- Julie Rønnow

Transcription

- Julie Rønnow

Censorformandskabet
for
læreruddannelsen
Årsberetning 2011
www.laerercensor.dk
Censorformandskabet
for læreruddannelsen
Årsberetning 2011
Indhold
Arbejdet i 20010/11.............................................................................................. 4
Sammenhængen mellem skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling
-almindelig eksamen................................................................................................. 8
Professionsbachelorprojektet.................................................................................... 10
Almen didaktik..................................................................................................... 12
Billedkunst............................................................................................................ 15
Biologi................................................................................................................. 18
Dansk................................................................................................................... 20
Dansk som andetsprog........................................................................................... 24
Engelsk................................................................................................................ 27
Fransk................................................................................................................. 30
Fysik - kemi.......................................................................................................... 32
Geografi.............................................................................................................. 33
Historie................................................................................................................. 35
Hjemkundskab...................................................................................................... 36
Håndarbejde........................................................................................................ 39
Idræt................................................................................................................... 40
Kristendomskundskab / livsoplysning / medborgerskab ............................................ 42
Kristendomskundskab / religion............................................................................... 45
Matematik............................................................................................................ 48
Materiel design...................................................................................................... 51
Musik.................................................................................................................. 53
Natur/teknik........................................................................................................ 55
Psykologi............................................................................................................. 57
Pædagogik.......................................................................................................... 60
Samfundsfag........................................................................................................ 63
Skolen i samfundet................................................................................................ 65
Sløjd................................................................................................................... 65
Specialpædagogik................................................................................................. 66
Tysk .................................................................................................................... 69
Arbejdet i 2010 – 2011
Hans Krab Koed
og Henrik Marxen
Beretningen dækker perioden fra den 1. august 2010
til den 31. juli 2011.
Årsberetningen fra censorformandskabet er en af de
vigtige opgaver, som censorformandskabet er forpligtet på. Årsberetningen samler op på de særlige
forhold, der har haft betydning for læreruddannelsen
i årets løb. Den er baseret på censorernes beretninger
fra gennemførte prøver og eksaminer i uddannelsen,
samt med fokus på de temaer, som censorformandskabet løbende arbejder med.
De forskellige fags beretninger er bearbejdet af de
respektive censornæstformænd. I censornæstformændenes årsberetninger er der opsamlet megen værdifuld
viden om fagene i uddannelsen. Det anbefales, at der
arbejdes med beretningerne i faglige udvalg, foreninger, ledelser eller i faggrupper på de enkelte uddannelsessteder. Ligeledes opfordres der til, at man går
ind i de problemstillinger, der rejses, for at bidrage til
at finde løsninger med det formål at løfte kvaliteten i
uddannelsen og vilkårene for censorernes arbejde.
I de forskellige fags beretninger er der temaer, der
går igen i flere fag. Nogle temaer er nye, andre er –
desværre – temaer, der er rejst flere gange i tidligere
årsberetninger, og som stadig venter på handling på
institutionerne, eller som grundlæggende er opfordringer til ændrede politiske rammer og vilkår for uddannelsen eller for prøver og eksaminer.
Fakta
Statistik over censorer, beskikket til
læreruddannelsen:
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
censorer i alt: 1235
kvinder: 429 = 34,7 %.
mænd: 806 = 65,3 %
interne: 687 = 55,6 %.
aftagere: 548 = 44,4 %
Censorer fordelt på aldersgrupper:
Op til 30 år: 1 - Procentfordeling: 0,1 %
Mellem 30 - 40 år: 166 - Procentfordeling:
Over 70 år: 11 - Procentfordeling: 0,9
13,4
26,6
35,7
23,2
%
%
%
%
Antal censorer fordelt på antal beskikkelser:
275 har fået 1 allokering
214 har fået 2 allokeringer
71 har fået flere end 4 allokeringer
I alt 720 censorer har været allokeret i perioden.
Eksamensbegivenheder:
Antal eksaminander 21.622
Antal allokeringer 1.731
Antal censordage 3.139
Allokeringen
Ganske få udtrykker stor tilfredshed med det nye allokeringssystem og anser det for at være hurtigt og smidigt,
men et stort flertal er stærkt utilfredse med ’først til mølle
princippet’. Systemet kritiseres for at give anledning til ærgrelser over unødigt, seriøst at have tjekket kalender flere
gange uden at have ’held til at være hurtigst’, ærgrelser
over ikke længere at forvente at få et censorat og dermed
planlægge eksamensperioden i god tid eller indregne censur i sin arbejdstid. Nogle oplever irritation over de mange
ekstra mails, der modtages.
Statistikken viser dog, at det faktisk forholder sig sådan,
at der er ret få censorer, der får flere end tre allokeringer.
Det er dog stadig ikke godt nok fordelt, men allokeringssystemet kan desværre ikke kompensere for eller tage højde
for vanskelighederne med at få eksamensdatoer til at passe
med de enkelte censorers kalendere. Det skal dog nævnes,
at det nye allokeringssystem faktisk har sikret en bedre fordeling mellem interne og eksterne censorer for de fleste fag.
Fordelingen ser således ud:
• Side 4 •
Nybeskikkelse og censorkurser
1. august 2010 – 31. juli 2011:
• Interne: 808
• Eksterne:920
1. august 2009 – 31. juli 2010:
• Interne: 643
• Eksterne: 1016
Sidst år var der således en markant overvægt af eksterne
censorer, som blev allokeret. Dette er der nu rettet op på,
på trods af først til mølle princippet. Der vil stadig blive arbejdet på forbedringer.
Det tilstræbes, at censorformandskabet fordeler censoropgaverne sådan, at censorerne jævnligt og mindst hvert
andet år tildeles censoropgaver. Det er heller ikke godt
nok, når censorerne ikke kan gennemskue grunden til, de
faktisk får flere henvendelser, selv om de allerede har fået
en allokering. Det skyldes, at når det ikke er lykkedes, at få
en censur afsat til censorer, der endnu ikke har fået censur,
går der en forespørgsel ud til 30 censorer 2. gang, hvilket
betyder, at nogle censorposter kommer ud til rigtig mange.
Der er faktisk enkelte poster, som på grund af dato, antal
dage og andet, som det næsten ikke er til at få afsat.
Sekretariatet vil senere på året lave en undersøgelse af tilfredsheden med allokeringssystemet. Håber så mange som
muligt vil bakke om op om undersøgelsen.
Censormødet
Det lovpligtige censormøde blev holdt den 17. jan 2011 i
Aarhus på VIA UC. Der deltog ca. 350 censorer. Det var
hovedsageligt censorer vest for Storebælt, der var repræsenteret. Sædvanligvis afholdes det er møde både i Aarhus
og København hvert andet år. Beklageligvis kunne det ikke
lade sig gøre denne gang; men det er planen, at der afholdes censormøder begge steder i 2013.
Fuldmægtig Kirsten Lippert fra Undervisningsministeriet deltog med et indlæg om censors opgaver og forpligtigelser.
Det var både godt og nyttigt at møde en repræsentant fra
ministeriet.
Der har været behov for enkelte efterbeskikkelser i den forløbne periode på grund af justeringer i forhold til antallet af
studerende. Ligeledes har der været 20 ad hoc beskikkelser
ved sommereksamen. Nybeskikkede censorer savner flere
informationer, f.eks. i form af et kursus eller møde forud for
eksamensperioden.
Censorformandskaberne ved professionsuddannelserne har
søgt om midler til at afholde censorkurser inden for den
kommende periode.
Ny formand
Umiddelbart efter konstitueringen sidste år blev formanden,
Niels Grønbæk, konstitueret som leder af læreruddannelsen
i Odense. Det betød, at næstformanden, Hans Krab Koed,
blev formand fra januar 2011. Efterfølgende blev Henrik
Marxen valgt som næstformand.
Formandskabets medlemmer fremgår af hjemmesiden:
http://www.laerercensor.dk/kontakt.php, og sidst i denne
årsberetning.
Samarbejdet med institutionerne
Sidste år skrev vi, at etableringen af professionshøjskolerne umiddelbart gav turbulens i forhold til uddannelsens
institutionelle forankring, hvilket betød, at det i realiteten
var meget vanskeligt at etablere et tæt samarbejde med
læreruddannelsesinstitutionerne. Det forhold er der rettet op
på nu, idet censorformandskabets kontaktudvalg indgår i et
lovende samarbejde med medlemmer fra læreruddannelsernes ledernetværk. Der afholdes fire årlige møder.
Udvalget består af otte medlemmer – fire repræsentanter
fra Læreruddannelsens LederNetværk og fire repræsentanter fra censorformandskabet. Fra censorformandskabet er
repræsentanterne udpeget af det pædagogiske, det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk/musiske
fagområde, dog således at formandskabets formand og
næstformand er repræsenteret.
Kommissorium for udvalget lyder således:
Censorkontaktudvalget har som formål at medvirke til et
godt samarbejde mellem læreruddannelsens uddannelsesansvarlige i Læreruddannelsens LedetNetværk (LLN) og
censorformandskabet for læreruddannelsen. Udvalget er
rådgivende i forhold til LLN og censorformandskabet.
• Side 5 •
Der er enighed om, at der er en række forestående betydningsfulde opgaver, der skal varetages i udvalget, f.eks. uddannelsens udvikling – herunder prøveformer, udvikling af
nye principper for arbejdet med studieordninger m.m.
Prøveformer
Samarbejdet med sekretariatet er præget af imødekommenhed, venlighed og hurtighed; men arbejdet med at udvikle en
ny it-platform, der vil få et nyere og mere brugervenligt layout
til gavn for både eksamensadministrationer og censorer har
der ikke været kapacitet til endnu.
Følgelig er der også stadig og stigende utilfredshed blandt
censorerne med det tekniske. Noget af miseren skyldes helt
klart manglende indsigt i hinandens behov og arbejdsrutiner.
Censormandskabet kan blive tydeligere i sine ønsker.
Det nye system skulle gerne medføre en større grad af allokeringssikkerhed, idet der nu også kan registreres i forhold til eksaminatorer. Desværre er der endnu ikke åbnet for adgang til,
at censornæstformændene kan få oplysninger om de censorer,
de er formænd for, hvilket vil betyde en større grad af indsigt i
og føling med den aktuelle allokeringssituation, ligesom næstformændene vil få bedre mulighed for at støtte sekretariatet og
eksamensadministratorerne på uddannelsesinstitutionerne, når
der opstår problemer med allokeringer.
Årsrapporterne viser, at læreruddannelsens prøveformer
stadig er mangfoldige – også selv om den tidligere rektorforsamling udarbejdede fælles retningslinjer for prøver og
eksaminer i uddannelsen. Sidste år skrev vi her, at mangfoldighed kan være en farbar vej, men årsberetningerne
peger på, at mangfoldigheden nærmere er et problem,
fordi studerende stilles meget forskelligt alt efter hvilket uddannelsessted, de tager deres lærereksamen på! Det kan
vel ikke blive ved år efter år på denne måde!
Nogle af de mest problematiske forhold i denne sammenhæng er utilsigtet og forskellig omgang med kravene
om lodtrækning i forbindelse med mundtlige prøver, eller
problematiske håndteringer af vejledning, efter at prøveforløb reelt er begyndt. Det er f.eks. et uddannelsesmæssigt
problem, hvis studerende et sted i landet har fem dage efter
en lodtrækning til at skrive en eksamensopgave, mens studerende et andet sted i landet har flere måneder til samme
opgave, og det endda med vejledning af deres lærere!
Der er for mange forskellige eksamensordninger på landets
læreruddannelser. Der bør ryddes op i de mange betegnelser for det skriftlige produkt, f.eks. oplæg, synopse og opgave. Men det skriftlige produkt som en del af eksamen bør
bevares. Enkelte steder bedømmes det skriftlige produkt,
andre steder ikke.
Det anbefales, at læreruddannelsesstederne gør mere ud af
at udbygge de studerendes undersøgelseskompetence, for
eksempel ved undervisning i videnskabsteori og kvantitative
og kvalitative undersøgelsesmetoder.
Flere censorer har i år medvirket ved prøver efter gammel
ordning, dvs. baseret på læreruddannelsesbekendtgørelsen
fra 1997 og med en times varighed, og de giver udtryk for,
at dette grundlag for eksamen gav bedre mulighed for at
vurdere både dybde og bredde.
Det er hensigtsmæssigt at afsætte tid til en samtale mellem
eksaminator og censor om forventninger og kriterier for karaktergivning, inden eksamen påbegyndes.
Censorformandskabet og Læreruddannelsens LederNetværk
arbejder allerede med prøveformerne i uddannelsen.
Temaer
Det skriftlige produkt
Nogle af temaerne er centrale i forhold til den nærmeste
fremtid i uddannelsen, fordi de formentlig får afgørende
betydning for uddannelsens kvalitet, eller fordi de bliver til
konkrete praktiske problemer, der kræver handling.
En lang række censorer fremfører, som i tidligere eksamensterminer, at det er svært at forstå, hvorfor den studerende
skal udarbejde et skriftligt oplæg, der ikke indgår i bedømmelsen.
Samarbejdet med ministeriet
Censorformandskabets formand og næstformand har et tæt
samarbejde med ministeriet. Det gælder f.eks. de løbende
problemstillinger eller spørgsmål, der opstår – især i forhold
til fortolkning af prøvebestemmelser. Formandskabet afholder to til tre møder årligt med ministeriet, dels for at drøfte
aktuelle forhold vedrørende prøver og eksaminer i uddannelsen, dels for at drøfte mere almene forhold vedrørende
læreruddannelsen.
Ministeriet er i den forløbne periode blevet omstruktureret,
så vores kontakt er nu Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen ved fuldmægtig Lene Bonnen Jørgensen, specialkonsulent Kirsten
Krogstrup, fuldmægtig Leo A. Elmkjær og kontorchef Erik
Nexelmann. http://www.ktst.dk/
Professionshøjskolernes censorsekretariat
• Side 6 •
Ved de uddannelsessteder, hvor oplægget indgår som en
del af bedømmelsen, vurderer censorerne, at det skriftlige
produkt har ret høj kvalitet, og flere censorer giver udtryk
for de studerendes manglende genrebevidsthed i de oplæg,
der ikke vurderes. Det anbefales derfor, at det skriftlige
produkt bliver en del af eksamen, og at det dermed også
bedømmes.
Såfremt oplægget altid kunne indgå i bedømmelsen, ville
der være mulighed for at vurdere de studerendes fagsprog
og begrebsanvendelse. Dette ville således til dels kunne
råde bod på den korte mundtlige prøvetid.
Det skriftlige produkt bør endvidere indgå i bedømmelsen,
da det vil give et kvalitativt løft til det skriftlige produkt.
Mange censorer ønsker sig, at det bliver et krav, at eksaminanderne anfører antallet af anslag på alle opgaver, så
det bliver lettere at kontrollere, om de ligger inden for det
krævede antal anslag.
Små linjefag
Et andet tema dukker op i de linjefag, der er på 36 ECTS
point. Her peger årsberetningerne på, at man langt de fleste
steder gennemfører disse fag på ét studieår, mod tidligere
to til tre år. Der er flere grunde til dette, men det ser ud til,
at den grundlæggende motivation handler om at minimere
omkostningerne i en uddannelse, der på flere områder er
trængt økonomisk. Således undervises der på samme hold
studerende fra flere årgange, f.eks. studerende fra uddannelsens 3. og 4. årgang plus evt. meritstuderende.
Censorerne er meget opmærksomme på, om disse forhold
får betydning for den faglige kvalitet i fagene. Hvad betyder
det f.eks., at de studerendes forståelse for et fag og dets
didaktik skal etableres på kun et år? Betænkeligheder ved
linjefag på et år er ikke blevet mindre i år. Det gælder sådan
set alle fag, ikke kun de praktisk-musiske fag, som helt klart
kan have svært ved at oparbejde praktiske færdigheder.
Inddragelse af nationale og internationale
forskningsog udviklingsarbejder
Ligesom sidste år er der en del kommentarer vedrørende §
17. Uddannelsens undervisning skal i videst mulige omfang
inddrage resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for
lærerprofessionen og egnede til at bidrage til at udvikle og
anvende ny professionel viden.
Generelt er censorerne tilfredse og peger på, at der inddrages tidssvarende og relevant litteratur, der enten refererer
• Side 7 •
til eller direkte er baseret på nyere faglig og didaktisk forskning. Men censorerne er også kritiske – især i forhold til,
at der tilsyneladende er fravær af didaktisk skolerelateret
forskning i en lang række af uddannelsens fag. Der eksisterer ganske simpelt ikke fagdidaktiske forskningsmiljøer på
de danske forskningsinstitutioner, eller de der har været, eksisterer ikke mere! Det gør det naturligvis vanskeligt at gøre
uddannelsen forskningsinformeret.
De tilbagevendende temaer
Årets faste og tilbagevendende tema handler desværre stadig om honorar. Ved læsning af fagenes årsberetninger ser
det ud til, at problemet ikke kun handler om honoreringens
størrelse, men mere grundlæggende handler om, at det er
meget uklart, hvad der honoreres for. Anbefalingen er, at
uddannelsesstederne mere præcist redegør for opgavens
indhold og dens honorering i forbindelse med de aftaler,
der indgås med den allokerede censor. I den sammenhæng
er det også vigtigt, at der klart og præcist redegøres for afregning af udgifter som f.eks. transport og overnatning. Det
vil være en klar fordel, hvis uddannelsesstederne harmoniserer og får en fælles politik på området.
Et andet tilbagevendende tema handler om det grundlag,
censor skal virke på. Alt for mange steder er hjemmesiderne med studieordninger uoverskuelige. Der findes både
gamle og nye studieordninger. Det ville være en god idé at
sende linket til den relevante studieordning til de konkrete
prøver. I stedet beder man censorerne selv finder informationerne på professionshøjskolernes hjemmesider. Der
er beretninger fra censorer, der fortæller, at det helt frem
til prøvestart er uklart, om et skriftligt oplæg skal indgå i
bedømmelsen for den konkrete prøve! Dette tema vender
forhåbentlig ikke tilbage flere gange!
To temaartikler
Hvert år plejer Undervisningsministeriet at udmelde et
særligt tema, der gælder for alle uddannelser. I år har censorformandskabet ved læreruddannelsen fået lov til selv at
definere temaet.
Før fagenes bidrag bringer vi disse to artikler.
Den ene samler op på censorformandskabets selvdefinerede tema: ’Sammenhængen mellem skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling’.
Den anden beskriver bacheloreksamen i et overordnet perspektiv.
God fornøjelse med læsningen af årsberetningen.
Sammenhængen mellem
skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling – almindelig eksamen
til dels forskelle i fagenes karaktererer, traditioner og muligheder, men der er også markante forskelle inden for hvert
fag. På det overordnede plan har en række fag en eksaminationstid på 30 minutter, medens linjefagene har 45
minutter til rådighed. En anden markant forskel handler om,
hvorvidt et fag har praktisk-musiske/eksperimentelle elementer, der stiller særlige krav til tidsrammen og til de skriftlige
oplæg. Den sidste forskel kan dog ikke umiddelbart ses af
censorernes besvarelser.
Forskelle inden for fagene gælder såvel eksamensform som
den forberedelse, der foregår inden den mundtlige eksamen. Variationerne viser sig især i tilknytning til kravet om
lodtrækning. I mange fag foretages lodtrækning mellem fire
studieprodukter eller temaer, som danner udgangspunkt for
udarbejdelsen af et kort skriftligt oplæg inden den mundtlige eksamen. Lodtrækningen kan også være mellem et
større udvalg af lærerstillede spørgsmål. Inden for hver form
er der markante variationer – især med hensyn til den tid,
de studerende får til at forberede sig og til at udarbejde det
skriftlige produkt. I faget historie nævnes således, at den
studerende på enkelte uddannelsessteder får besked om
resultatet af lodtrækningen omkring 1. marts og således har
”adskillige uger - for ikke at sige måneder - til at forberede
sig. Andre steder er studieproduktet trukket på forhånd af
ledelsen”, og den studerende får først ved prøven oplyst
resultatet og har derefter 45 min. til at forberede sig.
Lakshmi Sigurdsson og Helge Kastrup
Hvert år plejer Undervisningsministeriet at udmelde et
særligt tema, der gælder for alle uddannelser. I 2011 blev
det særlige tema formuleret af censorformandskabet, som
valgte at sætte fokus på sammenhængen mellem de skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling.
De spørgsmål, som censorerne skulle forholde sig til, var
følgende:
7a. Prøveformen
• Beskriv kort prøveformen.
7b. Vurdering vedrørende de valgte
prøveformers og de skriftlige opgavers
betydning for eksamen
•
•
Vurder betydningen af de skriftlige produkter som
grundlag for eksaminationen.
Vurder den indholdsmæssige sammenhæng mellem de
skriftlige produkter og den mundtlige del af eksamen.
I matematik peges der ligeledes på ”en del variationer i
mundtlig prøveform med forskel på vægtning af fagdidaktik og fag – også på samme uddannelsessted. Et sted trak
hver studerende en matematikfaglig opgave 72 timer før
eksamen. Udover præsentationen af det matematiske emne
skulle så også forberedes en tilhørende didaktisk diskussion.
Et andet sted trak man lod blandt fire modultitler ud af i
alt seks. Den studerende udarbejder derpå et kort, skriftligt
oplæg (højst fem sider) på basis af det studieprodukt, der er
udarbejdet i det pågældende modul”.
7c. Vurdering af formidlingen
•
•
•
•
Vurder udtryksformer i såvel det skriftlige som det
mundtlige, herunder anvendelsen af faglige
pædagogiske termer, fagsprog, referencer o.l.
Vurder genrebevidstheden (professionsbachelorprojekt).
Vurder struktureringen af det skriftlige i sammenhæng
med det mundtlige, herunder progression, uddybning,
perspektivering o.l.
Vurder særskilt den mundtlige formidlingsform.
Besvarelserne fra censorerne afspejler, at der anvendes
forskellige eksamensformer i læreruddannelsen fag, ligesom
der indenfor fagene også er en del variation. Det skyldes
Den mest udbredte eksamensmodel er lodtrækning mellem
fire studieprodukter eller temaer, hvorefter den studerende
udarbejder et kort skriftligt oplæg (fem sider), som danner
udgangspunkt for eksamen. Kritikken af denne model handler primært om de store forskelle i perioden mellem lodtrækning og mundtlig eksamen. Men også balancen mellem
• Side 8 •
fag og didaktik og forholdet til faglig dybde og bredde
tematiseres.
Det kan give god mening, at de lærerstuderende i løbet af
uddannelsen får erfaring med forskellige eksamensformer.
Det er også vigtigt, at eksamensformerne kan tage højde
for fagenes forskellige karakter. Men der synes at tegne sig
et behov for en mere systematisk undersøgelse af de erfaringer, der er gjort med forskellige eksamensformer efter
2007-loven såvel i de enkelte fag som i læreruddannelsen
som helhed. Der er mange gode elementer i de eksamensformer, som nu praktiseres, men det er værd at overveje,
hvordan man sikrer lige eksamensvilkår for de studerende
på alle landets professionshøjskoler indenfor hvert enkelt
fag. Samtidig kunne det være relevant at se på sammenhæng og progression i eksamensformerne, f.eks. progressionen frem mod bacheloropgaverne.
Det helt overordnede synspunkt hos censorerne er en tilfredshed med samspillet mellem de skriftlige oplæg og den
mundtlige eksamination. Ikke alle er lige tilfredse med kvaliteten af de skriftlige oplæg, efter der er blevet indført en
tvungen lodtrækning mellem mindst fire temaer, opgaver,
oplæg, synopser osv. Flere fag nævner, at der tidligere var
tradition for, at en større skriftlig opgave (15-20 sider) indgik i eksamen. En række fags censorer ønsker disse større
opgaver tilbage. Der argumenteres for, at det i alle fag
er en vigtig del af en lærers kvalifikationer også at kunne
udtrykke sig skriftligt. Og det fremhæves, at de skriftlige
oplæg kan vise censor ”et billede af kvaliteten af den studerendes arbejde”.
Ikke alle rapporter tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt
de skriftlige oplæg bør inddrages i bedømmelsen. Men
det gælder så godt som alle, der gør det, at man gerne vil
have oplæggene bedømt. Der udtrykkes ligefrem undren
over, om man kan siges at tage de studerende alvorligt,
når de udarbejder oplæg, som er obligatoriske, men som
ikke indgår i bedømmelsen. Nogle steder får censorerne
honorar for læsningen af de skriftlige oplæg (mellem 15 og
30 min.). Mange censorer undrer sig over, at det ikke er en
generel praksis.
Der er måske grund til at minde om, at Undervisningsministeriet for snart ti år siden besluttede, at fag der har
• Side 9 •
skriftlig eksamen ikke må have eksamensoplæg, der indgår
i bedømmelsen. Det gælder matematik og alle sprogfagene inklusiv dansk og dansk som andetsprog. Men denne
afgørelse gælder ikke de øvrige fag, hvor afskaffelsen af
opgaver, der tæller med, i det væsentlige har økonomiske
grunde.
Et andet problem, som en del fags censorer har påpeget,
er den meget svingende kvalitet af de skriftlige oplæg. Det
hænger givetvis sammen med, at oplæggene ikke tæller
med, men det siger måske også noget generelt om, at der
kan være brug for at styrke skriftligheden i læreruddannelsen.
Der er ikke nogen fag, der svarer positivt på indførelsen af
digitale eksaminer. Flere censorer argumenterer for, at en
genindførelse af gruppeeksamen vil være ”givtigt for grundigere drøftelser ved eksamensbordet og mere i overensstemmelse med fremtidigt lærerarbejde”.
Det er kun i relation til bacheloropgaverne, der kan spores
en vis bekymring for snyd. I den sammenhæng peges der
på, at ”det kunne være en fordel at opgaverne først skulle
afleveres elektronisk og køres igennem et system, som tjekker for plagiering/snyd”. Det synes dog ikke at være en
udbredt bekymring - og ved de eksaminer, hvor de skriftlige
oplæg ikke tæller med, er det slet ikke et tema.
Det kan opsummeres, at censorerne generelt tillægger de
skriftlige oplæg værdi, men de peger samtidig på, at skriftlige oplæg bør tælle med i bedømmelsen. Generelt er der
tilfredshed med samspillet mellem de skriftlige oplæg og
den mundtlige eksamination. En del censorer anbefaler,
at større skriftlige opgaver igen kan indgå i eksamen, ligesom der er argumenteres for værdien af gruppeeksamen.
Endelig kan være behov for en mere systematisk landsdækkende undersøgelse af eksisterende eksamensformer både i
fagene og i læreruddannelsen som helhed.
Professionsbachelorprojektet
Med hensyn til, hvilket linjefag de studerende vælger at studere deres lærerfaglige problemstilling i tilknytning til, ser
fordelingen således ud:
Benedikte Vilslev Petersen
og Niels Reinsholm
Linjefag
Antal
studerende
Karakter
gennemsnit
Billedkunst
42
5,3
Eksamensterminen i 2011 er den første, hvor de nye bestemmelser for Læreruddannelsesbekendtgørelsen af 2007
gælder for uddannelsens bachelorprøve. Prøven kaldes i
denne bekendtgørelse for professionsbachelorprojektet. Et
projekt, som den studerende nu progressivt skal arbejde
med gennem hele uddannelsen, og som afsluttes efter 8.
semester med en mundtlig prøve og et skriftligt produkt på
min. 25 og max. 35 sider samt op til ti siders bilag. Der er
således tale om en udvidelse af prøvens skriftlige del på op
til ti sider samt yderligere ti siders eventuelle bilag.
Der er i årets censorrapporter talrige udsagn, der angiver,
at bachelorprojektet er uddannelsens bedste bud på en
professionsrettet prøve, idet projektet samlet set bidrager
med indsigt og en række kompetencer til direkte gavn for
kommende lærervirksomhed. Censorrapporterne for bachelorprøven er derfor generelt set opløftende læsning.
Biologi
51
5,6
Dansk
387
6,9
Dansk som
andetsprog
88
6,5
Engelsk
148
6,8
Fransk
2
7
Fysik/kemi
30
6,7
Geografi
36
5,4
Håndarbejde
3
4
Historie
146
6,4
Hjemkundskab
45
5,4
Kvantitative forhold
Idræt
317
6,9
Kristendom/
religion
98
6,4
Matematik
120
6,2
Materiel Design
42
7,1
På landsplan har der ved læreruddannelserne i studieåret
2010/11 været gennemført 379 bachelorprøver med i alt
1935 studerende, hvoraf 1820 pr. 31. juli 2011 er bestået.
Karaktergennemsnittet er 6,6 og karakterernes fordeling ser
ud som følger:
Karakter
-3
00
1935 studerende
4
111 208
Karakterfordeling
i%
2
4
7
10
12
Musik
57
8
380
460
430
342
Natur/teknik
53
6,2
Samfundsfag
92
6,7
Sløjd
15
6,4
Specialpædagogik
210
7,5
Tysk
30
7,2
0,2 5,7 10,7 19,6 23,8 22,2 17,7
• Side 10 •
De linjefag, der er valgt som tilknytningsfag af flere end
100 lærerstuderende, er således: Dansk, idræt, specialpædagogik, engelsk, historie og matematik – i alt 1328 studerende; svarende til 66 %.
Heraf har godt 45 % lærerstuderende valgt fagene dansk,
idræt og specialpædagogik.
Kvalitative forhold
Det fremgår af de 376 indberetninger for bachelorprøverne
tydeligt, at flere censorer end de foregående år har konstateret, at selve bacheloropgaverne i højere grad end tidligere
er præget af den professionsrettethed, som er uddannelsens
sigte. Dette er særdeles tilfredsstillende i lyset af bekendtgørelsestekstens påbud om, at praksis skal inddrages og belyses gennem faglig indsigt fra læreruddannelsens forskellige
fag: Praktik, pædagogiske fag og linjefag. Dog er der fortsat
mange udfordringer og forbedringsmuligheder i relation til
det analytiske arbejde generelt - og ikke mindst specifikt i forhold til den gruppe af studerende, som har vanskeligt ved at
indfange bachelorgenren, at gå i dybden med og anvende
teori og dermed sikre et meningsfuldt samspil mellem teori
og praksis.
Undersøgelses- og formidlingskompetence
Lærerfaglig undersøgelses- og formidlingskompetence er
hovedoverskrifterne i professionsbachelorprojektets centrale
kundskabs- og færdighedsområder, hvorfor censorernes kommentarer i forbindelse med bachelorprøverne er sammenskrevet i relation hertil.
Som gennemgående tendens viser censorrapporterne, at de
studerende bedre end tidligere formår at formulere og bearbejde deres bachelorprojekt som en ’undersøgelse’. Undersøgelseskompetencen ser således ud til at være blevet styrket
gennem arbejdet med professionsbachelorprojektet under
hele uddannelsesforløbet. Der er dog tale om stor polarisering af de studerende i henhold til, hvorvidt det lykkes for
dem, at ’sammentænke og anvende faglige og pædagogiske
teorier, begreber og metoder og at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og
kritisk distance i et udviklingsperspektiv’(1). Enkelte censorer
beretter dog om professionsbachelorprojekter så velfungerende, at der næsten har været tale om udviklingsprojekter.
Med hensyn til anvendelse af empiri er der ret store forskelle
afhængigt af, hvilket linjefagsvalg der er tale om, men et
flertal af censorerne udtrykker generel tilfredshed, idet de påpeger, at brugen af egen empiri dels medfører arbejdspro-
cesser, der ligger tæt på den professionelle lærers arbejdsprocesser, og dels tilskynder til i højere grad at gøre brug af
relevante forskningsresultater. Det er dog samtidig et vilkår,
at en del censorer efterlyser bedre metodisk kompetence til at
arbejde med empiri, herunder indsamling og behandling af
data. Censorerne efterspørger tillige mere kritisk anvendelse
af forskningsresultater.
Samlet set fremgår det af indberetningerne at ny forskningsog udviklingsviden i langt højere grad end tidligere indgår
som en del af de studerendes referencer – omend nogle censorer også opfordrer til brug af flere primære kilder. Enkelte
censorer fremhæver, at også international litteratur har været
anvendt.
Ikke mange censorer er direkte opmærksomme på fordringen
om formidlingskompetence. Undtagelsen er censorer fra linjefaget dansk, som eksplicit påpeger, at evnen til mundtlig formidling er en de mest vitale lærerfaglige kompetencer. Disse
censorer giver udtryk for, at den formidlingskompetence er
tilegnet og anvendes i forbindelse med prøven – omend det
også er denne gruppe censorer, der nævner, at mange studerende har lidt for mange sproglige fejl. Der opfordres til
at formidlingskompetencen indgår i vurderingen ved prøver
