Din Karriere - Tillæg til Berlingske

Scanpix
DIN KARRIERE
ANNONCETILLÆG
FEBRUAR/MARTS 2013
PRODUCERET AF PARTNER PUBLISHING I SAMARBEJDE MED DJØF, DELOITTE, OLIE GAS DANMARK & EUROPAS MARITIME UDVIKLINGSCENTER
DISTRIBUERET MED BERLINGSKE & ÅRHUS STIFTSTIDENDE SAMT PÅ KARRIEREDAGENE
INSPIRATIONSGUIDE
Fra Disneyland til drømmejob side 4
Sådan får du et job, når du er nyuddannet side 12
Bliv attraktiv i erhvervslivet med en MBA side 14
Fremtidens kompetencebehov i det Blå Danmark tegner lyst side 18-19
KARRIEREDAGENE
®
DANMARKS STØRSTE JOB- OG KARRIEREMESSE
FOR STUDERENDE OG DIMITTENDER FRA DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
– LÆS MERE OG FORHÅNDSREGISTRER DIG PÅ KARRIEREDAGENDE.DK

MØD MERE END 125 VIRKSOMHEDER, DER LEDER EFTER DIG
5•6•7•8 MARTS
ARRANGØR:
MEDIESPONSORER:
AALBORG
AARHUS
ODENSE
2013
KØBENHAVN
02
ANNONCETILLÆG FEBRUAR/MARTS 2013
‘If you can’t beat them,
LEDER
’Kloge hoveder strømmer til Danmark’. Sådan lyder i skrivende stund en overskrift i
Børsen, der beskriver udviklingen i antallet af højtuddannede udlændinge med job i
Danmark. Over en fireårig periode femdobledes tallet fra starten af 90’erne til starten af
2010’erne, og det er en tendens, der ifølge
Udlændingestyrelsen er fortsat i 2011 og
2012.
Historien er bare en blandt mange mediefortællinger, der vidner om, at verden er blevet
mindre og arbejdsmarkedet mere globalt.
Det gælder lavtlønnet arbejde, men også
højtlønnede stillinger, hvor de polakker eller
kinesere, der var fremmede i går, lige om lidt
kan være dine kolleger eller medarbejdere.
Danske virksomheder er blevet internationale med alt, hvad det indebærer af nye
arbejdsmåder, omgangsformer og arbejdssprog. Det gælder ikke bare store virksomheder som Mærsk eller Carlsberg, men også
små og mellemstore virksomheder, hvor
andelen af internationale medarbejdere er
steget i takt med, at nye markeder opdyrkes
eller specialistviden er nødvendig.
join them’
Man kan begræde det og bekæmpe det,
men man kan også se internationaliseringen som et felt af muligheder for at løbe en
spændende karriere i gang. Eller sagt på en
anden måde: If you can’t beat them, join
them. Både hvis man vil prøve kræfter med
et arbejde i udlandet, men også hvis man
vil søge ind i en dansk virksomhed. I stedet
for at se globaliseringen af arbejdsmarkedet
som en konkurrent, bør man måske se verden som sin legeplads.
Et eksempel er offshorebranchen, der skriger
på veluddannet arbejdskraft. Især ingeniører
og maskinmestre er i høj kurs, men generelt
er der efterspørgsel på højtuddannede medarbejdere, der kan sørge for, at olie- og gaseventyret i Nordsøen fortsætter, og at handelsflåden fortsat er orienteret mod Danmark
og tjener penge til det danske samfund.
Det gælder også, hvis man starter på en arbejdsplads et andet sted i landet eller i en
anden branche, end hvor man troede, man
skulle være. Når man planlægger sin karriere, er det vigtigt, at man tør tænke bredt på
sine kompetencer og ikke lægger sig fast på
en snæver branche eller landsdel. Vejen til
drømmejobbet går ikke altid ad den lige vej,
men ad den snoede, og kan rumme både
sjove, overraskende og hårde oplevelser undervejs.
Under alle omstændigheder er der god
grund til at forberede sig på det globale arbejdsmarked, når man står på kanten af sin
karriere eller lige har startet den. Det kræver
nemlig både åbenhed over for andre måder
at gøre tingene på end den danske, men
også en stærk bevidsthed om, hvad man
selv sætter pris på, og hvad man er god til.
DIN KARRIERE
FEBRUAR/MARTS 2013
Denne Partner Publishing udgivelse er tænkt
som en inspirationsguide til højtuddannede, der
skal træffe karrierevalg. Dette den ambitiøse
akademiker på vej til at færdiggøre sin uddannelse og starte sin professionelle karriere såvel
som den mere erfarne, der allerede er godt i
gang med karrieren, men er åben for inspiration.
Vi takker Djøf, Deloitte, Olie Gas Danmark og
Europas Maritime Udviklingscenter for redaktionelt samarbejde.
Projektleder:
SIMON GRØNLUND THOMSEN,
Partner Publishing, Berlingske Media,
Tlf. 20701281, sith@berlingskemedia.dk
Journalister:
ASTRID WIERZBA,
CHRISTEL DAMSBO-MADSEN
MICHAEL FAHLGREN
Design & Layout
MARKETSQUARE
Distribueret med:
BERLINGSKE, ÅRHUS STIFTSTIDENDE
SAMT PÅ KARRIEREDAGENE
Rigtig god rejse.
Astrid Wierzba,
PR- og kommunikationsrådgiver
Astrid Wierzba
PARTNER PUBLISHING arbejder på at skabe målrettet værdi for vore læsere og samarbejdspartnere.
En udgivelse er handlingsorienteret og består af
informationsjournalistik, der omhandler udfordringer
og handlingsalternativer inden for et tema.
ANNONCE
’Den har jeg designet’
Som ingeniør hos NOV Flexibles er der masser af retninger og discipliner,
man kan arbejde inden for – både i Danmark og i udlandet. Derfor er der
rift om virksomheden, når nyuddannede ingeniører vælger arbejdsplads.
Af Astrid Wierzba
Mens Danmark hører til et af de lande i Europa, hvor
medarbejderne oftere skifter job end andre europæere,
er Martin Birk Sørensen undtagelsen, der bekræfter reglen. Som senioringeniør hos NOV Flexibles har han været
i virksomheden siden 2001, og opgaverne motiverer ham
stadig.
- Jobbet som rørdesigner-ingeniør hos NOV Flexibles er
utrolig spændende, fordi det er så varieret, som det er.
Der er aldrig een dag eller eet projekt, der er ens, fortæller Martin Birk Sørensen, der er uddannet civilingeniør
fra DTU.
ARBEJDER MULTIDISCIPLINÆRT
I dag er han senioringeniør med ansvar for fem medarbejdere, der arbejder med kundeprojekter, udvikling og
produktion.
- Først og fremmest fordi man kommer til at arbejde
med mange forskellige discipliner inden for sit fag, og
med mange forskellige faggrupper og nationaliteter, men
også fordi vi hele tiden arbejder med at udvikle kvaliteten
og lave rørene efter de forhold, hvor i verden de nu skal
bruges.
FRA SKRIVEBORDSARBEJDE
TIL FELTBESØG
Konstruktions- og styrkeberegninger, kravspecifikationer
og designrapporter er bare nogle af de opgaver, Martin
Birk Sørensen varetager som rørdesigneringeniør, mens
produktionsopfølgning og kundebesøg er med til at
trække ham væk fra skrivebordet.
- En ting er at beregne, hvor meget stål der skal i rørene
på sin computer. En anden ting er at lave røret på fabrikken, og det kræver ofte, at jeg er nødt til at lukke computeren og tage en tur til Kalundborg for at drøfte med
produktionsmedarbejderne, hvad der er muligt, og hvad
der ikke er, siger Martin Birk Sørensen, og tilføjer,
- Det er også en del af glæden ved jobbet at tage til
Kalundborg og lægge hånden på et flere tons tungt rør
på en spole, der er ni meter i diameter, og sige: Den har
jeg designet.
strækker sig også til andre dele af verden, hvor passet
skal med i lommen.
- Vi er ved at bygge en ny fabrik i Brasilien, som betyder,
at vi kan fordoble produktionen og udstationere ingeniører til Brasilien. Det gjorde vi allerede sidste år, og i år
udstationeres der discipliningeniører inden for end-fitting
og Pipe System Design. Vi har også salgsafdelinger i
USA og i Perth i Australien. Så hvis man gerne vil have
en international dimension i sit arbejde, er der rig mulighed for at deltage i vidensoverførsel i kortere og længere
perioder og få udbygget sit internationale netværk.
PIONERÅNDEN MOTIVERER
For Martin Birk Sørensen er en væsentlig del af motivationen også båret af den pionérånd, der præger NOV Flexibles, hvor udvikling og test er en central del af arbejdet.
- Vi forsøger hele tiden at udvikle rørene til gavn for kunderne og fordi vi gerne vil være de bedste i verden til at
lave de rør, vi sælger. Det betyder også, at der er plads til
at være nysgerrig og til at teste nye idéer, når vi analyserer lagene i rørene, og hvordan lagene fungerer i forhold
til hinanden. Det er utrolig motiverende.
MASSER AF UDVIKLINGSMULIGHEDER
I UDLANDET
Udviklingsmulighederne i NOV Flexibles begrænser sig
ikke kun til at foregå inden for landets grænser, men
Martin Birk Sørensen
HER HAR NOV FLEXIBLES
AFDELINGER
• Brøndby, Danmark
• Kalundborg, Danmark
• Houston, USA
• Perth, Australien
• Rio de Janeiro, Brasilien
• Superporto do Açu, Brasilien
VIDSTE DU AT NOV FLEXIBLES
• sælger fleksible rørløsninger til olie- og gasindustrien i hele verden, og har gjort det
siden 1969?
