Idrætsulykker

Transcription

Idrætsulykker

Studenterhåndbog
Klinisk kursus
i medicin og kirurgi
Studenterhåndbog 7. udgave
8. semester - efteråret 2010
7. udgave
Klinisk kursus i medicin og kirurgi 8. semester - efteråret 2010
Klinisk kursus
www.health.au.dk
7. udgave
Nørrebrogade 44
8000 Århus C
www.sundhed.dk
Århus Universitetshospital
Århus Sygehus
Undervisningsudvalget
Indhold
ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL –
ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, ÅRHUS SYGEHUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Århus Universitetshospital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus – i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus – historisk set . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus i fremtiden – . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Det Nye Universitetshospital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
UNDERVISNINGSUDVALG OG KOORDINATORER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
KLINISK KURSUS i MEDICIN OG KIRURGI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Formål: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Færdigheder og viden som ønskes tilegnet gennem kurset:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Kursets omfang og struktur: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
DINE OPGAVER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Din tilstedeværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Kliniske aktiviteter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Journalskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Manuelle procedurer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Forskning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
DIT MØDE MED PATIENTEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Samtale/undersøgelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Tavshedspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Din fremtoning – uniformsetikette . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Håndhygiejne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Ubehagelige oplevelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Utilsigtede hændelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
DIT MØDE MED KOLLEGERNE OG DET ØVRIGE PERSONALE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Kursusledere og tutorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Øvrigt personale. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Oversigt over kursusledere og tutorer for Klinisk Kursus i Medicin og Kirurgi . . . . . . . . . . . 21
UNDERVISNINGSPLANER OG –MATERIALE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Undervisningsplaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Anbefalet undervisningsmateriale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Anbefalede lærebøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Godkendelse af kursus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Indhold
TAGE-HANSENS GADE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Velkomst for medicinstuderende. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Slutevaluering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Måltider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Omklædning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Rotationsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Holdliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Oversigt over personsøgere og speechmaxkoder, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Medicinske specialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Hæmatologisk Afdeling R, THG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Kirurgiske specialer THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Ortopædkirurgisk Afdeling E, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Kirurgisk Afdeling P, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Radiologisk Afdeling, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Klinisk Biokemisk Afdeling, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Anæstesiologisk Afdeling, THG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
NØRREBROGADE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Velkomst for medicinstuderende. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Slutevaluering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Måltider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Omklædning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Rotationsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Holdliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Oversigt over personsøgere og speechmaxkoder, NBG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Medicinske specialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Lungemedicinsk Afdeling B, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Reumatologisk Afdeling U, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Ortopædkirurgisk Afdeling E, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .100
Radiologisk Afdeling, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .107
Klinisk Biokemisk Afdeling, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .110
Anæstesiologisk Afdeling, NBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .118
BILAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .122
ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL
Forord
Kære medicinstuderende
Velkommen til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, hvor personalet glæder
sig til at samarbejde med dig i de daglige kliniske aktiviteter. Vi er alle indstillede på at
hjælpe dig til en fagligt og personligt udbytterig tid. Du skal vide, at selvom du kommer
her på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus for at lære, betragter vi dig som en
del af vores team. Det er vores mål, at du her møder et stærkt fagligt miljø og en kultur,
som i samarbejde med dig giver dig gode muligheder for at udnytte og udvikle dine
kompetencer.
Denne håndbog indeholder en generel introduktion til Århus Universitetshospital, Århus
Sygehus og vores forventninger til dig under dit ophold. Og et hurtigt overblik over de
daglige kliniske aktiviteter, som du forventes at deltage i. Du kan læse mere om kurset
på www.health.au.dk.
Det er vigtigt, at du selv er opsøgende. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål til
alle personalegrupper.
Der vil selvfølgelig være ting, der kan og skal rettes, og vi vil bede dig være os
behjælpelig hermed gennem konstruktiv kritik og gode råd. Vi vil til gengæld være
lydhøre og i det omfang det er muligt for os, rette undervisningen og opholdet ind
herefter.
Vi håber, du må få en lærerig tid på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.
Kristian Stengaard-Pedersen
Professor
Formand for Undervisningsudvalget
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Anne Thomassen
Cheflæge
Århus Sygehus
7
Århus Universitetshospital er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og
følgende seks sygehuse i Region Midtjylland og Region Nordjylland:
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har
hovedansvaret for forskning og undervisning, mens Region Midtjylland og Region
Nordjylland har hovedansvaret for de kliniske funktioner.
• Århus Universitetshospital, Århus
Sygehus
• Århus Universitetshospital, Skejby
• Århus Universitetshospital, Risskov
• Århus Universitetshospital, Børn og
Ungepsykiatrisk Hospital, Risskov
• Århus Universitetshospital, Aalborg
Sygehus
• Århus Universitetshospital, Aalborg
Psykiatriske Sygehus
Århus Universitetshospital, Århus
Sygehus – i dag
er et af landets største og mest specialiserede sygehuse med højt kvalificerede medarbejdere og moderne udstyr.
Århus Universitetshospital skal – gennem forskning, uddannelse og udvikling
– til stadighed øge kvaliteten og evidensen i sundhedsvæsenets tilbud om sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostik,
behandling, pleje og rehabilitering til det
højeste internationale niveau til gavn for
befolkning og patienter.
Vision for Århus Universitetshospital er
bl.a:
• grundforskning, klinisk forskning og udvikling af den kliniske service er uløseligt
forbundne.
• at den kliniske uddannelse af lægestuderende og studerende på andre
sundhedsuddannelser samt udvikling
af personalets kompetencer er forskningsbaseret på højeste internationale
niveau.
8
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus udgør sammen med Skejby Sygehus
det lokale sygehus for borgerne i og omkring Århus. Desuden kommer patienter
fra primært den vestlige del af Danmark
til specialistbehandling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus (landsog
landsdelsfunktioner).
er beliggende på fire matrikler: Nørrebrogade (det tidligere Århus Kommunehospital), Tage-Hansens Gade (det tidligere
Århus Amtssygehus), P.P. Ørumsgade (det
tidligere Marselisborg Hospital) og Samsø
(Samsø Sygehus).
omfatter 43 forskellige afdelinger, som er
organiseret i fem centre og en administration (se figur side 9).
HOSPITALSLEDELSE
Hospitalsdirektør
Chefsygeplejerske
Cheflæge
ADMINISTRATIONEN
Administrationschef
KIRURGISK
CENTER
Centerchef
Stab
KRÆFTCENTRET
Centerchef
Stab
MEDICINSK
CENTER
Centerchef
Stab
NEUROCENTRET
Centerchef
SERVICECENTRET
Centerchef
Stab
Stab
Afdelinger
(hver sin ledelse)
Afdelinger
(hver sin ledelse)
Afdelinger
(hver sin ledelse)
Afdelinger
(hver sin ledelse)
Afdelinger
(hver sin ledelse)
Anæstesiologisk
Afdeling
Nuklearmedicinsk
Afdeling
Arbejdsmedicinsk
Klink
Afløserkontoret
Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen
Hæmatologisk
Afdeling R
Dermato-Venerologisk
Afdeling S
Forskningsklinikken
for Funktionelle
lidelser og
Psykosomatik
Fælles
Akutmodtagelse
Onkologisk
Afdeling D
Kirurgisk Afdeling P
Radiologisk
Afdeling
Kirurgisk
Gastroenterologisk
Afdeling L
Ortopædkirurgisk
Afdeling E
Plastikkirurgisk
Afdeling Z
Klinisk Biokemisk
Afdeling
Klinisk
Farmakologisk
Afdeling
Klinisk Genetisk
Afdeling
Patienthoteller
Driftsafdelingen
Teknisk Afdeling
Geriatrisk Afdeling G
Neurokirurgisk
Afdeling NK
Klinisk Epidemiologisk
Afdeling
Neurologisk
Afdeling F
Lungemedicinsk
Afdeling B
Neurofysiologisk
Afdeling
Medicinsk
Endokrinologisk
Afdeling MEA
Neuroradiologisk
Afdeling
Køkkenet
Nørrebrogade
Køkkenet
Tage-Hansens Gade
Midtvask
PET-centret
Medicinsk
Endokrinologisk
Afdeling M
Patologisk Institut
Medicinsk Hepatogastroenterologisk
Afdeling V
Hospitalsapoteket
Århus
Medicinsk Kardiologisk
Afdeling A
Tand-, mund og
kæbekirurgisk
Afdeling O
Øjenafdeling J
Øre-, næse og
halsafdeling H
Reumatologisk
Afdeling U
9
Hospitalsledelsen:
Hospitalsdirektør…….. , cheflæge Anne
Thomassen og chefsygeplejerske Kirsten
Bruun.
Århus Amtssygehus blev opført i 1882,
Århus Kommunehospital i 1893, Marselisborg Hospital i 1913 og Samsø Sygehus i
1919.
Centercheferne:
Carsten Thordal, Medicinsk Center
Carsten Møller Beck, Kræftcentret
Ove Bast Andreasen, Kirurgisk Center
Inger Schaumburg, Neurocentret
Thomas Pazyj, Servicecentret.
Overlæge Tage-Hansen (1849 – 1920)
blev ansat som den første leder af det nye
Århus Amtssygehus i Sankt Annæ Gade.
Han var også primus motor i udtænkningen og indretningen af bygningerne
til det nye Århus Kommunehospital, der
blev indviet i 1893 og med overlæge Christian Weiss (1850 – 1916) som leder. Ved
indvielsen af Århus Kommunehospital
sagde stiftprovst Sørensen bl.a. ”I dette
hus skal menneskekjærligheden bo trygt,
bo stadigt. Også videnskaben vil herinde
fejre sine triumfer”. Det sidste skete ikke
straks. De to overlæger var primært læger
ikke forskere. Men Tage-Hansen havde
store planer for lægevidenskaben i Århus.
Til sine kolleger oprettede han en medicinsk læsesal og senere Jydsk Medicinsk
Selskab. Han gjorde også de første forsøg
på at få oprettet et Universitet i Århus
i 1907. Han fik som følge af disse tiltag
en titulær professortitel og blev gjort til
æresmedlem i den århusianske lægeforening.
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus ledes af en hospitalsledelse. Hvert
af de fem centre ledes af en centerchef.
Administrationen ledes af en administrationschef. Hver afdeling ledes af en afdelingsledelse. På de kliniske afdelinger
er det typisk en ledende overlæge og en
oversygeplejerske, der tilsammen har
ansvaret for afdelingens kliniske drift og
personaleledelse. På næsten alle afdelinger er der tillige ansat en klinisk professor,
der har ansvar for den kliniske studenterundervisning, for forskningen og for specialets faglige udvikling.
Århus Universitetshospital, Århus
Sygehus – historisk set
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus blev skabt ved fusion af en række tidligere selvstændige sygehuse i Århus Amt:
Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus, Marselisborg Hospital og Samsø
Sygehus – hver især med en lang tradition bag sig.
10
Professor, overlæge Tage-Hansen (1849-1920)
Aarhus Universitet – forskningens
pionerer
I efteråret 1928 åbnede Kong Christian
den 10. ved en højtidelig ceremoni ”Universitetsundervisningen i Århus”. I 1932
kunne han nedlægge grundstenen til
Aarhus Universitet, og i 1934 bestod de
første medicinstuderende kantussen (forprøven) i Århus.
Samtidig med at studenterundervisningen og lægeuddannelsen i de følgende
år tog fat, kom der også for alvor gang
i forskningen ved de to store sygehuse
i Århus. På Århus Amtssygehus var den
største pioner professor Aage Th. B. Jacobsen. Næsten samtidig med ham blev
professor Carl Krebs ansat som leder af
Radiumstationen ved Århus Kommunehospital, der senere fik navnet ”Disputatsfabrikken”. Det blev fulgt af en række
højtbegavede professorer, der omdannede kældrene på Århus Kommunehospital
til forskningslaboratorier, hvorfra videnskabelige publikationer med ny viden og
nye behandlinger strømmede ud. Hovedparten af disse pionerer ses på nedenstående billede af Århus Kommunehospitals
lægeråd fra 1961. Det er disse fremragende læger, der har lagt grunden til den
store aktivitet og sammenhæng, der i dag
er mellem forskning, uddannelse og behandling på Århus Universitetshospital,
Århus Sygehus.
Denne udvikling stillede store krav til byens hospitaler. Der blev planlagt en stor
udvidelse af Århus Kommunehospital og
et helt nyt Århus Amtssygehus ved Ringgaden. De bygninger, vi i dag kender som
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Nørrebrogade og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Tage-Hansens
Gade.
11
Overlægerådet 1962
Århus Universitetshospital,
Århus Sygehus i fremtiden –
Det nye Universitetshospital
De fleste af bygningerne på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus er mere
end 50 år gamle. De fremstår ofte velholdte men lever ikke op til de krav, der
stilles til moderne hospitalsdrift. Dertil
kommer, at moderne behandling indebærer, at mange forskellige specialer er
involveret i det samme patientforløb. Det
medfører for patienterne, at de ofte skal
transporteres mellem forskellige matrikler på Århus Universitetshospital, Århus
Sygehus og Skejby.
12
Derfor er det besluttet at flytte Århus Universitetshospital, Århus Sygehus (på nær
Samsø Sygehus) til nye bygninger, beliggende sammen med Skejby Sygehus på
Skejby Mark til et nyt stort Universitetshospital. Planen er den største omlægning af eksisterende sygehuse i Danmark
nogensinde. Den forventes at være gennemført i løbet af 10–15 år.
Undervisningsudvalg og koordinatorer
Undervisningsudvalg
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har nedsat et Undervisningsudvalg,
der har til opgave at understøtte og synliggøre den kliniske undervisning af de
medicinstuderende på hospitalet.
Medlemmer:
• Formand, professor, overlæge Kristian
Stengaard-Pedersen, Reumatologisk
afd. U
• Cheflæge Anne Thomassen, Hospitalsledelsen
• Studieleder overlæge Bjarne MøllerMadsen, Ortopædkirurgisk afd. E
• Overlæge Ebbe Stender Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E
• Professor, overlæge Allan Flyvbjerg, Medicinsk afd. MEA
• Professor, ledende overlæge Johannes
Jakobsen, Neurologisk afd. F
• Afdelingslæge, leder af Simultatorenheden Minna Skov Nielsen
• Overlæge Ole Gøtzsche, Medicinsk Kardiologisk afd. A
• Overlæge Peer Christiansen, Kirurgisk
afd. P
• Professor Berit Eika, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
• Uddannelseskoordinator Anni Nørgaard
• Uddannelseskoordinator Helle Givskov.
Kontakt til udvalget:
Udvalget modtager gerne idéer til nye initiativer, der kan forbedre studenterundervisningen på Århus Universitetshospital,
Århus Sygehus. Kontakten kan rettes til
professor Kristian Stengaard-Pedersen
tlf. 8949 4225, e-mail stengaard@ki.au.dk
eller cheflæge Anne Thomassen tlf. 8949
2366, e-mail anthom@rm.dk.
Undervisningskoordinatorer
Der er på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus ansat en undervisningskoordinator til at varetage opgaverne omkring
den fælles håndbog (Helle Givskov) og to
koordinatorer til at varetage opgaverne
omkring de praktiske forhold for de studerende.
Sekretær Helle Givskov, e-mail: helle.
givskov@aarhus.rm.dk, tlf. 8949 7551.
Sekretær Anni Nørgaard, e-mail:
anninoer@aarhus.rm.dk, tlf. 8949 4125.
13
Klinisk kursus i medicin og kirurgi
Alle elementer i det kliniske kursus
er obligatoriske.
Kursets omfang og struktur
Kurset omfatter 20 uger og består af:
Man bør opdatere sig på
www.health.au.dk
Kliniske ophold
4 uger på medicinsk afdeling 1
4 uger på medicinsk afdeling 2
4 uger på organkirurgisk afdeling
4 uger på ortopædkirurgisk afdeling
2 uger på anæstesiologisk afdeling
1 uge på billeddiagnostiske afdelinger
1 uge på klinisk biokemisk afdeling
Formål:
Det er formålet med det kliniske kursus at
forberede den studerende på det kliniske
arbejde, som en basiskandidat udfører.
Færdigheder og viden som ønskes
tilegnet gennem kurset:
• udførligt kendskab til arbejdsgangen på
kliniske afdelinger
• evne til samarbejde med andre
personalegrupper
• grundlæggende færdigheder i
interviewteknik
• grundlæggende færdigheder i
undersøgelsesteknik
• rutine i journaloptagelse
• rutine i mundtlig fremlæggelse af
sygehistorier
• grundlæggende færdigheder i patientkommunikation
• indsigt i etiske aspekter
• eksakt viden om de store medicinske
lidelsers patogenese, symptomer,
diagnosticering, behandling og prognose
• kendskab til større medicinske lidelser
ved selvsyn af repræsentative
patienteksemplarer
• basalt kendskab til klinisk forskning.
14
Eksaminatoriske klinikker
Medicin 20 timer
Kirurgi 20 timer
Eksaminatoriske klinikker forløber over
hele semestret.:
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus i medicin inkl. etik
og kommunikation 40 timer.
Teoretisk kursus i kirurgi inkl. etik og
kommunikation 40 timer.
Forelæsninger i radiologi 5 timer.
Dine opgaver
Din tilstedeværelse
Ved 4 ugers ophold i de kliniske afdelinger
anbefales for den medicinstuderende:
• Tilknytning til tutorlæge
• Indskrivning i arbejdsskemaet
Dit udbytte af det kliniske ophold afhænger i høj grad af din egen indsats, dit eget
initiativ og engagement. Vi forventer, at
du er aktiv og opsøgende. Og vi regner
med din tilstedeværelse på de aftalte
dage og vagter, som planlægges på den
enkelte afdeling.
Feriedagene under det kliniske kursus
svarer til de fra Studienævnet fastnævnte
dage eller uger.
Hvis de studerende i undtagelsestilfælde
ønsker fri udenfor disse officielle ferieperioder, er det den kursusansvarlige overlæge på afdelingen, der skal sige god for
det og aftale med den studerende, hvad
der skal ske i stedet for fraværet, fx i form
af weekendvagter, aftenvagter eller lignende.
Såfremt en studerende holder fri uden
aftale, kan den ansvarlige overlæge udsætte godkendelsen af opholdet på afdelingen, indtil overlægen mener, at den
studerende behersker den viden/de færdigheder, han/hun forventes at opnå under det kliniske ophold på afdelingen.
I tilfælde af sygdom, barsel eller lignende
henvises til Studiekontoret.
Kliniske aktiviteter
På afdelingerne vil du komme til at deltage i en række forskellige kliniske aktiviteter, såsom:
• kliniske konferencer
• stuegang
• ambulatoriekonsultationer
• diverse manuelle procedurer
• journalskrivning
• vagtdeltagelse
• m.m.
Det er vigtigt at deltage i alle aktiviteterne med henblik på at opnå forståelse for
og i stigende grad selv mestre dele af et
patientforløb, fra patienten selv præsenterer sig med sine problemer gennem undersøgelser, behandling og forhåbentlig til
helbredelse.
Journalskrivning
Du bør allerede fra starten inddrages i
afdelingens journalskrivning. Det er den
bedste metode til at lære klinisk arbejde
med patientens sygdom som udgangspunkt. Du bør skrive så mange journaler
som overhovedet muligt. Derved trænes
du i interview-teknik, objektive undersøgelser og lærer megen klinik ved at se forskellige sygdomsforløb.
De praktiske forhold omkring journalskrivning varierer fra afdeling til afdeling. Du
vil derfor blive nærmere orienteret på den
enkelte afdeling.
Der er også forskel på, hvorledes journalen er opbygget (I bilag 1 er vist et eksempel).
15
Dine opgaver
Typisk vil du skulle skrive først den eller
de første journaler i hånden. Derefter kan
du diktere journalen. På Århus Universitetshospital, Århus Sygehus anvendes et
digitalt diktersystem, som du instrueres i
på afdelingen. Du skal altid følge nedenstående ”regler”:
• start diktatet med dit eget navn
• dato
Derefter angives for de efterfølgende
diktater:
• patientnavn + cpr.nr.
• diktatkategori, nr., hvad der dikteres
(stuegang, indlæggelsesjournal)
Under dikteringen skal du huske:
• at udtale medicinnavn tydeligt (overdriv
gerne)
• at stave specielle fremmede ord (kan
også skrives på vedlagt seddel)
• at slutte diktatet med ordet „slut“ eller
lignende.
16
Manuelle procedurer
Afdelingerne giver dig mulighed for selv
at deltage i/varetage noget af det manuelle arbejde, fx blodtryksmåling, opsætning af drop, injektion, kateterisering,
sårbehandling, suturteknik, frakturbehandling, anlæggelse af gipsbandage, etc.
Nogle steder vil der være checklister for,
hvad du bør kunne varetage, inden du forlader afdelingen. Deltagelse i de manuelle
procedurer giver dig et håndelag og en
sikkerhed, som gør det lettere senere at
lære andre praktiske procedurer. En del af
de procedurer, du bør beherske, udføres
til dagligt af sygeplejersker. Det vil derfor
også være sygeplejersker, der bliver dine
gode vejledere.
Forskning
Forskning er en vigtig del af lægefunktionen på Århus Universitetshospital, Århus
Sygehus. Og en uundværlig baggrund for
den gode patientbehandling. Vi opfordrer
dig derfor til at komme i gang med forskning med det samme. Interessér dig for,
hvad der sker i afdelingerne og byd dig til
ved at kontakte afdelingens professor eller den kliniske lektor.
Dit møde med patienten
Den grundlæggende opgave for en læge
er at yde den bedste behandling og hjælp
til patienten, der henvises hertil. Patienten
er ofte i en meget sårbar situation. Dels på
grund af sygdom men også fordi han/hun
på hospitalet føler sig i en fremmed verden, hvor patienten ydermere ved undersøgelse og behandling kan føle sig bragt
i ydmygende situationer. Det er derfor af
stor betydning, at du udviser respekt, imødekommenhed, forståelse for og accept af
hver enkelt patient, du møder.
Samtale/undersøgelse
Når du skal have en samtale med eller undersøge en patient, er det dig som sundhedsprofessionel, der har ansvaret for, at
det foregår ordentligt og respektfuldt.
Sig pænt goddag (og farvel) og præsenter
dig med navn og titel.
Den gode samtale handler mere om at
lytte end om at snakke. Forsøg virkelig at
forstå baggrunden og meningen med det,
patienten udtrykker. Hjælp samtalen på
vej med korte, venlige og præcise spørgsmål – i et sprog som patienten kan forstå
og acceptere. Almindelig rigsdansk – ikke
fagsprog – og aldrig barnesprog til en
voksen eller omvendt.
Hold øjenkontakt med patienten – også selvom der er behov for assistance fra en tolk.
Tal aldrig forbi patienten, når der er flere
tilstede.
Afbryd aldrig, når en anden taler med patienten – fx under stuegang – men hold
dig tavst tilbage (stil evt. spørgsmålene
senere).
Før undersøgelse bør du anmode patienten om tilladelse til at foretage undersøgelsen og forklare, hvorledes den vil
foregå. Anmod ligeledes venligt patienten
om at klæde sig af/blotte sig, når det er
nødvendigt – og vent tålmodigt på, at det
er sket. Hjælp ikke patienten med afklædningen, medmindre patienten udtrykker
ønske om det. Vent på at patienten har
dækket sig til igen, før undersøgelsen/
samtalen fortsætter.
TAVSHEDSPLIGT
Du har tavshedspligt. Du vil ofte modtage
mange informationer fra patienter og
pårørende (også personlige hemmeligheder),
men du må aldrig videregive andre
informationer, end de der er nødvendige for
patientens behandling. Og kun til journalen
og til de personer, der varetager behandling
af patienten. Du må aldrig videregive anden
viden til andre mennesker eller i andre
sammenhænge fx til medstuderende ved
kaffebordet, etc.
Patientens tillid bunder ikke mindst i, at han/
hun ved, at du har tavshedspligt, og at du
overholder den. Brud på tavshedspligten kan
medføre øjeblikkelig bortvisning.
Din fremtoning – uniformsetikette
Din fremtoning og adfærd skal signalere
professionalisme og troværdighed. Den
skal være med til at sikre, at det er patienten og ikke din person, der er i centrum.
17
Du skal bære synligt navneskilt.
Dit tøj skal være rent og ikke blottende
(ingen korte bukser). Du skal bære en
kortærmet ren kittel, der skal være knappet. Ved ønsket om at bære tørklæde skal
dette skaffes fra vaskeriet.
Langt hår skal være samlet eller sat op.
Ringe, armbånd og armbåndsure må af
hensyn til infektionshygiejne ikke bæres
ved patientkontakt.
Indtagelse af mad og drikke må ikke ske
foran patienter eller i undervisningssituationer.
Håndhygiejne
Mange patienter pådrager sig en infektion under indlæggelse, der efterårsager
forlængelse af indlæggelsen og lidelse
for patienten. En vigtig årsag hertil er, at
mikroorganismer flyttes mellem patienter og mellem patienter og personale ved
indirekte spredning bl.a. via personalets
hænder. Omhyggelig håndhygiejne forebygger sygehuserhvervede infektioner og
øger dermed patientsikkerhed. Ved håndhygiejne skelnes mellem håndvask, hånddesinfektion og anvendelse af handsker.
Håndvask udføres altid ved synlig forurening af hænder og håndled med blod, sekreter og ekskreter eller andet biologisk
materiale. Håndvask med vand og sæbe
skal altid efterfølges af hånddesinfektion.
Hånddesinfektion med sprit skal altid
udføres:
18
• før og efter hver undersøgelses-, plejeog behandlingsopgave
• før håndtering af rene artikler (instrumenter etc.)
• efter urene procedurer
• efter handskebrug
• efter håndvask.
Hånddesinfektion består i, at man med
tørre hænder tager 2 – 5 ml. (1 – 2 pumpeslag) hånddesinfektionsmiddel fra dispenser. Det bearbejdes mellem fingre,
håndryg, håndflade, i håndfladen og omkring håndled indtil tørhed.
Handsker anvendes ved risiko for synlig
forurening med blod, sekreter og ekskreter eller andet biologisk materiale. Derudover skal du anvende handsker, hvis du
har rene sår eller eksem på dine hænder
eller håndled.
Læs mere om håndhygiejne på hjemmesiden (www.aarhussygehus; Afdeling for
Kvalitetsudvikling og Patientsikkerhed)
Ubehagelige oplevelser
I dit møde med patienter og pårørende
kan du komme ud for ubehagelige oplevelser. Du kan møde patienter og pårørende, der er meget vrede, og som lader
denne vrede gå ud over dig. Du kan også
møde patienter og pårørende, der er dybt
fortvivlede på grund af alvorlig sygdom
og død – og deres fortvivlelse kan påvirke
dig. Prøv i disse situationer at bevare din
ro, prøv at forstå baggrunden for deres
reaktion og vis gerne din medfølelse. Sørg
for at få hjælp fra én af det fastsatte personale; enten en læge eller en sygeplejer-
ske, som kan overtage kommunikationen
med patienten/de pårørende. Tænk på at
det ikke er dig, der er årsag til vreden eller
er ramt af død og ulykke, men at du har til
opgave at hjælpe patienten/de pårørende
mest muligt i den situation, de er blevet
bragt i. Og tal om sådanne ubehagelige
oplevelser med dine medstuderende og
ikke mindst med dine lærere.
dig til den rette behandling på skadestuen og sørge for, at skaden bliver anmeldt
af afdelingens sikkerhedsrepræsentant.
Derudover skal du henvende dig til Studiekontoret bl.a. med henblik på at få en
anmeldelsesblanket.
Utilsigtede hændelser
Utilsigtede hændelser over for patienten
På Århus Universitetshospital, Århus
Sygehus er der fokus på patientsikkerhed. Trods personalets omhu og samvittighedsfuldhed kan det ikke undgås, at
der sker fejl, hvoraf nogle kan føre til en
skade hos patienten. På Århus Universitetshospital, Århus Sygehus finder vi det
vigtigt, at man taler åbent om sådanne
hændelser. For at lære af dem og for at
mindske den skade, der kan ske for patienten. En utilsigtet hændelse kan også
ske for dig som for andre. Såfremt det
sker, bør du være åben om hændelsen –
tal først og fremmest med din lærer eller
fx afdelingssygeplejersken om hændelsen. De vil tage sig af dig, og såfremt der
er behov for det tage sig af patienten. Og
de vil tage stilling til, om hændelsen skal
anmeldes (anonymt), så andre på hospitalet også kan tage læring af den.
