Melodi: The Banana Boat Song Dæææo – jeg si`r dæææo Dejligt

Transcription

Melodi: The Banana Boat Song Dæææo – jeg si`r dæææo Dejligt
BULLETIN
88 /2013 NORDISK KONSERVATOR FORBUND DANMARK
#
ÅBNING
Danmarks nye Akvarium
JUBILÆUM
Konservatorskolen 40 år
BEVARINGSKRONIKKEN
Farven i det offentlige rum
INDKALDELSE
Til Generalforsamling
1
Indholdsfortegnelse
Leder: Konservatorer skal have praktisk erfaring................. 3
Seminar on the care and conservation of manuscripts...... 15
Bevaringskronik: Hvor er farven i fremtidens
offentlige rum................................................................... 4
Tips og tricks fra værkstederne ....................................... 16
Åbning af Danmarks nye Akvarium.................................... 6
Generalforsamling 2013.................................................... 8
Besøg på Museum Østjylland............................................. 9
Nyt Fuglsø?..................................................................... 14
Abstracts fra Konservatorskolen....................................... 18
Kunstakademiets Konservatorskole 40 år......................... 20
NKF-dk Emnegrupper...................................................... 22
Skriv til Bulletin............................................................... 22
NKF-dk bestyrelse
Karen Borchersen
Formand
kab@kons.dk
Tlf. 33 74 47 05
Katja Storkholm
Arrangementsansvarlig
katja@storkholm.eu
Tlf. 2617 7506
Eva Therkildsen
Næstformand
therkildsen_eva@yahoo.dk
Tlf. 30 28 66 34
Torben Ernst
torbenernst@gmail.com
Maj Ringgaard
Kasserer
maj.ringgaard@natmus.dk
Tlf. 21 40 43 76
Repræsentant i E.C.C.O.:
Johanne Velling
johanne_velling@hotmail.com
Revisorer:
Susan Ritterband
Pernille Højmark
Hjemmeside:
www.nkf-dk.dk
Suppleant:
Carsten Korthauer
Signe Skriver Hedegaard
Henvendelser om medlemsskab skal ske til
medlemmer af bestyrelsen.
Information
Bulletin udkommer to gange om året.
Næste deadline er 1. september 2013.
Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt.
Forsidefoto:
Den Blå Planet. Nordeuropas største
akvarium. Tanken med plads til Hammerhajer.
Foto: William Nielsen
Ansvarshavende redaktør:
Karen Borchersen
Konservatorskolen
Esplanaden 34, 1263 Kbh. K
kab@kadk.dk
ISSN nr. 0109-1859
Oplag: 400
Tryk: GP-TRYK A/S
2
Redaktion:
Anne Marie Eriksen
Karen Borchersen
Torben Ernst
Maiken Ploug Riisom
Rikke Melin
Layout:
Anne Marie Eriksen
Karen Borchersen
Korrektur:
Winnie Odder
Annoncer:
Katja Storkholm
katja@storkholm.eu
Husk at fortælle, at du har set annoncen i
Bulletin, når du handler hos vores
annoncører!
Indlæg til Bulletin sendes uformateret
på CD eller via e-mail til den ansvarshavende redaktør.
Forbundsrådet
Forbundsrådsordfører:
Tina Lindgren
Redaktør af
Meddelelser om Konservering:
Maj Stief Aistrup
maj.stief@get2net.dk
Fælles Nordisk hjemmeside:
www.nordiskkonservatorforbund.org
E.C.C.O.
E.C.C.O. Reports kan læses på NKF-dk’s
hjemmeside: www.nkf-dk.dk
BULLETIN
Fastlægning af løs farve på Kristusfigur fra Torslunde kirke. Bevaringscenter Næstved - Kunst & Kultur
Foto: Anne-Marie Christensen
Leder
Konservatorer skal have praktisk
erfaring
Af Karen Borchersen
Hvad er årsagen til at færdiguddannede
konservatorer ikke kan blive ordinære medlemmer af vores forening før de har været
ansat på et værksted i mindst et år?
På de konservatoruddannelser vi anerkender, udgør praktisk arbejde ca. halvdelen af
uddannelsen, og derfor skulle man mene, at
en nyuddannet konservator er velbevandret
i alle fagets dele.
Hvad enten man står med en bachelor eller
en kandidat i konservering, så er man klædt
på til at arbejde med konservering, hvad
enten det er et enkeltmandsværksted eller i
en stor organisation som et konserveringscenter eller en bevaringsafdeling.
På uddannelsen lærer man dog ikke hvordan man begår sig på en arbejdsplads m.v.
På en arbejdsplads er man selv ansvarlig
for at tingene gøres rigtigt, også når man
BULLETIN
har en overordnet. Der er ikke længere en
vejleder som holder øje med ens arbejde.
På den anden side er det samtidigt vigtigt,
at vi med vores uddannelse bevarer vores
andel af troværdighed og ekspertise så meget som muligt. Der skal være en årsag til
at vi er uddannede og dermed også bedre
til at udføre vore arbejdsopgaver.
Faglighed skal være en blanding af det
akademiske og det praktiske.
strering og eller direkte formidling som efter
et års ansættelse kan være kvalificerende til
en optagelse i NKF.
Man skal være opmærksom på, at praktisk
konservering ikke alene handler om at lave
indgreb i genstande hvad enten det er
afrensning af farvelag, udbedring af rifter
eller rensning af tekstil. Konservering er dels
et kvalitetsstempel, som skal være med til
at holde prisen på den ydelse vi kan tilbyde,
men begrebet kan også defineres i en bredere forstand. Der kan være andre områder,
som præventiv konservering, genstandsregi-
De andre sektioner i NKF har samme regel
for medlemskab, men har dog endnu ikke
inkorporeret 5 års uddannelse i deres
medlemskab, som vi har i Danmark. Derfor
mener vi i NKF-dk, at man først kan godkendes som ordinært medlem, når man har
arbejdet under andre konservatorer (med
ordinært medlemskab) i mindst et år.
Der er over årene sket en opklassificering
af den forskningsmæssige og akademiske
faglighed indenfor vores område. Fagets
styrke ligger i det samarbejde der sker mellem arbejdssteder og undervisningsstederne
indenfor konserveringen.
3
Bevaringskronik
Hvor er farven i fremtidens
offentlige rum?
Af Torben Ernst
Arkitektur er en syntese: Konstruktion,
funktion og form. Det er når de kunstneriske og funktionelle aspekter forløses
i formen, at den egentlige kunstneriske
bearbejdning opnås. Det er dog stadigvæk
bygningens særlige udtryk, såsom farve,
tekstur og stoflighed, der i allerhøjeste grad
påvirker oplevelsen af arkitektur. Endelig
er et stærkt arkitektonisk kunstgreb, at
modstille materialer med en meget forskellig stoflighed. Det offentlig og private nyere
byggeri har, set over de sidste næsten
halvtreds år, stort set været domineret af en
enstonet farve med små farveaccenter.
I Københavns Havn har man på det seneste
set en række forsøg på øge den formmæssige spændvidde i det ellers så geometriske
udtryk. Der synes at være en mangel på
fantasi, når facaden skal tegnes. Rene
glasfacader eller glas og sporadiske beklædninger i geometriske og amorfe former.
Byrummet kan hurtigt og enkelt aflæses.
Glasfacadens største bidrag til byrummet
er en spejling af den omkringliggende
arkitektur. Problemerne komme først når
facader, set udefra, præsentere sig i bybilledet. Glasset der ofte er tonet fremtræder
med synlige mintgrønlige etageadskillelser i
beton og stål. Etageadskillelserne forvandles til at lyshav af en rodebutik med stabler
af papir og rodet møblement, som bryder de
massive firkantede geometriske bygningskonstruktioner i bybillede.
ikke bekymre mig om at kigge ind – men
om at kigge ud”.
