Kan du synge en vaske-hænder- sang? Så er det

Transcription

Kan du synge en vaske-hænder- sang? Så er det
PRESSEMEDDELELSE
Danske Delite køber tyske Schatz
En 130-årig tradition for præcisionsinstrumenter bliver dansk, når produktionen af Schatz maritime ure
og barometre flytter til virksomheden Delite i Måløv. Her har man allerede i en årrække importeret de
tyske instrumenter.
Produktionen af Schatz ure startede i 1881 i Schwarzwald og 10 år senere kunne urmager August Schatz
smykke sig med titlen hofleverandør til Storhertug Frederik af Baden. Siden blev især skibsurene en
specialitet. Herhjemme blev Schatz instrumenterne først for alvor kendt i 1960’erne, da urmager Erik
Sandahl Sørensen i Lyngby begyndte at importere dem.
- Der er mange fine detaljer ved Schatz urene, men det, de fleste hæfter sig ved, er nok, at det slår sine
timeslag i ’glas’, siger Poul Brandt Jensen, Delite. – Skibsurene, barometrene og hygrometrene fra Schatz
har været uhyre populære herhjemme siden 60’erne. De smukke nautiske instrumenter har nu haft en
fremtrædende plads i vores sortiment i over 10 år, og da chancen bød sig for at få produktionen hertil, greb
vi den straks. Det giver os en mulighed for at videreføre den over 130 år gamle tradition for tysk kvalitet,
som kendetegner Schatz.
I vor globaliserede tid er der ikke noget underligt i, at en dansk virksomhed viderefører en tysk tradition.
Faktisk har Schatz i de seneste ti år været franskejet. I hvert fald er søfartstraditionerne stærke herhjemme,
og Delite har gennem de seneste 15 fremstillet og forhandlet smukt design til båden og hjemmet, så Schatz
er i gode hænder. En pudsig detalje er, at E.S. Sørensen, som i sin tid begyndte at importere Schatz
instrumenterne, senere designede en række kendte maritime olielamper, som produceres af netop Delite.
Ringen er sluttet.
- Vi er stolte over at tage produktionen af Schatz ure til Danmark, siger Poul Brandt Jensen. - Hus og værker
til urene vil fortsat blive produceret i Tyskland, mens samlingen vil foregå her. Schatz er kendt i hele
Norden, i England, Holland og naturligvis Tyskland, så frem for at importere instrumenterne, kommer vi nu
til at eksportere dem.
Delite overtog Schatz ure i april i år og har siden arbejdet på at udvide kapaciteten i Måløv, så produktionen
kan starte til august.
Om Delite
Delite er en dansk virksomhed, som udvikler og producerer smukt design til båden og til hjemmet, fra stort til småt og ofte maritimt inspireret.
Fælles for produkterne er, at de skal se godt ud, de skal virke i praksis, og de skal holde længe; funktionelt og æstetisk design.
Delite har eksisteret siden 1996 og er kendt for sit sortiment af olielamper, ure og barometre, bl.a. det fascinerende stormglas. Læs mere på
www.delite.dk.
Pressekontakt: Steen Blendstrup, mail@steenblendstrup.dk, 25 46 42 68 (eller www.delite.dk/press.htm)