Skorstensfejeren - Skorstensfejerlauget

Transcription

Skorstensfejeren - Skorstensfejerlauget
Skorstensfejeren
Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778
Gregers Marcussen
er vild med store skorstene
Læs side 8
April
2012
19. årgang
1
Skorstensfejeren
Udgiver:
Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778
Ansvarshavende redaktør:
Lars Larsson
Lille Kregmevej 23 B, 3300 Frederiksværk
47 72 12 42
Redaktionelt stof, annoncer/adressering:
Sendes til Lars Larsson
larsson@skorstensfejeren.dk
Copyright:
Citater er tilladt med angivelse af kilde.
Brug af artikler aftales med redaktøren.
Tryk: PoBe sats & repro, 6430 Nordborg
74 45 06 70 - pobe@bbsyd.dk
ISSN 1396-0091
Oldermand:
Keld Lützhøft Jensen
Rugvænget 16, 4100 Ringsted
57 67 01 48 - skorstensfejeren@sol.dk
Sekretariatet/Skorstensfejerdata:
Vibeke Klitaa Jacobsen
Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte
60 16 20 20 - lauget@skorstensfejeren.dk
www.skorstensfejerlauget.dk
www.skorstensfejerdata.dk
Vestre afdeling:
Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand
Kastanieallé 37, Nykøbing Mors
97 72 46 56 - jcs-mors@mail.dk
Østre afdeling:
Formand: Tom Høeg Andersen
Bredevej 103, 2830 Virum
45 85 52 06 - hoeg@skorstensfejeren.dk
Hovedkasserer:
Hugo Stjernholm
Grønningen 30, 7550 Sørvad
97 43 85 54 - hugo@skorstensfejeren.dk
Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret
Formand: John Clemmesen
Mellemvej 3, 6430 Nordborg
73 49 00 03
clemmesen@skorstensfejeren.dk
Fagteknisk Udvalg
Formand: Benny Lassen
Vejlands Alle 45, 2300 Sundby
32 52 66 20 - skorstensfejer@city.dk
Skorstensfejerskolen/EUC Syd
Plantagevej 35A, 6270 Tønder
74 12 42 42
Faglærer: Finn Hansen
74 12 46 42 - fh@eucsyd.dk
http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh
Leder
Lysere tider?
Foråret er på vej og vi går mod lysere tider.
En tung sky, der har hængt over skorstensfejerbranchen, er lettet.
Klagenævnet for Udbud afsagde den 10. februar kendelse, der ”lovliggør” landets kommuners aftaler med deres skorstensfejermestre.
Af Keld Lützhøft Jensen
Sagens spørgsmål gik på, hvorvidt en
kommune måtte benytte ”Standardaftalen” som grundlag for kontrakt med
deres skorstensfejermester, eller om
et sådant forhold var udbudspligtigt i
forhold til EU’s direktiver.
Fristen for at kunne anke kendelsen
er nu udløbet, og sagen er derfor afsluttet.
Der har hvilet et stort pres på landets
skorstensfejere og også på kommunerne,
mens spørgsmålet har været uafklaret.
Denne usikkerhed har afstedkommet, at
enkelte kommuner har følt sig presset til
at sende den lovpligtige skorstensfejning
i udbud. Dette har absolut ikke været
uden omkostninger for de kommuner,
der har valgt denne løsning. Samtidig
har de skorstensfejermestre, hvis job
har været i spil, måttet leve med en
længerevarende usikkerhed om deres
fremtid.
Der har heller ikke været uden økonomiske konsekvenser for lauget at deltage
i denne sag, og en del af os har vel også
fået lidt flere grå hår i den sidste tid.
Nu imødeser vi, at tingene igen finder
deres leje, og vi får ro til at samarbejde
med kommunerne i en ordning, der lige
fra dens begyndelse har været velfungerende.
Alliker!!
Det er med forårets indtog også sæson
for allikereder. Et stigende antal ulykker, forårsaget af allikers redebygning i
skorstenen, betyder, at skorstensfejeren
skal være endnu mere opmærksom på
skorstene, der er i risikogruppen.
Automatisk fyrede ildsteder kan blive
rene dødsmaskiner, hvis deres aftræk
bliver blokeret. Allikeriste har aldrig
haft større berettigelse end nu.
Brænderøg
Den seneste tids megen polemik om
brænderøg har nået et leje, hvor Skorstensfejerlauget blandt mange andre
mener, at debatten er kørt af sporet.
Det Økologiske Råd, som er en lille
privat forening, har haft stort held til at
få budskaber om død og sygdom i forbindelse med brændefyring ud i medierne. DØR har endvidere gentagne gange
foreslået, at der lægges afgift på brug af
brændeovne, hvilket har afstedkommet,
at man i befolkningen begynder at få den
tro, at der er sådanne afgifter på vej. Der
er dog overhovedet ikke politisk vilje til
at afgiftspålægge brændefyring.
Den massive misinformation fra
DØR har afstedkommet, at der er skabt
mange myter, og det er nu blevet skorstensfejerens opgave at aflive disse.
Begravelseskassen
Hugo Stjernholm
97 43 85 54 - hugo@skorstensfejeren.dk
Indhold
Må man holde varmen på heden.......... 3
Bekkasinen fylder 90 år........................ 4
Generalforsamlinger............................. 6
Det endte med sort arbejde.................. 8
Besøg hos Vento Nordic A/S................ 12
Kondencerende kedler.......................... 14
Dessignationskoden............................. 16
Mærkedage............................................. 18
USA 2011 - fortalt af Nicolas................. 20
Skorstensfejeren 1/12
Hvor kender jeg dette billede fra?
Nå jo, det hænger jo på Palæet i
Tønder.
Foto: PoBe.
2
Olie- & gasbrænder Service Sammenslutning
Må man holde varmen på heden?
Af Elisabeth Weber,
Formand for: OSS samt OR
Hvordan skal beboerne på landet
kunne holde varmen i fremtiden?
Hvis regeringen er ude på at affolke
område 4 (områder uden kollektiv varmeforsyning), hvorfor så ikke bare være
ærlige og fortælle det? I så fald behøver
boligejerne herude ikke længere prøve
på at sælge deres boliger, men vil vide,
at de er stavnsbundne for livstid, da det
vil blive en økonomisk umulighed at
varme disse boliger op.
I stedet for denne ærlighed vil regeringen pålægge endnu flere afgifter på
olie, som er den typiske energikilde i
område 4, og inden for en kortere årrække forbyde udskiftning af gamle,
udtjente oliefyrede anlæg - hvor en
ny kedel i mange tilfælde fra dag ét
ville kunne spare på energien ved lavere
røgtab og mindre tomgangstab. Men
hvad er alternativet til en udskiftning
af disse anlæg?