Brugere af nyere arkitektur kan med det
store lysindfald få det fulde udbytte af
omgivelserne. Der er fint udsyn til middelalderbyen, havneløbet, byens historiske
bygninger, prospekter og parker. En tidligere
dansk udenrigsminister blev engang spurgt
om, hvordan han kunne trives i Udenrigsministeriets moderne bygning på havnefronten. Udenrigsministeren, som var af den
slagfærdige type replicerede: ”Jeg trives
udmærket, jeg kan nyde udsigten og skal
Der skal i Nordhavn opføres et byområde,
som kan stå mål med befolkningstallet i
Roskilde. Vi skal udvikle nye muligheder,
således at det katastrofale resultat af f.eks.
planlægningen af Københavns Havn kan
undgås. Den internationale bygningskultur
og bygningskunst er kommet for at blive,
men det individuelle ved byen er væk. Kun
ved at åbne ørene vil man kunne finde ud
af, at man ikke er i Oslo, London eller et helt
tredje sted.
Vi må leve med arkitekter, entreprenørers
og bygherres postulater i det offentlige
rum, men vi kan ikke overlade resten af
København til den skæbne, at byen kommer
til at ligne alle de andre storbyer i Europa.
De storbyer, der gennem de sidste årtier
har oplevet omfattende ekspansion med
chokerende fællestræk.
Københavns Havn. Der synes, at være en mangel på fantasi når facaden skal tegnes.
Rene glasfacader eller glas med sporadiske beklædninger i geometriske og amorfe former. Foto: Torben Ernst
4
BULLETIN
Den velkendte renæssance arkitekt og
maler Giorgio Vasari (1511-1571) skriver:
”at den bygherre som ønsker at bygge fra
grunden, skal som det første overveje om
det ønskede bygningsværk er smagfuldt
placeret med passende proportioner”. Dette
kunne tyde på to ting, dels en bevidsthed
om, at en ren placering af arkitektur skal
forholde sig ”smagfuldt” til sine omgivelser,
men samtidig, at der i renæssancen formentlig har hersket en høj grad af mangelfuld byplanlægning.
Jeg skal ikke plædere for noget ”smagfuldt”, men alene understrege, hvor vigtigt
det er, at vi prøver at kvalificerede byrummet meget mere. To bygningsværker kan
sagtens supplere hinanden, så summen at
de kunstneriske kvaliteter giver et bedre
resultat end hvis de ”levede” hver for sig. Vi
behøver ikke at lægge alt nybyggeri i Ørestaden eller i Nordhavn, men det væsentlige
er, at bevare kvaliteterne i byen, samtidig
med, at vi får en levende arkitektur. Den ene
må så gerne for min skyld fremstå som en
splint i øjet.
Hvis vi blot går tilbage til slutningen af
attenhundredtallet, hvor vi oplevede den
måske største ekspansion af byggeri på
brokvarterene i landets historie, så blev
størstedelen af de facader, der ikke var i
blankmur, udført som pudsede eller kalkede
overflader. I nittenhundredtallet skiftede
disse bygningers facader farveholdninger op
til flere omgange. Dette gjaldt vinduer, døre
og de enkelte arkitektoniske elementer på
facaderne.
Stræde i det indre København.
Facaderne forskyder sig med polykromien og snittene på de enkelte huse
Foto: Torben Ernst
Det er ikke sandsynligt, at vi kan forvente
der kommer til ske de samme ændringer af
de bygninger der er opført i begyndelsen
af dette årtusinde. Dette til trods for, at der
som regel sker en æstetisk ændring over tid.
Der kan måske blive tale om at udskifte lidt
pladeværk, som de fleste steder udgør den
begrænsede enkle eller rytmiske komposition af sort og hvid.
De senere år har vi set, at man er begyndt
at nedrive bygninger, der har vist sig at
være forfejlet af den ene eller den anden
grund, Denne nedrivning har, indtil videre,
kun været begrundet i sociale forhold og
ikke, i æstetiske forhold - desværre.
Nej, der er ikke håb for farven i det offentlige rum!
BULLETIN
Byplanlægning som et integreret samspil mellem nyere og ældre arkitektur
Foto: Torben Ernst
5
Åbning
Danmarks nye Akvarium
Af Anne Marie Eriksen & Maria Lund Paulsen
3XN’s vinderforslag til udformning af Den Blå Planet
Den 22. marts marts åbnede Danmarks
Akvarium, Den Blå Planet, i nye omgivelser
ved strandkanten i Kastrup. Halvanden
måned inden var vi en tur bag kulissen i
hvad Akvariet selv håber på bliver en af
Danmarks nye top-seværdigheder. Imponerende ser det ud fra det ydre og endnu mere
storslået er det under overfladen. Samtidig
kan det nye akvarium også bryste sig af at
være både bæredygtigt og interaktivt.
Den arkitektoniske hvirvelstrøm af en bygning ligger midt på flade Amager, lettilgængelig fra metroen og så tæt på lufthavnen,
at man kan høre flyene lande. Blot et
stenkast fra strandkanten bliver man suget
ned i dybet og ind i den nye blå verden.
Oplevelserne bliver skærpet af den nyeste
lys- og lydteknologi, for eksempel bruges
der lyd til at simulere et stigende tryk, når
man går ned i dybhavet. Lydanlægget, det
samme som bruges af Cirque du soleil, benyttes også i ”Grotte udstillingen”, hvor der
simuleres dryp og kunstigt ekko. Hermed
får man oplevelsen af at være i en drypstenshule, i samvær med blinde mexicanske
hulefisk og elefantfisk, som kommunikerer
via elektriske impulser i mørket. Andre ud-
6
stillinger tager en oven vande, for eksempel
det færøske fuglefjeld, som kun er lukket
af et net foroven. Altså når det regner,
regner det også ned på de lunder, terner og
alkefugle, som bor her. Fuglene kan jage i
vandet under sig, der indeholder fiskefauna
fra Nord Atlanten.
Faglig Formidlingskoordinator, Anders
Kofoed, fortæller, at fisk larmer meget
mere, end man skulle tro. Derfor har de
nedsænket hydrofoner i koralhavs akvariet,
så publikum kan være med på en lytter hos
disse farvestrålende fisk, når de pusler rundt
og gnaver på korallerne.
Interaktiv læring
Rundt omkring i udstillingerne er der mulighed for at smage på havenes forskellige
saltholdighed, kæmpe med en hummer og
mærke suget fra blækspruttens sugekop.
Desuden kan man flere steder komme helt
tæt på med et kamera, blandt andet på et
stenrev og i en sildestime. Man kan også
se nærmere på havets mindre dyr, vandlopperne, gennem lup og helt uden at opdage
det, lære om havets fødenet.
Toptunet akvarieteknologi
Akvariet har gjort sig etiske overvejelser
under indkøbet af dyr. For eksempel har de
valgt ikke at købe vildt indfangede havoddere fra Rusland, men er i stedet kommet
på venteliste til en af de få havoddere
fra Nordamerika, som kun sælges, når
forældreløse individer findes i naturen.
Ligeledes vil de gerne have den truede
blåfinnet tun gående i den store tank, men
kun hvis de kan få den fra bæredygtigt opdræt og dermed ikke støtter indfangning og
salg af vilde individer. Vandet til akvarierne
hentes gennem et langt rør - 1,5 km ude i
Øresund. I kælderen bliver vandet renset,
hvorefter temperatur og salinitet reguleres,
så det passer i de enkelte akvariers vidt
forskellige miljøer. Den største tank indeholder ca. fire millioner liter vand, hvilket kan
skiftes i løbet af en time, gennem et imponerende rensningssystem, som vises ved
rundvisning. Rensningen er på sit område
førende i verden og skaber meget mindre
spildevand end det gamle system. Dog sker
fjernelsen af algevækst på ruderne stadig
dagligt ved håndkraft og barberblade; med
det store areal af ruder og hastigheden af
algevækst, kræver det faktisk, at der konstant er en dykker i vandet til dette job.
BULLETIN
Det kræver en fin fysisk/kemisk balance at
holde liv i sensitive sødrager og følsomme
fisk. Derfor er akvarierne udstyret med
elektroder, der konstant måler temperatur,
saltholdighed og ilt-indhold. Disse sender
målinger videre til computere, hvorfra
forholdene kan ændres.
