Oplever du problemer med vandforsyningen så kontakt
Transcription
Oplever du problemer med vandforsyningen så kontakt
Bilag 2, patientinformation Individuel og gruppebaseret kognitiv behandling af ludomani. Anmodning om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Vi vil spørge, om du vil deltage i ovenstående videnskabelige forsøg. Før du beslutter, om du vil deltage i forsøget, vil vi bede dig om at læse denne patientinformation grundigt, så du har mulighed for at forstå, hvad forsøget går ud på, samt hvorfor vi ønsker at gennemføre forsøget. Vi vil derfor bede dig om at læse denne patientinformation grundigt. Formålet med forsøget er at forbedre ludomanibehandling, ved at undersøge forskelle mellem individuel og gruppe baseret kognitiv adfærdsterapi af ludomani. Hvis du ønsker at deltage, inviteres du til en samtale om forsøget på Dansk Kompetencecenter for Ludomani (DKL), hvor denne patientinformation uddybes. Her har du mulighed for at stille eventuelle spørgsmål. Du er velkommen til at tage en pårørende eller bisidder med til samtale. Hvem kan deltage? Du kan deltage, hvis du lider af ludomani. Ludomani er en lidelse karakteriseret overdreven spilletrang og problemer med kontrol af spilleadfærd, som forværrer personens økonomiske, sociale og psykiske funktionsniveau. Hyppigste symptomer på ludomani inkluderer: • Stærk optagethed af at spille om penge eller skaffe penge til at spille for. • Problemer med at styre spil (fx spiller mere end til hensigt eller ”loss-chasing”) • Rastløshed eller irritation når spillet forsøges begrænset eller kontrolleret. • Problemer med dagligdagsaktiviteter på grund af spil, såsom familieliv, job eller uddannelse. Du skal være i alderen 18-75 år og forstå, læse, tale og skrive flydende dansk. Du må ikke have en anden alvorlig psykisk lidelse, have et aktuelt misbrug eller tidligere have været psykotisk. Endelig må du ikke være gravid. Hvad vil vi undersøge? Vi håber med denne undersøgelse at kunne forbedre behandlingen af ludomani, og blive bedre til at tilpasse behandlingen efter individuelle behandlingsbehov. Det vi vil undersøge er, hvordan forskellige terapiformer virker, og hvem der har bedst gavn af forskellige former for terapi. Hvad består behandlingen af? Undersøgelsen omfatter en grundig forundersøgelse af ludomani og eventuelle andre lidelser. Undersøgelsen varer ca. 3-4 timer inklusiv pauser, og består af: Spørgeskemaer, som du skal udfylde vedrørende dit helbred. Et interview, hvor du skal svare på en række spørgsmål om dit helbred og problemer du måske har haft. På baggrund af forundersøgelsen vurderer vi, om du opfylder betingelserne for at deltage i undersøgelsen. Hvis det viser sig, at du kan indgå i undersøgelsen, får du detaljeret information om de to behandlingsformer Dansk Kompetencecenter for Ludomani (DKL), Aarhus Universitetshospital Trøjborgvej 72, 8000 Aarhus C, Tlf. : 89 49 43 10, Fax: 89 49 43 40 Patientinformation ludomanibehandling.doc • 24-mar-11 • page 1 of 4 Bilag 2, patientinformation Du har ret til en ledsager ved den mundtlige information, og du har ret til betænkningstid. Hvis du beslutter dig for at deltage i undersøgelsen, beder vi dig udfylde en samtykkeerklæring. Du kan gøre dette samme dag, hvis du føler du har fået svar på eventuelle spørgsmål og haft tilstrækkelig tid til at bestemme dig, eller du kan overveje din beslutning i nogle dage, og sende samtykkeerklæringen med posten. Når du har udfyldt samtykkeerklæring trækker vi lod, således at halvdelen får tilbud om gruppeterapi mens den anden gruppe får tilbud om individuel terapi. Du får besked om hvilken behandling du modtager, når du