorerne er generelt mere i brug end
de interne.
En censor siger f.eks. følgende i sin indberetning, der er
typisk for flere af indberetningernes udsagn:
”Den anvendte litteraturs art, faglige niveau og alder var
tilfredsstillende. Og med hensyn til aktualitet og ’inddragelse af resultater af nationale og internationale forskning,
forsøgs- og udviklingsarbejde’, skal det fremhæves, at der
var inddraget - og flittigt brugt - den nyeste litteratur, som
inddrager dette aspekt”.
Undervisningen i læreruddannelsen baseres nemlig i vid
udstrækning på litteratur, der enten refererer relevant forskning, er egentlige forskningsrapporter eller undersøgelser
af såvel national som international karakter. Der er dog
forskel fra fag til fag. Det fremgår endvidere af censorernes
indberetninger, at der er stor forskel på kvaliteten af tilgængelige forskningsresultater. Der er således fag i uddannelsen, der har et ringe grundlag for at vælge et forskningsbaseret indhold, fordi der ikke er udført faglig pædagogisk
og didaktisk forskning inden for fagområdet af relevans
for lærerprofessionen. En censor formulerer problemet på
følgende måde: ”Relevant litteratur inddraget. Forskning og
udviklingsarbejde i det sparsomme omfang det forefindes
på dansk og relevant udenlandsk”.
• Side 10 •
Studerende efter 2007-bekendtgørelsen afsluttede først
deres tredje studieår i indeværende eksamenstermin. Der
er således ikke dimitteret professionsbachelorer fra den nye
læreruddannelse endnu. Det er en vigtig oplysning, for det
er især i den nye uddannelse, at resultater af forskning,
forsøgs- og udviklingsarbejder er blevet et indholdsmæssigt krav til uddannelsen. På samme måde er kravet om, at
professionsbacheloren selv skal kunne gennemføre undersøgelser og udviklingsarbejder på grundlag af bevidst valgte
videnskabelige metoder først blevet et krav med den nye
uddannelse. Dette krav afspejles i særdeleshed i uddannelsens professionsbachelorprojekt, som altså endnu ikke
kan dokumenteres. Siden læreruddannelsen fik bacheloropgaver og akademisk videnskabelige krav til uddannelsen i
1997, er det gået støt fremad for niveauet. Flere og flere
censorer beretter om stor kvalitet i forbindelse med eksamen.
Censorernes indberetninger kan derfor tages som et udtryk
for, at uddannelsen i høj grad er på vej mod at indfri de
nye krav, der stilles til forskningsog udviklingsbaseret undervisning. Censorernes indberetninger dokumenterer, at
der er høj kvalitet i uddannelsens indhold, og at der foregår en løbende udvikling af uddannelsens undervisning,
der afspejler de ændrede krav til uddannelsen.
Til at dokumentere udviklingen mod en bedre og mere
forskningsbaseret uddannelse, vil vi her bringe nogle
udvalgte afsnit fra de respektive censornæstformandsrapporter:
Idræt skriver f.eks.:
Selv om det fremgår i mange af rapporterne, at der i uddannelsesforløbet anvendes resultater fra
nyere forskning og udviklingsarbejder, så er det
nok rigtigt, som en censor siger: ”Det er stadig
muligt i langt højere grad at inddrage forskning
og udviklingsarbejder i relation til faget, ikke
mindst hvad angår internationale undersøgelser”.
Hertil tilføjer billedkunst dog, at vilkårene for inddragelse af
forskningsbaseret litteratur er begrænsede:
Den nationale forskning er inddraget i det omfang,
den er synlig i den opgivne litteratur, og internatio
nal forskning på området inddrages kun i mindre
eller ringe grad. En censor skriver: ”… den efter-
lyste litteratur har vi endvidere ikke meget af inden for billedkunstfaget, i og med at forskningsområdet er nedlagt på DPU”. Meget national
forskningslitteratur på billedkunstområdet er udkommet i ´90-erne, mens der stadig var en forskningsenhed i billedkunst ved DPU. Der findes dog
stadig – omend i ringe grad - relevant forskningslitteratur nationalt og internationalt, som kan inddrages, og det er et område, som også bør følges
i de kommende år, når 2007- læreruddannelsen er
fuldt implementeret.
Matematik supplerer:
”De valgte fagdidaktiske grundbøger inddrager in
ternational litteratur og forskning, men er sjældent
primære kilder”.
Dansk som andetsprog:
Af den internationale litteratur er det især en
gelsksproget og nordisk forskning, der er i spil.
En censor skriver, at det er ”yderst relevant at ind
drage forskningslitteratur fra andre lande, hvor der
er langt større tradition for at forske i andetsprogs
dimensionen”.
Lad os slutte af med specialpædagogik:
I forhold til inddragelse af dokumentation fra
forskning og udviklingsarbejder er der ligeledes
tale om entydige positive vurderinger, idet såvel
danske som internationale undersøgelser inddra
ges i undervisningen, hvor også hele evidenspro
blematikken sættes på dagsordenen.
Til sidst en kommentar til debatten efter rejseholdet og
360-graders eftersynet.
Kort og godt kan vi fra censormandskabet kun hilse det
velkommet, at læreruddannelsen sættes under lup. For selv
om der er sket store fremskridt i de senere år, er der stadig
behov for en kraftig og målrettet indsats, for at vi kan få
det bedst mulige resultat ud af de mange ressourcer, der
bruges på læreruddannelsen. Derfor er det også vigtigt,
at censorformandskabets arbejde fortsat professionaliseres
og bringes i spil med de mange interessenter, der er på
området omkring folkeskolen og hermed også læreruddannelsen.
• Side 11 •
Lad os endelig citere Lars Qvortrup fra Formidlingskonsortiet – viden i spil http://www.ucsj.dk :
”Pædagogikken ændrer sig i disse år fra at være holdningspræget til at orientere sig efter forskningsog udviklingsresultater. Ændringen kræver politisk opbakning og partnerskaber. Det nye formidlingskonsortium er et partnerskab,
der bidrager til at realisere drømmen om en langt bedre
folkeskole baseret på solid viden”.
Rådets opgave er at fremme forbedring af læring i folkeskolen. Det partnerskab vil censorformandskabet gerne være
en del af.
•
•
Muligheden for at sikre eksaminanderne en ensartet og
retfærdig behandlingen samt en pålidelig bedømmelse
i overensstemmelse med gældende regler, herunder om
pålæggene er målrelaterede.
Den studerendes adgang til hjælpemidler.
8c) Vurder hvorvidt den eksisterende
eksamensform afspejler den profession, den
studerende kommer ud i
8d) Vurder hvorvidt alternative prøveformer
kunne være mere hensigtsmæssige til afdækning
af, om de studerende har opnået fagets og
uddannelsens mål
• Overvej gerne mulighed for digitalisering af prøven.
Tidssvarende eksamensformer
8e) Andre forhold
• Prøvens mulighed for snyd. Hvordan kan dette evt.
mindskes?
Troels Tunebjerg og Fie Høyrup
Hvert år udmelder Undervisningsministeriet et særligt tema,
som man ønsker censorerne gennem deres censorberetninger giver en tilbagemelding om. Temaet er fælles for alle
uddannelser, idet formålet er at indsamle viden om disse
særlige temaer på tværs. Temaet for 2010 er ’tidssvarende
eksamensformer’.
De spørgsmål censorerne i deres indberetninger skulle forholde sig til fremgår nedenstående:
8a) Prøveformen
• Beskriv kort prøveformen, herunder hvordan lodtrækning
er blevet gennemført ved mundtlige prøver.
8b) Vurdering vedr. de valgte prøveformers og
øvrige formelle rammers betydning for eksamen
•
•
Prøvens egnethed til vurdering af de studerendes kvalifikationer med henblik på lærerprofessionen.
Sammenhæng mellem skriftlige oplæg og mundtlige prøver.
Denne artikel er resultatet af en analyse af censorernes beretninger fra 2010 i alle de fag, hvor der har været afholdt
eksamen, herunder bachelorprøverne. Analysen er baseret
på 1340 indberetninger fra censorer.
Eksamensformer i læreruddannelsen
Indtil bekendtgørelsesændringerne om eksamensformer
for de erhvervsrettede uddannelser, der kom i 2007, har
læreruddannelsens eksamensformer i fagene været meget
forskellige, styret af traditioner og de enkelte fags interessefelter og særpræg. Men der var ikke kun forskelle mellem
fagene, der var også væsentlige forskelle inden for det enkelte fag fra institution til institution. Kun de centralt stillede
skriftlige prøver var ens på landsplan.
Institutionerne skal selv formulere deres eksamensbestemmelser, der selvfølgelig skal leve op til bekendtgørelsernes
krav. Men indtil 2007 var der i studieordningernes eksamensbestemmelser store regionale forskelle i de enkelte
fag. Der var hyppige censorklager over, at kravene f.eks.
til at blive biologilærer i København og Ålborg kunne være
meget forskellige. Da der samtidig i forbindelse med den
omtalte eksamensbekendtgørelse i 2007 blev indført krav
om lodtrækning og afskaffelse af gruppeeksamen, besluttede censorformandskabet og institutionerne i forbindelse
• Side 12 •
med iværksættelsen af 2007-loven at arbejde for at få
skabt mere ensartede eksamensformer ved de mundtlige
prøver på landsplan.
I censorformandskabet tolker vi den fremherskende politiske holdning og Undervisningsministeriets tolkning sådan,
at en erhvervsrettet eksamen er en autorisation, som den
studerende skal opnå gennem at bestå en prøve. Eksamen
har som sådan ikke noget med læringsprocessen at gøre.
Bekendtgørelsens krav om lodtrækning og individuelle prøver
vidner om dette. I censorformandskabet er den generelle
holdning, at eksamensformen virker tilbage på arbejdet i
fagene før eksamen. Derfor mener censorformandskabet, at
den afsluttende evaluering ved eksamen bør spille sammen
med den løbende evaluering. Endvidere at eksamen bør
være en naturlig forlængelse af og afrunding af læringsforløbet, og at den skal afdække den studerendes professionskompetencer. Censorformandskabet foreslog derfor i samarbejde med læreruddannelsesinstitutionerne, at lodtrækningen
i forbindelse med eksamen kunne ske mellem studieprodukter, emner eller problemstillinger, som den studerende alene
eller i samarbejde med andre har arbejdet med.
I det følgende afsnit fremlægges censorernes betragtninger
over eksamensformer i læreruddannelsen.
Beskrivelse af eksamensformerne
Eksamensformerne i de enkelte fag varierer noget afhængig
af fagenes særpræg. Der kan dog opstilles to former, som
er dækkende for langt de fleste fag under den nye ordning:
•
•
Der foretages lodtrækning mellem mindst fire studieprodukter, emner eller problemstillinger, som den studerende har arbejdet med alene eller sammen med andre
i løbet af studietiden. Studieprodukterne er godkendt af
læreren, som grundlag for at kunne indstille sig til eksamen. Efter lodtrækning kan der gives en forberedelsestid inden selve eksaminationen.
Mundtlig eksamen med eksaminationstid på 30 - 45 min. inkl. votering.
Lodtrækning mellem mindst fire produkter/emner/problemstillinger, der har været arbejdet med i studieforløbet. Der gives en uge til udarbejdelse af skriftligt oplæg/opgave på max fem sider. Der må ikke vejledes i
skrivefasen.
Herefter mundtlig eksamen som ovenstående.
Praktisk-musiske elementer indgår i en række fag i form af
udstillinger og/eller praksisudførelse, der skal kommenteres
og perspektiveres. Endelig har en række fag en centralt stillet skriftlig prøve ud over en mundtlig prøve.
Eksamensformen med en uge til udarbejdelse af skriftligt
oplæg har skabt nogle logistiske problemer. Især for fag
med skriftlig eksamen betyder det i praksis, at der kan gå
4 - 6 uger fra den studerende har lodtrukket sit mundtlige
eksamenstema til den egentlige eksamen. Flere censorer
rejser spørgsmål om værdien af lodtrækning i sådanne
tilfælde, hvor den studerende kender sit eksamensstof mere
end en måned før selve eksamenen.
Censorernes vurderinger af
eksamensformerne
Hovedparten af beretningerne i linjefagene tager udgangspunkt i eksamensordningerne under 1997-loven, såkaldt
gammel ordning. Der har endnu ikke været afholdt så
mange linjefagsprøver under ny ordning, bortset fra i fagene dansk og matematik og ganske få i naturfag. Denne
overgang fra noget kendt til noget nyt præger beretningerne. Man sammenligner gammel og ny ordning eller konstaterer, at den eksamensform, man har censureret under,
ikke mere er gældende, og man har derfor ikke mange
kommentarer til spørgsmålene.
I den følgende opsummering er fagene grupperet i fagområder, da der har vist sig at være en tendens til at vægte
forskellige elementer ved eksamen afhængigt af om fagene
har skriftlig eksamen, er praktisk- musiske etc.
Naturfagenes censorer peger især på, at det er vanskeligt
at vise praktisk/eksperimentelt arbejde med den afkortede
eksamenstid. Biologer klager over, at det går ud over feltbiologien. Det bliver for teoretisk og basisfagligt. ”Prøven
mangler professionsrettethed og ligner slet ikke virkeligheden som lærer”. Enkelte censorer anviser en alternativ
prøveform, hvor den fagfaglige dimension afprøves ved
centralt stillet digital prøve. Dette skal følges op af en
praktisk-mundtlig prøve med det undervisningsfaglige som
krumtap. Mulighed for gruppeeksamen foreslås genindført
af flere.
I den praktisk-musiske faggruppe ønsker mange censorer
også lærerpraksis inddraget mere. I disse fag, især musik,
har man også problemer med den afkortede eksamenstid.
• Side 13 •
Det nye fag, materiel design, hvor censorerne kun beretter
om eksamensforløb efter ny ordning er meget kritisk. Og
flere mener ikke eksamensformen overhovedet afspejler professionen. Generelt vil disse fag gerne have gruppeeksamen, da denne er mere i overensstemmelse med den teampraksis, der tilstræbes i skolen. En censor i hjemkundskab
er hård i sin dom: ”En tidssvarende eksamensform i et fremtidsperspektiv må være at fjerne lodtrækningselementet. Det
signalerer kun ministeriets behov for kontrol, og det er ikke
tidssvarende”. Mange censorer vurderer, at gruppeeksamen bør være en mulighed, og at der skal eksperimenteres
med eksamensformer, som inddrager praksis.
Sprogfagene og matematik er kendetegnet ved at have
en centralt stillet skriftlig eksamen. Den udsættes af flere
censorer for kritik: ”Den 6-timers skriftlige prøve i dansk er
i modstrid med den måde, der arbejdes med skriftlighed i
lærerens arbejde i skolen. Den er ikke professionsrettet”.
Også nogle matematikcensorer finder den skriftlige prøve
gammeldags. Flere ser en mulighed for en eller anden form
for digitaliseret prøve som erstatning for den nuværende
skriftlige prøve. Ved den mundtlige eksamen i sprogfagene
er der lodtrækning mellem temaer/studieprodukter. Men
lodtrækning og opgaveskrivning foregår tilsyneladende
meget forskelligt rundt om i landet. Selvom man har forsøgt
at gøre eksamensformen i de enkelte fag mere ensartede,
peger mange beretninger på væsentlige forskelle, der gør
at de studerende stadig stilles meget forskelligt alt efter uddannelsessted. Bedømmelsesgrundlaget vurderes således
som meget forskelligt og ikke som ensartet og retfærdigt. I
samme retning peger det faktum, at der også er forskelle
på, om det skriftlige oplæg til den mundtlige eksamen tæller med i bedømmelsen eller ikke. I denne faggruppe er
der flere kommentarer til mulighed for snyd. ”Snyd kan ikke
forebygges - kun opdages”.
De humanistiske fag er generelt noget kritiske over for
eksamensformerne efter ny ordning. Flere censorer finder
prøvetiden for kort, og mange ser gerne mulighed for gruppeeksamen genindført for at hæve refleksionsniveauet og
komme mere i dybden. ”Prøven i historie og nok generelt i
læreruddannelsen er præget af for traditionel eksamenstænkning, og er ikke nok praksisorienteret. Andre fremlæggelsesformer end blot den traditionelle mundtlige burde
afprøves”.
I fællesfagene, dvs. de pædagogisk-psykologiske fag og
KLM samt det nye linjefag specialpædagogik er beretningerne baseret på eksamensformerne efter ny ordning.
Fællesfagene følger modellen: lodtrækning - udarbejdelse
af kort skriftligt oplæg - mundtlig eksamen. Men modsat
linjefagene tæller det skriftlige oplæg med i bedømmelsen.
Dog ikke på alle institutioner påpeger censorer. I linjefaget
specialpædagogik tæller oplægget ikke med i bedømmelsen. ”Hvorfor skal det udarbejdes, når det ikke tæller med”,
spørger flere censorer. Mange beretter, at eksamen i fællesfagene efter ny ordning mere lægger op til beskrivelser
af fagenes teorier, og at der ikke er gode muligheder for at
vurdere professionskompetencer. Et par censorers udsagn
vidner om væsentlige problemer omkring sammenhæng
mellem fagenes rammer i studiet, eksamensformen og
professionsrettetheden: ”Institutionen har virkelig et behov
for at få set på fagets rammer i forhold til de krævede eksamensformer”. Og om eksamensformen: ”Man kan i god
afstand fra den reelle praksis fastsætte og normsætte en
praksis. Eksamen blev mere illuderende end den blev demonstrerende og dokumenterende”.
Flere censorer i KLM beretter, at den nye eksamensform
virker velovervejet og god. Andre taler dog om overfladiskhed, og en censor skriver, at de skriftlige produkter omkring
det samme lodtrukne tema/problemstilling var meget ens,
og at det blev 50 meget ensartede eksaminationer. Generelt ønsker man gruppeeksamen genindført og afprøvet mulighederne for større og mere reel praksistilknytning.
Konklusion
Flere af censorberetningerne er præget af det omtalte skift
fra 1997-loven til ny eksamensformer under 2007- loven.
Man sammenligner det gamle med det nye. På det grundlag er mange censorer kritiske overfor de nye tiltag, hvor
eksamenstiden er afkortet og lodtrækning skal indgå. Der
er en tendens til, at censorerne finder eksamensformerne
efter gammel ordning bedre end de nye.
De fleste censorer, der udtaler sig om digitalisering af
prøverne, er kritiske over for det. I beretningerne er det
endvidere tydeligt, at man forstår begrebet digitalisering
forskelligt. Nogle censorer tænker på forskellige centralt stillede digitale prøver af spørgsmål-svar typen. Andre tænker
på inddragelse af digitale medier og fremlæggelsesformer.
Enkelte fags censorer mener, at dele af fagenes vidensom-
• Side 14 •
råder (begreber/metoder) kunne prøves gennem forskellige
former for digitale prøver. Det kunne så skabe mere tid til
en mundtlig eksamen, hvor den studerende med afsæt i
praksis samtaler og diskuterer fagdidaktiske og professionsrettede problemstillinger med lærer og censor.
Stort set alle fags censorer påpeger, at mulighed for gruppeeksamen bør indføres. Det er en selvfølge, at det er den
enkelte studerende, der skal vurderes ved eksamen. Men
samarbejde i form af forskellige typer af gruppearbejde er
en så vigtig del af lærerstudiet, at det burde indgå i eksamensforløbet under en eller anden form. Den moderne lærers evne til at arbejde i lærerteam er blevet en helt naturlig
og nødvendig kompetence i lærergerningen. En gruppeeksamen vil derfor også være professionsrettet.
Censorerne og censorformandskabets holdning er, at en
professionsrettet eksamensform er af afgørende betydning.
Endvidere er holdningen, at eksamensformen bør ses som
en integreret del af studieforløbet – en naturlig afslutning,
der ligger i forlængelse af et studieforløb. En kort sammenfattende konklusion kunne lyde: Censorerne ønsker
fordybelse, sammenhæng mellem studieforløb og eksamen,
læring frem for kontrol og samarbejde frem for individualisering.
På dette grundlag vil formandskabet tage initiativ til at
udvikle nye eksamensformer, hvor gruppesamarbejde og
større grad af praksisorientering kan indgå i forberedelse
af eksamen og/eller under selve eksaminationen. Det skal
ske i samarbejde med institutionerne, og ministeriet bør
åbne muligheder for, at der ikke på forhånd er spændt ben
for en sådan udvikling af nye eksamensformer.
Almen didaktik
Niels Grønbæk Nielsen
Grundlaget for denne rapport er 122 gennemførte prøveforløb i faget – med hovedparten i perioden maj – juni. Der
foreligger 99 beretninger fra fagets censorer. Grundlæggende skriver censorerne meget i deres beretninger, og
de giver en god og fyldig vurdering af såvel faget som af
læreruddannelsen.
Datamaterialet for karaktererne i faget viser følgende fordeling på landsplan:
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
1
5
10
21
28
21
14
Der har været en passende fordeling mellem interne censorer og aftagercensorer.
Grundlaget for eksamen
Overvejende er censorerne positive over for den litteratur,
der ligger til grund for undervisningen. Censorerne får dels
information om litteraturen gennem undervisernes redegørelser for undervisningen, dels gennem de litteraturlister,
der er indeholdt i de studerendes opgaver.
Der lægges især vægt på, at der indgår en stor del nyere
litteratur, og at denne enten refererer til forskning eller konkret er litteratur, der afrapporterer forskningsprojekter eller
forsøg og udviklingsarbejder, der har relevans for skolen
og for faget almen didaktik. Nationale og internationale
undersøgelser indgår ligeledes mange steder, f.eks. undersøgelser fra PISA eller fra EVA. Der nævnes flere eksempler
på, at der anvendes rapporter fra nettet, eksempelvis er
rapporterne fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, nævnt i flere beretninger.
Den mere klassiske didaktiske litteratur nævnes ligeledes,
men ofte som enten et grundlag for faget eller som et perspektiv på aktuel didaktisk forskning. En censor formulerer
det på følgende måde: ”Men også den mere klassiske viden
i forhold til fagets genstandsområder, som en værdi fuld
perspektivering af vor tids didaktiske bestræbelser, er repræsenteret i en yderst kvalificeret litteratur”.
• Side 15 •
Årets beretninger adskiller sig væsentligt fra de foregående
års beretninger, der som hovedregel har været meget kritiske i forhold til den anvendte litteratur, der blev betegnet
som uaktuel, ensidig eller for fjern fra folkeskolens reelle
rammer og betingelser. Der kan med andre ord spores et
betydeligt løft i censorernes vurdering af kvaliteten i grundlaget for undervisningen. Men – som en censor skriver, nok
orienterer underviserne og de studerende sig mod aktuel
og forskningsinformeret litteratur, men: ”Så meget er der nu
heller ikke at vælge imellem på det danske marked”.
Det skal nævnes, at der også er kritiske – endda meget
kritiske – beretninger fra nogle censorer, der har vurderet
grundlaget for undervisningen som værende enten alt for
tyndt i forhold til fagets mål og CKF eller for uaktuelt eller
direkte ensidigt i bestemte normative retninger. Nogle censorer efterlyser en større indsigt i folkeskolens retlige grundlag. De beklager sig over, at studerende ikke kender til selv
de mest almindelige rammer for lærerens arbejde, f.eks.
bestemmelser om samarbejdet mellem lærere og elever eller sammenhængen mellem evaluering og differentiering.
De påpeger, at det ikke er tilstrækkeligt at have teoretisk
viden om f.eks. evaluering – det må også forventes, at der
er kendskab til de konkrete bestemmelser, der er gældende
for lærerens arbejde i skolen i dag.
om der indgår forberedelsestid i opgaven. Det anbefales,
at de enkelte eksamensadministrationer meget klart beskriver, hvad honoraret er, og hvad det er for en opgave, der
forventes løst.
Nogle steder klages der over, at der ikke er orden i det
grundlag, som prøverne skal gennemføres efter. Censor
bliver f.eks. bedt om selv at finde relevante studieordninger
på hjemmesider, men her er der så mange forskellige versioner af studieordninger tilgængelige, at det er meget vanskeligt – eller nærmest umuligt at finde den rette udgave.
Der er ros til de læreruddannelsessteder, der sender de konkrete studieordninger og eksamensbestemmelser direkte til
censor enten i et brev eller som vedhæftede filer i en mail.
Censorformandskabet og sekretariatet
Censorsekretariatet modtager stor ros fra censorerne. Gode
og klare meldinger og altid venligt personale til at besvare
spørgsmål.
Der er knap så rosende bemærkninger til det elektroniske
beretningsskema. Kritikken går på selve spørgsmålene,
der kan virke uklare – især er det ikke klart, hvor man skal
skrive sine bemærkninger. Herudover er der kritik til selve
systemet, fordi nogle censorer oplever deres tekst forsvinder, hvis de kobles af systemet af den ene eller anden
grund.
Samarbejdet om eksamen
Uddannelsens kvalitet
Samarbejdet mellem eksaminatorer og censorer roses i
langt de fleste tilfælde. Ganske få steder berettes der om direkte problematiske samarbejdsrelationer, der dog ikke har
haft betydning for de studerendes prøveforløb.
Der er flere steder kritik af eksamensadministrationerne. Det
er en gentagen kritik fra de foregående år! Problemerne
er blandt andet, at der flere steder allokeres for skævt i forhold til det konkrete behov. Censor allokeres til fire dage,
men reelt kan opgaven løses på to. Det er især aftagercensorerne, der kommer i klemme, fordi de anvender fridage
uden løn i forventning om, at lønindkomsten så kommer fra
censuropgaven.
Rigtig mange censorer beklager sig over aflønningen. Et
er, at de mener, aflønningen er for ringe, noget andet er,
at det tilsyneladende er meget uigennemskueligt, hvad det
egentlig er, der betales for. Det er f.eks. uklart, om der honoreres særskilt for læsning af en opgave, eller om det betragtes som en del af forberedelsen. Ligeledes er det uklart,
Faget almen didaktik vurderes som meget værdifuldt i uddannelsen. Censorerne anvender begreber som ”professionsrelevant, undervisningens kernefaglighed, et vigtigt sammenbindende fag i uddannelsen og i professionen m.m.”.
I den sammenhæng er censorerne kritiske over for især to
forhold.
For det første oplever de et meget ringe fagligt udbytte hos
de studerende, hvis faget er placeret meget tidligt i studiet, f.eks. før psykologi og pædagogik, men også før de
studerende har gennemført de obligatoriske linjefag med
tilhørende praktikperioder. De studerendes kompetencer
vurderes i denne sammenhæng som værende ”mekaniske,
refererende, teoribaserede og praksisfjerne”. Der er et betydeligt dybere og mere refleksivt niveau hos de studerende,
hvis de kan referere til både de øvrige pædagogiske fag,
fagdidaktik og praktikerfaringer.
For det andet er censorerne kritiske over fagets ringe
tyngde i uddannelsen. De efterlyser dybere og mere teore-
• Side 16 •
tisk funderede faglige analyser og refleksioner. Det er især
tydeligt, hvis faget har været spredt ud over flere årgange,
og undervisningstilbuddet i realiteten har været for tyndt
og for usammenhængende. En del censorer sammenholder
disse manglende faglige dybder med en prøveform, der
reelt kun giver 20 – 22 minutters eksamination. Det er for
presset – og det giver reelt kun plads til at forholde sig
mere refererende til faget.
De steder, hvor faget er koblet tæt til praktikken, skiller sig
tydeligt ud i beretningerne. Det vurderes i den sammenhæng, at der er rigtig god kvalitet i faget, især hvis der
indgår en skriftlighed både før og efter praktikken i form af
begrundede undervisningsplaner før praktikken efterfulgt at
uddybende refleksioner, der gerne må forholde sig til indsamlet empiri fra praktikken.
På uddannelsen i Frederiksberg er denne praksis i gennem
flere år afspejlet direkte i prøveformen. Det er tilbagevendende, at prøveformen roses og fremhæves som forbilledlig
af de censorer, der har virket her.
Professionsbacheloreksamener
Der har kun medvirket få censorer fra faget i bachelorprøver, og de har alle medvirket ved den gamle uddannelse.
Prøveformer
Beretningerne vidner om, at der hersker en meget stor variation af prøveformer i faget. Der er langt fra konsensus
om prøveformen i faget. I det følgende indfanges nogle af
de prøveformer, der beskrives. Alle steder handler det om
prøveformer, der er en kombination af skriftlig og mundtlig prøve. Alle steder er rammen for den mundtlige prøve
30 minutter inklusiv votering og tilbagemelding. Det er
den skriftlige opgave og forholdet mellem denne og den
mundtlige prøve, der giver anledning til variationer. Nogle
steder anvendes korte skriftlige opgaver på 5 sider, der
enten indgår i bedømmelsen eller kun er et oplæg til den
mundtlige prøve. De skriftlige oplæg udarbejdes på en såkaldt skriveuge på 5 – 7 dage efter en lodtrækning mellem
et antal problemstillinger, der er udarbejdet i tilknytning til
undervisningen.
Andre steder anvendes længere skriftlige opgaver på op til
20 sider. Disse indgår i bedømmelsen. Nogle steder er der
ikke foretaget lodtrækning. Opgavernes emne er selvvalgte
og udarbejdes gennem et længere forløb med vejledning.
Denne prøveform er i strid med reglerne om lodtrækning i
prøvebekendtgørelsens § 11, og egentlig burde censorerne
foretage en indberetning af institutionen.
En anden variation vedrører selve lodtrækningen. Nogle
steder offentliggøres resultatet af lodtrækningen i umiddelbar tilknytning til selve skriveugen. Andre steder offentliggøres resultatet af lodtrækningen i op til flere måneder før skriveugen. Det sidste er i høj grad kritisabelt og i modsætning
til intentionen i prøvebekendtgørelsen. Der er eksempler
på, at den studerende tilbydes vejledning i forbindelse med
udarbejdelsen af den skriftlige opgave, også selv om denne
indgår i bedømmelsen. Forholdet er meget problematisk,
idet man må sige, at prøven er begyndt i det øjeblik resultatet af lodtrækning offentliggøres, og arbejdet med opgaven
påbegyndes. Reelt er der tale om vejledning i forbindelse
med selve prøven.
Det er et generelt billede, at censorerne er kritiske overfor
rammen på 30 minutter. Det er for snævert til at gennemføre ordentlige prøver, og i visse tilfælde giver det problemer med at vurdere de studerendes reelle præstationer.
Nogle censorer forholder sig til mulige alternative prøveformer i faget, især prøveformer, der integrerer it og f.eks.
digitale tavler. Det foreslås f.eks., at oplægget til prøven
kunne forme sig som et eksemplarisk oplæg til et forældremøde, hvor der begrundes og redegøres for en årsplan for
et bestemt klassetrin i skolen. Denne form vil både kunne
tilgodese en praksisorientering og en it-kompetence, der er
efterspurgt i skolen.
En del censorer benytter beretningen til at agitere for gruppeprøven. Ofte begrundes den med, at den er langt mere
professionsorienteret, fordi den giver mulighed for at vise
bredere kompetencer f.eks. i forhold til et professionelt samarbejde om undervisningsplanlægning og –evaluering.
Sammenfatning
Generelt udtrykkes der tilfredshed med fagets faglige grundlag i form af den litteratur, der anvendes. Der spores en
meget tydelig ændring i faget fra et relativt snævert litterært
grundlag med overvejende grundbøger til et grundlag, der
i højere grad orienterer sig mod skolen og som funderes på
resultater af nyere forskningsresultater eller undersøgelser.
Censorerne er ikke tilfredse med eksamensadministrationerne! Især ikke når de allokerer skævt i forhold til reelt
behov, når de ikke medsender relevant grundlag i form af
studieordninger eller eksaminationslister eller, når der er
• Side 17 •
rod i studieordningerne. Uddannelsesinstitutionerne opfordres
til at være klare i udmeldinger vedrørende honorar – både
størrelse og i forhold til den opgave, der skal løses.
Censorerne vurderer faget som vigtigt i uddannelse fordi det
har en sammenbindende og integrerende funktion i forhold til
linjefag, pædagogiske fag og praktik. Men – det virker ikke
efter hensigten, hvis faget placeres for tidligt i uddannelsen.
Censorerne udtrykker bekymring for fagets ringe omfang.
Censorernes beskrivelser af de anvendte prøveformer vidner om en rig mangfoldighed med et utal af variationer,
hvor hovedingredienserne er kombinationer af skriftlige
opgaver og mundtlige prøver.
Billedkunst
Linjefaget
På landsplan er der registret i alt 425 eksaminander, med
et gennemsnit på 6,81, hvilket er en anelse under karaktergennemsnittet sidste år, hvor det lå tæt på 7, og hvor alle
studerende gik op efter 1997-bekendtgørelsen. I år dækker
tallet både ny og gammel læreruddannelse.
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
1
5
10
21
28
21
14
Enkelte censorer peger i år igen på, at der savnes større
differentieringsmuligheder imellem de tre karakterer 4,7 og
10.
Der er ikke rapporteret om klagesager, og censorformandskabet har ikke i billedkunst modtaget ankesager til udtalelse.
Prøvens egnethed og formelle rammers
betydning for prøven
Henrik Marxen
2010 er første år, hvor der er afholdt prøver i linjefaget billedkunst efter den nye læreruddannelsesbekendtgørelse fra
2007. Omtrent halvdelen af landets læreruddannelsessteder
har haft de nye prøver, som er kendetegnet ved, at de rummer et element af lodtrækning, og at prøvens tidsmæssige
omfang er nedsat fra 60 til 45 minutter. Herudover har
næsten alle læreruddannelsessteder haft et – nogle enkelte
steder to – linjehold til prøve efter 1997-bekendtgørelsen.
På grund af den nye læreruddannelses logistiske problemer
er linjefaget på mange læreruddannelsessteder blevet et
et-årigt fag i modsætning til faget under 1997-bekendtgørelsen, hvor det oftest var to-årigt, enkelte steder endog
tre-årigt. Faget læses på et år, da det dermed er muligt at
samlæse faget for studerende fra flere forskellige årgange.
Undervisningen afvikles som følge heraf også mere massivt
end tidligere. Det er derfor i år specielt interessant at læse
censorrapporterne og se hvilke kommentarer censorerne har
til afvikling af eksamen og de studerendes faglige niveau.
Censorrapporter
Der er i år indkommet 38 rapporter fra linjefagseksamen
og 11 bachelorrapporter. Det svarer til tæt på 70 %, når
det gælder hele året, men dækker tæt på 100 % i forhold
til den ordinære prøvetermin i maj-juni.
Her er kun indkommet ganske få kommentarer vedrørende
dette punkt, men generelt udtrykkes der i censorrapporterne
tilfredshed med prøvernes grundlag, afvikling – herunder de
lodtrukne spørgsmål - form og rammer samt votering. Enkelte
censorer skriver, at 45 minutters prøvetid er for kort tid til at
vurdere målopfyldelse i forhold til specielt færdighedsaspektet i faget. Endvidere påpeger en censor, at 30 minutters
forberedelse til at læse en 20-siders opgave, som enkelte
læreruddannelsessteder anvender, ikke er tilstrækkeligt.
Prøvernes formelle grundlag
Omtrent to tredjedele af prøverne har været efter 1997bekendtgørelsen og 1/3 har været efter 2007-bekendtgørelsen. Hvis faget er læst efter 1997-bekendtgørelsen,
er det typisk læst over fire semestre, hvorimod faget efter
2007-bekendtgørelsen på næsten alle læreruddannelsessteder er læst over to semestre. Det ’nye’ fag er typisk læst på
læreruddannelsen 3. studieår. Næste år vil det formentligt
være fordelt på henholdsvis 3. eller 4. studieår.
Prøvegrundlaget – herunder inddragelsen
af nyere forsknings, forsøgs- og
udviklingsarbejde
Censorerne tegner et noget broget billede på dette felt.
Generelt angiver de, at der bruges nyere litteratur, men
også en del ældre litteratur fra ’90-erne og fra omkring år-
• Side 18 •
tusindskiftet. Censorerne finder overvejende, at litteraturen
er relevant og tidssvarende.
Med hensyn til inddragelse af nationale og internationale
forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, skriver en censor: ”Litteraturen afspejler de faglige brydninger, der er
pågået inden for faget de seneste 10 år. Litteraturen i redegørelsen dækker de tre hovedområder: fagdidaktik, praktisk
billedarbejde, billedkundskab. Mest national litteratur, mindre fokus på international forskning og udvikling”.
Dette beskriver et generelt billede. Den nationale forskning
er inddraget i det omfang, den er synlig i den opgivne litteratur, og international forskning på området inddrages kun
i mindre eller ringe grad.
En censor skriver: ”… den efterlyste litteratur har vi endvidere ikke meget af inden for billedkunstfaget, i og med at
forskningsområdet er nedlagt på DPU”.
Meget national forskningslitteratur på billedkunstområdet er
udkommet i ’90-erne, mens der stadig var en forskningsenhed i billedkunst ved DPU. Der findes dog stadig – omend i
ringe grad - relevant forskningslitteratur nationalt og internationalt, som kan inddrages, og det er et område, som også
bør følges i de kommende år når 2007- læreruddannelsen
er fuldt implementeret.
Det generelle billede er, at samarbejdet omkring prøverne
har fungeret fint og professionelt. Der er også stor tilfredshed med læreruddannelsesstedernes forhåndsorientering.
Mange aftagercensorer beklager sig over, at der ikke er afsat forberedelsestid til læsning af de studerendes prøve-oplæg/synopsis. Det bør derfor tydeliggøres, hvordan løn og
tid er skruet sammen, således at vi ikke får disse gentagne
påpegninger af, at der er afsat for lidt tid til forberedelse af
eksamen.
En intern censor skriver: ”Der gives kun tid til en summarisk
læsning af opgaverne. Måske skulle man tage deres funktion op til overvejelse. Hvorfor skal de studerende skrive