• beskæftiger cirka 900 medarbejdere, hvoraf 850 er danske?
• har over 125 patenter på verdensplan indenfor rørkonstruktion,
produktionsprocesser og plast- og stålmaterialer
• har afdelinger i Australien, USA og Brasilien?
• alene sidste år ansatte 55 danske ingeniører, og stadig søger nye?
04
ANNONCETILLÆG FEBRUAR/MARTS 2013
ANNES TIP TIL REJSELYSTNE JOBSØGERE
• Find et studierelevant arbejde, hvor du kan få prak-
Fra Disneyland
til drømmejob
tisk erfaring til dit CV. Det tæller næsten lige så
meget som dit eksamensbevis.
• Lær sproget og orienter dig om den kultur, du flyt-
ter til, så du kender betingelserne og kan ruste dig
bedst muligt, når du søger et job.
• Opret en profil på LinkedIn og udnyt de sociale
mediers muligheder til orientere dig om og profilere dig overfor de virksomheder, hvor du gerne vil
arbejde.
• Søg jobbet, selv om du ikke opfylder alle ansøg-
ningskriterier. Der er ikke noget at være bange for,
du kan højst få et afslag.
Der skulle ikke mange over vejelser til, da Anne
Mørup Ediko fik tilbudt jobbet som webmarketingassistent for den franske onlineshop Sarenza.com
med hovedsæde i Paris.
Af Astrid Wierzba
Her skal hun blandt andet videreudvikle Sarenzas strategi for kommunikation og markedsføring via de sociale medier, udvikle den
danske webside, oversætte og udfærdige
produktbeskrivelser, og hvad der ellers følger med jobbet som webmarketingassistent.
- Jeg har altid gerne villet arbejde i udlandet,
så da jobbet som webmarketingassistent i
Sarenza blev ledigt, var jeg slet ikke i tvivl
om, at det var noget for mig, fortæller Anne
Morup i direkte telefonlinje fra Frankrig. Nylig ankommet og med slet skjult begejstring
over at være tilbage i den franske hovedstad,
der fremover vil udgøre rammerne om hendes daglige arbejde.
VEJEN TIL DRØMMEJOB
GIK OVER CBS – OG DISNEYLAND
Inden afrejsen nåede Anne Mørup Ediko lige
akkurat at færdiggøre sin uddannelse som
cand.ling.merc. på CBS, men drømmen om
at arbejde i Paris blev tændt inden da.
- Før jeg begyndte at læse på CBS, arbejdede jeg i Disneyland i et år. Det gav mig blod
på tanden til det franske, fortæller Anne Mø-
rup Ediko, der har en tværfaglig profil med
interkulturelle markedsstudier og fransk som
speciale.
- Det har uden tvivl været udslagsgivende, at
jeg gennem mine studier har lært meget om
international virksomhedskommunikation,
og samtidig taler sproget flydende, men jeg
tror også, jeg fik jobbet, fordi jeg har været
studentermedhjælp ved IBM og freelancer
for onlineshoppen PetitePeople.com, siger
Anne Mørup Ediko.
NETVÆRK RYKKER
Hun faldt over jobopslaget på Den Danske
Kirkes Facebook-gruppe, som er et netværk,
hun også fremover vil benytte sig af med fast
bopæl i Paris. For netværk er ifølge Anne
Mørup vigtigt, når man vil arbejde i udlandet,
og forstå at begå sig i et nyt og anderledes
land.
- Fx har jeg også brugt Djøfs netværk i Paris
til at finde ud af, hvad jeg kunne forvente i løn
og hvordan jeg skulle lønforhandle. Det betød reelt, at jeg fik en bedre løn, end Sarenza
lagde ud med.
’Pral lidt mere – og brug de
sociale medier, når du søger job’
Af Astrid Wierzba
Thomas Kantsø
Selvom krisen kradser og der er blevet længere mellem jobbene, er det
ikke umuligt at få et nyt job. Man kan bruge de sociale medier til at
profilere sig og man kan søge uopfordret i mindre private virksomheder.
Det mener udviklingskonsulent Thomas
Kantsø fra DJØF, der underviser medlemmerne i at brande sig selv tydeligere, når de
søger job. Lige netop den disciplin er mange
nemlig ubekvemme ved.
- Jeg tror, mange djøf’ere ville få arbejde,
hvis man mødte dem til en samtale. De kan
så mange ting, der skal til for at begå sig på
et moderne arbejdsmarked. De er gode til at
analysere og tænke på tværs af sammenhænge, hvilket er en vigtig kompetence i fx
mindre private virksomheder.
Mange er også dygtige til at kommunikere og
bruge de sociale medier. De er bare alt for
beskedne, når det gælder dem selv.
SKIL DIG UD OG BRUG
DE SOCIALE MEDIER
Det vil Thomas Kantsø gerne lave om på, og
her er de sociale medier er et oplagt sted at
starte. Især hvis man som jobsøger vil skabe
kant til resten af ansøgerskaren, der ikke er
blevet mindre i takt med, at arbejdsløsheden
er steget.
05
ANNONCETILLÆG FEBRUAR/MARTS 2013
Inspiration når du vil ud
Netværk dig
til job i udlandet
Hvis du vil på studie- eller praktikophold i udlandet, giver Djøf dig overblik over dine muligheder,
og du kan deltage i infomationsarrangementer og
få individuel telefonisk rådgivning.
Se djoef.dk/goingabroad.
- Netværket kan hjælpe medlemmerne med at få svar på helt
basale spørgsmål. Fx hvordan man får foden inden for i en bestemt
virksomhed eller hvad man typisk kan forvente som startløn. Man kan også få råd
og vejledning om støttemuligheder, når man søger et job i udlandet, siger
Mens ledigheden blandt nyuddannede akademikere er
tårnhøj, er det oplagt at udvide jobsøgningen til at søge
uden for landets grænser. Men grundigt forarbejde og netværk afgørende, hvis man vil have job i udlandet.
Af Astrid Wierzba
Det mener chefkonsulent Dave Fischer fra
Djøf. Han oplever, at mange nyuddannede
drømmer om at arbejde i udlandet – og at
tilsvarende mange har svært ved at finde et
job, fordi de ikke gør deres forarbejde godt
nok, når de søger lykken i udlandet.
- Det kan godt lade sig gøre at få et job i udlandet, men man er nødt til at gøre sit forarbejde ordentligt, og det starter ofte allerede
i studietiden gennem et studie- eller praktikophold i udlandet, siger Dave Fischer.
- Først og fremmest skal man selvfølgelig afklare, hvad man kan og vil, men man skal også
sørge for at indhente informationer og om muligt skabe nogle personlige relationer og relevante netværk i det pågældende land. Det er
ikke altid nok at sende en ansøgning hjemmefra, og så krydse fingre for, at den er hjemme.
- Selvfølgelig skal du kunne dit fag, men det
er helt afgørende, at du forstår den kultur, du
er på vej til. Der kan være masser af kulturelle
forskelle, som man ikke er opmærksom på,
når man går i gang med at søge job i udlandet. Bare det at lave en ansøgning og udforme et CV, adskiller sig fra land til land.
SÅDAN FÅR DU SUCCES
En rundspørge foretaget af Djøf til medlemmer med job i udlandet peger således på
især tre forhold, der skal være i orden, hvis
man vil have succes i udlandet: Evnen til at
samarbejde på tværs af nationaliteter topper
listen, men det er også vigtigt at være udadvendt, initiativrig og forandringsparat. Sidst
men ikke mindst skal sprogkompetencerne
være i orden.
VERDENSKORT HJÆLPER
MEDLEMMERNE MED AT
FORBEREDE SIG
For at hjælpe sine medlemmer har Djøf udviklet et verdenskort, hvor medlemmerne
kan komme i kontakt med andre i udlandet
via LinkedIn-grupper, når de vil ruste sig
bedst muligt til et job i udlandet. Du finder
verdenskortet på www.djoef.dk/verdenskort.
FREMHÆV DE DANSKE STYRKER
Ifølge Dave Fischer skal man også sørge for
at fremhæve de særlige danske eller skandinaviske kompetencer, uddannelsessystemet
udstyrer danske studerende med.
- Vi hører fra dem, der arbejder internationalt,
at vores evne til at samarbejde og lede projekter fra A til Z gør danskerne attraktive Vi er
mere stringente i vores måde at tilgå opgaver
og nå nogle resultater.
Dave Fischer. Hvis du vil på studie- eller praktikophold i udlandet, giver
Djøf dig overblik over dine muligheder, og du kan deltage i informationsarrangementer og få individuel telefonisk rådgivning. Se mere på djoef.dk/goingabroad.
SÅDAN FÅR DU JOB TRODS KRISEN
- Som arbejdsmarkedet er lige nu, er man
nødt til at gøre noget andet end de andre for
at gøre positivt opmærksom på sig selv. Når
jeg spørger, hvad medlemmerne har gjort for
at lande deres nye job, har langt de fleste
gjort noget ekstra for at blive lagt mærke til i
bunken af ansøgninger fra akademikere, der
er lige så dygtig som dem selv, forklarer Thomas Kantsø.
EN KOP KAFFE HAR JO ALDRIG SKADET
Fx kan man supplere sit CV og sin LinkedInprofil med et videoklip, der med lyd og billeder på en effektiv måde viser, hvad man kan.
Kaffe kan også lette vejen til jobbet, mener
Thomas Kantsø.
- Det er et gennemgående tema, at det er
svært at komme til samtale, men de med-
lemmer, der tager sagen i egen hånd, og
booker kaffemøder med virksomheder, har
en større sandsynlighed for at komme i betragtning til et job. Til gengæld er det ret ressourcekrævende at besøge 20 mindre private virksomheder, og her kan et videoklip
være med til at skabe et hurtigere indtryk af
dig – og måske endda lette vejen til kaffen.