Utilsigtede hændelser over for dig selv
Du kan selv risikere en utilsigtet hændelse
fx ved at stikke eller skære dig på skarpe
genstande, der har været i kontakt med
en patient. I sådanne tilfælde bør du henvende dig til afdelingssygeplejersken på
det afsnit, hvor det er sket. Hun vil hjælpe
19
Dit møde med kollegerne og det øvrige personale
Dit udbytte af det kliniske kursus er afhængig af, at du får etableret en god kontakt med læring ikke blot fra lægegruppen
– dine nærmeste kolleger – men også fra
de øvrige personalegrupper, der indgår i
de tværfaglige teams omkring patientforløbene på afdelingen.
Kursusledere og tutorer
På hver afdeling er en professor eller klinisk lektor ansvarlig for de medicinstuderendes kliniske ophold. Der udpeges en
kursusleder, der tilrettelægger afdelingens undervisning og kontrollerer dens
gennemførelse, herunder at de medicinstuderendes introduktion i afdelingen allerede første dag indeholder:
• Velkomst samt information om og rundvisning i afdelingen
• Adgang til kitler/omklædning mv. anvises
• De medicinstuderende indskrives i afdelingens lægelige arbejdsplan for hele opholdet
• Plan for instruktion i praktiske undersøgelser mv. uddeles
• Evt. tutorlæge til hver af de medicinstuderende
Under opholdet i afdelingen vil den medicinstuderende modtage undervisning fra
alle afdelingens læger, sygeplejersker og
andre ansatte. Det anbefales, at den medicinstuderende tilknyttes en tutorlæge
under de 4 ugers ophold i de kliniske afdelinger. Tutoren sørger for, at den medicinstuderende inddrages i afdelingens
daglige arbejde og bliver fortrolig med de
vigtigste rutiner. På afdelingen er der ofte
et stort arbejdspres, hvilket sammen med
skiftende arbejdstider og afspadsering
20
kan gøre det til en fællesudfordring at sikre kvaliteten i undervisningen.
Øvrigt personale
På afdelingen vil du møde en række
personalegrupper, eksempelvis plejepersonale, lægesekretærer, fysioog ergoterapeuter m.v. De varetager en række
opgave over for patienten, som er specifikke for netop deres faggruppe. Men vær
opmærksom på, at de i dag også varetager en række opgaver, som tidligere eller på andre afdelinger udføres af læger.
Det kan fx være anlæggelse af venflon,
blærekateter, punkturer og lignende. Kun
i særlige komplekse situationer spørger
de lægerne til råds. For at kunne svare
på spørgsmål i sådanne komplekse situationer skal man beherske det basale. Og
du skal altså sørge for at lære det basale
fra disse personalegrupper. Det vil de
også gerne, og du vil opdage, at de ofte
er fremragende pædagoger. Men vi forventer, at du er opsøgende i forhold til de
øvrige personalegrupper. Det er utrolig
vigtigt, at du er opmærksom på det helt
nødvendige tværfaglige samarbejde omkring patienterne. Igennem din aktive deltagelse i arbejdet på afdelingerne vil du
hurtigt opnå accept fra dine kolleger. Det
er naturligvis vigtigt, at du respekterer
deres særlige faglige integritet og viden.
Dit møde med kollegerne og det øvrige personale
Oversigt over kursusledere og tutorer for Klinisk Kursus i
Medicin og Kirurgi
Tage-Hansens Gade
Titel og navn
Tlf 8949 +
Medicinsk Kardiologisk Afdeling A
Professor, overlæge Kristian Thygesen
7614
Medicinsk Kardiologisk Afd.
Afdelingslæge Bent Raungaard
7248
Hæmatologisk Afd. R
Professor, overlæge Peter Hokland
7582
Hæmatologisk Afd. R
Overlæge, Jesper Stentoft
7565
Medicinsk Endokrinologisk Afd. MEA
Professor, overlæge Leif Mosekilde
7577
Professor, overlæge Jørgen Rungby
7688
Ledende overlæge, Jens Friis Bak
7657
Kirurgisk Afd. P
Professor, overlæge Søren Laurberg
7714
Kirurgisk Afd. P
Overlæge Henrik Christensen
7505
Ortopædkirurgisk Afd. E
Professor, overlæge Kjeld Søballe
7425
Overlæge Anders Odgaard
7410
Radiologisk Afd.
Overlæge Anne Grethe Jurik
2392
Klinisk Biokemisk Afd.
Overlæge Søren Ladefoged
7309
Anæstesiologisk Afd.
Professor, overlæge Else Tønnesen
2969
Overlæge Palle Carlsson
7288
Nørrebrogade
Titel og navn
Tlf 8949 +
Lungemedicinsk Afd. B
Professor, overlæge Ronald Dahl
2085
Lungemedicinsk Afd. B
Overlæge Torben Riis Rasmussen
2116
Medicinsk Afd. MEA
Professor, overlæge Niels Møller
2165
Medicinsk Afd. MEA
Professor, overlæge Allan Flyvbjerg
2022
Medicinsk Afd. MEA
Forskningsoverlæge, lektor Jan Frystyk
2166
Medicinsk Afd. MEA
Forskningsoverlæge, lektor Sten Lund
2008
Reumatologisk Afd. U
Professor, overlæge Kristian Stengaard-Pedersen
4225
Medicinsk Hepatogastroenterologisk Afd. V
Professor, overlæge Hendrik Vilstrup
3891
Medicinsk Hepatogastroenterologisk Afd. V
Overlæge Lisbeth Ambrosius Christensen
3898
Professor, overlæge Kjeld Søballe
7425
Overlæge Peter Holmberg Jørgensen
Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L
Professor, overlæge Peter Funch -Jensen
3878
Radiologisk Afd.
Overlæge Anne Grethe Jurik
2392
Professor, overlæge Else Tønnesen
2969
Overlæge Jørgen Heslop
2873
Klinisk Biokemisk Afdeling
Professor, overlæge Ebba Nexø
3083
21
Undervisningsplaner og –materiale
Undervisningsplaner
På www.health.au.dk finder du rotationsskema for dit ophold, holdlister og en
oversigt over teoretisk undervisning og
eksaminatoriske klinikker.
Anbefalet undervisningsmateriale
På www.health.au.dk kan du læse om det
anbefalede undervisningsmateriale til klinisk kursus.
På de enkelte afdelinger vil der derudover
typisk være en række specialespecifikke
opslagsværker og tidsskrifter for specialet. Vi anbefaler, at afdelingen introducerer dig til det lokale biblioteksforhold
udover din brug af Statsbiblioteket.
Anbefalede lærebøger
Velegnet til introduktion:
Medicinsk kompendium lommebog, 3. udgave Niels Ebbe Hansen et al eds.,2005,
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, ISBN
87-17-03779-4.
Basisbog i medicin & kirurgi. 3. udgave. Torben V Schroeder et al eds., 2004, Munksgaard Danmark, ISBN 87-628-0402-2.
Clinical Medicine, 6th Edition. Parveen Kumar and Michael Clark eds., 2005, Saunders, ISBN: 0702027634.
Større lærebøger
Medicinsk Kompendium (officiel lærebog)
Ove B. Schaffalitzky et al eds., 2004, Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck A/S , ISBN
87-17-03687-9.
22
Harrison’s Principles of Internal Medicine,
16th Edition. Dennis Kasper et al eds.,
2005, McGraw Hill, ISBN 0071402357.
Indføring i undersøgelseteknikker
Clinical Examination, 3rd Edition. Owen
Epstein et al eds., 2003, Mosby, ISBN
0723432295.
Indføring i akut medicin
Akutte medicinske tilstande. Ole Østergaard Thomsen et al eds., 2007, FADL’s Forlag, ISBN: 87-7749-500-7.
Undervisningsplaner og –materiale
Evaluering
Det er en god ide at evaluere dit ophold
undervejs, så der er mulighed for at gennemføre eventuelle forbedringer løbende.
Det kan være en gave for en afdeling at
have dig gående med friske øjne på de
daglige rutiner. Sig derfor dine ”gode” råd
om forbedringsmuligheder højt og også
gerne lidt ros til dine lærere. Formelt afsluttes dit ophold på Århus Universitets-
hospital, Århus Sygehus med et møde,
hvor undervisere og medicinstuderende
i fællesskab evaluerer forløbet. Vi gennemgår tjeklisterne, giver gensidig ros og
kritik med henblik på forbedringer, og du
udfylder et evalueringsskema.
Godkendelse af kursus
Kursuslederen/tutoren på afdelingen vil
ved slutningen af dit ophold på baggrund
af tjeklisten, sit kendskab til din indsats i
afdelingen og dine eventuelle supplerende oplysninger afgøre, om opholdet kan
godkendes og signere for den godkendelse i dit attesthæfte.
Kursuslederen kan forlange, at du supplerer med aften- eller weekendvagter
til indlæring af manglende færdigheder,
førend godkendelse gives. Ved mindre
mangler kan den kliniske lektor betinge
godkendelsen af, at du indhenter det forsømte i det efterfølgende ophold.
23
Tage-Hansens Gade
24
25
Velkomst for medicinstuderende
På Århus Sygehus inviterer cheflæge
Anne Thomassen og professor Kristian
Stengaard-Pedersen alle undervisningslederne og de medicinstuderende til
morgenkaffe på Tage-Hansens Gade. Der
er velkomst og en kort præsentation af de
enkelte afdelinger, hvorefter de medicinstuderende følger deres undervisningsleder ud til de respektive afdelinger.
Dato, klokkeslæt og sted for fælles
velkomst er som følger:
Den 30.8.10
Kl. 8.00 – ca. 9.00 Auditorium 1, Århus
Sygehus, Tage-Hansens Gade
Dagsorden:
• Velkomst v. cheflæge Anne Thomassen
• Lidt om kurset og vores forventninger
til dig v. professor Kristian StengaardPedersen
• Gode tips fra tidligere studerende
• Velkomst og præsentation fra de enkelte
afdelinger
• Praktisk information v/lægesekretær
Helle Givskov
Slutevaluering
Tage-Hansens Gade: Den 21.1.11
kl. 14.00 – 15.00: Auditorium 3, indgang
13A (pavillon).
Praktiske oplysninger
Ændringer i undervisningen
Annonceringer af ændringer i undervisningsplanen, lokaler, tidspunkter eller aflysninger vil ske på de medicinstuderendes
hjemmeside www.health.au.dk eller på
Studentertavlen, Hæmatologisk Sekretariat, bygning 2000, parterre.
Måltider
Kantinen
Er åben 7.45 – 13.30 (mandag til fredag inkl.).
Madexpressen
I kælderetagen ved udgang til Hæmatologisk Afdeling er åben kl. 11.30 – 12.45
(alle ugedage) og 17.30 – 18.30 (mandag
– fredag inkl.).
26
Automater
Findes ved udgangen af Hæmatologisk
Afdeling med drikkevarer, smørrebrød
samt frugt.
Omklædning
Du vil ved modtagelsen på afdelingerne
blive vist til rette i forhold til kittelcentralens placering og omklædning/garderobeforhold.
Garderobe ligger under afsnit 7, bygning
2000, indgang 11A.
Husk hængelås
Kode til mænd: 1998 #
Kode til kvinder: 1234#
Rotationsplan THG
UGE
35-38
39-42
43-46
Anæ
RA
47-50
KBA
51-03
R
P
Hold 1
A
E
Hold 2
P
A
E
P
A
E
P
A
E
P
A
Hold 3
Hold 4
Hold 5
R
MEA (THG)
Anæ
RA
KBA
E
R
MEA (THG)
Anæ
RA
KBA
R
MEA (THG)
MEA (THG)
Anæ
RA
KBA
R
MEA (THG)
Anæ
RA
KBA
KBA: De studerende på NBG og THG undervises sammen.
Fordeling af undervisningsugerne i KLINISK BIOKEMI:
Nørrebrogade (NBG): Ugerne 38, 46 og 3
Tage-Hansens Gade (THG): Ugerne 42 og 50.
Holdliste THG
Navn
Hold
Afd.
Louise Kuhlmann Frandsen
Mikkel Engbjerg Worm
Jacob Thomsen
Andreas Rauff Mortensen
Finn Sørensen
Nina Pil Hostrup Nielsen
Laust Ladekær Bjerg
Christina Haugaard Rasmussen
Mai Christiansen Arlien-Søborg
Anna Kylbergh
Marie Bach Nielsen
Ahmed Husain
Nina Gedbjerg Sørensen
Camille Højrup Pedersen
Melissa Pedersen
Sarah Holmboe
Laura Ziegler Faunø
Maria Eleonora Sivén
Lise Fræhr
Marie Deen Christensen
1
1
1
1
2
2
2
2
3
3
3
3
4
4
4
4
5
5
5
5
R
R
MEA
MEA
R
R
MEA
MEA
R
R
MEA
MEA
R
R
MEA
MEA
R
R
MEA
MEA
27
Oversigt over personsøgere og
speechmaxkoder, THG
Anæstesiologisk Afdeling:
Nummer
5005
For kodning af medicinstuderende: tast
807-personsøgernummer-eget lokalnummer – (fungerer ikke fra dect-telefoner)
Studenten kan herefter se lokalnummer
på display – og ringe tilbage.
Speechmax (bruges den kode for den
afdeling du er tilknyttet)
Medicinsk Kardiologisk Afdeling A:
Nummer:
5000
5001
Speechmax
2799
Hæmatologisk Afdeling R:
Nummer
5002
3062
3063
Speechmax
2499
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling C:
Nummer
5003
5004
Speechmax
2640
28
Ortopædkirurgisk Afdeling E:
Nummer
5006
5007
Speechmax
2099
Organkirurgisk Afdeling P
Nummer
5008
5009
Speechmax
1599
Medicinske specialer på Tage-Hansens Gade
Teoretisk undervisning (Auditorium 3, indgang 13A)
Dato
Emne
Underviser
30.8.10 (2 timer)
Arytmi og pacemaker
Bent Raungaard (A)
6.9.10 (2 timer)
Anæmi
Jesper Stentoft (R)
10.9.10 (1 time)
Infektioner og antibiotisk behandling
Bendt Nielsen (R)
13.9.10 (2 timer)
Iskæmisk hjertesygdom
Bent Raungaard (A)
20.9.10 (2 timer)
Apopleksi og claudicatio
Bent Raungaard (A)
27.9.10 (2 timer)
Leukæmi
Jan M. Nørgaard (R)
4.10.10 (2 timer)
Diabetes
Jens Bak (MEA)
11.10.10 (2 timer)
Thyreoideasygdomme
Jørgen Rungby (MEA)
15.10.10 (1 time)
Tromboflebit og lungeemboli
Bent Raungaard (A)
25.10.10 (2 timer)
Myeloproliferative sygdomme
Bendt Nielsen (R)
29.10.10 (1 time)
Hypofyse og binyresygdomme
1.11.10 (2 timer)
Fedme og metabolisk sygdom
Steen Bønløkke Pedersen (MEA)
8.11.10 (2 time)
Lungesygdomme
Jens Bak (MEA)
15.11.10 (2 timer)
Nyresygdomme
Bent Raungaard (A)
19.11.10 (1 time)
Osteoporose og hyperkalkæmi
22.11.10 (2 timer)
Lever- og galdevejssygdomme
Mette Holm (R)
29.11.10 (2 timer)
Maligne lymfomer
Peter Hokland (R)
6.12.10 (2 timer)
Hjerteklapsygdomme
Bent Raungaard (A)
13.12.10 (2 timer)
Hjerteinsufficiens
Bent Raungaard (A)
20.12.10 (2 timer)
Hyperlipidæmi og hypertension
Bent Raungaard (A)
3.1.11 (2 timer)
Bindevævssygdomme + medicinsk gastrointestinal sygdom
Jens Bak (MEA)
10.1.11(2 timer)
Myelomatose og Mb. Waldenström
Niels Frost Andersen (R)
21.1.11 (1 time)
Trombofili og blødningstilbøjelighed
Jesper Stentoft (R )
+ slutevaluering 14.00 – 15.00
Mandage er undervisningen fra kl. 13.15 - 15.00 - Fredage fra kl. 13.15 - 14.00
NB: Undervisningen er fælles for studenter i klinisk kursus på de medicinske og kirurgiske afdelinger på
Århus Sygehus, THG. Undervisningen forestås af lektorer/kliniske lærere fra de tre medicinske afdelinger. I tilfælde af aflysning af en undervisningstime skal erstatningstime aftales mellem en repræsentant fra studenterne og den lektor/klinisk lærer hvis time blev aflyst.
29
Eksaminatoriske klinikker
Auditorium 3, onsdage kl. 14.15-15.00
1.9.10
Hæm. Afd. R
Jan M. Nørgaard
8.9.10
Med. Afd. MEA
Jørgen Rungby
15.9.10
Med. Afd. A
Bent Raungaard
22.9.10
Hæm. Afd. R
Jesper Stentoft
29.9.10
Med. Afd. MEA
Jørgen Rungby
6.10.10
Med. Afd. MEA
Jørgen Rungby
13.10.10
Med. Afd. A
Bent Raungaard
27.10.10
Hæm. Afd. R
Bendt Nielsen
3.11.10
Med. Afd. A
Bent Raungaard
10.11.10
Med. Afd. MEA
Jens Bak
17.11.10
Med. Afd. A
Bent Raungaard
24.11.10
Hæm. Afd. R
Jan M. Nørgaard
1.12.10
Hæm. Afd. R
Mette Holm
8.12.10
Med. Afd. MEA
Jens Bak
15.12.10
Med. Afd. A
Bent Raungaard
5.1.11
Hæm. Afd. R
Bendt Nielsen
12.1.11
Med. Afd. MEA
Jørgen Rungby
19.1.11
Med. Afd. A
Bent Raungaard
NB: Opslag om den aktuelle klinikpatient hænges op i Hæmatologisk Sekretariat
senest onsdag kl. 9.30.
På holdlisterne fordeler de studerende klinikdagene imellem sig ved semesterets
start. Ved forfald er den pågældende studerende ansvarlig for at finde en afløser, så
undervisningen kan foregå som planlagt.
30
Deltagelse i vagten
På en vagt kan du få lejlighed til at se patienter med akutte medicinske tilstande,
fx blodprop i hjertet, hjerteinsufficiens,
hjerneblødning, blodtab, dehydrering, diabetisk coma, insulintilfælde, akutte infektioner og forgiftninger. Aftenstuegang og
tilsyn med akut dårlige medicinske patienter udgør også en væsentlig arbejdsopgave for den vagthavende reservelæge.
Der er i alt 3 vagthavende reservelæger
dagligt, som de studerende kan følge:
Det forventes at hver studerende deltager i mindst 4 vagter i løbet af de 8 uger,
som opholdet på de medicinske afdelinger
varer. Det tilstræbes, at du får lejlighed
til at følge de vagthavende reservelæger
fra de 3 forskellige afdelinger. Hvert hold
lægger derfor selv en plan for den indbyrdes fordeling, og du kan skrive dig på ophængte lister i studenterrummet.
For at give dig mulighed for at opleve det
akutte arbejde på en medicinsk afdeling
kan du følge de vagthavende reservelæger i perioden 15.00 - 22.00.
Forvagt Afdeling A (tlf. 7944)
Skriver journaler i Medicinsk Visitationsafsnit samt foretager vagtarbejde på sengeafdelingerne.
Forvagt Afdeling MEA (tlf. 7911)
Skriver journaler i Medicinsk Visitationsafsnit samt foretager vagtarbejde på sengeafdelingerne.
Forvagt Hæmatologisk Afdeling
(tlf. 7921)
Passer det akutte arbejde på Hæmatologisk Afdeling inkl. modtagelse af akutte
patienter.
Mellemvagt afdeling A (tlf. 7942)
Varetager alt akut medicinsk arbejde på
hjerteafsnittet AHA.
31
Tage-Hansens Gade
Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, THG
Mødested: Konferencerummet,
Lægegangen, Bygning 3A, 1. sal
Kontaktperson: Afdelingslæge Bent
Raungaard, tlf. 8949 7248 eller professorsekretær Anne-Margrethe Bjørnholdt,
tlf. 8949 7601.
Specialets definition/afgrænsning
Afdelingen er en intern medicinsk afdeling
med specialefunktion indenfor kardiologi.
De fleste af patienterne indlægges akut
i vagterne, men der modtages også ikkeakutte patienter til udredning af medicinske
og især kardiovaskulære sygdomme i afdelingens ambulante klinikker. Afdelingen har
landsdelsfunktion i diagnose og behandling
af familiær hyperkolesterolæmi og andre
genetisk betingede hyperlipidæmier.
Afdelingen modtager hovedsageligt patienter til undersøgelse, behandling, pleje og
rehabilitering indenfor et bredt spektrum af
kardiovaskulære sygdomme.
Hjertesygdomme:
• Akut myokardieinfarkt
• Angina pectoris
• Hjerteinsufficiens
• Hjertearytmier
• Hjerteklaplidelse
• Kardiomyopati
• Lungeemboli og dyb venetrombose
• Hypertension
• Hyperlipidæmi
• Koagulationsforstyrrelser
32
Vigtigste indsatsområder indenfor
forskning
Afdelingens forskningsaktiviteter tilstræbes
at ske i samspil mellem basale og kliniske
områder:
• Diagnose og behandling af akutte koronare tilstande
• Præventive kardiologiske sygdomme indenfor dyslipidæmi og hypertension
• Trombose herunder lungeemboli og dyb
venetrombose
• Hjerteinfarkt og billeddannende teknikker
Afdelingens normering og struktur
Normering
Afdelingsledelsen består af ledende overlæge, dr.med. Steen Husted og oversygeplejerske Trine Bøje. Afdelingen er
normeret med 1 professor, 8 overlæger, 2
afdelingslæger og 16 uddannelseslæger.
Struktur
Patienter med akutte hjertesygdomme, fx
akut myokardieinfarkt eller andre svære
akutte medicinske sygdomme, indlægges direkte på Akut Hjerte Afsnit (AHA)
eller i Intensiv Afdeling 600. Andre patienter, som indlægges akut, kommer til
Medicinsk Visitationsafsnit (Modtage- og
Visitationsafsnit, MVA), hvorfra de visiteres videre indenfor det første døgn, til
Afsnit 220, der tilhører Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, eller til andre afdelinger
på Århus Sygehus eller andre hospitaler. I
Afsnit 140 findes de ambulante klinikker:
Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken, Tromboseklinikken og Ekkoklinikken, hvor vi ser
ikke-akutte patienter i ambulante forløb.
Tage-Hansens Gade
Af månedsarbejdsplanen fremgår hvilke
funktioner, der er tildelt de enkelte læger.
Arbejdsplanen findes i konferencelokalet
og på de enkelte afsnit. Det daglige lægelige arbejde omfatter, udover vagtarbejdet, stuegange på AHA, MVA og Afsnit
220, samt arbejde i Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken, Tromboseklinikken og Ekkoklinikken.
Konferencer
Afdelingens konferencer fremgår af en
separat plan, der udleveres i forbindelse
med introduktion på afdelingen.
De studerende tilknyttes de 2 sengeafsnit
(AHA og 220). Her lærer man personalet
at kende, deltager i stuegangene, udfører
stuearbejde (skrive journaler, give i.v. medicin, lægge venflon, foretage ortostatisk
blodtrykstest o.lign).
Med udgangspunkt i sengeafsnittet kan
der være tale om at følge patienterne,
man kender, til andre undersøgelser på
hospitalet (ekkokardiografi, ultralydsundersøgelser, CT scanning o.lign.). De
studerende kan evt. ledsage patienter til
undersøgelser på Århus Sygehus, Nørrebrogade eller Skejby Sygehus. På skift
følges arbejdet i Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken, Tromboseklinikken og Ekkoklinikken.
Afdelingens professor og lektorer:
Kristian Thygesen
Professor
Ole Gøtzsche
Klinisk lektor
Bent Raungaard
Klinisk lektor
Tilknyttet via Farmakologisk Institut:
Steen Husted
Ekstern lektor
Kent Lodberg Christensen
Ekstern lektor
33
Tage-Hansens Gade
Journaler
Det forventes, at hver studerende skriver
mindst 10 journaler under sit ophold i Medicinsk Kardiologisk Afdeling A. Journalen
skal gennemgås samme dag af en læge,
hvis navn anføres under journalnotatet
(”gennemgået af NN”). På sengeafsnittene kan der være forholdsvis få indkaldte
patienter, men i Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken, Tromboseklinikken og på MVA
er der gode muligheder for journalskrivning. De studerende aftaler indbyrdes,
hvem der skriver journal her. Desuden kan
der skrives journaler i vagterne under supervision af vagthavende læge. Instruktion i journalskrivning vil finde sted tidligt
under kurset. Sekretærer vil fortælle om
anvendelse af dikteringssystemet.
Bedside undervisning:
Under kurset meddeles 20 timers bedside undervisning. Tidspunkt og ansvarlig
klinisk lærer fremgår af arbejdsskemaet.
Undervisningen begynder efter morgenkonferencen og finder sted på et af sengeafsnittene. I begyndelsen vil der blive
lagt vægt på journalskrivning, i.v. medicin
administration, undersøgelsesteknik m.m.
Se checkliste. Senere vil der i højere grad
tages udgangspunkt i et klinisk fund hos
en aktuel patient på afsnittet. Hovedvægten i denne undervisning lægges på indlæring af praktiske færdigheder.
Vagter
De studerende deltager efter skema i vagterne (fx fra kl. 16 til 23). Vagtdeltagelse
forventes ca. én gang pr. uge. Fordeling af
vagter aftales indbyrdes mellem de studerende. Under vagterne er der mulighed
34
for at få indblik i akut medicinsk arbejde.
Ved at følge og assistere for- eller mellemvagten vil den studerende kunne følge
beslutningsprocessen i daglig akut klinisk
arbejde. De studerende vil kunne skrive
journaler på akut indlagte patienter, overvære undersøgelser og behandlinger som
ekkokardiografier, DC-konverteringer, eksterne pacemakere mm.
Forvagt Afdeling A
Mellemvagt Afdeling A
Vagt-kalder for studerende
(tlf 7944)
(tlf 7942)
(tlf 7985)
Selvstudier
Det forventes, at de studerende under
deres ophold i Medicinsk Kardiologisk Afdeling A i lærebøger og anden litteratur
inkl. tidsskrifter læser om de sygdomme,
som de har fået mulighed for at studere
hos vores patienter. Der er opslagsbøger
i sengeafsnittene og de ambulante klinikker (Medicinsk Kompendium), men det er
vigtigt tillige at anvende andre opslagsbøger og tidsskrifter i afdelingens konferencelokale og i hospitalets lægebibliotek
i stueetagen i administrationsbygningen.
Det tilrådes at man desuden gennemser
afdelingens samling af undervisningsvideoer i konferencelokalet samt AV
undervisningsprogrammer (CD) i ekkokardiografirummet og i konferencelokalet.
Tage-Hansens Gade
Mål for de studerendes ophold på
afdelingen:
Udførligt at kende arbejdsgange i en medicinsk afdeling og have udviklet evne til
at samarbejde med andre personale grupper. Under opholdet skal den studerende
forberedes på det kliniske arbejde som
turnuskandidaten udfører. Dette indebærer, at han/hun udover en række praktiske
færdigheder gør sig fortrolig med journalskrivning og vender sig til at fremlægge
sygehistorier for medstuderende og læger. Til dette formål skal den studerende
under sit ophold være trænet i resumering af journaler og være i stand til fuldt
ud at orientere den stuegangsgående
læge om patienterne på en stuegang.
Den studerende medinddrages løbende i
overvejelser vedrørende undersøgelsesprogram, diagnose og planlægning af behandling for de enkelte patienter.
Den studerende skal have tilegnet sig
praktiske færdigheder i kommunikation
og have overværet samtaler om diagnose
og behandling mellem læge og patient.
Ved undervisning, patientkontakt og selvstudier skal den studerende have tilegnet
sig eksakt viden om de store medicinske
lidelsers patogenese, symptomer, diagnosticering, behandling og prognose. Det
gælder naturligvis især de kardiovaskulære sygdomme.
At have tilegnet sig færdigheder, der
muliggør en god journaloptagelse (inkl.
grundlæggende undersøgelsesteknikker).
At være bekendt med afdelingens forskningsområder.
At være introduceret til hospitalets forskningsbibliotek.
At blive fortrolig med:
• BT måling
• Stetoskopi af hjerte og lunger
• Anlæggelse af i.v. venflon
• Administration af i.v. medicin
• Udførelse af a-punktur
• Anlæggelse af blærekateter hos mænd
• EKG optagelse
Have overværet et varierende antal af
følgende procedurer:
• Ekkokardiografi
• Arbejds ekg
• DC konvertering
• Torakocentese
Ved afslutning af opholdet forventes det,
at den studerende:
• har dannet sig et begyndende overblik
over medicinske sygdomme
• har kendskab til disponerende faktorer
til åreforkalkningssygdomme
• kan udføre hjerte- og lungestetoskopi
• kan tolke et ekg
• kan vurdere et røntgenbillede af thorax
• har kendskab til indikationer og muligheder ved ekkokardiografi
• har kendskab til at diagnosticere akutte
hjertesygdomme fx akut myokardieinfarkt
• er i stand til at vurdere patienter med
kroniske hjertesygdomme, fx hjerteinsufficiens.