Forskningsaktivitet på akvariet
Forskningsansvarlig Peter Gravlund fortæller,
at muligheden for at kontrollere salinitet,
temperatur og iltniveau gør det muligt at
lave forsøg, hvor parametrene let reguleres
og måles. Blandt andre kigger en specialestuderende lige nu på osmoseregulering hos
hajer, det vil sige effekten af en skiftende
saltholdighed. Han gør opmærksom på, at
det er muligt i samarbejde med Danmarks
Akvarium at lave forsøg hos dem.
Efter turen rundt i bygningen ender vi
ved samme akvarium, som vi startede, og
opdager, at der allerede i løbet af vores tur
rundt er kommet flere fisk til. Anders Kofoed
bekræfter denne mistanke med forklaringen
om, at fiskene kommes i lidt af gangen. En
del af fiskene stammer dels fra det gamle
akvarium i Charlottenlund, men rigtigt
mange er købt i udlandet og ankommer
løbende. Der er blandt andet ankommet ti
hammerhajer fra Taiwan foruden revhajer,
rokker, blæksprutter og søløver der alle
boltrer sig i deres respektive akvarier. Billetprisen er 160 kr, men vi mener bestemt,
at Den Blå Planet er et besøg værd!
Genskabelse af de tre store Afrikanske søer. Foto: William Nielsen
Rensningsanlægget Foto: William Nielsen
Der arbejdes på højtryk for at få det hele klar til åbningen den 22. marts. Foto: William Nielsen
BULLETIN
7
NKF-dk
Generalforsamling 2013
Lørdag d. d. 25. maj 2013 kl. 13.00 på
Museum Østjylland, Randers
Generalforsamlingen starter kl. 13.00.
Dagsorden ifølge vedtægterne
1.Formandens beretning for det forløbne år
2.Regnskabsaflæggelse og budget
3.Optagelse af ordinære og ordinær+ECCO
medlemmer
4.Eventuelle forslag fra bestyrelse eller
medlemmer:
a) forslag til æresmedlemsskab
b) Kontingentet fastholdes
5.Valg af formand og øvrig bestyrelse plus
en eller flere suppleanter (jf. § 4)
6.Valg af to revisorer og én revisorsuppleant
7.Orientering om fælles nordiske publikationer og hjemmeside
8.Orientering om E.C.C.O.
9.Eventuelt
Generalforsamlingen er Den Danske
Afdelings højeste myndighed og ledes af
en af forsamlingen valgt dirigent. Ordinær
generalforsamling afholdes hvert år inden
udgangen af maj måned.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst
14 dages varsel. Forslag til denne indleveres
skriftligt mindst fem dage før til bestyrelsen.
Forsamlingen er beslutningsdygtig uden
hensyn til deltagerantal.
Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der kan stemmes ved fuldmagt
– hver person kan kun medbringe en
fuldmagt.
Før generalforsamlingen giver foreningen
frokost til de deltagende.
Tilmelding til frokost skal ske pr. mail til
Katja Storkholm på e-mail: katja@storkholm.com senest den 20. maj
Forslag til første vedtægtsændring:
På baggrund af beslutningen på generalforsamlingen 2012 foreslås en ændring af
§ 6 Ordinær generalforsamling
stk. 1. Generalforsamlingen er den danske
afdelings højeste myndighed og ledes af
en af forsamlingen valgt dirigent. Ordinær
generalforsamling afholdes hvert år inden
udgangen af maj måned med en dagsorden, der minimum skal indeholde følgende
punkter:” ændres til afholdes hvert efterår
inden udgangen af november måned
(I forslaget er der ikke taget hensyn til
regnskabsår)
Forslag til anden vedtægtsændring
§ 4 BESTYRELSEN
stk. 1. NKF-dk ledes af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse, bestående af
en formand og fire bestyrelsesmedlemmer.
– ændres fra fire til syv bestyrelsesmedlemmer. n
Medlemskategorier
Ordinært medlemskab
Ordinært+E.C.C.O.-medlemskab
Associeret medlemskab
Institutionsmedlemskab
Pensionistpris
Studenterpris 400 kr. pr. år
400 kr. pr. år
350 kr. pr. år
550 kr. pr. år
200 kr. pr. år
200 kr. pr. år
BLIV ORDINÆRT ELLER ORDINÆR-PLUSMEDLEM
Ansøgninger behandles hvert år på den ordinære generalforsamling og skal være bestyrelsen i hænde senest tre måneder
før generalforsamlingen. dvs før 25. marts.
Bemærk at ansøgeren selv er ansvarlig for at dokumentere
uddannelse og erhvervserfaring, og at man først kan indsende
ansøgningen om medlemskab, når man mener sig kvalificeret.
Pensionistkontingent
er for medlemmer der pga. alder er uden for aktiv tjeneste
(bestyrelsen har sat grænsen til 65 år).
Ansøgning om overførsel til pensionist-kontingent stiles til
bestyrelsen.
Studentermedlemsskab
Ansøgning om studentermedlemskab
samt dettes varighed behandles og besluttes af bestyrelsen.
8
BULLETIN
Faglig dag
Besøg på Museum Østjylland
Randers Kunstmuseum
Foto: Carsten Korthauer
Afdelingen for Bevaring og Magasiner ved
Museum Østjylland byder velkommen i
Kulturhuset i Randers til NKF-generalforsamlingen .
Kulturhuset er et særligt sted, hvor tre kulturinstitutioner er samlet under ét tag. Efter
generalforsamlingen vil vi gå en lille runde
op og ned i huset, med et kig i Museum
Østjyllands konserveringsværksteder, og
vi er ved at arrangere en rundvisning på
Kunstmuseet.
Om Randers Kunstmuseum
Randers Kunstmuseums store samling giver
en tæt dækning af dansk billedkunst fra
1800 til i dag, men den belyser også den
hjemlige kunstudviklings internationale
baggrund igennem udvalgte eksempler på
udenlandske værker.
Kunst fra 1800 til 1930erne er flot repræsenteret med værker af alle epokernes
hovedkræfter. I den nyere samling er dansk
modernisme repræsenteret med centrale
værker af en lang række navne. Endvidere
forefindes værker af mange af Cobra-gruppens medlemmer, samt den store samling af
Sven Dalsgaard, og han er fyldigt repræsenteret i et særligt udstillingsafsnit.
Der vil være en særudstilling med ULRIK
MØLLER (født 1962) : The moon, kids, birds
& aeroplanes
http://www.randerskunstmuseum.dk
BULLETIN
Om Museum Østjylland
Museum Østjylland er det lokalhistoriske
museum, der dækker de tre kommuner:
Randers, Syddjurs og Norddjurs. Museet har
udstillingssteder i Grenå, Ebeltoft og Randers. Desuden er de lokalhistoriske arkiver i
Randers og Ebeltoft en del af museet.
https://www.facebook.com/Museumoj
Der vil være særudstillingen ”Min ting –
min historie”, med genstande og historier,
som Randers’ borgere selv har bidraget
med, samt genstande fra samlingen, der
er valgt af museets medarbejdere, fordi de
betyder noget specielt for dem.
Om Kulturhuset i Randers:
Ved Østervold midt i Randers ligger Kulturhuset, som blev indviet i 1969. Huset,
der er blevet betegnet som et hovedværk
i dansk brutalisme, er tegnet af arkitekten
Flemming Lassen. Kulturhuset rummer i
dag – som ved indvielsen – tre af Randers’
store, etablerede kulturinstitutioner: Randers Bibliotek, Randers Kunstmuseum og
Museum Østjyllands afdeling i Randers med
Randers Lokalhistoriske Arkiv.
Den skeptiske lokalbefolkning i Randers
kaldte Kulturhuset en kulturel sænkekasse,
da det store betonhus blev sænket ned på
en grund lige i centrum af Randers i 1969.
