AARHUS UNIVERSITET REFERAT

Fællesforeningen
af
Grundejerforeninger
i
København
16
Marts 2011
Grundejere - foren jer!
Side 3
Vinterens hærgen,
affald og gebyrer m.m.
Side 4
Ny grøn bølge i København
Side 6 - 7
Telemaster
på grund eller tag?
Side 8
Skru ned for
fjernvarmeregningen
Side 9 - 12
Afgift på brændefyring
side 13
Grundejermøde i Valby
side 14 - 15
Høringssvar til
Privatvejsloven
Side 16 - 17
Operation Dagsværk
i Sundbyerne
Side 18 - 19
Renovation i snevejr
Side 19
Postkasser på vejen!
Side 20
Fakta om grundejeren.dk
Bestyrelsen
Formand:
Hans-Jørgen Lykkeboe
Valgt i 2009 for:
Valby og Omegns Byggeforening
Byplanlægning/byggeri og Miljø
hj@grundejeren.dk
Næstformand:
Birgit Philipp
Permanent medlem udpeget
af Valby Grundejerforening
Jura
bp@grundejeren.dk
Kasserer:
Poul Hounsgaard
Valgt i 2010 for
GF Sundbyvang
Vand og kloak
ph@grundejeren.dk
Erik Honoré
Permanent medlem udpeget af
Vanløse Grundejersammenslutning
Affaldshåndtering og snerydning
eh@grundejeren.dk
Svend Vexby
Permanent medlem udpeget af
Sundbyernes Grundejerfællesskab
Forsikring
sv@grundejeren.dk
Bjarne Kallesøe
Valgt i 2009 for
SGF Parcelforening
Energiforsyning og vindmøller m.v.
bk@grundejeren.dk
Hans Bo Larsen
Valgt i 2009 for
GF Utterslevhøj
Natur/have og byfortætning
hbl@grundejeren.dk
Steen A. S. von Lorenzen
Valgt i 2010 for
GF Vanløse Stationsby
Parkering og skiltning
sl@grundejeren.dk
Jens B. van der Watt
Valgt i 2009 for
GF Kirkemosens Haveby
jw@grundejeren.dk
Hanne Skovsgaard
Valgt i 2010 for
GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej
hs@grundejeren.dk
Gurbakhsh Singh Sanotra
Valgt i 2010 for
Brønshøj Præstegårds Vejlaug
gss@grundejeren.dk
Hans Aage Zabel
Permanent medlem udpeget af
Brønshøj Grundejerforening
Vejsyn og grænsen privat/offentlig
hz@grundejeren.dk
Inge Merete Feilberg
Valgt i 2010 for
Vejforeningen af 11/6-1957
imf@grundejeren.dk
Sekretariat
Redaktion
Grundejeren.dk - sekretariatet
v/sekretariatsleder Jette Balslev
Vendersgade 22, 1363 København K.
tlf.: 24 25 05 03
sekretariat@grundejeren.dk
Grundejeren.dk - redaktion
v/Erik Honoré
Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse
tlf.:38 74 94 76
redaktoer@grundejeren.dk
2
Medlemsforeninger
Bakke Allé GF, 2720
Bakkedal GF, 2720
Bjørnsonsvej/Strindbergsvej GF, 2500
Brønshøj Grundejerforening, 2700
Brønshøjgårds Haveby GF, 2700
Brønshøj Kirkevejs Vejlaug, 2700
Brønshøj Parcelforening, 2700
Brønshøjs Præstegård GF, 2700
Brønshøj Præstegårdsø GF, 2700
Damhussøen GF, 2720
Danas Park, 2700
Dortheavejs Vejlaug, 2400
Enebærvej GF, 2400
Enighedens Vejlaug, 2700
Fossgården GF, 2720
Fredenshøj GF, 2300
Frederiksgårds Allé Vejlaug, 2720
Frederikssundsvej 333 EF, 2700
Hasselvængets Ejerlaug, 2720
Holcks Plads, 2700
Håbets Allé Vejlaug m.fl., 2700
Holmestien GF, 2720
Horserødvej Vejlaug, 2100
Højmark GF, 2500
Katrinedal GF, 2720
Kløverbladet GF, 2500
Kirkemosens Haveby GF, 2700
Kæragervej GF, 2720
Langkærvej/Ledagersti GF, 2720
Lille Husum GF, 2700
Løvholmens Vejlaug, 2720
Lykkehøj GF, 2300
Lyset GF, 2500
Morsøvej af 1945 GF, 2720
Nybovej GF, 2500
Ny Østergaard Villaby GF, 2500
Odin GF, 2300
Ofea Plads GF, 2720
Slotsherrens Bro GF, 2720
Solvænget m. v., Ejerlaug, 2100
Strandengen GF, 2300
Strandlyst GF, 2500
Sundby Grundejerforening, 2300
Sundbyvang GF, 2300
Søgaard GF, 2700
Søndervang GF, 2500
Søndre Hanssted GF, 2500
Thorupgårdens Haveby GF, 2720
Toftøjevejens Vejlaug, 2720
Trekantens Vejlaug, 2500
Utterslevhøj GF, 2400
Ulrick Birchs Allé Vejlaug, 2300
Ulriksdal GF, 2500
Valby Bakkes Vejlaug, 2500
Valby og Omegns Byggef., 2500
Valhal GF, 2300
Vanløse Haveby GF, 2720
Vanløse Ny Villakvarter GF, 2720
Vanløse Stationsby GF, 2720
Vejforeningen af 11/6-1957, 2700
Vigerslev Haveforstad GF, 2500
Vestre Solvang GF, 2300
Aabakken GF, 2720
Grundejere - foren jer!
Hvordan skal grundejerne - dette priviligerede mindretal i København - i fremtiden varetage deres
interesser? Er der overhovedet nogen der har tid til arbejdet? Hvordan samler vi kræfterne til at styrke
både det lokale foreningsliv og samarbejdet Københavns bydele imellem? Hvad koster det?
Foreningstræthed?
Vi får flere og flere indberetninger
fra grundejerforeninger og vejlaug,
om manglen på frivillige til at
besætte formands-, kasserer- og
bestyrelsesposter, som kan sikre
det videre foreningsvirke. Det er en
problematik, vi selvfølgelig også har
øje for i grundejeren.dk´s bestyrelse,
hvor vi søger nye veje for at samle
kræfterne omkring grundejerarbejdet
i København.
Flere grundejerformænd har på det
seneste efterlyst et større samarbejde
foreningerne imellem i København.
Tit står man alene over for myndigheder, forsyningsselskaber og hvad
man ellers kan komme ud for af
trængsler som frivillige bestyrelsesmedlemmer.
Også grundejernes bydelssammenslutninger, lokale fællesskaber og
foreninger ligger nogle steder underdrejet pga. manglen på frivillige.
Vi er alle sammen travle mennesker
- især børnefamilierne - og i grundejeren.dk, er det da i høj grad også
det grå guld, der har tid til bestyrelsesarbejdet centralt, med samtidige
poster i en bydel og i sin egen
grundejerforening.
I grundejeren.dk startede vi for to
år siden en proces, der i løbet af
2011 skulle tilpasse organisationens
struktur til at kunne opsuge alle
bydelsforeningerne i en funktion.
På det administrtive plan har en
enkelt bydelsforening allerede ind-
gået en aftale med grundejeren.dk.
Nogle vil måske have undret sig
over, at kontingentopkrævningen i
år også indeholdt oplysninger om
Valby Grundejerforenings lokale
kontingent.
I Valby betaler man - som i grundejeren.dk efter kohale-princippet et fast kontingent pr. medlem, og da
alle deres medlemmer også er med i
grundejeren.dk, glider de let ind i
systemet.
Men de forskellige strukturer og
opkrævningsmodeller i andre bydele har været den store udfordring i
arbejdet med at samle kræfterne om
det organisatorisk/administrative,
det overordnede strategiske og
politiske arbejde samt informationsvirksomheden.
Vi vil samtidig gerne styrke det
lokale arbejde bl.a. ved at få alle
bydele repræsenteret i bestyrelsen,
idet det lokale arbejde fortsat bør
være grundstammen i de fælles
tiltag.
Forsikring
Er du omfattet af vores kollektive
forsikringsordning, der dækker
- Bestyrelses- og ledelsesansvar
- Erhvervsansvar
- Underslæb
til kr. 900,- årligt?
Den ambitiøse plan med at professionaliserer grundejeren.dk og ruste
den til fremtidens opgaver kræver,
hvis den frivillige bestyrelse skal
kunne opfylde foreningens formålsparagraf, økonomi til sekretariat,
informationsvirksomhed, aktiviteter
og lokale arrangementer.
For at undgå kontingentforhøjelser
har ambitionerne været mange flere
medlemsforeninger. Der har da også
været en pæn tilgang af nye medlemmer, der hermed bydes velkommen,
men det er pt. ikke nok.
Derfor foreslås en kontingentforhøjelse på det kommende repræsentantskabsmøde, så arbejdet med en ny
struktur, der kan rumme alle bydele
og dermed forene kræfterne om de
store opgaver i et tættere samarbejde
bydelene i mellem, kan færdiggøres.
Kun medlemmer grundejeren.dk,
der har betalt kontingent, har
adgang til repræsentantskabsmødet.
Juridisk Hotline
Den direkte linie
Her kan bl. a. svares på simple
spørgsmål som:
- Forhold vedr. medl. ejendomme
- Skat vedr. fast ejendom
- Deklarationer og servitutter
3
- Hegnsforhold
- Vejforhold
- Parkering
- Vedtægtsforhold
- Lejeforhold
- Byggesager
Vinteren - og alle dens fortrædeligheder...
Vinteren har igen i denne sæson vist
tænder. November og decembers
koncentrerede snemængder fik - med
de hårde frostgrader - hurtigt lagt et
ispanser på vore villaveje, og saltningen var lidet effektiv.
Mange foreninger med fælles snerydning fik mere end fordoblet
udgifterne for indeværende vintersæson på blot 6 uger. Både forrige
hidsige vintersæson og den sidste
faldt stort set i samme regnskabsår.
