Kendt arkitekturfotograf indtager Faaborg Museum

CENTER FOR MACROECOLOGY,
EVOLUTION AND CLIMATE
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
Biodiversitetssymposium 2013 Arrangeret af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet 15.‐16. april 2013 Samling af abstracts Hovedtaler Andrew Pullin Hovedtaler John Spence 2 3 Tema 1: Klimaforandringer – hvad er konsekvenserne for Danmarks natur? Katherine Richardson Jesper Moeslund Kevin Clausen Carsten Rahbek 4 5 6 7 Tema 2: Fra erfarings‐ til vidensbaseret forvaltning af Danmarks natur Jon Moen Maj‐Britt Pontoppidan Jens‐Christian Svenning Anders Tøttrup Marianne Holmer Rasmus Ejrnæs 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Tema 3: Biodiversitet for folket Åke Lindstrøm Jens Reddersen Jacob Heilmann‐Clausen Cathy Brown Stummann Tema 4: Danmarks natur i en international kontekst Peter Stæhr Kasper Thorup Jon Fjeldså Mette Gervin Damsgaard Neil Burgess Tema 5: Naturen og miljøøkonomi Mette Termansen Anders Højgård Petersen Jette Bredahl Jacobsen A collaborative approach to evidence‐based conservation Andrew S. Pullin, Collaboration for Environmental Evidence and Centre for Evidence‐Based Conservation, Bangor University, LL57 2UW, UK. a.s.pullin@bangor.ac.uk. Despite a rapid increase in scientific data and resource expenditure the effectiveness of
interventions in conservation and environmental management remain largely untested. To stimulate
the growth and impact of evidence-based conservation and environmental management the
Collaboration for Environmental Evidence (CEE) was established as a not-for-profit organisation in
2008. CEE’s purpose is protection of the environment and conservation of biodiversity through
preparation, maintenance promotion and dissemination of systematic reviews (SRs) of the
effectiveness and impacts of environment management interventions, for the public benefit. Key
achievements of CEE will be described, such as establishing standards for conduct of systematic
review and an open-access library of resources, creating formal links with the policy community
and growing a network of centres, review groups and methods groups. Key challenges remain,
including creation of incentives to engage with SR activity, embedding a culture of evidence-based
practice at organisational level and provision of training in SR methodology.
Biodiversitetssymposium2013
2
Conservation of forest biodiversity in a sustainable forest management framework: speculation, science and experiments John R. Spence, Department of Renewable Resources, University of Alberta, Edmonton, Alberta, CANADA Forests are more than collections of trees potentially useful as a stock for various wood products
and habitats for charismatic wildlife or species valued as collectable food items. Forests are valued
as natural capital providing significant ecosystem services that are likely to be collectively more
important to human welfare than the products and traditional economic benefits that forests have
provided. Many believe that biodiversity is connected to provision of those services, or at the very
least, a good indicator of the ‘health’ of the forest ecosystems that provides them. Sound science
suggests that concerns about biodiversity can be effectively managed to guide approaches like
‘sustainable forest management’ and ‘ecosystem-based management’. New approaches have been
initiated mainly through induction and speculation, but science requires that new ideas be rigorously
tested, preferably through experiments conducted at scales relevant to the scales that are relevant.
The EMEND (‘Ecosystem-based Management Emulating Natural Disturbance’) experiment,
located in NW Alberta, Canada, is one of several large scale experiments being conducted around
the world that integrate many aspects of forest pattern and process in the context of impacts on a
wide array of taxa. Several ‘para-scientific’ elements are necessary to foster effective policy
development and implementation, including an adaptive management framework, development of
useful conservation ‘tools’ such as ecological surrogates, efforts in outreach and extension and
willingness to stay the course through the ups and downs of fad and fascination. The result will be a
fundamental change in the culture of forest management.
Biodiversitetssymposium2013
3
Tema 1: Klimaforandringer – hvad er konsekvenserne for Danmarks natur? Klimaforandringernes betydning for det marine miljø i Danmark Professor Katherine Richardson, CMEC, Københavns Universitet For at forstå de udfordringer, som klimaforandringer stiller til havets natur skal man først gøre sig
klar, at naturen i havet "fungerer" på en anden måde, end den på landjorden. Derfor kan man ikke
blot ekstrapolere den viden man har om terrestrisk natur (og de forvaltningsmetoder man anvender
på landjorden) til havet. Ligesom i det terrestriske miljø betyder klimaforandringer selvfølgelig
temperaturforandringer, som er ved at resultere i til- og fraflytning af arter fra de danske farvande.
Det betyder ændringer i både økosystemsammensætning og -funktion. Imidlertid består
klimaforandringer ikke kun af temperaturændringer. Vandtilførslen kommer også til at ændre sig.
