Nr. 1. December 2013
Transcription
Nr. 1. December 2013
Nyhedsmagasin til dig der tænker på sundheden Årgang 4, nr. 5 2009 X Pris: kr.34,95 DAGENSPULS aler t i p s ho t a v i pr a m te tet! t e n e på r e m læs TV-værten Ida Wohlerts opfattelse af sundhed: Jeg vil have balance i livet Forklaring på fedme: Overvægt er en psykisk sygdom Sov bedre: Snorkeri kan let behandles Pilates i USA: Fitness og ænanskrise Gratis med hjem fra lægen, tandlægen og apoteket 'OD FANGST EYEQENANDERLEDES lSKEOLIETILHELEFAMILIEN .ATURLIGTHJTINDHOLD AF%0!IFORHOLDTIL $(!4ILSAT',! +ROPPENHARBRUGFORmERUMTTEDEFEDTSYRER &LERUMTTEDEFEDTSYRERHARSTORERNRINGSMSSIGVRDIOGlNDESI ALLECELLER$EHARMANGEVIGTIGEFUNKTIONERBLASOMBYGGESTENICEL LERNESMEMBRANER%NGODVARIERETKOSTMEDlSKNDDEROGGRNT SAGERGIVERENGODKOMBINATIONAFDEVIGTIGEmERUMTTEDEOMEGA FEDTSYRER%0!OG$(!SAMTOMEGAFEDTSYREN',!%TREGELMSSIGT INDTAGAFEYEQBIDRAGERMEDDISSEVIGTIGEFEDTSYRER %0!ERENVIGTIGFEDTSYRE $ETERVIGTIGTATINDHOLDETAF%0!ICELLEMEMBRANERNEERTILSTRKKELIGT HJTIFORHOLDTIL$(!%0!REGULEREROMSTNINGENAFFEDTSYRERVEDATFOR HINDREUDSKILLELSEAFBLA$(!OGVEDSELVATKUNNEOMDANNESTIL$(! (VORFOREREYEQENANDERLEDESlSKEOLIE &ISKEOLIENIEYEQPRESSESAFKDETRENSETFORORGANERFRASMÍSARDINER OGANSJOSER&ISKENEFANGESIDESYDLIGEOCEANERPÍBESTEMTETIDERAF ÍRETEFTERDEHARGYDETOGHVORDEKONSUMERERSTOREMNGDERPLANK TON$ETGIVERlSKEKDETDETNATURLIGEHJEINDHOLDAF%0!IFORHOLDTIL $(!EYEQHARSÍLEDESENANDERLEDESFEDTSYRESAMMENSTNINGEND OLIERPRESSETAFSTRREOGMEREFEDElSK EYEQKAPSLERSM»OGSYNKEVENLIGE EYEQCHEWSTYGGEKAPSLERMJORDBRSMAG EYEQmYDENDEFRISKSMAGAFCITRUS 5DENLUGTOGSMAGAFlSK EYEQERTILSATOMEGAFEDTSYREN',!FRAKMPENATLYSOLIEOGANTI OXIDANTERFORATBESKYTTEOLIENMODHARSKNING&ISKESMAGOGLUGTER FJERNETVEDENPATENTERETPROCESSOMSAMTIDIGBEVARERDENATURLIGE FEDTSYRERBEDSTMULIGT&REMSTILLESUNDERFARMACEUTISKKONTROL 4ESTETFORINDHOLDAFTUNGMETALLER 3ARDINEROGANSJOSERLEVERKUNIENSSONHVORFORRISIKOENFOROPHOBN INGAFDIOXIN0#"3TUNGMETALLEROGPESTICIDERERMINIMAL(VERTBATCH TESTESFORATSIKREATOLIENOVERHOLDERDESTRENGEKRAVIHENHOLDTIL%# OG7(/ +OSTTILSKUDBRIKKETRDEISTEDETFORVARIERETKOST &»SHOS-ATASIHELSEKOSTFORRETNINGEROGP»APOTEKET 9DERLIGEREINFORMATION.OVASEL%5TLFINFO NOVASELDKWWWNOVASELDK .ATURLIGBALANCE LEDER VIDSTE DU…at læsere af Dagens Puls i gennemsnit bruger 40 minutter på bladet. Kostbare minutter F or rigtig mange danskere er det en god og positiv oplevelse at gå til lægen. Men for nogle er det åbenbart mindre tilfredsstillende. Hver femte patient føler, at lægen ikke tager deres sygdom alvorligt. For hver fjerde er oplevelsen, at lægen ikke har tilstrækkelig tid til at behandle sygdommen betryggende. Også hver fjerde har enten overvejet eller allerede gjort alvor af at skifte læge på grund af utilfredsheden. De fleste af os går kun sjældent til lægen. Nogle perioder af livet har man dog brug for en tættere kontakt. F.eks. under graviditeter og fødsler eller i forbindelse med langvarig sygdom og alderdommens skavanker. Med andre ord – når vi besøger vores praktiserende læge, er de minutter, vi har sammen med lægen, derfor kostbare, ikke bare for lægen, men jo især for os. De nedslående tal bag en undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet Zapera, dokumenterer helt sikkert et regulært problem. Lægen har simpelthen for travlt. Og udviklingen går i den gale retning. I 2005 viste en større undersøgelse, at 72,2 procent var meget tilfredse, og kun under fem procent utilfredse med deres praktiserende læge. Dengang var ni ud af ti tilfredse med deres alment praktiserende læge. I dag er det syv ud af ti. Der er ingen tvivl om, at danske læger har travlt. Vi kan heller ikke diskutere, at for megen travlhed betyder fejl og manglende grundighed. Men man kan få den mistanke, at det her også handler om forventninger – ja, om forventningsafpasning. Som formanden for de praktiserende læger, Michael Dupont, udtrykker sig om baggrunden for det forholdsvis store tal af utilfredse patienter: ”Jeg ville ønske, at det var lavere, og vi kan nok blive bedre til at lytte empatisk og kommunikere klart. Men der er også patienter med urealistiske forestillinger, og der er vi samfundets garant for at forvalte de betroede midler med omtanke. Nogle kan jo finde på at skifte læge, bare fordi vi ikke vil give dem sovepiller.” Vi som patienter har også en rolle at spille. Først og fremmest har vi hovedansvaret for vores helbred. Vi har ansvar for at leve, så vi længst muligt holder os raske, og vi har ansvar for at tackle sygdommen, når den dukker op. Vi må også blive bedre til at vurdere, hvornår vi skal gå til lægen. Nogle gange venter vi for længe, andre gange spilder vi lægens tid med petitesser. Det er ikke godt nok, når hver fjerde patient er utilfreds med sin praktiserende læge. Men vi bliver nødt til at erkende, at ressourcerne ikke er uendelige. Løsningen må være, at patient og læge bliver bedre til gensidigt at tilpasse forventninger og lægens muligheder for at hjælpe. Nøgleordet er kommunikation. X 25% oplever, at lægen ikke har tilstrækkelig tid DAGENSPULS næsten for sundt til at være sandt... n Dagens Puls koster kr. 34,95 i løssalg. Abonnement kan tegnes ved henvendelse til abonnement@dagenspuls.dk eller ved at lægge besked på tlf. 2620 9429. Dagens Puls udleveres fortsat gratis til læger, tandlæger, folkebiblioteker og apoteker. Adm. direktør, ansv. chefredaktør: Nina Vedel-Petersen Kreativ direktør/AD: www.mortenree.dk Annoncechef: Susanne Hjorth. Abonnement: Bolette Madsen Hjemmeside: www.dagenspuls.dk Produceret af: Dagens Puls Adresse: Dagens Puls, Chr. IX’s Gade 5, Postboks 194, 1006 København K. Telefon: 33 32 44 00 Telefax: 33 18 86 66 Email: redaktion@dagenspuls.dk Foto: Colourbox, hvor intet andet er angivet Forsidefoto: Per Morten Abrahamsen/SUMO Tryk: Stibo Graphic A/S ISSN: 1901-9319 Dagens Puls formidler dit budskab til 100.000 læsere Kontakt vores annonceafdeling: Susanne Hjorth: 3318 8683 sh@dagenspuls.dk Abonnement: Bolette Madsen 2620 9429 bm@dagenspuls.dk INDHOLD 4 GAMLE P-PILLER BEDST Mange kvinder bør skifte nye p-piller ud. 6 MERE RUGBRØD, TAK Mænd og unge er dårlige til at spise fuldkorn. LANGVARIG STRESS Det feder at være under pres i længere tid. 8 12 SNOOORK Snorken og søvnabnø kan behandles effektivt. VÆK MED KØERNE 14 Nu kan patienter igen komme i privat behandling. FEDME OG PSYKEN 20 Udpræget overvægt er en psykisk lidelse. PASSER PÅ SIG 26 Ida Wohlert er overbærende og god ved sig selv. AV MIT HOVED 34 Migræne er en gåde for forskningen. TJEK BLODSUKKERET 38 Birtha Hansen skriver om blodsukkerbehandling. SPØRG LÆGEN 40 Claus Hyldahl svarer på læsernes sunde spørgsmål. FITT I KRISEN Vi har lært dyrke fitness ud af finanskrisen. GRØNNE P-PILLER 42 50 Ny pille til kvinder, der ikke vil have hormoner. GÅ IND PÅ WWW.DAGENSPULS.DK OG BESTIL ET ABONNEMENT PÅ DANMARKS STÆRKESTE SUNDHEDSMAGASIN! SEPTEMBER 2009 DAGENSPULS 3 NYHEDER VIDSTE DU…. at et nyt studie viser, at gravide, der får for lidt C-vitamin, kan risikere at fosteret får mentale skader. Danske læger udskriver for få upopulære p-piller Kvinder med risiko for venøse blodpropper bør ikke få de nye generationer af p-piller, bekræfter nyt stort, dansk studie. Læger udskriver dem alligevel, fordi pigerne klager over bivirkninger ved de ældre typer p-piller. Af Jonas Gamrath Rasmussen, Dagens Medicin af pillerne være fra anden generation,” siger Øjvind Lidegaard. P-pillerne bliver inddelt i generationer, alt efter hvilken type af hormonet gestagen de indeholder. De nyere generationer er blevet populære blandt kvinderne, fordi de har givet færre bivirkninger. Således er salget af anden generation af pillerne faldet jævnt de seneste fire år, og i 2008 udgjorde salget kun 13,9 procent af det samlede salg – mod 19,3 procent i 2004. Øjvind Lidega- arkedsandelen er faldet til under 14 procent, og kvinderne hader p-pillerne, fordi de får kvalme, bumser og humørsvingninger. Men læger bør alligevel ordinere de ældre, andengenerations p-piller til den tredjedel af p-pillebrugerne, som har forhøjet risiko for at få venøse blodpropper. Det mener professor Øjvind Lidegaard fra Rigshospitalet. Han står bag den hidtil største regiDet vigtigste er at finde en p-pille, sterundersøgelse som pigerne bliver ved med at tage af sammenhængen FAGLIGE LEDER CHARLOTTE WILKEN-JENSEN mellem blodpropper og p-piller, som er offentliggjort i ard mener ikke, at man blot kan placere den seneste udgave af British Medical ansvaret hos lægerne, som udskriver de Journal. forkerte p-piller. ”Det er svært at tale om skyld, for Registerstudiet dækker det samlede lægerne bliver bl.a. påvirket af de kvinforbrug af p-piller i Danmark fra 1995 til der, som fortæller, at de f.eks. bliver 2005 og viser, at den nyeste fjerde genedeprimerede af at tage de ældre typer ration af p-piller giver 64 procent højere risiko for venøse blodpropper end anp-piller. Lægerne har pligt til at oplyse den generation af p-pillerne. kvinderne om risikoen, men den ab”Lægerne bør undgå at udskrive solutte risiko er stadig lav, så mange tredje- og fjerde- generations p-piller til kvinder vil vælge de nyere generationer af p-piller, hvis de har det bedst med piger, der er disponeret for venøse blodpropper – f.eks. når de er overvægtige. dem,” siger Øjvind Lidegaard. Hvis man ser på, hvor mange kvinder Diskussionen om risikoen ved der er i risikogruppen for venøse blodp-piller er blusset op i flere omgange. propper, bør nok mindst en tredjedel Senest i 2007, hvor TV2 bragte en ud- M sendelse om fjerdegenerations p-pillen Yasmin, der i udsendelsen blev beskyldt for at være farligere end andre p-piller på markedet. Siden er markedsandelen for fjerdegenerations p-piller faldet. På Sex & Samfunds præventionsog rådgivningsklinikker er valget mellem p-piller ofte ret simpelt, forklarer den faglige leder Charlotte Wilken-Jensen. Hun mener, at den absolutte risiko stadig er så lav, at den må komme i anden række. ”Det vigtigste er at finde en p-pille, som pigerne bliver ved med at tage. Man taber alt for meget på uønskede aborter, når pigerne holder op med at tage pillerne, fordi de giver for mange bivirkninger,” siger Charlotte WilkenJensen. Hun frygter, at aborttallet vil eksplodere, hvis man insisterer på at give andengenerations p-piller. Samtidig udsætter pigerne sig selv for endnu højere risiko, hvis de dropper p-pillerne og bliver gravide. Tal fra Øjvind Lidegaard viser, at gravide kvinder har otte gange højere risiko for venøse blodpropper end kvinder, der hverken tager p-piller eller er gravide. Registerstudiet fra Danmark kommer på samme tidspunkt som et stort studie af den hollandske forsker Astrid Van Hylckama Vlieg, hvis resultater ligner de danske meget. Derfor vil Lægemiddelstyrelsen til september diskutere de nye resultater med lægemiddelstyrelserne fra de øvrige europæiske lande. Ind til da ændrer Lægemiddelstyrelsen ikke på anbefalingerne til de danske X læger for ordination af p-piller. FAMILIEN OG DIG TOSPROGEDE BØRN N KLARER SIG BEDRE BED Hører en baby forældrene tale e to nen, sprog, øger det indlæringsevnen, og barnet lærer at tale tidligere. Det konkluderer forskere i Italien, der har studeret børn af forældre e i Trieste, der ligger på grænsen till Slovenien. Forskerne studerede, e, hvor hurtigt babyer ville opdage, att fte-billedet af en dukke viste sig skiftevis på to forskellige skærme ved d ett 4 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009 bestemt o bestemt b ord. Babyerne af tosprogede g ge de for forældre var meget hurtiсайтов вашей организации gere til at regne ы созда¸м сайты, которые изваны выполнятЬ определ ud, at dukken ные задачи, и мы созда¸м и ак, чтобы эти задачи решал ville vise sig Ь наиболее эффективно. сайты, сделанные нами, им på den anт простой и понятный инте ейс, профессионалЬный пр den skærm, рамминг, интересный и со når den havde været på den første. Og v det mener forskerne skyld des, at bilinguale babyer de tidligere er nødt til at tænke tidlig for at kunne skelne mellem to sprog. s sp r KILDE: LIVESCIENCE.COM FAMILIEN FORHINDRER UNGES SELVMORD At have et godt forhold til forældre og øvrig familie er afgørende for, om unge overvejer selvmord, hvis de får en depression. Venskaber med jævnaldrende er mindre betydende, viser et amerikansk studie, der dog konkluderer, at et romantisk forhold til en jævnaldrende kan reducere risikoen for at få selvmordstanker. KILDE: SCIENCEDAILY.COM Bli’ lettere & mættere Spis til Fej roligt alle brødforskrækkede slankekure af bordet og sæt tænderne i Levebrødskuren, hvis du vil tabe dig. Den er i al sin enkelthed baseret på følgende 3 grundprincipper: Fibre og fuldkorn mætter godt og længe. Levebrød til måltiderne holder blodsukkeret stabilt og trangen til fristelser nede. Og lækre madforslag får smagssanserne til at smile. Ikke den dårligste opskrift på en vellykket kur. Start den på levebrødskuren.dk NYHEDER PÅ WWW.FULDKORN.DK ligger en liste, Fuldkornspartnerskabet har samlet over alle de produkter, der har fuldkornslogoet. Lev længere med fuldkorn Især mænd og unge har svært ved at ændre deres kostvaner. Og det er synd, for en ganske lille mængde af det gode fuldkorn om dagen kan forlænge levetiden og forbygge fedme og hjerte-kar-sygdomme. Af Eva Helena Andersen Foto: Morten Ree fterhånden ved de fleste danskere, at fuldkorn er sundt. Men en ting er viden, noget andet er praksis. Især mænd og unge synes at have svært ved at ændre vanerne. De foretrækker det hvide brød og den hvide pasta frem for at få lidt fuldkorn ind i hverdagen. Det er ikke af uvilje, men det interesserer dem simpelthen ikke at læse varedeklarationer. Derfor hjælper man nu med at gøre det lettere for familier og køkkenpersonale at finde ud af, hvilke varer der har det rigtige indhold af fuldkorn, ved at give dem et fuldkornslogo. Regitze Siggaard er kampagneleder for Fuldkornspartnerskabet, der har til formål at få de gode fuldkornsvaner udbredt: ”Vi arbejder ad to veje. Den ene er at sørge for, at producenterne af morgenmad og fastfood begynder at putte noget mere fuldkorn i alt, hvad de producerer, for eksempel kiks og dej. Hvis man kan få fuldkorn i det, ville vi nå rigtig langt. Eller burgerbollen, som de unge spiser rigtig meget af. Bare en anelse fuldkorn ville give en kæmpe sundhedsgevinst,” siger Regitze Siggaard. E LÆNGERE LEVETID FULDKORN PÅ ARBEJDSPLADSEN En anden ting, Fuldkornpartnerskabet arbejder på, er at hjælpe mændene med at spise mere fuldkorn, når de nu ikke vil spise rugbrødet. Her kan man gøre en rigtig god indsats på arbejdsplad- Regitze Siggaard understreger, at det faktisk kun kræver en meget overskuelig portion fuldkorn at leve et sundere liv. FAKTA OM FULDKORN O 94 procent af den danske befolkning får alt for lidt fuldkorn. O Fødevarestyrelsen anbefaler, at man vælger fuldkorn først, både når man spiser morgenmadsprodukter, brød, ris eller pasta. O Kornkerner består af 3 dele: frøhvide, skaldele (klid) og kim. Fuldkorn defineres som hele kerner og som forarbejdede kerner, hvor inholdet af frøhvide, klid og kim findes i samme forhold som i den intakte kerne. Det kan være frø som byg, havre, hvede, rug, ris, hirse, majs og sorghum. O Kig efter fuldkornslogoet, hvis du er i tvivl, når du køber ind. Det viser, hvilke produkter der indeholder fuldkorn. 6 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009 serne med kantineordninger, hvis man sørger for, at fuldkorn er tilgængeligt. Ikke bare som frokost, men også som mødeservering i stedet for det hvide brød. ”Det er jo heldigvis blevet en stor succes at servere frugt ved møder. Men det er ikke altid, at mændene bliver mætte af det. Hvis man kunne kombinere frugt med fuldkorn her, vil det være et godt skridt i den rigtige retning. Møderne ville formodentlig også blive lidt mere effektive, fordi man kan koncentrere sig noget længere,” mener Regitze Siggaard. De seneste undersøgelser viser, at særlig i forhold til diabetes- og hjertekar-sygdomme kan fuldkorn forebygge, for det er med til at stabilisere blodsukkeret. ”Derfor belaster det ikke kroppen på samme måde, som hvis ikke man får fuldkorn. Også kræftsygdomme som for eksempel kræft i mave-tarmkanalen forbygges, fordi fuldkornet hjælper fordøjelsen med at få al maden hurtigere igennem systemet,” forklarer hun. Undersøgelser viser, at danske mænd dør cirka tre år før kvinderne, og mange falder fra, inden de bliver 60. ”I aldersgruppen 45-60 år er der en stor overdødelighed blandt mændene, og den overdødelighed kan vi forebygge ved at sørge for, at mændene motionerer og får sundere mad,” siger Regitze Siggaard. Men hvor meget fuldkorn skal man spise for at få et sundere liv. Og skal man lægge hele sit liv om for at leve sundere? ”Der kræves i virkeligheden ikke mere end 75 gram, hvilket svarer til en lille portion havregryn og to skiver rugbrød. Hvis du skifter halvdelen af de produkter, du plejer at spise uden fuldkorn, ud med fuldkorn, er du tæt på at få det, du har brug for. Eller hvis du for eksempel skifter den hvide krydderbolle ud om morgenen med en fuldkornsbolle,” siger Regitze Siggaard. bo Vi er imidlertid allerede godt på vej, ffor de seneste år er det lykkedes at få danskerne til at spise mere fuldkorn i pastaen, og intet tyder på, at der skulle være noget galt med smagen, tværtimod. ”Hvis man tænker på pastahylderne for bare tre år siden, var det stort set umuligt at opdrive et eneste fuldkornsprodukt. I dag markedsfører selv billige detailkæder fuldkornspasta, og det er en stor succes. Det er en god tendens, som det er godt at holde fast i også for X andre produkter,” mener hun. VAD DE H , E K K I R E ET! HAR VÆR dorsetkommunikation.dk ... DET ER PRÆVENTION HELLER IKKE! Test dig selv og få mere viden på www.praeventionssiden.dk STRESS OG MAD VIDSTE DU…. at amerikanske forskere tror, at bakterien Klebsiella kan være en årsag til, at babyer har kolik. Langvarig stress M Mange ttager på å i vægt, t når de lever med stress i længere tid. Slap af, drop diæter og krævende motionsprogrammer, råder to eksperter. Hvis presset letter, vender kroppen stille og roligt tilbage til normal funktion og vægt. Af Mette Bender S tress og overvægt går hånd i hånd. Det oplever mange, som er under for stort pres gennem for lang tid. De føler trang til sukker og fede sager, spiser ujævnt og ofte alt for meget. Eller også oplever de at tage på af ingenting. Vægten stiger, når stressen raser gennem en længere periode, fordi kroppen har forstået, at den kriseagtige situation nok varer ved. Resultatet er, at kroppen hamstrer mad, så godt den kan, og placerer det som reserver i form af fedtdepoter. Den beder særligt om fedt og sukker, fordi det beroliger en overophedet og nervøs hjerne og er let at gemme. Per Brændgaard Mikkelsen er cand.scient. i human ernæring. Han holder kurser i overspisning i forbindelse med stress og fraråder for stort fokus på madvaner, når stressen brænder i kroppen. Også selv om det stigende udsving på badevægten i sig selv stresser. ”I første omgang er det vigtigste altid at lette sig selv for noget af det pres, man er udsat for. Det gælder om STRESS OG DIG Akut stress slanker 1. Stresshormonerne adrenalin og noradrenalin øger energiomsætningen.. Derfor taber vi os i første del af en stressperiode. 