noget til eksamen, som ikke vurderes? Det er som at tanke
benzin og løbe fra regningen”.
Det anbefales, som denne censor er inde på, at oplæg/synopser, der indgår i prøvesituationen, bedømmes, således at
de studerende er klar over, at dette arbejde har betydning
og indflydelse på deres prøve. Der bør afsættes tid til dette
arbejde.
Censorformandskabets og sekretariatets
opgaveløsning
Alle censorer udtrykker tilfredshed med den nye hjemmeside og mailkontakten til sekretariatet. Der er dog enkelte
forslag til forbedringer. En censor ønsker, at det på hjemmesiden gøres tydeligt, hvilke regler, der er omkring statsaftalen med hoteller. Et andet forslag går på, om det er
muligt, at prøvenummeret dukker op, når man logger ind
på hjemmesiden.
Uddannelsens kvalitet og overvejelser i
forhold til lokal studieordning
I forhold til 1997-bekendtgørelsen udtrykker de fleste censorer, at der er fin overensstemmelse mellem studieordninger
og de studerendes faglige niveau.
Flere censorer udtrykker bekymring og mener også at
kunne konstatere en dalende kvalitet ved prøverne i billedkunst efter 2007-bekendtgørelsen. Men der er endnu for få
tilbagemeldinger fra prøverne i ny uddannelse til at tegne
et entydigt billede. En censor skriver: ”To semestres undervisning og studier opleves ikke tilstrækkeligt for de studerende til at opnå den fornødne fordybelse i fagets problemstillinger og tilegnelse af håndværksmæssige færdigheder”.
Til gengæld oplever en anden censor, at de studerende
er mere dedikerede til faget nu, hvor undervisningen er
koncentreret om et år, og de studerende ikke har andre
linjefag samtidig.
Årets tema: Tidssvarende prøveformer
De fleste prøver har i år været efter 1997-bekendtgørelsen,
og censorerne udtrykker stor tilfredshed med prøveformen
ved disse prøver, som typisk er et eksamensoplæg/synopsis, udstilling og en samtale ud fra oplægget, hvor den
studerende prøves i centrale kundskabs- og færdighedsområder. Prøvetiden ved disse prøver har typisk været 60
minutter. Det var i år de sidste ordinære prøver i billedkunst
efter 1997-bekendtgørelsen.
Ved de nye prøver peger flere på, at med den forkortede
prøvetid på nu 45 min. kunne det overvejes, om udstilling
af studiets billedprodukter skulle erstattes af en præsentationsportfolio, og at udstilling alene skulle knyttes til det
lodtrukne spørgsmål.
På et enkelt læreruddannelsessted indgår oplæg til eksamen/synopsis i bedømmelsen, og censor mener, at det bør
udløse tid til denne bedømmelse.
• Side 19 •
Jeg mener dog, at vi skal afvente at se næste års rapporter,
inden der eventuelt laves større ændringer. Næste år vil
den nye læreruddannelse være fuldt implementeret, og prøveformerne er blevet tilpasset efter dette års erfaringer.
De fleste censorer mener ikke, der er basis for snyd ved
billedkunstprøverne. Det begrundes med den mundtlige
samtale, hvor det er sammenhængen mellem forståelsen af
og færdighed i fagdidaktik, billedkundskab og billedfremstilling, som prøves.
Der er enighed blandt censorerne om, at eksamen i linjefaget billedkunst ikke kan digitaliseres. Dertil er der for
mange færdigheder, som ikke vil kunne prøves digitalt.
Bacheloreksamen
Der er indkommet elektroniske rapporter fra 11 læreruddannelsessteder, og fra disse prøver er karakterfordelingen
som følger:
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
7
11
26
20
18
18
I alt har 82 studerende været til bacheloreksamen i billedkunst. Gennemsnittet på landsplan var 6,63.
Kommentarer og vurdering
2010 er sidste gang med ordinær bachelorprøve efter
1997-bekendtgørelsen. Alle censorer finder bacheloropgaven relevant for studiet, og næsten alle opgaverne er
lærerfagligt relevante. Mange censorer udtrykker tilfredshed
med det tætte samspil mellem praksis/praktik og den faglige
refleksion. Der er forskelligt niveau for brug af videnskabelig
metode, og det volder stadig nogle studerende problemer,
men der er en klar tendens til, at flere og flere inddrager empiri. Det falder fint i tråd med det krav til inddragelse af praksis, som ligger i den nye læreruddannelses bachelorprojekt.
En enkelt censor peger på, at studerende bør blive bedre
til at styre deres bacheloropgave igennem en mere klar
problemformulering, som tydeligt kan afdække opgavens
delområder.
En censor mener, at bachelorprøverne bør afleveres digitalt, således at det er muligt at tjekke antal anslag og om
der uretmæssigt er taget citater fra andet materiale uden
angivelse af kilde.
Konklusioner og forslag til
forbedringer i forhold til uddannelsens
professionsbachelorprojekt
Der er udbredt tilfredshed med opgaven og dens
lærerfaglighed, som ses tydeligt igennem inddragelse af
praksis.
I det kommende år vil vi tage hul på den nye læreruddannelses bachelorprojekter, så de eneste anbefalinger lige nu
er:
• at den studerende afleverer opgaven både i papirform og digitalt.
• at etablere decideret undervisning i videnskabelig me tode, såfremt et sådan tilbud ikke allerede er etableret
på det enkelte læreruddannelsessted.
Biologi
Birgitte Stougaard
I 2010 er der beskikket 18 nye censorer til linjefaget biologi. Af disse har ni medvirket i årets prøver. Det er positivt,
at så mange nye medlemmer af censorkorpset har været
aktive i eksamensperioden maj-juni 2010.
Ifølge Censorsekretariatet har der siden august 2009 til juli
2010 været afholdt i alt 51 prøver i linjefaget biologi samt
bacheloreksamen i biologi. Som i tidligere år, har der i
2009-2010 medvirket eksterne censorer ved hovedparten
af de afholdte eksamener. Ud af 33 censorer i linjefaget
var 13 interne og 20 eksterne censorer. Der efterlyses en
bedre fordeling mellem interne/eksterne censorer, og fordelingen bør følges, idet større institutioner og færre ansatte
undervisere er med til at fastholde eller forværre den ulige
fordeling. Det har været positivt, at nybeskikkede censorer
har medvirket ved eksamener i 2009-2010 i lige så stort
omfang som de erfarne censorer.
• Side 20 •
Linjefaget
I årsrapporten for 2010 indgår der karakterer fra 86 % af
de afholdte prøver, svarende til 299 studerende og med et
gennemsnit på 6,94.
9 % af de studerende bestod ikke. Karaktererne fordeler sig
på flg. måde:
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
1
8
8
18
26
19
19
Gennemsnittet for linjefaget biologi lå i 2009 på 7,74 med
5 %, der ikke bestod.
Linjefaget – det formelle grundlag
Dette års eksamener er de sidste, hvor hele hold har været
undervist efter LU 1997 (1998-bekendtgørelsen). Materialet
tyder på, at der har været undervist i to år forud for de eksamener, hvor LU 1997 er udgangspunkt for eksamen (4.
årgang). Når undervisningen er baseret på den ny læreruddannelse, LU 2007 (2007-bekendtgørelsen/2006-loven),
ser det ud til, at undervisningen komprimeres til et år. Samlæsning mellem to årgange (2. og 3. årgang) forekommer
hyppigt, og i nogle få tilfælde samlæses mellem LU 1997
og LU 2007. Både samlæsning og komprimering af undervisning kommenteres senere.
Materialet giver ikke mulighed for at vurdere, hvor meget
den generelle forsøgsordning med et ét-årigt naturfag
(natur/teknik) efterfulgt af et andet naturfag (her biologi)
er slået igennem. Men samtlige eksamener, der er sendt
indberetninger om, er med udgangspunkt LU 2007 og har
involveret biologi på 2. årgang. Dette indikerer et forudgående forløb med natur/teknik på 36 ECTS.
Grundlaget for eksamen – anvendt
litteratur
Det udtrykkes overvejende tilfredshed med den anvendte
litteratur, dens alder, aktualitet og faglige niveau. Den anvendte litteratur beskrives som ”relevant”, ”der er tilstrækkelig ny litteratur til, at den er nutidig og interessant”, ”der
var endvidere forsknings , forsøgs , og udviklingsarbejder
repræsenteret”, ”… en ældre engelsk titel og et par norske
referencer”.
Men en censor bemærker, at trods litteraturens store omfang og relevans, dens aktualitet og passende niveau, ”er
der ikke kilder, der har direkte sammenhæng med interna-
tional forskning eller fagdidaktik, så noget klart ’internationaliseret’ aftryk er der ikke. Fravær af fremmedsproget litteratur er normen på denne uddannelse, og muligheden for
mere omfattende læsning af f.eks. udenlandsk fagdidaktik
er, grundet de studerendes sproglige kompetencer, næppe
så realistisk. Desværre, for et tema som hverdagsforestillinger, der på dette hold ofte blev berørt, kunne kvalificeres
gennem inddragelse af væsentlige tyske arbejder”.
I nogle få censorrapporter peges der på problematiske forhold såsom manglende fagdidaktisk litteratur, ”Den biologifaglige litteratur virkede relevant og aktuel. Til gengæld var
der meget lidt fagdidaktisk litteratur”.
”I de studerendes opgaver var brug af sekundærlitteratur
alt for stor ikke mindst referencer til internetsider med lavt
fagligt indhold”.
Andre censorer har oplevet, at der ikke har været inddraget
resultater af nationale eller internationale forsknings,forsøgs- eller udviklingsarbejder, mens den faglige litteratur
på samme hold har været på et særdeles højt fagligt niveau. En anden censor peger på, at ”der mangler specifik
seminarielitteratur inden for biologi, og sikkert også andre
små fag”.
Det medfører, at biologi-faglig litteratur er af gymnasial karakter, der dog suppleres med mange artikler og relevante
links.
Ovenfor er der refereret typiske tilbagemeldinger fra censorer. Nogle tilbagemeldinger giver ret kortfattet udtryk for, at
litteraturen er ”OK”, men der er store forskelle i censorernes
oplevelse af at skulle give tilbagemeldinger på dette punkt.
Som en censor skriver: ”Forventer formandskabet at jeg
tæller sider op og den slags??? Jeg orker ikke at angive en
% del af udenlandsk materiale”!
Der er ingen tvivl om, at de faglige miljøer i læreruddannelsen fortsat må søge at videreudvikle en mere fælles
opfattelse af faglighed, der lever op til intentionerne bag
LU 2007; dvs. at balancere mellem en biologi-faglighed
og en professionsfaglighed, der har en solid fagdidaktisk
basis med inddragelse af resultater fra nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder. Og der
er desuden ingen tvivl om, at dette bliver en stor udfordring
for fagets relativt få undervisere i læreruddannelsen.
• Side 21 •
Samarbejdet om eksamensforløbet
Samarbejdet om eksamen fungerer tilsyneladende fint
– både i forhold til uddannelsesstederne og i forhold til
samarbejdet mellem censor og eksaminator. Nybeskikkede
censorer bemærker, at samarbejdet med eksaminator har
været eksemplarisk, at ”voteringen er foregået i åbenhed,
og med en faglig og saglig debat som grundlag”. Denne
opfattelse deles af langt de fleste censorer, og anvendelsen
af 7-trinsskalaen forløber tilsyneladende uproblematisk.
Flere censorer bemærker, at der opleves et tidspres, hvor
eksamenstiden er 45 min. inkl. votering. Det enkelte læreruddannelsessted bør desuden have opmærksomhed på,
at omfanget af skriftlige oplæg/skriftlige opgaver skal stå
i rimeligt forhold til den tid (evt. ingen tid), censor får til at
læse det pågældende studieprodukt.
Når der samlæses mellem hold, dels LU 1997/LU 2007
og dels mellem forskellige LU 2007 årgange, er det særlig
vigtigt, at censor modtager korrekte oplysninger vedr. eksamensredegørelse og anvendt studieordning. Det har ikke
været tilfældet ved alle afholdte eksamener i 2010.
Censor-allokeringssystemet opleves af stort set alle som velfungerende. Som en censor bemærker: ”Det er dejligt med
en reminder, hvis man ikke lige har nået censorindberetningen inden for tidsrammen”, men en anden skriver ”usynlig
administration er god administration”!
Ganske få er utilfredse med både indhold og måden at rapportere på.
Uddannelsens kvalitet - overvejelser over
lokale studieordninger og uddannelsen
som helhed
Bemærkningerne er præget af, at der i 2010 både
eksamineres efter LU 1997 og LU 2007.
Når LU 1997 er udgangspunkt, er biotoparbejdet ofte omdrejningspunkt for den mundtlige eksamen, og det er der
stor tilfredshed med, da netop feltbiologi opleves som et
godt udgangspunkt for at bedømme den studerendes viden
om og forståelse af de centrale dele af fagets CKF.
De fleste bemærkninger knytter sig til LU 2007; også her
med positive kommentarer: ”De studerende …. var generelt
dygtige, de havde tydeligt forstået (fået forklaret) fagets
målsætninger og indfriede dem, hvilket jo udløser en del
høje karakterer”.
En anden censor har også bemærkninger omkring niveauet: ”Meget positiv overfor det rimeligt høje faglige niveau blandt de studerende, dygtige undervisere”.
De negative kommentarer knytter sig bl.a. til det forhold,
at studiet gennemføres på to semestre, hvilket fratager de
studerende muligheden for en fordybelse i faget. I faget
biologi opleves det særligt problematisk, idet de studerende
’mister’ sommerperioden og dermed ikke får muligheden
for at følge naturen igennem et helt år. Årstidernes vekslen
er netop ”så karakteristisk for biologien i vores land”, som
en censor udtrykker det. Censorerne efterspørger et større
og mere kvalificeret fokus på fagdidaktik, ”så de studerende i højere grad kan argumentere for valg og metoder.
Det er for ureflekteret at argumentere for praktisk arbejde
i skolen ’fordi man lærer bedre når man får det mellem
fingrene’. Der foreligger en masse forskning omkring praktisk arbejde og biologiøvelser bl.a. om hvorfor elever ikke
(nødvendigvis) lærer bedre af praktisk arbejde. Hvorfor inddrages dette ikke?”
Samlæsning er ikke uproblematisk! Når f.eks. 2. og 3.
årgang samlæses, har 2. årgang mange steder kun haft
psykologi som fællesfag. De skal kunne inddrage ”dannelse, både naturfaglig og almen dannelse i deres opgaver
samt lave didaktiske overvejelser” på lige fod med deres
medstuderende fra 3. årgang på samme hold, som en censor skriver.
Prøveformen
Censorerne i biologi lægger generelt stor vægt på den
mundtlige prøveform, og de levner ikke en evt. digitalisering af eksamen mange muligheder. ”Dialog om praksis”
opleves i høj grad som en tidssvarende og professionsrettet
eksamensform, når det (som en censor udtrykker sig) ikke er
muligt ”at se den studerende i aktion i et klasselokale”. De
korte skriftlige oplæg, der især ses ved eksamener under LU
2007, fungerer mere som et støttepapir for de studerende
og indgår heller ikke i bedømmelsen. De fungerer som et
orienteringspapir for censor.
Censorerne udtrykker sig dog også ret forskelligt i forhold
til eksamensformen. En censor fremhæver, at de skriftlige
studieprodukter burde indgå i bedømmelsen ved den
mundtlige eksamen, da også den studerendes skriftlige formåen må være væsentlig i en læreruddannelse. Omkring
den mundtlige eksamen bemærkes det, at der netop i et
eksperimentelt og naturundersøgende fag burde være tid til
• Side 22 •
at inddrage eksperimentelt og praktisk arbejde. Dette giver
45 min. ikke mulighed for. En anden censor skriver: ”Fint
at den skriftlige opgave er på vej ud den afspejler alligevel ikke den praksis, de studerende vil møde. Fagdidaktisk
tænkning og begrundelser for valg i undervisningen bør
foregå ved mundtlig/praktisk eksamen gerne eksemplarisk
med elever ligesom gymnasiepædagogikum”.
Flere censorer bemærker, at gruppeeksamen bør genindføres, ”dels intensiverer den læreprocessen helt frem til
eksamensbordet, dels er den i form i langt bedre overensstemmelse med den teampraksis, der tilstræbes udviklet og
praktiseret i folkeskolen”.
Bacheloreksamen
Der har været afholdt 18 bacheloreksamener med biologi.
Men der indgår kun bemærkninger fra syv bacheloreksamener med biologi i årsrapporten; alle fra maj 2010. Meget
tyder på, at der mangler materiale fra de bacheloreksamener, der afholdes uden for den ordinære eksamensperiode
fra maj-juni, og det bør der fremover rettes op på. Bemærkningerne fra de syv bacheloreksamener er alle fra nybeskikkede censorer; heraf kun en intern censor. Det totale antal
censorer, der har medvirket ved bacheloreksamenerne i
biologi er 18 (seks interne/12 eksterne). En bedre balance
mellem erfarne/nybeskikkede og interne/eksterne censorer
ved bacheloreksamenerne var ønskelig.
Karakterfordelingen er baseret på 84 % af de afholdte bacheloreksamener med biologi, svarende til 71 studerende.
I 2009 var gennemsnittet på 7,52 med 3 %, der ikke bestod.
Gennemsnittet for eksamenerne i 2010 er på 6,75 med 4
%, der ikke bestod.
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
4
20
15
24
17
20
valgte emner er relevante for lærerfaget. Sammenkoblingen
mellem linjefag og pædagogiske fag er blevet bedre i løbet
af de sidste fem år, men ”vi er stadig ikke i mål”, som en
censor skriver. For så længe nogle studerende har en opfattelse af, at professionsbachelorprojektet handler om ”lidt
om det hyperkomplekse samfund, så pædagogiklæreren
bliver tilgodeset, og så bagefter noget om f.eks. evolutionsundervisning, så linjefagslæreren tilgodeses”, eksisterer der
ingen reel kobling.
En anden censor understreger denne pointe: ”..der er…
for langt mellem fag og pædagogik/almendidaktik. Det er
et problem, at undervisning i fag og pædagogik/didaktik
ikke integreres. Det har som konsekvens, at det overlades
til de studerende selv at danne koblingen imellem disse
områder”. Der peges på, at der i forhold til vejledning i
bachelorprojektet fortsat er et efteruddannelsesbehov for
underviserne.
Censorerne bemærker, at de studerende anvender nutidig
litteratur på højt fagligt niveau, og der inddrages litteratur
baseret på international forskning samt nationale undersøgelser.
Der er generelt arbejdet godt med en akademisk skriveform, og de fleste studerende har en god fornemmelse for
forskellen på videnskabelig metode og f.eks. politisk udsagn. Dette afspejles normalt også i opgaverne.
Censorerne oplever stadig, at 60 min. pr. opgave er for
lidt, hvis der skal foretages en tilpas grundig evaluering af
opgaven. Et mere reelt niveau ville være 90 min. pr. opgave.
Censorerne påpeger, at bachelorprojektet hæver niveauet
i uddannelsen. Prøven afspejler på udmærket vis, at de studerende tager udgangspunkt i professionen, og den giver
i de fleste tilfælde et godt indtryk af den studerendes viden
og forståelse for lærerfagets praksis og teori. Opgaverne er
generelt gode og kvalificerende for den studerende, og de
• Side 23 •
Dansk
mensgrundlaget, opgaver som eksaminationer både mundtlige og skriftlige. Enkelte skriver dog, at det ikke er tilfældet,
og at de studerende primært anvender grundbøger, mens
primær litteratur og selvstændigt fundet forskningslitteratur
sjældent indgår.
Niels Mølgaard
Linjefaget
Den følgende opsummering af kommentarerne i censorernes beretninger er disponeret i forhold til eksamen efter ny
og efter gammel ordning samt årets fokusområder.
Karakterfordeling ved mundtlig eksamen i
linjefaget
For prøver efter ’07-ordningen: Datagrundlag: 74 %. Antal
eksaminander: 1.945. Gennemsnit: 6,64:
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
1
8
9
22
26
22
13
Gennemsnittene for de enkelte uddannelsessteder varierer
mellem 5,45 og 7,81.
For prøver efter ’97-ordningen: Datagrundlag: 86 %. Antal
eksaminander: 695. Gennemsnit: 6,73:
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
1
8
11
19
25
22
16
mellem 5,48 og 8,35.
Linjefag efter ’07-ordningen - grundlaget
for eksamen
Generelt udtrykker censorerne tilfredshed med den opgivne
litteratur, der danner grundlag for eksaminationerne: ”Det
faglige niveau i litteraturen i eksamensgrundlaget, i de studerendes opgaver samt i eksaminationen modsvarer målene
og CKF. Der er anvendt både danskfaglige og pædagogiske tekster, teoretiske udredninger og holdningsprægede
tekster, undersøgelser og evalueringer”.
Ofte henvises der til, at det er den nyeste faglitteratur, der
anvendes.
Fokus på forskning, forsøgs- og
udviklingsarbejder
Inden for danskfaget peger de fleste tilbagemeldinger på,
at disse områder inddrages i såvel redegørelsen for eksa-
Eksamensforløbet
Hvert år udmelder Undervisningsministeriet et særligt tema,
der gælder for alle uddannelser. Formålet er at indsamle
viden om disse særlige temaer på tværs af uddannelser.
Temaet for 2010 er: ’Tidssvarende eksamensformer’.
Svarene er mangetydige og viser en vis uensartethed i gennemførelsen af den mundtlige eksamination.
a) Prøveformen
Den mundtlige prøve afholdes på baggrund af et kort skriftligt oplæg. Der er ikke ensartede beskrivelser i studieordningerne af hvad dette oplæg skal indeholde, men i ingen
tilfælde indgår det i bedømmelsen: ”Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, med karakter af professionsopgave på max fem sider på baggrund af lodtrækning mellem
de godkendte studieprodukter. Materiale: Valg af tekster til
lærerfaglig analyse, karakteristik og vurdering godkendes
af eksaminator”.
Mange censorer udtrykker bekymring over, at eksamensformen afvikles uens fra sted til sted i forhold til vejledning
og i forhold til det skriftlige oplæg: ”Der er altså tale om
en videreudvikling af studieproduktet. Fordelen er, at den
studerende kommer til at forpligte sig på hele faget gennem
lodtrækningen”.
Flere finder det uhensigtsmæssigt, at det skriftlige oplæg
ikke i tilstrækkelig grad inddrages i prøven og at der er
usikkerhed om relationen mellem studieprodukt og eksamensoplæg samt vejledningssituationen.
b) Prøveformens og øvrige formelle
rammers betydning for eksamen
En del censorer påpeger, at prøveformen ikke er helt
velfungerende: ”Et par gange præsenterede de studerende
en helt anden tekst end den, der var behandlet som det
primære i oplægget, hvilket gør det svært som censor at
være ordentligt forberedt”. ”Mange studerende henviste
til praktikken, og fagdidaktikken var meget tydelig i
præstationerne. Det kniber mere med det danskfaglige
niveau”.
• Side 24 •
”Prøveformen med lodtrukket område og skriftligt oplæg
(synopse) inviterer mere til overfladiske præstationer end en
prøve i et af den studerende selvvalgt emne ville gøre”.
Af problemer nævnes, at den mundtlige og den skriftlige
eksamen kan have samme emne, og at studerende kan
trække et emne, som de så sammen har lavet en opgave i,
hvilket kan give ens indhold i eksaminationerne, og dermed
lever formen ikke op til kravet om, at eksamen er individuel.
Det, der især diskuteres, er muligheden for vejledning i skrivefasen, forberedelsesfasen samt muligheden for at komme
tilstrækkeligt i dybden i faget under eksaminationen.
c) Afspejler den eksisterende
eksamensform den profession,
den studerende kommer ud i?
Der svares ikke entydigt på dette spørgsmål. Generelt synes
der at være god overensstemmelse mellem eksamensform
og nogle af de forhold, de studerende kommer ud i efter
uddannelsen: ”Jeg synes, at den nuværende eksamen i høj
grad vurderer de studerendes professionskompetence”.
d) Kunne alternative prøveformer
være mere hensigtsmæssige?
Mange censorer ønsker at afprøve alternative prøveformer:
”Jeg synes, at digitalisering af prøven ville give mulighed for
kvalitativ forbedring, hvis den udnytter det digitale mediums
muligheder for søgning, validering, multimedieproduktion
osv. Hvis prøven blot omsættes til digital form, er der
intet opnået”.”Jeg ville foretrække selvvalgt emne, der
erfaringsmæssigt giver fagligt langt stærkere præstationer”.
Enkelte ønsker centralt formulerede vurderingskriterier og
fokus på ordenskarakter.
Konklusioner og forslag til forbedringer
I censorindberetningerne kan - som det fremgår af ovenstående - læses en del anbefalinger til fornyelse af gennemførelsen af den mundtlige prøve.
Der synes ikke at være ens betingelser for de studerende
med hensyn til den mundtlige prøves afholdelse (vejledning
mv.) især mht. forholdene omkring det skriftlige oplæg. Der
er mange positive tilkendegivelser af, at prøveformen mere
end tidligere relaterer til dansklærerens virke i praksis. En
del censorer er imidlertid bekymrede for, at fordybelsesmuligheden i fagets discipliner ikke længere er tilstede. Det
skriftlige oplægs status og form bør afklares, ligesom det
anbefales, at gruppeeksamen genindføres: ”I forhold til studieordningen mener jeg, man kan overveje at give de studerende en vejledning efter de har trukket deres emneområde
til den mundtlige eksamen. Ideen med portfolio synes jeg
lyder tiltalende. I forbindelse med danskfagets modulopgaver kan man diskutere hvilke konsekvenser, der aktualiseres,
hvis modulopgaverne ikke bestås. Jeg vil anbefale, at vi får
mulighed for at gennemføre gruppeeksamener”.
Det anbefales desuden, at der skal være ens beskrivelser af
eksamensformen:
”Det er uholdbart, at studerende f.eks. fra xxx har flere
måneder til forberedelse af mundtlig eksamen eller lodtrækning, mens man de fleste andre steder har en uge. Censorformandskabet eller andre med handlemuligheder burde
overveje, om studerende fra xxx bør tage deres mundtlige
eksamen om. De er, så vidt jeg kan forstå, bedømt på et
helt andet grundlag, end f.eks. studerende fra yyy”.
Samarbejdet
Censorrapporterne omtaler samarbejdet mellem censor og
eksaminator som særdeles velfungerende.
Om samarbejdet med censorsekretariatet gives der overvejende positive tilbagemeldinger med forslag til forbedringer: ”Opgavefordeling, informationer mv. har fungeret upåklageligt. Jeg overvejer, om det burde være muligt at melde
sig som censor til kun én aldersspecialisering?”
Der er overvejende tilfredshed med hjemmesiden, men
flere ønsker en ændring i måden, der allokeres på: ”Måske
kunne man lave en form for systemkontrol, så man ikke først
bliver allokeret, og derefter slettet igen, da den proces jo
reelt kan spænde ben for censur”.
”Det virker som om den tidsfrist, der er sat for, at man kan
tilmelde sig som censor, ikke bliver taget alvorligt. Flere
kolleger har fået tildelt censur, inden tilmeldingsfristen er
udløbet. Hvis der er sådan et ’først til mølle-princip’, bør det
meldes ud”.
En del finder, at arbejdet med censorrapporten bør honoreres.
• Side 25 •
De centralt stillede skriftlige opgaver –
’07-ordningen
For prøver efter ’07-ordningen: Datagrundlaget er baseret
på 1422 eksaminander. Gennemsnit 6,07. Laveste gennemsnit 3,67. Højeste gennemsnit 6,89.
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
1
8
11
24
28
20
8
bedes om en ’karakteristik’ af litteraturguide, virker det som
om en ’beskrivelse’ er nok. Her kunne man med rimelighed
bede om en ’analyse’ i stedet, eller når der henvises til begrebet ’tekstens formsprog’, som nogle har tolket snævert
verbalsprogligt”.
En enkelt finder det uhensigtsmæssigt, at man skal lave en
kompositionsanalyse af et uddrag.
Opgaven til begynder- og mellemtrin karakteriseres som en
god og relevant opgave. Der beskrives forskellige erfaringer med hensyn til analysen af elevernes oplæsning: ”Det
var et frugtbart valg af teksttype, men uheldigt at de to eksempler på oplæsning ikke var mere forskellige, end det var
tilfældet”.
Der er overvejende tilfredshed med opgavens professionsrettethed: ”Spændende opgave! De studerende skal vænne
sig til, at der kommer opgaver, som tager udgangspunkt i
praksis. Fint!”
Flere anbefaler, at man burde have lavet et tredje spørgsmål til opgaven, da spørgsmål 2 har givet anledning til en
del problemer: ”Selve opgavesættet kunne have haft fordel
af et egentligt teoretisk spørgsmål, forstået således, at de
studerende skulle analysere elevoplæsningerne, skrive et
forældrebrev, men derudover skulle de studerende have
haft lejlighed til at indlede besvarelsen med en redegørelse
for de teorier, der lå bag læseindlæringen”.
En censor sammenfatter problemstillingen således: ”Selve
formen var fortræffelig, men opgaveformuleringerne var i år
problematiske … De studerende udtrykte sig i et fagsprog,
som de fleste forældre ikke kan forstå. Det gav problemer
med en rimelig karakterfastsættelse”.
Opgaven som helhed synes dog generelt ikke at have voldt
vurderingsproblemer. En censor skriver f.eks.: ”Opgaverne
udmærkede som udgangspunkt for vurdering”.
Opgaven til mellem- og sluttrin roses af mange censorer
som meget professionsrelevant: ”Særdeles fin og relevant
opgave, der rammer kernen i danskfaget og professionen”.
Det generelle billede er, at opgaven prøver i den kernefaglighed, der kan forventes: ”Jeg vurderer, at prøvesættet til
’dansk specialisering ældste’ peger ind i centrale videns- og
færdighedsområder i forhold til den profession, som de studerende skal udøve”.
Der gives flere gange udtryk for, at formuleringerne i opgavespørgsmålene kan skabe usikkerhed: F.eks.: ”Når der
Censorrapporterne giver samlet set et billede af en eksamensform, der fungerer godt i forhold til at vurdere de
studerendes danskfaglige niveau. Samtidig anbefales det
at drøfte prøveopgavernes form og indhold på en række
områder som f.eks.: Tekstmængde, tekstvalg, opgaveformulering, professionsrettethed, kernefaglighed og brug af
fagsprog. Alt peger på, at prøveformen er velfungerende
(24 + 6 timer), og at besvarelserne giver god mulighed for
at vurdere de studerendes danskfaglige niveau.
Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet
I det stillede spørgsmål beder man censorerne forholde sig
til uddannelsens samlede kvalitet samt eventuelle andre
overvejelser i relation til den lokale studieordning.
Indholdet i uddannelsen / niveau
Censorerne forholder sig til den måde, der prøves på, i
forhold til den basisfaglige og den didaktiske side af danskfaget, ikke mindst i relation til sigtet om at professionsrette
uddannelsen mere end tidligere. Der er delte meninger om
niveauet i danskfaget i læreruddannelsen.
”Umiddelbart synes kvaliteten af indholdet i uddannelsen
at være vedkommende og aktuelt. De studerendes præstationer viser dog, at indholdsbeskrivelsen af uddannelsen
udmøntes på mange forskellige måder. Det, jeg særligt
bemærkede mig, var nok den vanskelige kobling fra faglig
viden til det didaktiske perspektiv, som fører ud i selve undervisningen”.
Mange censorer udtrykker bekymring over det to-årige
danskfag: ”Faget læses på to år, og oven i købet studiets
første man optager disse år for mange ’svage’ studerende”.
Desuden er det et problem, at der først undervises i almen
didaktik på tredje studieår. Flere ønsker at der skal arbejdes mere med it: ”It skal drages mere ind i den almindelige
undervisning. Vedr. medier var der kun en studerende ud af
tre, der havde taget egne eksempler med”.
• Side 26 •
0,2-samarbejdet
Eksamensforløbet
Der er positiv holdning til 0,2-samarbejdet, som dog stadig
afvikles meget forskelligt:
”Med 0,2-elementets indtog i linjefaget (hurra for det!) bør
man måske diskutere forventninger til indholdet i danskeksamen. Minibachelor? Snævert danskfagligt og didaktisk?
Eller..”
Flere ønsker at faget kan samarbejde med især de pædagogiske fag over mere end to år.
Også i eksamensforløbene under ’97-loven har censorerne
forholdt sig til anvendelse af relevant forskningslitteratur.
”Undervisningen har tydeligvis bygget på den aktuelle nationalt og internationalt tilgængelige viden bl.a. om læsning
og læseforståelse, litteraturformidling og de elektroniske
medier i undervisningen”.
”De studerende var bredt funderede i litteratur og i litteratur om litteratur. I grundlaget indgik både videnskabelige
artikler og bøger, afhandlinger og rapporter, der er rettet
mere specifikt mod lærerprofessionen. De studerende havde
– generelt – tilegnet sig ny viden inden for især områderne
faglig læsning, nabosprogsundervisning og tosprogede”.
Flere censorer udtrykker tilfredshed med det faglige niveau,
men der ønskes mere fokus på det sproglige felt: ”De valgte
emner repræsenterede især fagets æstetiske, skønlitterære
og massemediesider, med god aktuel relevans og brug af
relevant faglitteratur. Fagets sproglige sider var kvantitativt
underrepræsenteret”.
Aldersspecialisering
Mange ønsker at diskutere, om aldersspecialiseringen i
faget er hensigtsmæssig. Man finder det problematisk at
komme i dybden med det relevante stof på blot to semestre,
og ikke alle steder er der tydelig progression mellem de to
dele af danskfaget.
Linjefag efter ’97-ordningen - grundlaget
for eksamen
Censorerne melder om, at der er fin overensstemmelse
mellem studieordningen, de stillede prøver og læreruddannelsens mål og indhold. En censor skriver: ”Litteraturgrundlaget og de læste temaer er tilfredsstillende. Undervisningsgrundlaget afspejler det fagsyn, der også forholder sig til
implikationerne af de nye medier. Undervisningsgrundlaget
bærer desuden præg af orientering imod udvikling af faget”.
Der er eksamineret på baggrund af et kort oplæg, der ikke
tæller med i bedømmelsen. Emnet er valgt ud fra lodtrækning blandt et antal kendte temaer, der har været arbejdet
med / skrevet studieopgaver i.
En censor skriver: ”Efter min mening et udmærket prøvegrundlag. Læseforståelsen og læsbarhedsanalysen bør have en
fremtrædende plads i uddannelsen. Området indgik i eksamensgrundlaget og burde være velkendt for alle studerende”.
Formen møder dog også kritik:
”Af selvvalgte emner – i alt 14 – var de 12 alle med litteratur som emne, nogle kombineret med begynderlæsning,
andre om mellemtrin og ældste trin i kombination med læseforståelse. To havde valgt at arbejde med medietekster,
film. Ingen havde et særligt sprogligt ærinde. Det var tydeligt, at alle interesserede sig for opgaven at lære eleverne
at læse og arbejde med den fortsatte læsning. Men jeg ser
det som en svaghed ved prøveformen, at det er muligt at
vælge sig uden om sproglige emner”.
Samarbejdet
Skrevet ind under ’07-uddannelsen.
Den centralt stillede skriftlige opgave ved
sommereksamen
Der findes desværre ikke noget datamateriale fra dette
prøvesæt. Dette opgavesæt har givet anledning til forskellige erfaringer: ”Opgavesættet til skriftlig eksamen tager
et yderst relevant emne op, som der (også i lyset af digitaliseringens behov for metabevidsthed om fag og fagsprog)
kunne være behov for at lægge vægt på i danskfaget”.
”Opgavesættet sætter fokus på faglig læsning, hvilket er
yderst vedkommende og relevant i forhold til læseforståelse og -strategier i skolen i dag og fremover. De mange
små korte læsetekster gør dog analysen ret instrumentel.
En del studerende har besvær med at inddrage tekst 4b i
analysen. Karakteriseringsopgaven har mange svært ved at
finde en platform for. I det hele taget opleves det samlede
materiale som ret ujævnt, hvilket tydeligvis har voldt en del
studerende problemer”.
En censor hæfter sig ved de studerendes mangelfulde
sprog: ”Alt for mange besvarelser skæmmes desværre af
dårligt sprog og mange formelle fejl. For få magter at anvende et ligefremt og velfungerende dansk”.
• Side 27 •
En censor finder at opgaven er over niveau: ”Årets danskopgave stillede krav om et fagligt niveau og en faglig indsigt hos lærerstuderende, som på ingen måde kan forventes
efter blot to års undervisning med et begrænset antal undervisningstimer”.
Enkelte forholder sig til sprogbrugen i spørgsmålene:
”Spørgsmålene er klart formuleret, og det må snart gå op
for alle, hvad der ligger i begreberne ’karakteristik’ og ’diskussion’. Hold fast ved dem”.
Flere censorer kommenterer i særlig grad forholdet mellem
forberedelsestiden og selve eksaminationen: ”Opgaven var
relevant og tilpas krævende – og først og fremmest var den
god på den måde, at man nok kunne forberede sig, men
ikke regne spørgsmålene ud”.
Erfaringerne fra denne prøve berører de samme punkter
som beskrevet fra ’07-prøven.
Bacheloreksamen
Karakterfordeling - gammel ordning
petencer, når det gælder at arbejde professionelt i folkeskolen. Den stiller krav om faglig og teoretisk viden og om
sammentænkning af praktiske overvejelser med det faglige
og pædagogiske område. En større inddragelse af forløb i
forbindelse med praktik er ønskelig”.
Også i bachelorprojektet ønsker flere censorer mere fokus
på det sproglige felt: ”Jeg bemærkede, at der ikke i seminariets studieordning er angivet, med hvilken vægt de studerendes skriftlige sprogbehandling indgår i bedømmelsen.
Det er en fejl! Det er stadig beskæmmende, at der uddannes lærere med linjefag og bacheloropgave i dansk, som
ikke kan skrive en blot nogenlunde fejlfri skriftlig opgave i et
sammenhængende og klart sprog”.
Flere finder den afsatte tid til at læse opgaverne urimelig:
”Jeg synes, lederne af institutionerne bør skamme sig over
blot at godkende, at antallet af sider i bacheloropgaver
hæves uden at den afsatte tid følger med. 30 sider kan ikke
læses på en professionel, prøveforberedende måde på 60
minutter”.
Konklusion og anbefalinger
Datagrundlag: 81 %. Antal eksaminander: 329. Gennemsnit: 7.16:
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
6
11
18
23