Men med bygningen af Kulturhuset var
Randers den første by i Danmark, som fik
virkeliggjort de idéer om kulturcentre, som
havde beskæftiget skiftende kulturministre
siden begyndelsen af 1960’erne. Inspirationen kom fra Frankrig, hvor idéen var, at kulturcentrene skulle danne ramme om folks
beskæftigelse med litteratur, billedkunst,
teater, film og fritidsundervisning. Oprindelig var der også tanker om at udbygge
Kulturhuset i Randers med en teatersal og
en koncertsal, men det skete aldrig.
http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger,
”Det brutale kulturhus” (J.Smidt-Jensen)
Transport
Faglig dag og generalforsamling i
Randers
kl. 7.50 lyntog fra KBH
kl. 11.30-12.30 velkomst ved Museum
Østjylland og frokost
Kl. 13-15 Generalforsamling
Kl. 15-16 Rundvisning
kl. 16.48 Togafgang fra Randers st.
(ankomst KBH 20.22)
9
NKF-dk-regnskab 2012
Regnskab 2012
Budget 2012
Budget 2013
115.000,00
116.000,00
8.000,00
8.000,00
137.205,00
123.000,00
124.000,00
6.922,50
14.114,00
31.150,00
25.000,00
13.000,00
35.000,00
25.000,00
14.000,00
35.000,00
abonnement og opdatering
6.228,75
6.000,00
6.500,00
Medlemsarrangementer
Arbejdsgrupper
Generalforsamling
623,90
892,00
3.420,00
3.000,00
5.000,00
5.000,00
3.000,00
5.000,00
8.000,00
Bestyrelsesmøder incl rejser
Repræsentation
Deltagelse i Fuglsø
6.894,20
456,00
0,00
10.000,00
2.000,00
5.000,00
9.000,00
2.000,00
5.000,00
Fællesudgifter
Deltagelse i forbundsråd
2.129,00
4.582,72
5.000,00
8.000,00
5.000,00
5.000,00
20.020,26
8.478,75
20.000,00
6.000,00
21.000,00
7.000,00
7.480,00
1.000,00
1.000,00
88,00
500,00
300,00
116.609,97
152.500,00
155.000,00
20.595,03
-29.500,00
-31.000,00
INDTÆGTER:
Kontingenter
Udestående kontingenter
Kontingent 2012
debitorer ultimo
debitorer primo
800,00
115.705,00
0,00
0,00
Udgivelser
Annoncesalg
Salg af postprints og andre bøger
debitorer ultimo
debitorer primo
12.700,00
0,00
0,00
8.000,00
Administration
Renter
Indtægter i alt:
0,00
0,00
UDGIFTER:
Udgivelser
Bulletin tryk
Bulletin porto
Meddelser tryk
Hjemmeside
Medlemsaktiviteter
Bestyrelsen
Forbundsråd
E.C.C.O.
ECCO kontingent
Rejser
Administration
Kontorartikler
Porto
Udgifter i alt:
Årets resultat (indtægter - udgifter)
10
BULLETIN
Balance
STATUS PRIMO 2012:
Konto: 5092302
debitorer (kontingenter)
215.582,11
0,00
-8.000,00
debitorer (salg Af annoncer)
I alt
207.582,11
AKTIVER
Konto: 5092302
Skyldig post
228.177,14
Debitorer ultimo 2012
salg af annoncer
0,00
0,00
228.177,14
kontingenter
aktiver i alt
PASSIVER
egenkapital primo 2012
over- / underskud
207.582,11
20.595,03
passiver i alt
228.177,14
Glas- og dørteknik
Indramningsartikler
f.eks:
info@hansenlellinge.
dk'
Wire, wirelåse, tape, stifter.
Nye og brugte rammesamlere,
listeklippere, passe partoutmaskiner mm.
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14
2635 Ishøj
Tlf. 43711640
Mail: info@hansenlellinge.dk
Web: hansenlellinge.dk
BULLETIN
11
Lad os skære det ud i pap: Vi har aLt tiL
indramning, præsentation og embaLLage
Hos J&M Handel skal du ikke lede længe efter materialer til indramning,
opklæbning, præsentation og emballage. Vi fører nemlig alle kendte
materialer og formater – plus de skæve størrelser, de mindre kendte
materialer, alt det nødvendige tilbehør og de kreative skæreløsninger.
Her kan du se noget af det vi kan hjælpe dig med.
Vi har udstyret i orden
Vi fører alt til faget hørende tilbehør og
hjælpemidler, så du selv kan håndtere alle
materialetyper. Du kan finde alt fra skæremåtter
og – hjul, til knive, lim, tapeproduter osv.
En bred vifte af kartoner
Vi fører det absolut største og bredeste program
af eksklusive kartoner og plastprodukter til
præsentationer, samt et kæmpe udvalg af lækre
skumplader i mange farver og tykkelser.
Udnyt vores store
klæbehjerne
Vores skumpladesortiment
er uden tvivl skandinaviens
største – vi lagerfører
størrelser fra a4 op til 140
cm til 300 cm i hvid, sort,
grå og brun, med eller uden
klæb, samt skumplader
uden linier til arkitekt og
modelbyggeropgaver – i
tykkelser fra 1 - 80 mm.
du får mange gode kVaL
Passepartout
der passer til alt
Vores ramme- og
galleriprogram med
bl.a. passepartout er et
af vores kerneprodukter.
på lager har vi markedets
største og bedste producent
af passepartout, moorman
karton, i et væld af nuancer,
tykkelser og størrelser – alt
sammen i fineste kvalitet
med egenskaber som
syrefrihed mv.
handler du hos J & m handel kan vi love dig mange gode kvaliteter.
det være sig:
° kompetent samarbejde
° omfattende knowhow
° kvalitetsprodukter
° god service
det er for os de værdier, som vi har arbejdet efter siden J & m handel
blev stiftet i 1999, og som vi hver dag stadig forsøger at yde alle vores
kunder over hele landet. hos J & m handel er ingen opgaver for store
eller for små. Vi betjener alle efter bedste evne og kan med vores
mange års erfaring altid bidrage med god sparring til valg af materiale
i forhold til opgaven.
12
BULLETIN
Vi skærer igennem alle formater
skulle dit behov række ud over
vores sortiment af størrelser, har
vi skæremaskiner, som fx denne
vertikalskærer, til at løse dine
opgaver. samtidig kan vi hulle,
false, udstanse og pakke
opgaven klar.
Vi er ikke firkantede
Vi løser også dine
specialopgaver,
som fx eksklusive
rammeemballager,
alle former for arkivkasser mv.
fortæl os blot, hvad du har brug for.
Du skulle se vores usynlige glas
Vi repræsenterer de førende
glasproducenter og fører deres mange
glasvarianter, fx UV glas, antirefleksivt glas
(usynligt glas), museumsglas samt float
glas – også på specielle mål fra fabrik.
Fortæl os om dine behov
– så ruller vi os ud!
Komplette pakkeløsninger
Vi lagerfører et bredt program af
emballageprodukter, emballagetape
i plast og papir med og uden
logotryk, handywrap
strækfilm alle former for
beskyttelsesemballager,
bølgepap, skummaterialer,
boblefolie i bredder fra 25 cm
til 2,4 m og meget meget mere”.
Liteter hos J&m handeL
Et samarbejde af format
Der findes ikke den
opgave, vi ikke kan
løfte!
Det er tilbehøret der gør’et
alt i skruer, øskner, ophæng, og beslag til alurammer,
er bare lidt af alt det tilbehør vi kan tilbyde, kontakt
os – vi kan helt sikkert også hjælpe dig.
Vi er tossede med alle former for materialer til indramning, opklæbning, præsentation, emballage, og som det seneste, materialer til foto.
Vi lagerfører materialet fra a4 størrelse og helt op til kæmpeformater
på over 300 cm i længden og ruller fra 10 cm bredde og op til 240 cm
i bredden.
– så kontakt os og fortæl os dine ønsker; vi kan mere end du tror!
Tlf.: 7015 3620
info@jmhandel.dk
www.jmhandel.dk
BULLETIN
Vi indfører millimeterdemokrati
Vi udlejer og forhandler de imponerende Wizard
skæremaskiner til passepartout opgaver. den
computerstyrede skæremaskine kan skære de mest
fantastiske passepartouter, og vi arrangerer gerne en
præsentation af den maskine, vi har stående i karlslunde –
og som kan lejes på månedsbasis for en meget rimelig pris.
