Skoleledelse - Preben Melander - april 2011 - SLIP

K o n ta k t
H e r l u f s h o l m
S k o l e
·
J u n i
2 0 1 1
Leder
Vi er nu ved at være til ende med endnu et skoleår - og når jeg ser på aktivitetsniveauet
på skolen bliver jeg både meget glad, men også en lille smule bekymret for om vi har
gang i for meget?
Men når jeg ser på dagligdagen og især resultaterne af alle vore bestræbelser bliver jeg
beroliget igen: sådan skal en skole være fuld af undervisningsaktiviteter det meste af
dagen og så efterfulgt af et rigt facetteret fritidsliv, udfordringer på sjæl og krop, fællesskabsoplevelser for de små og de store - en kobling af ånd og krop.
I de sidste par år har vi ganske bevidst brugt flere og flere ressourcer på at sikre, at både
lidt svagere elever og stærke elever får den stimulering, som de har brug for: Talentplejen i Forskerspireprojektet, mentorordningen for alle elever i 1g, MUN aktiviteten for
engelsktalende gymnasieelever, mulighederne for udveksling for et større og større antal
elever både i grundskole og i gymnasium og på IB.
Som jeg skrev i sidste nummer af Kontakt har vi måske ikke tilstrækkelig bevidst gjort
opmærksom på at hele opgaven med at blive en skole i verdensklasse er en helhedsopgave,
der både involverer undervisning og tiden uden for skoletiden - af nogle benævnt; udviklingen af det ”Hele menneske”. Det hænger så ganske fint sammen med det elitebegreb,
som vi i en årrække har tilsluttet os her på skolen: At vi ønsker at udvikle hver enkelt elevs
potentiale. Og det bedst muligt; vi kalder det at udvikle sig/eleverne til eliten.
Og det arbejde vil vi forfine også i de næste par år: lad mig kort nævne fra vores mål for
skoleåret 2011/12, at vi vil indføre en mentorordning også for 9. klasserne, at vi arbejder
med at udvikle en ny studieretning, der satser på business og kultur med spændende
strukturer, der udnytter både det nye gymnasiums bedste sider og skolens kulturarv, en
videreudvikling af den internationale klasse i grundskolen, og meget, meget mere.
Det er nu blevet populært – og nu også tilladt - overalt at tale om TALENTPLEJE – ja,
der foreslås, at der på skolerne oprettes en talentplejekoordinator: lad det være sagt med
det samme: det har vi ikke brug for på Herlufsholm – for der har vi alle igennem mange
år netop arbejdet på at skabe elever til eliten via den daglige undervisning, via vores arbejde med forskerspirer, gæsteprofessorer, ved medlemskabet af Round Square og Duke
of Edinburgh, osv. – så om det er det der er oppe i tiden eller ej: Vi fortsætter den linie
vi for længst har lagt – og med tiden – kan vi notere – større og større succes… En del af
dette nummer af Kontakt vil være fokuseret på beskrivelse af dette arbejde.
p
God sommer.
Klaus Eusebius Jakobsen
rektor
2 He rlu fs hol m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 01
Indhold
Årsskrift maj 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Elever i skoleåret 2010/2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
HAGBARD OG SIGNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
OMVENDT TEATER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
MTV - Funk Dance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
”SNEDRONNINGEN” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Koncertbal 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Herlufsholms økonomi i 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Forskerspirervinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Talentpleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Sommerskole sommerferien 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Blodig Bio et praktikforløb i 8A og 8B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Personale på Herlufsholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Fundraising . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Interview med Jens Moberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Afskedsreception for Jens Greve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Oldfrue har et blødt hjerte for kostelever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Visual Arts eksamen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
40
MUN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Politikere in spe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
42
A JOLLLY GOOD SHOW! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
44
Studieture . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
46
Herlufsholm fejrer 875 års jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Børnebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Nyt elektronisk netværk for gammelherlovianere . . . . . . . . . . . . . . . 55
Kontakt udgives af Herlufsholm Skole. Det udkommer halvårligt, i juni og december, førstnævnte er samtidig skolens årsskrift. Bladets væsentligste formål er at være en af kontaktfladerne
mellem forældrekredsen og skolen. Det er overvejende af retrospektiv karakter, idet dets artikler
og billeder forsøger at give et indtryk af væsentlige forhold og begivenheder i skolens liv. Det
bestræber sig derudover på at bringe artikler, som skønnes at være af interesse for læserkredsen,
herunder såvel artikler om pædagogik, som af kulturhistorisk karakter.
Redaktør: Martin Arvedlund. Billedredaktør: Ingrid Sinding
Omslagsbillede: Forsidebilledet viser figuren ”Ensomheden” fra 9. klasses opførelse af ”Snedronningen”. Rollen blev spillet af Carina Hagen Mikkelsen, 9D.
Fotografierne i dette nummer er taget af: Trine Bie-Olsen, Martin Buhl-Nielsen, Victor
Bouisset, Line Hjorth, Sten Brogaard, Ann Hansen, Birgitte Lamb, Karen Pilgaard-Andersen,
Ida Boe, Anna Fries, Emilia Villadsen m.fl.
Design og tryk: npctryk as
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
3
Årsskri ft
maj
2011
Årsskrift maj 2011
Bestyrelsen for Herlufsholm Skole og Gods
Forstander, kammerherre, oberst Jens Greve frem til 31. januar 2011 –
pr. 1. februar 2011 er Jens Moberg formand for bestyrelsen og forstander
Advokat Jesper Rothe
Adm. direktør Fie Hansen-Hoeck
Managing Director Andreas Lehmann
Godsejer Anne Sophie Gamborg
Godsejer Mogens Holck
Direktør Peter Philip Tetzlaff
Valgte forældrerepræsentanter skoleåret 2010/2011
6.a
6.b
7.a 7.b
8.a
8.b
8.c
8.i
9.a
9.b
9.c
9.d
10. Præp
1.a 1.v
1.x
1.y
1.z
1 IB
2.a
2.v
2.x
2.z
2IB
3.a
3.v
3.x
3.z
3.IB
Haydar Reza
Karsten Dan Andersen
Ken Andersen
Helle Nordsted
Bo Ørum
Anne-Mette Kahr
Kirsten Andersen
Charlotte Linder
Carina Pilgaard
Susanne Vind
Dorte Rugbjerg
Holger Sørensen
Anne Bredal Glarbo
Karla Hilaire
Birgitte Bøgh-Sørensen
Tina Ambæk Laursen
Jan Boeg Hansen
Christina Obel
Susanne Galle
Charlie Svensson
Camilla Teisen
Kim Hartz
Anne Sophie Gamborg
Anne Ditlev Houman
Sven Aamodt
Ulrik Chr. Obel
Hanne Højer
Peter Tetzlaff
Claus Mosgaard
Vicerektor Jørgen Hvidtfelt
(privat 55 73 06 50 - fax 55 75 18 50
e-mail: jhn@herlufsholm.dk)
Pædagogisk inspektor i gymnasiet, Mikkel Kjellberg
(privat 55 76 40 94 - e-mail mke@herlufsholm.dk)
IB-koordinator, Cecilia Karlström
(privat 32 25 66 37
e-mail: cka@herlufsholm.dk)
Ledende kostinspektør, Niels Christian Koefoed
(privat 55 72 32 66
e-mail: nck@herlufsholm.dk)
Afdelingsinspektør i grundskolen, Jan Jensen
(privat 55 77 58 25
e-mail: jbj@herlufsholm.dk)
Pædagogisk inspektor i grundskolen, Morten Fries
(privat 55 72 76 13 - e-mail mof@herlufsholm.dk)
Fritidsinspektør Jacob Normann
(privat 21 75 66 06 - e-mail jno@herlufsholm.dk)
Lektor Charlotte Fausing er formand for Pædagogisk Delråd i gymnasiet og Pædagogisk Helråd, og er dermed lærernes repræsentant i
bestyrelsen. Overlærer Trine Lohse Røntorp er formand for Pædagogisk
Delråd i grundskolen.
·
Rektor Klaus Eusebius Jakobsen
(privat 55 75 35 25 - mobiltlf. 40 27 60 97
e-mail: eusebius@herlufsholm.dk)
Studielektor Jens Krogh-Madsen
(privat 55 72 61 18
e-mail: jkm@herlufsholm.dk)
Pædagogisk Råd
Ko s ts ko le
Skolens kontor (kl. 7.45 - 15.00)
(+45) 55 75 35 00 - Fax (+45) 55 75 35 14
e-mail: rektorkontor@herlufsholm.dk
Ledende inspektor Jakob Stubgaard
(privat 39 66 16 64 - e-mail jjs@herlufsholm.dk)
Repræsentant for forældre bosat i udlandet er Søren Mose.
4 He rlu fs hol m
TELEFONLISTE
Ko n tak t
201 1
IT-chef Pierre Damgaard Rømer
(privat 58 38 20 20 - e-mail pdr@herlufsholm.dk)
Sekretær Marianne Bøgh, (e-mail mb@herlufsholm.dk)
Sekretær Bente Holm, (e-mail bh@herlufsholm.dk)
Sekretær Janni Zacho, (e-mail jaz@herlufsholm.dk)
Å r s s k r i f t
m a j
2 0 1 1
Direktionskontoret (Godskontoret)
dgl. kl. 08.00 - 15.00, dog fredag 8:00 – 14:30.
(+45) 55 75 35 01 - Fax (+45) 55 75 35 11
e-mail: godskontor@herlufsholm.dk
(alle henvendelser vedrørende økonomi).
Køkken: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 82
Køkkenchef Anni Stuhr, e-mail: køkkenPOST@herlufsholm.dk
Direktør Ole M. Jung
Privat 55 75 35 35, e-mail: omj@herlufsholm.dk
Varmecentral og værksted: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 85
e-mail: vedligeholdPOST@herlufsholm-dk
Regnskabschef Steen Christensen
Privat 55 72 13 92, e-mail: sc@herlufsholm.dk
Sovesalene
Bogholder Dorthe Østerlund Larsen
e-mail: dol@herlufsholm.dk
Assistent Inge-Lise Sørensen
e-mail: ils@herlufsholm.dk
Personalefuldmægtig Britt Horst Nielsen
e-mail: bhn@herlufsholm.dk
Controller Berit Harboe, e-mail: bkh@herlufhsolm.dk
Vaskeri: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 83
Oldfrue Margot Jensen, e-mail: vaskeri@herlufsholm.dk
Vuen: Overlærer Jacob Normann
og skoleassistent Lotte Stourup Normann . . . . . . . . . . . . 21 75 66 06
e-mail: jno@herlufsholm.dk
Egmontgården:
Overlærer Lykke Winther Kjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 03 71
e-mail: lwk@herlufsholm.dk
Skolebygningen, Vest:
Overlærer Morten Fries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 76 13
e-mail: mof@herlufsholm.dk
Fundraising koordinator Rie Ebbe Andersen
e-mail: rea@herlufsholm.dk
Skolebygningen, Øst:
Lektor Karsten Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 00 20
e-mail: kni@herlufsholm.dk
Teknisk chef Michael Pilemand
Privat 55 75 20 28, mobil 40545759
e-mail: mp@herlufsholm.dk
Lassengården, piger og drenge:
Lektor Anne Marie Pless og skoleassistent Peter Galle . . 55 72 04 30
e-mail: amp@herlufsholm.dk og pga@herlufsholm.dk
Driftleder Ewa Krzaczkowski
e-mail: ek@herlufsholm.dk
Museumsbygningen:
Lektor Niels Koefoed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 32 66
e-mail: nck@herlufsholm.dk
Skolens øvrige telefoner
Bibliotekar Lars Bardram, e-mail: lba@herlufsholm.dk
Bibliotekets telefon: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 66.
Benny Njor, e-mail: bnj@herlufsholm.dk
Lone Hvidtfelt, e-mail: lone@herlufsholm.dk
Studievejlederkontoret/gymnasiet: . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 48
Studievejledere: Lektor Martin Arvedlund, e-mail: mha@herlufsholm.
dk, Lektor Charlotte Fausing, e-mail: cfa@herlufsholm.dk og Lektor
Ingrid Sinding, e-mail: isi@herlufsholm.dk
Skolevejleder/grundskole:
Skolevejleder Jørgen Løwe, e-mail: jlo@herlufsholm.dk
IT-afdelingen:
IT-chef Pierre Damgaard Rømer 55 75 35 52, pdr@herlufsholm.dk
IT-supporter Morten Juel 55 75 35 53, mju@herlufsholm.dk
IT-supporter Diana Øgendahl 55 75 35 54, dio@herlufsholm.dk
Sygehus: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 80
Sygeplejerske Anne-Marie Sehested og sygeplejerske Asta Andersen
e-mail: SUSPOST@herlufsholm
Birgitte Gøyegården:
Elsebeth Aarsø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 26 13
e-mail: eaa@herlufsholm.dk
Pernille Gøyegården:
Lektor Susanne Geisler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 01 30
e-mail: sge@herlufsholm.dk
Bodilgården:
Overlærer Jakob Hartmann og
Overlærer, skoleassistent Josephine Hartmann . . . . . . . 55 72 18 72
e-mail: jha@herlufsholm.dk
Sovesalsassistent: Caroline Clante Svennesen
Lærernes privattelefoner
Dorthe Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 27 15 09
..................................................
Niels Arnt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 97 75
Martin Horst Arvedlund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 44 80 49
Jens Bager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 33 54 12
Lars Bardram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 91 05
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
5
Årsskri ft
maj
2011
Hans-Jørn Bentzen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 70 10 20
Birgitte Berner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 77 39 60
Trine Bie-Olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 00 20
Mille Bjørlik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 63 20 41
Toni Horn Brynskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 33 13 96
Jim Bushby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 47 81 80
Mogens Callesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 97 43
Signe Flyckt Damkjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 26 58 42
Jens Christian Dehlendorff . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 52 18 43
Charlotte Fausing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 66 86 97
Dortelil Fries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 76 13
Morten Fries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 76 13
Susanne Geisler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 01 30
Mogens Hall Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 54 53 30
Jon Ploug Jørgensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 33 17 32
Richard Hannon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 39 86 34
Ann Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 89 79
Louise Holst Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 72 55 43
Jakob Hartmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 18 72
Josephine Hartmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 18 72
Henrik Helm-Erichsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 64 72 42
Brit Hovgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 27 63 80
Jørgen Hvidtfelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 06 50
Klaus Eusebius Jakobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 25
Jan Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 58 25
Liselotte Nymark Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 58 78 51
Cecilia Karlström . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 45 78 49
Jacob Keller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 20 36 72
Mikkel Kjellberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 94 70 34
Lykke Winther Kjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 37 00
Niels Koefoed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 32 66
Eilif Kristensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 03 78
Jens Krogh-Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 61 18
Mette Krogsøe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 39 70 53
Elisabeth LaZebnik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 52 65 62
Birgitte Lamb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 61 32 45
Bjarne Levin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 19 14 46
Heidi Løwe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 13 99 44
Jørgen Løwe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 44 21 43
Kenny Macrae . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 27 54 89
Dorte Carlsen Møller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 43 33 00
Jørgen Erik Grønbek Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 13 51 09
Karsten Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 00 20
Kirsten Sønderskov Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 30 50 44
Louis Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 54 35
Benny Njor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 54 78 58
Jacob Normann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 75 66 06
Lene Odefey . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 19 63
Inge Olhoff-Jakobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 25
Marianne Olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 62 32
Jocelyn C. Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 71 42 17
Marie Louise Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 81 40 07
Brenda Lynn Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 92 21
Elisabeth Plaschke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 40 15
Anne-Marie Pless . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 04 30
6 He rlu fs hol m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
201 1
Ole Esbjerg Povlsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 74 12
Arndis Rasmussen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 54 01 53
Trine Lohse Røntorp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 12 00 21
Henrik Schnack-Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 93 84 95
Samuel Veng Sieck . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 80 96 67
Ingrid Sinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 81 92 83
Jakob Stubgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 68 43 64
Helle Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 74 50 70
Jonas Uhrskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 91 97 17
Morten Uhrskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 93 40 14
Christian Videnkjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 61 15 77
Gunnar Værge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 27 78 85
Gry Winsløw . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 76 70 74
Mønttelefoner
Vuen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 06 45
Egmontgården . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 46 22
Skolebygningen, Øst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 53 87
Skolebygningen, Vest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 09 46
Mygningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 66 30
Lassengården, drenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 63 47
Lassengården, piger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 61 35
Birgitte Gøyegården . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 00 36
Pernille Gøyegården . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 00 96
SUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 02 40
Bordinspektionen har været varetaget af følgende lærere:
Morgenbordet i Nye Spisesal: Jan Jensen og Henrik Helm-Erichsen
Morgenbordet i Gamle Spisesal: Jens Krogh Madsen, Ole Esbjerg
Povlsen, Richard Hannon og Jacob Normann.
Grundskole middagsbordet:
Sammy Sieck, Bjarne Levin, Jakob Keller, Louise Holst Hansen, Trine
Lohse Røntorp, Brenda Lynn Petersen, Jocelyn Petersen, Gry Winsløw, Dorte Andersen, Elsebeth Plaschke, Josephine Hartmann, Dorte
Carlsen Møller, Heidi Løwe, Jørgen Løwe, Henrik Helm-Erichsen,
Jakob Hartmann, Benny Njor og Lene Odefey.
Gymnasie middagsbordet:
Birgitte Berner, Cecilia Karlström, Henrik Schnack-Petersen, Jørgen
Grønbek Nielsen, Christian Videnkjær, Mikkel Kjellberg, Ann K.
Hansen, Brit Hovgaard, Niels Arnt, Arndis Rasmussen, Signe Flyckt
Damkjær, Charlotte Fausing, Birgitte Lamb, Ingrid Sinding, Richard
Hannon, Hans-Jørn Bentzen.
Aftenbordet i Nye Spisesal:
Jacob Normann, Lykke Winther Kjer, Jakob Hartmann, Niels Koefoed,
Anne-Marie Pless/Peter Galle.
Aftenbordet i Gamle Spisesal:
Morten Fries, Karsten Nielsen, Niels Koefoed, Susanne Geisler, Elsebeth Aarsø.
Skolens læge
Leif Sehested foretager rutinemæssige undersøgelser og fører tilsynet
Å r s s k r i f t
med forskellige sundhedsmæssige forhold vedrørende skolelokaler og
er samtidig skolens huslæge.
Tilsyn med Fysisk/kemisk samling
Lektor Ole Povlsen, lektor Henrik Schnack-Petersen, lektor Jens Dehlendorff og lektor Niels Arnt.
Tilsyn med Fysisk museum
Lektor Louis Nielsen.
Tilsyn med Naturfagssamlingen og Naturhistorisk
museum
Lektor Mogens Hall og adjunkt Christian Videnkjær (sommerfuglesamlingen).
Bibliotekarer
Lektor Lars Bardram, Overlærer Benny Njor, og biblioteksassistent
Lone Hvidtfelt.
Ansvarlige Bogdepotet
Einar Jon Skulason (gymnasiet).
Overlærer Bjarne Levin (grundskolen).
Eksamener sommeren 2010
Gymnasiet:
Naturvidenskabelige studieretninger blev bestået af 28 elever.
Sproglige studieretninger blev bestået af 20 elever.
Samfundsvidenskabelige studieretninger blev bestået af 38 elever.
International Baccalaureate (IB) blev bestået af 25 elever.
Grundskolen:
10 elever bestod Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve (FS10).
80 elever bestod Folkeskolens Afgangsprøve (FSA).
m a j
2 0 1 1
Bogpræmier:
Erik Lund Thomsen, Nanna Kronborg, Leonora Sisseck, Alexander
Lerche.
Hædrende omtale:
Charlotte Benedicte Juel Reventlow, Josefine Bæk Johannesen, Josefine Sejr Nicolajsen, Niklas Mørch Secher, Allan Nagel Thaisen
Grochalski, Sofie Ingemann Aamodt, Katrine Pless Galle, Ema
Rastoder, Andreas Ditlev Reventlow, Nikolaj Torp Gugliotta.
Bent Svend Edgar Ottesen fik en buket blomster ved afleveringen
af ”Kagerne”.
Mathias Nørtoft Popp modtog et sæt manchetknapper i sølv ved
aflevering af ”Ellipsen”.
Følgende legater er uddelt til elever ved skolens juleafslutning 2010:
B.M. Kyndes legat: Mathilde Maria Luisa Friis de Magalhães e Meneses
P.N. Rosenørns legat: Christian Dal
A.M. Brorsons legat: Peter Skole-Sørensen
M.B. Melchiors legat: Kathrine Elisabeth Enné Jensen
Halls mindelegat: Philip Jøhnk Juel Nielsen
Stik med motiv fra Herlufsholm Skole: Christian Hedeager Krag (forskerspirevinder), Martin Gervais Dahlmann (nominering forskerspire),
Sarah Bogø Pedersen (nominering forskerspire),
Modtagne gaver og donationer i skoleåret 2010/2011
Skolens resultat påvirkes væsentligt af tilskud fra fonde, som alene
har til formål at støtte skolens virksomhed. Disse fonde udgør således
sammen med stiftelsens egen formue en afgørende del af fundamentet
for skolens fremtidige virke.
Kammeratskabsstagerne (”Kagerne”): Josefine Cecilie Præst Pedersen
Ellipsen: Nikolaj Højer
Fra andre fonde og privatpersoner er der i årets løb modtaget tilskud
til skolens aktiviteter, herunder moderationer (beløb i t.kr.): Overkammerherre W.T.v. Oxholm og Hustrus Fond (5), Professor J.A.P. Lunds
Legat (75), Herlovianersamfundets Jubilæumslegat (60), Fabrikant
Chas. Otzens Fond (50), H. Rouenville og Hustrus legat (10), SonningFonden (50), Mun M. Hanfgarn (5), Carlsen-Langes Boglegat (3),
Herlufsholm-Fonden (800). Nogle donationer periodiseres over flere
regnskabsår, og nogle er modregnet ved anskaffelser af anlægsaktiver.
Foranstående omfatter ikke indbetalinger til Herlufsholms skoleudviklingsprojekt indbetalt via Herlufsholm-Fonden.
Ved dimissionen 2010 tildeltes nedenstående præmier
Disciplene
Stipendier og præmier
Nic. H. Knudtzons Rejsestipendielegat for Herlovianere tildeles efter
ansøgning, stilet til forstanderen og indsendt til direktør Ole Jung.
Ved skoleårets start 2010/2011 uddeltes til to elever:
Carlsen-Langes Legat: Sabrina Tekle Krarup Jensen
Den gamle rektors Legat: Benedikte Sommer van Steenoven
Herlufsholmfondens Rejselegat: Charlotte Reventlow
Nordea-legat: Jamie-Lee Feris Bæk
De Meyerske eksamenspræmier: Julie Greve, Stanislav Stanchev, Signe
Vikjær Leth Olsen og Katharina von Plessen
Asbæk Wilhelm Freddies mindelegat: Camilla Ginnerup Jensen
Næstved Museums historielegat: Peter Klyver
Gnistens Mindelegat: Christian Svensson
Geislers legat: Mette Karlshøj Sørensen
Pernille Dietz legat: Stefan Tendo Andersen
Stik med motiv fra Herlufsholm Skole: Stine Halbye
Skolen havde pr. 31. december 2010 585 disciple: 273 kostelever og
312 dagelever, 344 gymnasie- og IB-elever og 241 grundskoleelever.
I den følgende fortegnelse er disciplene i skoleåret 2010/2011 anført
klassevis i alfabetisk rækkefølge.
