FOR KONTORFOLK - Tech College Aalborg

Transcription

ARTIKELSAMLING UDGIVET AF Økonomisk Ugebrev 2013
Guide til Pensionsopsparing
2013
ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013
Side 2
Kære Læser,
Denne artikelsamling er baseret på artikler fra Økonomisk Ugebrev og Nyhedsbrev for Bestyrelser, som har været bragt indenfor det seneste halve år. Vi mener, at det både for den
enkelte dansker og samfundet er afgørende vigtigt at følge med i, hvad der sker i pensionsbranchen og i de enkelte selskaber. Vi mener også, at de fleste danskere med pensionsopsparing slet ikke interesserer sig nok for deres pensionsopsparing - og for, om de har de bedst
mulige pensionsopsparing og de bedst mulige vilkår.
Groft sagt er de enkelte pensionsselskabers håndtering af pensionsopsparingen afgørende
for den enkelte danskers fremtidige pension, hvor pension og eventuelt ejerboligkøb er vigtigste økonomiske beslutninger i livet for de allerfleste danskere. Situationen er i dag, at der
er kæmpe forskelle i pensionsselskabernes investeringsafkast og administrations omkostninger. Forskellene kan for den enkelte betyde om alderdommen kan forsødes af villa, rødvin og
tre årlige udlandsrejser – eller en 2-værelses, letmælk og en billig dansk campingferie.
Pensionssektoren forvalter værdier for danskernes på 3000 mia. kr. Milliarderne kan gøre stor
samfundsnytte – og øge den samlede velfærd i samfundet, bl.a. ved at formidle risikovillig kapital til danske virksomheder, udøvelse af aktivt ejerskab og store infrastrukturinvesteringer.
Derfor er det også vigtigt, hvordan kapitalen forvaltes.
Når Økonomisk Ugebrev og Nyhedsbrev for Bestyrelser gør meget ud af at dække pensionsbranchen skyldes det også, at der er masser af brudflader og ”gode historier”. Det er en
samfundsvigtig branche – ligesom bankerne, hvor vi forventer ledelser opfører sig ordentligt,
med en god forretnings etik og fokus på kundernes behov.
Pensionsbranchen står midt i en brydningstid, hvor der på en lang række punkter er brug
for nytækning, større gennemsigtighed og mere hensyntagen til kunderne. Internationale
undersøgelser kårer den danske pensionssektor som verdens bedste. Men samtidig placerer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en undersøgelse pensionssektoren på niveau med
brugtvognsforhandlere og ejendomsmæglere, når det gælder gennemsigtighed og tillid.
Branchen er således præget af en stribe problematiske forhold og brudflader, som bør påkalde sig opmærksomhed hos myndigheder og de enkelte pensionsopsparere. Netop disse
problemstillinger sættes der fokus på i denne artikelsamling.
God Læselyst
Med venlig hilsen
Morten W. Langer, Chefredaktør og Carsten Vitoft, fagredaktør
Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 2
Side 3
Indholdsfortegnelse
4 Danicas ”salgsbrev” om omvalg i strid med afgørelse
27Mens vi venter på endnu et pensionsindgreb
6 AP Pension skoleret for tilsyn om mistede pensioner
28AM-pensioner er fuldt ud konkurrencedygtige
8 Små pensionsfirmaer fravælger store partnere
29Mæglere: AM-pensioner ikke klar til konkurrence
10Pensionssektorens udfordring med kommunikation
30Eksperter: Få arbejdsmarkedspensionerne på banen
11 Advokater skjulte mio. honorar fra Sampension
31Billige og bedre pensionskasser boykottes
12Forsker: Sampension bryder god skik i brev
33Skattetilbud efterlader pensionskunder som tabere
13Forbrugerombudsmand afviser Sampension-kritik
34Pensionsbranchen største vinder på skatterabat?
15Unipension viser vejen med aktivt ejerskab
35Pensionsbranchen er sin egen værste modstander
16Forsker: Ringe forlig for Sampension-kunder
36Pensionsselskaber dropper nu ringe fonde
18Historisk høje forskelle i pensionsfirmaers afkast
37Danske Bank er ved at sælge Danica-aktiviteter
19Selvtilliden fejler intet i pensionsbranchen
38SEB Pension udfordrer Finanstilsynets god skik regler
20Dårlig rådgivning kan koste AP Pension dyrt
39Virksomheder beholder ansattes pensionsbonus
21Flere tusinder får skåret 20 pct. af pensionen
40Skattejagt rammer pensionsbranche hårdt
22Pensionssektor styrker reserver via konkurrencesvigt
4115 pensionsselskaber risikerer tvangsfusioner
24Store pensionsselskaber aktive projektudviklere
42Tvivl om pensionskassers motiver
25AMP-kasser stærkest på omkostninger i Mærsk-opgør
26Mærsk lægger bombe under private pensionsselskaber
Økonomisk Ugebrev Udgives af:
Økonomisk Ugebrev A/S
Slagtehusgade 4-6, 1715 København V
CVR-nr: 31760623
Redaktionens tlf. 70 23 40 10
Hjemmeside: www.ugebrev.dk
E-mail: kontakt@ugebrev.dk
Abonnement: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. moms
Bente Lind, bl@ugebrev.dk 70 23 40 10
Redaktion: Ejlif Thomasen, Joachim Kattrup, Stephan Wedel
Alsman, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild
Redigering og layout: Rikke Birn og Gebet ApS
Grafik og Research: Benjamin Bertelsen, Kia Marie Jerichau,
Benjamin Kjærgaard Hansen, Christoffer Pretzmann, Anne Hald,
Thomas Jacobsen, Bente Lind
DESIGN: Jakob Bekker-Hansen.300dpi.dk
ISSN 1903-8666
ANNONCERING: Ricardo Gomez, rg@ugebrev.dk 70 23 40 10,
Jesper Møller Rasmussen, jmr@ugebrev.dk 70 23 40 10
Bogholderi: Jørgen Olsen, jol@mm.dk
Ansvh. chefredaktør og Direktør: Morten W. Langer
Kopiering eller videresendelse ikke tilladt
Side 4
Danicas ”salgsbrev” om omvalg i strid med afgørelse
Tusinder af kunder i Danmarks andet største pensionsselskab Danica går i øjeblikket rundt og drømmer store pensionsdrømme. Kort før de skal på pension har de nemlig fået
et brev ind af døren, hvor Danica lover enkelte kunder op
mod en million kroner i gave, hvis de vil skifte deres gamle
garanterede pensionsprodukt ud med det mere risikable
markedsrente produkt.
Få din pensionsopsparing forhøjet med 817.000 kroner –
skift til Danica Balance, lyder det blandt andet til kunderne.
Problemet er bare, at Danica risikerer en storm af klager, hvis
kunderne siger ja tak til tilbuddet. Det fremgår af en flere årig
gammel kendelse fra Ankenævnet for Forsikring, hvor en
kunde i pensionsselskabet SEB Pension netop blev flyttet til
markedsrente kort før sin pensionering – men efterfølgende
klagede og vandt sagen.
Her lød det i Ankenævnets kendelse: ”Nævnet finder, at
selskabets rådgivning – såfremt selskabets udlægning heraf
lægges til grund – i en situation som den foreliggende, hvor
klageren var 59 år på overførselstidspunktet og overførte
over to mio. kr. til selskabet, ikke har været tilstrækkelig. Det
er nævnets opfattelse, at selskabet bærer ansvaret for, at klageren i en sådan situation forstår betydningen af at overføre
så store pensionsmidler til et markedsrenteprodukt,” Det kan
tolkes derhen, at med kunder meget tæt på pensionsalderen skal pensionsselskaberne være ekstra forsigtige med at
anbefale kunderne det mere usikre markedsrenteprodukt
– og være opmærksomme på, at kunden forstår, hvad man
siger ja til.
En 61-årig dame er af Danica Pension blevet tilbudt
817.000 kroner oven i hendes pensionsopsparing på 1,7 mio.
kr. Men damen tvivler på tilbuddet, henvender sig direkte til
selskabet og får at vide: ”Danica mener, det er en fordel at
tage imod tilbuddet, såfremt hun vælger at gå på pension
som 62-årig. På den måde vil hun få hele det hensatte beløb
her og nu og ikke først over årene frem til 67. Der er dog ikke
et entydigt svar på spørgsmålet, men dette er den bedste
rettesnor vi kan give,” lød svaret fra selskabet.
Andre selskaber mener dog ikke, det er ansvarligt at gøre
pensionerne alt for usikre tæt på pensionsalderen. PFA flytter
ikke kunder aktivt efter 60 år. Nordea Pension og SEB Pension
oplyser noget tilsvarende. Når det kommer til vælge det mere
usikre markedsrente er et ja ikke nødvendigvis godt nok. Det
handler om at få det rigtige ja.
”Vores tilbud kan ikke sidestilles med den gamle ankenævnssag. Det skyldes, at det alternativ som vi giver kunden
er med en garanti mod negativt afkast. Netop det negative
afkast var omdrejningspunkt i den gamle ankenævnssag.
Og vi mener, at det er almindelig god skik at informere kun-
derne om deres muligheder uanset alder. Samlet set har vi i
vores materiale lagt vægt på, at informere om muligheden.
Vi elsker at give gode råd, men i netop dette tilfælde handler
det alene om kundernes mavefornemmelse,” sige pressechef
Mikkel Bro Petersen fra Danica.
Kunden skal have forstået de nye risici, og det er pensionsselskabet, som bærer bevisbyrden. Og uanset om Danicas intentioner med brevet, kan det nemt opfattes anderledes hos
kunderne. Det mener en række kommunikationseksperter:
”For den almindelige dansker vil det her blive opfattet
som personlig rådgivning. Man kan ikke andet end at få opfattelsen af at være udvalgt personligt. Når jeg læser brevet
får jeg dog straks følelsen af at noget stikker under. Der er
jo ingen pensionsselskaber, som forærer noget væk gratis,
det er bare ikke klart for kunden, hvad der ligger bag, og det
er godt kamufleret,” siger Morten Fabricius, der er strategisk
direktør i kommunikationsbureauet Mccann.
Sune Bang adm. direktør i Kommunikationsbureauet
København mener, at der nærmest er tale om spam: ”Det er
lidt gevinstagtigt. Nærmest et brev, hvor man har vundet en
million, hvis man bare udfylder nogle felter. Ingen der læser
det her brev kan være i tvivl om, hvad der er rigtigt at gøre,
når man helt gratis får en million kroner. Retorikken minder
mig om de gode tider, hvor det overhovedet ikke gav mening ikke at have et afdragsfrit lån. Der var fokus på gevinsten,
mens risiko ikke var noget man talte om. Så er der ikke langt
til handling for kunderne, når de får stillet så stor en gevinst
i udsigt. Ikke noget med en snak om rådgivning, men bare
at skrive under på side to,” siger han.
Line Pedersen fra Ordkløveren, der bl.a. hjælper finansielle virksomheder med sproglig hensigtsmæssighed siger:
”Det er i hvert fald ikke noget helt typisk brev fra den branche. Overskriften er opfordrende, som et typisk salgsbrev.
Selvom kundens opsparede beløb er flettet ind, er teksten
helt standardiseret, og kunden opfordres til selv at læse sig
ind på konsekvenser og ændrede vilkår på selskabets hjemmeside samt i den medfølgende folder. Så reel rådgivning
er der ikke tale om,” siger Line Pedersen.
”Jeg kan næsten ikke tro, at vi kigger på det samme materiale. Vi lister klokkeklart de fordele og ulemper op, som
der er ved at skifte. Vi skriver f.eks., at den garanterede udbetaling bliver lavere. Hvordan det kan tolkes som en gave,
en gevinst eller uklar kommunikation kan jeg overhovedet
ikke få til at hænge sammen. Det undrer det mig, at kommunikationsfolk slår på tromme for, at vi ikke skal informere
vores kunder. Vi har i mine øjne udsendt et meget balanceret
brev og folder,” slutter Mikkel Bro Petersen.
Side 5
VI LEVER IKKE AF
VORES KUNDERS PENGE
VI LEVER AF
DERES TILLID
JAN SEVERIN SØLBÆK DIREKTØR
BRIAN KUDSK ADM. DIREKTØR
PIA FRANK UNDERDIREKTØR
Vi kan vores håndværk, kan fremvise dokumenterbare track-records og overbevisende resultater, men
vi havde ingen forretning uden vores kunders tillid. At skabe og gøre os fortjent til din tillid vægter vi højt.
Derfor ønsker vi, at være i tæt dialog med vores kunder, at arbejde med en gennemsigtighed, der gør,
at du altid kan se og følge med i alle dispositioner og alle omkostninger. Også vores uafhængighed er
afgørende, da du har sikkerhed for, at vi altid handler frit på markedet. Vi har ingen særlige præferencer, men er frie til at vælge blandt de bedste leverandører og produkter.
På vores hjemmeside kan du finde og læse uddybende information om alt fra vores værdier, bestyrelse,
aktionærer og ansatte - til vores Artha-modeller, investeringsstrategier og vores investeringer i Artha
Selection. Men vi vil aller helst mødes med dig og selv fortælle om alle facetter af vores arbejde. Du er
altid velkommen til at lægge vejen forbi vores kontor, og hvis det passer dig bedre, kommer vi gerne
hjem til dig eller i din virksomhed. Tror du, lige som os, på værdien af tillid? Kontakt os på tlf. 70 25 00 25.
KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER
KONGEVEJEN 495C
ARTHA KAPITALFORVALTNING FONDSMÆGLERSELSKAB A/S
DK-2840 HOLTE TELEFON +45 70 25 00 05 WWW.ARTHAKAPITALFORVALTNING.DK
Side 6
AP Pension skoleret for tilsyn om mistede pensioner
Finanstilsynet lægger nu et hårdt pres på AP Pension og kræver en forklaring på, hvordan tusindvis af danskere kunne få
skåret i deres pensionsprognoser med op til 30 procent. Det
sker efter Økonomisk Ugebrev for få uger siden afslørede, at
tidligere medlemmer i Finanssektorens Pensionskasse (FSP),
der nu er overtaget af AP Pension, er blevet lokket over i et
markedsrente produkt, der endte med at koste dem dyrt. Fra
Finanstilsynet lyder det nu: ”På baggrund af de nye informationer, Finanstilsynet har fået om omvalget i FSP i 2011, vil vi
nu tage sagen op. Det sker med henblik på at vurdere, om
de kunder, der foretog omvalg til markedsrente, traf deres
valg på et fyldestgørende grundlag. Finanstilsynet vil således bede AP Pension, som det fortsættende selskab efter
fusionen med FSP, om en redegørelse for forløbet,” siger
kontorchef Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynet
til Økonomisk Ugebrev.
Årsagen var, at FSP regnede med meget kortere levetider, som pludselig blev ændret, da AP Pension overtog
pensionskassen sidste år. Det ramte særligt de medlemmer i FSP, der kort forinden i et omvalg havde sagt ja tak til
at udskifte deres sikre garanterede pensionsprodukt med
et mere usikkert markedsrente produkt. Medlemmerne,
der sagde nej tak og beholdt garantien, er i dag ikke blevet
skåret i pensionen. Men det er til gengæld de medlemmer
som takkede ja til markedsrente, og de rejser i dag spørgsmålet, om de er blevet rådgivet ordentligt af FSP.
Det er det, Finanstilsynet nu skal se på og vurdere om informationsmaterialet indeholdt tilstrækkelig advarsel om en
stigning i levetiden. Finanstilsynets engagement glæder den
tidligere skatteminister Frode Sørensen, der står i spidsen
som talsmand for mere end 1200 utilfredse FSP medlemmer:
”Det materiale, der har været udsendt omkring omvalget,
indeholder i hvert fald intet om, at der var en risiko for at længere levetider kunne være et problem, og medlemmerne i
FSP har ikke haft en chance for at træffe et informeret valg
på det grundlag. Det har vi slået fast. Jeg bliver meget overrasket, hvis AP Pension hævder det modsatte. Måske handler
det om, at AP pension udmærket ved, at de har en dårlig
sag og at deres arbejde under fusionen ikke var grunddigt
nok. Derfor glæder det mig meget, at Finanstilsynet nu vil
træffe en afgørelse,” siger Frode Sørensen.
Adm. direktør i AP Pension Søren Dal Thomsen hænger
i dag på ansvaret efter at have overtaget FSP, og han mener,
at FSP informerede meget grundigt om de forskellige risici
for medlemmer under omvalget. Også omkring risikoen for
at længere levetider pludselig kunne blive et problem, hvis
medlemmer sagde ja til markedsrente: ”Vi har oplyst om
effekterne på afkast, omkostninger og levetider. Det kan
godt være, at det ikke står direkte i de ting, vi udsendte ved
omvalget i 2011, men risikoen for at levetider kunne spille
ind er nævnt i brochurerne og i vores nyhedsbreve. Så det er
ikke min oplevelse, at der er sket noget ansvarspådragende
i forbindelse med omvalget, og vi har heller ikke hørt noget
fra Finanstilsynet,” siger Søren Dal Thomsen.
Direkte adspurgt om AP Pension i dag sidder tilbage
med ansvaret for den rådgivning, der blev ydet i FSP, kalder
han et hypotetisk spørgsmål. En pensionsekspert mener
dog, at kunderne bør kompenseres, hvis Finanstilsynet lig
som medlemmerne i FSP, når frem til, at der ikke blev oplyst
noget om risikoen ved levetiderne. ”Det kan umuligt være i
overensstemmelse med god skik, hvis man laver et omvalg
uden at informere medlemmerne om, at de mister deres
garanti på levetiden ved at sige ja til markedsrente. Det er
dårlig rådgivning, og det har jo efterfølgende vist sig, at de
ændrede levetider havde meget store konsekvenser for
medlemmerne, der sagde ja til omvalget, mens dem der
sagde nej ikke har fået lavere pensioner. Efter min mening
vil det være helt naturligt, at de medlemmer der nu sidder
tilbage med lavere pensioner bliver kompenseret for at have
opgivet nogle rettigheder, som de ikke var informeret om,
at de ville miste,” siger partner i BEDSTpension Gert Nielsen.
I ”Pensionsvalg 2011 – supplement til brochurer” nævnes levetider ikke med et eneste ord. Det sker først fem
måneder efter omvalget, hvor FSP udsender et generelt
materiale på en side omkring dækninger og reguleringer.
Her står der nederst i dokumentet: ”Dine udbetalinger vil
i fremtiden tillige blive påvirket af stigende levetider, som
betyder, at dine udbetalinger kan nedsættes, hvis vi forventer, at medlemmerne generelt lever længere og skal have
udbetalt alderspension i flere år,” lyder det.
Det får medlemmet Niels Wamsler til at reagere. Han vil
nu høre FSP, om det kan være rigtigt, at der ikke var nogle
oplysninger om den risiko ved selve omvalget, og hvad det
betyder. Hertil svarer FSP’s rådgiver Lone Pedersen: ”Ja, det
er korrekt. Hovedbudskabet ved Pensionsvalg 2011 var et
valg mellem gennemsnitsrente og markedsrente. Og på
spørgsmålet om konsekvenserne svarer hun: Der er kun
medlemmerne selv til at betale for udgiften til længere levetider – og det gælder uanset om man er i markedsrente
eller i gennemsnitsrente. Dog forventer pensionskassen faktisk, at de stigende levetider bliver billigere for markedsrentekunder, da man i markedsrente ikke er underlagt samme
krav til hensættelser som i gennemsnitsrente.
Godt et år senere blev de medlemmer, der valgte markedsrente nedsat i pension, mens dem i gennemsnitrente
slap fri.
Side 7
NetDania
Den top-ratede finansielle app:
Nu med danske aktier
OMXS30 - OMXC20 - OMXO20 - OMXH25 - DAX30 - CAC40- EURONEXT - NYSE - NASDAQ - NASDAQ100 - DOW JONES
SP500 - CHI-X - BATS - FTSE500 - FTSE100 - FTSE MIB40 - ATX - BEL20 - CNX NIFTY - NSE - ISEQ20 - AEX - PSI-20 - IBEX 35 - SMI 20 -
Den danske finansapp
NetDania leverer de højest ratede finansielle apps til mobiler
og tablets. Vores brugerskare er global, men nu introducerer
vi alle danske aktier i vores app, med realtidskurser på Large Cap
papirerne. Byg din egen portefølje, og opret kursalarmer via
netdania.com eller på mobilen.
Først med de internationale nyheder
Modtag breaking news fra ind- og udland med NetDanias
realtidsnyheder fra Aktiefokus og Market News International.
Med mere end 20,000 papirer og globale indeks, samt 1500+
valutakryds med de skarpeste interbankkurser, kan du holde
dig orienteret uanset hvor du er.
netdania.com
Side 8
Små pensionsfirmaer fravælger store partnere
Hellere lille og vågen end stor og doven. Det muntre lille
ordsprog giver i disse dage genlyd på direktionsgangene i
landets største pensionsselskaber PFA og Danica, der for få
måneder siden blæste til kamp om at overtage de mindre
pensionskasser herhjemme. De små døjer med vækstproblemer, for høje omkostninger og for lave afkast. De spås
en stille og tidlig død af de store pensionskasser og en lang
række eksperter. Netop derfor gik Danicas adm. direktør
Per Klitgaard i dagspressen og tilbød at hjælpe pensionskasserne med både vækst, omkostninger og afkast. Et administrationsfællesskab er vejen til overlevelse, og at gøre
de små pensionskasser mere effektive, lød det. PFA’s adm.
direktør Henrik Heideby var ikke sen til at komme med en
lignede opfordring til de ”nødlidende” pensionskasser: Administrationsfællesskaber har potentiale, men kom hellere
helt ind i PFA-familien, lød hans tilbud.
Men meget tyder på, at de mindre og mellemstore pensionsselskaber ikke ønsker at ”gå i seng” med de to store
pensionsselskaber, viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning.
Kun fire måneder efter udmeldingerne var den første aftale
på bordet. Men det var hverken Danica eller PFA, der løb
med sejren, da Pensionskassen for Teknikum- og Diplomingeniører (ISP) besluttede sig for at tage imod sådan et
tilbud. I stedet løb det mindre pensionsselskab AP Pension
med de 11.500 medlemmer fra ISP. Hvilket de i øvrigt også
gjorde, da Finanssektorens Pensionskasse (FSP) kastede
håndklædet i ringen for et år siden. Hverken Danica eller
PFA var på ISP’s ønskeliste.
Når de små pensionskasser er blevet for små, er det måske relevant at stille spørgsmålet, om de store også er blevet
for store. Bestyrelsesformand i ISP Lars Bytoft er i hvert fald
ikke i tvivl om, at der kan være noget om snakken: ”Jeg har
været offentligt ude med, at vi gjorde os tanker om vores
fremtid. Så er det da sjovt, at jeg ikke har hørt direkte fra
adm. direktør Per Klitgaard fra Danica. Hvis jeg havde et ønske om at samarbejde med andre, ville jeg da i det mindste
have ringet. PFA har henvendt sig, men det tog tre måneder,
før de havde tid til en frokost med os. Det er da tankevækkende,” siger Lars Bytoft til Økonomisk Ugebrev.
Han lægger dog ikke skjul på, at hverken Danica eller PFA
var på ISP’s ”shortlist” over samarbejdspartnerne. Derimod
blev mindre pensionskasser som SEB Pension og Ingeniørernes Pensionskasse (DIP) inviteret til at byde. Så selv om de
store pensionsselskaber har hver deres model for at sluge
de små, så er det måske ikke de rigtige modeller for små
pensionskasser, der gerne vil bevare noget selvstændighed
og beslutningskraft. Modellen med AP Pension giver ISP en
selvstændig bestyrelse, en adm. direktør og egen aktuar.
”Afkast og omkostninger var selvfølgelig meget vigtigt
i valg af partner, men det var også vigtigt at bevare noget
af selvstædigheden. Vi vil simpelthen være sikre på, at vi
bliver behandlet godt, og det kan man være bange for i
det store pensionskasser,” fortæller Lars Bytoft om hans
overvejelser.
Selvstændigheden var også vigtigt, da Funktionærpension for år tilbage gik i samarbejde med PFA. Blandt andet
med en selvstændig adm. direktør. Men i dag er direktøren
ansat af PFA, og Funktionærpension er helt opslugt af PFA.
Eller som Henrik Heideby udtrykker det ”en del af familien”.
Pensionskassen Jernet er efterfølgende også blevet fuldgyldigt medlem af PFA familien.
Man kan så undre sig over, hvorfor Danica ikke fremstår
mere attraktive for små pensionskasser, hvis de ellers kom
ud af starthullerne. Men her spøger det gamle spøgelse
med aktionærer, der skal have en for stor del af kundernes
afkast.
”Som jeg forstår Danske Bank, så skal Danica levere pengene. Jeg vil hellere give de ti procent i årligt afkast til min
medlemmer end at aflevere det til Danske Banks aktionærer. I vores valg har det været et klart plus, at AP Pension var
ejet af kunderne,” siger Lars Bytoft. Et spøgelse, der også
blev nævnt, da Funktionærpension i sin tid valgte PFA.
Tilbage står om hans valg var rigtigt, fremtidssikret og
det bedste for medlemmerne. Umiddelbart kan svaret synes nej. Medlemmer bør have det højeste mulige afkast til
de lavest mulige omkostninger, og her ligger AP Pension
i den forkerte ende på begge områder. Samtidig har den
nylige fusion med FSP ikke vist sig som den største succes
indtil videre. AP Pension er udsat for voldsom kritik af de
nye medlemmer (se andetsteds i dette Ugebrev).
Der kan også sættes spørgsmålstegn ved, om det er til
medlemmernes fordel med masser af dobbeltfunktioner
såsom flere direktører, aktuarer og bestyrelser. Det koster
bare medlemmer ekstra omkostninger.
”Jeg vil ikke afvise, at AP Pension i virkeligheden gerne
vil fusionere med os, men det er ikke noget vi har talt om
overhovedet. Vi har fået billigere priser end medlemmerne
i AP Pension, for de ydelser vi køber til vores medlemmer
er anderledes. Vi køber ikke afkastet i AP Pension, da vi selv
bestemmer over investeringerne, så jeg mener, det er en
konkurrencedygtig aftale vi har opnået. Men vi får selvfølgelig del i stordriftsfordelene,” siger Lars Bytoft, der i øvrigt
