– en grafisk ordbog

2. udgave
Geviert
– en grafisk ordbog
Af Søren Tougaard
| 1
U
nder min uddannelse, som mediegrafiker, stødte jeg ofte på ord jeg ikke
kendte. Jeg savnede et opslagsværk og bestemte mig derfor for at lave et.
Resultatet blev denne bog, som
jeg håber vil være en lige så stor hjælp for
dig, som den er for mig.
Under arbejdet har jeg modtaget gode råd og støtte fra mange
sider, bl.a. Kim Seir, SDE.
Skulle der være ord, mål eller andet du synes mangler i bogen hører jeg meget gerne
fra dig.
God fornøjelse
Søren Tougaard
| 3
Geviert – en grafisk ordbog
© 2011, Søren Tougaard
2. udgave, 1. oplag
Printet 2010 i Odense
SDE – Grafisk Værksted
2gaard@gmail.com
Skrift: Palatino Linotype
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på
institutioner, der har indgået aftale med forfatteren, og kun inden for de rammer der er nævnt
i aftalen.
4 |
Indhold
Layout 7
Tegn ............................................ 7
Forarbejde .................................. 9
Trykt materiale .......................... 9
Rubrikker m.m. ........................ 10
Typografiske termer ................. 11
Skrifter ..................................... 13
Farver 16
Farvesystemer .......................... 16
Farvepsykologi ......................... 17
Farvestyrke .............................. 17
Raster ....................................... 18
Farveprofil ................................ 18
Billeder 19
Farver ....................................... 19
Typer / Størrelser ..................... 20
Bearbejdning ............................ 21
Format 22
Papir ......................................... 22
Monitor ..................................... 23
Papir 24
Materiale .................................. 24
Overflade .................................. 25
Tryk 26
Indbinding ................................ 26
Trykningen ............................... 27
Computer 28
Software / Programmer ........... 28
Hardware .................................. 31
Enheder / punkter .................... 32
Tekniske betegnelser ............... 33
Nørdet ....................................... 40
Film 41
Film .......................................... 41
Organisationer 42
Organisationer ......................... 42
R ettigheder 43
Rettigheder ............................... 43
Index 47
6 |
Layout
Accent
Et tegn, placeret ved nogle bogstaver, der an­
giver hvordan lyden skal udtales: accent grave
(à), accent aigu (é) accent cirkumfleks (ê), accent
trema (ä) accent cedille (ç) og accent tilde (ñ).
Tegn
ASCII-tegn
032
033!
034»
035`
036$
037%
038&
039’
040(
041)
042*
043+
044 ,
045046.
047 /
0480
0491
0502
0513
0524
0535
0546
0557
0568
0579
058 :
059;
060<
061=
062>
063?
064 @
065 A
066B
067C
068 D
069 E
070F
071G
072H
073I
074 J
075 K
076 L
077M
078N
079O
080P
081Q
082R
083 S
084 T
085U
086 V
087W
088X
089Y
090Z
091[
092\
093]
094^
095_
096`
097a
098 b
099 c
100 d
101e
102 f
103g
104 h
105i
106 j
107 k
108 l
109 m
110n
111 o
112 p
113q
114r
115 s
116t
117u
118v
119 w
120x
121 y
122z
123{
124|
125}
126~
127?
128€
129?
130‚
131ƒ
132„
133…
134†
135‡
136ˆ
137‰
138Š
139‹
140Œ
141?
142 Ž
143?
144?
145‘
146’
147 “
148 ”
149 •
150–
151—
152˜
153™
154š
155 ›
156œ
157?
158 ž
159Ÿ
160á
161¡
162¢
163£
164 ¤
165¥
166¦
167º
168¨
169©
170ª
171 «
172¬
173 ¡
174®
175¯
176°
177±
178²
179³
180´
181µ
182¶
183·
184 ╕
185¹
186º
187»
188¼
189½
190¾
191¿
192À
193Á
194Â
195Ã
196Ä
197Å
198Æ
199Ç
200È
201É
202?
203Ë
204Ì
205Í
206Î
207Ï
208Ð
209Ñ
210Ò
211Ó
213Õ
214Ö
215×
216Ø
217Ù
218Ú
219Û
220Ü
221Ý
222Þ
223ß
224à
225á
226â
227ã
228 ä
229 å
230 æ
231 ç
232è
233 é
234 ê
235ë
236ì
237í
238î
239ï
240ð
241 ñ
242ò
243ó
244ô
245õ
246ö
247÷
248 ø
249ù
250ú
251û
252ü
253ý
254þ
255ÿ
INDHOLD INDEX
Agitrons
Bølgende linjer der er tegnet omkring et ob­jekt,
der angiver at det ryster. Bruges f.eks for at vise
at en moter er igang, eller en tung ting lige er
landet.
ASCII
Et tegnsæt, der indeholder de mest alminde­lige
tegn. De fremkommer i de fleste pro­g ram­mer
ved at holde Alt-tasten nede imens nummeret
tastes. I nogle programmer skal det altid være
et 3-cifret tal, mens det i andre kan være nok at
skrive tallet uden det evt. foranstående 0.
Citationstegn
»Dansk«
„Dansk og Tysk“
„Polsk”
«Fransk»
‹Fransk›
”Engelsk”
Dites
Lige linjer tegnet på langs på noget fladt og klart,
for at give emnet et reflekterende udseende,
bruges f.eks. på vinduer og spejle.
Emanata
Linjer tegnet rundt om et hovede, hvilket an­giver
chok eller overraskelse.
5 714561 124154
EAN
Stregkodesystem til mærkning af forskellige
emner, ofte salgsvarer, der indeholder data som
f.eks. prisangivelse, holdbarhed, information om
vareren mv.
Se Stregkode.
Glyf
En glyf er en fællesbetegnelse for en karakter,
tal eller et tegn. Bruges dog oftest om de mindre
brugte karakterer.
Layout | 7
Hites
Horisontale linjer der tegnes bagud efter et
emne, hvilket
indikerer at emnet
bevæger sig med
meget stor hastighed.
Det bruges også til at
angive reflektioner i
f.eks. ruder, spejle og
andre flade emner der har genskær.
Indotherm
Bølgede, stigende linjer tegnet over et emne,
bruges til at repræsentere damp eller varme
genstande – de samme linjer bruges over noget
stærkt duftende (f.eks. ost).
Karakter
Kaldes oftest blot et tegn eller en glyf – altså
fællesbetegnelse for bogstav, tal eller tegn.
Korrekturtegn
Standardiseret sæt af symboler, der anvendes
ved rettelser af tekst.
Dansk Standard DS 114 (1984):
Bogstav mangler:
<bogstav>
Forkert bogstav indsat:
<bogstav>
Manglende ord i sætning:
<ord>
Ombytning af ord eller bogstaver:
<ord inden for rammerne>
Ombytning af flere ord eller bogstaver:
<tal angiver ordenes placering ift.
hinanden>
Ændring af ord:
<ord>
Slet ord:
dl
Flyt ord:
(pilen angiver ny placering)
Tre fejl på samme linje markeres forskelligt:
<bogstav> <bogstav> <bogstav>
Markering for manglende tegn:
<tegn>
Manglende mellemrum:
Et mellemrum for meget:
For stort mellemrum:
Skift til ny linje:
Skift ikke til ny linje:
Indryk linje:
8 | Layout
Udryk linje:
To linjer står for tæt på hinanden:
To linjer står for langt fra hinanden:
Manglende linje:
<evt henvisning til linje>
Forkert orddeling:
(markeres i begge linjer)
Sæt ord i kursiv:
kursiv
Sæt ord i fed:
fed / halvfed
Rettelsen annulleres:
Kritiske klammer
Kantede parenteser []. Fremkommer ved
Alt Gr + 8 / 9 (Alt +8 / 9).
Logotype
Et ord eller nogle bogstaver der sættes sammen
på en speciel måde til et logo.
Lucaflect
Et tegnet hvidt tandjul med spidse tænder
forbundet med runde linjer, der markerer en
skinnende plet på en overflade, f.eks. i et øje
eller på en hjulfælg.
Ornament
Typografisk materiale der kan sammenstyk­kes
til rammer eller andre dekorative arran­gementer.
Er meget ofte stregtegninger af blom­ster og
grene.
Stregkode
Lodrette streger af forskellig styrke (tykkel­se)
ofte påtrykt emballage og tidsskrifter. Stregerne
kan aflæses af en scanner. Se EAN.
Vignet
Lille tegning eller fritstående ornament. Ofte
stiliserede plantemotiver eller geometriske
INDHOLD INDEX
former. Benyttes ofte som dekoration på bogens
titelblad. Kors i dødsannoncer er ofte en vignet.
Forarbejde
Comps / Comping
Betegnelse for et billede i lav opløsning der
bruges i layouts. Leveres ofte med Watermark­/
Vandmærke.
Skitse der viser hovedtrækkene og ideen i et
foreslået design.
WYSIWYG
What You See Is What You Get. Et udtryk for at
det du ser under arbejdsprocessen, også er sådan
det ser ud når du er færdig.
Trykt materiale
Deadline
Betegner den dato og klokkeslæt, hvor et arbejde
skal være afsluttet eller afleveret.
Brochure
En mindre publikation med eller uden hæftede
sider og uden bind.
Dummy
Prototype på en planlagt bog eller brochure i
rigtig format, papirtype og indbinding, men
uden eller med kun lidt tryk.
Fals
Den bukkelige del af et bogbind. Furen mellem
bindets faste side og ryggen.
Dummyark
Et modulark der anvendes af designere for at sikre kontinuitet og konsistens i layoutarbejdet og
montagen. Dummyarket angiver kolumnebredder, billedfelter, renskæringsstørrelser o.l.
Korrektur
Kontrol af indskrevet tekst for slåfejl, stave­­fejl
samt kontrol af sidens layout. Se korekturtegn.
Layout
Hvordan siden er opbygget med billeder, tekstrubrikker m.m. Kan også være en evt. håndtegnet arbejdsskitse til senere udformning af en
publikation.
Mark-up
Markering af satskommandoer i et manuskript.
Montage
Samling af f.eks. en sides forskellige tekst- og
billeddele til en færdig side.
Rentegning
At gøre en skitse eller tegning klar til reproduktion.
Rough
Rough er en hurtig skitse over hvordan man har
tænkt sig annoncen / visitkortet ell. lign. skal se
ud. På et rough kan man ikke se hvil­ken skrift
man vil anvende og de enkelte elementers form,
farve og styrke er endnu ikke endeligt fastlagt.
Et rough er ofte tegnet med den forhåndenværende tush og kræver forklaring for udenforstående.
Udkast
INDHOLD INDEX
Leporello
En harminikafoldet publikation trykt på et langt
stykke papir.
Nikkelhæftning
Metode til hæftning af bl.a. brochurer, der åbnes
over en saddelformet læst og forsynes med
hæfteklammer i rygfalsen.
Prima
Den side af arket der indeholder trykarkets laveste ulige pagina (modsat sekunda).
Sandwichskilt
De vinkelskilte der der står på fortove og gågader med reklamer og spisesedler på.
Navnet stammer fra da skiltene blev båret
rundt af mennesker på ryg og mave (så de
lignede en sandwich). De ses stadig, i nogle
storbyer, dog ikke så ofte.
Sekunda
Den side af arket der indeholder trykarkets
laveste lige pagina (modsat prima).
Spaltebredde
Standardbredder på spalter i danske aviser:
1 spalte: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 mm
2 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 mm
3 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 mm
4 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 mm
5 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221 mm
6 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266 mm
7 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311 mm
8 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 356 mm
Spiseseddel
De plakater hvor aviserne reklamerer med deres
overskifter foran deres udsalgssteder, hvor de er
Layout | 9
sat på sandwichskilte eller hængt på vægen.
Vikkelfals
Et papir foldet om det inderste blad i en fort­
løbende bane med 2 eller flere sider, så det danner en form for ”flad rulle”.
Rubrikker m.m.
Asymmetri
Grafisk opsætning der er afbalanceret på papiret
uden hensyn til midteraksen.
Batchombrydning
Programoperationer, der får en tekst til auto­
matisk at fordele sig fra spalte til spalte, og evt.
fra side til side.
Brevhoved
Den øverste del af et brevpapir. Består som
regel af en person eller et firmas navn, adres­se,
telefon- og e-mail. Består desuden også af eventuelle bomærker/logoer.
Brødtekst
Betegnelse for den almindelige gennemgående
tekst i en tryksag. Normalt bruges skriftstørrelse 8 til 12 punkt til brødtekst.
Byline
Linje hvor forfatter- og fotografnavn står.
Credit
Reference til fotograf/designer.
Exlibris
Bogejermærke.
En, ofte meget
kunstnerisk udformet,
mærkat der af bogens
ejer blev indsat på
omslagets inderside.
Faktaboks
En tekst, der
står for sig selv,
men indeholder
oplysninger
der refererer til
teksten.
Figursats
Egentlig beteg-­­
else for opsæt-­
ning og ombryd-­
ning af satslinjer
så de danner en fi-­
10 | Layout
gur, f.eks. en vase eller et glas. I dag er det også
betegnelse for at satslinjerne stopper i en vis afstand fra en given tegning eller billede.
Forsats
De sider forrest og bagerst i en bogblok, som er
pålimet indersiderne af bogbindet og der­ved holder bogen fast til bindets sider.
Grundlinie
Alle skriftstørrelser på en linje bliver forankret
til denne linje, så de holder fod og dermed ”står
på linje”.
Kaldes også basislinje.
Kartouche
Et typografisk ornament, der bruges til at ind­
ramme en tekst, enten som en total indramning,
eller kun delvis.
Kolofon
En kolofon er publikationens tekniske oplysninger. Den er ofte placeret nederst i starten af
bogblokken, eller på indersiden af tittelbladet.
Kolofonen bør indeholde følgende oplysninger:
1.Bogens forfatter/forfattere.
2.Bogens titel med eventuel undertitel.
3.Trykkested, dvs. byen, hvor bogen er trykt.
4.Forlag hvis bogen udkommer på et forlag.
5.Trykkeår. Vær opmæksom på at det ikke nødvendigvis er det år, værket er skrevet.
6.Udgave eller oplag. Hvis en bog udkommer
flere gange er det vigtigt at oplyse, hvilken
udgave eller hvilket oplag det enkelte tryk
tilhører.
Der er tale om et nyt oplag, hvis der er ingen
eller mindre rettelser som f.eks. rettelser af
stavefejl.
Der er tale om en ny udgave, hvis bogen
er helt revideret, og der er lavet væsentlige
ændringer og ajourføringer.
Kolumnetitel
Forfatternavn og bogens titel, bogens titel og
kapiteloverskriften eller kapiteloverskrift og
mellemrubrikken placeret sammen med pagina,
enten i kolumnens over- eller underkant.
Margen
Margen er den afstand der er imellem tekst eller
grafik og kanten af arket/siden.
Normalt vil margen være ulige fordelt. Følgende er en af de »formler« man kan bruge når
margenerne skal fastsættes ved fordelingen.
Indermargen = 12 – 13mm (ved et A4 ark)
Topmargen = 1 ½ x indermargen
INDHOLD INDEX
Ydermargem = 2 x indermargen
Bundmargen = 3 x indermargen
Mellemrubrik
Afsnitsoverskrift i brødteksten. Der er 2 for­
skellige grundregler der bruges ved beregning af
luft omkring mellemrubrik:
2 pt. ekstra luft under.
Optisk set 1/3 luft under, og 2/3 luft over.
Norm
Bogens titel og evt. bindnummer der placeres
sammen med primasignaturen på hvert trykarks
første side.
Normalsiden
Bogens opbygning der tager udgangspunkt i et
opslag, hvor der er taget stilling til margenforholdene, kolumnens bredde og højde, brødskriftfont og skydning, mellemrubrikker m.m.
Ombrydning
Tekst, der oprindelig er sat i lange, ubrudte
spalter, ombrydes til færdige bogsider.
Typisk vil man modtage ét stort Worddokument fra forfatteren, som indeholder hele
teksten til f.eks en bog. Teksten indsættes herefter i f.eks. Adobe InDesign, hvor den ombrydes
så teksten flyder ud på de sider der er defineret
til formålet.
Omløb
Fortsættelse af en artikel længere fremme i
avisen/magasinet.
Paginering
Nummerering af sider i en tryksag. Dette foregår
oftest på en masterside, og består af en bestemt
kode, der genererer det rigtige sidetal på samtlige sider i en tryksag.
Pasning
Det forhold ved flerfarvetryk, at den ene far­ve
passer nøjagtigt ind til eller oven på den anden.
Det modsatte af mispasning hvor man f.eks.
ser en meget tynd rød streg på siden af elementer
i et billede.
Rubrikker
Betegnelse for overskrifterne i en avis.
Sidehoved
Toptekst, der kan variere fra side til side og indeholder f.eks. kapitelnavn, sidetal m.m.
Symmetri
Grafisk arrangement der er afbalanceret på papi-
INDHOLD INDEX
ret under hensyntagen til papirets midterakse.
Tabel
En ramme som kan bruges til opstillinger og
layout. Anvendes også i f.eks. tekst­behandlings­
programmer som Word og layout­programmer
som Adobe InDesign til opstillinger i tabelform.
Kan bruges enten med eller uden synlige skillelinjer.
Tekstenhed
Når en tekst der er blevet ombrudt i en eller
flere sammenkædede tekstbokse i f.eks. Adobe
InDesign kaldes alle tekstboksene samlet for en
tekstenhed.
Titelblad
Titelbladet er ganke simelt publikationens
omslag eller »bogbind«.
Tredelt liniefald
Anvendes i symmetrisk typografi, hvor teksten
skrives korte og lange linjer, med den vigtigste
tekst som den længste linje.
Trompet
Tekst lige før overskriften (kaldes også for forrider).
Udskydning
Placering af sider på et trykark, sådan at de efter
falsning vil få den rigtige rækkefølge.
Typografiske termer
Bryllup
Når et eller flere ord, ved en fejl, er sat to gange
lige efter hinanden. Bruges ikke ved dobbelttastning af enkelttegn som f.eks. mellemrum.
Bukkestreg
En let prægning (tiltrykning), der letter falsningen af tykkere papirkvaliteter og kartonner.
Anbefales ved kvaliteter over 150g
Cicero
Måleenhed forkortes cic eller c.
1 c = 4,51 mm
1 c= 12 pkt.
Se også under: Skriftgrader, gamle
DPI / dpi
Dots pr. inch = punkter pr tomme. Et mål for
opløsning på tryk og print. Divider med 2,54 og
man får antal linjer pr. cm.
Dækfarver
Layout | 11
Dækkende farver bruges ved tryk på farve­de
papirer og kartoner. Det indeholder forholdsvis
store partikler der gør dækfarver uegnede til tryk
med spinkle skrifter eller mønstre.
Enke
Enke er betegnelsen for et ord på mindre end 6
bogstaver som eneste ord i nederste linje på en
side eller en spalte.
Errata
Liste over trykfejl efter en bogs trykning. En
sådan trykt liste kan enten lægges løst i den
pågældende bog eller hæftes med ind i det nye
oplag af bogen.
False
Det grafiske ord for at folde papir, karton og pap.
Fisk
Om blysats der er faldet fra hinanden, siger man at
»det er gået i fisk«.
Floder
Sammenfald af ordmellemrum over flere lin­jer,
så det ser ud som om, der løber hvide »floder«
gennem teksten.
Format
Det samme som satsformat, hvilket vil sige
linjens længde.
Fransk horeunge
Når afsnittets første linje står sidst i en spal­te
eller på en side.
Horeunge
Når afsnittets sidste linje står alene øverst i en
spalte eller på en side.
Indrykning
Når linjer ikke flugter med venstre margen, men
er rykket til højre.
Jomfru
Gammelt udtryk for en fejlfri sats i første­kor­­
rekturen.
Linjelængde
Linjelænger bør ikke overstige 65 tegn på tryk,
og 40 tegn på skærm, af hensyn til læsbarheden
(Lix).
Lix
Læsbarhedsindeks. Karakterskala der an­giver en
teksts læselige sværhedsgrad.
Lix er afhængig af linielængde, font, ordvalg,
12 | Layout
skydning m.m.
lpc
Lines per centimeter. Europæisk standard.