21
21
mellem 5,5 og 8,36.
Censorerne peger på, at professionsbacheloropgaven er
velegnet til at afprøve den studerendes professionsviden.
Der peges på, at der er sket væsentlige forbedringer – bl.a.
med krav om empirianvendelse i den nye ordning, men
der efterspørges mere systematisk træning i uddannelsen i
forhold til teorianvendelse, metodebevidsthed, empirianvendelse og arbejdet med det skriftsproglige niveau/akademisk skrivning.
Grundlag
Der henvises til den store spredning på eksaminanderne.
Bacheloropgaven findes velegnet som prøvegrundlag: ”Jeg
mener bacheloropgaven er velegnet til at vurdere de studerendes kvalifikationer i lærerfaget bredt set. Det er en god
ide, at de studerende skal inddrage empiri i opgaven”.
Indhold
Mange censorer finder, at de studerende arbejder med
relevante emner i forhold til lærerpraksis, og at praktikerfaringer/empiri nu fylder mere i opgaverne – hvilket er hensigtsmæssigt. Der efterlyses stadig konsensus om begrebet
’videnskabelig metode’ i forhold til bachelorprojektet. Som
prøveform er der stor tilfredshed: ”Professionsbacheloreksamen er en fortrinlig måde at vurdere de studerendes kom-
• Side 28 •
Dansk som andetsprog
af nyere forsknings-, forsøgs- og
udviklingsarbejde
Fie Høyrup
Ny læreruddannelse har været i spil ved eksamen for første
gang, og der har været afviklet eksamener under både
gammel og ny læreruddannelse (1997- og 2007-bekendtgørelsen) i dansk som andetsprog.
Linjefaget
Ifølge datamaterialet fra censorsekretariatet har 600 studerende været til eksamen i linjefaget efter både gammel og
ny ordning med et gennemsnit på 7,33 ved den mundtlige
eksamen og 7,05 ved den skriftlige. Ser man alene på karakterer i forhold til ny ordning, har 127 studerende opnået
et gennemsnit på 8,17. Man skal dog være påpasselig
med at udlede for meget af disse tal, da der er en del usikkerhedsfaktorer i datamaterialet, f.eks. indgår reeksamensresultaterne fra august 2009 i materialet.
Der er ikke rapporteret om klager over karakterer, og censorformandskabet har i dansk som andetsprog ikke modtaget ankesager i år.
De fleste prøver i faget har i år været afholdt under den
gamle læreruddannelses bestemmelser (1997-bekendtgørelsen). Dette indebærer, at størsteparten af de studerende
har læst dsa over fire semestre og afslutter faget ved udgangen af uddannelsens fjerde år. På tre læreruddannelser
har der været afholdt prøve i faget under den nye læreruddannelses bestemmelser (2007-bekendtgørelsen). De
studerende har her typisk læst faget på to semestre; dvs. i
et mere koncentreret forløb. Faget kan være placeret enten
på læreruddannelsens tredje eller fjerde år. Det fremgår
ikke af det indrapporterede materiale, hvor dsa har været
placeret i uddannelsesforløbet. Studerende, der har aflagt
skriftlig prøve i faget har både været fra gammel og ny læreruddannelse; de har været eksamineret i samme skriftlige
prøve.
De fleste censorer har svaret indgående på spørgsmålet
om anvendelsen af forskningsog udviklingsbaseret viden
i faget. Alle censorer vurderer, at der er benyttet aktuel og
relevant forskningsbaseret litteratur, og at der generelt har
været et højt vidensniveau. Nogle censorer fremhæver, at
der er inddraget national såvel som international forskning.
Af den internationale litteratur er det især engelsksproget
og nordisk forskning, der er i spil. En censor skriver, at det
er ”yderst relevant at inddrage forskningslitteratur fra andre
lande, hvor der er langt større tradition for at forske i andetsprogsdimensionen”.
Flere steder har den funktionelle lingvistik sat sine spor i de
studerendes arbejde; en censor skriver: ”Derudover var de
blevet undervist i funktionel grammatik, som mange studerende var gode til at anvende som analyseredskab”.
En censor peger på, at de svageste studerende kun anvender forskningsog udviklingsarbejde i begrænset omfang.
Den centralt stillede skriftlige opgave
Der er mange bemærkninger til årets opgavesæt og kommentarer til selve eksamensforløbet.
Flere censorer finder, at opgaven samlet set er for stor, og
flere betegner materialet som meget omfattende. En censor
skriver: ”Grundlæggende synes jeg ud fra moderne læseteorier, at det er forkert at give de studerende et meget
teksttungt opgavesæt, som de sidder med i 24 timer uden
at de ved, hvad de skal gøre med teksterne. En læser må
nødvendigvis læse med en forventning om, hvad læseren
skal bruge teksterne til. I opgavebesvarelserne ser man en
del irrelevante gætterier, som må være tænkt og udarbejdet
i forberedelsestiden”.
En anden skriver: ”Opgaverne spændte bredt, og flere studerende gav udtryk for, at det var svært at nå besvarelse af
alle tre opgaver”.
Den centralt stillede skriftlige opgave består som tidligere
år af tre delopgaver. De to første spørgsmål har fokus på
faglig læsning. Det tredje spørgsmål lægger op til diskussion om et demokratisk dannelsesbegreb i et flerkulturelt
samfund. Undervisningsministeriet vurderede i forbindelse
med eksamen, at dette spørgsmål ligger uden for fagets
CKF-er. Udmeldingen fra ministeriet var, at besvarelsen
af spørgsmålet skulle vurderes til den studerendes fordel,
• Side 29 •
hvilket indebar, at en ringe bevarelse af spørgsmål 3 ikke
måtte få indflydelse på den samlede karakter:
”Det er herefter Undervisningsministeriets opfattelse, at kravene i opgave 3 går ud over grænserne for fagets CKF-er
og derfor ikke kan forventes i rimeligt omfang at blive honoreret af eksaminanderne. Ministeriet har derfor besluttet,
at det i vurderingen af de enkelte opgavebesvarelser ikke
må trække ned i de tilfælde, hvor besvarelsen af spørgsmål
3 ikke er dækkende. I de tilfælde, hvor den skriftlige besvarelse er blevet bedømt, skal der foretages en ombedømmelse i overensstemmelse med ovenstående. Ombedømmelsen må ikke resultere i en lavere karakter”.
De fleste censorer har oplevet den udstukne retningslinje
fra Undervisningsministeriet som en støtte under voteringen,
f.eks..: ”Det er fra mit synspunkt rigtig godt at spørgsmål 3
ikke kunne trække ned i bedømmelsen, da spørgsmålet ikke
er indeholdt i fagets indholdsområder og efter min mening
trækker faget i en forkert retning”.
En anden skriver: ”Det var rigtigt af censorformandskabet
at problematisere dette med det udfald, at de studerendes
besvarelser af spørgsmål 3 ikke trak dem ned i karakter. Informationerne om denne proces var tilfredsstillende”.
En censor nævner dog, at ”det er problematisk med ændring af vurderingsgrundlaget efter afholdelse af skriftlig
eksamen”.
Tilbagemeldingerne fra censorerne handler i høj grad om
opgavesættets sammensætning. Generelt finder censorerne,
at opgavesættets to første spørgsmål om faglig læsning er
relevante. En censor skriver: ”En god tekst om faglig læsning, og jeg tror egentlig, at det havde været bedre at hele
sættet var centreret om det”.
Mange censorer finder opgave 3 problematisk. En censor
skriver: ”Problematisk med opgave 3 i eksamenssættet,
der også skabte nogen frustration hos enkelte af de studerende”.
En anden skriver: ”Den centralt stillede opgave blev pga.
spørgsmål 3 en stor mundfuld for de studerende. Det blev
svært at lave en konsistent besvarelse”.
I samme forståelse skriver en censor, at det er uhensigtsmæssigt, at opgavesættet indfører vurderingskriterier, som
der ikke findes belæg for i CKF: ”Den centralt stillede
skriftlige prøve var behæftet med fejl i en af opgaveformuleringerne, man indførte et bedømmelseskriterium, der ikke
findes i linjefagets CKF-er. Det er uforståeligt, at en sådan
fejl kan opstå, og motiverne for pludselig at spørge til be-
grebet ’medborgerskab’ kan jeg kun se som værende (fag)
politiske. Eksamen er dog ikke velegnet som medium for
fagpolitiske synspunkter”.
En censor er dog yderst positiv over for opgavesættet: ”Det
er en meget glædelig overraskelse, at den centralt stillede
prøve i dsa sommer 2010 formår at stille opgaver, som lægger op til synteser mellem den sproglige og den kulturelle
dimension i faget”.
Relevansen af spørgsmål 3 bliver også diskuteret i et fremadrettet perspektiv: ”Den tredje opgave var i højere grad
en før set af sociologisk/samfunds-kulturel karakter … Det
stillede spørgsmål kunne også være stillet i KLM og i de
pædagogiske fag. Det stillede spørgsmål er relevant, vel at
bemærke, hvis linjefaget dsa skal forstås i den noget bredere betydning, end de nuværende CKF-er lægger op til.
Det er også værd at bemærke, at mange af de studerende
besvarede spørgsmålet meget tilfredsstillende, selv om der i
høj grad var eksempler på det modsatte”.
I år er der stort set kun rosende ord om samarbejdet både
på administrativt niveau og med eksaminatorerne. ”Ingen
problemer, er som det skal være”, ”samarbejdet fungerede
godt under hele forløbet”, ”yderst tilfredsstillende”, ”meget
velfungerende”, ”positivt og konstruktivt”, lyder tilbagemeldingerne. De få kritiske bemærkninger henviser til tilrettelæggelsen af eksamen: Der bør altid være en eksamensansvarlig
til stede på uddannelsen, når der opstår problemer i forbindelse med eksamen. Mange pauser i eksamensplanen giver
censorerne en del ubetalt ventetid, som bør begrænses.
opgaveløsning
Flere censorer nævner, at de er glade for sekretariatets opgaveløsning. De finder, at hjemmesiden giver god orientering, og at de ansatte i sekretariatet giver god service: ”Jeg
ringede to gange (til sekretariatet ( red.)). Begge gange
blev jeg mødt meget hjælpsomt og venligt”. ”Upåklageligt”;
”absolut tilfredsstillende” er andre udsagn fra censorerne.
En enkelt censor peger på, at ”hjemmesiden kunne trænge
til en kritisk gennemgang”; det udspecificeres dog ikke
yderligere. Det nævnes også, at censorrapportskabelonen
på nettet fungerer godt.
• Side 30 •
Uddannelsen vurderes af censorerne generelt som værende
af høj kvalitet. De studerendes præstationer ved eksamen
får en censor til at skrive: ”De dygtige studerende var gode
til at forbinde faglig teori, fagdidaktisk teori og praksis. Det
var tydeligt, at de studerende befandt sig sidst i studiet, da
de havde stor indsigt i det pædagogiske fagområde”.
En anden censor skriver: ”Dsa er et bredt fag. Det er interessant at se, hvordan faget anvender viden fra didaktik,
pædagogik og andre linjefag og samtidig fremstår som et
selvstændigt fag”.
En censor fremhæver den mundtlige prøveform på en læreruddannelse, hvor prøven er todelt omkring en intersprogsanalyse og en synopsisfremlæggelse. Censor vurderer,
at intersprogsanalysen ”… er helt nødvendig for, at de
studerende får et solidt fundament til at lave denne analyse
på eleverne i forhold til planlægning af elevernes videre arbejde med det danske sprog. Den burde være obligatorisk”.
Den mundtlige prøve med eller uden lodtrækning: Under
gammel ordning går den studerede til eksamen i selvvalgt
problemstilling på baggrund af en skriftlig synopsis; eksaminationstiden udgør 60 min. Censorerne er tilfredse med
den mundtlige eksamensform uden element af lodtrækning.
Flere argumenterer for, at fordybelseselementerne og de
undersøgende elementer, som den gamle eksamensform
rummer, hænger godt sammen med lærerprofessionen:
”Prøveformen er særdeles velegnet til at vurdere de studerendes kvalifikationer, fordi synopsis, selvstændig problemformulering og fordybelse i et område giver den studerende
mulighed for reelt at problematisere og videnbruge i stedet
for blot at videnreferere … Det problemorienterede og
undersøgende er med henblik på professionen klart at foretrække frem for en mere overhørende lodtrækningsform.”,
skriver en.
En anden skriver: ”Jeg finder det tilfredsstillende, at de studerende til mundtlig eksamen i dsa ikke skal trække lod om
opgaverne, men at de skal gøre rede for et emne, som de
både har valgt og forberedt sig til”.
En censor, der har medvirket ved eksamen under ny ordning, hvor lodtrænkningselementet står centralt (der trækkes
lod mellem fire problemstillinger og eksaminationstiden
udgør 45 min.), finder, at den selvvalgte eksamensform
var bedre til at inddrage praksisrelationen: ”Lodtrækning
på baggrund af fire forskellige problemformuleringer, der
gennemgående havde en bred tilgang til faget. Den gamle
eksamensform gav de studerende bedre rum for at demonstrere undervisningspraksis”.
Der argumenteres for mundtlig eksamen uden lodtrækningselement i fag med skriftlig eksamen, da den skriftlige
eksamen netop indeholder prøve i ukendt stof, som kræver
bredde i den faglige viden: ”Den studerende bliver prøvet i
bredden i den skriftlige prøve”.
Der er forslag til at gøre den skriftlige eksamen mere tidssvarende og praksisrelevant: ”Man kunne sagtens lave
mere tidssvarende eksamener, men i så fald er det ikke den
mundtlige eksamen, der skal laves om. Det er den skriftlige
eksamen, hvor masser af energi bruges på at sikre mod og
tjekke for snyd, der kunne tænkes om i et format, hvor man
i mindre grad satser på at prøve den studerende i at reproducere færdigheder og kundskaber og i højere grad sigter
mod at lade dem anvende disse færdigheder. F.eks. ved at
bede dem fremstille et undervisningsmateriale og redegøre
for det, eller ved at bede dem skrive en kort lærebogstekst i
et givent emne”.
Der er både for og imod digitalisering af den skriftlige
prøve. Et argument for digitalisering lyder: ”Disse opgaver
bør udsendes på cd-rom, da det langt bedre vil kunne afspejle opgavetyper, der svarer til den virkelighed, der møder
de studerende som færdiguddannede. Desuden kan der i
denne form langt bedre testes i de færdigheder, de studerende har i at kunne analysere materialer til dsa-undervisning, lytteforståelse, mundtligt sprog mv.”
Mens andre er skeptiske: ”Prøven skal ikke digitaliseres.
Tværtimod”.
• Side 31 •
Bacheloreksamen
Der er ifølge datamaterialet 121 studerende, der er gået til
bachelorprøve i dansk som andetsprog og karaktergennemsnittet på landsplan er 7,41.
Prøvens egnethed til at vurdere den
studerendes kvalifikationer og emnernes
lærerfaglige relevans
Censorerne finder generelt, at bachelorprøven hænger
godt sammen med lærerprofessionen. Det kommer bl.a. til
udtryk, når en censor skriver: ”God prøveform, hvor man
tydeligt kan vurdere den studerendes refleksionsevne på et
teoretisk og didaktisk niveau; og i øvrigt meget brugbart for
den studerende i hendes efterfølgende lærerarbejde”.
Censorerne oplever overensstemmelse og sammenhæng
mellem den skriftlige opgave og den mundtlige eksamen.
Flere eksterne censorer peger på, at bachelorprojektet er
en relevant måde, hvormed læreruddannelsen afsluttes. En
censor skriver: ”De bedømte opgaver demonstrerede viden
om lærerfagets praksis”.
En anden censor fremhæver betydningen af det selvvalgte
emne i bacheloropgaven: ”… Prøven viser også eksaminandens kompetencer i at behandle lingvistisk teori og didaktik.
De selvvalgte emner har lærerfaglig relevans, ligger inden
for linjefagets emneramme og bygger på praktikerfaring”.
Som under linjefagseksamen er der overvejende positive
tilbagemeldinger om inddragelse af forskningsog udviklingsbaseret litteratur. De studerende benytter også egen
empiri i større eller mindre grad, hvilket peger frem mod
bacheloropgaven efter 2007-bekendtgørelsen. I forbindelse
med bachelorprøven er der i forhold til linjefagseksamen
flere udsagn om, at de studerende oftere benytter sekundære kilder til internationale undersøgelser, ligesom der er
en vis spredning af anvendelsen af litteratur ”fra det absolut
minimale i form af få grundbøger til meget omfangsrige og
specialiserede litteraturlister”.
Konklusioner og forslag til
forbedringer i forhold til uddannelsens
professionsbachelorprojekt
En censor konkluderer, hvad der er bacheloropgavens
essens: ”Det gode bachelorprojekt udmærker sig netop ved
at have lærerfaglig relevans, det får de pædagogiske fag til
at hænge sammen med linjefaget, det er praksisorienteret
og anvender videnskabelig metode”.
Nogle eksaminander er afhængige af lange skriftlige oplæg. En censor foreslår derfor en tydeligere vejledning af
de studerende i retningslinjerne for mundtlig eksamen. En
anden censor slår til lyd for, at der arbejdes mere med
akademisk skrivning i læreruddannelsen, da der er en del
studerende for hvem, genren volder vanskeligheder.
Tidsrammen under selve eksaminationen opleves som snæver, og censorernes læsetid på 60 min. pr. opgave opfattes
som for lidt tid.
Engelsk
Karsten Gramkow
Generelt om fagets status i læreruddannelsen
De afsluttende eksaminationer i faget engelsk har, så vidt
censornæstformanden er orienteret, næsten alle været afholdt efter ’97-loven – se dog under ’Eksamensgrundlaget’.
Næste år vil vi så se afsluttende eksamener næsten udelukkende efter 2007-loven, dvs. med ’det store linjefag’ på
1,2 årsværk som baggrund. Dog har der i år været afholdt
midtvejs/førsteårsprøver de fleste steder, men informationerne herom har ikke umiddelbar relevans for denne rapport.
Næste år, dvs. 2011, vil der tillige blive afholdt førsteårsprøver på de engelskhold, der nu er startet i kraft af det
såkaldte ’standardforsøg’, hvor de studerende på en del af
landets læreruddannelser har haft mulighed for at vælge
engelsk som et af de obligatoriske linjefag, dvs. fra første
årgang.
Selv om disse standardforsøg evt. gøres permanente, vil der
således gå et par år endnu, før det bliver muligt at udtale
sig om forsøgets effekt på karaktererne og evt. på udformningen af eksaminationerne.
Det er mit indtryk, at standardforsøgenes indførelse har
medført, at flere vælger engelsk nu end under, hvad der
kunne kaldes ’2007-lovens version 1’. Der var med indførelsen af det store linjefag et kraftigt fald i antallet af studerende, der valgte engelsk som linjefag. En del af dette fald
synes rettet op med muligheden for at vælge engelsk som
• Side 32 •
obligatorisk linjefag. I skrivende stund har standardforsøget
dog kun fungeret i ca. en måned – det vil forhåbentlig være
muligt at sige mere om tendenserne i næste års rapport.
Den ny beskikkelsesrunde
I forbindelse med beskikkelsen af et nyt censorkorps i engelsk, som gennemførtes på udmærket vis i foråret 2010,
blev antallet af censorer i faget begrænset en del i forhold
til tidligere. Dette skyldtes faldet i antallet af engelskstuderende i den nye læreruddannelse. Sommereksamen 2010
blev gennemført under medvirken af det nye censorkorps
(se bemærkninger vedr. eksamens gennemførelse senere),
og selv om der var visse skævheder i forbindelse med tildeling af eksamensdage, var det ikke nødvendigt (og heller
ikke muligt!) for censornæstformanden at gribe ind i proceduren.
Det nye studenteroptag samt den øgede fokus på engelskfaget, der er kommet med indførelsen af standardforsøget,
vil muligvis nødvendiggøre en udvidelse af korpset senere
i beskikkelsesperioden – der kan imødeses en to-treårig eksamenspukkel med start om et par år, når både de ’gamle’
2007-ere og de nye, der er startet med det obligatoriske
linjefag, skal eksamineres samtidig.
Det er umuligt at sige på nuværende tidspunkt, om den generelle stigning i antallet af engelskstuderende, der har været i 2010, holder i flere år – hvis det viser sig at være tilfældet, vil det efter al sandsynlighed medføre, at det bliver
nødvendigt med flere beskikkelser også på længere sigt.
Om eksamensresultater og talmaterialet
Af ganske mange forskellige grunde er det forbundet med
store problemer at sige noget for alvor holdbart om resultater og karakterer i år. Talmaterialet har også tidligere været
mangelfuldt, men dog forholdsvis repræsentativt og sammenligneligt med resultaterne fra foregående år. I år har
problemerne dog været af en sådan karakter og størrelse,
at tallene senere i dette afsnit ikke kan anses for endegyldige og udtryk for faste tendenser – dertil er materialet for
usikkert. Dette skyldes bl.a., at en del læreruddannelser
havde endog meget lave svarprocenter (se også næste
afsnit), at tallene fra sekretariatet kun omfatter sommereksamen i år (og dermed ikke, som tidligere år, reeksamen fra
efterårssemestret 2009 samt vintereksamen), og at tallene,
så vidt censornæstformanden har kunnet få oplyst, bygger
på antallet af tilmeldte studerende og således ikke på de
studerende, der rent faktisk er gået op til eksamen.
Der har også været problemer med, at resultaterne fra
skriftlig og mundtlig eksamen var blandet sammen, men de
korrekte tal blev dog efter anmodning fremsendt fra sekretariatet.
Også eksamensadministrationerne på enkelte læreruddannelser bærer en del af skylden for det mangelfulde talmateriale. Således fremgår det af tallene fra sekretariatet,
at blot 33 % af resultaterne fra den mundtlige prøve på
Blaagaard/KDAS og Roskilde foreligger, og tallet for UC
Syd er 50 %. For den skriftlige prøves vedkommende har
flere læreruddannelser slet ikke indberettet resultater (!), og
nedenstående samlede antal eksaminander er derfor væsentligt for lavt.
Antallet af studerende, der har afsluttet deres eksamen i
engelsk i år, er altså noget højere end det oplyste (som
er 384 til mundtlig eksamen og 334 til skriftlig), og gennemsnittet på 6,7 for mundtlig og 6,1 for skriftlig skal som
nævnt tages med et vist forbehold. For bachelorprøvens
vedkommende angives 152 at have været oppe, med et
gennemsnit på 6,8 – men heller ikke her er datagrundlaget
fuldstændigt. Egentlige sammenligninger med tidligere år
udelades derfor, med håb om at tallene vil være pålidelige
næste år, når diverse indkøringsvanskeligheder i sekretariatet må formodes at være overstået.
Allokering
Pga. den lukkede censorallokationsprocedure har det ikke
været muligt for censornæstformanden at følge processen
for evt. at kunne undgå, at nogle censorer bliver brugt for
meget og andre for lidt. F.eks. har det ikke kunnet lade sig
gøre at tildele censur til alle nybeskikkede, og der er stadigvæk (ligesom sidste år) en fornemmelse af, at tidsfristerne
for tilmelding favoriserer nogle grupper af censorer, der har
overblik over deres arbejdstider i eksamensperioden på et
tidligt tidspunkt, frem for andre grupper, hvis egne eksamensforpligtelser fastlægges senere.
Som tidligere år har de eksterne censorer varetaget en
væsentlig større del af eksaminationerne end den procentvise fordeling af eksterne og interne censorer angiver.
Dette skyldes dels nogle af de ovennævnte forhold, dels at
eksamen på de forskellige uddannelsessteder i år ligesom
tidligere har haft en tendens til at klumpe sig sammen og
være fordelt på kun et par uger, med enkelte undtagelser
– derfor har de fleste interne censorer været optaget af egne
• Side 33 •
eksamener i de uger, hvor de også burde have været ude som
censorer. En koordinering på landsplan ville være ønskelig!
Fordelingen mellem interne og eksterne allokeringer ved de
eksamener, censornæstformanden har tal for, har været 13
interne og 29 eksterne ved linjeeksamen og otte interne og 19
eksterne ved bachelorprøverne – i forhold til f.eks. sidste år er
dette udtryk for et yderligere ryk i retning af ekstern censur.
Der er sket en vis foryngelse af censorkorpset i forbindelse
med nybeskikkelsen, men i praksis er der ikke i år ændret
ved, at de ældre censorer bruges mest.
Det er, som det forhåbentlig fremgår af ovenstående betragtninger, bydende nødvendigt, at det bliver muligt for
censorformandskabet at kunne følge allokeringen løbende
– i år har der ikke tilflydt censornæstformanden i engelsk
nogen form for information om allokering fra sekretariatet,
og det samme er tilfældet mht. eksamensoversigter fra læreruddannelserne.
Censorernes rapportering
Den form, sekretariatet har valgt på censorernes tilbagemeldinger, som er et særdeles væsentligt element i denne
rapport, gør censornæstformandens afrapportering en del
vanskeligere end nødvendigt. Alle bemærkninger og svar
på alle spørgsmål sendes til censornæstformændene i en
meget uoverskuelig form, hvor alle svar er blandet sammen
i en sammenrodet typografi. Dette er et punkt, der helt sikkert bør forbedres til næste år – f.eks. bør det være muligt
at læse hver enkelt censors rapportering i sin helhed. En del
censorer angiver i øvrigt, at skemaet er uoverskueligt og
vanskeligt at udfylde – muligvis er det en af årsagerne til,
at en del rapporteringer er placeret forkert i den samlede
tilbagemelding fra sekretariatet.
Eksamensgrundlaget og prøveformerne
To censorer angiver, at eksamen har fundet sted efter
2007-loven, og en enkelt har været censor for et hold internationale studerende i en forsøgsordning. Alle øvrige kommentarer peger på 1997-loven og omfattede tillige bachelorprøven. Ingen særlige bemærkninger til dette spørgsmål.
Censorerne vurderer de formelle rammer og de valgte
prøveformer med ord som ’velegnet’, ’tilfredsstillende’,
’efter planen’ og ’eksemplarisk’. Et enkelt hold af kinesiske
studerende har dog givet vanskeligheder mht. kriterierne for
sproglig og indholdsmæssig vurdering af bacheloropgaven.
Inddragelse af forskningsresultater
Mange censorer har kommenteret dette punkt. For bacheloropgavens vedkommende spænder kommentarerne ganske
vidt mht. litteraturens alder og inddragelse af forskningsresultater, mens adskillige detaljerede kommentarer til linjeeksamen taler om ’bredt og varieret udvalg af tekster’, ’god
blanding af ældre og nyere værker, ’relevant, professionsrettet’, ’passende fagligt niveau’, ’baseret på international
og dansk forskning’ og mere af lignende art. Stort set ingen
har bemærket, at der efter deres mening var mangler på
området. Det synes dog at have været lidt uklart, hvad man
ønskede svar på – betyder ’inddragelse af forskningsresultater’, at forskningsresultaterne i sig selv skal være gjort til
genstand for undervisning, eller er det tilstrækkeligt at undervisningen har været forskningsformidlende?
Hovedparten af censorer har rapporteret på dette område,
og der er generelt stor tilfredshed med samarbejdet, både
på mere formelle og uformelle niveauer. Eksamenskontorerne roses for at sende alt relevant materiale og gøre det
rettidigt, og eksaminatorerne takkes for deres høje kompetenceniveau og det behagelige klima, både i forbindelse
med eksamination og voteringer. Der bruges ord som ’upåklageligt’, ’uproblematisk’, ’vellykket’ og ’fremragende’.
De fleste steder har der været afsat 60 minutter til mundtlig
eksamen for hver eksaminand, og dette opleves som passende – 45 minutter derimod i underkanten til, at der kan
bedømmes på et tilstrækkelig bredt grundlag.
Nogle steder har eksamensadministrationerne dog ikke levet op til deres ansvar mht. at fremsende de rigtige opgaver
og navne, og det har knebet med at fremsende materialet
til tiden.
På linje med tidligere år er en del censorer utilfredse med,
at der gives for lidt eller ingen tid til forberedelse af tekster
og de studerendes oplæg. Det synes som om, der er behov
for opstramning af reglerne for, hvor omfattende et kort,
skriftligt oplæg må være, i betragtning af, at det forventes
at censor har sat sig ind i det før eksaminationen – en
enkelt censor rapporterer om ca. 15 sider pr. studerende!
Bacheloropgaverne har tilsyneladende også været præget
af vokseværk til en størrelse, den tildelte tid ikke rækker til
forberedelsen af.
• Side 34 •
Den skriftlige eksamen, de centralt stillede
opgaver
Som det ofte er tilfældet, er censorerne ikke ganske enige
om teksthæftets kvalitet og det rimelige i at inkludere
danske tekster ved en engelsksproget eksamen. De fleste
vurderer dog teksterne (emnet var ’Testing’) som relevante
og opgaveformuleringerne som gode, selv om det (også
som sædvanlig!) var lidt vanskeligt at skelne mellem de to
A-opgaver.
Professionsrelevansen er der ikke fuldstændig enighed om,
men dette forhold dækker muligvis over en vis uenighed i
censorkorpset om, hvad professionsrelevans er – skal opgaverne lægge op til besvarelser, der er direkte anvendelige
i folkeskolen, eller er det nok, at de refererer mere overordnet til undervisningsrelevante diskussioner og diskurs? De
fleste censorer synes at hælde til sidste tolkning, idet langt
hovedparten roser både valget af overordnet emne, tekster
og opgaveformulering.
Med de forbehold, der er nævnt under de generelle betragtninger ovenfor, roser næsten alle begge instanser for
godt informationsniveau, ’god mailkultur’, ’upåklageligt
samarbejde’, o.l.
Dog anser nogle censorer de nye digitale skemaer for at
være mere eller mindre ubrugelige og i bedste fald uoverskuelige – sammenlign kommentaren tidligere i denne rapport.
En del af de censorer, der har haft med forsøgs -, internationale - eller netbaserede hold at gøre, problematiserer
de studerendes generelle sprogfærdigheder, som tilsyneladende ikke lever helt op til den, der opnås af de ’normale’
studerende. Der er endvidere enkelte censorer, som mener
at kunne konstatere enkelte mangler i eksaminationerne
– discipliner, der er underrepræsenteret, stofområder,
der ikke behandles grundigt nok, mm. En del siger dog
samtidig, at det forhåbentlig løser sig med den nye lov
(2007), og at det ikke kan betale sig at ændre noget,
når den gamle ordning er under udfasning. Hvorvidt det
bliver muligt at lave mere dækkende eksamener med en
eksaminationstid på 45 minutter i stedet for 60, vil denne
censornæstformand lade stå som et åbent spørgsmål. I det
omfang, dækningen kan blive bedre i kraft af flere under-
visningstimer i faget, ser det dog langt bedre ud. En enkelt
censor finder anledning til at bemærke, at der er behov
for en opstramning mht. de studerendes startniveau – de
næste år vil vise, om kravene til de studerendes gymnasiale
niveau er tilstrækkelige.
De fleste censorer oplever de studerende som generelt
velkvalificerede, omend der er stor spredning i evner og
kunnen.
Bacheloreksamen
En del betragtninger om bachelorprøven er refereret ovenfor, men mere specifikt angiver mange censorer, at der er
tale om relevante emner og opgaver, som på udmærket
vis forener teori og praksis. Som det har været tilfældet
tidligere, oplever en del censorer, at der er stor spredning
blandt de studerende, og at nogle har metodemæssige
og sproglige mangler. Et par stykker oplever, at den emnemæssige spredning er for lille, mens andre taler om et
fint samspil mellem pædagogiske fag og linjefag, citat:
”Bachelorprøven giver god mulighed for at vurdere, om de
studerende har nået et refleksionsniveau, der vil sætte dem
i stand til at foretage omhyggelige didaktiske overvejelser i
den kommende lærergerning”.
Årets tema fra Undervisningsministeriet:
Temaet er underopdelt i en række mere specifikke spørgsmål, som sigter mod at klarlægge eksamens relevans for
bl.a. professionsrettetheden. I alt fem underspørgsmål. Nogle
censorer følger underspørgsmålene nøje, mens andre har
skrevet en sammenhængende tekst. Herunder et forsøg på at
uddrage nogle tendenser for hver enkelt problemstilling.
Prøveform og lodtrækning
Nogle censorer bemærker, at spørgsmålet virker mindre
relevant i et overgangsår mellem to uddannelser.
Mange steder er prøven todelt, således at der er en (elev)
sproglig del og en fagdidaktisk/fagfaglig del. Lodtrækningen kan være placeret på begge dele, og kan således
enten være rettet mod en kendt eller ukendt elevsprogstekst,
oftest med forberedelse til en ukendt tekst, eller mod et andet emne, som på en eller anden måde er forberedt i form
af et skriftligt oplæg. Mange steder kan elevsprogsdelen
• Side 35 •
mulighed, som enkelte peger på, vil være at lade det sproglige indgå med større vægt i den skriftlige prøve, f.eks. således at der skal besvares tre opgaver i stedet for som nu to.
efter den studerendes valg gennemføres på engelsk eller
dansk. Enkelte steder har man fortsat en tredeling, f.eks.
således at fonetik prøves separat.
Professionsafspejling
”De studerende nærmest boblede af gode idéer til en inspirerende og moderne engelskundervisning”, ”afspejler faktisk udmærket professionen”, ”særdeles relevant” – mange
udsagn vidner om stor tilfredshed med prøven i relation til
professionen. Nogle mener dog også, at der kunne gøres
mere – en nævner således, at man kunne benytte videooptagelser af den studerendes undervisning, og en anden
ønsker sig en portfolio-baseret eksamen. Andre angiver, at
det er det samlede billede af skriftlig og mundtlig eksamen,
bacheloreksamen og praktik, man skal se på for at få det
fulde billede af professionsafspejlingen.
Alternative prøveformer,
digitaliseringsmuligheder
Ganske få censorer forholder sig specifikt til disse emner
(se dog også foregående afsnit). Et par stykker nævner,
at det kunne være ønskeligt med netadgang under den
skriftlige prøve og forberedelsen til den mundtlige. Et
par andre udtaler et ønske om, at den skriftlige prøve
indeholder opgaver, der prøver de studerende i egentlige
engelskkompetencer, herunder grammatik. Den skriftlige
prøve kunne muligvis laves digitalt.
Snyd
Opleves af de fleste censorer ikke som noget stort problem.
De fleste eksamener er tilrettelagt således, at snyd forholdsvis let opdages. Enkelte påpeger, at det vil være ønskeligt,
at de studerende har mulighed for netadgang under skriftlig
eksamen og evt. også under forberedelsen til mundtlig
eksamen. Heller ikke ved bachelorprøven anses snyd som
særlig udbredt; en censor bemærker, at det, at opgaven
skal forsvares, nogenlunde sikrer, at den studerende har sat
sig ind i området på egen hånd.
Fransk
Annette Søndergaard Gregersen
Opsummering
Der har været afholdt mundtlig og skriftlig eksamen i linjefaget fransk i læreruddannelsen Århus og læreruddannelsen
Zahle i København, hvor omkring 38 studerende nu kan
kalde sig fransklærere. Ni studerende i læreruddannelsen
Århus, Silkeborg og Zahle har aflagt bacheloreksamen på
baggrund af en opgave skrevet i tilknytning til linjefaget.
Desuden får hvert år et ukendt antal studerende fuld merit
for linjefaget i læreruddannelsen, eller de får merit i forbindelse med et kortere praktikophold i faget og skriver en
fagdidaktisk opgave. Så vi må formode, at 45-50 nyuddannede professionsbachelorer denne sommer har modtaget
deres eksamensbevis med linjefag i fransk.
Bacheloreksamen i både Silkeborg, Århus og Zahle har
været afholdt efter gammel ordning (1997-uddannelsen).
Eksamen i linjefaget har på Zahle været afholdt efter både
gammel ordning og ny ordning (2007-uddannelsen). Meritstuderende har her gået efter gammel ordning i et to-årigt
forløb, og fransk som linjefag har fra studieåret 2009-2010
været udbudt som et et-årigt linjeforløb sammen med de
øvrige 0,6 -fag.
Såvel linjefags- som bacheloreksamen har været bedømt af
tre eksterne censorer samt én intern censor.
Et par overordnede bemærkninger
Det faktum, at der fremover skal prøves i et dobbelt så stort
fag på 45 minutter i stedet for som nu 60 minutter, kunne
efter nogle censorers udsagn pege i retning af, at det bliver
svært til den mundtlige prøve på forsvarlig vis at nå både
noget sprogligt, noget fagfagligt og noget fagdidaktisk. En
• Side 36 •
Vedrørende samarbejde om
eksamen og samarbejde med
eksamensadministrationer,
censorformandskab og censorsekretariat
ning inddrager resultater af relevant forskning samt forsøgsog udviklingsarbejder. Censorerne lægger også vægt på, at
selve prøven er egnet til udvikling af ny professionel viden.
Censorers vurdering af den
mundtlige prøve, inklusiv
Undervisningsministeriets tema for
2010: Tidssvarende eksamensformer
Alle censorer udtrykker meget stor tilfredshed
med samarbejde med såvel eksaminatorer som
eksamensadministrationer både før, under og efter
eksaminationerne. Alle hjemmesider vurderes som
overskuelige og med godt lay-out.
Censorers vurdering af uddannelsens
kvalitet samt lokale studieordninger
”Det var behageligt af have 60 minutter til eksaminationen.
Det gik også rigtig godt med de 45 minutter efter
2007-ordningen, men jeg tror det mest skyldes, at de tre
eksaminander var meritlærere, og de havde helt klart fordel
af deres erfaring med at planlægge et stramt forløb og
disponere deres tid optimalt. Jeg tror ikke, at det generelt
er en fordel for de studerende, at eksaminationstiden er
forkortet med 15 minutter”. Således skriver den censor, som
har vurderet mundtlig eksamen efter såvel gammel som ny
ordning. Generelt er censorerne enige om uddannelsens
kvalitet og fremhæver den som høj. Censorerne fremhæver
ligeledes, at det især er det fagdidaktiske niveau hos
de studerende, der er med til at give indtryk af den høje
faglighed. Samtidig giver censorerne udtryk for, at mangel
på fagdidaktisk niveau med særligt henblik på dybtgående
kendskab til f.eks. Fælles Mål er medvirkende årsag til
enkelte dårlige eksamensresultater. Fagdidaktikken har