Adgang til vand er meget vigtig for strukturen i terrestriske økosystemer. Imidlertid er adgang til
vand selvfølgelig ikke en begrænsende faktor for marine økosystemer. Alligevel påvirker ændringer
i hydrologien økosystemer i havet, i det de kan ændre lystilgængelighed i vandsøjlen samt påvirke
vandets saltholdighed. Især ændringer i lystilgængelighed har potentielle store konsekvenser for
økosystemfunktion i de danske farvande.
Biodiversitetssymposium2013
4
Tema 1: Klimaforandringer – hvad er konsekvenserne for Danmarks natur? Kystnatur i klimaklemme (I): Strandengsvegetationen Ph.d. Jesper Moeslund, Aarhus Universitet Strandenge findes mange steder langs de danske kyster. De er relativt flade og derfor særligt
følsomme overfor fremtidige havniveaustigninger. Strandengsvegetationen er karakteriseret ved, at
de forskellige plantearter fordeler sig i zoner, der afspejler planternes foretrukne vækstbetingelser,
især hvad angår salinitet og jordbundsfugtighed. Den nyeste rapport fra Intergovernmental Panel on
Climate (IPCC) og nyere studier viser, at havet vil stige mellem 18 og 160 cm indenfor de
kommende ca. 100 år. Mange danske strandenge er opadtil begrænsede af diger, marker eller veje,
og når havet stiger, er det således sandsynligt, at strandengsarealerne ”komprimeres”, et fænomen,
der kaldes coastal squeeze. Coastal squeeze indebærer ikke blot, at strandengsarealet mindskes, det
er også sandsynligt, at det er de øverste og mest artsrige zoner med den flora, der nu engang hører
til dem, der kommer under mest pres. I dag ved man ikke ret meget om, hvor stor denne trussel mod
kystnaturen er, og hvilke konsekvenser, det kan have for vegetationen. Denne talk vil demonstrere,
hvordan man, ved at kombinere moderne remote sensing baserede højdemålinger (Light Detection
and Ranging) og data fra det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen
(NOVANA), kan analysere topografi-vegetation sammenhænge i den danske kystnatur, og
kvantificere potentielle fremtidige påvirkninger af havniveaustigninger på dansk
strandengsvegetation.
Biodiversitetssymposium2013
5
Tema 1: Klimaforandringer – hvad er konsekvenserne for Danmarks natur? Kystnatur i klimaklemme (II): Fuglelivet Ph.d.‐studerende Kevin Clausen, Aarhus Universitet Fra fugleperspektiv er de danske kysthabitater unikke i international sammenhæng, og vores
lavvandede områder, mudderflader og strandenge udgør tilsammen en habitatmosaik, som er
hjemsted for tusindvis af ynglende og trækkende fugle. Udbredelsen af disse levesteder beror på
fysiske egenskaber i grænsefladen mellem land og hav, og fremtidige havniveaustigninger må
derfor teoretisk set forventes at medføre forskydning af disse områder ind i landet. Det moderne
danske landskab, med kystsikring i form af diger og dæmninger, vil imidlertid forhindre denne
naturlige dynamik, og i praksis medføre habitattab for fuglene som følge af ”coastal squeeze”. Ved
at forene de bedst tilgængelige højde- og dybdemodeller har vi udviklet et kontinuert topografisk
kort over Limfjorden, der vidner om hurtigt voksende udfordringer for kystens fugle. Modellering
af fremtidige ændringer i tilgængeligheden af kystnære levesteder under forskellige
klimaforandringsscenarier afslører, at udbredelsen af både lavvandede områder, mudderflader og
strandenge må forventes at falde drastisk i løbet af blot et enkelt århundrede. Dette kan tvinge
fuglene ind på alternative fourageringsområder, f.eks. landbrugsarealer, hvilket kan resultere i
ugunstige følger for både fugle og jordejere. For vadefugle uden noget egentligt alternativ til
kystens levesteder må vi ligefrem frygte, at arterne forsvinder som ynglefugle fra den danske natur.
Mulige afværgeforanstaltninger indbefatter en forbedret forvaltning af resterende strandenge, samt
fjernelse af kystsikringselementer for fortsat at sikre kystens naturlige dynamik. Implementering af
sådanne tiltag vil delvist kunne kompensere for tabet af kystnær natur og være med til også i
fremtiden at sikre fuglenes føde.