tidligere i uddannelsen og at indføre retorik som en naturlig
del af læreruddannelsen.
Der er blandt et flertal af censorerne enighed om, at de lærerstuderende er markant bedre til at formidle deres budskab
mundtligt end skriftligt, hvilket antyder, at der er brug for at
udvikle de studerendes forudsætninger for ’det videnskabeligt
undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og
det korrekte sprog’.(2) Til gengæld forholder mange censorer
sig positivt til de studerendes evne til at strukturere og disponere det skriftlige bachelorprojekt.
Professionsbachelorprojektets videnskabsteoretiske niveau
kunne ifølge censorerne generelt stå stærkere i lyset af både
selve projektets kvalitet og med henblik på at kvalificere den
studerendes forudsætninger ’for adgang til kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau’.(3)
Vejledning
Nogle censorer rejser spørgsmålet, om bachelorvejledning
burde gøres obligatorisk. Baggrunden er - ikke overraskende
– oplevelser med studerende, som ikke har benyttet sig af
vejledningsmuligheden, hvilket har været direkte afspejlet i
den studerendes (alt for ringe) udbytte af sit bachelorprojekt.
• Side 11 •
Bacheloropgavens længde
– stor utilfredshed
Censorrapporterne om professionsbachelorprojektet indeholder alle vurderinger om det skriftlige produkts omfang
og censorhonoraret for gennemlæsning. Næsten enslydende udtrykkes: Opgaverne er unødvendigt lange og et
censorhonorar på en time for lidt.
Karakter
-3
00
2735 studerende
3
117 233 564
Karakter0,1 4,3
fordeling i %
2
4
7
10
12
801
637
380
8,5 20,6 29,3 23,3 13,9
Grundlaget for eksamen
Fordringen om et udvidet sideantal til bacheloropgaven,
som indledningsvist beskrevet, har den uheldige sideeffekt, at der i det skriftlige produkt er unødvendigt lange,
refererende afsnit, og fordringen medvirker derfor ikke til
indholdsmæssig stringens og sproglig præcision. Ingen censorer peger på, at bacheloropgavernes omfang har været
en styrke for kvaliteten. Et stort flertal af censorerne gør endvidere opmærksom på, at honoraret til forberedelse ikke er
udvidet i takt med den skriftlige opgavens øgede sidetal,
hvorfor der hersker et stort misforhold mellem den afsatte tid
til læsning og dermed til honorering af opgaven som censor
ved bachelorprøven.
UVM, BEK. nr. 408 af 11/05/2009
Ibid.
3.
Ibid.
1.
2.
Almen Didaktik
Den samlede rapport for fællesfaget almen didaktik er
baseret på 130 indberetninger fra i alt 142 gennemførte
prøver i faget. Datagrundlaget er således 92 %, og censorerne informerer generelt grundigt om alle relevante forhold
i forbindelse med afvikling af prøven og den indholdsmæssige kvalitet af prøverne set i lyset af fagets mål og centrale
kundskabs- og færdighedsområder.
Der har stort set været ligelig fordeling af eksterne og interne censorer ved prøverne.
Karaktergennemsnittet på landsplan er 6,7 og karaktererne
for de i alt 2735 studerende og fordeler sig som følger:
Fordelingen er i overvejende grad identisk med karakterfordelingen ved fagets prøver sidste år.
Censorerne indhenter fortsat primært oplysninger
om eksamensgrundlaget gennem det tilsendte
eksamensmateriale og de studerendes skriftlige produkter.
Nogle få rapporterer dog om manglende oplysninger om
eksamensgrundlaget. Flertallet af censorerne udtrykker
tilfredshed med litteraturgrundlaget med hensyn til
relevans, aktualitet og fagligt niveau. Der anvendes først
og fremmest nyere, didaktisk litteratur, men også klassisk,
didaktisk litteratur er at finde på litteraturlisterne. Det
sidste anses for at være en god støtte for de studerendes
begrebsafklaringer og analyse. Den valgte litteratur har
som hovedmålgruppe lærerstuderende, hvorfor de samme
grundbøger går igen på flere læreruddannelsesinstitutioner.
Der er tale om en del udviklingsviden (jf. MVU-Rådets
oplæg om professionel viden 2007(4)), som sikrer
professionsrettetheden, men flere censorer efterlyser mere
primær litteratur og forskningsviden. Af indberetningerne
fremgår videre, at den fælles anvendte litteratur er af nyere
dato og afspejler et relativt bredt didaktikbegreb, hvor
klasseledelse, relationsarbejde og lignende er i centrum.
Måske følger heraf et mindre stærkt fokus på kategorier,
der kan henføres til didaktik i en mere snæver betydning.
Danske og internationale forskningsresultater ser ud til mere
og mere at indgå i eksamensgrundlaget, men der er tendens til, dels at det er de samme (få) undersøgelser (f.eks.:
Dansk Clearinghouse’ reviewundersøgelse om klasseledelse) der går igen og dels, at kun et mindretal af de studerende er i stand til at forholde sig kritisk til resultaterne.
Desuden peger nogle censorer på, at nyere sociologisk
litteratur, der inddrager globaliseringens konsekvenser for
uddannelsestænkningen og digitaliseringen af skolen er
underbelyst og en censor konkluderer: ”Et generelt problem
for faget almen didaktik er, at det omfatter mange indholdsområder, som der er begrænset tid til”.
4.
UVM, MVU-rådet 2007
• Side 12 •
Samarbejdet om eksamen
Med hensyn til afvikling af prøverne i almen didaktik
beretter et stort flertal af censorerne om både professionelle
og eksemplariske samarbejdsforløb eksaminator og censor
imellem.
I store træk er der på samme vis tilfredshed med og ros
til uddannelsesstedernes eksamensadministration. Dog
savnede nogle af censorerne at få tilsendt studieordninger,
som nok findes på hjemmesider, men som det tager tid at
finde frem til - og der har været enkelte tilfælde, hvor det
var en tidligere studieordning, som ikke længere forefindes
på hjemmesiden, der skulle anvendes. Det anbefales derfor
alle uddannelsessteder at medsende fagets studieordning
sammen med det øvrige eksamensmateriale til censor!
Der er censorer, der melder om uklarhed i studieordningsbeskrivelserne på forskellige områder: lodtrækningsaspektet
(en enkelt censor var ikke orienteret om lodtrækning ved
eksamensbordet), hvorvidt det skriftlige oplæg indgår
i bedømmelsen, vægtningen bedømmelsesmæssigt og
samspillet mellem det mundtlige og skriftlige oplæg,
hvorvidt der skal foreligge et undervisningsforløb som
grundlag for prøven (én censor beretter, at også de
studerende var usikre herpå), hvad man stiller op såfremt
den studerende i sin prøveforberedelse fjerner sig fra det
tema eller den problemstilling, der er ’trukket’, samt (igen i
år!) censors honorer for at læse skriftlige oplæg.
Endelig påpeger flere (ligeledes som tidligere!) at honoraret
for gennemlæsning af skriftlige oplæg er utilstrækkeligt,
at de 30 minutter til den mundtlige prøve er i underkanten
i forhold til også at give den studerende en rimelig
begrundelse for bedømmelsen, og det er i særdeleshed for
snæver en tidsramme, såfremt der også skal trækkes lod
ved eksamensbordet.
Censorformandskabet og sekretariatet
Med undtagelse af nedenstående og ret gennemgående
kritik er bemærkninger til censorformandskabet og
sekretariatet positive. Personlig henvendelse besvares hurtigt
og kvalificeret. Mere principielle spørgsmål modtages
seriøst. Formandskabets oplysninger absolut tilfredsstillende.
Dog er der en klar opfordring til censorformandskabet
om at få afklaret honorarspørgsmålet/en fællestekst for
studieordningerne med rektorkollegiet vedrørende den
skriftlige opgaves status.
Ganske få udtrykker stor tilfredshed med det nye
allokeringssystem og anser det for at være hurtigt og
smidigt, men et stort flertal er stærkt utilfredse med ’først til
mølle-princippet’. Systemet kritiseres for at give anledning til
ærgrelser over unødigt, seriøst at have tjekket kalender flere
gange uden at have ’held til at være hurtigst’, ærgrelser
over ikke længere at forvente at få et censorat og dermed
planlægge eksamensperioden i god tid eller indregne
censur i sin arbejdstid. Nogle oplever irritation over de
mange ekstra mails, der modtages.
Uddannelsens kvalitet
Faget almen didaktik anses af censorerne for at have
afgørende og direkte betydning for de studerendes
fremtidige lærervirksomhed. Således udtrykkes både direkte
og indirekte fuld tilfredshed med fagets identitet, som det
beskrives i bekendtgørelsen, i særlig grad fremhæves
fagets opgave og ansvar som grundlag for lærerens
praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og
vurdere undervisning og som grundlag for en samlende og
syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen.(5)
Samtidig indberettes gennemgående om stor bekymring i
forhold til de studerendes forudsætninger for at indfri disse
intentioner. I særdeleshed fremhæver censorerne to forhold,
der vurderes som problematiske:
a) Afslutning af faget efter 1. eller 2. studieår – det
modarbejder kravet om en samlende og syntesedannende
forståelse af lærerens arbejde og
b) utydelige studieordningsbeskrivelser i forhold til,
hvordan den studerendes demonstrerer planlægnings-,
vurderings- og evalueringskompetence i forhold til
undervisningspraksis, som det beskrives i fagets mål.
Vedrørende a) fagets placering, opfordrer flere censorer til
at placere faget sidst i uddannelsen. De studerende, der skal
til prøve efter 1. eller 2. studieår ”mangler overblik og kan
ikke trække nok på psykologi, pædagogik, praktikerfaringer,
fagdidaktiske vinkler etc.” og videre ”det kræver en vis indsigt
i praksis at få udbytte af faget”.
I særlig grad påpeger censorerne, at studerende, som
skal til prøve efter 1. studieår uden at have haft fagene
pædagogik og psykologi (eller ikke har haft fagene i
• Side 13 •
læreruddannelsessammenhæng (meritstuderende)), er i
problemer. Det faglige niveau vurderes af flere censorer
generelt som dalende.
Bacheloreksamen
Ganske få censorer har medvirket ved bacheloreksaminationer, og har stort set ikke bemærkninger hertil.
I forhold til b) studieordningernes prøvebeskrivelse,
tilkendegiver en række censorer, at det fungerer godt på
de uddannelsesinstitutioner, hvor der er tydelige krav om,
at den studerende skal vedlægge et gennemført eller blot
velbeskrevet undervisningsforløb – ikke blot enkeltstående
praksisiagttagelser eller skitser til et undervisningsforløb. I
forhold til almen didaktik er det meget uhensigtsmæssigt, at
de studerende ikke SKAL beskrive, begrunde og analysere et
undervisningsforløb, men at de kan gøre det.
Prøveformer
I takt med lodtrækningselementet, som på flere institutioner
forvaltes gennem en inddeling af faget i fire temaer eller
problemstillinger, tenderer de studerende til alene at
forberede sig på at diskutere dette ene tema løsrevet fra
undervisningspraksis og dermed miste overblik over fagets
egentlige identitet, samlede mål og CKF. I nogle tilfælde gav
det voteringsmæssigt anledning til diskussion om, hvorvidt den
studerendes præstation skal vurderes i forhold til fagets mål eller dele deraf.
En censor samler forslagene om et obligatorisk
undervisningsforløb således: ”Den lokale studieordning
angiver, at oplægget skal relateres til et planlagt, gennemført
og evalueret undervisningsforløb, men på blot fem sider og
ca. 20 min. har dette vist sig som en vanskelig opgave for flere
af de studerende. At studieordningen indskriver dette krav, er
dog vigtigt for fagets mål og CKF, idet den studerende ellers
får vanskeligt ved at demonstrere kompetence til teoretisk
at begrunde og vurdere undervisningspraksis og praktisk
kompetence til undervisningsplanlægning og -analyse. De
studerende, der tog opgaven på sig, stod klart bedre i forhold
til fagets identitet”.
Endelig peger flere censorer på, at fagets samlede ressourcetildeling er for lille i henhold til fagets relevans og tyngde
i lærerarbejdet samt fagets indholdsmæssige bredde. ”Det
er blevet stadig tydeligere, at læreruddannelsen har for få
timers undervisning, og at der må foretages nogle principielle ændringer i struktur og indhold, hvis de studerende
skal kunne løfte opgaverne som lærere på et tilstrækkeligt
kvalificeret grundlag”.
5.
Som sidste år er diversiteten af prøveformer almen didaktik
stor. Fælles er dog, at alle uddannelsesinstitutionerne
afvikler prøven i almen didaktik som en mundtlig prøve
på 30 min. på baggrund af et skriftligt oplæg i en
eller anden form. Størst er forskellene på, hvorledes
lodtrækningselementet forvaltes og på omfanget af og
kravene til de studerendes skriftlige oplæg, samt hvorvidt
dette oplæg indgår i bedømmelsen.
Der er blandt censorerne udpræget enighed om,
at kombinationen af skriftlig opgave og mundtlig
refleksion stadig er en god prøveform i almen didaktik.
Det er blot et spørgsmål om undervisningsforløb og
refleksioner kan rummes på fem sider? At der foreligger
et skriftligt produkt tæt knyttet til praksis (evt. praktikken)
sammen med den mundtlige prøve sikrer et mere
pålideligt bedømmelsesgrundlag i almen didaktik, hvis
indholdsmæssige bredde er omfattende – jf. fagets mål om
både teoretisk indsigt og praktiske kompetencer, herunder
begrundelsesmæssige, analytiske og vurderingsmæssige
kompetencer med blik for undervisningens kompleksitet
og samfundets omskiftelighed. Et flertal af censorerne
mener, det skriftlige produkt netop af hensyn til
ovenstående og fagets professionsrettede relevans bør
indgå i bedømmelsen – og at der således følger et
tydeligt udmeldt honorar til gennemlæsning med. Der
er ros til de uddannelsesinstitutioner, der stiller krav om
større opgaver (10, 15 eller op til 20 sider), med f.eks.
beskrivelse, begrundelse og analyse af undervisningsforløb,
idet dette giver den studerende mulighed for at
demonstrere didaktiske kompetencer på både K1, K2 og
K3 niveau(6). Nogle censorer påpeger, at genindførelse af
gruppeeksamen vil være givtigt for grundigere drøftelser
ved eksamensbordet og mere i overensstemmelse med
fremtidigt lærerarbejde.
Med hensyn til lodtrækningselementet, som finder sted
enten nogle få uger før prøven, en uge før, få dage før,
lige inden eller inde ved eksamensbordet indberettes om
situationer, hvor censor ikke har været orienteret om, hvad
UVM: BEK nr. 408 af 11/05/2009
• Side 14 •
der præcis skulle ske eller allerede havde fundet sted.
Censor bør selvsagt have mulighed for at forberede sig
ansvarligt, hvorfor forvaltning af lodtrækningskravet bør
fremgå tydeligt at studieordningerne.
(6)
Dale 1998.
Sammenfatning
I store træk udtrykker censorerne tilfredshed med eksamensgrundlaget for prøverne i almen didaktik. Der opfordres
dog til at inddrage mere primær litteratur, endnu mere
forskningsbaseret litteratur, nyere sociologisk litteratur og
litteratur om moderne teknologi i undervisningen.
Samarbejdet ved prøverne er velfungerende, fraset der
også i år har været problemer med tydelig information og
honorar for gennemlæsning af skriftlige opgaver. Der er
gennemgående ros til censorformandskabet og sekretariatet
– det nye allokeringssystem undtaget.
Fagets betydning og relevans for professionen er ikke
til diskussion blandt censorerne, men der er stigende
bekymring for de studerendes forudsætninger for at indfri
fagets intentioner. Der er store betænkeligheder i forhold
til det faglige niveau på de institutioner, hvor almen
didaktik afsluttes tidligt i uddannelsen, ikke mindst hvor
de studerende ikke har mulighed for at trække på hverken
pædagogisk eller psykologisk teoretisk indsigt, mere end
en enkelt praktikperiode eller mere end introducerende
fagdidaktik. Det anses af censorerne - med reference
til fagets mål og indhold - for meget givtigt, at prøven
består af både et vægtigt, skriftligt produkt og en mundtlig
drøftelse.
Billedkunst
Henrik Marxen
Der er i studieåret 2010-11 indkommet i alt 38 censorrapporter vedrørende linjefagseksamen og 17 rapporter vedrørende
professionsbachelorprojektet i billedkunst. Langt størsteparten af
prøverne vedrører 2007-bekendtgørelsen.
I linjefaget har der været 39 allokeringer, og med 44 beskikkede censorer betyder det, at alle censorer sandsynligvis har
fået tilbud om censur. I alt 20 censorer har været ude, de fleste
én gang, seks har været ude to gange, to har været ude tre
gange, og en enkelt har været censor fire gange, dog fordelt
over flere eksamensterminer. Ca. 2/3 af censorerne har været
aftagercensorer, men flere af disse har været interne indtil for et
til to år siden. Flere censorer udtrykker tilfredshed over, at tilbud
om censuropgaver forgår elektronisk via Professionshøjskolernes
Censorsekretariat i Haderslev, og der er generelt tilfredshed
med sekretariatets arbejde og hjemmesiden, der er knyttet hertil.
Lidt statistik på årets linjefagseksaminer
291 studerende har været til eksamen i linjefaget.
Karaktergennemsnit linjefag 6,6
Forvaltningen af lodtrækningselementet, som fortsat foregår
på mangfoldig vis, bør tydeliggøres i alle studieordninger.
Referencer
Dale, Erling Lars: Pædagogisk Professionalitet. Klim 1998.
Undervisningsministeriet (2009): Bekendtgørelse om
uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.
BEK nr. 408 af 11/05/2009.
Undervisningsministeriet, Rådet for Mellemlange
Videregående Uddannelser (2007): MVU-Rådets oplæg om
professionel viden. 7. marts/2007.
Karakter
-3
00
2
4
7
10
12
291 studerende
0
19
30
46
82
69
45
Karakterfordeling
i%
0
6,5 10,3 15,8 28,2 23,7
Karakterfordeling
alle linjefag
i%
0,3 6,5 10,3 19,6 27,3 21,6 14,5
15,5
Det kan bemærkes, at der sidste år var 425
eksaminander. Der er altså med udfasningen af den gamle
læreruddannelse væsentligt færre studerende i billedkunst.
Karaktergennemsnittet er faldet marginalt fra 6,8 til 6.6.
Om der er en sammenhæng imellem den komprimerede
(1-årige) undervisning og faldet i karaktergennemsnittet,
er ikke til at afgøre. Faldet kan være udtryk for en statistisk
usikkerhed.
• Side 15 •
Grundlaget for eksamen og samarbejdet
hed i de oplæg, der ikke vurderes. Det anbefales derfor,
at det skriftlige produkt bliver en del af eksamen, og at det
dermed også bedømmes.
Flere censorer giver udtryk for, at rammen på 45 min. (hvor
10-12 minutter går til votering) er for lille til at komme fagligt i dybden i faget.
Flere censorer finder ikke, at den tildelte arbejdstid stemmer
overens med den faktiske forbrugte tid til forberedelse.
En censor foreslår, at der obligatorisk afsættes tid til, at
eksaminator og censor kan holde en halv times møde forud
for eksamen, hvor parterne kan drøfte rammerne omkring
eksamen.
Konklusion og forslag til forbedringer i
forbindelse med linjefaget
I næsten alle årets rapporter er der tilfredshed med
eksamensgrundlaget og den anvendte litteratur. Enkelte
påpeger dog, at de savner, at der i uddannelsen er
arbejdet i højere grad med nyere nationalt og internationalt
forskningsog udviklingsarbejde.
En censor udtaler: ”Jeg vurderer uddannelsens kvalitet høj,
især fagdidaktisk. Men med hensyn til håndværket indenfor
billedfremstilling er der ikke nok undervisningstid til, at
den nyuddannede kan erhverve sig tilstrækkelig overlegen
færdighed” … og en anden: ”Det er tydeligt, at der ikke er
samme tid til fordybelse som tidligere, hvilket selvfølgelig
påvirker uddannelsens kvalitet”.
Problemet skyldes næppe manglende undervisningstid, da
den ikke er formindsket i den nye læreruddannelse, men at
undervisningen ligger kompakt på ét år på langt de fleste
læreruddannelsesinstitutioner. Dermed giver uddannelsen
ikke rum for længerevarende billedprocesser.
Alle censorer giver udtryk for, at samarbejdet omkring
eksamen har fungeret fint, og de er ligeledes i store træk
tilfredse med samarbejdet med censorsekretariatet og det
enkelte læreruddannelsessteds eksamensadministration.
Prøveformen
Alle censorer giver udtryk for, at det er en god kombination i prøven at have et skriftligt oplæg (eller opgave /
synopse), den tilknyttede udstilling og den mundtlige eksamination.
Mange vurderer, at det skriftlige oplæg til eksamen er et
vigtigt element, ikke mindst nu, hvor eksaminationstiden
er sænket fra 60 min. til 45 min. Det skriftlige oplæg indkredser tematik m.v., så censor ved, hvad der er fokus på i
dele af eksamen. Ved de læreruddannelser, hvor oplægget
indgår som en del af bedømmelsen, vurderer censorerne,
at det skriftlige produkt har ret høj kvalitet, og flere censorer
giver udtryk for de studerendes manglende genrebevidst-
En del censorer mener, at det er vanskeligt at nå at uddanne en billedkunstlærer med brede kompetencer i fagets
færdighedselementer på ét år. I de rapporter, hvor dette bemærkes, læses faget netop på ét år. De steder, hvor faget
læses på to år, forekommer ikke disse bemærkninger. Der
bør derfor arbejdes for at faget læses over to år.
Der er for mange forskellige eksamensordninger på landets
læreruddannelser. Der bør ryddes op i de mange betegnelser for det skriftlige produkt, f.eks. oplæg, synopse og
opgave, men det skriftlige produkt, som en del af eksamen,
bør bevares. Enkelte steder bedømmes det skriftlige produkt, andre steder ikke. Det skriftlige bør indgår i bedømmelsen, da det vil give et kvalitativ løft til det skriftlige produkt. Eksamens tre elementer: et skriftligt produkt, udstilling
og mundtlig eksamen bør fastholdes.
Læreruddannelsesstederne bør være meget tydelige vedrørende information om tid og honorering, og det bør
harmoniseres på landsplan, da der også i år er mange bemærkninger om, at den tildelte arbejdstid ikke dækker den
aktuelle opgave.
Grundet fagets egenart, hvor de studerende skal udvikle
kompetencer i mange billedmedier og kunne dokumentere
disse kompetencer i eksamenssituationen, anbefaler mange
censorer, at eksamen igen bliver på 60 min. i billedkunst.
• Side 16 •
Bacheloreksamen
Årets bacheloreksaminer er også hovedsageligt efter
2007-bekendtgørelsen. Lidt statistik:
42 studerende har været til eksamen i professionsbachelorprojektet. Karaktergennemsnittet 5,3
Karakter
-3
00
2
4
7
10
12
42 studerende
0
6
4
11
11
5
5
Karakterfordeling %
0
14,3
9,5
26,2
82
11,9
11,9
6,5
10,3 19,6 27,3
21,6
14,5
BA
0,3
eksame
læ. udd. i %
Konklusioner og forslag til forbedringer i forhold til professionsbachelorprojektet Censorerne er generelt tilfredse med
professionsbachelorprojektet i den nye læreruddannelse.
Det er en god afsluttende opgaver, som viser den studerendes lærerfaglighed. Enkelte fremhæver de studerendes vanskeligheder med at dokumentere undersøgelseskompetence
og at inddrage praksis. Det anbefales, at læreruddannelsesstederne gør mere ud af gradvist at udbygge de studerendes undersøgelseskompetence, f.eks. igennem decideret
undervisning i videnskabsteori og kvantitative og kvalitative
undersøgelsesmetoder. Næsten alle censorer påpeger,
at der ikke er sammenhæng imellem opgavernes længde
og den tildelte tid til læsning og bedømmelse. Enten skal
sidetal for opgaverne reduceres, eller også bør der tildeles
mere tid til bedømmelse.
Sidste år var der knap 100 eksaminander i BA-projektet i
billedkunst. Den væsentlige nedgang hænger naturligvis
sammen med, at færre studerende har det som linjefag.
Der har været et fald i karaktergennemsnit fra 6,63 til
5,3. Årsagen kan være statistisk usikkerhed, men kan
også hænge sammen med professionsbachelorprojektets
fokus på både undersøgelses- og formidlingskompetence i
2007-bekendtgørelsen. Specielt undersøgelseskompetencen
har ifølge rapporterne ikke været så godt dokumenteret.
Flere censorer giver således udtryk for, at de studerendes
praksisinddragelse ikke har været kvalificeret nok, og en
censor foreslår, at videnskabsteori og metodevalg burde
være obligatoriske kurser.
Næsten alle censorer angiver, at de har for lidt tid til at
læse de efterhånden ret omfangsrige BA-projekter. Flere
mener, at omfanget af opgaven kunne reduceres til 2025 sider. Det vil være tilstrækkeligt til at bedømme den
studerendes lærerfaglige niveau.
Generelt er censorerne tilfredse med tidsrammen på 45.
minutter til den mundtlige eksamen.
En enkelt censor anbefaler, at prøven også afleveres digitalt, så det vil være nemmere at afsløre plagiat. En censor
anbefaler, at der åbnes for andre typer af afleveringer end
et skriftligt BA-projekt, f.eks. en multimedieproduktion.
• Side 17 •
Biologi
Birgitte Stougaard
Beretningen bygger på 30 rapporter fra linjefagseksamen
i biologi og 18 rapporter fra eksamen i professionsbachelorprojektet med biologi; alle afviklet i perioden 1. august
2010 til 31. juli 2011.
Mens der sidste år blev observeret en forholdsvis skæv
fordeling mellem interne og eksterne censorer (med flest
eksterne), har der ved dette års eksaminer været en mere
ligelig fordeling mellem eksterne og interne censorer. Ved
linjefagseksamen har syv af ud af 16 censorer været interne, mens tallet for bacheloreksamen er syv interne ud af i
alt 12 censorer.
233 studerende har været til eksamen i linjefaget biologi.
Karaktergennemsnittet for linjefaget biologi er på 6,4 og
med 10,7 %, der ikke bestod.
233 studerende til
eksamen
Karakterfordeling
i%
-3
00
2
4
7
10
12
1
24
27
35
50
54
42
0,4 10,3 11,6
15 21,5 23,2
18
Karaktergennemsnittet for linjefaget biologi er på samme
niveau som i læreruddannelsen samlet set. I 2010 var karaktergennemsnittet for linjefaget biologi 6,94, og 9 % af
de studerende bestod ikke.
51 studerende har været til eksamen i professionsbachelorprojektet (PBA) med biologi. Karaktergennemsnittet for
professionsbachelorprojektet med biologi er på 5,6 og med
3,9 %, der ikke bestod.
-3
00
2
4
7
10
12
51 studerende til
eksamen
i BA
biologi
0
2
9
12
12
10
6
Karakterfordeling
(i %) for
BA med
biologi
0
3,9
17,6 23,5 23,5 19,6 11,8
Gennemsnittet for professionsbachelorprojektet med biologi
ligger lavere end sidste år (2010: 6,75 med 4 %, der ikke
bestod), men også lavere end karaktergennemsnittet for
læreruddannelsen samlet set. Ud fra censorrapporterne kan
der ikke peges på årsager til dette fald i karaktergennemsnit.
Langt de fleste censorer finder, at kvaliteten af eksamensgrundlaget ved linjefagseksamen i biologi generelt set er i
orden – både hvad angår aktualitet og relevans. Men som
en af censorerne bemærker: ”Det faglige niveau var ok
og relevant; men faget lider under, at målgruppen (lærerstuderende) er for lille til, at der udgives litteratur til denne
målgruppe”. Det kan være forklaringen på, at der flere
steder anvendes mange undervisningsmaterialer/-noter fra
læreruddannelsesstedet samt meget materiale fra nettet.
Generelt set opfattes balancen mellem fag og didaktik som
passende. Enkelte censorer skriver, at forskningsog udviklingsarbejde kun inddrages i begrænset omfang; en enkelt
kommenterer det med ”.... men for søren, det er også svært
at nå det hele på et linjefag, som er reduceret fra to til et
år!”
I forhold til professionsbachelorprojektet påpeger mange
censorer, at resultater fra nationale og internationale forskningsog udviklingsarbejder kunne have været inddraget
i højere grad. Men billedet er dog igen ikke entydigt, idet
flere netop fremhæver brugen af forskningsog udviklingsarbejder. Det samlede billede tyder på, at den anvendte
biologididaktiske litteratur er aktuel og af relevant karakter.
• Side 18 •
Prøveformen
Der har tidligere været tradition for, at der til eksamen i
linjefaget indgik en større skriftlig opgave (15-20 sider),
der var baseret på en undersøgelse over et selvvalgt naturområde. Flere censorer har i år medvirket ved prøver efter
’gammel’ ordning og med en times varighed, og de giver
udtryk for, at dette grundlag for eksamen gav bedre mulighed for at vurdere både dybde og bredde.
Ved stort set alle eksaminer efter LU 2007
(2007-bekendtgørelsen/2006-loven) foretages der lodtrækning på grundlag af 4 (3-6) studieprodukter eller oplæg. Et
enkelt sted sker der lodtrækning mellem to studieprodukter
forud for eksamen og mellem 10 spørgsmål undervejs i
eksaminationen. Ikke alle censorer har oplyst om forberedelsestid til studerende, men de censorer, der har, angiver
en forberedelsestid fra et døgn til en uge. De lodtrukne
studieprodukter tæller ikke med i vurderingen og har karakter af et oplæg, og kvaliteten af disse opleves som ujævn.
Eksaminationen varer 45 min. inkl. votering, hvilket af
nogle censorer opleves som et forjaget forløb uden mulighed for at inddrage den praktisk-eksperimentelle dimension
af faget. Andre censorer bemærker dog, at de fokuserede
studerende alligevel formår at vise både bredde og dybde
i forhold til faglig indsigt, fagdidaktisk viden og anvendelse
samt praktisk arbejde. En evt. digitalisering af prøven afvises af alle.
Biologi er i lighed med mange andre linjefag blevet etårigt
linjefag (kun et enkelt sted strækker forløbet sig over to år).
Mange censorer skriver, at etårige forløb ikke giver mulighed for, at de studerende får mulighed for at fordybe sig i
et særdeles vigtigt kerneområde for faget: undersøgelser i
naturen på forskellige årstider. Andre angiver, at etårige
forløb kun vanskeligt tilgodeser de studerendes personlige
udvikling samt mulighed for at tilegne sig faget, knytte det
sammen med overvejelser over fagdidaktik og de metoder,
der kendetegner et praktisk-eksperimenterende fag. Flere
censorer påpeger desuden, at muligheden for sammentænkning mellem biologi og de pædagogiske fag giver
ulige vilkår for en studerende, der har læst biologi på henholdsvis 2., 3. og 4. årgang.
Flere censorer problematiserer den meget svingende kvalitet
af de studieprodukter eller eksamensoplæg, der i LU2007
danner baggrund for eksaminationen i linjefaget. Som en
censor skriver: ”Der er tilsyneladende ingen faglige krav til,
hvad synopsen skal indeholde, hverken i form af problem-
formulering, disposition eller korrekte litteraturhenvisninger”. Denne kritik skal dog ses i lyset af, at oplægget ikke
indgår i vurderingen, og uddannelsesstederne giver desuden ikke tid til censorerne til læsning af eksamensoplæg.
Oplæggene må derfor ikke udvikle sig i retning af ’miniopgaver’, som alligevel forventes læst af censor.
Omkring professionsbachelorprojektet påpeger censorerne,
at der ingen sammenhæng er mellem den tid, der tildeles til
læsning og vurdering (1 time) af et op til 35 siders professionsbachelorprojekt og det reelle tidsforbrug, der går til
læsning (af flere censorer opgives læsetiden til ca. 2 timer).
Samarbejde
Der er generelt tilfredshed med de informationer og
materialer, som censorerne har modtaget fra uddannelsesstederne. Samarbejdet med eksaminator under selve
eksaminationen og under voteringen fungerer godt, og
det fremgår ikke af rapporterne, at der har været nogen
form for problemer. Nybeskikkede censorer savner flere
informationer, f.eks. i form af et kursus eller møde forud for
eksamensperioden. I forhold til censorsekretariatet skriver
flere censorer, at de er blevet tilbudt censur i fag, de ikke
er beskikket i. Andre nævner, at tidsfristen for allokering er
for kort, hvilket gør det svært at nå at give tilsagn. Enkelte
censorer peger på problemer med hjemmesiden, specielt
omkring afsendelse af den udfærdigede censorrapport.
Konklusion
Ud fra censorernes rapporter kan det anbefales, at man
på de enkelte uddannelsessteder og i den faglige forening
overvejer, hvordan inddragelsen af resultater fra forskningsog udviklingsarbejder kan styrkes. Uddannelsesstederne
og den faglige forening bør desuden overveje, om eksamensformerne kan gøres mere ensartede (eksamensoplæg,
vilkår for lodtrækning mv.). Der bør desuden strammes op
på kvaliteten af studieprodukter/oplæg til eksamen. Endelig
bør der skabes bedre overensstemmelse mellem professionsbachelorprojektets omfang og censorernes mulighed for at
læse og vurdere projektet.
• Side 19 •
Dansk
Mundtlig prøveform med lodtrækning
Niels Mølgaard
Der er afholdt 211 prøver i dansk i alt. I statistikken indgår
både ny og gammel uddannelse i perioden 1. august 2010
- 31. juli 2011. Det formelle grundlag for de gennemførte
prøver er både fra 1997 og 2007, og inkluderer reeksamination og specialisering på henholdsvis begynder- og
mellemtrin og mellem- og sluttrin. Censorsekretariatet har
desværre ikke kunnet levere karakterstatistik opdelt efter
hvilken læreruddannelse eller specialisering, der er tale om.
Karakterfordelingen er:
Gennemførelsen af den mundtlige eksamination med synopseprøve får overvejende positive kommentarer, men mange
ønsker synopseformen ændret. De studerende inddrager i stort
omfang praksiserfaringer. Det forekommer nogle censorer
uhensigtsmæssigt, at de studerende ikke må modtage vejledning, efter at de har trukket deres emne til mundtlig eksamen.
En del finder, at der lægges for meget vægt på almendidaktiske og pædagogiske kompetencer på bekostning af danskfaglige og -didaktiske kompetencer.
Karakter
-3
Skriftlig
i%
0,7 10 13,2 23,6 28,4 16,3
7,8
Det anbefales:
• At der ikke eksamineres allerede efter 2. studieår – og at
faget forlænges.
• At synopsen gøres til en obligatorisk del af eksamen og
tildeles 15 minutters læsetid - eller fjernes.
• At der ved den mundtlige prøve skal være noget stof, der
bliver underlagt en analyse.
Mundtlig
i%
0,3 8,1
16,1
Den centralt stillede opgave
00
2
10
4
7
19,3 25,3
10
21
12
Gammel uddannelse
Gennemsnittet er således næsten identisk med sidste års resultater.
Der udtrykkes generel tilfredshed med eksamensgrundlaget. Faget fylder normalt fire semestre (et sted seks semestre), og enkelte
steder har undervisningen fundet sted som fjernundervisning.
Der er anvendt et varieret udvalg af ældre og nyere litteratur,
dækkende fagets bestemmelser særligt med fokus på: ’læsning
og skrivning’, ’litteratur og medietekster’, ’sprog og kommunikation’ og ’litteratur og litteraturundervisning’. Meget af litteraturen betegnes som forskningsorienteret og af nyere dato,
ligesom der tydeligt har været skelnet mellem primære og sekundære kilder. Mange censorer henviser endvidere til, at der