understreger, at aftalen med AP Pension kan opsiges, hvis
AP Pension ikke lever op til sine løfter.
Side 9
Vend op og ned på
din viden om investeringsog pensionsomkostninger!
Aktiv indeksforvaltning - billigt, simpelt og sikkert.
Pensionsopsparing, Virksomhedsskatteordningen, frie midler, virksomheder og
fonde.
Læs mere her
optimalinvest.dk
optimalpension.dk
Side 10
Pensionssektorens udfordring med kommunikation
Hvorfor er erhvervsmedierne generelt kritiske overfor pensionsbranchen, når pensionsselskaberne selv mener, at de
ligger i top med verdens bedste pensionssystem?
Sådan lød opgaven, da Økonomisk Ugebrevs chefredaktør Morten W. Langer torsdag i denne uge holdt indlæg
på den årlige Pensionskonference med deltagelse af ca. 50
topfolk fra branchen på Forsikringsakademiet i Rungsted.
Han sagde også, at Økonomisk Ugebrev det seneste år
har arbejdet med redaktionens tilgang til pensionsstoffet på den måde, at der ofte har været for meget ensidig kritik
af relevante problemer, men at der har manglet anvisning
af løsninger på problemerne, altså en lidt mere konstruktiv
tilgang. ”Dette arbejder vi fortsat med, og derfor er denne
konference også en god mulighed for os at indgå i en tættere
dialog med branchen om, hvordan vi kan forbedre dialogen.
Vi ønsker i højere grad at være en konstruktiv, men fortsat
kritisk sparringspartner.”
Men hvorfor skriver Økonomisk Ugebrev meget om pensionsbranchen: For det første forvalter pensionsselskaberne
opsparing for over 3000 mia. kr. for danskerne, hvor afkast
og omkostninger kan udgøre forskellen mellem en økonomisk gavmild alderdom og det modsatte. For det andet kan
milliarderne gøre stor samfundsnytte – og øge den samlede
velfærd i i samfundet, bl.a. ved at formidle risikovillig kapital til danske virksomheder, udøvelse af aktivt ejerskab og
store infrastrukturinvesteringer. For det tredje er det svært
tilgængeligt stof, men der er masser af brudflader og ”gode
historier”, som også er vigtige for erhvervslivet med firmapensioner.
Men branchen har en meget stor udfordring med den
eksterne kommunikation, sagde Morten W. Langer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelser viser, at pensionsbranchen rangerer lige over brugtvognsforhandlere og
ejendomsmæglere. Gennemsigtigheden omkring valg af
billige/ringe og dyre/dårlige produkter ligger helt i bund.
Branchen lægger naturligvis meget vægt på den nyvundne første plads globalt i oktober sidste år i Mercer Global
Pension Index. Morten W. Langer vurderer, at undersøgelsen
viser at vi har et rigtigt godt system, men der i undersøgelsen
ikke lægges tilstrækkelig vægt på lokale problemstillinger,
eksempelvis omkring store forskelle i investeringsafkast og
omkostninger.
Men hvorfor udsættes branchen for vedvarende kritik
i erhvervsmedierne? Morten W. Langer gav eksempler på
dette. Blandt andet, at der faktisk havde været rigtig mange
problemstillinger, hvor der ofte ikke skabes reelle fælles
løsninger til gavn for kunderne – eller også tager det rigtig
mange år. Af problemstillinger blev blandt andet nævnt
skift til alderspension med forskellige vilkår, opgørelse af
sammenlignelige reelle omkostninger, opgørelse af sammenlignelige investeringsafkast, omvalg fra garantirente
til markedsrente, tvivl om kapitalstyrke, solvens, solvency
II, kunstig rentekurve, selskabsledelse – bestyrelses sammensætninger og aktivt ejerskab – og mangel på samme
til ugunst for afkast.
Morten W. Langer pegede på fire forhold, hvor branchen
gjorde det unødigt vanskeligt for sig selv i forhold til erhvervsmedierne og offentligheden. For det første vedvarende
problemsager, som ikke løses ordentligt. For det andet splittelse i F&P på grund af interessemodsætninger. For det tredje
en problematisk kommunikationspolitik i mange selskaber,
hvor topchefen går i flyverskjul ved problemsager. Endelig
deltager branchens kommunikationsfolk med særdeles aktiv ”Inspiration” om ”de andres” fodfejl. Noget der i branchen
mere klart benævnes som ”problemet med bagtaleri”.
”Udefra set virker det som om, at de daglige ledelser har
deres egne dagsordener, som ofte ikke er i deres kunders
interesse. Vanskelig erkendelse af høje omkostninger, lave
investeringsafkast – eller behov for at indgå i konsolidering
for at skabe stordrift i udsatte enkeltselskaber. Hvor er bestyrelserne? Ofte er bestyrelserne ikke klædt på fagligt til at
give den daglige ledelse kvalificeret med- og modspil,” sagde
Morten W. Langer.
Han påpegede også, at det virker som om brancheorganisationen F&P rummer en masse indre interessemodsætninger. Det betyder, at F&P har vanskeligt ved at optræde
slagkraftigt udad til. Ved politisk fokus på problemstillinger
siger brancheorganisationen, at ”det skal vi nok selv klare”.
Men ofte er det ikke en farbar vej på grund af interessemodsætninger, lød Morten W. Langers vurdering.
En vigtig problemstilling er også selskabernes mediehåndtering: ” Ved problemsager vælger branchens topchefer
ofte tavshed. Det virker ikke særligt tillidsvækkende, og kan
opfattes som et svaghedstegn. Ofte bliver det til korte svar
pr. mail, som ikke giver mulighed for dialog og meningsfuld
forståelse. Den defensive tilgang gør, at selskaberne/ branchen taber styringen og lader tilfældighederne råde og lader
andre særinteresser sætte dagsorden. ”Det er et paradoks, at
branchen faktisk er tæt pakket med højt betalte spindoktorer
/ kommunikationsrådgivere. Den aktuelle pressehåndtering
er hverken godt for branchen, pensionsselskaberne eller for
kvaliteten af journalistikken,” sagde Morten W. Langer.
Side 11
Advokater skjulte mio. honorar fra Sampension
En række eksperter kritiserer nu advokatfirmaet Lund Elmer og Sandager i skarpe vendinger for, under dække af
slørede formuleringer, at have modtaget millionhonorar
fra Sampension, samtidig med at advokatfirmaet rådgav
utilfredse pensionskunder i Sampension. De utilfredse
Sampension-kunder har stiftet Ydelsesgarantiforeningen
og hyret advokaterne med det formål at lægge sag an mod
Sampension for at have fjernet kundernes pensionsgarantier. For Sampension handler sagen om pensionsordninger
for flere hundrede tusinde danskere og om milliardbeløb.
Økonomisk Ugebrev kan nu afsløre, at der foreligger
en økonomisk aftale, hvor Sampension betaler et ukendt
millionbeløb til advokaterne, som ingen af partner dog vil
afsløre beløbsstørrelsen af. Alt tyder på, at medlemmerne
af Ydelsesgarantiforeningen, som advokatfirmaet var rådgiver for, ikke har fået oplyst detaljerne i advokatfirmates
honoraraftale med Sampension. I et skriftligt mødereferat
fra foreningen, hvor advokaterne anbefaler medlemmerne
at sige ja til forliget med Sampension, nævnes intet om, at
Sampension betaler advokaternes honorar.
Aftalen mellem advokaterne ved partner Carsten Brink
og Sampension kom i stand den 2. maj 2013. Derefter afholdt advokaterne generalformsaling for de utilfredse
medlemmer i Ydelsesgarantiforeningen den 22. maj 2013,
hvor de skulle sige ja til aftalen. Økonomisk Ugebrev har
fået indsigt i mødereferatet, hvor det eneste, der nævnes
om honoraraftalen er følgende:
”Endelig nævnte Carsten Brink Ydelsesgarantiforeningens aftale med Sampension om dækning af udgifter,
hvilket åbnede mulighed for i hvert fald en delvis tilbagebetaling af de indbetalte kontingenter,” lyder det i referatet. Det drejer sig om cirka tusind kroner per medlem, og
advokaten nævner med andre ord intet om, at hans eget
firma antageligt står til at få betalt en millionregning af
modparten i Sampension.
Advokatfirmaets fremgangsmåde møder nu skarp kritik
og der sås tvivl om, hvorvidt advokatfirmaet har levet op
til de advokat etiske regler ved have bevæget sig ind i et
minefelt omkring en mulig interessekonflikt: ”Det er forkert,
hvis en advokat får dækket sine omkostninger fra modparten uden at oplyse det til sine klienter. Det siger noget om,
hvilken side advokaten står på, og det er en vigtig information for, at klienten kan vurdere vægten af advokatens
anbefaling,” siger Lars Økjær fra Advokatsamfundet.
”I sådan et tilfælde mener jeg, der er tale om dårlig
rådgivning, og så må medlemmerne omfatte det sådan,
at advokaten har en interessekonflikt, hvis de ikke får noget at vide om økonomien i forliget. Jeg ville i hvert fald
blive stærkt bekymret, hvis min advokat modtog penge
fra modparten uden jeg vidste det og kendte detaljerne,”
siger professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet.
Professor Caspar Rose fra Copenhagen Business School
mener også, at advokaterne burde have oplyst sine klienter
om sin egen økonomi i aftalen med Sampension: ”Af referatet er det i hvert fald ikke klart for mig, hvad de nærmere
økonomiske konsekvenser er, når man hentyder til ”aftale
med Sampension om dækning af udgifter, hvilket åbnede
mulighed for i hvert fald en delvis tilbagebetaling af de indbetalte kontingenter”. Naturligvis vil medlemmerne være
positive over for at modtage et beløb. Men hvis man som
advokat har en væsentlig økonomiske interesser heri, f.eks.
at få dækket sine omkostninger, burde dette være oplyst.
Jeg mener ikke det fremgår tilstrækkeligt klart, at advokaten
får dækket sine egne omkostninger,” siger professor Caspar Rose. Carsten Brink fra Lund Elmer og Sandager mener,
at han har lagt hele økonomien frem for medlemmerne .
Sampension mener, at ”det er almindelig procedure for
den type aftale at kompensere de involverede advokater
for deres medgåede timeforbrug efter gængs takst,” siger
kommunikationschef Marie Scott Poulsen.
Omkring advokatfirmaets rolle i sagen gøres denne
ikke mindre belastende af, at Ydelsesgarantiforeningen efter forligsaftalen med Sampension faktisk har fået ydet fri
proces ved en eventuel retssag. Dette har medlemmerne
af foreningen efter det oplyste fået information om indenfor de seneste dage, selvom den fri proces har ligger der i
flere uger. Fordi Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen,
fik advokatfirmaet i første omgang afslag på den fri proces,
selv om man allerede har brugt hundrede af advokattimer
på sagen og at udarbejde stævningen mod Sampension.
Økonomien blev derfor ganske usikker for advokatfirmaet, der ikke kunne hente alle pengene hos de utilfredse
medlemmer af Sampension. Som tidligere omtalt i Økonomisk Ugebrev blev i stedet indgået et forlig. Kun to dage
efter advokaterne har fået medlemmernes opbakning til
aftalen den 22. maj sker der det overraskende, at Civilstyrelsen pludselig giver frie proces til Ydelsesforeningens medlemmer. Men af uforklarlige årsager bliver medlemmerne
aldrig informeret af advokaterne.
”Bestyrelsen har fået særskilt besked. Jeg kan ikke huske
om det er blevet lagt på hjemmesiden. Medlemmerne har
ikke fået individuel underretning. Og det skal de ikke nødvendigvis. Anbefalingen af aftalen er sket ud fra en vurdering af hvad det sandsynlige udfald af en retssag ville være,
Fortsættes næste side...
Side 12
Advokater skjulte mio. honorar fra Sampension ...fortsat fra forrige side
sammenholdt med aftalens indhold og det forhold, at alle
også dem der var gået over til et markedsrenteprodukt vil
få kompensationen,” siger Carsten Brink fra Lund Elmer og
Sandager.
Det rejser spørgsmålet om advokatens økonomi kunne
være bedre i aftalen med Sampension. ”Jeg mener, man efterfølgende burde have oplyst, at man har fået fri proces,
til trods for at man aftalemæssigt har afskåret sig fra at anlægge sagen. Det er en relevant oplysning, som også kan få
betydning i andre fremtidige sager og som er relevant for
medlemmerne, der jo i sagens natur har fulgt sagen tæt,”
siger professor Caspar Rose.
”Jeg er slet ikke i tvivl om, at medlemmerne skal have
den information. Jeg kan ikke se nogle gode begrundelser
for ikke at informere medlemmerne om, at der er opnået
fri proces,” siger professor Lars Bo Langsted.
Lars Økjær deler den opfattelse: ”Det er en vigtig oplysning, at medlemmerne nu kan føre deres sag med hjælp
fra det offentlige. Man får den tanke, at hvis tilbuddet om
fri proces ikke nævnes, så glider det måske nemmere ned
hos medlemmerne,” siger han.
Forsker: Sampension bryder god skik i brev
Nu på fredag er sidste deadline for hundrede tusinder af
medlemmerne i pensionsselskabet Sampension omkring
en helt central beslutning for deres fremtidige pension.
De er tvunget til at tage stilling til, om de vil accepterer det
forlig, Forbrugerombudsmanden har indgået med Sampension, og som i realiteten kan fjerne deres pensionsgarantier for altid. Men det informationsmateriale de har fået
fra Sampension er mangelfuldt og giver ikke kunderne de
informationer, de har brug for og er derfor i strid med Finanstilsynet regler for god skik i den finansielle sektor. Sådan
lyder konklusionen fra en af Danmark førende eksperter i
pensionsret, lektor, ph.d. Lisbeth Faurdal fra juridisk institut
på Syddansk Universitet.
Økonomisk Ugebrev har forelagt hende det brev, som
Sampension har sendt ud til sine medlemmer og som indeholder de eneste informationer, som kunderne kan bruge
for at træffe det vigtige valg om deres pensioner. Forskerens
konklusion er, at brevet er fyldt med uheldige formuleringer,
og at det ikke giver medlemmerne et tilstrækkeligt oplyst
grundlag at træffe beslutninger på. Hun finder brevet stærkt
kritisabelt og i strid med Finanstilsynets regler: ”Kunderne i
Sampension har i den konkrete situation, hvor der er tale om
en beslutning af væsentlig betydning for den enkelte kunde,
et helt åbenlyst behov for at få tilstrækkelig information og
rådgivning, så de kan træffe deres valg på et velinformeret
grundlag. Dette er bl.a. en følge af reglerne om god skik i
lov om finansiel virksomhed,” siger Lisbeth Faurdal til Økonomisk Ugebrev.
Videre siger hun, at ”brevet fra Sampension giver efter
min opfattelse kunderne et helt utilstrækkeligt grundlag til
at træffe dette valg. Samtidig er brevet til kunderne formuleret og opbygget på en måde, så mange kunder formentlig
slet ikke opdager, at der er tale om, at de har en valgmulighed. Det er efter min opfattelse stærkt kritisabelt. Brevet op-
fylder efter min vurdering bl.a. derfor ikke god skik reglerne
i lov om finansiel virksomhed, herunder reglerne i god skik
bekendtgørelsen.”
Hvad er mere konkret problemet? ”Hele første side af det
tre sider lange brev indeholder ikke en eneste oplysning til
kunden om, at kunden har mulighed for at frasige sig aftalen, og at kunden i stedet kan vælge at få sin ydelsesgaranti
tilbage, for de pensionsindtalinger som er indbetalt før den
1. januar 2011. At det er tilfældet, er efter min opfattelse
meget kritisabelt. Muligheden for at vælge ydelsesgarantien fremgår først midt på side to under overskriften ”Frasigelse”, hvor det anføres, at såfremt kunden ikke ønsker at
blive omfattet af aftalen, skal kunden give besked senest
inden fire uger. I så fald opnår kunden ikke ret til den særlige
bonushensættelse, og kunden vil i stedet blive stillet som
om, at ydelsesgarantien ikke var blevet afskaffet i 2011. At
kunden har mulighed for at få sin ydelsesgaranti tilbage,
bør selvfølgelig stå på en fremtrædende plads i brevet, da
der er tale om en helt central og væsentlig oplysning af stor
betydning for den enkelte kunde. At det ikke er tilfældet må
kritiseres,” siger Lisbeth Faurdal.
Hvad mangler i brevet? ”Brevet som Sampension har
sendt til deres kunder, som følge af forliget med Forbrugerombudsmanden, burde have taget udgangspunkt i det som
hele sagen og forliget handler om; nemlig baggrunden for
forliget, der er, at Sampension har afskaffet ydelsesgarantierne uden at spørge den enkelte kunde, at Forbrugerombudsmanden og Kammeradvokaten er af den opfattelse, at
dette ikke var lovligt, og at Sampension fastholder, at ændringen var fuldt berettiget. Dette nævnes i brevet nederst
side et og øverst side to. Men det, der kan kritiseres er bl.a.,
at der ikke tages udgangspunkt i sagens omstændigheder,
og at det ikke gøres helt klart for kunderne, at de faktisk har
Side 13
Forsker: Sampension bryder god skik i brev
...fortsat fra forrige side
en mulighed for at vælge mellem ”hensigtserklæringen” og
”ydelsesgarantien”,” siger Lisbeth Faurdal.
Får medlemmerne ikke de nødvendige oplysninger? ”Brevet
giver ikke kunden de nødvendige informationer, så kunden
kan træffe et oplyst valg. Det er i den forbindelse vigtigt at
være opmærksom på, at den enkelte kunde ikke tidligere
har haft noget valg, og ikke tidligere har fået informationer
og rådgivning om spørgsmålet. Brevet burde derfor efter
min opfattelse indeholde en oplistning af generelle fordele
og ulemper ved henholdsvis en ordning med en ”ydelsesgaranti” og en ordning med ”hensigtserklæringen”. Det
eneste som Sampension oplyser om fordele og ulemper
er, at hvis en kunde fravælger forligsaftalen og vælger ydelsesgarantien, så vil pensionsordningen blive tilskrevet en
lavere depotrente, end hvis kunden vælger at blive under
hensigtserklæringen, da kundens ”depot vil blive belastet
med risikoforrentning. Det kan medføre en lavere pensionsudbetaling.” Denne oplysning i brevet er efter min vurdering ikke formuleret på en forståelig og objektiv måde for
den almindelige kunde. Den lyder mest af alt som en trussel, hvilket typisk vil få en kunde til at fravælge garantien,”
siger hun.
Hvad burde Sampension have oplyst? ”Den enkelte kunde
skal ud over de mere generelle fordele og ulemper modtage
individuelle oplysninger fra Sampension, bl.a. om kundens
tidligere aftalte ydelsesgarantirenter sammenholdt med
kundens opsparing på de enkelte grundlagsrenter, ligesom kunden bl.a. bør informeres om, at kundens alder og
pensionstidspunkt bør indgå i overvejelserne,” siger Lisbeth
Faurdal.
Forbrugerombudsmand afviser Sampension-kritik
Forbrugerombudsmand Henrik Øe mener, at kritikken af
Sampension-forliget, fremsat i Økonomisk Ugebrev nummer 20/2013 af lektor og ph.d. Lisbeth Faurdal, bygger på
misforståelser. Økonomisk Ugebrev havde interviewet Forbrugerombudsmanden om sagen til den nævnte artikel,
men hans vurderinger kom desværre ikke med i den endelige artikelversion, og det beklager Økonomisk Ugebrev. Vi
bringer derfor her Henrik Øes indsigelser og efterfølgende
Lisbeth Faurdals gensvar, idet hun fastholder kritikken.
Henrik Øe skriver: ”Aftalen mellem Sampension, Ydelsesgarantiforeningen og mig udspringer af, at Sampension
afskaffede ydelsesgarantien pr. 1. januar 2011, hvorefter pensionskunderne ikke længere kunne være sikre på at få det
beløb, som de var garanteret at få udbetalt. Sampension ændrede vilkårene både fremadrettet og med tilbagevirkende
kraft. Efter min opfattelse var Sampension ikke berettiget
til at afskaffe ydelsesgarantierne med tilbagevirkende kraft
uden samtykke fra den enkelte kunde. Kunderne havde ikke
samtykket, og derfor gik jeg ind i sagen.
Aftalen giver kunderne mulighed for selv at vælge, om de
vil have en garanteret pensionsydelse for indbetalinger frem
til 2011, eller om de hellere vil have en bonus på 5 pct. af deres
opsparing. De 5 pct. svarer til den del af egenkapitalen, som
lå til sikkerhed for garantierne. Den samlede bonus udgør i
alt ca. 4 mia. kr. Det er en misforståelse, når man i artiklen
sammenligner den individuelle særlige bonushensættelse
på 5 pct. med den omtegningsbonus, som man kan få ved
at ændre sin pensionsordning til et markedsrenteprodukt.
Det er to forskellige bonustyper, som ikke har noget med
hinanden at gøre. Man får en omtegningsbonus, når man
vælger om til et såkaldt markedsrenteprodukt, som er et
mere risikofyldt produkt, end det man havde. Derfor tilbydes
kunderne at medtage de reserver, som er stillet til sikkerhed
for pensionen i den hidtidige gennemsnitsrenteordning. Den
bonus, der følger af aftalen, er en kompensation for, at man
ikke længere har en garanteret ydelse. Men man bliver ikke
flyttet over på en markedsrenteordning ved at tage imod de
5 pct. Man har fortsat en gennemsnitsrenteordning, og man
får derfor heller ikke den omtegningsbonus, som er knyttet
til et fravalg af gennemsnitsrenteordningen.
Sampensions kunder kan frit vælge at gå over på et
markedsrenteprodukt og på den måde få den høje omtegningsbonus, som ifølge Sampensions oplysninger er
på op til 50 pct., oveni. Det bliver kritiseret, at Sampensions
kunder selv skal reagere, hvis de ønsker at få deres garanti
tilbage. Det er en del af aftalen, at den enkelte kunde skal
give besked til Sampension inden en frist, hvis kunden vil
have sin ydelsesgaranti tilbage. Det samme ville gælde, hvis
jeg havde anlagt en retssag. Her skulle hver pensionskunde
aktivt tilmelde sig gruppesøgsmålet for at være omfattet.”
Lisbeth Faurdal svarer følgende på Henriks Øes bemærkninger:
Forbrugerombudsmanden anfører, at der er tale om en
misforståelse, når man foretager en sammenligning. Forbrugerombudsmanden begrunder det bl.a. med, at de kunder
i Sampension som får de 5 pct. i kompensation, netop får
kompensationen fordi kunden ikke længere har en garanteret ydelse. Forbrugerombudsmanden tilføjer, at kunden ikke
Side 14
Forbrugerombudsmand afviser Sampension-kritik...fortsat fra forrige side
bliver ”flyttet over på en markedsrenteordning ved at tage
imod de 5 pct. Man har fortsat en gennemsnitsrenteordning, og man får derfor heller ikke den omtegningsbonus,
som er knyttet til et fravalg af gennemsnitsrenteordningen”.
Forbrugerombudsmanden omtaler desuden markedsrenteprodukter som ”et mere risikofyldt produkt”, og anfører,
at det er derfor, at kunderne tilbydes ”at medtage de reserver, som er stillet til sikkerhed for pensionen i den hidtidige
gennemsnitsrenteordning”, når kunden vælger om til et
markedsrenteprodukt. Hertil skal bemærkes, at det ikke er
rigtigt, som Forbrugerombudsmanden anfører, at kunden
ikke får en markedsrenteordning ved at tage imod de 5 pct.
Det er derimod rigtig, som Forbrugerombudsmanden anfører, at kunden fortsat har en gennemsnitsrenteordning.
At det hænger sådan sammen skyldes, at Sampensions
gennemsnitsrenteprodukt med hensigtserklæring og uden
ydelsesgaranti er et markedsrenteprodukt, der opfylder de
karakteristika, der anvendes i teorien om markedsrenteprodukter. Der er efter min opfattelse ikke tvivl om, at der er tale
om et markedsrenteprodukt, hvor kunderne bærer investeringsrisikoen, og hvor pensionskundernes indbetalinger/
pensionsmidler forrentes med den markedsrente, som der
opnås ved, at Sampension investerer pensionsmidlerne på
investeringsmarkedet (heraf navnet markedsrenteprodukt).
Kunderne i Sampension med gennemsnitsrenteproduktet med hensigtserklæring har derfor, foruden det afkast
som allerede er tilskrevet kundens pensionsdepot, også en
andel i det opsparede fælles afkast i gruppen fra tidligere
år, som endnu ikke er tilskrevet kundens depot. Afkast som
kunden vil få tilskrevet på pensionsdepotet over de kommende år. Når kunderne i Sampension ved afskaffelsen af
ydelsesgarantien fortsat er placeret i et pensionsprodukt
med gennemsnitsrente, er det derfor rigtigt, som anført
af Forbrugerombudsmanden, at kunderne ikke skal have
overført kundens andel af den fælles opsparing (reserve) i
forbindelse med opgivelse af ydelsesgarantien. Kunden skal
derimod fortsat have en kompensation for at miste ydelsesgarantien, som svarer til hvad ydelsesgarantien er værd.
Hvis man sammenligner de 5 pct. med hvad andre har
fået for at gå fra en ydelsesgaranti til en ordning uden ydelsesgaranti, er det derfor naturligvis nødvendigt, at størrelsen af kompensationen bl.a. vurderes ud fra, om kunden
flytter fra en pensionsordning, hvor afkastet udjævnes over
en årrække, til en pensionsordning hvor afkastet tilskrives
løbende, eller om kunden forbliver i en ordning med fælles ufordelt opsparet markedsafkast, hvor afkastet tilskrives
pensionsordningen ved en udjævningsmetode over en
årrække. Hvad skal indgå i en vurdering af hvad en mistet
ydelsesgaranti er værd? Det, der skal vurderes af den enkelte
kunde er, om kompensationen som parterne i forliget er