har udfyldt samtykkeerklæringen. Hvis du sender samtykkeerklæringen med posten, får du brev om hvilken behandling du modtager. Begge behandlingsformer bygger på Robert Ladoucer’s behandlingsmodel for ludomani. Der er tale om kognitiv adfærdsterapi, som strækker sig over 12 behandlingssessioner med fire opfølgende sessioner. Gruppeterapi Gruppeterapi omfatter 12 ugentlige behandlingssessioner á 2 timer samt fire 2 timers opfølgningssessioner efter 3, 6, 9 og 12 måneder. I behandlingssessioner indgår højst 9 personer per gruppe. Detaljerede behandlingsmanualer for gruppeterapien er udarbejdet særskilt for hver session. I behandlingen lærer man at blive bedre til at tackle ludomani og livsproblemer. Det sker ved: undervisning om lidelsen, øget opmærksomhed på livsværdier, og forebyggelse af problemtanker og problemadfærd. Gruppedynamik er et væsentlig element i behandlingen, herunder udveksling af erfaring med spilleproblemer, viden om andres problemer, og feedback på egne problemer. Behandlingen kræver, at du er i stand til at møde op, og at du er villig til at investere tid og kræfter i arbejdet. Dette er en forudsætning for at du kan deltage i behandlingen. Individuel behandling Individuel behandling omfatter 12 ugentlige sessioner á 1 timer samt fire 2 timers opfølgningssessioner efter 3, 6, 9 og 12 måneder. Den individuelle behandling bygger på de samme behandlingsprincipper som gruppeterapien, blot foregår dynamikken i behandlingssessionerne i samarbejde med terapeuten og involverer ikke gruppe feedback. Individuel behandling kræver ligeledes, at du er i stand til at møde op, og at du er villig til at investere tid og kræfter i arbejdet. Dette er en forudsætning for at du kan deltage i behandlingen. Hvordan bliver jeg udvalgt? Du er blevet henvist til projektet enten gennem din egen læge, en praktiserende speciallæge eller af en læge på et hospital. Du vil ved lodtrækning blive udvalgt til enten at modtage gruppeterapi eller individuel terapi kort efter at du har givet dit samtykke. Hvor og hvornår? Du kan indgå i projektet, når vi har modtaget din samtykkeerklæring. Når der er en ledig plads til behandling modtager inden behandlingsstart et indkaldelsesbrev nogle spørgeskemaer, som du skal returnere. Dansk Kompetencecenter for Ludomani (DKL), Aarhus Universitetshospital Trøjborgvej 72, 8000 Aarhus C, Tlf. : 89 49 43 10, Fax: 89 49 43 40 Patientinformation ludomanibehandling.doc • 24-mar-11 • page 2 of 4 Bilag 2, patientinformation Behandlingen foregår på: Dansk Kompetencecenter for Ludomani (DKL), Aarhus Universitetshospital, Trøjborgvej 72, 8000 Århus C. Du modtager nærmere information om mødetidspunkt i indkaldelsesbrevet. Hvor mange gange beder vi dig udfylde spørgeskemaer? Vi beder dig udfylde spørgeskemaer i alt syv gange: Efter henvisning og før vi ser dig første gang. Du får tilsendt spørgeskemaerne sammen med indkaldelsen til forundersøgelsen. Ved behandlingsstart. Du får udleveret spørgeskemaerne. Ved behandlingens afslutning. Du får udleveret spørgeskemaerne. 3, 6, 9 og 12 måneder efter endt behandlingen. Du får tilsendt spørgeskemaerne sammen med mødeindkaldelse til efterbehandling. Ved efterbehandling udfyldes kun få spørgeskemaer. Hvorfor deltage? Vi håber med denne undersøgelse at kunne forbedre behandlingen af ludomani, og blive bedre til at tilpasse behandlingen efter individuelle behandlingsbehov. For dig vil behandlingen forhåbentligt betyde, at du får det bedre. Din deltagelse i undersøgelse hjælper os til at forbedre behandlingen af ludomani. Hvad er risikoen ved at deltage? Der er ingen risiko ved behandlingen. Dog vil der muligvis være besvær