En rapport fra COWI viser, at kun
25% af boligerne i området er velegnede
til varmepumper, og selv i en del af
disse boliger skal der ske en isolering
af klimaskærmen inden installation
af varmepumpen. Samtidig er det en
dyr investering, der skal til. COWI
har beregnet, at det løber op på over
200.000 kr, og dertil skal haveanlægget
reetableres – prisen på dette kan nemt
løbe op i 50.000 til 100.000 kr. alt efter
hvor meget af arbejdet boligejeren selv
udfører.
Bliver boligejeren nu tvunget til at
investere i en varmepumpe, er det næste
store spørgsmål: Hvor skal husejeren
låne pengene? Da mange huse i område
4 handles for 1 million og mindre, kan
det være svært at få et 30 års kreditforeningslån til en varmepumpe - dette
ville også være uholdbart i længden, da
selve varmepumpen måske kun holder
20 år, før den skal udskiftes. Måske
kan ejeren få et banklån, men dette har
typisk ikke så lang løbetid og kan være
svært at tilbagebetale i det lavtlønnede
område 4. Tilbage er der den såkaldte
ESCO model som en løsning for nogle
få. Det vil sige, at man lader et privat
firma klare betalingen, og efterfølgende
afdrager man via besparelsen på varmeregningen. Dette lyder dog meget
urealistisk, for hvilke private firmaer vil
investere i en varmeløsning i et privat
hus, hvor risikoen typisk er stor.
Er boligen ikke velegnet til en varmepumpe, eller kan husejeren ikke
få denne finansieret, er alternativet et
fastbrændselsanlæg, et stokerfyr, et rapsolieanlæg eller at livstidsforlænge sin
gamle olie-/gaskedel, da det påtænkes
at forbyde at skifte til en ny energieffektiv kedel. Disse alternative anlæg
skal brugeren selv kunne servicere, dette
er måske også belejligt nok for brugere,
der har mulighed for at gøre det selv.
En fastbrændselskedel giver selvfølgelig varmen flere gange, hvis man selv
vælger at skove og save sit træ, foruden
at der skal slæbes aske og renses kedel
mange gange årligt, og er der ”koldt
derude” skal vækkeuret måske ringe et
par gange om natten, således at man kan
stå ud af sin seng for at ”fodre” fyret.
Installerer man et stokerfyr, skal der
slæbes sække med piller, da kun et fåtal
af husejere har plads til en silo, hvorfra
pillerne kan blæses ind. Desuden skal
også pillefyret renses og tømmes for
aske minimum en gang om måneden.
To gode ting er der dog ved disse varmekilder: De giver både motion og sved
(varme) på panden.
Et rapsoliefyr skal også renses en
gang om måneden, og har brugeren ikke
selv lidt teknisk snilde, har han/hun brug
for en montør. Dette koster selvfølgelig,
da ingen arbejder gratis. Samtidig er
det måske fristende at brænde noget af
i disse alternative anlæg, som ikke altid
brænder lige rent - men det er billigt,
og skidt med om røgen, der kommer ud
gennem skorstenen, forurener!
Det kan da ikke være regeringens
mening, at beboerne i område 4, hvor
der desuden er de laveste indtægter,
3
Sekretariatet v/ Elisabeth Weber
Hostrupvej 27, 6710 Esbjerg V.
Tlf. 23 68 74 32
olieoggasbraender@gmail.com
www.oss-service.dk
skal ”bankes” flere generationer tilbage
fyringsmæssigt og økonomisk? Skal
område 4’s beboere ikke - i lighed med
regeringens medlemmer - kunne nøjes
med at dreje på en radiatortermostat
og lukke op for vandhanen for at have
varme/varmt vand i boligen?
Alt dette betyder i sin enkelhed, at
et forbud mod oliefyring vil ramme
Udkants-danmark hårdt, da det er
her, boligpriserne og lønningerne er
lavest. Olie- & gasbrænder Service
sammenslutningen (OSS) samt Oliefyrservicebranchens Registreringsordning (OR) opfordrer regeringen til
at tænke sig godt om, inden man tager
så drastisk et skridt som at forbyde
udskiftning og fornyelse af olie- og
gasfyr, hvilket ikke vil være til gavn
for klimaet, ej heller være energibesparende og slet ikke acceptabelt for
de boligejere, som ikke har noget reelt
alternativ.
Skorstensfejeren 1/12
Brændeovnsjubilæum
Bekkasinen fylder 90 år
Brændeovnen Bekkasinen:
I 1922 kom Bekkasinen på markedet.
Den er med sin nyttevirkning på mere
end 80% ualmindelig effektiv og brænder nemt natten over. Varmen fordeles
via konvektionssystemet særdeles effektivt. Man kan placere Bekkasinen rimelig tæt på f.eks. møbler, da sidefladerne
ikke bliver over 70 grader varme.
Den kan anvende næsten alt fast
brændsel, men træ er det bedste. Asketømning indskrænker sig til kun 1-3
gange pr. år. Da den er topfyret, er den
også renlig i brug, da der jo aldrig vil
komme aske ud på gulvet.
ID Prisen 1993:
I 1993 fik Bekkasinen tildelt ID prisen
for den originale og effektive konstruktion, samt for det gode og enkle design.
Dette er en anerkendelse fra førende
danske og udenlandske designere og
teknikere.
Her er, hvad der er blevet skrevet om
Bekkasinen i det katalog, der udkom i
1993 med ID prisen, skrevet af Birgitte
Klæsøe:
Bekkasinen (The sniper)
Der er mange gode historier om brændeovnen Bekkasinen, som det er typisk
for ældre personligheder.
Bekkasinen er produceret af familien
Bech siden 1922. Helt præcis, hvornår
Johannes Bech startede produktionen,
vides ikke.
En lille annonce fra 1922 fortæller os
dog, at Johannes Bech i hvert fald fra da
af har ladet hånt om sine smedekollegers
drillerier og er begyndt at fremstille ovnen i den skikkelse, vi kender i dag.
Det oprindelige navn var Hekla brændeovnen. Kælenavnet Bekkasinen tog
imidlertid over, måske fordi ovnen
ligner en bekkasin og ”snakker” som en
bekkasin, når den varmer. Eller måske
fordi Johannes Bech modtog en vittig
bestilling op en Bek’kasin. :)
Faktum er, at Bekkasinen med sit
ukrukkede design har fundet anvendelse
på værksteder og i boliger lige siden
begyndelsen.
Har folk først fået en Bekkasinen indenfor døren, skiller de sig ikke frivilligt af
med den igen.
Firmaet bag
Bekkasinen:
Da Hekla skulle
sælges i 2006, blev ophavsretten solgt
til Oskam V/F i Holland, for at bekkasinen ikke skulle ”gå tabt”. Det var lige
inden, HN Design købte bygningerne
og produktionen. Så derfor laver Hekla
– HN Design ApS stadig produktionen
af Bekkasinen på fabrikken i Allingåbro, Denmark, som der står på låget af
Bekkasinen.