35
Tage-Hansens Gade
Hæmatologisk Afdeling R, THG
Kontakt:
Ved sygdom kontakt forvagten på telefon
8949 7921
Sekretær (undervisningskoordinator)
Helle Givskov
Tlf. 8949 7551
Mail: helle.givskov@aarhus.rm.dk
Ansvarlig:
Overlæge, ph.d. Jesper Stentoft
Tlf. 8949 7926
Mail: jesste@rm.dk
Specialet intern medicin: Hæmatologi varetager diagnostik, behandling, forebyggelse
og udforskning af blodsygdomme.
Afdeling R er specialiseret i hæmatologi.
Det betyder, at patienterne overvejende
lider af:
1. godartede blodsygdomme
- anæmi
- trombocytopeni
- trombose- og blødningssygdomme
- arvelig jernophobning
2. ondartede blodsygdomme
- leukæmi
- lymfekræft
- knoglemarvskræft (myelomatose)
- polycytæmi og dermed beslægtede
sygdomme
- følgetilstande til behandling af disse
sygdomme
36
Imidlertid har mange patienter samtidig andre medicinske sygdomme, som fx
sukkersyge, astma, mavesår, gigt, hjertesygdomme m.v., så der er i reglen rige
muligheder for at blive konfronteret med
næsten alle medicinske sygdomme. Det
er værd at huske, at det er et af de eneste
tidspunkter i studieforløbet, hvor du får
lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab med blodsygdomme, hvoraf nogle
er ganske hyppigt forekommende og bør
kendes af enhver læge.
I den teoretiske undervisning vil der også
blive fokuseret på diagnostik og behandling af infektioner, smertebehandling og
behandling med cytostatika, som alle er
emner med stor relevans indenfor såvel
intern medicin som hæmatologi og onkologi.
Hæmatologi er et speciale, der er særdeles afhængigt af speciallaboratorier,
og på Hæmatologisk Afdeling forefindes
to sådanne: Cancercytogenetisk Laboratorium og Immunhæmatologisk Laboratorium. Der er afsat 2 timer til praktisk
belysning af den diagnostiske proces ved
hæmatologiske patienter på disse laboratorier. Samtidig vil der være undervisning
i og forevisning af stamcellenedfrysning/
stamcelletransplantation.
Tage-Hansens Gade
Normering
Afdelingsledelsen består af den ledende
overlæge og oversygeplejersken. Der er
etableret funktionsledelser for afdelingens
afsnit, ambulatorium, klinisk forskningsenhed, laboratorier og sekretariat.
Lægerne er normeret med 1 klinisk professor, 1 lærestolsprofessor, 10 overlæger,
4 afdelingslæger, 7 i hoveduddannelsesforløb, 2 læger i introduktionsstilling og 1
læge i hoveduddannelse til klinisk onkologi.
Sygeplejen er normeret med 112 stillinger,
heraf 5 med særligt specialeansvar, 1 oversygeplejerske, 4 afdelingssygeplejersker, 1
uddannelsesansvarlig, 1 udviklingssygeplejerske, 2 forløbskoordinatorer og 5 projektsygeplejersker.
Sekretærerne er normeret med 14 stillinger, heraf 1 ledende sekretær.
Serviceassistenterne er normeret med 22
stillinger.
Der er tilknyttet 1 socialrådgiver og 1 psykolog til afdelingen.
Laboratorierne er normeret med 10,2 bioanalytikerstillinger.
Struktur
Hæmatologisk Afdeling har et optageområde på basisniveau på ca. 650.000
borgere. Afdelingen er klassificeret som
hæmatologisk højt specialiseret afdeling
og modtager patienter fra hele Region
Midtjylland, samt i visse tilfælde fra tilgrænsende regioner.
Afdelingen har 49 sengepladser og to hotelsenge samt et stort behandlings- og
kontrolambulatorium.
Der henvises ca. 700 nye patienter årligt,
hvoraf fire femtedele modtages til forundersøgelse i ambulatoriet. Sengeafdelingerne har ca. 2.300 indlæggelser årligt,
hvoraf to tredjedele er akutte. I ambulatoriet er der ca. 14.000 besøg årligt, hvor
der blandt andet gives 2.300 cytostatikabehandlinger.
Afdelingens undersøgelsesstue udfører
900 knoglemarvsundersøgelser og 250
lumbalpunkturer årligt.
Afdelingen rekvirerer hvert år 5.000 CTscanninger, 4.000 konventionelle røntgenundersøgelser, 1.200 ultralydsscanninger
og 1.500 MR-scanninger.
Afdelingens laboratorier betjener alle de
hæmatologiske afdelinger i Region Midtjylland og for visse specialanalyser også
Region Nordjylland. Der udføres over
1.000 flowcytometriske analyser af leukocytters overfladeantigener i diagnostisk
øjemed og over 700 PCR analyser. Desuden udføres ca. 1.000 G-bånds karyotyperinger af maligne hæmatologiske celler.
Afdelingens beliggenhed
Hæmatologisk Afdeling er placeret i TageHansens Gade med sengeafdelingerne
R7, R70 og R170 i én fløj (indgang 11A) og
ambulatorium og laboratorier i samme bygning som personalekantinen (indgang 4A).
1.3.09 åbnede sengeafsnit R7. Afsnittet er beregnet til allogen stamcelletransplantation.
Afdelingens lægekontorer og konferencelokale ligger i pavillon 14, der ligger parallelt med sengebygningen (indgang 14 A).
Afdelingens Sekretariat ligger i sengebygningen, indgang 11A.
37
Tage-Hansens Gade
Afdelingens undervisere:
Professor Peter Hokland, klinisk lektor
Bendt Nielsen, klinisk lektor Mette Skov
Holm, klinisk lektor Jan M. Nørgaard, klinisk lektor Niels Frost Andersen og klinisk
lektor Jesper Stentoft (undervisningskoordinator).
Lektorerne afholder den skemalagte prægraduate undervisning i hæmatologi. Den
praktisk, kliniske oplæring ”mesterlære”
foretages af alle afdelingens læger og det
øvrige personale.
Professoren har ansvaret for både den
teoretiske og praktiske undervisning, afholder mundtlig lægevidenskabelig embedseksamen og deltager i udformningen
af de skriftlige eksamensopgaver.
38
Det kliniske ophold på 4 uger ved Hæmatologisk Afdeling er for 2-4 medicinstuderende ad gangen. De nye hold møder
første dag kl. 8.00 til morgenkonference.
For hvert hold er der udpeget en holdleder, der varetager introduktion og
rundvisning på afdelingen, fordeling af
studerende til de forskellige teams og
fordeling af studenterfunktioner på ugeskema. Holdlederen fungerer som holdets ”coach”, løser eventuelle praktiske
problemer undervejs, debriefer holdet
ved periodens afslutning og attesterer tilfredsstillende gennemførelse.
Tage-Hansens Gade
Ugeplan for medicinstuderende på hæmatologisk afdeling
Mandag
08.00-08.15
08.15-08.45
08.45-09.00
09.00-12.30
12.30-13.00
Morgenkonference (konferencelokale i barakken)
Teamkonference (blå, rød, gul, grøn, 7)
Røntgenkonference
Stuegang
Afdelingskonference (konferencelokalet)
Tirsdag
08.00-08.15
08.15-08.45
08.45-09.00
09.00-12.30
12.30-13.00
Morgenkonference
Teamkonference (monofaglig rød, blå, gul+grøn)
Røntgenkonference
Stuegang
Afdelingskonference
Onsdag
08.00-08.15
08.15-09.00
09.00-09.15
09.15-12.30
12.30-13.00
14.15-15.15
Morgenkonference
Klinisk konference/morgenundervisning (tværfagligt)
Røntgenkonference
Stuegang
Afdelingskonference
Multidisciplinær konference: lige uger(konferencelok.)
Torsdag
08.00-08.15
08.15-08.45
08.45-09.00
09.00-12.30
12.30-13.00
14.00-15.00
Morgenkonference
Teamkonference (blå, rød, gul, grøn, 7)
Røntgenkonference
Stuegang
Afdelingskonference
Lymfomkonference
Fredag
08.00-08.15
08.15-09.00
09.00-09.15
09.15-12.30
12.30-13.00
Morgenkonference
Morgenundervisning for læger
Røntgenkonference
Stuegang
Afdelingskonference
Herudover holder afsnit R70 teamkonference 12-12.30 de dage, hvor der ikke er
speciallæger i begge grupper.
På afdelingens morgenkonference kl. 08.00 - 08.15 i konferencerummet, gennemgås de
akutte patienter og patienterne på Intensiv afdeling. Desuden gennemgås arbejdsplanen.
Der afholdes bedside-undervisning ca. 2 gange ugentlig.
Den 3. torsdag for hvert studenterhold: “Hæmatologisk diagnostik” – undervisning i hhv.
Cancercytogenetisk Laboratorium og Immunhæmatologisk Laboratorium (IHL).
Studenterne møder klokken 9.00 foran Peter Hoklands kontor på IHL. Underviserne er
Anne Roug, Eigil Kjeldsen, Charlotte Nyvold og Peter Hokland.
39
Tage-Hansens Gade
Den medicinstuderendes opgaver
Mål for opholdet
forberede den medicinstuderende på det
kliniske arbejde. Færdigheder og viden
ønskes tilegnet vedr.:
Team-arbejde:
En studerende bliver tilknyttet ét af afdelingens teams. Igennem din aktive deltagelse i arbejdet på afdelingen opnår du
hurtigt accept fra både sygeplejepersonalet og lægegruppen: Du vil blive opfattet
som en naturlig del af et team og er velkommen til at markere dine observationer
og synspunkter.
I afsnittenes behandlerteams indgår
foruden læger, sygeplejersker og sosuassistenter, også fysioterapeuter og ergoterapeuter. Desuden vil du dagligt møde
tandplejere, sekretærer, bioanalytikere,
madomsorgspersonale og serviceassistenter. Det er naturligvis vigtigt, at du
respekterer disse medarbejderes faglige
integritet og viden. Kun herved opnår du
den kontakt, der er vigtig for din egen faglige udvikling.
I gruppen bør du sætte dig som mål at
lære alle patienters sygehistorier at kende, og du bør derfor benytte enhver ledig
stund til at læse journalerne. Da det kliniske kursus er meget kort er det vigtigt, at
du hjemme læser om de kliniske problemstillinger, som du er blevet konfronteret
med i dagens løb.
40
Biopsistue
Du bør i en periode følge det praktiske arbejde, der udføres på biopsistuen
(knoglemarvsbiopsier, aspirationer, lumbalpunktur, hudbiopsi). Den reservelæge,
som den pågældende dag står for stuearbejdet, vil undervise dig i arbejdets praktiske udførelse og dets formål. Der sigtes
mod hurtigt at gøre dig til en aktiv medarbejder, således at du på egen hånd kan
udføre visse arbejdsfunktioner.
Journalskrivning:
Den læge, som har ansvaret for modtagelsen af nyindlagte patienter, vil give dig
som opgave at skrive journal på udvalgte
patienter. I forbindelse hermed bliver du
orienteret om, hvad der særligt skal tages
i betragtning ved det pågældende sygdomsbillede. Journaloptagelse og objektiv
undersøgelse foregår i patientmodtagelsen for de indlagte patienter og ellers i
ambulatoriet som ”forundersøgelser”.
Når du har optaget sygehistorien (anamnesen) foretages den objektive undersøgelse af patienten sammen med den
læge, der modtager patienterne – i hvert
fald indtil du har skrevet mindst 3 journaler. Når journalen er skrevet, gennemgår
du den med lægen. Journalen skal først
skrives i kladde og bagefter dikteres i
Speechmax (kode 2499) der renskrives af
en sekretær. Den læge der har tildelt dig
journalen er ansvarlig for indhold og konklusioner. Lægens navn anføres i din journal. Ordinationer i EPJ udføres af lægen.
Tage-Hansens Gade
Vagtarbejde
Det er vigtigt at få indblik i et sygehusets
døgnfunktion og at blive trænet i forskellige typer af akutte situationer. Det er derfor meget vigtigt at deltage regelmæssigt
i vagten. Studerende på Hæmatologisk
Afdeling kan følge alle medicinske vagthavende og derved lære forskellige akutte
medicinske sygdomsbilleder. Se også det
generelle afsnit om medicin.
Grundlæggende færdigheder og
interview- og undersøgelsesteknik
Dette indøves ved mesterlære, idet de
medicinstuderende følger såvel de uddannelsessøgende som de færdige speciallægers patientsamtaler.
• Der vejledes mhp. samtaleteknik/tilrettelæggelse ved journaloptagelsen
Både ved fokuseret bedside-undervisning
og den medicinstuderendes egen journaloptagelse lægges vægt på færdigheder
vedr.:
• Generel objektiv undersøgelse.
• Undersøgelse af den hæmatologiske patient (palpation af lymfeknuder og milt,
inspektion af mundhule og hud, vurdering af tandstatus.
Kendskab til klinisk forskning
Kendskab til klinisk forskning sikres ved
gennemgang af igangværende studier.
Det tilstræbes at alle holdene bliver introduceret til hæmatologisk laboratorieforskning. De studerende har generelt
adgang til at deltage i afdelingens interne
undervisning, der spænder fra hæmatologisk diagnostik over forskning og behandling til tværfaglig undervisning.
41
Tage-Hansens Gade
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, THG
Mødested: Konferencerummet, Medicinsk
Afdeling MEA, Bygning 3, 2.sal, ÅS THG
Kontaktperson: Ledende overlæge, dr.
med. Jørgen Rungby
Tlf. nr. 8949 7696 / 8949 7657
Medicinsk-endokrinologisk afdeling MEA er
en intern medicinsk afdeling med grenspeciale i medicinsk endokrinologi. Afdelingen
modtager dels uselekterede patienter med
et bredt udsnit af interne medicinske sygdomme fra lokalområdet, dels patienter
med endokrinologiske sygdomme fra Århus Sygehus’ optageområde.
Specialet medicinsk endokrinologi omfatter undersøgelse, kontrol og behandling af
medicinske og kirurgiske sygdomme i de
endokrine kirtler (hypofysen, skjoldbruskkirtlen, pancreas, binyrer og gonader, biskjoldbruskkirtler m.m.). Afdelingen har
endvidere specialiseret sig i metaboliske
knoglelidelser og adipositas.
Afdelingen har landsog landsdelsfunktion
i samarbejde med andre relevante afdelinger på Århus Universitetshospital om
specielle endokrinologiske sygdomme. Det
drejer sig om svær sygelig overvægt (morbid adipositas), primær hyperparatyreoidisme, multipel endokrin neoplasi (MEN)
med hyperparatyreoidisme og/eller medullært thyreoideakarcinom, visse former for
hypo-paratyreoidisme, pseudohypoparatyreoidisme, Mb Paget, fibrøs dysplasi, osteosklerose og visse former for osteomalaci
42
og D-vitaminmangel samt sjældnere diabetesformer med insulinresistens.
Varetagelsen af det endokrinologiske speciale sker i tæt samarbejde med afdelingen
for endokrin kirurgi P på Århus Sygehus,
Tage-Hansens Gade, der foretager operationer på skjoldbruskkirtel, biskjoldbruskkirtler og binyrer, samt kirurgisk Afdeling L,
Århus Sygehus, Nørrebrogade vedrørende
kirurgisk behandling af svær adipositas.
Afdelingen er en universitetsafdeling tilknyttet Aarhus Universitet med
forsknings-, uddannelses- og undervisningsforpligtelser.
Afdelingen uddanner speciallæger i medicinsk endokrinologi, speciallæger i intern
medicin (herunder introduktions-, basis- og undervisningsstillinger), medicinstuderende, sygeplejestuderende samt
social- og sundhedsassistentstuderende
og lægesekretærelever.
Afdelingen har et tæt samarbejde med
almen praksis. Afdelingen tilbyder type 2
diabeteskursus, osteoporoseskole og diætistfunktion specielt målrettet mod problemer i almen praksis. Afdelingen har stor
ambulant virksomhed vedrørende måling
af knoglemasse hos risikopatienter for
osteoporose.
Tage-Hansens Gade
Afsnit i afdelingen
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA
er beliggende på Århus Sygehus, TageHansens Gade og omfatter: (for indgangenes placering, se ”logistik”)
Læge- og sekretærkontorer i administrationsbygningen, indgang 3C, 2.sal.
Medicinsk Endokrinologisk Ambulatorium
MEA (afdelingssygeplejerske Guri Engmark), indgang 11A
MEA, afsnit 120 (afdelingssygeplejerske
Marianne Eshøj), indgang 1D
MEA, afsnit 160 (afdelingssygeplejerske
Birte Mors), indgang 1A
Osteoporosekliniken, indgang 11B
Forskningsafdelinger, den grå bygning,
indgang 4A.
Fastansatte læger i afdelingen
Leif Mosekilde
Professor, overlæge, dr.med.
Tlf. direkte 8949 7677
Bjørn Richelsen
Jørgen Rungby
Professor, ledende overlæge, dr. med.
Kjeld Hermansen
Jens Friis Bak
Lektor, overlæge, dr.med.
Bente Bomholt Langdahl
Lektor, overlæge, dr. med., ph.d.
Steen Bønløkke Pedersen
Klinisk lektor, overlæge, dr. med.
Peter Vestergaard
Klinisk lærer, overlæge, dr. med.
Eva Ebbehøj
Overlæge, ph.d.
Søren Gregersen
Afdelingslæge, ph.d.
Afdelingens lægenormering omfatter herudover 11 læger i hoveduddannelsesforløb, 3
læger i medicinsk introduktionsuddannelse
og 3 læger i klinisk basislægeuddannelse.
Specialfunktioner i afdelingen
Sengeafdelinger
Afdelingen har 2 sengeafdelinger:
Afdeling 120 (18/19 senge) og afdeling
160 (18/19 senge). De fysiske rammer i
sengeafdelingen består af 2-sengsstuer,
3 på hvert sengeafsnit, samt en 3-sengsstue og 3 6-sengsstuer. Der er en undersøgelsesstue på hver afdeling, der dog
ofte anvendelse som regulær sengestue
Afdelingen er specialemæssigt delt på
følgende måde: Afsnit 160 diabetes og
adipositas, Afsnit 120 thyreoidealidelser,
osteoporose samt anoreksi.
Undersøgelse, kontrol, behandling og
pleje er organiseret i tværfaglige behandlingsteams, således at hver afdeling består af 2 teams, der tager hånd om 12-13
patienter hver. Et team består af samtlige
personalegrupper, som opererer i afdelingen samt udefra kommende grupper som
fysioog ergoterapeuter. De studerende
på afdelingen tilknyttes disse behand-
43
Tage-Hansens Gade
lingsteams. Der holdes teamkonference
dagligt fra kl. 8.30 - 9.00, hvorunder planlægningen af den enkelte patients videre
forløb foretages, ligesom der følges op på
forløbet over det sidste døgn.
Der er etableret et dagpatientkoncept i
sengeafdelingerne, således at patienterne, som udskrives fra sengeafdelingerne,
kan følges op i sengeafdelingerne mhp.
klinisk kontrol og ikke ses i et separat ambulatorium.
skiftet samt metaboliske knoglelidelser og
adipositas visiteres til afdeling MEA, THG.
Ambulant virksomhed
Afdelingen har et dagafsnit, med ca. 4.000
deldøgns behandlingsdage og et ambulatorium med ca. 20.000 besøg årligt. Ambulatoriet er et specialeambulatorium for
intern medicin:endokrinologi. Halvdelen
af patienterne har diabetes mellitus. I ambulatoriet følges desuden patienter med
thyreoideasygdomme, multipel endokrin
neoplasi, calciummetaboliske sygdomme,
osteoporose, hypofyse-, binyre- og gonadesygdomme, hyperlipidæmi, adipositas,
vækst- og udviklingsforstyrrelser samt
sjældnere metaboliske sygdomme.
I ambulatorium/dagafsnit udføres blandt
andet funktionsundersøgelser, knoglebiopsi, intravenøs behandling samt instruktion af diabetikere i selvmonitorering af
blodsukker, injektionsteknik, kost etc.
Endvidere samarbejdes med nuklearmedicinsk afdeling mhp. diagnostik specielt
af thyreoidealidelser og knoglelidelser.
Visitation og samarbejde
Visitationen af endokrinologiske specialepatienter til afdelingen sker i samarbejde
med afdeling MEA, Århus Sygehus, Nørrebrogade, således at begge afdelinger
tager sig af diabetes og thyreoidea, mens
lidelser i hypofyse og binyrer visiteres til
afdeling MEA, NBG og lidelser i kalkstof-
44
Afdelingen har et tæt samarbejde med Kirurgisk Endokrinologisk Afdeling P mhp.
operativ behandling af endokrinologiske
lidelser samt Patologisk Institut på Århus
Sygehus, Tage-Hansens Gade, som varetager den generelle patologiske service,
men også sammedags-diagnostik ved thyreoidealidelser.
Der foregår ved afdelingen en lang række
forskningsprojekter, fortrinsvis inden for
det endokrinologiske fagområde. Der er til
afdelingen desuden ansat fondsfinansierede laboranter samt lægelige stipendiater/ph.d.-studerende.
Tage-Hansens Gade
Afdelingskonferencer
Der afvikles kliniske konferencer som anført i skemaet. Der er desuden undervisning hver onsdag kl. 08.15-09.00.
Det forventes at afdelingens studerende
deltager i de fælles konferencer og i deres
egen team-konference.
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Kl. 8.00 - 8.15
Afd.konf.
Afd.konf.
Afd.konf.
Afd.konf.
Afd.konf.
Kl. 8.15 - 8.30
Rtg.konf.
Rtg.konf.
Undervisning
Rtg.konf.
Rtg.konf.
(Mødelokale)
Kl. 8.30 - 9.00
Teamkonf.
Teamkonf.
Team.konf.
Teamkonf.
Parathyreoidea-konf.
Kl. 12.30-13.00
Middagskonf.
Middagskonf.
Middagskonf.
Middagskonf.
Middagskonf.
Kl. 13.00-14.00
Thyreoideakonf.
KEK Afd. 240
Morgenkonference
Fælles morgenkonference i konferencerummet på læge- og sekretærgangen i
administrationsbygningen, indgang 3C,
2.sal. Vagtholdet orienterer om akutte patienter, indlagt i det forløbne døgn, samt
om akutte begivenheder vedrørende i forvejen indlagte patienter.
Røntgenkonference
Kl. 08.15- 08.30 i Røntgenafdelingen hver
dag undtagen onsdag.
Teamkonference
Kl. 08.30-09.00. i teamet på sengeafdelingen hver dag undtagen onsdag.
Middagskonference
Kl. 12.30 i konferencerummet på læge- og
sekretærgangen i administrationsbygningen, indgang 3C, 2.sal.
ØVRIG ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE
Dagarbejdstid fra kl. 08.00-15.00.
Stuegange (behovsstuegang og
samtaler)
Afdeling MEA 120 og MEA 160 dagligt kl.
09.00 til ca. 12.30.
Ambulatorium
Dagligt kl. 09.00 - ca. 12.00 i ambulatorium/dagafsnit.
Mandag kl. 13:00-15:30 journaler og svar i
ambulatorium/dagafsnit.
Dagafsnit
Dagligt kl. 09.00- ca.12.00 i ambulatorium/
dagafsnit.
Thyreoideaklinik
Fælles medicinsk-kirurgisk klinik hver
mandag, kl. 13.00-14.00 i medicinsk ambulatorium.
45
Tage-Hansens Gade
Parathyreoideaklinik
Fælles medicinsk-kirurgisk klinik hver fredag kl. 8.30 – 9.30 i Kirurgisk Endokrin Klinik (KEK) Afdeling P 240.
fokuseres på og hvilket undersøgelsesprogram, der skal iværksættes.
Journalen skal efterfølgende konfereres
med teamlægen.
Knoglebiopsi
Hver 2. fredag i medicinsk dagafsnit
(spørg efter tidspunkt).
Akutte journaler kan skrives efter aftale med vagthavende, der superviserer
journalskrivningen og godkender undersøgelsesprogram samt iværksætter behandling.
De studerende kan diktere på det digitale
system Speechmax med kode 2640.
Osteodensitometri (knoglemineralbestemmelse)
Dagligt kl. 09.00-15.00 i
Osteoporoseklinikken, 11B.
VAGT
Det forventes at de studerende deltager
i vagtarbejdet 2-3 gange under opholdet
på afdelingen
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling har 2
vagtlag:
Forvagt hele døgnet (tilstedeværelsesvagt)
Bagvagt hele døgnet (vagt fra bolig)
Bagvagten udfører grenspecialerelevante
tilsyn over hele huset samt tilsyn vedrørende intern medicinske problemstillinger
efter aftale.
JOURNALER
Det forventes at de studerende deltager i
journalskrivningen i de enkelte teams og
på vagten.
Journaloptagelse i teamet aftales ved
teamkonferencen. Der vil her være mulighed for at diskutere hvad der specielt skal
46
Der er aftensekretær (fælles for Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, Hæmatologisk Afdeling og Medicinsk
Endokrinologisk Afdeling MEA, THG).
Tage-Hansens Gade
Kirurgiske specialer THG
Velkommen til den kirurgiske blok på Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus,
Tage-Hansens Gade. Denne blok består
af Anæstesiologisk Afdeling, Kirurgisk Afdeling P og Ortopædkirurgisk Afdeling E. I
har på 3. semester haft jeres første møde
med patienter og har formentlig også stiftet bekendtskab med procedurerne omkring bedøvelse og operation. På dette 8.
semester skal vi forsøge at uddybe dette
kendskab, og vi skal gøre vores bedste for
at gøre denne kliniske og teoretiske undervisning lærerig og interessant.
Måske vil I opleve afdelingernes funktioner meget hektiske og lidt forvirrende,
hvilket skyldes et stort arbejdspres for læger og plejepersonale samt deres meget
skiftende arbejdstider. Enkeltfunktionerne med patienterne foregår såvel ambulant som under indlæggelse og er i vid
udstrækning subspecialiseret, hvilket ikke
gør forvirringen mindre. I det samlede lægearbejde må hensynet til patienterne og
deres behandling have en højere prioritering end den ikke formaliserede undervisning af studerende. Jeres udbytte af
opholdet hos os vil således afhænge meget af jeres eget initiativ og engagement.
Ligesom alt øvrigt hospitalspersonale har
I absolut tavshedspligt over for patientforhold af personlig eller fortrolig karakter.
Målsætning
Målsætning for kurset er opfyldelse af
mål i kursuskataloget fra AU. Til imødekommelse af dette har vi opstillet følgen-
de liste, hvor vores målsætning for kurset
er udmøntet:
1) Lære samtaleteknik med patienten
ved optagelse af anamnese.
2) Lære almindelig objektiv klinisk undersøgelsesteknik.
3) Lære på hvilket grundlag og hvordan
man anmoder om supplerende undersøgelser.
4) På grundlag af anamnesen og undersøgelserne at differentiere de diagnostiske muligheder.
5) Følge patienten gennem hospitalsopholdet, især på sengeafdelingen ved
stuegangen.
6) Herved at lære det typiske forløb af
de mere almindeligt forekommende
kirurgiske og ortopædkirurgiske sygdomme.
7) Lære en medmenneskeetisk holdning
overfor svært syge.
8) Lære om sterilitetsforholdene på en
operationsgang.
9) Overvære teknikken ved operativ behandling.
10) Lære undersøgelser og behandling af
skadestuepatienter.
11) Lære almindelige suturteknikker og
bandageringsteknikker.
12) Lære venepunktur med opsætning
af væske eller blodtransfusion samt
injektionsteknik såvel subkutant, i.m.
som i.v.
13) Lære blærekateterisation og nedlægning af ventrikelsonde.
47
Tage-Hansens Gade
14) Overvære endoskopiske undersøgelser og behandlinger af såvel mave,
tarm som led.
15) Lære om forhold ved infektioner hos
kirurgiske patienter.
16) Lære om de kliniske forhold ved blødninger, dehydrering og forstyrrelser i
elektrolytstofskiftet.
17) Kende til de farmaka, som anvendes
ved anæstesier.
18) Overvære forløbet af forskellige anæstesiformer, såvel lokale, regionale,
spinale, epidurale som universelle.
19) Lære om hjertestop og genoplivningsprocedure med stød, ekstern hjertemassage og kunstig ventilation.