2. Appetitten falder, og g fordøjelsen bliver dårligere. 3. Kroppen frisætter er fedt fra depoterne. 4. På grund af stres-ar shormonerne har kroppen megen enerrgi til fysisk aktivitet. et. Motion virker derfor for afslappende og bidradrager til vægttabet. 8 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009 Kronisk stress feder 1. Når stress står på i lang la tid, tager hormonet cortisol ov over. Dets opgave er sikre varig tilfø tilførsel energi. 2. Cortisol øger din sult sul og særligt din trang ti til søde sager. 3. Kroppe Kroppen suger energir energireserver til sig, og dine fedtdepoter v vokser, især omkring taljen. 4. Du får mindre lyst til bev bevægelse. FOTO: MAIKEN NORUP STRESS OG MAD feder at sætte tid aff til at slappe aff og dermed trække kroppen ud af det katastrofeberedskab, der styrer den,” forklarer han. For trangen til usund mad og kroppens tendens til at lagre fedt er sådan set vældig konstruktiv. ”Kroppen og hjernen reagerer på stress ved at forsøge at sikre, at energiressourcerne ikke hører op. Det drejer sig om overlevelse.” TO FASER I STRESS De første uger eller måneder reagerer kroppen dog anderledes. Den gør sig klar til kamp, og det betyder, at appetitten falder og vågenheden stiger. Kræfterne er mange, og det er let at dyrke motion, mens stresshormonerne noradrenalin og adrenalin ruller i kroppen. ”Vi taber os derfor ofte den første tid med stress, for kroppen forbrænder fedtdepoter, så vi kan klare den akut truende situation,” forklarer Per Brændgaard Mikkelsen, der har skrevet bogen Små skridt til vægttab – der holder i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Efter nogle måneder med stress Per Brændgaard Mikkelsen, cand.scient. i human ernæring: I stresssituationen føler vi os prisgivet en række krav fra arbejdet, fra familien eller lige så ofte fra os selv. Det er vores forhold til disse krav, vi må ændre på, så de ikke længere føles som noget, der ikke kan diskuteres. tuner kroppen fra kampberedskab over på overlevelse på længere sigt. Nu begynder især stresshormonet cortisol at præge stofskiftet, og det får os til at spise og holde os i ro. Men det er ikke kun kroppens trang til at hamstre energi, der får os til at tage på. Det er også sådan, at den usunde mad beroliger os, uddyber ernæringseksperten. Mad med højt indhold af sukker og fedt dæmper nemlig niveauet af cortisol og har virkninger i hjernen, der gør os mere afslappe- de. Derfor går madlysten i retning af usund mad, når der er tryk på hverdagen. Nogle overspiser ligefrem for at opnå den beroligende effekt. MAD VIRKER ANTIDEPRESSIVT Per Brændgaard Mikkelsen beskriver det som en form for selvmedicinering. ”Kroppen opsøger sukker, men undgår protein. Resultatet er en stigning af serotonin i hjernen, og det giver større ro og velbefindende. Samme effekt, som vi opnår, hvis vi spiser antidepressiv medicin.” Det at spise stimulerer desuden i sig selv den del af nervesystemet, som handler om fordøjelse, regeneration og afslapning, forklarer han videre. ”Det er derfor, vi ofte føler os rolige og veltilpasse efter et måltid. Spiser vi alt for meget, bliver vi ligefrem døsige. Mad virker fysisk afstressende, og derfor får stress os til at søge den ro, som et måltid fører med sig,” siger han. Særligt mad med stort indhold af sukker og fedt virker. Derfor rimer stress på chips, chokolade, pizza og fede kager. Og når man er havnet derude, hvor stress styrer stofskifte og spisevaner, er det ikke maden, man skal sætte ind over for. Det er stressen. ”I stresssituationen føler vi os prisgivet en række krav fra arbejdet, fra familien eller lige så ofte fra os selv. Det er vores forhold til disse krav, vi må ændre på, så de ikke længere føles som noget, der ikke kan diskute- DU MÅ GODT! ...næsten for sundt til at være sandt... et fornuftigt alternativ til almindelig rygning. Skift til nyCigaret og ryg hvor du vil, nar du vil, uden at genere andre. Ingen ild, lugt eller passiv røg , kun damp med med smag. NyCigaret giver dig rygefornemmelsen du får masser af “røg” her, som jo er damp. Dampen simulerer rygningen og tilfredsstiller dit rygebehov, på en helt ny måde. NyCigaret fås med Tobaks smag samt mentol, vanilie, chokolade og kaffe smag. Du slipper for kræftfremkaldene tjære svovl og kultveilte. Du gør klogt i at skifte nu, bestiller du idag har du din NyCigaret i morgen, køb på nettet eller ring til os på 40602010. WWW.NYCIGARET.DK DAGENSPULS STRESS OG MAD res,” siger ernæringseksperten, som altså kraftigt fraråder madplaner og diæter. Det eneste, Per Brændgaard Mikkelsen foreslår de stressede, er at sørge for at få C-vitamin, som adrenalin nedbryder i store mængder. ”Men det kan klares med et glas juice om dagen.” KROPPEN HAMSTRER ENERGI Birgitte Hultberg er psykolog og forfatter til bogen Aldrig mere stress. Bogen beskriver, hvordan man som stressramt skaber nye sunde vaner for sig selv. Hun har mange mennesker i stressbehandling og ser en klar tendens til overvægt hos dem, der er ramt af kronisk stress. ”Når overvægten er til stede, har du allerede meget længe overskredet din krops grænser igen og igen. Du har måske tabt dig i starten og er nu begyndt at tage på. Du er langt inde i en Nogle arbejder ti timer på ikke andet end cola eller kaffe og går så hjem og tømmer køleskabet for alt det usunde vanvittigt usund proces, som kan ende med at tage livet af dig,” siger hun og forklarer, at stress som regel udløses af noget, der sker nu og her. Særligt kriser som fyring, skilsmisse eller alvorlig sygdom i familien spiller ind, men for en hel del mennesker er også dårlige mønstre indlært i barndommen en del af årsagen til stress. Det gælder de voksne, der som børn var præget af utryghed for eksempel på grund af druk i familien. Bekymrede børn vokser stressede op og fører disse mønstre videre med sig gennem livet. For de fleste er langvarig stress en kombination af indlærte mønstre og forskellige typer psykisk og mental belastning, tid opbruger dine reserver, du visner faktisk. Alligevel kæmper kroppen for at vende situationen fra underskud til overskud. Den nedsætter forbrændingen og går i gang med at ophobe nødreserver. Nogle oplever derfor, at de nærmest tager på af en tomat.” Birgitte Hultberg anbefaler, at man erkender, at man under langvarig stress dræner sin krop for energi, man simpelthen ikke har. ”Derfor er der kun en ting at gøre. O Per Brændgaard Mikkelsen: Sæt dig ned og slap af. Så vil du efter en tid langsomt begynde at tabe dig, Små skridt til vægttab – der efterhånden som systemet oplever, at holder. Sundhedsstyrelsen truslen aftager. Madvaner, motion og og Komiteen for Sundhedsvægt skal du ikke fokusere på. Beslut oplysning 2009. Kan købes i stedet, at du aldrig mere vil bruge på www.sundhedsoplysning. energi, som du ikke har,” anbefaler dk for 18,75 kr. psykologen. plus udgifter til Hun fraråder alle at mistro sig selv forsendelse. for upassende dovenskab, når de føler O Birgitte sig trætte. ”Træthed er udtryk for behov for hvile, kroppen lyver ikke. Men Hultberg: mange af os er drevne i at fortsætte Aldrig mere langt forbi dette signal for udmattelse, stress. Borgen som kroppen giver os. Særligt kvinder 2008. Pris 149 kr. er gode til at udsætte behov for hvile. forklarer psykologen, der ofte ser et De sætter lige vasketøj over, næsten uregelmæssigt forhold til mad i forbininden de er kommet ind ad døren efter delse med stress. arbejde, og kunne lære noget af alle de ”Nogle arbejder ti timer på ikke mænd, som i stedet lægger sig en halv andet end cola eller kaffe og går så time med avisen,” mener hun. hjem og tømmer køleskabet for alt det I starten er det rædselsfuldt at usunde. Dette ujævne mønster er meslappe af, advarer Birgitte Hultberg. get karakteristisk. Kroppen forstår, at ”Når man er træt og kronisk strestilførslen er upålidelig, og hamstrer set, er det lettere at fare omkring end at slappe af. Ro for at have nok til det overforbrug af virker skræmenergi, som står mende, men skal Når overvægten er på,” siger Birgitte til. Løbeture tre til stede, har du alHultberg. Hun samgange om ugen, lerede meget længe menligner overfordi man har vægt i forbindelse hørt, at motion overskredet din krops med stress med grænser igen og igen virker mod stress, den reaktion, man er til gengæld en kan se hos træer, der er ved at gå ud. rigtig skidt idé. Selv om motionen må”Træet er vissent og uden kraft. Alske frisker dig op i første omgang, er ligevel skyder det helt vildt som ved en du endnu mere træt dagen efter. Gå i kraftanstrengelse, når foråret stedet ture og sov en masse. Mere kan kommer. Stress ove over lang X din krop ikke klare.” Læs mere: STRESS OG DIG Farvel til kronisk stress I første omgang: 1. Reducer så vidt muligt alle krav til dig selv 2. Drop madplaner og motionsplaner 3. Fordøm ikke dig selv 4. Sæt eller læg dig ofte og slap af 5. Gå ture Stress på længere sigt: 1. Brug aldrig flere kræfter, end du har 2. Respekter din træthed 3. Spis sundt 4. Spis langsomt og nydende 5. Vær fysisk aktiv 10 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009 Fuldkorn er sundt, og 94% af danskerne får ikke fuldkorn nok Vælg Væ ælg fu d o n fuldkorn fo d fordi Fuldkorn mætter mere og i længere tid Fuldkorn er en del af den kost, der bedst forebygger livsstilssygdomme w w.fuldko www.fuld dkorn.dk dk SOV BEDRE Læs mere om behandlingen på www.apnoeklinikken.dk Hver anden dansker mellem 40 og 70 år snorker, og det er ofte partneren, det går mest ud over. Men der er hjælp at hente mod både søvnforstyrrelser og snorken. Slip af med zzznorkeriet I nogle tilfælde kan rådgivning være nok til at afhjælpe søvnproblemerne, men ofte får apnøpatienterne med luftvejs-problemer et såkaldt CPAP-apparat med hjem (Continous Positive Airway Pressure). Apparatet puster luft ind i næsen via en ansigtsmaske og sørger for at lufttilførslen bliver stabil gennem natten. Her er det sygeplejerske Camilla Drachman der placerer masken på journalisten, der lægger næse til, en måler resgistrerer hvor meget luft man behøver for en stabil vejrtrækning og puster luftmassen gennem næsen. Det føles behageligt forfriskende, og da det er umuligt at åbne munden kan man ikke snorke, når man sover. Af Eva Helena Andersen, Foto Morten Ree åske er du en af de mange, der ligger søvnløse, fordi ægtefællen snorker, så sengen ryster. Eller selv snorker. Snorken er den mest udbredte grund til søvnforstyrrelse, og selv om mændene snorker mest, er der også mange kvinder, der snorker, særligt efter 40-års alderen. Nogle antropologer har den teori, at snorken er en overlevelsesteknik, der stammer helt tilbage fra hulefolkene: Jo mere manden snorkede inde i hulen, jo større dyr troede man der lå derinde, så der var ikke nogen, der turde gå ind og se, hvad der gemte sig. Men der er også en fysiologisk forklaring på fænomenet. Som regel opstår M snorken først i puberteten og udvikler sig med alderen. For lidt motion, forkert kost, alkohol, røg , stress og skiftende arbejdstider kan være med til at påvirke kvaliteten af søvnen. På Nordsjællands snorke- og apnøklinik i Allerød undersøger man søvnvaner og kortlægger den individuelle søvn. Speciallæge i øre-næseog halssygdomme Lars Mortensen og sygeplejerske Camilla Drachmann har hjulpet mange mennesker med snorken og søvnapnø, hvor vejrtrækningen stopper i ryk under søvnen: ”De mennesker, der kommer her, har problemer med træthed og trækker vejret uregelmæssigt om natten. Ofte har de været hos deres egen læge, fordi de er trætte, og bliver henvist hertil, hvor vi kan lave en individuel søvnregistrering. Hvis vedkommende har en søvnapnø, kan vi se, om det er luftvejene, der lukker af, og som vi kan hjælpe med at behandle, eller om der er tale om en central apnø i selve hjernen, hvor vi henviser til et søvncenter som Center for Søvnmedicin i Glostrup,” forklarer Lars Mortensen. OVERVÆGT EN HYPPIG ÅRSAG Hvis det er luftvejene, den er gal med, skyldes det som regel ikke en enkelt, men mange årsager: ”Hos mange kan det være overvægt, der får svælget til SÅDAN OPSTÅR SNORKEN O Snorken er lyde fra vibrationer i det bløde væv i svælget, som strækker sig fra bageste del af næsehulen til strubehovedet. Når musklerne slapper af under søvnen, kan passagen indsnævres, og der opstår hvirvelstrømninger i luftstrømmen, som får vævet til at vibrere, når man trækker vejret. O Det er mest mænd, der har problemer med snorken, men det er heller ikke ualmindeligt, at kvinder snorker, især efter menopausen. O Man regner med, at hver femte dansker snorker. Og hver anden mellem 40 og 70 år. 12 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009 En måler på brystkasse og mave kan vise, hvilke bevægelser man laver i løbet af natten, og en anden måler på benene fortæller, om man lider af benspjæt under søvnen. En fingermåler aflæser pulsen og iltmætningen i blodet, og en måler til hjertekardiogram kan aflæse, om pulsen springer nogle slag over. SOV BEDRE at snævre de øvre luftveje sammen. Der sidder måske tyve kilo for meget på maven og over slimhinden. Det givere et tyndere luftrør, hvor der skal større kraft til for at få flyttet fedtet nede ved maven, så luften kan passere, og så ender det med gispelyde og snorken,” forklarer Lars Mortensen og tilføjer, at de også har eksempler på folk, som lider af voldsom snorken eller søvnapnø, der er tynde som siv. Det er mest mænd, der henvender sig, eller deres koner, som er bekymrede eller ikke kan sove selv for snorkeriet. Det kan skyldes, at mænd har en anden anatomi og livsstil. ”Mænd spiser lidt mere, drikker lidt mere, er mere overvægtige, og der er også flere mænd end kvinder, der snorker i de yngre alderstrin,” forklarer Lars Mortensen, men han tror samtidig, at der er flere kvinder, der også lider af snorken, end man umiddelbart antager. ”Mange kvinder holder sig tilbage, enten ignorerer de problemet og venter med at søge behandling. Eller måske bliver kvinder i flere tilfælde diagnosticeret som deprimerede, fordi man bliver trættere, får problemer på arbejdet, bliver skilt. Det at snorke er ikke noget, kvinder snakker om,” siger Lars Mortensen. ”Man ved, at kvinder har mindre søvnapnø indtil menopausen, herefter nærmer de sig samme frekvens som mændene.” LIVSKVALITET At snorke generer ikke bare ægtefællen, men det påvirker humør og omgivelser. ”Nogle går helt rabundus, fordi de ikke orker at gå ud mere. De tager ikke længere på hoteller, fordi de snorker så højt, at de andre gæster klager, og folk orker ikke at sove sammen med dem, hvis de skal på firmatur. Nogle skal flyve langt, og der sidder måske en og snorker højt, så resten af passagererne bliver generede, ” siger Lars Mortensen. Det er der imidlertid råd for: ”Her har vi et apparat, de kan få med på turen, hvor de kan sidde i fred og ro uden at snorke, og alle i flyet får fred.” Hvad er søvnapnø? I nogle tilfælde kan rådgivning være nok til at afhjælpe søvnproblemerne, men ofte får apnøpatienterne med luftvejsproblemer et såkaldt CPAPapparat med hjem (Continous Positive Airway Pressure). Apparatet puster luft ind i næsen via en ansigtsmaske og sørger for, at lufttilførslen bliver stabil gennem natten. Speciallæge i øre-næse- og halssygdomme Lars Mortensen demonstrerer her hvordan masken skal sidde. Via en måler, der kan måle vejtrækningen, og et lille luftapparat med en slange kan man nemlig få frisk luft gennem næsen, som helt stopper snorkeriet. Der er også mange, der sover med apparatet hjemme. Helst undgår man operationer på snorke- og apnøklinikken og forsøger i stedet at afhjælpe problemet, ved at den enkelte lægger livsstilen om. Ofte er det en ændring af dårlige vaner, mere motion og små virkningsfulde råd i hverdagen og ved sengetid, der gør underværker for søvnen. Et af de bedste og mest effektive råd er noget så enkelt som saltvand: ”Saltvand er supergodt mod snorken, fordi det renser luftvejene, hvorimod meget medicin tørrer slimhinderne ud. Hvis alle brugte næseskyllere, var der ikke så mange, der måtte til øre-næse-halslægen, ” mener Lars Mortensen og tilføjer: ”Folk er generelt glade, når de har været her, og føler, de virkelig har fået nyt mod på tilværelsen. Det er ikke bare som at komme og få fjernet ørevoks eller få behandlet polypper. De har fået et nyt liv.”X Obstruktiv søvnapnø er, når vejrtrækningen stopper gentagne gange under søvnen. Hvis svælgets vægge indsnævres for meget, kommer der ikke nok luft til lungerne, og blodets iltkoncentration falder. Det udløser alarmtilstand i hjernen, som vækkes sammen med alle muskler, også svælgets, så der på ny kan komme luft ind. Når blodets iltning igen er normal, lukkes alarmen, og hjernen falder i søvn. Resultatet er en meget dårlig søvnkvalitet. Snorken og søvnapnø forværres af alkohol og medicin. SALTVAND VIRKER MOD SNORKEN Bland kogt vand med en skefuld salt (9 gram til en liter), Enten kan du skylle næsen med et næsehorn, der fås på apoteket eller Skandinavisk Yoga og Meditationsskole. Hvis det er for ubehageligt, kan du bruge en almindelig vandforstøver og spraye fem pust af det lunkne saltvand ind i hvert næsebor. Det renser luftvejene. VIDSTE DU, AT: NOGLE SNORKER SOM ET FLY På Dansk Center for Søvnmedicin i Glostrup har man målt lyden på snorkere. Her viser det sig, at de tungeste snorkere er oppe på 91 decibel i lydstyrke. Det svarer til lyden fra et passagerfly, der starter, og hvis soveværelset var en arbejdsplads, ville det langt overskride de maks. tilladte 85 decibel. Mange partnere til snorkere bruger derfor et særligt designet musikerhøreværn, som