Farvestrålende kunst på sygehus
Transcription
Farvestrålende kunst på sygehus
20 TIRSDAG 4. JUNI 2013 OPLEVELSER Herning Folkeblad: hf@herningfolkeblad.dk Chefredaktør: Vibeke Larsen • Tlf: 96 26 37 37 Siden er redigeret af: Lars Work Kunstnerbesøgsvenner Kultur-tip INTROUDSTILLING Torsdag åbner Det Hemmelige Galleri introudstillingen »Besøgsven/Voksenven«. Et fælles initiativ mellem tre kunstnere i København trækker spor til Herning og skaber optakt til en introudstilling sommermåneden ud med spørgsmålet »Intro til - ja, hvad skal det ikke ende med?« For nylig kom en ældre kunstner ind på det grafiske værksted på Københavns kunstakademis grafiske værksted på Kongens Nytorv. Han havde en gammel dybtrykspresse med, som han ikke længere brugte og ikke havde plads til. Han spurgte ud i rummet, om nogen kunne bruge sådan en. To yngre kunstnere, Peter Larsen og Jon Erik Nyholm, sprang ivrigt til, som havde de vundet i tilfældighedslotteriet. De fik nu selv et opbevaringsproblem og spurgte billedkunstneren Jeppe Kruse, om de måtte have trykpressen stående i hans atelier i Nordvestkvarteret i København. Det har udviklet sig til et lovende samarbejde, og da der også i hans atelier står en af rockgruppen Røde Mors gamle skomagerpresser, blev de enige om at lave en udstilling omkring de to trykmaskiner og deres historie. Denne udstilling viser de tre, som de ser det hver for sig - uden at have koordineret et fællesudtryk. Udstillingen med det fælles udspring kommer først i efteråret, og de tre kunstnere forestiller det sig ikke som en ren grafikudstilling - derimod som en udstilling, der starter inde omkring nogle fællestryk || HENNY RØNNOW Henny Rønnow har i mange, mange år været en central del af byens kulturliv - blandt andet gennem bestyrelses arbejde i Herning Kirkes Drengekor og EnsembleMidtVest. I denne uge leverer hun kulturtip. || Motiv fra en kunstners kampplads og intro til - ja, hvad skal det dog ende med? PRIVATFOTO og så strækker sig ud i individuelle værker i de tre kunstneres egne retninger. Det kan være alt fra malerier og fotogravure til megategninger. De ved ikke, hvad det ender med. Det eneste, der ligger fast, er, at det ender med en udstilling i Det Hemmelige Galleri Herning, og at introudstillingen i juni lægger op til begivenheden i efteråret. Der er knap 30 år imellem Jeppe Kruse og de to unge, Peter Larsen og Jon Erik Nyholm, og Peter Larsen har, siden de mødtes, konsekvent præsenteret Jeppe Kruse som sin voksenven. Heraf introudstillingens titel »Besøgsven/Voksenven« Da Jeppe Kruse mener, at alder ikke nødvendigvis gør én klogere, bare langsommere - hvilket dog let kan forveksles med klogskab - bliver det interessant at se, hvad der sker i Herning frem til august. || Nick Cave udstiller såkaldte »soundsuits« på Trapholt. FOTO: HENNY RØNNOW Trapholt Kunstmuseet Trapholt har i år 25-årsjubilæum, og det fejres naturligvis med fine udstillinger. Selve museet og dens historie er spændende både at se og læse om. I øjeblikket har Trapholt en helt særlig udstilling af Nick Cave, performance-kunstner, der udtrykker sig gennem en særegen form for tekstilskulpturer - de såkaldte »soundsuits«. Udstillingen er ganske enkelt helt fantastisk. Hans figurer er store menneskelignende figurer, dekoreret med broderi, knapper, pailletter - ja, alle mulige ting, andre har smidt ud, kan han bruge på en kreativ måde. Jeg har aldrig set noget lignende og kunne næsten ikke blive færdig med at kikke på udstillingen. Nick Cave ønsker gennem sin kunst at bringe os over i en verden af inspiration, håb og styrke for en kort stund at suge næring, reflektere og fantasere. Det er første gang, Nick Cave udstiller i Nordeuropa, og udstillingen kan ses indtil 8. september. Vejen Kunstmuseum || Anette Andersens kunstværker kan opleves på sygehuset indtil 28. juni. PRIVATFOTO (UDSNIT) Farvestrålende kunst på sygehuset UDSTILLING Der findes mange hemmelige steder i Herning, hvor man kan se god kunst. Et af disse steder er sygehuset, hvor kunstforeningen hele tiden sørger for skiftende udstillinger. Kunstforeningen råder over arealet ved siden af Svend Wiig-Hansens enorme relief, så hvis man går ind ad hovedindgangen, skal man bare dreje til højre og så fortsætte ned forbi caféen. Det er denne uges kulturtipper, Henny Rønnow, der står for de skiftende udstillinger. - Så har vi fået en ny udstilling og den er i sandhed meget forskellig fra den for mig at se meget harmoniske udstilling af Ryan Riiskær, men sådan skal det være. Kunstneren er Anette Andersen fra Skanderborg, fortæller Henny Rønnow. Anette Andersen er fuldtidskunstner og uddannet på Kunstakademiet i Aarhus. - Hendes billeder er farvestrålende med skæve huse og et mylder af mennesker. Det er en meget glad udstilling, og i det par timer, vi arbejdede med udstillingen, kom der et væld af personale og besøgende forbi, som var utroligt positive over for billederne. Så Anette Andersen rammer noget, folk kan lide at se på, konstaterer Henny Rønnow. - Anette fortalte, at det var mange år siden, hun sidst havde udstillet i en kunstforening, men den økonomiske krise kan mærkes. Gallerierne sælger ikke så godt i øjeblikket, og så må der jo arbejdes på flere fronter, fortæller Henny Rønnow. Udstillingen kan ses indtil 28. juni. Når man nu er på de kanter, kunne man fint lægge vejen forbi Vejen Kunstmuseum, som på sin måde er lige så fantastisk med sin historie, som Trapholt er. At man kan finde et sådant museum i en forholdsvis lille by, skyldes først og fremmest billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, som boede der med sit flotte atelier. At det er blevet et så spændende museum skyldes ud over kunstneren et dynamisk erhvervsliv sammen med Askov Højskole. Ud over kunstnerens egne værker ejer museet en fin malerisamling og en fantastisk stor og spændende keramik-samling. Museets nuværende direktør, Teresa Nielsen, har samlet mange fine ting til museet og fået flere flotte priser for sit arbejde. En rundvisning af hende vil gøre besøget endnu finere. Ensemble MidtVest Efter disse to gode museumsforslag sydpå vil jeg gerne anbefale en tur til Nørre Vosborg i den næsten modsatte retning i dagene 27. juni - 30. juni. I disse dage spiller Ensemble MidtVest et flot program: Højdepunkter fra sæsonen - familiekoncerter - Nyt og gammelt musik. Der er noget for enhver smag. Det kan man let orientere sig om ved at gå ind på ensemblets hjemmeside, www.emv.dk. Ud over musikken er der muligheder for rundvisning på herregården. Kaffe, kage og dejlige menuer bliver serveret i restauranten. Så bliver det godt vejr, hvilket vi håber på, kan der blive en rigtig dejlig tur til Nørre Vosborg, som tilfredsstiller alle sanser.