Vi sælger ikke kun til det danske marked. Vi har også meget salg i den øvrige
verden. For at give et par eksempler kan
vi nævne Australien, Holland, Tyskland,
Sverige, Polen, Belgien, Frankrig osv.
Det er fascinerende, at en sådan
brændeovn uden konstruktionsændringer stadig kan følge de nye regler
og krav, der bliver stillet til dem i
dagens Danmark.
SKORSTENSFEJERTØJ
Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi!
Skorstensfejertøj
i den velkendte kvalitet
fra Grenaa Dampvæveri.
Produceret i Danmark.
Leveringstid 8 dage.
For yderligere oplysninger kontakt:
Vivi Klattrup
Havrevænget 20, 4690 Haslev
56 31 12 43 / 22 52 31 60 (10-17)
vivijankl@gmail.com
www.skorstensfejertoej.dk
Skorstensfejeren 1/12
4
Annonce
BRÆNDEOVNEN »BEKKASINEN«
I 1922 kom Bekkasinen på markedet - og er det fortsat den dag i dag.
Den er med sin nyttevirkning på mere end 80% ualmindelig effektiv og brænder nemt natten over. Varmen fordeles via konvektionssystemet særdeles effektivt. Man kan placere
Bekkasinen rimelig tæt på f.eks. møbler, da sidefladerne ikke bliver over 70 grader varme.
Den kan anvende næsten alt brændsel, men træ er det bedste.
Asketømning indskrænker sig til kun 1-3 gange pr. år.
Da den er topfyret er den også renlig i brug, da der jo aldrig vil komme aske ud på gulvet.
I 1993 fik Bekkasinen ID prisen for den originale og effektive konstruktion,
samt for det gode og enkle design.
Dette er en anerkendelse fra førende danske og udenlandske designere og teknikere.
For mere information, kontakt da venligst:
Hekla – HN Design ApS, Hovedgaden 90, 8961 Allingåbro
Tlf.: 86 48 10 84. Hjemmeside: www.hekla.dk
5
E-mail: hekla@hekla.dk
Skorstensfejeren 1/12
Temadage, bestyrelsesmøder og generalforsamlinger
Østre afdeling:
Den 25. april kl. 08.00
på Hotel Hvide Hus Køge
Temadag for lærlinge,
svende og mestre
Den 26. april
På Hotel Hvide Hus Køge
Bestyrelsesmøde kl. 09.00
Frokost kl. 12.00
Generalforsamling kl. 13.00
Vestre afdeling:
Den 11. maj
På Nilles Kro Sabro
Bestyrelsesmøde kl. 09.00
Frokost kl. 12.00
Generalforsamling kl. 13.00
Laugets kongres og temadag
holdes den 13.-14. september
på Hotel Nyborg Strand.
Tilmelding til
efteruddannelse
Den tidligere regering nåede inden sin
exit at få gennemført en digital tilmelding til efteruddannelseskurser. Samme
sted skal der også søges om godtgørelse, når du har haft medarbejdere på
kursus.
Tilmelding og ansøgning om godtgørelse kan godt virke uoverskueligt, første
gang du loger dig ind på
www. Efteruddannelse.dk
Derfor har vi valgt at lægge en
vejledning ind til dig på laugets hjemmeside. Her er der også på sidste side i
vejledningen en livline til skolen, hvor
der sidder nogle medarbejdere, der kan
hjælpe dig videre.
Du kan finde vejledningen på
www.skorstensfejerlauget.dk/nyheder_ fagligt_udvalg.html
John Clemmesen
Skorstensfejeren 1/12
6
Annonce
7
Skorstensfejeren 1/12
Katastrofale forhindringer for nye faglærte.
Det endte med ’sort arbejde’
Landets erhvervsskoleelever mangler praktikpladser, men 23-årige Gregers Marcussen er en af de heldige. Han er
blevet skorstensfejerlærling efter forgæves at have søgt praktik på tre andre erhvervsuddannelser. At han skulle ende
i et af Danmarks ældste håndværksfag, havde han ikke regnet med. Men han ser ikke alt det, han har prøvet, som en
ulempe. Tværtimod. Ved Christine Evers
Mørke. Kun lygtens skær danner konturerne af en kulsort metalvæg. Lugten
af sved, som pibler frem under den
klæbende støvdragt, blander sig med
den brændte stank af sod. Den skarpe
lyd af metal mod metal skærer i ørerne.
Kedlen er en af fire på Langeskov Fjernvarmecentral, som hver er et par meter i
diameter. Dens sider skal renses for sod
med de bare næver og kun få redskaber.
Det er skorstensfejernes job.
Gregers er inde i kedlen, mens svenden holder vagt udenfor. Han er tilpas,
når han får lov at komme med ud til
opgaver i industrien, hvor arbejdet under de varme og stort dimensionerede
forhold fascinerer ham.
Nummer tretten bed på
Gregers havde ikke været lærling nu,
hvis han ikke havde kæmpet for at få en
praktikplads og dermed en adgangsbillet til den fireårige skorstensfejeruddannelse og fast lærlingeløn.
Han er langt fra den eneste, der har
måttet kæmpe. Ifølge en rapport om
mangel på praktikpladser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra juni 2011
stod 10.000 elever på erhvervsskolerne
uden en plads. Ud af dem havde nogle
fået en skolepraktikplads, men mange,
ca. 6000, stod uden en plads overhovedet. Når de unge ikke kan få praktikpladser, kan de ikke færdiggøre deres
erhvervsuddannelser.
Det er derfor, Gregers har været på vej
i fire andre uddannelsesforløb som hhv.
elektriker, mekaniker, it-supporter og
låsesmed. Ingen af stederne kunne han
få en praktikplads, så han måtte stoppe,
inden han havde færdiggjort. Indtil i
sommer havde han ingen uddannelse ud
over 10. klasse. - ”Jeg vil bevise, at jeg
godt kan gennemføre noget.”
Selv om hans drømme har spændt
over at blive alt fra jagerpilot til fotojournalist, har gymnasiet, handelsgymnasiet
Skorstensfejeren 1/12
(HG) eller teknisk gymnasium (HTX)
aldrig været med i hans overvejelser.
”Jeg har altid været god med mine
hænder, og folkeskolen var ikke lige
mig.” - Det var hans egen iver efter at
komme i lære, der til sidst gav gevinst.
Han ledte med lys og lygte efter en uddannelse og faldt en dag over skorstensfejeruddannelsen på uddannelsesguiden
på internettet. Det sprang ham i øjnene,
at man tjente gode penge. Penge, som
han måske vil bruge på et andet plus ved
faget. Højderne. Han er nemlig bidt af en
gal klatrer og går med en uindfriet drøm
om engang at eje sit eget klatrefirma i
Costa Rica. - ”Jeg er klodset på mine
ben. Jeg kan dårligt holde balancen, når
jeg skal stå på ét ben, men når jeg får
lov til at bruge mine hænder, så kan jeg
komme rundt overalt.” - Ikke umiddelbart en lovende udtalelse fra en mand,
der skal leve af at balancere på stejle
tagrygge i al slags vejr, men Gregers’
ord skal vise sig at holde.
