Skt. Kjelds Kvarter som testområde for

Transcription

Udgivet af Maskinmestrenes Forening maj 2012 nr. 5
Chokolader, køling og to millioner – Danske maskinmestre i høj kurs – Forurenet drikkevand afsløres på rekordtid
Maskinmestrenes Forening
Sankt Annæ Plads 16, 1250 København K
Tlf. +45 3336 4920, Fax +45 3336 4949
E-mail: mf@mmf.dk · www.mmf.dk
Bank: 5033 100400-7
Telefontid: Mandag-fredag kl. 9-12 & 12.30-15
Formand
Per Jørgensen
tlf. 3336 4922 · mobil 4052 1153 · pej@mmf.dk
Arbejdsmarkedsafdeling og administration
Sekretariatschef Kaare Lund Nielsen
Tlf. 3336 4935 · mobil 2022 3001 · kln@mmf.dk
Chefjurist Rolf Trier
Tlf. 3336 4938 · mobil 2883 3618 · rt@mmf.dk
Juridisk konsulent Per Olsen
Tlf. 3336 4937 · po@mmf.dk
Juridisk konsulent Søren Nim Larsen
Tlf. 3336 4926 · mobil 2964 3364 · snl@mmf.dk
Juridisk konsulent Maiken Dreyer Christensen
Tlf. 3336 4923 · mobil 2166 5722 · mdc@mmf.dk
Faglig konsulent Claus Foldberg
Tlf. 3336 4931 · mobil 2698 5917 · cf@mmf.dk
Sekretær Susanne Storm Hansen
Tlf. 3336 4921 · mobil 3034 8403 · ssh@mmf.dk
Sekretær Helle Damm-Pedersen
Tlf. 3336 4934 · hdp@mmf.dk
Økonomi
Bogholder Claire Hélène Lucas
Tlf. 3336 4936 · chl@mmf.dk
Kommunikation
Journalist Jan B. Jensen
Tlf. 3336 4932 · mobil 2011 8550 · jj@mmf.dk
Konsulent, maskinmester Jesper Frimand Nielsen
Tlf. 3336 4929 · mobil 4044 6191 · jfn@mmf.dk
Konsulent, maskinmester Ole J. Høyer
Mobil 6120 6568 · ojh@mmf.dk
Kursus & konference
Afdelingschef og direktør for Dansk Køledag
Lisbeth Groth Haastrup
Tlf. 3336 4927 · mobil 2267 6131 · lgh@mmf.dk
Assistent Sarah Bregnhøj
Tlf. 3336 4924 · mobil 2339 1721 · sb@mmf.dk
Redaktion Maskinmesteren
Ansvarshavende redaktør Formand Per Jørgensen
Redaktør Jan B. Jensen
Annoncer
Mediakonsulent Bent Nielsen
Tlf. 7610 1146
bni@rosendahls.dk
Scan for at se
mediainformation
Mediakonsulent
Heidi Benn Laurberg
Tlf. 7610 1164
hbl@rosendahls.dk
Konsulent, maskinmester
Peter E. Andersen
Tlf. 3094 4500 · pa@mmf.dk
Næste nummer udkommer 15. juni 2012
Deadline for annoncer og debatindlæg er 25. maj 2012
Indsendte bidrag er ikke nødvendigvis udtryk for
Maskinmestrenes Forenings eller redaktionens
synspunkter. www.maskinmesteren.dk
Abonnement 600 kr. årligt
Oplag 11.700
Grafisk produktion og tryk
Rosendahls
Forsiden
Maskinmester Simon Dige Olsen, Toms.
Foto Lars Møller
54
1T
57
RY K S A G 4
CSR
I flere lande er der krav om, at leverandørerne har en social profil, gerne
nedskrevet i en CSR – Corporate Social
Responsibility – erklæring.
CSR omfatter ansvar for samfundet,
forretningsansvar og moral generelt. De
virksomheder, som udover en CSR-politik har valgt at arbejde efter FNs Global
Compacts ti principper for etik og sociale rettigheder, styrker deres markedsposition.
FNs Global Compact bygger på ti
principper inden for hovedområderne
menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. De ti
principper bygger på forskellige FN konventioner – herunder Rio-deklarationen
og Menneskerettighedserklæringen – og
er således universelle i deres natur.
En undersøgelse foretaget på MIT i
Boston viser, at selvom de multinationale virksomheder har indført CSR gælder
det ikke nødvendigvis for disse virksomheders underleverandører. Det bekræfter, at arbejdet med implementeringen
af CSR fortsat er i den indledende fase.
Da flere investorer og købere af produkter og serviceydelser vælger investeringer og indkøb ud fra hensyn til CSR,
vil betydningen af en overvejet og nedskrevet politik for CSR få stigende betydning.
Der findes screeningsbureauer som
systematisk screener virksomheder for
deres overholdelse af internationale
konventioner om miljøbeskyttelse, menneskerettigheder og arbejdet mod korruption, især børsnoterede selskaber er
omfattet.
Screening resulterede sidste år i en
liste på 126 virksomheder, der er forbundet med problemer med aktiviteter
(f.eks. arbejdsmiljøet), der er i strid med
internationale normer, og som derfor
ikke bør bruges til investeringer eller indkøb.
Der er på listen virksomheder, som er
aktive indenfor produktion af landminer og klyngebomber og derfor er i strid
med internationale konventioner herom.
Jeg er af den opfattelse, at selvom investorer og indkøbere kan dokumentere,
at de investerer og køber i henhold til en
CSR-politik, fortsat har ’plads til forbedringer’, fordi udvikling af ansvarlighed
overfor den enkelte medborger, samfundet, miljøet og etik kan udvikles yderligere i såvel private som offentligt ejede
virksomheder.
Per Jørgensen, Formand
Indhold
INDHOLD
4
Energiforlig nødvendiggør bæredygtig ventilation
6
Dansk robot skal spule kabler ned på havets bund
8
Forurenet drikkevand afsløres på rekordtid
10 Smørhullet for maskinmestre
12 Elsparemotoren breder sig per automatik
20
14 Solcelleanlæg – sådan gør du
18 Mange fordele med Oil Conveyor
20 Her er nedbrud ikke en mulighed
26 Chokolade, køling og to millioner kroner
30 HMS Hood sænket i heftigt søslag
32 Fuld damp på Jyllands 132 år gamle barkasse
12
40 Møder og arrangementer
42 A
rbejdsmarkedet
Netværk for Ledige udvider sine aktiviteter
Elevatortalen
Ingeniører uden Grænser er i god vækst
Arbejdsløshedstal
Danske maskinmestre i høj kurs
Dansk makkerpar i Norge
1,5 milliarder ekstra til reparation DONG-platform
Stillinger
26
6
50 Nyt om navne
52 Bøger
Tlf. +45 45 93 71 00 Fax +45 45 93 47 55
info@pumpegruppen.dk
Procesdoseringspumper
Attraktiv pris
+/- 1 % nøjagtighed
200 ml/h til 16.500 l/h
Op til 400 bar
ATEX, FDA og API 675
PUMPE
GRUPPEN A/S
Fødevarepumper
Ingen akseltætning der skal
skiftes
Selvansugende/selvtømmende
Tåler tørløb op til 5 min
Viskositet op til 10.000 cps
Meget skånsom produkthåndtering
Konstant flow over tid
Op til 36 m3/h, max. tryk 16 bar
EHEDG, 3A, FDA og ATEX
Tlf. +45 45 93 71 00 Fax Maskinmesteren maj 2012
+45 45 93 47 55
info@pumpegruppen.dk
PUMPE
GRUPPEN A/S
3
Ventilation
Energiforlig nødvendiggør
bæredygtig ventilation
Energiforliget sætter fokus på vedvarende energikilder, og det forudsætter større effektiviseringer på
ventilationsområdet i de næste årtier.
Energieffektivitet er en afgørende forudsætning for at kunne dække
stadig større dele af energiforbruget med vedvarende energi. Energiaftalen sikrer en bred politisk opbakning til en ambitiøs og grøn
omstilling på en reduktion af bruttoenergiforbruget på 12 procent i
2020 sammenlignet med tallet for 2006. Samtidig skal 35 procent af
energien komme fra vedvarende energikilder og lige knap 50 procent
af det danske elforbrug fra vindenergi i 2020.
Derfor bliver energirenovering af det eksisterende byggeri helt
nødvendigt, hvis målene skal nås, mener Geo Clausen, der er Associate Professor ved International Centre for Indoor Environment
and Energy, DTU. Centerets målinger af 500 boliger viser nemlig,
at halvdelen var kraftigt underventileret i forhold til de gældende
bygningsreglementer.
»Spørgsmålet er jo så, hvordan vi sikrer det gode indeklima. En
familieafgiver dagligt fugt svarende til ca. 10L vand, hvilket ophober
sig i huset, hvis ikke der er ordentlig ventilation. Denne ophobning
Har DU råd til at lade
produktionen stå stille!
STOP
STOP IT Danmark
v/Paul Knudsen
Mommarkvej 39
6400 Sønderborg
• Alle kan bruge STOP IT ...
• Du behøver ikke tilkalde en
+45 2014 5084
pk@pkagentur.dk
IT
stopp
e
rørsk r
ad
her og en
nu!
montør!
www.stop-it.nu
• Kanbrugespådeflesterør
af plast samt jern, stål, kobber
og PVC!
• Erlavetafelastiskglasfibervæv
• Fleksibelt at arbejde med!
• Efter ca. 30 minutter kan
produktionen genoptages!
Bruges i Norge af førende industrivirksomheder bl.a.:
Shell, Statoil, Norsk Hydro, Aker, BP, Elf, Kvärner m.fl.
4
Maskinmesteren maj 2012
skaber fare for dårlig lugt og ikke mindst luft, men også mere farlige
ting som for eksempel skimmelsvamp,« siger Geo Clausen.
Plastikposehjem
Vådt tøj på tørresnoren, madlavning og daglige bade, den slags
kunne man bedre slippe af sted med tidligere. For da var husene
knap så tætte og det naturlige luftskifte højere som følge af
utæthederne, forklarer Geo Clausen, Associate Professor International Centre for Indoor Environment and Energy, DTU.
»Der er ingen vej udenom, at vi skal spare energi. Associationerne
til de hermetisk tætte huse er ikke rare og nogle snakker om plasticposer eller osteklokker for at illustrere problemet. Det der står tilbage
er et behov for at sikre varmegenvindingen ved hjælp af ventilation.
På den måde sikrer man sig et fornuftigt luftskifte i husene samtidig
med, at man ved varmegenvinding kan genbruge energien og derved spare både penge og forbrug,« siger Geo Clausen.
Vand som kølemiddel
får millionbevilling
Afprøvning af et nyt kølesystem, der bruger vand som
kølemiddel, har fået en bevilling på million euro. Prototypen
installeres og testes på LEGO System a/s i Billund.
Pilotprojektet har til formål at færdigudvikle og teste en
teknologi, der gør det muligt at erstatte kølemidler med
vand.
»Vi tror på, at sådan en kompressor kan revolutionere køleindustrien, og den vil blive af langt større betydning end
blot et bidrag til udfasning af HCFC og eventuelt HFC. Sammen med vore partnere har vi i årevis arbejdet på nyskabelser inden for ren køleteknologi, og det vil vi fortsætte med,«
siger Benthe Klokkerholm, Director Product Supply & Sourcing i den europæiske del af Industrial Refrigeration.
Teknologien kan anvendes i alle processer over 0oC og vil
på den måde kunne bruges på blandt andet mejerier, til ventilation eller til køling af industrielle processer i byggerier.
Bevillingen kommer fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og er givet til Johnson Controls Denmark ApS, der står bag pilotprojektet, og en række
samarbejdspartnere.
Dansk robot skal spule kabler
ned på havets bund
En undervandsrobot erstatter dykkeres arbejde, når der skal føres kabler fra land til havvindmølleparker.
Af Mette Kousholt
Efter bare ni måneders arbejde har virksomheden ASME a/s udviklet en undervandsrobot, som kan spule kabler ned i
havbunden. Et arbejde der ellers har været
forbeholdt flere hold dykkere i rotationsarbejde, kan en almindelig ROV-pilot nu
lave fra overfladen. Robotten er opstået
som et samarbejde mellem ASME a/s, der
laver kabelhåndteringssystemer og deres
kunde JD-Contractor A/S, der har det som
speciale at arbejde med søkabler.
I JD-Contractor forventer medejer Rasmus Normann at kunne arbejde mere uafhængigt af vind og vejr med den nye undervandsrobot. For når der skal dykkere
i vandet, er der grænser for, hvor meget
blæst og bølgegang, der kan tolereres.
»Med den nye robot kommer vi til at
gå ned på vanddybder, hvor vi ikke har
kunnet operere før. Også kommer vi til at
kunne arbejde under vejrforhold, som vi
6
ikke kan arbejde under i dag, for sammen
med robotten har vi købt et launchingsystem,« siger Rasmus Norman. Han er godt
tilfreds med udsigten til at kunne arbejde
på dybere vand og i dårligere vejr end hidtil. For de dykkeropererede undervandssystemer er begrænsede af, at dykkerne har
en begrænset bundtid. Efter to timers arbejde på havbunden skal de op og i trykkammer.
»Det giver selvfølgelig et produktionstab, når vi er på de store dybder, og så er
kravene til dykkernes antal og udrustning
blevet skærpet, så der i dag kræves flere
dykkere og mere udstyr. Robotten har ingen bundtid, og det er da en klar fordel,«
siger han.
Uafhængigt softwaresystem
Egentlig findes der allerede undervandsrobotter, der kan klare opgaven med at
spule kabler ned i havbunden. Det var
både prisen og muligheden for selv at
være med til at udforme maskinen, der
fik betydning for, at JD-Contractor ikke
valgte et eksisterende produkt. En fordel,
Rasmus Norman fremhæver, er at virksomheden med denne maskine kan afmontere
spulesystemet og bruge platformen til
andre opgaver. Men der er flere forskelle
på den eksisterende engelske robot og
den danske. Dels er den danske udgave
med sin pris på ti millioner kroner over 30
procent billigere. Dels har danskerne udviklet sig ud af nogle, synes de, svagheder
ved de engelske konkurrenters produkt. Et
fokuspunkt i udviklingen har blandt andet
været, at lave et softwaresystem, der kører
uafhængigt af traditionelle computere.
»Hvis man bruger et PC-baseret softwaresystem, så er man lidt sårbar,« siger Søren Hartvigsen, som er den ene af ASMEs
Teknologi
to ejere. Derfor har ASME a/s valgt at
bruge en almindelig PLC, der er væsentligt
mere robust.
Hos JD-Contractor vil der fortsat være
brug for dykkere, men det vil hovedsageligt være på de lave dybder, de bliver aktuelle. For robotten klare sig bedst, når der
er mere end 15 meter til overfladen.
Højtryk og lavtryk
Når søkablet er lagt ud på havbunden, ligger det løst på sandet. Bagefter fjernstyres
maskinen, så den kører hen over kablet,
mens den med sit 2,5 lange spulesværd
nede i sandet spuler en rende. Først
når det er på plads, kan kablet lægges i
renden.
Under den del af arbejdet er det vanskeligt at forhindre en tilsanding af renderne, men det har ASME a/s forsøgt at
afhjælpe.
»For at holde renden flydende i længere
tid, har vi udstyret maskinen med både en
højtryks- og en lavtryksspuler. Lavtryksspuleren gør, at den ikke sander til, mens
det 250 mm tykke kabel bliver lagt ned i
renden,« siger Søren Hartvigsen. For det
tykke kabel kan ofte have et spænd på
over 20 meter og er derfor en udfordring
at få placeret, mens der stadig er hul i
sandet.
Udforinger har der været mange af undervej. For et er, at få 0,5 MW fra havoverfladen og ned på 500 meters dybde ved
hjælp af en umbilical, samtidig med at alt
skal styres og transmitteres gennem en enkelt fiberoptisk leder. For el og vand er selvsagt en skrøbelig kombination, hvor ting
kan sprænge og kollapse under det voldsomme tryk. Derfor er komponenterne blevet udstyret med trykkompensatorer, der
øger trykket inde i beholderne jo længere
ned maskinen kommer under havoverfladen. På den måde udlignes trykket.
Nyt marked giver vokseværk
Søren Hartvigsen er maskinmester og
medejer af firmaet ASME a/s. Han har tidligere arbejdet med undervandsindustrien.
Med udviklingen af undervandsrobotten har virksomheden fundet en ny type
produkter at udbyde. De har selv udviklet
alt til robotten, hver en lille stump har de
designet, fortæller han. Så nu har de fået
mod på mere af samme slags. Den næste
maskine de har på trapperne, skal gøre
det lettere at rejse de store havvindmøllers
fundamenter. I midten af juni er den klar
til brug. Fodfæstet på det nye marked har
betydet, at ASME a/s er vokset til dobbelt
størrelse på ganske få år. Derfor bygger de
nu ud for anden gang.
»Vi er blevet dobbelt så mange de seneste år, og det ser ud til at vi fortsætter med at vokse lidt endnu,« siger Søren
Hartvigsen.
GEO
– besparelser med GEOenergi
>
>
>
>
GEOenergi-anlæg reducerer det samlede energiforbrug
Store besparelser på elregningen, kort tilbagebetalingstid
Reduktion af udledningen af CO2
Alt fra rådgivning til levering af turn-key projekter
København
Maglebjergvej 1
2800 Kgs. Lyngby
Web: www.geo.dk
Mail: geo@geo.dk
Tlf.: +45 4588 4444
Aarhus
Sødalsparken 12
8220 Brabrand
>
>
>
>
Grundvandskøling
ATES - Aquifer Thermal Energy Storage
BTES - Borehole Thermal Energy Storage
Borehulsvarmelagring og damvarmelagring af solvarme
Web: www.geo.dk
Mail: geo@geo.dk
Tlf.: +45 8627 3111
7
Vand
Forurenet drikkevand
afsløres på rekordtid
En sensor, der kan identificere forurening i drikkevandet på en time. Det lyder som en drøm for ansatte på
landets vandforsyninger, men nu er en dansk virksomhed på vej med vidunderet.
Af Mette Kousholt – Foto Claus Haagensen
virksomheden HEED Diagnostics, der står
bag udviklingen af den lille sensor. En sensor, som han opfandt, mens han læste nanoteknologi på Københavns Universitet.
Ved hjælp af Vandsektorens Energiudviklingsfond fik HEED Diagnostics etableret et
samarbejde med vandværker flere steder
