docSkorstensfejeren - Skorstensfejerlauget
download 
Report Transcription
Skorstensfejeren - Skorstensfejerlauget
Skorstensfejeren Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Gregers Marcussen er vild med store skorstene Læs side 8 April 2012 19. årgang 1 Skorstensfejeren Udgiver: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Ansvarshavende redaktør: Lars Larsson Lille Kregmevej 23 B, 3300 Frederiksværk 47 72 12 42 Redaktionelt stof, annoncer/adressering: Sendes til Lars Larsson larsson@skorstensfejeren.dk Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler aftales med redaktøren. Tryk: PoBe sats & repro, 6430 Nordborg 74 45 06 70 - pobe@bbsyd.dk ISSN 1396-0091 Oldermand: Keld Lützhøft Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted 57 67 01 48 - skorstensfejeren@sol.dk Sekretariatet/Skorstensfejerdata: Vibeke Klitaa Jacobsen Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte 60 16 20 20 - lauget@skorstensfejeren.dk www.skorstensfejerlauget.dk www.skorstensfejerdata.dk Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors 97 72 46 56 - jcs-mors@mail.dk Østre afdeling: Formand: Tom Høeg Andersen Bredevej 103, 2830 Virum 45 85 52 06 - hoeg@skorstensfejeren.dk Hovedkasserer: Hugo Stjernholm Grønningen 30, 7550 Sørvad 97 43 85 54 - hugo@skorstensfejeren.dk Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret Formand: John Clemmesen Mellemvej 3, 6430 Nordborg 73 49 00 03 clemmesen@skorstensfejeren.dk Fagteknisk Udvalg Formand: Benny Lassen Vejlands Alle 45, 2300 Sundby 32 52 66 20 - skorstensfejer@city.dk Skorstensfejerskolen/EUC Syd Plantagevej 35A, 6270 Tønder 74 12 42 42 Faglærer: Finn Hansen 74 12 46 42 - fh@eucsyd.dk http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh Leder Lysere tider? Foråret er på vej og vi går mod lysere tider. En tung sky, der har hængt over skorstensfejerbranchen, er lettet. Klagenævnet for Udbud afsagde den 10. februar kendelse, der ”lovliggør” landets kommuners aftaler med deres skorstensfejermestre. Af Keld Lützhøft Jensen Sagens spørgsmål gik på, hvorvidt en kommune måtte benytte ”Standardaftalen” som grundlag for kontrakt med deres skorstensfejermester, eller om et sådant forhold var udbudspligtigt i forhold til EU’s direktiver. Fristen for at kunne anke kendelsen er nu udløbet, og sagen er derfor afsluttet. Der har hvilet et stort pres på landets skorstensfejere og også på kommunerne, mens spørgsmålet har været uafklaret. Denne usikkerhed har afstedkommet, at enkelte kommuner har følt sig presset til at sende den lovpligtige skorstensfejning i udbud. Dette har absolut ikke været uden omkostninger for de kommuner, der har valgt denne løsning. Samtidig har de skorstensfejermestre, hvis job har været i spil, måttet leve med en længerevarende usikkerhed om deres fremtid. Der har heller ikke været uden økonomiske konsekvenser for lauget at deltage i denne sag, og en del af os har vel også fået lidt flere grå hår i den sidste tid. Nu imødeser vi, at tingene igen finder deres leje, og vi får ro til at samarbejde med kommunerne i en ordning, der lige fra dens begyndelse har været velfungerende. Alliker!! Det er med forårets indtog også sæson for allikereder. Et stigende antal ulykker, forårsaget af allikers redebygning i skorstenen, betyder, at skorstensfejeren skal være endnu mere opmærksom på skorstene, der er i risikogruppen. Automatisk fyrede ildsteder kan blive rene dødsmaskiner, hvis deres aftræk bliver blokeret. Allikeriste har aldrig haft større berettigelse end nu. Brænderøg Den seneste tids megen polemik om brænderøg har nået et leje, hvor Skorstensfejerlauget blandt mange andre mener, at debatten er kørt af sporet. Det Økologiske Råd, som er en lille privat forening, har haft stort held til at få budskaber om død og sygdom i forbindelse med brændefyring ud i medierne. DØR har endvidere gentagne gange foreslået, at der lægges afgift på brug af brændeovne, hvilket har afstedkommet, at man i befolkningen begynder at få den tro, at der er sådanne afgifter på vej. Der er dog overhovedet ikke politisk vilje til at afgiftspålægge brændefyring. Den massive misinformation fra DØR har afstedkommet, at der er skabt mange myter, og det er nu blevet skorstensfejerens opgave at aflive disse. Begravelseskassen Hugo Stjernholm 97 43 85 54 - hugo@skorstensfejeren.dk Indhold Må man holde varmen på heden.......... 3 Bekkasinen fylder 90 år........................ 4 Generalforsamlinger............................. 6 Det endte med sort arbejde.................. 8 Besøg hos Vento Nordic A/S................ 12 Kondencerende kedler.......................... 14 Dessignationskoden............................. 16 Mærkedage............................................. 18 USA 2011 - fortalt af Nicolas................. 20 Skorstensfejeren 1/12 Hvor kender jeg dette billede fra? Nå jo, det hænger jo på Palæet i Tønder. Foto: PoBe. 2 Olie- & gasbrænder Service Sammenslutning Må man holde varmen på heden? Af Elisabeth Weber, Formand for: OSS samt OR Hvordan skal beboerne på landet kunne holde varmen i fremtiden? Hvis regeringen er ude på at affolke område 4 (områder uden kollektiv varmeforsyning), hvorfor så ikke bare være ærlige og fortælle det? I så fald behøver boligejerne herude ikke længere prøve på at sælge deres boliger, men vil vide, at de er stavnsbundne for livstid, da det vil blive en økonomisk umulighed at varme disse boliger op. I stedet for denne ærlighed vil regeringen pålægge endnu flere afgifter på olie, som er den typiske energikilde i område 4, og inden for en kortere årrække forbyde udskiftning af gamle, udtjente oliefyrede anlæg - hvor en ny kedel i mange tilfælde fra dag ét ville kunne spare på energien ved lavere røgtab og mindre tomgangstab. Men hvad er alternativet til en udskiftning af disse anlæg? En rapport fra COWI