bogen - Vibeke Bro

H e r l u f s h o l m
S k o l e
·
j u n i
2 0 1 3
L e d e r
Efter et år med en dejlig byggesag, der nu er slut (tilbygningen til Fysikum), kan vi heldigvis også konstatere, at det har været et meget givtigt år på den faglige side. Det er som
om, at de mange frø, der er spredt de sidste par år, nu er ved at vokse sig større, måske
stadig spæde, men på vej opad.
Jeg tænker her på sidste års glimrende studentereksamensresultat, hvor skolen indtog en
flot 8. plads blandt de omkring 150 gymnasieskoler i Danmark (der lægges et vist pres
på denne 3g-årgang!)- men jeg tænker også på de mange elever, der har deltaget i talentkonkurrencer indenfor forskellige fagområder.
Lad mig nævne:
- Holdene, der i faget erhvervsøkonomi, deltog i en landsomfattende konkurrence
om at skabe nye erhverv. Hele tre hold gik videre til semifinalen og et hold videre til
landsfinalen, hvor de klarede sig flot
- Georg Mohr konkurrencen i matematik, hvor skolen for første gang i mange år fik
en deltager med blandt vinderne i finalen
- Kemiolympiaden og fysikolympiaden, hvor vi også havde repræsentanter helt med
fremme til afslutningen
- Årets Forskerspirekonkurrence, hvor skolen igen fik en vinder
- Unge Forskere-konkurrencen (inden for naturvidenskab) hvor skolen fik ikke mindre
end to vindere.
Det må virke inspirerende på alle her på skolen, at det nu er så åbenbart, at vi kan være
med i toppen, når de bedste elever i landet konkurrerer- og oven i købet få ikke mindre
end tre vindere.
Der er en stolthed på lærerværelset over, at det går den rette vej - og det var en glæde at
kunne læse, at en af vore elever havde indstillet sin kemilærer til Politikens kåring af den
bedste lærer i Danmark. Vi andre synes, at han skulle have vundet, men æren ved at være
med, den er for mig lige så stor - for ham, for eleverne og for skolen.
Vi vil være en skole i verdensklasse, jeg ved, at der er lang vej endnu, men der er nået
meget allerede nu.
GOD SOMMER.
KLAUS EUSEBIUS JAKOBSEN
Klaus Eusebius Jakobsen
rektor
2 He rlu fs hol m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
201 3
Indhold
Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Årsskrift/årsberetning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Elever i skoleåret 2012/2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Essay om skolens værdiggrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Komedie (9. klasse) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Koncertbal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
2G skolekomedie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
GEO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Artikel om Dataolympiade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Forskerspire . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
26
Forskerpris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Underviserpris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Kronprinsens besøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Maleri af Frederik Hoppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Ungdomsparlament . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Udveksling Schloss Salem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Personalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
38
Studieture . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
40
Dronningen til højmesse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Regnskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Niels Bohr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Round Square . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
54
MUN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
56
Fysikum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Landsfinalen i EBG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
59
Kontakt udgives af Herlufsholm Skole. Det udkommer halvårligt, i juni og december, førstnævnte er samtidig skolens årsskrift. Bladets væsentligste formål er at være en af kontaktfladerne
mellem forældrekredsen og skolen. Det er overvejende af retrospektiv karakter, idet dets artikler
og billeder forsøger at give et indtryk af væsentlige forhold og begivenheder i skolens liv. Det
bestræber sig derudover på at bringe artikler, som skønnes at være af interesse for læserkredsen,
herunder såvel artikler om pædagogik, som af kulturhistorisk karakter.
Redaktør: Martin Arvedlund. Billedredaktør: Ingrid Sinding.
Forsidebillede: Emil Popa. På forsiden ses Simon Grønbæk Jensen 2i, som sammen med sin klasse
var med til at bygge et hus i Beius, Rumænien. Læs mere i klassens artikel om deres studietursprojekt.
Fotografierne i dette nummer er taget af: Steen Brogaard, Henrik Snack, Martin Arvedlund,
Camilla Stamp Christina Elvira Dahl, Christoffer Miller Dahl, Josephine Olhoff Jakobsen,
Birgitte Berner, Ann Hansen, Agnete Sofie Schantz Nørr, Michala Djurskov, Emilie Bøgh.
Design og tryk: npc·grafikom
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
3
Å r s s k r i f t
j u n i
2 013
Årsskrift juni 2013
Bestyrelsen for Herlufsholm Skole og Gods
Forstander, formand for bestyrelsen, direktør Jens Moberg
Advokat Jesper Rothe
Adm. direktør Fie Hansen-Hoeck
Managing Director Andreas Lehmann
Godsejer Anne Sophie Gamborg
Godsejer Mogens Holck
Direktør Christian P. Levin
TELEFONLISTE
Valgte forældrerepræsentanter skoleåret 2012/2013
Vicerektor Jørgen Hvidtfelt
Privat 55 73 06 50 - fax 55 75 18 50
e-mail: jhn@herlufsholm.dk
6 a
6 b
7a
7b
8a
8b
8c
9a
9b
9c
9d
9i
10
1a 1b
1IB 1v 1x 2a 2IB 2v 2x 2z 3a 3IB 3v 3x 3y 3z Lone Moldrup
Betina Laulund Bille
Erik Boyter
Charlotte Gregg
Christian Philip Levin
James Høpner
Susanne Detlefsen
Anne Sophie Gamborg
Vepan Luthra
Helle Schmidt
Lykke Larsen
Jing Wang Ipland
Christian Seidelin
Birgitte Bøgh-Sørensen
Camilla Teisen
Anne Ditlev Houmann
Hans Christian Aller
Birgitte Holm
Anne Bredahl Glarbo
Birgitte Sindrup
Dorthe Stamp
Susan Dyrting
Sven-Peter von Arenstorff
Ingen forældrerepræsentant
Susanne Galle
Christel Lüttichau
Tina Ambæk Laursen
Sindet Bruun
Christian Poulsen
Pædagogisk inspektor i gymnasiet, Steen Mouridsen
Privat 61 60 31 73 - e-mail: smo@herlufsholm.dk
IB-koordinator, Cecilia Karlström
Privat 27457849 - e-mail: cka@herlufsholm.dk
Ledende kostinspektør, Niels Christian Koefoed
Privat 55 72 32 66 - e-mail: nck@herlufsholm.dk
Afdelingsinspektør i grundskolen, Jan Jensen
Privat 55 77 58 25 - e-mail: jbj@herlufsholm.dk
Pædagogisk inspektor i grundskolen, Morten Fries
Privat 55 72 76 13 - e-mail: mof@herlufsholm.dk
Fritidsinspektør Jacob Normann
Privat 21 75 66 06 - e-mail: jno@herlufsholm.dk)
Sekretær Marianne Bøgh
e-mail: mb@herlufsholm.dk
Sekretær Bente Holm
e-mail: bh@herlufsholm.dk
Lektor Martin Arvedlund er formand for Pædagogisk Delråd i gymnasiet. Overlærer Trine Lohse Røntorp er formand for Pædagogisk
Delråd i grundskolen og Pædagogisk Helråd, og har dermed været
lærernes repræsentant i bestyrelsen i skoleåret 2012/2013.
Ko s ts ko le
Rektor Klaus Eusebius Jakobsen
Privat 55 75 35 25 - mobiltlf. 40 27 60 97
e-mail: eusebius@herlufsholm.dk
Ledende inspektor i gymnasiet, Mikkel Kjellberg.
Privat 51 94 70 34 - e-mail: mke@herlufsholm.dk
Pædagogisk Råd
4 He rlu fs hol m
Skolens kontor (kl. 7.45 - 15.00)
(+45) 55 75 35 00 - Fax (+45) 55 75 35 14
e-mail: rektorkontor@herlufsholm.dk
·
Ko n tak t
201 3
Sekretær Janni Zacho
e-mail: jaz@herlufsholm.dk
Kommunikationsmedarbejder Christina Elvira Dahl
e-mail: cda@herlufsholm.dk
Å r s s k r i f t
Direktionskontoret (Godskontoret)
dgl. kl. 08.00 - 15.00, dog fredag 8:00 – 14:30.
(+ 45) 55 75 35 01 - Fax (+ 45) 55 75 35 11
e-mail: godskontor@herlufsholm.dk
(alle henvendelser vedrørende økonomi).
Direktør Ole M. Jung
Privat 55 75 35 35 - e-mail: omj@herlufsholm.dk)
Regnskabschef Steen Christensen
Privat 55 72 13 92 - e-mail: sc@herlufsholm.dk)
Bogholder Dorthe Østerlund Larsen
e-mail: dol@herlufsholm.dk
Assistent Inge-Lise Sørensen
e-mail: ils@herlufsholm.dk
Personalefuldmægtig Britt Horst Nielsen
e-mail: bhn@herlufsholm.dk
Controller Berit Harboe
e-mail: bkh@herlufhsolm.dk
Fundraising koordinator Rie Ebbe Andersen
e-mail: rea@herlufsholm.dk
Teknisk chef Michael Pilemand
Privat 55 75 20 28, mobil 40545759
e-mail: mp@herlufsholm.dk).
Driftleder Ewa Krzaczkowski
e-mail: ek@herlufsholm.dk
Skolens øvrige telefoner
Bibliotekar Lars Bardram, e-mail: lba@herlufsholm.dk
Bibliotekets telefon: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 66
Benny Njor, e-mail: bnj@herlufsholm.dk
Lone Hvidtfelt, e-mail: lone@herlufsholm.dk
Studievejlederkontoret/gymnasiet: . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 48
Studievejledere: lektor Charlotte Fausing, e-mail: cfa@herlufsholm.dk
Lektor Ingrid Sinding, e-mail: isi@herlufsholm.dk
Skolevejleder/grundskole:
Skolevejleder Jørgen Løwe, e-mail: jlo@herlufsholm.dk
IT-afdelingen:
IT-chef Pierre Damgaard Rømer . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 52
e-mail: pdr@herlufsholm.dk)
IT-supporter Morten Juel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 53
e-mail: mju@herlufsholm.dk
IT-supporter Diana Øgendahl . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 54
e-mail: dio@herlufsholm.dk
j u n i
2 013
Sygehus: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 80
Sygeplejerske Anne-Marie Sehested og sygeplejerske Asta Andersen
e-mail: SUSPOST@herlufsholm
Køkken: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 82
Køkkenchef Anni Stuhr, e-mail: køkkenPOST@herlufsholm.dk
Vaskeri: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 83
Oldfrue Margot Jensen, e-mail: vaskeri@herlufsholm.dk
Varmecentral og værksted: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 85
e-mail: vedligeholdPOST@herlufsholm-dk
Sovesalene
Vuen: Overlærer Jacob Normann
og skoleassistent Lotte Stourup Normann . . . . . . . . 21 75 66 06
e-mail: jno@herlufsholm.dk
Egmontgården:
Overlærer Lykke Winther Kjer . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 03 71
e-mail: lwk@herlufsholm.dk
Skolebygningen, Vest:
Overlærer Morten Fries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 76 13
e-mail: mof@herlufsholm.dk
Skolebygningen, Øst:
Lærer Samuel Veng Sieck . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 00 20
e-mail: ssi@herlufsholm.dk
Lassengården, piger og drenge:
Lektor Anne Marie Pless og skoleassistent Peter Galle55 72 04 30
e-mail: amp@herlufsholm.dk og e-mail: pga@herlufsholm.dk
Museumsbygningen:
Lektor Niels Koefoed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 32 66
e-mail: nck@herlufsholm.dk
Birgitte Gøyegården:
Elsebeth Aarsø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 26 13
e-mail: eaa@herlufsholm.dk
Pernille Gøyegården:
Lektor Susanne Geisler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 01 30
e-mail: sge@herlufsholm.dk
Bodilgården:
Overlærer Jakob Hartmann og
Overlærer, skoleassistent Josephine Hartmann . . . . . . 55 72 18 72
e-mail: jha@herlufsholm.dk
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
5
Å r s s k r i f t
j u n i
2 013
Lærernes privattelefoner
Niels Arnt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 97 75
Martin Horst Arvedlund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 44 80 49
Jens Bager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 33 54 12
Lars Bardram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 91 05
Hans-Jørn Bentzen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 70 10 20
Hanne Margaard Becker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 17 07 54
Birgitte Berner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 77 39 60
Trine Bie-Olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 96 00 10
ErikBondo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 89 56 64
Emil Brandt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 65 99 48
Toni Horn Brynskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 33 13 96
Mogens Callesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 97 43
Christoffer Miller Dahl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 11 44 45
Jens Christian Dehlendorff . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 52 18 43
Charlotte Fausing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 66 86 97
Dortelil Fries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 76 13
Morten Fries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 76 13
Susanne Geisler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 01 30
Richard Hannon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 39 86 34
Ann Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 89 79
Richard Hannon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 39 86 34
Louise Holst Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 72 55 43
Jakob Hartmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 18 72
Josephine Hartmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 18 72
Brit Hovgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 27 63 80
Jørgen Hvidtfelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 06 50
Klaus Eusebius Jakobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 25
Jan Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 58 25
Liselotte Nymark Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 58 78 51
Lone Jeppesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 12 39 67
Cecilia Karlström . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 16 16 18
Jacob Keller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 20 36 72
Mikkel Kjellberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 94 70 34
Lykke Winther Kjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 37 00
Thomas Peter Knudsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 54 14 56
Niels Koefoed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 32 66
Birgitte Lamb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 61 32 45
Elisabeth LaZebnik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 52 65 62
Bjarne Levin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 19 14 46
Heidi Løwe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 13 99 44
Jørgen Løwe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 44 21 43
Kenny Macrae . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 27 54 89
Steen Mouridsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 60 31 73
Dorte Carlsen Møller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 43 33 00
Helle Ørum Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 29 23 35
Jørgen Erik Grønbek Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 13 51 09
Karsten Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 96 00 10
Kirsten Sønderskov A. Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 30 50 44
Louis Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Benny Njor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 54 78 58
Jacob Normann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 75 66 06
Lene Odefey . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 19 63
Inge Olhoff-Jakobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 25
Marianne Olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 62 32
6 He rlu fs hol m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
201 3
Nanna Liv Elkjær Olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 37 61 66
Jocelyn C. Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 71 42 17
Marie Louise Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 81 40 07
Brenda Lynn Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 92 21
Natascha Philip . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 46 43 41
Elisabeth Plaschke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 40 15
Anne-Marie Pless . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 04 30
Tanja Pless . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 38 45 27
Arndis Rasmussen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 54 01 53
Mads Kjær Rasmussen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 85 82 90
Trine Lohse Røntorp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 12 00 21
Henrik Schnack-Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 93 84 95
Samuel Veng Sieck . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 80 96 67
Ingrid Sinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 81 92 83
Helle Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 74 50 70
Laust Tophøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 72 33 47
Morten Uhrskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 93 40 14
Christian Videnkjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 61 15 77
Gunnar Værge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 43 73 85
Gry Winsløw . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 76 70 74
Skolens læge
Leif Sehested foretager rutinemæssige undersøgelser og fører tilsynet
med forskellige sundhedsmæssige forhold vedrørende skolelokaler
og er samtidig skolens huslæge.
Tilsyn med Fysisk/kemisk samling
Lektor Henrik Schnack-Petersen, lektor Christian Videnkjær, lektor
Jens Chr. Dehlendorff og lektor Niels Arnt.
Tilsyn med Fysisk museum
Lektor Louis Nielsen.
Tilsyn med Naturfagssamlingen og
Naturhistorisk museum
Lektor Christian Videnkjær.
Bibliotekarer
Lektor Lars Bardram, Overlærer Benny Njor, og biblioteksassistent
Lone Hvidtfelt.
Boginspektor
Lektor Martin Arvedlund (gymnasiet).
Ansvarlig grundskolens bogdepot
Overlærer Bjarne Levin (grundskolen).
Eksamener sommeren 2012
Gymnasiet:
Sproglige studieretninger: 6 elever dimitterede
Naturvidenskabelige studieretninger: 29 elever dimitterede.
Samfundsvidenskabelige studieretninger: 51 elever dimitterede.
International Baccalaureate (IB): 27 elever dimitterede med enten
diplom eller certifikater.
Å r s s k r i f t
Grundskolen:
83 elever bestod Folkeskolens Afgangsprøve (FSA).
20 elever bestod Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve (FS10).
j u n i
Til finansiering af Fysikum:
Stipendier og præmier Nic. H. Knudtzons Rejsestipendielegat for Herlovianere tildeles
efter ansøgning, stilet til forstanderen og indsendt til direktøren.
Der blev i 2012 i alt uddelt kr. 53.000 til fire legatmodtagere.
15. juni Fonden (1.730) af en samlet donation på 3.430,
Augustinus Fonden (1.000),
Villum Fonden (1.000) af en samlet donation på 3.000,
Oticon Fonden (500),
Atlantic Invest A/S v/Christian P. Levin (500),
Lauritzen Fonden (250),
Lemvigh-Müller Fonden (60),
Ved skoleårets start 2011/2012 uddeltes til to elever:
Til finansiering af tekstiler i kirken:
Kammeratskabsstagerne (”Kagerne”): Peter Ditlev Schnor
Ellipsen: Peter Steen Nymann Rasmussen
Ved dimissionen 2012 tildeltes nedenstående præmier
Round Square mønt: Sophia la Cour
Skolens elitelegat: Christiane Amalie Rathsach Tetzlaff, Alexandra
Elisabeth Emanuela Sisseck
Carlsen-Langes Legat: Sherin Gnanapragasam
Den gamle rektors Legat: Rikke Grynderup Steffensen
Herlufsholmfondens Rejselegat: Andreas Erik Hadsbjerg
Nordea-legat: Christian Alexander Groth Teisen
De Meyerske eksamenspræmier: Line Hye Sun Elmshøj, Peter
Christian E. William Holck, Julie Lolk Wolff-Sneedorff, Mathilde
Olhoff-Jakobsen
Asbæks Wilhelm Freddie mindelegat: Frederikke Ditlev Houmann
Næstved Museums historielegat: Rosemarie Alexandra Kirsten Vind
Gnistens Mindelegat: Emil Broberg Andersen
Geislers legat (humørlegatet): Caroline Ambæk Flach
Pernille Dietz legat (idrætslegatet): Sofie Nalepa
Bogpræmier: Amanda Theresia Holman Brogaard-Jørgensen, Astrid
Kirstine Birgitte Hertel, Janni Jensen, Patrizia Hvirvelkær Brunetti,
Philip Englyst Smedegaard,
Stik med motiv fra Herlufsholm Skole: Maximilian Valentin MeyerBurchardt
Peter Ditlev Schnor fik et stik med Herlufsholm motiv ved afleveringen af ”Kagerne”,
Peter Steen Nymann Rasmussen modtog et sæt manchetknapper i
sølv ved aflevering af ”Ellipsen”.
Følgende legater er uddelt til elever ved
skolens juleafslutning 2012
O. P. Siecks legat: Christopher Aandahl
Julelegat: Mathilde Hvid Gram
B.M. Kyndes legat: Olivia Ann Webster
P.N. Rosenørns legat: Frederikke Louise Tetzlaff
A.M. Brorsons legat: Christian Matthew Carstensen
Provst H. Lunds legat: Kristian Kristiansen
Det grevelige Moltkeske legat: Alexander Munshi Mørck
Forskerspirevinder: Josephine Olhoff-Jakobsen
2 013
Aage og Johanne Louis-Hansen Fond (500) af en samlet donation
på 1.000,
Herlufsholm Sognefond (101) af en samlet donation på 310,
Menighedsrådenes Fond til Udsmykning af Danske Kirker (25)
Til finansiering af moderationer:
Herlufsholm-Fonden (1.456),
Professor J.A.P. Lunds Legat (65),
Herlovianersamfundets Jubilæumslegat (65),
Fabrikant Chas. Otzens Fond (110),
Carlsen-Langes Legatstiftelse (40),
Overkammerherre W.T. v.Oxholm og Hustrus Fond (5)
Tilskud til biologiudstyr:
Harboefonden (50),
Legater til elever:
H. Rouenville og Hustrus legat (10),
Carlsen-Langes Legatstiftelse (3),
Kammerherreinde Else Collets Uddannelsesfond (20),
Søstrene Følsgaards Legat (10),
Pernille Dietz (2).
Herudover er der i løbet af 2012 indsamlet i alt knapt 52 t.kr. til
skoleudvikling.
Nogle donationer periodiseres over flere regnskabsår, og nogle er
modregnet ved anskaffelser af anlægsaktiver. Foranstående omfatter ikke indbetalinger til Herlufsholms skoleudviklingsprojekt
indbetalt via Herlufsholm-Fonden.
Fra andre fonde og privatpersoner er der i årets løb modtaget tilskud
til skolens aktiviteter, herunder moderationer (beløb i t.kr.):
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
7
E l e v e r
i
s k o l e å r e t
2 012 /2 013
Elever i skoleåret 2012/2013
I den følgende fortegnelse er disciplene i skoleåret 2012/2013 anført
klassevis i alfabetisk rækkefølge.