i landet.
I august sidste år blev store dele af København lammet, fordi drikkevandet var
blevet inficeret med regnvand. Nogle dele
af byen var uden rent drikke vand i en uge.
For som systemet fungerer i dag, tager
det mellem 24 og 72 timer, at få svar på
en vandprøve. Men den proces vil snart
kunne forkortes til en enkelt time. En lille
sensor vil gøre hele forskellen.
»Vi vil langt hurtigere kunne spore, hvor
forureningen kommer fra, og derfor vil vi
hurtigere kunne løse problemet,« siger
Jeppe Resen Amossen. Han er direktør i
Forøget drikkevandssikkerhed
Jens Peter Brenøe er maskinmester hos
Københavns Energi. Han er leder af DDSteamet og ansvarlig for at koordinere og
dokumentere arbejdet med drikkevandssikkerhed til selskabets omkring en million
forbrugere i København og 16 omegnskommuner. DDS-teamet vurderer løbende
risici, der kan medføre at drikkevandet
forurenes. I forbindelse med drikkevandsforureningen i København i august 2011
måtte teamet sande, at DDS-planen måtte
reguleres. Den var simpelthen ikke god
nok. Derfor har de nu strammet planen op
med en langt mere sikker løsning. Alligevel
mener han, at sensoren vil kunne gøre en
væsentlig forskel.
En prototype til
udvikling af den
revolutionerende
sensor.
»Sådan en sensor vil klart forøge drikkevandssikkerheden,« vurderer han.
I dag tages der prøver fra strategiske
steder på ledningsnettet. Resultatet af en
E-coli-prøve foreligger efter cirka et døgn
og giver en indikation af det bakterielle
indhold.
Jens Peter Brenøe vurderer, at en sensor
ville have gjort en stor forskel ved sommerens forurening. Den ville have betydet, at
et stort beholderanlæg hurtigt kunne frikendes som kilde til forureningen af drikkevandet, især hvis sensorerne udførte
målinger online i ledningsnettet.
»Det vil uden tvivl være et stort fremskridt, hvis vi på et enkelt time, kan finde ud
af, hvor problemet stammer fra. For som det
er nu, kan det være svært at spore kilden til
forureningen i løbet af det døgn vi venter på
resultatet. Det er lang tid. Hvis vi en gang i
timen kunne få et måleresultat, der fortæller, om der er E-coli i vandet, så kan vi langt
hurtigere isolere kilden til forureningen,« siger han. Sammen med Københavns Energis
eksisterende prøvesystem, ser han store muligheder for den lille sensor.
Se
rv
ice
alu
|V
e|
sp
Re
on
sib
Beskyttelse af brugs
vandssystemer mod
korrosion
8
ility
Rens af varmtvands
beholdere og vekslere
for aflejringer
Fjernelse af kalk og
korrosionsbeskyttelse
øger driftssikkerheden
www.kruger.dk/da/industri
Less is more
Systemet skal være enkelt og ligetil, det er
en af ambitionerne hos HEED Diagnostics.
For at gøre sensoren så brugervenlig som
muligt samarbejder virksomheden med
flere forskellige vandforsyninger, for at
udarbejde et system, der matcher brugernes behov.
»Det er vigtigt for os, at udvikle et system, som alle kan bruge. Enkelhed er i
fokus for os, så håndtering af sensoren er
ikke forudsat, at de ansatte har været på
kursus eller i øvrigt har erfaring fra et laboratorium. Processen skal være helt enkel. Vandprøven sættes i maskinen, sammen med sensoren og så skal der trykkes
på start,« siger Jeppe Resen Amossen.
Han vurderer, at virksomheden kan
skabe den største værdi, ved at detektere
bakterier samtidig med, at forskellige typer af forureninger indikeres. Det kunne
for eksempel være E-coli- eller jordbakterier. En metode, der vil være særligt værdifuld i tilfælde, hvor der er E. colibakterier
i drikkevandet. Den første sensor, som firmaet udvikler, bliver en lille mobil boks,
der kan stilles på et bord. Vandprøven
sættes i maskinen sammen med en chip,
og den starter søgningen efter bakterierne. En time efter foreligger resultatet. Den
lille sensor eller chip, der sættes i maskinen, er en forbrugsvare. Den skal skiftes
engang imellem ligesom en printer skal
have ny toner, men det bliver ikke nødvendigt at skifte den fra måling til måling, understreger Jeppe Resen Amossen.
Jeppe Resen Amossen (t.h.) og Peter Paluszewski (t.v.), i laboratoriet, hvor de udvikler sensorerne. Den første sensor fra HEED Diagnostics vil sandsynligvis
være på markedet i 2014.
CLAMP ON ENERGIMÅLING PÅ RØRSYSTEMER
• Både som flow og energi måler
• Ingen indgreb eller produktionsstop
• Til både køl og varme
• Opfylder SKATS krav til afregning
• Alle typer rør og størrelser
Marøgelhøj 9 - DK-8520 Lystrup
info@tech - www.tech.dk
Tel: +45 87 39 26 00
9
Iværksætteri
Smørhullet for
maskinmestre
Chris Durhuus har sammen med en ven og kollega etableret en servicevirksomhed, der beskæftiger sig med
onsite opgaver i marine- og offshoresektoren. Interessen fra specielt det norske marked er overvældende.
Af Allan Priess Poulsen
Sigtet var i første omgang ikke at beskæftige sig isoleret med offshoresektoren.
Men mere og mere tyder på, at det ender
i den retning. Maskinmester Chris Durhuus
og eksporttekniker Thomas Nielsen har
slået kompetencerne sammen og oplever
allerede deres virksomhed være i rivende
udvikling.
»Vi har en forretningsplan, der blandt
andet indeholder mål om, at vi skal vokse
fra tre medarbejdere til seks inden jul, og
det kan faktisk vise sig at være lavt sat. Vi
er beliggende i Hirtshals, og det er virkelig
et smørhul i forhold til den norske off-
shoresektor, som nu igen råder over verdens største olieforkomst efter de seneste fund,« fortæller medindehaver Thomas
Nielsen, der desuden har titel af business
development manager.
Booket et år frem
Han udgør den udfarende og kommercielle del af det makkerpar, der står bag
den nyetablerede servicevirksomhed Safe
Ocean Service med base i Hirtshals. Den
tekniske hjerne i foretagendet er maskinmester Chris Durhuus, som bærer titlen
senior projektleder.
Reelt etablerede Chris Durhuus Safe
Ocean Service i marts 2011 som et personligt ejet selskab. Siden da har han og
Thomas Nielsen arbejdet tæt sammen
med udgangspunkt i sidstnævntes virksomhed Nielsen Marine ApS, som er eneforhandler af SCHOTTEL Propeller systemer, hvilket indebærer salg, service og
reservedele til danske kunder.
Nu har makkerparret imidlertid reetableret Safe Ocean Service som et driftsselskab delt ligeligt mellem de to indehavere.
Tanken er at rendyrke hovedideen om onsite service på borerigge, primært i form
af projektledelse. Virksomhedens sikkerhedsventil er varetagelsen af serviceopgaver for Nielsen Marines agenturer, idet
denne del vil sikre løbende beskæftigelse
til montører og supervisorer ansat i Safe
Ocean Service.
»Allerede mod slutningen af 2011 var
mine kompetencer som projektleder i
offshoreindustrien så efterspurgte, at hele
2012 var booket. Det vi har solgt mest af
indtil videre er helt klart know how. Det
fik os til at træffe beslutningen om at skabe mulighed for at komme lidt videre og
ansætte flere medarbejdere,« fortæller
Chris Durhuus.
»Potentialet er virkelig stort, og der findes ikke nogen virksomhed, der har de
samme kompetencer som os og tilbyder
de samme løsninger,« tilføjer han.
Løser opgaver on site
Årsagerne til at virksomheden i udpræget grad er drejet mod offshoresektoren
er mange. Branchen er som bekendt i
voldsom vækst, ligesom virksomhedens
beliggenhed nær Hirshals Havn er ganske
fordelagtig, idet havnen i flere år har varetaget store offshore-opgaver. Derudover
hæfter Chris Durhuus sig ved, at formidling af know how ikke kræver store og
bundne investeringer i en usikker krisetid.
»Vi har været lidt rundt omkring i forhold til virksomhedens muligheder, men i
Bestem selv hvornår du vil udskifte dit R22 anlæg!
Mange aktører i kølebranchen har brugt mange annoncekroner og spalteplads på
mere eller mindre fuldstændige budskaber/ halve sandheder, om hvad man må og
ikke må i dagens Danmark med hensyn til bestående velfungerende R22 baserede
køle– og klimaanlæg.
Skræmmekampagne eller information? Få mere faktuel viden og døm selv. Gå ind på
www.alfa-ref.dk/information, læs indlæg , følg nyttige links til lovstof og anden info.
10
ALFA-REF fjernlager
forhold til at tilbyde for eksempel motoroverhalinger er konkurrencen både stor
og kræver store investeringer, som vi helst
vil være foruden. At sælge viden er noget
lettere tilgængeligt, og faktisk er markedet meget større,« siger Chris Durhuus.
Han lægger desuden vægt på, at virksomheden i så vidt omfang som muligt løser den konkrete opgave hos kunden, hvilket typisk betyder en borerig eller et værft.
Dermed har Safe Ocean Service valgt ikke
at arbejde ud fra et værksted, men fra et
mindre kontor i forbindelse med Nielsen
Marine. Igen et forhold der holder omkostningerne nede, samtidig med at virksomheden oplever, at flere og flere kunder foretrækker en lokal og hurtig indsats.
Vigtige norske kontakter
Ifølge Thomas Nielsen har det ligeledes
haft stor betydning for virksomhedens
retning, at de to indehavere har et omfattende netværk i den norske del af offshoresektoren.
»Vi har dyrket vores norske kontakter
meget, og det vil vi blive ved med. For
Norge har brug for danske kompetencer og know how, så det gør noget. Der
kan simpelthen ikke blive mere interesse,
end der er lige nu – specielt for de ydelser som danske maskinmestre med baggrund i offshoresektoren kan levere,« siger han og henviser blandt andet til, at
Safe Ocean Service forventer at skulle stå
for hele borepakken på den ene af de to
borerigge, der skal renoveres i Hirtshals
Havn til juni.
Tid til familien
35-årige Chris Durhuus har baggrund i
både offshore- og marinesektoren med
projektstillinger hos blandt andet Statoil og
Mærsk. Endnu inden han læste til maskinmester mødte han Thomas Nielsen, mens
de var i lære som henholdsvis skibsmontør
og eksporttekniker. Det nære forhold afspejler sig ikke kun i et personligt og fagligt
partnerskab, men også i de to venners syn
på deres egen virksomhed. Den må gerne
adskille sig på flere måder, herunder også i
form af et menneskeligt ansigt kombineret
med en kontrolleret vækst.
»Mange montører bliver kørt hårdt og
har 200 rejsedage om året. I stedet for at
tjene en million kroner vil vi måske hellere
tjene en halv million mod så til gengæld at
kunne komme hjem til vores familier. Derudover har vi en strategi om at reinvestere de penge, vi tjener, i virksomheden og
bruge dem med fornuft til at udbygge forretningen,« fortæller Thomas Nielsen.
Fokus på de bløde værdier betyder dog
langt fra, at Safe Guard Service mangler
ambitioner. Snarere tværtimod.
»Vi har forventninger om at brede os til
hele verden. Indtil videre er vi beskæftiget
i Danmark og Norge, men hvis der er brug
for os i Qatar, gør vi også det. Mulighederne for at skabe noget stort er virkelig
til stede, og vi er først lige begyndt,« siger
Chris Durhuus.
Maskinmester Chris Durhuus (t.v.) og eksporttekniker Thomas Nielsen har slået
kompetencerne sammen og ser et stort potentiale i marine- og offshoresektoren.
Her ses parterne sammen med servicekoordinator Stefan Thomsen (t.h.).
11
Energioptimering
Elsparemotoren breder sig
per automatik
Maskinmester Torben Olsen glæder sig af flere årsager over, at et EU-direktiv hjælper udbredelsen af
energirigtigeelsparemotorer på vej.
Af Allan Priess Poulsen – Foto Bent Medvind
Virksomheden har foretaget en investering
på 32.000 kroner og kan se frem til en
tilbagebetalingstid på blot halvandet år.
Primo Danmark i vestjyske Tistrup har erstattet sine 30 år gamle Schrager-motorer
på 22 KW med en 15 KW energivenlig
IE4-motor. Den årlige strømbesparelse
udgør 10.000 kroner, og samtidig er det
slut med udgifter på omkring 10.000 til
vedligehold og kulstifte på de aldrende
Schrager-motorer.
Maskinmester og direktør i Ølgod Elektro Torben Olsen nævner eksemplet for at
synliggøre, hvor let det er at opnå energibesparelser ved at skifte til elsparemotorer i industrien. Og han ser reelt ingen begrænsninger for udbredelsen.
»Alle virksomheder gør jo brug af en eller anden form for elmotorer, så det er
faktisk relevant for alle. Hvad angår energibesparelser har der de seneste år været
meget fokus på belysning, og det er helt
fint, men i Danmark har der ikke været talt
ret meget om elmotorer, på trods af at 70
procent af industriens elforbrug går til netop elmotorer. Man kan åbenbart ikke se
skoven for bare træer,« siger Torben Olsen.
Forbud i hele EU
Han er dog ganske rolig, for selv om udbredelsen i dag er begrænset, er udviklingen allerede sat i gang. Især på grund af
et EU-direktiv, der fra 16. juni 2011 satte
en stopper for yderligere produktion af
elmotorer, der er mindre energieffektive
end produkter med mærkningen IE2.
»Også inden 15. juni sidste år har der
eksisteret sparemotorer, men der har aldrig
tidligere været en reel energimærkning på
motorer, og derfor har mange virksomheder ikke kunnet se, hvilken interesse de
skulle have i at skifte. Nu er lovgivningen
på plads, så energitunge motorer ikke længere må produceres eller sælges i Europa,
og jeg forventer derfor, at udviklingen vil
ske helt af sig selv. Vi kan allerede mærke
det på efterspørgslen,« siger Torben Olsen,
der har været ejer og leder af Ølgod Elektro de seneste 13 år.
Afprøver fremtidens teknologi
Virksomhedens hovedprodukter er foruden elmotorer blandt andet tavleopbygninger, gear og pumper. Desuden råder
Ølgod Elektro over eget vikleri til elmotorer op til 500 kW og reparationsværksted
til både motorer, gear og pumper. Hvad
angår elsparemotorerne, er virksomheden
langt fremme og har således allerede motorer af typerne IE3 og IE4 i sit produktsortiment.
Der er tale om fremtidens motortype,
idet føromtalte EU-direktiv foreskriver, at
IE4 først bliver et krav i 2017, mens IE3
udgør mindstekravet fra 2015. I begge tilfælde kan IE2 udstyret med frekvensomformere dog udgøre et lovligt alternativ.
Torben Olsen fremhæver i den forbindelse Primo Danmark, der er Nordens største
producent af vinduer, døre, udestuer og
karnapper i plast. Her har Ølgod Elektro således igennem to år afprøvet nyeste teknologi i form af elmotorer i kategorien IE4.
12
»Jeg må virkelig rose Primo for at være
helt fremme i skoene med hensyn til optimering af motorer. Men fordelene er også
til at få øje på. Ved at vælge en energirigtig
elsparemotor bliver omkostningerne til el
og vedligehold mindre, ligesom både støjniveauet og temperaturudviklingen bliver
væsentligt lavere,« fortæller Torben Olsen.
Oplysning og synlighed
Han peger på, at mulighederne for at
opnå energibesparelser på elmotorer langt
hen ad vejen handler om oplysning og
synlighed. Og om at gøre sig bevidst, at
området alt andet lige gemmer på solide
optimeringsmuligheder.
»Unødvendigt brændende lys på toilettet er let at se og derfor oplagt at sætte
ind overfor. Til gengæld er for eksempel
en udsugningsmotor på taget mindre synlig, selv om den måske kører 5-8.000 timer
om året. Ude af øje, ude af sind, som man
siger. I dag kan man stort set ikke opdrive
en glødepære, og jeg tror, der kommer til
at ske det samme for gammeldags motorer med højt elforbrug,« siger Torben Olsen
og peger på, at såfremt en elmotor har en
levetid på ti år, udgør købsprisen kun 3-4
procent og vedligehold til motoren ligeledes 3-4 procent. Den resterende del går direkte til energiomkostninger.
Den selvstændige maskinmester er 60
år gammel og købte Ølgod Elektro i 1999.
Inden da var han igennem 20 år ansat
som henholdsvis produktionschef og teknisk chef hos Primo Danmark, som han nu
er leverandør til.
EnwaMatic®
Torben Olsen sammen med maskinmester Lars Lindblad fra
Primero, som har skiftet sine gamle motorer ud med en 15 KW
energivenlig IE4-motor
Fuld korrosionsbeskyttelse & energioptimering
til vandbårne lukkede køle– og varmeanlæg
EnwaMatic® fordele:
Reducerer service– og vedligeholdelsesudgifter
Sikrer optimal energioverførsel
Effektiv slam og luftudskillelse
Forlænger anlæggets levetid
Selvrensende vandbehandling
Kemikaliefrit system, der skåner miljøet





