Deltagernes egne bud på de vigtigste læringspunkter

Tværsnitsmodel over psykologiske elementer i læring af boglige fag
I dansk læringsteoretisk tradition er bestemte elementer i boglig læring fremhævet hhv. underbetonet: Bemærk at de følgende seks psykologiske grundprocesser skal virke
sammen, om det samme faglige stofelement, samtidigt, 1) for at den boglige læreproces overhovedet kan starte, 2) for at sikre boglig læring af kvalitet dvs. tilegnelse af et
bestemt veldefineret fagligt indhold, 3) for at sikre en fagtilegnelse af større omfang. Figuren er et ”landkort” over de centrale elementer i den psykologiske dimension i
læreprocessen. Så at sige et ”tværsnit” af den boglige læreproces. Disse seks faktorer kan direkte påvirkes af undervisningen. Modsat faktorerne uden for selve læreprocessen,
se nederste tekstboks til venstre.
For at kunne tale
præcist om læring
som en særlig
psykologisk proces
må man have nogle
relevante ord, nogle
læringspsykologiske
begreber at tale med
Forståelse, fordybelse i analytisk hhv.
kreativ faglig tænkning og opgaveløsning,
kognition, metakognition, refleksion, kritisk
analyse, intellektuel selvopmærksomhed:
”Hvordan er det jeg tænker”? Ideudvikling,
læringsplanlægning, struktur og
strategiskift mht. fagets udfordringer
Tænkning
Kropslig
handlen
Organisere egne fagrettede læringshandlinger, praktisk og socialt i undervisningen og
ved ekskursioner, udforskning og
eksperimenter. Og i hjemmearbejdet.
Tidsfordeling job/skole, igangsætning af
læringshandling, handlekraft i den faglige
læringsaktivitet og tempo. Virkeliggørelse af
læringsplaner. Færdiggøre og aflevere
opgaver. Energi i den nødvendige motorik.
Sprog
Fagets sprog: Ethvert fag er også et
sprog: Fagudtryk, fagbegreber og
faglige sætningsformer. Diktion og
udtryk. En ”grammatisk” fagmæssig
logik i sammenstillingen af sproglige
budskaber om faget. Sprog om faglig
læring (Kunne bede om hjælp til
noget bestemt hhv. beskrive egen
læring). Faglig skrivekompetence:
Opsætning, struktur, orden. Samt
præcision i det almene sproglige
udtryk og forståelse. Optagethed af
ords betydning. Kendskab til
fremmedord
Fremhævede
elementer i dansk
læringstænkning
Læring
Af konkrete
fagelementer i
et bogligt fag
Underbetonede
elementer i dansk
læringstænkning
Energi til at holde faglæringen i gang
længe nok. Lystlogik, interesse, holden af
faget, kulturel socialisering, følelser,
værdier, nysgerrighed, læringens
meningsfuldhed, læringsmål, livsmål,
selvværd, selvtillid
Vigtige rammefaktorer er:
Begavelse: Niveau og profil,
elevens personlighed og
sociale kontaktformåen (f.eks.
til læreren), ungdomskulturer,
familiekulturens
skoleopfattelse, kønsroller,
elevens fysisk energi og
sundhed/livsstil (evt. misbrug),
socioøkonomi m.m. Miljøets
vurdering af meningsfuldhed
med læringen.
Motivation
Hukommelse
Sansning,
opmærksomhed &
koncentration
Faglig grundviden,
disponible forkundskaber,
viden om begrebers
indhold, fagligt ordforråd,
Præcist metodekendskab
mm. Præsent kendskab til
fagets vigtigste empiriske
elementer. Velstruktureret
viden om læring. Hukommelsen sikrer fastholdelse
og faglig korrekt genkaldelse og faglig eller
praktisk anvendelse af
kundskaberne.
Fange præcist, hvad der skal læres i
faget. Se og høre. Fokuseret & eksklusiv sensorisk og mental koncenRespekt for læreren & forældre,
tration på lærerens faglige stoffremkulturel koreografi, viljestyrke.
stilling og undervisningsmaterialer
Livsmål, vedholdenhed, selvdisog egen læring. Opdage hvad
ciplin, udholdenhed, anstrengelse,
opgaver går ud på, fokusere på
nødvendighedslogik, overvindelse
fagelementer og på de faglige
af vanskeligheder, og mestringssupportsystemer i klasseværelset
glæde/vilje ”jeg vil kunne dette”
Læs videre i Poulsen, S. C. Tilegnelse af boglige fagkundskaber, Slagelse: MetaConsult Forlag, 2006, 300 s.