man også har god erfaring med på søvnklinikkerne. SOV GODT Tips til en bedre søvn: O Få en god madras, der passer til din vægt og højde O Mange har glæde af at falde i søvn til behagelig musik, men brug en timer på musikanlæg og tv, så du ikke skal afbryde din søvn for at slukke O Hav så vidt muligt faste soverytmer, også i weekenden O Sørg for en behagelig temperatur i soveværelset O Undgå større mængder mad og drikkelse som kaffe og cola, lige inden du lægger dig, samtidig skal du heller ikke være for sulten, tag en let natmad eller kop kamillete at sove på O Et varmt bad, inden du sover, virker afslappende O Lad være med at blive liggende i sengen, hvis du ikke kan falde i søvn, stå op og læs eller se tv i et andet rum O Husk daglig motion For nogle kan behandlingen og omlægning af kostog søvnvaner afhjælpe søvnlidelserne helt, men for langt de fleste er det en livslang behandling, som til gengæld giver mere livskvalitet i form af mere energi, både privat...og på jobbet... SEPTEMBER 2009 DAGENSPULS 13 PRIVAT PLEJE VIDSTE DU…. at kræftpatienter, der har kvalme ved kemobehandling, måske kan have gavn af at spise tabletter med ingefær. Stop så den kritik Genindførelsen af det udvidede frie syghusvalg skaber stormløb til de private hospitaler og klinikker. atienter stormer i øjeblikket til privat behandling for bl.a. dårlige skuldre og knæ, grå stær, overvægt og rygproblemer. Den voldsomme tilstrømning skyldes det udvidede frie sygehusvalgs genindførelse 1. Juli, der betyder at danske patienter igen har krav på privat behandling på det offentliges regning, hvis ventetiden på de offentlige sygehuse er længere end en måned. Ordningen blev suspenderet fra efteråret 2008 som en følge af den store konflikt på sundhedsområdet sidste forår, hvor flere end 300.000 behandlinger blev aflyst. I Region Midtjylland er antallet af henviste patienter seksdoblet fra ca. 200 om måneden det seneste halve år til 1200 i juli. Region Hovedstaden henviste i juli omkring 3000 patienter til behandling på privathospitaler. Det er næsten 900 flere end i de forudgående måneder. P Snorker din partner? Eller: Larmer det fra gaden? Spiller naboen højt? - Så har vi løsningen ! Hos Audiovox fremstiller vi individuelle sovepropper og høreværn mod stress og støj. De støbes efter dine øregange i et blødt silikonemateriale. De er behagelige at have på, har en lang levetid (5-10 år), og dæmper effektivt. www.audiovox.dk estimat til private sygehuse 700 600 500 400 300 200 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Tallene viser patienter henvist til private sygehuse. Augusttallet går kun til den 17. august. Af Mette Fensbo Ring 39 40 10 50 og bestil tid til et aftryk, og ca. 14 dage efter kan du roligt sove videre. Udvikling i Det frie sygehusvalg fra årsskiftet 800 Antal henvisninger - vi høres ved Ndr. Frihavnsgade 49 – 2100 København Ø – 39 40 10 50 Danske Regioner har på nuværende tidspunkt indgået omkring 190 kontrakter med private hospitaler og klinikker. Ud af det antal er 40 egentlige privathospitaler. I de nye aftaler gældende fra 1. juli er afregningstaksterne sænket med i gennemsnit 17 procent. Og meget tyder på de vil falde yderligere pr. 1. oktober. ” Forudsætningen for den nye prisaftale er en klar forventning om en fortsat betydelig stigning i antallet af henvisninger af patienter til privathospitaler og -klinikker. Dét vi er stillet i udsigt, er en stigning på omkring 70 procent”, siger Nis Alstrup, formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK). Og det gælder alle behandlingsområder – både de tunge og de mere lette. En vedholdende kritik fra oppositionens side af ordningen Jeg mener om behandlingsgadet ranti kører netop på, at der i for høj grad efterhånden flyttes ressourcer fra er på tide at behandling af mere skyde en hvid pind alvorlige sygdomme til mindre og mere gennem den kritik. lette sygdomme. Vi tager os også af Nis Alstrup: udskiftning af hofte ”Jeg mener det efterhånden er på tide og knæ - ofte på at skyde en hvid pind ældre mennesker gennem den kritik. - og opererer hjerter Vi tager os også af NIS ALSTRUP, FORMAND FOR BRANCHEFORENINudskiftning af hofte GEN FOR PRIVATHOSPITALER OG KLINIKKER og knæ - ofte på ældre mennesker - og opererer hjerter. Privathospitalerne udfører mange af de store tunge operationer. Vi behandler et bredt udsnit af alle områder. Endnu har vi ingen aftale omkring behandling af kronikere – vi har forsøgt indenfor gigtområdet, men regionerne vil ikke betale for det”. Formanden for Danske Regioner Bent Hansen (S) kalkulerer da også med en stigning i udgifter for regionerne på mellem 50 og 75 pct., hvilket betyder en indtægt for privathospitalerne på mellem 1,5 og 1,7 mia. kr. - Vi har ikke budget til det og der er ikke givet en udvidet ramme. Så pengene skal hentes på de almindelige sygehusafdelinger. Det betyder, at dér hvor de mest syge patienter ligger, kan de komme til at betale for at de mindst syge bliver tilbudt behandling på private hospitaler og klinikker”, siger han. X Annonce Skønt at jeg kan sove godt hele natten uden at vågne! Mange af os kender irritationen over ikke at kunne sove igennem om natten. Du vender og drejer dig; tanker og bekymringer kører rundt i dit hoved og du bliver stresset alene af tanken om, at du ikke kan få en rolig søvn. Elin, 62, kendte det kun alt for godt og besluttede sig for at prøve de nye Melissa tabletter. Elin har i de seneste par år sovet uroligt og ofte været vågen Áere gange i løbet af natten. “Det er frustrerende at ligge i sin seng og vende og dreje sig. Tanker og bekymringer roder rundt i hovedet og pludselig kan små hverdags problemer blive kæmpe store og fylde en hel masse. Om dagen havde jeg svært ved at koncentrere mig, fordi jeg var træt. Jeg gik hele tiden rundt om mig selv, uden at få noget fra hånden – simpelthen fordi jeg Àk for dårlig søvn.” PRØVEDE MELISSA TABLETTERNE FANTASTISK AT VÅGNE FRISK OG UDHVILET “Det er en skøn følelse! Jeg sover som en drøm hver nat. Når jeg vågner er jeg fuld af energi. Jeg tager to tabletter ca. 1 time før jeg går i seng. Jeg var slet ikke klar over hvilken indÁydelse søvnen havde på min livsglæde. Jeg føler mig virkelig frisk og glad,” siger Elin. Melissa kan købes hos Matas, Helsam og andre helsebutikker. Yderligere information fås hos producenten New Nordic på tlf 46 33 76 00. ! ÈN UD AF TRE har svært ved at falde i søvn. VÅGN OP FRISK OG UDHVILET! En god nattesøvn er lige så vigtig for livsglæden som regelmæssig motion. Melissa officinalis også bedre kendt som citronmelisse var en værdsat lægeurt og var en vigtig plante i urtehaver i klostre over hele Europa. Urten blev brugt til at berolige. Recepten er resultatet af flere års forskning. Melissa er et nutraceutisk kosttilskud som ikke findes mage til. New Nordic har udviklet en speciel tablet efter en recept hvor ekstrakt af melissa planten, er kombineret med ekstrakt fra kamille, grøn te og de rigtige vitaminer og mineraler. Modelfoto “Jeg havde lånt et ugeblad af min nabo, hvori der var en artikel om de gode Melissa tabletter med ekstrakt fra citronmelisse. Jeg kan huske at have hørt historier om munke, der anvendte planten i teer for dens beroligende effekt. Jeg var fristet til at prøve dem og gik derfor i Matas.” Tabletterne er udviklet og produceret i Sverige af New Nordic. PRIVAT PLEJE VIDSTE DU…. at en opgørelse viser, at i 63 procent af landets sundhedsplejersker oplever, at der er blevet flere overvægtige børn de seneste år. Regler for behandling på privatho§pital N år f.eks. en praktiserende læge, en speciallæge eller en anden sygehusafdeling har vurderet at din sygdom kræver behandling på et sygehus, sender vedkommende en henvisning til et af regionssygehusene. Det regionale sygehus skriver derefter – senest otte hverdage efter at have modtaget henvisningen - til patienten med oplysninger om hvornår det kan tilbyde både forundersøgelse - derunder diagnostisk undersøgelse - og behandling. Brevet skal også oplyse om patientens ret til at vælge mellem alle regionale sygehuse. Kan det offentlige ikke tilbyde tid indenfor en måned skal patienten informeres om sin ret til at benytte det udvidede frie syghusvalg helt eller delvist. Hvis patienten vælger at blive behandlet på et privathospital eller en klinik, skal det regionale sygehus henvise til behandling, herunder også undersøgelse på det pågældende aftalesygehus. Patienten kan få hjælp til at vælge privathospital hos regionernes patientvejledere. Privathospitalet sender herefter en indkaldelse, der skal indeholde tilsvarende oplysninger. Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker oplyser, at på 90 procent af aftalesygehusene kan patienten komme til behandling inden for en uge. X Krav til private leverandører Der stilles en lang række krav til de private leverandører under det udvidede frie sygehusvalg. Krav som er blevet skærpet med de nye aftaler pr. 1. juli i år. Den private leverandør skal bl.a.: O skal kunne dokumentere tilstedeværelsen af nødstrømanlæg O kunne dokumentere instrukser for forholdsregler vedr. brand, hjertestop, akut overflytning af patient til et offentligt sygehus, håndtering af akutte komplikationer. O i forbindelse med specialiserede behandlinger kunne dokumentere lægelig kompetence, kapacitet, dimensionering samt overholdelse af gældende lovgivning. Danske Regioner vil på den baggrund indhente vejledning fra Sundhedsstyrelsen vedr. hospitalet O kunne redegøre for behandlingserfaring, faglige kvalifikationer, vagtberedskab, apparaturstand, behandlingsprincipper og initiativer omkring kvalitetsudvikling. O sikre patienternes rettigheder efter Sundhedslovens bestemmelser, herunder at den enkelte patient løbende informeres om sit sygdomsforløb, om risiko for komplikationer og bivirkninger. Ingen behandling må indledes uden samtykke fra patienten. O ved patientens første fremmøde op- lyse om navn på kontaktsygeplejerske eller kontaktlæge. O senest 8 hverdage efter at have modtaget henvisning oplyse om dato og sted for undersøgelse eller behandling. O indberette behandling til Landspatientregistret. Indberetning er en forudsætning for afregning. O udarbejde en genoptræningsplan til patienten, hvis der er behov for det. Planen skal sendes til bopælskommunen, den praktiserende læge og indberettes til Landspatientregistret. O på linje med de offentlige sygehuse indrapportere eventuelle utilsigtede hændelser. Ortopædkirurgi med speciale i bl.a. knæ, skuldre, hænder og fødder Billeddiagnostik med mammografi, ultralyd, MR scanning og røntgen Stor ekspertise, otte erfarne speciallæger i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi Hospitalet har aftale med forsikringsselskaberne samt Danske Regioner og Sygesikringen Mere information på www.nørmark.dk • Baldersbækvej 5 • 2635 Ishøj • 36 49 87 00 Vi lægger vægt på kvalitet, grundighed og omsorg i en hyggelig atmosfære Hospitalet, der er Danmarks største ortopædkirurgiske hospital, blev grundlagt i 1997 af speciallæge Finn Nørmark. Medlem af Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark. LÆS MERE…. om privathospitaler på www.dagenspuls.dk PRIVAT PLEJE Brancheforeningen: Patienterne mangler viden atientinformationen om behandlingsgarantien er for dårlig og langt fra tilstrækkelig”, siger formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, Nis Alstrup. Han mener ikke patienterne får den fornødne information om deres rettigheder på en let og forståelig måde. ”Det er tungt stof og ofte er oplysninger om det udvidede frie sygehusvalg skjult i al mulig anden information i linje to på side fire. Og oveni er ventetiden for at komme til at tale med en offentlig patientvejleder uhørt lang. Man får meget nemt det indtryk at regionerne foretrækker at holde på deres patienter”. Nis Alstrup ser en decideret interessekonflikt i, at det er regionerne selv, der skal sørge for at få behandlingsgarantien til at fungere. ”De har ingen interesse i at sende patienterne til os. De vil hellere selv gøre arbejdet. Man har det indtryk at hver gang regionerne sender en patient til et privat sygehus, føler de at der går deres næse noget forbi”. I Nis Alstrups optik bør det være en mere uvildig instans, der rådgiver patienterne. - Jeg mener det hele peger i retning af et ganske andet system, hvor fokus først og fremmes skal ligge på en optimal udnyttelse af den foreliggende kapacitet og dermed få så mange patienter som muligt behandlet. Et bud kunne være at den praktiserende læge - i stedet for regionerne - kunne vejlede patienterne og vælge privathospital og klinik ud fra behandling og ventetid. Formand for Danske regioner Bent Hansen afviser totalt, at regionerne forsøger at holde på patienterne og påpeger vigtigheden af at vejledningen skal være ensartet over hele landet. - Det er regionernes ansvar og vores patientvejledere er forpligtet til at give helt uvildig vejledning og information til patienterne om deres rettigheder - samtidig med at de kan få hjælp til at finde det rette hospital eller klinik. Det er hvad patientvejlederne gør og alt andet ville være magtfordrejning. Regionerne kan ikke holde på X patienterne - og forsøgte vi, ville vi helt sikkert slippe dårligt fra det. ”P INDENFOR DISSE OMRÅDER FOREKOMMER DE HYPPIGSTE BEHANDLINGER PÅ AFTALESYGEHUSENE: O Ortopædkirurgi O Øjenkirurgi O Rygkirurgi O Øre/næse/hals O Gynækologi O Bryst O Børneog ungdomspsykiatri O Hjerte og kar O Hud O Mave/tarm O Nervesystem O Røntgenundersøgelser og scanninger O Urinveje og mandlige kønsorganer O Vener eira PR IVATH O S PITALET S K EJ BY i de bedste hænder 6IDENÍBENHEDOGTRYGHEDERVRDIERNEBAGEIRA6IDENFORDIVITILBYDERDEBEDSTE SPECIALISTEROGDENNYESTEVIDEN¿BENHEDFORDIVIOFFENTLIGGRERALLEVORERESULTATER OGVIHARTILGNGELIGESTANDARDERFORVOREBEHANDLINGER4RYGHEDFORINDIVIDUEL AFKLARINGOGBEHANDLINGAFSAMMELGEGENNEMHELEFORLBETSOMUDENVENTETID GIVERDIGENPERSONLIGEFFEKTIVOGPROFESSIONELBEHANDLING 6ISIKRERATDUFÍRDENBEDSTEBEHANDLINGnBÍDEFAGLIGTOGMENNESKELIGT +ONTAKTOSPÍTLFFORSPRGSMÍLELLERLSMEREPÍWWWEIRADANMARKDK % ) 2 !n02 )6!4(/30)4!,%43+ %* "9 3CIENCE#ENTER3KEJBYq"RENDSTRUPGÍRDSVEJq$+¿RHUS.q4LFqINFO EIRADANMARKDK q WWWEIRADANMARKDK %IRAn0RIVATHOSPITALET3KEJBYSAMARBEJDERMED$ANSKE2EGIONEROGFORSIKRINGSSELSKABERq)%IRAn.ORDIC3KILLSLABERVIMEDTILATUDDANNEANDRELGER s IDRTSSKADER s KNALLOPLASTIK s HOFTEALLOPLASTIK s HOFTEARTROSKOPI s SKULDERKIRURGI s ALBUEKIRURGI s HÍNDKIRURGI s ANKELKIRURGI s RYGKIRURGI s TUMORKIRURGI s ORGANKIRURGI s ALMENMEDICIN s REUMATOLOGI s PDIATRI s FYSIOTERAPI s ERGOTERAPI s DITIST viden & åbenhed vidste du, at... SUNDE DAGSKOSTFORSLAG TIL KVINDER, DER GERNE VIL… BEVARE NORMALVÆGTEN TABE SIG Det er vigtigt at spise morgenmad med mange kostfibre, så du føler dig mæt i lang tid. Hvis du vil tabe dig Vælg magre mælkeprodukter, som skummet- og minimælk. 2195 kJ = 500 kcal 1470 kJ = 350 kcal Spis gerne tre mellemmåltider i løbet af dagen, det tager toppen af sulten. Hvis du vil tabe dig Undgå fedtstof på brødet, det giver mange kalorier. 520 kJ = 125 kcal 2100 kJ = 500 kcal 465 kJ = 110 kcal 1630 kJ = 390 kcal Vælg gerne fuldkornsrugbrød til frokost, det mætter mere end det fine hvide brød. Hvis du vil tabe dig Spis gerne flere grøntsager, hvis du ikke er mæt. Kalorieindholdet er lavt, og det fylder godt i maven. Spis gerne et lille måltid om eftermiddagen. Når sulten er stillet, lader du dig ikke så nemt friste. 1455 kJ = 350 kcal 600 kJ = 145 kcal Væn dig til kun at spise en portion. Lad gryderne stå i køkkenet. Hvis du vil tabe dig Kød mætter godt og øger forbrændingen. Vælg magert kød. 2290 kJ = 545 kcal 1790 kJ = 425 kcal Undgå at spise mens du ser tv, kører bil eller lignende. Når du koncentrerer dig om noget andet, registrerer din hjerne slet ikke, at du spiser. Det kan nemt betyde, at du spiser mere end du har brug for. 490 kJ = 115 kcal 490 kJ = 115 kcal Billederne viser nøjagtig den portion, du bør spise. 04/09 HVIS DU GERNE VIL BEVARE NORMALVÆGTEN HVIS DU DER GERNE VIL TABE DIG OPSKRIFTER MORGENMAD 2½ dl havregryn 2½ dl minimælk 2 spsk rosiner 10 mandler 2195 kJ = 500 kcal MORGENMAD 1½ dl havregryn 2½ dl skummetmælk 1 tsk rosiner 10 mandler 1470 kJ = 350 kcal FRIKADELLER 14 stk MELLEMMÅLTID ½ skive fuldkornsrugbrød 2 g plantemargarine 1 banan 520 kJ = 125 kcal MELLEMMÅLTID ½ skive fuldkornsrugbrød 1 banan 465 kJ = 110 kcal FROKOST 2 skiver fuldkornsrugbrød 8 g plantemargarine ½ kogt æg 1 kogt kartoffel, ca. 35 g 25 g gravad laks 2 tsk dilddressing 20 g leverpostej 1 gulerod pynt med fx salat, agurk, rødbede, tomat, karse og peberfrugt 2100 kJ = 500 kcal FROKOST 1½ skive fuldkornsrugbrød ½ kogt æg 1 kogt kartoffel, ca. 35 g 25 g gravad laks 1 tsk dilddressing 20 g leverpostej 1 gulerod pynt med fx salat, agurk, rødbede, tomat, karse og peberfrugt 1630 kJ = 390 kcal Hvis du vælger en mager leverpostej med max 3% fedt, kan du spare 100 kJ - 25 kcal mere. MELLEMMÅLTID 1 kernebolle, ca. 60 g 5 g plantemargarine 40 g ost 30+, 16% fedt 2 tsk marmelade 1 æble 1455 kJ = 350 kcal MELLEMMÅLTID 1 knækbrød, ca. 10 g 20 g ost 30+, 16% fedt peberfrugt 1 æble 600 kJ = 145 kcal AFTENSMAD 2 frikadeller, se opskrift 180 g kartofler 150 g blomkål, ærter og gulerødder vendt i 1 tsk olie 1 dl skysovs - boullion med sovsejævner og 1 tsk olie 1½ dl minimælk 2290 kJ = 545 kcal AFTENSMAD 2 frikadeller, se opskrift 120 g kartofler 150 g blomkål, ærter og gulerødder, evt. som frossen grøntsagsblanding ¾ dl skysovs- boullion med sovsejævner og ½ tsk olie 1½ dl skummetmælk 1790 kJ = 425 kcal TIPS Brug evt. en frossen grøntsagsblanding. Hvis du laver frikadeller af hakket kød med max 6% fedt, sparer du 80 kJ = 20 kcal. MELLEMMÅLTID 1 pære 8 mandler 490 kJ = 115 kcal MELLEMMÅLTID 1 pære 8 mandler 490 kJ = 115 kcal Dagkost i alt ca. 9000 kJ - 2200 kcal Dagkost i alt ca. 6500 kJ – 1600 kcal 500 g hakket kalve- og svinekød eller svinekød, 10% fedt 1-1½ tsk salt ½ tsk peber 1 æg 1 løg ½ -1 dl hvedemel 1-1½ dl skummet- eller minimælk 1½ spsk olie Rør kød med salt, peber, æg og revet løg. Tilsæt mel og mælk. Varm olie på en pande ved god varme. Form farsen til 14 frikadeller med en spiseske. Brun frikadellerne ca. 2 minutter på hver side. Skru ned til middel varme. Vend – og steg frikadellerne i ca. 4 minutter på hver side, til de er gennemstegte. TIPS Erstat evt. de hjemmelavede frikadeller med færdigkøbte frikadeller max 10 g fedt pr. 100 g. GODE RÅD Drik væske flere gange om dagen, 1-1½ liter dagligt. Sluk tørsten i vand, det indeholder ingen kalorier. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Tænk positivt. Det handler om at ændre vaner, så det kan holde resten af livet. DU KAN BESTILLE HÆFTET ’30 DER SLANKER’ OG FINDE FLERE OPSKRIFTER PÅ WWW.DANISHMEAT.DK Axeltorv 3, 1609 København V Tlf.: 3373 2500 www.danishmeat.dk MADMISBRUG LINKS: www.oa-dk.org – Anonyme Overspisere og www.gb-foreningen.dk – Gastrisk Bypass-foreningen Svær overvægt er Svær overvægt er ofte et symptom på en psykisk lidelse og ligner til forveksling misbrugslidelserne alkoholisme og ludomani. Den eneste nuværende behandling mod overvægt i Danmark, som er et kirurgisk indgreb, løser derfor kun delvis problemet, til fortvivlelse for eksperter på området. Af Malou Deichmann Foto: Morten Ree æstformanden i landsforeningen for overvægtige Regitze Siggaard er frustreret. Antallet af svært overvægtige danskere med et BMI over 35, som i 2002 udgjorde 400.000 mennesker, er fordoblet til 800.000. Derudover er 70-100.000 danskere dødeligt overvægtige med et BMI over 40 – også dette tal er stigende. Værst af alt er, at den eneste anerkendte behandling af svær overvægt, nemlig kirurgi, ikke har fat i den lange ende, hvis man spørger næstformanden. ”Manifestet for mange svært overvægtige mennesker er, at de har problemer med at håndtere livet, og det manifest kender vi jo fra alkoholikere og ludomaner. Mad-, alkohol- og spillemisbrug kan absolut sammenlignes, og derfor er det frustrerende, at det er så svært at trænge igennem med de psykologiske lidelser, der er forbundet N Næstformanden i landsforeningen for overvægtige Regitze Siggaard, mener ikke kirugi er nok at tilbyde de svært overvægtige. ”Det er et problem, og det skal tages seriøst af alle relevante fagfolk, så behandlingen af svær overvægt indbefatter både kirurgiske indgreb, men så sandelig også psykologisk behandling.” med svær overvægt. Det er et problem, og det skal tages seriøst af alle relevante fagfolk, så behandlingen af svær overvægt indbefatter både kirurgiske indgreb, men så sandelig også psykologisk behandling.” Regitze Siggaard er jævnligt i dialog med mennesker, der lider af svær overvægt, og det er blandt andet i sådanne situationer, at hun ofte hører beskrivelser af, hvordan mad er genstand for misbrug. ”Det kan være en oplevelse af, at det eneste, du tænker på, er, hvornår du skal spise igen, om du kan tøjle dig selv over for dine kolleger eller familie. Det kan medføre Night Eating Syndrome – der findes endnu ikke en dansk oversættelse – hvor du ikke kan sove, og tankerne kredser om mad. Til sidst giver du efter og står op og overspiser, til du har det fysisk dårligt og bliver flov og trist,” beskriver Regitze Siggaard. Ét er, at Regitze Siggaard erfaringsmæssigt ved, at problemet eksisterer i Danmark. Noget andet er de officielle tal fra Sundhedsstyrelsen, hvor man i en medicinsk teknologivurdering fra 2007 påpeger, at 6-8 procent af de svært overvægtige lider af Binge Eating Disorder, BED, eller tvangsspisning, som er den danske oversættelse af begrebet. Samme rapport beskriver, at op til 64 procent af de borgere, der bliver behandlet med et kirurgisk indgreb mod svær overvægt, lider af en regulær spiseforstyrrelse – en psykisk lidelse. I Ebeltoft sidder Christian Sørensen på Livsstilscenter Djursland, som er et af landets yderst få behandlingssteder, der tilbyder både fysisk og psykisk behandling til dødeligt overvægtige. Han skummer over samme problematik som Regitze Siggaard: ”På det sidste hold, vi havde hos os, viste det sig, at alle var på antidepressiv medicin, hvilket er et klart udtryk for vores klientels psykiske tilstand. Jeg er stor tilhænger af, at operationer er en del af behandlingen af dødeligt overvægtige, men den kan ikke stå alene. Den skal suppleres med psykologisk behandling.” Christian Sørensen er udviklings- TØRRE TAL Binge Eating Disorder; tvangsspisning O Tvangspisning er en lidelse i samme kategori som andre spiseforstyrrelser, for eksempel anoreksi og bulimi, og de er alle kendetegnede ved at være psykiatriske lidelser. O Ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser lider 5.000 danskere af anoreksi, 30.000 af bulimi og 40.000 af overspisning eller tvangsspisning. O Tvangsspisning er hermed den mest udbredte spiseforstyrrelse. O Ifølge Sundhedsstyrelsen er 1,3 millioner danskere overvægtige – det svarer til 30-40 procent 20 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009 af befolkningen. O Sundhedsstyrelsen oplyser ser også, at der er sket en stigning i antallet af overvægtige på 75 procent siden 1987, og stigningen gningen er især sket blandt de yngre aldersgrupper. per. O Den amerikanske hjemmeside eside Medicinenet. com oplyser, at personer, hvis vis overvægt er indtruffet tidligt i livet, er særligt rligt disponerede for at udvikle BED. O Medicinenet.com oplyser også, att 4 millioner amerikanere lider aff Binge e Eating Disorder – det svarer til 2 propro r cent af den samlede befolkning. olkning. Heraf er der tre kvinder for hver to mænd, der lider af BED. VIDEO PÅ DAGENSPULS.DK: Interviev med Regitze Siggaard og Christian Sørensen MADMISBRUG en psykisk lidelse Christian Sørensen er udviklingschef på Livsstilscenter Djursland, som er et af landets yderst få behandlingssteder, der tilbyder både fysisk og psykisk behandling til dødeligt overvægtige. chef for Livsstilscenter Djursland, der slog dørene op i oktober 2008 og har kapacitet til at tage 140 svært overvægtige borgere med en gennemsnitsvægt på 170 kilo i behandling om året. DEN OVERSETE LIDELSE Binge Eating Disorder eller tvangsspisning er kun et ord i det medicinske repertoire i Danmark. Der er endnu ingen diagnosticeringsredskaber eller systematiserede behandlingstilbud, som man har til lignende lidelser såsom alkoholisme eller anoreksi. ”I Danmark anvender man ikke BED som metode til at vurdere overvægt. Det kan måske skyldes, at den praktiserende læge først griber ind over for overvægten, når den fører til sygdomme som diabetes. En anden forklaring kan være, at den medicinske sektor mangler kendskab til at stille diagnosen. Spiseforstyrrelser er generelt en gråzone, og det er først i nyere tid, at anoreksi og bulimi er blevet anerkendte psykiske lidelser. Det tredje problem er, at vi ikke har noget systematiseret behandlingstilbud, hvor svært overvægtige kan få psykologisk bistand,” siger Regitze Siggaard. En hurtig søgning på ordet tvangsspisning på nettet resulterer i et par korte beskrivelser af lidelsen samt nogle statistikker om udbredelsen og henvisninger til en række centre for spiseforstyrrelser. Men som Christian Sørensen påpeger, har centrene kun ansvaret for BED i teorien, de har ikke ressourcerne i praksis, da alt går til arbejdet med anoreksi og bulimi. På det sidste hold, vi havde hos os, viste det sig, at alle var på antidepressiv medicin, hvilket er et klart udtryk for vores klientels psykiske tilstand CHRISTIAN SØRENSEN ”Tvangsspisning er om muligt et endnu større tabu blandt borgerne end blandt fagfolk. Det er nedværdigende at indrømme, at man lider af en spiseforstyrrelse. Det er svært at tale om, og det er endnu sværere, når man ikke ved, hvor man kan gå hen og tale ud. Derfor vil mange være tilbøjelige til at undertrykke problemet og overbevise sig selv om, at det har man kontrol over, at man til hver en tid kan stoppe med at overspise, hvis man blot tager sig sammen. Men jeg mener ud fra de mange års erfaringer med mennesker, der lider af svær overvægt, at det kan de ikke, fordi der netop er tale om en psykisk lidelse. Ligesom alkoholikere får de brug for støtte og professionel hjælp til at blive raske,” fortæller Regitze Siggaard. KOM PÅ MADAFVÆNNING 1.200 mennesker bliver hvert år opereret i forbindelse med svær overvægt. Når et kirurgisk indgreb såsom gastrisk bypass, som er forsnævring af mavesækken for at mindske appetitten, står alene som behandling mod svær overvægt, bliver patienten som regel overvægtig igen senere i livet. ”Efter fem år kan vi spore tilbagevendende overvægt hos mange mennesker. Derudover er der mange, der aldrig kommer så langt som til et kirurgisk indgreb, fordi de ikke kan komme TØRRE TAL Tina Jensen fra Livsstilcentret Jursland, er som så mange andre med tvangsspisning glad for at ryge. De to former for misbrug går ofte hånd i hånd. Sy Symptomer y på tvangspisning OP Personer, der lider af tvangspisni ning, har svært ved at håndtere livet og kompenserer med overliv spisning, hvilket i mange tilfælde sp medfører en stigning i BMI-tallet, m men man er ikke nødvendigvis m overvægtig, selv om man har liov delsen. de O Fo For en tvangsspiser er mad styrende for livet, og alt andet bliver re sat i anden række. Vedkommensa des tankevirksomhed drejer sig konstant om mad. Ligesom det gælder for en alkoholiker i forhold til alkohol, har den, der lider af tvangsspisning, et sygeligt forhold til mad. O Man kan leve med tvangsspisning. Man kan passe sit arbejde i de fleste tilfælde, men risikoen fo, at lidelsen fører til social isolation, arbejdsløshed og alvorlige sygdomme, er stor, fortæller næstformanden i landsforeningen for overvægtige, Regitze Siggaard. SEPTEMBER 2009 DAGENSPULS 21 MADMISBRUG ned i den kvalificerende vægtklasse, så de kan få tilskud. Vi ville med andre ord kunne hjælpe mange flere svært overvægtige og med større succes, hvis kirurgien ikke stod alene,” mener Regitze Siggaard. På Livsstilscenter Djursland blev Christian Sørensen for nylig kontaktet af en kvinde, der havde fået tilskud til et gastrisk bypass, men hun kunne ikke tabe de kilo, der skulle til for at blive opereret. Hun havde ikke råd til hele opholdet på Livsstilscentret til 91.000 kroner, og kommunen sagde nej til at give hende et tilskud. Dér strandede sagen, og kvinden er stadig dødeligt overvægtig. Dette er langtfra et enestående eksempel. Christian Sørensen og hans kolleger på Livsstilscenter Djursland bruger mange kræfter på at opsøge kommuner og praktiserende læger for at få etableret et samarbejde. Han oplever dog, at der er lang vej igen for en egentlig henvisningsmulighed og systematisk tilskudsordning. »Men der er et screeningsværktøj på vej, som professor Elisabeth Ardelt-Gattinger fra Obesity Academy i Salzburg i Østrig står bag. Værktøjet har til formål at afdække, hvornår svær overvægt er et symptom på en psykisk sygdom, og bliver det oversat til dansk, kan det få stor betydning for fremtidens arbejde med overvægt,” fortæller Christian Sørensen. Det efterlader dog stadig spørgsmålet om, hvor de, der tester positivt på BED, går hen – ud over de få steder i landet som Livsstilscenter Djursland, der kun kan tage et begrænset antal klienter ind. ”Psykologer og misbrugskonsulenter fra for eksempel alkoholområdet har de rette kompetencer til at kunne bistå behandling af BED, hvis de fik et indblik i de særlige problematikker omkring overvægt. Kirurger er jo ikke trænet til at afdække for eksempel Night Eating Syndrome. De er rigtig gode til at operere mavesækken mindre, men der stopper deres behandling,” vurde- Et godt sted at starte VIDSTE DU…. at ny forskning viser, at øl er godt for knoglerne og kan nedsætte risikoen for knogleskørhed hos kvinder. rer Regitze Siggaard. Regitze Siggaard mener i det hele taget, at man kunne bruge alkoholområdet som præcedens til fremtidens behandling af den misbrugsadfærd, der er forbundet med svær overvægt. Hun efterlyser et solidt funderet behandlingssystem med fagfolk og frivillige, der selv har været lidelsen igennem og hjælper andre. Kommuner er allerede gode til at henvise til de mange private behand- BED er derude, og med det stigende antal af svært overvægtige bliver problemet ikke mindre fremover,” siger Regitze Siggaard, næstformanden i landsforeningen for overvægtige. Christian Sørensen mellem to mundfulde mager mad i den hyggelige kantine ”Vi bruger meget tid på at opsøge praktiserende læger og kommuner, men vi oplever ikke den imødekommenhed som er nødvendig for at kunne hjælpe de stærkt overvægtige med BED”. lingssteder, der findes for alkoholikere og ludomaner, og der bliver hyppigt uddelt tilskud til diverse forløb. Kommunerne har ansvaret for rehabilitering, og psykologisk behandling efter et fedmekirurgisk indgreb er rehabilitering. Der er et behov for tværfagligt samarbejde i kommunerne mellem medicinske og psykologiske eksperter, og rent praktisk kunne behandlingen foregå på hospitalernes ambulatorier, mener Regitze Siggaard. ”Hvis begreberne madmisbrug og BED bliver generelt anerkendt, kan det komme visse fordomme til livs som for eksempel, at overvægtige mennesker skulle have pådraget sig overvægten på grund af dumhed eller dovenskab. En anerkendelse vil også betyde, at vi får gang i behandlingstilbuddene og kan hjælpe mange flere svært overvægtige. BED er derude, og med det stigende antal af svært overvægtige bliver problemet ikke mindre fremover,” siger Regitze Siggaard. X Se fotocollagen fra Livsstilcenter Djursland på næste side Tab i vægt og få ændret dine kostvaner •Sund og velsmagende mad •Redskaber til vedvarende livsstilsændring •Skånsom og effektiv motion •Personlig udvikling •Efterårskurser: 6 og 12 uger Se alle kurser på www.samsohojskole.dk - Tlf. 86 59 04 11 22 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009 Derudover er der mange, der aldrig kommer så langt som til et kirurgisk indgreb, fordi de ikke kan komme ned i den kvalificerende vægtklasse, så de kan REGITZE SIGGAARD få tilskud hvilken vej går det? læs mere om privathospitaler på www.dagenspuls.dk Har du også brug for hjælp til at tabe dig? BMI 34 Talje 95 cm BMI 28 Talje 112 cm BMI 33 Talje 98 cm BMI 32 Talje 122 cm BMI 30 Talje 93 cm Din læge kan hjælpe dig – der findes medicin når diæt alene ikke er nok MADMISBRUG Diætist Lone Severinsen på sit kontor. Lone udarbejder individuelle kostplaner for deltagerne og afholder ugentlige individuelle samtaler. Deltagerne Mads Nielsen og Jesper Hornbæk i motionslokalet. Træningen på LivsstilsCenter Djursland er varieret og balanceret. Fysisk aktivitet er en fast del af programmet, men der fokuseres specielt på psykologiske faktorer forbundet med svær overvægt. Depression? Ved Psykiatrisk Center Bispebjerg vil vi undersøge effekten af fysisk aktivitet på patienter med depression. Vil du være med? Vi inkluderer forsøgspersoner nu og frem til 1.juli 2010 - når du nyser, dyrker motion, danser eller på anden måde er aktiv og bækkenbunden er blevet lidt slap? Så kan det være stress-inkontinens. Vi har brug for deltagere, der: Vi kan ikke bruge deltagere, der: Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har hjulpet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiske materiale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkontinens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppens bevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skal ikke fjernes ved toilet-besøg. samtaleterapi Deltagerne vil skulle møde i træningsgrupper 3 afslutning af forløbet. Kontakt: Projektsygeplejerske Eivy Olsen 2711 6985 Mere information: www.demo2.info Psykiatrisk Center Bispebjerg Har du svært ved at holde på vandet Køb Contrelle® Activgard på apoteket, hos udvalgte sygeplejeforhandlere eller via internettet. Fås i pakninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser. Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakning med en af hver størrelse, vejledning og en applikator. Prøv Contrelle® Activgard Ønsker du mere information eller oplyst nærmeste forhandler, ring på tlf. 4912 1115. Codan Deha ApS, Ved Klædebo 14, 2970 Hørsholm email: codan@codandeha.dk MADMISBRUG Udviklingschef Christian Sørensen har i anledning af det gode vejr valgt at bringe kontoret ud foran den smukke hovedbygning. Tina Jensen – deltager på LivsstilsCenter Djursland. Tina skal vende tilbage til arbejde som skolelærer, når hun har større fysisk og psykisk overskud. Her i en hyggestund med et par andre beboere. Jonas Toft og Mads Nielsen glade og lettede deltager på LivsstilsCenter Djursland Mads Nielsen på besøg i den lokale tøjbutik Bygholm. En livsstilsændring er meget mere end blot kilo. Det handler også om fremtræden og opbygning af selvtillid. Jesper Hornbæk, t.v. – deltager på LivsstilsCenter Djursland - Efter 2 ophold på LivsstilsCenter Djursland er Jesper nu ved at blive udsluset til et nyt liv – med et job. Jesper vejede 202 kg da han startede og vejer i dag 50 kg mindre. Motion og fornuftig og velsmagende mad har resulteret i et vægttab på 25 procent! P AT I E N T E N I C E N T R U M Hurtig og seriøs behandling i trygge rammer Privathospitalet Mølholm er et alsidigt hospital med stor lægelig kapacitet og erfaring, hvor du sikres den samme kompetente speciallæge gennem hele forløbet. Som patient på Privathospitalet Mølholm står du aldrig alene – vi har tid til omtanke og omsorg, og diskretion er en selvfølge. Vore dygtige speciallæger kan tilbyde behandling og operation uden ventetid inden for: I I I I I I I I I I I Ansigtsrødme og håndsved Brystkræft - inkl. mammografi Børnesygdomme Diætist Gynækologi Helbredsundersøgelser Hjerte- og lungesygdomme Hudsygdomme og hudkræft Idrætsskader Karkirurgi Laserbehandling - inkl. acne, ar, rynkebehandling I MR- og Ultralydsskanning I Nervesygdomme I Onkologi - second opinion ved kræftsygdomme I Organkirurgi I Ortopædkirurgi - hånd, skulder, hofte, knæ, fod og ankel I Overvægtskirurgi I Plastikkirurgi - inkl. brystforstørrelse og brystreduktion I Psykiatri - for stress, angst, depression I RygCenter - neurokirurgi I Røntgen I SmerteCenter - behandling af rygsmerter, indoperation af smertestimulator I Tandbehandling - i narkose I Urinvejssygdomme, prostatakræft I Øjenkirurgi - grå/grøn stær, nær- og langsynethed I Øre-næse-halssygdomme Vi tager udgangspunkt i dit behov! PATIENTUDTALELSE: ”Må jeg sende en tak til Privathospitalet Mølholm, hvor jeg var indlagt til en skulderoperation, og herefter en ambulant kontrol i går. Mit ophold var en meget positiv oplevelse, derfor så jeg frem til gensynet i går, og den gode omsorg over hele linien er stadig et rigtig rart minde. Jeg vil derfor sige oprigtig tak for en både professionel og menneskelig overordentlig god behandling.” Ole, 66 år. Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 75 83 20 99 . www.molholm.dk INTERVIEW Ida Wohlert er småbarns mor og travl journalist. Men hendes hest skal der være tid til. Rideturene på den er et godt eksempel på, at hun forstår at være god ved sig selv. 26 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009 INTERVIEW Jeg er god ved mig selv For ”Go’Morgen G Danmark”ss n nye ye studievært Ida Wohlert er sundhed og velvære først og fremmest ikke at overskride egne grænser. Hun kalder sig selv målrettet og disciplineret, men ”føde”kæden røg en dag af, mens hun var gravid med sin søn. Fra at ha’ spist 22 hjemmebagte kanelsnegle er hun tilbage på sundhedssporet og spiser kuinoa, en del fisk og magert kød. Til gengæld er hun ”antisportslig”. SEPTEMBER 2009 DAGENSPULS 27 INTERVIEW Af Mette Fensbo Foto: Per Morten Abrahamsen t finde den rigtige balance mellem arbejde og privatliv er den ene væsentlige brik til at ha’ et sundt liv. Den anden er at ha’ et sundt forhold til sig selv. Og hvad lægger hun så i dét? Hun er 32-årige Ida Haslund Wohlert, fra august ny vært på TV2’s ”Go’Morgen Danmark” og arvtager for Cecilie Frøkjær, der valgte at stoppe efter 12 år. ”Jo, det betyder, at jeg ikke skal være for hård ved mig selv, men kunne li’ og være tilfreds med mig selv. I mit arbejde som vært er det uendelig svært at gå ind i studiet og skabe en god stemning, hvis jeg har det skidt med mig selv. Og jeg tør godt sige, at jeg kan li’ mig selv. Jeg tænker rigtig meget over at være et ordentligt menneske – opføre mig ordentligt og tale ordentligt til både børn og voksne. At vise respekt for andre, også selv om vi er uenige. Laver jeg en fejl, ligger det i min opdragelse at gi’ en undskyldning.” Høj, slank og meget smilende. Det åbne ansigt stråler med et par øjne farvet af en sjældent blå nuance, som må få kæresten Kasper Fredshavn og deres kun ti måneder gamle søn Elliot hjemme på Frederiksberg til at svømme over af forelskelse. ”Jeg ville ha’ svært ved at se mig selv i spejle,” fortsætter hun, ”hvis jeg var typen med alt for spidJeg tænker rigtig meget over at se albuer og uden omvære et ordentligt menneske – tanke for mine kolleger. opføre mig ordentligt og tale Jeg har oplevet ældre kvindelige kolleger, der ordentligt til både børn og voksne bestemt ikke var rare mennesker, og som havde en rædselsmunden af mad, slik og kager. fuld opførsel over for yngre kolleger. ”Jeg lider af en hormonforstyrrelse, Sådan noget har jeg svært ved at acsom påvirker blodsukkeret, og det beceptere. Det er dårlig stil.” tyder, at jeg hurtigt kan gå både op og Ida Wohlert har bestemt sig for, at ned i vægt. I min graviditet tog jeg 30 kg vægten ikke skal ”fylde” for meget, men på. Langt de fleste af kiloene har jeg så noget betyder det da, hvad hun putter i heldigvis smidt. Men i dén periode be- A sluttede jeg mig for at nyde det, og jeg var rigtig, rigtig sulten. Én dag lykkedes det mig da at spise ca. 22 hjemmebagte kanelsnegle! I det daglige er jeg nu opmærksom på, hvad jeg spiser og hvornår. Jeg passer på med sukker, og vi spiser meget kuinoa. Det er en frugtagtig plante, sprængfyldt med med proteiner, der smager som ris – blot mindre støvet. Vi spiser også en del fisk og magert kød, men en gang imellem bliver der plads til en pizza, ligesom jeg elsker gamle danske egnsretter som flæskesteg, bol- TÆNK DIG OM © www.sudokuexperten.dk Sudoku regler: Udfyld alle felter så tallene 1-9 kun optræder én gang i hver række, kolonne eller 3x3 box - løsning side 50 28 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009 INTERVIEW ”Jeg har lært at tro på, at det jeg gør er godt nok,” siger Ida Wohlert, som mener, at hun har fået sit selvværd fra en barndom med to forældre, der bakkede hende og hendes bror 100 procent op. ler i karry og brændende kærlighed. Jeg tillader mig at gi’ den gas – med passende mellemrum. Til hverdag drikker jeg ikke ret meget, men jeg elsker gode drinks til en fest, hvor jeg godt kan finde på at ryge et par cigaretter. Dagen efter er det slut. Hvis tilværelsen bliver alt for kontrolleret, er det jo trist. Jeg tror, ingen er tjent med et alt for restriktivt liv. Der skal være plads til at skeje ud, men jeg tænker da også i at få de gode, sunde fedtstoffer – og så sørger jeg altid for at rense og passe min hud. Det er vigtigt.” SKILSMISSEBARN Ida Wohlert betegner sig selv som antisportslig. ”Jeg løber af og til ... men ikke for fornøjelsens skyld. Til gengæld elsker jeg at ride, og det gør jeg en gang om ugen, og jeg har en halvpart i min dejlige hest.” Hvad er sundhed og velvære for dig? ”Det er først og fremmest ikke at overskride mine egne grænser, men at lytte psykisk stærk er for mig også at kunne vise sin svaghed, hvis det hele brænder på. I sådanne situationer bruger jeg min kæreste og mine nære venner.” De første seks-syv år af sit liv voksede Ida Wohlert op i det indre København i en lille familie med far, mor og storebror, musikeren Johan Wohlert. Da hun skulle begynde i 1. klasse, blev forældrene skilt. Faderen blev i København, moderen flyttede til Hellerup med en ny mand. I begyndelsen boede børnene på skift hos deres mor og far. til min mavefornemmelse. Når jeg gør dét, føler jeg mig stærk – psykisk stærk og robust. Svagheden rammer, når jeg siger ja til noget, jeg burde ha’ sagt nej til, og når jeg tænker: Åh nej, det her kan jeg ikke bakke ud af – og så gør noget, jeg burde lade være med. Det kan være både arbejdsmæssigt og i mit private liv. Grundlæggende oplever jeg ikke mig selv som et skrøbeligt menneske, og jeg synes, det er stærkt at turde vise sine svage sider. At græde, når man er ulykkelig, og vise sin sårbarhed. At være Der skal være plads til at skeje ud, men jeg tænker da også i at få de gode, sunde fedtstoffer – og så sørger jeg altid for at rense og passe min hud. Det er vigtigt ”Mine forældres skilsmisse var ikke specielt voldsom eller traumatisk. De gjorde meget ud af at tale med os børn. Og vi forstod, hvad der skete. Men en skilsmisse er aldrig sjov. For mig var det en stor støtte at ha’ min bror, han var som en allieret. Det var svært for os at bo to steder, og dén ordning fungerede simpelt hen Nakkestøtte Livskvalitet gennem uafhængighed ® Lændestøtte Rygstøtte Siddevinkel Sædedybde-højde Frihed til at vælge Med 3 motorer er det muligt at regulere ryg, fodhviler og sædeløft individuelt. Ved sædeløft følger armlænene med op, så der er et fast holdepunkt i bevægelsen. Multiplus fås også med lang fodhviler, oppustelig lændestøtte, armbakker og lukkede sider. Ring efter stolebussen... Multiplus Er du forhindret i at komme til os, kommer vi gerne til dig for en afprøvning i eget hjem. Vi har prøvestole og stofprøver med. Det er gratis og forpligter ikke. Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer. Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99 Brenderup · Bolighuset Werenberg · Tlf. 64 44 10 49 Gråsten · Smag & Behag · Tlf. 74 60 83 51 Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33 Hillerød · Vestergaard Møbler · Tlf. 48 24 81 61 Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03 Horsens · Comfort Center · Tlf. 75 64 33 88 Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55 København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14 Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04 Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01 Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77 Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75 Odense SØ · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10 Roskilde · Vestergaard Møbler · Tlf. 46 32 32 48 Slagelse · Farstrup Comfort Center · Tlf. 58 52 01 81 Vejle · Comfort Center · Tlf. 75 34 33 88 Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88 www.farstrup.dk INTERVIEW ikke. Så ret hurtigt blev ”hjem” hos min mor og hendes nye mand, hos min far følte jeg det mere som at komme på besøg. Det var hårdt og forbundet med et stort savn. For et barn er det også vanskeligt at stå på sidelinjen og klart se, at ens far pludselig er i rollen som enlig far og har det sværest i situationen.” DET VAR HÅRDT ”Som barn opfanger man alt. Når han hentede os i Bernadotteskolen i Hellerup, og vi skulle ind til ham, havde vi tit glemt et eller andet og måtte lige forbi min mor. Det var han ikke så glad for. Han prøvede at skabe gode rammer for os, og det er først, efter jeg er blevet ældre, jeg kan se, hvor hårdt det var for ham. Naturligt nok var min bror og jeg i de år nærmere på vores mor. Men som jeg er blevet mere voksenm er jeg kommet tættere og tættere på min far. Han stillede altid op til alt. Når den ene af forældrene ikke er der i dagligdagen, skaber det en distance. Men valget var truffet for Johans og min skyld.” Ida Wohlert kan i dag se rigtig meget Jeg vil gå meget langt for at bevare min kæreste og vores forhold. Men når dét er sagt, vil jeg selvfølgelig ikke blive for enhver pris af sig selv i sin far, der er arkitekt med egen tegnestue. Faderen har i flere år været gift med en brasiliansk kvinde. ”Vi har den samme arbejdsdisciplin, og vi er begge kontante og målrettede. Da jeg var færdig med gymnasiet, søgte jeg min far mere og mere. Han har et skønt sommerhus - han selv har tegnet – i en skov 100 km nord for Helsingborg. Der mødes vi så ofte som muligt, og vi har begge prøvet at indhente det, vi tabte i mine skoleår. I mange tilfælde er jeg nok også mere enig med min far. Dér For Ida Wohlert har det at få et barn været en stor udfordring for parforholdet. Hun er selv skilsmissebarn og vil gå langt for at hendes søn ikke skal opleve samme sorg. VERDEN OG DIG KNOGLE FRA KNÆET REVOLUTIONERER SLIDGIGTINDGREB Ortopædkirurgien på Aalborg Sygehus har udviklet en ny og simpel metode til at operere for slidgigt, uden at patienten skal gennemgå ekstra operationer og lide unødig smerte – alene ved at hente knoglemasse fra knæet. Ved en aksekorrigerende knæoperation adskilles skinnebensknoglen og samles igen med ny knoglemasse efter at være blevet vinklet på ny. Patienten undgår dermed slidsmerter i knæskallen. I dag kommer erstattende knoglemasse typisk fra bækkenkammen – hvilket koster patienten yderligere operationer – eller i form af kunstig, omkostningsfuld KILDE: DAGENS MEDICIN knogle. 30 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009 91% indlægges KUN HVER TREDJE MED APOPLEKSI FÅR KORREKT BEHANDLING Hvert år rammes over 10.000 mennesker af en livsfarlig blodprop i hjernen, men kun godt hver tredje patient får den korrekte og fulde behandling. Det fremgår af en ny kvalitetsmåling, som omfatter alle apopleksipatienter i 2008. Næsten alle patienter – 91 procent – indlægges på et særligt apopleksiafsnit, og det er første gang i de fem år, kvaliteten er blevet målt, at sygehusene er i stand til at leve op til det centrale krav. Til gengæld lykkedes det ikke at tilbyde de nødvendige scanninger, medicin og genoptræningstjek, som ifølge eksperterne er nødvendige for at sikre en god behandling. KILDE: DAGENS MEDICIN INTERVIEW VIDSTE DU…. at forskere har fundet en mutation, der påvirker, hvor meget mennesker sover. kommer den kontante side ind i billedet. Efter for megen diskussion siger vi: Nu skal der skæres igennem og træffes en beslutning! Min mor er et meget rummeligt og tålmodigt menneske. Jeg kan da godt se at mine forældre er meget forskellige, så deres skilsmisse var nødvendig.” USIKKERHED Hvor langt vil du – som forholdsvis nybagt mor – gå for at bevare dit forhold? ”Jeg vil gå meget langt for at bevare min kæreste og vores forhold. Men når dét er sagt, vil jeg selvfølgelig ikke blive for enhver pris. De fleste i min generation er skilsmissebørn, og vi siger alle sammen: Skal vi ikke prøve at gøre det bedre? Jeg vil gøre meget for, at min lille dreng ikke skal opleve en skilsmisse. Som skilsmissebarn bliver man lidt for pleasende – man vil så gerne gøre både mor og far tilpas. Og når jeg kan se, hvor ondt det gjorde på min far, prøvede jeg at kompensere ved at være rigtig sød og rar. Man bliver måske lidt hurtigere voksen, for det er helt andre valg, man konfronteres med, end børn, der lever Det har hjulpet, at på trods af opbrud har min mor og far altid været der i en kernefamilie. Jeg har savnet min Jeg kan hele tiden dygtiggøre mig, og far, når han ikke var der, og min mor, der skal også files nogle kanter hist og når hun ikke var der. Og i alle højtider her. Men igen: jeg har altid stræbt efter – påske, pinse og jul – er stemningen at ha’ maven med i det, jeg gør. Jeg er ikke helt naturlig, uanset hvor megen forholdsvis god til at sige fra og er ret umage alle voksne gør sig. Min kæreste bevidst om, hvor min grænse går. Alhar på det nærmeste tre sæt forældre, og når alle forsøger at være samlet, Jeg blev anbragt i en lillebitte by i bliver stemningen altså delstaten Oklahoma og gik på kalidt akavet. Sådan noget tolsk skole. Det var en vildfremmed vil jeg gerne skåne mit eget barn for.” verden og en kæmpe opvågnen Ida Wohlerts mor er erhvervspsykolog og har sat sit store ligevel sker det, at jeg lægger lidt for præg på datteren. mange aftaler ind i agendaen nogle ”Fra hende har jeg fået en rigtig dage. Når det derimod gælder de større god selvfølelse. Hun har altid bakket beslutninger, er jeg god til at sige nej, os børn op og givet mig en tro på, at hvis jeg mener nej. Når jeg laver fejl, det, jeg har gang i, er rigtigt, og at jeg har jeg gudskelov megen selvironi. Men bare skal holde fast. Da jeg som barn målrettet – dét er jeg. Har jeg sat mig et spurgte min bror, hvad han ville være, mål, går jeg efter det.” svarede han ”rockstjerne”. Min mor bakkede ham 100 procent op. Han skulle Hvis det ikke lykkes...? bare spille videre. Han havde talent, og ”Så bilder jeg nok mig selv ind, at det er han kunne klare det. Og han er blevet der en god grund til. Der venter ganske musiker. enkelt noget bedre rundt om hjørnet. ”Det her var ikke meningen.” Jeg dunJeg har lært at tro på, at det, jeg gør, er godt nok, og hvis jeg dummer mig, ker sjældent mig selv i hovedet, hvis går det nok også. Der må også være en tingene ikke lykkes, men prøver at arvis uhøjtidelighed og lidt humor med i bejde efter det princip, at lægger jeg det hele. Men selv med en basal selvfømig virkelig i selen for noget og gør alt, lelse, der siger, at ”jeg er god nok som hvad jeg kan, ja så kan jeg jo ikke gøre menneske”, kender jeg selvfølgelig til det bedre. Så har jeg ydet mit optimale. usikkerhed. Jeg er ikke verdensmester. Man skal hele tiden huske at være god KØR SELV FERIE Danmarks bedste priser Slotsferie Meisdorf Den Grønne By Smukke Parkhotel Schloss Meisdorf Meisdorf****, bygget i 1769, ligger i naturskønne omgivelser i Harzen. Harzen er kendt for den smukke natur og heksemyterne. Besøg Thale med heksedansepladsen eller Blocksbjerg, der var heksenes festplads på Valborgsaften. Bindingsværkhusene i Quedlinburg og den gamle bymidte i hansestaden Goslar er steder, der skal ses i Harzen. I opholdet er der 20 min. massage+50% rabat til Salzlandcenter +20% rabat på green fee Fantastisk natur, aktiv ferie samt spændende Hamburg. Det hyggelige bindingsværkshus Hotel Zum Löwen Löwen** ligger ideelt placeret for oplevelser for enhver smag. Nyd den fantastiske natur til fods eller tag bilen ind til fantastiske Hamburg. Den grønne by ved vandet regnes ikke for ingenting som en af Tysklands smukkeste byer. Teatre, museer, spændende butikker og utallige restauranter byder velkommen. Kun 239 km fra DK Opholdet indeholder: - 4 overnatninger*** - 4 x morgenbuffet - 1 x 4 retters menu - 1 x velkomstdrink - 3 x 3 retters menu Opholdet indeholder: - 2 overnatninger - 2 x morgenbuffet - 2 x 3 retters menu - 1 velkomstdrink - Tæt ved Hamburg Ankomst: Alle dage +150,-for værelser i hovedbygningen **** Spar kr. 121,- 1599 ,- kr. Pr. pers. i dobbeltvær. Ankomst: Alle dage - Ekspeditionsgebyr kr. 49 - Forbehold for udsolgte datoer Læsertilbud: Oplys/tast bestillingskoden: DagensPuls Spar kr. kr. 136- 749,- Pr. pers. i dobbeltvær. Tlf. 70 22 66 00 www.Risskov-Bilferie.dk INTERVIEW ved sig selv. Samtidig har jeg fra begge mine forældre lært at besidde en ydmyghed både over for andre mennesker og over for store opgaver.” OVERBÆRENDE min mor i hendes anden ungdom med ny mand og kørende på motorcykel. Og: hvor skulle jeg bo? Jeg blev vred og virkelig gal på hende. Nu igen – endnu et opbrud! Men jeg forstod hende også godt. Med sin stædighed sagde min mor: ”Jeg har også lov til at leve mit liv.” Og det har hun jo ret i. Hun har ellers altid været mor med stort M. Men jeg var såret. Min daværende kæreste var meget til stede over for mig, og jeg talte ofte med min far. Han er et handlemenneske og god til at stikke fingeren i jorden. Han ved, når der er behov for ham.” Hidtil har Ida Wohlert heldigvis været forskånet for voldsomme sorger og kriser. Men der har været oplevelser, hun selv betegner som styrkeprøver. ”Som 16-årig var jeg udvekslingsstudent i USA. Jeg blev anbragt i en lillebitte by i delstaten Oklahoma og gik på katolsk skole. Det var en vildfremmed verden og en kæmpe opvågnen. Næsten dagligt var der opringninger til mor og far med fuld knald på gråden, Kender du til angst for at miste? men jeg nægtede at give op. Jeg ville ”Nej. Jeg har altid følt, at jeg kunne hive ikke tage hjem før planlagt. Men kors fat i min familie, hvis jeg fornemmede, hvor jeg manglede mit bagland... de var ved at glide væk, og jeg har også Da jeg er omkring 19 og efter stualtid vidst, at jeg selv kunne gøre noget. dentereksamen rejser rundt i Brasilien, Det har hjulpet, at på trods af opbrud Ecuador, Bolivia og Guatemala, får jeg har min mor og far altid været der. Jo ved en fejltagelse at vide i telefonen, ældre jeg er blevet, desto mere kan jeg at min mor og hendes daværende amemærke, at jeg bruger min bror meget. rikanske mand er blevet skilt. Det er Vi læner os op ad hinanden, når noget min storebror, der refererer til skilsmisbliver svært.” sen. Jeg anede intet. Da jeg nogle måneder senere kom hjem, var En dag sagde min kæreste: vores hjem sat til salg. ”Jeg synes virkelig, du er en god Min mor havde fundet en mor.” Jeg blev naturligvis glad. mand, der var 20 år yngre end hun. Jeg må sige, at Egentlig havde jeg ikke troet, jeg det var ret heftigt at se kunne være så tålmodig og blid Hvad har det betydet for dit liv at få en lille søn? ”Det har betydet alt. Det er en meget stor omvæltning. De store følelser, jeg rummer for