To mestre forenes hos Carl Hansen & Søn
Transcription
To mestre forenes hos Carl Hansen & Søn
Pressemeddelelse To mestre forenes hos Carl Hansen & Søn Carl Hansen & Søn repræsenterer nu endnu en af dansk møbelhåndværks helt store mestre, nemlig Mogens Koch, hvis design komplimenter Hans J. Wegners møbler på fineste vis. Mogens Koch er mest kendt for sit design af Byggereolsystemet, et ikonisk opbevaringsystem, der i 80 år har nydt international anerkendelse. Byggereolsystemet designet af Mogens Koch, et ikon for opbevaring. To af Danmarks største møbeldesignere – Hans J. Wegner og Mogens Koch - er blevet bragt sammen under ét tag, da Carl Hansen & Søn sidste år overtog det anerkendte møbelsnedkeri Rud. Rasmussen. Denne sammenførelse medførte, at Carl Hansen & Søn i dag mønstrer den absolutte top af dansk møbelhåndværk. Direktør Knud Erik Hansen hos Carl Hansen & Søn udtaler: ”Kochs og Wegners møbler klæder hinanden overordentligt godt og er i deres enkle formsprog og materialevalg en naturlig forlængelse af hinanden. Så vi er stolte over at bringe de to mestre sammen og ikke mindst over at få lejlighed til at vise verden den elegante æstetik, der ligeledes er karakteristisk for Mogens Kochs produktion.” Arkitekten Mogens Koch er kendt for Foldemøblerne og især sit legendariske reolsystem – Byggereolen – der i dag fremstår som et ikon for designelskere verden over. Da han i 1928 tegnede de første streger til reolsystemet, skabte han en form, som siden er gentaget verden over. I 1930 udviklede Rud. Rasmussen den første protype, og i 1932 startede produktionen, som stadigvæk efter 80 år foregår hos Rud. Rasmussens Snedkerier A/S i København. Carl Hansen & Søn er en dansk møbelfabrikant grundlagt i 1908. Hovedkontoret ligger i Aarup, Danmark og har i dag omkring 120 ansatte. Carl Hansen & Søn er en af Danmarks ældste producenter af kvalitetsmøbler og verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner. Med solid forankring i danske snedkerhåndværkstraditioner og indsigt i den nyeste produktionsteknologi skaber Carl Hansen & Søn møbler, der holder i flere generationer. Designmøbler fra Carl Hansen & Søn forhandles over hele verden. Se mere på www.carlhansen.com Systemet med de kvadratiske reoler tilbyder en nærmest uendelig fleksibilitet med talrige, modulære elementer. Grundmodulet, reolen med seks rum, der kan vendes alt efter bøgernes størrelse, er i sig selv en genial konstruktion. Karakteristisk for både designet og håndværket er de smukke sinke- og gratsamlinger, der samtidig skaber styrke og stabilitet i hvert eneste modul. Mogens Kochs arbejder er ikke mange, men de er alle væsentlige, banebrydende, originale og undertiden dristige, og hans møbeldesign hører til blandt nogle af de mest elegante og afgørende løsninger til krav om komfort, funktion og æstetik. Der var altid et særligt samspil mellem Mogens Kochs eget liv og de møbler han tegnede gennem årene. Således også hans reolsystem, som i første omgang var tiltænkt hans eget hjem, da boligens små rum fordrede et fleksibelt opbevaringsmøbel. Byggereolsystemet fås i træsorterne eg og ask i henholdsvis sæbe eller olie/hvidolie behandling. Disse varianter er i butik fra september 2012. De traditionelle udførelser af reolen markedsføres stadigvæk af Rud. Rasmussen Snedkerier A/S, Nørrebrogade 45, København. Vejl. udsalgspris er fra 6.450 kr. Billeder og pressemeddelelse kan downloades på følgende link: www.carlhansen.com User name: chpress Password: press Carl Hansen & Søn henviser til nærmeste forhandler på tlf.: + 45 66 12 14 04 For yderligere information kontakt venligst: Carl Hansen & Søn Marketing Manager Ronnie Golan Tel.: +45 20 31 33 21 E-mail: rg@carlhansen.dk House of Communication PR-konsulent Pernille Ehlert Florentz Tel.: +45 40 64 84 29 E-mail: pernille@houseofcommunication.com Carl Hansen & Søn er en dansk møbelfabrikant grundlagt i 1908. Hovedkontoret ligger i Aarup, Danmark og har i dag omkring 120 ansatte. Carl Hansen & Søn er en af Danmarks ældste producenter af kvalitetsmøbler og verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner. Med solid forankring i danske snedkerhåndværkstraditioner og indsigt i den nyeste produktionsteknologi skaber Carl Hansen & Søn møbler, der holder i flere generationer. Designmøbler fra Carl Hansen & Søn forhandles over hele verden. Se mere på www.carlhansen.com