VÆR IKKE BANGE FOR AT VISE, HVAD
DU KAN OG HVEM DU ER
Det eneste, det kræver, er en smule kreativitet og it-forståelse. Men især handler det
om turde lade sig eksponere, mener Thomas
Kantsø.
- Mit råd til djøf’ere er: pral lidt mere, og brug
de sociale medier til at profilere dig, når du
søger job. Så skal jobbet også nok komme.
• Søg uopfordret i mindre private virksomheder, som ikke er kendte.
Dette vil hurtigere give dig ansvar og mulighed for at skabe resultater
– og du er i konkurrence med få eller ingen ansøgere. Læs mere om
jobsøgning i mindre private virksomheder på www.djoef.dk/smvguide
• Vær altid ærlig, når du fortæller om dig selv. Du må gerne prale, men
pynter du for meget, kan du i sidste instans komme til at skuffe.
• Rens ud i de oplysninger, du lægger op på din LinkedIn-profil. Spørg
dig selv, om oplysningerne er relevante eller ’støjer’ mere, end de
gavner.
• Sørg for at sætte dig ind i den virksomhed, hvor du søger job. Det
demonstrerer seriøsitet og interesse, og giver dig muligheden for at
sætte dig ind i den måde, virksomheden tænker og taler.
• Kast dig ud i det. Du får ikke job af at sidde derhjemme, så overvind
dig selv og få lavet de kaffeaftaler.
06
ANNONCETILLÆG FEBRUAR/MARTS 2013
Et job i konstant
udvikling
Som ansat hos Deloitte er personlig
og faglig udvikling ikke kun et
personalegode – det er tillige et
krav, som skal tilgodese det hele
menneske, igennem hele karrieren.
Af Michael Fahlgren
Bahare Haghshenas
Ét af Deloittes mål er at være den revisions- og rådgivningsvirksomhed, der er bedst til at levere ydelser på
tværs af fag og geografi og med den dybeste ekspertise
blandt medarbejderne. Det er medvirkende til at stille
store krav til medarbejdernes samlede videnspulje – og
derfor har Deloitte da også behov for medarbejdere med
rigtigt mange, forskelligartede kompetencer. Det er Senior Consultant, Sustainability, Bahare Haghshenas, som
i den grad brænder for arbejdet med CSR (Corporate
Social Responsibility – virksomhedernes sociale ansvar)
et godt eksempel på.
OMFATTENDE BAGGRUND SKABTE VERDENS
BEDSTE JOB
Med en uddannelse som BS i Social Science, en Mini
MBA fra University of Chicago Booth i London samt studier i antropologi er Bahare Haghshenas baggrund ved
første øjekast ikke den typiske for en ansat hos et revisions- og rådgivningsselskab. Og dog alligevel – hvis
selskabet hedder Deloitte.
Karrieremæssigt har Bahare Haghshenas dels arbejdet
med udvikling i den humanitære sektor og har blandt andet været ansat som præsident for Ungdommens Røde
Kors og vicepræsident for Røde Kors i Sverige. Dels har
hun arbejdet med formidling af mikrolån til små entreprenører i Afrika og senest som Operations Manager hos
Specialisterne, der anvender autister som it-konsulenter.
– Jeg havde behov for at sammenkoble mine kompetencer inden for forretnings- og konceptudvikling med
bæredygtighed. Potentialet i at arbejde med bæredygtig
forretningsudvikling er enormt, og jeg har virkeligt fået et
godt job her, fortæller Bahare Haghshenas.
VEJEN TIL JOBBET GIK GENNEM NETVÆRKET
Som ansat hos Specialisterne lærte Bahare Haghshenas
Deloitte at kende gennem udviklingen af Specialisternes
franchise-model.
– Jeg fik hos Specialisterne et godt kendskab til Deloitte
og kunne se, at der her lå en god mulighed for at realisere mine drømme; fordi det er en organisation med en
meget bred kompetence. Jeg er dybt fascineret af et arbejdsmiljø, hvor der findes eksperter på en lang række
områder, og hvor jeg, i dialog med forskellige mennesker,
kan få et helhedsbillede og en forretningsvinkel, som er
helt unik, fastslår Bahare Haghshenas.
INGEN FORRETNING UDEN CSR
Med mere end 15 års erfaring med arbejde inden for
menneskerettigheder, antidiskrimination og fattigdomsbekæmpelse er Bahare Haghshenas helt overbevist om,
at det fremover ikke vil være muligt at dyrke seriøs forretningsudvikling uden CSR.
– Over en horisont på 10-20 år tror jeg ikke, det vil være
muligt at udvikle noget produkt eller nogen service, med
mindre det er bæredygtigt. Ser man på samfundets ressourcetilgang, og befolkningstilvæksten, er man nødt til
at udvikle nye forretningsmodeller og anvende ressourcerne anderledes. Hvis vi fortsætter med vores nuværende forbrugsniveau, vil vi få brug for 2,3 planeter i 2050
– og det er jo ikke realistisk. Derfor må ressourcerne anvendes bæredygtigt, forklarer Bahare Haghshenas.
MEGET MERE END REVISION
Både erfarings- og uddannelsesmæssigt er Deloittes
193.000 medarbejdere på kontorer i 150 lande særdeles
godt funderet. Det støttes af en stærk kultur og organisation i forhold til at uddanne medarbejderne og skræddersy rådgivningen efter kundernes behov – og helst lidt
mere.
– Vores kunder har en meget bred palette af udfordringer. Tilsvarende er Deloitte en ekspertisemæssigt meget
bred virksomhed med konsulenter inden for alle områder. Det betyder, at Deloitte er sammensat af mennesker
med alle mulige faglige baggrunde og uddannelser. For
os handler det om at skabe værdi for kunderne. Det kan
vi kun gøre, hvis vi er i stand til at matche kundernes
behov med vores ressourcer. Det er Bahare Haghshenas
et rigtig godt eksempel på, fortæller Camilla Hillerup, Senior Manager i HR hos Deloitte.
Fakta
Deloitte i Danmark ansætter årligt et sted
mellem 400-450 nye medarbejdere. Som
medarbejder kommer man igennem et
forløb med konstant udvikling.
Deloitte rådgiver især private og
offentlige virksomheder om blandt andet
revision, skat, outsourcing, finansielle
transaktioner, IT-sikkerhed, samt ledelsesog organisationsudvikling.
Hv15 du 3r l1g3
så g0d t1l t4l
s0m t1l b0g5t4v3r.
Vi søger nye, begavede kollegaer.
Læs mere på karriere.deloitte.dk
Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited
08
ANNONCETILLÆG FEBRUAR/MARTS 2013
Fremtidens job er
maritim
Som højtuddannet kan fremtidens job meget vel ligge i den maritime branche,
der byder på en bred vifte af jobmuligheder.
Af Astrid Wierzba
Dansk shippings fremtid tegner lys, når
krisen vender, og det vil gavne beskæftigelsen blandt de højtuddannede. Det mener lektor og Ph.D Henrik Sornn-Friese,
der er centerleder for CBS Maritime.
- Jeg kan ikke se andet end, at behovet for søtransport vil vokse i mange år
frem, og vi også har nogle hæderkronede,
danske rederier, som er endog særdeles
konkurrencedygtige internationalt. Det vil
i sidste ende kaste arbejdspladser af sig,
siger Henrik Sornn-Friese.
VÆKSTEN SKABER JOB
– TIL DE HØJTUDDANNEDE
Det samme vil ske inden for hele offshore-området, hvor der også er udsigt til
øget aktivitet og dermed jobmuligheder
for især ingeniører og andre teknisk uddannede. Rådgivning, udvikling og prototypeproduktion af specialiserede skibskomponenter som green tech er andre
lommer, hvor der er mulighed for succes,
vurderer Henrik Sornn-Friese.
- Væksten i det blå Danmark kommer især
de højtuddannede til gode, som kan varetage funktionerne i start og slut af værdikæden. F.eks. økonomer, ingeniører, jurister, assurandører, sociologer, politologer
og humanister, siger Henrik Sornn-Friese.
Til gengæld bliver der længere mellem de
danske søfolk.
- Alle de udførende led i midten af værdikæden såsom produktion, installation og
montage, og for rederierne hermed også
selve sejladsen og alle opgaver til søs, såvel som kundebetjening, lønsystemer, IT
med mere, bliver outsourcet til udlandet.
ARBEJDSPLADSEN BLIVER GLOBAL
Hvor mange arbejdspladser, det drejer sig
om, er usikkert, men ifølge Henrik SornnFriese vil udviklingen kaste et par tusinde
nye arbejdspladser af sig inden for det blå
Danmark. Sikkert er derimod, at arbejdspladsen bliver international.
- Man skal indstille sig på, at man kommer til at arbejde med kolleger fra andre
lande, der har andre måder at gøre tingene på, og som ikke altid synes, at den
danske måde er den rigtige. Det skal vi
selvfølgelig vænne os til, men der er heller
ingen tvivl om, at det vil gavne nytænkningen, siger Henrik Sornn-Frise.
UDDANNELSERNE SKAL VÆRE
MERE INTERNATIONALE
Også derfor bliver der behov for en langt
større grad af internationalisering på uddannelserne, hvis danskerne vil klare sig
i den internationale job-konkurrence, mener forsknings- og uddannelsespolitisk
chef Jannik Schack Linnemann fra Dansk
Erhverv. Her viser tal, at behovet for højtuddannede kandidater stiger markant
frem mod 2020.