blevet enige om på de 5 pct. står i rimeligt forhold til, hvad
ydelsesgarantien er værd for den enkelte kunde. Først er det
væsentligt at gøre sig klart, at værdien ikke alene kan gøres
op i kroner og øre. At have en garanti for minimumsstørrelsen af den pensionsydelse, som man vil få udbetalt, har
i over 100 år været en af de helt centrale grunde i Danmark
til, at kunder har tegnet pensionsordninger i forsikringsselskaber, i stedet for at have investeringsrisikoen selv og f.eks.
anbringe opsparingen i en bank for så selv at investere opsparingen, eller at få banken til at investere opsparingen. I
denne sag bør det derfor bl.a. også indgå i vurderingen af
kompensationen, at der foreligger en meget klar melding
fra Forbrugerombudsmanden om, at hans og Kammeradvokatens vurdering er, at det var ulovligt at fjerne kundernes
garantier for allerede indbetalte pensionsindbetalinger. Den
økonomiske værdi af en ydelsesgaranti hænger sammen
med, om kunden bærer hele investeringsrisikoen eller kun
en mindre del. I Sampensions gennemsnitsrenteprodukt
med hensigtserklæring er det alene kunderne, der bærer
risikoen for Sampensions investeringer. At afkastet udjævnes over en årrække efter et gennemsnitsprincip, før det tilskrives den enkelte kundes depot, hvor f.eks. negativt afsnit
modregnes i positivt afkast, gør ingen forskel. Det er kunderne alene der bærer risikoen. At det er tilfældet fremgår
bl.a. af Sampensions tekniske grundlag. Det indebærer, at
der er risiko for, at kundernes pensionsydelser nedsættes, set
i forhold til de tidligere til kunderne udstedte (aftalte) og nu
ophævede ydelsesgarantier. Dette vil ske, hvis Sampensions
investeringsstrategi medfører tab over en årrække, der ikke
kan udlignes (udjævnes) ved hjælp af gruppens opsparede/
opsamlede afkast fra tidligere år, der endnu ikke er endelig
fordelt til de enkelte kunders pensionsdepoter efter udjævningsmetoden i gennemsnitsrenteproduktet. I vurderingen af ydelsesgarantiens værdi, vil det desuden bl.a. skulle
indgå, at de 5 % gives som særlige bonushensættelser, der
er ansvarlig kapital, hvilke grundlagsrenter som den enkelte
kundes ydelsesgaranti er beregnet ud fra, ligesom kundens
alder, risikovillighed, pensionsformue, øvrige formue m.v.
bør indgå. Den enkelte kunde bør efter min opfattelse få
foretaget en individuel vurdering af, om kompensationen
er rimelig i forhold til den enkeltes forhold.
Side 15
Unipension viser vejen med aktivt ejerskab
Unipension har de seneste år vist vejen for den øvrige
pensionsbranche omkring aktivt ejerskab, som fortsat
er en mangelvare hos de fleste institutionelle investorer. I dette interview fortæller direktør for Unipension
Fondsmæglerselskab, Niels Erik Petersen, hvordan
pensionskassen har indrettet sig med organisering af
aktivt ejerskab, uden at det er en stor ressourcebelastning. Blandt andet har Unipension en offentlig eksklusionsliste, en oversigt over hvordan der er stemt på de
børsnoterede selskabers generalforsamlinger og en
rapport fra Hermes over fokuspunkter i det udøvede
ejerskab.
Unipension er mere aktive ejere end de fleste andre danske institutioner – hvorfor? De fleste pensionskasser har
jo meget ensidig fokus på ansvarlige investeringer og ikke
den mere hårde selskabsledelse?
”Vi mener, at vi som institutionel investor har et
ansvar for at udøve ejerskab og have en mening om
det. Vores udgangspunkt er, at hvis vi som ejere ikke
interesserer os for selskabets overordnede ledelse,
hvem skal så gøre det. Vi har fokus på, at bestyrelsen
er kompetent og uafhængig, og at der sikres interessesammenfald mellem aktionærer og den daglig ledelse,
især ud fra de forretningsmæssige mål og ledelsens
aflønning.”
Komitéen for god selskabsledelse skriver i de revidere
anbefalinger at det er hensigtsmæssigt, hvis aktionærerne agerer som aktive ejere, men komitéen ønsker ikke
at udstede anbefalinger for investorer?
”Komiteen skriver jo direkte, at det er hensigtsmæssigt, hvis aktionærerne giver deres mening til kende
på generalforsamlingerne. Og også EU har anbefalet
det. I England har man Stewartship Code for, hvordan
de institutionelle investorer bør agere i deres medlemmers interesse. I sidste ende handler det om at
reducere risikoen på vores investeringer, og ikke bare
stemme med fødderne, altså sælge aktier, når der går
galt og aktierne falder i værdi.”
I offentliggør stemmelister, som oplyser hvordan I har
stem på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger.
Hvorfor gør I det?
”Vi ønsker at være transparente overfor vores medlemmer, så de kan se, hvordan vi faktisk har stemt på
generalforsamlingerne, og hvordan vi forvalter en aktiv ejerpolitik.”
I har Hermes til at rådgive jer og varetage jeres aktive ejerskab globalt og også nogle få danske. Og de udøver også
engagement på jeres vegne, fremgår det af deres rapport
om Unipensions investeringer. Du sidder i bestyrelsen for
UNPRI, FNs organisation for ansvarlige investeringer, hvor
fokus er ESG, altså miljø, sociale hensyn og governance.
Hvordan er vægtningen i deres fokus mellem de tre dele?
”Ifølge rapporten fra Hermes udøvede de engagement
for os i forhold til otte selskaber, og tre fjerdedele af
sagerne handlede om governance forhold, mens fem
procent handlede om menneskerettigheder og andre
fem procent om miljøforhold. Typisk fokus punkter
omkring governance er bestyrelses sammensætning,
ledelsesaflønning og strategi. Vi stemte på 43 danske
generalforsamlinger ved i alt 551 afstemningspunkter,
og på 44 procent af generalforsamlingerne stemte vi
imod på mindst et af forsalgene.”
I har en eksklusionslister over selskaber I under ingen
omstændigheder vil investere i?
”Ja, vi ønsker at signalere til vores medlemmer og omgivelserne hvilke konkrete typer af selskaber vi holder
os helt fra. Som investor kan man snakke meget om, at
man vil agere ansvarligt. Men vi sætter konkrete navne
på de selskaber, vi ikke vil investere i, fordi vi ikke anser
det for at være ansvarlige investeringer. Blandt andet
er på eksklusionslisten selskaber med produktion
af atomvåben og klyngevåben, blandt andet Daimler
i Tyskland og Boing i USA.”
Hvor villige er jeres medlemmer betaler for dette fravalg i form af lavere afkast?
”Vi har for nogle måneder siden gennemført en medlemsundersøgelse, hvor vi konkret spørger til, hvor
meget man er villig til at få i mindre månedlig pensionsudbetaling for at sikre ansvarlige investeringer. Selvom
vi sætter kroner og øre på, er det kun 12 procent, der
slet ikke er villige til at acceptere lavere pension på
den konto. 21 procent vil acceptere op til 100 kroner
mindre om måneden, svarende til et lavere afkast på
0,03 procent årligt. I den modsatte ende af skalaen vil
23 procent acceptere 1000 kr. mindre om måneden,
hvilket er overraskende mange. Vi tolket dette, som
at betalingsvilligheden for at investere ansvarligt er
ganske stor.”
Side 16
Forsker: Ringe forlig for Sampension-kunder
Danmarks mest fremtrædende forskere i pensionsret sender nu en skarp kritik mod det forhandlingsresultat, som
forbrugerombudsmand Henrik Øe netop har indgået med
Sampension. Aftalen handler om de hundrede tusinde danskere, der har fået fjernet deres pensionsgarantier for et helt
livs pensionsopsparing.
Lektor og ph.d. Lisbeth Faurdal fra juridisk institut på
Syddansk Universitet har behandlet Sampension-sagen i sin
ph.d. afhandling og skrevet bogen ”Aktuelle temaer i Pensionsretten”. Hun kritiserer nu forbrugerombudsmanden for
at have indgået et rystende dårligt forlig for de mange kunder, der fik frataget deres pensionsgarantier ved udgangen
af 2010.
For kunderne er den økonomiske kompensation pauvert,
lyder kritikken, og juridisk hviler aftalen på et meget tyndt
grundlag: ”Økonomisk set synes det at være et endog meget
utilfredsstillende forlig for den enkelte pensionskunde. Især
ud fra den meget klare melding fra forbrugerombudsmanden, at hans og kammeradvokatens vurdering er, at det var
ulovligt at fjerne kundernes garantier for allerede indbetalte
penge. I Kammeradvokatens konklusion er udgangspunktet
altså, at Sampension ulovligt har fjernet kundernes garantier for allerede indbetalte pensionsbidrag. Derfor synes jeg
også det er meget ærgerligt, at Ydelsesgarantiforeningen
har sagt ja til forliget, da jeg ikke synes det er et forlig, som
tilgodeser kunderne tilstrækkeligt,” siger Lisbeth Faurdal til
Økonomisk Ugebrev.
En lang række af de utilfredse medlemmer i Sampension har samlet sig i Ydelsesgaranti-foreningen, som via
advokatfirmaet Lund Elmer Sandager har truet med at hive
Sampension i retten. Men advokatfirmaet har også støttet
op om forbrugerombudsmandens aftale. Det resulterede
for godt en uge siden i en generalforsamling, hvor de utilfredse medlemmer bakkede op om aftalen.
Forbrugerombudsmandens forhandlinger med Sampension førte til, at kunderne nu kan vælge at få genetableret deres gamle ordning garanteret frem til udgangen af
2010. Eller de kan få en kompensation på godt fem procent
oven i pensionen, hvilket forøger deres pensionsdepoter
med næsten fire mia. kr.
”Økonomisk lever kompensationen på de fem procent
slet ikke lever op til, hvad kunder i andre pensionsselskaber, er blevet tilbudt for at acceptere et tilbud om at gå fra
garanti til markedsrente, hvor kunden bærer hele risikoen
for investeringsresultatet. Selv om Sampension kalder det
en hensigtserklæring, er der, som jeg opfatter det tale om
markedsrente, da kunderne bærer hele risikoen.
Med andre ord får medlemmerne kun det garanterede af-
kast, hvis der er råd til det. Dertil kommer, at tilbuddet ikke
indebærer, at de fem procent bliver endelig tilskrevet den
enkelte kundes depot. De fem procent bliver individualiseret, men som en såkaldt særlig bonushensættelse, dvs. at
beløbet er en del af Sampensions ansvarlige kapital, som
skal holde for, hvis Sampension har underskud.” Fortæller
Lisbeth Faurdal.
Et rundspørge foretaget af Økonomisk Ugebrev viser, at
andre kunder i pensionsbranchen typisk bliver kompenseret med betydeligt end fem procent, hvis de opgiver deres
garanterede pensionsprodukt til fordel for markedsrente.
PFA giver otte til 35 procent oven i pensionen afhængig af
garantiens størrelse. Danica giver mellem ni til 48 procent.
Og endelig giver Nordea Liv og Pension ud fra konkrete
regneeksempler mellem seks til 82 procent til kunder, der
frivilligt opgiver deres pensionsgaranti. I Sampension mener man, at den sammenligning er helt
misforstået, da der stadig er tale om et garanteret produkt
for Sampensions kunder (se boks). Det er Lisbeth Faurdal
uenig i, da der ikke længere ikke er nogen garanti for fremtidigt afkast.
”I forligsteksten lyder det som et attraktivt tilbud med
de fem procent set i forhold til langvarige retssager. Men
man bør stadig se på udgangspunktet, at Forbrugerombudsmanden og kammeradvokaten har vurderet, at det var
ulovligt af fjerne garantierne, og at en ydelsesgaranti er en
af de helt centrale vilkår i en pensionsordning. Realiteten er
derfor, at Sampension i stedet for at fjerne garantierne uden
at spørge kunderne, burde have givet kunderne et omvalgstilbud lige som de fleste andre pensionsselskaber har gjort,
hvor tilbuddet til kunderne burde have været langt bedre
end de fem procent, og hvor betalingen for at fraskrive sig
garantien ikke blev givet i form af individuelle særlige bonushensættelser, men i form af reelle endelige tilskrivninger
til den enkelte kundes depot,” siger Lisbeth Faurdal.
Også måden, som aftalen er skruet sammen, får forskeren op af stolen. Sampensions medlemmer skal nemlig selv
reagere hvis de ønsker at få deres garanti tilbage. Metoden
kaldes i juraen ”passiv accept”.
”Da der er tale om en væsentlig ændring til ugunst for
kunderne, kræver det ifølge retspraksis den enkeltes kundes aktive tilsagn. En sådan ændring kan et pensionsselskab
efter retspraksis ikke foretage ved passiv accept. Og det er
det, som Forbrugerombudsmanden har accepteret i forliget,
hvilket efter min opfattelse ikke synes at være et acceptabelt
forligsresultat,” siger Lisbeth Faurdal.
Side 17
Forsker: Ringe forlig for Sampension-kunder
”Selv om kunderne teoretisk set ifølge forligsteksten
får muligheden for at beholde deres ydelsesgaranti, viser
erfaringen i praksis, at valget af passiv accept som metode
er uacceptabel ved væsentlige ændringer af en aftale og til
ugunst for kunder, da den enkelte kundes rettigheder over
aftalen ikke respekteres i tilstrækkelig grad. Det er årsag til,
at retspraksis normalt ikke accepterer passiv accept ved sådanne ændringer.
Hun vurderer, at resultatet af hele sagen er, at Sampension har afskaffet garantierne, hvilket de stort set slipper af
sted med at gøre, da det formentlig kun vil være forholdsvis få kunder, der aktivt vælger at bevare deres garantier på
grund af valget af metoden passiv accept . At Sampension
skal tilskrive fem procent som særlige bonushensættelser
har i praksis ingen betydning for Sampension, og kun begrænset betydning for kunderne.
Sampension svarer
På basis af kritikken fra Lisbeth Faurdal har Ugebrevet
stillet spørgsmål til Sampension.
Sidder kunderne reelt ikke tilbage med et markedsrente produkt?
”Nej, der er tale om et gennemsnitsrenteprodukt. Vores ordninger med hensigtserklæring bliver behandlet
fuldstændig som da de var med ydelsesgarantier. Policerne har stadig samme andel i de ufordelte reserver.
Hvis kunderne skifter fra gennemsnitsrente til markedsrenteproduktet får de en omvalgsbonus, som er langt
større, fx 50 pct.”
Hvorfor får de ”kun” fem procent for at tage imod
et markedsrente produkt?
”I Sampension får man pt. over 50 pct. i omvalgsbonus.
Dette modsvarer de 25-50 pct. du nævner andre steder.
Sampension giver altså mere og var i øvrigt de første til
at indføre denne form for omvalgsbonus. Men dette har
intet med de 5 pct. at gøre. De 5 pct. er en særlig udlodning af egenkapital, som gives til kunderne her ud over.”
Der er kritik af metoden passiv accept. Hvad er
jeres reaktion på det?
”Den aftale vi nu har indgået med Forbrugerombudsmanden indeholder udelukkende positive tiltag for kunderne. Dels tilførsel af penge fra egenkapitalen, dels en
valgmulighed for dem, som ikke ønsker at deltage. Det
vil være vanskeligt at sikre de kunder, som måske aldrig
får åbnet kuverten, imod at miste de fordele aftalen
indebærer. Forbrugerombudsmanden, Ydelsesgarantiforeningen og Sampension er enige om at dette er den
rigtige metode og at vi er nået frem til en god aftale.”
Side 18
Historisk høje forskelle i pensionsfirmaers afkast
De mest forkælede pensionister er de lavst lønnede. Det
kan godt være, at de ikke får de største pensioner, men
det er de danskere, der i øjeblikket får mest ud af deres
pensionskroner, konkluderer Økonomisk Ugebrevet i
den årlige Pensionsanalyse af årlige afkast i pensionssektoren. Lidt firkantet sagt er det i industrien, byggeriet og
transportsektoren, hvor medlemskabet af en bestemt
pensionskasse har haft den største positive effekt på
medarbejdernes privatøkonomi i alderdommen.
Over de seneste fem år har deres pensionskasser
- Industriens Pension og Pensiondanmark - nemlig tilskrevet kundernes pensioner en forretning, der er flere
hestehoveder foran resten af pensionsbranchen. Aldrig
før har der været så store forskelle for danske pensionsopsparere, når det gælder afhængighed af, hvem der
forvalter deres pensionsopsparing. I løbet af de seneste
fem år er afstanden mellem, hvad kunderne har fået ud
af deres markedsrente produkt seks gange højere hos
de bedste pensionsselskaber end de ringeste pensionsselskaber, viser Økonomisk Ugebrevs årlige analyse.
Den suveræne vinder er Industriens Pension, der
har forrentet medlemmernes pensionsordninger med
60 procent på fem år. I bunden har Topdanmarks kunder kun fået lidt over 12 procent på fem års sigt. Med
andre ord er en pensionsordning på en million kroner
vokset hele 400.000 kr. mere i Industriens Pension end
Topdanmark. Det svarer til, at Industriarbejderen har
fået 80.000 kr. mere oven i pensionen hver eneste år.
Markedsrente og risiko
Afkastmæssigt er der dog knap så stor forskel på
pensionsselskabernes evner. For der er forbehold i
opgørelsen: Medlemmerne i Industriens Pension og
PensionDanmark her nemlig været gennem omvalg fra
garanti til markedsrente, og timingen har været så heldig, at de dermed slap mere nådigt gennem finanskrisen, hvor den lavere risiko i garanti var at foretrække. Og
A Suveræne afkast i arbejdsmarkedets pensionskasser
Markedsrente produkter (Middel risiko, 15 år til pens.), pct. 2008
Industriens Pension
6,5%
PensionDanmark – Basispulje
-10,2%
PFA DitValg – Mellem horisont
-18,2%
SAMPENSION – 3 i 1 Livspension, medlem på 50 år
-22,1%
Danica Balance – Middel aktieandel, 15 år til udløb
-17,6%
SEB Markedspension – Op til 50 år
-18,8%
Nordea Vækstpension, mellem risiko, > 15 år til udløb
-19,9%
AP Pension – 15 år til udløb
-24,4%
TopDanmark Profilpension – 15 år til pension
-20,3%
Kilde: Fakta om Pension, samt Økonomisk Ugebrevs beregninger
2009
2,5%
17,3%
22,2%
26,7%
20,1%
19,7%
19,3%
18,4%
16,4%
det er den forskel, der gør at netop de medlemmer har
fået så høj en forrentning af deres pensioner.
Ganske vist har Industriens Pension ikke haft markedsrente i hele periode, og det er også den største
del af forklaringen på de ekstremt høje afkast. Men det
ændrer ikke ved, at medlemmernes pensionsdepoter
er vokset markant mere her end andre steder. I PensionDanmark har der været markedsrente i hele perioden,
og også her har overgangen til markedsrente hjulpet
medlemmerne godt gennem finanskrisen.
Netop den diskussion skiller lige nu vandene i pensionssektoren, og det afspejler også meget godt, hvorfor
de enkelte pensionskasser ofte har tendens til at fremstå
bedst, når de selv foretager sammenligningerne eller
hjælper medierne med det. Er det konjunkturerne og
tilfældig timing af omvalg, der skal afgøre pensionskasserne performance? Det mener de kommercielle pensionsselskaber bestemt ikke. Arbejdsmarkedspensionerne
vil derimod slå på, hvad kunderne reelt har fået tilskrevet
deres depoter.
Uanset holdning, så kommer man ikke bort fra penge
på pensionsdepotet umiddelbart lyder mest tiltalende.
Men spørgsmålet er også, om Industriens Pension og
PensionDanmark kan fastholde kadencen, efter de har
fået lige så mange aktier, som de kommercielle selskaber. Ikke meget tyder på at de er specielt bedre, hvis
man ser på seneste år, hvor alle selskaber havde en sammenlignelig risiko.
Sådan har vi gjort
Stort set alle pensionsselskaber anbefaler i dag kunderne
at investere i markedsrente, og vi har derfor lavet vores
årlige analyse af afkast på dette produkt. Vi har set på
afkastene i produkter med lang løbetid på 15 år til pension. Afkastene er taget fra branchens egen hjemmeside
Fakta om Pension.
2010
6,0%
11,9%
11,5%
10,8%
11,6%
10,7%
12,9%
13,2%
10,3%
2011
28,3%
9,6%
0,6%
3,6%
-1,5%
-2,0%
-1,4%
0,1%
-3,3%
2012
13,0%
10,5%
14,0%
10,7%
11,9%
12,3%
9,8%
11,5%
13,4%
Seneste fem år 100 kr er vokset til Gns afkast
67,8%
168
10,9%
42,8%
143
7,4%
27,8%
128
5,0%
25,4%
125
4,6%
21,7%
122
4,0%
18,4%
118
3,4%
16,8%
117
3,2%
13,1%
113
2,5%
12,2%
112
2,3%
Risiko
10,3%
10,5%
15,6%
17,8%
14,8%
15,1%
15,4%
17,1%
15,2%
Side 19
Selvtilliden fejler intet i pensionsbranchen
De kloge er ofte de mest kreative, og måske er det en
af årsagerne til at de relativt højtlønnede chefer i pensionsselskaberne altid har været gode til at få deres eget
pensionsselskab til at fremstå som det bedste. Når pensionsselskaberne deltager i udbud af firmapensioner, præsenterer afkastdata på deres hjemmesider eller i øvrigt
rådgiver privatkunder kan hvert eneste pensionsselskab
altid vise tal og argumentation for, hvorfor netop deres
selskab giver de bedste muligheder for fremtidigt afkast.
Men alle kan ikke være den bedste, og den problematik
har også været kritiseret tidligere af Novo Nordisk og A.
P. Møller Maersk her i ugebrevet. Maersk er endda gået
så langt, det har udviklet deres egne sammenligninger af
pensionsselskaberne i mistillid til branchens tal.
Årets analyse af afkastene i de største pensionsselskaber er ingen undtagelse. Vi har bedt pensionsselskaberne
kommentere deres afkast og deres gode eller dårlige placering. Ikke overraskende har de alle gjort det rigtigt godt
- ifølge dem selv. Årets vinder er Industriens Pension, som
ellers bliver kritiseret af resten af branchen for at have haft
gennemsnitsrente i en del af perioden. Det mener investeringsdirektør Jan Østergaard dog ikke er et problem:
”Det afkast, medlemmerne har fået, er det afkast, vi har
opnået. Om det bliver tilskrevet med det samme gennem
en markedsrente, eller det tilskrives som en gennemsnitsrente, ændrer ikke ved, at vi har skabt de investeringsresultater, som tallene viser. De primære faktorer for det pæne
afkast er for det første vores aktive allokeringspolitik, hvor
vi f.eks. har justeret meget op og ned på andelen af aktier
i porteføljen i løbet af perioden. For det andet har rentefølsomheden på obligationer og finansielle instrumenter
bidraget positivt. Endelig har vores aktive forvaltning af
aktie- og obligationsporteføljer samt en stigende andel
af unoterede aktiver også bidraget positivt til afkastet,”
siger Jan Østergaard.
Som analysens nummer to siger investeringsdirektør
Claus Stampe fra PensionDanmark: ”Årsagen til at vi set
over de seneste år har leveret det bedste afkast blandt markedsrenteprodukterne er, at vi havde en forsigtig tilgang
til aktier henover finanskrisen, og derfor kom væsentligt
bedre igennem 2008 end de øvrige markedsrenteprodukter. Samtidig har vi haft en høj rentefølsomhed i vores obligationsporteføljer, og har derfor tjent ganske betydeligt
på de seneste års rentefald. Endelig har vores investeringer
i danske ejendomme og vindmølleparker også bidraget til
at løfte afkastet,” siger han til Økonomisk Ugebrev.
I bunden går det godt?
Dagsordenen skifter lidt karakter, når det gælder de helt
store pensionsselskaber, der har leveret de næstbedste afkast. Selvom ambitionerne er intakte, så er konkurrencen
mellem PFA og Danica så intens, at det mest af alt handler
om blot at slå hinanden. De har heller ikke så mange andre konkurrenter på de helt store firmapensioner, som de
primært lever af. Public Affairs direktør Thomas Torp forklarer om koncernens afkast: ”Af de selskaber, der er har
haft markedsrente i hele den femårige periode er PFA det
selskab, der har haft det bedste afkast. Det er vi naturligvis
tilfredse med, og vores gode resultater er en af årsagerne
til, at vi vinder markedsandele i disse år,” Siger han - med
slet skjult hentydning til konkurrenterne i Danica, som ellers også er ganske tilfredse med afkastet.
”Vi er tilfredse med, at vi lever op til vores målsætning
om at ligge i den bedste del af markedet målt på afkast.
Samtidig noterer vi os, at livscyklusprodukterne har bestået
prøven her i kriseårene. På trods af svære markedsforhold
i både 2008 og 2011 er livscyklusprodukterne kommet
igennem med et solidt afkast over perioden,” lyder det
fra pressechef Mikkel Bro Pedersen fra Danica.
Er det svært at forklare en dårlig performance kan en
anden taktik være at skyde på konkurrenterne i stedet
for at forklare, hvad der gik galt. ”I 2012 leverer Topdanmark et konkurrencedygtigt afkast, og vi mener ikke den
valgte periode er anvendelig til at give et fingerpeg om
Topdanmarks fremtidige afkast eller investeringsmæssige
risiko de kommende år. I opgørelsen er vores konkurrenters afkast for den valgte periode højere. Men vi må også
konstatere, at ikke alle produkterne kan sammenlignes og
at nogle af konkurrenterne i den valgte periode har lavet
væsentlige ændringer i produkterne. For eksempel har
kunderne i Industriens Pension i perioden fra 2008 til 2011
haft et produkt med en garanteret rente, mens de fra 2011
tvinges over i et markedsrentemiljø uden garantier. Fjernelsen af garantierne har frigivet akkumulerede reserver