Biodiversitetssymposium2013
6
Tema 1: Klimaforandringer – hvad er konsekvenserne for Danmarks natur? Forvaltning af ”fremtidens” natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Professor Carsten Rahbek, leder af CMEC, Københavns Universitet Forvaltningen af dansk natur og biodiversitet har hidtil primært forsøgt at fastholde eksisterende
naturværdier. Det har levnet kun lidt plads til naturens egen dynamik. Forandringer i det globale
klima vil betyde ganske store forandringer også i den danske natur og sammensætningen af den
danske biodiversitet. Nogle arter vil indvandre til Danmark sydfra, og andre arter vil udvandre fra
Danmark. Naturforvaltningen i Danmark står over for et valg. Skal naturen, som nu, forvaltes ud fra
en statisk opfattelse af natur og danske naturtyper, hvor det primære formål er at bibeholde den
natur, vi kender og sætter pris på? Eller skal forvaltningen ændres til i højere grad at tage hensyn til
de dynamiske ændringer af naturens vilkår, som klimaet forårsager? Foredraget vil opridse de større
udfordringer i fremtidens forvaltning af natur og biologisk mangfoldighed, herunder hvordan
klimaforandringer potentielt vil ændre den danske natur. Oplægget vil afslutte med en
problematisering af nogle af de spørgsmål og valg, som man bør forholde sig til i dagens
forvaltning af den danske natur og den biologiske mangfoldighed set i lyset af klimaforandringer.
Biodiversitetssymposium2013
7
Tema 2: Fra erfarings‐ til vidensbaseret forvaltning af Danmarks natur The evidence‐based novice Professor Jon Moen, Umeå Universitet Sweden has recently established a council for evidence-based enviromental management, in many
respect modeled after the Centre for Evidence-Based Conservation in Bangor. In this presentation, I
will briefly describe this council and the questions that it has chosen to work with. One of those
questions looks at the effect reindeer have on mountain vegetation, in response to a revision of the
Swedish Environmental Quality Objective relating to our mountain environment. As this work is
ongoing, I cannot present results from the project. However, I will discuss and reflect on the process
of obtaining and analysing the evidence base for grazing effects, from the perspective of a newcomer into the world of evidence-based conservation. I will also raise some questions that I we are
currently struggling with.
Biodiversitetssymposium2013
8
Tema 2: Fra erfarings‐ til vidensbaseret forvaltning af Danmarks natur Vejprojektering og planlægning af afværgeforanstaltninger for padder vha. simulationsmodeller Ph.d. Maj‐Britt Pontoppidan, Københavns Universitet En stadigt tættere infrastruktur præger vore landskaber og er blevet en kraftig trussel mod
biodiversiteten. Det er derfor nødvendigt allerede i de tidligste faser af vejprojekter at inddrage
overvejelser omkring bevarelsesforanstaltninger. Dette kræver, at der er passende værktøjer til
rådighed, hvormed det er muligt at vurderer effekten på naturen af såvel den kommende vej som
mulige afværgeforanstaltninger. Jeg vil tale om et projekt iværksat af Vejdirektoratet, hvor
computermodeller skal anvendes til at estimere effekten af projekterede veje på regionale bestande
af Spidssnudet frø. Ved at simulere frøernes bevægelser i landskabet og bestandsdynamikken i de
berørte ynglevandhuller giver modellerne output om landskabets konnektivitet og om bestandens
levedygtighed. For at kunne evaluerer konsekvenserne af et kommende vejanlæg kræves analyse af
mindst to landskabs-scenarier. Det første scenarie fungerer som reference og skal være et kort over
landskabet, som det ser ud før det planlagte vejanlæg. Det andet scenarie er et kort over landskabet,
som det forventes at se ud, når vejprojektet er udført. Ved at sammenligne resultaterne fra de to
analyser er det muligt at vurdere, hvordan vejanlægget vil påvirker landskabets konnektivitet og
bestandens levedygtighed. Analyserne kan samtidigt danne basis for planlægning af
afværgeforanstaltninger. Analyser og evaluering af scenarie med alternative lineføringer eller
forskellige afværgeforanstaltninger giver mulighed for identificerer de bedste løsninger og
resultaterne kan indgå i f.eks. VVM-undersøgelser.
Biodiversitetssymposium2013
9
Tema 2: Fra erfarings‐ til vidensbaseret forvaltning af Danmarks natur Vidensbaseret tilgang til nye arter i Danmarks flora og fauna Professor MSO Jens‐Christian Svenning, Aarhus Universitet Der optræder jævnligt og formodentlig med stigende hyppighed nye arter i den danske natur. Højt
profilerede eksempler er dræbersneglen, mårhunden og ulven. Andre relativt nye arter med en
kortere eller længere historie i Danmark er kæmpe-bjørneklo, rynket rose, kanadisk bakkestjerne,
ahorn, amerikansk knivmusling, fasan, dådyr, bæver og europæisk bison. Nogle bydes velkommen,
andre er forhadte, og langt de fleste bemærkes knapt nok. I dette foredrag vil jeg give et
vidensbaseret bud på, hvad nye arter i almindelighed og hvad forskellige slags nye arter har af
betydning for Danmarks og for Verdens biodiversitet. Jeg vil tage udgangspunkt i den naturlige
immigrationsdynamik hvorved vores flora og fauna er bygget op, og dernæst se på, hvordan
menneskers gøren og laden påvirker immigrationsdynamikken. Efterfølgende vil jeg se på risici og
behov for immigration, herunder bl.a. bevidste introduktioner. Med udgangspunkt i denne viden
giver jeg til slut et bud på, hvordan man forvaltningsmæssigt bør forholde sig til nye arter, hvis
fokus er på biodiversitet, bl.a. med udgangspunkt i Naturstyrelsen’s Sortliste.