således fundet sin centrale placering i linjefaget fransk.
Grundlaget for eksamen – inddragelse
af resultater af relevante nationale
og internationale forsknings-,
forsøgs- og udviklingsarbejder
Censorernes kommentarer er særdeles positive: ”Den
anvendte litteraturs art, faglige niveau og alder var
tilfredsstillende (…) og det skal fremhæves at der var
inddraget – og flittigt brugt - den nyeste litteratur som
inddrager dette aspekt”.
Censorerne er enige om, at eksaminationerne i høj grad
har afspejlet uddannelsens intention og lægger høj vægt
på udvikling af faget og inddrager og anvender ny professionel viden. Endvidere understreger censorerne, at den
anvendte litteratur er højaktuel, og at den daglige undervis-
Der har været afholdt mundtlig prøve efter såvel gammel
som ny ordning. I forhold til det to-årige forløb efter
gammel ordning fra 1997 vurderer censorerne, at prøven
er velegnet til at vurdere de studerendes kvalifikationer, og
at der var god sammenhæng mellem skriftligt oplæg og
mundtlig prøve. Eksaminanderne var sikret en ensartet og
retfærdig behandling, og de havde adgang til tilstrækkelige
hjælpemidler. Eksamensformen afspejler professionen i
den grad en eksamenssituation nu kan det. Der kræves
forberedelse, planlægning af et forløb, disponering af
tid, og der indgår også spontan dialog. Det vil ikke være
hensigtsmæssigt at digitalisere prøven. Censorerne afslutter
med kommentarer om, at man ikke kan digitalisere en
prøve, hvor de studerendes mundtlige sprogfærdighed skal
bedømmes, samt at prøven ikke giver mulighed for snyd.
Prøven efter 2007-ordningen vurderes at være velegnet til
at bedømme de studerendes kvalifikationer. Der er mindre
tid til at tale fransk end efter 1997-ordningen, men til
gengæld måler denne form den studerendes metasproglige
færdigheder mere grundigt. Der var fin sammenhæng
mellem det skriftlige oplæg og den mundtlige prøve, og
prøven sikrede en ensartet og retfærdig behandling. De
studerende havde adgang til alle nødvendige hjælpemidler.
Det vil ikke være hensigtsmæssigt at digitalisere prøven.
Prøven vurderes ikke at åbne for snyd. I relation til det etårige forløb efter 2007-ordningen skriver en censor, at den
mundtlige prøve afspejlede en fornuftig balance mellem
den didaktiske og den fransksproglige vinkel, dog med en
svagere fokus på det fagdidaktiske. ”Det ét-årige forløb har
været meget koncentreret og intenst (…) Det er mit indtryk,
at en studerende med ret få forkundskaber, herunder
ophold i Frankrig – nok ville have vanskeligheder med at nå
stoffet”.
Censorers vurdering af den skriftlige prøve
Censorerne vurderer, at teksterne i opgavesættet til
fransk som linjefag var velvalgte i forholdt til det valgte,
overordnede emne, nemlig relationen mellem lærer og
• Side 37 •
elev. Besvarelsen af de stillede to obligatoriske og valg af
et valgfrit (af tre mulige) giver mulighed for at bedømme
den studerendes læseforståelse og analytiske sans,
almenpædagogiske indsigt samt skriftlige sprogfærdighed.
Dette er ganske i overensstemmelse med de opstillede
bedømmelseskriterier. Retningslinjerne for bedømmelsen
var klare, og det var let at nå til enighed om karaktererne.
En censor efterlyser en grundig diskussion af, hvad
fagdidaktiske kundskaber er for en størrelse.
Censorers vurdering af bacheloropgaven
efter gammel ordning
Prøven opleves af censorerne som fuldt ud egnet til vurdering
af de studerendes kvalifikationer med en meget fin sammenhæng mellem skriftlig opgave og den mundtlige prøve. Det
akademiske niveau forekommer at være særdeles egnet til udvikling af relevante lærerfaglige refleksioner. Dialog og mundtlighed opleves som værende særdeles betydningsfulde.
Afsluttende censorkommentar
”Det er en katastrofe, at fransk som linjefag (og med fagets
store vægt på interkulturelle kompetencer) er uddøende!”
Afsluttende kommentar fra
censornæstformanden
I dette nye studieår 2010-2011 oprettes kun ét franskhold
i læreruddannelsesregi i Professionshøjskolen UCC, læreruddannelsen Zahle med i skrivende stund 12 tilmeldte
studerende. Linjefaget udbydes nu også som fjernstudium,
et tiltag som Undervisningsministeriet har taget godt imod.
Håbet er, at det store antal optagne studerende i år til
læreruddannelsen også vil medføre et stigende antal studerende, der ønsker at læse linjefag i fransk.
Censornæstformanden følger spændt, hvorvidt ”Standardforsøg med læreruddannelsen” med bl.a. opsatte mål om
’at flere studerende vælger de små sprogfag’ vil medføre,
at flere studerende vælger linjefaget fransk.
Ligeledes følger censornæstformand spændt ”Lov om ændring af lov om folkeskolen”, vedtaget af Folketinget ved 3.
behandling den 6. maj 2010, som giver friere rammer for
placering af fag på lavere klassetrin i folkeskolen, herunder
tysk og fransk.
Dog vil jeg ikke undlade at plædere for en lovgivningsmæssig ændring på landsplan, som placerer tysk og fransk som
tilbudsfag fra 6. eller endnu bedre 5. klassetrin.
Fysik-kemi
Helge Kastrup
Det nye censorkorps
Som følge af det nedsatte behov for censorer i faget fysikkemi i den netop startede fire-års-periode er der udnævnt
færre censorer end tidligere. Ved udvælgelsen er det
sikret, at alle steder, hvor der udbydes læreruddannelse,
er der ansat mindst én censor i linjefaget og én til BAprøven. Derudover har der skullet tages hensyn til, at der
skal være udskiftning i korpset ved hver nybeskikkelse
og til en passende blanding af eksterne og interne
censorer. I alt er der blevet beskikket 20 BA-censorer
og 32 linjefagscensorer, heraf er 5 BA-censorer og 16
linjefagscensorer eksterne, hvorunder regnes pensionister.
Eksamensstatistikker
Det talmateriale, vi har fået fra censorsekretariatet, er så
mangelfuldt, at det ikke synes rimeligt i år at lave statistik
over karakterfordeling på gammel og ny læreruddannelse.
Vi har håb om, at det bliver bedre i fremtiden, men det
er meget utilfredsstillende, at vi ikke har oplysninger,
så vi kan følge uddannelsen i denne sammenhæng. En
del af problemet skyldes uddannelsesstedernes for sene
indrapportering. Det er heller ikke acceptabelt. Med de
usikkerheder siger tallene, at karaktergennemsnittet på
gammel uddannelse er 7,5 og regner man kun blandt
de beståede, er snittet 8,4. På den nye uddannelse er de
tilsvarende tal hhv. 7,1 og 8,2. Det vurderes samlet at
omfatte 100 studerende. Og det er for få!
Om prøveformen
Der er for lidt tid.
Om grundlaget for eksamen
Hvordan afspejler prøverne uddannelsens intention om i
videst muligt omfang at inddrage resultater af national og
international forskning, forsøg og udviklingsarbejder, der er
anvende ny professionel viden?
Der er generel tilfredshed. Der er en række kommentarer
om brugen af gymnasiebøger som faglitteratur og der sættes spørgsmålstegn ved, om det er det rette niveau. Et par
citater:
• Side 38 •
”Velvalgt litteratur - Velvalgt niveau - Passende internationalt snit”.
”Den opgivne litteratur er fra det seneste årti. Der er opgivet et bredt udvalg af fagdidaktiske tekster”.
”Nationale, nordiske og internationale forskningsarbejder
er inddraget”.
”Der har i udpræget grad været anvendt bøger rettet mod
det gymnasiale niveau og bachelorniveau”.
Om samarbejdet om eksamen,
på forhånd tilsendt materiale,
voteringsprocedurer og tidsrammer
Generel enstemmig tilfredshed med samarbejdet og
forhåndsorienteringen. Enstemmig utilfredshed med
tidsrammerne. Nogen begrundet utilfredshed med
allokeringsproceduren.
Om tidssvarende eksamensformer
Nogenlunde tilfredshed med formen i princippet, men
meget stor utilfredshed med tidsrammen, der ikke passer
til prøveformen i et fag, hvor man både skal fremlægge
teori, fagfaglige eksperimenter, skolefaglige eksperimenter,
skole-undervisningsforløb, fagdidaktik og emnedidaktik. (Se
efterfølgende citat!).
Prøven kan ikke digitaliseres, hverken til linjefagseksamen
eller til BA-eksamen.
”Prøveformen vurderes ikke tidssvarende, selvom den tilgodeser den studerendes mulighed for at præstere. Argumentet herfor er, at den studerende fremstiller et billede af sine
kompetencer på en sådan måde, at basisfagligheden i sig
selv får stor vægt i eksaminationen, mens fagdidaktik, praktisk eksperimentelt arbejde og basisfaglighed i integration
fremstår uklart. Dermed bliver de få fremviste eksperimentelle elementer og enkelte fagdidaktiske betragtninger et
vidnesbyrd om den studerendes kompetencer i øvrigt, hvilket giver et sparsomt vurderingsgrundlag”.
Yderligere kommentarer
En censor bemærker, at de studerende lægger for megen
vægt på det fagfaglige og for lidt på det fagdidaktiske.
En anden censor konstaterer, at de studerende generelt fandt
kemidelen lettere end fysikdelen, og at man derfor måske
skulle lade alle få både et F- og et K-spørgsmål.
Jeg har indarbejdet kommentarerne om BA-opgaverne i ovenstående, da talmaterialet er for tyndt til et selvstændigt afsnit.
Geografi
Troels Tunebjerg
I perioden august 2009 til august 2010 har der været afholdt i alt 46 prøver i geografi, bachelorprøver og reeksaminationer i 2009 inklusive.
Der er registreret 33 indberetninger svarende til 72 %.
Der har været allokeret 30 censorer, 15 aftagercensorer og
15 interne censorer.
På grundlag af data fra 81 % af prøverne fordeler karaktererne sig således:
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
5
8
8
28
34
13
Kommentarerne vedrørende det formelle grundlag for de
gennemførte prøver vidner om, at hovedparten var prøver
efter 1997-bekendtgørelsen. Kun to ud af 22 kommentarer
handler om ”ny læreruddannelse” af årgang 2007.
Linjefaget geografi efter 1997-bekendtgørelsen er generelt
gennemført over fire semestre.
Hovedparten af kommentarerne vedrørende dette område
vidner om, at prøverne afspejler uddannelsens intention.
Vedrørende den anvendte litteratur, som den fremgår af
redegørelser for eksamensgrundlaget og de skriftlige opgavers litteraturlister, finder størstedelen af censorerne, at
litteraturen er opdateret og holder et passende niveau.
”Litteraturens alder, aktualitet, art og faglige niveau skønnes at være i orden, men forsknings- forsøgs- og udviklingsarbejde afspejles ikke tydeligt.”
Ud af 25 kommentarer påpeger fire censorer, at forsøgsog udviklingsarbejde ikke afspejles tydeligt i redegørelsen
for eksamensgrundlaget eller opgavernes litteraturlister. En
censor påpeger videre, at skriftlige opgavers efterhånden
mange netreferencer er svære at vurdere med hensyn til
fagligt niveau indenfor den tid, der er afsat til at vurdere
opgaverne.
Samarbejdet
Samarbejdet omkring allokering og ved selve prøveforløbet
vurderes generelt som særdeles tilfredsstillende.
”Allokeringsforløb fint, men eksamensadministrationens
• Side 39 •
orientering ikke tilfredsstillende. Det er ikke tilstrækkeligt at
henvise til hjemmeside og ikke orientere om, hvilken studieordning der var fulgt”, skriver en censor.
Dette udsagn dækker flere udsagn fra censorer, som fremhæver kritik af institutionernes orientering og administration
af prøveforløbene. Censorerne kræver studieordning og
eksamensgrundlag tilsendt for at være sikker på at kunne
være ordentlig forberedt.
En censor fortæller om en noget lemfældig orientering. Der
var ikke orienteret om gældende studieordning, og en synopsis var påført et andet navn end den person, der gik til
prøve. Sådanne forhold må ikke forekomme ved en afsluttende lærereksamen.
Endelig berettes i en rapport om forvirring om antal dage til
afvikling af prøveforløbet. Censor var allokeret til en dag.
Læreren havde planlagt til to dage.
Hovedparten af beretningerne fremhæver, at votering og
karaktergivning foregår problemfrit. Enkelte peger dog på
uenigheder om vurderingen, men ikke anderledes end man
får talt sig til forståelse og enighed i karaktergivningen.
Censorformandskabet og sekretariatets
opgaveløsning
Først de positive udsagn – og dem er der flest af:
”Meget effektivt, venligt og kompetent”.
”Ualmindelig flot service fra sekretariatet”.
De få negative og kritiske røster under dette punkt vedrører
forskelle i det opgivne antal studerende, der indstiller sig til
prøve, og det reelle antal, der er tilbage når prøveforløbet
starter. En anden sag vedrører eksamensmateriale, der
første tilsendes tre dage før eksamen. Disse kritikpunkter
vedrører vel mere institutionernes eksamensadministrationer
end sekretariatet.
I forhold til tidligere år er der flere kritiske bemærkninger til
bachelorprøverne. En censor udtrykker klar kritik af nogle
problemformuleringer, som han finder for snævre: ”Det var
ikke typiske problemstillinger, som den professionelle lærer i
praksis vil rejse”.
En anden censor efterspørger mere empiri i opgaverne.
Et par censorer finder grundlaget for bachelorprøven og
den anvendte litteratur ok. To andre censorer finder, at
grundlaget kan kendetegnes ved læreruddannelsens ’traditionelle’ litteratur. Resultater fra forsknings-, forsøgs- eller
udviklingsarbejde indgår ikke.
Der er nogen variation i udsagn om sammenhængen mellem linjefag og de pædagogiske fag. ”Syntesen mellem det
fagfaglige, det almen pædagogiske, det fagdidaktiske og
den generelle dannelsesdebat stod meget svagt i et par af
opgaverne”.
En anden censor udtrykker det således: ”Ofte blev viden fra
de to områder (linjefag, pædagogiske fag) behandlet parallelt”.
Men beretninger fra andre censorer påpeger, at der var fint
afsæt i både linjefag og pædagogiske fag i opgaverne.
Som tidligere år fremhæves problemer med censorernes
læse- og eksaminationstid. ”Den knappe tid på begge områder medfører, at prøven ikke giver et retfærdigt billede af
den studerendes kapacitet”. Censor anser det også for en
ulempe, at der ofte er to eksaminatorer og en censor.
Trods kritiske røster er der fortsat grundlag i censorernes udsagn for at konkludere, at bachelorprøven er et væsentligt
element i læreruddannelsen: ”Bachelorprøven egner sig fint
til at vurdere den studerendes egnethed til at indgå i fortsat
udvikling af praksis som lærer – især hvis opgaven bygger
på egen indsamlet empiri”.
Prøveformer i geografi
Bacheloreksamen
Desværre er besvarelsesprocenten på spørgsmålene til
bachelorprøven kun på 22 %. Det er et svagt grundlag at
konkludere på.
På grundlag af data fra 88 % af prøverne ser karakterfordelingen således ud:
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
5
11
21
32
23
9
52 % af censorerne ved prøveforløbene forholder sig til
denne problemstilling.
Den generelle prøveform i faget efter den gamle ordning,
som har været gældende for de fleste prøveforløb, er en
mundtlig prøve, baseret på et lodtrukket emne, hvortil der
kan være en vis forberedelsestid – eller korte skriftlige oplæg, der lodtrækkes iblandt. Flere steder er prøven todelt,
et lodtrukket tema, der har været behandlet i undervisningen samt en skriftlig opgave ud fra lærergodkendt problemstilling, der mundtligt skal kommenteres/forsvares. Denne
• Side 40 •
prøveform har censorerne generelt være glad for, da
prøven kunne sikre både bredde (lodtrækningen) og dybde
(skriftlige opgave).
I studieordningerne efter 2007 er den generelle eksamensform lodtrækning mellem en række af den studerende
udarbejdede studieprodukter, der tilsammen skal dække fagets CKF-er. Produkterne er godkendt af underviseren som
grundlag for at kunne indstille sig til eksamen. Den skriftlige
opgave er fjernet, hvilket nogle censorer beklager. Prøvetiden er reduceret til 45 minutter. Det finder flere censorer er
for kort tid til at kunne afdække både faglige og fagdidaktiske kompetencer.
Næsten alle censorer finder det problematisk at digitalisere
prøven. En påpeget mulighed kunne være en mindre digital
prøve til afdækning af faglige videns- og metodefelter efterfulgt af mundtlig lodtrækningsprøve. Flere censorer bemærker, at prøveformerne i faget afspejler lærerprofessionen på
en god måde.
Bachelorprøveformen vurderer censorerne generelt positivt.
Det skriftlige produkt og den mundtlige uddybning og perspektivering vil ofte kunne afdække, hvis opgaven helt eller
delvis er produceret af andre.
Vurdering af uddannelsens kvalitet og
sammenfatning
”Uddannelsen i linjefaget besidder den nødvendige kvalitet”.
Dette korte udsagn dækker over de fleste af bemærkningerne til dette punkt. Dog formuleres også et ønske om at
bevare linjefaget som et to-årigt forløb. Nogle steder er uddannelsen i faget gennemført på et år, og det går ud over
kvaliteten, mener censoren. Desværre skriver for mange
censorer under dette punkt meget kortfattet ”ok” eller ingen
kommentarer.
Dette år må være det sidste, hvor der afholdes ”normale”
prøver efter 1997-bekendtgørelsen. Det bliver næste år
interessant at se, hvorledes 2007-bekendtgørelsen får indflydelse på uddannelsen i faget, og hvordan dette kommer
til at spejle sig ind i de afsluttende prøver.
Der er dårlige erfaringer med fremskaffelse af censorer til
udkantsinstitutioner. Der har været store problemer med at
skaffe censorer til reeksaminationer i august 2010. I små
fag som geografi er den regionale dækning med censorer
ikke nødvendigvis optimal. Der er måske 20 censorer eller
mindre i faget på landsplan. Eksterne censorer melder nej
tak, fordi der skal rejses langt for en eller to studerende til
reeksamination uden honorering af rejsetid.
Institutionerne må aktivt være med til at løse dette problem.
Historie
Jens Aage Poulsen
I forbindelse med beskikkelser af censorer i begyndelsen af
2010 blev der foretaget en reduktion i antallet af censorer
til linjefaget og bacheloreksamen for at bringe censorkorpsets størrelse i overensstemmelse med det skønnede behov,
dvs. så alle censorer kunne komme i funktion flere gange i
beskikkelsesperioden. Hovedsageligt fordi der ikke foregår
en tværinstitutionel koordinering af placering af prøverne,
var der i nogle dage en så stor ophobning af prøver, at det
var nødvendigt at foretage to-tre ad hoc-beskikkelser. Det
skønnes dog, at reduktionen i størrelsen af censorkorpset
på længere sigt svarer til behovet.
I praksis ser 2007-bekendtgørelsens linjefag på 1,2 årsværk (72 ECTS) ud til at få en kort levetid. Først og fremmest fordi implementeringen af det ’store’ linjefag betød,
at antallet af studerende, der ønskede faget, faldt til ca.
1/3. Resultatet var, at holdstørrelsen blev så lille, at flere
læreruddannelser ikke oprettede linjehold i historie - eller så
sig nødsaget til at oprette det som samlæst mellem flere årgange. De fleste steder, hvor det store linjefag blev oprettet,
afvikles det over to år – dog et enkelt sted på tre år. Ifølge
bekendtgørelsen skal der afholdes en intern midtvejsprøve.
Her har der ifølge studieordningerne været anvendt variationer af skriftlige og mundtlige prøveformer. Da de fleste
– hvis ikke alle – læreruddannelser fremover har valgt at
bruge forsøgsordningen med linjefaget på 0,6 årsværk (36
ECTS), er det næppe relevant at gennemføre en systematisk
evaluering af de interne prøver i linjefaget.
UC-Sjælland søgte og fik i studieåret 2009-10 Undervisningsministeriets tilladelse til et forsøg med at udbyde linjefaget på 0,6 årsværk. Censornæstformanden blev bedt om
at tage initiativ til at udarbejde et udkast til bekendtgørelse
hertil. I foråret 2010 meddelte ministeriet, at bekendtgørelsen til forsøgsordningen var godkendt, og at den kan bruges af andre læreruddannelser – uden at de søger herom.
• Side 41 •
På læreruddannelserne i Vordingborg og Holbæk under
UC - Sjælland er der indberettet, at henholdsvis 17 og 14
studerende har været til prøve under denne ordning.
Fra 1. august 2009 til 31. juli 2010 har der ifølge indberetningerne været 375 studerende til prøve i linjefaget.
Det er foregået ved 67 prøver, hvorfra der er indkommet
49 censorindberetninger, hvilket giver et datagrundlag på
73 %. Dvs. der mangler censorindberetninger vedr. 27 %
af de studerendes prøver. Efter indberetningerne har der
tilsyneladende kun været 59 studerende fordelt på syv læreruddannelser, der har været til prøve i bachelorprojekter.
Det sænker datagrundlaget til 58 %, så her er plads til markante forbedringer.
Prøveformer og øvrige formelle rammer
Linjefagsforløbet er typisk toårigt, fordelt på fire semestre. På hovedparten af læreruddannelserne er linjefaget
tilsyneladende placeret på de fire sidste semestre, mens
enkelte har linjefaget på 1. - 4. semester. Punktet har kun i
begrænset omfang givet anledning til bemærkninger. Således anfører en censor, at han ikke er oplyst om omfang
eller bekendtgørelse. En anden har været censor ved en
læreruddannelse, hvor der har været samlæsning på et
hold, hvor der var studerende efter henholdsvis 1997- og
2007-bekendtgørelsen. Han var således censor ved den ellers interne midtvejsprøve.
Her blev censorerne bedt om at vurdere, hvordan prøverne
afspejler uddannelsens intention om at inddrage resultater
af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen.
De fleste censorer har kommenteret dette punkt, og hovedparten passer med denne censors vurdering, at litteraturen
er ”solid og bred […] på et højt niveau” og med inddragelse af ”forskningsretninger og metoder” samt at opgivelserne er aktuelle, relevante og af nyere dato. Men der er
også forbehold, som bør give anledning til overvejelser og
evt. ændringer af praksis. Enkelte vurderer således intentionen som opfyldt med bemærkninger som ”rimeligt” eller
”nogenlunde”. Et par censor efterlyser ”nyere forskningsresultater”, og at ”den fagfaglige litteratur […] generelt burde
være både lidt bredere og dybere funderet”.
En censor undrer sig over, at en del af opgivelserne bestod
af læremidler, der blev anvendt i ungdomsuddannelserne,
og vedkommende giver udtryk for, ”[…] at man i højere grad
bør inddrage forskning og materiale fra universitetsniveau”.
En enkelt er meget kritisk: ”Der var ikke en eneste, der inddrog ny forskning. […]. Litteraturen var generelt af ældre
dato (og) […] brugtes ukritisk”.
I forhold til historiedidaktisk forskning påpeger flere censorer, at den ikke længere eller kun i særdeles begrænset
omfang foregår i Danmark, og de studerende derfor må
anvende ældre resultater fra 1990-erne eller forskningsresultater fra andre (nordiske) lande.
Også i år giver censorerne generelt udtryk for, at samarbejdet om såvel prøven i linjefaget som bacheloreksamen
har fungeret godt. Censorerne har modtaget opgaver m.m.
i god tid – og føler sig velinformeret af institutionen. En enkelt censor, der har været i funktion ved fem prøver fordelt
på to dage, mener dog, at planlægningen her kunne have
været bedre. Tiden til prøven - typisk 60 min. pr. studerende i linjefaget – er alle tilfredse med. I forhold til tiden
til bachelorprøven påpeger et par censorer, at den reelle
eksamenstid, nemlig 30 min. + 15 min. til votering er i underkanten.
I øvrigt er der såvel rosende som kritiske bemærkninger til
forskellige niveauer af samarbejdet i prøvesituationen. En
censor anser en prøveform, der tog afsæt i en skriftlig opgave på 10 - 20 sider som ”en af de bedste eksamensoplevelser, har haft i mange år. […] Der var tid til at komme
ordentligt rundt om både det pædagogiske/didaktiske og
det faghistoriske emne”.
Desuden påpeges (igen) det urimelige i, at censor uden
honorering forventes på forhånd at have læst opgaver/
synopser på fem sider – i enkelte tilfælde flere opgaver/
synopser pr. studerende. Et enkelt sted tog prøven afsæt i to
synopser, der tilsammen udgjorde mellem 12 og 16 sider
– uden at censor blev honoreret herfor. En censor giver en
omfattende argumentation for, at honoreringen (30 min. for
læsning af en opgave) er utilstrækkelig.
Selve prøvesituationen har generelt foregået gnidningsfrit.
En enkelt censor i bachelorprojektet mener dog, at han/
hun kan føle sig lidt presset i forhold til to eksaminatorer. En
egentlig kritik fremsættes af censor mod en eksaminator, som
vurderes til at være ”fastlåst i egne teorier og modeller” og
som var så ”unødvendig negativ” i de begrundelser den studerende fik for karakteren, at censor måtte gribe ind.
• Side 42 •
Prøveformer
Kommentarerne til dette punkt er generelt kortfattede og få,
og de fleste mener, at samarbejdet fungerer fint. ”Allokeringen er efter min opfattelse blevet langt bedre”, skriver en
censor og fortsætter: ”Personalet […] er yderst hjælpsomt
og effektivt”. Der er dog kritiske bemærkninger. En censor
mener således, at censorrapporten er meget vanskelig
at arbejde med, og vedkommende oplevede, at det han
havde skrevet forsvandt. En anden vil gerne kende kriterierne for valg af censor: ”Handler det om at være hurtigst
på tastaturet?”
Kun omkring halvdelen af censorerne har kommentarer til
dette punkt. Til gengæld er kommentarerne rettet mod forskellige niveauer i uddannelsen. Således efterlyses et mere
bevidst fokus mod folkeskolens praksis, der kunne faciliteres
gennem et ”langt mere forpligtende samarbejde med […]
folkeskolen”. Samlet er der en vis kritik af uddannelsens
professionsrettede faglighed, der ud over praksisperspektivet også er rettet mod både det fagfaglige, det didaktiske
og sammentænkningen heraf. Således skriver en censor:
”Didaktikken blev i mange tilfælde fra de studerendes side
opfattet som meget almen og adskilt fra det fagfaglige”.
”De studerendes kendskab til historie er generelt for svag”,
skriver en censor, mens en anden mere bastant noterer, ”at
det faglige niveau var overraskende lavt […]. Alle kunne
lire didaktiske hurraord af sig, men havde urealistiske forventninger til, hvad der kan lade sig gøre med historiefaget
historie”.
Overordnet mener denne censor, at der kunne rettes op på
dette forhold med flere ressourcer til uddannelsen.
Bacheloreksamen
Flere censorer har kommenteret professionsbachelorprojektet under punktet ’Uddannelsens kvalitet’ og peget på, at
kvaliteten af samspillet mellem fag, didaktik/pædagogik
og praksis burde styrkes. Ellers er der overvejende positive
udsagn om bachelorprojektet og dets lærefaglige relevans.
Kritiske bemærkninger handler om, at der i en del opgaver
refereres teorier, men de anvendes kun i begrænset omfang
konkret i diskussionen af emne og problemstilling.
Det må konstateres, at der anvendes en række forskellige
prøveformer, der her er søgt kategoriseret:
• En todelt mundtlig prøve: 1. Lodtrækning mellem
studieprodukter, evt. med et tilhørende spørgsmål ud arbejdet af eksaminator eller spørgsmål, der relaterer
sig til det opgivne stof. De studerende får ofte forbe redelsestid (10 min. – 60 min.) til denne del af prøven
– nogle med og andre uden hjælpemidler. 2. Samtale
med afsæt i større skriftlig opgave (10 - 20 sider), som
tæller i sig selv. Denne todelte form har tidligere været
dominerende og anvendes fortsat på flere læreruddan nelser. Den omtales positivt, da der prøves såvel i bred den som i dybden. En variation – begrundet i beskæ ring af prøvetiden – kan være, at der ikke indgår en
samtale om opgaven i prøvetiden.
• Mundtlig prøve med afsæt i en større skriftlig
opgave: Som ovenstående, men uden lodtrækning.
Censor vurderer denne form positivt.
•
• Side 43 •
Mundtlig prøve med afsæt i et skriftligt oplæg: Ved en enkelt læreruddannelse udarbejder den
studerende et skriftligt oplæg, der er rettet mod prøven,
dvs. uden lodtrækning. Under prøven kan eksaminator dog stille spørgsmål, der lægger op til inddragelse
af alle aspekter af det opgivne. En censor ser risikoen
for, at denne form for prøve bliver for smal. En anden
vurderer, at prøveformen er velegnet. På en del læreruddannelser tager prøven afsæt i et lodtrukket oplæg,
der kan være et studieprodukt, en semesteropgave eller
et synopsisemne med problemstilling. På nogle læreruddannelser får de studerende forberedelsestid
(10 – 60 min.) – på andre ikke.
Censorer, der har forholdt sig til muligheden for digitalisering af prøven, tager alle afstand fra denne form.
Flere censorer har også kommenteret bachelorprøven
her. Der er generel tilfredshed med formen, dog udtrykker flere, at den afsatte tid til prøven er for kort.
Karakterfordelingen for linjefaget historie
efter 1997-loven
Antal eksaminander 375. Datagrundlag 73 %. Gennemsnitskarakter: 7,28
Fordeling af de enkelte karakterer:
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
1
3
7
18
29
26
15
Forsøgsordning (UC-Sjælland):
Antal eksaminander 31. Datagrundlag 100 % Gennemsnitskarakter: 5,71
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
3
6
13
26
26
19
6
Karakterfordelingen for bachelorprøven
Antal eksaminander 59. Datagrundlag 58 % Gennemsnitskarakter: 7,37
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
2
8
22
29
19
20
Sammenfatning
I sammenfatningen vil jeg fokusere på tre tematikker – af
flere, der kan udledes af censorberetningerne:
Det er blevet praksis, at censor ikke honoreres for synopser/
studieprodukter/prøveoplæg med et omfang på under fem
sider. Efter censornæstformandens vurdering må denne praksis indebære en forventning om, at censor læser/skimmer
disse synopser/studieprodukter under selv prøven – og det
kan ikke forventes, at man har læst dem på forhånd. Det kan
derfor overvejes, om disse studieprodukter overhovedet skal
fremsendes til censor.
Umiddelbart ser der ud til at være en vis uoverensstemmelse mellem kommentarerne til grundlaget for eksamen,
hvor censorerne vurderer, at der i uddannelsen inddrages
resultater af forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder og
de kritiske kommentarer, der fremsættes under uddannelsens kvalitet. Det kan anbefales, at man lokalt, i den faglige
forening, i tværfaglige og –institutionelle udviklings/forskningsprojekter arbejder med afklaring (er den reel?) og evt.
løsning af denne problematik.
Selv om antallet af eksaminander under forsøgsordningen er
begrænset – og en sammenstilling af karaktergennemsnittet
med prøver afholdt efter 1997-loven er usikker – er forskellen i gennemsnitskarakteren alligevel så stor, at den må give
anledning til overvejelser ud fra i hvert fald to vinkler. For det
første 7-trinsskalen og dens brug i relation til prøven i linjefaget. For det andet om bekendtgørelsen til forsøgsordningen
er for ambitiøs, dvs. at der ikke i et tilstrækkeligt omfang er
sket en tilpasning/reduktion af kravene i CKF-erne, så de
svarer til et linjefag på 36 ECTS.
Men at der er behov for en drøftelse af vurderingskriterierne
er tydeligt, når man ser på gennemsnitskarakteren for de
enkelte læreruddannelser, hvor udsvingene er meget store fra
5,00 til 9,33 – begge ved de ordinære prøver og på baggrund af henholdsvis 13 og 18 studerende. Begge læreruddannelser må karakteriseres som såkaldte landseminarier.
Der er i øvrigt ikke markante forskelle i karaktergennemsnittet
mellem de læreruddannelser i Århus og København, som har
større søgning end læreruddannelser andre steder.
Hjemkundskab
Anne-Dorte Jensen
Denne årsberetningen omhandler prøver i faget hjemkundskab afholdt i perioden 1.08.2009 –31.7.2010. Der har i
alt været afholdt 56 prøver. Der er indkommet 39 censorberetninger og ingen eksaminatorberetninger.
Flere censorer har haft tekniske problemer med at få lov
til at udfylde censorskemaet helt eller delvist. Det er meget
uheldigt og måske årsagen til, at ikke alle har udfyldt censorrapport. I 2009 havde alle censorer udfyldt censorskemaet.
Efter nybeskikkelse af censorer fra 1. april 2010 er censorkorpset for linjefagets vedkommende stort set lige så stort
som tidligere og for bachelorcensorernes vedkommende
lidt større, da der nu er beskikket flere censorer fra de pædagogiske fag. Desværre har det også i år været meget
problematisk at få dækket de censurdage, som eksamensadministrationerne har bedt om allokering til. Hermed en
opfordring til alle censorer om at afgive tilbud om flere
• Side 44 •
censurdage. Der har i år været et problem angående inhabilitet som censor, og i den forbindelse vil jeg gerne gøre
opmærksom på, at det alene er censornæstformanden, der
efter gældende regler afgør, om man er inhabil eller habil
som censor. Kontakt derfor censornæstformanden, hvis der
opstår tvivl.
Linjefaget
De fleste prøver er afholdt efter 1997-bekendtgørelsen (den
gamle ordning). På et par læreruddannelsessteder er den
nye ordning gennemført med lodtrækning og et tidsmæssigt
omfang på 45 minutter pr. studerende mod den gamle ordnings 60 minutter.
Mange steder er linjefaget nu et et-årigt fag i modsætning
til tidligere under 1997-bekendtgørelsen, hvor faget typisk
var to-årigt. Når faget læses på et år, er det muligt at
samlæse faget for flere studerende fra forskellige årgange.
Dette betyder, at undervisningen bliver mere koncentreret
end før. I år er der kun få erfaringer med den et-årige uddannelse, og det bliver interessant at se, hvilke kommentarer censorerne har til denne eksamen og de studerendes
niveau. Umiddelbart er der forskel i de efterfølgende tal.
Karakterfordeling ved linjefagseksamen
(gammel ordning)
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
2
7
17
27
32
15
Karaktergennemsnit for hele landet 7,71.
Karakterfordeling ved linjefagseksamen (ny
ordning)
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
0
0
23
31
23
23
Karaktergennemsnit for hele landet 8,15.
Tallene bygger på et meget forskelligt antal studerende.
Ifølge de indberettede tal er der 256 studerende fra gammel ordning og 13 fra ny ordning. I 2009 var gennemsnitskarakteren 7,29, der er altså sket en stigning fra sidste år
for begge ordninger, men især for dem, der er under ny
ordning. Det bliver interessant at se næste års resultater.
Censorernes kommentarer og vurdering af
de valgte prøveformers og øvrige formelle
rammers betydning for prøveforløbene De
få censorer, der har besvaret dette spørgsmål, mener alle,
at prøveformen er velegnet til vurdering af den studerendes
kvalifikationer i den gamle ordning. Anderledes forholder
det sig med den nye ordning, hvor det bemærkes, at 45
min. er utilstrækkeligt i forhold til fagets bredde, og at
konsekvensen er, at samspillet mellem teori og praksis
ikke bliver tydeliggjort. Det skal dog bemærkes, at det
først er næste år, der kommer mange prøver efter den nye
ordning og mange steder efter et års undervisning. Hvis
faget er læst efter den gamle ordning, er der undervist i
fire semestre over to år. Efter den nye ordning er der typisk
undervist to semestre samme år.
Prøvegrundlaget – inddragelse af nyere
forskning, forsøgs- og udviklingsarbejder
Der generelt enighed om, at der i Redegørelsen for
eksamensgrundlaget er angivet relevant og nyere litteratur
for faget. Ifølge hovedparten af censorerne passer
den valgte litteratur til det ønskede faglige niveau for
uddannelsen, men en enkelt censor mener, at niveauet
er for højt i forhold til det, der praktiseres og er brug for
i folkeskolen, og en anden censor mener, at niveauet er
for lavt i forhold til det, man kunne ønske specielt med
henblik på efter- og videreuddannelse. Det bemærkes,
at internetsider anvendes som kilder til opgaven, men
censorerne vurderer ikke, om dette er værdifuldt eller ej.
Et gennemgående træk i censorrapporterne er, at den
faglige viden bygger på dansk og nordisk litteratur og
dansk og nordisk forskningsog udviklingsarbejde. Man
kunne ønske sig mere inddragelse af flere internationale
udviklingsarbejder og litteratur, der bygger på international
forskning.
Det generelle billede er, at samarbejdet omkring prøverne
har fungeret fint og professionelt. Ligeledes er der
tilfredshed med uddannelsesstedernes forhåndsorientering.
Det afspejler sig tydeligt, at der er stor forskel på, om
censorerne mener, at den afregnede tid er tilstrækkelig. Der
er enighed om, at den gamle ordning med 60 minutters
eksaminationstid og afregning for at læse en 20 siders
opgave var fin og tilstrækkelig, og med bedst dækning af
• Side 45 •
det faktiske forbrug, hvis man er intern censor. De ringeste
vilkår har man som ekstern censor ved den nye ordnings
45 minutters eksaminationstid og ingen afregning for de
tilsendte fem siders skriftlige opgave og et praksishæfte af
varierende længde. Disse forhold kan give problemer med
at finde eksterne censorer i fremtiden. Det må anbefales, at
man betaler censorerne for det arbejde, de bliver bedt om
at foretage, hvis kvaliteten skal være i orden. Der opleves
en god dialog om votering og karaktergivning og en stor
grad af enighed om karakterfastsættelsen. En enkelt censor
har bemærkninger om, at der burde flyttes tid fra den
mundtlige eksaminationstid til votering og tilbagemelding
til den studerende. De store spring i karakterskalaen har
givet anledning til en del overvejelser, dette gælder specielt
karaktererne 7 og 10. Dette års problem med at skaffe