Ganges med 2,54 for at finde lpi.
lpi
Lines per inch. International standard.
Divideres med 2,54 for at finde lpc.
Løs bagkant
Betegnelse for sats hvor linjerne ikke flugter i
højre side.
Løs forkant
Betegnelse for sats hvor linjerne ikke flugter i
venstre side.
Mellemslag
Betegnelse for et større linjemellemrum i sat­sen.
Nedrykning
Afstanden fra kolumnens overkant til overkanten af første brødtekstlinje ved kapitelstart i
bøger. Nedrykning angives i linjer.
Omslåning
Når første side af et ark er trykt, vendes det fra
ende til ende med samme anlægskant, hvorefter
den anden side trykkes.
Optagning
De enkelte falsede trykark lægges sætvis i rigtig
rækkefølge.
Præfix
Begyndelsen af et ord (ordinddeler).
Punkt
Betegnelse for måleenhed i det typografiske
målesystem. Forkortes pkt.
1 pkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1/12 cicero.
1 pkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,375 mm.
8 pkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,0 mm.
Skydning
Afstanden mellem de linjer, de enkelte ras­
terpunkters centrum er placeret på i en changering. På denne måde opnår du et syntetisk
ind­t ryk af en gråtoneskala, på trods af at du kun
arbejder med sort i form af trykfarve oven på
papirets hvide farve.
Staffage
Emner eller tekst, som trykkes i en farve, der
afviger fra tekstens generelle farve.
INDHOLD INDEX
Stregstyrke
Betegnelse for stregens tykkelse, ofte brugt i
fonte.
Stående
Mål på 4 cicero.
Thumbnail
Det billedformat der bruges på internettet, ofte
som link, ca. 100 x 100 pix. Ofte brugt på søgemaskiner eller i browsere.
Ydermargen
Den margen i en publikation, fjernest fra bogens
ryg.
Skrifter
Antikva
der”) i samme styrke.
EM-space
Mellemrum, i størrelse svarende til den ene side
på kvadratet på skriftstørrelsen. Geviert.
EN-space
Typografisk størrelse. Halvgeviert ordmellemrum. Det halve af EM-space.
Fed
Fed skrift. Skrift skrevet med kraftige linier.
Font
En bestemt skrift. I modsætning til skrift er
der ved font også bestemt om skrifttegnet skal
skrives som regular, bold, italic eller andet.
Gammel antikva
Opstreg
Ligatur
Hårstreg
Grundstreg
Nedstreg
Skrifttype. Styrkeforskel på hår- og grundstreger. Har seriffer (»fødder«).
Bold
Det engelske udtryk for halvfed skrift.
Condensering
Smalning af bogstaver og afstanden imellem
dem.
Diftong
To vokaler, der udtales som én stavelse som
f.eks. de danske vokaler æ (a og e). Anvendes
også ofte om to vokaler sat som ligatur (se dette).
Display skrifter
Betegnelse for skrifter og skriftgrader, der
er specielt fremstillet til at bruge som over­skrif­
ter og i annoncer.
Egyptienne
Skrifttype. Hår-, grundstreger- og seriffer (”fød-
INDHOLD INDEX
Seriffer
Grundstreg
Skrifttype. Styrkeforskel på hår- og grundstreger. Har seriffer (»fødder«). Skrifter der har sin
oprindelse i renæssancens og barokkens historiske bogskrifter.
Geviert
Mål der angiver et kvadrat af en skriftgrad
(skriftstørrelse). Samme som EM-space. 1 gevierts indrykning for 10 punkts skrift er lig med
10 punkt. Udtales i øvrigt gefirt.
Gotisk
Gammeldags krøllede skrifttyper.
Grawlix
Typografiske symboler stående for eder, for­
bandelser m.m. som vises i talebobler i stedet for
faktiske dialog.
Grotesk
Skrifttype uden skafferinger / seriffer og uden
eller med kun lille forskel mellem hår- og grundSkrifter | 13
streger. De ”simpleste” bogstaver.
Initial (1)
rnamenteret begyndelsesbogstav i afsnit.
Ofte skrives det over flere linjer, enten ned i
afsnittet, som her, eller op i mellemummet. Det
er dog ikke altid at Initialer skrives over flere
linier. Initial kommer fra latin, »initialis«, som
betyder »står i begyndelsen«
O
Initial (2)
Forbogstaverne af et personnavn. Initial kommer fra latin, »initialis«, som betyder »står i
begyndelsen«
Italic
Den engelske betegnelse for kursive skrifttyper.
ISO-8851-1
Et tegnsæt, som er en udvidelse af ASCII med
alle specialtegn fra de vesteuropæiske sprog,
herunder også de danske æ, ø, og å.
Kalligrafi
Betyder egentlig skønskrift. Kalligrafiske skrifter er specialskrifter, der efterligner kunstnerisk
udførte tegnede håndskrifter.
Normalt kendetegnes kalligrafi ved at det er
skrift skrevet med en bred pen eller pensel ført
med højre hånd (den vender »forkert« hvis den
skrives med venstre hånd).
Kapitæler
Versaler (store bogstaver), der er skrevet med
samme x-højde som minuskler (små bogstaver).
Kegle
Betegnelse for bogstavets højde, dvs. den plads
det optager i linien. Skriftens keglehøjde svarer
til skriftens gradstørrelse.
Knibning
Formindskelse af afstanden mellem bogstav­er.
Modsat spatiering og spæring. Se dette.
Kompres
Sats uden skydning. F.eks. en 8 pt skrift med 8
pt linieafstand. Bruges ikke i brødskrift da det er
meget anstrengende at læse.
Ligaturer
To eller flere bogstaver, der er sammentegnede
som det f.eks. ses i kombinationerne fi, fl og ff.
Lower Case
Engelsk for minuskel. Udtrykket kommer fra da
man brugte bly og havde typerne i
14 | Skrifter
sættekasser, hvor de store typer lå i den øver­ste
kasse og de små typer lå i den nederste kasse.
Luft
Udtryk for mellemrummet mellem bogstaver,
linjer og satsgrupper, f.eks. billede og billedtekst.
Majuskler
Alfabetets store bogstaver. Kaldes også ver­saler.
Minuskler
Alfabetets små bogstaver.
Monospatieret skrift
Skrifttypens tegn er lige brede. I modsætning til
proportionalskrift.
Ny typografi
Typografisk retning der udsprang fra Bauhaus
skrifttypen i 1920’erne, med Poul Rener og Jan
Tschichold som de toneangivende. Her brød man
med tidligere tiders symmetriske opsætning.
OpenType
Nyt fontformat der kan arbejde på både Mac
og PC platforme. Baseret på Unicode stand­ar­
den og udviklet i samarbejde mellem Adobe og
Microsoft.
OpenType kan være baseret på TrueType eller
PostScript data, men kan inde­holde 64.000
karakterer, specialtegn og typografiske features,
imod 1.200 karakterer i de tidlig­ere typer.
Ordinær
En skrifttypes grundform.
OTF
OpenType font. Se dette.
Pica
De engelsk-talende landes cicero -mål. En Pica
er ca. 7 % mindre end en cicero.
Pladeserif
Skrifttype med kraftige kantede seriffer.
Proportionalskrift
Skrifttypens tegn er forskellig i bredden. I modsætning til monospatiert skrift.
Punktstørrelse
Populært forklaret: Størrelsen på skriftypen.
Serif
Små afsluttende streger ved enden af bogstavers
hovedstreg. De kaldes også fødder.
INDHOLD INDEX
Skrift
Kaldes også skrifttype. Sæt af skrifttegn af en
bestemt type. Eksempelvis Frutiger, Myriad,
Verdana.
Skriftbredde
Angivelse af skriftens bredde i forhold til højden. En skrift kan gøres elektronisk smal­lere og
bredere, men styrkeforholdet mellem de vandrette og lodrette streger for­bliver uændret.
Skriftgarniture
Betegnelsen for alle skriftgrader og skriftsnit
der hører til en bestemt skrift.
Skriftgrad
Størrelsen på skrifttyper angives i en skriftgrad.
Skriftgrader, gamle
Brillant
Gl. udtryk for skriftgrad
Diamant
Gl. udtryk for skriftgrad
Nonpareille Gl. udtryk for skriftgrad
Petit
Gl. udtryk for skriftgrad
Bourgeois Gl. udtryk for skriftgrad
Korpus
Gl. udtryk for skriftgrad
Cicero
Gl. udtryk for skriftgrad
Tertia Gl. udtryk for skriftgrad
Tekst Gl. udtryk for skriftgrad
3 pt.
4 pt.
6 pt.
8 pt.
9 pt.
10 pt.
12 pt.
16 pt.
20 pt.
Skriftkarakter
Benyttes i betydningen særpræg, om en skrift­
type vil passe til en given opgave.
Skriftstyrke
Angivelse af skriftens varianter som lys, ordinær, halvfed og fed.
Skydning
Afstanden mellem tekstlinjer hedder skydning,
og måles i punkt. Disse er oftest 20-30% størrer
end fontens pt-størrelse
Skrifttypeformat
Der er tre hovedgrupper af skrifttype­for­mat­er:
truetype, postscript og opentype. I opentype kan
gemmes 64.000 tegn mod 1200 tegn i de andre
formater.
Spaltemellemrum
Afstanden mellem spalterne.
Spatiering
Ensartet forøgelse af afstanden mellem bog­
staverne, hvilket har stor betydning for en teksts
udseende. Gøres det ved bogstaver parvis, er der
tale om spærring
INDHOLD INDEX
Spærring
Enkeltvis forøgelse af afstanden mellem bog­
staverne.
Subscript
Lille nedsænket tegn som i WoodstabTM.
Suffix
Slutningen af et ord (ordslutter).
Superscript
Lille ophævet tegn som i m 2.
Tabulatorer
Individuel indrykning eller opdeling af tekst
på samme tekstlinje for f.eks. at opstille tekst
ensartet (f.eks. tabelform).
Tankestreg
Læsetegn med samme længde som en halv
geviert. »–«.
Thin-space
Ordmellemrum med samme bredde som bredden af et punktum eller komma. Svarer til en
fjerdedel geviert.
True Type
Vektorbaserede skrifttyper. Kan, i modsæt­ning
til bitmap baserede skrifttyper, skaleres.
ttc / ttf
OpenType font.
Typografi
Typografi betyder at sætte bogstav til bogstav, så
de danner ord og linjer.
Udligning
Optisk regulering af bogstavafstandene i et ordbillede så det ser mere harmonisk ud og bliver
lettere at læse. Majuskler skal altid udlignes,
mens kapitæler spatieres.
Uncial
n uncial er et eller flere bogstaver, der i
størrelse løber over to eller flere tekstlinjer.
Uncial har samme font som den efter­følgende
text, ellers er det en »initial«, se dette. Anvendes
ofte i forbindelse med et nyt kapitel i en bog,
eller som artikelstart i et magasin.
E
Upper Case
Engelsk for versal. Udtrykket kommer fra da
man brugte bly og havde typerne i sættekasser,
hvor de store typer lå i den øverste kasse og de
små typer lå i den nederste kasse.
Skrifter | 15
Variable
Ordmellemrum der ændres ved linjens jus­tering.
Det anvendes når linjens ordmellemrum skal
justeres ud på formatet med fast for- og bagkant.
Versaler
Alfabetets store bogstaver (majuskler).
X-højde
Højden af en skrift minus op- og nedstreger.
Farver
Farvesystemer
Additive farver
Kaldes også lysfarver og består af grundfarverne
rød, grøn og blå. Blandes lige dele af hvert giver
det hvidt lys. Additive farver anvendes f.eks. på
computerskærme og TV.
Det er de farver der sendes til printeren, der
derefter selv laver farverne om til substraktive
farver som printeren arbejder med. Modsætningen til additive farver er de sub­straktive farver.
CMYK
Cyan, Magenta, Yellow og Keycolor (sort) kaldes også 4-farve systemet, og er det man bruger
til at trykke og printe med. Med blot fire farver
kan man ramme de fleste farver i farveskalen,
med undtagelse af bl.a. neon og metalfarver, der
typisk kræver en femte farve (pantone-farve).
Subtraktivt system der bruges i tryk og print.
Kelvingrader
0
K. Enhed man bruger når man skal opdele farver i temperatur. Temperaturen, der til­­deles en
given farve, er den temperatur et sort stykke jern
skal opvarmes til for at afgive lys med denne
farve. Farven går fra en gul orange til blå.
1.200 0K . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . stearinlys,
1.800 0K . . . . . . . . . . . . . . sollys ved solopgang
2.850 0K . . . . . . . . . . . . . almindelig glødepære
3.800 0K . . . . . . . . . . . . . lysstofrør (alm. kolde)
5.500 0K . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . dagslys/flash
6.500 0K . . . . . . . . . . . . . sommerdag overskyet
7.500 0K . . . . . . . . . . . . . . . . sommerdag skygge
Komplementærfarver
Komplementærfarver er det samme som
sekundær­farverne. Komplementærfarven til en
primærfarve er den sekundærfarve der er dannet
ved at blande lige dele af de to andre primærfarver. Sekundærfarver der står over for primærfarverne i farvekredsen, og de har­monerer altid
godt med den modstående primærfarve.
Pantone
Farvesystem til tryk. Pantonefarver er spe­cial­
farver og spænder fra »almindelige« far­ver, til farver der ikke kan gengives i cmyk
som f.eks. neon- og metalfarver. Pantonefarver
anvendes ofte til logoer og som staffagefarver,
så man har en ren farve og dermed undgår at få
raster i et firefarvetryk (cmyk).
16 | Farver
INDHOLD INDEX
Primærfarver
Rød, gul, og blå (RGB) er grundfarverne, som
ikke kan blandes af andre farver. Det er rene
farver. Blandes de ligeligt indbyrdes to og to
får vi sekundærfarver. (se sekundærfarver,
tertiærfarver, komplimentærfarver). Ved additiv
farveblanding anvendes de til skærmbaseret
visning som f.eks. internet, tv og dvd.
Sekundærfarver
Orange (gul + rød), grøn (gul + blå) og violet
(rød + blå). Sekundærfarverne er rene farver.
Blandes 2 sekundærfarver sammen får man en
tertiærfarve (se dette).
Sepiatoning
Metode til bruntoning af sort-hvide fotogra­fier
ved hjælp af kemisk afblegning af farv­­ning. Kan nemt udføres digitalt i f.eks. Adobe
Photoshop. Lægges på bl.a. billeder for at få dem
til at se ældre ud.
Rød iblandet blå giver en en kold og provokerende farve.
Rødt bruges bl.a. til skilte og signaler.
Gule Farver
Gul står for lys, herlighed, rigdom og pragt.
Varme, gule nuancer øger optimismen og
livsglæden samt styrker tankevirksomhed og
aktivitet.
Gul iblandet grøn er symbol på jalousi, misundelse, falskhed, og andet ondt.
Det kommer fra de gamle grækere der mente,
Galden havde indflydelse på menneskets opførelse, og galde er gulgrøn.
Staffage
Tegn, tekststykker, overskrifter, streger eller
felter der i farve afviger fra resten.
Grønne Farver
Navnet på farven stammer fra »at gro«.
Grønt er køligt og rent, har en beroligende
virkning og har været anvendt på sygehuse og i
børneværelser i rigtig mange år.
Gøres farven lysere, bliver den køligere og mere
steril.
Farven grøn står også for fred og frihed, hvilket er grunden til at den findes i mange nationers
flag.
Da grøn også står for meditation og ro, bliver
denne farve ofte brugt til blioteker.
Grøn iblandet gul bliver den venlig og nærværende.
Grøn iblandet blå bliver den fjern og frisk.
Substraktive farver
Kaldes også trykfarver og består af grundfarverne cyan, magenta og gul. Blanding af lige
dele giver mørk farve (sort). Substraktive farver
anvendes f.eks. på computerskærme og TV.
Modsætningen til additive farver er de substraktive farver.
Blå Farver
Blå regnes for at være den mest attraktive farve
i farveskalaen
Blåt giver tillid, tryghed og autoritet. Derfor
bruges farven ofte af banker og forsikringsselskaber, i de maritime miljøer og inden for
ordensmagten.
Specialfarve
Trykfarve der afviger fra 4-farve tryk (cmyk).
Eksempelvis er en Pantonefarve en specialfarve.
Se Staffage.
Tertiærfarver
Gulbrun (orange + grøn), rødbrun (orange +
violet) og gråblå (grøn + violet). Tertiærfarverne
er ikke rene farver, men brudte farver, da de er
en blanding af alle tre primærfarver, og skulle
i teorien give sort. I praksis bliver de ikke sorte
men sværtede.
Farvepsykologi
Røde Farver
Navnet på farven kommer fra det indiske sprog
sanskrit »rudia« og betyder »blod«.
Dybrød betegner erotik
Lyserød står for romantik
Bordeaux sender signaler om intimitet.
Julerød står for aktivitet og glæde.
Rød iblandet gul øger opmærksomheden.
INDHOLD INDEX
Farvestyrke
B&W
Betegnelse for billeder og film der er fremstillet
i, eller formateret til, sort/hvid.Densitometer
Præcisionsinstrument til måling af sværtning,
farvestyrke o.l.
Density
Graden af farvekonsentration.
Høj density giver dybde i et billede, da det
»trækker« emnet nærmere beskuren.
Hvidhed
Papirets evne til at reflektere lys. Måles med et
spektrofotometer. Jo højere værdi, des høj­ere
hvidhed.
Farver | 17
Laserende farver
En farve der lader en underliggende farve, eller
emnet det trykkes på, skinne igennem.
Registration
Sort farve lavet af alle farverne i cmyk. Regi­
stration bruges til skæremærker og andre effekter der ønskes på alle fire trykkeplader.
Sensitometri
Måling og bestemmelse af lysfølsomme papirer
og emulsioners egenskaber.
I dag hvor der bliver fotograferet digitalt og
fremkalt med print, bruges der sjælendt »traditionelt« lysfølsomme film og fotopapir som før
i tiden.
Raster
Moiré
Uønsket rosetmønster af rasteret ved farveseparation. Forekommer hvis rastervinkelen ikke er
korrekt når emnet trykkes.
Som standard i programmerne er det smartest
at have ISO coated_V2_300% da den har det
største farverum.
Alternativt kan Fogra 39 bruges.
Color-setting
Indstilling af farveprofilen bør først foregå i
Adobe Photoshop og dernæst i Adobe Bridge.
Adober Bridge vil sørge for at alle Adobes programmer bruger den farveprofil.
Dot gain
Gray: 10%
Spot: 10%
Fogra 27
En gammel standardfarveprofil der er fejlbehæftet, hvilket gør at den ikke bør bruges.
Fogra 39
Den standardfarveprofil alle andre farveprofiler i
dag (2011) udregnes efter, derfor er den trykemneuafhængig. Det gør at den normalt ikke bør
bruges som farveprofil.
RGB
Adobe RGB er den farveprofil der har det største
farverum, hvorfor den bør bruges til trykredigering.
Raster
For at kunne blande de 4 cmyk-farver til regn­
buens farver på et papir, er man nødt til at
omdanne hver farve i cmyk til en række små
punkter (raster).
Tegnet for raster er #.
Gennemgående bruges 3-4 pixels til hvert enkelt
rasterpunkt.
Avistryk . . . . . . . . . . . . . . 150 ppi / 28-48 linjer.
Offset . . . . . . . . . . . . . . . . 300 ppi / 49-80 linjer.
sRGB
sRGB er den farveprofil der normalt anbefales
til web.
Rasterfinhed
Udtryk for rasterpunkternes størrelse. Jo større
finhed des mindre punkter.
Rasterpunkt
Mindste grundelement i grafisk gengivelse af et
billede.
Farveprofil
Hvis ikke der bruges et firmas profiler bør der
tages stilling til nedenstående.
CMYK
18 | Farver
INDHOLD INDEX
Billeder
Billedstørrelser
Hvor stort et givent billede skal være for at give et fornuftigt resultat, er ofte svært at gætte sig til. Svaret er ikke entydigt, men med cirka-målene i skemaet herunder kan du få en ide om hvor store billederne
kan trykkes.