Biodiversitetssymposium2013
10
Tema 2: Fra erfarings‐ til vidensbaseret forvaltning af Danmarks natur Hvordan påvirkes biodiversiteten når vandet kommer tilbage i de danske skove? – et casestudie fra Lille Vildmose Lektor Anders Tøttrup & postdoc Jacob Heilmann‐Clausen, CMEC, Københavns Universitet Den naturlige hydrologi forsøges genskabt i et af Danmarks største naturområder, Lille Vildmose i
Nordjylland. Det får især stor betydning for genopretningen af ”Mellemområdet”, hvor man for
ganske få år siden udvandt sphagnum og før i tiden gravede tørv. Samtidig er det planen, at føre
vandets veje i områdets skove Tofte Skov (ca. 250 ha) og Høstemark Skov (ca. 125 ha) tilbage til de
naturlige løb, hvilket vil få stor betydning for skovens struktur og udvikling. Derfor har vi i tæt
samarbejde med Aage V. Jensens Fonde sammensat et moniteringsprogram omfattende 9
organismegrupper: Fugle, flagermus, padder, sommerfugle, guldsmede, epifytiske mosser,
epifytiske laver, vedsvampe og karplanter. Formålet er at opnå viden om biodiversiteten i
førtilstanden, således at effekten af vandets tilbagekomst kan følges, både i overgangsfasen og på et
tidspunkt i fremtiden, når en vådere tilstand er veletableret i området. Dette unikke
genopretningsprojekt bliver således fulgt på nærmeste hold, og det er planen at projektets resultater
skal give os ny viden om hvordan biodiversiteten i danske skove påvirkes af vandstandshævninger.
Projektet skal sikre en basis for vidensbaseret skovforvaltning til gavn for skovenes naturindhold
samt give naturforvaltere og beslutningstagere konkret viden om og mål for den mulige
biodiversitetsgevinst mere vand i vores skove kan bidrage med.
Biodiversitetssymposium2013
11
Tema 2: Fra erfarings‐ til vidensbaseret forvaltning af Danmarks natur Gyldensteen Strand – en kystlagune vender tilbage Professor Marianne Holmer, Syddansk Universitet Gyldensteen Strand er et 616 ha stort inddæmmet og drænet fjordområde på Fyns nordkyst. Her
genskabes i 2014 en ca. 200 ha lavvandet kystlagune, som således vender tilbage til havet efter 150
års anvendelse som landbrugsjord. Nærværende projekt skal undersøge naturens udvikling, når
kystarealer oversvømmes – både af saltvand fra havet og af tilløbende ferskvand fra land. Projektet
vil bestå af en forundersøgelse af landbrugsjorden og efter fjernelsen af digerne, iværksættes et
undersøgelsesprogram for at beskrive udviklingen i flora- og fauna-sammensætning, udvekslingen
af næringsstoffer og kuldioxid mellem jord og vand, samt udvekslingen af næringsstoffer mellem
lagunen og det omgivende hav. Udover at give vigtig information omkring naturens udvikling, vil
denne viden være værdifuld i årene fremover, når den globale opvarmning får havene til at stige.
Projektets resultater kan således hjælpe beslutningstagere med vurdering af om et
oversvømmelsestruet område skal reddes ved digebyggeri eller om det skal oversvømmes med
havvand.
Marianne Holmer, Thomas B. Valdersen, Mogens Flindt, Erik Kristensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M Biodiversitetssymposium2013
12
Tema 2: Fra erfarings‐ til vidensbaseret forvaltning af Danmarks natur Hvad kan vi lære af Nationalparkerne, Østerild, Skjern Å og EU's LIFE‐projekter? Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet Formålet med evidensbaseret naturforvaltning er at bruge den bedste eksisterende viden til at få
mest mulig natur for pengene. I praksis vil det sige, at vi i de enkelte projekter fastlægger en
målsætning, vælger de rette virkemidler og samler dokumentation for effekterne af forvaltningen.
Både mål, virkemidler og monitering baseres på den bedste tilgængelige viden.
Evidensbaseret naturforvaltning er en sjælden fugl i den danske andedam. Det sker kun sjældent at
der opstilles konkrete vidensbaserede målsætninger for naturforvaltningsprojekter. Til gengæld sker
det ofte at de anvendte virkemidler ikke er omkostningseffektive i forhold til at opnå mest mulig
naturbeskyttelse for pengene. Endelig er der endnu ikke tradition for at projekterne bliver
effektvurderet. Vi ved altså ikke om de sidste årtiers investering i nye vådområder, skovrejsning,
naturplaner, biotopplaner og naturpleje har gavnet den danske biodiversitet.