er inddraget resultater af nationale og internationale forsøgsog udviklingsarbejder i et passende omfang f.eks. vedrørende
funktionel grammatik og australsk genrepædagogik. Enkelte
påpeger it og medier som underrepræsenteret.
Det anbefales:
• At der medtænkes mere litteratur om mundtlighed.
• At dansk som andetsprogsdimensionen i dansk faget bør opprioriteres.
Eksamensoplægget var en analyse og fortolkning af en forholdsvis ukendt historie af H.C.Andersen, ’Den onde fyrste’.
Historien er en moralsk fortælling bygget op over en slags
Ikaros-myte.
Historien ’Den onde fyrste’ indgår i et kapitel fra ’Flyvende
farmors mirakuløse myggestik’ af Jytte Abildstrøm et al. fra
2010. Udover disse to tekster var uddrag af en anmeldelse
af denne bog fra Politiken.
Opgaven karakteriseres som en god og relevant opgave,
som kommer godt rundt om faget i såvel opgaveformulering
som vurderingskriterier. Det bemærkes, at de studerende
bør blive bedre til at anvende alle materialets tekster.
Reeksamen 2010
Beskrives ligeledes som et velfungerende opgavesæt. Enkelte
finder, at kravet om analyse af tre tekster er i overkanten.
Endvidere måtte opgave 2 godt kædes lidt mere sammen med
opgave 1, så genren lyrik var mere i fokus. Den nuværende
formulering inviterer til mere abstrakte overvejelser.
• Side 20 •
Specialisering rettet mod begyndertrin og
mellemtrin
Tekstmateriale og opgaveformulering beskrives som relevant
og velegnet til at teste de studerendes faglige kompetencer.
Dokumentarfilmen var god, og de studerende har lavet fine
analyser. Flere oplevede, at de studerende havde svært ved at
skelne klart mellem de sidste to delopgaver og med at forstå
formuleringen ’[…] inddrage tekst 2, 3 og 4 OG/ELLER andre
tekster’. Opgaven karakteriseres som professionsrelevant:
”[…]så jeg mener faktisk at den åbne opgaveformulering er
vejen frem med direkte fokus på, at de studerende skal komme
med egne læringsaktiviteter - det fungerer og passer til en professionsrettet uddannelse.
Dog følgende bemærkning om ordet ’aktiviteter’: ”Man ’udarbejder’ ikke aktiviteter. Man planlægger, tilrettelægger, skitserer, gennemfører og evaluerer. Opgaven harmonerer dårligt
med det vurderingskriterium, der beder censor om at vurdere
’udarbejdelse af materiale’”.
Det anbefales:
• At anvende færre tekster i opgavesættene.
• At der snart udarbejdes opgaver i nabosprogsdidaktik.
Reeksamen 2010
Betegnes som en god opgave, men med rigelig mængde tekster, der skal analyseres. Der spørges endvidere til, om man
ikke burde kunne dumpe alene på det sproglige niveau.
Specialisering rettet mod mellemtrin og
sluttrin
Karakteriseres ligeledes som et relevant prøvemateriale i
danskfaget: ”Generelt et godt opgavesæt, der tester de studerendes evne i at tænke selvstændigt - og udføre en tekstanalytisk praksis i overensstemmelse med forlægget, samtidig med,
at de studerendes sproglige kompetencer afprøves”.
Der har været lidt tvivl om vurderingskriterierne og enkelte censorer finder spørgsmål 2 en smule uklart formuleret. Opgavesættet var nyskabende og gav de studerende rig mulighed for
at demonstrere viden, kundskaber og færdigheder i relation
til danskfaget. Der var i de stillede opgaver god mulighed for
at demonstrere viden om genrekendskab, analyse, didaktisk
tænkning og perspektivere sine overvejelser i forhold til dan-
nelsestænkning. Flere har fundet opgaven vanskelig; hvorfor
en fjerdedel af de studerende dumpede. De samme studerende klarede sig langt bedre ved den mundtlige eksamen.
Andre henviser til, at man burde have tydeliggjort, om man
ønskede at se på teksternes litterære kvaliteter eller se på teksterne som undervisningsmateriale.
Det anbefales:
• At der ikke føres offentlig polemik om eksamensopgaver,
mens der voteres.
• At der fortsat stilles opgaver, som udfordrer de studerende
på f.eks. grammatik og metasprog.
• At de studerende undervises eksplicit i deres egen skriftlighed.
Generelt vurderes opgaven som et spændende, men svært
oplæg, der kræver en del af eksaminanden, og som ’skiller
fårene fra bukkene’.
Sammenhængen mellem
skriftlige oplæg, eksamination
og den studerendes formidling
Overordnet supplerer eksamensformerne i skriftlig og
mundtlig dansk hinanden godt. Den almindelige prøveform
i mundtlig dansk er lodtrækning imellem 4-5 emneområder,
som de studerende derefter har en uge til at producere et
skriftligt produkt om. Produktet indgår ikke i bedømmelsen,
hvilke mange finder uhensigtsmæssigt. Andre former
forekommer også: Professionshøjskolen Metropol bruger
således ikke synopsis ved dansk mundtlig eksamen. De
studerende får 24 timer før eksamen udtrukket deres
spørgsmål blandt 10 mulige. De tvinges altså til at sætte sig
ind i alle 10 emner under danskfaget.
Der er tilfredshed med, at der skal lodtrækkes, men
det påpeges, at det kan være problematisk for
nogle studerende, at der ikke gives vejledning efter
lodtrækningen. Fagets bredde diskuteres: ”Der er
noget hensigtsmæssigt i studieordningens prioritering
af undervisningskompetence i faget, men også en fare
for, at dette kommer til at foregå på bekostning af
kernefagligheden og fagdidaktikken i form af en drejning af
faget i almendidaktisk retning”.
• Side 21 •
Vurdering af formidlingen
Det anbefales:
• At der foretages en ’slankning’ af antallet af CKF-er.
• At der sættes ind over for studerende, der skriver mere
end de fem sider studieordningen tillader.
• At der etableres et obligatorisk danskfag for alle
studerende på uddannelsen.
• At den danskfaglige og danskdidaktiske optik
bør fastholdes i f.eks. spørgsmål om undervisnings differentiering, således at differentiering bliver
et spørgsmål om indholdsdifferentiering i forhold
til elevens faglige udvikling og ikke spørgsmål om
undervisningsorganisering, elevdifferentiering samt
læringsstile.
• At der vælges specialisering ved studiestart, så man har
samme studerende over to år.
Mange udtrykker bekymring over, at det faglige niveau hos
mange studerende er for lavt. Løsningsmulighederne ligger
måske i strammere optagelsesbestemmelser, mere håndfast
vejledning, tilstedeværelsespligt ved undervisning, tidlig frasortering ved standpunkts-/stopprøver.
Det anbefales:
• At de studerende testes mere bredt f.eks. med et mindre
lodtrukket emne til selve eksamenen.
• A der gives tydeligere angivelse af hvordan 0,1-samar bejdet er foregået, f.eks. også præsentation af litteratur
og projekter, der har haft tilknytning til den del af undervisningen.
De valgte prøveformers og skriftlige
oplægs betydning for eksamen
Generelt karakteriseres sammenhængen mellem de formelle
krav og de studerendes præstationer som opfyldt. Mange
påpeger dog, at en del studerende har langt sværere ved
den skriftlige eksamen end den mundtlige. Der er stor
skepsis over for synopseformen. F.eks. har de studerende
svært ved at disponere deres fremlæggelse med en
synopse, som læreren har læst som baggrund.
Det anbefales:
• At det skriftlige produkt indgår som en del af eksamen eller fjernes.
• At de studerende må modtage vejledning efter lodtrækningen.
• At hvis et skriftligt produkt fortsat skal udarbejdes, vil
et kortere skriftligt oplæg som f.eks. en problemformule
ring, emnebeskrivelse eller en udvidet disposition være
mere passende.
• At der stilles tydelige krav i relation til forskningsfeltet.
• At det tydeliggøres for den studerende, hvad der forventes til den mundtlige fremlæggelse (gerne med begreber som: jeg vil analysere - jeg vil redegøre - jeg vil anvende).
Overordnet er der tilfredshed med de nuværende prøvebestemmelser, men der er også ønsker om forandring: En
alternativ prøveform kunne være et undervisningsprojekt á
la det professionsprojekt, der inddrager viden, færdigheder
og fagbevidsthed fra undervisning, praktik og et strengt
fagligt indhold, evt. i form af produktion af et undervisningsmateriale, som skal bedømmes ud fra de kriterier, der
også stilles til læsebogsmaterialer. Eksamen skulle da være
fremlæggelse, forsvar og strengt faglig diskussion.
Det anbefales ved mundtlig eksamen:
• At gruppeeksamen genindføres.
• Den skriftlige og mundtlige eksamen erstattes af en ugeopgave.
• At der indføres lodtrækning mellem 8-10 på forhånd for mulerede områder og 24 timers forberedelse.
• At der laves særlige tiltag i forhold til tosprogede studerende.
• At studieordningerne gøres mere tydelige.
• At synopsen erstattes af et præsentationspapir med et
fagligt emne/ problemformulering samt litteraturliste.
Det anbefales ved skriftlig eksamen:
•
•
•
At 24 timers forberedelse bør ændres til en dagsprøve
af otte timers varighed.
At skriftligheden opprioriteres i læreruddannelsen.
At der overvejes alternativer til 24 timers prøven.
• Side 22 •
Bacheloreksamen
Eksamensadministrationen og samarbejdet under
eksaminationen har fungeret stort set problemfrit, ligesom
censorformandskabets hjemmeside og vejledninger får ros.
De fleste finder tidsforbruget tilpas – men ikke alle føler der
gives rettetid nok, og især forekommer det utilfredsstillende,
at læsning af synopser ikke honoreres. Desuden skal der
koordineres bedre mellem den skriftlige og den mundtlige
eksamen: ”Både eksaminator og jeg undrede os over, at
der for denne prøve fremgår datoen den 25. maj som
voteringsdag, da det jo er helt almindeligt, at man sammen
med den praktiske planlægning af mundtlig eksamen også
bearbejder de skriftlige opgaver”.
Det anbefales:
• At man aflønnes for det reelle tidsforbrug f.eks. ved
læsning af tre opgavesæt.
• At der koordineres bedre mellem mundtlig og skriftlig
eksamen.
Det fremhæves, at samarbejdet med sekretariatet
fungerer fint, og at man hurtigt får svar og hjælp, når
der opstår problemer. Rigtig mange har haft problemer
med det nye allokeringssystem. Der henvises til fejl i
allokeringsmaterialet, og mange er blevet overrasket over
både at have tilmeldt sig mundtlig og skriftlig eksamen,
ligesom man ønsker oplyst, om den prøve, man allokeres
til, er rettet mod ind- eller udskoling. Det har ligeledes voldt
problemer, at man skal udfylde to censorrapporter, og at
der to steder spørges ind til den skriftlige eksamen. Mange
har udtrykt frustration over ’først til mølleprincippet’.
Det anbefales:
• At de mange begynderfejl i allokeringssystemet hurtigt
rettes op.
• At ’først til mølleprincippet’ genovervejes, hvis det ikke
fungerer.
• At der ikke skabes fortrin for censorer, der ikke er i job.
• At systemet indrettes, så man ikke selv skal holde øje
med, om man har haft censur med samme lærer inden
for de seneste to år.
Karakterfordeling
Datagrundlag: 96 %. Antal eksaminander: 348.
Gennemsnit: 6,9 (mod 7.16 i 2010).
Karakter
-3
00
2
4
7
% fordeling
0
6,6
8,9
19
21
10
12
22,4 22,1
Bachelorprojekterne betegnes som relevante udgangspunkter for eksaminationen, hvor der er en god sammenhæng
mellem det skriftlige oplæg og indholdet i eksaminationen.
De fleste studerende udtrykker sig i et pænt og godt sprog
ved anvendelse af relevant fagsprog og som regel med få
problemer med stavning. Dog lader tegnsætningen ofte
en del tilbage at ønske. Opgavens krav om relevans for
profession og inddragelse af empiri er med til at kvalificere
den studerendes viden, så den retter sig mod forståelse for
lærerfagets viden og praksis. Flere peger på, at sammenhængen mellem linjefaget og de pædagogiske fag stadig
udgør en væsentlig udfordring.
Vejledningen frem mod bacheloropgaven, selve bacheloropgaven med den opfølgende mundtlige prøve er for mig
at se et eksempel på en tidssvarende eksamensform, enkelte
opgaver havde direkte karakter at et udviklingsarbejde. At
der både er to eksaminatorer, med forskelligt fagligt afsæt
(dels fag-fagligt/ fagdidaktisk, dels pædagogisk-didaktisk)
samt én censor, sikrer en bredere og dermed måske også
mere retfærdig, ensartet og pålidelig bedømmelse. Den
mundtlige del af bachelorprøven fungerer udmærket, både
som uddybning, tydeliggørelse af den studerendes kompetencer og som kontrol. Den mundtlige formidling og samtalen er væsentlige lærerkompetencer. Flere undrer sig over,
hvordan den svageste del af de studerende er nået så langt
i uddannelsen.
Det anbefales:
• At bacheloropgaven fastholdes med en mundtlig og en
skriftlig del i den nuværende form.
• At praksisrummet inddrages yderligere, f.eks. kan man
målrette bachelorprojekter mod problemstillinger, som en skole ønsker belyst, og så fremlægge projektets anbe falinger på skolen.
• Side 23 •
• At der gives mere læsetid til opgaverne og mere tid til
fremlæggelse.
• At de studerende inddrages mere i skolernes udviklingsarbejder.
• At sidetallet maksimeres til 25 normalsider.
• At man kunne overveje en mere portfolio-orienteret til gang til BA-prøven, hvor man digitalt henover en
længere periode - evt. med mere end et praktikforløb indsamler empiri og dokumenterer praksis samt for holder sig til praksis løbende (refleksionsnoter - logbogs agtigt - på en blog, virtuel portfolio, eller lignende) - og
at de studerende så til eksamen vælger at ’highlighte’
udvalgte områder, som skal vise/demonstrere deres fær digheder, kvalifikationer, osv.
• At sammenhængen mellem den skriftlige opgave og den
mundtlige eksamen præciseres.
• At praktikfaget bør hjælpe yderligere med at hjælpe den
studerende med at inddrage kvalificerede praksiserfaringer.
• At der undervises i, hvordan mere national og inter national forskning kan få plads.
• At metodediskussioner kommer til af fylde mere.
• At det diskuteres, hvad progression, uddybning og
perspektivering består i med hensyn til vejledning af den
enkelte studerende.
• At man gør vejledning obligatorisk, samtidig med at
man indstiller sig til BA-eksamen.
Dansk som andetsprog
Fie Høyrup
Der har i perioden 1. august 2010 – 31. juli 2011 været
afholdt 47 prøver i linjefaget dansk som andetsprog, heraf
er nogle reeksaminer afholdt i august 2010. De fleste prøver vedrører 2007-bekendtgørelsen.
203 studerende har været til mundtlig eksamen i linjefaget
dansk som andetsprog.
Karakter
-3
00
2
Skriftlig
i%
0,5 4,4
Mundtlig
i%
0,5 6,4 14,2 20,2
7,4
4
7
10
23,6 25,6 18,2
28
19,7
12
20,2
11
Sammenlignet med sidste år er antallet af studerende i
linjefaget, der afslutter faget, faldet fra 439 studerende til
203 studerende ifølge indberetningerne; der er således betydeligt færre studerende, der studerer og afslutter linjefaget
i den ny læreruddannelse (LU07). Karaktergennemsnittet
ved den mundtlige prøve er faldet fra 7,33 i 2010 til 6,9
i 2011 og fra 7,05 ved den skriftlige prøve i 2010 til 5,8
i 2011. Faldet kan muligvis forklares med, at faget i den
ny læreruddannelse ikke længere afsluttes efter 4. studieår,
men efter 3. studieår på næsten alle læreruddannelsessteder, ligesom faget nu afvikles på to semestre frem for
tidligere fire semestre på omtrent halvdelen af læreruddannelserne.
Censorerne er generelt meget tilfredse med undervisernes
valg af litteratur: ”Litteraturlisten er omfangsrig og nuanceret. Nyeste forskning og udviklingsarbejde er repræsenteret”. Ligesom der er: ”.. inddraget resultater af nationale
og internationale forskningsog udviklingsarbejder”. Nogle
censorer understreger, at der ved eksamen i dansk som andetsprog registreres et højt fagligt niveau, og alle censorer
noterer, at litteraturens alder og aktualitet er tilfredsstillende.
Flere censorer fremhæver, at genrepædagogik og faglig
læsning har fået øget vægt i faget.
• Side 24 •
Samarbejdet med eksaminator beskrives som meget tilfredsstillende og godt såvel inden eksamen som i eksamenssituationen. På det administrative plan meldes også generelt om
tilfredshed. En censor har dog oplevet datofejl i bestilling
af eksamen, som blev til gene for censor. Censor foreslår i
den forbindelse, at der indføres en form for kvalitetskontrol,
så det kan undgås fremover. Samarbejdet med censorsekretariatet betegnes som uproblematisk og fint.
Flere censorer peger på, at det er problematisk, at de forventes at have læst, men ikke får betaling for de skriftlige
oplæg til de mundtlige eksaminer. En censor har oven i
de fem siders mindre skriftlige oplæg oplevet at modtage
omfattende bilagsmateriale til oplæggene. Det bør indskærpes, at det er uvelkomment. Et andet problem, der fremhæves, er, at transporttiden ikke medregnes som arbejdstid for
eksterne censorer. Det har fået flere til at understrege, at
de ikke ønsker at påtage sig censur, når det kun drejer sig
om få eksaminander, da tiden der bruges på transport kan
være af større omfang end tiden brugt på selve eksamenen.
En censor skriver: ”Den aftalte arbejdstid var slet ikke dækkende for mit reelle tidsforbrug”. De små eksaminer med få
eksaminander, som typisk er reeksaminerne i august, giver
også anledning til kommentarer fra censorer, der f.eks. kun
skal vurdere en eller to skriftlige opgavebesvarelser. Der
gives nemlig ikke arbejdstid til at læse og sætte sig ind i
forberedelsesmaterialet (maj 2011: 44 siders forberedelsesmateriale). Som en censor skriver: ”Når der kun er en
eksaminand, er der ikke noget rimeligt forhold mellem reel
arbejdstid og ’aftalt arbejdstid’ såfremt den i alt er 60 minutter, hvoraf deri øvrigt også skal tages tid til votering”.
Centralt stillet skriftlig opgave maj 2011
Der er mange kommentarer til årets centralt stillede opgave,
og de er helt overvejende positive. Censorerne finder, at
opgavesættet repræsenterer et godt tekstvalg og er udarbejdet med klare opgaveformuleringer. Det findes fagligt
og fagdidaktisk relevant og professionsrettet; en censor
skriver: ”Fint at den studerende skulle arbejde med officielle
dokumenter vedrørende faget dansk som andetsprog i folkeskolen. Også relevant med opgaveformulering om dansk
som andetsprogslærerens samarbejde med faglæreren”. En
anden censor skriver: ”Tilfredsstillende. Meget aktuelt og
relevant. Mulighed for at svare i bredden, da spørgsmålene
indeholder både sproglige og kulturelle aspekter”.
Forberedelsesmaterialets omfang på 44 sider gav anledning til en del kommentarer. Mange censorer er positive:
”God opgave, tilpas præcis og omfattende”, skriver en
censor. En anden noterer, at der i materialet er: ”.. store
muligheder for at finde god inspiration til selv at skrive en
opgave”. Men andre censorer mener, at materialet er for
stort: ”..Sammenlagt var oplæggene meget omfattende og
burde måske afkortes”. En anden censor skriver: ”Overordnet fandt jeg spørgsmålene vigtige i forhold til studieordningerne for linjefaget og relevant i forhold til forventet
kompetence, omend det er meget teksttungt”.
En censor finder det betænkeligt, at materialet lægger op til
flere svarmuligheder; censor skriver: ”Fagligt særdeles relevant, men betænkeligt, at der reelt er tale om to forskellige
opgaver alt efter hvilke bilag de studerende vælger at forholde sig til”. Flere censorer efterlyser, at en af opgaverne
stiller krav om en eksplicit analyse.
Sammenhængen mellem de
skriftlige oplæg, eksaminationen
Censorerne er grundlæggende tilfredse med den mundtlige
eksamensform, hvor der finder et samspil sted mellem et
skriftligt oplæg og en mundtlig fremstilling, og hvor den
mundtlige prøves udgangspunkt er en skriftlig synopse på
fem sider. Censorerne finder, at sammenhængen giver
mulighed for den studerendes fordybelse i emnet og plads
til selvstændig refleksion. En censor fremhæver, at den
korte synopse giver mundtligheden et tiltrængt løft: ”Den
gamle ordning med aflevering af en opgave på 10 sider,
der bedømmes, er afløst af et andet system med fem siders
oplæg uden bedømmelse. En principiel forbedring. Mundtlig
fremstilling bliver naturligt sidestillet med skriftlig fremstilling,
hvilket må siges at passe bedre til fremtidens gerning”.
Kvaliteten af, at selvstændige problemformuleringer
danner grundlag for den mundtlige prøve, fremhæves
også af censorerne, der mener, at synopser indeholdende
problemformuleringer ”… der støtter den studerendes
overblik over det lodtrukne emne og valg af tekster til
lærerfaglig analyse og vurdering i forbindelse med mundtlig
eksamen”.
• Side 25 •
Konklusioner og forslag til forbedringer
Mange censorer fremhæver fagets kvalitet og ligeledes et
højt fagligt niveau hos de studerende, og de har derfor ikke
egentlige forbedringsforslag: ”De studerende havde et højt
videns- og færdighedsniveau! Intet at bemærke”. Flere censorer peger på, at faget har en relevans for professionen,
der burde komme flere studerende til gode: ”I betragtning
af dsa-fagets vigtighed burde det have en mere indbydende
placering i læreruddannelsen som helhed”. En anden censor bemærker, at det er problematisk, at det tilsyneladende
kun er dansk som andetsprogsstuderende, der får kompetencer inden for interkulturel pædagogik; censor skriver:
”… det er et stort problem, at så relativt få studerende i læreruddannelsen synes at blive klædt på til at undervise i det,
som med bekendtgørelsens ord kan karakteriseres ved den
kulturelt mangfoldige skole”.
Praktikken i faget får også et par ord med på vejen. Et
par censorer mener, at praktikken bør spille en større rolle
ved den studerendes afsluttende eksamen i faget. Samtidig
bemærker en censor, at det er: ”… lidt hårrejsende at høre
så mange studerende tale om, at de ikke ser faget dansk
som andetsprog praktiseret ude på skolerne, når de er i
praktik. De nævner endda eksempler på bevidst syltning af
de tosprogede elever og et meget lavt ambitionsniveau for
elevgruppens skolegang”.
Ud over forslag om, at brede fagets viden mere ud i læreruddannelsen samt give praktikken en mere central rolle
ved prøven, er der også en række konkrete forslag af mere
administrativ art:
• Kvalitetskontrol ved allokering, så der ikke meldes for kerte eksamensdatoer ud fra uddannelsesstederne.
• Forslag om, at sekretariatet ved udbuddet meddeler,
hvem der skal eksaminere, således at man kan undgå
problemer med inhabilitet fra starten.
• Tildeling af arbejdstid til censorer for at læse og sætte
sig ind i forberedelsesmaterialet ved skriftlig eksamen,
særligt når det drejer sig om få skriftlige besvarelser, så ledes at der sikres balance mellem reel arbejdstid og
aflønning.
Bacheloreksamen
Ifølge censorrapporterne har i alt 88 studerende været til
prøve i bachelorprojektet i dansk som andetsprog.
Karakter
-3
00
2
Fordeling
i%
0
5,7 10,2
4
25
7
10
18,2 21,6
12
19,3
Generelt er der tilfredshed med anvendt litteratur, der findes passende i forhold til alder, aktualitet og fagligt niveau.
Flere censorer melder om omfattende brug af forsknings-,
forsøgs- og udviklingsarbejde, både nationalt og internationalt. Flere censorer fremhæver de studerendes anvendelse
af empiri; en censor skriver: ”Vil også gerne supplere med
at empirien i mange tilfælde var imponerende”.
BA-opgaven giver god mulighed for vurdering af den studerendes anvendelse af teori i et professionsrettet perspektiv
og pejling af praksis, mener censorerne i dansk som andetsprog. En aftagercensor vurderer, at bacheloropgaverne er
blevet bedre: ”Jeg synes niveauet på bacheloropgaverne er
steget markant siden begyndelsen. Mange af dem er akademisk set og lærerprofessionsmæssigt helt i top og kvalificerer i høj grad uddannelsen”.
Det vurderes, at beskrivelsen af praksis bedst udfoldes
mundtligt som supplement til det skriftlige. En censor skriver
om de studerendes mundtlige formidling: ”De var dygtige til
at lade den mundtlige prøve blive en relevant og sammenhængende uddybning af den skriftlige opgave”.
Omfanget af den skriftlige prøve findes passende, mens en
censor peger på, at 30 min. prøvetid er i underkanten for
den velforberedte eksaminand.
• Side 26 •
Engelsk
Karsten Gramkow
Årets talmateriale og de indsendte censorrapporter dækker
reeksamen 2010 og den ordinære sommereksamen 2011.
Bachelorprøverne har dels fundet sted i de samme terminer,
dels på andre tidspunkter i den mellemliggende periode.
Indberetningerne giver ikke mulighed for at skelne mellem tal
fra reeksamen og ordinær eksamenstermin, og dermed er
der i år heller ikke mulighed for at skelne mellem gammel og
ny uddannelse. Sammenligning er derfor beklageligvis ikke
mulig, ligesom der i materialet heller ikke skelnes mellem
de steder, hvor faget som forsøg dækker 0,6 årsværk, hvor
det er et stort linjefag på 1,2 årsværk, og hvor man følger
standardforsøgets 1,2 årsværk, hvoraf 0,2 dækkes af det
pædagogiske element.
Der er beskikket i alt 59 censorer til engelsk linjefag og 54 til
engelsk bachelor. Der har ikke fundet ny- eller ad hoc-beskikkelser sted siden den ordinære beskikkelsesperiode startede i
foråret 2010.
Der er brugt 26 allokeringer til de i alt 18 bachelorprøver,
hvoraf 11 har haft intern censor og syv ekstern. Til linjefaget
har der været brugt 75 allokeringer. Dette tal dækker sikkert
over, at de fleste censorer har været allokeret til både skriftlig og mundtlig eksamen på de samme hold. Der har været
afholdt 27 eksaminer, 12 med interne og 15 med eksterne
censorer.
Karakterfordeling og prøvegrundlag
For linjefagets vedkommende udviser talmaterialet det store
problem, at karakterfordelingen (se skema herunder) bygger på samlede tal for mundtlig og skriftlig eksamen. Kun
antallet af studerende og gennemsnitstallene er delt på de
to eksamensformer.
I alt 325 studerende har været til skriftlig eksamen og i alt 342
til mundtlig. Karaktergennemsnittene var 5,89 for skriftlig og
6,62 for mundtlig. Dette er et mindre fald i forhold til 2010
(6,1 og 6,7) og lidt større i forhold til 2009 (6,2 og 6,8). Det
er nærliggende at konkludere, at kravene i forbindelse med
indførelsen af det nye, store linjefag er strammet, og for den
skriftlige prøves vedkommende er der ændret på opgaverne
(mere herom senere). Om kravene reelt er strammet, kan der
ikke konkluderes noget om på det foreliggende grundlag.
30 hold med i alt 325 studerende har været til skriftlig eksamen, og 43 hold med i alt 342 studerende til mundtlig,
inkl. reeksaminer i august 2010. Forskellen i antallet af
skriftlige og mundtlige prøver kan ikke umiddelbart forklares – det nødvendige talmateriale er ikke til rådighed.
I skemaet herunder er, som tidligere nævnt, skriftlige og
mundtlige eksaminander ikke adskilt:
Karakter
-3
00
2
4
7
10
12
Antal
2
43
76
145
158
140
103
Andel i % 0,3 6,4 11,4 21,7 23,7 21,0
15,4
Der er et forholdsvist stort fald i antallet af eksaminander i
forhold til tidligere år – afspejlende faldet i antallet af studerende på læreruddannelsen som helhed og i engelskfaget i
særdeleshed.
Det sidste par år har der dog været en kraftigt stigende tendens for begge tals vedkommende, og for engelsks vedkommende skønnes stigningen væsentligt større end for uddannelsen som helhed. Dette skyldes sikkert de ændringer, der
er foretaget for engelskfaget, der mange steder er blevet et
obligatorisk linjefag på samme måde som dansk, matematik og naturfag. Et mindre rundspørge afslører, at andelen
af en årgang, der vælger engelsk, nærmer sig tallet fra den
gamle læreruddannelse, selv om faget langt de fleste steder
nu fylder 1,2 årsværk mod tidligere 0,6.
Stigningen i antallet af engelskstuderende i læreruddannelsen kan medføre, at der bliver behov for at beskikke yderligere censorer inden den igangværende periodes udløb i
2014.
Ingen særlige problemer, selv om overgangen mellem de
to læreruddannelser skaber småproblemer. Generel tilfredshed med eksamensgrundlaget, litteraturvalg, spredning på
genrer, målgrupper, eksamensredegørelser.
• Side 27 •
Eksamensforløbet
Endnu en gang stor tilfredshed med samarbejdet mellem
censor og eksaminator samt eksamensadministration. Voteringen forløber gnidningsfrit og professionelt.
Selve eksamensforløbet forvaltes ret forskelligt på læreruddannelserne, både med hensyn til lodtrækningsprocedurer
og de delelementer, der indgår i eksaminationen. Nogle
steder bruges de 45 minutter til en enkelt disciplin, mens
de fleste uddannelser har to og enkelte tre. Nogle censorer
mener, at eksaminationstiden burde være længere (andre
synes, den er passende), og aflønningen problematiseres
fortsat. En censor skriver: ”Hvor er tiden til at udfylde censorrapporter?”.
Det anføres af flere, at der burde være et loft over, hvor
mange studerende, der kan eksamineres på en dag.
Nogle censorer angiver, at dele af CKF-en er afsluttet i kraft
af førsteårsprøven. Dette lader til at være mod den nye bekendtgørelses intentioner og bør nok diskuteres inden næste
års eksamen.
De centralt stillede skriftlige opgaver
I forbindelse med overgangen til engelsk som stort linjefag er der indført en ny, professionsrettet opgave i det
skriftlige opgavesæt: en refleksionsrettet, genreorienteret
sprogbevidsthedsopgave. Denne betragtes af de fleste af
censorerne som en positiv nyskabelse, og i det hele taget
får tekstsamlinger og opgavesæt (’relevant, aktuelt, inspirerende, et godt grundlag for en nuanceret vurdering’) en del
rosende ord med på vejen. Dog har der også i år, ifølge en
del censorer, været nogen tvivl om, hvad forskellen var på
de to A-opgaver, og den afkortning af A- og B-opgaverne,
der er en konsekvens af introduktionen af C-opgaven, falder ikke i god jord hos alle.
Mange censorer ønsker sig, at det bliver et krav, at eksaminanderne anfører antallet af anslag på alle opgaver, så
det bliver lettere at kontrollere, om de ligger inden for det
krævede længdeinternval.
Censorformandskabets og sekretariatets
opgaveløsning
Allokeringen og de andetsteds anførte betragtninger om
indberetningsskemaerne er de mest problematiske forhold i
ellers overvejende positive indberetninger på dette område.
Mange censorer oplever ’først til mølle-princippet’ som et
stort problem, der forskelsbehandler censorerne afhængig
af deres muligheder for hurtige tilbagemeldinger. Også de
forskellige eksamensnumre til mundtlig og skriftlig eksamen
på samme hold nævnes her.
Det vurderes, at censorformandskabets muligheder for at
følge og kontrollere samt evt. gribe ind i allokeringen er
meget mangelfulde – en del af de oplevede uhensigtsmæssigheder ved den elektroniske allokering kunne sikkert
afhjælpes ad den vej. Endvidere kunne det, til brug for det
samlede overblik, være ønskeligt at have adgang til karakterlisterne fra de enkelte læreruddannelser.
Sammenhæng mellem skriftlige oplæg,
eksamination og studerendes formidling
En del af emnerne i denne overskrift er dækket af kommentarerne andetsteds, men det samlede billede af områderne
viser generel tilfredshed med professionsrettethed, niveau af
uddannelsen og eksamen (omend nogle censorer påpeger,
at forskellene mellem den måde, den mundtlige eksamen tilrettelægges på, måske er blevet for store). Nogle få censorer kommenterer kravniveauet i relation til det større linjefag
– der er blandt disse ikke enighed om, hvorvidt det øgede
timetal har ført til et højere niveau.
Censorerne oplever, at kvaliteten af uddannelsen er høj, og
at de nyuddannede bliver godt klædt på til lærerjobbet og
til at være rollemodeller.
Som nævnt andetsteds bliver det problematiseret, at det
kan lade sig gøre at gøre deldiscipliner færdige ved førsteårsprøven, og nogle censorer anfører, at det ville være
ønskeligt, at alle blev prøvet i sprog og sprogbrug.
”Det er ikke nok at prøve i fagdidaktik til den afsluttende
eksamen”. Dette viser den potentielle svaghed ved princippet om, at der skal lodtrækkes mellem minimum fire studieprodukter, idet det er svært at danne sig et indtryk af den
studerendes kunnen inden for de ikke afprøvede områder.
Dette forhold er dog ikke væsentlig anderledes end tidligere. Forskellen består måske snarere i, at eksaminationen
er afkortet til 45 minutter, således at antallet af discipliner
de fleste steder er skåret ned. Derudover er der blandt censorerne stort set tilfredshed med formen med et kort skriftligt
oplæg, efterfulgt af samtale/diskussion.
• Side 28 •
Forslag til forbedringer
Bacheloreksamen
Ifølge det talmateriale, der er til rådighed (det er ikke fuldt
dækkende, men bygger på et datagrundlag på 92 %), har
i alt 140 studerende været til bachelorprøve i engelsk. Karaktergennemsnittet er på 6,9 (samlet snit for alle fag: 6,6),
fordelt som følger:
Karakter
-3
00
Antal
1
7
Andel i % 0,7 5,0
2
13
9,3
4
7
10
28
26
40
20,0 18,6 28,6
12
25
17,9
Gennemsnitskarakteren i 2009 var 7,0 og i 2010 6,8 (dog
beregnet på baggrund af et noget mangelfuldt materiale)
– med andre ord er der ikke sket nogen større ændring i
præstationerne i forhold til bachelorprøverne afholdt efter
1997-loven. F.eks. har det opstrammede krav til empiri i
bacheloropgaven tilsyneladende ikke betydet lavere karakterer. Enkelte prøver har været afholdt efter den gamle lov.
En del censorer kommenterer den anvendte litteraturs alder,
niveau og forskningsinddragelsen i opgaverne. Hovedindtrykket er, at litteraturen er aktuel og relevant, national og
international, samt at en del af den formidler forskning. Der
er dog enkelte kommentarer om lidt ældre litteratur samt
begrænset forskningsinddragelse. Rigtig mange censorer
roser bachelorprojektets relevans for professionen og det
øgede krav til empiri. Enkelte anfører, at de svage studerendes analytiske evner og genrebevidsthed lader noget
tilbage at ønske, og i nogle tilfælde demonstrerer de studerende dansksproglige mangler.
Som tidligere melder mange censorer tilbage, at tidsrammen til læsning og forberedelse er for ringe, og/eller at
opgavernes omfang er for stort – om muligt er censorernes
ordvalg skærpet i forhold til tidligere år.
Samarbejdet får mange roser med på vejen, og der er pæn
tilfredshed med censorformandskabets og sekretariatets