I sommeren 2011 begyndte han at
ringe rundt til mestrene på Sjælland og
Fyn. Først ved nr. 13 fik han et ’måske’.
Det var nok for Gregers. Han fortsatte
med at ringe til skorstensfejermester
Torben Hviid i Kerteminde et par gange
om ugen, indtil han omsider fik et ’ja’.
Gregers har nu været på prøvetid to
måneder, og han har dermed stadig en
måned af de tre obligatoriske tilbage,
hvor han kan gå, eller hans mester kan
afskedige ham. Mester er glad for sin
lærling: ”Han er en god ung gut, som
man siger.” Nu skal han begynde på
skolen i Tønder, hvor det første forløb
varer i ti uger. Derfor er dagens kunder
hans sidste for denne omgang.
På landet
Klokken er ni. Hovedvejen mellem
Nyborg og Odense ligger øde, og der
er langt mellem husene i den lille by
Marslev. Derfor er det også praktisk,
8
at Gregers og svenden, 23-årige Nick
Krøyer, har bil, en hvid Citroen Stationcar med en stige på hver side af taget.
Når de kører ind ad snoede indkørsler, og dækkene knager hen over den
grusbelagte gårdsplads, står de ofte klar.
Kunderne. Hvis de altså er hjemme. Ellers tjekker man lige døren. ”Man er vel
på landet,” som Nick siger.
Alternativt får de en seddel i postkassen, hvor der står: ’Skorstensfejeren har
været her’ og har kunnet ordne så og så
meget, og at de eventuelt kan ringe for
at aftale en tid til det sidste.
Klokken har passeret ti, da Gregers og
Nick bliver budt på det første. Kunderne
vil ofte gerne have en snak med deres
skorstensfejer. Både om deres skorsten
og brændeovn, men så sandelig også om
alt muligt andet. Denne kunde fortæller
ivrigt om, at han går hjemme med to
diskosprolapser. Han byder på Mirandaappelsinvand og Albani Pilsner, så snart
Gregers har været oppe på taget og fejet
skorstenen, og Nick har fjernet soden fra
røret neden for skorstenen.
De to holder sig til sodavand. Kunden
tager øllen: ”Det er for sent til kaffe,”
siger han med et grin. De står omkring
fyret for at holde varmen på den kolde
og klare januardag, mens de taler med
kunden om hans ryg og drikker hans
sodavand.
Friheden
Da klokken nærmer sig elleve, begynder Gregers at klage over, at han er
Annonce
9
Skorstensfejeren 1/12
Katastrofale forhindringer for nye faglærte.
sulten. ”Du spiser da
også hele tiden,” siger
Nick, ” men jeg spiste
også meget, da jeg var
lærling.”
Inden frokost når
de en stor gård med
industriskorsten. ”Så
fik du alligevel noget
industri i dag,” siger
Nick glad til sin lærling. Gregers misser
op mod solen og den
20 m høje skorsten. Han finder kosten
og placerer den over skulderen sammen med den høje stige. Han frygter på
intet tidspunkt det, der venter ham. Han
sætter vant stigen ind til skorstenen og
begynder at kravle op i det blå. Så snart
han når toppen, placerer han med en
elegant bevægelse det ene ben på indersiden af det øverste trin, som var det det
mest naturlige træk i verden.
”Der er god udsigt,” råber Gregers
ned til Nick. Fra industriskorstenens
top står han og spejder ud over Østfyns
marker på den klare og solrige dag. Ikke
det værste kontor, kan man mene.
Det er friheden ved hverdagen som
skorstensfejer, der tiltaler Gregers. ”Man
når det, man når,” som Nick siger. Gennemsnittet plejer at være 16 til 20 husstande på en ottetimers arbejdsdag.
”Også godt for noget”
”Hvor mange gange har jeg spurgt dig
til råds? Når jeg ikke kan finde ud af
det, kan du jo oftest heller ikke,” sætter
Gregers belærende sin jævnaldrende
svend på plads, da Nick spørger ham,
om han kan finde ud af det?
Erfaringen med at løse problemer fik
han, da han var tre uger i et ventilationsog airconditionfirma på Malta under sin
uddannelse som låsesmed. Han skulle
egentlig have arbejdet med finmekanik,
der er en del af låsesmedsuddannelsen.
Skuffelsen forsvandt, da han fandt ud
af, at han kunne bruge sin nye viden
som skorstensfejerlærling. Inden turen
havde han netop fået praktikpladsen hos
Torben Hviid i Kerteminde.
Gregers har udover sine fire uddannelsesforløb også arbejdet som vikar.
Skorstensfejeren 1/12
Bl.a. for rengøringsfirmaet ISS’ afdeling
for ’damage control’, der tager ud og gør
rent, der hvor en omgang almindelig
rengøring ikke kan klare ærterne. Med
dem har han været på Lindøværftet og
renset skibe for olie, og på Fynsværket
har han støvsuget sod fra kedler på størrelse med ti store villaer.
Gregers ser meget optimistisk på sin
situation. ”Alt det, jeg har prøvet, har jo
også været godt for noget,” siger han.
”Goddag, hr.”
”Man skal huske at hygge, for ellers
har det været en dårlig dag.” Det er da
også ifølge Nick, der har været i faget
lidt over fire år, kun en ud af tusind eller
flere kunder, der er sure eller utilfredse.
De kommer rundt til mange forskellige
huse i løbet af dagen. De fleste steder
bliver de mødt af manden i huset eller på
gården med et: ”Goddag, de herrer.”
”Passer det herren, at vi kommer og
fejer i dag?” spørger Nick.
De fleste steder passer det, medmindre der lige er fyret op. Gregers kan godt
lide hverdagen som skorstensfejer, hvor
man er i kontakt med kunder. ”Det er
rart at komme ud at tale med folk.”
De bliver lukket ind i folks hjem
i deres sorte uniform med deres blå
”sutsko”, som de kalder overtræksskoene, ofte sorte i hovedet af sod. Men
de sviner ikke. Det er en dyd for skorstensfejere at lave ’sort arbejde’, uden
at det sviner. Det står i deres kvalitetssikringshåndbog.
Nick får lov til at feje indendørs i
hjemmene, når der er hvide vægge og
hvidt gulv. Gregers hører ofte for, at han
engang kom til at plante sin ene sorte
pote på en kundes hvide væg. ”Det kan
jeg ikke finde ud af endnu, det der,” siger
Gregers ærligt, mens han folder hænderne omme bag ryggen og med et roligt
blik observerer svendens arbejde.