EnwaMatic® funktion:
Fuld korrosionsbeskyttelse
Forhindrer aflejringer i rørsystemet
Filtrerer ned til < 5 µm
Forhindrer bakterieudvikling
Fjerner luft/oxygen






Telefon
4576 7628
www.enwa.dk post.dk@enwa.com
Vandprøve r fra EnwaM ati c® teknol ogi
Dag 1 ti l dag 30 fra venstr e
m od høj re
13
Vedvarende energi
Solcelleanlæg
- sådan gør du
På baggrund af en sikkerhedsmæssig analyse af en installation finder du her de vigtigste standarder og
bekendtgørelser, der gælder for området.
Af Poul Høgh
Solceller er for den almindelige husejer
et forholdsvis nyt investeringsobjekt. Ved
etablering af et solcelleanlæg er der tydelige advarsler om, at kun personer med elautorisation må montere et sådant anlæg.
Denne artikel er tilvirket ud fra en sikkerhedsmæssig analyse af en installation, med
henvisninger til de vigtigste standarder og
bekendtgørelser, der gælder for området.
Min interesse er at formidle viden, så
den ansvarlige el-autoriserede er bekendt
med de forhold, der kan forårsage farlige
situationer, og herved kan udføre en installation, der opfylder den gældende lovgivning efter mine vurderinger.
Projektering af solcelleanlæg
S olceller kan inddeles i to typer af solcelleanlæg:
•• Solceller til ”ikke erhvervsmæssige
bebyggelser” med en inverter effekt på
max 6 kWp og max 16A pr. fase, efter
”Bekendtgørelse af lov om afgift af
elektricitet § 2 stk. 1”.
•• Solceller til erhvervsvirksomheder og
andre bebyggelser over 6 kWp efter
almindelige markedsvilkår.
Solcelleanlæg op til 6 kWp installeret på
eller ved ”ikke erhvervsmæssige bebyggelser” er omfattet af den harmoniserede
standard DS/EN 50438. 1. januar 2012 har
Energi.dk udgivet den tekniske forskrift
3.2.1, som på nogle områder er en skærpelse af den harmoniserede standard.
Energinet har udarbejdet en positivliste
for inverterer, der overholder denne forskrift.
For solcelleanlæg over 6 kW følges de
generelle afregningsregler ligesom ved
vindmøller. Retningslinjer for solceller over
6 kWp. Se forskriften og procesdiagrammer på Energinet.dk.
Installation af solceller
Solceller er omfattet af lavspændingsdirektivet og af Stærkstrøms Bekendtgørelsen
afsnit 6 § 55 for generatoranlæg, hvori
de generelle regler er anført. I Stærk-
strømsbekendtgørelsen afsnit 6A § 712,
der er gældende fra 1. april 2008, er der
specifikke regler for installationer med
solceller. Desuden er der angivet retningslinjer for brug af Danfoss invertere, i et
brev fra Danfoss 30. marts 2012, Danfoss
Solar Inverters A/S. Brevet kan rekvireres
hos Sikkerhedsstyrelsen.
Denne artikel skelner ikke mellem de to
typer solcelle anlæg, da de installationsmæssig er omfattet af de samme lovkrav
fra Stærkstrømsbekendtgørelsen.
Oversigt/kredsskema over en installation
med solceller, her vist med systemjording
udført efter TT-system.
Senarier af realistiske fejlmuligheder:
A) Installationen afbrydes utilsigtet ved
måleren, eller stikledningen afbrydes,
og inverteren udkobler ikke. Herved
forsyner inverteren solcellens forsyningsledning, og huset installationen
med AC- eller DC-spænding, når der er
sollys. Se punkt A på oversigtskemaet.
E
C
Husets alm. installationer
Dårlig spændingskvalitet ved,
overlejet DC-spændinger
Wh
A
D
HPFI
'
Figur 1
14
B
DC
'
'
HPFI
Type A eller B
AC
Inverteren er placeret i
eller ved gruppetavlen
'
'
B) Isolationsfejl indvendig i inverterens ACeller DC-kreds. Se punkt B på oversigtsskemaet.
C) Fejl på inverterens strømkredse, der
leder DC-spændinger til den faste installation, når der produceres energi. Se
punkt C på oversigtsskemaet.
D) Ved arbejde på en spændingsløs
bygningsinstallation eller solcellens
forsyningsledning, vil der ved en fejl
forekomme en DC-spænding i installationen. Se punkt D på oversigtsskemaet.
E) Isolationsfejl på DC-siden forårsager
brand. Se punkt E på oversigtsskemaet.
Ved at placere solcellens forsyningsledning
før husets almindelige fejlstrømsafbrydere,
vil risikoen for (A) være reduceret. En
restrisiko for (A) kan minimeres yderligere
ved at opføre kabelskab, måler, gruppetavle og information om, at der tilsluttes
solcelleanlæg, som fungerer i paralleldrift
med nettet.
Ved at placere en fejlstrømsafbryder
foran solcellens forsyningsledning, kan risikoen for Isolationsfejl på solcellens forsyningsledning og inverter (B) fjernes. Anvendes en type inverter uden skillested er
DC-kredsen desuden også beskyttet.
Ved at vælge en fejlstrømsafbryder type
B vil de fejl, der er beskrevet som type (B)
og (C) være elimineret.
Etableres der en driftsjord på DC-siden,
vil fejlstrømsafbryderen udkoble. Dette er
ikke tilladt for inverter uden skilletransformer. Men gøres det alligevel, vil fejl som
type (A) kunne udkobles af en fejlstrømsafbryder type B. Ønskes systemjord etableret,
bør anlægget tilsluttes et TN-system, og systemjorden føres isoleret frem til nærmeste
PEN-leder. Det er den samme problematik
som ved UPS-anlæg. Dermed vil faren ved
situation (A) og (C) helt kunne elimineres.
Wh
Brugsanvisning for det færdige solfageranlæg bør udarbejdes. Med det mål at
fjerne spændingen fra solcellerne, se fejl
type (E).
Analyse af sikkerhedsmæssige
forholdi dimensionering
Dimensioneringen
Det er ved dimensionering af disse syv
punkter, der skal træffes nogle fornuftige
valg. Se figur 2.
Punkt 1: Valget af udstyr til beskyttelse
mod overbelastning og kortslutning kan
træffes ud fra flere betragtninger:
•• Der skal foretages en koordination af
den valgte fejlstrømsafbryders kortslutningsholdbarhed. Jævnfør EN61008 er
denne mærket efter boligstandarden
EN60898. Forsikring eller gruppesikringen vælges efter det størst tilladte
Husets alm. installationer
6
HPFI
1
2
4
AC
3
Figur 2
HPFI
Type A eller B
5
7
Inverteren er placeret i
eller ved gruppetavlen
▶ Procesoptimerede filterposer fremstillet i Danmark
▶ Energibesparende ventilationsfiltre
▶ Kvalitetsfiltre til alle formål
▶ Kuvertfiltre, kompaktfiltre, panelfiltre, HEPA filtre
▶ Kontakt Nomitec for den korrekte
▶ Planfilter udskåret på mål
vejledning i valg af filtre
DC
▶ De fleste filtre på lager, til hurtig levering
Nomitec AS · Fabriksvej 7 , 5592 Ejby · Tlf. 64 40 00 14 · info@nomitec.dk
www.nomitec.dk
15
Vedvarende energi
prospektiv kortslutningsniveau for
fejlstrømsafbryderen.
•• Sikringen skal kunne tåle indkoblingsstrømstød, hvor der er skilletransformer
indbygget i eller indsat lige før inverteren. Dette udelukker brug af automatsikringer, der er følsomme over for store
subtransiente indkoblingsstrømme.
Kilde: SB afsnit 6 § 434.3
Punkt 2: Her kan vælges mellem standard
for type A og B fejlstrømsafbrydere, og
det er typen af inverter, som er bestemmende for valget.
Er det en type med indbygget DC-filter,
fx en skilletransformer, kan her vælges en
fejlstrømsafbryder type A. Er der ikke DCfilter, skal der anvendes en fejlstrømsafbryder type B, som typisk ligger i en prisklasse på 3500 – 4500 kroner.
Der kan måske vælges en fejlstrømsafbryder efter standarden EN6061009, ved
at gøre brug af Fællesregulativet. I så fald
er det en forudsætning heri, at Ikmax i boligtavlen er max 6 kA. Automatsikringer vil
dog blive påvirket af skilletransformerens
indkoblingsstrømsted.
Kilde: SB afsnit 6A § 712.413.1.1.1.2
samt SB afsnit 6 § 531.2.1
Punkt 3: En adskiller placeret her er kun
nødvendig, hvis inverteren er placeret
uden for gruppeafbryderens synfelt. Af
hensyn til levetid og effekttab ønskes
inverteren placeret koldt, fx i et udhus,
som oftest vil være uden for gruppeafbryderens synsfelt, her skal der placeres en
adskiller. SB afsnit 6A § 712.536.2.1.1
Punkt 4: Inverteren vælges ud fra de
betragtninger, der er beskrevet ovenover,
og ud fra den positivliste Energinet.dk har
lagt frem. Et fornuftigt valg vil være at få
opfyldt krav, under punkt 2 og 5. Det vil
sige med indbygget adskiller og skilletransformer. Anvendes DC-filter, bør der
også indgå overvejelser, om hvordan det
ved eftersyn kan verificeres, at dette filters
funktion er intakt.
Energinet.dk: Tekniske forskrift 3.2.1
Punkt 5: En adskiller placeret i punkt 5
skal adskille DC-kredsen fra inverteren.
Dimensionering af adskillelsen skal opfylde
de krav til DC-strømme og DC-spændinger,
der kan forekomme. I SB afsnit 6A kapitel
712 defineres de strømme og spændinger
afbryderen skal dimensioneres ud fra.
SB afsnit 6A § 712.536.2.1.1
På nogle invertere ses, at der er indbygget en adskiller, og det skal afklares, om
den sidder på AC- eller DC- siden. Det bør
fremgå af installationsvejledningen, der
følger med inverteren.
Punkt 6: Der skal udarbejdes en brugsanvisning for vedligeholdelse af solceller, således at lavspændingsdirektivets
betragtninger overholdes. Det bør ved
installationen af solceller aftales, hvem der
udarbejder sådan en brugsanvisning.
Der er sikkerhedsmæssig en fordel at
etablere forbindelse af PE-leder til fremmede ledende dele på solcelleanlægget,
også af hensyn til subtransiente spændinger fra forsyningsnettet.
Punkt 7: Af hensyn til fejlstrømsafbryderens funktionalitet ved fejl i inverteren, skal
det overvejes, om der kan foretages en
systemjording på DC-kredsen. I så fald vil
korrekt placering af fejlstrømsafbryderen,
være så tæt som muligt på inverteren.
Dette kan få konsekvenser for de invertere, der ønskes flyttet væk fra gruppetavlen,
fordi fejlstrømsafbryderen bør flytte med.
I TT-systemer må der ikke foretages systemjord på invertere uden skilletransformer, da nullens potentiale ved fejl overført fra højspændingssiden kan blive op
til 250V på nullederen. Systemjording er
kun tilladt i TN-systemer og med jordleder
fremført isoleret til nærmeste PEN-leder.
2) Fejl i inverter, som nu kan føre DC strømme ud i installationen
til fx en isolationsfejl eller en person, som berører installationen.
1) Afbrudt installation
'
230V
DC
Udc
AC
HPFI
Ikke tilladt i TT
Systemer
PEN
N
PE
Figur 3
16
Konklusion: Etablering af driftsjord, sikrer udkobling af et fejlkredsløb,
fx ved isolationsfejl i forsyningsledning, der forsyner solcellen
Denne type installation vil give den største
beskyttelse og sikkerhed.
SB afsnit 6A § 712.312.2 Systemjording
fjernstyring af automastikringer eller maksimalafbryder.
Bemærk i øvrigt, at de gunstige skatteregler ikke gælder for anlæg over 6 kWp.
Ved studie af mulige fejl på solcelleanlæg, under 6 kWp, vil det være en unødig risiko at vælge invertere uden DC-filter eller skilletransformer. Effekttabet i
skilletransformeren har særligt fokus. Det
bliver et valg mellem at minimer et effekttab i skilletransformeren eller at vælge en
komponent, (fejlstrømsafbryder type B)
til en merpris på 4 – 5000 kr. Det bliver
et sikkert et debatemne i den kommende tid.
Udviklingen peger imod at udvikle filtre
uden effekttab, altså en adskillelse, der
fungerer effektivt mod DC-strømme.
Hvis fabrikanten giver garanti for, at
fejlstrømme gennem inverteren ved en fejl
ikke overstiger en overlejret DC-strøm på
6 mA, kan en almindelig fejlstrømsafbryder type A måske anvendes. Jeg skriver
Forhold ved systemjord
Ønskes der etableret systemjord i et
TN-systemnet, føres en isoleret jordleder
til systemets jordingspunkt (jordspyd) af
hensyn til korroderende DC-strømme.
Generelle betragtninger:
For anlæg over 6 kWp bør det overvejes, hvilke typer fejlstrømsafbrydere, der
anvendes.
Er der tale om et TN-system, er det
valgt frit at anvende fejlstrømsafbrydere. Efter de gennemgåede fejlscenarier, må det tilrådes. Typen af fejlstrømsafbryder i TN-system bør være enten en
maksimalafbryder med fejlstrømsmodul
(TRMS måling) eller alternativt en pilotfejlstrømsafbryder for eksempel af type BENDER, AC/DC-fejlstrømsrelæ type RCMA til
måske, fordi det er væsentligt at kunne
kontrollere, at denne sikring mod fejlstrøm er intakt.
Empiri og kilder
Denne artikel er skrevet ud fra en grundig
analyse af stærkstrømsbekendtgørelser
og med udgangspunkt i de diskussioner,
jeg møder om installation af solceller i mit
faglige netværk.
Det har vist sig at være et komplekst
stofområde at kunne identificere fejlstrømskredsløb og ud fra disse kredsløb
give en brugbar vurdering af en hensigtsmæssig installationsmetode. Artiklen er
ikke afstemt med myndigheders minimumskrav og eventuelle lempelser på
området. Artiklen er desuden diskuteret
med Sikkerhedsstyrelsen.
Kommentarer til denne artikel eller nye
erfaringer med drift af solceller er velkomne, og kan bringes på netværket Elteknik på LinkedIn.
B COOL CONSULT A/S
En kompetent og fleksibel partner når
det gælder service og reservedele til
maritime og landbaserede køleanlæg
Vi tilbyder vore partnere 24
timers service, 365 dage om året
L CONSULT
OO
S
OL
A/
BC
O
A/S
BC
Vor service inkluderer:
CONS
T
UL
B COOL Consult A/S
Nordhavnsvej 24,
8500 Grenaa
Tel: +45 86 36 19 29
Fax: +45 86 36 19 39
Email: marine@bcconsult.dk
www.bcconsult.dk
✽ Service og support i Verdensklasse,
✽ Vedligehold af køleanlæg
✽ Renovering og overhaling af kompressorer. På pladsen eller på eget værksted
✽ Kølemiddelkonverteringer
✽ Opgradering af kompressor og anlægsstyringer
✽ Levering af reservedele til alle typer kompressorer og systemer
✽ Konsulentbistand ved designændringer,
forbedringsforslag til eksisterende anlæg
og nybygninger/installationer
Vor viden og erfaring
skal være jeres fordel
17
Kaj Joensen har udviklet en maskine,
der kan separere olie fra bilge-vand
Mange fordele med
Oil Conveyor
Den færøske virksomhed Faroe Maritime Technic har lanceret et nyt produkt til separering af olien i bilge-vand.
Af Jesper Frimand Nielsen
Maskinchef Kaj Joensen var for godt fire
år siden, ligesom mange andre sejlende
maskinmestre, irriteret over, at oil water
separatoren (OWS) ofte skulle renses og
have nye filtre. En opgave der tager tid og
koster en del penge. Kaj Joensen tænkte,
at der måtte være en bedre måde at sepa-
18
rere olien fra bilge-vandet, inden det blev
ført ind i OWS’en.
På det grundlag udviklede han den første
version af sin separator, der i de seneste år
har udviklet sig til det, som produktfirmaet
Faroe Maritime Technic nu sælger under navnet Oil Conveyor (olietransportbånd).
Problemer og udfordringer
Kølen under maskinrummet indeholder
altid noget bundvand (bilge water), der
er forurenet med rester af olier, sæbe og
andre klimafjendtlige kemikalier. Problemerne med det forurenede bundvand er
blandt andet (de to første punkter gælder
Grøn teknologi til søs
for skibe med åben køl, men systemet kan
også benyttes i lukkede bilge systemer):
• olie, der flyder på toppen af bundvandet
udgør en brandrisiko og kan i tilfælde
af en brand i maskinen fylde rummet
med røg og flammer på få sekunder.
Oliedampene fra bundvandet udgør en
sundhedsfare for maskinbesætningen.
• Der er en overhængende risiko for miljøforurening, såfremt bundvandet i en
nødsituation skal pumpes hurtigt ud.
• Det er kostbart at oprense bundvandet
i traditionelle OWS, fordi mængderne,
der skal renses, er ganske betragtelige
og primært består af vand.
• Da det er kostbart at rense og primært
består af vand, vil enkelte besætninger
løse opgaven ved at pumpe bundvandet
direkte i søen, når skibet er langt fra
land.
En mulig løsning
De opgaver, som et rensesystem skulle
opfylde, var blandt andet, at oliefilmen
skulle kunne fjernes fra bilge-vandet,
således at der er et minimalt vandindhold i
det opsamlede sludge. Og at systemet skal
være enkelt, driftsikkert og med minimalt
vedligehold.
Oil Conveyor-systemet virker som et
olie-transportbånd, og dets primære opgave er at separere olien fra bundvandet
og føre olien op i en spildolietank. Systemet består groft sagt af to hoveddele; et
transportbånd og et settling-system.
Transportbåndet er af gummi og monteret med absorberende mopper, der kan
opsamle op til 11 liter olie fra bundvandets
overflade i timen ved en bæltehastighed
på 1 meter i minuttet. Det absorberende
materiale kan operere i bundvandet ved
temperaturer helt op til 115 o C, og forsøg
har vist, at levetiden på det absorberende materiale er mere end et halvt år med
kontinuerlig drift, og det uden at der mistes nævneværdig absorptionsevne.
For at opnå en så høj separering af olie
og vand indeholder systemet som nævnt
også en settling-del, som ved hjælp af
vægtfyldeforskellen foretager den sidste
separering af den opsamlede spildolie, inden den pumpes til en opsamlingstank.
Det oprensede vand ledes tilbage.
Denne effektive separering af vand og
olie vil også have en række positive økonomiske aspekter – blandt dem billigere
drift af OWS da belastningen på filtrene
mindskes betragteligt. I mange havne bliver afgifterne for at aflevere spildolie/sludge afregnet pr. liter, hvilket vil gøre det billigere at aflevere spildolie/sludge med et
meget lavt vandindhold. Andre skibe har
en incinerator om bord, hvor man udnytter spildolien til for eksempel varme. Spildolien/sludge skal dog, for at kunne benyttes her, ligeledes være fri for vand.
Idet skibes maskinrum er opbygget
forskelligt, har Faroe Maritime Technic
gjort systemet så fleksibelt som muligt.
Dette blandt andet ved at opsamlingsbåndet kan justeres til at arbejde i et vinkelspand mellem 50 og 90 grader. Ligeledes kan systemet drives såvel elektrisk
i åben køl som hydraulisk i bilge-tanke.
Installationen af systemet er meget enkel, og grundet den simple opbygning er
det ifølge Faroe Maritime Technic også
meget vedligeholdsvenligt. Virksomheden anslår således, at vedligeholdsudgifterne til systemet i standardudførelse
gennemsnitligt vil udgøre under 10.000
kr. pr. år.
Test og reference
Test af systemet viser:
• At anlægget kan fjerne op til 15 liter olie
pr. time fra bilge vandet.
• At vandindholdet i den settlede olie er
mindre end 1 pct.
• Gennemsnits-ppm-værdien målt på
afgangen af OWS´en er 2-4 ppm.
• Filterforbruget på OWS´en reduceres
med to tredjedele.
Oil Conveyor systemet er blevet testet i
henhold til IACS (The international Association of Classification Societies) standarder
og regulativer. Udstyret er testet af marineafdelingen hos Delta i Danmark. Delta
er et akkrediteret testcenter og blandt de
førende i Skandinavien. Endvidere har Faroe Maritime Technic selv udført en større
test, der er blevet overvåget og attesteret
af Det Norske Veritas i 2010.
Faroe Maritime Technic, har de seneste
to år udført en række test ombord i forskellige skibstyper med gode referencer.
Hidtil har testresultaterne været positive.
- The projection of the Oil Conveyor
shows the basic idea
PPM
OWS
Waste oil tank
Settling system
2
Inlet
1
Oil water
separator
Hose
pump
1. Waste oil (Free of water)
2. Rejected water
Overboard
OIL CONVEYOR
Clean bilge tank
19
Bygningsdrift
Her er nedbrud
ikke en mulighed
Bilka er de største supermarkeder i Danmark – så store, at der er maskinmestre ansat til at varetage den
tekniske drift af dem. Claus Jensen har opgaven i Bilka Esbjerg.
Af Sune Falther – Foto Bent Medvind
Claus Jensen, maskinmester og teknisk
chef i Vestjyllands største supermarked,
har lige påstået, at der hurtigt går varer
til for 100.000 kroner, hvis kølesystemet i
montren med mejerivarer sætter ud.
Mødt af journalistens skepsis nikker han
i retning af kølemontren, som strækker sig