Med eksempler fra nationalparkerne, Østerild og Skjern Å vil jeg diskuterer barrierer og muligheder
for at lave evidensbaseret naturforvaltning i Danmark. Hvis man forsømmer en klar målsætning, så
vil det næsten med sikkerhed afspejle sig i valget af virkemidler og effekter. Evidens er jo viden og
her står vi desværre på næsten bar bund når det gælder virkemidler, fordi Danmark har forsømt
strategisk forskning i biodiversitet. Det er ikke for sent at sikre dokumentation af effekterne af
projekterne, det er bare om at komme i gang. Forhåbentlig vil det skabe læring i en branche som har
hårdt brug fra at blive mere evidensbaseret.
Biodiversitetssymposium2013
13
Tema 3: Biodiversitet for folket Kan samarbejde mellem fodfolk og videnskab transformere gammeldags fuglekiggeri til effektiv overvågning af biodiversitet? Åke Lindström, leder af Swedish Bird Survey, Lund Universitet På uppdrag av Naturvårdsverket (The Swedish Environmental Protection Agency) övervakar vi
populationsförändringar hos Sveriges fåglar. Metoderna är strikt standardiserade, men räkningarna
utförs av ca. 500 mycket dedikerade ”amatörer”. Det största och nyaste systemet
(”standardrutterna”) inbegriper 700 fixa inventeringsrutter. Dessa är systematiskt och helt jämnt
fördelade över landet och utgör därmed ett representativt urval av Sveriges naturmiljöer. Ungefär
500 rutter inventeras årligen. Programmets koppling till en forskningsmiljö har varit viktig för såväl
design som tolkningar. Vad gäller kontakten med inventerarna har universitetskopplingen troligen
både för- och nackdelar (hög status, men kanske också motstånd/rädsla för att delta). Data används
idag både direkt och indirekt inom svensk naturförvaltning. Som direkt användning kan nämnas
arbetet med den svenska rödlistan. Resultaten redovisas också i form av officiella nationella och
regionala indikatorer som visar på utvecklingen för biodiversitet i allmänhet och fåglarna i
synnerhet. Det är naturligtvis sällan som våra resultat direkt kan användas för att lösa specifika
problem inom naturförvaltningen, men de exponerar potentiella problemområden, vilket i sin tur (i
bästa fall) leder till mer specifika undersökningar och åtgärder. På grund av den goda vetenskapliga
designen och närheten till en stark forskningsmiljö har våra data kunnat användas både till
monitoring i klassisk mening som till såväl tillämpad som nyfikenhetsdriven forskning.
Biodiversitetssymposium2013
14
Tema 3: Biodiversitet for folket Folkelige faunaregistreringer ‐ støj eller data? Analyse af atlasundersøgelse af sommerfugle versus ustruktureret naturbegejstring på Fugle og Natur Jens Reddersen, naturvejleder, DGI Karpenhøj Fra 1800-tallet og frem til 1960’erne byggede størstedelen af kendskabet til den danske flora og
fauna på uhyre flittige og dedikerede amatører – skole-, gymnasie- og seminarielærere, apotekere,
læger, gejstlige oma. Det ses klart i de gamle forenings-tidsskrifter som Entomologiske Meddelelser
og Flora og Fauna eller i de belægs-samlinger à la ”sommerfuglekasser”. De klassiske
amatørsamlere og deres produkter er stærkt på retur – til gengæld vokser nye ”kulturer” frem, dels
centralt styrede og planlagte moniteringer og atlasprojekter, dels uplanlagte folkelige registeringer,
typisk netbaserede (fx OBS-natur og FugleOgNatur). De sidste kan have stor mobiliserende og
oplærende effekt, men med rette mistænkes for kun at levere ”prikker på kort”, hvor man derimod
ikke kan forvente repræsentativitet ift vigtige forhold som arternes hyppighed, geografisk
udbredelse samt ændringer i disse forhold over tid. To traditionelle fordomme overfor uplanlagte
amatør-observationer er dels ”trofæjagt”, dvs al fokus på sjældne arter, dels ”modegrupper” (fugle
og sommerfugle), og dels ”observatør-færdsel”, dvs at arternes udbredelseskort især viser, hvor de
aktive folk bor og har sommerhus. Er nye folkelige faunaregistreringer derfor blot
beskæftigelsesterapi, mere tal end data og politisk korrekt borgerinddragelse?
FugleOgNatur er dog et markant succes og nybrud. Foredraget præsenterer en analyse af F&N-data
for gruppen ”dagsommerfugle” (Papilionoidea) op mod systematisk indsamlede og formodet
repræsentative data fra Michael Stoltzes 1990-94 Atlas-undersøgelse (Reddersen 2009). Analysen
viser overraskende og opmuntrende god overensstemmelse i både arternes relative hyppighed og
geografisk udbredelse, gennemgår og diskuterer ”outliers”. Til slut diskuteres fordele og ulemper
ved at spænde folkeundersøgelser for den videnskabelige vogn.