6A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
6B
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
7A
1
Bergmann, Sophia Helena Fischer Nissen . . . . . Frankrig
Bogner-Ahlfors, Josephine . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Christensen, Anna Godske . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Damgaard, Dina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vordingborg
Dark, Hector Charles . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Demuth, Clara Østergaard . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Hansen, Peter Ingemann, Karrebæksminde
Hansen, Sif Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hemmingsen, Mathilde Jin Rosenlund . . . . . Holmegaard
Jacobsen, Julie Mandrup . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Jørgensen, Maria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Kirkan, Selin Güzel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
Lassen, Caroline Amalie Danneskiold . . . . . . . . . . Karise
Malling, Filippa Dalsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Merza, Mir . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Moldrup, Anna Sophie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grenå
Petersen, Sille Emilie Vilsted . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Røn, Sebastian Malthe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Thustrup, Lucas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Uhre, Magnus Ingemann . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Bergmann, Christina Louiza Fischer Nissen . . . . Frankrig
Bille, Josias Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Bønløkke, Odette Johanne . . . . . . . . . . . . . . Vordingborg
Diekmann, Sophia Blichert . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Galle, Mille Caroline Olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . Lundby
Hansen, Anna Ingemann . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Hansen, Marie Nyvang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hansen, Nicklas Råe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hartmann, Karl Emil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hyrm, Sara Aagaard . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Karkov, Sara . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Olsen, Nikolai Jae Holm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Pedersen, Rasmus Joel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense SØ
Petersen, Caroline Sigsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Petersen, Line Kirstine Tenna . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Petersen, Sofie Schwartz Engelsted . . . . . . . . . . . Næstved
Quartarolo, Viktor Louis . . . . . . . . . . . . . Faxe Ladeplads
Schou, Bastian Brünniche . . . . . . . . . . . . . . . . . . ulgarien
Secher, Caroline Mørch . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Stegmann, Alberte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Andersen, Rasmus Beyer . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
8 He rlu fs hol m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
201 3
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
7B
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
8A
1
2
Arvedlund, Bjarke Erik Hjalmar Kusk . . . . . Holmegaard
Bengtsson, Minelle Sand, Ålsgårde
Boyter, Oscar Koch, Hellerup
Brink, Asger Kristian Stege . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Christiansen, Emilie Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Eilgaard, Christel Jels . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hager, Albert Oskar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
Hansen, Mikkel Sand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hansen, Sara Ellemose . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hjelme, Nicholai Luttermann . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jebsen, Clara Ludmilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hong Kong
Kart, Helin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Lassen, Frederik Victor Schou Danneskiold . . . . . . Karise
Moldow, Josefine Maria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Olsen, Cirkeline Lundtorp . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Pawlak, Jan Wojciech . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Pedersen, Sofie Kørup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Pujan, Sara Maria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Westermann, Marie Birk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Aamodt, Carl Johan Ingemann . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Aaquist, Alexander Daniel . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Badir, Yousif . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Bitsch, Peter Sebastian Hein . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
Clemmensen, Andreas Nielsen . . . . . . . . . . . Holmegaard
Fledelius, Magnus Jørgensen . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Flensholt, Lauritz . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Gasmann, August Otto Christian . . . . . . . . . . . . Næstved
Gregg, Emily . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hansen, Helena Dahm Sneholm . . . . . . . . . . . . . Rønnede
Hartvig, Filippa Cathinca Harder . . . . . . . . . . . . . Spanien
Holm, Philip . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedbæk
Jensen, Cecilie Maria Byskov . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jeppesen, Regitze . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Johnsen, Mille Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Laursen, Emma Marina Ambæk . . . . . . . . . . . . . Næstved
Munck, Naomi Skousgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Nicolaisen, Signe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grønland
Nielsen, Caroline Sandholdt Englyst . . . . . . . . . . Næstved
Salmonsen, Maria Møllegaard . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Tholstrup, Rigmor Annette . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Truelsen, Lærke Guldborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Wagenvoort, Benjamin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fuglebjerg
Aaen, Mark Alexandru . . . . . . . . . . . . . . . . København V
Andersen, Gustav Dan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Benson, Gustav Suppli . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
E l e v e r
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
Brædder, Laura . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Bülow, Ditlev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Carstensen, Kathrine Blach . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Czajkowska, Agnieszka Olga . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Eriksen, Line Bruun, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skælskør
Groth, Amalie Kirsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hjorth, Karen Søndergaard . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Højstrup, Emilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Levin, Carl Philip . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Lind, Kira Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Esbjerg
Moldrup, Stina Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grenå
Munck, Katrine Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skælskør
Nielsen, Laura Sandholdt Englyst . . . . . . . . . . . . Næstved
Nørr, Agnete Sofie Schantz . . . . . . . . . . . Holme Olstrup
Ravn, Joachim Wahlers . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Røn, Emilie Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Sadowsky, Aaron Mikenson Vilné . . . . . . . . . . . . . Schweiz
Sehested, Frederik Gregers Gyldenstierne . . . . . . Næstved
Sindrup, Pernille . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Winther, Julius Levin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
8B
1
2
3
4
5
6
7
Aller, Gustav Emil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karise
Bech-Willumsen, Laura . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Bring, Christoffer Adam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Davidsen, Mirah Tange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Georgien
Du Larsen, Lise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Frydensberg, Emil Christian Trampe, . . . . . . Tisvildeleje
Gundersen, Claudia Sophie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . USA
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
8C
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
i
s k o l e å r e t
2 012 /2 013
Hyrm, Sandra Aagaard . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Høpner, Lea . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jacobsen, August Vestergaard . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Johannesen, Sandra, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Juhl, Caroline Amalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Kahr, Andreas Albrecht . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slagelse
Kjeldgaard, Sascha . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Larsen, Josefine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Laursen, Astrid Jung . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stenløse
Mikkelsen, Sarah Jalili . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Rasmussen, Karoline Lykke Wichmann . . . . . . . Ringsted
Reza, Ali Haydar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Roulund, Liv Marie Buchardt . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Schnor, Carl Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nærum
Tholstrup, Carl Oliver Glahn . . . . . . . . . . København K.
Zethof, Lukas Johannes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
Aksoy, Enes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Brogaard-Jørgensen, Vibe Malou Holman . . . . . Næstved
Bøgh, Emilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Djurskov, Michala . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Espenhein, Katja Nielsen . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Hartmann, Karoline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hav, Kamilla Kofoed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Holm, Caroline Boye . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Haahr, Marie-Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejle
Jensen, Vivi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Johansen, Thea Amalie Sara . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Eksamensplanen offentligøres
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
9
E l e v e r
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
9A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
9B
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
i
s k o l e å r e t
2 012 /2 013
Lange, Helena Walther . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede
Matthesen, Andreas, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lundby
Olesen, Katarina Vestergaard Suhr . . . . . . . . . . . . . Holte
Opiola, Julie Manthey . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle
Pedersen, Mark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Rasmussen, Anne Sofie Torp Deleuran Storr . . Vordingborg
Uhre, Amalie Ingemann . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Vedel, Emma Ursula . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
von Lüttichau, Ferdinand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Maribo
Wennich, Loke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede
Arp, Laura Kirstine Vinther . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Bille, Julie Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Carlsen, Claudia Krogh Egeberg . . . . . . . . . . . . . Næstved
Cortes, Nicolas Rehné . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Otterup
Dirksen, Mads Windeløw . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Eilgård, Laurits Weinreich . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Emé, Aleksander William Aaen . . . . . . . . . . . Espergærde
Gamborg, Valdemar Stig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønde
Geisler, Lars Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hansen, Pernille Schjødt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
Jensen, Andreas Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Jensen, Emma Beyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jensen, Rasmus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Kart, Mustafa Özgür . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kramer, Gustav Kristoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Lauritsen, Frederik Nagel Fryland . . . . . . . . . . . . Skælskør
Nordsted-Jørgensen, Tilde Emma . . . . . . . . . . . . Næstved
Saul, Jonathan Hvalsøe . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Østergaard, Gustav Kirk, Helsingør
Østergaard, William Kirk, Helsingør
Andersen, Maja Nathalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Dahl, Mathias Quartarolo . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Døssing, Mads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vordingborg
Espenhein, Ditte Nielsen . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Hammershøi, Oliver, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Henriksen, Magnus Asbjørn Jelsdorf, . . . . . . . . . . Tureby
Kirkan, Ruken Mane . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
Kjer, Sebastian Ruben Winther . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Larsen, Emilie Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Louw-Pedersen, Annemarie . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Luthra, Christina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Olsen, Matilde Mille My Lundtorp . . . . . . . . . . Næstved
Sadowsky, Elias Agnés Auguste . . . . . . . . . . . . . . . Schweiz
Satchithananthan, Banuja . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Snestrup, Caroline Midtgård . . . . . . . . . . . . . . . .Næstved
Tholstrup, Frederikke Marianne . . . . . . . . . . . Tappernøje
Vigh, Mathias . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Vind, Clara Alexandra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
Vind, Josephine Illner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Wilhjelm, August . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
Zethof, Simone Kristine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
10 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 3
9C
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
9D
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
9i
1
2
3
4
5
6
7
8
9
11
12
13
14
15
Ademe, Elliot . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
Andersen, Kristoffer Gleichman . . . . . . . . . . . . . Næstved
Broby Hayles, Leopold Anton . . . . . . . . . . . . . København
Frøkjær-Jensen, Sandra Anny . . . . . . . . . . . . . . . . Odense
Gluud, Rasmus Byskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Shanghai
Hjortlund, Christina Mary . . . . . . . . . . . . . . . . . Vietnam
Jensen, Cecilie Juul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
Jensen, Christian James Gulnar . . . . . . . . . . . . . . . Holte
Jensen, Laura Rottbøll . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Knorr, Sebastian Qvade Bach . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kyster-Hansen, Alexandra Natascha . . . . . . . . . . Tyskland
Lund, Mathilde Moustgaard . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Milde, Victoria Winther . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Moltke, Otto Joachim Peter . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Nielsen, Caroline Mercedes Bossow, . . . . . . . . . . . Varde
Otzen, Magnus Krogh . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Pedersen, Anne Elvira Øgelund . . . . . . . . . . . . . .Næstved
Rothmann, Nicolai Dyhr . . . . . . . . . . . . . . . Vordingborg
Schmidt, Benjamin Christiansen . . . . . . . . . . . . . Haslev
Schou, Jonathan Brünniche . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Winther, Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Åside, Carl Emil Snestrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Andersen, Jakob Sass Züger . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Andersen, Malou Lemmike . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Bøgh, Josef Peter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Højbjerg
Carstensen, Thomas, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indien
Dickerson, Marcus Clay Kehlmann . . . . . . . . . . . . Dubai
Gjørlund, Emil Mathias Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . Dubai
Haldan, Benjamin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lyngby
Hansen, Freja Byrialsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Juhl, Sophie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Larsen, Mads Emmanuel Schimmel . . . . . . . . . . Næstved
Norsker, Emil Graae . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lundby
Treiner, Alberte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Allerød
Trock-Jansen, Tobias Donde . . . . . . . . . . . . . . . Shanghai
Ørby, Maria Lykke Fellner . . . . . . . . . . . . . . . . Fuglebjerg
Bejer, Oliver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nigeria
Carvalho, Catarina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kenya
Gesmar-Larsen, Claudia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Monaco
Hastrup, Christopher George . . . . . . . . . . . . . . . . . . USA
Hesse-Teemant, Carl-Frans . . . . . . . . . . . . . . . . . Frankrig
Hyldelund, Camilla Cecile . . . . . . . . . . . . . . . . . Rusland
Ipland, Nikolai Wang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Klinker, Selina Maria Albanis . . . . . . . . . . . . . . . Frankrig
Nsouli, Rawan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Nsouli, Tayma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
O’connor, Emma Skytte, Mozambique
Sørensen, Kenneth Lykke, Thailand
Wagenvoort, Jonathan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fuglebjerg
Winstrøm, Isabella Tov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spanien
E l e v e r
16
i
s k o l e å r e t
2 012 /2 013
Zvaigzne, Aleks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
10 Præp
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
1A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
Andersen, Maria Louise Ekholm . . . . . . . . . . . . . Næstved
Andrew, Fredericke Josephine Falk . . . . . Karrebæksminde
Charmati, Sofia Uldall . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Falkenberg, Christopher Cloetta . . . . . . . . . . . . . Gentofte
Fruergaard, Victor De Roos . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Galle, Astrid Katrine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Gugliotta, Signe Torp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Holmberg, Cecilie Højgaard . . . . . . . . . . . . . . . . Kjellerup
Haahr, Hans Henrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Horsens
Jensen, Jonas Sund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jensen, Josefine Andrea Jarlbak . . . . . . . . . Charlottenlund
Kolding, Cecilie Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
Kræn, Sidsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai
Larsen, Christian Bring . . . . . . . . . . . . . . . . . Harpelunde
Laursen, Andreas Georg Kondrup Stabel . . . . . . . Sorring
Leschly, Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
Müller, Frederik Arthur Køhler . . . . . . . . . . . . Sønderborg
Møller, Camilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
Pihl, Emma Bligaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
Purlund, Laura Julie, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . København
Seidelin, Christine Sophie . . . . . . . . . . . . . . . . . . Schweiz
Stoltenberg, Christian Urup . . . . . . . . . . . . . Vordingborg
Terkildsen, Julie Gjessing . . . . . . . . . . . . . . . . . . Roskilde
Wesselhoff, Rasmus Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Zaporowski, Adrian Nikolaj . . . . . . . . . . . . . . Middelfart
Agha, Baery . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Næstved
Bendtsen, Christian Dimon . . . . . . . . . . . . . . . . . Spanien
Bøgh-Sørensen, Anne-Charlotte . . . . . . . . . . . . . . Odense
Casparij, Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rungsted Kyst
Christensen, Anna Katrine Petersen . . . . . . . Holmegaard
Christensen, Rebecca Stine . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Clausen, Oscar Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . Monaco
Dahl, Lucas Brayan Vitthøfft . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Eising, Sine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rungsted Kyst
Gliese, Gustav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedbæk
Gullacksen, Siw Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hansen, Chenett Guttesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lundby
Hansen, Sofie Danmark . . . . . . . . . . . . . . . Solrød Strand
Honoré, Amalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Larsen, Kirstine Kjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ebberup
Lech, Clara Mia Moesgaard . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Linnet, Jacob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
Nielsen, Fransiska Elisabet Mannerup . . . . . . . . Næstved
Nissen, Victoria Pontoppidan . . . . . . . . . . . . . . . Horsens
Pedersen, Lasse Kørup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Saul, Frederik Olai . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skodsborg
Tribini, Nanna Sejersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Winther, Alberte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
Eksamensplanen studeres
Udsmykning til forårskoncert
1B
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
Alnor, Peter, Køge
Christensen, Gustav Johan . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Duminski, Emily . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gilleleje
Gasmann, Carl-Johan Frederik . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Gluud, Sarah Byskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Shanghai
Grønhøj Jensen, Amanda Mireille . . . . . . . . . . . . . Præstø
Hjorth, Niels Hannibal Erfurt . . . . . . . . . . . . . . . Aarhus
Jakobsen, Sofia Fredensborg . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Kokotovic, Filip . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Lindenskov, Isabella Hedegaard . . . . . . . . . . . . . Rønnede
Løvgreen, Anastasia von Wildenrath . . . . . . . . København
Mitropolskaya, Sonya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Møller, Sebastian Eyde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Monaco
Olsen, Jacob Bach . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede
Schou, Mikkel Emil Stilling . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Stegmann, Amanda . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Teisen, Emma Louise Benedicte . . . . . . . . . . . . . Regstrup
Thieme, Olga Alexandrovna . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense
Ørum, Tilde Frederikke Zwicky . . . . . . . . . . . . . . Lyngby
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
11
E l e v e r
1 IB
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
1V
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
i
s k o l e å r e t
2 012 /2 013
Barfoed, Karin Michelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Christensen, Sophie Amalie Frausing . . . . . . . . Singapore
Davidsen, Hannah Tange . . . . . . . . . . . . . . . . . . Georgien
Engel, Laura Scarlet Elisabeth . . . . . . . . . . . . . . . . . . . UK
Goss, Emma Louise Storm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kenya
Groot, Gustav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . UK
Hesselholt-Bernier, Vera Guadalupe . . . . . . . . . . Strandby
Houman, Josephine Ditlev . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
Hyldelund, Nicholas Rae . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rusland
Højbjerg, Jessica Henrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . Portugal
Ipland, Jesper Wang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jelert, Caroline Amalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Polen
Jelert, Victoria Catharina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Polen
Jensen, Oliver Grønbæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kuwait
Laursen, Kristian Ardito . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . USA
Lundorff, Niels Eric . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Polen
Lydolph-Springer, Amara Rosalund . . . . . . . . . . Næstved
Mortensen, Pætur Arnoldson . . . . . . . . . . . . . . . . Schweiz
Nugawela-Olsen, Brandon Eric . . . . . . . . . . . . . . . . . Israel
Nummelin, Kalle Sebastian . . . . . . . . . . . . . . . . . Finland
Putri Jamalullail, Sharifah Selena . . . . . . . . . Kalundborg
Reith, Christian, Hamburg . . . . . . . . . . . . . . . . . Tyskland
Rosev-Nielsen, Jørgen Georg Christian . . . . . . København
Seirafianpour, Sahand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Iran
Stephenson, Zak, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nairobi, Kenya
Thomsen, Maria Dreyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kina
Wagenvoort, Jochem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fuglebjerg
Winstrøm, Christoffer Ki . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spanien
Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Gregers Carl Preben . Kværndrup
Aller, Anna-Sofie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karise
Andreassen, Louise Sophia Brenøe . . . . . . . . . . . Næstved
Bovien, Christoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Roskilde
Busck, Philip Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ry
Clausen, Carla Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Monaco
Dalsgaard, Marius Sebastian Hoelgaard . . . . . . . . . Norge
Götzsche, Maxine Sophie . . . . . . . . . . . . . . . Fredensborg
Hansen, Maria Maya Simone . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hollensen, Carl Mathias Søndberg . . . . . . . . . København
Håkonsson, Ida-Emilie Hedelund . . . . . . . . . . . . Næstved
Jeyaratnam, Ulisa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Justesen, Joachim Peter Carl-Emil . . . . . . . . . . . Hellerup
Karlsen, Signe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Knudsen, August Dyrberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedbæk
Lorentsen, Carl Christian Harmsen . . . . . . . . . . Højbjerg
Lund, Amalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aalborg
Nielsen, William Jøhnk Juel . . . . . . . . . . . . . . Hundested
Petersen, Jannie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Rasmussen, Emma Gemal . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Tang-Andersen, Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Højbjerg
Thun-Rasmussen, Alexander Daniel . . . . . . . . . . England
Wassard, Esther Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . Vordingborg
12 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 3
1X
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
2A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
2 IB
1
2
3
4
5
6
7
8
Benson, Christian Suppli . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Bring, Frederik Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Christensen, Frederikke Bornemann . . . . . . . . København
Dahl, Christian Nikolai Hommel . . . . . . . . . . . . . . Karise
Holm, Sofie Mandrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Holm, Victoria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedbæk
Jensen, Susanne Weidinger . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Johannesen, Gabriella . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Jørgensen, Christian Morten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stege
Jørgensen, Mie Jedig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Langhoff, Emma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sdr. Stenderup
Larsen, Maja Burrack . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Laursen, Asger Jung . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stenløse
Moldrup, Nina Kristine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grenå
Rusinowski, Mateusz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Sakhat, Maria Emilie Loft . . . . . . . . . . . . . . . . Sydafrika
Vollertsen, Christian Boël . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
Winther, Gregers Levin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Aloise, Jasmin Lønborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Andersen, Christian Oliver Kaa . . . . . . . . . . . . . . Vedbæk
Brockenhuus-Schack, Frands Axel Niels . . . . . . . Ringsted
Brogaard-Jørgensen, Markus Timur Holman . . . Næstved
Bunke, Sune Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Guldborg
Christensen, Frederik Alexander . . . . . . . . . . . . . Næstved
Christensen, Frederik Steen . . . . . . . . . . . . . . . . Højbjerg
Ejlersen, Christopher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Elmshøj, Anders Yung . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Eng, Christina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Polen
Fabricius, Emma Christiane . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Flensborg, Andreas Junior . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tyskland
Glarbo, Frederik Bredahl . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Hansen, Josefine Gustafsson Mohr . . . . . . . . . . . . Lyngby
Jacobsen, Mette Ydo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
Larsen, Anders Mayland . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Lützen, Leon Meinert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Milling, Frederik Hauschildt . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Nielsen, Mathias Vestergaard . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
Nørr, Hans Simon Schantz . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Svennesen, Frederik Clante . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Thorborg, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense
Vind, Georg Ivar Emil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense
Ørsøe, Rasmus Faldt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Ako, Tazha . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Axelsen, Sarah Faizat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Helsingør
Binderup, Joachim Skov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Marokko
Cortes, Alexander Rehné . . . . . . . . . . . . . . . . . . Otterup
Fries, Amalie Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Belgien
Geelan, Anne-Sofie Rosenvold, . . . . . . . . . . . . . . Cypern
Hansen, Rasmus Wibholm . . . . . . . . . . . . . . . . . Schweiz
Hesselholt-Bernier, Tatiana Magdalene . . . . . . . Strandby
E l e v e r
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
Hjortlund, Kathrine Mary . . . . . . . . . . . . . . . . . Vietnam
Højbjerg, Rebecca Helena . . . . . . . . . . . . . . . . . . Portugal
Jensen, Caroline Regitze . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jensen, Simon Grønbæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kuwait
Kristensen, Harald Hvalkof . . . . . . . . . . . . . . . . Skotland
Kyster-Hansen, Sebastian Tobias . . . . . . . . . . . . . Tyskland
Lundorff, Pavol Patrick . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Polen
Olsgaard, Christine Wiinstedt . . . . . . . . . . . . . . . . . Køge
Petrovic, Aleksa . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vallensbæk Strand
Schill, Leif Førland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hadsten
Sindrup, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Someya, Malou Jacobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Japan
Østergaard, Philip Holm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Aagaard Soto, Daniel Jesus . . . . . . . . . . . . . . . . . . Angola
2V
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
Andresen, Alexandra Boel . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
Arvedlund, Signe Eva Kusk . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Blom, Andrea Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Bonnesen, Caroline Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Bøgh-Sørensen, Christian Ulrik . . . . . . . . . . . . Odense M
Bøving, Joachim Giede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Gahrn-Jensen, Ida . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Gram, Alberte Lærkegaard . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Hansen, Mathias Gustafsson Mohr . . . . . . . . . . . Lyngby
Hess, Trine Engelstoft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jensen, Caroline Renée . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jensen, Frederikke Lieberkind . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jensen, Maria Tangsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai
Knapmann, Annsofie Koch . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Munksgaard, Frederikke Amalie Falck . . . . . . . . Næstved
Møller, Thomas Heyward Eyde . . . . . . . . . . . . . . Monaco
Nielsen, Laus Buch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Pedersen, Mathias Graae . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Estland
Salminen, Sofie Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Stamp, Camilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kruså
Thorborg, Anna Dencker . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
PØ-kamp
2X
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
2Z
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
i
s k o l e å r e t
2 012 /2 013
Dyrting, Liv Christine Rummelhoff, . . . . . . . Tappernøje
Eggertsen, Caroline Harriet Eggert . . . . . . . . . Vissenbjerg
Flach, Marianne Ambæk . . . . . . . . . . . . . . . . . Middelfart
Hestbek, Michelle Halle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jansen, Frederik Bork . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kolding
Jensen, Mathias Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Jeppesen, Jacob Hessellund . . . . . . . . . . . . . . . . Fredericia
Jonasson, Christian Thorsted . . . . . . . . . . . København Ø
Jørgensen, Victoria Cecilie . . . . . . . . . . . . . Klampenborg
Kramer, Philip Emil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Lavsen, Thomas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle
Lokdam, Elisabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nibe
Mathiesen, Amalie Munkholm . . . . . . . . . . . Holmegaard
Nelander, Andreas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Olsen, Jonas Bach . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede
Quaade, Lars . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holland
Salim, David . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Santilhano, Oscar Frederik Dias . . . . . . . . . . . . . Næstved
Shalmi, Isabella Kreutzmann . . . . . . . . . . . . . . Grønland
Snedker, Philip Voss . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dragør
Sørensen, Sabina Schiøler Bøgebjerg . . . . . . . . . . . Jordrup
Andersen, Isabella Jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Anker, Rasmus Skovgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense M
Christensen, Victor Graef . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
de Neergaard, Christoffer Johan Thomas . . . Herlufmagle
de Renouard, Amanda . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Gugliotta, Mathias Torp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Haraldsson, Magnus Hermann . . . . . . . . . . . . . . Vedbæk
Harttung, Ida Marie Langhoff . . . . . . . . . . . . . . . . Barrit
Jensen, Oliver Høj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ry
Jørgensen, Kristian Emil . . . . . . . . . . . . . . . Klampenborg
Krogh, Nana-Louise Volthers . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Leth, Rikke Nyman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frankrig
Løwe, Olivia Beyer, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jubilæums stævne, årgang 2008 på BG.