K-421b, 130418 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse
www.metaconsult.dk
Nuancering af opgøret med "Den sorte Skole"
Dansk moderne pædagogik: Lystlogikken
Forståelsesorientering og kritisk problematiserende tænkning
Problemorientering, projektpædagogik, tværfaglighed, medindflydelse
Selvstændig udforskende aktivitet, procesfokus, selvvalg, moduler/emner
Den lærendes refleksion over egen erfaringsdannelse
Humanisme og demokrati - og en del socialisme - og nyliberalisme
Rummelighed, værdipluralisme, "alle skal uddannes"
Den sorte Skole: Tvangs- og nødvendighedslogikken
Stramt lærerstyret undervisning i naturvidenskabsfag, fremmedsprog mv.
Hovedvægt på læsning, skrivning og regning. Præcise fagkundskaber.
Systematisk og aktiv brug af hukommelsen – til tider uden forståelse
Forestillinger, som
også må
problematiseres og
videreudvikles
Her lagde "68kritikken" snittet og
udelukkede de
nedenstående
elementer
Her er vigtige
elementer, som delvis
også er vigtige i dag
Punktvis fokusering på komplekse semantiske kundskaber (salmevers)
Rigoristisk lærerstyret træning og øvelse i færdigheder
Ukritisk respekt for læreren som total autoritet mht. fag og verden og liv
Frasortering af det store flertal af elever ud af skolen
Kristen fundamentalistisk indoktrinering: Gud, konge, fædreland
Kultivering af ydmyghed og underkastelse: Intimiderende overhøring
Disciplin, detailregulering af elevernes opførsel: Ekstern viljeslogik
Autoritær fysisk og psykisk vold og afstraffelsesformer
Elementer, der er
uforenelige med en
moderne vestlig
uddannelseskultur
Ny figur 7.1 til Kap. 7: "Den fordrevne
hukommelse" i: Poulsen, S. C. Tilegnelse
af boglige fagkundskaber, Slagelse:
MetaConsult Forlag, 2006
K-309, 111102 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse
www.metaconsult.dk
Menneskets hukommelsessystemer
Implicitte (tavse)
Priming
Eksplicitte /deklarative (med sprog)
Procedural
Rækkefølge af handlinger
,
og tankefaser m.m. Kan
være eksplicitte
under
læring
- f.eks.
cykling eller
faser i
opgaveløsning Fonologisk
og siden
sløjfe
blive
implicitte
Halvt bevidste
kropslige
fornemmelser
Taktil
Eks.: genkendelse
af materialers
overflader fx tøj,
træ.
Spatial
Eks.:
Finde
vej i en
bygning
Semantisk
Episodisk
Viden og
erkendelse i
sproglig form
og faglige
tegnsystemer
Situationer og
følelsesbetonede begivenheder. Personlig viden. Livshistorie
Uvilkårlig opfangning i
øjeblikshukommelsen perceptuelt, sensorisk
Visueltrumlige
tegnebrædt
Central
eksekutiv
instans
Episodisk
buffer
Fastholdes og bearbejdes i
arbejdshukommelsen
Prospektiv
Perceptuel
kategorispecifik
Eks.: genkende en
vandkande eller en
kop næsten uanset
udformningen
hukommelse
kunne
forstås
som
eksplicit
plantænkning,
der når
ind i
fremtiden
Fæstnes i langtidshukommelsen og
konsolideres ved
repetition og
praktisk brug
Figur 8.1 s. 110, version 121105 i: Poulsen, S. C. Tilegnelse af boglige fagkundskaber. Slagelse: MetaConsult Forlag, 2006, 300 s.
K-334, 130301 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse
www.metaconsult.dk
Semantiske hukommelsessystemer og boglig læring
De tre semantiske
hukommelsessystemer
er knyttet til forskellige
dele af hjernen.
De er alle tre
nødvendige for
tilegnelsen af boglige
fagkundskaber.
Hvert system har sine
egne forudsætninger og
de tre systemer
fungerer helt forskelligt
Det kræver en særlig
indsats at flytte det
boglige vidensstof
videre fra det ene
system til de andet og til
det tredie. Det sker ikke
af sig selv
Forskellige læringsstile
kan have betydning for,
hvorledes en konkret
elev bedst tackler
overgangen mellem de
forskellige semantiske
hukommelsessystemer
Langtidshukommelsen
Glemsel
Kan indtræde i og efter
hver af de tre faser.