meter efter meter rundt i hjørnet i Bilka.
»Spiser du selv ost? Så ved du, hvad det
koster.«
Og så er det, man kigger ordentligt efter. Kassevis af Klovborg, trekanter med
Parmesan, stabler af brier og camembert.
Meter efter meter af højfordærvelige fødevarer til kilopriser, der får råolie til at ligne
dagens slagtilbud.
Det er, når man lader øjnene se, hvad
der egentligt er af helt enorme værdier i
sådan et supermarked, at man begynder
at forstå vigtigheden af at have et køleanlæg, man kan stole på. Man plusser osten
med mælken, kigger videre til fryseren
med oksemørbrad og kyllinger, til køleren
Ny forhandling
med culotter, hakkedrenge og koteletter,
mens kasseapparatet i baghovedet snurrer løs.
Og møder Claus Jensens blik igen: »Jeg
sagde det jo nok,« siger han med et grin.
Alsidigt job
Bilka driver de største supermarkeder i
Danmark, og afdelingen her i Esbjerg Nord
er af størrelse at betragte som en medium.
Her er 14.000 kvadratmeter under tag,
og som teknisk chef skal Claus Jensen
sørge for, at det hele virker. Fra vinduet,
der ikke kan lukke, til kasselinjen, der ikke
får strøm. Fra køleanlægget til lyset på
personaletoilettet – det er hans ansvar, at
det hele fungerer.
For det skal det bare. Der er ganske enkelt ikke noget alternativ: »Alene logistikken i at få fjernet tingene, hvis strømmen
skulle gå eller kølesystemet sætte ud – det
ville ikke kunne lade sig gøre. Det er så
enorme mængder, det drejer sig om. Vi
har flere 100 kubikmeter fryserum, fem
frostcontainere á 40 fod og stribevis af
lange køle- og frostmontre i butikken. Det
skal bare virke,« siger Claus Jensen.
Han har 350 kolleger, og tre af dem er
underlagt ham i teknisk afdeling. To elektrikere og en maskinist.
De har nok at rive i.
Butikken bruger hver dag lige så meget
strøm som to parcelhuse bruger på et år.
Butiksområdet har 1.400 lysstofarmaturer med to rør i hver (nye rør bestilles direkte ved producenten i Kina!) og der er
et bageri, der skiveskærer 80.000 stykker
rugbrød årligt. Hver dag går i gennemsnit
4.000 til 6.000 kunder gennem en af de
22 kasselinjer. Flaskeautomater, alarmer,
løse fliser på gulvet i Bistroen – Claus Jensen og holdet i teknikken er dem, der skal
løse det, lige som Teknisk Afdeling også
skal rykke ud til de lokale Føtex-varehuse
og løse opgaver der.
»Det er alsidigheden, der tiltaler mig. »
Tsubaki kæder
Brd. Klee forhandler nu
Tsubaki kvalitetskæder.
I programmet er bl.a.
standard GT4 Winner -,
N.E.P. korrosionsbestandige-, PC- samt Lambda
vedligeholdelsesfri kæder.
Se hele programmet
på www.klee.dk
BRD. KLEE A /S T 43 868 333 E klee@klee.dk
20
www.klee.dk
»Det værst tænkelige er en brand i en ingeniørgang, hvor alle
ledningerne kører. Så ligger hele varehuset ned, og så har vi balladen. Det har vi prøvet en gang, og det er ikke festligt!« siger Claus
Jensen, maskinmester og teknisk chef i Bilka Esbjerg.
??????????
Claus Jensen er glad for at have en udfordrende og varieret arbejde,
hvor fritiden ikke ædes op af overarbejde.
Du ved aldrig, hvad dagen bringer. Den ene dag kan der være
helt stille; den næste kan jeg have 50 telefonopkald inden 8.30
og have bestilt kølemiddel for en halv million kroner klokken
9.00. Det er en hverdag, jeg holder meget af,« siger han.
Frihed – og fri
Selv om det således kan være svært at beskrive en typisk dag, så
er der da arbejdsopgaver, der er daglige. Claus Jensen bruger et
par timer hver dag på at overvåge og styre alle tænkelige målere
og sensorer på varehusets mange maskiner og installationer.
Sprinkleranlæg, automatisk brandslukning, sikring og vedligehold
22
af køleanlæg er faste punkter, og en stor del af tiden går også
med at koordinere besøg fra elektrikere, smede, VVS’ere og andre
eksterne håndværkere, som huset hele tiden har brug for.
»Vi er på mange måder en meget varieret arbejdsplads, og
udfordringerne i mit job er mange og meget forskellige. Og så
holder jeg meget af, at jeg ikke skal arbejde i 70 timer om ugen
for at have et job med indhold. Der er meget frihed i mit job, og
også en god portion fritid. Overarbejde skal afspadseres, og det
passer mig rigtig godt. Det er der maskinmestre nok, der gerne
vil arbejde meget, men jeg vil også gerne lave noget andet og nå
at holde fri med familien,« siger han.
Innovativ industriservice og
ON-SITE machining
• Turbinerevisioner
• Kedelreparationer
• Mobilbearbejdning
• Termisk sprøjtning
• Certifikatsvejsning
• PTA-svejsning
• Metalocking
• Pumpe- og ventilarb.
• Engineering
Claus Jensen, 37 år, er uddannet maskinmester fra 2000. Inden
da var han uddannet mekaniker, og han har desuden arbejdet
som elinstallatør i et års tid. Han har arbejdet som inspektør ved
Arbejdstilsynet fra 2001 til 2008, hvor han skiftede til Bilka
Esbjerg.
AGJ A/S
Smede– ingeniør– og maskinfirma
Stationsvej 3
4295 Stenlille
Tel +45 57 80 44 00
Metalock Engineering Sweden AB
Marieholmsgatan 28-30
SE-401 50 Göteborg
Tel +46 (0)10 470 72 00
Han er født og opvokset i Starup-Tofterup, hvor han stadig bor –
nu med konen Bente og sin søn på tre år.
www.agj-smed.dk
www.metalock.se
23
Nyt fra styrelserne
Modernisering af nød- og sikkerhedskommunikation
Bedre overblik over energiforskning
FN’s søfartsorganisation (IMO) har holdt møde i underkomitéen
for kommunikation, eftersøgning og redning.
Underkomitéen vurderer, at der bør foretages en revision og
modernisering af reglerne for maritim nød- og sikkerhedskommunikation, det såkaldte GMDSS system. En endelig beslutning træffes i IMO’s maritime søsikkerhedskomité.
Specialkonsulent i Søfartsstyrelsen Carsten Jensen oplyser, at
hvis arbejdet bliver sat i gang forventes det at løbe indtil 2017 eller senere.
Underkomitéen fik præsenteret en mulig kommende version af
det velkendte NAVTEX system, der bruges til at sende farvandsadvarsler som tekstbeskeder. Det foreslåede system kaldet ”NAVDAT” kan udsende store datamængder både som tekst og illustrationer.
»Det kan være en fordel at se et vrag, en tabt container, en
uvirksom bøje, et særligt fareområde eller andet placeret på en
kortskitse, frem for kun at læse koordinaterne, så jeg håber, at
det bliver en del af en eventuel revisionen,« siger Carsten Jensen.
Procedurerne for personligt udstyr kunne også være en del af
en mulig revision:
»Der er en tendens til at flere bruger personlige alarmeringsog sporingsmidler. De følger ikke altid de grundlæggende principper for anvendelse af den type udstyr, hvilket i værste fald kan
betyde, at der er nødkald, der ikke bliver hørt. Jeg håber ligeledes, at dette bliver en del af en eventuel revision af GMDSS,« fortæller Carsten Jensen.
De danske energiforskningsprogrammer har fået en ny fælles
projektportal: energiforskning.dk. Portalen giver overblik over
energiteknologiske forsknings- og udviklingsaktiviteter.
På energiforskning.dk kan du få et let tilgængeligt overblik over
de mange energiprojekter, der gennemføres af danske universiteter og virksomheder. Projekterne skal både hjælpe Danmark med
at omstille til et grønt og bæredygtigt energisystem og samtidig
skabe grundlag for grøn vækst og beskæftigelse. Den nye portal
viser, hvilke projekter, der er sat i gang, og du kan finde resultater
af afsluttede projekter. Du kan se hvilke virksomheder og universiteter, der gennemfører projekterne, og hvad de går ud på.
Sikre bådøvelser er nødvendige
I marts skete en alvorlig ulykke på ANNA MAERSK under udsætning af MOB-båd. Havarikommissionen er nu ved at undersøge
ulykken, og der kan på nuværende tidspunkt ikke siges noget
præcist om årsagen til ulykken.
Søfartsstyrelsen vil i den forbindelse understrege, at bådøvelser
skal planlægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Udstyret skal efterses og vedligeholdes. Det er vigtigt at være opmærksom på slitage eller korrosion.
Ved udsætning af MOB-båd bør disse affires og ophives uden
personer i båden, og når det således er konstateret, at dette fungerer korrekt kan båden udsættes med netop det antal personer
om bord, der er nødvendigt for at betjene båden.
Udsætning af en båd med personer er et eksempel på et øvelsesmoment, der – alt efter omstændighederne – kan indebære
en unødig risiko. Sådanne øvelsesmomenter skal udføres under
iagttagelse af særlige sikkerhedsforanstaltninger. Om nødvendigt
skal øvelsesmomentet udelades.
24
Nye reservationer til havmølleparker
Klima-, energi- og bygningsministeren har udpeget en række områder på havet, som reserveres til fremtidige udbud af stor-skala
havmølleparker. Det betyder, at områderne vil være lukkede for
opstilling af havmøller uden for en statslig udbudsrunde.
Arealreservationen sker for at sikre den samfundsøkonomisk
mest hensigtsmæssige udbygning med havmøller, når energiforsyningen i de kommende år skal omstilles til i stigende grad at
blive baseret på vedvarende energi. I forbindelse med denne omstilling forventes en fortsat kraftig udbygning med vindkraft på
havet, hvorfor det er nødvendigt allerede nu at sikre arealer til
mulige fremtidige udbud af havvindmøller.
De arealer, der udpeges, er de seks hovedområder, som Havmølleudvalget har identificeret som mest relevante for udbygning
med storskala havvind. Havmølleudvalget består af Energistyrelsen, Naturstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Energinet.dk, Risø-DTU.
Nye regler om støj fra vindmøller
Nye regler om lavfrekvent støj er trådt i kraft fra 1. januar 2012.
Hermed er Danmark det første land i verden, som har bindende
grænser for lavfrekvent vindmøllestøj.
De nye regler supplerer de hidtil gældende støjgrænser for
vindmøller med en ny grænse på 20 dB for den lavfrekvente støj
og sikrer dermed, at hverken den sædvanlige støj eller lavfrekvent
støj bliver generende, når de nye vindmøller kommer.
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30
Få Danmarks højeste rente
på din lønkonto
Som medlem af MF kan du få en lønkonto med Danmarks højeste
rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting,
som du synes er vigtige.
SåDan Får Du 5%
på Din lønkonto
Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste
Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din
lønkonto og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af
dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem.
ring:
For at få den høje rente skal du være medlem af MF, have afsluttet
din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos
Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver
at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat®Løn er en del af en
samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere
din økonomi i forhold til den samlede pakke.
Rentesatserne er variable og gældende pr. 13. februar 2012.
Ring til os på 3378 1971
online: Gå på maskinmestrenesbank.dk og vælg ’book
møde’. Så kontakter vi dig,
så du kan få mere at vide
om, hvad det betyder at få
Danmarks højeste rente på
din lønkonto.
??????????
26
Chokolade, køling
og to millioner
I to måneder lagde Simon Dige Olsen alt andet til side for at sikre energibesparelser hos Toms. Men så
endte det omfattende forløb også med et 12-tal og prisen for årets bedste bachelorprojekt.
Af Allan Priess Poulsen – Foto Lars Møller
Som maskinmesterstuderende er sjette
semester reserveret til henholdsvis praktik
og udarbejdelse af det afsluttende bachelorprojekt. På papiret varer begge dele tre
måneder, men i virkeligheden afleverer
de studerende projektet efter knap to
måneder, hvorefter det bliver vurderet og
den studerende eksamineret. Et forhold,
som Simon Dige Olsen ikke på forhånd
var tilstrækkeligt opmærksom på, og som
derfor endte med at presse et i forvejen
intenst projekt yderligere sammen.
»De første to-tre uger havde jeg en arbejdsuge på 50 timer og den næste måned på 70 timer. Projektet greb også
om sig på den måde, at tidsforbruget på
mine tre løsningsforslag var meget uens.
Det første var der ikke meget arbejde i,
»
27
Energioptimering
nummer to var noget mere omfattende,
mens det sidste var langt mere krævende
end de to andre tilsammen. Det betød,
at arbejdsbelastningen blev meget stor til
sidst,« fortæller 24-årige Simon Dige Olsen, der dog ikke lod sig gå på af en tætpakket periode, hvor også lørdag og søndag var faste arbejdsdage.
»De første par uger var det lidt hårdt at
arbejde så længe, men derefter blev det
bare normalt. Jeg sad et meget godt sted,
og der var fri chokolade, så jeg hyggede
mig udmærket,« siger han med et smil på
læben.
En vidtrækkende for-analyse
Simon Dige Olsens bachelorprojekt blev
præmieret som årets bedste på Maskinmestrenes Forenings generalforsamling i
marts. Det tager udgangspunkt i chokoladefabrikken Toms, hvor han siden
1. februar har været ansat som drift- og
vedligeholdelseskoordinator.
Toms Gruppen har hele virksomhedens
chokoladeproduktion på fabrikken i Ballerup, og fremstillingen af chokolade kræver forskellige termiske processer, hvorfor
et større ammoniakkøleanlæg er placeret i
kedelcentralen til produktion af køl. Simon
Dige Olsens bachelorprojekt er udarbejdet som en for-analyse til udskiftningen af
en række fordampningskondensatorer på
grund af støjkrav og slitage.
Analysen danner grundlag for tre løsningsforslag, hvor miljømæssige hensyn
og økonomiske forhold bliver undersøgt.
I behandlingen af miljømæssige hensyn
bliver der taget hensyn til henholdsvis støjkrav, spildevandsudledning og implicit
CO2-udledning via energibesparelser. De
økonomiske forhold berører installationsomkostninger, energiforbrug, drifts- og
vedligeholdelsesomkostninger samt tilbagebetalingstider. Analysen ligger til grund
for en endelig anbefaling til Toms om at
vælge en løsning med installation af en
varmepumpe på grund af store miljømæssige og økonomiske fordele.
28
kan efterkommes, at udledningen af CO2
kan reduceres, samt at kemikalieforbruget
reduceres med mindre spildevandsforurening til følge. Hvad angår økonomien, er
der tale om en engangsinvestering på 3,7
millioner kroner, men ikke desto mindre
en relativt kort tilbagebetalingstid på et år
og ti måneder som følge af en massiv årlig
besparelse på knap 2,2 millioner kroner.
Besparelsen omfatter henholdsvis køb af
fjernvarme, energiforbrug på kølemaskiner
samt energi- og vandforbrug på kondensatorer. Og dens størrelse kom bag på
både Simon Dige Olsen og Toms.
»Det overraskede mig i det hele taget,
at løsningsforslaget med varmepumpen
var det mest fordelagtige. Jeg havde ikke
regnet med, at den ville kunne betale sig
hjem så hurtigt. Og jeg havde slet ikke
forventet, at besparelsen ville være så stor,
men det var selvfølgelig en glædelig nyhed og noget, som Toms har planer om at
kigge nærmere på,« fortæller Simon Dige
Olsen.
Kan blive realiseret
Idet den anbefalede varmepumpe stadig
er en prototype, lyder hans råd i bachelorprojektet at vente omkring et år med at
foretage investeringen. Simon Dige Olsens
forventning er således, at der til den tid vil
være flere varmepumper af samme type at
vælge imellem, ligesom der sandsynligvis
vil være skabt brugbare driftserfaringer.
Ender projektet med at blive realiseret,
sker det efter al sandsynlighed med ham
selv i centrum.
»En stor del af min tid er jeg
beskæftiget med køleanlægget, dampkedlerne, centralvarmen og luftkompressorstationen – generelt hele energiforsyningen. Derfor vil jeg også blive involveret
i implementeringen af varmepumpen. Det
håber og tror jeg på sker, for når man har
brugt så meget tid på et projekt, vil det
selvfølgelig være sjovt at få lov til at gøre
det færdigt,« siger han.
Et andet bemærkelsesværdigt forhold i
forbindelse med bachelorprojektet er, at
Simon Dige Olsen har udarbejdet det helt
på egen hånd. Ganske vist med adgang til
en vejleder og sparring fra især virksomhedens kølemester, men uden assistance
fra en eller flere medstuderende, som det
normalt ses. Den beslutning har selvsagt
ikke gjort tidsperspektivet lettere at håndtere, men ikke desto mindre er der tale
om et kalkuleret valg.
»Jeg var lidt træt af at arbejde i grupper, fordi jeg syntes, der gik meget tid
og energi med at diskutere og undervise hinanden. Tit havde vi ikke de samme
forventninger til, hvor meget der skulle
investeres i projekterne og dermed også
i karakteren. Derfor valgte jeg at være
alene om mit projekt, samtidig med at jeg
efter flere år med gruppearbejde gerne
ville se, hvad jeg kunne præstere på egen
hånd,« siger Simon Dige Olsen.
At det ikke var så lidt, vidner karakteren 12 om, ligesom det altså også blev til
prisen for årets bedste bachelorprojekt
blandt alle udbyderne af maskinmesteruddannelsen.
Det lagde bedømmelseskomiteen vægt på
Om Simon Dige Olsens projekt
PRISUDDELING FOR
”Udskiftning af køledondensatorer” fra
14. GANG
Københavns Maskinmesterskole og
Siden sit 125 års jubilæum i 1998 har
Elinstallatørskole skriver bedømmelsesko-
Maskinmestrenes Forening hvert år præ-
miteen blandt andet:
mieret bachelorprojekter, der udmærker
”Simon Dige Olsen har med stor autoritet
sig på særlig vis.
og indsigt analyseret behovet for udskift-
Som det næstbedste projekt blev denne
ning af eksisterende fordampningskon-
gang valgt ”Optimering af grundvandskø-
densatorer. Undervejs i projektet vurderer
leanlæg” udarbejdet af Jacob Lund og
han muligheden for at erstatte den tradi-
Michael Rasmussen fra Aarhus
tionelle kølekondensatorløsning med et
Stort potentiale for besparelser
Maskinmesterskole. Dette bachelorpro-
helt nyt varmepumpeanlæg, der kunne
Blandt fordelene ved det valgte forslag
er, at kommunens påbud i forhold til støj
jekt og dets perspektiver er beskrevet i
fjerne og genbruge overskudsenergien
Maskinmesteren nr. 11, 2011.
fra køleanlægget.”
Simon Dige Olsen beskæftiger sig med hele energiforsyningen hos
Toms og vil også blive involveret i implementeringen af varmepumpen:
»Når man har brugt så meget tid på et projekt, vil det selvfølgelig
være sjovt at få lov til at gøre det færdigt.«
29
Søfart
HMS Hood sænket
i heftigt søslag
For 70 år siden sank den britiske slagkrydser Hood i mundingen af Danmarksstrædet.
Af Ole Kolborg
24. maj 1941 sank den britiske slagkrydser
Hood efter i et kort, men heftigt søslag i
mundingen af Danmarksstrædet, at være
blevet truffet af en granat fra det tyske
slagskib Bismarck. Tre dage senere led
Bismarck samme skæbne. I anledning af
70 året for denne hændelse kunne man
for nylig se en udsendelse på TV, hvori
der var interviews med overlevende og
undervandsoptagelse af vragene, der
begge senere er fundet og udforsket. Den
ene kombattant, nemlig Hood var ved
sin kommandohejsning i 1920 tillige en
maskinmæssig milepæl og således nok en
artikel værdig.
Som betegnelsen slagkrydser antyder,
var denne skibstype et forsøg på at kombinere slagskibets styrke med krydserens
hastighed og manøvredygtighed. Dette
opnåedes i hovedtræk ved at gøre skrogene længere og smallere, samt med mindre pansring end rigtige slagskibe, men
med samme armering som sådanne. Teorien var så at højere fart og bedre manøvredygtighed skulle kompensere for den
manglende pansring. Det var især briterne, japanerne og tyskerne, der i starten
30
af det tyvende århundrede anskaffede
sådanne fartøjer. Samme dag som Hood,