sagsbehandling.
Der har været nogen forvirring om, hvilke censorindberetningsskemaer, der skulle anvendes – en del af dette problem skyldes sikkert, at indberetningsperioden strækker sig
fra august 2010 til sommeren 2011. I denne periode blev
skemaet skiftet ud, og nogle censorer har tilsyneladende
fået det gamle skema efter det nye var indført. I det hele
taget har en del censorer haft problemer med at udfylde
det elektroniske skema, og der skulle være forbedringer
undervejs.
Så længe der eksisterer flere ordninger vedrørende fagets
længde og placering i uddannelsen, vil det være ønskeligt,
at indberetningerne afspejler dette på en sådan måde, at
det bliver muligt at danne sig et overblik over disse ordninger, deres eksamensformer og karakterer.
Det bør være muligt at skelne skarpere mellem skriftlig og
mundtlig eksamen – en del censorer har haft problemer
med at udfylde indberetningsskemaerne, også fordi systemet med prøvenumre tilsyneladende er ganske forvirrende.
• Side 29 •
Fransk
Engelsk i læreruddannelsen udbydes allerede som obligatorisk første fag i forsøgsordning. Vi afventer således,
om denne ordning medfører flere studerende til linjefaget
fransk og således flere uddannede professionsbachelorer
med flere sprogfag i rygsækken.
Annette Søndergaard Gregersen
Linjefaget fransk er et sprog- og kulturfag i såvel en national
som en international forståelsesramme. Kernen i linjefaget
fransk udgøres af fagets didaktik og fransk sprog og kultur
set i et globalt perspektiv. Tilegnelse af såvel kommunikative som interkulturelle kompetencer hos den studerende er
centrale i relation til udøvelse af fransklærerprofessionen i
grundskoleregi. Disse kompetencer er en forudsætning for,
at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge,
gennemføre samt evaluere en varieret og udbytterig undervisning i faget fransk i grundskolen.
[Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
som lærer i folkeskolen, BEK nr. 408 af 11/05/2009.
Bilag 1]
Som det fremgår af ovenstående, indledende klip fra bekendtgørelsesteksten har linjefagsuddannelsen flere mål:
fagets didaktik og den studerendes egen tilegnelse af
didaktiske færdigheder og kompetencer, evner til interkulturel kommunikation med fokus på fagets indholdsside som
sprog- og kulturfag.
I dette nye studieår 2011-2012 oprettes kun ét franskhold i
læreruddannelsesregi i Professionshøjskolen UCC, Læreruddannelsen Zahle med i skrivende stund 22 tilmeldte studerende. Linjefaget udbydes også som fjernstudium, et tiltag
som flere studerende har taget godt imod. Med kun ét linjefagshold i København er der behov for at være optimist og
fortsat begrunde fagets berettigelse med de komplekse og
globale samfundsbehov for veluddannede verdensborgere
med mange sprog i bagagen.
Rapporten ”Sprog er nøglen til verden” fra juni måned
2011 er udarbejdet af Arbejdsgruppen for uddannelse i
fremmedsprog som bl.a. anbefaler:
• Obligatorisk engelsk fra 1. klassetrin i folkeskolen.
• Start på 2. fremmedsprog rykkes ned fra 7. til 5. klasse.
• Flere og andre sprog udbydes i folkeskolen som 3.
fremmedsprog.
Censorkorpset
Censorkorpset består af otte censorer, heraf fem eksterne.
I studieåret 2010-2011 har tre eksterne vurderet en bacheloreksamen efter gammel ordning. De to andre har påtaget
sig censur i både den skriftlige og den mundtlige prøve i
henholdsvis Aarhus, Aalborg og København. Censorkorpsets
størrelse og fordeling mellem interne og eksterne vurderes
som velfungerende i relation til fagets lidenhed pt.
Eksamensgrundlaget
Censorberetningen bygger på tre censorrapporter, der alle
vurderer eksamensgrundlaget som relevant hvad angår indhold og niveau i relation til såvel en forskningsbaseret som
praksisorienteret undervisning.
De læste tekster fandtes velvalgte og gav gode muligheder
for at diskutere mange forskellige temaer på fransk hvilket
tilgodeså forskellighederne hos de studerende.
Bacheloreksamen i læreruddannelsen Zahle har været afholdt efter gammel ordning (1997-uddannelsen). Eksamen
i linjefaget har i Aalborg, Aarhus og Zahle været afholdt
efter både gammel ordning og ny ordning (2007-uddannelsen).
Eksamensforløbet
Der har været afholdt en mundtlig og skriftlig eksamen i
læreruddannelsen Aarhus, en i Aalborg og 11 på Læreruddannelsen Zahle i København, hvor 13 studerende nu kan
kalde sig fransklærere. Desuden får hvert år et ukendt antal
studerende fuld merit for linjefaget i læreruddannelsen, eller de får merit i forbindelse med et kortere praktikophold i
faget samt ved at skrive en fagdidaktisk opgave. Så vi må
formode, at det laveste antal nyuddannede professionsbachelorer denne sommer har modtaget deres eksamensbevis
med linjefag i fransk.
• Side 30 •
Prøveformer
Prøveformerne vurderes som velegnede i forhold til at skulle
vurdere den studerendes kvalifikationer og kompetencer.
De understreger, at der alle steder var god sammenhæng
mellem den daglige undervisning, prøveoplæggene og
disses indhold. Dette gør det muligt for censorerne at give
en pålidelig bedømmelse. Prøveformerne vurderes som en
god spejling i relation til den profession, den studerende
kommer ud i. Lodtrækningen i den mundtlige del udelukker enhver form for snyd. Mundtligheden er væsentlig at
måle i eksamenssituationen i forhold til, at sprogtilegnelse
i grundskolen bygger på god kommunikation på fransk i
klasseværelset.
De tre censorer er enige om, at prøverne afspejler god viden hos de studerende. Censorerne er enige om, at eksaminationerne i høj grad har afspejlet uddannelsens intention
og lægger høj vægt på udvikling af faget samt inddrager
og anvender ny professionel viden. Endvidere understreger
censorerne, at den anvendte litteratur er aktuel, og at den
daglige undervisning inddrager resultater af relevant forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejder.
Censorers vurdering af den skriftlige prøve
Censorerne vurderer, at teksterne i opgavesættet til fransk
som linjefag var velvalgte i forhold til det valgte, overordnede emne. Besvarelsen af de stillede to obligatoriske og
valg af et valgfrit (af tre mulige) giver mulighed for at bedømme den studerendes læseforståelse og analytiske sans,
almenpædagogiske indsigt samt skriftlige sprogfærdighed.
Dette er ganske i overensstemmelse med de opstillede bedømmelseskriterier, hvilket gjorde det let at nå til enighed
om karaktererne. En censor understreger vigtigheden at et
bredt genrevalg og nyere tekster, som de studerende kan
spejle sig i. En digitalisering af prøven efterlyses.
Samarbejde
De tre censorer udtrykker stor tilfredshed med samarbejde
med såvel eksaminatorer som eksamensadministrationer
både før, under og efter eksaminationerne.
Nye tiltag
En censor efterlyser prøveformer, der giver mulighed for at
basere sig mere på de digitale medier, således at eksamen
afspejler den daglige undervisning og den digitale virkelighed, som sproglærere arbejder i.
Konklusion
Censorerne vurderer, at linjefaget fransk er fagligt og didaktisk ajourført. De oplever, at fransk som linjefag er et
bevidst og positivt tilvalg og motivationen dermed høj. En
censor udtrykker, at hun er imponeret over, at franskstuderende efter et års undervisning kan udtrykke sig i fagdidaktiske termer på fransk. Det et-årige forløb må opleves som
særdeles intenst for de studerende. Fremmødeprocenten
er høj og frafaldet lavt. Gode eksamensresultater i både
den skriftlige og den mundtlige eksamensdel. Niveauet er
højt og de studerende er i stand til selvstændig refleksion i
forhold til målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af faget fransk i grundskolen.
Bacheloropgaven efter gammel ordning
Prøven opleves af censor som fuldt ud egnet til vurdering
af de studerendes kvalifikationer med en meget fin sammenhæng mellem den skriftlige opgave og den mundtlige
prøve. Det akademiske niveau forekommer at være særdeles egnet til udvikling af relevante lærerfaglige refleksioner.
Censor stiller sig spørgende overfor den nye bacheloropgaves større fylde i den skriftlige del.
• Side 31 •
Fysik-kemi
pler på eksamensopgaver tilsyneladende udelukkende
fagligt baseret på folkeskolelærebøger. Og der synes også
at være markante forskelle på aktualiteten af de benyttede
forskningsog udviklingsarbejder. Jeg ser de nævnte forskelle som bekymrende.
Helge Kastrup
Der har været afholdt 23 eksaminer i indberetningsperioden med i alt 245 studerende. Af disse bestod ca. 90 %.
Karaktergennemsnittet var 6,5 og blandt de beståede 7,7.
Typetallet var 7.
Censorerne mener generelt, at den brugte faglige og fagdidaktiske litteratur var tilfredsstillende indholdsmæssigt og
passende up to date. Se dog nedenfor om nationale og
internationale forskningsog udviklingsarbejder.
Både til linjefag og BA er der stor tilfredshed med samarbejde med uddannelsessted og eksaminatorer. Det er
glædeligt. Men en række censorer beklager sig over den
skriftlige information, de modtager. Man får en henvisning
til en studieordning, uden at det fremgår, at nogle studerende følger en anden. Man skal selv lede på hjemmesiden
og gætte sig frem. Det er ikke acceptabelt og bør forbedres
betragteligt.
Som de øvrige år mener censorerne, at 45 minutter ikke er
nok til en rimelig bedømmelse af et teoretisk, eksperimentelt, didaktisk fag med særlige sikkerhedsproblemer. Og
igen, igen klages der over opgaver, man forventes at læse,
men som man ikke får løn for. Værre er det, at mange censorer på forhånd læser oplæg igennem fra studerende, der
så har meldt fra, når censor møder op, uden at det honoreres. Tilsvarende problemstilling, når censor f.eks. får tilsendt
fire opgaver uden information om, hvilken der er udtrukket.
Nogle læreruddannelser accepterer store overskridelser
af de tilladte sidetal, når studerende kalder de overtallige
sider for bilag. Det bør eksamensadministrationen ikke acceptere. Alt, der skal læses, tæller med. Også selv om det
ikke tæller med i bedømmelsen.
Forsknings- og udviklingsarbejde
Vedrørende spørgsmålet om inddragelse af nationale og
internationale forskningsog udviklingsarbejder er censorernes besvarelser så forskellige, at det må afspejle reelle
forskelle. Nogle uddannelsessteder inddrager angiveligt
den nyeste didaktiske litteratur, en del steder kritiseres for
udelukkende at bruge gymnasielærebøger, der er eksem-
Prøveformerne
Om prøveformerne: Ingen censorer talte for digitale prøver.
Dertil egner faget sig ikke. Igen påpeges ønsket om længere eksaminationstid, gerne med gruppeeksamen. Det er
en svaghed ved prøveformen, at den studerende enten eksamineres i fysik eller i kemi, som egentligt er to fag. Faren
for snyd mindskes på grund af eksistensen af det skriftlige
oplæg. Men censorerne vurderer, at muligheden for snyd
i det hele taget er lille. ”Man kan ikke snyde med Newtons
love”.
Bacheloreksamen
Der har været afholdt 14 bacheloreksaminer i fysik-kemi
med 30 studerende, hvoraf én dumpede. Karaktergennemsnittet var i alt 6,7 og 7,3 blandt de beståede. Typetallet
var 4.
Censorerne jamrede over den tildelte betaling i forhold til opgavens omfang. En række principielle spørgsmål tages op:
• Hvad er begrundelsen for den nedre grænse på 25
sider? Er det rimeligt at skulle underkende en ellers
fyldestgørende opgave på 20 sider?
• Læreruddannelserne bør sikre, at de afleverede op gaver opfylder lovens krav til sidetal. Det er besværligt
og urimeligt, at en censor skal bruge tid på at afvise
opgaver af formelle grunde.
• En række BA-opgaver var så langt fra fagets problem felter, at de måske burde være skrevet i et andet linje fag eller i almen didaktik. Situationen bør ikke forekomme.
• Der er i de senere år udført omfattende forskningsog
udviklingsarbejder inden for naturfagenes didaktik. I
hvor høj grad afspejles de i linjefagsuddannelsen og
specielt i BA-projektet?
• Side 32 •
Årets spørgsmål
Censorspørgsmålet om sammenhængen mellem de skriftlige
oplæg, eksamination og den studerendes formidling besvarede ingen af censorerne.
Censorspørgsmål om litteraturens/materialets alder, aktualitet, faglige niveau og om inddragelse af resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder: Censorernes svar afviger meget fra uddannelsessted
til uddannelsessted. Mange finder niveauet fornuftigt, hvad
angår alder, som tilsyneladende er domineret af henvisninger fra ca. de sidste 10 år. Et par kritiske røster: En problematiserer det faglige materiale som i høj grad domineret af
gymnasiebøger (skal det være gymnasierne, der definerer,
hvad fysik-kemi-indholdet er i læreruddannelsen?), et par
stykker savner nyere forskningsbaseret litteratur.
Censorspørgsmålet om prøvens egnethed til at vurdere den
studerendes kvalifikationer i forhold til lærerfagets praksis
og anvendt teori og metode besvares generelt med tilfredshed.
En række censorer ironiserer over spørgsmålet om sammenhængen mellem skriftlighed og mundtlighed i BA-projektet.
Den er jo essentielt indbygget i strukturen.
Geografi
Troels Tunebjerg
Der har i perioden august 2010 til juli 2011 været afholdt
26 prøveforløb i linjefaget geografi og 16 BA prøver. Af
de 26 forløb var kun otte normale prøveforløb i maj-juni
2011. Resten var re- og sygeeksaminationer. Ifølge statistikken har der været anvendt 12 censorer heraf syv ansat ved
læreruddannelsen. Karaktererne fordeler sig således på de
199 studerende, der var til prøve:
Karakter
-3
00
2
4
7
10
12
Fordeling %
0
6
11
18
25
23
18
Langt størstedelen af prøveforløbene var efter LU 2007. Få
studerende gik op efter gammel ordning.
Undervisningen i linjefaget foregår generelt over to semestre. Holdene er sammensat af flere årgange og det varierer, hvor i studieforløbet faget placeres. Flere UC-er har
dog faget placeret i 5.-6. semester.
Allokering
Mange censorer er utilfredse med allokeringsproceduren, der har fået karakter af lotteri. Hvem når først sin
smartphone?
Det er tilfredsstillende, at det nye censorkorps så beredvilligt har svaret på de stillede spørgsmål. Der er næsten ingen, der bare skriver ok om alt. Og det bør der heller ikke
være.
De fleste censorer finder litteraturgrundlaget i orden. En
censor bemærker at både ’traditionelle’ og aktuelle materialer var inddraget. En anden censor fremhæver at
udviklings-/forskningsarbejde blev inddraget via danske
antologier. Der er således igen markant kritik af litteraturgrundlaget, og en censor finder også gennem redegørelsen for eksamensgrundlaget ”en god varieret blanding af
arbejdsformer”. Flere bemærker at to semestre er for kort
studietid i linjefaget.
Samarbejdet
Som i flere af de tidligere års beretninger vurderes samarbejdet ved prøverne som meget positivt. ”Samarbejdet
gnidningsløst, og tidsplanen overholdes”. Under dette punkt
er der flere censorer, der klager over at tidsrammen er for
snæver. ”Der bliver for kort tid til en ordentlig votering”.
En censor finder det vigtigt, at man på forhånd får aftalt
retningslinjer for forløbet af eksaminationen, og en enkelt
censor klager over for sent fremsendte eksamensopgaver.
Der er meget få bemærkninger til censorformandskabets og
sekretariatets opgaveløsninger. Dog finder nogle censorer,
• Side 33 •
at den nye allokeringsprocedure med ’først til mølle princippet’ stiller de travle censorer dårligere end censorer med
mere fri tid.
Bacheloreksamen
Ud fra indberetningerne fremgår det, at der er afholdt 16
bachelorprøver omfattende 36 studerende. Karaktererne
fordeler sig således:
Karakter
-3
00
2
4
7
10
12
Fordeling %
0
8
17
25
17
20
14
Tilbagemeldingerne om grundlaget for prøverne er meget
blandede. ”Forsknings- og udviklingsarbejde indgår ikke i
tilstrækkeligt omfang i opgavernes litteraturlister”. En censor beskriver litteraturgrundlaget som ”mainstream” og ”didaktiske klassikere”. Andre censorer taler i beretningerne
om velvalgt og relevant litteratur.
Samarbejdet mellem parterne involveret i prøveafviklingen
vurderes generelt som udmærket. Enkelte har dog fundet allokeringsprocessen noget rodet, og en censor mener, at det
ikke er tilfredsstillende at blive tilbudt censuropgaver i fag,
hvor man ikke er beskikket. Allokeringsprocessen vurderes
endvidere at være vanskeligere for censorer ansat i andre
undervisningssektorer.
Nogle censorer ønsker en stærkere tilknytning til linjefaget.
Således finder en censor ”at BA opgaven havde præg af
eller tyngde i retning af en pædagogisk opgave, hvor det
faglige forsvandt”. En censor oplever prøveforløb, der er
for teoretiske og praksisfjerne, måske på grund af for kort
eksamenstid.
Selvom nogle fortsat beretter om mangel på empiri, dokumentation og videnskabelighed samt problemer med sammentænkning af linjefag og det pædagogiske felt, finder de
fleste censorer, at BA projektet er en væsentlig styrkelse af
læreruddannelsen.
censorer, det er spild af den studerendes og censors tid at
lave disse produkter og skulle forholde sig til dem.
Lodtrækningsprocedurer og forberedelsestid varierer også
en del. Bachelorprøven anses dog af de fleste som velegnet
i forhold til en bedømmelse af de studerendes kvalifikationer. Dog peger en enkelt censor på, at andre fremstillingsformer, f.eks. videoklip af praksissituationer med
efterfølgende analyse, refleksion og diskussion, godt kunne
indgå. Der er ret mange kritiske røster om de oplevede prøveformer og en enkelt censor vælger at konkludere: ”Det er
ikke muligt at lave en kvalificeret eksamen med bund i både
faglig dybde og den studerendes fagdidaktiske forståelse
inden for de gældende rammer”.
Konklusion
Flere censorer finder et studieforløb over to semestre for
kort og sammenpresset. Især hvis faget placeres tidligt i
studieforløbet, er det vanskeligt at opnå et tilstrækkeligt
fagligt niveau og koble det med didaktiske overvejelser.
Grundlaget for at udfylde opgaven som geografiunderviser
i skolen, der også omfatter at kunne tænke sit fag ind i et
samarbejde med bl.a. andre af skolens naturfag, bliver for
spinkelt. Det relativt lave karakterniveau set i forhold til tidligere år, vidner om, at dette kunne være rigtigt.
De korte skriftlige produkter, der flere steder indgår som en
del af prøveforløbet, bør tælle med ved vurderingen, siger
flere censorer. Produkter der ikke tæller med bedømmelsen
tages ikke alvorligt. Det virker useriøst.
Som påpeget sidste år, er det fortsat meget vanskeligt at
skaffe censorer til reeksaminationer med en eller ganske få
studerende. Det må der gøres noget ved.
Så vidt det kan vurderes ud fra indberetningerne, er der
kun gennemført otte prøveforløb i eksamensperioden sommeren 2011. Det vidner om den voldsomme tilbagegang
for faget, som den seneste læreruddannelseslov har medført.
Tidssvarende eksamensformer
Prøveformerne varierer noget ved de forskellige UC-er i
faget. Nogle steder udarbejder den studerende et kort
skriftligt produkt til prøven. Andre steder indgår produkter
udarbejdet i løbet af studietiden. Korte skriftlige produkter
må ikke tælle med ved voteringen, og derfor finder mange
• Side 34 •
Historie
146 studerende har været til eksamen i professionsbachelorprojektet. Karaktergennemsnittet 6,4.
Jens Aage Poulsen
Beretningen bygger på 29 rapporter fra linjefagseksamen
og 18 rapporter fra eksamen i professionsbachelorprojektet, der er afviklet i perioden 1. august 2010 til 31. juli
2011. I perioden har der været afholdt prøver på 2. del af
historie 1,2 årsværk og i (standard)forsøgsordningen med
historie på 0,6 årsværk. Det har dog ikke været muligt at
adskille rapporterne i forhold til de to ordninger. Fremadrettet ser det da også ud til, at standardforsøget med historie
som 0,6 årsværk bliver det almindelige.
Flere censorer har i rapporter og telefonisk gjort opmærksom på, at censorallokeringssystemet favoriserer censorer,
der sidder klar ved tasterne, når opgaven udbydes. Dette
’først-til-mølle-princip’ har haft som konsekvens, at flere censorer ikke har været i funktion, mens andre har haft rigeligt
med censoropgaver. Denne sag skulle i skrivende stund
være under løsning. Vurderingen af sekretariatet, dets hjemmeside, service osv. er dog positiv. Der er også enkelte ønsker til forbedringer, bl.a. at man via mail får besked, hvis
man ikke er tildelt den udbudte censoropgave.
Mens tidligere beretninger har påpeget, at interne censorer ikke anvendes så ofte som aftagercensorer, er det ikke
tilfældet i perioden. Ved linjefagseksamen har 16 af de 29
og ved bacheloreksamen 14 af de 18 censorer været interne. Kun tre censorer – alle eksterne - har været allokeret
til mere end én prøve.
393 studerende har været til eksamen i linjefaget. Karaktergennemsnit linjefag 6,9.
-3
00
02
4
7
10
12
393 Stud.
0
18
30
77
118
90
60
Karakterfordeling %
0
4,6 7,6 19,6
30
146 stud.
-3
00
02
4
7
10
12
1
8
18
30
31
32
26
Karakterfordeling % 0,7 5,5 12,3 20,5 21,2 21,9 17,8
I gennemsnit ligger karaktererne i både linjefaget og
professionsbachelorprojektet således lidt højere end i læreruddannelsen som sådan. I studieåret 2009-10 var gennemsnitskarakteren for linjefag 7,28. Det forholdsvis høje
niveau blev drøftet ved censormøderne i foråret 2011.
Hovedparten af censorerne finder kvaliteten af eksamensgrundlaget ved linjefagseksamen i orden. Men en del
påpeger også, at aktuel litteratur og materialer kunne have
mere fylde i opgivelserne, samt at en del af det opgivne
materiale primært er rettet mod ungdomsuddannelserne.
Enkelte censorer ønsker, at de studerende demonstrerede
større fagfaglig indsigt. Også inddragelse af nyere og
mere historiedidaktiske materialer samt brug af resultater
fra såvel historiedidaktiske som fagfaglig forskningsog udviklingsarbejder kunne være større.
For professionsbachelorprojektet påpeger mange censorer,
at resultater fra forskningsog udviklingsarbejder kunne
have været inddraget i højere grad – ligesom flere fremhæver, at den anvendte historiedidaktiske litteratur er af ældre
dato (10-15 år gammel).
22,9 15,3
• Side 35 •
Prøveformen
Tidligere var der tradition for, at en større skriftlig opgave
(15-20 sider) med afsæt i en af den studerende valgt problemstilling indgik i linjefagseksamen. Flere censorer giver
udtryk for, at de savner dette grundlag for prøven. Men
denne form er af besparelsesgrunde væk og typisk erstattet
af lodtrækning mellem typisk fire studieprodukter eller semesteropgaver på max fem sider.
Samtalen ved eksamen tager udgangspunkt i dette studieprodukt – enten i sig selv eller med afsæt i et lærerstillet
spørgsmål, der sigter i bredden og dybden i forhold til
emnet/temaet og studieproduktet. Formen er gennemført
med markante variationer – især med hensyn til tid til at
forberede sig og til at forbedre produktet. Som yderpunkt
har den studerende på enkelte uddannelsessteder trukket
studieproduktet omkring 1. marts og har således adskillige
uger - for ikke at sige måneder - til at forberede sig. Andre
steder er studieproduktet trukket på forhånd af ledelsen (i
praksis studiekontoret). Den studerende får først ved prøven
oplyst hvilket; og får - evt. sammen med spørgsmålene - 45
min. til at forberede sig. I forberedelsestiden er alle hjælpemidler tilladt.
Censorerne bemærker, at den ugelange forberedelse sikrer
mere kvalificerede præstationer vedrørende det lodtrukne
emne, mens den studerendes indsigt i de øvrige emner/
temaer, kan være usikker. Uafhængigt af forberedelsen
nævner flere censorer, at studieprodukterne har en stærkt
svingende kvalitet.
Der er flere og forskelligartede bemærkninger til sammenhænge mellem det lodtrukne studieprodukt og prøven.
Nogle censorer mener, at der mangler sammenhæng. Og
de ser det som et problem, at studieproduktet ikke indgår
i voteringen. Enkelte steder udleverer den studerende dispositioner og andre dokumenter ved selve prøven, og det
er disse, samtalen tager afsæt i – og ikke studieproduktet.
Enkelte censorer ønsker længere tid til prøven end de 45
minutter, hvoraf 10-15 min. afsættes til votering.
Samarbejdet
Der er generelt tilfredshed med informationen og materialerne, censorerne har modtaget fra uddannelsesstedet, der
har afholdt prøven. Der er dog enkelte eksempler på, at
censor har modtaget materialet meget sent – og/eller ikke
er blevet orienteret om det faktiske antal eksaminander.
Samarbejdet under selve prøven og proceduren for votering
har også fungeret fint. Og det fremgår ikke af rapporterne,
at der har været nogen form for problemer.
Ca. halvdelen af censorerne påpeger, at den aftalte arbejdstid dækker det reelle tidsforbrug. Nogle censorer problematiserer, at der ikke gives tid til læsning af prøveoplæg
(max fem sider), der er grundlaget for prøven, men som
ikke indgår i selve bedømmelsen.
Konklusion
Ud fra censorernes rapporter kan det anbefales, at man
på de enkelte uddannelsessteder og i den faglige forening
overvejer kravene til studieprodukterne, forberedelsestiden
samt den rolle, de skal have i prøven. Desuden må det
overvejes, hvordan inddragelsen af resultater af forskningsog udviklingsarbejder kan styrkes.
Hjemkundskab
Anne-Dorte Jensen
Udgangspunktet for denne årsberetning er 20 linjefagsprøver med 19 censorberetninger og 18 bachelorprøver/
professionsbachelorprøver med 18 censorberetninger dækkende perioden 1. august 2010 til 31. juli 2011. I statistikken indgår tal fra både ny og gammel uddannelse.
De fleste censorer har været ude én gang, én to gange og
en enkelt tre gange. Der har været en næsten ligelig fordeling af interne og aftagercensorer ved prøverne.
Aldersfordelingen blandt censorerne til linjefagseksamen er:
Gruppe
Antal
Procent
-30 år
0
0
30 - 40 år
1
5
40 - 50 år
2
10
50 - 60 år
5
25
60 - 70 år
12
60
70 - år
0
0
• Side 36 •
Aldersfordelingen blandt censorerne til bachelorprøven/
professionsbachelorprøven er:
Gruppe
Antal
Procent
-30 år
0
0
30 - 40 år
1
5,6
40 - 50 år
2
11,1
50 - 60 år
5
27,8
60 - 70 år
10
55,6
70 - år
0
0
Ny læreruddannelse har været i spil ved eksamen for første
gang, og der har været afviklet eksamener under både
gammel og ny læreruddannelse (1997- og 2007-bekendtgørelsen) i dansk som andetsprog.
Eksamensgrundlaget
Generelt udtrykker censorerne tilfredshed med professionshøjskolernes censorsekretariat i Haderslev, men der er muligheder for og ønsker om forbedringer. En censor bemærker,
at det er utilfredsstillende at blive allokeret og afsætte tid til
arbejdet, hvorefter man slet ikke bliver brugt. Flere censorer
bemærker, at der udsendes tilbud om allokering til mange
hver gang, hvorefter der tildeles censur efter ’først til mølleprincippet’. Dette er utilfredsstillende. Det ville være en bedre
ide ikke at spørge så mange pr. gang, men for eksempel kun
tre censorer, og så give disse tre mulighed for tilbagemelding over en tidsperiode på f.eks. et par dage.
Sidste år blev der afholdt 56 prøver i hjemkundskab altså
væsentlig flere end dette år. Det mindre antal prøver har
bevirket, at størrelsen af censorkorpset dette år har været
passende. Der har stort set ikke været problemer med at få
dækket allokeringen. Det ser ud til, at der med udfasningen
af den gamle uddannelse er end del færre studerende i
hjemkundskab.
Linjefaget
171 studerende har været til linjefagseksamen. De fik et
karaktergennemsnit på 6,9 fordelt som følger:
Karakter
-3
00
2
4
7
10
12
Antal
0
16
13
24
43
49
26
Andel i %
0
9,4 7,6
14
25,1
28,7
15,2
Karaktergennemsnittet er faldet fra 7,71 sidste år til 6,9 i
år. Om der er en sammenhæng imellem den komprimerede
(1-årige) undervisning og faldet i karaktergennemsnittet, er
svært at afgøre.
Der har været afholdt eksamen efter både gammel og ny
lov. Typisk har der været undervist i fire semestre efter gammel ordning og to semestre efter ny. På to uddannelsessteder er der dog undervist fire semestre efter ny lov. Billedet
tegner sig forskelligt på landsplan, og det kunne være ønskeligt med en større ensartethed.
I beretningerne er der enighed om, at litteraturen afspejler
faget bredt og tidssvarende. Der er flere bemærkninger
om, at internationale udviklingsarbejder og forskning burde
vægtes mere.
Alle censorer giver udtryk for, at samarbejdet omkring
eksamen har fungeret fint, og de er stort set tilfredse med
samarbejdet med både censorsekretariatet og den enkelte
læreruddannelses eksamensadministration. Derimod finder
flere, at den tildelte arbejdstid ikke stemmer overens med
den faktiske forbrugte tid til forberedelse. Der er et stort
ønske om, at det skriftlige oplæg er en del af bedømmelsen
og hermed også bliver aflønnet.
Prøveformen
Censorerne mener, at en mere ensartet eksamensform på
uddannelsesstederne og krav til de skriftlige oplæg og praksisbeskrivelsen vil give bedre mulighed for sammenlignelig
vurdering og bedømmelse af de studerende og være med
til at fastholde et højt fagligt niveau.
Næsten alle censorer ser det som en forringelse, at den
store skriftlige opgave (20 sider) er faldet væk og reduceret
til et kort skriftligt oplæg. Dette forhold gør det ekstra vigtigt, at det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen, så kvaliteten af skriftligheden kan bibeholdes.
Reduktionen i tid fra 60 minutter til 45 minutter til afvikling
af prøven kræver nøje overvejelser over, hvor man skal
skære i forhold til den tidligere prøve. En censor foreslår, at
det er bedst at skære i tidsrammen for det praktiske frem for
den mundtlige del. Fagets karakter gør dog, at der er grænser for hvor lidt tid, der kan være til det praktiske arbejde.
Ved at lade flere arbejde i køkkenet samtidig bliver der tid
til madlavningsprocesserne.
Censorerne finder det vigtigt, at man under den praktiske
• Side 37 •
del af eksamen har mulighed for at spørge ind til såvel faglige som didaktiske emner. Ved en praksiseksamination har
den studerende mulighed for at demonstrere færdighed i at
sætte ord på arbejdsprocesser, der viser overblik over såvel
fagfaglighed som fagdidaktik. Prøven bør give mulighed for
teoretisk indsigt, praktisk kunnen og demonstrere evne til at
tilrettelægge undervisning med fagdidaktiske overvejelser.
Lodtrækning er et lovkrav, og censor skal have mulighed for
at se, hvad de studerende har trukket lod imellem.
Samtlige censorer er enige om, at det ikke er muligt at digitalisere dele af prøven.
Som prøven afholdes fremover, er der stort set ikke mulighed for snyd – det kan kun være det korte oplæg, der
kopieres.
Konklusion og forslag til forbedring
Hjemkundskab er et håndværksfag, og at mestre et håndværk kræver tid til at øve sig. Faget er på flere uddannelsessteder nu et-årigt, og det medfører et meget komprimeret
forløb, der går ud over opøvelsen af håndværksmæssig
færdighed. Det ville være ønskeligt med fire semestres undervisning, så der er tid til fordybelse og mestring af håndværket.
De studerendes undervisningskvalifikationer skal mere i
fokus, mere øvelse i at formidle fagets stofområder praktisk
og mundtligt i en relevant undervisningssituation. Den praktiske prøve burde gøres mere praksisnær og relatere sig til
folkeskolens muligheder.
En ensartning af de forskellige eksamensordninger på
landets læreruddannelser er påkrævet. Der bør ske en ensartning af begreber for det skriftlige produkt for eksempel:
oplæg, synopse og opgave. Det skriftlige produkt som en
del af eksamen bør bevares. På nogle uddannelsessteder
bedømmes det skriftlige produkt, andre steder ikke. Den
skriftlige del bør indgå i bedømmelsen, da det er med til at
sikre kvaliteten i linjeuddannelsen. Eksamens tre elementer:
et skriftligt produkt, praktisk arbejde og mundtlig eksamen
bør fastholdes.
Bacheloreksamen
18 bachelorprøver/professionsbachelorprojekter - 18 censorberetninger. 45 studerende har skrevet opgaver og fået
et karaktergennemsnit på 5,4.
Karakter
-3
00
2
4
7
10
12
Antal
0
4
9
9
7
8
8
Andel i %
0
8,9
20
20
15,6
17,8
17,8
På censormødet i januar 2011 var der enighed om, at det
er problematisk, at kun få skriver bacheloropgave i hjemkundskab, da dette for eksempel er adgangsbilletten til
videreuddannelse. Begrundelsen kan være, at linjefagsforløbet på en del uddannelsessteder ligger på fjerde år, og at
de studerende derfor kun har haft faget i 4-5 uger, når de
skal beslutte hvilket linjefag, de vil skrive bachelorprojekt i.
Det skal bemærkes, at der er forskelle på landsplan.
Til dette års bacheloreksamen er der udgivet en ny censorvejledning for professionsbachelorprojektet på grund af
forskelle mellem den gamle bacheloropgave og professionsbachelorprojektet. Censorerne er enige om, at litteraturen til
bacheloropgaverne er relevant og har et passende niveau.
Enkelte censorer ønsker en bredere fagdidaktisk litteratur.
Generelt kan det siges, at viden fra praktikken inddrages,
men at denne viden kunne kvalificeres mere. For en del studerende er det vanskeligt at koble pædagogisk teori til fag
og problemstilling. Anvendelse af egen empiri og analyse
af denne er også problematisk for mange studerende. På et
enkelt uddannelsessted beskrives det, at der er en for ringe
grad af inddragelse af praktik og praksis, men udmærket
anvendelse af videnskabelig metode. Flere bemærker, at
videnskabelig metode anvendes, men ikke altid forstås,
en censor foreslår, at der bør være mere undervisning i
videnskabsteori og metode for eksempel som et obligatorisk
kursus. Ligeledes er der bemærkninger om, at anvendelse
af egen empiri og analyse af denne også er vanskelig for
mange studerende.
Treklangen i lærerfaget demonstreres udmærket via bachelorprøven. I hvilken grad det lykkes, er afhængig af den studerendes indsigt og evner. Mange af bacheloropgaverne