Bristede snebudgetter
Det har flere steder betydet at snerydningsbudgettet blev opbrugt på
denne vinters første 6 uger. En del
foreninger, der ikke ønskede en
gentagelse af sidste vinters manglende affaldstømning, havde indgået
kontrakt om en egentlig glatførebekæmpelse. Men om der ikke ofres
de samme udgifter på de private
fællesveje, som kommunen ofrer på
de offentlige, er det penge ud af
vinduet. Med så store snemængder
og ekstreme frostgrader var effekten
af saltning lig med nul.
Affaldsafhentningen
Igen i denne vinter fik grundejerne i
store områder af København ikke
afhentet deres affald i de seks til syv
uger, det værste vintervejr stod på.
Med fuld forståelse for, at skraldeSkader på vej og fortov
mændene skal have rimelige arbejdsNu kan vi så efter vinterens hærgen
vilkår - mange veje var overhovedet
gå ud og se på vore veje, der mange ikke ryddet og ganske ufremkommesteder har lidt gevaldigt under den
lige - undrede det dog med de meget
hårde frost. Dertil kommer de mange forskellige vurderinger, som blev
fortovsskader.
foretaget rundt omkring i villakvarDe ophobede snebunker i vejenes
tererne.
sider med de udrykkede parkerede
En af begrundelserne for manglende
biler, som gjorde snerydning besvær- tømning var, at skraldebilerne ikke
lig på de smalle veje, betød at tunge kunne komme gennem vejen.
køretøjer ikke kunne passere uden
Det undrer dog mange beboere, at
turen op over fortovet.
skraldebilen kørte igennem, men
Så det bliver på mange måder en dyr ikke stoppede der, hvor man faktisk
vinter for grundejerne.
havde gjort sig den ulejlighed at
rydde eller gruse vejen.
En flok grundejere i Brønshøj, der
på tømningsdagen ryddede en stor
del af deres vej, nåede at opleve
skraldebilens ankomst.
Skraldemændenes frygt for at skride
i hjulsporene og dermed komme i
alvorlig nærkontakt med de parkerede biler blev alvor for en Nettolastbil på den smalle vej.
4
Det smukke vintervejr var en dyr
fornøjelse for grundejerne.
Bilen kørte dog forbi uden at stoppe,
og da den ene skraldemand vinkede
til beboerne, og den anden rakte
tunge, konkluderede de skuffede
beboere, at der nok var tale om en
kollektiv afstraffelse af grundejerne.
Andre bud på den manglende
afhentning har været, at skraldemændene skulle prøve kræfter med
deres nye arbejdsgiver Cityrenovation, da det har været i deres område,
at problemerne har været størst.
En journalist på politiken havde
været på tur med en skraldebil i det
vilde Vanløse for at konstatere, at
vejene var ufremkommelige.
Det fik Toftøjevejens Vejlaug til at
reagere. Trods rydning og grusning
af deres vej kørte skraldebilen igennem uden at tage affaldet. Man
indsendte derfor billeddokumentation til både Politiken og Affaldsservice, hvorefter der straks blev
tømt.
På trods af grundejernes forståelse
for skraldemændenes krav om
rimelige arbejdsbetingelser, virker
det som om at enkelte skraldemænd
har taget sig nogle friheder.
- og dialog om affaldstømningen fremover!
Møde med affaldsservice
Grundejeren.dk har talt med områdeleder Jens Purup om den manglende
affaldstømning i vinterperioden, som
han stærkt beklager.
Om kommende vintre bliver lige så
ekstreme, kan det jo blive noget af et
problem.
En nødløsning som de indsatte
skraldekonvojer blev desværre ikke
opfanget af alle, og mange ældre og
gangbesværede kunne ikke benytte
denne tømningsform, med mindre
man havde en hjælpsom nabo.
Jens Purup fortæller, at der har været
overvejelser om en dialog med
grundejerne mht. en bedre
nødordning i fremtiden. Det bragte
spørgsmålet om et fast brugerpanel til erstatning for den indflydelse,
som grundejerne i R98´s repræsentantskab og bestyrelse mister ved
lukningen af R98 - på banen.
Affaldsgebyrer
De nye affaldsgebyrer betyder for
villaejerne stort set uændrede priser.
Men karréejendomme - og de mindre
især - har fået nogle gevaldige stigninger på helt op til 58%.
Først er der ændret på boligberegningen, der tidligere tog udgangspunkt i antallet af bolig-m3, men nu
er blevet til en fast boligenhed.
Galimatias
Nogle ejendomme kan så trøste sig
med at kunne producere dobbelt så
meget affald som tidligere, skønt de
ikke har brug herfor.
At indføre en beregningsmetode
uden incitament til nedbringelse
affaldsproduktionen, er da helt hen
i vejret og bestemt ikke i tråd med
den miljøpolitik, som Københavns
Kommune ellers har gjort sig til
Den store forskel - i forhold til tidtalsmand for.
ligere - skal findes i ordningsgebyret. “Ja, den er helt gal”, medgiver Jens
Det afløser beregningen på beholder- Purup, der peger på lovgivningen
volumen, der var baseret på antallet
som årsag, og tilføjer at teknik- og
af beholdere og deres størrelse.
miljøborgmesteren har rettet henDet er altså afløst af et fast boligvendelse til miljøministeren om
gebyr, der ikke nødvendigvis hænger netop dette spørgsmål.
sammen med mængden af affald.
Redaktoer@grundejeren.dk
Dette panel er ikke glemt, siger Jens
Purup, men udliciteringen har været
en stor opgave, der har kostet os
mange kræfter. Nu, hvor brikkerne
falder på plads d. 1. maj med sidste
del af udliciteringen, vil vi tage
emnet op. Evt. med en model fra
Stockholm som forbillede.
Affaldsgebyrerne i 2011
Affaldsgebyret i Københavns
Kommune udregnes efter det antal
boligenheder, der er registreret i
BBR på kørselstidspunktet for data
til ejendomsskattebilletten, hvor over
gebyret opkræves.
Taksterne for affaldsgebyret er fordelt i seks kategorier alt efter, hvor
mange boligenheder, der er registreret i en ejendom.
Du kan læse mere om, hvad gebyret
dækker på bagsiden af din skattebillet eller på:
www.kk.dk/affaldsgebyr
Dagrenovationsgebyrer
1 bolig
2 boliger
3 - 8 boliger
9 - 15 boliger
16 - 30 boliger
Over 30 boliger
kr. 1.900 +moms
kr. 1.000 +moms
kr. 870 +moms
kr. 780 +moms
kr. 628 +moms
kr. 596 +moms
Samlet gebyr for andre ordninger pr. bolig
(Storskrald, haveaffald, glas, papir, farligt affald og genbrugsstationer)
kr. 682 +moms
Administrationsgebyr pr. bolig
kr. 145 +moms
5
Ny grøn bølge i København
Med 100.000 ny træer, anlæg af små, grønne oaser og videreudvikling af den
københavnske cykelkultur bliver Hovedstaden en sundere og mere venlig by, skriver
socialdemokraternes teknik- og miljøordfører på rådhuset, Lars Weiss.
Lars Weiss, socialdemokraternes teknik- og miljøordfører ved Dronning
Louises bro.
Den udvikling er ikke kommet af sig
selv. Det politiske flertal på rådhuset
har ønsket at imødekomme og
stimulere københavnernes
cykelglæde ved at anlægge flere og
bedre cykelstier. Byen har i dag 338
km. cykelsti og 41 km. grønne
cykelruter, og hver måned kommer
der endnu en lille bid til.
Mens det sker, studerer udenlandske
politikere og eksperter med interesse
den udvikling, som internationalt
har fået tilnavnet “det cyklende
mirakel”, og i New York er cykelstier simpelthen kommet til at hedde
“Copenhagen lanes”. Resultat:
København er blevet skånet for
luftforurening, og byens miljø er
blevet mere venligt.
Hjertekamre
Et andet eksempel på, at vi i Borgerrepræsentationen forsøger at gribe
Af Lars Weiss
Et par eksempler:
befolkningens ønsker og gøre dem
København er blevet verdensberømt til politik og virkelighed, er en dugSocialdemokraterne
som cyklernes by.
frisk strategi for at gøre København
mere grøn.
Parkeringsdiskussionen fylder meget Undersøgelser viser, at to ud af tre
københavnere
cykler
næsten
hver
Af en ny rapport fra Danmarks
på Københavns Rådhus, ikke mindst
dag, ikke bare fordi det er sundt,
Miljøundersøgelser fremgår det, at
i disse uger, hvor vi på tværs af
men fordi det er hurtigt og gratis.
kun to procent af byens borgere er
partiskel forsøger at finde en langJernhesten er også på vej til at blive ligeglade med byens grønne åndesigtet, fælles strategi.
et klasseløst transportmiddel, efterhuller, og at de fleste ikke blot
I skrivende stund vides det ikke,
som det er mennesker i alle aldre
bruger dem, men også vil have flere.
hvor forhandlingerne ender, men
og alle slags job, som vælger pedal- Det samme vil vi på rådhuset, og
lykkes det, vil den politiske kamp
kraften. I de seneste ti år er cykeltra- derfor vil der rundt om i byen i de
fra kantsten til kantsten kunne
fikken steget med 27 procent, dvs.
kommende år blive anlagt storbyaflyses.
fire gange så meget som biltrafikken haver eller “lommeparker”, som det
og knap tre gange så meget som den er kommet til at hedde i folkelig
En “fredsaftale” om byens parkejargon.
ringsforhold vil have mange fordele. kollektive trafik.
Beboere og forretningsdrivende vil
kende forholdene i en overskuelig
fremtid og kan disponere derefter.
Det vil også betyde, at dette - trods
alt beskedne - hjørne af storbypolitikken ikke bliver ved med at
aflede opmærksomheden fra de
mange spændende planer om at gøre
København - cyklernes by www.kk.dk
København grønnere og mere
miljøvenlig.
6
Det bygger på idéen om, at hvor der
er små uudnyttede, offentlige arealer
i tæt bebyggede områder, bør de
gøres så indbydende, at folk får lyst
til at sætte sig i det grønne.