Reddersen J 2008: Atlasundersøgelse kontra hjemmesidebaseret artsdatabase – en casestory med sommerfugle. –
Flora og Fauna 114: 63-72. Biodiversitetssymposium2013
15
Tema 3: Biodiversitet for folket Borgerdrevet videnskab i en hyperdivers organismegruppe – hvad kan vi bruge det til? Jacob Heilmann‐Clausen, CMEC, Københavns Universitet Danmarks Svampeatlas er et 5-årigt projekt støttet af Aage V. Jensens Fonde. Projektets primære
formål er at øge vores viden om svampenes forekomst i Danmark, med et særligt fokus på
beskyttelseskrævende arter. Projektet omfatter paddehatte, poresvampe, køllesvampe og andre
basidiesvampe med frugtlegemer – i alt knap 3000 arter - men er åbent for fund af andre svampe.
Siden opstarten i marts 2009 er mere end 200.000 svampefund rapporteret til projektets hjemmeside.
Desuden er mere end 100.000 ældre fund indlagt i projekt-databasen.
En brugerundersøgelse viser at projektet har tiltrukket en bred vifte af naturinteresserede, men med
en markant overrepræsentation af biologer. Stort set alle svarer, at projektet har stimuleret deres
svampeinteresse i markant grad. Projektet har bidraget til at øge vores basale viden om Danmarks
Biodiversitet. Ikke mindst er det blevet til fund af mindst 175 arter som ikke tidligere var kendt i
Danmark, svarende til an forøgelse af den kendte artspulje med ca. 6 %. Desuden er det blevet til
mere end 4000 fund af rødlistede arter, hvoraf 44 % stammer fra 10 x 10 km kvadrater hvor disse
ikke tidligere var kendt. En analyse af disse data viser at brugere med en specialiseret baggrund som
biologer er mere innovative i deres datagenerering sammenlignet med andre brugere. Allerede
inden projektet afslutning har projektets data indgået i en evaluering af den danske indsats for
beskyttelse af truet biodiversitet i skov, ligesom udbetalingen af landbrugsstøtte til naturfremmende
tiltag fra 2014 vil trække direkte på fund indlagt i projektet. Dette viser styrken af en åben
datapolitik, og at validerede, præcist stedfæstede biodiversitetsdata har et betydeligt potentiale for at
blive taget alvorligt i dansk naturforvaltning.
Biodiversitetssymposium2013
16
Tema 3: Biodiversitet for folket From the scientific high ground to the messy swamp of public engagement ‐ Handling people when managing biodiversity Cathy Brown Stummann, Institut for Fødevare‐ og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet The challenge for many working with biodiversity is akin to the dilemma identified by Schon
(1983;1987) that professionals often feel caught between the high ground or the low swamp. Schon
suggests professionals’ choice involves either using their technical/theoretical knowledge in
resolving high ground problems that may be narrow in scope or taking their knowledge into the
messy swamp and working with many stakeholders where scientific rigor may not be possible but
the problems addressed may be more relevant. This presentation will question this distinction
between the high and low ground in biodiversity research, conservation and policy development and
propose an alternative way for viewing this ‘dilemma’. The presentation then draws on examples,
primarily from the Danish context, to discuss several ways the public may be involved in
biodiversity issues and the different rationales for these types of engagement. Lastly, the
presentation explores and discusses several challenges in developing connections between the high
ground and the messy swamp for biodiversity professionals engaging the public in their work.
Literature Cited:
Schön DA. 1983. The reflective practitioner. New York: Basic Books.
1987. Educating the reflective practitioner: Toward a new design for teaching and learning in the
professions. San Francisco, Calif.: Jossey-Bass.
Biodiversitetssymposium2013
17
Tema 4: Danmarks natur i en international kontekst Betydningen af invasive arter for biodiversiteten i det marine miljø i og omkring de danske farvande Seniorforsker Peter Stæhr, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Antallet af ikke-hjemmehørende arter i danske farvande er steget fra omkring 5 arter i perioden før
1900, til 43 arter i 2010. Tilgangen af nye arter, som har etableret sig, har indtil 1980 været stabil
med ca. 1 ny art hvert 4. år. Herefter er tilgangen steget til ca. 1 ny art hvert andet år. En del af disse
arter er invasive i det de medfører alvorlige forstyrrelser af den lokale flora og fauna og påvirker
biogeokemiske stofkredsløb. Udover selve spredningen afhænger indvandrings successen af nye
eksotiske og potentielt invasive arter af hvor vidt det modtagende miljø (salinitet, temperatur,
levesteder) gør det muligt for arterne at etablere og reproducere sig. Mit foredrag vil give et
overblik over den tidslige og geografiske tilførsel af marine ikke hjemmehørende arter til danske
farvande, og gennemgå de vigtigste spredningsmekanismer i det marine miljø, samt hvad man pt.
gør for at begrænse spredningen. Eksempler på hvordan nogle af disse arter (de invasive) påvirker
de modtagende systemer vil blive givet, herunder effekter på den eksisterende flora og fauna.