censorer har givet anledning til meget sen afsendelse af
opgaver til censorerne. I et enkelt tilfælde måtte censor
modtage skriftlige opgaver med få dage til læsning
og praksisbeskrivelser, der blev scannet ind dagen før
eksaminationen. Dette er selvfølgelig utilfredsstillende
forhold for alle parter, og løsningen på problemet ligger i,
at alle censorer stiller sig til rådighed så mange dage som
muligt, så allokeringen kan ske i god tid.
Censorformandskabets og
sekretariatets opgaveløsning
En censor skriver: ”Det er kommet til at fungere flot
igen – efter 2009, hvor der var en del turbulens i
forbindelse med implementeringen af læreruddannelsen”.
De fleste udtrykker tilfredshed med sekretariatets nye
hjemmeside, dog har nogle censorer haft problemer med
at udfylde censorrapporten, en enkelt censor skriver:
”Hjemmesiden for udfyldelse af censorrapport er rodet
og uoverskuelig. Gør den mere enkel og målrettet”.
En anden censor undrer sig over at blive spurgt om
en opgave som censor, når hun selv har eksamen
i denne periode og ønsker, at der i programmet
indtastes oplysninger, så sammenfald undgås.
Rapporterne giver altså generelt udtryk for tilfredshed, men
også at der er mange muligheder for forbedringer.
relation til den lokale studieordning og
uddannelsen som helhed
”Generelt om uddannelsen som helhed: Vigtigt at fokusere
(mere) på uddannelsens praktik ift. faget – herunder at
eksamen (f.eks. skriftligt oplæg/mundtlig prøve) skal
omfatte beskrivelse af et relevant undervisningsforløb
og inddragelse af erfaringer fra praktik i folkeskolen …
De studerendes undervisningskvalifikationer skal mere i
fokus. Vigtigt: Ensartet eksamensform på alle seminarier
vil give bedre mulighed for sammenlignelig vurdering og
bedømmelse af de studerende og være med til at fastholde
et højt fagligt niveau. Der bør stilles krav til, hvad det
skriftlige oplæg og praksisbeskrivelsen skal indeholde
… Det vil give den studerende mulighed for at vise
sammenhæng mellem teori og praksis”.
Sådan skriver en censor og foreslår samtidig, at oplæggene skal være en del af bedømmelsen, og at det er en
skam, at den skriftlige opgave på 20 sider er faldet væk.
At den store skriftlige opgave er faldet bort, ses af flere
censorer som en kvalitetsforringelse af uddannelsen til hjemkundskabslærer. Ifølge en censor er man gået fra et solidt
vurderingsgrundlag til et, der lige netop er acceptabelt.
Censorerne peger på, at der til en praktisk prøve bør være
mindst 90 minutter til rådighed, hvis håndværket skal praktiseres uden for meget tv-køkken: Der er desuden ønske om,
at de studerende formidler mundtligt, mens de arbejder
praktisk.
I forhold til den lokale studieordning skriver en censor:
”Selve eksamensstrukturen er ikke detaljeret beskrevet i studieordningen. Hvor lang tid de studerende har til det praktiske forløb, samt oplysninger om oplægget til det praktiske
- bør beskrives i studieordningen”.
Bacheloreksamen
Dette års bacheloropgaver er skrevet efter Læreruddannelsesloven fra 1997, og generelt er censorerne enige i,
”at bacheloropgaven er velegnet til at dokumentere den
vanskelige syntesedannelse mellem fag, pædagogik og didaktik, som den studerende må mestre for at blive en god
lærer”.
Den litteratur, der vælges til bacheloropgaven, er af meget
forskellig karakter ifølge censorerne. Et udpluk fra censorrapporterne: ”Den anvendte litteratur omhandler både
tekster fra pædagogik, almen didaktik, psykologi, hjemkundskab – fagfaglige og fagdidaktiske. Desuden blev der
• Side 46 •
anvendt videnskabelige undersøgelser vedrørende kost og
sundhed. I nogle opgaver var anvendelse af hjemkundskabsfaglige og fagdidaktiske tekster for små”.
”… en del af litteraturen var mellem 10 og 20 år gammel.
I reglen var henvisningerne på et godt fagligt niveau, men
visse hjemmesider og henvisninger var ikke på det niveau,
man må forvente i en bacheloropgave. Der anvendes kun få
forsknings- forsøgs- og udviklingsresultater i opgaverne”.
”Litteraturen overvejende meget aktuel – og i et enkelt relevant tilfælde lidt ældre (1990-erne). Højt fagligt niveau
– overvejende artikler og forskningsrapporter … nationale
og enkelte internationale. Generelt meget omfattende litteraturlister”.
”Emnerne er generelt relevante og almene pædagogiske temaer ses i opgaverne. Den videnskabelige metode lod meget
tilbage at ønske”.
”Emnerne var relevante for den studerendes profession. De
tog udgangspunkt i den studerendes oplevelser og erfaringer
fra praksisfeltet – f.eks. praktikken. Opgaverne viste god
sammenhæng mellem de pædagogiske fag og linjefaget”.
Det ser ud til, at bachelorprøven er egnet til at vurdere
den studerendes kvalifikationer i forhold til den kommende
profession som lærer. Der påpeges mangler som f.eks. videnskabelig metode og større brug af resultater fra specielt
den internationale forskning, til gengæld bruges der viden
fra uddannelsens praktik og professionens praksis i stort
omfang i opgaverne f.eks. til at vurdere forskellige faglige
og pædagogiske problemstillinger.
tiseret for øjeblikket. Det er i så fald kun muligt at snyde
med det skriftlige oplæg.
De studerende har adgang til alle de hjælpemidler, de
måtte ønske at bruge.
Et gennemgående træk i alle rapporter er, at tiden spiller
en stor rolle i forhold til kvaliteten af bedømmelsen af prøven. I den praktiske del af prøven har det også stor betydning, hvor mange studerende, der er til prøve samtidig. Der
gives udtryk for, at der maximalt bør være 4 - 5 studerende
til prøve ad gangen, hvis overskueligheden skal bevares for
censor.
En censor skriver: ”Prøvens tre elementer: Det praktiske
forløb med didaktisering, formidling af det praktiske forløb
samt den mundtlige del vedrørende fagfaglighed og fagdidaktik er væsentlig for den studerendes profession. Dette
skal fastholdes og fremgå tydeligt af studieordningen”.
Der er ikke et ønske om alternative prøveformer, men væsentligst et ønske om nok tid til at afvikle prøverne, så kvaliteten af prøven bevares, og så de studerende har mulighed
for at demonstrere, at de har nået fagets og uddannelsens
mål.
Årets tema fra Undervisningsministeriet:
Tidssvarende prøver
Der har ifølge det statistiske materiale været afholdt 32 prøver i perioden 1/8-2009 – 31/7-2010. Fra disse foreligger 23 censorindberetninger. At en del prøver ikke er blevet fulgt op af en censorrapport må hænge sammen med,
at eksamenstermin maj-juni 2010 er den sidste ordinære
eksamenstermin, hvor linjefaget håndarbejde indgår.
Censorpåsætningen er foregået via det nye system og har
fungeret på den måde, at langt de fleste censorpåsætninger har kunnet finde sted umiddelbart, og det kun i et par
tilfælde har været nødvendigt med manuel påsætning/ad
hoc beskikkelse.
Ved eksamen har medvirket 22 censorer, hvoraf ni er ansatte
i læreruddannelsen og 11 er aftagercensorer.
Der er eksamineret 113 studerende i linjefaget håndarbejde
på 12 uddannelsessteder. Karaktererne fordeler sig over
hele spektret, og gennemsnittet er 6,86. Der er eksamineret
I censorrapporterne beskrives forskellige former for prøver.
Der er to elementer, der går igen i alle prøver: en praktisk
del og en mundtlig del. Den største forskel findes i de skriftlige oplæg. På nogle uddannelsessteder er det en 20 siders
opgave, der medtages i bedømmelsen, og andre steder er
det en fem-siders opgave, der ikke medtages i bedømmelsen. Der er et generelt ønske fra censorerne, at der bliver
en større ensartethed på landsplan.
Lodtrækning er ikke beskrevet i rapporterne. Dette må medtages i årsberetningen næste år.
Det er ikke muligt at digitalisere prøven, specielt ikke den
praktiske del, hvor den studerende skal vise håndværk og
formidling af det praktiske arbejde.
Det er svært – måske umuligt at snyde, som prøven er prak-
Håndarbejde
Hanne Schneider
• Side 47 •
31 studerende i bacheloropgave i tilknytning til håndarbejde
på ni uddannelsessteder. Her er gennemsnittet 7,00.
Kun få af censorerne har kommentarer i censorrapporterne.
Det skyldes, at linjefaget håndarbejde udfases med denne
eksamenstermin.
På spørgsmål om prøvens egnethed er kun tilfredsstillende
svarkategorier. Censorerne finder den sammensatte prøveform velegnet.
Alle eksamener har fundet sted efter to års undervisning
efter bekendtgørelsen af 1997. Alle vurderinger går på,
at der har været anvendt relevant og opdateret litteratur,
og det nævnes, at der har været anvendt tekster, som inddrager forskning og udviklingsarbejder. En censor, som
har eksamineret en studerende med karakteren 00 til følge,
skriver, at der ikke var inddraget nyere litteratur eller tekster
vedr. forskningsog udviklingsarbejde.
Der er positive kommentarer til samarbejdet om eksamen,
og som tidligere år er der kommentarer gående på, at
tiden til eksamensforberedelse er for knap; ligesom der er
opfordring til, at uddannelsesstederne afviser opgaver, der
er for omfangsrige.
I forhold til vurdering af sekretariatets opgaveløsning er der
forslag om, at eksaminators navn opgives på allokeringshenvendelsen, så evt. spørgsmål om inhabilitet klares umiddelbart.
Censorerne i håndarbejde finder det irrelevant at svare på
spørgsmål vedr. uddannelsens kvalitet, da faget udgår af fagrækken.
Vedrørende bacheloropgavens egnethed og temaernes
relevans svarer en del censorer, at det er vanskeligt at sige
noget generelt ud fra de få studerende, der skulle til eksamen, men der er gode eksempler på, at studerende vælger
temaer med stor lærerfaglig relevans, opstiller problemformuleringer og på en god måde kobler teori og praksis.
Vedrørende årets tema fra Undervisningsministeriet angiver
censorerne i linjefaget håndarbejde, at den sammensatte
eksamen med et selvvalgt projekt, skriftligt oplæg og mundtlig eksamination på en god måde giver mulighed for en
professionsrettet vurdering og kun i meget ringe omfang
giver muligheder for snyd, at tidsrammen er for stram - og
fremadrettet, at et lodtrækningselement vil umuliggøre den
indre sammenhæng, der nu er mellem eksamensformens
delelementer, samt at prøver, hvor der indgår praktisk arbejde med designproces og håndværk ikke kan digitaliseres fuldstændigt.
Idræt
Torben Vandet
Et helt nyt censorkorps, beskikket i det nye år 2010, har
i den forløbne periode, der dækker 1. marts til 31. juli
2010, afgivet 36 censorrapporter fra linjefaget idræt og
17 rapporter fra bacheloreksamen i idræt. Disse rapporter
danner grundlaget for denne beretning, som er udarbejdet
af undertegnede, ny censornæstformand, der er tiltrådt i
marts måned.
Censorrapporterne afspejler først og fremmest afslutningen
på den gamle læreruddannelse fra 1997, samt enkelte forsøg med idræt efter den nye læreruddannelse fra 2007.
Det nye set i forhold til sidste års rapport er, at censorerne
er blevet bedt om at vurdere, hvordan prøverne afspejler
uddannelsens intention om at inddrage resultater af nationale/internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder samt vurdere den litteratur, der bliver brugt på de
enkelte uddannelsessteder.
Endelig ser det ud til, at det centrale censorallokeringssystem er begyndt at fungere. I hvert fald er det kun en enkelt
censor, der kritiserer, at allokeringen stadigvæk fungerer efter først til mølle princippet og anbefaler at vente til datoen
for sidste frist er nået. Censorformandskabet forsøger sammen med sekretariatet at tage højde for denne kritik.
Karaktergennemsnit ved linjefagseksamen er 6,55. Der ses
relativt store udsving i karaktergennemsnittet fra de forskellige uddannelsessteder. Højeste snit er 8.11 og laveste er
4.33.
(gammel ordning)
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
5
12
21
30
22
10
(ny ordning)
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
0
6
19
23
35
16
• Side 48 •
Eksamensgrundlaget
De fleste censorer er enige om, at der er anvendt relevant
nutidig faglitteratur, og at den lidt ældre faglitteratur, som
anvendes, stadig har aktualitet. I det hele taget er der tilfredshed med redegørelsen for eksamensgrundlaget, og i
nogle rapporter anføres tillige, at litteraturlisten, som medfølger beskrivelsen af eksamensgrundlaget, rummer flere
tekster og artikler, der er baseret på nyere forskning særlig
inden for det sundhedsfaglige. Dog omtales det, at det ikke
er nærmere beskrevet, hvordan der i uddannelsesforløbet
har været anvendt internationale forskningsog udviklingsarbejder.
I hovedparten af censorrapporterne fremgår det, at det hovedsageligt er nationale forskningsog udviklingsarbejder:
Eva-rapporten fra 2004, en opfølgende rapport herpå fra
Københavns Universitet og så forskellige udviklingsrapporter fra SKUD, der anvendes både i de studerendes opgaver
og i eksaminationen.
Selv om det fremgår i mange af rapporterne, at der i uddannelsesforløbet anvendes resultater fra nyere forskningsog udviklingsarbejder, så er det nok rigtigt, som en censor
siger: ”Det er stadig muligt i langt højere grad at inddrage
forskningsog udviklingsarbejder i relation til faget, ikke
mindst hvad angår internationale undersøgelser”.
Prøveformen
De fleste censorrapporter anfører, at undervisningen har
foregået over fire semestre liggende på fortrinsvis 3. og 4.
årgang. Enkelte rapporter henviser dog til forsøg efter den
nye læreruddannelse fra 2007 med 0,6 årsværk, hvor undervisningen har strakt sig over kun to semestre. En censor
bemærker flg. til dette forsøg: ”Endelig tyder meget på, at
et 0,6 års forløb over et år ikke er en fordel for de studerendes tilegnelse af praktiske færdigheder. Det bliver ganske
enkelt for komprimeret”.
Den velkendte eksamensform efter ’97-loven med et skriftligt
oplæg/en skriftlig opgave, en praksisdel og en mundtlig
del, bliver igen i år af et stort antal af censorerne vurderet
som meget velegnet til at kunne bedømme den studerende
i forhold til CKF og studieordningens formål og mål. Ligeledes foreslås det også i nogle rapporter, at gruppeeksamen
i den mundtlige del bliver overvejet på ny, fordi ”det kunne
skabe tidsmæssige bedre rammer for en dybere evaluering
og reel dialogisk form”.
Endelig bliver det også nævnt som problematisk af flere
censorer både i forbindelse med censur efter ny og gammel
ordning, at det skriftlige oplæg ikke tæller med i bedømmelsen: ”Det giver ingen mening og virker useriøst at afsætte
en uge til at skrive og aflevere en opgave, som ikke medregnes i den samlede vurdering og heller ikke giver honorar
til eksaminator og censor”.
Flere censorer peger på, at det giver tendens til overfladiskhed og overhøring, når den mundtlige del af eksamen bliver
i omegnen af 20 minutter. Der bør i stedet for gives mere tid,
60 minutter i alt pr. studerende, så han/hun får mulighed for
at vise sin evne til at vurdere, reflektere og diskutere faget.
Netop kombinationen mellem teori og praksis, og at eksamen indeholder både skriftlighed, praksis og mundtlighed
opleves som en kvalitet, som flere censorer gerne ser videreført i en fremtidig struktur. Dog er det ikke nogen god ide,
som en censor gør opmærksom på i forbindelse med censur
efter ny ordning, ”at holde interne prøver i fysiologi og anatomi, så de studerende tror, at de ikke kan/skal eksamineres i
stoffet ved den mundtlige del af eksamen”.
Ellers gives der udtryk for store forventninger til en ny læreruddannelse med 1,2 -linjefag, hvor der argumenteres for,
”at 0,6 årsværk til idræt er for lidt, hvis man vil fastholde en
kvalitet i læreruddannelsen, som matcher de krav, som der er
til Fælles mål for idræt”.
Forslag til forbedringer
I forslag til forbedringer bliver censorerne bedt om at vurdere,
hvorvidt alternative prøveformer, kunne være mere hensigtsmæssige i bedømmelsen af, om de studerende har opnået
fagets og uddannelsens mål. Flere censorer understreger, at
den nuværende prøveform efter ’97-loven er noget nær ideel
både i forhold til at bedømme de studerendes kompetencer og
i forhold til den profession, de studerende skal ud til.
Af konkrete forslag til andre prøveformer er nogle censorer
inde på, ”at det kan blive nødvendigt at afprøve eksamensformer med digitalisering af praksis i form af videooptagelser,
og at mundtlig eksamen gennemføres som videokonference af
besparelseshensyn”.
En anden censor foreslår, ”at man bør overveje at lade dele af
den biologiske idrætsteori digitalisere”.
Endelig foreslås gruppeeksamen i den mundtlige del, for på
denne måde at kunne komme dybere omkring målene for
faget.
• Side 49 •
Bacheloreksamen
Karakterfordeling ved bacheloreksamen, hvor karaktergennemsnittet er 6,43 med højeste snit på 7,54 og laveste på
4.45:
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
1
5
14
20
29
18
13
Alle indberetninger vedrørende bacheloreksamen i idræt
omhandler gammel ordning, altså fra læreruddannelsen af
1997.
Censorerne er enige om, at den anvendte litteratur er aktuel
og har et passende niveau. Ligeledes henviser en af censorerne til, ”at 14 ud af 15 bacheloropgaver anvendte nyere
litteratur og nationale forsknings-, forsøgs og udviklingsarbejder”.
Flere censorer underbygger dette ved at sige, at der i mange
tilfælde blev inddraget resultater fra forsknings-, forsøgs-, og
udviklingsarbejde både af nordisk og international karakter.
Generelt er der kun positive tilkendegivelser fra censorerne
omkring samarbejdet omkring og under eksamen, hvilket ses
af udtalelser som: ”Allokeringen og orienteringen fra læreruddannelsen foregik upåklageligt”. ”Et yderst kompetent og
seriøst samarbejde mellem de to eksaminatorer”.
Flere censorer er inde på, at tidsrammen med 35 minutters
mundtlig eksamination og votering i 10 - 15 minutter er passende. Dog gøres der også opmærksom på, at arbejdstiden
på en time til at læse og vurdere opgaven ganske enkelt er
for lav: ”Hvis vi skal have en chance for at nå det på en time,
bør sidetallet max. være 20”.
I vurdering af bacheloropgaverne er nogle censorer inde på,
at kvaliteten kunne øges ved en bedre kobling mellem teori
og praksis, højere grad af inddragelse af folkeskolens formål
og specielt Fælles mål for faget idræt samt indsigt i anvendelsen af videnskabelige metoder.
Ellers lyder vurderingen, at opgaverne generelt har en lærerfaglig relevans, og at der er fin sammenhæng mellem
linjefag og de pædagogiske fag. ”Opgaven afspejler fint
samspillet mellem de pædagogiske fag og linjefag samt
sammenhængen med praksis”. Og: ”Bacheloreksamen er
en fantastisk eksamen, der virkelig får samlet op på de studerendes teoretiske og praktiske erfaringer, samtidig med
at de kan reflektere over lærergerningen i fremtiden”.
Endelig er nogle censorer inde på, at der bør åbnes op
for, at der kan udarbejdes gruppe-fremstillede produkter:
”Eksamensformen kunne være mere relevant, hvis man
kunne lave opgaven parvis, så man kan tage udgangspunkt
i teamarbejde - en arbejdsform, der bedre afspejler professionen”.
Kristendomskundskab/
religion
Hans Krab Koed
Det nye censorkorps
Som noget nyt har vi nu særskilte censorkorps til linjefagsog bacheloreksamen. I linjefagskorpset er der nu 68 mod
før 143 censorer. Heraf er der 36 interne og 32 eksterne.
19 af de 68 censorer er nye. Bachelorcensorkorpset
består af 32, heraf seks nye. 28 interne og fire eksterne.
Der har vist sig at være visse allokeringsproblemer.
F.eks. har nogle læreruddannelsessteder ikke været
opmærksomme på at søge en censor, som kunne tage
både bachelor- og linjefagscensur. Følgelig har det været
svært at finde en censor til enkelte bacheloreksamener.
Ligeledes har det været et problem, at mange
læreruddannelsessteder har søgt censorer til fem hele
dage. Mange censorer er veget tilbage fra at svare
positivt på disse anmodninger. Tre dage er nemmere
at overskue i en travl kalender. Så i flere tilfælde er det
kun lykkedes at få afsat censoropgaver ved en personlig
henvendelse samt en opsplitning af fem dage til 3 + 2.
Det har muligvis også været et problem, at rigtig mange
af censorerne i linjefaget også er censorer i KLM. Så der
har været rift om det reducerede korps, og det har været
nødvendigt med en del ad hoc beskikkelser i år. Der vil
derfor blive tale om enkelte ekstrabeskikkelser til både linjeog bachelorcensur.
Generelt
Situationen er i år er som sidste år heller ikke sædvanlig.
Det er første år med det nye reducerede censorkorps. Det
er også et år med eksamen efter både og ny og gammel
bekendtgørelse for ikke at tale om næsten uendeligt mange
• Side 50 •
studieordninger med diverse rettelser og forsøg. Det er et
år, hvor det skriftlige oplæg tæller med nogle steder og andre steder ikke.
Ja, og så er det et år, hvor vi i censorformandskabet bliver
klar over, at vore karakterdata til dokumentation for gennemsnittet er behæftet med større eller mindre risiko for fejl.
F.eks. kan man ikke vide, hvornår eksamen er afholdt, men
kun hvornår det er indrapporteret fra diverse læreruddannelsessteder. Det opdagede jeg f.eks. ved, at der optræder
13 linjefagseksamensresultater fra Esbjerg; men jeg ved jo,
der ikke har været eksamen i Esbjerg i år i religion, da der
ikke har været oprettet linjehold de sidste par år på grund
af den manglende rekruttering til læreruddannelsen der.
Alt dette viser noget om de indkøringsvanskeligheder, der
har været med det nye allokeringssystem. Det er heldigvis
noget, der nu bliver rettet op på.
Censorsekretariatet er flyttet fra Aabenraa til Haderslev.
Der er kommet ny leder, og systemet kommer i en ny version. Men det er alt sammen noget, man kan læse om på
censorformandskabets hjemmeside.
Jeg er meget glad for de mange henvendelser om fejl og
uhensigtsmæssighed samt gode forslag til forbedringer. Det
bliver alt sammen brugt til at skabe verdens bedste censorsystem.
Ligesom sidste år har vi censornæstformænd ikke modtaget
eksamensplaner, hvorfor vi ikke har haft mulighed for at
forholde os til sammensætningen af censor og eksaminator.
En yderst beklagelig situation i forhold til muligheden for
at sikre, at erfarne og uerfarne censorer blandes fornuftigt,
samt for at undgå censur hos hinanden gentagne gange.
Af de 68 censorer har 40 været brugt. 13 interne (sidste
år kun 3) og 27 eksterne. I relation til at man sidste år kun
brugte 32 af 143 censorer er det en klar forbedring. Meningen er jo, at censorerne skal bruges regelmæssigt og
have erfaringer.
Der er indkommet 49 censorrapporter på baggrund af
68 prøver. Et dårligt resultat, som forhåbentlig ikke er en
tendens. Ved ikke om det skyldes manglende indberetning
eller manglende rapporter.
Med alle disse undskyldninger og beklagelser in mente må
jeg hellere straks gå over til at se på kommentarerne fra de
rapporter, jeg har.
Det vil i år være interessant at se på, om der forskel på
gammel og ny uddannelse, om det betyder noget, om censor er nybeskikket eller ej. Især er det interessant netop i år
at se på, om læreruddannelsen lever op til kravet om inddragelse af nationale og internationale forsknings-, forsøgsog udviklingsarbejder.
Inddragelse af nationale og internationale
forskningsog udviklingsarbejder
I år ønsker formandskabet særlig indsigt i, hvordan prøverne afspejler uddannelsens intention om i videst muligt
omfang at inddrage resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er
anvende ny professionel viden (Uddannelsesbekendtgørelsens § 17).
Det har jo været diskuteret i pressen og medierne som en
følge af regeringens 360 graders eftersyn og Rejseholdets
rapport, hvorvidt læreruddannelsen lever op til Uddannelsesbekendtgørelsens § 17.
Censorkorpsets formand, Niels Grønbæk, og jeg skrev
i den anledning et notat, som vi sendte til ministeriet og
efterfølgende skrev vi en kort artikel til Politiken, bragt 2.
september 10 for at gøre opmærksom på, at op imod
halvdelen censorrapporterne faktisk svarer positivt på
spørgsmålet, om der anvendes resultater af nationale og
internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde.
Dette gælder ikke mindst linjefaget kristendomskundskab/
religion.
En censor skriver: ”Helt overvejende nyere, aktuel og relevant litteratur. Flere eksempler på helt ny forskningsformidling repræsenteret”.
En anden censor skriver: ”Der er fortrinsvis valgt litteratur af
nyere eller nyeste dato. Den valgte litteratur demonstrerer,
at undervisningens fokus har været styret af i forhold til lærerprofessionen fagligt centrale som aktuelle problemstillinger. Litteraturen afspejler samtidig en passende bredde med
henblik på muligheden for kritisk refleksion og debat såvel
’fagfagligt’ som fagdidaktisk”.
Det påpeges dog i flere rapporter, at det er svært at påvise
litteraturens alder, da studerende ikke er så omhyggelige
med deres litteraturlister.
• Side 51 •
Årets tema fra Undervisningsministeriet
Vurder hvorvidt den eksisterende
eksamensform afspejler den profession,
den studerende kommer ud i
Bacheloreksamen
Den allermest interessante iagttagelse her er, at
censorer, som har været med i det gamle censorkorps,
samstemmende beklager den nye eksamensform. Der er
simpelthen ikke tid og grundlag nok til hverken fordybelse
eller vurdering. Nye censorer derimod er ikke så skeptiske,
dog bemærkes det, at fem sider er i underkanten som
grundlag for at kunne perspektivere i forhold til CKF-erne.
Flere censorer gør opmærksom på, at gruppeeksamen ville
være et kvalitetsløft. En censor skriver: ”Ved en gruppeeksamen kunne der blive mere tid til fordybelse i indhold, og det
ville også give mange studerende en nødvendig mulighed
for at diskutere de faglige problemer med hinanden i en
eksamensforberedelsesfase”.
”Derudover ville det være godt, om man genindførte gruppeeksamen, da refleksionsniveauet dermed har mulighed
for at øges”, skriver en anden censor.
Rigtig mange censorer giver udtryk for et ønske om, at opgaverne digitaliseres, bl.a. kunne snyd bedre kontrolleres,
og endelig ville det være lettere at arbejde med opgaverne
overalt. Ja, og så behøvede man ikke gå på posthuset.
Samarbejdet omkring eksamen
Der er kun ros i år til sekretariatet. De svarer straks og er
meget hjælpsomme.
Enkelte læreruddannelsessteder er lidt sene til at sende
opgaver, og andre reserverer flere dage, end der reelt skal
bruges.
Der er nogle censorer, som bemærker de forskellige procedurer omkring honorering for læsning af opgaverne.
Uddannelsens kvalitet samt eventuelle
overvejelser i relation til den lokale
studieordning og uddannelsens som helhed
Svarene afspejler igen i år mange ordninger på hæld fra
den gamle ’97-ordning, men frem for alt nævnes det, at
tiden er knap, hvis eksaminationerne indeholder både opgave og lodtrukket spørgsmål. En mere religionsvidenskabelig, f.eks. komparative analyser og/eller historisk kritisk
tilgang til religion, efterspørges hos et par censorer.
Der er brugt 27 censorer ud af 32 mulige. En klar forbedring i forhold til sidste år, hvor der blev brugt 15 ud af
143. Selv om der er tale om 27 censorer, er der dog kun
seks egentlige rapporter, hvilket igen gør det vanskeligt at
konkludere noget. Dog vil jeg gerne vise, at kommentarerne
alle er meget positive f.eks. skriver en censor: ”Prøveformen
for bachelorprøven er et yderst egnet redskab til afdækning
af de studerendes viden og kompetencer. Mange studerende vil synes, at prøvetiden er ret kort, især når der er
tale om en velkvalificeret samtale på højt fagligt niveau. En
anden prøveform ville ikke kunne afdække et så differentieret og nuanceret syn på et lærerfagligt emne som denne.
Egentlig minder bachelorprøvens mundtlige del om to vidende og erfarne lærere, der er fordybet i en længere samtale om et yderst relevant og aktuelt emne eller begivenhed
(f.eks. fra dagens undervisning)”.
Ved ikke om det er et tilfælde, men i år er der kun to censorer, der bemærker de studerendes manglende skriftlige
kompetencer.
Kristendomskundskab /
livsoplysning /
medborgerskab (KLM)
Lakshmi Sigurdsson
Prøver og karakterfordeling for KLM
Der har været afholdt i alt 107 prøver i KLM, heraf er der
indkommet 90 censorberetninger (84 %). Det samlede antal
eksaminander var 2.057. Datagrundlaget er 80 %, så det
er ikke alle resultater, der er indregnet i karakterfordelingen. Karaktergennemsnit for KLM på landsplan ligger på
7,02.
• Side 52 •
Årets karakterfordeling i KLM
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
4
9
20
32
22
14
Det nye censorkorps
Det nye censorkorps omfatter 120 censorer. Det er bredt
sammensat både i forhold til køn, alder, uddannelser og
ansættelse. 56 af de 120 er aftagercensorer. Censorprofiler ved årets eksamener viser en balanceret fordeling af
yngre og ældre censorer, men det er tydeligt, at aftagercensorer anvendes i langt større omfang end interne. Der
er desuden adskillige eksempler på censorer, som har haft
opgaver på op til fem – i et enkelt tilfælde syv – forskellige
læreruddannelser i én eksamenstermin. Selv om det for den
enkelte censor giver gode muligheder for at sammenligne
praksis med fag og eksamen forskellige steder, er det ud
fra et helhedsperspektiv problematisk. Det må derfor understreges, at der er behov for at sikre en bedre og bredere
fordeling af censur – herunder interne censorers mulighed
for at kombinere egne eksamensforpligtelser med censur
andre steder.
Fagets undervisere inddrager mange forskellige typer af
litteratur: Idéhistoriske og religionsfaglige kildetekster,
nyere oversigtslitteratur med reference til aktuel forskning,
tidsskriftsartikler, debatbøger og avisartikler samt relevante
ekskursioner til f.eks. Institut for menneskerettigheder og
museer. Nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og
udviklingsarbejder indgår i undervisningen mange steder.
En censor fremhæver således, at ”KLM-faget er et refleksionsfag og sætter en række grundlagsproblematikker på
dagsordenen. På den måde tvinges lærer og studerende til
at forholde sig til resultaterne af diverse forskningsog udviklingsarbejder”.
Der er dog også censorer, som peger på områder, hvor
der kan være behov for en bredere inddragelse af aktuelle
forskningsperspektiver. I et komplekst fag som KLM er det
nok ikke muligt at inddrage forskningsog udviklingsarbejder på alle fagets områder, og censorernes svar viser, at
relevant forskningsrelateret stof ofte kombineres med det,
en censor kalder fagets klassiske materiale. Nogle censorer
peger dog også på de udfordringer, der kan være med
at finde en balance – eller sammenhæng – netop mellem
fagets ’klassiske’ og ’moderne’ elementer. Enkelte censorer
synes at have en meget bestemt opfattelse af fagets kerneområder eller centrale tænkere. Her må det understreges,
at det formelle grundlag er formuleret i bekendtgørelsen for
faget, som fortolkes gennem den lokale studieordning og
den redegørelse for eksamensgrundlaget, der udarbejdes
på baggrund af undervisningen. I kraft af fagets bredde,
må den enkelte underviser nødvendigvis foretage prioriteringer.
Et andet problem, som måske er generelt (også for uddannelsen som helhed), selv om det kun nævnes af en enkelt
censor, handler om informationssøgning på nettet: ”Et problem er, at de studerende alt for ofte og særligt alt for ukritisk søger oplysninger på nettet. Ligeledes sluger for mange
af dem oplysninger fra fagbøger eller internettet råt, som
om der var tale om objektive sandheder. De mangler basale
kundskaber i kildekritik”.
Det er i den sammenhæng værd at huske, at KLM er et
fællesfag, der langt de fleste steder er placeret på første årgang. Faget har derfor en helt central studieintroducerende
funktion, herunder i arbejdet med kildekritik.
Med enkelte undtagelser vurderes samarbejdet omkring
eksamen positivt. Nogle steder har valgt en ordning med to
eksaminatorer (fra forskellige fag). Denne ordning karakteriseres af flere censorer som uhensigtsmæssig – og i et enkelt
tilfælde endog som belastende for eksaminationen. Den
pågældende censor uddyber: ”Det er min klare opfattelse,
at i de eksamenssammenhænge, hvor både undervisning og
eksamination i alle fagets forskellige dele er blevet varetaget af en underviser har det givet de mest gunstige forhold
for udfoldelse af CKF-erne hos den enkelte studerende”.
Med det nuværende allokeringssystem er det kun muligt at
se fordelingen af censorer på prøver, men ikke hvilke eksaminatorer, der deltager. I et fag som KLM, hvor såvel eksaminatorer som censorer kan have kompetencer i forskellige
fag, kan det være svært at sikre, at eksaminator og censor i
alle tilfælde tilsammen dækker alle fagets indholdsområder,
især hvis der har været flere undervisere, som deler eksaminationerne imellem sig. Sådanne ordninger indebærer en
risiko for, at de studerende ikke har ensartede eksamensvilkår (som citatet fra ovenstående censor tyder på).
Endelig bør det nævnes, at der har udviklet sig forskellig
• Side 53 •
praksis med hensyn til aflønning for læsning af de skriftlige
opgaver – fra ingen aflønning til henholdsvis 15 og 30
min. pr. opgave. Der er ros til de steder, som aflønner for
læsning af opgaverne og kritik, når det ikke er tilfældet.
opgaveløsning
Der er generelt stor tilfredshed med opgaveløsningen og
ros til både sekretariatet og censorformandskabet. Men der
er dog også stadig irritation over at modtage mails vedrørende efterlysning af censorer i perioder, hvor man ikke
har stillet sig til rådighed. Ligeledes er der kritik – især fra
gymnasieansatte censorer – over den manglende mulighed
for koordination med egne eksamensperioder.
Uddannelsen kvalitet samt den lokale
studieordning og uddannelsen som helhed
En af de forsøgsordninger med særlig toning af læreruddannelsen, som har betydning for KLM, er forsøget med en
international læreruddannelse, hvor såvel undervisning som
eksamination foregår på engelsk. Det er værd at nævne,
at første eksamen i KLM under denne ordning har givet
usædvanligt gode resultater og i forlængelse heraf vurderes
meget positivt af censor.
Nogle censorer anbefaler, at KLM enten gives større omfang eller strækkes over mere end et år (som er praksis enkelte steder), fordi fagets bredde og kompleksitet kan være
svær at komme i dybden med på et enkelt år. Det påpeges
således, at arbejdet med tekstanalyse og fortolkning inden
for religion og livsanskuelser undertiden kommer til at savne
dybde. Men samtidig fremhæves det, at faget i de studerendes bevidsthed fremstår som centralt til refleksion omkring
skolens virke ud fra begreber som åndsfrihed, demokrati og
tolerance.
Enkelte steder efterlyses bedre dækning af bestemte elementer, f.eks. religionsfaglighed, etik, idéhistorie, demokratibegreb. Eftersom billedet ikke er entydigt, afspejler kritikken
formentlig spændet mellem fagets omfang og lokale prioriteringer. Det ser ud til fortsat at være en udfordring at sikre
sammenhæng mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og
en medborgerskabsrettet synsvinkel, som bekendtgørelsen
fordrer. Men generelt er der mange positive kommentarer
til fagets indhold og betydning for læreruddannelsen. En
censor skriver således: ”Det kan ikke understreges nok, hvor
vigtigt dette fag er, da det bidrager til den studerendes selvopfattelse og samfundsopfattelse”.
Og en anden fremhæver, at ”faget giver de studerende
anledning til en grundlæggende refleksion over det aktuelle
forhold mellem lærerrolle, skole og samfund på baggrund
af et historisk perspektiv. Faget er med til at opbygge en
kritisk traditionsbevidsthed, som er vigtig i en dansk sammenhæng”.
En enkelt censor ser tendenser til, at KLM på nogle uddannelser får et udpræget lokalt præg. Hermed sigtes til de
forskelle, der kan være imellem lokale studieordninger og
de prioriteringer, underviseren gør. Konklusionen bliver, at
”man som censor nødvendigvis må tage lokale hensyn til de
studerende for at ligestille disse og samtidig have forpligtigelserne i henhold til de centrale CKF-er i tankerne”.
Endelig bør det nævnes, at der rejses kritik af de eksamensordninger, hvor lodtrækningen mellem fire elementer resulterer i meget ensartede opgaver og eksaminationsforløb,
ligesom der nogle steder peges på uklare regler i forhold
til (gen)brug af tidligere gruppebaserede studieprodukter i
eksamensopgaverne.
Årets tema fra Undervisningsministeriet
- forholdet mellem eksamensform og den
profession, de studerende uddannes til
Censorernes vurdering af eksamensformen varierer
meget. Det skyldes til dels, at der er flere forskellige
eksamensformer i brug. Det skriftlige oplæg tæller ikke alle
steder med i voteringen, og enkelte steder har det mere
karakter af punktformet synopsis end skriftlig opgave.
Der er også forskel på, hvor bredt der eksamineres, dvs.
i hvor høj grad der stilles krav om perspektiver til andre
dele af faget end det, der er behandlet i det skriftlige
