3.10 Beregning af vandbølgers fart

Transcription

3.10 Beregning af vandbølgers fart
HF-SØFART
FREDERIKSHAVN
UDDANNELSE
Skagen Skipperskole
UDFORDRINGER
Frederikshavn Gymnasium
& HF-kursus
OPLEVELSER
HF-Søfart
HF-Søfart er en treårig gymnasial uddannelse, hvor du veksler mellem undervisning
på gymnasiet, MARTEC og Skagen Skipperskole.
På andet år har du mulighed for at komme
på togt med Skoleskibet DANMARK eller
deltage i en tilsvarende søfartsuddannelse
i land.
HF-Søfart er en teoretisk uddannelse. Du
får en HF-eksamen, der giver adgang til de
videregående uddannelser. Derudover får
du grunduddannelsen til skibsassistent og
kan efter din afsluttende eksamen arbejde til søs i handelsflåden.
HF-Søfart giver direkte adgang til de maritime uddannelser som
Skibsfører og Maskinmester på professionsbachelorniveau. Efter
individuel vurdering kan du opnå merit til dele af uddannelserne.
Opbygning af HF-Søfart
Her kan du se hvordan en uge kan forløbe på HF-Søfart
Mandag
Tirsdag
Gymnasiet
MARTEC
Onsdag
Torsdag
Fredag
Gymnasiet Gymnasiet Gymnasiet
Derudover er der forskellige andre aktiviteter i løbet af et år f.eks.
undervisning på Skagen Skipperskole, Brandskolen samt søfartsuddannelsen på enten Skoleskibet DANMARK eller i land.
En spændende og afvekslende uddannelse
HF-Søfart tilbyder, med sit indhold og
sin opbygning, et meget afvekslende
forløb. I HF-delen lægges der vægt på
teori og metode, og der læses en del.
I søfart-delen lægges der vægt på
både det praktiske, det teoretiske og
de håndværksmæssige færdigheder.
HF-Søfart stiller store krav til dig i
løbet af uddannelsen. Det betyder, at
du skal være indstillet på at yde en
stor indsats for at gennemføre uddannelsen.
Da uddannelsen kan bruges som et
springbræt til en maritim lederuddannelse, betyder det, at du vil få dig
gode kundskaber i bl.a. dansk, matematik, fysik og engelsk.
Uddannelsens indhold
På Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus bliver du undervist i dansk
A-niveau, engelsk B-niveau, kultur- og samfundspakken (historie B-niveau,
religion C-niveau og samfundsfag C-niveau), naturvidenskabspakken (kemi
C-niveau, biologi C-niveau og geografi C-niveau), matematik B-niveau, fysik
B-niveau, idræt C-niveau og mediefag C-niveau.
På Skagen Skipperskole er fagene bl.a. navigation og skibsteknik.
På MARTEC vil du få indsigt i motorlære, elektronik og automation. På skolens værksted undervises du i bl.a. svejsning, drejning og motormontage.
På Skoleskibet DANMARK eller det tilsvarende forløb på land får du din
grunduddannelse som sømand. Du bliver bl.a. uddannet i søsikkerhed, navigation, søvejsregler, førstehjælp, praktisk sømandskab og brandteori.
Adgangskrav
For at blive optaget på HF-Søfart skal du:
Have gennemført 10. klasse og være vurderet uddannelsesparat. (Du skal have en uddannelsesplan). I særlige tilfælde kan
du optages efter 9. klasse. I så fald skal du kontakte Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus for yderligere oplysninger.
Kunne optages på Skoleskibet DANMARK, medmindre du vælger
uddannelsesforløbet på land. Du skal være mellem 17½ og 23
år og have gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere for at
sejle med DANMARK. Efter din tilmelding til uddannelsen vil du
blive indkaldt til en optagelsessamtale.
På visse togter kan der kræves ren straffeattest, afhængigt af
hvilke lande skoleskibet skal besøge.
Har du tidligere været optaget på en maritim uddannelse, skal du
kontakte MARTEC og høre om dine muligheder for optagelse.
Sundhedsbevis
Et sundhedsbevis for søfarende og fiskere udstedes af en autoriseret søfartslæge. Af beviset skal det fremgå, at du er ”egnet
til skibstjeneste” og ”skikket til udkig”. Du må f.eks. ikke være
farveblind eller have skavanker, der gør, at du ikke kan deltage i
arbejdet på skibet.
Hvis du ikke opfylder betingelserne, kan du ikke optages på
uddannelse.