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
13
E l e v e r
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
3A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
3 IB
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
i
s k o l e å r e t
2 012 /2 013
Milling, Signe Skov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense M
Moldow, Anne Sofie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Neergaard, Ida Elisabeth Flach de . . . . . . . . . . Fuglebjerg
Nyrop-Larsen, Caroline Mathilde . . . . . . . . . . . . Hvalsø
Obel, Christoffer Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
Petersen, Alex Zack . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
Salmonsen, Martin Møllegaard . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Stougaard, Gustav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Strøyberg, Anders Schatter . . . . . . . . . . . . . . . . . England
Tvergaard, Frederikke Steen Sundberg . . . . . . . . . . Jelling
von Arenstorff, Nikolaj Ulrick . . . . . . . . . . . . . . Næstved
von Lüttichau, Amanda . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Maribo
Barhaghi, Diana . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frederikshavn
Dal, Vitus Kroer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
Fjordgård, Jonas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grindsted
Fruergaard, Louise De Roos . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Gram, Mathilde Hvid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . USA
Gundelach, Michael . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gentofte
Hilaire, Martin Erik, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Høst, Victoria Filippa . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Ipsen, Victor Jannik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nærum
Jensen, Nicoline Ingerslev . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kongstad, Gregers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Helsinge
Kusiak, Annie Wiatrek . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
la Cour, Caroline Benedikte . . . . . . . . . . . . . . . Rungsted
Larsen, Stine Kyung Bergman . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Machado, Tenna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Olsen, Gustav Emil Lundtorp . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Petersen, Nicole Simone Borup Holm . . . . . . . . . . . Præstø
Risager, Christine Melau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skælskør
Tofting, Kamilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Trangbæk, Lin Lynge . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle
Wennich, Line . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede
Wylich-Muxoll, Frederik Knud van . . . . . . . . . Tranekær
Aandahl, Christopher Leif . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedbæk
Bouisset, Victor Thomas . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aarhus V
Carstensen, Christian Matthew . . . . . . . . . . . . . . . Indien
Galle, Sigrid Mathilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai
Jeffery, Jonathan Ulrick . . . . . . . . . . . . . . . . Frederiksberg
Jelert, Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Polen
Kohler, Jami Alexandra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karise
La Cour, Peter Richard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tyskland
Laursen, Alexander Ardito . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . USA
Lund-Nielsen, Marck Aaboe . . . . . . . . . . . . . . . . Spanien
Mose, Sara-Louise Holm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Schweiz
Mørch, Alexander Munshi . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Nissen, Anne-Sofie Meyer . . . . . . . . . . . . . . . . . Holland
Nugawela-Olsen, Telissa Helena . . . . . . . . . . . . Næstved
Pedersen, Amanda Katrine Tan . . . . . . . . . . . . Hong Kong
Vestergaard, Anette Daniela Volfa . . . . . . . . . . . Brønshøj
Wandel, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . USA
14 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 3
17
18
3V
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
3X
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
3Y
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Webster, Olivia Ann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sydafrika
Weibel, Mathilda Karin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Højbjerg
Bernhoft, Nina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gudbjerg
Busck, William Arnold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ry
Gramtorp, Kirstine Ellen Louise . . . . . . . . . . Holmegaard
Heitmann, Camilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejen
Heitmann, Jessica . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejen
Hermann, Simone Maiken . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Ingdam-Lindgren, Gustaf Mark Hasse . . . . . Fredensborg
Jensen, Line Victoria Blirup . . . . . . . . . . . . . . . . . Galten
Klust, Cathrine Gohs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kristiansen, Kasper, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejle Ø
Larsen, Jonatan Wulff . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Lejrskov, Maria Helene . . . . . . . . . . . . . . . Rungsted Kyst
Lund, Maria Therese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aalborg
Merrild, Pernille . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spanien
Nielsen, Amalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe Ladeplads
Olesen, Phillip Dam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
Olsen, Morten Gert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Rasmussen, Maria Mejer Helwig . . . . . . . . . . .Væggerløse
Sander, Lasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herning
Street, Mikkel Korsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
von Lüttichau, Filip Gregers . . . . . . . . . . . . . . . . . Maribo
Andersen, Lars Henrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Andersen, Lise Bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Bertoletti, Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Blinkenberg, Marcel Alexander . . . . . . . . . Charlottenlund
Blundell, Christopher Niklas . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Christensen, Jacob Liebmann . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Dalgaard, Cathrine Voigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Elmelund, Tor Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hansen, Line Barnes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jensen, Michelle Renée . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kramer, Kristine Maria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Laursen, Maiken Ambæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Madsen, Christoffer Bing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
Mikkelsen, Alexandre Jalili . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Røn, Christoffer Oliver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Schnack-Petersen, Anna Kristina . . . . . . . . . . . . Næstved
Ahlgreen, Mette Kamper . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tyskland
Arp, Kasper Emil Vinther . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Bruun, Malte Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Græsted
Bøgh, Erik Harald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Højbjerg
Danielsen, Anne Katrine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Dyrting, Gro Christine . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Gellert-Kristensen, Helene Gry . . . . . . . . . . . . . . . Tureby
Hansen, Christopher Broe . . . . . . . . . . . . . . . . . . Græsted
Kristensen, Kristian Jarl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Esbjerg
Laumann, Oliver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haderslev
E l e v e r
11
12
13
14
15
16
17
18
19
3Z
1
2
3
4
5
6
7
8
Olsen, Mie Lykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Pedersen, Amalie Kørup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Pedersen, Maya Graham . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Belgien
Pontoppidan, William Axel . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Renault, Christoffer Højrup . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Rosenkilde, Alexandra Due . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Secher, Andreas Mørch . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Wódzka, Emilia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Wolff-Sneedorff, Emilie Lolk . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Andreassen, Mia Brenøe Kirkerup . . . . . . . . . . . Næstved
Gustafsson, Alexander Tolstrup . . . . . . . . . . . . . . Finland
Hansen, Charlotte Emma Bonde . . . . . . . . . Kalundborg
Hansen, Kasper Sand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Juhl, Cecilie Josephine . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Kristiansen, Kristian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejle
Laursen, Mads Helsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlev
Lech, Johannes M. M. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
i
s k o l e å r e t
2 012 /2 013
Lund, Monica Gertrud Jannerup . . . . . . . . . . . . Næstved
Lytzen, Frederik Christian . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Nielsen, Ida Kirstine Stubbe . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
Nielsen, Veronica Frølund Damgaard . . . . . . . . Svendborg
Olhoff-Jakobsen, Josephine . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Otzen, Ida Krogh . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Poulsen, Mads-Emil Steen . . . . . . . . . . . . . Frederiksberg
Riedel, Michael Willemoes . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Sauerberg, Christina Hasle . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Skjøtt, Sebastian Philip . . . . . . . . . . . . . . Rungsted Kyst
Svendstorp, Marcus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Tetzlaff, Frederikke Louise . . . . . . . . . . . . . Bækmarksbro
Thomassen, Johan Christen . . . . . . . . . . . . . . . . England
Vatani, Sam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedbæk
Westerholt, Dan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Westermann, Heidi Birk . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
15
S a m m e n h o l d
–
f æ l l e s s k a b
–
k a m m e r a t s k a b
Sammenhold – fællesskab – kamm
Som et led i arbejdet med skolens værdigrundlag blev der i vinter
udskrevet en essaykonkurrence. Vinderen blev Nina Bernhoft
fra 3V. Kontakt bringer her hendes essay
Det var svært at skulle beskrive mine højst
prioriterede værdier på Herlufsholm på så få
linjer, som der var blevet stillet til rådighed
i spørgeskemaet om elevernes værdier på
Herlufsholm.
Jeg erkender også, nu hvor jeg tænker mig
om, at ikke længere kan huske hvilke af
de tre ord; sammenhold – fællesskab eller
kammeratskab, jeg egentligt brugte i min
besvarelse. Sandsynligheden for, at jeg brugte
flere af ordene i samme kontekst, hvor jeg
i grunden tillagde dem samme mening og
betydning, er stor.
Det er først nu, hvor jeg får serveret spørgsmålet om, hvilken værdi jeg tillægger hver af
de tre forskellige ord, at det går op for mig,
at jeg ser vidt forskelligt på betydningerne.
Ordet sammenhold inden for skolens rammer, ser jeg som en værdi, der på mange
måder lyser igennem i mellemweekenderne
på skolen. Sammenhold for mig, er, når der
møder 295 op til en indsamling, som ligger
”dagen derpå”, hvor der kun var 250 tilmeldte.
Vi gør ting sammen her på skolen fordi vi vil
og det bunder i oprigtig sammenhold, selv de
dage i mellemweekenderne, hvor aktiviteten
går på at samle skrald er fremmødet stort. Det
viser, at vi, på trods af formålet, står sammen
og gennemfører, fordi vi har et sammenhold.
Jeg har en teori om, at andre skoler langt
fra besidder den dybde af sammenhold som
skolen Herlufsholm er indehaver af og repræsenterer. Det har bland andet resulteret i, at vi
for 4 år i træk har vundet gymnasiedysten for
indsamling til dansk flygtningehjælp.
Det er en værdi jeg er stolt af at være en del
af. Det er hele mentaliteten og ånden om at
stå sammen og det har ikke længere nogen
betydning, at man går i 8 klasse, 1.G, 3. G,
16 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
eller om man er natur- eller samfundsvidenskabelig, alle ønsker lige meget at deltage, ikke mindst på grund af hyggen, men
jeg kan personligt godt lide at vise verden
vores, Herlufsholms, stærke sammenhold.
De arrangementer der tilbydes på skolen,
bliver altid modtaget med kyshånd fra alle
parter. Man stiller talstærkt op, og det gør
man bare – med glæde.
Sammenholdet ser jeg personligt som en
unik værdi folk udefra kan se, mærke og
føle, det er ifølge min opfattelse det yderste
og mest synlige lag for de omgivelser der er
uden for kendskab til Herlufsholm.
Et godt sammenhold er unikt, men efter
min opfattelse, kan det ikke komme af ingen ting, eller sagt på en anden måde, et
godt sammenhold kan ikke eksistere, uden
at der er et godt fundament af fællesskab.
Fællesskaber der er bygget op af traditioner,
såsom vores skoleuniform eller fællesskaber,
der har en styrende indflydelse på vores hverdag, hvor jeg her tænker på fællesskabet på
elevgårdene.
Jeg blev her forleden interviewet af et hold
fra 1. B, som er i gang med et medieprojekt. De stillede mig spørgsmål om uniformen på skolen, hvilket siden har fået mig
til at tænke meget over vores skoleuniform.
Vores uniform skaber fællesskab. Alle der
melder sig ind på skolen ved, at uniformen
bliver en del af dagligdagen, og har derfor
også til en hvis grad accepteret det. I hvor
høj grad de efterfølgende vælger at følge eller
overtræde reglementet, er fra mit synspunkt
et valg eller fravalg af fællesskabet. For der er
ingen tvivl fra min egen side, at jeg altid har
elsket de arrangementer på skolen, hvor påklædningen stod på enten halv eller hel galla,
for her må alle, uden undtagelser, føle sig som
en del af et større fællesskab og som én enhed.
Ko n tak t
2 0 1 3
Det kommer specielt til udtryk trollemorgen,
hvor gammelhalovianere møder talstærkt op
iført Gøye slipset. Her rammer det for alvor en, at det fællesskab skolen tilbyder, er
så langt mere omfattende end som lige så.
Det fællesskab der er på gården, specielt når
vi hver anden fredag holder PG- hygge, betyder det meget for mig at møde op, på trods
af at der ikke er mødepligt. For at vælge ikke
at deltage, er fra mit synspunkt et fravalg af
gårdens fællesskab. Det samme gælder, når
gården stiller op med et hold til en af sovesalsturneringer, så er jeg af den opfattelse,
at hvis man ikke selv er deltager, så er man
”heppekor”, for ellers har man meldt sig ud
af kampen.
For mig er et fællesskab noget vi på skolen
skaber sammen. Sammenlignet med sammenhold, så er fællesskabet noget jeg som
person har større mulighed for at påvirke
ved mine egne valg, eksempelvis ved at være
reglementeret. For ved at deltage aktivt i det
store såvel som de små fællesskaber, er det,
der skaber sammenhold på skolen
At deltage aktivt i et fællesskab kan være socialt og tidsmæssigt krævende, og der skal
være en motiverende faktor, som jeg ser som
grundstenen i et godt kammeratskab, det at
kunne støtte og motivere hinanden til det
bedre. Derfor er kammeratskab vigtigt for
at et godt fællesskab kan fungere.
Kammeratskab er ikke venskab. Det er en
umulig opgave at få alle til at være gode venner vil jeg klart mene, men at være en god
kammerat burde være en lettere løselig opgave. Det handler om, at alle bidrager til, at
miljøet på skolen er rart, trygt og fyldt med
tillid, for er der bare én, der ikke oplever det,
forstår jeg godt, hvis han eller hun melder
sig ud af fællesskabet, hvilket vil medføre et
splittet fællesskab og sammenhold. For hvis
han eller hun ikke føler sig som en del af et
af fællesskaberne, vil han eller hun heller ikke
føle ånden af sammenhold.
Det er derfor jeg holder utrolig meget af præ-
S a m m e n h o l d
–
f æ l l e s s k a b
–
k a m m e r a t s k a b
meratskab
fektordningen på Herlufsholm, det motiverer
eleverne på skolen til at være en god kammerat. For selvom vi ikke alle er lige gode
venner, så er det vores pligt, som en god kammerat, at være opmærksom på, at vi alle har
det godt. Jeg ser en god kammerat værende
en, som kontakter en lærer eller en præfekt,
hvis han eller hun har observeret en elev, der
har brug for hjælp.
På PG oplever jeg en inspirerende kammeratlig ånd, hvor alle ønsker at stå til rådighed,
når der skal bruges en ekstra hånd, både den
opfordrede og den frivillige hånd.
At hvert enkelt individ gør sit for at bidrage til et godt fællesskab og derved et godt
sammenhold, er for mig en god kammerat.
Hver af de tre ord er afhængig af, at kvaliteten ved de to andre er høj.
H er luf s h o l m
NINA BERNHOFT
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
17
R y g
m o d
r y g
RYG MOD RYG?
18 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 3
R y g
Om stykket
Stykket handler om pigen Marie, hvis forældre er blevet skilt. Da verden forandrer sig
til et koldt og bekriget sted må hun sammen med sin klassekammerat Emil gå imod
majoriteten for at bekæmpe ondskaben der
lurer. På deres rejse møder de en verden af
skæve eksistenser, som sammen skaber en
fælles front mod det samfund, de gerne vil
ændre. Til slut handler det hele dog om Maries valg mellem det gode og det onde. Ryg
Mod Ryg er en forestilling om sammenhold,
venskab, tillid og tilgivelse.
Skuespillerne
Som skuespillere lærte vi en del og blev
stillet over for en masse udfordringer. Vi
skulle holde en tidsplan og flere deadlines.
Vi skulle prøve at være en helt anden person,
forstå og udleve vores roller. Vi skulle selv
stå for at øve vores replikker og fremtoning
af rollen. Det krævede meget samarbejde,
ikke kun blandt teaterlærere og skuespiller,
men blandt alle involverede, da det skulle
danne en helhed. Denne oplevelse handlede
ikke kun om at optræde, men også om at
overskride personlige grænser og bare slå sig
løs. Der blev grinet og pjattet en del, men
så skar vores instruktør Mathilde OlhoffJakobsen igennem og satte os på rette spor.
Man skulle vænne sig til at blive rettet og
modtage og bearbejde kritikken, så den blev
konstruktiv. Det var nyt, samtlige involverede elever var nødt til at indordne sig, så alle
fik deres mening tilkendegivet. Eftersom vi
alle er forskellige, blev tålmodigheden af og
til sat på en prøve.
Men det færdige produkt blev en anselig
succes, og selvom man havde en lille rolle,
havde man en stor betydning for helheden
i stykket.
Musikerne
Det var en fantastisk oplevelse at være en del
af bandet. Under det lange forløb udviklede
vi et stærkt sammenhold. Nogle havde spillet og sunget før, mens andre var helt nye
indenfor musik. Der var plads til alle, og
med en fælles indsats opnåede vi et resultat,
vi alle kunne være meget stolte af, men det
var ikke helt uden hjælp udefra.
m o d
r y g
Vi fik hjælp af musik- og sovesalslærer Jakob
Hartmann og tidligere elev Sofie Voight
Simonsen. Jakob stod for selve bandet, mens
Sofie beskæftigede sig med sangerne, hvilket ikke har været nogen helt let opgave.
Der var mange ting, der skulle koordineres
og planlægges med de forskellige scener og
overgange.
Til premieren var der nerver på, men fælles overvandt vi vores frygt og leverede en
pragtfuld musikalsk oplevelse til publikummet, synes vi selv.
Holdet bag scenen
Vi var holdet bag skuespillerne, dem der forberedte, flyttede, filmede, hentede og bragte
for dem. Vi var limen, der holdt stykket
sammen og gjorde det muligt for skuespillerne at optræde på bedste vis.
Publikum så os ikke, men vi var der! Vi
stod ude bag ved, styrede lyset, regulerede
på lyden, lagde skuespillernes make-up og
skiftede sceneelementer, når spotlightet
blev fjernet.
Processen var meget lang og lærerrig, og vi
fik alle udnyttet hver vores kompetencer
henholdsvis som filmskabere, make-upartister og billedkunstnere. Alt i alt synes
vi, at selv om vi ikke stod på scenen, var vi
en mindst ligeså stort del af stykket som
de andre.
Publikum
Vi synes, at skuespillet var rigtig godt. Aktørerne kunne deres replikker udenad, og
deres optræden var fortrinlig. Selve stykket
var bygget godt op og havde mange gode
temaer, fx sammenhold, venskab og loyalitet. Lyden var også super god, da der ikke
var noget baggrundsstøj eller lignende. Vi
kunne tydeligt høre skuespillerne, uden at
det lød skingert eller som råben. Udover alt
dette var kostumerne meget kreative og trak
en masse opmærksomhed til sig. Idéen med
at have to scener gav en utrolig livlig forestilling, som blev mere interessant at se på.
H er luf s h o l m
SKREVET AF 9. A
PÅ VEGNE AF ÅRGANGEN
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
19
F o r å r s k o n c e r t
2 013
Forårskoncert 2013
Lørdag den 24. april var der traditionen tro
forårskoncert på Herlufsholm. Den konventionelle forårskoncert er i de senere år blevet
afløst af en ny model, der som følge af gymnasiereformens indførelse af en bredere kunstnerisk fagrække har inkorporeret billedkunst og
drama i forårskoncerten. Sidste års forårskoncert blev som bekendt en strålende succes med
blandt andet fængslende dramatik i skolens
cykelkælder, så forventningerne til dette års
arrangement var høje, ikke mindst set i lyset
af, at endnu et kreativt fag, nemlig mediefaget,
havde gjort sin entré på Herlufsholm. Mens
de fysiske rammer for forårskoncerten i 2012
20 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
blev udvidet betragteligt udover Helenhallen,
sprængtes de i år helt, idet Herlufsholm Kirke
dannede rammen om aftenens indledende
koncert. Stemningen var derfor højtidelig og
glad, da forventningsfulde elever, forældre og
ansatte samledes i kirken og blev budt velkommen af Rektor. Herefter kunne vi læne
os tilbage og lytte til skolens musikhold, der
havde sammensat en række af smukke sange
og melodier til et meget bevægende musikalsk
indslag. Efter klapsalver og fællessang introducerede Rektor til forårskoncertens program,
der bød på kunst både inde og ude. Publikum
blev inviteret til at følge den såkaldte “Kunst-
Ko n tak t
2 0 1 3
En af koncertaktiviteterne var
forlagt til kirken, hvor Karsten
Nielsen akompagnerede eleverne
rute”, som bød på udstillinger, dramatik og
koncerter omkring kirken. Billedkunstholdet
stod bag en papirkunstudstilling inspireret af
kunstneren Peter Callesen, der havde besøgt
Herlufsholm og inviteret eleverne til en kunstworkshop. Udstillingen overbeviste ved første
øjekast med sit enkle og elegante udtryk og
overraskede den dvælende beskuer med et væld
af opfindsomme detaljer.
Den fascinerende udstilling kunne studeres til
lyden af rytmiske toner, for lige ved siden af gav
musikholdet koncert og skabte høj stemning
blandt sine tilhørere.
G E O
Standup
med Geo
Søndag d. 11. november kl. 11 tog 212
elever indsamlingsbøsserne i hånden og
samlede ind til fordel for Dansk Flygtningehjælp.
Samtidigt deltog skolen i konkurrencen
om at være det gymnasium i Danmark,
der havde flest indsamlere i aktion - og
vandt for 4. år i træk!
Præmien var et standup show med komikeren Geo (Christian Geo Heltboe),
der blev afviklet med stor succes torsdag
d. 14 marts. Geos komik er vanskelig
at gengive retvisende. Men det kan da
nævnes at det i løbet af aftenen lykkedes
at gøre en slovak til normand at sluge
mikrofonen og få de fleste til at vride
sig af grin!
MHA
Således beriget kunne forårskoncertens gæster
fortsætte langs kunstruten, hvor vi blev mødt
af talrige dramatiske indslag. Dramaholdets
mange korte, pointerede seancer overbeviste
ved deres form og skabte uforglemmelige indtryk, som for et kort øjeblik hensatte tilskueren
til andre verdener og fik os til at glemme koncertbal og kostskole! Men hurtigt kaldte kostskolen os tilbage i form af mediefagets film om
Herlufsholm, som blev præsenteret i de rette
rammer i Festsalen. Filmen gav via indslag og
interviews med lærere og elever et fint og afbalanceret indblik i skolens liv og traditioner samt
i hverdagens udfordringer og glæder.
Undervejs på Kunstruten bød skolen på forfriskninger i de nye science-lokaler, og alt for
snart rykkede afslutningen på de mange kunstneriske oplevelser nær til fordel for soupér og
bal. Forårskoncerten 2013 var et imponerende
og festligt arrangement, der efterlod mange
indtryk, som publikum kunne tage med sig
ud i forårsnatten.
Geobillede: Udover sine humoristiske indfald var
Geo også i stand til at overraske ved pludselig at
være korthåret
KSN, LJE
Udsmykningen til forårskoncerten produceres af 1G på kunstdagene med billedkunstneren Peter Callesen.
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
21
k o m e d i e
”Elektra”
Lørdag den 24. november 2012 opførte skolens 2.g’ere den årlige skolekomedie, men
der var nu ikke meget komedie over det.
Tværtimod var stykket en tragedie med navnet ”Elektra – et stykke om længsel, hævn
og håb”, baseret på Hugo von Hoffmanshals
stykke om Elektra fra 1903. Her på Herlufsholm fik 2.g’erne kyndig assistance af deres
instruktør, Karsten Johansen.
Stykket omhandler Elektra, datter af Agamemnon og Klytaimnestra, og hendes søgen
efter hævn over sin mor for mordet på hendes
far. Med hjælp fra sin tvillingebror Orestes får
Elektra til sidst hævnet kongen.
Når man tænker græsk tragedie, er det nok
de færreste, der forestiller sig mange rekvisitter, overdådig scenografi eller pomp og
pragt, og det der kendetegnede opsætningen
var gennemsyret af en næsten minimalistisk
nøgternhed i alle elementer, der kunne drage
opmærksomheden væk fra handlingen, ordene
og skuespillet. Det var tydeligt, at alle – fra
instruktør og skuespillere til lys og scenearbejdere – havde en klar vision for det visuelle
i stykket.
Det centrale for opsætningen var skuespillet.
Indlevelsen hos de mange skuespillere var høj,
hvilket tillod at publikum kunne tillade sig
at blive revet med og blive bevaret i stykkets
dystre og krævende univers. Titelrollen blev
spillet af Amanda von Lüttichau, der havde
ikke så få rasende og spydige verbale angreb at
kaste efter moderen og dennes elsker. Elektras
vanvittige længsel efter hævn blev portrætteret
med en intensitet, der blotlagde de voldsomme
følelser af had, håb, fortvivlelse og længsel,
som karakteren indeholder.
22 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Overfor Elektra stod hendes mor, dronning
Klytaimnestra, spillet af Christina ”Søs” Eng.
I hende var det ikke den vanvittige besættelse
der skabte en troværdig og til tider sympatisk
person på scenen, men derimod omskifteligheden i hendes væremåde og den medrivende,
blotlagte indre kamp. Det er en kompleks karakter, og de modstridende kræfter i hende
blev portrætteret med imponerende præcision:
en kynisk manipulerende og magthungrende
femme fatale; en ”Dancing Queen” med et
nærmest desperat forsøg på gemme sig i en illusion om en glad og tryg tilværelse; en krakelleret, skrøbelig og angstfyldt skal af en kvinde,
der er dybt plaget af sin frygt og af sine egne
handlinger.
Begge kvinder blev spillet med en imponerende og rørende indlevelse, som blev understøttet af en samlet skuespillertrop med et højt
ambitionsniveau. Der var indarbejdet nogle få
sjove sekvenser der gav publikum et afbræk og
mulighed for at smile og grine lidt, men det
var den tunge og dystre fatalisme der konstant lå under overfladen. Orestes, spillet af
Thomas Lavsen, er hævnens redskab,
da han vender tilbage til sin søsters
side, men da tæppet faldt over
Klytaimnestras død og Elektras
fuldbyrdede hævn, var det ikke
en følelse af forløsning og af, at
retfærdigheden var sket fyldest,
man som publikum sad tilbage
med. Det var nærmere en følelse
af, at så mange gode menneskers liv blev ødelagt. Det var
en følelse, der passede godt til
tragediegenren.