Løsrevne fagelementer
kan imidlertid fastholdes i
situationshukommelsen
selv om de ikke huskes
som del af en semantisk
faglig vidensstruktur
Spredt i hjernebarken. Stoffet
fæstnes bl.a. ved koncentreret
indsats med gradvist fravalg af
support-systemer og
selvoverhøring igen og igen.
Arbejdshukommelsen
I hjernens pandelapper. Det faglige
stof fastholdes og bearbejdes
midlertidigt ved en bevidst
anstrengelse støttet af supportsystemer og forkundskaber samt
bevidst tænkning og vilje.
Øjeblikshukommelse
Hjernen opfanger af sig selv det
faglige stof, der er kommet ind i
opmærksomhedsfeltet og fastholder
det i nogle sekunder. Sker i
sansecentrene. Eleven kan i
betydeligt omfang bestemme hvad
opmærksomheden rettes mod.
Konsolidering
Hvis stoffet i langtidshukommelsen
skal bevares og
kunne genkaldes
aktivt (dvs. ikke blot
genkendes) - og
anvendes - skal det
repeteres med
stigende intervaller
og i forskellige
situationer. Vigtigt at
have et
begrensmæssigt
”kategorielt”
”landkort” over
fagkundskaberne
Ny figur til Kap. 9: "Boglige hukommelsessystemer" i: Poulsen, S. C. Tilegnelse af boglige fagkundskaber, Slagelse: MetaConsult Forlag, 2006. 300 s.
K-307,130419 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse
www.metaconsult.dk
Nødvendige og tilstrækkelige læringsfaser ved tilegnelse af boglige fagkundskaber
AFKLARING:
A) Læringsbeslutning: En personlig og (familie-)kulturel udviklingsfase.
(Situationshukommelsen). Vejledning o.l. kan være afgørende. Produkt:
Fysisk og psykisk fremmøde, vilje til at lære og nærvær i undervisningen.
LÆRING:
Læringsforberedelse
B) Opdagelse af nye fagelementer og læringsmål: Øjeblikshukommelsen
Opmærksomhed på lærerens fagfremstilling. Opnåelse af en klar ide om næste
læringsmål, lektier og opgaver efter mødet med ny faglighed. Faglige forkundskaber og læringskompetencer mobiliseres. Faglige materialer, situationsvilkår
og andre supportmuligheder afklares. Produkt: Konkret læringsparathed mht.
bestemte fagkundskaber, bestemte læringsmål.
Tilegnelsesfaser
C) Forståelses- og metodefase frem til første mestring : Arbejdshukommelsen
Aktiv selvstændig bearbejdning i arbejdshukommelsen støttet af indre og ydre
supportsystemer. Selvstændig metodisk virksomhed. Kombination med
hidtidige boglige fagkundskaber. Produkt: Supportafhængige midlertidige
(ustabile) nye fagkundskaber.
D) Hukommelsesfasen: Langtidshukommelsen
Fæstnelse af de nye fagkundskaber i langtidshukommelsen. Og opbygning af et
mentalt oversigtskort (kategorier) over kundskaberne til brug ved genkaldelse.
Produkt: Supportuafhængige foreløbigt stabile fagkundskaber.
Testfase
KONSOLIDERING
vedligeholdelse
og langtidssikring
E) Fagtest, eksamen og prøver: Øjebliks-, arbejds- og langtidshukommelse
Konstatering og demonstration – for den lærende person selv og for andre - af
læringsresultater ved faglige prøver. Genkaldelse og brug af fagkundskaber
uden support. Produkt: Synliggørelse af de fagkundskaber, som er mestret.
F) Intervalrepetition, faglig anvendelse af kundskaberne og nye boglige fagtest.
Produkt:Viljesbestemt langtidsgenkaldelse af fagkundskaber til faglig brug.
Indarbejdelse af fagkundskaber i tværfaglige kompetencer.
G) Omsætningen af det lærte i andre kontekster. Praktikfase:
Udvikling af præstationskompetencer. Brugsfase: I erhvervsarbejde,
videregående læring eller hobbies. Produkt: Arbejdsresultater hhv. nye
fagkundskaber eller interessant mental udvikling.
Dette er Figur 13.2, version 130418, af s. 180 i: Poulsen, S. C. Tilegnelse af boglige fagkundskaber. Slagelse: MetaConsult Forlag, 2006, 300 s.