- Vi har lavet en fremskrivning, der viser,
at vi kommer til at mangle cirka 15.000
højtuddannede kandidater med især en
samfunds- eller servicefaglig baggrund.
Og det er vel at mærke kandidater, der
har et internationalt udsyn, siger Jannik
Schack Linnemann.
- Det gælder ikke bare i de store virksomheder, der allerede opererer internationalt,
men også de små og mellemstore virksomheder og flere forskellige brancher,
som vi skal have mere eksport ind i. F.eks.
servicebranchen, hvor it-virksomheder
arbejder med outsourcing-systemer eller
rådgivningsvirksomheder, der laver markedsanalyser og kommunikation.
TAG RÅDGIVNINGSFIRMAERNE MED
Det er en udvikling, der ifølge Jannik
Schack Linnemann allerede er i gang, og
som han håber, vil fortsætte. Gerne med
hjælp fra store danske virksomheder som
VESTAS og Carlsberg for hvem det ofte
vil være en fordel at tage deres danske
rådgivere med.
- Det er selvfølgelig en fordel at have de
rådgivere med, der kender virksomheden indefra, og som ved noget om kultur,
kommunikation, jura og forsikring, siger
han, og slutter:
- Allerede nu er flere danske rådgivningsog designbureauer i færd med at etablere
sig i lande som Kina, Brasilien og USA, så
det sker allerede i det små, men det skal
skaleres op.
Henrik Sornn-Friese
Jannik Schack Linnemann
Du skal holde hovedet koldt,
når last for millioner pludselig
strander i Hong Kong
Som shippingtrainee i Det Blå Danmark er du med til at sikre, at last fra hele verden
ender hvor den skal. Du er på 24/7 og handler med alt lige fra transport til olie og
skibe, så du skal være ambitiøs og opsat på at skabe resultater. Har du mod på det, er
der gode muligheder for at blive udstationeret i f.eks. Singapore, Kina eller USA.
TAG DIT FØRSTE SKRIDT TIL EN INTERNATIONAL KARRIERE PÅ
WORLDCAREERS.DK
LÆS MERE OM VORES TRAINEE UDDANNELSER INDEN FOR
SHIPPING | BUNKER TRADING
SHIPBROKERING | AGENCY OG FINANCE
10
ANNONCETILLÆG FEBRUAR/MARTS 2013
Offshore
åbner døren
til verden
Vækstudsigterne i den danske offshorebranche er
enorme, og det er behovet for arbejdskraft også.
Martin Næsby
Af Astrid Wierzba
Nordsøen er langt fra ved at løbe tør for
olie og gas. Sådan lyder vurderingen
fra den administrerende direktør Martin
Næsby fra Olie Gas Danmark.
- Mange lider af den misforståelse, at
eventyret i Nordsøen er ved at være slut,
men det er langt fra tilfældet. Der er stadig store mængder olie og gas, som kan
holde Danmark selvforsynende i mange
år endnu, siger Martin Næsby.
- Udfordringen i fremtiden bliver, hvordan
man får hentet det op. Det er ikke bare
sådan, at olien vælter op fra huler i undergrunden. Olien i den danske undergrund
ligger gemt i tætte kridtsten, og dét vanskeliggør indvindingen.
DANSKERNE SKAL TÆNKE
Så mens nordmændene ’næsten kan nøjes med at knalde sugerør i reserverne’,
som Martin Næsby formulerer det, så
er danskerne nødt til fortsat at finde innovative løsninger, hvis de vil hæve indvindingsgraden. Det kræver mange kloge
hoveder og nye teknologiløsninger.
- Hvis du forestiller dig et badekar fyldt
med vand og en bundprop lavet af kridt
fra den danske undergrund, vil det tage
cirka 30 år for vandet at løbe ud. Hvis
bundproppen havde været lavet af sandsten fra den norske del af undergrunden,
vil det tage 14 dage for vandet at løbe ud.
Gennemstrømningen er med andre ord
meget lav i den danske undergrund, siger
Martin Næsby, og uddyber,
- Olieudvinding foregår ved, at man skal
have olien til at flyde gennem de forma-
tioner, den ligger aflejret i, og hen til de
brønde, hvor den bliver opsamlet. Det
kommer til at kræve mange gode hoveder
at få løst den knude, hvordan man får hævet indvindingsgraden.
EN INGENIØRMÆSSIG BEDRIFT
Ikke desto mindre er det siden 70’erne
lykkedes danskerne at hæve indvindingsgraden fra seks til 26 procent af oliereserverne, og er et faktum, Martin Næsby
ikke bleg for at kalde en kæmpemæssig
ingeniørmæssig bedrift.
- Da vi startede med at indvinde gas
og olie fra Nordsøen, var der ingen, der
havde forestillet sig, at det kunne lade sig
gøre at udnytte reserverne i det omfang,
vi kan i dag. Det har også kun kunnet lade
sig gøre, fordi både producenterne og
serviceselskaberne har været innovative
og omkostningsbevidste – og fordi vores
ingeniører er fantastisk dygtige.
OFFSHORE TILBYDER EN BRED
VIFTE AF JOB
Selvom det særligt er ingeniører, der er
efterspurgte i en branche, hvor der frem
mod 2020 er udsigt til samlede investeringer for mere end 20 milliarder kroner, er
de ikke de eneste, der er bud efter.
- Branchen er i stærk vækst, og det har
medført et øget behov for personale på
flere fronter – ikke bare ingeniører, teknikere og gode håndværkere, men også
støttefunktioner, fx inden for økonomi,
HR, indkøb og logistik, siger Martin Næsby, der lover spændende og internationa-
le karrieremuligheder, hvis man vælger et
job i offshorebranchen.
- Man skal tænke på, om de valg, man
træffer, åbner eller lukker døre. Offshorebranchen åbner masser af døre, både
internationalt og karrieremæssigt. Lønnen
er også attraktiv.
OLIEN KOMMER SAMFUNDET TIL
GODE
Alligevel kniber det med at rekruttere
højtuddannet personale nok i en branche,
som mange unge overser. Derfor opfordrer Martin Næsby alle gode kræfter til at
lægge en langsigtet plan for indvinding af
olie og gas, som kan skabe grundlag for
fremtidens investeringer, og dermed jobskabelse.
- Det er ikke småbeløb, vi taler om. Mere
end 1,2 milliarder tønder olie ligger stadig
i den danske undergrund, som eksperter
vurderer, det kan være muligt at indvinde.
Selv hvis bare halvdelen realiseres, vil det
give staten mellem fem og syv milliarder
i skatteprovenu. Det er mange velfærdskroner i den danske statskasse, siger
Martin Næsby, og slutter,
- Vi står over for en opgave, som ikke alene kræver store investeringer og stabile
og fornuftige rammevilkår. Det handler
også om uddannelse, innovation og teknologiudvikling. Det vil vi gerne invitere
politikere, uddannelser og ikke mindst
veluddannede medarbejdere til i fællesskab at finde løsninger på.
FAKTA OM OLIE GAS DANMARK
• Olie Gas Danmark er den danske brancheorganisation
for upstream olie- og gasvirksomheder. Upstream
er den del af værdikæden i olie- og gasindustrien,
som producerer olien – det vil sige hiver den op af
undergrunden.
• Olie Gas Danmark arbejder på at skabe mest mulig
værdi fra produktion af olie og gas både for industrien
og for samfundet.
• I spidsen for Olie Gas Danmark er administrerende
direktør Martin Næsby.
11
ANNONCETILLÆG FEBRUAR/MARTS 2013
Offshorebranchen
mangler arbejdskraft
Der er gode tider i offshorebranchen, der har masser
at lave og løbende skaber nye job. Lønnen er også god.
Af Astrid Wierzba
Det går godt i offshorebranchen, men
fremtidens vækst afhænger af, om området kan få nok af en afgørende ressource,
nemlig kvalificeret arbejdskraft. Allerede
nu kniber det med at besætte de videnstunge stillinger i Esbjerg, hvor særligt ingeniører og maskinmestre er i særdeles
høj kurs.
- Vi kan mærke, at der i en årrække blev
uddannet små årgange af ingeniører, og
som betyder, at vi lige nu står og mangler
dem. Branchen slås reelt om ingeniører
med 10-15 års erfaring, fortæller rekrutteringschef Heidi Wassini fra Rambøll Olie
og Gas.
SPÆNDENDE JOB OG MASSER
AF KARRIEREMULIGHEDER
Virksomheden er derfor jævnligt på jagt
efter nye ansatte – både med erfaring og
nyuddannede. Heidi Wassini lover til gengæld et spændende job i en spændende
branche.
- Det spændende ved os er, at det er en
industri i vækst, som giver et hav af karrieremuligheder, både hvis man vil være
leder og specialist. Der er også mulighed
for at blive udstationeret et år eller to, og
man kan i det hele taget se frem til at arbejde i et internationalt miljø, hvad enten
det er herhjemme eller i udlandet.
VÆK FRA KYSTEN ELLER PÅ LAND
Direkte oversat betyder ’offshore’ væk fra
kysten eller på havet, men et job i branchen betyder ikke nødvendigvis, at ens
arbejdsplads befinder sig ude på bølgen
blå, fortæller HR-chef Pierre Berkmann
Gartner fra Maersk Oil’s danske forretning.
- Mens nogle af medarbejderne arbejder
på platformene i Nordsøen, arbejder langt
de fleste på land i Esbjerg eller København. For eksempel ingeniøren, der skal
være med til at udvikle nye løsninger til,
hvordan vi kan indvinde mere af den olie
og gas, vi ved, der er i Nordsøen.