I London, som er kendt for sine
store rekreative områder, er der også
mange uprætentiøse “lommeparker”,
som har udviklet sig til en slags
hjertekamre midt i hektiske
kvarterer.
Aktuelt går vi i København i gang
med to pilotprojekter på Amager til
12 millioner kroner, og herfra er det
tanken, at den grønne bølge skal
brede sig ud over byen.
100.000 nye træer
Et andet vigtigt element i strategien
er plantning af 100.000 træer i løbet
af de kommende fjorten år. Allerede
i år plantes 5.000, fortrinsvis i selve
gaderne, hvor miljøeffekten er
størst, men også i parker, på torve og
pladser - og i de nye byrum, som
opstår omkring metrostationerne.
Tilsammen betyder det, at bybilledet
vil ændre sig og flere steder komme
til at minde om de indbydende gader
og pladser i det sydlige Europa.
Her kommer også grundejerne ind i
billedet. I planen bruger vi det lidt
sære ord “partnerskabs-træer” som
udtryk for, at kommunen venter
mange private medinteressenter i
projektet. Aktuelt har Falck lovet
vejtræer omkring sit hovedsæde ved
Polititorvet, og vi lægger med
planen op til, at det skal blive en
positiv trend at hjælpe byens ny,
grønne bølge på vej.
Det vil gøre luften friskere og byen
mere charmerende. Kort sagt: I
teknik- og miljøudvalget beskæftiger
vi os med meget andet end parkeringsregler.
Teknik- &
Miljøudvalget
Borgmester
Bo Asmus
Kjeldgaard/ F
Lars
Weiss/ A
Mette
Reissmann/ A
Lise
Thorsen/ A
Signe
Goldmann/ F
I forsøget på at skabe en konstruktiv
dialog med Teknik- & Miljøforvaltningen har grundejeren.dk startet
denne artikelserie med de politikere,
der har størst indflydelse på de forhold, der optager grundejerne.
Vi startede i foråret 2010 med en
præsentation af udvalgets formand,
teknik- og miljøborgmester Bo
Asmus Kjeldgaard (F). I efteråret
skrev Karin Storgaard (O) om parkeringsproblemerne i hovedstaden, og
denne gang er det socialdemokraternes teknik- og miljøordfører, Lars
Weiss (A), der skriver om ny grøn
bølge i København.
Også andre af udvalgets medlemmer
har grundejerne stiftet bekendtskab
med ved grundejeren.dk´s seneste
arrangementer. Flere af dem har
været os behjælpelige med undersøgelser og fremme af strandede
sager.
Ideen med dialogen var selvfølgelig,
at læserne gennem nærværende blad
kunne skrive - eller stille spørgsmål om alt inden for teknik- og miljøforvaltningens arbejdsområder.
Teknik- og Miljøforvaltningen
Peter
Thiele/ F
Morten
Kabell / Ø
Jakob
Næsager/ C
Lars Berg
Dueholm / (V)
Anna Mee
Allerslev/ B
Karin
Storgaard/ O
7
udfører de opgaver, som Teknik- og
Miljøudvalget har ansvaret for.
Teknik- og Miljøborgmesteren er
forvaltningens øverste leder, mens
forvaltningens direktion står for den
daglige ledelse.
Forvaltningens væsentligste opgaver
er at varetage myndighedsopgaver
inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og vej- og trafikområdet.
Herudover varetager forvaltningen
ren- og vedligehold af byens veje og
parker, og foretager parkeringskontrol. Københavns kirkegårde
hører også under forvaltningen.
Vores vision er, at København skal
have verdens bedste storbymiljø og
et unikt byliv. Vi arbejder ud fra
værdierne tillid, åbenhed og helhedssyn.
Vi er en enhedsforvaltning, der
tænker helhed i opgaveløsningen, og
vi gør hver især en forskel i en åben
og tillidsfuld stemning.
Telemaster på grund eller skorsten?
Gratis og uforpligtende hjælp til at undersøge muligheder for opsætning af telemaster, samt professionel
hjælp til at forhandle eller genforhandle lejekontrakten med de store teleudbydere!
RD Telecom
er et rådgivningsfirma, der hjælper
med forhandling af lejekontrakter
ved udlejning eller genudlejning af
antenneplads til teleoperatører.
En professionel partner, når man
skal forhandle lejekontrakt med sin
antenne/telemast udbyder.
De formidler antennelejemål og
forhandler lejeaftaler mellem ejere
af egnede ejendomme - til placering
af mobilantenner, telemaster eller
andet teknisk udstyr - og de danske
Teleselskaber som TDC Mobil,
Telenor, Telia etc.
Ny lejeindtægt
Teleselskaberne udbygger vedvarende deres mobilnet med nye antennepositioner.
Så hvis du ejer en eller flere velbeliggende høje bygninger, som boligejendomme, erhvervsejendomme
eller andre høje strukturer, som
teleselskaberne kan bruge, er der
hjælp at hente.
Du kan også få undersøgt om din
ejendom egner sig til en ny antenneposition.
RD Telecom hjælper med at undersøge om bygningens beliggenhed
har deres interesse her og nu eller
måske i nærmeste fremtid. Så måske
kan du tjene ekstra penge på din
ejendom.
En attraktiv økonomisk
model for serviceydelsen
RD Telecom hjælper både privatpersoner såvel som firmaer med at
genforhandle de allerede eksisterende lejeaftaler, eller at indgå nye
lejeaftaler for lejemål. Således
sørges der for alt forarbejdet, –
gennemgåelse af eksisterende
lejekontrakt, en grundig analyse af
lejemålets markedsværdi for såvel
udlejer som lejer, formulering af
økonomiske og tekniske krav til
teleselskabet, indhentelse af
nødvendige oplysninger, forhandling
med teleselskabet og afslutning af
forløbet med en lejeaftale.
Inden du kontakter RD Telecom er
det vigtigt, at du selv undersøger i
din lejekontrakt, om det er muligt at
genforhandle den. Almindeligvis er
kontrakterne forsynet med en paragraf, der beskriver lejemålets varighed og hvor stor en uopsigelighedsperiode, der er. Normalt er denne på
5 – 10 år, og først derefter kan lejekontrakten genforhandles.
RD Telecom har udviklet en økonomisk model for afregning af vederlaget for vores ydelse, som gør det
særdeles attraktivt for jer at bruge
denne service.
- stort set uden at du eller I skal røre
en finger eller endnu bedre
- stort set uden at i har en direkte
udgift derved, kan de kontaktes på
telefon 2064 3070 og 3510 3394
eller på mail til info@rdtelecom.dk
Hvordan findes markedslejen?
RD Telecom foretager en gratis
forundersøgelse af lejeforholdet og
gennemgår lejekontrakten.
Kan lejekontrakten genforhandles,
laves der en formidlingsaftale, og
vederlaget betales først, når arbejdet
er slut. Så principielt uden at det har
kostet kunden noget i forhold til
udgangspunktet.
Ønsker du flere oplysninger om
hvordan RD Telecom kan skaffe dig
eller dit firma en god lejeindtægt
over en længere årrække,
8
Da sådanne antennelejemål er et
meget specialiseret område af
udlejningsmarkedet, er det da også
svært for menigmand selv at vurdere den rigtige leje for netop sit
lejemål. En ting er hvad lejeprisen i
dit område var, da du indgik
kontrakten med teleselskabet, en
anden ting er prisen for nye lejemål
i dag.
RD Telecom har udviklet et værktøj,
der er med til at sikre dig den rigtige
pris – altså den nuværende markedsleje – for dit lejemål.
Det skal ses i forhold til hvad lejemålet består af. Er der placeret en
telemast? Er antennerne placeret på
ejendommens tag eller ejendommens vægge? Er der udover mobilantennerne også radiokædeantenner?
Er teknikudstyret placeret i kælder
eller loft på ejendommen, eller har
selskabet opstillet teknikkabinen ved
siden af din ejendom.
Skru ned for varmen og CO2-udslippet
Ved at justere varmesystemet korrekt kan der gennemsnitligt spares 10% af varmeforbruget - uden tekniske
ændringer - til glæde for pengepung og CO2-regnskab.
Som fjernvarmebruger kan det være
svært at holde styr på de mange
ventiler, haner, manometre, cirkulationspumper, ekspansionsbeholdere
m.m., som skal kunne overskues for
at kunnr bruge fjernvarmesystemet
effektivt. Per Stengade og Jørn
Kofod fra lokaludvalgets Natur- og
Miljøgruppe fortæller, at ved eftersyn af 270 anlæg var kun 7 justeret
korrekt.
Blot ved at justere de øvrige anlæg
vil der minimum kunne spares 10%
af forbruget uden tekniske
ændringer.
Ca. 1/3 af vores energiforbrug går
til opvarmning, og inden 2020 skal
vi skære 30% af vores samlede
CO2-udledning. Derfor har Natur& Miljøgruppen i samarbejde med
Vanløse Grundejersammenslutning
taget initiativ til udarbejdelse af
vejledningsmateriale for fjernvarmebrugere i en- og tofamiliehuse.
Vejledningen
Pjecen er udarbejdet på baggrund
af oplysningsmateriale fra Københavns Energi, Frederiksberg Forsyning, fagfolk og brugere.
Vejledningen er et pilotprojekt,
hvor brugerne opfordres til at
kommentere materialet inden
den 30.3. De deltager herefter i
lodtrækningen om fem vejlednings- og justeringsbesøg.
Herefter bliver materialet
revideret og indgår i gruppens
samarbejde med forsyningsselskaberne og Teknisk Skole
om videreudvikling af vejledningsmateriale, service og uddannelse.
Vanløses grundejerforeninger kan
bestille vejledningen - til uddeling
blandt sine medlemmerne - hos Vanløse Grundejersammenslutning. Man
kan også hente den på Biblioteket,
Miljøpunkt Vanløse, Arbejdernes
Landsbank, Kajs Foto og SP Foto.
Per Stengade og Jørn Kofod gør
opmærksom på, at Natur- & Miljøgruppen i det tidlige forår vil samarbejde med 9 lejerforeninger om
et lignende vejledningsmateriale
for varmemestre og beboere i etageejendomme.