Ko n tak t
2 0 1 3
Ideen om stykket som et rent og råt udtryk
for ”længsel, hævn og håb” skinnede, som
nævnt, igennem i alle aspekter. Scenen var
minimalistisk opbygget, kostumerne enkle og
rammende, selv billederne på plakaten – taget
af Philip Høpner – af karakterne i stykket
(sort/hvide og med nøgne skuldre) portrætterede den sårbarhed og de rene linjer, som
var så vigtige for stykket.
Jeg er, i forlængelse af den tanke, nødt til også
at nævne brugen af dansere. Klædt i mørkt,
nærmest som skygger eller sjæle i dødsriget,
gav det en fantastisk effekt, da de kaotisk
hvirvlede omkring som illustration for den
fortvivlelse Klytaimnestra portrætterede bag
de dansende.
I hvad der ellers kunne være en kakofoni af
dybe og kraftfulde indtryk, var der gennem
stykket et roligt fikspunkt for det udtryk, hele
stykket stræbte efter: Anne Sofie Moldows
sang. Klædt i lyst stod hun som enlig sanger i
det skånselsløse spotlight, og den meget bevægende og intime sang-præstation hun leverede
akkompagnerede overordentligt vellykket de rå og altoverskyggende følelser
af længsel, hævn og håb, skuespillerne fyldte scenen med.
k o m e d i e
”Elektra – et stykke om længsel, hævn og håb”
var et imponerende skuespilmæssigt udtryk
for en vision, og en stemning. Hvert element
fungerede godt, men også for dette stykke er
der en sandhed i, at helheden er større end
summen af dets dele.
CMD
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
23
d a t a l o g i - o l y m p i a d e
d d d
Datalogi-olympiade DDD – Dansk
IOI – International Olympics in Informatics
Jørgen Grønbeck
instruerer deltagerne
i Dataolympiaden
Den 25. internationale datalogiolympiade
– også kaldet International Olympics in Informatics 2013, afholdes i år i Australien.
Selve ordet olympiade forbindes ofte med
sportspræstationer, med svulmende muskler, smidighed, selvdisciplin og udholdenhed – og i grunden kræves der det samme
af de unge mennesker, der hvert år bruger
tid, kræfter og sommerferie på at deltage i
datalogiolympiaden. Hård træning, stor
udholdenhed og høj faglighed. Dette er,
hvad man må byde ind med, hvis målet er
deltagelse i de internationale olympiader i
naturvidenskab og matematik. Over 5.000
gymnasieelever var med i de indledende runder af udtagelserne i efteråret 2011, men kun
27 fik billet til deltagelse i de internationale
olympiader i sommeren 2012. Der afholdes
årligt scienceolympiader i fagene: matematik,
fysik, kemi, biologi og datalogi, hvor man
24 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
gennem nationale udtagelseskonkurrencer
finder de bedste gymnasieelever til deltagelse
i de internationale konkurrencer. Den bedst
kendte nationale konkurrence er nok den i
matematik, Georg Mohr konkurrencen –
nedenfor er beskrevet pendanten i datalogi.
Datalogiolympiaden er en international konkurrence i løsning af datalogiopgaver, dvs.
udarbejdelse af programmer, som løser de
givne problemstillinger. Denne konkurrence
afholdes på skift i forskellige lande. Hvert år
siden 1991 har vi i Danmark afholdt konkurrence i programmering og algoritmisering
for gymnasieelever. Konkurrencen kaldes
for Dansk Datalogi Dyst, DDD og dens
første del er typisk en ugeopgave, der løses
individuelt derhjemme. De bedste besvarelser (ca. 10 styk) udløser en invitation til en
træningslejr.
Ko n tak t
2 0 1 3
Konkurrencen er åben for deltagelse af
elever i gymnasiet, HTX, HHX eller HF.
Denne dyst (der er den første i en række)
afholdes som regel på Herlufsholm Skole og
fungerer også som udtagelse til BOI, der er
en tilsvarende konkurrence for landene omkring Østersøen, og som på skift arrangeres
af og i et af landene. Ved BOI er der op til
6 deltagere fra hvert land.
Konkurrencerne her fungerer også som udtagelse til IOI, som er de Internationale Olympiske lege i Informatik eller mere mundret
’Datalogi Olympiaden’. Her har Danmark
deltaget siden 1993 med lektor Jørgen E.G.
Nielsen som holdleder og træner. Jørgen E.G.
Nielsen er i samarbejde med datalærerforeningen en af hovedaktørerne i Dansk Datalogi Dyst. Næste skridt er så Den Regionale
Datalogiolympiade, BOI. I år finder denne
d a t a l o g i - o l y m p i a d e
d d d
k Datalogi Dyst
konkurrence sted i Rostock, og blandt andet
på grundlag af deltagernes præstation her,
udvælges olympiadeholdet, som består af fire
deltager for hvert land.
Efterfølgende arrangeres to yderligere træningslejre for det danske IOI-hold, og så er
de unge mennesker ellers rustet til at deltage
i den globale datalogiolympiade med deltagelse af 80 lande. Deltagerlandene konkurrerer så individuelt med hinanden, og der er
medaljer til de bedste ligesom ved OL. Og
her er det, at de ovennævnte kvalifikationer
kommer i spil, se blot på dette eksempel,
som er en opgave, Jørgen E.G. Nielsen har
været med til at stille. (Men jeg advarer, det
er ikke almindelig husholdningsregning):
Camelot
For mange år siden mødtes Kong Arthur
og hans Riddere om det Runde Bord hver
Nytårsdag for at fejre deres fællesskab. Til
minde om disse begivenheder vil vi betragte
et brætspil for én spiller, hvor én konge og
et antal riddere placeres tilfældigt på hvert
sit felt.
Brættet består af n´n kvadratiske felter.
Figur 2. Alle kongens
mulige bevægelser
En ridder (den brik kaldes
normalt på dansk for en
springer) kan flyttes fra l
til ¡ som vist på figur 3, forudsat selvfølgelig at
den ikke flyttes ud over brættets kant.
Figur 3. Alle ridderens
mulige bevægelser
Under spillet kan spilleren
placere mere end én brik
på det samme felt. Felterne
antages at være så store at
en brik aldrig står i vejen for andre brikker.
Det er spillerens mål at samle alle brikker
på samme felt – med færrest mulige træk.
Ud over ovenstående regler for flytninger af en
brik gælder følgende særlige regel: Nårsomhelst
kongen og en eller flere riddere befinder sig på
samme felt, kan spilleren vælge herefter at flytte
kongen sammen med én af ridderne lige indtil
alle brikker er samlet. En flytning af kongen
sammen med en ridder tæller som ét træk og
foregår efter reglen for flytning af riddere.
Opgave
Skriv et program, som for en given begyndelses
tilstand finder det mindst mulige antal træk
som er nødvendigt for at samle brikkerne.
Brættets begyndelsestilstand skal indlæses
som en tegnstreng som i eksemplet nedenfor:
Eksempel på input
D4A3A8H1H8
Kongen starter på feltet D4. Der er fire riddere,
placeret på felterne A3, A8, H1 og H8.
Deltagerne får på konkurrencedagene fem timer til at løse tre opgaver af ovennævnte type.
Det vil sige, at de skal skrive tre programmer,
der giver de rigtige svar, når de senere bliver
kørt med de mange forskellige ind-data, der
ikke kendes på programmeringstidspunktet.
Man skal altså ikke give et facit, men et program, der kan beregne det rigtige facit i alle
situationer!
Sammen med kemi er datalogi det fag, der
gennem tiden har hjembragt de fleste medaljer
til Danmark. Det kan ellers godt være svært at
konkurrere med blandt andet de asiatiske og
østeuropæiske lande, hvor der er prestige i at
deltage, og hvor deltagerne får tildelt deres egen
personlige mentor, der træner dem det sidste
år op til konkurrencerne. Et land som Kina
har flere deltagere til de indledende konkurrencer, end Danmark har indbyggere! Alligevel
er det lykkedes de danske datalogideltagerne
at komme hjem med medaljer i 18 ud af de 20
år, vi har deltaget!
JEN, ISI
Jørgen Grønbeck og to
medaljemodtagere
Figur 1. Et bræt (hvor n er otte)
Kongen kan flyttes til ethvert nabofelt, fra l til ¡
som vist på figur 2, forudsat selvfølgelig at den
ikke flyttes ud over brættets kant.
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
25
f o r s k e r s p i r e r
Endnu en ”forskerspirer” pris til H
For tredje år i træk og 8. gang i alt lykkedes det for en elev fra Herlufsholm
at blive kåret som vinder i forskerspirerkonkurrencen. I år deltog 9 elever
fra Herlufsholm i hele forløbet. Forskerspirekoordinator Brit Hovgaard
kan konstatere, at der er tale om en skærpet konkurrence med et stigende
antal meget kvalificerede bidrag. Ikke mindst set i dette lys, er der tale
om et meget flot resultat. Nedenfor beretter årets vinder
Josephine Olhoff-Jakobsen om sit projekt.
Hvem er nørdet nok til at bruge et år på at
læse om børnelitteratur, skrive om børnelitteratur og forske i børnelitteratur? Det er
jeg. Åbenbart. Så meget, at jeg vandt årets
Forskerspirer-pris i kategorien samfundsfag for mit projekt: ”Højtlæsnings betydning for identitetsdannelse hos 3-5-årige”.
Projekt Forskerspirer er iværksat som et
samarbejde mellem børne- og undervisningsministeriet, forskningsministeriet og
Københavns Universitet, og giver fagligt
motiverede elever en mulighed for at få
et indblik i forskningsverden, at arbejde
sammen med en rigtig forsker og virkelig
fordybe sig i et emne, som de selv synes er
spændende – og som er spændende. Fra kosmisk støv til mediekriterier.
Fra blødersygdomme til kærlighedseliksir
og liv på Mars til kasusrelikter i det danske sprog. Mangfoldigheden i projekterne
er stor og ingen idé er for mærkelig, ingen
tanke bliver censureret. Det er det, der gør
arbejdet med Projekt Forskerspirer så motiverende og inspirerende: der er højt til loftet
og man bliver taget alvorligt af de professionelle. Så alvorligt, at man størstedelen
af processen er overladt fuldstændig til sig
selv uden nogen opskrift på, hvordan man
egentlig lige forsker.
alt det man ikke ved, som man troede man
vidste, men man nu ved, at man ikke ved.
Det føles som om man læser og ser alt gennem et par alt for stærke briller, som gør
det hele lidt sløret og svært at tænke klart.
Indtil man pludselig ser lyset; forstår sammenhængen; finder den rigtige metode, den
perfekte teori eller måske sit problem – så er
det sjovt og man føler sig som det klogeste
i verden og glemmer helt, at man også har
en biologiprøve i morgen og en dansk stil til
på tirsdag, for man har endelig fattet sammenhængen mellem barnets perception og
fantasi, og det redder ens aften (indtil næste
gang man ser på det og finder ud af, at man
slet ikke forstår det alligevel).
Det er udfordrende, det er udviklende, det
er ultra-nørdet, og det er verdens stolteste
menneske, der sender sin PDF-fil af sted til
KU og dommerkomitéerne en dag i oktober.
Derfor er det også alle, der afleverer, der
optages i den eksklusive klub af forskerspirer
og alle der afleverer, som fejres i Festsalen
på Frue Plads til afslutningsceremonien i
december, hvor vinderne kåres og præmierne overrækkes.
Mine 20.000 kroner skal bruges på at rejse.
Jeg glæder mig.
Derfor er den dominerende følelse også en
overvældende frustration; frustration over
26 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
JOSEPHINE OLHOFF-JAKOBSEN
2 0 1 3
Josephine og de andre tre forskerspirevindere sammen med
forsknings og undervisningsministeren
f o r s k e r s p i r e r
Herlufsholm
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
27
u n g e
f o r s k e r e
To vindere fra Herlufsholm i konku
”Unge forskere”
Konkurrencen Unge Forskere har for 25. gang uddelt
priser til elever og lærere for deres engagerende arbejde
med naturvidenskabelige projekter, spændende forsøg
og nye opfindelser. I år bød konkurrencen på hele to
vindere fra Herlufsholm.
Konkurrencen ”Unge forskere” har tre kategorier Life Science, Physical
Science og Technologi. Emilia Wodzka (3Y) vandt i underkategorien
Technology mens Alexander Mørch (3I) vandt i Life Science konkurrencen. De to herlovianere var oppe imod 1.400 andre elever, der havde
tilmeldt sig med deres studieretningsprojekter, teknologiprojekter eller
naturfaglige forløb fra grundskolen heraf blev 80 udvalgt til finalen.
Udover at vinde sin kategori blev Alexander Mørch også kåret som
den samlede vinder af hovedkonkurrencen, hvilket udover en flot pengepræmie medfører en invitation til dette års nobelprisoverrækkelse.
Alexander har forsket i livets opståen på jorden og opstillet en hypotese,
hvor han antager, at liv kan opstå som resultat af kemiske reaktioner
mellem simple molekyler, der findes i stjernetåger. Herved opstår en
forbindelse, som kan udbygges til de aminosyrer og nucleinsyrer, der
er den første betingelse for liv og formering.
Juryen har lagt vægt på, at projekterne er originale, og at de er udarbejdet med fokus på enten den videnskabelige metode eller ingeniørmæssige mål. Og dommerne var enige om, at kåre Alexander som vinder,
fordi det lykkedes at bekræfte hypotesens første trin ved spektrometrisk
at påvise det fælles udgangsstof i rummet. Hvilket førte til følgende
konklusion fra dommerne: ”Yderligere beviser vil skabe nye perspektiver og ændre vores viden om væsentlige eksistentielle spørgsmål,”.
Alexander selv udtaler følgende: ”Jeg ved, hvad jeg skal lave resten
af livet. Jeg skal være astrobiolog”. Derfor glæder han sig også til at
komme i gang med sine universitetsstudier efter sommerferien. ”Man
kan ikke læse astrobiologi i Danmark. Så jeg har kig på et universitet
i Skotland,” siger han.
Vinder Alexander Mørch i begejstret samtale med
Prins Joachim i forbindelse med prisoverrækkelsen
Men inden Alexander drager af til Skotland, skal han også en tur
til både USA og Prag. En del af præmierne var nemlig deltagelse i
konkurrencerne International Science and Engineering Fair i USA og
European union Contest for Young Scientists i Prag. Kontakt ønsker
ham held og lykke fremover.
MHA
Vinder i Tehcnologysporet
Emilia Wodzka
28 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 3
u n d e r v i s n i n g s p r i s
urrencen:
Lærer nomineret til
undervisningspris
Alexander Mørch der er omtalt andet steds i dette nummer af
”Kontakt” som vinder af konkurrencen ”Unge forskere” har midt
i sine andre aktiviteter haft tid til at indstille lektor Niels Arnt til
Politikens Undervisningspris.
Alexander skriver bl.a. i sin nominering:
”Hans støtte er på en gang meget fleksibel og dækker nemt enhver
undren man måtte have, men samtidig også tilbageholdende og
observerende, hvilket bevirker en udvikling af selvdisciplin og
selvstændig tidsdisponering.”
”I forbindelse med undervisningen i det førnævnte kromatografi
(også kendt som TLC, hvorved kemiske forbindelser kan adskilles
når en væske suges op ad et stykke papir), brugte Niels kun en
tavle til at efterligne ‘bevægelsen’ af stoffer op ad papir. Trods
udfordringen, forklarede han processen i så små trin, at man til
sidst næsten kunne se bevægelsen af kridtpletterne op ad den
ubevægelige, sorte tavle.
Det er en af de teknikker, Niels benytter sig af med stor succes
- opdelingen af et emne i små ‘bidder’ der gør det store billede
langt mere overskueligt.”
Desværre fik Niels ikke prisen, men som Rektor skriver i sin
leder, kunne man godt unde Niels en pris. Det havde bestemt
ikke været ufortjent.
MHA
Alexander Mørch modtager 1. præmien i Unge Forskere
af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim og
undervisningsningsminister Christine Antorini
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
29
k r o n p r i n s e n
b e s ø g e r
h e r l u f s h o l m
Kronprinsen besøger Herlufsholm
Fredag d. 9. april var en festdag på Herlufsholm – skønt splitflaget var sat på halv indtil
kl. 12.00. Men som rektor bemærkede ” I
vore hjerter er flaget på hel”. Skolen havde
denne aprildag besøg af Hans Kongelige
Højhed kronprins Frederik, som til skolens
store glæde havde takket ja til at komme og
fortælle om sit virke i Den olympiske Komité – i internationale kredse kaldet IOC.
Eleverne var forventningsfulde mødt op i
halvgalla, og der var helt tyst i Helenhallen,
mens man ventede på dagens hovedperson.
Alle rejste sig, da kronprinsen ledsaget af
rektor indtog salen, og en smilende og veloplagt foredragsholder sprang op på podiet.
Kronprinsen fortalte om de mange gode
sider ved sport, også selvom det netop ikke
dyrkes på eliteplan: Man får rørt sig, bliver
i bedre humør, får mere lyst til at tage fat
på nye opgaver, bliver bedre til at tænke
– og man får mange venner. Selv holder
kronprinsen meget af både sejlsport og
skisport, men presset af en elevs spørgsmål
indrømmede Frederik dog, at han nok –
hvis han havde startet tidligt nok med at
træne – gerne ville have været på det olympiske sejlsportshold. Og netop træningen,
fortalte Frederik, er en stor del af sporten,
hvis man vil udmærke sig og dygtiggøre
sig. Det er således, at man indenfor IOC
arbejder ud fra tre grundværdier, nemlig
Excellence (skal læses på engelsk), Venskab
og Respekt. Dette skal forstås således, at
man ved Excellence bestræber sig på at yde
sit bedste, at man får Venskab tværs over
nationalitet, etnicitet og religion, og at man
viser Respekt for sine konkurrenter, der jo
arbejder lige så hårdt for sagen som en selv.
Egentlig er disse tre grundværdier på mange
måder det, vi også gerne ser udmøntet i det
daglige arbejde i skolen, men det er nu også
rart med royal støtte.
Og på kronprinsens spørgsmål om, hvad
eleverne tænkte på, når de så de 5 ringe, var
der da også en, der tænkte på ordet fællesskab. Og det er jo ikke ramt spor forkert.
Lysten til at kommentere og spørgelysten
hos eleverne var stor, og skønt flere frimodigt brugte betegnelsen ”du”, smilede kongehusets moderne repræsentant – også da en
elev sagde ”Deres Kongelige Højhed, hvad
synes du….”
På spørgsmålet om, hvilke Olympiske Lege
kronprinsen havde syntes bedst om, lød
svaret ”Det må være De olympiske Lege i
Sidney. Nu sidder mange af jer sikkert og
tænker, at det var fordi, at det var her jeg
mødte min hustru. Det er dog ikke den
eneste grund til at jeg vil fremhæve disse
lege. Det var inden d. 11. september 2001
og arrangementet var ikke på samme måde
som ved senere lege præget af omfattende
sikkerhedsforanstaltninger. Det skabte sammen med de smukke omgivelser en meget
intim stemning, hvor særligt faciliteterne i
Sidneys havneområde gjorde det mulig for
publikum at komme helt tæt på deltagerne
i sejlsportskonkurrencerne” – et svar, der
åbenlyst glædede forsamlingen.
ISI
De 5 ringe symboliserer de 5 beboede kontinenter (Antarktis er ubeboet af mennesker),
og ringenes farver blå, gul, sort, grøn og
rød repræsenterer de farver, der findes i de
olympiske deltagerlandes nationalflag.
30 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 3
k r o n p r i n s e n
H er luf s h o l m
b e s ø g e r
Ko s ts ko l e
·
h e r l u f s h o l m
Ko n ta k t
2 0 1 3
31
f r e d e r i k
h o p p e
Herlufsholms kæreste eje?
C.W. Eckersberg: Portræt af kammerherre
og hofjægermester Frederik Hoppe til Sæbygaard, 1817. Olie på lærred, 76,5 x 61 cm.
Dette billede, som I nok alle sammen genkender fra rektorkontoret, blev af vurderingsekspert Steffen Dinesen fra Lauritz.com
Næstved vurderet til 500.000.,
da udsendelsen ”Mit kæreste
eje” gæstede Herlufsholm.
Et ikke overraskende
beløb, når man tænker
på kunstneren, men
det gav dog alligevel anledning til en
vis stolt forundring
rundt omkring på
skolen. For få år
siden blev billedet
flyttet fra en helt
upåagtet placering til
et af lærerkontorerne,
Nu har det som nævnt
og helt fortjent fået en
endnu mere fremtrædende
placering.
Maleriet er et portræt af kammerherre og
hofjægermester Frederik Hoppe. Da rektor,
som blot havde taget billedet under armen for
at transportere det op i Festsalen, i fjernsynsudsendelsen blev bedt om at kommentere
billedet, lød svaret, at han da ikke var i tvivl
om, at vi her havde at gøre med en håndfast
herre og brugte Holberg-citatet ”Skriver I der
henne, Karle” til at beskrive, hvorledes han
læste portrættet af Frederik Hoppe. Billedet
har nu fået en mere prominent plads
på rektorkontoret.
Jeg har forsket lidt i vores
kammerherre, hvis våbenskjold ses til højre.
Frederik Hoppe blev
født 1770, døde 1837
og er begravet i Holmens Kirke. I 1800
blev han gift med
Marie Josephine
Skeel (det lille, sorthvide portræt). Parret fik to døtre. Frederik Hoppe købte
i 1803 Rosenfeldt og
Avnø for 260.000 rdl.
Han solgte i 1805 godset
videre for 300.000 rdl. – og
scorede dermed en pæn fortjeneste.
I 1806 har Frederik Hoppe ligeledes været inde over herregården Løvegaard ved
Kalundborg, men kun et år, så kommer
ejendommen på andre hænder.
I sine dagsbogsnotater kalder Eckersberg
Frederik Hoppe Kammerherre til Sæbygaard. Det må formodes, at han her har haft
sin faste bopæl, dog ser det ud til, at Hoppe
afhændede ejendommen i 1921.
Eckersbergs notater er meget udførlige, bl.a.
skriver han d. 9. Februari 1817: For Ramen
til Kamerherre Hoppes portræt til Snedkeren
7 Rdl - For Forgyldningen og Brunzeringen
11 Rdl. Betalingen for portrættet var bestemt
ikke ikke fyrstelig. I dagbogen for d. 10. april
1817 står: Imodtaget af Hr. Kammerherre
Hoppe for et Portrait 150 Rdl. Til sammenligning havde Eckersberg ”kjöbt Klæde til
Buxer og Troye til Erling” (hans søn) for 19
Rdl.
Billedet stammer fra den del af Eckersbergs
(1783-1853) liv, hvor han virkelig blev det
bedre borgerskabs portrætmaler. Det var
ikke fordi det var hans store ambition, der
var langt mere prestige i at være historiemaler, og det var da også som sådan, Eckersberg
havde set sig selv. Men han skulle jo også
leve, og da han var til både god vin og dyre
klæder, tilbød han sig som portrætmaler.
Og dermed kunne han ernære sig selv og
sin familie. Mange af Eckersbergs bedste
portrætbilleder er lavet i perioden fra om-
Herlovianersamfundets Jubilæumslegat
Herlovianersamfundets Jubilæumslegat er oprettet i forbindelse med
Herlovianersamfundets 150-års jubilæum med baggrund i donationer
fra en nu afdød gammelherlovianer bl.a. med det primære formål at
yde støtte til kollegieværelser til brug for dimitterede fra Herlufsholm,
samt udlodning af huslejelegater til betaling af boliger, og her fortrinsvis kollegieværelser for uddannelsessøgende gammelherlovianere.