13
Nyt
Nyt Fuglsø?
For nye kolleger, der ikke kender fortiden og for de ”gamle” – og nye – som ikke
kender nutiden.
Af Laura Hesel Bonde for koordinatorgruppen 2013
Fra 1976 har konservatorerne været del
af ODMs (Organisationen Danske Museer
tidligere DKM, Dansk Kulturhistorisk Museumsforening) årligt afholdte tværfaglige
møder, hvor kolleger fra den danske museumsverden mødes og udveksler viden, ideer
og oplevelser fra hvert deres fagområde.
Møderne er i museumsfaglige kredse kendt
som Fuglsømøderne, af den grund, at de i
en lang årrække (1981-2010) blev afholdt
på Fuglsøcentret ved Mols Bjerge. Tiderne
ændrer sig dog, og det samme gør Fuglsø.
Museumsfagfolk mødes fortsat til de fælles
efterårsmøder, og efter den lange årrække
på Fuglsøcentret afholdes møderne nu i
Kolding, mere om dette nedenfor. Bredden
af faggrupper udvides til stadighed; Frem til
2010 deltog kun ansatte fra det kulturhistoriske område, fra da blev den naturhistoriske gren tilføjet og i 2012 deltog også
kunsthistorikere. Hvert år fornyes indholdet
af møderne selvfølgelig, og der arbejdes
– fortsat – på at styrke samarbejdet på
tværs af de faglige grupper. Om der igen
i 2013 opstår nye konstellationer mellem
faggrupperne skal i skrivende stund være
usagt, men i slutningen af februar mødtes
koordinatorerne for orienteringsmødet 2013
for konstruktivt og målrettet at tage hul på
koordineringen af temaer, tider og eventuelle indlægsholdere.
Fuglsø-møderne, hvis officielle navn er
ODMs tværfaglige orienteringsmøde,
afholdes nu på Hotel Comwell, Kolding. Den
nye lokation har afledt diskussion blandt
koordinatorerne om en eventuel navneændring – Fuglsø ligger jo som bekendt ikke i
Kolding… Om navnet officielt ændres i år
står endnu uklart, men der er stemning for,
at noget skal ske med det.
For hvert faglige område arrangeres og
planlægges møderne, som det fremgår, af
en række koordinatorer. For den konserveringsfaglige koordinatorgruppes vedkommende er dette fire personer. Denne gang
består holdet af:
14
Koordinatorgruppen 2013. Birgit Wilster Hansen, Jesper Frederiksen,
Niels Borring og Laura Hesel Bonde
Laura Hesel Bonde
lhbonde@gmail.com
Laborant og malerikonservator, cand.scient.
cons
Ansat ved BC Fyn v/ Øhavsmuseet, Rudkøbing. Pr. 15. april 2013 ansat ved BC
Nordjylland, Vodskov.
Hovedområde: primært maleri på lærred og
træ, men også maleri på mur, metal, tapet
mm.
Koordinator siden 2013
Birgit Wilster Hansen
bwh@museumlollandfalster.dk, (+45) 25
37 96 10
Konservator, MA Museology (Amsterdam)
Ansat på Museum Lolland-Falster som
museumsinspektør - Bevaring. Bred nordisk
museal erfaring
Hovedområde: Bevaringsbegrebet, præventiv konservering, magasiner, konserveringsprioritering samt feltkonservering.
Koordinator siden 2012
Niels Borring
niels.borring@smk.dk, (+45) 33 74 85 54
Grafisk konservator, cand.scient.cons
Ansat på Statens Museum for Kunst, Bevaringsafdelingen
Hovedområde: Konservering af og forskning
i kunst på papir
Koordinator siden 2013
Koordinatorerne er som sagt nu i gang med
at arrangere den konserveringsfaglige del
af mødet. Årets temaer bliver offentliggjort
senere, de er endnu ikke fuldt fastlagte.
Møderne er relevante for ALLE konservatorer, og koordinatorgruppen ønsker, at
ALLE aspekter af faget repræsenteres! Vi
modtager gerne mails og opkald om indspil
til oplæg og andet fra ALLE. Brænder du
inde med viden om et spændende projekt,
mulige oplæg med nyt fra konserveringsfagets alsidige verden eller en god konserveringsrelevant oplevelse og har lyst til
at fortælle om det/den, så kontakt endelig
en af koordinatorerne. Seriøse bud på nyt
mødenavn imødekommes også!
Jesper Frederiksen
jesper.frederiksen@moesmus.dk, (+45) 40
31 97 47
Bac.scient.cons, klejnsmed, erhvervsdykker
Ansat på Moesgård Museums Konservering
og Naturvidenskabelige afdeling siden
1994.
Hovedområde: Organisk konservering herunder frysetørring. Indgår som konservator
i Moesgårds Museums Marinarkæologiske
afdeling samt i udstillingsarbejde herunder
bl.a. udvikling og fremstilling af montagebeslag til museumsgenstande.
Koordinator siden 2011
ODMs tværfaglige orienteringsmøde finder
igen i 2013 sted i november - fra torsdag
d. 14. til lørdag d. 16. på Hotel Comwell i
Kolding.
Historien bag møderne kan nærlæses i Bulletin 83/2010.
BULLETIN
15th international seminar on the care and conservation of manuscripts
Copenhagen, 2-4 April 2014
seminar on the care and
conservation of manuscripts
Call for papers
The aim of the seminar, which is arranged by the Royal Library of Denmark and the Arnamagnæan
Institute, Department of Scandinavian Research, of the University of Copenhagen, is to bring
together conservators, librarians, archivists, scholars, curators and others who work with
manuscripts and early printed books.
Papers are invited on subjects relating to the care and conservation of manuscripts in the widest
sense, including, but not limited to, conservation techniques and practices, curatorial, codicological,
philological and book historical subjects and digitisation.
The dead-line for submission of proposals is the 1st of June 2013.
The proposal should include a preliminary title and an abstract (500-1000 words), which should
state the relevance of the proposed subject for this seminar.
The principal language of the seminar is English but papers in German are also welcome.
For further information on how to submit proposals see the seminar website:
http://nfi.ku.dk/cc
To contact the organisers directly send an email to:

BULLETIN
ami@hum.ku.dk
15
Resume
Tips og tricks fra værkstederne
ODMs kultur-, naturhistorisk og kunstfagligt orienteringsmøde, Hotel Comwell,
Kolding, 9. november 2012
Af Laura Hesel Bonde
Erfaringer med det kombinerede
vaske-, varme- og vacuumbord. Anne
Rostgård Nielsen, Museum Østjylland
I 2010/2011 fik Bevaringsafdelingen på
Museum Østjylland bygget et vaske-, varmeog vacuum-bord af Kenneth Christensen,
KC Denmark, Silkeborg. Bordet, som er en
prototype, kan anvendes til både vask og
laminering.
Opbygningen af bordet: 1,96 x 1,34 m, 85
cm højt. Ca. 200 kg. Hulplader af rustfri stål
på bordet med 2 mm huller og forsøgsvis
en enkelt plade med 5 mm huller til vask.
Instrumentpanel, vandopsamlingsbeholder
og ventil under bordet. Vandbeholderen
anvendes under vaskeprocesser, derfra kan
prøver udtages til bl.a. pH-målinger. Vandbeholder hhv. monteres eller afmonteres
ved skift mellem vask og varmebehandling,
således at ”falsk træk” skabes, og bordet
ikke kollapser pga. højt tryk (lyddæmper
kan eventuelt sættes på hullet). En overtryksventil sikrer mod for højt tryk.
Anvendte opstillinger til vask og laminering:
Ved vask anvendes rustfrie stålplader med 2
mm huller (forsøgsvis 5 mm huller), nylonnet (maskestørrelse på 0,5 cm), Bondina
(kunstfiberdug af polyethylen), aktuelt
tekstil, Melinex eller anden tynd plastfolie.
