Dyrevelfærd - Faxe

Dyrevelfærd
Dyrevelfærd
Det mener enhedslisten
 Enhedslisten arbejder for at forbedre dyrevelfærden for både kæledyr og landbrugsdyr.
Helt overordnet mener vi, at alle dyr skal have lov til at udfolde sine naturlige instinkter.
F.eks. skal alle dyr have lov til at komme udenfor, grise skal kunne rode i jorden, køer
skal på græs osv. Det er vores opfattelse at det er muligt at holde disse landbrugsdyr
på en måde så de trives, har høj velfærd og kan udfolde deres naturlige instinkter.
Der findes dog også dyr, som pga. deres instinkter og adfærd aldrig vil kunne trives i
fangenskab (som f.eks. ræv og mink). Hold af disse dyr mener vi skal forbydes.
 Der vil ske markante dyrevelfærdsmæssige fremskridt hvis vi omstiller landbruget til
økologi som er Enhedslistens langsigtede mål. Helt overordnet arbejder vi for
o Ordentlig dyrevelfærd for landbrugsdyr
o Forbud mod avl af pelsdyr
o Forbud mod brug af forsøgsdyr til ikke-medicinske formål, f.eks. kosmetik
o Styrkelse af dyreværnsenheder hos politiet
Vores resultater
 Enhedslisten har i årevis arbejdet for at forbedre dyrevelfærden i
landbrugsproduktionen. Vi har særligt haft fokus på svin, kvæg og mink. Vi har således
stillet en række beslutningsforslag om forbedrede forhold for svin, f.eks. forbud mod
fiksering af søer, tildeling af mere halm, forbud mod lange dyretransporter, svinestop, m.m.
Ligeledes har vi foreslået at al kvæg skal på græs og at pelsdyravl skal forbydes.
 I 2013 indgik vi - efter langvarigt pres - en aftale med regeringen om ophør med
fiksering af søerne i det staldafsnit der hedder ’løbe- og kontrolafdelingen’. Det
betyder at søerne kommer til at gå løse i 80 % af deres liv (de er stadig fikserede i
fareafdelingen – hvor de føder deres smågrise). Løsdriften skal indfases gradvist fra 2015.
 I finansloven for 2013 aftalte vi at afsætte 20 mio. til forsøg med staldanlæg hvor
søerne kan gå løse i fareafdelingen for på sigt også at sikre løsdrift i dette staldafsnit.
 I finansloven for 2013 aftalte vi at afsætte 13 mio. til forsøg med og udvikling af
staldindretning og management der kan minimere halekupering (at halen klippes af)
og systemer der kan gøre at man ikke behøver at kastrere smågrisene.
 I 2011 gik vi med i veterinærforlig 2, hvor der på vores foranledning vil blive arbejdet for at
stoppe gruppeindhusning af mink og hvor minkene skal have flere beskæftigelsesmaterialer
i burene (hylde og rør).
De andre partier
Dansk Folkeparti især, gør en stor indsats for at fremstå som det parti i folketinget der prioriterer
dyrevelfærd højest, men det er det rene hykleri. Dansk Folkeparti er ikke parate til at
grundlæggende at gribe ind overfor de store dyrevelfærdsmæssige problemer der eksisterer i det
danske landbrug. Man er udelukkende parat til at lappe lidt på det eksisterende hvis det ikke
rammer landmanden økonomisk og til at posere på valgplakater med søde kæledyr.
Heller ikke de nuværende regeringspartier tager dyrevelfærden alvorligt. Samtlige af
dyrevelfærdsfremmende tiltag der er blevet taget i de seneste år er blevet taget på foranledning af
Enhedslisten. Regeringspartierne drømmer om at vi skal have flere svin i Danmark. Konkret
Side 1 af 3
Dyrevelfærd
arbejder man med en model hvor man kan have staldsystemer i etager. Projekt månegris hedder
det.
Baggrundsviden
o Dyrevelfærden for landbrugsdyr er dybt problematisk, hvilket primært skyldes at hensynet til
dyrene må vige for hensynet til produktionseffektiviteten. Generelt for alle industrielle
landbrugsdyr er, at de opdrættes på meget lidt plads og at de aldrig, eller kun i begrænset
omfang, kommer udenfor og at de presses hårdt i deres produktionsliv.