20) Lære principperne ved intensiv behandling, respirator, parenteral ernæring, væsketerapi og farmakologisk
terapi.
Undervisningen
Undervisning jfr. Studienævnets ”vejledning for undervisere og studenter” samt
læseplan.
Jeres undervisning vil foregå dels formaliseret skemalagt ved læger, som
honoreres fra Aarhus Universitet, dels
uformaliseret ”ad hoc” ved øvrigt lægepersonale, som ikke har nogen egentlig
undervisningsforpligtelse i henhold til
Aarhus Universitet.
Den teoretiske undervisning og eksaminatoriske klinikker er skemalagt tirsdag og
torsdag fra kl. 13.15-15.00 og onsdag fra
kl. 13.15-14.00. Tirsdag varetages undervisningen af overlæge Anders Odgaard,
overlæge Karsten Krøner og overlæge Bo
Munk, Ortopædkirurgisk Afdeling. Onsdag
48
er det overlæge Palle Carlsson, Anæstesiafdelingen, der underviser. Torsdag varetages undervisningen af overlæge Henrik
Christensen og overlæge Anders Tøttrup,
Kirurgisk Afdeling P. På grund af lægernes
afspadseringsordning kan undervisningen
forestås ved en anden læge end nævnt i
læseplanen. Der gives i løbet af semesteret følgende lektioner i ortopædkirurgi og
kirurgi:
Tirsdage:
1. Introduktion til ortopædisk kirurgi
2. Skadestuehåndbogen og undersøgelsesteknik
3. Fod- og ankelskader
4. Frakturer og undersøgelsesteknik
5. ATLS
6. Hånd- og håndledsskader
7. Knæets bløddelsskader
8. Skulderskader
9. Albueskader
10. Hoftefrakturer
11. Håndens infektioner
12. Discusprolaps
13. Hofte- og knæledsartrose
14. Den reumatiske hånd
15. Tunnelsyndromer
16. Knyster
17. Multiple choice test
18. Afslutning
Torsdage:
1. Symptomer og objektive fund ved abdominale lidelser
2. Inflammatorisk tarmsygdom
3. Klinik/Hernier
4. Klinik/Akut abdomen(appendicit etc.)
5. Klinik/Hæmoroider og analkanal
6. Klinik/Akut abdomen (ileus etc)
7. Klinik/Divertikelsygdommen
Tage-Hansens Gade
8. Klinik/Esophagus, ventrikel, duodenum
9. Klinik/Pancreassygdomme
10. Klinik/Pneumothorax/aortaaneurisme
11. Klinik/Cases
12. Klinik/Galdesten
13. Klinik/Cases
14. Colon og rectumtumorer/Eksamen
15. Evaluering
Udover de 15 undervisningssessioner om
torsdagen gives der fem sessioner på
Urologisk afdeling, SKS.
Introduktionsuge
I den første uge af semesteret er der et
introduktionsprogram, der bl.a. omfatter
emnerne:
• generel omgang med patienter:
- journalskrivning / anamneseoptagelse,
- undersøgelse af abdomen
- stetoskopi, EKG
- anlæggelse af venflon / arteriepunktur
- anlæggelse af blærekateter
- smertebehandling
• adfærd på operationsgangen:
- kirurgisk håndvask, suturteknik
• akut medicin:
- hjertestop
- ventilation og intubation
- lumbalpunktur
3. Kittelbog i Kirurgi. Stadil, Lund og Nordling, eds. Nyt Nordisk Forlag Arnold
Busk A/S. 2006.
4. Ortopædisk Kirurgi, 6. udgave. Sneppen, Bünger og Hvid, eds. FADL’s Forlag.
2006.
5. Kliniske procedurer. Rosenberg, ed.
FADL’s Forlag. 2009.
Praktiske informationer
Holdet bedes vælge en talsmand som
kontaktperson.
Sygdom hos studerende, der skal være på
OP, bedes meddelt mellem kl. 7.30-8.00.
OP Afdeling P: lokal 7547, OP afdeling E:
lokal 7456.
Klinisk kursus og den formaliserede undervisning er obligatorisk og fravær i
mere end 10% af tiden bevirker, at kurset
ikke kan godkendes.
Hver studerende betaler i alt 100 kr. til
kaffekassen, hvilket dækker formiddagskaffe dagligt i de 11 uger.
Ved kursets afslutning bedes holdet
fremkomme med en skriftlig, konstruktiv
og eventuel kritisk evaluering, som rundsendes til alle læger og afsnit, som har
været impliceret i undervisningen.
Anbefalede lærebøger
1. Kirurgisk Kompendium, 3. udgave. Stadil, Lund, Nordling, eds.Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk A/S. 2003 (den officielle
lærebog).
2. Basisbog i Medicin og Kirurgi, 4. udgave. Schroeder, Schulze, Hilsted og
Gøtzsche, eds. Munksgaard. 2007.
49
Tage-Hansens Gade
Tage-Hansens Gade
Ortopædkirurgisk Afdeling E, THG
Ortopædisk kirurgi den kirurgiske behandling af skader, lidelser og medfødte deformiteter i bevægeapparatet. Dele af den
ikke-kirurgiske behandling af disse lidelser ligger naturligt også under specialet,
mens andre dele ligger under reumatologien.
Afdelingens struktur og opgaver
Struktur
Ortopædkirurgisk afdeling E er delt på
Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade.
Subspecialerne er fordelt som følger:
Nørrebrogade:
E0
Skadestue og – ambulatorium
E1
Børneortopædi
E3
Fod-/ankel
E4
Traume
E5
Tumor-/infektion
E6
Skulder-/albue
På Tage-Hansens Gade er der 13 overlæger og 3 afdelingslæger. Yngre læger
i basis-, introduktions- og kursusstilling
indgår i en vagtordning på Nørrebrogade
og har sektortilknytning både på Nørrebrogade og Tage-Hansens Gade.
Afdelingen er en specialafdeling med
et optageområde på basisniveau på ca.
350.000 borgere. Afdelingen er klassificeret som ortopædkirurgisk landsog landsdelsafdeling og modtager patienter fra
det vestdanske område.
På Tage-Hansens Gade findes fem operationsstuer og to sengeafdelinger. Afdelingen udfører ca. 4000 operationer om året.
Afdelingen er opbygget således, at de forskellige afsnit med tilhørende ambulatorium og operationsfaciliteter varetager
en bestemt subspecialiseret ortopædkirurgisk funktion, som det fremgår af skemaet herunder.
Tage-Hansens Gade:
E7
Hånd
E8
Idrætstraumatologi
E9
Hofte
E10
Knæ
Ledelsen består af en ledende overlæge
og oversygeplejersken. Ledelsen og den
tilhørende stab er placeret på Nørrebrogade.
51
Tage-Hansens Gade
Subspeciale
Overlæger
Knækirurgi
Frank Madsen
Afd.-læger
Sengeafsnit
E9/10
Anders Odgaard
Claus Fink Jepsen
Hoftekirurgi
Kjeld Søballe
Henrik Daugaard
E9/10
Sinan Said
E7/8
Martin Lamm
Michael Ulrich-Vinther
Idrætstraumatologi
Martin Lind
Sv. Erik Christiansen
Bent Lund
Peter Faunø
Håndkirurgi
Karsten Krøner
E7/8
Bo Munk
Claus Möger
Anders DitlevJensen
Modtagelse af patienter til elektiv indlæggelse foregår på de enkelte sengeafsnit.
Patienterne har forinden fået skrevet journal ved forundersøgelsen i ambulatoriet.
Knæ- og hofteambulatoriet er beliggende
i behandlingsbygningen, 1. sal, sydgangen,
og består af 5 stuer. Det idrætstraumatologiske ambulatorium er beliggende i kælderen under røntgenafdelingen tæt ved
fysioterapien. Håndambulatoriet er beliggende på afdeling E6/7.
I ambulatorierne foretages undersøgelse af
nyhenviste patienter, kontroller efter tidligere indlæggelser eller ambulante behandlinger i relation til de enkelte subspecialer.
Ortopædkirurgisk Afdeling E på Tage-
52
Hansens Gade har funktioner i flere forskellige lokaliteter. På din første dag i
afdelingen skal du møde kl. 8.00 i afdelingens konferencerum, som ligger i kælderen under Medicinsk Visitations Afsnit
(Afdeling 60).
Afdelingens professorer og lektorer
Professor Kjeld Søballe, klinisk lektor Bo
Munk, klinisk lektor Anders Odgaard, klinisk lektor Karsten Krøner, lektor Michael
Ulrich-Vinther.
Professoren og de tre lektorer afholder
den skemalagte prægraduate undervisning i ortopædisk kirurgi på Tage-Hansens
Gade. Den praktiske kliniske oplæring
”mesterlære” foretages af alle afdelingens læger og det øvrige personale.
Tage-Hansens Gade
Det kliniske ophold på 4 uger ved afdeling E
på Tage-Hansens Gade er for 3-4 medicinstuderende af gangen. De vil blive tilknyttet
en subspecialiseret sektor en uge ad gangen. Et skema med fordelingen af tilknytningen vil blive udleveret den første dag.
Der vil blive givet formaliseret undervisning
med gennemgang af dele af den teoretiske ortopædi, kliniktimer med diskussion af
journal/sygehistorie samt individualiseret
patientrelateret undervisning. En oversigt
over denne undervisning vil blive udleveret
på din første dag i afdelingen.
Ud over den formaliserede undervisning vil
du via din kontakt med alle personalegrupper modtage undervisning, instruktion,
supervision og mulighed for at observere
forskellige dele af afdelingens hverdag og
diagnostik/behandling af patienter. Denne
ikke-formaliserede undervisning er vigtig og
kræver dit engagement.
CHECKLISTE FOR 8. SEMESTER KLINISK
KURSUS I ORTOPÆDISK KIRURGI VED
AFD. E, AS-THG
JOURNALOPTAGELSE
Det tilstræbes, at hver studerende skriver
mindst en journal per uge, således at den
studerende får skrevet journal i fire forskellige sektorer.
MANUELLE PROCEDURER
Det tilstræbes, at den enkelte studerende
som et minimum får prøvet følgende procedurer:
Anlæggelse af venflon
Anlæggelse af blærekateter
Indgift af parenteral medicin
Hudsuturering incl. infiltrationsanæstesi
Kirurgisk vask og assistance ved operation i fire forskellige sektorer.
VAGTDELTAGELSE
På grund af sammenlægningen af skadestuefunktionen i Århus samt centraliseringen af større traumer på NBG vil den
studerende på THG kun få anledning til at
se mindre traumer. Der er truffet aftale
med skadesektoren om, at hver studerende under sit ophold på afdelingen vil
kunne deltage som føl på skadestuen på
NBG. Det forventes, at den studerende tager imod dette tilbud. Der vil til gengæld
ikke være noget krav om deltagelse i vagten på THG.
PRÆSENTATIONER
Ved bed-side undervisning at have demonstreret færdighed i systematisk beskrivelse af røntgen-billeder.
INDLÆRING VED OBSERVATION
Den studerende forventes som et minimum at have overværet:
Patientsamtale i ambulatoriet
Stuegang
Specifikke kliniske undersøgelser
Operationsdag i hver af de 4 specialsektorer, som den studerende er tilknyttet
DELTAGELSE I UNDERVISNINGSTILBUD
Den studerende skal deltage i: Systematisk undervisning for hele holdet
Bo Munk personsøger 3138.
Anders Odgaard personsøger 3177.
53
Tage-Hansens Gade
Kirurgisk Afdeling P, THG
Kontakt:
Sekretær tlf. 8949 7506 eller 8949 7504.
Generel information
Kirurgiske afdelinger på Århus Sygehus,
Århus Universitetssygehus, er inddelt i 2
afdelinger hjemmehørende på hhv. Nørrebrogade (øvre kirurgi) , Kirurgisk Afdeling
L og på Tage-Hansens Gade (kolorektal
kirurgi og mamma- og endokrin kirurgi),
Kirurgisk Afdeling P.
Der er 3 sengeafsnit tilknyttet afdelingen
på Tage-Hansens Gade:
Afsnit 240: Fortrinsvis mamma- og endokrinkirurgi, men også tarmkirurgi. (professor Peer
Christiansen, overlæge Nidal AL Suliman,
overlæge Hanne Rønning, overlæge Lone
Fischer og overlæge Marco Mele).
Afsnit 260: Kolorektalkirurgi. (overlæge
Henrik Christensen, professor Søren
Laurberg, overlæge Steen Buntzen, overlæge Anders Tøttrup og overlæge Lilly
Lundby).
Afsnit 280: Kolorektalkirurgi. (overlæge
Karsten Kraglund, overlæge Peter Chr.
Rasmussen, overlæge Pål Wara og overlæge Lene Iversen).
Afsnit 600: Fælles Intensiv Afsnit.
Afdelingen har regionsfunktion og
højtspecialieseret funtion inden for
kolorektalkirurgi, mammakirurgi og endokrinkirurgi.
54
Kolorektalkirurgien omfatter operationer for:
• kolorektal cancer, herunder TEM kirurgi
• inflammatorisk tarmsygdom (Mb. Crohn
og colitis ulcerosa), herunder bl.a. J-pouch
operationer.
• lidelser i endetarmen (proktologi) herunder
bl.a. analsphincterrekonstruktion.
Center for behandling af avanceret kolorektalkirurgi herunder recidiv samt behandling
af bløddelstumor i abdomen.
En stor del af afdelingens funktioner inden
for kolorektalområdet foregår i ambulatorierne:
• P-ambulatorium, et kombineret forundersøgelses- og efterbehandlingsambulatorium
• Analfysiologisk ambulatorium, hvor der
foretages udredning og ikke kirurgisk behandling for analinkontinens, svær obstipation og besværet afføring
• Stomiambulatorium.
Mamma- og endokrinkirurgien omfatter
operationer for:
Mamma- og endokrinkirurgien omfatter
operationer for:
• mammasygdomme, herunder mammacancer
• parathyreoidealidelser
• thyreoidealidelser inkluderende kompliceret thyreoideakirurgi
• binyretumorer, herunder laparoskopiske
indgreb
• neuroendokrine tumorer (NET) i mavetarmkanalen
Den ambulante funktion tilknyttet den endokrine aktivitet foregår i Mamma Endokrin
Klinik (MEK), som er knyttet til afsnit 240.
Tage-Hansens Gade
Den daglige arbejdstilrettelæggelse
Kl. 7.45 præcis: Lægerne fra Afdeling P
mødes til morgenkonference i mødelokalet 3. sal. Ved denne konference gennemgås de akut indkomne patienter i det
forløbne døgn, der aflægges rapport vedrørende de nyopererede patienter fra dagen i forvejen, og vedrørende patienterne
på intensiv afdelingen.
Kl. 7.55-8.25: Konference med røntgenlægerne på røntgenafdelingen. Der er to
samtidige konferencer: Én i det mammaradiologiske afsnit vedrørende mammapatienter, og én for den øvrige aktivitet,
herunder de akutte undersøgelser.
Kl. 8.25-8.45: Afsnitskonference.
Kl. 8.45-9.20: Stuegang på de forskellige
afsnit efter fastlagt plan.
Kl. 8.30: Starter det daglige operationsprogram, ambulatorievirksomhed, arbejdet på endoskopisk afsnit, etc.
Torsdag kl. 8.00-8.45: Multidiciplinær
konference i mammateamet i Biblioteket, Patologisk Institut. Primært gennemgås status på patienter opereret for
brystkræft, og den fortsatte behandling
og kontrol fastlægges for den enkelte patient.
Rectumkonference hver fredag kl. 8.15
– 8.45 i Røntgenafdelingen.
Første onsdag i hver måned kl. 8.00-8.45
holdes patologikonference (kolorektal) i
Biblioteket, Patologisk Institut.
Sidste onsdag i hver måned eftermiddagskonference med Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling V, Århus Sygehus,
Nørrebrogade i konferencerummet, 3. sal.
Øvrige onsdage kl. 8.00-8.45:
Første onsdag i hver måned: P opfølg-
ningskonference på Patologisk Institut,
Tage-Hansens Gade
Anden onsdag i hver måned: Journal club
Tredje onsdag i hver måned: Undervisning. Skema for emner foreligger ved
semestrets start/opfølgning: Colonkonference, Patologisk Institut.
Fjerde onsdag i hver måned: Undervisning. Skema for emner foreligger ved semestrets start.
Kirurgisk ambulatorium
(P-ambulatorium)
Ligger i behandlingsbygning Vest, 1. sal,
Nordgangen.
Her foretages undersøgelser og planlægges behandling af alle patienter indenfor
det gastroenterologiske område, der er
nyhenvist til Kirurgisk Afdeling P. Hovedreglen er, at behandlingsplanen for patienten skal være lagt ved indlæggelsen.
Endvidere foretages kontrol og eventuel
efterbehandling efter udskrivelsen.
Arbejdet foregår på 4 hverdage, hvor et
stort læge- og sygeplejerskehold deltager
i arbejdet.
Aktuelle lægebemanding; oversigt udleveres.
Mamma Endokrin Klinik (MEK)
Ligger i pavillonerne.
Åbningstiden varierer (se dagsprogrammet), men der er altid åbent fra kl. 10.30.
Mandag til torsdag er der åbent til kl.
15.00, fredag til kl. 12.
Her modtages patienter med mamma-og
endokrinkirurgiske sygdomme til udredning og kontrol. Den lægelige bemanding
er som regel to speciallæger.
55
Tage-Hansens Gade
Thyreoideaklinikken:
Mandag kl. 12.30-15.00 i Medicinsk Endokrinologisk Ambulatorium (pavillonerne).
Her udredes patienter med thyreoideasygdomme i fællesskab med speciallæger
fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling.
Parathyreoideaklinikken:
Fredag kl. 8.00 – 11.00 i MEK. Patienten
ses sammen med læge fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling.
Operationsafdelingen:
Den kirurgiske del af operationsafdelingen er beliggende i den midterste del af
både sydlige og nordlige gang og består
af operationsstuerne 3+4+5+6+7+8+15 og
16. Endoskopiske operationer foregår på
stue 5 og 6.
Dagkirurgisk Afsnit:
Ligger i stueetagen i behandlingsbygningen. Mandag, onsdag og torsdag udføres
mindre mamma- og endokrinkirurgisk indgreb. Fredag mindre kolorektale indgreb.
Endoskopiafsnittet:
Er beliggende på 1. sal i behandlingsbygningen. Her foregår dagligt gastroenterologiske- og endoskopiske undersøgelser,
for eksempel gastroskopier og koloskopier.
Organisering af klinikopholdet på
Kirurgisk Afdeling P
I den 4 ugers periode I er på Afdeling P, vi
vil tilstræbe, at I får mulighed for at stifte
bekendtskab med alle afdelingens forskellige funktioner, såvel diagnostiske som
behandlingsmæssige. For hver studerende udarbejdes et skema, som skal være
56
tilgængelig for vores daglige planlægning.
Dette skema (se kopi) skal fungere som
checkliste, der skal sikre, at I i løbet af perioden får mulighed for at deltage i de forskellige funktioner, der er anført på listen.
I forbindelse med vores daglige planlægning vil den af overlægerne (som regel Pål
Wara), der varetager planlægningen, sørge for at de studerende bliver fordelt ud
til førnævnte funktioner så godt som det
er muligt. Denne overlæge vil også sørge
for, at der bliver krydset af på skemaet,
men det er i sidste instans den enkelte
studerendes eget ansvar, at skemaet bliver ført korrekt.
Vagtdeltagelse forudsættes to gange per
studerende i løbet af de fire ugers kursus
(kl. 16.00 – 23.00).
Under opholdet på Afdeling P møder de
studerende ligesom det øvrige lægepersonale omklædt kl. 7.45 i konferencerummet på 3. sal. De studerende følger så
lægerne til den efterfølgende røntgenkonference, hvorefter man går på de enkelte sengeafsnit. De studerende bliver
første dag fordelt på afdelingen, og herefter i resten af perioden fast tilknyttet det
pågældende sengeafsnit. Efter afdelingskonferencen starter de forskellige planlagte aktiviteter, som er skitseret ovenfor.
Tutorordning
Hvert hold af studenter tildeles en tutor
for de fire uger. Tutoren er ansvarlig for
introduktion den første dag og afholder
slutevalueringssamtale med holdet ved
afslutning af kurset.
Der er i afdelingen en personsøger til hver
Tage-Hansens Gade
student. Navne, foto og kaldenumre for
de enkelte studenter vil fremgå at opslag
på fordelt i afdelingen.
Bedsideundervisning
Udover den generelle undervisning i kirurgi,
som beskrevet for det samlede kirurgiske
kursus, gives der også en ugentlig formaliseret bedsideundervisning (torsdag kl. 8-9):
• Akut abdomen
• Postoperativ observation og komplikationer
• Gastrointestinal blødning og akut abdomen
• Mamma, thyreoidea og cicatricer.
Den studerende er selv ansvarlig for, at skemaet bliver ført.
Navn:
Klinikophold: Start
Slut
Afkrydses når ugen er afviklet:
Uge 1
Uge 2
Uge 3
Uge 4
Checkliste
Endoskopisk
L-amb
KEK
T-klinik
Stue 16
Anal-fys.
Ass. abd.kir.
Ass. halsop.
Ass.mamma
Med på vagt
57
Tage-Hansens Gade
Radiologisk Afdeling, THG
Der afholdes en uges praktikophold jævnfør læseplanen, kl. 8 – 12.30 dagligt. Første mødetidspunkt: mandag kl. 8.00 i
auditoriet, Radiologisk afdeling, Århus Sygehus, NBG, bygning 5, 3. Sal.
Praktikopholdet skal give de studerende viden om den kliniske anvendelse af
konventionelle røntgenundersøgelser,
ultralyd-, CT- og MR-skanning, interventionsradiologi samt nuklearmedicinske
undersøgelser. Dette opnås ved en indledende overvejende teoretisk dag efterfulgt af radiologisk praktik. Den teoretiske
dag er fælles for medicinstuderende ved
Århus Sygehus (ÅS), NBG og THG, samt
Skejby Sygehus (SS) jævnfør oversigt
over uddannelsesprogrammet på NBG for
mandag.
Se ugeskema næste side for ophold på
THG tirsdag til fredag.
Tirsdag til fredag er der ophold på Radiologisk Afdeling, Århus Sygehus, THG.
Mødetid tirsdag kl .8.05 ved receptionen i
røntgenafdelingen. De studerende bliver
vist rundt om tirsdagen og herefter fordelt på de enkelte stuer, hvor de er med til
undersøgelser, fx UL-scanning, CT-scanning, gennemlysning og mammografi.
Den praktiske del på afdelingen indebærer, at de studerende observerer patientforløb i den radiologiske afdeling, så de
kan bibringes viden til at sætte sig ind i
indikationerne for de forskellige undersøgelser/behandlinger, og overvære undersøgelsers/behandlingers gennemførelse
58
og efterfølgende diskutere de opnåede
diagnostiske informationer/ behandlingseffekt med den ansvarlige radiolog.
Foruden at overvære radiologiske undersøgelser mhp. at erhverve viden om undersøgelsesteknik samt indikation for og
værdien af de forskellige undersøgelser
vil de studerende desuden være med til
at tage stilling til cases, som vil blive gennemgået ved en af lektorerne i radiologi
på Radiologisk afd. THG (overlægerne
Lars Bolvig og Mona Rosenkilde). Dette
finder sted ved de teoretiske undervisningsseancer ca. kl. 11.30 i P-konferencerummet. Om fredagen er der praktisk
øvelse i Ultralyd hvor de studerende kan
scanne hinanden.
Tage-Hansens Gade
UGESKEMA PÅ THG
KLOKKESLET
MANDAG
08.30 - 09.00
09.00 - 09.30
09.30 - 10.00
Undervisning på NBG
08.00 - 08.30
TIRSDAG
ONSDAG
TORSDAG
Studerende
møder kl. 8.30
Modtagelse ved LB
Introduktion,
rundvisning og
fordeling
Staffmeeting /
undervisning
A – mammo
A – UL
A – CT
B – UL
B – mammo
B – Fix
C – CT
C – Fix
C–9
D – Fix
D–9
D – mammo
E – (Fix)
E – mammo
E – UL
10.00 - 10.30
FREDAG
Alle til
skadekonference
Praktik UL stue 15
A – Fix
E – mammo
B – CT
10.30 - 11.00
C – mammo
D – UL
11.00 - 11.30
11.30 - 12.00
E – CT
Thorax
LB/MR
CT-scan
MR
Ultralyd
LB
MR-scan
KBP
12.30 - 13.00
Kaffepause ca. 09.30. A-B-C-D-E angiver den studerende, rumfordeling fremgår efter bindestregen.
I sidste halvdel af 8. semester afholdes 5 fællesforelæsninger i auditoriet, Radiologisk Afdeling, Nørrebrogade,
med supplerende gennemgang af radiologisk diagnostik og behandling inden for de vigtigste organsystemer
(knogler, lunger og hjerte, mave-tarmkanal, urogenitalsystem og centralnervesystem).
59
Tage-Hansens Gade
Klinisk Biokemisk Afdeling, THG
Undervisningen er fælles for studerende
på NBG og THG.
NB: I ugerne 38, 46 og 3 vil undervisningen foregå på NBG (se afsnittet om Klinisk Biokemisk Afdeling, NBG) og i ugerne
42 og 50 vil undervisningen foregå på
THG.
Undervisning ved ugekursus i klinisk biokemi foregår mandag kl. 08.30-12.00, tirsdag-fredag kl. 07.30-12.00, dog torsdag til
kl. 13.00.
Der må desuden påregnes eftermiddagsarbejde med henblik på løsning af opgaver.
Leder af kurset
Overlæge, dr.med. Søren Ladefoged, Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Sygehus,
THG.
Første gang
Mandag kl. 08.30 på Klinisk Biokemisk Afdeling, Biblioteket, THG i ugerne 42 og 50.
Kontaktperson
Overlæge, dr.med. Søren Ladefoged
(tlf. 8949 7309).
For detaljeret beskrivelse af afdelingen og
kursusindhold henvises til beskrivelse under Klinisk Biokemisk Afdeling, NBG
(se side 110).
Anæstesiologisk Afdeling, THG
Ansvarlig for studenterundervisningen
er klinisk lektor, overlæge Palle Carlsson,
men alle afdelingens speciallæger deltager i den teoretiske undervisning.
Anæstesiafdelingen har følgende
sektioner:
Anæstesisektionen:
præoperative tilsyn og anæstesi.
Opvågningsafsnittet:
observation efter anæstesi.
60
Intensivafsnit 600:
observation af og behandling af cirkulatorisk og respiratorisk svigt.
Smertesektionen: vurdering og behandling af akutte og kroniske smertetilstande.
Dagkirurgi: anæstesi til ambulante operationer.
De studerende er på afdelingen i 2 uger
fordelt efter nedenstående plan:
(Se skema næste side)
Tage-Hansens Gade
Man
Tirs
Ons
Tors
Fre
Man
Tirs
Ons
Tors
Fre
1
ECT
DK
DK
Int
Int
AneE
AneE
AneE
AneE
AneE
2
Int
Int
Int
DK
ECT
AneL
AneL
AneL
AneL
AneL
3
AneL
AneL
AneL
AneL
AneL
Ect
DK
DK
Int
Int
4
AneE
AneE
ECT
AneE
AneE
Int
Int
Int
DK
DK
ECT: På Psykiatrisk Hospital, Risskov, kl.
08.30 eller man møder ved taxaen 07.55
ved indgang 2E.
AneE: Operationsgangen, fortrinsvis ortopædisk E.
AneL: Operationsgangen, fortrinsvis abdominalkirurgisk L.
DK: Dagkirurgisk afdeling – stueetagen.
Spørg dig frem - og hold dig fremme - gå
med på OP med det samme.
Opholdets målsætning:
De studerende skal under opholdet og
gennem de fælles lektioner opnå kendskab til:
Præoperativ bedømmelse, risikovurdering
og forberedelse til operation og anæstesi;
Præoperativ bedømmelse, risikovurdering
og forberedelse til operation og anæstesi;
• de almindeligste former for generel og
regional anæstesi
• de farmaka, som anvendes ved anæstesi
• principperne for postoperativ observation og behandling
• de almindeligste komplikationer til anæstesi
• principperne for smertebehandling af
akutte og kroniske smerter
• principperne for opretholdelse af en fri
luftvej
• principperne for almindelig væske- og
elektrolytbehandling
• principperne for behandling af cirkulatorisk svigt
• de specielle problemstillinger, som kan
opstå under intensivbehandling.
Faste holdepunkter for arbejdet på
anæstesiafdelingen:
07.45 Dagen starter i intensivafsnittets
konferencelokale.