31. maj 1916 blev søsat, blev Jyllandsslaget udkæmpet, og her mistede briterne
tre slagkrydsere på få timer, hvilket klart
demonstrerede, at tesen ikke holdt stik,
hvorfor forskellige forbedringer i Hood, og
dets planlagte tre søsterskibes design blev
udført og bygningstiden, derfor yderligere
forlænget. Først og fremmest blev sidepanseret forstærket, men ikke dækspanseret. Ved våbenstilstanden i 1918 var skibene langt fra færdige, og kontrakten på de
tre blev annulleret, mens Hood i 1920 var
klar til at gå på prøvetur efter leveringen
fra John Browns værft i Clydebank.
Oversteg alle forventninger
På denne prøvetur udviklede maskineriet momentant 151.000 hk, hvad der
gav Hood en fart på 32 knob, og dette
oversteg alle forventninger. Som det
første quadrupelskruede skib i verden var
Hood bestilt med gearede turbiner. På
grund af den lange leveringstid, blev to
andre nybygninger, der var kontraheret
senere, imidlertid leveret før Hood, også
med sådant maskineri. Allerede i 1914,
havde de første enkelt– og dobbeltskruede fartøjer med gearede turbiner set
dagens lys, og med Hood fik de altså for
alvor gennembruddet. Hoods turbiner
var af det såkaldte Brown – Curtis patent.
Det vil sige en høj– og en lavtryksturbine i compound, der var anbragt foran
gearhjulet og gennem hver sin aksel i
indgreb med dette, der sad på forkanten
af skrueakslen. På grund af det smalle
skrog var der ikke plads til at have de fire
anlæg liggende side om side, så de var i
stedet anbragt forskudt i langskibet i hver
sin sektion med den udvendige bagbord forrest. En ting man tillagde særlig
opmærksomhed var skibets olieforbrug,
der viste sig betragteligt lavere end i de
direkte trækkende turbiner. Alligevel var
dette forbrug formidabelt, idet de 24
Yarrow såkaldte Small Tube kedler ved
fulde omdrejninger konsumerede 2 tons
fuel olie pr. logget sømil. Altså 64 tons i
timen. Ikke så sært at oliesmerter vedblev
at være admiralernes store mareridt. Også
skibets skrog viste nye innovationer så
som pladestævn og bulb. Hoods skrog
var så slankt som på en liner, og i det hele
taget var det kun den grå farve, der viste,
at der var tale om et krigsskib. I profil var
Hood så elegant, at det nærmest lignede
en forvokset kongeyacht. Selv skibets hovedarmering bestående af otte 15 tommer
kanoner, der var anbragt parvis i to tårne
for og to agter, bidrog til symmetrien.
Med sine 46.000 tons var Hood verdens
største krigsskib. En rekord, der holdt frem
til 1940. Maskineriet var også verdens
stærkeste, indtil amerikanerne byggede
deres første hangarskibe seks år senere.
Hood var 262 meter lang, 31,7 meter bred
og stak 9,6 meter. Til at bemande denne
flydende fæstning krævedes en besætning
på 1477 mand.
På togt verden rundt
Efter aflevering og kommandohejsning
blev skibet sendt på et goodwill-togt til
nordiske og baltiske farvande. På dette
togt blev også danske havne anløbet,
således befandt Hood sig i Åbenrå ved
festlighederne i anledning af Sønderjyllands genforening med Danmark den sommer. Senere kom skibet på togter overalt
i verden, da man efter første verdenskrig
følte, at det britiske flag skulle vises. Fra
tid til anden gennemgik skibet forskellige moderniseringer og forbedringer,
men i det ydre lignede skibet sig selv ved
krigsudbruddet i 1939. Udseendet er som
bekendt ikke alt, og den tekniske udvikling havde naturligvis ikke stået stille i
de mellemliggende år. Tværtimod havde
udviklingen af turbine- og især kedelteknik medført, at det nu var muligt at
fremstille maskinerier med så stor ydelse,
at slagskibe også kunne nå de 30 knob,
og der fandtes ved krigsudbruddet kun
to slagkrydsere tilbage. De øvrige var
alle enten ophugget eller ombygget til
slagskibe. Det var også planen, at Hood
skulle gennemgå en ombygning, der skulle
omfatte både kraftigere maskineri og
øget pansring. Midlerne dertil var afsat og
værftet, der skulle udføre opgaven, var
udpeget, men træfferen fra Bismarck satte
altså en stopper derfor. Da også Bismarck
fire dage senere blev sænket, blev dette
faktisk begyndelsen til enden for slagskibene. Når én eneste granat kunne trænge
ind i magasinerne og tilintetgøre Hood
på få øjeblikke, og når én eneste torpedo
affyret fra et hangarskibsbaseret fly, kunne
ramme Bismarcks ror og dermed lamme
skibet, stod det klart, at slagskibene, deres
størrelse til trods, var for sårbare mål.
De slagskibe, der verden over var under
bygning på tidspunktet, hvor Hood og
Bismarck blev sænket, blev alle færdigbyggede, men ikke flere kontraheret. Men et
er en ganske anden historie.
For øvrigt kan enkelte efterladenskaber
fra Hood ses den dag i dag. Noget mellemsvært skyts blev på et tidspunkt fjernet
for at blive erstattet af antiluftskyts. Noget
af dette mellemsvære skyts blev senere
placeret på Færøerne og på Ascension, så
disse to lokaliteter har i dag lidt mere end
ornitologi at byde på for en besøgende.
Industrielle
varmepumper
til udnyttelse
af spildvarme
Sabroe HeatPAC 108 SR-W
Processpildvarme eller
kondenseringsvarme
fra et eksisterende
køleanlæg
+39°C
965 kW
+34°C
Varmepumpe med
ettrins-kompressor
(8 cylindre)
COP = 6,2
Energiforbrug 186 kW
Varmt vand til
rengøring eller
opvarmning
+64°C
1150 kW
+70°C
Vandets udgangstemperatur: +70°C
Varmekapacitet: 1150 kW
Kølekapacitet: 965 kW
Energiforbrug: 186 kW
Varmepumpens virkningsgrad: 6,2
Ammoniakfyldning: 50 kg
Ring 87 36 70 00 for yderligere information
eller send mail:
Allan.Bengtsen@jci.com
Joergen.Marcussen@jci.com
www.sabroe.com
31
Peter Birk kan godt bruge en arbejdsdag på at fremstille en enkelt kobberrørforbindelse, når formerne driller. I modsætning til nye rør, er de originale
meget nemmer at forme.
32
Søfart
Fuld damp på Jyllands
132 år gamle barkasse
Fartøjets dampmaskine er original, mens det ti meter lange skrog er fornyet. For fire millioner kroner, er
det 142 år gamle hjælpefartøj bragt tilbage i original stand.
Af Bjarne Egelind
»Der er ikke to ens kobberrør ombord på fartøjet, alle stumper er
specielle og meget tidskrævende,« siger Peter Birk, der er chef for
Fregatten Jyllands smede- og maskinværksted i Ebeltoft. Værkstedet er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en af ”Jyllands”
originale dampbarkasser. Hjælpefartøjet er ti meter langt og har
en dybgang på én meter. Udrustet med kedel og en to cylindret,
32 hk stor dampmaskine og en trebladet, 26” skrue, vejer hele
herligheden fem ton, der kan drives frem med 8,3 knob.
Der går omkring 100 forskellige rørstykker til at samle kedel, maskine og en selvstændig hjælpemotor, en lille encylindret
dampmaskinen på én hk, der fungerer som kølebackup og ellers
driver en lænsepumpe.
»På gode dage kan jeg nå flere rør, men når det går trægt og
faconerne kræver, at rørene både udglødes og fyldes med tørt
sand, for at de kan bukkes uden at klappe sammen, kan en enkelt rørforbindelse godt tage en arbejdsdag,« siger Peter Birk.
Held og hooligans
Skruefregatten ”Jylland”, der også var udstyret med dampmaskine, blev søsat i 1860 og solgt til ophugning efter 40 års tjeneste
i 1908. Ved den lejlighed blev også samtlige ro- og sejlbarkasser,
der kunne transportere 100 kampudrustede soldater i hvert fartøj,
solgt i lighed med dampbarkasserne, der med en firmandsbesætning kunne transportere seks passagerer af gangen.
Held og viden var årsag til, at dampbarkasse nr. 30, som havde »
Marinen stod tilbage
Når marinen overhovedet fik dampbarkasser, fire i alt på ”Jylland”, skyldtes det ikke mindst chefernes surhed over, at der ikke
engang hørte en enkelt til krigsskibets fartøjssortiment de første
tjenesteår. Det fremgår blandt andet af fartøjschef, kommandør
A.C. Schultzs indberetning til Marineministeriet i 1869, hvori han
pointerer:
»Dampbarkasse var savnet i Piræus, hvor franskmændene og
grækerne stillede deres til rådighed på grund af vindforholdene,
der havde umuliggjort, at vi returnerede i ro-barkasser efter endte visitter.«
Efter flere tilsvarende episoder, hvor den danske flådemagt
således stod tilbage over for andre, blev det besluttet at indføre dampbarkasser, der blev bestilt i England i 1870 hos Samuel
White i East Cowers på Isel of Wight, der også var leverandør til
den engelske flåde.
Kort fortalt indfriede dampbarkasserne forventningerne, hvilket
også var tilfældet i perioden, hvor ”Jylland” var kongeskib, og de
kronede hoveder i lighed med krigsskibets officerer således blev
fragtet standsmæssigt til og fra borde.
En ny kedel fra Wärtsilä er klar i den originale, isolerende indpakning. Ny
teknologi fornægter sig imidlertid ikke. Som supplement til kulfyringen, er
kedlen udstyret med el-varmelegeme, der holder vandet varmt, når fartøjet
ligger ved kajen.
33
Søfart
tilhørt ”Jylland” og er den eneste eksisterende, der er tilbage, blev fundet i Vejle
Lystbådehavn, rigget som lystfartøj med
dieselmotor og uoriginal overbygning i
1995.
Fregatinstitutionen købte fartøjet og
kom det i mølpose, mens man søgte midler til restaurering og ikke mindst var på
udkig efter en original dampmaskine. En
jagt, der i sig selv udgør et helt eventyr,
for fakta er, at man dels fik fire millioner
kroner til renovering bevilget af A. P. Møllers fond og dels var så heldig, at man fik
nys om, at englænderne havde en motor,
men stod med et nedbrændt skrog.
»Foruden en original, der står på Teknisk Museum i Helsingør, fandtes der ingen tilsvarende maskiner i kongeriget,«
fortæller Peter Birk, som tilføjer, at engelske Hooligans er den direkte årsag til,
at det lykkedes at få fat på originalmaskinen:
»Af ukendte årsager stak de ild på den
engelske dampbarkasse i London, hvor
skroget udbrændte, mens motoren eller
rettere de to motorer overlevede flammerne. Efter indgående forhandlinger og nok
en del held lykkedes det os at få lov til at
købe dampmaskinerne, hoved- og hjælpemotorerne, der har siddet i en barkasse
STORE SPANDE
Fregatterne var så store, at de kun
kunne gå ind i få danske havne.
”Jylland” er 71 meter lang med en dybgang på seks meter, derfor anvendtes
ro, sejl- og senere dampbarkasser, der
fragtede de mellem 405 og 430 besætningsmedlemmer til eller fra land eller
sejlede proviant og vand ud til skibene.
For sejl gjorde ”Jylland” 12 knobs fart,
for damp 11, mens dampbarkasserne sejlede 8,3 knob.
Dampbarkasserne holdt deres indtog i
den danske marine i 1870’erne, hvor
kronede hoveder forlangte, at man
fulgte den europæiske mode for området. ”Jylland” havde i alt fire af slagsen.
Barkas er i øvrigt fransk og betyder
spand.
34
om bord på HMY Victoria and Albert III
kongeskib i 1899. Motorerne er magen til
dem, de danske dampbarkasser var udstyret med.«
Ny kedel
Som sidegevinst lykkedes det også for Fregatinstitutionens engelske kontaktmand at
finde frem til den originale kedel, der i sin
tid hørte sammen med maskineriet.
Trykprøvning og nærmere undersøgelser viste imidlertid, at kedlen ikke kunne
klare kravene, så derfor gik jagten videre
i Rigsarkivet, hvor det lykkedes at finde
de originale tegninger. Det var ikke nødvendigt at entrere med en engelsk kedelsmedje. Den opgave påtog Wärtsilä i
Hirtshals sig sidste år, og virksomheden leverede således en ny trykprøvet kedel, der
med garanti klarer kravene til hård kulfyring.
»Som en krølle på den ende af historien viste det sig, at der var plads til et
kraftigt el-varmelegeme i kedlen, der kan
tændes, mens fartøjet ligger ved kajen, så
der både spares masser af tid og kul,« siger Peter Birk. Planen er således at koble
varmelegemet til i behørig tid før barkassen skal ud og sejle for kul, vand og damp
forstås.
17.000 kobbernitter
Det er ikke alene maskinerne, der har
været igennem en ordentlig overhaling.
For det ti meter lange, fuldkølede skrogs
vedkommende var det i en så ringe stand,
at bådebygger Claus Skotte-Lund, der har
været formand for restaureringsprojektet,
vurderer, at der kun er mellem fem og ti
procent tilbage af det oprindelige skrog.
Resten er stille og roligt udskiftet i løbet af
det år arbejdet har stået på.
Skroget er fremstillet af den fineste
mahogni, bygget i to lag, der er diagonal limet med et mellemlag af bivoks- og
linolie-imprægneret bomuldslærred, der
tætner fartøjet og i alle tilfælde i teorien, selv lukker et hul efter en geværkugle. Foruden omtalte lim og det yderste lag
kravellagte planker, er der brugt intet mindre end 17.000 kobbernitter, der til sammen giver en utrolig stærk, let og selvbærende konstruktion.
Når smedemester Peter Birk og maskinmester Anders Christensen, der har
kedelpasser-eksamen, fyrer op for dampbarkasse nr. 30 senere på sommeren, hvor
fartøjet søsættes, kan besøgende ved
selvsyn nyde det fantastiske stykke mekanik fra Victoriatiden sejle rundt i Ebeltoft
Vig.
BlivEr pEnsion mErE
rock’n’roll mEd En app?
Nej, men det bliver nemmere.
Hos PFA ved vi godt, at pension kan
virke kompliceret og kedeligt. Det gør
det dog ikke mindre vigtigt at have styr
på. Derfor har vi udviklet en app til
iPad, som på en enkel måde giver dig
overblik over din pension og kommer
med kvalificerede anbefalinger til,
hvordan du får mest ud af den.
Hent dit ”Pensionstjek”
gratis i app-store.
Tidligere var tatoverede kvinder et
særsyn, mens man i dag skal lede længe
efter et stykke med bart. Illustration fra
bogen ”Nordisk Tatovering”.
København var det absolutte centrum for tatovering i Norden
frem til midten af 1970’erne. Foto: Jon Nordstrøm.
I dag er helkropsdekorationer ikke så usædvanlige.
Her flasher designeren Patrik Muff sine tusser.
36
livsstil
DIN FOR EVIGT
Holdningerne er mange, men et er sikkert: Tatoveringerne er
bogstaveligtalt kommet for at blive.
Af Susanne Holte
Nogen har et lille, diskret symbol
gemt på kroppen – kun til åbenbaring
for den eneste ene. Andre har valgt at
fortælle hele sagaen og lade sig dekorere med kulørt blæk fra isse til tå.
For mange er der tale om en engangsforeteelse, men for et stigende antal
mennesker starter en livslang rejse i
tatovørens kyndige hænder. Meget tyder nemlig på at tatoveringer er stærkt
vanedannende – har man fået en, vil
man have flere.
”Nordisk Tatovering” er en historisk tatoveringsbog fra Nordstrøms Forlag af forfatter og
fotograf Jon Nordstrøm, der tidligere har udgivet bogen ”Dansk Tatovering”. Over 320 sider
giver den et spændende indblik i tatoveringens
udvikling i Norden fra 1885 til 1985. Bogen er
fyldt med store fotos i bedste coffee table stil.
Der er ikke altid nogen masterplan bag
tatoveringer. Ofte er der tale om tilfældige
tusser, erhvervet i en brandert. Illustration
fra bogen ”Nordisk Tatovering”.
Denne umættelige trang beskrives
blandt andet i John Irvings forrygende
bog ”Indtil jeg finder dig”, hvor vi tages
med på en sand Odysse rundt til
alverdens tatovører – selvfølgelig også
til Danmark, hvor vi har en gammel og
stærk tradition for vovet og maritim
kropsudsmykning. Traditionen hænger
givetvis sammen med vores status
som søfartsnation: tatoveringer er
nemlig historisk tæt knyttet til sømænd. Og selvom det i dag hovedsagelig er landkrabber, der lægger arm til,
så kan enhver tatovør med respekt for
sig selv stadig udføre de traditionelle
anker, roser, kompasstjerner, hjerter,
svaler, delfiner, fuldriggere, sømandens
grav, barmfagre piger og vimpler med
diverse pigenavne. Læg dertil klassikeren over dem alle: Din For Evigt.
Ad vandvejen
Tatoveringer og skumsprøjt hører
sammen og noget tyder da også på,
at tatoveringerne kom til Europa ad
søvejen. Der findes flere eksempler
på primitive tatoveringer op gennem
Europas historie – fund af redskaber
fra bronzealderen og beretninger fra
Vikingetiden med vidnesbyrd om
skræmmende kropsdekorationer tyder
på, at man fra Arilds dage har printet
mønstre og symboler ind i huden ved
hjælp af primitive værktøjer. Faktisk er
verdens ældste tatovering fundet på
kroppen af et 6500 år gammelt moselig – Ismanden fra Salzburg.
Tatoveringerne blev dog først rigtig
populære i Europa, da den berømte
opdagelsesrejsende James Cook i
slutningen af 1700-tallet returnerede
til England fra sin lange rejse med det
gode skib Endeavour til Stillehavsøerne. Vel tilbage kunne han kunne
blandt meget andet berette at befolkningen på Tahiti smykkede sig med de
såkaldte ”tattows”. Dette budskab om
eksotisk og fremmedartet kropskunst
inspirerede den engelske adel til selv
at få mindre tatoveringer. Overklassens interesse for de små dekorationer tog dog af, da den elektriske
tatoveringsmaskine blev opfundet
I gamle dage var tatoveringsmiljøet lukket og logeagtigt. Det var præget af total selviscenesættelse, hvor for eksempel Tato-Jack (1916-1984) var kendt for sine løgnehistorier. Bogen
”Dansk Tatovering” kommer ind under huden på et farverigt dansk fag, som ikke er beskrevet i
bogform siden 1985, selvom næsten hver tiende dansker har en tatovering. Foto: Inga Ejstrup.
Illustration fra bogen ”Nordisk Tatovering”.
livsstil
37
og tatoveringerne dermed blev tilgængelige for alskens godtfolk og ikke
mindst søfolk, der siden har holdt liv i
det traditionelle kunsthåndværk.
Statement
I mange år har tatoveringen været
tæt knyttet til søfolk og fiskere, der
stolt har vist deres farvestrålende
arme og brystpartier frem – en af de
mest kendte sømandstatoveringer
sad nok på kroppen af vores gamle
konge, Kong Frederik den 9., der var
synlig stolt af sine tusser. Lige med
undtagelse af dette royale eksempel,
har tatoveringer gennem en årrække
været lav status og dårlig smag – en
social stigmatisering, en provokation.
Sådan er det ikke længere: Tatoveringerne er blevet topmoderne og inspirationskilderne er mangfoldige. Vi vil
have japanske og kinesiske skrifttegn
printet på håndled og på indersiden
af armen som minimalistiske og
grafiske statements. De såkaldte
tribal-motiver i form af sorte, blå eller
grå ornamenter, der snor sig truende
om biceps og muskuløse brystkasser og nakker er også populære. Det
seneste hit er de farverige, sømandsinspirerede tatoveringer, hvor de
naive og historiske motiver igen har
fået en renæssance – ikke blot hos
mændene. Også spæde kvindekroppe dækkes med gule, grønne, blå og
røde farver.
For evigt
Uanset om man er til intime statements eller full-body kunstværker, er
der tale om en urgammel udtryksform, som i disse år breder sig op
gennem alle samfundslag, vækker
genklang hos både mænd og kvinder
– unge og ældre. Tusserne sidder ikke
længere kun på armene af hærdebrede sømænd, som i kådhed har
lagt arm og bryst til tatovørernes nåle
i Nyhavn eller Shanghai.
De sidder i dag på kroppen af stilikoner som David og Victoria Beckham,
Caroline Flemming, Kronprins Frederik, Helena Christensen og tusindvis
af andre topmodeller, sportsstjerner,
skuespillere, entertainere og royale.
De sidder på ryggen af sværvægtsboksere i silkeshorts, på armene af
uniformsklædte politibetjente, på
anklerne af honnette kvinder,
38
livsstil
på halsen af hardcore rockere, på
den lyse hud under direktørernes jakkesæt og på bedstemødrenes bare
arme. De popper op på ung og glat
marcipanhud og bæres stolt på ældet
og rynket hud. Og for langt de flestes
vedkommende, sidder de der for tid
og evighed. En tatovering er ingen
flygtig modedille, men en permanent