»Gammeldags« billeder fra fotohandleren er på 300 DPI.
Datastørrelse
Tryk
ca. 300 dpi
Print
ca. 200 dpi
ca. 100 dpi
web
72 dpi
0,6 - 1 MB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . www
2MB . . . . . . . . . . . . . . 5x7 cm . . . . . . . . . . 8x11 cm . . . . . . . 15x21 cm . . . . . . . . . . . . . . www
10 MB . . . . . . . . . . . . 13x19 cm . . . . . . . . . 19x29 cm . . . . . . . 26x39 cm . . . . . . . . . . . 54x81 cm
14 MB . . . . . . . . . . . . 15x22 cm . . . . . . . . . 23x33 cm . . . . . . . 33x44 cm . . . . . . . . . . . 65x92 cm
28 MB . . . . . . . . . . . . 22x31 cm . . . . . . . . . 33x47 cm . . . . . . . 44x62 cm . . . . . . . . . . 93x130 cm
36 MB . . . . . . . . . . . . 25x36 cm . . . . . . . . . 38x54 cm . . . . . . . 51x72 cm . . . . . . . . . 106x150 cm
50 MB . . . . . . . . . . . . 30x42 cm . . . . . . . . . 45x63 cm . . . . . . . 60x84 cm . . . . . . . . . 124x174 cm
75 MB . . . . . . . . . . . . 36x51 cm . . . . . . . . . 55x77 cm . . . . . . 73x103 cm . . . . . . . . . 152x214 cm
100 MB . . . . . . . . . . . . 42x59 cm . . . . . . . . . 63x89 cm . . . . . . 84x118 cm . . . . . . . . . 176x247 cm
*) Bemærk! Datastørrelsen er billedets størrelse som den fremgår i f.eks. Adobe Photoshop. Filens størrelse kan godt være mindre end dette, da f.eks. JPEG-formatet benytter sig af kompression til at gøre
filstørrelsen mindre.
Farver
Dither
Simulation af en farve i et billede der opnås ved
at blande prikker af andre farver.
Duotone
En ”tofarve” billedteknik hvor der fremstilles
billeder ud fra et sort/hvidt billede. En farve for
mørkere toner og en for de lysere toner. Sammenlagt giver det flotte resultater – ofte med dyb
kontrast.
Eksponering
Den mængde lys der får lov til at trænge ind
igennem objektivet og ind på den lysfølsomme
censor. Eksponeringen er en kombination af
eksponeringstiden og den udefra kom ­mende
lysstyrke.
Farvekorrektion
Justering af farveværdier for at opnå en kor­rekt
gengivelse. Bliver ofte udført i Photoshop.
Newtonringe
Mønstre der opstår under fotografering på grund
af interferens i lysbanen ved kontakt mellem 2
linser eller mellem en konveks linse og en plan
flade.
INDHOLD INDEX
Standard værdier
Værdierne kan stilles i Photoshop-Curves.
Højlys værdi
C
M
Y
K
5%2%3%0%
Mellemtoner værdi
C
M
Y
K
50%42%44%0%
Skygge værdi
C
M
Y
K
96%90%92%0%
Magenta er mest pigmentfyldt og kan give rødstik. Derfor er der sparret på den.
Hudfarve værdi
C: 1/3 af M og Y
M: 40-65 – dog ens med Y
Y: 40-65 – dog ens med M
K: 0,5-2
Lidt blåstik får hvid til at se renere ud, men også
koldere. En person med blåstik vil se syg ud
Lidt rødstik får et billede til at se varmere ud.
En person med lidt rødstik ser sundere ud.
Lidt gulstik får billedet til at se nusset ud. Kan
bruges til at give personer eller billeder “alder”.
Billeder | 19
Typer / Størrelser
Betragtningsafstand
Normal læse- og betragtningsafstand er 30-40
cm. Et normalt øje opfatter maks. 200 dpi (ca. 80
punkter pr. cm), der svarer til et »gammeldags«
billede fra fotohandleren.
Det afhænger af opgavens størrelse – og
betragtnings-afstanden, hvor mange dpi man har
brug for. Ved et par meters afstand behøves der
ikke mere end 50 dpi. En stor vægfacade laves
typisk i 15 dpi men virker skarp, fordi den bliver
betragtet på afstand.
Dias
Diapositiv film, også kaldet lysbillede. Et
positiv billede på film, sat i en lille ramme uden
bagplade så dias kan gennemlyses og frem­vises
i stor størrelse på et lærred. Visse udbydere
tilbyder enkeltbilleder på dias i størrelsen 4x5”,
oftest er dias dog kun i 24x36mm.
Digital video
Et andet udtryk for footage – eller på Dansk:
Filmklip.
Digitalisering
At omdanne et billede eller negativ til en form,
der kan bearbejdes, lagres, og rekonstrueres på
en computer.
Digitialisering foregår ofte ved hjælp af en
scanner
GIF
Graphics Interchange Format. Et standardformat
for billedfiler, der maksimalt kan indeholde 256
forskellige farver.
Gif-formatet er stadig populært, da det bruger
en komprimeringsmetode, som gør filerne mindre, specielt hvis det indeholder store ensfarvede
flader som f.eks. i logoer eller tekst på ensfarvet
baggrund.
Bør ikke anvendes på fotografiske motiver, da
disse indeholder langt flere forskellige farver
end 256.
GIF-animation
En variation af gif-formatet, der kan indeholde
animationer – »levende« billeder. Bruges dog
kun til meget kortvarige sekvenser.
Halvtoneoriginal
Udtryk for et billede, f.eks. et foto, der indeholder alle toneværdier fra sort til hvid, der
gengives ved hjælp af raster.
High Res
20 | Billeder
Billede beregnet til tryk i A4 - men et levn fra
gamle dage gør desværre at enkelte ud­bydere
kalder deres højeste opløsning for high res - selv
om det måske i virkeligheden kun ligger i A5.
Specielt objekter kaldes dog
stadig for high res, selvom det kun er beregnet
til A5.
Hologram
Et todimensionalt billede, der giver en illu­sion af tredimensionalitet. Bruges ofte på kreditkort, identifikationskort og lign.
Fremstilles ved hjælp af laser.
Illuminator
Ældre betegnelse for en illustrator, der håndmalede de farvelagte initialer og billeder i
inkunablerne.
Imagemap
Bruges på internettet. Et billede, hvor for­skel­lige
dele af billedet er links til forskellige steder.
Interpolering
At gøre et billede kunstigt størrer end det er.
Programmet beregner farverne til de nye pixels
der indsættes i billedet.
JPEG / JPG
Joint Photographic Experts Group. Et grafikformat der bruges på internettet og til grafisk brug
i tryksager. Er særlig velegnet til fotografiske
motiver.
Bør ikke komprimeres alt for meget, da det går
ud over kvaliteten. Bemærk at et jpg-billede, der
bearbejdes i f.eks. Photoshop og gemmes ned
i samme format, vil blive ringere og ringere jo
flere gange det åbnes og gemmes.
JPEG 2000
Videreudvikling af JPEG. Kan erstatte TIFF,
JPEG, PNG og GIF. Mere effektiv komprimering end JPEG, men den er ikke blevet taget godt
imod da brugerne foretrækker de filformater de
kender.
JScript
Microsofts udgave af JavaScript.
Kodak-format
Et andet udtryk for Photo CD eller YCC format.
Low Res
Low resolution. En filstørrelse på 72 dpi der normalt er beregnet til brug på internettet og IKKE
til tryk. Et billede købt til websites må ikke
bruges til trykopgaver, med mindre det tydeligt
INDHOLD INDEX
fremgår af brugerlicensen.
ændringer bliver billedet gemt i et andet format.
Medium Res
Betegnelse på et billede beregnet til max A5
trykformat.
Ressource Book
StarterKit bog. Et ofte stort værk, indehold­ende
alle motiverne i et billedbibliotek. Der følger
som regel en StarterKit-cd (browser) med.
Opløsning
Pixelbaseret grafik som f.eks. digitalfotografier
måles i dpi (dots per inch). Da billedet altid er
født med en fast pixeldimention, kan opløsningen nemt styres til hvad man måtte ønske – pas
dog på ikke at interpolere et billede (gør det
kunstigt større end det er).
Som hovedregel skal billeders opløsning til
tryk være på 200 dpi. Billeder til print sal være
på 150 dpi, mens billeder til internettet (og
skærm) er 72 dpi.
Bemærk at det før var 300 dpi til tryk, men da
programmerne er blevet bedre til at behandle
billederne, er sikkerhedstallet der skal ganges
med blevet mindre. Det er også grunden til at der
ikke mere skal bruges 200 dpi til print.
Til skærme går det så den anden vej, da de
bliver bedre og internettet hurtigere. Vi ser hend
imod en opløsning på 96 dpi til skærme og web.
Original
Navnet for tegninger, fotografier mv. der skal
reproduceres. (Skannet for derefter at bliver
printet eller trykt igen.) Ofte vil man retouchere
et scannet billede for at forbedre kvaliteten.
Photo CD
Filformat til lagring af digitale fotografier på cdrom. Udviklet af Kodak Co. Kaldes også YCC
eller Kodak-format.
PICT
Picture. Filtype til lagring af enklere punktgrafik. Mac format.
Pixelbaseret grafik
Et digitalfoto består af faste pixels (små firkanter), og er født med en bestemt størrelse. Hvis
man skalerer billedet op (interpolering), vil billedet blive mudret og uskarpt. Gør man billedet
mindre, vil billedet miste detaljer. Det afhænger
dog af billedets opløsning hvor meget det bliver
forringet.
RAW
Billedformat (filformat) der indeholder flest
mulige informationer. Beskyttet mod ændringer.
RAW kan kun oprettes af kameraer og scannere
der alle bruger RAW i første omgang, men de
billigere modeller formaterer med det samme
formatet om til andre formater, f.eks. JPEG. Ved
INDHOLD INDEX
StarterKit
Består af en StarterKit bog og en søge cd (browser). De fleste udbydere har en lang række af
bøger: Billedbibliotek!
Super high res
Et billede beregnet til tryk i mindst A3.
TIFF
Tagged Image File Format. Billedformat til
grafisk brug, og er sikkert det mest fleksible
pixelbaserede format, som genkendes af stort
set alle applikationer – herunder mange gratis
programmer. Formatet understøtter både bitmap,
gråtoner, RGB og CMYK-farver, og kan indeholde vektorgrafik i form af fritlægningskurver
samt transparente områder i form af alphakanaler.
Vektorgrafik
Grafik bestående af vektorer der beskriver
linjer mellem punkter. Dermed er det muligt at
forstørre og formindske grafik uden at det går ud
over kvaliteten. Da vektorkurver er matematisk
beskrevet, kan man skalere uendeligt op og ned,
og bibeholde skarpheden. Vektorgrafik optager
typisk meget mindre plads end pixelbaseret
grafik.
Watermark
Udbyderens beskyttelse mod misbrug af billeder man finder på nettets søgemaskiner. Et
vandmærkelignende billede eller skrift hen over
billedet
Bearbejdning
Airbrush
En malepistil der frembringer et fint forstøvet
sprøjt af maling (tusch). Den suger malingen op
med vacum, hvor efter den ved højtryk sprøjtes
ud igennem en udskiftelig dysse. Anvendes
sjældent grafisk i dag, men blev ofte brugt ved
illustrationer, design og fotografisk retouchering.
Anti-alias
Udtoning af kanterne på et billede, så det ikke
ser hakket ud på skærmen og på tryk.
Blænde
Billeder | 21
Åbningen bag kameraets objektiv, hvorigennem
lyset trænger ind på censoren. Blændeåbningens
størrelse er variabel og størrelsen angives som et
blændetal (f-tal). Jo mine tal des større lysgennemgang.
Brændvidde
Et objektivs brændvidde er målet for afstanden
fra det (tænkte) optiske midtpunkt til det plan,
hvor objektivet danner et skarpt billede af et
fjernt motiv.
Fritlægning
Når man elektronisk klipper noget ud af et fotografi, f.eks. i photoshop.
Retouche
En form for billedmanipulation. Metode til
ændring af tegnede, malede eller fotograferede
billeder for at korrigere, forbedre eller ændre
billedets karakter.
Format
Papir
A-formatet
Formatet blev opfundet i Østrig til brug sam­men
med metersystemet, men blev ikke godtaget før
langt senere. I dag er det standarden over hele
jorden, undtagen i USA, Canada, Mexico og på
Filippinerne.
Forholdet mellen højde og bredde er
√2 ≈ 1,4142
Der regnes kun i hele millimeter og afrund­inger
foretages altid nedad.
A0
Trace
En metode til at tegne en indscannet illustration
digitalt. Illustrationen omdannes så den kan
manipuleres på en computer. Illustrator kan
autotrace, dvs. automatisk gøre et billede eller en
illustration vectorbaseret.
A2
A1
A3
A-formatet
B-formatet
C-formatet
A5 A6
regnes ud fra at A0 er 1 m 2 .
regnes ud fra at B0 har en kortest side på 1 m.
er kuverter der passer til
A-format­­ets tilsvarende nr.
A-formater
4A01682 × 2378
2A01189 × 1682
A0 841 × 1189
A1 594 × 841 A2 420 × 594 A3 297 × 420 A4 210 × 297
A5 148 × 210 A6 105 × 148 A7 74 × 105 A8 52 × 74 A9 37 × 52 A10 26 × 37 22 | Format
A4
B-formaterC-formater
–
–
–
–
B01000 × 1414 C0 917 × 1297
B1 707 × 1000 C1 648 × 917
B2 500 × 707 C2 458 × 648
B3 353 × 500 C3 324 × 458
B4 250 × 353 C4 229 × 324
B5 176 × 250 C5 162 × 229
B6 125 × 176 C6 114 × 162
B7 88 × 125 C7 81 × 114
B8 62 × 88 C8 57 × 81
B9 44 × 62 C9 40 × 57
B10 31 × 44 C10 28 × 40
INDHOLD INDEX
American Quarto
Papirformat.
216 x 280mm — 8.5 x 11.5 inch.
Benyttes hovedsageligt i USA.
nerne hvor resten af verden benytter A4.
Ark
Betegnelse for et trykark falset ned til bog- eller tidsskriftformat. Et ark indeholder typisk 16
sider.
Bredformat
Papirformat hvis bredde er større end høj­den.
Broad
Papirformat.
254 x 305mm — 10 x 12 inch.
Formatet bruges til magasiner.
Broadsheet
Avisformat.
432 x 558 mm — 17 x 22 inch.
Førhend var det det eneste format der blev benyttet til »seriøse« aviser. I dag er flere og flere
»seriøse« aviser gået over til
tabloid, pga. den
lettere håndtering forBlæseren,
LOID i den offentlige D
A
T
trnsport.
OI
ABL
Tabliod og broadsheed trykkes på samme
T
bredde papirrulle, men vendes 90 0 i forhold til
hinanden.
LOID
TAB
ID
LO
TAB
LOID
TAB
T
A
BRO
EE
DSH
ET
E
DSH
A
BR O
ET
LOID
TAB
EET
DSH
A
O
BR
E
DSH
Højformat
Papirformat hvis højde er større end bredden.
A
BRO
Letter
Papirformat.
216 x 279 mm.
Benyttes i USA, Mexico, Canada og Filippi-
INDHOLD INDEX
Magazine
Papirformat der bruges til magasiner.
Formatet svarer til 1/1 side.
Narrow
Papirformat.
206 x 276mm — 8.125 x 10.875 inch.
Formatet bruges til magasiner.
Periodical
Papirformat.
260x330mm — 10.25 x 13 inch.
Quarto
Papirformat.
203x254mm — 8 x 10 inch.
Meget benyttet fotoformat.
SRA2
Papirformat.
420 x 594 mm.
Identisk med A2.
Standard
Papirformat.
213 x 276mm - 8.375 x 10.875 inch.
Formatet bruges til magasiner.
Tabloid
Papirformat.
279 x 432mm — 11 x 17 inch.
Formatet bruges til aviser, i Danmark populært
kaldet BT-format.
Førhend var tabloid kun brugt af de »mindre
seriøse« aviser, men i dag har alle slags aviser
taget formatet til sig.
Tabliod og broadsheed trykkes på samme
bredde papirrulle, men vendes 90 0 i forhold til
hinanden.
Wraparound A4
Papirformat.
420 x 297 mm.
Liggende A3 der foldes til A4. Kaldes også
»omslag A4«.
Monitor
16:9
Widescreen TV-format. Se også Film, HD.
4:3
TV-format som man kender det fra de lidt ældre
fjernsynsskærme.
Blev fremstillet efter »3-4-5-kant«-modellen så
Format | 23
den var behagelig at se på.
Papir
Bannerstørrelser
Nedenstående er bannerstørrelser fastsat af IAB
(se dettte).
Materiale
Full banner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 468 x 60 px
Half banner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234 x 60 px
Wide skyscraper . . . . . . . . . . . . . 160 x 600 px
Skyscraper . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 x 600 px
Vertical banner . . . . . . . . . . . . . . 120 x 240 px
Micro bar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 x 31 px
Board
Kvadratisk netannonce, der typisk vises i venstre
menu på en netside. Størrelsen på et board er
normalt 125 x 125 pixels.
Knapstørrelser
Nedenstående er knapstørrelser fastsat af IAB
(se dettte).
Square button . . . . . . . . . . . . . . . 125 x 125 px
Button 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 x 90 px
Button 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 x 60 px
Rektangler og Pop-ups
Nedenstående er rektangler og pop-upstørrelser
fastsat af IAB (se dettte).
Large rectangle . . . . . . . . . . . . . . 336 x 280 px
Medium rectangle . . . . . . . . . . . . 300 x 250 px
Rectangle . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 x 150 px
Vertical rectangle . . . . . . . . . . . . 240 x 400 px
Square pop-up . . . . . . . . . . . . . . . 250 x 250 px
NTSC
National Television System Committee.
720x486 pixels — 30 billeder pr. sekund.
Amerikansk TV-standard.
PAL
Phase Alternation by Line.
720x576 pixels — 25 billeder pr. sekund.
Europæisk TV-standard.
Palette
De farver der indgår i et billede.
24 | Papir
Bulk
En angivelse af hvor kraftigt et papir er. Dvs.
hvor meget luft der er i, i forhold til tykkelsen.
Bulken udregnes ved at dele papirtykkelsen med
gramvægten.
Tykkelse =m3/g
Bulk= Gramvægt
Densitet
Et udtryk for hvor tæt/kompakt et papir er. Densiteten udregnes ved at dele papirets gramvægt
med tykkelse.
3
Densitet= Gramvægt
Tykkelse =m /g
Dimensionsstabilitet
Papiret påvirkes af ydre faktorer såsom fugt,
varme og kulde. Afhængig af papirets evne
til at modstå dimensionsforandringer, får man
forskellige mål for dimensionsstabilitet.
Det er pga. dimensionsforandringer at papir
først bør pakkes ud umiddelbart før det skal
tages i brug.
Falsetal
Udtryk for hvor mange falsninger der kan udføres, før en papirprøve brister.
Falsetallet varierer efter hvordan falsningen
ligger i forhold til formationen.
Finkarton
Finpapir med gramvægt på mere end 170 g.
Flerlagskarton
Karton opbygget af flere lag, oftest 3 lag.
Disse 3 lag kan opbygges i karton af forskellig farve som det er kendt fra passepartout der
er sort yderst med en hvid eller meget lys grå
kerne.
Formation
Fibrenes fordeling i papir eller karton.
Det første mål på en pakke arks dimensioner,
er altid på tværs af fibrene. Står der f.eks. 210 x
297 mm vil fibrene således løbe i længderetningen af papiret, hvorimod 297 x 210 mm angiver
at fibrene løber på tværs af papiret.
Formationen har en meget væsentlig betydning
når papiret bruges. Ved valsning vil fibrene
knække når det valses på tværs af disse, hvilket
INDHOLD INDEX
giver en mindre pæn kant, og dels vil en hæftet
bog være mere tilbøjelig til at lukke selv, hvis
den er valset på tværs af fibrene.
Ved bukning af papiret, som f.eks pålimling af
etiketter på flasker, bør fibrene løbe på langs ad
bukningen,da papiret ellers vil ære tilbøjeligt til
at »rulle af«.
