Pressemeddelelse Maxammon pr. 28/8-2014
Transcription
Pressemeddelelse Maxammon pr. 28/8-2014
Pressemeddelelse Korn til kvæg – fordele ved Maxammon behandling. Salling Grovvarer tilbyder nu fodermidlet Maxammon som ny metode til konservering af korn. Metoden består i al sin enkelthed i, at landmanden ved tilsætning af Maxammon og foderurea til sit korn, dels kan sikre opbevaring af korn og samtidig kan hæve proteinindholdet i kornet til næsten det dobbelte. Konserveringsmetoden udmærker sig i øvrigt ved, at kornet gerne må have en høj vand %. Dette giver selvfølgelig landmanden nogle fordele i forhold til besparelse på udgifter til tørring af korn. Men fordelene stopper ikke her. Ved konserveringen hæves PH-værdien i kornet til 8-9. Enhver med indsigt i kvægfodring ved, at en høj PH i fodermidler til kvæg, gavner koens vomfunktion i forhold til den mikrobielle aktivitet. Dette forbedrer også sundheden hos kvæget. Processen er ganske enkel. Landmanden kan selv blande Maxammon og foderurea i kornet i sin fuldfoderblander. Efter blanding skal kornet neddækkes lufttæt under plastik i 2 til 3 uger. Herefter er kornet, efter valsning eller anden form for knusning, klar til opfodring. Maxammon-konserveret korn er langtidsholdbar i op til 12 mdr. For de landmænd, der af den ene eller anden grund ikke har mulighed for enten selv at blande eller opbevare kornet, tilbyder Salling Grovvarer Maxammon behandlet korn både som hele kerner og som valsede varer. Maxammon, som består af hvede, sojabønner, majsgluten og enzymer, forhandler Salling Grovvarer igennem firmaet ALL ABOUT COWS, som ejes af Mads Holm Danielsen. Maxammon kan bruges til konservering af alle kornsorter - også majs. Salling Grovvarer forventer sig rigtigt meget af produktet, indenfor såvel fodring af malkekøer, som fodring af kalve. Ikke mindst de fordele den enkelte landmand vil kunne opnå rent praktisk i forhold til opbevaring af korn. Men også den højere proteinindhold i kornet, og den bedre sundhed i besætningen vil være forhold, der kan aflæses på landmandens bundlinje.