Familiens 8 julefavoritter

Transcription

Familiens 8 julefavoritter
Operation af ydre næse (rhinoplastik)
- Amalieklinikken i København
Der kan være mange årsager til, at man ikke er tilfreds med sin næses udseende. Enten kan næsen have
ændret sig med tiden, eller man kan være arveligt disponeret til en bestemt form for næse.
En skæv eller påfaldende næse tiltrækker sig ofte opmærksomhed, da næsen udgør centrum af ansigtet.
Ofte er det ganske få og små ændringer, der skal til for at opnå et harmonisk ansigt.
En operation på ydre næse er ofte, men ikke altid forbundet med en funktionel operation af skillevæg,
næsemuslinger, bruskskelet eller næseknogle.
En næseoperation er tilpasset den enkelte patient. Ved den indledende samtale med kirurgen vil du
kunne komme med dine ønsker, og kirurgen vil opridse mulighederne for dig.
Skævheder og ujævnheder er ofte en følge af tidligere traumer mod næse, men kan også være medfødte.
I tilfælde af tidligere traumer er operationen ofte mere kompliceret pga. arvæv og forkalkninger.
Når man laver en operation på næsens bruskskelet vil det medføre, at den ikke vil vokse mere. Derfor
laver man ikke operationer på næser, der ikke er helt udvokset. Næsen er som regel udvokset i 16 års
alderen.
Ved kosmetiske operationer, der ændrer næsens udseende, skal man være 18 år før indgrebet kan
udføres.
En ydre næseoperation vil som nævnt, og måske tiltænkt, ændre dit ansigts udseende. Derfor opfordres
du til at overveje, om indgrebet er meget nødvendigt for dig, de nævnte risici (se under "Operation")
taget i betragtning.
Forundersøgelse
Det er en god ide, at du har læst informationerne her på hjemmesiden inden forundersøgelsen, og at du
skriver de spørgsmål, der opstår, mens du læser, ned og medbringer disse ved forundersøgelsen.
Vi anbefaler, at du kommer til forundersøgelsen sammen med en pårørende eller en ven, således at I
bagefter kan tale om informationen, du fik i forbindelse med forundersøgelsen.
Når du kommer til forundersøgelsen, vil vi bede dig medbringe det oplysningsskema om dit helbred,
som er vedlagt informationsmaterialet du modtager fra os når du bestiller tid. Hvis du ikke har nået at
modtage informationsmaterialet før forundersøgelsen kan du printe skemaet her fra hjemmesiden.
Ved forundersøgelsen taler du med plastikkirurgen om dine ønsker, og du vil blive undersøgt, for at det
kan afgøres, hvilken behandling, der vil kunne tilbydes. Du vil derefter få en grundig information om
operationen og efterforløbet.
Resultatet efter kosmetisk kirurgi er ikke blivende, idet de almindelige aldringsprocesser, rygning mm,
vil kunne påvirke resultatet på længere sigt.
Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan
foretages.
Amalieklinikken P/S | Borgergade 20, 1. Sal | 1300 København K | Tlf.: 76 500 500 | info@amalieklinikken.dk
Operationen
Før operationen
Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Rygning er den væsentligste årsag til
komplikationer som infektion og vævsdød, og du skal derfor stoppe rygning mindst 4 uger før
operationen og må tidligst begynde igen 4 uger efter operationen.
Forskellige slags medicin kan påvirke operationen og især være årsag til blødningsproblemer. Du vil
derfor i forbindelse med forundersøgelsen tale med speciallægen om, hvordan du skal forholde dig med
det medicin du eventuelt tager. Se mere om dette under ” Anæstesi (fuld bedøvelse) i
Amalieklinikken” under punktet ”Medicin”.
Du skal sørge for at have indkøbt Paracetamol tabletter 500 mg, som skal anvendes som smertestillende
efter operationen. Øvrige smertestillende tabletter udleveres efter operationen.
Du skal tage et bad og vaske hår og ører hjemmefra. Undlad venligst neglelak og make-up.
Operation af ydre næse - Rhinoplastik
Da du skal opereres i fuld bedøvelse, skal du møde fastende på klinikken. Det betyder, at du 6 timer før
planlagt operation skal ophøre med at spise og drikke. Dog må du fortsætte med at drikke vand eller
gerne sukkerholdige ”gennemsigtige væsker”; f.eks. saft eller æblejuice, indtil 2 timer før
operationstidspunktet. De sidste 2 timer før operationen må du intet indtage.