Ved varmelaminering bruges rustfri stålplade med 2 mm huller, plastplade med små
huller (fordeler varmen hen over bordets
midtersprosse - tåler teoretisk set op til 125
°C), nylonnet (tåler op til 225 °C), aktuelt
tekstil, Melinex øverst.
bortset fra en relativ lang tørringsproces
efter vask (dette problem er sandsynligvis generelt for vaskeborde, og løses på
forskellig vis). Skiftet mellem vaskebord og
lamineringsbord kræver at man koncentrerer sig og husker at åbne ventilen under
bordet (der er dog også en overtryksventil
til nødstilfælde). Bordet kan dækkes over
og er også anvendeligt som almindeligt
arbejdsbord.
Pris: 112.000 kr. + moms.
Prototype af vaskebord til tekstilkonservering. Camilla Jul Bastholm,
Bevaringscenter Øst
Indlæg om en prototype af et vaskebord til
tekstilkonservering konstrueret og fremstillet til Bevaringscenter Øst (BCØ).
Før konstruktion og fremstilling blev følgende
krav og specifikationer til vaskebordet opstillet:
Egenskaber:
- Vaske tekstiler fladt med kraftigt vakuum
- Benytte BCØs eksisterende vandstøvsugere
- Størrelse => kunne som minimum vaske
en standardfane
- Anvendes som bord til at arbejde siddende
ved
Krav til bordets materiale:
- Økonomisk muligt
- Stabilt - også med kraftigt sug
- Tåle vand uden fare for korrosion og
afsmitning
- Skal have hjul, så det kan flyttes
Mht. plads:
- BCØ lider af pladsproblemer og har ikke
plads til en permanent løsning
- Bordet skal kunne pakkes væk enkelt og
hurtigt uden stort tidsforbrug
- Bordpladen skal kunne drejes i lodret stilling og bordet køres væk uden af fylde
Forskellige tekstiler og papir er gennem
2011 og 2012 blevet behandlet på bordet.
Siamesiske tekstiler og en fane er vasket
med stor vandbesparelse i forhold til vask
i kar, og en fane er varmelamineret med
limimprægneret polyestercrepeline (op til
70 °C i 10 min, tæppe som varmeisolering,
afkøling under sug).
Konklusionen på det foreløbige arbejde med
bordet er, at det fungerer tilfredsstillende
16
Grøn sarong under optørring på lavtrykvaskebord på
Bevaringsafdeling Museum Østjylland
BULLETIN
Tegninger af bordet blev udformet sammen
med smed og konservator Henrik Dinesen,
hvorefter fremstillingen foregik i tæt samarbejde med K.L. Kleinsmedie.
Konklusionen på arbejdet med og på bordet
er, at det opfylder de stillede krav. Bordet,
som er af rustfrit stål, er stort og stabilt.
Det har en lav bordplade, så det er muligt
at benytte som arbejdsbord til at sidde ved.
Der kan tilsluttes to vandstøvsugere med
justerbart sug, så man kan vaske tekstiler af
forskellig beskaffenhed. Bordet er pladsbesparende, da det er sammenklappeligt, og
flytbart pga. hjul. Testkørslen af vaskebordet, på et broderet vægtæppe med skjolder
fra en vandskade, forløb udmærket.
Pris: Ca. 35.000 kr.
Profilaftræk. Jesper Frederiksen,
Moesgaard Museum
Indlæg om aftryk af de skiftende jordlag,
som blottes i de lodrette jordvægge i
arkæologiske udgravninger. I indlægget
blev profilaftræksprocesser fra Borum Eshøj
og Stensbæk Plantage gennemgået. De
færdige profilaftræk skulle bruges til hhv.
indendørs og udendørs udstilling.
Ved begge profilaftræk blev anvendt
1- komponent polyurethan i acetone som
bindemiddel (blandingsforholdet afhænger
BULLETIN
af fladens tilstand og materialesammensætning) og aluminiumsplader som backingmateriale. Tidligere anvendtes 2-komponent
polyurethan som bindemiddel til profilaftræk, men grundet brandfare må profilaftryk
med denne polymer ikke findes i udstillinger,
så 2-komponenten anvendes ikke til aftryk
i dag. Tekstil, som f.eks. myggenet kan
også anvendes som backingmateriale til
profilaftræk, dog med en lidt anden teknik.
Ved aftryk af profiler må profilvæggen ikke
være for fugtig og ujævn.
Kasser i specialstørrelse af Museumstjenestens plano-ark.
Lars Brock Andersen,
Museernes Bevaringscenter i Skive
På profilvæggen ved Borum Eshøj ses
udfældninger af jern. 1/3 af højen var
tilbage, blev anvendt til profilaftræk. Større
sten i profilvæggen kan give problemer og
bør undgås. Derfor blev stenene fjernet og
hullerne fyldt ud.
1. Optegning af æsken/låget (låg: 2 cm
lægges til i længden) efter skabelon.
2. Opmåling af indre længder
3. Bukkelinjer tegnes op
4. Udskæring
5. Udstansning af foldehuller
6. Kanter markeres med specialværktøj
(0,8 mm stålplade)
7. Bukning af kanter
8. Foldning af kasse/låg
Ved Stensbæk Plantage ses udfældninger
af okker og mangan. Sedimentfladen blev
rettet af, fladen glattet og udjævnet. Herved
kunne aftrækket udføres direkte.
Polyurethan i acetone blev sprøjtet på profilvæggene og aluminiumspladerne hurtigt
placeret udenpå. Polyurethanen skummede
op. Pres med lægter og sandsække. Aluminiumspladerne med pro-filaftrækkene blev
trukket af. Herefter blev profilaftrækkene
efterbehandlet og gjort klar til udstilling.
Indlægget var en gennemgang af fremstillingen af æsker med låg i specialstørrelse af 3 mm planoark (”bølgepap”),
som Museumstjenesten er begyndt at
have på lager. Planoarkene er egentlig
tænkt til at kunne bruges til adskillelse af
f.eks. malerier.
Det tager tid at folde æskerne, men dog
tog det længere tid at fremstille æsker
af krydsfinér, som det blev gjort tidligere.
Æskevejledning blev uddelt.
Kasserne er en permanent løsning til
opmagasinering. Planoarkene måler 100
cm x 200 cm, mindstesalg fra Museumstjenesten er ca. 10 stk.
17
Konservatorskolen
Abstracts fra Konservatorskolen
Der er tradition for at bringe abstracts fra Konservatorskolens kandidatafgange i Bulletin. Vi bringer her abstracts fra otte
af de afgange, der har været siden sidste nummer af Bulletin.
Anette Hjelm Petersen
(Kulturhistorisk linje)
Kalfatringer fra Roskilde Havn
Kalfatringer er en unik del af klinkbyggede
skibe bygget i nordisk tradition. I Danmark
har det været tradition at fjerne kalfatringerne fra plankerne, inden dokumentation, uden
tanke på om, der var informationer gemt i
uldmaterialet.
I 1996-1997 blev et stort skibsfund udgravet
i Roskilde havn af Nationalmuseet. Skibene
er dendrokronologisk dateret; det ældste skib
til 1025 e.Kr. og det yngste til 1420 e.Kr.
Kalfatringsmaterialet fra de syv af Roskildeskibene, et krigsskib og seks lastskibe, er
analyseret både makro- og mikroskopisk. Til at
analysere uldfibrene fra kalfatringerne anvendes to metoder, og resultaterne diskuteres.
Kalfatringerne ændrer sig fra et meget forskelligt antal kordeler i en kalfatring i vikingetid til en homogen og ens type kalfatringer
i middelalderen.
Kalfatringerne ser makroskopisk teknisk
forskellige ud, fra land til land og fra tid til
tid. Mikroskopisk sker der gennem tiderne en
udvikling, uldfibrene ændrer sig fra at være
fine til at blive grovere.
Resultaterne fra en analyse af tjærematerialet diskuteres.
Der argumenteres for og opfordres til at lade
kalfatringerne blive på plankerne og lade
dem blive genstand for undersøgelser, som
vil gøre vores historiske viden rigere.
Chantal Gram (Grafisk linje)
Undersøgelse af Det Nationalhistoriske Museums grafik- og pastelsamling,
Frederiksborg Slot.