forbundet med transport, tidsforbrug ved behandlingen og fritagelse fra evt. arbejde. Du vil kunne få kørselsgodtgørelse efter gældende regler i Region Midt. Hvad sker der med mine personlige oplysninger? Alle de oplysninger vi får om dig, både ved forundersøgelsen og i grupperne, er fortrolige. Behandlerne og alle andre ansatte her på stedet har tavshedspligt. Det er kun forskerne, der har adgang til resultaterne. De informationer, der indgår i forskningen vil blive opbevaret i anonymiseret form når undersøgelsen er afsluttet. Der oprettes desuden en personlig journal, som du har ret til at se. Journalen opfylder loven om klage og erstatningsadgang samt bekendtgørelse om lægers og psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser. Du har ret til at klage og søge erstatning efter reglerne i lov om klage og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet. Endvidere har du mulighed for at få aktindsigt i forsøgsprotokollen efter offentlighedslovens bestemmelser. Hvad sker der, hvis jeg ikke ønsker at deltage? Det er frivilligt at deltage. Du kan til enhver tid stoppe din deltagelse i undersøgelsen, uden at det får nogen betydning for din nuværende eller fremtidige behandling andre steder. Du behøver ikke begrunde dit ønske om at stoppe din deltagelse, og du kan informere os mundtligt, skriftligt eller på anden måde. Såfremt du ikke ønsker at deltage, vil vi desværre Dansk Kompetencecenter for Ludomani (DKL), Aarhus Universitetshospital Trøjborgvej 72, 8000 Aarhus C, Tlf. : 89 49 43 10, Fax: 89 49 43 40 Patientinformation ludomanibehandling.doc • 24-mar-11 • page 3 of 4 Bilag 2, patientinformation ikke være i stand til at tilbyde dig en anden behandling, fordi al behandling i vores afdeling, med få undtagelser, indgår i videnskabelige undersøgelser. Du er velkommen til at søge andre mulige behandlinger for ludomani ved andre behandlingsinstitutioner. Hvem betaler for undersøgelsen? Dansk Kompetencecenter for Ludomani (DKL), Århus Universitetshospital har taget initiativ til undersøgelsen. Projektet finansieres dels gennem en bevilling på kr. 800.000 til ludomanibehandling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og dels gennem en bevillinger fra Forskningsråde på kr. 2.746.800 til forskning i ludomani. DKL forvalter disse bevillinger uafhængigt af støttegivers økonomiske interesse. Herudover søges fortsat ekstern finansiering via forskningsfonde. Der er ikke umiddelbart forhold, der kan medføre, at forsøget som helhed afbrydes. Hvad gør jeg, hvis jeg har spørgsmål? Vi håber, at denne information har giver dig tilstrækkeligt indblik i, hvad det vil sige at deltage i forsøget, og at du føler dig i stand til at træffe beslutningen om din eventuelle deltagelse. Vi beder dig også om, at læse den vedlagte folder ”før du beslutter dig” fra Den Centrale Videnskabsetiske Komité, som er vedlagt denne information. Kontakt os endeligt, hvis du eller dine pårørende har spørgsmål til undersøgelsen: Forsøgsansvarlig forsknings- og funktionsleder Jakob Linnet, lektor, Ph.d., cand. psych. aut., Dansk Kompetencecenter for Ludomani, Aarhus Universitetshospital, Trøjborgvej 72, 8000 Århus C., tlf.: 8949 4310, E-mail: linnet@pet.auh.dk Med venlig hilsen Jakob Linnet Lektor, Ph.d., cand. psych. aut. Forsknings- og Funktionsleder Dansk Kompetencecenter for Ludomani Aarhus Universitetshospital, Trøjborgvej 72, 8000 Århus C Dansk Kompetencecenter for Ludomani (DKL), Aarhus Universitetshospital Trøjborgvej 72, 8000 Aarhus C, Tlf. : 89 49 43 10, Fax: 89 49 43 40 Patientinformation ludomanibehandling.doc • 24-mar-11 • page 4 of 4 DKL www.dkfl.dk Dansk Kompetencecenter for Ludomani