til kunderne,” siger kommunikationschef Jens Langergaard
fra Topdanmark, der indtager sidstepladsen i Økonomisk
Ugebrevs analyse.
Risikoen varierer i de samme pensionsprodukter
Så mange aktier mener selskaberne er "middel" risiko
Markedsrente produkter (middel risiko, 15 år til pens.), pct.
Aktieandel
Nordea Vækstpension, mellem risiko, > 15 år til udløb
75%
AP Pension – 15 år til udløb
68%
SEB Markedspension – Op til 50 år
50%
PFA Plus profil C, 15 år til pension
49%
Danica Balance – Middel aktieandel, 15 år til udløb
49%
SAMPENSION – 3 i 1 Livspension, medlem på 50 år
43%
Industriens Pension
40%
Kilde: Økonomisk Ugebrev samt selskaberne
Note: Vi har forsøgt at tjekke tallene med selskaberne. Ikke alle har bekræftet tal.
Side 20
Dårlig rådgivning kan koste AP Pension dyrt
Finanstilsynet skal nu undersøge om tusindvis af medlemmer i Finanssektorens Pensionskasse (FSP) er blevet
rådgivet ordentligt i forbindelse med et omvalg, som nu
koster dem tyve procent af deres pensioner. Omvalget
fra garantirente til markedsrente skete i 2011, hvor en
enig bestyrelse i pensionskassen anbefalede medlemmerne at skifte deres sikre garanterede pensionsprodukt ud med et nyt markedsrente produkt. Men det
materiale, som dannede grundlag for omvalget, oplyste
intet om risikoen for at længere levetider kunne barbere
i medlemmernes fremtidige pensionsudbetalinger. Det
viser Økonomisk Ugebrev gennemgang af omvalgsmaterialet, efter Ugebrevet i den seneste udgave har omtalt konsekvenserne for tusindvis af pensionsopsparere.
”Vi vil have undersøgt, om pensionskassen har overholdt Finanstilsynets regler for god skik. Det må være
naturligt, at Finanstilsynet, der var så meget inde over
omvalget nu tilkendegiver, om de informationer vi har
fået fra pensionskassen overholder loven. Materialet
som tilsynet i sidste ende godkendte, gav efter min
overbevisning ikke et godt beslutningsgrundlag,” siger
tidligere skatteminister Frode Sørensen, talsmand for
initiativgruppen af utilfredse FSP medlemmer.
Pensionseksperter vurderer, at Frode Sørensen har en
rigtigt god sag og store muligheder for, at medlemmerne kan blive kompenseret for deres tab. Og det kan
blive dyrt for AP Pension, som efterfølgende har overtaget FSP: ”AP Pension har købt FSP. AP Pension kommer
dermed til at hænge på det økonomiske ansvar, hvis
FSP medlemmerne vinder rådgiversagen. AP Pensions
ansvarshavende aktuar burde have tjekket det tekniske
grundlag ved købet af FSP, herunder at livrente grundlaget var forældet. Det er en fejl aktuariatet først opdager det nu. Det kan komme til at koste AP Pension ca.
en milliard kroner,” vurderer aktuar og pensionsmægler
Jørgen Svendsen.
En god sag?
Konsekvensen er, at Finanstilsynet nu igen skal kigge
hele omvalgsmaterialet igennem for at vurdere om kunderne i 2011 blev godt nok oplyst om, at de udover at
skifte fra garanti til markedsrente også påtog sig gevaldige risici om deres levealder. Det viste sig nemlig efterfølgende at FSP havde regnet helt ved siden af.
Økonomisk Ugebrev har gennemgået hele det skriftlige omvalgsmateriale, som kun taler om risici omkring
investeringer, men ikke noget om levetider. Ikke med
et ord er levetider nævnt i materialet, og det får også
forbrugerrådet til at reagere på sagen: ”Det er meget
nedslående og meget problematisk, når medlemmerne
efterfølgende bliver låst fast i produktet. Når man rådgiver om noget så vigtigt, så er man forpligtet til at bringe
alle væsentlige informationer frem for medlemmerne,
og det sår tvivl om god skik reglerne er overholdt. Jeg
mener ikke de har fået en tilstrækkelig rådgivning, og
derfor vil jeg anbefale kunderne at få sagen indbragt for
ankenævnet for forsikring og finanstilsynet og klage over
rådgivningen. Havde kunderne vidst det her, så havde
de nok ikke truffet valget om at skifte pensionsprodukt,”
siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra forbrugerrådet, som også mener det er værd at undersøge
om AP Pension er forpligtet over for medlemmerne i
det tidligere FSP.
Spørgsmålet bliver nemlig om medlemmerne havde
handlet anderledes, hvis de var bekendt med risikoen
for, at levetiderne ville udhule deres pensioner. Det
mener direktør og partner i den finansielle rådgivningsvirksomhed Miranova: ”Et af de mest centrale ting ved
pensionsopsparing er, hvor lang tid pengene skal holde,
så jeg står helt uforstående over for, at de oplysninger
først kommer nu. Det er ikke god rådgivning, og jeg ville
som medlem overveje, om jeg kunne få sådan et omvalg
rullet tilbage. Alt tyder på, at medlemmerne ville have
handlet anderledes, hvis de havde kendt til sådan en risiko,” siger han.
Men heller ikke finanstilsynet fangede den pointe, da
de i første omgang underkendte informationsmaterialet.
”FSP’s oprindelige omvalgsmateriale var mangelfulgt,
og det betød, at Finanstilsynet krævede en fornyet rådgiver kampagne. Materialet indeholdte oprindelig ikke de
øgede investeringsrisici, der er ved at skifte til markedsrente. Hvis materialet samtidig ikke indeholdt oplysning
om, at kunderne mistede værdien af de billigere garanterede livrenter er det en fejl og mangel i rådgivermaterialet. Særligt hvis kunderne, som tilkendegivet af AP
Pension, mister 20 procent af deres pensionsudbetalinger. Det er en stor informationsfejl, og dermed vildleder
direktionen FSP-medlemmerne,” siger Jørgen Svendsen,
og fortsætter: ”Hvis kunderne får medhold i at dette er
en fejl, kan det i den sidst ende betyde, at AP Pensions
egenkapital skal finansiere det kunderne har mistet, og
det skønnes umiddelbar at blive en uoverskuelig udgift
for det mindre pensionsselskab, der i forvejen kører med
en egenkapital tæt på minimums solvenskravet,” slutter
Jørgen Svendsen
Side 21
Flere tusinder får skåret 20 pct. af pensionen
Drømmen om den søde pensionsalder krydret med rødvin
og rejser er gået op i røg for tusindvis af danskere med en
pensionsordning i Finanssektorens Pensionskasse (FSP), der
nu er en del af det kundeejede AP Pension, erfarer Økonomisk Ugebrev. Over de seneste måneder er de en efter en
blevet oplyst, at en stor del af de penge, de var stillet i udsigt i
pensionsalderen slet ikke findes. Det sker efter AP Pension har
afsløret kæmpe huller grundlaget for de pensionsprognoser,
som FSP har sendt til deres kunder over årene. Det regnestykke om levealder holder slet ikke vand - viser det sig i dag.
”Det er forfærdeligt for medlemmerne. Der er skabt nogle
forkerte forventninger, og vi har nok undervurderet, hvor
meget prognoserne betød ved fusionen med FSP. Jeg har
ikke selv set tallene for, hvor mange der bliver berørt af det
her. Men der kan være tale om flere tusinde medlemmer,”
siger adm. direktør i AP Pension Søren Dal Thomsen til Økonomisk Ugebrev.
Pensionsprognoserne er de eneste tal, hvor medlemmerne kan forholde sig til, hvor mange penge de har at gøre
godt med i alderdommen. Tidligere skatteminister Frode Sørensen er en af de berørte FSP-kunder, og han er chokeret:
”Vi har aldrig været klar over, at det med levealderen var
et akut problem, og det bliver vi faktisk først opmærksomme på i starten af 2013. Det er en problemstilling,
som også kan være aktuel andre steder i pensionsbranchen, det kan vi jo ikke vide. Den tidligere ledelse i FSP
har aldrig nævnt et eneste ord om den risiko. Det her
kommer på en eller anden måde til at ramme op mod
10.000 medlemmer i pensionskassen, der kan få nedskrevet deres pension med 20 procent eller mere. Det
er utilstedeligt, at vi bringer vores pensionister i den her
situation,” siger han.
Frode Sørensen er talsmand for en initiativgruppe af
1125 FSP medlemmer, der generelt er utilfredse med informationsniveauet i FSP. Han giver eksemplet på et af
hans medlemmer, der nu står i den situation, at hun var
stillet 310.000 kroner i udsigt i årligt pension, men at det
nu med et pennestrøg er reduceret til 208.000 kroner.
Hun har med andre ord mistet en tredjedel af sine pensionsudbetalinger kun ét år før, hun skal på pension.
Kan koste huset
Rådgiver i privatøkonomi og direktør i Finanshuset i Fredensborg Kim Valentin siger, at det kan få endog store
konsekvenser for medlemmerne i pensionskassen: ”For
mange kan det her betyde, at de ikke kan blive boende,
hvor de bor i dag. Og er man først kommet tæt på pensionsalderen, er der ikke meget, de her mennesker kan
gøre. Man kan ikke bare tage et arbejde igen. Jeg må
sige, jeg er rystet over, at man bare kan give folk sådan
en besked. Med de beløb der her angives, så er der jo
tale om 5.000 kroner mindre om måneden efter skat.
Det må i den grad skabe utryghed hos alle pensionskunder,” siger Kim Valentin.
Når det overhovedet er kommet så langt ud handler
det om, at danskerne lever længere og længere. Finanstilsynet har i årevis presset pensionsselskaberne til at
tage højde for, at der dermed skal udbetales pension i
flere år. Nogle pensionskasser har været hurtigere end
andre til at regne det ind i deres pensionsprognoser - og
i øvrigt sætte en masse penge til side til det imødegå
det. Det er her miseren ligger begravet. FSP har været
presset på flere økonomiske fronter. Alt for mange kunder med dyre garantier og store tab på finanskrisen med
investering i dårlige danske banker. Det økonomiske
pres kan være årsagen til, at FSP kun har regnet med, at
Et kritisabelt omvalg
Et af de store problemer i FSP har været, at alt for mange
medlemmer havde garanterede pensionsprodukter med
de højeste garantier. Derfor gennemførte FSP i sommeren 2011 et omvalg, hvor medlemmerne skulle vælge det
mere usikre markedsrente produkt i stedet for garantierne og dermed forbedre pensionskassens økonomi.
Informationsmaterialet til medlemmerne blev
dog underkendt i Finanstilsynet for at tegne et for rosenrødt billede af markedsrente produkter. Tilsynet mente
ikke, at FSP gav et balanceret billede af fordele og ulemper ved det nye produkt. Inden da havde næsten 10.000
medlemmer sagt ja, men tilsynet krævede at hele omvalget skulle gå om. Godt 325 medlemmer fortrød deres
valg. Det kan de være glade for i dag. For netop de medlemmer, der dengang sagde ja til markedsrente er havnet
i suppedasen i dag. Det er deres pensioner, som står til
en reel nedskrivning, mens loven siger, at kunderne der
blev på garantien ikke kan sættes ned i pension.
Ugebrevet har spurgt Finanstilsynet, hvorfor
man ikke også gjorde opmærksom på problemerne med
levetiderne i FSP, da man studerede informationsmaterialet ved omvalget. Vi stillede to spørgsmål:
1. Efter åbenbart at have gennemgået omvalgsmaterialet så grundigt, opdagede tilsynet så ikke det problem
med levetiderne?
2. Har tilsynet tjekket om kunderne dengang blev oplyst,
at de ud over nye og mere usikre markedsrente produkter også fik en stor usikkerhed på levetiden - og
en risiko for at få nedskrevet pensionen?
Finanstilsynet er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Side 22
Flere tusinder får skåret 20 pct. af pensionen
danskerne lever 16-19 år længere efter de går på pension. I AP Pension regner man med at det tal er 23,5 år.
Så skal den samme pension med andre ord strækkes
mere end 4,5 år længere.
”Den længere levealder er jo ikke noget, der er
kommet som en tyv om natten. Derfor er det dybt angribeligt, at den tidligere ledelse i FSP ikke har gjort
opmærksom på problemet eller foretaget sig noget. Nu
har vi henvendt os til Finanstilsynet. For hvordan kan det
være, at de på en gang godkender 19 år ekstra levetid
i FSP og 23,5 i AP Pension. Det siger sig selv, at med sådanne forskelle, så vil det få konsekvenser for den pension, som medlemmerne får eller den de kan se frem til.
Og reaktioner fra medlemmer som fortsat er i arbejde
har også været voldsomme. Vi har spurgt Finanstilsynet
om det er rimeligt, at pensionskasser som er omfattet
af samme lovgivning kan have så store forskelle i deres
beregning af medlemmernes restlevetid,” siger Frode
Sørensen.
Indtil videre er det altså kun folk i arbejde, der har fået
den dystre besked fra AP Pension, hvoraf flere er tæt
på pensionsalderen. Men værre endnu ser det ud til at
folk, der er på pension også bliver ramt: ”Det er vigtigt
for mig, at understrege at der ikke er nogle, der har fået
nedskrevet deres pensioner endnu. Afkastene og levetiderne har ændret på forventningerne til vores bedste
bud i dag, og det er lavere end, hvad vi har stillet medlemmerne i udsigt. Men det er selvfølgelig meget uheldigt at få sådan en besked tæt på pensionsalderen, hvor
man planlægger sin økonomi. Derfor er det endnu mere
trist, at vi tror, at det bliver nødvendigt også at sætte
pensionisterne ned med to til fem procent. Det tror jeg
kommer til at ske efter vores bestyrelsesmøde i efteråret,” slutter Søren Dal Thomsen fra AP Pension. Frode
Sørensen frygter, at nedskrivninger af pensionisternes
pensioner vil ske hvert eneste år fremover.
En pensionskasse i god stand?
”Jeg har nu afleveret FSP Pension i god stand i AP Pension
og føler, at det er en milepæl både for AP Pension og mig
personligt, som er opnået. Nu er tiden inde til at sætte
nye mål og igangsætte nye aktiviteter,” sagde Steen B.
Jørgensen for nylig til Dagbladet Børsen i forbindelse
med at han stoppede som adm. direktør i AP Pension.
Han har været øverste direktør i FSP i 21 år før fusionen
med AP Pension og satser nu på at bestyrelsesarbejde.
Frode Sørensen er ikke imponeret over hans
resultater: ”Nej, det er ikke en pensionskasse, der er afleveret i god stand. Jeg forstår til fulde, at Steen Jørgensen
søger nye udfordringer. Havde jeg præsteret det samme
gennem mange år, ville jeg også se at komme af sted i
en fart,” siger Frode Sørensen.
En anden afskedssalut lød på AP Pensions
hjemmeside: ”Det er endnu ikke offentliggjort, om Steen
Jørgensen bliver belønnet med et gyldent håndtryk,
men skulle det være tilfældet, så synes jeg, at han skal
sige pænt nej tak. Så vil han dog vise omverdenen og
de pensionsopsparere, der sidder tilbage med følgerne
af hans fejlslagne måde at drive pensionskasse på, en
smule respekt og moral,” skriver Poul Erik Andreasen.
Pensionssektor styrker reserver via konkurrencesvigt
Garantirenteprodukter, som pensionssektoren de seneste år med næsten alle midler har forsøgt at få udskiftet
med markedsrenteprodukter, er langt bedre end deres ry
og rygte. Danskerne med markedsrenteprodukter har på
papiret fået langt større afkast, som pensionsselskaberne
lovede ved skift til markedsrente. Men i virkeligheden har
garantirenteprodukterne klaret sig langt bedre end hvad
der fremgår af de udmeldte depotrenter. Da depotrenterne
holdes kunstigt nede, er kunderne med garantiprodukter
i virkeligheden ved at opbygge ”skjulte” tocifrede milliardreserver til fremtidige rentetilskrivninger, men de ser ikke
tilskrivningen på deres pensionsopsparing.
Situationen med kunstigt lave depotrenter - og opbygning af reserver - skyldes regeringens hjælpepakke til pensionssektoren, der altså skævvrider og lægger et kunstigt pres
nedad på udmeldte depotrenter på garantirenteprodukter.
Sidste år realiserede pensionssektoren faktisk det højeste
afkast i syv år. Hele 8,9 procent i gennemsnit blandt de syv
store pensionsselskaber er ikke set siden 2005. Men kunder
med garantiprodukter fik kun tilskrevet et afkast på lidt mere
end to procent på deres opsparing. At pensionsselskaberne
ikke har sat depotrenterne op skyldes regeringens aftale
med pensionsbranchen om at holde tilskrivningen til kunderne (kontorenten) helt i bund. Faktisk er kontorenten faldet i takt med at selskabernes afkast er steget.
Det møder nu kritik fra eksperter, blandt andet fordi
konkurrencen mellem selskaberne også er blevet sat ud af
kraft: ”Bortset fra AP Pension, som stadig har en depotrente
på 3,25 procent for 2013, har alle kommercielle selskaber
Side 23
Pensionssektor styrker reserver via konkurrencesvigt
nu rettet ind til højre efter aftalen med staten, og de har
en depotrente på højst to procent. Da alle selskaber i store
træk har samme depotrente, har man jo i praksis elimineret
konkurrencen. Det er jo en besynderlig måde, man behandler pensionsselskaberne og deres kunder på i kølvandet af
finanskrisen. I banksektoren er vi jo ikke i tvivl om det, når
en bank har solvensproblemer. I pensionssektoren har man
så i 2012 lavet et indgreb, der direkte har konsekvenser for
kundernes forrentning af deres pensioner,” siger partner
Gert Nielsen fra BEDSTpension.
Pengene går i stedet til at bygge pensionsselskabernes
reserver op efter finanskrisen. Men faktum er, at der i dag
kun er to pensionsselskaber, der umiddelbart er i knibe oven
på finanskrisen. Men det er altså også grunden til, at konkurrencen er sat på hold i hele pensionsbranchen. Topdanmark
og Danica er i dag de eneste selskaber med kursværn, mens
selskaber som PFA og SEB Pension kunne øge kontorenten
til kunderne markant over niveauet i dag. Men ftalen med
erhvervs- og vækstministeren er i vejen: ”SEB Pension har
siden aftalen mellem F&P og Erhvervsministeriet styrket
bonusgraden til nu over 10 procent, hvilket vi er meget tilfredse med. Vi er således væsentligt stærkere i dag end da
aftalen blev indgået. Men vi respekterer jo aftalen, hvorfor
vi p.t. ikke har forøget depotrenterne udover de to procent,
der er loftet i aftalen,” siger direktør Kim Johansen fra SEB
Pension.
Også i Skandia kan man i dag konstaterer, at der er plads
til konkurrence til fordel for kunderne: ”Jeg vil ikke udelukke,
at der findes selskaber, der på den korte bane har råd til at
hæve depotrenten til det dobbelte. Men spørgsmålet er så,
om de har råd til det på længere sigt med de kommende
solvenskrav,” siger adm. direktør Carsten Christensen fra
pensionsselskabet Skandia. I AP Pension siger adm. direktør
Søren Dal Thomsen lige ud, at man godt kan klare sig uden
regeringens hjælpepakke. AP Pension er de eneste selskab,
der forsøger at få lidt gang i konkurrencen ved at bryde loftet for kontorenterne.
Frivillig tvang
Det er de store tals lov, når pensionsselskaberne fordeler
pengene mellem kunder og reserver. Tag for eksempel
PFA: Sidste år lød afkastet på 10,2 procent af hensættelserne
på 234 mia. kr. Groft sagt giver det 24 mia. kr. at lege med.
Men med en depotrente på 2,3 procent fik kunderne kun
lidt mere end fem mia. kr. ind på deres pensionskonti. Resten gik til reserver. Argumentet er, at kunderne ikke mister
pengene, men de gemmes til senere.
Sådan er det dog ikke for kunder, der går på pensionen
nu, og skifter til andre pensionsselskaber eller til markeds-
Selskaber tjener mere - men giver mindre og mindre
10 %
8%
Afkast
Depotrente
8,8
8,9
8,4
6,4
6,5
6%
2,9
4%
3,4
3,4
2,3
2%
0%
-2 %
-4 %
-6 %
-5,5
2008
2009
2010
2011
2012
Kilde: Selskaber og Økonomisk Ugebrev Research
rente. De mister pengene. Måske indeholder skiftet til markedsrente nøglen til at forstå, hvorfor pensionssektoren og
ministeren er så opsatte på at opretholde hjælp til en hel
branchen, der kan klare ganske fint uden: Pensionsbranchen
vil gerne have kunderne over på markedsrente, men det har
vist sig sværere end de troede.
Måske er det nemmere at lokke kunderne over på markedsrente, hvis deres garanterede produktet i årevis kun
giver to procent i kontorente, selv om afkastet i realiteten er
langt højere. Så virker det måske mere tillokkende med højere afkast i markedsrente. Spørgsmålet er så om pensionsbranchen husker at fortælle kunderne, at afkastet i garanti
rent faktisk har været meget bedre end markedsrente over
de sidste mange år. Og spørgsmålet er, hvorfor pensionsbranchen skal have regeringens hjælp til at overbevise folk
om det tillokkende ved deres nye produkter?
Direkte adspurgt om pensionsbranchen ikke kan stå på egne
ben og snart begynde at konkurrere igen til fordel for kunderne, siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen:
”Som bekendt udløber aftalen om rentekurven ved udgangen af 2013, og jeg vil derfor efter sommerferien indkalde
til møde med Forsikring & Pension. Her vil vi se nærmere
på aftalen og dens delelementer og drøfte, hvorvidt der er
behov for en forlængelse,” lyder det. Brancheforeningen
Forsikring & Pension giver også udtryk for at man nok skal
nå en forlængelse af aftalen til efteråret.
”Nu står kunderne altså i den situation, hvor der er bygget store reserver op i ordningen, især i de gode selskaber,
som man jo helst ikke vil forlade. Samtidig kan nye kunder
tegnes ind i selskabets gennemsnitsrenteprodukt, og glæde
sig over de kollektive bonusreserver, som andre kunder har
sparet op. Hele den regulering, som er resultatet af indgrebet medio 2012 er noget roderi, og det er ganske tydeligt at
det er ikke pensionskundens situation, man har bekymret
sig om. Der er ikke taget hånd om deres interesser, slet ikke
når man forlader det garanterede gennemsnitsrentemiljø,”
slutter Gert Nielsen fra BEDSTpension.
Side 24
Store pensionsselskaber aktive projektudviklere
De store danske pensionsselskaber står foran at kaste et tocifret milliardbeløb i ejendomsinvesteringer de næste år, og
det vil i stigende grad ske gennem egenudviklede projekter,
viser Økonomisk Ugebrev kortlægning af de større pensionsinstitutters syn på markedet for investeringsejendomme.
En vigtig drivkraft bag de øgede ejendomsinvesteringer er,
at denne aktivtype det seneste år er blevet relativt mere og
mere attraktivt – i forhold til blandt andet obligationer og
aktier. Pensionskasserne søger andre veje end eksempelvis
obligationer, hvor de ekstremt lave renteniveauer har født
udtrykket af obligationsinvesteringer ikke svarer til et ”risikofrit afkast”, men til gengæld ”afkastfri risiko”.
Pensionsselskaberne PFA, Danica, ATP og Sampension
har i dag samlet ejendomsinvesteringer for over 70 mia. kr.
– heraf langt hovedparten i Danmark. Og budskabet herfra lyder, at investeringen i ejendomme vil stige markant
de kommende år. Alene hos PFA Ejendomme kan der blive
tale om en fordobling af porteføljen fra de nuværende 16
mia. kr. Både Danica og PFA er også klar til at øge investeringerne i ejendomme, især med boligudlejning.
”Af to grunde vil vi mere ind i ejendomme. Dels er der
konsensus om, at vi har set det værste på ejendomsmarkedet, og dels er afkastet på andre aktivtyper lavt. Vi har en
ejendomsportefølje på 16 mia. kr. Det svarer til fem procent af aktiverne, og vi har et mål at komme nærmere de ti
procent. Det betyder, at vi har et stort investeringsprogram
for de kommende år,” siger direktør Michael Bruhn fra PFA
Ejendomme.
Ifølge Michael Bruhn både ske ved traditionelt køb af eksisterende ejendomme, men også ved at få ind i nye projekter
tidligt i forløbet. ”Det kan være ved at gå ind i nye projekter
alene eller sammen med andre,” siger han. I 2013 har PFA
Ejendomme foreløbig købt en grund i Nordhavnen, hvor der
skal opføres 55.000 kvm. primært erhverv, men også boliger.
Derudover er der mange investeringer i pipelinen.
”Vi er meget langt fremme med en håndfuld investeringer her i Danmark. Foreløbig har vi kun erhverv, men det
behøver ikke kun være kontorer vi køber. Vi vil være meget
selektive i vores investeringer med hensyn til beliggenheden. Vi vil samtidig gerne købe ejendomme, hvor der er
mange lejere,” siger Michael Bruhn.
Danica vil have flere boliger
Også Danica Ejendomme vil øge porteføljen, der i øjeblikket
er på 23 mia. kr. ”Vi er lidt underallokerede i ejendomme, og
de skal fylde mere. Vi har en betydelig pipeline, men foreløbig har vi ikke afsluttet køb af eksisterende ejendomme
her i 2013,” siger direktør Peter Mering.
Til gengæld er Danica Ejendomme inde i et nyt projekt ved
Lyngby, hvor der skal bygges 40.000 kvm. i Lyngby, der bl.a.
skal huse Microsofts nye hovedsæde og boliger. Det er et
projekt til 1,25 mia. kr. ”Herudover er vi i gang med at bygge
300 boliger på Amager Strandvej, og der er en række butikscentre, der skal udvikles,” siger Peter Mering.
Danica Ejendommes portefølje består hovedsageligt