Dette speciale handler om undersøgelse af
Det Nationalhistoriske Museums grafik- og
pastel- samling. Interessen er opstået som
en naturlig følge af 3 års sommerpraktik på
museet.
Formålet er ved stikprøver og nærundersøgelser af udvalgte genstande at belyse
grafik- og pastelsamlingens tilstand og
opbevaringsforhold.
Sammenfatning af resultaterne vil danne
grundlag for opstillingen af en række anbefalinger samt forslag til fremtidige konser-
18
Forsøg med enkaustik på marmor og gipsafstøbninger. Foto: Charlotte Eschen
verings- og opbevaringstiltag med henblik
på at skabe bedst mulige betingelser for
samlingen.
I forlængelse af de generelle anbefalinger er
der med udgangspunkt i pastellen A 9519
foretaget undersøgelser af behandlingsmetoder og materialer for denne, afsluttet med
konserveringsforslag for pastellen.
Charlotte Eschen (Naturhistorisk linje)
Antik skulpturel enkaustik, ganosis og keroplastik. Det forsvundne voks.
Dette speciale omhandler antik skulpturel
enkaustik, ganosis og keroplastik. Via litteraturgennemgang gives en undersøgelse
af anvendelsen af enkaustik og ganosis og
keroplastik i antikken. Der gives eksempler
på beskrivelse af emnet, i antikke skriftlige
kilder, såsom Plinius den Ældres Naturhistorie
og af litteraturbeskrivelser af antikke voksfund. Når beskrivelserne sammenholdes, ses
at flere voksfund bekræfter de antikke kilders
udsagn. Egne undersøgelser påviser voks fra
overfladen af to antikke skulpturer ved hjælp
af ATR-FTIR, det er sandsynliggjort, at det
ene af disse voksfund stammer fra antikken.
Den enkaustiske teknik er undersøgt på seks
mumieportrætter, disse undersøgelser viser,
at voksen kan blandes med mange farver
og at malingslaget viser redskabsspor efter
stive og bløde pensler og efter afrundede
og spidse hårde redskaber. Teknikken blev
efterprøvet ved egne eksperimenter; med
fremstilling af voksfarver, maling på papir, på
gipsafstøbning og på marmor anvendende
forskellige redskaber og teknikker. Disse eksperimenter viste, marmor skal opvarmes før
den første bemaling med smeltet voks kan
ske, den skal enkausteres, derefter er dette
ikke nødvendigt. En metode der sandsynligvis
kan have været anvendt i antikken til bemaling af marmorskulptur. FTIR-analyser af voks
fra en af de undersøgte skulpturer og fra et
mumieportræt, viser en voks uden tilstedeværelsen af frie fede syrer. En punisk voks
uden frie fede syrer fremstilles, denne anvendes sammen med bivoks og en blanding af
bivoks og harpiks som ganosis i et udendørs
eksperimentelt forsøg på marmor. Forsøget
viser at ganosis beskytter en bemaling med
gummi arabicum som bindemiddel.
Specialet viser at enkaustik kan anvendes på marmor, at ganosis beskytter en
udendørs bemaling på marmor, og at det
er muligt at finde voks på antik skulptur.
De antikke skriftlige kilder beretter om
anvendelsen af voks til skulptur, hvilket
understøttes af de voksfund, der er gjort.
Hovedkonklusionen er, at det er sandsynliggjort, at der i antikken er anvendt enkaustik,
ganosis og keroplastik til skulptur og at
teknikkerne anvendt til marmorskulptur har
været en enkaustering, der efterfølgende
kunne bemales med smeltet indfarvet voks
og bearbejdes med hårde redskaber.
BULLETIN
Johanne Keiding (Grafisk linje)
Beslutningsprocesser i bogkonservering.
Dette speciale omhandler beslutningsprocesserne i bogkonserveringen med udgangspunkt i den moderne betragtning af bogen
som både brugsgenstand og kulturhistorisk
genstand. Problematikkerne i bevaringen af
bogen i dens dobbelte funktion er opstillet
på baggrund en tilrettet version af The Decision-Making Model for the Conservation and
Restoration of Modern and Contemporary
Art. Denne model er også afprøvet på en
1600-tals bog, for at undersøge relevansen
af modellen i beslutningsprocesserne inden
for bogkonserveringen.
Interview med 11 medarbejdere fra Bevaringsafdelingen på Det Kongelige Bibliotek
er udgangspunktet for undersøgelserne om,
hvad grundlaget er for beslutningerne i den
praktiske konservering. På baggrund af disse
interview er relevansen af The DecisionMaking Model for the Conservation and
Restoration of Modern and Contemporary Art
undersøgt i forhold til bogkonserveringen
Det blev fundet, at modellen til en vis grad er
relevant i forhold til bogkonserveringen, men
at erfaringsgrundlaget bag beslutningerne,
den forventede efterfølgende brug af bogen
og dens tilstand er de egentlige faktorer bag
beslutningen og den praktiske konservering.
Mette Bech Kokkenborg (Kunstlinjen)
Rammen i fokus - dokumentation og registrering af prydrammer, med udgangspunkt i
Statens Museum for Kunsts rammesamling.
Specialet omhandler dokumentation og
registrering af prydrammer. I opgaven
diskuteres og belyses vigtigheden ved dokumentation af rammer, som forudsætning
for bevaring af kulturarven. Specialet tager
udgangspunkt i eksisterende dokumentations- og registreringsmetoder fra museer, bevaringscentre og større institutioner i både
Danmark, England og Holland. På baggrund
af det begrænsede fokus på rammer i Danmark og de eksisterende dokumentationsmetoder, udformes en ny dokumentationsog registreringsmetode med udgangspunkt i
Statens Museum for Kunsts rammesamling.
Den nye dokumentationsmetode afprøves
på udvalgte rammer fra museets samling,
hvorefter metodens anvendelighed og styrker og svagheder diskuteres i forhold til de
eksisterende metoder. Derudover diskuteres
rammer som kulturarv, de problematikker
der kan opstå i forbindelse med konservering og/eller restaurering af rammer, og
endelig reflekteres der over opgavens emne
i et fremtidsmæssigt perspektiv.
Signe Michelsen (Naturhistorisk linje)
Naturarvsforvaltning i Danmark. En undersøgelse af naturbegrebets indflydelse på
bevaring af naturarv.
Naturarv er et relativt nyt, men ofte brugt
begreb dels i de normative bevaringsinstrumenter og dels i forvaltningen. Når man
ser nærmere på brugen af begrebet ses det
imidlertid, at det på ingen måde er entydigt.
Naturarvsbegrebet er, som naturbegrebet,
omfattet af en række forskellige naturopfattelser.
Dette speciale belyser naturbegrebets
indflydelse på forvaltningen af naturarv
i Danmark ved at undersøge, hvordan
naturarv forvaltes i Danmark, hvilke forestillinger man forbinder med begrebet natur,
hvordan og hvornår natur bliver til naturarv,
og hvordan naturarvsbegrebet afspejles i
lovgivningen, forvaltningen og i praksis.
Som illustration af, hvordan naturopfattelser
spiller en central rolle i forvaltningen indeholder specialet to cases, der henholdsvis
tager udgangspunkt i den løse og den faste
naturarv.
Det fremgår af analyserne af begrebet, af
undersøgelsen af national og international
lovgivning, samt de to case, at forestillinger
om, hvad natur er og forståelsen for, hvorfor
vi overhovedet skal tage os af den, ændrer
Statens Museum for Kunsts rammemagasin. Foto: Mette Bech Kokkenborg
BULLETIN
sig. Med ændringerne i naturopfattelsen
ændres ligeledes rollen for forvaltningen
og de naturhistoriske museer. Denne viden,
om ændringerne i det institutionelle og
begrebsmæssige apparat, er vigtig, når man
som naturhistorisk konservator arbejder
med genstandene i de naturhistoriske
samlinger, da samspillet mellem kultur- og
naturhistorie her er særlig tydelig.