KARRIEREMULIGHEDER
OG WORK-LIFE BALANCE
Netop det hårde arbejde på olieboreplatformene i Nordsøen er i offentligheden
blevet identisk med job i oliebranchen,
og det har hidtil afholdt mange unge fra
at søge ind i branchen. Men hos Maersk
Oil er karrieremuligheder og work-life balance en naturlig del af jobbet.
- Vi tilbyder karrieremuligheder nationalt
og internationalt, for ledere og for specialister, og vi lægger vægt på, at medarbejderne har mulighed for at kombinere
jobbet med privatlivet. Den kombination,
ved vi, er vigtig, og heldigvis melder flere
af vores medarbejdere positivt tilbage, at
vi opfylder det behov, slutter Pierre Berkmann Gartner.
Pierre Berkmann Gartner
DERFOR SKAL DU VÆLGE JOB
I OFFSHOREBRANCHEN
GOD LØN
BRANCHEN MANGLER ARBEJDSKRAFT
Et job i branchen er rigtig godt betalt. Ansatte tjener op til omkring
30 procent mere inden for offshore sammenlignet med andre
brancher.
Både i Danmark og udlandet melder branchen om vækst. I
Danmark viser prognoser, at der vil blive slået 7.000 nye job op
inden 2020. Og alene inden for vindenergi i Europa forventes det, at
der vil blive behov for 150.000 nye hoveder inden for de næste 10 år.
BÅDE TIL LANDS OG TIL VANDS
Der findes både job på land og på vand. Mest på land – omkring 90
procent, for det er på landjorden, at konstruktionernes designes og
projekterne styres. Branchen er også for dem i høje hæle, og som
ikke er søstærke.
NEM OMSKOLING
Hvorfor gå arbejdsløs som for eksempel smed, elektriker,
montør eller stilladsarbejder, når det er relativt nemt at blive
omskolet til at arbejde i branchen. AMU-Vest står blandt andet for
efteruddannelse, der tager mellem seks uger og et halvt år.
JOB MANGE STEDER I LANDET
– OG UDLANDET
Der findes job forskellige steder i landet. Størstedelen i landets
femtestørste by, Esbjerg, men Aalborg er stedet, hvor en stor
del af konstruktionerne bliver bygget. Også i København, findes
job – for eksempel har Maersk Oil, Hess, Dong og Shell deres
hovedkontorer her.
KILDE: Offshore Center Danmark
12
ANNONCETILLÆG FEBRUAR/MARTS 2013
Sådan får du job,
når du er nyuddannet
Det er hårdt arbejde at søge – et arbejde. Ikke mindst når man er nyuddannet og
cv’et relativt blankt. Alligevel kan man med nogle få øvelser forbedre sine chancer
for at havne øverst i bunken af jobansøgninger.
Af Astrid Wierzba
Selv om krisen kaster mørke skygger
over jobmarkedet, skal man ikke give op,
når man søger job. Det mener CEO Kim
Staack Nielsen fra PID – Personalechefer
i Danmark.
- Der er ingen grund til at opgive ævred på
forhånd, selv om det er svært lige nu, men
man skal starte med at acceptere den nuværende situation på arbejdsmarkedet og
så arbejde lige så professionelt på at nå
målet, som de virksomheder og organisationer man søger til.
ENTUSIASME FREM FOR ERFARING
Det kræver først og fremmest, at man gør
sig klart, hvilke kvaliteter og kompetencer
man har og fortæller ærligt om det.
- Virksomhederne ved godt, at man ikke
har alverdens erhvervserfaring, når man
søger sit første job, og derfor er det vigtigt, at man ikke prøver at fremstå som en,
der har, siger Kim Staack Nielsen.
- I stedet skal man slå på de kvaliteter,
man rent faktisk kan byde ind med. F.eks.
sin friske viden, evne til at tænke ud af
boksen og sin fleksibilitet, så virksomheden kan se, at man kan udvikle sig i forhold til kravene i jobbet. Og gerne med
en entusiasme, der kan smitte kollegerne.
SØG MÅLRETTET
I jagten på job søger mange ofte med
spredehagl, når de søger job, men det
er en fejl, vurderer Kim Staack Nielsen. I
stedet bør man søge målrettet efter et job
og bruge tiden på at opstøve alt den baggrundsviden om den udvalgte virksomhed, man kan.
- Man må gerne i sin ansøgning vise, at
man kender virksomheden og dens gøren
og laden ved at fortælle, hvad man kan
hjælpe virksomheden med. Det handler
om at kunne tænke pragmatisk i forhold
til virksomhedens jobopslag, da evnen til
at udføre arbejdet ofte er mere afgørende
end blot at være god til at samarbejde eller have et åbent sind. Evnen til at skabe
resultater er i dag mere afgørende end
blot det at være en god kollega.
GÅ MOD STRØMMEN OG SØG BREDT
Konkurrencen mellem ansøgere er ofte
knivskarp. Derfor anbefaler Kim Staack
Nielsen, at man søger uden om de mest
populære virksomheder, som 12-talspersoner garanteret også søger.
- Et godt tip er at søge geografisk bredere, end man havde tænkt sig og til virksomheder, der i første omgang ikke er ens
Kim Staack Nielsen
TIP TIL JOBSØGNINGEN
• Betragt din jobsøgning som et arbejde. Stå op og start din jobsøgning efter samme tidsramme,
som hvis du var i arbejde.
• Søg målrettet på baggrund af dine nuværende kompetencer, og husk at tænke geografisk bredt.
• Søg mod strømmen ved at søge de job, topkandidater ikke søger.
• Tving dig selv til at ændre halvdelen af din skriftlige ansøgning til en ny virksomhed, men ændr
kun dit cv i mindre omfang.
• Beløn dig selv efter fyraften ved at foretage dig noget, du holder af.
førsteprioritet. Der findes rigtig mange
job, der sagtens kan ende med at være
drømmejobbet, selv om man ikke lige
troede det, da man søgte det, siger Kim
Staack Nielsen og slutter:
Husk, at der også er et job til dig, da op
mod 800.000 skifter job hvert år i Danmark
– og det er kun et af disse, du skal gafle.
ANNONCE
Fakta
Falck Nutec, der er verdens største
udbyder af sikkerhedstræning til olie/
gasindustrien, talte i 2012:
• 35 træningscentre i 16 lande
• 1.235 ansatte
• Trænet 260.000 kursister
Arbejdet på en borerig kan minde
om arbejdet på et skib. Det kan være
vedligeholdelse, rengøring, malerarbejde
eller klargøring af drill pipe (borerør).
• Man er normalt offshore to uger,
efterfulgt af tre eller fire ugers fri,
afhængig af sektor og arbejdsgiver
• Arbejdstiden er normalt pr. vagt 12 timer
• Al transport af mandskab til og fra
landjorden sker i helikopter
For at kunne arbejde i dansk offshore
er det nødvendigt at have særlige
uddannelser, kvalifikationer og/eller
kurser, før du bliver ansat. Det er en
fordel – men ikke en betingelse, at du
har erfaring fra tidligere offshore job.
Vil du arbejde offshore skal du kunne
opfylde følgende ting:
• Sundt helbred: både fysisk og psykisk.
Sundhedsattest påkrævet
• Undvære familien i 14 dage eller mere af
gangen
• Sikkerhedsmindet i dit arbejde
• Ren straffeattest
• Kunne arbejde 12 timer i døgnet
• Er holdspiller og fungerer godt i tæt miljø
med andre
Falck Nutec tilbyder blandt andet
uddannelser inden for:
• Grundlæggende sikkerhedstræning
• Overordnet håndtering af nødsituationer
• Krisehåndtering
• Helikopter-evakuering
• Brandbekæmpelse
• Førstehjælp
• Maritime sikkerhedsuddannelser
• Offshore Vind sikkerhedskurser
Få mere at vide via
falcksafety@falcksafety.dk eller
ved at scanne QR-koden
Offshore
– masser af karrieremuligheder
Drømmer du om en karriere i offshoreindustrien, hvor der er masser af
jobs og muligheder? Så styrker du dine muligheder, hvis du på forhånd
er uddannet i at håndtere sikkerhedskravene. For ude på olieplatformen
hjælper det ikke at ringe 112.
Af Michael Fahlgren
Hvis din næste arbejdsgiver skal ligge i olie/gas-sektoren, skal du naturligvis have en relevant uddannelse.
Men i offshoreindustrien arbejder man ud fra en række
sikkerhedsstandarder, og det indebærer, at hver enkelt
medarbejder kender sin præcise plads på holdet, hvis
der sker en hændelse. Og har du (også) denne uddannelse på plads, øger du dine muligheder og chancer for
at få job hos din nye arbejdsgiver.
– Der er virkeligt mange jobs ledige i offshoreindustrien.
Både i den danske og norske sektor og på rigtigt mange
niveauer. En lang række håndværkeruddannelser, elektrikere, smede, ingeniører og geologer er efterspurgte.
Men når man er offshore, skal man kunne lidt mere i forhold til basissikkerhed, end hvis man arbejder i et kontormiljø på land, fortæller Salgs- og marketingchef Claus
Nexø Hansen, Falck Nutec.
ALLE SKAL KENDE SIN PLADS
Samtlige medarbejdere på en offshore installation har
en på forhånd nøje præciseret funktion i beredskabet.
Eksempelvis er kranføreren måske også skibsfører for
livbåden, og kokkepigen er måske røgdykker i tilfælde
af en hændelse.
– Alle har en opgave i tilfælde af en hændelse. Og disse
funktionsuddannelser tilbyder vi at give. Nogle ledige får
en sådan uddannelse gennem jobcentret for at styrke deres jobmuligheder, andre betaler den selv og atter andre
får den betalt af deres arbejdsgiver. Jo flere og bedre kompetencer en kandidat har, og herunder også de grundlæggende sikkerhedsuddannelser, jo større er chancen for, at
man får jobbet, fastslår Claus Nexø Hansen.