i butikscentre – 50 procent og kontorer med 41 procent.
Boliger udgør ni procent. ”Fremadrettet vil vi geare ned på
kontorer og op på boliger. Der kan meget vel blive tale om
køb af eksisterende ejendomme. Men vi vil hellere lave det
selv. Det betyder også, at vi vil have den risikoaflønning,
der tidligere gik til developere. Når vi selv bygger, vil vi nok
i højere grad tænke langsigtet, og have tendens til hellere
at vælge mellemløsningen end den billige løsning, fordi det
på lang sigt giver den bedste driftsøkonomi,” siger Peter
Mering.
Også Sampension vil øge porteføljen. ”Vi har ejendomme for 9,5 mia. kr. og de vejer omkring syv procent af
investeringsaktiverne. Den andel vil vi gerne have op i takt
med at det kan lade sig gøre,” siger direktør Henrik Olejasz
Larsen. Der er dog grænser for hvor hurtigt det kan gå, for
det kræver at kunderne flytter fra gennemsnitsrente til
markedsrente, men der er ingen tilgang af kunder til gennemsnitsrente, så bevægelsen vil være i den retning. ”Vi
er aktivt på udkig efter investeringsejendomme, og det er
primært boligudlejningsejendomme, hvor der kan udlejes
uden vanskeligheder, og det betyder at vi vægter sikkerheden højt, selvom det koster lidt på afkastet,” siger Henrik
Olejasz Larsen. Endnu har Sampension ikke afsluttet noget
køb i 2013.
I modsætning til PFA Ejendomme og Danica Ejendomme
er Sampension ikke inde i nybyggeri for egen regning. ”Det
er længe siden vi har gjort det. Men det kan godt komme
på tale igen, selvom der ikke er konkrete projekter. Konkret
peger Henrik Olejasz Larsen på, at der er overvejelser om
køb af en boligejendom. ”Det eneste vi foreløbig har afsluttet i år er at vi er gået ind i to amerikanske fonde,” siger han.
På et område er der nye signaler fra ATP Ejendomme.
Det gælder nye byggeprojekter. ”Her er vi klar til at gå ind
tidligere, så vi leverer finansieringen, men det forudsætter
at projektet er bundet sammen, og at det er os der er slutejere. Så det er ikke fordi vi gerne vil lege bank, men vi kan
se, at developerne ikke selv kan finansiere, og derfor er vi
villige til at gå ind,” siger Michael Nielsen. Udover FN-byen
har ATP Ejendomme via en tysk investor fået medejerskab
af Rosengårdcentret i Odense. Det er dog ifølge Michael
Nielsen som passiv investor.
Side 25
AMP-kasser stærkest på omkostninger i Mærsk-opgør
Medarbejderne i en lang række danske virksomheder kan få
barberet omkostningerne på deres pensionsordninger ned
til en tredjedel af prisen i dag, hvis det lykkes PensionDanmark og Sampension at få bedre fodfæste på markedet for
firmapensioner, viser Økonomisk Ugebrevs analyse af omkostningsstrukturen i de større danske pensionsinstitutter.
I øjeblikket kæmper de to AM-pensionskasser med nogle
af de største kommercielle pensionsselskaber om at vinde
hele eller dele af pensionerne i Mærsk-koncernen, som beskrevet i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev.
Meget tyder på, at AMP-kasserne har særdeles gode
kort på hånden i den skønhedskonkurrence, der netop er
sat i gang om den milliardstore firmapension for de Mærskansatte, hvor de er oppe mod de største pensionsselskaber
som PFA, Nordea Liv og Pension samt det koncernforbundne Danica. Og allerede nu står det klart, at arbejdsmarkedets pensionsselskaber er et hestehoved foran, hvis man
blot ser på omkostningerne.
Økonomisk Ugebrevs analyse viser nemlig, at uanset
hvilke medarbejdere, der er tale om, så kan de spare mange
tusinde af kroner hver eneste år ved at være medlem i en
arbejdsmarkedspension frem for et kommercielt pensionsselskab. Hver medarbejder i Mærsk-koncernen kan spare op
til 5.000 kroner årligt ved at flytte fra de nuværende priser
i Danica til eksempelvis PensionDanmark. Det viser pensionsbranchens egne regnemodeller i Fakta og Pension.
Eksempelvis kan en 60-årig Mærsk-ansat med en pensionsordning på en million kroner og en årlig opsparing
på 50.000 kroner spare godt 5.200 kroner årligt. En 50-årig
med en pensionsordning på en halv million kroner og årlig
opsparing på 50.000 kroner står til en årlig gevinst på godt
2.800 kroner. Og sidst vil en 35-årig spare godt 1.500 kroner
årligt ved en pensionsordning på en kvart million kroner og
årlige indbetalinger på 30.000 kroner.
Det lægger ikke mindst et gevaldigt pres på Danica, der
i øjeblikket sidder på firmapensionerne i Mærsk.
Forskellige dagsordener?
Ganske vist er der god grund til at formode, at Mærsk allerede i dag har forhandlet sig frem til meget gunstige firmarabatter hos Danica. Men der er ingen grund til at tro, at de
andre pensionsselskaber ikke vil strække sig lige så langt.
Om ikke andet for at genere Danica, der tidligere har vundet pensionsudbuddene fra Mærsk i konkurrence de andre
kommercielle pensionsselskaber.
I Sampension og PensionDanmark gør man sig næppe
illusion om at vinde hele udbuddet. Men kan selskaberne
vinde dele af udbuddet for enkelte medarbejdergrupper er
det en kæmpe sejr for hele ambitionen om at komme ind
på markedet for firmapensioner. Signalet til andre virksomheder vil være med til at sikre deltagelse i langt flere pensionsudbud fremover. Derfor vil de komme med de bedste
tilbud og rabatter, de nogensinde har givet.
I Nordea Liv og Pension og PFA er dagsordenen en anden. De har før deltaget i udbuddene fra Mærsk, men aldrig
vundet. Mærsk vil næppe flytte hele firmapensionen til så
klare konkurrenter til deres eget datterselskab Danica, så
blot chancen for at drille konkurrenterne i Danica vil være
uimodståelig for Nordea Liv & Pension og PFA. Her er dagordenen derfor en anden: At give et nærmest urealistisk lavt
tilbud, der alligevel aldrig skal honoreres, men til gengæld
vil få det til at gøre meget ondt på Danica at slå det.
Dermed kan det i gangværende Mærsk-udbud blive
banebrydende for hele markedet for firmapensioner. Den
ultimative ydmygelser lurer om hjørnet for Danica, hvis det
lykkes bare et af de andre pensionsselskaber at få foden inden for i Mærsk.
Det ultimative gennembrud lurer for Sampension og
PensionDanmark. Den ultimative sejr lurer for PFA, hvis
Mærsk meget overraskende skulle vælge dem. PFA har allerede snuppet en række store virksomheder fra Danica i
det seneste år - herunder DONG Energy.
Alene derfor er den løsning utænkelig. Men sikkert er
det, at det denne gang bliver særdeles dyrt for Danica at
fastholde milliardopgaven for Mærsk. Og måske - kun måske - kan en af arbejdsmarkedets pensioner få en lille bid af
kagen.
Arbejdsmarkedspensionerne er langt billigere
Så meget koster markedsrente produktet i de enkelte selskaber
Bidrag/depot
30.000/250.000 50.000/500.000 50.000/1.000.000
Alder
35
50
60
Administrationsomkostninger
PensionDanmark
396
396
396
Sampension
514
514
514
PFA
821
1220
1220
Danica
708
917
917
Nordea Liv og Pension
759
1265
1265
Investeringsomkostninger
PensionDanmark
1345
2222
3445
Sampension
1984
2766
3845
PFA
1955
3173
5343
Danica
2582
4410
8109
2492
4903
8283
I alt
PensionDanmark
1741
2618
3841
Sampension
2498
3280
4359
PFA
2777
4393
6563
Danica
3290
5328
9026
3251
6168
9548
Kilde: "Fakta om Pension" fra brancheforeningens hjemmeside
Side 26
Mærsk lægger bombe under private pensionsselskaber
Danmarks bedste arbejdsmarkedspensionskasser kan stå
foran et afgørende gennembrud på det danske milliardmarked for kommercielle firmapensioner. De får nu muligheden for at komme ind i varmen hos en af Danmarks største
virksomheder. A.P. Møller Mærsk har for ganske nylig taget
det usædvanlige skridt at invitere flere af arbejdsmarkedspensionerne til at byde på koncernens pensionsordninger
for medarbejderne, erfarer Økonomisk Ugebrev fra kilder
tæt på processen.
Gennembruddet for AM-pensionskasserne kommer efter, at Økonomisk Ugebrev i en række artikler har sat fokus
på, at de største pensionsmæglere herhjemme groft sagt
holder arbejdsmarkedets pensionsordninger ude af konkurrencen, når der gennemføres udbud for erhvervsvirksomheder. Flere af topdirektørerne i arbejdsmarkedspensionerne
har af den årsag efterlyst mere konkurrence på pensionsmarkedet. Og nu går landets største industrigruppe altså
foran ved at lade nogle af de store arbejdsmarkedspensionskasser med lave omkostninger og relativt høje investeringsafkast byde ind.
For kun to uger siden blev hele pensionsordningen i
Mærsk sendt i udbud til de største kommercielle pensionsselskaberne herhjemme, og for første gang er både PensionDanmark og Sampension også blevet inviteret inden for
i Mærsk-koncernen: ”Vi kan bekræfte, at PensionDanmark
er blevet kontaktet af mægler for at give bud på pensionsordningen i Mærsk,” lyder det fra pensionskassens presseafdeling. Det drejer sig om en af de mest medarbejdertunge
pensionsordninger i Danmark, som alene pga. af prestigen
har den allerstørste bevågenhed i pensionsbranchen.
Dermed tyder meget på, at konkurrencen mellem de
kommercielle private pensionsinstitutter og AM-pensionskasserne nu for alvor skærpes på markedet for firmapensioner, hvor der allerede er en voldsom priskrig. Iagttagere
vurderer, at dette kan være startskuddet til store omvæltninger på det danske pensionsmarked, hvor pensions-opsparerne – altså danskerne - i sidste ende kan komme til at
stå som de helt store vindere.
Meget positivt
Hos A.P. Møller Maersk ønsker de relevante personer ikke at
udtale sig om sagen. Det kan skyldes, at koncernens medarbejderpensioner i dag er placeret i det koncernforbundne
pensionsselskab, Danske Bank-ejede Danica, som nu blot
kommer under yderligere pres for at sænke priserne. På afkastsiden har både Sampension og PensionDanmark nemlig gjort det helt fortræffeligt i de senere år. Det bekræftes
også i en nylig analyse fra analyseselskabet Kirstein, der har
set på hele pensionsbranchens afkast. I den analyse ligger
AM-pensionskasserne generelt bedre end de kommercielle
pensionsselskaber.
AM-pensionskasserne er ikke i tvivl om, at gennembruddet handler om et forsøg på at skaffe endnu bedre pensioner til virksomhedernes medarbejdere. At lægge pres de
kommercielle selskaber i udbuddene.”Det er kun positivt,
at arbejdsmarkedspensionerne kommer med på bud – det
giver virksomhederne og deres medarbejdere flere varer at
vælge mellem på pensionshylden. Det skærper konkurrencen, og det må alt andet lige også føre til bedre pensioner
til medarbejderne. Det er meget positivt, at en af Danmarks
største virksomheder har vist vejen,” siger administrerende
direktør for Unipension, Cristina Lage, til Økonomisk Ugebrev.
Hun er en af de direktører, der har efterlyst mere konkurrence til fordel for virksomhederne og deres medarbejdere.
En anden kritikker er DIP - Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse: ”Det er en meget interessant udvikling, at arbejdsmarkedspensionerne nu får mulighed for at
komme på banen. Arbejdsmarkedspensionerne har særlige
karakteristika, som kan være attraktive for virksomhederne
og deres medarbejdere. De har enkle produkter, fair priser
og lave omkostninger - det bør samlet set give bedre afkast og pension til medarbejderne. Det bliver spændende
at følge, om flere store virksomheder følger eksemplet fra
Mærsk,” slutter adm. direktør Søren Kolbye Sørensen fra DIP.
Konkurrencestyrelsen: Uheldig situation
Det er uheldigt, hvis forbrugerne ikke får de bedste pensionsprodukter på markedet, lyder reaktionen fra kontorchef i konkurrencestyrelsen Martin Nyvang omkring
pensionsmæglernes frasortering af arbejdsmarkedets
pensioner. Men ifølge kontorchefen ligger problemet
i så fald hos pensionsmæglerne, som er reguleret af Finanstilsynet.
"Problemet må løses ved, at der kommer nogle
nye pensionsmæglere på markedet, som bedre er i stand
til at rådgive virksomheder og medarbejdere, hvis de
eksisterende mæglere ikke har øjnene op for de bedste
pensionsløsninger. Det her er ikke noget, vi kan løse med
konkurrenceloven i hånden," siger Martin Nyvang.
Mindst tre nye pensionsmæglere har slået sig
op over de seneste år - og flere med stor succes. De står
kun for at vælge de bedste pensionsselskaber på markedet og byder ikke ind på rådgivning af medarbejderne
efterfølgende. En af dem er pensionsrådgivere for A.P.
Møller Maersk.
Side 27
Mens vi venter på endnu et pensionsindgreb
”Mæglere mistænkes for at pleje egne interesser.” ”Skjulte
bonusordninger koster danske pensionsopsparere dyrt.”
”Pensionskunder sendes til højst provisionsbetalende pensionsselskaber.” Sådan lød nogle af overskrifterne i 2004
i Økonomisk Ugebrev og andre medier, dengang krigen
mellem den kommercielle pensionsbranche og pensionsmæglerne var på sit højeste. Men overskrifterne kunne lige
så godt være skrevet i dag.
I løbet af de sidste par uger har en række højtstående
direktører i arbejdsmarkedets pensionskasser kritiseret
mæglerne for at holde dem ude af pensionsmarkedet til
stor ugunst for de medarbejderne, der sparer op til pension i
firmaordninger. En række eksperter har argumenteret for, at
netop arbejdsmarkedets ukomplicerede pensionsprodukter ellers er bedst for masser af lønmodtagergrupper. Også
erhvervsvirksomheder fremhæver AM-pensionskasserne.
Og alle tre parter har peget på, at mæglernes egne økonomiske interesser er til hinder for et velfungerende marked
for firmapensioner.
I seneste udgave af Økonomisk Ugebrev tilbageviste
mæglerne alle beskyldninger. Også det kunne man læse
om i 2004. Alligevel valgte den daværende økonomi- og
erhvervsminister sammen med finanstilsynet at foretage
et indgreb. Skjulte provisioner skulle frem i lyset. Alle betalinger mellem pensionsselskaberne og mæglerne skulle
stoppes. Og der skulle udarbejdes fælles retningslinjer for
gennemførsel af udbud af firmapensioner.
Loven trådte i kraft i 2006. Men den har tilsyneladende
ikke løst nogle af problemerne. En enig pensionsbranche både kommercielle og arbejdsmarkedskasser - mener i dag,
at mæglerne fortsat har problemer med uvildigheden, som
loven ellers kræver. Betalingerne strømmer fortsat mellem
pensionsselskaber og mæglere - dog med kunden som mellemmand. Pensionsudbuddene er mere uigennemsigtige
nu end dengang.
Første smuthul - gratis udbud
Det centrale problem er og har været, hvem der skal aflønne
pensionsmæglerne. Hensigten var dengang, at det skulle
være forbudt for pensionsselskaberne at betale mæglerne
for at skaffe dem nye kunder. Det bedste pensionsselskab
skulle vinde udbuddene - og ikke det rigeste. De skjulte provisioner og bonusser fra pensionsselskaberne til mæglerne
blev da også afskaffet med loven i 2006. Men nu er et andet
sindrigt system dukket op til overfladen og har spredt sig:
Gratis pensionsudbud betalt af pensionsselskabet. Med andre ord kan virksomheder få lavet udbud, som det vindende
pensionsselskab betaler. Smuthullet er, at pensionsselskabet
nu betaler kunden pengene i stedet for mægleren, der så
kan tilbyde sig gratis.
Men spørgsmålet er, om det overholder hensigten med loven. Tilsynet skrev den gang: ”Finanstilsynet finder, at det
er afgørende for forsikringsmæglerens rolle som kundens
rådgiver, at der ikke kan rejses kritik om forholdene omkring
udbuddets gennemførelse. Derfor giver det anledning til
betænkeligheder, at udbuddet kritiseres for at være uigennemsigtigt og ikke bidrager til at give kunden et relevant
grund lag for at vurdere de indkomne tilbud. Det skal tilstræbes, at forholdene omkring udbuddet sikrer transparens
og gennemsigtighed, således at der kan skabes tillid til, at
udbudsrunder foregår redeligt og loyalt for alle involverede
parter,” lød det i et notat.
En løftet pegefinger blev også givet til branchen: ”Finanstilsynet foreslår derfor, at der i lov om forsikringsformidling
tildeles Finanstilsynet en adgang til at udstede regler om
udbuddet. Hjemmelsbestemmelsen skal udformes således,
at Finanstilsynet kan fastsætte regler for udbuddet, hvis der
skønnes at være behov herfor, hvilket kun vil være tilfældet,
hvis der ikke i fællesskab kan fastsættes retningslinjer,” lød
det videre i notatet.
Efterfølgende har Finanstilsynet i årevis forsøgt at
komme til enighed med pensionsbranchen og mæglerne
om sådanne retningslinjer - uden held. Opgaven er nu opgivet, og tilsynet har heller ikke fastsat nogen regler for
udbuddene. I sidste udgave af Økonomisk Ugebrev var
tilsynets reaktion på at mæglerne ser bort fra arbejdsmarkedspensionerne i deres udbud, at virksomhederne selv
må gennemskue, hvis deres rådgiver har egen-økonomiske
interesser.
Andet smuthul - dobbeltrollen
Selve hensigten med 2006-loven var at sikre mæglernes
troværdighed, som uvildige rådgivere af virksomhederne
og deres medarbejdere. Men kan man være uvildig, når
man rådgiver om sig selv? Et andet problem, der er opstået
i udbuddene, er nemlig at mæglerne oftere og oftere selv
byder ind på pensionsopgaverne. I første del af et udbud
finder man det billigste og bedste pensionsselskab, men
når medarbejderne efterfølgende skal rådgives vil mæglerne gerne stå for rådgivningen, og det er efterhånden
her mæglerne tjener de fleste penge. Men også det mener
arbejdsmarkedets pensionsselskaber er med til at holde
dem ude af konkurrencen.
Den problemstilling kan måske sammenlignes med de
up-front provisioner, der blev helt forbudt i 2006-loven.
Kritikken var, at kunderne ikke røg til de bedste pensionsselskaber, men dem som betalte mest. Spørger man pensionsbranchen ryger kunderne i dag til de pensionsselskaber,
som vil afgive den største del af rådgivningen til mæglerne.
Carsten Vitoft
Side 28
AM-pensioner er fuldt ud konkurrencedygtige
Det er en myte, at arbejdsmarkedets pensionskasser
ikke er konkurrencedygtige og kan tilbyde de pensionsprodukter, som man finder i den kommercielle pensionssektor. Det er ellers argumentationen fra landets
førende pensionsmæglere, som angiveligt holder pensionskasserne ude af markedet for firmapension, når de
laver udbudsrunder. (Se indlæg fra mæglerne i seneste
udgave af Økonomisk Ugebrev). Konsekvensen er, at det
fører til dyrere og dårligere pensioner for medarbejdere
i danske virksomheder, vurderer en række eksperter.
Men spørger man flere af de erhvervsvirksomheder
og institutioner, altså kunderne, der de seneste år selv
har gennemført pensionsudbud uden om pensionsmæglerne, er arbejdsmarkedskasserne mere konkurrencedygtige end de kommercielle pensionsselskaber. I
en lang række tilfælde har arbejdsmarkedskasserne det
seneste år stjålet virksomhedskunder fra de allerstørste
kommercielle pensionsselskaber herhjemme.
Et eksempel er en af de største ingeniørvirksomheder herhjemme - det tidligere Carl Bro - der nu hedder
Grontmij. Selskabet har netop sendt medarbejdernes
pensioner i udbud, og det endte med at både pensionsmæglerne i Willis samt det kommercielle pensionsselskab Danica tabte opgaven, der pludselig åbnede
dørene for bl.a. ingeniørernes pensionskasse DIP.
”Vi har haft den samme pensionsmægler og det
samme pensionsselskab i mere end ti år, så vi besluttede at se, om der var bedre løsninger på markedet.
Medarbejderne ønskede, at DIP skulle indgå som en
mulighed i den samlede fremtidige pensionsløsning.
Udbuddet af den fremtidige pensionsordning blev opdelt i to. Det ene udbud på forvaltningen af pensionsopsparingerne og forsikringspakken og det andet udbud
på pensionsrådgivningen til medarbejderne. Det var
kun pensionsselskaberne, som ønskede at give tilbud
på vores to udbud, selv om pensionsmæglerne også fik
udbuddet om medarbejderrådgivning tilsendt,” siger
Ulrik Langermann fra Grontmij.
Men da mæglerne ikke selv kunne stå for både udbud og efterfølgende rådgivning af medarbejderne,
ønskede ingen af de tre største pensionsmæglere Willis,
AON og Mercer at afgive et tilbud.
”Vores løsning blev, at vi både har PFA og DIP som
pensionsleverandører, og at de også rådgiver medarbejderne om pensionsforhold ud fra et rådgiverkodeks, som vi har lavet. Samlet set har medarbejderne
og Grontmij fået en væsentlig mere attraktiv og bedre
pensionsløsning,” siger Ulrik Langermann.
Bedre tilbud
Det er ikke bare DIP som har haft bedre held med at
komme ind på markedet for firmapension, når pensionsmæglernes dobbeltrolle bliver begrænset til at stå
enten for selve udbuddet eller rådgivningen af medarbejderne.
I Sampension og Unipension, der hver især har mere
end hundredetusinde medemmer, oplever man også, at
virksomhederne først får øjnene op for kvaliteterne, når
virksomhederne selv kører pensionsudbuddene uden
om de største pensionsmæglere. Pensionsmæglerne er
nemlig blevet kritiseret for at have egen-økonomiske interesser i at anbefale de dyreste og mest komplicerede
pensionsprodukter, som udbydes af de kommercielle
selskaber. Det giver mere rådgivning og højere aflønning til mæglerne selv.
”Vi har deltaget i cirka 15 udbud, hvor processen har
været den, at virksomheden er blevet kontaktet af en
mægler, som har sagt, at deres nuværende ordning var
dårlig. Det har virksomheden reageret på, og har insisteret på, at vi skulle være med i en sammenligning. Og
dem har vi vundet hver gang. Og faktisk siger flere af
virksomhederne, at det er det nuværende fokus på arbejdsmarkedspensioners styrker, der har gjort, at de er
blevet opmærksomme på, at få os med i udbuddene,”
siger medlemschef Kenneth Petersen fra Unipension.
Arbejdsmarkedspensionerne har ofte mere standardiserede pensionsprodukter på hylderne, og det tiltrækker også kunder. Helle Hartung, Psykolog, direktør
Center for ADHD mener netop det gør arbejdsmarkedets
pensionskasser attraktive: ”Vores medarbejdere skal ikke
have dyre, komplicerede pensionsløsninger, som ingen
forstår. De skal have gode pensionsprodukter, som er til
at forstå og til at betale,” siger hun. Her slog Unipension
blandt andet Nordea Liv og Pension i udbuddet.
I et andet tilfælde blev PFA samt Lån og Spar Bank
overgået af arbejdsmarkedspensionen i Sampension i
et udbud fra de offentlige ansattes organisationer OAO.
”Vi valgte Sampension, fordi selskabet har lave omkostninger og med en stærk ordning stod sig bedst i
vores tilbudsrunde. Vi fik tre tilbud, og Sampension var
bedst på både afkast og omkostninger, og vi var ikke i
tvivl om, at det var klart det bedste tilbud. Men vi ser
os hele tiden omkring på pensionsmarkedet, så vi kan
forsvare, at vi har de bedste pensionsordninger til vores
medlemmerne,” slutter Flemming Vinther, formand for
det statslige forhandlingsudvalg i De offentlige ansattes
organisationer (OAO).
Side 29
Mæglere: AM-pensioner ikke klar til konkurrence
Medarbejdere i danske virksomheder går glip af de bedste
tilbud på pensionsmarkedet, fordi pensionsmæglerne holder
de billige arbejdsmarkedspensioner ude af markedet. Sådan
har kritikken lydt i de seneste udgaver af Økonomisk Ugebrev fra både eksperter og pensionskasserne selv. Direktør
Flemming Kosakewitsch fra Forsikringsmæglerforeningen
svarer her på kritikken og giver sit bud på, hvorfor arbejdsmarkedspensionskasserne har svært ved at trænge ind på
det kommercielle pensionsmarked.
AMP’erne hævder, at I holder dem ude af markedet. Hvad er
din kommentar til det?
”Det er ikke mindst til glæde for kunderne, at der skabes
større konkurrence, og derfor er arbejdsmarkedspensionsselskaberne og pensionskasserne naturligvis mere
end velkomne på markedet for firmapensionsordninger.
Der er absolut ingen, der holder dem ude af markedet
– måske på nær dem selv. Et godt råd er derfor, at de i
højere grad lytter til og tager ønskerne fra kunderne alvorligt. Virksomheder og medarbejdere ønsker fleksibilitet og optimale forhold på alle områder, så derfor er det
vigtigt, at selskaberne kigger både indad i egen organisation og dernæst forsøger at tilpasse sig de ønsker og
behov, der er på det frie marked. Selskaberne skal have
nedbrudt interne barrierer vedrørende vedtægter, holdninger, produktvilkår og investeringsmuligheder. De skal
have fleksibilitet i produkterne for at gøre sig gældende”.
Hvad skal der konkret til, før I mere aktivt anbefaler dem
til de virksomheder, I rådgiver?
”Det er som nævnt et spørgsmål om, at selskaberne er i stand