(kan downloades på www.grundejeren.dk)
Nedkøling
Du bør som ejer eller ansvarlig for
et fjernvarmebaseret varmeanlæg
naturligvis sætte dig ind i brugsanvisningen for dit anlæg, således
at du kender funktionsprincippet og
hovedelementerne i dit anlæg.
Brugsvejledningen giver en række
råd og vink, som kan hjælpe dig
med at effektivisere udnyttelsen af
din fjernvarmeforsyning og håndteringen af dit varmeanlæg.
Det på side 10 viste generelle diagram for et fjernvarmeanlæg, kan
være en hjælp til at fastholde
overblikket og til at identificere
hovedelementerne i dit anlæg.
Desuden er fortrykt 6 navneskilte ,
som der refereres til i diagrammet
og i teksten, som du med fordel kan
fæstne til de respektive enheder, så
de er lette at genkende, når du skal
justere dit anlæg.
9
Fjernvarmeforbruget afregnes ud fra den varmeenergi, der forbruges, og
den mængde vand fra
fjern-varmenettet, som
løber gennem husets
varmeanlæg.
Det gælder derfor om at
nedkøle vandet så meget
som muligt for at få mest
varme for pengene.
Hvis nedkølingen er for lille,
betales et ekstra gebyr, og
ved stor afkøling gives et
afslag i prisen.
10
KE
Reguleringsventil
til varmeveksler
Sommerventil
til varmeveksler
Reguleringsventil til
varmtvandsbeholder
Manometer til
radiatorkreds
Påfyldningshane
Cirkulationspumoe
til centralvarme
1. Hovedafspærringsventil
2. Termometre
Viser vandets temperatur ind og ud af huset.
3. Manometre Viser trykket i fjernvarmerørene ind
og ud af huset. Det indadgående tryk skal være
højere end det udad-gående (>0,5 bar).
4. Returventil
Holder returvandet tilbage, hvis det er for varmt.
5. Nåleventil
6. Energimåler Aflæses minimum en gang årligt
– gerne en gang om måneden.
7. Snavssamlere
8. Afspærringsventil
9. Sommerventil til varmeveksler
10. Føler
11. Differenstrykventil, Afstemmer trykket, så de
to reguleringsventiler (13+19) virker optimalt.
12. Termometer
Viser returtemperaturen fra varmeveksleren.
13. Reguleringsventil til varmeveksler
Her indstilles fremløbstemperaturen til
radiatorsystemet.
14. Varmeveksler
15. Trykekspansionsbeholder
Optager tryksvingninger i radiatorsystemet.
16. Termometre Viser temperaturen på
radiatorsystemets frem - og returvand.
17. Manometer til radiatorkreds
viser trykket i radiatorsystemet.
18. Cirkulationspumpe til centralvarme Bør stå
i den lavest mulige stilling, idet det varme vand
i radiatorerne ellers ikke når at afgive energien,
før det pumpes tilbage til veksleren igen.
19. Reguleringsventil til varmtvandsbeholder
Til indstilling af temperaturen i varmtvandsbeholderen. Vandet bør aldrig være varmere
end 55°C.
20. Termometer
Viser returtemperaturen fra beholderen.
21. Påfyldningshane
Til påfyldning af vand på radiatorsystemet.
22. Pumpe Sørger for at der hurtigt er varmt vand
ved hanerne.
23. Sikkerhedsventiler
24. Termostatventil
Justering af fjernvarmeanlægget
Justering af radiatorsystemet er nemmest ved udetemperatur under 10 grader.
1.
Sæt de 6 navneskilte på de
forskellige enheder. Få evt. hjælp
af en ven eller nabo.
2.
Sørg for at der er tilstrækkeligt vand på anlægget - aflæs
manometer til radiatorkreds
ved ekspansionsbeholder.
Foretag evt. vandpåfyldning.
3.
4.
11. Nu skulle justeringen være optimal. Når udetemperaturen stiger eller falder, skrues kun op eller ned
på reguleringsventil for varmeveksler, så den
ønskede temperatur i de enkelte rum bibeholdes.
Radiatorventilernes indstilling bibeholdes.
Tænd for cirkulationspumpen til centralvarmen på trin
1, hvis det er et 2-strengsanlæg. 1-strengsanlæg kræver
trin 2 eller 3.
Udluft radiatorer.
6.
Sæt alle termostatventiler
på radiatorerne på f.ex. 3.5.
7.
Skru så meget op for reguleringsventil for varmeveksler,
at der kommer varme i den
sidste radiator på fremløbet.
Find det lavest mulige trin på
reguleringsventil til
varmeveksler, der stadigvæk
giver varme i den sidste radiator
på fremløbet.
10. Kontroller temperaturen i de
enkelte rum.
Skru evt. op eller ned på
radiatorernes termostatventiler.
Sommerventil til varmeveksler åbnes.
5.
8.
9.
Gentag justeringsprocessen efter et stykke tid.
I kolde perioder kommer fjernvarmevandet ind med ca.
80 grader, som gerne skal køles 40-45 grader ned før det
sendes retur. Evt. mere hvis det er muligt.
I varmere perioder er fremløbstemperaturen mindre, og
afkølingen vil også være mindre. Det er dog i de kolde
perioder, at varmeforbruget er størst, og afkølingen
betyder mest.
I meget kolde perioder kan det være nødvendigt at
hæve hastigheden på cirkulationspumpen for at få
varme i den sidste radiator.
Find den indstilling af radiatorventilerne, der giver den
ønskede temperatur i de enkelte
rum. F.ex. 21 grader i stuen, 16
grader i soveværelset o.s.v.
Alle radiatorer i samme rum skal være lige varme.
Placer termometer permanent i hvert rum ca. 1
meter over gulv. Der skal være lukkede døre
mellem rum med forskellig temperatur.
Har du stadig problemer efter at have fulgt denne
vejledning, så gå ind på www.vanloese.dk/aktuelt/skru
ned/aut. VVS med certificerede svende - eller kontakt
evt. Frederiksberg Forsyning og bestil et service- og
justeringsbesøg.
Se uddybning af de enkelte processer samt mulige fejl i
det følgende.
Cir
kulationsCirk
pumpe
til centralv
arme
centralvarme
Påfyldningshane
Reguleringsventil
til vvarme
arme
armevveksler
Sommer
Sommervventil
til vvarme
arme
armevveksler
Manome
Manometter
til radiat
or
kreds
radiator
orkreds
Reguleringsventil
til vvarmtv
armtv
andsbeholder
armtvandsbeholder
11
Fjernvarmeanlægget
Vandpåfyldning og tryk i radiatorsystemet
Der er et naturligt lille vandsvind i radiatorsystemet, og derfor efterfyldes vand på
anlægget ca. en gang årligt via en slange fra
vandhane til anlæggets påfyldningshane.
Før påfyldning skal cirkulationspumpen
stoppes, og slangen fyldes med vand for at
undgå unødig luft.
Tommelfingerreglen for en et-plans villa er,
at trykket i radiator-systemet, som du kan aflæse på manometer til radiatorkreds, efter
påfyldningen bør være ca. 1,6 bar og for en
to-plansvilla ca. 2,0 bar. I fler-etageejendomme er det nødvendigt, at en fagligt uddannet
person rådgiver om såvel maksimumtryk som
minimumtryk.
Vandtrykket i radiatorsystemet stabiliseres af
ekspansionsbeholderen, og det er vigtigt, at
beholderen er dimensioneret og fungerer
korrekt. Beholderen er adskilt i to dele af en
gummimembran.
Den ene del indeholder almindelig luft eller
en luftart – hyppigt kvælstof – under et tryk
på ca. 0,5 bar, og den anden del er tilsluttet
radiatorsystemet og indeholder radiatorvand.
Et for lavt tryk i den luftfyldte del af
beholderen kan bevirke, at der kommer luft i
radiatorerne, og/eller at det kun er muligt at
varme en del af den enkelte radiator op.
Hvis der opstår en revne i membranen, vil
beholderen blive fyldt med radiatorvand, og
radiatorernes varmeevne vil ligeledes svigte.
Måling af trykket i ekspansionsbeholderen
kræver, at beholderen og eventuelt en del
af radiatorsystemet først tømmes for vand.
I forbindelse med tilbygninger m.v. skal man
være opmærksom på, om
ekspansionsbeholderen fortsat er stor nok.
Beholderen skal som tommelfingerregel have
en størrelse på 1 liter pr. 10 m2 boligareal,
dvs. at en bolig på 150 m2 skal have en
beholder på ca. 15 liter.
Den rigtige temperatur på det varme brugsvand
Indstil temperaturen for det varme brugsvand
en gang for alle, og kontroller derefter temperaturen årligt. Det varme brugsvand bør være
i intervallet 50 – 55 grader Celcius, når det
kommer ud af hanen. Temperaturen indreguleres ved at skrue op eller ned på reguleringsventilen til varmtvands-beholderen,
indtil den ønskede temperatur er opnået. Hvis
temperaturen er under 50 grader Celcius, er
der fare for udvikling af legionella bakterier i
systemet, og hvis temperaturen er over 57
grader Celcius, vil kalkudfældningen i varmtvandsbeholderen være så stor, at den giver et
væsentlig forøget effektforbrug.
Den rigtige temperatur på det varme brugsvand
Når fyringssæsonen slutter i løbet af foråret,
er det vigtigt både at lukke for sommerventilen til varmeveksleren og at slukke for
cirkulations-pumpen. Pumpen bør dog startes op et par minutter hver måned i sommerperioden for at hindre, at den sætter sig fast.
Natsænkning og udendørsfølere
Sænkning af fremløbstemperaturen for
vandet i radiatorsystemet kan via automatik
baseres på blandt andet tidsperioder og
udendørsfølere af temperatur og vindforhold.
Fordelene ved at anvende “natsænkning” er
afhængige af den enkelte boligs konstruktion
og størrelse samt de mulige tidsperioders
længde.
Generelt gælder følgende tommelfingerregler:
· Hvis indervæggene i boligen er af tunge
materialer, er fordelene mindre, end hvis
væggene er af lette materialer.
· Ved indervægge af tunge materialer bør
tidsperioden for en sænkning helst være
på 12 timer eller mere.