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
7
Eleve r
i
s kol e å re t
2010/ 2011
Elever i skoleåret 2010/2011
1A
1 Barhaghi, Diana . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frederikshavn
2 Bisgaard, Kimmie Svensson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vanløse
3 Dal, Vitus Kroer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
4 Fjordgård, Jonas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grindsted
5 Fruergaard, Louise De Roos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
6 Gram, Mathilde Hvid, Scottsdale AZ . . . . . . . . . . . . . . . . . . (USA)
7 Gundelach, Michael, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gentofte
8 Hilaire, Martin Erik, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
9 Høst, Victoria Filipa, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
10 Jensen, Nicoline Ingerslev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
11 Kusiak, Annie Wiatrek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
12 Larsen, Stine Kyung Bergman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
13 Machado, Tenna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
14 Muus, Benedicte Kirstine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
15 Olsen, Gustav Emil Lundtorp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
16 Petersen, Nicole Simone Borup Holm . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
17 Risager, Christine Melau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skælskør
18 Tofting, Kamilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
19 Trangbæk, Lin Lynge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle
20 Wennich, Line . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede
21 Wylich-Muxoll, Frederik Knud van . . . . . . . . . . . . . . . . Tranekær
22 Aandahl, Christopher Leif . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedbæk
1 IB
1 Carstensen, Christian Matthew . . . . . . . . . . . . . . Mumbai, Indien
2 Christoffersen, Savanna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nairobi, Kenya
3 Fries, Amalie Marie Tervuren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Belgien
4 Galle, Sigrid Mathilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai
5 Jeffery, Jonathan Ulrick . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frederiksberg
6 Jelert, Frederik, Konstancin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Polen
7 Kohler, Jami Alexandra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karise
8 Kristensen, Marie Lan Hole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Myanmar
9 La Cour, Peter Richard, Schweinfurt . . . . . . . . . . . . . . . Tyskland
10 Merrild, Pernille, Nueva Andalucia . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spanien
11 Mose, Sara-Louise Holm, Meilen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Schweiz
12 Mørch, Alexander Munshi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
13 Nielsen, Mathias Vestergaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Virum
14 Nissen, Anne-Sofie Meyer . . . . . . . . . . . . . . . . Westport CT ,USA
15 Nugawela-Olsen, Telissa Helena . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
16 Pedersen, Amanda Katrine Tan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . USA
17 Rasmussen, Maria Mejer Helwig . . . . . . . . . . . . . . . . . . Væggerløse
18 Venning, Michael Dawila . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sabah, Malaysia
20 Vestergaard, Anette Daniela . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brønshøj
21 Weibel, Mathilda Karin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Højbjerg
22 Wollebekk, Emma Gottlob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nesøya, Norge
1V
1 Bernhoft, Nina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gudbjerg
2 Busck, William Arnold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ry
3 Bøgh-Sørensen, Christian Ulrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense M
8 He rlu fs hol m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
201 1
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
Gramtorp, Kirstine Ellen Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Heitmann, Camilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejen
Heitmann, Jessica . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejen
Hermann, Simone Maiken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Ingdam-Lindgren, Gustaf Mark Hasse . . . . . . . . . . . . Fredensborg
Jakobsen, Amalie Katrine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Børkop
Jensen, Line Victoria Blirup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Galten
Klust, Cathrine Gohs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kristiansen, Kasper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejle Ø
Larsen, Jonatan Wulff . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Lejrskov, Maria Helene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rungsted Kyst
Lund, Maria Therese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aalborg
Lüttichau, Filip Gregers von . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Maribo
Mortensen, Philip Strøyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Nielsen, Amalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe Ladeplads
Olesen, Phillip Dam, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
Olsen, Morten Gert, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Sander, Lasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herning
Street, Mikkel Korsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
Sværke, Anna Bak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vordingborg
Welling, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
1X
1 Andersen, Lars Henrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
2 Andersen, Lise Bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
3 Bertoletti, Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
4 Blinkenberg, Marcel Alexander . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
5 Blundell, Christopher Niklas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
6 Christensen, Jacob Liebmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
7 Dalgaard, Cathrine Voigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
8 Elmelund, Tor Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
9 Hansen, Line Barnes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
10 Jensen, Michelle Renée . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
11 Kramer, Kristine Maria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
12 Laursen, Maiken Ambæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
13 Madsen, Christoffer Bing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
14 Mikkelsen, Alexandre Jalili . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
15 Quaade, Lars . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Voorschoten, Holland
16 Schnack-Petersen, Anna Kristina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
1Y
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Arp, Kasper Emil Vinther . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Bruun, Malte Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Græsted
Bøgh, Erik Harald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Højbjerg
Danielsen, Anne Katrine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Dyrting, Gro Christine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Gellert-Kristensen, Helene Gry . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tureby
Hansen, Christopher Broe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Græsted
Kristensen, Kristian Jarl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Esbjerg V
Laumann, Oliver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haderslev
Oberbossel, Ida Hauge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Køge
El ever
H er luf s h o l m
i
s ko l eå ret
Ko s ts ko l e
·
2 0 1 0 / 2 0 1 1
Ko n ta k t
2 0 1 1
9
Eleve r
11
12
13
14
15
16
17
18
19
i
s kol e å re t
2010/ 2011
Olsen, Mie Lykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Pedersen, Amalie Kørup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Pedersen, Maya Graham, Leefdaal , . . . . . . . . . . . . . . . . . . Belgien
Pontoppidan, William Axel . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Renault, Christoffer Højrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Rosenkilde, Alexandra Due . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Secher, Andreas Mørch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Wódzka, Emilia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Wolff-Sneedorff, Emilie Lolk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
1Z
1 Andreassen, Mia Brenøe Kirkerup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
2 Baunø, Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slagelse
3 Beier, Alexander Holmsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Helsingør
4 Gustafsson, Alexander Tolstrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejle
5 Hansen, Charlotte Emma Bonde . . . . . . . . . . . . . . . . Kalundborg
6 Hansen, Kasper Sand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
7 Juhl, Cecilie Josephine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
8 Kristiansen, Kristian, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejle
9 Laursen, Mads Helsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlev
10 Lech, Johannes M. M. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
11 Lund, Monica Gertrud Jannerup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
12 Lytzen, Frederik Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
13 Nielsen, Veronica Frølund Damgaard . . . . . . . . . . . . . . Svendborg
14 Olhoff-Jakobsen, Josephine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
15 Otzen, Ida Krogh . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
16 Poulsen, Mads-Emil Steen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frederiksberg
17 Riedel, Michael Willemoes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
18 Sauerberg, Christina Hasle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
19 Skjøtt, Sebastian Philip . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rungsted Kyst
20 Svendstorp, Marcus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
21 Tetzlaff, Frederikke Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bækmarksbro
22 Thomassen, Johan Christen . . . . . . . . . . . Medmenham, England
23 Vatani, Sam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedbæk
24 Westerholt, Dan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
25 Westermann, Heidi Birk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
2A
1 Anker, Katrine Skovgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense M
2 Haaning, Christoffer Bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
3 Jørgensen, Rasmus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
4 Lindinger, Thomas Juul . . . . . . . . . . . . . . . Mensdorf, Luxemborg
5 Lydolph, Sebastian, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
6 Matthiesen, Pernille Lind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
7 Moltke, Gustav Otto Robert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
8 Nalepa, Sofie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
9 Sisseck, Alexandra Elisabeth Emanuela, Pesquera . . . . . . Spanien
10 Svensson, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
11 Thomsen, Anna Strand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Smøla, Norge
12 Trap, Anna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kampala, Uganda
13 Vind, Rosemarie Alexandra Kirsten, . . . . . . . . . . . . . Odense SØ
14 Øvlesen, Malou Vinter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellebæk
2 IB
1 Alken, Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Riga, Letland
10 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
Bentzen, Patrick . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Weybridge, England
Bouisset, Victor Thomas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Chavenay, France
Brunetti, Patrizia Hvirvelkær . . . . . . . . . . . . Voorschoten, Holland
Christensen, Emma Cecilie Frausing . . . . . . . . . . . . . . . . Singapore
Damgaard, Jonas Cohen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai
Gunthel, Valerie Tina, Casteau , . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Belgien
Hadsbjerg, Andreas Erik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lagos, Nigeria
Hansen, Daniel Østergaard . . . . . . . . . . Christ Church, Barbados
Hansen, Mads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hong Kong
Houman, Frederikke Ditlev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
Hubner, Cecilie Skadhauge . . . . . . . . . . . . . . . . . Grasse, Frankrig
Härle, Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stuttgart, Tyskland
Iversen, Yasmin Tida . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai
Jensen, Janni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pathum Thani, Thailand
Kadjar, Roxane . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rhode st. Genese, Belgium
Kristiansen, Liv Wistoft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai
La Cour, Sophia Elisabeth . . . . . . . . . . . . . Schweinfurt, Germany
Meyer-Burckhardt, Maximilian Valentin . . . Hamburg, Tyskland
Qvistorff, Steven Erik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NY ,USA
Remmen, Caroline . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bunkeflostrand, Sverige
Schnor, Peter Ditlev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . London, England
Skånstrøm, Sarah Hem . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bangkok, Thailand
Smedegaard, Philip Englyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Uglvig, Jens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sotogrande, Spanien
Ulfkjær, Joachim Grøfte . . . . . . . . . . . . . . . . . . New Delhi ,Indien
Verbaarschot, Teresa Cristina Schiørring . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
Villadsen, Emilia Goh . . . . . . . . . . . . . . . Sungai Buloh, Malaysia
Wredstrøm, Marinus Erik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . København V
2V
1 Ahlefeldt-Laurvig, Frederik C. P. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Humble
2 Andersen, Emil Broberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hadsund
3 Boe, Ida Kirstine Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frederiksberg
4 Boe, Otto Kristoffer Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frederiksberg
5 Christensen, Pernille Steen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Højbjerg
6 Harttung, Gustav Alexander Langhoff . . . . . . . . . . . . . . . . . Barrit
7 Hebo, Stine Jee . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
8 Hertel, Astrid Kirstine Birgitte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haderslev
9 Hjorth, Line Hyldgaard Rydal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
10 Holck, Peter Christian E. Wilhelm H-R . . . . . . . . . . . . . . Glumsø
11 Jakobsen, Mille Kock . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rude
12 Jalilian, Yasmin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
13 Johansen, Nicolai Puls . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
14 Johansen, Sophie Elene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
15 Nielsen, Martin Buhl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ry
16 Petersen, Daniel Selch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Støvring
17 Schmidt, Camilla Urbak Wester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
18 Schou, Jeppe Johannes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vamdrup
19 Steffensen, Rikke Grynderup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hasselager
20 Strøyberg, Caroline Schatter . . . . . . . . . . . . . . . . . Esher, England
21 Teisen, Christian Alexander Groth . . . . . . . . . . . . . . . . . Regstrup
22 Tetzlaff, Christiane Amalie Rathsach . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
23 Thorborg, Peter Dencker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
El ever
2X
1 Al-Nawas, Susan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
2 Andersen, Martin Steen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
3 Ballegaard, Theis Christian Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
4 Engsig, Adam William . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
5 Gnanapragasam, Sherin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
6 Hansen, Kasper Schjødt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
7 Hartz, Jakob Timm, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
8 Henriksen, Christina Hartvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
9 Jansen, Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nuuk, Grønland
10 Jensen, Rasmus Tjørneskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
11 Petersen, Christina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
12 Ross-Thompson, Victoria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
13 Røn, Christoffer Oliver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
14 Skaarup, Katrine Vesti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Roskilde
15 Tang, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nuuk, Grønland
2Y
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Bunke, Signe Lund, Guldborg
Cebula, Pawel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Elmshøj, Line Hye Sun . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Eplov, Andreas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle
Jensen, Rasmus Blirup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Galten
Knapmann, Kristine Koch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Lokdam, Julie Benedikte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nibe
Matthesen, Christine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lundby
Olsen, Magnus Julius Lundtorp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Rasmussen, Peter Steen Nymann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Roskilde
Winther, Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Wolff-Sneedorff, Julie Lolk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
2Z
1 Bastian, Frederik Emil Struve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
2 Brogaard-Jørgensen, Amanda Theresia Holman . . . . . . . Ringsted
3 de Magalhães e Meneses, Henrik Friis . . . . . . . . . . . København Ø
4 Gamborg, Amalie Sophie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønde
5 Gislinge, Mathilde, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
6 Grønborg, Sofie Christina Risager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
7 Hansen, Martin Råe, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
8 Haugaard, Thor Rowland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
9 Herrig, Marie Christiane Kjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
10 Hess, Camilla Engelstoft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
11 Hougaard, Kirstine Erreboe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
12 Jensen, Carina Nyenstad Willemoes, . . . . . . . . . . . . . . . Helsingør
13 Larsen, Laura Kjær, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ebberup
14 Müller, Danni André . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Veksø Sjælland
15 Olhoff-Jakobsen, Mathilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
16 Petersen, Frederik André Leonhard . . . . . . . . . . . . Frederiksberg C
17 Rasmussen, Nanna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
18 Schmidt, Christopher Christiansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
19 Thorborg, Christina, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense M.
20 Vangby, Rasmus Hyldegård . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
21 Vigh, Line Emilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
22 Zobel, Alexander Hermann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
i
s ko l eå ret
2 0 1 0 / 2 0 1 1
3A
1 Clausen, Gustav Peter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Klampenborg
2 Filtenborg de Nully, Trine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
3 Hansen, Nanna Lønborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
4 Jensen, Kathrine Elisabeth Enné . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Esbjerg
5 Kronmann, Sandra Cecilie Fugl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede
6 Myllerup, Marc Cochet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Give
7 Nielsen, Rikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
8 Olsen, Frederik Manderup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
9 Pedersen, Josefine Cecilie Præst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grenå
10 Pedersen, Julie Cecilie Miehe Trautner . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
11 Rasmussen, Pernille Østen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
12 Riecke, Sebastian Tom Bang Hjardemål . . . . . . . . Bonn, Tyskland
13 Rørbye, Carolina Louise Rixen . . . . . . . . . . . . . . . . Rungsted Kyst
14 Stoltenberg, Charlotte Urup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lundby
15 Thalund, Amalie Nebel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Klampenborg
16 Aamodt, Caroline Manon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede
3 IB
1 Andersen, Jonas Peter Lau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . København K
2 Boesen, Josephine Tuborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Silkeborg
3 Dahl, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Birkerød
4 Deshpande, Ameya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
5 Fantini, Søren Francois . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Neydens, Frankrig
6 Friederich-Kamp, Gregory Roman . . . . . . . . . . . . . . . Espergærde
7 Gjørlund, Stephanie Denise Nielsen, . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai
8 Hanfgarn, Frederik Emil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense NV
9 Holley, Thomas Oliver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Berkshire, England
10 Jørgensen, Anna Kristina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Portugal
11 Kolding, Anders Emil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Virum
12 Kristensen, Gustav Hvalkof . . . . . . . . . . . . . . . Inverness, Skotland
13 LaZebnik, Marie Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
14 Ludvigsen, Laura Agnethe Nygaard, . . . . . . . . . . Nairobi ,Kenya
15 Mosgaard, Mikkel Jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øster Ulslev
16 Nielsen, Phillip Jøhnk Juel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hundested
17 Petersen, Stefanie Christina Borup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
18 Plesner, Johanne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Roskilde
19 Raffel, Hannah Bernardes . . . . . . . . . . . Rio De Janeiro, Brasilien
20 Skole-Sørensen, Peter Anker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
21 Spliid, Peter Jørgen, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Roskilde
22 Vevstad, Fabian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oslo, Norge
3V
1 Andersen, Karen Pilgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stenstrup
2 Brockenhuus-Schack, Frederikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
3 Dahl, Catrine Dorthe Hommel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karise
4 Damm, Julie Anna Olivia Terndrup Hansen . . . Nuuk, Grønland
5 Følsgaard, Kathrine, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Birkerød
6 Gullacksen, Line Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
7 Hadvig, Ingrid Emilia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . København Ø
8 Hansen, Josephine Daniel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rungsted Kyst
9 Hansen, Michelle Maya Simone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
10 Hertel, Amalie Cæcilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haderslev
11 Kocheise, Frederik Rüdiger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Silkeborg
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
11
Eleve r
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
i
s kol e å re t
2010/ 2011
Lundgaard, Anne-Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Middelfart
Nobel, Carl-Frederik Wibholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nykøbing F
Nygaard, Rasmus Rugbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Rasmussen, Helene Sofie Højlund . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Satchithananthan, Sinthuja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Skifter, Philip André Ålkjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejle
Sørensen, Sebastian Hellemann . . . . . . . . . . . . . . . Köln, Tyskland
Vahr, Esben Tang, Etterbeck , . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Belgien