til at imødekomme de primære ønsker til produktvilkår og
fleksibilitet, som lige præcis kunderne efterspørger. Der er
ikke tale om det såkaldte one size fits all-koncept, idet der
meget ofte er individuelle hensyn og særlige ønsker fra
virksomhederne. Det er ligeledes væsentligt at forholde
sig til det faktum, at en virksomheds pensionsordning skal
imødekomme behov hos alle medarbejdergrupper, det
vil sige både de unge og lidt ældre overenskomstgrupper,
funktionærgrupper og ledelsesgrupperne.
Flere AMPere har haft høje afkast og lave omkostninger.
Er du enig i, at de er blandt de bedste på pensionsmarkedet
og fuldt ud konkurrencedygtige på de parametre?
”Vi er absolut enige i, at flere arbejdsmarkedspensionsselskaber og pensionskasser faktisk har formået at give deres
kunder/medlemmer ganske attraktive afkast, og derfor vil
det forhåbentlig kunne komme kunderne til gode, hvis
disse selskaber tog en mere imødekommende approach
til det kommercielle marked. Det er dog vigtigt at huske
på, at ligesom omkostninger ikke kan stå alene, så kan
afkastet heller ikke. Det er ofte den samlede økonomiske
betragtning, der er udslagsgivende for virksomhedernes
valg af pensionsleverandør”.
Ville mange lønmodtagere ikke være bedre tjent med de
billige ukomplicerede pensionsprodukter fra AMPerne, som
en professor sagde i sidste udgave af Ugebrevet?
”Det er på mange områder en god idé at søge mod det
ukomplicerede og de lette og overskuelige løsninger. Billigt er dog ikke udtryk for at noget er optimalt – og slet
ikke på forsikringsområdet eller ved investering af pensionsopsparinger. Som uvildige pensionsrådgivere får vi
til opgave at varetage både virksomhedernes ønsker og
de ønsker, der – afhængigt af virksomheden – kan ligge
hos de enkelte medarbejdergrupper. Så det er ofte optimal fleksibilitet i valg af opsparing og afkastmuligheder
kombineret med optimale vilkår på forsikringsdækninger
til lavest mulig pris, der skal være til stede.”
Det hævdes, at mæglerne tjener flere penge ved at bruge
de kommercielle selskaber, bl.a. ved betalte udbud og efterfølgende servicering. Hvordan ser du på det?
”Det er et meget enkelt at besvare. Forsikringsmægleres
vederlag kan udelukkende ske efter aftale med virksomheden og ifølge lovgivningen trækkes som en andel af
omkostningerne på pensionsordningen. Så mæglerne kan
ikke tjene flere penge, hverken ved et kommercielt selskab
eller ved et arbejdsmarkedspensionsselskab. De kommercielle selskaber må ikke betale for udbudsomkostninger
eller rådgivningsomkostninger direkte til mægler. Eventuelle tilskud fra et pensionsselskab skal gå til de enkelte
medarbejdere. Arbejdsmarkedspensionsselskaberne kan
således deltage på lige fod med de kommercielle selskaber.
Har en kunde valgt den uvildige rådgivning som et gode
til medarbejderne, skal arbejdsmarkedspensionsselskaberne således blot kunne indeholde det aftale vederlag
i omkostningerne på helt samme vis, som de indeholder
deres egne serviceomkostninger i omkostningerne.”
Hvornår kan AMP’erne efter din vurdering være klar til
at deltage i konkurrencen på lige fod med de kommercielle
selskaber?
”Det er jo ret interessant, at AMP-selskaberne faktisk en gang
imellem deltager i konkurrence med de kommercielle selskaber. Men qua deres vedtægter, holdninger, produktvilkår, investeringsmuligheder, fleksibilitet og i nogle tilfælde
virksomhedens ønsker om at give medarbejderen uvildig
rådgivning, er de ikke konkurrencedygtige på den samlede
økonomiske og vilkårsmæssige betragtning. Mæglerne
vil hilse det med tilfredshed, såfremt selskaberne moderniserede deres holdninger og produktsortiment således,
at kunderne kunne drage fordel af en øget konkurrence.”
Side 30
Eksperter: Få arbejdsmarkedspensionerne på banen
Meget tyder på, at der har udviklet sig en praksis på det
danske pensionsmarked, hvor pensionsmæglerne ofte
ikke efter bedste evne bistår virksomhedskunderne med
at skaffe deres medarbejdere de bedste pensioner. Flere
eksperter vurderer overfor Økonomisk Ugebrev, at danskerne ville få langt større pensioner, hvis der blev skabt
bedre gennemsigtighed om pensionsudbuddene, så
mæglerne ikke kan undgå at spørge om priser og vilkår
hos de bedste pensionsudbydere, hvilet ofte er arbejdsmarkedspensionskasser. Forbrugerrådet foreslår endda
lovgivning på området, så mæglerne tvinges til at sikre
de bedste priser og vilkår.
I seneste udgave kunne Økonomisk Ugebrev således
berette om, hvordan pensionsmæglerne ofte går uden om
nogle af Danmarks bedste pensionskasser, angiveligt for
at pleje egne økonomiske interesser. En udvikling, der nu
møder skarp kritik: ”Et system af den her type med provisioner, fagforeningsinteresser, mæglerinteresser, medlemsinteresser og virksomhedens interesser er simpelthen
dømt til at mislykkes. Det kan ikke lade sig gøre at skrue et
ordentligt system sammen, hvor interesserne ikke bliver
blandet sammen,” siger professor Carsten Tanggaard fra
Århus Universitet, og fortsætter:
”Arbejdsmarkedets pensionskasser (AMP) har færre
problemer med interessekonflikter og spilder ikke penge
på komplicerede produkter med masser af valgfrihed. En
valgfrihed medarbejderne helst er foruden. Derfor er der
gode argumenter for, at AMP skal have en større markedsandel,” siger Carsten Tanggaard, der er professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet.
Kritikken kommer efter direktører i fem af landets
største AMP’ere i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev
beskrev, hvordan pensionsmæglerne systematisk holder
deres pensionskasser ude af pensionsudbuddene, selv
om de har nogle af landets laveste omkostninger for kunderne og de højeste afkast. Forbrugerrådet er også kritisk
overfor denne praksis, og det får nu rådet til at efterlyse
ny lovgivning:
”Jeg synes, det er et problem, hvis pensionsmæglerne
ikke gør kunderne opmærksomme på, at det kun er en del
af pensionsmarkedet, man rådgiver om. Det vil føre til, at
medarbejderne får dårligere pensioner, når en stor del af
pensionsselskaberne ikke indgår i rådgivernes analyser.
Dybest set burde mægleren have den funktion at gøre
markedet mere tilgængeligt for virksomheder og medarbejdere, men når de så viser sig at have den modsatte
effekt, så har vi et problem,” siger seniorøkonom Morten
Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet.
Han mener, at problemet kan løses ved lovgivning og
peger på at der i andre lande - eksempelvis Australien -
findes lovgivning for at forhindre den slags ved at rådgiveren skal oplyse kunden, hvis man kun rådgiver om egne
produkter eller dele af markedet.
Regulering?
Pensionsmæglerne har sat sig så hårdt på rådgivning om
danskernes firmapensionsopsparing, at de både kan afholde udbuddene og selv byde ind på opgaverne. Det
svarer til, at staten sender bygningen af den nye metro i
udbud og selv vinder hele eller dele af opgaven bagefter,
og det møder kritik. Når mæglerne samtidig kan få pensionsselskaber til at betale for udbuddene, kan den praksis
gennemføres jævnligt, når virksomhederne ikke skal betale noget. Men det skal virksomhedens medarbejdere - i
form af ringere pensionsordninger, og det møder kritik.
”Det er en uhensigtsmæssig interessekonflikt, og det
er en betydelig indtægtskilde for pensionsmæglerne. Det
kan betyde, at gode pensionsselskaber vælges fra, og det
giver bestemt en risiko for dårligere pensionsordninger til
medarbejderne. Jeg tror, at rigtig mange lønmodtagergrupper ville have fordel af de godt nok standardiserede,
men billige og gode pensionsordninger, som arbejdsmarkedets pensionskasser tilbyder. Det var nok værd, at
finanstilsynet eller lovgiverne kiggede nærmere på den
måde, det fungerer på i dag,” siger partner Gert Nielsen
fra BEDSTpension.
”En løsning kunne være mere regulering og kontrol.
Men grundlæggende kan man ikke komme ud af interessekonflikterne. Jeg tror på en model med et simpelt standardiseret pensionsprodukt uden behov for mæglere og
med nogle simple tilvalg som de enkelte medarbejder
selv kan foretage. Så er der ikke behov for mæglere. Man
kan så bare vælge løsningen med de laveste omkostninger og det vil nok i praksis være en af arbejdsmarkedets
pensionskasser,” siger professor Carsten Tanggard.
De vigtige pensionsudbud reguleres i finanstilsynet, og
her har man flere gange set på problemstillingen, som er
ny for arbejdsmarkedets pensionskasser, men den kommercielle pensionssektor har i årevis peget på mæglernes
interessekonflikter. Kontorchef Annette Bjaaland Andersen
fra Finanstilsynet forklarer:
”Forsikringsmæglerne er virksomhedernes rådgivere
i forbindelse med valg af pensionsleverandør. Derfor skal
mæglere rådgive virksomhederne loyalt om, hvilke pensionsselskaber, der skal inviteres til at deltage i et udbud.
I den forbindelse skal mæglerne også vurdere, hvilke
pensionsselskaber, der er i stand til at levere den ønskede
kombination af pension, forsikring, rådgivning mv. Men i
sidste ende er det virksomhederne selv, der beslutter, hvilke
pensionsselskaber, der skal med i udbuddet,” slutter hun.
Side 31
Billige og bedre pensionskasser boykottes
Danskere med pensionsopsparing gennem firmaordninger kunne få langt bedre pensionsordninger, hvis det
ikke var fordi, der bliver lagt store hindringer i vejen for,
at de bedste og billigste arbejdsmarkedspensionskasser
får reel adgang til det kommercielle pensionsmarked.
Sagen er nemlig den, at flere af de store arbejdsmarkedspensionskasser gerne vil ind på dette marked – og
faktisk også forsøger på det: Men der laves benspænd
fra flere sider for at dette kan ske. Flere af de store arbejdsmarkedspensionskasser er kendetegnet ved at
have meget lave administrationsomkostninger, og
samtidig være dygtige at sikre høje investeringsafkast
på pensionsopsparingen. Meget tyder dermed på, at
tusindvis af danskere faktisk kunne få adgang til bedre
pensionsordninger – med både markant lavere administrationsomkostninger og højere investeringsafkast.
En række fremtrædende direktører i pensionssektoren retter på det grundlag nu en skarp kritik mod landets
pensionsmæglere for at pleje egne økonomisk interesse
i stedet for at levere en uvildig pensionsrådgivning, hvor
også arbejdsmarkedspensionskasserne tages med ind i
de afholdte udbud. Meget tyder på, at pensionsmæglerne effektivt har sat konkurrencen ud af kraft - ved at
fravælge nogle af Danmarks bedste og billigste pensionskasser - når de rådgiver erhvervsvirksomheder om
forvaltning af medarbejdernes pensioner.
Meget tyder på, at mæglerne slet ikke indhenter
tilbud hos arbejdsmarkedspensionskasserne, fordi det
ikke er økonomisk attraktivt for mæglerne selv.
Fra arbejdsmarkedspensionskassen Unipension siger
direktør Christina Lage til Økonomisk Ugebrev. ”Vi har
aldrig deltaget i et mæglerudbud, men vi har deltaget
i flere udbud uden om mæglerne. I alle tilfælde valgte
kunden os, fordi vi havde de produkter og gode mulighed for personlig og virtuel rådgivning, som kunden
ville have. Derfor synes vi da også, det er ærgerligt for
kunderne, hvis mæglerne træffer det forkerte valg, når
de vælger de selskaber, som skal deltage i udbuddet.”
Videre siger hun: ”Vi og andre arbejdsmarkedspensioner leverer nogle af branchens højeste afkast, og vi har
lave omkostninger. Desuden har mange af os fleksible
pensionsdækninger, så vi burde være interessante for
mæglernes kunder. Derfor spørger vi da også os selv om,
hvis interesser mæglerne egentlig plejer - deres egne
eller kundernes,” siger Christina Lage fra Unipension,
der er et samarbejde mellem tre pensionskasser med
en samlet forvaltning af pensionsmidler på 100 mia. kr.
i pension for hundredetusinde medlemmer.
I det endnu større Sampension med 180 mia. kr. under forvaltning og tre hundredetusinde medlemmer
frygter man også, at pensionsopsparerne går glip attraktive tilbud: ”I Sampension har vi nogle af landets
laveste omkostninger og samtidig et af de mest fleksible
pensionsprodukter overhovedet. Derfor kan Sampension også levere nogle attraktive tilbud, som fuldt ud
matcher det bedste i markedet. Men det kræver selvfølgelig - som det første, at vi bliver inviteret med indenfor i udbuddet,” siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i
Sampension og peger på, at mæglerne ofte tænker for
kortsigtet, når de vælger ny leverandør til en kunde.
Pensionsmæglerne vurderes i dag at formidle pensioner for otte ud af de ti største virksomheder, og hos
Danmarks største mæglervirksomhed, Willis, lyder det
at arbejdsmarkedspensionerne indgår i analyserne af
pensionsselskabernes evner på lige vilkår med de øvrige deltagere i udbuddene. Men Willis kan ikke nævne
eksempler på, at et arbejdsmarkedsselskab nogensinde
har vundet et udbud.
Skinudbud?
Det er primært privatansatte danskere, som går glip
af billige - og ofte bedre - muligheder for at spare op
til pension. Arbejdsmarkedspensioner dækker i dag
langt hoveddelen af de offentlige ansatte. Men når det
kommer til udbud af privatansattes pensioner bliver arbejdsmarkedskasserne sat uden for døren. ”Vi vil gerne
øge vores forretning med de relevante faggrupper, og
vi har været i udbud, men vi har aldrig vundet. Når vi
overhovedet er kommet i betragtning i nogle udbud har
det altid været medarbejderne i virksomhederne som
har presset på for at få vores tilbud, det har aldrig været mæglernes ønske. Vi har nok ikke de samme tætte
relationer til mæglerne, som visse andre pensionsselskaber på markedet,” siger adm. direktør Søren Kolbye
Sørensen fra Danske civil- og akademiingeniørers pensionskasse DIP.
Den situation kender man godt i Pensiondanmark:
”De få gange vi har været inviteret med til et udbud,
har det altid været efter et eksplicit ønske fra selve virksomheden eller medarbejderne. Når pensionsmæglerne
spørger til vores produkter og nøgletal stiller vi altid op,”
siger direktør Jens Christian Stougaard.
”Det er et område, der har vores bevågenhed. Vi er
selvfølgelig meget interesserede i at få flere kunder i
Side 32
Billige og bedre pensionskasser boykottes
de faggrupper, som vi allerede laver pensionsordninger for. Som arbejdsmarkedspension har vi ikke et stort
salgskorps. Derfor er muligheden for at kunne deltage i
udbud af pensionsordninger attraktiv for os. Vi er dog
ikke blevet inviteret til at deltage, når pensionsmæglerne laver udbud,” siger adm. direktør Helen Kobæk
fra Pensam.
”Det kan da undre, hvis det forholder sig sådan, at
der ikke er en eneste arbejdsmarkedspension, som har
vundet et udbud siden 2008. I Unipension har vi deltaget i udbud uden om pensionsmæglerne mod blandt
andet Nordea, Danica og PFA. Her konkurrerede de
nøgne facts uden et fortolkende mæglerlag, og det
må så gøre en forskel, for kunderne har valgt os i alle
tilfælde,” siger Cristina Lage fra Unipension.
Følg pengene?
Der kan være flere forklaringer på, hvorfor pensionsmæglerne antageligt ser bort fra en hel branche i deres
udbud. Kritiske røster peger på, at danske virksomheder
ville undre sig gevaldigt, hvis de pludselig så, hvor billigt det kan være at spare op til pension, hvis den kommercielle pensionssektor pludselig skulle stå på mål for
en sammenligning med de billige selskaber. Der er dog
også forklaringen, at arbejdsmarkedsselskaberne ofte
kun tilbyder få produkter.
Fagforeningen HK er dog ikke i tvivl om, at det hænger sammen med, hvor pensionsmæglerne tjener deres penge. ”Der er flere arbejdsmarkedspensioner som
er blandt de bedste på pensionsmarkedet, og derfor
undrer det os, at vores pensionskasser aldrig kommer i
betragtning, når pensionsmæglerne afholder udbud af
pensionsordninger. Helt tilbage i 2008 skrev vi i nogle
overenskomster, at mæglerne skal invitere mindst et
arbejdsmarkedsselskab, når de holder udbud. Men når
de endelig bliver inviteret med i et udbud er det deres
opfattelse, at tilbuddet ikke bliver taget alvorligt fra
mæglerens side. Måske har det noget at gør med, at
mæglerne altid vælger et kommercielt selskab, hvor de
selv tjener mere. Man får den mistanke, at det handler
om mæglerens økonomi i stedet for at finde det bedste
og billigste pensionsselskab. Hvis det er tilfældet, så er
mæglerne ikke uvildige, som de skal være ifølge loven,
og det er et problem,” siger politisk og økonomisk konsulent Morten Skov fra HK.
Sagen er, at pensionsmæglerne tjener penge ad to
kanaler: Dels ved at afholde selve udbuddet, og dels
ved at få adgang til at rådgive medarbejderne efterfølgende, som er den absolut største del. Her er det
lykkes pensionsmæglerne at snuppe en større bid af
kagen i de senere år. Dels ved at få de kommercielle
pensionsselskaber til at betale for udbuddene, hvis de
vinder - og dermed kan udbuddene køres oftere uden
kunden skal have penge op ad lommen. Dels ved at de
kommercielle selskaber er blevet mere villige til at lade
pensionsmæglerne rådgive medarbejdere om deres
pensioner efterfølgende.
De betalinger ville arbejdsmarkedskasserne aldrig
gå med til: ”Det kan vi simpelthen ikke. Vi kan ikke lade
pengene gå tilbage til pensionsmæglerne, de tilhører
vores kunder,” siger Søren Kolbye Sørensen fra DIP.
Pensionsmæglerne ser manglende fleksibilitet som
rod til problemer: ”Faktuelt er det sådan, at en høj pris
for forsikringspakken, dårligere vilkår, betingelser og
manglende fleksibilitet i det tilbudte produkt gør, at
kunderne fravælger tilbuddet fra AMP selskaberne.
Hvad angår vores aflønning, så har det ingen betydning i
forhold til vores analyser af indkomne tilbud. Det er korrekt at hverken PensionDanmark eller FunktionærPension ønsker at formidle det aftalte vederlag. Dette punkt
vil fremgå af vores analyse, således at kunden kan forholde sig til det. Dette medfører at AMP selskaberne på
administrationsomkostningerne fremstår billigst, men
selvfølgelig gør vi også – i analysen – opmærksomme
på, at der i tilbuddet fra AMP selskaberne heller ikke er
mulighed for personlig rådgivning,” siger underdirektør
Erik Kongsted fra Willis.
HK vil gerne fjerne al mistanke om, at mæglerne lader
sig lede af pengene: ”Vi ønsker, at mæglerne må vælge.
Enten står de for selve udbuddet eller den løbende rådgivning af medarbejderne. Begge dele er en sammenblanding af interesser. Og så ønsker vi en opstramning
af de regler, der gælder for betaling af selve udbuddet,
så det er bestilleren af udbuddet, der kommer til at betale”, slutter Morten Skov fra HK.
Arbejdsmarkedspensioner vinder på afkast
Så meget er 100 kr. vokset på 10 år
ATP
Industriens pension
Pensiondanmark
Jurister og Økonomer (JØP)
PKA (sygeplejersker)
Sampension
PFA Pension
Danica Pension
Kilde: Selskabernes årsrapporter - Nøgletallet N1
301
248
236
230
211
209
200
185
178
Side 33
Skattetilbud efterlader pensionskunder som tabere
Store dele af pensionsbranchen arbejder i al stilhed på at
kaste grus i regeringens planer om at forære danskerne en
skatterabat, hvis de lader deres kapitalpensioner beskatte
før tid. Tilbuddet giver danskerne en skatterabat på 2,7 procent, hvilket kan give store skattebesparelser for danskerne,
og samtidig fylde statskassen med milliarder. Men alt tyder
nu på, at pensionsbranchen vil stille kunderne hindringer i
vejen for at gøre brug af statens tilbud.
”Det kan ikke være andet end en klar fordel for pensionskunderne at gøre brug af tilbuddet, og derfor undrer det os,
at der kommer så mange forskellige råd fra de enkelte pensionsselskaber. Man kan ikke andet end få en fornemmelse
af, at selskaberne rådgiver deres kunder ud fra, hvad der er
bedst for de enkelte selskaber frem for kundens pension, og
at de dermed følger deres egen dagsorden. Pension er svært
at gennemskue for kunderne. Og det skaber blot endnu
mere forvirring, når pensionsbranchen ikke kan blive enig
om deres anbefalinger til kunderne, og det er kritisabelt,”
siger økonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen.
Regeringen, uvildige pensionsrådgivere og alle større
banker siger ellers enstemmigt, at det vil være en klar fordel
for kunderne at betale 37,3 procent i skat lige nu frem for 40
procent på et senere tidspunkt – og dermed spare de 2,7
procent i skat. Men i pensionsbranchen strækker anbefalingerne sig lige fra enighed med de uvildige eksperter – over
til forsøg på at fratage kundernes garantier eller forhindre
dem i at bruge det nye skattefrie produkt aldersopsparing.
Fire modeller
Både firmapensioner og private kapitalpensioner står for
skud. Faren er, at kunderne risikerer at få et helt nyt pensionsprodukt lempet med ind af bagdøren, hvis de gør brug
af regeringens tilbud.
I Industriens Pension mener man, at tilbuddet er så fordelagtigt for alle selskabets kunder, at man benytter sig af
en tidligere meget kritiseret model: Passiv accept. I februar
skrev selskabet til sine kunder: ”Vi mener, at det er en fordel
for dig, at afgiften betales i 2013, også selv om din samlede
alderssum vil se mindre ud på dit næste pensionsoverblik.
Vi vil derfor automatisk betale afgiften på 37,3 procent af
din alderssum i 2013 og trække den fra din opsparing. Du
behøver ikke selv gøre noget for at få denne fordel. Ønsker
du derimod ikke, at vi skal betale afgiften af din alderssum i
2013, skal du give os besked inden den 22. marts 2013,” lød
det til kunderne.
I Nordea Liv og Pension samt PFA kan kunderne godt
gøre brug af tilbuddet, men selskaberne har åbent sagt, at
de i så fald vil fjerne kundernes garantier. Begge selskaber
vil i øvrigt fremadrettet tilbyde mulighed for at spare op på
aldersopsparing, men kun på private ordninger.
I Skandia og AP Pension kan kunder med garanti som
hovedregel ikke gøre brug af tilbuddet, men her vil man ikke
oprette alderspension, så kunderne kan spare skattefrit op i
fremtiden. Tolkningen hos nogle af Danmarks største pensionsrådgivere er ellers: ”Det gør faktisk, at aldersforsikringen
rent skattemæssigt er bedre end kapitalpensionen. Vi synes,
det er rigtig ærgerligt, at så mange pensionsselskaber ikke
tilbyder aldersforsikring via firmapensionsordningen, og vi
ser det som en klar forringelse af fleksibiliteten i pensionsopsparingen,” lyder det AON’s seneste nyhedsbrev til kunderne.
I Danica, SEB Pension, og Topdanmark tilslutter man
sig helt regeringens hensigter. Her anbefales det at gøre brug
af skatterabatten, og kunderne kan vælge at spare skattefrit
op i fremtiden. Danica har lavet beregninger, der viser, at
pensionskunderne risikerer brandbeskatning, hvis de ikke
får muligheden for at spare skattefrit op i aldersopsparing.
Beregningerne viser, at det går hårdest ud over de lavest lønnede danskere.
Økonom i Danica Lars Kjeldgaard, der står bag analysen,
mener kunderne risikerer at blive taget som gidsler: ”Branchen gør det svært for kunderne, når der er så mange forskellige tolkninger af kundernes fordele ved at benytte sig
af regeringens tilbud om skatterabat. Man risikerer, at nogle
kunder træffer en forkert beslutning, og at andre reelt slet
ikke får mulighed for at opnå gevinsten. Hos os har vi forsøgt
at formidle tilbuddet så gunstigt som muligt til vores kunder,”
siger han.
Men hvordan kan pensionsselskaberne være så uenige?
Djævlens advokat ville måske fremføre to argumenter for, at
der er flere dagsordener i spil, og at motiverne er forskellige
i de enkelte pensionsselskaber.
Første motiv kunne være, at et selskab ser sit snit til at
tvinge flere kunder væk fra garantierne, der længe har været
en torn i øjet på branchen. Når statens tilbud kædes sammen med en mistet garanti og automatisk overflytning til
markedsrente kommer pensionsselskabet af med an dårlig
kunde. Både Nordea Liv og Pension samt PFA har længe
haltet efter udviklingen med at få kunderne til at vælge
markedsrente frem for deres eksisterende garantier, og det
er også de selskaber, som ikke vil lade kunderne beholde
deres garantier, hvis de vælger skatterabatten.
Andet motiv kunne findes i de mindre selskaber Skandia
og AP Pension, som længe har kæmpet en brav kamp for nye