Legatets bestyrelse har bestemt, at legatet årligt uddeler 2-3 legatportioner, der skal bruges til betaling af indskud eller et depositum til et
kollegieværelse for 2-3 nyligt dimitterende disciple fra Herlufsholm.
Ansøgning om en legatportion bedes senest den 1. september hvert
32 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 3
år sendt til Herlovianersamfundets Jubilæumslegat, c/o ADVOKAT
JESPER ROTHE, BECH-BRUUN ADVOKATFIRMA, LANGELINIE ALLE 35, 2100 KØBENHAVN Ø. Ansøgningen skal
bilægges kvittering for betaling af indskud eller kopi af opkrævning
af indskud fra et kollegium.
Rektor vil gennemgå de indkomne ansøgninger og herefter fremkomme med en prioriteret indstilling til bestyrelsen.
Christian de Jonquières, Formand for Herlovianersamfundet og
Herlovianersamfundets Jubilæumslegat
f r e d e r i k
h o p p e
kring 1816, hvor han kom hjem fra tre års
studieophold i Rom og frem til 1820erne.
Hvis jeg ganske kort skal sige noget om
Eckersbergs portrætkunst, så var den for tiden
meget moderne. Eckersberg forskønnede ikke
portrætterne, og han fortolkede dem næppe
heller, men der var, hvad der var. Han malede
mennesker.
Og dette menneske Frederik Hoppe, skuer
således ud over rektorkontoret og holder øje
med, at alt går rigtigt for sig. En mand, der
ikke smiler indladende, en mand, der lader sig
portrættere i sin hofjægermesteruniform, en
mand med et fast blik. ”Laver de mon noget
derhenne”?
ISI
Litteratur:
C.W. Eckersbergs dagbøger 1810-1837,
Arnold Busck 2009
Hornung & Monrad:
C.W. Eckersberg, Kunstbogklubben 2005
Valg af forældrerepræsentanter
Der indkaldes hermed til valg af foræl­
drerepræsentanter (og suppleanter)
Lørdag den 24. august 2013 kl. 10:15
(Fugleskydningsdagen)
Valget vil foregå i anviste klasselokaler på Her­
lufsholm Skole. De nyvalgte forældrerepræsentanter indkaldes efterfølgende til valg af
bestyrelsesmedlemmer jf. valgregulativ.
Bemærk: Valget af bestyrelsesmedlemmer vil
finde sted den 30.august kl. 12.00 i Skolens
Festsal ( de valgberettigede indkaldes med særskilt skrivelse efter Fugleskydningsdagen)
Se nærmere herom i valgindbydelsesbrev, der
sendes til alle forældre ultimo juni.
PÅ BESTYRELSENS VEGNE
KLAUS EUSEBIUS JAKOBSEN
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
33
u n g d o m s pa r l a m e n t e t
2 013
Ungdomsparlamentet 2013
En dag på tinge
Hvert andet år afholder Folketinget Ungdomsparlament, hvor elever
fra 8. og 9. klasser i Danmark og Grønland og på Færøerne kan diskutere og stemme om lovforslag, de selv har skrevet. I 2013 modtog
Folketinget 1.300 lovforslag fra flere end 6.000 elever. Af disse blev
178 udvalgt til at besøge Christiansborg manddag d. 4. februar 2013
for at diskutere og stemme om deres egne lovforslag.
Derudover stillede de spørgsmål til 8 af regeringens ministre. Blandt
de 178 udvalgte elever var tre fra Herlufsholm, der her indvier os i
deres erfaringer med deltagelsen i Ungdomsparlamentet.
Vi er tre piger: Agnete Sofie Schantz Nørr,
Emilie Bøgh og Michala Djurskov som havde
sendt et lovforslag til ungdomsparlamentet,
der lød som følgende: Lov om forslag til lov
om vignetter til udenlandske biler.
34 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
I midten af Januar fik vi brev fra vores lærer
Benny Njor, tilsendt fra Mogens Lykketoft
hvori der stod, at vi var udtaget til at komme
ind på Christians Borg og være politiker for
en dag.
Ko n tak t
2 0 1 3
Vi mødtes med Njor foran skygningen kl.
06:00, hvorefter vi kørte til København. Vi
skulle være inde i Landstingsalen kl. 8.15 til
velkomst af Mogens Lykketoft.
Da vi kom ind til Christians Borg skulle vi
igennem en terminal, som i en lufthavn. De
var meget strikse og ville ikke risikere noget.
Vi blev ført op i Landstingsalen hvor vi blev
mødt af Mogens Lykketoft, som bød velkommen. Derefter blev vi delt ud i de forskellige
udvalg vi var i. Vores var ’Skatteudvalget 1’.
Det bestod af 5 forskellige forslag, der alle
omhandlede skat.
Vi kom herefter ind i et meget nydeligt
lokale, hvor vi skulle tilbringe to en halv
u n g d o m s pa r l a m e n t e t
time med vores udvalg og formanden Mads
Rørvig. Vi diskuterede i lang tid om hvilket
lovforlag der skulle fremlægges på talerstolen.
Vi blev enige om, at det skulle være lovforslaget der lød: Lov om fastsættelse af krav af
emballager til tobaksvarer. Vi blev ærgerlige
over, at det ikke var vores der blev valgt, da
vi virkelig troede på at det ville komme igennem, fordi det var helt anderledes end nogen
af de andres.
2 013
stille Skatteministeren spørgsmålet fra vores
udvalg. Det lyder som følgende: Mener ministeren, at initiativet som lavere bilafgifter og
en vignetordning vil være med til at bidrage
til større trafiksikkerhed og en grønnere bilpark (forudsat at provenuet fra en vignetordning går til en sænkelse af afgifterne)?
lægges på talerstolen. Det blev desværre nedstemt!
Da klokken blev 11:30 gik vi nedunder til
Snapstinget og fik os en fortjent frokost. Det
smagte udmærket og derefter vekslede vi et
par ord Njor inden vi skulle ind i Folketingsalen.
Det var nogle lange men spændende timer
inde i Folketingsalen, hvor elever fra andre
skoler skulle fremlægge deres lovforslag fra
talerstolen. Vi skulle stemme imod, for eller
hverken for eller imod – desuden var der også
debat + spørgsmål til hvert enkelt lovforslag.
Vi havde to pauser imellem fremlæggelsesprocessen.
Klokken var 16:30 og vi vendte snuden hjemad. Efter en lang dag sluttede vi det hele af
på Mc Donalds.
Michala Djurskov var blevet udvalgt til at
Vores lovforslag fra udvalget skulle nu frem-
Da det hele var færdigt og mødet var hævet,
gik vi tilbage til Landstingsalen til reception.
Det var en spændene dag– en oplevelse for
livet.
MICHALA DJURSKOV,
AGNETE SOFIE SCHANTZ NØRR
OG EMILIE BØGH.
Herlufsholms tre deltagere i
ungdomsparlamentet
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
35
s c h u l e
s c h l o s s
s a l e m
Schule Schloss Salem
Fem uger i Tyskland, det lyder ikke af meget, og det var det da heller ikke. Det var
faktisk for kort tid. I lufthavnen tænker
man altid ekstra meget over tingene. Denne
gang var jeg slet ikke i tvivl. Fem uger på
kostskole i Tyskland, det skulle da nok blive
..om ikke andet så morsomt? Tyskland lyder
nok ikke som det fedeste land, det vil jeg
godt indrømme. Men når kostskolen, nærmest KUN består af kostelever, og vejret er
bedre end i Danmark, så bliver man ikke
i tvivl om, at det nok skal blive godt. Skolen hedder Schule Schloss Salem og ligger i
Sydtyskland, én time fra Zürich i Schweiz.
Skolen er delt op i fire afdelinger. Hohenfels
5 kl. -7 kl, Salem 8 kl. -10 kl, Spetzgart 11
kl. og Härlen 12 kl.
Da jeg kom derned, blev jeg ret overrasket,
da jeg havde fået af vide, at jeg skulle være
dagelev og bo hos en værtsfamilie, det viste sig så, at jeg skulle være kostelev og selv
skulle finde rundt på skolen. Heldigvis fik
jeg da hjælp af de andre elever. Den første
dag var skræmmende, når man ikke kender nogen og faktisk allerhelst bare vil hjem
og sove i sin egen seng, men er tvunget til
at blive, og der er INGEN mulighed for
at komme hjem, da man befinder sig flere
36 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
1000 kilometer hjemmefra lille trygge Danmark. De næste par dage begyndte jeg så
at lære de andre at kende og mødte min
klasse, som kun bestod af ni personer, alle
fra forskellige lande. Nogle var fra Argentina, andre fra Norge. Jeg valgte at gå i den
Internationale klasse, da tysk stadig kun er
et sprog, man har i skolen og ikke bruger
til hverdag, modsat engelsk, som man bruger hele tiden. Alle var meget flinke og tog
godt imod mig. Jeg blev hurtigt meget gode
veninder med en anden udvekslingselev fra
Skotland. Vi tilbragte selvfølgelig meget tid
sammen de første par dage, da vi jo begge
ikke kendte nogle og var i samme situation.
Jeg var så heldig, at mine ”roomies” var meget udadvendte og morsomme. De var begge
to ældre end mig, så de blev meget hurtigt
mine tyske idealer, selvom de for det meste
snakkede tysk til mig, forstod jeg dem, og
de forstod mig.
Den første uge var meget spændende og
grænseoverskridende. I den anden uge
begyndte alt at blive ”normalt”. Op kl.
7, morgenmad kl. 7:10, skole kl. 8, fri kl.
13:30 og derefter bare fritid. Lektionerne
varede en halvanden time, hvilket jeg synes
var meeeeeget lang tid, det er kun en halv
Ko n tak t
2 0 1 3
time mere, men det føles som hundrede
år, når man sidder og har fysik på engelsk,
og egentlig ikke har nogen idé om, hvad
man laver. Men man vendte sig hurtigt til
at snakke engelsk, faktisk så meget, at jeg
nogle gange glemte ord på dansk.
I den tredje uge skulle min årgang, som
bestod både af engelske og tyske klasser, på
tur til Dachau, hvor der befandt sig en koncentrationslejr fra 2. Verdenskrig. Vi skulle
sidde i en bus i tre timer, det var lang tid,
især fordi man sover utrolig dårligt i en bus.
Efter de tre timer ankom vi til et hotel, som
vi skulle opholde os på de næste tre dage.
Vi gik direkte i gang med alle de ”kedelige”
fact’s omkring Dachau.
Om aftenen skete noget, som jeg aldrig har
prøvet før, alkohol razzia. Vi blev alle samlet
i et lille rum, hvor vi blev bedt om at aflevere
ALT det alkohol, som var blevet taget med,
hvis vi afleverede det, skulle vi kun betale
en bøde, hvis vi ikke afleverede det og lærerne fandt det, ville personen/personerne,
der var i besiddelse af alkoholen, blive sendt
hjem. Der var nogle, der gik i panik, da
de havde medbragt seks flasker champagne
og alt mulig andet. I starten ville de ikke
s c h u l e
aflevere det og rendte rundt og gemte det,
men det endte med, at de afleverede det.
Så betalte de bøden og så var det slut, troede vi. Midt om natten vækkede lærerne os
alle sammen og ledte alle vores rum og ting
igennem for at finde noget, de fandt ikke
noget. Vi var alle meget overraskede og det
var vildt spændende.
Dagen efter skulle vi så ud til koncentrationslejren. Stemningen var meget nedtrykt og alle
var lidt deprimerede. Da vi kom derud, var
det første vi så, den store indgang hvor der
stod ”Arbeit macht frei!” Hvilket selvfølgelig
var en løgn. Alt var fuldstændig klinisk rent,
desværre. Det ødelagde meget af det autentiske ved det. Det var dog stadig sørgeligt og
meget forfærdeligt.
Den eneste bygning, der stadig var ”rigtig”,
var fængslet. Det var til gengæld forfærdeligt
og meget skræmmende. At mennesker kunne
være SÅ onde, overraskede mange af os. Efter
det, var vi alle meget nedtrykte. Næste dag
var den mest spændende. Vi fik besøg af en
tidligere koncentrationsfange. Han var fra
Tjekkiet og havde været i mange koncentrationslejre, han snakkede mindst 10 sprog, som
han havde lært i lejrene. Desværre snakkede
han tysk, så alle de internationale elever fik det
oversat imens, det ødelagde lidt at oplevelsen.
Men spændende var det!
Jeg skulle mindst vælge to fritidsaktiviteter,
som jeg ville deltage i efter skole. Jeg valgte
drama, International Dienst og skoleband.
International Dienst var, hvor alle de engelsktalende elever mødtes, og lavede alt
muligt sammen, fx holdte vi et ”poolparty”.
Det fedeste var nok skolebandet, vi havde
faktisk en koncert, mens jeg var dernede.
Den foregik på en anden afdeling af skolen,
som var for de yngre (5 kl. -7 kl.).
Den sidste uge var den bedste, men også den
mest sørgelige. Den bedste, fordi det var den
uge, hvor jeg kendte de fleste, den sørgeligste,
fordi jeg skulle hjem til Danmark. Jeg må
indrømme, jeg kunne godt have haft været
der længere, meget længere. Da jeg skulle
afsted, synes jeg, det lød lidt kedeligt, da det
jo bare var nede i Tyskland. Men det var
virkelig den fedeste oplevelse i hele mit liv,
indtil videre. Mit verdensperspektiv er virkelig blevet udvidet! Man lærer SÅ meget om
sig selv, hvad ens grænser er, hvor god man
fagligt er, hvor god man er til at socialisere
sig. Jeg kendte INGEN, da jeg kom derned.
s c h l o s s
s a l e m
Jeg skulle indgå helt nye venskaber, det er
meget anderledes, end når man er vant til
at have sine venner og veninder omkring
sig. Men jeg har virkelig lært meget, både
fagligt og personligt.
Da jeg kom hjem, skulle der bo en pige fra
Salem hjemme hos mig. Hun var ikke en
af dem, jeg havde snakket med, da jeg var
nede i Tyskland. Jeg må indrømme, jeg var
lidt skeptisk over, at hun skulle bo hjemme
hos mig. Men det viste sig at gå meget godt.
Eftersom hun boede hjemme hos mig, og
ikke var kostelev, blev hun nok indviet lidt
mere i det normale danske liv end hun ellers
ville. Vi viste hende de fleste museer, statuer,
København (selvfølgelig!), teatre, ja stort set
alt, hvad der er, at se. Det endte med at være
rigtig hyggeligt og det blev normalt, at vi
nu var 5 i familien. Alt blev meget hurtigt
”normalt”.
Så alt i alt, har det været helt fantastisk og
lærerigt!
H er luf s h o l m
MARIA ØRBY, 9.D
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
37
p e r s o n a l i a
Personalia
Ny sovesalslærer på Bodilgården
Hvervet som sovesalslærer på Bodilgården
overtages fra den 1. august 2013 af Mads
Kjær Rasmussen og hans kone Pernille, der
er uddannet pædagog. Mads har været ansat
i grundskolen på Herlufsholm siden august
2011. Jakob og Josephine Hartman, der har
varetaget sovesalslærerfunktionen på Bodilgården, siden den stod færdig i 2008,
fortsætter begge i deres stillinger på skolen.
De flytter nu ind i tjenesteboligen i rektorboligens nordlige ende.
MHA
Vi siger farvel
Med udgangen af skoleåret 2012/2013 fratræder Marianne Olsen, Jocelyn Petersen, Louis
Nielsen og Kenny Macrae deres stillinger ved
Herlufsholm, alle med henblik på at nyde deres otium.
Marianne Olsen har undervist i fransk og
religion på Herlufsholm siden 1971. Samtidig
med sin ansættelse har Marianne haft tid til
at skrive adskillige lærebøger og andre udgivelser; senest bogen ”Ondskab” i samarbejde
med Birgitte Berner. Marianne har desuden
været aktiv i mange forskellige sammenhænge
udenfor skolen i forskelligt foreningsarbejde
samt som debattør. I radioen har man kunnet
høre hende i ”Ved dagens begyndelse”. Ved
afskedsreceptionen d. 17. maj roste rektor bl.a.
Marianne for hendes mod som debattør, idet
han sagde: ” Du er en flittig debattør og en
modig en af slagsen, der ikke har været bange
for at stå offentlig frem. Du har bragt vores
skole og dens navn frem i så mange gode situationer og sammenhænge, at du burde have
en ekstra præmie bare for det.”
Kenny Macrae har siden 1998 undervist i engelsk og TOK i IB her på skolen. Forud for sit
virke på Herlufsholm har Kenny haft en lang
karriere i det skotske uddannelsessystem. Men
en livslang kærlighed til Danmark, som han
første gang besøgte som ganske ung, gjorde, at
Kenny valgte at afslutte sin karriere med 15 år
her på skolen. Kenny har været en utrættelig
skaber af værdifulde kontakter til Skotland.
Mange studieture har haft glæde af hans faciliterende indsats og han har været en stor hjælp
38 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
for skolens ansøgere til britiske universiteter.
Louis Nielsen er student fra Næstved Gymnasium. Efter sine studier på Københavns
Universitet blev Louis efter forskellige kortere ansættelser i 1979 tilknyttet Herlufsholm.
Louis er manden bag skolens solur, der indviedes i forbindelse med skolens jubilæum i
1990, og han har gennem mange år været
en engageret kurator for skolens fysiske samling, altid leveringsdygtig i en anekdote om de
forskellige apparater eller videnskabens store
personligheder. Ved siden af sin ansættelse på
Herlufsholm har Louis undervist på VUC
og Folkeuniversitetet. Mon ikke skolen også
fremover på forskellig vis kan nyde godt af
Louis engagement.
Jocelyn Petersen er født og opvokset i New
Zealand. I 1987 flyttede hun med sin danske mand her til landet. Hun har siden 1998
udgjort en del af Herlufsholms internationale
islæt, idet hun har været en værdsat og kompetent varetager af ”English House”. I sin afskedstale til Jocelyn udtalte Rektor bl.a.: ” Med din
optræden i 6.klasse har de små fået et pust af
hvorledes det er at være i en angelsaksisk skole.
De er blevet stillet overfor store forventninger
og krævende opgaver, som sikkert i begyndelsen har givet nogle et chok, andre et pust i
nakken, men alle har med stor respekt lært nye
ting, har lært sproget på en ny og udfordrende måde, og alle i 7. klasse blevet udfordret
i Shakespeare – er det ikke bare mageløst?”
Ko n tak t
MHA
2 0 1 3
Ny grundskoleinspektør og viceinspektør
Pr. 1. august 2013 har Herlufsholm Skole
ansat Anne-Louise Boelsmand som inspektør i grundskolen og Thomas Peter Knudsen
som viceinspektør. Anne-Louise Boelsmand
kommer fra en stilling som skoleinspektør
på Borup Riis Skolen i Næstved (en fusion
af Fuglebjerg og Grønboskolen), hvor hun
har været leder siden 2008. Thomas Peter
Knudsen har været ansat som lærer i grundskolen siden august 2011.
MHA
Oldfrue og grundskoleinspektør takker af
I år tager Herlufsholm afsked med to mangeårige medarbejdere Margot og Jan Jensen, der
begge går på pension. Margot har været oldfrue
(Øne) på Herlufsholm siden 1993, men har
haft sit virke på skolen siden 1984, hvor hun
og Jan overtog ansvaret for Sovesal Øst. Herefter var de fra 1991 tre år på Egmontgården,
hvorefter de flyttede til den tjenestebolig, hvor
Jakob og Josephine Hartman nu rykker ind.
Jan Jensen blev allerede ansat på Herlufsholm
i 1978 og har gennem årene involveret sig i
mange forskellige aktiviteter. Men mest markant er nok Jans virke som den første grundskoleinspektør på Herlufsholm. En funktion,
som han har varetaget siden 1993. Det er
dermed Jan, der har stået for gennemførslen
af en række tiltag, der gennemgribende har
forandret grundskolen gennem de seneste 20
år. Jan har som en af de første på skolen mødt
ind på det samme tidspunkt hver morgen. Det
bliver et savn ikke længere at kunne stille sit ur
efter Jan. Redaktionen ønsker Jan og Margot
held og lykke med deres fremtidige tilværelse.
MHA
p e r s o n a l i a
Ole Jung
En af stiftelsens markante personligheder
gennem de sidste 22 år, direktør Ole Jung,
forlader nu sin stilling på Herlufsholm. Ole
Jung blev ansat som direktør for stiftelsen i
1991. Forud for sin ansættelse på Herlufsholm opbyggede Ole en bred erfaring fra
forskellige stillinger i erhvervslivet. Umiddelbart inden ansættelsen på Herlufsholm
var han i en årrække leder af Tolvmandsforeningernes sekretariat (i dag en del af
Dansk Landbrug).
I Ole Jungs tid som direktør har han været
ansvarlig for store investeringer i bygningsfornyelse i form af både nybyggeri og ombygninger, senest det nye ”Fysikum”, der
netop er blevet indviet. Der har tillige været
tale om store pædagogiske investeringer i
form af indførelsen af IB, nye IT-hjælpemidler, ny studieretning mm. Alt sammen
tiltag, hvor Ole har været ansvarlig for, at
det økonomiske grundlag var i orden. I det
hele taget har Ole på yderst kompetent vis
gennem de forløbne år været manden med
det økonomiske og administrative overblik
over stiftelsen som helhed. Noget der de
senere år har medført en betydelig og udbytterig indsats i forhold til fundraising. Samtidig er der taget en række initiativer, der i
højere grad end tidligere har åbnet godsets
herlighedsværdier for omverdenen i form
af etablering af trampestier, vandreruter
med tilhørende kort samt mountainbikeruter mm. Initiativer, hvor Ole har været
den ansvarlige for udførelse og forventningsafstemning i forhold til omgivelserne.
Ansvarsområdet har også indebåret en varetagelse af godsets og skolens interesser i
forbindelse med byplanlægning herunder
ikke mindst forskellige trafikomlægninger,
senest i relation til den nye omfartsvej.
lidsvækkende og imødekommende indstilling til eleverne, som ikke mindst er kommet mange elever til gode i forbindelse med
matematikundervisningen i grundskolen
og ekstraundervisning i forskelligt regi.
I 1997 blev Lykke ansat på Herlufsholm, og
hun har nu i en årrække været sovesalslærer
på Egmontgården.
Sideløbende med sit virke på Herlufsholm
har Ole Jung haft en række tillidshverv
som formand for den konservative vælgerforening i Næstved, medlem af Herlufsholm
menighedsråd og medlem af bestyrelsen for
Care Danmark for blot at nævne nogle. Der
bliver lejlighed til at tage afsked med Ole
ved en reception d. 18. juni.
MHA
Jubilæum
I år kan Lykke Winther Kjer fejre sit 25
års jubilæum som lærer. Her i foråret blev
dette efter Lykkes eget ønske markeret ganske uformelt. I forbindelse med fejringen
fremhævede Rektor Lykke for hendes til-
H er luf s h o l m
MHA
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
39
s t u d i e t u r
Studietur
Studieturen i 2.A
Studieturen i 2.A var en 5 dage lang rejse til
Tyrkiet, Istanbul. Hovedtemaerne for turen
var turisme og kulturmøder – og kulturelle
forskelligheder mødte vi allerede i lufthavnen
da vi landede. De trængende rygere, som efter
en lang flyvetur var blevet anspændte, forlod
hurtigt gruppen af ventende elever for at ryge
udenfor hovedbygningen i lufthavnen. Nogle
havde stillet sin kuffert i gruppen af elever,
der stadig ventede på deres bagage. Hvad de
ikke viste var, at når man først er gået ud af
en tyrkisk lufthavn, kommer man ikke ind
igen. Det var i hvert fald det første indtryk,
man fik, af den autoritære sikkerhedsvagt der
konsekvent, og med et ringe engelsk, viftede de
desperate elever væk fra indgangen. Det viste
sig så senere, at det sikkerhedsvagten forsøgte
at formulere med sine afvisende armbevægelser
var, at ønskede man at komme ind igen, skulle
man igennem et sikkerhedstjek ved en anden
indgang.