Solveig Jonsdottir (Monumentalkunst)
”Mitt holld hvílst í voninni”. A gravestone
from Hólar Cathedral (Hóladómkirkja) in
Iceland: Research, Conservation and Exhibition.
The subject of this thesis is the medieval
gravestone of Halldóra Árnadóttir, wife of
Bishop Guðbrandur Þorláksson, found in
Hólar Cathedral in North Iceland in 1988.
The research of this project consisted of the
following: conservation of the gravestone,
material analysis, surface research, where
tool marks and pigment traces were searched for to get a better understanding of the
craft techniques used in Iceland in medieval
times, and the presentation of the stone on
permanent exhibition at Hólar Cathedral.
The stone material turned out to orginate
in the cathedral’s local area and traditional
carving techniques were used for making
the gravestone. One sample showed traces
of a surface treatment, but no pigments
could be analysed. It is therefore possible
that the gravestone originally was painted,
but that would require further research in
the future. As a part of the results, the stone
was mounted and presented on permanent
exhibition.
Stine Rost-Kronvang (Grafisk linje)
Analyser og konserveringsforslag af parasol
Bc 578 fra Nationalmuseets samling.
Den kinesiske parasol Bc 578 fra Nationalmuseets etnografiske samling blev
analyseret ved hjælp af fiberidentifikation,
mikroskopi, IR spektroskopi, spottests og en
række andre forsøg. Parasollen
havde store bevaringsmæssige problemer
f.eks. havde den meget skrøbeligt papir
og en gulnet imprægnering. Der blev efter
flere analyser af parasollen foretaget forsøg
med henblik på at udarbejde et konserveringsforslag, der tog højde for parasollens
tredimensionelle og kompositte udtryk. Analyserne af parasollen frembragte en række
interessante oplysninger om genstanden,
der ikke før var kendskab til. Undersøgelserne har dermed bidraget til en nyfortolkning
af parasollens oprindelige udtryk.
19
Kunstakademiets
Konservatorskole
40 år
Kunstakademiets
Konservatorskole 40 år
Bevaring af Kulturarven
Festforelæsning 30. maj 2013
Kunstakademiets Konservatorskole inviterer til
festforelæsning og fejring af skolens 40 års
jubilæum.
Gæsteforelæser: Bevaringschef og leder af Center
for Kunstteknologiske Studier og Bevaring
(CATS), Statens Museum for Kunst, professor
Jørgen Wadum.
Festligheden åbnes af rektor Lene Dammand
Lund og fagleder René Larsen.
“Afkodning af Kulturarven - Forskning,
konservering og restaurering”
Tid og sted
Torsdag den 30. maj 2013, kl. 15.00.
Festsalen
Det Kongelige Danske Kunstakadmis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering
Danneskiold-Samsøes Allé 53
1435 København K.
Efter åbningen inviterer vi til reception.
Vi glæder os til at se jer alle!
Kunstakademiets
Konservatorskole
1973-2013
4 0 år
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering
Konservatorskolen
20
BULLETIN
J & M Handel er lagerførende i
følgende inden for UV-beskyttende
og anti-reflektivt glas
TRU VUE
– UltraVue
Waterwhite anti-reflektivt glas med
en UV-beskyttelse på 65%.
Lad os sige det gLaskLart
J & M Handel aps er lagerførende i det
største og mest interessante program i alt
fra UV-beskyttende glas
til Museum glas og Museum acryl.
Nøgleord for J & M Handel:
Service, leveriNgSSikkerHed og kvalitet
TRU VUE
– Conservation Clear
Conservation Clear er et glas med
en UV-beskyttelse på over 98%.
TRU VUE
– Museum Glass
Museum glass er toppen af kvalitetsglas, som både er anti-reflektivt og
samtidig har en UV-beskyttelse på
over 98% i reflektion.
Schott
– AR+ med UV-beskyttelse
AR+ er anti-reflektivt med en
UV-beskyttelse på 84%.
GroGlass
– Artglass Waterwhite
Waterwhite anti-reflektivt med
en UV-beskyttelse på 70%.
Henrik Madsen
hm@jmhandel.dk
Brian Jensen
bj@jmhandel.dk
TRU VUE
– Optium Museum Acrylic
optium Museum acrylic er
anti-reflektivt, ridsefast, antistatisk
og med en UV-beskyttelse på 98%.
saMMenLign seLV ForskeLLen
Museum Glass
mellem Museum Glass og andet anti-reflekterende produkt
Andet anti-reflekterende produkt
BULLETIN
J&M Handel aps ° silovej 32 e+F ° dk 2690 karlslunde
tlf.: 7015 3620 ° Fax: 7015 3630 ° www.jmhandel.dk ° info@jmhandel.dk
21
NKF-dk Emnegrupper
ARKÆOLOGI
Jannie Amsgaard Ebsen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Overgade 48
DK-5000 Odense C
Tlf.: 6551 4683
jae@odense.dk
DIGITAL RØNTGEN
Jannie Amsgaard Ebsen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf.: 6551 4683
jae@odense.dk
FOTO
Karen Brynjolf Pedersen
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet, Brede
2800 Lyngby
Tlf.: 3347 3551
karen.brynjolf.pedersen@
natmus.dk
KLIMA, UDSTILLING OG TRANSPORT
Christina Henningsen
Det Kongelige Biblioteks bevaringsafdeling
Lergravsvej 59,4
2300 København S
cnh@kb.dk
KOMMUNIKATION OG FORMIDLING
Anne Trollehave
Fælleskonserveringen afd.Vest
Aros Allé 2,
8000 Aarhus C
annekrestina@gmail.com
MAGASIN
Lone Petersen
Kulturhistoriske Museum
Stemannsgade 2
8900 Randers
Tlf.: 8642 8655
lp@khm.dk
MODERNE MATERIALER OG
SAMTIDSKUNST
Louise Cone
Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48-50
DK-1307 København K
louise.cone@smk.dk
MØBLER
Anders Rørvig Abildgaard
ABILDGAARD Konservering og Snedkeri
Ved Klosteret 6, kld.
2100 København Ø
Tlf.: 20144330
konservering.snedkeri@gmail.com
PAPIR
Pia Irene Hansen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Overgade 48
DK-5000 Odense C
Tlf: 6551 4681
piha@odense.dk
RECENT METAL
Bodil Taarnskov
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet, Brede
2800 Lyngby
bodil.taarnskov@natmus.dk
TEKSTILER
Maj Ringgaard
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet, Brede
2800 Lyngby
maj.ringgaard@natmus.dk
VANDDRUKNE MATERIALER
Nanna Bjerregaard Pedersen
Københavns Universitet
Rolighedsvej 23
1953 Frederiksberg C
nape@life.ku.dk
Hver emnegruppe har mulighed for at få
dækket udgifter op til 1000 kr. pr. år til møderne, mod at gruppen afleverer små eller
større indlæg til Bulletin.
Skriv til Bulletin
Her er der plads til dit indlæg
Kære medlemmer,
Fra redaktionens side vil vi gerne bringe en opfordring til jer medlemmer. Vores blad er altid godt men bedst, når det bliver skrevet i
samarbejde med jer ’derude’. Derfor er I altid velkomne til at bidrage med billeder, notitser og artikler, små som store.
Vi i redaktionen står altid klar til at give løbende feed back og inspiration.
Forårshilsner,
Redaktionen.
22
BULLETIN
Annonce B
26/03/03
12:06
Side 1
Storfagsreoler
i et eller flere plan til
opbevaring af store genstande
Tegningsskabe
Mobil-Reoler
til plancher, plakater
og kalker
til malerier og
arkivalier mm.
SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning
til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store
komplette indretninger.
Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme
rum til det færdige magasin – kontakt os for yderligere information.
STÅLREOLER ApS
Højvangsvej 11
Tlf: 59186363
E-post: scan-flex@mail.tele.dk
BULLETIN
●
●
●
4340 Tølløse
Fax: 59186614
Hjemmeside: www.scan-flex.dk
23
Afsender
NKF-DK
Konservatorskolen
Esplanaden 34
1263 København K
B
Modtager
Ge
GENERALFORSAMLING
25 maj 2013 i Randers
24