kunder og vækst. De tilbyder ikke det nye alderspension, som
i realiteten er meget ubehageligt for hele pensionsbranchen.
Det betyder nemlig, at størrelsen af de pensionsformuer, som
selskaberne forvalter vil falde dramatisk, når skattekronerne
forsvinder ud af regnestykket.
Side 34
Pensionsbranchen største vinder på skatterabat?
Mens flere pensionsselskaber er godt i gang med at lægge
et røgslør ud over regeringens tilbud til pensionssparerne
om at spare skattekroner på ved omlægning af deres pensionsopsparing, ser det ud til at myndighederne snork
sover. Fire måneder er gået siden danske pensionskunder kunne gøre brug af tilbuddet om at spare tusindvis af
skattekroner. Men endnu er ikke en eneste kunde blevet
kontaktet af sit pensionsselskab. Pensionsselskaberne har
haft mere travlt med at sende prøveballoner op hos myndigheder og i offentligheden for at tjekke, hvor langt de
kunne trække situationen til egen fordel, viser Økonomisk
Ugebrevs kortlægning af forløbet.
Idéen bag regeringens planer huer ikke pensionsbranchen, som vil opleve at pensionsformuerne under forvaltning vil falde ganske dramatisk. Der bliver med andre ord
færre penge at lege med og lavere forvaltningsindtægter
til selskaberne. Men konsekvensen for kunderne, altså
danskere med private ordninger eller firmaordninger, er
endnu ukendte: Der er advarsler om dobbeltbeskatning.
Fjernelse af kundernes garantier. Boykot af den nye alderspension. Det er konkrete eksempler på, hvad der kan ske,
og som testes af de enkelte institutter.
Her et par eksempler: ”PFA varetager kundernes interesser og kan ikke acceptere at kunderne udsættes for dobbeltbeskatning. PFA antager, at der er langt færre kunder
end oprindelig antaget, der vil få fordel af at afgiftberigtige
i 2013,” lyder det på selskabets hjemmeside.
”Det betyder, at det ikke er sikkert, at det er attraktivt
for kunderne at betale den lave skat. De risikerer at komme
til at betale mere i skat, end de får ud af det. Derfor arbejder vi med vores revisorer på at finde ud af, hvad vi skal
anbefale vores kunder. Man har gennemført en ekstremt
kompliceret lov ultimo december, som skal træde i kraft
første januar. Det er utilstedeligt,” sagde adm. direktør Søren Dal Thomsen til Finanswatch.
Pensionsbranchens brancheorganisation har sågar
advaret om store aktiefald, der kan udhule danskernes
pensionsformuer: ”Hvis det bliver det maksimale beløb,
der bliver hævet, vil man formentlig kunne se en påvirkning af værdipapirmarkedet, for der skal realiseres værdipapirer for et trecifret milliardbeløb. Det bliver det jo, hvis
kunderne over en bred kam siger ja til det, ” lød det til
Berlingske fra underdirektør Anne Seiersen fra Forsikring
og Pension.
Men hvad er konsekvenserne af branchens dommedagsprofetier? Kunderne risikerer at få stærkt forringede
pensionsvilkår, hvis deres garantier ryger sammen med
skattefordelen. Staten risikerer, at kunderne lytter til anbefalingerne fra deres pensionsselskab, og siger nej tak
af frygt for en dobbeltbeskatning, som skatteministeriet i
øvrigt offentligt har nægtet eksistensen af.
Derfor må man spørge sig selv, hvorfor myndighederne
er så passive i debatten. Hvorfor skatteministeriet ikke
straks slog fast, at der ikke var en fare for dobbeltbeskatning. Hvorfor Forsikring og Pension ikke har sikret fælles
fodslag i branchen omkring anbefalinger, rådgivning og
kundekontakt. Hvorfor Finanstilsynet ikke har givet nogle
klare retningslinjer for, hvad de enkelte pensionsselskaber
kan tillade sig at tilbyde og fratage kunderne, hvis de ønsker at spare penge i skat.
I skatteministeriet oplyses det, at: ”det er ikke en opgave for Skatteministeriet at komme med anbefalinger
til, om pensionsopsparerne skal tage imod tilbuddet om
at fremrykke afgiftsbetalingen af kapitalpensioner til en
reduceret afgiftssats. Det må pensionsopsparerne drøfte
med deres pensionsselskab eller andre private rådgivere,”
lyder det fra presseafdelingen.
Men mens kunderne altså må kigge et andet sted kan
pensionsselskaberne dog godt få hjælp: ”Hvis pensionsbranchen eller –selskaberne har generelle spørgsmål om
fortolkningen af de nye regler, vil Skatteministeriet naturligvis hjælpe med afklaringen. Hvis selskaberne har spørgsmål om den konkrete anvendelse af reglerne, er SKAT det
rette sted af spørge. Hos SKAT kan selskaberne også bede
om bindende svar,” lyder ministeriets kommentar.
I Forsikring og Pension er der heller ikke meget hjælp at
hente for pensionskunderne. ”Vi er enige i, at opfindelsen
af en ny pensionsform alene med det formål at fremrykke
et skatteprovenu på 5 mia. kr. ikke har gjort det nemmere
at overskue pensionssystemet. Der er ingen tvivl om, at
det kan være svært for kunderne at forholde sig til de nye
valgmuligheder. Vores bedste råd til forbrugerne er at lytte
til den konkrete rådgivning og de konkrete anbefalinger,
deres eget pensionsselskab kommer med. For hvad der er
en fordel for kunden i det ene selskab, er ikke nødvendigvis
en fordel for kunden i et andet selskab,” siger underdirektør Anne Seiersen.
Hun oplyser, at Forsikring & Pension på nuværende tidspunkt ikke har planer om at opstille krav og retningslinjer
for, hvad selskaberne kan og må gøre. At det allerede er
reguleret i Finanstilsynets regler for god skik.
I Finanstilsynet er man helt enig. Kontorchef Annette
Bjaaland Andersen oplyser: ”Der er allerede regler på god
skik området, der dækker disse situationer. Efter reglerne
skal en finansiel virksomhed rådgive kunderne om sådanne spørgsmål og den finansielle virksomhed skal tilgodese kundens interesser og give kunden et godt grundlag
for at for at træffe sine beslutninger,” siger hun.
Side 35
Pensionsbranchen er sin egen værste modstander
De danske pensionsselskaber er godt i gang med at forpurre
chancerne for at få løst deres absolut største problem i nyere tid. Overgangen fra garanti til markedsrente, der er helt
livsnødvendig for flere pensionsselskaber, er ved at ende i
en kamp mellem selskaberne på den ene side og kunder og
Finanstilsynet på den anden. Selv om skiftet til markedsrente
i flere år har været øverst på pensionsselskabernes dagsorden – for at lempe de fremtidige pensionsforpligtelser – vurderes det i branchen, at kun hver femte kunde siger ja tak til
markedsrente, mens de resterende holder fast i garantien.
Måske skyldes det, at eksemplerne efterhånden er mange
på de kreative metoder, som pensionsbranchen bruger for
at flytte kunderne med vold og magt. Og måske skyldes det
også, at der efterhånden er mange eksempler på, at Finanstilsynet må gribe ind over for metoderne:
Sampension har blot fjernet medlemmernes garantier
uden at spørge dem, da selskabet ikke har råd til honorere
dem. Tilsynet har undersøgt lovligheden, men konkluderede at det ikke var i strid med god-skik reglerne. Det har
skabt grundlaget for Ydelsesgaranti Foreningen, bestående
af utilfredse kunder, der nu søger fri proces for at lægge sag
an mod Sampension. Forbrugerombudsmanden undersøger i øjeblikket også lovligheden af modellen.
Finanssektorens Pensionskasse (FSP) kørte forrige
år et omvalg, hvor op mod titusinde kunder skulle vælge
markedsrente og opgive deres garantier. Finanstilsynet
underkendte dog hele omvalget efter at have studeret
markedsføringsmaterialet. I et omvalg fortrød over tusinde
kunder deres første valg og holdt fast i deres garanti. FSP er
i dag blevet slugt af AP Pension.
Danica har netop fået et rap over fingrene fra Finanstilsynet i deres omvalg. Tilsynet har slået fast, at kunderne
skal have alle deres reserver med i omvalg, men Danica gav
kun kunderne tilbud på en del af reserverne. Det sparede
selskabet op mod en milliard kroner: ”Helt generelt er der
ingen gråzone, men der er en bagatelgrænse. Rammerne
er klare, og det håber jeg selskaberne forstår,” sagde kontorchef i Finanstilsynet Per Plougmand Bærtelsen i Økonomisk
Ugebrev nr. 3, 2013.
PFA og de andre store pensionsselskaber undersøges lige nu af tilsynet for at bryde god-skik reglerne. PFA
er eksempelvis de mest rundhåndede, hvor danskere har
fået betaling på op til 40 til 50 pct. af formuen for at opgive
deres garantier. Men de skal vælge et andet PFA produkt –
og efterfølgende blive i selskabet i mindst tre år, hvilket er
det samme i Danica og Nordea Liv og Pension. Det går stik
mod en mangeårig udvikling, hvor der har været arbejdet
for mere frihed og mobilitet på pensionsmarkedet.
Den sidste kreative metode om stavnsbinding vil næppe
pynte på pensionsbranchens CV i fremtiden. I april tørner
Finanstilsynet sammen med pensionsranchen for at diskutere lovligheden: ”Jeg kan bekræfte, at vi har meddelt
pensionsselskaberne, at vi vil tale om det rimelige i at betinge udbetalingen af, at kunden bibeholder sin ordning i
selskabet i en bindingsperiode,” siger kontorchef Annette
Bjaaland Andersen fra Finanstilsynet.
Andre steder i pensionsbranchen arbejdes der på andre
kreative metoder til fremtidigt brug.. Enkelte selskaber arbejder på at tilbyde markedsrente produkter, der ligner garanti
produkterne så meget – dog uden selve garantien – at de
vil have tilsynets velsignelse til slet ikke at spørge kunderne
om lov,
Det skal selskaberne nok ikke vente sig så meget af.
Finanstilsynet virker til at have kørt en ekstremt hård linje
overfor selskabernes omvalg til trods for at politikerne har
opfordret til at markedsrente er fremtiden i Danmark. FSP
måtte køre hele omvalget en gang mere. Danica fik en
åbenlys påtale. Og tilsynet er nu gået i kødet på en udbredt
praksis om stavnsbinding.
Det er en svær dobbeltrolle Finanstilsynet har fået. Dels
at forfølge ministerens politiske opfordring til omstilling
mod markedsrente, og dels at beskytte pensionskunderne
mod alt for kreative metoder og forringelse af deres vilkår.
Tilsynet ønsker ikke at gøre overgangen sværere end nødvendigt for selskaberne, men har også klart sagt, at kunderne skal træffe valget på et oplyst grundlag.
Ovenstående giver næppe indtrykket af, at det er sket i
mange tilfælde. Og det er næppe med til at skabe tillid hos
kunderne, når de præsenteres for de gentagne omvalg, som
alle pensionsselskaberne lige nu forbereder i 2013 og kommende år. Og det kan måske undre, når argumenterne for
at vælge markedsrente virker ganske gode.
Dels har pensionsbranchen fået politikernes og tilsynets
klare tilsagn om at depotrenterne i de garanterede produkter skal holde til et absolut minimum i de kommende år. Med
andre ord skal kunder med et garantiprodukt ikke vente
et særligt højt afkast. Dels ser afkastet på et markedsrente
produkt noget mere tillokkende ud, hvis man ikke står lige
foran pensionsalderen.
Når pensionsbranchen bruger metoder på kanten af
loven for at lokke kunder over på markedsrente, må det
skyldes, at deres argumenter preller af på kunderne. Det
ligner til forveksling pensionsbranchens store overgang til
mere gennemsigtighed og åbenhed, . Pensionsbranchen
har det med at blive sine egen værste modstander, når alt
for meget overlades til de enkelte selskabers dagsorden.
Side 36
Pensionsselskaber dropper nu ringe fonde
Den massive satsning på at flytte pensionskunderne væk
fra de garanterede pensionsprodukter til markedsrente har
udløst et større oprydningsarbejde i pensionsselskaberne.
Hvor kunderne tidligere blev fodret med pensionsselskaberne egne interne fonde næsten uanset kvaliteten, vælger
stadig flere pensionsselskaber nu kun de bedste eksterne
fonde i markedet.
Det viser en gennemgang af pensionsbranchens markedsrente produkter foretaget af Økonomisk Ugebrev. Egne
”interne” fonde, der tidligere har fået kritik for at klare sig dårligt, er blevet udskiftet i stort omfang de seneste år. Alene det
sidste år har flere af de bankejede pensionsselskaber valgt
direkte at droppe egne fonde fra moderbankerne, når de
klarer sig dårligt. Og flere ”fyringer” er på vej.
”Det er en god og nødvendig udvikling, at selskaberne
vælger de bedste fonde til kunderne, så man får det højest
mulige afkast på pensionen. Særligt når det kommer til dyre
og aktivt forvaltede fonde, må der også være et krav at kunderne får et ordentligt afkast på den opsparede pensionskapital. Men der er desværre stadig for mange eksempler på,
at dårlige fonde bliver solgt til kunderne, fordi pensionsselskaberne får penge for at sælge dem,” siger direktør Rune
Wagenitz Sørensen fra Miranova Fondsmægler, der rådgiver
private og virksomheder om investering (se artikel om SEB
Pension).
PFA, Skandia og AP Pension har næsten ryddet helt op
i de interne fonde. Det er kun de bankejede selskaber som
Nordea Liv og Pension samt Danica, der stadig har masser af
interne fonde fra deres moderbanker. Men også her er der en
bevægelse i gang, hvor selskaberne er på vej til at rydde op i
de fonde, der klarer sig dårligst.
Perspektivet er højere afkast til kunderne. Men det er en
bumpet vej, og der har været flere hindringer for, at pensionskunderne bliver tilbudt de fonde, der klarer sig bedst. Dels kan
der være et pres fra moderbanken for at få solgt bankens egne
investeringsfonde til kunderne. Det giver aktivitet i banken
og højere indtjening. Dels giver fondene ofte et markedsføringsbidrag tilbage til pensionsselskaberne.
Men det koster på afkastet. I en nylig analyse af afkastet i
markedsrente fra Morningstar er det da også de bankejede
pensionsselskaber, som har flest af de interne fonde, der klarer
sig dårligst. Det kan skyldes, at pensionsselskaber som Danica
og Nordea Liv og Pension føler sig presset til at tilbyde fonde
fra moderbanken selv om de klarer sig elendigt. Det er der
flere eksempler på.
Nordea Liv og Pension tilbyder eksempelvis fonden Nordea Invest Fjernøsten, som udbydes af det koncernforbundne
Nordea Invest. Fonden får kun to stjerner af Morningstar og
har hvert eneste år de sidste fem år haft et afkast, der var dår-
ligere end sit benchmark. Afkastet har været 150 procent på
benchmark, mens den konkrete fond har givet 110 procent.
”Udvælgelse af kapitalforvaltere er som bekendt ikke en
eksakt videnskab, og vi er meget fokuserede på de to langsigtede værdi drivere People and Processes frem for blot Performance.” Med ca. 60 fonde i vores fondsunivers vil der statistisk
set altid være svipsere i selv den bedste udvælgelsesproces.
Derfor er overvågning selvfølgelig nødvendig. Men vi er
også tålmodige, når vi overvåger qua vores fokus på People
og Processer mere end bare performance. Når det er sagt, så
er vi bevidst om at performance i Nordea Fjernøsten ikke har
været tilfredsstillende gennem nogen tid. Derfor har vi også
taget aktion og indenfor et par uger lancerer vi T. Rowe Price
Asia Ex-Japan, som vil erstatte Nordea Fjernøsten,” siger Casper Green Hansen, der er ansvarlig for Unit Link i Nordea Liv
& Pension.
Hos Danica finder man også hurtigt fonde, der klarer sig
ganske skidt. Her kommer de fra det koncernforbundne Danske Invest. Fonden Danske Invest USA valutasikret får kun en
stjerne fra Morningstar og har underpræsteret siden 2004.
Den ligger i dag i indeks 111, mens benchmark ligger i 121.
Og det er endda en information man skal finde hos Danske
Invest, da Danica ikke oplyser det.
”Vi er meget opmærksomme på udviklingen i de fonde,
der klarer sig dårligt. Vi baserer vores beslutning om at udskifte en fond på, om vi tror på, at fonden vil gøre det godt
fremadrettet. Det handler om at se på de beslutninger, som
managers tager i fonden. Ser vi, at der overordnet træffes
gode beslutninger, og kan en dårligere performance end
benchmark forklares ved fravalget af en enkelt topaktie eller
et bestemt investeringsområde, så kan vi godt fortsat have
tillid til fonden,” siger pressechef Mikkel Bro Petersen fra Danica.
I 2012 har Danica også fyret en afdeling fra Danske Invest.
Det samme er sket i SEB Invest. Nordea Liv og Pension har fyret
to interne fonde. Omvendt ser det ud for pensionsselskaber,
der ikke har en moderbank. Hverken PFA, Topdanmark eller
Skandia har fyret nogle fonde sidste år, og de ligger da også
noget højere i afkastsammenligningerne fra Morningstar.
Pensionsselskaberne dropper interne fonde
50 Mia. kr.
40
Eksterne fonde
Interne fonde
30
20
10
0
PFA Plus
Danica Link
Nordea Link
AP Netlink
SEB Link
Kilde: Selskaberne hjemmesider
Side 37
Danske Bank er ved at sælge Danica-aktiviteter
Selv om Danske Bank officielt har fjernet til-salg-skiltet
fra vinduet i Danica, arbejder banken i al stilhed på at
sælge Danicas pensionsforretninger i Norge og Sverige,
erfarer Økonomisk Ugebrev via kilder på det svenske
pensionsmarked. Dermed gør ordførende direktør Eivind Kolding i Danske Bank alligevel alvor af sine udtalelser ved præsentationen af det seneste halvårsregnskab,
hvor han luftede muligheden for at sælge hele Danica
– for at Danske Bank igen kunne få fodfæste oven på
finanskrisen. Her sagde direktøren: ”Selv om der er klar
synergi ved, at Danica og Danske Bank er i samme koncern, så ser vi på et eventuelt frasalg af Danica. Men vi
har ikke konkluderet på det endnu.”
Men resultatet er blevet, at Danica nu vil skille sig af
med pensionsaktiviteterne i Sverige og Norge. Salgsprocessen er ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger
så langt fremme, at Danske Bank har modtaget tilbud
fra i hvert fald én svensk køber. Danica oplyser til Økonomisk Ugebrev, at man ikke kommenterer på rygter
om køb og salg.
Oplysningerne om et snarligt frasalg vurderes som
positive af danske pensionseksperter. ”Det giver god
mening for Danica at holde sig til det, de er gode til.
Når man er i krise er det normalt at vende tilbage til
core-business, som vi også har set, da der blev lukket
ned i Irland. I regnskabet tyder det på, at der tjenes
penge i Sverige og Norge. Men næppe nok til at berettige fortsat at investere i de selskaber,” siger partner i
BEDSTpension, Gert Nielsen, der laver analyser af den
danske pensionsbranche. Tidspunktet for salget er det
ikke det bedste, lyder vurderingen. I koncernens netop
aflagte årsrapport tyder alt på, at de svenske og norske
pensionsaktiviteter er i stærk tilbagegang.
Problembørn?
I en pressemeddelelse for godt en måned siden lød det
fra Danica, at pensionsindbetalingerne nåede 24,7 mia.
kroner i 2012, og de løbende indbetalinger voksede
med blot to procent. Pensionsselskabet står dermed til
at miste godt en tredjedel af præmierne ved et frasalg.
Men det er måske ikke så skidt for både i Sverige og
Norge styrtdykker præmierne. På koncernniveau faldt
indbetalingerne med ti procent. I Sverige faldt pensionsindbetalingerne med 22 procent.
Det skyldes, ifølge Danica, at de svenske banker har
introduceret et produkt, der svarer til det, som gav Danica Pension stor vækst i 2011. Faldet i Norge var næsten
lige så stort med 21 procent. Forklaringen lød: ”I 2011
var indbetalingerne rekordhøje i Danica Pension. Vi
overtog flere store firmapensionsaftaler i både Danmark
og Norge. Samme massive engangsindbetalinger har vi
ikke haft i 2012. Derfor oplevede vi en mindre nedgang
i de samlede pensionsindbetalinger i Danmark på fire
procent i 2012,” sagde adm. direktør i Danica Per Klitgård i pressemeddelelsen.
Ellers er der meget sparsomme offentligt tilgængelige oplysninger om, hvad det egentlig er, at Danske
bank er ved at sælge. Går man lidt længere ned i tallene
og kigger på koncernregnskabet i forhold til det danske
moderselskab, så syner de svenske og norske aktiviteter
ikke af meget.
Der findes dog oplysninger i Danica Pensions årsrapport for koncernen, og i moderselskabet Danica
Forsikrings årsregnskab. Her fremgår det, at det norske selskab skulle være størst med 80 medarbejdere og
69 mio. norske kroner i overskud. Det svenske selskab
har 58 medarbejdere og et overskud på 15 mio. svenske kroner. Dermed vil et frasalg ikke syne af meget i
Danicas samlede overskud på 2,4 mia. kr.
”Umiddelbart ud fra disse oplysninger ser det ud som
om, at selskaberne er ubetydelige i forhold til Danica i
Danmark,” slutter Gert Nielsen fra BEDSTpension
Carsten Vitoft
Danske Bank om Danica:
Danica har haft et turbulent efterår, hvor rygterne har
svirret om et totalt frasalg af pensionsselskabet. De tanker blev luftet i august ved halvåret af adm. direktør i
Danske Bank Eivind Kolding. Få måneder senere afviste
han dog et salg og sagde, at Danske Bank vil holde fast i
Danica: "Det gør vi, og det gør vi med glæde. Danica er
en god forretning i sig selv, den giver gode synergier til
banken, og det er også naturligt for kunderne, at vi kan
tilbyde pension- og livsforsikring sammen med de øvrige finansielle produkter. Men alligevel har vi forsikret
os om, om der var en anden mulighed under et andet
ejerskab. Men det er klart, at for banken er det mest værdiskabende at fastholde og udvikle ejerskabet af Danica,"
sagde Eivind Kolding i et interview med Ritzau Finans. I
Danske Banks strategiplan hedder det om Danica: "Danica giver Danske Bank-koncernen et godt afkast set over
et helt konjunkturforløb, og der er en målbar synergieffekt mellem Danica og resten af koncernen".
Side 38
SEB Pension udfordrer Finanstilsynets god skik regler
Investeringseksperter beskylder nu pensionsselskabet SEB
Pension for at manipulere med de investeringsafkast, de oplyser deres kunder. Det drejer sig om afkastet på de meget
solgte markedsrente produkter, som ifølge eksperterne er
sminkede, så dårlige afkast pludselig fremstår som de bedste
i pensionsbranchen. Et forhold, som dokumenteres direkte
ved forskellige afkastoplysninger på det samme investeringsprodukt, afhængigt af, hvor man læser om det.
Sagen handler om, at SEB Pension sælger investeringsfonde fra det koncernforbundne SEB Invest. Men afkastet på
en lang række af fondene bliver forskønnet, når det sælges
via pensionsselskabet. Det sker ved at SEB pension ændrer
ved de sammenligningsindeks, som bruges til at afgøre, hvor
godt fondene har klaret sig i forhold til markedet.
”Efter min mening er det ren sminke, når man sammenligner med et benchmark i SEB Invest og et andet i SEB Pension.
Det er misvisende, at fonde som klarer sig meget dårligt bliver
fremstillet meget bedre, end de i virkeligheden er ved blot at
ændre sammenligningsgrundlaget. Når SEB Invest oplyser, at
en fond ikke kan slå sit benchmark og den selv samme fond
pyntes til noget af det bedste i markedet hos SEB Pension,
så er det vildledende efter min mening,” siger direktør Rune
Wagenitz Sørensen fra Miranova Fondsmægler, der rådgiver
private og virksomheder om investering.
Direktør i Finanshuset i Fredensborg Kim Valentin mener
slet ikke man kan stole på tal fra pensionsselskaberne, hvis
afkastene kan manipuleres: ”Det er rigtigt ærgerligt, at vi er
nået til tilstande, hvor pensionsselskaberne bruger benchmark som genstand for diskussion. Kunderne i SEB Pension
må få et stærkt indtryk af, at vægten her ikke viser rigtigt, og
så kan man ikke stole på de oplysninger, som selskabet giver
sine kunder. Kunderne bliver forledt til at tro, de har et godt
produkt, men virkeligheden viser noget andet. Det her grænser til sminke af afkastene, og jeg vil opfordre Finanstilsynet til
at undersøge, om det her overholder reglerne for god skik,”
siger Kim Valentin.
Den skarpe kritik kommer efter, at Økonomisk Ugebrev
har undersøgt pensionsselskabernes markedsrente produkter og de investeringsfonde, som selskaberne tilbyder deres
kunder. Her viser det sig, at de fonde som SEB Invest sælger
via SEB Pension bliver målt op mod to forskellige benchmark.
Fondene i SEB Invest har det benchmark, som står i prospektet. Men når SEB Pension markedsfører fondene til kunderne,
så laver man en ny sammenligning med et helt andet indeks,
som kaldes kategori.
”Der er ikke på nogen måde tale om, at vi misinformerer.
Det relevante for kunden er, hvordan fonden klarer sig i forhold til lignende fonde i markedet, og det er det, SEB Pension
forsøger at vise. Vi har konsekvent benyttet samme indeks til
sammenligning på danske fonde, og vi læner os op ad praksis