Karton
»Papir« med en gramvægt der overstiger 170 g.
Ligesidet karton
Karton med ens for- og bagside.
Offsetpapir
Er almindeligvis matglittet, så overfladen er
jævn og fremstår med en silkemat glans. Fyldstofindhold og limningsgrad kan variere.
Normalt er træfri offsetpapirer optisk bleget,
så de har en stor hvidhed. Er det ikke optisk
bleget, har det en svag gullig tone, som forbedrer
læseligheden og gør det mindre anstrengende at
læse store mængder tekst, som i f. eks aviser.
Overfladestyrke
Et mål for papirets gennembrydningsstyrke
vinkelret mod over­fladen.
Rivstyrke
Angivelse af hvor stor kraft der kræves for at
rive et papir i stykker.
Stoflimning
Proces, hvor limen tilsættes pulpen før papiret
er dannet.
Træfrit papir
Papir der indeholder mindre end 90 % træmasse.
Træholdigt papir
Papir der indeholder mere end 10 % træmasse
masse.
Trækstyrke
Angivelse af hvor høj trækstyrke et papir kan
klare, inden det brydes.
Trækket skal være jævnt fordelt, på samme
måde som et reb man prøver at rive over ved at
hive i hver sin ende.
Vandmærke
Et præg sat i papirmassen imens det endnu var
flydende. Kan ses ved at papiret har lavere opasitet ved vandmærket. Det er altid umærkeligt.
Vandmærker kendes især fra pengesedler,
men der kan også købes færdiglavet papir med
standard vandmærker.
INDHOLD INDEX
Der skelnes imellem lokaliseret og ulokaliseret
vandmærker. Lokaliseret er altid plaseret samme
sted på arket, hvorimod ulokaliseret kan være
hvor som helst. Lokaliseret er klart det dyreste.
Overflade
Bestrygning
Overfladebehandling, hvor papiret påføres med
bestrygningsmasse. Består af to hovedbestanddele: Pigmenter, ofte kridt, der giver papiret
dets hvidhed og bindemiddel, der skal binde
pigmentet til basispapiret.
Bestrøget papir
Basispapir, som er belagt med bestrygningsmiddel som eksempelvis kridtlag, hvilket
giver papiret en mere ensartet overflade end et
ubestrøget papir.
Chromokarton
Et ensidet bestrøget 2- eller 3-lags karton, som
typisk anvendes til æsker, skilte, om­slag og
postkort.
Overfladen er hvid og høj­­glansbestrøget.
Ensidet papir
Når et papir kun er bestrøget, glittet eller behandlet på anden måde, på den ene side.
Foliering
At foliere er når man selv lægger en tynd plastfilm på parpir.
Filmen er normalt klar og har typisk en tykkelse på omkring 125 my. Den bliver lagt på
med en folieringsmaskine hvori der sidder nogle
varmevalser der varmer og presser folien sammen om papiret.
Vær opværksom på at papiret mister fugt under
processen, og bliver dermed synligt mindre.
Food Board
Karton specielt beregnet som fødevareemballage.
Modsat falseæskekarton er bagsiden bestrøget
så den bedre kan modstå fugt fra fødevaren.
Glitning
Proces, hvor papirbanen løber igennem et antal
valser med forskellig hårdhed, der er lavet
af henholsvis stål, og papir og bomuld eller
kunststof. Dermed glattes (glittes/kalandreres)
parpiret, hvilket dog ikke kun afhænger af valserne, men i høj grad også af papiroverfladens
sammensætning.
Hvis papiret inden kalandrering er bestrøget,
Papir | 25
kan der opnås en meget glat og blank overflade.
I princippet er alle valserne lige store, men da
stålvalserne presser papiret lidt ind i de blødere
valser bliver disse valser dermed tyndere under
processen og der opstår en gnidning imellem
papir og valser. Det er denne gnidning der giver
papiret den glattere overflade.
Kachering
For at øge parpirets glans og modstandsdygtighed overtrækkes papiroverfladen, efter trykning,
med en tynd plastfilm, typisk polypropylen
eller acetatfolie, med en tykkelse på 10-15 my.
Processen kaldes for kachering.
Efter kacherering kan der foretages endnu en
glitning for at give papiret en særligt glat og
modstandsdygtigt overflade.
Se evt. foliering.
Kunsttrykpapir
Et bestrøget papir, med en meget fin glitning,
især anvendt i kunst- og fotobøger, hvor der
stilles ekstra store krav til billed- og detaljegengivelse.
Overfladelimning
Der påføres limstof på papirbanen efter at denne
er dannet, for at redusere den mængde støv
papiret ellers ville frigive.
Papirglans
Udtryk for papirs evne til at reflektere lys.
Papirglansen hænger sammen med papirets sammensætning, bestrygning og glitning.
Prægning
Behandling af papiroverfladen hvor papiret får et
mønter der kan føles. Dannes ved at papirbanen
føres imellem 2 valser, den ene af hårdt metal og
forsynet med det ønskede mønster, den anden af
et blødere materiale.
Prægning kræver normalt et papir/karton med
en gramvægt på mindst 150g
Trykbarhed
Beskriver et papirs trykegenskaber.
Ubestrøget papir
Et papir uden bestrygning, hvilket giver en mere
ru overflade, som f.eks avispapir. Ikke velegnet
til trykning med meget høje rasterfinheder.
Det er dog en misforståelse at ubestrøjet papir
altid er meget ru, da man ved glitning kan opnå
en forholdsvis glat overflade.
26 | Tryk
Tryk
Indbinding
Blisterpack
En emballageform, hvor varen er anbragt på
et stykke pap og beskyttet af en gennemsigtig
plastfolie, der er klæbet, klipset eller svejset
sammen med papstykket.
Blisterpakninger bruges bl.a. til småpakker
med skruer og lignende.
Bogblok
En bog, der er falset, samlet og hæftet, men som
endnu ikke er indbundet i bind eller om­slag.
Flap
Den ombukkede kant på et smudsomslag, som
foldes ind over bogbindets kanter, og således
holder smudsomslaget på plads om bogen.
Halvbind
En bog, hvor ryg og hjørner er forstærket, som
oftest med skind.
Helbind
Bogbind, hvor hele bindet er udført i skind.
Kapitælbånd
Et silke- eller bomuldsbånd, der fastgøres foroven og forneden på en indbunden bogs ryg som
forstærkning.
Kapitælbåndet sidder mellem bindryggen og
løsryggen og er kun synlig øverst og nederst.
Limbinding
Indbindingsmetode hvor bladene i en bog
renskæres langs bagkanten og limes. Bla­dene
hæftes ikke.
Ved mindre projekter er det en simpel form
for samling, der kan foretages af alle, efter lidt
øvelse. Derfor er der også små hobbylimindbindingsmaskiner i handelen.
Materie
De falsede ark, der udgør en bogs sider (i modsætning til bindet). Inden de hæftes, der efter
kaldes de bogblok.
Paperback
En billig bog i blød papir- eller karton-indbinding.
Smudsomslag
Et trykt papiromslag, der lægges uden om en
bogs bind med flapperne bøjet omkring bogbin-
INDHOLD INDEX
dets forkanter.
Snit
De tre sider på den beskårne bogblok.
På indbundne bøger påføres ofte farve på oversnittet. I særlige tilfælde på alle tre snit, f.eks.
salmebøger hvor der ofte er påført »guld«.
Trådhæftning
Hæftemetode hvor arkene i en bog hæftes sammen med tråd.
Det alminligste ved mindre emner er to
hæftninger i falsen. Ved størrer emner hæftes
flere mindre samlinger indbyrdes sammen til en
størrer og så fremdeles.
Trykningen
Akromatisk
Tryk i 3-farve CMYK – altså kun de 3 af dem.
Programmet beregner hvordan de tre farver kan
udgøre den 4. farve. Se Kromatisk
Arksignatur
Da en bog består af et antal sammenfalsede
trykark påfører man nederst i venstre hjørne af
første side af hvert ark en arksignatur, dvs et tal
og/eller symbol, til kontrol af rækkefølgen.
Blindpræg
En høj- eller dybdeprægning uden brug af
trykfarver. Kan enten være negativ, der betyder
at der er blevet en fordybning i papiret, eller
positiv, der løfter sig op fra papiret.
Håndsats
Manuel sætning med løse blytyper. Håndværket
praktiseres ikke længere, men vi kender alle sættekasserne hvor håndsætterne (en specialisering
af typograf) opbevarede blytyperne i.
Indretning
Klargøring og indstilling af trykmaskinen før
trykningen begyndes.
ISBN
International Standard Book Number. 13-cifret
tal der oplyser om en bogs oprindelsesland,
forlag, forfatter, mv.
Tallet er blevet 3 cifre længer så det er kommet
op på 13 cifre. Dette blev gjort for at gøre nummeret kompatibelt med EAN-systemet.
Kliche
Raster- eller stregillustration ætset ned i en zinkeller fotopolymerplade der bruges som trykform
i højtryk.
Kollationering
Sidste kontrol af trykte siders korrekte rækkefølge.
Kromatisk
Tryk i 4-farve CMYK – som vi kender. Se
Akromatisk.
Maskinark
Et trykt ark, der er kommet ud af trykpressen.
Modtrykscylinder
Cylinder i trykpresse der trykker papiret imod
trykplade eller gummidug ved offset.
Negativ
Fotografisk film, der er eksponeret og fremkaldt. Alle farver fremstår som negativer af de
originale, og kræver således et negativt tryk eller
anden form for gengivelse for at give et positivt
resultat.
Kendes bl.a. fra de almindelige gammeldags
traditionelle kamerafilm hvor man fik udleveret
sine papirbillede sammen med en række »negativer« til kopier.
Overfladeslip
Partikler og papirstøv, som løsner sig fra papiroverfladen og giver anledning til fejl i trykket.
Overligger
Transparent ark, der bruges ved tilrettelægningen til at angive farver, billeder, tekster, tegninger og den slags instruktioner der skal udføres
på originalen.
Punktbredning
Udtryk for hvor meget tryksværten suger ud
i papiret. En størrer punktbredning giver et
mørkere farve. Gennerelt kan man forholde sig
INDHOLD INDEX
Tryk | 27
til nedenstående:
Fint papir
Avispapir
8-12%
op til 25%
Prægetryk
Trykmetode hvor trykbilledet står i relief.
Rakel
En spartel med tyndt, fleksibelt metalblad, som
ved dybtryksprocessen fjerner overskydende
farve fra cylinderens kopper.
Rakler findes både i automatiske udgaver der
styres af trykkemaskinen, og i mindre udgaver
med et håndtag hvor man betjener den med
hånden.
Regletter
Typografisk blindmateriale i forskellige tyk­kelser fra 1-12 pt. og i længder fra 6 cicero og
opefter. Kort fortalt blyklodser uden tegn. Blev i
blysats benyttet til mellemslag (blanke linjer) og
til skydning af tekst.
Repro
Den proces hvor man gør en fil klar til tryk­ning. Den køres direkte ud på trykplader.
Skøn- og videretryk
Trykning på for- og bagsiden af papirarket,
hvilket ofte sker samtidig.
Termografi
Kopimetode hvor man anvender varme til at
overføre tekst og billeder til papiret.
Topsværtning
A ngiver hvor meget farve der kommer på samme
sted i alt (vær opmærksom ved overprint). Findes
ved at lægge farvernes % sammen.
Xerografi
Xerografi er en kopieringsmetode, hvor bil­ledet
formes ved hjælp af elektrostatisk opladning,
som får farvepulver til at fæste på papir.
Fiksering sker ved en varmeproces. Kendes fra
kopimaskiner og laserprintere.
Zinktryk
Svarer til stentryk, også kaldet litografi, men
trykpladen er en zinkplade.
Ætsning
Betegnelse for flere forskellige fotomekaniske
metoder til fremstilling af klicheer, reduktion
af rasterpunkter på film mv. hvor man kemisk
fjerner materiale.
28 | Computer
Computer
Software / Programmer
Applet
Et program der afvikles gennem en browser.
Binære talsysten
Det binære talsystem består af to cifre: 1 og 0
og anvendes i dag primært i forbindelse med
elektronisk databehandling (edb).
Det binære talsystem er dog ikke opfundet til
brug for computersystemer, men er opfundet for
over 2000 år siden.
I vores »normale tal« er der ti muligheder
i hvert ciffer, i det binære er der to. Ser vi på
cifrene i et binært tal fra højre mod venstre, repræsenterer det første enerne, det næste toerne,
herefter firerne, otterne osv. – hele tiden det
dobbelte af det foregående.
0
1
1
0
1
0
1
1
128
64
32
16
8
4
2
1
1 + 2 + 8 + 32 + 64 = 127
Man kan angive 0 eller 1 ved hver position, hvor
1-tal betyder, at tallet skal tælles med, et 0 at
det ikke skal, således at tallet »10« er tallet 2 i
»normalt tal« fordi (0x1)+(1x2) = 4
»110« er således 6, fordi (0x1)+(1x2)+(1x4) = 6
Overskueligheden i det binære talsystem fås,
hvis man deler de enkelte cifre (bits) op i grupper af 4 fra højre.
Man omregner det binære tal til et »nor-malt
tal« ved at lægge værdien af de repræ-senterede
tal sammen. Dvs. at 2 skrives således: 0010,
mens 7 skrives således: 0111.
Browser
Et program til at vise hjemmesider på internettet.
De mest anvendte browsere er i dag Microsoft
Internet Explorer, Mozilla Firefox og Safari.
CAD
Computer Aided Design. Program til tegning
af konstruktionstegninger der anvendes til bl.a.
emballagedesign, konstruktion af stanseforme
mv.
CDR
CorelDRAW. Tegneprogram fra Corel.
CMS
INDHOLD INDEX
Content Management System. CMS-systemer
gør det let at administrere sin hjemmeside.
Når hjemmesiden først er oprettet kan kunden
tilføje og fjerne artikler og billeder fra hjemmesiden uden at have særlig kendskab til hjemmesideprogrammering.
CRM
Customer Relationship Management. I inter­
netbranchen betyder »CRM-løsning« et program
eller en teknisk løsning, som gør det muligt at
følge brugerens bevægelser på nettet, hvor efter
man kan tilpasse indholdet mht. reklamebannere
og lignende.
Editor
Et program man bruger til at redigere en fil i,
for eksempel en webeditor til websider, eller en
teksteditor til tekstfiler. Notesblok i Windows er
en teksteditor.
Hyper Text Transfer Protocol. Den Internetprotokol, der styrer kommunikationen på internettet
når du besøger hjemmesider.
Illustrator
Avanceret tegneprogram fra Adobe. Royalty­f rie
illustrationer og kort oprettet i Illustrator, kan
bearbejdes i andre programmer, der arbejder
med EPS- eller AI-filer.
Det mest udbredte program til oprettelse og
redigering af vektorgrafik.
InDesign
Sidelayout- og designprogram fra Adobe. Åbner
uden problemer alle filer fra Adobe og en del
andre designprogrammer.
Internet Explorer
Browser udviklet af firmaet Microsoft. Sidder på
90 % af markedet (sommeren 2009).
Finger
Internettjeneste, der kan finde et brugernavn.
Live Motion
Program fra Adobe til webanimationer.
Firefox
Mozilla Firefox. Browser, alternativ til Internet
Explorer, Opera og Safari.
Multi Browser
Søgesystem, der gør det muligt at søge på tværs
af forskellige systemer. Man behøver altså ikke
gennemsøge alle systemer, men kan nøjes med at
søge via multi browseren.
Firewall
En firewall er et program der ligger på com­
puteren, og beskytter den, når man skal forbindes til et netværk. Det kan både være et lokalnet
eller internettet.
En firewall mellem to net sætter en »stopklods«, så der ikke kan foregå »ukontrolleret«
udveksling af data mellem de to net.
Firewalls bruges også af private som kobler sig
på internettet, så hackere ikke kan trænge ind på
deres computer.
FTP
File Transfer Protocol. Den internetprotokol der
styrer kommunikationen ved filoverførsler mellem en computer og en server på internettet.
FTP-program
Program til at overføre filer over internettet.
F.eks. til upload af hjemmeside.
HTML-editor
Program som skriver html-koden for dig, sådan
at du ikke behøver at skrive koden selv. Eksempler på html-editorer er Adobe Dreamweaver,
Microsoft Frontpage, men også CMS-programmer arbejder med html.
HTTP
INDHOLD INDEX
OCR
Optical Character Recognition. Et program der
er i stand til at omdanne tekst fra papir til digital
tekst, så det kan redigeres på en computer. Bruges ofte i forbindelse med en scanner, især inden
for postvæsenet og andre stører sorteringssteder.
Opera
Browser, alternativ til Internet Explorer, Netscape Navigator og Firefox.
Orm
En orm er en slags virus, der kan kopiere sig
selv automatisk fra computer til computer lige
som mange andre virus. En orm kan f.eks. sende
kopier af sig selv til alle de kontaktpersoner,
der ligger i adressekartoteket på den computer,
den er kommet på. Dette gentager sig på alle
de computere, den kommer til, og så femdeles.
Orme kan dog fjernes med de fleste anti-virusprogrammer.
Ping
Et program der kan bruges til at undersøge, om
et givent domænenavn er aktivt. Oplyser samtidig hvor lang tid det tager at kontakte systemet.
Computer | 29
Platform
Kombination af hardware og operativsystem
(styresystem) på en computer. De mest almindelige er Windows, Mac og Linux.
Platformsuafhængig
Software der kan anvendes af computere på
tværs af forskellige hardware- og operativsystemer, f.eks. både PC og Mac.
Plug-in
Små hjælpeprogrammer, som kan kobles på dine
programmer, så de f.eks. kan gemmes som iso
m.m.
POP
Post Office Protocol. Den internetprotokol man
bruger, når man henter post over internettet. Er
overtaget af POP3.
POP3
Post Office Protocol 3. Den internetprotokol man
bruger, når man henter post over internettet.
Protokol
En protokol er et regelsæt for, hvordan kommunikation foregår mellem computere. På
internettet er der en overordnet protokol, TCP/
IP, og al kommunikation på internettet foregår
efter denne protokols regler.
Herunder finders flere underordnede protokoller,
som angiver præcist hvordan kommunikationen
af specielle datatyper skal foregå. F.eks. filoverførsler (FTP), sending af mail (SMTP) eller
modtagelse af mail (POP).
QuickTime
Program til visning af video på skærmen.
RIP
Routing Information Protocol. En meget udbredt
protokol til at vedligeholde routertabelinformation indenfor større lokale netværk. RIP opdaterer
de forskellige forbundne routere i netværk, så de
hele tiden har de samme informationer om routningsvejene – dermed behandler de netværkstrafikken ens, så de forskellige data kommer ad de
rigtige veje og de rigtige steder hen.
RSS
Really Simple Syndication. RSS bruges om en
familie af filstandarder, der samler indholdet fra
hjemmesider i såkaldte RSS-feeds eller RSSkilder.
I en RSS-læser kan man samle indholdet fra sine favorithjemmesider på en side, hvil
ket gør at man hurtigere bliver opdateret.
30 | Computer
Searchengine
Søgemaskine. For nemmere at kunne finde
adresser på internettet, er der flere steder etableret servere, som gør det muligt at søge efter
bestemte emner, ord eller udtryk. Derefter kan
man følge links til de steder på internettet, der
har de informationer, man søger.
I øjeblikket (2010) er den mest populære søgemaskine Google.com.
Shareware
Programmer, som distribueres frit på internettet.
Programmerne kan benyttes gratis i en prøveperiode hvorefter der opkræves et mindre beløb for
fremtidig brug.
Sms
Short Message Service. En kommunikationsform, der bruges til at sende 160 tegn lange
beskeder mellem mobiltelefoner.
Spider
En Spider er et program der, som en avanceret søgemaskine, gennemsøger et stort antal
hjemmesider. Programmet leder efter bestemte
nøgleord, og bruger sofistikerede regler til at
finde relevant tekst i nærheden af nøgleordene.
Resultatet lægges i en database.
Spidere kan for eksempel benyttes af hackere
som leder efter navne med tilhørende CPRnumre eller kodeord.