ham, er fuldstændig, som jeg havde regnet med. De fylder og er altdominerende. Men det er hårdt at sætte alt andet på standby. Jeg kan sidde og studere dette lille menneske, der bliver sjovere dag for dag. Han gør, at jeg i endnu højere grad fokuserer på, hvad jeg vil stå model til. Nu er det ham, det handler om – det er dét lille menneske, jeg stiller skarpt på. Alt andet kommer i anden række. En dag sagde min kæreste: ”Jeg synes virkelig, du er en god mor.” Jeg blev naturligvis glad. Egentlig havde jeg ikke troet, jeg kunne være så tålmodig og blid. Men nu skal der meget til at få mig op i det røde felt. Nu ved jeg, at jeg kan være meget overbærende. Det kom lidt bag på mig.” LIVSKVALITET ”Det sværeste ved at få et barn er, at det totalt ændrer parforholdet. Rollen som mor er for mig ikke svær, hvorimod benarbejdet skal lægges i kæresteforholdet. Det lider skade. Når jeg endelig har en friaften og måske har lyst til at se veninderne, ser jeg på Kasper og kan tænke: Hvornår har vi to egentlig talt rigtig sammen? Jeg kan godt forstå, hvis forhold ryger på dén konto. Leddegigtportalen.dk er en ny hjemmeside for dig med leddegigt. Portalen samler viden og gode råd om leddegigt ét sted. Du ¿nder blandt andet information om hjælpemidler, sociale rettigheder, motion og øvelser, sex og samliv og meget mere. I brevkassen kan du stille spørgsmål til specialister, og i forummet kan du stille spørgsmål til og udveksle erfaringer med andre patienter og pårørende. Spørg specialisterne i brevkassen Prøv det nyudviklede motionsprogram VIDSTE DU…. at antioxidanttilskud kan hæmme effekten af træning, så kroppen ikke kommer i bedre form til trods for træningen. INTERVIEW Ida Wohlert trækker sig, hvis hun ikke synes hendes arbejde er sjovt. Hun indrømmer, at det er en luksus at have den holdning til at arbejde. Vi prøver at få tid til at tage til sommerhuset i Sverige, hvor vi får gået ture sammen, grinet og snakket. Og så forsøger vi indimellem at gå til en fest sammen og lave nogle af de ting, vi gjorde, inden Elliot kom til verden. Men det kommer ikke af sig selv. Man skal være fokuseret, for at det her lykkes.” Er du også fokuseret omkring en karriereplanlægning? ”Da jeg første gang blev introduceret for det begreb, tænkte jeg: ”Hva’ for noget?” Jeg har ikke valgt fag – det var tilfældigheder, der fik mig ind i journalistikken. Jeg føler, det er en luksus at tale med så mange forskellige mennesker med lige så mange forskellige uddannelser. Jeg er nok ambitiøs i den betydning, at jeg går meget op i det, jeg kaster mig over her og nu. Jeg har ikke et næste mål for min karriere. Til gen- gæld har jeg behov for at være i et job, hvor jeg udvikler mig. Jeg sagde ja til at blive vært, fordi det er sjovt, og fordi det er forbandet svært at lave live-interviews. Her kan jeg virkelig lære noget og udvikle mig.” Arbejdet betyder meget for Ida Wohlert – ud fra devisen: Hvis ikke jeg er glad for det, skal jeg trække mig. ”Det er måske lettere at sige, når man er 32, men trives jeg ikke i mit job, vil jeg hellere trække stikket ud. Jeg forsøger at holde fast i, at et arbejde er bare et arbejde, det er ikke hele ens identitet. Der er så meget andet vigtigt. For mig er livskvalitet også at daffe lidt rundt uden at skulle en hel masse, sammen med min søn. Og så må jeg sige, at et års barsel er ren luksus.” Den nye studieværtinde tror på skæbnen. ”Det har jeg altid gjort. Det ændrer sig måske, hvis jeg på et tidspunkt bliver ramt af noget rigtig grimt. Men lige nu tror jeg, der er en grund til, at tingene sker. Så det gælder bare om at ha’ sig selv med i det, man gør. At holde fast i grundstammen.” X Danmarks største helsemesse 2. - 3. - 4. oktober 2009 kl. 10-18 24. gang i Forum København Inspiration • Sundhed • Skønhed • Velvære Alternativ behandling • Økologiske fødevarer Besøg de mere end 180 udstillere og få smagsprøver, prøvebehandlinger og gå til masser af inspirerende foredrag. Voksne kr. 80,- Børn under 14 år gratis ifølge med voksne. Udstillerkatalog udleveres gratis ved indgangen Se udstillere og foredrag på: www.sund-livsstil.dk Arr. Mikkelsen & Myrtoft Messer ApS KRONISK HOVEDPINE VIDSTE DU…. at ny dansk forskning viser, at tre forskellige mutationer i arvemassen øger risikoen for at udvikle skizofreni. MIGRÆNE INGEN kENDER ÅRSAGEN Kvinder, mænd - selv børn kan få migræne. Ca. 500.000 danskere har sygdommen, men langtfra alle er lige hårdt ramt. Hjernevævet, og især smertesansen, fungerer abnormt, når gennemblødningen til hjernens hinder stiger og falder igen og bliver lavere end det plejer at være. Dette er årsagen til, at migrænen opleves i bølger. Disse processer kan fastslås ved hjernescanninger. Migræne kan være placeret flere forskellige steder. Derfor oplever migrænepatienter ikke nødvendigvis deres migræne ens. Alle store undersøgelser har afkræftet, at migrænepatienter skulle have en unormal psyke. Der er fundet en vis tendens til depression – men det er vist, at når patienterne bliver velbehandlede, forsvinder de depressive symptomer – og der er så den samme hyppighed af Af Lone Hansen depression hos migrænepatienter som i resten af befolkningen. Anfaldet varer noravnet migræne kommer af ordet Ca. 500.000 danskere har migræne. malt mellem 4 og 72 ’hemicrani’, som betyder halvHertil kommer de uerkendte migrænitimer og klinger ud af sidig hjernelidelse, og der har kere, hvis anfald enten er meget lette, igennem tiderne været mange myter og eller hvis hovedsmerter tilskrives alt sig selv, hvis man ikke muligt andet. meget få facts knyttet til denne lidelse. behandler det. Man Omkring hver 7. kvinde og hver 15. Hyppigt har det heddet sig, at migræne har det ofte bedst i et var noget, som sarte, lidt pertentlige mand og barn har haft mindst et anfald i kvinder led af - ikke mindst når de skulle løbet af de seneste 12 måneder. roligt, mørkt rum bruge en undskyldning for ikke at ville Migræne kan endnu ikke måles i læhave sex, men selv om videnskaben langtfra har kunnet fastgens konsultation, så lægen må stole på patientens udsagn, slå de eksakte årsager til migrænens opståen, er det dog når diagnosen stilles. slået fast - også blandt folk i almindelighed - at migræne Det er især de erhvervsaktive kvinder, som rammes af ikke er den neurotiske kvindelidelse, man gjorde det til, men migræne. Op til hver 4. kvinde i alderen mellem 30 og 45 år har haft mindst et migræneanfald i løbet af de sidste 12 måat den er en stor belastning for migrænepatienterne. neder. Blandt mænd er det ’kun’ ca. hver 12. Også børn har migræne. Små børn fortæller oftest, at de har ondt i maven og skal kaste op. Når de kommer i skolealderen, fortæller de også om, at de har ondt i hovedet. Der er 15 procent i gennemsnit et barn, som af og til har migræne, i hver skoleklasse inden puberteten. Når børnene kommer i puberteten, 500.000 danskere får ca. hver 10. migræne af og til, dvs. der er to eller tre i hver 12 har migræne: af de ældre klasser med migræne. Som navnet siger, kendes et migræneanfald på, at der som regel er smerter i den ene side af hovedet (halvsidige 9 smerter), som også gerne pulserer (det banker i takt med hjerteslaget). Ofte har man kvalme eller kaster op, og lys, lyde og dufte bliver voldsomme og ubehagelige. Smerterne 6 bliver værre, når man laver fysisk arbejde som f.eks. at gå op ad en trappe. 1 ud af 15 1 ud af 15 1 ud af 10 i 1 ud af Anfaldet varer normalt mellem 4 og 72 timer og klinger 3 mænd børn i puperteten 7 kvinder ud af sig selv, hvis man ikke behandler det. Man har det ofte bedst i et roligt, mørkt rum. har haft et migræneanfald det seneste år Nogle migrænikere har ’aura’ - dvs. de ser flimrende lys N TØRRE TAL 0 34 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009 KRONISK HOVEDPINE HVAD KAN UDLØSE MIGRÆNE Der er ikke entydigt, hvad der udløser/trigger en migræne, men mange migrænepatienter nævner: O Stress O Vejret O Kulde O Menstruation Fødevarer: Rødvin, alkohol, kaffe, gl. ost, røget fisk, visse bønner, bacon, salami, chokolade, nødder, citroner, bananer, mælkeprodukter, aspartam – for bare at nævne lidt. O Søvnændringer O P-piller O Støj O Spændingshovedpiner. Listen kan gøres meget længere, men mange af triggerne er individuelle. Velvære i omkring en halv time, inden smerterne sætter ind. Aura kan gøre det umuligt at køre bil. Mange migrænikere oplever, at de gaber mere, inden de får migræne. Andre er måske let irritable. Og så kommer migrænen. Migræne uden aura er den mest almindelige form for migræne. Migrænesmerterne er oftest ensidige. Nogle migrænikere har altid smerterne i samme side, hos andre skifter de plads, og hos andre igen kan der være smerter i begge sider på en gang. Det er også individuelt, om smerterne sidder i eller omkring øjet eller andre steder i hovedet. Og uanset om anfaldene varer få timer eller op til mere end tre dage, kan de begynde på alle tider af daNår man har et gen. eller flere anfald Mange kvinder erfarer, at migræneanfaldene især per måned, påkommer omkring menstruvirker migræneationen. anfaldene De fleste patienter bliver lettede over at vide, at patientens livsder sker fysiologiske ænkvalitet i lige så dringer under migræneanhøj grad, som faldet, og mange er intereskendes ved andre serede i at blive orienteret eksisterende viden. Der kroniske alvorlige om kan hentes megen lettilsygdomme som gængelig viden på www. migraeniker.dk.Migræne gigt, sukkersyge er en kronisk sygdom, der i og depression varierende grad vil påvirke patientens liv. Når man har et eller flere anfald per måned, påvirker migræneanfaldene patientens livskvalitet i lige så høj grad, som kendes ved andre kroniske alvorlige sygdomme som gigt, sukkersyge og depression. Migræneanfaldene opstår uforudsigeligt, og mange patienter kan intet udføre, mens anfaldet varer. Sygdommen medfører store økonomiske omkostninger og er i Danmark ifølge lægerne ved Dansk Hovedpinecenter på KAS Glostrup årsag til et tab på mere end 500.000 arbejdsdage per år. Tab af livskvalitet og indvirkning på migrænepatienternes familier er først i disse år ved at blive undersøgt. Migrænesygdommen findes ofte ophobet i familier, men arvegangen er aldrig blevet helt fastlagt. Ved at undersøge stamtræer i mange familier har man fundet, at ca. to tredjedele skyldes arv ved migræne med aura og en tredjedel arv ved migræne uden aura. - Man fødes altså med tendensen til at kunne udvikle migræne, X men forskellige påvirkninger vil udløse anfaldene. Læs mere om migræne på de næste sider Velvære og oplevelser og oplevelser REJSETILBUD fra POLEN-SPECIALISTEN Slankeudrensningskure Slanke ogog udrensningskure 10 dage fuld pension pris 25/9 - 23/10 - 20/11............................................... kr. 4.245,- 10 dage fuld pension pris fra.....................................................kr. 4.245,- Behandlings-/kurophold Behandlings/kurophold 10 dage inklusiv ½ pension og 16 behandlinger 25/9 - 23/10 - 20/11.............. kr. 4.645,- 10 dage inklusiv ½ pension og 16 behandlinger pris fra...............kr. 4.645,- Forlænget weekend Weekendophold 3 dage/2Swinoujscie nætter med 1/4 pension fra ............kr. 995,4 dage/3 nætter. Kvartpension 1/10 - 29/10 - 26/11........................................ kr. 1.595,Forlænget weekend Swinoujscie 4 dg/3 nt. Halvpension fra ...kr. 1.795,Wellness ophold Miedzyzdroje ophold Miedzyzdroje 4 dg/3 nt. Halvpension fra ..........kr.kr. 2.195,4Luksus dage/3 nætter Kvartpension 1/10 - 29/10 - 26/11 ........................................ 1.995,Slanke / udrensningskure samt behandling / kurophold vil være tilknyttet lægekonsultation! Yderligere information fås ved henvendelse til: Telefon 5417 9944 Medlem af Rejsegarantifonden. Se mere på www.gtrejser.dk Hellerup Laserklinik FØR EFTER • Rynkereduktion • Fedtreduktion mave/lår • Udfyldning af rynker/ Restylane • Permanent hårfjerning • Acne/bumser • Cellulite/appelsinhud • Opstramning af løs hud • Pigmentforandringer/ leverpletter • Karsprængninger • Kemisk peeling • Dybderens Behandlingerne er lægekontrollerede og udføres af autoriserede sygeplejersker med stor erfaring. v/sygeplejerske Gratis konsultation og ultralydsscanning. Jeanette Heick Kom og bliv forkælet med luksus ansigtsbe Hellerup Laserklinik Helleruphus Strandvejen 102E 5. sal • 2900 Hellerup • Tlf. 39 18 19 39 www.hellerup-laserklinik.dk KRONISK HOVEDPINE LÆS MERE HOS: www.migraeniker.dk MANGE HUTLER SIG IGENNEM TILVÆRELSEN un halvdelen af landets migrænikere har været til læge og fået stillet en egentlig diagnose. Og af den er det kun ca. 70.000, der tager receptpligtig medicin. Det betyder, at alt for mange migræneramte hutler sig igennem tilværelsen på håndkøbsmedicin. Det siger næstformanden i Migrænikerforbundet, Ane Marie Kaas Hansen. Ifølge næstformanden viser statistikken, at ca. en tredjedel af landets migrænikere er så hårdt ramt, at deres migræneanfald alene koster 5-8 sygedage ekstra om året, og det er meget. Derfor hilser hun det velkommen, at man i den brede befolkning begynder at tale mere åbent om den svære lidelse, som migræne er. K KÆMPER SIG IGENNEM ARBEJDSDAGEN Mange er også kede af at få for mange sygedage på den konto. Derfor tager de lidt mere medicin og kæmper sig igennem en arbejdsdag, selv om de har det forfærdeligt og dybest set ikke er i stand til at fungere, tilføjer hun. Især er Ane Marie Kaas bekymret for den store gruppe af migrænikere, der propper sig med alt for store e doser af diverse håndkøbshåndkøbspræparater, at er, som absolut ingen ge en effekt har på migrænesmerter. æn nesmerter. Ikke alle a er lige hårdt ramte aff deres d migræne. Men det er vigtigt ig gtigt at understrege, at migrænepatienter ep patienter kan føre en normal ellerr i hvert fald tålelig tilværelse med den n rigtige r medicinering. Det handler om at give ve folk en viden om forskellen på en almindelig lig g hovedpine og et migræneanfald, forklarer hun. un n. Ane Marie M Kaas afviser, at noget tyder på, at der err blevet flere migræneramte igennem de senere år. Hun mener, m at hvis det opleves sådan, må det skyldes, at a det trods alt er blevet mere accepteret m netop denne sygdom, der tidligere ’kun at tale om et, der ramte sarte kvinder’. var noget, nd deværende handler det mest om at få de For indeværende uerkendte te e migrænepatienter til at opsøge deres læge og få å en dækkende behandling, siger hun.X kurtrosengart@hotmail.com VIDSTE DU…. at partnere til kronisk krroni syge føler sig magtesløse, misforståede og oversete, vvise viser ny dansk forskning. KRONISK HOVEDPINE DET SKER DER I HJERNEN igræne er en sy sygdom, ygdo der rammer hje hjernens erne kar. Den har en vis grad af arvelighed i si sig, ig, iidet man har fastslået, at der er bestemte gener, som er a anderledes, og som påvirk påvirker ker d den måde, hjernen arter sig s på. Ingen kender årsagen n, m årsagen, men der findes forskellige teor tteorier, forklarer hjerneprofessor hjerneprofessor Albert Gjedde, som e err le leder a institut for neurovidenskab af neurovi og farmakologi i Københ København. havn Ifølge hjerneforskeren mente ma man før i tiden, at det anfaldene sk skyldtes, kyldt at karrene i især kvinders hjern h hjerne udvidede sig, og at det va var ar de denne proces, der var s sm erte efuld smertefuld. Nu v N ved man, at det er nervecellerne ner vec inde i hjernens ne ens kar, k der under udvidelse d else og sammentrækning skaber forstyrrelse, n a denne mekanisme og at ledsages af dannelse led af s stoffer, som virker smertefremkaldende. sm Hele det sygelige for forløb synes at udgå fra den store hjernener nerve, som forsyner M Flere af hjernes signalstoffer er indblandet i smerteudviklingen – især serotonin, og derfor skal den smertestillende medicin være serotoninblokerende ALBERT GJEDDE alle hjernens hinder med smertetråde. Hjernevævet, og især smertesansen, fungerer abnormt, når gennemblødningen til hjernens hinder stiger og falder igen og bliver lavere, end den plejer at være. Dette er årsagen til, at migrænen opleves i bølger. Disse processer kan fastslås ved hjernescanninger, oplyser Gjedde. Når almindelig hovedpinemedicin ikke virker på et migræneanfald, skyldes det, at den smerte, migrænikeren oplever, ikke bare er smerte, men en bestemt slags smerte. Flere af hjernes signalstoffer er indblandet i smerteudviklingen – især serotonin, og derfor skal den smertestillende medicin være serotoninblokerende. Albert Gjedde påpeger, at der er en vis hormonel sammenhæng med migræne. F.eks. er der gravide, som helt slipper for migræneanfald, mens de venter sig. Men ingen ved hvorfor. X EGEN MÅLING VIDSTE DU…. at rygeloven har fået salget af nikotinplaster, tyggegummi eller tabletter til at stige markant. For Dagens Puls skriver cand.cur, klinisk sygeplejespecialist Birtha Hansen, medicinsk endokrinologisk afdeling M, Århus sygehus, om korrekt måling af blodglukose. kosemåling. Det bør regelmæssigt og mindst en gang årligt evalueres, om personen udfører korrekt blodglukosemåling inklusive korrekt brug af blodglukosemåleapparat, som bør kvalitetssikres mindst en gang årligt af behandlerstedet. Ved start af blodglukosemåling undervises i, hvordan resultaterne, med udgangspunkt i den enkeltes livssituation, kan bruges til at justere behandlingen, og disse færdigheder evalueres løbende. Af Birtha Hansen, sygeplejespecialist HYPPIGHED AF MÅLINGER Hyppighed og tidspunkt for måling af åde for personer med type 1 og blodglukose afhænger af den enkelte type 2 diabetes er egen måling persons behov og mål og aftales med af blodglukose et yderst vigtigt behandlerstedet. hjælperedskab til at opnå en god diaADA (American Diabetes Assobetesregulering og derved forebygge ciation) anbefaler, at personer, der får sendiabetiske komplikationer. Blodgluinsulin 3-4 gange om dagen eller insukosemåling er den eneste mulighed, personer med diaMåling af blodglukose efter et måltid betes har for at evakan være en hjælp til at nå efterluere egen behandmåltidsmålene (ADA). Måling af ling i hverdagen og sikre, at målene for blodglukose 1½-2 timer efter et diabetesbehandmåltid kan også give erfaringer med, lingen nås. Ved at hvordan forskellige fødevarer måle blodglukose får personen med påvirker blodglukosen diabetes desuden erfaringer med, hvordan mad, motion og linpumpebehandling eller er gravide, medicin/insulin påvirker blodglukosen, måler blodglukose 3-4 gange hver dag: og disse erfaringer er meget vigtige, når fastende om morgenen, før frokost, før aftensmaden og ved sengetid. Ved mispersonen skal forebygge både høj og lav tanke om natligt lavt blodglukose måles blodglukose for at vedligeholde god diablodglukose ca. kl. 03 om natten. betesregulering og optimal livskvalitet. Der anbefales individuelle aftaler LÆRER BLODGLUKOSEMÅLING for blodglukosemålinger hos personer, Når en person med diabetes begynder der får insulin færre gange om dagen at måle blodglukose, er det vigtigt, at samt personer behandlet med medicin der undervises i korrekt teknik i blodglueller diabeteskost og motion, da der B CANCER KRÆFT I BARNDOMMEN ØGER DIABETESRISIKO Type 2-diabetes forekommer næsten dobbelt så hyppigt blandt personer, der har haft kræft i barndommen, sammenlignet med deres raske søskende. Efter strålebehandling er risikoen betydeligt større.Forskerne bag undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Archives of Internal Medicine, har kigget nærmere på forekomsten af type 2-diabetes blandt 8.600 personer, der havde fået diagnosticeret kræft inden de fyldte 21 år, samt blandt 2.900 af deres søskende, der var tilfældigt udvalgt. Forskerne kontrollerede bl.a. deres brug af lægemidler, hvilken type strålebehandling de havde fået, og forskellige faktorer, som påvirker risikoen for diabetes, f.eks. BMI og graden af fysisk aktivitet. 