kropsudsmykning, som man også
skal kunne stå ved om 20 og 30 år,
når listen med pigenavne under parolen Din for Evigt er blevet længere
end armen rækker.
Beslutning for livet
Langt de fleste seriøse tatovører
anbefaler da også deres kunder at
gå hjem og tænke over tingene en
ekstra gang, inden de beslutter at
lade nålen sende den farverige blæk
ind under huden. Når beslutningen
er truffet gælder det om at vælge
både placering, motiv og stilart med
omtanke – specielt hvis den første
tatovering skal følges op af flere, og
dermed skal indgå i en større helhed.
8 ud af 10 kommer nemlig igen – de
bliver ofre for blækvirusen. Den lille
tatovering, der måske startede som et
enkelt symbol på samhørighed med
kæresten bliver ofte vanedannende,
og selvom det gør lidt ondt, når nålen
arbejder sig hen over huden, så bider
mange tænderne sammen for at opnå
det ønskede resultat.
Den smerte de fleste oplever i forbindelse med at få tatoveringen er dog
ikke noget at regne mod den, man
må forvente, hvis man fortryder og
gerne vil have vasket tavlen ren igen.
Det kan nemlig godt lade sig gøre at
slippe af med en uønsket tusse ved
hjælp af laser-teknologi.
Nogle tatovører regnes for store
kunstnere og har længst opnået
verdensry. Kunderne rejser gerne om
på den anden side af kloden for at få
et kunstværk af en udvalgt tatovør.
Historierne om disse mestre har de
seneste år fået ny næring via blandt
andet TV-serier som Miami Ink
og LA Ink, hvor de medvirkende
blækkunstnere helt sikkert har
været med til at puste
efterspørgslen op til
uanede højder.
Det er Lotus, der bygger Tesla i Europa,
således også den lille frække sportsvogn
Tesla Roadster, der gør op med alle
fordomme om el-biler.
Den længe ventede S-model fra Tesla
kommer til Danmark sidst på sommeren
og forhåndsinteressen er stor. Da el-biler
indtil videre er fritaget for registreringsafgift i Danmark, forventes det at prisen
lander i underkanten af en halv million.
EN ELBIL – DER RYKKER
Ud for Bredgade 35 i København holder en sportsvogn. Det er en Tesla Roadster – en elbil af den spektakulære slags.
Af Susanne Holte
Her er ingen udstødningsrør, ingen
CO2-udledning, ingen registreringsafgift
og næsten ingen støj. Til gengæld er
der masser af hestekræfter og smukt
design, når verdens hurtigste elbil letter
fra fortovskanten. Accelerationen er
overvældende og der er bogstavelig talt
dømt rutsjebanetur, når pedalen trædes
i bund. Tesla Roadster er på alle måder
en frydefuld oplevelse. Man glemmer
alle fordomme om elbiler og får pludselig
lyst til at bidrage til at nedbringe CO2udslippet.
Tesla Roadster er en elbil med en 3-faset
elmotor. Lille, men stærk, og med en motor, der vejer under 60 kg. 375 volt skubber de 900 ampere ind i motoren for at
skabe de magnetiske felter. Det giver de
ikke mindre end 288 hk, der kommer ud
i den anden ende. Motoren hænger sammen med en et-trins gearkasse. Batteriet
består af 6.381 lithium ionceller og kan
indeholde op til 56 kW. Tesla Roadster er
bygget til at lade batterierne ved mellem
120 og 240 volt. Med den kraftige lader
kan Tesla Roadster lades op på kun fire timer, men de fleste ”fylder op” hver aften
ved stikkontakten derhjemme. På den
måde starter morgenen altid fuldt opladt
og klar til de 392 km aktionradius.
I Danmark sælges elbiler uden afgifter,
hvilket vil sige, at du får en miljørigtig
luksus-sportsvogn til en tredjedel af
prisen. Den nordiske Tesla-importør, der
har hjemme i Bredgade i København, har
oplevet stor interesse for den første model fra den lille fabrik, Tesla Roadster og
ser nu frem til at introducere den længe
ventede sedan, Tesla S, som ventes til
Europa i slutningen af 2012. Den 5-dørs
S-model bygger på samme teknik som
Roadster, der trods øget vægt går fra
0-100 km/t på under 5,6 sekunder uanset
batteripakke og udstyr. Model S lanceres
med flere batteripakker, hvor den største
har en rækkevidde på 480 km på én
opladning.
Bilen rummer syv passagerer, idet der
under bagklappen er monteret to ekstra
barnesæder. Da motoren ligger under gulvet er der stadig plads til bagage under
fronthjelmen. Ligeom Tesla Roadster er S
modellen en ren elbil.
livsstil
39
Møder og arrangementer
– Bornholms Kreds
– Odense Afd. Lokalforeningen
Virksomhedsbesøg på Bornholmerfærgen
Besøg på Vikingemuseet
Tid: Tirsdag 15. maj kl. 15.30 – 19.30
Sted: Bornholmerfærgen ”Leonora Christina”
Tid: Søndag 24. juni 2012 kl.15.00
Sted: Vikingemuseet Ladby, Vikingevej 123, 5300 Kerteminde
Program:
Kl. 15.30 Ankomst og velkomst.
Kl. 15.35 Rederiinspektør Bent Boris Hansen og Seniormaskinchef
Flemming Larsen viser rundt og fortæller om skibet.
Kl. 18.30 Et måltid mad fra skibets kabys.
Kl. 19.30 Tak for i dag.
Foreningens medlemmer, og ledsagere, inviteres på søndagstur i den
dejlige østfynske natur, hvor vi besøger Vikingemuseet Ladby, der de
seneste år har gennemgået en større renovering og udbygning. Vi får en
guidet rundvisning af en times varighed og har herefter tid til selvstudier, inden vi kl. 17 fortsætter til Cafe Kirkeladen i Mesinge, hvor Heidi
har beredt os en lækker buffet.
Praktiske informationer:
Der kan parkeres på kaj 10 ”Øernes Kaj” langs med Hurtigfærgen
”Villum Clausen”
Mødested er rampen til ”Leonora Christina”.
Se mere på: www.vikingemuseetladby.dk og www.cafekirkeladen.dk
Deltagerpris: 150 Kr. (ekskl. drikkevarer)
Max deltagerantal: 28 personer
Tilmelding senest søndag 17. juni på tlf. 6612 0641 eller
thusholdt@dsa-net.dk
Tilmelding er nødvendig og skal ske til Maskinmestrenes Forening senest
fredag 11. maj kl. 12.00 via tilmeldingsblanketten på hjemmesiden mmf.
dk under Aktiviteter, mail mf@mmf.dk eller tlf. 3336 4920.
Med venlig hilsen
Maskinmestrenes Forening – Odense Afd.
Per Clemensen
Med venlig hilsen
Finn Poulsen, kredsformand
– Odense Kreds
Maskinmestrenes
– Seniorklub øst
Virksomhedsbesøg og kredsfest
Besøg på Middelaldercenteret
Tid: Onsdag 30. maj kl. 10.45 – 15.00
Sted: Middelaldercenteret, Ved Hamborgskoven 2-4, 4800 Nykøbing F.
Medlemmer og ledsagere indbydes til et besøg på Middelaldercenteret
ved Nykøbing Falster. Centeret reklamerer med, at vi får Europas bedste
middelalderoplevelse.
For at få bedst muligt udbytte af besøget vil der være guidet rundvisning.
Ridderturnering og blide affyring er med i oplevelsen. Udforskning på
egen hånd er også muligt.
”Den gyldne Svane” er frokoststedet med en buffet fra 1400-tallets middelalderkøkken.
Detaljeret indbydelse postomdeles til alle medlemmer.
Maks. 50 deltagere, derfor tilmelding efter først-til-mølle.
Deltagerpris 325 kr.
Bindende tilmelding for deltagere senest 20. maj til:
Gunner Andersen tlf: 5598 5201/gun.and@webspeed.dk
Otto Bay tlf: 4913 1027/otto.bay@mail.dk
Med venlig hilsen
Otto Bay
Tid: Fredag 8. juni kl.18.30
Sted: Restaurant Skovbakken, Sdr. Boulevard 314, 5000 Odense C
Kredsens medlemmer/ledsagere inviteres til kredsens sæsonafslutning,
som er henlagt til Odense Zoo og Restaurant Skovbakken.
Vi begynder med at lægge pingvinerne til ro og høre om deres spændende anlæg.
Herefter går vi til bords i restauranten, hvor chefkok Lars og hans team
har beredt os en spændende fire retters sommermenu, ud fra årstidens
fremmeste produkter.
Menuen følges op af husets vine ad libitum.
Mens musikken stiller op, nyder vi kaffen på/i terrassen, og gør os klar
til at møde The Black Batmen i friskeste aftapning. TBB, der spiller danseglad musik fra bl.a. Beatles og Hollies´repertoire, genopstod for 10 år
siden og har nydt det lige siden.
Se mere på: http://www.black-batmen.dk/
Vi slutter af med natmad fra Slagter Munk.
Drikkevarer efter kaffen er for egen regning.
Pris pr. person: 275 kr. der indbetales på kredsens konto senest
fredag den 1. juni.
Kontonr. i Jyske Bank: 5033 1120928 (husk afsender!)
Tilmelding senest fredag 25. maj på thusholdt@dsa-net.dk
eller tlf. 6612 0641.
Som medlem af Maskinmestrenes Forening er du velkommen til at deltage i alle kredsmøder. Du er derfor ikke bundet af hverken bopæl eller dit
arbejdssted, når du vælger det kredsarrangement, du ønsker at deltage
i. Det eneste, du skal gøre er, at kontakte foreningens kontor og tilmelde dig. Du kan derimod ikke deltage i lokalforeninger, klubber og andre
lokale arrangementer uden direkte aftale med arrangøren. Normalt skal
man være medlem for at deltage.
40
NB: Valgperioden for undertegnede er ved at udløbe, så interesserede
kandidater til kredsformandsposten i Odense Kreds bedes kontakte mig.
Med venlig hilsen
Per Clemensen, kredsformand
Møder og arrangementer
KREDSE, KLUBBER OG NETVÆRK
TID
STED
TILMELDING
Overenskomstforhandlinger – tendenser og perspektiver15.05
10.00
Maskinmestrenes Forening, Sankt Annæ Plads 16, 1250 Kbh. K
3336 4920
Bornholm Kreds – Virksomhedsbesøg (Bornholmerfærgen)15.05
15.30
BornholmerFærgen ”Leonora Christina”
3336 4920
Netværk for El-teknik – Besøg DSB Materiel Teknik 15.05
09.15
DSB Materiel Teknik, Otto Bussesvej 5A, 2450 København SV
2326 0077
Københavns Kreds – Wallmans i Cirkusbygningen
16.05
16.00
Wallmans Cirkusbygningen, Jernbanegade 8, 1608 København V
3336 4920
Seniorklub Øst – Besøg på Middelaldercenteret
30.05
10.45
Middelaldercenteret, Ved Hamborgskoven 2-4, 4800 Nykøbing F.
5598 5201
Aarhus Maskinmester Klub – Tivoli Friheden
01.06
17.45
Tivoli Friheden, Skovbrynet, 8000 Aarhus C
4278 1195
Odense Kreds – Virksomhedsbesøg / Kredsfest
08.06
18.30
Restaurant Skovbakken, Sdr. Boulevard 314, 5000 Odense C
6612 0641
Nordvest- og Sydvestsjællands Kreds – Piratjagt
12.06
18.00
Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup
3336 4920
Aalborg Kreds – Besøg til Naturgaslageret
21.06
17.00
Mødested: Th. Sauers Plads, 9000 Aalborg (bag Beredskabscenteret)3336 4920
Lokalforeningen – MF Odense Afdeling
24.06
15.00
Vikingemuseet Ladby, Vikingevej 123, 5300 Kerteminde
6612 0641
Grundkursus for talsmænd
04.09
10.00
3336 4920
Personalejura for talsmænd
18.09
10.00
3336 4920
Overenskomstforhandlinger – tendenser og perspektiver09.10
10.00
3336 4920
Sydvestjyske Kreds – Piratjagt
25.10
18.00
Musikhuset Esbjerg, Havnegade 18, 6700 Esbjerg
3336 4920
Ajour 2012
29.11
08.30
Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ
3336 4920
30.11
08.00
Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ
3336 4920
Ajour 2012
DATO
Se flere aktuelle arrangementer på mmf.dk
LINDEMANN
- Aalborg Kreds og Lokalforeningen i Aalborg
Marine Products
Besøg til Naturgaslageret i Lille Torup ved Aalestrup
Tid: Torsdag 21. juni kl. 17.00
Mødested: Th. Sauers Plads, 9000 Aalborg (bag Beredskabscentret)
I samarbejde mellem Aalborg Kreds og Lokalforeningen i Aalborg er der
arrangeret besøg til Naturgaslageret i Lille Torup ved Aalestrup.
Program:
Kl. 17.00 Afgang med bus til Lille Torup, hvor der i bussen vil blive serveret sandwich samt en forfriskning.
Kl. 18.00 Besøg på Naturgas lageret.
Kl. 20.15 Spisning på Hotel Hvide Kro, Aalestrup.
Kl. 21.30 Afgang med bus retur til Aalborg. Ankomst ca. kl. 22.15.
Vi er blevet inviteret til en rundvisning på Naturgaslageret, hvor vi vil
få en grunding gennemgang af hvordan naturgassen ude fra Nordsøen
bliver oplagret under jorden.
Tilmelding er nødvendig og skal ske til Maskinmestrenes Forening senest
fredag 8. juni kl. 12.00 via tilmeldingsblanketten på hjemmesiden
mmf.dk under ’Aktiviteter’, mail mf@mmf.dk eller tlf. 3336 4920.
Pris: 100 kr.
Beløbet indbetales på Maskinmestrenes Forenings konto med reg.nr.
9541 konto 9471111, når du har modtaget en bekræftelse på, at din tilmelding er gået igennem. Tilmelding er bindende.
Bemærk: Der er kun plads til 40 personer, hvorfor først-til-mølle-princippet gælder.
Med venlig hilsen
Jan Christiansen, kredsformand
AFPRØVET
LE
OG ANBEFA
T AF
E
CE MARIN
ROLLS ROY
STÆVNRØRSLÆKAGE?
– stoppes effektivt med Lindemanns MPS
Lindemanns stævnrørs- og skruepasta er udviklet til stævnrør og skruesystemer med tætningssystemer af grundtyperne Cederval og Simplex.
Pastaen har blandt andet til formål, at fungere som dynamisk flydebarriere på skibe, ved lækage,
og dermed sikrer skibets fortsatte drift frem mod næste planlagte klasning. Pastaen opløses i den
eksisterende stævnrørsolie, hvorefter den føres med olien frem til lækagepunktet. Pastaens kemiske
kompleksitet og ingrediensernes forskellige vægtfylde gør, at pastaen som følge af skrueakslens og
skruens centrifugalkraft lagdeles og danner en dynamisk flydebarriere, der effektivt mindsker eller
stopper olieforbruget.
MPS serien indeholder 4 varianter
MPS 890, MPS 895, MPS 896 og BioLube Stævnrørsfedt
MPS 890 kan anvendes som
OEM produkt ved samling af
skruer, stævnrør og styremaskiner m.m. Anvendelsen af MPS
890, sikrer optimal præcision i
tilspændningen af komponenterne og beskytter pakdåser og
tætningsringe ved samling. Endelig yder produktet enestående
korrosions- og slidbeskyttelse for
alle metaller.
MPS 895 og MPS 896 kan anvendes som OEM produkt, eller
som dynamisk flydebarriere, i
stævnrør og skrue ved pludseligt
opståede utætheder under drift.
Ved tilsætning som OEM i nybygninger, sikres bedre smøring
og en heraf følgende slidreduktion. Samtidig sikres størst mulig
tæthed gennem hele aggregatets
levetid og en heraf væsentlig
reduktion i forbruget af stævnrørsolie.
BioLube Stævnrørsfedt er udviklet for at sikre optimal smøring af rorstammer og til fedtsmurte stævnrør. I modsætning
til almindeligt stævnrørsfedt,
bevarer BioLube sin konsistens
selv ved høj og vedvarende belastning, hvilket betyder optimal
beskyttelse af de mekaniske dele
i længere tid.
Produktet nedbrydes ikke af havvand.
Lindemann · Enhøjsvej 16-20 · DK-3450 Allerød
Tlf. +45 4814 1111 · Fax +45 4814 0900 · info@lindemann.dk
www.lindemann.dk
41
Arbejdsmarkedet
Netværk for Ledige
udvider sine aktiviteter
At skulle finde et nyt job er en opgave for specialister. Derfor bygger Netværk for Ledige oven på sine hidtidige
aktiviteter.
Af
maskinmester
Ole Høyer
Vi har hele tiden kolleger, som bliver
ledige, og som dermed skal begå sig inden
for disciplinen jobsøgning. Ikke mange
mestrer denne disciplin til fulde, men har
god brug for støtte fra kollegerne. Sådan
lyder tankegangen bag de initiativer, der
skal sætte yderligere skub i beskæftigelsen
hos danske maskinmestre.
De fire eksisterende regionale netværk
for ledige blev oprettet for to år siden. Da
der efter en opstartsperiode var tegn på,
at netværkenes effektivitet ikke kunne
øges mere, besluttede foreningen at øge
støtten til de fire netværk ved at indgå
direkte i organisering og gennemførelse
af aktiviteter i alle fire netværk. Der var
blandt andet brug for koordinering af oplysninger mellem netværkerne samt stabilitet i den daglige drift.
Otte endags-camps
Igennem efteråret 2011 blev der sat øget
fokus på de værktøjer, som er nødvendige for at øge jobmulighederne. Der blev
afholdt en række camps, og netværkskoordinatorerne gjorde en stor indsats ved
blandt andet at lave en såkaldt startpakke
for ledige, som kan hentes via foreningens
hjemmeside.
Med virkning fra februar 2012 blev det
besluttet at øge indsatsen yderligere. Ud
over at fortsætte med de fire regionsnetværk bliver der nu også afholdt seks
til otte endags-møder med fokus på den
enkelte kollegas situation. Jobmuligheder skal desuden øges ved at tilbyde en
række professionelle indlæg og diskussioner. Netværket vil ligeledes fortsætte
med at arbejde tæt sammen med IAK for
personlig udvikling, ligesom der vil blive
arrangeret virksomhedsbesøg med gode
42
jobmuligheder for maskinmestre. Endeligt
vil der blive afholdt specialmøder for eksempelvis nyuddannede ledige og ledige, som har været uden arbejde igennem
længere tid.
måneder. Til gengæld er der ikke længere
noget krav om, at man skal møde op på
en bestemt adresse, fordi mødet kan holdes pr. telefon,« fortsætter han.
Overvældende og forvirrende
Ansvar for egen situation
Også IAK har fra midten af marts ændret markant på den måde, kontakten til
A-kassens ledige medlemmer foregår på.
Baggrunden for forandringen er, at IAK
ønsker at give ansvaret og myndigheden
tilbage til medlemmerne, så opgaven ikke
længere er at kontrollere og regulere, men
at hjælpe og vejlede.
Konkret får det den betydning, at de
lovpligtige rådighedsmøder, som IAK hidtil
har afholdt hver tredje måned, ikke længere eksisterer. Som ledigt medlem har
man dermed nu selv ansvaret for, at holde
kontakten til A-kassen. Hvis man har brug
for råd eller vejledning, kan man når som
helst booke et møde med en konsulent.
Som medlem kan man selv vælge, hvornår
mødet skal finde sted, hvad mødet skal
handle om, samt hvilken konsulent man
foretrækker at tale med.
»Dermed sikrer vi den størst mulige
fleksibilitet for vores medlemmer. Som noget nyt er der også mulighed for at booke
et møde pr. telefon, hvilket især er attraktivt for de medlemmer, der bor langt fra
det nærmeste Komplement-kontor,« fortæller chefkonsulent Morten Esmann fra
IAK’s konsulenthus Komplement.
»Lovgivningen siger, at vi stadig skal
mødes med hvert enkelt ledige medlem
én gang hver tredje måned, og det betyder, at vi automatisk inviterer til et møde,
hvis et medlem ikke selv har booket andre
aftaler med os inden for de seneste tre
At jobsøgning kan være en stor udfordring, bekræfter maskinmester Kenneth
Hertz Bassøe. Alene de formelle papirgange forbundet med ledigheden udgør
en belastning, fortæller han.
»At være ledig i dag er ingen dans på
roser. Det kan enhver, der har prøvet det,
vist skrive under på. Der er mange institutioner, der trækker i den ledige – blandt
andet A-kassen, jobcenteret og jobkonsulenter, der alle stiller krav om, at man
opretter CV her og udfylder formularer
der, og Gud nåde trøste, hvis noget glemmes eller udelades. Det kan virke overvældende og forvirrende med alle de aktører,
man skal forholde sig til, men der er heldigvis hjælp at hente i netværket,« siger
han.
Netværk for Ledige har til formål at uddanne, motivere og hjælpe ledige maskinmestre, så de kan begå sig på en professionel, tidssvarende og troværdig måde på
et jobmarked, der lige nu er købers marked. Initiativerne spænder over lokale netværksgrupper, der udveksler viden og erfaringer omkring jobsøgning til temadage,
hvor kompetente konsulenter underviser i
for eksempel personlig branding.
»Netværket fungerer rigtig godt, og jeg
kan kun opfordre til, at man som ledig
kommer i gang med at pleje sit netværk
og deltager i de udmærkede initiativer,
som Maskinmestrenes Forening tilbyder,«
siger Kenneth Hertz Bassøe.
Arbejdsmarkedet
Elevatortalen
En af de vigtigste ting for en ledig maskinmester er at kunne brande sig selv. Det kan gøres ved kort og informativt
at fortælle andre, hvordan man fungerer som medarbejder. Her er et eksempel.
Af
maskinmester
Lars Johansen
Min erfaring har jeg oparbejdet igennem
mere end 25 år som leder i danske og internationale virksomheder. Den giver mig gode
muligheder for at leve op til de udfordringer,
som virksomhederne i dag kan give mig.
Projektledelse, ledelse af produktion, logistik og vedligehold har været udgangspunktet i mange af de opgaver, jeg har løst
sammen med mange og dygtige kolleger.
