Politiken, Juli 2012. Hoteltjek
Transcription
Politiken, Juli 2012. Hoteltjek
12 ... POLITIKEN REJSER Søndag 29. juli 2012 REJSEDETEKTIVEn Gæt en by og vind en bog Det er en god idé at besøge byen i august måned, for da er gennemsnitstemperaturen 32 grader, og det bevirker, at der er knap så mange turister, som der ellers er året igennem. Men uanset temperaturen er en stor del af turisterne beskæftiget inden døre det meste af tiden, mens de er i byen. Når man ankommer med fly til byen, lander man nærmest for enden af den meget berømte hovedgade, men det er selvfølgelig også muligt at køre i bil dertil gennem et større ørkenområde. Skriv navnet på byen, og send det til rejsedetektiven@pol.dk senest førstkommende onsdag kl. 12. Blandt de indsendte korrekte svar trækkes der lod om Robert Goddards ’Ulven fra Beograd’ (Gyldendal). Sidste uges svar: Cordoba, Spanien Vinder: Linda Larsen, Nørresundby Research: Aase Andreasen, Politikens Bibliotek. Billedresearch: Philip von Platen. Foto: Julie Jacobson, Isaac Brekken, Laura Rauch/AP hoteltjek Navn: Dragsholm slot Hvor: Danmark Slotsmad i Noma-klasse på Dragsholm idligere var det genfærd som Den Hvide Dame og Jarlen af Bothwell, der trak gæster til Dragsholm Slot i Odsherred, men nu om dage er det Claus Henriksen, og han må næsten også have kontakt med det overnaturlige. I hvert fald forstår køkkenchefen i Restaurant Slotskøkkenet at fremtrylle de mest velsmagende retter i Noma-klassen, hvilket måske ikke er nogen overraskelse, da Claus Henriksen bl.a. har en fortid som souschef på verdens bedste restaurant. Hotelchef Caroline Eckert fortæller, at det har været den unge direktør Mads Bøttgers ambition at omdanne det 800 år gamle slot fra en spøgelsesdestination til en gourmetattraktion. Bøttger-familien har næsten fuldført en gennemgribende renovering af slottet, som heldigvis har bevaret sit fortidige præg med slotskirke, teater, bibliotek, havestue, riddersal, jagtstue. T Mad og drikke Foruden fornemmelsen af at være slotsherre eller -frue er køkkenet den helt store oplevelse på Dragsholm. Slottet har to restauranter, Slotskøkkenet og det mere dagligdags Lammefjordens Spisehus, som satser på enkle og landlige retter. Svært er det at overgå Claus Henriksens tryllerier i Slotskøkkenet. Inspirationen får han i naturen omkring slottet – på stranden, i skoven og i slottets DANMARK Dragsholm slot Kalundborg Holbæk Dragsholm Slot, Dragsholm Allé, 4534 Hørve W W W dragsholm-slot.dk UDELIV. Når vejret tillader det, rykker gæsterne ud på terrassen også kaldet Bastionen for at nyde en drink eller et måltid mad samt udsigten. Foto: Morten Langkilde urtehave høstes der dagligt. De øvrige råvarer kommer for de flestes vedkommende fra Odsherreds landmænd, gartnere og fiskere. Denne aften serverer han en syvretters menu med blandt andet rå blæksprutte med mynteolie og granskud samt stegte kalvebrisler med nye kartofler, ærter og sure sagogryn kogt i eddike og løvstikke. Desserten bestående af jordbær fra Havnsø med solbærblade og honning i form af frosne pupper fra bistade nummer 50.255 var helt uovertruffen. Dragsholm Slot har forskellige overnatningstilbud. Et gastronomiophold med to overnatninger, fem retter i Slotskøkkenet, tre retter i Spisehuset og to gange morgenmad koster 2.695 kroner per person. POUL HUSTED poul.husted@pol.dk Politiken var inviteret af VisitOdsherred. Køkkenet helt i top. Smukke omgivelser. Intet tv på værelset. Ingen kuffertbænk. For lidt skabsplads. Ingen sikkerhedsboks.