Wylich-Muxoll, Ditlev William van . . . . . . . . . . . . . . . . Tranekær
Aaberg, Mathias . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
3X
1 Andersen, Line Heidi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
2 Andersen, Nanna Bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
3 Anker-Petersen, Jonas Emil Kring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønde
4 Dahlmann, Martin Gervais . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ans By
5 Dalgaard, Andreas Voigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
6 Flach, Caroline Ambæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Middelfart
7 Grama, Dan Alexandre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gibraltar
8 Hansen, Maria Barnes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
9 Højer, Nikolaj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Roskilde
10 Isaksen, Kristina Nyland Søgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
11 Jeyaratnam, Joe Thanoshan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
12 Kappelborg, Mathias . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
13 Krag, Christian Hedeager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
14 Magnusson, Gustav Ruben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lundby
15 Moltke-Huitfeldt, Elise Josephine . . . . . . . . . . . . . . . . . Boeslunde
16 Pitter, Sandra Egedie Taylor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nykøbing F
17 Poulsen, Anna Enevold Fløistrup . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
18 Rasmussen, Simon Østen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
19 Røn, Camilla Gry . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
20 Steiness, Sofie Amalie Westberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nykøbing F.
21 Wachtmeister, Hillevi, Kågeröd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sverige
3Z
1 Præstekjær, Josefine Amalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
2 Boisen-Thøgersen, Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede
3 Danielsen, Amalie Frederikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gentofte
4 de Magalhães e Meneses, Mathilde Maria Luisa Friis . . København Ø
5 Gram, Emilie Hvid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Scottsdale, USA
6 Grønlund, Sophia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
7 Halbye, August . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mern
8 Hemmingsen, Caroline Hallas . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
9 Hvidtfelt, Ann-Sophia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
10 Kjær, Thomas Rejnhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
11 Kongsgaard, Malou Snekloth . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stenløse
12 La Cour, Christiane J.V. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Randers NV
13 Linnet, Klara Sofie, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogø By
14 Olesen, Christian Dam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
15 Otteskov, Inge-Lis K.R. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
16 Pedersen, Sarah Bogø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slagelse
17 Pontoppidan, Christian Phillip . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
18 Robdrup, Kristian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
19 Siemssen, Sebastian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gentofte
20 Tetzlaff, Nikolaj Philip Rathsach . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
12 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 1
6A
1 Aller, Gustav Emil, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karise
2 Benson, Gustav Suppli . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
3 Bülow, Ditlev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
4 Czajkowska, Agnieszka Olga . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
5 Du Larsen, Lise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
6 Groth, Amalie Kirsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
7 Hartmann, Karoline, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
8 Haahr, Marie-Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejle
9 Juhl, Caroline Amalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
10 Kjeldgaard, Sascha, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
11 Mikkelsen, Sarah Jalili . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
12 Opiola, Julie Manthey . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle
13 Pedersen, Mark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
14 Reza, Ali Haydar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
15 Røn, Emilie Cecilie, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
16 Sehested, Frederik Gregers Gyldenstierne . . . . . . . . . . . . . Næstved
17 Wennich, Loke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede
18 Zethof, Lukas Johannes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
El ever
6B
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
Aksoy, Enes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Andersen, Gustav Dan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Brogaard-Jørgensen, Vibe Malou Holman . . . . . . . . . . . Ringsted
Bøgh, Emilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Djurskov, Michala . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Espenhein, Katja Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Holm, Caroline Boye . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Højstrup, Emilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jacobsen, August Vestergaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kahr, Andreas Albrecht . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slagelse
Larsen, Christoffer Bring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Larsen, Josefine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Matthesen, Andreas, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lundby
Nørr, Agnete Sofie Schantz . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holme Olstrup
Roulund, Liv Marie Buchardt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Sindrup, Pernille . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Uhre, Amalie Ingemann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Winther, Julius Levin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
i
s ko l eå ret
2 0 1 0 / 2 0 1 1
7A
1 Andersen, Kristoffer Gleichman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
2 Andersen, Maja Nathalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
3 Arp, Laura Kirstine Vinther . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
4 Bille, Julie Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
5 Broby Hayles, Leopold Anton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Martofte
6 Dirksen, Mads Windeløw . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
7 Døssing, Mads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vordingborg
8 Gluud, Rasmus Byskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Shanghai
9 Henriksen, Magnus Asbjørn Jelsdorf, . . . . . . . . . . . . . . . . . Tureby
10 Jensen, Christian James Gulnar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
11 Jensen, Emma Beyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
12 Kjer, Sebastian Ruben Winther . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
13 Kramer, Gustav Kristoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
14 Kyster-Hansen, Alexandra Natascha . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
15 Milde, Victoria Winther . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
16 Odefey, Charlotte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
17 Olsen, Matilde Mille My Lundtorp . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
18 Satchithananthan, Banuja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
19 Saul, Jonathan Hvalsøe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
20 Tholstrup, Frederikke Marianne . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
21 Zethof, Simone Kristine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
13
Eleve r
7B
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
i
s kol e å re t
2010/ 2011
Dahl, Mathias Quartarolo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Eilgård, Laurits Weinreich . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Emé, Aleksander William Aaen . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Espenhein, Ditte Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Frøkjær-Jensen, Sandra Anny . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tallin, Estland
Hammershøi, Oliver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hansen, Pernille Schjødt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
Jensen, Andreas Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Jensen, Laura Rottbøll . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kart, Mustafa Özgür . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Knorr, Sebastian Qvade Bach . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Luthra, Christina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Moltke, Otto Joachim Peter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Nordsted-Jørgensen, Tilde Emma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Pedersen, Anne Elvira Øgelund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Schmidt, Benjamin Christiansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Snestrup, Caroline Midtgård . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Vigh, Matthias . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Vind, Clara Alexandra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
Winther, Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Ørby, Maria Lykke Fellner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fuglebjerg
8A
1 Aller, Anna-Sofie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karise
2 Bøgh, Frederikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
3 Christensen, Marcus Køtter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
4 Christensen, Mathias Hemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
5 Clausen, Oscar Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hamburg
6 Gluud, Sarah Byskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Shanghai
7 Hubner, Sophie Skadhauge . . . . . . . . . . . . . . Le Rouret, Frankrig
8 Kolding, Cecilie Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Virum
9 Kræn, Sidsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai
10 Laursen, Asger Jung . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stenløse
11 Lindenskov, Isabella Hedegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
12 Linnet, Jacob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
13 Moraitis, Emmely Sebech . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
14 Olsen, Line Lykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
15 Pedersen, Lasse Kørup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
16 Petersen, Jannie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
17 Rasmussen, Matilde Laura . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
18 Simonsen, Olivia Voight . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
19 Ørum, Tilde Frederikke Zwicky . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lyngby
8B
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Andrew, Fredericke Josephine Falk, . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Bendtsen, Christian Dimon . . . . . . . . . . . . . . . . Estepona ,Malaga
Benson, Christian Suppli . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Dahl, Christian Nikolai Hommel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karise
Davidsen, Tilde Paarup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Dirksen, Rasmus Windeløw . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Fledelius, Anne Kirstine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Fruergaard, Victor De Roos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Grønkjær, Julie Thorborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Håkonsson, Ida-Emilie Hedelund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
14 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 1
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Johansen, Caroline Matilde Puls . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kahr, Sissel Albrecht . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slagelse
Larsen, Frederik Bring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Larsen, Maja Burrack . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Moldrup, Nina Kristine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grenå
Petersen, Amalie Schwartz Engelsted . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Tholstrup, Amalie Sofia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle
Vollertsen, Christian Boël . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
Weirup, Cathrine Lietzen Bruun . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Winther, Gregers Levin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
8C
1 Andersen, Kristina Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
2 Charmati, Sofia Uldall . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
3 Christensen, Frederikke Bornemann, . . . . . . . . . . . København Ø
4 Christensen, Gustav Johan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
5 Gasmann, Carl-Johan Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
6 Greiersen, Nanna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
7 Hansen, Maria Maya Simone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
8 Hegelund, Nanna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
9 Heilmann, Iluuna Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nuuk, Grønland
10 Haahr, Hans Henrik, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Horsens
11 Jensen, Susanne Weidinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
12 Johansen, Ida Elene Weiss . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
13 Korsbjerg, Emilie Løcke Jepsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
14 Larsen, Kirstine Kjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ebberup
15 Mitropolskaya, Sonya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
16 Schou, Mikkel Emil Stilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
17 Stegmann, Amanda, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
18 Søgaard Isaksen, Maria Nyland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
19 Thieme, Olga Alexandrovna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ebberup
20 Thygesen, Mark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
8i
1
2
3
4
5
6
Christensen, Sophie Amalie Frausing . . . . . . . . . . . . . . . Singapore
Davidsen, Hannah Tange . . . . . . . . Barbar, Kingdom of Bahrain
Hesselholt-Bernier, Vera Guadalupe, . . . . . . . . . . . . . . . Strandby
Nugawela-Olsen, Brandon Eric . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Stephenson, Zak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nairobi ,Kenya
Sørensen, Kenneth Lykke, Bangkok . . . . . . . . . . . . . . . . ,Thailand
9A
1 Aloise, Jasmin Lønborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
2 Andersen, Kirstine Pilgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stenstrup
3 Bunke, Sune Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Guldborg
4 Christensen, Mathias Bak Højer . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle
5 Christensen, Sofia Falgren, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegård
6 Elmshøj, Anders Yung . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
7 Grønhøj Jensen, Amanda Mireille . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
8 Hess, Trine Engelstoft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
9 Honoré, Amalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
10 Jansen, Frederik Bork . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nuuk, Grønland
11 Jensen, Caroline Renée . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
12 Kjellerup, Line Bech Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Esbjerg V
13 Knapmann, Annsofie Koch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
El ever
14
15
16
17
18
19
20
21
Lech, Clara Mie Moesgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Mathiesen, Lasse Vestergaard, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegård
Merrild, Søs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Nielsen, Laus Buch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Rothberg, Thomas Peter Hougaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Sindrup, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Stamp, Camilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kruså
Ørsøe, Rasmus Faldt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Maribo
9B
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
Anker, Rasmus Skovgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense M
Clausen, Carla Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hamburg, Tyskland
de Renouard, Amanda . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Dyrting, Liv Christine Rummelhoff . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Hansen, Line Roested Kjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hesselholt-Bernier, Tatiana Magdalene . . . . . . . . . . . . . . Strandby
Hjortlund, Kathrine Mary . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hanoi, Vietnam
Jørgensen, Victoria Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Klampenborg
Kramer, Philip Emil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kristensen, Harald Hvalkof . . . . . . . . . . . . . . . Inverness, Scotland
Kyster-Hansen, Sebastian Tobias . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Larsen, Anders Mayland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Lavsen, Thomas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle
Moldow, Anne Sofie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Møller, Thomas Heyward Eyde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Monaco
Sakhat, Maria Emilie Loft . . . . . . . . . . . . Johannesborg, Sydafrika
Salmonsen, Martin Møllegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Skifter, Alexander Ålkjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejle
Thorborg, Anna Dencker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Vind, Georg Ivar Emil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense SØ
von Arenstorff, Nikolaj Ulrick . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
9C
1 Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Gregers Carl Preben . . . . . . . Kværndrup
2 Andersen, Isabella Jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
3 Brockenhuus-Schack, Frands Axel Niels . . . . . . . . . . . . . Ringsted
4 Brogaard-Jørgensen, Markus Timur Holman . . . . . . . . . Ringsted
5 Bøving, Joachim Giede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
6 Cortes, Alexander Rehné . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Otterup
7 Dreist, Emma Maria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
8 Eng, Christina, Tolkmicko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Polen
9 Gram, Alberte Lærkegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
10 Harttung, Ida Marie Langhoff . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Barrit
11 Jacobsen, Mette Ydo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
12 Jensen, Mathias Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
13 Kerler, Katrine Kasperek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
14 Lindeholm, Mads Daniel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
15 Løwe, Sarah Oline Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
16 Merza, Lava . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
17 Nygaard, Ida Maria Rugbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
18 Nørr, Hans Simon Schantz, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegård
19 Skeel, Erik Sophus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aabybro
20 Thun-Rasmussen, Alexander Daniel, . . . . . . . . Norfolk, ,England
21 Tribini, Nanna Sejersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
22 Østergaard, Philip Holm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
i
s ko l eå ret
2 0 1 0 / 2 0 1 1
9D
1 Ako, Tazha . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
2 Eggertsen, Caroline Harriet Eggert . . . . . . . . . . . . . . . . Vissenbjerg
3 Flach, Marianne Ambæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Middelfart
4 Høpner, Philip Rene Gamel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
5 Jensen, Frederikke Lieberkind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
6 Jonasson, Christian Thorsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedbæk
7 Karlsen, Signe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
8 Kimø, Rebecca Hald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
9 Kristensen, Jonas Brems . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fredensborg
10 Lützen, Leon Meinert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
11 Mikkelsen, Carina Hagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
12 Nelander, Andreas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
13 Nicolaisen, Nathaline Alma Erika . . . . . . . . . . Tasiilaq, Grønland
14 Nyrop-Larsen, Caroline Mathilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvalsø
15 Shalmi, Isabella Kreutzmann . . . . . . . . . . . . . . . . Nuuk, Grønland
16 Sørensen, Sabina Schiøler Bøgebjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jordrup
17 Uttenthal, Oscar Oliver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
18 von Lüttichau, Amanda . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Maribo
19 Welling, Jens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
10 Præp
1 Christensen, V ictor Graef . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
2 Flensborg, Andreas Junior . . . . . . . . . . . . . . Germering, Tyskland
3 Glarbo, Frederik Bredahl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
4 Gugliotta, Mathias Torp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
5 Johansen, Anna Sofie Lemvigh . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gribskov
6 Klibi, Yonas Valentin Mougaard Viborg Kristensen, . . . . . Risskov
7 Leth, Rikke Nymann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Le Cannet, Frankrig
8 Milling, Frederik Hauschildt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
9 Milling, Signe Skov, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense M
10 Robdrup, Annemarie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
11 Tvergaard, Frederikke Steen Sundberg . . . . . . . . . . . . . . . . . Jelling
12 Winther, Alberte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lundby
13 Zobel, Nicolai Peter, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
15
2 .g.’s
s kol e kom e d ie
2010
HAGBARD OG SIGNE
Til årets 2.g.-komedie blev der, som noget
helt nyt, valgt en udefrakommende instruktør fra Næstved. Valget faldt på Steffen
Sommerstedt, som er uddannet fra Cantabile 2’s skuespillerskole School of Stage
Arts, og i dag er skuespiller og teaterleder
ved Teatret Aspendos, der hovedsageligt
laver børneteater. Steffen er i Næstved og
omegn især også kendt for at sin opsættelse
af stykket ”Dracula – i al evighed” på slottet
Rønnebæksholm. En forestilling med omkring 60 unge skuespillere og akrobater –
både amatører, øvede og professionelle – der
foregik i slotsparken såvel som i en stor hal.
Steffen er på mange måder eksperimenterende og overlader en stor del af indflydelsen
til de unge medvirkende. Dette kombineret
med det uomgængelige ideal om at udnytte
det rum, man spiller i, kom jeg og resten af
2.g til at mærke meget til.
For der blev fra starten lagt op til, at dette
skulle være en anderledes teateroplevelse –
både for publikum, men i høj grad også for
de medvirkende. En teateroplevelse, hvis
kodeord for de medvirkende var arbejde,
indsats og medindflydelse. Steffen Sommerstedt traf to væsentlige beslutninger,
som gjorde oplevelsen ukonventionel; for
det første valgte han at ”vende” lokalet, det
vil sige Helen Hallen, om, så publikums
front blev mod udgangen, det gamle træningscenter og de nye lærerkontorer. Dermed sad publikum også med ryggen til det,
som alle på skolen, hidtil havde tænkt på
som scenen. Denne vending gav på mange
måder god mening for de fleste – i hvert
fald efter overraskelsen havde lagt sig – da
scenen på denne måde kom til at virke som
en borg med flere niveauer og et tårn; en
scenografi, der passede perfekt til stykkets
handling; nemlig en Romeo og Julie fortælling i vikingeomgivelser. En fortolkning af
det gamle sagn om Hagbard og Signe fra
Sigersted på Sydsjælland. Fortolkningen
var – ikke overraskende – instruktørens
og havde referencer både til den førnævnte
”Romeo og Julie” og ”Grease”, noget, der
for udefrakommende måske kan lyde en
smule spøjst, men som i udførelsen kom til
16 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
at bestå i ”grunge-udgaver” af Grease-sange
og kærligheds- og balkonscener med kendte
fraser fra Shakespeares mesterværk.
Den anden ukonventionelle beslutning,
der i denne sammenhæng blev taget, var en
beslutning om stor elevindflydelse, hvilket
udformede sig i et meget åbent manuskript.
Praktisk set betød dette, at kun få scener var
fuldkommen færdiggjorte; hovedparten af
scenerne var udkast i form af få sætninger,
der lagde op til elevernes inputs og ideer, der
oftest blev udviklet ved hjælp af improvisation enten i samarbejde med Steffen eller en
af de 3 instruktørassistenter.
Udover skuespiller kunne man som 2.g.’er
også melde sig til at bidrage med en masse
andet, nemlig som danser, musiker, tekniker, sminkør, instruktørassistent, scenograf,
kostumier eller medvirkende i PR- og informationsgruppen. Alle grupper uundværlige
i opsættelsen af en forestilling. Også disse
grupper blev mødt med en forventning
om, at de selv skulle bidrage med noget og
komme med ideer og forslag, hvilket måske
også var en af grundene til den langsomme
opstart, vi havde. På mange måder var ingen
af grupperne rigtigt forberedte eller friske
på at skulle tage initiativ og ansvar – og
dette resulterede i nogle sløve måneder uden
fremmøde fra hoveddelen af de medvirkende (undtagen enkelte ildsjæle!) til at starte
med. Først efter et opråb fra både instruktørassistenter, de, der mødte op hver gang
og Steffen begyndte realiteterne at gå op for
de sløve sjæle, der endnu ikke havde taget
sig sammen. Og så skal jeg love for, at der
kom ryk i tingene. Det sidste stykke tid blev
det en fornøjelse at se stykket og elevernes
præstationer udvikle sig fra gang til gang.
Både bevidstheden om, at der ikke var lang
tid tilbage, og om at vi ville lave en 2.g.komedie, som skulle ”lave historie”, og som
vi kunne tænke tilbage på med stolthed, var
med til at sætte skub i tingene og således
formåede vi at nå det; og lave en forestilling,
som vi var ovenud tilfredse med.
Ko n tak t
2 0 1 1
Undervejs mødte vi mange forhindringer –
den vigtigste var formodentlig, at de fleste
elever følte, at det var svært at nå alt, både
lektier, afleveringer, fritidsaktiviteter OG
skolekomedien – og der har både under og
efter forløbet været snak om hvorvidt skolekomedie og 2.g er en uforenelig størrelse.
Jeg kan personligt nikke genkendende til,
at den pågældende periode var både travl og
en smule stresset, men når alt kommer til
alt havde de mennesker, som trods alt havde
været til skolekomedie mest (herunder de
to hovedroller og mig selv) intet skriftligt
fravær eller almindeligt fravær i højere grad,
end vi ellers ville have haft. Derfor må jeg
understrege, at jeg på ingen måde mener,
at man kan kalde skolekomedien og skolen
for en uforenelig størrelse, tværtimod tror
jeg, at de fleste har oplevet en stor glæde
ved at kunne arbejde kreativt ved siden af
skolen, og at alle har oplevet et stort fællesskab på årgangen. Sammenblandingen af
IB og det danske gymnasium har derudover
også tværet en masse grænser ud i forhold til
den adskillelse, nogle oplever mellem de to
forskellige skolesystemer. Alt i alt synes jeg,
at skolekomedien har været en af de mest
positive oplevelser, jeg har haft på skolen.
Dette forklares formentlig bedst med den
alvor, vi elever i denne forbindelse er blevet
mødt med; vi er blevet opfattet som voksne,
tænkende mennesker, hvis meninger og ideer
gælder. Dette, tror jeg, blandt andet var med
til at resultere i det gode resultat vi nåede
frem til – det, vi fremstillede, var vores og
ikke noget, der var blevet tvunget ned over
hovederne på os. Jeg håber, at de fremtidige
årgange vil føle lige så stor glæde ved skolekomedien og det, den medbringer.
p
MATHILDE OLHOFF-JAKOBSEN
2 . G .’s
S KO L EKO M ED I E
2 0 1 0
OMVENDT TEATER
Dørene åbner sig ind til Helenhallen og det
eneste man ser, er tilskuerpladserne. Scenen
er fyldt op med teknisk udstyr, så det er vel
ikke der skuespillet skal udfolde sig? Lige
inden for døren står en tårnhøj Odin og
tager imod publikum; med sin kæmpe paryk og lange falske skæg virker han nærmest
en smule skræmmende – showet er i gang.
Det er egentlig først når man sætter sig ned,
at man finder ud af scenebilledet for dette
års skolekomedie. Opførelsen af det klassiske drama om Hagbard og Signe finder
sted delvis på gulvet foran indgangene til
hallen, og overraskende på stilladser og de
øverste lægter, hvor der er uforstyrret udsyn
for alle tilskuerne. Det er ganske originalt
tænkt at udnytte rummet på denne måde,
der giver hurtige, glidende overgange mellem sceneskift, uden at der skal flyttes om
på rekvisitter.
Historien om Hagbard og Signe stammer
tilbage fra Saxo og folkeviserne og blev
nedskrevet som en ægte romantisk tragedie af Adam Oehlenschläger i 1815. I Herlufsholmopsætningen fortælles tragedien
af Frigg i Valhal, der sammen med Freja
skal overbevise Odin om, at Hagbard har
fortjent en plads hos dem. Hagbard har
dræbt Kong Sigars to sønner og er voldsomt
forelsket i Sigars datter Signe. Dette må jo
nødvendigvis skabe en masse komplikationer, der ender med de to unge elskendes
dramatiske død. Det er en fortælling der tematiserer de helt store følelser som lidenskabelig kærlighed, uforsonligt had og grusom
hævn. En noget stor mundfuld for de unge
skuespillere, men hvad der manglede i patos
blev overgået af entusiasme. Forestillingen
var krydret med flotte indslag af dansende,
forførende valkyrier, live-band, drabelige
slåskampe og fnidrende terner, som medvirkede til at give dynamik og referencer til
vores egen tid. Et crossover der uden tvivl
gjorde det lettere for både skuespillere og
publikum at forholde sig til den ellers alvors-
tunge fortælling. Desuden havde instruktør
Steffen Sommerstedt skrevet et ”åbent manuskript”, hvor skuespillerne kunne komme
med input til forestillingen. Dette lettede
også på den lidt tunge dialog, med lån fra
Shakespeares Romeo og Julie, der ikke lå
helt så mundret til skuespillerne. Men når
der f.eks. skulle gives indforståede slag til
Sorø eller når tøsesladderen fik frit afløb,
kom der straks mere liv i både sproglig fremførelse og interaktion mellem skuespillerne.
Det var tydeligt at det ikke kun var de scenemedvirkende der havde lagt sig i selen for
at denne ambitiøse opsætning skulle lykkes.
Teknik, kostumer og scenografi var i lige så
høj grad en del af den sammenhæng der gav
publikum oplevelsen af en aften i myternes
vikingetid.
p
H er luf s h o l m
BIRGITTE LAMB
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
17
x xT V
M
-
Fu nk
Dan ce
MTV - Funk Dance
MTV – funk dance er en masse forskellige
former for dans, bl.a. house, funk, hiphop
og street style. Efter juleferien startede der
igen et nyt hold op, der igennem de sidste
fire - fem måneder har øvet på en koreografi
af vores meget dygtige danselærer Sophia
Hvidtfeldt. Senere hen blev vi optaget til
at vise vores dans til dansens dage i København.
Det var en rigtig spændende oplevelse at
være med til dansens dage i København.
Det var sjovt at se, hvor mange forskellige
typer dans der optrådte. Få min. før vi skulle optræde, begyndte nerverne at komme.
Vi var meget spændte på hvad publikums
reaktion ville være. Hele dansen gik godt, og
det var en fed fornemmelse bagefter.
18 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Gennem de seneste måneder har MTV –
funk dance holdet, arbejdede hårdt for at få
vores koreografi, Lion Queens, op at stå, og
vi glæder os også til at vise den til stjernemix. Koreografien er inspireret af Løvernes
konge, som tydeligt afspejler sig i dansen. Vi
danser til et remix, hvor bl.a. en lille del af
sangen fra Løvernes konge indgår.
Jeg har lært en helt ny form for dans, og
jeg har lært rigtig meget af at gå til MTV –
funk dans. p
Ko n tak t
MARIE-LOUISE HA AHR 6.A
2 0 1 1
en
s i k k er
s ucc es :
9 .
k l a s s es
s ko l ekome d i e
”SNEDRONNINGEN”
Alle, der har været med til at lave en skolekomedie eller andre former for forestillinger, ved, at
det er en proces, som de involverede lærer utrolig meget af, både fagligt og personligt – næsten
uanset, hvor æstetisk vellykket forestillingen så
ellers bliver. Og når instruktøropgaven lægges
i hænderne på en teaterperson så kompetent,
kreativ og æstetisk bevidst, som Anna-Kathrine
Fries, bliver oplevelserne og resultatet af en meget høj karat: Det så vi, der overværede 9. klasses
skolekomedie, ”Snedronningen”, lørdag den 12.
marts 2011. Faktisk så vi det allerede inden forestillingen, for de tjekkede plakater på skolen, der
hver viste et billede af en medvirkende, og de
smukke programmer vidnede om overskud og
æstetisk bevidsthed.
Forestillingens flow blev yderligere båret oppe
af den meget velovervejede og sikre udførelse
af alle de tekniske assistenter: Lyd og lys fungerede perfekt og var med sine kunstneriske
udtryk af lyde, farver og andre effekter med
til at skabe lige netop det eventyrlige univers,
der er så vigtigt for en forestilling som ”Snedronningen”. Dertil kom forestillingens brug
af musik – elektronisk så vel som live: Orkestret
var særdeles overbevisende i deres udførelse af
musikken, og sangerne var af professionel standard! Det overordnede valg af musikindslag, der
i den grad føjede til og støttede forestillingen
stemningsmæssigt og tematisk, viste tydeligt,
at Anna-Kathrine er et teatermenneske, der ved
lige så meget om musikkens virkemidler.
”Snedronningen” imponerede på alle tænkelige teaterfronter: PR, scenerum, scenografi,
rekvisitter og sceneskift, lyd og lys, musik, kostumer og makeup, skuespilpræstationer samt
instruktion og dramaturgi. Helenhallen har
ofte dannet rammen for skolekomedier, men
det var en helt ny oplevelse af scenerummet, at
forestillingen gik på tværs, idet den faste scene
var forbundet med en catwalk, der førte til en
anden scene lige inden for dørene i hallen, og
dermed var der langt flere muligheder for bevægelse og understøttelse af stykkets tematik,
fx rejse og individets udviklingsproces. Scenografien var generelt enkel og overbevisende, idet
rekvisitterne var præcise og meget velvalgte og
dermed langt hen ad vejen ’var’ scenografien.
Enkelheden bevirkede samtidig, at sceneskiftene kunne foregå hurtigt og dermed sikre
forestillingens tempo og flow, takket være de
dygtige scenearbejdere.
”Snedronningen” aktiverede sandelig vores
sanser! En anden glæde for øjet var det at se
skuespillerne iført fantastiske kostumer og flot
makeup. Begge dele understøttede på fineste
vis roller og karaktertegning og gav på denne
måde skuespillerne de bedste udgangspunkter
for at leve sig ind i og karakterisere deres roller.
Og alle på scenen var simpelthen fantastiske,
hver og en og tilsammen! Hver enkelt skuespiller havde sans for netop sin rolle, der blev ’leveret’ med en præcis karakteristik og forståelse
for rollens særegenhed og funktion i sig selv
og i forestillingens helhed: Så flot, hver og en
og uanset ’størrelse’ – for der findes ikke små
roller i en vellykket forestilling! Ligeledes var
der imponerende præstationer fra de forskellige små ’ensembler’ af optrædende: Dansere,
djævle, elverpiger, blomster og røvere – her fik
vi på fineste vis både det lyriske, humoristiske
og ’farlige’ udtryk leveret til fulde! Bag alle disse
fine præstationer stod Anna-Kathrine Fries.
Uden hendes sikre overblik, samarbejde med
forestillingens andre medansvarlige ’voksne’ og
bidragydere, uden hendes evner for personinstruktion og koordination, havde vi ikke fået
samme fine oplevelse.
Ydermere er Annas dramaturgiske arbejde
imponerende: Transformationen fra H.C. Andersen-eventyr til ungdoms-teatermanuskript
er ganske enkelt af professionel standard, både
litterært og scenisk – og jeg vil håbe, at hun
kontakter et teaterforlag med henblik på udgivelse, for mange andre ville kunne bruge
manuskriptet!
TAK til alle, som var med til at gøre denne
9.klasses skolekomedie til en smuk og unik
oplevelse!
p
INGE OLHOFF-JAKOBSEN
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
19
Kon ce rt bal
2011
Koncertbal 2011
Der er koncertbal igen i år, som alle år. Der er
ingen vej uden om. Det plejer, at være ganske
godt, udmærket og underholdende, selv for
en ikke-forældre, men i år er jeg blevet bedt
om at skrive en anmeldelse af koncerten. Der
efterlyses her en mening om koncerten – det
ligger i genren. Og man er altid lidt nervøs for
amatørkoncerter, om de optrædende kan gøre
det godt og – ja – professionelt, dygtigt, om
niveauet holder. I det mindste hvis man skal
anmelde det – eller har et nervøst barn deroppe
på scenen. Dernæst er der selvfølgeligt det, at
jeg selv er amatør, både udi musik, anmelderi
og musikanmeldelser i særdeleshed. Men der
var intet at være nervøs for. Vores amatører her
på Herlufsholm er ret professionelle amatører.
Koncerten var flot, der var ikke bare ingen pinlige kiks, men det lød godt og blev leveret med
sikkerhed, energi og glæde.