08.00 Intensivkonference eller OP start
15.30 Vagtovertagelse/intensivkonf., konferencelokalet på 600.
Desuden er der systematisk undervisning
(obligatorisk) for hele holdet
onsdage kl. 13.15 - 14.00 i Auditorium 5.
Aktiviteter:
Alle studerende skal under anæstesiplaceringen deltage i anæstesi til NCE behandling
på psykiatrisk hospital, mandag eller fredag
fra kl. 08.30. Aftal med den læge, som har
61
Tage-Hansens Gade
ekstern funktion (EXT) pågældende dag,
hvorledes I skal mødes.
Formålet er at lære at holde en fri luftvej og
at ventilere en bevidstløs patient. Ligeledes
vil man lære at lægge patienten i stabilt sideleje.
Anden Spændende Litteratur (ikke
obligatorisk):
Kirurgisk Kompendium, afsnittene om
anæstesi og intensivbehandling mm.
Engquist: Basal væske- og elektrolytbehandling (FADL).
Det er muligt at følge arbejdet på opvågningsafdelingen (bedst efter kl. 10 )
De studerende må gerne læse i afdelingens faglitteratur på lægekontoret og i
kaffestuen, men hjemlån - i alle former
- er forbudt.
Det forventes, at de studerende desuden
deltager i vagtarbejdet mindst en aftenvagt. Her har man mulighed for at få en
anæstesilæge ‚helt for sig selv‘ en hel aften.
Mødetid: Vagtovertagelses-konferencen kl.
15.30 på afsnit 600.
Flere af afdelingens læger arbejder på lægeambulancen i Århus. Derfor vil det være
muligt for interesserede at deltage i en vagt
på ambulancen. Aftales med Falck tel. 8948
3525.
Vi glæder os til at se dig på anæstesiafdelingen, vi forventer at du spørger om alting
og ‚presser‘ dig frem. Anæstesisygeplejersker og reservelæger må kun overlade i.v.
adgang til studerende, de øvrige læger må
overlade intubation, spinalanæstesi m.m. til
studerende, men fortsat på lægens ansvar.
Skulle du have fattet interesse for vort fag
er der mulighed for en valgfri måned i sommerferien !
Lærebog under kurset:
Anæstesi. FadL‘s forlag. Udlånes til de 4,
som har anæstesiplacering. Udleveres
ved kursets start og leveres efter endt
placering videre til de 4 næste.
62
De almindeligste farmaka på
anæstesiafdelingen:
Nedenstående liste indeholder de farmaka, som vi bruger hele tiden på anæstesiafdelingen. Du bør kende navnene,
effekten og gerne doseringen.
HYPNOTIKA B SOVEMEDICINER
Alle disse giver en hurtig indsovning, patienten vågner hurtigt igen fordi stoffet
omfordeles til alle organer og koncentrationen i hjernen derfor falder under terapeutisk niveau.
Thiopental Thiomebumalnatrium, et
barbiturat. Gult. Doseres 3-5 mg /kg ved
anæstesiindledning.
Propofol Hvidt
Doseres 2-3 mg/kg ved anæstesiindledning.
Metaboliseres hurtigt og kan anvendes som
infusion 4-6-8 mg/kg/time.
Hypnomidate
Doseres 0,2-0,3 mg/kg ved anæstesiindledningen.
Kan ikke bruges til infusion pga påvirkning
pga virkningen på binyrebarkfunktionen.
Tage-Hansens Gade
ANALGETIKA - SMERTEMEDICINER
Alle disse stoffer er opioider, og har derfor
morfins virkninger og bivirkninger.
Morfin og Vilan
Bruges mest til smertelindring hos vågne
patienter, altså postoperativt. Gives i doser på 2-5 mg i.v., gentages indtil effekt eller indtil patientens bevidsthed påvirkes.
Fentanyl
Et godt analgetikum. Ved anæstesiindledning gives 2-3 mcg/kg. Gentages ofte
under anæstesien for at give en god analgesi i doser på 50-100 mcg.
Alfentanyl (Rapifen)
Et hurtigtvirkende analgetikum, gives i
doser på 0,5-1 mg ved sedering. Kan anvendes i samme dose ved intubation og
nedføring af larynxmaske.
Remifentanyl (Ultiva)
Et ultrakortvirkende opioid. Metaboliseres af uspecifikke esteraser. Kan derfor
kun anvendes som infusion, gives i doser på 0,1-0,5 mcg/kg/min. Den analgetiske effekt forsvinder så hurtigt, at anden
smertelindring skal være iværksat før patienten vågner.
MUSKELRELAKSANTIA m.m.
Suxamethonium
Et depolarisernde muskelrelaksans, nedbrydes af cholinesteraser, effekt i ca 5 minutter. Anvendes til intubation og ved NCE
for at dæmpe kramperne. Intubationsdosis 1-1,5 mg/kg.
Rocuronium (Esmeron)
Et ikke-depolariserende muskelrelaksantia, effekt efter 2-3 minutter og i ca.
20 minutter. Intubationsdosis 0,6 mg/kg,
gentages i doser a 10 mg.
Neostigmin
En acetylcholinesterasehæmmer. Gives
for at bryde effekten af non-depolariserende muskelrelaksantia. Doser på 1,25
- 2,5 mg. Kan gentages. Gives altid sammen med atropin eller Robinul (en anden
parasympatikusblokker, som ikke passerer
blod-hjernebarrieren).
ANDRE FARMAKA
Atropin
Gives ved overvægt af parasympaticus,
dvs. blokerer Vagus, gives ved bradycardi.
Efedrin
En alfa stimulator, gives ved blodtryksfald,
som skyldes sympatikusblokad fx ved spinal og epiduralanæstesi. Doser på 5-10
mg, gentages så ofte der er behov.
DEHYDROBENZPERIOL (DHB)
Et antiemetikum ( et neuroleptikum ) gives som profylakse og behandling af kvalme/opkastning. Doser på 0,625 mg, kan
gentages en gang.
ZOFRAN
et andet antiemetikum - en serotoninantagonist. Doser på 4-8 mg.
63
Nørrebrogade
64
65
Nørrebrogade
På Århus Sygehus inviterer cheflæge
Anne Thomassen og professor Kristian
Stengaard-Pedersen alle undervisningslederne og de medicinstuderende til
morgenkaffe på Nørrebrogade. Der er
velkomst og en kort præsentation af de
enkelte afdelinger, hvorefter de medicinstuderende følger deres undervisningsleder ud til de respektive afdelinger.
Dato, klokkeslæt og sted for fælles
velkomst er som følger:
Den 30.8.10 kl. 9.00 – ca. 10.00,
M-auditoriet, bygning 3, 3. sal,
Århus Sygehus, Nørrebrogade
Dagsorden:
• Velkomst v. cheflæge Anne Thomassen
• Lidt om kurset og vores forventninger til
dig v. professor Kristian StengaardPedersen
• Gode tips fra tidligere studerende
• Velkomst og præsentation fra de enkelte afdelinger
• Praktisk information v/lægesekretær
Anni Nørgaard
Slutevaluering
Nørrebrogade: Den 20.1.11
kl. 15.00 – 16.00, Konferencelokale 1B.
1. sal
Måltider
Kantinen (Spisestuen), Bygning 19:
Dagligt fra kl. 07.45 – 13.30
Week-ender og helligdage kl. 12.00 - 13.00
Dankort-terminal forefindes.
66
DNC-Huset, Bygning 10 G
Mandag til torsdag fra 08.00 – 19.00
Fredag fra 08.00 – 15.00
Lukket søn- og helligdage
Dankort-terminal forefindes
Tunnelbixen, under Bygning 9
Dagligt fra 11.30 – 13.00
Lukket week-ender og helligdage
Madkiosken D-Amb, Bygning 6
Dagligt fra 11.30 – 13.00
Lukket week-ender og helligdage
Dagens menu findes på: AS Intra
– Personale – Kantineinfo
Omklædning
Du vil ved modtagelsen på afdelingerne
blive vist til rette i forhold til kittelcentralens placering og omklædning/garderobeforhold.
Skab nr. 35, 38, 39, 40, 43, 48, 51, 52, 55,
59, 60 og 62. I alt 12 skabe til kvinder i
Ø17, rum nr. 19A-K-09, kode 1909.
Skab nr. 3, 5, 11, 18, 19, 20, 24, 28 og 29. I
alt 9 skabe til mænd i Ø19, rum nr. 19A-K16, kode 1916.
Der er lagt en reserveringsseddel i bunden af skabet og påsat en dymo med
teksten: ”stud.med. 8. semester”. I kan
beholde skabene igennem hele perioden;
husk blot en hængelås.
Medicinske specialer på Nørrebrogade
Rotationsplan NBG
UGE
35-38
Hold 1
E
Hold 2
Hold 5
V
MEA
B
U
MEA
B
U
R
MEA
E
L
E
KBA
Anæ
V
R KBA
47-50
51-3
V
MEA
B
U
RA KBA
Anæ
V
Anæ
43-46
L
L
Hold 3
Hold 4
39-42
E
R KBA
Anæ
L
Anæ
RA KBA
MEA
V
U
B
E
L
KBA: De studerende på NBG og THG undervises sammen.
Fordeling af undervisningsugerne i KLINISK BIOKEMI:
Nørrebrogade (NBG): Ugerne 38, 46 og 3
Tage Hansensgade (THG): Ugerne 42 og 50
Holdliste NBG
Navn
Lykke Mo Ran Skaarup
Karoline Aase
Mads Skrøder-Christensen
Trine Nybo Ranneries
Jens Christian Nørgaard
Thamilini Yogathas
Mads Filtenborg Mogensen
Rikke Kongshaug Molvær
Jeppe Kusk Clausen
Signe Schöllhammer Wolff
Ronni Mikkelsen
Katrine Schou
Malissa Dawn Nielsen
Anna Byrjalsen
Jens Wehl Rasmussen
Line Vibholm
Sofie Overgaard Skriver
Amalie Bo Bøggild
Kirstine Damgaard Nielsen
Petter Holmström
Hold
Afd.
1
1
1
1
2
2
2
2
3
3
3
3
4
4
4
4
5
5
5
5
U/B
U/B
V/M
V/M
U/B
U/B
V/M
V/M
U/B
U/B
V/M
V/M
U/B
U/B
V/M
V/M
U/B
U/B
V/M
V/M
67
Nørrebrogade
Oversigt over personsøgere og
speechmaxkoder, NBG
For kodning af medicinstuderende:
tast 802-personsøgernummer-eget
lokalnummer – Studenten kan herefter se
lokalnummer på display – og ringe tilbage.
Lungemedicinsk Afdeling B:
Nummer
5505
Speechmax
1891, 1892 og 1893
Medicinsk Afdeling MEA:
Nummer
5503
5504
Speechmax
2299
Reumatologisk Afdeling U:
Nummer
5509
Speechmax
1014 og 1015
Medicinsk-Hepatologisk Afdeling V:
Nummer
5507
Speechmax
1999
Ortopædkirurgisk Afdeling E
Nummer:
5501
5502
Speechmax
2188
Organkirurgisk Afdeling L
Nummer
5506
5508
Speechmax
2399
Anæstesiologisk Afdeling:
Nummer
5500
Speechmax
68
MEDICINSKE SPECIALER
Deltagelse i vagten
Akutte medicinske patienter indlægges
via medicinsk visitationsafsnit. Lægerne
der er tilknyttet de medicinske afdelinger MEA, B, V og U deltager i den fælles
akutte tjeneste. På en vagt kan du få
lejlighed til at se patienter med akutte
medicinske tilstande fx hjerteinsufficiens,
hjerneblødning, blodtab, dehydrering,
diabetisk koma, insulintilfælde, akutte
infektioner og forgiftninger. Tilsyn og
aftenstuegang på akut dårlige medicinske patienter udgør også en væsentlig
arbejdsopgave for de vagthavende reservelæger.
Det forventes at hver studerende deltager i fire vagter i løbet af de 8 uger, som
opholdet på de medicinske afdelinger
varer.
Den medicinstuderende aftaler på stamafdelingen tidspunktet for at følge de
vagthavende reservelæger.
69
Dag
tirs.
tors.
tirs.
tors.
tirs.
tors.
tirs.
tors.
tirs.
tors.
tirs.
tors.
tirs.
tors.
tirs.
tors.
tirs.
tors.
tirs.
tors.
tirs.
tors.
tirs.
tors.
tirs.
tors.
Dato
31.08
70
02.09
07.09
09.09
14.09
16.09
21.09
23.09
28.09
30.09
05.10
07.10
12.10
14.10
19.10
21.10
26.10
28.10
02.11
04.11
09.11
11.11
16.11
18.11
23.11
25.11
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-16.00
Kl.
Eksaminatorisk klinik
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Diabetes
Thyroideasygdomme
Calciummetaboliske sygdomme
Sarcoidose og interstitielle lungesygdomme
Hæmoptyse/lungeinfiltrat/lungekræft
Astma og KOL
Pneumoni / tuberkulose
Klinik ved lungesygd. /Lungeemboli
Portal hypertension, HCC
Autoimmun, viral hepatitis
Inflammatorisk tarmsygdom
Diaré, mikroskopisk colitis, cøliaki
Færdighedskursus
Færdighedskursus
Teoretisk kursus
Alkoholskade/cirrose
Emne
Teoretisk kursus
Undervisning
MEA – Jan Frystyk/Sten Lund
MEA – Jakob Østergaard
MEA – Pernille Høyem
MEA – Ermina Bosnjak
Afd. B – Torben Riis Rasmussen
Afd. V – Henning Grønbæk
Afd. V – Peter Ott
Afd. V – Klaus Krogh
Afd. V – Lisbet Ambrosius
Afd. V – Jørgen Agnholt
Afd. V – Jørgen Agnholt
Færdighedskursus
Afd. V – Hendrik Vilstrup
Underviser
8. semester undervisning - Efteråret 2010 30.8.10 – 20.1.11
teoretisk kursus: Tirs kl. 14.15-16.00 - eksaminatorisk klinik: Tors kl. 14.15-15.00
tirs.
tors.
tirs.
tors.
tirs.
tors.
tirs.
tors.
30.11
02.12
07.12
09.12
14.12
16.12
21.12
23.12
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
Kl.
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Undervisning
Bindevævssygdomme/SLE
Polyarthritis/reumatoid arthritis
Binyresygdomme
Hypofysesygdomme
Emne
tors.
tirs.
tors.
tirs.
tors.
06.01
11.01
13.01
18.01
20.01
14.15-15.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-15.00
14.15-16.00
14.15-16.00
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Teoretisk kursus
Degenerative sygdomme
Rygsygdomme/diskusprolaps
Myofascielle smerter: Muskler, sener, bursae
Afd. U – Mogens Pfeiffer Jensen
Afd. U – Mogens Pfeiffer Jensen
Afd. U – Klaus Søndergaard
Afd. U – Klaus Søndergaard
Afd. U
Afd. U – Ulrik Tarp
Afd. U – Kristian Stengaard-Pedersen
MEA – Jurgita Janukonyte
MEA – Michael Madsen
Underviser
Undervisning afd. V: undervisningslokalet, bygning 7, 3. sal.m.
Undervisning afd. B: undervisningslokalet, bygning 2, parterre.
Undervisning afd. M: undervisningslokalet, bygning 2, parterre.
Undervisning afd. U: undervisningslokalet, bygning 3, 1. sal (fysioterapien), dvs. etagen over Reumatologisk Afdeling.
tirs.
04.01
Juleferie fredag den 24. december 2010 - søndag den 2. januar 2011 (begge dage inklusiv)
Dag
Dato
71
Nørrebrogade
Lungemedicinsk Afdeling B, NBG
Lungemedicinsk afdeling og allergologisk
afsnit ved Århus Sygehus har grenspecialet medicinske lungesygdomme. Afdelingen har landsdelsfunktion i specialet.
Afdelingen deltager i modtagelsen af
akutte patienter med interne medicinske
sygdomme.
Afdelingens kontaktperson for medicinstuderende er professor Ronald Dahl,
som kan træffes via telefonnummer: 8949
2106.
AMBULATORIERNE
Alle ambulatorierne modtager patienter i
bygning 2 B på alle hverdage.
Allergiambulatoriet, (LUAL)
I LUAL udredes patienter med forskellige
former for allergi, patienter med astma,
eosinophil syndrom m.fl..
I LUAL foretages blandt andet priktest,
spirometri med reversibilitet, arbejdsbelastning, allergen provokationer (inhalationsallergener, fødevarer, lægemidler,
erhvervsallergener mm) samt provokation
for vurdering af bronkial hyperreaktivitet
(metacholinprovokations-test, mannitol,
anstrengelse mm).
Hver tirsdag og torsdag foretages allergivaccination (hyposensibilisering).
Lungemedicinsk ambulatorium, (LUAM)
I dette ambulatorium ses overvejende
om mandagen tuberkulose patienter,
mens der de andre dage ses patienter
med f. eks. uafklaret hoste, hæmoptyse,
72
recidiverende pneumoni, dyspnø, KOL,
sarcoidose, bronchieectasier, asbestose
og ciliær dyskinesi. I LUAM sættes der
mantoux test, og der laves ventrikelskylninger ved mistanke om TB. Herudover
foretages gangtest, spirometri, røntgenfotografering af lungerne og udvidede
lungefunktionsundersøgelser.
LUNGEMEDICINSK DAGAFSNIT, (LUDA)
Her foregår den ambulante udredning
ved mistanke om primær lungecancer eller metastaser i lungerne. Der foregår i
den forbindelse flere invasive diagnostiske og terapeutiske indgreb. Den studerende har således f.eks. mulighed for at
følge med en patient til Radiologisk afdeling til transthorakal finnålsaspiration
fra lungetumor, og har også mulighed for
at få set pleuracentese, anlæggelse af
pleuradræn ved pneumothorax, og finnålsaspiration fra lymfeknude.
Bronkoskopi
Bronkoskopierne foregår alle hverdage
i bygning 2B. Den første starter umiddelbart efter morgenkonferencen. Bronkoskopierne foretages primært mhp.
udredning for lungecancer, interstitielle
lungesygdomme og lungeinfektioner. Der
vil være mulighed for at se bronkoskopier med bronkoalveolær lavage (BAL),
mucosabiopsier, transbronkiale biopsier
(TBB), transbronkiale nåleaspirationer
(TBNA), samt endobronkial ultralydskanning (EBUS).
Nørrebrogade
SENGEAFDELINGERNE
B1 og B2 er beliggende på 2.sal i bygning
2 A. Afdeling B1 og B2 modtager patienter
med lungemedicinske problemstillinger,
KOL, astma, lungecancerudredning, tuberkulose, lungeabscess, empyem, lungeembolier og interstitielle lungesygdomme.
Afdelingen deltager i modtagelsen af patienter med interne medicinske lidelser
på lige fod med afdelingerne M og V. Alle
akutte indlæggelser, bortset fra lungetransplanterede patienter og patienter
med smitsom tuberkulose, sker via Medicinsk Visitations Afsnit (MVA), beliggende
i stueetagen bygning 2a.
munologisk laboratorieforskning indenfor
allerologi og inflammationskontrol herunder basofil aktiveringstests, cellulære målinger med flowcytometri og cytologiske
undersøgelser, proteinanalyser ved PCR
mm. Medicinstuderende kan gennemføre
et forskningsår i forskningslaboratoriet.
Konferencer
De daglige konferencer på Lungemedicinsk afdeling holdes ikke alene af
arbejdsmæssige hensyn, men også af uddannelsesmæssige hensyn.
B5 er et 5-døgnsafsnit, og er beliggende i
bygning 1. Her modtages væsentligst patienter med interstitielle lungesygdomme
og patienter, der skal udredes mhp Lunge-Volumen-Reducerende-Kirurgi (LVRK),
lungetransplantation (LUTR) samt kontrol
og behandling af LVRK-opererede og lungetransplanterede (LTX).
Morgenkonference afholdes fælles for
alle afdelingens læger kl. 8.15 til 8.30 i
konferencelokalet i lungemedicinsk ambulatorium. Der aflægges rapport fra
vagten, og det kontrolleres at arbejdsplanen kan afvikles som planlagt, ligesom de medicinstuderende tilknyttes en
af afdelingens læger. De sidste 5 min. af
konferencen præsenteres ganske kort en
interessant og/eller lærerig sygehistorie.
Lungemedicinsk
Forskningslaboratorium
Består af en enhed som gennmfører kliniske undersøgelser med lægemidler i fase
2, 3 og 4. Undersøgelserne følger GCP regelsættet. Den kliniske effekt evaluering
foregår ved vurderinger af symptomer,
fysisk formåen, livskvalitet, provokationer
og lungefunktionsundersøgelser. Andre
kliniske undersøgelser vurderer interventioner i form af alternative behandlinger, miljøsanering eller gennemføres
som epidemiologiske observationsstudier
bl.a. i samarbejde med Inst. for Miljø og
Arbejdsmedicin. En enhed foretager im-
Afdelingskonferencer
På sengeafdelingerne er der fra 8.35 til 9.00
konference i hvert afsnit. Konferencen ledes af afdelingssygeplejersken og overlægen / afdelingslægen / 1.reservelægen ved
det pågældende afsnit. Konferencen er at
betragte som en tilrettelæggelse af arbejdet på afdelingen. Planlagte indlæggelser
og planer for indlagte patienter gennemgås
og arbejdsopgaver fordeles. Konferencen
er tværfaglig og der lægges stor vægt på
at inddrage alle personalegrupper ud over
læger og sygeplejersker i konferencen ved
planlægning af arbejdet, såsom sekretærer,
fysioterapeuter og sygehjælpere.
73
Nørrebrogade
Ved konferencen fremlægger lægen kort
den kliniske problemstilling for hver enkelt patient og suppleres af den stuegangsgående sygeplejerske med hensyn
til planer for patienten og drøftelse af plejemæssige problemer.
Ikke alle patienter kræver stuegang hver
dag, og ved konferencens afslutning træffes beslutning herom. Lægen, med den
højeste charge ved konferencen, har ansvaret for tilrettelæggelsen af dette.
I LUDA starter dagens arbejde med en
morgen-CT-konference på Radiologisk afdeling fra kl. 8.35 til ca. 8.50. Når lægerne
kommer retur herfra holdes som på sengeafdelingerne en tværfaglig konference
med gennemgang af dagens patienter
hvorunder der aftales plan for udredning
og arbejdsfordeling.
Fælles middagskonference for alle læger
kl. 12.30 til ca. 12.45 i konferencelokalet i lungemedicinsk ambulatorium. Ved
gennemgang af røntgenbilleder på de
indlagte patienter sker der hver gang en
uformel undervisning i thoraxradiologi.
Den medicinstuderende opfordres til at
stille spørgsmål vedrørende fortolkning
af røntgenbilleder, og kliniske problemstillinger.
Multidisciplinære lungekonferencer
Hver mandag og torsdag kl.13.00 er der
multidisciplinær lungekonference med
deltagelse af Lungemedicinsk afdeling,
Thoraxkirurgisk Afdeling, Øre-Næse-Halsafdeling, Patologisk-Anatomisk Institut,
Onkologisk Afdeling og Radiologisk Afde-
74
ling. Lungekonferencen foregår på Radiologisk Afdeling. Lungekonferencen
er primært for patienter, som er under
udredning for lungecancer. Patienterne
kommer typisk dagen efter konferencen
for at få svar på gennemgået udredning.
Afdelingen prioriterer deltagelse i denne
konference højt, idet den har stor uddannelsesmæssig værdi.
HR-CT-konference
Hver torsdag – umiddelbart efter lungekonferencen – er der HR- CT-konference
på Radiologisk afdeling. Her ses alle HRCT-scanninger foretaget i ugens løb igennem, med mulighed for diskussion under
gennemgangen. Det drejer sig primært
om patienter under udredning for interstitielle lungesygdomme.
Arbejdsmedicinsk konference
Den anden onsdag i hver måned kl. 08.1508.35 er der fælleskonference med lægerne, Arbejdsmedicinsk Klinik, hvor man
drøfter fælles patienter.
UNDERVISNING
Hver onsdag er der monofaglig undervisning kl. 8.30-9.00. Den sidste onsdag
i hver måned er der desuden tværfaglig
undervisning, med deltagelse af alle personalegrupper ved afdelingen. Denne
undervisning foregår i perioden kl. 14.0015.00. Begge foregår i konferencelokalet i
Lungemedicinsk Ambulatorium.
Der tilstræbes daglig ca. ½ times bedside
undervisning i sengeafsnittene.
Nørrebrogade
BESKRIVELSE AF
MEDICINSTUDERENDES FUNKTION
Den første dag møder de medicinstuderende kl. 08.15 i konferencelokalet i Lungemedicinsk Ambulatorium, bygning 2B.
De medicinstuderende vil ved starten af
opholdet få udleveret ”Introduktion for
medicinstuderende”, samt checkliste. Det
forventes at den studerende er tilstede
dagligt fra kl. 08.15 til kl. 14.00. Man tilknyttes sengeafsnit B1/B2 alternativt B5 i
14 dage ad gangen. I disse 14 dage er der
lagt enkelte dage ind, hvor man opholder
sig i hhv. allergiambulatoriet (LUAL), ambulatoriet (LUAM) og dagafsnittet (LUDA).
Den læge, der er til stede i de forskellige
afsnit er ansvarlig for at supervisere og
undervise den medicinstuderende.
Det er planen, at man skal blive fortrolig
med at skrive journaler, udføre diverse
forefaldende stuearbejde (venflon og
A-punktur), ligesom man har mulighed
for at følge patienter til undersøgelser
(lungefunktionsundersøgelse, finnålsaspiration, CT-scanning af thorax og bronkoskopi).
CHECKLISTE
Nedenfor er opført checkliste. Der er
følgende tre muligheder:
1. Have kendskab til (indikation) og/eller
set udført.
2. Udført under supervision.
3. Udført selvstændigt.
Ved opholdets afslutning skal man opfylde checklistens mål, og det er den
medicinstuderendes ansvar at få den supervision der er nødvendig for at dette
kan opfyldes.
Se checkliste næste side
75
Nørrebrogade
Checkliste
PROCEDURE
Tage A-punktur og foretage analyse på ABL
Vurdere de forskellige parametre i A-punkturen
Lægge venflon
Spirometri (FEV1 og FVC)
Anføre normalværdi for spirometri og beregne % af normal
Skelne mellem restriktivt/obstruktivt kurveforløb
Vurdere TLC og RV
Vurdere diffusionskapacitet (DLCO)
Måling af PEAK-FLOW
Give I.V.-antibiotika
Vurdere infektionstal (CRP, L+D)
Vurdere væsketal
Saturation på pulsoximeter
Nasal O2
Lomholt system for ilttilførsel
Lungefysioterapi med hhv. PEP og CPAP
Ekspektorat direkte mikroskopi
Ekspektorat D+R
Isolation (TB)
Pleuracentese
Bronkoskopi i LUAM
Anlæggelse af pleuradræn
Arbejdsbelastning
Anstrengelsestest
Dødsfald og ligsyn
Udfyldelse af dødsattest
Indikation for CT-scanning af thorax
Indikation for HR-CT-scanning af thorax
Indikation for UL af thorax
Hovedprincip i udredning, diagnosticering og behandling
- af KOL
- af bronchiectasier
- af astma
- af TB, incl. Miljøundersøgelse
- af pneumoni
- af lungecancer
- af interstitielle lungesygdomme (fibrose og sarcoidose)
- af lungeabsces
- af empyem
- af anafylaktisk shock
- af lungeemboli
Princip mht indikation for O2-behandling
76
MÅL
3
2
3
3
3
1
1
1
3
2
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
OPNÅET
Nørrebrogade
Skema for ophold i Lungemedicinsk afdeling:
UGE 1
Mandag
Afdeling B1.
Tirsdag
Afdeling B1. Gå evt. med en patient til finnålsapiration på rtg.-afdelingen.
Onsdag
Afdeling B1. Lave spirometri.
Torsdag
Afdeling B1.
Fredag
Afdeling B1. Gå med en patient til udvidet lungefunktionsundersøgelse.
Husk at få set en bronkoskopi i løbet af ugen
UGE 2
Mandag
Afdeling B2. Lungekonference kl. 13.00 på Radiologisk afdeling.
Tirsdag
Afdeling B2. Gå evt. med en patient til finnålsaspiration på rtg.-afdelingen.
Onsdag
Afdeling B2.
Torsdag
Afdeling B2. Orienter dig om fysioterapeutens arbejde. (PEP, CPAP).
Fredag
Afdeling B2.
Husk bronkoskopi, hvis du endnu ikke har set en
UGE 3
Mandag
Afdeling B5.
Tirsdag
Afdeling B5. Gå med en patient til lungefunktionsundersøgelse.