Du må ikke drikke alkohol efter kl. 20 aftenen før operationsdagen.
Når du ankommer til Amalieklinikken, vil din sygeplejerske vise dig tilrette på din sengestue, og du vil få
udleveret operationstøj. Derefter bliver du tilset af vores anæstesilæge, som forklarer dig om
bedøvelsen og giver dig medicin som forberedelse til operationen. Du kommer også til at tale med din
plastikkirurg, som sikrer sig, at du ikke har yderligere spørgsmål, hvorefter han foretager den
nødvendige optegning på huden. Endelig er du parat til at blive kørt på operationsstuen, hvor
operationssygeplejerske og anæstesisygeplejerske venter dig.
Operationstyper
Alle operationstyperne kan kombineres med en individuel operationsplan.
Skæv næse
Denne operation indebærer oftest en opmejsling af hele næseskelettet.
Dette kan give "blå øjne" på grund af blodunderløbne hudpartier omkring de steder, hvor opmejslingen
har fundet sted. Den blå farve svinder efter 2-3 uger.
Der skal lægges skinne på næsen i 7-10 dage.
Der er flere smerter ved denne operation end ved andre typer af næseoperationer.
Risici
Næsen bliver ikke helt lige. Knoglen kan blive fortykket (knoglenydannelse) svarende til de steder, hvor
der er mejslet. Undertiden er næseknoglen så fast bundet til ansigtets skelet, at det ikke lader sig gøre at
rette på skævheden uden brud på ansigtets skelet. Dette viser sig først under operationen og
Amalieklinikken P/S | Borgergade 20, 1. Sal | 1300 København K | Tlf.: 76 500 500 | info@amalieklinikken.dk
operationen må ændres, så næsens form søges bedret ved f.eks. slibning på knoglen og
bruskindlæggelse.
Fjernelse af hump
Nogle mennesker har en udtalt krumning eller bule på næseryggen, også kaldet hump, som mejsles af
under operationen. Hvis næsen i forvejen er bred, er man nødt til at foretage en større opmejsling af
hele næseskelettet, som beskrevet ved operation for skæv næse. Det gøres for at undgå "åbent tag" over
næseryggen. Ofte vil man afslutte med en tynd bruskskive langs næseryggen under huden for at give en
jævn overflade og for at formindske risikoen for knoglenydannelse.
Risici
Der kan opstå knoglenydannelse og evt. gendannelse af humpen.
Indlagt brusk kan vokse eller svinde.
Huden over næseryggen kan blive tyndere og rødere.
Saddelnæse (boksernæse)
Saddelnæse skyldes, at næsens skillevæg er sunket sammen. Det giver en bue på næsen, da det
midterste stykke er sunket ned i forhold til resten. Det kan både give problemer med luftpassagen og
næsens kosmetiske udseende. I disse tilfælde kan man enten flytte på skillevæggen eller høste brusk fra
øret og lægge ind under huden på næseryggen.
Risici
Den største risiko er, at næsen synker sammen igen, enten fordi skillevæggen ikke kan bære, eller fordi
det flyttede eller indlagte brusk ikke overlever og svinder med tiden. Der kan også forekomme
uhensigtsmæssig bruskvækst. Huden over næseryggen kan blive tyndere og rødere.
Tipplastik
Næsetippen kan være skæv, asymmetrisk eller for stor i forhold til resten af næsen.
Næsetippen er opbygget af to vingebruske, som møder hinanden i midten og danner søjlen imellem de
to næsebor. De to vingebruske kan være vokset skævt enten medfødt eller på grund af et traume.
Ved en tipplastik vil kirurgen oftest være nødt til at lave et W-formet snit i huden på søjlen mellem de to
næsebor. Herefter løftes huden over næsetippen og der "klappes op" således at bruskvingerne kan
korrigeres. Ofte lægger man også brusk fra øret eller skillevæggen ind.
Risici
Du får et lille fint ar på søjlen imellem næseborene.
Indlagt brusk kan vokse, svinde eller forskyde sig.
Huden over næseryggen og næsetippen kan blive tyndere og rødere.
Næsetippen bliver en anelse mere fast pga. arvævsdannelse. Dette kan dog ikke ses.
Næsetippen kan være øm i op til et år.
Det endelige resultat ses oftest først efter mindst tre måneder.
