Større biodiversitet og højere udbytter
Transcription
Større biodiversitet og højere udbytter
Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug – både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette er et resultat af, at man ikke må sprøjte økologiske marker med pesticider, og der kan derfor ofte findes en større forekomst af vilde planter og insekter end på konventionelle bedrifter. Men forbuddet mod pesticider og kunstgødning resulterer også i et lavere udbytte fra økologiske marker end fra konventionelle. For at yde det samme som et konventionelt landbrug har et økologisk landbrug derfor behov for at opdyrke et større areal. Spørgsmål til debat: Begrund gerne svarene Skal vi gennem lovgivning eller støtteordninger stille krav til indsatser på bedrifterne, der sikrer mere natur? Hvordan ser fremtidens økologiske landbrug ud – bør vi arbejde på at øge udbyttet og gøre de økologiske landbrug mere intensive, eller bør økologiske landbrug være dyrket mere ekstensivt større biodiversitet, og hvor der er plads til både natur og afgrøder? Er økologisk landbrug mere ”naturligt” end konventionelt landbrug? Er det vigtigt at bevare en høj biodiversitet? hvorfor/hvorfor ikke? Kan det være til gavn for udbyttet, at der er en høj biodiversitet på bedriften? Hvordan tager vi størst muligt hensyn til natur og miljø i landbrugsproduktionen? Hvordan sikrer vi på bedste vis naturen i Danmark – Læs mere om Økologi og biodiversitet her: skal vi understøtte en høj biodiversitet på http://icrofs.dk/fileadmin/icrofs/Nyheder_PDf/Refugia_I landbrugsarealerne ved at drive flere landbrug CROFS_Nyt.pdf økologisk, eller skal vi satse på at drive flere højeffektive landbrug, der fylder så lidt som muligt i landskabet og dermed giver mere plads til sammenhængende naturområder? Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler Bæredygtighed pr. kilo eller pr. hektar Den globale efterspørgsel efter fødevarer forventes at stige markant i takt med befolkningstilvæksten og det faktum, at flere og flere mennesker løftes ud af fattigdom. Der er en stigende erkendelse i verden og i erhvervet af, at vi skal værne om klodens ressourcer, vores miljø og klima og tænke i vedvarende energi og fornybare ressourcer. Hvad angår fødevareproduktionen, skal vi producere, så vi får mest muligt ud af de input, vi bruger. Økologisk og konventionel landbrugsproduktion belaster klimaet cirka lige meget. I hvert fald hvis man måler klimabelastningen for hvert kilo gulerødder eller bøffer. Derimod er økologien i mange tilfælde bedre for klimaet, hvis man måler per hektar dyrket land. Primært fordi den økologiske landmand ikke bruger kunstgødning og pesticider, som kræver meget fossil energi at producere. Til gengæld producere økologen mindre pr. hektar Spørgsmål til debat: Begrund gerne svarene Find argumenter for henholdsvis økologisk produktions Hvordan skal vi måle bæredygtighed? Pr. produceret enhed bæredygtighed og konventionel produktions eller pr. areal enhed? bæredygtighed? Hvad skal man som landmand særligt fokusere på for at få Hvilke parametre skal man måle fødevarers bæredygtighed mest muligt ud af de input, man bruger? på? Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler Er økologisk dyrehold lig med høj dyrevelfærd? En af de grundlæggende værdier i økologien er, at dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Økologiske dyr har derfor mere plads i stalden end konventionelt opdrættede dyr, og de skal kunne komme ud i det fri. Det betyder, at køerne kommer på græs i sommerhalvåret, soen kan rode i jorden og bade i mudder, og hønerne kan frit gå ud i hønsegården og søge efter føde. En stor del af forbrugerne anfører ”øget dyrevelfærd” som en af de vigtigste årsager til, hvorfor de køber økologiske fødevarer. Det er dog ofte blevet diskuteret, hvorvidt