· Temperaturen bør ikke sænkes under 16
grader Celsius for at undgå dannelse af
kondensvand.
Det er et lovkrav, at der etableres udendørsfølere for boliger med et boligareal større end
300m2
12
Effektforbrug og afregning
Fjernvarmeforbruget måles for den enkelte
bolig i megawatt-timer (MWh) ud fra temperaturforskellen mellem det fjernvarmevand,
der kommer ind i boligens varmesystem, og
det fjernvarmevand, der forlader systemet,
multipliceret med den aktuelle vandmængde.
Afregningsmæssigt er det vigtigt, at dit
varmesystem er effektivt og trækker så meget
energi som muligt ud af fjernvarmevandet,
fordi ikke kun dit energiforbrug, men også dit
årlige gennemsnitstal for afkøling indgår i
beregningen af din årlige afregning fra
Københavns Energi.
Hvis din gennemsnitlige afkøling afviger
mere end 5 grader fra det årlige normtal for
afkøling i København, får du tilskrevet en
bonus eller en ekstra betaling afhængig af,
om din køling er højere eller lavere end
normtallet. Normtallet sidste år var 34 grader.
Effektforbruget målt i megawatttimer (MWh)
og den forbrugte vandmængde målt i kubikmeter (m3) kan aflæses på energi-måleren.
Den gennemsnitlige afkøling målt i grader
siden en tidligere aflæsning kan beregnes ved
at dividere tilvæksten i energiforbrug målt i
MWh med tilvæksten i forbrug af
fjernvarmevand målt i m3 og gange resultatet
med 860.
Eksempel på beregning af afkøling
Aflæsning 1 Aflæsning 2
Forbrug af varmeenergi (MWh):
183,281
184,675
Forbrug af fjernvarmevand (m3):
4987,46
4952,14
MWh-forbruget i perioden:
184,675 - 183,281 = 1,394 MWh
M3-forbruget i perioden:
4987,46 - 4952,14 =
35,32 m3
Gennemsnitlig afkøling:
(1,394 : 35,32) x 860 = 33,9 grader
Afgift på brændefyring skal sikre ren luft i villaområder
“Der skal være renere luft i villaområderne. Derfor foreslår vi en
afgift for at nedbringe forureningen
med stærkt sundhedsskadelige
partikler, tjærestoffer og dioxin fra
brændefyring. Brændefyring er
paradoksalt nok helt fritaget for
miljøafgifter - modsat alle andre
varmekilder – selv om brændefyring
er den mest sundhedsskadelige
varmekilde” siger Kåre PressKristensen, civilingeniør, Ph.D.,
HD(A) ved Det Økologiske Råd, der
i en længere årrække har arbejdet
med luftforurening.
I byzonen foreslår Det Økologiske
Råd en miljøafgift på 8.000 kr/år for
gamle forurenende brændeovne,
pejse m.v. For miljømærkede
brændeovne eller tilsvarende
foreslås en afgift på 4.000 kr/år.
I landzonen foreslås kun en miljøafgift på 4.000 kr/år for gamle
forurenende brændeovne, pejse m.v.
Afgifterne vil motivere beboerne til
at skifte gamle brændeovne og pejse
ud med mere miljørigtige alternativer f.eks. miljømærkede brændeovne eller masseovne. Afgiften på
4.000 kr/år skal også omfatte
brændefyr og brændekedler, der står
for en stor del af forureningen og
med stor fordel kan udskiftes med
træpillekedler eller varmepumper.
Partikelforurening fra varmekilder
r
sfy
Ga
Ol
ief
yr
900
600
300
0
Æ
ldr
eb
ræ
nd
Ny
eo
vn
ere
bræ
nd
Sv
eo
an
vn
em
ær
ke
to
vn
Træ
pil
lef
yr
Va
rm
ep
um
pe
Fje
rn
va
rm
e
Forskere fra Københavns og Århus
Universitet har netop offentliggjort
resultaterne fra en større dansk
undersøgelse i Chemical Research in
Toxicology fra American Chemical
Society. Undersøgelsen viser, at partikelforureningen fra brændefyring
giver oxidativt stress i kroppen på
samme måde som partikler fra
dieselbiler. Luftforurening fra
brændefyring i villaområder kan
derfor være kræftfremkaldende.
Partikelforurening (g PM2,5 pr. GJ)
En ny dansk undersøgelse viser, at røg fra brændeovne giver DNA-skader og derved
øger risikoen for kræft ligesom dieselpartikler. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser
udleder landets brændeovne omkring 5 gange så mange partikler som hele
transportsektoren. Der er derfor akut behov for en afgift på brændefyring, som
motiverer til renere opvarmning.
Figur 1: Forurening fra privat brændefyring er så stor, at forureningen fra
andre varmekilder næsten ikke er til at få øje på.
Figur 2: Det Økologiske Råds afgiftsforslag vil mere end halvere forureningen ved udskiftning af fyringsenheder. Brændekedler omfattes dog
af afgiften på 4.000 kr/år ved udledning over 50 g/GJ, hvilket vil fremme
træpillekedler og varmepumper.
Afgiftsforslaget vil mere end halvere
luftforureningen fra privat brændefyring via udskiftning af gamle
forurenende brændefyringsenheder
til mere miljørigtige alternativer.
Brændefyring er ifølge Danmarks
Miljøundersøgelser ansvarlig for
ca. 85 % af det danske udslip af
mutagene tjærestoffer, ca. 65 % af
udslippet af sundhedsskadelige
partikler og ca. 55 % af det ekstremt
giftige dioxinudslip.
13
Udslippet er fordoblet de sidste 10
år hvilket primært skyldes, at
brændefyring paradoksalt nok er
fritaget for afgifter.
Afgiften vil give renere luft via
udskiftning af ovne og vil motivere
til udvikling af mindre forurenende
brændefyring og filterløsninger.
Yderligere oplysninger
Kåre Press-Kristensen, civilingeniør,
Ph.D., HD(A) ved Det Økologiske
Råd: tlf. 22 81 10 27
Fra minikonferencen i Valby
Arbejdernes Landsbank og Valby Grundejerforening arrangerede den 19. januar en minikonference under overskriften: Vandveje og vildveje - set i forhold til private fællesveje.
Ved Birgit Philipp, formand
for Valby Grundejerforening
fliser og asfalt på vores grunde,
fordi det bevirker, at det bliver vanskeligere for nedbør at trænge ned i
Hvis der skulle være enkelte, der
jorden, hvor vi i øvrigt har brug for
ikke ved, at det at være ejer af en
det som grundvand. I stedet løber
privat fællesvej betyder: En privat
regnvandet ud i kloakkerne, som
fællesvej kan alle i princippet
ikke har kapacitet til dette.
benytte, men det er kun grundejerne, Vi kommer fra de efterfølgende
der skal betale alle omkostninger
indlægsholdere til at høre om andre
ved vedligeholdelse af vejene.
måder, hvorpå vi som grundejere
Vejejerne har ingen ret til at indføre kan bidrage til at løse dette problem,
begrænsninger i færdslen på deres
hvilket jeg forstår kan være i form af
veje. Så kommunen bestemmer
faskiner og/eller grønne tage.
alting, og grundejerne betaler – fin
ordning, ikke?
Grundejere er jo generelt meget
villige til at investere i forbedringer
Der er flere kilometer private fælles- af deres ejendom og vel også i en vis
veje i Københavns kommune end
udstrækning miljøbevidste, fordi vi
der er offentlige veje, og der er ikke selv har “fingrene i jorden” og kan
alene ejere af villaer, der for manges konstatere umiddelbare konsekvenvedkommende også ejer de veje, der ser af vores handlinger og
går gennem området, men også
undladelser i haven og på vejene.
andels- og ejerboligforeninger, som
sagtens kan eje en privat fællesvej.
Den positive indstilling synes jeg
imidlertid bliver groft udnyttet af
Vandveje
vore politikere på såvel folketingsJeg ved ikke meget om, hvad man
som kommunalt niveau.
teknisk kan gøre for at sikre sig
mod, at vand trænger ind på steder,
Det seneste eksempel herpå er, at
hvor man ikke ønsker det, men jeg
eksperter i Københavns Kommune i
ved fra mange års sejlsport, at man
deres klimatilpasningsplan, som
aldrig kan regne med, at vandet
blev behandlet på Teknik- og
bliver udenfor. Den seneste tids
Miljøudvalgets møde den 17. januar
megen nedbør i form af sne og
slog fast, at det er alt for dyrt at
efterfølgende smeltevand har endnu grave ned og udvide kloaknettet i de
engang tydeliggjort, at der er mange store byer.
vandproblemer, som kræver en
I stedet skal husejere selv installere
løsning, især fra det offentliges side, kælderventiler, hvilket typisk vil
men også i nogen grad fra private:
koste 20-25.000 kroner for en
effektiv højvandslukker i kælderen.
Den offentlige sektor bør tage sig af
det forhold, at vore kloaker er ikke
I sandhedens interesse skal det
dimensionerede til at kunne aftage
nævnes, at kommunerne skal sørge
så store mængder regnvand, og det
for, at der ikke løber så meget
har i flere år været på tale, at der
regnvand ned i kloakkerne ved at
skulle ske en udvidelse, uden at
der etableres flere bassiner, kanaler
dette er sket.
og anden styring af vandet over
jorden.
Vi private grundejere bør i højere
Men begrundelsen for forslaget er:
grad tænke over konsekvenserne,
at det samfundsøkonomisk er bedre,
når vi i stadig højere grad lægger
at grundejere selv betaler for at sikre
14
deres ejendom mod vandindtrængning mod en lavere omkostning til
samfundet, som ikke skal betale for
den meget dyrere løsning med
kloakudvidelse.
Problemet er, at man sammenligner
æbler med pærer: Hvis man havde
stillet sagen op således, at det
samfundsøkonomisk er bedre, at det
offentlige giver hver enkelt husejer
økonomisk kompensation for installation af kælderventiler, og at det
offentlige på forskellig vis reducerer
mængden af regnvand i kloakkerne
mod, at det offentlige afholder den
store udgift for kloakudvidelse, ville
det have givet mening.