VÆKSTEN FORTSÆTTER
Hvis du vil ud og arbejde offshore, så er der to muligheder: enten indenfor olie og gas eller vindindustrien.
Begge industrier har gennem de seneste år oplevet en
kæmpestor vækst, og alle forudsigelser siger, at væksten bliver ved. Derfor er der rigtig gode muligheder for
at finde et job inden for branchen, hvis man har de rette
kvalifikationer og kan leve op til branchens krav.
– Vi udbyder både de grundliggende og avancerede kurser, som er nødvendige for at arbejde i offshoreindustrien.
Sammen med industrien og branchens eksperter udvikler og udbyder vi disse kurser, som sætter kandidater og
medarbejdere i stand til at håndtere de situationer, der
eventuelt kan opstå derude, slutter Claus Nexø Hansen.
14
ANNONCETILLÆG FEBRUAR/MARTS 2013
Bliv attraktiv i erhvervslivet
med en MBA
Arbejdsgivere efterlyser konstant ny viden og de
dygtigste medarbejdere. En Master of Business
Administration (MBA) kan kvalificere dig på det
pressede og konkurrenceprægede arbejdsmarked.
Af Astrid Wierzba
Tendensen i Danmark og den vestlige verden er, at vi uddanner os mere og mere.
Denne inflation i uddannelse er skabt i et
samspil mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, mener Senior Researcher og Ph.D
i sociologi ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Frederik Thuesen:
- Ekspert- og lederstillinger er der ikke
mange af, og det øger incitamentet for at
være den bedste. Især i en periode med
lavkonjunktur, som vi er i nu, skaber manglen på job konkurrence om de ledige stillinger. Arbejdsgivere kan vælge og vrage
mellem de mest kvalificerede medarbejdere, og det stiller øgede krav til kandidaternes kunnen, forklarer Frederik Thuesen.
Administrerende direktør for AgroTech
René Damkjer prioriterer at efteruddanne
sine ansatte og anser MBA’en som en
vigtig investering i konkurrencen om at
have de dygtigste medarbejdere. Generelt ser han en stigende efterspørgsel på
højtuddannet arbejdskraft.
- Alle arbejdsgivere søger højproduktive
medarbejdere med kernespidskompetencer på alle poster, så der er helt sikkert et
øget pres på at kunne mere. Vi arbejder
selv med innovation og er nødsaget til at
følge med, og derfor stiger vores forventninger til medarbejdere løbende, siger
René Damkjer.
STYRK DINE KVALIFIKATIONER
Aarhus Universitet er blandt de offentlige uddannelsesinstitutioner i Danmark,
der tilbyder MBA-uddannelser, og de kan
bekræfte fremgang på alle deres MBAprogrammer.
- Folk er blevet opmærksomme på, at de
er nødt til at styrke deres kvalifikationer
for at spille en rolle på et mere og mere
presset arbejdsmarked. En akkrediteret
MBA er et seriøst kvalitetsstempel oven i
den akademiske uddannelse, som ansøgerne har i forvejen, siger Birgitte Højland,
funktionschef for universitetets samlede
efter- og videreuddannelse.
En fuldtids-MBA er normeret til 12 måne-
der. En MBA på deltid er normeret til 24
måneder og er derfor oplagt for folk, der
ønsker at tage MBA’en ved siden af fuldtidsarbejde og familieliv.
- Fordelen ved en MBA på deltid er helt
klart, at du kan holde gang i din karriere,
mens du supplerer din uddannelse. En
deltids-MBA er hos os tilrettelagt, så den
kun i begrænset omfang går ud over jobbet. På den måde er det muligt at få studiet til at gå op i en højere enhed med både
arbejde og familie, siger Birgitte Højland.
Prioritér, prioritér, prioritér!
Med et tidskrævende arbejde, en datter på fire år, en hustru og nære
venner har en skarp prioritering af tiden været afgørende for, at Michael
Krag Nielsen har kunnet skabe en velfungerende balance mellem MBA,
privat- og arbejdsliv.
Af Astrid Wierzba
Michael Krag Nielsen
46-årige Michael Krag Nielsen er Senior markedschef i
Rambøll Building. Siden efteråret 2011 har han læst en
MBApå Syddansk Universitet i Odense på deltid.
- Det tændte mig rigtig meget, at jeg har mulighed for at
kombinere MBA-uddannelsen med mit arbejde, mit privatliv og mine fritidsinteresser. Men det er stadigvæk et
hårdt arbejde at få en MBA til at fungere med små børn
og et familieliv, fortæller Michael.
En MBA indebærer et stort og til tider tungt læsepensum,
og 2000 sider pr. kursus er ikke ualmindeligt. Michaels
hverdagsstruktur efterlader bedst tid til at begrave sig i
læsestoffet om aftenen og i weekenden.
- Det er udelukkende et spørgsmål om prioritering! Når du
har sagt ja til en MBA, må du lære at prioritere den på lige
vilkår med dit arbejde og din familie. Du kan ikke slandre
dig igennem dette studie, men er nødt til at dedikere tiden
til det og prioritere dine valg og fravalg. Jeg vil jo nødig
fravælge at være sammen med min 4-årige datter, så min
studielæsning ligger efter hendes senge- og kvalitetstid,
det vil sige fra kl. 22 til ud på natten.
Michael anbefaler i høj grad, at man træffer beslutningen
om at læse en MBA i samråd med sin familie.
- Accept og forståelse fra din familie er en nødvendighed,
for en af omkostningerne er, at det sociale liv forsvinder
helt eller delvist i perioder. Det kan være svært for andre at
forstå, hvis de ikke kender til din beslutning og det forløb,
du er i. Derfor var vigtigt for mig at forklare min familie og
vores nærmeste venner, hvad det betyder for mig at læse
en MBA,
og hvorfor jeg så gerne vil det. Vi har måttet prioritere
vores tid, men jeg føler ikke, vi har mistet noget, da vi
udenfor spidsbelastningsperioderne har meget mere fokus på at være familie.
15
ANNONCETILLÆG FEBRUAR/MARTS 2013
HER KAN DU
BESØGE
KARRIEREDAGENE
AALBORG:
Tirsdag d. 5. marts i Gigantium,
kl. 10-16
AARHUS:
Onsdag d. 6. marts på Radisson Blu,
kl. 10-16
ODENSE:
Torsdag d. 7. marts på SDU
Campustorvet, kl. 10-16
KØBENHAVN:
Fredag d. 8. marts i Øksnehallen,
kl. 10-17
Slå skyklapperne ud
på Karrieredagene
Der er udsigt til networking og konkrete jobmuligheder, når virksomheder og
højtuddannede landet over sætter hinanden stævne på Karrieredagene i uge 10.
Annette Meding
Af Astrid Wierzba
De er der alle sammen for at komme i dialog med studerende og dimittender – for
at skabe netværk, tilbyde (studie-)job og
praktikforløb eller for at tilknytte de unge
deres talentpuljer. Mere end 125 virksomheder og organisationer deltager på
Karrieredagene 2013, der også byder på
spændende foredrag.
- Karrieredagene er en unik mulighed for
både de unge højtuddannede og virksomhederne for at komme i dialog med
hinanden, fortæller projektleder Annette
Meding fra Karrieredagene, der er Danmarks største job- og karrieremesse.
- Flere af virksomhederne har konkrete
job med, og mange vil gerne skabe relationer til de unge med henblik på fremtidige ansættelser, så der er grund til at
møde op, hvis man vil skabe netværk, er
på jobjagt eller bare gerne vil orientere sig
om, hvad der er af muligheder på jobmarkedet, siger Annette Meding.
SPIRENDE TRO PÅ FREMTIDEN
Hun oplever, at der på trods af finanskrise
og stor arbejdsløshed er en spirende tro
på fremtiden blandt de deltagende virksomheder, der har et reelt ønske om at
tegne rammerne for fremtidens arbejdsmarked og arbejdsopgaver sammen med
de unge.
- Selv om finanskrisen kaster mørke skygger over jobmarkedet, er der sprækker af
lys i mørket. En del af virksomhederne har
konkrete job med og vil gerne høre, men
også udfordre, de unges bud på, hvad de
kan byde ind med, og hvad de forventer
af deres fremtidige arbejdsliv, siger Annette Meding.
DE UNGE SKAL VÆRE MERE MOBILE
Især på ét punkt skal de højtuddannede
blive bedre til at gå på kompromis, når de
søger job, mener Annette Meding.
- Virksomhederne sukker efter mobile
medarbejdere. Det gælder både geografisk, men også branchemæssigt og kompetencemæssigt, at de unge højtuddannede skal blive bedre til at flytte sig efter
de job, der er. De skal også vænne sig
til at kigge bredt på deres kompetencer
og ikke låse sig fast inden for en snæver
branche.
BRED SKYKLAPPERNE UD
Behovet understreges af en ny undersøgelse lavet af Manova, der viser, at mange højtuddannede er uvillige til at kigge
bredt, når de søger job – mange ønsker
ikke at flytte, ligesom de fleste har en klar
præference for at søge job i det private.
Også derfor er der ifølge Annette Meding
grund til at besøge Karrieredagene.
- Det er vigtigt, at man har sig selv med,
når man søger job, men også, at man
er åben og breder skyklapperne lidt ud.
Drømmejobbet kan sagtens ligge et andet
sted, end dér hvor man lige havde forestillet sig det, og det kan et besøg på Karrieredagene give inspiration til.
Omkring 8000 studerende og nyuddannede forventes at kigge forbi Karrieredagene.