38 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009 KILDE: DAGENS MEDICIN ikke findes klar evidens for den optimale hyppighed og tidspunkt for blodglukosemåling (ADA). Diabetesforeningen anbefaler, at personer med type 1 diabetes behandlet med insulin 1-2 gange dagligt måler blodglukose før måltiderne 4 gange i 1-2 døgn pr. uge. Personer med type 2 diabetes i reguleringsfasen, der er tabletbehandlet og/eller kostbehandlet, bør måle 4-5 værdier i døgnet i 2 døgn 1-2 gange pr. måned. Måling af blodglukose efter et måltid kan være en hjælp til at nå eftermåltidsmålene (ADA). Måling af blodglukose 1½-2 timer efter et måltid kan også give erfaringer med, hvordan forskellige fødevarer påvirker blodglukosen. Der bør laves ekstramålinger ved mistanke om høje eller lave blodglukoseværdier samt ved sygdom. DIABETESDAGBOG Alle blodglukosemålinger skrives i en dagbog, hvor der kan tilføjes kommentarer, f.eks. hvis der findes en forklaring på høj blodglukose, eksempelvis sygdom. På denne måde fås et overblik over, hvornår ens blodglukose er høj eller lav. Dette kan bruges til at forbedre diabetesreguleringen. VALG AF BLODGLUKOSEMÅLEAPPARAT Der findes mange forskellige apparater på markedet. Det er vigtigt, at brugeren får netop det apparat, der opfylder de individuelle behov, f.eks. mht. talstørrelsen i displayet, biplyd ved nok blod, taleenhed til svagtseende osv. TILSKUD Personer behandlet med insulin får 100 procent tilskud til fingerprikkere, lancetter og teststrimler. Der ydes 50 procent tilskud til blodglukosemåleapparat. Personer behandlet med tabletter kan årligt få 150 teststrimler til måling af blodglukose. Lancetterne er gratis, hvis personens læge dokumenterer nødvendigheden. X KRÆFTPATIENTER OPLEVER FEJL I BEHANDLINGEN Kræftens Bekæmpelse har indsamlet rapporter fra knap 100 kræftpatienter, der fortæller om fejl og utilsigtede hændelser på sygehusene. Oplevelser med fejldiagnoser, infektioner, ventetid på scanningssvar, mangelfuld kommunikation og forkert medicinering er blandt årsagerne til, at kræftpatienter føler sig svigtet under behandlingsforløbet. Kvalitetsenheden i Kræftens Bekæmpelse har indsamlet knapt 100 rapporter fra kræftpatienter og deres pårørende, og en stor del af tilbagemeldingerne indeholder beretninger om fejlagtige diagnoser eller meget langvarige udredningsforløb. KILDE: CANCER.DK Blodglukosemåling hos personer med diabetes tlf. 45 23 50 37 GLÆDELIG NYHED! ENDNU EN SIMPEL WIN FOR DIG: Bayers CONTOUR® blodsukkerteststrimler har nu hele 24 måneders holdbarhed fra produktionsdato. Selv om beholderen har været åben! Og i kampen mod diabetes er det det simple som vinder – simple wins. NB: Vi har ikke ændret teststrimlen. Du kan trygt bruge alle strimlerne selv om beholderen har været åben, så længe det er indenfor udløbsdatoen som står på selve beholderen. Inden kort tid kan den forlængede holdbarhed også ses påskrevet pakningen, beholderen og i brugervejledningen. Har du spørgsmål er du som altid velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 50 37 eller sende os en mail til diabetes@bayer.dk. GRØSET™ 05.09.A.DK www.bayerdiabetes.dk BREVKASSE VIDSTE DU…. at en professor på Hvidovre Hospital har udviklet en ny metode, som afslører, om du er homoseksuel. lægensord SKRIV TIL CLAUS HYLDAHL PÅ: REDAKTION@DAGENSPULS.DK ELLER TIL: DAGENS PULS, CHRISTIAN IX’ S GADE 5, 2. SAL, POSTBOKS 194, 1006 KØBENHAVN K. Kære Claus Hyldahl, Må en ung kvinde som jeg spørge dig om noget, der måske slet ikke er aktuelt for mig endnu? Der tales så meget om, at vi kvinder får vores børn for sent. Men hvorfor er det egentlig bedst at få børn, når man er i 20’erne? Jeg synes, der er så meget, man skal nå i et liv, og jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg er parat til at få børn, før jeg er mindst 30 år. Det må da også være vigtigt, at man er et modent menneske, som har nået at fyre den af som ung, inden man bliver mor? Mange hilsner Tanna Kære Tanna Tak for dit spørgsmål, som jo egentlig berører to sider af det som kvinde at få børn sent. Den ene handler om den sociale og mentale parathed og om evnen til og muligheden for at kunne få forældreskabet til at passe ind i hverdagen. Den anden side handler om det biologisk hensigtsmæssige i det at få børn i en sen alder. Mht. til det det første er der tale om så stor kompleksitet i spørgsmålet, at fordele og ulemper svinger meget. Jeg har selv fået børn i ’mange aldre’. Fik den første, da jeg var 27 og stadig studerede, og den sidste, da jeg var 47. Ingen tvivl om, at jeg på rigtig mange områder stod meget stærkere uddannelsesmæssigt, socialt, mentalt og erfaringsmæssigt som 47-årig. Men det er, som om livet med tiden fyldes op med flere og flere opgaver, forpligtelser, krav, økonomi. Som om livet mister noget af ungdommens lethed, spontanitet og fleksibilitet. Men tvinges jeg til at melde ud: hvornår var du samlet set bedst rustet, og hvornår var du den bedste forælder til dit nyfødte barn? – er der ingen tvivl om, at det var jeg som 47-årig. Nu kan jeg selvfølgelig ikke anbefale kvinder at få børn så sent. Som du selv nævner, tror jeg, at 30-års alderen er det bedste kompromis. Så er der også chance for, at barnets far er modnet og har fået løbet hornene af sig. Mht. de biologiske aspekte, så falder kvindens fertilitet med alderen. Risikoen for abort stiger, hvilket også gælder for graviditets- og fødselskomlikationer. Endvidere er fore- komsten af kromosomfejl hos fostret også stigende med alderen. Der er ingen tvivl om, at det sundeste tidspunkt for graviditet er før 35-års alderen. Men for en sund kvinde, som bliver gravid sidst i 30’erne, er udsigterne også gode. Hilsen Claus Hyldahl Kære Claus Hyldahl Jeg har et kæmpe problem: gennem mange år har jeg døjet med svær overvægt. Sidst jeg var hos læge, var mit BMI på 32 med en overvægt på ca. 30 kg. Mit stofskifte er normalt. Jeg har prøvet ’alt’. Har været på et utal af slankekure, fulgt vægtvogternes program, har haft støtte af flere forskellige diætister, personlig træner m.fl. Jeg har også tabt mig flere gange helt op til ti kilo, men er nu kommet til den konklusion, at jeg bare ikke kan tabe mig. Nu håber jeg bare, at en operation kan hjælpe. Mvh. Hanne Kære Hanne Tak for dit spørgsmål, som rummer en klassisk frustration, du deler med rigtig mange andre i den situation. Der en specielt én ting, som slår mig i det, du skriver: ”Jeg kan bare ikke”...MEN du har jo tabt dig flere gange, helt op til ti kg. Du har bare ikke været i stand til at fastholde og udbygge dit vægttab. Du føler formentlig, at du er mislykket, svag, uden rygrad, har dårlig disciplin og meget andet. Når vi ikke lykkes med at nå vores mål, er vi ofte dømmende og nådesløse over for os selv og føler grundlæggende, at fejlen ligger hos os selv. Men du er jo formentlig i stand til at klare rigtig mange andre opgaver i livet og har sikkert en lang række beviser på, at du er alt andet en et pjok. Tag - i stedet for at være kritisk mod dig selv, - at være kritisk over for de programmer og diæter, slankekure, du har fulgt. Det er dem, der ikke dur – ikke dig! Det er ikke dig, der skal tilpasses programmerne, men omvendt. Hvis du har indsigt i dit problem, og den rigtige motivation er til stede, så kan du tabe dig. Du nævner selv, at dit stofskifte er normalt, og antyder PAS PÅ PØLSERNE RIGET SÆTTER REKORD I BEHANDLING AF BRANDSÅR En tidlig start på grillsæsonen denne sommer har betydet, at Rigshospitalet har modtaget et rekordstort antal brandsårspatienter fra hele landet. Fra maj til udgangen af juli 2009 er i alt 82 patienter med større brandsår fra hele landet modtaget på Righospitalet – heraf 19 med 40 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009 helikopter. I de samme 3 måneder i 2008 modtog Rigshospitalet i alt 63 brandsårspatienter. ”Vi må desværre konstatere, at vi har sat en sommerrekord i 2009, som vi gerne havde været foruden. Blandt årsagerne til stigningen i antal patienter i år er formentlig, at den danske BREVKASSE derved, at din overvægt ikke er et resultat af sygdom eller specielle fysiologiske forhold. Nej, dit problem er følge af mange års uhensigtsmæssige vaner, leveregler, tankemønstre og dysfunktionelle strategier. Du er for lang tid siden havnet i en ond spiral, som du har svært ved at bryde selv. Den spiral bryder du ikke ved at lade dig operere. Det kan være, at operation virker som en nem løsning på den korte bane. At lade sig operere er forbundet med risiko og lidelse. Men vigtigst af alt er det at indse, at operationen foregår på din mave og ikke på din hjerne. De mønstre og vaner, du har levet med i alle år, forandres ikke gennem en operation, og suget efter at belønne sig med usund mad vil bestå. Det er i din hjerne, at driften og lysten ligge,r og ikke i din mave. Det ser man bl.a. ved, at personer, som har opereret sig for fedme, fortsætter med mayonnaise og søde drikke. Hvor de tidligere havde plads i maven til lidt sundt ved siden af, er der nu kun plads til det usunde. Det enest, der virker, er i din situation at indgå i et etårigt terapeutisk forløb, hvor behandlingen integrerer psykologien bag dit ”kaloriemisbrug” med veltilrettelagte handlingsplaner for, hvordan du skal spise og træne. Du kan være din overvægt på 30 kg kvit på et år gennem denne meget sundere, klogere og mere indsigtsfulde tilgang til dit problem. Hilsen Claus Hyldahl Kære Claus Hyldahl Jeg er 45 år og er begyndt at få problemer med mine knæ. Jeg er tidligere konkurrencesvømmer, har ikke dyrket motion i nogle år og er nu begyndt at løbetræne. Jeg får specielt ondt i knæene bag knæskallen ved løb op ad bakke og ved gang ned ad trappe. Hvad gør jeg? Venlig hilsen Kjeld Nielsen Kære Kjeld Da du tilsyneladende ikke har haft traumer eller skader i dit knæ, kan dine symptomer meget vel skyldes slitage som følge af din tidligere intensive svømmetræning kombineret med moden alder. Du vil formentlig opleve en let skurren i leddet mellem knæskal og lårben. Dette skyldes små ujævnheder i brusken og kan være det, man kalder chondromalaci. Det er specielt ved færden nedad, at dette led belastes. Mit råd til dig er starte forsigtigt, at variere træningen (løb, cykling, romaskine, svømning – helst crawl, da det ikke belaster knæene), at variere underlaget, du løber på, at lytte til din symptomer og øge belastningen gradvist. Desuden kan specifik styrkelse af lårmuskulaturen ofte have en positiv effekt på den type af symptomer. Venlig hilsen Claus Hyldahl PAS PÅ PØLSERNE sommer startede tidligt, og dermed også sæsonen for grill, afbrænding af haveaffald og bål på stranden. Allerede i slutningen af maj havde vi modtaget 7 patienter med brandsår - alle havde været i nærheden af en grill,” siger overlæge Bjarne Alsbjørn, Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling. KIDLE: RIGSHOSPITALETS PERSONALEBLAD. Ondt i ørerne når du flyver? No. 1 i ver de n!!! Køb EarPlanes, trykregulerende ørepropper VERDENS ENESTE ØREPROP MED DOKUMENTERET EFFEKT MOD SMERTE I ØRERNE VED FLYVNING Fås i samt Billund Lufthavn Airport Shopping - Taxfree Shop Københavns Lufthavn Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Global News & Books kiosker Merlin Music & Electronics w w w . e a r p l a n e s . d k PILATES VIDSTE DU…. at danske forskere lige nu afprøver en behandlende kræftvaccine, der kan ruste kroppens immunforsvar til at slå kræftcellerne ihjel. sund, Antolino Alvarez der tidligere er professionel danser, i dag danselærer og pilatesinstruktør ved Dance New Amsterdam, underviser mig her i hvordan man træner mavemuskler. 5 hurtige, enkle øvelser – når du har 5 minutter 1: ARME Begynder: Find ”plankepositionen”: Hold skuldrene over dine håndled, brystet frem, maven ind. Hold positionen og træk vejret dybt 3 gange, siden 5 og 8 gange. Efter et par dage/uger – eller når du føler dig parat: Drej håndled og albuer 45 grader udad, begynd med 1-2 armbøjninger, siden 5, 8 og 16. Træk vejret dybt i takt. 42 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009 2: MAVE Begynder: Lig på ryggen, stræk benene mod loftet. Hold fødder over bækken, bøj evt. let i benene. Håndfladerne nedad, spænd i maven og sænk hælene langsomt mod gulvet en ad gangen, derefter begge samtidig. Træk vejret dybt i takt. PILATES Finanskrisen kan gøre dig slank og glad Har finanskrisen givet dig stress? Hang til trøste-slik? Færre penge til dyre fitnesscentre? Måske kan den også give dig lige præcis det skub, du har brug for. Her kommer opskriften på, hvordan du kommer gennem krisen som et sundere, slankere og gladere menneske – uden at bruge hverken mere tid eller flere penge. I FORM Senere - når du føler dig parat: Stræk benene, vend håndfladerne opad, gentag øvelsen 3 gange, siden 5 og 8 gange. Alternativ (hvis du ikke har ryg- eller knogleproblemer): Sid med ret ryg og let bøjede ben. Hænderne på lårene og sug maven ind. Se på din navle, træk vejret ind og rund ryggen bagud i C-form. Pust ud for at vende tilbage til udgangspositionen. Gentag 3 gange, siden 5 og 8 gange. 3: RYG OG BEN Lig på maven med panden mod gulvet. Spænd i baller og mave og løft brystkassen. Hold hoved og hals i lige linje med rygsøjlen, og hold skuldrene sænket. Træk vejret langsomt ind og ud i takt og gentag 3 gange. Senere - når du føler dig parat: Start i samme position og løft benene fra gulvet et ad gangen, derefter begge ben, og derefter brystkassen så langt som muligt. Til sidst både ben og brystkasse samtidigt. Gentag øvelsen 3 gange, siden 5 og 8 gange. SEPTEMBER 2009 DAGENSPULS 43 PILATES VIDSTE DU…. at forskere har givet muterede zebrafisk amfetamin for at finde ud af, hvorfor vi mennesker er så glade for stimulerende stoffer. Af Louise With Foto: Kaare Sørensen vendte op og ned på hverdagen for de fleste. Huspriserne falder stadig, pensionerne og aktiedepoterne svinder ind, mens antallet af arbejdsløse ser ud til at være det eneste, der vokser. Som journalist har krisen givet mig masser af arbejde, men som privatperson og nystartet selvstændig har den også givet mig søvnbesvær. Det har været et rutsjebaneår med store, faglige udfordringer, men også med usikkerhed, panderynker og periodiske lommesmerter. I gamle dage reagerede jeg typisk på bekymringer – i økonomien, i parforholdet eller ude i verden - ved at ty til en klassisk kombination af sofa og slikskål. Men i efteråret, midt i fi- rist, tyk og træt – eller sund, slank og skøn? Svaret på det spørgsmål er enkelt for de fleste, i hvert fald i teorien. Det var det også for mig, da jeg for et år siden flyttede fra København til New York for at arbejde som freelance-journalist og åbne min egen lille virksomhed. Ud over mine kufferter havde jeg en ambitiøs sundheds- og slankeplan med over Atlanten. ENDNU en plan. For jeg havde prøvet at få trænet lidt mere og spist lidt sundere ca. 117 gange før. Jeg var begyndt på det ene ambitiøse trænings- og kostprogram efter det andet, men jeg fejlede hver gang og fik aldrig for alvor gjort op med de slappe muskler I gamle dage reagerede jeg eller min hang til Matadortypisk på bekymringer – mix og lidt for mange cocktails. i økonomien, i parforholdet elUden at være direkte ler ude i verden - ved at ty til en overvægtig var jeg i en alklassisk kombination af sofa og der af 34 år blevet ca. 8-10 kilo for tyk og ret fysisk slikskål. Men i efteråret, svag. Men undskyldninger midt i finanskrisen og USA’s havde jeg nok af: For travlt hektiske præsidentvalg, lykkepå jobbet, for meget stress, venner og familie og alt for des det mig at ændre stil mange andre ting på programmet. Inderst inde var jeg nok ved nanskrisen og USA’s hektiske præsiat miste troen på, at jeg nogen sinde dentvalg, lykkedes det mig at ændre ville nå idealvægten igen. Jeg shopstil: Jeg fik smidt de ekstra kilo, ænpede løst tøj og undgik synet af vægdret på mine vaner og har det i dag ten. Når jeg læste artikler, der lovede både fysisk og mentalt bedre, end jeg forandring – præcis som denne - så kan mindes. Hvordan gik det til? Ud blev jeg bare endnu mere træt og opover at beslutte mig – for 117. gang - så givende. er svaret et dansestudie og en træner, jeg traf i New York. LOMMESMERTER – Antolino Alvarez er tidligere proOG NYE VANER fessionel danser, i dag danselærer og I New York var der også masser af undpilatesinstruktør ved Dance New Amskyldninger. Og der var masser af god sterdam (www.dnadance.org). Til dagmad, spændende drinks og solide deslig har han også et job som it-instrukserter. Både på arbejdet og privat har tør og travl mellemleder i et globalt jeg haft et af de travleste og mest kræadvokatfirma med base på Manhattan. vende år i mit liv. 2008 blev et år, der Så han kender ikke bare virkeligheden i træningscentret, men også hverda- T 5 5 gode råd om sunde madvaner 1: Drik masser af vand. Hav altid en flaske med dig, sæt den på dit skrivebord og beslut dig for at tømme den, inden du går hjem. 2: Drop de dyre kager, købesnacks og chokoladebarer – bare for en uges tid eller to. Tag et æble, en banan eller lidt nødder og svesker med i tasken i stedet for. Det tager maks. 5-7 dage, så holder kroppen op med at kræve sukker, fedt og salt. 3: Pas på de skjulte kalorier: Skift juice og sodavand ud med vand, spis mindre portioner, drop fløde og sødmælk i kaffen, drik et enkelt glas vin i stedet for tre. 4: Del dagens tre store måltider op i 5-6 mindre og spis 2-300 kalorier ad gangen ca. hver tredje time. Tænk fremad og beslut, hvad du vil spise næste gang, så du ikke pludselig er supersulten og griber den første, den bedste kage, du får øje på. 5: Skær ned på sukker, salt og fedt i din mad – men forkæl dig selv med andre sunde ting, du kan lide: Måske en bakke sushi eller din yndlingsbøf, -frugt eller –grøntsag? hurtige, enkle øvelser – når du har 5 minutter 4: TWIST Sid på gulvet i skrædderstilling med korslagte arme. Træk vejret ind. Pust ud og drej overkroppen til højre uden at flytte på hofterne. Træk vejret ind. Pust ud for at vende tilbage til midten. Gentag til modsat side, først 3 gange, siden 5 og 8 gange. 