viser, at kun 25% af boligerne i området er velegnede til varmepumper, og selv i en del af disse boliger skal der ske en isolering af klimaskærmen inden installation af varmepumpen. Samtidig er det en dyr investering, der skal til. COWI har beregnet, at det løber op på over 200.000 kr, og dertil skal haveanlægget reetableres – prisen på dette kan nemt løbe op i 50.000 til 100.000 kr. alt efter hvor meget af arbejdet boligejeren selv udfører. Bliver boligejeren nu tvunget til at investere i en varmepumpe, er det næste store spørgsmål: Hvor skal husejeren låne pengene? Da mange huse i område 4 handles for 1 million og mindre, kan det være svært at få et 30 års kreditforeningslån til en varmepumpe - dette ville også være uholdbart i længden, da selve varmepumpen måske kun holder 20 år, før den skal udskiftes. Måske kan ejeren få et banklån, men dette har typisk ikke så lang løbetid og kan være svært at tilbagebetale i det lavtlønnede område 4. Tilbage er der den såkaldte ESCO model som en løsning for nogle få. Det vil sige, at man lader et privat firma klare betalingen, og efterfølgende afdrager man via besparelsen på varmeregningen. Dette lyder dog meget urealistisk, for hvilke private firmaer vil investere i en varmeløsning i et privat hus, hvor risikoen typisk er stor. Er boligen ikke velegnet til en varmepumpe, eller kan husejeren ikke få denne finansieret, er alternativet et fastbrændselsanlæg, et stokerfyr, et rapsolieanlæg eller at livstidsforlænge sin gamle olie-/gaskedel, da det påtænkes at forbyde at skifte til en ny energieffektiv kedel. Disse alternative anlæg skal brugeren selv kunne servicere, dette er måske også belejligt nok for brugere, der har mulighed for at gøre det selv. En fastbrændselskedel giver selvfølgelig varmen flere gange, hvis man selv vælger at skove og save sit træ, foruden at der skal slæbes aske og renses kedel mange gange årligt, og er der ”koldt derude” skal vækkeuret måske ringe et par gange om natten, således at man kan stå ud af sin seng for at ”fodre” fyret. Installerer man et stokerfyr, skal der slæbes sække med piller, da kun et fåtal af husejere har plads til en silo, hvorfra pillerne kan blæses ind. Desuden skal også pillefyret renses og tømmes for aske minimum en gang om måneden. To gode ting er der dog ved disse varmekilder: De giver både motion og sved (varme) på panden. Et rapsoliefyr skal også renses en gang om måneden, og har brugeren ikke selv lidt teknisk snilde, har han/hun brug for en montør. Dette koster selvfølgelig, da ingen arbejder gratis. Samtidig er det måske fristende at brænde noget af i disse alternative anlæg, som ikke altid brænder lige rent - men det er billigt, og skidt med om røgen, der kommer ud gennem skorstenen, forurener! Det kan da ikke være regeringens mening, at beboerne i område 4, hvor der desuden er de laveste indtægter, 3 Sekretariatet v/ Elisabeth Weber Hostrupvej 27, 6710 Esbjerg V. Tlf. 23 68 74 32 olieoggasbraender@gmail.com www.oss-service.dk skal ”bankes” flere generationer tilbage fyringsmæssigt og økonomisk? Skal område 4’s beboere ikke - i lighed med regeringens medlemmer - kunne nøjes med at dreje på en radiatortermostat og lukke op for vandhanen for at have varme/varmt vand i boligen? Alt dette betyder i sin enkelhed, at et forbud mod oliefyring vil ramme Udkants-danmark hårdt, da det er her, boligpriserne og lønningerne er lavest. Olie- & gasbrænder Service sammenslutningen (OSS) samt Oliefyrservicebranchens Registreringsordning (OR) opfordrer regeringen til at tænke sig godt om, inden man tager så drastisk et skridt som at forbyde udskiftning og fornyelse af olie- og gasfyr, hvilket ikke vil være til gavn for klimaet, ej heller være energibesparende og slet ikke acceptabelt for de boligejere, som ikke har noget reelt alternativ. Skorstensfejeren 1/12 Brændeovnsjubilæum Bekkasinen fylder 90 år Brændeovnen Bekkasinen: I 1922 kom Bekkasinen på markedet. Den er med sin nyttevirkning på mere end 80% ualmindelig effektiv og brænder nemt natten over. Varmen fordeles via konvektionssystemet særdeles effektivt. Man kan placere Bekkasinen rimelig tæt på f.eks. møbler, da sidefladerne ikke bliver over 70 grader varme. Den kan anvende næsten alt fast brændsel, men træ er det bedste. Asketømning indskrænker sig til kun 1-3 gange pr. år. Da den er topfyret, er den også renlig i brug, da der jo aldrig vil komme aske ud på gulvet. ID Prisen 1993: I 1993 fik Bekkasinen tildelt ID prisen for den originale og effektive konstruktion, samt for det gode og enkle design. Dette er en anerkendelse fra førende danske og udenlandske designere og teknikere. Her er, hvad der er blevet skrevet om Bekkasinen i det katalog, der udkom i 1993 med ID prisen, skrevet af Birgitte Klæsøe: Bekkasinen (The sniper) Der er mange gode historier om brændeovnen Bekkasinen, som det er typisk for ældre personligheder. Bekkasinen er produceret af familien Bech siden 1922. Helt præcis, hvornår Johannes Bech startede produktionen, vides ikke. En lille annonce fra 1922 fortæller os dog, at Johannes Bech i hvert fald fra da af har ladet hånt om sine smedekollegers drillerier og er begyndt at fremstille ovnen i den skikkelse, vi kender i dag. Det oprindelige navn var Hekla brændeovnen. Kælenavnet Bekkasinen tog imidlertid over, måske fordi ovnen ligner en bekkasin og ”snakker” som en bekkasin, når den varmer. Eller måske fordi Johannes Bech modtog en vittig bestilling op en Bek’kasin. :) Faktum er, at Bekkasinen med sit ukrukkede design har fundet anvendelse på værksteder og i boliger lige siden begyndelsen. Har folk først fået en Bekkasinen indenfor døren, skiller de sig ikke frivilligt af med den igen. Firmaet bag Bekkasinen: Da Hekla skulle sælges i 2006, blev ophavsretten solgt til Oskam V/F i Holland, for at bekkasinen ikke skulle ”gå tabt”. Det