Biodiversitetssymposium2013
18
Tema 4: Danmarks natur i en international kontekst Beskyttelse og forvaltning af trækfugle i Europa og Afrika Lektor Kasper Thorup, CMEC, Københavns Universitet Trækfugle kender som bekendt ingen grænser. En stor del af den danske fauna er her således kun en
del af året, det kan både være fugle der kommer hertil for at overvintre og fugle der yngler her, men
overvintrer længere sydpå. Flere arter, som hvid stork, atlingand, hedehøg og mange insektædende
småfugle overvintrer så langt væk som i Afrika syd for Sahara. Mange af disse arter går tilbage,
men vores viden om hvorfor er meget begrænset, ikke mindst fordi det er svært at følge især de
mindre fugle på deres træk. Meget tyder på at massiv menneskelig påvirkning af landskabet i Afrika
er en del af årsagen til tilbagegangene. Det er samtidig hér, vores viden om trækfuglene er mindst.
Derfor har vi de senere år arbejdet med at studere vores mindste trækfugle udenfor Europa, bl.a.
med lysloggere og radiosendere. Kombineret med vores manglende viden gør trækfuglenes
vandringer, at de i mange tilfælde kommer til at leve i et ”forvaltningsmæssigt limbo”. Formålet
med Bonn-konventionen eller Convention on Migratory Species er dog netop at beskytte arter, der
krydser landegrænser ved hjælp af forskellige forvaltningstiltag, bl.a. vandfugle under AfricanEurasian Waterbird Agreement. Under konventionen er der i øjeblikket tiltag med henblik på at
beskytte rovfugle og landfugle generelt.
Biodiversitetssymposium2013
19
Tema 4: Danmarks natur i en international kontekst Dansk biodiversitet set i en europæisk, biogeografisk sammenhæng Professor Jon Fjeldså, CMEC, Københavns Universitet Nordeuropas fauna og flora har udviklet sig i forhold til Pleistocentidens voldsomme
klimaændringer. Planter og dyr har gentagne gange måttet flytte sig. Dermed nedbrydes tilpasninger
til lokale forhold, men omfordelingen medfører omvendt at en stor genetisk diversitet opretholdes
over store geografiske områder. De fleste arter er derfor vidt udbredte og i stand til hurtigt at
tilpasse sig ændringer i miljøet. Problemerne med at opretholde Danmarks biodiversitet vil derfor
især knytte sig til de exceptionelt produktive miljøer omkring ’estuariet’ mellem Østersøens
brakvand og Nordsøen, landhævningskysterne og azonale miljøer som er levested for pletvist eller
reliktmæssigt udbredte arter.
Biodiversitetssymposium2013
20
Tema 4: Danmarks natur i en international kontekst Naturpanelet IPBES ‐ Muligheder for involvering af det videnskabelige miljø Mette Gervin Damsgaard & Martin Schneekloth, Naturstyrelsen Det nye globale naturpanel, IPBES, blev oprettet i april 2012 efter 7 års mellemstatslige
forhandlinger. Danmark er blandt de 118 lande som pt. er medlemmer. Panelet har afholdt sit første
plenarmøde og har valgt et formandskab og medlemmer til sit bureau og multidisciplinære
ekspertudvalg.
Panelets sekretariat har hjemme i Bonn i Tyskland. En række elementer udestår før panelet er
operationelt. Det drejer sig blandt andet om arbejdsprogram, arbejdsgrupper, regional struktur og
tilknytning til FN.
Arbejdet med IPBES er forankret i Naturstyrelsen i Danmark og vil primært foregå gennem en blog
på Naturstyrelsens hjemmeside. Naturstyrelsen vil derfor repræsentere den danske regering i
forhandlinger i panelets plenum og i relaterede forhandlinger i FN, EU og Nordisk Ministerråd.
Naturstyrelsen vil også være ansvarlig for den danske koordinering af input til IPBES.
Der lægges op til et udstrakt samarbejde med bl.a. forskere og det videnskabelige miljø. Det
videnskabelige miljø vil især kunne spille en rolle i forbindelse med ledelsen af arbejdsgrupper,
udarbejdelse af udredninger og andre IPBES produkter, rådgivning til panelel igennem dets bureau
og det Multidisciplinære Ekspertudvalg (MEP) og rådgiving af den danske delegation på IPBES
møder.
Det danske videnskabelige miljø har allerede været inddraget i forhandlingerne hidtil gennem
deltagelse i den danske delegation som rådgivere og en forsker fra Syddansk Universitet er blevet
valgt ind i det Multidisciplinære Ekspertudvalg.