o
Svin: Svinene er den dyregruppe der har det værst. Dette er særlig et problem i Danmark,
fordi vi årligt producerer omkring 29 mio. svin. Der finder jævnligt lovovertrædelser sted i
svineproduktionen. F.eks. halekuperes (halen klippes af) 99 % af alle svin i Danmark på
trods af at det er ulovligt at halekupere rutinemæssigt. Søerne i produktionen fikseres i
store dele af deres liv. Det vil sige at de spændes fast i små bitte bokse, hvor der kun lige
akkurat er plads til deres krop (fremskridt på dette område er sket jf. ovenfor). Søerne i
produktionen fodres så restriktivt af de reelt sultes (de får mellem 30% - 50% af den
mængde foder de skulle have for at blive mætte), på trods af at det er ulovligt at sulte
landbrugsdyr. Udsultningen og den begrænsede adgang til halm medfører store
problemer med mavesår hos dyrene. Grunden til at man fodrer så ’restriktivt’ er, at med
så mange svin (1 mio. søer), vil det simpelthen skabe uoverskuelige gylleproblemer, hvis
alle søer skal fodres til mæthed. En målrettet avl mod søer der får flere og flere smågrise
har medført en kolossal pattegrisdødelighed i produktionen. Hver eneste dag dør der
23.500 pattegrise. Årsagen er bl.a. at søen får flere pattegrise end hun har mælkekirtler,
hvorved pattegrisene dør af kulde og sult i det første levedøgn. Det hårde pres på søerne
betyder at hver fjerde so ender som selvdød eller aflivet i stalden, frem for på slagteriet.
Den elendige dyrevelfærd er hovedårsagen til at der bruges kolossale mængder antibiotika
i produktionen. 80 % af den antibiotika der bruges i Danmark anvendes i
svineproduktionen. Desværre har vi i de seneste år også set en stigende forekomst af
antibiotikaresistente bakterier fra svinebesætningerne der kan sprede sig til mennesker.
Dette er ganske alvorligt da det kan få uoverskuelige konsekvenser for den menneskelige
sundhed.
o
Mink: Det grundlæggende problem med minkene er at de aldrig kommer til at kunne
opfylde deres naturlige behov i fangenskab. Det skyldes at mink er solitære og meget
territoriale dyr der mistrives ved at have mange artsfæller omkring sig i små bitte bure. Det
er ikke praktisk muligt under produktionsforhold at tilbyde dyrene forhold, der er bare
nogenlunde acceptable. Minkavl udgør den absolut dominerende pelsdyrproduktion i
Danmark. Produktionen omfatter ca. 1.500 mink farme som i alt huser op mod 20 mio. dyr
årligt. På minkfarmene lever minkene i små bure med trådnet som underlag, uden mulighed
for at svømme, jage eller i det hele taget udføre sin naturlige adfærd. De frustrationer
minken oplever ved at være indespærret, gør at den udviser en form for tvangsadfærd,
hvor den f.eks. bider i sin egen pels (pelsgnav), bider andre mink i buret, vandrer hvileløst
frem og tilbage (stereotyperer) eller er fuldkomment apatisk.
o
Kvæg: Stadig færre malkekøer kommer på græs i takt med at landmændene intensiverer
produktionen i forsøg på at øge indtjeningen. Køer på græs har mere plads til at udføre
naturlig social-adfærd og mange af de sygdomme køerne får (klovsyge (klovene bliver
Side 2 af 3
Dyrevelfærd
opblødt) eller laminitis (mavesygdom)) skyldes at de går inde. Grundende til at holde
køerne inde er primært management. Det letter den daglige drift, at have køerne samlet og
tæt på malkemaskinerne.
Siden 2007 er eksporten af kalve til Holland 10-doblet. Og den markante stigning
fortsætter. Fra 2011 til 2012 steg eksporten med 44 %. Kalvene er blot ti dage gamle, når
de sendes ud på den op til 24-timer lange transport til Holland, som er meget udmattende
og stressende for så små dyr. Under turen får de hverken mad eller vand. Livet som enten
sødmælkskalv eller rosakalv i Holland indebærer, at kalven, indtil den er to måneder
gammel, står i en boks alene. Herefter går den i fire måneder sammen med andre kalve,
hvorefter de slagtes. Staldene er golde og uden nogen form for halm eller andet strøelse.
Gulvene er enten træ- eller betonspalter. Kalvene er drøvtyggere og har brug for groft
foder. I Holland består en stor del af kalvenes foder af mælkepulver, som giver diare,
mavesår, blodmangel og leverbylder.
o
Omlægning til økologi: Samtidig med at vi arbejder for at forbedre vilkårene i den
konventionelle landbrugsproduktion, arbejder vi også for en omlægning til økologi da
dyrevelfærden er langt bedre i den økologiske produktion. Dermed ikke sagt at der ikke
også er dyrevelfærdsmæssige problemstillinger i den økologiske produktion som vi også
arbejder på at forbedre.
Kontakt Inden valgkampen Maria Reumert Gjerding / elmarg@ft.dk / 3337 5051 og Under
valgkampen Karl Vogt-Nielsen / elkavn@ft.dk / 3337 5071
Side 3 af 3