var lige inden, HN Design købte bygningerne og produktionen. Så derfor laver Hekla – HN Design ApS stadig produktionen af Bekkasinen på fabrikken i Allingåbro, Denmark, som der står på låget af Bekkasinen. Vi sælger ikke kun til det danske marked. Vi har også meget salg i den øvrige verden. For at give et par eksempler kan vi nævne Australien, Holland, Tyskland, Sverige, Polen, Belgien, Frankrig osv. Det er fascinerende, at en sådan brændeovn uden konstruktionsændringer stadig kan følge de nye regler og krav, der bliver stillet til dem i dagens Danmark. SKORSTENSFEJERTØJ Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi! Skorstensfejertøj i den velkendte kvalitet fra Grenaa Dampvæveri. Produceret i Danmark. Leveringstid 8 dage. For yderligere oplysninger kontakt: Vivi Klattrup Havrevænget 20, 4690 Haslev 56 31 12 43 / 22 52 31 60 (10-17) vivijankl@gmail.com www.skorstensfejertoej.dk Skorstensfejeren 1/12 4 Annonce BRÆNDEOVNEN »BEKKASINEN« I 1922 kom Bekkasinen på markedet - og er det fortsat den dag i dag. Den er med sin nyttevirkning på mere end 80% ualmindelig effektiv og brænder nemt natten over. Varmen fordeles via konvektionssystemet særdeles effektivt. Man kan placere Bekkasinen rimelig tæt på f.eks. møbler, da sidefladerne ikke bliver over 70 grader varme. Den kan anvende næsten alt brændsel, men træ er det bedste. Asketømning indskrænker sig til kun 1-3 gange pr. år. Da den er topfyret er den også renlig i brug, da der jo aldrig vil komme aske ud på gulvet. I 1993 fik Bekkasinen ID prisen for den originale og effektive konstruktion, samt for det gode og enkle design. Dette er en anerkendelse fra førende danske og udenlandske designere og teknikere. For mere information, kontakt da venligst: Hekla – HN Design ApS, Hovedgaden 90, 8961 Allingåbro Tlf.: 86 48 10 84. Hjemmeside: www.hekla.dk 5 E-mail: hekla@hekla.dk Skorstensfejeren 1/12 Temadage, bestyrelsesmøder og generalforsamlinger Østre afdeling: Den 25. april kl. 08.00 på Hotel Hvide Hus Køge Temadag for lærlinge, svende og mestre Den 26. april På Hotel Hvide Hus Køge Bestyrelsesmøde kl. 09.00 Frokost kl. 12.00 Generalforsamling kl. 13.00 Vestre afdeling: Den 11. maj På Nilles Kro Sabro Bestyrelsesmøde kl. 09.00 Frokost kl. 12.00 Generalforsamling kl. 13.00 Laugets kongres og temadag holdes den 13.-14. september på Hotel Nyborg Strand. Tilmelding til efteruddannelse Den tidligere regering nåede inden sin exit at få gennemført en digital tilmelding til efteruddannelseskurser. Samme sted skal der også søges om godtgørelse, når du har haft medarbejdere på kursus. Tilmelding og ansøgning om godtgørelse kan godt virke uoverskueligt, første gang du loger dig ind på www. Efteruddannelse.dk Derfor har vi valgt at lægge en vejledning ind til dig på laugets hjemmeside. Her er der også på sidste side i vejledningen en livline til skolen, hvor der sidder nogle medarbejdere, der kan hjælpe dig videre. Du kan finde vejledningen på www.skorstensfejerlauget.dk/nyheder_ fagligt_udvalg.html John Clemmesen Skorstensfejeren 1/12 6 Annonce 7 Skorstensfejeren 1/12 Katastrofale forhindringer for nye faglærte. Det endte med ’sort arbejde’ Landets erhvervsskoleelever mangler praktikpladser, men 23-årige Gregers Marcussen er en af de heldige. Han er blevet skorstensfejerlærling efter forgæves at have søgt praktik på tre andre erhvervsuddannelser. At han skulle ende i et af Danmarks ældste håndværksfag, havde han ikke regnet med. Men han ser ikke alt det, han har prøvet, som en ulempe. Tværtimod. Ved Christine Evers Mørke. Kun lygtens skær danner konturerne af en kulsort metalvæg. Lugten af sved, som pibler frem under den klæbende støvdragt, blander sig med den brændte stank af sod. Den skarpe lyd af metal mod metal skærer i ørerne. Kedlen er en af fire på Langeskov Fjernvarmecentral, som hver er et par meter i diameter. Dens sider skal renses for sod med de bare næver og kun få redskaber. Det er skorstensfejernes job. Gregers er inde i kedlen, mens svenden holder vagt udenfor. Han er tilpas, når han får lov at komme med ud til opgaver i industrien, hvor arbejdet under de varme og stort dimensionerede forhold fascinerer ham. Nummer tretten bed på Gregers havde ikke været lærling nu, hvis han ikke havde kæmpet for at få en praktikplads og dermed en adgangsbillet til den fireårige skorstensfejeruddannelse og fast lærlingeløn. Han er langt fra den eneste, der har måttet kæmpe. Ifølge en rapport om mangel på praktikpladser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra juni 2011 stod 10.000 elever på erhvervsskolerne uden en plads. Ud af dem havde nogle fået en skolepraktikplads, men mange, ca. 6000, stod uden en plads overhovedet. Når de unge ikke kan få praktikpladser, kan de ikke færdiggøre deres erhvervsuddannelser. Det er derfor, Gregers har været på vej i fire andre uddannelsesforløb som hhv. elektriker, mekaniker, it-supporter og låsesmed. Ingen af stederne kunne han få en praktikplads, så han måtte stoppe, inden han havde færdiggjort. Indtil i sommer havde han ingen uddannelse ud over 10. klasse. - ”Jeg vil bevise, at jeg godt kan gennemføre noget.” Selv om hans drømme har spændt over at blive alt fra jagerpilot til fotojournalist, har gymnasiet, handelsgymnasiet Skorstensfejeren 1/12 (HG) eller teknisk gymnasium (HTX) aldrig været med i hans overvejelser. ”Jeg har altid været god med mine hænder, og folkeskolen var ikke lige mig.” - Det var hans egen iver efter at komme i lære, der til sidst gav gevinst. Han ledte med lys og lygte efter en uddannelse og faldt en dag over skorstensfejeruddannelsen på uddannelsesguiden på internettet. Det sprang ham i øjnene, at man tjente gode penge. Penge, som han måske vil bruge på et andet plus ved faget. Højderne. Han er nemlig bidt af en gal klatrer og går med en uindfriet drøm om engang at