Nick åbner helt forsigtigt lugen med
et lille ’klik’, og selv om han har lagt
noget plasticunderlag på gulvet, falder
der ikke et sodfnug ned.
Et godt arbejde
Klokken nærmer sig femten, og solen
står lavere på den skyfri himmel. De
10
to drenge er sorte på hænderne og i
ansigterne. Bilen lugter skarpt som et
lejrbål på grund af alt det sod fra dagens
arbejde, som de har i bagagerummet.
”Det kører jeg hen til kontoret med
på mandag.” - ”Ha, der er du i skole,”
griner Nick. På turen tilbage til Odense
tager Gregers og Nick en øl hver. Nick
drikker den dog mere symbolsk, for
han kører. Det er en fredagstradition,
men derudover er det en afskedsøl for
Gregers. De driller hinanden med, at de
vil komme til at savne ”hyggen”.
”Jeg skal ringe til dig mange gange
og høre, hvad du laver,” driller Nick, der
var glad for skolen, men som nyder at
have friheden som svend i dag. Gregers
kender ikke andre, der skal begynde på
skolen, og han er spændt på, hvordan
det bliver. Men når Gregers hurtigt og
vant klatrer i skorstenenes trin, kan
man se, at han er
tilfreds. Han befinder sig godt, og han
har fundet sin rette
hylde. I hvert fald
for en tid.
Fremtiden ligger
langt ude i horisonten, og han ved ikke, om han ender
med at have udsigt fra tagtoppe resten
af sit liv. Udsigten bliver måske over
regnskove og jungle fra en stejl bjergside
i Costa Rica. Men én ting ved han med
sikkerhed: ”Jeg er hos Torben Hviid i
Kerteminde de næste fire år, det er helt
sikkert. Det er et godt arbejde. Og det
er en god uddannelse at få.”
Fakta om praktikpladser
• 9660 danske unge manglede en
praktikplads i 2011.
• I 2008 var det tal 4300.
• Finansloven 2011 har afsat 2,3
milliarder kroner til at skabe flere
praktikpladser.
• 1500 nye skolepraktikpladser vil
blive oprettet i 2012.
• Der gives bonus og løntilskud til
arbejdspladser, som opretter praktikpladser.
Kilder: UVM og AE
Annonce
11
Skorstensfejeren 1/12
Virksomhedsbesøg
Besøg hos Vento Nordic A/S
Ved Lars Christensen
Nordjysk Klub havde den 1. februar den
glæde at aflægge Vento Nordic A/S et
besøg, hvor vi blev budt velkommen af
direktør Norbert Skov og salgschef
Thorkild Boutrup.
Norbert Skov gav en historisk gennemgang af virksomheden. Han fortalte,
at han havde sin baggrund fra en anden
skorstensleverandør hjemmehørende i
Hobro. Han valgte i år 2000 at opstarte
egen virksomhed i Hadsten.
Medarbejderstaben er nu på 8 personer. Senest er Thorkild Boutrup kommet til, hvis baggrund er kendt, da han
tidligere har beklædt poster hos hhv.
Jydepejs A/S og Varde Ovne A/S.
Norbert Skov valgte fra starten at få
produceret sine produkter andetsteds,
hvilket gjorde det muligt med en mindre
arbejdsstyrke i starten. Skorstensproduktet Vento var det primære produkt,
og salgsnettet bestod af pejsespecialbutikker fordelt over landet.
Vento Nordic A/S kunne efter nogle
tilpasninger af produktet konstatere
markant fremgang i markedet, og man
Skorstensfejeren 1/12
Fra v.: Direktør Norbert Skov,
salgschef Thorkil Boutrup
og indkøbschef Thomas Andersen.
valgte derfor at udbygge varesortimentet
med tilbehør såsom røgrør, gulvplader,
pejsetilbehør, tagtrin etc.
Tilføjelsen af Spartherm pejseindsatse for få år siden resulterede i endnu
en stigning af markedsandelene. Med
træpillernes fremmarch valgte man at
forhandle Thermorossi pilleovne samt
skorstene hertil.
12
Man har udviklet et stål-inderkerneprodukt til eksisterende skorstene.
Senest er også brændeovne kommet på
hylderne under produktnavnet Danfire,
og prissætningen er lagt på et gunstigt
plan, hvilket giver specialbutikkerne en
mulighed for at tilbyde produkter, der
kan matche priserne i byggemarkedet.
Da vi havde lejlighed til at se såvel
lager som showroom, kan det konstateres, at kapaciteten er ved at være fuldt
udnyttet.
Forhandlingen rækker nu også til
at dække vore nabolande. Især Norge
har taget godt imod produkterne. Da
især pejseindsatse har haft markant
fremgang på det seneste, er der kommet mange nye produkter på markedet,
der kan benyttes til opmuring omkring
ildstedet.
Vento Nordic tilbyder et produkt:
Promatect L 300, der forhandles i pejsebutikkerne. Vento Nordic har ladet
det afprøve hos Sintef i Norge, og af
datablad fremgår, at det med en tykkelse på 50 mm har egenskaber, der er
Virksomhedsbesøg
tilsvarende teglsten. Det kan derfor anbefales til opbygning
omkring ildsteder op imod murstensvæg.
Såfremt det ønskes at opstille fritstående ildsted op imod
brandbar vægkonstruktion, og den anførte afstand fra ildstedet til brandbar vægkonstruktion ønskes reduceret med en
Promatect L 300, kan dette ikke ”tilrådes”, da prøvningsresultatet fra Sintef angiver temperaturer målt på væggen bag
pladen, der er højere, end hvad Dansk Bygningsreglement
angiver, hvorfor dette produkt Promatect L 300 ikke anbefales til dette brug.
13
Skorstensfejeren 1/12
Erfaringsdeling om kondenserende oliekedler
Kondenserende oliekedler
Rundbordssamtale imellem mester og de ansatte angående kondenserende kedler hos skorstensfejermester Lars Christensen, Hjørring.
Alle taler med begejstring om deres
erfaringer, som de har gjort i marken,
siden de kondenserende kedler kom på
markedet.
Der henvises til artikel i tidsskriftet
Ingeniøren, der skriver: »Dansk Energi
Brancheforening, som organiserer leverandører af opvarmningsudstyr, vil give
et comeback til oliefyr. Brancheforeningen har udført beregninger, der påpeger,
at ved udskiftning af gamle kedelanlæg
kan der spares op til 2 millioner ton
CO2. Dette skyldes den markante besparelse på 20-30% af olieforbruget. For
at fastholde denne besparelse kræves
det, at ildstedet tilses én gang årligt af
skorstensfejeren.
Det skal dog nævnes, at ikke alle
produkter er ”forberedt” for rensning,
dette ses af, at rørføring lægges direkte
over rense- og inspektionslemme på
kedelanlægget, at el-ledninger ikke er
lange nok, således ildstedet kan adskilles uden risiko for beskadigelse.