K-336c, 1304128 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse
MOTIVATIONSPROCES:
Integration og udvikling
eller fravalg, forvirring evt.
blokering eller aggression:
Når den lærende person skal
leve med sine egne nye
læreprocesser, fagkundskaber og kompetencer, vil
der ske en personlighedspsykologisk, social og
kulturel proces og bearbejdning heraf. Nye kundskaber
har effekt på elevens eller
kursistens liv.
Afgørende er, at læringen og
indsatsen alt i alt af personen
selv bedømmes som
meningsfuld.
Bearbejdningen af læringens
konsekvenser kan føre til
bedre engagement og
integration af personen i
læringsmiljøet - skolen - og
værdsættelse i familien eller der kan ske det
modsatte eller noget tredie.
Processen kan være stærkt
følelsesbetonet og de
forskellige følelser kan virke
fremmende eller hæmmende
ind på den videregående
læringsvirksomhed. Der
opstår herved gradvist en
”læringshabitus”.
Det gælder såvel "gammeldanskere" som "nydanskere".
www.metaconsult.dk
CV: Chefkonsulent cand. psych. Sten Clod Poulsen, MetaConsult
Uddannelse: Uddannet som cand. psych. med specialisering inden for psykologiskpædagogisk forskning. Videreuddannelse: Studieophold v. Institut for organisation og
arbejdssociologi KHH. I en årrække deltagelse i intensive konsulentuddannelser inden for
gestaltpsykologi og systemisk psykologi mv.
Konsulentarbejde og selvstændig: Konsulentarbejde fortrinsvis i uddannelsessektoren.
Konsulent hos erhvervspsykologerne „Kjær & Kjerulf“ i 1990-1991 med opgaver i
erhvervsvirksomheder. Fra 1991 selvstændig og direktør for „MetaConsult“ med
konsulentarbejde primært i uddannelsessektoren.
MetaConsults virksomhedsområde: Ny læringstænkning, metoder og modeller om
kompetenceudvikling og intensivering af læring. Læringsstil og elevplaner. Uddannelse af
teamkoordinatorer i lærerteam. Udvikling af lærerteam. Lederteambuilding og pædagogisk
udvikling i skoler og uddannelsesinstitutioner. Psykisk arbejdsklima. Kollegial supervision.
Empiriske erfaringsopsamlende evalueringsprojekter. Se kundeudtalelser på hjemmesiden.
MetaConsult Forlag: MetaConsult omfatter tillige et forlag, der har udgivet bøger,
teksthæfter, træningsvejledninger, pædagogiske posters og videofilm se webside. Senest:
Poulsen, S. C. Tilegnelse af boglige fagkundskaber. Slagelse: MetaConsult, 2006, 300 sider, pris
345 kr. plus forsendelse 65 kr. ved køb direkte fra forlaget.
Poulsen, S. C. Målstyret kompetenceudvikling i undervisning og læring Slagelse: MetaConsult,
2002, 330 sider, 295 kr. Plus forsendelse 65 kr ved køb direkte fra forlaget.
Poulsen, S. C. Ledelse af selvstyrende lærerteam / Ledelse i selvstyrende lærerteam Slagelse:
MetaConsult, 2012. 3. let reviderede udg., 236 s. 295 kr. Plus forsendelse 65 kr. Bogen kan købes
som udprint i ringbind for 295 kr. CD med bogens tekst og teamværktøjer kan købes separat.
Poulsen, S. C. Nye læringsrum og fleksible tilrettelæggelsesformer i voksenuddannelserne ved
VUC Sønderjylland. 2004, 113 sider A4 format. Kan downloades fra MetaConsults hjemmeside.
Forskning: Empirisk forskning, begrebs-, model- og teoriudvikling vedrørende læring bl.a. i
klasseværelset, læringskompetencer og studiekompetencer, motivationsudvikling, nye
pædagogisk-metodiske undervisningsformer, studieforløb og frafald, den kulturelle ramme
om læring, lærerpersonlighedens betydning i undervisningen, livsformernes møde i
uddannelsesinstitutioner og skoler mv. Videnskabelige og praktisk-pædagogiske publikationer
om læring, studiekompetencer, voksenundervisning, projektpædagogik mv.
Akademisk merit: Ved lektorbedømmelse vurderede professor Bjarne Wahlgren og
professor Mogens Nielsen m. fl. forskningsindsatsen til at ligge mellem licentiat- og
doktorniveau. Videnskabelige kvalifikationer blev senest vurderet og lektorkompetencen
anerkendt, da jeg i år 2000 i et halvt år var lektorvikar ved Dansk institut for
Gymnasiepædagogik / Syddansk Universitet.
