Kom med på beatet - Lærerstuderendes Landskreds
Transcription
Kom med på beatet - Lærerstuderendes Landskreds
Tilsynsrapport for den interne skole på: Holbogaard Nabgyden 10 5600 Faaborg Kontakt: holbrogaard@holbrogaard.dk Dato: Det anmeldte tilsyn fandt sted den 05. 05. 2011. Tilsyn foretaget af: Pædagogisk konsulent Mona Pagaard Nielsen, Fagsekretariatet for Undervisning, Østerågade 40, 5672 Broby (monan@faaborgmidtfyn.dk - Tlf. 7253 3258) Skoleleder Karin Basse, Faaborg Sundskolen, Sundvænget 9, 5600 Faaborg Mail kaba@faaborgmidtfyn.dk tlf. 7253 3421 Deltagere ved tilsynet: Fra skolen deltog leder Carsten Lauritsen, samt lærer Sabine Foss. Beskrivelse af tilsynet: Opholdstedet Holbrogaard rummer pt. 10 elever, hvoraf de 9 er tilknyttet skoledelen. De 9 elever fordeler sig i alderen 14-17 år, og alle bor på opholdsstedet. Eleverne er fordelt i en 8. klasse med 5 elever og en 9. klasse med 4 elever. Der er tilknyttet 3 lærere til skoledelen, hvoraf den ene lærer er på deltid. Det anmeldte tilsyn blev indledt med et kig forbi undervisningen hos de fire elever i 9-klassesgruppen. Alle fire elever går til 9. klasses afgangsprøver på Sundskolen i alle fag (undtagen tysk), og havde netop afsluttet tre dage med skriftlige prøver. Klassen blev undervist i dansk med udgangspunkt i et fælles undervisningsmateriale. Emnet var reklameanalyse - repetition til den mundtlige eksamen. Undervisningen bar præg af at være struktureret med et relevant fagligt fokus. Eleverne var fokuserede og aktive og der var en god og opmærksom kontakt til den enkelte elev. Undervisningen: Skoledelen har nyrenoverede og særdeles gode fysiske rammer med et stort grupperum, et sofaafsnit, puderum og en multisal. I denne sal indledes dagen med fælles morgengymnastik for alle elever. Der findes desuden to undervisningslokaler til henholdsvis 8. og 9. klassesholdet, og et depot med opdaterede undervisningsmaterialer på hylderne. Der er bærbare pc’ere til alle elever. Der opleves et godt læringsmiljø med gode relationer mellem lærere og elever. Alle elever undervises med udgangspunkt i et grundskema for 8. og 9. klasse. Af grundskemaet fremgår det, at der undervises i den relevante fagrække for årgangene. Det oplyses, at timetallet opfylder undervisningsministeriets minimumskrav på de pågældende klassetrin. Enkelte elever kører i perioder med individuelt tilpassede skemaer, som der løbende følges op på. Der er undervisning mandag til onsdag fra 8.30 til 15.00. Torsdag til 16.00 og fredag afsluttes kl. 12.15. Der er vekslende brug af holdundervisning og individualiseret undervisning, men i samfundsfag, geografi og idræt undervises hele gruppen samlet. Fysikundervisningen afholdes på Faaborg Sundskolen ved lærer Johnny Brandt. Der forefindes årsplaner for fagene. Evaluering og test Der udarbejdes individuelle undervisnings- og elevplaner, som løbende evalueres og opdateres to gange årligt. Læseplan og faglige mål for den enkelte elev indgår som en integreret del af behandlingsplanen. Elevplaner fra januar 2011 er sendt til Fagsekretariat Undervisning og til PPR. Der anvendes systematisk (to gange årligt) faglige test i matematik (MG og FG) og dansk (ST og TL), som et oplæg til elevsamtaler (på undervisningsdelen) og heraf følgende udarbejdelse af de individuelle elevplaner. Eleverne har gennemført de nationale tests efter en del tekniske problemer med oprettelsen. UU-vejledning Der er et velfungerende samarbejde med UU-vejlederen Anne Birte Rasmussen fra UU-Sydfyn. Hun har et godt og indgående kendskab til eleverne, og der arbejdes med uddannelsesplaner for alle elever. Det oplyses at alle fire nuværende afgangselever har tilrettelagt, hvad de skal efter sommerferien. Samarbejdet med distriktskolen Der er et godt samarbejde med Sundskolen, bl.a. i forhold til fysikundervisningen og til eksamen. Der samarbejdes blandt andet i forhold til at modtage læseplaner fra Sundskolen i de fag, hvor eleverne skal til eksamen. Kurser og videreuddannelse Hele personalegruppen har gennemført en to-årig miljøterapeutisk grunduddannelse, som danner rammen for en fælles pædagogiske tilgang til børnegruppen. Personalegruppen er desuden delt i to grupper, som månedligt tildeles ekstern supervision ved Elise Søndergaard. Herudover er der fastlagt et supervisionsforløb for lærergruppen i forhold til undervisningsområdet. Helhedsindtryk: Det anmeldte besøg på Holbrogaard gav indtrykket af en godt fungerende og velorganiseret skoledel, hvor gode fysiske omgivelser danner rammen om en faglig dygtig og engageret personalegruppe. Såvel ledelse som medarbejdere fremstår som meget kompetente i forhold til målgruppen og opgaven. Fremtidige fokusområder: - Tanken om faglig sparring og udveksling på tværs af de interne skoler i forhold til undervisningens organisering og indhold kan være interessant at videreudvikle. Dato: 12. 05. 2011 Mona Pagaard Nielsen