Eftersyn af kondenserende kedler
generelt. Tilsodning.
Det er kendt, at montører anfører, at kondenserende kedelanlæg ikke er sodende.
Dette tilbageviser vore erfaring.
Alle kondenserende kedelanlæg kan
sode, især hvis der er monteret en ”gulflammebrænder” eks: CTC 950
Anlægget kører i Sverige med ”blåflammebrænder”, men sælges i Danmark med gul-flammebrænder. Dette
har bevirket, at røggasveksleren i løbet
af ganske kort tid er tilsodet til trods for,
at det hævdes, den er ”selvrensende”.
Baxi kondens MK4. Denne tilsodes
også i røggaskøleren og kan lukke helt
til af sod, hvilket kan få fatale følger,
såfremt ildstedet ikke kan renholdes
forskriftsmæssigt ved eftersynet. Weishaupt WTC-OB, som i branchen ses
som det ultimative produkt, vil tilsode,
hvis den årlige rensning / inspektion af
skorstensfejeren ikke udføres.
Værktøj
Det rigtige værktøj er naturligvis en
forudsætning for korrekt rensning. Dette
kan give problemer, da vi ikke må bruge
værktøjer udført i metal, men i stedet
bruge nylon/kunststof eller rustfrit stål,
da alle kedelanlæg er mærket ”FE”.
Nogle typer kræver et ophæng/beslag til fyrlåge, således brænderen kan
”hænge” herpå under rensningen.
Fyrboks, røggaskøler/røggasveksler
og resterende røggasførende kanaler
renses med vandforstøver, blød børste.
Vedrørende Viessmann Vitodens er
det vigtigt at kontrollere mellemrummet
i fyrboksen med søgerblad for at rense
for soddannelse.
Det er af afgørende betydning, at man
renser og genopfylder kondensfangeren
for derved at sikre, afløbet er i orden
samt sikre imod kulilte i boligen.
Vandslanger til kondensfang skal
kontrolleres/renses og skylles igennem,
da der kan forekomme ”slam”, der bevirker, at disse tilstoppes.
Elkabler
I forbindelse med demontage af oliebrænderen for at ”hænge” denne på
fyrlågen eller gulvet skal elstik demonteres. Ledningerne er som hovedregel
ikke udført således, at de kan tåle en
fast hånd, pas derfor på.
Efterspænding af bolte
Når rensning af anlægget er udført,
gælder det om, at man ikke spænder for
hårdt, da dette kan betyde, at pakningerne ødelægges og bliver utætte.
Afslutningsvis måling
Vi anbefaler, der sluttes af med en måling af anlægget, hver gang en kedel er
åbnet, da de målte data efterfølgende
kan påvise, at anlægget nu kører, som
det skal - samt sikkerhed for at der ikke
udskilles CO.
Tak til Jannick, Joachim, Klaus, Søren og Danny, fordi de ville dele deres
mangeårige erfaringer vedrørende kondenserende anlæg.
Lars Christensen
Skorstensfejeren 1/12
14
15
Skorstensfejeren 1/12
Dessignationskoden
DESSIGNATIONSKODEN
Et vigtigt arbejdsredskab for skorstensfejermesteren, lige så vigtig som bygningsreglementet.
Af skorstensfejermester Kim Laue Christensen, Fagteknisk Udvalg.
Bygningsreglement BR 10, BTV-32
og SBI anvisning 216 er eksempler
på nogle af de mange regler og vejledninger, skorstensfejeren arbejder
med i det daglige.
Der er, og der kommer i fremtiden
mange mange flere love og bestemmelser, der skal bruges i det daglige.
Nogle af de relativt nye er dessignationskoderne på skorstene.
Hvordan dessignationskoden skal
se ud er beskrevet i den standard, der
hedder DS/EN 1443:2003
FØR: Mursten eller stålskorsten
NU:1856-1:T400-N1-D-VM-L50050G(25) ELLER:14471: T120-P1-O-W1-O50-I-E-L0
De tider, hvor der kun var to slags
skorstene, nemlig af mursten og stål,
og hvor disse nærmest kunne anvendes
uden synderlig tanke på, hvilket ildsted
de skulle betjene, er for længst forbi.
Nu om dage er det nødvendigt at stille
mange spørgsmål, inden en bestemt
skorsten anvendes eller opsættes. Skorsten eller aftræk skal på en helt anden
måde end tidligere passe til formålet. I
den forbindelse er det af meget stor betydning, at DESSIGNATIONSKODEN
aflæses og forstås på den rigtige måde.
Det er vigtigt, at alle, der arbejder
med disse koder, forstår at tyde de enkelte tal i koden, og lad mig i den forbindelse blot henlede opmærksomheden på
Byggelovens § 30 stk 3, som siger:
Er et byggearbejde udført på ulovlig
måde, påhviler strafansvaret herfor den,
der har forestået arbejdets udførsel, eller
den der har udført det, efter omstændighederne dem begge…
I det efterfølgende vil jeg gennemgå
dessignationskoden for 1856-1 (Stålskorstene) og 14471 (Balanceret aftræk
af plast) og sætte fokus på værdierne
for korrosion V1, V2, V3 og VM. Og
på afstanden til brændbart materiale.
O(XX)/G(XX).
Skorstensfejeren 1/12
Korrosion:
DS/EN 1443 angiver, hvad de enkelte
klasser dækker over, og der er 3 klasser. Lidt forenklet (gå selv ind og kig i
standarden) gælder:
Forenklet skema:
Kl. 1 for gas (på aftrækket står der V1)
Kl. 2 for olie (på aftrækket står der V2)
Kl. 3 for fastbrændsel (på aftrækket står
der V3) Lukkede ildsteder.
I skemaet i standarden (afsnit 4.5
side 11) kan man se de værdier, der er
for de forskellige klasser af ildsteder og
brændsel.
Skorstenen kan også være VM mærket, og i Danmark betyder det, at såfremt
aftrækket er af rustfri stål (AISI 316 eller
316 l stålkvalitet) i en bestemt tykkelse,
ja, så kan det anvendes i V3 tilstanden.
Producenten bestemmer:
Det er den enkelte producent, der har
retten til at bestemme, hvad hans produkt kan anvendes til, og det er en ret,
man ikke må se bort fra.
I Danmark er der ifølge bygningsreglementet (BR-10 afsnit 8.5.3 stk
1) regler for brug af seriefremstillede
små aftrækssystemer, nemlig at de skal
være CE-mærkede, hvis der findes en
produktstandard herfor.
Går man bagud i reglementet, angiver
BR 10 fra afsnit 8.5.3.1 og frem enkelte
nærmere bestemte krav.
Producenten har altså ret til at vælge
at korrosionsteste og derefter angive
koden V2, hvilket så betyder, at den
fremstilede skorsten kun må bruges til
brændsler og ildsteder, som er angivet i
skemaet ovenfor under V2. Det vigtige
er, at man følger og respekterer dessignationskoden og kun anvender produktet, som det er beregnet til.