er refererende, og den selvstændige refleksion med demonstration af fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden bør styrkes.
• Side 38 •
Prøveformen er velegnet; men tiden til eksaminationen står
ikke mål med det store arbejde, der ligger i selve opgaven
for censor.
Prøven kan ikke digitaliseres. Netop ved bacheloropgaven
er der behov for dialog, inddragelse af erfaringer og demonstration af professionsfagligheden ved personlig fremtræden.
Konklusioner og forslag til forbedringer bachelorprojektet
Nogle censorer bemærker, at de studerende har vanskeligheder med at dokumentere undersøgelseskompetence
og at inddrage praksis. Det anbefales, at læreruddannelsesstederne gør mere ud af at udbygge de studerendes
undersøgelseskompetence, for eksempel ved undervisning i
videnskabsteori og kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Citat fra dette års censorberetninger:
”Bacheloropgaven er en stor opgave, der kræver meget af
den studerende – og dermed er den med til at give læreruddannelsen kvalitet. Prøveformen er god. På baggrund af en
større akademisk opgave tilrettelægger den studerende et
oplæg, som fører til dialog mellem eksaminationens implicerede parter. Her får den studerende god mulighed for at
demonstrere sin viden og evne til refleksion samt samtale
mellem interesserede kolleger”.
Håndarbejde
Hanne Schneider
Linjefaget håndarbejde er ikke længere et fag i læreruddannelsen. De eksaminer, der har været afholdt i studieåret
2010 -2011 er reeksaminer eller eksaminer for studerende,
der har haft orlov eller lignende og derfor afslutter deres
lærereksamen efter bekendtgørelsen fra 1997, der ikke er
gældende længere.
Der har været linjefagseksamen med i alt 10 studerende.
Hertil har medvirket fire censorer, hvoraf en aftagercensor.
Karaktergennemsnittet er 4,5.
Der har været bacheloreksamen i tilknytning til linjefaget
håndarbejde for i alt tre studerende. Hertil har medvirket tre
censorer, hvoraf en aftagercensor. Karaktergennemsnittet
er 4. Der er i sagens natur ikke mange bemærkninger til de
afholdte eksaminer.
Det bemærkes af to ud af tre censorer, at der indgår forskningsresultater og forsøgs- og udviklingsarbejde ved bachelorprojekterne.
Selve eksamensafviklingerne har stort set været velfungerende.
Om prøveformen skriver en censor: ”Prøveformen var et
skriftlig fagdidaktisk 5 siders oplæg og en mundtlig eksamination, som var delt mellem fagdidaktik og en faglig
samtale over et praktisk selvvalgt projekt med en gennemarbejdet designproces. Prøveformen er velegnet til at vurdere
den studerende kvalifikationer med henblik på lærerprofessionen”.
Om uddannelsens muligheder for at studere som fjernstuderende skriver en censor:
”Uddannelsens kvalitet fejler ikke noget. Det kan overvejes,
om det er hensigtsmæssigt at lade studerende følge et fag
som håndarbejde som fjernstuderende. Og i givet fald, om
der bør indlægges en form for delprøver undervejs i studieforløbet”.
Om bachelorprøven skriver en censor: ”Vurderingen bygger
på en studerende. Bachelorprøven er efter min vurdering
velegnet til, at man kan vurdere den studerendes kvalifikationer i forhold til viden om og forståelse for professionen.
Teori og metode blev anvendt på kvalificeret vis. Det behandlede emne havde lærerfaglig relevans og havde tilknytning til linjefaget og de pædagogiske fag. Dokumenterede
erfaringer fra uddannelsens praktik og empiri fra praksis
blev anvendt og bearbejdet med videnskabelig metode i
opgaven”.
Om faget håndarbejde skriver en censor: ”Personligt ser
jeg mange muligheder i faget, hvis det vel at mærke udvikles i forhold til den virkelighed, der eksisterer i folkeskolen i
dag. Her tænkes bl.a. på problemet med at give store elever et operationelt sprog omkring håndværk m.v. hvis de vil
søge en form for håndværksmæssig uddannelse”.
• Side 39 •
Idræt
Eksamensgrundlaget
Torben Vandet
Grundlaget for denne beretning er 34 censorrapporter fra
linjefaget idræt og 27 rapporter fra bacheloreksamen i
idræt i den forløbne periode, der dækker 1. august 2010
til 31. juli 2011.
Censorrapporterne afspejler først og fremmest den med
stor spænding imødesete nye læreruddannelse fra 2007,
hvor idræt er et stort linjefag med 1,2 årsværk, men også
enkelte forsøg med et reduceret linjefag med 0,6 årsværk,
samt den definitive afslutning på den gamle læreruddannelse fra 1997.
Det nye tema set i forhold til sidste års rapport er, at censorerne er blevet bedt om at vurdere prøveformen, herunder
hvordan lodtrækning er blevet gennemført ved den mundtlige prøve og sammenhængen mellem de skriftlige oplæg,
eksamination og den studerendes formidling.
Endelig ser det ud til ligesom sidste år, at det centrale
censorallokeringssystem endnu ikke fungerer helt optimalt.
’Først til mølle princippet’ er tilsyneladende svært at slippe
af med, og det anbefales, at der bygges en forsinkelse ind
i systemet eller ligefrem sendes censorforespørgsler ud til
færre censorer af gangen, så man ikke så ofte ”kommer for
sent til bussen”, som en censor skriver. Censorformandskabet forsøger sammen med sekretariatet at tage højde for
denne kritik.
Det fremgår yderligere, at opgaverne i forbindelse med
censur er meget ligeligt fordelt i censorkorpset, idet 17 eksterne og 17 interne censorer har været brugt.
Karaktergennemsnit ved linjefagseksamen er 6, hvilket bygger på 401 studerende med både stort og lille linjefag.
Karakterfordeling ved linjefagseksamen med både 1,2 og
0,6 årsværk. Det har ikke været muligt at adskille karaktererne for de to årsværk og lave en sammenligning.
Karakter
Antal stud.
Andel i %
-3
00
2
4
7
10
12
1
20
47
81
135
87
30
0,2
5
11,7 20,2 33,7 21,7 7,5
På samme måde som sidste år er censorerne enige om, at
der er anvendt relevant nutidig faglitteratur, og at litteraturens art og faglige karakter lever op til de krav, der anføres
i bekendtgørelsens mål og CKF. Der bliver peget på et
bredt litteraturgrundlag både af nyere og lidt ældre dato,
som fint afspejler faget og rammer de studerende. Det fremgår også af rapporterne, at beskrivelserne af eksamensgrundlaget indeholder relevante undersøgelser, hovedsageligt fra nationale forskningsog udviklingsarbejder, og at
internationale undersøgelser ikke er særligt fremtrædende.
Dog er det stadigvæk et problem, at det ikke er nærmere
beskrevet, hvordan der i uddannelsesforløbet har været
arbejdet med inddragelse af resultater af nationale og
internationale forsknings- forsøgs- og udviklingsarbejder. I
den forbindelse bliver det påpeget, at de skriftlige oplæg,
der jo ikke tæller med i bedømmelsen, har fået mindre
betydning i forhold til at udvikle de studerendes faglighed
med hensyn til bl.a. at anvende og inddrage nye resultater
fra forsøgs- og udviklingsarbejde, og dette ses specielt i de
skriftlige oplæg og i eksamenssituationen.
Sammenhæng mellem de
I forbindelse med stort linjefag, hvor idræt er 1,2 årsværk,
er undervisningen foregået over fire semestre liggende på
3. og 4. årgang. I forsøgene efter den nye læreruddannelse
2007 med 0,6 årsværk har undervisningen strakt sig over
kun to semestre, der ligesom sidste år vurderes for kort.
Anbefalingen lyder på mindst tre semestre.
Kun nogle enkelte censorrapporter vover sig ind på
sammenligningen af det faglige niveau mellem studerende
med 0,6 og 1,2 årsværk. I en censorrapport fra 0,6
faget står der således: ”Til sammenligning med idræt som
1,2-fag var det – naturligt nok – tydeligt at anvendelse
af professionsviden, dvs. fagets terminologi, teorier og
udvikling af faget, jonglering med idrætslærerens forskellige
handlemuligheder, perspektiver m.v. ikke var så tydelig
hos mange studerende”. Årsagen til dette skyldes måske,
at der blandt censorerne kan forekomme usikkerhed
omkring forskellen eller måske snarere manglen på forskel
i bedømmelsesgrundlaget for henholdsvis faget som 0,6 og
1,2 årsværk.
• Side 40 •
En af censorerne peger direkte på det vigtige i en
revision af bedømmelsesgrundlaget for idræt som stort
og lille fag, så censorerne får et mere præcist niveau
og grundlag at vurdere de studerende i forhold til.
Til gengæld er næsten alle censorrapporter enige om
at vurdere idræt med 1,2 årsværk som værende på
højt niveau, og at idrætsstudiet på 1,2 årsværk giver
uddannelsen den højere kvalitet, som på sigt kan betyde
større respekt for faget og læreruddannelsen som helhed.
En enkelt censor er inde på, at det vil være væsentlig
at fremhæve, hvilke områder der er blevet opjusteret
med det store linjefag, ikke for at nedgøre 0,6-faget,
men for at retfærdiggøre det ekstra arbejde, der lægges
i 1,2-faget. Her nævnes muligheden for at varetage
særlige opgaver på skolerne f.eks. særlige fagområder,
sundhedsfaglige spydspidser, undervisere i 1.-hjælp
og faglige ankerpersoner i forhold til idræts- og
sundhedsmæssige politikker. Lodtrækningsmodellen, hvor
de studerende har trukket lod indenfor fire studieprodukter
og efterfølgende lavet skriftlige oplæg/synopser vurderes
som meget tidspresset, hvor navnlig synopsen/det skriftlige
oplæg ikke kommer helt til sin ret i en eksamination på
20 minutter, der også skal indeholde begrundelse af
praksis og biologisk idrætsteori. Hertil kommer, at der er
stor forskel på synopserne/de skriftlige oplæg, hvor det
tydeligt ses på indholdet i nogle synopser/skriftlige oplæg,
at den studerende beregner, at synopsen/det skriftlige
oplæg ikke skal bedømmes. En af censorerne siger direkte:
”Det er tydeligt, at de skriftlige opgaver har fået mindre
betydning i forhold til at udvikle de studerendes faglighed
og mindre betydning i vurderingen af deres kompetencer”.
Set i dette lys hjælper det heller ikke, at det skriftlige
oplæg ikke må tælle med i bedømmelsen, og det
giver ingen mening og virker useriøst at afsætte
en uge til at skrive og aflevere en opgave, som
ikke medregnes i den samlede vurdering, og hvor
censor heller ikke får tid til at læse opgaverne.
I forhold til eksaminationen er der stor enighed om, at 20
minutters mundtlig eksamen er en form, der lægger op til
afhøring og ikke analyse, og at der skal gives mere tid til
den mundtlige del af eksamen.
Derfor vil det tidsmæssigt være en stor fordel, hvis de
studerende benytter muligheden for at gå til eksamen
som grupper. De 45 minutter, som hver studerende har
til rådighed, foreslås fordelt såedes, at den mundtlige del
har mindst 25 minutter til rådighed, hvilket betyder en lille
begrænsning af den praktiske del, men som ikke betyder
noget, når praksiseksamen foregår i grupper.
I sidste års censorrapport gav censorerne udtryk for store
forventninger til den nye læreruddannelse, hvor idræt er
gået fra at være et 0,6 til 1,2 fag.
Det fremgår af rapporterne fra i år, at de fleste censorer
mener, at idrætsfaget virkelig har fået et fagligt løft med
den nye læreruddannelse, men også at eksaminationen er
besværlig, og at der skal indgå for mange ting på for kort
tid, så det går ud over kvaliteten i de enkelte dele, der skal
indgå i eksamen.
Det er nok ikke realistisk at tro på mere tid end 45 minutter
pr. studerende, så en del af løsningen kunne være gruppeeksamen og mere tid til den mundtlige del, samt måske
helt at skære det skriftlige oplæg fra og lave lodtrækning et
andet sted. Eller som en censor spørger,”hvorfor skal der i
det hele taget være en lodtrækning?”
Bacheloreksamen
Karakterfordeling ved bacheloreksamen omhandler i alt
289 studerende, hvor gennemsnittet er 6.
Karakter
-3
00
2
4
7
10
12
Antal stud.
0
13
42
64
71
59
40
Andel i %
0
4,5 14,5 22,1 24,6 20,4 13,8
Hovedparten af censorindberetningerne vedrørende
bacheloreksamen i idræt omhandler den nye
læreruddannelse fra 2007, men enkelte indberetninger
drejer sig også om den gamle uddannelse fra 1997.
Opgaverne til censur i censorkorpset fordeler sig meget
ligeligt mellem interne og eksterne censorer, idet 14
eksterne og 13 interne censorer har været anvendt.
Ligesom sidste år er censorerne enige om, at den anvendte
litteratur er relevant med anvendelse af både helt ny og
lidt ældre litteratur. Ligeledes peger rapporterne på hyppig
brug af resultater fra nationale forsknings-, forsøgs- og
udviklingsarbejder, men at der stort set ikke inddrages
internationale forsknings-, forsøgs-, og udviklingsarbejder i
opgaverne.
• Side 41 •
Endelig fremhæves de studerendes evne og dygtighed
til at inddrage egen empiri samt nettet i form af flere
småartikler m.m. Dog bliver der gjort opmærksom på, at
der på nettet skal refereres mere præcist til forfatternavn,
artikeloverskrift, tidsskrift m.m. og ikke kun webadresse.
Generelt er der kun positive tilkendegivelser fra censorerne
omkring samarbejdet om eksamen, hvilket ses af udtalelser
som: ”Jeg finder censorformandskabets kommunikation
og sekretariatets hjemmeside hjælpsom og professionel,
ligesom allokeringen har fungeret fint i den nye procedure”.
Dog bliver det bemærket af nogle censorer, at der
stadigvæk er et problem med ’først til mølle-princippet’,
og at ”man skal være skarp på tasterne, hvis man gerne
vil ud”. Flere censorer er inde på, at tidsrammen med
35 minutters mundtlig eksamination og votering i 10-15
minutter er passende. Dog gøres der i alle rapporterne
opmærksom på, at arbejdstiden på en time til at læse og
vurdere opgaven ganske enkelt er for lidt, når sideantallet
samtidig er sat op. Som en censor siger: ”Den afsatte tid
til læsning af den skriftlige opgave er fuldstændig ude
af trit med den tid, man bruger på at læse opgaven, hvis
man skal i dialog med opgaven og forberede spørgsmål
til den studerende”. Andre censorer er også inde på, at
kvaliteten i opgaverne ikke nødvendigvis hænger sammen
med en forøgelse af sideantallet, og at lange opgaver
kan betyde en forøgelse af de refererende afsnit. Derfor
peger censorerne i rapporterne på enten at reducere de
skriftlige opgavers sidetal væsentligt, eller også udvide
tidsrammen til læsning af opgaverne, som en censor siger:
”til det dobbelte – mindst”. I vurderingen af kvaliteten i
professionsbacheloropgaverne er flere censorer inde på
det positive i, at de studerende skal inddrage empiri fra
praktikken i deres opgaver. Inddragelsen af undersøgelser
fra praktikken giver efter manges mening, dels den
studerende en mere analytisk tilgang til lærerfagets praksis
og dels en undersøgelseskompetence, der kan være med til
at give en klarere manual for opgaveskrivningen.
Det bliver dog også nævnt, at denne tætte kobling mellem
praktik og professionsbacheloropgaven kan virke som
meget store krav for de studerende, der ikke er stærke i
en akademisk tilgang til lærerfagets praksis. I forbindelse
hermed bliver der peget på behovet for, at de studerendes
metodiske overvejelser i højere grad skal ekspliciteres i
opgaverne, og at den videnskabelige metode strammes op.
Endelig fremgår det af rapporterne, at censorerne anser
professionsbacheloropgaverne med den skriftlige opgave
og det mundtlige forsvar som en god mulighed for den
studerende til at gå i dybden med et felt, og få en god
viden om og forståelse for lærerfagets praksis, hvilket også
ses i de fleste opgaver. Så afslutningsvis lyder det fra dette
års censorer om professionsbachelorprojektet: ”Fasthold og
eventuelt udvikl den nuværende form for opgaveindhold –
det virker”.
Kristendomskundskab /
livsoplysning / medborgerskab (KLM)
Lakshmi Sigurdsson
Der er afholdt 127 prøver i KLM og modtaget censorindberetninger for alle. Datagrundlaget er således 100 %. I alt
har 2716 studerende været til eksamen i KLM. Karaktergennemsnit på landsplan er på 6,3 med en karakterfordeling
som følger:
Karakter
-3
00
2
4
7
10
12
Antal stud.
10
167
293
541
764
754
367
Andel i %
0,4
6,1
10,8 19,9 28,1 21,1 13,5
Karaktergennemsnittet er noget lavere end 2010 (7,02).
Det skal dog sammenholdes med et datagrundlag på 80 %
i 2010 mod 100 % i år. I alt 123 censorer har beskikkelse
i KLM, og med 127 allokeringer fordelt på 319 prøvedage
må det vurderes at være i underkanten.
KLM er de fleste steder placeret på 1. og 2. semester med
eksamen efter 1. studieår. Enkelte steder strækkes faget
over 3 eller 4 semestre.
Der er en overvejende positiv vurdering af grundlaget for
• Side 42 •
eksamen. Litteraturen spænder bredt - som en censor skriver:
”… fra klassiske (idehistoriske) tænkere og teorier - f.eks.
Kant, Rousseau og Løgstrup til tekster om forskellige emner
såsom medborgerskab, minoriteter og majoriteter, kulturforståelser samt tekster der beskæftiger sig med forskellige
religioner og disses historie”.
Den læste litteratur karakteriseres som relevant og aktuel
(dvs. udgivet inden for de seneste fem år), men i nogle
tilfælde efterlyser censorerne et grundigere arbejde med
primærkilder. Enkelte steder kritiseres eksamensgrundlaget
for stort set kun at bygge på sekundærlitteratur. Mange
undervisere trækker på forskningsresultater og forskningsbaserede artikler til belysning af specifikke temaer som f.eks.
medborgerskab, menneskerettigheder og kulturmøder. En
karakteristisk opsummering er, at der overordnet set gøres
brug af forskningsarbejde inden for enkelte, men ikke alle
fagets CKF - og det er vel også en nærmest uopnåelig ambition. Det generelle indtryk er dermed, at de tekster, der
læses i KLM opleves som både studie- og professionsintroducerende, at litteraturen er professionsrelevant og samtidig
egner sig til at udvikle og anvende ny professionel viden.
Samarbejdet omkring eksamen
Samarbejdet om eksamen har i langt de fleste tilfælde været velfungerende, idet voteringsprocedurer har fungeret
problemfrit og bygget på kvalificerede begrundelser for
alle afgivne bedømmelser. Ved enkelte eksaminationer har
samarbejdet mellem eksaminator og censor været mindre
velfungerende. I ét tilfælde har det givet anledning til en
klagesag. Nogle censorer efterlyser tydeligere vejledning i
forhold til hvilke krav og forventninger, der er til eksamenspræstationen.
Mange censorer har bemærkninger vedrørende arbejdstid, når der ikke betales for læsning af de skriftlige oplæg
(omfang fra 5 til 10 sider), som de fleste steder er udgangspunkt for eksamen. Det gælder især, når de skriftlige arbejder tæller med i voteringen. I lighed med sidste år kan det
konstateres, at nogle institutioner honorerer med 15 – 30
minutters læsetid pr. opgave, mens andre ikke honorerer
for læsning af opgaverne.
Enkelte steder har der været problemer med at få dækket
udgifter til hotel for censorer med lang rejsetid, selv om eksamen startede fra morgenstunden kl. 8.30.
Anbefalinger
Eksamensplanen bør tage højde for censors transporttid,
når der ikke betales for hoteludgifter. Dvs. senere start den
første eksamensdag.
•
•
Der bør tilstræbes klare aftaler og fælles arbejdsvilkår
ved eksamen i KLM.
Det er hensigtsmæssigt at afsætte tid til en samtale mellem eksaminator og censor om forventninger og kriterier
for karaktergivning, inden eksamen påbegyndes.
Sekretariatets opgaveløsning
Der er overvejende positive bemærkninger om informationerne fra censormandskabet, og især sekretariatets forvaltning af opgaven virker meget tilfredsstillende. Men der er
fortsat kritik af de mange tilbud, censorerne modtager fra
sekretariatet. Det samme gælder procedurer for tildeling
af censur – dels det, der karakteriseres som ’først til mølle
princippet’, dels at perioderne er for lange, idet en del
censorer har svært ved at påtage sig mere end 2-3 dage.
Mens nogle censorer finder indberetningsskemaet uoverskueligt og klager over hjemmesidens funktionalitet, fremhæver
andre det positive ved de muligheder, der er for at kommunikere, udvælge og efterbehandle eksamen elektronisk.
Uddannelsens kvalitet samt forslag til
forbedringer
Årets censorrapporter giver klart indtryk af, at KLM er ved
at konsolidere sig som et centralt element i læreruddannelsen. Flere censorer fremhæver, at faget yder et vigtigt bidrag til uddannelsen som helhed og dermed bliver et godt
fundament for den generelle læreruddannelse både hvad
angår metode og indhold. Andre formulerer det sådan:
”KLM-faget skaber, med sine tre fagområder, historisk og
systematisk beskrevet og forvaltet, et nødvendigt og udviklende grundlag for hele læreruddannelsens fagrække”.
De kritiske bemærkninger har (i lighed med sidste år) fokus
på fagets sammenhæng og bredde. Det gælder især, når
fagets indholdsområder splittes for meget op og deles mellem flere undervisere, hvor de forskellige perspektiver ikke
integreres. Ligeledes peges der på problemer med at finde
en passende balance mellem aktuelle og idéhistoriske perspektiver, f.eks. at de studerende har svært ved at se den
idehistoriske baggrund for de samtidskulturelle problemstillinger, som ofte behandles i et medborgerskabsrelateret
• Side 43 •
perspektiv eller, at de studerende ved for lidt om religion,
fordi faget også skal varetage så meget andet. Andre steder går kritikken dog modsat på en overbetoning af det
idéhistoriske og manglende behandling af mere aktuelle
problemstillinger. Endelig kan der peges på et behov for at
afklare, om indholdsområdet ’It og den virtuelle verden’ primært skal tjene som en introduktion til kildekritik og mediedemokrati – eller om det overhovedet bør have en særskilt
placering.
Fagets bredde beskrives som krævende for de studerende
at bringe sammenhæng i, men netop bredden opfattes
samtidig som et væsentligt bidrag til lærerprofessionen, når
der arbejdes med integration og kombination af begreber,
teorier og metoder fra to eller flere af fagets områder. På
den baggrund konkluderer flere censorer, at faget udfylder
en nødvendig og berigende funktion i læreruddannelsen.
Eksamensformen
Der praktiseres flere forskellige eksamensformer i KLM. I
alle tilfælde overholdes bekendtgørelsens krav om, at eksamen er individuel, og at der skal foretages lodtrækning
mellem mindst fire muligheder. Den mest udbredte form er
lodtrækning mellem fire studieområder, hvorefter den studerende udarbejder en kort skriftlig redegørelse, som danner
grundlag for den mundtlige eksamination. Det kan være
en synopse på max. fem sider eller en opgave på op til 10
sider, enkelte steder blot en disposition til den mundtlige
eksamen. Nogle steder tæller det skriftlige oplæg med i
voteringen, andre steder tæller det ikke med. Enkelte steder
trækkes der i stedet lod mellem 15-20 spørgsmål, som er
udarbejdet af underviseren (evt. sammen med de studerende), hvorefter den studerende udarbejder et kort skriftligt
oplæg (max. fem sider) i løbet af en uge.
Nogle censorer ser de varierende eksamensformer som et
problem i forhold til at sikre de studerende lige vilkår:
”En ensretning i forhold til eksamensproces og -form kunne
være gavnligt. At det står de enkelte uddannelsesinstitutioner frit for at fortolke fagets mål er for så vidt fint, men det
kan give anledning til kritiske overvejelser vedrørende eksamensvilkårene for de studerende på ALLE landets professionshøjskoler når ikke vilkårene er mere ensrettede”.
En anden problematik gælder bestemmelsen om, at eksaminator og censor kan inddrage alle det pågældende fags
kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsom-
råder (§ 49). Her påpeger nogle censorer, at det bør diskuteres, om de studerende primært er oppe i deres emne og
kun er forpligtet til små perspektiveringer, eller om kravet
er evnen til at se problemstillingerne mere tværgående og
dermed evnen til at anvende faget integrativt.
Endelig fremhæver flere censorer, at gruppeeksamen gav
bedre muligheder for både dybde og bredde i eksaminationerne.
Anbefaling
Der kan være behov for nærmere undersøgelse af de
forskellige eksamensformer i KLM og belysning af hvilke
konsekvenser variationerne har for de studerendes vilkår på
landsplan.
Sammenhæng mellem skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling
I Det generelle indtryk er en konstruktiv sammenhæng
mellem de skriftlige oplæg og eksaminationen, sådan at
de studerende ved den mundtlige eksamen uddyber og
diskuterer problemstillinger fra det skriftlige oplæg. De
mundtlige præstationer vurderes i mange tilfælde at være
væsentligt bedre end de skriftlige oplæg, men de varierede
eksamensformer gør det svært at drage generelle konklusioner. Nogle censorer vurderer, at de skriftlige oplæg sagtens
kan undværes, mens andre ser dem som et fint grundlag
for den mundtlige eksamen. I nogle tilfælde kritiseres det,
at der ikke er tilstrækkelig vægt på den faglige bredde og
dermed mindre tid til at vise sammenhæng mellem en religionsfaglig, en idehistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. Der kan ses en generel tendens til, at de studerende
står svagere i det skriftlige end i det mundtlige, men det
ses i sammenhæng med den arbejdsproces, som munder
ud i den mundtlige eksamen. En enkelt censor konstaterer,
at der er sket en væsentlig kvalitetsforringelse i de skriftlige
oplæg efter kravet om lodtrækning er blevet indført. En
anden fremhæver, at det er af stor betydning, at de studerende øver sig i at udtrykke sig skriftligt.
Anbefaling
Der synes at tegne sig et behov for systematisk undersøgelse og klarlæggelse af de erfaringer, der indtil nu er gjort
med forskellige eksamensformer såvel i KLM som i læreruddannelsen som helhed.
• Side 44 •
Kristendomskundskab /
religion
handler om at komme først til mølle, og at man skal sidde
ved tastaturet og bekræfte straks, ellers går censuren til en
anden.
Hans Krab Koed
Der er kun ros til sekretariatet. De svarer straks og er meget
hjælpsomme. Enkelte læreruddannelsessteder er lidt sene til
at sende opgaver, og andre reserverer flere dage, end der
reelt skal bruges. Der er også rigtig mange censorer, som
bemærker de forskellige procedurer omkring honorering for
læsning af opgaverne.
Flere censorer giver udtryk for, at censorformandskabets og
sekretariatets opgaveløsning er helt i top.
Der er dog ikke ros til hjemmesiden, tværtimod er den
en ommer, som en censor skriver. Det er svært at bevare
overblikket på censorberetningsskemaet. Der er mange irrelevante spørgsmål, eller man forstår ikke som censor, hvad
det går ud på. Man savner en hjemmeside, hvor man kan
få praktiske oplysninger om f.eks. minutnormen pr. opgave
etc.
Censorkorpset består af 76 censorer. Der har været 35 allokeringer (72 prøvedage). To ad hoc beskikkelser.
Der har modsat sidste år ikke været allokeringsproblemer.
En væsentlig grund kan være, at der er blevet efterbeskikket
otte til linjefaget og 14 til bachelor. Dækningen er således
tilfredsstillende nu og fleksibel for eksamensadministrationerne.
Det er dog stadig et problem, at mange læreruddannelsessteder søger censorer til fem hele dage. Mange censorer
er veget tilbage fra at svare positivt på disse anmodninger.
Tre dage er nemmere at overskue i en travl kalender. Så i
nogle tilfælde er det kun lykkedes at få afsat censoropgaver
ved en personlig henvendelse samt en opsplitning af fem
dage til 3 + 2. suppleret med to ad hoc beskikkelser.
Statistik på årets linjefagseksaminer
540 studerende har været til eksamen i linjefaget.
Karaktergennemsnit linjefag 6,6.
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
291 stud.
1
36
55
92
144
119
93
6,7 10,2 17 26,7
22
17,2
Karakterfordeling i % 0,2
Generelt
Synopser og opgaver
Generelt hersker der den store forvirring omkring status og
bedømmelse af det skriftlige. Mange er utilfredse med anarkiet, og at opgaverne ofte ikke tæller med. Enkelte censorer
ser dog formen som ideel:
”Det skriftlige oplæg indgik ikke i bedømmelsen. Det blev
i vekslende grad inddraget i de studerendes præsentation.
Under alle omstændigheder var det nyttigt som orienteringsmæssig pejling for censor”.
Igen et år med både eksamen efter både og ny og gammel
bekendtgørelser og næsten uendelig mange studieordninger med diverse rettelser og forsøg. Det er et år, hvor det
skriftlige oplæg tæller med nogle steder og mange steder
ikke.
Det nye allokeringssystem fungerer bedre i år end sidste
år. Der har ikke været så mange klager og spørgsmål. Der
er stadig censorer, som beklager de mange henvendelser
på mail om censur, og så er der censorer, som har den
oplevelse, at de aldrig når at få censur, fordi de mener, det
Tendensen til kritiske kommentarer til indholdet er øget i beretningerne. Som tidligere går det på manglende religionsvidenskabelige analyser:
”Disciplinen livsfilosofi på kristendomskundskab/religion mener jeg er problematisk, fordi den er indirekte forkyndende,
hvilket mange studerende er ureflekterede i forhold til … Den
opgivne og anvendte litteratur er for didaktikken glimrende,
bl.a. anvendes Mette Buchardts Religionsdidaktik (2006), som
er religionsfagligt kritisk og kritisk over for anvendelsen af bl.a.
livsfilosofi i kristendomskundskab/religion. Flere af eksaminanderne brugte den på udmærket vis såvel i deres synopser som
• Side 45 •
ved den mundtlige diskussion af disse. Underviserne har kørt
flere temaer, bl.a. omkring det ondes problem, skyld og skam,
som de studerende har anvendt meget kreativt. Det har dog
især været de filosofiske aspekter heraf, som har været fremdraget. Jeg kunne dog her godt have tænkt mig et stærkere
religionsfagligt fundament, bredt forstået. Skyld/skam temaet
blev dog bredt ud af flere studerende på interessant vis, også
ud fra helt nutidig og mere psykologisk litteratur … Anvendelsen af kristne primærkilder er dog problematisk, mener jeg,
idet den ensidige anvendelse af bestemte lignelser fra Det Nye
Testamente, især den barmhjertige samaritaner, giver et ensidigt, nutidigt/liberalt billede af, hvad kristendom er. Teksterne
ses generelt helt ude af kontekst. Kristendom associeres i den
grad med luthersk protestantisme, at katolicismen hovedsageligt forbindes med afladshandel og ses som negativt modbillede. Dette er ikke en kritik af de enkelte lærere, som for alle
de tres vedkommende, jeg har stiftet bekendtskab med i denne
eksamensperiode, har virket meget professionelle og nuancerede, men derimod en kritik af fagets formålsbeskrivelse”.
Kunne godt tænke mig at vide, om ovenstående er et signal
om, at der er større ønske om et egentligt religionsfag i folkeskolen i stedet for kristendomskundskab, eller om det skyldes
en ny generation af censorer?
Bacheloreksamen
Censorkorpset består af 46 censorer. Der har været 27 allokeringer til bacheloreksamen (31 prøvedage).
Der har modsat sidste år ikke været allokeringsproblemer.
En væsentlig grund kan være, at der er blevet efterbeskikket
14 ekstra til bacheloreksamen, sådan at der er flere censorer, der både kan allokeres til linjefags- og bacheloreksamen. Det letter især administrationen og tilrettelæggelsen
på de mindre læreruddannelsessteder med få bacheloreksaminer i kristendomskundskab/religion. Dækningen er
således tilfredsstillende nu og fleksibel for eksamensadministrationerne.
Statistik på årets bacheloreksaminer
98 studerende har været til eksamen i bachelor. Karaktergennemsnit linjefag 6,4.
Karakter
-3 00
2
4
7
10
12
291 stud.
1
13
18
29
18
16
Karakter i %
1 3,1 13,3 18,4 29,6 18,4 16,3
3
Generelt
Bachelorprojektet er i sin ideelle form særdeles velegnet
som en mulighed for, at den studerende kan anvende
hele sin professionsfaglighed på et stykke videnskabeligt
arbejde. Ved ikke om det er et tilfælde, men i år er der
kun en censor, der bemærker de studerendes manglende
skriftlige kompetencer.
Inddragelse af nationale og internationale
forskningsog udviklingsarbejder
Ligesom sidste år er der flere censorer, der kommenterer
på, om læreruddannelsen lever op til kravet om inddragelse
af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og
udviklingsarbejder. Ca. halvdelen svarer ja; men ingen
så præcist som en censor, der netop svarer nej med
en grundig argumentation. Har valgt at bringe et langt
eksemplarisk citat fra denne censor:
”Der bruges 10-12 gamle artikler (af Rothstein og Jensen),
der vedrører læreplanen fra 1995, som grundlag for en
kritik af fagformålet i Fælles Mål 2009. Der mangler
bevidsthed om udviklingen fra 1995 frem til i dag, artiklerne
anvendes ukritisk, og der mangler analyser af Fælles
Mål 2009, der rækker ud over en overfladisk læsning
af fagformålet. Grundlaget for de religionsdidaktiske
overvejelser er undertiden udelukkende Religionsdidaktik
af Mette Buchardt (red.), hvilket er for snævert. Andre
relevante positioner inddrages kun i begrænset omfang.
F.eks. er der ingen, der bruger artikler fra det eneste
dansksprogede religionspædagogiske tidsskrift,
Religionspædagogisk Forum. Fremstillingen af pædagogisk
teori hviler for ofte på sekundære kilder. Nationale
og internationale forskningsog udviklingsarbejder
inddrages kun i meget begrænset omfang. Michael
Grimmits bog, der udkom i 1987, bruges i udstrakt grad
som grundlag. Det sker ofte ukritisk og uden at overveje,
hvad afstanden i tid og rum betyder. Grimmitt baserer
for en stor dels vedkommende sin samtidsdiagnose på
britiske undersøgelser fra ’70-erne og ’80-erne. Flere af
• Side 46 •
de studerende bruger bogen som grundlag for at sige
noget om børn og unge i Danmark i dag. Det er selvsagt
et problem. Religionsdidaktik af Buchnardt (red.) anvendes
som kilde til forskning i religionsundervisning, flere steder
med henvisning til Warwick, men de færreste bruger
primære kilder som støtte herfor”.
På baggrund af denne beretning kunne det være, vi i
censorformandskabet skulle blive bedre til at spørge
mere præcist, hvis vores evalueringer skal være valide
som grundlag for ændringer og dialog med f.eks.
Undervisningsministeriet om Bekendtgørelse og CKF-er.
En anden censor skriver om samme religionsdidaktik af
Buchardt: ”Som grundbog var valgt den eneste på dansk