Men det, man rent faktisk siger, er,
at det bedre kan betale sig for
samfundet, som husejere jo trods alt
er en del af og bidrager med
skattekroner til, selv betaler en del
af regningen, altså i realiteten endnu
en ekstra skat for husejere, og det
forventer man fra politisk hold, at vi
bare skal finde os i:
Teknik- og Miljøborgmester Bo
Asmus Kjeldgaard (SF), siger det
helt klart i Politiken den 17. januar:
“Det er ikke og har aldrig været en
kommunal opgave at sikre parcelhuse mod oversvømmelser.
Derfor er jeg da også overbevist om,
at husejerne gerne betaler en højvandslukker, hvis det betyder, at de
undgår oversvømmelser og de
udgifter, der er forbundet hermed.”
Så politikerne kan bare igennem
mange år undlade at afholde de
nødvendige anlægsudgifter
vedrørende kloaksystemet, så skal
grundejerne nok selv bidrage til
løsning af problemet – sådan tænker
politikerne åbenbart.
Vildveje
offentlige. Hvis kommunerne så
ikke har udvist rettidig omhu og
sørget for reparation af vejbanen,
straks når hullerne er opstået, står
man nu med store problemer og
reparationer, som bliver væsentligt
dyrere, end de behøvede at være.
Og hvad siger man så? Man siger, at
det har man ikke penge til. Det må
vel skyldes, at man har budgetteret
forkert?
I kan nok huske forsøget på at vælte Tænk hvis vi ejere af private fællesbetaling af gadebelysning over på
veje bare sagde, at vi ikke har penge
grundejerne? At det ikke lykkedes
til at reparere vejene. Hvad ville der
skyldes i meget høj grad, at grundså ske? Det er meget enkelt:
ejerne i Danmark for de flestes ved- Så kommer kommunen – som jo er
kommende er organiserede i henvejmyndighed – blot og udsteder et
holdsvis Parcelhusejernes Landspåbud om reparation, og hvis grundforening og Grundejeren.dk (Fælles- ejeren ikke efterkommer dette påbud
foreningen af Grundejerforeninger i så udfører kommunen reparationen
København.) Vi var meget hurtigt på for grundejerens regning.
banen med protester over for
kommuner og transportministeren,
Også en måde at få penge i kassen
og Grundejeren.dk blev høringsbepå, fordi det er kommunens eget
rettiget vedrørende det revisionsentreprenørselskab, der udfører
forslag til Privatvejsloven, som
arbejdet. Og så er det jo i øvrigt
transportministeren hurtigt så, at
også private – denne gang bilejerne
det var nødvendigt at udarbejde.
– der skal betale for de skader, der
opstår på deres biler som følge af
De ændringer, der af ministeriet
kommunernes manglende, ordentblev foreslået, drejede sig imidlertid lige vejvedligeholdelse af det
hovedsageligt om at styrke komoffentlige vejnet.
munerne i forhold til grundejerne
og meget lidt om forbedring af
Jeg er overbevist om, at det også i
grundejernes retsstilling. Der blev
de kommende år er yderst vigtigt, at
f.eks. foreslået længere frister for
vi grundejere står sammen, og det
kommunerne, når de ønsker at
gør vi bedst, hvis vi alle gennem
omdanne offentlige veje til private
vores lokale grundejerforening er
fællesveje.
medlemmer af paraplyorganisaJeg udarbejdede høringssvar som
tionen Grundejeren.dk (Fællesforeindeholdt forslag til en bedre retsningen af Grundejerforeninger i
stilling for grundejerne, men det er
København), så de af jer, der er
tvivlsomt, om det får nogen virkning medlemmer af en grundejerforening
overhovedet.
her i Valby, som – stadig – ikke er
medlemmer af Grundejeren.dk,
Der er ingen grund til at tro, at
opfordres på det kraftigste til at
denne tendens med at læsse omkost- melde jer ind. Der er mange fordele
ningerne over på ejerne af de private ved et medlemskab, bl.a. en
fællesveje stopper foreløbigt.
kollektiv forsikringsordning, on-line
Vi må se i øjnene, at vi i årene frem- advokatrådgivning og erfaringsover vil skulle stå på vagt over for
udveksling om vejvedligeholdelse
offentlige myndigheders forsøg på
og – frem for alt – mulighed for at
at vælte udgifter, som bør være
opnå politisk indflydelse, fordi vi er
offentlige, over på os, som myndig- mange, og det er meget nødvendigt
hederne åbenbart opfatter som
nu om dage, hvis vi skal gøre os håb
“nyttige idioter”.
om at dæmme op for den ekstra
Nu hvor sneen er væk, kan man
beskatning af ejere af villaer og af
tydeligt konstatere, at der er sket
private fællesveje, som kommunerstore skader på vejene, også de
nes politik jo reelt er et udtryk for.
Som følge af den økonomiske krise
leder kommunerne med lys og lygte
efter steder at spare, og hvad er
lettere end at rette søgelyset mod de
pligtopfyldende grundejere, som
bruger deres fritid og beskattede
midler på ganske gratis for kommunen at vedligeholde de private
fællesveje.
15
Angående
højvandslukkere!
I Politiken af 17. januar i år kan
man læse artiklen:
"Oversvømmelser kan undgås
langt billigere end hidtil antaget".
Kbh´s teknik-og miljøborgmester
Bo Asmus Keljdgaard nævner, at
husejere typisk skal punge ud med
20-25.000 kr. for en effektiv højvandslukker i kælderen.
Selv har jeg installeret en højvandslukker i mit gulvafløb i
kælderen bestående af en lille
gummibold, som flyder op og
lukker af for kloakvandet udefra,
når det stiger.
Indkøbspris hos en VVS-forhandler - ca. 150 kr. !!!
Hvor får Bo det astronomisk høje
tal fra ?
Jeg gætter på, at Bo tænker på en
højvandslukker installeret ude i
kloaksamlebrønden, hvor typisk
både kloak- og tagrenderegnvand
samles før udledning til det
offentlige kloaknet.
Prisen på en sådan løsning er
ganske rigtigt omkring 20-25.000
kr.
Problemet ved en sådan løsning er
imidlertid, at ens eget regnvand
fra tagrenderne samt øvrigt spildevand (når højvandslukken har
blokeret for det offentlige kloaknet) simpelthen løber tilbage og
ind i kælderen.
For at forhindre dette - har man
så 150 kr´s gummibold-løsningen.
Hvorfor ikke nøjes med den ???
Med venlig hilsen
Torben Mark-Hansen
Bangsbo Plads 51
2720 Vanløse
PS! Problemerne bliver først
svære, hvis man har toilet installeret i kælderen.
PS! PS! Kbh´s Kommune bør
under alle omstændigheder
påbegynde en kritisk gennemgang
/renovering af sit kloaknet.
Privatvejsloven i høring
Grundejeren.dk har indgivet nedenstående høringssvar i forbindelse med den
igangværende revidering af privatvejsloven
Stk. 3. Taksationsmyndighederne skal
København, den 15. november 2010
TRANSPORTMINISTERIET, Departementet,
Att.: fm. Søren Møller Larsen, Frederiksholms Kanal 27 F, 1220 Kbh. K
Tak for skrivelse af 11. oktober med udkast til Forslag til lov om private
fællesveje, modtaget 2. november 2010.
På vegne af GRUNDEJEREN.DK (Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København) fremkommer jeg hermed med foreningens
bemærkninger, indføjet med rødt:
Lovteksten:
Ad § 1.
§ 1. Loven skal medvirke til at sikre, at
private fællesveje er indrettet teknisk
forsvarligt, at vejene er i god og forsvarlig
stand i forhold til færdslen på vejene, og at
privates dispositioner i forbindelse med
vejene ikke er i strid med den offentlige
planlægning. Loven skal desuden
medvirke til at sikre, at såvel private som
almene, offentlige hensyn i øvrigt
tilgodeses i forbindelse med private
fællesveje i byer.
Begrundelse:
På trods af at der er visse forbedringer af
ejere af private fællesvejes retsstilling i
lovforslaget, tilgodeser det i meget høj
grad offentlige interesser. Under hensyn til
at private fællesveje ejes af grundejerne, ønsker vi en præcisering af, at der
i formålsformuleringen ligeledes skal tages
hensyn til de rettigheder, der følger heraf.
Ad § 57
§ 57. Grundejerne må ikke foretage
ændringer ved en privat fællesvejs
indretning eller anlæg, afspærre vejen eller
etablere eller ændre foranstaltninger med
henblik på regulering af færdslen uden
kommunalbestyrelsens
og politiets godkendelse.
Som nævnt under bemærkningerne til § 57
er det et problem i Københavns kommune,
at politiet i praksis yderst sjældent giver en
sådan godkendelse. Det er urimelilgt, at
vejejerne, som betaler al
vejvedligeholdelse, i praksis ikke kan opnå
tilladelse til at begrænse uvedkommende
færdsel på deres veje.
Kan der f.eks. udarbejdes et cirkulære,
der over for politiet i København
præciserer, at København ikke bør have
denne særstatus.
F.eks. gives der på Frederiksberg langt
flere godkendelser. Vi er bekendte med, at
København og Frederiksberg politi nu er
én enhed, men så vidt vi har fået oplyst, vil
det være Københavns politis holdning,
som videreføres.
Ad § 58, stk. 3
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som
betingelse for at behandle en anmodning
om optagelse af en privat fællesvej som
offentlig efter stk. 2 stille krav om, at
ansøgeren dokumenterer, at der er enighed
mellem de berørte grundejere om at ønske
vejen afspærret.
Det kan vel ikke være meningen, at der
skal være enighed? Kvalificeret flertal på
en generalforsamling må vel være nok!
Ad § 94
§ 94. Den, der efter aftale, servitut eller
anden bestemmelse, jf. § 13, stk. 1, og
§ 46, der er mere end 20 år gammel, er
forpligtet til at deltage i vedligeholdelsen
eller istandsættelsen af en privat
fællesvej eller i betalingen af omkostningerne herved, kan indbringe spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelsen skal
opretholdes, for de taksationsmyndigheder, der er nævnt i § 91.
Den pågældende kan også forlange, at
kommunalbestyrelsen indbringer sagen for
taksationsmyndighederne.