Amalieklinikken P/S | Borgergade 20, 1. Sal | 1300 København K | Tlf.: 76 500 500 | info@amalieklinikken.dk
Alaplastik (næsefløje)
Nedsat luftpassage kan skyldes, at næsefløjene er for snævre, oftest fordi næsen er meget smal.
Næsefløjene kan også være meget bløde og lukker til ved kraftig indsnusning.
Tilstanden kan forsøges afhjulpet enten ved fjernelse af væv inde i næsenåbningen eller ved indlæggelse
af ekstra brusk i næsefløjene. Det sidste medfører en ændring af næsens udseende, så næsen bliver lidt
bredere. Brusken kan enten høstes fra øret eller fra næseskillevæggen.
Risici
Der er en lille risiko for, at det indlagte brusk svinder eller vokser med tiden. Der kan også meget
sjældent opstå en asymmetri, hvis brusken kun vokser eller svinder i den ene side. Huden over
næsefløjene kan blive tyndere og rødere.
Efter operationen
Når operationen er afsluttet, køres du til opvågningsafsnittet, hvor du observeres af vores
opvågningssygeplejerske, indtil du er tilstrækkeligt vågen til, at du kan komme tilbage på din sengestue.
Under operationen er der anlagt lokalbedøvelse som bevirker, at du har relativt få smerter de første 4-6
timer efter operationen. Efterhånden som effekten af lokalbedøvelsen aftager vil sygeplejerske sørge
for, at du får den nødvendige smertestillende medicin, så dine smerter holdes på et minimum.
Du vil allerede under indlæggelsen skulle op og gå, idet dette er vigtigt for at begrænse risikoen for
blodpropper i benene.
Dagen efter operationen bliver du udskrevet om morgenen og skal hentes senest ved 9 tiden.
Der vil altid være hævelse og smerter efter en næseoperation. Du får smertestillende medicin med hjem
fra klinikken med en anvisning på, hvorledes tabletterne skal tages. Du skal selv sørge for at have
Paracetamol tabletter, som skal anvendes de første 8-10 dage i en dosis på 1 g 3-4 gange dagligt.
Efter nogle operationer lægges et stramt plaster over næsen, for at begrænse hævelse. Hævelsen aftager
gradvist i løbet af 14 dage. I andre tilfælde lægges der en skinne på næsen, som skal sidde 7-10 dage.
Du kommer til kontrol hos lægen efter ca en uge.
Hvad må du efter operationen
Generelt skal du lytte til din krops signaler. Hvis noget er ubehageligt eller gør ondt skal man undlade at
gøre det. Du kan begynde at gå små ture allerede dagen efter operationen.
Vi anbefaler, at du undgår fysisk anstrengende aktiviteter og sport i 14 dage efter operationen.
Amalieklinikken P/S | Borgergade 20, 1. Sal | 1300 København K | Tlf.: 76 500 500 | info@amalieklinikken.dk
Anæstesi (fuld bedøvelse) i Amalieklinikken
Bedøvelsen forestås altid af speciallæger i anæstesi med stor erfaring fra deres virke som overlæger på
Rigshospitalet i samarbejde med rutinerede anæstesisygeplejersker. Til selve bedøvelsen har vi valgt at
anvende lægemidler med meget få bivirkninger og hurtig opvågning. Ved at kombinere dette med
langtidsvirkende lokalbedøvelse anlagt under operationen har vi opnået, at de fleste patienter oplever
bedøvelsen og opvågningen meget positivt.
Sikkerhed er vores allerhøjeste prioritet, og vores anæstesiudstyr samt overvågnings- og sikkerhedsudstyr lever op til de højeste kvalitetskrav. Dette giver en meget høj grad af sikkerhed.
Inden operationsdagen
For at vi kan sikre dig den bedst mulige behandling, vil kirurgen under konsultationen ud fra et check
skema vurdere, om der er behov for ekstra undersøgelser, blodprøver eller konsultation med
anæstesilægen inden operationsdagen. Hvis du selv ønsker det, kan du dog altid komme til at tale med
eller møde anæstesilægen inden operationsdagen.
Operationsdagen
Du må tage det meste af din sædvanlige lægeordinerede medicin. Du skal dog undgå vanddrivende
medicin i fasteperioden. Specielt afsnit om medicin nedenfor.