ordentligt tilgængelige fremstilling af religionsdidaktik. Man
kan diskutere dens ansats, men der er ingen tvivl om, at
det i forhold til eksisterende litteratur på dansk er det mest
fornuftige valg”.
De studerende skriver generelt alt for lange og ufokuserede
opgaver. Den omfattende forhøjelse af maksimums omfang
højner ikke det faglige eller akademiske niveau, man fristes
til at sige tværtimod. Der er megen overfladisk, unødvendig
reproduktion af teori, der ikke anvendes i nogen synderlig
systematisk form.
De studerende i BA kan godt snyde, idet opgaven afleveres
i papirformat. Det kunne være en fordel, at opgaverne først
skulle afleveres elektronisk og køres igennem et system, som
tjekker for plagiering/snyd.
Bacheloropgaven er god, men nu er der tid til justeringer.
Den skal professionaliseres videnskabeligt, fokuseres,
forkortes samt have en klarere målsætning
Sidste kommentar peger ret klart på det problem, at
der ikke findes ret meget anvendeligt videnskabeligt
litteratur på dansk til faget. Man kunne så blot anvende
international; men det forudsætter, at der faktisk forskes
lidt i, hvad der findes, og det er der jo ikke midler til i
den nuværende læreruddannelse. Dog peger det vel i den
rigtige retning med flere Ph.d. projekter blandt underviserne
i læreruddannelsen. En hævelse af niveauet, generelt, med
inddragelse af flere kilder og mere international litteratur er
ønskeligt, men det er et krævende og langsigtet arbejde,
som skal løftes i institutionelt samarbejde.
Igen i år påtales det, at litteraturlisterne er mangelfulde.
Som noget positivt er flere censorer inde på, at praktikerfaringer fra undervisningen i folkeskolen inddrages i opgaverne.
• Side 47 •
Matematik
Det anbefales:
•
Arne Mogensen
Der er afholdt 114 prøver i matematik (53 skriftlige og 61
mundtlige). I statistikken indgår både ny og gammel uddannelse i perioden 1. august 2010 - 31. juli 2011. Det
formelle grundlag for de gennemførte prøver er både fra
1997 og 2007 og inkluderer reeksamination og specialisering på henholdsvis Begynder- og mellemtrin og Mellem
- og sluttrin. Censorsekretariatet har desværre ikke kunnet
levere karakterstatistik opdelt efter hvilken læreruddannelse
eller specialisering, der er tale om. Karakterfordelingen er:
Karakter
-3 00
2
4
7
10
12
Skriftlig %
1
16
18
17
25
16
7
Mundtlig %
0
8
10
20
26
20
16
Fortsat at styrke undervisningens referencer til og brug
af resultater fra forskning og udviklingsarbejder, og at
hver enkelt studerende får lejlighed til at søge og
studere litteratur afpasset egen interesse eller valg.
Eksamensforløbet - mundtlig prøveform
med lodtrækning
I 2010 var et særligt tema i censorrapporterne ’tidssvarende eksamensformer’. Da opgørelsen her også medtager august 2010 skal det blot fastslås, at lodtrækning og
mundtlig prøveform synes at foregå som det plejer. Den lokale studieordning muliggør nogle steder, at de studerende
i stort omfang vælger samme faglige emne til mundtlig
eksamen. F.eks. fem sider som oplæg til eksamen, fremstillet ud fra emnet i lodtrækningen. De blev for nogle censorer
meget ensartede med de samme matematiske beviser og
den samme didaktiske teori.
Gennemsnittet er dermed noget lavere end sidste år. I alt
er anvendt 29 interne censorer og 14 aftagercensorer
(eksterne), dvs. i alt 43 forskellige ud af de 89 beskikkede.
I redegørelsen her er udvalgte anbefalinger angivet i punktform.
Ifølge censorerne er anvendt litteratur overvejende grundbøger på godt matematisk og didaktisk niveau, særligt
udarbejdet til læreruddannelsen. Her inddrages nationale
og internationale forskningsarbejder, men de fleste kilder
som sekundære. Andre og evt. primære kilder forekommer
mest som fagdidaktiske artikler fra tidsskrifter, nyhedsbreve
samt links til tekster på internettet. Få censorer nævner
aktuelle nordiske og engelske titler. En censor fremhæver
vellykket inddragelse af international forskning i forhold til
de studerendes egne praktikperioder, som var videofilmet.
En anden censor efterlyser, at studerende i højere grad selv
havde opsøgt forskningsresultater/undersøgelser til fagdidaktiske støtte.
• Studieordningens tekst eller den måde, den administre res på, bør sikre bredde i lodtrækningen.
Censorernes vurdering af de skriftlige opgavesæt i perioden refererer ikke altid tydeligt til et bestemt af de i alt seks
forskellige opgavesæt, når reeksamination i august 2010
medregnes. Det følgende er baseret på udsagn om sommereksamen 2011. Generelt finder censorerne, at det er gode
opgavesæt, der har fokus på lærerkompetence i faget. Men
flere censorer efterlyser opgaver, der viser matematik fra
det virkelige liv, og gerne matematikkens samfundsmæssige
anvendelse.
Gammel uddannelse
Sættet forekom for nogle censor ’uharmonisk’ med et formelt og grammatisk tungt sprog. Men der var også ros til
forberedelsesmaterialet, og andre censorer satte pris på
variationen i de faglige krav. Flere censorer var glade for
et opgavesæt uden fagdidaktiske spørgsmål. Den første
opgave (Molokker) vurderer censorerne til at være i den
’lette ende’. Men i geometri-opgaven var der mange studerende, som havde svært ved skiftet fra konstruktion i
et dynamisk geometriprogram og til et matematisk bevis.
Endelig rummede simulationsspillet i den sidste opgave
efter censorers mening risiko for ikke at komme ordentligt i
• Side 48 •
gang, da mange nok fik lavet 500 simulationer, men ikke
opdateret hyppighedsfelterne. De teoretiske spørgsmål stod
efter nogle censorers opfattelse i nogen kontrast til sættets
nemme opgave 1.
Begyndertrin
Opgavesættet forekom passende i forbrug af tid og sværhedsgrad og en kombination af matematikfaglige og -didaktiske spørgsmål. Det forberedende materiale til opgave
1 gav god mulighed for at vurdere den studerendes evne til
faglig læsning om et nyt emne: Digrafer. Og den tilhørende
opgave sætter det faglige stofområde i en relevant kontekst.
En censor bemærker dog til overvejelse, at opgaven kan
regnes af mange, uden at de har deltaget i undervisningen. Opgave 2 om subtraktion med en tilhørende video
har et centralt indhold for skolefaget matematik. Den gav
mulighed for at demonstrere kendskab til regneregler og
didaktik, og også her var der en passende mulighed for at
differentiere studerende på især de sidste spørgsmål. Opgave 3 fordrede anvendelse af it og var en udfordring også
for de dygtigste.
Afsluttende trin
Forberedelsesmaterialet var omfattende (37 sider), og
mange studerende har givet udtryk for, at teksterne var
svære at læse. Den første opgave: Digrafer forekom også
vanskelig på grund af det abstrakte matematikindhold.
Ifølge censorerne havde mange studerende problemer
med at forstå og overskue de forskellige notationer og
definitioner. Kapitlet fra ’Delta’ var centralt i forhold til den
strukturerede eksamensopgave om dynamisk geometri. Men
opgaven blev for mange en tidsrøver, fordi den ønskede
beskrivelse af alle led i en konstruktion kræver (for) lange
lister af triviel beskrivelse. Det bør nok gøres anderledes en
anden gang, men det var rart at se ønsket om et bevis. Den
sidste opgave om røde og grønne kugler var den sværeste,
hvis man ser på svarprocenter. Opgaven er stadig fundet
udmærket.
• Overvej, at lade opgavesæt bestå af fire opgaver, heraf
blot én med didaktiske spørgsmål. Så kan flere mate matiske emner tages op.
Censorerne roser generelt administrationerne for hjælpsomhed ved forespørgsel. Men det er udfordrende, når der er
mange eksaminatorer inddraget, og når et eksamenshold
har forskellige studie- og eksamensordninger. Her bliver
tidsforbrug til læsning og administration større end ved hold
med samme ordning med at læse forberedelsesmateriale,
at regne opgaverne, læse og vurdere besvarelsen, votere
med eksaminator samt at udfylde en censorberetning. I de
allerfleste tilfælde er der ubetinget tilfredshed med samarbejdet med eksaminator før, under og efter eksaminationen.
Når forventninger har divergeret, er det i de beskrevne
tilfælde resulteret i en frugtbar professionel dialog og afsluttende enighed i voteringen.
• Det bør fremgå af allokeringsskrivelser, om der er tale
om studerende med forskellige studieordninger. Der er
ønske om også at få oplyst eksaminators navn allerede
ved allokeringen.
• Holdbetegnelser bør harmoniseres, så den holdkode,
der sikkert indeholder årgang og studieordning, ser
ens ud landet over. P.t. er der ingen nyttig information
i betegnelsen for censorer udefra. Der bør også være en
fælles standard for den formular, der omhandler censors
vederlag. Reglerne er jo efterhånden ens på uddannelsesstederne.
• Opgaver bør fremsendes til censor straks efter skriftlig
prøve. Man kan ikke regne med, at censor har tid til at
læse og rette i den sidste uge før mundtlig prøve.
• Det foreslås, at censuropgaver lokalt fordeles, så hver
censor kun skal rette studerende fra én studieretning,
hvis der er få studerende. Alternativt, at censor altid
garanteres vederlag for mindst 7,4 arbejdstime pr.
studieretning.
Hjemmeside og vejledninger er fundet godt opbygget og
med den rette information. Flere censorer er også glade
for den hurtige, automatiske censorallokering, Men ’først
til mølle-princippet’ fungerer ikke optimalt. Rigtig mange
udtrykker skeptisk, at man godt nok skal være hurtig ved
tasterne for at komme i betragtning som censor, når så
mange får det samme tilbud.
• Side 49 •
når der blev lagt op til diskussion med konkrete undervisningsmaterialer. Det matematikfaglige indhold i oplæg
synes dog ofte begrænset til en kort, oversigtsmæssig beskrivelse af, hvilke faglige ting den studerende vil komme
ind på til den mundtlige prøve. Lodtrukne studieprodukter
bør efter flere censorers opfattelse i højere grad inddrage
faglige emner, så det didaktiske aspekt ikke bliver så dominerende.
Ifølge censorerne gør denne prøveform det nemt at bedømme den studerendes kvalifikationer. F.eks. når en
gennemgang af et matematisk bevis viser evne til at strukturere og holde fast i den røde tråd. Mange studerende
demonstrerer god forbindelse mellem teoretiske begreber
og den praksis de beskriver f.eks. fra praktik. Men mange
har svært at skabe én sammenhængende præsentation med
undervisningsforløb, fagdidaktiske overvejelser og noget
matematikfagligt.
Nogle censorer har oplevet at blive allokeret til enten en
skriftlig eller en mundtlig prøve, hvor aftalen er, at én censor i matematik skal censurere begge. Censorindberetningen foregår elektronisk på skemaer, som mange censorer
finder misvisende (hvornår bliver det f.eks. gemt?) og frustrerende. Således får man samme spørgeskema for både
mundtlig og skriftlig censur, fordi de teknisk endnu optræder med hver sit nummer.
•
•
Det foreslås, at tilbudt censur ikke straks afsættes til den
censor, der reagerer først – men tildeles efter et
tilfældighedsprincip blandt de, der har meldt sig som
interesserede efter f.eks. otte timer. Det vil gøre det
muligt for travlt beskæftigede eller bortrejste i højere
grad at medvirke ved censur.
De to dele af matematikprøven skal også ved allokeringen betragtes som én og samme censuropgave, så man
ikke fortsat skal udfylde to (ens) censorrapporter!
•
•
Blandt de få forslag fra censorerne er et øget fokus på modellering og brug af CAS-værktøjer.
Der er en del variationer i mundtlig prøveform med forskel
på vægtning af fagdidaktik og fag – også på samme uddannelsessted. Et sted trak hver studerende en matematikfaglig opgave 72 timer før eksamen. Udover præsentationen af det matematiske emne skulle så også forberedes en
tilhørende didaktisk diskussion. Et andet sted trak man lod
blandt fire modultitler ud af i alt seks. Den studerende udarbejdede derpå et kort, skriftligt oplæg (højst fem sider) på
basis af det studieprodukt, der er udarbejdet i det pågældende modul. De skriftlige oplæg kunne et sted omhandle
en praktisk situation fra skolen som undervisning af elever
med ’regnehuller’ eller forberedelse af et forældremøde.
Her udarbejdede de studerende et didaktisk oplæg (højest
20 sider) som ikke indgik i bedømmelsen. Og en time før
prøven trak de studerende så mellem et antal på forhånd
kendte fagligt matematiske spørgsmål.
Censorerne anser det for rimeligt, at man er varslet, hvad
den studerende skal tale om til mundtlig prøve. Sammenhængen mellem skriftlige oplæg og eksamen bør derfor
være stærk. En censor vurderer, at det virkede særlig godt,
Skriftlige oplæg, der ikke tæller med i bedømmelse bør
være korte og blot være – oplæg.
Det anbefales fortsat at arbejde for en synlig kobling
af det matematikfaglige og det didaktiske i den mundtlige prøve.
Bacheloreksamen
Der er modtaget rapporter om eksamen for i alt 120 studerende. Karakterfordelingen er:
Karakter
-3 00
2
4
7
10
12
Fordeling %
0
13
17
22
18
21
11
I alt var der anvendt 19 forskellige censorer (17 interne og
blot to eksterne) af de i alt 40 beskikkede. Mange censorer
har fundet opgaverne velstrukturerede med solid empiri og
anvendelse af relevant almen- og matematik-didaktisk litteratur. En censor nævner f.eks. omfangsrige litteraturlister
med både dansk og engelsk eller tysk forskningslitteratur fra
de sidste 10 år. Men der er også (stadig) eksempler på, at
litteraturen overvejende er gammel, kun på dansk og ikke
specielt rettet med bachelorprøvens emne.
• Side 50 •
BA-projektet har medvirket til et ønsket fokus på lærerfagets
praksis, og ifølge censorerne mestrer studerende genren i
højere grad end tidligere. Men svagere studerende synes
stadig at have svært ved at genere en relevant empiri i forhold til deres fokusområde.
En censor vurderer, at bachelorprojektet gerne må blive
endnu mere professionsrettet og foreslår de studerende
inddraget i skolernes udviklingsarbejde. Alternative prøveformer kunne være i form af en artikel til peer review, eller
som konferencer, temadage og workshops – gerne i samarbejde med den skole, professionsbachelorprojektet har
taget afsæt fra. Et omfang på 35 sider gør det vanskeligt
for censorerne at nå en grundig gennemlæsning.
Materiel design
Ellen Qvortrup
Der er i studieåret 2010-11 indkommet otte censorrapporter vedrørende linjefagseksamen og seks rapporter
vedrørende professionsbachelorprojektet i materiel design.
Da faget er en ny konstruktion med 2007- bekendtgørelsen
vedrører alle prøver 2007. I linjefaget har der været ni allokeringer med ni forskellige beskikkede censorer. 2/3 af
censorerne er interne censorer og 1/3 aftagercensorer.
80 studerende har været til eksamen i linjefaget. Karaktergennemsnit er 7,65.
Karakter
-3
00
2
Fordeling %
0
5
5
4
7
10
13,8 27,5 28,8
12
20
Det er betænkeligt få studerende, der bliver uddannet i
materiel design. I forhold til tidligere, da der stadig var to
linjefag; sløjd og håndarbejde, er antallet af eksaminander
faldet betragteligt, f.eks. blev mere end 450 studerende
færdiguddannet i sløjd og håndarbejde i 2007.
Flere censorer problematiserer et-årige linjefagsforløb, da
der i materiel design skal oparbejdes håndværksmæssige
færdigheder, som er centrale for at kunne varetage undervisningen i skolen, og dette er nærmest umuligt på et år.
I forlængelse heraf problematiseres ligeledes, at der i det
hele taget er for få timer til et linjefag med så forskelligrettede fagområder.
I forbindelse med den anvendte litteratur anser de fleste
censorer den for relevant, aktuel, af nyere dato og med
passende fagligt og fagdidaktisk niveau, og litteraturen afspejler fagets retning mod design, materiel kultur og kreativitet. Samtidig påpeger disse censorer, at der ikke er meget
litteratur, der inddrager resultater af forskning, forsøgs- eller
udviklingsarbejder.
To censorer nævner at den fag-faglige litteratur i de studerendes projekter er mangelfuld. De studerende har generelt
svært ved at anvende litteraturen, og litteraturlisterne er tilfældige og uden kobling til de praksisfelter, de studerende
har valgt at arbejde med.
Flere censorer problematiserer det skriftlige oplægs manglende status, som sætter spørgsmålstegn ved, hvilke formelle
krav, der kan stilles til produktet.
Samarbejdet og tidsrammen
Overvejende har der været tilfredshed omkring orienteringen forud for eksamen og generelt har samarbejdet under
eksaminationen været god. Et par censorer påpeger, at arbejdet med at skabe en fælles forståelsesramme for det nye
fag materiel design de to eksaminatorer imellem er præget
af uro og uenighed, hvilket især kom til udtryk under voteringen. Årsagen hertil er, at de klassiske håndværksfag
sløjd og håndarbejde forudsættes at indgå i en ny konstruktion, uden at der fra centralt hold er angivet hvordan og
under hvilken form.
En anden censor nævner, at voteringen var meget spændende, eftersom faget endnu ikke har fundet sin basis, og
en understreger, at det er væsentligt, at der både er en
sløjd- og en håndarbejdseksaminator til stede under eksaminationen, da noget særligt gør sig gældende i denne
faglige fusion.
Tidsrammen og hermed også formen for selve eksamenen
problematiseres ligeledes. 45 min. er alt for lidt til at kunne
bedømme de indholdsområder, der skal dækkes, som f.eks.
fagdidaktik, designproces, faglig viden og håndværksmæs-
• Side 51 •
sig kunnen - at skulle bedømme en studerendes faglighed
på baggrund af en mundtlig eksamen og en udstilling er
ikke tilstrækkeligt - det er ikke tilfredsstillende, at man slet
ikke får et indtryk af den studerende i en arbejdsproces i
værkstedet.
Det problematiseres ligeledes, at der ikke gives forberedelsestid til læsning af synopsis/skriftligt oplæg, da denne
forberedelse er væsentlig for eksaminationen, og at man
skylder den studerende at være godt forberedt. Flere censorer oplevede, at der, på grund af at vi har med et nyt fag
at gøre, skulle bruges ekstra tid på voteringen.
Uddannelsens kvalitet og indhold
Censorindberetningerne bærer overvejende præg af utilfredshed og frustration over linjefagets nuværende situation,
hvor vi har ét fag i læreruddannelsen og to i folkeskolen,
hvilket skaber tvivl om linjefagets indhold og kvalitet. En
censor påpeger nødvendigheden af en evaluering, hvor
væsentlige mangler og modstridende forhold kan drøftes,
og en anden foreslår, at ministeriet nedsætter et fagligt
kompetent udvalg til at beskrive faget, og det bør herunder
afklares, hvilken rolle elementer fra de traditionelle fag
håndarbejde og sløjd skal spille og på hvilket niveau.
Eksamensforløbet
Også eksamensforløbet problematiseres af de fleste censorer, både indholdsmæssigt og som tidligere beskrevet
tidsmæssigt. Den mundtlige eksamen tager afsæt i en gennemarbejdet og dokumenteret designproces, som vises i en
udstilling. Det er på dette grundlag, at censor vurderer den
studerendes faglige viden og håndværksmæssige færdigheder – her problematiser et par af censorerne, at det er
svært, ja nærmest umuligt, at vurdere de håndværksmæssige færdigheder. Den fagdidaktiske del af eksamen bliver
fundet ved lodtrækning, og i de fleste tilfælde uddybet i et
kort skriftligt oplæg/synopsis. Af flere censorindberetninger
fremgår det, at lodtrækningselementet synes uforeneligt
med et praktisk fag, da der i langt de fleste tilfælde ikke
bliver den ønskede sammenhæng mellem teori og praksis.
Herved får eksaminationen karakter af at være overfladisk
og uden faglig og fagdidaktisk dybde, teoridækningen har
tendens til at blive for almendidaktisk, og de studerende
har svært ved at sætte temaet i relation til undervisning i
folkeskolen.
Overvejende er der stor tilfredshed med den dokumenterede designproces, som viser den studerendes forståelse for
fagets grundlæggende elementer.
På et enkelt uddannelsessted har man valgt, at det korte
skriftlige oplæg/synopsis indeholder projektets teoretiske
designdel, som hermed får sammenhæng med det selvvalgte praktiske projekt, hvilket censor fremhæver som
en god form. Herudover er der lodtrækning mellem fire
fagdidaktiske problemstillinger. Her fremhæves også, at
projekterne på fin måde viser det nye fag materiel design,
hvorimod andre censorer nævner, at de fleste projekter afspejlede enten sløjd eller håndarbejde.
Konklusion
Det grundlæggende problem i forbindelse med de forholdsvis kritiske censorindberetninger er, at vi har ét fag i
læreruddannelsen og to i folkeskolen – og det er en meget
uholdbar situation. Desuden fremgår det tydeligt, at eksamensformen ikke er tilfredsstillende.
Forslag til forbedringer og tiltag:
•
•
Det anbefales, at ministeriet indkalder til censormøde
for at diskutere kvalitet og indhold i materiel design på
baggrund af de første erfaringer med faget med henblik
på at få udarbejdet en handlingsplan for de ændringer,
der er nødvendige.
En revurdering af at alle fag skal have samme
eksamensform, da fag er forskellige.
Bacheloreksamen
Det statistiske materiale gør det ikke muligt at medtage en
nøjagtig oversigt over antallet af studerende, der har skrevet deres bachelorprojekt i materiel design, og hermed heller ikke en oversigt over karakterer.
Flere censorer vurderer, at professionsbachelorprojektet
er en velegnet afsluttende prøveform til vurdering af den
studerendes lærerfaglige kvalifikationer. Andre censorer
påpeger, at det er problematisk, at faget er en læreruddannelseskonstruktion og ikke har sit sammenlignelige fag i folkeskolen. Dette bevirker, at det er svært at inddrage praksis
og skabe sammenhæng mellem linjefag, pædagogiske fag
og praksis, hvilket vanskeliggør vurderingen af de lærerfaglige kvalifikationer. Dette vanskeliggøres yderligere af, at
linjefaget forløber over to semestre, hvilket er i underkanten
• Side 52 •
for at få en faglig og pædagogisk fordybelse i faget. Overvejende fremhæves, at emnerne har lærerfaglig relevans og
at litteraturen er velvalgt.
Samarbejdet omkring eksamen har været velfungerende,
og der synes også at være tilfredshed med sekretariatets
rolle. Dog nævner en enkelt censor, at hun oplevede, at der
var allokeret to censorer til samme eksamen.
En enkelt censor sætter spørgsmålstegn ved bachelorprojektets længde, og vurderer her at max. 25 sider ville være
tilstrækkeligt. Desuden problematiserer et par af censorerne
forberedelsestiden, som ikke er tilstrækkelig.
Musik
Erik Lyhne
Grundlaget for beretningen er 34 censorindberetninger fra
36 eksaminationer i linjefaget (13) og bachelorprøven (23).
Rapporteringen dækker perioden fra 1. august 2010 – 31.
juli 2011. Ved periodens linjefagseksaminer har medvirket
tre interne censorer og syv eksterne censorer. Ved bacheloreksaminerne har medvirket fire interne censorer og 11 eksterne censorer. Ved både linjefags- og bacheloreksamen har
der både været afholdt prøver efter LU 1997 og LU 2007.
Karakter
-3
00
2
4
7
10
12
Antal
1
1
5
15
51
45
30
Fordeling % 0,7 0,7 3,4 10,1 34,5 30,4
20,3
Den generelle tilbagemelding er, at eksamensgrundlaget
er i god overensstemmelse mellem indholdet i prøverne og
uddannelses mål. Der kan dog være variationer i tilbagemeldingerne fra censorerne.
Prøveformen
Musikfaget bærer præg af at være struktureret på mange
forskellige måder på de enkelte uddannelsessteder. Studieforløbet varierer med undervisning på to – tre og fire semestre, med hovedvægten lagt på to semestres forløb. Enkelte
steder samlæses flere forskellige årgange. Disse steder udbydes musik ikke hvert år. Mange censorer påpeger, at musik som et færdighedsfag er svært at læse på to semestre.
Stort set alle censorer beklager sig over, at eksaminationstiden de fleste steder kun er 45 min. inkl. votering. Musikfaget har mange discipliner, som er svære at afvikle på 45
min. Derfor skrider eksaminations- og voteringstiden mange
steder.
Mange censorer fremhæver det uheldige i, at opgaver/
synopser ikke indgår i bedømmelsen af den studerende.
De fremhæver desuden det urimelige i, at de som en del af
forberedelsen til eksamen skal læse opgaverne, og at honoreringen ikke står mål med den tid, der bruges. En problematik der forstærkes af de eksterne censorer, der ikke har en
omregningsfaktor i deres honorering.
Enkelte censorer problematiserer prøveformen på uddannelsesstedet. Flere steder er den studerende til eksamen en eller
flere dage i forskellige discipliner. Her foreslås i stedet en
samlet sammenhængende eksamination for den studerende.
Enkelte censorer efterlyser gruppeeksamen i den fagdidaktiske del af eksamen.
Det anbefales:
• At der arbejdes på en ensartet løsning på status for op gaver/synopser, samt hvordan de indgår i eksamen.
Dette gælder ikke kun inden for musikfaget, men for
læreruddannelsen generelt.
• At der arbejdes på at forøge eksamenstiden til 60 min.,
således at den studerende kan vise sine færdigheder
inden for alle fagets aspekter.
• At der arbejdes på at genindføre gruppeeksamen inden
for visse af fagets discipliner, så der kan arbejdes mere
i dybden med f.eks. fagdidaktiske problemstillinger.
• At der arbejdes på ensartede honoreringsforhold for
interne og eksterne censorer.
• At uddannelsesstederne arbejder for, at eksaminations og voteringstiden overholdes.
• Side 53 •
Samarbejdet
Generelt er der tilfredshed med samarbejdet omkring
eksamensafviklingen. Information og kommunikation mellem censor og uddannelsesstederne fungerer godt. Flere
censorer beklager sig over, at de er allokeret til langt flere
eksaminander, end der rent faktisk er ved eksamen. De skriver bl.a., at det ikke er rimeligt i forhold til den tid, de på
forhånd afsætter til en censuropgave.
Anbefaling:
• Det anbefales, at uddannelsesstederne er omhyggelige
med, at der er overensstemmelse mellem den udmeldte
censuropgave og den reelle.
Der er generelt stor tilfredshed med kontakt til og fra sekretariatet. I forhold til allokeringssystemet vil jeg som censornæstformand ønske, at der var en lidt mere ligelig fordeling
af interne og eksterne censorer – måske endda med en
øget vægtning af de interne jf. fordelingen af censorer i
korpset.
Bacheloreksamen
Karakterfordelingen ved bacheloreksamen:
Karakter
-3 00
2
4
7
10
12
Antal
0
2
8
12
21
11
3
Fordeling % 0 5,3 3,5
14
21,1 36,8
19,3
Årets bacheloreksaminer i musik omfatter både studerende
fra LU 1997 og fra LU 2007. Der er ikke skelnet mellem de
to læreruddannelser i statistikken.
Samtlige censorer finder bacheloropgaven relevant i forhold til uddannelsen som lærer. Der skelnes dog blandt censorerne, hvor nogle finder, at det er godt, at opgaven i LU
2007 skal praksisrelateres, finder andre, at bacheloropgaven ikke afspejler den profession, den studerende kommer
ud i, men om den studerende kan reflektere og ræsonnere.
Den øgede opgavelængde i bacheloropgaven får også en
del kommentarer.
Det er langt fra alle, der mener, at det er en styrke, at
omfanget er øget. Nogle censorer påpeger, at opgaverne
indeholder uforståelige sætninger og uforholdsvis mange
stavefejl. Det har affødt diskussion om hvilken betydning,
det har på bedømmelsen af opgaven.
I forhold til inddragelse af relevant litteratur er der generel
enighed blandt censorerne om, at den litteratur, der er
anvendt, er relevant for opgaven og uddannelsens faglige
niveau.
En censor efterspørger rapporter fra eksaminatorerne. Flere
censorer påpeger, at de har været allokeret til flere eksaminer, end der blev afholdt.
Samarbejdet mellem censorer og eksaminatorer beskrives
som godt.
Stort set alle censorer påpeger, at den tid, der medgår til
forberedelse samt eksamination, langt fra rækker. Det skal
også ses i lyset af opgavens øgede længde i LU 2007.
”Det er ikke muligt med den nye længde på ca. 30 sider i
en bacheloropgave at foretage en tilbundsgående forberedelse og udarbejdelse af notater på den tilmålte tid. Det er
utilfredsstillende for censor, men i særdeleshed utilfredsstillende for den studerende, hvis censor ikke er velforberedt”.
De eksterne censorer påpeger omkring den differentierede
aflønning af censorerne: ”Det virker urimeligt, at man som
ekstern censor, der ikke har omregning, stilles i et dilemma
mellem enten at forære institutionen tid eller lave en overfladisk forberedelse”.
Anbefaling:
• Der bør arbejdes seriøst med, at forberedelsestiden i for bindelse med læsning af bacheloropgaven udvides.
• Det kan overvejes, om eksaminatorerne også skal indle vere eksamensrapporter.
• Det bør overvejes, om bacheloropgaven styrkes af, at
omfanget er øget.
• Det bør arbejdes på ensartede honoreringsforhold for
interne og eksterne censorer.
• Der bør være sammenhæng mellem det antal stude rende, en censor allokeres til og det antal studerende,
der faktisk eksamineres. Alternativt at uddannelses stederne træffer særlige aftaler med censorerne, hvis
allokeringsgrundlaget ændres.
• Side 54 •
Linjefaget
Kommentarerne bærer præg af forskellige oplevelser med
de skriftlige oplæg. Det spænder lige fra særdeles gode
oplæg med god formidling og efterfølgende diskussion til
ekstremt kortfattede oplæg (syv linjer) og oplæg af tvivlsom
kvalitet.
Som en censor skriver: ”Opgaven danner udgangspunkt for
den mundtlige prøve, men indgår ikke i bedømmelsen. Dette
virker højst besynderligt - og ikke specielt motiverende,
hverken for den studerende eller eksaminator/censor for hvorfor så aflevere en opgave? Det anbefales på det
kraftigste at lade den skriftlige del indgå i bedømmelsen
- det er heller ikke uvæsentligt for professionen, at man er i
stand til at formulere sig præcist skriftligt”. Denne holdning
er gennemgående i flere censorrapporter.
Mange censorer foreslår, at oplæg skal tælle med i
karaktergivning, og at der bør være afsat tid til læsning af
de skriftlige oplæg.
De fleste af prøverne har været afholdt efter Undervisningsministeriets standardforsøgsordning for obligatorisk naturfag, hvor linjefagsprøven i natur/teknik erstatter den interne
prøve efter fællesdelen på læreruddannelsens obligatoriske
naturfag. Undervisningen har generelt været fordelt over
to semestre og udgør 36 ECTS points. Mange læreruddannelsessteder har samlæst hold med studerende af forskellige
ordninger, dvs. at holdene har været sammensat af én eller
flere af følgende kategorier af studerende: 1. årgange,
2. årgange, 4. årgange, meritstuderende, e-studerende
(fjern studerende) og åben uddannelse. Det er bemærkelsesværdigt, at der er så stor en procentdel (12,4 %) af
studerende, der ikke har bestået prøven, i betragtning af,
at gennemsnittet for ikke bestået for årets læreruddannelse i
øvrigt kun er 6,6 %.
Ovennævnte forhold med de mange samlæste hold er forholdsvis nyt i faget, og det burde måske undersøges, om
dette kunne være kilden til den høje procentdel af studerende, der ikke består.
Karakterfordelingen for prøverne; datagrundlag på 68 % er:
Karakter
-3
00
2
4
7
10
12
% fordeling 1,1 11,3 11,3 17,5 24,9 20 13,8
Natur/teknik
Karaktergennemsnittet er 5,9 og 12,4 %, der ikke bestod.
Birgitte Schou Pontoppidan
Igen i år en massiv kritik af den afsatte tid til prøven, der
inklusiv votering er berammet til 45 minutter. Det er slet ikke
tilstrækkelig tid til at kunne vurdere den studerende i det indhold og de mål, der er angivet i de centrale bestemmelser:
Prøveformen
Ifølge censorformandskabets sekretariat er der afholdt 62
prøver i linjefaget og 23 prøver i professionsbachelorprojektet i natur/teknik; med naturfaglig censor .
Ved årets prøver er:
• I alt 421 studerende gået til linjefagsprøve i natur/
teknik som linjefag - de fleste efter LU 07; ’ny lærer uddannelse’ og
• 48 studerende har været prøvet i bachelorprojektet
knyttet til natur/teknik faget.
Såvel ved bachelorprøven som ved prøven i linjefaget har
der været en nogenlunde repræsentativ fordeling af interne
censorer og aftagercensorer; dvs. flest interne censorer.
• Den studerendes rent faglige niveau.
• Den studerendes indsigt i fagets didaktik.
• Den studerendes forståelse for undervisningen i faget i
folkeskolen.
• Den studerendes evne til at udføre praktisk/eksperimen terende arbejde.
• Den studerendes overblik over fagets sikkerhedsaspekter.
Eftersom de skriftlige oplæg ikke indgår i bedømmelsen,
skal alle disse områder fremgå af den mundtlige eksamina-
• Side 55 •
Bacheloreksamen
tion. Dette forhold er en stor forringelse af prøven sammenholdt med vilkårene i den tidligere læreruddannelse, hvor
linjefagsprøverne inkl. votering var berammet til 60 min.
Kort skriftligt oplæg
For det korte skriftlige oplæg til den mundtlige prøve er
den fremherskende praksis, at det ikke indgår i bedømmelsen. Censorerne ønsker dette forhold ændret, så det
korte skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen fremover.
Såfremt oplægget kunne indgå i bedømmelsen, ville der
være mulighed for at vurdere de studerendes fagsprog og
begrebsanvendelse. Dette ville således til dels kunne råde
bod på den ovenfor omtalte korte mundtlige prøvetid. De
skriftlige oplæg bærer præg af fagdidaktiske/almendidaktiske indlæg og ikke så meget om de analyser, overvejelser,
udfordringer og problemstillinger, som kunne være afsæt
for diskussion til den mundtlige del af prøven. Hvis de korte
skriftlige oplæg fortsat - og imod anbefalingerne - ikke skal
indgå i bedømmelsen fremover, anbefales det, at de blot
består af en udvidet disposition for den mundtlige prøve
samt en litteraturliste.
På nær ovennævnte forhold angående prøvetiden og status
for det korte skriftlige oplæg udtrykker censorerne generelt
meget tilfredshed med prøveformen. Prøven omtales som
professionsrettet og relevant, og den egner sig til vurdering
af de studerendes faglighed og kvalifikationer med hensyn
til lærerprofessionen.
Samarbejdet om eksamensforløbet