hos Investeringsforeningsrådet,” siger Kim Johansen, direktør
i SEB Pension.
I en række tilfælde betyder det, at fonde som er meget
langt fra deres benchmark i SEB Invest – og decideret har
klaret sig dårligt – pludselig fremstår som det rene guld i
SEB Pension. Det gælder bl.a. de fonde, der hedder investeringspleje kort, mellem og lang. Ifølge SEB Invest er alle
fondene blevet slået ganske markant af deres benchmark.
Men på SEB Pensions hjemmeside er sagen lige omvendt:
Med de nye sammenligninger fremstår fondene som om de
slår deres indeks: I tilfældet med SEB Invest Investeringspleje
Lang ligger fonden ifølge SEB Invest i indeks 121, mens benchmark har gjort det noget bedre med indeks 126 på tre års
sigt. Men når fonden sælges i SEB Pension vender det billede
fuldstændig: Nu har fonden slået sit benchmark med indeks
117 mod et benchmark på indeks 113 i samme periode.
Der er op til udbydere og distributører selv at vælge, hvilken portefølje de vil benchmarke afkastet for en investeringsforening op imod, så længe valget af benchmark er redeligt
og loyalt. Det betyder, at for selvsamme investeringsforeningsafdeling kan eksempelvis SEB Pension godt kan vælge
at anvende et andet benchmark i deres markedsføringsmateriale end SEB Invest, så længe de gør det redeligt.
”Men hvis der er tale om, at en udbyder for en hel række investeringsprodukter på en systematisk og konsekvent måde
vælger dårligere performende benchmark for at sminke investeringsprodukterne bedre end de reelt er, vil denne adfærd ikke være redelig, og derfor være i strid med reglerne
om god skik,” siger kontorchef Annette Bjaaland Andersen
fra Finanstilsynet til Økonomisk Ugebrev.
Kunderne har ikke nogen chance for at gennemskue, at
SEB Pension laver deres egne sammenligninger. På hjemmesiden er angivet de samme benchmark, som bruges i SEB
Invest.
Underlige omkostninger i SEB Pension
Det er ikke kun på afkastene, at SEB Pension får sminket
deres fonde. Ser man på omkostningerne i SEB's investeringspleje produkterne, så er der også fejl at finde.
Eksempelvis koster den korte fond mere end den lange
fond i årlige omkostninger i procent (ÅOP). Den korte
fond er angivet til 1,21 i ÅOP, mens den lang koster 0,69
i ÅOP. Det kan virke underligt, da de lange fonde ofte har
flere af de dyrere aktier.
SEB Pension oplyser, at der er tale om en beklagelig fejl, idet de korrekte priser ikke er opdaterede, og
at det bliver rettet snarest. De rigtige tal er hhv. 1,68 for
den korte og 1,73 for den lange.
Side 39
Virksomheder beholder ansattes pensionsbonus
Selv om Finanstilsynet for flere år siden har afgjort, at erhvervsvirksomheder ikke må få del i medarbejdernes
pensionskroner, ligger der stadig store millionbeløb i virksomhederne, som aldrig er blevet betalt tilbage til medarbejderne. Det drejer sig om penge, som medarbejderne
har sparet op til forsikringer mod død, invaliditet og kritisk
sygdom, hvor pensionsselskaber har udbetalt overskuddet
fra forsikringerne til virksomhederne – i stedet for til medarbejderne. Finanstilsynet har for længst slået fast, at det er
ulovligt for virksomhederne at beholde pengene. Allerede i
2010 traf Finanstilsynet en afgørelse om, at den praksis var
ulovlig. Men en række nye sager er nu dukket op til overfladen.
I denne uge måtte Skanska krybe til korset og erkende,
at entreprenørselskabet ligger inde med millioner af medarbejdernes pensionskroner. Nu efterlyser Skanska af egen
drift i en række annoncer i medierne op mod tusinde tidligere medarbejder for at tilbagebetale millionerne til deres
pensionsordninger: ”Undervejs har der været tvivl om, hvis
penge det er, og den usikkerhed skal komme medarbejderne til gode. Når det har taget så lang tid skyldes det, at vi
skulle have svar på en række spørgsmål, og det har været et
stort arbejde. Jeg kan godt forestille mig, at andre virksomheder er i samme situation, da vi har haft en helt almindelig
firmapension i Danica,” siger Skanska Danmarks økonomidirektør Hans Hogrebe. Han vil dog ikke oplyse, hvor mange
penge, der er tale om.
De store pensionsselskaber vil ikke oplyse, hvor store
beløb, de direkte har tilbagebetalt til virksomhedskunderne
– og altså uden om virksomhedernes ansatte.
Politisk og økonomisk konsulent Morten Skov fra HK
Privat frygter, at der en lang række lignende sager i andre
virksomheder for større millionbeløb, som endnu ikke er
dukket op til overfladen – og måske aldrig gør det: ”Finanstilsynet trækker kun en streg i sandet og siger, at det er op
til de pågældende medarbejdere selv at skaffe pengene
hjem. Men de ansatte har jo sjældent en jordisk chance for
at kende til tilbageførslerne, der er aftalt mellem deres arbejdsgiver og et pensionsselskab i aftaler, som de ikke har
adgang til. Der er grund til at rose Skanska for selv at rette
op på fejlen. Men nu skriver vi ud til tillidsrepræsentanter
og vores arbejdsgivermodparter for at gøre opmærksom
på mulige tilfælde, hvor vi vil opfordre til tilbagebetaling
iht. afgørelsen fra finanstilsynet,” siger Morten Skov.
Frivilligt
Når pengene overhovedet kunne finde vej til de forkerte
lommer, skyldes det, at kampen om medarbejderpensio-
ner er benhård mellem pensionsselskaberne. Derfor har
det særligt på de helt store firmapensioner været en ekstra
gulerod, som pensionsselskaberne kunne tilbyde virksomhederne, hvis de blev kunder. Nemlig at de fik ”overskuddet”
til virksomhedens pengekasse. Andre eksempler på ekstra
”belønninger” er såkaldte klient konti, hvor det har været
overskud fra rådgivning af medarbejdere, der ulovligt har
fundet vej til virksomhederne. Den praksis har Finanstilsynet også kendt ulovlig.
Ifølge pensionsbranchen er aftalerne i dag fuldstændig
afskaffet efter tilsynets reaktion i 2010. Men flere virksomheder har stadig ikke betalt pengene tilbage. HK Privat kender til voldgiftssager, hvor virksomhederne efterfølgende
har måttet betale pengene tilbage til medarbejderne i al
diskretion.
Men de kunne nemt have beholdt pengene. Pensionsselskaberne har kæmpet imod, at skulle sidde tilbage med
aben og forklare deres egne kunder, hvorfor en praksis de
selv har foreslået er blevet kendt ulovlig af Finanstilsynet. I
en afgørelse fra Finanstilsynet vurderer SEB Pension, at
det tidligere var helt almindelig praksis i hele pensionsbranchen, og at reglerne ikke har været klare nok. Derfor har det
angiveligt været svært at rette op på med tilbagevirkende
kraft. Men tilsynet mener til gengæld heller ikke, at man kan
kræve det af virksomhederne eller pensionsselskaberne.
”Vi har i afgørelsen fra 2010 gjort det klart, at medarbejdernes bonus ikke må udbetales til de firmaer, der har
tegnet ordningerne. Vi forventer naturligvis, at pensionsselskaberne følger reglerne. Eventuelle økonomiske tvister
om konkrete pensionsaftaler mellem medarbejderne og
deres arbejdsgivere må løses i det civilretlige system,” siger
Per Plougmand Bærtelsen kontorchef i Finanstilsynet.
Det skal ifølge eksperterne tolkes derhen, at tilsynet ikke
har nogle sanktionsmuligheder over for virksomhederne,
som sidder tilbage med medarbejdernes penge. Men at
tilsynet samtidig siger, at pengene tilhører medarbejderne.
”Ved at give bonus til arbejdsgiver kan der jo opstå en
mistanke om at arbejdsgiver vælger pensionsselskab efter
forventet bonus og ikke efter den bedste ordning for medarbejderen. Denne praksis er så stoppet fremover med
Finanstilsynets afgørelse, men tilsynet har ikke krævet at
man retter op på dette forhold tilbage i tid. Selvstændige
risikoregnskaber vil man kun finde i større virksomheder, og
repræsentanterne for medarbejderne her bør nok spørge
deres arbejdsgiver om denne har fået udbetalt risikobonus
fra medarbejdernes pensionsordninger. Man skal nok ikke
regne med, at virksomheden af sig selv giver disse oplysninger,” slutter pensionsekspert og partner i BEDSTpension
Gert Nielsen.
Side 40
Skattejagt rammer pensionsbranche hårdt
Flere af landets store pensionsselskaber er blevet gidsler i
regeringens jagt på at få multinationale selskaber til at betale mere i selskabsskat i Danmark. Fra og med i år skal de
nemlig betale betydeligt mere i selskabsskat, fordi nye skatteregler vil begrænse deres evne til at modregne tidligere
års underskud i selskabsskatten. Selskaberne fastholder dog
hårdnakket, at de øgede skattebetalinger ikke kommer til
at betyde noget for kunderne, og at det alene går ud over
ejerne og eventuelle aktionærer.
Hårdest ramt er PFA, som i dag har opbygget et skattemæssigt underskud på otte mia. kr., fremgår det af årsrapportens note 12 på side 38. Ifølge de nye skattelister
betød det, at PFA i 2011 fuldt ud kunne udnytte 700 mio. kr. til
at trække fra i selskabets overskud, så skattebetalingen landede lige under ti mio. kr. Men regeringens nye skatteregler
betyder, at der fremover skal der betales skat af minimum
40 procent af årets indkomst uanset om virksomheden har
haft underskud i tidligere år.
Det vil sige, at intet selskab kan betale mindre end ti procent i skat af overskuddet fra 2013, som er selskabsskatten
gange minimummet på 40 procent. Havde de nye regler
været gældende i 2011 skulle PFA altså minimum have betalt 70 mio. kr. i skat i stedet for ti mio. kr. Sådan vil det være
fremadrettet.
”Ændringen betyder, at det kommer til at tage længere
tid for PFA at udnytte skattefradraget, og at vi i den nærmeste tid kommer til at betale mere i skat. Det er dog ikke
noget, der vil påvirke PFA’s kunder,” siger koncerndirektør
Anne Broeng fra PFA.
Skandia og AP Pension rammes også
Andre eksempler er Skandia og AP Pension, der - ligesom
PFA - har udnyttet tidligere års underskud til at begrænse
selskabsskatten - og derfor er sluppet billigt på skattebilletten. Men fra 2013 er det slut med at udnytte de akkumulerede tidligere års underskud fuldt ud, og det rammer hele
pensionsbranchen - og i øvrigt resten af erhvervslivet.
”Den her stramning af skattereglerne var jo først og fremmest tiltænkt at komme de multinationale underskudsselskaber til livs. Derfor er det urimeligt, at det nu rammer en
række selskaber i den kommercielle pensionssektor, hvor
nogle bliver ramt rigtigt hårdt. De kommer fra i år til at betale meget mere i skat. Der kommer til at gå mange år, før
de kan udnytte deres skattemæssige underskud. Det kan
undre mig lidt, at der ikke har været mere kritik fra de selskaber, der bliver ramt,” siger partner Peter Rose Bjare fra
KPMG’s skatteafdeling.
I Skandias seneste regnskab fremgår det, at selskabet
stadig bærer på en række underskud fra tidligere år, som
kunne trækkes fra de kommende års overskud, men den
regning sendes nu til selskabets ejere:
”Skandia har indtil videre haft et skattemæssigt underskud, fordi vi har investeret i at opbygge vores virksomhed,
vores distribution og vores kundebestand. Vi leverer gode
resultater til vores kunder. Det ses i vores resultat, at Skandia er vokset så meget, som vi er. Men vi har altså fremført
et, helt naturligt, skattemæssigt underskud. De nye regler
får betydning for vores regnskab, i form af en nedskrivning
af det skattemæssige underskud. Men det er vores ejere
og ikke vores kunder som kommer til at mærke det,” siger
adm. direktør Carsten Christensen.
Højere skatter fremover
Skandia har opsparet et skattemæssigt underskud på 672
mio. kr. fremgår det af regnskaberne fra Skandias tre pensionsselskaber. AP Pension har også udnyttet tidligere års
underskud så selskabsskatten er blevet lavere. Af skattelisterne kan det ses, at selskabet trak 113 mio. kr. fra i den
skattepligtige indkomst i 2011, så selskabsskatten blev ti
mio. kr. ud af et overskud på 189 mio. kr.
Derimod er det sværere at afgøre om de andre store pensionsselskaber som Danica samt Nordea Liv og Pension bliver berørt af de nye regler. De er nemlig sambeskattet med
deres bankejere, og derfor bliver selve pensionsselskabernes
skat umulig at gennemskue. Topdanmark samt SEB Pension
ser ikke ud til at have større skattemæssige underskud, ifølge
hjemmesiden for skattelisterne.
I brancheorganisationen Forsikring og Pension erkender man, at flere medlemmerne bliver berørt, men her har
man ikke ønsket at kæmpe en kamp mod regeringens nye
skatteregler fordi, reglerne rammer alle - og ikke bare pensionsbranchen. ”Forsikring & Pension valgte ikke at afgive
bemærkninger til reglerne. Baggrunden var, at reglerne
rammer alle selskabsskattepligtige virksomheder og ikke i
særlig grad Forsikring og Pensions medlemmer.
De nye regler medfører ikke mistet underskud, men
langsommere underskudsanvendelse, og den økonomiske
virkning for de selskaber er en rente og likviditetsbelastning,
men ikke en varig udvidelse af skattegrundlaget. Vi har ikke
kendskab til, hvor mange af vores medlemmer, der aktuelt
underskudsbegrænses efter de nye regler,” slutter chefkonsulent Torsten Schiøler fra brancheorganisationen Forsikring
og Pension.
Side 41
15 pensionsselskaber risikerer tvangsfusioner
En lang række pensions- og forsikringsselskaber risikerer at
falde for nye skrappere solvensregler, som Finanstilsynet
indfører allerede i år. Stramningen betyder, at op mod 15
selskaber allerede er dumpet de nye krav, som det så ud ved
den senere test. Ifølge Finanstilsynet kan de enkelte selskaber gøre flere ting for at imødegå manglende overholdelse
af solvenskravene, blandt andet ændre deres risikoprofil ved
at sælge ud af værdipapirer, få kapitalindskud eller fusionere
med andre selskaber. Stramningen sker fordi tilsynet vil sikre
en bedre beskyttelse af kunderne, og de nye regler vil medføre mere entydige kapitalkrav til hele branchen,
”Som det er nu, er der metodefrihed for selskaberne,
når de skal opgøre deres individuelle solvensbehov. Det
betyder, at nogle selskaber kan se relativt stærkere ud end
de i virkeligheden er, mens andre selskaber kan se relativt
svagere ud, hvis de har valgt et højere sikkerhedsniveau. Vi
vil derfor indføre en metode, der er ens for alle selskaber,
og selv om vi ikke har lagt os helt fast på den endelig metode, kan jeg godt afsløre, at nogle selskaber kommer til at
øge sikkerhedsniveauet i forhold til deres nuværende udgangspunkt” siger kontorchef Per Plougmand Bærtelsen
fra Finanstilsynet.
Skalaen lyder i øjeblikket på mindst fem forskellige metoder med de QIS 5-beregninger, som skal danne grundlaget for de udskudte Solvens II-regler som det skrappeste.
Ifølge kontorchefen er det foreløbigt planen, at de danske
kapitalkrav skal gælde fra 2014 og at sikkerhedsniveauet vil
komme på niveau med det, der forventes at komme til at
gælde under de kommende Solvens II-regler.
Men tilsynets seneste måling af branchens evne til at
klare de krav, havde syv skadesselskaber og otte pensionsselskaber ikke penge nok. ”Vi har skitseret, hvad de selskaber kan gøre, og vi ved, at de aktivt arbejder på det. Der er
mange ting selskaberne kan gøre f.eks tilvejebringe ny kapital eller indgå i fusioner med andre selskaber. Derudover
kan de omlægge aktiver eller imødegå risici ved afdækning
og genforsikring. Pensionsselskaber kan endvidere gennemføre omvalg med henblik på at reducere kapitalkrævende
garantier. Vi er først ved at starte processen nu, og det skal
ende med at kunderne får ensartet beskyttelse i hele branchen,” siger Per Plougmand Bærtelsen.
I dag er det kun 36 procent af den danske forsikrings- og
pensionssektor, som følger QIS 5-reglerne i opgørelsen af
deres kapitalkrav. Resten har valgt lavere sikkerhed for kunderne.
I dag kan selskaberne både opgøre efter rødt lys, gult lys
eller to udgaver af QIS-beregningerne. Og både eksperter
samt branchen selv erkender, at det er en god ting, at tilsy-
net nu rydder op i metoderne - ikke mindst efter Solvens
II-reglerne er blevet udskudt på europæisk plan - igen.
”Situationen er uholdbar, når selskaberne selv kan bestemme, hvilke solvensregler, de vil følge. I øjeblikket er det
helt umuligt at sammenligne, hvor stærke selskaberne i virkeligheden er. Men det er også problematisk, at vi endnu
ikke ved, hvilke solvensregler, der skal gælde fremadrettet.
Af hensyn til selskaberne bør tilsynet melde hurtigst muligt
ud, da det kan få store konsekvenser for selskaberne hvor
skrap en model, tilsynet vil bruge. Risikoen er, at nogle skal
tvangssælge værdipapirer for at kunne klare kravene. Det
er den en eneste måde, de kan mindske deres risiko. De kan
ikke være tjent med, at flere pludselig skal sælge ud på en
gang. Det kan give store tab for kunderne,” siger partner
Jesper Jespersen fra KMPG.
Ingen kunder ved i dag om deres selskab kan ende i
problemer. De 15 selskaber, der dumpede de seneste QIS
5- beregninger, er anonymiseret. Tilsynet vil heller ikke sige
noget om, hvordan situationen er i de 15 selskaber i dag.
De pensionsselskaber, Økonomisk Ugebrev har talt med,
frygter dog ikke skærpelsen af kravene så meget som faren
for at skulle gentage hele overgangen en gang til, når Solvens II-reglerne igen er på bordet i 2016. ”Det er kompliceret
stof, som ikke er ligetil at få ind i systemerne, ligesom vi skal
have tid til investeringsmæssigt at positionere os til ændrede
regler. Det er et tveægget sværd, for på den ene side vil vi
gerne have de præcise rammer fastlagt så hurtigt som muligt, så vi ved, hvad vi har at forholde os til. På den anden side
er det afgørende, at vi ikke risikerer at skulle ud i en nye stor
implementeringsrunde, når de nye Solvens II-regler falder
på plads. Det kan hverken vi eller vores kunder være tjent
med,” siger Helen Kobæk, som er direktør i PenSam.
”På den ene side er det jo rart at vide, hvilke kapitalkrav, der
gælder. På den anden side synes jeg, det er vigtigt at tilsynet
grundigt overvejer, hvor ambitiøse, vi skal være,” siger adm.
direktør Leif Brask Rasmussen fra PBU.
Carsten Vitoft
Branchen følger vidt forskellige regler
Pct.
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Rødt lys
Gult lys
QIS 5
QIS 4
Andre regler
Kilde: Finanstilsynet
Side 42
Tvivl om pensionskassers motiver
De danske pensionsselskaber arbejder i al stilhed på en
række benspænd for de kunder, som ønsker at gøre brug
af regeringens tilbud om at beskatte deres kapitalpensioner
med rabat i 2013 i stedet for på pensionstidspunktet, viser
økonomisk Ugebrevs kortlægning af pensionsselskabernes
udmeldinger. Det sker selv om økonomiske rådgivere over
en bred kam er enige om, at det i næsten alle tilfælde er en
klar fordel for danskerne at gøre brug af tilbuddet. En af dem
er privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank, der siger: ”Det
her er en fordel for langt de fleste. Der er meget få saglige
argumenter for at lade være, og vores anbefaling er med
meget få undtagelser at sige ja tak til straks beskatningen,
hvor man slipper med at betale 37,3 procent i skat i stedet
for 40 procent senere. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis kunderne eksempelvis mister deres pensionsgaranti ved at tage
i mod tilbuddet,” siger Las Olsen.
Men det er præcis, hvad pensionsselskabet Nordea Liv
og Pension eksempelvis har tænkt sig at gøre. Hvis selskabets kunder med et garanteret pensionsprodukt ønsker at
spare de 2,7 procent i skat, så mister de det garanterede
produkt og får i stedet et helt nyt og mere usikkert markedsrente produkt stukket i hånden, selv om de ikke ønsker det.
”Straksbeskatningen på kapitalpensioner er en skattefordel for alle. At nogle pensionsselskaber ikke kan administrere
det er ikke optimalt for kunderne. Man skal passe på med
om der er indtægtstænkning i det fra banker og pensionsselskaber frem for kundernes interesser og fordele. Og for
den sags skyld risikerer staten også at miste indtægter, hvis
pensionsbranchen modarbejder kundernes muligheder,”
siger aktuar og pensionsmægler Jørgen Svendsen.
Alligevel arbejder flere pensionsselskaber i øjeblikket
i kulissen på at forhindre kunderne i at gøre brug af den
økonomisk attraktive ordning, erfarer Ugebrevet. Når pensionsselskaberne overhovedet kan mistænkes for at være
sig selv nærmest i denne skattesag, skyldes det de enorme
formuer, der er på spil, og hvem der skal passe på kundernes og statens penge. I dag menes der at være op mod 475
mia. kr. gemt på kapitalpensioner, og hvis alle danskere i år
vælger skatterabatten på 2,7 procent, og lader sig straksbeskatte, så står pensionsbranchen til at miste op mod 175
mia. kr. under forvaltning, som beskrevet i Ugebrev nr. 32,
2012.
Det er penge, som branchen normalt tjener omkring en
procent på at håndtere. Regeringens tilbud til pensionskunderne kan dermed gøre et stort indhug i pensionsbranchens
indtjening. I det lys er der måske ikke så meget at sige til, at
pensionsbranchen har en anden og skjult dagsorden.
”Efter min mening er det fuldstændigt urimeligt, at pen-
sionsselskaberne udnytter situationen til gavn for sig selv i
stedet for at sætte kundernes behov i første række. Hvad der
er godt for kunderne bør være godt for selskaberne, men
sådan kan det ikke være, hvis selskaberne bruger straksbeskatningen til at presse flere kunder over på markedsrente,
selv om de ikke ønsker det. Min anbefaling til kunderne vil
så være at de i stedet finder et pensionsselskab med bedre
motiver,” siger direktør Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg.
Et andet benspænd er også ved at vokse sig frem i PFA
Pension. Her er situationen på forunderlig vis lidt den samme
som i Nordea Liv og Pension. Også her oplever man særlige
problemer for med garanterede pensionskunder, der risikerer ikke at få anbefalet at tage imod skatterabatten.
”Da skattereformen blev vedtaget i september sidste
år, så det gunstigt ud for de fleste at fremrykke skattebetalingen. Men næppe havde sektoren givet den anbefaling
over en bred kam, førend reglerne blev strammet. Nu skal
ikke blot kapitalpensionsdepotet beskattes, nu skal også
en tilsvarende andel af de såkaldte ufordelte reserver beskattes. Det nedsætter selvsagt fordelen betragteligt. I det
garanterede miljø er pengene ejet kollektivt af kunderne,
men ikke individuelt. Derfor kan man ikke på forhånd sige,
hvem præcis der skal have pengene på sigt,” siger privatøkonom Carsten Holdum fra PFA Pension.
Hvad der ikke fremgår er at PFA’s basiskapital også rammes af straksbeskatningen. Og sket det går det ud over både
selskabets solvens, aktiver under forvaltning og dermed
indtjeningen. I løbet af de sidste par uger har de mindre selskaber AP
Pension og Skandia også opfundet et benspænd. De vil ikke
tilbyde kunderne det nye alderspensionsprodukt, der skal
afløse kapitalpensionen. Et produkt, hvor skatten er betalt
på forhånd og størrelsen af kundernes opsparing dermed
kun er halvdelen end i andre produkter. Dermed også et
produkt, der tjenes mindre på i pensionsbranchen.
”Underliggende er den nye kapital pension mindre attraktiv for pensionsselskaberne fordi de straks skal aflevere
cirka 50 procent af indskuddet til staten. På rate og livrenterne kan de beholde statens udskudte beskatning frem til
udbetalingerne og dermed fradrage omkostninger og tjene
penge på statens del også. Måske hænger det sammen med
at nogle selskaber boykotter de nye alderspensioner,” siger
Jørgen Svendsen.
Danica er det eneste selskab, der både udvikler alderspension og anbefaler alle kunderne at drage fordel
af skatterabatten, ligesom selskabet også har meldt ud, at
kunderne beholder pensionsgarantien i forbindelse med
straks-beskatning. CarstenVitoft
Økonomisk Ugebrev
A/S
Slagtehusgade 4-6
1715 København V
CVR-nr: 31760623

FOR KONTORFOLK - Tech College Aalborg

Transcription

Similar documents

MÅ DU FLYTTE PENSIONEN?

Dansk Selskab for Søvnmedicin

Manual - moreland.dk

YouSee: ”kogebog” og Positivliste” er kun interne arbejdsredskaber.

Du kan læse artiklen fra Jyllands-Posten her.

Pensionist i FSP Din pension skal i mange år sikre, at du får et

VOGNMANDSSPECIALISTERNE

Hver tredje ejerbolig er fortsat overbelånt

Brancheanalyse: Top-20 advokater

B 1.1 PULS forretningsobjekter beskrivelse