Stk. 2. Hvis taksationsmyndighederne
vurderer, at forpligtelsen væsentligt går ud
over, hvad der på baggrund af den
almindelige samfundsudvikling kunne
forventes, da bestemmelsen blev oprettet, kan de bestemme, at forpligtelsen
helt eller delvis skal bortfalde, eventuelt
mod erstatning.
16
pålægge de parter, der har interesse i
sagen, at afholde de udgifter ved taksationsforretningerne, som det påhviler
kommunalbestyrelsen at afholde efter
§ 62, stk. 2, i lov om offentlige veje. Ved
fordelingen af udgifterne mellem parterne
skal taksationsmyndighederne
tage hensyn til, om det har været rimeligt
at kræve sagen forelagt for
taksationsmyndighederne.
Bestemmelsen ønskes fjernet i sin helhed.
Begrundelse:
En automatisk ret til at indbringe en aftale
mv. for taksationsmyndighederne, blot
fordi den er mere end 20 år gammel, men
uden dokumentation for
kommunalbestyrelsen for at forholdene har
ændret sig til skade for klageren, er meget
vidtgående. Spørgsmålet bør uden tidsfrist
henhøre under de ordinære domstole, hvor
det bl.a. sikres, at den part, der ikke får
medhold, betaler sagsomkostningerne. For
Taksations-kommissionen sker ingen
tilkendelse af omkostninger, ej heller
f.s.v.a. ekspert-udtalelser, til den vindende
part, selv om denne er indklaget. Derved
pålægges vejejerne en urimelig
omkostning.
Bemærkningerne til lovforslaget:
Side 2, øverst:
Private fællesveje er arealer, som ejerne af
andre ejendomme end den eller de
ejendomme, som arealet ligger på, har fået
ret til at benytte som færdselsareal. Retten
er som udgangspunkt af
privatretlig karakter, idet retten til at
benytte de pågældende veje, hviler på et
særligt grundlag, typisk en aftale, der kan
være sikret ved tinglyst servitut. Private
fællesveje kan som udgangspunkt lovligt
benyttes af andre end de vejberettigede.
Vejene indgår således i vidt omfang
sammen med de offentlige veje i det
almindelige vejnet og er derfor undergivet
en offentligretlig regulering gennem
reglerne i lov om private fællesveje
(privatvejsloven).
De offentligretlige interesser, der knytter
sig til private fællesveje, varetages af
kommunerne.
Dette afsnit bør ændres til:
Private fællesveje er arealer, som ejerne
af de tilstødende ejendomme ejer og
benytter som privat færdselsareal.
De private fællesveje er undergivet en
offentligretlig regulering gennem reglerne
i lov om private fællesveje
(privatvejsloven). De offentligretlige
interesser, der knytter sig til private
fællesveje, varetages af kommunerne. De
privatretlige interesser varetages af
vejejerne.
Begrundelse:
En privat vej defineres ved, at den er
privat, og at den har én ejer/bruger.
En privat fællesvej er ligeså privat. Eneste
forskel er, at den har flere ejere/brugere.
Dette bør klart fremgå af loven og
bemærkningerne til den.
Ad pkt. 2.1.2.
2.1.2. Lovforslagets udformning
Lovforslaget ændrer ikke ved det grundlæggende princip, at private fællesveje og
brugen af disse er baseret på privatretlige
aftaler m.m., men samtidig er undergivet
en offentligretlig regulering. Som noget
nyt foreslås indsat en formålsbestemmelse,
der præciserer, at lovens formål er at give
kommunerne mulighed for at varetage det
offentliges interesser, herunder først og
fremmest at
private fællesveje er i god og forsvarlig
stand i forhold til færdslen på vejene, at
vejene teknisk er forsvarlige, og at de
privates dispositioner over vejene ikke er i
strid med planlægningen i det
pågældende område.
Det bør ligeledes fremgå, at:
Loven formål tillige er at sikre, at ejerne af
de private fællesvejes rettigheder over
disse tilgodeses i videst muligt omfang,
især under hensyn til, at disse ejere betaler
alle omkostninger i forbindelse med de
private fællesvejes vedligeholdelse.
Ad pkt. 2.2.1.
2.2.1. Gældende ordning
Reglerne i privatvejsloven gælder for
private fællesveje og på enkelte punkter
rent private veje og områder. …
Begrebet “rent private veje” eksisterer
ikke juridisk.
Derfor bør ordet “rent” fjernes. Private
fællesveje er lige så private som private
veje. Eneste forskel er, at private
fællesveje har flere ejere/brugere.
Ad pkt. 2.2.2. (3. afsnit)
Det har været overvejet, om det kunne
være hensigtsmæssigt at afskaffe
sondringen mellem private fællesveje på
landet, hvor kommunens muligheder for at
regulere er begrænsede, og private
fællesveje i byer og bymæssige områder,
og i stedet indføre ét regelsæt gældende
for alle private fællesveje.
Vurderingen er, at der fortsat er en sådan
forskel på funktionen af private fællesveje
på landet og i byer, at der bør være to
forskellige regelsæt.
Ejerne af private fællesveje i Køben-havns
kommune føler, at denne forskel på
funktionen af private fællesveje på landet
og i byer har været en “glidebane”, som
over tid har bevirket, at private fællesveje i
byer opfattes som offentlige, men med den
store forskel, at det ikke er offentlige
midler, der anvendes til deres
vedligeholdelse.
Som tidligere nævnt, har vejejerne ingen
reel mulighed for at begrænse uvedkommende og ofte tung færdsel på deres
private fællesveje, idet Københavns politi
rutinemæssigt giver afslag på begæring om
skiltning (såvel autoriseret som
uautoriseret), som kunne medvirke til at
begrænse denne færdsel, blot med den
begrundelse, at en skiltning må formodes
ikke at ville flytte nogen færdsel.
Vi ønsker derfor , at der indføres ét
regelsæt gældende for alle private
fællesveje i Danmark med det formål, at
kommunens muligheder for at regulere
vejejernes rettigheder begrænses.
Ad side 7, sidste afsnit:
For at imødegå KL’s bekymring for de
økonomiske konsekvenser af forslaget
foreslås det, at en kommune skal kunne
stille krav om, at ansøgeren dokumenterer, at der er enighed mellem de
berørte grundejere om at ønske vejen
afspærret som betingelse for at behandle
en anmodning om optagelse af en privat
fællesvej som offentlig efter
bestemmelsen.
Det bør vel være ikke “enighed”, men:
Vedtaget med kvalificeret flertal på en
generalforsamling.
Side 10, pkt. 5:
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skal bidrage til at klargøre
lovgivningen om private fællesveje og
dermed gøre det lettere for borgerne at
forstå og indrette sig på lovgivningen.
Pkt. 3 og 4 hedder: Økonomiske og
administrative konsekvenser for hhv. det
offenlige og erhvervslivet, hvor der lægges
vægt på, at lovforslaget ingen negative
konsekvenser har.
Pkt. 5, som omhandler borgerne, udelader
“økonomiske” og nævner kun
administrative:
Det er ønskeligt, at der i bemærkningerne
ligeledes redegøres for de økonomiske
17
konsekvenser, som lovforslaget må
forventes at have for borgerne/ejerne af de
private fællesveje, især da vi i forvejen
oplever det som en ekstraskat, at vi skal
betale al vedligeholdelse (og af beskattede
midler, samtidig med at vi betaler til
vedligeholdelse af de offentlige veje over
skatten), uden at dette modsvares af en ret
til at bestemme over brugen af vores
private fællesveje.
Side 15, 4. afsnit:
Private fællesveje og fællesstier er arealer,
som ejerne af andre ejendomme end den
eller de ejendomme, som arealet ligger på,
har ret til at benytte som færdselsareal. En
sådan vejret er som udgangspunkt af
privatretlig karakter. Den hviler typisk på
en aftale med ejeren af arealet. …
Bør ændres til:
Private fællesveje og fællesstier er arealer,
som vejejerne eller ejerne af de
ejendomme, som støder op til disse, har ret
til at benytte som færdselsareal. En sådan
vejret er af privatretlig karakter. Andre kan
have vejret som følge af privat aftale med
ejerne. …
Det typiske er ikke, at vejretten hviler på
en aftale, men derimod som hovedregel på
grundejernes tinglyste ejendomsret.
Afslutningsvis: Som det fremgår af
ovenstående, har vi hovedsageligt forholdt
os til Kapitel III og med hovedvægten på
det, vi oplever som en urimelig retstilstand:
At alle i princippet har ret til at benytte
vores private fællesveje, uden at det
offentlige bidrager økonomisk til at
vedligeholde disse, er i realiteten en
ekstra beskatning af ejerne af private
fællesveje.
Vi ønsker derfor, at vor ejendomsret
over de private fællesveje udmøntes i en
(med)bestemmelsesret, eller at det
offentlige betaler en del af omkostningerne til vejvedligeholdelse, således
at denne urimelige forskelsbehandling
af borgerne ophører.
Med venlig hilsen,
GRUNDEJEREN.DK
Birgit Philipp
Cand.jur., næstformand
Operation Dagsværk laver udstilling
hos Sundbyernes Grundejerfællesskab
I forbindelse med Operation Dagsværk 2010 omdannede lokale gymnasieelever
grundejerfællesskabets butiksvindue til en udstilling om kvarterets Områdeløft. Det er et
eksempel på godt samarbejde mellem grundejere og det kommunale områdeløftprojekt.
I flere københavnske bydele er der
områdeløft i gang. Områdeløft er
helhedsorienterede projekter, der i
en kort årrække sætter intensivt ind
for at give kvarterets bygninger,
veje, pladser, kultur og klima et løft.
På Amager har Sundbyernes Grundejerfællesskab grebet muligheden
for at præge udviklingen ved at gå i
dialog med områdeløft.
Operations dagsværk
i foreningens vindue
Et aktuelt eksempel på denne dialog
er, at Sundbyernes Grundejerfællesskab har inviteret områdeløft helt
ind i deres lokale.
De har både stillet lokalet til
rådighed for områdeløftmøder og
ladet deres butiksvindue omdanne til
en udstilling om områdeløft. For
Birgitte Maltesen fra grundejerfællesskabet er det kun helt naturligt:
“Som Grundejerfællesskab er vi kun
glade for at bakke op om områdeløftet.