Bolig og økonomi
HF-Søfart er en SU-godkendt
uddannelse. Det vil sige, at når
du fylder 18 år, kan du søge
SU. Det første år af din uddannelse yder MARTEC støtte til
dig på ca. 2600,- om måneden
uanset alder, hvis du har mere
end 5 kvarters transport til
skolen.
I forbindelse med uddannelsen har du mulighed for at bo på
Frederikshavns kollegier. Se mere på www.frh-kollegium.dk
På togtet med skoleskibet skal du betale for kost og logi, uniform,
arbejdstøj, undervisningsmateriale m.m. De samlede udgifter afhænger af længden på togtet (normalt 10 – 12 uger). Du skal regne
med en samlet udgift på ca. kr. 20.000.
Tager du ikke med skoleskibet, men bliver på land, følger du i samme periode et tilsvarende uddannelsesforløb på MARTEC. Udgifterne
til dette er ca. kr. 700,- i alt, og det dækker lærebøger og undervisningsmateriale.
Fritid
Når du begynder som elev på HF-Søfart,
vil der blive afholdt forskellige arrangementer, så du kan lære Frederikshavn
at kende. Derudover er der tilknyttet en
kontaktperson, så du altid kan få hjælp
og vejledning om bolig, lektier, sport og
mange andre ting.
HF-Søfart har et tæt samarbejde med
Frederikshavn Ungdomsskole. Her kan
du deltage i mange forskellige aktiviteter f.eks. klatring, madlavning og meget
mere - også selv om du er over 18 år.
Du har også mulighed for at få lektiehjælp i lektiecaféen.
Læs mere om ungdomsskolen på
www.ungdomsskolen.frederikshavn.dk
I Frederikshavn kan du dyrke mange forskellige sportsgrene. Der er en
skøn natur og nogle af østkystens
bedste badestrande. Palmestranden
er den mest populære.
Hvert år afholdes der Rockparty
på Knivholt, hvor man kan opleve
mange af de største danske navne.
Derudover arrangeres der forskellige koncerter med både danske og
internationale kunstnere i Det Musiske Hus og Arena Nord
HF
HF-Søfart giver dig de samme muligheder som andre HF uddannelser. Det betyder, at du efter afsluttet eksamen kan søge ind på videregående uddannelser. Her kan du læse lidt om de to uddannelser,
hvor du kan opnår merit med en HF-uddannelse.
Maskinmester
Maskinmesteruddannelsen er en
videregående uddannelse, der er
anerkendt både i Danmark og udlandet.
Som maskinmester kan du vælge at
arbejde til søs eller på land. På land
har stort set enhver større virksomhed, der anvender tekniske anlæg
eller arbejder med teknisk udvikling,
brug for maskinmestre. Det kan f.eks. være som driftsleder, energikonsulent eller vedligeholdelseschef.
Til søs har maskinmesteren ansvaret for skibets tekniske installationer og den samlede vedligeholdelse. Ofte er maskinmesteren også
nøglepersonen, når skibets last skal håndteres med skibets eget
laste- og losseudstyr. Der stilles store krav til en maskinmesters tekniske indsigt og viden i en moderne og højteknologisk handelsflåde.
Læs mere om maskinmesteruddannelsen på www.martec.nu
Skibsfører
Som skibsfører har du et meget stort ansvar på et skib. Du er ansvarlig for stor set alt lige fra mennesker til lasten og skibets sejlads. Da jobbet er meget udfordrende, kræver det stærke personlige
egenskaber at være skibsfører i en international og moderne handelsflåde.
Skibsførere er meget attraktive for store virksomheder, både i
Danmark og udlandet, fordi de ofte er meget dygtige ledere og kan
fungere som problemløsere på et højt niveau. Du vil således få mulighed for at arbejde både til søs eller på land.
Tilmelding
Du skal søge om optagelse på www.optagelse.dk. Ansøgningsfristen er d. 15. marts med studiestart i august. Du kan få
mere information om uddannelsen hos Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus, Skagen Skipperskole og MARTEC. Du kan
også læse mere om skolerne på vores hjemmesider.
Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus
Kærvej 1, 9900 Frederikshavn
98 42 44 33
kontakt@frhavn-gym.dk
www.frhavn-gym.dk
Skagen Skipperskole
Bankvej 1, 9990 Skagen
98 44 33 44
post@skipperskolen.dk
www.skipperskolen.dk
Version 5 2013
MARTEC/Skoleskibet DANMARK
Hånbækvej 54, 9900 Frederikshavn
96 20 88 88
martec@martec.nu
www.martec.nu
www.hfsøfart.dk
Foto: Finn Føns, Niels Nyborg m.fl.