5: STRÆK Stå med fødderne i hoftebredde. Bøj kroppen forover, bøj evt. svagt i benene, slap af i hoved, skuldre og arme. Træk vejret langsomt 3 gange, siden 5 og 8 gange. Senere – når du føler dig parat: Sid på gulvet med strakte ben, fødderne spredt i hoftebredde. Slap af i skuldre og nakke og læn overkroppen forover. Træk vejret langsomt 3 gange, siden 5 og 8 gange. 44 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009 Life Spice® Vital består af 31 rene, tørrede urter, krydderurter og rodfrugter, som stammer fra vores naturlige omgivelser og køkkenhaver. Den unikke blanding af urter er skabt med aktiv synergi og balance til hele kroppen. I alle verdens kulturer har man anvendt urter i kosten og givet viden om urternes anvendelse og betydning videre til nye generationer. Man ¿nder mange af disse oplysninger i moderne databaser og heldigvis ser det ud til, at der er fornyet interesse og respekt for vores forfædres kundskaber. Under et ophold i USA, kom Birgit Helen i snak med en gammel indianerkvinde om urters mangeartede betydning og hun betroede hende, hvordan man i hendes stamme blander urter efter helt specielle principper, således at urterne indbyrdes arbejder sammen. Denne viden og et mangeårigt studium af urter og andre folkeslags urtetraditioner resulterede i det unikke kosttilskud, Life Spice® Vital i 1998 i Nødebo. Mange mennesker og dyr har haft stor glæde af dette kosttilskud og Life Spice® Vital har vundet 2 priser i 2001 og 2002. Alle urterne dyrkes i Europa og skåner således den vilde fauna. Læs mere på www.lifespicevital.dk Urtekosttilskud Cuisine skabt til hele kroppen. Fås som tabletter eller mixtur. Nyt og alsidigt krydderi til hverdag og fest. BIRGIT HELEN Gode råd hver mandag kl. 10-14 på tlf. 48483728 Forhandles af helsekostbutikker, Matas og netbutikker. Producent: DK-3480 Fredensborg Nutra Crème Naturlig crème med nærende planteolier. Mængderabat på www.lifespiceshop.dk VINDER AF ÅRETS HELSE AWARD 2001 VINDER AF ÅRETS HELSEPRODUKT 2002 PILATES VIDSTE DU…. at personer, som drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, hyppigt er vokset op med alkoholproblemer i familien. gen på et travlt kontor. Og med hans hjælp er jeg langt om længe begyndt at forstå, hvordan sundhed, motion og afslapning kan få plads i min hverdag – uden at det behøver at tage ekstra tid eller koste en formue. Måske behøver krisen heller ikke at give dig rynker, grå hår og overflødige kilo? Måske kan du også bruge finanskrisen som det skub, der gør dig til et sundere, slankere og gladere menneske? Her på siden giver Antolino Alvarez 20 gode råd og øvelser, som hjælper dig godt på vej. GIV SUNDHEDEN 10-15 MIN. Typisk har vi også en hel stribe forfejlede nytårs-forsætter bag os. Men en del af et sundt liv er at acceptere, at man ikke er perfekt eller ufejlbarlig, siger Alvarez: ”Vi kan alle have en hård dag og bare have lyst til et par glas vin, en solid middag eller en chokoladekage. Det har jeg også selv – og så spiser jeg! Men jeg giver ikke slip næste dag og opgiver totalt. Det gælder om at skabe faste vaner, så motion, sund kost og afslapning bliver din standard. Det gælder om at lave aftaler med sig selv - og opdage, at det virkelig giver bonus at holde dem.” Når han ser på sine egne kolleger eller på nye danse-elever, der som jeg har Vi kan alle have en hård dag spist for meget og trænet og bare have lyst til et par glas for lidt i årevis, så har de vin, en solid middag eller en som regel de samme udfordringer: ”For lidt smidighed chokoladekage og for hurtig vejrtrækning. For få mavemuskler – for få muskler i Præcis som at børste tænder om det hele taget. Hvis et voksent menmorgenen, bære skraldet ud og kysse neske ikke bruger sin krop til hverdag, ungerne farvel skal et par fysiske øvelså bliver musklerne gradvist svagere,” ser, fem minutters meditation,eller en lyder hans diagnose: ”Bevidst eller kort gåtur være en fast del af hverdaubevidst træffer vi altid et valg, når vi gen, forklarer han. Det koster hverken op- eller nedprioriterer vores sundhed. ekstra tid eller penge. Tværtimod giver Vi er stressede og prioriterer karridet både fysisk og mental styrke, så du eren og familien - men mange ved ikke, orker mere både på jobbet og hjemme. at de to ting sagtens kan kombineres Du bliver glad og energisk, når det med et sundt liv.” lykkes at træne lidt mere og spise lidt 5 gode råd om sund livsstil 1: Gå en hurtig tur i dit nabolag eller tag cyklen til arbejde. Stå af bussen, toget eller taxaen et stop for tidligt og gå det sidste stykke. 2: Tag en dag eller en uge uden tv og radio, sæt grænser for dit internetforbrug. 3: Aftal med en ven eller kollega, at I vil ændre vaner i fællesskab, motivere og holde hinanden fast på løftet – og aftal evt. en fælles bødekasse eller præmie. 4: Stil ikke for store krav til dig selv, sæt realistiske mål, øv dig og vær tålmodig. 5: Tag familien med ud af huset, skift biografen eller tv ud med en tur i skoven. Tag på billig miniferie – med halvpension God til børn Spar 189,- Den gamle havn. Foto: GNTB / Tourismus Zentrale Wismar Flotte historiske Wismar )))) Best Western Grand City Hotel Wismar Gå på opdagelse i Wismar med den gamle havn, det historiske torv og de middelalderlige bygninger. En tur til kystbyen Kühlungsborn (56 km) og Lübeck (68 km) kan også anbefales. Ankomst: Valgfri frem til 18.12.2009 & 01.01. - 29.05. 2010. 1.399,pr. person i dobbelt vær. t PWFSOBUOJOHFS t NPSHFOCVGGFUFS t UPSFUUFSTNJEEBHF buffet t (SBUJTBEHBOHUJM badelandet Wissemare t .VMJHIFEGPSUJMLC BGCFIBOEMJOHFS t .VMJHIFEGPSFLTUSBEHO med morgenmad 1.499,- Badesjov for hele familien Ho Ferie- og Aktivitetscenter i Blåvand på den jyske Vestkyst Her er der utallige aktiviteter for børn bl.a. badeland med børnebassin, vandrutschebane og vandfald – og der er 30 grader året rundt. I bor ikke langt fra Vesterhavet og stranden. Udflugter: Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum (35 km), Ribe (67 km) og Fanø (46 km). Ankomst: Valgfri frem til 24.11.2009. pr. person i lejlig hed t PWFSOBUOJOHFS t NPSHFOCVGGFUFS t BGUFOSFUUFS t UJNFTCPXMJOHUJM kun kr. 75,- OPSNBMQSJT t 5BTFMWJTUJMEFTTFSU t (SBUJTBEHBOHUJM badeland t *OLMTMVUSFOHSJOH t CSOPQUJMÌS(3"5*4 i egen seng BØRNERABATTER – se dem på www.dtf-travel.dk! TRANSPORT INDGÅR IKKE I PRISEN. Besparelsen er i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud. Opholdet kan bestilles t.o.m 14.11.2009. Inkl. slutrengøring. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1061. Ved bestilling oplys annoncekoden DagensPuls Få flere tilbud på www.dtf-travel.dk eller 70 23 14 10 PILATES VIDSTE DU…. at når det handler om kræft i munden, er alkohol farligere end tobak. sundere – og det er præcis, hvad du ekstra ferie. Husk at finde en balance, har brug for i en krisetid. så du lever for dig selv også – ikke bare for at gøre andre tilfredse eller leve op ”Prøv at tænke en dag eller en uge igennem,” siger Antolino Alvarez: til deres forventninger. Det er svært at ”Hvad har du gjort for din krop? Har du give, hvis du ikke selv har noget overskud at give af.” givet din hjerne en kort pause? Husket Det åbenlyse spørgsmål er: Hvorat undgå for meget fedt, salt og fløde i for skulle det være nemmere denne din mad? Hvis du tænker på din sundhed til daglig, så kan du sagtens nyde gang? Hvordan bliver denne beslutlivet og forkæle dig selv med lækkerier ning og dette program anderledes end en gang om ugen eller to.” alle dem, der fejlede? For mig personDet handler ikke om strikse slanligt har det virket. Og i magasinet Time kekure eller overdreven træningsiver, fandt jeg for nylig lidt af årsagen. For men om at gøre to-tre sunde ting hver det er ikke bare i verdensøkonomien, at dag, forklarer han. Brug fem-ti minutder er sket store forandringer det seter på et par øvelser i frokostpausen. neste år. USA har været gennem en af Tag trappen eller stå af bussen et stop for tidligt og gå det sidste stykke. Luk Hvad har du gjort for din kontordøren i fem minutkrop? Har du givet din hjerne ter, sluk telefonen, lyset og en kort pause? Husket at computeren og sid i mørket. Du behøver ikke at gøre det undgå for meget fedt, salt og samme hver dag. fløde i din mad? ”Afsæt 15 minutter til at lave ingenting – og skriv det i din de mest spændende valgkampe i nyere kalender. Sluk for nyhederne og lyt til tid; en dyst præget af løfter og håb om klassisk musik. Tag en halv time hver netop forandring. weekend til at sove lur. Gør, hvad du Men præsident Obamas løfter om selv har mest lyst til,” lyder andre af An”change” er ikke bare dygtig, politisk tolino Alvarez’ råd: ”Når mine kolleger retorik. Time Magazine beretter, at tager på ferie, så kommer de tit tilbage Obama blandt andet trak på et helt og siger: Åh, jeg havde så travlt med hold adfærdsforskere i valgkampen familiebesøg og alle mulige projekter, – og stadig bruger flere af dem som og nu er jeg træt og har bare brug for en rådgivere. 5 gode råd om meditation og afslapning 1: Sluk lyset, telefonen, computeren og fjernsynet, luk døren til dit kontor eller dit soveværelse og sid 5-10 minutter i mørke. 2: Læg dig på ryggen og træk vejret dybt og langsomt ind og ud 3 gange, derefter 5 og 8 gange. 3: Læs en bog, lyt til klassisk musik, fordyb dig i noget, der interesserer dig. 4: Sæt en alarm eller et ur, så du husker 5-10 minutters afslapning to gange dagligt. 5: Sov en kort lur, 10-15 minutter er nok. PILATES For hvorfor er det, at vi ryger og drikker og spiser fedt, sødt og salt, når vi godt ved, at vi burde lade være? Hvorfor overtrækker vi vores konti, tager for store lån, forurener og slipAntolino Alvarez’ per for meget CO2 ud i atmosfæren, når vi ved, 20 råd og øvelser at det er bedre at lade har det hele. De er være? Fordi vi ikke kun baseret på viden er styret af fornuft, men også af en indimellem om kroppen, om svag natur og af kortyoga, pilates, ballet sigtede ønsker, siger og styrke-træning adfærdsforskerne. Vi har tendens til at vælge og viden om en slik i dag over slank taltravl hverdag. je i morgen – især hvis vi er trætte og stressede. Så hvad skal der til for at tænke langsigtet og faktisk skabe forandring i sit liv? Over for Time giver forskerne fire simple retningslinjer: Man skal have viden om, at det nytter noget. Det skal være nemt. Det skal være populært og normalt – så det for eksempel bliver ”normen” at lave et par arm- og mavebøjninger på kontoret. Og endelig kan det hjælpe med lovgivning eller en økonomisk gulerod. Antolino Alvarez’ 20 råd og øvelser har det hele. De er baseret på viden om kroppen, om yoga, pilates, ballet og styrketræning - og viden om en travl hverdag. De er enkle og kan bruges både på kontoret og hjemme, uanset om du vælger at dedikere 5, 15 eller 25 minutter af din dag til et sundere liv. Har du brug for et fast holdepunkt eller et mildt ”gruppepres”, så kan du aftale at lægge dine vaner om sam- men med en ven eller kollega – så I holder hinanden fast på beslutningen. Eller I kan aftale en fælles bødekasse eller præmie. Husk, at programmet er fleksibelt, der er ingen faste regler, tidspunkter eller skyhøje succeskriterier. Brug de 20 tips og øvelser præcis, som du vil, og kombiner 2-3 tips og aktiviteter hver dag, som det passer bedst i netop din rytme. Prøv det i en uges tid eller to og oplev, hvor hurtigt det giver resultater, både fysisk og mentalt. Du kan ikke gøre meget ved hverken aktiemarkedet eller arbejdsløsheden. Men du kan gøre noget ved din egen hverdag og dine egne vaner. I stedet for at blive tyk, trist og træt kan du bruge krisen til at blive et sundere, slankere og X gladere menneske. Svinger dit blodsukker? Unik kombination af kanel, gurkemeje og hvidløg i nøje afpassede doser. I kombination med fornuftig kost og motion kan Kanel+ gøre en forskel. Fås hos Matas, i helsekostbutikker og på www.dkpharma.dk dansk farmaceutisk industri a-s abonnement Få tilsendt sundhedsmagasinet Dagens Puls 10 gange ved betaling af distributions- og administrationsomkostninger. 1 blad ti gange kr. 34 SUNDHE INFOR- DSMATION BRAGT TIL DØR EN 9,- 1 blad fem gan ge: kr. 18 0,- SUNDHEDSINFORMATION BRAGT TIL DØREN Gå ind på www.dagenspuls.dk eller bestil abonnement via mail bm@dagenspuls.dk. Du kan også lægge en besked på tlf. 2620 9429, så kontakter vi dig. Vælg mellem 5 blade : ti gange 600,- 10 blade ti gange: 900,- HORMONER VIDSTE DU…. at et nyt studie påviser, at ansigtsudtryk ikke bliver opfattet ens over hele kloden. ’Grøn’ p-pille til danske kvinder Christine Felding mener, at den nye p-pille er et gennembrud i en tid, hvor det er vigtigt for mange kvinder at leve så naturligt som muligt. Efter 50 år med kunstige hormoner i p-pillerne får danske kvinder nu muligheden for at benytte sig af en ny type p-pille, som er designet specielt til dem, der ønsker en mere naturlig form for p-piller. Af Sanne Hansen -piller eller ej er en svær afgørelse for mange kvinder. Mange kan ikke lide tanken om at indtage hormoner. Men nu kommer en pille på markedet, der afgiver det naturlige østrogen-hormon Estradiol. Et hormon, som kvindens egne æggestokke altså producerer. Hermed adskiller pillen sig fra almindelige p-piller, der gennem de sidste 50 år har været produceret med kunstigt østrogen, etinyløstradiol. Gynækolog Christine Felding er begejstret for pillen: ”Kvinder i dag er meget bevidste om, hvad de bruger af produkter til kroppen. Det gælder lige fra makeup og hårprodukter til kosttilskud og medicin. Som mennesker bliver vi bombarderet med advarsler om hormonforstyrrende produkter og konsekvenserne af disse. Qlaira er løsningen for de kvinder, der ikke bryder sig om at fylde sig med kunstige hormoner, men som stadig ønsker at beskytte sig effektivt og nemt mod graviditet,” mener Christine Felding. Forskere har i mange år forsøgt at anvende estradiol i ppiller, men uden held i forhold til bivirkninger i form af kraftig blødning. Med Qlaira er det lykkedes, og en del kvinder oplever endda, at de bløder mindre, eller at de helt slipper for at bløde under menstruationen. Den nye metode giver en sikker prævention, et hensigtsmæssigt forbrug af hormon og godt styr på blødningerne. Faktisk oplever mange, at deres blødningsperiode enten helt forsvinder eller reduceres betydeligt ved brug af Qlaira. Tidligere kliniske studier har vist, at p-piller med naturligt østrogen, Estradiol, giver effektiv beskyttelse, men P En skånsom medicinsk behandling af åreforkalkning som har været anvendt med succes i Danmark de sidste 20 år på private lægeklinikker. Vil du høre nærmere så kontakt EDTA-Patientforeningen Tlf. 86 52 19 19 ell. Tlf. 55 72 01 54 woc@vip.cybercity.dk www.edta-patientforeningen.dk 50 DAGENSPULS WWWWWW forskerne har i mange år ikke kunnet kombinere dette i en p-pille, der samtidig giver tilfredsstillende blødningskontrol. Qlaira er bygget på et dynamisk doseringskoncept, der indebærer, at pillen er designet til at levere hormoner i den rigtige dosis på det rigtige tidspunkt i cyklussen. ”Frem til i dag har der været mange forsøg på at udvikle en pille med naturligt østrogen. Men problemet har været at finde frem til sådan en pille, der ikke samtidig giver kvinden problemer med uregelmæssige blødninger. Men Qlaira, der indebærer, at kvinden skal tage fire forskellige piller, afhængig af hvor hun er i cyklussen, sikrer, at blødningen bliver velkontrolleret. Faktisk viser en undersøgelse, at en del kvinder helt undgår at bløde med Qlaira, og det vil mange brugere betragte som en stor fordel,” siger Christine Felding. Der ses dog forekomst af pletblødninger de første 3-6 måneder. Andre sjældne bivirkninger er tendens til hovedpine, brystspændinger, vægtøgning og kvalme. Den nye ppille kan forhandles i Danmark fra september. X Christine Felding Speciallæge i gynækologi og obstetrik. Hun har arbejdet på en række danske hospitaler og har stor international erfaring. Bivirkninger ved p-piller P-piller øger i begrænset grad risikoen for at få en blodprop. Til gengæld er der ikke påvist øget risiko for brystkræft. Og forskerne mener desuden, at risikoen for kræft i æggestokkene og livmoderen ligefrem reduceres. Lider du af migræne/hovedpine? Meld dig i Migræne- & Hovedpineforeningen Ring efter folder på tlf. 70 22 00 52 www.hovedpineforeningen.dk TRÆT AF KEDELIGE SUNDHEDSMAGASINER? 9";DG8: 9"k^iVb^c[gVWYZ hdad\]jYeaZ_Z "Zchi¨g``dbW^cVi^dc ekdgZWgZYYZ\gVYZg 9";DG8: K^iVa^o^c\ egdYj`iZgcZ [gV 7ZVji EVX^ÃfjZi^a[©gZg]jYZccVijga^\9"k^iVb^c!hdb ]jYZccdgbVaideiV\Zg\ZccZbhdaZchhigaZg# K^ ]Vg Wgj\ [dg hdaZc i^a kZak¨gZ! YVccZahZ V[ 9"k^iVb^cd\i^aZchjcY`ja©g#BZck^]VgWZ" hiZbi^``ZWgj\[dggnc`ZgcZd\e^\bZcieaZiiZg" cZ#9Zg[dg]Vg7ZVjiEVX^ÃfjZh`VWi9";DG8: hZg^Zc! ]k^h ]©_Z ^cY]daY V[ 9! 6 d\ :"k^iVb^c h©g\Zg[dgVigZeVgZgZd\WZh`niiZbdYVaYZgh[dg" VcYg^c\Zgd\hdah`VYZg^]jYZc# FJNOQ@EG@?@M( P??<II@GN@I HLPQ>H>ABJFBQ ElsboPrkaebape¼gphlib ttt+hlpq^h^abjfbq+ah Qic7640155-- Ae`minop_d` Sfe^obibsboco^ebib sboabk*>rpqo^ifbk)Hfk^) W^j_f^)Pfkd^mlobld j^kdbÜbob+ Cºefq\gdo`o Hlpq^h^abjfbqfElsbo e^oraa^kkbqhlpqsbgib* abobfjbobbka.0o+Sf bofa^di^kaphbkaqcloe¼g hs^ifqbqfraa^kkbipbk+ rrr)fjno\f\_`hd`o)_f =`ot_idibnapg_qd_`i Hroprpabiq^dbokbcosfabkld fkapfdqfhlpqbkp_bqvakfkdclo jbkkbphbqpebi_oba)esfihbqbo dorkai^dclo^qhrkkbra^o_bgab hlpqmi^kboldmo^hqfpbobhlpq* ldbok»ofkdpqbo^mfm^kaob+