Men hun klarede det nu fint, med to meget
forskellige numre, Chopins 4. Pr eludie i e-mol
(der siges at være let, men svær at spille!) og den
moderne koreanske komponist og pianist Yirumas enkle new age stykke Kiss the Rain. Klassik
light, vil nogen måske sige. Alt sammen udmærket, som koncertballer skal være – lyde. Men
alligevel, Yesterday, har vi ikke næsten hørt den
engang eller to for meget? Ikke særligt originalt,
slet ikke for 3.g. Hvad bliver det næste, John
Denvers Leaving on a Jet Plane i kanon? Det
eneste originale ved årets 3.g musik højniveau
hold var tilsyneladende deres mørke kutter, der
ligesom ikke helt passede med Yesterday. Men
dem smed de så, efter cirka et halvt minut, og
skiftede Beatles gamle sjæler ud, med heftig,
sexet rock. Virkelig meget knald på. Selvsikkert.
3.g’ere i fuldt flor. Vingerne er foldet ud. Der er
sket meget siden 1.g. Har man selv været der?
1.g mu lagde ud med en sjæler, The Frays How
to Save a Life, følsom pop om ulykkelig kærlighed, masser af kor. 1. IB’erne var også følsomme
og søgende, men mere rå, lidt mere, i det mindste en smule mere, med Red Hot Chili Peppers
Snow, blødt og melodisk, men i rask tempo,
med en kant, guitar-riff og en tekst om tvivl om
længsel. Ulykkelig kærlighed, sjæl, pop og blød
rock. Arketypisk 1.g musik! (Hvad der bestemt
ikke er uvenligt ment!) Hvor den enkelte 1.g’er
og IB’er kunne gemme sig blandt mange, er
man mere udsat, når man, som Anne fra 1a,
sidder alene ved et flygel, med en 500 tilskuere.
Alexander (1i) med en udmærket udgave af
Debussys Claire de lune og så 9. klasses komedieband. Jeg har hørt, at gymnasieelever siger
de snyder og bruger for meget tid på at øve; og
som sædvanligt var 9. klassens bidrag vældig
godt. Dedikerede elever og forholdsvist mange
musiktimer i 9. klasse er et solidt grundlag for
en god performance. Selvfølgeligt er der en sammenhæng mellem kvantitet og kvalitet. Det er
logisk og empirisk åbenbart. Efter pausen var det
2.g’erne der lagde ud med Bellman og anbefalede os at tømme flasken hurtigt, nu vi alligevel
er sjælløs materie og ender som aske! Åh ja, man
20 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 1
tænker vel på sine studenterdage i Uppsala …
Men jeg har glemt både studenterhuen, piben og
rhinskvinen; punchbowlen har længe stået tom.
Jeg tænker på min farfar der holdt meget af Bellman. Og på hans glade studenterliv i 1930’ernes
København og en whisky klokken fem, før middagen halv seks, da jeg kendte ham. Sagfører
selvsagt. Det er længe siden; de er alle borte.
Som tanker vandrer. Hvad tænker 2.g’erne om
’Bort allt vad oro gör’? Udover at de selvfølgeligt
tænker forskelligt om den, individer som de er.
Men det er under alle omstændigheder en smuk
sang med en herlig tekst; velegnet til kor.
Josephine (1.z) sang derefter Jamie Cullums
jazznummer These Are The Days. Hun synger
godt og som hun stod der, spinkel og koncentreret, vuggende, med bøjede arme i projektørlyset, da var der faktisk lidt jazzklub over
Helen-hallen i de minutter; vi manglede lige
den drivende, tætte cigaretrøg for at gøre illusionen perfekt. Derefter var det Christian (2.a),
der siges at være meget talentfuld bag et flygel.
Det fik han så mulighed for at vise med Liszts
3. Hungarian Rhapsody. Den er ikke helt nem
og jeg var meget imponeret. Men selv var det
unge håb, har jeg hørt, vist meget utilfreds med
et mindre kiks. Men sådan er det vel, hvis man
er dygtig og spiller de svære stykker. Det lød jo
ganske godt, alt i alt.
Der var noget af et spring fra Liszt til dramaholdets og deres instruktør og lærer Mille Bjørliks
Ko n c ert b a l
R-E-S-P-E-C-T. Hvis nogen ud fra programmet havde troet, at teaterfolkene havde opgivet
teatret for at synge soul, ja, da tog de fejl. Det
var publikumsinddragende, avantgarde, performance-teater, så det ville noget. Trafikuheld og
de sammenstillede nysgerrige, muslimske terrorister med sprængstofbælter, vestlige soldater der
straffer fanger … meget hektisk, flimrende. Det
var underholdende, der skete så meget, hurtigt,
flere steder. Man faldt ikke ligefrem gabende
hen. Gav det mening? Utvivlsomt. Scenerne
hang sammen. Temaet var respekt – og manglen
på samme. Overskridelsen af grænser. Af trafikofret, borgere og kulturer. I en grænseoverskridende, publikumsinddragende form, vil nogle
måske mene. Måske, men temaet er vigtigt,
respekt er vigtigt. Det er utvivlsomt rigtigt, at
spørgsmålet om respekt er centralt i konflikten
mellem Vesten og Islam, i den betydning, at
mange muslimer, både i Europa og Mellemøsten føler, at de ikke respekteres. Som Herbert
Pundik skrev, er det bedste håb om at begrænse
tilgangen til terrorgrupper og fundamentalisme,
at hjælpe unge muslimer til succes i den vestlige
verden de lever i. Er det dermed rimeligt, at
sidestille muslimske terrorister, med vestlige (?)
soldater, på samme scene? Det kan man diskutere og jeg er ikke sikker. Men man kan ikke
diskutere, at dramaholdet og dets instruktør
har fået publikum til at reflektere yderligere
over hvad respekt er. Og det er sikkert godt,
for det er et vigtigt spørgsmål at overveje. Efter
dramaholdets respektløse forestilling(er) var det
2.a’s chance for at nå fra 1700 tallet og frem til
vores tid, 1.g’erne og 0’erne, ja, overhale dem og
nå 10’erne. Men de nåede kun til Elton John.
Han er jo heller ikke helt tosset, ham Elton.
Faktisk ganske udmærket; og også Bellman er
god, hvis også retro. Så respekt for 2.a’s retro!
Det går bestemt an.
Man slutter jo en koncert med det største navn
og det navn slutter med sit bedste nummer! Så
ud fra denne skabelon er det ganske naturligt,
at det band der bærer navnet Herluf All Stars
bliver det sidste. Med bandets to numre har vi
indhentet nutiden og dens sound. The Temper
Traps Sweet Dispositions og Adelas Rolling in
the Deep er sprit nye og jeg har aldrig hørt om
hverken bands eller sangene. Men der er tale
om tempofyldt, melodisk, lidt jazzet og poppet
rock, med et strejf af noget alternativt (om man
så kan sige!). Meget flot, særligt Rolling in the
Deep, det nummer har virkelig et drive, der
vil noget. Herluf-stjerne var opstillet med lead
singer Mathilde (2.z) – dronningen fra efterårets
skuespil, en pige med mange talenter - stående
til højre på scenen og det tre kvinder store kor
til venstre. Bag dem dygtige musikere. Meget
sikkert præsenteret. Ingen gimmicks, musikken
er i centrum. Sådan skal en koncert slutte
2 0 1 1
Forårsudstilling
vilde vilde nogle
eksempler
Imens man nød et glas vin i pausen,
kunne man gå på udstilling, for her i
foråret udstiller kunstnerne fra 1.g billedkunstholdet i Hylen - ved baren uden
for Helen-hallen. Temaet for billedkunstholdet arbejde i dette skoleår, er 80’ernes
’vilde malere’ og, for at citere koncertballets program; ”deres sammensmeltning
af punk, lyrik, musik og kunst og sjælens
egen vildskab”. Holdet har ikke alene
taget udgangspunkt i disse maleres værker, men også deres kollektive arbejdsmetoder, hvor man løbende diskuterer og
debatterer ens arbejde i arbejdsgrupper.
Billederne taler for, at kollektivismen har
noget for sig i kunsten. Her siger jeg ikke,
at alle billederne er lige gode, men at man
godt kan se, at alle 1.g kunstnerne faktisk
har arbejdet seriøst med deres værker og
tænkt over og altså diskuteret hvad de
lavede. Billedkunst hos Ingrid Sinding
er ikke fingermaling! Nogle af billederne
var i øvrigt rigtigt, rigtigt gode. Jeg har
på denne side udvalgt et par stykker. Læg
ikke mindst mærke til farverne!
p
JONAS UHRSKOV
Konferenciers var Helene og Ida (der i dagens
anledning havde glattet sine krøller ud, eller var
det omvendt? Meget forvirrende for hendes historielærer!) fra 1.y. Urutinerede, velforberedte.
Charmerende. Også Mette Krogsøe og Karsten
Nielsen, gymnasiets to musiklærere, må som
altid nævnes. Hvor er de gode! Som i de andre
år er de alle vegne, nogen gange bag et klaver,
andre gange dirigerende eller noget lavpraktisk,
men væsentligt, som et stik der skal byttes om
eller en mikrofon der skal sænkes lidt. Diskrete,
grå eminencer i flammens tradition; helt uomgængelige når det gælder musiklivet på skolen.
De er utvivlsomt professionelle.
Så er der pindemadder, et glas vin og small
talk. Jeg serverer øl for eleverne fra 10 til 11.
Stemningen er god, alle er glade. Der er sommer i luften. Så tager man det sidste tog mod
København. En fin aften. p
JONAS UHRSKOV
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
21
H erlu fs hol ms
øko n o m i
i
2010
Herlufsholms økonomi i 2010
Stiftelsen har historisk haft 3 hovedaktivitetsområder: Godsdrift, kirken og skolevirksomheden. Den økonomisk væsentligste aktivitet er nu skolevirksomheden.
Ved udgangen af året var der ansat i alt 170
personer på Herlufsholm Skole og Gods,
heraf adskillige på deltid. På årsbasis svarer
det til ca. 150 heltidsansatte – en stigning på
3 i forhold til 2009.
Virksomhedens samlede resultat blev et beskedent overskud på 0,3 mio. kr. I forhold
til det budgetterede underskud er det dog en
væsentlig forbedring; men det skal imidlertid
bemærkes, at der i resultatet indgår ekstraordinære indtægter på 2,2 mio. kr. På sigt skal
virksomheden naturligvis give et overskud
på den ordinære drift, som står i et rimeligt
forhold til omsætningen på over 110 mio. kr.
Elevtal
Det samlede antal årselever steg fra 574 i
2009 til 583 i 2010. Heraf er stigningen i
grundskolen på 6 elever og i gymnasiet 3
elever. Skolens samlede kostelevantal udviser
en stigning på 14 til i alt 275 elever. I de
seneste 5 år er det samlede elevtal forøget fra
559 årselever til 583. Fremgangen er fordelt
ligeligt i grundskolen og gymnasiet med 12
elever flere i begge afdelinger. Med et forventet elevtal fremover på godt 600 elever i alt
forventes skolen at nå sin kapacitetsgrænse.
Sep. 2009: Grundskolen Grundskolen
Antal klasser
13
15
Antal elever
246
296
Kvotient
18,9
19,7
Elevtal
5. september
2006
2007
2008
2009
2010
22 H e r l u f s h o l m
Grundskole
Dagelever
159
170
175
178
172
Kostelever
68
52
52
55
67
Ko s ts ko le
·
Det er skolens politik at have et moderat
antal elever i klasserne. I grundskolen er den
gennemsnitlige klassekvotient således 18,9
og i gymnasiet 19,7. Et forøget antal klasser
har faktisk medført, at de gennemsnitlige
klassekvotienter er faldet i forhold til året
før, hvilket dog kan ændre sig igen næste år.
I nogle år ændres klasseantallet i gymnasiet
desuden ved valg af studieretninger efter
nytår. Elev- og klassefordelingen i tabellen
er opgjort pr. 5. september 2009.
IB
Hold:
Antal elever
Fag pr. elev
Valg i alt
Antal hold
Kvotient
I alt
60
6 (+1)
324
35
9,3
For IB-linjen er klassekvotienten ikke et
særligt informativt begreb som følge af den
udprægede holdundervisning. Holdopdelingen og den gennemsnitlige elevkvotient pr.
hold vises derfor i stedet i hosstående tabel.
Beregningen er gennemført ekskl. fællesfaget
Theory of Knowledge. Fra gymnasieafdelingen er i alt dimitteret 112 studenter mod 113
året før. Fra det almene gymnasium (stx) dimitterede 86 studenter og fra IB 26 studenter.
Skolens økonomi
Skolens indtægter er stærkt afhængige af elevantallet, idet både statstilskud og forældrebetaling stort set er proportionale med antallet
af kost- og dagelever. Indtægterne fra statstilskud og forældrebetaling på sammenlagt 96,2
mio. kr. var ca. 4,8 mio. kr. større end i 2009.
Gymnasiet
I alt
Dagelever
146
153
147
135
136
227
222
227
233
239
Ko n tak t
2 0 1 1
Kostelever
186
199
200
206
208
I alt
332
352
347
341
344
Skolens moderationer, som finansieres af både
offentlige midler og private fondstilskud,
udgjorde i alt 3,0 mio. kr. Disse betydelige
moderationer medfører, at egnede børn uden
det fornødne økonomiske grundlag i familien
alligevel kan optages på skolen.
Udgiften til lærerlønninger og undervisningsudgifter udgjorde 54,9 mio. kr. Heraf var den
største post lærerlønninger på 45,6 mio. kr.
Det svarer til en udgift pr. årselev på 92.852
kr. i gymnasiet inkl. IB og i grundskolen
til 56.494 kr. I gennemsnit udgør udgiften
78.035 kr. pr. årselev, en stigning på 2.585 kr.
fra foregående år. Andre undervisningsudgifter udgør en væsentlig omkostning på i alt 9,3
mio. kr. Heraf udgør de samlede IT-udgifter
ekskl. afskrivninger 4,2 mio. kr.
Ejendomsudgifterne er også betydelige og
udgjorde i 2010 i alt 23,2 mio. kr. mod 22,6
mio.kr. året før. Heraf udgør udgifterne til
vedligeholdelse af bygninger og anlæg, forsikring m.v. 14,0 mio. kr., mens indkøb af
energi, rengøring samt afskrivninger beløber
sig til 9,2 mio. kr.
Selvom der er investeret i forbedringer af vort
fjernvarmesystem og varmecentralen, har det
ikke kunnet modsvare stigende gaspriser samt
virkningen af en forholdsvis kold vinterperiode. Som bekendt er der herudover iværksat andre initiativer til begrænsning af fossilt
brændsel. Der er etableret et solvarmeanlæg på
den nyeste elevbygning, men derudover deltager skolen i et udviklingsprojekt med henblik
på etablering af et kraft-varmeanlæg, som på
grundlag af biomasse (træflis) skal dække størstedelen af skolens energiforsyning. Dette pro-
I alt
Dagelever
305
323
322
313
308
Kostelever
254
251
252
261
275
I alt
559
574
574
574
583
H er luf s h o l ms
jekt er imidlertid forsinket betydeligt, hvorfor
de økonomiske virkninger først begynder at slå
igennem i løbet af 2011.
Skolens driftsunderskud var i 2010 6,3 mio. kr.
Tilskud fra Lassenfonden, Sonnes Fond og Bibliotekslegatet på i alt 1,8 mio. kr. nedbragte det
regnskabsmæssige underskud til 4,5 mio. kr.
Fremover er det dog målet, at midlerne fra disse
fonde skal reserveres til konkrete udviklingsaktiviteter, hvorfor driftsresultatet skal forbedres.
Såfremt skoledriften isoleret set skulle være i
balance, skulle nettoindtægterne i gennemsnit
pr. årselev forøges med 12.000 kr.
Stiftelsens øvrige virksomhed
Stiftelsens øvrige virksomhed omfatter jordbruget, kirke og kirkegård samt stiftelsens
administration, kapitalforvaltning og prioritetsudgifter. Nettobidraget fra disse aktiviteter
var 2,6 mio. kr.
Jordbruget
Det samlede jordbrug - skov, gods og jagt - har
bidraget med et overskud i 2010 på 1,2 mio.
kr. Det er 0,1 mio. kr. mere end foregående år,
hvilket skyldes fremgang i skovdriftens resultat. De økonomiske vilkår for skovdriften har
generelt været særdeles vanskelige i nogle år, og
markedsudsigterne for skovens hovedproduk-
ter er fortsat ikke tilfredsstillende. Derimod
er indtægterne fra landbruget på kort sigt forholdsvis stabile, men på et lavere niveau efter
afhændelsen af Tybjerggaard. Under hensyn
til disse forhold er resultatet tilfredsstillende.
Kirke og kirkegård
Driften af kirke og kirkegård resulterede i 2010 i
et underskud på 0,04 mio. kr. For kirkegårdens
vedkommende medfører en overenskomst med
menighedsrådet, at underskuddet ved den offentlige anvendelse af kirkegården dækkes af
menighedsrådet. Derimod afholder Herlufsholm selv udgifterne til vedligeholdelse af den
særlige mindelund for herlovianere. For kirkens
vedkommende er der indgået en aftale med menighedsrådet, som yder et tilskud til drift og
vedligeholdelse af kirkebygningen. I 2010 har
der været betydelige udgifter til udskiftning af
taget på kirketårnet; men efter aftale med provstiet er hele udgiften refunderet af ligningsmidler og belaster således ikke stiftelsens regnskab.
Kapitalafkast og pengestrømme
Kapitalafkastet udgjorde 3,9 mio. kr. i 2010.
Det gode resultat skyldes både et pænt direkte
afkast af værdipapirbeholdningerne, en effektiv
likviditetsstyring samt kursgevinster. Stiftelsen
har således finansielle aktiver, som giver en væsentlig sikkerhed for skolens drift.
Regnskab for Herlufsholm Skole og Gods
Beløb i mio. kr.:
Skolens indtægter
Statstilskud
Forældrebetaling
- ydede moderationer
Andre indtægter
Skolens udgifter
Lærerløn og undervisningsudgifter
Vedligeholdelse, forsikring mv.
Energi, rengøring, afskrivning
Kostforplejning
(køkken, vask, SUS)
Kontor, adm., markedsføring
Renter
Skolens driftsresultat før fondstilskud
Tilskud fra ”egne” fonde
Skolens resultat
Andre aktiviteter
(jordbrug, kapitalafkast, kirke, adm. m.v.)
Ordinært resultat (underskud)
Ekstraordinære indtægter
Underskud i alt
2010
2009
49,2
46,0
-3,0
3,4
49,1
41,3
-2,5
2,9
95,6
54,9
14,0
9,2
90,6
54,2
14,4
8,2
14,0
9,8
0,0 101,9
-6,3
1,8
-4,5
2,6
-1,9
2,2
0,3
14
8,3
0,0
99,1
-8,5
3,8
-4,7
3,0
-1,7
0,0
-1,7
ø ko n o mi
i
2 0 1 0
Den samlede likviditetsforskydning fra driften, investeringer og finansiering har i 2010
været negativ med et likviditetstræk netto på
6,1 mio. kr. Driften har bidraget positivt til
likviditeten med 3,2 mio. kr., mens investeringernes likviditetstræk netto har beløbet sig
til 9,1 mio. kr. Stiftelsen har fortsat en god
soliditet; men de seneste 3 år er der et akkumuleret likviditetstræk på 36,7 mio. kr. som
følge af betydelige investeringer. Det er derfor
væsentligt at ændre denne udvikling.
Ekstraordinære indtægter
De ekstraordinære indtægter på 2,2 mio. kr.
hidrører fra realiserede regnskabsmæssige
avancer ved ejendomsafståelserne, dels i forbindelse med offentlige anlægsarbejder ved
Kalbyrisskoven, dels salg af en bolig i Tybjerg.
Den samlede økonomi
I 2010 var stiftelsens samlede omsætning ca.
112 mio. kr. Det resulterede i et overskud på
0,3 mio. kr. Resultatet er væsentligt bedre end
budgetteret og på kort sigt tilfredsstillende i
betragtning af de betydelige udgifter til udvikling af skolens virksomhed gennem de seneste
år. I vurderingen af virksomhedens resultat
skal dog bemærkes, at uden de ekstraordinære
indtægter ville resultatet være negativt. Variationer i kapitalafkastet som følge af kursreguleringer på værdipapirer kan ligeledes få
betydelig indflydelse på resultatet det enkelte
år. I vurderingen af virksomhedens resultat er
det væsentligt, at driften bidrager med et positivt cash flow. Fra 2011 forventes resultatet for
stiftelsens samlede virksomhed at blive positivt
og således bidrage til virksomhedens konsolidering. Egenkapitalen ultimo 2010 udgør 237
mio. kr. ud af den samlede balancesum på
298 mio. kr. Soliditetsgraden er således 80 pct.
Til forsikringsformål er den samlede værdi af
bygninger og inventar opgjort til ca. 1 mia. kr.
Den væsentligste usikkerhed i den driftsøkonomiske planlægning for de nærmeste
år vedrører elevtilgangen. Elevtilgangen er
forøget væsentligt gennem de seneste 10 år. I
de nærmest følgende år forventes en moderat
tilgang, herunder af kostelever i både gymnasieafdelingen og i grundskolen. Elevantallet
forventes efterfølgende at være ret stabilt på
godt 600 elever i alt. En igangværende justering af kontingentpolitikken bidrager samtidig
til en forøgelse af indtægterne.
p
H er luf s h o l m
AF OLE JUNG
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
23
Fors ke rs pi re rvi n d e r
Forskerspirervinder
Hvert år afholder Undervisningsministeriet
og Københavns Universitet en konkurrence for
unge forskertalenter kaldet; ”Projekt forskerspirer”. Her kan landets gymnasieelever dyste
i forskning og innovation. Årets forskerspirer
havde 13 deltagere fra Herlufsholm, hvilket er
et efter forholdende meget stort antal. Indsatsen gav pote og resulterede som omtalt i sidste
nummer af ”Kontakt” i hele tre finalister her
fra skolen. En af dem Christian Hedeager
Krag vandt finalen og modtog forskerspireprisen på 20.000 kr. Christian beretter her om
sit projekt og sine erfaringer med deltagelsen
i konkurrencen.
Mit navn er Christian, jeg er dagelev og
går på Herluf på 7 og sidste år. I løbet af
sidste halvdel af 2.g og første halvdel af 3.g
deltog jeg sammen med 16 andre fra skolen
i Projekt Forskerspirer, som Københavns
Universitet står for. I starten var der omkring 170 deltagere fra forskellige dele af
landet, til sidst var der 64, som afleverede
en synopsis som et oplæg til et forskningsprojekt, som hver elev havde udarbejdet i
samarbejde med en eller flere forskere. Min
motivation for at deltage i projektet stammer primært fra en interesse i forskning og
sundhedsvidenskab/naturvidenskab. 2.g er
præget af 3-5 afleveringer om ugen, og det
bliver meget hurtigt trivielt, så da muligheden for at lave noget helt andet opstod, var
det ikke så svært at gribe den.
Det viste sig hurtigt at projektet havde
meget mere at byde på. I løbet af foråret
blev der holdt et seminar på Københavns
Universitet for forskerspirerne, hvor vi fik
muligheder for at se forskellige forskningsinstitutioner som Panuminstituttet og INF
(Institut for Neurovidenskab og Farmakologi). Her valgte vi selv, hvad vi ønskede at
se, så det passede til de interesser, vi hver
især havde. Som et plus var der forskellige
forelæsninger fra universitetsundervisere.
Men weekenden stod ikke kun på undervisning, der blev også lagt vægt på, at vi skulle
snakke med andre forskerspirer om vores
emner for at bringe andre synsvinkler ind.