Spyware
Spyware er programmer, der lægger sig på
din computers harddisk, når du f.eks. in­stal­lerer gratis programmer.
Spywaren ser hvilke hjemmesider, du ser og
rapporterer dette til den virksomhed, der står
bag spywaren. På den måde ved virksomheden
hvilke internetvaner, du har, hvor efter den kan
målrette sin markedsføring efter det.
TCP
Transmission Control Protocol. En IP transportprotokol. TCP er sessionsorienteret og er
den protokol, der benyttes, hvis det er vig-tigt
at »pakkerne«, dvs. fildelene, når frem og i den
korrekte rækkefølge.
TCP/IP
Transmission Control Protocol/Internet
Protocol. Den grundlæggende standard for al
internetkommunikation, dvs. det »sprog«, som
computeren kommunikerer med på internettet.
Bruges også til lokale netværk.
Teksteditor
INDHOLD INDEX
Et program, der bruges til at redigere ren ASCII
eller ISO-8859-1 tekst, for eksempel Notesblok i
Windows eller TextEdit på Mac.
Virus
En virus er et program, der uden din viden
og vilje, inficerer din computer. En virus kan
kopiere sig selv som f.eks. orme og trojanske
heste, og sprede sig gennem netværk, emails og
hjemmesider.
En virus kan beskadige, og dermed ødelægge,
programmer, hardware og filer. Der er set
eksempler på at en virus har fået harddiske til at
øge hastigheden fra 7.200 til
15.000 omdrejninger pr. min., hvilket får dem til
at brænde af.
WAP
Wireless Application Protocol. En teknolo­gi, der
giver trådløs internetadgang fra mobiltelefoner.
Der skal være en speciel WAP-browser indbygget i mobiltelefonen for at bruge WAP.
Via WAP kan du søge informationer efter de
samme principper, som gælder på internettet.
Informationerne er tilpasset mobiltelefonen, så
de passer til størrelsen på displayet.
Webeditor
Et program man fremstiller hjemmesider med.
F.eks. Adobe Dreamweawer.
Hardware
CD-rom
Compact Disk Read Only Memory. Et fast
pladelager, som man kun kan læse, men ikke
skrive til.
CD-R
Compact Disk Recordable. Et fast pladelager,
som man kan skrive filer på.
I dagligt tale ofte kaldet »brændbare skiver«.
CPU
Central Processing Unit. Selve regneenhed­en i en
computer, hvorfor den ofte kaldes computerens
hjerne.
Det er frem for alt CPU-en, som bestemmer, hvor
hurtig din computer er. En processors ydelse
måles i MHz eller GHz.
CPU’en blev af Intel i 1971 placeret i en chip,
hvilket viste sig at være en succes. I dag (2010)
sidder Intel på 75 % af markedet for CPU’er.
CRT
Cathode Ray Tube. Betegnelse for de gamle alm.
computerskærme med katodestrålerør.
INDHOLD INDEX
Harddisk
Den del af computernes lager, som gemmer data.
Harddisken består af et (eller flere) drev.
I alm. tale er harddisken en kasse, men egentlig
er der tale om en massiv metaldisk, der ligger i
føromtalte kasse.
Hardware
Alt det inden for computerverdenen du kan
røre ved, både inden i pc-kassen og uden for,
så som mus, printer, tegneplade og højtalere. Ja
selv kopvarmeren til usb-stikket, hvis du er lidt
nørdet.
HUB
En hub er en simpel box, der forbinder flere
computere i et netværk. En hub sender trafik, der
kommer ind på en af dens porte, ud til alle de
andre porte, uden at sortere det.
Kabelmodem
Et kabelmodem er et modem, der tilsluttes
antennestikket, hvorved du får forbindelse til
internettet. Med et kabelmodem kan du være på
internettet samtidig med, at du modtager radioog tv-programmer på dit fjernsyn.
Modem
Modulator-Demodulator. Oversætter computerens digitale signaler til telefonliniens analoge
signaler og omvendt.
Den kasse, der forbinder din computer med
telefonnettet
Netkort
Network interface card (NIC) er et kort, som
er installeret i computeren, så den kan til­sluttes
et netværk. PC’ere, arbejdsstationer og bærbare
på et lokal netværk har typisk installeret et
Ethernet netkort.
Computer | 31
PDA
Personal Digital Assistant. Kaldes også for
håndholdt computer, palmtop eller lomme­computer. En PDA er et supplement til computeren, som du kan have med dig i lommen.
Man kan overføre aftaler, telefonnumre,
tekster og meget andet – begge veje. En PDA kan
også kobles på internettet, bruges til navigation
i bilen via GPS, bruges til visse programmer og
spil, samt til at afspille mp3-musikfiler og vise
video mv.
I dag er en en PDA ofte sammenbygget med en
mobiltelefon.
RAM
Random Access Memory.Computerens midlertidige hukommelse, hvilket vil sige det den bruger
under arbejdet. Når computeren slukkes går alle
informationer, der ligger på på RAM’ene tabt.
Størrelsen på RAM lager er afgørende for,
hvor hurtigt man kan afvikle prokrammerne.
Router
En router er en box, der bruges til at forbinde
flere computere i et lokalt netværk til internettet.
Routeren sorterer data, der kommer via internet,
så det kommer frem til den rette computer. Med
en router kan computerne i et lokalt netværk dele
én offentlig ip-adresse.
En router minder om et telefonmodem, men
den arbejder med betydelig højere has­tighed, da den bruger hurtig overføring via
kabel, bredbåndsforbindelser som ADSL eller
ISDN.
Da en router bruges i netværk, har den oftest
en indbygget hub eller switch, enten med kabel
eller trådløs, ofte begge dele.
Server
En server er en computer, som fungerer som
et lager på internettet, hvor f.eks. emails og
hjemmesider ligger og venter på at blive hentet
(mailserver/postserver og webserver).
Man kan leje sig ind på en server via et webhotel.
Switch
En switch er en enhed, som knytter flere computere sammen i et lokalt netværk. I modsætning
til en hub, som også kan forbinde computere i
et netværk, er en switch udstyret med »intelligens«, så den sorterer data, og kun sender data
til den computer det er tiltænkt.
Sorteringen øger hastigheden på det lokale
netværk betragteligt, hvilket gør switchen uundværlig i et netværk med mange maskiner eller
med meget datatrafik mellem maskinerne.
32 | Computer
Enheder / punkter
Anker / Ankerpunkt
Et punkt i et html-dokument, man kan læn­ke til.
Bézier
Matematisk defineret kurve. De enkelte kurver
er forsynet med styrepinde, der bruges til at
ændre kurvens form. Elementet bruges meget i
tegneprogrammer som f.eks. Adobe Illustrator.
Bézierkurven blev opdaget af Den franske
matematiker Pierre Etienne Bézier.
Bit
Den mindste dataenhed i en computer, der enten
kan have værdien 0 eller 1. Der går 8 bits til en
byte.
Bitmapgrafik
Tegn eller grafik, hvor enkelte pixels arran­geres i rækker og kolonner – lodret og vand­-ret.
F.eks. er JPEG-, TIFF- og PSD-dokumenter
bitmapgrafik.
Byte
En byte består af 8 bits og er en dataenhed i en
computer.
Den kan antage 256 forskellige værdier.
Filstørrelser måles i: B, KB, MB, GB, TB.
Bytes angives på følgende måder:
Fork.
Kaldenavn
Antal bytes
1 KB . . . . Kilobytes . . . . . . . . . . . . . . . Tusind
1 MB . . . Megabytes . . . . . . . . . . . . . . . Million
1 GB . . . . Gigabytes . . . . . . . . . . . . . . Milliard
1 TB . . . . Terabytes . . . . . . . . . . . . . . . .Billion
DPI
Dots per inch. DPI Fortæller hvor mange ras­
terpunkter printeren eller trykkemaskinen
arbejder med.
Tommelfingerreglen er, at jo højere et dpi-tal
er, desto bedre udskriftskvalitet. Jo tættere
punkterne sidder, des skarpere bliver teksten og
billederne.
kbit/s
En måleenhed for transmissionshastighed. 1
kbit/s er lig med 1.024 bits pr. sekund.
MB-Megabyte
Måleenhed for filstørrelse.
300 MB RGB svarer til 400 MB CMYK.
MO.
Fransk forkortelse for MB
INDHOLD INDEX
Opacitet
Mål for et materiales uigennemsigtighed. 100 %
betyder, at materialet overhovedet ikke er gennemsigtigt. Bruges i adobes programmer hvor de
underliggende lag skal træde frem.
Pixel
De mindste punkter i digital billedbehandling.
Digitale billeder består af pixels, der er ordnet i
lange rækker lodret og vandret, der således også
er det mindste punkt i et billede. Bruges desuden
som måleenhed på størrelsen af elementer,
såsom annoncer og billeder, på internet.
ppi
Pixel per inch. Begreb i den digitale verden, hvor
billeder måles i ppi IKKE dpi. Opløsningen på
skærme, scannere kameraer m.m. måles i ppi.
Tekniske betegnelser
Animation
En række af billeder/grafik over tid. Udarbejdes
ofte i Flash-formatet swf.
ASP
Active Server Pages. En måde at kode htmlsider, så de kan vise indhold fra en database.
Attachment
En fil, der vedhæftes en e-mail. Det kan både
være billede, tekst grafikfil.
Ofte ”pakkes” filerne (Zip’es) inden afsendelse
for at de skal fylde mindre.
Attribut
En udvidelse i et tag. Eksempel: »src« i <img
src=”billede.gif”>.
Banner
Netannonce i breddeformat, som typisk vises i
toppen af en netside, »top-banner«, eller i bunden af siden, »bund-banner«.
En typiske størrelse på et banner er 468 x 60
pixels.
Blog
Weblog. En blog er en personlig side på nettet,
hvor skribenten skriver sine tanker og refleksioner.
Den typiske blog er enten meget personlig –
som en dagbog, eller mere debatterende, f.eks.
inden for specifikke em­ner som politik eller kunst. Personen der skriver
en weblog, kaldes en »blogger«.
Blogs kan bindes sammen, så de samme ind­
læg optræder på flere blogs, og det online rum,
INDHOLD INDEX
der opstår omkring brugerne og de­batten på og
mellem weblogs, kaldes »blog­osfæren«.
Nogle bloggere bliver vældig populære, men
størstedelen skriver mest for deres egen skyld.
Bluetooth
En trådløs overførselsteknik udviklet af
mobiltelefonselskabet Ericsson. Teknikken gør
det muligt for husets elektriske apparater at
kommunikere med hinanden uden ledninger.
Bluetooth kræver ikke direkte kontakt og har en
rækkevidde på cirka 10 meter.
Funktionen er opkaldt efter den danske vikingekonge Harald Blåtand
Bookmark
Et bogmærke, kaldes også favoritside. Et
bogmærke kan gemme en internetadresse, så
man hurtigt kan få adgang til den på et senere
tidspunkt.
Boot
At boot’e en computer betyder at den genindlæser hele styresystemet. Boot’e kommer af
udtrykket »bootstrap« = støvlespark, »det der
skal til for at få maskinen i gang igen«.
Buffer
Midlertidigt lager til opbevaring af data. Hvis
computeren ikke er klar til at modtage data,
opbevares de i bufferen, hvorefter de overføres
til computeren, når den igen er klar.
CGI
Common Gateway Interface. En standard for
formidlingen af data til og fra eksterne programmer. Det kan være i forbindelse med et program,
der behandler data der bliver indtastet af brugere
på en hjemmeside. Et CGI program tager de
indtastede data fra websiden og sætter disse data
ind i en database.
CGI bliver normalt kun brugt i forbindelse
med internetapplikationer.
Chat
En internettjeneste, hvor brugerne kan kommunikere direkte (online) og skriftligt med
hinanden.M
Man skal logge på et chat-room, før man kan
deltage i en chat.
Client
Betegnelsen for en computer der er i forbindelse
med et intranet eller internettet.
Clipart
Billeder og illustrationer, der anvendes på interComputer | 33
nettet, i tekstdokumenter, i billeder og lignende.
Community
Et samlingssted på internettet. Ofte bruges
betegnelsen i sammenhæng med websites
hvor brugere kan møde hinanden eller skaffe
informationer om et givent emne de interesserer
sig for.
Cookie
En »cookie« er en fil, som nogle hjemmesider
automatisk lægger på ens harddisk, når man
har besøgt hjemmesiden. Cookien kan f.eks.
registrere hvis man indtaster sin e-mail-adresse,
ændrer farve og opsætning, eller vælger hvordan
en liste skal sorteres på hjemmesiden. Næste
gang man besøger den pågældende hjemmeside,
henter cookien automatisk informationerne
frem, og husker hvad man valgte sidst.
Nogle virksomheder bruger cookies til at
se, hvilke internetvaner man har, og målretter
dermed deres markeds­føring herefter.
Cross-post
Begrebet betyder, at et indlæg til News samtidigt
sendes til mere end én nyhedsgruppe.
Læsere, der følger med i flere af grupperne,
vil dog kun blive præsenteret for indlægget én
gang. De størrer News-bureau’er Cross-post’er
sjældent ret bredt.
CSS
Cascading Style Sheet. En teknik der kan knytte
et foruddefineret sæt af tekst, farver og grafik
(style sheet) til mange forskellige html-dokumenter i en hjemmeside.
Et style sheet kan definere tegnsæt, bogstavfarver, overskriftstyper, baggrundsgrafik mv. Det
betyder i praksis, at man for at ændre udseende
på hele sin hjemmeside, kun behøver at udføre
nogle få ændringer i sin CSS.
DHCP
Dynamic Host Configuration Protocol. Det er
den funktion, der tilpasser ens netværksindstillinger, når computeren starter op.
Hvis man f.eks. har en dynamisk ip-adresse,
får man tildelt en ny ip-adresse, hver gang man
kobler sig på internettet. Det er DHCP der sørger
for det sker.
Dialogboks
En dialogboks er f.eks det tekstfelt der ofte fremkommer på skærmen, hvor der spørges om du er
helt sikker på at du vil slette dette dokument.
DNS
34 | Computer
Domain Name Server. En DNS omsætter domænenavne, f.eks. google.dk, til en ip-adresse,
f.eks. 142.183.8.157. Når du indtaster en adresse i
din browser, kontakter din computer en DNS, som sender den ønskede adresse
tilbage i den form der kræves.
Dokument
En fil på computeren. Eksempler er et Worddokument, en hjemmeside-adresse, et bille­de, en
video, et musikstykke.
Domain
Internettet er inddelt i domæner. Et domæne er
en internetadresse.
Til hvert domænenavn, f.eks. tdc.dk
hører en IP-adresse, f.eks. 62.242.117.91
Denne »oversættelse« fra tekst til tal, og fra tal
til tekst, foretages af en Domain Name Server
(DNS).
Domænenavn
Del af navnet på en server.
Tager man følgende URL:
http://mad.2gaard.dk/kogebog/hovedret
»mad« er subdomæne da det står foran domænenavnet.
»2gaard.dk« er domænenavn (hoveddomæne).
»d k« er topdomæne (landedomæne).
»kogebog« står imellemto skråstreger hvilket
betyder det er en mappe på domænet.
»hovedret« står efter sidste skråstreger hvilket
betyder det er en fil i sidstnævnte mappe.
Download
Hente en fil fra internettet for at se det på sin
egen computer. Det er ikke nødvendigt at
gemme det på egen computer før man har foretaget et download.
Downstream
Et udtryk for den hastighed, man kan modtage
data med på sin internetforbindelse.
Hvis downstream-hastigheden er 1024 k,
betyder det, at man kan modtage data med 1024
kilobits i sekundet. Det modsatte af down­stream
er upstream.
DTP
Desktop publishing. Fremstilling af tryksager
ved hjælp af standard computere.
Eksponeringer
Udtryk indenfor netannoncering som henviser til
det antal gange en annonce er vist/skal vises. Det
samme som IMP (impressions). Ikke at forveksle
med sidevisninger, som godt kan generere flere
INDHOLD INDEX
eksponeringer, hvis hver side har flere bannere
eller boards mv.
Enkeltbruger opkobling
Giver mulighed for at forbinde en enkeltstående
computer med internettet. Modsætning til flerbrugeropkobling.
Emailadresse
Den elektroniske version af normal post. Postforsendelsen foregår mellem computer­ere på
internettet eller i mindre netværk, dog
alminligvis på internettet. En email­adresse kan
for eksempel se sådan ud:
etnavn@gmail.com
@ betyder »hos« og det der står efter @ er
udbyderens domæne.
Ethernet
Den mest udbredte netværksteknologi til brug
i lokalnet, f.eks. til at forbinde comput­ere med
hinanden, og til at forbinde com­put­erne med en router.
Der findes 3 udbredte hastigheder: 10, 100 og
1000 Mbps, også kendt som »Ethernet«, »Fast
Ethernet« og »Gigabit Ethernet«.
Ethernet er defineret i IEEE 802.3 standarden.
FAQ
Frequently Asked Questions. Et dokument, der
giver svar på de mest almindelige spørg­smål om et emne.
Frequently Asked Questions betyder direkte
oversat: Ofte stillede spørgsmål, og kaldes
derfor også OSS.
Flame
Offentlig hadefuld kritik af en anden person i
sociale netværk som f.eks. Facebook.
Flame War
En gensidig offentlig hadefuld kritik mellem
forskellige personer/grupper i sociale netværk
som f.eks. Facebook.
Formattering
Oprettelse af et heirakisk filsystem, der kan anvendes til bestemte formål. F.eks. kræver nogle
kameraer at man formattere hukommelseskortet
til digitalkameraet før det kan anvendes.
Der kan ved Formatering oprettes flere partitioner så hukommelsesenheden kan benyttes som
om der er flere enheder. Lidt simpelt forklaret
kan en harddisk på denne måde deles op i »flere
harddiske«
En formatering sletter normalt alle data der i
forvejen findes på hukommelsesenheden.
INDHOLD INDEX
Formular
En samling felter på en webside til at skrive
information i, der kan sendes til et CGI-pro­g ram
på en webserver.
Frameset
Et dokument, der opdeler browservinduet i flere
adskildte dokumenter.
Når man anvender frames er en hjemmeside,
synligt eller usynligt, opdelt i flere vinduer, der
hver især indeholder et dokument.
FUT
Follow Up To. Et udtryk, der bruges i news/usenet sammenhæng, når man flytter en diskussion
fra en gruppe til en anden.
Gateway
En port mellem flere forskellige systemer. Det
vil sige, at man f.eks. kan bruge en gateway til at
skabe kontakt mellem internettet og et intranet.
En gateway laver data om fra et system til
et andet, så de forskellige systemer kan forstå
hinanden.
Genveje
En kombination af tastetryk, som kan spare
brugeren for en lang række bevægelser og klik
med musen. Nogle af de mest anvendte genveje
er [CTRL + C] der kopierer en tekst, og [CTRL
+ V] der sætter kopieret tekst ind igen, der hvor
markøren er.
Arbejdshastigheden er hurtigere ved brug
af genveje, og samtidig minskes chancen for
museskader.
Hovedreglen er, at hvis man øger kendskabet
(og selvfølgelig den logiske brug) af genvejstaster med 20%, mindsker man brugen af musen
med 80%.
GPRS
General Packet Radio Service. Teknik som
bruges til at koble mobiltelefonen til internettet.
Mobiltelefonen skal være forberedt til GPRS for
at kunne koble på.
Med GPRS er man altid on-line, men betaler
kun for den datamængde, der overføres.
I praksis får man omtrent samme hastighed
som via et almindeligt telefonmodem.
Header
Meta-information om et dokument, sendt før
selve dokumentet i en HTTP-overførsel. Hvis
man vil spore afsenderen af en mail, kan man se
på mailens »Header«.
Hits
Computer | 35
Begreb indenfor netstatistik som refererer til
antallet af hit på enkelte filer.
Hits er for længst forladt som acceptabel
måleenhed.
Hjemmeside
Et eller flere sammenhængende »dokumenter«
på internettet, der kan indeholde tekst, billeder
og lyd.
Hyperlinks
Et link til et andet sted. Stedet kan være på
samme side, på samme site eller på en helt anden
hjemmeside. Det kan også være til et
dokument som et billede, en wordfil eller video.