eje sit eget klatrefirma i Costa Rica. - ”Jeg er klodset på mine ben. Jeg kan dårligt holde balancen, når jeg skal stå på ét ben, men når jeg får lov til at bruge mine hænder, så kan jeg komme rundt overalt.” - Ikke umiddelbart en lovende udtalelse fra en mand, der skal leve af at balancere på stejle tagrygge i al slags vejr, men Gregers’ ord skal vise sig at holde. I sommeren 2011 begyndte han at ringe rundt til mestrene på Sjælland og Fyn. Først ved nr. 13 fik han et ’måske’. Det var nok for Gregers. Han fortsatte med at ringe til skorstensfejermester Torben Hviid i Kerteminde et par gange om ugen, indtil han omsider fik et ’ja’. Gregers har nu været på prøvetid to måneder, og han har dermed stadig en måned af de tre obligatoriske tilbage, hvor han kan gå, eller hans mester kan afskedige ham. Mester er glad for sin lærling: ”Han er en god ung gut, som man siger.” Nu skal han begynde på skolen i Tønder, hvor det første forløb varer i ti uger. Derfor er dagens kunder hans sidste for denne omgang. På landet Klokken er ni. Hovedvejen mellem Nyborg og Odense ligger øde, og der er langt mellem husene i den lille by Marslev. Derfor er det også praktisk, 8 at Gregers og svenden, 23-årige Nick Krøyer, har bil, en hvid Citroen Stationcar med en stige på hver side af taget. Når de kører ind ad snoede indkørsler, og dækkene knager hen over den grusbelagte gårdsplads, står de ofte klar. Kunderne. Hvis de altså er hjemme. Ellers tjekker man lige døren. ”Man er vel på landet,” som Nick siger. Alternativt får de en seddel i postkassen, hvor der står: ’Skorstensfejeren har været her’ og har kunnet ordne så og så meget, og at de eventuelt kan ringe for at aftale en tid til det sidste. Klokken har passeret ti, da Gregers og Nick bliver budt på det første. Kunderne vil ofte gerne have en snak med deres skorstensfejer. Både om deres skorsten og brændeovn, men så sandelig også om alt muligt andet. Denne kunde fortæller ivrigt om, at han går hjemme med to diskosprolapser. Han byder på Mirandaappelsinvand og Albani Pilsner, så snart Gregers har været oppe på taget og fejet skorstenen, og Nick har fjernet soden fra røret neden for skorstenen. De to holder sig til sodavand. Kunden tager øllen: ”Det er for sent til kaffe,” siger han med et grin. De står omkring fyret for at holde varmen på den kolde og klare januardag, mens de taler med kunden om hans ryg og drikker hans sodavand. Friheden Da klokken nærmer sig elleve, begynder Gregers at klage over, at han er Annonce 9 Skorstensfejeren 1/12 Katastrofale forhindringer for nye faglærte. sulten. ”Du spiser da også hele tiden,” siger Nick, ” men jeg spiste også meget, da jeg var lærling.” Inden frokost når de en stor gård med industriskorsten. ”Så fik du alligevel noget industri i dag,” siger Nick glad til sin lærling. Gregers misser op mod solen og den 20 m høje skorsten. Han finder kosten og placerer den over skulderen sammen med den høje stige. Han frygter på intet tidspunkt det, der venter ham. Han sætter vant stigen ind til skorstenen og begynder at kravle op i det blå. Så snart han når toppen, placerer han med en elegant bevægelse det ene ben på indersiden af det øverste trin, som var det det mest naturlige træk i verden. ”Der er god udsigt,” råber Gregers ned til Nick. Fra industriskorstenens top står han og spejder ud over Østfyns marker på den klare og solrige dag. Ikke det værste kontor, kan man mene. Det er friheden ved hverdagen som skorstensfejer, der tiltaler Gregers. ”Man når det, man når,” som Nick siger. Gennemsnittet plejer at være 16 til 20 husstande på en ottetimers arbejdsdag. ”Også godt for noget” ”Hvor mange gange har jeg spurgt dig til råds? Når jeg ikke kan finde ud af det, kan du jo oftest heller ikke,” sætter Gregers belærende sin jævnaldrende svend på plads, da Nick spørger ham, om han kan finde ud af det? Erfaringen med at løse problemer fik han, da han var tre uger i et ventilationsog airconditionfirma på Malta under sin uddannelse som låsesmed. Han skulle egentlig have arbejdet med finmekanik, der er en del af låsesmedsuddannelsen. Skuffelsen forsvandt, da han fandt ud af, at han kunne bruge sin nye viden som skorstensfejerlærling. Inden turen havde han netop fået praktikpladsen hos Torben Hviid i Kerteminde. Gregers har udover sine fire uddannelsesforløb også arbejdet som vikar. Skorstensfejeren 1/12 Bl.a. for rengøringsfirmaet ISS’ afdeling for ’damage control’, der tager ud og gør rent, der hvor en omgang almindelig rengøring ikke kan klare ærterne. Med dem har han været på Lindøværftet og renset skibe for olie, og på Fynsværket har han støvsuget sod fra kedler på størrelse med ti store villaer. Gregers ser meget optimistisk på sin situation. ”Alt det, jeg har prøvet, har jo også været godt for noget,” siger han. ”Goddag, hr.” ”Man skal huske at hygge, for ellers har det været en dårlig dag.” Det er da også ifølge Nick, der har været i faget lidt over fire år, kun en ud af tusind eller flere kunder, der er sure eller utilfredse. De kommer rundt til mange forskellige huse i løbet af dagen. De fleste steder bliver de mødt af manden i huset eller på gården med et: ”Goddag, de herrer.” ”Passer det herren, at vi kommer og fejer i dag?” spørger Nick. De fleste steder passer det, medmindre der lige er fyret op. Gregers kan godt lide hverdagen som skorstensfejer, hvor man er i kontakt med kunder. ”Det er rart at komme ud at tale med folk.” De bliver lukket ind i folks hjem i deres sorte uniform med deres blå ”sutsko”, som de kalder overtræksskoene, ofte sorte i hovedet af sod. Men de sviner ikke. Det er en dyd for skorstensfejere at lave ’sort arbejde’, uden at det sviner. Det står i deres kvalitetssikringshåndbog. Nick får lov til at feje indendørs i hjemmene, når der er hvide vægge og hvidt gulv. Gregers hører ofte for, at han engang