Sodild (G) eller ikke sodild (O)
Vi er i forbindelse med tilmelding af og
kontrol med nye ildsteder og skorstene/
16
aftræk vant til at aflæse afstanden fra
skorstenen til brændbart materiale bagerst i dessignationskoden efter G, men
for 14471 produkter forholder det sig en
smule anderledes.
De enkelte aftræk har som regel ikke
en sodildtest og er derfor ikke mærkede
med G, men med O.
O’et er anbragt inde midt i koden
T120-P1-O-W-1-O50-I-E-L0, og sikkerhedsafstanden er anbragt efter tallet
der angiver korrosionsklassen T120-P1O-W-1-O50-I-E-L0.
De eneste forskelle fra 1856-1 (stålskorstene) og 1856-2 (foringer). Ja, for
den sags skyld 1858 (cementbundne), er
så kun I’et og E’et og L0.
I’et og E’et angiver, om produktet kan
tåle solens stråler (vejret).
Det er lige så betydningsfuldt et punkt
som de andre punkter i dessignationskoden, og det er i høj grad vigtigt, at man
efterser, at der ikke bruges produkter i
det fri, som ikke kan tåle belastningen
ved at være anbragt i det fri.
Tilbage er så L’et.
L efterfulgt af et 0 betyder, at skakten
om aftrækket er ubrændbar.
L alene betyder, at der ikke er skakt.
L1 betyder, at skakten er brændbar.
Det sidste har jo stor betydning, hvis
et system f.eks. gennembryder en bygningsdel, hvor der er krav om at bevare
brandmodstandsevnen i bygningen.
Vil I vide mere?
FU har med denne artikel ønsket at sætte
ekstra fokus på ”Den rigtige skorsten”.
Vi er bekendte med, at visse systemer
påstås anvendt på andre måder i andre
lande, men vi må fastholde, at reglerne
i Danmark er klare, og hvad naboerne
gør er os uvedkommende.
Derfor: Vær omhyggelig med at aflæse
dessignationskoden, og er der klubber,
der ønsker emnet uddybet, kommer vi
gerne på besøg.
Annoncer
17
Skorstensfejeren 1/12
Mærkedage
80 år
Skorstensfejermester
Kristian Svendsen, Odder
blev den 25. februar 80 år
Kristian stoppede som skorstensfejermester i Odder 1998 efter 28 år.
Kristian er en meget aktiv pensionist.
Spiller golf og er aktiv i logen i Odder.
Han er også en meget flittig gæst
ved vore klubmøder og ved vore
årlige udflugt.
Århus klubben ønsker forsinket tillykke med de 80 år.
På vegne af Århus Klub
Kurt Pedersen
Fhv. skorstensfejermester
Bent Lund Johansen, Glostrup
er afgået ved døden d. 25-12-11
i en alder af 76 år
efter kort tids sygdom.
Bent var oprindelig uddannet
flymekaniker, men at Bent blev skorstensfejer var helt naturligt, da både
hans bedstefar og far var
skorstensfejermestre.
Vi vil huske Bent som en omgængelig og hyggelig kollega, der deltog i
mange af klubbens arrangementer.
Vore tanker går til de efterladte.
Æret være Bents minde
På klubbens vegne
Poul Arne
Fhv. skorstensfejermester
Vagn Andersen
er afgået ved døden d. 5. januar 2012
Vagn var et afholdt medlem af Århus
amtsklub. Han mødte altid glad og
imødekommende op til vores
klubmøder.
Også Vagns evne til at tage referat
vil vi alle komme til at savne.
Æret være hans minde.
På vegne af Århus Klub
René Dahl Nielsen
Skorstensfejeren 1/12
60 år
Skorstensfejermester
Ivan Severin Johansen
kunne den 21. december fejre sin
60 års fødselsdag.
Ivan har bevist, at selv med små skridt
kan man nå langt, og han har altid været
meget aktiv i det faglige arbejde og altid
med mange nye ideer om næsten alt.
Ivan blev mester d. 1. januar 1998 i
Vallø kommune og har senere overtaget
hele Stevns kommune, så der er rigeligt
at se til for ham. Ivan har ligeledes
overtaget formandsposten i vores klub
efter Jens Otto Brandt, og ved siden af
er Ivan selvfølgelig også brandmand i
det lokale brandvæsen.
Ivan er en dygtig, god og afholdt kollega som altid er klar med en hjælpende
hånd.
Personligt vil jeg sige tak for mange
års rigtig godt samarbejde og venskab.
Kollegerne i klubben og jeg ønsker dig
hjerteligt tillykke.
Iver Haar
18
60 år
Skorstensfejermester
Jan Sørensen, København
fyldte den 12. marts 60 år.
Jan stod i lære hos H.B. Nielsen i Slagelse, men København trak, og derfor blev
det sidste halve år af læretiden hos Emil
Nielsen i Ballerup i 1972. Året efter fik
han fast plads i Københavns 3. distrikt,
og seks år efter blev Jan mestersvend i
1. Distrikt (Vesterbro).
Allerede i en tidlig alder trak det
fagpolitiske i Jan. Hans engagement
og ildhu gjorde, at han i 1978 blev
forbundsformand i Skorstensfejersvendenes Fagforbund, samt formand for
Skorstensfejersvendenes Fagforening i
København. I 10 år var Jan en dygtig og
dybt respekteret forbundsformand, indtil
han den 1. januar 1988 blev mester i Københavns 6. Distrikt (Østerbro m.m.)
Jan er socialt engageret, hvorfor han i
brede kredse bliver kaldt Mr. Skandinavia. Her tænkes specielt på hans og Monas store arbejde med at arrangere den
store, årlige skorstensfejerbegivenhed i
Sankta Maria Maggiore i Norditalien,
for mange af nordens skorstensfejere.
Selv om du nu, Jan, runder et af de
helt skarpe hjørner, er det vort håb, at du
vil fortsætte dit virke mange år endnu.
Du ønskes et stort tillykke med dagen.
På Københavns Citys vegne
Henrik B. Jensen
Mærkedage
60 år
Skorstensfejermester
Jan Sørensen, København
fyldte den 12. marts 60 år.
Første gang, jeg mødte Jan, var ca. 1976,
hvor vi begge startede på mesterskole.
Jan var dengang en flot, slank ung mand
med et nydeligt overskæg, lige indvalgt
i bestyrelsen i fagforeningen i København. Kort efter valgt til formand, men
det lod Jan sig ikke nøje med, for nogle
få år senere blev han valgt til forbundsformand i Skorstensfejersvendenes Fagforbund, et hverv, som han bestred i ca.
10 år, til han blev mester i København.