Derefter gik der ca. et halvt år, som gik ud på
at indsnævre projektet og danne en kontakt
med en forsker. Det viste sig at være sværere
end forventet. Som projektet forudsætter,
kommer man til at arbejde med emner, som
man slet ikke har lært om eller kender noget
til. Det er for det meste virkelig spændende,
men det kan også være dybt frustrerende,
hvis det ikke hænger sammen. 1 år er lang
tid at bruge på en opgave, men heldigvis
har vi på skolen en rigtig god forskerspirerkoordinator Brit Hovgaard Jensen hjalp os
hele vejen igennem projektet ved at holde
regelmæssige møder, der blev brugt på statusopdateringer. Både omkring hvordan det
gik med vores projekter, og for at vi hele tiden havde styr på de næste faser. Slutspurten
blev indledt i efteråret, med et nyt seminar
på Brandbjerg højskole i Jylland. Her blev
fokus tydeligvis ført over på selve synopsen.
Ellers var det meget af det samme, som der
foregik ved seminaret i København: Sociale
aktiviteter, forelæsninger og workshops til
at hjælpe med arbejdet med synopsen. Mit
projekt omhandlede menneskets tidsopfattelse. Jeg fik hjælp af neuropsykologen Brian
Rosenstrøm og hjerneforskeren Troels W.
Kjær. Einstein forklarede menneskets tidsopfattelse meget godt:
“When a man sits with a pretty girl for an
hour, it seems like a minute. But let him sit
on a hot stove for a minute - and it’s longer
than any hour.”
Men hvordan kan det være? Projektet er
baseret på den teori, at vi føler, tiden går i
et andet tempo, når vi ændrer opmærksomheden. Ifølge teorien skyldes det, at hjernen danner tidsfornemmelsen ud fra hvor
mange informationer der bliver bearbejdet
i hjernen. Hvis der pludselig bliver bearbejdet flere, pga. en ændret opmærksomhed,
vil hjernen fejlagtigt tro, at der er passeret
mere tid. Teorien beskriver kun korte tidsintervaller.
Weekendseminar på Københavns
Universitet 1-2. april. Her i universitetets
festsal. Igen i år har forskerspireprojektet
vakt stor interesse blandt diplene, idet
der har meldt sig hele 17 deltagere.
24 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 1
Fo r s k er s pi rervi nd e r
For at undersøge denne teori, kan der opstilles et eksperiment. Forsimplet går det
ud på at opstille to situationer for en forsøgsperson. 1. hvor tidsopfattelsen ikke er
påvirket, og opmærksomheden bliver målt
ved at afspille lyde, og måle hvor kraftigt
hjernen reagerer på disse lyde. 2. hvor
tidsopfattelsen er påvirket af en aktivitet.
Denne aktivitet kan i princippet være hvad
som helst, så længe det påvirker tidsopfattelsen. Her bliver opmærksomheden også målt
vha. samme metode. Til sidst sammenlignes opmærksomhederne og sammenhængen
mellem opmærksomhed og tidsopfattelsen
undersøges.
Hvad kan dette bruges til? Et af kravene
til synopsen er at inddrage fremtidige perspektiver. Forskning i tidsopfattelsen kan på
længere sigt (måske) blive anvendt ved diagnosticering af stress og depression, da begge
sygdomme ændrer patientens tidsopfattelse.
Projekt Forskerspirer er en mulighed, jeg vil
anbefale kommende 2.g elever, der gerne vil
have et indblik i en verden, der ligger uden
for gymnasiet. Det er et krævende projekt,
både fordi det hele skal laves i fritiden, og
fordi det er et utroligt selvstændigt projekt, hvor hver spire har til ansvar at danne
kontakter og indsamle viden. Til gengæld
giver det en kæmpe tilfredshed, når det er
gennemført. Jeg siger ikke at alle vil få det
samme ud af projektet, men hvis man ikke
prøver, finder man jo aldrig ud af det. Faktum for mig er, at projektet har gjort mig
bevidst om, hvilken uddannelse jeg vil tage,
givet mig et indblik i forskningsverden samt
givet mig mange forskellige oplevelser. Det
kan jeg kun anbefale.
p
Årets forskerspiredeltagere på Københavns Universitets hovedtrappe. ”Adspicit lucem”
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
25
Ta l e n t p l e j e
Talentpleje
Denne lille artikel er skrevet 2.påskedag –
tidligt om morgenen. Jeg er just hjemvendt
fra min tur i skoven med hunden. Og aldrig
var her så skønt som i år. Lige før påske stod
jeg ved de Syv Søstre foran klosterbygningen og så over på skovbunden ovre på den
anden side af Susåen – og så dér de tusind
anemoner. Og så skete der det forunderlige,
at bøgetræerne på få dage eksploderede i
et grønt vidunder, og helt usædvanligt er
anemonerne endnu ikke afblomstret –
måske endda tværtimod – så at gå i den
grønne skov med hvidt anemonebund er så
fantastisk, at man næsten ikke tror at det
kan være sandt - så det er et forår der vil os
noget. Og mens jeg går der i skovens dybe
ro tænker jeg endnu engang – og som altid
– på den skole jeg har det privilegium at stå
i spidsen for og har stået i spidsen for i nu
snart 18 år: Hvor er vi nået til, hvad har vi
skabt, og har vi holdt fast på det rigtige? Er
de nye skud til at forstå, og hænger det hele
sammen? Tro mig eller lad være – det er i
skoven den største klarhed kommer!
Og så kom jeg til at tænke på, at man måske
som forældre eller som anden udenforstående måske mest kunne få det indtryk fra
bl.a. artikler i Kontakt m.m., at det er det,
der er mest til fest og farve, vi beskæftiger
os med; at det er det, vi har tillagt skolen
og livet hernede.
Jeg tænker på, at vi ofte fortæller om skolekomedier, om Duke of Edinburgh, om
sidste skoledag for 3g, om pøkamp og børkamp, om fugleskydning, bøgefri og ikke
mindst i de sidste par år Round Square,
om udvekslinger, besøg af internationale
skoler, MUN m.m. Jeg kunne få den idé,
at en og anden måske ville tænke: Nå og
hvor er så lærdommen, skolen og undervisningen henne? Og hænger det i det hele
taget sammen?
at bringe dem fra det stadium de kommer
her med til et nyt og bedre. Og her er det
min klare opfattelse – og heldigvis støttet
af megen erfaring gennem tiden her på skolen og på mine tidligere arbejdspladser – og
i øvrigt fra erfaringshøst fra mange af de
skoler, jeg har besøgt over hele verdenen
– at det er denne kombination af fokus på
indlæring (det intellektuelle liv), og det liv
der leves i naturen, i kreative processer, i
udfordringen af selvet i andre kombinationer, der skaber den bedste progression for
et ungt menneske, ja for den sags skyld for
mennesket. Og som jo så støtter min nu
snart lidt fortærskede (men for mig stadig
evigt sande betragtning), at Herlufsholm
uddanner til eliten, hvor elite er individuelt
for hver enkelt person.
Herlufsholm er ikke altid blevet påskønnet
for sin akademiske indsats (med rette eller
med urette, men det passer i hvert fald ikke
i disse år) – og ikke alle unge forstår eller
værdsætter de muligheder, vi har her, men
netop kombinationen i disse år af, at vi kan
gøre det bedre i undervisningen ved at skabe
mere voksenkontakt (mentorordningen), at
vi kan skabe en bedre overgang fra grundskole til gymnasium, at vi kan arbejde med
forskellige læringsstile, at vi identificerer vores pædagogiske profil ud fra vores værdier,
at vi arbejder hen imod verdensklasse på alle
de områder, vi kan og formår (og har råd
til) gør, at jeg stadig er fortrøstningsfuld:
Vi skal nok nå vores mål, med blikket stift
rettet mod faglig indlæring, men også med
plads til leg og kreativitet og udvekslinger
og skolekomedier og, og, og… Sikke et liv
vi tilbyder vore unge. Og sikke en ballast
at komme ud herfra med.
p
HEIS.
Og, ja man kunne få den opfattelse, men
sandheden er, at det, vi i det hele bruger allermest tid på, netop er undervisningen, at
skabe stadig bedre resultater for vores elever,
26 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 1
S o mmer s ko l en
s o mmer f er i e n
2 0 1 2
Sommerskole sommerferien 2012
Igennem mange år har vi puslet med tanken
om at oprette en sommerskole. Nu synes det
som om disse ideer bliver til virkelighed. Fra
og med sommeren 2012 er det vores hensigt at tilbyde elever i alderen 13-15 år et to
ugers ophold på Herlufsholm. Målgruppen
er primært unge drenge og piger, der er bosiddende i udlandet, og som på denne måde
for mulighed for at snuse til Danmark, det
danske sprog og til Herlufsholm naturligvis.
Det bliver i begyndelsen af juli måned at
sommerskolen starter, og det er muligt
at optage 40 elever alt i alt. Der vil blive
undervist i dansk, samfundsfag og kulturfag- denne undervisning, der indrettes efter
elevernes kundskaber, vil være placeret om
formiddagen, og eftermiddagen vil der være
en masse fritidsaktiviteter, dels omkring og
på skolen, men også længere væk (Susåen,
solens nye IDEALscenter i skoven ved det
gamle Garderhusarregiment, mm.)
Der vil naturligvis være en del udflugter
bl.a. til København med den obligate Tivolitur, men også i nærområdet og til Fyn
vil man se de unge fra Herlufsholms sommerskole.
Der vil blive knyttet en 6-7 erfarne lærere,
som alle til daglig er undervisere på Herlufs-
holm Skole, til projektet – og en del af dem
sidder allerede i det forberedende udvalg.
Vi har spurgt en af dem Marie Louise Pedersen om hvorfor hun mener at en sommerskole er en god ide:
”Mine tidligere erfaringer som lærer på en
sommerskole har været, at når faglighed,
socialt samvær og personlige udfordringer
går op i en højere enhed skabes en særlig
stemning og et godt grundlag for udvikling.
Det rigtig gode ved en sommerskole er, at
det har karakter af ferie trods undervisning
og pligter.”
En anden lærer Sammy Sieck, der kommer til
at står for fritiden, siger:
”Fritiden på Herlufsholm skole udgør en
væsentlig del af en kostelevs liv. Dette skal
komme til udtryk gennem fritidslivet på
Sommerskolen, således at denne kommer
til at afspejle hverdagen på Herlufsholm,
dog med den væsentlige forskel, at Sommerskolen i højere grad er oplevelsesorienteret.
Derfor skal vi på meget kort tid have en flok
unge individer, der har et begrænset kendskab til hinanden og formodentlig også til
dansk kultur, til at fungere som en samlet
gruppe danskere. Planen er, at dette skal
gøres gennem målrettet team-building, teater, musik og idræt. Fritiden forsøges koblet
med den egentlige undervisning, således at
oplevelsen af en tydelig sammenhæng faciliterer indlæringen. Men det vigtigste er, at
oplevelsen af at være på Sommerskolen på
Herlufsholm er én, der huskes som noget
sjovt.”
Personligt ser Jacob Normann og jeg , som
indtil videre er tovholdere, frem til denne
nyskabelse, som jo er en enestående chance
for et ungt menneske at opleve Herlufsholm
i en sommerperiode – og jeg vil da opfordre alle til at hjælpe os med at få budskabet
bragt videre ud i den store verden- det vil
naturligvis altid være det første år hvor det
er sværest at få det fortalt videre. Man kan
også om føje tid læse om projektet på vores
hjemme side: www.herlufsholm, hvor der
også er oplysninger af mere praktisk karakter, og også er mulighed for at melde sig
(early-bird-pris, frem til 1.oktober).
p
HEIS.
Herlovianersamfundets Jubilæumslegat
Herlovianersamfundets Jubilæumslegat er oprettet i forbindelse
med Herlovianersamfundets 150-års jubilæum med baggrund
i donationer fra en nu afdød gammelherlovianer bl.a. med det
primære formål at yde støtte til kollegieværelser til brug for
dimitterede fra Herlufsholm, samt udlodning af huslejelegater
til betaling af boliger, og her fortrinsvis kollegieværelser for
uddannelsessøgende gammelherlovianere.
Legatets bestyrelse har bestemt, at legatet årligt uddeler 2-3
legatportioner, der skal bruges til betaling af indskud eller et
depositum til et kollegieværelse for 2-3 nyligt dimitterende
disciple fra Herlufsholm. Ansøgning om en legatportion bedes
senest den 1. september hvert år sendt til Herlovianersamfundets
Jubilæumslegat, c/o ADVOKAT JESPER ROTHE, VOGNMAGERGADE 7, 1120 KØBENHAVN K, TLF. 33 13 11 12.
Ansøgningen skal bilægges kvittering for betaling af indskud
eller kopi af opkrævning af indskud fra et kollegium.
Rektor vil gennemgå de indkomne ansøgninger og herefter
fremkomme med en prioriteret indstilling til bestyrelsen.
Christian de Jonquières, Formand for Herlovianersamfundet
og Herlovianersamfundets Jubilæumslegat
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
27
Biologi
Blodig Bio
et praktikforløb i 8A og 8B
I februar havde vores klasser 8A og 8B et
meget spændende forløb om kroppen. Vores
praktikant Thomas havde valgt at vi sammen
med ham skulle arbejde med det kapitel i
biologibogen der hedder Kroppen. Vi lærte
derfor først en hel masse bl.a. om det store
og det lille kredsløb, sanserne, kroppens signalsystemer, fordøjelsessystemet, kroppens
muskler og hvordan de fungerer i praksis og
meget andet.
Thomas var meget dygtig til at bruge fagudtryk og derefter forklare dem, så vi fremover
kunne bruge dem i stedet for vores måske
daglig dags sprog.
Mange vidste en del om kroppen i forvejen,
men der blev fyldt en hel del mere viden på i
dette forløb. Vi fandt i hvert fald ud af, at vi
faktisk ikke vidste så meget som vi troede.
Vi vidste for eksempel ikke, der var så mange
detaljer at lære om et organ som lungerne
eller leveren.
28 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
For at lære og se de mindste detaljer om hvordan vores krop og de indre organer ser ud,
havde vores praktikant Thomas og vores lærer
Louise skaffet nogle af de vigtige organer
der sidder inde i os, fra en gris. Vi skulle så
dissekere organerne. Vi fik på den måde en
masse viden om de forskellige organer ved
at få lov til at røre, skære og undersøge de
forskellige organer og muskler.
Grunden til at det lige skulle være en gris er at
dens organer minder rigtig meget om vores.
Det var en rigtig spændende proces men
også meget grænseoverskridende. I starten
var mange meget tilbageholdende og turde
måske ikke helt springe ud i det.
Inde i lokalet var der en noget ubehagelig
lugt af grisekød og blod, som var lidt svær
at holde ud i starten. Jeg synes vores lærer
Louise taklede det rigtig godt. Hun fortalte
dem, der helst ikke ville røre ved grisen, om
kroppen i stedet for.
Ko n tak t
2 0 1 1
Der gik dog ikke lang tid før næsten alle
stod meget nysgerrige og skar i grisen for at
nærstudere de forskellige organer i mikroskoperne. Både Thomas og Louise gik rundt
i de forskellige grupper for at hjælpe og svare
på spørgsmål – og dem var der mange af 
Vi fandt i dette forløb ud af endnu mere om
kroppen end vi havde lært i de foregående
timer. Her stod vi nemlig med en helt virkelig
lever som vi kunne føle, se og i den grad også
lugte. Konsistensen af de forskellige organer
var samtidig slet ikke som vi havde forventet.
Alt i alt har dette forløb været en kæmpe oplevelse for alle i klassen. En masse personlige
grænser er blevet flyttet, mere viden er blevet
proppet ind hovedet, skrevet ned på papir og
alle vore sanser er blevet brugt flittigt. Vores
klasser har lært en masse om kroppen og en
masse om os selv. p
ISABELLA LINDENSKOV OG
TILDE ØRUM, 8A.
Bi olog i
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
29
Personal e
på
H e r lu fs ho lm
Personale på Herlufsholm
Ultimo 2010 var der ansat 170 medarbejdere på Herlufsholm Skole og Gods. I gennemsnit svarer det til 150 personer omregnet til heltidsansatte gennem året. Heraf
udgjorde skolens pædagogiske per-sonale
knap halvdelen, 72 heltidsansatte. I kostafdelingen (køkken, vaskeri og SUS) var
der 27 heltidsansatte, mens teknisk afdeling
(vedligehold, rengøring og vægter) beskæftigede 28 personer. De resterende medarbejdere fordeltes på skolens og stiftelsens
øvrige funktioner.
ALDERSFORDELING PÅ HERLUFSHOLM
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Alder, anciennitet og sygefravær
27
22
0 1
0 - 20
Aldersfordelingen for alle medarbejdere vises i diagrammet herunder, fordelt på lærere
og øvrige medarbejdere. Det fremgår heraf,
at et betydeligt antal lærere er 40 år eller
yngre – i alt 26 personer. 14 lærere er over
60 år. Blandt øvrige medarbejdere er det
markant, at 72 personer er over 40 år.
De senere års stigning i medarbejderstaben
har naturligt medført, at en ret stor andel
har lav anci-ennitet på Herlufsholm. 31 lærere og 44 øvrige medarbejdere har været
ansat i 5 år eller mindre. I den modsatte
ende kan nævnes, at 11 lærere og 4 øvrige
medarbejdere har været ansat på skolen i
over 25 år.
38
4
7
21 - 30
19
18
11
7
31 - 40
41 - 50
Alder
Lærer
14
51 - 60
61 -
Øvrige
Det er karakteristisk, at medarbejdernes
sygefravær generelt er moderat. I 2010 var
der i gennemsnit 9,6 sygedage i alt pr. medarbejdere (inkl. fravær ved børns sygdom),
og opgjort ekskl. langtidssyge (over 2 ugers
sygeperiode) udgjorde fraværet 4,8 sygedage
pr. medarbejder. p
OLE M. JUNG
Valg af forældrerepræsentanter
Der indkaldes hermed til valg af forældrerepræsentanter (og suppleanter)
Samme dag indkaldes kl. 11:00 i Helenhallen
alle forældre bosiddende i udlandet til valg af
to repræsentanter (og to suppleanter).
Lørdag den 13. august 2011 kl. 10:15
Se nærmere herom i valgindbydelsesbrev, der
sendes til alle forældre ultimo juni.
(Fugleskydningsdagen)
Valget vil foregå i anviste klasselokaler på Herlufsholm Skole. De nyvalgte forældrerepræsentanter indkaldes efterfølgende til valg af bestyrelsesmedlemmer jf. valgregulativ.
30 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
PÅ BESTYRELSENS VEGNE
KLAUS EUSEBIUS JAKOBSEN
2 0 1 1
Fun d ra i si ng
Fundraising
Donationer har stor betydning for Herlufsholms udviklingsprojekter. Som en
privat skole er Herlufsholm Skole henvist
til selv at skabe grundlag for finansiering
af skolens udviklingsprojekter. Skolen ser
det derfor som en vigtig opgave at skaffe
finansiering til byggeprojekter samt pædagogiske udviklingsprojekter, dels gennem
gaver fra forældre, gamle elever og andre
med tæt tilknytning til skolen, dels gennem
ansøgninger til fonde og erhvervsvirksomheder. Her følger en kort gennemgang af
nogle af skolens udviklingsprojekter i skoleåret 2010/2011.
Sidste skoleår havde skolen tilknyttet matematikprofessor John Donaldson som
gæsteprofessor, hvilket viste sig at være en
stor succes. Derfor blev det besluttet at gentage succesen, denne gang inden for emnet
sprog, hvor der blev inviteret seks forskellige gæsteprofessorer med hver sin tilgang
til emnet. Det er lykkedes at få bevilliget
60.000 kr. fra to forskellige fonde, hvorfor
stort set alle omkostningerne til gæsteprofessoraterne blev dækket ind.
Herlufsholms Skoles festsal har eksisteret
siden 1870 og er gennem årerne blevet brugt
til adskillige aktiviteter internt såvel som
eksternt. Dette bar festsalens gulv i særdeleshed præg af og fremstod i meget dårlig
stand, hvor eksempelvis dele af gulvplankerne er stærkt nedslidt. Derfor ønskedes
gulvet udskiftet, og festsalen fremstår efter
udskiftningen af gulvet igen som en smuk
helhed. Projektet blev støttet af en fond med
50.000 kr.
Herlufsholm Skoles bygninger rummer
såvel arkitektoniske som kulturhistoriske
værdier. Men de fysiske rammer er ikke
fulgt med de skærpede krav, nye undervisningsformer stiller til lokalernes indretning
samt udstyr, hvilket har skabt et behov for
at bygge nye faciliteter og ikke mindst modernisere en række af de eksisterende. Et
nært forestående projekt er moderniseringen
og udvidelsen af Fysikum, som er et stort
projekt til ca. kr. 20 mio. Fundraisingen
er påbegyndt, og på nuværende tidspunkt
er der bevilget 8 mio. kr. fra 8 forskellige
fonde. Efter tidsplanen skulle alle midler
til projektet have været indsamlet inden
april 2011, men grundet manglende finansiering er tidsplanen er blevet udskudt, og
fundraisingarbejdet tilstræbes nu afsluttet
i august 2011. Skolens hjemmeside www.
herlufsholm.dk indeholder supplerende informationsmateriale om projektet. Desuden
forventes der opstartet endnu et stort byggeprojekt i 2012/2013, hvor der planlægges
opført et nyt skolehus på Røde Plads.
Herudover har der været en del andre projekter, hvortil skolen har fået bevillinger,
som fremgår af skolens nye elektroniske
donationsvæg på hjemmesiden. Totalt er
der i 2010 indsamlet ca. kr. 8,1 mio., hvilket
er dobbelt så meget som i 2009. I 2011 er
der indtil videre, indsamlet ca. kr. 500.000.
Donationerne er doneret både via fonde og
fra private donationer og gaver, og skolen
er meget taknemmelig for alle donationer,
skolen betænkes med.
Ved at donere et bidrag til skolen er man
med til at sikre, at skolen også i fremtiden
vil kunne tilbyde tidssvarende og trygge
rammer, sideløbende med lærerige og udfordrende undervisnings- og fritidsaktiviteter. Det fremmer skolens indsats om at
opfylde sin vision om at være en dansk skole
i verdensklasse og give eleverne den bedst
mulige forberedelse til deres videre forløb.
Det er vigtigt at understrege, at enhver donation - uanset størrelse - modtages med
glæde og taknemmelighed. Selv små beløb
kan have en stor betydning, ikke mindst
som signal til de store fonde om, at der er en
bred opbakning omkring skolens projekter.
Se mere på skolens hjemmeside under ”Støt
Herlufsholm”.
p
RIE EBBE ANDERSEN
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
31
In te rvi ew
m e d
Je n s
M o b e rg
Interview med Jens Moberg
Den 1. februar 2011 fratrådte Jens Greve
posten som forstander på Herlufsholm. Han
afløstes af Jens Moberg, der selv er student fra
Herlufsholm (81). Det er formentlig første gang
en dagelev bliver forstander, og forstanderskiftet
udgør således endnu et eksempel på, at dageleverne i stadig større grad er med til at præge
skolens udvikling. Jens Moberg vil være kendt
af mange fra sin 14-årige karriere i Microsoft, hvor han var en del af Bill Gates og Steve
Ballmers Executive Team og den højest placerede dansker i Microsoft. I offentligheden blev
han desuden kendt for sin tid i det ambitiøse
el-bilprojekt Better Place, hvor han stod i spidsen for selskabet i Danmark og Europa indtil
august 2010. Jens Moberg er nu CEO og ejer af
virksomheden Leadership Institute Denmark.