man kan sætte lighedstegn mellem økologi og dyrevelfærd. Blandt andet er der målt en højere dødelighed hos f.eks. økologiske slagtekyllinger og kalve, hvilket netop hænger sammen med, at dyrene har adgang til det fri og udsættes for naturens farer. Også økologiske smågrise har en høj dødelighed, når de går på friland med soen – enten fordi de bliver taget af ræven eller af rovfugle, eller fordi soen kommer til at lægge sig på dem i farehytten. Spørgsmål til debat: • Begrund gerne svarene • • • • • • Hvordan kan man afgøre, om et dyr har en høj eller lav dyrevelfærd? Er høj dyrevelfærd ensbetydende med en lav dødelighed? • Hvilke parametre bør tælle, når man vurderer dyrevelfærd? Har økologerne patent på dyrevelfærden i det danske landbrug? Hvad bør vægte højest – at dyr har mulighed for at udøve naturlig adfærd eller lav sygdomsforekomst? Når smågrise og slagtekyllinger går under åben himmel, er der en risiko for, at de tages af rovfugle eller ræve. Bør der gøres en større indsats for at afhjælpe problemet – eller er det bare en del af et naturligt liv? Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler I den økologiske produktion er der strenge restriktioner for brugen af medicin. Dyr må ikke behandles før en dyrlæge har tilset dyret og som udgangspunkt skal slagtedyr genomlægges, hvis de behandles mere end én gang. Hvilke styrker og svagheder kan der gemme sig i disse regler? Kan de strenge restriktioner vedr. brug af medicin i det økologiske husdyrhold resulterer i, at landmænd undlader at lade syge dyr behandle? Dyrevelfærd og miljøbelastning Økologiske dyr skal have adgang til det fri eller udearealer for at imødekomme deres naturlige adfærd. Det betyder et større tab af næringsstoffer i form af en større ammoniakfordampning og fosfor- og kvælstofudvaskning, end hvis dyrene gik i lukkede staldsystemer med bedre mulighed for at opsamle næringsstofferne. Spørgsmål til debat: Begrund gerne svarene • • Hvad skal prioriteres højest? dyrevelfærd eller kontrol med næringsstofferne? Hvordan kan de økologiske husdyr holdes i fremtiden, så der både er høj dyrevelfærd og styr på næringsstofferne? Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler • Skal der f.eks. stilles særlige beplantningskrav til dyrenes udearealer? Lokale eller globale handelskredsløb Den økologiske driftsform handler i høj grad om at producere fødevarer på en bæredygtig måde. Nogle økologer mener, at lokal afsætning er mere i harmoni med økologiens tankegang end produktion af økologiske fødevarer til nationale og internationale markeder. Realiteten er i dag den, at der importeres og eksporteres økologiske fødevarer og inputs til den økologiske produktion på kryds og tværs af landegrænser. Således importerede vi i 2013 økologi for 1,8 mia. kr., mens vi eksporterede økologi for 1,5 mia. kr. I supermarkedets frugt og grønt afdeling kommer en stor del af de økologiske varer fra udlandet – citroner fra Spanien, æbler fra Tyskland, og bananer fra Mellemamerika. Mens kinesiske mødre kan give deres spædbørn dansk økologisk mælk, og japanere og franskmænd har fornøjelsen af økologisk dansk svinekød. Økologer er også afhængige af importerede inputs til produktionen. F.eks. har proteinforsyningen til økologiske svin hidtil været sikret ved brug af importerede råvarer som økologiske sojabønner. Derfor forskes der på livet løs på at kunne producere danske proteinafgrøder. Spørgsmål til debat : Begrund gerne svarene • • Hvordan harmonerer importen og eksporten af økologiske fødevarer med den økologiske tankegang? • Bør der være større fokus på lokal afsætning af økologiske varer – eller skal vi arbejde på at understøtte • en global udvikling af det økologiske marked? • Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler Kan lokale og globale afsætningsstrategier gå hånd i hånd med