kom til at plante sin ene sorte pote på en kundes hvide væg. ”Det kan jeg ikke finde ud af endnu, det der,” siger Gregers ærligt, mens han folder hænderne omme bag ryggen og med et roligt blik observerer svendens arbejde. Nick åbner helt forsigtigt lugen med et lille ’klik’, og selv om han har lagt noget plasticunderlag på gulvet, falder der ikke et sodfnug ned. Et godt arbejde Klokken nærmer sig femten, og solen står lavere på den skyfri himmel. De 10 to drenge er sorte på hænderne og i ansigterne. Bilen lugter skarpt som et lejrbål på grund af alt det sod fra dagens arbejde, som de har i bagagerummet. ”Det kører jeg hen til kontoret med på mandag.” - ”Ha, der er du i skole,” griner Nick. På turen tilbage til Odense tager Gregers og Nick en øl hver. Nick drikker den dog mere symbolsk, for han kører. Det er en fredagstradition, men derudover er det en afskedsøl for Gregers. De driller hinanden med, at de vil komme til at savne ”hyggen”. ”Jeg skal ringe til dig mange gange og høre, hvad du laver,” driller Nick, der var glad for skolen, men som nyder at have friheden som svend i dag. Gregers kender ikke andre, der skal begynde på skolen, og han er spændt på, hvordan det bliver. Men når Gregers hurtigt og vant klatrer i skorstenenes trin, kan man se, at han er tilfreds. Han befinder sig godt, og han har fundet sin rette hylde. I hvert fald for en tid. Fremtiden ligger langt ude i horisonten, og han ved ikke, om han ender med at have udsigt fra tagtoppe resten af sit liv. Udsigten bliver måske over regnskove og jungle fra en stejl bjergside i Costa Rica. Men én ting ved han med sikkerhed: ”Jeg er hos Torben Hviid i Kerteminde de næste fire år, det er helt sikkert. Det er et godt arbejde. Og det er en god uddannelse at få.” Fakta om praktikpladser • 9660 danske unge manglede en praktikplads i 2011. • I 2008 var det tal 4300. • Finansloven 2011 har afsat 2,3 milliarder kroner til at skabe flere praktikpladser. • 1500 nye skolepraktikpladser vil blive oprettet i 2012. • Der gives bonus og løntilskud til arbejdspladser, som opretter praktikpladser. Kilder: UVM og AE Annonce 11 Skorstensfejeren 1/12 Virksomhedsbesøg Besøg hos Vento Nordic A/S Ved Lars Christensen Nordjysk Klub havde den 1. februar den glæde at aflægge Vento Nordic A/S et besøg, hvor vi blev budt velkommen af direktør Norbert Skov og salgschef Thorkild Boutrup. Norbert Skov gav en historisk gennemgang af virksomheden. Han fortalte, at han havde sin baggrund fra en anden skorstensleverandør hjemmehørende i Hobro. Han valgte i år 2000 at opstarte egen virksomhed i Hadsten. Medarbejderstaben er nu på 8 personer. Senest er Thorkild Boutrup kommet til, hvis baggrund er kendt, da han tidligere har beklædt poster hos hhv. Jydepejs A/S og Varde Ovne A/S. Norbert Skov valgte fra starten at få produceret sine produkter andetsteds, hvilket gjorde det muligt med en mindre arbejdsstyrke i starten. Skorstensproduktet Vento var det primære produkt, og salgsnettet bestod af pejsespecialbutikker fordelt over landet. Vento Nordic A/S kunne efter nogle tilpasninger af produktet konstatere markant fremgang i markedet, og man Skorstensfejeren 1/12 Fra v.: Direktør Norbert Skov, salgschef Thorkil Boutrup og indkøbschef Thomas Andersen. valgte derfor at udbygge varesortimentet med tilbehør såsom røgrør, gulvplader, pejsetilbehør, tagtrin etc. Tilføjelsen af Spartherm pejseindsatse for få år siden resulterede i endnu en stigning af markedsandelene. Med træpillernes fremmarch valgte man at forhandle Thermorossi pilleovne samt skorstene hertil. 12 Man har udviklet et stål-inderkerneprodukt til eksisterende skorstene. Senest er også brændeovne kommet på hylderne under produktnavnet Danfire, og prissætningen er lagt på et gunstigt plan, hvilket giver specialbutikkerne en mulighed for at tilbyde produkter, der kan matche priserne i byggemarkedet. Da vi havde lejlighed til at se såvel lager som showroom, kan det konstateres, at kapaciteten er ved at være fuldt udnyttet. Forhandlingen rækker nu også til at dække vore nabolande. Især Norge har taget godt imod produkterne. Da især pejseindsatse har haft markant fremgang på det seneste, er der kommet mange nye produkter på markedet, der kan benyttes til opmuring omkring ildstedet. Vento Nordic tilbyder et produkt: Promatect L 300, der forhandles i pejsebutikkerne. Vento Nordic har ladet det afprøve hos Sintef i Norge, og af datablad fremgår, at det med en tykkelse på 50 mm har egenskaber, der er Virksomhedsbesøg tilsvarende teglsten. Det kan derfor anbefales til opbygning omkring ildsteder op imod murstensvæg. Såfremt det ønskes at opstille fritstående ildsted op imod brandbar vægkonstruktion, og den anførte afstand fra ildstedet til brandbar vægkonstruktion ønskes reduceret med en Promatect L 300, kan dette ikke ”tilrådes”, da prøvningsresultatet fra Sintef angiver temperaturer målt på væggen bag pladen, der er højere, end hvad Dansk Bygningsreglement angiver, hvorfor dette produkt Promatect L 300 ikke anbefales til dette brug. 13 Skorstensfejeren 1/12 Erfaringsdeling om kondenserende oliekedler Kondenserende oliekedler Rundbordssamtale imellem mester og de ansatte angående kondenserende kedler hos skorstensfejermester Lars Christensen, Hjørring. Alle taler med begejstring om deres erfaringer, som de har gjort i marken, siden de kondenserende kedler kom på markedet. Der henvises til artikel i tidsskriftet Ingeniøren, der skriver: »Dansk Energi Brancheforening, som organiserer leverandører af opvarmningsudstyr, vil give et comeback til oliefyr. Brancheforeningen har udført beregninger, der påpeger, at ved udskiftning af gamle kedelanlæg kan der spares op til 2 millioner ton CO2. Dette skyldes den markante besparelse på 20-30% af olieforbruget. For at fastholde denne besparelse kræves det, at ildstedet tilses