Det er til stor fordel for alle, at der
sker en helhedsindsats og at vi er
med i det. Vi inviterer meget gerne
Områdeløft helt ind i vores vindueskarm, hvis det kan gøre at flere
opdager de muligheder der er for at
søge penge og lave projekter.”
Et kreativt og usædvanligt trekløver bestående af unge gymnasielever, en
lokal grundejerforening og et kommunalt Områdeløft tog i uge 44 fat på at
give grundejernes butiksvindue et total-makeover. Anledningen var
Operation Dagsværk, og resultatet blev en vinduesudstilling med spraglede
områdeløftbannere og mini-lygtepæle.
Gymnasieelev Ida Thalbitzer, der
er ved at flytte hjemmefra og ind i
Sundholmskvarteret fortæller:
Generationsmøde
“Jeg har lært meget om kvarteret.
Vinduesudsmykningen blev skudt i
Nu glæder jeg mig endnu mere til
at flytte hertil. Det er let at få indgang til Operation Dagsværk 2010,
flydelse og lære nogen at kende
hvor to lokale gymnasieelever tog
gennem områdeløftet, og måske
fat med hæftepistoler og tommekomme til at lave et projekt.
stokke.
Det giver mig en tryghed ved at
De omdannede butiksvinduet til en
udstilling, der fortæller om de lokale flytte hertil, og giver mig helt klart
lyst til at være med til at præge
områdeløftprojekter og muligkvarterets udvikling”.
hederne for at lave projekter, der
skaber liv og livskvalitet i kvarteret.
Grundejerne med i
Udsmykningen blev samtidig et
møde mellem de yngre og den mere områdeløftets styregruppe
Birgitte Maltesen er også med i
etablerede generation af sundbyområdeløftets styregruppe, der er
boere.
18
sammensat af ejere, andelshavere,
lejere og frivilligt aktive fra
kvarteret.
Også her sørger hun hele tiden for at
der er dialog mellem de kommunale
udviklingsprojekter og grundejernes
ønsker for kvarteret: “Dialogen med
områdeløftet er vigtig for os, der bor
og er grundejere i kvarteret. Jo mere
dialog vi har, jo mere dynamik og jo
mere kan vi være med til at udvikle
hele kvarteret i fællesskab. Det er
positivt”, udtaler Birgitte.
Om vinduet siger Birgitte: “Det er
sjovt at se vinduet forandre sig. Man
kan godt se, det er unge mennesker,
der har været på spil- fx fordi der er
kommet mange flere farver i
vinduet. Før var det en rigtig flot
tilbageskuende udstilling om det
historiske kvarter - nu peger
udstillingen frem mod de projekter,
man kan søge penge til at lave. Det
er nyt og dynamisk”.
Sundholmskvarterets Områdeløft
varer fra 2008 - 2014.
Også i Gl. Valby, i Husum og i Skt.
Kjelds kvarter på Østerbro foregår
der lige nu Områdeløft. Læs mere
på www.kk.dk/sundholmsvej eller
www.kk.dk
Renovation i snevejr
En grundejer i Brønshøj mener - i lighed med flere andre
læsere - at Københavns kommune bryder renovationsaftalen!
FAKTA
Sundholmskvarteret
Sundholmskvarteret er et socialt
udsat boligområde på Amager,
hvor der frem til 2014 foregår et
helhedsorienteret områdeløft.
Området grænser op til DR byen
og Amagerbrogade og
omkranser den gamle
arbejdsanstalt Sundholm.
www.kk.dk/sundholmsvej
Kontakt
Sundholmskvarterets
Områdeløft
Eva Christensen
presseansvarlig
Direkte tlf.: 3263 0299
mail: evchri@tmf.kk.dk
De fleste Grundejere indgår hvert
år en renovationsaftale med Københavns kommune om, at kommunen
foranstalter renovation og opkræver betaling herfor.
Når kommunen bryder denne aftale
ved ikke at fortage den aftalte renovation, så er det uhæderligt. Jyske
lov siger at: “ Aftaler er aftaler og
aftaler skal holdes”. Københavns
kommune har brudt aftalen mange
gange i 2010 og er allerede godt i
gang i 2011 med at bryde aftalen.
Kommunen bryder aftalen ved ikke
at hente affald, når det er snevejr.
Jeg har boet på Bornholm i 6 år, i
Stockholm i 3 år og i Oslo i 7 år.
Her har jeg altid kunnet få hentet
skrald, selv når der var mere end en
meter sne. Jeg har arbejdet i Polen.
Her blev skraldet altid hentet.
Jeg ved, at gode venner og familie i
Herlev, Gladsaxe og Frederiksberg
får hentet skrald, selvom de har lige
så meget sne som i København.
Jeg ved også at beboere i Napoli
ikke får hentet skrald, så Napoli
ligner København.
Københavns skraldemænd får en
høj løn. Måske skulle vi hente
skraldemænd fra Herlev, Gladsaxe
eller Frederiksberg, hvor skralde-
19
mændene er snegående og har lært
at hente skrald, selv når der er sne.
Skraldemændenes køretøjer har
også dæk, som ikke kan køre selv i
lidt sne. Det oplevede vi for et par
uger siden. Måske skulle de
anvende egnede køretøjer og lære at
bruge køretøjerne, når der er sne.
De kan sikkert få et kursus i
skraldeafhentning i snevejr i en af
nabokommunerne.
Når man henvender sig til
kommunens medarbejdere, giver de
udtryk for, at de er meget tilfredse
med, at skraldemændene ikke
afhenter skrald, når der er sne.
Begrundelsen er, at det har
medarbejderne og skraldemændene
aftalt. Der må ikke være nogen
risiko for, at skraldemændene kan
skades. At dele af København er
sundhedsfarlig og ligner en svinesti
er ikke interessant.
De politisk ansvarlige er ligeglade eller er de? Selvfølgeligt er de det.
De har lavet aftaler.
Så jeg føler mig snydt af Københavns Kommune, som bryder en
aftale. Og det er der sikkert mange
andre, der gør.
Nu skal postkassen helt ud til vejen!
Den nye postlov berører 775.000 villa og parcelhusejere, der skal montere ny postkasse
eller flytte den gamle til skel inden årets udgang.
Fra 1. januar 2012 er det et krav, at alle boliger har en
postkasse ved vejen. Det er der små 800.000, som ikke
har – og derfor skal de i løbet af året sørge for, at det
bliver gjort efter forskrifterne. De nye regler er en
konsekvens af den ny postlov, som Folketinget vedtog i
december 2010.
For villa- og parcelhusejerne gælder følgende retningslinjer:
Postkassen skal være placeret således, at postbuddet
kan aflevere posten fra offentlig vej uden at stige af
cyklen.
Offentlig vej inkluderer i denne forbindelse også
fortov, offentlig sti eller privat fællesvej.
Postkassen skal være let at komme til og må ikke
være dækket af bevoksning el.lign.
Underkanten af postkassens sprække skal være 100120 cm over terræn.
Postkassen skal være tilstrækkeligt belyst, og der
skal være synligt og tydeligt navneskilt på den.
Postkassen skal være forsynet med lås.
Postkassen skal være gjort fast, så man ikke uden
videre kan fjerne den.
Bor der to eller flere i huset, der ønsker hver deres
postkasse, skal postkasserne placeres lige ved siden
af hinanden.
Hvis din hoveddør sidder helt ud til skellet, må du
dog godt have en brevsprække i døren.
Det er husejerens ansvar at postkassen er korrekt
monteret.
Såfremt din postkasse ikke opfylder reglerne, kan
postbuddet efter 1. januar 2012 nægte at aflevere din
post hos dig. Konsekvensen af dette er, at du enten skal
afhente din post på posthuset, eller at posten sendes
retur til afsender. For handicappede er der dog mulighed for at søge dispensation. Det skal ske hos din
kommune, der træffer afgørelse i sagen og giver både
dig og postvæsnet besked om afgørelsen.
Se mere om reglerne for hvordan og hvor postkassen
monteres på den hjemmeside, PostDanmark har
etableret til formålet:
http://www.nypost.postdanmark.dk
Når du placerer din nye postkasse, skal du være forsigtig, når du graver hullet til holderen.
Nogle steder ligger telefon-, tv- og el-kabler forholdsvis
tæt på overfladen. Er det tilfældet, skal du udvise forsigtighed, så du ikke kapper forbindelsen.
For en del husejere er opgaven med at grave hul, støbe
osv. en stor opgave, og der er også mange der ikke har
tid eller lyst til at sætte sig ind i reglerne for, hvor postkassen skal placeres. For dem er der heldigvis hjælp at
hente hos postkassemontøren, som tilbyder at klare
opgaven for private over hele landet.
“Vælger man at købe postkasse og montering hos
Postkassemontøren klares alt det praktiske. Kunden kan
vælge mellem flere forskellige postkasser på hjemmesiden og angive hvor postkassen skal monteres.
Herefter klarer Postkassemontøren resten, leverer og
monterer postkassen efter forskrifterne”, forklarer
Martin Petersen, indehaver af Postkassemontøren.
Han fortæller videre, at de altid støber standeren fast
samt tjekker, at der ikke er kabler til El, TV eller
telefon, der hvor de graver.
Postkassemontøren tilbyder rabat til grundejerforeninger.
Rabat til grundejerforeninger
Grundejerforeninger har mulighed for at kontakte
Postkassemontøren og opnå op til 15 % rabat.
Alle grundejerforeningens medlemmer får glæde af
den aftalte rabat, der fratrækkes automatisk.
Postkassemontøren forhandler postkasser og
tilbyder også montering hos private.
Ingen administration for grundejerforeningens
bestyrelsesmedlemmer.
Servicen er landsdækkende (dog kun til brofaste øer).
Kontakt postkassemontøren på
info@postkassemontoeren.dk eller tlf: 5023 1056
Postkassen monteres jf. den nye postlov og støbes fast.
Ingen overgravede kabler - der undersøges med
kabelsøger inden montering.
Se mere på www.postkassemontoeren.dk
20