oplæg. Samlet set er der alligevel overvægt af positive
kommentarer – især i forhold til den mundtlige del af
eksamen og det engagement i faget, som afspejler sig
i eksamenssituationen. En censor skriver: ”Samtalen
forbereder til lærerprofessionen, og det store stofområde
klæder den lærerstuderende på til opgaven med ganske
meget vigtig baggrundsmateriale”.
Mange vurdere fagets betydning for lærerprofessionen
meget positivt. Det sammenfattes f.eks. således: ”Et af de
• Side 54 •
centrale mål for KLM-faget er på baggrund af viden og færdigheder tilegnet i årets løb, at de studerende kan reflektere
over og på et oplyst grundlag vurdere grundlaget og baggrunden for skolens dannelsesopgave og lærerens ansvar
i relation hertil. Dette mål var i høj grad i fokus. I alle gennemførte prøver forholdt de studerende sig hertil og i særlig
grad til folkeskolens formålsparagraf”.
Digitalisering af prøven frarådes, hvis det betyder afskaffelse af den mundtlige eksamen, idet den mundtlige formidling og samtalen fremhæves som et væsentligt element i en
læreruddannelse. Men flere censorer ser positivt på muligheden for, at den skriftlige opgave kunne afleveres i elektronisk form, idet det ville give bedre mulighed for kontrol
med snyd og plagiat. Endelig er der adskillige censorer,
der gerne så muligheden for gruppeeksamen genindført,
idet netop evnen til samarbejde ses som et centralt element
i lærerprofessionen.
Sammenfatning
Det er tydeligt, at der arbejdes seriøst og grundigt med
KLM som fællesfag i læreruddannelsen. Det er også klart,
at fagets bredde og kompleksitet stadig er en udfordring.
De udfordringer søges løst gennem lokale prioriteringer,
anvendelse af forskellige typer litteratur og inddragelse af
resultater fra aktuel forskning og udvikling. Årets karaktergennemsnit og de mange positive kommentarer om fagets
bidrag til lærerprofessionen tyder på, at KLM er ved at
finde sin form. Det kan sammenfattes i en afsluttende kommentar fra en af censorerne: ”Faget KLM vil hurtigt vinde
en plads som helt centralt. De mange sammenbragte områder kunne virke som en nødløsning, men fungerer i praksis
fremragende, så fagområderne beriger hinanden”.
Matematik
Arne Mogensen
Der er afholdt 164 prøver i matematik og modtaget 107
censorrapporter (dvs. 65 % af de mulige). I statistikken fra
professionshøjskolernes censorsekretariat indgår både ny
og gammel uddannelse i perioden 1.8.2009 - 31.7.2010,
og karakterfordelingen er:
Karakter
-3 00 02
Mundtlig %
0
Skriftlig %
0
8
4
7
10 12 Gn. snit I alt
12 17 25 21 17 6,78
14 13 20 27
18 7
5,61
823
714
Oversigter fra de 18 uddannelsessteder med hver fra seks
til 143 matematik-studerende viser gennemsnit, der varierer
fra 1,0 (for blot 6 studerende) til 8,1 i den skriftlige prøve
og fra 2,2 til 8,3 i den mundtlige. I alt er der allokeret 50
interne censorer og 40 aftagercensorer (eksterne). Der indgår også reeksaminationer i rapporterne fra censorer, hvor
det er almindeligt at medtage studerende fra både ny og
gammel ordning, fra begynder- og mellemtrin, henholdsvis
mellem- og afsluttende trin på samme hold. Censorerne
nævner, at allokeringerne ikke altid stemmer med virkeligheden, når censor når frem. Men man tilkendegiver, at det
i praksis ikke giver større problemer.
I redegørelsen herunder er udvalgte anbefalinger angivet i
punktform.
De fleste censorer finder prøven helt i overensstemmelse
med uddannelsens mål og indhold. Grundlaget for eksamen synes bredt og nutidigt, og der har været arbejdet
med nyere litteratur på et matematikfagligt niveau, der svarer til uddannelsens ordning.
De valgte fagdidaktiske grundbøger inddrager international
litteratur og forskning, men er sjældent primære kilder. En
censor bemærker, at aktualitet, omfang og fagligt niveau
af anvendt litteratur er eksemplarisk med inddragelse af nationale og internationale forskningsog udviklingsarbejder.
Men en anden censor vurderer niveauet som meget lavt og
helt uden inddragelse af forskning, forsøgs- og udviklingsarbejde! Det afspejler desværre meget store forskelle.
• Side 55 •
På nogle uddannelsessteder har der været særligt tilrettelagt
linjefagsuddannelse for lærere i ansættelsesforhold. Uddannede folkeskolelærere synes i høj grad at have fulgt med i
debat og udvikling omkring folkeskolen i almindelighed og
matematikundervisningen i særdeleshed. Så for sådanne studerende kan praksis fylde meget, men de er ikke alle i stand
til at sætte den i forhold til valgt litteratur.
•
•
•
Det anbefales fortsat at styrke undervisningens referencer til og brug af resultater fra forskning og udviklingsarbejder.
Det anbefales, at hver enkelt studerende også søger og
studerer litteratur afpasset særlig interesse eller valg.
På ét uddannelsessted lodtrækker studerende et emne
til mundtlig eksamen, hvortil der tilknyttet er 13 relevante, men ukendte artikler. Det synes at være en god
professions-orienteret ordning.
Afsluttende trin
Censorerne bemærker god sammenhæng mellem forberedelsesmateriale og opgavesæt. En censor vurderer dog, at
opgaverne kunne være mere professionsrelevante. Geometriopgaven blev således løst af mange ved hjælp af geometriprogram, men argumentation og beviser gav problemer. Og en
censor bemærker, at opgaven ’opstil en ligning, der svarer til
elevernes tankegang’ næppe kan besvares entydigt. Mange
studerende havde svært ved at svare tilfredsstillende på opgaverne.
Mundtlig prøveform med lodtrækning
Det formelle grundlag synes i orden med f.eks. et lodtrukket
fagligt spørgsmål og et selvvalgt fagdidaktisk emne før en 45
minutters mundtlig eksamen. Afsæt kan også være et lodtrukket emne ud fra producerede studieprodukter. Og lodtrækningen kan finde sted en time, et døgn eller en uge før evt. aflevering af et kort individuelt oplæg, der så er udgangspunktet for
eksamen. Sådanne oplæg har normalt både faglig og fagdidaktisk vinkling, det samme har så eksamen. Et sted afleverer
de studerende en årsopgave som basis for mundtlig eksamen.
De centralt stillede skriftlige opgaver
Gammel uddannelse
Det skriftlige opgavesæt vurderes af mange censorer i den
lette ende til denne ’gamle’ uddannelse. Forberedelsesmaterialet og anvendelse af IT synes relevant. Opgaverne var
varierede og afspejlede udmærket de formelle krav. Mange
censorer undrer sig dog over, at opgavesættet var helt uden
didaktiske delspørgsmål.
Begyndertrin
didaktiske og matematiske vinklinger på en konkret aktivitet.
Desuden har sværhedsgraden i sættet indikeret, at man også
forlanger nogen matematisk viden af lærere på begynder- og
mellemtrinet.
Næsten alle roser det fine samarbejde med den lokale eksaminator og administration. De allerfleste mener også, at tiden
til eksamination og votering er passende. En enkelt formulerer
det således, at den aftalte arbejdstid dækker det udførte arbejde.
Nogle nævner, at tiden til at gennemgå eksamensgrundlag
og/eller forberedelsesmateriale kan synes knap, og en anden
efterlyser særskilt tid til udfylde/indsende en censorrapport.
30 minutter til at læse skriftlige opgaver på 10 - 20 sider har
også været for lidt ifølge en censor. Ligeledes honoreres det
ikke, når censor dagligt møder til lodtrækning en time før første eksamination. Endelig er der stadig censorer, der (fejlagtigt) har forventet at få daglig rejsetid til/fra uddannelsesstedet
samt læsetid til korte skriftlige oplæg særskilt honoreret. Disse
vilkår bør nok oplyses tydeligere i uddannelsesstedernes første
fremsendelse.
Sekretariatets opgaveløsning
Der er udbredt tilfredshed blandt censorerne med procedurerne for allokering og rapportering, men et par forhold
skal overvejes:
Også disse opgaver gjorde god brug af forberedelsesmaterialet og indebar en fin integrering af IT som hjælpemiddel. Der
var ifølge censorerne en god balance mellem faglige udfordringer og pædagogiske spørgsmål, som f.eks. i en elevsamtale. Opgaverne synes relevante i et professionsperspektiv.
De gav de studerende god mulighed for at komme med fag-
•
•
• Side 56 •
Mange ønsker at få oplyst eksaminators navn og eksamen (studieordning) ved allokering.
På den første side til den elektroniske censorrapport bør
det indikeres klarere, at man skal svare på første spørgsmål i skrivefeltet nederst. For førstegangs-brugere er det
ikke indlysende.
Uddannelsen er professionsrettet, og eksamen har i høj
grad understøttet dette perspektiv. Flere censorer bemærker, at der er kommet nye, stærke lærebøger inden for det
didaktiske felt, og at den øgede undervisningstid i faget giver de studerende større muligheder for at skabe koblinger
mellem teori og praksis.
På en anden censor virker det gymnasieagtigt og tungt, når
man i en lokal studieordning lader de studerende bruge
halvdelen af eksamenstiden til at gengive klassiske gymnasiebeviser, som ligger inden for gymnasiets B niveau. Den
faglige del synes her løsrevet fra den didaktiske.
For mange studerende bliver matematik afsluttet efter blot to
års studier. Nogle censorer konstaterer, at det er en fordel
at afslutte faget så sent som muligt i uddannelsen.
• Det anbefales at hæve kvaliteten og det lærerfaglige
niveau ved i højere grad at sammentænke det matema tikfaglige og det fagdidaktiske i den mundtlige prøve.
Årets tema: Tidssvarende eksamensformer
De allerfleste censorer vurderer den nuværende kombination
af skriftlig og mundtlig prøveform afgørende for eksamensvaliditeten. Samlet er den velegnet til at vurdere de studerendes
matematiklærerkvalifikationer, og censorerne tilkendegiver
klart, at en digital prøve umuligt kan erstatte den dialog/
diskussion, der kommer til en mundtlig prøve, og som viser,
hvordan en studerende reagerer på nye udfordringer. Men
hertil kommer andre vurderinger. Det er oplagt at stille krav
om brug af computer i en tidssvarende skriftlig matematikprøve. Og en censor vurderer, at en skriftlig eksamen i ren
matematik forekommer gammeldags, når nu lærerne selv
skal kunne bruge mange andre evalueringsformer.
Flere censorer skriver, at med alle de elektroniske muligheder for at kommunikere, bliver det sværere og sværere at
opretholde en prøveform, hvor der ikke må kommunikeres.
En censor mener, at prøven sagtens kan digitaliseres, som
der f.eks. gøres forsøg med i gymnasieskolen. Men det er
svært at forestille sig kompetencemål i matematik prøvet
med simple multiple choice spørgsmål.
Èn censor har berettet om snyd ved skriftlige eksamen (via
netværk eller USB stik). Censorerne anser generelt risikoen
for snyd i den nuværende prøveform for forsvindende lille.
•
•
Alternative prøveformer kunne være ’overværelse og
analyse af konkrete undervisningssituationer’.
De studerende bør have adgang til alle relevante hjælpemidler, herunder søgning på Internet under forberedelse til mundtlig prøve. Det må dog ikke konflikte med,
at prøven (endnu) skal være individuel.
Bacheloreksamen
Der er modtaget rapporter om bacheloreksamen for i alt
105 studerende. Karaktergennemsnittet var 6,96 og 95 %
bestod.
Censorerne anser emnerne relevante for lærerarbejdet med
en fin sammenhæng mellem pædagogiske fag og matematik og med afsæt i praksis. Men de studerendes bacheloropgaver synes at dele sig i to kategorier.
I den ene kategori er der studerende, hvor opgaven hviler
på primære og aktuelle kilder, og hvor der inddrages nyt
nationalt eller internationalt forskningsog udviklingsarbejde. De studerende kan ofte analysere og selvstændigt
reflektere over de udvalgte problemstillinger.
I den anden kategori er der studerende, hvor opgaven
hviler på almindelige grundbøger og sekundær litteratur.
Samtidig er de formelle bestemmelser fra central side ikke
altid nutidige, der er f.eks. henvist til Fælles mål fra 2003.
Opgaver kan virke beskrivende eller usammenhængende.
Og der mangler ifølge censorerne ofte en kritisk vinkel på
de aspekter, som inddrages.
•
• Side 57 •
Der er for stor forskel i anvendelsen af videnskabelig
metode i bacheloropgaven. Det anbefales at (re)vurdere
de studerendes tidsmæssige ramme og vejledningen,
der tilbydes til f.eks. undersøgelsesdesign og litteratursøgning.
Materiel design
Ellen Qvortrup
Dette er den første årsberetning for materiel design. Materiel
design er et nyt fag i læreruddannelsen 2007 – et fag, der
er rundet af de to tidligere linjefag sløjd og håndarbejde.
I folkeskolen optræder fagene sløjd og håndarbejde stadig, hvilket betyder, at materiel design skal uddanne såvel
sløjd- og håndarbejdslærere som undervisere til et evt. nyt
valgfag: materiel design. Vi er hermed i den situation, at vi
har et fag i læreruddannelsen, som ikke eksisterer i professionen. Denne situation afføder mange spørgsmål omkring
faglighed og kvalitet, og ikke mindst fagets eksamensform
er genstand for refleksioner, hvilket de første eksamener/
censorrapporter også vidner om.
I eksamensterminen maj – juni 2010 har der været afholdt
linjefagseksamen på tre hold/læreruddannelsessteder, i alt
38 studerende, samt to bacheloreksamener. Der foreligger
censorrapporter fra alle fire eksamener. Alle linjehold har
læst faget på fire semestre.
Karakterfordeling linjefag
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
5
11
5
32
18
29
Gennemsnit på landsplan ligger på 7,95.
Karakterfordeling bacheloreksamen
Der ytres fra flere censorer tilfredshed med eksamensadministrationens orientering. Dog problematiseres fra en enkelt
censor, at man selv skulle hente studieordningen på uddannelsesstedets hjemmeside, da det ikke af oplysningerne
fremgik hvilken studieordning, der var gældende. Det anbefales, at den aktuelle studieordning fremsendes sammen
med redegørelse for eksamensgrundlaget.
Alle censorer har fremhævet, at samarbejdet mellem eksaminator og censor omkring eksamen foregik fint og uproblematisk.
Angående den afsatte tidsramme på 45 min. inkl. votering er to ud af tre censorer meget kritiske: ”Tidsrammen
45 min. er absolut i underkanten set i forhold til at MD er
meget kompleks, og fremstår som et nyt fag, men da der
fortsat skal uddannes til at varetage såvel sløjd som håndarbejdsundervisningen i folkeskolen, er det umuligt i løbet
af den afsatte tid at få en fornemmelse af den studerendes
faglige niveau indenfor de to gamle fag samt den pædagogisk-didaktiske vinkel”.
”Den afsatte tid på 45 min. inkl. votering er slet ikke tilstrækkelig i et fag, hvor den mundtlige eksamen skal indeholde både en samtale om et praktisk projekt og en samtale
om en fagdidaktisk problemstilling. Begge indholdsområder
bliver overfladisk behandlet, og det er ikke rimeligt, hverken
for den studerende, eksaminator eller censor”.
opgaveløsning
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
0
0
0
50
50
0
Gennemsnit på landsplan ligger på 8,50.
Alt i alt tilfredshed, dog påpeger en censor at det vil ”være
langt mere hensigtsmæssigt, om eksaminators navn er opgivet på allokeringsmailen - på den måde kunne man med
det samme få afgjort om censor er inhabil.”
I foråret blev der beskikket nye censorkorps til henholdsvis
linjefag og bachelor – hvert korps består af 20 censorer.
Ved årets eksamener i linjefaget har medvirket to interne
censor og en aftagercensor. Til bacheloreksamen en intern
censor.
Censorerne beskriver samstemmende, at der er anvendt
aktuel og relevant litteratur med et passende fagligt og fagdidaktisk niveau.
Censorerne påpeger forskellige problemfelter i forbindelse
med kvaliteten i materiel design. Som nævnt indledningsvis
er materiel design et nyt fag, som skal dække tre skolefag,
hvilket udfordrer faget fagligt og fagdidaktisk.
En censor beskriver problemstillingen således: ”De to fag
i grundskolen har meget teorigrundlag fælles, så den del
af materiel design er ok. Men der er forskel i materialerne
i sløjd og håndarbejde. Det tager tid at opøve håndværksmæssige færdigheder ... Det var ved prøven tydeligt, at de
studerendes håndværksmæssige kunnen ikke er på højde
• Side 58 •
med uddannelsesniveauet i de tidligere linjefag sløjd og
håndarbejde. Det kan give anledning til probleme når de
nye lærere skal undervise i grundskolens to fag”.
En anden censor påpeger, at gennemsyn af designprocessen er vigtig for at kunne vurdere kvaliteten af det praktiske
projekt, og for at hæve kvaliteten af den fagdidaktiske del
bør der skrives en skriftlig opgave frem for fire lodtrukne
problemstillinger.
En tredje censor nævner også designprocessen som et
væsentligt omdrejningspunkt for bedømmelsen af den studerendes arbejde, hvilket den pågældende censor mener
stiller spørgsmålstegn ved, hvilke forventninger vi har til designprocessens bredde og dybde og den studerendes håndværksmæssige niveau samt dokumentationen af processen.
Samme censor påpeger også problemet med lodtrækningselementet og den manglende sammenhæng mellem teori
og praksis, da den lodtrukne problemstilling og det praktiske projekt ikke har noget med hinanden at gøre. Censor
skriver: ”Tendensen var, at især den fagdidaktiske samtale
blev overfladisk, da de studerende forholdt sig meget almen
didaktisk til deres problemstilling - et skriftligt oplæg på
fem sider ville måske give plads til en større dybde og have
mere fagdidaktisk karakter ... hvis lodtrækningselementet
skal bibeholdes er spørgsmålet, hvordan der kan skabes
sammenhæng mellem det praktiske projekt og den fagdidaktiske problemstilling, så der skabes mere sammenhæng
til den mundtlige eksamen - det vil i hvert fald give mulighed for at større dybde - både fagligt og fagdidaktisk - i
den korte tidsramme, der er afsat til eksamen”.
Årets tema: Tidssvarende eksamensformer
Tidligere i den ’gamle’ læreruddannelse indeholdt prøveformen i henholdsvis sløjd og håndarbejde et selvvalgt
eksamensprojekt, som bestod af et praktisk projekt og en
fagdidaktisk skriftlig opgave eller synopsis, der på de fleste
uddannelsessteder havde en tydelig sammenhæng med
det praktiske projekt. Denne prøveform har rigtig mange
censorer i sløjd og håndarbejde i tidligere censorrapporter
fremhævet som en meget god eksamensform, der gav mulighed for at vurdere den studerendes faglighed – praktisk
og fagdidaktisk. Desuden har sløjd også har haft en praktisk 6-timers prøve samt en udstilling af årsarbejder. Den
beskrevne eksamensform kan ikke længere praktiseres på
grund af ministeriets indførelse af lodtrækningselementet og
nedsættelse af eksamenstiden fra 60 min. til 45, og det er
især disse to forhold, der problematiseres i årets censorrapporter.
Kommentarerne til eksamensformen har klar sammenhæng
med ovenstående indberetninger om kvaliteten i uddannelsen.
På to af de tre uddannelsessteder foregik den mundtlige
prøve på baggrund af et ud af fire lodtrukne problemstillinger, som blev oplyst til den studerende et døgn før den
mundtligte eksamen, og et praktisk projekt med tilhørende
udstilling. Man fik som censor tilsendt de udtrukne problemstillinger med indledning, problemformulering, metode og
kilder. Dertil en ganske kort beskrivelse af det praktiske
eksamensprojekt.
Den ene censor skriver hertil: ”Det tilsendte var ganske kort
... som censor havde man ikke mulighed for at forberede sig
til eksamen på baggrund af det tilsendte problemfelt, der
dannede udgangspunkt for den mundtlige eksamination.
Den resterende halvdel af eksamenstiden foregik ved, at
den studerende fremlagde og dokumenterede sin designproces i forbindelse med det praktiske eksamensprojekt. Det
var en god form og gav et godt udgangspunkt for at vurdere den studerende på det område, men fortsat foregik det
på en meget forhastet facon, så jeg foreslår, at der afsættes
ekstra tid til at vurdere designprocessen i forbindelse med
det praktiske eksamensprojekt”.
Den anden censor skriver til samme prøveform: ”Der var afsat 17 - 18 min. til det praktiske projekt og 17 - 18 min. til
den fagdidaktiske problemstilling. Den korte tid og manglende sammenhæng mellem det praktiske og fagdidaktiske
bevirkede, at den studerende ikke nåede i dybden med
nogle af delene, hvilket giver et dårligt vurderingsgrundlag”.
I forlængelse heraf fremfører den ene censor: ”Som nævnt
mener jeg ikke, at den pågældende eksamensform på bedste vis afspejler bredden af den profession, den studerende
kommer ud i, ligesom jeg heller ikke mener, at den pågældende prøveform var optimal set i forhold til at vurdere de
studerendes kvalifikationer med henblik på lærerprofessionen. Tiden var for kort, og i kraft at fagets komplekse
indhold finder jeg, at en skriftlig opgave omkring et fagdidaktisk problemfelt vil være at foretrække frem for de fire
lodtrukne spørgsmål”.
På det tredje uddannelsessted beskrives prøveformen således: ”Dagen før får den studerende oplyst hvilket af de fire
studieprodukter, den studerende skal fremlægge.
• Side 59 •
Fin sammenhæng mellem det skriftlige oplæg og den
mundtlige prøve. Det skriftlige oplæg bestod af de fire problemstillinger, som var med i lodtrækningen”. Dette gav
ifølge censor et udmærket grundlag for vurdering af de studerendes kvalifikationer.
En censor havde følgende kommentar til årets tema: ”Temaet
’tidssvarende eksamensformer’ er ikke velvalgt fra ministeriets
side - for hvad er tidssvarende eksamensformer? Konklusionen
på ’tidssvarende eksamensforme’ set i et fremtidsperspektiv
må være at lodtrækningselementet skal væk, det signalerer
kun ministeriets behov for kontrol, og det er ikke tidssvarende
og harmonerer ikke med et fag, der er kendetegnet ved selvstændighed, kreativitet, innovation, eksperimenter, problemløsning osv. Desuden skal prøvetiden ændres til 60 min., hvis det
er tidssvarende at tage de studerendes arbejde seriøst og give
dem mulighed for at sammentænke teori og praksis”.
Musik
Erik Lyhne
Grundlaget for beretningen er 39 censorindberetninger fra
45 eksaminationer i linjefaget og bachelorprøven. Rapporteringen dækker perioden fra 1. januar 2010 – 30. juni 2010.
Ved periodens linjefagseksamener har medvirket otte interne
censorer og 20 eksterne censorer. Ved bacheloreksamenerne
har medvirket fire interne censorer og 15 eksterne censorer.
Ved linjefagseksamen har der både været afholdt prøver efter
LU 1997 og LU 2007. Der har endnu ikke været afholdt bacheloreksamener efter LU 2007.
Karakterfordelingen ved linjefagseksamen
LU 1997
Karakter
-3 00 02
4
% fordeling
1
0
7
7
10 12 Gn.
snit
Eksaminander
13 30
31 18 8
137
10 12 Gn.
snit
LU 2007
Karakter
-3 00 02
4
% fordeling
0
13 34
0
6
7
Eksaminander
31 17 8,11 88
Den generelle tilbagemelding er, at eksamensgrundlaget
er i god overensstemmelse med indholdet i prøverne og
uddannelses mål. Der kan dog være variationer i tilbagemeldingerne fra censorerne, hvor en censor fremhæver
”litteraturlisten til redegørelse for eksamensgrundlaget viste
udbredt brug af ny og nyere litteratur indenfor faget” og en
anden ”det specifikke musikdidaktiske og –pædagogiske
litteratur var meget begrænset”. Der forekommer således
variationer i tilbagemeldingerne fra censorerne.
Prøveformen
Der er stor variation mellem prøveformerne på de enkelte
uddannelsessteder, men fælles er, at eksamen i faget musik
i flere censorrapporter er i beskrevet som en kompleks eksamen, bestående af mange delelementer.
Flere påpeger, at eksamenstiden på 45 min. inkl. votering
er for lidt, for at de studerende kan vise deres færdigheder inden for alle deldisciplinerne. Det giver en presset
tidsramme. Et enkelt uddannelsessted har afsat 60 min. til
eksamination i faget.
En censor skriver ”Eksaminationstiden pr. eksaminand er
ved pågældende eksamination reduceret med 15 minutter
til i alt 45 minutter, hvilket tydeligt har haft en negativ effekt
på alle planer, både den praktiske afvikling samt bedømmelsesgrundlaget. Hvad angår den praktiske afvikling af
eksamen var en øget stressfaktor at mærke, hvilket ikke kun
kan tilskrives eksamenssituationen. Angående bedømmelsesgrundlaget er dette blevet behæftet med større usikkerhed og overfladiskhed”.
Flere censorer foreslår derfor, at der til enkelte deldiscipliner genindføres gruppeeksamen. F.eks. nævnes den fagdidaktiske opgave: ”Det er imidlertid beklageligt, at drøftelser
af så vigtige områder for lærerprofessionen, som fagdidaktikken er udtryk for, begrænses af, at denne form ikke kan
gennemføres som gruppeeksamen. Det fagdidaktiske refleksionsniveau vil utvivlsomt kvalificeres af en mere dynamisk
dialog samt en udvidelse af minuttallet”.
I forbindelse med eksamen afholdt efter LU 07 nævner en
censor, at det er et ”paradoks, at eksamenskravet i sang
kun er én fremførelse”. Man får derfor ikke mulighed for at
bedømme den kommende musiklærers evne til ”stemmebrug, udtryk mv.”
En enkel censor nævner en forsøgsordning, hvor de studerende har haft mulighed for at vælge brugsguitar i stedet
for brugsklaver.
• Side 60 •
Anbefaling
•
•
At der arbejdes på at hæve eksamenstiden til 60 min.
således at den studerende kan vise sine færdigheder
inden for alle fagets aspekter.
At der arbejdes på at genindføre gruppeeksamen inden
for visse af fagets discipliner, således at der kan arbejdes mere i dybden med f.eks. fagdidaktiske problemstillinger.
Samarbejdet
Generelt var der tilfredshed med samarbejdet omkring
eksamen. Information og kommunikation mellem censor og
uddannelsesstederne fungerer godt.
Flere censorer påpeger, at der ikke gives forberedelse til
læsning af den fagdidaktiske opgave, og at den medgåede
arbejdstid derfor ikke er dækkende for arbejdets omfang.
Censorerne stilles ”i et urimeligt dilemma. Skal man læse
overfladisk, hvilket er urimeligt over for den studerende og
eksamenssituationen, eller skal man selv lægge tid til en tilstrækkelig forberedelse?”
En enkelt censor var blevet indforskrevet til to dages censur,
men få dage inden afholdelse af eksamen blev dette ændret til én dag, ”vel sent, må man sige”.
nævnt, været afholdt eksamen efter LU 97 og LU 07. Der er
forskel på, hvordan studiet er organiseret på de enkelte uddannelser. Nogle steder afvikles linjefagene på to semestre,
nogle steder på fire semestre og flere steder finder samlæsning sted mellem de to ordninger. Det er for tidligt at udtale
sig om kvaliteten i de forskellige måder at tilrettelægge uddannelsen på.
En censor nævner: ”Man kan have sine (velbegrundede)
betænkeligheder ved musik som et årigt linjefag”, og en
anden nævner i censorrapporten forskellen mellem de
to prøveformer: ”Med den meget brede prøveform med
mange discipliner opnås et godt og retvisende billede af de
(dygtige) studerende. Der var tale om to prøveformer: Den
nye ordnings studerende ’afleverede’ hele deres praktiske
program på én gang, de studerende på den gamle ordning
var ’inde’ mange gange med enkeltdiscipliner. En entydig
konklusion gives ikke, men for de dygtigste studerende var
den nye form en klar fordel (de kunne spille og synge sig
’varme’ opleve en form for flow i deres optræden). De ikke
så dygtige blev klart hæmmede af at starte med en dårlig
præstation og derefter ikke kunne ’ryste’ denne af sig. Når
man som censor skulle holde styr på mange ansigter og oplysninger, var den samlede præsentation en klar fordel”.
Anbefaling:
•
•
At der afsættes rimelig forberedelsestid til
læsning af de fagdidaktiske opgaver.
At uddannelsesstederne er omhyggelige
med, at der er overensstemmelse mellem den udmeldte
censurperiode og den reelle tid.
Der er stor tilfredshed med kontakt til og fra sekretariatet.
Dette gælder både via hjemmesiden og ved telefonisk henvendelse. En enkel censor anfører dog, at ”det kan anbefales, at der sendes en mail pr. anmodning om censur. Jeg
modtog en mail med anmodning om censur på to forskellige steder. Da øverste anmodning ikke kunne imødekommes, overså jeg i første omgang den anden”.
Kvaliteten i uddannelsen
Kommentarerne bærer præg af, at der har været afholdt
eksamen efter både LU 97 og LU 07.
Der er generelt stor tilfredshed med kvaliteten i uddannelsen.
I indeværende eksamensperiode har der, som tidligere
Bacheloreksamen
Karakterfordelingen ved bachelorprøven
LU 1997
Karakter
-3 00 02
4
% fordeling
0
19 32 19 23 7,74 31
0
2
7
10 12 Gn.
snit
Eksaminander
Det er sidste gang, at der afholdes bacheloreksamen efter
LU 97. Samtlige censorer finder, at bacheloropgaverne har
en relevans i forhold til lærerprofessionen.”Samtlige opgavers relevans i forbindelse med det lærerfaglige var helt
OK. Det var tydeligt, at de studerende, som aktivt havde
deltaget i vejledningen, havde de bedste præstationer i
forbindelse med sammenkædningen af det fag faglige med
det pædagogiske indhold. I de fleste opgaver var der inddraget erfaringer fra praktik, og der var et tilfredsstillende
• Side 61 •
standpunkt i forbindelse med en akademisk og videnskabelig arbejdsmetode”.
Det nævnes i flere rapporter, at forberedelsestiden i forbindelse med læsning af bacheloropgaven er utilstrækkelig og
ikke dækker det reelle tidsforbrug. En enkelt censor fremhæver, at der blev givet 120 min. til læsning af bacheloropgaven. De fleste andre steder er det 60 min. forberedelsestid.
Anbefaling:
•
Problemstillingen om forberedelsestiden i forbindelse
med læsning af bacheloropgaven er ikke ny, og den
skærpes med LU 07, hvor omfanget af bacheloropgaven udvides. Derfor bør de enkelte uddannelsessteder
afsætte tilstrækkelig tid til læsning af bacheloropgaverne.
Årets tema – tidssvarende prøveformer
De fleste censorer udtrykker tilfredshed med prøveformerne.
Eksamen er sammensat af en række praktiske og fagdidaktiske prøver, som anses for at være en relevant og tidssvarende måde at afprøve de studerendes viden på. Flere
nævner, at da en stor del af eksamen er praktisk, er der
ikke mulighed for snyd. Enkelte skriver at LU 07’s prøveformer er en klar forringelse af prøveformerne i LU 97, og
under dette punkt nævnes, at eksaminationstiden bør være
60 min. (se under prøveformen). ”Studieordningen ruster
de studerende godt til et musiklærerarbejdsliv i skolen.
De spiller hovedinstrument, har solosang og secundavista
for begge discipliner. De har et repertoire på 75 sange at
starte med i skolen, de har musikledelse ved SMAK og skal
gennem en faglig pædagogisk drøftelse på baggrund af et
skriftligt oplæg”.
Flere censorer fremhæver igen vigtigheden af, at der fokuseres på at styrke fagdidaktikken. Det foreslås at hæve
eksaminationstiden og genindføre gruppeeksamen (se også
under prøveformer).
”Det er dybt beklageligt, at dette meget vigtige område
for lærerprofessionen levnes så begrænsede muligheder.
Fagdidaktiske refleksioner er i overvejende grad nogle, man
udvikler i dialogisk samarbejde med kollegaer/medstuderende – det kan derfor forekomme ubegrundet, at dette
samarbejde ikke afspejler sig i eksamensformen: gruppeeksamen”.
Anbefaling (se også under prøveformen)
•
•
At der arbejdes på at hæve eksamenstiden til 60 min.,
således at den studerende kan vise sine færdigheder
inden for alle fagets aspekter.
At der arbejdes på at genindføre gruppeeksamen inden
for visse af fagets discipliner, således at der kan arbejdes mere i dybden med f.eks. fagdidaktiske problemstillinger.
Natur/teknik
Birgitte Schou Pontoppidan
Ifølge censorformandskabets sekretariat er der afholdt 70
prøver i linjefaget og bachelorprøven i natur/teknik. Ved
årets prøver er:
•
•
•
266 studerende gået op efter LU 97; ’gammel læreruddannelse’.
221 studerende gået op efter LU 07; ’ny læreruddannelse’.
68 studerende gået op til bachelorprøven.
Både ved bachelorprøven og ved prøven i linjefaget har
der været en ligelig fordeling mellem interne censorer og
aftagercensorer, hvilket viser en skævvridning i forhold til
censorkorpsets sammensætning af en tredjedel aftagercensorer og to tredjedele interne censorer. Ved allokeringen
burde det være muligt at afspejle korpset sammensætning
noget bedre!
Linjefaget
De fleste af prøverne under LU 07 har været afholdt efter
Undervisningsministeriets standardforsøgsordning for obligatorisk naturfag, og linjefagsprøven i natur/teknik erstatter
den interne prøve efter fællesdelen på læreruddannelsens
obligatoriske naturfag. Prøvegrundlag, prøvebestemmelser
og prøveforløb adskiller sig på væsentlige punkter mellem
de to ordninger:
• Side 62 •
•
•
Linjefaget efter LU 07 er sædvanligvist læst på ét år og
prøven er typisk afholdt efter 1. studieår.
Linjefaget natur/teknik efter LU 97 er sædvanligvis læst
over to år og har typisk været afholdt på uddannelsens
4. år
Som en følge heraf vil de to ordninger blive omtalt hver for
sig i det omfang oplysninger og kommentarer i censorrapporterne begrunder dette.
Karakterfordelingen for prøverne efter LU 97 på et datagrundlag på 67 % er:
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
5
10
17
24
26
19
Karaktergennemsnittet er 7,38 og 5 %, der ikke bestod
Karakterfordelingen for prøverne efter LU 07 ud fra et datagrundlag på 84 % er:
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
1
11
8
20
26
20
14
Karaktergennemsnittet er 6,45 og 12 %, der ikke bestod
Der er generelt tilfredshed med den valgte litteraturs omfang
og aktualitet. Litteraturen dækker bredden i faget, og der
anvendes litteratur, som generelt stammer fra tiden efter
2000 - håndbøger undtaget. Der anvendes artikler om
fagdidaktik, bogsystemer fra folkeskolen og netbaseret litteratur. Forsknings- og udviklingsarbejder inddrages, men
læses kun på andenhånd. En censor giver udtryk for, at der
savnes litteraturlister med nationale og internationale forsøgs- og udviklingsarbejder inden for området.
Angående LU 97 giver en del censorer udtryk for, at de
studerendes besvarelser kun afspejler almendidaktiske problemstillinger og ikke de fagdidaktiske, og for LU 07 blev
det nævnt af flere censorer, at det fagfaglige niveau burde
være bedre, at der kan opleves forskel i niveauerne i de læste fagdiscipliner, og at de studerende virkede ’grønne’.
Ovenstående kommentarer fra censorerne peger på vigtigheden af, at de faglige miljøer i læreruddannelsen får
diskuteret hvilken form for faglighed, de studerende skal
præsenteres for gennem studiet - at der er tale om et fag i
en professionsuddannelse, hvor de studerende skal lære at
koble fagfaglig teori, fagdidaktisk teori og praksis til brug
for natur/teknikundervisningen i folkeskolen .
Prøveformen
Karakterfordelingen og gennemsnitskarakteren på LU 07 er
anderledes og lavere end for LU 97. Årsagerne kan være
flere, men en del censorer påpeger, at efter LU 07 ordningen med kun ét års undervisning på læreruddannelsen har
de studerende sparsomt med praktikerfaring og pædagogiske og psykologiske refleksioner at bringe i anvendelse i
forhold til i linjefaget, hvilket resulterer i en mindre overbevisende præstation.
Til dette argument kan føjes, at natur/teknik linjefaget ikke
står alene på LU 07, som var tilfældet på LU 97, fordi
linjefaget efter standardforsøget på den nye læreruddannelse kun udgør fællesdelen af det obligatoriske linjefag
i naturfag. De studerende læser efterfølgende mindst ét
linjefag blandt de øvrige naturfag (biologi, geografi eller
fysik/kemi). Prøven i disse naturfag ligger på et senere
tidspunkt i læreruddannelsesforløbet, og de studerende vil
på det tidspunkt have større baggrund for at anvende de
ovenfornævnte kompetencer fra de pædagogiske fag og
praktikken.
”Alternative prøveformer kan nok ikke være mere hensigtsmæssige”. (Citat fra censorrapport).
Censorerne er helt generelt meget tilfredse med prøveformen. Prøven omtales som professionsrettet og relevant, og
den egner sig til vurdering af de studerendes faglighed og
kvalifikationer med hensyn til lærerprofessionen. En censor
skriver, at det er en model, der viser, at den studerende kan
arbejde selvstændigt med:
•
•
•
•
At
At
At
At
sætte sig ind i et naturfagligt delområde.
vurdere hvad der skal ind i undervisningen.
reflektere over tilpasning til alderstrinnet.
finde aktivitets- og handlemuligheder.
Implementeringen af prøveformen lever ikke alle steder op
til intentionerne. Flere steder påpeger censorerne, at det
praktisk/eksperimenterende arbejde stort set ikke er til stede
ved prøven, også selvom den studerende har haft et døgn
eller mere som forberedelsestid (se kommentar nedenfor).
De fleste censorer skriver, at en digitalisering af prøven ikke
• Side 63 •
vil være mulig ”og ikke ønskelig, da faget handler om at
undres, undersøge og tale om …”.
Prøvetiden!
Én stor kritik af prøvens forløb er den alt for begrænsede
tid på 45 min., der er til rådighed for prøven. Prøven skal
indeholde en mundtlig såvel som en praktisk/eksperimenterende del og har et indholdsområde, hvor den studerende
skal kunne demonstrere indsigt i og anvendelse af fagfaglighed, fagdidaktik og praktikerfaringer i forhold til en