respekt for økologiens grundlæggende værdier? Hvilke negative konsekvenser er der ved import og eksport af råvarer/fødevarer Hvilke positive konsekvenser er der ved import og eksport af råvarer/fødevarer Naturlighed eller moderne teknologi Aflivning af jerseytyrekalve eller brug af kønssorteret sæd Det er svært at sikre en rentabel økonomi i at fede jersey-tyrekalve fra malkekvægsbesætninger op til slagtevægt, og derfor aflives hvert år mange tusinde jerseytyrekalve kort tid efter fødslen – også de økologiske. Kalvene må heller ikke sælges til opfedning i udlandet. En brancheaftale om økologiske kreaturer mellem bl.a. mejerierne og organisationerne forbyder at kalve under 3 måneder, der er født i økologiske besætninger, sælges til opfedning i udlandet. Derfor er det almindelig praksis at aflive tyrekalvene for at undgå et økonomisk tab ved opfedning – også selvom kødet er af en god kvalitet. En metode, der kan give færre tyrekalve og dermed afhjælpe problemet, er at bruge kønssorteret sæd. Ved brug af kønssorteret sæd køer insemineres med sæd, der er sorteret efter sædcellens kønskromosomer og derfor primært giver afkom af hunkøn. Danske økologer har siden 2012 haft lov til at inseminere økologiske køer med kønssorteret sæd. Spørgsmål til debat: Begrund gerne svarene • • • • I de økologiske regelsæt står der, at avl skal være baseret på naturlige metoder. Hvordan hænger det sammen med muligheden for at inseminere med kønssorteret • sæd? Kan det ud fra et økologisk synspunkt forsvares at aflive jerseytyrekalve? Modstandere af kønssorteret sæd mener, metoden er uetisk. Men når nu metoden findes, hvad er så det etisk • rigtige at gøre: Benytte teknikken til at sikre flere kviekalve eller fortsætte med aflivning af tyrekalve? Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler Metoden med kønssortering vurderes til at være ca. 7090 % effektiv. Hvis en landmand vælger at gøre brug af metoden, hvad skal der så ske med de tyrekalve, der alligevel bliver født? Et alternativ til aflivning og kønssortering er at opdrætte tyrekalvene som stude og sælge dem som kvalitetskød. Dette kræver, at kalvene kastreres, hvilket også er tilladt i den økologiske produktion. Er det mere etisk forsvarligt at kastrere et dyr, end det er at bruge kønssorteret sæd? Kan du/I se andre muligheder for den økologiske mælkeproducent, der samtidig skal have en rentabel drift? Naturlighed og ressourceeffektivitet Aminosyresammensætningen i foderet til en-mavede dyr er essentielt for dyrenes optagelse af foderet og dermed for foderudnyttelsen og for dyrenes velfærd. I den konventionelle produktion er kunstige aminosyrer væsentlige for at sikre optimal proteinforsyning. I økologisk produktion er det ikke tilladt at tilsætte kunstige aminosyrer til foderet. Hvis dyrene skal fodres med 100 pct. økologisk dyrket foder, er det vanskeligt at opnå den optimale aminosyresammensætning. Ved tilsætning af kunstige aminosyrer vil man kunne forbedre foderets kvalitet, bedre indfri dyrenes behov for optimal fodring og reducere importen af soja og andre proteinkilder fra 3. lande. Spørgsmål til debat Begrund gerne svarene • Er det ok at optimere processer og reducere foderomkostninger ved at gå på kompromis med princippet om, at økologiske fødevarer skal produceres ved hjælp af naturlige stoffer og naturlige processer? • Hvis ja, hvor langt kan/vil vi gå? Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler • Hvad hvis man kunne trække de kritiske aminosyrer til en-mavede dyr ud af græs og kløver i bioraffinering? Ressourceeffektivitet og produktionsprincipper Den økologiske sektor er afhængig af kløvergræs. Det er vanskeligt at fremavle økologisk hvidkløverfrø - med tilstrækkeligt høje udbytter og en stabil forsyningssikkerhed. Ved at bruge alternative bekæmpelsesmidler, f.eks. planteudtræk der kan sprøjtes ud på afgrøderne, ville man kunne få større og mere stabile udbytter. Få at imødekomme en stadig stigende efterspørgsel efter hvidkløverfrø skal der enten dyrkes tre gange så store arealer med hvidkløver for at sikre forsyningssikkerheden – eller anvendes alternative bekæmpelsesmidler. Spørgsmål til debat Begrund gerne svarene • Set i et bæredygtighedsperspektiv: • Hvad skal der lægges vægt på: produktionsprincipper eller ressourceeffektivitet? Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler • Kan det være ok at gå på kompromis med produktionsprincipper for at opnå en bedre ressourceudnyttelse? Kunne man i den økologiske produktion basere sin planteproduktion på konventionel udsæd? Ukrudtsbekæmpelse i det økologiske landbrug Rodukrudt er en af de helt store begrænsninger for udbyttet i den økologiske planteproduktion. Da det ikke er tilladt at bruge pesticider sker ukrudtsbekæmpelsen i stedet for mekanisk, f.eks. ved hjælp af gentagne stubharvninger i efteråret, hvilket betyder, at jorden i disse tilfælde efterlades uden plantedække og derfor er mere udsat for udvaskning af kvælstof (N). Den mekaniske bekæmpelse af ukrudt medfører et øget forbrug af brændstof og kan desuden have en negativ indvirkning på både flora og fauna i de dyrkede marker. Spørgsmål til debat: Begrund gerne svarene • • Er den mekaniske ukrudtsbekæmpelse bedre for natur • og miljø end brugen af pesticider? Hvordan hænger den mekaniske bekæmpelse af ukrudt • sammen med den økologiske tankegang, der ellers fokuserer på forebyggelse frem for bekæmpelse? • Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler Skal det være forbudt at etablere økologisk drift på marker, der allerede er inficeret med rodukrudt? Hvordan bør indsatser mod ukrudt og næringsudvaskning prioriteres? Hvilke metoder bør tages i brug for at maksimere effekten og optimere udbyttet? Brug af konventionel husdyrgødning i det økologiske jordbrug Danske økologiske landmænd er afhængige af at få husdyrgødning fra konventionelle bedrifter, fordi der ikke er tilstrækkelig økologisk gødning til rådighed. Man ønsker dog i det økologiske jordbrug at udfase brugen af konventionel husdyrgødning, når der foreligger alternative gødningskilder. Man vil også gerne recirkulere flere næringsstoffer og f.eks. bruge flere organiske restprodukter eller kildesorteret husholdningsaffald. Det er i øjeblikket tilladt at anvende op til 70 kg total kvælstof pr. ha fra ikke-økologisk gødning. Det forventes, at der er tilstrækkelige alternativer til, at dette kan reduceres til 50 kg total kvælstof pr. ha fra 2017. Planerne om udfasning skaber bekymring hos flere økologiske landmænd især planteproducenter i husdyrfattige områder og det er måske med til at holde flere landmænd fra at lægge om til økologi. Spørgsmål til debat: Begrund gerne svarene • • • • • Hvad er din holdning til, at det er tilladt at bruge konventionel husdyrgødning på økologiske marker? Og andre organiske restprodukter, der heller ikke er • økologiske? Bør det fortsat være tilladt i fremtiden at bruge konventionel husdyrgødning på økologiske marker, eller • bør det på længere sigt udelukkende være tilladt at bruge økologisk gødning? Hvilke problemer kan det give, at økologiske landmænd er afhængig af husdyrgødning fra konventionelle kollegaer? (Internt i erhvervet og i forhold til forbrugerne) Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler Hvordan kan næringsstofforsyningen i den økologiske produktion styrkes? Der er ikke krav om husdyrhold på økologiske bedrifter. Med tanke på problemstillingen bør der indføres regler om krav om husdyrhold? Hvad kan landmanden gøre for at nedbringe afhængigheden af konventionel husdyrgødning? Har man i den økologiske produktion en særlig forpligtigelse til at sikre mere recirkulering fra samfundet?