Gør dig klar til at tage på messe
Og når du så vælger at tage på Karrieredagene, kan du med god grund bruge nedenstående ti gode råd…
• Vær bevidst om dine mål
• Forbered spørgsmål
• Søg information inden messen • Forbered en elevatortale
• Registrér dig
• Henvend dig til
virksomhederne
• Tag på messe sammen
• Notér stikord
• Besøg jobgalleriet, vær åben
og giv dig god tid
• Brug messebesøget aktivt
bagefter
Læs mere om de ti gode råd på
www.karrieredagene.dk
16
ANNONCETILLÆG FEBRUAR/MARTS 2013
Akademikere
sætter skub i væksten
Det gavner virksomhederne og skaber job til flere medarbejdere, når små og
mellemstore virksomheder (SMV’er) ansætter højtuddannede medarbejdere.
Af Astrid Wierzba
- Fordelen ved at ansætte en højtuddannet er, at de har en analytisk tilgang til tingene og arbejder strategisk, når de løser
opgaver. Det betyder blandt andet, at de
er gode til at effektivisere salgsprocesser
og udvikle nye servicestrategier, som kan
være med til at gøre virksomheden mere
konkurrencedygtig, fortæller Dorte Kulle.
TEORI MØDER PRAKSIS
Markedsføring, kommunikation, personalehåndtering, forbedrede processer og
intern logistik er også blandt de områder,
hvorpå SMV’erne mener, at ansættelsen
af en højtuddannet kan være en gevinst.
Alligevel er mange SMV’er usikre på, hvad
en akademiker kan bruges til.
- Fagfolk og akademikere arbejder ofte lidt
forskelligt. F.eks. er mange håndværkervirksomheder meget praksisorienterede
og bruger ikke så meget tid på strategier,
men tager opgaverne, som de kommer.
Det vil en akademiker typisk spørge til med
det samme for at planlægge et bedre flow i
opgaverne, siger Dorte Kulle, der også råder nye medarbejdere til vise, at man ikke
er bange for at tage fat, når der skal udføres ikke-akademisk arbejde.
- At være ansat i en mindre virksomhed
forudsætter, at man er klar til at tage ansvar for arbejdsopgaver, som ligger uden
for ens normale ansvarsområde. Men det
er de fleste selvfølgelig også indstillet på.
AKADEMIKERE HAR IKKE
OPDAGET SMV
Til gengæld kan det være svært for akademikere helt at forstå, hvad det vil sige
at drive en privat virksomhed, og mange
søger slet ikke de jobmuligheder, der er i
SMV’erne.
- Mange akademikere har slet ikke øje for
SMV’er. De kender kun de store, børsnoterede virksomheder, og det er ærgerligt,
for der ligger rigtig mange spændende
opgaver i SMV’er, som de aldrig vil få i en
stor virksomhed, fortæller sekretariatschef
Jens Mølbak fra Akademikerkampagnen.
AKADEMIKERE SKABER
ARBEJDSPLADSER OG SORT
BUNDLINJE
Her hjælper man virksomheder og akademikere med at finde hinanden, idet der er
stor forskel på udviklingen mellem SMV’er
med og uden akademikere. Undersøgel-
TIP TIL DIG, DER SØGER JOB
I SMV’ER
• Fortæl, hvad du konkret kan hjælpe virksomheden med.
• Vis, at du ikke er bange for at tage fat og kan indgå i alle
former for opgaver.
• Søg bredt, både geografisk, branchemæssigt og
kompetencemæssigt.
• Vær åben, og se forskellen som en fordel.
ser fra Akademikerkampagnen viser således, at mens en traditionel SMV’er skaber
en halv arbejdsplads, skaber SMV’er med
den første højtuddannede fire til fem nye
arbejdspladser.
- Det giver også pote på bundlinjen og
skaber højere produktivitet end i de virksomheder, der ikke har nogen højtuddannede ansat, siger Jens Mølbak.
Dorte Kulle
SÆT PRIS PÅ FORSKELLEN
Han råder derfor SMV’erne i både håndværks-, produktions- og servicebranchen
til at prøve en akademiker, hvis de ikke allerede har én.
- Hvis de små og mellemstore virksomheder vil klare sig i den globale konkurrence,
er de nødt til at få tilført ny viden. Det er
der heldigvis mange, der har fanget. Det
kræver bare, at begge parter er åbne og
værdsætter hinandens forskelle i stedet
for at synes, det er underligt.
Jens Mølbak
TIP TIL DE SMV’ER, DER SØGER
EN AKADEMIKER
• Prøv det. Er du i tvivl, kan du prøve en akademiker i
jobtilskud i helt op til 12 måneder.
• Få hjælp, hvis du er i tvivl om, hvilken akademiker
virksomheden har mest brug for.
• Vær så konkret som mulig. Hvad har virksomheden brug
for hjælp til?
• Vær åben, og se forskellen som en fordel.
Efteruddannelse 2013
Bliver din markedsværdi vedligeholdt?
I N F O R M AT I O N S MØDE
Odense
➜ Tirsdag d. 19. marts
kl. 15.30-18.30
på Syddansk Universitet
På Syddansk Universitet har vi et mangfoldigt udbud
af efteruddannelser, som giver dig flere kompetencer.
Og som øger dine muligheder for at gøre et
Læs mere i avisen om
karrierespring.
➜ Bestil den på
efteruddannelse
sdu.dk/efteruddannelse
Kontakt os på tlf. 65 50 10 54 eller skriv til
➜ efteruddannelse@sdu.dk
F O R S KNIN G SB A SER ET
EF T ER U D D ANNEL SE
cand.mag., BA, cand.scient., master, cand.pæd.,
cand.public.,
cand.comm.,
cand.scient.anth.,
Nyuddannet
og
på
vej
master, master, ph.d., cand.it. cand.mag., anth., cand.
påcand.public.,
arbejdsmarkedet?
scient.,
BA, cand.comm., master, ph.d.,
DM hjælper
dig master, cand.scient.,
cand.ling.merc.,
cand.soc.,
BA, ph.d., cand.public., cand.comm., master, cand.
LØN OG ANSÆTTELSE
DM PROCENT
scient.san.,
master, ph.d.,
cand.soc., cand.it., cand.
MAGISTERJOB
mag.,JOBSØGNING
ph.d., cand.scient.,
cand.public., cand.it.,
KARRIERERÅDGIVNING
FAGLIGT FORUM
master,
cand.public., cand.pæd.psyk.,
cand.pæd., BA,
ARRANGEMENTER
EFTERUDDANNELSE
cand.scient.soc.,
cand.public.,
cand.mag., ph.d., cand.
scient.san., cand.scient., cand.public., cand.it., cand.
comm., cand.scient., master dm.dk/medlemskab
Rådgivning om løn og vilkår på jobbet
Rabatter og fordelagtige tilbud
Gode råd og sparring på cv og ansøgning
Jobdatabase og jobagent
Hjælp til nyt job og nye kompetencer
Arrangementer, artikler og inspiration
Viden om højaktuelle emner
Kurser og kompetencegivende fag
18
ANNONCETILLÆG FEBRUAR/MARTS 2013
Fremtidens kompetencebehov i det
Blå Danmark tegner lyst
Danske rederier er endnu blandt de vigtigste i verden, og
dansk søfart tegner sig for omkring 10 % af den samlede
verdenshandel. Det skaber gode muligheder for jobs.
Af Michael Fahlgren
– For at styrke og fastholde de danske maritime virksomheders konkurrenceevne blev
Projekt Danmarks Maritime Klynge (DKMK)
sidste år søsat. I projektet, der har et samlet
budget på godt 27 millioner, arbejder vi på
at få styrket de maritime kompetencer, således at de svarer til fremtidens erhverv og
behov. Projektets primære aktiviteter er udvikling af nye maritime fag og kurser på et
højere niveau end de er i dag samt at udvikle
nye innovationstiltag. Dette sker igennem et
tæt samarbejde og dialog med såvel de maritime erhverv, organisationer, foreninger, uddannelsesinstitutioner, ministerier, regioner
og kommuner, udtaler Merete Vestergaard,
Europas Maritime Udviklingscenter – projektleder DKMK.
VELUDDANNET ARBEJDSSTYRKE
MEDVIRKER TIL AT STYRKE
KONKURRENCEEVNEN
Sammenligner vi resultaterne af det velfungerende danske uddannelsessystem med
mange konkurrenter uden for Europa, har vi
i Danmark en veluddannet og velkvalificeret
arbejdsstyrke. Men vores uddannelsessystem gør det endvidere muligt at videreuddanne os – om end kun i begrænset omfang,
hvad angår specialiseringen og behovet for
specialiseret uddannelse i de maritime erhverv. Her er lande som Hong Kong og Singapore, med deres udbud af maritime uddannelser på universitetsniveau, langt foran
Europa og USA.
– Man skal i dag være hurtigere på aftrækkeren hvad angår markedsforhold og at forholde sig til de udfordringer, som den store
verden byder shippingbranchen. Informationsstrømmene bevæger sig meget hurtigt,
og vi skal derfor være rigtigt gode til at håndtere og analysere informationsstrømmen for
at skille det væsentlige fra ”støjen”, hvis vi
skal lave gode forretninger. Det bliver fremover en vigtig parameter for ansatte i sektoren, fastslår HR Manager Jan Ulrik Nielsen,
rederiet J. Lauritzen A/S.
LANGVARIGE UDDANNELSER
UDFORDRER DEN DANSKE
MARITIME SEKTOR
Hvor den maritime sektors medarbejdere
traditionelt har været oplært hos de lokale
virksomheder i en kombination af uddannelse og praktik, er der en klar tendens til, at
man i konkurrerende udenlandske virksomheder i stigende omfang ansætter medarbejdere med lange akademiske uddannelser.