natur/teknik-undervisning i skolen. Følgende citater dækker
over langt de fleste censorers indvendinger og frustrationer
over den korte prøvetid:
”En eksamination på 45 min. inkl. votering og dermed 35
min. til eksamination må anses for noget nær intetsigende
set i forhold til fagets bredde”.
”Reelt blev der eksamineret i 35 – 38 min. Vi kunne ikke
helt overholde tidsplanen. I nogle eksaminationer var faglig
eksaminationstid helt nede på få minutter. Det mener jeg er
uacceptabelt i et linjefag”.
Muligheder for forbedring nævnes ved enten at øge prøvetiden til en time i lighed med, hvad gælder for LU 97 eller
indføre gruppeeksamen, som kan afspejle de studerendes
evne til at indgå i fagteam på skolerne.
Kritikken af det manglende praktiske arbejde i prøvesituationen på flere læreruddannelsessteder kunne muligvis
hænge sammen med det forhold, at prøvetiden er for
knap. Det er i denne forbindelse vigtigt at understrege, at
kompetencen til at kunne lave praktisk/eksperimenterende
arbejde med eleverne i skolen er en kernekompetence i natur/teknik, som det er nødvendigt at kunne vurdere, om de
studerende behersker. Denne del af prøvegrundlaget kan
ikke undværes ved prøven, hvis kvaliteten af linjefaget skal
bevares.
Samarbejdet om eksamensforløbet
Samarbejdet mellem censor og eksaminator(er) omtales
traditionen tro i positive vendinger, og der hersker enighed
om, at der er en behagelig stemning under votering og god
dialog under selve eksaminationen. Kun nævnes det, at i de
tilfælde, hvor der er tre eksaminatorer tilstede ved prøven,
vil det være en fordel med én person som hovedeksaminator.
Men samarbejdet med eksamensadministrationen bliver
kritiseret på flere områder. Det har været helt generelt, at
censor modtager forkerte studieordninger som grundlag for
bedømmelsen, og at situationen blev reddet fordi censor
selv har været opmærksom. Hvis flere studieordninger udsendes fordi, der er tale om reeksamination eller samlæste
hold, bliver det undertiden ikke ekspliciteret hvilken studieordning, der gælder for hvilke studerende/hold.
Desuden klager flere censorer over, at der er rod i blanketterne til aflønning og kørsel, og at det forlanges, at censor
selv skal gå ind på professionshøjskolens hjemmeside for
at finde disse blanketter. Det kan være svært for udenforstående at finde rundt i disse systemer.
Censorallokeringssystemet omtales af langt de fleste censorer som velfungerende, og censorformandskabets vejledninger på hjemmesiden er velskrevne og giver god vejledning.
Der er udtrykkes tilfredshed med uddannelsens kvalitet, men
også at der er plads til forbedringer. Censorernes kommentarer falder indenfor følgende tre hovedkategorier:
•
•
•
Prøvens ensartethed:
Det nævnes af flere censorer, at der for stor forskel på
betingelserne for prøven læreruddannelsesstederne
imellem og som en følge heraf, at den studerende bliver
bedømt på meget forskelligt grundlag - nationalt set.
De studerende skriftsprog:
Ifølge en del censorer afslører opgaverne, at de studerende generelt har et dårligt skriftsprog, hvilket ses som
et problem, da også naturfagslærere skal skrive beskeder til elever og forældre og i øvrigt optræde som rollemodeller også på dette felt. En censor mener, at det
ville højne de studerendes sproglige opmærksomhed,
hvis der blev arbejdet sprogligt med studieprodukterne,
så de studerende kunne lære at anvende citater, henvisninger og litteraturlister.
I forhold til LU 07ordningen:
Det kan ikke nås at danne en natur/tekniklærer-identitet
på ét år og 36 ECTS, og det bliver vanskeligere, fordi
faget ligger på første år af uddannelsen. 45 minutter er
for lidt tid til prøven.
(Se i øvrigt kommentaren under karakterafsnittet)
• Side 64 •
Bacheloreksamen
Der har været afholdt bachelorprøve for 68 studerende, 13
censorer har medvirket og otte af disse har givet tilbagemeldinger om prøveforløbet. Det er derfor sparsomt med kommentarer til denne prøve. Karakterfordelingen for bachelorprøverne ud fra et datagrundlag på 89 % er:
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
6
12
16
28
25
13
Karaktergennemsnittet er 6,93 og 6 %, der ikke bestod.
Det nævnes, at prøven er egnet i forhold til lærerprofessionen, og at det er muligt at vurdere den studerende på en
retfærdig måde. Prøven giver de studerende mulighed for
at vise selvstændighed, professionalisme og engagement.
Der anføres tre kritikpunkter, hvoraf det første er årligt tilbagevendende:
•
•
•
En time er for lidt tid til at kunne læse og vurdere en opgave af så stort et omfang.
Empiridelen bør være fra afprøvede forløb og ikke
tænkte forløb. Opgaven bør omhandle viden fra uddannelsens praktik eller professionspraksis.
For en del studerende bliver den mundtlige del af prøven blot en gentagelse af indholdet i den skriftlige del.
Kun få studerende magter at løfte den skriftlige opgave
ved den mundtlige del af prøven.
Psykologi
Kun 21 rapporterer om fagets placering, og af disse var
11 hold placeret på 1. årgang, otte på 2. årgang og to på
både 1. og 2. årgang.
Censorfordelingen har som i de senere år været med stor
overvægt at eksterne censorer. Der er således desværre
stadig ikke sket nogen omfordeling i allokeringen. Der må
derfor fortsat arbejdes på at skabe bedre rammer for, at de
interne censorer får mulighed for at tage censur.
Der er desuden afholdt interne prøver i psykologi. Disse
prøver kan være både med og uden censur, men bliver administreret direkte af det enkelte seminarium. Herfra findes
ingen indberetninger.
Der udtrykkes generelt stor tilfredshed med samarbejdet om
eksamen hvad angår såvel allokering, forhåndsinformationer som selve eksaminationen.
Et gennemgående tema for utilfredshed er, som de foregående år, den manglende overensstemmelse mellem den
tid det tager at læse opgaverne og honoraret for arbejdet.
Flere censorer peger på, at dette problematiseres yderligere af opgavens karakter, som en opgave der indgår i bedømmelsen, og finder det urimeligt, at man ikke honoreres
herfor.
Der er dog omvendt også enkelte censorer, der peger på
rimelige aflønningsforhold. Denne diskrepans skyldes højst
sandsynligt, at der er stor forskel på aflønningen af arbejdsopgaven. Således honorerer nogle UC-er læsningen og
bedømmelsen af opgaven særskilt.
Der er også enkelte censorer, der peger på, at tiden til eksamination er for kort.
Og i tre tilfælde har censor oplevet, at opgaverne har været for lange i forhold til den angivne ramme.
Maja Brandt Damkier
Der er fra eksamensperioden 1.08.2009 – 31.7.2010
modtaget 67 censorrapporter fra 70 prøver.
Der er i disse rapporter mange vigtige kommentarer og
mange konstruktive forslag til at forbedre grundlaget for
eksamen og selve prøven i psykologi i læreruddannelsen.
De indkomne rapporter omhandler primært psykologi i
Læreruddannelsen af 2007, og da vi er ved at udfase den
tidligere læreruddannelse, bliver kun problemstillinger vedrørende ny læreruddannelse berørt her.
Der udtrykkes generelt stor tilfredshed med sekretariatets og
censorformandskabets opgaveløsning. Dette gælder ligeledes den elektroniske allokering, hvor en enkelt censor dog
udtrykker utilfredshed med ’først til mølle’-princippet, og en
anden skriver: ”Jeg synes, der kommer for mange henvendelser, som ikke bliver til noget”.
Én censor peger desuden på, at skemaet til afrapportering
ikke fungerer ordentligt til elektronisk afrapportering. Og
en enkelt censor gør opmærksom på, at vedkommende har
savnet bedre orientering vedrørende aflønning.
• Side 65 •
Når censorerne bliver bedt om at forholde sig til litteraturens alder og aktualitet, har knap 75 % valgt at adressere
dette, og stort set alle besvarelserne er enige i, at dette
forhold er i orden. Kun i to besvarelser rejses der tvivl om
litteraturens aktualitet. Næsten samme billede gør sig gældende i spørgsmålet om litteraturens art og faglige niveau.
Kun en enkelt censor peger på, at litteraturen var snæver.
Der bliver dog i flere tilfælde rejst en lidt anden problemstilling, der går på, at den opgivne litteratur vurderes at være
på relevant niveau og med aktualitet, men at de studerendes opgaver og mundtlige præstationer ikke afspejler dette.
En censor beskriver det således: ”De studerendes opgaver
bar (omvendt) præg af meget snæver viden, som i mange
tilfælde ikke var på et forventeligt fagligt niveau”. Det handler således om, at der som bekendt er andre forhold, der
virker ind på de studerendes læringsudbytte.
I år har formandskabet et særligt tema om, hvorledes prøverne afspejler uddannelsens intention om i videst muligt
omfang at inddrage resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen.
På dette spørgsmål angiver langt hovedparten, at de studerende inddrager resultater af relevans for lærerprofessionen. Flere efterlyser mere, og nogle af disse peger samtidig
på, at fagets omfang og placering i uddannelsen ikke lægger op til, at man kan have for store ambitioner.
Der er få censorer, der peger direkte på mangler på dette
område, og én af disse skriver: ”Der var ikke særligt fokus
på resultater af nationale eller internationale forsøgs- og
udviklingsarbejder”.
Igen i år udtrykkes fra mange kritik af fagets ringe omfang
i læreruddannelsen. Som en censor skriver, er: ”… uforståeligt set i lyset af de udfordringer, som møder læreren i
dagens folkeskole”.
De censorer, der udtaler sig om fagets placering, er alle
optaget af problemer med, at faget nogle steder er placeret
på 1. årgang. Som en censor udtrykker det: ”Da det er
centralt for at faget får relevans, at man har så meget praksiserfaring som muligt, bør faget placeres på 2. årgang”.
Ud over disse to mere gennemgående træk, er kommentarerne mangeartede og også i enkelte tilfælde modstridende.
Tre censorer vurderer, at de studerendes præstationer led
under manglende inddragelse af videnskabsteori. Derudover peges der på - på forskellig vis - at de studerende har
vanskeligheder med arbejdet med problemstillinger og problemformuleringer, og derved kommer til at arbejde med
fakta- og handlespørgsmål. Det anbefales her desuden, at
der undervises i akademisk skrivemåde.
Flere mener, at ambitionerne i faget ikke står mål med det
tildelte timetal, men at de studerende med det in mente
havde et fornuftigt eller fint niveau.
Omvendt gør flere i forskellige varianter opmærksomme
på, at faget har potentiale til mere, og at kvaliteten på den
baggrund er spinkel.
I et enkelt tilfælde fremsættes kritik af, at det for flere studerende var uklart, hvilken type opgave/oplæg, der dannede
baggrund for den mundtlige prøve.
Årets tema fra Undervisningsministeriet omhandler prøveformen og vil nedenfor blive behandlet under de overskrifter,
der er meldt ud. 70 % har valgt at svare på dette.
For det første selve prøveformen, hvor de fleste tilbagemeldinger ikke overraskende går på, at de studerende har
afleveret fire problemstillinger, som der er foretaget lodtrækning mellem, fulgt op af en kort skriftlig opgave (typisk
fem sider) og en mundtlig prøve, hvor det skriftlige indgår i
bedømmelsen.
For det andet en vurdering af de valgte prøveformers og
øvrige formelle rammers betydning for eksamen.
Her har rigtig mange censorer forholdt sig til prøvens egnethed til vurdering af de studerendes kvalifikationer med
henblik på lærerprofessionen. Mange vurderer, at prøven
med kombination af det skriftlige og det mundtlige er egnet
til at vurdere de studerendes kvalifikationer med henblik på
lærerprofessionen.
Denne kombination af en skriftlig opgave og en mundtlig
prøve sikrer en ensartet og retfærdig behandling og en pålidelig bedømmelse. Dette, fordi den studerende har mulighed for at folde sin problemstilling mere ud, og eksaminator
og censor samtidig ved tvivl om snyd har mulighed for at
kontrollere, om der er dækning for det skrevne.
Flere mener, at der skulle være krav om praksiseksempler
eller praktikerfaringer, som udgangspunkt for prøven, hvis
det skulle understøtte forberedelse til professionen optimalt.
Med hensyn til lodtrækning, er der flere der vurderer, at
• Side 66 •
selve lodtrækningen modarbejder dels den faglige bredde,
dels den faglige fordybelse og dels forberedelserne til at
skrive en bacheloropgave som afslutning på uddannelsen,
da vejledningsmulighederne forringes. Som en skriver: ”…
hvorfor ikke give dem mulighed for at fordybe sig i én problemstilling i stedet for at bruge tid og energi på at skulle
formulere fire – kan ikke se, hvordan dette skulle højne niveauet”.
Nogle peger på, at det er vanskeligt for censor at vurdere,
om bredden i faget tilgodeses, hvis man ikke har kendskab
til alle fire problemstillinger eller lodtrækningsproceduren.
Med hensyn til de studerendes adgang til hjælpemidler,
vurderes det af mange, at det i den henseende er optimalt
med en tidshorisont til skrivning af opgave og herefter mulighed for at medbringe og anvende diverse hjælpemidler
til den mundtlige prøve.
For det tredje en vurdering af hvorvidt den eksisterende
eksamensform afspejler den profession, den studerende
kommer ud i. Der er delte meninger. Nogle peger på, at
samtalen mellem eksaminator og eksaminand kan være eksemplarisk for den professionelle samtale i teamet i lærerarbejdet. Andre peger modsat på, at det netop ikke kan være
eksemplarisk med afskaffelse af gruppeeksamen, hvor de
studerende ellers havde mulighed for at udfolde en faglig
og professionsrettet samtale.
En censor gør opmærksom på at: ”Den (prøven) kan afspejle lærerprofessionens anvendelse af psykologisk viden
til professionel refleksion”. Men siger samtidig at dette kun
er dele af den profession, den studerende kommer ud i.
For det fjerde en vurdering af hvorvidt alternative prøveformer kunne være mere hensigtsmæssige til en afdækning af,
om de studerende har opnået fagets og uddannelsens mål
– herunder mulighed for at digitalisere prøven.
Af alternative prøveformer foreslås af flere, som tidligere
nævnt, et krav om, at prøven skal tage afsæt i en praktikeller anden praksiserfaring. Andre foreslår større vægt på
arbejdet med problemformuleringsaspektet, således at der i
højere grad lægges op til undersøgelser end til behandling
af viden på faktaniveau.
Af digitaliserede forslag er en præsentationsportfolie, der
bygger på en procesportfolie. En enkelt fremhæver, at
aflevering af opgaver i papirformat er utidssvarende og anbefaler at anvende en elektronisk platform som Lectio eller
Fronter, og at opgaverne up-loades i Urkund for at undgå
plagiater.
En enkelt foreslår multiple choice med centralt eller lokalt
stillede spørgsmål, mens resten, der har valgt at kommentere dette forhold, er modstandere af digitalisering af prøven. Som én skriver: ”Jeg mener ikke, at en digitalisering af
prøven er hensigtsmæssig, idet en skriftlig besvarelse ikke
kan stå alene i en vurdering af det faglige niveau. Således
er det vigtigt, at den studerende prøves i en mundtlig samtale”.
Dette synspunkt er sammenfaldende med, at rigtig mange
peger på, at det mundtlige udtryk: ”… er nødvendigt og
repræsentativt for lærerprofessionen”.
Igen i år fremhæves ønsket om at genindføre gruppeeksamen i flere af årets rapporter. Dette for bl.a. at skabe
dynamik og synergieffekt og som nævnt at afspejle det professionsrettede.
For det femte har rigtig mange fremhævet, at netop det
forhold, at det skriftlige produkt suppleres af en mundtlig
prøve, er med til at imødegå mulig eksamenssnyd. Dette er
der klar enighed om i rapporterne.
Opsamling og anbefalinger
Det er et gennemgående synspunkt, at den skriftlige opgave, der indgår i bedømmelsen, medvirker til at øge kvaliteten, og at den mundtlige prøve i kombination hermed
sikrer mod eksamenssnyd og understøtter det professionsrettede perspektiv.
Hvis man skal sige noget om, hvad der herudover påvirker
de studerendes læringsudbytte ifølge rapporterne, er der
særligt to forhold, der gør sig gældende. Fagets placering
på 1. årgang er for tidligt, og fagets omfang for lille. Men
også gruppeeksamen og i det hele taget eksamensformer,
der sikrer undersøgelse og fordybelse ses som centrale
områder. Sidst men ikke mindst kan fremhæves krav om
inddragelse af praktikerfaringer, som et område, der kunne
sikre bedre kvalitet i faget og i uddannelsen.
• Side 67 •
Pædagogik
Frits Hedegaard Eriksen
Der har fra 01. august 2009 til 31. juli 2010 været afholdt
122 prøver. Der er indkommet 97 censorrapporter med kommentarer. De dækker muligvis mere end 97 prøver. Rapporterne er meget omfattende, detaljerede og kritisk konstruktive.
De udgør samlet et godt grundlag for at bedømme pædagogikfagets aktuelle tilstand efter den nye bekendtgørelse om
uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.
De fleste censorer udtrykker tilfredshed med prøveforløbene
og det faglige niveau. De konstaterer, at undervisningen i
pædagogik vurderet på redegørelserne for prøvegrundlaget
er meget ambitiøs; men der er også en del censorer, som
formulerer en bekymring for, at faget med sin nuværende
tyngde og indramning ikke lader sig udfolde bare nogenlunde tilfredsstillende. ”Uddannelsens rammesætning af faget
er dybt problematisk og bekymrende”, som en censor udtrykker det. ”Signalværdien af … rammesætning og prioritering
… kan man frygte, er blevet indlejret hos en del studerende”,
hvilket afspejler sig i deres relativt svage læringsudbytte.
En anden censor, som i dette studieår har censureret ved
to af landets største og en lidt mindre læreruddannelse, ser
en generel tendens: ”Jeg har været censor og eksaminator
i pædagogik i 13 år, og jeg har aldrig tidligere oplevet så
mange studerende med ringe eller for ringe præstationer
… Når jeg skal forklare, hvorfor der er kommet så mange
dårlige præstationer, bliver det primært den nye læreruddannelses struktur, rammer og indhold, der springer i øjnene”.
De studerende har svært ved at sammentænke indsigter fra
pædagogik, linjefag og praktik i en forskningsinformeret og
udviklingsbaseret professionsuddannelse. Hvis det skal lykkes, kræver det efter disse censorers vurdering en helt anden
rammesætning, end den vi kender.
Censorerne vurderer nuanceret fagets muligheder for at
udfolde de intentioner, der formuleres i bekendtgørelsen
og studieordningerne. De fokuserer på sammenhængen
mellem fagets placering i studieforløbet og de studerendes
læringsudbytte, på sammenhængen mellem uddannelsen og
professionel opgaveløsning i pædagogisk praksis, på prøveformerne og på relationen mellem omfattende litteraturlister
i redegørelserne for prøvegrundlaget og de studerendes læringsudbytte.
De vier også mangel på tid ved den enkelte prøve stor opmærksomhed. Endelig er der en stor gruppe censorer, som
problematiserer sammenhængen mellem arbejdsbyrde og
honorering. Honoreringen af censorerne er ganske enkelt
for ringe, mener de.
Censorernes kommentarer til og
vurdering af de valgte prøveformers og
øvrige formelle rammers betydning for
prøveforløbene
Studiet af faget pædagogik strækker sig typisk over to semestre på samme årgang. Nogle steder er faget placeret
tidligt i studieforløbet, andre steder lidt senere.
Prøverne forløber i 2009-2010 med få undtagelser efter
samme model på de forskellige læreruddannelsessteder. Et
skriftligt oplæg, som indgår i bedømmelsen, formuleres efter lodtrækning med afsæt i et af mindst fire studieprodukter
eller en af mindst fire problemstillinger godkendt af læreren. Der er typisk afsat en uge til arbejdet med det skriftlige
oplæg, som har et omfang på ca. fem sider. Enkelte steder
eksperimenteres der med omgåelse af lodtrækningskravet,
der i den ovenfor beskrevne form er meget svær at administrere. Det kan dreje sig om 10 siders opgaver, der indgår
i bedømmelsen, som oplæg til den mundtlige prøve. ”Der
har lokalt været dispenseret fra lodtrækningskravet”, konstaterer censor og roser prøveformen. ”Det er en stor fordel
at modtage 10 siders opgaver … De studerende kommer
bredere og dybere i deres teoridannelse og får lejlighed til
at folde fagets terminologi ud på en helt anden måde”.
Af mere principiel interesse er det, at lodtrækningen efter
nogle censorers mening måske nok sikrer en vis form for
bredde i studieindholdet, men til gengæld svækker dybden
i de studerendes læringsudbytte. De følgende citater er
repræsentative for en række censorers vurderinger: ”Eksamen har været afholdt ved lodtrækning imellem fire oplæg,
den studerende har lavet. Dermed sigtes der angiveligt
mod at sikre bredde hos den studerende. Målet for faget
pædagogik er imidlertid at tilegne sig dybdeforståelse (…)
Grundlæggende rejser der sig et dilemma i forhold til lodtrukne spørgsmål. Der er en tendens til, at spørgsmålene er
formuleret for smalt”.
Censorerne peger på det paradoksale forhold, at fire
studieemner, som studeres relativt snævert, dækker det
samlede CKF ringere i såvel bredde som dybde, end et
eksemplarisk organiseret studium af færre studieemner ville
• Side 68 •
have gjort: ”Jeg tror, at lodtrækningselementet presser til
overfladiskhed frem for fordybelse. Det kommer til at fremstå som om, de studerende skal være forberedt på ’lidt af
hvert’”, formuleres det af en censor.
Flere censorer er meget optaget af de formelle rammers
betydning for studieudbyttet. De synes ikke mindst, at faget
pædagogik, når det ligger i begyndelsen af uddannelsen,
forskertser en række muligheder. En censor spidsformulerer
problematikken: ”Den problemfyldte rammesætning (pædagogik på 2. studieår) … afspejles i de studerendes generelt
usikre præstationer på et begynderniveau (…) Den skriftlige
opgave bestod … af citatarbejde og præsentation af andres standpunkter. Begreber og definitioner var gennemgående uskarpe, upræcise og flertydige, så de ikke havde
nogen funktion som begribelsesværktøj”.
En anden censor følger op: ”Uddannelsens rammesætning
af faget er dybt problematisk og bekymrende! Hvordan har
man seriøst forestillet sig at få opfyldt fagets mål … med
så få timer til faget? (80 lektioner på 2. årgang) … med så
sporadisk udviklet et studiemiljø … når fagets eget centrale
anliggende ’der vedrører elevens udvikling mod myndighed’
… således ’at den studerende bliver i stand til kritisk og
konstruktivt at analysere og vurdere’, ’at diskutere og begrunde professionel stillingtagen til pædagogiske opgaver’.
Den slags er der … ikke tid til”.
Censorerne er, når der ses bort fra knaphed på tid og
lodtrækningselementet, ganske tilfredse med selve prøveformen, der rummer såvel skriftlige oplæg som samtale med
udgangspunkt i oplægget. De er tilfredse med, at det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Kombinationen mellem
skriftlige og mundtlige elementer i prøven giver et fornuftigt
bedømmelsesgrundlag.
Enkelte censorer forholder sig til spørgsmålet om digitalisering af prøven. Der hersker enighed om, at en digitalisering
af prøven ikke er ønskelig for faget pædagogik.
Sameksamen mellem pædagogik og almen didaktik vurderes af meget få censorer. De konstaterer, at denne eksamensform rummer såvel risici som muligheder. Risiciene
er, at indholdselementer fra det ene fag dominerer på bekostning af indholdselementer fra det andet. På den anden
side rummer sameksamen gode muligheder for virkelig at
komme i dybden med de valgte problemstillinger.
Censorerne vurderer meget detaljeret og nuanceret, hvordan prøverne afspejler udannelsens intention om i videst
muligt omfang at inddrage resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er
anvende ny, professionel viden.
Langt de fleste konstaterer, at der refereres til såvel nationale som internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder. Litteraturvalget betegnes som gedigent, aktuelt,
omfattende og relevant. Blandt censorerne er der generelt
meget stor tilfredshed med kvaliteten af det studerede indhold, som det fremtræder i redegørelserne for prøvegrundlaget. Konstateringen af, at der i mange tilfælde alene
refereres til litteratur publiceret efter år 2000, fremkalder
imidlertid også kritik. Der efterlyses ældre, grundlæggende
tekster.
En del censorer har gjort den iagttagelse, at en høj kvalitet
i studieindholdet og et højt ambitionsniveau i undervisningen ikke af sig selv medfører høj kvalitet i de studerendes
studieudbytte: ”Der er et … misforhold mellem de omfattende litteraturopgivelser og den litteratur, som adskillige af
de studerende formodes at have arbejdet med”. De lange
litteraturlister er ikke nødvendigvis udtryk for, hvad mange
studerende har studeret.
”Litteraturens alder og aktualitet skønnes OK. Litteraturens
art og faglige niveau skønnes OK. Inddragelse af resultater
af national og international forskning skønnes OK – men
for en del studerende, der havde undervisning og eksamen
på første studieår, var den opnåede refleksionskompetence
på trods af nok så dygtig undervisning ikke på højde med
den forventede opfyldelse af fagets mål”, som det udtrykkes
af en censor.
Hun suppleres af en kollega: ”Den opgivne eller ’anvendte
litteratur’ var rimeligt opdateret og på et udmærket fagligt
niveau; men disse omfattende opgivelser afspejlede sig kun
i begrænset omfang i især de svageste studerendes kunnen”.
Nogle studerende ville muligvis opnå et større læringsudbytte ved at læse relativt få, grundlæggende tekster fem
gange, end ved at læse rigtigt mange tekster én eller to
gange.
• Side 69 •
Samarbejdet før, under og efter prøven
Vurderet ud fra censorrapporterne fungerer administrationen omkring prøverne med enkelte undtagelser fornemt.
Næsten alle censorer udtrykker tilfredshed med informationsniveauet, fremsendelse af opgaver mv. Samarbejdet
under prøven og voteringen beskrives af censorerne som
eksemplarisk, respektfuldt, sagligt og professionelt og til
stor gensidig inspiration. Samarbejdet med censorformandskabet og sekretariatet fungerer lydefrit.
Sammenhængen mellem uddannelse og
profession
En del censorer vurderer, at faget pædagogik med fordel
kunne forankres lidt tydeligere i pædagogisk praksis. Den
relativt normative orientering af faget er i bevægelse; men
et endnu tydeligere fokus på læreres arbejde og en mere
empirisk forankring af bestemte elementer i faget er efter en
del censorers vurdering ønskelig.
Bacheloreksamen
Vurderingen af bachelorprøverne hviler på ganske få censorrapporter. Det meget spinkle datagrundlag giver ikke
mulighed for at sige noget generelt om opgaverne og prøveforløbene. Prøverne har været organiseret efter kravene i
den gamle bekendtgørelse. En række af de problemer, der
peges på, er søgt løst med den nye bekendtgørelse. Kritikken går på, at fokus ofte bliver den enkelte studerendes fagfaglige problem, og at teorien lever sit eget isolerede liv.
”Det er i et professionsperspektiv problematisk, at så at
sige alle studerende arbejder ud fra et individcentreret udgangspunkt og med et primært fagfagligt fokus”, skriver en
censor. Det snævert fagfaglige fokus skygger for flerfaglige
problematikker og for lærerens ikke-faglige opgaver. Teorien, som er omfattende, bruges ikke til at analysere ægte
problemer i pædagogisk praksis: ”Fra min mangeårige
praksis i folkeskolen har jeg mødt en del lærere, der sagde,
at det, de lærte på seminariet, kunne de ikke bruge til noget. Jeg er bange for, at der er flere på vej”.
Karakterfordeling for faget pædagogik
Antal prøver: 122, antal indberetninger: 97. Datagrundlag
80 %. Antal eksaminander 1.826.
Ny ordning: Gennemsnit: 6,96.
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
6
9
19
30
21
16
Gammel ordning: Gennemsnit: 6,43.
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
1
5
12
26
21
20
14
Sammenfatning
Læreruddannelsen beskrives i bekendtgørelsen som en
forskningsinformeret og udviklingsbaseret professionsuddannelse, der integrerer indsigter fra linjefagene, de pædagogiske fag og praktikken. Censorerne vurderer i deres
rapporter faget pædagogik i forhold til de intentioner, der
formuleres i bekendtgørelsen og studieordningerne. De
fleste udtrykker en tilfredshed med den måde, faget udfoldes på; men en stor gruppe censorer, som skriver lange,
grundige og nuancerede kommentarer, er bekymrede for
kvaliteten i faget, som det udfoldes under den nye bekendtgørelse. De forholder sig kritisk til fagets rammebetingelser.
Det fylder kvantitativt for lidt i læreruddannelsen og ligger
typisk for tidligt i uddannelsen. Muligheder for et gedigent
samarbejde med linjefagene og praktikken er bekymrende
ringe. Når faget placeres over to semestre tidligt i studieforløbet, forskertses mulighederne for at udfolde det efter
intentionerne. Mange studerendes læringsudbytte bliver for
svagt.
Censorerne er generelt tilfredse med prøveformer, der forankrer den mundtlige prøve i et skriftligt oplæg, som indgår
bedømmelsen. Lodtrækningselementet volder imidlertid en
række problemer af såvel administrativ som indholdsmæssig art. I værste fald fører lodtrækningselementet til overfladiskhed snarere end bredde, og det sker på bekostning af
dybden.
Enkelte censorer sammenstiller de lange litteraturlister i
redegørelserne for prøvegrundlaget med den litteratur, de
studerende refererer til og gør brug af i deres skriftlige oplæg eller ved den mundtlige prøve, og konstaterer, at lange
litteraturlister ikke er garanter for stort læringsudbytte.
Rigtigt mange censorer forholder sig til tid. Tid til selve
• Side 70 •
prøven og tid til censors forberedelse til prøven. De ønsker
prøvetiden forlænget og honoreringen forhøjet.
Samfundsfag
Niels Barkholt
Efter nybeskikkelserne af censorer fra 1. april er censorkorpset i samfundsfag reduceret i forhold til tidligere, fordi
antallet af eksamener i samfundsfag ligesom i mange andre
linjefag er kraftigt faldende i forbindelse med implementeringen af læreruddannelsen fra 2007. Der blev dog behov
for at ad hoc beskikke to censorer til sommereksamen, idet
der ved sommereksamen 2010 stadig var eksamen efter
1997-loven. Men fremover vil antallet af linjefagshold ligge
på et langt lavere niveau end hidtil. Samlæsning på tværs
af årgange vil betyde, at mindre læreruddannelsessteder
kun vil have eksamenshold hvert andet år, ligesom også
store læreruddannelsessteder forventes at få en halvering af
antal eksamenshold i linjefaget samfundsfag.
På den baggrund forventes det, at det nye censorkorps har
en passende størrelse i forhold til opgaverne i indeværende
beskikkelsesperiode.
Bacheloreksamen
Kun ganske få samfundsfagscensorer har medvirket ved
bacheloreksamen i samfundsfag. De få kommentarer udtrykker, at der har været tilfredshed med eksamensafviklingen.
Eksempler på censorkommentarer: ”Bacheloropgaverne er
blevet meget bedre mht. samtænkning mellem fag, fagdidaktik, pædagogik og praktik”.
”Prøven er fint egnet til at vurdere de studerendes kvalifikationer i forhold til viden om og forståelse for lærerfaget
i praksis samt anvendt teori og metode og grundlaget for
selvstændig refleksion”.
”Faktisk synes jeg, at de studerende generelt i år har fået et
passende og relevant metodisk niveau”. ”Tilknytning (af bacheloropgaven) til linjefag og dettes metoder er meget vigtig at præcisere” ,” jeg mener, det generelt er en svaghed,
at der inddrages pædagogisk censor/eksaminator, da det
virker forvirrende på eksaminanden og for mulighederne for
at afdække dybde og indsigt i det valgte fag”.
”Jeg kunne ønske, at de studerende i højere grad bliver
forberedt på, hvad der forventes af bacheloropgaven ... Der
er mange ’opgave-tekniske’ ting, som de simpelthen ikke
mestrer”.
”Bachelorprojektet bør opprioriteres, hvis man vil indfri
kravene om akademisk skrivning og anvendelse af teori og
videnskabelige metoder”.
”... var meget overrasket over, hvor utrolig dårlig de studerendes skriftlighed var. Der var generelt mange stave- og
grammatikfejl, ved flere af opgaverne overvejede jeg, om
den studerende var ordblind ... mange af de studerende,
som ganske enkelt ikke havde forstået den videnskabelige
metode”.
”Den tildelte læsetid for bachelorprojekter er for lav”.
”Jeg vurderer ikke at bacheloropgaven på nogen måde kan
digitaliseres”.
Linjefagseksamen
Der har i alt været afholdt 61 prøver i samfundsfag og 39
har indsendt censorrapport, dvs. ca. 2/3. Så der er plads
til forbedringer i forhold til, at den enkelte censor husker at
få udfyldt sin censorrapport.
Det formelle grundlag for den gennemførte
prøve
29 har kommenteret dette spørgsmål. Det fremgår, at der
er afviklet eksamen efter 97- loven og 2007-loven, og at
nogle hold efter 2007-loven afvikles efter et undervisningsforløb på et år, mens undervisningen efter 97-loven typisk
er foregået over to år. Kun et par censorer er kommet med
vurderende kommentarer til prøvernes gennemførelse. En
censor skriver:”1997-prøven har den store fordel, at mange
studieordninger opererer med en to-delt prøve. Spørgsmål
i relation til (et) skriftligt produkt og spørgsmål i forhold til
ukendt tekstbilag ... Det fungerede fint - med 2007-prøven
eksamineres kun på baggrund af synopsis. Det gør bedømmelsen vanskeligere”.
En censor er kritisk i forhold til at skulle besvare spørgsmålet om det formelle grundlag: ”Det er meget uhensigtsmæssigt, at jeg får disse spørgsmål. Jeg kan ikke svare på dem.
Det kan eksaminator”. Det giver anledning til at overveje
selve spørgsmålsformuleringen i censorskemaet.
• Side 71 •
opgaveløsning
29 har kommenteret dette spørgsmål. Censorerne har
overvejende udtrykt tilfredshed i forhold til inddragelse af
nationale og internationale forskningsog udviklingsarbejder. Udpluk af kommentarer: ”Litteraturen var relevant og
tilstrækkelig”. ”God og relevant viden”. ”Anvendt litteratur
har generelt været af nyere dato og haft passende fagligt
niveau. I eksamensgrundlaget er nyere forskningsresultater
medtaget, og også materiale, som især er relevant for læreruddannelsen. En del materiale i relation til opgaver hentes efterhånden fra internet, og her kan der være problemer
med lødigheden i en del tilfælde.” Men enkelte kunne ikke
besvare bekræftende på inddragelse af nationale og internationale forskningsog udviklingsarbejder. En censor
skriver: ”jeg kunne umiddelbart ikke se, at der har været
inddraget nationale og internationale forsknings- eller forsøgs- og udviklingsarbejde. Jeg fandt, at der generelt var
et meget højt niveau – både i den anvendte litteratur, men
også i de studerendes faglighed”.
Selv om inddragelse af nationale og internationale forskningsog udviklingsarbejder generelt ser ud til at ske i et tilfredsstillende omfang, så er der grund til fortsat at arbejde
på at få dette aspekt yderligere forankret i samfundsfag i
læreruddannelsen.
29 censorer har kommenteret censorformandskabets og
sekretariatets opgaveløsning. De fleste udtrykker, at det
er ”ok”, ”fint”, ”udmærket”. Et par censorer udtrykker det
sådan: ...”sagsvejledningen i mails er rigtig god”. ”Fint og
problemfrit. Rette informationsmængde og hurtig og effektiv
løsning omkring allokeringer mv.”. Enkelte kritiske bemærkninger er der også: ”den anvendte allokeringsprocedure
virker på udefra kommende uoverskuelig. Opdelingen i perioder + efterfølgende udbud er ikke hensigtsmæssig i forhold til den enkelte censors tidsplanlægning”. ”Sekretariatet
mangler at få lagt ind i systemerne, at man ikke bliver bedt
om – i flere tilfælde endda – at være censor, når man selv
har linjefagseksamen”.
Generelt har der været tilfredshed med samarbejdet om og
afviklingen af eksamen. Der har været kritiske kommentarer
i forhold til den tildelte arbejdstid i forhold til opgaver og
materialer, der skal læses til eksamen. Et par kommentarer
lyder: ”Eksaminationen foregik eksemplarisk mellem eksaminator og censor. Eksamensformen (2007-loven) betyder
et oplæg på mellem 5 og 10 sider, som ikke honoreres, men
forventes læst. Tidsrammen på 45 min. er ok. Det er vanskeligt at eksaminere bredt i eksamensgrundlaget”.”Det er
ganske umuligt at vurdere en 20 siders opgave på 30 min.”
En enkelt censor har været ude for at være bestilt til fire dages censur, og da så eksamen skulle afholdes, var der kun
censur til to dage. Der bør naturligvis ikke være meget stor
afvigelse mellem det bestilte antal censurdage og antallet af
anvendte censurdage.
Uddannelsens kvalitet, den lokale
studieordning og uddannelsen som helhed
23 har kommenteret spørgsmålet. En censor skriver: ”Alt i
alt synes uddannelseskvaliteten at have rimelig solid karakter”, og denne formulering kan siges at være dækkende for
de givne kommentarer. Men der er meget forskelligartede
bemærkninger, herunder også kritiske: ”Jeg synes de studerende generelt havde et højt niveau og var meget motiverede og kunne inddrage relevant viden og diskussioner”.
