Fiskeri i Tarup
Transcription
Fiskeri i Tarup
Regler for området Ved fiskeri skal børn altid være i selskab med en voksen. Efter mørkets frembrud skal der være ro i området. Teltning skal foregå på de anlagte lejrpladser. Det er ikke tilladt at sejle på søerne. Det gælder også vandski, fjernstyrede både og lignende. Fiskeri i Tarup-Davinde Søerne Det er gratis at fiske i nogle af søerne i området. De gratis søer er Østersøen, Hudevad Sø, Davinde Sø og Trekløversøen. Kort over området kan ses i denne brochure og på www.oversoeogland.dk Der er også to put and take søer i området, Ibjergvejens Fiskesøer og Fyns Fiskevand. Disse søer er ikke gratis og både børn og voksne skal betale for at fiske i søerne. Fisketegn er påkrævet. Isfiskeri sker på eget ansvar. Nogle gode råd Som fisker er det vigtigt at du følger nogle få skrevne og uskrevne regler omkring fiskeri og adfærd i det fri. Det er med til at bevare fiskebestanden og et godt forhold mellem fiskerne og andre brugere af naturen, ikke mindst naboerne til området. Det vil også gavne den næste generation af fiskere. Vis hensyn Gå altid på veje og stier. Lav ikke unødig støj og efterlad ikke affald, som fx fiskeaffald, flasker og andet. I Tarup-Davindes søer kan du fange skaller, aborrer og gedder. Hvis du vil fiske efter ørred skal du bruge put and take søerne. Området er åbent for offentligheden og alle kan bruge området. Af hensyn til søernes næringsstofbalance opfordres du til ikke at forfodre. Begræns fiskeri med flere fiskestænger Hvis du sætter flere fiskestænger op langs et stort område af en sø, holder du andre fiskere fra at fiske. Derfor er det en god idé at nøjes med én til to stænger af gangen. Hvis du holder god afstand til andre fiskere og ikke står samme sted hele tiden er der plads til alle. Fisketegn Du skal ikke have fisketegn for at fiske i Østersøen, Hudevad Sø, Davinde Sø og Trekløversøen. Fredningstider og mindstemål Sæt dig godt ind i reglerne om fredningstider, fredningsbælter og mindstemål. Overhold dem nøje. Du kan læse mere om fredningsbælter på www.fredning.fd.dk, og mere om fredningstider og mindstemål på www.fd.fvm.dk. Signaturforklaring Badesø Bålplads Parkeringsplads Put and take Fiskeri tilladt Primitiv lejrplads Shelterplads Gravhøj Toiletter Hjertesti