Samarbejdet mellem censor og eksaminator(er) omtales traditionen tro i positive vendinger, og der hersker enighed om, at der
er en behagelig stemning under votering og god dialog under
selve eksaminationen
Censorformandskabets sekretariat fungerer stort set tilfredsstillende, giver f.eks. hurtig feedback. Materialerne er tilgængelige
på hjemmesiden, de er velskrevne og giver god vejledning.
Men selve censorallokeringssystemet kritiseres. Citatet herunder
fra en censor er betegnende for holdningen til dette:
”Den elektroniske tilmeldingsprocedure har for meget karakter
af et on-line lotteri. I allokeringsperioden bliver man nødt til at
sidde i nærheden af sin computer eller holde sin smartphone
tændt hele tiden”.
Dette forhold gør det svært for interne undervisere at blive allokeret til censur og favoriserer de censorer, der eksempelvis er
gået på efterløn og pension.
Der har været afholdt bachelorprøve med naturfaglig censor for 48 studerende. Karakterfordelingen for bachelorprøverne ud fra et datagrundlag på 89 % er:
Karakter
-3
00
2
% fordeling
0
7,5
7,5
4
7
10
12
28,3 20,8 28,3 7,5
Karakter gennemsnittet er 6,1 og 7,5 %, der ikke bestod.
Prøven
De fleste censorer udtrykker, at der er en god sammenhæng mellem prøvens krav og professionsuddannelsens
målsætninger. Censorerne giver i det store og hele udtryk
for, at intentionen med professionsbachelorprojektet bliver
implementeret af de studerende.
Som de hyppigst nævnte svagheder ved prøven og prøveforløbet nævnes:
• Det kniber de fleste steder med, at de studerende kan
vise, at de evner at anvende teori og metode på et
niveau, der kvalificerer til selvstændigt at analysere og
vurdere de problemstillinger.
• De studerende, der anvender empiri fra praktikken,
mangler helt generelt kendskab til metoder. Flere cen sorer anbefaler, at der tilbydes metodekurser til de
studerende.
• Mange censorer giver udtryk for, at opgaven bærer
præg af eller har tyngde i retning af en pædagogisk
opgave, hvor det naturfaglige indhold forsvinder.
• Inddragelse af forsknings – og udviklingsbaseret viden
er oftest begrænset til danske evt. nordiske projekter,
og den anvendte litteratur er ikke af nyere dato.
• Mange studerende demonstrerer et mangelfuldt skriftsprog.
Samarbejdet mellem de to eksaminatorer og censor beskrives som fint og gnidningsløst. Angående prøveformen
anføres det, at der er en god sammenhæng mellem den
skriftlige og den mundtlige del, og at prøven er velegnet til
at bedømme de studerendes kvalifikationer. Angående en
evt. digitalisering af prøven kan dette sammenfattes med
følgende citat fra en censor:
”En digitalisering af prøven ville være en joke, da bachelorprojektet netop handler om at vurdere og vise, at man kan
• Side 56 •
diskutere komplekse problemstillinger med en fagfælle”.
Der er igen i år megen kritik af den afsatte tid (60 min.) til
vurdering og læsning af opgaven. Det kan ikke lade sig
gøre inden for denne tidsramme.
Det meget uensartede omfang opgaven har på de forskellige uddannelsessteder kritiseres, og det foreslås, at opgaven burde begrænses til 20–25 sider.
Som forslag til forbedringer anføres det, at der burde være
adgang til anerkendte scanningsværktøjer for at kunne afsløre afskrift, copy/paste, plagiat og citatfusk.
Psykologi
Maja Brandt Damkier
Der er fra eksamensperioden 1. august 2010 – 31. juli
2011 modtaget 108 censorberetninger fra 119 prøver med
hovedvægt på eksamensperioden maj-juni 2011. De indkomne beretninger omhandler fortrinsvis prøver i psykologi
i læreruddannelsen af 2007 og til dels meritlæreruddannelsen, som er underlagt samme mål og CKF.
43 censorer beretter direkte om undervisningens placering,
som for størstedelens vedkommende er placeret på 1. eller
2. årgang. Færre på både 1. og 2. årgang og meget få på
3. årgang.
Censorfordelingen har igen i år været med overvægt af eksterne censorer. Der må derfor fortsat arbejdes på at skabe
bedre rammer for, at de interne censorer får mulighed for
at tage censur.
Der er afholdt 118 eksterne prøver i psykologi. Derudover
er der desuden afholdt interne prøver i psykologi. Disse
prøver kan være både med og uden censur, og bliver administreret direkte af det enkelte læreruddannelsessted. Herfra findes derfor ingen beretninger og dermed heller ingen
kvalitetssikring via censorinstitutionen.
Når censorerne bliver bedt om at forholde sig til litteraturens alder og aktualitet, er man i stort set alle besvarelserne
enige om, at dette forhold er i orden. Flere peger på en
god balance mellem ældre og nyere litteratur.
Ved spørgsmålet om litteraturens art og faglige niveau, er
billedet stort set det samme. Der er dog enkelte, som peger
på, at de studerende havde for meget gymnasialt stof, og
at det faglige niveau dermed var for lavt. Der er ligeledes
nogle, der efterlyser mere primær litteratur.
Der bliver igen i år peget på den problemstilling, at den
opgivne litteratur vurderes at være på relevant niveau og
med aktualitet, men at de studerendes opgaver og mundtlige præstationer ikke afspejler dette. En censor nævner, at
grundlaget for eksamen indeholdt såvel primær- som sekundær litteratur, men at de studerende næsten kun henviste til
den sekundære litteratur til eksamen.
Enkelte peger på indholdsmæssige mangler i forhold til
fagets områder, men der er ikke noget entydigt billede, idet
de pågældende peger på forskellige mangler.
Enkelte censorer beretter derudover, at stoffet har været for
præget af særlige psykologiske tilgange.
Sidst, men ikke mindst, peger en censor på, at der blev
arbejdet med obligatoriske sidetal, mens andre censorer efterlyser, at der arbejdes mere direkte ud fra pensum. Ingen
af delene er i overensstemmelse med de formelle krav, der
netop angår mål for faget og CKF og altså ikke obligatoriske sidetal eller pensum.
Billedet bliver lidt mere broget, når der spørges til inddragelse af resultater af nationale og internationale forsknings-,
forsøgs- og udviklingsarbejder. På dette spørgsmål beretter
mange, at de studerende inddrager resultater af relevans
for lærerprofessionen. Men nogle efterlyser mere, og en
mindre del peger på, at dette område ikke er dækket godt
nok ind.
Der udtrykkes igen i år stor tilfredshed med samarbejdet om
eksamen hvad angår såvel allokering, forhåndsinformationer som selve eksaminationen. Enkelte peger dog på, at det
er et problem, at den arbejdstid og det antal studerende,
der fremgår af allokeringsmailen, ikke stemmer overens
med det faktiske antal studerende til eksamen.
Et andet tema, som nogen peger på, er, at opgaverne har
været for lange i forhold til den angivne ramme i studieordningen.
Igen i år er det gennemgående tema for utilfredshed den
manglende overensstemmelse mellem den tid, det tager at
læse opgaverne og aflønningen. Mange peger på, at den
aftalte arbejdstid ikke er dækkende for det arbejde, de udfører. Dette gælder, hvad enten der er tale om en opgave,
• Side 57 •
der indgår i bedømmelsen eller blot et oplæg til samtale. I
sidstnævnte tilfælde peger flere på, at en grundig læsning
af et oplæg er en forudsætning for en meningsfuld eksamen
og en rimelig behandling af de studerendes arbejde.
Der er omvendt enkelte censorer, der peger på rimelige aflønningsforhold. Denne diskrepans skyldes, at nogle UC-er
honorerer læsningen og bedømmelsen af opgaven særskilt
med 15 eller 30 minutter pr. opgave, mens andre vurderer,
at dette arbejde indgår i den udmeldte arbejdstid.
Enkelte censorer peger også på, at selve administrationen
med at sortere og kontrollere lister, når opgaverne er kommet, og at udfylde censorindberetningen tager tid, der ikke
aflønnes.
Nogle få beretter, at de har modtaget opgaverne for sent,
og at der derfor har været for kort tid til at læse dem.
Der udtrykkes igen i år stor tilfredshed med sekretariatets
og censorformandskabets opgaveløsning. Der er ros til
sekretariatet for hjælpsomhed og venlighed og tilfredshed
med hjemmesiden. En censor foreslår, at det kunne være
hensigtsmæssigt med mere formaliseret og målrettet information direkte til nye censorer.
Med hensyn til den elektroniske allokering, beretter de fleste, at de finder det velfungerende, mens enkelte peger på,
at det kan være vanskeligt at nå at acceptere de udbudte
allokeringer.
Eksterne censorer fra gymnasiesystemet beretter om problemer med at tage censur, da udmeldinger fra UVM om
eksaminer i eget system kommer meget sent.
En intern censor giver et bud på, hvorfor det kan være
vanskeligt, at få allokeret interne censorer. Dette tilskrives,
at mange censorater er på fire dage, hvor det kan være
vanskeligt, at være fri så længe. Det foreslås, at dele censoraterne op i 2 x 2 dage i stedet.
Der er i år flere end sidste år, der udtrykker bekymring over
fagets placering på 1. årgang.
Baggrunden for denne bekymring angår overvejende de
studerendes mulighed for at trække på praksiserfaringer og
deres mulighed for at håndtere faget på et metateoretisk
niveau. Flere er desuden kritiske overfor det lave timetal
og mener, at fagets potentiale ikke udnyttes. Samtidig er
der mange, der vurderer kvaliteten til at være fornuftig, når
man medtænker det lave timetal og den tidlige placering i
studiet. Og som sidste år kan det på baggrund af beretningerne understreges, at faget har mere at byde ind med for
den professionelle lærer, end der med disse rammer gives
mulighed for. F.eks. omfattende praksisrefleksioner og metasyn.
Et gennemgående træk er, at det fremhæves som en kvalitet, at det skriftlige indgår i bedømmelsen. Dette tænkes
også som en forberedelse til professionsbacheloropgaven.
Der peges samtidig på, at kravene til det skriftlige bør tydeliggøres med hensyn til formalia omkring opgaveskrivning.
F.eks. fremhæves det, at de studerende skal kunne fremstille
en tydelig og professionsrelevant problemstilling. Flere
foreslår desuden, at det ville hæve kvaliteten med 10 siders
opgaver.
Igen i år vurderes det af flere, at være uhensigtsmæssigt for
de studerendes professionsrettede dannelsesproces, at de
ikke har mulighed for at gå til gruppeeksamen.
Ved prøver hvor studieordningen har opdelt faget i fire
temaer, vurderes det at give problemer, når eksamen
er offentlig. Af prøvebekendtgørelsen (BEK nr. 1016 af
24/08/2010) § 13 stk. 4 fremgår det, at de studerende
ved et gruppefremstillet produkt ikke må være til stede i prøvelokalet, førend de selv skal eksamineres. Men det ligner
til forveksling, når de studerende f.eks. har trukket samme
område og måske oven i købet har modtaget gruppevejledning i forhold til området. Her vurderes det at være unfair
overfor de første eksaminander, at de ikke har samme mulighed for at overvære en eksamination indenfor eget tema,
når de senere eksaminander har denne mulighed.
Årets tema fra censorformandskabet
Censorformandskabet har i år ønsket, at censorerne beretter om sammenhængen mellem de skriftlige oplæg,
eksamination og den studerendes formidling. Det generelle
billede fra beretningerne er, at det giver god mening med
en skriftlig opgave suppleret med en mundtlig prøve. Og
som det også er fremhævet ovenfor, opfordres der til, at det
skriftlige indgår i bedømmelsen. Et væsentligt argument er,
at de studerendes problembehandling og dermed læreproces styrkes ved at give det skriftlige denne status. Hvis det
skriftlige ikke indgår i bedømmelsen, er der en risiko for, at
de studerende ikke begynder at forberede sig seriøst til eksamen før selve forberedelsen til den mundtlige prøve. Det
vil sige, at det ikke overraskende vurderes, at en skriftlig
opgave, der indgår i bedømmelsen, har en højere faglig
• Side 58 •
kvalitet. Samtidig fremhæves det af flere, at netop kombinationen opgave efterfulgt af mundtlig prøve imødegår snyd.
Det fremhæves som noget positivt, at de studerende typisk
medbringer talepapir, disposition, grafer og/eller modeller
til den mundtlige prøve.
Der berettes endvidere om god genrebevidsthed i forhold til
såvel det skriftlige produkt som den mundtlige prøve. Dog
er der enkelte censorer, der som nævnt ovenfor, peger på,
at de studerende skal støttes yderligere via eksplicitte krav
til det skriftlige produkt. Dette omhandler det at udforme en
begrundet problemstilling og at arbejde med udforskningen
af samme. Men det handler også om stringens omkring
kildehenvisninger og litteraturliste. I forhold til det mundtlige
omhandler det at være bevidst om, hvor meget og hvor lidt,
der skal gentages af det skrevne, alt efter om det indgår i
bedømmelsen.
Fagsprog og anvendelse af faglige pædagogiske termer
vurderes generelt positivt, men med naturlige udsving i forhold til karakterskalaen. Den vigtigste pointe er her, at de
studerende risikerer at anvende et begrænset fagsprog, når
der lodtrækkes om områder af faget, og de på den måde
ikke føler sig forpligtet på fagets mål og CKF.
Censorerne er blevet bedt om at beskrive og vurdere lodtrækningssystemet og har i høj grad selv været optaget af
dette i deres beretninger. Beretningerne bærer præg af den
diversitet, der hersker i forhold til prøveformerne, og det er
derved vanskeligt at tegne et ensartet billede. Der peges
på det problematiske i, at studieordningerne er så forskellige, og de studerende prøves på vidt forskellige vilkår i
det samme fag, og det foreslås, at prøveformen ensartes
på landsplan. En censor foreslår centralt stillede emner til
lodtrækning.
Med hensyn til grundlaget for lodtrækning spænder mangfoldigheden fra studieordningsbestemte tematiske valgmuligheder for lodtrækning til lodtrækning mellem selvvalgte
problemstillinger. I forhold til opgaven, spænder den fra 4
x 1 siders synopser, der ikke indgår i bedømmelsen til fem
siders opgaver, der indgår i bedømmelsen. Og i forhold til
lodtrækningselementet, spænder det fra lodtrækning i marts
med tematisk vejledning frem mod aflevering af skriftligt
produkt i maj til lodtrækning mellem fire problemstillinger/
synopser ved eksamensbordet.
En prøveform med lodtrækning mellem fire områder ved
eksamensbordet kommenteres af flere som ufordelagtig for
de studerendes mulighed for refleksion og personlig stil-
lingtagen og en kilde til mere nervøsitet end nødvendigt.
Men der er omvendt også enkelte, der finder denne form
hensigtsmæssig.
I det hele taget vurderer flere prøveformen med studieordningens opdeling i fire temaområder at modarbejde de studerendes bredde i faget, da de ved lodtrækning orienterer
sig meget smalt mod det lodtrukne og dermed risikerer ikke
at se fagets samlede muligheder. En censor peger på, at de
studerendes grundlag efter lodtrækning blev så smalt, at det
i høj grad forringede deres muligheder for at demonstrere
kompetencer i faget.
En anden prøveform med lodtrækning mellem fire selvvalgte problemstillinger, der ikke skal godkendes, kritiseres
for ikke at støtte de studerende i bredden, da der er en
risiko for, at problemstillingerne ligner hinanden. Derved
udvandes lodtrækningselementet. Disse er eksempler, hvor
det som nævnt kunne blive meget omfattende, hvis alle
forskellige prøveformer via censorernes beretninger skulle
kommenteres udtømmende i denne årsberetning.
Enkelte censorer beretter, at de ikke havde mulighed for at
gennemskue lodtrækningsprocedurerne.
Opsamling og anbefalinger
Det er igen i år et gennemgående synspunkt, at den skriftlige opgave, der indgår i bedømmelsen, medvirker til at
øge kvaliteten, og at den mundtlige prøve i kombination
hermed sikrer mod eksamenssnyd og understøtter det professionsrettede perspektiv.
Derudover er det største tema mangfoldigheden i prøveformer og lodtrækningsprocedurer, og hvordan de hver
især har deres fordele og ulemper, men også at det er
uhensigtsmæssigt for faget i læreruddannelsen med så stor
spredning på landsplan. Det må derfor anbefales, at der
arbejdes frem mod en højere grad af ensartethed i prøverne i psykologi i læreruddannelsen.
Beretningerne peger på, at censorerne er optaget af, hvorledes de studerendes fordybelse og læring understøttes og
bredden og dybden i faget sikres, samtidig med at lodtrækningselementet tilgodeses. Dette må være rammen for
arbejdet med at udvikle tidssvarende prøveformer.
I år står det endnu tydeligere, at flere mener at fagets
placering på 1. årgang er for tidlig, samtidig med at der
udtrykkes bekymring over fagets ringe omfang.
Gruppeeksamen fremhæves af flere som en oplagt mulig-
• Side 59 •
hed for at støtte de studerendes læring og udvikling og som
en mulighed for at vurdere deres refleksioner bedre og understøtte deres samarbejdskompetencer.
Derfor anbefales det at placere psykologi senere i uddannelsen. I hvert fald ikke på 1. år, og det anbefales at genindføre gruppeeksamen.
Pædagogik
Frits Hedegaard Eriksen
Der har fra 1. august 2010 til 31.juli 2011 været afholdt
111 prøver med samlet 2085 studerende. Karaktergennemsnittet er på landsplan 6,8. Karaktererne har fordelt sig
således:
Karakter
-3
00
2
4
7
10
12
Antal stud.
7
85
198
387
600
490
318
% fordeling 0,3 4,1
9,5
18,6 28,8 23,5 15,3
Der er indkommet 109 censorrapporter med kommentarer. Antallet af censorer harmonerer fint med udbuddet af
censoropgaver, da hovedparten af pædagogikcensorerne
også er censorer i almen didaktik. Der er 210 beskikkede
censorer i pædagogik. I år har der været 223 prøvedage.
Censorernes refleksioner over prøveforløbene er omfattende, nuancerede og kritisk konstruktive. Da de samlet
dækker 98 % af alle prøveforløbene, udgør de et meget
solidt grundlag for at bedømme, hvordan faget pædagogik
udfolder sig på de enkelte uddannelsessteder.
De fleste censorer udtrykker tilfredshed med prøveforløbene
og grundlaget for prøverne. Litteraturen beskrives som meget omfattende, dækkende fagets CKF-er, af nyere dato og
med inddragelse af national og international forskning og
udviklingsarbejde. ”Fint udvalg af både grundlagstekster
og nyere litteratur - herunder også inddragelse af resultater fra national og international forskning”, som en censor
formulerer det. En relativt stor gruppe censorer forholder sig
imidlertid også kritisk til grundlaget for prøverne. Mange
studerende refererer i deres korte, skriftlige oplæg og den
mundtlige samtale i alt for ringe grad til den litteratur, som
ifølge redegørelserne for prøvegrundlaget på alle måder er
i orden. I de korte skriftlige oplæg er litteraturen ofte noget
smallere, og litteraturlisterne rummer ikke alle primær litteratur eller forskning og udviklingsarbejder. ”Litteraturlisterne
i opgaverne peger samstemmende på, at den pædagogiske argumentation ikke havde indhentet et studiemæssigt
grundlag, der ville gøre det muligt at diskutere og vurdere
på et brugbart og overbevisende grundlag. Citat- og referatarbejde var i stedet det mest fremtrædende grundlag og
omdrejningspunkt. Der er i udtalt grad tale om et meget afgrænset studiegrundlag, hvor hverken forskning, empiri eller
divergerende opfattelser kunne komme på spil eller være i
spil”, skriver en censor.
Flere censorer formulerer en mere generel bekymring for
fagets udfoldelsesmuligheder under de herskende rammebetingelser:
”Seminariets rammesætning af faget er dybt problematisk
og bekymrende! Hvordan har man seriøst forestillet sig at få
udfoldet fagets identitet og opfyldt studieordningens mål og
CKF-er på en uddannelse:
1. med så få timer til faget?
2. med en eksamination omkring komplekse pædagogiske
grundspørgsmål på kun 30 min.?
3. med så sporadisk udviklet et studiemiljø, der er et barokt
paradoks til fagets eget centrale anliggende: der vedrører
elevens udvikling mod myndighed ... ” (se stud.ord. Fagets
identitet) således: ”at den studerende bliver i stand til kritisk
og konstruktivt at analysere og vurdere, at diskutere og begrunde professionel stillingtagen til pædagogiske opgaver
m.m. ” (se stud.ord. Mål)?
Den slags er der ikke længere tid til, hvis man tolker ud fra de
foreliggende eksaminationer.
Censorerne analyserer meget nuanceret fagets muligheder for
at udfolde de intentioner, der er formuleret i bekendtgørelsen
og studieordningerne. En række rammebetingelser har betydning for de studerendes læringsudbytte. Det gælder fagets
placering i studieforløbet, mulighederne for at få etableret en
frugtbar sammenhæng mellem uddannelsen og professionel
opgaveløsning i pædagogisk praksis, pædagogikfagets
kvantitativt relativt svage placering i uddannelsen og kvalitativt
svage placering i nogle studerendes bevidsthed.
• Side 60 •
En del censorer skriver omkring selve prøvesituationen, at
den er kendetegnet ved mangel på tid til etablering af retvisende bedømmelsesgrundlag.
Samarbejdet omkring eksamen har langt de fleste steder
fungeret problemfrit. Et meget repræsentativt censorudsagn
lyder: ”Samarbejdet har været fint på alle fronter. Jeg fik
alle nødvendige oplysninger i god tid, og blev kontaktet telefonisk af eksaminator for nærmere justeringer. Voteringen
fandt sted i henhold til fagets mål, karakterernes beskrivelse
og gældende procedurer. De blev foretaget i et godt forhandlingsklima”.
En del censorer udtrykker forskellige grader af utilfredshed
med, at de allokeres til prøver, som på allokeringstidspunktet ser ud til at vare flere dage, end der faktisk bliver brugt:
”Jeg takkede ja til to dage som censor ud fra nedenstående
beskrivelse - altså 21. og 22. juni. Jeg skulle selv bruge tid
på at bestille hotel osv., hvilket er helt ok. Jeg bliver så efterfølgende kontaktet af eksaminatoren, som skal informere
om, at der nu kun er 14 og ikke 16 studerende, og at det
hele derfor skal afvikles på en dag - d. 21. juni - hvilket gør
denne dag meget lang. Det bevirker, at jeg må afbestille
den ene af de to overnatninger - og efter en meget lang arbejdsdag ud på en godt tre timer lang køretur for at komme
hjem”.
Rigtigt mange censorer udtrykker utilfredshed med honorering eller rettere manglende honorering af læsning af
skriftlige oplæg, som indgår i bedømmelsen. Stadig må
jeg påpege det kritisable i, at censor ikke får betalt for at
vurdere de skriftlige opgaver på ny ordning, når opgaverne
skal indgå i bedømmelsen. Især falder det nogle censorer
for brystet, at de selv skal holde styr på, om de honoreres
eller ej, når der åbenbart ikke er nogen fælles honoreringspolitik. Nogle steder gives der læsetid, andre steder ikke.
Der er generelt stor tilfredshed med sekretariatets opgaveløsning. En ret stor gruppe censorer er imidlertid utrygge
ved selve allokeringen. ”Problematisk, at valg af censor
bestemmes af, hvem der har bedst tid til at sidde ved computeren og dermed hurtigst acceptere et censurtilbud”. De
finder ’først til mølle-princippet’ uacceptabelt.
Enkelte censorer har oplevet at være allokeret til prøver,
som de af uafklarede årsager alligevel ikke blev censorer
på. Det opdagede de først, da der ikke dukkede opgaver
op. ”Lidt problematisk at jeg ikke får mulighed for at besvare oplevelsen af samarbejdet i de to situationer, hvor
jeg var allokeret til i alt ca. 100 studerende i henholdsvis
xx (allokeret 28/4 til hele uge 23 …) og yy; men blot blev
vraget trods tilsendt allokeringsmail. Det kunne være dejligt,
om censorformandskabet ville undersøge og forholde sig til
de mere juridiske aspekter, f.eks. om allokeringsmail gælder
som ansættelsesbevis?”
Uddannelsens kvalitet samt forslag til
forbedringer
Rigtigt mange censorer forholder sig engageret til læreruddannelsens og faget pædagogiks kvalitet. Der er en generel
tendens til, at de oplever faget pædagogik som en noget
klemt fag i læreruddannelsen.
”Pædagogikfaget udpines, det bekymrer mig. Vi ser en
større grad af instrumentalisering hos de studerende. Faget
er stadig vanskeligt for den almindelige studerende, der skal
tilvænning til, hvis pædagogisk refleksion er målet. Med
de mange hold pr. underviser og få timers undervisning pr.
hold, bliver det et fag med læsning af populære tilgange
uden den egentlige fordybelse. Den pædagogiske, filosofiske undren bliver et sjældent syn. I disse år mener jeg, der
er endnu mere brug for de pædagogiske fag, så det er en
negativ udvikling, der er sat i gang. Vi skal opretholde vores
professionelle særtræk. Det bliver ikke mindst synligt, når
faget placeres tidligt i uddannelsen. Som nævnt kunne man
overveje at lægge eksamen og dermed også undervisning i
pædagogik senere i studiet, da niveauet selvfølgelig afspejler faget placering. Der er spørgsmål af pædagogisk karakter, som jeg synes de kunne få mere ud af senere i studiet.
Måske kunne pædagogik dukke op flere gange”.
Hvis pædagogik skal have nogen form for tyngde i læreruddannelsen, skal der samarbejdes med andre fag. ”Når faggrupperne arbejder sammen - og der tænkes i progression
og sammenhæng med praktik giver det gode resultater”,
vurderer en censor, men ”hvor er det synd, at der er så få
undervisningstimer i skolens grundfag pædagogik, psykologi og almen didaktik”, fortsætter hun.
Enkelte censorer understreger, at pædagogisk refleksion må
gennemsyre alle læreruddannelsens fag; men at forudsætningen herfor er, at de studerende har tilegnet solide pædagogiske begreber at tænke med.
• Side 61 •
Eksamensformen
Næsten alle censorer udtrykker stor tilfredshed med eksamensformer, der kombinerer et skriftligt oplæg med en
mundtlig samtale. Nogle censorer ser gerne, at de skriftlige
oplæg forøges fra de nuværende typisk fem sider til 10-12
sider; sådan at de studerende får mulighed for at udfolde
deres pædagogiske analyser og ræsonnementer.
Enkelte prøver er organiseret som sameksaminer mellem
typisk almen didaktik og pædagogik. Censorerne vurderer
denne eksamensform meget forskelligt. Nogle finder den
særdeles hensigtsmæssig, da den giver de studerende
mulighed for rigtigt at få dybde på deres problemløsninger. Andre censorer hæfter sig mere ved den manglende
bredde, og enkelte mener at have konstateret, at et af fagene har domineret, og at det andet nærmest er faldet ud
af den studerendes bevidsthed i prøvesituationen. ”Almen
didaktik og pædagogik har været stærkt integreret i undervisningen og var det også i opgaverne. Desværre kunne
det for nogle studerende betyde, at de havde svært ved
at identificere faget almen didaktik. Derfor aftaltes det, at
eksaminationen skulle indeholde noget alment didaktisk”,
rapporterer en censor.
En del censorer efterspørger muligheden for igen at holde
gruppeeksamen.
”Jeg savner muligheden for at de studerende kan gå op
parvis. Det ville give mere eksaminationstid og mulighed for
en større dybde i samtalen. Nu skal der hurtigt skæres ind
til benet. Par-eksamination ville passe bedre til lærerarbejdet efter end uddannelse. Det er sjældent, man arbejder
alene i dagens folkeskole”.
Lodtrækningselementet optager en række censorer. Enkelte
censorer er ganske enkelt imod lodtrækning: ”Lodtrækningsspørgsmål i pædagogik er uden mening og ide og
bør afskaffes”, vurderer en censor. Andre censorer er
imod den form, lodtrækningen har fået. Enten mener de,
at lodtrækningen ligger for sent, gerne ved selve prøven:
”Eksamensformen med aflevering af fire problemstillinger
og lodtrækning ved eksaminationens start giver ikke de studerende mulighed for at forberede eksaminationen præcist
nok - det bliver mere en paratvidensprøve - og især giver
det dårlige vilkår for censor til at vurdere præstationen, da
der ikke foreligger en skriftlig opgave som afsæt for eksaminationen”, som en censor formulerer det, eller også ligger
lodtrækningen alt for tidligt, op til måneder før prøven: ”Jeg
er uforstående overfor, at underviser tilsyneladende kan
vejlede de studerende ud fra deres afleverede opgave efter
afleveringsfrist. Det bør være ens på landsplan”.
Når lodtrækningen finder sted ved selve prøven, kan underviseren af gode grunde ikke vejlede den studerende;
men når lodtrækningen finder sted lang tid før prøven, kan
underviseren vejlede såvel under som efter udformningen
af det skriftlige oplæg, og det falder nogle censorer for
brystet.
Sammenhæng mellem skriftlige
oplæg, eksamination og
den studerendes formidling
Selvom næsten alle censorer udtrykker stor tilfredshed
med eksamensformer, der kombinerer et skriftligt oplæg
med en mundtlig samtale, er de bestemt ikke ukritiske over
for specielt kvaliteten af de skriftlige oplæg, som indgår i
vurderingen. En censor skriver: ”Det er min vurdering, at en
række af de studerendes opgaver er af meget ringe kvalitet,
hvilket også fremgår af eksamensresultaterne. Der er
mangel på korrekt angivne kilder, store sproglige problemer
hos nogle studerende … der er i en række opgaver
ikke meget opgivet litteratur, og det virkede på nogle
studerende, (som om) de ikke følte sig forpligtiget på det
generelt opgivne materiale … Et par af opgaverne havde
karakter af ’kaffebordssnak’, - ikke engang diskussion”.
Flere censorer hæfter sig ved, at de studerende ofte har
problemer med genren ’skriftligt oplæg’: ”Manglende
præcision i genren i forhold til det skriftlige oplæg: var det
et essay, en synopsis eller? Her kan der helt klart arbejdes
med at præcisere”.
Også sammenhængen mellem den skriftlige del af prøven
og den mundtlige del af prøven volder problemer: ”En del
var usikre på sammenhængen mellem det skriftlige og det
mundtlige: Var det noget, de skulle forsvare, måtte de ikke
gentage noget herfra i det mundtlige m.m.? Det gav for
nogen en usikker mundtlig præstation - altså overvejende
fordi de var usikre på genren og sammenhængen mellem
det skriftlige og det mundtlige”.
Endelig problematiserer enkelte censorer formidlingen af
en analyseret problemstilling. De finder, at det absolut
giver god mening at arbejde med selve formidlingen, da
formidlingsfærdigheder er kernefærdigheder hos lærere.
• Side 62 •
Ikke mindst formidlingen mellem ’ligemænd’ optager nogle
censorer. Har de studerende tilegnet sig et sprog, de kan
kommunikere med ligemænd i? ”Formidlingen: Man er som
censor og eksaminator altid på jagt efter de studerendes
professionelle sprog - og hvor meget det er udviklet”,
bemærker en censor.
Sammenfatning
De fleste censorer udtrykker tilfredshed med prøveforløbene
og grundlaget for prøverne. Litteraturen beskrives som
meget omfattende, dækkende fagets CKF-er, af nyere dato
og med inddragelse af national og international forskning
og udviklingsarbejde. Nogle studerende refererer i deres
skriftlige oplæg og den mundtlige samtale i for ringe grad
til denne litteratur.
Flere censorer formulerer en mere generel bekymring for
faget udfoldelsesmuligheder under de herskende rammebetingelser. Set i forhold til mål og CKF bliver faget særligt
udfordret, når det placeres tidligt i uddannelsesforløbet.
Samarbejdet omkring eksamen fungerer meget tilfredsstillende, ligesom der generelt er stor tilfredshed med sekretariatets opgaveløsning. En ret stor gruppe censorer er imidlertid utrygge ved selve allokeringen.
Næsten alle censorer udtrykker stor tilfredshed med eksamensformer, der kombinerer et skriftligt oplæg med en
mundtlig samtale; men synes der kunne arbejdes mere med
kvaliteten af de skriftlige oplæg. Tid og sted for lodtrækning
og rammerne for, hvornår der må vejledes i forbindelse
med udfærdigelsen af de skriftlige oplæg, optager en del
censorer, der for det første konstaterer store forskelle på
landsplan og for det andet gerne ser en præcisering af reglerne om specielt de studerendes mulighed for vejledning
under og efter skrivefasen.
Samfundsfag
Niels Barkholt
Nu er den gamle uddannelse ved at være udfaset, eksamen er
overvejende afholdt efter 2007-loven. Det er et gennemgående
indtryk, at der indgår aktuel og relevant litteratur med rimelig
grad af inddragelse af undersøgelser og forskningsresultater.
Praktiske forhold
Samarbejdet omkring eksamen vurderes til at være glimrende. Derimod har flere givet udtryk for, at de brugte væsentlig mere tid end der aflønnes for. Der er særskilt et problem med fremsendte opgaver, som der ikke gives læsetid til.
Selv om opgaverne mange steder ikke indgår i bedømmelsen, tager eksamen udgangspunkt i opgaverne og forventes
derfor læst. Nogle anfører, at det er uklart, hvordan afregningsskemaer skal udfyldes – og en censor fremsætter ønske
om forhåndsudfyldte skemaer fra uddannelsesstederne.
Der er ros til censorallokeringssystemet, men også ris til
’først til mølle-princippet’ ved censorallokering.
Vurderingsgrundlaget
Et forslag går på at kunne vurdere de studerende på baggrund
af et undervisningsforløb. Der nævnes også ønske om mere
skriftlighed, idet det kunne kvalificere læreruddannelsen. ”45 min.
eksamen og ingen skriftlig bedømmelse giver ikke et tilstrækkeligt
eksamensgrundlag”.
En censor fremsætter som reaktion på, at opgaver manglede
faglige vinkler i eksamensopgaverne, er et ønske om, at en
problemstilling både skal indeholde et fagligt og et fagdidaktisk
spørgsmål.
Eksamensformer
Censorerne beretter om en mangfoldighed i eksamensformer. Fælles træk er, at der er et skriftligt oplæg af meget
forskelligartet karakter. Nogle steder 5–10 siders opgave,
udarbejdet efter lodtrækning mellem fire eller flere studieområder, andre steder en kort synopse, udarbejdet efter
lodtrækning mellem fire eller flere studieområder eller lodtrækning mellem fire stk. 1-siders oplæg.
Lodtrækning mellem studieprodukter forud for udarbejdelse
af et eksamensprodukt foregår med meget forskellig tid
forud for aflevering - fra to måneder til fire dage.
Nogle få steder indgår de udarbejdede eksamensprodukter i
• Side 63 •
Bacheloreksamen
bedømmelsen, men de fleste steder indgår de ikke. Nogle steder
suppleres med lodtrukne spørgsmål stillet af læreren, hvor der