Han er forfatter til den populære bog om management ”Rettidig Omsorg” samt den netop
udgivne bog ”Mission Ledelse”. Denne bog
spiller sammen med DR2 programmerne af
samme navn, hvor Jens Moberg er ankermand
i udsendelserne. Senest er Jens Moberg den
5. april i år tiltrådt stillingen som direktør i
Alectia. I anledning af forstanderskiftet bringer ”Kontakt” nedenstående interview med
Jens Moberg.
Og de var ofte i stand til at rive os elever med.
Rammerne omkring undervisningen var også
meget inspirerende. Det være sig traditionerne eller selve omgivelserne med de historiske
bygninger og den smukke natur. Man oplever
det ganske vist anderledes, når man er ung,
og det var ikke altid jeg havde lyst til at gå
til morgensang. Alligevel var traditioner som
Fugleskydningen og morgensangen noget, der
gav en fornemmelse af, at man var en del af en
større historie. Ting som jeg nødig ville have
været foruden.
Har du hold fast ved
kammeraterne fra den gang?
Ikke så meget som jeg måske kunne have
tænkt mig. Jeg har boet i udlandet i en periode og det har bl.a. derfor været vanskeligt.
Men i de senere år har jeg fået genoptaget
kontakten med mange af mine gamle kammerater. Her har jeg som så mange andre haft
glæde af ”Facebook”.
Hvordan oplever du skolen i dag?
Når jeg tænker tilbage på min gymnasietid,
er det glæden over at lære noget, kammeratskabet, forelskelser, fester og hvad der ellers
hører ungdomslivet til der dukker op. Mit
yndlingsfag var matematik, ikke mindst takket være min matematiklærer Mogens Jensen.
Hans glæde ved matematik, og undervisningen i det hele taget, smittede af på os elever.
Jeg har tilbragt mange gode timer med ham,
der hvor der stadig er matematiklokale i gymnasiefløjen.
Hvis jeg skal sammenligne med min egen skoletid, så er det nok integrationen af dageleverne,
der er den største mærkbare forandring. Der
var allerede den gang et godt kammeratskab
mellem dag- og kostelever. Men man havde
langt mindre berøring med hinanden end i
dag. Desuden var der langt færre dagelever.
Der var heller ikke kostelever i grundskolen,
og piger kunne ikke være kostelever. Alt i alt
betød det, at dageleverne prægede skolen betydeligt mindre dengang. Det er helt tydeligt for
mig, at det er noget skolen har arbejdet bevidst
med i de senere år. Det er meget positivt, at
der gælder de samme beklædningsregler for
alle, at piger har fået adgang på lige fod med
drenge, og at kost- og dagelever spiser sammen
ved middagsbordet. Jeg kan også mærke, at
dagelevernes forældre er langt mere involveret
i skolen end de var, da jeg gik her.
Jeg var også meget optaget af fysik og satte
meget pris på min fysiklærer Per Jensen. Men
i det hele taget var der mange lærere, der ligefrem sprudlede af begejstring over deres fag.
Du har boet i udlandet, og dine
børn har gået i skole der. Er der nogen af de erfaringer vi kan anvende
på Herlufsholm?
Du dimitterede i 1980. Hvordan
påvirkede din tid på skolen dig?
Er der nogen minder eller erfaringer
du særligt vil fremhæve?
32 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 1
Vi har boet i Sverige og USA. Da vi flyttede til USA, var min sønner Jakob og Jesper
henholdsvis tolv og ni. Rent praktisk har det
været en stor fordel for dem, at de har lært at
tale flydende engelsk. Men den største gave,
de har fået, er, at de har lært, hvad det vil sige
at være fremmede, og hvordan man agerer i
den situation. Man kan sige, at de lærte at
tilpasse sig uden at forandre sig. Med det
mener jeg, at man skal kunne holde fast i
sig selv og sine personlige værdier. Men samtidig fungere i den virkelighed og sammen
med de mennesker, der er dér, hvor man nu
kommer til.
Hvad tror du, vi her på Herlufsholm
kan gøre for at integrere elever med
en international baggrund med de
elever, der har en rent dansk baggrund?
Vi skal alle lære at se, hvad et menneske
egentlig rummer. Da vi flyttede til Sverige,
fik vi et større kulturchok end da vi flyttede
til USA. Det hang meget sammen med vores
forventninger, hvor vi forventede, at Sverige
ville ligne Danmark mere end det gjorde.
Hvorimod vi forventede, at forskellene på
USA og Danmark var større, end de rent
faktisk viste sig at være. Noget vi efter min
mening skal lære af amerikanerne, er deres
evne til at tage imod fremmede. Da vi kun
havde været i USA i to dage, skulle min
søn Jesper deltage i fodboldtræning. Men
træningen viste sig at være den afgørende
kvalifikationskamp til statsmesterskaberne.
Alligevel lod træneren Jesper starte inde. Og
det utrolige skete: Han scorede og var en del
af fællesskabet. Det viser meget om amerikanerne, at træneren tog en chance ved at
sætte den nye dreng, der ikke talte engelsk,
på holdet. På den måde er amerikanerne
gode til at sige, at en fremmed er en ven,
man ikke har mødt. Men det er klart, at en
sådan indstilling også pålægger begge parter
et stort ansvar. Jeg tror, at det på Herlufsholm
kunne være oplagt netop at fejre traditioner,
der hører andre kulturer til. Da vi boede i
USA, holdt vi normalt ”Thanksgiving”. Det
havde vi meget glæde af.
I n t erv i ew
med
Jen s
Mob e rg
Jens Moberg hilser på Godsdirektør
Ole Jung ved sin tiltrædelsesreception.
Du omtales ofte som en meget dansk
leder. Er det rigtigt?
Om jeg er en meget dansk leder, ved jeg ikke.
Det er vigtigt for mig at understrege, at der
ikke er en rigtig lederstil. Min lederstil deler
jeg heldigvis med mange andre. Jeg kalder
den for ”humanistisk top performance”. Den
er ikke nødvendigvis speciel dansk, men den
har nogle skandinaviske islæt. Det drejer sig
om troen på delegering og troen på, at det
enkelte menneske ønsker at skabe noget positivt i fællesskab med andre. Der er ikke
mange børn, der ikke har en drøm om at nå
noget her i livet. Desværre er der jo nogen,
for hvem det går galt. Men målet for en leder
må være at få det bedste frem i sine medarbejdere. Når det lykkes, så får man fantastiske
resultater og en god arbejdsplads.
Mange leder er netop blevet ledere,
fordi de har en markant personlighed.
Kan det ikke være et problem?
Udfordringen er at holde sig tilbage og flytte
fokus fra sig selv til den man skal hjælpe. Det
gælder hvad enten man er lærer, coach eller
erhvervsleder. Når så eleven eller medarbejderen lykkes, er det jo også der hvor man
selv lykkes.
3
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
33
In te rvi ew
m e d
Je n s
M o b e rg
Er det ikke det, vi også har
set dig gøre på TV?
Det har været målet. I et af programmerne
drejede det sig om et generationsskifte. Her
drejede det sig netop om at den nye generation skulle træde ud af skyggen. Ikke så meget
af min som af deres fars. Men her kommer
en anden del af coachrollen frem. Nemlig at
tvinge den man coacher til at sætte nye mål
og være lidt dristig.
Drejer meget coaching og ledelse
sig i virkeligheden ikke om sund
fornuft?
Jo det er meget rigtigt. Der er ikke noget ledelse, der er stor videnskab. God ledelse er en
blanding af sund fornuft, købmandsskab og
troen på andre mennesker. I den bog som jeg
har skrevet, der hedder ”Rettidig omsorg”,
står der ikke noget, hvor de fleste ikke ville
sige, at det vidste de da i forvejen. Det har
jeg det rigtig godt med. Problemet er bare,
at man ind imellem glemmer at acceptere
det. Det er et spørgsmål om at have roen og
troen på, at det kan lade sig gøre. Hvis man
som leder ikke har stress, vil man heller ikke
påføre andre stress, medens man ikke kan
lade være, hvis man selv er ved at koge over af
stress. Det er nogle meget simple principper.
Udfordringen er at overholde dem og være
konsekvent.
Du har samarbejdet med
Anders Morgenthaler, der har
lavet illustrationerne til din nye
bog, kan du fortælle lidt om det?
Et af kapitlerne i din bog hedder
vigtigheden af at have en plan.
Har du en plan for Herlufsholm?
Egentlig ikke. Først og fremmest skal jeg
lære skolen at kende. Det er de ansatte på
skolen, der skal lægge en plan. Jeg skal mest
facilitere den og måske udfordre jer til at
tænke nyt og måske en gang imellem berige
jer. Men jeg tror, at det er vigtig at kigge på
de roller, Herlufsholm spiller. Herlufsholm
er en skole, en arbejdsplads, et hjem, en kulturbærer og en virksomhed. Alle disse ting
skal fungere sammen. Hvis vi ser på Herlufsholm som en virksomhed, er det vigtigt
at forstå, at det er nødvendigt at sørge for,
at vi har et positivt resultat på skoledriften.
Vi skal godt nok ikke som i en klassisk erhvervsvirksomhed generere et overskud til
ejerne. Men vi skal have penge, der kan sikre
den fremtidige udvikling af skolen. Med
andre ord skal vi som virksomhed have et
overskud, så vi fortsat kan eksistere.
Samtidig skal vi også sige, hvad vi vil som
skole. Målet, at Herlufsholm skal være en
skole i verdensklasse, er et rigtig godt mål.
Men vi må konkretisere, hvad vi mener med
det. Hvad betyder det for vores faglige niveau. Lige præcis dette er dejligt let at måle.
Men vi skal også have ambitioner for den sociale intelligens. Den er lidt sværere at måle,
men den er mindst lige så vigtig. En del af
dette arbejde er ikke mindst at gøre Herlufsholm til et godt hjem. Og sådan hænger det
hele sammen. Herlufsholm som kulturbærer
og historiefortæller er jo mere udefinerbart,
men en væsentlig del af magien. p
Anders er et pragtfuldt menneske. Han
har fra tid til anden en grovkornet humor.
Men han spænder bredt. Det ser man
eksempelvis i udsendelsen med Pandaerne.
I ”Rettidig omsorg” er illustrationerne
en han-pingvin og et æg. Det er hans
opfindelse ud fra devisen, at jeg er en
omsorgsperson, som vi kender det fra de
han-pingviner, der passer æg i naturens
verden. Anders og jeg er meget forskellige,
men vi deler nogle fælles værdier, og vi
arbejder godt sammen. Det er en berigelse
for mig at arbejde sammen med ham.
Det er et godt eksempel på, at man bliver
beriget ved at være sammen med nogle
mennesker, der anderledes end en selv.
34 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 1
I n t erv i ew
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
med
·
Jen s
Ko n ta k t
Mob e rg
2 0 1 1
35
Af sk e d s re ce pti on
36 H e r l u f s h o l m
fo r
Je n s
Ko s ts ko le
G reve
·
Ko n tak t
2 0 1 1
A f s k eds rec ep t i o n
f o r
Jen s
Greve
Afskedsreception for Jens Greve
Solen skinnede gennem vinduerne på Herlufsholms fyldte festsal d. 28 januar 2011, dagen
hvor Jens Greve trak sig tilbage som forstander
for at nyde sit otium. Gæsterne blev budt velkommen af rektor Klaus Eusebius Jakobsen,
hvorefter direktør Ole Jung fik ordet. I sin tale
fremhævede Ole Jung det engagement og den
dynamik, hvormed Jens Greve havde forvaltet
sit virke på Herlufsholm, og det uanset om det
gjaldt fritidstilbuddene, driftsfunktionerne,
skolens indhold i forhold til lærdom og pædagogik, udbygning af Fysikum – og vand
i Stark!
Formanden for Pædagogisk Råd Charlotte
Fausing betonede i sin tale Jens Greves aldrig
svigtende interesse for lærerkollegiet, hans
evne til både at stille gode spørgsmål men også
til at lytte og lære. Ligeledes lagde Charlotte
Fausing vægt på Jens Greves aldrig svigtende
humor og sjove bemærkninger, som hun
mente også betegnede hans tid som forstander.
Efter en lille skål og et herlovianer-hurra fik
formanaden for herlovianersamfundet, Christian de Jonquieres, ordet. For herlovianersamfundet var det en dag, man havde imødeset
med blandede følelser. Det vemodige bestod
i, at man fra herlovianersamfundets side altid
havde følt, at man med Jens Greve deltog i
det fælles projekt Herlufsholm, samt at man
også med Mette Greve havde fået etableret et
livslangt venskab. De Jonquieres lagde vægt
på Jens Greves interesse for at se på den enkelte elevs potentiale og således styrke både
den enkelte men derved også hele skolen. På
denne måde skabte man en dansk skole i verdensklasse, hvilket Jens Greve fik tak for. Men
også Jens Greves ”drengede grin” og ”barnlige
opførsel” blev trukket frem som eksempler
på den afgående forstanders styrker, hvor det
umiddelbare og ikke-selvhøjtidelige altid var
med til at sætte kulør på samarbejdet.
Ordsproget ”Den, der tror, han er færdiguddannet, er ikke uddannet, men færdig”, blev
af de Jonquieres fremhævet som et billede på
den skole, Jens Greve havde været med til at
udvikle, en udvikling, herlovianersamfundet
til fulde kunne tilslutte sig.
Klaus Eusebius Jakobsen understregede i sin
tale den glade og ”overskudsagtige” chef, han
havde haft et tæt samarbejde med i en del år,
ligesom rektor takkede for venlig og utrættelig
rådgivning i ALT – også ting, der rettelig ikke
hørte under Jens Greves ressort. Klaus Jakobsen skitserede et samarbejde med en 100%
opbakning fra forstanderen, som han altid
havde kunnet regne med, dog havde denne
opbakning aldrig været ukritisk. Rektor fremhævede også Jens Greves smil, som han fandt i
kunstneren Lars Rasmussens billede var ramt
perfekt – ”du ser ud om du skal til at sige noget
frækt” – lød det. Jens Greve havde været en
forstander, der kunne udfylde alle tænkelige
situationer og hverv på Herlufsholm. Om det
var i samværet med elever, forældre, lærerkollegium, på jagt, til skolens store fester – altid
var Jens Greve og hans hustru Mette Greve tilstede og nærværende. Klaus Jakobsen sluttede
sin tale med at overrække Jens Greve en smuk
og stemningsfuld power-point sammensat
med billeder af Herlufsholm i stort og småt.
Som afslutning på talerækken fik nu Jens
Greve ordet. Her blev bl.a. de livslange venskaber, indgået på Herlufsholm fremhævet
som noget af det allerdyrebareste, man får
med sig ud i livet efter endt skolegang her.
Et andet element på Herlufsholm som Jens
Greve lagde stor vægt på, var hørergruppen.
Glæden ved at undervise, hørergruppens en-
gagement og evner til at inspirere diplene bør
være et adelsmærke, som altid skal kendetegne skolen, lød det. Jens Greve betonede også
den imødekommenhed og venlighed, han og
hans hustru altid havde mødt fra samtlige
personalegrupper på Herlufsholm – lige fra
kontorpersonale til skovrider – og Jens Greve
kunne da også oplyse, at føromtalte problem
med manglende vand i Stark havde givet anledning til en del spekulation og fedteri med
Stiftelsens midler. Men alt fandt sin løsning,
og der kom atter vand i søen. Den afgående
forstander så tilbage på et virke med mange
gode oplevelser Herlufsholm, men også samarbejdet med lokalsamfundet i Næstved og med
Herlovianersamfundet havde været fortrinligt
– og i særdeleshed det tætte samarbejde med
styrmændene – direktøren og Heis. Dog var
der en ting, som altid varmede Jens Greves
hjerte, og som blev betegnet som det ”stærkeste
og mest betagende” – nemlig Te Deum, hvor
koret starter med et brag efter en lille kort
tone. Dette var for forstanderen indbegrebet
af Herlufsholm. Endelig udtrykte Jens Greve
sin glæde over det nyligt afslørede portræt –
hvor hans gamle regiment blev repræsenteret
– og imødeså med stor glæde og fortrøstning
sin afløser Jens Mobergs komme, som han
betegnede som en dygtig mand af tiden. Med
ønsket om at Herlufsholm bragtes videre med
respekt for vor arv men i tidens ånd, afsluttede
Jens Greve sin tale og gik fra borde.
p
Herlovianersamfundets formand; Christian de Jonquieres
og det afgående forstanderpar Mette og Jens Greve.
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
37
O ldfru e
h ar
e t
b lø d t
hj e rte
fo r
ko s tel ever
Margot Druskeit har et blødt hjerte for kosteleverne, for hun kender deres vilkår.
Oldfrue har et blødt hjerte for kostelever
Herlufsholms oldfrue, Margot Druskeit Jensen, går hverken rundt med knold i nakken eller stivede skørter, men når man oplever hende
i hverdagen, er man ikke i tvivl om, at hun har
styr på alle opgaver. Oldfruen modtager flere
hundrede kilo vasketøj om ugen. Eleverne skal
aflevere vasketøjet på bestemte dage og på den
foreskrevne måde. Og noget af det oldfruen
kræver er, at alle elever knapper deres skjorter,
inden de lægges til vask og at alle hvide sportsstrømper skal være vendt inden de lægges i
elevens personlige strømpepose – og ja sådan
undgår man i øvrigt ensomme sokker!
”Eleverne skal også lære at skifte tøj regelmæssigt og alt det hygiejnemæssige. Vi holder øje
med, om noget tøj er for slidt eller et par bukser skal lægges op eller ned. Jeg er selv meget
perfektionistisk og har tjek på mine ting. Det
tror jeg smitter af på børnene”, siger Margot
Druskeit Jensen og smiler. Oldfruen styrer vaskeriet med en fast og kærlig hånd. Hun har
et blødt hjerte for kosteleverne, for hun kender
deres vilkår særdeles godt. Inden jobbet som
38 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
oldfrue var hun og hendes mand sovesalslærere
på Herlufsholm Skole.
”Min mand, Jan Jensen, havde allerede været
lærer på skolen i nogle år, da vi flyttede fra
vores hus i Næstved med vores to børn og ind
på Herlufsholm Skole for at blive sovesalslærere. Vi var sovesalslærere i 10 år. I den periode
fik jeg indrettet en lille systue, hvor eleverne
kom og fik the, sludrede og syede deres egne
ting. Det var rigtig hyggeligt. Så fik min mand
stillingen som inspektør og året efter afløste
jeg den gamle oldfrue. Nu har vi boet her på
skolen siden 1984”, fortæller Margot Druskeit
Jensen.
”Jeg var glad for at overtage jobbet efter den
gamle oldfrue, fru Braae. Jeg er egentlig uddannet syerske og tilskærer, så det passer fint
med min uddannelse. Jeg gik sammen med fru
Braae, som havde været her i en menneskealder
og lærte alle rutinerne at kende inden jeg overtog stillingen. Selvom vi ikke længere boede på
en sovesal, havde jeg jo stadig kontakten til de
Ko n tak t
2 0 1 1
unge mennesker, hvilket var perfekt”.
Titlen ”oldfrue” bruger Margit Druskeit Jensen
ikke, når hun er udenfor Herlufsholm Skole.
”Jeg siger, at jeg er leder af vaskeriet. Det synes
jeg passer bedre til mig. Der kom engang en
elev og sagde: ”Kom med, for min far vil gerne
se hvordan en oldfrue ser ud!” Jeg var 41 år
dengang og nok ikke lige det syn, han havde
forventet”, ler Margit Druskeit Jensen.
Vaskeriet vasker omkring 2.140 skjorter om
måneden og naturligvis også bukser, strømper,
undertøj og sportstøj.
” Vi vasker alt reglementeret skoletøj, undtagen
pigernes fine undertøj, for det kan ikke klare
en kogevask”, siger Margot Druskeit Jensen.
Udover at blive vasket, repareres tøjet ved småskader, lægges sammen og fordeles i bunker og
lægges på elevernes hylder sat op i alfabetisk
orden.
O l df rue
h a r
et
blø dt
h j ert e
f o r
ko s t e l eve r
Eleverne skal aflevere deres vasketøj efter en bestemt procedure. F.eks. skal alle
knapper i skjorterne være knappet og strømper være vendt og lagt i en strømpepose.
”Cirka 5-6 gange om året vasker vi de hvide
skjorter, eleverne bruger til baller og de skal
alle stryges i hånden! Og her på skolen går 3.
g’erne i hvide bukser og hvide nederdele. Drengenes bukser skal lægges i blød i brun sæbe,
pigernes hvide nederdele sendes til rens, for de
har læg, der skal presses! Og én gang om året
vasker vi de 280 rullemadrasser fra sovesalene.
Men til hverdag er rutinen, at de yngste elever
afleverer vasketøj torsdag morgen og de store
fredag morgen, og henter det den efterfølgende
torsdag. Desuden udleverer vi rent sengetøj
hver 14. dag”, siger Margot Druskeit Jensen.
Arbejdet som oldfrue giver Margot Druskeit
Jensen en yndet kontakt til de unge elever.
”Foruden vasketøjet har jeg også tøj i kommission. Især ved skolestart og i slutningen
af året kommer mange elever for at købe eller
sælge skoletøj. Og jeg sælger også de særlige
Herlufsholm-tæpper med muslingeskallen,
som jeg fik ideen til at få fremstillet”, siger
Margot Druskeit Jensen. Oldfruen tager sig
også af hele organiseringen af kostelevernes
tøj ved indskrivningen til kostskolen. 150 store
kasser med nyt tøj og 90 dragtposer med Gallajakkesæt og blazere står klar første mødedag
efter sommerferien, oppe under loftet i oldfruens lokaler, hvor nye kostelever og deres foræl-
dre skal møde op, for at få indskrevet deres tøj.
” Det er en meget lang dag! Klokken 8.00 står
de første elever klar til at få skrevet alt ind på en
liste. Vi skal vide nøjagtigt hvor mange skjorter, bukser, strømper, underbukser o.s.v. hver
elev har, så vi kan holde styr på det løbende
gennem hele skoleåret. Hvis eleven i løbet af
året får nyt tøj, føres det ind med et plus og en
dato – bliver noget slidt får det et minus og en
dato og tages ud af listen,” forklarer Margot
Druskeit Jensen og tilføjer:
”Det sker, at der hives noget op af tasken hjemmefra efter en ferie, som enten er nusset eller
slidt, at jeg må have en grundigere gennemgang
af elevens tøj. Men det er heldigvis sjældent!”.
Oldfrue, Margot Druskeit
Jensen, styrer vaskeriet, sørger for
reparationer og organiserer kostelevernes tøj ved indskrivning.
Oldfruens medarbejdere er trofaste. Birthe har
været ansat i 17 år, Rahima i 12 år og Elisabeth
i syv år. Og når man hører latteren fra kaffepausen, forstår man godt hvorfor.
Der er faste rutiner, rene linjer og gode, velfungerende systemer og der sker aldrig katastrofer
i vaskeriet! Det skulle da lige være, hvis der
hopper et sove-bamse-krammedyr med i vasketøjet.
”Det kan være en ren katastrofe for en kostelev
at miste sit sovedyr”, siger Margot Druskeit
Jensen, der har prøvet at have både en græ-
dende elev stående og en bekymret mor i telefonen for at efterlyse et krammedyr.