én gang årligt af skorstensfejeren. Det skal dog nævnes, at ikke alle produkter er ”forberedt” for rensning, dette ses af, at rørføring lægges direkte over rense- og inspektionslemme på kedelanlægget, at el-ledninger ikke er lange nok, således ildstedet kan adskilles uden risiko for beskadigelse. Eftersyn af kondenserende kedler generelt. Tilsodning. Det er kendt, at montører anfører, at kondenserende kedelanlæg ikke er sodende. Dette tilbageviser vore erfaring. Alle kondenserende kedelanlæg kan sode, især hvis der er monteret en ”gulflammebrænder” eks: CTC 950 Anlægget kører i Sverige med ”blåflammebrænder”, men sælges i Danmark med gul-flammebrænder. Dette har bevirket, at røggasveksleren i løbet af ganske kort tid er tilsodet til trods for, at det hævdes, den er ”selvrensende”. Baxi kondens MK4. Denne tilsodes også i røggaskøleren og kan lukke helt til af sod, hvilket kan få fatale følger, såfremt ildstedet ikke kan renholdes forskriftsmæssigt ved eftersynet. Weishaupt WTC-OB, som i branchen ses som det ultimative produkt, vil tilsode, hvis den årlige rensning / inspektion af skorstensfejeren ikke udføres. Værktøj Det rigtige værktøj er naturligvis en forudsætning for korrekt rensning. Dette kan give problemer, da vi ikke må bruge værktøjer udført i metal, men i stedet bruge nylon/kunststof eller rustfrit stål, da alle kedelanlæg er mærket ”FE”. Nogle typer kræver et ophæng/beslag til fyrlåge, således brænderen kan ”hænge” herpå under rensningen. Fyrboks, røggaskøler/røggasveksler og resterende røggasførende kanaler renses med vandforstøver, blød børste. Vedrørende Viessmann Vitodens er det vigtigt at kontrollere mellemrummet i fyrboksen med søgerblad for at rense for soddannelse. Det er af afgørende betydning, at man renser og genopfylder kondensfangeren for derved at sikre, afløbet er i orden samt sikre imod kulilte i boligen. Vandslanger til kondensfang skal kontrolleres/renses og skylles igennem, da der kan forekomme ”slam”, der bevirker, at disse tilstoppes. Elkabler I forbindelse med demontage af oliebrænderen for at ”hænge” denne på fyrlågen eller gulvet skal elstik demonteres. Ledningerne er som hovedregel ikke udført således, at de kan tåle en fast hånd, pas derfor på. Efterspænding af bolte Når rensning af anlægget er udført, gælder det om, at man ikke spænder for hårdt, da dette kan betyde, at pakningerne ødelægges og bliver utætte. Afslutningsvis måling Vi anbefaler, der sluttes af med en måling af anlægget, hver gang en kedel er åbnet, da de målte data efterfølgende kan påvise, at anlægget nu kører, som det skal - samt sikkerhed for at der ikke udskilles CO. Tak til Jannick, Joachim, Klaus, Søren og Danny, fordi de ville dele deres mangeårige erfaringer vedrørende kondenserende anlæg. Lars Christensen Skorstensfejeren 1/12 14 15 Skorstensfejeren 1/12 Dessignationskoden DESSIGNATIONSKODEN Et vigtigt arbejdsredskab for skorstensfejermesteren, lige så vigtig som bygningsreglementet. Af skorstensfejermester Kim Laue Christensen, Fagteknisk Udvalg. Bygningsreglement BR 10, BTV-32 og SBI anvisning 216 er eksempler på nogle af de mange regler og vejledninger, skorstensfejeren arbejder med i det daglige. Der er, og der kommer i fremtiden mange mange flere love og bestemmelser, der skal bruges i det daglige. Nogle af de relativt nye er dessignationskoderne på skorstene. Hvordan dessignationskoden skal se ud er beskrevet i den standard, der hedder DS/EN 1443:2003 FØR: Mursten eller stålskorsten NU:1856-1:T400-N1-D-VM-L50050G(25) ELLER:14471: T120-P1-O-W1-O50-I-E-L0 De tider, hvor der kun var to slags skorstene, nemlig af mursten og stål, og hvor disse nærmest kunne anvendes uden synderlig tanke på, hvilket ildsted de skulle betjene, er for længst forbi. Nu om dage er det nødvendigt at stille mange spørgsmål, inden en bestemt skorsten anvendes eller opsættes. Skorsten eller aftræk skal på en helt anden måde end tidligere passe til formålet. I den forbindelse er det af meget stor betydning, at DESSIGNATIONSKODEN aflæses og forstås på den rigtige måde. Det er vigtigt, at alle, der arbejder med disse koder, forstår at tyde de enkelte tal i koden, og lad mig i den forbindelse blot henlede opmærksomheden på Byggelovens § 30 stk 3, som siger: Er et byggearbejde udført på ulovlig måde, påhviler strafansvaret herfor den, der har forestået arbejdets udførsel, eller den der har udført det, efter omstændighederne dem begge… I det efterfølgende vil jeg gennemgå dessignationskoden for 1856-1 (Stålskorstene) og 14471 (Balanceret aftræk af plast) og sætte fokus på værdierne for korrosion V1, V2, V3 og VM. Og på afstanden til brændbart materiale. O(XX)/G(XX). Skorstensfejeren 1/12 Korrosion: DS/EN 1443 angiver, hvad de enkelte klasser dækker over, og der er 3 klasser. Lidt forenklet (gå selv ind og kig i standarden) gælder: Forenklet skema: Kl. 1 for gas (på aftrækket står der V1) Kl. 2 for olie (på aftrækket står der V2) Kl. 3 for fastbrændsel (på aftrækket står der V3) Lukkede ildsteder. I skemaet i standarden (afsnit 4.5 side 11) kan man se de værdier, der er for de forskellige klasser af ildsteder og brændsel. Skorstenen kan også være VM mærket, og i Danmark betyder det, at såfremt aftrækket er af rustfri stål (AISI 316 eller 316 l stålkvalitet) i en bestemt tykkelse, ja, så kan det anvendes i V3 tilstanden. Producenten bestemmer: Det er den enkelte producent, der har retten til at bestemme, hvad hans produkt kan anvendes til, og det er en ret, man ikke må se bort fra. I Danmark er der ifølge bygningsreglementet (BR-10 afsnit 8.5.3 stk 1) regler for brug af seriefremstillede små aftrækssystemer, nemlig at de skal være CE-mærkede, hvis der findes en produktstandard herfor. Går man bagud i reglementet, angiver BR 10 fra afsnit 8.5.3.1 og frem enkelte nærmere bestemte krav. Producenten har altså