Opgaverne har desuden omfattet kvalitets- og miljøarbejde, ligesom jeg har været
budget- og regnskabsansvarlig for tocifrede
millionbeløb.
Via min uddannelse som maskinmester
har jeg desuden indblik i og forståelse for de
tekniske udfordringer, mine opgaver har indeholdt. Som person er jeg engageret, samvittighedsfuld, har let ved at omgås andre
mennesker og lægger meget stor vægt på
min troværdighed
En bacheloruddannelse som maskinmester har dannet grundlaget for min karriere,
og den er yderligere suppleret med flere
merkonom-linjer, projektledelse samt ledelse,
kommunikation og globalisering på diplomniveau.
Jeg interesserer mig for projektopgaver af
teknisk karakter og ser gerne en mulighed
for at beskæftige sig med dette i en international virksomhed, hvor der herudover er et
værdigrundlag, som vægter bæredygtighed,
social ansvarlighed samt en høj grad af troværdighed.
Ingeniører uden Grænser er i god vækst
Medlemstallet i organisationen rundede 800 medlemmer i 2011.
Ingeniører uden Grænser (IUG) har netop
udsendt årsberetningen for 2011, som
fortæller at organisationen er i god vækst.
Samlet set nåede vi op på1,9 millioner
kroner og medlemstallet rundede de 800
medlemmer, heraf knap 250 studerende.
2011 var også året, hvor det for første
gang lykkedes IUG at få Danida-finansering
af to projektpuljeopgaver. Et projekt i Pakistan i tæt samarbejde med Danish Muslim
Aid og den lokale organisation ”Karwan
Development Foundation”. Projektet, der er
en udløber af de massive oversvømmelser i
august 2010, fokuserer på nødvendigheden
af lokal kapacitets-opbygning i områder,
hvor folk er sårbare overfor katastrofer. Det
overordnede mål med projektet er således
at skabe udvikling og reducere behovet for
nødhjælp. Derudover har IUG iværksat et
projekt i Sierra Leone omkring forbedring
af vandforsyning og sanitære forhold i tæt
samarbejde med lokalbefolkningen og den
lokale Engineers without Borders.
Årets øvrige projekter har haft fokus på
lande som Togo, Tanzania, Liberia, Pakistan, Afghanistan, og Palæstina. Hjælpen
bestod blandt andet i forsyning af el, vand
og sanitære forhold samt forbedring af
veje, broer og bygninger til både landsbyer og hospitaler – alt sammen for at styrke
livsvilkårene hos nødstedte mennesker og
bidrage til et liv efter overlevelse. IUG har
ikke kun været aktive i udlandet. Også i DK
har vi brugt ressourcer på at udbrede kendskabet til organisationens arbejde. Det er
sket i form af forskellige oplysningsaktiviteter, blandt andet deltog vi i FN’s kampagne
”Verdens bedste nyheder”, åbnede dørene
på kulturnatten og bragte flere artikler om
vores udsendte medlemmer. IUG har også
styrket aktiviteten på de sociale medier og
er blevet mere aktive på Facebook og LinkedIn. Endelig arbejdes der på lancering af
en ny forbedret hjemmeside i foråret 2012.
De positive tiltag havde ikke været muligt uden donationer fra fonde, firmaer,
privatpersoner og selvfølgelig den store frivilligindsats, som IUG er baseret på.
Trods de mange fremskridt vi gjorde i 2011,
mangler vi forsat frivillige, faglige ressourcer især til forbedring af vand- og sanitetsforhold i de lande, som har hårdest brug
for det.
Årsberetningen kan downloades fra
IUG’s hjemmeside www.iug.dk
Mere end ti procent af IUG’s medlemmer
er maskinmestre. Vi har brug for flere – læs
mere om medlemskab på www.iug.dk . Et
medlemskab koster 250 kroner, studerende
100 kroner og firmaer 5.000 kroner årligt.
Et af de mange etablerede vandtappesteder i
landsbyen Kovie i Togo
43
Arbejdsmarkedet
Arbejdsløshedstal
for maskinmestre og ingeniører
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Antal
medlemmer
Antal
ledighedsberørte
medlemmer
Ledighedsprocent
1.058
36
3,4
684
13
1,9
1.981
52
2,6
1.580
47
Antal ledighedsberørte maskinmestre
denne måned
2012
2011
2010
Antal ledighedsberørte maskinmestre
174
209
279
Ledighedsprocent for maskinmestre
2,7
3,3
4,4
Antal ledighedsberørte maskinmestre over 50 år
51
56
64
Ledighedsprocent for over 50-årige maskinmestre
2,5
2,8
3,2
29,3
26,8
22,9
27
24
48
Antal fuldtidsledige maskinmestre (afrundet)
135
156
213
Ledighedsprocent. Fuldtidsledige maskinmestre
2,1
2,5
3,4
3,0
Seniorernes andel af de ledighedsberørte i alt
Nordjylland
960
26
2,7
Udland
160
0
0,0
6.423
174
2,7
I alt
Alder
Antal
medlemmer
Antal
ledighedsberørte
medlemmer
Antal nyledige
Ledighedsprocent
Uddannelse
Antal
medlemmer
Antal
ledighedsberørte
Akademiingeniør
6.247
140
2,2
Civilingeniør
23.396
649
2,8
Cand.Scient
2.062
183
8,9
DFF
1.065
21
2,0
Diplomingeniør
11.381
518
4,6
Teknikumingeniør
16.904
445
2,6
6.423
174
2,7
945
33
3,5
10
-
-
3.761
273
7,3
72.194
2.436
3,4
20-29
600
62
10,3
30-34
799
16
2,0
35-39
957
12
1,3
40-44
992
11
1,1
45-49
1.001
20
2,0
50-54
820
24
2,9
55-59
635
21
3,3
Maskinmester
Ph.d.
Phamauddannede
60-67
I alt
619
8
1,3
6.423
174
2,7
Øvrige
I alt
Ledighedsprocent
Kilde: IAK. Tallene er opgjort ultimo april.
44
Danske maskinmestre
i høj kurs
Den verdensomspændende økonomiske krise har ikke for alvor fat i Norge, hvor olien vælter op af
Nordsøen. Det skaber jobmuligheder for danske maskinmestre.
Er du dansk maskinmester med mod på at
arbejde i Norge, kan du få job på stedet.
Det er mere eller mindre budskabet fra
Øyvind Ruud, der er area manager hos
rekrutteringsvirksomheden MANPOWER i
Norge. Har du tilmed erfaring fra olieog
gassektoren, står noget nær alle muligheder åbne.
»Hvis der kom ti danske maskinmestre
og bankede på min dør i morgen, ville jeg
have fået dem alle i job inden for tre-fem
uger,« siger Øyvind Ruud.
anden branche, er du også godt på vej.
Men selv uden erfaring anerkender de
norske selskaber, at danske maskinmestre
har en meget stor praktisk forståelse, fordi de har gennemført en uddannelse, der
både har et akademisk og praktisk præg,«
siger Øyvind Ruud, der udover offshoresektoren også oplever stor interesse for
maskinmestre fra norske virksomheder beskæftiget med alle former for elektronik
og automation.
Kun få søger mod nord
En unik uddannelse
En overraskende og måske endda paradoksal betragtning set i lyset af, at Norge
som bekendt er den største olieproducent
i Europa og har masser af erfaring med
offshoreaktiviteter. Ifølge Øyvind Ruud er
danske maskinmestre ikke desto mindre i
særdeles høj kurs.
»Den danske maskinmesteruddannelse
er anderledes end den tilsvarende i Norge, fordi den har et langt større element
af praktisk undervisning. Det bliver der sat
stor pris på hos norske olieog gasselskaber og deres underleverandører. De er næsten altid interesseret i at tale med en maskinmester, og hvis du er dansk, gør det dig
kun endnu mere interessant,« siger han og
fastslår, at årelang erfaring ikke er et must.
»Hvis du har en baggrund inden for
offshoresektoren, kan det ikke være bedre, og har du projektledererfaring fra en
Han studser samtidig over, at kun relativt
få danske maskinmestre tager springet
til Norge for at skabe sig en karriere eller
opnå et antal års værdifuld erfaring.
»I Norge er der arbejdsindvandring fra
hele verden, men lige nøjagtig fra vores
naboland Danmark er tilførslen af arbejdskraft lav. Der er mange flere svenskere, der
arbejder i Norge end danskere – også når
man tager hensyn til, at der er flere svenskere at vælge imellem. Jeg vil tro, forklaringen ligger i, at arbejdsløsheden for
maskinmestre i Danmark er lav, så der er
måske ikke nogen grund til at søge ud.
Men reelt ved jeg det ikke,« siger Øyvind
Ruud.
Mere eksotisk og romantisk
At danske maskinmestre ikke i højere grad
prøver lykken i Norge eller andre lande,
kan der være flere forklaringer på. Hvad
angår offshoreindustrien peger prorektor
Arne Jakobsen fra Københavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole på et par
af dem.
»Jeg tror, det delvist handler om manglende kendskab til mulighederne kombineret med, at jobmulighederne i Danmark
er gode. Jeg hører ikke nogen af de studerende spørge til arbejdet på en borerig, men til gengæld spørger de tit om,
hvordan det er at være ude at sejle. Begge
dele er forbundet med nogle relativt lange
perioder væk fra familien, og er man indstillet på det, er det at sejle formentlig et
mere eksotisk og romantisk alternativ,« siger han.
»Derudover tror jeg, det har noget at
sige, at det med at hive olie op fra undergrunden ikke er så politisk korrekt i en tid,
da vi går i retning af vedvarende energiformer. Nogle vil i hvert fald se sådan på
det, at man beskæftiger sig med en gammel teknologi, som går lidt imod tidsånden,« tilføjer Arne Jakobsen.
Oliefelterne i den norske del af Nordsøen er generelt større og har en højere indvindingsgrad end de danske. Sandsynligvis ikke fordi de norske selskaber
er mere avancerede end de danske, men
fordi felternes størrelse og kvalitet skaber
så mange indtægter, at der kan afsættes
flere midler til forskning og udvikling med
det formål at højne effektiviteten og øge
indvindingsgraden.
45
Dansk makkerpar
i Norge
Jens Spanggaard og Matti Winther har fulgtes ad, siden de første gang satte deres ben på Aarhus
Maskinmesterskole. I dag arbejder de dør om dør i norske Kongsberg.
Den personlige side af fortællingen er i sig
selv ganske spektakulær. To unge mænd
mødes på Aarhus Maskinmesterskole,
tager sammen på udveksling i Australien,
46
og finder her begge kærligheden. I dag
er vennerne bosat i Norge sammen med
deres norske kærester – som i øvrigt er
veninder.
Matti Winther og Jens Spanggaard
stiftede første gang bekendtskab med
hinanden i 2007, da de gav sig i kast med
værkstedsskolen på Aarhus Maskinmester-
Arbejdsmarkedet
Masser af norske jobmuligheder
Matti Winther og Jens Spanggaard har kørt et
fagligt og personligt parløb, siden de mødtes på
værkstedsskolen på Aarhus Maskinmesterskole.
Nu har de fået øjnene op for jobmulighederne i
Norge.
skole. Under udvekslingen på RMIT University i Melbourne blev Jens Spanggaard
kæreste med norske Pia, som også var
udvekslingsstuderende på universitetet. Og
da hun undervejs fik besøg af sin veninde
Silje, fandt Matti Winther sin udkårne. Nu
arbejder de to maskinmestre 200 meter fra
hinanden i erhvervsparken i byen Kongsberg og har for alvor fået øjnene op for
jobmulighederne i nabolandet mod nord.
»For en dansk maskinmester er der masser
af jobmuligheder i Norge. Oliebranchen
er meget dominerende, og derudover er
der et hav af underleverandører og andre
højteknologiske virksomheder, som ikke
nødvendigvis er knyttet direkte op til
olieindustrien, men som det kræver en
vis teknisk kompetence at være ansat i,«
fortæller Matti Winther, der er ansat som
electro mechanical engineer i virksomheden Esko, som producerer udstyr til trykkeribranchen.
»Der findes ikke en direkte sammenlignelig uddannelse i Norge. Den tætteste hedder cyberteknik, men den er mere
ingeniør-lignende med en analytisk tilgang
til elektromekaniske problemstillinger. Det
jeg generelt hører fra folk er, at de norske uddannelser er ret specifikke på et bestemt fagområde, og derfor vinder danske
maskinmestre på vores tekniske alsidighed,« tilføjer han.
forskellige udtryk og vendinger. Han har
simpelthen svært ved at adskille de to
sprog, både når han skriver og taler. Jens
Spanggaard har kun arbejdet boet i Norge
i et år, men alligevel har også han allerede
adopteret en lang række norske ord og
talemåder.
»Her er 20 minusgrader akkurat nu,« siger han for eksempel, da han bliver bedt
om at forholde sig til eventuelle ulemper
ved at befinde sig i Norge.
Vejret er det eneste, han kan komme i
tanke om. Til gengæld giver det mulighed
for at stå på ski, hvilket som bekendt ikke
er at foragte. Matti Winther er endda gået
så langt, at han har adopteret et særligt
norsk kendetegn på det område.
»Det at stå på langrendsski har jeg altid
set som en lidt spøjs vane, men det gør
jeg faktisk selv nu. Er man naturmenneske,
er det helt fantastisk, så på den måde er
jeg nok også blevet en anelse norsk,« siger Matti Winther.
Nem integration for danskere
Bedre økonomisk stillet
Jens Spanggaard henviser til, at der i
øjeblikket er mangel på ingeniører i Norge,
hvilket gør teknisk uddannede bachelorer
fra Danmark og Sverige endnu mere interessante. Netop nabolandene bliver typisk
foretrukket, fordi sprogbarrierer og andre
potentielle forhindringer er lave sammenlignet med andre lande.
»Det spiller helt sikkert ind, at der ikke
er særlig stor kulturforskel på Norge og
Danmark, så vi har let ved at blive integreret i det norske samfund. Og fordi vores
sprog ligner hinanden meget, bliver alting
meget enklere, end hvis man for eksempel
var fra Asien,« siger Jens Spanggaard, der
er ansat som projektingeniør hos Siemens
Subsea Products og beskæftiget med
blandt andet distribution af el og fiberoptik på havbunden.
Integrationsproblemer kan man næppe
beskylde dem for at have. Og Matti
Winther og Jens Spanggaard videregiver
da også gladeligt anbefalingen om en
fremtid i Norge.
»Før jeg mødte min kæreste, var Norge
ikke en del af mine planer, men jeg har
fået syn for, at der er et rigtig stort marked for danske maskinmestre heroppe.
Det eneste man skal vænne sig til er, at
varerne koster lidt mere i butikkerne, men
til gengæld får man tilsvarende mere i løn
og betaler mindre i skat, så alt i alt tror
jeg, man rent økonomisk er bedre stillet i Norge end i Danmark,« siger Matti
Winther.
»Som dansk maskinmester er der helt
sikkert mulighed for at få en god karriere
eller for at få noget erfaring i et par år, inden man vender hjem igen. Også fordi det
jo går godt i Norge, som slet ikke er lige
så medtaget af finanskrisen som Danmark.
Det kan helt sikkert anbefales – specielt
hvis man som nyuddannet har lidt svært
ved at komme i gang, er det oplagt,« supplerer Jens Spanggaard.
Dansk og norsk flyder sammen
At integrationen er gået nemt bliver blandt
andet understreget af de to maskinmestres sprog. Fordi dansk og norsk er så
tæt forbundne, oplever Matti Winther
reelle problemer med at skelne mellem
47
Arbejdsmarkedet
1,5 milliarder ekstra
til reparation DONG-platform
DONG Energys arbejde med at etablere en permanent reparationsløsning på den danske Nordsø-platform
Siri bliver dyrere end forventet.
I løbet af DONG Energys reparationsprojekt er de forventede omkostninger steget fra de oprindeligt forventede to milliarder kroner til 3,5
milliarder kroner, hvoraf de 600 millioner er afholdt i 2011. Om betalingen af de resterende 2,9 milliarder kroner falder i 2012 eller 2013,
er ifølge en pressemeddelelse fra DONG Energy stadig usikkert.
De ændrede omkostninger skyldes hovedsageligt, at den påkrævede reparationsløsning er et komplekst offshore projekt, som omfatter
ny teknik og på ingen måde en standardopgave, fremgår det.
Revne i olietank
Baggrunden for reparationsarbejdet på Siri er, at DONG Energy under
en rutinemæssig inspektion i august 2009 opdagede revner i næsen
af en undersøisk olielagertank under Siri-platformen. Revnerne var
ikke årsag til forurening, men af sikkerhedsmæssige hensyn blev
produktionen indstillet indtil en midlertidig installation var på plads
fem måneder efter.
»Reparationsprojektet har været nødvendigt for at kunne sikre en
høj sikkerheds- og miljøstandard for Siri-platformen, som vil fungere
som hovedfelt for en række satellitfelter i området i mange år fremover,« siger Flemming Horn Nielsen, der er Vice President i DONG
Energy og ansvarlig for selskabets danske olieog gasaktiviteter.
Normal produktion
Produktionen på Siri-feltet og behandling af olie fra Siri-området (i
dag fra felterne Nini, Nini East, Stine og Cecilie) forventes at fortsætte
på normalt niveau under reparationen. Som følge af øgede sikkerhedsforanstaltninger kan produktionsafbrydelser dog forventes i 2012
og 2013.
De anmeldte forsikringsskader relateret til skadesbegrænsning og
sikring af platformen samt den permanente reparation er endnu ikke
afsluttet. DONG Energy har ikke inkluderet nogen effekt fra forsikringskrav i de udmeldte forventninger.
Maersk Supply Service is looking for a Team Leader and a
Technical Superintendant to join our organization in Lyngby
Can you deliver world-class cost effective ship management?
If so, you should join Maersk Supply Service (MSS). We operate a fleet of 67 advanced offshore vessels, incl. cable layers,
anchor handlers and project vessels.
As Technical Superintendent you will ensure the technical management of off-shore vessels.
As Team Leader you will in addition to above ensure the management of technical superintendents in your group.
You will be part of MSS’s Technical Vessel Operation (TVO)
department, and join forces with 40 highly skilled employees
in the caretaking of technical vessel management. You will be
part of the team, which is responsible for the technical operation of our vessels, and a number of vessels will be allocated
specifically to you. The position provides you with a broad network of internal and external contacts, and you will have the
opportunity to travel up to 75 days a year.
We are looking for:
Your present position is backed by solid experience within technical vessel operation as Chief Engineer or a similar position
onshore. Achieving excellence in cost effective technical vessel
operation is what motivates you, and you are characterized as
a highly ambitious individual with a positive mindset and a vast
amount of team spirit.
Key responsibilities:
You will function as the line responsible for HSEQ, and your
goal is to deliver cost effective ship management. This includes
being responsible for the budget, cost control, optimization of
the technical operation, dry-docking and vessel inspections. In
close cooperation with your team and vessel you further develop the technical operation to enhance safety, simplification,
reliability and reduce emission.
48
Further, you thrive in working within an international and dynamic environment, and with a systematic approach to your
tasks you are able to handle multiple tasks simultaneously without neglecting any details. Ultimately, you excel in both written
and spoken English.
If you are interested in reading more about this opportunity,
please visit our job portal here:
http://www.maersksupplyservice.com/AboutUs/Pages/Vacancies.aspx
Arbejdsmarkedet
Rørledning 2 er klar
For nylig afsluttede Nord Stream-projektet rørlægningen offshore, da Rørledning 2 stod klar. Når test og trykprøvning er
gennemført, skal Rørledning 2 transportere gas fra slutningen af
2012. Dermed bliver den en del af et fuldautomatisk rørledningssystem, som kan transportere 55 milliarder m3 gas om året fra
Rusland til EU.
De to parallelle, 1.224 kilometer lange naturgasrørledninger
går gennem Østersøen, og består af hver 199.755 betonbelagte stålrør. Rørene blev lagt på Østersøens bund af de tre rørlægningsfartøjer, som har arbejdet simultant på forskellige dele af
rørledningen.
De to parallelle rørledninger blev lagt i hver tre sektioner og er
designet på en måde, så de kan drives uden en mellemliggende
kompressorstation.
Rørledningerne har tre forskellige designtryk og rørtykkelser,
fordi gastrykket falder på den lange rejse fra Rusland til rørene
når landjorden i Tyskland.