Ansættelser: Psykologisk-pædagogisk forsker ved Danmarks pædagogiske Institut, Institut
for Pædagogik ved Københavns Universitet og ved Danmarks Lærerhøjskole (ekstraordinær
lektor i voksenpædagogik). Gæsteophold ved Institut for organisations- og arbejdssociologi
ved Handelshøjskolen i København
Undervisningserfaring og kendskab til uddannelsessystemet: Omfattende praktisk
undervisningserfaring og et bredt kendskab til hverdagens undervisning ved mange typer
skoler og uddannelsesinstitutioner overalt i Danmark.
MetaConsult - Fruegade 19 B - 4200 Slagelse - Tlf. 5850 0244 - info@metaconsult.dk - www.metaconsult.dk
Hvad magter jeg at gøre?
Hvilke relevante
kompetencer har jeg lige nu?
Hvad kan jeg finde ud af?
Den mulige
klasseledelse i
praksis
Hvad må jeg for
loven, kollegiale
pædagogiske idealer,
og forældrenes
opdragelsesværdier?
Hvad er det jeg
skal udrette og
er det
overhovedet
muligt?
K-501, 110331 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse
www.metaconsult.dk
Grundproblemet ved boglig læring i den danske skole
Grundproblemet ved læring i den danske skole er et paradoks.
I årtier har lærere bestræbt sig på at gøre eleverne/kursisterne
selvstændige, selvansvarlige og selvaktive mht. læring. Dette har
for de velfungerende velbegavede elever/kursister styrket deres
”højniveau” præstationer – tværfaglighed, projektarbejde, små
undersøgelser og eksperimenter, orientering på nettet,
kildekritisk holdning, problematiserende holdning, kreativitet og
innovation.
I den samme periode er to andre væsentlige læringsområder
blevet stærkt svækket. Det ene er elevernes sociale opførsel i
klassen og på skolen kombineret med manglende respekt for
lærerne.
Det andet er manglende eller usikker tilegnelse af basiskundskaber i de enkelte fag, hvilket er et alvorligt
problem idet man ikke kan bygge ”selvstændig”
læring af nogen betydning endsige tværfaglige projekter på smuldrende basiskundskaber. I den
danske skole er der bygget tagkonstruktioner
uden fundamenter.
Læring i danske skoler er derfor helt ude af balance.
K-506, 130207 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse
www.metaconsult.dk
Pædagogik og politik i danske skoler og uddannelser
1.
Borgerlige” skole: Dannelse, samfundsbevaring og
adskillelse
2.
Humanistisk skole: Det
glade, kreative barn, der
lærer ud fra lyst
3.
Socialdemokratisk skole:
Lighed i adgang til
uddannelse og
undervisningsdifferentiering. Alle skal uddannes
4.
5.
Partipolitiske
undervisningsidealer
Reformpædagogikkens
inspirationsbaggrund
Socialistisk-marxistisk
pædagogik: Skolen som
vej til frigørende
revolution
Nyliberalistisk skole:
Nødvendige og
økonomisk nyttige
kompetencer
Tese 1: De fleste lærere i Danmark befinder sig
holdningsmæssigt og tankemæssigt inden for
reformpædagogikkens selvforståelse
Forsknings
baseret
pædagogik
og
fagdidaktik
Undervisningens
”Bermudatrekant”
Lærerens erfaringer og
meninger: ”Jeg synes”
argumentationen
Tese 2: Der er i Danmark i efterkrigstiden sket en
vidtgående sammenblanding af politiske teser, lærerens
erfaring og meninger hhv. egl. forskningsbaserede
pædagogiske/psykologiske læringsforståelser. Mange
lærere vælger læringssyn og pædagogisk metode ud
fra egne erfaringer, holdninger og partipolitiske
værdiprofiler – ikke ud fra forskning. I Bermudatrekanten forsvinder enhver seriøs mulighed for
udvikling af undervisning og læring
K-518, 130421 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse
www.metaconsult.dk
Fæstnelse i den semantiske hukommelse og repetition
Det følgende handler om læring af boglige fagkundskaber
1) Det faglige stof kan kun fæstnes i langtidshukommelsen til senere brug gennem en
koncentreret, uforstyrret indsats. Dette kan gøres af alle mennesker u. hjerneskader.