ret til at vælge at korrosionsteste og derefter angive koden V2, hvilket så betyder, at den fremstilede skorsten kun må bruges til brændsler og ildsteder, som er angivet i skemaet ovenfor under V2. Det vigtige er, at man følger og respekterer dessignationskoden og kun anvender produktet, som det er beregnet til. Sodild (G) eller ikke sodild (O) Vi er i forbindelse med tilmelding af og kontrol med nye ildsteder og skorstene/ 16 aftræk vant til at aflæse afstanden fra skorstenen til brændbart materiale bagerst i dessignationskoden efter G, men for 14471 produkter forholder det sig en smule anderledes. De enkelte aftræk har som regel ikke en sodildtest og er derfor ikke mærkede med G, men med O. O’et er anbragt inde midt i koden T120-P1-O-W-1-O50-I-E-L0, og sikkerhedsafstanden er anbragt efter tallet der angiver korrosionsklassen T120-P1O-W-1-O50-I-E-L0. De eneste forskelle fra 1856-1 (stålskorstene) og 1856-2 (foringer). Ja, for den sags skyld 1858 (cementbundne), er så kun I’et og E’et og L0. I’et og E’et angiver, om produktet kan tåle solens stråler (vejret). Det er lige så betydningsfuldt et punkt som de andre punkter i dessignationskoden, og det er i høj grad vigtigt, at man efterser, at der ikke bruges produkter i det fri, som ikke kan tåle belastningen ved at være anbragt i det fri. Tilbage er så L’et. L efterfulgt af et 0 betyder, at skakten om aftrækket er ubrændbar. L alene betyder, at der ikke er skakt. L1 betyder, at skakten er brændbar. Det sidste har jo stor betydning, hvis et system f.eks. gennembryder en bygningsdel, hvor der er krav om at bevare brandmodstandsevnen i bygningen. Vil I vide mere? FU har med denne artikel ønsket at sætte ekstra fokus på ”Den rigtige skorsten”. Vi er bekendte med, at visse systemer påstås anvendt på andre måder i andre lande, men vi må fastholde, at reglerne i Danmark er klare, og hvad naboerne gør er os uvedkommende. Derfor: Vær omhyggelig med at aflæse dessignationskoden, og er der klubber, der ønsker emnet uddybet, kommer vi gerne på besøg. Annoncer 17 Skorstensfejeren 1/12 Mærkedage 80 år Skorstensfejermester Kristian Svendsen, Odder blev den 25. februar 80 år Kristian stoppede som skorstensfejermester i Odder 1998 efter 28 år. Kristian er en meget aktiv pensionist. Spiller golf og er aktiv i logen i Odder. Han er også en meget flittig gæst ved vore klubmøder og ved vore årlige udflugt. Århus klubben ønsker forsinket tillykke med de 80 år. På vegne af Århus Klub Kurt Pedersen Fhv. skorstensfejermester Bent Lund Johansen, Glostrup er afgået ved døden d. 25-12-11 i en alder af 76 år efter kort tids sygdom. Bent var oprindelig uddannet flymekaniker, men at Bent blev skorstensfejer var helt naturligt, da både hans bedstefar og far var skorstensfejermestre. Vi vil huske Bent som en omgængelig og hyggelig kollega, der deltog i mange af klubbens arrangementer. Vore tanker går til de efterladte. Æret være Bents minde På klubbens vegne Poul Arne Fhv. skorstensfejermester Vagn Andersen er afgået ved døden d. 5. januar 2012 Vagn var et afholdt medlem af Århus amtsklub. Han mødte altid glad og imødekommende op til vores klubmøder. Også Vagns evne til at tage referat vil vi alle komme til at savne. Æret være hans minde. På vegne af Århus Klub René Dahl Nielsen Skorstensfejeren 1/12 60 år Skorstensfejermester Ivan Severin Johansen kunne den 21. december fejre sin 60 års fødselsdag. Ivan har bevist, at selv med små skridt kan man nå langt, og han har altid været meget aktiv i det faglige arbejde og altid med mange nye ideer om næsten alt. Ivan blev mester d. 1. januar 1998 i Vallø kommune og har senere overtaget hele Stevns kommune, så der er rigeligt at se til for ham. Ivan har ligeledes overtaget formandsposten i vores klub efter Jens Otto Brandt, og ved siden af er Ivan selvfølgelig også brandmand i det lokale brandvæsen. Ivan er en dygtig, god og afholdt kollega som altid er klar med en hjælpende hånd. Personligt vil jeg sige tak for mange års rigtig godt samarbejde og venskab. Kollegerne i klubben og jeg ønsker dig hjerteligt tillykke. Iver Haar 18 60 år Skorstensfejermester Jan Sørensen, København fyldte den 12. marts 60 år. Jan stod i lære hos H.B. Nielsen i Slagelse, men København trak, og derfor blev det sidste halve år af læretiden hos Emil Nielsen i Ballerup i 1972. Året efter fik han fast plads i Københavns 3. distrikt, og seks år efter blev Jan mestersvend i 1. Distrikt (Vesterbro). Allerede i en tidlig alder trak det fagpolitiske i Jan. Hans engagement og ildhu gjorde, at han i 1978 blev forbundsformand i Skorstensfejersvendenes Fagforbund, samt formand for Skorstensfejersvendenes Fagforening i København. I 10 år var Jan en dygtig og dybt respekteret forbundsformand, indtil han den 1. januar 1988 blev mester i Københavns 6. Distrikt (Østerbro m.m.) Jan er socialt engageret, hvorfor han i brede kredse bliver kaldt Mr. Skandinavia. Her tænkes specielt på hans og Monas store arbejde med at arrangere den store, årlige skorstensfejerbegivenhed i Sankta Maria Maggiore i Norditalien, for mange af nordens skorstensfejere. Selv om du nu, Jan, runder et af de helt skarpe hjørner, er det vort håb, at du vil fortsætte dit virke mange år endnu. Du ønskes et stort tillykke med dagen. På Københavns Citys vegne Henrik B. Jensen Mærkedage 60 år Skorstensfejermester Jan Sørensen, København fyldte den 12. marts 60 år. Første gang, jeg mødte Jan, var ca. 1976, hvor vi begge startede på mesterskole. Jan var dengang en flot, slank ung mand med et nydeligt overskæg, lige indvalgt i bestyrelsen i fagforeningen i København. Kort efter valgt til formand, men det lod Jan sig ikke nøje med, for nogle få år senere blev han valgt til forbundsformand i Skorstensfejersvendenes Fagforbund, et hverv, som han bestred i ca. 10 år, til han blev mester i København. Jan er