”Men indtil nu er alle bamser kommet uskadte tilbage og lykkeligt genforenet med deres hulkende ejermand”, ler Margot Druskeit
Jensen.
p
H er luf s h o l m
AF SUSANNE HOLMAN
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
39
Vi s ua l
Arts
e ksam e n
Visual Arts eksamen
Dette års eksamen i Visual Arts faldt meget tidligt i midten af marts,
og samtidigt med terminsprøver og studierejser. Derfor fik de to elever
på holdet ikke rigtig lejlighed til at vise deres eksamensudstilling til
resten af skolen. De var begge interesserede i at arbejde med udtryk med
relation til Mellemøsten og Fjernøsten, hvilket resulterede i billeder af
alt fra drager til burka-indhyllede kvinder. Også popkunst var en inspi-
40 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 1
rationskilde, og en stor teddybamse i ler vakte især opsigt. Udstillingen
viste elevernes alsidighed og interesse for at afprøve forskellige materialer
og udtryksformer, og var en god afslutning på mange måneders kreativt
arbejde.
p
AF BIRGITTE LAMB
Mun
MUN
Wednesday, December 8th 2010 Roxane,
Michael, Jonas, Line and I arrived in Paris’s
airport Charles de Gaulle accompanied by
Martin Arvedlund. It was late at night and
we were all ready to get into bed, however we
were presented with problems which ended us
in finally getting back to the hotel at around
2/3am. Everyone was knackered and looking
forward to getting into bed, the next morning
however we woke up to the shining sun and
a day to see Paris before the conference itself
started on Friday. We went around sight seeing and saw many of Paris’s famous sights such
as L’Arc de Triomphe and Sacre Coeur, which
was fantastic. The next day on Friday the conference began, we were to meet at 8:30am to
register ourselves and find our committees and
the rooms in which these were situated. There
were several committees and the ones that our
school had been included in were the Security
Council, UNESCO, Political committee and
Human Rights committee. In each of these
assembly’s we each debated several issues which
were on agenda these consisted of:
Security Council:
- Question of WMD in Iran
- Question of ensuring peace and
stability in Thailand
UNESCO:
- Measures to deal with demands to return
cultural artefacts to their country of origin.
- Improving the access of LEDCs to digital
technology
Political committee:
- Measures to ensure the increasing implementation of the the Responsibility to
Protect (R2P)
- The question of political stability in Somalia
Human Rights committee:
- The Question of religious freedom and it’s
limits
- Measures to promote and develop the
rights and well-being of women worldwide
Thus these committee’s lasted two days and
then on Sunday the general assembly was held
where everyone participating in the conference
was seated and thereafter we ended the experience with the closing ceremony.
p
AF PATRIZIA BRUNETTI
Roxanne og Patrizia
i Invalidekirken
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
41
Poli ti ke re
i n
s pe
Politikere in spe
Et af de aspekter, der arbejdes indgående med
over alt på skolen med, er demokratiseringsbegrebet. Den 7. februar kulminerede længere
tids arbejde for en gruppe diple og deres to
hører – Benny Njor og Gry Winsløw.
Gennem en årrække har der været fast tradition for, at 9. klasse har været på besøg i
Folketinget og deltaget i det spil der hedder
’Politiker for en Dag’. På denne dag plejer en
gruppe på ca. 20 elever at komme på besøg i
folketinget, hvor de blev delt op i 4-5 grupper. Hver af disse grupper fik så et lovforslag,
som de skulle arbejde for at få gennemført.
Politiker for en dag-spillet foregår i kælderen
i Folketinget, hvor der er et lokale, der ligner Folketinget, og som kun bruges til dette
formål. Spillet tager fire timer, og i den tid
bruges alle kneb. Alle deltagere får udleveret
en telefon, og på forskellige tidspunkter bliver
de ringet op af presse, spindoctorer og andre
aktører med ekstra information til det arbejde,
de er midt i. De bliver sat under maksimalt
pres, og går derfra en oplevelse rigere og en del
klogere på politikernes arbejdsvilkår.
Ungdomsparlamentet
I år besluttede de to hørere sig dog for, at vi
skulle forsøge at komme endnu længere. I
februar måned afholdes en dag kaldet Ungdomsparlamentet hvor 180 9. klasses elever fra
hele Danmark inviteres ind i Folketinget for
at fremlægge deres egne lovforslag.
Gry og Njor fremsatte projektet som fritidsaktivitet på skolen – og fra starten af, meldte
ca. 30 elever ud af potentielt 80 9.klasse-elever
sig. De mødtes efter skoletid og arbejdede
selvstændigt med deres ideer og deres lovforslag gennem noget tid. Njor og Gry fungerede
som konsulenter og støttede diplene, men det
var deres lovforslag, der blev udarbejdet. Da
processen var færdig, stod der to hold parate
til at indsende deres lovforslag til Folketingets
Præsidium.
Det første hold bestod af Frands BrockenhuusSchack, Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille, samt
Alexander Cortes fra 9.c. De havde arbejdet
med et lovforslag om våben, og deres forslag
omhandlede en lempelse i våbenloven således,
at f.eks. jægere havde tilladelse til at benytte
knive med blade, der var længere end 7 cm til
jagt, så længe disse transporteres forsvarligt
fastlåst i bilen frem og tilbage fra hjemmet.
Det andet hold bestod af Thomas Larsen,
Martin Salmonsen, og Rasmus Skovgaard
Anker fra 9.b. Deres lovforslag omhandlede
differentieret Moms. De ønskede en forhøjet
Moms på usunde fødevarer, især sukkerholdige varer, på op til 35–40%. De forslog
desuden, at Momsen på frugt og grønt skulle
sættes ned til 0%. De finansierede deres lovforslag med forskellige tiltag, men mente, at
det langt hen ad vejen ville være selvfinansierende, da man hurtigt ville høste besparelse
på færre og kortere hospitalsophold mv. som
følge af en generel stigning i den almene sundhedstilstand.
Disse to hold sendte deres lovforslag ind til
undervisningsudvalget under Folketingets
Præsidium. På landsplan indsendtes 1060
lovforslag fra 8. og 9. klasses elever fra hele
landet. Der skulle vælges 60 lovforslag til det
videre arbejde – og BEGGE forslag fra Herlufsholm blev valgt.
De blev omskrevet til ’kancellisprog for begyndere’ – og sendt ud i et samlet katalog til
de 60 hold, der var blevet valgt, sammen med
en opfordring til at forsøge at samarbejde om
at skabe nogle kompromisser med henblik på
at få deres lovforslag igennem.
Det var Thomas, Martin og Rasmus hurtige
til – og de kontaktede hurtigt de andre elever,
der også havde stillet forslag om differentieret
Moms og igangsatte forhandlinger gennem
mobiltelefoner, e-mails og Facebook.
Efter nogen tid, mødtes de alle i selve Folketingssalen kl. 8 om morgenen, hvor de blev
budt velkommen af Folketingets formand
Thor Petersen. Efter velkomsten, gik de i udvalg – i politikernes udvalgsrum. Her blev de
budt velkommen af et menigt folketingsmedlem, der arbejdede specifikt med det område,
lovforslaget omhandlede. Folketingsmedlemmet styrede arbejdet i de enkelte udvalgsrum,
hvor en af vores diple sad i rum med Sten
Gade. Imens blev hørerne vist rundt i hele
Folketinget, før de blev samlet til en evalueringsrunde med idé-udvekslinger om fremtidigt arbejde med Ungdomsparlamentet. Efter
nogle timers arbejde, blev det tid til frokosten,
som blev indtaget i ’Snapstinget’.
42 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 1
Po l i t i k ere
i n
Ko n ta k t
2 0 1 1
spe
De grupper, der ikke havde fået deres forslag
igennem til afstemning, fik så lov til at lave
forespørgsler til ministrene. Våbenlovsgruppen havde ikke haft held med deres lovforslag, så de spurgte statsminister Lars Løkke,
hvordan han kunne tillade sig at lede et land
på så lille et parlamentarisk grundlag. Efter
en smule latter, svarede Lars Løkke alvorligt,
at han mente, at dybest set var det kun ca.
10%, der adskilte politikerne i Danmark – og
at medierne ofte kørte forskellene op, så de
kom til at syne meget større, end de egentlig
var. Desuden forklarede han, at Folketinget
nu engang havde givet ham det mandat, som
han benyttede sig af.
Efter spørgerunden var det tid til fremlæggelse
af lovforslagene. Gruppen med forslaget om
differentieret Moms havde haft held til at styre
forhandlingerne og indgå i nogle væsentlige
kompromisser, hvorfor de fik æren af at fremlægge deres forslag for de andre 177 elever i
Ungdomsparlamentet samt for alle regeringens ministre og en del andre politikere. Under fremlæggelsen sad diplene på politikerens
stole – de blev budt op til talerstolen af Thor
Petersen – og alt fungerede i det hele taget,
som det gør, når de rigtige politikere fremlægger lovforslag. Fremlæggelserne blev efterfulgt
af over tre timers intens debat, hvorunder flere
ministre og politikere henvendte sig til diplene
fra Herlufsholm. I deres uniformer var de let
genkendelige, og appellerede til tiltale.
Der blev kæmpet hårdt – med to behandlinger og deslige – og til sidst kom forslagene
til afstemning med tryk på knapperne. Selv
om Moms-gruppen havde indgået mange
kompromisser og argumenteret passioneret
for deres forslag, endte afstemningen med at
gå imod dem med ca. 110 stemmer mod 70.
Mange af eleverne drak meget sodavand, og
de var ikke i stand til at sætte sig ud over deres egne behov for sodavand til relative billige
penge for at stemme for lovforslaget. En skuffelse – men måske en særdeles vigtig lektion!
Dagen sluttede med sandwich og sodavand(!)
samt taler af Thor Petersen og undervisningsministeren.
p
ANN HANSEN
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
43
A
J OL L LY
GOOD
S H OW !
A JOLLLY GOOD SHOW!
Thursday 10th March 2011- the English
Day when the entire Junior School spoke
English, worked in English, played games
and sports in English and consumed a delicious ‘American/English’ lunch, prepared
by the Herlufsholm kitchen staff, of hamburgers and chips with apple crumble and
ice cream for dessert.
The day was arranged by the Junior School
English Department with the intention of
inspiring everyone to use English through
a variety of activities and to gain increased
knowledge of English-speaking countries
and their cultures. Most importantly integrated learning (working together across
classes/age groups) was an important goal
for the Department.
Activities for the day included workshops
entitled Quiz Kids, Sport, News, Sketches
for Food, American Ideals and National Art. Countries chosen were the United Kingdom (England Scotland Wales
Northern Ireland), Republic of Ireland
Eire, The USA, New Zealand, Australia,
South Africa, Canada, India, Hong Kong,
Jamaica, and Malta.
The students were divided into 12 mixed
(6th-9th +10Prep) groups of approximately
20 members, each group participating in
three different activities throughout the day.
The day ended with a colourful and informative display in Vylen of flags and upto-date newspaper reports compiled at the
National Art and News workshops.
Altogether the English Day appeared to be
a great success with enthusiastic response
– as the British say, “Jolly good show! A
smashing time was had by all!”
p
JOCELYN CHAPMAN PEDERSEN
ENGLISH DEPARTMENT,
JUNIOR SCHOOL
44 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 1
A
JO L L LY
G O O D
SHOW!
Below are some impressions of
the day volunteered by 8th
Grade students.
An impression
It is indeed unbelievable or rather, beyond
our imagination to believe how a Danish
school could, for one day, communicate in a
foreign language. Both teachers and students
did their best. Many refused to answer if they
were not questioned in English. There was a
positive and enthusiastic atmosphere in the
air. English words could be heard everywhere
you went. There was some work that had to be
done; however it was done with a bright and
happy smile.It was indeed an experience and
I know that many would be delighted to try
this again.
p
VER A
American Ideals
What is truly special about this school is
that we have people from so many places
around the world who can communicate
through not one, but two languages. Brenda
presented to us, in less than an afternoon,
an entirely different culture. As she finished
telling about American ideals, she began to
show us. The sound of a vintage, though
timeless, tune danced its way around the
room, waltzing with exclamations of recognition for the sounds of Elvis Presley. A
man, dressed in a black leather jacket and
jeans, slid onto the stage transforming the
room into Tennessee in the late ‘60’s. Everyone was enjoying themselves and the music walked us through genres and decades,
revisiting historical moments in American
history through music. It was a lot of fun
and I hope we can do something like that
again one day. p
HANNAH
Sport
I thought that the history of soccer was fascinating at the Sport workshop. We went
in to computer room where Sammy gave
a brief description of the game and a slide
show, after which we played the game. I also
thought it was very interesting that most
people spoke English. People, whom I had
never heard speak English, actually spoke
very well. Those who did not usually speak
much English tried wholeheartedly.
p
ZAK
Sketches for Food
My group went to Bodilgarden and ten students were picked out to bake cakes. The
rest were split into other smaller groups and
were given different drama sketches that
they had to rehearse and perform. In that
way, we performed for food. It was really
fun doing the sketch show because even
though we couldn’t remember all our lines,
we laughed, had fun and got to know students from other classes. The people who
participated in baking made the cakes while
the others practiced their sketch shows.
When the cakes were done and the sketch
shows had been performed, we all got to
enjoy fresh baked cookies. Yummy!
p
News
In the News Workshop each group was assigned to a country. We could write about
the weather, crimes and food relating to that
country. My group wrote about Malta. We
had deadline, so it had to be done in an
hour. You could print some pictures and
write a one page article.
p
SIDSEL
American Ideals
After this workshop it was lunchtime for my
group. The American people helping Brenda
with this workshop really interested me, so
I stayed and talked. I found out a lot about
them, their background histories and how
they were as people. They were all so nice.
We ate lunch and talked about each other
and how Brenda had met them. It was such
an honor to meet them.
p
SIDSEL
SAR AH
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
45
Stud i e tu re
Studieture
Prag
Langt fra Nyhaves stadigt hvidklædte græs, omkring 90 kilometer væk i Kastrup, sid-der en
flok herlovianere på vej væk fra det kolde vejr
til storbyen Prag i det lidt varm-ere Tjekkiet.
Bussen kørte mod centrum, hvor der med ét er
en, der råber: ”Jeg har lige set en McDonalds!”
og hovederne på os andre begynder at dreje
rundt på én og samme tid efterfulgt af et kor
af personer, der råber: ”Hvor?”. Lettelsen over,
at vi stadig var omgivet af civilisation, var stor.
Hotellet lå forude lige i midten af centrum, ca.
20 meter og fire elevatorer fra McD, KFC og
Burgerking. Dog var destinationen en italiensk
restaurant, hvor pizzaerne var lækre, spaghettien
var kold og ikke kogt ordentligt, men pilsnerne
var ikke til at klage over, idet de var billigere
end en 20 centiliters cola. Derudover skulle
maden ikke påvirke os i at have en hyggelig
aften sammen, og den fortsatte dog også på en
lokal bar nær hotellet.
Morgenen kom hver dag alt for tidligt. Så tidligt
at toasten ikke var blevet ristet endnu. Men det
havde vi en løsning på, idet nogle af os drenge
havde købt ”Tefal”, som blev vores gode følgesvend og toastrister. Ikke fordi brødet kunne
blive mere tørt, men fordi at smagen af brændt
brød lød mere tiltalende. Byen Prag var normalt
et sted med mange mennesker, men idet vi stod
så tidligt op og skulle af sted på sightseeing, var
her ikke så overfyldt. Her blev en masse bygninger beskrevet arkitektonisk og beundret, alt
imens historier fra byen blev udgydt. Alt sammen egen viden fra os elever, hvilket vi havde
tillært os hjemmefra. Humøret var højt og overskuddet stadig stort. Føden blev indtaget på en
lokal restaurant med traditionel tjekkisk mad,
hvilket efter alles mening var yderst specielt.
Aftenen skulle ikke spildes med ingenting, så vi
sonderede terrænet og faldt over et sted under
en kirke, som hurtigt blev døbt ”Krypten”. Det
var et midlertidigt diskotek, hvor DJ’en blev
afsat fra sin post, og vi styrede festen resten af
aftenen med dansk inspireret musik.
Næste punkt på dagsordenen blev en tur til
Theresienstadt, hvor vi blev vist rundt og fik
syn for de grusomheder som var forgået på dette
sted under 2. Verdenskrig også selvom dette var
et af de ”flinkere” steder. For at få humøret
op igen, tog vi en tur på floden Moldau med
en jazz-båd. Bedst som vi sidder og spiser på
båden, kigger vi ud af vinduet, hvor en stor,
fed rotte sidder og kigger på os. Efterfølgende
gik turen i byen, hvor vi fik lov til at udforske
Central-europas største diskotek. Morgenen
efter var energi ikke, hvad vi havde mest af, men
dagen skulle tilbringes på en high-ropes bane.
Dette var en anderledes oplevelse idet man
skulle kæmpe imod fornuften og bare hoppe
ud på et bræt hængende i 10 meters højde.
Nu gik turen hjemad og pakningen var sværere
end forventet, da vi havde 4 værelser på 3 forskellige etager, og vores ting var spredt derefter.
Eftersom vi ikke vidste, hvad vi skulle gøre med
Tefal, blev vi hurtigt enige om, at vi ville donere ham til hotellet, så andre gæster ikke skulle
leve af tørt brød. Spørgsmålet er bare, om Tefal
stadig den dag i dag lever på gardinstangen i
værelse nr. 213?
p
SUSAN AL-NAWAS OG
RASMUS TJØRNESKOV 2.X
46 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 1
S t ud i e t ure
Istanbul
On the 11th of April, an enthusiastic and
fired-up 2IB class took off from Copenhagen airport. Our first taste of Istanbul came
from the air, as our plane descended; we saw
many historical buildings that had survived
for centuries. In the late afternoon we were
introduced to the distinctive skyline of mosques set against the thousands of trading
ships on the Bosphorus. As we made our
first impression of the sunlit city, our hopes
were high, not just for the weather, but for
the incredible week that was hopefully yet
to come. After a few complications at the
Turkish customs, our charged up class and
worried teachers, were ready to take on everything the city had to offer.
We were driven to the Grand Medya Hotel,
which was a nice quiet hotel, that was about
to lose its treasured tranquility, because 2IB
were in town. We were all quite hungry
when we arrived, so we went on a restaurant
hunt as soon as our belongings had been
dealt with. The streets were filled with the
smell of fresh fish and meat kebabs. We walked into the first respected restaurant that
crossed our path and, not quite so surprisingly, it was our ever business-minded Germans who came out with a 20% discount
voucher for all our food and free drinks for
the night. However this ‘discount’ price was
one of thousands we would hear during the
week. Our teachers, hearing this seemingly
good offer, accepted with delight and we
were off for our first meal in Istanbul. The
teachers and waiters, who underestimated
the connection between young Danes and
alcohol soon realised that ‘free drinks’ was
not an option for the future. The Turkish
cuisine had a very pure quality. The variety
and simplicity of the recipes were impressive. We tried the famous Mezze, which
we would do again many times throughout the week. We had about 4 courses,
many of which we shared. After 2 hours
of fine-dining, singing and chit-chatting,
we decided to straddle back to the hotel
and re-charge our batteries for an exciting
day ahead. p
Our days of sightseeing in the cultural
and artistic crossroads included the Blue
Mosque, the Galatta Tower and the Hagia
Sofia, all archaic landmarks of the city. I
believe that 2IB’s most visited, and probably most entertaining experience, was the
Grand Bazaar. The first thing we noticed
was the flourishing flicks of merchandise,
which was flashed before us everywhere we
looked. Personally, I enjoyed the bargaining
in the little stores. We quickly picked up
the tricks of trading and walked out of the
maze of shops with bags under our arms
and smiles on our faces.
The same evening, our focus was adjusted
to a restaurant that would teach us what
and how the hareem worked in the days of
the Sultans. It was a place, where the Sultan would choose the women, who would
give him an heir. A few young men in the
restaurant were asked up on stage and went
through different ‘tests’ to see, which one of
the men was best suited. To no surprise, it
was one of our very own handsome, charming boys from Herlufsholm, who took the
prize as Sultan for the night, and was fed
and danced for by women of a somewhat
flirtatious and mysterious nature.
Having a die-hard football fan as a teacher
with us, a football match was manifested
into our busy schedule. Fenerbache was the
team, and they had a twelfth man, called
the fanlar, which means ‘fans’ in Turkish.
As we stood impatiently to get into the
battleground, their roars from inside could
be felt in our feet. The show began, and a
goal was tallied, flares went off around us.
A little scary, but what an experience!
As we were lost in the colossal streets, which
seethed with human activity, we stumbled
on a basketball court. We played a game
with the local guys, unfortunately they beat
us (to our defence, they were exceptionally
good), but it was a great experience to meet
some local people. Our days began and ended with the fervent sounds of the Mosques
though the country is secular, which reminded us of their distinct culture.
One of the highlights of our trip was the
boat cruise along the coast of the Bosphorus. We arrived at a small town, situated on
protruding hills rising from the water. An
array of small fish-restaurants huddled together along the coast, with multicoloured
fisherman-boats parked outside in the harbour. Two of my friends and I, were walking
through the small town, when we spontaneously decided to climb the mountain
next to us. Our peak was rewarded with a
magnificent view and a realisation of how
awesome Istanbul is.
All in all, I think this trip was a stunning
experience, which did not just show us a
whole new culture, but brought us so much
closer as a class. So going back to hard work
and morgenborder was not all bad. One
thing is certain, if 2IB had the chance to
go back, there would be no hesitation! p
H er luf s h o l m
PETER SCHNOR,
PHILIP SMEDEGA ARD &
VALERIE GUNTHEL
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
47
Stud i e tu re
St Paddy’s, pubs og irere
Dublin var en fest
Da vi elever i 2.z for første gang blev præsenteret for idéen om at skulle på studietur til Dublin, var der ikke just megen
begejstring at spore. Det var ikke fordi
vi manglede viden om hverken Irlands
historie eller om Dublin som by, men vi
havde svært ved at forstå, hvori meningen
var med at drage til øen med grønne alfer, religiøse/politiske stridigheder, regn og
rødhårede irere. Dog var der dog især én
ting, der holdt vores humør oppe før afrejse,
nemlig Irlands evige stolthed: Guinness!
Som enhver anden kostskoleklasse, der bevæger sig uden for de røde murers faste rammer, drog vi af sted i samlet flok og var på
daværende tidspunkt klar over, at det ikke
kunne gå helt galt.
Vi ankom i Dublin til et let overskyet lufthavnsområde og tog efterfølgende bussen
ind til centrum. Byen var næsten allerede
dækket helt til i mørke, men alligevel kunne man fornemme, at Dublin er en by, der
emmer af hygge. Husene i forstæderne er
små, brede og slet ikke som forventede. Vi
nåede Dublins centrum, og fornemmelsen
af storby indfandt sig aldrig rigtig – for nøgleordet hvad angår Dublin er netop småt
og hyggeligt. Vi gik i samlet flok gennem
byens gader med – for pigernes vedkommende – alt for tunge kufferter og så på
de karakteristiske bygninger. Bygningerne
er kendetegnet ved en blanding af forfald,
über-moderne, udefinerbart byggeri og en
modernisering, der er gået i stå. De var det
eneste, som vidnede om, at Irland er havnet
i en brat, dyb økonomisk krise. For ellers
var krisen i denne uge ikke til at spore hos
irerne selv. For irerne er en glad befolkning
med godt humør, selvironi og robuste levere,
der kan holde til en øl eller ti.