På operationsdagen møder du fastende til operationen. Det betyder, at du 6 timer før planlagt operation
skal ophøre med at spise og drikke. Dog må du fortsætte med at drikke vand eller gerne sukkerholdige
”gennemsigtige væsker”; f.eks. saft eller æblejuice, indtil 2 timer før operationstidspunktet. De sidste 2
timer må du intet indtage. Se afsnit med udførlige Fasteregler nedenfor.
Inden operationen vil anæstesilægen komme og informere dig om bedøvelsen og smertebehandlingen
samt stille dig nogle supplerende spørgsmål.
Bedøvelsen
Bedøvelsen foregår som hovedregel ved at anæstesimidlet gives ind i blodåren via et drop, som er en
tynd, kort plasticslange, som er lagt i blodåren. Hvis du har ”nåleskræk” kan vi indlede bedøvelsen ved
at du trækker vejret i en maske med anæstesigas. Under hele operationen vil anæstesilægen eller sygeplejersken sidde hos dig og kontrollere, at alt er i orden.
Opvågningen
Efter operationen vågner du hurtigt op, men du skal alligevel ligge lidt tid på vores opvågningsstue, hvor
vores sygeplejerske vil tage sig af dig og kontrollere, at alt er som det skal være.
For at minimere kvalme skal du umiddelbart efter bedøvelsen være lidt tilbageholdende med at drikke
og spise.
Smertebehandling
Smertebehandlingen tilpasses de enkelte indgreb, men består altid af en basisbehandling med tablet
Paracetamol (fx. Pinex, Pamol). Denne tages fast 3-4 gange pr døgn i 8-10 dage.
Derudover anvendes et gigtpræparat i 3-4 dage. Vi har valgt tablet Ibuprofen som har lavest forekomst
af bivirkninger.
Endelig anvendes de første par dage morfinpræparater efter behov.
Amalieklinikken P/S | Borgergade 20, 1. Sal | 1300 København K | Tlf.: 76 500 500 | info@amalieklinikken.dk
Fasteregler
Indtil 6 timer før operationen .....
..må du spise og drikke normalt. Dog skal du ophøre med at drikke alkohol allerede kl 20 aftenen før
operationen.
Indtil 2 timer før operationen .....
.. må du drikke "klare væsker" (dvs gennemsigtige). F.eks. vand, saft, klar juice, te uden mælk.
Det tilrådes at drikke noget i denne periode, og det er en fordel, hvis drikken er sukkerholdig.
Man må dog højst drikke 1 glas i timen.
OBS: Følgende må IKKE drikkes: Mælkeholdige produkter, uklar juice eller smoothies.
De sidste 2 timer før operationen .....
.. må du intet indtage.
Medicin
Forskellige slags medicin kan påvirke operationen og især være årsag til blødningsproblemer. Du vil
derfor i forbindelse med forundersøgelsen tale med speciallægen om, hvordan du skal forholde dig med
det medicin du eventuelt tager.
Vigtigt er især:
Smertestillende medicin indeholdende acetylsalicylsyre (f.eks. Magnyl, Kodimagnyl, Treo,
Aspirin) vil øge blødningsrisikoen. Skal pauseres en uge før operationen. Tag eventuelt tabl
Paracetamol i stedet.
Gigtmedicin (f.eks. Ibuprofen, Ipren, Burana, Diclon, Voltaren) kan øge
blødningsrisikoen. Indtagelsen bør reduceres mest muligt ugen før operation. Anvend eventuelt
tabl Paracetamol i stedet.
Visse typer af naturmedicin, især fiskeolie og D-vitamin, påvirker også risikoen for blødning. Al
naturmedicin skal du holde pause med fra en uge før operationen.
Blodfortyndende medicin, skal der oftest holdes pause med. Aftal nærmere med kirurgen ved
konsultationen.
Vanddrivende medicin skal du holde pause med på operationsdagen.
Insulin skal du justere ned under fastetiden, og du skal kontrollere dit blodsukker, således at det
ikke bliver for lavt. Kontakt os, hvis du er i tvivl.
Blodtryksnedsættende medicin, hjertemedicin, lungemedicin, stofskifteregulerende medicin,
epilepsimedicin og lignende lægeordineret medicin skal fortsætte frem til operationen med
mindre andet aftales med speciallægen.
Amalieklinikken P/S | Borgergade 20, 1. Sal | 1300 København K | Tlf.: 76 500 500 | info@amalieklinikken.dk