IMP
Forkortelse for »impressions«, Det er det antal gange et givet banner bliver eksponeret for en
given læser.
Man afregnes gerne med 4-30 øre pr. IMP når
man anvender tredjeparts annoncer.
Interaktivitet
Når et program reagerer på brugerens input.
Den alminligste og simpleste form for inter­aktivitet på internettet er links. Mere avancerede
former kan laves med JavaScript eller PHP.
Interflop
En ”død” hjemmeside. Hjemmeside der ikke
ligger på adressen mere, enten pga. flytning,
lukning eller manglende betaling til webhotel
(hvilket jo også er lukning).
Intranet
Et mindre netværk, som bygger på internet
teknologi – for eksempel mail, HTTP, websid­
er i HTML, Java, mv. Mange virksomheder og
skoler bruger intranet til intern kommunikation.
IP
Internet Protocol. Et regelsæt for hvordan
kommunikation foregår mellem computere på
internettet.
IP-adresse
Det unikke nummer, som hver enkelt mas­kine på et internettet har. Disse numre er en integreret del af TCP/IP. Numrene svarer til telefonnumre på telefonnettet og skrives som A.B.C.D,
hvor hvert af tallene A-D er et decimaltal mellem
0 og 255 (eks: 158.38.89.245).
IP-nummeret er den egentlige »netadresse«
som en URL refererer til, selv om det som regel
er www-URL`en som står i adresselinien.
I den daglige brug af internettet er det ikke
nødvendigt at kende disse numre, idet et Domain
Name System (DNS), sikrer, at man udfra wwwURL’en kan finde det tilsvarende IP-nummer
automatisk.
IP-forbindelse
Forbindelse mellem en computer og en internet
udbyders computer, hvor den enkelte pc får
tildelt en IP-adresse. Ved denne type forbindelse har man komplet adgang til internettets
muligheder.
Internettet
Det globale netværk af computere, der er kob­let
sammen i et netværk, hvor der er mulighed for at
hente, sende og dele informationer.
Internettet startede som et netværk mellem
amerikanske universiteter, og blev til dels udviklet til det amerikanske militær som et distribueret netværk, hvor hele netværket ikke påvirkes,
hvis en del af netværket sættes ud af funktion.
WWW, som vi kender det i dag, så dagens lys i
starten af 1990’erne på et schweizisk universitet.
ISP
Internet Service Provider. Internet udbyder.
Internetforbindelse
En forbindelse mellem en computer og internettet. Forbindelsen kan enten være fast, som
det kan gøres ved hjælp af ADSL, eller trådløst
via en trådløs router.
Komprimering
Metode til at få en fil til at fylde mindre. ZIP og
RAR er eksempler på komprimeringsmetoder.
Mange programmer er komprimerede, når de
downloades fra internettet, og »pakkes ud« på
harddisken i forbindelse med installationen.
Grundprincippet bygger på, at en fil består af
0’er og 1’er. Ved at angive antallet af 0’er efterfulgt af tegnet 0, og så antallet af 1’er efterfulgt
af tegnet 1, og så fremdeles, vil man forkorte
Internetudbyder
Et firma, der tilbyder services som internet­
adgang, servere, webhotel eller lignende. Det
samme som ISP.
36 | Computer
Java
Programmeringssprog, der bliver benyttet til
internetapplikationer.
JavaScript
Programeringssprog der, kombineret med html,
kan udføre bestemte opgaver på et website som
f.eks. at animere visningen af billeder.
INDHOLD INDEX
koden væsentligt. Jo længere frekvenser des
størrer komprimering.
sendt til den egentlige mailkonto, hvor den kan
hentes af modtageren.
Konfigurere
At indstille et program eller en computer til
en bestemt type opgave. Når man f.eks. skal
på internettet eller sende/modtage mail før­ste gang skal indstillingerne i programmer­ne
konfigureres.
Mailingliste
En mailingliste består af en mængde mail­
adresser på personer, som abonnerer på lis­ten.
Når en meddelelse sendes af sted til listens
egen mailadresse, sendes beskeden automatisk
af sted til alle dem, som abonnerer på listen.
Sådanne mailinglister handles til brug for spammails.
Kryptering
Udtryk for at man gør information ulæselig for
andre end den rette modtager af informa­tionen.
Det bruges bl.a. til at sikre filer på harddiske der
kan blive stjålet eller hacket, eller til at sende
fortrolige oplysninger over internettet.
En typisk kryptering foregår ved at klarteksten
bliver krypteret op til flere millioner gange med
forskellige algoritmer for at gøre det vanskeligt
at bryde koden. Computeren der har koden regner klarteksten ud i løbet af et øjeblik.
LAN
Local Area Network. På dansk: »lokalt net­
værk«.
Et LAN vil typisk være et mindre netværk i en
lille virksomhed, eller i et pri­vat hjem med flere
pc’er koblet sammen.
Layer
Teknik til at lagre fotos og tekst i flere lag, der
kan bearbejdes efter ønske. Ofte anvendt i f.eks.
Adobes programmer.
MAC
Media Access Control. Den adresse, som
hardware har. For eksempel har netkort, switche
og routere MAC adresser som de kan genkende
hinanden med.
MAC-adresser er altid unikke.
Machine
Identification Code. En næsten usynlig kode
(steganografi), som nogle printere, bl.a. farve­laserprintere fra HP og Xerox, automatisk og
uden brugerens vidende trykker på hvert ark, der
udskrives. Koden, der består af knapt synlige
gule prikker, indeholder oplysninger som printerserienummer, dato og tid.
Årsagen til denne kodning er muligheden for
printning af pengesedler og andre værdidokumenter.
NetBIOS
Network Basic Input/Output System. Det
system, der gør det muligt for forskellige computere at kommunikere på et lokalnet.
Netikette
En sammentrækning af »net« og »etikette«. Udtryk som anvendes om de sociale færdselsregler
på internettet.
Newbie
Nybegynder på internettet. Udtrykket anvendes som regel venligt, og kan bruges som en
forklaring for tåbelighedder.
Newsfeed
Den enkelte internetudbyder har en news-server,
som indeholder alle indlæg fra diverse nyhedsgrupper. Når man sender et indlæg, bliver det i
første omgang lagret på ens egen news-server,
og herefter videresendt til andre. Det kaldes
Newsfeed.
Objektorienteret
At programmere, hvor det er baseret på at
enkeltdele af programmet fungerer som objekter
fra den virkelige verden.
Offline
Betyder i internet sammenhæng, at der ikke
er forbindelse til internettet. I modsætning til
online.
Online
Betyder i internet sammenhæng, at computeren
har kontakt til internettet. I modsætnig til offline
Mail-alias
Et mail-alias er en mailadresse, som blot hed­der
noget andet end den egentlige mail­adresse.
Post sendt til et mail-alias bliver automatisk
Opdatering
Når software udkommer i en ny udgave, men
med det samme versionsnummer. En opdatering
retter typisk fejl og mangler i programmet, og er
vigtig at få gjort for at få programmet til at virke
optimalt.
Windows Mediaplayer 7.2
INDHOLD INDEX
Computer | 37
Windows Mediaplayer 7.3
Opgradering
Når software udkommer i en ny version med
et nyt versionsnummer. En opgradering byder
typisk på nye funktioner og er ofte optimeret til
nyere computere.
Man behøver ikke opgradere sin software, da
den gamle software ofte stadig vil virke.
Windows Mediaplayer 7.3
Windows Mediaplayer 8.0
Portal
Et internetsted som tager sigte på at fungere som
et startsted for specialiseret indhold.
PPP
Point-to-Point Protocol. En kommunikations­standard på Internet, der både kører over syn­
krone og asynkrone forbindelser.
Push teknologi
Push-teknologi betyder, at informationer
automatisk kan »skubbes« ind i din computer, i
stedet for at du manuelt skal »trække« dem ind.
Nyheder noget af det der auto­matisk kan vises
på din skærm i det øjeblik de udsendes, så du
ikke skal holde øje med opdateringer på hjemmesiden.
Overførselshastighed
Mål for hvor hurtigt en computer henter og
sender data via internettet. Er afhængig af
hastigheden på forbindelsen og den server, der
hentes fra.
Qwerty
Betegnelse for det almindelige skrive­
maskinetastatur. Bogstaverne henviser til rækken af taster lige under tallene.
Real Time
Betegnelse for at en handling sker umiddelbar,
og ikke først efter et tidsrum.
Relativ URL
En adresse, som fortolkes i forhold til adressen
på dokumentet, hvori den optræder.
Linker man fra et dokument til et andet dokument i samme mappe, behøver man derfor ikke
at angive den fulde URL, man kan nøjes med
det, der adskiller sig fra det aktive dokument.
RIP
Raster Image Processor. En computer beregnet
til kun at bearbejde data i forbindelse med grafisk produktion. En RIP omdanner information
38 | Computer
fra f.eks. en pdf-fil til bitmap-baserede separerede filer, der kan plottes via en lasersætter.
Sidevisninger
Standard måleparameter i netstatistik. Vi­ser
antal gange en netside er vist i løbet af en givet
tidsperiode.
Sammen med tallet af unikke brugere, giver sidevisninger en indikation af hvor godt besøgt et
netsted er. Man må dog aldrig stole på tællerne,
der kan være placeret på et site, hvor de ofte er
instillet til at tælle fra et tal større end 0.
Site
En serveradresse på internettet. f.eks.
www.site.dk
SMTP
Simple Mail Transfer Protocol. Den protokol
der bruges, når der sendes mail. Ved modtagelse
bruges oftest POP3 eller IMAP.
Spam
Indkomne Emails der er uønskede. Sendes oftest
i store mængder via andre postservere ude i
verden og kan være svære at spore tilbage til
afsenderen.
Style sheets.
En teknik der kan knytte, et foruddefineret
sæt af tekst, farver og grafik, sammen. Begrebet
kendes også fra teksbehandlere og layoutprogrammer under navne som f.eks. Paragraph
Styles, Caracter Styles m.m. Se CSS.
Suffiks
De 1-5 tegn der står efter punktummet i et
filnavn. De beskriver hvilke filtype der er tale
om, og oplyser comuteren om hvordan den skal
behandle filen.
Suffiks-liste
.ai»Adobe Ilustrator«,
fil fra.
.art Adobe Streamline, illustratorfil fra.
.attFil vedhæftet E-mail (en der har tabt sin
rigtige suffiks).
.bmp Windows pixelgrafik.
.cDen cyane fil i en 5-fils epsfil fra Adobe
Ilustrator.
.cdm Corel matafil.
.cdr»Corel Draw«,
fil fra.
.cgm»Computer Graphics Metafile«.
Fra Unix.
.csv Kolon-sepereret tekstfil.
INDHOLD INDEX
.dcs En 5-fils eps-fil fra Adobe Ilustrator.
.doc Microsoft Word, fil fra.
.docx Microsoft Word 7.0, fil fra.
.eps»Encapsulatet PostScript«.
Baseret på PostScriptsproget. Indholdet
define­res som vektorgrafik. Fil fra Adobe
Ilustrator.
.exe Windows-miljø, programfil.
.fh7 Freehand 7.x-fil.
.fon Fontfil.
.gif Pixelgrafik.
.htm»Hyper Text Markup«.
Format websider kan skrives i.
.html»Hyper Text Markup Langue«.
Format websider kan skrives i.
.hqx Binhex-komprimeret fil.
.ico Iconformat.
.indd Adobe InDesign, filer fra.
.jpe Windows-miljø, JPEG-billede fra.
.jpg Windows-miljø, JPEG-billede fra.
.jpeg Mac-miljø, JPEG-billede fra.
.kDen sorte fil i en 5-fils epsfil fra Adobe
Ilustrator.
.lay Lavopløst OPI-billede.
.lzw LZW-komprimeret billede.
.mDen magenta fil i en 5-fils epsfil fra
Adobe Ilustrator
.otf Open Type font.
.pdf»Portable Document Format«. Fil fra
Adobe Acrobat.
.pcd Kodak PhotoCD.
.pct Windows-format, pict-billede.
.pcx Paint brush, fil fra.
.pfmWindows-miljø, postscript type 1-font.
.pict Mac-format, pict-billede.
.pm6Windows-miljø, Adobe pagemaker, 6.x-fil
fra.
.png»Portable Network Graphics«.
Grafikformat der kan gengive gennemsigtighed.
.ppd »Postscript Printer Description«.
.prn Windows-miljø, postscriptfil fra.
.ps»Postscript«,
Fil fra Adobe.
.psdAdobe Photoshop, fil fra.
.psp »Paintshop Pro«,
fil fra.
.pubVentura-fil.
.qxdWindows-miljø, QuarkXpress-fil fra.
.rarFil komprimeret med programmet Winrar.
.rtf»Rich Text Format«.
Kan bruges på alle computerplatforme.
.sct»Scitex CT«.
.seaStuffit, selvudpakkende komprimeret fil
til.
.sgmSGML - kodet tekstfil.
INDHOLD INDEX
.sgmlMac-format, SGML - kodet tekstfil.
.sitStuffit, ikke selvudpakkende komprimeret fil til.
.skv Semikolon-sepereret tekstfil.
.smp Lavopløst OPI-billede.
.svg» Scalable Vector Graphics«.
Udviklet af W3C til vectorgrafik. kan
også indeholde rasterfil, film og lyd.
.tgaFilformat til grafik, 24-bit.
.tifWindows-miljø, TIFF-billede fra.
.tiffWindows-miljø, TIFF-billede fra.
.ttfWindows-miljø, True Type font.
.txtWindows-miljø, rå tekstfil uden formatering fra.
.wav»wave«.
Filformat til lydfiler.
.wmf»Windows meta fil«.
Billedfil.
.wp»Word Perfect«,
fil fra.
.wpg »Word Perfect Grafik«,
fil fra.
.xcf»eXperimental Computing Facility«.
Gimp, fil fra.
.xlsMicrosoft Exel, fil fra.
.xhtml»Extensible Hyper Text Markup Language«.
Den næste generation af HTML.
.yDen gule fil i en 5-fils epsfil fra Adobe
Ilustrator.
.yccFilformat til grafik. Kaldes også »Kodakformat« eller »Photo CD format«. Fil fra
Kodak.
.z
Komprimeret Unix-fil.
.zipFil komprimeret med programmet Winzip. Man siger at disse komprimerede filer
er »zippet«.
Tag
En markering eller formateringskode, der bruges
i HTML og XHTML. Tags omrammes af ”<>”.
Eksempler: <br /> <a> <p> <img>.
Thread
På dansk tråd. En tråd udgør en række ny­heds-, diskussions- eller postindlæg om samme
emne. De fleste newsreadere kan samle indlæg i
tråde enten via referencer (et header-felt, som peger på de indlæg, der svares på) eller enslydende
overskrifter.
Thumbnail
Betegnelse for det billedformat man finder på søgemaskiner eller i browsere. Et lille betegnende
billede, der ofte fungerer som link.
Trådløst netværk
Computer | 39
Et trådløst netværk fungerer præcist som et
almindeligt netværk, men i stedet for kabler
bruger man små radiosendere i computerne, og
i stedet for en hub eller en switch bruger man
en særlig radiomodtager, en trådløs router, til at
forbinde netværket.
Radiosignalerne har normalt en rækkevidde
på 40 m og kan gå igennem væg og tag, hvilket
sparer brugeren for at trække ledninger. Til
gengæld er systemet ikke lige så hurtigt som
moderne kabelnet.
Man skal være opmærksom på sikkerheden.
Trådløse netværk kan være lette at bryde ind i
for uvedkommende, hvis man ikke tager sine
forholdsregler.
Unzippe
Dekomprimere eller pakke en fil ud, som er
blevet gjort mindre med komprimeringsværktøjet WinZip.
På engelsk hedder det, at dekomprimere,
extract.
Upload
At flytte en fil fra egen computer ud til en webserver, så der er adgang til filen fra internettet.
Upstream
Upstream er et udtryk for den hastighed, man
kan sende data med på sin internetforbindelse.
Hvis upstream-hastigheden er 1024 k, betyder
det, at man kan sende data med 1024 kilobits i
sekundet.
Det modsatte af upstream er downstream.
URL
Uniform Resource Locator. Betegnelse for
adressen på en webside. Adressen indtastes
typisk øverst i browseren, hvorefter websiden
kaldes op.
På www begynder URL’er med http://
USB
Universal Serial Bus. Et datakommunika­
tionsstik, der kan anvendes til at forbinde en
computer med f.eks. en printer, en ekstern harddisk eller en memorystick.
VRML
Virtual Reality Modeling Language. Kode­sprog til formattering af websider. Understøtter
3D grafik og interaktiv rumnavigation.
WAN
Wide Area Network. Et større netværk, som
dækker et større geografisk område. F.eks. et
større firma eller et hospital kan have et WAN
40 | Computer
hvor mange bygninger er underlagt.
Et wan kan være enormt stort, internettet er
f.eks et WAN.
Webdesign
Design af hjemmesider og hele sites.
Webdesigner
Er en grafisk designer, der hovedsageligt arbejder med design og layout til internettet.
Webhotel
Der hvor man kan leje plads på en server på
internettet til at have sin hjemmeside. Nogle bruger det til at opbevare dokumenter de skal kunne
komme til fra flere forskellige computere.
Almindeligvis følger der et antal emailadresser med.
Webmaster
Person, som har ansvar for driften af et net­sted. Nogle webmastere står for både serverdrift
og teknisk vedligeholdelse, mens andre kun
arbejder med opdatering og vedligeholdelse af
indholdet på netstedet.
Webside
Dokument i HTML, som kan hentes over internettet via HTTP.
Website
Et samling html-sider, der er forbundet til en
helhed.
En enkel side hedder en Webside.
World Wide Web
Det verdensomspændende netværk »internettet«.
Yahoo
En søgemaskine på internettet, som har måtte
vige pladsen, som den mest brugte, til google.
com.
Zip
En komprimeringsmetode der foretages af WinZip. En kopi af en samling filer, som indeholder
de samme data, men blot fylder mindre. Skal
”Unzippes” igen for at kunne læses.
Åben
Om dataformater, standarder, protokoller m.v.
Lidt upræsis betegnelse, men betyder normalt
»ikke kontrolleret af en kommerciel virksomhed«, »kan benyttes af alle«.
Nørdet
INDHOLD INDEX
/*
Tegn der bruges når der skal skrives tekst i css
koden uden at browserne læser det.
Kan også sættes uden om et kodeområde der
midlertidigt ikke skal bruges.
/*Dette er kun til orientering, og bliver ikke
læst af browseren*/
<!-Til indskriving i html koden uden at browserne
læser det.
Bruges f.eks hvis man vil huske sig selv på
hvilke størrelser billeder der skal bruges.
Kan også sættes uden om et kodeområde der
midlertidigt ikke skal bruges.
<!-- Dette er kun til orientering, og bliver ikke
læst af browseren-->
Film
Film
Broadcast quality
Betyder ganske simpelt, at et filmklip (footage)
eller musikklip opfylder de tekniske kvalitetskrav til brug for TV eller radio – hvilket også vil
sige reklame.
Cromalin
Filmprøvetryksystem fra firmaet Dupont.
Footage
Engelsk betegnelse for filmclips – små film til
feks. multimediabrug.
FPS
Frames per Second. Billeder pr. sekund. Bruges
om film og animationer.
Global
Amerikansk forslag til navn for HD-formatet.
Flere og flere digiImage standardtale spillefilm
optages i HD i stedet for på analoge film.
HD
High Definition. Standard i 16:9 formatet. 1920
x 1080 pixels, 24bps.
HD bliver dog efterhånden et kvalietsstempel,
der sættes af flere og flere producenter på deres
produkter, lige fra USB-nøgler til påskeæg,
hvorved udtrykket langsomt bliver udvandet.
Motion
Digital Visions varemærke for filmklip eller
footage.
Musicclip
Lydklip. Ligesom man kan købe royaltyfrie billeder og filmklip, kan man også købe royaltyfri
musikklips.
Brugsmulighederne er uanede: multimedie,
web, radio og TV, jingles, commercials m.m.
Fås ligesom film og fotos, på CD og i Broadcast Quality.