Vi ankom til vandrehjemmet, som bestemt
hverken var luksuriøst eller rummeligt, men
vi havde hver især en seng, som vi hurtigt
lærte at sætte pris på. Desuden var stemningen så god og smittende på stedet, at
48 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
det gjorde det svært at være utilfreds. For
en studietur er på mange måder synonymet
for udflugter, oplevelser og ny viden – og
det var lige, hvad Irland var for os! Vi tog
til Belfast og fik for første gang en smag
på, hvordan den århundrede lange konflikt
mellem katolikker og protestanter stadig har
betydning den dag i dag.
Vi talte med taxachauffører, der fortalte os
om, hvordan de oplevede konflikten som
forsvindende, og som gav os et nyt perspektiv i forhold til aspektet omkring religionens indflydelse på konflikten. For selv om
konflikten er forsvindende i dagligdagen,
er tegnene på, at den har været der stadig
store, hvilket blandt andet ses gennem de
mange vægmalerier, der portrætterer hhv.
det katolske og det protestantiske syn på
konflikten.
Men konflikter og øl er ikke det eneste,
Irland har at byde på. Irland er nemlig i
den grad også beriget med en natur, der
er ganske misundelsesværdig. Derfor var
vi også ude at vandre på en heldagstur i
Wicklow Mountains, hvilket viste sig at
være usædvanligt smukt og ubeskriveligt
hårdt – taget i betragtning, at det kan gå
grueligt galt, når man tager fejl af kort og
afstandsbedømmelse.
For at vende tilbage til irernes glade væsen
oplevede vi også befolkningen på en af årets
helt store fest-uger. Vi var nemlig så heldige
at se Dublin klædt i grønt fra top til tå til
ære for St. Patrick under St. Patrick’s
week. Egentlig vidste hverken vi eller irerne selv, hvem St. Patrick var –
udover at han efter sigende skulle have fjernet alle slanger fra den grønne ø. Men det
er tradition, at hvert år på St. Patrick’s
Day – eller St. Paddy’s Day, som det
i daglig tale kaldes – klæder hele
byen, indbyggerne og turisterne
sig i grønt og fester på irsk manér; på pubs, med Guinness og
Ko n tak t
2 0 1 1
irsk folkemusik. Som gode turister valgte
vi selvfølgelig at tage del i festlighederne!
Udover at lære det irske folkefærd at kende,
møde deres fortid i Nordirland og vandre
rundt i Wicklow Mountains, var vi ude og
se det engang så frygtede Kilmainham Jail.
Kilmainham Jail er et gammelt, nu nedlagt
fængsel, hvor guiderne er frivillige og hamrende engagerede. I fængslet hørte vi forskellige historier om de indsattes skæbner,
og på den måde var det en både rørende og
skræmmende oplevelse.
Men Kilmainham jail var ikke det eneste
historiske input, vi fik – vi var nemlig på
byvandring i Dublin centrum, hvor vi hørte
om de forskellige bygninger og om Irlands
historie. En rundtur på Trinity College blev
det også til med rundvisning af gammelherlovianeren Aoife Erica Ryan-Christensen,
der er studerende ved selvsamme universitet. Alt i alt var det en fantastisk og spændende tur med en skøn klasse og overbærende lærere. Turens største udfordring var
at få os alle sammen til at indse, at vi skulle
hjem igen – for studieturen til Dublin var
noget lidt udover det sædvanlige!
p
AF AMANDA HOLMAN BROGA ARD OG
MATHILDE OLHOFF-JAKOBSEN, 2.Z
S t ud i e t ure
Grækenland - EU’s problembarn
Efter en veloverstået studietur er det tid til at
sætte sig ned og tænke tilbage på de oplevelser
man har haft. 2.v’s studietur gik i år til Athen
– Grækenland, i selskab med de altid veloplagte og fantastiske Brit Hovgaard og Ingrid
Sinding. Det var med høje forventninger, da
2.v i fællesskab drog mod Kastrup Lufthavn
søndag d. 13. marts kl. 04:45. Til trods for det
meget tidlige afgangstidspunkt var stemningen høj i bussen, og den blev ikke mindre, da
vi ankom til lufthavnen. En hurtig café latte
og en croissant styrkede forventningerne om
en fantastisk uge i Athen. Da vi havde tjekket
ind på SAS SK777, kommet sikkert gennem
security, spist morgenmad og boardet uden
problemer, var vejen nu banet for afgang.
Ankomsten til Athen forløb dog ikke ligeså
smertefrit som afgangen fra København. Begge
lærere og seks elever måtte se langt efter deres
bagage, som først dukkede op efter tre dage.
Dette gav resten af flokken halvanden times
betænkningstid ude foran lufthavnen! Efter en
lidt anspændt ankomst skulle det vise sig, at vi
havde gemt det værste til sidst. Efter en time
i (tæt) selskab med Athens faste velduftende
metropendlere nåede vi Hotel Apollo godt
trætte og udmattede. Det afholdt dog ikke
klassens drenge for allerede den første dag at
finde en hyggelig lille bar, der senere hen skulle
vise sig at blive vores stambar, som vi døbte
Kapanøjern. Priserne i baren afspejlede i høj
grad den græske økonomiske krise.
Den første aften bød på et restaurantbesøg
og efter en fantastisk aften var 2.v’s studietur
skudt i gang med et brag. Andre gæster på
Hotel Apollo var mandag morgen vidner til
23 elever og 2 lærere, der mødte velklædte,
velsoignerede, velkæmmede og veludhvilede
op kl. 08:00 sharp til ”continental” breakfast.
Den første dag bød på klassisk arkitektur af
første klasse kombineret med et udbytterigt
foredrag i det græske parlament. Et stenkast
fra hotellet lå metrostationen Metaxourgio,
som gjorde at vi nemt – med vores ugekort –
kunne komme rundt til alle seværdigheder i
Athen. Efter en halv times desperat søgen efter
Propylæerne, indgangen til Akropolis, ventede
det første elevforedrag. Formiddagen forløb
med flere elevforedrag og historier omkring
den klassiske græske arkitektur. Dernæst fulgte
en ydmyg frokost efterfulgt af et besøg i det udadtil yderst velfungerende græske parlament.
Foredrag om det græske demokratis historie
og nuværende situation, samt rundvisning i
parlamentets lokaler tog tiden fra os. Herefter
var dagen frigivet til det enkelte individ, hvor
vi hver især – i grupper – oplevede Athen på
hver vores måder.
sen frokost, hvor græske specialiteter prægede
menukortet. Efter ankomsten til Hotel Apollo
stod resten af dagen på hygge og samvær. Så
blev det torsdag – vores ”sidste” dag i den græske hovedstad. Pnyx skulle besøges, som vi
ikke nåede om mandagen, sammen med Det
Arkæologiske Museum, hvor jagten gik lystigt
for sig, for at opfylde Frau Ingrid Sindings krav
om nøje faglighed med hensyn til de mange
statuer. Dog kan hverken Pnyx eller Det Arkæologiske Museum måle sig med torsdagen
absolutte højdepunkt: Bouzuki-aften på Kalokerinos Taverna i det indre Athen! Denne
bød på både overraskelser, sang, dans, ouzo
og mad samt god underholdning i den bedste
græske stil. En fantastisk fælles afslutning på
en uforglemmelig uge i faglighedens og fællesskabets tegn!
Efter et veloverstået besøg i parlamentet, var
den samfundsfaglige linje på studieturen
lagt. Tirsdag stod også i samfundsvidenskabens tegn, da vi fra Herlufsholm besøgte Det
Danske Kulturinstitut i Athen. Den danske
ambassadør i Athen, Tom Nørring, holdt et
uddybende foredrag om den græske økonomis nuværende situation, efterfulgt af Rune
Frederiksen, leder af Det danske Institut der
oplyste os om mere kulturelle og arkæologiske
anliggender.
Uden at lyve kan vi vidst godt sige, at fredag
morgen ikke var den bedste vi havde oplevet.
Vi var alle meget trætte, men som altid i 2.v
var det den gode stemning og samværet, der
bar os gennem en times metrotur tilbage til
lufthavnen, som de fleste nok kunne have været foruden. Da vi kom til lufthavnen gik alt
som smurt, og da vi landede i København, var
det tid til et vemodigt farvel. Som sagt er det
efter en sådan studietur tid til refleksion. De
oplevelser og indtryk vi har gjort os i Athen,
er nogen vi aldrig nogensinde vil glemme. Det
har til sammen været en oplevelse, der for altid
vil ligge gemt som et minde om - ja måske
endda et slags symbol på - vores ungdom.
Onsdagen stod i udflugtens tegn – Herlufsholms ambassadører i Grækenland drog med
højt humør og fællessang mod Delphi. En bustur på den gode side af de to timer kan gøre
meget. Fra det varme og solrige Athen, hvor
temperaturen i dagstimerne uden problemer
kunne snige sig op på de 20 grader i solen, til
de græske bjerge i Delphi-området, hvor skyer
og kølige vejrforhold spillede os et puds. Denne
heldagstur fik sin fortjente afslutning med en
Fra os i 2.v er der ikke andet end at sige: Økonomisk krise eller ej, Athen er et dejligt sted at
være.
p
H er luf s h o l m
AF MARTIN BUHL NIELSEN &
GUSTAV HARTTUNG, 2.V
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
49
Stud i e tu re
Island
Vi ankom til lufthavnen, hvor vejret var godt.
Indenfor. Udenfor var landet stadig angrebet
af istid, og vejret skiftede fra hæsblæsende snestorm til klart solskin indenfor få minutter.
Vi var advaret om at huske regntøj, og det fik
vi da også behov for lige fra ankomst. Enhver
færden udendørs skulle ske iført polartøj og
snesko for at undgå fare for at blive frosset til
snemænd. I hovedstaden Reykjavík var det tydeligt, at Island blev ramt af finanskrise under
dets stortid, for mellem halvfærdige pompøse
bygninger cruisede islændingene landskabet
i monstertruck-lignende firehjulstrækkere
med meterbrede hjul. Efter at have tjekket
øens kulturelle midtpunkt ud – hvilket tog
godt halvanden time – blev vi som små børn
sluppet løs i øens naturparker, hvor vi hurtigt
fandt ud af, hvorfor naturen betyder så meget
for islændinge og deres kultur. Bag klipper og
bjerge af lava strakte en ørken af sne og is sig,
og naturlige islandske heste færdedes hjemmevandt mellem springende gejsere og boblende
varme kilder. Varme kilder har en stor social
betydning for islændingene, og vi fik selv lov
til at opleve den berømte blå lagune, hvor
man kunne bade i 40 grader varmt, turkis,
geotermisk vand, mens ens hår frøs til is i den
susende snestorm omkring os. Eftermiddage
blev brugt med foredrag og rundvisninger på
geotermiske anlæg og brintinstitutter, hvor
der bliver forsket i benzinuafhængige biler
og et energiuafhængigt Island. Øen ligger på
ryggen af den europæiske og den nordamerikanske kontinentalplade, som bevæger sig en
lille smule hele tiden. Dette kunne vi se som
store skel i jordskorpen, og det er tilmed årsag
til den berømte vulkanske aktivitet, som er
over hele øen. Turens adrenalinkick må siges
at kunne mærkes, da vi skulle højt til hest.
Sidste dag klædte klassen sig i kedeldragter
kæmpestørrelse og udforskede det islandske
terræn på hesteryg. De islandske heste var
pjuskede, kortbenede og havde navne som
Hildur, Hining og Djarfur, som alle havde
betydninger som: modig hest, snedrive og
harmoni. Når vi om aftenen var færdig med
at gå i de gamle vikingers fodspor, var det hver
aften muligt at blive enig om fællesspisning.
Her stod menuerne på traditionelle islandske
delikatesser, hvor specialiteten var råt hvalkød
– ikke just en ganeforkælelse os elever iblandt.
Turens afgang foregik ligesom ankomsten –
midt om natten og var en blanding af følelser.
Selvom de fleste fra klassen ikke har i sinde
at vende tilbage til Island foreløbig, havde alle
haft en sjov tur, hvor kulturen og naturen
havde efterladt nogle indtryk af, at øen ikke
blot er en ørken af is og sne, men har en sjæl og
historie, som islændingene med ret er meget
stolte af.
p
2Y
Turen går til London
2.A rejste i marts 2011 til London på studietur.
Der var vi de rene ”culture vultures” (kulturgribbe)som vores engelsklærer Elisabeth LaZebnik så fint ville have sagt det. Vi besøgte
museer, kirker og gik i Londons historiske gader. Der blev holdt foredrag og foretaget quizzer om alt lige fra monumenter, og bygninger
til gravpladser i St. Pauls katedral.
Om aftenen bestod underholdningen bland
andet af musicals såsom Lion King, Billy Eliot
og Les Miserables, af biografture eller symfonikoncerter. En aften tog vi på jazzklub.
Ronnie Scotts meget berømte jazzklub. Jeg kan
kun tale for mig selv, men det overgik langt
50 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
mine forventninger, og det vil længe være en
erindring der står klart i mine tanker. Dee Dee
Bridgewater hed sangeren og med sit fantastisk
talentfulde og humørspredende band, spredte
Dee Dee glæde og smil hos stort set alle i den
lille autentiske jazzklub. Væggene var mørke
med gamle sort/hvid fotografier af datidens
og nutidens kendte jazzmusikere, lamperne
der stod på alle de små borde spredte et orange/
rødt skær og stemning i klubben var hyggelig
og yderst behagelig. Omkring mig sad utallige
mennesker og rokkede med til den dejlige jazzmusik, man ikke kan andet end nyde. Stedet
var overkommeligt i pris, og bestemt noget der
er værd at anbefale. Ud over at vi selvfølgelig
Ko n tak t
2 0 1 1
oplevede fantastisk mange historiske begivenheder på nært hold på de museer vi besøgte,
opdagede vi også London på egen hånd! Om
man kan kalde det en oplevelse er vel et godt
spørgsmål, men det kan siges at London er
en ufattelig spændende by, og selvom vi ikke
engang nåede en tiendedel af byen rundt,
oplevede vi mere end vi havde troet, vi kom
til. Bare det at skulle tage undergrunden kan
hurtigt blive en stor ting, når man er i en by
som London. Londons natteliv fik vi også lov
til at opleve på nært hold, mange mennesker
og god stemning. p
ANNA STRAND THOMSEN
S t ud i e t ure
3G i Bruxelles
Den 26. januar tog elever fra 3 forskellige
klasser i 3G på en samfundsfaglig studietur
til Bruxelles. Vi ankom til Hotel Bruxelles
Manhatten om aftenen, hvor vi på tværs af
klasserne skulle bo de kommende dage, i
byens centrum. Straks efter at være blevet
indlogeret gik turen til Grand Place, som for
nylig er blevet kåret til Europas smukkeste
plads, hvilket ikke er overraskende siden den
byder på smuk arkitektur fra både renæssancen og barokken. Sidegaderne er spækket
med de berømte belgiske chokoladeforretninger og utallige restauranter med den traditionelle ret Moules Frites på menukortet. Efter
at have smagt på forskellige belgiske retter
og kigget nærmere på bylivet, gik turen mod
hotellet for at gøre klar til en dag i EU’s tegn.
Den følgende morgen gik turen til Europa
parlamentet, hvor vi blev modtaget af den
unge kvindelige danske politikker fra SF ved
navn Emilie Turunen. Emilie Turunen var
en travl dame men hun formåede dog at give
os en bredere indsigt i Europa parlamentets
funktioner og indvie os i hvordan det er at
være en ung kvindelig politiker blandt en
massere ældre og garvede politikere i parlamentet. Udover det fik vi en rundvisning
i selve parlamentssalen, hvor de 13 danske
og i alt 736 medlemmer sidder som repræsentanter. Derudover blev der stillet mange
spørgsmål til tolkeboksene, hvorfra alle de
forskellige sprog bliver oversat simultant under møderne.
fik set på Bruxelles natteliv. Dagen efter blev
vi afhentet af en bus fra hotellet der tog os til
Waterloo en slagmark ca. en times kørsel fra
Bruxelles. Da vi ankom så vi først en kort
film der omhandlede slaget. Efterfølgende
kiggede vi rundt på museet og så var der ellers ”bjergbestigning” på programmet, op ad
det meget høje monument ”Løvehøjen”, der
ligger centralt placeret på slagmarken.
Efter de adskillige minutter det tog at få pusten, gik turen mod Waterloo by, hvor der
var tid til hyggelig frokost på en af de mange
cafeer og sidst et besøg på byens Wellington
Museet, der er beliggende i det hus, hvor
sejrherren fra Waterloo; Wellington tilbragte
natten før slaget. Således fik vi kædet nutiden
sikkerhedspolitiske problemstillinger sammen med historien. Det er ikke et tilfælde,
at EU’s vigtigste institutioner alle er placeret her i det traditionelle grænseland mellem tyske og franske interesser. Her hvor de
fleste europæiske storkrige har udspillet sig.
Inden vi fik helt fri, stod den dog på endnu
et museum nær Bruxelles centrum, hvor vi
kunne vælge enten det store krigs museum
eller kunst og historie. Trods nogen skepsis
fra klasserne, viste museerne sig at være meget imponerende og cafeens kage kan sagtens
anbefales også.
Den sidste aften stod på fælles middag, fejring af fødselsdag og generelt hygge, inden
den tidlige hjemrejse næste morgen kl. 7.00.
Turen var meget givende på alle måder, det
faglige udbytte var stort og vi havde et godt
fællesskab på tværs af klasserne. p
CAROLINA RIXEN -RØRBYE OG
TRINE DE NEULLY
Direkte efter vores besøg i Europa parlamentet gik turen straks videre til NATO hvor
vi havde æren af at møde Jesper Vahr der
er kabinetschef for NATOs generalsekretær
Anders Fogh Rasmussen. Jesper Vahr indviede os i det nye strategiske koncept fra år
2010 og vi fik tid til at stille spørgsmål, hvor
især Afghanistan-krigen og Natos rolle var
et populært emne.
Efter at have overtalt lærerne til at turen ikke
skulle gå videre til et krigsmuseum, blev der
til en hurtig frokost og et lille kig på byens
shoppe muligheder. Aftenen bød middag i
forskellige grupper, hvorefter alle samledes og
Europa parlamentet
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
51
H erlu fs hol m
fej re r
875
år s
j u b ilæu m
Herlufsholm fejrer 875 års jubilæum
Den 29. november kunne Herlufsholm fejrer 875 års jubilæum.
Som det vil være de fleste bekendt blev Herlufsholm skole grundlagt
i 1565 af Birgitte Gøye og Herluf Trolle. Men forud for etableringen af skolen ligger en lang periode som Benediktiner kloster,
idet Skovkloster blev grundlagt samme år som Næstved by i 1135.
Dette jubilæum blev behørigt fejret d. 17. november med åbent hus,
reception, fakkeltog og middelaldermusikere fra gruppen ”Virelai”.
Ja selv Herluf Trolle og Birgitte Gøye var mødt op in persona.
Her følger nogle indtryk fra dagen. p
Den nuværende Klosterbygning er opført i anden halvdel af 1800tallet. Kun dele af
kirkebygningen og Mellerne står endnu som levn fra klostertiden
52 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 1
H er luf s h o l m
Dorothy Jones fra firmaet
Dania som Birgitte Gøye
f ej re
8 7 5
å r s
j u b i l æum
Erik Fjordside som
Herluf Trolle
Jubilæums receptionen havde
deltagelse af to nutidige udgaver af Birgitte Gøye og Herluf
Trolle. Her i samtale med
Henning Marcher præst ved
Herlufsholm Kirke.
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
53
Børne bog
Børnebog
Talentpleje er mange ting. Som en del af skolens fritidsprogram har forfatteren og journalisten Sjak Svenstorp et skriveværksted. Arbejdet her har senest resulteret i en børnebog
forfattet af Stefanie Petersen 3I. Stefanie har
ved redaktionens slutning endnu ikke fået
en forlagskontrakt, men ligger i forhandlinger med flere forlag. Til gengæld har en del
illustratorer allerede meldt sig på banen.
Her ses et forslag til, hvordan bogn kan
komme til at se ud. Vi krydser fingre for
Stefanie og glæder os til at se et endeligt
resultat. p
54 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 1
H er luf s h o l m
A lumni
Nyt elektronisk netværk for
gammelherlovianere
I 2007 etablerede Herlufsholm Skole ”Herlufsholm Alumni” med det formål at styrke
og understøtte fællesskabet gammelherlovianere imellem og samtidig bevare gammelherlovianernes kontakt til Herlufsholm.
Herlufsholm Alumni ønsker at gøre det enkelt for gammelherlovianerne at fastholde
deres netværk fra skolen samtidig med, at
netværket skaber større værdi for den enkelte. Derfor har skolen valgt at Herlufsholm
Alumni skal have tilknyttet et elektronisk
netværksforum. Dette netværksforum blev
lanceret i foråret 2011 og giver gammelherlovianerne let adgang til de enkelte årgange
og er dermed en mulighed for, at gammelherlovianerne kan støtte hinanden på tværs
af årgange, geografi og branche.
Alle gammelherlovianere tilbydes et gratis
basismedlemskab af det elektroniske netværk, som eksempelvis giver rettighed til en
personlig profil i netværket - som det også
kendes fra andre sociale netværk - adgang
til vedkommendes årgangsliste og adgang
til årgangens profiler, et kontaktforum for
årgangen og til nyheder fra Herlufsholm
Skole. Derudover er det muligt at tilkøbe
et PLUSmedlemskab for de gammelherlovianere, der ønsker et udvidet netværk,
for et beskedent beløb. Pengene for PLUSmedlemskabet går direkte til driften og
udviklingen af netværket m.v. Hertil vil
det være muligt at deltage i forskellige netværksarrangementer, som vil være forbeholdt tidligere elever. Hermed vil vi forsøge
at gøre brug af gammelherlovianeres særlige
kompetencer til at skabe nogle helt unikke
arrangementer. Derudover vil man kunne
følge med i pressens omtale af gammelherlovianere og kommende runde fødselsdage,
ligesom man løbende vil modtage nyheder
om udviklingen på Herlufsholm og blive
inviteret til forskellige arrangementer på
skolen - ikke mindst jubilæumsstævnerne.
Det er tanken, at gammelherlovianerne
skal være med til at drive netværket i form
af input og indlæg, så netværket bliver et
interaktivt forum, der er interessant og inspirerende for gammelherlovianerne.
Alle gammelherlovianere har fået tilsendt
loginoplysninger til netværket inden iværksættelsen - ligesom 3.g’erne vil få tilsendt
deres, når de er dimitteret, forudsat at
Herlufsholm Alumni har deres korrekte
mailadresse.
Herlufsholm Alumni kan kontaktes på
alumni@herlufsholm.dk, og netværket kan
opleves på www.alumni.herlufsholm.dk p
RIE EBBE ANDERSEN
I efteråret besøgte daværende undervisningsminister Tina Nedergaard skolen.
Undervisningsministeren gav udtryk
for, at hun længe havde haft ønske om
at besøge Herlufsholm for at se og opleve
skolens atypiske skolestruktur, herunder
ikke mindst skolens internationale profil.
I forbindelse med besøget udtalte Tina
Nedergaard følgende:
”Herlufsholm Skole har på den ene side
bevaret sine historiske rødder, men samtidig formået at etablere en international
profil. Det glæder og interesserer mig.
Skolen arbejder desuden på at udvide
uddannelsestilbuddene og skabe nye
studieretninger, hvor fagene kommer til
at arbejde sammen på nye måder. Det er
en sund udvikling, som jeg glæder mig
til at følge,” siger Tina Nedergaard. p
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
55