Jan er meget historisk interesseret,
og det er lige meget, om det drejer sig
om 2. Verdenskrig, Svenskekrigene eller
fagets historie, så har han en stor viden
om emnet.
Jan og Mona har i mange år arrangeret ture til skorstensfejertræf i Santa
Maria Maggiore i Italien, og her er de
sande rejsekonger, idet der gennem deres engagement samles skorstensfejere
fra hele Skandinavien til at deltage i
arrangementet.
Lone og jeg har haft fornøjelsen at
rejse til kongresser i USA sammen med
Jan og Mona, hvor vi efterfølgende sammen har haft nogle gode rejseoplevelser
forskellige steder i USA.
Hjertelig tillykke med de 60 år.
Lars Larsson
50 år
Skorstensfejermester
Kim Carøe Aarestrup, Pandrup
kunne den 30. december fejre sin
50 års fødselsdag.
Dagen blev fejret af familie og venner
til den lyse morgen.
Kim og hans bror er tredje generation i Pandrup Kommune, hvorfor de
fra starten har implementeret gamle
traditioner i en moderne virksomhed
anno 2011.
Kim er meget engageret i boksesport,
har været formand i den lokale bokseklub i en lang årrække. Der er uklarhed
over, hvor mange kampe Kim har vundet
i ringen, det forlyder dog, han skulle
have besejret flere.
Af tillidshverv har Kim med engagement bestredet jobbet som sekretær
i klubben.
Vi fra Nordjyllands Klub ønsker dig
endnu engang tillykke med dagen.
På vegne af klubben
Lars Christensen
19
50 år
Skorstensfejermester
Peter Sunds, Nibe
kan den 26.04. fejre sin
50 års fødselsdag.
Dagen markeres ved en reception på
Nibe Bryghus fredag den 13. april.
Peter er kendt af mange kolleger over det
ganske land, hvilket kan skyldes, at han
sammen med sin bror Jan afløste deres
far ”Busser” i 1998. De blev herved
tredje generation i Nibe skorstensfejerdistrikt.
Peter har fra første færd været meget
aktiv på vore klubmøder. Hans faglige
engagement gjorde, at han først blev
medlem af Erfa-udvalget og nu også er
valgt til klubformand i Nordjylland.
Peter og Mette er altid med, når klubben arrangerer besøg på virksomheder,
med efterfølgende socialt samvær, det
være sig både hjemme, som i det store
udland, og deres smittende humør giver
altid smil.
De er begge meget interesserede i
skisport og golf og vil gerne udfordre
andre ligesindede, en begivenhed vi ser
frem til hver gang.
Nordjyllands Klub ønsker dig tillykke
med dagen og håber, du og din familie
må få en god dag.
Pkv.
Lars Christensen
Skorstensfejeren 1/12
Annoncer
USA 2011
Af Nicolas Jakobsen
Mandag den 12. september hoppede
jeg på et fly til USA. Jeg skulle bo hos
Terry og Wendy, som har et skorstensfejerfirma i Illinois ca. 80 km vest for
Chicago. Under mit ophold var jeg med
Terry og hans team på arbejde.
Allerede fra den første dag oplevede
jeg, at der var visse forskelle mellem
Danmark og USA. Derovre er intet skorstensfejerarbejde lovpligtigt, så derfor
er Terry nødt til at reklamere og gøre
opmærksom på sig selv samt holde på
de faste kunder. Oveni det er der ikke
rigtig nogen fagfolk til at syne og tilmelde nye ildsteder. F.eks. hvis et ny hus
bliver bygget, eller man er ved at købe et
hus, kommer der en “home inspector”
og kigger efter fejl og mangler, men
desværre ved de som oftest ikke særligt
meget som skorstene og ildsteder.
Vi startede firmabilen, som var på
størrelse med en lille lastbil, og så kørte
vi ellers en times tid bare for at komme
ud til vores første kunde. Afstandene var
selvfølgelig store, så vi brugte en del tid
på landevejen mellem kunderne.
Langt de fleste skorstene, vi fejede,
var åbne pejse. Hvis skorstenen var
bygget af skorstenselementer, ville den
bliver fejet fra taget med et samlesæt af
fiberstænger. Derefter bliver der set efter
skader på skorstenen, og så bliver pejsen
ellers støvsuget og rengjort, og gastænderen bliver udskiftet, hvis den ellers
trænger til det. Hvis skorstenen var lavet
af stål, eller den havde en stålforing, blev
den fejet nede fra pejsen.
På en normal dag kunne vi nå at feje
8-10 skorstene, hvor den billigste fejning
var 129 $. Derudover fortalte Terry,
at halvdelen af deres indtægt kom fra
reparationsarbejde.
Jeg fik også det indtryk at amerikanerne bruger flere kemikalier til at
rense skorstene eller løsne sod med. Vi
havde flere steder, hvor der var glanssod
i skorstenen. Det kunne afhjælpes med
et pulver, som skulle sprøjtes op i skorstenen, hver gang man brugte ildstedet,
og så skulle soden være meget nemmere
Skorstensfejeren 1/12
20
Nicolas lærer amerikanske fejertraditioner
at fjerne ved næste fejning. Vi brugte
også en væske, som vi imprægnerede
skorstenen med, for at forhindre vand i
at trænge ind i murværket og lave frostsprængninger, når vinteren kommer.
Det har været utrolig skægt og lærerigt at få lov til at opleve, hvordan amerikanerne fejer skorsten. Jeg vil bestemt
bruge nogle af deres fif herhjemme i
Danmark
21
Skorstensfejeren 1/12
Annoncer
Redaktionen opfordrer til…
at man vedhæfter portrætter, når der indsendes meddelelser om kollegers mærkedage.
Andre billeder, der kan illustrere
indsendte artikler og debatindlæg,
er også velkomne - helst
som vedhæftede jpg-filer,
der ikke er reduceret i
dpi - med andre ord:
den direkte originaloptagelse fra kameraet
uden bearbejdning.
Vi klarer resten.
Skorstensfejeren 1/12
22
Efteruddannelse
Vigtigt,
når man skal på
efteruddannelse:
Tilmelding kun via
www.efteruddannelse.dk
VEU- og befordringsgodtgørelse
kun via www.efteruddannelse.dk
(kan søges fra første kursusdag)
Kost og logi skal forudbestilles
ved skolehjemsleder
Kim Andersen.
Tlf. 51 31 55 21 eller pr. mail:
kian@eucsyd.dk
Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg
74 45 06 70 pobe@bbsyd.dk
SKORSTENSFEJERDATA LEVERER IT-LØSNINGER OG SYSTEMER TIL
DANMARKS SKORSTENSFEJERMESTRE.
RÅDGIVNING • HJEMMESIDER • WEBSHOP
23
Skorstensfejeren 1/12
Returadresse: Lars Larsson, Lille Kregmevej 23 B, 3300 Frederiksværk
Skorstensfejeren 1/12
24