Testaktiviteterne på Rørledning 2 er allerede startet. Her bliver
de tre sektioner fyldt med havvand, renset og trykprøvet. Når
trykprøvningen er afsluttet, bliver sektioner i maj og juni måned
koblet sammen under vandet ved undervandssvejsning.
AT
AT WäRTSiLä
WäRTSiLä peOpLe
peOpLe ARe THe uLTiMATe
AT WäRTSiLä peOpLe ARe THe uLTiMATe
pOWeR
pOWeR SOuRce
SOuRce
Wärtsilä
Wärtsilä søger...
Wärtsilä
søger...
Wärtsilä
Wärtsiläi iDanmark
Danmark har
har lagt
lagt kursen
kursen om,
om, så
så vi
vi står bedre rustet til fremtiden.
Wärtsilä i Danmark har lagt kursen om, så vi står bedre rustet til fremtiden.
Til
Tilat
athjælpe
hjælpeos
os med
med at
at løfte
løfte vores
vores fremtidige
fremtidige spændende udfordringer
Til
at hjælpe
osiimed
at løfte
fremtidige
spændende
søger
Wärtsilä
Danmark
påvores
nuværende
tidspunkt
søger
Wärtsilä
Danmark
på
nuværende
tidspunkt
derfor: udfordringer
søger Wärtsilä i Danmark på nuværende tidspunkt derfor:
FieldService
Service Ressource
Ressource Manager
Manager
Field
Field
Servicepå
Ressource
Manager
Søgstillingen
stillingen
på
www.gade.com
Søg
www.gade.com
Søg
stillingen
på www.gade.com
(JobID:
ID:1333-JC)
1333-JC)
(Job
(Job ID: 1333-JC)
FieldService
Service Operations
Operations Team
Team Leader
Leader
Field
Field
Servicepå
Operations
Søgstillingen
stillingen
på
www.ofir.dk Team Leader
Søg
www.ofir.dk
Technical Inspector –
Technical Department
ESVAGT A/S is growing globally both through new contracts and
acquisitions. Due to this positive progress, we are looking for a
colleague to our technical department in Esbjerg.
Technical department is responsible for technical management of at
present 32 vessels, including 24/7/365 service, surveys, dockings,
purchase, service of boats, new buildings and ad hoc modification
projects.
Your responsibilities:
n provide technical service and support onboard vessels in operation
n prepare and participate in dockings, annual surveys, minor and
major overhauls of equipment etc.
n perform regularly on-site check and test of essential equipment in
cooperation with crew
n deliver top-professional technical service and support to vessels and
office based fleet groups
As the majority of work will be onboard vessels in operation, a high
degree of travelling activity must be expected.
Requirements:
n experienced Marine Engineer/CE or similar with strong technical
hands-on experience
n fluent spoken and written Danish skills
n communication and understanding of technical English
n ability to work independently and in close cooperation with internal
and external partners
n strong analytical and problem solving skills
Opportunities:
n personal development and professional challenges
n increase technical knowledge and participation in creative operational problem solving
n being an essential part of the professional technical team within
ESVAGT
Our core values are important key elements in our every day business
and we truly believe that they contribute to achieve our results.
For further information about the position please contact Chief Technical
Officer, Kristian Ole Jakobsen on phone +45 33 98 77 18 or send your
application including relevant data to koj@esvagt.dk or ESVAGT A/S,
Adgangsvejen 1, DK-6700 Esbjerg.
Søg
stillingen
på www.ofir.dk
(JobID:
ID:Wärtsilä)
Wärtsilä)
(Job
(Job ID: Wärtsilä)
HRManager
Manager
HR
HR
SøgManager
stillingenpå
på www.nordjyskrekruttering.dk
www.nordjyskrekruttering.dk
Søg
stillingen
Søg stillingen på www.nordjyskrekruttering.dk
OmWärtsilä
Wärtsilä
Om
Wärtsilä
DanmarkA/S,
A/S,er
eren
endel
del af
af det
det børsnoterede
børsnoterede Finske
Finske selskab
selskab Wärtsilä
Wärtsilä Corporation,
Corporation,
Om
Wärtsilä
Wärtsilä
Danmark
somopererer
opererer
via170
170
lokationer
i 70
70
lande
og beskæftiger
beskæftiger
18.000
medarbejdere,
heraf
Wärtsilä
Danmark
A/S,lokationer
er en del iaf
det
børsnoterede
Finske
selskab
Wärtsilä Corporation,
som
via
lande
og
18.000
medarbejdere,
heraf 200
200
iDanmark.
Danmark.
Wärtsilä
havde
2011
enlande
globalog
omsætning
på 18.000
4,2 milliarder
milliarder
EUR. Wärtsilä
Wärtsilä
en
opererer
via 170havde
lokationer
i 70
beskæftiger
medarbejdere,
heraf er
200
isom
Wärtsilä
i i2011
en
global
omsætning
på
4,2
EUR.
er
en
lederWärtsilä
indenfor
for
komplette
løsninger
tilomsætning
marine og
og energi
energi
markedet.
Det danske
danske
dati global
Danmark.
havde
i 2011løsninger
en globaltil
på
4,2 markedet.
milliarder EUR.
Wärtsilä
er en
global
leder
inden
komplette
marine
Det
datterselskab
tilbyder
etkomplet
kompletsortiment
sortiment
aftil
produkter,
herunder
motorer, service,
service,
reservedele,
global
ledertilbyder
inden for
komplette
løsninger
marine ogherunder
energi markedet.
Det danske
datterselskab
et
af
produkter,
motorer,
reservedele,
propulsion,tilbyder
servicekontrakter,
kedel løsninger
løsninger
og laser
laserherunder
tilpasning
til den
den maritime
maritime
sektor
terselskab
et komplet kedel
sortiment
af produkter,
motorer,
service, reservedele,
propulsion,
servicekontrakter,
og
tilpasning
til
sektor ii
Danmark.Det
Det
danskehovedkontor
hovedkontor
ligger
Nordjylland
med salgskontor
salgskontor
København.
propulsion,
servicekontrakter,
kedelligger
løsninger
og laser tilpasning
til den maritime
sektor i
Danmark.
danske
ii Nordjylland
med
ii København.
Danmark. Det danske hovedkontor ligger i Nordjylland med salgskontor i København.
WWW.WäRTSiLä.cOM
The shipping company ESVAGT delivers safety and service to the
offshore and wind industry.
Our most important tasks are emergency and oilspill preparedness in
and around the oil fields and services for the offshore wind farms
where our specialized vessels and crew are an important part of safety.
49
Nyt om navne
Runde fødselsdage
JUNI 2012
50
01. Flemming Bruun
Babcock & Wilcox Vølund A/S
05. J an Damkilde Christensen
Østkraft Produktion A/S
06. M
ichael Bennedsgaard Jensen
DONG Energy – Asnæsværket
06. C
arl Christian Vad Knudsen
FKI Logistex A/S
07. J ørn Petersen
Abena Logistik A/S
08. A
nders Langhorn
B & W Scandinavian Contractor A/S
16. Henrik Andersen
Københavns Maskinmesterskole &
Elinstallatørskole
17. Jürgen Ernst Christiansen
Københavns Universitet
22. M
ichael Bröking-Vedel
Statoil A/S – Raffinaderiet
22. S
øren Bruun
Egmont Administration
23. Erik Jørgensen
Haderslev Forsyning
27. H
ans Peter Thrane
Hess Denmark ApS
29. L ars Lauge Pedersen
Union Engineering A/S
29. Bo Hesberg
Fredericia Maskinmesterskole
60
02. Arne Olsen
Landmeco A/S
02. Lars Anton Holmenlund Nielsen
06. Peder Bent Pedersen
DONG Energy A/S – Esbjergværket
12. O
le Alsted Nielsen
Danionics A/S
13. Hans Chr. Madsen Sørensen
Sønderborg Kraftvarmeværk I/S
19. Jens Lindholm Cordtz
Trekantsområdets Affaldsselskab
22. C
arsten Anton Helleberg Kaae
FORCE Technology
22. C
arl Anders Lindqvist
A.P. Møller – Mærsk A/S
27. A
nders Boye Andersen
DONG Energy Generation A/S
28. Tom Arnsten Jepsen
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste
28. Peter Hørlyck
Hedensted Fjernvarme A.m.b.A.
70
12. Bent Oluf Jensen
13. Hugo Nielsen
75
02. Bent Rejnholdt Jakobsen
08. David George Ulrich
17. Jørgen Højgård Jensen
22. J ørn Lerche
80
19. Isak Andreas Reinert Joensen
27. P
oul Erik Poulsen Schultz
90
16. Simon P. Veggerkilde Petersen
17. Kaj Robert Vejlin
18. Niels Kurt Vester
95
05. K
aj Hansen
Afdøde †
Rudolf Brigsted
Født: 30.07.1925
Død: 14.03.2012
Palle Keiser
Født: 08.10.1944
Død: 06.03.2012
Jes Heisel Meisner
Født: 06.12.1947
Død: 08.04.2012
MINDEORD
Med skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers
død har Danmark mistet en af erhvervslivets største personligheder med global vision og virke. Han har bidraget til at gøre
Danmark internationalt kendt og respekteret samt skabt tusindvis af arbejdspladser
med investeringer i særligt skibsfart og i
olieog gassektoren.
50
Mærsk Mc-Kinney Møller arbejdede
konstant sammen med de ansatte i koncernen for at sikre skibsfartens og offshore-sektoren udviklede sig i Danmark og
dermed blev til en vigtig del af det danske
samfund og den danske økonomi.
Investeringerne i skibsfart og olieog offshoreaktiviteter samt detailhandel
har betydet, at Danmark i dag er en betydelig søfartsnation, som fortsat har stort
vækstpotentiale indenfor skibsfart samt
olieog gasindvinding offshore.
Æret være hans minde.
Per Jørgensen, Formand BESTYRELSE
Formand
Per Jørgensen · Jyllandsgade 56 · 6700 Esbjerg
tlf. 7518 1551 · 4052 1153 · pej@mmf.dk
Næstformand
Gustav Schmidt Hansen · Bispevænget 36 · 6000 Kolding
tlf. 7553 8766 · 4037 5766 · gustavshansen@gmail.com
Kim Rasmussen · Løgstørvej 31 · 9600 Års
tlf. 9862 1423 · 2257 8022 · kimmmf@gmail.com
Henrik Amstrup Lauritsen · Brahmsvej 66
9200 Aalborg SV · tlf. 2369 5333
henrik261064@gmail.com
Morten Bastrup Kold · Skibhusvej 58 B, 2. tv.,
5000 Odense C · tlf. 2423 8939
morten_kold@hotmail.com
Observatører
Søren Lundgren Nielsen · Københavns Maskinmesterskole · tlf. 2972 4918 · lundgren198109@hotmail.com
Niels Larsen · Lavlandsvej 9 · 4400 Kalundborg
tlf. 5951 4622 · 2034 3622 · nilr@kalundborg.dk
Andreas Flotiin · SIMAC
tlf. 2993 3490 · andreas@flotiin.dk
Bertel Johansen · Kongevejen 44 · 3000 Helsingør
tlf. 4921 5254 · 3532 2252 · bejo@science.ku.dk
Preben Lind · Bogfinkevej 12 · 8660 Skanderborg
tlf. 8652 1884 · 4122 7134 · pl@aams.dk
Brian Stubkjær Adamsen · Englodden 3
2500 Valby · tlf. 2778 4748 · brian@qsa.dk
Peter Vindum · Strædet 2 · 4920 Søllested
tlf. 2323 2003 · peter-vindum@get2net.dk
Henrik Bjørndal Pedersen · Merkurvænget 14
6710 Esbjerg V · tlf. 7515 4791 · 2614 4791
henrikbjoerndal@live.dk
Lars Vesterø Kristensen · Fyrremejsevej 24
6500 Vojens · tlf. 2969 8043
maskinmesteren@mail.dk
Jan Rose Andresen · Egknudvej 8 · 6870 Ølgod
tlf. 7524 4720 · 2963 4728 · zinkrose@webspeed.dk
Peter Buch Dubery · Nørrebrogade 18 · 6700 Esbjerg
tlf. 2398 5481 · poboni.dubery@gmail.com
Kritiske revisorer
Hans Ørum Andersen · Bodil Møllevej 21 · 8362
Hørning· tlf. 8692 2222 · 4015 1582 · haan@q8.dk
Poul-Henrik Appelqvist · Ludvig Jensens Vej 22 · 3460
Birkerød · tlf. 4582 0467 · ph.appelqvist@gmail.com
Søren Thue Pedersen · Tennisvej 22 ·9690 Fjerritslev
tlf. 6063 4181 · soerenthue@hotmail.com
KREDSFORMÆND
Bornholm
Finn Poulsen · Aarsballevej 7 · 3782 Klemensker
tlf. 5696 6639 · kofoedgaard@mail.dk
Odense
Per Thusholdt Clemensen · Gretevej 6
5250 Odense SV · tlf. 6612 0641
thusholdt@dsa-net.dk
Hjørring
Per Allan Jensen · Atletikvej 57 · 9900 Frederikshavn
tlf. 2125 8826 · persoeman@webspeed.dk
Randers
Ebbe René Christensen · Venusvej 30 · 8900 Randers
tlf. 8644 8530 · 9555 6942 · ebbrc@dongenergy.dk
København
Thomas Sebastian Sonne Jensen
Tom Kristensens Vej 14 , 7, 703 · 2300 København S
tlf. 2714 0700 · 9955 4505 · tomsj@dongenergy.dk
Storstrøm
Dion Gornitzka · Hamborgskovvej 29
4800 Nykøbing F · tlf. 5485 6570 · 3022 6570
dion@postkasse.com
Midtjyske
Ole Høyer · Koustrupparken 13 · 7400 Herning
tlf. 6120 6568 · ojhoyer@sol.dk
Svendborg
Jakob Kejser Kristiansen · Søfældevej 46
5750 Ringe · tlf. 6091 1051 · jakobkejser@yahoo.dk
Nordsjælland
Stig Rosendahl Nilsson · Granbakken 8
3330 Gørløse · tlf. 4821 8337 · 2085 8337
stig@ncec.dk
Sydvestjyske
Harry Muff · Skippervænget 90 · 6710 Esbjerg V
tlf. 7511 7500 · 7654 6000 · vhmuff@gmail.com
Nordvestsjælland
Morten Storgaard · Nyvej 3 · 4532 Gislinge
tlf. 3055 3608 · mn_storgaard@mail.dk
BRANCHERÅDSFORMÆND
Brancheråd for Søfart
Søren Thue Pedersen · Tennisvej 22 · 9690 Fjerritslev
tlf. 6063 4181 · soerenthue@hotmail.com
Revisor suppleanter
Peter Antonio Strini · Grethevej 21 · 7000 Fredericia
tlf. 5123 7818 · ps@ddv.org
Dion Gornitzka · Hamborgskovvej 29 · 4800 Nykøbing F
tlf. 5485 6570 · 3022 6570 · dion@postkasse.com
Sønderjyske
Morten O. Kaasen · Fredstedvej 4 · 6100 Haderslev
tlf. 2295 1461 · mka@alflow.dk
Thisted
Henrik Schultz · Solbakkevej 28 · 7700 Thisted
tlf. 9791 1750 · drift@thisted-varmeforsyning.dk
Vejle
Arne Juhl Henriksen · Solsortvej 6 · 7000 Fredericia
tlf. 2728 8149 · arne.henriksen@tdcadsl.dk
Østsjælland
Torben Aachmann-Meltofte · Baunehøj 21
4320 Lejre · tlf. 3255 1163 · Torben@meltofte.dk
Aalborg
Jan Christiansen · Soløjevej 20 · 9400 Nørresundby
tlf. 9817 5047 · jcjs@stofanet.dk
Aarhus
Anders Skorstengaard · Magnoliavej 24 · 8260 Viby J
tlf. 8614 4427 · 2088 8627 · skorstengaard@stofanet.dk
Sydvestsjælland
Peter Jens Valsøe · Pilagervej 21 · 4200 Slagelse
tlf. 5853 1553 · peter.valsoee@gmail.com
Singapore
Jens Taggart Pelle · tlf. +65 9644 2521
JensT.Pelle@alfalaval.com
Brancheråd for Sygehuse
Svend Christiansen · Højvangen 17 ·
8600 Silkeborg · tlf. 7844 1609
svend.christiansen@viborg.rm.dk
Brancheråd for Elværker
Peter Hørup · Fjordhøj 2, 9240 Nibe · tlf. 2787 5665
peter.horup@vattenfall.com
Brancheråd for Offshore
Peter Norup Dalhof · Klintebjerg 24, Skærbæk
7000 Fredericia · tlf. 7594 5415 · 2128 1828
dalhof@dalhof.dk
Brancheråd for Offentligt Ansatte
Jan Blæsbjerg · Saltumvej 34 · 9220 Aalborg Øst
tlf. 9815 3339 · 2237 6585
Energicenter Aalborg
tlf. 9931 4662 · 2520 4662 · blaesbjerg@stofanet.dk/
jab-forsyning@aalborg.dk
Arbejdmiljø
Aksel Kirkeby · Egenappevej 61 · 5700 Svendborg
tlf. 6221 5066 · 6321 5541 · akk@vandogaffald.dk
Hydraulik
Jens Sandager · Enghaven 2 · 6580 Vamdrup
tlf. 2653 2390 · jsa@dani-tech.com
Salg & Marketing
Michael Wølk Gandø · Morbærvej 49 · 6600 Vejen
tlf. 7536 3736 · 2149 0059 · mg@ke-burgmann.dk
Automation
Thomas Ovens · Henriettevej 13 · 5000 Odense C
tlf. 6311 1846 · 5311 2915 · tho@automationlab.dk
Kvalitetsstyring
Kennet Vallø · Bynkevej 1 B · 8600 Silkeborg
tlf. 2681 6316 · kennetrdz@gmail.com
Selvstændige
Niels Larsen · Lavlandsvej 9 · 4400 Kalundborg
tlf. 5951 4622 · 2034 3622 · nilr@kalundborg.dk
Brændstofoptimering på skibe
Kim Stilling Andersen · Tech Instrumentering
Arresøvej 10 · 8240 Risskov · tlf. 4070 0790
kim@tech.dk
Køle- og Varmepumpeteknik
Arne Jakobsen · KME – Akademivej bygn. 358
2800 Kgs Lyngby · tlf. 4525 7607 · aj@kme.dk
Vedligehold
Steffen Lyder · Bøgebjerget 7, Refsvindinge,
5853 Ørbæk · tlf. 6221 7284 · 2374 0779
stl@kommunekemi.dk
Brancheråd for Industri
Henrik Skytte Raahede · Kværnen 4, Mejrup
7500 Holstebro · tlf. 9742 7687 · hsr@sbs.dk
NETVÆRKSKOORDINATORER
El-teknik
Johnny Nielsen · Krebsen 20 · 8920 Randers NV
tlf. 8711 0455 · 2326 0077 · johnny2909@hotmail.com
Energi & Miljø
Knud Frederiksen · Primulavej 7 · 3310 Ølsted
tlf. 4450 4630 · 4068 8586
knud.frederiksen@dk.abb.com
A-kasse
IAK Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
tlf. 7033 5000 · www.iak.dk
iak@iak.dk · Exp. tider:
man-tors 9-16, fredag 9-14
Ledelse
Kim Rasmussen · Løgstørvej 31 · 9600 Års
tlf. 9862 1423 · 2257 8022 · kimmmf@gmail.com
Ledige & Karriereudvikling
Ole Høyer · Sankt Annæ Plads 16, 1250 København K
tlf. 6120 6568 · ojh@mmf.dk
Komplement
(konsulenthus under IAK) · tlf. 7033 5010 · www.komplement.dk
MF’s Løntabsforsikring
TopDanmark Livsforsikring A/S · Borupvang 4 · 2750 Ballerup
tlf. 4474 3550
PFA Pension Sundkrogsgade 4 · 2100 Kbh. Ø · tlf. 7012 5000
VVS/GVS teknik
Lars Peter Jensen · Jernbane Allé 69, st. tv. · 2720
Vanløse · tlf. 2468 0650 · vvsteknik@netvaerk.mmf.dk
Tjenestemændenes Forsikring
Ramsinvej 28 A · 2500 Valby · tlf. 7033 2828
www.tjm-forsikring.dk
Maskinmestrenes Seniorklub Øst
Otto Bay · Hyrdevej 11 · 3060 Espergærde
tlf. 3043 9139 · otto.bay@mail.dk
51
Fornemt værk om Selandia
Af Ole Kolborg
I forbindelse med 100-året for Selandias
indsættelse som verdens første oceangående
motorskib, er der blevet afholdt adskillige arrangementer, og forskellige skrifter og artikler
er begået. I samme forbindelse er nedennævnte
bog udkommet og må betegnes som et meget
fornemt værk, der varmt kan anbefales.
De kendte, næsten saga-agtige historier om
skibets tilblivelse og projektering er naturligvis
medtaget, men tillige har forfatteren gjort en
så grundig research, at meget nyt i den forbindelse er dukket op. Således er hidtil ukendte fotos både fra skibets jomfrurejse og senere karriere med i bogen.
Et succesfuldt værk
Desuden omtales de to søsterskibe Fionia og
Jutlandia, og deres næsten lige så interessante
skæbne og flere sammenligninger er belyst.
Naturligvis forbigår man heller ikke det faktum,
at navnet Selandia blev så prestigefyldt, at to
senere nybygninger har båret samme navn, og
disse skibe beskrives også både med hensyn til
sammenligninger og senere karriereforløb.
Alt i alt en virkelig lækkerbisken hvad enten
indfaldsvinklen er af teknisk, maritim eller historisk art.
Gengivelse af korrespondance
Blandt andet beskrives det, hvorledes Selandia under 1. verdenskrig udførte såkaldte
pligtrejser for det danske fragtnævn. Rejser,
der faldt helt uden for ØK’s normale virkefelt.
Endvidere gengives noget af den korrespondance, der fandt sted mellem kompagni og
besætning angående drift og vedligehold af
maskineriet, og skibets karriere og rejser følges minutiøst helt frem til skibets salg i 1937.
Ligeledes indeholder bogen beskrivelser af de
involverede personer, men naturligvis først og
fremmest af Rudolf Diesel, H.N. Andersen og
Ivar Knudsen og de virksomheder, de repræsenterede.
Selandia
– verdens første oceangående motorskib
Af Anders Riis
240 sider, 299 kr., Nautilus Forlag
Den filippinske pirat
Af Gustav Schmidt Hansen
En spændende og underholdende bog om et
rederi, dets skib og de søfolk, som sejler med
skibet. Med nøgterne betragtninger kommer
forfatteren ind på, hvordan virkeligheden måske
kunne være for søfolk, når de er ude at sejle.
Det er subjektive betragtninger, fordi bogen
er og bliver fiktion og ikke en autentisk biografi. Men alligevel med ganske god indsigt i
søfolks liv og tanker på et skib, mens de passer
deres job, også selv om det er en farlig arbejdsplads. Nu til dags også med en meget stor risiko for at blive en del af en kapring.
Antydninger om korruption
Forfatteren forsøger at give et bud på, hvordan
folk bag rederiet på rederikontoret tænker og
arbejder sammen med et sikkerhedsfirma i den
konkrete kapringssituation.
Der er sekvenser og antydninger af udbredt
korruption indblandet på den ene eller anden
måde. Historier om luskede aftaler og magtkampe med masser af penge i spil er en stor
del af fortællingen. Om der ligger research til
grund for fremstillingen og påstanden om korruption i den skala vides ikke. Men professionelle søfolk og andre aktører i branchen må
dog håbe, at fiktionen i den henseende er
komplet. Ellers kunne man godt forestille sig, at
nogen ville tage deres job op til overvejelse.
Den filippinske pirat
Helle Vincenz
388 sider, 299,95 kr.
Forlaget Rosinante&Co
Sorteret magasinpost
ID nr.: 42435
Al henvendelse:
Sankt Annæ Plads 16
1250 København K

Skt. Kjelds Kvarter som testområde for

Transcription

Similar documents

KTS | Rustfri stål

Fremtidens maskinmester – Profil og perspektiver

Arbejdernes Frimærkeklub i Horsens.

Undringsrum - præsentation

Maskinmesteren september 2013 - GEA Westfalia Separator DK A/S

Installationsvejledning til Trannergy netkort

klik her - Grønbech & Sønner A/S

ekvipagen - Claus Toftgaard

Niels Haastrup, Lektor/Kvalitetskoordinator, Fredericia