”De studerende havde – med de individuelle forskelle, der
fremgår af karaktererne – fået et godt til tilfredsstillende
udbytte af undervisningen”. ”Generelt skal de studerende
have en bedre forståelse for, hvad det faktisk kræver for at
blive lærer ... de personer, der ikke egner sig til at blive lærere skal på et tidligere tidspunkt have dette at vide”. ”Der
er store variationer, når det gælder de studerendes niveau
ved eksaminationen. Nogle studerende opnår et imponerende fagligt niveau, især ældre studerende med livs- og
erhvervserfaring. Uddannelsens kvalitet står og falder med
de studerendes indsats”.
Om et-årige linjefagsforløb skriver en censor: ”Med det
et-årige forløb og afslutning efter 3. år var det markant for
holdet, at det kun i meget begrænset omfang var muligt
at inddrage pædagogiske og didaktiske teorier i diskussionerne om undervisning i samfundsfag i folkeskolen ...” .
Spørgsmålet er, om de studerende er i stand til mentalt at
drage tilstrækkeligt udbytte af et undervisningsforløb komprimeret på et år – eller det kræver et længere tidsforløb
at tilegne sig et mere tilfredsstillende niveau med indsigt i
• Side 72 •
faget både fagligt og fagdidaktisk? Om eksamensordningen skriver en censor: ”Det er vigtigt, at der er lodtrukne
spørgsmål til eksamen med reel mulighed for at komme op
i alle dele af pensum (eksamensgrundlag)”. Hertil har jeg
den kommentar, at eksamenspræstationen skal bedømmes
i forhold til fagets CKF-er og den lokale studieordnings
bestemmelser. Pensum eller eksamensgrundlag er en vejledning til de studerende og censor om, hvad der har været
arbejdet med på det pågældende eksamenshold. En censor
skriver: ”Linjefaget samfundsfag bør opprioriteres, hvis man
ønsker en samfundsfagsundervisning i folkeskolen af brugbar kvalitet”.
Med 2007-loven er eksamensformen med lodtrækning mellem fire eller flere studieprodukter og efterfølgende udarbejdelse af en eksamensopgave eller synopsis almindelig med
en eksaminationstid på 45 min.
Kommentarer hertil fra censorer: ”Studerende trækker lod
mellem fire emner, hvor studerende har udarbejdet en opgave. En uges forberedelse til eksamen, hvor et kort oplæg
afleveres (skal læses af censor). Denne uges forberedelse
synes ikke at have nogen indflydelse på kvaliteten af eksaminationen. Kort sagt dårlig eksamensprocedure”.
”Mundtlig eksamen i relation til de studerendes korte skriftlige oplæg. Eksaminator har udarbejdet relevant bilagsmateriale, som udleveres med tilhørende spørgsmål ved forberedelsestidens begyndelse”.
”Prøven foregik ud fra lodtrækning mellem fire studieprodukter, hvorefter der på en uge blev lavet en skriftlig
eksamensopgave på fem sider. Der blev stillet eksamensspørgsmål fra eksaminator med udgangspunkt i den afleverede eksamensopgave. I forbindelse med de fleste eksamensspørgsmål blev der givet bilag. Forberedelsen var 45
min., samme længde som eksaminationen. Eksamensformen
med den korte opgave, som ikke indgår i bedømmelsen,
og det stillede eksamensspørgsmål sammenholdt med den
afkortede eksaminationstid til 45 min. inkl. votering gav
et mindre tilfredsstillende eksamensforløb. De studerende
var usikre på formen, og det lykkedes ikke særlig godt at
komme fagligt i dybden i eksamensforløbene. En opgave på
fem sider er så kort, at de studerende ikke har mulighed for
på en rimelig måde at udfolde sig om en faglig problemstilling”.
En enkelt censor problematiserer muligheden for snyd
under forberedelse, hvor den studerende sidder selv i et
nabolokale til eksaminationslokalet - uden dog at udtrykke
mistanke om, at snyd rent faktisk er foregået.
Der er udbredt enighed om nej til digitalisering af prøven.
En censor udtrykker det således: ”Prøven kan ikke digitaliseres, fordi en eksamen i samfundsfag kræver diskussion
mellem flere parter”.
Den mundtlige eksamen med den mundtlige diskussion giver et godt bedømmelsesgrundlag. Derimod kan det være
vanskeligere at vurdere den studerendes faglige niveau ud
fra skriftlige opgaver udarbejdet forud for eksamen, da der
ikke kan være sikkerhed for, at den studerende selv har udarbejdet hele produktet.
Statistik
Kun 5 ud 21 censorer ved bacheloreksamen i samfundsfag
var interne censorer. 18 censorer ud af 38 censorer ved
linjefag i samfundsfag var interne censorer.
Måske ligger den skæve censorfordeling ved bacheloreksamen i, at bachelorprøverne i de fleste tilfælde har været
placeret uden for de normale eksamensterminer - og her
har mange interne censorer været optaget af undervisningsopgaver.
Karaktergennemsnit i linjefaget samfundsfag ved de enkelte
uddannelsessteder har varieret fra 4,14 til 10,00.
Karaktergennemsnit ved de enkelte uddannelsessteder i
samfundsfaglig bacheloreksamen varierer fra 3,67 til 9,09.
For begge eksamensformer er det udtryk for en meget stor
spredning.
Karakterfordeling linjefag i samfundsfag
Karakter
-3
00
02
4
% fordeling
0
13
40
94
7
10
12
I alt
108 81
53
389
34,4 % har fået 10 eller 12 ved linjefagseksamen i samfundsfag.
Karakterfordeling bachelor i samfundsfag
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
I alt
% fordeling
1
5
8
17
30
31
19
111
• Side 73 •
45,0 % har fået karakteren 10 eller 12 ved bacheloreksamen i samfundsfag.
Karakterniveauet til eksamen i samfundsbachelor ses således at være højere end ved linjefagseksamen i samfundsfag. Den store spredning i karakterniveauet ved forskellige
eksamener giver anledning til at drøfte karaktergivningen
på førstkommende censormøde.
Skolen i samfundet
Prøvens egnethed til vurdering af de
studerendes kvalifikationer
Censorerne angiver generelt, at prøveformen og rammerne
er tilfredsstillende og dermed velegnede til at sikre, at eksamen er i overensstemmelse med mål i uddannelsesbekendtgørelsen. En censor noterer at: ”Redegørelsen er præget af
litteratur af høj faglig standard - af opdateret litteratur og
med relevant inddragelse af både dansk og international litteratur, der tilsammen udgør et kvalificeret studiegrundlag.
Prøveformen med udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg
er et udmærket grundlag for den mundtlige eksamination.
Men tidsrammen på 30 minutter inkl. votering er for kort”.
Årets tema
Niels Reinsholm
Årsberetningen for 2010 bygger på syv censorrapporter
fra eksamen med 32 studerende i skolen i samfundet. Der
har været afholdt eksamen på syv uddannelsessteder. Der
er i sagens natur et stort fald i antallet af eksaminander i
forhold til de foregående år, idet skolen i samfundet hverken indgår i fagrækken for den ordinære læreruddannelse
fra 2007 og nu heller ikke i meritlæreruddannelsen.
Der har været afholdt eksamen med èt hold studerende fra
meritlæreruddannelsen. De resterende prøver er reeksamen
fra meritlæreruddannelsen samt ganske enkelte fra den ordinære læreruddannelse.
Censorpåsætningen har været uden problemer – tværtimod
har en række eksterne censorer også i år uopfordret henvendt sig i håbet om, at der blev en opgave som censor.
Der er anvendt én intern censor og seks eksterne censorer.
Fordeling af karakterer i skolen i samfundet
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
0
6
18
30
21
21
Censorformandskabet og sekretariatets
opgaveløsning, inkl. samarbejdet omkring
eksamen
Det er kun udtrykt tilfredshed med denne del af censorvirksomheden. Typisk således fra en censor: ”Såvel allokering, administrationens orientering samt eksaminationen blev udført på en
god og tilfredsstillende måde”.
Der er censorrapporterne ikke tilstrækkeligt grundlag til at
beskrive censorernes opfattelse af årets tema – tidssvarende
prøver, hvilket formentlig skyldes, at faget udgår.
Sløjd
Ole Skovmøller
Årsrapporten i sløjd baserer sig på 15 censorrapporter,
indleveret efter eksamensterminen sommeren 2010. Otte
rapporter knytter sig til linjefag og 54 studerende og syv
til bacheloreksamen, hvori indgik 17 studerende. Der har
været eksamen i sløjd/bacheloreksamen ved 10 læreruddannelsessteder i 2009.
Imidlertid er jeg vidende om, at der har været afholdt flere
reeksaminationer i eftersommeren 2009 samt i januar
2010, uden at der af den grund er indleveret censorrapporter. Det kan evt. skyldes overgangen til det elektroniske
rapporteringssystem og flere eksaminationer af enkeltstuderende, som har haft ad hoc status. Og naturligvis fordi det
er svært at se perspektivet i censorrapporteringer for et fag,
som er ved at lukke ned.
Karakterfordelingen ved sommereksamen i
linjefaget
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
2
4
19
37
26
13
• Side 74 •
Hvilket giver et samlet gennemsnit på 7.56
Tilsvarende er fordelingen ved
bacheloreksamen
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
0
18
24
35
18
6
Hvilket giver et samlet gennemsnit på 6.24
I linjefaget har der været 11 interne censorer og tre eksterne/aftagercensorer. Tilsvarende har der til bacheloreksamen været tre interne og seks eksterne.
Alle eksamener i sløjd er i sagens natur efter læreruddannelsesloven af ´97.
Ved eksamen i linjefaget anfører ca. halvdelen af censorerne, at den anvendte litteratur er relevant, af nyere dato
og lever op til kravene om at inddrage forskning og udviklingsarbejder i faget. Den anden halvdel efterlyser mere
eksplicit inddragelse af forskningsrelevante referencer.
Ved bachelorprøverne er alle til gengæld enige om, at litteraturanvendelsen er bred, både alment og fagdidaktisk
relevant, og ikke mindst er der tilbagemeldinger om, at der
anvendes nyere, forskningsrelaterede kilder.
Samarbejdet
Alle censorer udtrykker stor tilfredshed omkring samarbejdet, både forud for eksamen og ved selve eksamensforløbet.
Der er forsat utilfredshed med tidstildelingen til læsning af
studerendes synopser og læsning og vurdering af bacheloropgaver.
På et seminarium vurderes udbyttet som netstuderende i
sløjd at være problematisk. Og på to seminarier efterlyses
der en mere målrettet praksis med at koble teori og praktik/
professionspraksis med eksamen, og det anbefales, at det
specifikt skrives ind i de lokale studieordninger. Men ellers
er der ikke noget nyt at tilføje i forhold til tidligere år. Det er
udbredt tilfredshed med fagets kvalitet.
Bacheloreksamen
De generelle kommentarer, som anført ved linjefagseksamen er også gældende ved bacheloreksamen. Altså meget
positive tilbagemeldinger. Der er i lighed med tidligere år
kritik af den afmålte tid til læsning af opgaver.
En censor skriver: ”Hvis der blev givet mere tid til forberedelse af eksaminationen og mere tid i selve eksamenssituationen, ville der skabes grundlag for en mere dybgående og
grundig bearbejdning, der ville kunne afsløre mistænkelige
forhold. Databaser over tidligere opgaver er i nutiden et
’must’ ”.
Specielt ved linjefagseksamen anføres behov for, at den
skriftlige opgave bliver en del af bedømmelsesgrundlaget.
Derved kunne det skriftlige bruges mere kvalificeret og
danne baggrund for endnu bedre mundtlige fremlæggelser.
Men generelt er vurderingerne, at prøveformerne i sløjd
med en stor, selvstændig opgave, en form for praktisk
prøve – hvad enten den er af 6 eller 16 timers varighed og
en mundtlig prøve suppleret med udstilling af studieprodukter er en god og retfærdig prøveform.
Stort set rosende bemærkninger til punktet. En enkelt anfører, at det i disse edb-tider burde være en smal sag at få
overblik over, hvem der har været censor hvor for at undgå
inhabilitet.
Der er for mange aflysninger for tæt på prøvetidspunktet,
det skaber irritabilitet og hindrer, at den enkelte censor kan
stille sig til rådighed for flere opgaver.
• Side 75 •
Specialpædagogik
fra 6,76 til 9,42 med et gennemsnit for disse eksamener på
7,77. Nedenstående skema illustrerer karakterfordelingen
på de enkelte karakterer.
Christian Quvang
Introduktion
Linjefaget specialpædagogik er som bekendt et helt nyt
linjefag i læreruddannelsen. Faget er endnu så nyt i læreruddannelsessammenhæng, at undervisningen for alvor
først startede august 2009 på professionshøjskolerne.
Faget synes dog allerede fra starten at være en succes
i og med, at det kan konstateres, at faget fra dag et er
det fjerde hyppigst valgte linjefag. Med mere end 349
tilmeldte studerende er faget i tilvalg kun overgået af
fagene dansk, matematik og idræt ifølge tal fra Læreruddannelsens LederNetværk den16/11 2008. Antallet af
studerende, der har valgt specialpædagogik, er siden
steget yderligere på læreruddannelserne, blandt andet
også fordi nogle uddannelsessteder tilbyder dette linjefag
under åben uddannelse. Tilbage i sommeren 2009 blev
der for første gang gennemført eksamen for en håndfuld
specialpædagogikstuderende på et enkelt ’turbohold’ efter
et års undervisning. Da faget endnu er et nyt fag på professionshøjskolernes skema, og flere steder er tilrettelagt som
et to-årigt linjefagsforløb, er eksamensterminen sommer
2010 reelt år ét, hvor undervisningen på flere af landets
uddannelsessteder endnu ikke er tilendebragt. Dette vil
ske i næste eksamenstermin, sommeren 2011, hvor alle
professionshøjskoler vil skulle gennemføre specialpædagogikeksamen i både linjefag og bachelorsammenhæng.
Med dette in mente tegner denne årsberetning således ikke
et normalbillede af en typisk eksamensafvikling. På trods
heraf er der flere interessante informationer med relevans
for fagets undervisere, administratorer og andre med interesse for dette nye linjefags aktuelle og fortsatte tilblivelseshistorie.
Linjefaget
Datamaterialet til denne første årsberetning er
baseret på 16 meget omfattende kritisk konstruktive
censorindberetninger fra eksamener gennemført
på fire professionshøjskoler eller UC-er er og syv
læreruddannelsessteder. Årets linjeeksamen omfatter ifølge
det indberettede til censorsekretariatet 207 studerende.
Karakterniveauet på de enkelte uddannelsessteder svinger
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
0
3
4
17
33
23
20
I forhold hertil er karaktergennemsnittet for alle linjefagseksaminer ved denne eksamenstermin 6,76 med følgende
fordeling:
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
% fordeling
1
7
10
20
27
22
14
Som det fremgår, er det specielt med karaktererne 7, 10
og 12, der er tale om en noget højere procentdel af studerende, der i linjefaget specialpædagogik scorer karakterer
over gennemsnittet for alle linjefag. Årsagen hertil kan der
kun gisnes om, idet der ikke i censorrapporterne er direkte
kommentarer, der kunne give forklaringer herpå. Et forsigtigt bud, der kunne begrunde denne forskel, er det forhold,
at en del censorer fremhæver, at teori–praksis dimensionen
var meget fremtrædende i mange eksaminationer, hvor de
studerende demonstrerede overblik og indsigt.
Prøven egnethed og formelle rammers
betydning for prøven
Der er i censorrapporterne udbredt tilfredshed med prøveformens kombination af skriftlighed og mundtlighed. Karakteristisk er det en udbredt praksis, at eksamen er centreret
omkring forholdet mellem teori og praksis. Til gengæld er
der i flere censorrapporter kommentarer om, at det er et
problem, at det ikke er muligt for de studerende at gå til
gruppeeksamen, idet teamsamarbejde er den reelle virkelighed i skolens praksis. På denne måde afspejler eksamen
ikke virkeligheden i skolen. Selve tidsrammen på 45 minutter vurderes som tilstrækkelig i forhold til at nå den nødvendige drøftelse af fagets komplekse overlap med andre fag
og signifikante forankring i praksis, ligesom lodtrækningen
mellem de fire problemstillinger, relateret til de fire studieforløb, vurderes at være en god eksamensform.
Prøvens formelle grundlag opfattes langt overvejende
som i orden. Det opfattes således som en prøveform, der
• Side 76 •
gør det umuligt at snyde. I forhold til karakteren af det
skriftlige oplæg, der er defineret som en synopsis, er det
påfaldende, at det oplæg, de studerende afleverer, ofte
har mere karakter af en ordinær opgave med indledning,
problemformulering, afgrænsning etc. Et andet forhold, der
nævnes af flere, er det faktum, at de studerendes skriftlige
kompetencer basalt ikke er tilfredsstillende med hensyn til
det sproglige som f.eks. nødvendigheden af at angive citerede kilder, overholde persondataloven ved at anonymisere
data. Endelig nævner de fleste censorer det paradoksale i,
at de studerende skal aflevere et skriftligt oplæg, uden at
dette formelt skal vurderes, men måske reelt bliver det.
af nyere forsknings-, forsøgs- og
udviklingsarbejde
Som et særligt fokus i afrapporteringen til censorformandskabet skulle de allokerede censorer i år forholde sig til,
hvordan prøverne afspejler uddannelsens intention om i
videst muligt omfang at inddrage resultater af nationale og
internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder,
der er relevante for lærerprofessionen og egnede til at
udvikle og anvende ny professionel viden jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 17. I denne vurdering skulle bl.a.
litteraturens alder og aktualitet, litteraturens art og faglige
niveau samt niveauet for inddragelse af resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder vurderes. Ifølge censorernes vurderinger er der i
alle rapporter tale om meget positive vurderinger af den
anvendte litteratur, der alt overvejende er udgivet fra 2005
og senere, med en klar overvægt af f.eks. grundbøger til
dette nye fag forfattet af danske forskere og undervisere
og udgivet inden for de seneste to år. En del af litteraturen
berører handleaspektet i den praktiske specialpædagogik,
men også mere filosofisk orienterede værker indgår i pensumlisterne. I forhold til inddragelse af dokumentation fra
forsknings - og udviklingsarbejder er der ligeledes tale om
entydige positive vurderinger, idet såvel danske som internationale undersøgelser inddrages i undervisningen, hvor
også hele evidensproblematikken sættes på dagsordenen.
På flere uddannelsessteder introduceres og anvendes metodologisk litteratur i forbindelse med at undervise de studerende til selv, som kommende specialpædagoger, at kunne
gennemføre undersøgelser af egen og andres praksis.
Samarbejdet omkring eksamen synes at forløbe gnidningsfrit i følge årets censorrapporter. Der fortælles om en passende tidsramme og et godt samarbejde, der for flere eksameners vedkommende bar præg af at være første gang.
Samarbejdet omkring flere eksamener var således præget
af refleksioner og forhandlinger i højere grad end måske
ellers, uden at det gik ud over tidsrammen.
Som sædvanlig er der kritik af, at der til eksamen er knyttet
læsning af et skriftligt fem-siders oplæg, i enkelte tilfælde
med bilag på op til 10 sider, der, på den ene side ikke
tæller med i voteringen, og på den anden side vil være meningsløs ikke at læse igennem, som en del af censors og i
øvrigt også eksaminators forberedelse. Der er ikke i censorrapporterne aspekter, der tyder på forskelligt perspektiv fra
henholdsvis interne censorer og censorer fra aftagerside.
opgaveløsning
Der er generelt megen ros til censorformandskabets hjemmeside med de gode muligheder for indberetning og informationssøgning.
Af censorrapporterne fremgår det, at faget med hensyn til antal semestre undervisningen tilbydes og tidspunktet for fagets
placering i uddannelsesforløbet tilrettelægges noget forskelligt
på de enkelte professionshøjskoler. Faget er hyppigst placeret
på 3. årgang, mens der et enkelt sted er tale om placering
på 2. årgang. De fleste uddannelsessteder fordeler undervisningen over to semestre og typisk på 3. årgangs 5. og 6.
semester, eller hvis der er tale om fire semestre fra 3. semester
og frem. Flere kommentarer i censorrapporterne understreger
det problematiske i, at det over to semestre er vanskeligt at nå
til en fordybelse i faget, og at dette er et problem, der bl.a.
afspejles i en gruppe studerendes skriftlige fem-siders oplæg,
der afslører manglende teoretisk og metodisk forankring til
fordel af en optagethed af ’Best Practice’. Ydermere er der
kritiske kommentarer til placering af faget tidligere end 3.
årgang, idet de studerende på 2. årgang endnu ikke, qua
undervisning i de andre pædagogiske fag, har fået en nødvendig basisviden og personlig videnskabsteoretisk afklaring
for at kunne optimere studiet i specialpædagogik.
• Side 77 •
Det er en udbredt opfattelse blandt censorerne, at en elektronisk baseret eksamen på en IT-platform ikke på nogen
måde vil være hensigtsmæssig. Som nævnt ovenfor er der
udbredt tilfredshed med selve prøveformens kombination af
skriftlighed og mundtlighed.
drøftes i de rette faglige og administrativt ansvarlige fora
på landets professionsskoler, og til at gennemføre dette
vigtige, men også nødvendige arbejde med justering og
udvikling, ligger nu en række mørke vinteraftener forude og
venter.
Konkluderende er der således overordnet positive censorvurderinger af eksamensforløbet 2010, men som altid
antydes også mulige forbedringer. Her skal det gentages
og fremhæves, at der ville blive en højere grad af overensstemmelse mellem studie/eksamensform og praksis i skolens
teamsamarbejde med genindførelse af gruppeeksamen. En
anden konklusion er, at der skal fokuseres yderlige på at
optimere kvaliteten af de skriftlige oplæg, såvel i forhold til
form, som i forhold til indhold, omend det skriftlige oplæg
formelt set stadig ikke tæller med i vurderingen.
Tysk
Maria Pia Pettersson
Det er ikke muligt at skrive om bacheloreksamen, idet der
i denne eksamenstermin er gennemført for få eksamener,
der kan anvendes til dokumentation af faktuelle forhold og
tendenser i nærværende sammenhæng.
2010 blev der på fem uddannelsessteder for første gang
afholdt prøver i linjefaget tysk efter 2007-læreruddannelsesloven. Kendetegn ved den nye eksamen er, at den mundtlige
prøve rummer et ekstra element af lodtrækning, og at eksaminationstiden er nedsat fra 60 til 45 min. Implementeringen af
den nye læreruddannelseslov har landet over voldt logistiske
problemer. Linjefaget er på nær tre uddannelsessteder blevet
et ét-årigt fag, i modsætning til faget efter 1997-loven, hvor
det var to-årigt. Det kortere forløb giver mulighed for at sammenlæse faget for studerende fra forskellige årgange; på
den anden side bliver studiet komprimeret og intensivt. Vi har
derfor ventet spændt på censorernes kommentarer både om
eksamensafviklingen og det faglige niveau.
Sammenfatning
Linjefaget
Ud over de nævnte punkter til forbedring synes det store og
overgribende spørgsmål for dette nye linjefag, vurderet på
baggrund af årets 16 censorrapporter, at være selve placeringen af faget specialpædagogik i uddannelsesforløbet
og dets udtrækning over to eller fire semestre. Her synes
der at være tale om forskellige måder at organisere sig på.
Det grundlægende problem er, at der, med afviklingen af
faget over to semestre, ikke levnes tid og rum for endnu
mere fordybelse i fagets teoretiske og praktiske univers eller
måske vigtigst - integrationen af disse to niveauer. Denne
problemstilling bliver ikke mindre relevant, når vurderinger
af muligheden for integrationen af sammenhængen mellem
arbejdet i - og med faget i forhold til inddragelse af praktikken vurderes.
Jo, der er plads til forbedringer, som det også er fremgået,
selv om der er tale om et spritnyt fag i en lige så ny læreruddannelse. Disse nødvendige forbedringer bør løbende
2010 er andet år med det nye allokeringssystem, som har
haft en stor indflydelse på censornæstformandens arbejde
og muligheder for at kontrollere og påvirke fordelingen af
censur.
I statiskkerne fra professionshøjskolernes censorsekretariat
indgår ny og gammel uddannelse i perioden fra 1.8.2009
til 31.7.2010. Tallene må tages med forbehold, da de
indkomne data er mangelfulde. Dette skyldes, at systemet i
øjeblikket tager udgangspunkt i eksamensadministrationernes prøvebestillinger og er afhængig af rettidige karakterindberetninger.
Oversigterne fra uddannelsesstederne varierer fra 1 til 38
studerende. Mundtlig linjefagseksamen i tysk er blevet afholdt på 13, skriftligt på otte af landets uddannelsessteder.
Datagrundlaget for den mundtlige eksamen er på 83 %,
for det skriftlige på 79 %. 174 eksaminander opnåede et
karaktergennemsnit på 7,24 i den mundtlige, 147 eksami-
Bacheloreksamen
• Side 78 •
nander havde et gennemsnit på 6,69 i den skriftlige prøve.
Antallet af studerende viser et fald fra 229/240 til
174/147 i forhold til 2008.
Ifølge censorsekretariatets data er der afholdt i alt 99 prøver efter den nye læreruddannelseslov på fire af uddannelsesstederne og karaktergennemsnittet for mundtligt og skriftlig eksamen på landsbasis ligger på 7,32. Datagrundlaget
ligger på 88 %.
ner mht. ’inddragelse af resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er
anvende ny professionel viden’ og realiteterne. Det er et
højt ambitionsniveau, under de givne betingelser i uddannelsen. Forskningstilknytning og forskningsbasering kræver
ressourcer, som skal sikres.
Det er ikke muligt at sige hvor mange interne og eksterne
censorer, der har medvirket til eksamenerne i år, da den
samme censor har medvirket til flere eksamener. Tallene
kan afsløre, at interne censorer har medvirket ved 10 eksamener, mens eksterne censorer er blevet allokeret ved 15
eksamener.
Der er ikke modtaget ankesager til udtalelse i faget tysk.
Censorerne udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet
med eksaminator og eksamensadministrationerne. Der,
hvor eksaminationstiden er reduceret til 45 min., bemærkes
og beklages dette. Censorerne giver udtryk for, at det er
vanskeligt at overholde tiden, og at dette virker stressende.
Derimod anses 60 minutters-rammen som mere passende
”fordi den giver den studerende mulighed for at demonstrere sine evner”.
Flere censorer nævner, at deres forberedelsestid til den
mundtlige prøve og tidsrammen for at rette de skriftlige opgaver er for kort. Disse censorer mener, at der bør gives tid
til læsning af de korte skriftlige oplæg, da disse bruges som
udgangspunkt for eksaminationen.
De centralt stillede skriftlige opgaver
De allerfleste censorer beskriver meget præcist vilkårene,
faget blev læst under i deres indberetninger. Der tegner sig
følgende billede: 11 linjefagshold gik op til eksamen under
1997-loven, studiet strakte sig over fire semestre, placeret
over forskellige årgange. På fem uddannelsessteder blev
faget læst under 2007-loven typisk over to semestre, med
én eneste undtagelse. Censorerne beskriver holdene flere
steder som værende sammensat af studerende fra flere
årgange, merit og åbenuddannelse. Faget har også fået
forskellige placeringer.
Både hvad angår emnet, tekstkompendiet og opgaverne
sparer censorerne ikke på ros: ”Aktuelle problemstillinger”,
”professionsrelevant”, ”hænger fint sammen med den nye
prøveform i FSA i tysk i folkeskolen”. Emnet er i højeste
grad relevant; det afspejler uddannelsens formål og er
dermed professionsrettet. Tekstkompendiet er ”fint sammensat”, ”eksemplarisk for faget”, med et ”tilpas højt fagligt
niveau, som inddrager resultater af forskning og udviklingsarbejde”. Opgavetyperne er, som en censor kort sammenfatter det ”relevant for lærerprofessionen med indholds- og
formdiskussion”, selvom de er lettere forudsigelige.
Karakter
-3 00 02
Mundtlig
0
Skriftlig
0
4
9
4
7
10 12 Gn.
snit
I alt
13 19 21 22 21 7,24 174
7
26 21
19 18 6,69 147
Grundlaget for eksamen, herunder
inddragelse af nyere forskning, forsøgs- og
udviklingsarbejde
Billedet, der tegner sig på dette felt, er ikke helt ensartet.
Det medgives, at forskningen er inddraget i det omfang,
den er synlig i den opgivne litteratur. Generelt vurderes
litteraturen som værende af høj kvalitet og relevans med
hensyn til alder, aktualitet og fagligt niveau. Inddragelse af
udviklingsarbejde nævnes kun få steder.
En censor påpeger den diskrepans mellem lovens ambitio-
opgaveløsning
Alle udtrykker tilfredshed med censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning. Især nye censorer giver udtryk
for, at de er blevet vejledt godt og venligt. Det er fortsat lidt
sværere for eksterne censorer fra gymnasieverden at byde
ind med datoer i studentereksamensperioden.
• Side 79 •
Uddannelsen efter 1997-læreruddannelsesloven får på linje
med de sidste år positive kommentarer med på vejen. En
censor skriver: ”Eksamensformen afspejler fagets indholdsområder og de studerendes opgaver er repræsentative for
faget”. En anden bemærker at uddannelsen ”… giver …
mulighed for at opnå det fornødne faglige viden og en kobling af teori og praksis. CKF-erne tilgodeses, hvilket også
afspejler sig i den mundtlige eksamination”.
Billedet er dog et helt andet, når man læser tilbagemeldingerne for prøver efter 2007-loven: ”To semestre giver et
for komprimeret forløb”; ”Alle har været udsat for et stort
pres”; ”den faglige uddannelse kunne være på et højere
niveau”; ”Der er for mig ingen tvivl om, at et et årig forløb
forringer uddannelsens kvalitet og i sidste ende kan føre
til, at kun meritstuderende og enkelte ordinære studerende
med særlige forkundskaber føler sig tilstrækkeligt rustede til
at vælge faget”.
Der er endnu for få erfaringer med 2007-loven for at være
sikker på, at det tegnede billede er retvisende. Men der er
ingen tvivl om, at der ses med stor bekymring især på den
et-årige uddannelse og på de voksende forskelle landet
over. Det tilrådes at holde nøje øje med udviklingen, da
tidsrammer og kvalitet også kan hænge sammen.
Generelt udtrykkes tilfredshed med den hidtidige prøveform: ”Både den mundtlige og den skriftlige prøve har et
klart og tydeligt professionssigte. De to prøver sikrer tilsammen, at der prøves i alle centrale discipliner i faget, og at
der sikres en god balance mellem stillede opgaver og frit
valgte”.
Prøveformen efter 2007-læreruddannelsesloven adskiller sig
kun på et punkt fra prøveformen efter 1997-loven. Forskellen er, at den studerende ikke længere selv kan vælge sit
emne til anden del af den mundtlige prøve, men i stedet
trækkes der lod mellem fire studieprodukter.
Man må også her konstatere, at der ikke er lavet mange
erfaringer med denne prøveform.
En censor bemærker: ”Lodtrækningsformen giver mange
næsten ens opgaver og forringer de studerendes muligheder for selvstændigt at arbejde i dybden med særlige
emner”.
En censor anbefaler, at den del af den mundtlige prøve,
som handler om vurdering af elevproduceret tekst bør opdateres, således at fokus lægges tydeligere på et funktionelt
sprogsyn; en diskussion som bør tages op i den faglige
forening.
Der bemærkes også under dette punkt at reduktionen i eksaminationstid fra 60 min. til 45 er en forringelse.
Hvad angår digitaliseringen er der kun meget få der udtaler sig. Den ene censor betragter en digitalisering som
uhensigtsmæssigt, da der vil være færdigheder, som ikke
vil kunne prøves digitalt: ”Det mundtlige samt det skriftlige
udtryk skal bedømmes”.
En anden ser en fordel i digitaliseringen af den skriftlige
prøve, da lyd og billedmateriale her med fordel kunne inddrages.
Bacheloreksamen
Der er indkommet rapporter fra 10 læreruddannelsessteder.
Ifølge statistikken har 41 studerende været til bacheloreksamen i tysk. De har opnået et gennemsnit på 7,80. Karaktererne fordeler sig som følger:
Karakter
-3 00 02
4
Mundtlig
0
22 20 22 27 7,80 41
2
7
7
10 12 Gn.
snit
I alt
Tallene skal tages med et vist forbehold, selvom datagrundlaget ligger på 92 %.
Kommentarer og vurderinger
Censorerne, som kommenterer prøveformens egnethed og
de formelle rammer, understreger vigtigheden af, at den
skriftlige fremstilling suppleres af en mundtlig eksamination.
Prøven anses i høj grad for at give mulighed for at vurdere
professionsaspektet, netop fordi ”den er en syntese af teoretisk viden og tilknytning til praksis”, som en censor udtrykker det.
De fleste censorer medgiver, at bachelorprojekterne med
udgangspunkt i tysk inddrager generelt nyere litteratur og
forskning, herunder en god mængde af tysk litteratur. Niveauet anses generelt for at være godt og solidt, alt i alt et
højt fagligt niveau på ”et lødigt og aktuelt kildegrundlag”.
Mange studerende formår i tilfredsstillende grad at forene
• Side 80 •
teoretiske og praktiske, pædagogiske og fagfaglige vinkler;
nogle ville have gavn af at lægge fokus på arbejdet med
videnskabelig metode og inddrage praktik og empiri noget
mere.
En censor påpeger det problematiske i, at faget tysk er
nedprioriteret i uddannelsen. En mere central placering og
tilførsel af øgede ressourcer kunne højne niveauet både
didaktisk og fagligt.
En anbefaling lyder på, at alternative eksamensformer
skulle afprøves i pilotprojekter, herunder en digitalisering af
prøven.
Der er delte meninger om eksaminationstiden på 45 min.
er tilstrækkelig; flere foreslår, at den bør udvides til 60 min.
På linje med årene før påpeger censorerne, at tiden til at
læse og vurdere bacheloropgaver er fuldstændig utilstrækkelig.
• Side 81 •
Censornæstformænd for
fagene
Fysik/kemi
Helge Kastrup, Stenløkken 110, 3460 Birkerød
T: 4582 2806 / 4189 7552 / 2521 8806
M: helge.kastrup@skolekom.dk eller kas@ucc.dk
Almen didaktik
Niels Grønbæk Nielsen, Kastanievej 8, 5580 Nr. Åby
T: 6442 3210 / 2236 3354
M: niels.groenbaek.nielsen@skolekom.dk
Geografi
Troels Tunebjerg, Violvej 1, 4760 Vordingborg
T: 5537 3480
M: troels.tunebjerg@skolekom.dk eller troels@tunebjerg.dk
Billedkunst
Henrik Marxen, Kongebrovej 43, 5500 Middelfart
T: 6441 4179 / 2627 4179
M: henrik.marxen1@skolekom.dk
Historie
Jens Aage Poulsen, Mølvangvej 40, 7300 Jelling
T: 7587 2564 / 7680 1300
M: jeap@ucl.dk
Biologi
Birgitte Stougaard, Østergaardsvej 12, Tørring Fælled,
7160 Tørring
T: 7580 1463 / 7680 1300
M: birgitte.stougaard1@skolekom.dk
Hjemkundskab
Anne-Dorte Jensen, Kolloparken 5, 9200 Ålborg SV
T: 9834 3180 / 3031 0883 / 7269 0600
M: anj@ucn.dk
Håndarbejde
Hanne Schneider, Vigvejen 10, Vellerup, 4050 Skibby
T: 3880 0106 / 2285 0092 / 3369 7969
M: hsch@ucc.dk
Dansk
Niels Mølgaard, Sølystvej 29, 8660 Skanderborg
T: 6160 2368
M: nmo@viauc.dk
Idræt
Torben Vandet, Bundgårdsvej 13, 9000 Ålborg C
T: 7269 0602 /7269 3000
M: tov@ucn.dk
Dansk som andetsprog
Fie Høyrup, Kirsebærvej 6, 4690 Haslev
T: 5636 1704 / 4189 7644
M: fiho@ucc.dk
Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab
Lakshmi Sigurdsson, Lindevej 4, 3060 Espergærde
T: 5092 2334 / 4450 9578
M: lakshmi.sigurdsson@skolekom.dk
Engelsk
Karsten Gramkow, Hassel Allé 4 st., 9000 Aalborg
T: 9816 9649 / 7269 0584
karsten.gramkow@skolekom.dk eller kag@ucn.dk
Fransk
Annette Søndergaard Gregersen, Salbyvej 17, 4700 Køge
T: 5665 4460
M: asgr@ucc.dk eller salbyvej17@mail.tdcadsl.dk
Kristendomskundskab/religion
Hans Krab Koed, Christiansholm, Christiansholmsvej 2, Fovslet, 6580 Vamdrup
T: 7544 6444 / +45 4140 4463 / +49 1624 8816 76
M: hans.krab.koed@skolekom.dk
• Side 82 •
Matematik
Arne Mogensen, Ved Stranden 103, 8250 Egå
T: 8743 0360 / 8755 3089
M: arne.mogensen@skolekom.dk
Sløjd
Ole Skovmøller, Villadsensvej 6, 8240 Risskov
T: 8755 1831
M: os@viauc.dk
Materiel design
Ellen Qvortrup, Møllesvinget 36, 6100 Haderslev
T: 7453 5450 / 7322 2400
M: eqv@ucsyd.dk
Specialpædagogik
Christian Quvang, Vedelsvej 5, 6760 Ribe
T: 2176 9086 / 7215 9994
M: cq@ucsyd.dk
Musik
Erik Heiberg Lyhne, Fenrisvej 19, 8230 Åbyhøj
T: 8615 2223 / 8755 3090
M: ly@viauc.dk
Tysk
Maria Pia Petterson, Beldringevej 105, 5270 Odense N
T: 6597 8814 / 2843 5980
M: maria.pia.pettersson@skolekom.dk eller mapp@ucl.dk
Natur/teknik
Birgitte Pontoppidan, Skovsangervej 22, Assentoft, 8900
Randers SØ
T: 8611 6064 / 2371 8801 / 8755 3000
M: birgitte.pontoppidan@skolekom.dk eller bipo@viauc.dk
Psykologi
Maja Damkier, Vesterbro 1C, 1, 5000 Odense C
T: 2810 4907
M: mabd@ucl.dk
Pædagogik
Frits Hedegaard Eriksen, Petuniavej 113, 7800 Skive
T: 9752 7104 / 8755 3212 / 9752 1766
M: frits.hedegaard.eriksen@skolekom.dk
Samfundsfag
Niels Barkholt, Bakkedraget 14, 7300 Jelling
T: 7587 2094 / 7680 1300
M: niels.barkholt@skolekom.dk
Skolen i samfundet
Niels Reinsholm, Oddervej 280, Hørret, 8320 Mårslet
T: 8627 1617 / 2674 7409
M: niels.reinsholm@skolekom.dk
• Side 83 •
2010
2010
2010
2010
2010
Sekretariat
Skejbyvej 1
8240 Risskov
Tlf. 8755 1831
os@viauc.dk

Censorrapporten

Transcription

Similar documents

Referat-Generalforsamling 2014

Ansøgning om at blive censor - Social og Sundhedsskolen Fyn

FORHÅNDSGODKENDELSE AK 067

censorvejledning mediegrafiker

Texasgryde - Dorte Asbjørn

Referat af Studieråd 26 november 2013

Nørlev grundejerforening

Censorrapporten

Mundtlig fremlæggelse af fagprøver

- Julie Rønnow

Manuel ansøgning - ungdomsuddannelse

Til hvem det måtte vedrøre

Beretning fra censorformandskabet for HD

Førerkort klagesang!! - Peter Skjerbæk Danmark