Onsdag
Afdeling B5. Lave spirometri.
Torsdag
Dagafsnittet.
Fredag
Allergiambulatoriet.
UGE 4
Mandag
Afdeling B5.
Tirsdag
Afdeling B5.
Onsdag
Afdeling B5. Orienter dig om fysioterapeutens arbejde. (PEP, CPAP).
Torsdag
Afdeling B5. Lungekonference kl. 13.00 på rtg.-afdelingen.
Fredag
Ambulatoriet.
Student nr. 1 kører flg. turnus: Uge 1, 2, 3, 4.
Student nr. 2 kører flg. turnus: Uge 3, 4, 1, 2.
77
Nørrebrogade
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling (MEA), NBG
Kontakt:
Lægesekretær Solveig Skærlund, tlf. 8949
2009, og professorsekretær Birgitte J.
Henriksen, tlf. 8949 2003.
Ansvarlig:
Lærestolsprofessor, specialeansvarlig
overlæge
Allan Flyvbjerg
Tlf. 8949 2022
allan.flyvbjerg@dadlnet.dk
Det interne medicinske speciale endokrinologi varetager diagnostik, behandling,
forebyggelse og forskning af følgende
sygdomme:
• Overvægt, insulinresistens samt type 1
og type 2 diabetes
• Thyreoideasygdomme
• Neuroendokrine hormonforstyrrelser
(hypofyse og binyrer)
• Kønshormon-substitution og forstyrrelser
• Hormonforstyrrelser som følge af gendefekter (Turner og Klinefelter)
• Forstyrrelser i kalkstofskiftet samt
knogle-metaboliske lidelser. Dette felt
varetages af Medicinsk Endokrinologisk
Afdeling MEA, THG.
• Desuden modtager afdelingen uselekterede medicinske patienter fra et optageområde svarende til halvdelen af Århus by.
Afdelingens ledelse består af en lægefaglig leder, en oversygeplejerske og en lærestolsprofessor.
78
Lægestaben udgøres af 9 professorer/
overlæger (flere af disse stillinger er kombineret med universitetsansættelse), 1
overlæge i MVA Visitationscenter, 3 afdelingslæger, 6-7 læger i hoveduddannelsesforløb, 3 læger i introduktionsstilling og
2-3 basiskandidater.
heraf 1 oversygeplejerske, 5 afdelingssygeplejersker, 1 klinisk sygeplejespecialist,
1 uddannelsesansvarlig sygeplejerske, 1
udviklingssygeplejerske og 2 kliniske diætister.
Social- og sundhedsassistenter samt sygehjælpere er normeret til 28,5 stillinger.
Serviceassistenterne er normeret med
17,5 stillinger.
Bioanalytikere er normeret med 3 stillinger.
Struktur
Afdelingen er klassificeret som endokrinologisk landsdelsafdeling og modtager
patienter fra flere regioner. Desuden behandles patienter med interne medicinske
sygdomme. Sidstnævnte gruppe patienter modtages med få undtagelser udelukkede via MVA og i ambulatoriet.
Nørrebrogade
Afdelingen består af følgende
underafdelinger:
• Visitationscenter: MVA: Afsnittet har 14
senge og modtager akut henviste intern
medicinske patienter fra områdets optageområde på ca. 250.000 indbyggere,
samt, med nogle få undtagelser, akut
henviste specialepatienter inden for områdets medicinske specialer.
Følgende interne medicinske afdelinger
indgår i samarbejdet: MEA, NBG (intern
medicin og endokrinologi), Afdeling V
(intern medicin, medicinsk gastroenterologi og hepatologi) og Afdeling B
(intern medicin, medicinske lungesygdomme og allergologi), alle fra Århus
Sygehus, NBG, samt Afdeling Q, Skejby
Sygehus (intern medicin og infektionsmedicinske sygdomme). Desuden er der
samarbejde med Geriatrisk Afdeling G,
THG.
På MVA igangsættes initial diagnostik og
behandling. Inden for 24 timer vil langt
størstedelen af patienterne være enten
overflyttet til en relevant medicinsk afdeling eller udskrevet. I forbindelse med
udskrivelsen kan patienterne om nødvendigt henvises til videre opfølgende
behandling og/eller udredning via primærsektoren. I disse tilfælde vil patienten udskrives med en behandlingsplan
udfærdiget af MVA-lægerne.
• Sengeafsnit: Medicinsk Afdeling M2 og
M3: Afdelingen modtager uselekterede
intern medicinske og endokrinologiske
patienter fra hele Århus by og omegns-
kommuner. Inden for specialet medicinsk
endokrinologi har afdelingen landsdelsfunktion, hvorfor der også modtages
speciale-patienter fra andre regioner.
Afdelingen består af i alt 34 senge. Fem
senge i et afsnit med apopleksipatienter,
der behandles af et apopleksiteam bestående af læger, sygeplejersker, fysioog ergoterapeuter samt talepædagoger.
Patienterne visiteres til dette afsnit fra
Neurologisk Afdeling F, NBG, hvis de ud
over den cerebrale katastrofe har væsentlige intern medicinske og/eller endokrinologiske sygdomme. En del patienter,
der er tilknyttet afdelingerne, sover på
patienthotellet, hvis døgnovervågning
ikke er nødvendig, men hvor afstanden til
behandlingsstedet gør det attraktivt, at
patienten forbliver tæt på afdelingen.
Afdelingerne har for nogle år siden indført entydig ordination af medicin, der
foregår via EPJ, og den deltager aktivt i
indførelsen af én-dosis medicinering. Afdelingerne deltager i flere NIP (Nationalt
Indikator Projekt) - projekter og i kvalitetssikring via „den gode medicinske afdeling“.
• MEA Ambulatorium: Til afdelingen er
knyttet en betydelig ambulant funktion.
Ambulatoriet er opdelt efter diagnoser i spor med diabetes, thyreoideasygdomme og neuroendokrinologiske
sygdomme og har desuden et forundersøgelses- og efterbehandlingsambulatorium for intern medicinske sygdomme.
79
Nørrebrogade
• MEA Dagafsnit: Denne afdeling ligger i forlængelse af MEA Ambulatorium
og tilbyder læge- og sygeplejerskekontakt i forbindelse med kortere intensive
udredninger af intern medicinske og
endokrinologiske patienter, lægekonsultationer, sygeplejekonsultationer samt
konsultationer hos diætister og fodterapeuter.
For diabetikere er der en aftale om delekontrol med almen praksis om behandlingen. Type 2 diabetikere behandles
primært i almen praksis, men alle tilbydes med 2 års interval en statusundersøgelse og komplikationsscreening samt
et 4-dages kursus i egenomsorg. Implementering af det sammenhængende
patientforløb for personer med type 2
diabetes er under udrulning.
Type 1 diabetikere følges som regel udelukkende på afdelingen, og som for type
2 diabetikere bør der gennemføres en
status hvert 2. år. Type 1 diabetikere tilbydes undervisning i ’Type 1 Skolen’.
For thyreoideasygdomme er der aftalt
et forløb med de praktiserende læger, så
de vanskelige perioder i sygdommen varetages af afdelingen. Ligeledes tilbydes
ultralydsundersøgelse af glandula thyreoidea.
De sjældnere endokrinologiske og metaboliske sygdomme kontrolleres i afdelingen.
• Center for den Diabetiske Fod: Afdelingen har sammen med ortopædkirurgerne et fodsårsambulatorium,
hovedsageligt for diabetikere med kom-
80
plicerede neuropatiske og iskæmiske
fodsår.
• Formaliseret samarbejde med andre
afdelinger
- Med Neurokirurgisk Afdeling GS, NBG er
der et ugentligt fællesambulatorium for
patienter med neuroendokrine sygdomme i hypofysen.
- Med Afdeling H, NBG (øre-næse-halssygdom) afholdes jævnligt konsultationer om thyreoideapatienter.
- Med Afdeling J, NBG (øjenafdelingen)
samarbejdes om patienter med diabetisk retinopati og thyreoidearelateret oftalmopati.
- Med Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Y, SKS, er der et ugentligt fællesambulatorium med gravide diabetikere.
- Med Nefrologisk Afdeling C, SKS er der
et fællesambulatorium med patienter
med diabetisk nefropati.
- Med Nuklearmedicinsk Afdeling, NBG og
SKS drøftes på månedlige konferencer
thyroideascintigrafier, ventilations-/perfusionsscintigrafier, MIBG, octreotid- og
kolesterolscintigrafier samt SPET-CTscanninger m.fl.
- Med Endokrin-kirurgisk Afdeling P, THG
samarbejdes vedrørende patienter med
binyrelidelser.
- MEA behandler sammen med Pædiatrisk Afdeling, Skejby Sygehus patienter
i Center For Sjældne Sygdomme. Dette
samarbejde omfatter eksempelvis Turner Syndrom og Prader Willi Syndrompatienter.
Nørrebrogade
• MEA Livsstilslaboratorium: Her undervises overvejende diabetespatienter i sund
kost af diætister. Desuden tilbydes rygeafvænning af sygeplejersker og tilrettelæggelse af individuelle motionsprogrammer
ved fysioog ergoterapeuter.
engelsksprogede artikler fra de to afdelinger. Det præcise antal samt antallet af
ph.d.-afhandlinger og doktordisputatser
fremgår af beretningen ”Sundheds Videnskabelig Forskning ved Aarhus Universitet og Århus Sygehus”.
• Forskning: MEA, NBG har et nært og
mangeårigt samarbejde med Medicinsk
Forskningslaboratorium, der formelt
hører under Klinisk Institut ved Århus
Universitet. Forskningslaboratoriets 3
fastansatte forskere (1 halvtidsprofessor og 2 halvtidslektorer) er alle ansat
som halvtidsoverlæger på MEA, NBG. De
to afdelinger samarbejder om forskning
inden for primært klinisk og basal endokrinologi. Der er til afdelingen løbende
tilknyttet 10-15 ph.d.-studerende samt
flere forskningsårsstuderende. Der udgår årligt omkring 100 videnskabelige,
MEA, NBG, Bygning 2a, Århus Sygehus,
Nørrebrogade 44, 8000 Århus C.
Medicinsk Forskningslaboratorium, Bygning 3, kælder, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C.
Undervisere
Den skemalagte prægraduate undervisning i endokrinologi og intern medicin
varetages af afdelingens professorer og
kliniske lektorer. Den praktiske, kliniske
oplæring ’mesterlære’ foretages af alle
afdelingens læger.
81
Nørrebrogade
Afdelingsledelse og professorer
Allan Flyvbjerg
Per Løgstrup Poulsen
Else Krüger
Niels Møller
Professor, overlæge, dr. med.
Lægefaglig leder, overlæge, dr. med.
Oversygeplejerske
Jens Otto Jørgensen
Jens Sandahl Christiansen
Jan Frystyk
Sten Lund
Forskningssoverlæge, lektor, dr. med.
Forskningsoverlæge, lektor, dr.med.
Søren Nielsen
Jens Møller
Sanne Fisker
Claus Gravholdt
Overlæge, dr. med.
Overlæge MVA, dr. med.
Afdelingslæge, dr.med.
Overlæge, ph.d.
Niels Ejskjaer
Troels Krarup Hansen
Det kliniske ophold på 4 uger ved Medicinsk
Afdeling MEA, NBG er for 2-4 medicinstuderende ad gangen.
Mødetider: Vagtholdet møder alle dage
kl. 07.55 i MVA til gennemgang af de akut
indlagte patienter. De øvrige læger samt
82
de studerende møder kl. 08.30 i konferencerummet, lægegangen på MEA, NBG,
bygning 2a, 3.sal.
Morgenkonferencen varer typisk fra kl.
08.30 - 08.40, og her gennemgår dagens
bagvagt kortfattet de akut indlagte patienter, samt evt. kliniske problemer på
Nørrebrogade
afdelingen opstået i løbet af den foregående aften/nat. Herefter vil dagens arbejde blive uddelegeret. Der er typisk 4
funktioner, der skal dækkes:
• Vagtholdet. Forvagten modtager akutte
patienter via skadestuen og MVA. Bagvagten gennemgår allerede indlagte patienter, går tilsyn på andre afdelinger og
deltager i det akutte medicinske kald.
• Ambulatoriefunktion (både på speciallæge- og reservelægeniveau).
• Stuegang og stuegangsarbejde inklusive
journalskrivning på elektivt indlagte og
indkaldte patienter.
• Deltagelse i fællesambulatorier på andre
afdelinger.
Der er røntgenkonference for bagvagt,
forvagt og yngre læger alle hverdage fra
kl. 12.45-13.00. Her gennemgås det sidste
døgns undersøgelser.
Der er middagskonference kl. 13.00-13.30
alle hverdage for alle læger. Her drøftes de
indlagte patienter, udskrivelser m.v., og mere
principielle kliniske beslutninger vedtages.
Eftermiddagsprogrammet omfatter opfølgende arbejde på afdelingerne, journalgennemgange og ambulatoriefunktioner.
Undervisning af alle læger og studerende
• Der vil ofte være undervisningssessioner af 10-15 minutters varighed tirsdag,
torsdag og fredag efter morgenkonferencen.
• Onsdag morgen efter morgenkonferencen er der 30 minutters klinisk orienteret
undervisning for alle afdelingens læger.
• Hver torsdag eftermiddag, fra kl. 14.1515.00, er der videnskabelige indlæg, gen-
nemgang af nye forsøgsprotokoller og
overhøring af foredrag.
• Den første torsdag i hver måned er der
klinisk konference med Nuklear Medicinsk Afdeling.
De studerendes opgaver på afdelingen
Under opholdet på MEA, NBG vil de studerende blive undervist i den medicinske
journal, samt i basale undersøgelsesteknikker. Undervisningen vil blandt andet
foregå i form af:
• Bedside-undervisning, som forestås af
bagvagten. Der er bedside alle hverdage
undtagen onsdage.
• Journalskrivning på elektivt indkaldte
patienter og efterfølgende journalgennemgang ved den læge, der har ansvaret for journalskrivningen. Lægen skal
godkende journalens konklusion, diagnose, medicin-ordinationer samt ordination af undersøgelser.
• Den første journal skrives i hånden, godkendes og indtales herefter via SpeechMax-systemet. De efterfølgende journaler
kan indtales direkte i SpeechMax.
• Deltagelse i stuegang.
• Deltagelse i det MEA Ambulatorium og
MEA Dagafsnit
• Deltagelse i arbejdet ved Center for den
Diabetiske Fod
De studerendes deltagelse i det daglige
arbejde følger en rotationsordning anført
i afdelingens arbejdsskema. Herved sikres det, at alle studerende deltager i stuegang, ambulatoriearbejde, vagtarbejde,
samt arbejdet i Center for den Diabetiske
Fod. Herudover lægges der vægt på, at
den studerende efter tidsmæssig formåen også følger vagtholdet i aftenperioden.
83
Nørrebrogade
Reumatologisk Afdeling U, NBG
Mødested
Konferencerum, stueetagen, bygning 3
kl. 8.00.
Kontakt
Professorsekretær Dorit Sylvest
Tlf. 8949 4226
E-mail dorit.sylvest@ki.au.dk
Ansvarlig
Professor, overlæge Kristian StengaardPedersen
Tlf. 8949 4225
E-mail stengaard@ki.au.dk
Normering
og oversygeplejersken.
Lægerne er normeret med 5 overlæger, 2
overlæger i delstilling, 1 afdelingslæge, 7
hoveduddannelsesforløb, 2 læger i introduktionsstilling.
heraf 1 oversygeplejerske, 1 afdelingssygeplejerske, 1 klinisk sygeplejespecialist
og 1 uddannelsesansvarlig.
Det intern medicinske grenspeciale
reumatologi varetager diagnostik, behandling, forebyggelse og forskning af
følgende sygdomme:
Sekretærerne er normeret med 9½ stilling, heraf 1 ledende sekretær.
- Autoimmune sygdomme omfattende inflammatoriske led-, muskel-, bindevævsog vaskulitsygdomme
- Degenerative ledsygdomme
- Rygsygdomme, såvel inflammatoriske,
degenerative som belastningsbetingede
- Akutte og kroniske belastningssygdomme i bevægeapparatets knogler, led, ledkapsler, muskler, sener, seneskeder og
slimsække, herunder skader udløst ved
arbejde, motion, idræt og tortur
Fysio- og ergoterapeuterne er normeret
med 2 stillinger.
Smertesyndromer i bevægeapparatet.
84
Serviceassistenterne er normeret med 3½
stilling.
Struktur
Afdelingen er en reumatologisk specialafdeling med et optageområde på basisniveau på ca. 350.000 borgere. Afdelingen
er klassificeret som reumatologisk landsog landsdelsafdeling og modtager patienter fra det vestdanske område.
Afdelingen har 14 sengepladser, heraf fire
hotelsenge samt dagafsnit og ambulatorier, og herunder akut rygambulatorium.
Nørrebrogade
Afdelingen har årligt ca. 700 udskrivelser, hvoraf 25% er akut indlagte og 15%
er indlagt iht. reglerne for henvisning til
”højt specialiserede enheder” samt ca.
10.000 ambulante konsultationer.
Sengeafdeling U har 10 sengepladser, ca.
700 indlæggelser per år med en gennemsnitlig liggetid 7-8 dage.
Hotel U har fire sengepladser med ca.
1.000 indlæggelser årligt.
Dagafsnit U har ca. 1.000 lægekontakter
årligt.
Ambulatorium U har ca. 8.000 lægekontakter årligt samt 4.000 telefonkonsultationer ved sygeplejerske.
Akut Rygafsnit U har ca. 1.000 kontakter
årligt, overvejende diskusprolapspatienter, der ses 1-2 gange i forløbet.
Idrætsmedicinsk Klinik betjenes to gange
ugentligt i samarbejde med ortopædkirurg.
Center for Sundhed og Træning ejes og
drives af Gigtforeningen. Centret har
plads til 30 indlagte patienter og har ca.
300 årlige indlæggelser. En overlæge har
udetjeneste ved centret 3 dage ugentligt.
Reumatologisk Afdeling U, Bygning 3,
Århus Sygehus, Nørrebrogade 44,
8000 Århus C.
85
Nørrebrogade
Afdelingens speciallæger og ledere
Kristian Stengaard-Pedersen
professor, specialeansvarlig
overlæge. dr.med.
Ulrik Tarp
Lektor, overlæge,
dr.med.
Bent Deleuran
Mogens Pfeiffer Jensen
Lektor, afdelingslæge, Lektor, uddannelsesansvarlig
dr.med.
overlæge, ph.d.
Klaus Søndergaard,
Lektor, overlæge,
ph.d.
Afdelingsledelse
Ellen Hauge
Lektor, overlæge, ph.d.
Bjarne Thomsen
Ledende overlæge,
dr.med.
Finn Hjorth Madsen
Overlæge
Afdelingens professor og lektorer
Professor Kristian Stengaard-Pedersen,
klinisk lektor Ulrik Tarp, klinisk lektor Bent
Deleuran, klinisk lektor Mogens Pfeiffer
Jensen og klinisk lektor Klaus Søndergaard.
En professor, to sats-B og to sats-C lektorer afholder den skemalagte prægraduate
undervisning i reumatologi. Den praktisk,
kliniske oplæring ”mesterlære” foretages
Ketty Bager,
Oversygeplejerske
af alle afdelingens læger og det øvrige personale iht. internt instruktionshæfte, som
gennemgås ved introduktionen af de nye
medicinstuderende i afdelingen.
af de skriftlige eksamensopgaver.
Det kliniske ophold på 4 uger ved Reumatologisk Afdeling U er for 2-3 medicinstuderende af
gangen, de vil være tilknyttet de enkelte afsnit som eksemplificeret nedenfor:
Stud. med. A
Stud. med. B
Stuearbejde
Uge 1
Uge 2
Stuegang
Uge 2
Uge 1
U-ambulatorium
Uge 3
Uge 4
Rygambulatorium
Uge 4
Uge 3
86
Nørrebrogade
Introduktion
Dagligt møder de medicinstuderende til
Reumatologisk Afdeling U’s morgenkonference kl. 8.00 – 8.15 i biblioteket/konferencerummet, stueetagen, bygning 3. Her
gennemgås hvilke læger, der udfører de
planlagte aktiviteter.
Herefter er der ved afdelingens professor/klinisk lektor udlevering af hæfte
samt mundtlig gennemgang af Reumatologisk Afdeling U’s aktiviteter, de medicinstuderendes forventede aktiviteter og
indlæring, plan for bedsideundervisning,
introduktion/hilsen på afdelingens personale, rundvisning m.v. Slutteligt bliver den
studerende tilknyttet en kontaktlæge.
1. uge, mandag, 08.15-09.00
Rundvisning i afdelingen, indskrivning i
arbejdsskemaet, etablere aftaler med øvrige personale mv.
Principper i smertebehandling og immunmodulerende behandling(DMARD)
Professor Kristian Stengaard-Pedersen
og professorsekretær Dorit Sylvest.
2. uge, tirsdag, 08.15-09.00
Objektiv rygundersøgelse inkl. neurologisk undersøgelse.
Lektor, overlæge Mogens Pfeiffer Jensen
eller overlæge Finn Hjorth Madsen.
2. uge, onsdag, 09.15-10.00
Objektiv undersøgelse med fokus på undersøgelse af alle led for hævelse og ømhed/smertereaktion.
Lektor, overlæge Ulrik Tarp.
3. uge, tirsdag, 08.15-09.00
Ordination og anvendelse af blod- og urinanalyser mv. samt billeddiagnostiske undersøgelser.
Lektor, afdelingslæge Bent Deleuran.
4. uge, fredag, 08.15-09.00
Randomiseret, kontrolleret, klinisk undersøgelse gennemgås.
Attestation for ophold i afdelingen samt
gensidig ros og ris.
Professor Kristian Stengaard-Pedersen.
Mål for opholdet
Kendskab til arbejdsgangen på kliniske
afdelinger
Ved introduktionen indskrives de medicinstuderende i afdelingens arbejdsplan. På
de 4 uger roteres imellem de enkelte afsnit som følger:
1. uge ”føl” hos stuelægen: Ledpunktur,
knoglemarvsundersøgelse, lumbalpunktur, hudstansebiopsi mv.
2. uge ”føl” hos stuegangsgående læge:
Kendskab til samtaleteknik, objektiv undersøgelse, tilrettelæggelse af undersøgelsesplaner, medicinske behandlinger, struktur
for journalnotater og epikriser mv. indlæres
ved at følge speciallægen. Aktiv indsats udføres overfor de patienter, som den medicinstuderende selv har skrevet journal på.
87
Nørrebrogade
3. uge i akut rygambulatorium: Samtaleteknik og relevante objektive undersøgelser indlæres passivt ved at følge
speciallægen og aktivt ved at have egne
patienter, der efterfølgende drøftes med
den ansvarlige speciallæge. Deltager i
både kliniske og tværfaglige rygkonferencer.
4. uge i U-ambulatorium: Ved at følge uddannelsessøgende og/eller speciallæge
fås kendskab til behandling og kontrol af
inflammatoriske led-, bindevævs- og vaskulitsygdomme.
Idrætsmedicinsk klinik er åben på tirsdage
og torsdage kl. 14.00 – 18.00. Der aftales
deltagelse to eftermiddage.
Afdelingens yngre læger deltager i vagten
på det akutte medicinske visitationsafsnit. Der forventes deltagelse i mindst to
vagter.
I hele perioden skrives journaler, lægges
venflon mhp. infusion af fx cyklofosfamidkure og biologiske behandlinger, overværes/udføre ultralydsvejledt ledpunktur etc.
Deltager dagligt i afdelingens kliniske konferencer morgen og eftermiddag.
Evne til samarbejde med andre
personalegrupper
Sygeplejerske, sekretær samt ergo- og
fysioterapeut gennemgår på 1-2 timer deres fagområde og viser den medicinstuderende tilrette.
88
Samarbejde med sygeplejerskerne
Den medicinstuderende vil blive kort introduceret til sygeplejefunktionerne, med
fokus på det tværfaglige samarbejde omkring patienten. Den medicinstuderende
aftaler selv følgende:
• Ved afdelingssygeplejerske Maren
Monsrud introduktion vedr. kontaktsygeplejeordning, sygeplejefaglig visitation,
sygeplejerjournal, selvadministration af
medicin mv.
• Ved ambulatoriesygeplejerske Lone
Thomassen gennemgang af standardprogrammer, patientinformationspjecer
om sygdomme og medicin samt tilrettelæggelse af sygdoms- og behandlingskontrol.
Samarbejde med sekretærerne
Den medicinstuderende aftaler selv med
ledende sekretær Else Marie Mortensen
tid til gennemgang af:
• Arbejdsgange vedr. patientforløb under
indlæggelse og ambulatoriebesøg
• Sekretariatets organisation, herunder
samarbejde vedr. journalskrivning
• Gennemgang af programmer på afdelingens PC’er, herunder kendskab til LABKA, WEB1000, Grønt System mv.
Samarbejde med fysioog ergoterapeuter
Den medicinstuderende får udleveret informationspjece om ergo- og fysioterapien generelt, samt en kort beskrivelse
af ergo- og fysioterapeutiske tilbud til de
reumatologiske patienter.
Nørrebrogade
Grundlæggende færdigheder,
• Der vejledes mhp. samtaleteknik/tilrettelæggelse ved journaloptagelsen.
vedr.:
• Medicinsk journal generelt
(FADLs skema)
• Generel objektiv undersøgelse
• Led- og muskelundersøgelse gennemgås specifikt
• Rygundersøgelse, herunder relevant
neurologisk undersøgelse gennemgås
specifikt.
Ved udskrivning af patienter udfærdiges
der straks udskrivningsbrev til patientens
praktiserende læge, også denne praksis
skal der være kendskab til.
Den første journal skrives i hånden, godkendes og indtales herefter via SpeechMax-systemet. De efterfølgende journaler
Kendskab til klinisk forskning ved gennemgang af et forskningsprojekt
gennemgang af igangværende, randomiserede, kontrollerede studier.
Rutine i journaloptagelse
Den medicinstuderende vil fortrinsvis
skrive journaler på de patienter, der indlægges i reumatologisk sengeafdeling, og
på de 4 uger forventes en minimumsaktivitet på otte journaler.
Journalen gennemgås med den reservelæge, der har ansvaret for stuearbejde/
evt. højere charge, og den færdigt uddannede læge godkender journalens konklusion, diagnose, medicinordinationer samt
ordination af undersøgelser.
Nyindlagte patienter gennemgås af speciallæge dagen efter, og her deltager den
medicinstuderende.
89
Nørrebrogade
Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, NBG
Kontaktpersoner
Lisbet Ambrosius Christensen
lisbchte@rm.dk
Undervisningsadministrator
Marianne Vonsild
marivons@rm.dk
Telefonnummer: 8949 3892
Det medicinske grenspeciale ”Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi”
omfatter forebyggelse, undersøgelse,
behandling og kontrol af patienter med
medfødte og erhvervede sygdomme i spiserør, mave-tarmkanal, bugspytkirtel, lever og galdeveje.
Inden for gastroenterologien fokuseres
især på:
• Udredning, behandling og kontrol af patienter med kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme (IBD): morbus Crohn og
colitis ulcerosa.
• Diagnostiske procedurer omfatter ileokoloskopi, kapsel-enteroskopi af tyndtarm, samt dobbeltballon enteroskopi i
samarbejde med Kirurgisk Afdeling L.
• Behandling af IBD omfatter et bredt
spektrum herunder anvendelse af biologisk terapi, samt deltagelse i klinisk kontrollerede undersøgelser.
Inden for hepatologien fokuseres især på:
• Udredning, behandling og kontrol af levercirrose herunder komplikationer til
90
portal hypertension med variceblødning,
ascites og hepatisk nefropati samt hepatisk encephalopati og malnutrition.
• Diagnostisk og terapeutisk anvendes
endoskop med blanding af varier, og der
foretages levervenekateterisationer
mhp. at karakterisere graden af portal
hypertension.
• Desuden har afdelingen funktioner inden for diagnostik og behandling af primær leverkræft samt neuroendokrine
tumorer og levermetastaser.
Vigtigste indsatsområder inden for
forskning:
• Den immunologiske proces ved inflammatorisk tarmsygdom
• Leverens betydning for stress katabolisme
• Klinisk epidemiologiske aspekter af risikofaktorer, komplikationer og prognose
ved hepatologiske og gastroenterologiske sygdomme.
• Neurogastroenterologi
• Klinisk afprøvning af lægemidler inden
for gastroenterologi og hepatologi
Normering
og en oversygeplejerske.
Der er normeret 18,5 lægestillinger, heraf
5,5 overlæger, 6 1. reservelæger (hoveduddannelsesforløb) og 7 reservelæger
(basis og introduktionsstilling).