Lufthavnen lå et stykke uden for Istanbul, og
derfor blev vi med bus transporteret til hotellet, der lå i centrum af Istanbul. Nogle brugte
busturen som lejlighed til at få sovet, andre
så det som en mulighed for at suge de første
tyrkiske kulturelle oplevelser til sig – netop
ved at iagttage de smukke, tætbyggede tyrkiske bygningsværker, der i aftensolen fremstod
flottest, og som groede sig højere og større, jo
tættere på hotellet vi kom. Nogle steder havde
bygninger næsten helt opslugt vejen, og vores
bus var tæt på at frarøve adskillige tyrkere sidespejlet på deres bil.
I dagene der fulgte, fik vi smagt på de mest
grundlæggende kulturelle oplevelser, der findes i Istanbul. Lærerene havde produceret et
tætpakket program for hele turen, som gjorde
det muligt for os at opleve næsten det hele, på
meget få dage. Vi fik i løbet af de følgende dage
set bl.a.: Den Blå Måske, Den Store Bazar,
Den Egyptiske Bazar, og div. Paladser, broer
& tårne. Vi fik også set det kilometerlange
Taksim-stræde, som er Istanbuls svar på Strøget. Vi oplevede også det famøse tyrkiske bad,
samt en tyrkisk aften med en 3-rettersmenu,
40 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
bestående af traditionel tyrkisk mad, imens
underholdningen var tyrkisk sang og 3 vaskeægte mavedansere af varierende alder, så
selv vores ellers midaldrende guide følte sig
underholdt.
i Den Store Bazar– en mand ved navn Smiles,
som ejede sin egen smykkebutik. Her fik de
lov til at se smykkeproduktionen, som foregik
i samme butik, hvilket blev til en grobund for
en, ifølge pigerne, timelang samtale.
Som led i turens temaer, ønskede lærerne at
eleverne indgik i dialoger med lokalbefolkningen – her ønskede specielt vores samfundsfagslærer at vi udspurgte lokale om b.la. deres syn
på EU og Cypern. Dialoger fik vi rigeligt af.
Til frokost og aften spiste vi ude, og her kom
der for alvor turisme i
luften, selvom vi besøgte Istanbul uden
for sæsonen. Ved hvert
gadehjørne, ved hver
restaurant, nærmest
ved hver butik, stod
der en tyrker, der, ofte
grænseoverskridende,
ønskede os velkommen i sin butik, og bad
os komme inden for. I
denne anledning fandt
en gruppe af klassens
drenge hurtigt en pæn
restaurant, der udstedte gode rabatter til
grupper på vores størrelse. Her fik de drenge
et bekendtskab, som
senere, i forlængelse af
den tyrkiske aften, aftenen hvor vi fejrede
Christophers 18års
fødselsdag, ville vise
sig at være nyttigt.
Tjeneren fra restauranten fulgte
klassen rundt på
Taksim-strædet
midt om natten, og sørgede
for, at intet ville
ske os. Et par af
pigerne fik også
et bekendtskab
Jeg tror trygt jeg kan påstå, at jeg taler for hele
klassen, når jeg siger, at turen har været en
behagelig oplevelse, der har bidraget til fællesskabet i klassen, og fremmet forståelsen af,
hvem 2.A er.
Ko n tak t
2 0 1 3
s t u d i e t u r
2i Studietur Beius Rumænien
Der var delte meninger om, hvorvidt vi havde
sagt ja til det rette. Havde vi brugt vores eneste
studietur på ligegyldigheder? Havde vi spildt
chancen for en fed oplevelse med klassen?
Vi havde i den grad ingen anelse om, hvad
vi var på vej ud i. Vores lærere og mentorer
prøvede ihærdigt at lave pakkelister, give gode
råd om korrekt arbejdstøj og forberede os på
den kultur, vi skulle ned til, men selv de kunne
umuligt give garanti for, hvordan Rumænien
ville blive. Vores destination var Beius. En by i
Rumænien af normal dansk købstadsstørrelse
med de faciliteter vi havde brug for såsom hotel, spisesteder og et sted, hvor vi kunne tilbyde
vores hjælp. Vi var registreret som frivillige hos
organisationen ”Habitat for Humanity”. Deres
primære arbejde går ud på at skaffe et hjem til
de ansøgere, der ikke selv er i stand til at skaffe
sig en bolig. Der er dog visse kriterier, som en
ansøger skal opfylde såsom en fast indkomst.
Dette betyder, at projektet forsøger at være ’en
hånd op’ i stedet for ’en hånd ud’. Ansøgere
skal derfor være klar til at stå på egne ben og
arbejde for det hjem, de får.
Den information, der var blevet givet før turen, afslørede, at vi skulle bygge et hus. Det
var ikke, fordi vi ikke ønskede at biddrage
til det gode formål, men vi sad alle med tanken; ”Hvordan i al verden kan vi nogensinde
komme til at bygge så meget som et skur?“
De fleste af os vidste knap nok, hvordan man
håndterer en hammer. Et helt hus virkede som
en udfordring, vi absolut ikke var kvalificerede
til at tage op. Så stod vi der med udsigt til marker på venstre hånd og huse, der mere lignede
skure end boliger, på højre hånd.
Midt i denne udørk var et lille kvarter af fine,
hvide huse ved at skyde op. Vi stod af bussen,
der havde transporteret os fra hotellet i Beius
til byggepladsen og stod foran det nyeste hus
i kvarteret. Det stod op med vægge og tag.
Det viste sig, at vi de næste fire dage skulle
igennem isolering, støbning af fundamentet
til det næste hus, indlægning af gulv, maling
inden- og udendørs. Dette var blot nogle af de
ting, vi havde at gøre, så der var rigeligt at tage
sig til resten af dagene.
Selvom alt var nyt og svært for os alle
sammen til at starte med, stod vores
byggeinstruktører ved vores side hele
tiden. Hver gang vi gav op og troede, vi gjorde dem en tjeneste ved
at holde os væk, så vi ikke ødelagde
noget, blev de ved med at støtte og
hjælpe os, indtil vi kunne finde ud
af at udføre vores opgave.
nye udfordringer op, og gav en familie
noget som vi selv har haft hele livet. Vi
gjorde noget etisk. Vi gjorde noget, som
man måske kan tillade sig at sige var
enhver studietur værd.
2I
Det var dog ikke al vores tid, vi
brugte mellem støv og værktøj. Om aftenen fik vi lov til at
slappe af og nyde hinandens
selskab - både på hotellet og
på restauranter og barer
med god, rumænsk mad
og kolde drikke. Vi blev
færdige med huset en dag
før planen. Den sidste dag
i Beius var vi med til den
ortodokse ceremoni der
bliver udført før en familie flytter ind i et nyt hus.
De takkede os mange
gange for vores indsats,
og de udtrykte hvor glade
de var for at de endelig
havde deres eget hus. Det
skal lige siges at dette hus
ikke var en luksusvilla med
udsigt til havet – men det
var deres eget. De kunne
nu give deres lille datter
hendes eget værelse, for
første gang.
Ja, vi havde foræret vores studietur væk. Vi
havde givet den væk,
i bytte for en fantastisk oplevelse, hvor
vi overskred vores
egne grænser, tog
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
41
s t u d i e t u r
Studietur 2V, Rom og Piazza Napolitana
Den 1. marts tog 2V af sted mod Rom udstyret med højt humør og en forventning
om en uge med skønt forårsvejr samt faglige
udfordringer. Og minsandten om ikke Rom
viste sig fra sin bedste side med høj temperaturer og tørvejr. Det var meget heldigt, da
de fleste dage bød på lange vandreture fra
Termini til Vatikanet eller fra Forum til Via
Appia. Den første aften bød på en byvandring, hvor vi fik set Qurinalpaladset med
de to dioskurer og lærte at finde fra vores
hotel ved hovedbanegården til byens centrum omkring Corsoen og Piazza Venezia.
De følgende dage bød på et tæt pakket
program, hvor vi under Ingrid Sinding og
Morten Uhrskovs kyndige ledelse fik en
grundig indføring i Peters Kirkens historie,
Det Sixtinske kapel samt forskellige dele af
de uendelige pavelige samlinger i Vatikan
Museerne. Dele af turen var organiseret med
elevforedrag ved de forskellige historiske
monumenter og seværdigheder. Så vi kunne
ikke køre på fagligt frihjul. Foredragene blev
afviklet, som de skulle selvom Morten og
Ingrid prøvede at bilde Signe og Anne-Sofie
ind, at Titus buen var Septimius Serverus
buen – det lykkedes dog ikke. Udover lange
vandreture bød særligt
Via Appia, Forum
og Palatinerhøjen
på et formeligt overflødighedshorn af
anekdoter og stringente faglige pointer
fra vores lærere.
Men en studietur er
ikke kun faglighed.
På trods af enkelte
kurrer på tråden i
mellem pigerne, var
turen i høj grad en
social og ikke mindst
kulinarisk succes. Vi
fik Italienske is og
romerske mad, når
det er bedst.
Med sikker hånd førte vores lærere os gennem byens kulinariske fristelser og Morten
demonstrerede, hvordan og hvor meget en
sand romer spiser. Den romerske general og
politiker Lucullus var ifølge traditionen en
stor gourmet. Det berettes, at han en dag
skældte sin køkkenchef ud for ikke at have
forberedt de sædvanlige 14 retter. Køkkenchefen og hushovmesteren forsvarede sig
med, at der jo ikke kom gæster til middag,
hvortil Lucullus replicerede, at i dag havde
Lucullus besøg af Lucullus. En indstilling
der svarede meget fint til Mortens.
Efter 5 dage i Rom sluttede vi af med 2 dage
i Napoli, hvor vi besøgte ruinbyen Herculaneum, der ligesom Pompeji blev dækket af
aske ved Vesuvs udbrud i år 79. Dagen efter
besøgte vi det gamle kongeslot i Napoli og
sluttede af med et besøg på det arkæologiske
museum, hvor vi kunne se en række af de
genstande, der var fjernet fra Herculaneum
og Pompeji – en stor oplevelse. Desværre
var vejret ikke det bedste i Napoli og en
planlagt tur til kraterranden måtte derfor
opgives. Selvom Napoli er en smuk by gav
den os også en indsigt i den fattigdom, der
præger Syditalien med skurbyer og illegale
indvandrere mm. Alt i alt var der dog tale
om en særdeles vellykket tur takket være
vores dygtige, rare og arbejdsomme lærere.
Camilla, Alexandra og Maria
har fundet pavelige udsendinge
42 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 3
2V
s t u d i e t u r
Rejseessay 2x
Barcelona, en særdeles interessant studietur
Kan man sige, at man har oplevet verden,
hvis man ikke har oplevet den med egne
sanser? Er vores ellers vidunderlige verden
blevet for moderniseret og ikke mindst globaliseret til, at man kan danne sig et indtryk
af næsten alt blot via billeder og læsestof? H.
C. Andersens digt ”Det er Liv at Rejse” giver
et godt billede af, hvor fantastisk en oplevelse det er at rejse. Det fortæller om, hvilke
oplevelser man får udover de normale, om
hvordan kroppen reagerer. Man overskrider
sine egne grænser, hvilket bidrager til en
udvikling af sin egen personlighed. Man
kan naturligvis spørge sig selv, om H. C.
Andersen har ret i sin udtalelse om Det er
Liv at Rejse eller med andre ord At rejse er
at leve, da der jo er så mange andre måder
at leve på. Man kan blive forelsket, man
kan stifte familie, man kan udvikle sig en
karriere osv.. Man kan være lykkelig på
så mange måder! Men på den anden side,
tvivler jeg på, om det at være lykkelig er
det samme som at leve. At leve er mere end
at være lykkelig, det er større. Der findes
intet større, mere abstrakt på grund af de
uendelige, uvurderlige og uforudsete mange
måder man kan leve sit liv.
Vi drog på studietur til Barcelona efter at fascinerende AT-forløb om byen. Vi havde bl.a.
lært om Barcelonas historiske bygninger og
personer. Vores fokus lå på den legendariske
arkitekt Antoni Gaudí og hans mesterværker
og ikke mindst matematikken bag det hele.
Vores forventninger om den idylliske og ikke
mindst kunstneriske by, var derfor ikke små.
Skuffede blev vi ikke, da vi ankom første
aften til byen. Vi startede med en gåtur ned
ad Barcelonas version af Strøget, nemlig les
Rambla (Ramblaen). Disse to gågader er på
mange måder meget forskellige, atmosfæren
var meget anderledes, men netop én ting var
meget mærkværdigt. Der var kun turister til
stede, næsten ingen lokale. Da vi ikke mente,
at det var spansk, bevægede vi os op ad de
mindre sidegader med henblik på at opleve
det rigtige Spanien.
Det lykkedes os heldigvis og det gik op for
os, hvor stor en forskel der er på de lokale og
os turister. Måden de bevæger sig på, måden
de snakker på og ja selv måden de klæder
sig. Dette afspejler sig i hele byen, i dens
arkitektur, struktur og kendetegn. Det er jo
trods alt befolkningen, der har skabt den.
Jeg mener derfor, at den mest fremtrædende
person her er Gaudí. Han er et strålende
eksempel herpå, da han til at begynde med
var en helt almindelig borger i byen. Han
var en mand med en vision om at skabe en
sammenhæng mellem arkitektur og naturen
omkring os. Dette ses meget tydeligt i hans
byggerier som f.eks. den ufuldendte kirke
La Sagrada Familia, som vi alle kender og
ikke mindst Park Güell og Casa Mila. Vi
aflagde naturligvis særdeles lærerige og oplevelsesrige besøg alle stederne. Ved vores
fysiske tilstedeværelse i bygningerne mærkede vi og forstod Gaudí og hans vision.
Selvom vi havde læst en del om ham og
hans idéer hjemmefra, var det først, da vi
stod i selve bygningerne, disse træk kunne
ses. Strukturen i selve taget på Casa Mila
er f.eks. inspireret af en så primitiv en ting
som et slangeskelet. Måden Gaudí kiggede
på naturen, stod pludselig klart. Vi forstod
nu, hvordan han lod sig inspirere af den og
genskabte det unikke af den i sine byggerier. Dyr og andre organiske materialer kom
pludselig til syne i hvert eneste hjørne. Det
var en storslående oplevelse, at finde ud af at
noget så primitivt og almindeligt, kan føre
til noget så stort som verdens mest berømte
byggerier. Ved denne oplevelse fandt vi ud
af, at man ikke kan danne sig et dækkende
indtryk af noget blot via billeder og læsestof. Det kunne vi i hvert fald ikke. Ved at
mærke sjælen i hans byggerier, forstod vi
først virkelig Antoni Gaudí.
En helt anden ting der åbnede vores øjne i
Barcelona var den modsætning, der eksisterer mellem befolkningen i Catalonien og det
øvrige Spanien. Man kunne i barlivet tydeligt mærke det, da en fodboldkamp mellem
Real Madrid og Manchester begyndte.
Imod vores forventninger heppede alle catalonier på Manchester i stedet for på deres
eget land. De nægtede simpelthen at identificere sig med dem. Ikke nok med at de
ikke heppede på dem, så brød de ud i jubel,
da Manchester scorede. Vi fandt det meget
grotesk, at man der er så store modsætninger
indenfor et land som Spanien. Men ønsket
om at skiller sig ud ved f.eks. at tale et andet
sprog var tydeligt. På nogle områder, er det
forståeligt, at de er vrede, når man tænker
på den måde, de tidligere er blevet behandlet på. Vi undrede os dog stadig over, hvad
den egentlige årsag til striden er. Catalonien
er jo den rigere del af Spanien, som lægger
stor vægt på æstetiske ting som arkitektur,
mens resten er Spanien er den mindre udviklede. Vi fik derfor den opfattelse, at Catalonien ved, at de kan klare sig selv, og at
de fungerer bedst som et selvstændigt land.
De vil derfor gerne slippe af med Spanien,
mens Spanien vil beholde dem til dels pga.
deres rigdom. Jeg tror aldrig, at dette had
vil forsvinde og håber derfor at Catalonien
på et tidspunkt vil få sin suverænitet. Hele
dette indtryk af catalonier havde vi aldrig
fået, hvis ikke det var fordi, vi selv havde
oplevet det. Vi var der, vi så det og vi mærkede det.
H er luf s h o l m
Fortsætter
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
43
s t u d i e t u r e
For mange er det at rejse, noget af det
bedste de ved. De største oplevelser og
udviklinger er sket her. I dag er vores
største ønske at opleve verden. Men i
nogle sammenhænge kan det dog være
en fordel at have en hvis alder, før man
drager ud i den. Det er nemlig ikke så
spændende at opleve, hvis man ikke ved
hvad man oplever og ikke kan sætte det
i en større kontekst. Jeg tror, at lysten
altid vil være der, men vokse i takt med
vores indsigt. Når man først har fået
smag for det, bliver det simpelthen en
uundværlighed, som vi mennesker ikke
kan leve uden. Hvis vi ser os omkring,
drager vi alle sammen på ferie. Væk fra
hverdagen, væk fra rutinen og væk fra
alle de bekendte. Nogle gør det for at
slappe af, hvor andre gør det for at opleve. Lige meget hvad man vælger, så
er det ganske simpelt bare livet at rejse.
Ikke nok med at vi elsker det og gør det
på hver vores måde, så er det også en del
af vores dannelse i det moderne samfund. Verden er blevet så globaliseret,
at man ikke kan deltage i en civiliseret
samtale uden at kunne perspektivere
til andre dele af verden. Vi skal opleve
den- eller dele af den for at vide, hvad
der foregår derude. At rejse er altså en
del af os selv. Det sidder dybt i os og er
en del af vores personlighed, en del af
vores dannelse.
2.z i Italien
Fredag d. 1. marts steg 2.z ombord på bussen på Herlufsholm skole mod Københavns
lufthavn, hvor flyet mod Rom snart skulle
lette. Det var med spænding, at vi kørte fra
lufthavnen ind mod Roms centrum med en
blå himmel over os og højt humør. På vejen
kom vi både forbi EUR-byen, med hvilken
Mussolini ville have fejret fascismens 20-års
jubilæum i Italien gennem den planlagte
verdensudstilling i 1942. Herefter passerede
vi Collosseum og Palatinerhøjen ved det
gamle Roms sønderport.
Da vi endelig var nået frem til vores charmerende lille hotel nær hovedbanegården,
Termini, var der ingen tid at spilde. Vi
ville opleve byen. Inden aftenen var omme
havde vi da nærmest også fanget billeder
nok af den italienske hovedstad til en hel
turistguide og spist skøn italiensk mad på
forskellige intime restauranter i de mange
smalle og charmerende gader og stræder.
De følgende dage var ligeså fyldte med storslåede oplevelser. Forud for rejsen havde vi
læst H.C. Andersen dannelsesroman, Improvisatoren, og ligesom hovedpersonen,
Antonio, besøgte vi både Katakomberne,
Pantheon og Vatikanmuseet. Alle tre ting er
arkitektoniske fænomener i verdensklasse og
med en yderst fascinerende historie.
Også besøget i Peterskirken bød på betagende oplevelser. Her ilede en gruppe fra
klassen op af de mange og smalle trin mod
kuplens top, hvor en bjergtagende og hårrejsende udsigt drog vor blikke gennem Via
della Conciliaziones akse til Tiberfloden og
over roms tage mod Victor Emanuel-monumentet og Forum Romanum i den fjerne
horisont. Turen både op og ned bød i øvrigt
på et angstprovokerende kig over katedralens mægtige kirkerum, hvor rundetårn lige
så snildt som Berninis Baldakin ville kunne
være under kuplens kurvede tagplader.
44 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 3
Eftermiddagen gav anledning til at nyde en
kold drikkevare i ”Roms dagligstue”, Piazza
Navona, hvor gadelivet kan iagttages i fulde
drag. Pladsen er uden tvivl gadekunstnernes højborg, med alt fra usynlige jakkesætsklædte til malere fuldt optaget af Berninis
skønne, ”De fire floders fontæne”, midt på
pladsen.
Den spanske trappe og det eksklusive shoppingmiljø omkring Corsoen og Via Condotti vakte bestemt også begejstring den sidste eftermiddag før turen gik til Napoli. Vi
var igen meget spændte på de foranstående
oplevelser i Napoli men før vi skulle ind
til byens kærne var planen først at besøge
Vesuvs krater og studere Herculaneum en
af de antikke byer, der blev dækket af dens
aske. Denne gamle by var yderst velbevaret
og gav på trods af den silende regn gav den
en fin indsigt i den middelhavsborgernes
hverdag i antikken.
Vores første indtryk af Napoli var mod vor
alles forventninger. En stor del af bymidten
var præget af fattigdom, elendighed, og narkohandel og åbne gaderøverier var langt fra
sjældne. Det var ellers en meget spændende
by, med en smuk udsigt over Napolibugten
for foden af Syditaliens stejle bjergsider. I
byen besøgte vi i øvrigt Italiens nationalmuseum arkæologiske afdeling i Napoli, her
fungerede Ingrid Sinding som en god højrehånd til den absolutte forståelse af Italiens
mange kunstarter gennem århundreder.
Det var alt i alt en meget vellykket tur, som
ingen af os vil glemme.
AF NANA-LOUISE KROGH
OG GUSTAV STOUGA ARD
s t u d i e t u r e
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
45
d r o n n i n g e n
t i l
h øj m e s s e
Dronningen til højmesse
Dronningen og Forstanderen
beser de nye kirketekstiler
Herlufsholm er ikke blot skole og gods, men
også en kulturinstitution. En væsentlig del af
skolens kulturværdier befinder sig i kirken.
Selve kirkerummet er meget velholdt, men
også meget anvendt til kirkelige handlinger
samt af skolen på forskellig vis. En kirke er til
for at blive brugt og som sådan er der jo tale
om en succeshistorie. Men succesen medfører
også slid og det har nødvendiggjort en udskiftning af kirkens ”faste” tekstiler. Dette projekt
blev afsluttet i december 2012, hvor levering
af kor- og podietæpper blev fuldført. Afslutningen på projektet fejredes ved højmessen
søndag den 20. januar 2013 under deltagelse
af kunstneren Martin Nannestad Jørgensen.
Ved samme lejlighed var Hendes Majestæt
Dronningen tilstede for at bese resultatet,
der undervejs bl.a., havde modtaget støtte fra
Dronning Margrethe og Prins Henriks fond.
MHA
Det færdige resultat
46 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 3
d r o n n i n g e n
t i l
h øj m e s s e
Dronningen deltager i højmessen
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
4 7
h e r l u f s h o l m s
ø k o n o m i
i
2 012
Herlufsholms økonomi i 2012
Stiftelsen har historisk 3 hovedaktivitetsområder: Godsdrift, kirken og skolevirksomheden. Den -økonomisk væsentligste aktivitet
er nu skolevirksomheden.
Ved udgangen af året var der ansat i alt 167
personer på Herlufsholm Skole og Gods,
heraf adskillige på deltid. På årsbasis svarer
det til godt 150 heltidsansatte – stort set det
samme som de nærmest foregående år.
Virksomhedens samlede resultat blev et
usædvanligt stort overskud på 16,6 mio. kr.