gives forberedelsestid. Nogle censorer beretter om manglende
kvalitet ved de skriftlige oplæg, som ikke indgår i bedømmelsen.
Konklusion
Konklusionen er, at der udtrykkes tilfredshed med det faglige niveau og kvaliteten i linjefaget samfundsfag i læreruddannelsen. Der er et godt samarbejde omkring eksamensafviklingen. Selve eksamensformen er præget af meget stor
mangfoldighed. Det virker ikke rimeligt, at der er så stor forskel på selve eksamensformerne til det samme linjefag på
de forskellige uddannelsessteder. Det kan ikke udelukkes, at
forskellighederne i eksamensformerne medfører utilsigtede
forskelle i karakterniveauer, ligesom de mange forskellige
ordninger vanskeliggør censorernes arbejde. Besparelserne
på uddannelsesstederne har nu reduceret eksamenstiden til
45 min. og de fleste steder også reduceret skriftligheden,
så skriftligt materiale ikke indgår i bedømmelsen. Nogle
censorer giver udtryk for, at dette har medført, at bedømmelsesgrundlaget nu er for tyndt.
Statistik
Der har været lige mange interne censorer og aftagercensorer ved bacheloreksamen i samfundsfag, mens der har været dobbelt så mange interne i linjefaget i forhold til aftagercensorer. Det er en ændring i forhold til sidste år, hvor kun
1/5 af bachelorcensorerne i samfundsfag var interne, mens
linjefagscensorerne sidste år var næsten ligeligt fordelt.
Karakterfordeling linjefagseksamen
samfundsfag
Mange censorer udtrykker, at den anvendte litteratur er
opdateret og på et godt fagligt niveau. Mange steder leves
der op til kravet om inddragelse af forsknings-, forsøgs- og
udviklingsarbejder, men i nogle tilfælde er der stadig en
indsats at gøre på dette område. Mange studerende inddrager også egen praksis fra praktikken, herunder også
mindre undersøgelser, men her er der også i nogle tilfælde
behov for en øget indsats.
Der gives udtryk for et godt samarbejde omkring eksamensafviklingen. Læsearbejdstiden på 1 time er ikke tilstrækkelig
til vurdering af opgaver på 35 sider. Derfor er der forslag
om at nedsætte det maksimale sidetal til 25 sider som tidligere.
Enkelte anfører, at nogle studerende har mangelfuld tilegnelse af kompetencer i systematisk opgaveskrivning med
korrekt litteraturliste, notesystem og ikke mindst korrekt angivelse af internetkilder.
Eksamensformen
Eksamensformen er overalt en mundtlig eksamen på grundlag af en skriftlig opgave på mellem 25 og 35 sider, og
bedømmelsen er en helhedsbedømmelse ud fra såvel den
skriftlige opgave som den mundtlige præstation. Der udtrykkes stor tilfredshed med eksamensformen, som vurderes at
give et fyldestgørende billede i forhold til den studerendes
professionsmæssige og faglige niveau. Enkelte censorer
anfører, at den samfundsfaglige vinkel i opgaverne ikke var
tydelig. Den samfundsfaglige dimension skal være tydelig i
en samfundsfagsbacheloropgave, også selv om problemstillingen tager udgangspunkt i en professionsproblemstilling.
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
Antal
Konklusion
0
9
31
57
89
73
60
%
0
2,8
9,7
Konklusionen er, at der gennemgående er stor tilfredshed
med eksamensformen ved bacheloreksamen i samfundsfag. Der arbejdes på et relevant fagligt niveau i de fleste
tilfælde, og eksamen vurderes at give et godt billede af de
studerendes professionsmæssige niveau.
17,9 27,9 22,9
18,8
Karakterfordeling bacheloreksamen
samfundsfag
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
Antal
0
3
8
21
28
17
15
%
0
3,3
8,7
18,5
16,3
22,8 30,4
Der har været et faldende antal bacheloreksaminer i
samfundsfag fra 111 i 2010 til 92 i 2011.
• Side 64 •
Skolen i samfundet
Sløjd
Niels Reinsholm
Ole Skovmøller
Der har været afholdt eksamen i skolen i samfundet på syv
uddannelsessteder. Denne eksamenstermin er den næstsidste
mulighed for at gå til eksamen i faget, idet skolen i samfundet
hverken indgår i fagrækken for den ordinære læreruddannelse
fra 2007 og heller ikke i meritlæreruddannelsen.
2012 er derfor sat som sidste år med mulighed for gå til eksamen.
Der har i indeværende år været 21 eksaminander. På et af
uddannelsesstederne har der været et egentlig hold på 13 studerende. Herfra foreligger der en grundig censorrapport. På de
seks andre uddannelsessteder har der været 1-2 eksaminander.
Der foreligger ikke censorrapporter fra disse steder.
Censorpåsætningen har været uden problemer – tværtimod har
en række eksterne censorer også i år uopfordret henvendt sig i
håbet om, at der blev en opgave som censor.
Der er med baggrund i en enkelt – omend omfattende - censorrapport ikke tilstrækkeligt grundlag til at beskrive almene forhold
til den samlede årsrapport.
Dette er formentlig den sidste årsrapport i sløjd, idet faget
som bekendt ikke eksisterer i den læreruddannelse, der blev
til efter bekendtgørelsen i 2007. Grundlaget er fem prøveforløb i linjefaget med i alt 20 studerende.
Ved bacheloreksamen var der også fem prøver, der alt i alt
omfattede 15 studerende.
Der er imidlertid usikkerhed med hensyn til antal studerende, idet en enkelt censorrapport vedrørende bacheloreksamen indeholder en blanding af studerende fra sløjd og
materiel design. Desværre bragte en opringning til censor
ikke yderlige sikker afklaring af forholdet.
Karakterfordeling i linjefaget
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
Antal
0
0
1
3
5
7
4
% fordel
0
0
5
15
25
35
20
Karakterfordeling i bacheloreksamen sløjd
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
Antal
0
1
1
4
4
3
2
% fordel
0
6,7
6,7
20
13,3
26,7 26,7
På nær i et enkelt tilfælde har alle censuropgaver været varetaget af eksterne censorer.
Samarbejdet
Der er kun positive tilbagemeldinger, men stadig forudsigelige rapporter om for lidt tid til arbejdet.
Der er kun positive tilbagemeldinger.
• Side 65 •
Det kvantitative perspektiv
Forslag til forbedringer
De enkelte steder, der har bemærkninger, handler det kun
om at beklage, at faget nu lukker og slukker, samt at det i
konsekvens heraf ikke giver mening at udfylde feltet.
Sammenhæng mellem det skriftlige og den
studerendes formidling
Det er et skisma, at det skriftlige ikke indgår i bedømmelsen, og for et praktisk fag vedkommende er det utilstrækkeligt at bedømme håndværksmæssige færdigheder via
skriftlighed. Det skriftlige kan visualisere en designproces,
men ikke dokumentere, hvad den studerende kan.
Omvendt er der ros til de eksaminationer, der reelt tager
afsæt i de studerendes skriftlige oplæg ved den mundtlige
eksamen, selv om det skriftlige ikke skal bedømmes, og selv
om det er en vanskelig genre at balancere.
Specialpædagogik
I denne eksamenstermin fra den 1. august 2010 - 31. juli
2011har 80 beskikkede censorer stået til rådighed for eksaminerne i linjefaget specialpædagogik, og 94 beskikkede
censorer har været til rådighed for bachelorprøverne. Der
vil være nogle af de samme censorer, der er beskikkede til
begge censuropgaver. Det generelle billede er, at de fleste
censorer allokeres til en eller højest to censoropgaver. Ingen
har været censor ved mere end tre eksaminer.
Sammensætningen af censorerne i specialpædagogik er
markant, i og med at en stor del af censorerne befinder sig i
aldersgruppen 50-60 år. Hvilket naturligt også afspejles i allokeringen til årets eksaminer.
Karakterstatistik for eksamen i linjefaget
specialpædagogik
Karakter
-3
00
2
% fordeling
0
3,6
6,9
4
7
10
12
14,5 27,1 25,7 22,2
I denne eksamenstermin har 553 studerende fordelt på 34
eksaminer gennemført linjefagseksamen med et samlet
karaktergennemsnit på 7,6.
Christian Quvang
Denne årlige status om den just overståede eksamenstermin
2011 er den første, der virkelig afspejler det nye linjefag ’i fuld
drift’. Der er således tale om en række relevante erfaringer og
oplevelser, der fremlægges nedenstående.
Da det ved gennemlæsning af censorrapporterne har vist sig, at
der er tale om en høj grad af enslydende kommentarer og svar
på spørgsmålene, hvad enten der er tale om linjefagseksamen
eller bacheloreksamen i specialpædagogik, er der i denne
censorrapport gennemført en sammenskrivning vedrørende de
generelle kommentarer fra begge disse eksaminer. Dog bliver
dette generaliserende perspektiv suppleret med et særskilt bachelorperspektiv, hvor specifikke temaer fra bacheloreksamen
præsenteres.
Censorrapporten for specialpædagogik er således i år opdelt i
en kvantitativ og en kvalitativ del, efterfulgt af et afsnit alene omhandlende bacheloreksamen. Endelig afrundes censorrapporten
med en perspektivering, hvor der fokuseres på behovet for fremtidige mulige ændringer i eksamensgennemførelse i faget.
Karakterstatistik for bacheloreksamen i
specialpædagogik
Karakter
-3
00
% fordeling 0,5 3,8
2
8,6
4
7
10
12
13,8 25,2 24,3 23,8
I den forløbne eksamenstermin har 210 studerende fordelt
på 21 eksaminer gennemført bacheloreksamen med et
gennemsnit på 7,4. I forhold til karaktergennemsnittet for
samtlige 1729 bacheloreksaminer i læreruddannelsen med
et gennemsnit på 6,41, ligger gennemsnittet i specialpædagogik således 1,0 procentpoint højere. Disse forskelle i
karakterer afspejles blandt andet i karaktererne 10 og 12,
hvor der i landsgennemsnittet gives karakteren 10 i 21,6 %
af eksaminerne og karakteren 12 i 14,6 % af eksaminerne.
Som det fremgår af ovenstående tabel er niveauet i specialpædagogik lidt højere.
• Side 66 •
Det kvalitative perspektiv
Kommentarerne i de i alt 55 (34 + 21) afleverede censorberetninger for linjefagseksamen og bacheloreksamen afspejler en mængde både specifikke, men også almene og
fælles oplevelser med at eksaminere i faget. I det følgende
vil en række af disse blive præsenteret. Nogle kommentarer
vil være bekendte fra tidligere beretninger, mens andre vil
rumme nye aspekter. Kommentarerne følger i store træk
overskrifterne fra det skema, censorrapporterne er opbygget over.
Prøvernes formelle grundlag
Generelt er der ingen kritiske kommentarer omkring selve
grundlaget for prøvernes formelle grundlag. Der er således
tale om en udbredt accept af de grundlæggende rammer
for gennemførelse af prøver i faget. Vedrørende tilrettelæggelse af tidspunkt for gennemførelse af undervisningen i
faget specialpædagogik er det generelle billede, at specialpædagogik er et linjefag, der tilbydes de studerende på 3.
og/eller 4. årgang. Et afgørende spørgsmål er her, hvilken
betydning, hvis der er nogen, det har, om faget tilbydes
som et etårigt eller et toårigt fag. Desværre er der kun få
censorer, der går i dybden med dette emne, men en enkelt
kommentar omkring dette perspektiv er dog samlende for
andre censorers mere spredte kommentarer: ”Ved sammenligning med eksaminer på læreruddannelser, hvor de
studerende læser faget over to år, altså fire semestre, må
konstateres, at et ekstra år til et så komplekst linjefag har
særdeles positiv indflydelse på den studerendes evne til at
danne sig overblik, se sammenhænge, inddrage pædagogiske, didaktiske, sociologiske og psykologiske vinkler på
fagets materie. Ligeledes vil et ekstra år - ikke overraskende
- styrke den studerendes evne til at inddrage empiri på
forskellige niveauer samt ikke mindst øge refleksion og kommunikation om specialpædagogiske sammenhænge i bredt
perspektiv”.
Med denne kommentar in mente kunne det være interessant
at få sat yderligere fokus på forholdet mellem den tid, de
studerende har til fordybelse, vurderet i forhold til tidspunktet for eksamensgennemførelse – et oplagt tema til et uddybende spørgsmål til evaluering i en censorrapport eventuelt
som et kommende års tema.
Prøvegrundlaget – herunder
inddragelsen af nyere forskningsforsøgs- og udviklingsarbejde
Det er en helt generel oplevelse blandt censorerne, at
den i faget anvendte litteratur er af nyeste dato samtidig
med, at den synes at dække, såvel de teoretiske, som
de didaktiske aspekter. Der er således helt generelt i
censorrapporterne anerkendende kommentarer vedrørende
prøvegrundlaget. Denne positive respons gælder også det
forhold, at der er i høj grad sker inddragelse af resultater
fra forskningsog udviklingsarbejde i undervisningen.
Dette gælder så overvejende skandinavisk forskning og i
mindre grad f.eks. engelsksprogede referencer. Generelt
synes især den psykologisk relaterede litteratur at være
stærkere repræsenteret end f. eks. sociologiske referencer.
”Litteraturen er på et højt fagligt niveau, og det var tydeligt,
at de studerende havde arbejdet intenst med koblingen
mellem teori og praksis samt inddragelse af nationale og
internationale forskningsog udviklingsarbejder”.
Og videre: ”Den anvendte litteratur havde hovedvægt på
årstallene 2007-2010. Aktualitet helt i top. Litteraturens art
og faglige niveau: Litteraturen var af bredspektret karakter,
som netop omkranser det specialpædagogiske felt: Den
inkluderende skole, effekter af specialundervisning,
børne- og ungdomspsykiatri, KRAP, hjerneforskning,
AKT, regelgrundlag for specialundervisning i folkeskolen,
internationale konventioner, normalitetsbegrebet i dag,
den neuropædagogiske tilgang til vanskeligheder,
psykologiske perspektiver på intervention, vurdering og
indsats i praksis, klasseværelset som mentalt økosystem,
læsevanskeligheder, inkluderende specialundervisning
i læsning, læsning i vidensamfundet, hvad skal man
bruge test til, læsevejlederen, coaching i skriftsprog,
matematikfaglige vanskeligheder, faglig læsning i
matematik, sproglig bevidsthed som inkluderende faktor
i matematikundervisning, dyskalkuli, dysmatematik,
forældresamarbejde i sorg og krise, grundlæggende
begreber og teoretiske pointer, m.m.”.
Som det fremgår af disse symptomatiske kommentarer,
har der været tale om en udbredt tilfredshed blandt
• Side 67 •
censorerne i forhold til prøvegrundlaget, hvilket også
generelt har betydet, at de studerende har demonstreret
at kunne arbejde på et akademisk tilfredsstillende niveau.
Dette kunne tilskrives det faktum, at flere af underviserne
i faget selv har oparbejdet viden og professionalisme i
kraft af erfaringer fra specialpædagogisk praksis eller
gennemførelse af egen uddannelse f.eks. i form af Ph.D.
Et enkelt og interessant kritisk aspekt vedrørende
prøvegrundlaget, der nævnes af et par censorer, vedrører
forholdet mellem de studerendes viden på det teoretiske
niveau, der som nævnt blev vurderet som højt, mens det
måske samtidig kunne indebære et svagt kendskab til
’konkret og handlingsanvisende litteratur’ og dermed f.eks.
manglende viden om metodiske aspekter i faget.
De gennemgående kommentarer vedrørende samarbejdet
om den gennemførte eksamen vidner om gode relationer
mellem censorer og eksaminatorer. Dette gælder aspekter
som tid til votering, dialogen i selve voteringsprocessen mv.
En lang række censorer fremfører dog, som i tidligere
eksamensterminer, at det er svært at forstå, hvorfor den studerende skal udarbejde et skriftligt oplæg, der ikke indgår
i bedømmelsen. Et skriftligt oplæg, der i mange tilfælde
rummer elementer fra empiri, og dermed bliver et centralt
indholdselement i eksamensdialogen. Dette svækker det
vigtige aspekt ved eksamen, at der skal tilstræbes en vis
objektivitet, idet det korte skriftlige oplæg på den ene eller
den anden måde kommer til at påvirke eksamensforløbet.
Herudover rejser det korte skriftlige oplæg spørgsmålet om
betaling af censor i forhold til at læse det skriftlige, der af
en censor opstilles som dette regnestykke: ”Og hvad med
honorering for læsning af de fem sider gange 31 eksaminerede studerende; i alt 155 sider? Så kniber det gevaldigt
med, at den afsatte arbejdstid dækker det reelle arbejde”.
Endvidere er der en enkelt interessant kommentar, der vel
reelt berører en del af eksaminandernes situation til eksamen: ”Når der dukkede studerende op, som lærerne ikke
kendte så godt, lå det lidt i luften, at de skulle yde mere
for at opnå en god karakter - eller også var det bare en
større udfordring for læreren at eksaminere - og derfor blev
spørgsmålene og eksaminationen en større udfordring for
begge parter ...”
At være censor og at opleve at skulle samarbejde med op
til fem forskellige eksaminatorer kunne være en udfordring,
idet disse forskellige eksaminatorer viste sig at have noget
forskellige begrundelser for karaktergivningen.
Afslutningsvis er der spørgsmålet om, hvor kort tid der til
tider går, fra censor modtager de skriftlige oplæg fra uddannelsesstedet, til eksamen skal gennemføres. Her er der
flere kommentarer, der vidner om, at censorer ind i mellem
oplever, at der ikke er tilstrækkelig tid til at få læst disse
oplæg.
I forhold til selve eksamensformen er der få, men relevante
forslag til forbedring af eksamens gennemførelse i faget.
Eksempelvis peges der på muligheden af, at de studerende
går op i fælles cases med alternative former for forberedelse. Generelt er der dog tale om positive tilkendegivelser
omkring eksamensformen og dennes muligheder for at belyse de studerendes kompetencer.
opgaveløsning
Flere censorer nævner problemer omkring selve allokeringen i og med, at det opleves som vigtigt at ’sidde vagt’
ved computeren for hurtigt at kunne reagere, og helst før
de andre, når eksamensopgaverne lægges ud. Denne allokeringsproces er endvidere påvirket af, at der for flere
censorer er tale om, at andre censorer melder fra på deres
allokering, hvorved censoropgaver alligevel bliver ’ledige’.
Atter andre censorer beretter, at de faktisk først får en
censuropgave efter personlig at have henvendt sig til sekretariatet. Et mindretal af censorerne har således oplevet forskellige hindringer for at få tildelt censuropgaver. ”Det nye
allokeringssystem fungerer dårligt for mig, da jeg har meget
svært ved at tjekke mail f.eks. op til 10 gange i en time for
at få en opgave”.
Herudover er der dog en udbredt tilfredshed blandt censorerne i forhold til samarbejdet med censorformandskabet.
Bacheloreksamen
Som nævnt i indledningen er rigtig mange af kommentarerne til linjefaget i censorrapporterne enslydende med
kommentarer til bacheloropgaven, og disse er allerede
præsenteret ovenfor. Dog knytter der sig nogle specifikke
kommentarer til bacheloreksamen, og disse vil blive præsenteret i det følgende.
• Side 68 •
Først og fremmest er der grund til at fremhæve, at det helt
generelle i censorernes vurderinger af det akademiske niveau i bacheloropgaverne er endog meget positivt. Ligesom
der helt generelt er tale om meget positive vurderinger af
de studerendes integration af teori og praksis i bacheloropgaven og analyserne af sammenhængen herimellem. De
studerende, som de udfolder deres kompetencer i bacheloropgaverne, synes således ifølge censorerne i høj grad at
rumme de kvaliteter, der efterspørges ’ude’ i velfærdsprofessionerne, især efter den nye læreruddannelseslov 2007 er
trådt i kraft med kravet om empiri i bacheloropgaverne.
Dernæst er der en lang række kommentarer vedrørende
den alt for korte tid, der er til at læse de lange - og ind
imellem formelt for lange bacheloropgaver. Nogle bacheloropgaver kan være op til 45 sider, hvoraf der ofte indgår
en del empiri. At læse disse, (for) mange sider, opleves af
en del censorer som en ikke rimelig opgave og under alle
omstændigheder umulig opgave at klare indenfor den normerede tid. Ligesom det nævnes, at det ikke altid er sådan,
at kvantitet i form af flere sider indebærer en højere grad af
kvalitet i opgaven.
Herudover er der en række kommentarer, der meget rammende retter fokus på eksemplariske forhold, der ind imellem også i bacheloropgaverne i specialpædagogik synes
vigtige at huske at forholde sig til, som f.eks.:
”Problemformuleringerne skal i højere grad bygge på ’at
undres’ eller et dilemma, så redegørende tilgange viger for
mere analytiske og undersøgende tilgange”.
”Vejlederne skal i vejledningsfasen understrege, at empirien
skal stå mere centralt i besvarelserne. Desuden skal de teoretiske positioner kobles til den studerendes problemfelt og
ikke svæve løst som præsenterende gennemgange”.
”I eksamenssituationen skal de studerende i højere grad
være deskriptive og ikke normative. Der er ikke tale om ’jeg
synes’ (synsninger), men om en akademisk og undersøgende distance til problemet”.
Med disse afsluttende og lettere formanende kommentarer
følger afsluttende få, men generelle kommentarer vedrørende fokus og forbedringspunkter.
faget specialpædagogik, kan følgende mere overordnede
aspekter fremhæves:
•
•
•
At forholdet mellem fagets teoretiske og praktiske indholdselementer kunne udvikles og integreres tydeligere.
At der skal ske en afklaring af forholdet mellem de skriftlige og de mundtlige aspekter ved eksaminationen.
At der bør gennemføres drøftelser vedrørende fagets
status, som et af uddannelsens linjefag, fagets placering
i øvrigt i uddannelsens profil, evt. som en integreret del
af almen didaktik og endelig specialpædagogik som et
obligatorisk fag for alle studerende.
Tysk
Maria Pia Pettersson
I perioden 1. august 2010 - 31.juli 2011 er der blevet afholdt
33 prøver i linjefaget tysk, 14 skriftlige og 19 mundtlige. I
denne statistik er reeksaminationer inkluderet. Det formelle
grundlag for de gennemførte prøver er både fra 1997-bekendtgørelsen og 2007-bekendtgørelsen.
Af de i alt 33 beskikkede censorer i faget er 17 blevet allokeret i denne periode. Ni interne censorer og otte aftagercensorer har sendt deres indberetninger. Disse tal viser, at censuropgaverne er ligeligt fordelt mellem såkaldte interne og eksterne
censorer, hvilket er en ændring i forhold til årene før, hvor
aftagercensorer var væsentlig oftere allokeret end interne.
181 studerende er gået op til den mundtlige og 178 til den
skriftlige eksamen. Antallet af studerende som har aflagt eksamen i linjefaget er dermed ca. det samme som sidste år.
Mulige fokusfelter vedrørende linjefag og
bacheloreksamen
I forhold til mulige forbedringer i fremtidens undervisning
i specialpædagogik, vurderet på baggrund af eksamen i
• Side 69 •
Karakter
-3
00
02
4
7
10
12
Skriftlig
0
15
20
46
36
37
24
Mundtlig %
0
10
18
36
54
38
25
I forhold til sidste år er gennemsnittet ved den mundtlige
eksamen faldet en helt karakter fra 7,4 til 6,4, mens det
skriftlige er 0,7 procentpoint lavere end året før, hvor det
lå på 6,6. Ser man endnu længere tilbage, er faldet endnu
mere dramatisk. I f.eks. 2006/07 var gennemsnittet i det
mundtlige på 8,7 og i det skriftlige på 8,4.
tiden kan være skyld i, at den lærerstuderende ”prøves meget smalt”: ”Der er så lidt tid, at den studerende kun prøves
i sit eget emne og ikke på andre områder. Den sproglige
del af eksamen har så mange relevante fokuspunkter (indhold, kohærens, kohæsion …) at den egentlige sproglige
viden om grammatik let kan forsvinde”.
Prøvernes formelle grundlag
Størsteparten gik op efter 2007-bekendtgørelsen; enkelte
studerende blev eksamineret efter 1997-bekendtgørelsen.
Holdene er generelt sammenlæste med studerende fra forskellige årgange, merituddannelsen og åben uddannelse.
Faget læses, med undtagelse af tre uddannelsessteder, på
et år, og ligger for de regulære studerende som regel på
5.-6. eller på 7.-8. semester.
Censorerne roser den faglige kvalitet og relevansen af
opgavesætterne både til august 2010- og sommer 2011-eksaminerne og omtaler både forberedelsesmaterialet og de
stillede opgaver anerkendende. Temaerne er aktuelle, teksterne, både de teoretiske artikler af forskellige sværhedsgrader og de praktiske eksempler gav plads til forskellige
individuelle indfaldsvinkler og mulighed for stor spredning.
De stillede opgaver og skrivesituationen virker autentiske og
er ”virkelighedsnære”.
De fleste studerende forholdt sig på en tilfredsstillende
måde til forberedelsesmaterialet. Flere censorer bemærker
dog, at mange studerende havde svært ved at forholde sig
til begrebet interkulturel kompetence og at omsætte det til
folkeskolens praksis på trods af, at den er central i læreruddannelsens tyskstudie. Andre studerende havde svært ved
genre- og adressatbevidstheden.
Censorerne vurderer eksamensgrundlaget som værende
bredt, aktuelt, relevant, svarende til uddannelsens formål,
niveau og krav. Det generelle billede er, at udvalget både
af primært og sekundærlitteratur er hovedsageligt på tysk,
med enkelte relevante danske tekster. Resultater af national
og international forskning, forsøgs- og udviklingsarbejde
inddrages til en vis grad, mens omdrejningspunktet fortsat
er fagdidaktikken, hvilket fint afspejler læreruddannelsens
sigte.
opgaveløsning
Eksamensforløbet
De fleste censorer oplever samarbejdet med eksamensadministrationer og eksaminatorer som værende godt, konstruktivt og professionelt.
Flere censorer bemærker, at arbejdstiden generelt ikke
dækker det reelle arbejde. Det skriftlige oplæg, som de studerende udarbejder, danner grundlag og udgangspunkt for
den ene del af den mundtlige eksamination. Derfor anses
disse skriftlige oplæg som vigtige, men tillige tidskrævende
at læse. Da de ikke indgår i selve bedømmelsen, honoreres
arbejdet ikke, hvilket betragtes som problematisk af flere
censorer.
Så godt som alle censorer anker den forkortede eksaminationstid på 45 minutter inkl. votering. Den er ”stressende
for eksaminander” og ”påvirker deres sprogfærdighed”;
den kræver en ”meget streng styring”, ”virker stressende på
eksaminationen” og giver ikke mulighed for at gå mere i
dybden under selve eksaminationen. En censor påpeger, at
Samarbejdet har generelt fungeret godt, men flere censorer
bemærker, at den ændrede allokering ”tvinger én til at
være hurtigt ved computeren, hvis man er interesseret i opgaver”. Nogle censorer mener også, at skemaerne til indberetningerne kunne gøres mere overskuelige. Censorerne
i fag med mundtlig og skriftlig eksamen, så som tysk, bliver
bedt om at udfylde to censorberetninger, som er identiske.
Dette virker forvirrende og unødvendigt.
Den mundtlige prøve består af to dele. Den ene tager
udgangspunkt i et skriftligt oplæg, som den studerende
udarbejder ud fra lodtrækningen mellem fire emnebegrundelser eller studieprodukter. Den anden del er en lodtrukket elevtekst-analyse. Lodtrækningsproceduren foregik i
henhold til institutionernes studieordninger. Den mundtlige
og den skriftlige eksamen tilsammen anses generelt for at
• Side 70 •
være velegnet til at vurdere de studerendes kvalifikationer
og kompetencer. Størstedelen af censorerne udtaler, at der
er en klar sammenhæng mellem det skriftlige oplæg og den
mundtlige eksamen: ”Selvom den skriftlige ikke er med i
bedømmelsen, så giver den censor et billede af kvaliteten af
den studerendes forarbejde”.
Vejledning under skriveprocessen, mener en censor, ville
kvalificere mange skriftlige oplæg, som ellers ender med at
være floskelprægede og mangle fagdidaktisk dybde.
To censorer påpeger, at den mundtlige prøve er for ’smal’:
Mens ”den skriftlige del af prøven er optimal i sin form og
sit indhold”, bør den mundtlige i langt højere grad sikre
mulighed for at inddrage flere områder end den studerendes emne og den lodtrukne elevtekst-analyse.
Konklusion og forslag til forbedring
Der er stor enighed om, at fagdidaktikken er omdrejningspunktet i studiet; praksisrettetheden i uddannelsen til tysklærer er central og væsentlig.
Mange censorer konstaterer dog ret store mangler i de
studerendes udtryksfærdighed på tysk, og også i omsætningen af pædagogiske og faglige termer i den mundtlige formidling. Flere censorer ser årsagen hertil i, at uddannelsen
i tysk er meget trængt, og at dette medfører, at der ikke er
tid nok til at udvikle de sproglige færdigheder, mundtlige
som skriftlige, den sproglige viden og bevidsthed og den
fagdidaktiske kunnen, som er nødvendig for at fungere som
tysklærer. En censor udtaler: ”Der bør indrømmes sprogfagene mere plads i uddannelsen, så tysk f.eks. får mere end
to semestres undervisning. Dette tidsrum er alt for ringe i
forhold til de udfordringer, sproget stiller til en kommende
lærer”.
Karakter -3 00
2
4 7 10 12 Gn
snit
I alt
Stud.
1
6 7 12
30
0
2
2
7,2
Genrebevidstheden er ikke særlig stor, og bachelorgenren
er generelt svær for mange studerende. Ligeledes er det
fortsat svært for nogle studerende at lave en tydelig kobling
mellem det pædagogisk faglige og det tyskfaglige. Men,
når dette er sagt, så giver censorerne udtryk for, at de oplever en fornuftig og relevant sammenhæng mellem det skriftlige oplæg og den mundtlige formidling. Tidsrammen på
45 minutter inkl. vurdering, er dog meget knap og snæver
for en eksamen af denne karakter.
Den anvendte litteratur er aktuel og af passende niveau.
Der inddrages i nogen grad resultater af nationale og internationale forskningsog forsøgsarbejder.
Emnerne, som vælges, er relevante for lærerprofessionen,
og kravet om empiri indfries; generelt er der en god balance mellem teori og metode, dokumentation, analyse og
vurdering af fag-relevante problemstillinger. Indsamling
og anvendelse af egen praksis som empiri giver ”de fleste
projekter et godt og professionsrettet indhold”. Flere censorer deler denne oplevelse og opmuntrer til at bruge egen
empiri: Opgaver, hvor de studerende forholder sig til egen
praksis og empiri, ”især den, der er lidt svær”, flytter de
studerende og giver stor kvalitet i opgaverne.
Om samarbejdet med eksaminator og institution er der kun
ros at finde: ”upåklageligt”, ”i top” ”alt fungerede perfekt”.
Lige så enige er censorerne om, at den reelle arbejdstid for
læsning, forberedelse og vurdering af en bacheloropgave
er snart det dobbelte af den fastsatte time.
Bacheloreksamen
Beretningen bygger på 10 indberetninger fra to interne og
otte aftagercensorer. Der er blevet afholdt 11 prøver og 30
studerende gik til bacheloreksamen med udgangspunkt i
faget tysk, 11 færre end sidste år. Dette kan skyldes, at der
er færre der læser tysk, men også at faget er et-årigt på de
fleste uddannelsesinstitutioner. Dets placering udelukker 4.
års studerende på forhånd, da disse næppe beslutter sig
for at skrive bacheloropgave i et fag, som de endnu ikke
kender.
Karaktergennemsnittet er på 7,2 fordelt som følger:
• Side 71 •
Censornæstformænd
for fagene
Almen Didaktik
E: bp@viauc.dk
Tlf: 86 18 19 05 / 22 41 77 61
Montanagade 10,
8000 Århus C
Billedkunst
Henrik Marxen
E: henrik.marxen1@skolekom.dk
Tlf: 63 18 43 39 / 26 27 41 79
Kongebrovej 43,
5500 Middelfart
Biologi
Birgitte Stougaard
E: birgitte.stougaard1@skolekom.dk
Tlf: 75 80 14 63 / 76 80 13 00
Østergaardsvej 12,
Tørring Fælled,
7160 Tørring
Dansk
Niels Mølgaard
E: nmo@viauc.dk
Tlf: 61 60 23 68
Sølystvej 29,
8660 Skanderborg
Dansk som andetsprog
Fie Høyrup
E: fiho@ucc.dk
Tlf: 41 89 76 44
UCC Linnésgade 2
1361 København K
Engelsk
Karsten Gramkow
E: kag@ucn.dk
Tlf: 72 69 05 84
Hassel Allé 4 st.,
9000 Aalborg
Fransk
Annette Søndergaard Gregersen
E: asgr@ucc.dk
Tlf: 56 65 44 60
Salbyvej 17,
4700 Køge
Fysik/kemi
Helge Kastrup
E: helge.kastrup@skolekom.dk
Tlf: 45 82 28 06 / 41 89 75 52 / 25 21 88 06
Stenløkken 110,
3460 Birkerød
Geografi
Troels Tunebjerg
E: troels.tunebjerg@skolekom.dk
Tlf: 55 37 34 80 /
Violvej 1,
4760 Vordingborg
Historie
Jens Aage Poulsen
E: jeap@ucl.dk
Tlf: 75 87 25 64 / 76 80 13 00
Mølvangvej 40,
7300 Jelling
• Side 72 •
Hjemkundskab
Anne-Dorte Jensen
E: anj@ucn.dk
Tlf: 98 34 31 80 / 30 31 08 83 / 72 69 06 00
Kolloparken 5,
9200 Ålborg SV
Håndarbejde
Hanne Schneider
E: hsch@ucc.dk
Tlf: 38 80 01 06 / 22 85 00 92 / 33 69 79 69
Vigvejen 10,
Vellerup,
4050 Skibby
Idræt
Torben Vandet
E: tov@ucn.dk
Tlf: 72 69 06 02 / 72 69 30 00
Bundgårdsvej 13,
9000 Ålborg C
Kristendomskundskab/
livsoplysning/medborgerskab
Lakshmi Sigurdsson
E: lakshmi.sigurdsson@skolekom.dk
Tlf: 50 92 23 34 / 44 50 95 78
Lindevej 4,
3060 Espergærde
Kristendomskundskab/
livsoplysning & Kristendomskundskab/
religion
Hans Krab Koed
E: hans.krab.koed@skolekom.dk
Tlf: 75 44 64 44 / 72 66 30 71
Christiansholm,
Christiansholmsvej 2,
Fovslet,
6580 Vamdrup
Matematik
Arne Mogensen
E: arne.mogensen@skolekom.dk
Tlf: 87 43 03 60 / 87 55 30 89
Ved Stranden 103,
8250 Egå
Materiel Design
Ellen Qvortrup
E: eqvo@ucsyd.dk
Tlf: 74 53 54 50 / 72 66 30 61
Møllesvinget 36,
6100 Haderslev
Musik
Erik Heiberg Lyhne
E: ly@viauc.dk
Tlf: 86 15 22 23 / 87 55 30 90
Fenrisvej 19,
8230 Åbyhøj
• Side 73 •
Natur/teknik
Skolen i samfundet
Psykologi
Sløjd
Pædagogik
Specialpædagogik
Samfundsfag
Tysk
Birgitte Pontoppidan
E: birgitte.pontoppidan@skolekom.dk
Tlf: 86 11 60 64 / 23 71 88 01 / 87 55 30 83
Skovsangervej 22,
Assentoft,
8900 Randers SØ
Maja Damkier
E: mabd@ucl.dk
Tlf: 28 10 49 07
Vesterbro 1C, 1,
5000 Odense C
Frits Hedegaard Eriksen
E: frits.hedegaard.eriksen@skolekom.dk
Tlf: 97 52 71 04 / 87 55 32 12 / 97 52 17 66
Petuniavej 113,
7800 Skive
Niels Barkholt
E: niels.barkholt@skolekom.dk
Tlf: 75 87 20 94 / 76 80 13 00
Bakkedraget 14,
7300 Jelling
Niels Reinsholm
E: niels.reinsholm@skolekom.dk
Tlf: 86 27 16 17 / 26 74 74 09
Oddervej 280,
Hørret,
8320 Mårslet
Ole Skovmøller
E: os@viauc.dk
Tlf: 87 55 18 31
Villadsensvej 6,
8240 Risskov
Christian Quvang
E: cquv@ucsyd.dk
Tlf: 72 66 25 16
Vedelsvej 5,
6760 Ribe
Maria Pia Pettersson
E: mapp@ucl.dk
Tlf: 65 97 88 14 / 28 43 59 80
Beldringevej 105,
5270 Odense N
• Side 74 •
2011
2011
2011
2011
2011
Sekretariat
Hedeager 2
8200 Aarhus N
Tlf. 8755 1831
os@viauc.dk
www.laerercensor.dk

- Julie Rønnow

Transcription

Similar documents

Referat-Generalforsamling 2014

Texasgryde - Dorte Asbjørn

Ansøgning om at blive censor - Social og Sundhedsskolen Fyn

censorvejledning mediegrafiker

Nørlev grundejerforening

FORHÅNDSGODKENDELSE AK 067

Censorrapporten

Censorrapporten

Referat af Studieråd 26 november 2013

Reeksamen v14.pdf

Beretning fra censorformandskabet for HD