Nørrebrogade
Der er normeret 42 stillinger inden for
plejepersonalet, heraf en afdelingssygeplejerske for sengeafdelingen og en afdelingssygeplejerske for daghospital og
ambulatorium.
Derudover er normeret 1 klinisk diætist,
tre bioanalytikere, en socialrådgiver, 5,3
serviceassistenter, og 9,8 sekretærstillinger.
Struktur
Afdelingen er en specialafdeling med et optageområde på basisniveau på ca. 350.000
borgere. Afdelingen er klassificeret som
lands-/landsdelsafdeling og modtager især
inden for hepatologien patienter fra det
vestdanske område.
Afdelingen har årligt ca. 1570 indlæggelser heraf ca. halvdelen højt specialiserede, og en gennemsnitlig liggetid på 4,2
sengedage. Der er 10.500 ambulante konsultationer årligt, næsten ligeligt fordelt
mellem ambulatorium og daghospital.
Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, Bygning 7, 2. sal, Århus Sygehus,
Nørrebrogade 44, 8000 Århus C.
Professorer og lektorer afholder den skemalagte prægraduate undervisning. Den
praktisk, kliniske oplæring ”mesterlære”
foretages af alle afdelingens læger og det
øvrige personale.
Afdelingen har 26 sengepladser, heraf fire
hotelsenge samt dagafsnit og ambulatorier.
Hendrik Vilstrup
Professor
Peter Ott
Lektor, ledende overlæge,
dr.med.
Lisbet Ambrosius
Henning Grønbæk
Lektor, overlæge, ph.d.
Klaus Krogh
Susanne Keiding
Jørgen Agnholt
Lektor, overlæge, ph.
91
Nørrebrogade
Det kliniske ophold på 4 uger ved afd. V er
for 2-3 medicinstuderende af gangen.
1. uge, mandag kl. 09.00-11.00
Velkomst og introduktion til afdelingens
opbygning, patientkategorier og funktioner, samt gennemgang af arbejdsskema
ved lektor.
Rundvisning i afdelingen, præsentation
af afdelingens personale, etablere aftaler
med øvrige personale mv.
Den resterende tid på afdelingen:
På afdelingens morgenkonference kl.
08.30 i sengeafdelingens personalerum
gennemgås hvilke læger der udfører
de planlagte aktiviteter herunder forvagts- og stuelægefunktionen, stuegang,
ambulatorium og daghospital, samt endoskopifunktion. Der aftales tilknytning af
de medicinstuderende vedr. deltagelse i
disse funktioner.
Mål for opholdet
Kendskab til arbejdsgangen på
kliniske afdelinger
Opnås ved følgende aktiviteter
”Føl” hos stuelægen: Anlæggelse af venflon,
a-punktur, ascitespunktur under supervision.
”Føl” hos stuegangsgående læge: Kendskab
til samtaleteknik, objektiv undersøgelse,
92
tilrettelæggelse af undersøgelsesplaner,
medicinske behandlinger, struktur for journalnotater og epikriser mv. indlæres ved at
følge speciallægen. Aktiv indsats udføres
overfor de patienter, som den medicinstuderende selv har skrevet journal på.
Afdelingens yngre læger deltager i vagten på
det akutte medicinske visitationsafsnit. Der
forventes deltagelse i mindst to vagter på de
4 uger opholdet på afdelingen varer.
I hele perioden skrives journaler, lægges venflon mhp. infusion af jern og biologiske behandlinger, overvære/udføre ultralydsvejledt
ascitespunktur etc. Journaler fremlægges
kort til middagskonference mhp. justering
af planer.
Deltager dagligt i afdelingens kliniske konferencer morgen og middag med fremlæggelse af journaler.
personalegrupper
fokus på det tværfaglige samarbejde omkring patienten. Den medicinstuderende
aftaler selv følgende:
- Ved afdelingssygeplejerske Jane Holm introduktion vedr. kontaktsygeplejeordning,
sygeplejefaglig visitation, sygeplejerjournal, selvadministration af medicin mv.
- Ved ambulatoriesygeplejerske gennemgang af standardprogrammer, patientinformationspjecer om sygdomme og
medicin samt tilrettelæggelse af sygdoms- og behandlingskontrol.
Nørrebrogade
- Gennemgang af programmer på afdelingens PC’er, herunder kendskab til LABKA, EPJ, WEB1000, Grønt System mv.
Grundlæggende færdigheder og
• Der vejledes mhp. samtaleteknik/tilrettelæggelse ved journaloptagelsen
vedr.:
• Generel objektiv undersøgelse.
Den første journal skrives i hånden, godkendes og indtales herefter via SpeechMax-systemet. De efterfølgende journaler
Kendskab til klinisk forskning ved gennemgang af et forskningsprojekt
gennemgang af igangværende, randomiserede, kontrollerede studier, samt
præsentation af forskningslaboratoriet
tilknyttet afd. V. Laboratoriet befinder sig
i bygning 1.
Vi håber, du får et udbytterigt ophold på
Medicinsk Afdeling V. Har du spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte de kliniske lektorer på afdelingen.
Den medicinstuderende vil fortrinsvis skrive journaler på de patienter, der indlægges
i sengeafdelingen, og på de 4 uger forventes en minimumsaktivitet på ti journaler.
Journalen gennemgås med den reservelæge, der har ansvaret for stuearbejde/evt.
højere charge, og den færdigt uddannede
læge godkender journalens konklusion,
diagnose, medicinordinationer samt ordination af undersøgelser.
Nyindlagte patienter gennemgås af speciallæge dagen efter, og her deltager den
medicinstuderende.
93
Nørrebrogade
Ortopædkirurgisk Afdeling E, NBG
Det ortopædiske center ved Århus Universitetshospital er en stor, moderne,
stærkt subspecialiseret afdeling med opgaver både som lands-landsdelsafdeling
(højt specialiserede funktioner) og som
lokal afdeling for borgerne i Århus (basisfunktioner). Centret består af to enheder
beliggende på hhv. Nørrebrogade (NBG)
ogTage-Hansens Gade (THG).
Sektorinddeling
Ved NBG-enheden findes følgende funktioner (sektorer):
SUBSPECIALE
OVERLÆGER
AFDELINGSLÆGER
Skadesektoren
Bent Erling Lindblad
Constantin Tigaran
Ann-Grethe L. Jensen
Karl Peter Schmidt
Hanne Fuglsang
Ali Ahmad Haqshenas
Rune Mogensen
Peter K. Fjeldborg
Børneortopædi
Ivan Hvid
Bjarne Møller-Madsen
Michael Davidsen
Ole Rahbæk
Fod- og ankelkirurgi
Frank Linde
Niels Christian Jensen
Kristian Kibak
Rygkirurgi
Cody Bünger
Ebbe Stender Hansen
Kristian Høy
Peter Helmig
Bent Niedermann
Haisheng Li
E3
Traumatologi
Kjeld Hougaard
Kjeld Andersen
Lars Borris
Ole Brink
Kjeld Robertsen
Ivan Villadsen
Svend Erik Heiselberg
E4
Tumor
Johnny Keller
Peter Holmberg Jørgensen
Bjarne Hauge Hansen
Thomas Baad-Hansen
E5
Infektionskirurgi
Klaus Kjær Petersen
Steffen Kramp
E11
Skulder- og albuekirurgi
Jens Ole Søjbjerg
Hans Viggo Johansen
Søren Deutch
Bjørn Thorup
E6
94
SENGEAFSNIT
E1
E2
Nørrebrogade
Hver af sektorerne har yderligere en lægestab bestående af afdelingslæger og
uddannelsessøgende læger på alle niveauer (basislæger, introduktionsuddannelse, hoveduddannelse i ortopædkirurgi).
Sektorerne har en meget høj grad af
autonomi, således at de daglige kliniske
opgaver i ortopædkirurgisk afdeling i videst muligt omfang organiseres indenfor
disse sektorer.
Akutte funktioner
Ortopædkirurgisk Afdeling har en omfattende akut funktion:
Som en del af Traumecentret ved Århus
Universitetshospital bemander ortopædkirurgisk afdeling en traumevagt, som
er en speciallæge i ortopædkirurgi med
særlig interesse for – og uddannelse i
traumatologi. Det er en bunden vagt, som
har ansvar for modtagelse, udredning og
operation af alle svært traumatiserede
patienter, og som foretager prioritering af
operationspatienter aften og nat.
Afdelingen har derudover en speciallæge i
bagvagt på tilkald, en uddannelsessøgende i mellemvagt en kombination af speciallæger og uddannelsessøgende læger i
skadestuevagt, samt – som en delt opgave mellem Rygsektoren og Neurokirurgisk
Afdeling – en rygkirurgisk vagt.
Studenten på 8. semester
Målsætningen med det kliniske ophold
på Ortopædkirurgisk Afdeling er at give
dig en introduktion til faget ortopædkirurgi. Hver studerende er under deres 8.
semesters klinikophold tilknyttet en af de
nævnte sektorer og vil have en navngivet
speciallæge som deres personlige vejle-
der. Den studerende følger grundrytmen
i deres sektor for at få indblik i lægens
kliniske dagligdag. I samarbejde mellem
vejlederen og den studerende tilstræbes
udarbejdet en individuel dagsplan, som
sikrer, at hver studerende får mulighed
for at deltage i de forskellige typer klinisk arbejde: Ambulatorie (udredning af
af nyhenviste patienter, operationsplanlægning, journalskrivning, efterkontrol
efter operationer), operation, stuegang
samt konferencer (lægemøder, tværfagligt samarbejde, forskning, administration). Generelt kan det anbefales, at den
studerende i samarbejde med vejlederen
hver dag fastlægger plan for næste dags
aktivitet.
Hver dag kl. 12.30 afholdes der i ”buret”
på operationsgangen en konference vedr.
næste dags operationsprogram.
Medicinstuderendes kliniske ophold i
Skadestuen
Alle de medicinstuderendes arbejde i skadestuen, foregår under uddelegering af
kompetence fra skadestuelægen/lægen i
skadestuen.
Den ideelle patientbehandling og undervisningssituation vil være:
1. Skadestuelægen udvælger de patienter,
som de medicinstuderende skal medinddrages i/behandle.
2. Skadestuelægen afgør, om den medicinstuderende kan undersøge og behandle patienten i skadestuen.
95
Nørrebrogade
3. Al patientbehandling skal godkendes af
skadestuelægen. Det vil sige, at al undersøgelse, behandlingsindikation og diagnose sker under supervision. Godkendes af,
og i samarbejde med skadestuelægen.
4. Skadekort og journal dikteres ved den
medicinske studerende, og sker ligeledes
efter godkendelse ved skadestuelægen.
5. Journal/skadestuekort skal påføres
navnet på skadestuelægen, som har superviseret og godkendt patientbehandling
ved den medicinske studerende.
Deltagelse i skadestuearbejde: Der udleveres skadestueplan ved kursusstart.
Om dagen vil der være to studerende
tilknyttet Skadestuen, om aftenen og i
weekender en studerende. Hvor hyppigt
du bliver tilknyttet skadestuen afhænger
bl.a. af holdets størrelse, der kan variere
fra semester til semester. Uddannelsen
på Skadestuen er ofte meget udbytterig
og vil bl.a. kunne give dig nogle praktiske
værktøjer.
Hvis de tildelte dage ikke passer dig, er
du velkommen til at bytte med en af dine
medstuderende. I så fald bedes du aht.
personalet på Skadestuen anføre dette
på turnusskemaet, der vil være ophængt i
Skadestuen.
Daglig mødetid og -sted
Afdelingens morgenkonference finder
sted hver morgen kl 08.00 – ca 08.15 i
konferenceværelset på 2. sal ovenover
operationsgangen, der findes lige ovenover Skadestuen/ambulatoriet i bygning 7.
Morgenkonferencen indeholder hver dag
96
tre elementer: Rapport fra vagtholdet
vedr. døgnets vigtigste indlæggelser og
akutte hændelser, ledelsens meddelelser samt i varierende omfang et undervisningsmæssigt indslag (en interessant
sygehistorie, et kort foredrag eller lignende). Efter morgenkonferencen fortsætter
dagen i sektorerne.
Kursets 1. dag
Ved introduktionsmødet på afdeling E bliver du tilknyttet en sektor (jf. ovenfor).
Denne sektor inkluderende ambulatorium,
sengeafdeling og operationsvirksomhed
skal være dit primære undervisningssted
under opholdet.
På første kursusdag udleveres et turnusskema med henblik på tjeneste på Skadestuen. Desuden vil du få en dags ophold i
skadeambulatoriet, hvor der vil blive fulgt
op på patienter, der tidligere har været
set i Skadestuen.
Nørrebrogade
Introduktionsundervisning på kursets første tre dage
Mandag
V/
08.30-09.00
Introduktion
09.00-09.30
Rundvisning
09.30-10.30
Gips- og bandageringsteknik
Hanne Sørensen/Rigmor Kock
Sted: Gipsestuen, bygn. 7, st.
10.45-11.15
Objektiv ortopædkirurgisk undersøgelse
Svend Erik Heiselberg
11.15-12.00
Skadestuetraumalogi
Tirsdag
V/
08.00-08.15
Morgenkonference, præsentation af studenter
08.15-08.45
Skulder
Lars Gorm Pedersen
09.45-10.15
Børneortopædi
Michael Davidsen
10.15-10.45
Infektion
Steffen Kramp
11.00-11.30
Hofte
Niels Christian Jensen
Onsdag
V/
08.00-08.15
Morgenkonference
08.15-08.45
Ryg
Kristian Høy
Sted: Ambulatoriestue 9, Bygn. 7
09.00-09.30
Fod / Ankel
Frank Linde
09.30-10.00
Traumatologi
Lars Borris / Ole Brink
10.15-10.45
Knæ
Lars Borris / Ole Brink
10.45-11.15
Forskning og udvikling ved Ortopædkirurgisk Afdeling
Professor
11.15-11.45
Ortopædisk Onkologi
Bjarne Hauge Hansen
Hvor ikke andet er opført, finder ovenstående sted i:
Konferencelokalet over operationsgangen, bygning 7, 2. sal
Se næste side
97
Nørrebrogade
Der kan forekomme ændringer. Disse vil
blive meddelt på tavlen i Ortopædkir. Eamb, bygning 7, st.
OBS OBS Evaluering af opholdet på afdeling E, finder sted på kursets sidste
fredag, kl. 12.45, i konferencelokalet. Ved
denne lejlighed bedes klinicisterne medbringe de udfyldte evalueringsskemaer.
Kursusansvarlig: klinisk lektor, overlæge,
dr.med. Peter Holmberg Jørgensen, Tumorsektoren.
Afdelingsledelsen
Ledende overlæge Frank Farsø (lokal
4105), sekretær Gitte Bergenholz (lokal
4106).
Oversygeplejerske Birgit Eg (lokal 4141),
sekretær Annelise Christiansen (lokal
4142).
Ivan Hvid
Børnesektor, afd. E1
Frank S. Linde
Fod- og Ankelsektor, afd. E2
Ebbe Stender Hansen
Rygsektor, afd. E3
Kjeld Hougaard
Traumesektor, afd. E4
Johnny Keller
Tumorsektor, afd. E5
Klaus Kjær Petersen
Infektionsteam, afd. E11
Jens-Ole Søjbjerg
Skulder- og Albuesektor, afd. E6
KLINISKE LEKTORER NBG
PROFESSORER
Kjeld Søballe
hoftesektoren THG
Cody Bünger
rygsektoren NBG
Bjarne Møller-Madsen
børnesektoren NBG
Ivan Hvid
børnesektoren NBG
Ebbe Stender Hansen
rygsektoren
Ivan Hvid
børnesektoren
Frank Linde
fod-ankelsektoren
Johnny Keller
tumorsektoren
SEKTORCHEFER
tumorsektoren
Skadestue, afd. E0
Frank Farsø
ledende overlæge
98
Nørrebrogade
Studentersekretariat, NBG
Sekretær Anni Nørgaard, E-ambulatoriet,
bygning 7. Lokal 4125 / 4094 / 2734
E-mail: anninoer@rm.dk
På ambulatoriegangen er der ophængt
en tavle, med oversigt over de forskellige
undervisningstilbud for både 8. og 9. semester, der findes på Ortopædkirurgisk
Afdeling.
Personsøgere:
Der findes to studenterkaldere med koderne 802-5501 og 802-5502. Koderne
forefindes i diktatrummet på operationsgangen og tænkes primært anvendt af de
studenter, der er på operationsgangen,
således at man kan bruge tiden mellem to
operationer konstruktivt. Aftal med operationsstuen hvilken personsøger du går
med, og skriv koden på operationstavlen
ud for den operation som du skal deltage i. Hvis man af en anden grund mener,
at have brug for en personsøger en dag
(f.eks. i vagten) kan den også anvendes.
Ortopædisk forskningslaboratorium
Studerende opfordres til at besøge vort
laboratorium i bygning 1, hvor de nyeste
teknikker indenfor forsøgsdyrskundskab,
molekylær biologi, implantatteknologi og
celledyrkning kan beses. Klinisk databaseforskning er også repræsenteret. Der er
rige muligheder for at finde tilknytning til
det ortopædiske forskningsmiljø for den
interesserede studerende.
Besøg hjemmesiderne:
www.orf.aarhus.dk og www.or.aarhus.dk
Litteratur:
Ved henvendelse til sekretær Anni Nørgaard kan du låne et eksemplar af ”Kirurgisk Ortopædkirurgi”, O.Sneppen et
al (ed). FADL’s forlag. Bogen dækker det
ortopædkirurgisk pensum og rummer en
grundig introduktion til faget, herunder
beskrivelse af undersøgelsesteknik
Sygdom skal meddeles til respektive sektorsekretariat, eller på ovenstående telefonnumre/e-mail.
99
Nørrebrogade
Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, NBG
Mødested:
L-konferencerum, bygning 7, 3. sal
Kontaktperson:
Sekretær Pia Kurup
Telefonnr. til afdelingen: 8949 2795
Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L
behandler patienter med lidelser i den
øvre del af mavetarmkanalen. Afdelingen
har landsog landsdelsfunktion indenfor kirurgisk gastroenterologi og varetager udredning, diagnostik, behandling og
forskning af følgende sygdomme:
• Maligne esophagus- og ventrikellidelser
• Benigne esophagus- og ventrikellidelser,
herunder reflukssygdomme/motilitetsforstyrrelser
• Hernier
• Lever-, galdevejs- og pancreassygdomme
• Ekstrem overvægt
• Akut abdominalia
• Blodtransfusion
• Kirurgisk patofysiologi
Vigtigste indsatsområder indenfor
forskning:
Afdelingens forskningsaktiviteter tilstræbes at ske i samspil mellem basale- og kliniske områder.
• Neurogastroenterologi og motilitet
• Eksperimentel kirurgi
• Laparoskopisk-/endoskopisk kirurgi
• Projekter vedrørende indlæring
• Spiserørs- og galdevejslidelser
• Cancer
100
Normering
og en oversygeplejerske.
Lægerne er normeret med 9 overlæger, 4
afdelingslæger, 5 hoveduddannelsesforløb, 8 reservelæger (inkl. uddannelsesstillinger), 4 basislæger.
Sygeplejen er normeret med 88,5 stillinger, heraf 1 oversygeplejerske, 4
afdelingssygeplejersker, 1 uddannelsesansvarlig (deles med afd. P, THG), 1 udviklingsansvarlig sygeplejerske, 4 kliniske
vejledere og 1 souschef.
Serviceassistenterne er normeret med
13,5 stillinger.
Afdelingen har 1 deltidsansat klinisk diætist.
Ved Forskningsenheden er ansat 3 ph.d.studerende, 2 projektsygeplejersker og 1
forskningssekretær.
Struktur
Afdelingen råder over 48 senge, fordelt på
2 afsnit, hvoraf det ene er et kirurgisk visitations afsnit. Hertil kommer 6 senge på
patienthotellet.
Et mindre børneafsnit er beliggende på
afd. E 2 og vi råder over 4 observations-
Nørrebrogade
senge til patienter med blødende ulcus på
afdeling V, stue 10.
Endvidere har afdelingen et Endoskopisk
Laboratorium, et Motilitetslaboratorium
og et Dagkirurgisk afsnit foruden operativ
aktivitet på Odder Sygehus.
Afdelingen råder over 4 operationsstuer, 3
endoskopistuer og 1 undersøgelsesstue.
Ambulatoriet er beliggende på 2. etage.
Ved siden af ambulatoriet, op ad trappen
er sekretariatet for kirurgisk afdeling L
beliggende.
Endoskopisk Laboratorium er beliggende
i bygning 9, med indgang fra Intensiv afdeling N.
Motilitetslaboratoriet er beliggende i bygning 6 og bygning 9. I dette Laboratorium
foretages dels motilitetsundersøgelser,
dels forskellige typer af vicerale smerteundersøgelser.
Afdelingen behandler primært cancersygdomme i esophagus, ventrikel, duodenum,
lever, galdeveje og pancreas. Herudover
har afdelingen landsdelsfunktion vedrørende vanskelige koledokussten, galdevejsstriktur, iatrogen galdegangslæsion,
kronisk pankreatit, paraøsofageale hernier, øsofagusmotilitet (herunder gastroøsofageal reflukssygdom) og fedmekirurgi.
Akutte kirurgiske lidelser udgør ca. 75% af
indlæggelserne på afdelingen. Herudover
er der en stor dagkirurgisk aktivitet.
101
Nørrebrogade
Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus
Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C.
Peter Funch-Jensen
e-mail: petefunc@rm.dk
102
Lone S. Jensen
Lektor, ledende ovl., dr. med.
e-mail: lonsusje@rm.dk
Jørgen Bendix
Lektor, overlæge
e-mail: joerbend@rm.dk
Frank V. Mortensen
Lektor, overlæge, dr. med.
e-mail: franmort@rm.dk
Nørrebrogade
En professor og tre sats-B lektorer samt 4
af afdelingens øvrige speciallæger afholder
den skemalagte prægraduate undervisning
i kirurgisk gastroenterologi. Den praktisk,
kliniske oplæring ”mesterlære” foretages
af alle afdelingens læger og det øvrige personale iht. internt instruktionshæfte, som
gennemgås ved introduktionen af de nye
medicinstuderende i afdelingen.
af de skriftlige eksamensopgaver sammen med lektorerne.
Klinikker og teoretisk undervisning:
Mandage fra kl. 14.15 - 16.00:
Teoretisk undervisning (perioder fremgår
af læseplan)
Onsdage fra kl. 15.15 - 16.00:
Eksaminatorisk klinik (perioder fremgår af
læseplan)
Torsdage fra kl. 12.00 - 14.00:
Bedside undervisning.
Undervisning onsdage foregår i undervisningslokalet ved siden af L‘s konferencerum. Der skal skrives journal til denne time,
og navnet på patienten og placering på
afdeling fremgår af opslagstavlen udenfor
Afdeling L‘s konferencerum. Dette vil fremgå senest onsdag morgen.
Undervisning mandag foregår i Afdeling
L‘s konferencerum, hvor følgende emner
gennemgås:
• Undersøgelse af abdomen og symptomer ved gastrointestinale lidelser/hernier + abdominaltraumer
•
•
•
•
•
•
•
•
Galdesten
Appendicitis acuta og ileus
Mammasygdomme
Anallidelser/abscesser/colon-rectumtumorer
Lever-galde-pancreastumorer
Esophagus- og ventrikellidelser (minus
blødning)
Gastrointestinal blødning
Pancreatitis acuta/chronica
Det kliniske ophold på 4 uger ved Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling L er for
4-5 medicinstuderende af gangen.
Mødested 1. dag på afdelingen:
L-konferencerum, bygning 7, 3. sal kl. 08.30.
Velkomst og introduktion til afdelingens opbygning, patientkategorier og funktioner
ved overlæge/afdelingslæge.
Rundvisning i afdelingen med præsentation
af afdelingens personale og lokaliteter.
Morgenkonference:
Alle læger møder til morgenkonference kl.
07.45. Konferencen foregår i L’s-røntgenkonferencerum på Radiologisk Afdeling,
bygning 5J, 1. sal.
Ved konferencen gennemgås de patienter
der er indlagt i det forgangne vagtdøgn
samt de patienter der er indlagt på Intensiv Afdeling.
Onsdage er undtaget denne rutine, idet
der er fælles undervisning hver onsdag
morgen fra kl. 08.00 - 09.00 i L-konferencerum, bygning 7, 3. sal.
Torsdage fra kl. 08.00 – 09.00 er der undervisning for reservelæger og studerende i L-konferencerum, bygning 7, 3. sal.
103
Nørrebrogade
Øvrige konferencer
Dagligt
Morgen-/røntgenkonference
1
Ugentlig
Månedlig
kl. 07.45 - 08.30
Fælles medicinsk
gastroenterologisk/kirurgisk gastroentero-logisk
konference 2
1. tirsdag kl. 15.00 - 16.00
Esophaguskonference
(vurdering af ptt. med cancer
esophagi) 3
Torsdage
kl. 14.30 - 15.00
Leverkonference 4
Tirsdage og
fredage
kl. 14.30 - 15.00
Motilitetskonference5
1. mandag kl. 08.30 - 09.30
1: For at få mest ud af konferencerne bør I sætte jer ind i de respektive afdelingers patienter, og I er
velkomne til at anvende afdelingens ringbog, som står på hver afdeling.
2: Foregår i L‘s konferencerum
3
Foregår i L‘s konferencerum på Røntgenafd.
4: Foregår i L‘s konferencerum på Røntgenafd.
5: Foregår i Motilitetslaboratoriet på Røntgenafd.
Dagarbejde:
Afdelingens arbejde indledes ved en konference ved røntgenafdelingen kl. 07.45.
Arbejdet på Dagkirurgisk afdeling begynder kl. 08.00, og den studerende, der skal
deltage i dette er den pågældende dag
undtaget fra røntgenkonferencen.
Efter røntgenkonference fordeles lægerne i øvrigt til operationsgang, ambu-
104
latorium, stuegang, Endoskopisk Afsnit
etc. De dage hvor der ikke er skemalagt
undervisning, opfordres I derfor til at deltage i stuegang, operation, ambulatorium,
modtagelse (journalskrivning) eller ved
endoskopiske undersøgelser. Der vedlægges fordelingsskema, og I bedes den første dag udfylde dette, så I opnår en ligelig
rotation.
Nørrebrogade
Vagter:
Som en obligatorisk del deltager en studerende i vagten. I forbindelse med vagten vil
der blive mulighed for at se og bedømme
akut indlagte patienter samt at deltage i
akutte operationer. Vagterne skal fordeles
ligeligt imellem jer, og I bedes hver dag orientere den vagthavende reservelæge med
henblik på at følge dem i vagtarbejdet.
Opholdet er obligatorisk og ved sygemelding bedes I kontakte ovenstående sekretær.
Tips til studerende:
Det forventes at de studerende deltager i
alle funktionerne på afdelingen. Herunder
hører også journalskrivning, og det aftales hver dag med den læge der er i modtagelsen, at mindst 1 af de studerende
skriver en journal. Journalen vil herefter
blive gennemgået og kontrasigneret af
den læge som er i modtagelsen den pågældende dag. I øvrigt udleveres tjeklister,
som skal udfyldes.
Tjeklisterne vedrører forskellige procedurer. Disse tjeklister og evalueringsskemaer vil blive udleveret ved opholdets start.
Tjeklisterne skal af den studerende holdes ajour og kontrasigneres af de af afdelingens læger som har superviseret jer
i pågældende procedurer. Formålet med
disse tjeklister er at sikre, at I er bekendt
med de mest basale procedurer.
Arbejdsrutiner:
Kendskab til arbejdsgangen på kliniske
afdelinger
Deltagelse dagligt i afdelingens kliniske
konference om morgenen.
Deltagelse i de ugentlige og månedlige
konferencer som anført i skema.
Under opholdet på afdelingen tildeles du
en tutor (yngre læge).
Såfremt der under opholdet skulle opstå
problemer, er man velkommen til at kontakte professor Peter Funch-Jensen eller sekretær Dorthe Sørensen på telefon
8949 3877.
personalegrupper
Sygeplejersker og sekretærer gennemgår
deres fagområde og viser den medicinstuderende tilrette.
fokus på det tværfaglige samarbejde omkring patienten.
Samarbejde med sekretærerne
Den medicinstuderende aftaler selv med
sekretær Dorthe Sørensen tid til gennemgang af:
• Arbejdsgange vedr. patientforløb under
indlæggelse og ambulatoriebesøg
• Sekretariatets organisation, herunder
samarbejde vedr. journalskrivning
105
Nørrebrogade
• Gennemgang af programmer på afdelingens PC’er, herunder kendskab til LABKA, WEB1000, Grønt System mv.
søgelser samt evt. operationsindikation.
