Teknisk chef søges til Hotel d`Angleterre
Transcription
Teknisk chef søges til Hotel d`Angleterre
06.11.14/vers. 2/HAHN 2014/0009657 Stillings- og personprofil for chef for Borgerservice og Beskæftigelse 1 1. Indledning I Halsnæs tør vi - og vi tør også sammen. I Halsnæs tør vi invitere dem, der bor her, til at deltage aktivt i udviklingen af området, som f.eks. den økologiske landsby eller Ølsted grusgrav. I Halsnæs vil vi nemlig gerne træffe fælles beslutninger, når det er til fælles gavn. Og vi tør også lade de lokale træffe beslutninger for sig selv. I Halsnæs er vi ærlige og åbne. På den måde er det lettere at se udfordringerne i øjnene og løse problemerne. Derfor tør vi også erkende, at vi har 3 brændende platforme, som vi skal have fokus på: • • • Vækst Faglighed og uddannelsesniveau Sundhed og Velvære Sådan lyder et lille brudstykke af fortællingen om Halsnæs Kommune. En politisk fortælling, der sammen med identifikationen af tre brændende platforme med tilhørende effektmål skal sætte retningen for udviklingen af Halsnæs Kommune i de kommende år. Stillingen som chef for Borgerservice og Beskæftigelse er blevet ledig, da den tidligere chef er overgået til anden chefstilling i Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune har – med virkning fra den 22. september 2014 - gennemført en justering af organisationen. Formålet er at styrke mulighederne for at kunne tage ansvar på tværs af fagområder og for derigennem yderligere at styrke betjeningen af kommunens borgere. Følgende krav har dannet grundlag for organisationsændringen: - Styrkelse af kommunens økonomistyring og budgetprocesser Udgiftsneutral – hverken spareøvelse eller udvidelse. Revitalisering af koncerntankegangen Professionalisering af støttefunktioner Skabe fælles retning gennem fokus og prioritering Skabe tværgående sammenhæng Understøtte et kulturelt skift i forhold til at turde gå nye veje Et fundament for den nye organisation er en kultur, hvor ledere tør lede, og medarbejdere tør tage ansvar og gå nye veje – i en koncern, som hurtigt omstiller sig til at imødekomme fremtidige udfordringer og udnytte nye potentialer. Resultatet af organisationsændringen er bl.a. omlægning af chefområder. Således er Borgerservice og beskæftigelsesområdet blevet sammenlagt. Et samlet overblik over den nye organisation ses nedenfor: 2 2. Organisering af området Borgerservice og Beskæftigelse Borgerservice og beskæftigelsesområdet er som nævnt placeret i samme chefområde, og området er overordnet organiseret som følger: Chef for Borgerservice og Beskæftigelse Stab Borgerservice Arbejdsmarkedsydelser Jobcenter 3 Selve området er – som det fremgår – opdelt i tre afdelinger med afdelingsledere (niveau 3) og Jobcenter yderligere i fire team med teamledere (niveau 4). Der er i alt ca. 120 medarbejdere. Beskæftigelsesområdet har været i en god udvikling gennem de senere år. Der er opnået gode resultater i forhold til fx langtidsledigheden, og ungeindsatsen er blevet styrket. Der er stadig store udfordringer i forhold til at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere med lang ledighed, ligesom alt for mange unge er på overførselsindkomst. Kerneopgaven for Jobcenter Halsnæs er virksomhedssamarbejdet, som har højeste prioritet. Virksomhederne skal opleve jobcentret som en troværdig samarbejdspartner, der lægger vægt på at lytte til og handle på baggrund af de behov og muligheder, virksomhederne giver udtryk for. Samarbejdet er afgørende for udmøntning af den beskæftigelsesrettede til gavn for alle visitationsgrupper. Borgerservice er velfungerende og har igennem de sidste år arbejdet målrettet med digitalisering af ydelserne; og lige nu undersøges mulighederne for at etablere et call-center, kontaktcenter og evt. samling af de borgerrettede opgaver. Beskæftigelsesområdet kommer til at spille en vigtig strategisk rolle i forhold til udviklingen på to af de tre brændende platforme, og Borgerservice er som kommunens ansigt udadtil et tilsvarende vigtigt indsatsområde. En vigtig opgave er at arbejde videre med fusionen mellem de forskellige enheder, og med at skabe en fælles tilgang til service. Området er kendetegnet af mange dygtige og engagerede medarbejdere, der har fokus på kerneopgaven og er optaget af at udvikle den bedste service/indsats til borgerne. 