meget historisk interesseret, og det er lige meget, om det drejer sig om 2. Verdenskrig, Svenskekrigene eller fagets historie, så har han en stor viden om emnet. Jan og Mona har i mange år arrangeret ture til skorstensfejertræf i Santa Maria Maggiore i Italien, og her er de sande rejsekonger, idet der gennem deres engagement samles skorstensfejere fra hele Skandinavien til at deltage i arrangementet. Lone og jeg har haft fornøjelsen at rejse til kongresser i USA sammen med Jan og Mona, hvor vi efterfølgende sammen har haft nogle gode rejseoplevelser forskellige steder i USA. Hjertelig tillykke med de 60 år. Lars Larsson 50 år Skorstensfejermester Kim Carøe Aarestrup, Pandrup kunne den 30. december fejre sin 50 års fødselsdag. Dagen blev fejret af familie og venner til den lyse morgen. Kim og hans bror er tredje generation i Pandrup Kommune, hvorfor de fra starten har implementeret gamle traditioner i en moderne virksomhed anno 2011. Kim er meget engageret i boksesport, har været formand i den lokale bokseklub i en lang årrække. Der er uklarhed over, hvor mange kampe Kim har vundet i ringen, det forlyder dog, han skulle have besejret flere. Af tillidshverv har Kim med engagement bestredet jobbet som sekretær i klubben. Vi fra Nordjyllands Klub ønsker dig endnu engang tillykke med dagen. På vegne af klubben Lars Christensen 19 50 år Skorstensfejermester Peter Sunds, Nibe kan den 26.04. fejre sin 50 års fødselsdag. Dagen markeres ved en reception på Nibe Bryghus fredag den 13. april. Peter er kendt af mange kolleger over det ganske land, hvilket kan skyldes, at han sammen med sin bror Jan afløste deres far ”Busser” i 1998. De blev herved tredje generation i Nibe skorstensfejerdistrikt. Peter har fra første færd været meget aktiv på vore klubmøder. Hans faglige engagement gjorde, at han først blev medlem af Erfa-udvalget og nu også er valgt til klubformand i Nordjylland. Peter og Mette er altid med, når klubben arrangerer besøg på virksomheder, med efterfølgende socialt samvær, det være sig både hjemme, som i det store udland, og deres smittende humør giver altid smil. De er begge meget interesserede i skisport og golf og vil gerne udfordre andre ligesindede, en begivenhed vi ser frem til hver gang. Nordjyllands Klub ønsker dig tillykke med dagen og håber, du og din familie må få en god dag. Pkv. Lars Christensen Skorstensfejeren 1/12 Annoncer USA 2011 Af Nicolas Jakobsen Mandag den 12. september hoppede jeg på et fly til USA. Jeg skulle bo hos Terry og Wendy, som har et skorstensfejerfirma i Illinois ca. 80 km vest for Chicago. Under mit ophold var jeg med Terry og hans team på arbejde. Allerede fra den første dag oplevede jeg, at der var visse forskelle mellem Danmark og USA. Derovre er intet skorstensfejerarbejde lovpligtigt, så derfor er Terry nødt til at reklamere og gøre opmærksom på sig selv samt holde på de faste kunder. Oveni det er der ikke rigtig nogen fagfolk til at syne og tilmelde nye ildsteder. F.eks. hvis et ny hus bliver bygget, eller man er ved at købe et hus, kommer der en “home inspector” og kigger efter fejl og mangler, men desværre ved de som oftest ikke særligt meget som skorstene og ildsteder. Vi startede firmabilen, som var på størrelse med en lille lastbil, og så kørte vi ellers en times tid bare for at komme ud til vores første kunde. Afstandene var selvfølgelig store, så vi brugte en del tid på landevejen mellem kunderne. Langt de fleste skorstene, vi fejede, var åbne pejse. Hvis skorstenen var bygget af skorstenselementer, ville den bliver fejet fra taget med et samlesæt af fiberstænger. Derefter bliver der set efter skader på skorstenen, og så bliver pejsen ellers støvsuget og rengjort, og gastænderen bliver udskiftet, hvis den ellers trænger til det. Hvis skorstenen var lavet af stål, eller den havde en stålforing, blev den fejet nede fra pejsen. På en normal dag kunne vi nå at feje 8-10 skorstene, hvor den billigste fejning var 129 $. Derudover fortalte Terry, at halvdelen af deres indtægt kom fra reparationsarbejde. Jeg fik også det indtryk at amerikanerne bruger flere kemikalier til at rense skorstene eller løsne sod med. Vi havde flere steder, hvor der var glanssod i skorstenen. Det kunne afhjælpes med et pulver, som skulle sprøjtes op i skorstenen, hver gang man brugte ildstedet, og så skulle soden være meget nemmere Skorstensfejeren 1/12 20 Nicolas lærer amerikanske fejertraditioner at fjerne ved næste fejning. Vi brugte også en væske, som vi imprægnerede skorstenen med, for at forhindre vand i at trænge ind i murværket og lave frostsprængninger, når vinteren kommer. Det har været utrolig skægt og lærerigt at få lov til at opleve, hvordan amerikanerne fejer skorsten. Jeg vil bestemt bruge nogle af deres fif herhjemme i Danmark 21 Skorstensfejeren 1/12 Annoncer Redaktionen opfordrer til… at man vedhæfter portrætter, når der indsendes meddelelser om kollegers mærkedage. Andre billeder, der kan illustrere indsendte artikler og debatindlæg, er også velkomne - helst som vedhæftede jpg-filer, der ikke er reduceret i dpi - med andre ord: den direkte originaloptagelse fra kameraet uden bearbejdning. Vi klarer resten. Skorstensfejeren 1/12 22 Efteruddannelse Vigtigt, når man skal på efteruddannelse: Tilmelding kun via www.efteruddannelse.dk VEU- og befordringsgodtgørelse kun via www.efteruddannelse.dk (kan søges fra første kursusdag) Kost og logi skal forudbestilles ved skolehjemsleder Kim Andersen. Tlf. 51 31 55 21 eller pr. mail: kian@eucsyd.dk Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg 74 45 06 70 pobe@bbsyd.dk SKORSTENSFEJERDATA LEVERER IT-LØSNINGER OG SYSTEMER TIL DANMARKS SKORSTENSFEJERMESTRE. RÅDGIVNING • HJEMMESIDER • WEBSHOP 23 Skorstensfejeren 1/12 Returadresse: Lars Larsson, Lille Kregmevej 23 B, 3300 Frederiksværk Skorstensfejeren 1/12 24