Det er 14,4 mio. kr. højere end det budgetterede resultat. Heraf udgør kursgevinster
på stiftelsens beholdning af værdipapirer 9,1
mio. kr. og indtægter fra en særlig tilskudsordning til almennyttige organisationer 3,6
mio. kr. Driftsresultatet uden indregning
af disse særlige poster ville udgøre knap
3,9 mio. kr. og er referencen for den regnskabsmæssige planlægning. Dette resultat er
tilfredsstillende og lever op til målet om et
positivt driftsresultat for såvel skoledriften
som den samlede virksomhed. På sigt skal
virksomheden naturligvis give et overskud
på den ordinære drift, som står i et rimeligt
forhold til omsætningen, der nærmer sig 120
mio. kr.
Elevtal
Der har været en betydelig stigning i elevtallet gennem en årrække. Fra 2008 til 2012
steg det samlede antal årselever med 48 til
622. Heraf udgør antallet af kostelever 270.
Dette antal har de seneste år efter opførelsen af Bodilgården ligget ret stabilt på 270
– 275 kostelever. Fremover forventes antal
Elevtal
Grundskole
Årselever
Dagelever
175
178
172
178
189
2008
2009
2010
2011
2012
48 H e r l u f s h o l m
I begyndelsen af skoleåret 2012/13 udgjorde det samlede elevtal 615, og niveauet
forventes fremover at ligge omkring 620 elever. Det er skolens politik at have et moderat
antal elever i klasserne. I grundskolen er den
gennemsnitlige klassekvotient således ca. 20
og i gymnasiet ca. 22 – med variationer fra
klasse til klasse.
I årets løb sker der både tilgang og afgang
af elever. Omfanget heraf kan variere noget
fra år til år, uden et fast mønster. I indeværende skoleår 2012/13 har der frem til 1.
marts været afgang af 1 dagelev og tilgang
af 4 kostelever, hvilket er en meget moderat
ændring i årets løb.
Fra gymnasieafdelingen er i alt dimitteret
105 studenter mod 92 året før. Fra det almene gymnasium (stx) dimitterede 85 studenter. Det første hold IB-studenter dimitterede i 1999, og i 2012 dimitterede i alt 20
studenter fra denne linje.
Skolens økonomi
Skolens indtægter er stærkt afhængige af
elevantallet, idet både statstilskud og forældrebetaling stort set er proportionale med
antallet af kost- og dagelever. Indtægterne
fra statstilskud og forældrebetaling var sammenlagt ca. 5,3 mio. kr. større end i 2011.
Det skyldes fremgangen i elevtallet og ikke
mindst regulering af kontingentsatser, så
forældrebetalingen er forøget.
Gymnasiet
Kostelever
52
55
67
79
78
Ko s ts ko le
kostelever at ligge på dette niveau, i perioder evt. op til den maksimale kapacitet på
godt 290.
·
I alt
Dagelever
147
135
136
151
161
227
233
238
256
267
Ko n tak t
2 0 1 3
Kostelever
200
206
208
196
193
På trods af den positive udvikling i elevtallet er statstilskuddet kun forøget med 1,9
mio. kr., hvilket er udtryk for et fald i det
gennemsnitlige statstilskud pr. elev.
Med virkning fra 2011 er skolen omfattet
af Ligningslovens særlige regler om skattefradrag for gaver m.v. Som almennyttig
organisation har det samtidig åbnet mulighed for modtagelse af et særligt tilskud,
der beregnes på baggrund af skolens købsmoms. På dette grundlag omfatter skolens
indtægter et tilskud på 3,6 mio. kr. til delvis
momskompensation, som ikke var medtaget
i budgettet.
Skolens moderationer, som finansieres af
både offentlige midler og private fondstilskud, udgjorde i alt 3,4 mio. kr. Disse
betydelige moderationer medfører, at egnede børn uden det fornødne økonomiske
grundlag i familien alligevel kan optages
på skolen.
Skolens økonomiske resultat er ikke i væsentlig grad påvirket af tilskud fra de særlige fonde, som alene har til formål at støtte
skolens virksomhed. Lassenfonden og Sonnes Fond udgør imidlertid sammen med
Bibliotekslegatet og stiftelsens egen formue
et solidt fundament for skolens fremtidige
virke og udvikling.
Fra fonde og privatpersoner er der i årets
løb modtaget kontante tilskud og tilsagn
om tilskud til skolens aktiviteter, herunder
moderationer. Disse er i regnskabet indregnet med samlet 8,3 mio. kr.
I alt
I alt
347
341
344
347
354
Dagelever
322
313
308
329
352
Kostelever
252
261
275
275
270
I alt
574
574
583
604
622
h e r l u f s h o l m s
Af disse er 6,3 mio. kr. modregnet ved anskaffelser af anlægsaktiver, og 1,5 mio. kr.
er anvendt til finansiering af moderationer.
For specifikation af årets tilskud og donationer henvises til oversigten andetsteds i
dette nummer af Kontakt.
Stiftelsens øvrige virksomhed
Stiftelsens øvrige virksomhed omfatter
jordbruget, kirke og kirkegård samt stiftelsens administration, kapitalforvaltning og
prioritetsudgifter. Nettobidraget fra disse
aktiviteter var knap 9,6 mio. kr.
Kapitalafkast
Kapitalafkastet inkl. realiserede og urealiserede kursgevinster udgjorde 11,0 mio. kr. i
2012. Det er 8,7 mio. kr. højere end året før,
hvilket især skyldes en stigning i kursgevinster af stiftelsens værdipapirbeholdning. I
årsregnskabet indregnes alle kursreguleringer på beholdningen af værdipapirer – både
realiserede og urealiserede. Det medfører en
samlet kursgevinst på 9,1 mio. kr. på stiftelsens værdipapirbeholdning – et væsentligt
bidrag til årets samlede overskud. Ud af
disse kursgevinster er kun 25 % realiseret
pr. statusdagen.
Netop dette års resultat illustrerer således, at
kursgevinster og –tab kan have stor indvirkning på det enkelte års resultat. Ændring
af markedsforholdene kan medføre risiko
for fremtidige kurstab, som vil kunne påvirke virksomhedens samlede driftsresultat
negativt.
Den samlede økonomi
I 2012 var stiftelsens samlede omsætning
107 mio. kr., excl. særlige poster . Det
resulterede i et overskud på 16,6 mio. kr.
Resultatet er væsentligt bedre end budgetteret og tilfredsstillende i betragtning af de
betydelige udgifter til udvikling af skolens
virksomhed gennem de seneste år.
Dette års resultat viser, at variationer i kapitalafkastet - især som følge af kursreguleringer på værdipapirer - kan få betydelig
indflydelse på resultatet det enkelte år. Ved
vurdering af det økonomiske resultat er det
derfor vigtigt at være opmærksom på indvirkningen af de ”særlige poster”, som i meget væsentlig grad har forøget årets resultat.
Det er i særlig grad glædeligt, at skolens
ø k o n o m i
i
2 012
Regnskab for Herlufsholm Skole og Gods
2012
2011
Resultatopgørelse
Statstilskud
Forældrebetalinger
Andre indtægter
Skolens indtægter
Lærerlønninger
Andre omkostninger ved undervisning
Ejendomsdrift
Kostafdeling
Administration, markedsføring m.v.
51,9
50,4
5,2
107,5
-45,8
-10,1
-22,9
-14,7
-10,6
50,0
47,0
5,0
102,0
-45,0
-8,4
-21,8
-14,0
-9,4
Omkostninger vedr. skolens drift
-104,1
-98,6
Skolens driftsresultat
Resultat for de øvrige områder
Særlige poster
3,4
0,4
12,8
3,4
1,6
2,1
Årets resultat
16,6
7,1
Særlige poster omfatter realiserede og urealiserede kursgevinster fra værdipapirbeholdningen samt tilskud til delvis momskompensation.
resultat også i år er positivt efter en meget
lang årrække med betydelige underskud.
Opgjort ud fra skolens driftsresultat - uden
indregning af de ”særlige poster” - er der
en overskudsgrad på 3,2 %, hvilket er et
fornuftigt niveau.
Egenkapitalen ultimo 2012 udgør 261 mio.
kr. ud af den samlede balancesum på 310
mio. kr. Soliditetsgraden er således 84 pct.
Det kan oplyses, at til forsikringsformål er
den samlede værdi af bygninger og inventar
opgjort til godt 1 mia. kr.
Statstilskud til skolevirksomheden er stagnerende – og tilskuddet pr. elev har de senere år været klart faldende – hvilket modsvares af forøgede skolepenge. Skolepengene
stiger både som følge af stigende elevtal og i
kraft af stigende kontingentsatser.
Der synes nu at være opnået en passende
balance i skolens ressourceindsats – især personale – i forhold til elevtallet. Opnåelse af
et stabilt overskud af en passende størrelse
i årene fremover vil dog forudsætte fortsat
fokus på styring af omkostningerne.
Cash flow fra driften er også i 2012 positivt og bidrager således til virksomhedens
konsolidering.
Grundet en fejl i produktionsprocessen var der meningsforstyrrende fejl i de tabelopstillinger, der illustrerede den tilsvarende artikel om skolens økonomi i sidste
års sommerudgave af ”Kontakt”. De korrekte tal for 2011 fremgår af de ovenstående
sammenligningstal. Ansvaret for ovenstående fejl påhviler alene redaktøren.
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
49
n i e l s
b o h r
o g
k va n t e a t o m e t
Niels Bohr og Kvanteatomet
I 2013 fejres 100-året for den revolutionerende kvante-model af atomet, som den danske
fysiker Niels Bohr (1885-1962) udtænkte og udviklede i 1913. For sin atomteori fik Niels Bohr
Nobelprisen i fysik i 1922. Samtidig har vi på Herlufsholm netop i år indviet det nye Fysikum,
der supplerer de bygninger, der blev indviet under overværelse af Niels Bohr i 1960.
Niels Bohrs 100-årige atom-model
I det følgende lidt om Niels Bohrs liv og lidt
om hans 100-årige kvantemodel af atomet.
en lavere energitilstand, så vil energiforskellen blive udsendt som en foton, et
svingende energi-kvantum, der svarer
til en ganske bestemt farve lys.
Niels Bohr og hans forældre
Niels Henrik David Bohr blev født den 7.
oktober 1885 på adressen Ved Stranden 14
i København.
Den store neoklassicistiske bygning, hvor
Niels Bohr blev født, ligger over for Christiansborg Slot. I bygningen boede Niels
Bohrs mormor Jenny Adler (1830-1902), der
var enke efter den velhavende dansk-jødiske
bankmand David Baruch Adler (18261878). Han var bl.a. med til at grundlægge
Privatbanken i 1856 og Handelsbanken i
1873. (Det var i Privatbanken, at man første
gang i Danmark kunne indløse checks.)
Elektronspring efterfulgt af udsendt foton
Teknologi på godt og ondt
Niels Bohr i 1923 på
Yale University
Niels Bohr levede på rette tid og var på de
rigtige steder, men uden tidligere opfindelser og opdagelser, kunne Niels Bohr ikke
have udtænkt sin model om kvante-atomet.
Niels Bohr formulerede to postulater, som
grundlag for sin atommodel. Her vil vi betegne dem 1) Energi-postulatet og 2) Fotonpostulatet.
De kan formuleres:
1)En elektron i et atom kan kun befinde
sig i nogle ganske bestemte energitilstande, i hvilke der ikke udsendes
energi.
2)Når en elektron, i et kvantespring,
overgår fra en højere energitilstand til
50 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Vort nuværende teknologiske samfund med
alle dets elektrotekniske apparater og instrumenter er - på godt og ondt - et resultat af
de opdagelser og opfindelser, der er blevet
gjort i løbet af de seneste par hundrede år.
En mobiltelefon eller en computer ville ikke
være opfundet, hvis ikke det elektriske batteri først var blevet opfundet, med efterfølgende viden om stoffets atomer, som bl.a.
Niels Bohrs forskning bidrog til.
Ej heller ville man, uden viden om atomet,
kunne have udviklet et så dødbringende
våben som atombomben.
Som fysikeren Albert Einstein (1879-1955)
sagde, da han fik kendskab til, at atombomben var opfundet og virkede efter en naturlov, han havde opdaget: ”Havde jeg vist, at
min opdagelse kunne være grundlaget for et
så umenneskeligt våben, så ville jeg hellere
have været urmager!”
Ko n tak t
2 0 1 3
Niels Bohrs far Christian Harald Lauritz
Peter Emil Bohr (1855-1911) gjorde karriere ved Københavns Universitet. Da Niels
Bohr blev født var faderen lektor og fra 1890
professor i fysiologi. Niels Bohrs moder Ellen Adler Bohr (1860-1930) var af jødisk
afstamning og datter af Jenny og David
Baruch Adler. Christian Bohr mødte hende, da han underviste ved et forberedelseskursus til adgangsprøven ved Københavns
Universitet, hvor kvinder først fik studieadgang i 1875. Niels Bohrs forældre blev
borgerligt viet på Københavns Rådhus den
14.december 1881. (Christian Bohr er kendt
for sin forskning i åndedrættets funktion og
opdagelsen af, hvordan gassen kuldioxid er
impliceret i hæmoglobins afgivelse af ilt.
Denne ilt/kuldioxid-effekt kaldes ’Bohreffekten’ og for denne opdagelse, blev han
indstillet til Nobelprisen i fysiologi eller
medicin, dog uden at få den.)
Niels Bohrs søskende
Niels Bohr havde to søskende. Søsteren
Jenny der blev født i 1883 og broderen Harald født i 1887. Søsteren Jenny havde et
følsomt sind. Hun studerede historie ved
n i e l s
Københavns Universitet og lærte sig også
engelsk. I 1916 bestod hun en eksamen i
pædagogik. Hun underviste også i historie
og dansk på Hanna Adlers Fællesskole, der
blev grundlagt af moderens søster Hanna
Adler (1859-1947). I 1918 forærede Hanna
Adler skolen til Københavns Kommune,
hvor den blev til Sortedam Gymnasium.
Hanna Adler var i øvrigt den ene af de to
første kvinder i Danmark, der i 1892 fik
en magistergrad i fysik. Efterhånden blev
søsteren Jenny mere og mere sindslidende.
Moderens død i 1930 har muligvis gjort
hende mere syg, så meget, at hun blev indlagt på det psykiatriske hjem Oringe ved
Vordingborg, hvor hun døde i 1933.
Broderen Harald, der var halvandet år yngre
end Niels, blev en kendt matematiker og
professor i matematik ved Den Polytekniske
Læreanstalt (DTU) og Københavns Universitet. De to brødre var meget knyttet til
hinanden, som to tvillinger. Og en meget
stor sorg var det for Niels, da Harald i en
alder af 63 år døde i 1951.
Skolegang og videre studier
Den 1. oktober 1891 begyndte Niels sin
skolegang på Gammelholm Latin – og Realskole. Niels Bohrs forældre var ikke religiøse, men fordi deres børn ikke skulle føle
sig anderledes end de andre klassekammerater, blev Niels hans søster Jenny og broderen
Harald alle tre døbt i Garnisonskirken den
6. oktober 1891. I 1903 blev Niels student
fra Gammelholm Latin – og Realskole. I
efteråret 1903 begyndte Niels Bohr studier
på Københavns Universitet. Som hovedfag
valgte han fysik og som bifag astronomi,
matematik og kemi.
(Undervisningen foregik primært på Den
Polytekniske Læreanstalt. Som lærer i fysik
fik Bohr fysikeren Christian Christiansen
(1843-1917), der havde været professor siden 1886 ved både Universitetet og Den
Polytekniske Læreanstalt. Christian Christiansen er bl.a. kendt for opdagelsen af den
såkaldte anomale lysdispersion.
Han forskede også i krystallers optiske egenskaber, gnidningselektricitet, varmeledning
og luftstrømmes fysik.)
(I øvrigt blev Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved et kongeligt dekret
oprettet den 1. september 1850. Specielt var
det efter forslag fra Hans Christian Ørsted
(1777-1851), der var en af hovedpersonerne
i oprettelsen af Den Polytekniske Læreanstalt, der åbnede i 1829. H. C. Ørsted blev
fakultetets første professor i fysik, i eksperimentel fysik.)
Prisopgave om væskers
overfladespænding
b o h r
o g
k va n t e a t o m e t
Samme år som Niels blev magister mødte
han Margrethe Nørlund (1890-1984), der
var datter af en apoteker fra Slagelse. Niels
studerede sammen med hendes bror Niels
Erik Nørlund (1885-1981), der blev direktør
for Geodætisk Institut. I 1910 blev Niels
Bohr og Margrethe Nørlund forlovet, og
samme år blev broderen Harald dr.phil. i
matematik. (Magister-opgavens titel, der
var formuleret af fysik-professor Christian
Christiansen lød: ”Der gives en Fremstilling
af Elektrontheoriens Anvendelse til Forklaring
af Metallernes fysiske Egenskaber”.)
Faderens død og Doktordisputats
I 1905/06 arbejdede Niels Bohr på besvarelsen af en prisopgave, der blev stillet
af Videnskabernes Selskab. Prisopgaven
blev offentliggjort i februar måned 1905
og besvarelser skulle afleveres senest den
30.oktober 1906. Den 23. februar 1907 fik
Bohr meddelelse om, at han havde vundet
guldmedalje for sin besvarelse.
(Opgaven drejede sig om en eksperimentel
bestemmelse af en væskes overfladespænding ved at studere de svingninger, som
en ikke-cirkulær stråle foretager, når den
strømmer ud fra et cirkulært cylindrisk rør.
Prisopgaven er en af de få eksperimentelle
opgaver, som Niels Bohr har beskæftiget
sig med. Forsøgene blev udført i faderens
fysiologiske laboratorium.
Mag.scient. og forlovelse
med datter af apoteker
I september og oktober 1909 gik Niels Bohr
til de afsluttende eksaminer. Først skulle
han lave laboratorieforsøg i tre dage, hver på
otte timer. En dag i kemi og to dage i fysik.
I oktober var han til overvåget skriftlig eksamen uden hjælpemidler (sic!) i tre dage. To
dage i matematik og en dag i fysik.
I løbet af foråret og sommeren 1909 besvarede Niels Bohr sin skriftlige opgave til magisterkonferens. Bohr afleverede besvarelsen
i slutningen af juni og han fik sin eksamen
den 2.december 1909.
Den 3. februar 1911 mistede Niels Bohr
pludselig sin far, der døde af hjertestop
knap 56 år gammel. Han blev brændt og
bisat på Assistens Kirkegaard, ikke langt
fra H. C. Ørsteds og H. C. Andersens gravsteder. Bisættelsen foregik uden præst. Sin
magister-afhandling udvidede Bohr til en
doktordisputats, som han tilegnede mindet
om sin afdøde fader. Titlen på doktordisputatsen er: ”Studier over metallernes elektrontheori”. Disputatsen blev godkendt den
12. april og den blev forsvaret den 13. maj
1911, hvorefter han blev dr.phil.
Besøg hos opdagerne af
elektronen og atomkernen
Efter forsvaret af sin doktordisputats fik Niels
Bohr et stipendium til et studieophold hos
elektronens opdager den engelske fysiker
Joseph John Thomson (1856-1940). I 1897
opdagede og påviste Thomson eksistensen af
elektronen, der er en partikel med elektrisk
kraftvirkning og som er en grundlæggende
byggesten i alt stof.
I begyndelsen af april 1912 ankom Niels
Bohr til Manchester, hvor han indtil juli
måned studerede hos Ernest Rutherford
(1871-1937). I 1911 offentliggjorde Rutherford sin opdagelse af den positivt elektriske
atomkerne. Som følge af denne opdagelse
opstillede Rutherford en planet-lignende
atom-model, hvor atomet bestod af en central
positiv elektrisk kerne, omkring hvilken negativt elektrisk ladede elektroner bevæger sig.
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
51
n i e l s
b o h r
o g
k va n t e a t o m e t
Udmeldelse af folkekirken
og ægteskab
Efter sit studieophold hos Ernest Rutherford
rejser Bohr hjem for at blive gift med sin forlovede. Forinden havde Bohr den 16. april 1912
meldt sig ud af folkekirken, som også hans
bror Harald gjorde inden han blev gift. Den
1. august 1912 blev Niels Bohr og Margrethe
Nørlund gift. De blev viet på Slagelse Rådhus.
Bohr forklarer hydrogens
farvestregkode
Bohrs kvante-model af atomet er en videreudvikling af Rutherfords atommodel, der med
den daværende fysikviden ikke kunne eksistere
stabilt. Det afgørende ’kvantespring’ i Bohrs
tankeudvikling til en kvantemodel af atomet,
var en empirisk formel, den såkaldte Balmerformel, der kunne beregne de bølgelængder,
som man siden 1860’erne havde målt af de
forskellige farver lys, som en hydrogengas kan
udsende. Målinger viser, at en hydrogengas udsender lys, der fordeles i nogle karakteristiske
og adskilte linjer af forskellig farve. Hydrogen
har, som alle stoffer, en specifik farvestregkode.
Niels Bohrs kvante-model af hydrogenatomet,
der er formuleret i et fysik-matematisk sprog,
kan beregne de målte lysfarvers bølgelængder.
Professor i teoretisk fysik, Fysikinstitut og Nobelpris
I 1916 blev Niels Bohr udnævnt som den første professor i teoretisk fysik ved Københavns
Universitet. I 1921 førte Bohrs engagement
til oprettelse af Institut for Teoretisk Fysik.
Mange af verdens førende fysikere er siden
kommet til instituttet, hvor de har diskuteret
og lavet beregninger på ikke mindst atomernes
fysik. I 1965 blev instituttet omdøbt til Niels
Bohr Institutet (ja, uden to t’er). I 1922 fik
Bohr tildelt Nobelprisen i fysik.
Ikke alle ville acceptere Bohrs revolutionerende
kvantemodel af atomet, der stred mod al tidligere fysikviden. Interessant er det, at den tyske
fysiker Max Planck (1858-1947), der i år 1900
havde indført kvantebegrebet, i mange år ikke
ville acceptere Bohrs kvanteteori. Bohr bruger
i sin teori Plancks formel til beregning af en
fotons energi. I formlen indgår en grundlæggende konstant, der kaldes Plancks konstant.
Artikel om kvante-atomet
I løbet af året 1913 bliver Bohr færdig med artikler, hvori han redegør for sin kvante-model
af atomet. En artikel med teorien udkom i
juli måned 1913 i tidsskriftet: ”Philosophical
Magazine and Journal of Science”. Titlen på
artiklen er:”On the Constitution of Atoms and
Molecules”.
Max Planck hos Niels Bohr i 1930
Niels Bohr og Albert Einstein
i afslappet diskussion i 1927
Niels Bohrs senere liv
med besøg på Herlufsholm
Niels Bohr og hans hustru fik seks sønner.
Den ældste søn Christian druknede i en sejlbådsulykke, 19 år gammel kort tid efter sin
studentereksamen i 1934. Den yngste søn Harald døde da han var omkring 10 år gammel,
sandsynligvis af meningitis. Den 30. november 1930 dør Bohrs moder af kræft. I 1932
får familien Bohr tildelt Carlbergs æresbolig,
som de flytter ind i.
Som følge af Bohrs jødiske slægtsforhold og
måske ikke mindst hjælpen med deportation
af den jødiske befolkning i Danmark rådes
ægteparret Bohr at flygte til Sverige. De forlod derfor Danmark den 29. september 1943.
Bohr tog senere videre til London og USA,
hvor han besøgte Los Alamos, der var et af de
steder, hvor konstruktionen af atombomben
foregik. Niels Bohr var ikke med i udviklingen af atombomben! Ligesom Albert Einstein
var Bohr tilhænger af en åben verden, hvor
videnskabelige opdagelser ikke skulle holdes
hemmelig. Den 25.august 1945 vender Bohr
igen hjem til Danmark. I 1950 sender han det
såkaldte åbne brev til FN, hvor han redegør
sine tanker om, hvordan menneskeheden kan
undgå konflikter.