2) ”Lagringen" sker ved at supportsystemerne fravælges gradvist samtidigt med, at man aktivt
overhører sig selv mundtligt og skriftligt og bearbejder/bruger stoffet. Dette sikrer gode
muligheder for bevidst, villet, genkaldelse når stoffet skal bruges igen. Man må stille spørgsmål til
sig selv undervejs for at checke, om man kan stoffet. Evt. i form af "huske-kort". Eller ved at man
overhører hinanden. Nedskriv lærerspørgsmål og brug dem.
3) For at stoffet skal kunne fastholdes og genbruges skal man kunne huske det i forskellige
situationer. Det er derfor vigtigt at repetere kernestof under forskellige vilkår: I skolen /
uddannelsesinstitutionen, hjemme, på biblioteket, i toget, i bussen mv. Det skal ikke læres på
situationshukommelsen men på de semantiske hukommelsessystemer.
4) Nogle husker bedst ved at tale højt med sig selv om stoffet. Andre bedst ved at skrive det ned
flere gange uden hjælpemidler. Meget bogligt stof skal man både huske skriftligt og mundtligt. At
kunne huske det på den ene måde er ikke identisk med den anden måde.
5) Hvis man tager tid på hvor længe det tager før man kan huske stoffet. Og så fortsætter den
aktive selvoverhøring i endnu 50% af den tid, som det tog, kan der opstå "hyperindlæring" dvs. at
man kan huske det meget længe: Måneder, år og årtier.
6) Det er godt at repetere med voksende mellemrum. Det vil sige, at man ikke repeterer stoffet før
man er lige ved at glemme det.
7) Det er en god ide både at fæstne og repetere de faglige kundskaber, og tillige fæstne og
repetere oversigter over de relevante boglige fagkundskaber, "landskabskort" så at sige.
K-329, 101114 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse
www.metaconsult.dk
Eksamen og hukommelsen: Boglige fag
1) Når læreren gennemgår stoffet i hverdagen så noter den præcise ordlyd af lærerens
spørgsmål. De spørgsmål vil også blive stillet ved mdl. eksamen. Brug dem ved repetitionenen.
2) Quiz elever, kursister hhv. studerende, som for nylig har bestået pågældende eksamen med et
rimeligt godt resultat. Hvad skulle der til? Hvordan arbejdede de? Hvis de siger at det kom de let
om ved, så er de løgnagtige eller overbegavede eller meget heldige.
3) Ved gennemgang af stoffet op mod eksamen udarbejdes for hvert stofafsnit serier af
spørgsmål, som stoffet er svar på. Disse spørgsmål og de nedskrevne lærerspørgsmål bruges
ved repetition og ny læring.
4) Repeter i forskellige situationer. Prøv også at gå en tur og genkalde dig mest muligt af stoffet
og ledespørgsmålene uden nogle hjælpemidler. Og andre steder.
5) Ved større boglige stofmængder, er det en god ide at veksle mellem at repetere selve
stofelementerne - og at repetere en struktureret oversigt, et "landkort" over stoffet. Det gør det
lettere at "springe" mellem stofelementer og svare på overraskende lærerspørgsmål.
6) Mundtlige eksaminer : Inddel tiden til eksamensdagen i forholdet 2:1. Hvis der er tre uger til
dagen altså 2 uger og 1 uge. Brug de første to uger på at repetere hele stoffet og læg især mærke
til svage områder. Inddel den resterende tid - den ene uge - igen i forholdet 2:1 f.eks. 4 dag og 2
dage. Repeter hele stoffet på 4 dage med særlig vægt på de svage områder. Inddel de sidste to
dage i forholdet 2:1 og repeter igen hele stoffet nu på små halvanden dag med særlig vægt på de
usikre områder. Denne repetitionsmodel betyder, at man får et styrket overblik over stoffet og at
der ikke er helt svage områder i ens faglige viden. Det styrker selvtilliden meget. Den betyder
også at den sidste og mest fuldstændige repetition ligger meget tæt på eksamen. Det betyder at
mest muligt kan huskes på eksamensdagen.
7) Skriftlige eksaminer: Løs typiske eksamensopgaver. Bemærk progressionen i
opgaveløsningen. Der er næsten altid en ”algoritme” som virker, en relativt fast fremgangsmåde,
en ”model”. Denne model skal beherskes i sine faser og vidensbaserede elementer.
K-330, 101017 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse
www.metaconsult.dk