– Der er stadigvæk et stort behov for de
gode gamle dyder godt købmandskab og
troværdighed. Men man skal have det teoretiske med, fordi det giver den analytiske
metode, som gør det muligt at reagere hurtigt på forandringer, uddyber Jan Ulrik Nielsen, som tilføjer, at Det Blå Danmark, med
sin kommende satsning på en bacheloruddannelse rettet mod den maritime sektor og
samarbejde med uddannelsessektoren, er
på vej i den helt rigtige retning.
STØRRE BEHOV FOR HØJERE
KOMPETENCER I OLIE/GAS-SEKTOREN
Med stigende krav til den energimæssige
infrastruktur oplever olie/gas-sektoren et
stigende behov for medarbejdere, der dels
besidder store tekniske kompetencer, dels er
i stand til at begå sig internationalt.
– Mange af vores projekter er i højere grad
relateret til markederne i England, Norge,
Singapore og Afrika end i Danmark. Derfor
efterspørger vi medarbejdere med en høj
teknisk kompetence i kombination med flair
for at agere internationalt. At finde dem i
Danmark er en udfordring, og vi føler, at der
aktuelt uddannes for få teknisk kompetente
personer i form af maskinmestre, ingeniører
og teknikere. Aalborg Universitets nye uddannelsesmæssige tiltag i Esbjerg, er noget
af det helt rigtige, påpeger direktør Steen
Brødbæk, Semco Maritime A/S, som for nyligt var nødt til at ansætte medarbejdere fra
Burma, Filippinerne, Indien og Sri Lanka til et
projekt i Singapore.
BEHOV FOR MANGE FORSKELLIGE
KOMPETENCER
Ifølge en analyserapport udarbejdet i Projekt
Danmarks Maritime Klynge (DKMK) vil der
fremover være øget behov for viden og kompetencer relateret til de internationale udviklingstendenser, der præger det maritime
område. Det er kompetencer inden for klima,
miljø, sikkerhed, risikohåndtering samt internationale love og regler, der eksempelvis
bliver behov for.
Men også medarbejdere med stærke kompetencer inden for internationalisering, innovation, projektledelse, forretningsudvikling og
salg vil i stigende grad blive efterspurgt. Og
naturligvis vil medarbejdere, der ud over den
teoretiske uddannelse, også kan dokumentere praktisk erfaring og indsigt i de konkrete
forhold til søs, komme øverst i bunken af ansøgninger. Den 28. februar 2013 afholder projekt Danmarks Maritime Klynge konferencen:
”Hvordan øger vi kompetenceniveauet i Det
Blå Danmark?”, hvor resultaterne fra analysen
fremlægges, og hvor der vil blive diskuteret,
hvad der skal til for at imødekomme de udfordringer, som de maritime erhverv nu og i
fremtiden vil stå over for. Læs mere om projektet på www.dkmk.dk, hvor rapporten også
vil være tilgængelig.
OGSÅ BEHOV FOR SØENS FOLK
PÅ LAND
Rigtigt mange maritime medarbejdere vælger, typisk efter 6-8 år, at tage en kortere eller længere periode i land. Og der er rigtigt
mange muligheder – faktisk så mange, at
80 % af de uddannede maskinmestre aldrig
sætter deres fod på et skibsdæk. Maskinmestre finder blandt andet arbejde på vand- og
kraftværker, på spildevandsanlæg og hospitaler. Samt på rigtigt mange industrielle anlæg i det tekniske driftsdanmark.
– Både offshore- og vindmølleindustrierne
vil i den nærmeste fremtid få brug for rigtigt
mange nye maskinmestre. Det særligt interessante er maskinmestrenes praktisk orienterede tilgang, og ekstra attraktiv bliver man,
hvis man som maskinmester har haft en periode til søs, forklarer Jesper Bernhardt, der
er direktør fos SIMAC – Svendborg International Maritime Academy.
Både i vores hjemlige farvande og internationalt er danske navigatører/skibsførere stærkt
efterspurgte takket være meget stærke ledelsesmæssige kompetencer, som er styrket
af erfaringerne til søs – navnlig, hvis arbejdet
foregår internationalt.
– Når en navigatør går i land, kan vedkommende fungere på mange forskellige niveauer i forhold til udvikling af virksomheder.
Fordi de får den praktiske og internationale
erfaring, slutter Jesper Bernhardt.
19
ANNONCETILLÆG FEBRUAR/MARTS 2013
Fremtidens kompetencebehov
i det Blå Danmark
FORRETNINGSFORSTÅELSE
Forståelse for at markedsmæssige ændringer, teknologiske ændringer og ændringer
i tekniske specifikationer kan føre til ændring i forretningsgange for virksomheden.
KENDSKAB TIL NATIONALE
OG INTERNATIONALE REGLER
Det maritime område reguleres af et stigende antal nationale såvel som internationale regler og konventioner.
TEKNISK FAGLIGHED
Der vil være stigende krav til skibe, sejlads
og drift i fremtiden, og betjening af avanceret teknologi og miljøvenligt maskineri vil
kræve en stor teknisk faglighed.
VIDEN OM MILJØ OG ENERGI
Nye regler såvel som nye teknologier og
nye måder at gøre tingen på relateret til
miljø-, energi og grøn omstilling påvirker i
stigende grad den maritime sektor.
SERVICEMINDEDHED OG SALG
Mange tekniske medarbejdere har i dag
ikke kompetencer relateret til salg og direkte kundekontakt. Udviklingen gør dog
samtidigt at flere og flere tekniske medarbejdere indgår i salgsprocesser og den
direkte dialog med kunderne.
VIDEN OG KOMPETENCER
RELATERET TIL SIKKERHED OG
RISIKOHÅNDTERING
Der er på mange områder stigende fokus
på sikkerhed og risikohåndtering inden for
de maritime erhverv. Dette gør sig særligt
gældende inden for den hastigt voksende
offshore-sektor.
LEDELSESKOMPETENCER
Der mangler medarbejdere, som kan kombinere det maritime med ledelseskompetencer så som sikkerhed, effektivisering,
motivering af medarbejdere og psykisk
arbejdsmiljø.
OMSTILLINGSPARATHED
Mere fleksibelt forhold til arbejdsroller og
-opgaver samt brede kompetencer til at varetage forskellige typer af arbejdsopgaver.
FLEKSIBILITET
Villighed til at rejse og til at arbejde på forskellige tidspunkter.
IT-KUNDSKABER
Udviklingen går i retning af mere automatisering og it. Der vil blive brug for it-kundskaber, også til projektstyring.
PROJEKTLEDELSE
Et stigende antal virksomheder efterspørger medarbejdere, der selvstændigt kan
styre projekter og projektteams.
MEDARBEJDERTYPER, DER
I SÆRLIG GRAD VIL BLIVE
EFTERSPURGT I FREMTIDEN:
PARTNERE I PROJEKT DANMARKS
MARITIME KLYNGE:
•Copenhagen Business School (CBS)
– Center for Shipping Economics and
Innovation (CENSEI) og Institut for
Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ)
•CBS Executive/CBS Blue MBA
•Danske Maritime
Maskinmester . . . . .91 %
Skibsfører. . . . . . . . .76 %
Civilingeniør . . . . . .40 %
Diplomingeniør . . . .32 %
Jurist . . . . . . . . . . . . .30 %
MBA . . . . . . . . . . . . .30 %
Cand.merc.. . . . . . . .24 %
HD . . . . . . . . . . . . . .24 %
Ph.d. . . . . . . . . . . . . .20 %
Skibsmægler . . . . . .18 %
Øvrige . . . . . . . . . . . .12 %
Kilde: Projekt Danmarks maritime klynge. Kompetencebehov i fremtidens Blå
Danmark 2013. Danmarks Maritime Klynge og Oxford Research.462 ledere
fra den maritime sektor deltog i denne spørgeskemaundersøgelse, der blev
gennemført i november 2012.
Danmarks
MaritimeKlynge
- et maritimt kompetenceudviklingsprojekt
•Danmarks Tekniske Universitet (DTU),
Institut for Transport
•Europas Maritime Udviklingscenter
(EMUC) (Leadpartner)
•Force Technology
•Maskinmesterskolen i København (MSK)
•Københavns Universitet, Det Juridiske
Fakultet
•Svenborg International Maritime
Academy (SIMAC)
•Århus Maskinmesterskole (AAMS)
Projektet er delfinansieret af
EU Socialfond og
Vækstforum Hovedstaden.
DEN EUROPÆISKE UNION
Den Europæiske Socialfond
Vi investerer i din fremtid
go deep
solutions in depth
Er du klar til at tage din viden videre?
NOV Flexibles tilbyder en spændende karriere til dig
NOV Flexibles er en ingeniørdrevet produktionsvirksomhed. Det
med fagligheden på plads
betyder, at du kommer til at bruge din faglighed til design, beregning
og konstruktion af vores rørsystemer, samtidig med at du kan se
Hos NOV Flexibles – en del af National Oilwell Varco – er vi ikke
håndgribelige resultater af din indsats. Vi tilbyder kort sagt en af
bange for at gå i dybden. Med fagligheden. Med udfordringerne.
landets største, bredest funderede ingeniørarbejdspladser. Hvis
Eller med løsningerne. Det handler dels om vores fleksible offshore
du vil høre mere, kan du finde NOV Flexibles på LinkedIn, på
rørsystemer til olie- og gasindustrien, der alle er resultatet af
www.nov.com/fps eller du kan sende en uopfordret ansøgning til
solidt ingeniørarbejde og professionel fremstilling på vores fabrik i
flexibles.hr@nov.com.
Kalundborg. Det handler også om indstillingen til vores arbejde, hvor
vi tager ansvar for at løse opgaverne effektivt, innovativt og grundigt.