Både på EU-plan og på Nordisk niveau er der bestræbelser i gang om at opbygge forskernetværk
med henblik på at styrke det europæiske og nordiske arbejde med IPBES
Biodiversitetssymposium2013
21
Tema 4: Danmarks natur i en international kontekst International protected area target – how is Denmark doing? Professor Neil Burgess, CMEC, Københavns Universitet og UNEP World Monitoring Conservation Centre Biodiversitetssymposium2013
22
Tema 5: Naturen og miljøøkonomi Kortlægning af biodiversitet, økosystemtjenester og økonomiske værdier: Illustration af den Engelske nationale analyse (UKNEA) Mette Termansen, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet Kortlægning af biodiversitet, økosystem tjenester og deres økonomiske værdier har I disse år fået en
stigende opmærksomhed. Dette skal blandt andet ses i sammenhæng med et EU krav om national
kortlægning af økosystem tjenester inden 2014 og værdisætning af disse inden 2020. Der er endnu
ikke udarbejdet systematiske nationale analyser af en bredere vifte af økosystem tjenester i
Danmark. England har for nyligt afsluttet en omfattende analyse (UK NEA). Præsentation af
fremgangsmåden og resultaterne i den engelske analyse vil blive brugt som oplæg til diskussion af
potentielle fremtidige danske analyser.
Biodiversitetssymposium2013
23
Tema 5: Naturen og miljøøkonomi Danmarks Biodiversitet – kvantificering, bevarelse og omkostninger Anders Højgård Petersen, CMEC, Københavns Universitet Biodiversitet og økosystemtjenester er tæt forbundne størrelser. Biodiversitet kan både ses som en
forudsætning for økosystemtjenester generelt og som en økosystemtjeneste i sig selv. Et ultimativt
mål for biodiversiteten i Danmark er de over 33.000 registrerede arter. I analytisk og
forvaltningsmæssig sammenhæng kræves imidlertid information om, hvor arterne findes. Denne
information er ofte stærkt begrænset.
Undersøgelsen Bevarelse af biodiversitet i Danmark – En analyse af indsats og omkostninger fra
2012 er et vigtigt eksempel på, hvordan biodiversiteten kan gøres op og anvendes kvantitativt.
Undersøgelsen belyser, hvad der skal til for omkostningseffektivt at bevare biodiversiteten i
Danmark. Hvilke tiltag bør gennemføres hvor? – og hvad koster det? Analysen integrerer
information om 900 arters udbredelse og valg af levested, udbredelsen af levestederne samt de
samfundsøkonomiske omkostninger ved en række konkrete tiltag. Ifølge analysen kræver en samlet
indsats et areal på mindst 126.000 ha skov, åben natur og agerland. De samfundsøkonomiske
omkostninger blev estimeret til mindst 845 million kr. pr. år.
Omkostningerne omfattede især offeromkostninger ved at opgive skovbrug og landbrug på udvalgte
arealer. Dette kan således betragtes som et trade-off imellem bevarelsen af biodiversiteten som
økosystemtjeneste og en række såkaldt forsynende økosystemtjenester. Omvendt kunne der findes
direkte synergier i forhold til andre økosystemtjenester som eksempelvis friluftsliv,
grundvandsbeskyttelse og en række regulerende økosystemtjenester. Beregningerne i eksemplet
inddrager heller ikke de økonomiske gevinster ved at bevare biodiversiteten og en velfungerende og
forskelligartet natur i bredere forstand. Disse gevinster er usikre, men potentielt meget høje.
Biodiversitetssymposium2013
24
Tema 5: Naturen og miljøøkonomi Værdien af ’1 kg’ biodiversitet – status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Lektor Jette Bredahl Jacobsen, Institut for Fødevare‐ og Ressourceøkonomi, CMEC, Københavns Universitet Med udgangspunkt i klassificeringen af økosystemtjenester fra ” Millennium Ecosystem
Assessment” i forsynende, regulerende og kulturelle tjenester diskuteres hvordan erklærede
præfererencestudier kan bidrage til at værdisætte biodiversitetens rolle for økosystemtjenester i en
velfærdsøkonomisk sammenhæng. Værdisætning tager her typisk udgangspunkt i en marginal
ændring – da værdien af den samlede biodiversitet i det omfang den er en forudsætning for
menneskehedens eksistens er uendelig stor. Relevante størrelser at værdisætte er derfor ændringer i
forhold til et eksisterende niveau. Her møder forskningen en række udfordringer: i) i hvilket omfang
respondenter har kendskab til regulerende økosystemtjenester og indregner dette i værdien af en
given mængde biodiversitet, ii) koblingen af hvilken beskrivelse af biodiversitet der giver mening
set i et forvaltningsperspektiv eller værdiperspektiv (værdien af ”1 kg” biodiversitet) og iii) hvordan
værdier ændres over tid og afhænger af både biodiversiteten selv og det omgivende samfund.
Biodiversitetssymposium2013
25
TAK FOR ET GODT SYMPOSIUM Biodiversitetssymposium2013
26