INDHOLD INDEX
Film | 41
Organisationer
Organisationer
BLF
Bildleverantörernas Förening.
Skandinavisk interesseorganisation der
beskæftiger sig med spørgsmål om copyright,
teknik og alt vedrørende fotografi, video og lyd.
Definerer blandt andet standarder for internettet. Nogle af de standarder W3C har udviklet er:
XHTML, HTML, CSS, XML, DOM, RDF,
SMIL, SVG, XSL (XSL indbefatter også: XSLT,
XPath og XSL-FO).
CEPIC
Coordination of European Picture Agencies.
CEPIC er en Europæisk interesseorganisation
for fotografer, billedbureauer og lignende. Organisationen varetager blandt andet spørgsmål om
copyright, etiske standarder og priser på tværs af
landegrænser. Har overtaget PACA’s dominans.
Digital Imaging
Udvalg nedsat af PACA, der arbejder med det
formål at standardisere arkivering og søgning
efter billeder.
IAB
Interactive Advertising Bureau.
IAB arbejder bl.a. med standarder af interaktive reklamer på internettet.
IDA
Image Distributors Association.
En international sammenslutning af distibutører, der primært beskæftiger sig med nyheder og
er­faringer inden for royaltyfri fotografi, film lyd
og fonte.
ISO
International Standards Organization.
ISO-standarder bidrager til at gøre udvikling, fremstilling og levering af produkter og
tjene­ster mere effektive, sikrere og renere. ISO
gør samtidig handel mellem lande lettere da alt
standardiseres.
Desuden beskytter ISO-standarder også
forbrugere og brugere af produkter – og tjene­
steydelser i almindelighed.
Der findes ISO-standarder på alt lige fra stigetrin til agurgers krumning.
PACA
The Picture Archive Council of America.
En amerikansk interesseorganisation i stil med
den europæiske CEPIC. Indtil for få år siden den
største, men er nu overgået af CEPIC.
W3C
World Wide Web Consortium.
42 | Organisationer
INDHOLD INDEX
Rettigheder
Rettigheder
1 Right
Begreb inden for royaltyfri fotografi. Kan
bruges til alt, når der fastsættes en fast pris, og
går ud på:
1 brug, 1 oplag, 1 bruger, 1 pris.
Adgangskode
En kombination af tal og/eller bogstaver, der
oftest anvendes sammen med et brugernavn for
at identificere sig på en computer eller et
sikkert område på internettet.
En sikker måde at skabe sig en hemmelig kode
på er ved at huske en remse der indeholder tal,
og bruge forbogstaverne samt tallene som kode,
og tegnet »#« kan bruges som nr. F.eks:
Remse: Dette er kode nr. 7 på de 4 aar jeg er her
Bliver til: Dek#7pd4ajeh
Brugernavn
En kombination af tal og/eller bogstaver, der oftest anvendes sammen med en adgangskode for
at identificere sig på en computer eller et sikkert
område på internettet.
Brugsret
Er den ret man har til at bruge en købt software.
Man har som hovedregel accepteret licensen i
det øjeblik forseglingen brydes. Normalt er en
brugsret kun bestemt til en bruger, med mindre
andet er udtrykkeligt aftalt.
Buyout
Et begreb der bruges om musikklips. Det betyder ganske enkelt, at man har betalt for brugsretten én gang for alle = royaltyfri.
Copyright
En ting man skal tage alvorligt. Både produ­cent
og fotograf har copyright på deres vær­ker. Man køber ikke copyright – kun brugsret –
når man køber software.
Copyrightreglerne kommer af de internationale love, der blev vedtaget under Bernerkonvention 1886, og som Danmark tiltrådte i 1903.
Senest revideret i 1971.
Af de vigtigste love skal fremhæves, at producenten af værket har den endelige rettighed
til værket. Rettigheden kan ikke overdrages, det
kan kun brugsretten. Dette er gældende i alle
lande under Bernerkonventionen (hvilket vil
sige næsten alle), og det er ikke nødvendigt at
markere sit værk med ©.
INDHOLD INDEX
Brugsretten til et foto skal både afklares medfotografen og rettighedsindehaveren af motivet.
F.eks. den lille havfrue eller Naomi Campbell.
Copyrightreglerne er langt fra enkle og det er
altid brugeren der har ansvaret.
Easy Rights
Svarer til Rights Managed - men med en væs­
entlig simplere prisudregning efter en fast
prisliste.
Eksklusivitet
En rettighed man betaler ekstra for når man
køber et rights managed billede. Betyder at
udbyder ikke må sælge billedet til en kunde i
samme branche eller samme territorium i en
given periode.
Royaltyfrie billeder har ikke eksklusivitet, og
er derfor markant billigere.
Expire
Udløbe. Et udtryk fra news. Indlæg kan af
pladsmæssige årsager kun opbevares i en vis periode på den enkelte newsserver; der­efter slettes
de, fordi de udløber.
Flatrate
Ubegrænset bug af internet eller telefoni til en
fast aftalt pris.
Flerbrugerlicins
Betegnelse for licensrettighed, hvor flere ad gangen har ret til at bruge en bestemt software.
Nogle gange er rettigheden includeret, men
oftest skal den dog erhverves ved køb af en
flerbruger- eller tillægslicens.
Skoler og virksomheder gør stor brug af
flerbruger­licens.
Freeware
Programmer som gratis kan downloades fra
internettet til fri afbenyttelse.
Licens
En beskrivelse af rettigheder og forpligtlser i
forbindelse med køb og anvendelse af software
som for eksempel programmer, royaltyfrie billeder, filmclips, music clips, fonte eller plug ins.
Yderligere rettigheder kan oftest erhverves ved
køb af tillægs- og flerbrugerlicenser.
Licenced
Et andet udtryk for Rights Managed.
Model released
Betyder at billedet er fritkøbt hos de personer,
der optræder på billedet.
Rettigheder
43
Billeder af personer, der ikke er genkendelige
behøver ikke at være model released.
Password
En kombination af tal og/eller bogstaver, der
oftest anvendes sammen med et brugernavn for
at identificere sig på en computer eller et sikkert
område på et intranet eller internettet.
Pengesedler
Hvad må man – og navnlig, hvad må man
IKKE? Danmarks Nationalbank har udarbejdet
et sæt »spilleregler«, der klart fortæller om god
skik og brug:
Gengivelse af pengesedler kan ske i sammenhænge, hvor pengesedlen skal symbolisere
økonomisk værdi, og hvor det ikke er pengesedlernes design, der er i fokus. I disse situationer
skal nedenstående retningslinjer følges.
En pengeseddel må gengives på tryk, så gen­
givelsen er større end 140 pct. eller mindre end
70 pct. af både længden og højden af pengesedlen.
I reel størrelse må højest 1/3 af pengesedlen
gengives på tryk.
Pengesedler må gengives elektronisk og på
internettet, hvis de ikke overstiger en opløsning
på 72 ppi.
billedet »genkøbes«. Det kan rigeligt betale sig
at købe royaltyfrie billeder frem for traditionelle.
Kvaliteten på royaltyfrie billeder er ofte i
samme kvalitet som på Royalty rich billeder.
Tillægslicens
Tillæg for at få yderligere rettigheder end først
tilladt i licensen. Det kan for eksempel være,
hvis man ønsker at bruge et billede på en bogforside eller en decideret salgsvare: kalender,
t-shirt etc.
Virtuel CD
Et begreb inden for det royaltyfrie marked. Det
er en CD man ikke får fysisk i hånden ved køb,
men skal downloade fra nettet.
Weblicens
En licens hvor man ikke må bruge billedet til
andet end til internettet. I langt de fleste tilfælde
vil billedet blive leveret i 72dpi op­løsning.
Property release
Svarer til Model release, men omfatter ejen­dom som f.eks. hus, have eller interiør. Bruges,
hvis ejendommen er lokation eller baggrund for
et billede, der skal bruges kommercielt.
RFI
Royalty Free Images. Billeder der ikke skal betales royalty af.
Royalty
Betaling for brugsret af f.eks. billeder. Anvendes
af alle traditionelle billedbureauer, hvor betaling
er afhængig af blandt andet oplag og trykssagstype.
Royalty free
Man betaler for »alle« rettighederne til billederne på en gang. Førhen var der en del
fordomme fra fotografernes side, hvilket gjorde
at RF-billeder ikke var i samme kvalitet som
RR-billeder.
Royalty rich
Det vi, i Danmark, oftest bruger på traditionelle
billedbureauer. Man køber retten til at bruge et
billede til én bestemt opgave. Prisen vil variere
efter opgavens art og oplag. Ved genoptryk skal
44 | Rettigheder
INDHOLD INDEX
INDHOLD INDEX
| 45
Index
A
Accent . . . . . . . . . . . . . . . 7
Additive farver . . . . . . . 16
Adgangskode . . . . . . . . 43
A-formatet . . . . . . . . . . 22
Agitrons . . . . . . . . . . . . . 7
Airbrush . . . . . . . . . . . . 21
Akromatisk . . . . . . . . . . 27
American Quarto . . . . . 23
Animation . . . . . . . . . . . 33
Anker . . . . . . . . . . . . . . 32
Ankerpunkt . . . . . . . . . 32
Anti-alias . . . . . . . . . . . 21
Antikva . . . . . . . . . . . . . 13
Applet . . . . . . . . . . . . . . 28
Ark . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Arksignatur . . . . . . . . . . 27
ASCII . . . . . . . . . . . . . . . 7
ASCII-tegn . . . . . . . . . . . 7
ASP . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Asymmetri . . . . . . . . . . 10
Attachment . . . . . . . . . . 33
Attribut . . . . . . . . . . . . . 33
B
B5 . . . . . . . . . . . . . . . . . Banner . . . . . . . . . . . . . . Bannerstørrelser . . . . . . Batchombrydning . . . . . Bearbejdning . . . . . . . . Bestrygning . . . . . . . . . Bestrøget papir . . . . . . . Betragtningsafstand . . . Bézier . . . . . . . . . . . . . . B-formatet
se A-formatet
Billeder . . . . . . . . . . . . . Billedstørrelser . . . . . . . Binære talsysten . . . . . . Bit . . . . . . . . . . . . . . . . . Bitmapgrafik . . . . . . . . . BLF . . . . . . . . . . . . . . . . Blindpræg . . . . . . . . . . . Blisterpack . . . . . . . . . . Blog . . . . . . . . . . . . . . . . Bluetooth . . . . . . . . . . . Blænde . . . . . . . . . . . . . Blå Farver . . . . . . . . . . . Blåstik
se Standard værdier
Board . . . . . . . . . . . . . . Bogblok . . . . . . . . . . . . . Bold . . . . . . . . . . . . . . . . Bookmark . . . . . . . . . . . 23
33
24
10
21
25
25
19
32
19
19
28
32
32
42
27
26
33
33
21
17
24
26
13
33
Boot . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Bourgeois
se Skriftgrader, gamle
bps
se fps
Bredformat . . . . . . . . . . 23
Brevhoved . . . . . . . . . . . 10
Brillant
se Skriftgrader, gamle
Broad . . . . . . . . . . . . . . . 23
Broadcast quality . . . . . 41
Broadsheet . . . . . . . . . . 23
Brochure . . . . . . . . . . . . . 9
Browser . . . . . . . . . . . . . 28
Brugernavn . . . . . . . . . . 43
Brugsret . . . . . . . . . . . . 43
Bryllup . . . . . . . . . . . . . 11
Brændvidde . . . . . . . . . 22
Brødtekst . . . . . . . . . . . . 10
Buffer . . . . . . . . . . . . . . 33
Bukkestreg . . . . . . . . . . 11
Bulk . . . . . . . . . . . . . . . 24
Button
se Knapstørrelser
Buyout . . . . . . . . . . . . . . 43
B&W . . . . . . . . . . . . . . . 17
Byline . . . . . . . . . . . . . . 10
Byte . . . . . . . . . . . . . . . . 32
C
CAD . . . . . . . . . . . . . . . 28
CD-R . . . . . . . . . . . . . . . 31
CDR . . . . . . . . . . . . . . . 28
CD-rom . . . . . . . . . . . . . 31
CEPIC . . . . . . . . . . . . . . 42
C-formatet
se A-formatet
CGI . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Chat . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Chromokarton . . . . . . . 25
Cicero . . . . . . . . . . . . . . 11
Citationstegn . . . . . . . . . . 7
Client . . . . . . . . . . . . . . . 33
Clipart . . . . . . . . . . . . . . 33
CMS . . . . . . . . . . . . . . . 28
CMYK . . . . . . . . . . 16, 18
Coating
se Bestrygning
Color-setting . . . . . . . . . 18
Community . . . . . . . . . . 34
Comping . . . . . . . . . . . . . 9
Comps . . . . . . . . . . . . . . . 9
Computer . . . . . . . . . . . 28
Condensering . . . . . . . . 13
Cookie . . . . . . . . . . . . . . Copyright . . . . . . . . . . . CPU . . . . . . . . . . . . . . . . Credit . . . . . . . . . . . . . . CRM . . . . . . . . . . . . . . . Cromalin . . . . . . . . . . . . Cross-post . . . . . . . . . . . CRT . . . . . . . . . . . . . . . . CSS . . . . . . . . . . . . . . . . 34
43
31
10
29
41
34
31
34
D
Deadline . . . . . . . . . . . . . 9
Densitet . . . . . . . . . . . . . 24
Densitometer . . . . . . . . 17
Density . . . . . . . . . . . . . 17
DHCP . . . . . . . . . . . . . . 34
Dialogboks . . . . . . . . . . 34
Diamant
se Skriftgrader, gamle
Dias . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Diftong . . . . . . . . . . . . . 13
Digital Imaging . . . . . . 42
Digitalisering . . . . . . . . 20
Digital video . . . . . . . . . 20
Dimensionsstabilitet . . . 24
Display skrifter . . . . . . . 13
Dites . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Dither . . . . . . . . . . . . . . 19
DNS . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Dokument . . . . . . . . . . . 34
Domain . . . . . . . . . . . . . 34
Domænenavn . . . . . . . . 34
Dot gain . . . . . . . . . . . . 18
Download . . . . . . . . . . . 34
Downstream . . . . . . . . . 34
DPI . . . . . . . . . . . . . . . . 32
dpi . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
DTP . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Dummy . . . . . . . . . . . . . . 9
Dummyark . . . . . . . . . . . 9
Duotone . . . . . . . . . . . . 19
Dækfarver . . . . . . . . . . . 12
E
EAN . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Easy Rights . . . . . . . . . . 43
Editor . . . . . . . . . . . . . . 29
Egyptienne . . . . . . . . . . 13
Eksklusivitet . . . . . . . . . 43
Eksponering . . . . . . . . . 19
Eksponeringer . . . . . . . 34
Emailadresse . . . . . . . . 35
Emanata . . . . . . . . . . . . . 7
EM-space . . . . . . . . . . . 13
Index | 47
Eneret
se Eksklusivitet
Enheder . . . . . . . . . . . . . Enke . . . . . . . . . . . . . . . Enkeltbruger opkobling Ensidet papir . . . . . . . . . EN-space . . . . . . . . . . . . Errata . . . . . . . . . . . . . . Ethernet . . . . . . . . . . . . Exlibris . . . . . . . . . . . . . Expire . . . . . . . . . . . . . . F
32
12
35
25
13
12
35
10
43
Faktaboks . . . . . . . . . . . 10
Fals . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
False . . . . . . . . . . . . . . . 12
Falsetal . . . . . . . . . . . . . 24
FAQ . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Farvediapositiv
se Dias
Farvekorrektion . . . . . . 19
Farveprofil . . . . . . . . . . 18
Farvepsykologi . . . . . . . 17
Farver . . . . . . . . . . . 16, 19
Farvestyrke . . . . . . . . . . 17
Farvesystemer . . . . . . . . 16
Farvetemperatur
se Kelvingrader
Favorites / favoritter
se Bookmark
Fed . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Figursats . . . . . . . . . . . . 10
Fil-endelser
se Suffiks
Film . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Finger . . . . . . . . . . . . . . 29
Finkarton . . . . . . . . . . . 24
Firefox . . . . . . . . . . . . . . 29
Firewall . . . . . . . . . . . . . 29
Fisk . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Flame . . . . . . . . . . . . . . 35
Flame War . . . . . . . . . . 35
Flap . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Flatrate . . . . . . . . . . . . . 43
Flerbrugerlicins . . . . . . 43
Flerlagskarton . . . . . . . . 24
Floder . . . . . . . . . . . . . . 12
Fogra 27 . . . . . . . . . . . . 18
Fogra 39 . . . . . . . . . . . . 18
Folder
se Brochure
Foliering . . . . . . . . . . . . 25
Font . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Food Board . . . . . . . . . . 25
Footage . . . . . . . . . . . . . 41
Forarbejde . . . . . . . . . . . . 9
Format . . . . . . . . . . . 12, 22
48 | Index
Formation . . . . . . . . . . . Formattering . . . . . . . . . Formular . . . . . . . . . . . . Forsats . . . . . . . . . . . . . . FPS . . . . . . . . . . . . . . . . Frame (internet)
se Frameset
Frameset . . . . . . . . . . . . Fransk horeunge . . . . . . Freeware . . . . . . . . . . . . Fritlægning . . . . . . . . . . FTP . . . . . . . . . . . . . . . . FTP-program . . . . . . . . Full banner
se Bannerstørrelser
FUT . . . . . . . . . . . . . . . . 24
35
35
10
41
35
12
43
22
29
29
35
G
Gammel antikva . . . . . . 13
Gateway . . . . . . . . . . . . 35
Genveje . . . . . . . . . . . . . 35
Geviert . . . . . . . . . . . . . 13
GIF . . . . . . . . . . . . . . . . 20
GIF-animation . . . . . . . 20
Glitning . . . . . . . . . . . . . 25
Global . . . . . . . . . . . . . . 41
Glyf . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Gotisk . . . . . . . . . . . . . . 13
GPRS . . . . . . . . . . . . . . 35
Grawlix . . . . . . . . . . . . . 13
Grotesk . . . . . . . . . . . . . 13
Grundfarver
se Primærfarver
Grundlinie . . . . . . . . . . 10
Grønne Farver . . . . . . . 17
Gule Farver . . . . . . . . . . 17
Gulstik
se Standard værdier
H
Half banner
se Bannerstørrelser
Halvbind . . . . . . . . . . . . 26
Halvtoneoriginal . . . . . 20
Harddisk . . . . . . . . . . . . 31
Hardware . . . . . . . . . . . 31
HD . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Header . . . . . . . . . . . . . . 35
Helbind . . . . . . . . . . . . . 26
High Res . . . . . . . . . . . . 20
Hites . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Hits . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Hjemmeside . . . . . . . . . 36
Hologram . . . . . . . . . . . 20
Horeunge . . . . . . . . . . . 12
Hoveddomæne
se Domænenavn
HTML-editor . . . . . . . . HTTP . . . . . . . . . . . . . . HUB . . . . . . . . . . . . . . . Hudfarve værdi
se Standard værdier
Hvidhed . . . . . . . . . . . . Hyperlinks . . . . . . . . . . Højformat . . . . . . . . . . . Højlys værdi
se Standard værdier
Håndsats . . . . . . . . . . . . 29
29
31
17
36
23
27
I
IAB . . . . . . . . . . . . . . . . 42