3. Referenceforhold, mødefora mm. Chefen for Borgerservice og Beskæftigelse refererer til kommunaldirektøren og udgør sammen med direktionen, de øvrige chefer og ledere kommunens koncernledelse. Koncernledelsen er et vigtigt fundament for den nye organisation, fordi denne skal sikre, at hele kommunen bevæger sig i én fælles retning og holder fokus på at skabe sammenhængende og tværgåede løsninger til gavn for borgeren. Chefen for Borgerservice og Beskæftigelse er medlem af Chefgruppen og Lederforum. 4. Personprofil og opgaver Vi tager for givet, at den nye chef for Borgerservice og Beskæftigelse har en relevant uddannelsesbaggrund og erfaring med beskæftigelsesområdet. Endvidere, at vedkommende har erfaring med ledelse af ledere – gerne i kommunalt regi - og i øvrigt har talent for strategisk ledelse. Det er et must, at den nye chef kan dokumentere resultater i forhold til det faglige område, og har erfaring med og flair for at arbejde i en politisk styret organisation. Endvidere er det afgørende, at den nye, fagligt kompetente chef kan sikre styring af området både i forhold til økonomi, mål og indsatsområder. Den nye chef skal kunne sikre udvikling af strategier, som betyder, at området fortsat øger evnen til at varetage kerneopgaven kompetent, giver en høj oplevet service til borgerne, og arbejder effektivt og med høj produktivitet. En del af opgaven vil være - med afsæt i evidens - at udvikle performance-management tilgangen, så sammenhængen 4 mellem indsats og effekt er kendt og anvendt. Forventningen er, at der arbejdes driftssikkert, fagligt kompetent og efter synlige mål og strategier. Det vil være chefens opgave at sikre dette samt at sikre relevant controlling. Chefen skal evne at skabe følgeskab i organisationen og udvikle områderne borgerservice og beskæftigelse, så medarbejderne tager ansvar og oplever sig inddraget, hvor det er relevant. Chefen skal have fokus på at gøre sine ledere gode, og skal kunne delegere, skabe commitment og understøtte at organisationen arbejder innovativt. Chefen skal ligeledes være netværksskaber og sikre gode relationer til erhvervsliv, civilsamfund/frivillige og andre interessenter som fx uddannelsesinstitutioner. Den nye chef bliver ansvarlig for sager om borgerservice og beskæftigelse til det politiske niveau. Chefen skal gøre direktionen tryg ved dels at kunne levere relevante input, og dels at kunne kommunikere strategier mv., så det går klart igennem. Chefen skal også kunne give en god service, kommunikation og tryghed til politikere, herunder borgmester. Chefen, vi søger, skal have fokus på helheden. Halsnæs Kommune arbejder for at udvikle koncerntankegangen, og derfor forventes chefen at bidrage aktivt til en helhedsorienteret og tværgående styring og ledelse af organisationen. Det kræver lyst og vilje til at udfordre og blive udfordret. På det personlige plan forventes det, at chefen • • • • • • Optræder med en god autoritet og har en naturlig gennemslagskraft Er nytænkende med lyst til selv at blive udfordret og udfordre andre Er dialog- og tillidsbaseret i sin tilgang og tør lede sine ledere og lade medarbejdere tage ansvar Mestrer at justere sig relevant i forhold til både udviklings- og controlling opgaver i samspil med koncernen Har gode kommunikative evner, er ligefrem, direkte og engageret i sin formidling Er ambitiøs på organisationens og egne vegne 5. Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2015. Ansættelsen finder sted efter Aftale om aflønning af chefer samt Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer. Lønnen tager udgangspunkt i et årligt niveau på 725.000 kr., hvortil kommer pensionsordning. Aflønningen sker med udgangspunkt i ansøgerens uddannelsesbaggrund og erfaring. Det endelige lønniveau og lønsammensætning aftales mellem Halsnæs Kommune og den forhandlingsberettigede organisation. Halsnæs Kommune stiller en chefpakke til rådighed bestående af mobiltelefon, hjemmearbejdsplads, mobilt bredbånd mv. 6. Ansættelsesproces Der er nedsat et ansættelsesudvalg – bestående af: • • • • • Kommunaldirektør Anders Mørk Hansen Chef for Social Service og Familier Jan Dehn Leder af Borgerservice Lars Søndergaard Borgerrådgiver Lillian Raunkjær Virksomhedskonsulent Brian Madsen 5 • Borgerrådgiver, fællestillidsrepræsentant Grete Nielsen Derudover deltager HR-konsulent Hans Halling som intern konsulent. Stillingen annonceres i HK Kommunal, DJØF-bladet, Halsnæs Avis, Ofir, Stepstone, DK.job og offentliggøres tillige på Halsnæs Kommunes hjemmeside. Ansøgningsfristen udløber tirsdag den 30. december 2014. Halsnæs Kommune foretrækker at modtage ansøgninger elektronisk via vores hjemmeside www.halsnaes.dk Der er planlagt to samtalerunder: mandag den 12. januar 2015, henholdsvis torsdag den 22. januar 2015. Kandidater, der går videre til anden samtale, vil forinden blive inviteret til at gennemføre en personprofil-test. Personlige tilbagemeldinger gennemføres torsdag den 15. januar 2015, hvor der også er planlagt et kort borgmesterbesøg. Desuden indhentes referencer på disse kandidater. På den kandidat, som er indstillet til ansættelse, indhentes straffeattest inden tiltrædelsen. 7. Om Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune ligger i Nordsjællands vestlige hjørne – ca. en times kørsel fra København. Kommunens største bysamfund er Frederiksværk og Hundested. Vi er ca. 31.000 borgere i kommunen, som ligger med vand til alle sider: Roskilde Fjord og Isefjord, Kattegat og Danmarks største sø, Arresø. Vi har fokus på at forny kommunens retning. Første skridt er fortællingerne, og herefter følger budgetstyring, effektivisering, ny vision, vækststrategi mv. I Halsnæs Kommune arbejder vi ud fra følgende værdier: Redelighed – Mulighed - Helhed Kommunens personalepolitik er også baseret på disse værdier. Således lægger vi vægt på, at kommunen er en arbejdsplads, • • • • • • • • • hvor hvor hvor hvor hvor hvor hvor hvor hvor der er sammenhæng mellem det, vi siger og det, vi gør beslutninger og handlinger er klare og forståelige dialogen er åben, direkte og ærlig vi ser muligheder, lærer af fejl og har fokus på udvikling forskellighed er en styrke for vores udvikling vi har indflydelse på og medansvar for egen arbejdssituation vi tænker tværgående og helhedsorienteret der er balance mellem arbejde og fritid et godt arbejdsmiljø og kollegialt samvær er grundlæggende for arbejdsindsatsen Kommunens administrative struktur består af en direktion med tre direktører, 8 områder med hver sin chef. Derudover er kommunen organiseret i p.t. ca. 30 kommunale virksomheder og en selvejende virksomhed, som betjener og servicerer borgerne. I alt er der ca. 2.500 ansatte i kommunen. 6 Rådhuset er den største kommunale virksomhed med ca. 400 ansatte, hvor administrationen udgør ca. 240 ansatte. Derudover rummer rådhuset Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Jobcenter, Visitation, Sundhedsplejen, Dagplejen, Unge- og Kulturcentrets administration, Kulturskolens administration og Rengørings administration m.fl. På kommunens hjemmeside www.halsnaes.dk kan du se forskelligt uddybende baggrundsmateriale om kommunen. Der findes desuden forskelligt relevant baggrundsmateriale, som knytter sig mere direkte til stillingen, på hjemmesiden: www.halsnaes.dk/job/ledige job. Det drejer sig om notaterne: og • • • Fremtidig organisering i Halsnæs Kommune Overblik over opgaver – organisation og styring I Halsnæs tør vi og vi tør sammen • Beskæftigelsesplan 2015 8. Yderligere oplysninger Spørgsmål til stillingen kan i øvrigt rettes til kommunaldirektør Anders Mørk Hansen, tlf. 5167 5555, eller til HR-konsulent Hans Halling, tlf. 5167 5435. 7