Journalen indtales herefter via SpeechMax-systemet.
Grundlæggende færdigheder og interview- og undersøgelsesteknik:
• Dette indøves ved mesterlære, idet de
Der vejledes mhp. samtaleteknik/tilrettelæggelse ved journaloptagelsen
Anlæggelse af blærekateter
Anlæggelse af venflon
vedr:
• Generel objektiv undersøgelse
• Opstilling af arbejdshypoteser
• Undersøgelsesprogram mhp. etablering
af diagnose
• Kendskab til behandlingsmuligheder
Den medicinstuderende vil fortrinsvis
skrive journaler på de patienter, der indlægges i kirurgisk gastroenterologisk afdeling L’s sengeafdeling, og på de 4 uger
forventes en minimumsaktivitet på fire
journaler.
Journalen gennemgås med den reservelæge, der har ansvaret for modtagelsen
den pågældende dag/evt. højere charge,
og den færdigt uddannede læge godkender journalens konklusion, diagnose,
medicinordinationer, ordination af under-
106
Kendskab til klinisk forskning
dialog med forskerne i afdelingen, som
holder til i bygning 1 C, 1. sal (V/L/N forskningsenhed). Endvidere vil det være
muligt at overvære eksperimentelle forskningssessioner ved Klinisk Institut, Skejby
Sygehus. Disse foregår om torsdagen.
Nørrebrogade
Radiologisk Afdeling, NBG
Der afholdes en uges praktikophold jævnfør læseplanen, kl. 8-13.30 dagligt.
Første mødetidspunkt: mandag kl. 8.00 i
auditoriet, Radiologisk Afdeling, Århus Sygehus, NBG, bygning 5, 3 sal.
Praktikopholdet skal give de studerende viden om den kliniske anvendelse af
konventionelle røntgenundersøgelser,
ultralyd-, CT- og MR-skanning, interventionsradiologi samt nuklearmedicinske
undersøgelser. Dette opnås ved en indledende overvejende teoretisk dag efterfulgt af radiologisk praktik. Den teoretiske
dag er fælles for medicinstuderende ved
Århus Sygehus (ÅS), NBG og THG, samt
Skejby Sygehus (SS) jævnfør nedenstående oversigt over uddannelsesprogrammet
på NBG for mandag.
107
108
ALLE
Introduktion (AGJ)
Auditoret, Rad.
afd.NBG
Konventionelle
rtg.us. (HTM)
MR-skanning AGJ)
Kaffepause
Ultralydskanning
(HTM)
CT-skanning (FR)
Strålebiologi (AGJ)
Frokostpause
Nuklearmed.
afd., ÅS
Lektor Michael
Rehling
08.00-08.10
08.10-08.50
08.50-09.20
09.20-09.35
09.35-10.05
10.05-10.35
10.35-11.00
11.00-11.30
11.30-13.00
Hold A på neurorad. afd. NBG, kl.
08.30-13.00
Hold A + B
Opsummering/evaluering af
ugens uddannelse
ved AGJ
Gennemgang
+ suppl.
problemorienteret
undervisning i
auditoriet Rad.
afd. (HTM)
Frokostpause
HTM = Hans Henrik Torp Madsen, FR = Finn Rasmussen og AGJ = Anne Grethe Jurik
13.00-13.30
Frokostpause
12.30-13.00
11.30-12.00
Gennemgang
12.00-13.00
af ovennævnte
cases suppleret
med relevant
problemorienteret
undervisning (FR)
Hold A på SS
Hold B på neurorad. afd. NBG, kl.
09-13.00
Skadediagnostik,
konferencerum 13
09.45-10.30
Selvstudium af
cases i auditoriet
Kaffepause
09.30-09.45
10.30-11.30
Stue 11-15 og
fixrum 1. sal
Hold B
MR-skanning,
stue 8
Fredag
09.00-09.30
08.00-09.00
Kl.
12.00-12.30
Hold B på SS
12.00-13.00 Selvstudium af
cases i auditoriet
11.30-12.00 Frokostpause
Selvstudium af
cases i auditoriet
CT-skanning
UL
HOLD B
Stue 6
(Gennemlysn.,
HSG samt
interventios-us.).
Alternativt CT
Torsdag
Stue 4. Thorax-us)
+ fixrum, stuen
Selvstudium af
cases i auditoriet
10.00-11.00
09.00-10.00
08.00-09.00
Kl.
10.45-11.30 Skadediagnostik,
11.00-12.00
Konferencerum 13
10.30-10.45 Kaffepause
10.00-10.30 Stue 11-15 og
fixrum 1. sal
09.00-10.00 Hold A
MR-skanning,
stue 8
Onsdag
Gennemgang
13.00-13.30 Gennemgang
13.00-13.30
af ovennævnte
af ovennævnte
cases suppleret
cases suppleret
med relevant
med relevant
problemorienteret
problemorienteret
undervisning (FR)
undervisning
(HTM)
Frokostpause
12.00-13.00
Stue 4. Thorax-us.
+ fixrum, stuen
CT-skanning
UL
HOLD A
08.00-09.00
Stue 6
(Gennemlysn.
HSG samt
interventions-us.).
Alternativt CT
Kl.
Praktik - Uddannelsesprogram på Århus Sygehus, NBG
Tirsdag
11.30-12.00
11.00-11.30
10.00-11.00
09.00-10.00
08.00-09.00
Kl.
13.00–13.30 Introduktion og
13.00-13.30
rundvisning på
Rad.afd. for hold A
(ÅS, NBG) og hold
B (SS holdet)
(AGJ)
Mandag
Kl.
Nørrebrogade
Nørrebrogade
Den praktiske del indebærer, at de studerende observerer patientforløb i de
radiologiske afdelinger, så de bibringes
viden til at sætte sig ind i indikationerne
for de forskellige undersøgelser/behandlinger, overvære undersøgelsers/behandlingers gennemførelse og efterfølgende
diskutere de opnåede diagnostiske informationer/behandlingseffekt med den ansvarlige radiolog.
Der er etableret en dags ophold på hhv.
Neuroradiologisk Afdeling, NBG, og Billeddiagnostisk Afdeling, Skejby Sygehus,
jævnfør skemaet.
opnåede viden overfor en af de ansvarlige
lektorer og ved afsluttende evaluering af
hele gruppen ved AGJ.
I sidste halvdel af 8. semester afholdes
5 fællesforelæsninger i auditoriet, Radiologisk Afdeling, Nørrebrogade, med
supplerende gennemgang af radiologisk
diagnostik og behandling inden for de vigtigste organsystemer (knogler, lunger og
hjerte, mave-tarmkanal, urogenitalsystem
og centralnervesystem).
Foruden at overvære radiologiske undersøgelser mhp. at erhverve viden om undersøgelsesteknik samt indikation for og
værdien af de forskellige undersøgelser
vil de studerende desuden selvstændigt
skulle tage stilling til cases, der efterfølgende vil blive gennemgået og suppleret
med udvalgte kliniske tilfælde, hvor hele
holdet danner en arbejdsgruppe med en
af lektorerne i radiologi på Radiologisk
Afdeling, NBG (overlægerne Hans Henrik
Torp Madsen (HTM), Finn Rasmussen (FR)
og Anne Grethe Jurik (AGJ)). De studerende skal baseret på dette erhverve kendskab til selvstændigt at kunne beskrive en
røntgenundersøgelse som et minimum af
thorax og skeletdel.
Klinikopholdet kan suppleres med selvstudium i lærebøgerne „Radiology” og/eller
”Diagnostic Imaging”, som kan lånes på
første fremmødedag, og afleveres sidste
dag. For interesserede er det altid muligt
at deltage i afdelingens vagtarbejde.
Udbyttet af praktikopholdet vurderes ved
at de studerende skal dokumentere den
109
Nørrebrogade
Klinisk Biokemisk Afdeling, NBG
Kontaktperson
Professorsekretær Lillian Manniche
(tlf. 8949 3082)
Undervisningen er fælles for studerende
på NBG og THG.
NB: I ugerne 38, 46 og 3 vil undervisningen foregå på NBG og i ugerne 42 og 50
vil undervisningen foregå på THG (se afsnittet om Klinisk Biokemisk Afdeling, THG)
Undervisning ved ugekursus i klinisk biokemi foregår mandag kl. 08.30-12.00,
tirsdag-fredag kl. 07.30-12.00. Der må
desuden påregnes eftermiddagsarbejde
med henblik på løsning af opgaver.
Leder af kurset
Professor Ebba Nexø, Klinisk Biokemisk
Afdeling, Århus Sygehus, NBG.
Første gang
Mandag kl. 08.30 på Klinisk Biokemisk Afdeling, konferencerummet, bygning 9, 4.
sal i ugerne 38, 46 og 3.
Klinisk Biokemi
Faciliteter
Klinisk Biokemisk Afdeling består af geografisk adskilte enheder beliggende på
Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade.
På Nørrebrogade (NBG) er det centrale
afsnit beliggende i bygning 9B på 2., 3. og
4. etage. Der er fem decentrale laboratoriesatellitter (C-, D-, F- og By-lab ), som
primært varetager prøvetagning. Vagt-
110
funktioner varetages fra det centrale afsnit på 3. etage.
På Tage-Hansens Gade (THG) er der et
centralt afsnit beliggende i bygning 2, 1.
etage, som også varetager prøvetagning
(KBA-amb). Der er desuden en decentral
prøvetagningsfunktion ved R-amb. Vagtfunktioner varetages fra det centrale afsnit.
Se kort over THG og NBG på
side 113
Opgaver
Afdelingen udfører årligt omkring 600.000
patientkontakter og afgiver ca. 5 millioner
analysesvar. Afdelingen udfører laboratorieydelser for sygehusets kliniske afdelinger og områdets praktiserende læger.
Desuden udføres en række specialanalyser for andre sygehuse. For afdelingens
ydelser er der fastsat servicemål, som
evalueres årligt.
Ydelserne omfatter blodprøvetagning,
herunder arterie-punktur (dog kun THG),
EKG-tagning samt analysearbejde inden
for almen klinisk biokemi, endokrinologi,
hæmatologi, hæmostase/koagulation,
medikamenter, specielt hæmatologi, syrebase, tumormarkører, vitaminer, blodtypeserologi og molekylær diagnostik. Andre
opgaver er kvalitetssikring af decentrale
analyser udført af de kliniske afdelinger
samt information og rådgivning over for
brugere af laboratorieydelser såvel internt på sygehuset som eksternt. Klinisk
Nørrebrogade
biokemisk afdeling modtager dagligt ambulante patienter fra sygehusets kliniske
afdelinger og den primære sundhedstjeneste, hvorfra der også indsendes materiale til analyse.
På THG er der er en vagtfunktion, som betjener de kliniske afsnit på THG og afsnit
beliggende ved P.P. Ørumsgade. På NBG
betjenes de kliniske afsnit af vagtfunktionen der. Afdelingen har fagligt ansvar
for laboratoriefunktionen ved Samsø Sygehus.
Ved afdelingen er der en praksiskonsulentordning med ansvar for kvalitetssikring
af laboratorieanalyser i primærsektoren i
Århus, Hinnerup, Hørning og Samsø kommuner, og der er en mobil laboranttjeneste for prøvetagning i patientens hjem,
som desuden også dækker Odder Kommune. Afdelingen deltager i det regionale
samarbejde i regi af Region Midtjyllands
laboratoriegruppe, hvor man bl.a. samarbejder om centralisering af specialanalyser. Ud over rutineanalyser varetages en
række specialanalyser, som udføres for
andre sygehuse inden for og uden for amtet. Afdelingen forestår prøvetagning og
forsendelse af prøver til andre laboratoriespecialer.
biokemi. Desuden leverer Klinisk Biokemisk Afdeling laboratorieydelser til de kliniske forskningsprojekter, der udføres af
sygehusets øvrige afdelinger.
Laboratoriets IT-system (LABKA) giver
mulighed for elektronisk rekvisition og
svarafgivelse for sygehusets afdelinger
samt almen praksis.
Organisation
Ved afdelingen er der ansat omkring 215
medarbejdere. Afdelingsledelsen består
af en ledende overlæge og en ledende
bioanalytiker. Den akademiske stab udgøres af den ledende overlæge, den kliniske
professor/overlæge, to overlæger, to afdelingslæger, fire 1. reservelæger/reservelæger og syv kemikere. Ved afdelingen
er der endvidere ansat en kvalitetsleder,
tre bioanalytikerundervisere, otte afdelingsbioanalytikere, en daglig koordinator,
omkring 170 bioanalytikere, fem sekretærer, tolv servicemedarbejdere/laboratorieportører/piccoline.
Afdelingen varetager speciallægeuddannelse i klinisk biokemi, undervisning af
medicinstuderende og bioanalytikerstuderende.
Afdelingen varetager forskning og udvikling. Til afdelingen er knyttet universitetets kliniske professorat inden for klinisk
111
Nørrebrogade
Hospitalsledelsen
Århus Sygehus
Centerchef
Kræftcenter
Afdelingsledelse
Klinisk Biokemisk Afdeling
Kvalitetsstyring
Kommunikation
og information
Forskning
og udvikling
Uddannelse
og undervisning
LMU
Sikkerhed
KBA-IT
Praksis og
præanalytisk
område
Servicegruppen
KBA- Mobil
amb tjenste
Afdelingens opgaver varetages gennem uddelegering af ansvar og kompetencer som
vist i organisationsdiagrammet.
112
Blodbanken THG
Afd. bio. MAP
Overl. LHE
Kemiker BSL
Overl. EAX
Forsk.lab K/4 NBG
Kemiker PHN
Overlæge SLA
By-lab
Molekylærlab THG
Multilab 2 NBG
Vagt
Afd.bio. LHH
Kemiker CSH - Overl. HJM
F-lab
Multilab 4 NBG
R-amb
Afd.bio. MD
Kemiker CIS - Afdl. læge AHD
Hæmatologilab THG
D-lab
Afd.bio. AP
Kemiker PHN - Overl. NHO
Hæmatologilab NBG
Afd.bio. ILU
Kemiker PHN - Overl. NHO
Kemilab THG
Afd.bio. LBS
Kemiker ADP - Overl. SLA
Kemilab NBG
Afd.bio. KB
Kemiker ADP - Overl. SLA
C-lab
Nørrebrogade
NBG: Bygn. 9, 2., 3., 4. sal
THG: Bygn. 2, indgang 2B, 1. sal
113
Nørrebrogade
Afdelingens professor og lektorer - NBG
Ebba Nexø
Professor
Boe Sandahl Sørensen
Kemiker
Lene Heickendorff
Ledn. overlæge
Afdelingens professor og lektorer - THG
Søren Ladefoged
Overlæge
Nete Hornung
Overlæge
Professor
Ebba Nexø.
Forskningsoverlæge
Søren K. Moestrup.
Lektorer
NBG:
Lektor: Boe Sandahl Sørensen
Kliniske lektorer: Lene Heickendorff, Holger Jon Møller.
THG:
Kliniske lektorer: Søren Ladefoged, Nete Hornung.
114
Holger Jon Møller
Overlæge
Søren K. Moestrup
Overlæge
Nørrebrogade
Forkundskaber
Det klinisk biokemiske speciale bygger på
1. dels faget biokemi kombineret med fysiologi og forståelse for kliniske problemstillinger. Den studerende skal derfor have
bestået 1. dels fagene og gennem det
foreløbige studie på 2. del have opnået en
vis indsigt i kliniske problemstillinger.
en ugeopgave, der indebærer læsning af
originallitteratur og selvstændig fremlæggelse.
Færdigheder og viden, som ønskes tilegnet gennem faget:
Kurset, der er tilpasset forhold på de enkelte afdelinger, omfatter følgende emner:
Teoretisk gennemgang af almen klinisk
biokemi, i et vist omfang suppleret med
opgaver:
Variation i analysesvar: Præcision og akkuratesse. Præanalytiske, analytiske (intern og ekstern kontrol) og postanalytiske
forhold.
Referenceintervaller og beslutningsgrænser: Hvad er et referenceinterval, hvordan
bliver det etableret, og hvordan kan det
bruges.
Forskellig brug af analyser: Screening,
diagnose og behandling og særlige krav til
analyserne afhængigt af brug.
Tolkning af analysesvar: Nosografisk specificitet og sensitivitet. Informationsværdi
af analysesvar som funktion af prævalens.
Krav til nye analyser og udvikling af nye
analyser: Fra forskning til rutine. Evaluering af analysekvalitet, anvendelse af
analyse, erstatning af andre analyser.
Økonomi.
Hvad gør man, når et analysesvar ikke
umiddelbart giver mening: Brug af ekspertviden, lærebøger, videnskabelige artikler, forskning.
Praktisk indlæring af:
• Blodprøvetagning: Veneblod og kapillærblod udtages på hinanden. Veneblod på
patienter.
• Fremstilling af udstrygningspræpaparat.
• Udførelse af simple analyser (stixs, bedside-analyseudstyr).
• Håndtering af en konkret klinisk biokemisk problemstilling gennem løsning af
Teoretisk gennemgang af udvalgte områder udvalgt med henblik på indlæring af
de hyppigst anvendte analyser - analyser,
der erfaringsmæssigt giver problemer og
nye områder (ikke alle områder dækkes
alle steder). Anæmi, diabetes, lever, nyresygdomme, AML, koagulationssygdomme,
cancersygdomme. For de enkelte sygdomme gennemgås sammenhæng mel-
Formål med faget
Klinisk biokemi er et speciale, der anvendes dagligt af langt de fleste læger, der er
involveret i diagnose, forebyggelse og/eller behandling af sygdom. Undervisningen
skal - inden for den begrænsede tidsramme der er afsat hertil - give den medicinske studerende indsigt i:
Hvad er en klinisk biokemisk analyse?
Hvilke overvejelser skal man gøre sig før
rekvisition og med henblik på tolkning af
analysesvar?
Forskningsprocessen både i forbindelse
med klinisk biokemi og i forbindelse med
anvendelse af klinisk biokemi i andre projekter.
115
Nørrebrogade
lem sygehistorier, patofysiologi og forhold
omkring de anvendte klinisk biokemiske
analyser. Der lægges vægt på inddragelse
af nye analyseprincipper, som f.eks. analyse på DNA- og RNA-niveau. .
Fagets omfang
Faget gennemgås som et ugekursus, der
kræver obligatorisk deltagelse af den studerende.
Undervisningsformer
Konfrontationstimer, ca.15 timer
Øvelsestimer, 3-6 timer
Gruppearbejde, ca. 3 timer
116
Undervisningsmateriale
Der udleveres det nødvendige undervisningsmateriale i forbindelse med kurset.
Eksamensforhold
Ugekursus er obligatorisk. Der er ingen
eksamen.
Nørrebrogade
Nørrebrogade
Anæstesiologisk Afdeling, NBG
Mødested:
De studerende møder omklædt kl. 7.45 i
konferencerummet i bygning 21 Z, stuen
(barakken).
Kontaktperson:
Professor Else Tønnesen, sekretær Gitte
Müller, sekretær Heidi Poggianti.
Telefonnummer på afdelingen:
8949 2870 - sekretær Gitte Müller vedr.
sygdom eller andet fravær – skal meddeles inden kl. 7.45 i lighed med afdelingens
læger.
118
8949 2872 - professorsekretær Heidi Poggianti vedr. selve kurset.
Afdelingens områder er:
• Anæstesi til flg. specialer: Ortopædi,
parenkymkirurgi. neurokirurgi, plastikkirurgi, kæbekirurgi, øre-næse-hals- og
øjenkirurgi samt anæstesi til røntgenafdelingerne R og P
• intensiv terapi
• præhospital behandling
• smertebehandling.
Nørrebrogade
Afdelingens ledelse
Lone Winther Jensen
Ledende overlæge,
Ph.D.
Jens Budtz
Oversygeplejerske
Else Tønnesen
Professor, overlæge,
dr.med.
Jørgen Heslop
Overlæge,
klinisk lektor
Bent Dahl
Overlæge,
klinisk lektor
Afdelingens struktur
Afdelingen er opdelt i 8 afsnit, men fungerer langt hen ad vejen som en samlet
enhed.
Anæstesiologisk Afdeling, Århus Sygehus,
Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. Afdelingens afsnit er fordelt på flere bygninger.
Det kliniske ophold ved Anæstesiologisk
Afdeling fordeler sig over 2 uger. Udover
dette ophold, bliver der senere på stu-
Ole Mølgaard
Overlæge,
ekstern lektor
Minna Skov Nielsen
Overlæge,
ekstern lektor
diet 10 timers forelæsninger over emner,
som er relateret til klinikopholdet (9. semester). Endelig arrangerer anæstesiologerne et ugekursus i ”Akut medicin”, som
finder sted på 12. semester.
I det følgende gives en kortfattet beskrivelse af arbejdsgang og undervisning:
De studerende møder omklædt kl. 7.45 i
konferencerummet i bygning 21 Z, stuen
(barakken). Arbejdsdagen begynder med
et 15 minutters varende staff-meeting for
alle læger og studerende i afdelingen. På
mødet aflægger vagtholdet rapport om
119
Nørrebrogade
det forløbne døgn tirsdag, torsdag og fredag er der desuden 5 min undervisning.
Efter staff-meeting fordeles de studerende på de forskellige anæstesiafsnit. Denne fordeling varetages mandag morgen af
én af de kliniske lektorer eller professoren
efter en kort introduktion til afdelingen
fra kl. 8.00 – 8.30.
På anæstesiafsnittene tilstræbes det, at
den studerende tilknyttes en anæstesilæge. Muligheder for at træne kliniske
færdigheder vil afhænge af patientklientellet, men vi tilstræber at alle studerende
trænes i de praktiske færdigheder, som er
angivet i checklisten.
Arbejdsgang på anæstesiafsnittene
Umiddelbart efter morgenkonferencen
går anæstesilægerne til de forskellige
afsnit, som geografisk er spredt til en
række bygninger. Her indledes anæstesi
til de elektive operationer. Patienterne
er dagen før blevet informeret om anæstesiform, smertebehandling m.m. af en
anæstesilæge. Når operationen er afsluttet og patienten er vækket, overflyttes
denne til Observationsafsnittet, hvor han/
hun overvåges og smertebehandles i nogle timer. Det tilstræbes at den studerende
lærer nogle praktiske færdigheder under
opholdet på anæstesiafsnittene som anlæggelse af venflons, holde frie luftveje
på den bedøvede patient m.m.
Om eftermiddagen går anæstesilægerne
præoperativt tilsyn på den følgende dags
patienter. Den studerende deltager i dette
tilsyn.
120
Arbejdsgang på intensiv afdeling
Efter staff-meeting afholdes i samme lokale
morgenkonference fra kl. 8.00 til ca. 8.45.
Den studerende, som er tilknyttet intensiv
afdeling, deltager i denne konference. Her
gennemgår den afgående vagt afdelingens
patienter og redegør for vagtperiodens forløb. På konferencen diskuteres endvidere
diagnostik og behandling af problempatienter, ligesom læger fra andre afdelinger deltager i konferencen.
Den studerende deltager i det kliniske
arbejde som objektiv undersøgelse, væske- og elektrolytordinationer, vurdering af
syre-base status m.m. De studerende deltager i fælleskonferencer med læger fra andre afdelinger og i samtaler med pårørende.
Kl. 12.00 afholdes der røntgenkonference
på røntgenafdelingen. Den studerende deltager i denne sammen med intensiv afdelingens læger.
Hvert hold studerende vil under opholdet
have en tutor, som vil forestå introduktionen mandag morgen.
Formaliseret undervisning efterår 2010
Den første torsdag finder undervisningen
sted på Skejby Sygehus i lokale 28 fra kl.
11.15 til 13.00/14.00.
Der undervises ud fra cases som identificeres og fremlægges af studenterne.
Den anden torsdag er undervisningen på
Århus Sygehus NBG (Kommunehospitalet) i Konferencerummet i bygn. 21 Z
(barakken) kl. 11.15-14.00 (Lokale den 9.
september meddeles ved modtagelse af
studenterne).
Nørrebrogade
Der undervises i emnerne: præoperativ
vurdering, væskebalance, respiratorbehandling og syre-base status.
Der er undervisning og praktiske øvelser
i Færdighedslaboratoriet, Århus Sygehus
NBG, bygning 9 fra kl. 08.15-12.00 på følgende onsdage i efterårssemestret:
• Hold 4 NBG (uge 35-38):
Onsdag den 8. september
Onsdag den 29. september
Onsdag den 3. november
Onsdag den 24. november
Onsdag den 22. december
Undervisningen vil omfatte basal undervisning og træning i hjertestopbehandling på fantomer. Studenterne lærer
herunder at betjene en defibrillator.
Teoretisk viden
Det anbefales at de studerende læser i
”Rationel væske- og elektrolytterapi” af
Allan Engqvist, ”Anæstesi” af Viby Mogensen, Rasmussen og Vester-Andersen
samt ”Den akutte patient”af Lang-Jensen.
I ”Karlekammeret” ved Observationsafdelingen er der adgang til faglitteratur,
ligesom der er adgang til søgning på Internettet.
Vagtarbejde
Det kan anbefales, at de studerende deltager i vagtarbejdet. Dette aftales med
den vagthavende læge. Endvidere er der
muligheder for at køre med lægeambulancen, som hører under anæstesiafdelingen. Ønske herom bedes aftalt med
sekretær Jette Zaupper tlf. 8948 3525.
Evaluering
En forudsætning for at de studerende og
afdelingen får størst muligt udbytte af klinikopholdet er, at det løbende evalueres
af de studerende.
Efter endt klinikophold anmodes den studerende om at udfylde evalueringsskema.
Skemaet afleveres ved endt kursus til sekretær Heidi Poggianti i bygning 21, 1. sal.
121
Bilag
BILAG 1.
Journalopbygning – Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, Tage-Hansens Gade
Journaloptagelser kan, som alle vejledninger,
fraviges efter skøn.
Journalen indledes med ca. 2 linier om alder,
køn, indlæggelsesårsag og indlæggelsesomstændigheder.
Anamnese
Familiær disposition: Især til relevante lidelser.
Ekspositioner: Fx udlandsrejser, evt. smittekilder, mm.
Allergi: Skriv hvad du har spurgt om.
Tidligere: Kronologisk anførsel af tidl.
indlæggelser (hvornår, hvor, for hvad, behandling, effekt, sequelae). Desuden beskrives betydende kroniske lidelser og
deres forløb, behandling, kontrol, mm.
Nuværende: Udvikling og symptombeskrivelse af aktuelle sygdom.
Øvrige organsystemer: Kardiopulmonalt,
gastrointestinalt, urologisk, CNS, gynækologisk, bevægeapparat.
Medicin: Nøjagtig liste, præparatnavn,
styrke, dosering.
Alkoholforbrug i genstande per dag eller uge.
Tobaksforbrug.
Sociale forhold: Ægtestand, boligforhold,
socialt net, arbejdsforhold m.m.
122
Objektiv undersøgelse
Almentilstand, fremtoning, ernæringstilstand, farver, Tp, BT, Puls.
Øjne: pupilforhold, øjenbevægelser, synsfelt.
Cavum oris: Belægninger, rødme, ulcerationer.
Hals: Glandula thyreoidea, lymfeknuder,
pulsforhold, mislyde, venestase
St. c: aktion, hjertelyde, mislyde.
St. p: frekvens, bilyde, exspirium, dæmpninger.
Abdomen: ømhed, muskelværn, udfyldninger, tarmlyde, karmislyde
Genitalia: Hernie, udslet, ulcerationer.
Ekstremiteter: trofik, kraft, koordination,
reflekser, sensibilitet, ødemer
pulsforhold, ledømhed, ledbevægelighed.
Rektaleksploration: tumores, prostatastørrelse, ømhed, blod på handsken, sfinkter tonus.
Diagnoser
Hertil kan evt. føjes et kort resume.
Ordination af undersøgelser og medicin
Sker efter aftale med navngiven læge.
Studenterhåndbog
Klinisk kursus
Studenterhåndbog 7. udgave
7. udgave
Klinisk kursus i medicin og kirurgi 8. semester - efteråret 2010
Klinisk kursus
www.health.au.dk
7. udgave
Nørrebrogade 44
8000 Århus C
www.sundhed.dk
Århus Sygehus
Undervisningsudvalget

Idrætsulykker

Transcription

Similar documents

Rapport fra Danske Regioners arbejdsgruppe vedr. naional

Det er med stor glæde at Jægerkorpsets Idrætsforening (JGKI) byder

- KBH Andelskasse

Se program for mødet

Specialespecifikke kurser i oftalmologi i 2014

Faste er blevet en livsstil – og min diabetes er

Oplever du problemer med vandforsyningen så kontakt