Efter en meget travl juni måned i 1962 med
rejser til USA og Tyskland, får Niels Bohr en
mindre hjerneblødning. Han og hustruen
Margrethe når dog, at fejre deres guldbryllup
den 1. august 1962. Den 18. november 1962
døde Niels Bohr. Han blev ved en privat ceremoni bisat i familiegravstedet på Assistens
Kirkegaard. Her ligger også hans hustru Margrethe, der døde i 1984. Danmarks berømte
fysiker er ikke mere, men hans kvanteteori om
atomet og hans filosofiske tanker om Naturen
og menneskesamfundet lever videre!
LOUIS NIELSEN
52 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 3
n i e l s
H er luf s h o l m
b o h r
Ko s ts ko l e
o g
·
k va n t e a t o m e t
Ko n ta k t
2 0 1 3
53
r o u n d
s q u a r e
Round square
Tusind tak for at jeg blev valgt til at komme
til Thailand og lave waterproject!
Jeg tror, at det har været min største oplevelse nogensinde! Og jeg har lært så meget og
mødt nogle så søde mennesker - både teamet
og landsbybeboerne!
Oplevelsen har virkelig sat ting i et andet
perspektiv end før jeg tog afsted. På nogle
punkter ser jeg verden på en hel ny måde,
og jeg er glad for at have fået denne oplevelse
for livet.
Jeg har så meget lyst til at tage på flere projekter, fordi selvom det er os fra teamet, der
er afsted for at give og hjælpe med noget, får
man bare alligevel så meget igen den anden
vej. Smil, grin, søde børn der vil lege og så
meget mere. Man finder pludselig ud af, hvor
meget små ting betyder.
Noget af det jeg også rigtig godt kunne lide
var, at slippe væk fra alle de forvirrende og
stressende ting i “vores verden” - altså telefoner, facebook, modeblade, og alt sådan noget.
Man var virkelig bare til stede sammen med
de andre personer og man kunne bare være
sig selv og slappe helt af. På nogle punkter
kan vi i “vores verden” også lære noget af den
måde de har det på i sådan nogle landsbyer
og steder som det
LAUR A ROTTBØLL JENSEN
G-MUN i Qatar
Midt i februar på en kold vinter dag, mødtes
seks elever fra 1.g og 2g med Ann Hansen
i Kastrup Lufthavn. Vi skulle alle sammen
til Doha, Qatar for at deltage i en MUN
konference. MUN står for Model United
Nations, og er en klub hvor unge mennesker
fra hele verden møder op for at repræsentere
et land og tale om verdens problemer, ligesom
diplomater gøre i det rigtige UN. Herlufsholm Skole skulle repræsentere Indonesien
og Libanon.
54 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Vi havde tre konference dage, den første eftermiddag begyndt med en åbningsceremoni
før vi skulle deles op i de forskellige komitéer.
Jeg var selv i G20, og vores emner var valuta
krige og grøn vækst og klimaforandringer.
Konferencer var meget interessant og produktiv, alle vores delegater spillede en stor
rolle til at formulere resolutioner til vores emner. For mig, vil MUN er altid meget spændene selv om det meste af tiden sider man i
et lokale i midten af Sydsjælland og taler om
verdens problemer selv om vi kan ikke rigtige
gøre noget ved dem, men MUN er noget helt
andet når man sider i de samme stole som
forhandlerne i COP18 sad i få uger før. Man
får følelsen at de teenagere man møder bliver
en dag de voksne som faktisk kunne gøre noget ved verdens store problemer i fremtiden.
Vi bliver forhåbentlig i kontakt med dem.
Jeg var overaskede over hvor interessant
Doha var. Flere og flere internationale selskaber og organisationer har begyndt at bruge
Doha som et mødested eller vært til deres
arrangementer. Et par eksempler er; Darfur
taler og Fifa World Cup i 2022. Georgetown
universitet som arrangeret G-MUN er en
del af noget som hedder University City, en
område i Doha med mange internationale
universiteter. Doha er virkelig en up-andcoming storby.
Hele eftermiddagen kørte vi rundt over klitterne i store 4WD biler med en guide som tog
det helt med ro, og skrev på sine tre mobiler,
selvom vi var på kanten af en 20 meter høj
sand klit. Vi svømmede i den Persiske golf,
red kameler, og nød solnedgangen over havet
mens vi spist kebab og drak arabiske te. Alt
i alt, kan jeg ikke vente til den næste konference og håber alle de kommende vil blive
lige så gode som denne.
Turen var ikke altid hårdt arbejde, når vi
havde tid til at slappe af, nød vi den fantastiske storby, Doha. Vi tog til Souq Waqif,
(navnet for et marked i mellem-østen.) Souq
Waqif var meget farverig og der var tusinde
forskellige ting at se på. Der var krydderier,
tøj, sko, mad, dyr, og virkelig mange andre
mærkelige ting. Vi spiste lækkert mad på en
af de lokale restauranter og gik rundt og så
på de kæmpe, nye bygninger. Den ene aften
var der kultur nat, hvor man kunne opleve 30
forskellige kulturer i et sted og have de sjovt
med alle vores nye venner. Hvert land fik et
bord hvor de kunne tage ting med fra deres
land, og dele deres kultur med os alle sammen. Alle dansede, sang, spiste, snakkede og
vi nød aftenen virkelig meget. På den sidste
dag, vi skulle til ørkenen.
Det bedste er
Ko n tak t
2 0 1 3
EMMA GOSS
Det hårdeste er
• at gå op ad en bakke i 4 kilometers højde
• at bære en sten op ad en bakke i 4 kilometers
højde
• at bestige et bjerg i 4 kilometers højde
• at sove på et stengulv i - 3 graders varme
• at være alene hjemmefra i 24 dage samtidig
med at være træt, sulten og kold størstedelen
af tiden
• at undvære sin mobil i en uge i træk
• at spise lama en uge i træk
• at have støv i håret og jord i ørene og lamauld i munden
• at skulle ud og tisse om natten, når der er – 3
grader uden for soveposen og man først skal
ud af soveposen og strømmen er gået
• at fælde en lille tåre over den smukke grøft,
som man helt selv har gravet
• at vågne og gå uden for og se på lamaerne,
der går op ad bjergsiden, mens man børster
tænder
• at være en del af et hold med en masse mennesker, som er helt anderledes end en selv
og kommer fra hele verden
• at drikke verdens bedste kakao lavet med
kogende vand og mælkepulver
• at lege fanger med verdens mest nuttede
børn, selvom man dør efter tre minutter,
hvorefter de hopper på én, fordi man har
lagt sig ned og prøver at overgive sig, men
ikke kan spansk
• at overskride de grænser, man selv troede,
man havde både fysisk og mentalt
r o u n d
• at blive kaldt ’the danish vikings’ på grund
af nogle rimelig insane skills med en hakke
• at spille fodbold mod landsbyens mænd som
fejring af et færdigt drivhus
• at gå rundt om et bål i mørket og prøve at
se ud som om man kan finde ud af at spille
på panfløjte
• at sænke sig ned i nogle varme kilder i Andesbjergene
• at danse salsa på en solbeskinnet tagterasse
somewhere i Sydamerika
• at nå toppen af bjerget og se ud over Macchu
Picchu og tænke på alle de turister, der kommer hjem fra ferie og fortæller om dengang
de besteg den nye penis, fordi de udtaler
ordet forkert
• at komme hjem igen og vide, at man klarede
det
JOSEPHINE OLHOFF-JAKOBSEN
My Exchange to Kenya
s q u a r e
friendly people. They were unbelievably kind
and outgoing and everybody came up to me
and introduced themselves. I think I spoke to
about half of the school on one day!
pated in the schools swimming and football
competitions, and had a really fun time. I met
two girls from Scandinavia and we became
really close friends.
I attended Brookhouse for one week before
the school closed for Half Term Break because
of the Presidential Elections. In 2007, during
the last elections, there was a lot of violence in
the streets, and the school feared that the same
was going to happen again. Luckily, there was
almost no violence. For a week, I lived with
a host family in the suburbs of Nairobi called
Karen (named after Karen Blixen, the Danish
writer). They took me to the Giraffe Center,
Lake Nakuru National Park, and the Maasai
Market. My host sister, Brenda, and I became
really close friends and she introduced me to
many of her friends as well.
On the 22nd of March I flew home to Denmark. On one hand, I was pleased to go back
to school, but I was also surprised that the exchange went by as fast as it did. I would have
wanted to stay for another couple of weeks. I
am extremely grateful to be given this opportunity, and I believe that it has given me a positive
viewpoint of the country. I learned about Kenyan society, culture, and beliefs. It also gave
me the opportunity to make countless new
friendships that I am sure I will remember for
the rest of my life. This exchange has been a
wonderful experience and I would definitely
do it again.
For the remaining two weeks that were left of
my exchange, I lived at the school. I partici-
CAMILLA HYLDELUND
Around the end of December last year, my
teacher, Brenda, asked me if I could be interested in participating in an exchange to
Kenya. I thought about it and decided that
it would be interesting to see what life as a
boarding student in Kenya would be like. I
have traveled quite a bit around the world, but
I had never been to Kenya before, so I did not
know what to expect. Much to my delight,
it was confirmed about a month later; I was
going to Brookhouse International School in
Nairobi, Kenya. On Tuesday the 26th of February, at 07:00, I arrived at Jomo Kenyatta
International Airport. The school’s Round
Square coordinator, Joyce, greeted me and
drove me to the school where I was to spend
the next month. There, I met my roommates,
Nancy, Cynthia, Erika, and Martha. They
were all extremely friendly and open, and were
willing to help me find my way around the
huge school campus. They were very interested
about hearing where I was from, how Herlufsholm was, and what I thought about Kenya.
On my first day of school, I met so many
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
55
d u
e r ,
h va d
d u
d e l e r
-
o g
d e t
e r
i k k e
p r i va t
Du er, hvad du deler - og det er ik
Torsdag d. 11. april havde Fie Hansen-Hoeck, (student årgang 1984 – og medlem af
bestyrelsen) taget ekspert i digital identitet og forfatter til bogen Fake It Pernille Tranberg
med til et fællesarrangement på Herlufsholm. Elever fra 10. klasse til 3 g hørte
om, hvordan Fie bruger de sociale medier i sit arbejde og privat. Derefter gav
Pernille Tranberg gode råd til, hvordan vi bedst begår os på de sociale medier.
Bruger I SnapChat?
Cirka 1/3 af eleverne i skolens ældste klasser
rækker hånden op som svar på spørgsmålet. De
er til foredrag i Helen Hallen for at høre om
digitalt selvforsvar fra bogen Fake It.
Den forholdsvis nye og allerede meget populære photo-app, SnapChat, er et klart tegn på, at
mange - også unge - har brug for en eller anden
form for beskyttelse af sit privatliv. SnapChat
lover dig nemlig at selvdestruere mellem 1 og
10 sekunder efter din modtager har åbnet billedet. Med andre ord viser den verdensomspændende popularitet, at mange er trætte af,
at alt, hvad de deler, bliver liggende på nettet
for tid og evighed - og faktisk kan forfølge dem
resten af deres liv. Men stop - er SnapChat ikke
for godt et koncept til at være sandt?
Jo, desværre. SnapChat giver brugerne en falsk
tryghed fuldkommen som Facebook gør med
sine “privatlivsindstillinger.” Med Twitter ved
man, hvad man har. Det er en offentlig platform. Punktum. Det er ikke til at misforstå.
Men med SnapChat og Facebook tror brugerne, at man kan være privat.
Hvor mange af jer ved så, hvordan man
tager et foto af skærmen, INDEN billedet
selvdestruerer? Næsten lige så mange rækker
hånden op. Det er nemlig ikke så svært medmindre man er ekstremt fumlefingret. Selv
om SnapChat sender en besked til afsenderen,
hvis modtageren tager et foto af skærmen, så
hjæper det ikke noget, hvis modtageren har
onde intentioner - som de her fyre på en skole
i New Jersey i USA, der straks lagde en piges
intime SnapChat-billeder på Instragram.
Så hermed en løftet pegefinger til dem, der
56 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
tager intime billeder eller lignende privat og
sender via SnapChat i den tro, at det ikke kan
blive misbrugt.
Problemerne ved Facebooks
‘privatlivsindstillinger’ er flere:
- Facebook ændrer dem konstant, så ingen
kan forstå dem (fx tog Facebook stifterens søster, Randi Zuckerberg, et foto af
familien før jul og delte med sine private
venner på Facebook. En af veninderne
syntes det var godt og delte det så meget
sine 40.000 Twitter følgere. Til Randi
Zuckerbergs store forargelse)
- Og det er netop meget ofte dine venner,
der bevidst eller ubevidst kommer til at
offentliggøre ting, du troede du havde
sendt ud ‘privat’. Hvis du fx deler et foto
på din private væg, kan en af dine venner
nemt komme til at dele det videre - på sin
offentlige profil.
- Begrebet ‘privat’ er stik imod hele ideen
med Facebook om at skabe virale effekter.
Zuckerberg har da også gentaget parolen:
“Privatlivet er død, kom over det”.
- Andre kan hacke sig ind på din konto eller
du kan glemme at logge af hjemme og på
skolen, så dine forældre eller kammerater
uretmæssigt får adgang til det
- Facebook har altid dine oplysninger og
har ret til at videresælge dem uden dit
samtykke, fordi du giver Facebook lov til
det, når du signer op, ligesom Facebook
også kan bruge dine billeder, som tjenesten nu vil.
Så hvorfor markedsfører Facebook og
SnapChat sig så som om, man kan være privat
der? Fordi der er en stigende efterspørgsel eller
services, der ikke krænker ens privaliv.
Ko n tak t
2 0 1 3
Og fordi folk deler mere om sig selv, hvis
de tror at de har kontrol. Det viser en undersøgelse af adfærdsforskeren Alessandro
Acquisti fra Carnegie University. Folk, der
troede deres svar var private var meget mere
villige til at svare på spørgsmål som “har du
tager narkotika?” “har du fået kosmetiske
operationer” eller “er du blevet fyret” end
folk, der fik at vide, at deres svar ville blive
offentliggjort.
Deler I mere intime billeder, når I bruger
SnapChat fremfor Instragram? Fnis og ansigtsudtryk afslører, at det helt klart sker
blandt eleverne på Herlufsholm.
Værktøjer til digital selvforsvar
Sociale medier er offentlige platforme
Og hvad er læren af det? At alt hvad du laver på sociale medier - om det er Facebook,
Instragram (som også er Facebook), Twitter,
Snapchat, Instragram, World of Warcraft
etc - skal du betagte som offentligt. Intet er
privat på sociale medier. Inden du sender noget derud, bør du altid tænke: Er det noget,
jeg vil råbe ud over Rådhuspladsen eller i
TV-Avisen. Brug ikke sociale medier som
en dagbog eller til ting, du ikke vil have skal
videre. Du riskerer bare at blive mobbeoffer.
Alle teenagepiger drømmer f.eks. om at blive
fotomodel på et tidspunkt. Også selv om 999
ud af 1000 ikke har udseendet til det.
Brug flere browsere og installer blockere
Brug een browser til din netbank. En browser
til Facebook. Og en tredje til at surfe på nettet.
På den tredje bør du installere en blocker, der
forhindrer cookies i at følge dig rundt på nettet, fx fra abine.com eller ghostery.com
d u
e r ,
h va d
d u
d e l e r
-
o g
d e t
e r
i k k e
p r i va t
ke privat
Brug flere identiteter
Mange børn bruger pseudonymer, før de kommer på Facebook, på spil f.eks. Hvorfor ikke
bruge pseudonym på Facebook også. Hvis du
så laver en bommert der, er det nemmere at
slette din konto og starte forsvar. Din kommende skole, arbejdsgiver, forsikringsselskab
og mange andre kan heller ikke finde dig, hvis
du ikke bruger dit eget navn. Ja, Facebook har
en “real-name-policy” fordi din ægte identitet
er mere værd for Facebook. Men i værste fald
riskerer du, at Facebook lukker din konto, hvis
du bruger pseudonym. Brug pseudonymer de
steder, hvor du er i tvivl om deres regler for,
hvad de bruger dine data til eller spørger dig
om private ting som Facebook fx gør, når de
spørger om du er interesseret i drenge eller
piger. Husk at Facebook samler viden om dig
over tid, dine opdateringer, dine likes og dine
venner. Puslespillet om dig kan så fortælle dit
politiske tilhørsforhold, din økonomiske formåen og din helbredsmæssige tilstand, hvis du
ikke tænker dig godt om, inden du poster og
liker. Derfor er det smart at bruge pseudonym
- og i øvrigt altid slette dine likes jævnligt.
Hvad man ikke bør dele
- helbredsoplysninger eller løbeture
- cpr-nummer og fødselsdag.. Og husk
at fødselsdag og -sted gør det lettere
at gætte dit cpr-nummer og stjæle din
identitet
- foto af dit kreditkort eller din håndskrevne underskrift på kørekort o.lign
- rejseplaner. Del først billeder fra ferien,
når du kommet hjem
- tanker om dit arbejde, hvis de er negative. Arbejdsgivere kigger med
- fingerpeg om dit password. Lad være
med at udfylde ting på Facebook eller
online-quizzer, der gør det nemt at
gætte dit password.
- risikoadfærd som drageflyvning hver
lørdag, at du kører ræs i din sportsvogn
eller uden hjelm på motorcykel
- drillerier af andre (kan ødelægge dit
omdømme)
- intime billeder online og slet ikke via
gratis email, Facebook, Instagram eller
SnapChat. Det kan forfølge dig resten
af livet
- billeder af beruselse og lignende (især
hvis du vil på college i USA eller arbejde
i en amerikansk virksomhed en dag)
DO’s
- Google dig selv jævnligt (det gør alle
andre)
- Vær positiv, hjælpsom og konstruktiv
(ikke brok/sladder)
- Offentliggør ikke noget om andre, uden
de har sagt ja
- Del indhold, som du gerne vil associeres
med
- Opbyg professionelt netværk på LinkedIn
og Twitter
- Brug spam/fake-email og navn (fakenamegenerator.com) til steder, du ikke har
tillid til
- Læs Terms of Conditions – forretnings/
anvendelsesbetingelser(TOS) - eller i
hvert fald de første linjer, hvor en app
beskriver hvilke data, den vil have af dig,
inden du downloader dem. Behøver en
vækkeurs-app fx kende din lokation?
- Søg ikke på Google, mens du er logget på
Gmail (så ved Google det er dig) - brug
flere andre søgemaskiner fx duckduckgo.
com og bing.com
- Brug gode passwords (lange, gerne sætninger, plus tal eller tegn og både store og
små bogstaver) og skift dem ofte. Brug evt
Password1 app til at huske dem
Du kan læse mere om Fake It på www.digital-selfdefense.com og købe den her: http://
www.digital-selfdefense.com/blog/kob/
AF PERNILLE TR ANBERG,
FORFATTER TIL FAKE IT, OG
FIE HANSEN-HOECK, STUDENT FR A
HERLUFSHOLM, ÅRGANG 1984
Illustration: Jeffrey Pastorek
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
57
I n d v i e l s e
a f
F y s i k u m
Indvielse af Fysikum
Fredag d. 22. februar var vinterens byggeri
af Herlufsholm Skoles nye scienceafdeling
endelig afsluttet, og hjulpet på vej af venlige
marshaller, der viste vej til de hellige haller,
samledes inviterede gæster til den officielle
indvielse af Fysikum.
Blandt gæsterne var repræsentanter for selve
byggeriet, skolens bestyrelsesmedlemmer,
medlemmer af Herlovianersamfundets
bestyrelse, Herlufsholms ledelse og administrative medarbejdere samt – sidst men
ikke mindst – skolens undervisere i de naturvidenskabelige fag, dvs. fysik, kemi og
biologi.
Herlufsholms forstander Jens Moberg gik
som den første på talerstolen, og i sin tale
betonede han vigtigheden af et inspirerende
tilbud til skolens elever indenfor de naturvidenskabelige fag. Skolens lokaler har på
grund af øget elevtilgang været under stærkt
pres – ganske positivt – og da Herlufsholm
58 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
netop satser på science som en central del
af undervisningen, udtrykte Jens Moberg
håb om, at disse moderne og inspirerende
lokaler vil komme til danne rammen om
kommende årganges interesse for dette fagområde. Forstanderen sluttede sin tale med
at rette en meget stor tak til de fonde, der
har bidraget til at skolen nu har så enestående et Fysikum.
Ole Jung roste i sin tale den behagelige tone
og det konstruktive samarbejde mellem de
involverede parter, der havde stået for bygningsprojektet, blandt disse; arkitektfirmaet, de rådgivende og tilsynsførende parter
samt hovedentreprenøren. Ligeledes havde
Ole Jung glædet sig over den entusiasme
og faglige stolthed, samtlige aktører havde
lagt for dagen.
En anden positiv ting, skolens direktør
fremhævede, var det glædelige i et projekt,
der ikke blot havde været forud i forhold til
Ko n tak t
2 0 1 3
tidsplanen, men som oveni købet kom til at
ligge i underkanten af budgettet.
Efter disse indlæg blev det skolens rektor,
Klaus Eusebius Jakobsens tur til at betræde
podiet. Rektor lagde ud med at beskrive
selve idé- og projektfasen – for hvornår har
man en tanke der kan bruges, hvilken fokus
og hvilke mål har man – og hvornår er det
hele bare projektmageri?
I 2000 besluttede bestyrelsen sig for den
såkaldte ”3S-plan” – en plan med tre faser bestående af Sportshal (2005) / Sovesal
(2008) / Skolehus (2013-14). I takt med at
disse planer omformedes til virkelighed –
opstod tanken om et ”4 S” – en Scienceafdeling til glæde for såvel grundskole, det
almene gymnasium som IB. Klaus Jacobsen
fremhævede her bestyrelsens åbenhed og
beredvillighed til at bevilge endnu et byggeprojekt og takkede for dens tillid.
L a n d s f i n a l e n
Visionerne og tankerne er nu blevet realiteter, både grundskole og gymnasium har fået
lette og lyse lokaler, der udover at åbne for
spontane indslag i den daglige undervisning
også giver mulighed for både individuel fordybelse og gruppearbejde.
Rektor rundede sin tale af med – sammen
med hidkaldte elever – at udråbe et Herlovianerhurra for skolen – og dermed erklæredes Fysikum officielt indviet!
Dernæst var der åbent i samtlige undervisningslokaler, og sluttelig samledes mange
gæster og skolens ansatte til et glas vin og
pindemadder i Festsalen, hvor rektor stod i
spidsen for afsyngelsen af ”End lyser skovklosters mure”.
ISI
i
E B G
Landsfinalen i EBG
For første gang lykkedes det for et hold fra Herlufsholm at kvalificere sig til landsfinalen i European Business Games (EBG), der blev afviklet torsdag d. 2. maj. EBG er en
erhvervsøkonomisk konkurrence, hvor der bliver konkurreret på forretningsideer og i
denne forbindelse ikke mindst innovation.
Det deltagende hold bestod af William Pontoppidan, Philip Dam Olesen, Filip Lüttichau,
Mikkel Street og Oliver Laumann, der forinden havde været gennem en kvartfinale og
en semifinale for at kvalificere sig til landsfinalen. En flot præstation da kun 12 ud af de
580 deltagende hold var udtaget til finalen.
Konceptet og virksomheden, drengene havde skabt, hed Senice – en sammentrækning
af Senior Service. Den primære målgruppe var ældre mennesker, og holdet fremhævede
især to innovative faktorer:
1: en online samling af plejeydelser
2: mobil service
På den måde skulle de ældre være i stand til at finde deres plejeydelser på et sted, bestille
hvad de havde brug for og derefter kunne modtage den valgte service i deres eget hjem.
Fortjenesten for virksomheden ville bestå i en 5 % henvisningsafgift for hver online
betalende kunde.
MHA
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 3
59
npctryk.dk | tlf. 5572 4400