IDA . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Illuminator . . . . . . . . . . 20
Illustrator . . . . . . . . . . . 29
Imagemap . . . . . . . . . . . 20
IMP . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Indbinding . . . . . . . . . . 26
InDesign . . . . . . . . . . . . 29
Indotherm . . . . . . . . . . . . 8
Indretning . . . . . . . . . . . 27
Indrykning . . . . . . . . . . 12
Initial . . . . . . . . . . . . . . . 14
Interaktivitet . . . . . . . . . 36
Interflop . . . . . . . . . . . . 36
Internet Explorer . . . . . 29
Internetforbindelse . . . . 36
Internettet . . . . . . . . . . . 36
Internetudbyder . . . . . . 36
Interpolering . . . . . . . . . 20
Intranet . . . . . . . . . . . . . 36
IP . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
IP-adresse . . . . . . . . . . . 36
IP-forbindelse . . . . . . . . 36
ISBN . . . . . . . . . . . . . . . 27
ISO . . . . . . . . . . . . . . . . 42
ISO-8851-1 . . . . . . . . . . 14
ISP . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Italic . . . . . . . . . . . . . . . 14
J
Java . . . . . . . . . . . . . . . . JavaScript . . . . . . . . . . . Jomfru . . . . . . . . . . . . . . JPEG 2000 . . . . . . . . . . JPEG / JPG . . . . . . . . . . JScript . . . . . . . . . . . . . . K
Kabelmodem . . . . . . . . Kachering . . . . . . . . . . . Kalandrering
se Glitning
Kalligrafi . . . . . . . . . . . . Kapitælbånd . . . . . . . . . 36
36
12
20
20
20
31
26
14
26
Kapitæler . . . . . . . . . . . 14
Karakter . . . . . . . . . . . . . 8
Karton . . . . . . . . . . . . . . 25
Kartouche . . . . . . . . . . . 10
kbit/s . . . . . . . . . . . . . . . 32
Kegle . . . . . . . . . . . . . . . 14
Kelvingrader . . . . . . . . . 16
Kliche . . . . . . . . . . . . . . 27
Knapstørrelser . . . . . . . 24
Knibning . . . . . . . . . . . . 14
Kodak-format . . . . . . . . 20
Kollationering . . . . . . . . 27
Kolofon . . . . . . . . . . . . . 10
Kolumnetitel . . . . . . . . . 10
Komplementærfarver . . 16
Kompres . . . . . . . . . . . . 14
Komprimering . . . . . . . 36
Konfigurere . . . . . . . . . . 37
Korpus
se Skriftgrader, gamle
Korrektur . . . . . . . . . . . . 9
Korrekturtegn . . . . . . . . . 8
Kritiske klammer . . . . . . 8
Kromatisk . . . . . . . . . . . 27
Kryptering . . . . . . . . . . 37
Kunsttrykpapir . . . . . . . 26
L
LAN . . . . . . . . . . . . . . . 37
landedomæne
se Domænenavn
Large rectangle
se Rektangler og Pop-ups
Laserende farver . . . . . . 18
Layer . . . . . . . . . . . . . . . 37
Layout . . . . . . . . . . . . . 7, 9
Leporello . . . . . . . . . . . . . 9
Letter . . . . . . . . . . . . . . . 23
Licenced . . . . . . . . . . . . 43
Licens . . . . . . . . . . . . . . 43
Ligaturer . . . . . . . . . . . . 14
Ligesidet karton . . . . . . 25
Limbinding . . . . . . . . . . 26
Liniafstand se Skydning
Linjelængde . . . . . . . . . 12
Live Motion . . . . . . . . . 29
Lix . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Logotype . . . . . . . . . . . . . 8
Lower Case . . . . . . . . . . 14
Low Res . . . . . . . . . . . . 20
lpc . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
lpi . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Lucaflect . . . . . . . . . . . . . 8
Luft . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Læseafstand
se Betragtningsafstand
Løs bagkant . . . . . . . . . 12
Løs forkant . . . . . . . . . . 12
M
MAC . . . . . . . . . . . . . . . 37
Machine . . . . . . . . . . . . 37
Magazine . . . . . . . . . . . 23
Mail-alias . . . . . . . . . . . 37
Mailingliste . . . . . . . . . 37
Majuskler . . . . . . . . . . . 14
Margen . . . . . . . . . . . . . 10
Mark-up . . . . . . . . . . . . . 9
Maskinark . . . . . . . . . . . 27
Materiale . . . . . . . . . . . . 24
Materie . . . . . . . . . . . . . 26
MB-Megabyte . . . . . . . 32
Medium rectangle
se Rektangler og Pop-ups
Medium Res . . . . . . . . . 20
Mellemrubrik . . . . . . . . 11
Mellemslag . . . . . . . . . . 12
Mellemtoner værdi
se Standard værdier
Micro bar
se Bannerstørrelser
Minuskler . . . . . . . . . . . 14
MO . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Model released . . . . . . . 43
Modem . . . . . . . . . . . . . 31
Modtrykscylinder . . . . . 27
Moiré . . . . . . . . . . . . . . . 18
Monitor . . . . . . . . . . . . . 23
Monospatieret skrift . . . 14
Montage . . . . . . . . . . . . . 9
Motion . . . . . . . . . . . . . . 41
Multi Browser . . . . . . . . 29
Musicclip . . . . . . . . . . . 41
N
Narrow . . . . . . . . . . . . . 23
Nedrykning . . . . . . . . . . 12
Negativ . . . . . . . . . . . . . 27
NetBIOS . . . . . . . . . . . . 37
Netikette . . . . . . . . . . . . 37
Netkort . . . . . . . . . . . . . 31
Newbie . . . . . . . . . . . . . 37
Newsfeed . . . . . . . . . . . 37
Newtonringe . . . . . . . . . 19
Nikkelhæftning . . . . . . . 9
Nonpareille
se Skriftgrader, gamle
Norm . . . . . . . . . . . . . . . 11
Normalsiden . . . . . . . . . 11
NTSC . . . . . . . . . . . . . . 24
Ny typografi . . . . . . . . . 14
Nørdet . . . . . . . . . . . . . . 40
O
Objektorienteret . . . . . . 37
OCR . . . . . . . . . . . . . . . 29
Offline . . . . . . . . . . . . . . 37
Offsetpapir . . . . . . . . . . 25
Ombrydning . . . . . . . . . 11
Omløb . . . . . . . . . . . . . . 11
Omslåning . . . . . . . . . . 12
One Right
se 1 Right
Online . . . . . . . . . . . . . . 37
Opacitet . . . . . . . . . . . . . 33
Opdatering . . . . . . . . . . 37
OpenType . . . . . . . . . . . 14
Opera . . . . . . . . . . . . . . 29
Opgradering . . . . . . . . . 38
Ophavsret
se Copyright
Opløsning . . . . . . . . . . . 21
Optagning . . . . . . . . . . . 12
Ordinær . . . . . . . . . . . . . 14
Organisationer . . . . . . . 42
Original . . . . . . . . . . . . . 21
Orm . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Ornament . . . . . . . . . . . . 8
OSS
se FAQ
OTF . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Overflade . . . . . . . . . . . 25
Overfladelimning . . . . . 26
Overfladeslip . . . . . . . . 27
Overfladestyrke . . . . . . 25
Overførselshastighed . . 38
Overligger . . . . . . . . . . . 27
P
PACA . . . . . . . . . . . . . . 42
Paginering . . . . . . . . . . . 11
PAL . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Palette . . . . . . . . . . . . . . 24
Pantone . . . . . . . . . . . . . 16
Paperback . . . . . . . . . . . 26
Papir . . . . . . . . . . . . 22, 24
Papirglans . . . . . . . . . . . 26
Pasning . . . . . . . . . . . . . 11
Password . . . . . . . . . . . 44
PDA . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Pengesedler . . . . . . . . . 44
Periodical . . . . . . . . . . . 23
Petit
se Skriftgrader, gamle
Photo CD . . . . . . . . . . . 21
Pica . . . . . . . . . . . . . . . . 14
PICT . . . . . . . . . . . . . . . 21
Ping . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Pixel . . . . . . . . . . . . . . . 33
Pixelbaseret grafik . . . . 21
Index | 49
Pjece
se Brochure
Pladeserif . . . . . . . . . . . 14
Platform . . . . . . . . . . . . 30
Platformsuafhængig . . . 30
Plug-in . . . . . . . . . . . . . . 30
POP . . . . . . . . . . . . . . . . 30
POP3 . . . . . . . . . . . . . . . 30
Portal . . . . . . . . . . . . . . . 38
ppi . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
PPP . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Prima . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Primærfarver . . . . . . . . 17
Printer-steganografi
se Machine Identification Code
Processor
se CPU
Programmer . . . . . . . . . 28
Property release . . . . . 44
Proportionalskrift . . . . . 14
Protokol . . . . . . . . . . . . . 30
Præfix . . . . . . . . . . . . . . 12
Prægetryk . . . . . . . . . . . 28
Prægning . . . . . . . . . . . . 26
Punkt . . . . . . . . . . . . . . . 12
Punktbredning . . . . . . . 27
punkter . . . . . . . . . . . . . 32
Punktstørrelse . . . . . . . 14
Push teknologi . . . . . . . 38
Q
Quarto . . . . . . . . . . . . 9, 23
QuickTime . . . . . . . . . . 30
Qwerty . . . . . . . . . . . . . 38
R
Rakel . . . . . . . . . . . . . . . 28
RAM . . . . . . . . . . . . . . . 32
Raster . . . . . . . . . . . . . . 18
Rasterfinhed . . . . . . . . . 18
Rasterpunkt . . . . . . . . . 18
RAW . . . . . . . . . . . . . . . 21
Real Time . . . . . . . . . . . 38
Rectangle
se Rektangler og Pop-ups
Registration . . . . . . . . . 18
Regletter . . . . . . . . . . . . 28
Rektangler og Pop-ups . 24
Relativ URL . . . . . . . . . 38
Rentegning . . . . . . . . . . . 9
Repro . . . . . . . . . . . . . . . 28
Ressource Book . . . . . . 21
Retouche . . . . . . . . . . . . 22
Rettigheder . . . . . . . . . . 43
RF
se Royalty Free
RFI . . . . . . . . . . . . . . . 44
50 | Index
RGB . . . . . . . . . . . . . . . 18
se Primærfarver
Rights Managed
se Royalty Rich
Rights protected
se Royalty Rich
RIP . . . . . . . . . . . . . 30, 38
Rivstyrke . . . . . . . . . . . 25
RM
se Royalty Rich
Rough . . . . . . . . . . . . . . . 9
Router . . . . . . . . . . . . . . 32
Royalty . . . . . . . . . . . . 44
Royalty free . . . . . . . . 44
Royaltyfri
se Royalty free
Royalty rich . . . . . . . . 44
RR
se Royalty Rich
RSS . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Rubrikker . . . . . . . . 10, 11
Rullefals
se Vikkelfals
Røde Farver . . . . . . . . . 17
Rødstik
se Standard værdier
S
Sandwichskilt . . . . . . . . . 9
Searchengine . . . . . . . . 30
Sekunda . . . . . . . . . . . . . 9
Sekundærfarver . . . . . . 17
Sensitometri . . . . . . . . . 18
Sepiatoning . . . . . . . . . . 17
Serif . . . . . . . . . . . . . . . 14
Server . . . . . . . . . . . . . . 32
Shareware . . . . . . . . . . . 30
Sideformat
se Papirformat
Sidehoved . . . . . . . . . . . 11
Sidevisninger . . . . . . . . 38
Site . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Skrift . . . . . . . . . . . . . . . 15
Skriftbredde . . . . . . . . . 15
Skrifter . . . . . . . . . . . . . 13
Skriftgarniture . . . . . . . 15
Skriftgrad . . . . . . . . . . . 15
Skriftgrader, gamle . . . 15
Skriftkarakter . . . . . . . . 15
Skriftstyrke . . . . . . . . . . 15
Skrifttypeformat . . . . . 15
Skydning . . . . . . . . . 12, 15
Skygge værdi
se Standard værdier
Skyscraper
se Bannerstørrelser
Skærm
se Monitor
Skøn- og videretryk . . . 28
Sms . . . . . . . . . . . . . . . . 30
SMTP . . . . . . . . . . . . . . 38
Smudsomslag . . . . . . . . 26
Snit . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Software . . . . . . . . . . . . 28
Spaltemellemrum . . . . . 15
Spam . . . . . . . . . . . . . . . 38
Spatiering . . . . . . . . . . . 15
Specialfarve . . . . . . . . . 17
Spider . . . . . . . . . . . . . . 30
Spiseseddel . . . . . . . . . . . 9
Spyware . . . . . . . . . . . . 30
Spærring . . . . . . . . . . . . 15
Square button
se Knapstørrelser
Square pop-up
se Rektangler og Pop-ups
SRA2 . . . . . . . . . . . . . . 23
sRGB . . . . . . . . . . . . . . . 18
Staffage . . . . . . . . . . 12, 17
Standard . . . . . . . . . . . . 23
Standard værdier . . . . . 19
StarterKit . . . . . . . . . . . 21
Stoflimning . . . . . . . . . . 25
Stregkode . . . . . . . . . . . . 8
Stregstyrke . . . . . . . . . . 13
Style sheets . . . . . . . . . . 38
Styrke . . . . . . . . . . . . . . 17
Stående . . . . . . . . . . . . . 13
Subdomæne
se Domænenavn
Subscript . . . . . . . . . . . . 15
Substraktive farver . . . . 17
Suffiks . . . . . . . . . . . . . . 38
Suffiks-liste . . . . . . . . . 38
Suffix . . . . . . . . . . . . . . 15
Super high res . . . . . . . . 21
Superscript . . . . . . . . . . 15
Switch . . . . . . . . . . . . . . 32
Symmetri . . . . . . . . . . . 11
T
Tabel . . . . . . . . . . . . . . . 11
Tabloid . . . . . . . . . . . . . 23
Tabulatorer . . . . . . . . . . 15
Tag . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Tankestreg . . . . . . . . . . 15
TCP . . . . . . . . . . . . . . . . 30
TCP/IP . . . . . . . . . . . . . 30
Tegn . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Tekniske betegnelser . . 33
Teksteditor . . . . . . . . . . 30
Tekstenhed . . . . . . . . . . 11
Termografi . . . . . . . . . . 28
Tertiærfarver . . . . . . . . 17
Thin-space . . . . . . . . . . 15
Thread . . . . . . . . . . . . . . 39
Thumbnail . . . . . . . 13, 39
TIFF . . . . . . . . . . . . . . . 21
Tillægslicens . . . . . . . . 44
Titelblad . . . . . . . . . . . . 11
Topdomæne
se Domænenavn
Topsværtning . . . . . . . . 28
Trace . . . . . . . . . . . . . . . 22
Tredelt liniefald . . . . . . 11
Trompet . . . . . . . . . . . . . 11
True Type . . . . . . . . . . . 15
Tryk . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Trykbarhed . . . . . . . . . . 26
Trykformat
se Papirformat
Trykningen . . . . . . . . . . 27
Trykt materiale . . . . . . . . 9
Træfrit papir . . . . . . . . . 25
Træholdigt papir . . . . . . 25
Trækstyrke . . . . . . . . . . 25
Trådhæftning . . . . . . . . 27
Trådløst netværk . . . . . . 39
ttc . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
ttf . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Typer / Størrelser . . . . . 19
Typografi . . . . . . . . . . . 15
Typografiske termer . . . 11
W
U
Zig-zag fals
se Leporello
Zinktryk . . . . . . . . . . . . 28
Zip . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Ubestrøget papir . . . . . . 26
Udkast . . . . . . . . . . . . . . . 9
Udligning . . . . . . . . . . . 15
Udskydning . . . . . . . . . 11
Uncial . . . . . . . . . . . . . . 15
Unzippe . . . . . . . . . . . . . 40
Upload . . . . . . . . . . . . . . 40
Upper Case . . . . . . . . . . 15
Upstream . . . . . . . . . . . 40
URL . . . . . . . . . . . . . . . 40
USB . . . . . . . . . . . . . . . . 40
V
Vandmærke . . . . . . . . . . 25
Variable . . . . . . . . . . . . . 16
Vektorgrafik . . . . . . . . . 21
Versaler . . . . . . . . . . . . . 16
Vertical banner
se Bannerstørrelser
Vertical rectangle
se Rektangler og Pop-ups
Vignet . . . . . . . . . . . . . . . 8
Vikkelfals . . . . . . . . . . . 10
Virtuel CD . . . . . . . . . 44
Virus . . . . . . . . . . . . . . . 31
VRML . . . . . . . . . . . . . 40
W3C . . . . . . . . . . . . . . . 42
WAN . . . . . . . . . . . . . . . 40
WAP . . . . . . . . . . . . . . . 31
Watermark . . . . . . . . . . 21
Webdesign . . . . . . . . . . 40
Webdesigner . . . . . . . . . 40
Webeditor . . . . . . . . . . . 31
Webhotel . . . . . . . . . . . . 40
Weblicens . . . . . . . . . . 44
Webmaster . . . . . . . . . . 40
Webside . . . . . . . . . . . . . 40
Website . . . . . . . . . . . . . 40
Wide skyscraper
se Bannerstørrelser
World Wide Web . . . . . 40
Wraparound A4 . . . . . . 23
WWW
se World Wide Web
WYSIWYG . . . . . . . . . . . 9
X
Xerografi . . . . . . . . . . . . 28
X-højde . . . . . . . . . . . . . 16
Y
Yahoo . . . . . . . . . . . . . . 40
Ydermargen . . . . . . . . . 13
Z
Æ
Ætsning . . . . . . . . . . . . . 28
Ø
Å
Åben . . . . . . . . . . . . . . . 40
Symbols
/* . . . . . . . . . . . . . . . . . . <!-- . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Right . . . . . . . . . . . . . 4:3 . . . . . . . . . . . . . . . . . 16:9 . . . . . . . . . . . . . . . . 41
41
43
23
23
Index | 51
Du skal aldrig mere
lede på nettet efter
uforståelige
ord!
Denne bog indeholder stort set alle de udtryk og
termer du kommer ud for i den grafiske branche.
Alle ordene er dels ordnet i et let overskueligt
indholdsregister, og dels i et index med mere end 650
opslagsord.
e
le r u d
ed el
f t e de
n hæ
Qwer t
y
Beteg n
on m
hure
e
l i k at i
mask in lse for det alm Broc ind re pub nd.
e
lingemsk g uden bi
m
ken af tastatu r. Bog indeE
melle
taster li
s
r or iv
u re n
ge u nd taver nseidheenv e­
F
.
d
n
er talle
iser til
i
ne.
ræk- f et bogb
Re a l T
im
del a r yggen.
s
e
l
g
a
i
Beteg n e
l
F
e
e
e og
bu k k
og ik ke lse for at en h
a ng t
D e n t s f a s t e sid
å et l
andling
først ef
e
d
n
yk t p
r
ter et ti
skerbiu m
t
n
d sr u m
atio
iddelba
.
ubli k
r,
Relat iv
rel lo kafoldet p
U
o
R
p
L
e
i
En a d r
L
r min
e
ne s
på dok sse, som for to
En ha e papir.
e r åb
u mente
lkes i fo
k
k
rer, d d
y
t
u
s
f r a et d
t, hvor
h
r
c
h
old ti
me
bro
i
o
mappe k u ment til et den optræder. l ad ressen æftning g af bl.a. forsy nes
,
a
erikmkaenlh til hæf t nin et læst og
f ulde U behø ver man ndet dok u m Lin kN
en
d
R
rm
et o de
sig f ra L, man kan er for ik ke at t i sam
lse n.
delfo
det ak ti
n øjes m
angive Mmeer en sad er i r ygfa
v
ve dok
d
e
m
e
o
d
n
m
d
et, der
a
u ment.
ts
adskhilælef tek l
karke
R IP
r
er t r y a).
d
l
o
h
d
Raster
r i nd e s at s e k u n
I
a
et de
til k u n mage Proces
Pr im ide af ark ina (mod
sor. En
at b e a r
s
pag
bejde d
c o m pu
fisk pro
Den
ts
te
a
ulige
d
karke
f ra f.ek u k tion. En R ta i forbindels r bereg net laveste
s. e n p
er t r y
I P omd
e
d
m
l
e
o
d
h
d
rede file
gr
a
fr inde t pr ima).
r, der k fil til bit map n ner infor ma and a
a
et de
-b
ti
an plott
Seku ide af ark na (mods
es via e aserede sepa on
re n laser
Sidev is
en s lige pagi
D
r:
s
æ
n
tter.
te
avise m m
Standa inger
laves
41
anske
rd måle
d
i
r
antal g
p a r a me
dde r på spalte
a
tebre
tidsper nge en netsid ter i netstatis
S pa l a r d b r e d d e
ti k. Vi­
e er vis
iode. S
se
a
t
sidevis
Stand te: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ninger m men med ta i løbet af en r
l
givet
en indik
llet br
1 spa
ug
ation a
f hvor ere, giver
godt be
s øg t
52 |